ERU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 210: Rapport fra arbejdsgruppen om konkursdækning af indkvartering og aden transport end flytransport

Indholdsfortegnelse1. Sammenfatning .......................................................................................................................42. Baggrund for undersøgelsen ................................................................................................122.1. Arbejdsgruppens kommissorium af 13. maj 2009 ...............................................................122.2. Sammensætning af arbejdsgruppen om konkursdækning af indkvartering og anden transportend flytransport ...........................................................................................................................152.3. Arbejdsgruppens arbejde .....................................................................................................153. Afgrænsning af undersøgelsen............................................................................................163.1. Datagrundlag for undersøgelsen ..........................................................................................174. Den nuværende rejsegarantiordning, konkurslovgivningen samt andrekonkursordninger .....................................................................................................................184.1. Dækning af pakkerejser .......................................................................................................184.2. Dækning af flytransport og billeje i udlandet ......................................................................184.3. Dækning i andre lande .........................................................................................................194.4. Konkurslovgivningen...........................................................................................................204.5. Ordninger der skal sikre forbrugerne ved konkurs ..............................................................214.6. Andre muligheder for at få dækket tab ved konkurs............................................................224.7. Status for en revision af pakkerejsedirektivet......................................................................225. Markedsforhold og forbrugeradfærd .................................................................................245.1. Markedet for rejserelaterede ydelser....................................................................................245.1.1. Antallet af dansk etablerede virksomheder, der udbyder indkvartering i Danmark eller iudlandet samt anden transport end flytransport i Danmark ........................................................255.2. Grænseoverskridende køb af indkvartering og anden transport end flytransport................265.3. Forbrugernes køb af indkvartering og anden transport end flytransport .............................295.3.1. Forbrugernes køb af indkvartering....................................................................................295.3.2. Forbrugernes køb af anden transport end flytransport ......................................................305.4. Forudbetalinger i brancherne for indkvartering og anden transport end flytransport..........305.4.1. Forudbetalinger i branchen for indkvartering ...................................................................315.4.2. Forudbetalinger i branchen for anden transport end flytransport ....................................336. Udviklingen i omfanget af konkurser i brancherne for indkvartering og andentransport end flytransport .......................................................................................................356.1. Omfanget af konkurser fra 1993 til 2008.............................................................................356.2. Omfanget af konkurser for udbydere af indkvartering i udlandet .......................................366.3. Konkurshyppigheden i branchen for indkvartering og anden transport end flytransportsammenlignet med den generelle konkurshyppighed .................................................................376.4. Forbrugernes erfaring med konkurser i brancherne for indkvartering og anden transport endflytransport..................................................................................................................................40

7. Administrative, statsfinansielle, konkurrencemæssige og adfærdsmæssigekonsekvenser .............................................................................................................................417.1. Forventede administrative omkostninger ved konkursdækning af indkvartering og andentransport end flytransport............................................................................................................417.2. Forventede statsfinansielle konsekvenser ved konkursdækning af indkvartering og andentransport ind flytransport.............................................................................................................437.3. Forventede konkurrencemæssige konsekvenser ved konkursdækning af indkvartering oganden transport ind flytransport ..................................................................................................437.4. Forventede adfærdsmæssige konsekvenser .........................................................................45Bilag 1: Forbrugerpanelundersøgelse vedr. konkursdækning .............................................46Bilag 2: Brancheundersøgelse om forudbetalinger i forbindelse med indkvartering oganden transport end flytransport ............................................................................................67Bilag 3: Anvendte branchekoder fra Danmarks statistik .....................................................71Bilag 4: Den anvendte konkursstatistik i afsnit 6 ..................................................................75

1. SammenfatningI forbindelse med vedtagelsen af lov om ændring af lov om en rejsegarantifond og lov omfinansiel virksomhed1drøftede Folketingets partier, hvilke rejseydelser der skulle værekonkursdækket hos Rejsegarantifonden.Det vedtagne lovforslag omfattede flytransport og billeje i udlandet. På baggrund afdrøftelserne blev det besluttet, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe, der bl.a. skulleundersøge konkursrisikoen og relevansen af konkursdækning i forbindelse medindkvartering og anden transport end flytransport.1.1. Udviklingen i omfanget af konkurserJo større risiko der er for, at en virksomhed i brancherne for indkvartering og anden trans-port end flytransport går konkurs, jo større er risikoen for, at forbrugeren kan tabe penge,hvis ydelsen er forudbetalt.Den nuværende økonomiske krise gør, at antallet af konkurser har været stigende sidenmidten af 2008 og nu ligger på et historisk højt niveau.Afhængig af hvordan konkurshyppigheden opgøres, ligger den for branchen for indkvar-tering på mellem 1 pct. og 1,8 pct. og for anden transport end flytransport ligger konkurs-hyppigheden på mellem 0,9 pct. og 2,4 pct. For dansk etablerede virksomheder, der sæl-ger indkvartering i udlandet, ligger konkurshyppigheden på 1,3 pct.2.Arbejdsgruppen har sammenlignet konkurshyppigheden i brancherne for indkvartering oganden transport end flytransport med den generelle konkurshyppighed. Her viserundersøgelsen, at konkurshyppigheden for samtlige virksomheder i 2009 forventes atvære på 1,8 pct. Dette skal ses i forhold til konkurshyppighed på 1,8 pct. forindkvarteringsvirksomheder, 2,4 pct. for virksomheder, der udbyder anden transport endflytransport og 1,3 pct for virksomheder, der sælger indkvartering i udlandet. Detbemærkes, at der er tale om små tal for konkurser, hvorfor usikkerheden er betydelig.Forbrugerpanelundersøgelsen viser forbrugerens erfaringer med konkurs på markedet forindkvartering og anden transport end flytransport. Det vil sige, om de udbydere, som for-brugerne senest havde købt henholdsvis indkvartering og anden transport end flytransportaf, var gået konkurs inden ydelsen blev modtaget.Undersøgelsen viser, at 2 ud af 1.187 forbrugere havde oplevet konkurs på de nævnte om-råder inden for de seneste 12 måneder. Der kan ikke ud fra disse tal siges noget om denkonkrete risiko for, at en forbruger kommer til at opleve en konkurs. Arbejdsgruppen vur-derer dog, at risikoen må forventes et være meget lille.1.2. Omfanget af forudbetalingerForbrugeren risikerer kun at lide et tab, hvis forbrugeren har forudbetalt en ydelse, ogvirksomheden går konkurs inden ydelsen er brugt. Hvis der er et stort antal forudbetalin-1

ger og summen af disse forudbetalinger er høj, er risikoen for at forbrugeren taber pengesåledes højere, end hvis der ingen forudbetalinger er, eller forudbetalingerne er små.Undersøgelserne af omfanget af forudbetalinger på markedet for indkvartering og andentransport end flytransport er ikke entydige i deres resultater.Undersøgelsen hos brancheorganisationerne indikerer, at det for så vidt angår hoteller iDanmark, ikke er hovedreglen, at der forudbetales. Således viser en undersøgelse foreta-get af HORESTA3, at kun omkring 2 pct. af salget til private udgøres af forudbetalinger.På markedet for feriehusudlejning skønner Feriehusudlejernes Brancheforening4, at enstor del af udlejningsbureauerne opkræver forudbetaling for indkvartering. Branchefor-eningen oplyser dog, at i tilfælde af at et udlejningsbureau går konkurs, er lejeren beskyt-tet af lejelovens bestemmelser, således at lejer ikke mister retten til at benytte huset.Danmarks Rejsebureau Forening5har oplyst, at stort set al formidlet indkvartering i ud-landet er omfattet af forudbetalinger i et eller andet omfang.Af forbrugerpanelsundersøgelsen fremgår det, at 33 pct. af de forbrugere, som har købt enindkvarteringsydelse til brug for ferie/rejse til brug i Danmark, ikke har betalt forud. 66pct. har oplyst, at de har betalt hele eller dele af ydelsen på forhånd, heraf har 91 pct. for-udbetalt feriehus/lejlighed, 61 pct. har forudbetalt hotel, 42 pct. har forudbetalt camping-plads, 57 pct. har forudbetalt vandrehjem og endelig har 35 pct. forudbetalt andre indkvar-teringsydelser. 1 pct. svarede ”ved ikke”.Forbrugerpanelundersøgelsen viser endvidere, at 63 pct. af de adspurgte forbrugere, derhavde købt en indkvarteringsydelse, der foregik i udlandet, havde betalt helt eller delvistforud. Det tilsvarende tal for indkvarteringsydelser, der foregik i Danmark, var 56 pct.Undersøgelsen viser, at 66 pct. af de adspurgte forbrugere, som havde købt indkvarteringhos en dansk virksomhed, havde betalt indkvarteringen helt eller delvist forud. Det tilsva-rende tal for indkvartering købt hos en udenlandsk etableret udbyder var 51 pct. Disse re-sultater kunne tyde på, at indkvartering i udlandet købt hos en dansk etableret udbyder ihøjere grad bliver betalt forud end indkvartering i udlandet købt af en udenlandsk udby-der.Både brancheundersøgelsen og forbrugerpanelundersøgelsen viser således, at den altover-vejende hovedregel er, at feriehus/lejlighed forudbetales. Dette skal ses i lyset af, at deforbrugere der lejer feriehuse i Danmark er beskyttet af lejelovens regler. De forbrugere,der lejer indkvartering i udlandet gennem enten en dansk eller udenlandsk etableret virk-somhed, er ikke beskyttet af lejeloven og kan derfor risikere at miste deres forudbetaling.For så vidt angår forudbetaling til hoteller, er der store afvigelser mellem brancheunder-søgelsen og forbrugerpanelundersøgelsen. En del af forklaringen kan være, at nogle af deforbrugere, der har booket via internet-hotelportaler, er blevet opkrævet forudbetaling.HORESTA er hotel-, restaurant- og turisterhvervets landsdækkende brancheorganisation.Feriehusudlejernes Brancheforening repræsenterer udlejningsbureauer, der formidler lejeaftaler mellem lejerog husejer.5Danmarks Rejsebureau Forening repræsenterer danske udbydere af indkvartering i udlandet.43

I forhold til camping og vandrehjem er der under 50 pct. af forbrugerne, der har forudbe-talt disse ydelser.For så vidt angår anden transport end flytransport, er det svært direkte at sammenligne re-sultaterne af brancheundersøgelsen og forbrugerpanelundersøgelsen.Forbrugerpanelsundersøgelsen viser, at 69 pct. af forbrugerne har betalt hele eller dele afrejsen forud, mens 29 pct. ikke har betalt forud og 2 pct. er usikre på, om de har betaltforud. I forhold til hvilke typer transportydelser der er blevet betalt forud, viser undersø-gelsen, at 80 pct. har forudbetalt bustransport, 79 pct. har forudbetalt togtransport, 60 pct.har forudbetalt færgetransport mens 50 pct. har forudbetalt billeje i Danmark.1.3. Relevansen af konkursdækning og vurdering af effekten af nationale danske initiati-verHelt overordnet set er der forskel på markedet for indkvartering og for anden transportend flytransport. Markedet for indkvartering opererer generelt på almindelige markedsvil-kår.For så vidt angår markedet for anden transport end flytransport, er der tale om flere for-skellige markeder. En del af markedet, som fx turistbusser, færgeoverfarter til udlandet,fungerer generelt også på almindelige markedsvilkår.En anden del af markedet som fx den kollektive bus- og togtransport i Danmark udføressom en offentlig serviceforpligtelse, hvor den offentlige myndighed yder driftstilskud. Detbetyder, at trafikselskaberne er offentlige organer og dermed uden risiko for negative ef-fekter af eventuelle konkurser, ligesom forudbetalte kort mv. købt hos et trafikselskab el-ler en jernbaneoperatør med takstkompetence vil bevare gyldigheden i den aftalte periode.Derudover udføres hovedparten af indenrigs færgefarten som offentlig serviceforpligtelse,der baserer sig på den offentlige udbyders kontrakter med operatører som modtager til-skud til driften. Det betyder, at hvis én operatør går konkurs, vil denne operatør blive er-stattet af en anden. Billetsystem og billetindtægter er oftest udbyderens, hvorfor operatø-rers konkurser ikke påvirker forbrugeres eventuelle forudbetalte ydelser.En dansk rejsegarantiordning, der sikrer konkursdækning af indkvartering og anden trans-port end flytransport, kan alene omfatte rejseudbydere, der er etableret i Danmark, da derikke fra dansk side kan lovgives om, hvordan udenlandsk etablerede udbydere afindkvartering og anden transport end flytransport sikrer deres kunder.Hvis de lande som forbrugeren køber ydelserne i, har en konkursdækning af indkvarteringog anden transport end flytransport, vil disse forbrugere imidlertid være dækket af disseordninger. Kortlægningen af andre landes rejsegarantiordninger viser imidlertid, atindkvartering ikke er konkursdækket i hverken Danmark, England, Frankrig, Irland,Norge, Spanien eller Sverige. For så vidt angår anden transport end flytransport viserundersøgelsen, at det ikke er dækket i Danmark, England, Frankrig, Norge, Spanien ogSverige. I Irland er andre transportydelser end flytransport til en destination uden for Ir-land dækket. Der tegner sig således et billede på tværs af de undersøgte lande af, at

indkvartering og anden transport end flytransport som udgangspunkt ikke erkonkursdækket.Da der således som udgangspunkt ikke er konkursdækning af indkvartering og andentransport end flytransport i andre lande, vil de danske forbrugere, der køber hos en uden-landsk etableret udbyder, ikke være dækket af en eventuel dansk rejsegarantiordning pådisse områder. Det er imidlertid vanskeligt at finde præcise data for, hvor mange forbru-gere der køber indkvartering og anden transport end flytransport i udlandet.Forbrugerpanelundersøgelsen viser, at 57 pct. af forbrugerne svarede, at de havde købtindkvarteringen hos en dansk virksomhed, og 40 pct. svarede, at de havde købt den hos enudenlandsk virksomhed. De tilsvarende tal for køb af anden transport end flytransport vi-ser, at 80 pct. af de adspurgte svarede, at de havde købt transporten hos en dansk virk-somhed, mens 18 pct. svarede, at de havde købt den hos en udenlandsk virksomhed. Derer således umiddelbart stor forskel på, hvor forbrugerne køber indkvartering og andentransport end flytransport. Forbrugerpanelundersøgelsen viser således, at det er normalt atkøbe indkvartering i udlandet, hvorimod det forekommer sjældnere, når der er tale omtransport. Det reelle tal for hvor mange forbrugere, der har købt indkvarteringen ellertransportydelsen i udlandet, kan være højere, end resultatet af forbrugerpanelundersøgel-sen viser, da det kan være vanskeligt for forbrugeren at vide, om ydelsen er købt i en virk-somhed etableret i udlandet, da en del af disse sider er på dansk.Tal fra en undersøgelse foretaget for EU-Kommissionen viser, at internetsalget af rejse-ydelser steg 17 pct. fra 2007 til 2008. En yderligere stigning på 12 pct. forventes fra 2008til 2009. Hvis internetmarkedet deles op i forskellige rejseydelser, viser undersøgelsen, athoteller og anden indkvartering udgjorde 19,5 pct. af handlen med rejseydelser på inter-nettet, mens togtransport udgjorde 7,5 pct. og biludlejning og bilfærger udgjorde 4 pct.Tal fra en anden undersøgelse foretaget af EU-Kommissionen viser, at 23 pct. af de dan-ske forbrugere havde foretaget et grænseoverskridende køb i 2006. Undersøgelsen viserendvidere, at det mest købte produkt via internettet i 2006 var ”rejse og indkvartering”,som 42 pct. af de adspurgte havde købt via internettet.Det samlede resultat af undersøgelserne kan indikere, at netop markedet for rejse- og ind-kvarteringsydelser er forholdsvis grænseoverskridende.EU-Kommissionen er i gang med at undersøge, om der skal ændres i pakkerejsedirektivet.Kommissionen har oplyst, at der i efteråret 2010 vil blive fremsat et forslag til revision afpakkerejsedirektivet. Kommissionen arbejder pt. på at afdække, hvorvidt pakkerejsedirek-tivet også skal indeholde regler om konkursdækning af såkaldte ”dynamiske pakkerejser”samt flybilletter.1.4. De administrative og statsfinansielle konsekvenser samt konkurrencemæssige aspek-terFor at kortlægge konsekvenserne af en eventuel konkursordning, har arbejdsgruppen iden-tificeret og beskrevet de administrative, statsfinansielle, konkurrencemæssige og ad-færdsmæssige konsekvenser af en sådan ordning.

Undersøgelsen viser, at de løbende administrative byrder for indkvarteringsvirksomhedervil være på ca. 20 mio. kr. om året.For så vidt angår de administrative byrder for virksomheder, der udbyder anden transportend flytransport, viser undersøgelsen, at de løbende administrative byrder vil være på ca.16 mio. om året. Det bemærkes, at det for anden transport end flytransport er svært atskelne mellem transport som forbrugerne benytter til daglig befordring og til ferie/rejse-formål. Derfor er alle former for anden transport end flytransport inkluderet i kortlægnin-gen af de administrative konsekvenser.Udover disse løbende administrative byrder må der yderligere forventes væsentlige om-stillingsomkostninger for virksomhederne. Dette kan fx være i forbindelse med ændringeraf hotellernes it-systemer.Det er arbejdsgruppens vurdering, at virksomhedernes omkostninger ved de administrati-ve byrder og omstillingsomkostningerne i sidste ende vil blive overvæltet på forbrugerne.Undersøgelsen viser, at der kun vil være risiko for små statsfinansielle konsekvenser, hvisder indføres en konkursdækning af indkvartering og anden transport end flytransport.I henhold til den nuværende lovgivning kan økonomi- og erhvervsministeren med tilslut-ning fra Folketingets Finansudvalg stille garanti for lån optaget af fonden til opfyldelse affondens forpligtelser, såfremt der ikke er penge nok i fonden.Hvis indkvartering og anden transport end flytransport skal konkursdækkes, vil det med-føre, at det beløb, som Rejsegarantifonden kan risikere at skulle dække som følge af kon-kurser, vil stige.En udvidelse af ordningen vil således kunne påføre staten en øget risiko for at skulle stillegaranti for lån til Rejsegarantifonden. Det skal dog bemærkes, at fonden vil skulle betaleet sådan lån tilbage.De konkurrencemæssige konsekvenser af konkursordningen vil blandt andet afhænge af,hvordan det eller de relevante markeder afgrænses. Ordningen vil kun kunne forvridekonkurrencen i konkurrenceretlig forstand i det omfang to eller flere virksomheder somfølge af ordningen stilles indbyrdes forskelligt på det samme marked.De konkurrencemæssige konsekvenser af konkursordningen vil endvidere afhænge af,hvordan forbrugerne opfatter ordningen. Forbrugernes reaktion på ordningen vil i høj gradvære bestemt af forbrugerens individuelle præferencer. Det må dog generelt antages, atforbrugernes reaktion bestemmes af, hvordan prisen for ordningen og værdien af ordnin-gen hænger sammen. Hvis forbrugeren vurderer værdien af ordningen til at overstige denpris, som ordningen koster, vil forbrugerne opfatte ordningen som et gode. I den situationvil rejseudbydere, der er omfattet af ordningen, opnå en konkurrencemæssig fordel i for-hold til udbydere, der ikke er omfattet af ordningen, hvis udbyderne i øvrigt konkurrererpå samme marked. Omvendt vil ordningen blive opfattet som en belastning for forbruger-ne, hvis prisen overstiger værdien af ordningen. Udbydere omfattet af ordningen vil da

bureauerne opkræver forudbetalingfor indkvartering.I forhold til hvilke typer transport-ydelser der er blevet betalt forud,Danmarks Rejsebureau Forening har viser undersøgelsen, at:oplyst, at stort set al formidlet ind-•80 pct. har forudbetalt bus-transport.kvartering i udlandet er omfattet af•79 pct. har forudbetalt tog-forudbetalinger.transport.Forbrugerpanelsundersøgelsen viser,•60 pct. har forudbetalt færge-transport.at:•61 pct. har forudbetalt hotel.•50 pct. har forudbetalt billeje i•91 pct. har forudbetalt ferie-Danmark.hus/lejlighed, 42 pct. har forud-betalt campingplads.•57 pct. har forudbetalt vandre-hjem.•35 pct. forudbetalt andre ind-kvarteringsydelser.•63 pct. har forudbetalt indkvarte-ringsydelse, der foregik i udlan-det.Effekten af nationale dan-ske initiativerIndkvartering er ikke konkursdækketi hverken Danmark, England, Frank-rig, Irland, Norge, Spanien eller Sve-rige.Forbrugerpanelundersøgelsen viser,at:•57 pct. havde købt indkvarterin-gen hos en dansk virksomhed.•40 pct. svarede, at de havde købtden hos en udenlandsk virksom-hed.Anden transport er ikke konkursdækket i Danmark, England,Frankrig, Norge, Spanien og Sve-rige.I Irland er anden transport til endestination uden for Irland dækket.

Behovet for konkurssikring på områderne skal efter arbejdsgruppens opfattelse primært vurde-res i forhold til to parametre, nemlig omfanget af forudbetalinger og konkursrisikoen.For så vidt angår feriehus/lejlighed er der en stor andel af forbrugere, der betaler forud, og der-med kan risikere at miste deres penge, såfremt udbyderen går konkurs inden ydelsen er leveret.Omvendt kan det i forhold til store dele af transportsektoren konkluderes, at konkursdækningikke vil være relevant, da den ofte udføres som en offentlig serviceforpligtelse, hvor forbru-gerne ikke risikerer at tabe penge.Det vil ikke være alle danske forbrugere, der ville være omfattet af en eventuel konkursdæk-ning, da undersøgelsen tyder på, at mange køber rejse- og indkvarteringsydelser i andre lande,som under alle omstændigheder ikke kunne blive konkursdækket efter danske regler. Til gen-gæld ville de udenlandske forbrugere, der køber ydelserne hos en dansk udbyder, blive omfat-tet af en eventuel dansk konkursdækning.Samtidig viser tallene for konkurshyppigheden i brancherne for indkvartering og andentransport, at virksomheder i disse brancher ikke har en særlig risiko for at gå konkurs i forholdtil virksomheder i andre brancher. Den lave konkursrisiko for virksomheder, der udbyderindkvartering og anden transport, taler således imod at indføre konkursdækning i dissebrancher.Hvis der indføres konkursdækning af indkvartering og anden transport, vil Danmark gålængere end den konkursbeskyttelse, der er i andre EU lande. Samtidig villekonkursdækningen medføre betydelige administrative byrder for virksomhederne, og en sådanordning kan derfor være med til at forringe de danske virksomheders konkurrenceevne.Endelig er EU-Kommissionen i gang med at undersøge, om der skal ændres i pakkerejsedirek-tivet. Kommissionen har oplyst, at der i efteråret 2010 vil blive fremsat et forslag til revision afpakkerejsedirektivet. Kommissionen arbejder pt. på at afdække, hvorvidt pakkerejsedirektivetogså skal indeholde regler om konkursdækning af såkaldte ”dynamiske pakkerejser” samt fly-billetter.Dertil kommer, at en forbruger, der har købt indkvartering eller anden transport med et inter-nationalt betalingskort direkte hos en udbyder, og hvor udbyderen går konkurs, kan gøre ind-sigelse via sin bank, hvorefter banken vil søge at få dækket kortholders tab.Det er arbejdsgruppens vurdering, at resultaterne af arbejdsgruppens undersøgelse samlet setikke lægger op til, at der indføres konkursdækning på disse områder.

2. Baggrund for undersøgelsenI forbindelse med vedtagelsen af lov om ændring af lov om en rejsegarantifond og lov omfinansiel virksomhed6drøftede Folketingets partier hvilke rejseydelser, der skulle værekonkursdækket hos Rejsegarantifonden.Det fremsatte og vedtagne lovforslag omfattede flytransport og billeje i udlandet. Påbaggrund af drøftelserne blev det besluttet, at der skulle nedsættes en arbejdegruppe, derbl.a. skulle undersøge konkursrisikoen og relevansen af konkursdækning i forbindelsemed indkvartering og anden transport end flytransport.2.1. Arbejdsgruppens kommissorium af 13. maj 2009”1.BaggrundSterlings konkurs den 29. oktober 2008 gav anledning til overvejelser om udvidelse afRejsegarantifondens dækningsområde.I dag får forbrugerne dækket deres tab af Rejsegarantifonden, hvis de har købt enpakkerejse af en dansk rejsearrangør, der går konkurs. Den gældende lov betyder således,at pakkerejser er konkursdækket, mens individuelt erhvervede flyrejser, anden transportog indkvartering ikke er omfattet.Den gældende lov blev indført i 1979, og med vedtagelsen af pakkerejsedirektivet i 1990blev reglerne harmoniseret på tværs af EU-landene, bl.a. ud fra et ønske om at sikre ensregler om forbrugerbeskyttelse. I den forbindelse blev reglerne om konkursbeskyttelsefastsat således, at rejsearrangører og formidlere af pakkerejser skal stille en garanti, somkan sikre, at forbrugerne får pengene tilbage i tilfælde af insolvens eller konkurs. Såledeshar man på EU-plan valgt en helt særlig form for forbrugerbeskyttelse på dette områdeved at konkurssikre forbrugerens ferierejser (transport, indkvartering og andreturistmæsssige ydelser), når de er købt som en pakkerejse. Indkvartering og andentransport er således allerede i dag omfattet, når de er en del af en pakkerejse.Da reglerne blev indført, var forbrugernes typiske rejsemåde pakkerejser. Siden da harforbrugernes rejsemønstre ændret sig, så der i dag er et stigende antal kunder, der selvsammensætter deres rejse – typisk via internettet. Konsekvensen af ændringerne iforbrugernes adfærd på rejsemarkedet er, at stadig flere ferierejser ikke er dækket afRejsegarantifonden.Det er på nuværende tidspunkt uvist, om og hvornår der kommer fælles europæiske reglerpå området. EU-Kommissionen undersøger pt., om der skal ændres i pakkerejsedirektivet.Kommissionen udsendte i august 2007 et arbejdsdokument med en række spørgsmål tildirektivet. Danmark afgav i februar 2008 høringssvar, hvor det bl.a. blev påpeget, at det iforbindelse med en eventuel revision af direktivet bør overvejes, om der er behov for enudvidelse af direktivets anvendelsesområde, således at enkelt stående ydelser også bliveromfattet.

For at sikre forbrugerne en bedre beskyttelse i forbindelse med ferierejser har økonomi-og erhvervsministeren fremsat forslag til ændring af reglerne om rejsegaranti.Lovforslag L 180 om ændring af lov om en rejsegarantifond mv. blev fremsat den 31.marts 2009 og 1. behandlet i Folketinget den 17. april 2009. Forslaget indebærer en udvi-delse af rejsegarantiordningen, således at der indføres konkursdækning for flyrejser ogbilleje i udlandet købt hos en dansk etableret rejseudbyder. Lovforslaget medfører, at detbliver obligatorisk for dansk etablerede udbyderne af flytransport og billeje i udlandet attilbyde konkursdækning til deres kunder. Udbyderne skal stille garanti og betale etadministrationsbidrag til Rejsegarantifonden. Det er derimod frivilligt om kunderneønsker at tilvælge en sådan konkursdækning. De kunder, der tilvælger konkursdækning,skal betale et beløb herfor (ca. 20 kr.).Lovforslaget omfatter rejseudbydere, der er etableret i Danmark. I Danmark kan vi ikkelave regler for, hvordan udenlandske virksomheder skal sikre deres kunder. Derfor er detkun danske udbydere af flytransport og billeje i udlandet, der vil være omfattet afordningen. Det vurderes desuden ikke at være hensigtsmæssigt at give udenlandsk etable-rede rejseudbydere mulighed for frivilligt at tilmelde sig den danske rejsegarantiordning.Det vil være meget vanskeligt for Rejsegarantifonden at føre et effektivt tilsyn med uden-landske rejseudbydere, der frivilligt lader sig registrere i fonden. Derudover vil det væremeget svært for fonden at fastsætte og håndhæve kravene til garantistillelse over for uden-landske virksomheder. Samtidig ville den danske stat i praksis komme til at stille en kon-kursgaranti for alle udenlandske flyselskaber og rejseudbydere, der havde tilsluttet sigordningen. Såfremt en udenlandsk rejseudbyder etablerer sig i Danmark, vil udbyderenskulle registreres i fonden og stille garanti og dermed være omfattet af ordningen.Det vurderes endvidere ikke hensigtsmæssigt at indføre en generel passagerafgift/en ge-byrordning, således at alle passagerer, der flyver fra en dansk lufthavn, skulle betale tilordningen og dermed være dækket. For det første fordi ordningen ville komme til at om-fatte udenlandske besøgende som fx turister mv. fra andre lande, således at den danskestat gennem muligheden for at yde et statsgaranteret lån til Rejsegarantifonden i sidste en-de vil kunne komme til at konkurssikre alle turister og erhvervsrejsende, der besøgerDanmark. For det andet vil danskere, der flyver fra udenlandske lufthavne i fx Malmø el-ler Hamborg, ikke være omfattet, uanset at rejseydelsen er købt hos en dansk etableret ud-byder. For det tredje vil en generel passagerafgift indebære, at luftfartselskaberne ikke vilskulle stille garanti til fonden, da det ikke vil være muligt at pålægge og håndhæve, atudenlandske selskaber skal stille garanti til fonden. Det vil betyde, at fonden ikke vil kun-ne få dækket en del af sit tab gennem de stillede garantier. Det betyder, at der er større ri-siko for, at den danske stat gennem et statsgaranteret lån til fonden, vil skulle konkurssik-re samtlige billetter købt hos flyselskaber og rejseudbydere, der flyver fra Danmark.I forbindelse med de politiske forhandlinger har der været indgående drøftelser omomfanget af garantiordningen, herunder hvorvidt indkvartering og anden transport endflytransport skulle omfattes. Det er umiddelbart regeringens vurdering, at dette villeindebære en række afgrænsningsvanskeligheder og væsentlige administrative byrder for

de omfattede virksomheder. Indkvartering og anden transport end flytransport er derforikke en del af det fremsatte lovforslag.Der er imidlertid flere komplekse og vigtige problemstillinger, som det vil være relevantat se nærmere på. Der vil derfor blive nedsat en arbejdsgruppe, der bl.a. skal se påomfanget og konkursrisikoen i forbindelse med indkvartering og anden transport endflytransport.2. IndholdAnalyser af dels antallet af forudbetalinger på områderne, dels den potentiellekonkursrisiko på områderne, skal indgå i arbejdsgruppens arbejde.Det lægges til grund, at der alene kan være behov for at beskytte de forbrugere, der harforudbetalt ydelsen, og som potentielt kan miste denne forudbetaling. I forhold tilindkvartering er det branchens vurdering, at forudbetaling ikke er almindeligt iforbindelse med indkvartering. Den potentielle risiko for, at forbrugerne mister penge ogRejsegarantifonden dermed belastes i forbindelse med indkvartering, er derfor alt andetlige mindre. Endvidere er den potentielle risiko for, at forbrugerne mister penge ogRejsegarantifonden dermed belastes i forbindelse med anden transport (som fx tog ogskib) mindre, idet konkursrisikoen for selskaber, der opererer på disse områder,umiddelbart må vurderes som mindre.Arbejdsgruppen skal udarbejde en analyse, som skal indeholde følgende elementer:•••••Udviklingen i omfanget af konkurser på områderne.Omfanget af forudbetalinger på områderne.Vurdering af effekten af nationale danske initiativer.Identificere relevansen af konkursdækning.Identificere og beskrive de administrative og statsfinansielle konsekvenser samt kon-kurrencemæssige aspekter.

Der er mange aspekter, der skal tages hensyn til i forhold til kortlægningen. Som nævnt erder i dag flere og flere forbrugere, der selv sammensætter deres rejse, og fx bestiller hotel-let i Italien eller Frankrig direkte over internettet hos den italienske eller franske udbyder.Som nævnt kan vi i Danmark ikke lave regler for, hvordan udenlandske virksomhederskal sikre deres kunder.Analysen skal indeholde en kortlægning af branchen for indkvartering mv., herunder kon-kursudviklingen i branchen.Forbrugerne risikerer som nævnt kun at lide tab, når der er sket forudbetaling. Derfor skalomfanget af forudbetalinger i forbindelse med køb af indkvartering mv. belyses. Det skalogså belyses, hvor stort et problem den fremadrettede konkursrisiko ventes at blive forforbrugerne.Formålet med en konkursdækning af indkvartering mv. ville være at konkurssikre forbru-gerne i forhold til rejserelaterede ydelser. Markedet for rejserelaterede ydelser er interna-

tionalt, men i Danmark kan vi ikke lave regler for, hvordan udenlandske virksomhederskal sikre deres kunder. Der skal derfor foretages en vurdering af effekten af evt. nationaleinitiativer.Endvidere skal analysen identificere relevansen af konkursdækning for de forskellige om-råder. Der skal tages udgangspunkt i, at forbrugerne stadig skal have et incitament til atforholde sig bevidst/ kritisk til overvejelser om køb af indkvartering mv.Endelig skal analysen identificere og beskrive de administrative og statsfinansielle konse-kvenser samt konkurrencemæssige aspekter.Der kan endvidere inddrages udenlandske erfaringer.3. OrganiseringDer nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af Økonomi- og Erhvervsministeriet ogFinansministeriet, der skal udarbejde analysen. Andre ministerier vil blive inddraget efterbehov. Brancheorganisationer, relevante aktører og Forbrugerrådet vil blive inddraget lø-bende i forbindelse med arbejdet.4. TidsplanAnalysen forventes at være færdig inden udgangen af 2009.”2.2. Sammensætning af arbejdsgruppen om konkursdækning af indkvartering og andentransport end flytransportArbejdsgruppens medlemmer:Kontorchef Kenneth Skov Jensen (formand), ForbrugerstyrelsenChefkonsulent Joakim Søndergaaard Hansen, FinansministerietSpecialkonsulent Christine Maxner, Økonomi- og ErhvervsministerietSekretariat:Chefkonsulent Signe Schmidt, ForbrugerstyrelsenFuldmægtig Susanne Aamann, Forbrugerstyrelsen2.3. Arbejdsgruppens arbejdeDer er til brug for arbejdsgruppens analyser indhentet oplysninger fra branchen jf. afsnit3.1. Der har derudover været afholdt et møde med Campingrådet, Danske Busvognmænd,Dansk Rejsebureauforeningen, DI transport, Feriehusudlejernes Brancheforening, Forbru-gerrådet, HORESTA og Rederiforeningen om resultaterne af arbejdsgruppens undersøgel-ser.

3. Afgrænsning af undersøgelsenArbejdsgruppen skal i følge kommissoriet undersøge konkursrisikoen og relevansen afkonkursdækning i forbindelse med de rejserelaterede ydelser, der ikke er omfattet afrejsegarantiordningen i dag, det vil sige indkvartering og anden transport end fly-transport.Arbejdsgruppens opgave er således at foretage en undersøgelse og kortlægning af bran-cherne. Arbejdsgruppens afrapportering indeholder således ikke anbefalinger til, om derskal indføres konkursdækning af indkvartering eller anden transport end flytransport.Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i, at en eventuel ordning for konkursdækning afindkvartering og anden transport end flytransport vil skulle baseres på de principper, somer gældende for ordningen for konkursdækning af flytransport. Det vil sige, at det villevære obligatorisk for dansk etablerede udbydere at tilbyde forbrugere dækning af Rejse-garantifonden, men frivilligt om forbrugerne mod betaling af et bidrag tilvælger dæknin-gen. I ordningen skelnes der ikke mellem, om indkvarteringsydelsen er blevet købt ellerbrugt af en dansk eller udenlandsk forbruger. Alle forbrugere – uanset nationalitet – vilsåledes være omfattet af en eventuel konkursdækning.Arbejdsgruppens afrapportering og undersøgelse har taget udgangspunkt i nedenståendekriterier og afgrænsning for indkvartering og anden transport end flytransport.IndkvarteringArbejdsgruppen har taget udgangspunkt i, at en eventuel konkursdækning af ind-kvartering skal omfatte udbydere af overnatning på hotel, feriehus/-lejlighed,camping og vandrehjem, som er etableret i Danmark.Da en konkursdækning alene vil kunne gælde for dansk etablerede virksomheder,har arbejdsgruppen undersøgt, i hvilket omfang danske forbrugere køber indkvar-tering hos henholdsvis dansk eller udenlandsk etablerede udbydere.Der er i afrapporteringen skelnet mellem ydelser købt hos dansk etablerede udby-dere til brug i Danmark og ydelser købt af dansk etablerede udbydere til brug i ud-landet. Undersøgelsen dækker således også over de såkaldte kør-selv-ferier, hvorforbrugeren køber indkvartering i udlandet hos en dansk udbyder og selv kører tildestination.Anden transport end flytransportArbejdsgruppen har taget udgangspunkt i, at en eventuel konkursdækning af andentransport end flytransport skal omfatte udbydere af færge-/skibstransport, bus-transport, togtransport og billeje i Danmark udbudt af en dansk etableret virksom-hed.Baggrunden for at anden transport, som fx bus, også er medtaget er, at disse trans-portmidler både kan bruges til den daglige befordring og som ferietransport.

3.1. Datagrundlag for undersøgelsenTil brug for udarbejdelse af undersøgelser i denne rapport er der foretaget en forbrugerpa-nelundersøgelse af Gallup i perioden 9. til 15. oktober 2009. Forbrugerpanelet er repræ-sentativt sammensat i forhold til den danske befolkning på køn, alder, uddannelse og geo-grafi. I alt har 1.187 respondenter deltaget i undersøgelsen. Resultatet af undersøgelsenfremgår af bilag 1.Derudover har arbejdsgruppen anmodet en række brancheorganisationer og relevantevirksomheder om at oplyse om omfanget af forudbetalinger i forbindelse med indkvarte-ring og anden transport end flytransport. Resultatet af undersøgelsen fremgår af bilag 2.Endvidere er der indhentet data fra Danmarks Statistik vedrørende antallet af virksomhe-der. Danmarks Statistik har to statistikker, der kan anvendes som kilde til antal af virk-somheder: ”Firmaernes køb og salg” og ”generel firmastatistik”. Firmaernes køb og salgbaserer sig på momsindberetninger og har den begrænsning, at kun momsregistreredevirksomheder er talt med. Det er ikke nødvendigt at være momsregistreret for at gå kon-kurs. Den generelle firmastatistik baserer sig på regnskabsstatistikken. Den generelle fir-mastatistik udkommer først halvandet år efter referenceperiodens udløb, og er derfor ikkeanvendelig til kortlægning af den seneste konjunkturudvikling. Rapporten baserer sig somudgangspunkt på firmaernes køb og salg. Hvor dette udgangspunkt er fraveget, er detteoplyst, og der er redegjort for baggrunden herfor. De indhentede data findes i bilag 3.Der er ligeledes indhentet data fra Danmarks Statistik vedrørende antallet af konkurser.De indhentede data findes i bilag 3. Der er ligeledes indhentet data fra Experian vedrøren-de antallet af konkurser.For at belyse konkursrisikoen er der også indhentet data fra Nationalbanken.Endelig er der inddraget relevante allerede eksisterende undersøgelser og data.

4. Den nuværende rejsegarantiordning, konkurslovgivningen samt andre konkurs-ordningerI dette afsnit beskrives den nuværende rejsegarantiordning, i hvilket omfang indkvarteringog anden transport end flytransport er dækket i andre lande, den generelle konkurslovgiv-ning, ordninger der sikrer forbrugerne ved konkurs samt status for en revision af pakkerej-sedirektivet.4.1. Dækning af pakkerejserRejsegarantifonden blev oprindeligt oprettet ved lov i 1979 for at sikre danske pakkerej-sekunder mod de uheldige konsekvenser af en rejsearrangørs konkurs. Fonden er en privatselvejende institution og har registret 639 rejsearrangører7.I 1990 trådte pakkerejsedirektivet8i kraft. Direktivet medførte, at alle EU-lande var for-pligtet til at sikre, at kunder, der havde købt pakkerejser, skulle sikres hjemrejse eller til-bagebetaling af forudbetalte beløb i tilfælde af rejsearrangørens insolvens eller konkurs. IDanmark sker det via Rejsegarantifonden, der er en kollektiv ordning.Alle udbydere af pakkerejser er efter lov om en rejsegarantifond forpligtet til at være regi-streret i fonden og til at stille garanti over for fonden i overensstemmelse med lovens reg-ler om garantistillelse.Rejsegarantifondens formål er at sørge for, at alle kunder, som har købt en pakkerejse oger strandet på et rejsemål som følge af en rejsearrangørs (eller en formidler for en uden-landsk arrangørs) konkurs eller insolvens, bliver transporteret hjem uden ekstraomkost-ninger, og at kunder, der har forudbetalt deres rejser, får deres penge tilbagebetalt. Garan-tifonden skal endvidere sikre, at kunden ikke har ekstraudgifter i forbindelse med alleredebetalt overnatning.Som en pakkerejse anses et rejsearrangement, hvor kunder køber en kombination af mi-nimum to af følgende elementer:a) transport,b) indkvartering ellerc) anden væsentlig turistmæssig ydelse.Alle kunder, der eksempelvis køber en kombination af fly og indkvartering eller fly oganden væsentlig turistmæssig ydelse, er således dækket af Rejsegarantifonden. Det er etkrav, at hele pakkerejsen købes samlet hos samme virksomhed. Økonomisk kompensationydes, hvis arrangørens økonomiske forhold har medført, at et rejsearrangement ikke kanpåbegyndes, eller hvis det afbrydes.4.2. Dækning af flytransport og billeje i udlandetDen 1. januar 2010 udvides Rejsegarantifondens dækningsområde.9

Udvidelsen betyder, at det bliver obligatorisk for udbydere af flytransport og billeje i ud-landet at tilbyde forbrugere dækning af Rejsegarantifonden. Det bliver frivilligt, om for-brugerne mod betaling af et mindre bidrag vil tilvælge dækningen.Den nuværende Rejsegarantifond udvides således til at dække flytransport og billeje i ud-landet.4.3. Dækning i andre landeEn dansk ordning, der sikrer konkursdækning af indkvartering og anden transport endflytransport, vil som nævnt kun gælde for dansk etablerede virksomheder. Hvis dendanske forbruger køber de pågældende ydelser i udlandet, vil de således ikke være dækketefter den danske ordning. De danske forbrugere vil således kun være dækket, hvis detland, hvor de køber ydelsen, har en tilsvarende konkursdækning.På den baggrund er der indhentet oplysninger om, om anden transport end flytransport ogindkvartering er konkursdækket i Danmark, England, Irland, Frankrig, Norge, Spanien ogSverige10. Landene er valgt ud fra, at de enten er populære feriemål blandt danskeforbrugere.11eller det er lande som Danmark normalt sammenligner sig med.Tabel 4.1.: Dækning af anden transport og indkvartering i andre landeLandAnden transportIndkvarteringDanmarkIkke dækketIkke dækketEnglandIkke dækketIkke dækketIrlandTransportydelser (vand-Ikke dækketeller landtransport) tilen destination uden forIrlandIkke dækketFrankrigIkke dækketIkke dækketNorgeIkke dækketIkke dækketSpanienIkke dækketUdgangspunktet er, atSverigeIkke dækketdet ikke er dækket.Transportydelser, der erkøbt af en pakkerejse-sælger eller arrangør,hvor forbrugeren rejsermed samme arrangør,med samme transport ogtil samme rejsemål somforbrugere, der har købtpakkerejser, er dogdækket.

Tabellen viser, at anden transport end flytransport ikke er dækket i Danmark, England,Frankrig, Norge, Spanien og Sverige. I Sverige findes der dog en snæver undtagelse. I Ir-land er andre transportydelser end flytransport til en destination uden for Irland dækket.Hvad angår indkvartering, er dette ikke konkursdækket i hverken Danmark, England,Frankrig, Irland, Norge, Spanien eller Sverige. Der tegner sig således et billede på tværsaf de undersøgte lande af, at indkvartering ikke er konkursdækket.4.4. KonkurslovgivningenForbrugernes retsstilling, hvis en virksomhed går konkurs, er reguleret i konkursloven.Konkurslovens regler om konkursordenen bygger på et princip om ligestilling af alle kre-ditorer, som ikke har sikret deres krav ved fx pant.Konkurslovens kapitel 10 (§§ 93-98) indeholder reglerne om den såkaldte konkursorden,der fastlægger den rækkefølge, som kreditorernes krav skal dækkes i. Reglerne om kon-kursordenen indebærer dog visse undtagelser fra hovedprincippet om ligelig fordeling afskyldnerens aktiver til dækning af gælden, idet der foretages en opdeling af kreditorerneskrav i seks såkaldte konkursklasser, der er indbyrdes rangordnede. Alle krav i samme ka-tegori behandles ens, og krav, der tilhører en lavere kategori af krav, modtager kun divi-dende, i det omfang kravene i de højerestående kategorier har opnået fuld dækning.Forrest i konkursordenen står de såkaldte massekrav12, der omfatter krav, der opstår vedselve konkursbehandlingen, herunder navnlig omkostninger ved bobehandlingen. Eftermassekravene følger de andre privilegerede krav (sekundære massekrav)13, fx. krav påomkostninger, der er pådraget som følge af, at man har forsøgt at rekonstruere skyldne-rens virksomhed. Herefter dækkes krav omfattet af lønprivilegiet14, der giver skyldnerensmedarbejdere fortrinsret til at få løn, feriegodtgørelse mv. udbetalt. Efter lønprivilegietfølger leverandørprivilegiet15, der indebærer, at skyldnerens leverandører i visse nærmereangivne tilfælde får dækket krav på afgiften af varer, der er leveret til skyldneren indenfor et tidsrum af 12 måneder før fristdagen. Herefter følger de simple krav16, der omfatterstort set alle øvrige krav mod boet med undtagelse af nogle efterstillede krav, fx. krav pårenter, der er påløbet efter konkursen, og skyldnerens gaveløfter, der først dækkes efter, atde simple krav er blevet dækket.Konkursordenens undtagelser fra princippet om ligestilling af de usikrede kreditorer, harnavnlig til formål at muliggøre rekonstruktionsbestræbelser og at sikre gennemførelsen afselve konkursbehandlingen.Hvis en udbyder af indkvartering eller anden transport end flytransport går konkurs, vilforbrugere, der har købt en ydelse hos udbyderen, have et simpelt krav mod konkursboet.Alle kreditorer med simple krav, får dækket den samme procentandel af deres fordring.1213

4.5. Ordninger der skal sikre forbrugerne ved konkursUdover reglerne i konkursloven er der på meget få områder ved lovgivning etableret ord-ninger, der sikrer forbrugerne særlige vilkår i tilfælde af en virksomheds konkurs.Konkursdækning af pakkerejser samt flytransport og billeje i udlandetDen ene undtagelse er konkursdækningen af pakkerejser. Ordningen medfører, athvis en kunde taber penge som en konsekvens af, at en pakkerejsearrangør gårkonkurs, yder Rejsegarantifonden fuld økonomisk kompensation til kunden. Rej-segarantifonden finansierer dækningen af disse tab gennem en garanti stillet afpakkerejsearrangørerne samt et bidrag fra pakkerejsearrangørerne pr. kunde, derdeltager i et rejsearrangement. Bidraget pr. kunde skal dog kun betales, når fon-dens formue når under et vist niveau. Den løbende administration af Fondenfinansieres af et administrationsbidrag. Ordningen er etableret på baggrund af etEU-direktiv.Fra 1. januar 2010 er også flytransport og billeje i udlandet omfattet af rejsegaran-tiordningen. Ordningen betyder, at det bliver obligatorisk for dansk etablerede ud-bydere af flytransport og billeje i udlandet at tilbyde forbrugerne mulighed for attilvælge konkursdækning i Rejsegarantifonden. Det er frivilligt om forbrugerneønsker at tilvælge konkursdækningen. Denne ordning baserer sig ikke på EU-regler.IndskydergarantiI forbindelse med lov om finansiel stabilitet blev alle simple kreditorer sikret fuldtud for deres indeståender i danske pengeinstitutter. I praksis er der tale om, at dendanske stat har solgt en forsikring til den finansielle sektor. Sektoren betaler enselvrisiko på 10 mia. kr. og en basisforsikringspræmie på 15 mia. kr. over to år,der kan forhøjes med yderligere 10 mia. kr., hvis det bliver nødvendigt. Derudoveryder Garantifonden for Indskydere og Investorer sikkerhed for tab på op til300.000 kr. for indlån og værdipapirer i pengeinstitutter, realkreditinstitutter,fondsmæglerselskaber og visse investeringsforvaltningsselskaber samt udenland-ske kreditinstitutters filialer i Danmark. Garantifonden er en selvejende institution,der finansieres af branchen.Garantifond for skadesforsikringsselskaberneDer blev i 2003 oprettet en garantifond på forsikringsområdet. Pengene til garanti-fonden bliver indsamlet via bidrag fra alle forsikringsselskaberne. På alle motor-forsikringer, familieforsikringer, husejerforsikringer og sundhedsforsikringer bli-ver forsikringskunderne opkrævet 10 kr. pr. police til fonden. De 10 kr. til Garanti-fonden står som en selvstændig post, når man betaler sin forsikringspræmie. Ga-rantifonden er en privat selvejende institution.Garantifonden yder dækning for de erstatningsbeløb, som forsikringstagere/denforsikrede har krav på ifølge policen, når direkte tegnende skadesforsikringssel-skaber, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed,bliver erklæret konkurs. Loven sætter ingen beløbsgrænse for størrelsen af erstat-

ninger fra Garantifonden. Garantifonden dækker endvidere forsikringspræmier,der er indbetalt før konkursdekretets afsigelse, dog med en selvrisiko på 1.000 kr.pr. police.Lønmodtagernes GarantifondLønmodtagernes Garantifond sikrer, at alle lønmodtagere får udbetalt bl.a. løn ogferiepenge, hvis deres arbejdsgiver er gået konkurs.Lønmodtagernes Garantifond er en solidarisk forsikringsfond, som alle private ar-bejdsgivere betaler til.I de ovennævnte tilfælde, hvor forbrugeren ved lov er sikret udover de almindelige regleri konkursloven, er der således enten tale om stor økonomisk risiko for forbrugeren, somtilfældet med garantifond for skadesforsikringsselskaberne, indskydergarantien og Løn-modtagernes Garantifond, eller tale om af EU-regler, som tilfældet med konkursdækningaf pakkerejser.4.6. Andre muligheder for at få dækket tab ved konkursHvis en forbruger har købt indkvartering eller anden transport med et internationalt beta-lingskort (MasterCard, Maestro, Visa Electron, American Express) direkte hos en udby-der, og udbyderen går konkurs, kan forbrugeren gøre indsigelse via sin bank. Herefter vilbanken søge at få dækket kortholders tab.Kortholder har, jf. de internationale kortselskabers regler, gode muligheder for at få tilba-geført sin betaling for en forudbetalt ydelse, hvis ydelsen ikke kan leveres som følge afkonkurs.174.7. Status for en revision af pakkerejsedirektivetEU-Kommissionen er i gang med at undersøge, om der skal ændres i pakkerejsedirektivet.Kommissionen udsendte i august 2007 et arbejdsdokument med en række spørgsmål tildirektivet. Danmark afgav i februar 2008 høringssvar, hvor det bl.a. blev påpeget, at det iforbindelse med en eventuel revision af direktivet bør overvejes, om der er behov for enudvidelse af direktivets anvendelsesområde, således at flyrejser også bliver omfattet.Kommissionen oplyste i en pressemeddelelse den 26. november 2009, at der i efteråret2010 vil blive fremsat et forslag til revision af pakkerejsedirektivet. Kommissionen arbej-der pt. på at afdække, hvorvidt pakkerejsedirektivet også skal indeholde regler om kon-kursdækning af såkaldte ”dynamiske pakkerejser”18samt flybilletter.Europa-Parlamentet vedtog den 25. november 2009 en beslutning, hvori de opfordrerKommissionen til inden den 1. juli 2010 at undersøge muligheden for et lovforslag, der

5. Markedsforhold og forbrugeradfærdHelt overordnet set er der forskelle på markedet for indkvartering og for anden transportend flytransport.Markedet for indkvartering opererer generelt på almindelige markedsvilkår.For så vidt angår markedet for anden transport end flytransport, er markedet opdelt i flereforskellige markeder. En del af markedet, som fx turistbusser20, færgeoverfarter til udlan-det, fungerer generelt også på almindelige markedsvilkår.En anden del af markedet som fx den kollektive bus- og togtransport i Danmark udføressom en offentlig serviceforpligtelse, hvor den offentlige myndighed yder driftstilskud.Myndighederne, det vil sige Transportministeriet og de regionale trafikselskaber, udby-der/indgår i den egenskab, eventuelt efter forudgående udbud, kontrakt med operatørerom at varetage selve driften. Trafikselskaberne er offentlige organer og dermed udenegentlig risiko for negative effekter af en driftoperatørs eventuelle konkurs, ligesom tra-fikselskaberne ikke udsteder forudbetalte kort hos private partnere. Dette betyder, at for-udbetalte kort mv. købt hos et trafikselskab eller en jernbaneoperatør med takstkompeten-ce vil bevare gyldigheden i den aftalte periode.Derudover udføres hovedparten af den indenrigs færgefart også som offentlig servicefor-pligtelse, der baserer sig på den offentlige udbyders kontrakter med operatører, som mod-tager tilskud.til driften. Dette gør sig fx gældende på færgeoverfarter til og fra mindre øer.Det betyder, at hvis én operatør går konkurs, vil denne operatør blive erstattet af en anden.Billetsystem og billetindtægter er oftest udbyderens, hvorfor operatørers konkurser ikkepåvirker forbrugeres eventuelle forudbetalte ydelser.Det er kommunernes ansvar at sørge for, at der er færgedrift til og fra de små øer. Forfastboende på småøer er der gratis befordring. Det er oftest kommunernes billetter, dersælges, så billetternes gyldighed er uafhængig af, hvilken operatør der måtte udføre drif-ten. Mange af ruterne drives af kommunen selv som kommunal egenproduktion og erdermed ikke i risiko for konkurs. En række ruter drives af en kommerciel operatør på kon-trakt med en offentlig myndighed. Trafikken udføres her efter udbudte kontrakter. Derstilles her krav til tilbudsgivers økonomiske formåen, ligesom der udføres der en tæt kon-traktopfølgning, bl.a. med henblik på at sikre trafikken mod konkurser.5.1. Markedet for rejserelaterede ydelserFor at vurdere konsekvenserne og effekten af eventuel konkursdækning af indkvarteringog anden transport end flytransport er det vigtigt at have et overblik over hvor mangevirksomheder, der vil blive omfattet af en eventuel ordning. På den baggrund kortlæggesantallet af dansk etablerede virksomheder, der sælger indkvarteringsydelser eller andentransport end flytransport.

5.1.1. Antallet af dansk etablerede virksomheder, der udbyder indkvartering i Danmarkeller i udlandet samt anden transport end flytransport i DanmarkNedenstående figur viser antallet af danske virksomheder, der i 2008 solgte indkvarte-ringsydelser i Danmark.Tabel 5.1: Antallet af dansk etablerede virksomheder, der i 2008 solgte indkvarterings-ydelser i Danmark21VirksomhedAntalHoteller915Konferencecentre og kursusejendomme133Ferieboliger og andre indlogeringsfaciliteter322til kortvarige opholdCampingpladser429Andre overnatningsfaciliteter24I alt1.823Tabellen viser, at der potentielt i alt er 1.823 dansk etablerede virksomheder, der sælgerindkvarteringsydelser i Danmark, som vil blive omfattet, hvis der indføres konkursdæk-ning for indkvartering. Det vurderes, at kun er en lille del af disse virksomheder alenesælger til erhvervsdrivende, og som følge heraf ikke vil være omfattet af en konkursdæk-ning. Det vil formentligt primært være konferencecentre og kursusejendomme, der vilkunne opfylde dette. For så vidt angår hoteller, ferieboliger mv., campingpladser og andreovernatningsfaciliteter vurderes det, at størstedelen også sælger deres ydelser til private.Der findes ikke tal for, hvor mange dansk etablerede virksomheder, der udbyder indkvar-tering i udlandet, herunder de såkaldte kør-selv-ferier. Det vurderes, at de virksomheder,der sælger indkvartering i udlandet er registreret som rejsebureauer22. Antallet af rejsebu-reauer og rejsearrangører i Danmark kan således give en indikation af det maksimale antalaf dansk etablerede udbydere, der sælger indkvartering i udlandet. Nedenstående tabel vi-ser antallet af rejsebureauer i Danmark.Tabel 5.2: Antallet af rejsebureauer etableret i Danmark i 200723VirksomhedAntalRejsebureauer532Tabellen viser, at der i følge de seneste tal fra 2007 var 532 rejsebureauer i Danmark. Somnævnt giver dette tal alene en indikation af det maksimale antal af udbydere af indkvarte-ring i udlandet. Antallet af udbydere af indkvartering i udlandet vil formentlig være væ-sentlig lavere end det samlede antal rejsebureauer, da arbejdsgruppen vurderer, at ikke al-le rejsebureauer og rejsearrangører sælger indkvartering i udlandet.Kilde: Danmarks Statistik – de anvendte branchekoder findes i bilag 3.Rejsebureauer består af brancherne: ”Rejsebureauer, turarrangerende” og ”Rejsebureauer, billetformidlende”jf. bilag 3.23Kilde: Danmarks Statistik – de anvendte branchekoder findes i bilag 3. I forhold til antallet af rejsebu-reauer lægges den generelle firmastatistik til grund. Baggrunden herfor er, at antallet af rejsebureauer mv. istatistikken for firmaernes køb og salg er væsentligt lavere, end det antal rejsebureauer mv. der er registrereti Rejsegarantifonden og det antal af rejsebureauer, der fremgår af CVR-registret.2221

Hvis al indkvartering bliver konkursdækket, vil det som udgangspunkt betyde, at de 1.823virksomheder, der udbyder indkvartering i Danmark, vil blive omfattet af en sådan ord-ning. Udover disse virksomheder vil de virksomheder, som sælger indkvartering i udlan-det ligeledes blive omfattet. Der kan dog være nogle virksomheder, som alene sælger de-res ydelser til erhvervsdrivende og derfor ikke ville være omfattet af en ordning om kon-kursdækning.Nedenstående tabel viser antallet af danske virksomheder, der i 2008 solgte anden trans-port end flytransport.24Tabel 5.3.: Antallet af dansk etablerede virksomheder, der i 2008 solgte anden transportend flytransport25VirksomhedAntalPassagertransport med regional- eller fjerntog13Rutebuskørsel, by- og nærtrafik81S-togstrafik, metro og andre nærbaner5Rutebuskørsel, fjerntrafik og skolebusser30Turistkørsel og anden landpassagertransport1.23826Færge/skib141I alt1.508Tabellen viser, at der potentielt i alt er 1.508 virksomheder, som sælger andre transport-ydelser end flytransport, der vil blive omfattet, hvis der indføres konkursdækning for an-den transport end flytransport.For så vidt angår de virksomheder, som udbyder passagertransport med regional-, ellerfjerntog, rutebuskørsel, by- og nærtrafik, S-togstrafik mv. og rutebuskørsel, fjerntrafik ogskolebusser, vurderes det, at deres kunder primært bruger transporten som daglig befor-dring. Der vil uanset dette være passagerer, der også benytter disse transportmidler til rej-ser.Hvad angår markedet for transportydelser, kan der ikke på samme måde som for indkvar-tering skelnes mellem transportydelser i Danmark og transportydelser til udlandet. Detteberor på, at det ikke ud fra Danmarks Statistiks data kan konkluderes, om ydelsen er leve-ret i Danmark, fra Danmark til udlandet eller i udlandet.5.2. Grænseoverskridende køb af indkvartering og anden transport end flytransportLov om en rejsegarantifond omfatter alene rejseudbydere, der er etableret i Danmark, dader ikke fra dansk side kan lovgives om, hvordan udenlandsk etablerede udbydere afindkvartering og anden transport end flytransport sikrer deres kunder. Det betyder, at joVirksomheder der udbyder billeje i Danmark er ikke medtaget. Branchekoden i Danmarks Statistik hed-der ”udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer”. Arbejdsgruppen vurderer, at leasing af biler ud-gør en stor del af antallet af registrerede virksomheder på denne branchekode og har derfor ikke medtagetdenne kategori.25Kilde: Danmarks Statistik – Statistikbanken.26Dækker over ”Sø- og kysttransport af passagerer” samt ”Transport af passagerer ad indre vandveje”.24

flere danske forbrugere der køber disse ydelser hos udbydere i udlandet, jo færre vil væredækket af en evt. dansk rejsegarantiordning.Derfor er det relevant at undersøge, i hvor stort omfang markedet for indkvartering og an-den transport er grænseoverskridende.Det er ikke præcise data for hvor mange forbrugere, der køber indkvartering og andentransport end flytransport i udlandet.Forbrugerens egen opfattelse af, om de har købt ydelsen hos en dansk eller udenlandskvirksomhed, kan dog give en indikation af omfanget af grænseoverskridende handel. Der-for er forbrugerne i forbrugerpanelundersøgelsen blevet spurgt, om deres sidste køb afindkvartering eller anden transport i forbindelse med ferie blev købt hos en dansk virk-somhed.27Undersøgelsen viser, at 57 pct. af de adspurgte svarede, at de havde købt indkvarteringenhos en dansk virksomhed, og 40 pct. svarede, at de havde købt hos en udenlandsk virk-somhed. De tilsvarende tal for køb af anden transport end flytransport viser, at 80 pct. afde adspurgte svarede, at de havde købt transporten hos en dansk virksomhed, mens 18 pct.svarede, at de havde købt den hos en udenlandsk virksomhed. Der er således umiddelbartstor forskel på, hvor forbrugerne køber indkvartering og anden transport end flytransport.Forbrugerpanelundersøgelsen viser således, at det er almindeligt at købe indkvartering iudlandet, hvorimod det forekommer sjældnere, når der er tale om transport.Disse tal kan være behæftet med usikkerhed, da det kan være vanskeligt for forbrugeren atvide, om indkvarteringen er købt hos en virksomhed etableret i Danmark eller i udlan-det.28Det må forudsættes, at en stor del af den indkvartering og anden transport, som for-brugeren køber i udlandet, købes via internettet. Når forbrugeren handler på internettet,kan det være svært for forbrugeren at vide, om virksomheden er etableret i Danmark ellerudlandet.Hjemmesiden kan sagtens være på dansk, priserne kan være opgivet i danske kroner, ogdet kan være muligt at betale med Dankort. Alle faktorer der kan indikere, at der er taleom en virksomhed etableret i Danmark og dermed medvirkende til at give forbrugeren detindtryk. Men i realiteten kan en hjemmeside på dansk lige så vel være en hjemmeside foren virksomhed etableret i udlandet.29

På den baggrund kan det ikke forventes, at en almindelig forbruger umiddelbart ved, omden virksomhed, vedkommende har handlet med, er etableret i Danmark. Arbejdsgruppenvurderer derfor, at det reelle tal for hvor mange forbrugere, der har købt indkvarteringeneller transportydelsen i udlandet, kan være højere end resultatet af forbrugerpanelunder-søgelsen viser.Der findes ikke andre undersøgelser eller statistikker, der viser det konkrete omfang afgrænseoverskridende handel med indkvartering og anden transport.Tal fra en undersøgelse vedrørende dynamiske pakkerejser foretaget for EU-Kommissionen30viser, at internet-salget af rejseydelser steg 17 pct. fra 2007 til 2008. Enyderligere stigning på 12 pct. forventes fra 2008 til 2009. Hvis internetmarkedet deles op iforskellige rejseydelser, viser undersøgelsen, at flytransport udgjorde 54 pct. af handlenmed rejseydelser på internettet, hoteller og anden indkvartering udgjorde 19,5 pct., pakke-rejser udgjorde 15 pct., togtransport udgjorde 7,5 pct. og biludlejning og bilfærger udgjor-de 4 pct.Tal fra en undersøgelse vedrørende grænseoverskridende internethandel foretaget af EU-Kommissionen31viser, at 56 pct. af de danske forbrugere i 2006 havde købt en vare ellertjeneste på internettet i Danmark, og 23 pct. havde foretaget et grænseoverskridende køb.Det mest købte produkt via internettet var ”rejse og indkvartering”, som 42 pct. af de ad-spurgte havde købt via internettet.Undersøgelserne siger således ikke noget om det præcise omfang af grænseoverskridendehandel med rejse- og indkvarteringsydelser. Undersøgelsernes resultater viser dog, atmange danskere køber ydelser via internettet, og at netop rejse- og indkvarteringsydelserer de mest købte ydelser på internettet. Dette kan indikere, at markedet for rejse- og ind-kvarteringsydelser er grænseoverskridende.Både forbrugerpanelundersøgelsen og Kommissionens undersøgelse giver et øjebliksbil-lede af, hvor mange forbrugere der køber indkvartering og andre transportydelser end fly-transport på internettet, og om de køber dem i Danmark eller i udlandet. Internethandlener dog i stadig stigende vækst. Således viser tal fra PBS32, at antallet af kortbetalinger påinternettet er stigende. I 2005 var der ca. 20 mio. kort-betalinger på internettet. I 2008 vardette tal ca. 39,5 mio. Og tallene viser, at den stigende tendens fortsætter på trods af denøkonomiske krise. Således er antallet af kortbetalinger på internettet steget fra ca. 29 mio.kr. i de tre første kvartaler af 2008 til ca. 33 mio. i de tre første kvartaler af 2009. På bag-grund af resultatet af forbrugerpanelundersøgelsen og udviklingen med stigende inter-nethandel er det arbejdsgruppens vurdering, at markedet for indkvartering og anden trans-port end flytransport i fremtiden må forventes at blive endnu mere grænseoverskridende.

Der er således meget, der tyder på, at der vil være flere og flere forbrugere, der selv sam-mensætter deres rejse33og fx bestiller indkvartering eller anden transport end flytransporti udlandet direkte over internettet hos lokale udbydere. Disse forbrugere vil ikke blive om-fattet af en eventuel dansk ordning.5.3. Forbrugernes køb af indkvartering og anden transport end flytransportOmfanget af forbrugernes køb af indkvartering og anden transport end flytransport giversammen med omfanget af forudbetalinger på markederne (jf. afsnit 5.4) og risikoen for atudbydernes går konkurs (jf. afsnit 6) en indikation af forbrugernes økonomiske risiko vedkøb af disse ydelser.5.3.1. Forbrugernes køb af indkvarteringForbrugerpanelundersøgelsen viser, at 61 pct. inden for det seneste år har købt indkvarte-ring. Af de 61 pct. var 85 pct. af indkvarteringerne relateret til ferie, mens resten fordelersig på arbejde (7 pct.), andet (6 pct.) og arbejde og ferie (3 pct.).Det vil sige, at i alt 54 pct. af de adspurgte inden for de seneste 12 måneder har købt ind-kvartering i forbindelse med ferie/rejse eller kombineret arbejde og ferie. Disse forbrugerehavde købt følgende form for indkvartering:•••••47 pct. har senest købt hotelophold.28 pct. har senest købt indkvartering i feriehus/ -lejlighed.16 pct. har senest købt ophold i forbindelse med camping.3 pct. har købt indkvartering på vandrehjem.6 pct. har senest købt anden indkvartering end de før nævnte.

Rejsernes destination fordeler sig næsten ligeligt, idet 51 pct. svarer, at transporten fore-gik i Danmark, mens 49 pct. gik til udlandet.Forbrugerne blev i forbrugerpanelundersøgelsen også spurgt om, hvad transportydelsen igennemsnit havde kostet pr. deltager. Nedenstående tabel viser resultatet heraf.Tabel:5.5. Gennemsnitlig omkostning for anden transportGns. omkostning pr. person /kr.Andel af forbrugere/pct.1 - 49954500 – 999261.000 – 1.99982.000 – 2.99943.000 - 4.99915.000 eller derover3Ved ikke454 pct. af transportydelserne i forbindelse med seneste ferie/rejse har i gennemsnit kostetunder 500 kr. pr. deltager. 26 pct. har kostet mellem 500 og 999 kr., mens 8 pct. af de re-levante transportydelser i forbindelse med seneste ferie/rejse har kostet mellem 1.000 og1.999 kr. pr. deltager. 8 pct. af de relevante transportydelser har kostet over 2.000 kr.5.4. Forudbetalinger i brancherne for indkvartering og anden transport end flytransportForbrugeren risikerer kun at lide et tab, hvis forbrugeren har forudbetalt en ydelse, ogvirksomheden går konkurs inden ydelsen er brugt. Hvis der er et stort antal forudbetalin-ger, og summen af disse forudbetalinger er høj, er risikoen for at forbrugeren taber pengesåledes højere, end hvis der ingen forudbetalinger er, eller forudbetalingerne er små. Der-for er omfanget af forudbetalinger i forbindelse med køb af indkvartering og anden trans-port end flytransport forsøgt kortlagt.Ved forudbetaling i forbindelse med indkvartering forstås depositum, forudbetaling af lejemv. Ved forudbetaling i forbindelse med transport forstås fx klippekort, månedskort oganden forudbetaling.Der eksisterer ingen data over omfanget af forudbetalinger i forbindelse med indkvarte-ring og anden transport end flytransport. Arbejdsgruppen har derfor, som nævnt i afsnit

3.1., anmodet brancheorganisationerne, relevante virksomheder og offentlige trafikselska-ber om at oplyse om omfanget af forudbetalinger i forbindelse med indkvartering og an-den transport end flytransport. Arbejdsgruppen har anmodet brancheorganisationerne omså præcist som muligt at oplyse omfanget af virksomheder, der tilbyder indkvartering iDanmark og/eller i udlandet, dvs. hotel, camping, kroophold, sommerhusudlejning mv.,og omfanget af virksomheder, der tilbyder anden transport end flytransport, dvs. billeje iDanmark, tog, bus, skib, krydstogter mv., og som kræver eller tager imod forudbetaling.I den forbindelse er brancheorganisationerne ligeledes blevet anmodet om så vidt muligtat oplyse det beløbsmæssige omfang af modtagne forudbetalinger pr. år opdelt efter, omforudbetalingerne er modtaget i forbindelse med indkvartering eller transport i Danmarkeller i udlandet.Der er modtaget relativt få og overordnede høringssvar, jf. bilag 2. Høringssvarene giveren indikation af omfanget af forudbetalinger i branchen.Derudover er forbrugerne i forbrugerpanelundersøgelsen også blevet bedt om at svare på,om de har forudbetalt ydelser inden for de to brancher.5.4.1. Forudbetalinger i branchen for indkvarteringNedenstående tabel viser en oversigt over brancheorganisationernes indberetning samt re-sultatet af forbrugerpanelundersøgelsen. Der gøres opmærksom på, at både tallene frabrancheorganisationerne og fra forbrugerpanelundersøgelsen vedrører virksomheder etab-leret i Danmark.Tabel 5.6.: Oversigt over forudbetalinger i branchen for indkvarteringType af ind-BrancheforeningerneForbrugerpanelundersøgel-kvarteringsen2 pct. af salget til private udgøres 61 pct. har senest helt ellerHotelaf forudbetalinger.delvist forudbetalt ydelsen.Skønnes at en stor del af udlej- 91 pct. har helt eller delvistFerie-ningsbureauerne opkræver forud- forudbetalt ydelsen.hus/lejlighedbetaling for indkvartering.Ca. 40 % af campingpladserne42 pct. har helt eller delvistCampingtager forudbetaling.forudbetalt ydelsen.Ingen oplysninger57 pct. har helt eller delvistVandrehjemforudbetalt ydelsen.Ingen oplysninger35 pct. har helt eller delvistAnden ind-forudbetalt ydelsen.kvarteringHORESTA har oplyst, at de har gennemført en undersøgelse blandt en række af deresstørre medlemmer. I alt indgår 98 hoteller i undersøgelsen, svarende til 26 pct. af værel-seskapaciteten i Danmark. Det fremgår af denne undersøgelse, at omkring 2 pct. af salgettil private udgøres af forudbetalinger.Det skal om undersøgelsen bemærkes, at den vedrører den booking, som foretages direktevia hotellerne. En del private anvender således internet-hotelportaler til booking af værel-ser. Nogle af disse hotelportaler kræver betaling for det bookede værelse med det samme,

dvs. forudbetaling. Kundens betaling forbliver imidlertid hos internetportalen indtil over-natningstidspunktet. Det vil sige, at det ikke er selve overnatningsstedet som "sidder" påen eventuel forudbetaling i disse tilfælde.Feriehusudlejernes brancheforening har oplyst, at det er deres skøn, at en stor del af udlej-ningsbureauerne opkræver forudbetaling for indkvartering.Brancheforeningen har oplyst, at udlejningsbureauerne alene er formidler af lejeaftalerindgået mellem lejer og udlejer. I tilfælde af, at et udlejningsbureau går konkurs, er leje-ren beskyttet af lejelovens bestemmelser, således at lejer ikke mister retten til at benyttehuset. Brancheforeningen har endvidere oplyst, at lejeaftalen således ikke berøres af, at etudlejningsbureau går konkurs, idet udlejer fortsat vil være forpligtet til at gennemføre ud-lejningsaftalen.Under 25 pct. af gæsterne i lejede sommerhuse i Danmark er ifølge Danmarks Statistikdanskere. Over 75 pct. af gæsterne er udlændinge fra primært Tyskland, Norge, Sverigeog Holland. Så vidt brancheforeningen er bekendt, har der ikke været konkurser blandtudlejningsbureauer de sidste mindst 25 år.Campingrådet har oplyst, at ca. 40 pct. af campingpladserne tager forudbetaling.Det fremgår af forbrugerpanelsundersøgelsen, at af de adspurgte forbrugere, som senesthar købt en indkvarteringsydelse hos en dansk etableret virksomhed til brug for fe-rie/rejse, har 33 pct. ikke betalt forud. 49 pct. har oplyst, at de betalte hele ydelsens pris påforhånd og 17 pct. har oplyst, at de betalte dele af ydelsens pris på forhånd, mens 1 pct.svarede ”ved ikke”.I forhold til hvilke typer indkvarteringsydelser, der er købt til brug for ferie/rejse hos enudbyder etableret i Danmark, som er blevet betalt forud, har 61 pct. af de forbrugere, derhar købt indkvartering på et hotel oplyst, at de har betalt helt eller delvist forud. 91 pct. afde forbrugere, der har købt indkvartering i feriehus/lejlighed oplyste, at de helt eller del-vist har betalt forud. 42 pct. af de forbrugere, der har købt indkvartering på en camping-plads oplyste, at de har betalt helt eller delvist forud. 57 pct. af de forbrugere, der har købtindkvartering på et vandrehjem, har oplyst, at de har betalt helt eller delvist forud, og en-delig har 35 pct. af dem, der har købt andre indkvarteringsydelser, oplyst, at de har betalthelt eller delvist forud.Tallene viser, at den altovervejende hovedregel er, at feriehus/lejlighed forudbetales. Forså vidt angår hoteller, camping og vandrehjem er det i omegnen af. halvdelen af ydelser-ne, der forudbetales.Disse tal afviger fra det billede, der tegner sig i brancheforeningernes høringssvar. Heraffremgår det blandt andet, at HORESTA anslår, at omkring 2 pct. af salget af hoteller tilprivate udgøres af forudbetalinger. En del af forklaringen kan være, at nogle af de forbru-gere, der har booket via internet-hotelportaler, er blevet opkrævet forudbetaling, jf. oven-for.Nedenstående tabel viser omfanget af forudbetalinger.

Tabel: 5.7. Oversigt over forudbetalinger for indkvartering i udlandetBrancheforeningerneForbrugerpanelundersøgel-senStort set al formidlet indkvarte- 63 pct. af indkvarteringen iIndkvarte-ring er omfattet af forudbetalinger udlandet (alle typer) blev heltring i udlan-i et eller andet omfang.eller delvist forudbetalt.detDanmarks Rejsebureau Forening har oplyst, at stort set al indkvartering i udlandet, som erformidlet af dansk etablerede udbydere, er omfattet af forudbetalinger i et eller andet om-fang. Det er i den forbindelse blevet oplyst, at markedet årligt er på 1,4-2,0 mia. kr. af-hængig af den gennemsnitlige overnatningspris. Hvor stor en del af dette beløb, der beståraf forudbetalinger, har Danmarks Rejsebureau Forening ikke mulighed for at vurdere.Forbrugerpanelundersøgelsen viser endvidere, at 63 pct. af de adspurgte forbrugere, derhavde købt en indkvarteringsydelse, der foregik i udlandet, havde betalt helt eller delvistforud. Det tilsvarende tal for indkvarteringsydelser, der foregik i Danmark, var 56 pct.Tallene viser, at der er flere, der betaler forud, når indkvarteringen foregår i udlandet.Endelig viser forbrugerpanelundersøgelsen, at 66 pct. af de adspurgte forbrugere, somhavde købt indkvartering hos en dansk virksomhed, havde betalt indkvarteringen helt ellerdelvist forud. Det tilsvarende tal for indkvartering købt i udlandet var 51 pct. Resultatetkan således tyde på, at der er flere, som betaler forud, når de køber indkvarteringen hos endansk etableret udbyder, end når de køber den hos en udenlandsk etableret udbyder. Hvisdette resultat sammenholdes med, hvor mange der betaler forud, når indkvarteringen fore-går i henholdsvis Danmark og udlandet, kunne noget tyde på, at indkvartering i udlandetkøbt hos en dansk-etableret udbyder i højere grad bliver betalt forud end indkvartering iudlandet købt hos en udenlandsk udbyder.5.4.2. Forudbetalinger i branchen for anden transport end flytransportKortlægningen af omfanget af forudbetalinger i branchen for anden transport end fly-transport baserer sig på indberetningerne fra de relevante brancheorganisationer og rele-vante virksomheder samt forbrugerpanelundersøgelse.Det fremgår af trafikselskabernes høringssvar, at der modtages forudbetaling ved køb afbl.a. klippekort og månedskort. To trafikselskaber har angivet omfanget af forudbetalin-ger, hvilket beløber sig til henholdsvis ca. 434 mio. kr. og 2,5 mia. kr. i 2008.Det fremgår af jernbanernes høringssvar, at der modtages forudbetaling ved køb af bl.a.klippekort og månedskort. Det årlige beløb for modtagne forudbetalinger hos de jernba-ner, der har afgivet høringssvar, er knap 68 mio. kr.Omfanget af forudbetalinger, som er opgivet af trafik- og jernbaneselskaberne, dækkerbåde over forudbetaling af almindelig daglig befordring og befordring med ferie/rejseformål. Derudover er der kun modtaget få høringssvar. Det er derfor arbejdsgruppens vur-dering, at disse svar ikke bidrager til at give et billede af det reelle omfang af forudbeta-linger, der ville være dækket af en eventuel konkursdækning.

Det fremgår af forbrugerpanelsundersøgelsen vedrørende konkursdækning, at relativtmange transportydelser er betalt helt eller delvist forud. 60 pct. af de adspurgte har oplyst,at de har betalt hele rejsen forud, mens 9 pct. har betalt dele af rejsen forud. De resterende29 pct. har ikke betalt forud og 2 pct. er usikre på, om de har betalt forud.I forhold til hvilke typer transportydelser, der er købt til brug for ferie/rejse, der er blevetbetalt forud, inden for de seneste 12 måneder, har 80 pct. af de forbrugere, der har købtbustransport betalt helt eller delvist forud. 79 pct. af de forbrugere, der har købt togtrans-port, har betalt helt eller delvist forud. 60 pct. af de forbrugere, der har købt færgetrans-port, har betalt færgetransporten helt eller delvist forud, mens 50 pct. af de forbrugere, derhar købt billeje i Danmark, har betalt helt eller delvist forud.

6. Udviklingen i omfanget af konkurser i brancherne for indkvartering og andentransport end flytransportDet hidtidige omfang af konkurser i Danmark i brancherne for indkvartering og andentransport end flytransport kan give en indikation af, hvor stor risikoen er for, at en ind-kvarterings- eller transportvirksomhed går konkurs. Jo større risiko der er for, at en virk-somhed i en af brancherne går konkurs, jo større er risikoen for, at forbrugeren kan tabepenge, hvis ydelsen er forudbetalt.For at give et mere nuanceret billede af konkursrisikoen og forbrugernes oplevelse med, atudbydere af indkvartering og anden transport end flytransport går konkurs, er dette aspektogså blevet undersøgt i forbrugerpanelundersøgelsen.Konkursstatistikken og forbrugerpanelundersøgelsen kan således give en indikation af re-levansen af, at der indføres en generel konkursdækning af indkvartering og anden trans-port end flytransport.Derudover sammenlignes konkurshyppigheden i brancherne for indkvartering og andentransport end flytransport med den generelle konkurshyppighed og konkurshyppigheden iandre brancher.Både for så vidt angår konkursstatistikker og statistik over antallet af virksomheder, fin-des der forskellige metoder til at opgøre tallene.I afsnit 6.1 og 6.2. er der taget udgangspunkt i den optællingsbaserede metode for så vidtangår antallet af konkurser, se nærmere herom i bilag 4. Den optællingsbaserede metodeer blevet brugt til og med 2008. For så vidt angår antallet af virksomheder, er udgangs-punktet de tal som fremgår af afsnit 5.1.1.I afsnit 6.3. er der taget udgangspunkt i den registerbaserede metode for så vidt angår an-tallet af konkurser, se nærmere herom i bilag 4. For så vidt angår antallet af virksomheder,er der taget udgangspunkt i virksomheder med positiv omsætning og ansatte.Tallene kan derfor ikke sammenlignes direkte på tværs af afsnittene. Resultaterne af kon-kurshyppigheden kan derfor også variere i de forskellige afsnit. Det er ikke muligt at sige,hvilke af de brugte tal, der giver det mest korrekte billede af den reelle konkurshyppighed.De forskellige tal kan dog være med til at give et samlet billede af konkursrisikoen i bran-cherne for indkvartering og anden transport end flytransport.6.1. Omfanget af konkurser fra 1993 til 200834Nedenstående figur viser det samlede antal konkurser i henholdsvis branchen for indkvar-tering og branchen for anden transport end flytransport.

Figuren viser, at der ikke er et entydigt billede af, om der er flest udbydere af indkvarte-ring eller udbydere af anden transport end flytransport, der historisk set er gået konkurs.Fx viser tallene fra 1993, at der var markant flere udbydere af indkvartering der gik kon-kurs, end udbydere af anden transport, hvorimod det omvendte billede tegnede sig i 2001.For at give et reelt billede skal tallene ses i forhold til det samlede antal udbydere af hen-holdsvis indkvartering og anden transport end flytransport. I 2008 var der således 19 ud afi alt 1.823 indkvarteringsvirksomheder36, der gik konkurs. Det svarer til 1 pct. For trans-portvirksomheder37, var der i 2008 11 ud af i alt 1.508 virksomheder, der gik konkurs. Detsvarer til 0,9 pct. Disse tal viser, at i 2008 var konkursrisikoen for indkvarteringsvirksom-heder således stort set den samme som for transportvirksomheder.6.2. Omfanget af konkurser for udbydere af indkvartering i udlandet38Som nævnt i afsnit 5.1.1. findes der ikke tal for hvor mange danske etablerede virksom-heder, der udbyder indkvartering i udlandet. Der er derfor i dette afsnit, ligesom i afsnit5.2., taget udgangspunkt i antallet af rejsebureauer.

Kilde Danmarks StatistikDer findes ikke en entydig sammenhæng mellem konkursstatistikken og statistikker over den samlede populati-on af virksomheder. Der er imidlertid to statistikker (begge tilgængelige i Statistikbanken) der kan anvendes omkilde til antallet af virksomheder i den samlede population: Firmaernes køb og salg og den Generelle firmastatistik,jf.http://www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=001203.Bereg-ningen af konkursrisikoen i dette afsnit baserer sig således på disse statistikker.37Ikke flytransport38Tallene baserer sig på den optællingsbaserede metode, der både indeholder virksomhedskonkurser og personligekonkurser. Dertil kommer at der også opgøres konkurser for virksomheder uden omsætning. Problemet med depersonlige konkurser er ifølge Danmarks Statistik formentlig ikke så stort når man er nede på branchekode niveau.36

Figuren viser, at antallet af konkurser svinger meget fra år til. I lighed med konkurser ibrancherne for indkvartering og anden transport end flytransport var der forholdsvis man-ge konkurser i 1993. Hvorimod der i 1999-2001 samt 2004-2005 var meget få konkurser.Tallene for konkurser i januar til oktober 2009 viser, at der i alt har været 14 konkurser ibrancherne. Der vil således være flere konkurser i 2009 end i 2008.For at give et reelt billede skal tallene ses i forhold til det samlede antal rejsebureauer. I200740var der således 7 ud af 532 rejsebureauer og rejsearrangører, der gik konkurs. Detsvarer til 1,3 pct.6.3. Konkurshyppigheden i branchen for indkvartering og anden transport end flytrans-port sammenlignet med den generelle konkurshyppighedKonkurshyppigheden forstået som antal konkurser i en branche i forhold til antallet afvirksomheder i den pågældende branche, kan give et billede af hvilke brancher der især erramt af konkurser.Konkurshyppigheden i dette afsnit er baseret på den nye registerbaserede konkursstatistikfor 2009, der udelukkende opgør konkurser for virksomheder, der har en positiv omsæt-ning og ansatte, se nærmere herom i bilag 441.I 3. kvartal 2008, begyndte aktiviteten målt ved BNP at falde som følge af den økonomi-ske krise. Det betød en reduceret efterspørgsel efter virksomhedernes produktion bl.a. iform at et markant lavere privat forbrug og en reduceret eksport. De svære afsætningsvil-kår og faldende aktivitetsniveau i erhvervene afspejles bl.a. i at konkurserne har været sti-gende siden midten af 2008 og ligger på et historisk højt niveau, jf. figur 6.4.

Tallene for konkurshyppigheden afhænger altså af konjunkturerne men ikke alle brancherer lige hårdt ramt af den økonomiske krise, jf. tabel 6.4.Nedenfor i tabel 6.4. er vist konkurshyppigheden for Nationalregnskabets hovedbrancherog for indkvartering og anden transport end flytransport i 2009. Dette giver et øjebliksbil-lede af hvilke brancher der er særlig konkursramte, når man sammenligner med samtligevirksomheders konkurshyppighed.Den forventede samlede konkurshyppighed for samtlige virksomheder i 2009 ligger på1,8 pct. jf. tabel 6.4. I forhold til konkurshyppigheden for samtlige virksomheder har ind-kvartering stort set den samme konkurshyppighed og anden transport end flytransport haren lidt højere konkurshyppighed på 2,4 pct. I betragtning af at anden transport end fly-transport i høj grad består af offentligt ejede virksomheder kan dette måske overraske,Men da der er tale om små tal for konkurserne, er usikkerheden betydelig. Rejsebureauerog rejsearrangører har en konkurshyppighed på 1,3 pct.For brancherne som helhed er det særligt industri mv. og bygge og anlæg der har en sær-lig høj konkurshyppighed. Konkurshyppigheden udgør i begge brancher 2,5 pct. Den for-højede konkurshyppighed i disse brancher skal ses i sammenhæng med konkjunktursitua-tionen hvor det svage boligmarked har ramt aktiviteten i bygge og anlæg og hvor den sva-ge indenlandske efterspørgsel og de sværere afsætningsmuligheder på eksportmarkedernehar ramt industrien.

Tabel 6.4. Den forventede konkurshyppighed i 2009 for erhverv42BrancherAntal kon-Antal virk-Konkurs-kursersomhederhyppighed,pct.Nationalregnskabets ho-vedbrancher, 10 gruppe-ringLandbrug, skovbrug og fi-308.8050,3skeriIndustri, råstofudvinding27410.4682,6og forsyningsvirksomhedBygge og anlæg40316.4442,5Handel og transport mv.75738.1702,0Information og kommuni-984.7902,1kationFinansiering og forsikring201.0821,9Ejendomshandel og udlej-372601,4ningErhvervsservice24815.0201,7Offentlig administration,193.4290,6undervisning og sundhedKultur, fritid og anden ser-407.2670,5viceUoplyst aktivitet65031,2I alt (alle brancher)108.5191,81933Indkvartering148471,7Hoteller115232,1Camping*11700,7Feriehusudlejning21541,6Anden transport end fly-83522,4transportTog *1716,1Færge*1333,7Busselskaber42501,4Biludlejning2623,9Rejsebureauer og rejsear-1911,3rangører*Rejsebureauer*1284,242Anm. Konkurshyppighed er antal konkurser i forhold til antal virksomheder. Antal konkurser dækker frem til oktober 2009 men er

Det skal bemærkes, at tallene for konkurser på det detaljerede branche niveau som fx ind-kvartering og anden transport end flytransport er små. Det betyder, at de beregnede kon-kurshyppigheder er meget afhængig af det valgte år der ses på, og at enkeltbegivenhederindenfor den pågældende branche spiller en større rolle. Konkurshyppighederne for un-derbrancherne indkvartering og anden transport end flytransport skal derfor tolkes medbetydelig varsomhed.6.4. Forbrugernes erfaring med konkurser i brancherne for indkvartering og andentransport end flytransportForbrugerpanelundersøgelsen viser også forbrugerens erfaringer med konkurs. Det vil si-ge, om de udbydere, som forbrugerne senest havde købt henholdsvis indkvartering og an-den transport end flytransport af, var gået konkurs inden ydelsen blev brugt.Undersøgelsen viser, at ingen af de adspurgte forbrugere har oplevet konkurs i forbindelsemed det seneste køb af indkvartering eller anden transport inden for de seneste 12 måne-der.Forbrugerne blev også bedt om at oplyse, om de generelt inden for de seneste 12 månederhar tabt penge pga. en konkurs i forbindelse med anden transport end flytransport ellerindkvartering på en ferie – det vil sige uafhængig af, om det var i forbindelse med det se-neste køb. Hertil svarede 2 ud af 1.187, at de havde oplevet konkurs inden for de seneste12 måneder. Helt konkret havde den ene respondent oplevet, at en udbyder af indkvarte-ring købt i udlandet, var gået konkurs, og den anden havde oplevet, at en kro i Danmarkvar gået konkurs.Der kan ikke ud fra disse tal siges noget om den helt konkrete risiko for, at en forbrugerkommer til at opleve en konkurs. Arbejdsgruppen vurderer dog, at risikoen må forventeset være meget lille.

7. Administrative, statsfinansielle, konkurrencemæssige og adfærdsmæssige konse-kvenserFor at kortlægge konsekvenserne af en eventuel konkursordning for indkvartering og an-den transport end flytransport har arbejdsgruppen identificeret og beskrevet de administra-tive, statsfinansielle konsekvenser, konkurrencemæssige og adfærdsmæssige konsekven-ser af en sådan ordning.7.1. Forventede administrative omkostninger ved konkursdækning af indkvartering og an-den transport end flytransportDer er til brug for denne kortlægning indhentet bidrag fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsenscenter for kvalitet i erhvervsreguleringen.Ved identifikation af de administrative konsekvenser er der er taget udgangspunkt i denallerede gennemførte aktivitetsbaserede måling af virksomhedernes administrative byrder(”AMVAB måling”) for rejsegarantifondsloven43samt bekendtgørelsen om registrering,garantistillelse mv. i Rejsegarantifonden44. Vurderingen af de administrative byrder erderfor baseret på, at den frivillige konkurssikring gennemføres som en udvidelse af deneksisterende rejsegarantiordning.Der er i AMVAB målingen registreret administrative omkostninger forbundet med an-meldelse og registrering i fonden, samt i forbindelse med den løbende indberetning afnøgletal. Der er i forbindelse med disse informationsforpligtigelser målt løbende admini-strative omkostninger svarende til 11.039 kr. pr. virksomhed pr. år, hvoraf størstedelen afbyrderne er forbundet med bekendtgørelsen.Der er alene taget udgangspunkt i antallet af udbydere af indkvartering i Danmark og an-tallet af udbydere af anden transport end flytransport, jf. afsnit 5.1.1.De forventede løbende administrative omkostninger forbundet med konkursdækning afindkvartering og anden transport end flytransport er estimeret i tabel 7.1 - 7.3. Det be-mærkes, at det for anden transport end flytransport er svært at skelne mellem hvilke for-mer for transport, som forbrugerne benytter til henholdsvis daglig befordring og til fe-rie/rejse-formål. Derfor er alle former for anden transport end flytransport inkluderet ikortlægningen af de administrative konsekvenser.Tabel 7.1: Løbende administrative byrder for danske virksomheder der sælger indkvarte-ringVirksomhedAntalLøbende administrativbyrde (kr. pr. år sam-fundsniveau)Hoteller91510.100.685Konferencecentreog1331.468.187kursusejendommeFerieboliger og andre3223.554.55843

Tabel 7.2: Løbende administrative byrder for danske virksomheder der sælger indkvarte-ring i udlandetVirksomhedAntalLøbende administrativbyrde (kr. pr. år sam-fundsniveau)Rejsebureauer5325.872.748Tabel 7.3: Løbende administrative byrder for danske virksomheder der sælger anden per-sontransport end flyrejserVirksomhedAntalLøbende administrativbyrde(kr. pr. år på sam-fundsniveau)Passagertransport med13143.507regional- eller fjerntogRutebuskørsel, by- og81894.159nærtrafikS-togstrafik, metro og555.195andre nærbanerRutebuskørsel, fjerntra-30331.170fik og skolebusserTuristkørsel og anden1.23813.666.282landpassagertransportFærge/Skib1411.556.499Total1.50816.646.812Som det fremgår, kan der forventes væsentlige nye administrative byrder for erhvervsli-vet, såfremt samtlige de nævnte virksomheder omfattes af ordningen.Der må yderligere forventes omstillingsomkostninger for virksomhederne. Dette kan fxvære i forbindelse med ændringer af hotellernes it-systemer.Hvis gruppen af virksomheder, der skal tilbyde forbrugerne en eventuel konkursdækning,afgrænses til fx ikke at gælde rutebuskørsel, S-togstrafik, metro og andre nærbaner, vil detmindske gruppen af virksomheder, der påføres nye administrative byrder og andre omstil-lingsomkostninger.Det er arbejdsgruppens vurdering, at virksomhedernes omkostninger ved de administrati-ve byrder og omstillingsomkostningerne i sidste ende vil blive overvæltet på forbrugerne.

7.2. Forventede statsfinansielle konsekvenser ved konkursdækning af indkvartering oganden transport ind flytransportI henhold til den nuværende lovgivning, kan økonomi- og erhvervsministeren med tilslut-ning fra Folketingets Finansudvalg stille garanti for lån optaget af fonden til opfyldelse affondens forpligtelser, såfremt der ikke er penge nok i fonden.Hvis indkvartering og anden transport end flytransport skal konkursdækkes, vil det med-føre, at det beløb, som Rejsegarantifonden kan risikere at skulle dække som følge af kon-kurser vil stige.En udvidelse af ordningen vil således kunne påføre staten en øget risiko for at skulle stillegaranti for lån til Rejsegarantifonden. Det skal dog bemærkes, at fonden vil skulle betaleet sådan lån tilbage.7.3. Forventede konkurrencemæssige konsekvenser ved konkursdækning af indkvarteringog anden transport ind flytransportTil brug for denne kortlægning er Konkurrencestyrelsen blevet anmodet om at bidragemed nogle overordnede bemærkninger til mulige konsekvenser af, at ordningen udvides.Konkurrencestyrelsen er således ikke blevet bedt om at foretage en konkurrenceanalyse afde konkurrencemæssige konsekvenser af en evt. konkursordning, men har generelt be-skrevet de forskellige forhold som kan have betydning for de konkurrencemæssige konse-kvenser af ordningen.De konkurrencemæssige konsekvenser af konkursordningen vil blandt andet afhænge af,hvordan det eller de relevante markeder afgrænses. Ordningen vil kun kunne forvridekonkurrencen i konkurrenceretlig forstand i det omfang, hvor to eller flere virksomhedersom følge af ordningen stilles indbyrdes forskelligt på det samme marked. De konkurren-cemæssige konsekvenser af konkursordningen vil endvidere afhænge af, hvordan forbru-gerne omfatter ordningen, og om ordningen er obligatorisk eller frivillig De konkurren-cemæssige konsekvenser af konkursordningen vil derfor samlet set være forskellige af-hængige af, hvilke scenarier der vurderes.Nedenfor er der er en generel beskrivelse af de konkurrencemæssige konsekvenser af ud-videlsen af konkursdækningen i forskellige scenarier, hvor der tages hensyn til, hvordanforbrugerne tager imod produktet. Der lægges i alle scenarierne til grund, at reglerne omkonkursordningen kun omfatter rejseudbydere etableret i Danmark, og at ordningen bliverobligatorisk for udbyderne og frivillig for forbrugerne.I scenarierne tages der udgangspunkt i en sondring mellem rejseudbyderne indbyrdes ogrejseudbyderne og forsikringsselskaberne.(i) Konkurrenceforholdene indbyrdes mellem rejseudbyderneVed vurderingen af de konkurrencemæssige konsekvenser for udvidelsen af konkursord-ningen for rejseudbyderne må der skelnes mellem tre situationer. Det drejer sig om (a) si-tuationen, hvor forbrugerne anser ordningen som et gode, (b) situationen, hvor forbruger-ne anser ordningen som en belastning og (c) situationen, hvor forbrugerne er fuldstændigtindifferente i forhold til ordningen:

Hvis forbrugerne opfatter ordningen som et gode, vil rejseudbyderne etableret i Danmarkopnå en konkurrencemæssig fordel i forhold til udenlandske rejseudbydere, der ikke eromfattet af ordningen. Det skyldes, at forbrugerne vil vælge at købe flybilletter fra danskerejseudbydere frem for udenlandske selskaber, hvis billetterne i øvrigt er identiske (ek-sempelvis med hensyn til destinationer, fleksibilitet, pris mv.). Da danske og udenlandskerejseudbydere umiddelbart kan konkurrere på samme marked, vil ordningen give danskerejseudbydere en konkurrencemæssig fordel.Hvis forbrugerne opfatter ordningen som en ulempe, vil forbrugerne blot fravælge ord-ningen. Det vil dog kun være tilfældet i det omfang, at ordningen er frivillig for forbru-gerne.Hvis forbrugerne er indifferente i forhold til ordningen, vil ordningen ikke umiddelbarthave betydning for konkurrencen. Det forhold, at ordningen måtte være obligatorisk forudbyderne, kan dog muligvis påføre udbyderne omkostninger og dermed stille de omfat-tede udbydere ringere i konkurrencen i forhold til de udbydere, som ikke er omfattet afordningen.(ii) Konkurrenceforholdene mellem rejseudbydere, der er omfattet af ordningen, og for-sikringsselskaberneHvis der er et marked for en forsikring, der dækker ved konkurs hos udbydere af transportog andre rejserelaterede ydelser, er det sandsynligt, at også forsikringsselskaberne vil væ-re interesseret i at udbyde den type forsikring. Det vil være tilfældet, hvis forbrugerne op-fatter ordningen som et gode.I det tilfælde kan ordningen ligeledes have konkurrencemæssige konsekvenser for forhol-det mellem rejseudbydere, der er omfattet af ordningen, og forsikringsselskaberne. I vur-deringen af disse konsekvenser må der skelnes mellem den situation, (a) hvor det bidrag,der skal betales for forsikringen hos de udbydere, der er omfattet af ordningen, overstigerde omkostninger, der er forbundet ved at udbyde forsikringen, og (b) den situation, hvorbidraget ligger under de omkostninger, der er forbundet ved forsikringen:Hvis det bidrag forbrugerne skal betale for at være dækket hos udbydere, der er omfattetaf ordningen, ligger under de omkostninger, udbyderne har ved at udbyde forsikringen, viludbyderen opnå en konkurrencemæssig fordel i forhold til forsikringsselskaberne.Hvis bidraget derimod overstiger omkostningerne ved ordningen, er det sandsynligt, atforsikringsselskaberne mindst kan udbyde forsikringen til samme pris som de udbydere,der er omfattet af ordningen. Dermed vil ordningen ikke umiddelbart have nogen konkur-rencemæssige konsekvenser for forholdet mellem udbyderne og forsikringsselskaberne.De angivne generelle principper for scenarie (i) og (ii) finder også anvendelse i forhold tileventuelle andre markeder, som måtte blive berørt af ordningen. Ordningens konkurren-cemæssige betydning vil således bl.a. afhænge af, hvordan forbrugerne opfatter ordnin-gen, og om ordningen er frivillig eller obligatorisk.

7.4. Forventede adfærdsmæssige konsekvenserFor at undersøge konsekvensen af en konkursordning er det nødvendigt at belyse, hvordanforbrugerne vil agere, hvis der indføres konkursdækning af indkvartering og anden trans-port end flytransport.Generelt er forbrugernes adfærd på et marked med til at påvirke markedet. Ligeledes ervirksomhedernes adfærd på markedet med til at påvirke forbrugernes adfærd.Hvis der ikke er en økonomisk risiko forbundet med at købe en ydelse et bestemt sted, vildette ikke indgå i forbrugerens beslutning. Sådan en situation vil opstå, hvis der indføresen generel konkursdækning af indkvartering og anden transport end flytransport. I det til-fælde kan der være risiko for, at forbrugerne vil ændre adfærd ved at tage mindre hensyntil, om der er en økonomisk risiko forbundet med at forudbetale den pågældende ydelse.Over for dette kan anføres, at det allerede nu kan være svært for forbrugeren at bedømmeden økonomiske risiko ved at købe en ydelse hos en bestemt udbyder. Det vil ikke altidvære klart for forbrugeren, hvordan en udbyders økonomiske situation er, og derfor vil deti en del situationer ikke være muligt for forbrugeren at inddrage dette aspekt, når den på-gældende træffer beslutning om at købe en rejseydelse.Det må forventes, at en del forbrugere formentlig vil tilvælge en eventuel konkursdæk-ning uden forudgående risikovurdering af udbyderens økonomi, for at være helt sikre på,at de ikke taber penge. Det kan således være forbrugere, der tilvælger konkursdækningenselvom risikoen for at rejseudbyderen går konkurs er meget lille.

Bilag 2: Brancheundersøgelse om forudbetalinger i forbindelse med indkvartering oganden transport end flytransportForbrugerstyrelsen har ved brev af 25. august 2009 anmodet en række brancheorganisati-oner om at give oplysninger om antal virksomheder, der tager imod forudbetaling, herun-der det beløbsmæssige omfang af modtagne forudbetalinger:Oversigt over modtagne oplysninger om forudbetaling i forbindelse med indkvarte-ring:Modtager forud-Beløbsmæssige omfang Dan-betalingaf forudbetalingerske/udenlandske gæsterDRFDRB har oplyst, atDRB oplyser, at en om-stort set al formid-regning af personover-let indkvartering ernatningerne til omsæt-omfattet af forud-ningstal vil ligge i om-betalinger i et elleregnen af 1,4-2,0 mia. kr.andetomfang.– afhængig af den gen-DRB kan ikkenemsnitlige overnat-komme med etningspris. Hvor stor envalidt estimat pådel af dette beløb, deromfanget af forud-består af forudbetalingerbetalinger.kan DRB ikke oplyse.Sommer-Det skønnes, at enDer modtages i gennem- Under 25 pro-husudlejningstor del af udlej-snit 1.300 kr. i forudbe-cent af gæ-ningsbureauernetaling for et udlejetsterne i lejedeopkræver forudbe-sommerhus.sommerhuse italing for indkvar-Danmark ertering.danskere.Hoteller (26pct. af væ-relseskapaci-teten i Dan-mark)Trefjerdedele af deadspurgte hotelleropkræver forudbe-taling.Blandt halvdelen afde adspurgte udgørforudbetaling ingeneller under 2 pct. afvirksomhedenssamlede salg tilprivate.Det vurderes pålandsplan at hotel-lernes samledeopkrævning af de-

Bilag 4: Den anvendte konkursstatistik i afsnit 6I forhold til de historiske opgørelser af konkurser frem til og med 2008 der varbaseret på den optællingsbaserede metode er tallene for 2009 baseret på den regi-sterbaserede metode. Dette giver en række fordele. Med den registerbaserede me-tode tælles ikke længere personlige konkurser med (konkurser der ikke er tilknyt-tet et CVR nummer). Dobbelttællinger af konkurser som annonceres 2 (eller flere)gange i samme måned undgås, ligesom konkurser, der aflyses samme måned, somde er erklæret, ikke tælles med. Endelig er det med den registerbaserede metodemuligt kun at tælle konkurser med for virksomheder med positiv omsætning ogansatte jf. Nyt fra Danmarks Statistik nr. 487 (Konkurser) vurderes at en stor del afantallet af konkurser rammer virksomheder som ingen ansatte har. Antal virksom-heder som det sættes i forhold til er også med positiv omsætning og ansatte. Tilgengæld optræder med den registerbaserede metode flere tilfælde af branchen'uoplyst aktivitet', da brancheplaceringen nu udelukkende baseres på det Erhvervs-statistiske Register (hvor den før blev suppleret med manuel gennemgang) - detbetyder især færre konkurser i branchegruppen 'finansiering og forsikring' (typisker mange holdingselskaber i det Erhvervsstatistik Register registreret med 'uoplystaktivitet'). Ifølge tabel 1 er der dog ikke særlig mange konkurser under uoplystaktivitet (6 ud af samtlige 1933 konkurser) så problemet er ikke stort.Kilde: Danmarks Statistik, Registerbaserede konkurser, Varedeklaration.

jan

feb

mar

apr

maj

jun

jul

aug

sep

okt

nov

dec

jan

feb

mar

apr

maj

j