Erhvervsudvalget 2009-10
ERU Alm.del Bilag 24
Offentligt
750324_0001.png
750324_0002.png
750324_0003.png
750324_0004.png
750324_0005.png
750324_0006.png
750324_0007.png
30. oktober 2009
Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009

Dagsorden 1. udgave

1.2.3.4.
(evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den 6. og 7. november(evt.) Opfølgning på Det Europæiske Rådsmøde den 29. og 30. oktober 2009Holdbarhed af offentlige finanserGenerel drøftelseBedre reguleringRådskonklusionerKOM(2009)544(FO) KapitalkravsdirektivetSagen er ikke på ECOFINs dagsorden den 10. november 2009, men ventes behand-let på et kommende rådsmødeKOM(2009)362Skata)Administrativt samarbejde på skatteområdet (bistandsdirektivet)Generel drøftelseKOM(2009)29b)PostmomsPolitiske retningslinjerKOM(2003) 234(evt.) TobaksafgiftsdirektiverPolitisk enighedKOM(2008) 459
5.
6.
c)
7.
Makrofinansiel assistance til HvideruslandSagen er ikke på ECOFIN dagsorden den 10. november 2009, men ventes vedtagetpå et senere rådsmødeEventueltSiden sidst-Ingen punkter
8.9.
2
Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende dagsordenspunkter, somskønnes at vedrøre Erhvervsudvalgets ansvarsområde:5)(FO) KapitalkravsdirektivetSagen er ikke på ECOFINs dagsorden den 10. november 2009, menventes behandlet på et kommende rådsmøde
3

Dagsordenspunkt 5:

Resumé

Kapitalkravsdirektivet

Overordnet handler forslaget om stramninger af kapitalkravene på en række konkrete områdersamt præciseringer af principper for god aflønningspolitik i banker og af tilsynet hermed. Detforeslås, at tilsynet skal kunne uddele administrative bøder.KOM(2009) – 362

Baggrund og indhold

Kommissionen har fremsat ændringsforslag til kapitalkravsdirektivet (direktiv2006/48/EF om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut ogdirektiv 2006/49/EF om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutterskapitalgrundlag).Kommissionen har også fremlagt en konsekvensanalyse af forslaget1. Forslaget eren opfølgning på Kommissionens meddelelse til Det Europæiske Råd af 4. marts2009 om "Fremdrift i den europæiske genopretning" og inspireret af de senestehenstillinger af 2. april 2009 fra G20, samt Basel Komiteens anbefalinger til nyestandarder for måling af markedsrisiko m.m. offentliggjort den 13. juli 2009.Det foreslås, at reglerne skal være implementeret og offentliggjort i den nationalelovgivning senest den 1. januar 2011. Kommissionen forventer at fremsætte andreændringsforslag til kapitalkravsdirektivet senere på året.Forslaget berører primært fire emner:1.Kapitalkrav vedr. securitisering og resecuritisering2.Kapitalkrav for markedsrisici3.Aflønningspolitik4.SanktionsmulighederKrav vedr. securitisering og resecuritiriseringDet foreslås at øge kapitalkravene til securitiseringer i handelsbeholdningen og tilresecuritiseringer.En securitisering er en transaktion, hvor man udsteder værdipapirer med sikkerhedi de forventede fremtidige betalingsstrømme fra et underliggende aktiv.Bankernes aktiver er opdelt ihandelsbeholdningen- der omfatter værdipapirer, somholdes med henblik på videresalg og gevinster ved prisændringer - og ibankbehold-ningen2, som omfatter resten af aktiverne, herunder værdipapirer, der som udgangs-punkt holdes til udløb. Efter de nuværende regler er kapitalkravet til securitiserin-ger i handelsbeholdning mere simple og lavere end kravene for securitiseringer ibankbeholdningen. Det foreslås at benytte samme metode til beregning af kapital-kravet til securitiseringen i handelsbeholdning som i bankbeholdningen. Endvidere
12
http://ec.europa.eu/internal_market/bank/docs/regcapital/com2009/impact_assesment_en.pdf)I dansk lovgivning kaldes bankbeholdningen ”poster uden for handelsbeholdningen”.
4
forbydes virksomheder at anvende deres egne modeller for markedsrisiko3vedberegning af kapitalkrav for securitiseringer i handelsbeholdningen, da det har vistsig, at de ikke har identificeret risici tilfredsstillende.Ved resecuritiseringer indgår en eller flere securitiseringer som underliggende akti-ver. Der vil ifølge forslaget stilles større kapitalkrav til resecuritiseringer end tilsecuritiseringer med samme rating som følge af den øgede kompleksitet og føl-somhed overfor korrelerede tab. For særlige komplekse resecuritiseringer, hvorinstituttet ikke fyldestgørende kan godtgøre overfor Finanstilsynet, at det kan gen-nemskue produktet, skal instituttet ifølge forslaget afsætte yderligere kapital.I de nuværende regler er der oplysningspligt om securitiseringer i bankbeholdnin-gen. Med forslaget udvides denne pligt til også at omfatte securitiseringer i han-delsbeholdningen.Interne modelbaserede kapitalkrav for markedsrisiciEfter gældende regler kan institutterne beregne deres kapitalkrav til dækning afmarkedsrisici på baggrund af egne modeller. Det har imidlertid vist sig i løbet afden nuværende krise, at tabene systematisk blev undervurderede.Det foreslås, at stramme kravene til egne modeller til beregning af kapitaldækningfor markedsrisici, så modellerne tager mere hensyn til stresssituationer.AflønningspolitikKreditinstitutternes aflønningspolitik for medarbejdere med væsentlig indflydelsepå kreditinstituttets funktion skal være i overensstemmelse med effektiv og sundrisikostyring både på kort og lang sigt. I forslaget opstilles mere detaljerede krav tilhvorledes dette mål opnås, herunder at institutterne skal informere om deres af-lønningspolitik og sammenhængen mellem denne og deres resultalmål. Tilsyns-myndighederne skal påse, at de finansielle virksomheder overholder deres forplig-tigelser.SanktionsmulighederDet foreslås, at tilsynsmyndigheder gives beføjelser til at pålægge sanktioner forovertrædelse af direktivets bestemmelser. Myndighederne skal råde over både fi-nansielle og andre sanktionsmuligheder (fx særlige krav til offentliggørelse ellerindberetning) som står i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed så det fårpræventiv virkning.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er baseret på Traktatens art. 47, stk. 2 og er omfattet af art. 251 – denfælles beslutningstagning.

Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
3
Med markedsrisici forstås risici for at værdien af en portefølje ændrer sig som følge af at ændringer i markedet for
værdipapirer, valuta og/eller råvarer.
5

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse om forslaget.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Direktivforslagets område er delvist reguleret i lov om finansiel virksomhed medtilhørende bekendtgørelser og vejledninger. Lov om finansiel virksomhed og tilhø-rende kapitaldækningsbekendtgørelse og vejledning udstedt i henhold til § 71 i lovom finansiel virksomhed vil skulle ændres.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens konsekvensanalyse peger på, at forslaget vil øge kapitalkravenefor bankernes handelsbeholdning. Konsekvenserne for de enkelte banker vilafhænge væsentligt af porteføljesammensætningen. For institutter, der benytterinterne modeller i forhold til markedsrisici, kan det fordoble de gældende kapi-talkrav på handelsbeholdningen. De øgede kapitalkrav til resecuritiseringer kanbegrænse markedet for sådanne.

Høring

Der har været høring af forslaget i følgende udvalg:EU-specialudvalg for den finansielle sektor ogEU-specialudvalg for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold.Der er modtaget høringssvar fra flg.:Akademikernes Centralorganisation,Kommunernes Landsforening,Landsorganisationen i Danmark,Dansk Aktionærforening,Dansk Arbejdsgiverforening,Danmarks Nationalbank,Danmarks Rederiforening,Finanssektorens Arbejdsgiverforening,Finansrådet,Forsikring & Pension,FTF og Finansforbundet (fællessvar)Realkreditrådet.FTF og Finansforbundet (FTF/FF) og Landsorganisationen i Danmark (LO) fin-der vedrørende forholdet mellem direktivet og overenskomster, at betragtningennr. 7 ikke giver den nødvendige garanti juridisk set for, at direktivet er uden præju-dice for de sociale parters rettigheder. FTF/FF og LO opfordrer til at arbejde for,at afgrænsningen fremgår af selve direktivet, og at teksten bliver mere præcis ogdirekte fastslår at direktivets regler ikke vedrører aflønningspolitik, der er aftalt ikollektive overenskomster.
6
FTF/FF og LO finder vedrørende forholdet mellem direktivets anvendelsesområ-de og personkredsen med fordel kan skærpes, da personkredsen, der er omfattet afforslaget, er meget upræcis defineret og efterlader tilsynsmyndighederne med envæsentlig skønsopgave. FTF/FF finder, at det kan få store praktiske konsekvenseri sektoren i Danmark, hvis forsikringsområdet og assurandører reguleres af tilsva-rende regler.FTF/FF finder det betænkeligt, at Det Europæiske Banktilsynsudvalg gives kom-petencer til at udarbejde retningslinjer for en forsvarlig aflønningspolitik, som skalefterleves med samme retsvirkning som en lov og sanktioneres på samme måde.FTF/FF finder vedrørende sanktionsmuligheder det umiddelbart meget vidtgåen-de, at overtrædelser af direktivet skal kunne sanktioneres direkte med straf. FTFfinder, at dette som minimum ikke bør gælde for aflønningspolitikker, som er af-talt i en kollektiv overenskomst.Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og LO støtter overordnet EU's indsatsfor at mindske risiciene i den finansielle sektor, herunder indsatsen for at sikreaflønningsformer, der ikke motiverer til kortsigtede prioriteter og belønner over-dreven risikotagning.FA er tilfreds med, at lønpolitik i forslaget udelukkende skal gælde medarbejderepå meget højt niveau, der har betydelig indflydelse på virksomhedens risikoprofil,at EU-Kommissionen anerkender arbejdsmarkedets parters ret til at indgå kollek-tive aftaler, og at direktivet vil overholde nærhedsprincippet.FA er tilfreds med forslagets proportionalitetsprincip, der giver virksomheden dennødvendige plads til at indrette lønpolitikken, så den passer til virksomhedens stør-relse, organisation og aktiviteter.FA finder, at teksten i bilag 5 er bindende vedrørende aflønning, hvilket kan med-føre, at visse kontrakter skal forhandles på ny. FA finder, at virksomheden skalhave passende tid til at gennemgå kontrakter med henblik på at revidere afløn-ningsordninger og individuelle kontrakter.Finansrådet (FR) finder det afgørende, at der i direktivet opretholdes mulighed foren fleksibel tilgang til vurderingen af de enkelte virksomheders aflønningsprincip-per. FR er tilfreds med forslagets proportionalitetsprincip, således der på en fleksi-bel måde bl.a. kan tages hensyn til virksomhedens størrelse og kompleksitet.Forsikring & Pension (F&P) ser gerne at man fra dansk side lægger afgørende vægtpå, at forslaget i forhold til aflønningspolitik udformes under hensyntagen til for-skellene i arbejdsmarkedsmodeller, herunder at den europæiske regulering ikkebliver for detaljeret.F&P finder, at personkredsen, der omfattes af forslaget om aflønning, bør afgræn-ses klarere. Eksempler kunne være virksomhedens karakter samt af-grænsning tilpersoner, der i kraft af deres position eller funktion har direkte indflydelse på virk-somhedens risikoprofil.
7
Realkreditrådet (RR) anfører, at efter dets opfattelse og med baggrund i vurderin-gen af konsekvenser fra dets medlemmer kan forslaget føre til væsentlig mere enden fordobling i kapitalkravet under normale markedsforhold for institutter medVaR-modeller (dvs. interne modeller). RR noterer sig, at forslaget fører til en gene-rel forhøjelse af kapitalkravet, men modvirker ikke medcykliske forhold.Dansk Aktionærforeningen støtter overordnet set forslaget, men finder, at der børarbejdes for, at aflønning skal udformes, så den ikke påfører kunder særlige risicieller omkostninger.Danmarks Rederiforeningen tilslutter sig indstillingerne i specialudvalgsnotatet ogønsker færre detaljer i regulering af aflønningspolitikker.Danmarks Nationalbank tilslutter sig indstillingen til dansk holdning i specialud-valgsnotatet.Akademikernes Centralorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening og Kommuner-nes Landsforening har ingen bemærkninger.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Ændringsforslaget har ikke tidligere være forelagt Europaudvalget. Grundnotater fremsendt 27. august 2009. Nærhedsnotat er fremsendt den 10. august 2009.

Holdning

Regeringens holdningRegeringen støtter overordnet formålet med forslaget.I forhold til aflønningspolitik lægger regeringen vægt på, at forslaget udformesunder hensyntagen til arbejdsmarkedets parters ret til at indgå kollektive over-enskomster.Andre landes holdningerDet forventes, at der vil kunne opnås enighed om en ændring af kapitalkravsdirek-tivet som beskrevet ovenfor.