Erhvervsudvalget 2009-10
ERU Alm.del Bilag 219
Offentligt
31. maj 2010
Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 8. juni2010
1.
(evt.) EIB’s eksterne lånemandat 2007-2013 – midtvejsevalueringGenerel orienteringKOM(2010) 173KOM(2010) 174(evt.) Ændringsforslag til forordning 479/2009 vedr. indsamling af stati-stik i forbindelse med underskudsprocedurenGenerel orienteringKOM(2010) 53Implementering af Stabilitets- og Vækstpagtena)Cyperns stabilitetsprogramRådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikkeb)Statusrapport vedr. GrækenlandGenerel orienteringKOM-dokument foreligger ikke
2.
3.
4.
Skata)(evt.) Administrativt samarbejde på momsområdetPolitisk enighedKOM(2009)427b)(evt.) Adfærdskodeks for erhvervsbeskatningRådskonklusioner/FremskridtsrapportKOM-dokument foreligger ikke
5.
Forberedelse af Det Europæiske Råd den 17.-18. juni 2010a)Overordnede økonomisk-politiske retningslinjerRapport til Det Europæiske RådKOM(2010)193b)EU-2020RådskonklusionerKOM(2010)2020Status vedr. styrkelsen af finansiel reguleringRapport til Det Europæiske Råd
c)
2
KOM-dokument foreligger ikked)(evt.) Rapport om finanspolitiske exitstrategierRapport til Det Europæiske RådKOM-dokument foreligger ikkeForberedelse af G20-mødet den 26. og 27. juni 2010(i) Forberedelse af fælles EU-holdning (Terms of references)KOM-dokument foreligger ikke(ii) Finansiering af finansielle kriser og afviklingsfondeKOM(2010)2546.Konvergensrapport fra ECBVedtagelse af anbefaling vedr. forslag om Estlands optagelse i euroområ-det.Forberedelse af brev til formanden for Det Europæiske Råd.KOM(2010) 238PensionRådskonklusioner vedr. pensionsrapportKOM-dokument foreligger ikke
e)
7.
8.9.
EventueltSiden sidsta)Styrket økonomisk-politisk samarbejde
3
Der fremsendes supplerende dokumenter vedrørende følgende dagsordens-punkt, som skønnes at vedrøre Erhvervsudvalgets ansvarsområde:
5.
Forberedelse af Det Europæiske Råd den 17.-18. juni 2010e) Forberedelse af G20-mødet den 26. og 27. juni 2010(ii) Finansiering af finansielle kriser og afviklingsfonde
4
Finansiering af finansielle kriser og afviklingsfon-
de
På det kommende ECOFIN ventes en drøftelse af afviklingsfonde og af den finansielle sektorsbidrag til finansiering af kriser med henblik på forberedelse af kommende drøftelser i DER ogi G20. Kommissionen har offentliggjort en meddelelse om emnet den 26. maj 2010.Baggrund
Der har i en række fora og lande være overvejelser om, hvordan det bedst sik-res, at den finansielle sektor bidrager til at dække omkostninger ved finansiellekriser. Fokus har særligt været på beskatning af finansielle institutioner og afvik-lingsfonde, dvs. fonde, der kan anvendes til finansiering i forbindelse med afvik-ling af finansielle institutioner f.eks. som følge af insolvens.På ECOFIN d. 18. maj 2010 blev vedtaget rådskonklusioner, der bl.a. indehol-der tre principper for den finansielle sektors finansiering af finansielle kriser:princippet bag bidrag fra den finansielle sektor skal være at ”forurenerenbetaler”eventuelle initiativer skal koordineres internationalt så vidt som muligtder skal ved udarbejdelsen af nye initiativer tages højde for samspillet mel-lem disse og de øvrige reguleringsmæssige ændringer, der arbejdes på somfølge af krisen, f.eks. styrkede kapitalkrav, herunder også i forhold til im-plementeringstidspunkt.
Der forventes drøftelser på det kommende ECOFIN med henblik på at forbe-rede drøftelser på DER den 17. juni 2010 og i G20 den 26.-27. juni 2010. Sombidrag hertil har Kommissionen offentliggjort en meddelelse om afviklingsfon-de for kreditinstitutter den 26. maj 2010. Det er hensigten, at fondene skal fi-nansieres af branchen selv.Kommissionen finder det væsentligt at sætte afviklingsfondene ind i en brederekontekst. I meddelelsen præciseres således, at Kommissionen for det første ar-bejder for at reducere sandsynligheden for, at kreditinstitutter kommer i vanske-ligheder (gennem bedre mikro- og makroovervågning, bedre ”governance” ogbedre regulering) og for det andet arbejder for at sikre, at der vil være passendeværktøjer og ressourcer til rådighed til at understøtte en kontrolleret og rettidigafvikling, når der til trods for de styrkede rammer alligevel vil være konkreteinstitutter, som ikke vil kunne fortsætte deres forretning. Kommissionen finder,at ex ante finansierede afviklingsfonde - dvs. fonde som institutterne indbetalertil før en eventuel krise og hvor disse bidrag opbygges i form af en øremærketformue - er et element, som udgør et væsentligt bidrag til den sidstnævnte mål-sætning.Kommissionen forventer at fremsætte en meddelelse om forebyggelse og krise-håndtering i efteråret 2010, som vil inkludere en tidsplan for det videre arbejde
5
og forventer at fremsætte et konkret forslag i starten af 2011. Et element heriventes at være afviklingsfonde.Indhold
Af Kommissionen meddelelse af 26. maj fremgår, at Kommissionen støtteropbygningen af ex ante finansierede afviklingsfonde til kreditinstitutter, der fi-nansieres af disse gennem en skat. Kommissionen finder, at afviklingsfonde skalsættes i den rette kontekst i rammerne for finansiel stabilitet. Aktionærer ogikke-forsikrede kreditorer skal bære de første tab via deres aktiver ved afviklingaf et kreditinstitut, og først derefter kan finansiering fra afviklingsfonde inddra-ges.Kreditinstitutterne skal udarbejde planer for genopretning og afvikling (”recove-ry and resolution plans” også kaldt ”living wills”), der tager højde for dette. Detpræciseres endvidere, at afviklingsfonde ikke skal finansiere redningsaktioner forinstitutter, der fortsætter deres forretning (”bail out”), og at de ikke anvendes iforbindelse med en eventuel konkurs. Afviklingsfonde skal kun anvendes tilfinansiering af afviklingsinitiativer og til administrative omkostninger forbundethermed.Kommissionen finder, at der vil være mange fordele ved en fælles europæiskafviklingsfond, herunder bl.a. øget risikospredning, begrænsning af byrdeforde-ling mellem offentlige myndigheder, incitamenter til koordination, hurtigerebeslutninger og sikring af lige konkurrencevilkår.Kommissionen anerkender imidlertid, at det vil være vanskeligt at skabe en eu-ropæisk afviklingsfond, før rammerne for tilsyn og krisehåndtering også er yder-ligere integrerede i EU. Derfor finder Kommissionen, at det passende førsteskridt kunne være etableringen af et harmoniseret netværk af nationale fonde,som er forbundet med det koordinerede nationale krisehåndterings set-up.Kommissionen foreslår, at man i 2014 genovervejer rammerne med henblik påat skabe integrerede rammer for tilsyn og krisehåndtering samt én europæiskafviklingsfond.FinansieringKommissionen finder, at finansieringen af afviklingsfondene har to formål: 1) atder er tilstrækkelig med ressourcer i forhold til sandsynligheden og omkostnin-gerne ved afviklinger, og 2) at opkrævningen af bidrag til finansiering fremmerpassende adfærd, der reducerer sandsynligheden for at kreditinstitutter kommeri en situation, hvor de skal afvikles. Kommissionen nævner, at finansieringenkan tage udgangspunkt i tre mulige parametre: kreditinstitutters aktiver, passivereller deres driftsoverskud samt bonusudbetalinger. Kommissionen overvejerfortsat fordele og ulemper ved de tre parametre med henblik på at finde denbedste skattebase til finansiering af en afviklingsfond med henblik på at afspejleinstitutternes (individuelle) risiko.Kommissionen fremhæver, at en afviklingsfond skal være ex ante finansieret,således at institutterne skal indbetale før en eventuel krise. Kommissionen fin-der, at ex post indbetaling har den væsentlige ulempe, at det offentlige må finan-
6
siere udgifter til afvikling i første omgang, hvilket kan øge risikoen for, at afvik-linger vil medføre begrænsninger på de offentlige budgetter i finansielle kriserog dermed få mere vidtrækkende økonomiske konsekvenser. Dog må der i detomfang, der ikke er tilstrækkelig ex ante finansiering være tilstrækkelig alternativfinansiering.Størrelse af fonde og anvendelsesområdeKommissionen finder, at fondene skal bidrage til afvikling af alle typer af kredit-institutter, uafhængig af størrelse og betydning for finansiel stabilitet. Afviklings-fondene kan anvendes til udgifter i forbindelse med bl.a. en overførsel af aktiverog/eller passiver fra et nødlidende institut til en tredjepart, en opsplitning i engod/dårlig bank, en ”bridge bank”, hvor afviklingsmyndigheden i en periodeovertager det nødlidende institut for at sikre videreførsel af aktiviteter samtdækning af administrative omkostninger mv.I forhold til at identificere en passende størrelse for en afviklingsfond, vilKommissionen først give et bud, når kvantitative analyser og konsekvensbereg-ninger er blevet gennemført.Governance og styring af afviklingsfondeneBidragene fra kreditinstitutterne kan allokeres enten til en specifik fond eller tilde offentlige budgetter. Kommissionen finder, at bidragene skal indgå i en fond,som er separat fra det offentlige budget. Kommissionen fremhæver, at fondeneskal administreres af uafhængige myndigheder, der kan udføre afvikling af kre-ditinstitutter.Kommissionen finder, at midlerne bør investeres i likvide ikke-bank aktiver medlav kredit- og markedsrisici i geografisk veldiversificerede porteføljer og på enmåde, som understøtter realøkonomien.For at reducere eventuelle konkurrenceforvridninger vil Kommissionen udar-bejde harmoniserede rammer for de betingelser, som skal være opfyldt, før fon-dene kan anvendes. Anvendelsen skal overholde EU's statsstøtteregler.Endvidere ønsker Kommissionen at stille forslag til, hvordan beslutningspro-cessen for så vidt angår fordeling af udgifter mellem forskellige fonde kan for-løbe ved afvikling af grænseoverskridende kreditinstitutter. Kommissionen fin-der, at et forum bestående af myndighederne med ansvar for afvikling og deneuropæiske tilsynsmyndighed for banker, EBA (European Banking Authority),skal forberede afviklingen af grænseoverskridende kreditinstitutter.Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.Nærhedsprincippet
Kommissionen finder, at en fælles tilgang til afviklingsfonde i EU er nødvendigbåde for at sikre lige konkurrencevilkår for især grænseoverskridende kreditinstitut-ter samt bedre grænseoverskridende krisehåndtering, til gavn for den finansiellestabilitet i EU. Regeringen er umiddelbart enig i Kommissionens vurdering men vil
7
afvente mere konkrete forslag, inden der kan foretages en endelig vurdering i for-hold til nærhedsprincippet.Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens meddelelse.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Regeringen har den 14. april fremsat lovforslag om en frivillig afviklingsordningfor håndtering af nødlidende pengeinstitutter efter udløbet af den generellestatsgarantiordning. Lovforslaget bygger alene på sektorfinansiering.Lovforslagets formål er en kontrolleret afvikling af kriseramte institutter. Lovener foreslået med henblik på at sikre en gradvis tilbagevenden til en situationuden en generel statsgaranti den 1. oktober 2010. Loven er tidsubegrænset. Lov-forslaget indebærer, at tab i et nødlidende institut under afvikling som udgangs-punkt dækkes af aktionærer m.v. og ikke-forsikrede indskydere1. Hvis der opståryderligere tab under afviklingen er resten af sektoren, gennem den nyoprettedeafviklingsafdeling under Indskydergarantifonden, forpligtiget til at dække tab viaindeståelser på i første omgang 3,2 mia.kr. Ved behov for yderligere finansieringvil der kunne optages lån i markedet ultimativt på baggrund af en statsgaranti,og ex post vil eventuelle tab over tid blive finansieret af sektoren.Finansieringen af den nyoprettede afviklingsafdeling er en spejling af den gæl-dende finansiering af Indskydergarantifonden. Der er med lovforslaget gjortopmærksom på, at finansieringen alene er en midlertidig finansiering, eftersomKommissionen i relation til arbejdet med revision af Indskydergarantidirektivetarbejder på en harmonisering af finansieringen.Kommissionens meddelelse harmonerer således overordnet set med det frem-satte lovforslag, eftersom hensynene bag forslaget synes at være identiske. Medhensyn til den foreslåede ordnings finansiering er der i lovforslaget givet udtrykfor, at ordningens finansiering vil blive ændret i takt med, at Kommissionenfærdiggør arbejdet med revisionen af Indskydergarantidirektivet.Statsfinansielle konsekvenser
Hensigten med Kommissionens meddelelse er at understøtte en fælles EU-tilgang til afviklingsfonde med henblik på at sikre lige konkurrencevilkår og bæ-redygtighed i den finansielle sektor.Eventuelle statsfinansielle konsekvenser vil afhænge af det konkrete forslag,herunder om fonden indgår i det offentlige budget eller er en separat fond. Ud-gangspunktet er imidlertid, at omkostninger ved finansielle kriser skal afholdesaf den finansielle sektor.
1
Indskud, der ikke dækkes af indskydergarantien, er f.eks. indskud, der overstiger garantibeløbet i indskydergarantiord-
ningen på 750.000 kr.
8
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Hensigten med Kommissionens meddelelse er at understøtte en fælles EU-tilgang til afviklingsfonde med henblik på at sikre lige konkurrencevilkår og bæ-redygtighed i den finansielle sektor.Eventuelle samfundsøkonomiske konsekvenser vil afhænge af det konkreteforslag, herunder særligt hvorledes bidragene finansieres. I det omfang afvik-lingsfonde kan bidrage til at reducere sandsynligheden for finansielle kriser vilde have gavnlige samfundsøkonomiske konsekvenser.Høring
Meddelelsen er den 26. maj 2010 sendt til specialudvalget for den finansiellesektor til orientering.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg. Rådskonklusio-ner med principper for finansiel sektor finansiering er blevet forelagt Europaud-valget forud for ECOFIN mødet d. 18. maj 2010.Holdning
Regeringens holdningRegeringen støtter fælles EU-regler for afviklingsfonde med henblik på at sikrelige konkurrencevilkår. Regeringen støtter, at initiativer relateret til finansieringfra den finansielle sektor og afviklingsfonde så vidt det er muligt også koordine-res i G20 med henblik på at understøtte den globale finansielle stabilitet.Regeringen arbejder for, at den finansielle sektor skal bære nettoomkostningerneved finansielle kriser. Den finansielle sektor i Danmark har bidraget væsentligt tildækning af offentlige udgifter og risici forbundet med den finansielle krise, ogregeringen har i tråd hermed fremsat lovforslaget om håndtering af nødlidendepengeinstitutioner efter 30. september 2010.Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at et kommende EU initiativ giver mu-lighed for både ex ante og ex post finansiering for at muliggøre at ”forurenerenbetaler” og at begge finansieringsmuligheder bliver undersøgt nærmere.Regeringen finder, at det bør undersøges nærmere om finansieringen af afvik-lingsfonde kan være risikobaseret, således at der tages højde for det enkeltesinstituts potentielle systemiske virkning på den finansielle stabilitet.Regeringen støtter, at der udarbejdes regler for, hvornår en afviklingsfond kantræde til med finansiering, herunder f.eks. at mulighederne for private overtagel-ser vurderes at være udtømte.Regeringen er åben over for at se nærmere på, om anvendelsesområdet for afvik-lingsfonde bør udvides til at omfatte andre virksomheder med systemisk betyd-ning.
9
Regeringen lægger vægt på, at der implementeres ny regulering i form af bedrekapitalkrav, regnskabsstandarder mv., der sigter på at øge bæredygtigheden forde finansielle institutioner i dårlige tider, og dermed at mindske behovet forfremtidige interventioner. En afviklingsfond kan være et supplement til dennenye regulering. Samspillet mellem den nye regulering og en afviklingsfond skalovervejes nøje.Andre landes holdningerKommissionens meddelelse har endnu ikke været drøftet.En række lande f.eks. UK, Frankrig og Tyskland har støttet tanken om beskat-ning af den finansielle sektor med henblik på at bidrage til at dække omkostnin-gerne ved finansielle kriser. Sverige har indført en afviklingsfond.
