ERU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 227: Regionalpolitisk vækstredegørelse 2010, fra økonomi- og erhvervsministeren

Økonomi- og ErhvervsministerietRegionalpolitisk vækstredegørelse af 2010 af 4. juni 20101. IndledningDer er tegn på, at den økonomiske vækst i Danmark og i en række andre lande er i forsigtig fremgang igen efterden globale krise. Det sker efter det kraftigste tilbageslag siden 1930’erne, både herhjemme og i de fleste andrelande. Fremgangen skal ses på baggrund af, at det er lykkedes at dæmpe effekterne af den globale krise pådansk økonomi og beskæftigelsen med bl.a. bank-, kredit- og erhvervspakker samt finanspolitiske lempelser,der er større end i de fleste andre lande.Krisen har reduceret den private beskæftigelse i Danmark med knap 175.000 arbejdspladser. Der er især for-svundet arbejdspladser i industrierhvervene, men også i handels- og transportsektoren, inden for finansiering ogforretningsservice samt bygge- og anlægssektoren. Industrierhvervene fylder mere i yderområderne end pålandsplan. Derfor har faldet i den private beskæftigelse haft konsekvenser for beskæftigelsesudviklingen ikkemindst i yderområderne. Ledighedsniveauet er dog ikke øget væsentligt mere i yderområderne, end i landet somhelhed.Tabet af private arbejdspladser betoner behovet for en indsats, som skaber grobund for ny vækst og ny privatbeskæftigelse i hele landet, og skal ses i lyset af, at vi samtidig er udfordret af en stadig mere global økonomimed voksende verdenshandel, flere investeringer på tværs af landegrænser og mere mobil arbejdskraft.Det er derfor helt afgørende, at vi får genskabt balancen i den offentlige økonomi og sat gældssætningen i bero,så Danmark fortsat er et attraktivt land at investere og drive virksomhed i. Samtidig skal vi styrke vækstvilkåre-ne de kommende år, så Danmark bliver blandt de lande i verden, der er bedst til at skabe nye vækstvirksomhe-der, og hvor virksomhederne er mest innovative. Og vi skal sikre en stadig bedre uddannet arbejdsstyrke og ethøjt arbejdsudbud.Regeringen lægger vægt på, at vi får styrket rammevilkårene for vækst i hele landet. Et vigtigt element heri er,at de regionale vækstfora fortsat bidrager aktivt til at styrke rammerne for regional vækst og erhvervsudviklingog sætter fokus på de særlige udfordringer og muligheder, der gælder i den enkelte region.Dermed kan vi også styrke mulighederne for at bo, leve og skabe vækst og erhvervsudvikling i hele landet. Medde nye store kommuner og den regionalt forankrede vækstindsats er der større kapacitet til at sikre udvikling iyderområderne. Regeringen vil derfor fremlægge et regionalpolitisk udspil om et Danmark i balance i en globalverden, som vil understøtte denne indsats med initiativer inden for bl.a. uddannelse, erhvervsudvikling og grønvækst. Indsatsen for vækst og ny privat beskæftigelse i de enkelte regioner vil ligeledes være omdrejningspunkti de regionale partnerskabsaftaler for vækst og erhvervsudvikling, som regeringen og de regionale vækstfora vilforny til september.I de følgende afsnit ses nærmere på de udfordringer, som de enkelte regioner står overfor, samt nogle af de re-gionale og nationale indsatser, der allerede er sat i gang for at imødegå udviklingen.2. Den regionaløkonomiske udviklingPå sigt er det produktivitetsudviklingen, som er afgørende for den økonomiske vækst og udviklingen i voresvelstand. Udviklingen i en regions BNP (eller bruttoværditilvækst) afhænger dels af udviklingen i den regionalebeskæftigelse (det samlede antal præsterede timer), dels af udviklingen i den regionale produktivitet (hvor me-get produceres i gennemsnit pr. time). I perioden 1995-2008 steg produktiviteten mest i Region Hovedstaden(ca. 0,9 pct. om året i gennemsnit) tæt fulgt af Region Nordjylland (ca. 0,8 pct.) og Region Syddanmark (ca. 0,7pct.), jf. figur 2.1. I Region Midtjylland og Region Sjælland steg produktiviteten kun godt 0,4 pct. om året.1

Ser man på det regionale produktivitetsniveau(2008), er dette klart højest i Region Hovedsta-den (ca. 10 pct. over landsgennemsnittet) oglavest i Region Midtjylland (ca. 8 pct. underlandsgennemsnittet).2Målt med international målestok har produktivi-tetsvæksten i alle danske regioner, også blandtdem som har klaret sig bedst, været svag. Derforhar produktivitetsvæksten i Danmark siden mid-ten af 1990’erne også været blandt de laveste ihele OECD-området, jf. Konkurrenceevnerede-gørelse 2009. Den svage fremgang i produktivi-teten har betydet, at Danmark målt på BNP pr.indbygger er rykket nogle pladser tilbage pålisten over de mest velstående OECD-lande. Detunderstreger behovet for en aktiv indsats for atforbedre produktivitetsniveauet i hele landet.Frem til 2008 oplevede alle regioner en stigendebeskæftigelse. Tallene på landsplan viser et fald ibeskæftigelsen fra 2008 til 2009, jf. figur 2.2.Beskæftigelsesudviklingen i regioner og kom-muner i 2009 kendes ikke endnu, men tal fraArbejdskraftundersøgelsen fra Danmarks Stati-stik indikerer, at beskæftigelsen er faldet betyde-ligt i alle regioner i 2009.

3. Vækst og erhvervsudvikling i hele landetRegeringen og de regionale og lokale parter har en fælles opgave i at skabe grundlag for vækst og erhvervsud-vikling i hele landet, herunder i yderområderne. Hvor de regionale og lokale parters indsats er målrettet de sær-lige udfordringer og muligheder, som kendetegner den enkelte region eller det enkelte lokalområde, så sigterregeringens initiativer typisk på at forbedre vækstvilkårene for virksomheder ihelelandet, men regeringen harogså taget særlige initiativer fx målrettet hårdt ramte områder.Siden den økonomiske afmatning tog fart, har regeringen således igangsat en række initiativer for at dæmpe denegative effekter og skabe grundlaget for den langsigtede vækst, heriblandt Erhvervspakke for små og mellem-store virksomheder, Fornyelsesfonden og aftalerne om Grøn Vækst. Flere af initiativerne forventes at have ensærlig positiv effekt på yderområderne.Erhvervspakke for små og mellemstore virksomhederFor at understøtte fremtidens vækst og eksport blev der i oktober 2009 indgået aftale om Erhvervspakken forsmå og mellemstore virksomheder med en ramme på godt 4 mia. kr. Erhvervspakken er en målrettet, midlerti-dig indsats for at forbedre finansieringsmulighederne mv. for små og mellemstore virksomheder i hele landet.Et af de vigtigste initiativer i denne sammenhæng er styrkelsen af ordningen for Vækstkaution med 1,5 mia. kr.Vækstkaution retter sig mod mindre virksomheder på op til 100 ansatte og er lån til forretningsudvikling på optil 10 mio. kr. Lånene formidles via pengeinstitutter i hele landet, og staten dækker op til 75 pct. af risikoen.Siden etableringen af vækstkautionsordningen i 2000 har lidt over 1.500 virksomheder modtaget en vækst-kaution. 70 pct. af kautionerne er ydet til virksomheder beliggende i Vestdanmark. Vækstfonden forventer atyde kautioner til ca. 300 virksomheder i 2010. 60-80 pct. af disse virksomheder forventes at være beliggende iVestdanmark.Det er besluttet at indføre to vinduer i den styrkede vækstkautionsordning, henholdsvis Vækstkaution til forret-ningsudvikling og Vækstkaution til nye investeringer i erhvervsbyggeri. Vækstkaution til nye investeringer ierhvervsbyggeri omfatter lån til opførelse af fast ejendom og andet, der kan opnå realkreditfinansiering. Ord-ningen åbnes for alle erhverv, herunder også landbrug og fiskeri, under hensyntagen til reglerne for statsstøtte.Et andet element i Erhvervspakken for små og mellemstore virksomheder er en styrkelse af kom-i-gang-låneordningen med 50 mio. kr., der traditionelt har været mest efterspurgt i Vestdanmark og særligt RegionNordjylland.

FornyelsesfondenSom led i aftalen om udmøntningen af globaliseringsreserven 2010-2012 er der etableret en fond til grøn om-stilling og erhvervsmæssig fornyelse (Fornyelsesfonden). Fonden skal forbedre rammerne for, at danske virk-somheder kan udnytte den stigende globale efterspørgsel efter grønne løsninger, som bl.a. klimaudfordringernemedfører, samt udnytte de erhvervsmæssige muligheder i nye offentlig-private velfærdsløsninger. Særligt rele-vant i et regionalt og lokalt perspektiv er det, at fonden skal styrke udviklingen i hårdt ramte områder af landet.Det skal ske ved at understøtte lokalt og regionalt forankrede projekter, der kan bidrage til en hurtig omstillingtil nye erhvervs- og vækstmuligheder, herunder etablering af nye erhvervsvirksomheder og arbejdspladser. Ethårdt ramt område omfatter i denne sammenhæng en eller flere (forholdsvis få) kommuner med en ledighed,der er væsentlig højere end landsgennemsnittet, og/eller hvor stigningen i ledigheden ligger væsentligt overlandsgennemsnittet. Endvidere skal den ledige arbejdskraft have ekstraordinært vanskeligt ved at finde ny be-skæftigelse, fx på grund af områdets eksisterende erhvervsstruktur. Med hensyn til ledighed lægges der bådevægt på den eksisterende ledighedsprocent og begrundede formodninger om større afskedigelser (herundervarslinger), som vil betyde, at områdets ledighedsprocent bliver væsentligt højere end landsgennemsnittet. Denførste ansøgningsrunde under Fornyelsesfonden blev igangsat i april 2010.Grøn VækstMed aftalen om Grøn Vækst, som regeringen i 2009 indgik med Dansk Folkeparti, er rammerne skabt for etmere moderne fødevareerhverv, som beskytter miljø, natur og klima samtidig med, at der findes nye måder atskabe værdi på, bl.a. ved at skabe en mere enkel og smidig regulering, fremme af markedsbaseret økologi oginvesteringer i nye grønne teknologier. Med Aftale om Grøn Vækst investeres i alt 13,5 mia. kr. frem til 2015.Der er tale om en stigning i investeringerne på ca. 50 pct. i forhold til den hidtidige indsats. Grøn Vækst-aftalenunderstøtter fuld hjemtagning af midlerne under EU’s Landdistriktsprogram. Herved har regeringen øget denøkonomiske ramme for at fastholde og udvikle landbruget, og midlerne skal netop rettes mod diverse vækst- ogmiljørelaterede indsatser og udvikling af yderområderne i Danmark til gavn for både fødevaresektoren og mil-jøet.Som led i Grøn Vækst-aftalen oprettes en tilskudspulje på 145 mio. kr. årligt i perioden 2010-2015 til anvendel-se af nye miljø- og klimavenlige teknologier i det primære landbrugserhverv. Endvidere bidrager Grøn Væksttil mangfoldigheden af fødevarer gennem en styrkelse af Netværksordningen, og der sker en iværksættelse af enKvalitetsfødevareordning med fokus på rådgivning omkring markedsføring og forretningsplaner.Landbrug og fødevareindustrien er erhverv, som bidrager til en stor del af den danske eksport og beskæftigelse.Landbruget står imidlertid i en meget svær økonomisk situation på grund af den økonomiske krise. Regeringenhar derfor sammen med Dansk Folkeparti vedtaget Aftale om Grøn Vækst 2.0, der indeholder en række initiati-ver, der forbedrer landbrugets og fødevaresektorens vækstvilkår. Grøn Vækst 2.0 bidrager dermed til at sikrebeskæftigelsen for de ca. 140.000 beskæftigede i landbruget og i fødevareindustrien, hvilket er vigtigt for livet iyderområderne og er med til at sikre et Danmark i balance.Med aftalen nedsættes skatten på produktionsjord med 500 mio. kr. årligt i 2011 og frem. Dermed gennemføresforslaget fra regeringens arbejdsprogram, som skal sikre bedre økonomi i landbruget. Skattelettelsen er en frem-rykkelse af kompensationen for de byrder, landbruget pålægges i forbindelse med indførelsen af en ny pesticid-afgift samt en ny regulering af landbrugets kvælstofudledning i medfør af aftalen om Grøn Vækst. Dermed sik-res, at et højt niveau for miljø-, natur- og klimabeskyttelse går hånd i hånd med en moderne og konkurrence-dygtig landbrugs- og fødevareproduktion.Den regionale og lokale kriseafbødende indsatsI flere af de områder, som har oplevet virksomhedslukninger eller varslinger om større afskedigelsesrunder, harvækstforumsekretariaterne, beskæftigelsesregionerne, kommunerne m.fl. organiseret en indsats for at afbøde denegative konsekvenser af afskedigelserne. Økonomi- og erhvervsministeren samt beskæftigelsesministerenmødtes i 2009 som led i den årlige drøftelse om udviklingen i de regionale partnerskabsaftaler om vækst ogerhvervsudvikling med formandskaberne for hvert af de seks regionale vækstfora og formandskaberne fra be-skæftigelsesrådene. På møderne blev bl.a. den aktuelle økonomiske og beskæftigelsesmæssige situation i de4

enkelte regioner drøftet. Efterfølgende har Økonomi- og Erhvervsministeriet og Beskæftigelsesministeriet stil-let sig til rådighed for samarbejde med lokale og regionale aktører om en hurtig og effektiv indsats for vækst ogerhvervsudvikling. Indholdet af det statslige bidrag afhænger af de konkrete behov i området, men det kan beståaf information og rådgivning om statslige og EU-ordninger, der kan medfinansiere konkrete regionale og lokalevækstinitiativer – herunder EU’s Globaliseringsfond. Ministerierne har bl.a. været repræsenteret i arbejdet foren indsats på Lindø samt i Frederikshavn, jf. boks 3.1.I flere områder har beskæftigelsesregionerne desuden igangsat indsatser med anvendelse af varslingsmidler.Det regionale beskæftigelsesråd kan inden for rammerne af en særlig statslig bevilling iværksætte initiativer tilat sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser afstor betydning for et lokalområde. Virksomheden og jobcenteret udarbejder i samarbejde en ansøgning omvarslingsmidler, som bl.a. beskriver, hvilke initiativer der søges midler til i beskæftigelsesregionen. Der kanbl.a. søges om jobsøgningskurser i op til to uger og opkvalificering, herunder efter- og videreuddannelse, af debeskæftigede i opsigelsesperioden i op til otte uger. Det er en betingelse, at der er tale om opkvalificering indenfor områder, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Regeringen og Dansk Folkeparti harindgået en aftale om at afsætte 20,0 mio. kr. til en supplerende varslingsindsats i perioden 1. marts til 31. de-cember 2010 for varslede, der bliver ledige efter opsigelsesperioden. Endvidere kan jobcentrene fra 1. maj 2010tilbyde personer, der er varslet afskediget, en indsatsplan for, hvordan de hurtigst muligt kommer videre til etnyt job.I tilfælde, hvor virksomheder og brancher oplever massive afskedigelser af medarbejdere, kan EU's Fond fortilpasning til globaliseringen (Globaliseringsfonden) ansøges om støtte til aktiviteter, der kan hjælpe de ledigetilbage i beskæftigelse. Aktiviteter herunder skal bl.a. være supplerende i forhold til den ordinære danske be-skæftigelsesindsats. Foreløbig har Frederikshavn Kommune og Sønderborg Kommune ansøgt om midler fraGlobaliseringsfonden.Boks 3.1. Særlige indsatsområderDen konkrete indsats i forlængelse af Odense Staalskibsværft-Lindøs annoncerede lukning har bestået i udformning af en frem-tidig vækstplan for Lindø/Nordfyn samt en omstillingsindsats over for medarbejderne i et samarbejde mellem Jobcenter Kerte-minde og andre kommunale, regionale og statslige aktører. Der arbejdes bl.a. med fem erhvervsområder, herunder fx præfabri-kation af elementer til offshore og infrastruktur, energiteknologi samt skrotning og genanvendelse. Derudover fokuseres der påudvikling af rammebetingelserne, herunder bl.a. at skabe netværk for underleverandører, etablere specifikke testcentre samtinkubatormiljøer med testfaciliteter.På baggrund af afskedigelserne på MAN B&W Diesel A/S og Martin Professional A/S er der indledt et samarbejde mellemFrederikshavn Kommune, erhvervsrådet i kommunen, beskæftigelsesregionen og Vækstforum Nordjylland. Regeringen er idialog med lokale og regionale parter om konkrete tiltag med fokus på den beskæftigelsesmæssige situation og mulighederne foren mere langsigtet omstilling af området. Et af de konkrete tiltag, der arbejdes med, er at styrke den maritime serviceindustri ogunderstøtte den maritime vækst gennem fortsat udvikling af nye forretningsområder, markeder og kompetencer.I Sønderborg-området er der nedlagt et stort antal arbejdspladser i områdets industrivirksomheder. Sønderborg Kommune har isamarbejde med Region Syddanmark, beskæftigelsesregionen og private virksomheder igangsat en omstillingsindsats, som bl.a.fokuserer på kompetenceudvikling for den ledige arbejdskraft i området, iværksætteri samt energiteknologi og oplevelsesøko-nomi. EU’s Globaliseringsfond er ansøgt om støtte til omstillingsindsatsen.I Ringkøbing-Skjern Kommune har afskedigelserne i vindmølleindustrien ført til, at kommunens jobcenter forventer at villesøge EU's Globaliseringsfond om midler til omskoling af den ledige arbejdskraft.

bejde om offentligt byggeri og markedsføring af jobmuligheder er prioriterede områder. I Region Sjælland harvækstforum opfordret til at styrke eller omlægge allerede igangsatte projekter, der særligt kunne medvirke til atafbøde krisens negative virkninger. Bl.a. er der givet støtte til et projekt ”Ejerskifte i krisetider”, der omhandlerudvikling af nye ejerskiftemodeller for små og mellemstore virksomheder (SMV), jf. boks 4.2.Den regionale erhvervspolitiske indsats understøttes i perioden 2007-2013 med ca. 0,5 mia. kr. om året fra EU’sstrukturfonde. Strukturfondsprogrammerne er bygget op omkring indsatsområderne innovation, iværksætteri,anvendelse af ny teknologi og uddannelse og sigter først og fremmest på at styrke de regionale rammer forlangsigtet vækst.På nuværende tidspunkt er der samlet givet tilsagn for godt 40 pct. af midlerne i strukturfondsprogrammerne, jf.tabel 3.1. Vækstforaene i Nordjylland og Hovedstaden har forpligtet næsten 60 pct. af deres midler, mensVækstforum Sjælland kun har forpligtet knap 30 pct.Boks 3.2. Væksthus MidtjyllandVæksthus Midtjylland er blandt de gode eksempler på, at væksthusenes initiativer når bredt ud i regionerne. Væksthus Midtjyllander operatør på en række regionale udviklingsprogrammer (fx VÆKSTmidt, EnergiTEKmidt, KLYNGEmidt, STARTmidt mv.),der primært har til formål at støtte vækstpotentielle iværksættere/virksomheders køb af specialiseret rådgivning, og en opgørelseviser, at programmerne har deltagere i alle geografiske områder i regionen.

Næsten halvdelen af strukturfondsmidlerne er anvendt inden for ’innovation, videndeling og videnopbygning’.Der satses også meget på kompetenceudvikling under ’udvikling af menneskelige ressourcer’, der foreløbigomfatter ca. 35 pct. af de forpligtede midler. Knap 15 pct. af midlerne er anvendt under ’etablering og udviklingaf nye virksomheder’. De sidste 5 pct. af midlerne er disponeret inden for ’anvendelse af ny teknologi’. Allevækstfora, undtagen Sjælland, har valgt at anvende en stor del af deres midler på innovation, videndeling ogvidenopbygning. På indsatsområdet etablering og udvikling af nye virksomheder har vækstfora i Sjælland,Syddanmark og Bornholm hidtil anvendt relativt få midler i sammenligning med de øvrige vækstfora. Jf. kapi-tel 4 er det en stor udfordring i alle regioner at forbedre rammerne for vækstvirksomheder.4. Regionale vækstvilkårGenerelt er de danske rammevilkår ganske gode set i internationalt perspektiv og tilmed i hovedreglen styrketigennem det seneste årti. Det understøtter en stærkere produktivitetsfremgang end hidtil.3Noget tyder således3

på, at der ikke er fuldt gennemslag fra de generelt gode rammevilkår til vækst og udvikling i virksomhederne.Det kommer bl.a. til udtryk ved, at forholdsvis få virksomheder kommer ind i et stærkt vækstforløb, og at Dan-mark kun ligger i det internationale midterfelt med hensyn til innovation.De regionale vækstfora har ansvaret for at investere over 1 mia. kr. årligt i gode regionale rammevilkår for ud-dannelse, iværksætteri og innovation, og der ligger en stor udfordring i at sikre, at der fås tilstrækkeligt udbytteaf investeringerne i form af større produktivitet. Det forudsætter bl.a., at indsatserne gennemføres målrettet ogeffektivt i forhold til de særlige regionale udfordringer og muligheder.Det er derfor vigtigt, at vi bliver bedre til at måle effekten af de regionale investeringer. For at understøtte dettearbejde har Økonomi- og Erhvervsministeriet i samarbejde med de regionale vækstfora udviklet flere værktøjer,som bidrager til at styrke inddragelsen af evaluering og effektmåling allerede ved opstart af de regionale projek-ter, herunder at succeskriterier er præcist definerede og målbare, at der er en klar sammenhæng mellem projek-tets aktiviteter, resultater og effekter, og at der lægges en plan for, hvordan man vil indsamle de data, som ernødvendige for at foretage evaluering og effektmåling.4Bl.a. udvikles et såkaldt registerbaseret værktøj, så detbliver muligt at følge de personer og virksomheder, som deltager i strukturfondsindsatsen.Uddannelsesniveauet skal øgesDet er regeringens nationale målsætning, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdoms-uddannelse i 2015, og mindst 50 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse.Figur 4.1. Andelen af ungdomsårgangen 2008, somforventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse

Erhvervs- og Byggestyrelsen har udarbejdet en regional evalueringsguide, som kan downloades på styrelsens regionale hjemmeside regionalt.dk afbl.a. strukturfondsansøgere. Samtidig er ansøgningsskemaet til strukturfondene revideret med henblik på at skærpe fokus på projekternes effekter.5Baseret på profilmodellen, som viser den forventede uddannelsesadfærd blandt de nuværende unge i de næste 25 år, hvis det antages, at adfærden iuddannelsessystemet vil være uændret fremover. Nyeste data er fra 2008.6Det gælder fx personer, der har gennemført en ungdomsuddannelse i udlandet, eller som optages på en videregående uddannelse på dispensationuden en fuld eksamen via erhvervskompetence og hf-enkeltfag (fx sygeplejerskeuddannelsen eller pædagoguddannelse) eller via en optagelsesprøve(fx kunstneriske og musiske uddannelser) samt uddannelser inden for militær og politi.7Baseret på den såkaldte profilmodel, som viser den forventede uddannelsesadfærd blandt de nuværende unge i de næste 25 år, hvis det antages, atadfærden i uddannelsessystemet vil være uændret fremover. Nyeste data er fra 2008.

På lokalt niveau er der meget store variationer i forhold til, hvor mange unge der ventes at tage en ungdomsud-dannelse, jf. figur 4.1. Godt 91 pct. af en ungdomsårgang i Hørsholm Kommune ventes at gennemføre en ung-domsuddannelse, mens det gælder godt 74 pct. i Ishøj. Generelt er uddannelsestilbøjeligheden højest i Nord-sjælland, og lavest i flere kommuner på Sjælland og Nordvestfyn og enkelte forstadskommuner i hovedstads-området. Herudover er der ikke noget tydeligt geografisk mønster. I store dele af Midtjylland er der relativtmange unge, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, fx i Lemvig Kommune, hvor en aktiv indsatsaf kommunen, erhvervslivet og forældrene har medvirket til, at næsten ni ud af ti unge forventes at gennemføreen ungdomsuddannelse.De forringede beskæftigelsesmuligheder som følge af den økonomiske afmatning kan betyde, at flere ungevælger at tage en uddannelse. Det er dog samtidig vigtigt, at de regionale og lokale aktører fastholder fokus påat styrke de unges uddannelsestilbøjelighed, så de unges fremtidige jobmuligheder styrkes. De positive resulta-ter i Lemvig og andre kommuner indikerer, at tværkommunal benchmarking og erfaringsudveksling vil kunnebidrage til at styrke udviklingen i de kommuner, hvor det går mindre godt.De seneste regionale tal for de unges uddannelsesadfærd er fra 2008 og viser derfor endnu ikke effekten af demange initiativer, der er taget de senere år for at styrke ungdomsuddannelserne. Bl.a. skal samtlige erhvervs-skoler hvert år udarbejde en handlingsplan med præcise mål og strategier for, hvor meget den enkelte skoleårligt forventer at nedbringe frafaldet, og hvordan det konkret skal ske. Mange skoler vurderer, at ikke mindstmentor- og kontaktlærerordningen har været en succes. Foreløbige tal viser, at der i skoleåret 2008/2009 er 5procentpoint færre elever, der i løbet af det første halve år afbryder deres grundforløb på erhvervsuddannelseruden at vælge et andet (ændret fra 26 pct. til 21 pct.) sammenlignet med året før. Frafaldsindikatoren opgøresformelt kun på landsplan, men de bagvedliggende tal indikerer, at den positive udvikling gælder alle regioner.Herudover har regeringen igangsat en række øvrige initiativer med henblik på at understøtte 95 pct. målsætnin-gen. For at tage fat om problemerne så tidligt som muligt er der indført obligatorisk sprogscreening, når børne-ne er tre år, og igen når de begynder i børnehaveklassen. Elevplaner og nationale test skal sikre, at hver enesteelev bliver set, og at en målrettet undervisning tilrettelægges i tide. For at få flere ind på ungdomsuddannelserneer erhvervsuddannelsessystemet blevet forenklet, og der er skabt bedre overgange. Der er indført mulighed forbrobygning, så elever i 8. og 9. klasse får mulighed for at udforske de forskellige uddannelsesmuligheder. Der-udover er der indført tidligere og mere opsøgende vejledning samt krav om trin- og niveaudeling for at få flereigennem. Der er endvidere gennemført to praktikpladspakker siden foråret 2009. Hertil kommer, at der ogsåmed globaliseringsaftalen fra efteråret 2009 er indgået aftale om en række initiativer med henblik på at under-støtte målsætningen på uddannelsesområdet.Faldet i antallet af uddannelsesaftaler, der bl.a. som følge af den økonomiske afmatning har præget statistikker-ne siden maj 2008, er nu bremset op. For første gang siden foråret 2008 ses nu en svag stigning i antallet af ny-indgåede aftaler. Således er antallet af indgåede uddannelsesaftaler i januar - marts 2010 ca. 1 pct. højere endantallet i januar-marts 2009. Stigningen kan være den første effekt af, at virksomhederne siden november 2009har haft mulighed for at få en kontant bonus på op til 50.000 kr. for at oprette en praktikplads. Der blev i januar-marts 2010 indgået flere aftaler i forhold til januar-marts året før i specielt Region Hovedstaden (12 pct. stig-ning). I Region Midtjylland blev der indgået lidt flere aftaler i forhold til året før, mens der blev indgået færreaftaler i Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland. Det kan derfor konstateres, at der bådeer sket en reduktion i frafaldet, og at antallet af uddannelsesaftaler ikke længere ser ud til at falde.Boks 4.1. Ny vej til erhvervsuddannelseEt netop fremsat lovforslag vil indføre en ny vej til en erhvervsuddannelse. Den skal være en løsning for nogle af de unge, der ellersikke vil kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Målgruppen er unge på produktionsskoler, der på grund af manglende sociale,personlige eller faglige forudsætninger ikke umiddelbart kunne fortsætte videre i uddannelsessystemet – på trods af evner og hånde-lag for eksempelvis et bestemt håndværk. Lovforslaget indebærer, at alle produktionsskoler og erhvervsskoler skal kunne tilbyde enproduktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, som har samme mål og niveau som uddannelser, der veksler mellem skoleundervisningog praktikuddannelse i en virksomhed, og afsluttes med samme prøver og beviser. Erhvervsuddannelsens grundforløb bliver helteller delvist erstattet af grundlæggende praktisk oplæring på en produktionsskole – på samme måde som ved ny mesterlære. Derefterskal eleven gennemføre hovedforløbet på normal vis, dog med den forskel at praktikuddannelsen kan finde sted på en produktions-skole. Eleverne får også mulighed for at komme i praktik i en virksomhed.

Det er regeringens nationale målsætning, at mindst 50 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregå-ende uddannelse i 2015. For 2008-årgangen er 2010-målsætningen om mindst 45 pct. opfyldt (47 pct.). RegionHovedstaden klarer sig bedst, idet ca. 51 pct. af en ungdomsårgang i Region Hovedstaden (med de seneste op-gjorte uddannelsestilbøjeligheder) vil have gennemført en videregående uddannelse inden for 25 år efter 9.klasse.8Region Midtjylland klarer sig også godt med en andel på ca. 48 pct. I Region Syddanmark og RegionNordjylland er andelen ca. 45 pct., mens det i Region Sjælland er ca. 41 pct. af en ungdomsårgang, der ventes atgennemføre en videregående uddannelse. Andelen har været stigende i Region Hovedstaden siden årgang 2005,men faldende i de øvrige regioner. Andelen af årgang 2008 med en forventet videregående uddannelse er dogsteget i Region Nordjylland sammenlignet med årgang 2007. Pigerne klarer sig væsentligt bedre end drengene,idet godt 56 pct. af pigerne i en ungdomsårgang vil gennemføre en videregående uddannelse. For drengene erdet kun knap 38 pct. I Region Sjælland er det endda kun knap 32 pct. af drengene, som ventes at gennemføre envideregående uddannelse. De nyeste tal for optaget på de videregående uddannelser, som kun findes på lands-basis, viser, at antal optagne er steget fra 2008 til 2009. Og de nyeste tal for ansøgninger i 2010 viser også enstigning. Det kan bl.a. hænge sammen med, at den økonomiske afmatning har forringet jobmulighederne, sær-ligt for lavtuddannede personer.For at understøtte 50 pct. målsætningen er der taget en række initiativer for at reducere frafaldet på de videregå-ende uddannelser de seneste år, som endnu ikke er afspejlet i statistikken. På universiteterne er der bl.a. blevetindført nye og skærpede adgangskrav for at sikre fagligheden og mindske frafaldet, der er sket en styrkelse afstudievejledningen og en styrkelse af undervisningskvaliteten. Senest er der blevet sat fokus på styrket kvalitetsamt øgede bevillinger til mere og bedre undervisning på de humanistiske og samfundsvidenskabelige hoved-områder. Endvidere er universiteterne og professionshøjskolerne blevet forpligtet til at følge op i forhold tilfrafaldstruede studerende. Endelig er de mellemlange videregående uddannelser blevet samlet i syv regionaltbaserede professionshøjskoler med fagligt stærke og moderne studiemiljøer. De korte videregående uddannelserer samlet i Erhvervsakademier, som giver et regionalt dækkende udbud i samarbejde med lokale erhvervsskoler.Flere virksomheder skal udvikle sig til vækstvirksomhederDanmark skal i 2020 være blandt de lande i verden, der er bedst til at skabe nye vækstvirksomheder, og Dan-mark skal fortsat være blandt de europæiskeFigur 4.2. Indikator for andel regionale vækstiværksættere, 2. kv.lande, hvor der startes flest nye virksomheder.2005 - 2. kv. 2009Når det gælder om at skabe vækst i de nye virk-somheder, befinder Danmark sig i det internati-onale midterfelt.9En foreløbig indikator forvækstiværksættere viser, at frem til midten af14Pct.2008 oplevede hovedparten af regionerne frem-12gang i andel vækstiværksættere, men mellem 2.10kvartal 2008 og 2. kvartal 2009 er vi faldet til-8bage til niveauet i begyndelsen af 00’erne, jf.6figur 4.2. Faldet skal ses i sammenhæng med4den generelle økonomiske afmatning. Andelen2af regionale vækstiværksættere kan falde yderli-0gere, men det er positivt at tilbagefaldet ikke erHovedstadenMidtjyllandNordjyllandSjællandSyddanmarkHele landetAnm.: Foreløbig indikator, som kan afvige fra den endelige opgørelse af vækst-større.iværksættere.2005maksimalt to2.år gamle virk-2. kv.Vækstiværksættere er defineret som2. kv. 20082. kv. 20062. kv. 2007kv. 2009somheder, der ved vækstperiodens start har fem eller flere ansatte, og som iløbet af de efterfølgende tre år øger beskæftigelsen med mindst 20 pct. i gen-nemsnit pr. år. I figuren er antallet af vækstiværksættere sat i forhold til allevirksomheder, som er maksimalt to år gamle og har fem eller flere ansatte vedvækstperiodens start. Den foreløbige indikator er baseret på ATP-beskæftigelsen. Det er sidste gang, indikatoren opgøres vha. ATP-statistikken(fremover baseres den på e-indkomststatistikken).Kilde: ATP-statistikken og virksomhedsdatabasen (FIDA).2. kv. 2001 -2. kv. 2002 -2. kv. 2003 -2. kv. 2004 -2. kv. 2005 -

sætterne i Region Syddanmark flest job (25 fuldtidsjob pr. vækstiværksætter). Som led i bestræbelserne på at fåflere virksomheder til at udvikle sig til vækstvirksomheder vil regeringen præsentere en strategi for vækst i småog mellemstore virksomheder. Regeringen vil sætte fokus på de barrierer, der gør, at den nystartede iværksættereller den lille etablerede håndværker vælger at forblive lille i stedet for at vokse sig større. Det gælder bl.a.manglende overblik over forpligtelser ved at have ansatte, adgangen til risikovillig kapital og små og mellem-store virksomheders kapacitet til introduktion af produkter og serviceydelser på de globale markeder.Nye kvartalsvise tal viser, at i løbet af 2008 ogind i 2009 faldt antallet af nye virksomheder isamtlige regioner, jf. figur 4.3. I regionerneMidtjylland, Hovedstaden og Sjælland var fal-det på næsten 70 pct. i forhold til tredje kvartal2008, mens faldet i Region Nordjylland og Re-gion Syddanmark ligeledes var markant (godt60 pct.). Generelt er det ikke overraskende, atantallet af nye virksomheder er reduceret underden økonomiske afmatning – en tilsvarendeudvikling ses i udlandet.Figur 4.3. Tilgangen af nye virksomheder i de danske regioner, 1.kv. 2006 - 3. kv. 2009

Uddannelse i entreprenørskab indgår som rammevilkår for at skabe flere vækstvirksomheder. Fonden for En-treprenørskab blev etableret 1. januar 2010 på baggrund af regeringens strategi for uddannelse i entreprenør-skab og skal støtte uddannelsesinstitutioner på alle niveauer samt bistå dem med at styrke og effektivisere deresstrategiske satsning på uddannelse i entreprenørskab. Der er bevilget 25 mio. kr. årligt til indsatsen i perioden2010-2012. Virksomheder, kommuner og regioner kan indgå i udviklingen og medfinansiering af nye initiativerog/eller selve driften af fonden. Eksempelvis vil det være relevant at arbejde for at sammentænke regionaletiltag for uddannelse i iværksætteri med fondens indsats. Det kan fx ske gennem de regionale partnerskabsafta-ler.Styrket innovationEn højere økonomisk vækst forudsætter, at vi formår at øge produktivitetsvæksten set i forhold til det forgangneårti. I 2020 skal Danmark være blandt de lande, hvor virksomhederne er mest innovative. Det skal bl.a. ske vedat fastholde et stærkt fokus på forskning og ved at blive bedre til at omsætte forskningsresultater i indtjening.Innovationen i dansk erhvervsliv er kun i det internationale midterfelt.Innovation er introduktionen af nye eller væsentligt forbedrede produkter, produktionsprocesser, organisatori-ske metoder eller markedsføringstiltag. De nyeste tal viser, at andelen af innovative virksomheder i regionerne i10

I alle regioner er virksomhedernes samspilLeverandørerKunder eller klientermed offentlige serviceudbydere (sygehuse,Virksomheder i samme brancheUniversiteter eller højere læreanstalterPct.skoler, daginstitutioner mv.) beskedent. DetOffentlige serviceudbydere40internationale marked for velfærdsteknologi er35vokset de seneste år, og denne udvikling kan30forventes at fortsætte i fremtiden, bl.a. fordi25der bliver flere ældre borgere. Udvikling og2015kommercialisering af nye velfærdsteknologi-10ske løsninger kan med fordel ske i partnerska-5ber mellem private virksomheder og offentli-0ge serviceudbydere, hvor virksomhederne fårHovedstadenSjællandSyddanmarkMidtjyllandNordjyllandHele landetAnm.: Andel af innovative virksomheder, som har samarbejdet om innovation medaktøren. Offentlige serviceudbydere omfatter sygehus, skoler, daginstitutioner,mulighed for at kombinere deres viden omteknologier og forretningsmuligheder medforsvaret mv.Kilde: Danmarks Statistik, Statistik om forskning, udvikling og innovation.offentlige medarbejderes viden og indsigt ibrugernes ønsker og behov. I tilknytning til den såkaldte Fornyelsesfond er der afsat midler til bl.a. sådanneoffentlig-private partnerskaber, som de regionale og lokale aktører kan tage del i.Typisk er innovationer, der tager afsæt i og er målrettet brugernes behov, mere træfsikre og har større chancerfor at opnå kommerciel succes. Nogle virksomheder anvender derfor såkaldt brugerdreven innovation, dvs. sy-stematisk indhentning af viden om brugernes behov. I Region Hovedstaden gør ca. hver tredje innovative virk-somhed brug af strukturerede metoder (markedsanalyser, fokusgrupper mv.), mens det i de øvrige regioner erhver fjerde innovative virksomhed. Avancerede metoder til afdækning af kundernes fremtidige og ikke-erkendte behov er mest udbredt i regionerne Midtjylland, Hovedstaden og Sjælland (ca. 35 pct. af de innovative11

Boks 4.3. Internationalt Center for Innovation'Internationalt Center for Innovation' står i spidsen for at udvikle nye globale forretningsmodeller på tværs af brancher og forskning iRegion Nordjylland. Centeret skal hjælpe med at få nordjyske virksomheders produkter ud over landegrænserne. Det første netværk afvirksomheder arbejder allerede på at etablere sig globalt. Nordjyllands virksomheder skal rustes til at udnytte de forretningsmulighe-der, det giver at fokusere på globale forretningsmodeller. Gennem netværk mellem virksomheder, videninstitutioner og organisationeri regionen skal 'Internationalt Center for Innovation' (ICI) ved Center for Industriel Produktion på Aalborg Universitet skabe vækstlokalt og globalt. Projektets samlede budget er på 88 mio. kr., hvoraf 38,5 mio. kr. kommer fra EU's Regionalfond, mens resten blivermedfinansieret af de deltagende virksomheder. Aktørerne er Væksthus Nordjylland, Aalborg Universitet (Center for Industriel Pro-duktion), en række andre partnere og omkring 100 virksomheder med projekter, som løbende optages i 'Internationalt Center for In-novation'.