ERU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 243: Anmodning om udtalelse vedrørende Kommissionens grønbog om god selskabsledelse

Den omfattende finansielle krise, der udløstes af banken Lehman Brothers' konkurs i efteråret2008, og som skyldtes en uhensigtsmæssig securitisering af den amerikanske realkreditgæld,de såkaldte "subprime-lån", fik de offentlige myndigheder i hele verden til at sættespørgsmålstegn ved, om de finansielle institutioner reelt er solide, og om deres regulerings- ogtilsynssystemer er gearet til finansiel innovation i en globaliseret verden. Der blev tilførtmassive offentlige midler til finanssektoren i USA og Europa – op til 25 % af BNP – ogsamtidig blev der givet udtryk for en stærk politisk vilje til at drage lære af samtlige aspekteraf den finansielle krise for at undgå, at en lignende situation kan gentage sig.Europa-Kommissionen anførte i sin meddelelse af 4. marts 20091, der var et fuldt udbyggetprogram for reform af lov- og tilsynsrammen for finansmarkederne baseret på Larosière-rapportens konklusioner2, at den i) på baggrund af den finansielle krise ville tage definansielle institutioners, og især bankernes, corporate governance-regler og -praksis op tilovervejelse og ii) i givet fald ville fremsætte henstillinger og måske endda forslag tilretsforskrifter for at afhjælpe de eventuelle mangler ved corporate governance-systemet idenne vigtige sektor af økonomien. Bedre corporate governance er kernen i Kommissionensprogram for reform af finansmarkederne og kriseforebyggelse. Bæredygtig vækst giver ikkemening uden erkendelse og forsvarlig styring af risiciene i virksomhederne.Som fremhævet i Larosière-rapporten må det konstateres, at bestyrelser ogtilsynsmyndigheder ofte ikke var klar over, hvilke risici de stod over for, og hvor alvorligedisse var. Aktionærerne har ikke altid udfyldt deres rolle som ejere af virksomhedernekorrekt. Selv om corporate governance ikke er direkte skyld i krisen, har fraværet af effektivekontrolmekanismer i høj grad bidraget til de finansielle institutioners overdrevnerisikotagning. Denne generelle konstatering er særdeles foruroligende, i betragtning af atcorporate governance i de seneste år er blevet tillagt en lang række dyder somreguleringsform for erhvervslivet. Heraf følger, at enten var den eksisterende corporategovernance-ordning i de finansielle institutioner ikke fyldestgørende, eller også har den ikkeværet anvendt korrekt.Da mange af aktørerne har systemisk betydning, skal der i forbindelse med corporategovernance i sektoren for finansielle tjenesteydelser tages behørigt hensyn til andre berørteparters interesser (indskydere, opsparere, livsforsikringstagere osv.) samt til det finansiellesystems stabilitet. Samtidig bør man undgå enhver form for moralsk hasard og derfor ikkefritage de private aktører for ansvar. Det er bestyrelsens opgave under kontrol af aktionærerne

at vise vej og fastlægge navnlig institutionens risikostrategi og -profil samt dens villighed tilat påtage sig risici.De skridt, der overvejes i denne grønbog, vil kunne ledsage og supplere delovgivningsmæssige bestemmelser, der er truffet, eller som er påtænkt med henblik på atstyrke det finansielle system, særlig i forbindelse med reformen af den europæisketilsynsstruktur3, direktivet om "lovpligtig egenkapital"4, Solvens II-direktivet5forforsikringsselskaber, reformen af UCITS-ordningen og de forskrifter, der gælder forforvaltere af alternative fonde (FAIF).I forbindelse med corporate governance-kravene skal der desuden tages højde for, hvilkentype virksomhed der er tale om (detailbank, investeringsbank), og naturligvis for densstørrelse. De corporate governance-principper, der fremlægges til høring i denne grønbog, erførst og fremmest rettet mod store virksomheder. De vil skulle tilpasses for at kunne anvendeseffektivt i små virksomheder.Grønbogen bør læses sammen med arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene(SEK(2010) 669) "Corporate Governance in Financial Institutions: Lessons to be drawn fromthe current financial crisis, best practices". I dette dokument gøres der status over situationen.Det bør herudover understreges, at G20-landene siden mødet i Washington den 15. november2008 har bestræbt sig på at forbedre bl.a. risikostyringen og aflønningsordningerne i definansielle institutioner6.Endelig ønsker Kommissionen allerede nu at meddele, at den inden længe vil indlede et mereomfattende refleksionsarbejde vedrørende corporate governance i børsnoterede selskaber ialmindelighed og i særdeleshed vedrørende aktionærernes plads og rolle, fordelingen afopgaver mellem aktionærer og bestyrelser for så vidt angår kontrol med direktionen,sammensætningen af bestyrelser samt virksomhedernes sociale ansvar.2.CORPORATE GOVERNANCE-BEGREBET OG DE FINANSIELLE INSTITUTIONER

Jf. Kommissionens forslag om oprettelse af tre europæiske tilsynsmyndigheder og et europæisk råd forsystemiske risici.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøvevirksomhed som kreditinstitut (omarbejdning), EUT L 177 af 30.6.2006, og Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutterskapitalgrundlag (omarbejdning), EUT L 177 af 30.6.2006.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelseaf forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (omarbejdning), EUT L 335 af 17.12.2009.På topmødet i Pittsburgh den 24. og 25. september 2009 blev det bekræftet, at aflønningsordningerneskal ændres af hensyn til den finansielle stabilitet.Jf. f.eks. OECD's publikation "Principles of Corporate Governance", 2004, s. 11. I denne grønbogfokuseres der på denne snævre definition af corporate governance. Visse, meget vigtige aspekter afdebatten om corporate governance er ikke omhandlet i dette dokument; det gælder især adskillelsen

En finansiel institution, og specielt en bank, der går konkurs, kan ved en dominoeffekt trækkeandre finansielle institutioner med sig, hvilket skyldes selve karakteren af disse institutionersaktiviteter og deres indbyrdes afhængighed i det finansielle system. Dette kan føre til enøjeblikkelig kreditstramning, og mangelen på finansieringsmidler kan udløse en økonomiskkrise, som det var tilfældet i forbindelse med den nylige finanskrise. Det var denne systemiskerisiko, der fik regeringerne til at komme finanssektoren til undsætning med offentlige midler.Skatteyderne er således uvægerligt interesseparter i de finansielle institutioners virkemåde,idet de ønsker vedvarende finansiel stabilitet og økonomisk vækst.Herudover er de interesser, de finansielle institutioners kreditorer (indskydere,forsikringstagere eller pensionsmodtagere og i et vist omfang ansatte) har, potentielt imodstrid med aktionærernes. Aktionærer har fordel af stigende aktiekurser og ønsker enmaksimering af fortjenesten på kort sigt; de vil normalt ikke være interesseret i et for lavtrisikoniveau. Indskydere og andre kreditorer fokuserer derimod på den finansielle institutionsevne til at tilbagebetale deres indskud og andre forfaldne tilgodehavender og dermed på denslevedygtighed på længere sigt. Indskydere har derfor tendens til at foretrække et meget lavtrisikoniveau8.Navnlig på grund af disse særlige forhold, der skyldes karakteren af deres aktiviteter, er defleste finansielle institutioner underlagt strenge regler, og der føres strengt tilsyn med dem. Afsamme grund kan den interne styring af finansielle institutioner ikke reduceres til et simpeltspørgsmål om interessekonflikter mellem aktionærer og direktion. Corporate governance-reglerne for finansielle institutioner skal derfor tage hensyn til disse virksomheders særligekarakter. Navnlig tilsynsmyndighederne, hvis opgave består i at opretholde finansiel stabilitet,og som derfor ligesom indskydere og andre kreditorer ønsker at begrænse finanssektorensrisikotagning, har en vigtig rolle at spille i forbindelse med indførelsen af god ledelsespraksisi finansielle institutioner.I en række lovgivningsmæssige forskrifter og henstillinger på internationalt og europæiskplan, som finder anvendelse på finansielle institutioner og især på banker, er der allerede tagethøjde for de særlige forhold, der kendetegner finansielle institutioner, og fortilsynsmyndighedernes rolle9.De eksisterende regler og henstillinger udspringer imidlertid først og fremmest aftilsynshensyn og fokuserer på, om der internt i de finansielle institutioner findes passendeordninger for egenkontrol, risikostyring, revision og regelefterlevelse. Som den nyligefinanskrise har vist, har de dog ikke forhindret institutionerne i at tage overdrevne risici.

mellem de forskellige funktioner i de finansielle institutioner, den interne kontrolfunktion ogregnskabsfunktionens uafhængighed.Jf. Peter O. Mülbert, "Corporate Governance of Banks" i European Business Organisation Law Review,12. august 2008, s. 427.Baselkomitéen for Banktilsyn, "Enhancing corporate governance for banking organisations", september1999, ændret i februar 2006; OECD, "Guidelines for insurers' governance", 2005; OECD, "Revisedguidelines for pension fund governance", juli 2002; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelseaf Rådets direktiv 93/22/EØF, EUT L 145 af 30.4.2004; Solvens II-direktivet; direktivet om "lovpligtigegenkapital"; Committee of European Banking Supervisors (CEBS – det europæiske banktilsyn),"Guidelines on the Application of the Supervisory Review Process under Pillar 2 (CP03 revised)", 25.januar 2006, http://www.c-ebs.org/getdoc/00ec6db3-bb41-467c-acb9-8e271f617675/GL03.aspx; CEBS'"High Level Principles for Risk Management", 16. februar 2010, http://www.c-ebs.org/Publications/Standards-Guidelines/CEBS-High-Level-Principles-for-Risk-Management.aspx.

De overvejelser, der er forbundet med spørgsmålet om interessekonflikter og håndteringen afdisse, er ikke nye. De opstår nemlig i enhver organisation eller virksomhed. De er dog særligrelevante i forbindelse med finansielle institutioner på grund af den systemiske risiko, detstore transaktionsvolumen, de mange forskellige finansielle tjenesteydelser, der leveres, og destore finanskoncerners komplekse struktur. Risikoen for interessekonflikter kan opstå iforskellige situationer (udøvelsen af uforenelige hverv eller aktiviteter, f.eks.investeringsrådgivning og forvaltning af investeringsfonde eller forvaltning for egen regning,uforenelighed i forbindelse med udøvelsen af fuldmagter for forskellige kunder/finansielleinstitutioner). Denne problematik kan også gøre sig gældende i forholdet mellem denfinansielle institution og dens aktionærer/investorer, især i tilfælde af krydsejerskab ellerforretningsforbindelser mellem en institutionel investor (f.eks. via dennes moderselskab) ogden finansielle institution, den pågældende investerer i.På fællesskabsplan er MiFID-direktivet10et fremskridt i retning af gennemsigtighed, idet detindeholder en særlig afdeling om visse aspekter af denne problematik. Men på grund afinformationsasymmetrien mellem investorer og aktionærer på den ene side og denpågældende finansielle institution på den anden side (en skævhed, der øges af de stadig merekomplekse og diversificerede tjenesteydelser, der leveres af de finansielle institutioner) kanman sætte spørgsmålstegn ved, hvor effektivt markederne kan afdække og overvåge deforskellige situationer, hvor der kan opstå interessekonflikter i relation til finansielleinstitutioner. Man kan desuden ligesom CEBS-, CEIOPS- og CESR-udvalgene i deres fællesrapport om intern styring11påpege den manglende sammenhæng i det generelle indhold af ogenkelthederne i de regler vedrørende interessekonflikter, som de forskellige finansielleinstitutioner er underlagt, alt efter om de skal anvende bestemmelserne i MiFID-direktivet,direktivet om "lovpligtig egenkapital", UCITS-direktivet12eller Solvens II-direktivet.3.2.Hvorvidt de finansielle institutioner kan gennemføre corporate governance-principperne effektivt

fællesskabslovgivningen14– allerede dækker en del af det problemkompleks, som denfinansielle krise har tydeliggjort. Ikke desto mindre har den finansielle krise afsløret, atcorporate governance-principperne reelt er ineffektive i sektoren for finansielletjenesteydelser, særlig for bankers vedkommende. Flere årsager har været nævnt somforklaring:– de eksisterende principper dækker måske for bredt og er ikke tilstrækkelig præcise. De kanderfor have givet de finansielle institutioner for brede fortolkningsrammer. De kan desudenhave været for vanskelige at omsætte til praksis, således at der ofte har været tale om enrent formel anvendelse (f.eks. afkrydsning af en rubrik) uden nogen egentlig kvalitativvurdering– der har ikke været nogen klar opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse medgennemførelsen af principperne, hverken internt i de finansielle institutioner eller i forholdtil tilsynsmyndigheden– corporate governance-princippernes juridiske status: Spørgsmålet om, hvorvidt der blot ertale om internationale organisationers anbefalinger eller corporate governance-kodekser,hvis overholdelse ikke er obligatorisk; tilsynsmyndighedernes manglende interesse forcorporate governance-problematikken; den lemfældige kontrol på området samt mangelenpå afskrækkende sanktioner er alt sammen medvirkende årsager til, de finansielleinstitutioner ikke har anvendt corporate governance-principperne effektivt.3.3.Bestyrelser15

Med finanskrisen er det blevet åbenlyst, at de finansielle institutioners bestyrelser ikke harudfyldt deres vigtige rolle som forum eller hovedsæde for magten. De har som følge herafikke været i stand til at føre effektiv kontrol med direktionen eller til at foretage enkontradiktorisk analyse af de foranstaltninger eller strategiske retningslinjer, der er blevet demforelagt til godkendelse.Det er Kommissionens opfattelse, at deres manglende evne til at forudse, forstå og i sidsteende kontrollere de risici, de finansielle institutioner stod over for, var en central årsag tilfinanskrisen. Flere faktorer har været medvirkende til dette svigt:– bestyrelsesmedlemmerne, især de menige, har ikke afsat de nødvendige ressourcer ellerden fornødne tid til udførelsen af deres opgaver. Det fremgår desuden klart af en rækkeundersøgelser, at de menige bestyrelsesmedlemmer ikke har været i stand til at anfægteeller blot sætte spørgsmålstegn ved de foreslåede retningslinjer eller konklusioner, fordi deikke har haft den fornødne tekniske ekspertise og/eller selvsikkerhed i konfrontationenmed en ofte allestedsnærværende og undertiden autoritær administrerende direktør– sammensætningen af bestyrelserne har ikke været tilstrækkelig diversificeret. Ligesom enrække nationale myndigheder konstaterer Kommissionen, at bestyrelser er kendetegnet ved

manglende spredning og blanding for så vidt angår ligevægt mellem mænd og kvinder,social og kulturel baggrund og uddannelse– bestyrelserne, især deres formænd, har ikke foretaget en seriøs evaluering af de enkeltebestyrelsesmedlemmers præstationer eller af bestyrelsen som helhed– bestyrelserne har ikke kunnet eller villet sørge for ordentlige rammer for risikostyring ogen hensigtsmæssig risikovillighed i deres finansielle institutioner– bestyrelserne har ikke formået at gennemskue visse risicis systemiske karakter og følgeligunderrette tilsynsmyndighederne i et tilstrækkeligt tidligt led. Selv i de tilfælde, hvordialogen var effektiv, var corporate governance-spørgsmål sjældent på dagsordenen.Kommissionen finder, at disse alvorlige mangler og uregelmæssigheder rejser vigtigespørgsmål med hensyn til kvaliteten af udnævnelsesprocedurerne. En bestyrelses fremmestekvalitet beror på dens sammensætning.3.4.Risikostyring

Risikostyring er et af nøgleelementerne i corporate governance, særlig for finansielleinstitutioner. Flere store finansielle institutioner er således bukket under, fordi de ikkeefterlevede grundlæggende regler for kontrol og risikostyring. De finansielle institutioner harheller ikke formået at anlægge et helhedssyn på risikostyring. De vigtigste svigt eller manglerkan opsummeres som følger:– manglende forståelse af risiciene blandt aktørerne i risikostyringskæden og manglendeuddannelse hos de ansatte, der havde til opgave at sælge højrisikoprodukter16– manglende gennemslagskraft hos risikostyringsfunktionen. De finansielle institutioner harikke altid givet deres risikostyringsfunktion den nødvendige myndighed og magt til atsætte en bremse på risikotagernes/sælgernes aktiviteter– manglende ekspertviden eller ikke tilstrækkelig diversificeret viden om risikostyring. Denekspertviden, der kom i betragtning i forbindelse med risikostyring, var i for mangetilfælde begrænset til bestemte kategorier af risici, som man prioriterede, og dækkedederfor ikke hele det spektrum af risici, som skulle overvåges– mangel på realtidsoplysninger om risici. For at de berørte aktører kan opbyde etmindstemål af reaktivitet, skal der på alle niveauer af den finansielle institution kunneudbredes klare, korrekte og hurtige oplysninger om risici. De procedurer, ved hjælp afhvilke oplysningerne skulle nå det relevante niveau, har desværre ikke altid fungeret. Hertilkommer, at edb-værktøjerne til risikostyring nødvendigvis må opdateres, også i de mestveludviklede finansielle institutioner, for informationssystemerne er fortsat forforskelligartede til, at der hurtigt kan foretages en konsolidering af risiciene, og dataene erfor usammenhængende til, at man kan følge udviklingen i koncernens forpligtelsereffektivt og i realtid. Dette gælder ikke kun for de mere komplekse finansielle produkter,men alle former for risici.

Det må med finanskrisen konstateres, at idealet om aktionæren, der ejer en del afvirksomheden og er med til at sikre dens levedygtighed på lang sigt, mildest talt har lidt etalvorligt knæk. "Finansialiseringen" af økonomien, der navnlig skyldes de stadig flere kildertil finansiering/kapitaltilførsel, har skabt nye kategorier af aktionærer. Disse er efter alt atdømme ofte ikke særlig interesserede i de langsigtede målsætninger for styringen af devirksomheder/finansielle institutioner, de investerer i, og kan selv forårsage overdrevenrisikotagning på grund af deres forholdsvis korte, eller endda meget korte,investeringshorisont (et kvartal eller et halvt år)17. At man i den forbindelse har søgt atafstemme ledernes interesser efter disse nye kategorier af aktionærer, har øget risikotagningenog har i mange tilfælde ført til overdrevne cheflønninger, fordi virksomhedens/den finansielleinstitutions aktiekurs på kort sigt har været det eneste kriterium for dens resultater18.Aktionærernes manglende interesse i eller passivitet over for de finansielle institutioner kanforklares på flere måder:– visse rentabilitetsmodeller, der tager udgangspunkt i porteføljer indeholdende forskelligeværdipapirer, medfører, at det ejerforhold, der normalt er forbundet med besiddelsen afværdipapirer, distanceres eller ligefrem brydes– de omkostninger, der for institutionelle investorer er forbundet med at engagere sig aktivt istyringen af den finansielle institution, kan være en medvirkende årsag til, at de afstårherfra, særlig hvis de kun ligger inde med en lille kapitalandel– interessekonflikter (se ovenfor)– det forhold, at de ikke har nogen egentlig ret til at udøve kontrol (f.eks. stemmeret medhensyn til cheflønninger i visse retsområder), at der fortsat består visse hindringer for atkunne stemme på tværs af grænserne, at der hersker uklarhed om visse juridiske begreber(f.eks. i fransk ret "action de concert" – koordineret handling), og at de oplysninger, derudsendes af de finansielle institutioner, er for komplekse og vanskelige at læse foraktionærerne, særlig hvad angår risici, kan også i forskelligt omfang afholde investorer fraat spille en aktiv rolle i de finansielle institutioner, de investerer i.Kommissionen er klar over, at disse problemer ikke kun vedrører finansielle institutioner. Derejser i bredere forstand spørgsmålet om, hvorvidt corporate governance-regler, derforudsætter, at aktionærerne reelt fører kontrol med virksomheden, er effektive. På baggrundheraf agter Kommissionen at indlede et mere omfattende refleksionsarbejde vedrørendebørsnoterede selskaber generelt.

Den nylige finanskrise har generelt afsløret manglerne i det eksisterende tilsynssystem: Ikkealle tilsynsmyndigheder – det være sig de nationale eller de europæiske – har været i stand tilat udøve et effektivt tilsyn i en situation med finansiel innovation og hurtig udvikling i definansielle institutioners forretningsmodel19, selv om de råder over visse redskaber, der giverdem mulighed for at gribe ind i de finansielle institutioners interne styring20.Tilsynsmyndighederne har heller ikke formået at indføre god corporate governance-praksis ide finansielle institutioner. I mange tilfælde har de ikke sørget for, at de finansielleinstitutioners risikostyringssystemer og interne organisation var gearet til forandringerne iinstitutionernes forretningsmodel og den finansielle innovation. Tilsynsmyndighederne har inogle tilfælde også undladt at håndhæve strenge kriterier for de finansielle institutionersbestyrelsesmedlemmers valgbarhed ("egnethedstesten")21.Generelt har man aldrig reelt drøftet de problemer, der er forbundet med ledelsen aftilsynsmyndighederne som sådan, navnlig hvordan man undgår risikoen for "regulatorycapture" eller mangelen på ressourcer. Det bliver desuden stadigt mere åbenlyst, attilsynsmyndighedernes territoriale og materielle kompetencer ikke længere modsvarer dengeografiske og sektorielle udstrækning af de finansielle institutioners aktiviteter. Hervedvanskeliggøres institutionernes risikostyring og overholdelse af forskriftsmæssige standarder,og tilsynsmyndighederne konfronteres med et reelt problem vedrørende deres organisation ogindbyrdes samarbejde.3.7.Revisorernes rolle

Revisorerne spiller en vigtig rolle i de finansielle institutioners corporate governance-system,da de giver markedet sikkerhed for, at de pågældende institutioners årsregnskaber erpålidelige. Der kan dog forekomme situationer med interessekonflikter, da revisionsfirmaernehverves og betales af de virksomheder, hvis regnskaber de skal kontrollere.Endvidere foreligger der ikke på nuværende tidspunkt oplysninger, som gør det muligt atverificere, at revisorernes forpligtelse i henhold til direktiv 2006/48/EF til at underrette dekompetente myndigheder, hvis de bliver bekendt med forhold vedrørende en finansielinstitution, som efter al sandsynlighed vil få alvorlige følger for dens finansielle situation, erblevet overholdt i praksis.4.DE FØRSTE REAKTIONER

– siden slutningen af 80'erne har den væsentlige forøgelse af den variable del afcheflønningerne i børsnoterede selskaber givet anledning til spørgsmål vedrørende denmåde, hvorpå man evaluerer virksomhedslederes resultater, og indholdet af en sådanevaluering. Kommissionen gav mod slutningen af 2004 et første svar på disse spørgsmål,idet den vedtog en henstilling om styrkelse af forpligtelserne til åbenhed om politikken forfastlæggelse af cheflønninger og individuelle lønninger og opfordrede medlemsstaterne tilat indføre afstemning (obligatorisk eller frivillig) om de pågældende cheflønninger. Afforskellige årsager, bl.a. aktionærernes passive holdning til disse spørgsmål, den eksplosivevækst i den variable del af cheflønningerne og i særdeleshed de stadig flereoverskudsdelingsordninger i form af tildeling af aktier eller aktieoptioner, fandtKommissionen det nødvendigt at vedtage en ny henstilling den 30. april 200922. Heritilsigtes en bedre styring af cheflønningerne, og der anbefales en række princippervedrørende sammensætningen af cheflønningerne, som skal skabe bedre sammenhængmellem løn og langsigtede resultater– aflønningspolitikken i finanssektoren, der er baseret på kortsigtede afkast uagtet risiciene,har bidraget til finanskrisen. Hvad dette angår vedtog Kommissionen den 30. april 2009 enanden henstilling om aflønningspolitik i finanssektoren23. Formålet var at bringeaflønningspolitikken i finanssektoren i overensstemmelse med en forsvarlig risikostyringog de finansielle institutioners levedygtighed på længere sigt.Et år efter vedtagelsen af ovennævnte to henstillinger må Kommissionen konstatere, at der –selv om der var stemning for en resolut indsats fra medlemsstaternes side – generelt tegner siget blandet billede af situationen i medlemsstaterne24.Kommissionen erkender, at en række medlemsstater har iværksat effektivelovgivningsmæssige initiativer med henblik på større åbenhed om cheflønningerne ibørsnoterede selskaber og styrkelse af aktionærernes rettigheder på området, men påpegerikke desto mindre, at kun 10 medlemsstater har gennemført størsteparten af Kommissionensanbefalinger. Et stort antal medlemsstater har endnu ikke har truffet nogen foranstaltninger.Selv i de tilfælde, hvor henstillingen har affødt foranstaltninger på nationalt plan, notererKommissionen sig, at der er stor forskel i karakteren af reglerne og de krav, der stilles, særligmed hensyn til følsomme spørgsmål som lønsammensætning og fratrædelsesgodtgørelser.Kommissionen er også fortsat betænkelig ved aflønningspolitikken i sektoren for finansielletjenesteydelser. Kun 16 medlemsstater har gennemført hele eller en del af Kommissionenshenstilling, og 5 er i gang hermed. Seks medlemsstater har indtil videre ikke truffet nogenforanstaltninger på dette område og har heller ikke til hensigt at gøre det. Det er for mange.Herudover er de trufne foranstaltninger ikke lige energiske (særlig kravene vedrørendelønsammensætning) og dækker ikke de samme områder fra den ene medlemsstat til denanden. F.eks. har kun syv af medlemsstaterne ladet gennemførelsen af principperne ihenstillingen omfatte hele finanssektoren, hvilket ellers var hvad Kommissionen lagde op til.

Kommissionen finder, at de i afsnit 3 nævnte mangler kræver konkrete løsninger tilforbedring af corporate governance-praksis i de finansielle institutioner, samtidig med at manmå tage hensyn til nødvendigheden af at opretholde den europæiske finanssektorskonkurrenceevne. I dette afsnit skitseres en række forslag til afhjælpning af disse svigt, ogbehovet for at forbedre de finansielle institutioners corporate governance-praksis søges afvejeti forhold til nødvendigheden af at give dem mulighed for at bidrage til den økonomiskegenopretning ved at yde lån til virksomheder og husstande. Kommissionen opfordrer alleberørte parter til at tilkendegive deres syn på nedenstående overvejelser. De omhandledeforslag kan hver især føre til udarbejdelse af corporate governance-foranstaltninger forfinansielle institutioner. Gevinsten ved de pågældende foranstaltninger vil imidlertid skulleevalueres via konsekvensanalyser, som skal gennemføres i overensstemmelse medKommissionens retningslinjer for sådanne analyser25.På det mere detaljerede plan er Kommissionen i færd med at afsøge forskellige mulighederfor at forbedre den måde, hvorpå bestyrelser fungerer, deres sammensætning og dereskompetencer, styrke risikostyringsfunktionerne, udbygge den eksterne revisors rolle og styrketilsynsmyndighedernes rolle i forbindelse med styringen af de finansielle institutioner.Aktionærernes plads og rolle er ligeledes genstand for overvejelser.I forbindelse med alle foranstaltninger, der har til formål at forbedre corporate governance-praksis, er det en reel udfordring at ændre de forskellige aktørers adfærd. Dette kan kun skeved indførelsen af nye regler. Et effektivt finansielt tilsyn er ligeledes nødvendigt.De forskellige løsninger, der fremlægges i det følgende, udgør et hele, der har til formål atforbedre corporate governance i de finansielle institutioner i almindelighed. Den måde,hvorpå de konkret skal anvendes, vil skulle afpasses og vil kunne variere efter denpågældende finansielle institutions retlige form, størrelse, art og kompleksitet og efter deforskellige eksisterende juridiske og økonomiske modeller.5.1.Bestyrelsen

I betragtning af de mangler, den nylige krise har bragt for dagen, forekommer det nødvendigtat sørge for ligevægt mellem uafhængighed og kompetencer i bestyrelsen. Enrekrutteringspolitik, der præcist indkredser bestyrelsens kompetencebehov, og som er rettetmod at sikre, at medlemmerne er objektive og uvildige i deres vurderinger, vil formentligkunne forbedre bestyrelsens evne til at føre effektiv kontrol med direktionen.Det synes nødvendigt af hensyn til bestyrelsesmedlemmernes objektivitet og uvildighed atstyrke ordningerne for forebyggelse af interessekonflikter i bestyrelsen, men også generelt iden finansielle institution, navnlig ved at indføre en klar politik for styring afinteressekonflikter.Da formanden spiller en fremtrædende rolle i forbindelse med tilrettelæggelsen afbestyrelsens arbejde, bør hans kompetencer, rolle og ansvar fastlægges præcist.Man bør desuden gøre sig overvejelser om spredningen i sammensætningen af bestyrelser. Udover, at det er nødvendigt at råde over særlige individuelle egenskaber (uafhængighed,

kompetence, erfaring osv.), vil en større spredning (kvindelige bestyrelsesmedlemmer ogmedlemmer med forskellig social og kulturel baggrund mv.) kunne bidrage til at forbedrekvaliteten af bestyrelsens arbejde.Da de finansielle institutioners struktur og aktiviteter bliver stadig mere komplekse, må manfinde frem til, hvordan bestyrelsens arbejde kan udføres mere effektivt. Man kunne f.eks.overveje en begrænsning af det antal mandater, medlemmerne må have, så de har tilstrækkeligtid til at udøve deres hverv.Endvidere forekommer det nødvendigt at indføre regler for evaluering af bestyrelsensresultater, navnlig ved at definere de eksterne evaluatorers rolle og indberette resultaterne afevalueringen til tilsynsmyndighederne og/eller aktionærerne, så disse kan bedømmebestyrelsens evner og effektivitet.Der synes desuden at være behov for at udvide bestyrelsens opgaver og ansvarsområder,navnlig med hensyn til overvågning af risici. Man kunne således overveje at nedsætte etudvalg for risikoovervågning i bestyrelsens regi. Et krav om, at bestyrelsen skal validereselskabets risikostrategi og -profil i form af et dokument, der offentliggøres (erklæring omrisikostyring), kunne ligeledes bidrage til en effektiv styring og overvågning af risici i definansielle institutioner.Generelt forekommer det nødvendigt, at bestyrelsesmedlemmerne er bekendt med denfinansielle institutions struktur og påser, at organisationens kompleksitet ikke er til hinder foren effektiv kontrol med alle dens aktiviteter.Det synes endvidere nødvendigt at skabe klarhed over rolle- og ansvarsfordelingen mellem deforskellige aktører, der deltager i beslutningstagningen i den finansielle institution, navnligbestyrelsesmedlemmerne og lederne. Bestyrelsen bør f.eks. sørge for, at der etableres klareansvarsstrukturer for hele organisationen, herunder datterselskaber, filialer og andretilknyttede enheder.Et øget samarbejde mellem bestyrelsen og tilsynsmyndighederne synes også ønskeligt. Mankunne bl.a. forestille sig, at bestyrelsen forpligtes til at varsle tilsynsmyndighederne omalvorlige/systemiske risici, som den måtte få kendskab til.Kommissionen overvejer desuden i øjeblikket, hvorvidt det kan blive nødvendigt, at definansielle institutioner ikke kun tager hensyn til aktionærernes interesser, hvilket er vigtigt iden traditionelle opfattelse af corporate governance, men også til de øvrige berørte partersinteresser. Man kunne f.eks. ved at indføre en særlig forpligtelse for bestyrelsen til at tagehensyn til indskyderes og andre kreditorers interesser i forbindelse med beslutningstagningen("diligenspligt") tilskynde den til at følge mindre risikobetonede strategier og forbedrekvaliteten af den finansielle institutions risikostyring på længere sigt. Indførelsen af en sådanforpligtelse ville imidlertid gøre det nødvendigt med en nøje gennemgang af de forskelligemedlemsstaters eksisterende retssystemer. På grundlag af resultaterne heraf vil Kommissionendernæst skulle tage stilling til, om der skal gribes ind på europæisk plan for at styrke denfinansielle stabilitet i hele Den Europæiske Union.Generelt spørgsmål 1: De berørte parter opfordres til at tilkendegive, om de stiller sigpositivt til de foreslåede løsninger for så vidt angår bestyrelsers sammensætning, rolle ogvirkemåde, og til eventuelt at påpege, hvilke andre foranstaltninger de findernødvendige.

Specifikke spørgsmål:Skal det antal mandater, bestyrelsesmedlemmer kan have, begrænses (til f.eks. højsttre)?Skal samtidig udøvelse af hvervene som formand for bestyrelsen og administrerendedirektør i finansielle institutioner forbydes?Skal det i forbindelse med rekrutteringspolitikken præciseres, hvilke opgaver oghvilken profil bestyrelsesmedlemmerne - herunder formanden - skal have, og sikres,at medlemmerne er tilstrækkeligt kompetente, og at der er spredning isammensætningen af bestyrelsen? Hvis ja, hvordan?Er De enig i, at et større antal kvinder og medlemmer med forskellig social ogkulturel baggrund i bestyrelserne ville forbedre disses virkemåde og effektivitet?Skal der indføres en obligatorisk evaluering af bestyrelsernes virkemåde foretaget afen ekstern evaluator? Skal resultatet af denne evaluering meddelestilsynsmyndighederne/aktionærerne?Skal det være obligatorisk at nedsætte et risikoudvalg i bestyrelsens regi, og skal derfastsættes regler for udvalgets sammensætning og virkemåde?Skal det være obligatorisk, at et eller flere medlemmer af revisionsudvalget deltager irisikoudvalget og omvendt?Skal formanden for risikoudvalget stå til ansvar over for generalforsamlingen?Hvilken rolle bør bestyrelsen spille i forbindelse med en finansiel institutionsrisikostrategi og -profil?Skal der indføres og offentliggøres en erklæring om risikostyring?Skal der indføres en procedure, efter hvilken bestyrelsen skal godkende nyefinansielle produkter?Skal bestyrelsen være forpligtet til at underrette tilsynsmyndighederne om materiellerisici, som den måtte få kendskab til?Skal bestyrelsen være udtrykkeligt forpligtet til at tage hensyn til indskyderes ogandre berørte parters interesser i forbindelse med beslutningstagningen(diligenspligt)?Risikostyringsfunktioner

informere bestyrelsen direkte om ethvert risikoforhold. Et nært samarbejde mellemrisikostyringschefen og bestyrelsen (og dennes risikoudvalg) kan givetvis også være med til atstyrke risikostyringschefens rolle.Det forekommer også ønskeligt at forbedre risikostyringsfunktionens varslingssystem, hvilketbl.a. kan ske ved at indføre en procedure for underretning af ledelsen med henblik på løsningaf konflikter og problemer. Der vil i så fald skulle forelægges periodiske risikorapporter forbestyrelsen, som bør fastlægge, hvor ofte de skal udarbejdes, og hvad de skal indeholde. Manbør desuden lægge særlig vægt på opdateringen af edb-infrastrukturen med henblik på enkraftig udbygning af de finansielle institutioners risikostyringskapacitet og rettidigvidereformidling af risikooplysninger.Der bør som et generelt krav indføres en politik for oplysning og bevidstgørelse omrisikoforhold (en "risikokultur") for samtlige ansatte, herunder bestyrelsesmedlemmerne. Deter bl.a. ønskeligt, at der forud for introduktionen af nye finansielle produkter,markedssegmenter og aktivitetsområder foretages en evaluering af de underliggende risici.Endelig må det anbefales, at ledelsen skal godkende en rapport om evaluering af det internekontrolsystems formålstjenlighed og virkemåde for at sikre, at den finansielle institution hareffektive interne kontrolsystemer, herunder hvad angår risici.Generelt spørgsmål 2: De berørte parter opfordres til at tilkendegive, om de stiller sigpositivt til de foreslåede løsninger for så vidt angår risikostyringsfunktionen, og tileventuelt at påpege, hvilke andre foranstaltninger de finder nødvendige.Specifikke spørgsmål:2.1.2.2.Hvordan kan risikostyringschefens position styrkes? Skal risikostyringschefen haveen position, der mindst svarer til finanschefens?Hvordan kan risikostyringsfunktionens system for varsling af bestyrelsen forbedres?Skal der etableres en procedure for underretning af ledelsen med henblik på løsningaf konflikter/problemer?Skal risikostyringschefenrisikoudvalget?kunneinformerebestyrelsendirekte,herunder

institutioner og finanssektoren som helhed, samtidig med at der tages hensyn til reglerne omtavshedspligt.Endelig bør man overveje, hvordan de eksterne revisorer generelt bør forholde sig iforbindelse med oplysninger om risici vedrørende finansielle institutioner. Man kunne f.eks.forestille sig, at den eksterne revisor skal validere andre former for oplysninger, end det ertilfældet i dag, som er relevante for investorerne; formålet skulle være at give investorernestørre tillid til de pågældende oplysninger og dermed at få markederne til at fungere bedre.Generelt spørgsmål 3: De berørte parter opfordres til at tilkendegive, om de stiller sigpositivt til de foreslåede løsninger for så vidt angår den eksterne revisors rolle, og tileventuelt at påpege, hvilke andre foranstaltninger de finder nødvendige.Specifikke spørgsmål:3.1.3.2.Skal samarbejdet mellem de eksterne revisorer og tilsynsmyndighederne udbygges?Hvis ja, hvordan?Skal deres forpligtelse til at underrette bestyrelsen og/eller tilsynsmyndighederne omeventuelle alvorlige forhold, de bliver bekendt med i forbindelse med udøvelsen afderes hverv, styrkes?Skal den eksterne revisors kontrolfunktion udvides til også at omfatterisikooplysninger af finansiel art?Tilsynsmyndighederne

For at afhjælpe de corporate governance-mangler i de finansielle institutioner, der blevafsløret ved den nylige krise, kan det være nødvendigt at omdefinere og styrketilsynsmyndighedernes rolle i forbindelse med den interne styring af de finansielleinstitutioner. Det skal dog påses, at tilsynsmyndighedernes og ledelsesorganernes rolle ogansvar i virksomheden holdes klart adskilt.Man kunne bl.a. overveje at forpligte tilsynsmyndighederne til at efterprøve, om bestyrelsenfungerer effektivt og efter hensigten, og til jævnligt at kontrollere risikostyringsfunktionen forat sikre sig, at den er effektiv. Det er ønskeligt, at tilsynsmyndighederne underretterbestyrelsen om de svigt, de konstaterer, således at den finansielle institution kan afhjælpedisse i rette tid.Herudover synes det påkrævet, at tilsynsmyndighederne udstrækker kriterierne for fremtidigebestyrelsesmedlemmers valgbarhed ("egnethedstesten") til også at omfatte tekniske og fagligekompetencer, herunder inden for risikostyring, samt kandidaternes adfærdskarakteristika, forsåledes at sikre, at de fremtidige bestyrelsesmedlemmer er uvildige.Endelig bør samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne om corporate governance igrænseoverskridende finansielle institutioner fremmes, navnlig i tilsynskollegierne, men ogsåmed henblik på de fremtidige europæiske tilsynsmyndigheder.Generelt spørgsmål 4: De berørte parter opfordres til at tilkendegive, om de stiller sigpositivt til de foreslåede løsninger for så vidt angår tilsynsmyndighedernes rolle, og tileventuelt at påpege, hvilke andre foranstaltninger de finder nødvendige.

De problemer, der er forbundet med aktionærernes særlige rolle i finansielle institutioner, erdelvist taget op i det ovenstående. At aktionærerne ikke interesserer sig for corporategovernance rejser generelt for alle børsnoterede selskaber spørgsmålet om, hvorvidt corporategovernance-regler, der forudsætter, at aktionærerne reelt fører kontrol med virksomheden, ereffektive. For så vidt angår de finansielle institutioner er aktionærernes manglendeengagement også et reelt problem.For at motivere aktionærerne til at indgå i en dialog med den finansielle institution ogkontrollere ledernes beslutningstagning og tage hensyn til institutionens levedygtighed pålængere sigt agter Kommissionen at gøre sig overvejelser om følgende emner:– en styrkelse af samarbejdet mellem aktionærer gennem oprettelse af diskussionsfora– offentliggørelse af oplysninger fra de institutionelle investorer om deres stemmeafgivningpå aktionærgeneralforsamlingerne– institutionelle aktionærers tilslutning til adfærdskodekser ("stewardship codes")– institutionelle investorers afdækning og offentliggørelse af eventuelle interessekonflikter– offentliggørelse af oplysninger fra de institutionelle investorer om aflønning afformidlere26– hvordan aktionærerne bedst kan informeres om risici.Generelt spørgsmål 5: De berørte parter opfordres til at tilkendegive, om de mener, atdet fortsat er realistisk at antage, at aktionærerne kontrollerer de finansielleinstitutioner? Og hvis ja, hvordan man efter deres mening kan få aktionærerne til atengagere sig mere i praksis?Specifikke spørgsmål:5.1.Skal det gøres obligatorisk at offentliggøre de institutionelle investorersafstemningspolitik og –praksis? Hvor ofte?

Skal de institutionelle investorer forpligtes til at tilslutte sig en (national ellerinternational) adfærdskodeks som f.eks. den, der er udarbejdet af InternationalCorporate Governance Network (ICGN)? Denne kodeks forpligter dem, der hartilsluttet sig kodeksen, til at gøre rede for og offentliggøre deres investerings- ogafstemningspolitik, til at træffe foranstaltninger med henblik på at undgåinteressekonflikter og til at anvende deres stemmeret på ansvarlig vis.Skal det være nemmere at finde frem til aktionærernes identitet for at fremmedialogen mellem selskaber og aktionærer og mindske risikoen for misbrug iforbindelse med "empty voting"27?Hvilke andre foranstaltninger kunne tænkes at motivere aktionærerne til at engageresig i corporate governance af finansielle institutioner?Den konkrete gennemførelse af corporate governance-principperne

Ud over tilsynsmyndighedernes rolle i forbindelse med gennemførelsen af god corporategovernance-praksis i de finansielle institutioner som omhandlet ovenfor kan man med retterejse spørgsmålet om ledernes juridiske ansvar for korrekt anvendelse af disse principper. Detkan blive nødvendigt med effektive sanktioner for at ændre de pågældende personers adfærd.Det er dog Kommissionens opfattelse, at enhver styrkelse af ledernes civil- og strafferetligeansvar bør overvejes nøje. Forud herfor bør emnet undersøges til bunds under hensyntagen tilmedlemsstaternes strafferetlige beføjelser.Generelt spørgsmål 6: De berørte parter opfordres til at tilkendegive, hvordan man efterderes opfattelse mest effektivt kan styrke gennemførelsen af corporate governance-principperne?Specifikke spørgsmål:6.1.6.2.Skal bestyrelsesmedlemmernes ansvar styrkes?Bør man styrke ledernes civil- og strafferetlige ansvar, under hensyntagen til at destrafferetlige regler ikke er harmoniseret på EU-plan?Lønninger

foranstaltninger for de øvrige dele af sektoren for finansielle tjenesteydelser, navnlig UCITSog forsikringsselskaber.For så vidt angår cheflønninger i børsnoterede selskaber viser Kommissionens rapport omgennemførelsen i medlemsstaterne af foranstaltningerne til fremme af anvendelsen af deeksisterende henstillinger, at de pågældende foranstaltninger hverken anvendes ensartet ellerpå en tilfredsstillende måde. Selv om der findes en særlig henstilling om lønninger ifinanssektoren, finder henstillingerne om cheflønninger også anvendelse på ledere afbørsnoterede finansielle institutioner, og de indeholder yderligere regler, navnlig vedrørendeåbenhed om cheflønninger. Kommissionen indleder derfor i denne grønbog overvejelser om,hvorvidt der bør træffes lovgivningsmæssige foranstaltninger på dette område, og i givet faldhvilke.Generelt spørgsmål 7: De berørte parter opfordres til at tilkendegive, hvordan man villekunne forbedre sammenhængen i og effektiviteten af EU's indsats vedrørendecheflønninger i børsnoterede selskaber?Specifikke spørgsmål:7.1.7.2.Hvilke yderligere EU-foranstaltninger vedrørende cheflønninger i børsnoteredeselskaber kan der træffes, og skal de i givet fald være obligatoriske eller ej?Mener De, at problemkomplekset i forbindelse med lederes aktieoptioner bør tagesop? Hvis ja, hvordan? Skal tildelingen af aktieoptioner reguleres på EU-niveau ellerligefrem forbydes?Mener De – med forbehold af medlemsstaternes beføjelser – at den gunstigeskattemæssige behandling af aktieoptioner og andre lignende lønfordele, som findes ivisse medlemsstater, er med til at fremme overdreven risikotagning? Hvis ja, skaldette spørgsmål tages op på EU-plan?Mener De, at aktionærernes samt de ansattes og deres repræsentanters rolle iforbindelse med fastlæggelsen af aflønningspolitik bør styrkes?Hvad er Deres holdning til fratrædelsesgodtgørelser ("gyldne faldskærme")? Skalfratrædelsesgodtgørelser reguleres på EU-niveau eller ligefrem forbydes? Hvis ja,hvordan? Bør de udelukkende gives som belønning for resultater, som lederne reelthar opnået?

Finanssektorens store betydning og rolle i økonomien og hensynet til den finansielle stabilitetgør det berettiget, at interessekonflikter i det mindste delvist reguleres gennem meget klarelovfæstede regler, og ved at tilsynsmyndighederne tildeles en klart afgrænset rolle iforbindelse med at kontrollere anvendelsen af reglerne.Generelt spørgsmål 8: De berørte parter opfordres til at tilkendegive, om de er enigemed Kommissionen i, at det ikke altid er muligt eller effektivt, at markederne aleneovervåger situationer med interessekonflikter, til trods for de eksisterende forpligtelsertil gennemsigtighed på området?Specifikke spørgsmål:8.1.Hvilke yderligere EU-foranstaltninger kan man eventuelt træffe for at sættekraftigere ind over for og forebygge interessekonflikter i sektoren for finansielletjenesteydelser?Er De enig i, at det under hensyntagen til de forskellige eksisterende juridiske ogøkonomiske modeller er nødvendigt at harmonisere det generelle indhold af ogenkelthederne i EU-reglerne vedrørende interessekonflikter, så de finansielleinstitutioner underlægges ensartede regler, alt efter om de skal anvendebestemmelserne i MiFID-direktivet, direktivet om "lovpligtig egenkapital", UCITS-direktivet eller Solvens II-direktivet?DE NÆSTE SKRIDT

Medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ogandre berørte parter opfordres til at fremsætte deres syn på forslagene i denne grønbog medhenblik på at nå til bred enighed om, hvilke foranstaltninger der kan træffes. Indlæg skal væreKommissionen i hænde senest den 1. september 2010 på følgende adresse: markt-cg-fin-[email protected]. Kommissionen vil på grundlag af denne grønbog og de svar, denmodtager, træffe afgørelse om, hvad der videre skal ske. Forud for alle nyelovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige forslag vil der blive foretaget en grundigkonsekvensanalyse.Indlæggene vil blive offentliggjort på internettet. De opfordres til at læse den særligeerklæring om databeskyttelse, der er vedlagt denne grønbog, og som forklarer, hvordan Derespersonoplysninger og indlæg vil blive behandlet.