ERU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 231: Invitation til stiftende repræsentantskabsmøde d. 28/6-10, fra Innovationshøjskolen

Erhvervsudvalget 2009-10
ERU Alm.del Bilag 231
Offentligt

Innovationshøjskolen Kort introduktion

Vision Innovationshøjskolen skal være et nationalt epicenter for innovation

Mission Gøre individet myndigt til at forstå, handle og tænke innovativt Indsamle og formidle viden om innovation 1

Udfordring Danmarks innovationsevne skal styrkes væsentligt, hvis Danmark i 2010 skal være et af de rigeste lande i verden, førende vækstiværksætternation og samtidig have en af verdens stærkeste økonomier. Hvis Danmarks innovationsevne skal styrkes, så skal samfundet og dermed både den private og offentlige sektor tænke innovation i langt højere grad end i dag. Men eftersom samfundet og dermed også de offentlige og private organisationernes ’hjerne’ består af det enkelte menneske, så skal det enkelte menneskes innovative kompetencer og tankesæt fremmes og styrkes, for at samfundets innovationsevne kan styrkes. Danmark skal styrke innovationskulturen!

Individet

Virksomheden

Samfundet

Danmark Danmark er en del af den globaliseret verden. Det betyder, at vi handler og kommunikerer med hele verden og deltager aktivt i den internationale arbejdsdeling og dermed er Danmark i lønkonkurrence med lavtlønsområder. Faldende fødselstal og faldende dødelighed i Danmark har skabt en demografisk forskydning og dermed en stigende demografisk forsøgerbrøk med faldende opsparing, produktivitet og skattegrundlag og stigende udgifter til offentlig service, overførselsindkomster og andre sociale byrder.

”Vi har en styrkeposition. Et forspring. Det skal vi holde fast i og drage fordel af. Men vi skal også vide, at konkurrencen skærpes. Den skal vi tage bestik af. Den skal tvinge os op på tæerne, så vi rækker ud efter de frugter, der sidder højere på træet.” Statsminister Lars Løkke Rasmussen, Folketingets åbningstale 2009

Innovationshøjskolen ’Individet kan lære, organisationer og samfund kan ikke’. Innovationshøjskolens arbejde består i, at fremme og styrke de innovative kompetencer og det innovative tankesæt hos det enkelte individ og herigennem bygge bro mellem individet, organisationen og samfundet. Befordrende for denne proces er campus miljøet, som højskolen har været udtryk for siden Grundtvig første gang beskrev ”højskolen” i 1830’erne. Her tages man fysisk ud af vante roller, gives tid til fordybelse uden forstyrrelse af daglige gøremål og samtidig gives der mulighed for, at skabe nye samarbejdsrelationer med andre i et forpligtende og intensivt samvær. Innovationshøjskolen er en højskole med plads til 100 årselever (internat), som byder på intensiv modulopbygget undervisning i et dynamisk samspil mellem teori og praksis og baseret på action-·‐learning. Undervisningen tager udgangspunkt i Innovationshøjskolens kompetencemodel (’ a great idea’, ’a good businessmodel’ and ’a proactive behaviour’). Undervisningen gennemføres med Innovationshøjskolens egne lærer, suppleret med eksperter og specialister fra samarbejdende virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner.

Højskolen Højskolens oplysning og oplæring har forbundet individ og samfund, borger og stat, bygget bro mellem det hjemlige og det fremmede, det gamle og det nye. Derfor har højskolen haft sin styrke i, og vil have sin styrke i, et samfund i forandring, ved at højskolen skaber en sammenhængskraft igennem oplysning og oplæring. Højskolen har derfor spillet en vigtig rolle for vores samfund og været en kilde til det samfund vi kender i dag. Ser vi på vores samfund i dag, som er under forandring til et højteknologisk vidensamfund, synes der at være et stigende behov for motiverede medarbejdere, der engagerer sig, og som både kan og vil tage et ansvar. Til brug herfor trækker virksomhederne på højskolesprog oversat til moderne managementsprog; den lærende organisation, dialog management, sammenhæng og holisme, oplysning og kommunikation.

Folkehøjskolens opståen kan tilskrives N.F.S. Grundtvig, Christian Flor og Christen Kold. Det var Grundtvig, som i 1830'erne var fortaler for en folkelig oplysning, som han efter indtryk fra engelske universiteter mente kunne formidles på kostskoler for den voksne ungdom. 3

Den typiske elev Ml. 18 og 30 år, både mænd og kvinder og dansk statsborger. Er fremsynet, vil gerne skabe resultater, er ressourcestærk, er uddannet eller under uddannelse, frygter ikke forandringer, er tryg ved ny teknologi og er globalt orienteret.

Brugerne Brugerne af Innovationshøjskolen er mange og består af Innovationshøjskolens elever, samarbejdende virksomheder og organisationer samt andre interessenter med interesse i innovation.

Faglig højskole Innovationshøjskolen er en faglig højskole, hvor alle aktiviteter, faciliteter og projekter er bygget op omkring innovation. Arbejdende højskole Center for formidling af viden

Egenskaber •••Kreativ, nysgerrig og opfindsom Konsistent, rationel og virkelighedsorienterede Foretagesom, gå-·‐på-·‐mod og handlingsorienterede

Projektarbejde er en væsentlig del af Innovationshøjskolens undervisning, hvor eleven udover et øget kendskab til konkrete færdigheder m.m. også indarbejder og udvikler kompetencer ’i den virkelige verden’.

Open Source Innovation er fri adgang til metoder, redskaber og værktøjer, som fremmer innovation og innovative kompetencer og realiseres ved, at Innovationshøjskolen formidler viden om innovation.

Hermed bliver udbyttet af elevens ophold på Innovationshøjskolen et innovativt tankesæt, som styrker elevens forudsætninger for at agere innovativ i sit virke fremover.

Innovationshøjskolens elevsammensætning bliver mangfoldig og vil rumme unge og ældre, studerende, selvstændige, private-·‐ og offentlige ansatte. Innovationshøjskolens brugergruppe inkluderer også undervisningsinstitutioner, offentlige og private organisationer og virksomheder, der kan bruge den ekspertise der opbygges og findes på Innovationshøjskolen til opkvalificering af personale, sparring på tværs af faggrænser og projekter eller til inspiration. Det er derfor vigtigt, at Innovationshøjskolen har en profil, som i sig selv er spændende og giver Innovationshøjskolen mulighed for at vokse og etablere sig som institution. 4

Tidshorisont og plan Innovationshøjskolen skal etableres snarest muligt. Undervisningsministeriet har en ansøgningsprocedure for at starte højskolevirksomhed, som er 10 måneder. Forudsætning for igangsættelsen af ansøgningsproceduren er, at Innovationshøjskolens matrikel er kendt.

Pre-·‐seed

Etablering Juni 2010

Opstart August 2010

Projekt Primo 2011

Ordinær drift Primo 2014

Pre-·‐seed• Start: 2009

Etablering • Start: Juni 2010 • Beløb: kr. 4.000.000 + kr. 1.400.000 • Finansienter: fonde, private donationer og puljer • Kommentar: Dækker køb af bygninger, indretning, underskud første år mm.

Opstart • Start: August 2010 • Beløb: se budget, elevaeængigt • Finansienter: drift • Kommentar: udarb. af ansøgning til UVM, ansøgning til EU, udarb. af indholdsplan mm.

Projekt • Start: Primo 2011 • Beløb:kr. 41,5M (over 3 år) • Finansienter: EU, UVM, elever og indtægter i øvrigt. • Kommentar: 3-·‐årigt projekt med det formål, at starte Innovationshøjskolen

Ordinær drift • Start: Primo 2014 • Beløb: kr. 17M (pr. år) • Finansienter: UVM, elever og indtægter i øvrigt. • Kommentar: Driften er baseret på 100 årselever og forventes at hvile i sig selv.

Økonomi Pre-·‐Seed Udgifter til sekretariatet Innovationshøjskolens sekretariatsleder Sekretariatsmedarbejder Freelance fagkonsulenter Freelance teknisk hjælp Bogholderi og regnskab Lokale Rengøring Transport Rejseudgifter Kontorartikler og materiale Porto og gebyrer Mobiltelefon Repræsentation Mødeudgifter Faglitteratur, seminarer og konferencer Forsikring EDB udstyr og software Småanskaffelser Revisor Advokat Anden rådgivning Uforudsete omkostninger Udgifter til opstart Kr. 600.000,00 175.000,00 40.000,00 25.000,00 25.000,00 40.000,00 10.000,00 25.000,00 25.000,00 5.000,00 2.000,00 15.000,00 10.000,00 10.000,00 10.000,00 4.000,00 20.000,00 5.000,00 20.000,00 20.000,00 10.000,00 5.000,00 1.101.000,00

Økonomi EU-·‐Projekt Udgifter Omkostninger ved årselever: Undervisning i alt Ejendomsdrift i alt Kostafdeling i alt Administration m.v. i alt Omkostninger vedr. drift i alt År 1 30 2.554.091 2.710.000 1.668.000 1.888.000 År 2 60 4.748.182 År 3 90 6.942.273

Økonomi ord.drift Udgifter Omkostninger ved årselever: Undervisning i alt Ejendomsdrift i alt Kostafdeling i alt Administration m.v. i alt Omkostninger vedr. drift i alt 1 100 7.873.636 4.479.000 4.180.000 2.830.000 19.362.636

3.386.000 4.062.000 2.784.000 3.900.000

2.550.000 2.660.000

8.820.091 13.468.182 17.564.273

Indtægter Taxametertilskud Tillægstakster Bygningstilskud Grundtilskud Elevbetaling Indtægter fra kurser uden for højskoleloven Ansattes betaling af kost Indtægter i alt EU Mål 3 tilskud Indtægter og tilskud År 1 1.560.000 960.000 700.000 500.000 År 2 År 3 3.120.000 4.680.000 1.920.000 700.000 500.000 2.880.000 700.000 500.000

Indtægter Taxametertilskud Tillægstakster Bygningstilskud Grundtilskud Elevbetaling Indtægter fra kurser uden for loven Ansattes betaling af kost Indtægter i alt 1 5.200.000 3.200.000 700.000 500.000 10.000.000 1.440.000 75.927 21.115.927

2.400.000 6.000.000 9.000.000 1.320.000 1.320.000 1.320.000

31.418

55.636

72.655

7.471.418 13.615.636 19.152.655 4.000.000 4.000.000 4.000.000

Ved ordinær drift er udgangspunktet 100 årselever (ÅE). Udgangspunktet herfor er en analyse af sektorregnskaberne for højskoler og rentabilitet synes muligt ved 100 ÅE. 6

11.471.418 17.615.636 23.152.655

Udgangspunktet for en EU-·‐ansøgning er kr. 12M fordelt over 3 år til finansiering af 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

Opgaver Innovationshøjskolen er nået langt, men befinder sig stadig på tegnebrættet. For at Innovationshøjskolen kan blive en realitet, skal en række opgaver løses.

Bygninger Innovationshøjskolen skal have sin egen matrikel. Dette er både et lovkrav og en faktisk nødvendighed. I henhold til bekendtgørelsen om Frie Kostskoler § 6, stk.4 skal Innovationshøjskolen råde over egnede og tilstrækkelige elevværelser, forstander-·‐ og lærerbolig, kostforplejnings-·‐ og opholdsarealer, undervisningslokaler og udstyr samt udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed.

Repræsentantskab Innovationshøjskolen er formel en realitet, når der er stiftet en selvejende forening med et repræsentantskab, som støtter op om Innovationshøjskolen. Derfor ønskes Den Selvejende Forening Innovationshøjskolen stiftede og repræsentantskabet udpeget. Repræsentantskabet skal bestå af myndige personer, som er valgt eller udpeget af fonde, foreninger, institutioner, organisationer eller virksomheder med egne vedtægter og egne procedurer for valg/udpegning, som har interesse i Innovationshøjskolens formål. Det forventes, at stiftelsen er en realitet primo marts 2010.

Ambassadørkorps For at styrke Innovationshøjskolens profil ønskes et ambassadørkorps oprettet og aktiveret.

Økonomi Innovationshøjskolen har indtil nu været privat finansieret. Det er ønsket, at der skabes et finansieringsgrundlag, som er båret af naturlige interessenter i Innovationshøjskolens formål og produkt. I første omgang søges finansiering af projektsekretariatet, dernæst finansiering af bygninger og endelig projektfasen. Økonomien forventes på plads i løbet af foråret 2010.

Bestyrelse Der ønskes en bestyrelse udpeget for Den Selvejende Institution Innovationshøjskolen, som kan stå for etableringen af Innovationshøjskolen. Bestyrelsen forventes på plads primo marts 2010.

Forankring Tankerne om Innovationshøjskolen blev skabt i forbindelse med Økonomi-·‐ og Erhvervsministeriets Uge47-·‐kampagnen Global Entrepreneurship Week 2008 og deltog i Uge47 topmødet 2009. Innovationshøjskolen er forankret hos KAOSPILOTERNE i Århus med Rune Gregers Meyer som projektansvarlig og Rune Gregers Meyer, Bo Blaabjerg og Anders Drejer som styregruppe.

Tak! Innovationshøjskolen er nået til hvor det er, fordi projektet har modtaget positiv og konstruktive input fra mange. I den forbindelse vil vi gerne specielt takke A.P. Møller Mærsk for konstruktivt partnerskab og for bl.a. at tage initiativ til et stort arbejdsmøde for Innovationshøjskolens interessenter den 4. marts 2010. Ligeledes vil vi gerne takke Erhvervs-·‐ og Byggestyrelsen for god sparring, råd og vejledning samt for invitationen til ”Topmødet 2009”, hvor Innovationshøjskolen kunne møde fremtidige samarbejdspartnere. Desuden takkes Danfoss, Vestas, Velux, IBM, Better Place og DI for inspiration, kritik og opbakning til projektet Innovationshøjskolen.

Innovationshøjskolens mission, at Gøre individet myndigt til at forstå, handle og tænke innovativt. Individer kan lære, samfund og organisationer kan ikke! 8

Kontakt Rune Gregers Meyer kan træffes på telefon +45 2462 1433 eller eMail: [email protected] eller [email protected]