Erhvervsudvalget 2009-10
ERU Alm.del Bilag 233
Offentligt

Konkurrenceredegørelse2010

Juni 2010

KonkurrenceredegørelseJuni 2010

Oplag: 800 stk.Pris: Kr. 200,00 inkl. momsSælges hos:Rosendahls-schultzdistribution.dk,Tlf. 43 22 73 00www.schultzboghandel.dk[email protected].

KonkurrencestyrelsenNyropsgade 301780 København VTlf.: 72 26 80 00Fax: 33 32 61 44E-mail: [email protected]www.ks.dkOn-line ISBN: 978-87-7029-427-0ISBN: 978-87-7029-426-3On-line ISSN: 1399-2120ISSN: 1398-0076Layout: WordspecialistenTrykning: KailowBilledmateriale: IstockRedegørelsen er udarbejdet af KonkurrencestyrelsenHovedbidrag til de enkelte kapitler er forfattet af:Kapitel 1: Hanne ArentoftKapitel 2: Christina Hoffgaard, Niels Enemærke, Jesper Halvorsen,Signe Rølmer, Monica HansenKapitel 3: Allan Skytte Christensen, Susanne ThaarupKapitel 4: Andreas Kryger Jensen, Joakim Eddie Aliana-Mogensen

ForordDet seneste år har været et interessant år for konkurrencen i Danmark, og vi for-søger med Konkurrenceredegørelse 2010 at give et overblik over udviklingen.Redegørelsen viser, at konkurrencesituationen er i fortsat bedring. Det går lang-somt den rigtige vej, og det er godt for samfundet, virksomhederne og forbruger-ne.Regeringen har sat fokus på konkurrence i sit arbejdsprogram ”Danmark 2020”. Iforlængelse heraf vedtog Folketinget i april 2010 Konkurrencepakken, som giverkonkurrencen bedre vilkår i såvel den offentlige som den private sektor.De nye tiltag har endnu ikke haft tid til at udmønte sig, men de vil styrke konkur-rencen yderligere i de kommende år.God læselyst!

Agnete Gersing

IndholdKapitel 1HovedkonklusionerKonkurrenceredegørelse 20101.11.21.31.4Indledning .................................................................................................... 7Konkurrencen i Danmark ............................................................................. 9Konkurrence om offentlige opgaver .......................................................... 10Et nyt bogmarked ....................................................................................... 11

Kapitel 2Konkurrencen i Danmark2.12.22.32.4Resumé og konklusioner ............................................................................ 13Effektive markeder .................................................................................... 17Konkurrenceloven og håndhævelsen ........................................................ 35Statsstøtte ................................................................................................... 47

Kapitel 3Konkurrencen om offentlige opgaver3.13.23.33.4Resumé og konklusioner ............................................................................ 55Konkurrence om offentlige opgaver: Effekter og barrierer ...................... 58Den offentlige sektors indkøb og annonceringer ....................................... 62Indikatorer for konkurrencen i stat, regioner og kommuner ...................... 66

Kapitel 4Et nyt bogmarked4.14.24.34.44.54.64.74.8Resumé og konklusioner ............................................................................ 81Et bogmarked i forandring ......................................................................... 83Adgang ...................................................................................................... 87Udbud ........................................................................................................ 92Priser .......................................................................................................... 97Kvalitet .................................................................................................... 101Virkning på forbrugerne .......................................................................... 106Et nyt bogmarked ..................................................................................... 109

Kapitel 1HovedkonklusionerKonkurrenceredegørelse20101.1INDLEDNINGGode vilkår for konkurrencen er vigtigt for at skabe vækst i samfundet. Virksom-hederne udvikler bedre og billigere produkter, og forbrugerne oplever lavere pri-ser og større udbud. Det øger velstanden.Konkurrencesituationen i Danmark viser tegn på forbedring i perioden 2000-2007. Udviklingen sker dog langsomt, og set i forhold til de lande, vi normaltsammenligner os med, ligger priserne i Danmark fortsat på et højt niveau.I regeringens arbejdsprogram ”Danmark 2020” er der fokus på at styrke konkur-rencen. Regeringen vil derfor tage yderligere initiativer til at bringe konkurrencenop på niveau med de bedste lande.I løbet af det seneste år er der sket en væsentlig forbedring af rammevilkårene forkonkurrencen. Konkurrenceloven er styrket, der er indført skrappere sanktionerved overtrædelse af udbudsreglerne, og butikkerne kan holde mere åbent. Rege-ringen har desuden nedsat et konkurrenceudvalg, der blandt andet undersøger, omen bedre informations- og vejledningsindsats samt fængselsstraf i kartelsager vilkunne give konkurrencen i Danmark et ekstra løft.Det er ikke blot konkurrencen i den private sektor, der skal blive bedre. Det gæl-der også konkurrencen om de offentlige opgaver.I Konkurrenceredegørelsen gør Konkurrencestyrelsen hvert år status over konkur-rencesituationen i Danmark. Dette års kapitler omhandler:•••Konkurrencen i DanmarkKonkurrencen om offentlige opgaverEt nyt bogmarked.

Boks 1.1: HovedkonklusionerKapitel 2 – Konkurrencen i Danmark•Der er tegn på, at konkurrencen i Danmark er i gradvis bedring. Der er dog et stykkevej, før konkurrencen er på niveau med de bedste lande.•Konkurrenceindekset indikerer, at konkurrencen i Danmark er forbedret lidt fra 2000til 2007.•Priserne i Danmark er fortsat høje set i forhold til de seks EU-lande, det er relevantat sammenligne med. Korrigeret for forskelle i velstand, moms og afgifter lå de dan-ske priser 9 pct. højere i 2008 end EU7-gennemsnittet.•Danske virksomheder er mindre fokuserede på blandt andet ekspansion og indtje-ning end britiske og tyske virksomheder. Konkurrencekulturen blandt danske virk-somheder og forbrugere kan være en medvirkende forklaring på de højere priser.•Rammevilkårene for konkurrence er forbedret væsentligt i det seneste år. Blandt an-det er konkurrenceloven styrket, bogpriserne givet helt fri og lukkeloven liberalise-ret.•Statsstøtten i Danmark er steget betydeligt som følge af den finansielle krise. Ses derbort fra krisestøtte, er støtten nogenlunde uændret i forhold til året før. Målt i forholdtil BNP er statsstøtteniveauet uden krisestøtte højere i Danmark end i de fleste sam-menlignelige lande.•Liberaliseringen af det danske telemarked op gennem 1990'erne kan have medvirkettil, at mobiltelefoni i Danmark i 2008 var væsentligt billigere end i sammenligneligeEU-lande.Kapitel 3 – Konkurrencen om offentlige opgaver•Konkurrencen om offentlige opgaver har været stigende de seneste år.•Konkurrencen om kommunale opgaver steg i 2009 med 0,2 procentpoint, så 25,0pct. af de opgaver, der kan komme i offentligt udbud, kom i udbud. Samtidig stegkonkurrencen om statens driftsopgaver med 1,2 pct. til 25,9 pct.•Regionerne har skabt konkurrence om 19,1 pct. af opgaverne i 2009, målt ved dennye regionale indikator for konkurrenceudsættelse.•Der er opnået økonomiske gevinster på op til 20 pct. ved at konkurrenceudsætte ple-je- og omsorgsopgaver uden tab af medarbejder- eller brugertilfredshed.•Folketinget har vedtaget en lov, der sikrer en mere effektiv håndhævelse af udbuds-reglerne.Kapitel 4 – Et nyt bogmarked•Siden 2001 er det danske bogmarked gradvist liberaliseret. Der er tegn på, at forbru-gerne har fået adgang til et større udbud af bøger, og at forbrugerne oplever, at de fårbøgerne til mere attraktive priser.•Salgsstatistikken fra de danske forlag viser en stigende tendens i bogsalget fra 2001til 2007. Særligt salget af skønlitteratur er steget.•Flere forbrugere er begyndt at købe bøger. De nye bogkøbere er karakteriseret ved,at der er mange, som har en lavere hustandsindkomst og lavere uddannelse end gen-nemsnitsdanskeren.

1.2

KONKURRENCEN I DANMARK

Samlet set peger analyserne i årets Konkurrenceredegørelse på, at konkurrencener i gradvis bedring. Der er dog stadig et stykke vej, før konkurrencesituationen iDanmark kommer på niveau med de bedste lande.Målt ved konkurrenceindekset er konkurrencen forbedret lidt fra 2000 til 2007.Forbedringerne kan især ses i den del af økonomien, hvor konkurrencen som ud-gangspunkt havde det dårligst.Priserne i Danmark er imidlertid fortsat høje. Prisniveauet i Danmark var således9 pct. højere i 2008 end gennemsnittet i gruppen af sammenlignelige EU-lande,når der korrigeres for forskelle i velstand, moms og afgifter. Især priserne på tje-nesteydelser skiller sig ud. Her lå Danmark 11 pct. højere, mens varepriserne var5 pct. højere.En væsentlig del af prisforskellen skyldes formentlig svagere konkurrence iDanmark. Konkurrencekulturen kan være en del af forklaringen på en svageredansk konkurrence. Sammenlignet med britiske og tyske virksomheder er danskevirksomheder mindre fokuserede på blandt andet ekspansion og indtjening.I april 2010 vedtog Folketinget en væsentlig styrkelse af konkurrenceloven, somblandt andet forbedrer konkurrencemyndighedernes mulighed for at gribe indover for fusioner, som vil kunne skade konkurrencen. De nye regler bringer på defleste områder den danske konkurrencelov på højde med konkurrencelovgivnin-gen i de europæiske lande, vi normalt sammenligner os med.Der kan dog være behov for at undersøge, om konkurrenceloven kan gøres endnumere effektiv ved at skærpe sanktionerne for overtrædelser. Sidst i 2009 nedsatteøkonomi- og erhvervsministeren et udvalg, der blandt andet skal se på mulighe-den for at indføre fængselsstraf for karteller.Afskaffelse af regler, som begrænser konkurrencen, kan også have betydelig ef-fekt på et marked til gavn for forbrugerne. For eksempel kan liberaliseringen afdet danske telemarked op gennem 1990’erne have medvirket til, at mobiltelefonii Danmark i 2008 var væsentligt billigere end i sammenlignelige EU-lande.Størstedelen af de sager, som Konkurrencerådet afgjorde i 2009 og frem til maj2010, gav en direkte forbedring af konkurrencevilkårene på de berørte markeder.Forbedringerne havde blandt andet form af bedre adgangsmuligheder for nyevirksomheder og svækkede muligheder for priskoordinering.Konkurrencerådet afgjorde i 2009 ti sager, hvoraf de seks har haft en direkte ef-fekt, da rådet enten udstedte et påbud, forbød en fusion eller godkendte et tilsagn

fra en eller flere virksomheder. I den forgangne del af 2010 har rådet afgjort firesager, og der har været en direkte effekt i de tre.

1.3

KONKURRENCEN OM OFFENTLIGE OPGAVER

Konkurrencen om offentlige opgaver har været stigende de seneste år. Der er dogstadig et stykke vej til regeringens målsætning om, at 31,5 pct. af kommunernesopgaver skal i udbud i 2015.Kommunerne skabte konkurrence om 25,0 pct. af opgaverne i 2009. Andelen erdermed steget en smule i forhold til 2008, da der var 24,8 pct., som kom i udbud.Kommunerne mangler dermed fortsat 1,5 pct. point i at nå målet om at skabekonkurrence om 26,5 pct. af driftsopgaverne, som de har aftalt med regeringen.Staten sendte 25,9 pct. af sine driftsopgaver i offentligt udbud i 2009, mens dervar tale om 24,7 pct. året før.Regionerne skabte konkurrence om 19,1 pct. af opgaverne i 2009, målt ved dennye regionale indikator for konkurrenceudsættelse.Der er stor forskel på, hvor meget de enkelte kommuner benytter sig af offentligtudbud. Gribskov, Fanø og Jammerbugt kommuner lå i top, da de havde over 35pct. af deres opgaver i udbud i 2009. Omvendt var der en række kommuner, somsendte mindre end 20 pct. af deres opgaver i udbud sidste år.Udbudsreglerne er med til at sikre, at de offentlige opgaver, som skal i udbud, og-så kommer det. I april 2010 vedtog Folketinget en ny lov, som gør det muligt athåndhæve reglerne mere effektivt, blandt andet ved at indføre skrappere sanktio-ner for grove overtrædelser.Større synlighed om de offentlige udbud vil kunne styrke konkurrencen. Efter an-befaling fra Udbudsrådet drøfter en arbejdsgruppe under Konkurrencestyrelsen iøjeblikket modeller for en fælles platform, hvor alle offentlige opgaver med an-nonceringspligt slås op. Platformen ventes at være operationel i løbet af foråret2011.For nylig kortlagde Udbudsrådet effekterne af at udsætte offentlige opgaver forkonkurrence. Rådet så på 114 undersøgelser og konkrete udbudssager. Størstede-len dokumenterer eller skønner positive økonomiske effekter.Når en offentlig opgave kommer i udbud, er det ikke det samme som at udlicitereden. Ved udbud eller konkurrenceudsættelse kan en offentlig myndighed selv by-de ind og vinde opgaven, hvis det viser sig, at den har den bedste løsning til pri-sen.

1.4

ET NYT BOGMARKED

Gennem de seneste ti år har det danske bogmarked været igennem en større for-andringsproces. Boghandlerne har mistet deres eneret til at sælge bøger, og pri-serne er ikke mere faste. Til nytår forsvinder den sidste rest af 150 års regulering,og Danmarks bogmarked vil være fuldt ud liberaliseret.Med liberaliseringen fulgte kampen om de købedygtige læsere, og den ser ud tilat have haft effekt. Der er tegn på, at flere forbrugere køber bøger.Generelt ses en stigende tendens i bogsalget fra de danske forlag i perioden, sidenliberaliseringen begyndte i 2001 og frem til 2007.Der kan være flere forklaringer på, at bogsalget er steget. En forklaring er de nyesalgskanaler, hvor ikke mindst internetboghandlere og supermarkeder er trådt indpå markedet. En anden forklaring kan være den gradvise ophævelse af de fastepriser på bøger, som har gjort det muligt for butikkerne at bruge bøger aktivt i de-res markedsføring.Konkurrencestyrelsens undersøgelser viser, at yderligere 4 pct. af befolkningen erbegyndt at købe bøger i forhold til for 3-5 år siden. Gruppen af nye bogkøbere erkarakteriseret ved, at mange har en lavere husstandsindkomst og et lavere uddan-nelsesniveau end gennemsnitsdanskeren.Undersøgelsen viser også, at ni ud af ti danskere over 15 år køber mindst én bogom året. Det er betydeligt flere, end tidligere undersøgelser har vist.Mange forbrugere oplever, at prisen på bøger er faldet. Ifølge Konkurrencestyrel-sens undersøgelser, oplever 51 pct. af forbrugerne, at prisen på bestsellere er fal-det, og 40 pct. at prisen på bøger generelt er faldet.

Kapitel 2Konkurrencen i Danmark2.1RESUMÉ OG KONKLUSIONEREffektiv konkurrence fremmer dynamik og effektivitet samt bidrager til at øgevirksomhedernes produktivitet og velstanden i samfundet. Det er derfor vigtigt, atder er effektiv konkurrence i alle danske brancher, og at markedsaktørerne griberde muligheder, konkurrence giver.Det er vanskeligt at måle konkurrencen. Konkurrencestyrelsen anvender flere in-dikatorer, der samlet set tyder på, at konkurrencen i Danmark er i gradvis bedring,men at der er et stykke vej, før konkurrencen er på niveau med de bedste lande.Konkurrenceindekset indikerer, at konkurrencen blev forbedret lidt fra 2000 til2007. Forbedringerne fandt primært sted for den del af økonomien, hvor konkur-rencen som udgangspunkt var dårligst, herunder i den finansielle sektor.Fra 2006 til 2007 blev konkurrencen også forbedret lidt – både bredt i økonomienog i brancherne med de største konkurrenceproblemer.Priserne i Danmark er imidlertid fortsat høje set i forhold til 6 sammenligneligeEU-lande. Korrigeret for forskelle i moms, afgifter og velstand landene imellemer de danske priser ca. 9 pct. højere end gennemsnittet af de 7 lande1(EU7) i2008, som er de seneste offentliggjorte tal. Danmark havde dermed de højestepriser i EU7. Det er uændret i forhold til 2007.De danske velstandskorrigerede priser påtjenestervar i 2008 ca. 11 pct. højereend EU7-gennemsnittet og dermed de højeste blandt EU7-landene. De danskevelstandskorrigeredevarepriservar ca. 5 pct. højere end i EU7-gennemsnittet,men lavere end i Italien og på niveau med priserne i Finland.

I kapitlet sammenlignes som udgangspunkt 9 EU-lande (EU9). Det er Belgien, Danmark, Finland, Frankrig,Nederlandene, Italien, Tyskland, Storbritannien og Sverige. Ved sammenligning af priser indgår som noget nytkun 7 EU-lande (EU7). Storbritannien og Sverige er udeladt, fordi ændringer i landenes valutakurser i 2008medførte ændringer i priserne, som ikke skyldes konkurrenceforhold. Ændringen har ikke væsentlig betydningfor prissammenligningen i årene 2001 til 2007.

Forskelle i bl.a. forbrugerpræferencer, konjunkturudvikling og anvendelse afkortvarige tilbud kan medvirke til prisforskellen, men en væsentlig del af prisfor-skellen mellem Danmark og EU7-landene skyldes formentlig svagere konkurren-ce i Danmark.Dertil kan lægges, at konkurrencekulturen blandt danske virksomheder under éter svagere end i Storbritannien og Tyskland, bl.a. fordi danske virksomheder haret svagere fokus på ekspansion, rivalisering og indtjening.Rammevilkårene for en effektiv konkurrence er forbedret væsentligt i 2009 og2010.Folketinget vedtog april 2010 en væsentlig styrkelse af konkurrenceloven. Kon-kurrencemyndighederne får bl.a. forbedret muligheden for at gribe ind over forfusioner, som vil kunne skade konkurrencen. Det vurderes, at de nye fusionsreg-ler vil give en årlig økonomisk gevinst til forbrugerne på omkring 400 mio. kr.,mens de forventede meromkostninger for konkurrencemyndighederne og virk-somhederne skønnes at være 55 mio. kr. Lovændringen indebærer også, at mar-keds- og kundedelingsaftaler ikke længere er underlagt en bagatelgrænse for virk-somhedernes omsætning eller markedsandel.Regeringen har afskaffet konkurrencebegrænsende regulering på flere områder.Bl.a. liberaliseres lukkeloven i 2010, og i 2012 sker der en reel ophævelse af luk-ketidsreglerne undtagen på helligdage og andre særlige dage. Desuden bliverbogmarkedet liberaliseret fuldt ud i 2011. Selvom den danske regulering er blandtde mindst konkurrencebegrænsende sammenlignet med EU9-landene, begrænsersektorspecifik regulering dog fortsat konkurrencen væsentligt på nogle konkreteområder, fx inden for apoteker og taxa.Afskaffelse af konkurrencebegrænsende regulering kan have betydelig virkningpå et marked og derigennem gavne forbrugerne og reducere omkostningerne forvirksomheder på andre markeder. Eksempelvis har liberaliseringerne af telemar-kedet op gennem 1990'erne medvirket til at skabe et konkurrencepræget markedmed få adgangsbarrierer. Sammenlignet med EU9-landene har markedet væretmindre reguleret siden midten af 1990’erne. Det kan have medvirket til, at mobil-telefoni i Danmark i 2008 var væsentligt billigere end i sammenlignelige EU-lande.Regeringen har i arbejdsprogrammet ”Danmark 2020” tilkendegivet, at den viltage yderligere initiativer til at bringe konkurrencen op på niveau med de bedstelande.

Med de nye fusionskontrolregler er den danske konkurrencelov på de fleste om-råder på højde med EU’s konkurrencelovgivning og de lande, vi normalt sam-menligner os med. Et område, hvor der kan være behov for at undersøge, omkonkurrenceloven kan være endnu mere effektiv, er sanktionerne for overtrædelseaf konkurrenceloven.Økonomi- og erhvervsministeren nedsatte ultimo 2009 et udvalg om konkurren-celovgivningen. Udvalget skal for det første se på, om der er behov for at styrkeKonkurrencestyrelsens generelle informations- og vejledningsindsats med henblikpå at forebygge konkurrencelovsovertrædelser og sikre efterlevelse af loven. Fordet andet skal udvalget se på, om processerne for sager efter konkurrencelovgiv-ningen kan tilrettelægges mere effektivt og samtidig på en måde, som er mindstmuligt belastende for virksomhederne. Og for det tredje skal udvalget se på, omindførelse af fængselsstraf vil kunne bidrage til en styrket håndhævelse af kon-kurrencelovgivningen i kartelsager.Håndhævelsen af konkurrenceloven har betydet, at konkurrencevilkårene er for-bedret på en række markeder.I 2009 blev der udstedt to bøder på 400.000 kr. til henholdsvis brancheforeningenDanske Busvognmænd og Dansk Juletræsdyrkerforening, for henholdsvis at haveopfordret foreningens medlemmer til at øge priserne med ens takst, og for at vej-lede foreningens medlemmer om fremtidige priser. Derudover blev der udmåltpersonlige bøder på 15.000 kr. til direktøren for Dansk Juletræsdyrkerforening og15.000 kr. til både direktøren og vicedirektøren for Danske Busvognmænd.Konkurrencerådet traf i 2009 og frem til maj 2010 afgørelser i en række sager,som gav en direkte forbedring af konkurrencevilkårene på markederne for udlej-ning af plads på høje masteplaceringer, post, tv, international lastbilstransport,råtræ, benzin, salg af tøj, industriel tekstilvask samt grovvarer. Afgørelserne harblandt andet givet bedre adgangsmuligheder for nye virksomheder og gjort detmindre sandsynligt, at der sker priskoordinering. En af sagerne, der er afgjort i2009, er anket til Konkurrenceankenævnet, og en anden sag er efter stadfæstelse iKonkurrenceankenævnet indbragt for domstolene.Konkurrencesager har ikke alene en direkte effekt på konkurrencen og for forbru-gerne på de berørte markeder, men også en indirekte effekt. Afgørelserne senderet signal om, at overtrædelser af konkurrenceloven forfølges, og kan derved virkeforebyggende.

Statsstøtte ydet til virksomheder i såvel Danmark som resten af EU er steget mar-kant i forbindelse med den finansielle og økonomiske krise. Ses der bort fra krise-foranstaltningerne, var støtten i forhold til BNP dog nogenlunde uændret fra 2007til 2008. Hovedparten af statsstøtten i Danmark tildeles horisontale formål, der imindre grad forvrider konkurrencen, mens den samlede statsstøtte i Danmark erhøjere end i de fleste EU9-lande målt i forhold til landenes bruttonationalprodukt(BNP).Afsnit 2.2 om effektive markeder omhandler udviklingen i konkurrencen i Dan-mark målt ved konkurrenceindekset, priser og virksomheders indtjening. Desudenredegøres for betydningen af regulering og konkurrencekulturen for konkurrenceni Danmark. I afsnit 2.3 beskrives væsentlige ændringer af konkurrenceloven ogbetydningen heraf, og der sættes fokus på effekten af det seneste års konkurrence-sager. Afsnit 2.4 gør status for statsstøtte i Danmark.

Boks 2.1: Hovedkonklusioner•

•

Indikatorer tyder på, at konkurrencen i Danmark er i gradvis bedring. Der er dog etstykke vej, før konkurrencen er på niveau med de bedste lande.Konkurrenceindekset indikerer, at konkurrencen i Danmark er forbedret lidt fra 2000til 2007. Forbedringerne har primært fundet sted for den del af økonomien, hvorkonkurrencen som udgangspunkt var dårligst.Priserne i Danmark er fortsat høje set i forhold til 6 sammenlignelige EU-lande. Dedanske velstandskorrigerede nettopriser var ca. 9 pct. højere end EU7-gennemsnitteti 2008. De velstandskorrigerede tjenestepriser var 11 pct. højere og varepriserne var5 pct. højere end EU7-gennemsnittet.Rammevilkårene for en effektiv konkurrence er forbedret væsentligt i 2009 og 2010.Konkurrenceloven er styrket, så konkurrencemyndighederne får bedre mulighed forat gribe ind over for fusioner, som vil kunne skade konkurrencen. Endvidere er mar-keds- og kundedelingsaftaler ikke længere underlagt en bagatelgrænse for virksom-hedernes omsætning eller markedsandel.Regeringen har i 2009 og 2010 afskaffet konkurrencebegrænsende regulering på fle-re områder. Lukkeloven liberaliseres i 2010, og lukketidsreglerne ophæves reelt i2012 undtagen på helligdage og andre særlige dage. Bogmarkedet liberaliseres fuldtud i 2011.Liberaliseringerne af telemarkedet op gennem 1990'erne har givet et konkurrence-præget marked med få adgangsbarrierer. Sammenlignet med de øvrige EU9-landehar markedet været mindre reguleret siden midten af 1990’erne, og det kan havemedvirket til, at de danske nettopriser på mobiltelefoni i 2008 var lavere end i sam-menlignelige EU-lande.

•

Konkurrencerådet traf i 2009 og frem til maj 2010 afgørelser i en række sager, somgav en direkte forbedring af konkurrencevilkårene på markederne for udlejning afplads på høje masteplaceringer, post, tv, international lastbilstransport, råtræ, benzin,salg af tøj, industriel tekstilvask samt grovvarer. En af sagerne, der er afgjort i 2009,er anket til Konkurrenceankenævnet, og en anden sag er efter stadfæstelse i Konkur-renceankenævnet indbragt for domstolene.Statsstøtten er steget i Danmark og resten af EU som følge af den økonomiske krise.Ses der bort fra kriseforanstaltninger, er støtteniveauet nogenlunde uændret. Hoved-parten af statsstøtten tildeles til horisontale formål, der i mindre grad forvrider kon-kurrencen. Men statsstøtteniveauet i Danmark er højere end i de fleste EU9-landemålt i forhold til landenes bruttonationalprodukt (BNP).

•

2.2

EFFEKTIVE MARKEDER

Effektiv konkurrence fremmer dynamik og effektivitet og bidrager til at øge virk-somhedernes produktivitet og velstanden i samfundet.En effektiv konkurrence driver virksomhederne til hele tiden at holde omkostnin-gerne nede og udnytte de eksisterende ressourcer i virksomhederne bedst muligt.En effektiv konkurrence tilskynder også virksomhederne til innovation og fører tillavere priser og højere kvalitet samt øger det samlede udbud af varer og tjenester.En effektiv konkurrence i Danmark styrker også virksomhedernes evne til at kon-kurrere internationalt. Det viser sig bl.a. ved, at produktiviteten er højest i de dan-ske virksomheder, som møder international konkurrence.2Regeringen har i arbejdsprogrammet ”Danmark 2020” tilkendegivet, at den viltage yderligere initiativer til at bringe konkurrencen op på niveau med de bedstelande, jf. boks 2.2.

Totalfaktorproduktiviteten er højere i virksomheder med en højere import- eller eksportandel. Økonomi- og Er-hvervsministeriet (2009), ”Den danske produktivitetsudvikling”, Økonomisk tema nr. 8, nov. 2009.

Boks 2.2: Konkurrence i regeringens arbejdsprogram”Danmark 2020”Regeringen har i arbejdsprogrammet ”Danmark 2020” fra februar 2010 sat som mål, atDanmark skal være blandt de 10 rigeste lande i verden. For at nå dette mål vil regerin-gen bl.a. sætte ind på konkurrenceområdet:Styrket konkurrenceRegeringen har i begyndelsen af 2010 fremsat en konkurrencepakke, der blandt andetskaber en mere effektiv fusionskontrol og skærper sanktionerne for overtrædelse af ud-budsreglerne. Regeringen vil tage yderligere initiativer til at bringe konkurrencen op påniveau med de bedste lande. Det skal blandt andet ske ved yderligere at styrke konkur-rencemyndighederne. Desuden skal der ske en systematisk identifikation og screening afregler, der kan medføre utilstrækkelig konkurrence – både i den private og i den offent-lige sektor. Regeringen vil gøre en særskilt indsats over for de brancher, hvor der eridentificeret særlige konkurrenceproblemer, herunder mistanke om karteldannelse, ulov-lige prisaftaler m.v.Øget offentlig konkurrenceudsættelseRegeringen vil fremme anvendelsen af udbud for at sikre, at opgaver løses af de offent-lige eller private leverandører, der er bedst og billigst. For regeringen er det ikke afgø-rende, om det er en offentlig eller privat leverandør, der leverer en bestemt offentlig ser-viceydelse til borgerne. Regeringen ønsker at forlænge den nuværende aftale med kom-munerne om øget konkurrenceudsættelse, når den udløber i 2010. Det er regeringensmål, at kommunerne år for år udvider den andel af de kommunale opgaver, der udsættesfor konkurrence, så den kommer op på mindst 31,5 pct. i 2015 for kommunerne underét. Det svarer til et løft på yderligere 1 procentpoint pr. år.Kilde:Regeringen (2010), ”Danmark 2020”.

Konkurrencen i DanmarkKonkurrencen blev forbedret lidt fra 2000 til 2007 målt ved konkurrenceindekset.Forbedringerne fandt primært sted for den del af økonomien, hvor konkurrencensom udgangspunkt var dårligst, jf. figur 2.1. Fra 2006 til 2007 blev konkurrencenogså forbedret lidt – både bredt i økonomien og i brancherne med de største kon-kurrenceproblemer.

Figur 2.1: KonkurrenceindeksetIndeksHøjtLavtkonkurrencepres konkurrencepres1,41,21,00,80,60,420002001200220032004200520062007

Brancher med de største konkurrenceproblemerKonkurrenceindeksAnm.:Konkurrenceindekset er et vægtet gennemsnit af 8 indikatorer, henholdsvis koncentration, importkorrige-ret koncentration, tilgangsrate, mobilitet, produktivitet, afkastningsgrad, lønpræmier og offentlig regule-ring. Importkorrigeret koncentration er i årets redegørelse korrigeret med importkvoter fra året før. Tid-ligere blev der korrigeret med importkvoter to år tilbage i tiden. Ændringen sikrer bedre overensstem-melse mellem de to indikatorer i de enkelte år. Ændringen medfører en lavere værdi for konkurrencein-dekset i 2001, men har ellers ingen betydning. Konkurrenceindekset angiver den øvre halvdel af bran-cherne, dvs. de 50 pct. af brancherne, som i det enkelte år har det højeste indeks. Et fald i konkurrencein-dekset angiver, at konkurrencen er blevet bedre. Brancher med de største konkurrenceproblemer angiverde øverste 10 pct. af brancherne i de enkelte år. Bagatelgrænsen for, hvornår en branche indgår i indek-set, er enten, at branchens omsætning overstiger 500 mio. kr. eller, at der er over 600 ansatte i branchen.Danmarks Statistik, Experian, Finanstilsynet og egne beregninger.

Kilde:

Konkurrenceindekset er opgjort således, at en stigning i indekset indikerer, atkonkurrencen er forværret, mens et fald i indekset indikerer, at konkurrencen erforbedret. Konkurrenceindekset beregnes på baggrund af 8 kvantitative konkur-renceindikatorer. Der er tilfælde, hvor udslag på de enkelte indikatorer ikke direk-te slår igennem på konkurrenceintensiteten. Det kan fx være udslag forårsaget afspecielle forhold i de enkelte brancher og måleproblemer i data. Når alle indikato-rerne vurderes i sammenhæng, giver de imidlertid som regel et godt grundlag forat vurdere konkurrencen.Konkurrencen, målt ved konkurrenceindekset, er forbedret mest blandtpengein-stitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhedi perioden fra 2000 til 2007 og ilidt mindre grad iindustri,jf. figur 2.2. Den økonomiske krise, der startede i2008, kan have ændret udviklingen i indikatorerne, men effekterne vil formentligførst fremgå af tallene for 2008, der indgår i næste års redegørelse. I hovedsekto-

rentransportvirksomhedhar konkurrenceindekset været nogenlunde uændret fra2000 til 2007.

Figur 2.2: Konkurrenceindekset i udvalgte hovedsektorerIndeksHøjtLavtkonkurrencepres konkurrencepres1,41,21,00,80,60,420002001200220032004200520062007

Pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhedTransportvirksomhedIndustriAnm.:Kilde:Se anmærkninger til figur 2.1.Danmarks Statistik, Experian, Finanstilsynet og egne beregninger.

I årets redegørelse er udpegningen af brancher med tegn på væsentlige konkur-renceproblemer udgået. I regeringens globaliseringsstrategi fra 2006 fastlagde re-geringen et mål om, at antallet af brancher med tegn på væsentlige konkurrence-problemer skulle halveres fra 64 i 2001 til 32 i 2010. I 2009 blev 34 brancher ud-peget, og dermed var målsætningen meget tæt på at være opfyldt. En større æn-dring i Danmarks Statistiks branchenomenklatur gør imidlertid, at en opgørelseover antallet af brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer i åretsredegørelse ikke vil være sammenlignelig med tidligere udpegninger, jf. boks 2.3.På den baggrund er opgørelsen udgået af redegørelsen.

Boks 2.3: Brancheudpegningen er udgåetI regeringens globaliseringsstrategi fra 2006 fastlagde regeringen et mål om, at antalletaf brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer skulle halveres i 2010 i for-hold til 2001. Det svarer til, at antallet af brancher med tegn på væsentlige konkurrence-problemer nedbringes til 32 i 2010. I Konkurrenceredegørelse 2009 blev der udpeget 34brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer. Siden 2002 er antallet af bran-cher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer faldet hvert år.Konkurrencestyrelsens udpegning af brancher med tegn på væsentlige konkurrencepro-blemer har været baseret på et detaljeret brancheniveau i Dansk Branchekode 2003(DB03). Med denne branchenomenklatur har den danske økonomi været opdelt i 501forskellige brancher.Danmarks Statistik gik fra 2008 over til en ny branchenomenklatur kaldet DB07, hvorøkonomien i stedet for 501 brancher opdeles i 611 brancher. Overgangen betyder, at detikke er muligt at lave en brancheudpegning i Konkurrenceredegørelse 2010, som ersammenlignelig med brancheudpegningerne i tidligere redegørelser.

Priserne i Danmark og udlandetHvis konkurrencen i Danmark er svagere end i udlandet, kan det bl.a. medføre, atdanske forbrugere betaler højere priser for varer og tjenester.Priserne i Danmark er høje set i forhold til 6 sammenlignelige EU-lande.3De dan-ske priser var ca. 9 pct. højere end EU7-gennemsnittet i 2008, når der tages højdefor moms, afgifter og velstandsniveau, jf. figur 2.3. Danmark havde dermed dehøjeste priser i EU7.

De 6 lande er Belgien, Finland, Frankrig, Nederlandene, Italien og Tyskland.

Figur 2.3: Prisforskelle i EU7-landene, 2008Afvigelse i forhold til EU7-gns., pct.302520151050-5-10-15-20DKFIFRITBENettopriserDENLVelstandskorrigerede nettopriserAnm.:

Forbrugerpriser

Kilde:

Nettopriserne er beregnet som priserne, der indgår i Eurostats Purchasing Power Parities (PPP), fra-trukket moms og produktspecifikke afgifter. Nettopriserne korrigeres herefter for den påvirkning af pri-serne, som stammer fra forskelle i landenes velstand.Landebetegnelser er angivet i bilag 2.2.Eurostat, OECD og egne beregninger.

I årets konkurrenceredegørelse er prissammenligningen ændret, så Storbritannienog Sverige ikke længere indgår i prissammenligningen. Ændringen skyldes, at deto landes valutakurser har ændret sig meget i 2008. Det medfører isoleret set enstigning i de danske priser i forhold til det tidligere EU9-gennemsnit, som ikkedirekte kan henføres til ændringer i konkurrenceintensiteten. Overgangen til EU7medfører, at de relative danske priser er lavere i 2008, end hvis de havde væretberegnet i forhold til EU9-gennemsnittet. Fra 2003 til 2007 har det ikke væsentligbetydning, om de danske priser opgøres i forhold til EU9 eller EU7, jf. boks 2.4.

Boks 2.4: Betydning af overgang fra EU9 til EU7EU9 består af Danmark, Tyskland, Belgien, Finland, Frankrig, Nederlandene, Italien,Sverige og Storbritannien. Sverige og Storbritannien har en flydende valutakurs i for-hold til euroen, som i nogle år, fx 2008, svinger betydeligt, mens de resterende seks lan-de ud over Danmark alle har euro som valuta. Den danske krone er gennem ERM2-samarbejdet knyttet til euroen med et udsvingsbånd på +/- 2,25 pct. I praksis er udsvin-gene i værdien af den danske krone i forhold til centralkursen meget begrænsede. Ved atsammenligne de danske priser med EU7-gennemsnittet elimineres derfor i praksis på-virkninger fra valutakursudsving.I de fleste af årene fra 2001 til 2007 påvirkes prissammenligningen ikke væsentligt af,om de danske priser sammenlignes med EU7- eller EU9-gennemsnittet, jf. figur 2.4. I2008 er der imidlertid en forskel på 2 procentpoint mellem EU7- og EU9- gennemsnit-tet. Forskellen skyldes faldet i den svenske krone og navnlig det britiske pund over foreuroen og den danske krone. Det indebærer isoleret set, at de danske priser stiger i for-hold til EU9-gennemsnittet. Ved udelukkende at sammenligne med gennemsnittet forEU7 kan ændringer i prisforskellen mere direkte henføres til ændringer i konkurrencesi-tuationen.

Figur 2.4: Velstandskorrigerede nettopriser for EU7 og EU9Indeks, EU-gns.=100120

115

110

105

1002001200220032004EU7Anm.:Kilde:EU7 er EU9 eksklusiv Sverige og Storbritannien.Eurostat, OECD og egne beregninger.

2005EU9

2006

2007

2008

Forskelle i bl.a. forbrugerpræferencer, konjunkturudvikling og anvendelse afkortvarige tilbud kan medvirke til prisforskellen mellem Danmark og EU7-landene, men en væsentlig del af prisforskellen skyldes formentlig svagere kon-kurrence i Danmark.Det er især prisen på danske tjenesteydelser, der ligger over EU7-gennemsnittet. I2008 var de velstandskorrigerede nettopriser på tjenester ca. 11 pct. over EU7-gennemsnittet, jf. figur 2.5(a). Danmark havde dermed de højeste priser på tjene-steydelser i 2008.

Figur 2.5: Prisforskelle på varer og tjenester i EU7-landene,2008(a) TjenesterAfvigelse i forhold til EU7-gns., pct.

(b) VarerAfvigelse i forhold til EU7-gns., pct.2520151050-5-10-15ITFIDKFRBEDENLVelstandskorrigerede nettopriserNettopriser

2520151050-5-10-15DKFIFRITDEBENettopriser

Velstandskorrigerede nettopriser

Kilde:

Eurostat, OECD og egne beregninger.

De velstandskorrigerede nettopriser på varer var i 2008 ca. 5 pct. over EU7-gennemsnittet, jf. figur 2.5(b). Italien havde højere priser end Danmark på varer i2008, mens priserne i Finland var på niveau med priserne i Danmark.De velstandskorrigerede nettopriser har været stort set uændrede i hele periodenfra 2001 til 2008, jf. figur 2.6

Figur 2.6: Udvikling i de relative velstandskorrigerede priser iDanmarkIndeks, EU7-gns.=100

120

115

110

105

10020012002200320042005Samlet

2006Varer

2007

2008

TjenesterKilde:Eurostat, OECD og egne beregninger.

Virksomheders indtjening i Danmark og udlandet4Virksomhedernes indtjening kan give en indikation af, hvor intensivt virksomhe-derne konkurrerer. Det skyldes, at stærk konkurrence gør det vanskeligt for envirksomhed at opretholde en høj indtjening.5For eksempel kan konkurrence påpris reducere virksomhedernes indtjening.Overskudsgraden måler, hvor meget af en virksomheds omsætning der bliver tiløkonomisk resultat. Overskudsgraden hos de danske virksomheder var i periodenfra 2002 til 2007 i gennemsnit ca. 1 procentpoint højere end gennemsnittet forEU9-landene, jf. figur 2.7.

I den resterende del af kapitlet sammenlignes indikatorer for Danmark med EU9-landene, som i de foregåendeårs redegørelser.Lave overskudsgrader kan dog ikke helt entydigt tages som tegn på stærk konkurrence. Lave overskudsgraderkan også skyldes høje omkostninger, fx hvis en virksomhed, der møder svag konkurrence, udbetaler mere i løn tilde ansatte end virksomheder, der møder en stærkere konkurrence – såkaldt rent-sharing. Rent-sharing vil imid-lertid sjældent føre til, at hele den overnormale indtjening, som følge af en svag konkurrence, går til virksomhe-dens ansatte. Rent-sharing vil derfor normalt kun reducere en overnormal indtjening, men ikke helt eliminereden.

Figur 2.7: Overskudsgraden for EU9-landene, gns. 2002-2007Pct.

14121086420UKAnm.:

Kilde:

Overskudsgraden beregnes som virksomhedernes overskud i forhold til omsætningen. Overskuddet opgø-res inden afskrivninger og fradrag samt inden afkast til ejerne er fratrukket. Dermed overestimeres detfaktiske overskud, især i brancher med store investeringsomkostninger, fordi afskrivningerne kan væremeget høje for store investeringer. Overskudsgraden er beregnet som et gennemsnit i perioden 2002-2007. For at korrigere for eventuelle forskelle i branchesammensætningen landene imellem er brancher-ne vægtet efter den danske branchesammensætning. Den finansielle sektor, råstofudvinding og elektrici-tet, gas- og vandforsyning er ikke med i analysen. En nærmere beskrivelse af metode kan findes i Konkur-renceredegørelse 2008.Eurostat og egne beregninger.

MarkedsreguleringOffentlig regulering er indført for at varetage samfundsmæssige hensyn, fx miljø-beskyttelse, sundhedsmæssige hensyn eller forbrugerbeskyttelse. Men visse regu-leringer kan hæmme konkurrencen. Et eksempel på konkurrencebegrænsende re-gulering er, hvis der er barrierer for tilgang af nye virksomheder på et marked.Behovet for regulering afhænger blandt andet af vilkårene på markedet, og i taktmed, at markederne udvikler sig, kan behovet for regulering blive mindre. På an-dre områder kan reguleringen ændres, så der tages større konkurrencehensynsamtidigt med, at de samfundsøkonomiske hensyn opretholdes. Ved at afskaffe

konkurrencebegrænsende regulering kan der opnås gevinster for samfundet i formaf bl.a. lavere priser, øget beskæftigelse og øget produktivitet.6Regeringen har i 2009 og 2010 afskaffet konkurrencebegrænsende regulering påflere områder. Lukkeloven er fx ændret væsentligt, og bogmarkedet liberaliseresfuldt ud i 2011, jf. boks. 2.5.

Boks 2.5: Færre konkurrencebegrænsende love og reglerDer er i løbet af 2009 og i starten af 2010 sket liberaliseringer på flere markeder, somøger konkurrencemulighederne på markederne. En af hovedændringerne har været luk-keloven, som frem mod 2012 vil blive liberaliseret væsentligt. Men også andre love ogregler er ændret, jf. nedenstående punkter.•

•

Lukkeloven liberaliseres i 2010, og i 2012 sker der en reel ophævelse af lukketids-reglerne, undtagen på helligdage og enkelte andre særlige dage.Bogmarkedet liberaliseres fuldt ud i 2011 og bliver dermed underlagt samme kon-kurrenceregulering som andre brancher.Den 1. oktober 2009 trådte ”Bekendtgørelseom takster for lodsninger foretaget afdet statslige lodsvæsen”i kraft. Dermed afskaffes fastprisen for regional lodsning.Fremover skal det statslige lodsvæsens takster for regionale lodsninger fastsættes ef-ter omkostningerne.Europa-Kommissionen vedtog i 2009 endirektivændring for mobiltelefoni.Direkti-vet indebærer, at 900 MHz og 1800 MHz båndene senest i maj 2010 åbnes for an-vendelse af 3G telefoni. Det sker som et led i harmoniseringen af kommunikations-tjenester i medlemslandene.Reglerne for indvinding af sand og grus på havet er ændret. Fra den 1. jan. 2010 erindført et kombineret auktions- og tilladelsessystem, hvormed virksomhederne nukan købe en eneret til at indvinde råstoffer i et geografisk afgrænset område for enbestemt periode. Tidligere blev adgangen til at indvinde reguleret med et tilladelses-system.

Offentlig regulering kan have væsentlig betydning for konkurrencen. På et over-ordnet niveau er reguleringen af produktmarkederne i Danmark blandt de mindstkonkurrencebegrænsende sammenlignet med EU9-landene, opgjort ved OECD’s6

Australian Government Productivity Commission (2005), ”Review of National Competition Policy Reforms”,Productivity Commission Inquiry Report nr. 33 og Boyland, O. (2000), “Regulatory reform in Road Freight andRetail Distribution”, OECD Working Papers, nr. 255. Studierne har fundet prisfald på op mod 20-50 pct. ogstigninger i beskæftigelsen på 5-16 pct. som følge af, at konkurrencebegrænsende regulering er blevet afskaffet.Undersøgelserne har hovedsageligt beskæftiget sig med områder for transport, elektricitet og telefoni. Lewis, W.W. (2004), ”The Power of Productivity”, The University of Chicago Press finder højere produktivitetsvækst i deregulerede amerikanske detailbankbranche i 1970’erne sammenlignet med tilsvarende europæiske brancher,som var reguleret i højere grad.

indikator for produktmarkedsregulering (PMR).7Dog har Storbritannien og Ne-derlandene mindre begrænsende markedsregulering.Selv om den danske regulering overordnet set er blandt de mindst konkurrence-begrænsende sammenlignet med EU9-landene, begrænser sektorspecifik regule-ring dog fortsat konkurrencen væsentligt i en række konkrete tilfælde, fx indenfor apoteker og taxa.8Op mod 80 pct. af virksomhederne i udvalgte snævre brancher angiver, at mindsten type regulering begrænser konkurrencen. For eksempel angiver 32 pct. af virk-somhederne inden for detailhandlen, at den nuværende planlov begrænser kon-kurrencen.9Konkurrencen målt ved konkurrenceindekset er dårligere i de brancher, hvor virk-somhederne selv vurderer, at der findes regulering, som begrænser konkurren-cen.10Inden for visse serviceerhverv er den offentlige regulering gradvist afskaffet ellererstattet af mere konkurrencekonform regulering i både Danmark og de resteren-de EU9-lande opgjort ved OECD-indikatoren for energi, transport og kommuni-kation.11I 2007 var den danske regulering mindre konkurrencebegrænsende endfor EU9-landene i seks ud af syv sektorer, hvor OECD har opgjort barrierernemed luftfart, telekommunikation og vejtransport som de sektorer med mindstkonkurrencebegrænsende regulering, jf. figur 2.8(a).

789

OECD (2008), “Product Market Regulation in OECD Countries 1998-2007: Update and Extensions of theOECD Indicators”, OECD Working Paper, nr. 1.Konkurrencestyrelsen (2010), ”Regulering af apotekersektoren” samt Konkurrencestyrelsen (2008), ”Konkur-renceredegørelse 2008”, kapitel 3.Konkurrencestyrelsen og Forbrugerstyrelsen (2010), “Konkurrencekultur”. I undersøgelsen har godt 1.000virksomheder angivet, i hvor stort omfang forskellige konkrete reguleringstyper efter virksomhedernes opfattelsebegrænser konkurrencen i virksomhedens branche. Der er spurgt til regulering i form af konkurrenceloven,planloven, lukkeloven, autorisationsordninger, koncessioner m.v., tekniske standarder, prisregulering, krav tilprodukterne (fx miljømæssige krav) og anden regulering. Virksomhederne har angivet på en skala fra 1 ”regule-ringen begrænser konkurrencen” til 7 ”reguleringen begrænser ikke konkurrencen”. Hvis en virksomhed harangivet 1 eller 2 ved den pågældende regulering, antages reguleringstypen at begrænse konkurrencen.Konkurrenceindekset er ca. 10 pct. højere i de brancher, hvor virksomhederne selv vurderer, at offentlig regule-ring begrænser konkurrencen væsentligt jf. Konkurrencestyrelsen (2010), ”Virksomhedernes konkurrencekultur– dokumentationsrapport”. Forskellen er signifikant på et 5 pct. signifikansniveau.OECD Economics Department (2006), "Product market regulation of non-manufacturing sectors in OECDCountries: Measurement and Highlights", Working Paper nr. 530. Indikatoren er beskrevet i bilag 2.2.

Figur 2.8: Regulering i forsynings-, transport-, tele- og ener-gisektorerne(a) Danmark og EU9, 2007Indeks6543210LuftfartVejTeleDKElEU9PostGasTogIndeks654321019901992199419961998DK2000EU9200220042006

(b) Telekommunikation, 1990-2007

Anm.:

Kilde:

EU9 omfatter Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Tyskland, Storbritannien ogSverige. Indekset på y-aksen spænder fra 0 til 6 og sammenfatter landenes svar på et omfattende spørge-skema, hvor svarene omkodes på en skala fra 0 (ingen regulering) til 6 (maksimal regulering).OECD's hjemmeside www.oecd.org, "Indicators of Product Market Regulation (PMR)”.

I Danmark foregik liberaliseringen af telekommunikationsbranchen hurtigere endi de øvrige EU9-lande. Især i midten af 1990’erne var Danmark foran, jf. figur2.8(b). Forskellen blev mindre fra 1999 og frem til 2007, hvor de øvrige EU9-lande også gennemførte liberaliseringer af sektoren. Blandt OECD-landene er re-guleringen i telekommunikationsbranchen i Danmark den femte mindst konkur-rencebegrænsende i 2007.12Når Danmark i sidste halvdel af 1990’erne havde en mindre konkurrencebegræn-sende regulering skyldes det bl.a., at den dengang trinvise ændring af regulerin-gen i retning af et mere konkurrencepræget marked blev tilendebragt i 1996 – toår tidligere end fastsat i EU-direktivet for liberaliseringen af telemarkedet.13Samme år blev der givet åben adgang for televirksomheder til andre operatørersnet, og eneretten til telefoni i Danmark blev afskaffet. Det indebar bl.a. et fald iadgangsbarriererne i OECD’s indikator for telekommunikation. Statens salg afaktiemajoriteten i det tidligere TeleDanmark (TDC) i 1994 bidrog også til en me-re konkurrencepræget telesektor.

1213

OECD Economics Department (2006), "Product market regulation of non-manufacturing sectors in OECDcountries: measurement and highlights", Working Paper nr. 530.Kommissionens direktiv 96/19/EF om ændring af direktiv 90/388/EØF fastsatte 1. januar 1998 som frist forgennemførelse af liberalisering af markederne for teletjenester.

Kombinationen af liberaliseringen af telemarkederne samt et øget fokus på kon-kurrence i reguleringen af markedet har forbedret mulighederne for tilgang og bi-draget til at skabe et mere konkurrencepræget marked. Sammenlignet med de øv-rige EU9-lande har markedet været mindre reguleret siden midten af 1990’erne,og det kan have medvirket til, at de danske nettopriser på mobiltelefoni i 2008 varlavere end i sammenlignelige EU-lande, jf. boks 2.6.

Boks 2.6: Billigere mobiltelefoni i DanmarkDet er blevet billigere at tale i mobiltelefon i Danmark. Siden starten af 2000’erne er pri-sen på et mobilabonnement hos de tre største mobilselskaber faldet med ca. 70 pct., jf.figur 2.9(a). Sammenlignet med EU7-landene er de danske nettopriser 38 pct. lavere endEU7-gennemsnittet, og er nogenlunde på niveau med Finland og Nederlandene, jf. figur2.9(b).

Figur 2.9: Priser på mobiltelefoni og markedsandele(a) Mobilpriser og markedsandele i DanmarkKr./måned3002502001501005002000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009Gns. billigste pris for abonnement med 90 min. forbrugMarkedsandel for de fire største selskaber (højre akse)Pct.100959085807570

(b) Nettopriser for mobiltelefoni i Danmark ogudlandet, 2008Afvigelse i forhold til EU7-gns., pct.806040200-20-40-60FRBEITDEFIDKNL

Anm.:

Kilde:

Figur 2.9(a) viser den gennemsnitlige billigste pris for et mobilabonnement hos hvert af de tre størsteteleselskaber – TDC, Telia og Telenor/Sonofon – over årets kvartaler. Forbrugsprofilen er ”mobil somsupplement” og består af 90 min. taletid uden brug af SMS’er. En nærmere definition af forbrugsprofi-len kan findes i IT- og Telestyrelsens publikation ”Hallo hallo” – ved du hvad det koster?”. Priserne ifigur 2.9(b) er korrigeret for forskelle i moms. Figuren viser afvigelsen fra EU7-gennemsnittet i prisenfor det billigste tilbud for en medium forbrugsprofil, som består af 65 udgående opkald om måneden, 50SMS og 2-3 MMS. 21 pct. af opkaldene er til en fastnettelefon, 72 pct. er til en anden mobiltelefon og 7pct. er til en voicemail. Desuden er månedlige afgifter og registreringsafgifter medregnet, hvor det errelevant.IT- og Telestyrelsen, ”Hallo, hallo, ved du hvad det koster?”, 2000-2009 for figur 2.9(a) og Kommissi-onen (2009), ”Towards a Single European Telecoms Market: Focus on Denmark”, marts 2009 for figur2.9(b) og egne beregninger.

Prisfaldet for mobiltelefoni i Danmark er sandsynligvis bl.a. en konsekvens af en størredynamik på mobiltelefonimarkedet muliggjort af liberaliseringen af telemarkedet og for-brugerpræferencer, bl.a. fordi forbrugerne har optaget mobilteknologien hurtigt. En ikkeubetydelig del af prisfaldet i perioden må dog også tilskrives løbende forbedringer i

den underliggende produktivitet, der ikke direkte kan henføres til et resultat af den skær-pede konkurrence på det danske marked, men den teknologiske udvikling generelt.Prisfaldet på mobiltelefoni er primært sket fra 2000 til 2004 og nogenlunde tidsmæssigtsammenfaldende med, at nye aktører kom til på markedet og opnåede en markedsandelpå ca. 20 pct. i 2003. For eksempel gik Telmore ind på markedet i 2001, teleselskabet”3” og CBB Mobil gik ind på markedet i 2003, og Tele2 kom til i 2004. Nye selskaberkan selv med en lille markedsandel lægge et konkurrencepres på de eksisterende selska-ber og dermed påvirke priserne og variationen af udbuddet på hele markedet. Prisfaldetfra 2007 skyldes formentlig både et fald i prisen på terminering af opkald som følge afny regulering på området og et fortsat konkurrencepres fra de små selskaber.1De senere år er der dog sket en konsolidering af markedet, hvor bl.a. Telmore, Orange,debitel, Sonofon, CBB Mobil, Bibob og Tele2 er blevet opkøbt af en af de tre størstenetværksoperatører – TDC Mobil, Telenor og Telia. Koncentrationen blandt de fire stør-ste selskaber på markedet steg således fra ca. 80 pct. i 2003 til ca. 95 pct. i 2009, jf. figur2.9(a) Der var i begyndelsen af 2009 fire store aktører inden for mobiltelefoni – med ak-tiviteter fordelt på 11 selskaber – og godt 30 meget små selskaber.2Til sammenligningvar der 8 teleselskaber i 2000. Det kan være et tegn på et lidt mindre dynamisk mobilte-lefonimarked end tidligere.Telemarkedernes kompleksitet nødvendiggør i nogle tilfælde, at eksisterende reguleringopretholdes, eller at der indføres ny regulering på visse områder for at sikre virksomkonkurrence og lave priser til forbrugerne. I 2003 trådte bl.a. en ændring af teleloven ikraft, som implementerede EU-teledirektivpakken, der indebar et større fokus på kon-kurrence i telereguleringen.3Formålet med direktivet var bl.a. at fremme konkurrencen,sikre fuldt udbytte for brugerne i form af valgmuligheder, priser og kvalitet samt til-skynde investeringer.Note 1:Termineringsprisen er den pris, som den kaldende parts teleselskab betaler til modtagerens teleselskabfor at aflevere opkaldet til modtageren.Note 2: IT- og Telestyrelsen (2009), ”Hallo, hallo – ved du hvad det koster?”.Note 3: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser forelektroniske kommunikationsnet og -tjenester ("rammedirektivet").

KonkurrencekulturEn svagere konkurrencekultur i Danmark kan være en medvirkende forklaring påde højere danske priser. En undersøgelse af konkurrencekulturen viser, at konkur-rencekulturen i danske virksomheder er lidt svagere end i britiske og tyske virk-somheder.14

Konkurrencestyrelsen (2010), ”Konkurrencekultur”.

Konkurrencekulturen handler om den måde, virksomheder, forbrugere og det of-fentlige agerer på i givne markedssituationer og påvirkes af en række forhold,herunder lovgivningen og dens håndhævelse samt normer og værdier. Konkur-rencekultur handler bl.a. om, i hvor stor udstrækning virksomheden fokuserer påat vinde markedsandele, øge kapaciteten og anvende markedsføring, dvs. har fo-kus på ekspansion. Konkurrencekultur handler også om, hvor stort fokus virk-somhederne har på ”rivalisering”, ”indtjening”, ”kvalitet og stabilitet” og ”samar-bejde”, jf. boks 2.7.

Boks 2.7: Seks faktorer for konkurrencekulturenKonkurrencekulturen er undersøgt ved en omfattende spørgeundersøgelse blandt godt1.000 danske og 500 henholdsvis tyske og britiske virksomheder. Der er gennemført enstatistisk analyse af samtlige besvarelser, en såkaldt faktoranalyse, som gør det muligt atbeskrive virksomhedernes adfærd mere dybtgående. En nærmere beskrivelse af under-søgelse, metode og resultater findes i Konkurrencestyrelsen (2010), ”Virksomhederneskonkurrencekultur – dokumentationsrapport”.Faktoranalysen udvælger på baggrund af nogle statistiske kriterier et antal distinkte fak-torer, der samlet giver en beskrivelse af virksomhedernes konkurrenceadfærd. Faktorer-ne er sammensat af et antal konkrete spørgsmål, hvor besvarelserne udviser en høj gradaf samvariation og beskriver hver for sig nogle karakteristika ved virksomhederne, somikke fremstår umiddelbart.Faktorerne sammenfatter væsentlige aspekter ved virksomhedernes konkurrenceadfærd.Resultaterne fra faktoranalysen peger på, at virksomhedernes konkurrenceadfærd bl.a.kan beskrives ved seks faktorer.Virksomhedernes ”ekspansionsfokus” omfatter fokus på at vinde markedsandele, udvik-le nye produkter, investere i kapacitetsudvidelser, reklamere og markedsføre sig ogtrænge ind på nye markeder.Virksomhedernes ”rivalisering” omfatter omfanget af konkurrencepres fra eksisterendeog nye konkurrenter, betydningen af at vinde kunder/ordrer fra konkurrenter, deltagelse ipriskrige og betydningen af konkurrenternes priser for virksomhedens prisfastsættelse.

Virksomhedernes ”indtjeningsfokus” omfatter fokus på at blive mere rentabel, nedbringeomkostninger og/eller øget effektiviteten.Virksomhedernes ”kvalitets- og stabilitetsfokus” omfatter virksomhedens fokus på at le-vere den bedste kvalitet samt virksomhedens fokus på, at dens leverandører har høj kva-litet, service, gode etiske standarder samt leveringssikkerhed.

Faktoranalysen har identificeret to yderligere faktorer – virksomhedernes ”deltagelse isamarbejde” og ”vurdering af samarbejde”. Virksomhedernes deltagelse i samarbejdeomfatter samarbejde om bl.a. ordre, salg, eksportfremstød, distribution, kundehenvis-ninger, produktudvikling, kompetenceudvikling og erhvervspolitiske initiativer. Virk-somhedernes vurdering af samarbejde omhandler virksomhedernes egen vurdering afsamarbejder for branchens konkurrencedygtighed og relationer mellem virksomheder.Kilde:Konkurrencestyrelsen (2010), ”Virksomhedernes konkurrencekultur – dokumentationsrapport”.

Danske virksomheders fokus på ekspansion, rivalisering og indtjening er ikke ligeså høj som hos virksomheder i Storbritannien og Tyskland og vil skulle styrkes,hvis Danmark skal komme på niveau med virksomhederne i Storbritannien ogTyskland, jf. figur 2.10.

Figur 2.10: Konkurrencekultur i Danmark, Tyskland og Storbri-tannienSvarværdi, gns.7654321EkspansionsfokusDanmarkAnm.:

RivaliseringTyskland

IndtjeningsfokusStorbritannien

Kilde:

Ekspansionsfokus, rivalisering og indtjeningsfokus udgør sammen med fokus på kvalitet og stabilitet samtto faktorer om samarbejde en forklaringsramme for konkurrencekulturen, jf. boks 2.7. Indekset angiverden gennemsnitlige svarværdi for de spørgsmål, som indgår i faktoren. Svarskalaen går fra 1 til 7, hvor 1svarer til ”meget lav fokus” og 7 svarer til ”meget høj fokus”. De omtalte forskelle landene imellem ersignifikante på et 5 pct. signifikansniveau.Konkurrencestyrelsen (2010), ”Virksomhedernes konkurrencekultur – dokumentationsrapport”.

Tyske virksomheder er lidt mere tilbøjelige end danske virksomheder til at følgemed konkurrenters eventuelle prisnedsættelser, jf. boks 2.8.

Boks 2.8: Virksomheders fokus på prisnedsættelserEffektiv konkurrence på pris indebærer, at konkurrerende virksomheder matcher pris-nedsættelser hos konkurrenter.Danske, tyske og britiske virksomheder er blevet bedt om at angive, hvad de vil gøre,hvis en konkurrent reducerede prisen med 5 pct. Virksomhederne er blevet bedt om atsvare på en skala fra 1 (”ikke gøre noget”) til 7 (”sætte prisen ned”).Tyske virksomheder er lidt mere tilbøjelige til at følge med konkurrenters prisnedsættel-ser end virksomheder i Danmark og Storbritannien. Tyske virksomheder svarer således igennemsnit 4,2 på skalaen, mens danske virksomheder i gennemsnit svarer 3,8 og briti-ske virksomheder i gennemsnit svarer 4,0. Der er signifikant forskel mellem danske ogtyske virksomheders svar på et 5 pct. signifikansniveau, mens forskellen er signifikantmellem tyske og britiske virksomheder på et 10 pct. signifikansniveau.Kilde:Konkurrencestyrelsen (2010), ”Virksomhedernes konkurrencekultur – dokumentationsrapport”.

Virksomheder, der møder det væsentligste konkurrencepres fra internationalevirksomheder, har et større fokus på ekspansion end virksomheder, der hovedsa-geligt møder konkurrencepres fra lokale virksomheder, jf. figur 2.11(a). Og virk-somheder med et større antal konkurrenter er mere fokuseret på rivalisering endvirksomheder, der har få konkurrenter på markedet, jf. figur 2.11(b).

Figur 2.11: Virksomheder på åbne markeder og med mangekonkurrenter er mere fokuseret på vækst og rivali-sering(a) Ekspansionsfokus og konkurrentlokaliseringEkspansionsfokus, gns. svarværdi66

(b) Rivalisering og antal konkurrenterRivalisering, gns. svarværdi

3Fra lokale/regionaleproducenterTysklandFra nationalekonkurrenterStorbritannienFra konkurrenter iudlandetDanmark

3Ingen1-45-1011-25Flere end 25

Tyskland

Storbritannien

Danmark

Anm.:

Kilde:

Figur 2.11(a) viser den gennemsnitlige svarværdi for faktoren ekspansionsfokus opgjort efter lokaliserin-gen af konkurrenter for Danmark, Tyskland og Storbritannien. Figur 2.11(b) viser den gennemsnitligesvarværdi for faktoren rivalisering opgjort på baggrund af virksomhedernes svar om antal væsentligekonkurrenter for Danmark, Tyskland og Storbritannien.Konkurrencestyrelsen (2010), ”Konkurrencekultur”.

Aktive forbrugere er også vigtige for konkurrencekulturen. Mere aktive forbruge-re vil bidrage til at styrke virksomhedernes fokus på bl.a. ekspansion og rivalise-ring – og det betaler sig samtidigt for forbrugerne. Eksempelvis opnår 9 ud af 10forbrugere, som søger information inden et køb eller forhandler om prisen, en be-sparelse.15Et eksempel herpå er, at en forbruger i 2008 kunne spare ca. 20-30 pct.på service og typiske reparationer på et uafhængigt bilværksted i forhold til et au-toriseret værksted.16

2.3

KONKURRENCELOVEN OG HÅNDHÆVELSEN

En stærk konkurrence fordrer bl.a., at virksomhederne efterlever konkurrencelo-ven. En vigtig forudsætning er, at virksomhederne har kendskab til konkurrence-reglerne, og at konkurrencemyndighederne håndhæver loven til gavn for forbru-gerne.17Folketinget vedtog i april 2010 en væsentlig styrkelse af konkurrenceloven. Der-med er rammevilkårene for en effektiv konkurrence forbedret væsentligt. Lov-ændringen indebærer bl.a., at kontrollen med fusioner mellem virksomheder styr-kes, så den væsentligste del af de fusioner, som kan skabe konkurrenceproblemer,vil blive kontrolleret af konkurrencemyndighederne, jf. boks 2.9.

Boks 2.9: Lovændring styrker konkurrenceloven væsentligtRegeringens lovændring styrker konkurrenceloven væsentligt på en række konkrete om-råder:Konkurrencemyndighedernes muligheder for at gribe ind over for fusioner, der vilsvække konkurrencen, styrkes. Det sker ved, at nedsætte tærskelværdierne for, hvornåren fusion skal anmeldes til Konkurrencestyrelsen. Med de tidligere tærskelværdier skul-le konkurrencemyndighederne kun vurdere fusioner, hvor de deltagende virksomhedertilsammen havde en årlig omsætning i Danmark på mindst 3,8 mia. kr. og de enkeltevirksomheder en årlig omsætning i Danmark på mindst 300 mio. kr. Tærsklen på 3,8mia. kr. er nedsat til 900 mio. kr., og tærsklen på 300 mio. kr. er nedsat til 100 mio. kr.

151617

Konkurrencestyrelsen og Forbrugerstyrelsen (2010), ”Konkurrencekultur”.Konkurrencestyrelsen (2009), ”Konkurrenceredegørelse 2009”, kapitel 4.En effektiv konkurrencemyndighed er med til at sikre en stærkere konkurrence. Et studie har fundet, at der erlavere overnormal profit - og dermed en stærkere konkurrence - i virksomheder i lande, hvis konkurrencemyn-dighed er mere effektive målt ved en indikator udarbejdet af Global Competition Review, når der samtidigt tageshøjde for en række andre forhold, der påvirker virksomhedernes profit, jf. McCloughan, P., Lyons, S., Batt, W.(2008), ”The Effectiveness of Competition Policy and the Price-Cost Margin: New Econometric Evidence”,Working Paper, October 2008, London Economics.

Nedsættelse af omsætningstærsklerne medfører, at flere virksomheder bliver omfattet affusionskontrollen.Lovændringen giver en række andre forbedringer af konkurrenceloven:Markeds- og kundedelingsaftaler og aftaler om begrænsning af produktion omfattes ikkelængere af konkurrencelovens bagatelgrænser, men er fremover forbudte uanset, hvilkenmarkedsandel eller omsætning virksomhederne har. Sådanne aftaler medfører sammeskadelige resultat på markedet som prisaftaler eller tilbudskoordinering og skal fremoverderfor behandles efter samme principper som prisaftaler.Forbrugerombudsmanden får kompetence til at optræde som grupperepræsentant i grup-pesøgsmål anlagt som følge af overtrædelser af konkurrencereglerne. Dermed bliver detlettere for forbrugere og mindre virksomheder at få erstatning i konkurrencesager.Det præciseres, at Konkurrencestyrelsen kan kræve oplysninger af virksomheder til brugfor sektorundersøgelser og offentliggøre resultatet af undersøgelserne. Ændringen bety-der, at de danske regler vil svare til reglerne hos Kommissionen.Bogmarkedet liberaliseres fuldt ud ved at afskaffe forlagenes mulighed for at sætte bin-dende videresalgspriser på op til 10 pct. af nyudgivelser med virkning fra den 1. januar2011. Dermed vil der blive konkurrence på hele bogmarkedet til gavn for forbrugerne.Kilde:Folketinget, Lovforslag L 109, ”Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven og lov om ændring af lovom benzinforhandlerkontrakter”.

Lovgivningen reducerer risikoen for, at der gennemføres fusioner, der skaderkonkurrencen. Det vurderes, at de nye fusionsregler vil give en årlig økonomiskgevinst til forbrugerne på omkring 400 mio. kr., mens de forventede meromkost-ninger for konkurrencemyndighederne og virksomhederne skønnes at være 55mio. kr.18Med lovændringen forbydes desuden markeds- og kundedelingsaftalerfor alle virksomheder, uanset virksomhedernes omsætning eller markedsandel.Endeligt ophæves pr. 1. januar 2011 den delvise undtagelse fra forbuddet modbindende videresalgspriser, som forlagene har haft, hvorved det danske bogmar-ked liberaliseres fuldt ud.Med de nye fusionskontrolregler er den danske konkurrencelov på de fleste om-råder på højde med EU’s konkurrencelovgivning og de lande, vi normalt sam-menligner os med, fx Nederlandene, Sverige og Norge.Et område, hvor der kan være behov for at undersøge, om konkurrenceloven kanvære endnu mere effektiv, er sanktionerne for overtrædelse af konkurrenceloven.

Regeringen (2008), ”Rapport fra udvalget om ændring af fusionskontrolreglerne”, kapitel 2, december 2008.

Økonomi- og erhvervsministeren har i 2009 nedsat et udvalg, som har til opgaveat vurdere Konkurrencestyrelsens generelle informations- og vejledningsindsats,processerne for konkurrencelovssager samt vurdere, om indførsel af fængselsstrafvil kunne bidrage til en styrket håndhævelse af konkurrencelovgivningen i kartel-sager, jf. boks 2.10. Udvalget skal færdiggøre sit arbejde og aflevere en rapport tiløkonomi- og erhvervsministeren inden udgangen af april 2011.

Boks 2.10: Udvalg om konkurrencelovgivningenUdvalget om konkurrencelovgivningen skal vurdere tre punkter:•

Udvalget skalfor det førstevurdere, om der er behov for at styrke Konkurrencesty-relsens generelle informations og vejledningsindsats med henblik på at forebyggekonkurrencelovsovertrædelser og sikre efterlevelse af loven.For det andetskal udvalget vurdere, om processerne for sager efter konkurrencelov-givningen kan tilrettelægges mere effektivt og samtidigt på en måde, som er mindstmuligt belastende for virksomhederne.For det tredjeskal udvalget vurdere, om indførelse af fængselsstraf vil kunne bidra-ge til en styrket håndhævelse af konkurrencelovgivningen i kartelsager.

•

Håndhævelse af konkurrencelovenDomstolene har i 2009 idømt bøder til brancheforeningerne Dansk Juletræsdyr-kerforening og Danske Busvognmænd, jf. tabel 2.1.19Brancheforeningerne blevhver idømt bøder på 400.000 kr., og direktøren for Dansk Juletræsdyrkerforeningog direktøren og vicedirektøren for Danske Busvognmænd blev hver idømt per-sonlige bøder på 15.000 kr.

I maj 2010 blev syv dyrlæger frifundet af Vestre Landsret. De syv dyrlæger var i februar 2010 af retten i Århusblevet idømt en bøde på 75.000 kr. hver for at have aftalt ens priser på konsultationer uden for normal åbnings-tid.

Tabel 2.1: Bøder udmålt af domstolene i 2009SagBetydningen af dommen på markedetBrancheforeningen Danske Busvognmænd blev idømt en bøde for isit medlemsblad at have opfordret medlemmerne til at sætte kunder-nes pris op med et olietillæg på 4 pct. på turistkørsel. Opfordringenhar været egnet til at ensrette priserne. Danske Busvognmænd blevidømt en bøde på 400.000 kr., og direktøren samt vicedirektøren blevhver idømt en personlig bøde på 15.000 kr. Dommen medfører, atkonkurrencevilkårene på markedet for turistkørsel forbedres. Dom-men er indbragt for Højesteret.Brancheforeningen Dansk Juletræsdyrkerforening blev idømt en bødefor bl.a. at offentliggøre en kalkulationsvejledning, holde møder ompriser og vejlede foreningens mere end 1.000 medlemmer om, hvor-dan priserne skulle se ud i fremtiden. Dansk Juletræsdyrkerforeningblev idømt en bøde på 400.000 kr., og direktøren blev idømt en per-sonlig bøde på 15.000 kr. Dommen medfører, at konkurrencevilkåre-ne på markedet for salg af juletræer forbedres. Dommen er indbragtfor Højesteret.

Danskebusvognmænd(2009)

Dansk Juletræs-dyrkerforening(2009)

Kilde:

Konkurrencestyrelsen.

Siden skærpelsen af bødereglerne med ændringen af konkurrenceloven i 2002 erder i alt udmålt bøder af domstolene i fem straffesager med udmålte bøder fra125.000 kr. til 5 mio. kr., jf. tabel 2.2. Bøderne har udgjort mellem 0,04 pct. og0,32 pct. af virksomhedernes omsætning.

Tabel 2.2: Bøder i konkurrencesager siden 20021Virksomhed(år)DanskeBusvognmænd(2009)Dansk Jule-træsdyrkerfo-rening (2009)Danske Kroerog Hoteller(2007)Telemobilia(2007)Arla (2006)OvertrædelseGrovhedBøder(kr.)Pct. afom-sætnin-gen20,06Person-lig bøde(kr.)2 x 15.000

Prisvejledning

Ikke anførti dommenIkke anførti dommenAlvorligIkke anførti dommenAlvorlig

400.000

PrisvejledningForbud modannonceringPrisaftaleMisbrug afdominerendestillingBindendevideresalgs-priserMarkedsdelingPrisaftalePrisaftaleBindendevideresalgs-priser

400.000

0,32

15.000

400.000125.0005.000.000

0,04-0,06

2 x 10.00010.000Nej

Udenretlige bøderValsemøllen(2008)Lokalbankerne(2008)Nautisk UdstyrAps. (2008)JockerpriceAps. (2008)Hempel A/S(2007)Note 1:Note 2:

-----

1.000.0004.000.000400.000125.0002.000.000

0,240,33--0,40

100.000-2 x 25.0002 x 25.000-

Anm.:

Kilde:

Tabellen omfatter alene overtrædelser, som er afgjort med bøder fastlagt efter konkurrenceloven fra2002 (Lov 426 af 6. juni 2002) samt udenretlige bøder.For brancheorganisationerne Danske Kroer og Hoteller, Dansk Juletræsdyrkerforening samt DanskeBusvognmænd er bøden sat i forhold til medlemmerne i brancheorganisationens samlede omsætning.For Danske Kroer og Hoteller var bøden kun sat i forhold til omsætningen i brancheorganisationen iKonkurrenceredegørelse 2009.Bødeniveauet for overtrædelser af konkurrenceloven klassificeres i tre kategorier efter deres grovhed.Mindre alvorlige overtrædelser vil som udgangspunkt kunne straffes med en bøde på mellem 10.000 kr.og 400.000 kr. Alvorlige overtrædelser vil som udgangspunkt kunne straffes med bøde på mellem400.000 kr. og 15 mio. kr., og meget alvorlige overtrædelser vil som udgangspunkt kunne straffes medbøde på 15 mio. kr. eller derover.Domme offentliggjort på Konkurrencestyrelsens hjemmeside og egne beregninger.

Der er desuden vedtaget fem udenretlige bøder på mellem 125.000 kr. og 4 mio.kr. til virksomheder og fem personlige bøder. I forhold til virksomhedernes om-sætning har disse bøder været på mellem 0,24 pct. og 0,40 pct. Udenretlige bøderkan vedtages i straffesager, der ikke hjemler højere straf end bøder. Anklagemyn-digheden kan således forelægge en bøde for den tiltalte, som kan vælge at vedtagebødeforlægget. Hvis bødeforelægget vedtages og dermed betales, kan sagen afgø-res uden indbringelse for retten og yderligere strafforfølgning bortfalder.Konkurrencestyrelsens efterforskning af karteller er blevet styrket de seneste år.Det har bl.a. medført et stigende antal anmeldelser til Statsadvokaten for SærligØkonomisk Kriminalitet (SØK), jf. figur 2.12. I 2009 blev fem sager anmeldt tilSØK med henblik på en vurdering af, om der foreligger en strafbar overtrædelse,og i 2010 er foreløbigt anmeldt to sager. Størstedelen af de sager, som er anmeldttil SØK i 2008, 2009 og 2010, efterforskes stadig.

Figur 2.12: Anmeldelser til SØKAntal1098765432102002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009Efterforskes stadigSager, hvor der er faldet dom, vedtaget bøde eller rejst tiltalePåtale opgivetFrikendelseAnm.:Kilde:

2010

Figuren viser status for anmeldelser til SØK i et enkelt år, fx om sagen stadig efterforskes, eller om der erfaldet dom i sagen.Konkurrencestyrelsen.

Konkurrencerådet traf i 2009 og frem til maj 2010 afgørelse i 14 sager, hvoraf nihavde endirektekonkurrencehæmmende effekt på markedet, jf. tabel 2.3. Kon-kurrencerådets afgørelser vurderes at have en direkte effekt på markedet, hvis derer udstedt et påbud, godkendt tilsagn, eller hvis en fusion er blevet forbudt. I så-danne afgørelser skal virksomheden ændre adfærd og som udgangspunkt også,

hvis afgørelsen ankes. Hvis afgørelsen omstødes af ankenævnet eller domstole,vil Konkurrencerådets påbud ikke længere være gældende. En af sagerne, der erafgjort i 2009, er anket til Konkurrenceankenævnet, og en anden sag er efter stad-fæstelse i Konkurrenceankenævnet indbragt for domstolene.

Tabel 2.3: Konkurrencesager afgjort af KonkurrencerådetAntalI altRådssagerHeraf:Ikke-anmeldelserAnmeldelser:- Fusioner- Aftaler3Note 1:Note 2:

2007Direkteeffekt28I alt11

2008Direkteeffekt210I alt10

2009Direkteeffekt26I alt4

20101Direkteeffekt23

Note 3:Anm.:

Kilde:

Januar-maj 2010.Afgørelsen har efter Konkurrencestyrelsens vurdering en direkte konkurrencefremmende effekt på mar-kedet. Opgørelsen kan ændres, hvis Konkurrenceankenævnet eller domstolene omstøder Konkurrence-rådets afgørelse. En af sagerne, der er afgjort i 2009, er anket til Konkurrenceankenævnet, og en andensag er efter stadfæstelse i Konkurrenceankenævnet indbragt for domstolene.Efter § 9 i konkurrenceloven, som giver en virksomhed ret til at anmelde en aftale, vedtagelse eller sam-ordnet praksis til Konkurrencestyrelsen.Konkurrencesager afgjort af Konkurrencerådet vurderes at have effekt på markedet, når Konkurrence-rådet griber ind over for en virksomhed ved enten at udstede et påbud, godkende et tilsagn fra en ellerflere virksomheder eller forbyde en fusion.Konkurrencestyrelsens egen opgørelse.

Otte af de 14 sager, som Konkurrencerådet afgjorde i 2009 og frem til maj 2010,var et resultat af klager fra markedsaktører eller styrelsens eget initiativ. De seksaf afgørelserne, som havde en direkte effekt, forbedrede konkurrencevilkårene påmarkederne for udlejning af plads på høje masteplaceringer, post, tv, internationallastbilstransport, råtræ og benzin, jf. tabel 2.4. Afgørelserne har blandt andet givetbedre adgangsmuligheder for nye virksomheder og gjort det mindre sandsynligt,at der sker priskoordinering.

Tabel 2.4: Sager afgjort af Konkurrencerådet i 2009 og frem tilmaj 2010 – klagesager og sager af egen drift1Sag (år)DirekteeffektBetydning af afgørelsen på markedetKonkurrencerådet fastslog, at CANAL9 beholder ret-tighederne til at sende dansk ligafodbold. Rettighe-derne er således fortsat fordelt på flere medieselska-ber, som var hovedformålet med tilsagnene fraDBU/Divisionsforeningen til Konkurrencerådet afgiveti 2007. Afgørelsen giver på sigt tv-seerne et bedreprodukt og flere valgmuligheder.DR’s, TV2’s og M4’s lejeaftale for sendemaster blevgodkendt med tilsagn om ændrede vilkår i lejeafta-lerne. Tilsagnene har betydet, at radio- og tv-stationer, som lejer plads på masterne, ikke kommertil at betale urimeligt høje priser og, at lejerne får ad-gang til masterne på lige vilkår. Aftalen vil forbedrekonkurrencen på markedet for udlejning af plads påhøje masteplaceringer til gavn for de radio- og tv-stationer, som lejer sig ind på masterne.Post Danmark blev påbudt at ændre sit rabatsystem.Afgørelsen vil forbedre konkurrencevilkårene ved atgive nye virksomheder bedre muligheder for atkomme ind på markedet. Afgørelsen er stadfæstet iKonkurrenceankenævnet. Post Danmark har ind-bragt afgørelsen for til Sø- og Handelsretten.Viasat blev bl.a. påbudt, at Viasat ikke længere stillerkrav om, at dens kanaler, eksempelvis TV3 og 3+,skal placeres i den næstbilligste tv-pakke. Det vil gi-ve antenneforeninger og andre udbydere af tv-pakker mulighed for bedre at tage hensyn til hus-standens ønsker og øget konkurrence mellem tv-kanaler. Afgørelsen er anket til Konkurrenceanke-nævnet.ITD blev påbudt at ophøre med at udsende en rækkepris- og omkostningsoplysninger til brancheorganisa-tionens medlemmer. Afgørelsen har forbedret kon-kurrencevilkårene på markedet for lastbiltransport,idet det er mindre sandsynligt, at der vil ske prisko-ordinering på markedet. Afgørelsen er blevet stad-fæstet i fire ud af fem forhold i Konkurrenceanke-nævnet.

Medierettigheder tildansk ligafodbold(2010)

Nej

DR’s, TV2’s og M4’slejeaftale for sende-master (2010)

Post Danmarks directmail-rabatsystem(2009)

(Ja)2

Viasats vilkår for di-stribution af TV3 og3+ i antenneforenin-ger (2009)

(Ja)2

International Trans-port Danmarks (ITD)informationsudveks-ling (2009)

Informationsudveks-ling i branchefor-eningen Dansk Skov-forenings Handels-udvalg (2009)

Skovejere, virksomheder og brancheforeninger hav-de udvekslet detaljerede og fortrolige oplysninger omdanske og udenlandske priser på træ og forventnin-gerne til fremtidige priser på træ gennem deltagelse ibrancheforeningen Dansk Skovforenings Handels-udvalg (DSH). DSH afgav tilsagn om at afstå fra atudveksle sådanne oplysninger. Rådets afgørelsestyrker konkurrencevilkårene på markedet for råtræ.OK/DK blev påbudt at ophøre med at indgå aftaler,der indebar, at nogle af selskabets forhandlere ikkefrit kunne fastsætte deres priser. Afgørelsen betyder,at benzinforhandlerne fremover kan sætte prisernemere frit, og åbner derved for en mere intensiv kon-kurrence.Konkurrencerådet fastslog, at Aalborg Kommuneikke havde overtrådt konkurrenceloven, men anførtesamtidig, at kommunen formentlig kunne have opnå-et en højere salgspris af havnearealet, hvis salgethavde fulgt Kommissionens vejledning for salg af detoffentliges jord og grunde.

OK/DK’s pristil-kendegivelser(2009)

Aalborg Havn A/S’ssalg af Østre Havn(2009)

Nej

Note 1:Note 2:Anm.:

Kilde:

Sager af egen drift er sager, som styrelsen selv har taget initiativ til at igangsætte. Klagesager er opståetefter en konkret klage fra en eller flere markedsaktører.Post Danmark-sagen er stadfæstet af Konkurrenceankenævnet og efterfølgende indbragt for domstolene.Viasat-sagen er anket til Konkurrenceankenævnet.Afgørelsen har efter Konkurrencestyrelsens vurdering en direkte konkurrencefremmende effekt på mar-kedet. Opgørelsen kan ændres, hvis Konkurrenceankenævnet eller domstolene omstøder Konkurrence-rådets afgørelse. En af sagerne, der er afgjort i 2009, er anket til Konkurrenceankenævnet, og en andensag er efter stadfæstelse i Konkurrenceankenævnet indbragt for domstolene.Konkurrencestyrelsens egen opgørelse.

En af Konkurrencerådets afgørelser i 2009 vedrørte Post Danmarks rabatter i for-bindelse med såkaldte direct mail-forsendelser.20Konkurrencerådet vurderede, atPost Danmarks direct mail-rabatsystem afskærmede markedet for konkurrenter.Afgørelsen blev stadfæstet i Konkurrenceankenævnet. Post Danmark har anketafgørelsen til Sø- og Handelsretten.Når et marked afskærmes for konkurrenter, bidrager det til at sætte konkurrencenud af kraft, og dermed reduceres grundlaget for dynamik og udvikling på marke-det. Det kan betyde store omkostninger for forbrugerne og tab for konkurrenterne.Østre Landsret pålagde i 2009 Post Danmark at betale en erstatning på 75 mio. kr.til konkurrenten Forbruger-Kontakt, fordi Post Danmarks priser på adresseløseforsendelser var så lave, at konkurrenter ikke havde mulighed for at konkurrere

Direct mail-forsendelser er en distributionsform for enslydende breve, der afsendes i større mængder fra sammeafsender med samme markedsføringsindhold til en gruppe særligt udvalgte adresserede modtagere.

på markedet.21Post Danmark ville således på længere sigt kunne opnå monopol-status på markedet, hvilket kan have store omkostninger for forbrugerne. Dom-men er anket til Højesteret.I en række sager traf Konkurrencerådet og Konkurrenceankenævnet i 2009 afgø-relse om, at udveksling af information mellem medlemmer af brancheforeningerskulle ophøre. Det skete enten via et påbud om ophør eller ved, at branchefor-eningen afgav tilsagn herom.Udveksling af information om væsentlige konkurrenceparametre mellem en bran-cheforenings medlemmer og brancheforeningers eventuelle anbefalinger af priserkan medføre en samordning af priserne og dermed, at kunderne betaler for højepriser, eller at virksomhedernes tilskyndelse til at udvikle deres forretning svæk-kes.Konkurrencerådet behandlede i 2009 og frem til maj 2010 tre fusioner og tre sa-ger, som omhandlede aftaler eller samordnet praksis mellem virksomheder, dervar anmeldt til Konkurrencestyrelsen, jf. tabel 2.5. Tre af sagerne hardirektefor-bedret konkurrencen på markederne for grovvare, salg af tøj og industriel tekstil-vask.

Konkurrencerådet traf i september 2004 afgørelse om Post Danmarks priser på markedet for adresseløse forsen-delser.

Tabel 2.5: Sager afgjort af Konkurrencerådet i 2009 og frem tilmaj 2010 – fusioner og anmeldelserSag (år)Direkteeffekt2Betydning af afgørelsen på markedetFusionerDansk LandbrugsGrovvareselskabs(DLG) og DanishAgros overtagelse afAarhusegnens Andel(2010)Nordeas køb afFionia Bank (2009)Idé-Møblers overta-gelse af ILVA (2009)Fusionen omfattede to selskabers (DLG og DanishAgros) overtagelse af Aarhusegnens Andel på marke-det for grovvarer. Fusionen blev godkendt med tilsagnom et frasalg af dele af Aarhusegnens Andels aktiver.Tilsagnene sikrede, at fusionen kunne gennemføres,uden at det svækkede konkurrencen på grovvaremar-kedet.Fusionen blev godkendt uden vilkår.Fusionen blev godkendt uden vilkår.Anmeldelser1Bestsellers franchisekoncept blev godkendt af Konkur-rencerådet med tilsagn fra Bestseller, som forhindrer,at der opstår udveksling af fortrolige informationer mel-lem konkurrerende butikker. Samtidig får Bestsellerbedre mulighed for at optimere driften af deres butik-ker.Konkurrencerådet indgik en aftale med Branchefor-eningen for Vask og Tekstiludlejning (BVT), hvor BVTforpligter sig til at ophøre med enhver form for enga-gement i udarbejdelsen og udsendelsen af fremtidigeomkostningsindeks til foreningens medlemmer. Der-med fjernes risikoen for, at konkurrencen mellem virk-somhederne begrænses gennem udveksling af infor-mation om væsentlige konkurrenceparametre.

NejNej

Bestseller (2010)

Brancheforeningenfor Vask og Tekstil-udlejnings (BVT) ud-sendelse af omkost-ningsindeks for in-dustrielle kunder(2009)

Taksatorringensvedtægter (2009)

Nej

Taksatorringen er en forening af 27 små og mellem-store forsikringsselskaber. Rådet godkendte, at Taksa-torringens medlemmer samarbejder om taksering afbl.a. bilskader og indkøb af autoreparationsydelserhos autoværksteder. Samarbejdet indebærer, at 60-70pct. af medlemmernes omkostninger ensrettes, ogbegrænser isoleret set priskonkurrencen mellem med-lemmerne. Rådet fandt, at konkurrencebegrænsnin-gen opvejes af effektiviseringsgevinster som følge afen fælles større skademasse. Samlet styrker samar-bejdet medlemmers mulighed for at konkurrere medstørre selskaber.

Note 1:

Anmeldelse efter § 9 i konkurrenceloven, som giver en virksomhed ret til at anmelde en aftale, vedtagel-se eller samordnet praksis til Konkurrencestyrelsen.Note 2: Afgørelsen har efter Konkurrencestyrelsens vurdering en direkte konkurrencefremmende effekt på mar-kedet. Opgørelsen kan ændres, hvis Konkurrenceankenævnet eller domstolene omstøder Konkurrence-rådets afgørelse.Kilde: Konkurrencestyrelsens egen opgørelse.

Når en virksomhed anmelder en aftale, skal enten Konkurrencestyrelsen ellerKonkurrencerådet træffe afgørelse om, hvorvidt aftalen vil indebære en overtræ-delse af konkurrenceloven, samt om aftalen, hvis den begrænser konkurrencen,kan fritages efter konkurrencelovens § 8. En aftale kan bl.a. fritages, hvis aftalengiver tilstrækkelige effektivitetsfordele i produktionen og fordelene også kommerforbrugerne til gode.Anmeldelsessager adskiller sig fra andre rådssager, idet styrelsen er forpligtet tilat behandle anmeldelserne på et veldokumenteret grundlag, også i de tilfælde,hvor aftalerne samlet set ikke begrænser konkurrencen, og hvor afgørelsernedermed ikke har nogen effekt – eller kun en meget begrænset effekt – på marke-det.Konkurrencesager har ikke alene en direkte effekt på det berørte marked, men og-så en indirekte effekt. Konkurrenceloven er en rammelov, hvor rammerne fastsæt-tes gennem konkrete afgørelser og domme. En afgørelse på et marked kan såledesdanne præcedens og dermed også have betydning for andre markeder. Principielleafgørelser, som ikke umiddelbart vurderes at have en økonomisk effekt på et mar-ked, kan således have effekt på andre markeder ved at skabe større forståelse om-kring rammerne i konkurrenceloven. Yderligere sender afgørelserne et klart sig-nal til virksomhederne om, at overtrædelser af konkurrenceloven forfølges.Det forhold, at en overtrædelse af konkurrenceloven kan medføre en økonomisksanktion, har en afskrækkende effekt på markedsaktørerne. De britiske konkur-rencemyndigheder vurderer, at for karteller er den afskrækkende effekt mindst

fem gange større end den direkte effekt af konkurrencemyndighedens arbejde.22Det må dog formodes, at denne effekt er mindre i Danmark som følge af et laveresanktionsniveau.I 2007 blev der i Danmark indført straflempelse i kartelsager, hvis en karteldelta-ger informerer myndighederne om et ulovligt samarbejde og kan fremvise afgø-rende dokumentation for kartellet. Straflempelsessprogrammet har til formål delsat svække tilskyndelsen til at deltage i et kartel – dvs. der opstår færre karteller –og dels at gøre kartellet mere risikabelt for deltagerne – dvs. større sandsynlighedfor at kartellet bryder sammen, fordi den enkelte deltager har større incitament tilat gå til myndighederne.Der er modtaget ganske få ansøgninger om straflempelse, og de fleste ansøgnin-ger har været såkaldte ”summary applications”, som er relateret til straflempel-sesansøgninger hos andre myndigheder, herunder EU. Virkningen af straflempel-sesprogrammet beror blandt andet på, at straffen – hvis man bliver afsløret – ertilstrækkeligt afskrækkende. Det kan være én blandt flere mulige forklaringer på,at det danske straflempelsesprogram endnu ikke har haft den store effekt.

2.4

STATSSTØTTE

Hvert år anvendes offentlige midler til at støtte erhvervslivet. Såfremt disse mid-ler gavner alle virksomheder på lige og objektive vilkår, forvrider støtten ikkekonkurrencen. Hvis midlerne derimod begunstiger visse virksomheder frem forandre, kan det skabe en fordrejning af konkurrencevilkårene.Støtte til enkelte virksomheder betegnes statsstøtte. Støtteordninger skal anmeldestil og godkendes af Kommissionen, inden støtten tildeles.23Kommissionen under-søger den potentielle konkurrenceforvridning af anmeldt støtte og vejer denne opimod de eventuelle positive effekter, der er indeholdt i det formål, som støttenforfølger. Kommissionen godkender kun støtte, der forfølger et formål i fælles-skabets interesse, og som vurderes ikke at forvride konkurrencen mere end, hvadder er nødvendigt for at nå målet med støtten.Det er afgørende, at støtteordningen afhjælper en identificeret markedsfejl, det vilsige forhold som gør, at der ikke naturligt på markedet er tilstrækkelig økonomisktilskyndelse til, at en aktivitet iværksættes i fællesskabets interesse. Det kan fx22

Forholdet er beregnet som antallet af aftaler eller initiativer, som enten er opgivet eller signifikant ændret set iforhold til antallet af aftaler, som førte til en afgørelse i henhold til Competition Act 1998. Resultatet er baseretpå interviews med 234 konkurrenceadvokater fra enten Storbritannien eller Bruxelles, jf. Office of Fair Trading(2007), ”The deterrent effect of competition enforcement by the OFT, A report prepared for the OFT byDeloitte”.Jf. artikel 107-109 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

være inden for miljøbeskyttelse, hvor markedsfejl kan opstå, fordi den enkelteaktør alene medregner sine egne omkostninger og ikke omkostningerne for helesamfundet og som følge heraf ikke har et økonomisk incitament til at begrænseforureningen tilstrækkeligt.Støtten skal yderligere være proportional, dvs. maksimalt udgøre det beløb, der erpåkrævet for, at aktiviteten iværksættes. Støtten må med andre ord ikke overkom-pensere virksomhederne så de får flere penge end, hvad de har haft af reelle om-kostninger til at iværksætte den pågældende aktivitet.EU-landene har sat som mål, at støtteniveauet generelt skal nedbringes, og at denstøtte, der ydes, skal ydes mere målrettet og til generelle formål. Den finansielleog økonomiske krise har dog medført et behov for midlertidigt at tillade støtte tilat afhjælpe alvorlige forstyrrelser i EU-landenes økonomi. Dette har medført enbetydelig stigning i det overordnede støtteniveau for 2008 både i Danmark og iEU, navnlig på det finansielle område.Statsstøtten i Danmark udgjorde i 2008 ca. 1,9 pct. af BNP, jf. figur 2.13(a). Tilsammenligning udgjorde statsstøtten i EU9-landene ca. 2,2 pct. af BNP. Det er envæsentlig stigning i statsstøtten i forhold til 2007, hvor statsstøtten udgjorde hen-holdsvis ca. 0,7 og 0,4 pct. af BNP i Danmark og EU9. Den væsentligste del afden markante stigning i statsstøtten kan forklares med de kriseforanstaltninger,som Danmark og de øvrige EU-lande har indført for at sikre finansiel stabilitet.

Figur 2.13: Statsstøttens andel af BNP(a) Udviklingen I statsstøttens andel af BNP I EU9 (b) Statsstøtte I EU-landende I pct. af BNP, 2008og Danmark, 2000-2008Pct. af BNP2,52,01,51,00,50,02000200120022003DK

Pct. af BNP2,01,8Inklusive krisestøtte1,61,41,21,00,80,60,40,20,0HU MT SE DK DE FI EU9 ES FR AT BE IT NL UK LU BG EE

2004

2005EU9

2006

2007

2008

Anm.:Kilde:

Lande med lysegrå søjler er EU9-lande. Støtte tildelt efter forordning nr. 1998/2006 (de minimis-forordningen) er ikke med i Kommissionens årlige opgørelse af statsstøtte.Kommissionens statsstøttedatabase.

Danmarks støtte til sikring af den finansielle stabilitet i 2008 er angivet til 21,2mia. kr. i Kommissionens opgørelse og blev udelukkende ydet som afviklings-støtte til Roskilde Bank. Heraf udgjorde de ca. 17,5 mia. kr. det beløb, som Ros-

kilde Bank lånte af Nationalbanken. Da Roskilde Bank var insolvent og ikkekunne opnå lån på finansmarkederne, indgår hele lånet i opgørelsen af støtten i2008, selvom en del af støtten må formodes at blive tilbagebetalt til staten i taktmed afviklingen af banken. De resterende 3,7 mia. kr. er et estimat af støtten in-deholdt i den statsgaranti, der blev ydet i forbindelse med redningsstøtten til Ros-kilde Bank.Ses der bort fra disse kriseforanstaltninger, er statsstøtten i Danmark samlet setsteget en smule i forhold til 2007, primært inden for beskæftigelsesfremme ogforskning og udvikling. Dette svarer til en stigning på 0,03 procentpoint målt iforhold til BNP, og den danske statsstøtte eksklusive kriseforanstaltninger ud-gjorde i 2008 godt 0,7 pct. af BNP. Det er noget mere end de fleste EU9-lande, jf.figur 2.13(b). Statsstøtten i EU9 eksklusive kriseforanstaltninger udgjorde gen-nemsnitligt ca. 0,4 pct. af BNP.Den internationale finansielle og økonomiske krise har således haft store konse-kvenser for tildelingen af statsstøtte i EU. Først implementerede de fleste EU-lande støtteordninger, der indførte garantier for bankkunders og simple kredito-rers krav mod bankerne, for at undgå en forceret slankning af bankernes udlåns-porteføljer. Der opstod også bekymring i EU-landene for kapitalgrundlaget i ban-kerne, hvorefter der indførtes rekapitaliseringspakker, der gav solvente bankeradgang til kapital.24Ordningerne er tilrettelagt således, at støttemodtagerne beta-ler en pris for støtten, som så vidt muligt svarer til markedsprisen. På denne mådesøger ordningerne at udrede den markedsfejl, der opstod under krisen; nemlig atdet finansielle marked ikke selv udbød adgang til finansiering og kapital, hvorforEU-landenes regeringer måtte gøre det for at sikre finansiel stabilitet.Da virksomhederne under disse ordninger skal betale en pris for at låne penge afstaten, som svarer til, hvad de ville skulle betale, hvis de fx skulle låne pengenehos bankerne, forvrides konkurrencen mindst muligt.Det forhold, at støtte skal gives til at udrede markedsfejl betyder også, at hvismarkedsfejlen ophører skal støtten udfases.I den forbindelse overvejer Kommissionen i øjeblikket, hvordan der kan ske entilbagetrækning fra krise-statsstøttepolitikken, og hvilke exitstrategier der i denforbindelse kan benyttes i takt med, at det finansielle marked stabiliseres.Danmark har indført de såkaldte bank- og kreditpakker og ydet rednings- og af-viklingsstøtte til bl.a. Roskilde Bank og Fionia Bank, jf. boks 2.11.24

For et overblik over foranstaltninger indført i EU-landene som reaktion på den finansielle og økonomiske krisese Kommissionens pressemeddelelse om nationale foranstaltninger indført i forbindelse med krisen af den 26.februar 2010 (memo/10/52).

Boks 2.11: Danske statsstøtteinitiativer under den finansielleog økonomiske kriseDen internationale finansielle og økonomiske krise ramte de danske banker, sparekasserog andre kreditinstitutter. For at sikre den finansielle stabilitet i Danmark er der indførtenbankpakkeog enkreditpakke.1Bankpakkenindebærer, at bankkunder og andre simple kreditorer har ubetinget garantifor deres tilgodehavender til forskel fra den garanti for indeståender på ca. 350.000 kr.,der ydes under den eksisterende indskydergarantiordning. Bankerne, som er omfattet afgarantien, bidrager selv til ordningen med op til 35 mia. kr., herunder 7,5 mia. kr. årligtsom provision for den statslige garanti.Bankpakken blev udvidet med Kommissionens godkendelse den 3. februar 2009. Udvi-delsen indebærer, at banker kan opnå individuelle garantier for nye lån. Prisen for garan-tierne udregnes efter principper, der er fastlagt af Den Europæiske Centralbank.Der er også indført enkreditpakkeom statsligt indskud i kreditinstitutter.Kreditpakkenindebar, at kreditinstitutter med hjemsted i Danmark indtil den 30. juni 2009 kunne an-søge staten om indskud af hybrid kernekapital. Kreditinstitutter, der udnyttede dennemulighed, skal betale en rente, der er fastsat individuelt for hvert kreditinstitut i overens-stemmelse med principper fastlagt af Den Europæiske Centralbank.Udover disse ordninger er der ydet rednings- og afviklingsstøtte til Roskilde Bank.Bankpakkenudløber den 30. september 2010 og er godkendt af Europa-Kommissionen2.Den individuelle garantiordning, som blev indført med udvidelsen afbankpakken,skaldog godkendes af Kommissionen hvert halve år og vil kun blive godkendt, hvis Kom-missionen vurderer, at ordningen er nødvendig af hensyn til den finansielle stabilitet.3Den seneste godkendelse fra Kommissionen udløber den 30. juni 2010.4De danske kriseforanstaltninger i 2008 er opgjort af Kommissionen til 21,2 mia. kr. ogblev ydet som rednings- og afviklingsstøtte til Roskilde Bank. Af disse 21,2 mia. kr. ud-gør ca. 3,7 mia. kr. et estimat af støtten indeholdt i statsgarantien i rednings- og afvik-lingsstøtten til Roskilde Bank. De resterende ca. 17,5 mia. kr. er det beløb, som RoskildeBank har lånt af Nationalbanken til en variabel rente, der er 2 procentpoint over den al-mindelige udlånsrente.De øvrige støtteordninger blev indført i 2009. og støtte tildelt efter disse er endnu ikkeindberettet til Kommissionens årlige opgørelse over statsstøtte.Kriseforanstaltningerne indført i Danmark og de andre EU-lande er vurderet og god-kendt af Kommissionen i henhold til artikel 107, stk. 3, litra b i traktaten om Den Euro-pæiske Unions funktionsmåde, der tillader støtte, som er ydet for at afhjælpe en alvorligforstyrrelse i en medlemsstats økonomi. Det er ikke muligt at vurdere på nuværendetidspunkt, hvor længe Kommissionen vil godkende statsstøtteordninger efter denne be-stemmelse.

Folketinget har vedtaget et ”exit”-lovforslag, som træder i kraft pr. 30. september 2010.Med lovforslaget får staten adgang til at overtage nødlidende pengeinstitutter med hen-blik på afvikling, men uden den generelle statsgaranti for bankkunder og andre simplekreditorer. Nødlidende pengeinstitutter får valget mellem overtagelse efter ordningen ilovforslaget eller afvikling efter de almindelige regler om konkurs og betalingsstands-ning.Ordningen skal sikre en kontrolleret afvikling af nødlidende banker med det formål atsikre aktivernes værdi bedst muligt. Indskydere vil være dækket af indskydergarantifon-den med op til 750.000 kr. Indskydere med krav over dette beløb opnår delvis dækningefter nærmere bestemte regler. En statslig overtagelse vil kun blive iværksat, hvis enmarkedsmæssig afvikling ikke lykkes.Note 1:Note 2:Note 3:Note 4:Bekendtgørelse af lov om finansiel stabilitet, LBK nr. 875 af 15/09/2009 og bekendtgørelse af lov omstatsligt kapitalindskud i kreditinstitutter, LBK nr. 876 af 15/09/2009.Kommissionens beslutning i sag NN51/2008.Kommissionens beslutning i sag N31a/2009 med efterfølgende forlængelser af ordningen ved sagN415/2009.Kommissionens beslutning i sag N20/2010.

Tallene for omfanget af statsstøtte fra 2009 og frem er endnu ikke opgjort, mendet må forventes, at opgørelsen af statsstøtte i 2009 og 2010 vil vise en yderligerestigning som følge af kriseforanstaltningerne indført i EU-landene.Lissabon-målsætningen25om, at statsstøtte skal ydes mere målrettet, indebærer, atstatsstøtten skal bidrage til at fremme horisontale formål af almen interesse. Støttetil horisontale formål vurderes af Kommissionen at have positive effekter forsamfundet, når støtten samtidigt gives for at rette en markedsfejl. Ved at målrettestatsstøtten mod markedsfejl kan støtten i højere grad bidrage til at øge vækst ogbeskæftigelse i samfundet.Danmark yder langt størstedelen af statsstøtten eksklusive kriseforanstaltninger tilhorisontale formål. I 2008 udgjorde horisontal støtte således 94 pct. af statsstøtteni Danmark, jf. figur 2.14(a).

EU’s stats- og regeringsledere vedtog i 2000 en strategi om, at EU inden 2010 skal være den mest konkurrence-dygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi. For at nå dette mål opfordrede regeringslederne til, at statsstøt-teniveauet mindskes, og at vægten flyttes væk fra støtte til individuelle virksomheder og i stedet yde støtte til ho-risontale formål som beskæftigelse, regional udvikling, miljø og erhvervsuddannelse eller forskning.

Figur 2.14: Samlet andel af horisontal støtte og fordeling efterformål1(a) Horisontal støtte I pct. af samlet støtte, 2008Pct.

(b) Fordeling af horisontal støtte efter formålBeskæftigelses- oguddannelsesstøtte3%10%17%70%

1009080706050403020100LU SE AT BE NL FR FI CZ DK EU9 UK DE IT ES RO PT MT

Miljøbeskyttelse ogenergibesparelse

Støtte til forskning ogudvikling

Kulturstøtte, regionsstøtteog støtte til små ogmellemstore virksomheder

Note 1:Anm.:Kilde:

Statsstøtten er opgjort eksklusive kriseforanstaltninger.Lande med lysegrå søjler er EU9-landene.Kommissionens statsstøttedatabase

Støtten til de horisontale formål fordeler sig primært på beskæftigelses- og ud-dannelsesstøtte, miljøbeskyttelse og energibesparelse, samt støtte til forskning ogudvikling, jf. figur 2.14(b). Beskæftigelses- og uddannelsesstøtte udgør den klartstørste andel med ca. 70 pct. Derefter kommer miljøbeskyttelse og energibespa-relse samt forskning og udvikling med henholdsvis ca. 17 pct. og 10 pct.I opgørelsen over støtteniveauerne i EU-landene er ikke medregnet støtte tildeltefter de såkaldte de minimis-regler.26Virksomheder kan efter de minimis-reglerne modtage støtte på op til 200.000 euro over tre regnskabsår, uden at støt-ten skal anmeldes til Kommissionen. Det skyldes, at Kommissionen i de minimis-forordningen fastslår, at støtte under denne grænse ikke påvirker samhandelenmellem medlemsstaterne eller fordrejer - eller truer med at fordreje - konkurren-cevilkårene på de europæiske markeder.Da Danmark er en lille økonomi med mange hjemmemarkedserhverv, kan selvstøtte ydet under de minimis-reglerne imidlertid forvride konkurrencen på marke-det. Det er derfor vigtigt altid kun at yde støtte, der er nødvendig med henblik påat korrigere markedsfejl, og at yde den mindst mulige støtte, der er krævet for atopnå den ønskede korrektion af markedsfejlene.

Jf. forordning nr. 1998/2006, EUT L 379/5-10.

BILAG 2.1:

LANDEBETEGNELSELandekodeATBEBGDEDKEEESFIFRHUITLUMTNLSEUKLandenavnØstrigBelgienBulgarienTysklandDanmarkEstlandSpanienFinlandFrankrigUngarnItalienLuxemburgMaltaNederlandeneSverigeStorbritannien

BILAG 2.2:

INDIKATOR FOR MARKEDSREGULERING

OECD har opgjort offentlig regulerings betydning for konkurrencen i 1998, 2003og 2008 i den såkaldte indikator for produktmarkedsregulering (PMR-indikator).Reguleringen af produktmarkederne er også opgjort for serviceerhverv i en indi-kator for regulering af sektorer for tjenesteydelser og energisektoren (NMR-indikator). NMR-indikatoren aggregerer en lang række underindikatorer og eropgjort for energi, transport og kommunikation (ETCR) – områder der traditio-nelt har været underlagt betydelig offentlig regulering – og for detailhandlen ogforretningsservice (RBSR), jf. bilagsfigur 2.1.Bilagsfigur 2.1: Sammenhængen mellem PMR, NMR og ETCR

PMRState controlBarriers toentrepreneurshipBarriers to tradeand investment

NMRETCRRBSR

FDI

Anm.:Kilde:

PMR-indikatoren og dens underindikatorer er dels baseret på offentligt tilgængeligt data dels spørge-skemaer og dækker 30 OECD-lande.OECD (2008), “Product Market Regulation in OECD countries 1998-2007: Update and extentions ofthe OECD indicators”, OECD Working Paper, nr. 1.

ETCR-indikatoren aggregerer regulering i syv sektorer – telekommunikation,elektricitet, gas, post, togdrift, luftfart (passagertransport) samt vejgodstransport.Underindikatorer for de syv sektorer er opbygget nogenlunde ens. De indeholderalle spørgsmål vedrørende adgangsbegrænsninger og desuden spørgsmål angåen-de omfanget af mindst et af følgende forhold; vertikal integration, statskontrol ogmarkedsstruktur.

Kapitel 3Konkurrencen omoffentlige opgaver3.1RESUMÉ OG KONKLUSIONERDen offentlige sektor køber hvert år varer, tjenesteydelser samt bygge- og an-lægsopgaver for et trecifret milliardbeløb hos den private sektor. Det gør den of-fentlige sektor til et interessant marked for mange virksomheder.En lang række af de tjenesteydelser, som den offentlige sektor leverer til borgereog virksomheder, er traditionelt produceret i den offentlige sektor. En stor del afdisse tjenesteydelser kan med fordel udbydes i konkurrence for at afgøre, hvemder kan varetage opgaven bedst muligt til prisen – private leverandører eller denoffentlige sektor.Konkurrencen om de offentlige opgaver har været stigende de seneste år. Konkur-rencen om kommunale opgaver steg 0,2 procentpoint fra 2008 til 2009, så 25,0pct. af de opgaver, som må konkurrenceudsættes, nu bliver konkurrenceudsat.Konkurrencen om statens opgaver steg ligeledes fra 2008 til 2009. Statens indika-tor for konkurrenceudsættelse er steget med 1,2 procentpoint, så staten nu kon-kurrenceudsætter 25,9 pct. af driftsopgaverne. Regionerne skabte konkurrence om19,1 pct. af opgaverne i 2009, målt ved den nye regionale indikator for konkur-renceudsættelse.En erfaringsopsamling udarbejdet af Udbudsrådet viser, at hovedparten af de ek-sisterende undersøgelser dokumenterer økonomiske gevinster ved at konkurren-ceudsætte offentlige opgaver. I 73 ud af 114 cases og tværgående studier af effek-terne af konkurrence om offentlige opgaver er der dokumenteret eller skønnet po-sitive økonomiske effekter af konkurrence, mens der i fire cases er dokumenteretnegative effekter. En medvirkende forklaring på overvægten af undersøgelsermed positive effekter kan være, at cases med positive effekter oftere bliver analy-seret og dokumenteret end cases med ingen eller negative effekter.En analyse, som Udbudsrådet offentliggjorde i 2009, viser, at der kan opnås bety-delige økonomiske gevinster ved at konkurrenceudsætte pleje- og omsorgsopga-ver på plejecentre – op til ca. 20 pct. – uden tab af bruger- eller medarbejdertil-fredshed. Pleje- og omsorgsopgaver på plejecentre er en del af området pleje og

omsorg af ældre og handicappede, hvor driftsudgifterne i 2009 beløb sig til knap44 mia. kr., og hvor kun en beskeden del af opgaverne i dag er udbudt i konkur-rence.Ifølge tidligere undersøgelser er de væsentligste barrierer for offentlige myndig-heders brug af konkurrence af holdningsmæssig og økonomisk karakter. Hold-ningsmæssige barrierer dækker over offentlige aktørers skepsis og modvilje modkonkurrenceudsættelse. Økonomiske barrierer er dels omkostninger ved at lavetilbud (transaktionsomkostninger), og dels usikkerheden ved om der er gevinsterved at konkurrenceudsætte.Status for brugen af EU-udbud i Danmark er, at danske myndigheder i 2007-2008sendte ca. 21 pct. af de offentlige indkøb i EU-udbud. Det er en stigning på knap3 procentpoint i forhold til perioden 2005-2006 og placerer Danmark over EU15-gennemsnittet.På baggrund af de nye kontroldirektiver fra EU vedtog Folketinget i april 2010lov om håndhævelse af udbudsreglerne. Den nye lov gør det muligt for Klage-nævnet for Udbud at give påbud om, at indgåede kontrakter skal bringes til ophøreller at pålægge ordregivere økonomiske sanktioner, hvis der er sket en grovovertrædelse af udbudsreglerne. Reglerne om udbud skal medvirke til, at de of-fentlige opgaver løses bedst muligt til prisen, og det er derfor afgørende, at reg-lerne kan håndhæves effektivt.Med henblik på at øge gennemsigtigheden i erhvervslivet om offentlige indkøbog få større fokus på annoncering blandt offentlige indkøbere anbefalede Udbuds-rådet i september 2009, at der indføres en national annonceringsplatform. En an-nonceringsplatform vil bidrage til at skabe yderligere konkurrence om de offent-lige opgaver.

Boks 3.1: Hovedkonklusioner••

•

Konkurrencen om offentlige opgaver har været stigende de seneste år.Konkurrencen om kommunale opgaver steg 0,2 procentpoint fra 2008 til 2009, så25,0 pct. af de opgaver, som må konkurrenceudsættes, nu bliver konkurrenceudsat.Gribskov, Fanø og Jammerbugt kommuner skaber konkurrence om over 35 pct. afopgaverne.Det er specielt inden for forsyningsområdet, at der skabes konkurrence om opgaver-ne, mens områderne undervisning og kultur samt sundhedsområdet i mindre gradkonkurrenceudsættes.Regionerne skabte konkurrence om 19,1 pct. af opgaverne i 2009 målt ved den nyeregionale indikator for konkurrenceudsættelse.Konkurrencen om statens opgaver voksede fra 2008 til 2009 med 1,2 procentpoint,så staten nu konkurrenceudsætter 25,9 pct. af driftsopgaverne.Den tilgængelige dokumentation indikerer, at der i mange tilfælde er økonomiskegevinster ved at skabe konkurrence om offentlige opgaver.Der er opnået betydelige økonomiske gevinster ved at konkurrenceudsætte pleje- ogomsorgsopgaver på plejecentre – op til ca. 20 pct. uden tab af bruger- eller medar-bejdertilfredshed.De væsentligste barrierer for offentlige myndigheders brug af konkurrence er afholdningsmæssig og økonomisk karakter.Med en ny lov om håndhævelse af udbudsreglerne kan kontrakter fremover erklæresfor uden virkning eller ordregivere kan påføres økonomiske sanktioner, når der er ta-le om særligt grove overtrædelser af udbudsreglerne.Danske myndigheder sendte i 2007-2008 ca. 21 pct. af offentlige indkøb i EU-udbud. Det er en stigning på knap 3 procentpoint i forhold til perioden 2005-2006 ogplacerer Danmark over EU15-gennemsnittet.

Kapitel 3 indledes med et overordnet blik på dels effekterne af, dels barrierernefor konkurrence om offentlige opgaver, jf. afsnit 3.2 Herefter kortlægger afsnit3.3 den offentlige sektors indkøb og annonceringer samt præsenterer den nye lovom håndhævelse af udbudsreglerne. Afsnit 3.4 sætter fokus på kommunernesbrug af konkurrence om offentlige opgaver, specielt på social- og beskæftigelses-området. Afsnittet analyserer også afslutningsvist henholdsvis regionernes og sta-tens brug af konkurrence om opgaverne.

3.2

KONKURRENCE OM OFFENTLIGE OPGAVER:EFFEKTER OG BARRIERER

Effekter af konkurrence om offentlige opgaverRegeringen har som mål, at den offentlige sektor skal være blandt de mest effek-tive i verdenen.27En måde at nå dette mål er at fremme anvendelse af udbud forat sikre, at opgaverne løses af de offentlige eller private leverandører, der er bedsttil prisen.Med konkurrence om offentlige opgaver afprøver den offentlige ordregiver, hvemder kan levere opgaverne bedst muligt til prisen. Der kan derfor potentielt væregevinster ved at skabe konkurrence om opgaverne.En central udfordring er dokumentation af effekterne ved at skabe konkurrence.Udbudsrådet har i 2010 kortlagt de undersøgelser, der er offentliggjort om effek-terne af konkurrenceudsættelse.Udbudsrådet har identificeret i alt 114 cases og tværgående studier af effekterneaf konkurrence om offentlige opgaver i danske undersøgelser.28I 73 tilfælde erder dokumenteret eller skønnet positive økonomiske effekter af konkurrence. Ifire tilfælde er der dokumenteret negative økonomiske effekter, mens der i de re-sterende tilfælde ikke er dokumenteret positive eller negative økonomiske effek-ter ved konkurrenceudsættelsen. En medvirkende forklaring på overvægten af un-dersøgelser med positive effekter kan være, at cases med positive effekter ofterebliver analyseret og dokumenteret end cases med ingen eller negative effekter.Andelen af cases, hvor konkurrenceudsættelse ikke medfører positive effekter,kan derfor være undervurderet.Hovedparten af de identificerede undersøgelser og cases vedrører kommunerne.Her varierer omfanget af dokumentation mellem kommunernes hovedkonti. Lige-ledes varierer de enkelte hovedkontis andel af de samlede driftsudgifter, det ermuligt at skabe konkurrence om – fra 2 pct. på sundhedsområdet til 55 pct. på so-cial- og beskæftigelsesområdet.Det generelle billede i Udbudsrådets erfaringsopsamling er, at der i mange tilfæl-de er økonomiske gevinster ved at skabe konkurrence om offentlige opgaver. Ud-over de økonomiske effekter ved mere konkurrence behandler mange af de be-

2728

Regeringens arbejdsprogram af 24. februar 2010, Danmark 2020 – Viden>vækst>velstand>velfærd.Udenlandske undersøgelser indgår, hvor de har været refereret i danske kilder. Kortlægningen findes på Ud-budsrådets hjemmeside: www.udbudsraadet.dk.

skrevne undersøgelser fra kortlægningen også andre effekter såsom medarbejder-tilfredshed, kvalitet, brugertilfredshed m.v.Eksempelvis viser Indenrigs- og Socialministeriets og KL’s brugerundersøgelseom hjemmehjælp – foruden en generel høj tilfredshed med den personlige ogpraktiske hjælp – at andelen af tilfredse eller meget tilfredse ældre, der modtagerpraktisk hjemmehjælp fra enprivatleverandør, er større end den andel, der er til-fredse eller meget tilfredse med den kommunale hjælp.29Den manglende dokumentation af effekterne for konkurrence på social- og be-skæftigelsesområdet var baggrunden for, at Udbudsrådet i 2009 offentliggjorde enanalyse af konkurrenceudsættelse af pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne, jf.boks 3.2. Analysen dokumenterer betydelige økonomiske gevinster for de firekommuner, der i dag har konkurrenceudsat pleje- og omsorgsopgaver på pleje-centre – op til ca. 20 pct.

Boks 3.2: Udbudsrådets analyse af effekterne af konkurren-ceudsættelse af pleje- og omsorgsopgaver•

•

Analysen dokumenterer betydelige økonomiske gevinster for de fire kommuner, deri dag har konkurrenceudsat pleje- og omsorgsopgaver på plejecentre – op til ca. 20pct.Der er ikke tegn på, at konkurrenceudsættelse medfører lavere brugertilfredshed påprivat drevne plejecentre.Medarbejdertilfredsheden hos de private leverandører er generelt ikke lavere, endhvis opgaven løses af kommunen selv.De private leverandører har leveret den aftalte kvalitet, og der er ikke mangel på pri-vate leverandører til at byde på opgaverne.De fire danske kommuner, der i dag har skabt konkurrence om plejecentre, har ikkeoplevet de barrierer, som man ellers kunne forvente på et marked, der endnu er rela-tivt uopdyrket. Kommunerne har for eksempel ikke oplevet, at der mangler privateleverandører til at byde på pleje- og omsorgsopgaverne.Rapporten ”Effektanalyse af konkurrenceudsættelse af pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne” udar-bejdet af Rambøll Management for Udbudsrådet. Tilgængelig på www.udbudsraadet.dk.

Kilde:

Udbudsrådet har med analysen dermed sat fokus på en del af området pleje ogomsorg af ældre og handicappede, hvor driftsudgifterne i 2009 beløb sig til knap44 mia. kr., og hvor kun en beskeden del af opgaverne i dag er udbudt i konkur-rence.

Indenrigs- og Socialministeriet og KL, Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebo-lig/plejehjem (gennemført af Capacent), 2009.

Barrierer for konkurrence om offentlige opgaverEt middel til at øge konkurrencen om offentlige opgaver er at reducere de barrie-rer, som offentlige ordregivere oplever ved konkurrence. Udbudsrådets analysefra januar 2010 peger på, at de væsentligste barrierer foroffentlige myndighedersbrug af konkurrence er af holdningsmæssig og økonomisk karakter.30Holdningsmæssige barriererdækker over offentlige aktørers skepsis og modviljemod konkurrenceudsættelse. Holdningsmæssige barrierer er som udgangspunktikkeaf ideologisk karakter. Aktørernes holdninger kan derimod oftest være base-ret på konkrete erfaringer og oplevelser med konkurrenceudsættelse.Økonomiske barriererer dels omkostninger ved at lave tilbud (transaktionsom-kostninger), og dels usikkerheden ved om der er gevinster ved at konkurrenceud-sætte.Boks 3.3 opsummerer hovedkonklusionerne om barrierer for den offentlige sek-tors brug af konkurrenceudsættelse fra Udbudsrådets analyse.

Boks 3.3: Hovedkonklusioner – barrierer for offentlige aktø-rers konkurrenceudsættelse•

•

Holdningsmæssige og økonomiske barrierer er de to væsentligste barrierer mod øgetbrug af konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor.Holdningsmæssige barrierer synes mere udbredte i kommunerne end i staten og hosregionerne.I godt en tredjedel af kommunerne har man undladt at udbyde opgaver, fordi kom-munen ikke har overvejet, om opgaverne er udbudsegnede og derfor løser opgaverneinternt som hidtil. I disse tilfælde kommer konkurrenceudsættelse af de pågældendeopgaver ikke på dagsordnen i kommunen.Hovedparten af de offentlige myndigheder undlader at udbyde opgaver, fordi devurderer, at der ikke er økonomiske og kvalitetsmæssige gevinster forbundet her-med. Samtidig undersøger alene under 10 pct. af kommunerne altid de økonomiskegevinster, før en opgave udbydes.Transaktionsomkostninger ved at udbyde opgaver opleves som en væsentlig barrierefor de offentlige myndigheder.Uklarhed om grænserne for dialog med private leverandører skaber visse barrierer iudbudsprocessen.

Analysen er gennemført i anden halvdel af 2009 og bygger bl.a. på en række spørgeskemaundersøgelser udsendttil regioner og virksomheder, samt interview og workshop med offentlige myndigheder og private aktører. Der-udover er der gennemført desk research af eksisterende undersøgelser, hvoraf nogle er fem-ti år gamle. Dermeder nogle af undersøgelserne gennemført før og lige efter kommunalreformen.

•

Asymmetrien i fordelingen af omkostningerne ved klagebehandlingen opfattes afnogle som en væsentlig barriere.Kompetencetabet ved udlicitering samt fraværet af et velfungerende marked opfattesaf nogle som en barriere.Offentlige myndigheders organisering af indkøb og udbud spiller en afgørende rollei forhold de oplevede barrierer.Enkelte af konklusionerne er baseret på undersøgelser gennemført før eller lige efter kommunalreformen.Udbudsrådet (2010), Analyse af barrierer for konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor.

Anm.:Kilde:

De to væsentligste barrierer forprivate leverandørerssalg til den offentlige sek-tor er ifølge Udbudsrådets analyse af de økonomiske barrierer og barriererne i til-buds- og salgsprocessen.Som for de offentlige myndigheder udgør også transaktionsomkostningerne vedat lave tilbud en væsentlig barriere for de private leverandører. Kun 20 pct. af deprivate leverandører oplever stort set aldrig, at omkostningerne ved at byde er forhøje.Samtidig viser analysen, at de væsentligste barrierer i tilbuds- og salgsprocessener, at dokumentationskravene er høje (40 pct.), samt at udbudsmaterialet og do-kumentationskravene er forskellige fra myndighed til myndighed, selv om der ertale om samme type opgave. Det betyder, at leverandørerne sjældent opnår engenkendelighed og rutine i forhold til tilbudsafgivelsen. Samtidig kan dette øgerisikoen for, at tilbuddene må kasseres, fordi de er ukonditionsmæssige.Endelig tyder analysen generelt på, at der er et udbredt ønske hos de private leve-randører om i højere grad at få lejlighed til at tilbyde innovative og anderledesopgaveløsninger til den offentlige sektor. Således oplever en større andel af deprivate leverandører (44 pct.) det som en væsentlig barriere for innovation, at denoffentlige sektor lægger for stor vægt på pris frem for andre elementer.På baggrund af analysen af barrierer for konkurrenceudsættelse anbefaler Ud-budsrådet fire initiativer, som rådet vurderer, har den største effekt på at reducerede væsentligste barrierer på det generelle plan, jf. boks 3.4.

Boks 3.4: Udbudsrådets anbefalinger og initiativer til at re-ducere barrierer for konkurrenceudsættelseUdbudsrådet anbefaler at:•Erhvervsorganisationerne iværksætter initiativer, der kan styrke tilbudsgiverneskompetencer og viden om tilbudsprocessen i den offentlige sektor.•KL, Danske Regioner og Finansministeriet fortsat understøtter den igangværendeprioritering og professionalisering af udbud og indkøb hos de offentlige myndighe-der.•Udbudsportalen og Danske Regioner fortsætter med at udarbejde skabeloner for ud-bud og standarder for, hvilken type dokumentationskrav der stilles på udvalgte op-gavetyper og opgavestørrelser.•Udbudsportalen samler eksisterende basisviden for nye medarbejdere i både udbuds-og tilbudsprocesser ét sted.

3.3

DEN OFFENTLIGE SEKTORS INDKØB OG ANNON-CERINGER

Offentlige indkøb i EU-udbudFor at skabe konkurrence om de offentlige opgaver skal offentlige myndighederudbyde indkøb enten nationalt eller internationalt i EU, hvis indkøbene overstigerbestemte tærskelværdier.Kommuners og regioners indkøb af varer og tjenesteydelser skal som udgangs-punkt i EU-udbud, hvis værdien overstiger ca. 1,5 mio. kr., med mindre det er tje-nesteydelser undtaget af EU's udbudsregler.31For staten er tærskelværdien ca. 1mio. kr. for indkøb af varer og tjenesteydelser. Bygge- og anlægsopgaver over 38mio. kr. skal ligeledes i EU-udbud.Et EU-udbud indebærer, at man som ordregiver skal følge de procedurer, somEU’s udbudsdirektiver foreskriver. Fra den 1. juli 2010 indføres der på baggrundaf EU’s nye kontroldirektiver nye nationale regler om håndhævelse af udbudsreg-lerne, som betyder bedre håndhævelse og bidrager til udbudsreglernes overhol-delse, jf. boks 3.5. De nye regler indfører nye skærpede sanktioner. Fremadrettet31

Se evt. www.ks.dk for de nøjagtige tærskelværdier. Tærskelværdierne er for statslige vare- og tjenestekontrakterlidt under 1 mio. kr., mens tærskelværdierne for delydelser er på knap 600.000 kr. for varer og tjenester. Tær-skelværdien for delarbejder inden for bygge- og anlæg er knap 7,5 mio. kr. for alle offentlige myndigheder. For-syningsvirksomheder er også dækket af EU's udbudsregler, men med en tærskelværdi på lidt over 3 mio. kr. forindkøb af varer og tjenester. Visse tjenesteydelser, bl.a. social- og sundhedsydelser, juridiske tjenesteydelsersamt undervisning og erhvervsuddannelse er undtaget af EU's udbudsdirektiver (Bilag II B).

vil Klagenævnet for Udbud således – modsat i dag – kunne pålægge ordregiverenat bringe en kontrakt til ophør, hvis kontrakten i strid med udbudsreglerne er til-delt uden forudgående udbud, eller som alternativ at pålægge ordregiveren enøkonomisk sanktion.Klagenævnet for Udbud har i dag alene mulighed for at annullere en ordregiversbeslutningom at indgå en kontrakt med en privat virksomhed. Det betyder, atKlagenævnet ikke kan kræve, atselve kontraktenbringes til ophør.Dette ændres med den nye lov om håndhævelse af udbudsreglerne. Når loven træ-der i kraft den 1. juli 2010, får Klagenævnet ved grove overtrædelser mulighedfor at erklære enkontrakt for uden virkning.Klagenævnet kan dermed udstede etpåbud til ordregiveren om, at den indgåede kontrakt skal bringes til ophør.Inden for det seneste halve år har Klagenævnet annulleret to kommuners beslut-ning om at tildele en kontrakt til dataudbyderen KMD.32Efter den 1. juli 2010 vilKlagenævnet kunne bringe en indgået kontrakt til ophør i visse særligt grove til-fælde.

Boks 3.5: Ny lov om håndhævelse af udbudsreglerneHovedformålet med den nye lov er at sikre en effektiv håndhævelse af udbudsreglerne.Gennem udbudsreglerne sikres det, at de offentlige opgaver løses bedst muligt til prisen,og det er derfor afgørende, at reglerne kan håndhæves effektivt. Med loven får Klage-nævnet for Udbud de nødvendige kompetencer til at sætte effektivt ind over for overtræ-delse af udbudsreglerne samtidig med, at virksomhederne får en lettere adgang til at kla-ge over overtrædelserne.Den nye lov implementerer først og fremmest de EU-retlige kontroldirektiver om effek-tiv håndhævelse af udbudsreglerne.Nye sanktionerIfølge loven skal kontrakter erklæres for uden virkning, når der er tale om særlige groveovertrædelser af udbudsreglerne. Dette vil bl.a. være tilfældet, hvor en kontrakt i stridmed udbudsreglerne er tildelt uden forudgående udbud. I sådanne tilfælde, vil Klage-nævnet pålægge ordregiveren at bringe kontrakten til ophør. Som reglerne var før loven,var der ingen effektive sanktioner mod sådanne overtrædelser.Erklæringen om uden virkning kan være en indgribende konsekvens for såvel de

Kendelse af 11. december 2009 – Tabulex Aps mod Tønder Kommune og kendelse af 25. marts 2010 – VismaServices Odense A/S mod Hillerød Kommune.

involverede virksomheder som for ordregiveren og have afledte skadevirkninger forsamfundet. Som alternativ til uden virkning kan Klagenævnet i så fald pålægge en or-dregiver en økonomisk sanktion. Den økonomiske sanktion fastsættes til 3-5 pct. af kon-traktens værdi afhængig af overtrædelsens karakter. Sanktionen kan dog maksimalt ud-gøre 10 mio. kr.Andre tiltagNår man indgiver en klage til Klagenævnet i perioden mellem ordregiverens valg af til-budsgiver og indgåelse af kontrakten med denne tilbudsgiver (standstill-perioden), sæt-tes udbudsprocessen i stå, og ordregiveren må ikke underskrive kontrakten (automatiskopsættende virkning). Ordregiver må således først underskrive kontrakten med den vin-dende tilbudsgiver, når Klagenævnet enten har taget stilling til, at ordregiver ikke behø-ver afvente længere, eller når klagesagen er afgjort.Som modvægt til de nye skærpede sanktioner indføres der desuden klagefrister, så or-dregiveren som udgangspunkt ikke kan mødes med klager på ubestemt tid. Dette betyderogså, at sagen er aktuel når den behandles i Klagenævnet.

Antallet af danske EU-udbud (EU-udbudsbekendtgørelser) har i perioden 2006-2009 ligget i intervallet 1.600-1.800 om året svarende til en værdi af ca. 50 mia.kr.33Danske myndigheder sendte i 2007-2008 værdien af ca. 21 pct. af de offentligeindkøb i EU-udbud, jf. figur 3.1. Det er en stigning på knap 3 procentpoint i for-hold til perioden 2005-2006 og placerer Danmark over EU15-gennemsnittet.

Kilde: TED-databasen (ted.europa.eu) og Europakommissionen. Direktoratet for det indre marked.

Figur 3.1: Værdien af offentlige indkøb i EU-udbud, 2005-2008Pct.605040302010LuxembourgDanmarkTysklandPortugalHollandSverigeUK

0GrækenlandSpanien

2005-2006Kilde:

2007-2008

Europa-Kommissionen. Direktoratet for det indre marked.

Langt de fleste udbud vindes i dag af de nationale leverandører. Blot 88 ud ca.1.400 indgåede danske kontrakter i EU’s database – Tenders Electronic Dialy(TED), hvor der var oplysninger om nationaliteten af den vindende leverandør,blev i 2008 helt eller delvist vundet af en leverandør registeret i udlandet.Markedet for salg til den offentlige sektor er dermed, specielt for tjenester, i langudstrækning stadig nationalt, selvom virksomheder fra andre lande har mulighe-den for at se og byde på danske EU-udbud. Optællingen tager dog ikke højde forudbud vundet af udenlandske virksomheders datterselskaber med adresse i Dan-mark. Det kan være relevant, når danske myndigheder fx køber store varepartieraf multinationale virksomheder, der har produktion i andre lande, men med salgs-agentur i Danmark.

Antal annonceringer i Danmark og de øvrige nordiske landeFor at sikre konkurrencen om offentlige indkøb under tærskelværdierne i EU'sudbudsregler blev der den 1. juli 2007 indført en annonceringspligt for offentligemyndigheder.Med indførelsen af annonceringspligten blev det lovpligtigt for alle offentligemyndigheder at annoncere indkøb af varer og tjenesteydelser over 500.000 kr.

EU-15 gns.

Frankrig

Belgien

Finland

Østrig

Italien

Irland

Udbudsrådet udarbejdede i 2009 en evaluering af effekten af annonceringspligten.På baggrund af evalueringen i september 2009 anbefalede Udbudsrådet, at derindføres en national annonceringsplatform med henblik på at øge gennemsigtig-heden i erhvervslivet om offentlige indkøb og få større fokus på annonceringblandt offentlige indkøbere. En annonceringsplatform vil dermed bidrage til atskabe yderligere konkurrence om de offentlige opgaver. En arbejdsgruppe skalmedio 2010 afgive anbefalinger til økonomi- og erhvervsministeren om platfor-mens udformning, jf. boks 3.6.

Boks 3.6: Arbejdsgruppe om en fælles annonceringsplatformEn arbejdsgruppe under Konkurrencestyrelsen drøfter i løbet af foråret 2010 modellerfor en fælles annonceringsplatform, herunder udgifter hertil. Arbejdsgruppen består for-uden Konkurrencestyrelsen af Danske Regioner, KL, Finansministeriet samt Økonomi-og Erhvervsministeriet. Arbejdsgruppens afrapportering indeholder på den baggrund an-befalinger til økonomi- og erhvervsministeren om platformens udformning. De privateinteressenter inddrages i arbejdet dels gennem en følgegruppe, og dels ved orienterings-møder. Platformen forventes at være operationel i løbet af foråret 2011.

3.4

INDIKATORER FOR KONKURRENCEN I STAT,REGIONER OG KOMMUNER

For at måle konkurrencen om offentlige opgaver er der udviklet indikatorer forstat, regioner og kommuner. Indikatorerne er baseret på budget- og regnskabssy-stemerne for de enkelte niveauer. Mens indikatoren for konkurrenceudsættelse ikommunerne (IKU) er beregnet fra 2006 er det nyt, at der beregnes en indikatorfor regionerne (RIKU). Samtidig er statens udliciteringsgrad, der målte andelen afudliciterede opgaver, blevet afløst af statens indikator for konkurrenceudsættelse(SIKU). Der er for alle indikatorerne metodemæssige problemstillinger, fx af-grænsning af myndighedsopgaver, som ikke kan konkurrenceudsættes. Det erderfor ikke meningsfyldt at sammenligne graden af konkurrenceudsættelse påtværs af det statslige, regionale og kommunale niveau.

Konkurrence om kommunernes opgaverKommunerne sender flere og flere opgaver i konkurrence. Dermed tester kom-munerne i højere grad, hvem der kan løse opgaverne bedst muligt til prisen. I2009 udbød kommunerne 25,0 pct. af de opgaver i konkurrence, som må konkur-

renceudsættes, jf. figur 3.2.34Dette er en stigning på 0,2 procentpoint fra 2008 til2009. Kommunerne mangler dermed fortsat 1,5 procentpoint i at nå målet om, atskabe konkurrence om 26,5 pct. af driftsopgaverne i 2010 som aftalt med regerin-gen.Det er regeringens mål, at kommunerne år for år udvider den andel af de kommu-nale opgaver, der udsættes for konkurrence, så den kommer op på mindst 31,5pct. i 2015 for kommunerne under ét.35

IKU er for 2009 blevet korrigeret for flere forhold. Pr. 1. januar 2010 skal vandforsyningsområdet være udskiltfra den kommunale forvaltning, hvilket medfører, at udgiften fra 2010 ikke længere vil figurere i de kommunaleregnskaber. Der er derfor foretaget en teknisk korrektion for IKU-tallet i 2009, der beregnes ved, at der for for-syningsområdet i nævneren i 2009 anvendes opgaveniveauet for 2008, og at tælleren øges med forholdet mellemtælleren og nævneren for 2008 og 2009. Desuden er der korrigeret for, at gruppering 001(anlægstilskud) påfunktionerne 2.32.31 (Busdrift), 2.32.33 (Færgedrift) og 2.32.32 (Jernbanedrift) i den kommunale kontoplan erslettet. Det antages i beregningen af IKU for 2009, at beløb konteret på art. 5.9 (Øvrige tilskud og overførsler)på gruppering 001 i 2008 var konkurrenceudsat, da disse var optaget på positivlisten over konkurrenceudsatteopgaver. Det samme beløb forudsættes i 2009 at være konkurrenceudsat, hvor gruppering 001 ikke længere erautoriseret og optaget på positivlisten. PLI og IKU for 2009 beregnes derfor uden art. 5.9 på hovedkonto 2.32.Tæller og nævner på hovedkonto 2 tillægges i 2009 det beløb, der i 2008 var konteret med art. 5.9 på gruppering001. Effekten af disse korrektioner er samlet set et løft i IKU på 0,7 procentpoint. Herudover indgår Funktion6.48.63 (menneskelige ressourcer), som før alene var forbeholdt Bornholms Regionskommune nu i beregningenaf IKU.Regeringens arbejdsprogram af 24. februar 2010, Danmark 2020 – Viden>vækst>velstand>velfærd.

Figur 3.2: Kommunernes brug af private leverandører (PLI)og konkurrenceudsættelse (IKU), 1998-2009Pct.3025201510501998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010Målsætning for 2010

Privat leverandør-indikator (PLI)

Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU)

Anm.:

Kilde:

PLI og IKU er opgjort for kommunerne under ét. IKU blev første gang udviklet og beregnet på overord-net niveau i 2006. Privat leverandør-indikatoren (PLI) kan derimod beregnes tilbage til 1993. IKU måler,hvor stor en del af de kommunale udgifter, der kan konkurrenceudsættes, som bliver konkurrenceudsat.De udbud, som kommunen selv vinder, er med i IKU, men bliver ikke medregnet i PLI.Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Ud af de kommunale driftsudgifter på 364 mia. kr. i 2008 kunne der i princippetskabes konkurrence om driftsopgaver for ca. 213 mia. kr.36De resterende 151mia. kr. var enten overførsler, myndighedsopgaver eller driftsopgaver, der ifølgelovgivningen ikke kan konkurrenceudsættes.37

Nævneren i IKU udgøres af de samlede driftsudgifter til driftsopgaver, der kan konkurrenceudsættes. Udgiftenindeholder den del af de kommunale lønninger og indkøb af varer og tjenesteydelser, der anvendes til driftsop-gaverne. Grunden til, at indkøb af varer og tjenesteydelser også indgår i nævneren, er, at det er udgifter, som vilvære afspejlet i prisen på de tjenesteydelser, som en privat leverandør vil byde ind med for at kunne varetage enoffentlig opgave. Tælleren i IKU udgøres af de kommunale driftsudgifter til køb af tjenesteydelser hos private le-verandører samt kommunens egne vundne bud.Den offentlige opgavevaretagelse kan opdeles i henholdsvis driftsopgaver og myndighedsopgaver. For driftsop-gaver gælder der som udgangspunkt ikke nogen begrænsning med hensyn til, hvilke opgaver der kan overladestil andre, og de kan derfor i princippet konkurrenceudsættes. Der kan dog være fastsat i lovgivningen, at opga-ven skal udføres i offentligt regi. De opgaver, der indebærer myndighedsudøvelse – såkaldte myndighedsopgaver– kan alene overføres fra den ansvarlige offentlige myndighed til andre offentlige eller private leverandører, så-fremt der er hjemmel hertil i lovgivningen.

Konkurrence på kommuneniveauDer er stor forskel på, i hvor høj grad de enkelte kommuner skaber konkurrenceom driftsopgaverne, også inden for samme del af landet, jf. figur 3.3.38I 2008skabte Gribskov, Fanø, og Jammerbugt kommuner konkurrence om mere end 35pct. af de kommunale driftsopgaver og var dermed de kommuner, der sendte flestopgaver i udbud.39

Figur 3.3: IKU for de 98 danske kommuner, 2008

Kilde:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

IKU for enkeltkommuner kan blive påvirket af organisatoriske forhold, fx af i hvilken grad kommunerne dannerselskaber på forsyningsområdet. Forsyningsselskaber er ofte kendetegnet ved en høj IKU, og når en kommunedanner et selskab, udgår driftsudgifterne for selskabet i beregningen af IKU. Det kan have en negativ effekt påIKU uden, at kommunen i realiteten har konkurrenceudsat mindre.IKU-tal for 2009 for de enkelte kommuner forelå ikke ved redaktionens afslutning.

Kommunerne og regionerne skal inden udgangen af 2010 udarbejde en udbuds-strategi, hvori de vurderer, på hvilke driftsområder kommunalbestyrel-sen/regionsrådet påtænker at anvende udbud, og hvordan anvendelsen af udbudkan øges, jf. boks 3.7. Strategierne er et vigtigt redskab i kommunernes og regio-nernes arbejde med at øge konkurrenceudsættelsen.

Boks 3.7: Kommunale og regionale udbudsstrategierBåde kommuner og regioner skal inden udgangen af det første år i valgperioden udar-bejde en udbudsstrategi, som skal offentliggøres, dvs. inden udgangen af 2010. I ud-budsstrategien skal kommunen/regionen vurdere, på hvilke driftsområder kommunalbe-styrelsen/regionsrådet påtænker at anvende udbud, og hvordan anvendelsen af udbudkan øges. I udbudsstrategien skal kommunen/regionen opstille konkrete mål for konkur-renceudsættelse af driftsopgaver, herunder for særligt udbudsegnede opgaver. Desudenskal strategien indeholde en beskrivelse af de initiativer, kommunalbestyrelsen og re-gionsrådet vil tage for at nå de fastsatte mål.I det år, hvor der er valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, skal der udarbejdes enredegørelse, som følger op på udbudsstrategiens resultater.Kilde:Bekendtgørelse nr. 1310 af 15. december 2009 om kommunal og regional udbudsstrategi og opfølgnings-redegørelse.

Konkurrence om kommunale opgaver – fordelt på opgaveom-råderDer er stor forskel på den andel af opgaver, kommunerne udbyder i konkurrenceinden for de enkelte opgaveområder.Det er fortsat de tekniske områder, hvorandelen,der konkurrenceudsættes, er hø-jest. Fx var der i 2008 konkurrence om mere end halvdelen af opgaverne på for-syningsområdet. Inden for undervisning og kultur samt sundhedsområdet blevunder 20 pct. af opgaverne omvendt konkurrenceudsat.Både driftsudgifterne, opgaver der kan konkurrenceudsættes, og opgaver, der bli-ver varetaget af private, fordeler sig ujævnt over de syv hovedkonti i kommuner-nes budget- og regnskabssystem, jf. figur 3.4. Se bilag 3.1 for yderligere om ho-vedkonti.Sociale opgaver og beskæftigelse (hovedkonto 5) udgjorde – med 213 mia. kr. –over halvdelen af de samlede kommunale driftsudgifter i 2008 og med en værdipå 115 mia. kr. over halvdelen af de opgaver, der kunne udbydes. Det største om-råde inden for hovedkonto 5 var i 2008 tilbud til ældre og handicappede (hoved-

funktion 5.32.) med et samlet forbrug på godt 51 mia.kr. Dernæst fulgte børne-pasning m.v. (hovedfunktion 5.25), der beløb sig til godt 34 mia.kr.40

Figur 3.4: Kommunale driftsudgifter og PLI opdelt på hoved-konti, 2008Mia. kr.250200150100500Undervisning ogkulturSociale opgaverogbeskæftigelseByudvikling,bolig- og miljø-foranstaltningerSundheds-områdetFællesudgifterogadministrationForsynings-virksomhederm.v.Transport oginfrastruktur

Samlede udgifterAnm. :Kilde:

Opgaver der kan konkurrenceudsættes

Opgaver der bliver udliciteret

Udgifterne er opdelt på de kommunale driftshovedkonti. De samlede udgifter indeholder også overførslerog myndighedsopgaver. Se bilag 3.1 for en beskrivelse af opgaverne på de kommunale driftshovedkonti.Danmarks Statistik og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Sociale opgaver og beskæftigelse er samtidig det område, hvor kommunerne be-løbsmæssigt skaber konkurrence om flest opgaver, nemlig opgaver for 26 mia. kr.i 2008. Beløbet dækker både over køb af støttefunktioner såsom rengøring, vedli-geholdelse m.v. samt kerneydelser som hjemmehjælp og drift af plejecentre.41Dette svarer til værdien af knap halvdelen af alle udbudte opgaver i kommunerne.De 26 mia. kr. dækker bl.a. over 9,3 mia. kr. til tilbud til ældre og handicappede,4,6 mia. kr. til tilbud til voksne med særlige behov (hovedfunktion 5.38) og godt4,3 mia. kr. til tilbud til børn og unge med særlige behov (hovedfunktion 5.28).42

4041

Danmarks Statistik, De kommunale regnskaber.IKU-tallene dækker dels over udbud vundet af kommunen selv, dels over køb hos private leverandører samt pri-vate og selvejende institutioner uden driftsoverenskomst. Tallene dækker derimod ikke kommunernes brug afselvejende institutioner med driftsoverenskomster, da disse optages fuldt ud i kommunernes egne regnskaber:”Selvejende og private institutioner optages i de kommunale budgetter og regnskaber efter samme regler gæl-dende for kommunale institutioner, såfremt der er indgået driftsoverenskomst mellem en kommune og den på-gældende institution”, jf. Budget- og regnskabssystem for kommuner, afsnit 2.3.Danmarks Statistik, De kommunale regnskaber (KL’s IKU-værktøj).

Konkurrence på disse tre områder udgør – med 18,6 mia. kr. – således 70 pct. afde opgaver, der skabes konkurrence om på socialområdet og beskæftigelse.Kommunerne skabte i 2008 konkurrence om 22,2 pct. af de opgaver, der kunnekonkurrenceudsættes på social- og beskæftigelsesområdet.Der er imidlertid stor variation inden for social- og beskæftigelsesområdet. Ande-len ligger i 2008 på mellem 11 pct. på dagtilbud til børn og unge (hovedfunktion5.25) og 70 pct. på tilbud til udlændinge (hovedfunktion 5.46).43Kommunerneskaber dermed konkurrence om halvt så mange opgaver inden for dagtilbud somfor de samlede opgaver på social- og beskæftigelsesområdet. Samtidig har ni-veauet for konkurrencen på dagtilbud ligget nogenlunde konstant de seneste år.Det tyder på, at der stadig kan være et uudnyttet potentiale for at skabe konkur-rence om de godt 30 mia. kr., kommunerne årligt anvender til dagtilbud til børnog unge.44

Konkurrence om regionernes opgaverRegionerne havde i 2009 driftsudgifter for 112 mia. kr. Udgifter til lønninger be-løb sig til 51 mia. kr., mens regionerne brugte henholdsvis 14 mia. kr. og 23 mia.kr. på køb af varer og tjenesteydelser. De resterende 24 mia. kr. vedrører forskel-lige former for overførsler. Generelt står sundhed for hovedparten af regionernesudgifter. I 2009 anvendte regionerne 103 mia. kr. på sundhed alene, hvilket svarertil over 90 pct. af regionernes samlede driftsudgifter.Af de 112 mia. kr., der blev forbrugt i 2009, kunne driftsopgaver for 84 mia. kr.konkurrenceudsættes. Og af de 84 mia. kr. blev opgaver for 16 mia. kr. udsat ikonkurrence. Dermed blev 19,1 pct. af regionernes opgaver i 2009 konkurrence-udsat ifølge regionernes nye indikator for konkurrenceudsættelse (RIKU), jf. boks3.8.I boks 3.8 er den nye indikator for regionernes køb hos private (PTI) ligeledespræsenteret. PTI var for regionerne 34,6 pct. i 2009, hvilket kan forklares ved, atsygesikringsområdet indgår i PTI, men ikke i RIKU. Sygesikringsområdet vare-tages hovedsageligt af privatpraktiserende læger og er dermed varetaget af privateaktører, men området er som udgangspunkt ikke blevet konkurrenceudsat.

4344

Danmarks Statistik, De kommunale regnskaber (KL’s IKU-værktøj).Danmarks Statistik, De kommunale regnskaber (KL’s IKU-værktøj).

Boks 3.8: Regionernes indikatorer for henholdsvis konkur-rence og privat opgavevaretagelseRegionernes indikator for konkurrenceudsættelse (RIKU)Indikatoren for regionernes konkurrenceudsættelse viser de samlede konkurrenceudsattebruttodriftsudgifter som andel af de samlede bruttodriftsudgifter, der kan konkurrence-udsættes. Sygesikringsområdet er udeladt i den regionale indikator for konkurrenceud-sættelse, da konkurrenceegnede opgaver på dette område er meget begrænsede.Regionernes indikator for privat opgavevaretagelse af tjenesteydelser (PTI)Indikatoren for private tjenesteydelser i regionerne angiver andelen af de private leve-randørers samlede opgavevaretagelse for regionerne. Opgørelsen af private tjenesteydel-ser i regionerne beregnes som bruttodriftsudgifter til private leverandører af tjeneste-ydelser i forhold til bruttodriftsudgifterne, der kan konkurrenceudsættes. Sygesikrings-området indgår i opgørelsen af private tjenesteydelser i regionerne, da sygesikringsom-rådet varetages af private leverandører.Kilde:Danske Regioner.

Ligesom med kommunerne er der forskel på, i hvor høj grad regionerne konkur-renceudsætter opgaverne. Region Sjælland er den region, der konkurrenceudsæt-ter de fleste opgaver, jf. figur 3.5. Region Sjælland konkurrenceudsætter 33,6 pct.af opgaverne, mens Region Hovedstaden kun konkurrenceudsætter 13,4 pct. afopgaverne.

Figur 3.5: Regional indikator for konkurrenceudsættelse(RIKU) opdelt på regioner, 2009Pct.4035302520151050RegionNordjyllandRegionMidtjyllandRegionRegionSyddanmark HovedstadenRegionSjælland

Regionernes indikator for konkurrenceudsættelse (RIKU)Kilde:Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Konkurrenceudsættelsen på hovedkontoniveau er for regionerne forholdsvis højmed undtagelse af sundhed. Inden for social- og specialundervisning, regionaludvikling samt fælles formål og administration skabes konkurrence om mellem34 og knap 47 pct. af opgaverne, mens kun 18,0 pct. af opgaverne inden forsundhed konkurrenceudsættes, jf. figur 3.6. Samtidig udgør opgaver inden forsundhed knap 95 pct. af alle de opgaver, der kan konkurrenceudsættes, hvilket erårsagen til, at det samlede tal for RIKU bliver forholdsvist lavt.

Figur 3.6: Regional indikator for konkurrenceudsættelse(RIKU) opdelt på hovedkonti, 2009Pct.50403020100SundhedSocial- ogspecialundervisningRegional udviklingFælles formål ogadministration

Regionernes indikator for konkurrenceudsættelse (RIKU)Kilde:Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

For at styrke konkurrencen om regionernes opgaver pågår der pt. et arbejde i regiaf Styregruppe for Tværoffentligt Samarbejde, der skal udvikle værktøjer til atunderstøtte regionerne i at udbyde sundhedsopgaver. Arbejdet forventes afsluttet i2010.

Konkurrence om statens opgaverKonkurrencen om statens opgaver er øget fra 2008 til 2009. Staten havde i 2009driftsudgifter for 78 mia. kr., hvoraf opgaver for ca. 20 mia. kr. blev varetaget afprivate leverandører eller vundet i udbud af staten selv. Statens indikator for kon-kurrenceudsættelse (SIKU) var dermed på 25,9 pct., hvilket er en stigning på 1,2procentpoint fra 2008, jf. figur 3.7.

Figur 3.7: Statens indikator for konkurrenceudsættelse(SIKU), 2007-2009Pct.302520151050200720082009Statens indikator for konkurrenceudsættelse (SIKU)Kilde:Finansministeriet.

SIKU afløser statens udliciteringsgrad, hvilket til en vis grad øger sammenligne-ligheden med den kommunale IKU, jf. boks 3.9.

Boks 3.9: Statens indikator for konkurrenceudsættelse(SIKU)Statens indikator for konkurrenceudsættelse opgøres af Økonomistyrelsen en gang årligtpå baggrund af statsregnskabet. SIKU beregnes ud fra nedenstående definition (2009):Indkøbte tjenesteydelserDriftsomkostninger=Sum af regnskabskonti 22.65, 22.70 og 22.30+vundne kontrolbudSum af standardkonti 15, 16, 18 og 22

SIKU angiver således forholdet mellem summen af indkøbte tjenesteydelser i form af it-tjenesteydelser (22.65), tjenesteydelser i øvrigt (22.70) og reparations- og vedligeholdel-sesudgifter til eksterne håndværkere (22.30) og summen af driftsomkostninger til vare-forbrug af lagre (15), husleje, leje af arealer og leasing (16), lønnin-ger/personaleomkostninger (18) samt andre ordinære driftsudgifter (22).Forskellen til statens udliciteringsgrad er, at statens vundne kontrolbud nu opgøres, ogindgår som en del af tælleren, og at registreringer vedrørende domstole er ekskluderet afbåde tæller og nævner i SIKU.Kilde:Finansministeriet.

Der er stor forskel på, hvor meget der bliver konkurrenceudsat mellem de forskel-lige ministerområder, jf. figur 3.8. Integrationsministeriet konkurrenceudsatteover 56 pct. af opgaverne, mens det kun var tilfældet for 16 pct. af opgaverne iForsvarsministeriet. Forskellen skal ses i lyset af, at ministerområderne har vidtforskellige opgaveporteføljer, der i forskelligt omfang er egnede til konkurrence-udsættelse.

Figur 3.8: Statens indikator for konkurrenceudsættelse (SI-KU) fordelt på ministerområder, 2009IntegrationsministerietTransportministerietUndervisningsministerietVidenskabsministerietBeskæftigelsesministerietMiljøministerietØkonomi- og ErhvervsministerietKirkeministerietKlima- og EnergiministerietFinansministerietIndenrigs- og SocialministerietStatsministerietKulturministerietSkatteministerietUdenrigsministerietSundhedsministerietFødevareministerietJustitsministerietForsvarsministeriet0102030405060

Kilde:

Finansministeriet.

Udviklingen i SIKU på ministerområder fra år til år er følsom over for engangs-og konjunkturforhold. SIKU for Økonomi- og Erhvervsministeriet er fx steget 4,0procentpoint fra 2008 til 2009, hvilket overvejende kan tilskrives øgede udgiftertil indkøbte tjenesteydelser på knap 110 mio. kr. Udgifterne er blandt andet af-holdt til finansiel rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af Kreditpakke 2009.En revideret udgave af statens udbudscirkulære trådte i kraft pr. 1. februar 2010. Idet reviderede statslige udbudscirkulære er bagatelgrænsen for, hvornår statsligeinstitutioner skal sende en opgave i udbud, forhøjet fra 500.000 kr. til knap 1 mio.kr. Derudover er kravet til ministerierne om at udarbejde en udbudspolitik afskaf-fet. I stedet udarbejdes der en fælles statslig udbudspolitik.

BILAG 3.1:

HOVEDKONTI I DET KOMMUNALEBUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM

Boks 3.1: De kommunale hovedkontiDe kommunale driftsbudgetter er overordnet set opdelt i tekniske områder (hovedkonti0-2), undervisning og kultur, sundhedsområdet, socialområdet og administration.

Tabel 3.1: Oversigt over de kommunale driftshovedkontiHovedkontoBeskrivelseByudvikling, bolig- og miljøforanstaltningerHovedkonto 0

herunder jordforsyning, faste ejendomme, fritidsområder og -faciliteter, kirkegårde, natur- og miljøbeskyttelse, vandløb ogredningsberedskab.Forsyningsvirksomheder m.v.

Hovedkonto 1

herunder gas-, el-, vand-, og varmeforsyning, spildevandsan-læg og affaldshåndtering.Transport og infrastruktur

Hovedkonto 2

herunder kommunale veje, kollektiv trafik og havne.Undervisning og kultur

Hovedkonto 3

herunder folkeskolen, ungdomsuddannelser, folkebiblioteker,kulturel virksomhed, folkeoplysning og fritidsaktiviteter.Sundhedsområdet

Hovedkonto 4

herunder kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet,genoptræning, tandpleje og forebyggelse.Sociale opgaver og beskæftigelseServiceopgaver:

Hovedkonto 5

herunder dagtilbud til børn og unge, tilbud til børn og ungemed særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, rådgiv-ning og tilbud til voksne med særlige behov, tilbud til udlæn-dinge og arbejdsmarkedsforanstaltninger.Overførsler:

herunder førtidspension og personlige tillæg, kontante ydel-ser, revalidering m.v.Fællesudgifter og administrationHovedkonto 6Anm.:Kilde:

herunder politisk organisering, administrativ organisation,erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter.

De kommunale budgetter indeholder 3 finansielle hovedkonti ud over de 7 driftskonti: Renter, tilskud,udligning og skatter m.v. (7), Balanceforskydninger (8) og Balance (9).Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Kapitel 4Et nyt bogmarked4.1RESUMÉ OG KONKLUSIONERLiberaliseringen af det danske bogmarked synes ikke at have skadet de kulturpo-litiske hensyn. Tværtimod er der flere, som køber bøger, og der er tegn på, at be-folkningsgrupper, som ikke tidligere har købt bøger, også er begyndt at købedem.I dag er bogmarkedet tæt på at være fuldt ud liberaliseret. Den sidste reminiscensaf reguleringen forsvinder den 1. januar 2011, og dermed vil over 150 år gamlereguleringer af bogmarkedet forsvinde. De første skridt fra faste til frie priser blevtaget i 2001, hvor andre end boghandlerne samtidig fik lov til at sælge bøger. Re-guleringen bundede i et kulturpolitisk ønske om at sikre forbrugerne en nem til-gængelighed til bøgerne og et stort udvalg.Med liberaliseringen fulgte konkurrencen om forbrugerne, og den ser ud til at ha-ve haft effekt. Der er tegn på, at forbrugerne har fået adgang til et større udbud afbøger, og at forbrugerne oplever, at de får bøgerne til mere attraktive priser.Salgsstatistik fra de danske forlag viser en stigende tendens i bogsalget fra 2001til 2007. Særligt salget af skønlitteratur er steget. Stigningen i bogsalget skal sam-tidig ses i lyset af internettets vækst som informationsmedium, hvorfra en del afforbrugerne nu får deres efterspørgsel efter faglitteratur opfyldt.Der er tegn på, at flere forbrugere end tidligere køber bøger. Ifølge Konkurrence-styrelsens undersøgelser er yderligere 4 pct. af befolkningen nu begyndt at købebøger i forhold til for tre til fem år siden. De nye forbrugere er i store træk kende-tegnet ved at have en lavere husstandsindkomst og et lavere uddannelsesniveauend befolkningen som gennemsnit. Det indikerer, at bogen er blevet mere tilgæn-gelig, så befolkningsgrupper, som ikke tidligere købte bøger, er begyndt at købebøger.Det har samtidig været med til at få flere forbrugere til at købe flere bøger. Kon-kurrencestyrelsens undersøgelser viser, at 34 pct. af forbrugerne køber flere bøgeri dag end for 3-5 år siden. Modsat køber 22 pct. færre bøger i dag end for 3-5 årsiden.

En af forklaringerne på et stigende salg af bøger kan findes i tilgangen af nye ty-per af salgskanaler. Fra 2001 blev det muligt for andre end boghandlerne at sælgebøger. En anden forklaring er den gradvise ophævelse af faste priser på bøger.Det er blevet muligt for butikkerne selv at prissætte bøgerne og bruge dem aktivt imarkedsføringen.Liberaliseringen har særligt fået supermarkederne til at sælge bøger. Supermarke-derne har siden 2002 oplevet en årlig stigning i antal solgte bøger på 14 pct., og i2009 solgte 2.200 supermarkeder og kiosker bøger. Samtidig er der kommet entilgang af internetboghandlere. De har også oplevet en væsentlig fremgang i bog-salget.Samlet er det Konkurrencestyrelsens vurdering, at den øgede diversitet af salgs-kanaler i højere grad matcher forbrugernes forskellige ønsker og behov. Tilgan-gen af nye typer af salgskanaler har været med til at stimulere forbrugernes købe-lyst.Undersøgelsen bekræfter, at bogen i det 21. århundrede stadig er en god historie.Aldrig før i bogens historie har den været udsat for konkurrence fra så mange for-skellige medier, der alle konkurrerer om forbrugernes tid og penge. Alligevelfortsætter forfatterne med at skrive, forlagene med at udgive, boghandlerne ogandre salgskanaler med at sælge, og allervigtigst – de danske forbrugere fortsæt-ter med at efterspørge og købe bøger. Det er i sig selv en god historie.

Boks 4.1: Hovedkonklusioner•

•

Siden 2001 er det danske bogmarked gradvist blevet liberaliseret. Liberaliseringenhar været med til at lette adgangen til bøger, øge variationen i udbuddet, samt fast-holde og muligvis sænke priserne.I dag er der lettere adgang til bøger end i 2001. Antallet af salgssteder, hvor der kankøbes bøger er steget væsentligt, og typen af salgskanaler er blevet mere mangfol-dig. Særligt supermarkeder, kiosker og internetboghandlere har lettet adgangen. I2009 solgte ca. 2.200 supermarkeder og kiosker bøger.Variation i udbuddet af bøger er øget. Siden 2003 er antallet af skønlitterære udgi-velser steget 22 pct.Der er indikationer på et fald i bogpriserne i forhold til andre varer og tjenester. Iføl-ge Konkurrencestyrelsens undersøgelser vurderer 50 pct. af forbrugerne, at prisernepå bestsellere er faldet, mens 40 pct. vurderer, at priserne generelt er faldet på bøger.Endvidere er to ud af tre forbrugere enige eller helt enige i, at de oftere ser gode til-bud på bøger i dag end for 3-5 år siden.Der er indikationer på en øget kvalitet i købsoplevelsen. Adgangen til at købe bøgerer forbedret, og de forskellige typer af salgskanaler matcher i højere grad forbruger

•

nes forskellige ønsker og behov. Det har været med til at stimulere forbrugernes kø-belyst.Salgsstatistik fra de danske forlag viser en stigende tendens i bogsalget fra 2001 til2007. Særligt salget af skønlitteratur er steget.Internetboghandlere og supermarkeder har oplevet en væsentlig fremgang i bogsal-get. Supermarkederne har fra 2001 til 2009 tredoblet antallet af solgte bøger.Konkurrencestyrelsen undersøgelser viser, at ni ud af ti danskere over 15 år køberbøger (mindst én bog om året). Det er væsentligt flere, end tidligere undersøgelserhar fundet. Tidligere undersøgelser indikerede, at omkring seks ud af ti danskerekøbte bøger.Flere forbrugere er begyndt at købe bøger. Konkurrencestyrelsens undersøgelser vi-ser, at bogkøbernes andel af befolkningen inden for de seneste 3-5 år er steget med 4procentpoint.De nye bogkøbere er kendetegnet ved at have en lavere husstandsindkomst end dengennemsnitlige husstandsindkomst og ved at have en uddannelseslængde kortere endden gennemsnitlige dansker. Der er således tegn på, at bogen har nået nye forbru-gergrupper.Flere forbrugere er begyndt at købe flere bøger. Konkurrencestyrelsens forbrugerun-dersøgelse viser, at 34 pct. af forbrugerne køber flere bøger i dag end for 3-5 år si-den. Modsat køber 22 pct. færre bøger i dag end for 3-5 år siden.

4.2

ET BOGMARKED I FORANDRING

I 2001 trådte bogmarkedet ud af et over 150 år gammelt reguleringssystem. An-dre end boghandlere fik lov til at sælge bøger, og de første skridt blev taget frafaste til frie priser. Dette kapitel gør status på, hvordan bogmarkedet vurderet udfra de kulturpolitiske hensyn har udviklet sig siden 2001.I dette afsnit gennemgås de kulturpolitiske hensyn på bogmarkedet. I afsnit 4.3 -4.6 gennemgås udviklingen siden liberaliseringen i 2001 vurderet ud fra de kul-turpolitiske hensyn til adgang til bøger, udbud af bøger, pris og kvalitet. Afsnit4.7 fokuserer på liberaliseringens virkning på forbrugerne, mens afsnit 4.8 per-spektiverer konklusionerne fundet i de tidligere afsnit.

De kulturpolitiske hensynSiden midten af 1800-tallet har bogmarkedet været reguleret ud fra særlige kul-turpolitiske hensyn. De kulturpolitiske hensyn har gennem årene være formuleretlidt forskelligt, om end de har kredset om det grundlæggende hensyn, at bøger eret kulturelt gode, der beriger befolkningen, og derfor skal tilgængeligheden tilbøger være let for befolkningen og udvalget af bøger stort.

Tilgængeligheden dækker alle forhold, der påvirker forbrugernes adgang til atkøbe bøger. Det er den geografiske adgang til at købe bøger, udvalget af bøgerpræsenteret for forbrugeren i butikken, rådgivningen i butikken og prisen på bø-gerne.Udvalget af bøger dækker over antallet af forskellige bøger inden for de forskelli-ge genrer, som er tilgængelige for forbrugerne. Det er således et ønske, at der ud-gives en stor variation af bøger, herunder bøger som har et lille oplag (smal litte-ratur).Ifølge Kulturministeriet er de kulturpolitiske hensyn i dag, atforbrugerne har letadgang til en stor variation af titler af god kvalitet og til en rimelig pris.

ReguleringenIndtil 2001 var det den politiske opfattelse, at en regulering af bogmarkedet bedstkunne sikre en opfyldelse af de kulturpolitiske hensyn. Det var tanken, at regule-ringen skulle beskytte forfattere, forlag og boghandlere fra fri konkurrence og sik-re dem en omsætning af en vis størrelse. Derved havde boghandlerne økonomi tilat tilbyde forbrugerne et stort udbud i butikken og give dem en kvalificeret råd-givning. Samtidig havde forfattere og forlag økonomi til at udgive en stor variati-on af bøger, herunder af den smalle litteratur.Reguleringen af bogmarkedet byggede på en samhandelsaftale mellem forlag ogboghandlere.45Historisk har de to vigtigste elementer i reguleringen været en re-gulering af,hvemder måtte sælge bøger til forbrugerne, og til hvilkenprisbøger-ne måtte sælges. Disse to elementer var konkurrencebegrænsende, fordi de ude-lukkede priskonkurrencen og udelukkede konkurrencen mellem boghandlere ogandre salgskanaler. Samhandelsaftalen var undtaget fra konkurrenceloven.46Detblev politisk bestemt, da monopolloven blev erstattet af konkurrenceloven i 1997.Igen var det vurderingen, at kun via samhandelssystemet kunne de kulturpolitiskehensyn bedst opfyldes. Denne vurdering ændrede sig dog i 1999.I 1999 udarbejdede Konkurrencestyrelsen et debatoplæg om Bogbranchens er-hvervsvilkår. Debatoplægget stillede spørgsmålstegn ved, om den eksisterendesamhandelsaftale var den bedste vej til at opfylde de kulturpolitiske hensyn, ogom et liberaliseret marked ikke kunne opfylde dem bedre. På baggrund af et de-batoplæg reformulerede Kulturministeriet i efteråret 1999 de kulturpolitiske hen-syn. Hensynene blev debatteret nærmere på en høring i Folketinget i februar

4546

Samhandelsaftalen er en aftale forhandlet mellem forlagenes brancheforening Forlæggerforeningen og bog-handlernes brancheforening Boghandlerforeningen.Jf. konkurrencelovens § 27.

2000. Debatten førte til, at de kulturpolitiske hensyn blev ændret. Bl.a. blev bog-handlernes eneret til at handle med bøger udskrevet af de kulturpolitiske hensyn.Indtil 2001 var forlag og boghandlere låst af en gensidig eksklusivitet til at for-handle bøger. Forlagene måtte kun sælge deres bøger til boghandlerne, og bog-handlerne måtte kun forhandle bøger fra forlag, som var tilsluttet samhandelsreg-lerne. Det betød i praksis, at kun boghandlere kunne sælge bøger.47I 2001 blevdenne gensidige eksklusivitet fjernet.48Indtil 2001 havde forlagene også pligt til at diktere boghandlernes priser. Det be-tød, at forlagene bestemte til hvilken pris, boghandlerne måtte sælge bøgerne tilforbrugerne. I 2001 blev dennepligttil at diktere priser ændret til at være enret.Retten til at diktere priser blev i 2006 indskrænket til maksimalt at måtte omfatte10 pct. af nyudgivne titler.49Bogbranchen benytter dog ikke deres ret fuldt ud.Ifølge Boghandlerforeningen og Forlæggerforeningen havde højst 1 pct. af dedanske bøger i 2009 fast pris. Retten til at fastsætte faste priser forsvinder den 1.januar 2011, når den nuværende samhandelsaftale mellem forlag og boghandlereudløber.50

484950

Der var to undtagelser fra reglen. Dels kunne bøger under 155 kr. (i 2000) sælges af andre end boghandlerne,når fastprisreglerne m.v. blev overholdt. Endvidere kunne forlag via bogklubber sælge bøger i særlige udgaverdirekte til forbrugerne.Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 26. april 2000 om ”Bogbranchens samhandelsregler m.v.”.Jf. Konkurrencerådets afgørelse af 29. marts 2006 om ”Begrænsning af bogbranchens fastprisdispensation”.Bogbranchens fastprissystem har en dispensation fra konkurrenceloven. Denne dispensation ophæves den 1.oktober 2010, når en ændring af konkurrenceloven træder i kraft. Det betyder, at bogbranchen vil være omfattetaf konkurrenceloven på lige fod med andre brancher. Den nuværende samhandelsaftale er dog gældende indtilaftalens udløb 31. december 2010.

Udviklingen siden 2001De kulturpolitiske hensyn beskrevet ovenfor kan deles op i fire delelementer: Ad-gangen til bøger, udbuddet af titler, kvaliteten af bøger og prisen på bøger.I det følgende vil det blive vurderet, hvordan de kulturpolitiske hensyn er blevettilgodeset i perioden siden 2001. Vurderingen vil ske ud fra en vurdering af deenkelte delelementer:511.Adganger forbrugernes fysiske, geografiske og praktiske adgang til bø-ger.Udbud af titlerer titeludbuddet præsenteret for forbrugerne.Priser forbrugernes omkostning ved at købe en bog.Kvaliteter kvaliteten i bøgernes indhold (denne analyse vil alene se påfaktorer i selve bogkøbet).

2.3.4.

De fire delelementer vil danne rammen for analysen. Analysen vil ligesom dekulturpolitiske hensyn kun være rettet mod det marked, hvor forbrugerne køberbøgerne. Bibliotekernes rolle vil således ikke indgå i undersøgelsen.52Endvidere tager analysen udgangspunkt i udviklingen siden 2001. Fokus er påden gradvise liberaliserings virkning på bogmarkedet. Udover liberaliseringenkan en række faktorer have påvirket udviklingen siden 2001. Den teknologiskeudvikling kan have været en stor drivkraft. Faldende priser på computere og IT-udstyr har været med til at reducere produktionsomkostningerne, at effektiviseredistributionen og samtidig åbnet op for nye typer af salgskanaler, fx internet-boghandlere. Den teknologiske udvikling i bogmarkedet kan være drevet af dengenerelle udvikling i samfundet, men også af konkurrencepresset på bogmarkedetsom følge af liberaliseringen. Denne analyse har ikke til formål at separere virk-ningen af de to eller forsøge at udskille virkningen fra den generelle teknologiskeudvikling. Udviklingen vil derfor blive set under ét. Andre faktorer kan være æn-dringer i forbrugernes velstand, deres tidsanvendelse på bøger, konjunkturerne,m.v.

5152

Fortolkningen ligger op ad Kulturministeriets rapport fra bogudvalget 2007-2008.I 2008 købte de danske biblioteker (folke- og forskningsbiblioteker) tilsammen ca. 2 mio. bøger, jf.www.bibliotekogmedier.dk. Det svarer til ca. 6-7 pct. af de samlede bogkøb i Danmark. Bibliotekerne køber indpå markedsvilkår og udvælger bøgerne efter kriterierne kvalitet, aktualitet og alsidighed. Indkøbene foretagessom fællesindkøb gennem Dansk Bibliotekscenter for at få mængderabatter hos forlagene eller som individuelleindkøb hos et forlag. Forlagenes salg til biblioteker er med i bogstatistikkerne i denne analyse.

Boks 4.2: Konkurrencestyrelsens undersøgelserKonkurrencestyrelsens forbrugerundersøgelse.Konkurrencestyrelsen har i samarbejdemed analyseinstituttet Synovate Danmark undersøgt 1.000 repræsentativt udvalgte dan-skeres ønsker for bogmarkedet, deres faktiske adfærd på bogmarkedet og oplevede for-andringer på bogmarkedet. Undersøgelsen blev lavet som et telefoninterview. Interview-et bestod af 25 spørgsmål og varede i gennemsnit 14 minutter.Respondenterne blev udvalgt tilfældigt ud fra et udtræk af telefonnumre fra flere telesel-skaber og omfattede både fastnet- og mobiltelefoner. Respondenterne vidste ikke, at un-dersøgelsen handlede om bogmarkedet eller var bestilt af Konkurrencestyrelsen, indende svarede, om de ønskede at medvirke i undersøgelsen.Spørgeskemaet er bygget op, så respondenterne først skulle angive deres generelle øn-sker for bogmarkedet (præferencer). Det drejer sig om, hvilke forhold de lægger vægtpå, når de køber bøger. Da der kan være forskel mellem en respondents ønsker og fakti-ske købsadfærd, skulle respondenterne efterfølgende angive deres faktiske adfærd om-kring det sidste bogkøb. Til sidst skulle respondenterne angive deres opfattelse af foran-dringerne i bogmarkedet de seneste 3-5 år og forandringer i deres faktiske adfærd. 3-5 årvurderes at være grænsen for, hvor langt tilbage en respondent kan huske, uden usikker-heden bliver for stor.Alle spørgsmål og svar kan findes på Konkurrencestyrelsens hjemmeside www.ks.dk.Konkurrencestyrelsens supplerende undersøgelser.Konkurrencestyrelsen har indhentetdata for bogsalget fra supermarkeder og kiosker. Dataene er brugt til at supplere eksiste-rende opgørelser over bogsalget. De indhentede data fra supermarkeder og kiosker ergrundet fortrolighedshensyn ikke offentliggjort.Derudover har Konkurrencestyrelsen i forbindelse med analysen af bogmarkedet inter-viewet forfattere, forlag, distributører, boghandlere, supermarkeder og forbrugere omforholdene på markedet. Interviewene er brugt som baggrundsviden i analysen. Inter-viewene er grundet fortrolighedshensyn ikke offentliggjort.

4.3

ADGANG

Let adgang til bøger får forbrugerne til at købe bøger. Lettere adgang forekom-mer, når forbrugerne kan købe de ønskede bøger flere steder. Lettere adgang kanogså forekomme, hvis der udvikles typer af salgssteder, som i bedre grad matcherforbrugernes indkøbsadfærd og -vaner. Det kan fx være fremkomsten af internet-boghandlere til de forbrugere, som ønsker at sidde i ro og mag derhjemme, når deskal købe en bog. Eller supermarkeder og kiosker til de forbrugere, som ønsker atspare tid og købe bogen, når de alligevel er ved at handle andre varer.

Omkring en tredjedel af forbrugerne tilkendegiver i Konkurrencestyrelsens un-dersøgelser, at indkøbsstedets beliggenhed i forhold til deres bopæl, arbejde ellerhvor de ellers handler, har stor eller særdeles stor betydning for dem.

Udviklingen i adgangen til bøgerI dag er der lettere adgang til bøger end i 2001. Antallet af salgssteder, hvor derkan købes bøger, er steget væsentligt, og typen af salgskanaler er blevet meremangfoldig.Før 2001 havde boghandlere og forlag gensidig eksklusivitet, så kun boghandler-ne måtte sælge forlagenes bøger. Derudover kunne forlagene selv sælge deres bø-ger direkte til forbrugerne, fx gennem bogklubber. Ophævelsen af den gensidigeeksklusivitet i 2001 har betydet, at andre typer af salgssteder er begyndt at sælgebøger. Her er supermarkeder og internetboghandlere de mest fremtrædende.Ophævelsen af eksklusiviteten har ikke reduceret antallet af boghandlere nævne-værdigt. I 2009 var der stort set lige så mange boghandlere som i 2001, jf. figur4.1(a). Antallet af boghandlere har ligget stabilt i perioden. Der er således tegnpå, at den negative tendens fra 1980 til 2000, hvor over 1 pct. af boghandlerneblev lukket om året, er ophørt.Siden 2001 er der kommet nye salgskanaler. Nogle boghandlere har beholdt denfysiske boghandel og suppleret adgangen med en hjemmeside, hvorfra det er mu-ligt at købe bøger. Når bogen er købt, leveres den til døren via Post Danmark. Derer også åbnet danske internetboghandlere, som kun er til stede på internettet, fxSaxo.com. I 2009 var der fem internetboghandlere. Dertil kommer forlagenes eg-ne internetboghandlere.En anden type salgskanal er supermarkeder. I 2009 solgte ca. 2.200 supermarke-der bøger, jf. figur 4.1(b). Supermarkederne tæller kæderne Bilka, Kvickly, Fø-tex, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Netto, Fakta, Aldi, Lidl, SuperBest og Re-ma1000.Endelig er kiosker også begyndt at sælge bøger. Særligt DSB’s 85 kiosker sælgerbøger. Det drejer sig hovedsageligt om pocket-bøger.

Figur 4.1: Udvikling i antal salgskanaler(a) BoghandlereAntal

(b) Supermarkeder2001Antal

600500400

250020001500

3002001000198019841988199219962000200420081000500020022003200420052006200720082009

Note:

Kilde:

Det har ikke været muligt for to supermarkedskæder at oplyse antallet af butikker, som solgte bøger før2007. Dette kan forklare springet i antallet af supermarkeder, som solgte bøger fra 2006 til 2007. Det harendvidere ikke været muligt at få data for supermarkederne for 2001.Konkurrencestyrelsens undersøgelser.

Tilgangen af supermarkeder, kiosker og internetboghandlere betyder, at adgangentil bøger er blevet lettere efter liberaliseringen i 2001. Der er kommet flere salgs-steder, og typerne af salgssteder er mere varierede, så de i højere grad matcherforbrugernes indkøbsadfærd og -vaner.Den lettere adgang og tilgangen af nye typer af salgssteder har også ændret for-brugernes faktiske købsadfærd.Ifølge Konkurrencestyrelsens supplerende undersøgelser har supermarkeder ogkiosker haft en markant fremgang i salget. Supermarkeder og kiosker har haft enårlig fremgang på 14 pct., så de i 2009 solgte tre gange så mange bøger som i2001. Bogbranchen har udarbejdet bogstatistikkerne Forlagsstatistikken og Bog-barometeret, som på hver sin måde forsøger at beskrive udviklingen i forlagenesbogsalg. Begge statistikker indeholder en række usikkerheder og skal derfor for-tolkes med forbehold, jf. boks 4.3. De to bogstatistikker indikerer dog også, atsupermarkeder og kiosker særligt de sidste 3-4 år har oplevet en fremgang, jf. fi-gur 4.2.Forlagenes internetsalg har også oplevet en fremgang. Begge bogstatistikker indi-kerer, at forlagenes direkte salg, som bl.a. tæller internetsalg og skolebogssalg, ersteget væsentligt siden 2001, jf. figur 4.2. En del af stigningen kan henføres til enomlægning af skolebogssalget uden om boghandlerne, som nu tæller med somdirekte salg, jf. figur 4.5, som viser et fald i boghandlernes salg af skole- og lære-bøger.Bogstatistikkerne indikerer, at boghandlerne efter en periode fra 2004 til2007/2008 med flere solgte bøger end i 2001 har oplevet et fald, jf. figur 4.2. Derkan være flere forklaringer på nedgangen de sidste par år. Den finansielle krise,

som begyndte i 2008, ramte boghandlernes likviditet. Da boghandlerne har enpengebinding i de bøger på hylderne, som endnu ikke er solgt, er boghandlernebegyndt at fokusere på lageret for at minimere omkostningerne. Det kan såledeshave haft indvirkning på boghandlernes køb af bøger. Dertil har flere boghandlereforklaret, at den generelle ændring af branchens afregningsvilkår for bogkøb, derbetød forkortede kredittider fra leverandører, yderligere har presset mange bog-handlere på likviditeten. Endelig kan konjunkturudsvingene i de seneste år havepåvirket forbrugernes købelyst og dermed også salget af bøger i boghandlen.Bogstatistikkerne indikerer, at forlagenes bogklubsalg er faldet. I 2004 blev for-lagsstatistikken forbedret, så en større del af forlagenes bogklubsalg blev medta-get. Statistikken blev derefter mere retvisende for det faktiske salg. Bogklubsalgetfør 2004 har således været undervurderet, og der kan derfor ikke udledes at haveværet en stigning i bogklubsalget frem til 2004.53

Figur 4.2: Udviklingen i antal solgte bøger fordelt på salgs-kanaler(a) Forlagsstatistikken1Indeks, 2001=10060050040030020010002001200220032004200520062007Forlagenes internetsalg, salg til skoler og foreninger, postordreSupermarkeder, kiosker m.v.BogklubsalgBoghandel, inkl. boghandlernes internetsalg

(b) Bogbarometeret2Indeks, 2001=100200150100500200120022003200420052006200720082009Forlagenes internetsalg, salg til skoler og foreninger, postordreSupermarkeder, kiosker m.v.BogklubsalgBoghandel, inkl. boghandlernes internetsalg

Note 1:Note 2:

Kilde:

I 2004 blev forlagsstatistikken forbedret, så bogklubsalget blev mere retvisende, jf. forlagsstatistikken2004.I 2004 og 2008 blev Bogbarometeret forbedret. Fra og med 2008 har en række større forlag afgivet op-lysninger om yderligere salg uden om forlagsdistributørerne NBC og DBK, bl.a. supermarkeder og kio-sker og direkte til slutkunder, især uddannelsesinstitutioner.Forlagsstatistikken og Bogbarometeret.

Forbrugerne har også oplevet en lettere adgang til bøger de seneste 3-5 år. Såle-des er 59 pct. af forbrugerne i Konkurrencestyrelsens undersøgelser enige i, at deter blevet meget nemmere at finde bøger dér, hvor de normalt køber ind, jf. figur4.3. Endvidere er 54 pct. enige eller helt enige i, at de nemmere kan finde frem tilde bøger, de gerne vil købe. Det er således de fleste forbrugere, som vurderer, atder er lettere adgang til bøger, og at de nemmere kan finde frem til de bøger, deønsker.

Jf. forlagsstatistikken 2004, s. 16.

Den lettere adgang til bøger har også påvirket forbrugernes faktiske købsadfærd.Fx vurderer 29 pct. af forbrugerne, at de er begyndt at købe flere bøger efter, at dekan købe dem i flere butikker, jf. figur 4.3.

Figur 4.3: Forbrugernes oplevelser af forandringer i adgan-gen de seneste 3-5 årPct.10075595554

5029

250

Det er blevet megetnemmere at finde bøgerdér, hvor jeg normaltkøber ind

Jeg er begyndt at købeflere bøger efter, at jegkan købe dem i flerebutikker

Jeg kan nemmere findefrem til de bøger, jeggerne vil købe

EnigKilde:Konkurrencestyrelsens undersøgelser.

Uenig

Boks 4.3: BogstatistikkerForlagsstatistikken.Fra 1980 til 2007 udarbejdede Forlæggerforeningen årligt enbogstatistik (forlagsstatistikken). Forlagsstatistikken byggede på data fra Forlæggerfor-eningens medlemmer. I 2007 var omkring to-tredjedele af den samlede bogomsætningdækket af statistikken. Uden for Forlæggerforeningen stod en gruppe på omkring 1.400udgivere, hvoraf ca. 800 benyttede distributørerne, mens resten distribuerede på andenmåde. Omsætningen for forlagene uden for Forlæggerforeningen blev vurderet ud fra talfra distributørerne, regnskabstal og andre oplysninger. Forlæggerforeningen vurderedeselv, at omsætningen for ikke-medlemmer rummede mange usikkerhedsmomenter ogskøn. Dertil kommer, at forlagsstatistikken over perioden har haft nogle databrud, fxblev forlagsstatistikken forbedret i 2004, så bogklubsalget blev mere retvisende.Bogbarometeret.Siden 2001 har forlæggerforeningen også udarbejdet en kvartalsstati-stik over forlagenes salg, som bygger på data fra de to forlagsdistributører NBC og

DBK. Data er suppleret med data fra bogklubber, der selv distribuerer, og forlag dersælger uden om distributørerne. Data vedrørende antal bogklubbind og antal elektroni-ske enkeltudgivelser, hvor omsætningen kan stamme fra licenser, er usikker og hviler påen vurdering. En række forlag indgår ikke i omsætningen, og en række deltagende for-lags direkte salg til boghandel, udlandet, supermarkeder, kiosker, m.v. og slutbrugerenindgår heller ikke. Dertil kommer, at Bogbarometeret i 2004 og 2008 havde databrud.Fra og med 2008 har en række større forlag afgivet oplysninger om yderligere salg udenom forlagsdistributørerne NBC og DBK, bl.a. supermarkeder og kiosker og direkte tilslutkunder, især uddannelsesinstitutioner. Forlæggerforeningen vurderer i 2009, at Bog-barometerets kvartalsstatistik omfatter lidt over 85 pct. af den samlede forlagsomsæt-ning.Forlagsstatistikken og Bogbarometeret er ikke helt dækkende for danskernes samledebogkøb. Fx indeholder bogstatistikkerne ikke danskernes køb af bøger i udlandet, dendanske detailhandels salg af udenlandske bøger eller eksport af bøger. Det samlede bi-drag herfra vurderes dog at være marginalt i forhold til det samlede bogkøb. En andenusikkerhed er, at fx supermarkederne også er begyndt at producere bøgerne selv. Dissebøger vil ikke fremgå af bogstatistikkerne. Konkurrencestyrelsen har derfor supplerendeindhentet data fra supermarkederne og kiosker, jf. Konkurrencestyrelsens undersøgelserboks 4.2. Det vurderes dog i mangel af bedre, at bogstatistikkerne kan bruges som etgroft skøn over udviklingen i bogsalget i de forskellige salgskanaler. Det er dog kun etskøn, da nogle butikker i detailleddet kan øge deres køb af bøger for at opbygge et lager,og uden at det således skyldes et større salg.DBC (tidligere kendt som Dansk BiblioteksCenter) udarbejder hvert år en statistik overalle udgivne titler, som er omfattet af bogbranchens samhandelsaftale og dermed er til-gængelig for forbrugerne (DBC’s rensede bogstatistik). Opgørelsen baserer sig på enpligtig indberetning og registrering af bøger hos DBC.Der er ikke oplysninger om, at kvaliteten af indberetningerne svinger fra år til år. Derforvurderes usikkerheden ikke at have betydning, når antal udgivne titler vurderes over enårrække. DBC vurderer selv, at antallet af titler kan afvige med +/- 5 pct.

4.4

UDBUD

Et bredt udbud af bøger gavner forbrugerne. For det første er det de færreste for-brugere, som køber den samme bog to gange. For det andet betyder et større ud-valg på hylderne, at forbrugerne med større sandsynlighed kan finde de bøger, dermatcher deres behov. Det kan være bøger, forbrugerne har kendskab til i forvejen,når de går ind i en butik, men det kan også være bøger, de først får kendskab til ibutikken.

Ifølge Konkurrencestyrelsens forbrugerundersøgelse mener 42 pct. af forbruger-ne, at det har stor eller særdeles stor betydning for deres bogkøb, at de kan få bø-ger inden for alle genrer, der hvor de køber bøger. Der er således et væsentligtønske blandt forbrugerne om et generelt stort udbud, der hvor de køber bøger.Når det drejer sig om bøger inden for de genrer, som specifikt interesserer forbru-geren, svarer 68 pct., at det har stor eller særdeles stor betydning for dem.

Udviklingen i udbuddetVariation i udbuddet af bøger kan måles på flere måder. For det første er derbredden af genrer og dybden inden for hver genre. For det andet er der synlighe-den af udbuddet af bøger for forbrugerne. Forbrugerne får kun glæde af variatio-nen, hvis de har kendskab til den eller på anden måde bliver præsenteret for den.Det vigtigste mål for variationen er antallet af udgivne bøger, som er tilgængeligfor forbrugerne. Antallet af udgivne skønlitterære titler i 2009 lå 5 pct. over ni-veauet for 2001, jf. figur 4.4. Efter et fald fra 2001 til 2003 er antallet af udgivneskønlitterære titler steget ca. 22 pct. Væksten kan især tilskrives udgivelser af ro-maner, noveller samt børne- og skolebøger.

Figur 4.4: Udgivne titler fra 2001 til 2009Indeks, 2001=100110105100959085807570200120022003200420052006200720082009SkønlitteraturKilde:DBC’s rensede statistik.

Faglitteratur

Den udgivne faglitteratur er faldet ca. 18 pct. fra 2001 til 2009, jf. figur 4.4. Ettværfagligt udvalg om bogens kulturpolitiske situation vurderer, at internettetsvækst som informationsmedium er en væsentlig årsag til faldet.54Samlet indikerer DBC’s bogstatistik således, at antallet af udgivne titler er steget iperioden. De skønlitterære udgivelser er steget væsentligt siden 2003, mens faldeti faglitteratur kan tilskrives internettets udbredelse.DBC’s bogstatistik viser det generelle udbud af bøger, ikke hvad forbrugerne bli-ver præsenteret for i butikkerne. Ikke to boghandlere har det samme udbud af bø-ger på hylderne. Nogle boghandlere er etableret som klassiske boghandlere, hvorder i butikken er lagt vægt på bøger. Disse boghandlere har ofte mere end 8.000titler på hylderne. Andre boghandlere supplerer indtjeningen med salg af kontor-artikler og underholdningsvarer som dvd’er, cd’er, spil, m.v. Antallet af titler kansåledes variere betydeligt for disse butikker. En lille boghandel har ca. 3.000-5.000 titler på hylderne, mens mellemstore har 5.000-8.000 titler. Boghandlernevælger selv deres udbud af titler. I nogle bogkæder skal butikkerne dog udbyde etfast sortiment af bøger (ofte for at koordinere tilbudskampagner m.v.), som kanvariere i størrelse alt efter kæde. Boghandlerne har via et centralt bogbestillings-system adgang til 50.000 forskellige titler, som kan leveres fra dag til dag.55Boghandlernes samlede styksalg har været nogenlunde jævnt siden 2001, jf. figur4.5. Der har dog været et fald på ca. 21 pct. fra 2007 til 2009. Salget af skønlitte-ratur og faglitteratur er steget siden 2001, mens skole- og lærebøger er faldet.56Boghandlernes salg af skønlitteratur følger den positive tendens i antallet af ud-givne titler, jf. figur 4.4. Det kan indikere, at boghandlerne har præsenteret de nyetitler i butikken og derved øget deres salg af skønlitteratur. Det betyder ikke nød-vendigvis, at det samlede udbud af skønlitteratur i butikken er steget. De nye titlerkan have skubbet ældre titler ned af hylden. Det kan i stedet indikere en korterelevetid for skønlitterære bøger og dermed en større omsætningshastighed i titler-ne.57

54555657

Jf. Styrelsen for bibliotek og medier: Rapport fra bogudvalget 2007-2008, s. 6-7.Jf. Kulturministeriet: Rapport om Det Danske Bogmarked 2006, s. 25.Skole- og lærebøger er i høj grad direkte salg fra forlag til skoleinstitutioner. Tidligere fungerede boghandlereni større udstrækning som mellemled.Ifølge kilder i branchen er en bogs levetid blevet forkortet siden 2001. Hvor en bog tidligere havde en levetid på4-5 år, har den i dag en levetid på 2-3 år. Det betyder bl.a., at paperbackudgaver m.v. udkommer hurtigere efteren titels udgivelsesdato.

Figur 4.5: Boghandlernes salgIndeks, 2001=100160140120100806040200200120022003200420052006200720082009SkønlitteraturSkole- og lærebøgerBørne- og ungdomsbøgerI altFaglitteratur

Kilde:

Bogbarometeret.

I 2009 solgte ca. 2.200 supermarkeder bøger. Heraf førte 200 supermarkeder ca.3.000 titler på et år, 1.100 supermarkeder havde mellem 500-1.100 titler, mens900 supermarkeder havde færre end 200 titler. Supermarkedernes automatiskevarelageroptimering betyder, at bøgerne har en omsætningshastighed, som erstørre end boghandlernes.På baggrund af udviklingen i antallet af udgivne titler og antallet af titler ført ibutikkerne er der ingen indikation på, at butikkerne markedsfører en mindre vari-ation i titlerne i dag end i 2001.Forbrugerne har heller ikke en opfattelse af, at udbuddet af bøger generelt er ble-vet markant mindre. Således svarer 76 pct., at de er uenige eller helt uenige i, atudbuddet af bøger generelt er blevet markant mindre, jf. figur 4.6. Og inden forpræcis de genrer, der interesserer dem, er 75 pct. uenige i, at udbuddet er blevetmarkant mindre.

Figur 4.6: Forbrugernes oplevelser af forandringer i udbud-det de seneste 3-5 årPct.1007550258107675

0Udbuddet af bøger generelter blevet markant mindreUdbuddet indenfor præcis degenrer, der interesserer mig,er blevet markant mindre

EnigKilde:Konkurrencestyrelsens undersøgelser.

Uenig

Derimod viser Konkurrencestyrelsens forbrugerundersøgelse, at 14 pct. af de for-brugere, som køberflerebøger end for 3-5 år siden, angiver et større udbud indenfor præcis de genrer, der interesserer dem, som en af forklaringerne på, at de kø-ber flere bøger. Modsat angav 4 pct. af dem, der køberfærrebøger end for 3-5 årsiden, at de oplever et mindre udbud inden for præcis de genrer, der interessererdem.På baggrund af udviklingen inden for antallet af udgivne titler inden for skønlitte-ratur, butikkernes førte titler og synligheden for forbrugerne vurderes det, at ud-budet af bøger er mindst ligeså godt som i 2001. Især supermarkederne har øgetsynligheden for forbrugerne. Dertil kommer, at internetboghandlerne tilbyder etvarieret udbud, som tæller både nye og gamle titler og med et større udbud endboghandlerne.

Boks 4.4: Bøger i nye klæder – lydbøger og e-bøgerBøger fås i dag som andet end trykte fysiske papirudgaver.Lydbøger er bøger indlæst på et medie, typisk cd eller mp3, som kan aflyttes i stedet forat læses. Downloadmarkedet udgør endnu kun en brøkdel af lydbogssalget.Lydbøgerne har været på det danske bogmarked i en årrække, men har først rigtigt fåetgang i salget de seneste år. Flere i markedet vurderer, at lydbøgerne fortsat har et størresalgspotentiale. Konkurrencestyrelsens undersøgelser viser, at 2 pct. af de adspurgte for-brugere købte en lydbog ved sidste bogkøb.E-bogslæsere er et nyt medie i form af relativt slanke og små skærme, som kan viseelektroniske bøger (e-bøger) i høj kvalitet.E-bøgerne har endnu ikke vundet stor udbredelse. Konkurrencestyrelsens undersøgelserviser, at ca. 0,5 pct. af de adspurgte forbrugere købte en e-bog ved sidste bogkøb. Det erusikkert, hvor hurtigt og hvordan e-bøgerne vil få betydning for bogmarkedet. Ikke de-sto mindre forventes e-bøgerne at få væsentlig indflydelse på bogmarkedet.Kilde:Konkurrencestyrelsens undersøgelser.

4.5

PRISER

Prisen på bøger har stor betydning for forbrugernes efterspørgsel efter bøger.Konkurrencestyrelsens forbrugerundersøgelse viser, at 45 pct. af forbrugerne vur-derer, at prisen på bøger generelt har stor eller særdeles stor betydning for deresbogkøb. Næsten halvdelen af forbrugerne udpeger således prisen som en bety-dende parameter i deres køb af bøger. I samme undersøgelse oplyser 31 pct. afforbrugerne, at de ved deres seneste bogkøb valgte en bestemt type salgskanal(boghandel, supermarked, internetboghandel, bogklub m.v.) på grund af prisen påbogen det pågældende sted.Modsat vurderer 23 pct. af forbrugerne, at prisen har lille eller slet ingen betyd-ning for deres bogkøb.

Udviklingen i bogpriserBøger er forskellige. Bøger har forskelligt indhold, er af forskellig kvalitet og afforskellig størrelse. Selv en bog med samme indhold kan variere i forhold til ind-binding, fx hardback, paperback, m.v. På samme vis har forbrugerne forskelligefterspørgsel efter bøger. Samlet betyder det, at det er behæftet med en betydeligusikkerhed at sammenligne priser på bøger inden for en genre og på tværs af gen-rer, og dermed også udviklingen i de priser på bøger som forbrugerne stilles overfor. Bl.a. har Kulturministeriet i flere rapporter om udviklingen på bogmarkedetpåpeget, at der ikke eksisterer en komplet og valid prisstatistik og har derfor an-befalet, at en sådan prisstatistik skal laves.58Det besværliggøres endvidere ved, atbøger sælges på udsalg, til 2-for-1-pris, til rabat, m.v.Danmarks Statistik udarbejder en statistik med bogpriser, som en del af deres for-brugerprisindeks.59Statistikken indikerer, at priserne på bøger efter liberaliserin-gen i 2001 har fulgt en tendens siden 1993-94 til, at bogpriserne stiger lige så me-get som forbrugerpriserne eller endda mindre i nogle perioder, dvs. en faldenderelativ bogpris. 1993-94 var et vendepunkt, hvor en uafbrudt stigning i den relati-ve bogpris, blev brudt, jf. figur 4.7. Fra 1980 til 1993 steg den relative bogpris igennemsnit 2,2 pct. om året, mens den fra 1993 til 2009 var stort set uændret.

5859

Jf. Styrelsen for bibliotek og medier: Rapport fra bogudvalget 2007-2008, s. 17.Det skal understreges, at Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks om bogpriser kan indeholde en række usik-kerheder. Hvis det dog antages, at de mulige fejlkilder er gennemgående for alle årene i statistikken, kan indek-set bruges til at give en indikation på udviklingen i priser frem for bestemte niveauer.

Figur 4.7: Udviklingen i den relative bogprisIndeks, 1980=1001601401201008060402001980Note:Anm.:

2001

1985

1990

1995

2000

2005

Kilde:

Den relative bogpris er beregnet som bogprisen divideret med forbrugerprisen.DST udregner forbrugerprisindekset på baggrund af ca. 25.000 priser, der indsamles fra 1.800 butikker,virksomheder og institutioner over hele landet. Langt de fleste priser indsamles månedligt. DST indhenterprisoplysninger fra boghandlere, bogklubber, supermarkeder og internettet, og DST gør det fordelt pågenrer og popularitet. Indsamlingen er vægtet efter omsætningen i de forskellige salgskanaler og genrer.I 2004 blev indsamlingsmetoden for priser på bøger ændret.Danmarks Statistiks PRIS1 og PRIS6.

Der er endvidere indikationer på, at priserne på bøger er steget mindre end sam-menlignelige varer og ydelser fra 2001 til 2009. Fx var den gennemsnitlige årligestigning i den relative pris på aviser og tidsskrifter 2,3 pct. fra 2001 til 2009, mensden for tjenesteydelser i forbindelse med kultur var 1,6 pct.Et flertal af forbrugerne har den opfattelse, at prisen på bøger generelt er faldet.Ifølge Konkurrencestyrelsens undersøgelser er 40 pct. af forbrugerne enige i, atprisen på de bøger, de typisk læser, er faldet inden for de seneste 3-5 år, mens 28pct. er uenige, jf. figur 4.8. Da respondenterne i undersøgelsen er udvalgt tilfæl-digt, bør respondenterne være repræsentative inden for alle genrer af bøger.

Figur 4.8: Forbrugernes oplevelser af forandringer i priser deseneste 3-5 årPct.10075502505140281416

Prisniveauet på debøger, jeg typisk læser,er faldet

Prisniveauet påbestsellers er faldet

Jeg ser oftere godetilbud på bøger

EnigKilde:Konkurrencestyrelsens undersøgelser.

Uenig

Konkurrencestyrelsen har også spurgt om forbrugernes opfattelse af prisniveauetpå bestsellere de seneste 3-5 år. 51 pct. er enige i, at prisen på bestsellere er fal-det, jf. figur 4.8. Særligt brugere af de nye salgskanaler som internetboghandel ogsupermarkeder oplever et fald i prisen. 14 pct. er uenige i, at prisniveauet på best-sellere er faldet.Endelig er 65 pct. af forbrugerne enige eller helt enige i, at de oftere ser gode til-bud på bøger i dag end for 3-5 år siden, jf. figur 4.8. Det kan indikere, at de oftereser en – efter deres opfattelse – god bog til en lavere pris end tidligere. Forbru-gerne vurderer således at få mere value-for-money.Indikationerne på et fald i den relative bogpris understøttes af alle aktører i bran-chen, som Konkurrencestyrelsen har interviewet. Det er en generel opfattelse, atpriserne i markedet er faldet, og at det især er gældende for bestsellere. Det er op-fattelsen hos flere, at særligt supermarkederne bruger bøgerne som ”lokkevarer”til at tiltrække kunder i butikken. Det er samtidig opfattelsen, at supermarkeder-nes lave prissætning har trukket det generelle prisniveau ned.Flere i branchen har også oplyst, at den økonomiske levetid for en bog er blevetkortere. Fastprissystemet var med til at forlænge en bogs levetid, idet de faste pri-ser var gældende for en periode, og der var regler for, hvor lang tid efter en titelsudgivelsesdato, at de billigere paperbacks m.v. måtte udkomme. Indskrænkningen

100

af titler med fast pris har gjort det muligt hurtigere at udgive billigere udgaver ef-ter titlens udgivelsesdato.Faldet i den relative bogpris har fået forbrugerne til at købe flere bøger. 12 pct. afdem, som har købt flere bøger end for 3-5 år siden, mener, at én af forklaringerneer, at priserne på bøger er faldet. Modsat har kun 1 pct. af dem, der køber færrebøger end for 3-5 år siden, forklaret det med, at priserne er steget.Opgørelse af den generelle prisudvikling på bøger er vanskelig, og det er ikkemuligt at konkludere entydigt på prisudviklingen siden 2001. Supermarkedernesog internetboghandleres indtræden på bogmarkedet synes dog at have betydet enstærkere konkurrence og lavere priser på specielt bestsellere relativt til andre va-rer og tjenester. Det kan tilskrives liberaliseringen. Bl.a. har ophævelsen af dengensidige eksklusivitet i 2001 muliggjort en bredere distribution af bøger. Super-markeder og internetboghandlere har i dag opnået væsentlige markedsandele.Endvidere kan indskrænkningen i fastprissystemet have betydet, at den økonomi-ske levetid for en bog er blevet kortere.

4.6

KVALITET

Det er et kulturpolitisk hensyn at sikre forbrugerne adgang til titler af god kvali-tet. Hensynet retter sig således mod kvaliteten af indholdet i bøgerne.Det er åbenbart, at forbrugerne lægger vægt på kvalitet i indholdet af bøgerne.Ellers ville de ikke købe bøgerne. Men det er yderst vanskeligt at vurdere udvik-lingen i bøgernes indholdsmæssige kvalitet, og det vil heller ikke blive forsøgtmed denne analyse.Kvalitet kan imidlertid forstås bredere. Kvalitet kan vurderes i lyset af hele købs-oplevelsen, dvs. såvel bogens indhold, bogens fysiske tilstand, rådgivningen i bu-tikken, oplevelsen i butikken, ventetiden på bogen, udbuddet af bøger i butikken,adgangen til butikken m.v.Kvalitet er subjektivt. Hvad én forbruger synes er godt, kan en anden synes erdårligt. Det gælder for alle parametre i købsoplevelsen. Fx vil én forbruger gernehave rådgivning i butikken om bøger, mens en anden ikke vil have, og hvis debegge vil have rådgivning, kan de have forskellig opfattelse af god rådgivning. Atkvalitet er subjektivt umuliggør dog ikke en analyse af udviklingen. Bogstatistikkan bruges som skøn til at beskrive kvaliteten. Forbrugerstatistik kan bruges til atopridse, hvad den gennemsnitlige forbruger lægger vægt på af kvalitet, når de kø-ber bøger.

101

60 pct. af forbrugerne angiver i Konkurrencestyrelsens undersøgelser, at den vej-ledning og rådgivning, der tilbydes ved bogkøbet, har lille eller slet ingen betyd-ning for dem. Det er således en overvejende del af forbrugerne, som ikke tillæg-ger rådgivningen i butikken nævneværdig betydning. Det understøtter forbruger-nes faktiske købsadfærd. Konkurrencestyrelsens undersøgelser viser, at 78 pct. afforbrugerne ikke fik hjælp af personalet til at finde den pågældende bog ved deressidste bogkøb. Dog lægger 18 pct. af forbrugerne vægt på rådgivningen i butik-kerne. Disse forbrugere køber i overvejende grad bøger hos boghandlerne. Det erdog kun 12 pct. af dem, som handler i en boghandel, som vælger boghandlen pga.rådgivningen.I debatten før og under liberaliseringsprocessen har det været boghandlernesfrygt, at forbrugerne ville få rådgivningen hos boghandleren og købe bøgerne viaen anden salgskanal, hvor der ikke leveres den samme rådgivning, og bogen der-for kan sælges billigere. Der er dog indikationer på, at problemet er minimalt.Ifølge Konkurrencestyrelsens undersøgelser indhentede 2,5 pct. af bogkøberneinformation om en bog i en boghandel og købte den efterfølgende et andet sted.Af dem købte to ud af fem bogen i en anden boghandel. Free-rider-problemet dre-jer sig således ifølge undersøgelsen om 1,5 pct. af bogkøberne. Til sammenlig-ning søgte hver tiende af bogkøberne information om bogen andre steder, fx enprisportal eller en internetboghandler og endte med at købe den i en boghandel.Et forhold forbrugerne særligt lægger vægt på er at få bogen med det samme. 58pct. vurderer, at det har stor eller særdeles stor betydning for dem. Tre ud af firevil forsøge at finde bogen et andet sted eller helt droppe at købe den, mens denresterende fjerdedel vil bestille den og afhente den dagen efter. Det er således vig-tigt for mange forbrugere, at butikken har et lagerhold af en vis størrelse.Derimod er det mindre vigtigt for forbrugerne, at de har en god oplevelse sammenmed selve bogkøbet, eller at bogen er af god fysisk kvalitet.

Udviklingen i kvalitetEt mål for kvalitet kan være antallet af producerede titler. Jo flere titler der udgi-ves, desto større er sandsynligheden for, at der blandt de udgivne titler er bøger,der af forbrugerne vurderes som værende af høj kvalitet.I 2009 var antallet af danske skønlitterære førsteudgaver 21 pct. større end i 2001,jf. figur 4.9(a). Der har således været en betydelig vækst i antallet af nyudgivnebøger fra danske forfattere. Antallet af skønlitterære titler oversat til dansk stegligeledes i perioden. Særligt fra 2005 til 2009 var stigningen betydelig med envækst på 19 pct., jf. figur 4.9(b).

102

Antallet af faglitterære danske førsteudgaver og faglitterære titler oversat tildansk faldt i samme periode. Et tværfagligt udvalg om bogens kulturpolitiske si-tuation vurderer internettets vækst som informationsmedium som en væsentligårsag til faldet.60

Figur 4.9: Danske og udenlandske titler(a) Danske førsteudgaverIndeks, 2001=10013012011010090807020012002200320042005Samlet2006200720082009SkønlitteraturFaglitteratur

(b) Titler oversat til danskIndeks, 2001=100130120110100908070200120022003Samlet200420052006200720082009SkønlitteraturFaglitteratur

Kilde:

DBC’s rensede bogstatistik.

Forbrugerne opfatter ikke serviceniveauet i butikkerne, som faldet de seneste 3-5år. 77 pct. er uenige eller helt uenige i, at servicen er faldet i dag i forhold til 3-5år siden, jf. figur 4.10.Om en forbruger kan få den ønskede bog med det samme afhænger af udbuddet ibutikken. Det afhænger også af adgangen til salgskanalerne, hvor bogen sælges.Konkurrencestyrelsens undersøgelser indikerer, at udbuddet af bøger er blevetforbedret de seneste 3-5 år, jf. afsnit om udbud ovenfor.

Jf. Styrelsen for bibliotek og medier: Rapport fra bogudvalget 2007-2008, s. 6-7.

103

Figur 4.10: Forbrugernes oplevelser af forandringer i kvalite-ten de seneste 3-5 årPct.100755025777

0Når jeg køber bøgermangler jeg rådgivningog vejledning i forhold tilfor 3-5 år siden

EnigKilde:Konkurrencestyrelsens undersøgelser.

Uenig

Samtidig viser Konkurrencestyrelsens undersøgelser, at tilgangen af flere og nyetyper af salgskanaler har forbedret adgangen til bøger. Forbrugerne har forskelli-ge præferencer for, hvad der er vigtigt, når de køber bøger. Liberaliseringen harmuliggjort flere salgskanaler med forskellige karakteristika, som hver især appel-lerer til bestemte forbrugere og er tilpasset forbrugernes ønsker. Boghandlen er idag stadig langt de fleste forbrugeres favoritsalgskanal, jf. figur 4.11. Såledesvurderer næsten 60 pct., at boghandlen er deres favoritsalgskanal, som bedst op-fylder de ønsker, de lægger vægt på.De forbrugere, der har boghandleren som favoritsalgskanal, lægger forholdsvisstor vægt på kvaliteten ved bogkøbet; vejledningen og rådgivning, oplevelsen ibutikken og at få bogen med det samme.

104

Figur 4.11: Forbrugernes favoritsalgskanalPct.706050403020100AntikvariatBoghandelBogklubKioskOnline-bogbutik påinternettetSupermarkedeller varehusVed ikke

Anm.:

Kilde:

Spørgsmål 6: ”I forhold til det du generelt lægger vægt på, hvilket sted er så bedst for dig, når du køberbøger?” Spørgsmålet er stillet efter en række indledende spørgsmål om, hvad respondenten generelt læg-ger vægt på, når de køber bøger, fx rådgivning, pris, udbud af bøger m.v.Konkurrencestyrelsens undersøgelser.

De forbrugere, der har supermarkedet som favoritkanal, tillægger prisen for-holdsvis stor betydning, og at indkøbsstedet ligger tæt på bopæl, arbejdssted, ellerder hvor de ellers køber ind. De lægger mindre vægt på vejledning og rådgivning.De forbrugere, der har online-bogbutikker som favoritsalgskanal, tillægger prisenog det at få bogen leveret til døren, forholdsvis stor betydning.De nye typer af salgskanaler betyder, at forbrugerne i højere grad kan vælge atkøbe bøger de steder, som matcher deres ønsker bedst. Samtidig viser Konkur-rencestyrelsens undersøgelser, at den enkelte forbrugers valg af favoritsalgskanalogså harmonerer med det, forbrugerne lægger vægt på.Samlet er det Konkurrencestyrelsens vurdering, at der er tegn på en øget kvalitet ikøbsoplevelsen siden 2001. Der udgives flere bøger, udbuddet er steget, og ad-gangen til at købe bøger er forbedret.

105

4.7

VIRKNING PÅ FORBRUGERNE

Gennemgangen ovenfor viser, at de kulturpolitiske hensyn målt som adgang tilbøger, variation i titeludbuddet, pris og kvalitet i købsoplevelsen i mindst ligesåhøj grad – og måske endda i endnu højere grad – er blevet tilgodeset i det liberali-serede marked, end tilfældet var før liberaliseringen. Det har haft en virkning påforbrugerne. Flere forbrugere køber bøger, og flere forbrugere køber flere bøger.Ifølge Konkurrencestyrelsens undersøgelser har 88 pct. af forbrugerne købt enbog inden for det seneste år. Det er væsentligt flere end hidtidige undersøgelser,som har vist en andel på omkring 60-70 pct.61Der er kommet flere nye bogkøbere til i forhold til for 3-5 år siden. Ifølge Kon-kurrencestyrelsens undersøgelser udgør tilgangen af helt nye bogkøbere, som al-drig købte bøger for 3-5 år siden, ca. 6 pct. af befolkningen. Modsat er 2 pct.holdt helt op med at købe bøger. Samlet er der således i netto kommet 4 pct. nyebogkøbere til, jf. boks 4.5.62

Catinét-IFKA laver en rapport om danskernes bogkøb for Boghandlerforeningen (tidligere i samarbejde medForlæggerforeningen) som led i deres kvartalsvise Monitoranalyse. Respondenterne stilles indgangsspørgsmålet”Har du købt én eller flere bøger inden for de seneste tre eller 12 måneder?”. Hvis respondenten har svaret købten bog inden for de seneste 12 måneder stilles tre spørgsmål. Derefter stilles fire spørgsmål til alle responden-terne, uanset om de har købt en bog eller ej. Konkurrencestyrelsens kvalitative forundersøgelse af spørgsmåleneviste, at respondenterne glemte adskillige bogkøb, når de alene blev spurgt om hvor mange bøger de havde købtdet seneste år. Derimod huskede de langt flere bogkøb, når de blev spurgt om hvor mange bøger de havde købt ihver enkelt salgskanal (boghandel, supermarked m.v.) – og efterfølgende modtog kontrolspørgsmålet ”Det vilsige at du i de sidste 12 måneder i alt har købt?: antal”.Ifølge Catinet-IFKA’s konjunkturanalyse har andelen af bogkøbere været høj i perioden 2005-2008 i forhold til2001. Ifølge undersøgelsen har der dog været en tendens til, at andelen af bogkøbere har været faldende fra2006 til 2009. I konjunkturanalysen bliver respondenterne spurgt, om de har købt en bog inden for de sidste tremåneder. I konjunkturanalysen svarer respondenterne på flere hundrede spørgsmål inden for en palet af varerog tjenester, hvoraf to af dem handler om bøger. Dette kan være en forklaring på forskellen i resultaterne.

106

Boks 4.5: Den nye bogkøberKonkurrencestyrelsens undersøgelser indikerer, at 7 pct. af bogkøberne i dag er nye bog-købere i forhold til for 3-5 år siden. Det svarer til 6 pct. af befolkningen. Modsat har derværet afgang på 2 pct. af befolkningen. Det giver en nettotilgang af nye bogkøbere på 4pct. af befolkningen.De nye bogkøbere er kendetegnet ved at ligge i en lavere indkomstgruppe og have enkortere uddannelse. Således har 51 pct. af de nye bogkøbere ingen erhvervsuddannelseeller videregående uddannelse, mens det er tilfældet for 17 pct. af befolkningen. Dertilkommer, at ud af dem, som har oplyst deres husstandsindkomst, så har 43 pct. en ind-komst mindre end 300.000 kr. og 74 pct. en indkomst mindre end 500.000 kr.Til sammenligning har godt halvdelen af befolkningen en husstandsindkomst mindreend 500.000 kr.De nye bogkøbere fordeler sig jævnt i forhold til befolkningen, hvad angår alder og geo-grafi.De nye bogkøbere har oplyst, som årsag til at de køber bøger, at de har mere tid til at læ-se bøger (33 pct.), priserne er faldet (15 pct.), og nu skal de ikke nødvendigvis opsøgeen boghandler for at købe bøger (11 pct.).Kilde:Konkurrencestyrelsens undersøgelser.

Forbrugerne køber også flere bøger i dag end for 3-5 år siden. Næsten 34 pct. afde adspurgte i Konkurrencestyrelsens undersøgelser køber flere eller mange flerebøger end for 3-5 år siden. 22 pct. køber færre eller mange færre. Forbrugerun-dersøgelsens resultater understøttes tillige af en undersøgelse som TNS Galluphar foretaget for Berlingske Tidende. Den viser, at 26 pct. har købt flere bøger i2009 i forhold til 2008, og at 29 pct. læser flere bøger end for 5 år siden.63Det samlede styksalg af bøger viser også en stigende tendens fra 2001 til 2007, jf.figur 4.12. Tendensen følger en udvikling, som allerede begyndte omkring 1994.Ifølge kilder i branchen var 1994 vendepunktet efter et vigende salg af bøger si-den 1980. En stor del af det vigende salg skyldes et fald i salget af kiosklitteratur.Kiosklitteratur var i 1960-70’erne populær læsning for en række forbrugere. Sal-get af kiosklitteratur blev dog kraftigt reduceret i løbet af 1980’erne og er i dagnæsten forsvundet som genre. Tendensen understøttes af Bogbarometeret, somviser en tendens til stigende salg frem til 2007. Ifølge Bogbarometeret er salgetfra 2007 til 2009 faldet væsentligt.

Jf. Berlingske Tidende, Magasin Lørdag 4. sektion 20. marts 2010, s. 6-9.

107

Figur 4.12: Totalsalg af danske bøger fra 1980 til 2007Mio. stk.454035302520

1980

1982

1984

1986

1988

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

Kilde:

Forlagsstatistikken.

Ifølge kilder i bogbranchen var 2005 et exceptionelt godt salgsår, fordi der bl.a.blev udgivet flere bestsellere end normalt. Faldet i styksalg efter 2005 kan såledesskyldes en normalisering af salget.Konkurrencestyrelsens undersøgelser viser en positiv sammenhæng mellem hus-standsindkomst og køb af bøger. 82 pct. af forbrugerne med en husstandsind-komst under 300.000 kr. købte mindst én bog de sidste 12 måneder, mens detgælder for 88 pct. og 89 pct. for indkomstgrupperne 300.000 kr. til 499.999 kr. ogover 500.000 kr. Resultatet understøttes af Catinét-IFKA’s konjunkturdata, somviser samme tendens til, at den laveste indkomstgruppe køber væsentligt færrebøger end de andre indkomstgrupper.64Konkurrencestyrelsens undersøgelser viser, at der er kommet nye bogkøbere til.De nye bogkøbere er kendetegnet ved at ligge i en lavere indkomstgruppe og ha-ve en kortere uddannelse, jf. boks 4.4. Der er således tegn på, at indkomst- og ud-dannelsesafhængigheden er faldet, så befolkningen med en lavere husstandsind-komst eller uddannelsesniveau, som tidligere har været kendetegnet ved ikke atkøbe så mange bøger, er begyndt at nærme sig de andre befolkningsgrupper. De

Det skal bemærkes, at Catinét-IFKA’s analyse er lavet på baggrund af et spørgsmål om et bogkøb inden for desidste tre måneder. Mens lidt over 20 pct. af gruppen med en husstandsindkomst under 299.999 kr. køber bøger,så er det 38 pct. for gruppen med en indkomst 300.000-499.999 kr. og 45 pct. for gruppen med en indkomst over500.000 kr.

108

nye bogkøbere har oplyst, jf. boks 4.5, som årsag til at de køber bøger, at de harmere tid til at læse bøger, priserne er faldet, og nu skal de ikke nødvendigvis op-søge en boghandler for at købe bøger.Ifølge Konkurrencestyrelsens forbrugerundersøgelser mener 10 pct. af de forbru-gere, som køberflerebøger end for 3-5 år siden, at én af forklaringerne er, at denu ikke nødvendigvis skal opsøge en boghandler for at købe bøger, mens 6 pct. erenige i, at én af forklaringerne er, at det er nemmere at finde bøger, der hvor denormalt køber ind. Modsat har 5 pct. af dem, der køberfærrebøger end for 3-5 årsiden angivet, at det er sværere ved at finde frem til bøger dér, hvor de normalthandler, mens 1 pct. mener, at én af forklaringerne er, at deres foretrukne bog-handler er lukket.Alt i alt er der således tegn på, at liberaliseringen har fået flere forbrugere til atkøbe bøger og flere forbrugere til at købe flere bøger. De nye forbrugere er over-repræsenteret med en husstandsindkomst under 300.000 kr. og en kort uddannel-se. Der er således tegn på, at bogen er blevet spredt, så befolkningsgrupper, somikke tidligere købte bøger, er begyndt at købe bøger.

4.8

ET NYT BOGMARKED

Bogmarkedet har gennemgået store forandringer siden 2001. Især er der udvikletnogle nye salgskanaler, der hver især appellerer til forskellige forbrugere.Udviklingen kan bl.a. tilskrives liberaliseringen i 2001 og den teknologiske ud-vikling på markedet.Da den gensidige eksklusivitet mellem boghandlere og forlag blev ophævet i2001 gav det mulighed for, at andre typer af virksomheder kunne etablere sig påmarkedet. Ifølge flere i branchen har særligt supermarkederne været med til atlægge et nedadgående pres på prisen, fordi supermarkederne har lavere omkost-ninger ved at sælge bøger.65Det nedadgående prispres forstærkes af internetbu-tikkerne.66Det har fået boghandlerne til at presse forlagene for lavere priser, somigen har presset bogtrykkerne for lavere priser. Liberaliseringen har sammen medden generelle teknologiske udvikling med billigere produktionsomkostninger

6566

Et britisk studie af produktivitetsudviklingen på bogmarkedet viser, at supermarkederne kan have en produktivi-tet, der er op til tre gange højere end boghandlerne, OFT981, s. 63-64.Et britisk studie af produktivitetsudviklingen på bogmarkedet viser, at internetboghandlen Amazon i 2005 havdeen produktivitet fire gange højere end boghandlerkæden Waterstones og seks gange højere end boghandlerkæ-den Ottakar’s, OFT981, s. 64-66.

109

skabt en mere effektiv produktion.67Det kan være årsagen til, at de kulturpoliti-ske hensyn er bedre opfyldt i dag i forhold til 2001.Bogmarkedet har vist sig at fungere som et normalt marked.68Der er tegn på, atdet åbne og liberaliserede bogmarked er mere effektivt end det gennemreguleredemarked, hvor de økonomiske mekanismer sættes ud af spil. Samtidig formår mar-kedet at tilpasse sig efter forbrugernes efterspørgsel. Det var også baggrunden forat gennemføre liberaliseringen.At markedet har udviklet sig, som det har gjort, understøttes af forbrugernes hold-ning til bogen som en vare og af deres købsadfærd. Bogen har historisk været be-handlet som et særligt kulturelt gode. Forbrugerne er af den holdning, at den er etalmindeligt gode på linie med tøj, cd’er og dvd-film og anden underholdning, jf.figur 4.13. Det viser sig også ved, at bogen ofte er en impulsvare. Ifølge Konkur-rencestyrelsens undersøgelser var det sidste bogkøb for 37 pct. af forbrugerne im-pulsivt. I supermarkederne var 75 pct. af bogkøbene impulsive.

6768

Et studie af produktivitetsudviklingen på det britiske bogmarked viser, at forlagenes produktivitet steg væsentligti perioden efter liberaliseringen af bogmarkedet i midten af 1990’erne, jf. OFT981, s. 71-75.Bogmarkedet består af en traditionel værdikæde med produktion (forfattere), grossist (forlag), distribution(transportører), detail (boghandlere, supermarkeder, kiosker, internet m.v.) og forbrugere. Samtidig kan bogenopfattes som et almindeligt privat gode.

110

Figur 4.13: Forbrugernes opfattelse af bogen som vareFødevarerTøjFysiske spil (fx ludo,matador m.v.)BøgerCd'er eller dvd'erBiografTeater- ellerkoncertoplevelserDagligdagsgodeLuksusgod

Anm.:

Kilde:

Spørgsmål 7: ”Jeg vil nu bede dig om at placere en række forskellige varegrupper på en skala fra 1 til10, hvor 1 er varer, du opfatter som dagligdagsgoder, og 10 er varer, du opfatter som luksusgoder. Ska-laen der i mellem kan du benytte afhængig af din opfattelse af varegruppens placering.”Konkurrencestyrelsens undersøgelser.

Konkurrencestyrelsens undersøgelser viser også, at forbrugerne er forskellige. Dehar forskellige opfattelser af bogen som vare. De har forskellige ønsker for ad-gangen til bøger, udbuddet af bøger i butikken, prisen og kvaliteten. Tilgangen afnye virksomheder på markedet har været med til at sikre, at flere er begyndt atkøbe bøger, og flere køber flere bøger. De forskellige typer af salgskanaler appel-lerer til forskellige forbrugertyper. Fx lægger forbrugere med boghandleren somfavoritsalgskanal mest vægt på kvaliteten ved bogkøbet (vejledningen, få bogenmed det samme). Forbrugere, der har supermarkeder som favoritsalgskanal, læg-ger størst vægt på prisen og adgangen til bogen, og mindst vægt på rådgivning ogvejledning.Liberaliseringen af bogmarkedet vurderes derfor at have været en gevinst for for-brugerne, idet de har fået lettere adgang til bøger, præsenteres for et større udbudaf bøger, der er indikationer på et fald i den relative bogpris, og der er indikatio-ner på en øget kvalitet i købsoplevelsen.

111

Konkurrenceredegørelse2010Gode vilkår for konkurrencen er vigtigt for at skabevækst i samfundet. Virksomhederne udvikler bedreog billigere produkter, og forbrugerne oplever laverepriser og større udbud. Det øger velstanden.Konkurrenceredegørelse 2010 forsøger at give etoverblik over konkurrencesituationen i Danmark.Der ses særskilt på konkurrencen i den offentligesektor og på liberaliseringen af bogmarkedet.

Konkurrencestyrelsen

Nyropsgade 301780 København VTlf.:Fax:72 26 80 0033 32 61 44

e-mail: [email protected]www.ks.dkØkonomi- ogErhvervsministeriet