Erhvervsudvalget 2009-10
ERU Alm.del Bilag 217
Offentligt
854675_0001.png
854675_0002.png
854675_0003.png
854675_0004.png
854675_0005.png
854675_0006.png
854675_0007.png
854675_0008.png
854675_0009.png
854675_0010.png
854675_0011.png
854675_0012.png
854675_0013.png
854675_0014.png
854675_0015.png
27. maj 2010
Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 8. juni 2010
Dagsorden 1. udgave
1.
(evt.) EIB’s eksterne lånemandat 2007-2013 – midtvejsevalueringGenerel orienteringKOM(2010) 173KOM(2010) 174(evt.) Ændringsforslag til forordning 479/2009 vedr. indsamling af stati-stik i forbindelse med underskudsprocedurenGenerel orienteringKOM(2010) 53Implementering af Stabilitets- og Vækstpagtena)Cyperns stabilitetsprogramRådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikkeb)Statusrapport vedr. GrækenlandGenerel orienteringKOM-dokument foreligger ikke
2.
3.
4.
Skata)(evt.) Administrativt samarbejde på momsområdetPolitisk enighedKOM(2009)427b)Adfærdskodeks for erhvervsbeskatningRådskonklusioner/FremskridtsrapportKOM-dokument foreligger ikke
5.
Forberedelse af Det Europæiske Råd den 17.-18. juni 2010a)Overordnede økonomisk-politiske retningslinjerRapport til Det Europæiske RådKOM(2010)193b)EU-2020RådskonklusionerKOM(2010)2020Status vedr. styrkelsen af finansiel reguleringRapport til Det Europæiske RådKOM-dokument foreligger ikke
c)
2
d)
(evt.) Rapport om finanspolitiske exitstrategierRapport til Det Europæiske RådKOM-dokument foreligger ikkeForberedelse af G20-mødet den 26. og 27. juni 2010(i) Forberedelse af fælles EU-holdning (Terms of references)KOM-dokument foreligger ikke(FF) (ii) Finansiering af finansielle kriser og afviklingsfondeKOM(2010)254
e)
6.
Konvergensrapport fra ECBVedtagelse af anbefaling vedr. forslag om Estlands optagelse i euroområ-det.Forberedelse af brev til formanden for Det Europæiske Råd.KOM(2010) 238PensionRådskonklusioner vedr. pensionsrapportKOM-dokument foreligger ikke
7.
8.9.
EventueltSiden sidsta)Styrket økonomisk-politisk samarbejde
3
Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende dagsordenspunkter, somskønnes at vedrøre Erhvervsudvalgets ansvarsområde:
2.
(evt.) Ændringsforslag til forordning 479/2009 vedr. indsamlingaf statistik i forbindelse med underskudsproceduren-Generel orienteringForberedelse af Det Europæiske Råd den 17.-18. juni 2010c) Status vedr. styrkelsen af finansiel regulering- Rapport til Det Europæiske Råde) Forberedelse af G20-mødet den 26. og 27. juni 2010(i) Forberedelse af fælles EU-holdning (Terms of references)(FF)(ii) Finansiering af finansielle kriser og afviklingsfonde
5.
4
Dagsordenspunkt 2:
Ændring af forordning 479/2009 (EF) vedr. indsam-ling af statistik i forbindelse med proceduren foruforholdsmæssigt store underskud (EDP)
Resumé
I forbindelse med proceduren for uforholdsmæssigt store underskud (EDP) indberetter med-lemslandene jævnligt statistik for de offentlige finanser, herunder den offentlige saldo og offentliggæld. De eksisterende rammer for indrapportering af statistik sikrer generelt statistiske dataaf høj kvalitet, men imødegår imidlertid ikke i tilstrækkelig grad risikoen for indrapporteringaf fejlagtige data. Dette er blevet klart efter tilbagevendende uregelmæssigheder med indberet-ningen af statistik fra Grækenland. Formålet med forslaget er at forbedre Kommissionensmuligheder for at kvalitetssikre medlemsstaternes indberettede data.Kommissionens forslag er tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. maj2010. På baggrund af forhandlinger på embedsmandsplan har formandskabet udarbejdet etkompromisforslag, som ventes behandlet på ECOFIN den 8. juni 2010. Som følge af, atsagen ventes på dagsordenen for ECOFIN samt udviklingen i forhandlingerne forelæggessagen igen for Folketingets Europaudvalg.KOM(2010) 53Baggrund
På ECOFIN ventes en drøftelse af en ændring af forordning 479/2009 vedr.indsamling af statistik i forbindelse med proceduren for uforholdsmæssigt storeunderskud (EDP). Forordningen fastlægger de nærmere regler og procedurerfor medlemsstaternes indberetninger af statistik for de offentlige finanser tilbrug i EDP’en.Som følge af tilbagevendende uregelmæssigheder med indberetningerne vedr.Grækenlands statistik vurderer Kommissionen, at der ikke på nuværende tids-punkt er tilstrækkeligt gode muligheder for at sikre kvaliteten af de indberettededata.Indhold
Kommissionens forslag indeholder generelt en styrkelse af Kommissionens(Eurostats) beføjelser ifm. sikring af tilstrækkelig datakvalitet. Konkret foreslåsbl.a.at Kommissionen foretager hyppigere ordinære statistikbesøg (såkaldtedialogbesøg) i medlemsstaterne,at den eksisterende dokumentation udbygges, hvilket indebærer meredetaljerede beskrivelser af beregninger bag de indberettede tal, og at detdokumenteres, hvordan kilder, som for eksempel stats- og kommune-regnskaber, udnyttes,at Kommissionen får adgang til samtlige offentlige regnskaber, der liggertil grund for de indberettede statistiske data, i tilfælde, hvor der måttevære berettiget tvivl om kvaliteten af et lands indberettede data,
5
at øvrig relevant dokumentation stilles til rådighed for Kommissionen itilfælde, hvor der måtte være berettiget tvivl om kvaliteten af et landsindberettede data.
Derudover skal medlemsstaterne sikre, at de ansvarlige for udarbejdelse samtindberetning af data til Kommissionen handler i overensstemmelse med de ”sta-tistiske principper”, som fastsat i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning (EF) nr. 223/2009 om Europæiske statistikker og om fremsendelse affortrolige statistiske oplysninger til Kommissionen (Eurostat). Medlemsstaterneforpligtes også til at stille eksperter til rådighed for metodebesøg i andre med-lemsstater.Formandskabets kompromisforslagKommissionens forslag er blevet behandlet i Rådets Arbejdsgruppe for Statistik,og er blevet forelagt Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC). På bag-grund af forhandlingerne har formandskabet fremlagt et kompromisforslag, dergenerelt afbalancerer de foreslåede beføjelser til Kommissionen. Desuden inde-holder forslaget både en række tekniske justeringer og ændringer af mere sub-stantiel karakter, herunder bl.a.at der klart skelnes mellem et ordinært dialogbesøg (som Eurostat jævnligtaflægger medlemslandene for at drøfte statistiske processer og kilder) oget metodebesøg (som Eurostat kun aflægger når der er berettiget tvivl omkvaliteten af et lands indberettede data). Konkret kan ”berettiget tvivl” er-klæres, hvis et af følgende er identificeret, a) Hyppige og anseelige revisi-oner af den indberettede statistik, som der ikke er klart og tilstrækkeligtredegjort for, b) At medlemslandet ikke fremsender den statistiske infor-mation, som Eurostat har anmodet om og ikke tilstrækkeligt redegør forgrunden herfor, c) At medlemslandet, uden en klar forklaring, ændrer kil-der eller opgørelsesmetoder ifm. opgørelsen af statistik vedr. de offentligefinanser, d) Hvis Eurostat i to på hinanden følgende EDP notifikationerhar udtrykt reservationer vedr. et medlemslands indberetninger, og at derer markante metodologiske udeståender, e) Der er vedvarende og usæd-vanligt høje stock-flow tilpasninger, der ikke klart er redegjort for. Kom-missionen (Eurostat) kan beslutte at aflægge et metodebesøg, hvis der, påbasis af ovenstående, er berettiget tvivl om de indberettede datas kvalitet.Kommissionen skal informere Udvalget for Penge-, Kreditmarkeds- ogBetalingsbalancestatistik (CMFB) forud for et metodebesøg, og skal afgiveberetning til EFC om grundene for aflæggelsen af metodebesøget,at statistiske eksperter fra medlemslandene deltager i metodebesøg påfrivillig basis – i størst muligt omfang baseret på et rotationsprincip - og atomkostningerne forbundet hermed deles mellem landene og Kommissio-nen,at der ikke eksplicit kræves indberetning til Kommissionen om, hvordanrelevante embedsmænd stilles til ansvar, hvis disse ikke overholder de sta-tistiske principper indeholdt i forordning 223/2009 vedr. Europæiske sta-tistikker og om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger tilKommissionen (Eurostat).
6
Hjemmelsgrundlag
Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 126, stk. 14 om protokollen tilknyt-tet proceduren vedr. uforholdsmæssigt store underskud.Nærhedsprincippet
Forordningsforslaget indebærer, at det fortsat vil være landenes ansvar at beregneog indberette de tal, der ligger til grund for proceduren for uforholdsmæssigt storeunderskud. Øget kontrol af de tal landene indberetter, vil bidrage til at øge bådekvaliteten og gennemsigtigheden i beslutningsgrundlaget. Kommissionen anfører,at de øgede beføjelser i forbindelse med metodebesøg skal respektere hensyn tillovgivning om databeskyttelse og statistisk fortrolighed. Kommissionen vurderer,at denne kontrol mest hensigtsmæssigt gennemføres på fællesskabsniveau.Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger endnu ingen udtalelse fra Europa-Parlamentet.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Gældende dansk lovgivning på området er Rådets forordning (EF) nr. 479/2009af 25. maj 2009 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelsemed uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet til traktaten om oprettelse afDet Europæiske Fællesskab. En ændring af forordning 479/2009 vil ikke havekonsekvenser for anden dansk lovgivning.Statsfinansielle konsekvenser
De øgede krav til dokumentation og gennemsigtighed vil give Danmarks Statistikmeromkostninger på 0,7 mio. kr. årligt. Hertil kommer de meromkostninger, somandre offentlige myndigheder måtte have som følge af denne retsakt. Udgifterneafholdes som udgangspunkt indenfor ressortministeriets ramme. Hvis udgiftenikke kan afholdes indenfor ressortministeriets ramme vil sagen skulle forelæggesfor regeringens Økonomiudvalg.Forslaget har ingen konsekvenser for EU’s budget.Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have direkte samfundsøkonomiske konsekvenser. Sik-ring af den højeste kvalitet i europæisk statistik giver dog et bedre grundlag for atføre økonomisk politik, bl.a. inden for rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten,hvilket har positive samfundsøkonomiske effekter.Høring
Forslaget har været i høring i specialudvalget for Vækst og Konkurrence ogØkonomisk Politik.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har af Økonomi- og Erhvervsministeren været forelagt FEU til orien-tering den 12. maj 2010. Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europa-udvalg den 16. april 2010.
7
Holdning
Dansk holdningRegeringen støtter, at mulighederne for at sikre den statistiske kvalitet i EU børforbedres, herunder ifm. landenes indberetninger vedr. de offentlige finanser. Re-geringen støtter derfor ændring af forordning 479/2009 på basis af formandska-bets kompromisforslag.Andre landes holdningerDer ventes bred enighed om ændring af forordning 479/2009 på basis af linjerne iformandskabets kompromisforslag.
8
Dagsordenspunkt 5c:
Forberedelse af DER den 17.-18. juni 2010Status på styrkelse af finansiel regulering
Resumé
På det kommende ECOFIN ventes drøftet en statusrapport vedr. de væsentligste initiativer pådet finansielle område som input til Det Europæiske Råd d. 17.-18. juni 2010. Rapportenventes at vedrøre 1) finansielle exitstrategier, 2) finansielt tilsyn, 3) krisehåndtering, og 4)markedsinfrastrukturer, herunder initiativer vedr. derivater og kreditratingbureauer. Derventes ikke substantielle drøftelser af de konkrete initiativer, idet der alene er tale om en statusi forhold til afrapporteringen til DER.Baggrund og indhold
ECOFIN’s rapport til Det Europæiske Råd ventes at indeholde følgende ho-vedpunkter:Finansielle exitstrategierECOFIN har senest i maj 2010 draget konklusioner om exitstrategier for definansielle støtteordninger i form af garantier, rekapitaliseringer og – i visse lan-de – opkøb af dårlige aktiver. Konklusionerne lagde vægt på vigtigheden af engensidig informationsudveksling og koordinering af de enkelte landes finansielleexitstrategier for at mindske negative afledte effekter på andre lande. Der erdesuden enighed om, at garantiordningerne, som generelt er de mest forvriden-de, bør tilbagerulles før de øvrige ordninger. For gradvist at formindske konkur-renceforvridningen mellem de banker, der finansierer sig ved hjælp af markedet,og de banker, der i stort omfang er afhængige af statsgarantier, støttede ECO-FIN en ændring af vilkårene for statslige bankgarantier udstedt efter 30. juni2010. Herefter vil præmien for statsgarantierne øges, og særlige krav vil blivestillet til de banker, der fortsat gør relativt stor brug af garantier, idet disse vilskulle udarbejde særlige redegørelser for den langsigtede levedygtighed af deresvirksomhed og forretningsmodel.Finansielt tilsynECOFIN vedtog i december 2009 et kompromis om en pakke, der etablerer enny struktur for det finansielle tilsyn i EU. Pakken etablerer et overordnet råd,der skal overvåge den systemiske risiko på de finansielle markeder i EU (ESRB),og tre nye EU-tilsynsmyndigheder (ESFS) for hhv. banker, værdipapirer og for-sikring/pension med nye beføjelser, herunder 1) at fastsætte bindende tekniskestandarder for de nationale tilsyn, 2), at kunne henstille til at nationale myndig-heder anvender og håndhæver fællesskabsretten korrekt og i ekstraordinæretilfælde, hvor de nationale myndigheder bl.a. vedholdende undlader at følgehenstillingerne, at kunne træffe bindende afgørelser overfor finansielle virksom-heder, og 3) i særlige tilfælde at mægle mellem de nationale tilsyn. Forhandlin-gerne med Europa-Parlamentet om pakken er gået i gang, og der sigtes efter etkompromis i midten af 2010, hvilket vil være vigtigt for at sikre, at de nye myn-digheder kan påbegynde deres arbejde fra 1. januar 2011 som planlagt. Der vilherefter skulle arbejdes videre med at udvikle samarbejdet mellem de nye myn-digheder og eksisterende myndigheder og fora , herunder bl.a. ECOFIN og detøkonomiske og finansielle udvalg (EFC), for bl.a. at understøtte en bedre krise-håndtering.
9
KrisehåndteringECOFIN-rapporten ventes også at gøre status for arbejdet med at styrke ram-merne for finansiel stabilitet og krisehåndtering i EU. Den overordnede pro-blematik er, at tilsynspraksis og krisehåndtering altovervejende er nationalt for-ankret, hvilket står i modsætningsforhold til, at mange væsentlige banker ogmarkeder er grænseoverskridende, og at en systemisk krise kan have afsmittendekonsekvenser i flere andre lande. Arbejdet har en politik-koordinerende del,herunder en afklaring og styrkelse af ECOFIN’s og EFC’s rolle, og etableringenaf grænseoverskridende samarbejdsaftaler og stabilitetsgrupper. Det forventesbl.a., at EFC vil orientere om status for dannelsen af grænseoverskridende stabi-litetsgrupper inden udgangen af 2011 og i forhold til øvrige initiativer i starten af2012.En anden del af arbejdet vedrører lovgivningsmæssige ændringer, herunder ar-bejdet med at etablere en fælles ”værktøjskasse” af redskaber til tidlig indgribenog krisehåndtering for at muliggøre grænseoverskridende koordinerede tiltagm.v. Kommissionen vil igangsætte en række analyser, og der ventes en ny med-delelse i efteråret 2010 og lovgivningsforslag i starten af 2011. Kommissionenventes endvidere bl.a. at stille forslag til at revidere direktivet for indskyderga-rantiordninger. På længere sigt vil Kommissionen desuden overveje forslag, derkan lede til en harmonisering af forskellige nationale processer for banklikvide-ringer særligt med fokus på at lette processerne vedr. likvidering af grænseover-skridende institutterMarkedsinfrastrukturer – derivater og kreditratingbureauerRapporten ventes at gøre status på arbejdet med regulering af handel med deri-vater, dvs. finansielle instrumenter i form af f.eks. optioner, futures, credit dea-fult swaps o.l. Derivater kan bl.a. anvendes til, mod betaling, at fjerne ellermindske en risiko forbundet med det underliggende aktiv. Den finansielle krisehar bl.a. vist, at uklarhed i markedet om, hvilke eksponeringer de enkelte virk-somheder havde påtaget sig gennem udstedelse af derivater, medvirkede til atforstærke usikkerheden på de finansielle markeder, bl.a. fordi en stor del af deri-vathandlen sker bilateralt mellem markedsaktørerne, såkaldt ”over the counter”-handel (OTC-handel), dvs. uden involvering af centrale faciliteter som børsereller clearingscentraler. Kommissionen ventes i juni 2010 at fremlægge konkreteforslag, der skal øge gennemsigtighed og sikkerhed i derivathandlen, herundergennem krav om at flest mulige derivathandler sker via børser o.l. og clearescentralt via såkaldte centrale modparter (”CentralCounter Parties”eller CCP’er).For at modvirke en øget sårbarhed ved en sådan koncentration af handel ogclearing arbejdes der desuden med den nærmere regulering af de centrale mod-parter. Derudover forventes Kommissionen at komme med to regelsæt til regu-lering af henholdsvis short selling (i oktober) og credit default swaps (en udmel-ding om eventuel yderligere regulering på dette område ventes i slutningen afmaj).Det blev tilsvarende klart under krisen, at der er behov for at regulere kreditra-tingbureauer, der bl.a. bidrog til krisen gennem en undervurdering af risici for-bundet med strukturerede og sekuritiserede produkter. Kommissionen fremlag-de udkast til forordning herom i 2008, som blev endeligt vedtaget i efteråret
10
2009 med henblik på ikrafttræden inden udgangen af 2010. Kommissionen ven-tes at fremlægge yderligere forslag, der skal gøre et centralt EU-tilsyn med kre-ditratingbureauerne muligt i den nye EU-tilsynsmyndighed for værdipapirer ogmarkeder (ESMA) og vil overveje behovet for eventuelle yderligere tiltag, særligti forhold til kreditratingbureauernes rolle i relation til markederne for creditdefault swaps.Hjemmelsgrundlag
Ikke relevantNærhedsprincippet
Ikke relevantEuropa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevantGældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevantStatsfinansielle konsekvenser
Ikke relevantSamfundsøkonomiske konsekvenser
Ikke relevantHøring
Ikke relevantTidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
ECOFIN-rapporten har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.Holdning
Foreløbig dansk holdningRegeringen støtter generelt styrket finansiel regulering, der kan bidrage til atunderstøtte finansiel stabilitet og bedre fungerende finansielle markeder. Rege-ringen ventes at kunne støtte ECOFIN-rapporten.Andre landes holdningDer ventes generel støtte til styrket finansiel regulering, der kan bidrage til atunderstøtte finansiel stabilitet og mere velfungerende finansielle markeder. Derventes generel opbakning til den forventede ECOFIN-rapport.
11
Dagsordenspunkt 5e(i):
Forberedelse af DER den 17.-18. juni 2010:G20-topmødet i Toronto den 26.-27. juni 2010
Resumé
ECOFIN ventes at drøfte Det Europæiske Råds (DER) forberedelse af det kommendeG20-topmøde den 26.-27. juni 2010. ECOFIN nåede den 18. maj 2010 til enighed omfælles EU-holdninger (Terms of Reference) til G20-finansministermødet den 4.-5. juni 2010,og drøftelsen af DER’s forberedelse af G20-topmødet ventes at tage udgangspunkt heri. Fo-kus forventes således at være på den internationale koordinering af finanspolitiske exitstrategi-er, G20-landenes fælles ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst, reformer af denfinansielle regulering og reformer af IMF.Baggrund og indhold
På ECOFIN den 8. juni ventes en drøftelse af Det Europæiske Råds (DER)forberedelse af G20-topmødet (stats- og regeringschefer) den 26.-27. juni 2010 iToronto, Canada. På baggrund af ECOFIN-drøftelsen ventes DER den 17.-18.juni 2010 at nå til enighed om fælles EU-holdning/-mandat til G20-topmødet,hvor kommissionsformanden og DER-formanden forventes at repræsentereEU.ECOFIN’s bidrag til G20-foreberedelsen i DER ventes at tage udgangspunkt idet fælles EU Terms of Reference til det kommende G20 finansministermødet iKorea den 4.-5. juni, som man nåede til enighed om i ECOFIN den 18. maj2010. Drøftelsen på det kommende ECOFIN ventes således især at koncentreresig om koordineringen i G20 af landenes finanspolitiske exitstrategier og im-plementeringen af den fælles G20-ramme for stærk, bæredygtig og balanceretvækst. Desuden ventes en drøftelse af de igangværende internationale drøftelseraf reformer af den finansielle regulering, sikring af tilstrækkelige og effektiveglobale finansielle sikkerhedsnet til lande med betalingsbalanceproblemer, samtreformer af de internationale finansielle institutioner, herunder især IMF.Finanspolitiske exitstrategierPå G20-topmødet ventes en drøftelse af den finanspolitiske situation i G20-landene i lyset af krisen og behovet for international koordinering af landenesfinanspolitiske exitstrategier. International koordinering af G20-landenes fi-nanspolitiske exitstrategier er vigtig med henblik på at sikre finanspolitisk hold-barhed og med henblik på at undgå negative afsmittende effekter G20-landeneimellem.EU nåede på det ekstraordinære finansministermøde den 9. maj til enighed omen række omfattende tiltag til sikring af den finansielle stabilitet i EU, og lande-ne forpligtede sig i den forbindelse til at optrappe de nationale finanspolitiskekonsolideringstiltag i lyset af de betydelige finanspolitiske udfordringer og denseneste udvikling på de finansielle markeder. En række EU-lande, herunder deeuropæiske G20-lande, er omfattet af proceduren for uforholdsmæssigt storeunderskud, og er således allerede ved at gennemføre finanspolitiske konsolide-ringer.Fra EU's side lægges der i det fælles Terms of Reference til G20-finansminister-mødet vægt på, at G20-landene koordinerer de finanspolitiske exitstrategier.
12
Forsinket exit fra de ekstraordinære finanspolitiske krisetiltag vil medføre bety-delige risici for holdbarheden af de offentlige finanser og for den finansiellestabilitet i G20-landene. På G20-topmødet bør man således nå til enighed omklare principper for finanspolitisk exit, som man allerede har gjort i EU, herun-der i forbindelse med det ekstraordinære EU-finansministermøde den 9. april2010.G20’s rammer for stærk, bæredygtig og balanceret vækstPå DER og på G20-topmødet ventes en drøftelse af implementeringen af G20-landenes fælles ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst. G20 finans-ministrene ventes på mødet den 4.-5. juni – med udgangspunkt i analyser oganbefalinger fra IMF – at drøfte de økonomisk-politiske udfordringer mhp.forberedelse af overordnede politikanbefalinger til G20-topmødet. Anbefalin-gerne, som ventes forberedt af G20-finansministrene, forventes at være af over-ordnet karakter og fokuseret på mulige tiltag, som G20-landene kan gennemføreumiddelbart mhp. at opnå stærkere og mere balanceret vækst på mellemlangsigt. ECOFIN drøftede EU’s fælles holdning til G20-rammerne på mødet den18. maj, og den kommende ECOFIN-drøftelse ventes at tage udgangspunktheri.G20 finansministrenes anbefalinger til G20-topmødet ventes at fokusere påhvordan G20 som helhed, herunder de enkelte grupper af G20-lande med fællesøkonomisk-politiske udfordringer, kan bidrage til sikring af det overordnedemål om stærk, bæredygtig og balanceret global vækst på mellemlangt sigt. Fremmod topmødet i november 2010 ventes G20 at evaluere resultaterne af dengennemførte overvågning og de økonomisk-politiske anbefalinger mhp. eventu-elle forbedringer og konkretiseringer heraf, herunder overvejelser om landespe-cifikke anbefalinger.Fra EU's side lægges vægt på, at alle G20-lande bør bidrage til sikringen afstærk, bæredygtig og balanceret vækst, og fokus for den fælles G20-ramme børprimært være på mellemlang sigt. Der er behov for troværdige mellemfristedefinanspolitiske konsolideringsstrategier mhp. at reducere underskud og gæld iG20-landene, og der bør fokuseres på fremskyndelse af strukturelle reformer,der kan styrke arbejdsmarkedet og øge produktiviteten, og derigennem styrkeden private efterspørgsel. Fra EU's side lægges endvidere stor vægt på, at der ievalueringen inden for G20-rammen tagen fuldt hensyn til de økonomisk-politiske aftaler og rammer i EU og i euroområdet.Finansiel reguleringDER og G20 ventes at drøfte de igangværende internationale initiativer til styr-kelse af den finansielle regulering. En række regioner og lande, herunder EU,har iværksat ambitiøse og detaljerede planer for reformer af reguleringen af denfinansielle sektor, hvilket også er afspejlet i de initiativer på G20-plan, som ven-tes drøftet på G20-topmødet. Initiativerne inkluderer bl.a. styrkelse af makro-overvågningen af risici i det finansielle system, ændringer i kapital- og likvidi-tetskrav til banker, ændring i internationale regnskabsstandarder, styrket regule-ring af bl.a. kapital- og hedgefonde samt styrket indsats overfor skattely og an-dre ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner.
13
G20 ventes endvidere at drøfte mulige fælles initiativer til sikring af et ”fair ogbetydeligt bidrag” fra den finansielle sektor til finansieringen af de offentligeomkostninger forbundet med finansielle redningspakker og til understøttelsen afden finansielle stabilitet. Drøftelsen ventes at tage udgangspunkt i en kommen-de IMF-rapport om emnet, som ventes præsenteret på G20-topmødet, og somventes at indeholde forslag til G20-landene om oprettelse og finansiering affinansielle stabilitetsfonde i de enkelte lande. Der henvises til særskilt samlenotatherom.Fra EU's side lægges der i det fælles Terms of Reference til G20-finansminister-mødet vægt på, at der i forhold til finansiering fra den finansielle sektor til fi-nansielle kriser skal koordineres på globalt niveau, at initiativerne skal ses isammenhæng med andre ændringer i den finansielle regulering og baseres påprincippet om at bidraget fra de finansielle institutioner skal tage højde for derisici, den enkelte institution bidrager med. Fra EU’s side lægges endvidere vægtpå en konsistent håndtering af de systemisk vigtige finansielle institutioner, påudvikling af styrkede kapital- og likviditetskrav til banker, på implementering iG20 lande af FSB’s aflønningsstandarder mv. for den finansielle sektor, på tiltagi forhold til ikke-kooperative jurisdiktioner og på, at alle G20 lande sikrer im-plementering af G20 konklusioner om hedgefonde.Øvrige emnerDER og G20 ventes at drøfte behovet for yderligere styrkelser af de globalefinansielle sikkerhedsnet, herunder evt. udvidelser af IMF’s låneinstrumenter.Den aktuelle krise har demonstreret behovet for tilfredsstillende forebyggendeforanstaltninger i de enkelte lande såvel som regionalt og globalt, men også atder bør sikres effektive og fleksible finansieringsmekanismer mhp. at understøt-te lande, der kommer i alvorlige betalingsbalanceproblemer. G20 har nedsat enarbejdsgruppe, som skal evaluere behovet herfor, herunder se på erfaringerneunder krisen med IMF’s lånefaciliteter, som gennemgik en større ændring i2009.Endelig er det muligt, at man på G20-topmødet vil drøfte reformer af IMFmhp. at sikre fremskridt i de igangværende drøftelser i især IMF’s bestyrelse omen kvote- og stemmereform og en række øvrige styringsreformer. Formålet medreformerne er at styrke IMF’s effektivitet, legitimitet og globale repræsentativi-tet. Reformerne ventes afsluttet senest i januar 2011.Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.Nærhedsprincippet
Ikke relevantEuropa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke været hørt om sagen.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen har ikke konsekvenser for dansk ret.
14
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser for Danmark.Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke direkte samfundsøkonomiske konsekvenser i Danmark. Over-ordnet ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiskekonsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og finan-siel stabilitet.Høring
Sagen har ikke været i høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.EU’s forberedelse af G20 finansministermødet den 4.-5. juni 2010 blev forelagtEuropaudvalget til orientering den 12. april 2010 forud for rådsmødet (ECOFIN)den 18. maj 2010.Holdning
Regeringens holdningRegeringen bakker generelt op om en grundig forberedelse i EU af fælles inputog holdninger til G20-landenes øgede økonomisk-politiske og finansielle samar-bejde, idet der lægges vægt på, at den øgede overvågning og koordinering af deøkonomiske og finansielle politikker i G20 ikke sker på bekostning af de eksiste-rende drøftelser af den globale økonomiske og makrofinansielle overvågning,som i videst muligt omfang bør forankres i IMF, hvor alle lande er repræsente-ret.Regeringen lægger vægt på, at gennemførelsen af initiativerne i G20 er i over-ensstemmelse med EU’s gældende økonomisk-politiske rammer og aftaler, her-under for så vidt angår G20-landenes koordinering af finanspolitiske exitstrate-gier og implementeringen af G20-rammen for stærk, bæredygtig og balanceretvækst.Andre landes holdningerDer vurderes at kunne opnås enighed i ECOFIN og DER om fælles EU-holdninger forud for G20-topmødet.
15
Dagsordenspunkt 5e(ii):
Forberedelse af DER den 17.-18. juni 2010:Finansiering af finansielle kriser og afviklingsfon-de
(Følger snarest)