Erhvervsudvalget 2009-10
ERU Alm.del Bilag 229
Offentligt
860416_0001.png
860416_0002.png
860416_0003.png
860416_0004.png
860416_0005.png
860416_0006.png
860416_0007.png
860416_0008.png
860416_0009.png
860416_0010.png
860416_0011.png
860416_0012.png
860416_0013.png
860416_0014.png
860416_0015.png
860416_0016.png
860416_0017.png
860416_0018.png
860416_0019.png
22. april 2010

Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 22. april

2010– samrådsspørgsmål J, K, L, M og N af 27. januar

2010 stillet af Benny Engelbrecht (S) om konkurrencekul-

turen i Danmark.

Indledning1Jeg er blevet bedt om at redegøre for, hvad regeringen vil gørefor at forbedre konkurrencekulturen og dermed konkurrencen iDanmark.
Effektiv konkurrence er en vigtig forudsætning for dynamik ogudvikling i erhvervslivet og dermed også for den langsigtedevelstand i Danmark. Derfor er det en vigtig prioritet i regerin-gens arbejdsprogram, at konkurrencen i Danmark skal styrkes.
Regeringen har sat en omfattende og offensiv dagsorden på he-le konkurrenceområdet.Vi har i begyndelsen af året fremsat en konkurrencepak-ke, der bl.a. skaber en mere effektiv fusionskontrol ogskærper sanktionerne for at overtræde udbudsreglerne.Fremadrettet vil vi yderligere styrke håndhævelsen afkonkurrenceloven.Vi vil fortsat systematisk identificere og screene ny lov-givning for regler, der kan begrænse konkurrencen.Vi vil forbedre konkurrencekulturen i offentlige og pri-vate virksomheder og blandt forbrugerne.
2/19
Og vi vil konkurrenceudsætte flere offentlige opgaver ogfremme offentlig-privat samarbejde.
Jeg er glad for at få mulighed for at uddybe denne dagsorden.Da der er tale om ret omfattende samrådsspørgsmål, der fortje-ner fyldestgørende svar, håber jeg, at udvalget vil bære overmed mine relative lange besvarelser af spørgsmålene.

Spørgsmål J:

Konkurrencestyrelsen har konstateret, at det halter gevaldigt med kon-kurrencekulturen i Danmark. Det betyder, at de danske virksomheder påsigt mister terræn i forhold til deres udenlandske konkurrenter, hvilketgiver lavere økonomisk vækst og ringere velfærd. På den baggrund bedesministeren redegøre for, hvad regeringen har tænkt sig at gøre for at for-bedre konkurrencekulturen i Danmark.

Svar:

Rapporten om konkurrencekultur er udarbejdet af Konkurren-cestyrelsen og Forbrugerstyrelsen og blev offentliggjort i janu-ar i år. Rapporten er et forsøg på at beskrive konkurrencekultu-ren i Danmark, England og Tyskland.
Konkurrencekultur handler om den måde, virksomheder, for-brugere og offentlige myndigheder agerer på, når de handler påmarkederne. Fx hvor stort fokus virksomhederne har på at eks-pandere, og hvor meget forbrugerne forhandler om prisen, nårde handler.
3/19
For så vidt angår virksomhedernes rammevilkår, viser rappor-ten bl.a., at mere end halvdelen af virksomheder i Danmarkvurderer, at konkurrenceloven ikke har betydning for deresvirksomhed – samtidig med at 15 pct. mener, der sker overtræ-delser af loven i deres branche. Desuden peger mellem 20 og30 pct. af virksomhederne på, at anden offentlig regulering in-den for forskellige sektorer begrænser konkurrencen.
Love og regler skaber rammerne for konkurrence, men virk-somhederne skal samtidig være sporet ind på at gribe de mu-ligheder, som konkurrencen giver. Rapporten viser bl.a., atvirksomheder, som møder konkurrence fra udenlandske virk-somheder, er mere orienteret mod ekspansion og vækst endandre virksomheder. Og at der er et potentiale for at styrke dedanske virksomheders konkurrenceadfærd.
På forbrugersiden tegner der sig et billede af aktive danskeforbrugere, hvor mere end tre ud af fire forbrugere søger in-formation, før de foretager et køb. Til gengæld er kun en ud affire forbrugere parat til at forhandle om pris og leveringsvilkår– til trods for at de fleste, der forhandler, opnår bedre pris ellerhandelsvilkår.
Regeringen har allerede - og vil i den kommende tid - tage enrække konkrete initiativer, der vil være med til at styrke kon-kurrencen og konkurrencekulturen i Danmark. Det drejer sigom:
4/19
Lovforslag om en ny lukkelov.Udvalget kender det forslagtil en ny lukkelov, som regeringen fremsatte kort før jul.Analysen om konkurrencekulturen i Danmark identificere-de netop den nuværende lukkelov som en væsentlig konkur-rencebegrænsning i detailhandlen. Med forslaget om en nylukkelov tager vi et stort skridt i retning af at styrke konkur-rencen i detailhandlen.Lovforslag om ændring af konkurrencereglerne.Som del afkonkurrencepakken fremsatte regeringen i slutningen af ja-nuar lovforslag om en ændring af konkurrencereglerne. Ho-vedindholdet i lovforslaget er en mere effektiv fusionskon-trol ved at sænke tærskelværdierne for, hvornår en fusionskal anmeldes. Samtidig indføres en forenklet procedure foranmeldelse af uproblematiske fusioner.
Effektiv fusionskontrol er en af de vigtigste måder at fore-bygge nye konkurrenceproblemer. Fusionsudvalget vurde-rede i sin rapport fra december 2008, at de nye tærskelvær-dier vil give anledning til besparelser hos forbrugerne på ca.400 mio. kr. årligt.
Regeringen foreslår også at afskaffe bagatelgrænsen i kon-kurrenceloven for markeds- og kundedelingsaftaler, så for-buddet fremover gælder alle virksomheder. Det er aftaler,som kan være lige så skadelige som prisaftaler.
5/19
Endelig lægger lovforslaget lægger op til, at det danskebogmarked skal liberaliseres fuldt ud med virkning fra den1. januar 2011. Det betyder, at bogbranchen fremover ikkevil kunne kræve faste priser på bøger på de sidste 10 pct. afnyudgivelserne. Bogmarkedet vil hermed være underlagtsamme konkurrenceregulering som andre brancher.Lovforslag om håndhævelse af udbudsreglerne.Den andendel af konkurrencepakken er et lovforslag, der skærpersanktionerne ved grove overtrædelser af udbudsreglerne.Forslaget giver Klagenævnet for Udbud mulighed for at ud-stede påbud om, at en kontrakt bringes til ophør. Eksempel-vis hvis en kontrakt i strid med udbudsreglerne er tildelt envirksomhed uden forudgående udbud. Alternativt kan Kla-genævnet pålægge ordregiveren en økonomisk sanktion.
Stat, regioner og kommuner er store aktører i dansk øko-nomi. Når der med regelmæssige mellemrum kommer ek-sempler frem, som viser, at offentlige myndigheder ikkeoverholder udbudsreglerne, er det udtryk for, at konkurren-cekulturen i det offentlige ikke er i orden.Strategi for offentlig-privat samarbejde.Regeringen ser etstort potentiale i at styrke konkurrencekulturen i den offent-lige sektor. En undersøgelse fra januar, som Udbudsrådethar foretaget, viser, at godt en tredjedel af kommunerne harundladt at udbyde opgaver, fordi man ikke har overvejet,om opgaverne er udbudsegnede. Det mener jeg ikke er til-
6/19
fredsstillende. Offentlige opgaver bør løses af de offentligeeller private leverandører, der er bedst og billigst. Og detfinder man kun ud af ved at byde opgaverne ud i fri konkur-rence.
Derfor er det regeringens målsætning, at den andel af dekommunale opgaver, der udsættes for konkurrence, øges tilmindst 31,5 pct. i 2015. Med den kommende strategi for of-fentlig-privat samarbejde vil vi samtidig skabe bedre ram-mer for, at kommunerne kan udnytte konkurrence om op-gaverne som et strategisk værktøj til at skabe bedre og billi-gere service. Vi vil forenkle rammerne og reglerne for ud-bud og igangsætte en række initiativer, der skal gøre detnemmere for det offentlige og det private at samarbejde.Udvalg om konkurrencelovgivningen.For at forbedre hånd-hævelsen af konkurrenceloven har regeringen nedsat etbredt sammensat udvalg om konkurrencelovgivningen. Ud-valget skal belyse og vurdere: 1) Konkurrencestyrelsens in-formations- og vejledningsindsats, 2) processerne for sagerefter konkurrencelovgivningen og 3) muligheden for at ind-føre fængselsstraf for grove overtrædelser af konkurrence-loven. Udvalget skal afrapportere til mig inden udgangen afapril 2011.Vækstforum.Endelig vil vi i regeringens Vækstforum påvores møde i november diskutere, hvad der yderligere kangøres for at styrke konkurrencen.
7/19
Konkurrence og konkurrencekultur handler i bund og grundom, hvad virksomheder, det offentlige og forbrugere gør ikonkrete markedssituationer. De regler, som vi fra politiskhold fastsætter, sætter rammerne. Men de normer og værdier,som har udviklet sig gennem årtier, spiller også en stor rolle.Det vil ofte være meget svært at påvirke disse normer.
Fx er hovedprincippet i den danske konkurrencelovgivning –forbudsprincippet – ikke mere end 12 år gammelt. Forbuds-princippet betyder, at en række konkurrencebegrænsende akti-viteter, som tidligere var lovlige, nu i udgangspunktet er ulov-lige. Til sammenligning har fx den tyske konkurrencelovgiv-ning hvilet på et forbudsprincip i mere end 50 år. Det er måskeen del af forklaringen på, at analysen om konkurrencekulturpeger på, at danske virksomheder på flere områder er lidt min-dre konkurrenceorienterede end virksomheder i Tyskland ogEngland.
Samtidig betyder information og vejledning til virksomhederneen rolle for deres konkurrencemæssige adfærd. Det vil jegkomme nærmere ind på i min besvarelse af spørgsmål L.
Det er også vanskeligt fra den ene dag til den anden at findeveje til at gøre forbrugernes indkøbsadfærd mere konkurrence-præget. Det vil jeg gerne vende tilbage til i min besvarelse afspørgsmål N.
8/19

Spørgsmål K:

Den ringe konkurrencekultur i Danmark findes især på områder, hvorder er begrænset udenlandsk konkurrence. Ministeren bedes redegørefor, hvilke konkrete initiativer regeringen har tænkt sig at gennemføre forat gøre det lettere for udenlandske selskaber at komme ind på det danskemarked, så konkurrencepresset kan øges, og konkurrencekulturen dermedforbedres.

Svar:

Udenlandske virksomheder, som sælger deres varer og tjene-ster på det danske marked bidrager med fornyelse og dynamiktil det danske erhvervsliv.
Rapporten om konkurrencekultur viser meget klart, at konkur-rence fra udlandet bidrager til bedre konkurrence og konkur-rencekultur. Ifølge rapporten er virksomheder, der møder kon-kurrence fra udenlandske virksomheder, mere fokuseret påekspansion, ligesom rivaliseringen mellem virksomhedernebliver mere skarp, når der er flere konkurrenter.
International handel og udenlandske virksomheder, der etable-rer sig i Danmark, medvirker derfor til at styrke konkurrencen.De styrker innovationen i de danske virksomheder og væksteni økonomien.
Dette er dog en ”gennemsnitsbetragtning”. Der er mange dy-namiske hjemmemarkedsvirksomheder, ligesom der også er in-ternationalt orienterede virksomheder, som kan blive endnubedre til konkurrence. Samlet peger undersøgelsen dog klart
9/19
på, at der er behov for at forbedre konkurrencekulturen.
De seneste år er der igangsat en række tiltag, der skal gøre detlettere for udenlandske virksomheder at komme ind på detdanske marked.
Bl.a. etablerede vi i november 2009 kvikskranken BusinessIn-Denmark.dk, der er et såkaldt elektronisk kontaktpunkt forudenlandske servicevirksomheder.
Kvikskranken giver udenlandske virksomheder, der ønsker atinvestere i Danmark, mulighed for at få et hurtigt og effektivtsvar på spørgsmål om, hvilke regler der gælder i forhold til atetablere sig i Danmark. På hjemmesiden findes der oplysningerom 89 erhverv – fx ejendomsmæglere, revisorer og landin-spektører. Kvikskranken skal på denne måde sikre de uden-landske tjenesteydere en mere smidig adgang til at levere deresydelser i Danmark.
Kvikskranken er især relevant for tjenesteydere. Forvarererdet dog også vigtigt at sikre, at udenlandske virksomheder påen let måde kan finde information om særlige danske regler.
Derfor har vi etableret en hjemmeside på engelsk, hvor virk-somhederne kan finde information om de særlige regler, vi hari Danmark. På hjemmesiden, der hedder Productcontact-point.dk, er der indtil videre information om 153 forskelligeordninger og regler.
10/19
Desuden skal regeringens Vækstforum på sit møde i april bl.a.drøfte, hvordan vi kan tiltrække og fastholde nye udenlandskeinvesteringer.
Endelig vil vi i regeringen arbejde for, at effektiv konkurrenceog en sund konkurrencekultur får en fremtrædende placeringpå EU’s dagsorden.
Spørgsmål L:Ifølge Konkurrencestyrelsens undersøgelse om konkurrencekulturen, fin-der næsten 60 pct. af de adspurgte virksomheder, at konkurrencelovgiv-ningen ikke har betydning for deres virksomhed. Denne opfattelse er ud-bredt på trods af, at konkurrenceloven har betydning for i princippet allevirksomheder, idet en lang række aktiviteter, som var lovlige før 1998, numed forbudsprincippet i udgangspunktet er ulovlige. Ministeren bedesredegøre for, hvad regeringen har i sinde at gøre for at sikre, at kendskabtil og overholdelse af konkurrencelovgivningen bliver mere udbredt.

Svar:

Hvis konkurrenceloven skal medvirke til at mindske konkur-rencebegrænsende adfærd blandt virksomhederne, er det enforudsætning, at virksomhederne kender loven. Det fremgår afanalysen om konkurrencekultur, at godt 80 pct. af de danskevirksomheder kender konkurrenceloven.
I analysen af konkurrencekultur mener mange af de adspurgtevirksomheder imidlertid, at konkurrenceloven ikke har betyd-ning for deres virksomhed – især blandt mindre virksomheder.
11/19
Den høje andel kan afspejle, at virksomhederne ikke har kend-skab til lovens konkrete indhold. Det kan også afspejle, atmange virksomheder helt naturligt holder sig inden for lovensrammer. Undersøgelsen giver ikke mulighed for at sondre mel-lem disse to årsager.
Konkurrencestyrelsens undersøgelse siger ikke noget konkretom hvor mange virksomheder, der ikke overholder konkurren-celoven. Men undersøgelsen peger på, at der kan være behovfor at informere mere om konkurrencereglerne for at styrke be-vidstheden om konkurrence i virksomhederne.
Derfor har regeringen som nævnt bedt konkurrencelovsudval-get vurdere, om der er behov for at styrke Konkurrencestyrel-sens generelle vejlednings- og informationsindsats med hen-blik på at forebygge konkurrencelovovertrædelser og sikre ef-terlevelse af loven. Udvalget skal i den forbindelse bl.a. belyse:Hvordan Konkurrencestyrelsen i dag informerer og vej-leder om det generelle regelsæt.Hvordan Konkurrencestyrelsen i dag informerer og vej-leder om praksis.Hvordan virksomhederne oplever Konkurrencestyrel-sens informations- og vejledningsindsats.Hvordan informations- og vejledningsindsatsen er tilret-telagt i andre relevante OECD-lande.
Konkurrencestyrelsen informerer allerede i dag på forskelligvis om det generelle regelsæt og praksis.
12/19
På Konkurrencestyrelsens hjemmeside informeres bl.a. omkonkurrencereglerne og om praksis og domme på området.Hjemmesiden indeholder derudover en lang række informatio-ner, bl.a. vejledninger, foldere og pjecer om konkurrenceloven.
Konkurrencestyrelsen har også en telefonisk konkurrencehotli-ne, hvor virksomheder kan få generel vejledning om konkur-rencereglerne, og hvad der gælder med hensyn til virksomhe-ders adfærd på markedet.
Desuden iværksætter styrelsen kampagner med henblik på atinformere virksomheder, når der sker væsentlige regelændrin-ger på konkurrenceområdet.
Endelig giver Konkurrencestyrelsen individuel vejledning tilvirksomheder og advokater i konkrete konkurrencesager, somer under behandling i styrelsen.
Udvalget om konkurrencelovgivningen vil som sagt belyseKonkurrencestyrelsens vejlednings- og informationsindsats.På den baggrund er det min forventning, at udvalget vil kom-me med klare anbefalinger til hvordan, den fremtidige indsatskan tilrettelægges så effektivt som muligt, så den bedst imøde-kommer virksomhedernes behov.

Spørgsmål M:

Konkurrencestyrelsens undersøgelse viser, at 15 pct. af de virksomheder,som angiver at kende konkurrenceloven, er meget enige i, at der sker
13/19
overtrædelser af konkurrenceloven blandt kunder, leverandører ellerkonkurrenter. Under en tredjedel af de adspurgte virksomheder angiverat ville tage kontakt til myndighederne, hvis de havde indtryk af, at en så-dan overtrædelse fandt sted. Der tegner sig således et billede af massivunderrapportering af mulige overtrædelser af konkurrenceloven. Ministe-ren bedes redegøre for, hvad hun har tænkt sig at gøre for at sikre, at mu-lige overtrædelser af konkurrenceloven kommer til myndighedernes kend-skab i højere grad end i dag.

Svar:

Det er korrekt, at analysen af konkurrencekultur indikerer, atder sker flere overtrædelser af konkurrenceloven, end konkur-rencemyndighederne i dag får kendskab til. Det præcise om-fang og den præcise karakter af overtrædelserne kan dog ikkefastlægges ud fra undersøgelsen.
Det er ikke unaturligt, at konkurrencemyndighederne ikke harkendskab tilallede lovovertrædelser, der finder sted inden forderes område. Sådan er det også på andre retsområder, og deter uundgåeligt.
Når det er sagt, mener jeg naturligvis, det er vigtigt, at myn-dighederne får kendskab til så mange lovovertrædelser sommuligt, og at virksomhederne orienterer konkurrencemyndig-hederne, hvis de bliver opmærksomme på, at der sker lovover-trædelser.
Konkurrencelovsovertrædelser rammer ofte både forbrugerneog andre virksomheder på markedet, og de økonomiske konse-
14/19
kvenser af overtrædelserne kan være meget store. Det er derforvigtigt, at myndighederne hurtigt får kendskab til dem og harde rette redskaber til at håndhæve lovgivningen.
Jeg vil i den forbindelse nævne, at Konkurrencestyrelsen påbaggrund af globaliseringsaftalen i 2007 opprioriterede sin ef-terforskningsindsats. Bl.a. blev der i sommeren 2008 opretteten ny kartelenhed i Konkurrencestyrelsen, som fokuserer på atopdage og gribe ind over for karteller og andre alvorlige over-trædelser af konkurrencelovgivningen. Med globaliseringsafta-len for 2010-12 er denne indsats fastholdt, ligesom der er afsatmidler til at styrke fusionskontrollen.
Derudover har konkurrencelovsudvalget fået til opgave at vur-dere, hvorvidt indførelse af fængselsstraf i kartelsager kan bi-drage til at styrke håndhævelsen af lovgivningen. Jeg vil afven-te udvalgets rapport, før jeg tager stilling til dette spørgsmål.Som nævnt skal rapporten afgives inden udgangen af april2011.Spørgsmål NForbrugerne kan ifølge Konkurrencestyrelsens undersøgelse påvirke kon-kurrencen mellem virksomhederne ved at skifte til mere konkurrencedyg-tige leverandører. Imidlertid er kundemobiliteten tydeligt lavere i Dan-mark end i Tyskland og Storbritannien. Ministeren bedes redegøre for,hvilke tiltag regeringen vil gennemføre for at forbedre forbrugernes mu-lighed for at øge konkurrencepresset. Dette kunne eksempelvis være gen-nem øget prisgennemsigtighed eller forbedrede muligheder for at vurdereog sammenligne produktkvalitet.
15/19

Svar:

Konkurrencekulturrapporten peger på, at det ikke kun er virk-somhederne, men også forbrugerne der har et ansvar for, atkonkurrencen er velfungerende. Forudsætningen for, at forbru-gerne har mulighed for at øge konkurrencepresset på virksom-hederne, er, at det er let og overskueligt for forbrugerne at væl-ge det mest konkurrencedygtige tilbud.
Regeringen har taget en lang række initiativer for netop at gøremarkedet mere gennemsigtigt for forbrugerne. Det sker bl.a. påbaggrund af Forbrugerstyrelsens årlige målinger af forbruger-forholdene på 57 danske forbrugsmarkeder.
Bl.a. gennemfører Forbrugerstyrelsen løbende test af varer ogtjenesteydelser for at klæde forbrugerne bedst muligt på til atvælge det mest konkurrencedygtige produkt. I 2009 gennem-førte Forbrugerstyrelsen bl.a. test af delebilsordninger, TV-bokse, årsrejseforsikringer og netbooks.
Samtidig gennemføres løbende analyser af udvalgte markederog problemstillinger.
Konkurrencestyrelsen har fx undersøgt markedet for bilrepara-tioner. Undersøgelsen viste bl.a., at forbrugerne kan spare 20-30 pct. på reparationer og serviceeftersyn, hvis de benytteruafhængige i stedet for autoriserede værksteder. Dermed harundersøgelsen bidraget til at gøre markedet mere gennemskue-ligt for forbrugerne. Samtidig pegede undersøgelsen på, at for-
16/19
brugerne er nøglen til bedre konkurrence på markedet, hvis deer opmærksomme på prisforskelle og valgmuligheder, når devælger værksted.
I øjeblikket undersøger Forbrugerstyrelsen markedet for til-lægsforsikringer med henblik på at afdække eventuelle pro-blemstillinger, bl.a. omkring gennemsigtigheden.
Derudover findes der et marked for private virksomheder, somtilbyder prissammenligningsportaler og test, og dermed bidra-ger til at øge gennemsigtigheden for forbrugerne. Det gælderfx Pricerunner, Kelkoo, edbpriser.dk, pengepriser.dk og forsik-ringsguiden.dk, der tilbyder prissammenligninger på nettet ogvia mobiltelefonen. Desuden offentliggør Forbrugerrådet hvertår test af en lang række produkter.
Regeringen har netop offentliggjort en ny forbrugerpolitiskhandlingsplan, som indeholder en række initiativer, der skaløge gennemsigtigheden og dermed gøre det nemmere for dan-ske forbrugere at navigere på selv komplekse markeder.
Det gælder bl.a. udviklingen af den offentlige forbrugerportal(www.forbrug.dk), som hver måned betjener mere end 50.000besøgende. Portalen tilføjes en række nye formidlingsformer –bl.a. video, lyd og billeder – som skal gøre informationen påportalen mere tilgængelig og relevant.
17/19
Desuden udvikler vi Forbrugerstyrelsens telefoniske hotline.Hotlinen hjælper omkring 35.000 forbrugere om året og vilfremover kunne betjene endnu flere, da der udvikles en inter-netløsning, så både forbrugere og virksomheder kan få rådgiv-ning døgnet rundt.
Endelig rummer handlingsplanen et initiativ, der skal sikreforbrugerne klarere besked om finansielle investeringer. Viindfører bl.a. en mærkningsordning, som skal gøre det nemme-re for forbrugerne at danne sig et overblik over de risici, der erforbundet med at investere.
Med disse og flere andre initiativer i handlingsplanen forbedrervi de i forvejen gode rammer for, at forbrugerne kan øge kon-kurrencepresset på virksomhederne. Så er det op til forbruger-ne og virksomhederne at fylde rammerne ud.AfslutningJeg er glad for, at vi med denne rapport har fået sat fokus påkonkurrencekulturen i Danmark – og betydningen af bådevirksomheder og forbrugeres adfærd. God konkurrence i bådeden private og den offentlige sektor er afgørende for at skabevækst og velstand.
Lad mig derfor opsummere nogle af de mange initiativer, vihar sat i søen for at forbedre konkurrencen i både den privateog den offentlige sektor:
18/19
Konkurrencelovgivningen.Som nævnt har vi fremsat to lov-forslag i konkurrencepakken, som skal fremme konkurrencegennem bedre fusionskontrol og bedre håndhævelse af ud-budsreglerne.
Vi har i regeringen en klar ambition om at styrke konkur-rencemyndighederne. Derfor forventer jeg også konkreteanbefalinger fra konkurrencelovsudvalget, der bl.a skal sepå, hvordan vi kan forbedre håndhævelsen af konkurrence-lovgivningen. Udvalget afgiver sin rapport til april næste år.Konkurrencebegrænsende regler.Vi har desuden fremsatforslag til ændring af lukkeloven, som vil styrke konkurren-cen i detailhandlen, ligesom jeg har nævnt liberaliseringenaf den sidste del af bogmarkedet.
Herudover vil vi i Vækstforum drøfte yderligere tiltag til atreducere regler, der begrænser konkurrencen, og initiativerder kan tiltrække udenlandske virksomheder til landet.Information og vejledning.For at styrke virksomhederneskendskab til konkurrencereglerne – og de muligheder kon-kurrence giver virksomhederne for vækst og innovation –vil konkurrencelovsudvalget nærmere belyse, hvordan denfremtidige informations- og vejledningsindsats bedst tilret-telægges.
19/19
Forbrugerindsats.Vi har allerede i dag gode rammer, for atforbrugerne kan øge konkurrencepresset på virksomheder-ne. Med den forbrugerpolitiske handlingsplan forbedrer viyderligere gennemsigtigheden på markedet, bl.a. gennemudbygning af den offentlige forbrugerportal og Forbruger-styrelsens hotline, ligesom vi indfører en mærkningsordningfor finansielle investeringer.
Vi gennemfører desuden løbende målinger af forbrugerfor-holdene og test af varer og tjenesteydelser, som bidrager tilat øge gennemsigtigheden på markederne.Strategi for offentlig-privat samarbejde.Konkurrencekultu-ren i den offentlige sektor er også vigtig for vækst og vel-stand i Danmark. Udbud af offentlige opgaver giver syn forsagen – om hvem der kan levere bedst og billigst. Derforønsker regeringen at forlænge den nuværende aftale medkommunerne om konkurrenceudsættelse, så vi i 2015 kom-mer op på, at mindst 31,5 pct. af opgaverne udbydes. Sam-tidig vil vi gøre det lettere for kommuner og private at sam-arbejde om opgaverne ved at forenkle de lovgivningsmæs-sige rammer for udbud og ved at udvikle værktøjer, der kanunderstøtte de konkrete samarbejder.
Regeringens mål er klart: Vi skal bringe konkurrencen på ni-veau med de bedste lande. Og som det fremgår, gør vi også enstor indsats for, at vi når det mål. Tak for ordet.