Erhvervsudvalget 2009-10
ERU Alm.del Bilag 230
Offentligt
INSPIRATIONSPUNKTER
19. april 2010
Talepapir til samråd i ERU alm. del den 22. april 2010 –samrådsspørgsmål U, V og W af 10. marts 2010 stillet afBenny Engelbrecht (S) om bedemænd.
Spm. U: Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer der er tagetfor at stille større krav til bedemandsbranchen, jf. den tidligere øko-nomi- og erhvervsministers udtalelser i tv-programmet Kontant i DR10. februar 2009.
Svar:Jeg er blevet bedt om at redegøre for, hvilke initiativerder er taget i relation til bedemandsbranchen.Baggrunden for spørgsmålene er den tidligere økonomi-og erhvervsministers udtalelser i TV-programmet Kon-tant sidste år. Programmet handlede om flere triste sager,hvor pårørende ikke havde fået den behandling, man medrimelighed kan forvente af en bedemand.Det er åbenlyst for enhver, at man som pårørende står i enmeget sårbar situation, når ens kære er død. Det stillersærlige krav til bedemændene om at udvise en taktfuldadfærd. De færreste giver sig jo til at forhandle om pris
2/12
eller på anden måde stille spørgsmål ved bedemandensfaglige ekspertise, når de står midt i sorgen. Desværre harflere sager vist, at der findes brodne kar i branchen.For at undgå uheldige episoder i fremtiden, udtalte øko-nomi- og erhvervsministeren til Kontant, at hun ville bedesine embedsmænd om at gå i dialog med branchen om atfinde den bedste løsning til at stille yderligere krav til be-demændene.På den baggrund har Økonomi- og Erhvervsministerietholdt en række møder med bedemandsbranchen.Inden jeg kommer nærmere ind på, hvad der er kommetud af dialogen, vil jeg kort skitsere, hvordan branchen erorganiseret.Bedemandsbranchen består primært af en række mindrebedemandsforretninger fordelt over hele landet. Ca. 60pct. af landets bedemandsforretninger er organiseret i for-eningen Danske Bedemænd. Det vil sige, at knap 300 for-retninger er tilsluttet foreningen. Alle bedemandsforret-ninger i Danske Bedemænd er selvstændige.Udover bedemandsforretningerne organiseret i DanskeBedemænd er der en kæde ved navn Begravelse Dan-mark, som repræsenterer ca. 15 pct. af bedemændene.Foreningen Danske Bedemænd fungerer som paraplyor-
3/12
ganisation for Begravelse Danmark og repræsentererdermed i alt 75 pct. af alle bedemænd.Herudover findes der mindre sammenslutninger som Be-gravelsesservice og en række uafhængige forretninger.I 2006 offentliggjorde Forbrugerstyrelsen undersøgelsen"Når familien mister".Undersøgelsen viste, at der var problemer med især gen-nemsigtighed og klagemuligheder i forhold til bedemæn-dene. På den baggrund tog Danske Bedemænd initiativ tilat oprette et privat ankenævn sammen med BegravelseDanmark og Forbrugerrådet. Ankenævnet sekretariatsbe-tjenes af Forbrugerklagenævnet, og formanden for næv-net er dommer.Nævnet behandler klager fra forbrugere over bedemænd iforhold til konkrete, økonomiske tvister. Typisk klagerforbrugerne over, at prisen på en begravelse eller bisæt-telse ikke svarer til det aftalte, eller at den leverede ydelseer mangelfuld.En opgørelse fra 14. april 2010 viser, at der i alt er mod-taget 29 sager. Nævnet har truffet afgørelse i 17 sager.
4/12
I 14 sager har klageren fået helt eller delvis medhold, el-ler der er indgået forlig. I de fleste af disse sager bestårafgørelsen i, at klageren fritages for at betale regningen.Bedemandsbranchen er et liberalt erhverv, og der stillesikke særlige krav til udøvelsen af erhvervet såsom kravom uddannelse eller lignende.Der findes dog en bedemandsstandard (EN 15017), somer udarbejdet i EU-regi. Standarden danner udgangspunktfor en frivillig certificeringsordning, der blev oprettet i2007. Jeg vil komme nærmere ind på certificeringsord-ningen i min besvarelse af næste spørgsmål.Embedsmændene i Økonomi- og Erhvervsministeriet hargennem det forløbne år søgt at kortlægge, hvilke proble-mer bedemandsbranchen står overfor, og hvad der i givetfald kan gøres for at forbedre forholdene.Dialogen med foreningen Danske Bedemænd, der somsagt repræsenterer ca. tre fjerdedele af branchen, har vist,at der er flere problemstillinger at tage fat på.For det første er der spørgsmålet om de bedemænd, derdesværre ikke opfører sig ordentligt. Deres adfærd falderuheldigt tilbage på de bedemandsforretninger, der handleretisk forsvarligt. Typisk indgår personfølsomme oplys-ninger i forbindelse med en begravelsesforretning. Bl.a.
5/12
tror mange, at sygesikringskortet skal udleveres. Det åb-ner op for, at der kan ske misbrug af personfølsomme op-lysninger.Det fører til det næste punkt, nemlig spørgsmålet om ud-dannelse og etiske retningslinjer for bedemændene. For-eningen Danske Bedemænd har selv udarbejdet et kortuddannelsesforløb og etiske retningslinjer, som deresmedlemmer skal følge. Ligeledes er der i den standard,der danner grundlag for certificeringsordningen ogsånogle overordnede etiske retningslinjer. Men der findesikke en fælles uddannelse eller etiske retningslinjer, somgælder for alle i branchen.For det tredje er der spørgsmålet om sanktioner overforde bedemænd, der ikke måtte opføre sig ordentligt. Herfindes Ankenævnet, hvor forbrugere kan klage over be-demænd. Det er dog ikke et stort antal forbrugere, der harklaget gennem de seneste 3-4 år. Det vil normalt være ud-tryk for, at forbrugerne generelt er tilfredse med deresbedemænd. Det kan dog også skyldes, at kun få har over-skud til at klage over bedemanden, når en begravelse ellerbisættelse er overstået.Endelig er der for det fjerde spørgsmålet om gennemsig-tighed i priserne for forbrugerne. DR Nyheder bragte den28. februar i år et indslag om, at medlemmerne af DanskeBedemænd bliver opfordret til ikke at annoncere med de-
6/12
res priser. Ifølge indslaget skulle det fremgå af forenin-gens etiske regelsæt.Priser er et af de væsentligste konkurrenceparametre, ogderfor kan udmeldinger til en brancheforenings medlem-mer om at undlade prisannoncering være i strid med kon-kurrencelovgivningen.Jeg kan oplyse, at Konkurrencestyrelsen har taget initiativtil at få afdækket det fulde omfang af den manglendeprisgennemsigtighed i bedemandsbranchen.Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, men styrelsen er iøjeblikket ved at gennemgå og vurdere et omfangsrigtmateriale, som styrelsen har indhentet.Såfremt undersøgelsen skulle vise, at Danske Bedemændhandler i strid med konkurrenceloven, vil Konkurrence-styrelsen naturligvis træffe de nødvendige foranstaltnin-ger til at få det bragt i orden.Som led i dialogen med Økonomi- og Erhvervsministeriethar Danske Bedemænd udtrykt ønske om, at der indføresen offentlig autorisationsordning. Formålet med den of-fentlige autorisationsordning skulle være at udforme nog-le forpligtende betingelser for at udøve erhvervet som be-demand med tilhørende sanktionsmuligheder, hvis betin-gelserne ikke blev overholdt.
7/12
Autorisationsordninger kan dog generelt virke hæmmen-de for konkurrencen og dermed føre til højere priser forforbrugerne. Det skyldes, at krav om autorisation læggeren vis begrænsning i nye virksomheders adgang til mar-kedet og dermed i forbrugernes valgmuligheder.En begrænset adgang til markedet kan desuden beskytteallerede etablerede virksomheder mod konkurrence medderaf følgende risiko for, at de hæver priserne og sænkerkvaliteten.Jeg ved, at Forbrugerrådet af samme årsag tidligere harudtrykt modstand mod en autorisationsordning på bede-mandsområdet.Endelig opstiller servicedirektivet nogle begrænsninger ide krav og tilladelsesordninger, som medlemsstaterne på-lægger tjenesteydere. Det skal også tages i betragtning iforhold til en eventuel autorisationsordning.På den baggrund er det min foreløbige vurdering, at enoffentlig autorisationsordning ikke er den rette løsning tilat sikre sig mod brodne kar i branchen og derved skabetrygge forhold for forbrugerne, når vi samtidig har den
8/12
udfordring, at vi skal skabe større prisgennemsigtighedog konkurrence i branchen.
Som sagt er Konkurrencestyrelsen i gang med at gennem-føre en undersøgelse af branchen. Udfaldet af undersø-gelsen er vigtig for at kunne danne os det fulde billede afproblemernes omfang. Når vi har den samlede kortlæg-ning af hvilke problemstillinger, vi har med at gøre, ogomfanget af de eventuelle problemer, kan vi finde frem tilde rette løsninger for branchen.
Spm. V: Ministeren bedes redegøre for, hvad der er årsagen til, atkun to bedemandsforretninger i Danmark har valgt at være certifi-ceret efter den danske bedemandsstandard, der blev udarbejdet i2005.
Svar:Som nævnt har der siden 2007 eksisteret en frivillig certi-ficeringsordning i bedemandsbranchen. Certificerings-ordningen bygger på en EU-standard, som bedemændeneselv har medvirket til at udarbejde.Hensigten med standarden for bedemænd er at sikre fo-kus på etik og respekt for den afdøde og pårørende, gen-nemskuelige priser og åbenhed, overholdelse af nationallovgivning samt etiske, kulturelle og lokale begravelses-skikke. Hertil kommer hygiejniske og miljømæssige hen-syn og bedemandens faglige kvalifikationer og uddannel-sesmæssige baggrund.
9/12
Der er foreløbig blot to bedemænd, der har valgt at ladesig certificere.Jeg ved, at det i dialogen med branchen er blevet drøftet,hvordan certificeringsordningen kan fremmes. DanskeBedemænd har i den forbindelse givet udtryk for, at deikke ønsker at lade sig certificere. For det første menerbedemændene ikke, at kravene i den standard, der liggertil grund for certificeringen, er forpligtende og fyldestgø-rende nok. For det andet er det deres opfattelse, at denkontrol, som certificeringsorganerne udfører, ikke er til-strækkelig. For det tredje mener de, at certificeringsord-ningen er for dyr.Dansk Standard har oplyst, at det koster ca. 20.000 kr. detførste år at blive certificeret, mens det de efterfølgende årkoster lige under det halve.Forskellen i prisen skyldes, at certificeringsorganet detførste år foretager en omfattende kontrol af betingelsernefor at blive certificeret, mens kontrollen de andre år be-står af stikprøver.Jeg mener, at den bedste løsning ville være, at branchenselv tog initiativ til at blive certificeret. Generelt er for-brugerne bekendt med certificeringsordninger, og denne
10/12
certificeringsordning bygger endda på en standard sombedemandsbranchen selv har været med til at udvikle.Den nuværende certificeringsordning er dog frivillig.Derfor kan jeg ikke tvinge bedemandsforretningerne ind iordningen. Hvis certificeringsordningen skal benyttes afflere, skal der altså ske en mere aktiv indsats for det. Detvil jeg vende tilbage til i min besvarelse af det næstespørgsmål.
Spm. W: Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer han for-venter at tage for at imødegå problemerne med manglende gennem-sigtighed og kvalitet i den danske bedemandsbranche.
Svar:Som jeg har redegjort for, har dialogen med bedemands-branchen afdækket en række problemstillinger, som viskal have belyst i forhold til at finde den mest hensigts-mæssige løsning for at forbedre forholdene i bedemands-branchen.Det gælder blandt andet spørgsmålet om gennemsigtig-hed i priserne for forbrugerne, bedemændenes opførsel iforhold til etisk forsvarlighed, uddannelsesforhold og eti-ske retningslinjer samt spørgsmålet om sanktioner over-for de bedemænd, der ikke opfører sig ordentligt.Samtidig er der en række problemstillinger i forhold tilmulige løsningsmodeller, som skal undersøges nærmere.
11/12
Det gælder både den eksisterende certificeringsordningog Danske Bedemænds forslag om en autorisationsord-ning. Der kan også være en tredje vej, nemlig en næ-ringsbrevsordning, som vi kender det fra fødevareerhver-vet, hvor man skal have et næringsbrev for at kunne drivefødevarevirksomhed.Alle forslag har fordele og ulemper i forhold til de pro-blemstillinger, branchen står overfor. Som jeg har nævnt,vil en løsning, der er velegnet i forhold til uddannelse ogetiske retningslinjer, måske ikke være den bedste til atskabe bedre gennemsigtighed og priskonkurrence i bran-chen.Nu vil jeg nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe, derskal afdække problemstillingerne og overveje de forskel-lige løsningsmuligheder.Jeg forventer, at arbejdsgruppen både vil se på certifice-rings- og autorisationsordninger, herunder om de skal væ-re frivillige eller tvungne. Også en næringsbrevsordningvil indgå i arbejdsgruppens overvejelser. Når undersøgel-sen af prisgennemsigtighed og konkurrence i branchen erafsluttet, vil den også indgå i arbejdet.Herudover kan gruppen se på kontrol- og sanktionsmu-ligheder, ligesom de kan se på forbrugernes klagemulig-heder. Forbrugerne spiller en vigtig rolle i forhold til at
12/12
forbedre bedemændenes service. Jeg har naturligvis for-ståelse for, at man som pårørende står i en vanskelig situ-ation. Det er dog vigtigt, at forbrugerne stiller krav ogbenytter sig af de klagemuligheder, som allerede findes,så vi får de sager frem i lyset, hvor forbrugerne er blevetbehandlet dårligt.Det vigtige for mig er, at vi finder frem til den løsning,der skaber de bedste rammer for en velfungerende bran-che og tryghed for forbrugerne.
Det er min forventning, at arbejdsgruppen kan afslutte sitarbejde, så der i givet fald kan fremlægges et konkret for-slag til efteråret.
