I de seneste årtier har verden udviklet sig i et rivende tempo. I Europa og andre dele afverden har den hurtige udbredelse af nye teknologier og øget globalisering medført etskrapt skift væk fra traditionel håndværksindustri mod serviceerhverv og innovation.Fabriksgulve erstattes i tiltagende grad af kreative miljøer, hvis råmateriale er deres evnetil at tænke, skabe og forny.I denne nye digitale økonomi er det i stigende grad immateriel værdi, der bestemmermateriel værdi, efterhånden som forbrugere søger nye og berigende "oplevelser". Evnentil at skabe sociale oplevelser og netværk er nu en afgørende faktor forkonkurrenceevnen.Hvis Europa ønsker at forblive konkurrencedygtig i denne globale verden, der er i hastigforandring, er der behov for at skabe de rette betingelser for, at kreativitet og innovationkan blomstre i en ny iværksætterkultur1.I de kulturelle og kreative industrier er der et stort uudnyttet potentiale for vækst ogbeskæftigelse. For at gøre dette må Europa finde og investere i nye kilder til intelligente,bæredygtige og inklusive drivkræfter for vækst, som skal tage stafetten op2. Meget afvores fremtidige velstand vil afhænge af, hvordan vi bruger vores ressourcer, viden ogkreative talent til at fremme innovation. Ved at bygge på sine rige og forskellige kulturerskal Europa være banebrydende for nye måder at skabe merværdi på, men også at levesammen, dele ressourcer og nyde diversitet.Europas kulturelle og kreative industrier udgør et virkeligt potentiale for at kunne reagerepå disse udfordringer og derved bidrage til Europa 2020-strategien og nogle af densflagskibsinitiativer såsom Innovation i EU, en digital dagsorden for Europa, håndtering afklimaændringerne, en dagsorden for nye kvalifikationer og nye job eller enindustripolitik for en globaliseret verden3.Mange nyere undersøgelser4har vist, at de kulturelle og kreative industrier (KKI'er) ersammensat af særdeles innovative virksomheder med et stort økonomisk potentiale, og at

Som udtrykt af Kommissionens formand, José Manuel Barroso, i dennes politiske retningslinjerfor den kommende Kommission. Den fulde tekst:http://ec.europa.eu/commission_barroso/president/pdf/press_20090903_DA.pdf.Se Kommissionens meddelelse: "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusivvækst" ( KOM(2010) 2020).I særdeleshed er de kulturelle og kreative industrier anerkendt som vækstsektorer i detovennævnte høringsdokument for Kommissionen og ligeså i Kommissionens internearbejdsdokument: "Challenges for EU support to innovation services – Fostering new markets andjobs through innovation" (SEK(2009) 1195).Undersøgelse af kulturøkonomien i Europa, som er gennemført af KEA for Europa-Kommissionen, 2006, det ovennævnte interne arbejdsdokument for Kommissionen: "Challenges

de er en af Europas mest dynamiske sektorer, der bidrager med omkring 2,6 % af EU'sBNP og har højt vækstpotentiale, samtidig med at de tilbyder kvalitetsjob til mere end 5millioner mennesker i EU-275.Kulturelt indhold spiller desuden en afgørende rolle i informationssamfundetsvirkeliggørelse, eftersom det øger investeringer i bredbåndsinfrastrukturer og -tjenester, idigitale teknologier og i ny forbrugerelektronik og nyt telekommunikationsudstyr.KKI'er er ud over deres direkte bidrag til BNP også vigtige drivkræfter for økonomisk ogsocial innovation i mange andre sektorer.Opfindsomme løsninger i mange forskellige sektorer stammer fra disse industrierskreative tænkning, der spænder fra nye fremstød for eller "branding" af lande, regionereller byer til udvikling af kvalifikationer inden for informations- ogkommunikationsteknologi (e-færdigheder6) for livslang læring, fra tilskyndelse tilforskning til fremme af kulstoffattige og bæredygtige økonomiske miljøer, fra dialog påtværs af generationer til interkulturel dialog og etablering af fællesskaber7.KKI'er kan gennem partnerskaber med uddannelsesinstitutioner også spille en stor rolle iat udruste europæiske borgere med de kreative, iværksættermæssige og interkulturellefærdigheder, de mangler. Således kan KKI'er bidrage til europæiske kraftcentre forekspertise og hjælpe os med at blive et vidensbaseret samfund. Disse færdighederstimulerer samtidig efterspørgslen på et mere forskelligartet og sofistikeret indhold ogproduktudvalg. Dette kan forme morgendagens markeder, så de bedre svarer til Europasaktiver.Via disse afsmittende virkninger baner Europas KKI'er vej for en mere opfindsom, meresammenhængende, mere bæredygtig og mere velstående fremtid.For at KKI'erne bedst muligt kan udnytte de muligheder, som er et resultat af kulturelmangfoldighed, globalisering og digitalisering, der er de vigtigste drivkræfter foryderligere udvikling af disse industrier, er udfordringen at:•opstille de rettekatalysatorerved at øge kapaciteten til at eksperimentere,innovere og lykkes som iværksætter og sørge for lettere adgang tilfinansiering og den rette kombination af færdigheder

for EU support to innovation", og UNCTAD-undersøgelsen fra 2008: "Creative Economy – theChallenge of Assessing the Creative Economy – towards informed policy-making".Der er behov for mere information om denne sektor og i særdeleshed for harmoniseredestatistikker for at kunne følge KKI'ernes situation bedre og muliggøre analyse af den nuværendesituation, tendenser, vanskeligheder og udfordringer.Europa-Kommissionen vedtog i september 2007 en meddelelse, som introducerede en langsigtetdagsorden for e-færdigheder: "E-færdigheder i det 21. århundrede: Fremme af konkurrenceevne,vækst og beskæftigelse" (KOM(2007) 496), og overvejer i skrivende stund at udvikle denyderligere.Se undersøgelse om kulturens indvirkning på kreativitet gennemført af KEA for Kommissionen,2009.

•hjælpe KKI'erne med at udvikle sig i dereslokale og regionale miljøersomen startplatform for en stærkereglobal tilstedeværelse,herunder gennemøget udveksling og mobilitet, og•bevæge sig mod en kreativ økonomi ved at katalysere KKI'ernesafsmittendevirkningerover på en bred vifte af økonomiske og sociale kontekster.I en tid hvor nogle af vores internationale partnere allerede i høj grad udnytter KKI'ernesmangesidige ressourcer8, mangler EU stadig at udvikle en strategisk tilgang for at kunnebruge dets stærke og attraktive kulturelle aktiver som basis for en magtfuld, kreativøkonomi og et sammenhængende samfund.1.G

RØNBOGENS POLITISKE BAGGRUND

MÅL OG RÆKKEVIDDE

Alle disse størrelser er kernen i den europæiske dagsordens andet mål9, der opfordrer EUtil at udnytte kulturens potentiale som en drivkraft til kreativitet og innovation inden forrammerne af Lissabon strategien for vækst og beskæftigelse.Denne dagsorden blev godkendt ved Rådets resolution i november 2007 og vedtaget afDet Europæiske Råd i december 2007. I sine konklusioner fra december 2007 anerkendteDet Europæiske Råd vigtigheden af de kulturelle og kreative sektorer inden forrammerne af Lissabon dagsordenen lige såvel som nødvendigheden af at forstærke derespotentiale, især hvad angår SMV'erne.Rådets yderligere konklusioner understregede, hvor nødvendigt det er at styrke forholdetmellem almen uddannelse, erhvervsuddannelse og KKI'erne og ligeledes at maksimereSMV'ernes potentiale i kulturelle og kreative sektorer10, og efterspurgte bedre synergiermellem den kulturelle sektor og andre sektorer i økonomien og stærkere bånd mellemkulturpolitikker og andre relevante politikker11.Sideløbende opfordrede Europa-Parlamentet bl.a. Kommissionen til "at klarlægge, hvadder forstås ved en europæisk vision for kulturen, kreativiteten og innovationen, og til atudarbejde politiske foranstaltninger (…) til fordel for de kreative europæiske sektorer ogindføje dem i en egentlig europæisk kulturstrategi"12.Grønbogen er baseret på anbefalinger og god praksis, som er blevet defineret af tonationale ekspertarbejdsgrupper - om KKI'er og synergier mellem kultur og uddannelse -

Især USA eller Canada.Se Kommissionens meddelelse: "En europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseretverden" (KOM(2007) 242).Rådets konklusioner om bidrag fra den kulturelle og den kreative sektor til at virkeliggøre afLissabon-målene, 2007: http://register.consilium.europa.eu/pdf/da/07/st08/st08635.da07.pdf.Rådets konklusioner om kulturen som katalysator for kreativitet og innovation, 2009:http://register.consilium.europa.eu/pdf/da/09/st08/st08749-re02.da09.pdf.Europa-Parlamentets beslutning af 10. april 2008 om kulturindustrien i Europa i forbindelse medLissabon-strategien:http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+TA+P6-TA-2008-0123+0+DOC+XML+V0//DA.

og af to civilsamfundsplatforme - om KKI'er og adgang til kultur13– som blev iværksatsom del af gennemførelsen af den europæiske kulturdagsorden. Den trækker også på flereselvstændige undersøgelser og rapporter, der er blevet foretaget for nylig for Europa-Kommissionen, og finder inspiration i de strategier, hver enkelt medlemsstat har udvikletmed henblik på at slippe deres KKI'ers potentiale løs14. Endelig gentager den nogle af debudskaber, der blev fremført under det europæiske år for kreativitet og innovation i 2009,og især dem, der vedrører nødvendigheden af at bygge nye broer mellem kunst, filosofi,videnskab og erhvervsvirksomhed15.Formålet med denne grønbog er at starte en debat om betingelserne for et særdelesstimulerende og kreativt miljø for EU's KKI'er. Den omfatter adskillige perspektiver,som spænder fra erhvervsmiljøet til nødvendigheden af at åbne et fælles europæisk forumfor kultur, fra kapacitetsopbygning til kompetenceudvikling og fremme af europæiskekulturskabere på verdensscenen.Grønbogen søger ikke at dække alle emner, der måtte have indflydelse på disseindustrier, men behandler nogle nøgleområder, hvor det at bruge politikker oginstrumenter fuldt ud på alle ledelsesniveauer og derved opnå en større sammenhæng ogkoordination mellem dem kan åbne op for KKI'ernes potentiale i Europa.De spørgsmål, der rejses, er typisk relevante for politiske beslutningstagere, KKI'er ogandre interesseparter på flere niveauer: på EU-niveau og på nationalt, regionalt og lokaltplan. For hvert af de behandlede emner vil Kommissionen især lægge vægt på bidrag omprioriteret indsats på EU-niveau.Denne grønbog søger, når den henviser til KKI'er, at indfange de mange konnotationer,der forbindes med termerne "kulturel" og "kreativ" over hele EU og derved afspejleEuropas kulturelle mangfoldighed.På EU-plan har rammerne for kulturel statistik, som blev vedtaget i 2000, defineret otteområder (kunst- og kulturarven, arkiver, biblioteker, bøger og presse, billedkunst,arkitektur, scenekunst, auditive og audiovisuelle medier/multimedier) og seks funktioner(bevarelse, skabelse, produktion, udbredelse, omsætning og uddannelse), som udgør den"kulturelle sektor" fra et statistisk synspunkt. Der pågår arbejde for at opdatere disserammer og definere KKI'ernes mål16.I denne grønbog anvender vi en ret så bred tilgang, der baseres på følgendearbejdsdefinitioner.

For disse gruppers rapporter se: http://ec.europa.eu/culture/our-policy-development/doc2240_en.htm. God praksis som defineret af disse grupper er nævnt i fodnotenforskellige steder i dokumentet.Der tænkes navnlig på følgende: "A Creative Economy Green Paper for the Nordic Region"(Nordisk Råd, 2007), "Creative Britain – New Talents for the New Economy" (Det ForenedeKongerige, 2008), "Creative Value – Culture and Economy Policy Paper" (Nederlandene, 2009)og "Potential of Creative Industries in Estonia" (2009).Ser især: "Manifesto of the Ambassadors of the 2009 European Year of Creativity andInnovation", offentliggjort i november 2009. http://www.create2009.europa.eu/ambassadors.html.En ESSnet-kultur er blevet iværksat i 2009 i Eurostats regi. http://ec.europa.eu/culture/our-policy-development/doc2240_en.htm.

"Kulturelle industrier" er de industrier, der producerer og distribuerer varer ellertjenesteydelser, som, når de udvikles, anses for at have en særlig kvalitet, anvendelseeller bestemmelse, der repræsenterer eller overleverer kulturelle udtryksformer,uafhængigt af den kommercielle værdi de måtte have. Ud over de traditionellekultursektorer (scenekunst, billedkunst, kulturarv – inklusive den offentlige sektor)omfatter de film, dvd og video, tv og radio, videospil, nye medier, musik, bøger ogpresse. Dette begreb defineres i relation til kulturelle udtryksformer i forbindelse medUNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformersmangfoldighed fra 200517."Kreative industrier" er de industrier, der bruger kultur som råmateriale og har enkulturel dimension, selvom deres produkt hovedsageligt er funktionelt. De omfatterarkitektur og design, som integrerer kreative elementer i større processer, såvel somsubsektorer som grafisk design, modedesign eller reklamevirksomhed.På et mere perifert plan er der mange andre industrier, som er afhængige afindholdsproduktion for selv at kunne udvikle sig, og de og KKI'erne er derfor indbyrdesafhængige til en vis grad. De omfatter bl.a. turisme og sektoren for ny teknologi. Disseindustrier er dog ikke eksplicit omfattet af denne grønbogs brug af begrebet KKI'er.2.

MANGFOLDIGHED

DET DIGITALE SKIFT OG GLOBALISERING

HOVEDDRIVKRÆFTER FOR KKI

ERNES YDERLIGERE UDVIKLING

KKI'erne står ansigt til ansigt med en situation i hastig forandring, der er karakteriseretisær af den fart, som udviklingen og virkeliggørelsen af digitale informations- ogkommunikationsteknologier (IKT) har på globalt plan. Denne drivkraft har en enormeffekt på alle sektorerne i hele værdikæden, fra skabelse til produktion, distribution ogforbrug af kulturelle produkter og tjenesteydelser.Teknologi og adgang til bredbåndsinfrastruktur i landdistrikter og byer åbner op for nyemuligheder, så skabere kan producere og distribuere deres værker til et bredere publikumog til en lavere pris uafhængigt af fysiske og geografiske forhold. Forudsat at udbydere afkulturelt indhold udnytter IKT'erne fuldt ud, og traditionelle produktions- ogdistributionsmønstre fornyes, medfører dette en potentielt større tilskuerskare og størremarkeder for skabere og et mere mangfoldigt kulturtilbud for borgere. På samme tidafhænger udbredelsen af IKT af tilgængeligheden af et mangfoldigt kulturelt indhold afhøj kvalitet. Kulturelt indhold spiller derfor en hovedrolle i den større offentlighedsaccept af disse nye teknologier og i udviklingen af EU-borgernes e-færdigheder ogmediekendskabsniveau.Imidlertid ændrer dette nye miljø væsentligt de traditionelle produktions- ogforbrugsmodeller og udfordrer det system, som det kreative miljø indtil nu har benyttet tilat drage fordel af indhold. Effekten er meget forskellig fra virksomhed til virksomhed ogbliver påvirket af, hvor den pågældende virksomhed befinder sig i værdikæden.Økonomisk værdi er ved at blive fortrængt til bunden af kæden, hvilket i visse sektorer

indvirker på den endelige belønning for skabelse18. Dele af indholdsindustrierne, isærindustrien for indspillet indhold, er desuden blevet hårdt ramt af pirateri og tab i salg affysiske medier (f.eks. cd, dvd), som har skadet deres udvikling, formindsket deresindtægtsgrundlag og begrænset deres mulighed for at skabe arbejdspladser oginvesteringer som følge heraf. Det er derfor, at industrien også har behov for at udviklenye og innovative virksomhedsmodeller.Udfordringen i mange sektorer er, at KKI'erne skal dække udgifterne til digitalisering(indholdsdigitalisering,udviklingaffærdighederogopdateringafpersonalekvalifikationer og komplekse spørgsmål vedrørende tilstrækkelig forvaltning afdigitale rettigheder mv.) og samtidig investere i og teste nye virksomhedsmodeller, somførst giver afkast efter nogen tid. At holde forretningen kørende efter en traditionelvirksomhedsmodel, samtidig med at man skal forestå overgangen til nyevirksomhedsmodeller, der stadig er under udvikling, kan blive svært for mange kreativevirksomheder. En virksomheds evne til at reagere på disse strukturelle ændringerafhænger også i stor grad af virksomhedens størrelse og forhandlingsposition over for denye digitale afsætningskanaler. Det globale digitale skift styrker vigtige interessepartersstillinger,såsomtelekommunikationsvirksomhederellerproducenterafforbrugerelektronik, og falder sammen med fremkomsten af nye og stærke globaleaktører såsom søgemaskiner og webbaserede sociale platforme, som, samtidig med at debidrager betydeligt til udviklingen af markedet, potentielt kan agere som nye dørvogtere.På samme tid består størstedelen af KKI'erne af utallige mikrovirksomheder og små ogmellemstore virksomheder, såvel som freelancere, der eksisterer side om side medvertikalt og horisontalt integrerede virksomheder.Selv i sektorer hvor store internationale virksomheder har en ledende rolle, har småvirksomheder og mikrovirksomheder en afgørende rolle, hvad angår kreativitet oginnovation. De er typisk risikotagere og pionerer og spiller afgørende roller, når detkommer til at finde nye talenter, udvikle nye trends og designe nye æstetikker.En nødvendig forudsætning for at give forbrugere et bredt kulturelt udbud er en bredvifte af iværksættere og fri bevægelighed af deres tjenesteydelser. Dette er kun muligt,hvis der bliver garanteret fair adgang til markedet. Det vil kræve en fælles indsats fraforskellige politikområder, især fra konkurrencepolitik, at skabe og vedligeholde ligevilkår, som skal sikre, at der ikke er nogen uberettigede hindringer for adgang.Interoperabilitet kan have en stor betydning for oprettelsen af lige adgangsbetingelser fornye platforme og udstyr. Standarder er med til at sikre interoperabilitet mellem nye ogeksisterende produkter, tjenesteydelser, processer, systemer, applikationer og netværk.Interoperabilitet er ikke kun vigtig for producenter (i særdeleshed SMV'er) men også forbrugere. Interoperabilitet øger brugernes valg, især deres valg af produkter ogtjenesteydelser, der stammer fra de IKT-baserede KKI'er19. Standarder vil også bidragetil oprettelsen af et innovationsvenligt marked, som opfordrer til innovation og samtidig

undgår systemer, som kan begrænse adgang til mangfoldigt indhold. Fremme afinteroperabilitet mellem platforme og udstyr er derfor uundværlig.Ud over standardisering og prismæssige aspekter er valgmuligheder også af fundamentalinteresse for forbrugere. I henhold til artikel 167 (tidl. EF-traktatens artikel 151) iTraktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, skal der tages hensyn til kulturelleaspekter ved gennemførelse af EU-lovgivning.På baggrund heraf vil Kommissionen arbejde på tre vigtige politiske rammer, som fårindflydelse på rammebetingelserne for KKI'er i et digitalt miljø, og som baseres påtidligere høringsprocesser.For det første er den digitale dagsorden for Europa et af Europa 2020's syvflagskibsinitiativer. Kommissionen vil inden for de rammer, som skal fastsættes af dendigitale dagsorden, arbejde for bl.a. at skabe et egentligt indre marked for online-indholdog –tjenester (dvs. grænseløse og sikre EU-webtjenester og markeder for digitalt indholdmed et højt sikkerhedsniveau, en afbalanceret retlig ramme med klare ordninger forforvaltning af intellektuelle ejendomsrettigheder, foranstaltninger til fremme af online-indholdstjenester på tværs af landegrænser, fremme af multiterritoriale licenser, passendebeskyttelse og aflønning af rettighedshavere og aktiv støtte til digitalisering af Europasrige kulturarv).For det andet vil der, som del af "Innovation i Europa", blive iværksat specifikke tiltag,der skal styrke KKI'ernes rolle som drivkraft for innovation og strukturelle ændringer.Med henblik herpå rettes der særlig opmærksomhed på fremme af iværksætterånd,adgang til finansiering, forbedring af rammebetingelser og fremtidsforskning, påfastsættelse af bestemme udviklings- og færdighedsbehov og på udvikling af nyeklyngedannelser og bedre støttetjenester for virksomheder og innovation20. Hensigten vilvære at bringe hovedaktørerne på regionalt, nationalt og europæisk plan sammen med detformål at gøre mere strategisk brug af nuværende og planlagte initiativer til støtte forKKI'erne og at øge tværnationalt samarbejde mellem dem. Dette vil understøtte, at mereinnovative ideer laves om til nye produkter og tjenesteydelser, der skaber vækst ogbeskæftigelse.For det tredje vil EU-strategien om intellektuel ejendomsret bl.a. bygge på en række aftidligere og igangværende initiativer, som er direkte forbundet med adskillige KKI'er21.Fokus ligger tydeligt på brug og forvaltning af rettigheder, hvor der søges en balancemellem den nødvendige beskyttelse og skabelsesbæredygtighed og behovet for atfremme udviklingen af nye tjenesteydelser og virksomhedsmodeller. Hvad angår metode,har Kommissionen tydeligt indikeret de områder, hvor der er behov for forbedringer, ogvil med fuld respekt for det indre marked og konkurrencereglerne involvereinteresseparterne i en bottom-up-tilgang.

Drevet frem af nye – især digitale – teknologier er der opstået nye målgrupper,distributionskanaler og forbrugermodeller. Adgang til og deltagelse i kulturelleaktiviteter er i konstant forandring, mens grænserne mellem skabere og forbrugereudviskes med udviklingen af "direkte teknologier" såsom blogs, wiki osv.Subkulturer opstår og resulterer i et multidiciplinært miks af traditionelle og nyekunstformer og indhold. Mens traditionelle institutioner har en særlig betydning foradgang til kulturelle tjenesteydelser, er der et behov for at anerkende og yde støtte til nyemåder at opleve kultur på, som lægger spirer for nysgerrighed, analyse og afmystificeringog som giver et livslangt forhold til kultur22.Som i alle samfundets sektorer er der behov for, at forsknings- og udviklingsaspektet forkreativitet og skabelse styrkes. Hvis Europa ønsker at fortsætte med at være på forkant,er det nødvendigt med mere samspil mellem forskellige artistiske og kreative discipliner,(sub)sektorer, økonomiske områder og led i produktionskæden. Der bør gives støtte til etmere intensivt, systematisk og vidtgående samarbejde mellem kulturelle aktiviteter ogvidenskabelige institutioner, såvel som til privat-offentlige initiativer, der fremmereksperimenteren under ledelse af kunstnere23.Det vil i denne henseende være vigtigt at indtage en holistisk tilgang for at sikre etgunstigt miljø for innovation, vækst og yderligere udvikling i denne sektor. Skønt der iEuropa allerede findes en del både offentlige og private initiativer på regionalt ellernationalt plan til fremme af innovation og iværksætterånd i KKI'erne24, ser der ud til atvære et behov for at udvide diskussionen ved at samle de forskellige elementer på alleniveauer, herunder på EU-niveau, hvor aktører kan samarbejde om konkrete tiltag på enrække områder, som har strategisk interesse. For at give et eksempel bør man fremmeoprettelse af mødesteder og "laboratorier" for brugerrettet og åben innovation ogeksperimenteren, hvor forskellige discipliner arbejder sammen; ligeledes bør man støttemellemmænd eller mæglere mellem forskellige sektorer. Man bør også fremme bedstepraksis, hvad angår ansvarlighed og gennemsigtighed. Dette vil hjælpe os med at sikrekvalitet i verdensklasse.

Med henblik herpå er det også vigtigt at skabe mere egnede og gunstige betingelser for atintegrere nye og især digitale teknologier i KKI'erne og således producere et meremangfoldigt og innovativt professionelt indhold for EU-borgere.Generelt bygger KKI'erne på en rig og mangfoldig kerne af kulturarv og talentfuldekunstnere og andre kreative udøvere, og de er afhængige af den effektive sammenkoblingaf de forskellige forbundne lag af iværksættermæssige og innovative tjenesteydelser forat bringe kreativitet til markedet. Desuden er KKI'ernes produktionsprocesser genstandfor konstant tilpasning og innovation, som betyder, at det er uundværligt at udveksleinformation, bygge på immaterielle aktiver og tiltrække talent for at forny processen.Disse karakteristika stammer fra selve de kulturelles produkters karakter. Forskellig smaghos forbrugerne medfører et højt niveau af usikkerhed, hvad angår forbrugeraccept. Pågrund af disse begrænsninger er den bedste organisationsstruktur ofte en "kreativ ogkulturel industriklynge", dvs. en koncentreret kreds af reaktive og fleksible industrier25. Ide fleste tilfælde er disse funktionelle klynger baseret på et intenst samarbejde mellemforskellige og forbundne innovative aktører og institutioner. I sådanne situationer tagerkonkurrenter tit del i virksomhedssamarbejde, som ofte er ansporet aforganisationsnetværk såsom klyngeorganisationer26.På baggrund heraf27ser der ud til at være et behov for at forbedre det fysiske og socialemiljø, hvor kreative arbejdere og forbundne industrier, som kunst- og designskoler ellermuseer, effektivt kan arbejde i klynger. Det er nødvendigt med en dybere forståelse af,hvordan kulturelle og kreative virksomheder bedre kan nyde godt af at være placeretsamme sted ved at fremme netværk, yde bedre støtte for at stimulere opstarten af nyekreative virksomheder og bringe bruger-dimensionen ind i eksisterende klynger.SPØRGSMÅLHvordan kan der skabes flere områder og bedre støtte til eksperimenteren, innovation ogiværksætterånd i KKI'erne? Hvordan kan man mere specifikt øge adgangen til IKT-tjenester i/for kulturelle og kreative aktiviteter og forbedre brugen af deres kulturelleindhold? Hvordan kan IKT'er blive en drivkraft til nye virksomhedsmodeller for nogleKKI'er?3.2.Et bedre match til KKI'ernes færdighedsbehov

kunstskoler, men aktivt samarbejder med disse, har vist sig at være succesfulde, når detkommer til at slå broer over kløften28.Med den konstante teknologiske udvikling som drivkraft ændrer disse industrierssektorspecifikke "tekniske" behov sig desuden meget hurtigt med efterspørgsel efterlivslang læring som følge. Eftersom KKI'erne gør og vil gøre yderligere innovativt brugaf IKT, vil der være behov for visse e-færdigheder, hvis innovation og konkurrenceevneskal fremmes. Ud over disse færdigheder har KKI'erne også brug for folk, som harerhvervskompetencer, dvs. ledelses- og handelskompetencer osv., og som kan forstå ogmobilisere finansieringsmuligheder (banker og finansielle institutioner, sponsorater ogdonationer, osv.), og som forstår ny IKT, især i vores digitale miljø. Hvis ikke der bliveriværksat specifikke tiltag i denne henseende, er der risiko for, at mangel på kvalificeretarbejdskraft, misforhold og kløfter vil forhindre Europa i at udnytte KKI'ernes fuldepotentiale.I betragtning af KKI'ernes høje vækstpotentiale og det komplekse miljø i stadigforandring, som de arbejder i, ville det især være nyttigt at yderligere forstå og kortlæggede nye færdigheder, som de har brug for på nuværende tidspunkt, eller som de vil få brugfor i nærmeste fremtid. Der bør iværksættes et specifikt KKI-sektorinitiativ underinitiativet for "nye kvalifikationer og nye job", som skal samle analyser og erfaring påEU-niveau med hjælp fra relevante interesseparter29.For at udjævne kløften mellem erhvervsuddannelse og forretningspraksis, kan "peer-coaching" (dvs. en opgradering af færdigheder og processer gennem udveksling mellempersoner, der sidder med den samme udfordring, som en måde at lære af andres fejl ellersucceser, finpudse sine projekter takket være erfarne vejledere, opdage nye teknologiereller udvide sit netværk) vise sig at være et meget nyttigt værktøj til at sætte skub iKKI'ernes reaktion på forandringer. Det ville give adgang til eksperter, som ikkenødvendigvis er til rådighed i andre tilfælde, og hjælpe med at udbygge netværk overhele EU.SPØRGSMÅLHvordan kan man skabe partnerskaber mellem kunst- og designskoler og erhvervslivet,så de fremmer inkubation, nystartede virksomheder og iværksætterånd samt udvikling afe-færdigheder?Hvordan kan man tilskynde til "peer-coaching" i KKI'erne på EU-niveau?3.3.Adgang til finansiering

Som nævnt er mange kulturelle og kreative iværksættere små til mellemstorevirksomheder. Blandt disse udgør virksomheder, der består af en eller to personer, langtstørstedelen af virksomhederne i sektoren, og de omfatter den nye type af "iværksættendeindivider" eller "iværksættende kulturarbejdere", som ikke længere passer ind i detidligere typiske arbejdsmønstre for fuldtidsansatte31.For at blive investeringsparate står KKI'erne over for særlige udfordringer af forskelligegrunde: mangel på information om og forståelse af relevante finansieringskilder,vanskeligheder med at udvikle og præsentere en forretningsplan på en overbevisendemåde, eller tillid til en svigtende virksomhedsmodel32.Desuden er størstedelen af disse virksomheder prototype- eller projektbaseret, utroligtafhængige af deres "stjerne-produkter" eller tjenesteydelser og i høj grad afhængige afindividuelt talent og risikotagning.KKI'ernes adgang til finansiering er begrænset, fordi mange virksomheder lider afkronisk mangel på kapital og står over for seriøse problemer, når det kommer til at få enfyldestgørende værdiansættelse af deres immaterielle aktiver, f.eks. ophavsretsaktiver(såsom kunstnere, der har kontrakt med et pladeselskab, forfattere, der har kontrakt medet forlag eller kataloger over musik- eller filmværker), når de skal rejse kapital. Imodsætning til virksomheder i teknologiske områder har KKI'ernes immaterielle aktiveringen anerkendt værdi i regnskaberne, og deres investeringer i udvikling af nyt talent ogkreative idéer er ikke på linje med standardopfattelserne af "forskning og udvikling".Investorer og banker skal have en større bevidsthed om KKI'ernes økonomiske værdi ogpotentiale. Garantiordninger og andre finansieringsordninger bør være på plads for atfremme finansiering i KKI'erne.Skabelsesverdenen og finansverdenen, som typisk ikke har noget til fælles, har brug forhjælp til at finde et fælles sprog, gennem hvilket KKI'erne kan få mere fair adgang tilfinansiering.På denne scene kan innovative finansieringsinstrumenter, såsom venturekapital oggarantier og andre risikodelingsinstrumenter, som leveres af markedsaktører, spille envigtig rolle i at lette adgangen til finansiering for SMV'er. Sådanne instrumenter er ved atblive gennemført i forbindelse med markedsorienterede EU-udgiftsprogrammer (somprogrammet for konkurrenceevne og innovation). De har vist sig at være effektive, nårdet drejer sig om at lette SMV'ernes adgang til finansiering, men har været henvendt moden bred række af SMV'er uden et specifikt fokus på virksomheder i KKI'erne.På nationalt eller regional plan er der opstået nye finansielle modeller, som henvender sigmere specifikt til KKI'er. Nogle af disse formidler adgang til lån ved at samletværsektoriel ekspertise til at evaluere virksomheder og deres projekter33. Andre bringer

investorer og virksomheder, der mangler venturekapital for at kunne vokse, sammen34,herunder gennem såkaldt "crowdfunding" (form for distribueret finansiering mellemindivider, der sammen vælger at støtte et andet individ uden brug af mellemmand)35.Kommissionen undersøger også muligheden for at iværksætte en "Production GuaranteeFund" for den audiovisuelle sektor i forbindelse med gennemførelsen af MEDIA-programmet36.SPØRGSMÅLHvordan skal man stimulere private investeringer og forbedre KKI'ernes adgang tilfinansiering? Giver det merværdi for finansieringsinstrumenter på EU-niveau at støtte ogsupplere tiltag, der er iværksat på nationalt og regionalt plan? Hvis ja, hvordan?Hvordan kan KKI-virksomhedernes investeringsparathed forbedres? Hvilke særlige tiltagkan iværksættes og på hvilket plan? (regionalt, nationalt, EU)4.L

OKAL OG REGIONAL UDVIKLING SOM STARTPLATFORM FOR GLOBAL SUCCES

KKI'er er ofte med til at sætte gang i lokale økonomier, der er i tilbagegang, fordi debidrager til fremkomsten af ny økonomisk aktivitet og skaber derved nye og bæredygtigearbejdspladser og gør europæiske regioner og byer mere attraktive.Regionale og lokale udviklingsstrategier har således med succes integreret KKI'erne imange områder: fremme af kulturarven med henblik på erhvervsmæssig anvendelse,udvikling af kulturel infrastruktur og tjenesteydelser til støtte af bæredygtig turisme,klyngedannelser af lokale virksomheder og partnerskaber mellem KKI'er og industri,forskning, uddannelse og andre sektorer, etablering af innovationslaboratorier, udviklingaf integrerede strategier på tværs af grænser til at forvalte natur- og kulturressourcer ogsætte skub i lokale økonomier, bæredygtig udvikling af bymiljøet.

Se især Jenny Tooth, op. cit., og de dokumenter, der er udarbejdet som led i undersøgelsen omKKI'ernes kulturelle dimension (op. cit.), og som understreger behovet for venturekapital tilinnovative, kulturelle og kreative SMV'er i det indre marked. Se også eksemplerne på god praksissom defineret af de nationale ekspertarbejdsgrupper for KKI'er."Crowdfunding"-hjemmesider er med til at samle småinvestorer, f.eks. til finansiering afuafhængige film (f.eks. indiegogo.com).Fonden deler den finansielle risiko, der er forbundet med banklån til europæiske selvstændigeaudiovisuelle producenter ved at stille garanti for en vis procentdel af tabet, hvis producenten ikkekan tilbagebetale lånet, og opfordrer derved lokale banker til at yde kredit til filmproducenter.

EU's samhørighedspolitik har anerkendt kulturens mangfoldige bidrag til de strategiskemål (konvergens, konkurrenceevne og beskæftigelse samt territorialt samarbejde)37. Deter imidlertid svært at bestemme, hvor stor en del af den støtte, som KKI'erne modtager,der stammer fra kulturtilskud eller endda fra andre områder såsom forskning oginnovation, fremme af innovative SMV'er, klynger og netværk, informationssamfund(herunder digitalisering af og e-adgang til kultur), byfornyelse og menneskelig kapital38.Gennem finansieringen af politikken for udvikling af landdistrikter støtter DenEuropæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) kulturen gennemnavnlig bevarelse af landdistrikternes kulturværdier, herunder renovering af landsbyer,beskyttelse af natur- og kulturarv såvel som fritidsaktiviteter. Lokale udviklingsstrategier,som er udviklet og gennemført af lokale LEADER-partnerskaber i landområder, kan ogsåbidrage hertil, eftersom kultur bringer økonomisk differentiering og livskvalitet tillandområder. Og det ser ud til, at dette potentiale ikke bliver tilstrækkeligt udnyttet.Den særlige rolle, som KKI'er kan have med hensyn til regional og lokal udvikling, børpå behørig vis tages i betragtning, når der udarbejdes politikker og støtteinstrumenter påalle niveauer39.KKI'er er vidensdrevne industrier, der har tendens til at foretrække specialiseredearbejdsmarkeder. Akademisk forskning viser, at større industrialisering af kreativitet ogkulturel innovation forekommer i store byområder. Ikke desto mindre er der ingen direkteforbindelse mellem KKI'ere og arbejdsmarkedets størrelse eller befolkning. Regionalfordeling af industrielle og innovative ordninger, inklusive KKI'er, er meget merealsidig40. I landområder kan nye virksomhedsmodeller hjælpe med at bringe innovationog bæredygtighed til traditionelle former for arbejde (dvs. håndværkssektoren) og føre tiløkonomisk levedygtighed41.Kreativitet og innovation har en stærk og unik regional dimension42. Politikker ogstøtteinstrumenter skal bestemmes lokalt ved at bygge på lokale forhold og aktiver ogudnytte lokale ressourcer ("lokalt baseret udviklingstilgang"). Samtidig er effektivkoordination mellem forskellige politiske og administrative niveauer uundværlig, hvisman vil opnå succes. Konsekvensanalyse og evalueringsværktøjer bør integreres iudviklingsstrategier for at fremme udarbejdelsen af evidensbaserede politikker.Succesfulde strategier udvikles på grundlag af en mellem- til langsigtet (dvs. 10-20 år)udviklingsmodel, der kombinerer infrastruktur og investeringer i menneskelig kapital.Investeringer bør rettes mod områder, som er vigtige for KKI'er, såsom nyevirksomhedsmodeller, kreativitet og innovation, digitalisering, færdigheder og forbedringaf menneskelig kapital og kreative partnerskaber med andre sektorer. En strategisktilgang til en integreret udviklingsmodel medfører, at støtte til KKI'er ikke betragtes som

I programmeringsperioden 2007- 2013 er der afsat omkring 6 mia. EUR i EU-midler til kulturelleformål, hvilket svarer til 1,7 % af det samlede budget.EU's samhørighedspolitik, temasider: http: //ec.europa.eu/regional_policy/themes/index_en.htm.Se eksemplerne på god praksis som defineret af de nationale ekspertarbejdsgrupper for KKI'er.Creative and Culture Industries, Priority Sector Report (udkast), European Cluster Observatory(det europæiske observationscenter for klynger), 2010.Undersøgelse udført for Europa-Kommissionen om kulturens bidrag til lokal og regionaløkonomisk udvikling som led i EU's samhørighedspolitik.Sjette situationsrapport om økonomisk og social samhørighed (KOM(2009) 295).

"en luksus" eller et isoleret tiltag, men som et fælles bidrag til den økonomiske udviklingog sociale samhørighed i en region. For at opnå succes bør integreredeudviklingsstrategier udformes på relevante regionale niveauer, i partnerskaber mellem demyndigheder, der har ansvar for de forskellige offentlige politikker (såsom økonomiskudvikling, beskæftigelse, uddannelse og kultur) og repræsentanter fra civilsamfundet,dvs. erhvervs-, arbejdstager- og borgersammenslutninger.Det vigtigt at udveksle bedste praksis, og alle tilgængelige netværk i Europa bør benyttestil at fremme videns- og kapacitetsoverførsel mellem områder, der sakker bagud, ogvækstcentre.SPØRGSMÅLHvordan kan man styrke KKI'ernes integration i strategisk regional/lokal udvikling?Hvilke værktøjer og partnerskaber er nødvendige for en integreret tilgang?4.2.Mobilitet og udbredelse af kulturelle og kreative værker

Ved at fremme bevægeligheden for kunstnere og kulturarbejdere, som er uundværlige,hvis KKI'erne skal blomstre, bidrager man markant til deres professionelle færdighederog/eller kunstneriske proces og udvikler dermed deres ambitioner for egen forskning ogundersøgelser, åbner op for nye markedsmuligheder og øger deres karrieremulighederisær gennem deres deltagelse i udlandsophold, festivaler, live-optrædelser, internationaleudstillinger eller litteraturarrangementer. Mobilitet kan også mere direkte have en positivindflydelse på KKI'ernes præstation ved at åbne op for nye markedsmuligheder gennemordninger, som forbedrer eksportstrategier i industrien, fremmer internationalearbejdsformidlingsordninger eller styrker kapacitetsopbygning43.På den anden side nyder Europas tilskuerskarer godt af udbredelsen af kunstværker, fordidet giver dem nye perspektiver og udfordrer det individuelle og kollektive sind til atforstå og leve i kompleksitet (en række færdigheder, som sammen med interkulturelkommunikation er uhyre vigtige i dagens verden) og giver dem adgang til et meremangfoldigt kulturelt landskab. På et andet plan hjælper udbredelse på tværs af EU-landegrænser EU-borgere med at kende og forstå hinandens kulturer bedre og sætte prispå den kulturelle mangfoldighed og selv se, hvad de har til fælles.Endelig er kunstneres, kulturarbejderes og kunstens bevægelighed også vigtig forudbredelsen af idéer på tværs af sprog- eller landegrænser og giver alle større adgang tilkulturel mangfoldighed.Af disse grunde er de et vigtigt led i den europæiske kulturdagsorden såvel som i deteuropæiske kulturprogram (2007-2013).Der er dog adskillige hindringer for mobilitet. Nogle af disse er forbundet medvisumregler, sociale og skattemæssige forhold og andre administrative barrierer og andre

igen med manglende adgang til korrekte oplysninger44om de forskellige juridiske,lovmæssige, proceduremæssige og finansielle aspekter, som ligger til grund for mobiliteti den kulturelle sektor. Der arbejdes allerede på disse forhindringer45, og der vil ikkekommes nærmere ind på det i denne grønbog.Ud over disse bredere aspekter er der også mulighed for yderligere at styrke udbredelsenaf værker og kunstneres og kulturarbejderes bevægelighed ved at tage fat i kæden af bådeprivate og offentlige aktører for at levere kulturel mangfoldighed på tværs af grænser.Disse aktører er mange, og de adskiller sig meget fra en sektor til en anden. I denne kædekan incitamentet for udbredelse på tværs af grænser og online-adgang være relevantforskellige steder i mæglingen mellem skabere/producenter af kulturelle udtryksformerog borgere/forbrugere. På et andet plan kan det være nyttigt med tiltag, der behandlersærlige forhindringer, dvs. som bistår nye talenter, mindre kendte repertoirer ellersamlinger46med at bryde igennem de nationale og sproglige barrierer.Det ville derfor være nyttigt med en bedre forståelse af, hvilke former for partnerskaber,samarbejde eller støtte, der vil kunne bidrage til at lette, fremskynde og udvideudvekslingen af værker, kunstnere og kulturarbejdere ud over de nationale grænser påEU-niveau.Denne grønbog søger derfor mere specifikt at forstå, hvordan denne form for mobilitetkan øges og forbedres.SPØRGSMÅLHvilke nye instrumenter bør mobiliseres for at fremme kulturel mangfoldighed gennemudveksling af kulturelle og kreative værker, kunstnere og kulturelle arbejdere i og udenfor EU? I hvilket omfang kan virtuel mobilitet og online-adgang bidrage til disse mål?4.3.Kulturel udveksling og international handel

Se forundersøgelsen: "Information systems to support the mobility of artists and otherprofessionals in the culture field", 2009, der er udført af McCoshan et al for Europa-Kommissionen.En national ekspertgruppe om kunstneres bevægelighed, der er nedsat som del af den europæiskekulturdagsordens gennemførelse, er i gang med at arbejde på nogle af disse emner, skøntmedlemsstaterne burde have behandlet begrænsninger af markedsadgang og af kunstneres ogkulturarbejderes bevægelighed som led i gennemførelsen af direktiv 2006/123/EF omtjenesteydelser i det indre marked.En national ekspertgruppe arbejder på udveksling af museumssamlinger inden for rammerne afden europæiske kulturdagsorden.

nogle af konventionens grundprincipper, især principperne om retfærdig adgang47og omåbenhed og balance48.Den Europæiske Union har i den forbindelse forbeholdt retten for sig og formedlemsstaterne til at fastlægge og gennemføre politikker med det formål at bevarekulturel mangfoldighed49. Samtidig har Unionen styrket sit engagement i at støttekulturens rolle i udviklingssammenhænge og er fortaler for forskellige former forpræferencebehandling af udviklingslande. EU er også forpligtet til at fremme enverdensomspændende interkulturel dialog. Med henblik herpå skal EU også bidrage tiludbredelsen af dens kulturelle mangfoldighed over hele verden, herunder de varer ogtjenesteydelser, som KKI'erne producerer.Denne særlige tilgang til kulturudvekslinger afspejler de fælles værdier, som er kernen iEU-projektet. Disse værdier er det grundlag, hvorpå vi kan skabe et karakteristisk ogdynamisk "billede af Europa", et billede af et attraktivt og kreativt Europa, som er byggetpå den rige kulturarv og på åbenheden over for kulturer fra hele verden. Europas langetradition og adskillige aktiver inden for film, musik, kunst, arkitektur, design og modebidrager uden tvivl positivt til EU's forbindelser med resten af verden.At nære KKI'er i verdensklasse og eksportere deres værker, produkter og tjenesteydelserer ganske indlysende med til at udvikle bånd med tredjelande. Især har SMV'er behov forstøtte til at etablere kontakter og få deres aktiviteter markedsført i udlandet. Dialogmellem industrier, rekognosceringsmissioner og markedsanalyser og kollektivrepræsentation på internationale messer er nogle af de specifikke værktøjer, der er blevetudviklet til støtte for eksporten. Samarbejdsordninger50giver både mulighed for fælleslæring og et netværk af udenlandske kontakter. Det er også vigtigt at lette kulturelleudvekslinger med tredjelande for at stimulere den kulturelle mangfoldighed51.Europa har adskillige aftaler med tredjelande og regionale sammenslutninger af lande.Faglig bistand og samarbejdsordninger kan omfatte KKI'er som prioritetsområder mht.økonomisk udveksling. Politisk dialog med tredjelande eller regionale sammenslutningerkan også i visse tilfælde fremme dialog mellem industrier, og særlige EU-værktøjer kanudvikles for at lette udvekslinger og eksport52.SPØRGSMÅL

Se konventionens artikel 2, princip 7.Se konventionens artikel 2, princip 8.Som så mange andre partnere i Verdenshandelsorganisationen har EU og dens medlemsstater, dade tilsluttede sig den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS),forbeholdt sig retten til at fastlægge og gennemføre politikker, som har til formål at bevare denkulturelle mangfoldighed ved at give meddelelse om dispensation fra anvendelse afmestbegunstigelsesklausulen i henhold til artikel 2 i GATS og ved konstant at afholde sig fraindgå konkrete forpligtelser mht. markedsadgang og national behandling i forbindelse medkulturelle tjenesteydelser, især i den audiovisuelle sektor.Som dem, der støttes af den forberedende foranstaltning MEDIA International (2008-2010) ogMEDIA Mundus-programmet (2011-2013).Som fremhævet af platformen om de kulturelle og kreative industriers potentiale.Se eksemplerne på god praksis som defineret af de nationale ekspertarbejdsgrupper for KKI'er.

Rapporter, der er offentliggjort i adskillige lande i Europa, viser, at KKI'er spiller enstørre rolle i nationale og regionale innovationsordninger end politiske beslutningstagereførst havde antaget53.For det første giver disse industrier adgang til indhold, der skal drive digitalt udstyr ognetværk, og bidrager således til accept og yderligere udvikling af IKT'er, f.eks.udbygning af bredbåndsnet. Eftersom de er storforbrugere af teknologi, ansporer deresefterspørgsel ofte til tilpasninger og ny teknologiudvikling og giver såledesteknologiproducenterne innovationsimpulser.For det andet spiller KKI'er gennem deres særlige rolle i hjertet af det digitale skift ogden nye tendens mod "oplevelses-økonomi" såvel som gennem deres evne til at formeeller forøge sociale og kulturelle tendenser og, som følge heraf, forbrugerefterspørgsel envigtig rolle, når det kommer til at bidrage til et innovationsvenligt klima i Europa.For det tredje ser det ud til, at virksomheder, som i proportionelt større grad brugerKKI'ernes tjenesteydelser, klarer sig markant bedre mht. innovation. Skønt den konkretemekanisme bag dette endnu ikke er veldokumenteret, ser det ud til, at de kreativeinnovationstjenesteydelser, som KKI'erne tilbyder, er drivkraften bag andrevirksomheders og organisationers innovative aktiviteter i økonomien som helhed oghjælper derfor med at reagere på adfærdsfejl, såsom manglende risikovillighed,tilbøjelighed til status quo og kortsynethed. Design er et godt eksempel på, hvordan enkreativ proces potentielt kan føre til brugercentreret innovation54.Desuden viser andre rapporter, at kreative arbejdere er mere integrerede i økonomiensom helhed end først antaget: der er flere kreative specialister, der har gået påkunstskoler, som arbejder uden for KKI'erne end indenfor, og de er dermed "formidlereaf viden, innovation og nye idéer", som er påbegyndt i KKI'erne.Mere generelt så betragter byerne og regionerne de førsteklasses kulturelle institutionerog højteknologiske tjenesteydelser, gode leve- og rekreative vilkår, de kulturelle miljøersdynamik og KKI'ernes styrke som bløde etableringsfaktorer, der kan hjælpe dem med atsætte gang i deres økonomiske konkurrenceevne ved at skabe et positivt miljø forinnovation og tiltrække højt kvalificerede personer såvel som virksomheder.Samtidig kan den kulturelle sektor og KKI'erne grundlæggende bidrage til, hvordan vireagerer på store udfordringer som kampen mod global opvarmning, overgangen til en

grøn økonomi og en ny bæredygtig udviklingsmodel. Kunst og kultur har en unik evne tilat skabe grøn beskæftigelse, øge bevidstheden, udfordre de sociale adfærdsmønstre ogfremme adfærdsændringer i vores samfund, herunder vores generelle holdning til natur.De kan også åbne op for nye muligheder for at håndtere sådanne emners internationaledimension. For at reagere på disse udfordringer skal forskellige forvaltningsniveauerskabe de rette miljøer, så strategier for kreativitet kan udvikles. Samtidig bør deropfordres til nærmere overvejelse med henblik på at vurdere et kreativt miljø somsupplement til mere traditionelle innovationsindikatorer. Det centrale spørgsmål her er,hvordan man skal fremskynde de positive afsmittende virkninger, som kultur og KKI'erhar på økonomien og samfundet som helhed.En måde at gøre dette på er at øge antallet af bånd mellem kultur og uddannelse for atfremme kreativitet på livslang basis. Hovedantagelsen er, at kreativitet ikke kun er enmedfødt gave. Alle er kreative på den ene eller den anden måde, og enhver kan lære atbruge sit kreative potentiale. I vores komplekse og hastigt forandrende verden bør viderfor stræbe efter at fremme kreative, iværksættermæssige og interkulturellefærdigheder, som kan hjælpe os med at reagere bedre på nye økonomiske og socialeændringer55.I denne henseende spiller kultur- og kunstuddannelser af høj kvalitet en vigtig rolle, idetde har potentialet til at forstærke opfindsomhed, originalitet, koncentration,samarbejdsevne, smag for oplevelser, kritisk og ikke-verbal tænkning mv. blandtelever56. På baggrund heraf bør synergier mellem kultur og uddannelse udforskesyderligere. Princippet på dette område bør være "fælles ansvar" mellem uddannelses- ogkultursektoren, og derfor bør der søges efter systematiske og bæredygtige partnerskabermellem begge sider57.Uddannelser i mediekendskab er også en meget vigtig måde at fremme borgereskreativitet og deltagelse i et samfunds kulturliv på. I dag er medierne meget vigtigedistributionskanaler for kulturelt indhold og vektorer for europæiske kulturidentiteter, ogman bør fremme EU-borgerens evne til at tage informerede og forskelligartede valg, nårde er iklædt rollen som forbrugere af medieindhold.På et makro økonomisk plan bør båndene mellem KKI'er og andre industrier forstærkestil nytte for økonomien som helhed. I denne forbindelse ville det være interessant atbedre forstå, hvordan man skal fremme brugen af kreativitet i andre industrier, hvilkentype kreativitet de forskellige virksomheder kigger efter, samt hvilke mekanismer, derbedst fremmer sådanne samspil.For at der kan knyttes effektive bånd mellem KKI'er og områder som uddannelse,industri, forskning eller administration, bør der skabes rigtige "kreative partnerskaber",og der bør indføres effektive ordninger for overførsel af kreativ viden såsom design til

andre sektorer. Innovationskuponordninger som "Creative Credit", der hjælpervirksomheder med at udvikle deres idéer ved at bringe dem sammen med KKI'er,forekommer meget lovende med henblik herpå58.I denne sammenhæng medfører innovationsstøtteordninger til fordel for KKI'er ikke kun,at KKI'erne innoverer bedre og mere, men de giver dem også mulighed for at yde mereinnovative løsninger til andre sektorer eller industrier og hjælper derfor Europas økonomisom helhed med at slippe sit fulde innovationspotentiale løs. Desuden spiller formidlendeinstitutioner en afgørende rolle ved at fungere som en grænseflade mellem verdener, somkun lige er begyndt at lære hinanden at kende, og derved hjælpe med at opbygge tillid ogforståelse for mål og forventninger og udvikle eller finpudse arbejdsmetoder59.SPØRGSMÅLHvordan kan man fremskynde KKI'ernes afsmittende virkninger på andre industrier ogsamfundet som helhed? Hvordan kan man udvikle og gennemføre effektive ordninger foren sådan vidensdeling?Hvordan kan man fremme "kreative partnerskaber"uddannelsesinstitutioner/virksomheder/administrationer?mellemKKI'erog

Kommentarer udbedesKommissionen opfordrer alle berørte parter til at kommentere spørgsmålene og/elleremnerne i denne grønbog. Svar og kommentarer, som kan omfatte alle eller en del afovenstående emner, bedes være Europa-Kommissionen i hænde på følgende adressesenest den 30. juli 2010:Europa-KommissionenGeneraldirektoratet for Uddannelse og KulturGrønbog om kulturelle og kreative industrierMADO 17/761049 Bruxelles, Belgieneller sendes via e-mail til:EAC- [email protected]Hvis interesseparter ønsker at indsende fortrolige svar, bør de klart angive, hvilken del afderes besvarelse der er fortrolig og ikke bør offentliggøres på Kommissionens websted.Alle andre besvarelser, der ikke klart er markeret som fortrolige, vil eventuelt bliveoffentliggjort af Kommissionen.Organisationer opfordres til at lade sig registrere i Kommissionens register forinteresserepræsentanter (http://:ec.europa.eu/transparency/regrin). Dette register eroprettet som led i det europæiske gennemsigtighedsinitiativ for at give Kommissionen ogden brede offentlighed information om interesseorganisationers mål, finansiering ogstruktur.

RØNBOGENS POLITISKE BAGGRUND

MÅL OG RÆKKEVIDDE

MANGFOLDIGHED

DET DIGITALE SKIFT OG GLOBALISERING

HOVEDDRIVKRÆFTER FOR KKI

ERNES YDERLIGERE UDVIKLING

ULTUREL

PSTILLING AF DE RETTE KATALYSATORER

OKAL OG REGIONAL UDVIKLING SOM STARTPLATFORM FOR GLOBAL SUCCES

Å VEJ MOD EN KREATIV ØKONOMI

ERNES AFSMITTENDE VIRKNINGER