Kommissionens offentlige høring vedrørende gennemgang af det eu-

ropæiske standardiseringssystem

Resumé

Som led i en større gennemgang af det europæiske standardiseringssy-stem og i regi af EU’s politik om bedre regulering har Kommissionenigangsat en offentlig høring vedrørende det europæiske standardiserings-system. Kommissionens formål med den åbne høring er at få en bedreforståelse for interessenternes holdning til det europæiske standardise-ringssystem samt at indsamle vurderinger og forslag til konkrete ændrin-ger af systemet. Kommissionen forventes i efteråret 2010 at fremlægge enmeddelelse og reguleringspakke vedrørende det europæiske standardise-ringssystem, herunder forslag til revision af direktiv 98/34/EF samt be-slutning 1673/2006/EF. Høringsdokumentet har ikke i sig selv konse-kvenser for dansk ret.

1. Baggrund og indhold

Som led i en større gennemgang af det europæiske standardiseringssy-stem og i regi af EU’s politik om bedre regulering har Kommissionenigangsat en offentlig høring vedrørende det europæiske standardiserings-system. Gennemgangen af det europæiske standardiseringssystem har tilformål at styrke standardiseringssystemet til fordel for alle interessenter,herunder såvel virksomheder, forbrugere og myndigheder.Kommissionens formål med den åbne høring er at få en bedre forståelsefor interessenternes holdning til det europæiske standardiseringssystemsamt at indsamle vurderinger og forslag til konkrete ændringer af syste-met.Kommissionen forventes i efteråret 2010 at fremlægge en meddelelse ogreguleringspakke vedrørende det europæiske standardiseringssystem,herunder forslag til revision af direktiv 98/34/EF samt beslutning1673/2006/EF.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

3. Nærhedsprincippet

Høringsdokumentet har ikke i sig selv konsekvenser for nærhedsprincippet.

4. Gældende dansk ret

Høringsdokumentet har ikke i sig selv konsekvenser for gældende danskret.

5. Høring

Høringsdokumentet har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkur-renceevne og Vækst.Dansk Standard (DS), DI – Organisation for erhvervslivet (DI), Dansk Er-hverv, Danske Maritime og Forbrugerrådet er positive over for, at tjeneste-ydelser omfattes af anvendelsesområdet i direktiv 98/34/EF, hvorimodstandarder og dokumenter udviklet af fora og konsortier mv. ikke bør kunneanvendes direkte i forbindelse med lovgivning og offentlige politikker.Til om nødvendigt at forbedre og accelerere standardiseringsprocessen an-befaler DS en mere effektiv anvendelse af ICT som redskab. For DI ogDansk Erhverv er det af stor betydning, at standardiseringsorganisationernetil stadighed tilskyndes til at udvikle og forbedre arbejdsmetoderne, bl.a.gennem bedre anvendelse af ICT.Idet standardiseringsorganerne allerede anvender WTO principperne, serDS, DI og Dansk Erhverv ingen grund til at integrere principperne i direktiv98/34/EF. Forbrugerrådet mener, at det er vigtigt at integrere WTO-principperne i direktivet, og ønsker endvidere, at princippet om, at alle inte-ressenter skal deltage i processen, bør integreres i direktiv 98/34.Såvel DS som DI, Dansk Erhverv og Forbrugerrådet lægger vægt på, atstandardisering bør være en åben og transparent proces, og at det nationaleniveau er det bedste niveau at inddrage forskellige interessenter i standardi-seringsprocessen. Ifølge DS og Danske Maritime kan interessenternes del-tagelse og særligt de mindre ressourcestærke eventuelt støttes via offentligetilskud. Forbrugerrådet finder det nødvendigt, at Kommissionen fortsat yderstøtte til europæisk deltagelse via ANEC (europæisk organisation for for-brugerdeltagelse i standardisering).DS foreslår, at øget benchmarking kan medvirke til at udbrede god praksisblandt nationale standardiseringsorganer. Hverken DS, DI eller Dansk Er-hverv finder det fordelagtigt at lade europæiske standardiseringsorganer,frem for nationale standardiseringsorganer, lede tekniske komitéer mv.DS, DI, Dansk Erhverv og Danske Maritime mener, at Kommissionen haret ansvar for at sikre global implementering af internationale standarder ogat tilskynde andre regioner til at anvende flere af principperne fra det euro-pæiske standardiseringssystem. Hverken DS, DI eller Dansk Erhverv me-

ner, at Kommissionen bør lave udbudsrunder, idet det vil underminere deteuropæiske standardiseringssystem.For såvel DS som DI og Dansk Erhverv har de nationale, europæiske og in-ternationale niveauer hver deres fordele ved at bidrage i den samlede stan-dardiseringsproces, så ét niveau kan ikke fremhæves på bekostning af deøvrige. Det europæiske niveau betyder bl.a., at den samme standard anven-des i 31 europæiske lande, hvilket understøtter udviklingen af et fælles eu-ropæisk marked.DS og DI vurderer, at de mest afgørende barrierer for brugen af standarderer omkostningerne til implementering samt mangel på viden. Dansk Er-hverv og Håndværksrådet mener, at små og mellemstore virksomheders(SMV’ers) omkostninger til deltagelse i standardiseringsarbejdet samt købog implementering af standarder kan udgøre en ikke ubetydelig omkostningfor virksomhederne, og dermed virke som en barriere for SMV’ers anven-delse af standarder.Dansk Byggeri har henvist til og erklærer sig enig i høringssvaret fra DS.

6. Forhandlingssituationen

De øvrige medlemslandes holdning er p.t. ukendt.

7. Foreløbig dansk holdning

Regeringen støtter generelt en gennemgang og evaluering af det eksisteren-de europæiske standardiseringssystem, idet der kan være behov for at opda-tere det juridiske grundlag og tilpasse standardiseringsprocessen i lyset afnye krav og muligheder, herunder i relation til en globaliseret verden samtden teknologiske udvikling. Et servicetjek af standardiseringssystemet erendvidere i tråd med de initiativer, som Kommissionen påtænker i relationtil EU 2020-strategien. Strategien har til formål at udvikle rammevilkåreneog skabe grundlag for fremtidens vækst og beskæftigelse i Europa. Derud-over er det regeringens holdning, at standardisering kan være et vigtigt red-skab til at gennemføre offentlig politik samt til at sikre færre handelshin-dringer i en globaliseret verden. Ved en eventuel revision af det europæiskestandardiseringssystem er det dog afgørende at bibeholde det nationale de-legationsprincip, at effektivisere de europæiske standardiseringsorganisatio-ner samt at sikre et åbent og transparent system, hvor alle interessenter, her-under forbrugere, har mulighed for at deltage i standardiseringsprocessen.Specifikt i forhold til høringsdokumentet er det regeringens holdning, at tje-nesteydelser som udgangspunkt bør omfattes af anvendelsesområdet i direk-tiv 98/34/EF. I forhold til standarder og dokumenter udviklet af fora ogkonsortier mv. er det regeringens holdning, at disse ikke bør kunne anven-des direkte i forbindelse med lovgivning og offentlige politikker. Standardi-seringsorganisationerne bør til stadighed tilskyndes til at udvikle og forbed-re arbejdsmetoderne, herunder f.eks. gennem bedre anvendelse af ICT. Man

stiller sig fra regeringens side ikke afvisende over for at integrere WTO-principperne i direktiv 98/34/EF.Det er desuden regeringens holdning, at standardisering kan være et vig-tigt redskab i de tilfælde, hvor EU-reguleringen (i form af f.eks. ”ny me-tode-direktiver”) skal udfyldes med mere detaljerede krav. I tråd med af-gørelse 768/08/EF vil regeringen arbejde for, at ”ny metode-reguleringsformen” – og dermed standardisering – lægges til grund i allede tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt, når EU-lovgivning præsentereseller revideres fremover. Regeringen finder dog samtidig, at anvendelsenaf den ny metode kan fraviges, hvis det sker for at sikre tilstrækkelig be-skyttelse af forbrugerne, den offentlige sundhed og miljøet, eller hvor deti relation til andre offentlige interesser ikke er muligt eller hensigtsmæs-sigt at anvende væsentlige krav. I så fald kan der i den pågældende har-moniseringslovgivning fastsættes detaljerede specifikationer. Erfa-ringerne med anvendelsen af ny metode på miljøområdet har bl.a. vist, atdette kan være problematisk, og miljømål og -krav bør derfor fastsættes ien politisk proces. Standardiseringsorganisationerne kan derimod udar-bejde metoder for opfyldelse af kravene. I forlængelse heraf bør Kom-missionens mandater til standardiseringsorganisationerne være præcisemed hensyn til miljøforhold.Det er regeringens holdning, at standardisering bør være en åben og trans-parent proces, hvor alle interessenter, herunder også forbrugere, har mulig-hed for at deltage i standardiseringsprocessen. Det nationale niveau er fort-sat det bedste niveau at inddrage forskellige interessenter i standardise-ringsprocessen, men der kan eventuelt være behov for, at Kommissionenstøtter interessenters deltagelse i europæiske standardiseringsfora. For såvidt angår forbrugersiden er der fortsat behov for, at Kommissionen støtterforbrugernes deltagelse i europæiske standardiseringsfora. Det er ikke for-delagtigt at lade europæiske standardiseringsorganer, frem for nationalestandardiseringsorganer, lede tekniske komitéer mv. Regeringen mener, atKommissionen har et ansvar for at sikre global implementering af internati-onale standarder og at tilskynde andre regioner til at anvende flere af prin-cipperne fra det europæiske standardiseringssystem, bl.a. i forbindelse medinternationale handelsforhandlinger og -aftaler. Kommissionen bør ikke la-ve udbudsrunder, idet det vil underminere det europæiske standardiserings-system.De nationale, europæiske og internationale niveauer har hver deres styrkerog fordele i den samlede standardiseringsproces. De mest afgørende barrie-rer for brugen af standarder vurderes at være omkostninger til implemente-ring samt generel mangel på viden om standarder og standardisering.

8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Høringsdokumentet har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinan-sielle konsekvenser.

Kommissionens offentlige høring vedrørende gennemgang af det eu-

ropæiske standardiseringssystem

Resumé

1.

Baggrund og indhold

2.

Europa-Parlamentets holdning

3.

Nærhedsprincippet

4.

Gældende dansk ret

5.

Høring

6.

Forhandlingssituationen

7.

Foreløbig dansk holdning

8.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

9.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet