Erhvervsudvalget 2009-10
ERU Alm.del Bilag 228
Offentligt
19. april 2010
Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 22. april2010 – samrådsspørgsmål O, P, Q, R og S af 4. februar2010 stillet af Benny Engelbrecht (S) om Pengeinstitutan-kenævnets sagsbehandlingstider.IndledningDer er stillet 5 spørgsmål, som jeg vil besvare i den rækkeføl-ge, de er stillet. Til brug for min besvarelse af visse af sam-rådsspørgsmålene har jeg indhentet oplysninger fra organisati-onerne bag Pengeinstitutankenævnet – Finansrådet og Forbru-gerrådet.
Spørgsmål O:Ministeren bedes klargøre, hvornår ministeren vil gribe ind og sikre hur-tigere sagsbehandling i Pengeinstitutankenævnet.
I det første spørgsmål bliver jeg bedt om at klargøre, hvornårjeg vil gribe ind og sikre hurtigere sagsbehandling i Pengeinsti-tutankenævnet.
Pengeinstitutankenævnet er et privat ankenævn, som er god-kendt af Økonomi- og Erhvervsministeriet efter lov om forbru-gerklager, og som drives og finansieres af branchen selv.
2/9
Meningen med et godkendt, privat ankenævn er, at forbrugerneskal sikres hurtig og billig klageadgang, samtidig med at bran-chen tager ansvaret for behandlingen af sager på eget område.
For at blive et godkendt ankenævn skal Pengeinstitutankenæv-net således opfylde de samme betingelser til en betryggendesagsbehandling, som er gældende ved Forbrugerklagenævnet.Det betyder blandt andet, at der sidder en dommer for borden-den, når nævnet træffer sine afgørelser.
Samtidig er Pengeinstitutankenævnet også et udtryk for, atbranchen har valgt at tage et ansvar for at ”holde orden i egnerækker” ved selv at tage hånd om behandlingen af deres egneklager.
Når der er tale om et privat, godkendt ankenævn, der drives ogfinansieres 100 pct. af branchen, er det også branchens eget an-svar at sikre, at Pengeinstitutankenævnet drives fornuftigt og attilføre de nødvendige ressourcer, hvis antallet af klager stiger.
Og antallet af klagerersteget ret markant inden for de senesteår. Fra normalt at modtage mellem 350 og 450 sager om året,fik nævnet mere end 1300 klager i 2009.
Denne stigning er primært en følge den finansielle krise, og demange sager om blandt andet finansiel rådgivning, som krisenhar bragt med sig.
3/9
Og disse sager er bestemt ikke lette, men rummer ofte kompli-cerede problemstillinger, som kræver en grundig gennemgang.
Der skal dog på ingen måde herske tvivl om, at jeg mener, atman som forbruger skal kunne få behandlet en klage inden forrimelig tid, når man klager til et godkendt, privat ankenævn,som fx Pengeinstitutankenævnet. Og jeg mener også, at det ervigtigt, at nævnene løbende har fokus på en hurtig og effektivsagsbehandling.
Jeg ved, at Pengeinstitutankenævnet og organisationerne bagnævnet er ved at tage hånd om problemerne med de stigendesagsbehandlingstider. Der er således tilført ressourcer til næv-net. Blandt andet skal nævnet have en direktør, to ekstra dom-mer (der er tre i forvejen), ligesom sekretariatets kapacitetsamlet set bliver fordoblet fra de nuværende seks medarbejderetil i alt 12 medarbejdere.
Jeg har en klar forventning om, at branchen sørger for, at sags-behandlingstiderne bliver nedbragt, og at branchen selv holderøje med, at udviklingen går i den rigtige retning.Spørgsmål P:Ministeren bedes redegøre for årsagerne til den lange sagsbehandlings-tid i Pengeinstitutankenævnet.
Det andet spørgsmål fra udvalget går på årsagerne til den langesagsbehandlingstid i Pengeinstitutankenævnet.
4/9
Finansrådet og Forbrugerrådet har oplyst, at sagsbehandlings-tiden i Pengeinstitutankenævnet under normale omstændighe-der ligger på omkring seks måneder.
Aktuelt ligger sagsbehandlingstiden imidlertid på ca. 12 måne-der.
Som jeg tidligere har været inde på, er antallet af indkomneklager steget markant. Fra et normalt leje på omkring 350-450klager pr. år modtog nævnet 1304 klager i 2009. Denne stig-ning er primært en følge af den finansielle krise, hvor mangeforbrugere har oplevet problemer.
En anden årsag til den længere sagsbehandlingstid er klagernesemne. Mange af klagerne vedrører meget komplekse problem-stillinger som fx spørgsmål om mangelfuld rådgivning, navnliginvesteringsrådgivning. Disse klager kræver en grundig, indi-viduel afdækning af mange forskellige forhold, såsom kundensforhåndskendskab, risikoprofil og det konkrete rådgivningsfor-løb i banken, hvilket samlet er tidskrævende.Spørgsmål Q:Ministeren bedes redegøre for, hvilke tiltag der kan forventes for at ned-bringe ventetiden for sager ved Pengeinstitutankenævnet.
Det tredje spørgsmål fra udvalget går på, hvilke tiltag der kanforventes for at nedbringe sagsbehandlingstiden i Pengeinsti-tutankenævnet.
5/9
Jeg har fået oplyst af organisationerne bag nævnet, at der alle-rede er iværksat flere tiltag for at nedbringe sagsbehandlingsti-den. Ankenævnets formandskab er pr. 1. januar 2010 udvidetmed en yderligere næstformand, ligesom der er ansat yderlige-re to medarbejdere i nævnets sekretariat.
Desuden er antallet af nævnsmøder forøget fra 12 årlige mødertil 20 møder i 2010, ligesom der behandles flere sager på hvertnævnsmøde.
Herudover er organisationerne bag nævnet allerede i gang meden yderligere kapacitetsudvidelse, således at nævnets formand-skab udvides fra tre til fem dommere. Ligeledes vil sekretaria-tets kapacitet blive fordoblet fra de nuværende seks medarbej-dere til i alt 12 medarbejdere.
Det forventes på den baggrund, at sagsbehandlingstiden i næv-net vil blive reduceret til 6 måneder.
Jeg har en klar forventning om, at det alene er et spørgsmål omtid, før der sker en positiv udvikling i den rigtige retning. Jegforventer naturligvis, at nævnet holder øje med, at den ønskedeeffekt opnås, og at der iværksættes yderligere tiltag, såfremtdet mod forventning ikke skulle være tilfældet.
6/9
Spørgsmål R:Ministeren bedes redegøre for, hvilke tiltag regeringen vil tage for at sik-re, at afgørelser afsagt af Pengeinstitutankenævnet til fordel for bank-kunder bliver fulgt af pengeinstitutterne.
Det fjerde spørgsmål fra udvalget går på, hvilke tiltag regerin-gen vil tage for at sikre, at afgørelser afsagt af Pengeinstitutan-kenævnet til fordel for bankkunder bliver fulgt af pengeinsti-tutterne.
Jeg vil gerne starte med at fremhæve de to lovændringer, somvi har gennemført for ganske nylig, hvor vi har sikret forbru-gerne endnu bedre klagemuligheder.
Den første ændring blev vedtaget af et enigt Folketing sidstesommer. Den betyder, at en virksomhed inden 30 dage skalmeddele nævnet, hvis virksomheden ikke ønsker at være bun-det af en nævnsafgørelse. Derefter er det op til forbrugeren atvælge, om forbrugeren vil indbringe sagen for domstolene.Hvis den erhvervsdrivende forholder sig passivt, kan forbruge-ren få tvangsfuldbyrdet afgørelsen med fogedrettens hjælp.
I sammenhæng med disse regler vedtog et enigt Folketing her ijanuar en lov, der skaber sikkerhed for, at det ikke koster for-brugeren penge at føre en sag ved domstolene, hvis en virk-somhed ikke følger en klagenævnsafgørelse. Reglerne gælderogså for afgørelser truffet af Pengeinstitutankenævnet.
7/9
Reglerne gælder for sager, der er indgivet til et nævn den 1. ja-nuar 2010 eller derefter.
Jeg synes, at vi på denne måde har sikret forbrugeren et godtsystem samtidig med, at den erhvervsdrivendes retssikkerhedikke sættes over styr.
Men det er samtidig vigtigt for mig at understrege, at de er-hvervsdrivende i høj grad også har et ansvar i denne forbindel-se.
Det gælder navnlig i forhold til at sikre en højere grad af efter-levelse af de afgørelser, hvor en forbruger får medhold i et kla-genævn. Og det er min helt klare forventning, at virksomhe-derne også følger nævnenes afgørelser. Særligt når der er taleom afgørelser, som nævnet har truffet i enstemmighed. Det kanikke være rigtigt, at forbrugeren kan blive tvunget ud i en rets-sag, når et enigt nævn har truffet en afgørelse.
Heldigvis efterleves langt de fleste afgørelser truffet af Penge-institutankenævnet frivilligt af pengeinstitutterne. Pengeinsti-tutterne har i perioden 2001-2009 gennemsnitligt efterlevet 90pct. af de afgørelser, hvor forbrugeren har fået helt eller delvismedhold. I 2009 var efterlevelsen på 81 pct.
Og jeg forventer som sagt, at pengeinstitutterne også fremovervil være sig deres ansvar bevidst, hvis de får en afgørelse imodsig.
8/9
Derudover er der også hjælp at hente hos Forbrugerombuds-manden. Forbrugerombudsmanden har mulighed for at hjælpeforbrugerne i konkrete sager på det finansielle område ved atanlægge civile søgsmål.
Forbrugerombudsmanden har med Kreditpakken (også kaldetBankpakke II) fået tilført flere ressourcer og bedre beføjelsertil at gribe ind over for finansielle virksomheders aggressive ogurimelige markedsføring over for forbrugerne. Forbrugerom-budsmanden har netop udtaget stævning mod Jyske Bank i tosager, hvor Jyske Bank har afvist at efterleve kendelsen.
Samlet set er der således taget initiativer for at sikre, at afgø-relser truffet af Pengeinstitutankenævnet bliver fulgt, idet vidog må respektere, at domstolene har den endelige afgørelse,hvilket jeg går ud fra, at spørgeren er enig i.Spørgsmål S:Ministeren bedes redegøre for, om ministeren er enig med Finansrådetsdirektør, Jørgen Horwitz, når han til Jyllands-Posten den 1. februar 2010udtaler om Pengeinstitutankenævnet, at ”Pengeinstitutankenævnet ermeget, meget billigt og hurtigt”.
I det femte spørgsmål bliver jeg bedt om at redegøre for, omjeg er enig med Finansrådets direktør om, at Pengeinstitutan-kenævnet er ”meget, meget billigt og hurtigt”.
9/9
For så vidt angår spørgsmålet om Pengeinstitutankenævnet erbilligt, kan jeg svare ret kort, at det er det!
Det koster en forbruger et gebyr på 150 kr. at få behandlet enklage. Det gebyr får forbrugeren tilbage, hvis forbrugeren fårhelt eller delvis medhold i sagen. Samtlige omkostninger vedankenævnsbehandlingen afholdes af Ankenævnet. En retssagvil normalt være langt mere omkostningstung end en sag vedPengeinstitutankenævnet.
Til spørgsmålet om Pengeinstitutankenævnet er hurtigt, så viljeg sige ”nej ikke i øjeblikket”. Også selv om det er et områdemed en vis sagsbehandlingstid, når sagerne skal oplyses behø-rigt, og parterne skal have rimelige frister til at svare.
Men som jeg sagde tidligere, så forventer jeg, at det alene etspørgsmål om tid, før der sker en udvikling i den positive ret-ning.
