ERU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 246: Redegørelse af 2. juni 2010 om erhvervslivet og reguleringen 2008/2009, fra økonomi- og erhvervsministeren

Økonomi- og ErhvervsministerietRedegørelse af 2. juni 2010 om erhvervslivet og reguleringen 2008/2009Økonomi- og erhvervsministeren1. IndledningDet er regeringens mål at lette de lovfastsatte administrative byrder for danske virksomheder medop til 25 pct. i 2010 i forhold til november 2001.Frem mod 2020 er målet endvidere at minimere virksomhedernes administrative byrder, så Dan-mark kan fastholde en position blandt de tre bedste lande i Europa. For at lette de administrativekrav, som virksomhederne oplever som særligt irriterende og besværlige, vil regeringen fortsat tagesærskilte byrdejæger-initiativer.Internationale undersøgelser viser, at Danmark er blandt de førende lande til at sikre virksomheder-ne gode reguleringsmæssige rammer. Herudover bliver Danmark beskrevet som én af frontløberne,når det gælder om at skabe administrative forenklinger for virksomhederne.Når virksomhederne bruger mindre tid på at efterleve administrative krav fra myndighederne, har demere tid til at drive forretning. Det er til gavn for vækst og beskæftigelse. Beregninger viser, at ad-ministrative lettelser på 1 mia. kr. skaber en værditilvækst i samfundet på mindst 1,4 mia. kr.1Si-den 2001 er der målrettet og systematisk blevet arbejdet med at lette de administrative byrder forerhvervslivet.Regeringen fremlagde i 2009 LET Administration – Afbureaukratiseringsplan for det erhvervsrette-de område. Planen gjorde det klart, hvad der skal til for at lette de administrative byrder med op til25 pct. i 2010. Fra 2001 til afslutningen af folketingsåret 2008/2009 er de samlede administrativebyrder for virksomhederne faldet fra ca. 30,3 mia. kr. til ca. 24,3 mia. kr. Det svarer til en reduktionpå 20 pct.Den forstærkede indsats er fortsat i det nuværende folketingsår, hvor en række yderligere lettelser erblevet vedtaget. Med en fortsat fokuseret indsats i resten af 2010, er målet på de 25 pct. inden forrækkevidde.Som led i arbejdet med at lette de administrative byrder lancerede regeringen i januar 2010 en ind-sats mod de byrder, som er særligt irriterende for danske virksomheder. I første omgang tager seksministerier i løbet af 2010 fat på at reducere 19 konkrete irritationsbyrder.En stor andel af de administrative krav er pålagt gennem EU-regulering. EU har et mål om atfjerne administrative byrder med 25 pct. inden 2012. Regeringen arbejder aktivt for at styrke EU'sforenklingsarbejde. Indsatsen for at forenkle EU-regulering har medvirket til at give danske virk-somheder lettelser på godt 0,8 mia. kr. i perioden fra 2006 til 2009.

2. Gode rammer for at drive virksomhed i DanmarkGod erhvervsregulering er i væsentlig grad medvirkende til at skabe vækst i samfundet. Lave ad-ministrative byrder giver danske virksomheder mulighed for at bruge deres ressourcer på at skabevækst og ikke på unødvendigt administrativt arbejde.Verdensbanken har undersøgt erhvervsreguleringen i 183 lande. Som en del af undersøgelsen harde set på 10 væsentlige virksomhedsaktiviteter, herunder opstart, ansættelse af første medarbej-der, betaling af skat, procedurer ved handel osv.2Danmark ligger her nr. 2 blandt EU-landene (ognr. 6 samlet set), kun overgået af Storbritannien. De fire bedst placerede lande i undersøgelsen erSingapore, New Zealand, Hong Kong og USA.Det fremgår af Verdensbankens undersøgelse, at Danmark har en erhvervsvenlig regulering, dersamtidig sikrer et højt socialt beskyttelsesniveau. Herudover oplever danske virksomheder effek-tive procedurer i forbindelse med eksport og import. Størsteparten af de øvrige lande stiller ek-sempelvis krav om flere dokumenter i forbindelse med handel, med højere tidsforbrug for virk-somhederne til følge. Danmark og Slovenien er ifølge undersøgelsen endvidere de eneste lande,hvor det er gratis at starte ny virksomhed, idet der ikke skal betales for at registrere virksomheder.Tabel 1: Kvaliteten af erhvervsreguleringen i de 15 højest placerede EU-lande (placering samlet set)

I Danmark bliver de administrative byrder ved reguleringen opgjort ved hjælp af AMVAB-metoden3. AMVAB-metoden bliver i dag anvendt af Kommissionen, EU-medlemslandene samtOECD, Tyrkiet, USA, Canada, Australien og New Zealand. Alle EU-landene har sat reduk-tionsmål for de administrative byrder.OECD offentliggjorde i 2009 en undersøgelse af Danmarks arbejde med at skabe bedre regule-ring4. I undersøgelsen betegner OECD indsatsen for at reducere de administrative byrder for virk-somhederne som et omfattende og velorganiseret program, der har leveret resultater. Danmarkbliver i den forbindelse beskrevet som én af frontløberne på området for administrativ forenklingfor virksomhederne.3. Administrative byrder nedbragt med 20 pct.Siden 2001 er de årlige administrative byrder for erhvervslivet reduceret med ca. 6,1 mia. kr.,svarende til 20 pct. I målingen indgår de administrative byrder og lettelser, som følger af ny er-hvervsregulering fra 2001 til og med folketingsåret 2008/2009. Herudover indgår effekten af øv-rige initiativer, eksempelvis digitalisering, jf. tabel 2.

Af tabel 2 fremgår det endvidere, at udviklingen i de administrative byrder varierer ministerierneimellem, og at de siden 2001 er faldet i stort set alle ministerier. Skatteministeriet, Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri, Beskæftigelsesministeriet, Miljøministeriet og Økonomi- og Er-hvervsministeriet har frem til 2009 gennemført lettelser på mellem ca. 11 og 30 pct. Både Skattemi-nisteriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har lettet byrder med mere end 25 pct.på deres område.Der blev i folketingsåret 2008/2009 vedtaget eller udstedt 25 love, bekendtgørelser og øvrige initia-tiver, der indebar administrative byrder for i alt ca. 200 mio. kr., jf. tabel 3. Der blev vedtaget 40love, bekendtgørelser og øvrige initiativer, der gav administrative lettelser for i alt ca. 1,5 mia. kr.Samlet har de i alt 65 love, bekendtgørelser og øvrige initiativer således medført administrative let-telser for virksomhederne på ca. 1,3 mia. kr.Tabel 3: Antal love, bekendtgørelser og øvrige initiativer med administrative byrder og lettelser i 2008/2009Regler med SamledeReglerSamledeSamletMinisteriumbyrderbyrdermedlettelser udviklinglettelserAntalMio. kr.AntalMio. kr.Mio. kr.Skatteministeriet00,07- 350,4- 350,4Økonomi- og Erhvervsministeriet16108,812-283,8-175,0Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri556,312-663,2-606,8Beskæftigelsesministeriet217,02-161,0-144,0Miljøministeriet226,37-69,0-42,77Justitsministeriet00,000,00,0Andre ministerier00,000,00,08I alt25208,440 -1.527,4-1.319

På Skatteministeriets område er der bl.a. gennemført forenklinger i momsloven, der medfører admi-nistrative lettelser på ca. 39 mio. kr. årligt. Afgiftspligtige personer, der har flere registrerede virk-Stigningen i de administrative omkostninger på Justitsministeriets område i perioden 2001-2009 skyldes primært ind-førelse af muligheden for belåning af andelsboliger og deraf følgende registrering af panterettigheder.6De andre ministerier med erhvervsregulering er Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Indenrigs- ogSundhedsministeriet, Transportministeriet, Klima- og Energiministeriet, Socialministeriet, Forsvarsministeriet, Under-visningsministeriet, Kulturministeriet og Finansministeriet.7Der er ikke sket væsentlige administrative ændringer i folketingsåret 2008-2009 på Justitsministeriets og ”andre mini-steriers” område, så AMVAB-målingen af disse er ikke blevet opdateret. Samtlige ændringer kommer med i den ende-lige opgørelse af 25 pct. målsætningen.8På Skatteministeriets, Økonomi- og Erhvervsministeriets og Miljøministeriets område er foreløbige målinger blevetendeligt opgjort i 2008/2009. Det har betydet yderligere lettelser på nogle regler og yderligere byrder på andre. Uddy-bende oplysninger kan findes på www.amvab.dk.5

somheder, skal ikke længere indberette moms hver måned. Nu kan de nøjes med at indberette momshvert kvartal eller hvert halve år, afhængigt af hvor stor omsætningen er.Den største lettelse på Økonomi- og Erhvervsministeriets område kommer fra moderniseringen afselskabsloven. Den forenklede selskabslov giver større fleksibilitet og imødekommer de forskelligebehov, der er for effektivt at regulere selskaber helt fra de mindste anpartsselskaber til de størsteaktieselskaber. Med den nye lov har mindre selskaber med få aktionærer og anpartshavere mulighedfor mere fleksibelt og hurtigt at kunne tilpasse selskabsstrukturen til ændrede markedsvilkår. For-enklingerne af loven indebærer bl.a., at mindre selskaber ikke skal dokumentere, når de indkalder tilog afholder generalforsamling. De samlede lettelser ved forenklingerne af selskabsloven beløber sigtil ca. 87 mio. kr. årligt.Herudover er der kommet administrative lettelser i årsregnskabsloven, så kravene for danske virk-somheder er tilpasset EU’s regnskabsdirektiver. Først og fremmest er grænserne ændret i forhold til,hvornår en virksomhed anses for at være en såkaldt lille virksomhed. Det betyder, at en række virk-somheder kan nøjes med at opfylde de færre oplysningskrav til små virksomheder. Grænserne forhvornår, der skal aflægges koncernregnskab, er tilsvarende øget. Desuden er bl.a. kravet om revisi-on af ledelsesberetningen afskaffet, ligesom små virksomheder ikke længere skal oplyse om antalansatte. Samlet medfører disse ændringer administrative lettelser for ca. 69 mio. kr. årligt.Fødevareministeriet tegner sig for den største lettelse i 2008/2009. Den kommer fra autorisations-bekendtgørelsen, hvor byrderne ved at udføre egenkontrol er faldet med ca. 582 mio. kroner årligt.Lettelsen kommer af, at fødevarevirksomhederne nu skal gennemføre egenkontrol på langt færreområder. Eksempelvis behøver de ikke længere at dokumentere rengøring, men kan koncentrere sigom rengøringen. Samtidig er det generelle krav om daglig dokumentation ophævet til fordel for enafvigelsesrapport, som skal laves én til to gange månedligt afhængigt af hvilken branche, der er taleom. Endelig har Fødevareministeriet i samarbejde med fødevarebranchens egne organisationer ud-viklet digitale løsninger, der gør det lettere at dokumentere egenkontrollen.På Beskæftigelsesministeriets område er virksomhedernes administrative byrder lettet væsentligtved, at virksomhederne ikke længere indberetter til SP-ordningen (Særlig Pensionsopsparing). Dettegiver en lettelse på ca. 138 mio. kr. årligt9. Herudover er underskriftskravet på feriekontobeviserafskaffet. Afskaffelsen medfører for det første en lettelse på ca. 22 mio. kr., men baner derudovervejen for, at virksomhedernes indberetninger af ferie kommer til at ske via indberetningerne tileIndkomstregistret. Dette vil i de kommende år medføre yderligere lettelser i virksomhedernes ad-ministrative byrder.På Miljøministeriets område har særligt to tiltag gjort det nemmere at efterleve miljøreguleringen.Det ene vedrører etableringen af husdyrgodkendelse.dk, som er en digital indberetningsløsning,hvor alle de hidtidige regler for miljøgodkendelse, vurdering af virkning på miljøet (VVM) oglandzonetilladelse samles i én godkendelse. Når virksomhederne vil etablere, udvide eller ændrederes husdyrbrug, skal de kun lave én ansøgning til én myndighed. Efter tilpasninger af løsningenhar virksomhederne nu mærket lettelserne ved den. De forenklede regler om godkendelse har i altmedført administrative lettelser på godt 30 mio. kr. årligt. Herudover er de administrative byrderved at udføre egenkontrol af olietanke blevet halveret. Tidligere skulle virksomheder med olie-tanke på over 6.000 liter måle beholdningen i tanken og føre kontrol med beholdningen mindst énSP-ordningen har siden 2004 været suspenderet. Som konsekvens heraf er AMVAB-målingen blevet korrigeret ved atfjerne de administrative byrder ved reglerne. Der er således ikke indført nye lettelser i 2008/2009, men målingen afspej-ler først nu, at virksomhederne ikke længere har administrative opgaver med at beregne og opgøre SP-bidrag for deresansatte.9

gang ugentligt. I 2008 blev reglerne ændret, så virksomhederne kun skal måle og føre kontrol medbeholdningen hver anden uge. Det har medført en årlig reduktion i virksomhedernes administrati-ve byrder på ca. 32 mio. kr.Den største nye administrative byrde i folketingsåret 2008/2009 stammer fra Fødevareministerietsområde og skyldes kravet om et egenkontrolprogram, som har til formål at forebygge og fjerne sal-monella i fjerkræ. Producenternes egenkontrol skal leve op til alle krav, som er fastlagt i en såkaldtbranchekode, for at forebygge forekomst af salmonella. Branchekoden er en standard for udførelseaf egenkontrol, som fødevarebranchen har lavet for at gøre det lettere for producenterne at leve optil myndighedernes krav. De samlede nye administrative byrder for producenterne beløber sig til ca.52 mio. kr.4. På vej mod 25 pct. i 2010Indsatsen for at skabe administrative lettelser er godt på vej mod at nå målet om at lette byrdernemed op til 25 pct. inden udgangen af 2010, jf. figur 1. Det sker ikke mindst på baggrund af den plan”LET Administration – Afbureaukratiseringsplan for det erhvervsrettede område”, som regeringenfremlagde i marts 2009. De 37 initiativer i planen sigter på at skabe bedre vilkår for opstart ogvækst, nem adgang til myndighederne, færre og nemmere indberetninger, effektiv og fokuseret kon-trol samt færre irritationsbyrder og bedre digital service. Mange af initiativerne er gennemført i lø-bet af 2009 og første halvår 2010, herunder den moderniserede selskabslovgivning og den forenkle-de egenkontrol for fødevarer, som er nævnt i det foregående afsnit.Figur 1: Reduktionen i administrative byrder på vej mod 25 pct.252015105020012002200320042005200620072008200925201510502010

Med den netop vedtagne ændring af markedsføringsloven er faktureringskravene blevet mere over-skuelige. Herudover har vedtagelsen af den yderligere lempelse af revisionspligten medført, at ca.17.000 mindre virksomheder ikke længere skal have revisorpåtegning af deres årsregnskab. De ad-ministrative lettelser ved lempelsen vurderes at udgøre ca. 450 mio. kr. Endvidere er byrderne vedat udføre egenkontrol af olietanke i marts 2010 blevet yderligere reduceret, så virksomhederne kunskal føre kontrol og måle tankens beholdning månedligt i stedet for hver anden uge.Endvidere får virksomheder i løbet af 2010 også mulighed for at indberette oplysninger om affalddigitalt, ligesom de små virksomheder i år forventes at få mulighed for nemmere og digital indbe-retning af regnskabsdata. Endelig kan det nævnes, at der i andet halvår af 2010 kommer en ny ogforbedret sygedagpengeløsning. Løsningen vil effektivisere virksomhedernes ansøgning om refusi-on ved genbrug af data, ligesom det bliver muligt for virksomhederne at ansøge direkte via lønsy-

stemet. Regeringen er hermed godt på vej mod at lette de lovfastsatte administrative byrder med optil 25 pct.19 irriterende byrder bliver reduceretEt vigtigt element i Afbureaukratiseringsplanen er at reducere de byrder, der virker irriterende ogbesværlige for danske virksomheder. Når administrative krav er svære at forstå eller virker unød-vendige, fylder de ofte meget i virksomhedernes bevidsthed, selvom de ikke nødvendigvis er byr-defulde i kroner og ører.Regeringen lancerede i januar 2010 første del af en særlig indsats for færre irritationsbyrder. Iløbet af året tager seks ministerier fat på 19 konkrete initiativer, hvoraf flere allerede er iværk-sat10. Det gælder eksempelvis nemmere indberetning af oplysninger om udenrigshandel, hvorvirksomhederne indberetter oplysninger om varehandlen til Danmarks Statistik. Det er detaljeretstatistik, der ofte kan give anledning til fejl i indberetningerne, som det både er irriterende ogtidskrævende at rette i. For at gøre det lettere at indberette har Økonomi- og Erhvervsministerietog Skatteministeriet i samarbejde lanceret en web-baseret indberetningsløsning. Løsningen kanbåde anvendes til indberetning af bl.a. udenrigshandel til Danmarks Statistik samt listeoplysnin-ger til SKAT, hvor virksomheder skal indberette leverede varer og ydelser uden moms til andreEU-lande. Den nye indberetningsløsning betyder, at oplysningerne kan indberettes samlet og i enintegreret proces. Endvidere stiller den en række hjælpefunktioner til rådighed for virksomheder-ne, som gør det nemmere og hurtigere at indberette. Blandt andet er det muligt at genanvendeoplysninger fra virksomhedernes økonomisystem ved indberetningen. Herudover foregår al kom-munikation omkring eventuelle fejl i indberetningen elektronisk via indberetningsløsningen.Et andet eksempel på et initiativ, der allerede er søsat for at fjerne irritationsbyrder for erhvervet,er muligheden for hurtigere administration af dødsboer. Advokater, der bestyrer dødsboer, ogskifteretten har tidligere oplevet ventetider på grund af sagsbehandlingen i Skatteministeriet, sådødsboet ikke kunne færdigbehandles. De havde derfor et ønske om at kunne få digital adgang tilde relevante skatteoplysninger. Det har Skatteministeriet lyttet til og har i samarbejde med bru-gerne udviklet en ny digital løsning, så bobestyrere selv har adgang til at hente oplysningerne viaden afdødes egen skattemappe. Den nye digitale løsning betyder, at irriterende ventetid er fjernetog dødsboer hurtigere kan afvikles.Bedre informationNår forenklinger og nye digitale løsninger bliver skabt, er det helt afgørende, at virksomhedernebliver informeret, for at de kan få gavn af dem. Med en målrettet kampagne har regeringen derfori efteråret 2009 haft fokus på at informere om gennemførte administrative lettelser og digitaleværktøjer, der letter hverdagen for den enkelte virksomhed. De enkelte ministerier anvender lø-bende mærkatet LET Administration for at rette fokus på deres nyeforenklinger og løsninger. Endelig bliver erhvervsorganisationerneinddraget i og opfordres fortsat til at formidle konkrete lettelser tilderes medlemsvirksomheder.Flere nye digitale muligheder og løsningerDanmark er nået langt i forhold til at digitalisere den offentlige sek-tor. Af OECD’s e-government review af Danmark, som offentliggø-

res i starten af juni 2010, fremgår det således, at Danmark er med i front, når det drejer sig om atudvikle informationssamfundet. Eksempelvis er udbredelsen af internettet længere fremme i Dan-mark end i de andre EU-lande.Men der er stadig gevinster at høste for erhvervslivet såvel som for det offentlige ved yderligeredigitalisering. Regeringen har derfor sat et ambitiøst mål op for digitalisering af kommunikationenmellem virksomhederne og det offentlige. I regeringsgrundlaget fra 2007 er det besluttet, at ”digitalkommunikation mellem det offentlige og virksomhederne skal udbredes til alle relevante områder,og at al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige skal foregå digi-talt, senest i 2012.”Det kræver for det første, at det offentlige stiller brugbare digitale selvbetjeningsløsninger til rådig-hed for virksomhederne senest i 2012, og at den fællesoffentlige Dokumentboks bliver udbredt tilalle myndigheder og til virksomhederne. Med dokumentboksen vil både borgere og virksomhederkunne vælge at modtage deres post fra det offentlige digitalt. Herudover kræver det, at virksomhe-derne er parate til at kommunikere helt uden papir, når de papirbårne kanaler bliver lukket.Med hensyn til den første forudsætning efterspørger virksomhederne digitale løsninger, som ertænkt sammen på tværs af flere myndigheder, fx når der skal startes ny virksomhed. Et eksempel påen sådan løsning er, at det via samarbejde på tværs er blevet muligt for selskaber at foretage virk-somheds- og momsregistrering på én gang direkte på den fællesoffentlige portal Virk.dk. Denneløsning vil i 2010 blive udvidet til også at omfatte personligt ejede virksomheder. Virksomhederneefterspørger også løsninger som er lette at anvende, hvor det er muligt at hente hjælp undervejs, oghvor myndighederne deler og genbruger data. Endelig ønsker de sig en personalisering af deres da-ta, så de kan følge deres sager og finde tidligere indberetninger samlet.Med hensyn til den anden forudsætning viser en undersøgelse gennemført af Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsen og IT- og Telestyrelsen i efteråret 2009, at de danske virksomheders IT parathed er itop. Undersøgelsen viser, at 91 pct. af virksomhederne har pc og internetadgang. Yderligere syv pct.tilkendegiver i forhold til udfordringen med fuld digital kommunikation i 2012, at de vil finde ud afdet selv eller udlicitere opgaven. Der er altså 98 pct. af virksomhederne, som vurderer, at de er klartil at håndtere digital kommunikation i 2012.Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2007-2010 sætter en række mål op, der fungerer sommilepæle frem mod 2012. Flere og flere af de papirgange som er tunge for virksomhederne, bliverdigitaliseret i disse år. Et eksempel er virksomhedernes administration af medarbejdernes efterud-dannelser bl.a. på de over 3.000 forskellige AMU uddannelsestilbud. Undervisningsministeriet harsiden 1. januar 2010 stillet en samlet, nem og smidig digital adgang til rådighed for kursister ogarbejdsgivere, der skal finde og tilmelde sig kurser. I løbet af 2010 og 2011 bliver denne serviceudvidet, så det også kan lade sig gøre at betale og søge om refusion online på portalen Efteruddan-nelse.dk. Digital administration af voksen- og efteruddannelse er en del af afbureaukratiseringspla-nen. Et andet eksempel er fiskerifartøjers meldinger vedrørende bl.a. afsejling fra og ankomst tilhavn. Fartøjerne afgiver årligt ca. 90.000 pligtige meldinger via voice-respons, SMS og email.Nye regler screenes for byrderEffekten af administrative lettelser bliver mindre, hvis der samtidig kommer nye love og bekendtgø-relser med administrative byrder for virksomhederne. Hvert år bliver det samlede lovprogram derforset efter for administrative konsekvenser, før det fremsættes ved Folketingets åbning. Ministeriernetager hermed stilling til de administrative konsekvenser tidligt i den lovforberedende proces.

Når lovforslag eller bekendtgørelser medfører administrative byrder for virksomhederne på mereend 10.000 timer årligt (ca. 2,5 mio. kr.), skal de forelægges regeringen til særskilt vurdering. Detsker ved at gennemføre en foreløbig måling af de administrative konsekvenser af forslaget. På den-ne måde bliver byrder forebygget.Danmark gør også en indsats for tidligt at kunne reagere på mulige nye administrative byrder forerhvervslivet som følge af EU-regler. Derfor undersøger ministerierne også, om de nye forslag kanhave administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. Bedre regulering på EU’s dagsordenEU's stats- og regeringschefer besluttede i foråret 2007, at fjerne administrative byrder for 25 pct.senest i 2012. Kommissionen har i oktober 2009 fremsat forslag om lettelser på de 13 mest byrde-fulde områder. Forslagene identificerer mulige lettelser på op til 33 pct. af de samlede byrder. Deter nu op til Rådet og Europa-Parlamentet at vedtage forslagene. Den endelige opgørelse af reduk-tionsmålet forventes at foregå under dansk EU-formandskab i 2012.Danmark bidrager med forslag til at forenkle EU-reguleringen, og i november 2008 blev der sendt30 forenklingsforslag til Kommissionen. Kommissionen har fremsat seks af dem, herunder et for-slag om at undtage mikrovirksomheder for regnskabskravene i det fjerde selskabsdirektiv. Herud-over vurderer Kommissionen, om de skal arbejde videre med andre af de danske forslag.I perioden 2006 til 2009 er danske virksomheder blevet lettet for EU-byrder på samlet 837 mio. kr.Der er både tale om administrative byrder, der er reduceret direkte i EU-reguleringen (162 mio. kr.)og som følge af bedre implementering af EU-reguleringen (675 mio. kr.). Et eksempel på en lettelsei de administrative byrder i et EU-direktiv er, at det nu er muligt at indberette oplysninger om farligteller forurenende gods om bord på skibe digitalt. I forhold til bedre implementering af regler kannævnes, at landmænd ikke længere behøver at indsende samtlige stamdata hvert eneste år, når desøger om landbrugsstøtte, såfremt de er identiske med ansøgninger fra tidligere år. Det er altså mu-ligt både at få ændret EU-reguleringen og at indføre den mere smidigt i dansk lovgivning, så deadministrative byrder bliver mindre.Som led i at reducere de administrative byrder har Kommissionen igangsat best practice-seminarerpå de 13 mest byrdefulde områder. Ideen er, at de lande, der har den smidigste implementering på etgivent område, giver disse erfaringer videre til de andre lande. Danmark var som et led heri vært foret seminar om selskabsret i december 2009, hvor den nye selskabslov blev præsenteret for de andremedlemslande. Landene fik her erfaringer og viden om muligheder for at forenkle selskabsretten.I Kommissionens nye strategi for beskæftigelse og vækst, ”Europa 2020: En strategi for intelligent,bæredygtig og inklusiv vækst” er smart regulering, herunder reduktion af administrative byrder,beskrevet som et af midlerne til at forbedre rammevilkårene for virksomhederne i Europa. Smartregulering nævnes også som et værktøj til at håndtere flaskehalse, der hæmmer væksten i det indremarked11. Danmark har sammen med Nederlandene og Storbritannien taget muligheden og udfor-dringen op med hensyn til at beskrive nærmere, hvad smart regulering bør indebære. Resultatetfremgår af rapporten ”Smart regulering: Et renere, mere fair og mere konkurrencedygtigt EU” framarts 201012. Hovedbudskabet i rapporten er, at slutbrugeren af EU-reguleringen meget tidligt skali fokus, når ny regulering påtænkes. På denne måde bliver EU-reguleringen mere målrettet fra be-gyndelsen, efterlevelsen af reglerne øget og de administrative byrder minimeret.

Nr.

Land

Nr.

Land

Nr.

Land

30.320

24.253

-6.068

-20,0