ERU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 2: Udkast til lovforslag om ændring af lov om sikkerhed til søs, sømandsloven og forskellige andre love m.v. (gennemførelse af konvention om søfarendes arbejdsforhold m.v.), fra økonomi- og erhvervsministeren

Forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs, sømandsloven ogforskellige andre love og om ophævelse af lov om forhyring af skibs-mandskab(Gennemførelse af konventionen om søfarendes arbejdsforhold, moderni-sering af bestemmelser om tilsyn, spiritussejlads i grønlandske farvandem.v.)1§1I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 12. juli 2007,som ændret ved § 2 i lov nr. 511 af 17. juni 2008, § 164 i lov nr. 1336 af19. december 2008 og § 1 i lov nr. 215 af 24. marts 2009, foretages føl-gende ændringer:1.I§ 3, nr. 1,indsættes efter ”i forbindelse hermed,”: ” samt om afgivel-se af erklæring om sikkerhedsmæssige forhold på skibe, og om værftersog andre virksomheders anmeldelse af ombygninger af skibe,”.2.I§ 3indsættes efter nr. 1 som nyt nr.:”2) sikkerhedsstyringssystemer for skibe og rederier,”Nr. 2-10 bliver herefter nr. 3-11.3.I§ 3, nr. 5 og 6,der bliver nr. 6 og 7, ændres ”arbejdsgiverens” til: ”re-derens og andre arbejdsgiveres”.4.I§ 3indsættes somstk. 2:

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv2009/13/EF af 16. februar 2009 om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellemEuropean Community Shipowners’ Associations (ECSA) og European Transport Wor-kers’ Federation (ETF) om konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006 og omændring af direktiv 1999/63/EF (EU-Tidende nr. L 124 af 20. maj 2009, side 30-50), de-le af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/17/EF af 23. april 2009 om ændringaf direktiv 2002/59/EF om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssy-stem for skibsfarten i Fællesskabet (EU-Tidende nr. L 131 af 28. maj 2009, side 101-113) samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/21/EF af 23. april 2009om opfyldelse af kravene til flagstater (EU-Tidende nr. L 131 af 28. maj 2009, side 132-135).

”Stk. 2.Økonomi- og erhvervsministeren kan for udenlandske skibe, der imedfør af § 1, stk. 3, er omfattet af loven, fastsætte regler om de forhold,som er omfattet af FN’s Internationale Arbejdsorganisations konventionom søfarendes arbejdsforhold.”5.Efter § 8 indsættes ikapitel 3:”§ 8 a.Økonomi- og erhvervsministeren kan efter forhandling med ved-kommende minister fastsætte regler om overvågningen af danske farvan-de og skibes anløb af havne, herunder om pligt til at foretage indberetningom de skibe, der besejler de i § 1, stk. 3, nævnte farvandsområder oghavne, om de ombordværende og om skibenes last m.v.”6.§ 9affattes således:”§ 9.Rederen skal sikre, at reglerne i denne lov og forskrifter udstedt imedfør af loven vedrørende skibet og dets drift overholdes. Rederen skalsørge for, at skibet gennemgår de lovpligtige syn og er forsynet med gyl-dige certifikater. Rederen skal tillige sørge for, at skibsføreren har mulig-hed for at opfylde de forpligtelser, der påhviler denne. 1 - 3. pkt. gælder,uanset om andre organisationer eller personer opfylder visse af opgaverneeller pligterne på rederens vegne.Stk. 2.Har rederen helt eller delvis overladt de pligter og ansvarsområder,som er omfattet af koden om sikker skibsdrift, til en anden organisationeller person, finder stk. 1 tillige anvendelse for den pågældende for såvidt angår de overtagne pligter og ansvarsområder.”7.I§ 14, stk. 2,indsættes efter 1. pkt.:”Søfartsstyrelsen kan ligeledes tilbageholde et skib, hvis der konstateresalvorlige eller gentagne overtrædelser af denne lov eller af de i § 20 a,stk. 1, 2. pkt., nævnte regler.”8.I§ 14, stk. 3,ændres ”ugunstige vejrforhold” til: ”ugunstige vejr-, sø-eller isforhold”.9.§ 16, stk. 2,affattes således:”Stk. 2.Søfartsstyrelsen kan informere andre lande, klassifikationssel-skaber, Europa-Kommissionen, Det Europæiske Agentur for Søsikkerhedeller andre organisationer eller personer om konstaterede fejl eller mang-ler på skibe og andre oplysninger af betydning for sikkerheden eller mil-jøet samt om skibe, der er blevet tilbageholdt eller er meddelt anløbsfor-bud, herunder om navnet på skibets klassifikationsselskab, befragter m.v.og årsagen til tilbageholdelsen eller anløbsforbudet. Søfartsstyrelsen kanendvidere offentliggøre oplysninger herom samt informere og offentlig-gøre oplysninger om andre overtrædelser af denne lov, lov om søfarendesansættelsesforhold m.v., lov om skibes besætning, søloven og lov omskibsmåling og regler udstedt i medfør af disse love samt om ulykker tilsøs.”10.I§ 17indsættes efter stk. 6 som nye stykker:

”Stk. 7.Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at ind-beretninger og andre meddelelser, som skal afgives efter loven, skal ind-berettes digitalt, og at kommunikation mellem Søfartsstyrelsen og virk-somheden i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Ministeren kan her-under fastsætte regler om overgang til digital indberetning og om anven-delse af bestemte IT-systemer, særlige digitale formater og digital signa-tur. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at Søfartsstyrelsen kanundtage en virksomhed fra digital indberetning og digital kommunikati-on, når ganske særlige omstændigheder taler for det.Stk. 8.Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at Sø-fartsstyrelsen kan udstede visse typer af dokumenter i forbindelse medden pågældende indberetning, jf. stk. 7, uden underskrift eller med ma-skinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at sådannedokumenter i retlig henseende sidestilles med et dokument med personligunderskrift. I de regler, der udstedes efter 1. pkt., kan det også fastsættes,at afgørelser, der udelukkende er truffet på grundlag af elektronisk data-behandling, kan udstedes alene med angivelse af Søfartsstyrelsen som af-sender.”Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 9 og 10.11.I§ 19, stk. 1,indsættes efter 1. pkt.:”På samme måde har Søfartsstyrelsens medarbejdere adgang til lokaler,hvorfra der udføres erhvervsvirksomhed, som er omfattet af loven.”12.I§ 19indsættes somstk. 5:”Stk. 5.Den bistand, som ydes Europa-Kommissionen og Det Europæi-ske Agentur for Søfartssikkerhed i henhold til forordninger og direktiverinden for denne lovs område, ydes af Søfartsstyrelsen inden for rammerneaf denne lov.”13.I§ 20indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:”Stk. 2.Politiet kan standse et fritidsfartøj og lade det undersøge for fejlog mangler, herunder fornødent udstyr, samt kontrollere, at skibsførerenlovligt kan føre fartøjet. Opfylder fartøjet ikke bestemmelserne i loven el-ler de regler, der er udstedt i medfør af loven, kan politiet forbyde anven-delse af fartøjet, indtil forholdene er lovliggjorte.”Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.14.§ 20 aaffattes således:”§ 20 a.Søfartsstyrelsen fører som led i tilsynsvirksomheden efter dennelov tillige tilsyn med overholdelsen af lov om røgfri miljøer på danskeskibe. Søfartsstyrelsen kan endvidere som led i tilsynsvirksomheden efterdenne lov tillige føre tilsyn med overholdelsen af lov om søfarendes an-sættelsesforhold m.v., lov om skibes besætning, lov om skibsmåling og§§ 186, 197, 198 og 471 i søloven samt regler udstedt i medfør heraf. Sø-fartsstyrelsen kan, eventuelt på nærmere angivne vilkår, påbyde, at for-

hold, der strider mod de nævnte love eller regler, der er udstedt i medførheraf, bringes i orden straks eller inden en nærmere angiven frist.Stk. 2.§ 16, stk. 2, § 17, stk. 9 og 10, § 19, § 22 og § 24, og de regler, derer udstedt i medfør heraf, samt § 25 finder tilsvarende anvendelse.Stk. 3.Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om det til-syn, som udføres efter denne lov, og om behandling af klager fra søfaren-de med flere, herunder at det ikke må oplyses, at tilsynsbesøg foretagessom følge af en klage. Regler om tilsynet med overholdelsen af lov omrøgfri miljøer på danske skibe, fastsættes efter forhandling med ministe-ren for sundhed og forebyggelse.15.Efter § 20 a indsættes ikapitel 6:”§ 20 b.Søfartsstyrelsen varetager inden for rammerne af denne lov ud-stedelsen af foreskrevne certifikater og anden dokumentation efter lov omsøfarendes ansættelsesforhold m.v. Søfartsstyrelsen kan fastsætte nærme-re regler herom.”16.I§ 21, stk. 3,indsættes efter 1. pkt.:”Senest 4 uger efter, at nævnet har truffet afgørelse, kan sagen af hver afparterne indbringes for domstolene. Retssag anlægges mod den myndig-hed, hvis afgørelse er påklaget til nævnet. Den myndighed, hvis afgørelseer påklaget til nævnet, skal underrette andre, der har været part i sagen fornævnet, om søgsmålet. Sager vedrørende søfartslægers afgørelser om eg-nethed til skibstjeneste anlægges dog altid mod Søfartsstyrelsen. Retssag,som rejses af den myndighed, hvis afgørelse er påklaget til nævnet, an-lægges mod den part, som har påklaget afgørelsen.”17.§ 21, stk. 4,affattes således:”Stk. 4.Nævnet består af en formand samt et antal sagkyndige medlem-mer. For formanden kan udpeges en stedfortræder. Formanden og sted-fortræderen for formanden skal være dommere og kan være dommere frade overordnede retter. Nævnets sagkyndige medlemmer skal have kend-skab til søfartsforhold, herunder tekniske, nautiske eller søfartsmedicin-ske forhold.”18.§ 24, stk. 1,ophæves.Stk. 2-5 bliver herefter stk. 1-4.19.§ 24, stk. 2,der bliver stk. 1, affattes således:”Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om betaling forSøfartsstyrelsens udførelse af syn af skibe, som foretages i medfør af lo-ven.”20.I§ 24, stk. 3,der bliver stk. 2, ændres ”som er foreskrevet i medfør afloven” til: ”som foretages i medfør af loven”.21.I§ 29 aindsættes somstk. 6:

”Stk. 6.Økonomi- og erhvervsministeren kan efter forhandling medGrønlands Selvstyre fastsætte regler om spiritussejlads i grønlandske far-vande, som omfatter andre personer end de i stk. 1 og 4 nævnte. Ministe-ren kan endvidere fastsætte, at stk. 2, stk. 3 og stk. 5, helt eller delvis ikkeskal finde anvendelse i grønlandske farvande.”22.I§ 31indsættes somstk. 2:”Stk. 2.Straffen efter § 28, § 29, stk. 1 og 2, § 29 c, stk. 1, og § 30 kanendvidere stige til fængsel indtil 2 år, hvis overtrædelsen har medført enulykke med alvorlig personskade eller dødsfald til følge.”23.I§ 31 a, stk. 1, 1. pkt.,og i§ 31 b, stk. 1,ændres ”§ 3, nr. 3” til: ”§ 3,nr. 4”.24.I§ 32indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:”Stk.10.Ved pålæggelse af strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.kapitel anses personer, som er ansat til at udføre arbejde om bord på ski-bet af andre end rederen, tillige for at være knyttet til rederen. Er der ud-stedt overensstemmelsesdokument i henhold til koden om sikker skibs-drift eller certifikat i henhold til konventionen om søfarendes arbejdsfor-hold til en anden organisation eller person, anses skibsføreren og de søfa-rende tillige for at være knyttet til den, som dokumentet er udstedt til.”Stk. 10 bliver herefter stk. 11.25.I§ 32, stk. 10,der bliver stk. 11, ændres ”§ 3, nr. 5” til: ”§ 3, nr. 6”.26.§ 36affattes således:”§ 36.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved konge-lig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændrin-ger, som følger af de særlige grønlandske forhold.”

3.§ 1, stk. 1,affattes således:”Udtrykket søfarende omfatter i denne lov enhver person, bortset fraskibsføreren, der er ansat, forhyret eller arbejder om bord på et danskskib, og som ikke udelukkende arbejder om bord, mens skibet ligger ihavn. For skibsføreren finder § 49 anvendelse.”4.I§ 1indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:”Stk. 2.I tilfælde af tvivl om, hvorvidt en personkategori skal betragtessom søfarende efter loven, afgøres spørgsmålet af Søfartsstyrelsen efterhøring af de organisationer for redere og søfarende, som spørgsmålet ved-rører.”Stk. 2 bliver herefter stk. 3.5.Efter § 1 indsættes:”§ 1 a.Rederen skal sikre, at reglerne i denne lov og forskrifter udstedt imedfør af loven, herunder regler om ansættelsesforholdet, overholdes.Rederen skal ligeledes sikre, at den søfarendes rettigheder efter ansættel-seskontrakten opfyldes. Rederen skal tillige sørge for, at skibsføreren harmulighed for at opfylde de forpligtelser, der påhviler denne. 1.-3. pkt.gælder, uanset om andre organisationer eller personer varetager visse afopgaverne eller pligterne på rederens vegne.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse, selvom en anden end re-deren er arbejdsgiver. I disse tilfælde påhviler forpligtelserne efter ansæt-telseskontrakten, jf. § 3, og de bestemmelser i loven, som regulerer an-sættelsesforholdet, tillige arbejdsgiveren.Stk. 3.Har rederen helt eller delvis overladt sine pligter og ansvarsområ-der i henhold til denne lov eller ansættelseskontrakten til en anden personeller organisation, finder stk. 1 tillige anvendelse for den pågældende forså vidt angår de overtagne pligter og ansvarsområder.Stk. 4.Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler omforpligtelserne efter stk. 1-3.”6.§ 2ophæves.7.I§ 3, stk. 1,ændres ”arbejdsgiverens” to steder til: ”rederens eller ar-bejdsgiverens”.8.I§ 3indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:”Stk. 3.Den søfarende skal, inden en ansættelsesaftale underskrives, havemulighed for at gennemgå den og søge råd vedrørende dens vilkår.”Stk. 3 bliver herefter stk. 4.9.I§ 6indsættes somstk. 5:”Stk.5.Fratræder den søfarende efter rederens opsigelse eller ved udløbetaf en tidsbegrænset tjenesteaftale i en havn, som skibet anløber uden for

den søfarendes hjemland, har den søfarende ret til rejse med underhold tilsin bopæl for rederens regning.”10.I§ 7, stk. 2,indsættes som3. pkt.:”Den samlede udmønstringsperiode kan maksimalt være på 12 måneder.”11.Efter § 8 indsættes som nyt underkapitel tilkapitel 2:”1 a. Forhyring og formidling for søfarende§ 8 a.Private forhyrings- og formidlingstjenester for søfarende, hvis pri-mære formål er at forhyre eller formidle arbejde til søfarende, eller somforhyrer eller formidler arbejde til et betydeligt antal søfarende, kan kundrives inden for Danmarks grænser, hvis de er certificerede hertil af Sø-fartsstyrelsen.Stk. 2.En reder, som anvender en dansk privat forhyrings- og formid-lingstjeneste for søfarende, skal sikre sig, at den pågældende tjeneste haret gyldigt certifikat efter stk. 1.§ 8 b.Søfartsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for forhyring og for-midling for søfarende i Danmark, hvorved særligt vil være at iagttage:1) At certificeringen gives for en tidsbegrænset periode og kan tilbage-kaldes.2) At under enhver forhandling om forhyring skal den søfarende have rettil frit at vælge skib, ligesom reder eller en skibsfører skal have ret tilfrit at vælge sit mandskab.3) at der ved hyre- og ansættelseskontrakten tilvejebringes sikkerhed for,at alle interesserede parter beskyttes, og at der gives den søfarende til-strækkelig lejlighed til at sætte sig ind i aftalen.§ 8 c.Redere, der anvender private forhyrings- og formidlingstjenesterfor søfarende i lande, der har ratificeret ILO’s konvention om søfarendesarbejdsforhold eller ILO’s konvention nr. 179 om forhyring og formid-ling for søfolk (1996), skal sikre, at de pågældende tjenester har et certi-fikat eller en licens, der dokumenterer, at de drives i overensstemmelsemed kravene i den pågældende konvention. Udsteder det pågældendeland ikke sådanne certifikater eller licenser til private forhyrings- og for-midlingstjenester, skal rederen sikre sig en anden form for officiel be-kræftelse på, at de pågældende tjenester drives i overensstemmelse medkravene i en af de nævnte konventioner.Stk. 2.Redere, der anvender private forhyrings- og formidlingstjenesterfor søfarende i lande, der ikke har ratificeret ILO’s konvention om søfa-rendes arbejdsforhold eller ILO’s konvention nr. 179 om forhyring ogformidling for søfolk (1996), skal kunne dokumentere, at de pågældendetjenester overholder de krav til forhyrings- og formidlingstjenester, derfølger af de pågældende konventioner.Stk. 3.Søfartsstyrelsen kan godkende private forhyrings- og formidlings-tjenester for søfarende i lande, der ikke har ratificeret ILO’s konventionom søfarendes arbejdsforhold eller ILO’s konvention nr. 179 om forhy-

ring og formidling for søfolk (1996), og opkræve betaling til dækning afudgifterne i forbindelse med godkendelsen. Godkendelsen gives for entidsbegrænset periode og kan tilbagekaldes.Stk. 4.Søfartsstyrelsen kan nedlægge forbud mod, at der anvendes forhy-rings- og formidlingstjenester i nærmere angivne lande, hvis forhyrings-og formidlingstjenesterne i de pågældende lande på væsentlige punkterikke lever op til de krav, som følger af ILO’s konvention om søfarendesarbejdsforhold eller ILO’s konvention nr. 179 om forhyring og formid-ling for søfolk (1996).§ 8 d.Klager over aktiviteter i en dansk privat forhyrings- og formid-lingstjeneste eller aktiviteter i en privat forhyrings- og formidlingstjene-ste, der er godkendt efter § 8 c, stk. 3, kan indgives til Søfartsstyrelsen.§ 8 e.Det står dog enhver reder frit for, under iagttagelse af § 8 b, at til-vejebringe mandskab til sit skib gennem skibets officerer eller det i rede-riets faste tjeneste stående kontorpersonale, men der må ikke stilles kravom, at den søfarende betaler vederlag for ydelsen.§ 8 f.Søfartstyrelsen kan udføre formidling af praktikpladser til elever påsøfartsuddannelser.”12.I§ 10indsættes somstk. 3:”Stk.3.Den søfarende kan kræve afsked, når der foreligger en ansættel-sessituation, der kan henføres til reglen i § 1, stk. 1, i lov om Lønmodta-gernes Garantifond, eller når rederen væsentligt har misligholdt den søfa-rendes ansættelseskontrakt, og den søfarende ikke har ret til at kræve af-sked efter andre bestemmelser i loven. Rederen betaler den søfarendesrejse med underhold til hjemstedet.”13.§ 12, stk. 4,affattes således:”Stk.4.Fratræder den søfarende, betaler rederen udgifterne til den søfa-rendes rejse med underhold til hjemstedet eller efter rederens bestemmel-se til forhyringsstedet, og staten refunderer rederen 25 pct. af udgifterne.”14.I§ 17, stk. 1, nr. 7,ændres ”myndighed” til: ”domstol”.15.I§ 18 b, stk. 2,ændres ”65 pct.,” til: ”75 pct. og”, og ordene ”og sø-manden 10 pct.” udgår.16.§ 24affattes således:”§ 24.Hyre skal udbetales med højst 1 måneds mellemrum.Stk. 2.En søfarende kan kun kræve hyre udbetalt, når skibet ligger i havn,og i samme land ikke oftere end hver syvende dag.Stk. 3.Hyre udbetales kontant, medmindre den søfarende forlanger an-visning på rederen. Udbetaling kan kræves i lokal valuta efter dagenskurs.

Stk. 4.En søfarende kan kræve hyre udbetalt i form af månedlige træk tilen bestemt person eller indsat i pengeinstitut. Der kan dog ikke krævesudbetaling efter flere end tre sideløbende træksedler.Stk. 5.En søfarende kan kræve hele eller en del af sin hyre overført til eteller flere pengeinstitutter.”17.I§ 25indsættes somstk. 2og3:”Stk. 2.Rederen må ikke kræve, at den søfarende ved indgåelsen af an-sættelseskontrakten eller i forbindelse med tiltrædelsen af tjenesten skalbetale et forskud til dækning af udgifter til sin hjemrejse.Stk. 3.Rederen må kun foretage fradrag i den søfarendes hyre m.v. for dehjemrejseudgifter, som rederen efter loven har pligt til at afholde, hvis re-deren har konstateret, at den søfarende væsentligt har misligholdt sineforpligtelser efter ansættelsesforholdet, jf. § 17.”18.I§ 27, stk. 6,indsættes efter ”dem”: ” og sende dem til den søfarendeeller den søfarendes nærmeste slægtning”.19.I§ 29, stk. 2,ændres ”2 måneder” til: ”16 uger”.20.I§ 30, stk. 2,og35, stk. 2,ændres ”12 uger” til: ”16 uger”.21.§ 32, stk. 2, 3.og4. pkt.,ophæves, og i stedet indsættes:”Skibsføreren skal sende fortegnelsen og de efterladte ejendele til den af-dødes nærmeste slægtning.”22.I§ 40ændres ”2 måneder” 3 steder til: ”16 uger”.23.§ 49affattes således:”§ 49.For skibsføreren finder følgende bestemmelser tilsvarende anven-delse:1) § 1, stk. 2, om tidsbegrænsede tjenesteaftaler,2) § 3, stk. 3 og 4, om ansættelsesaftaler,3) § 4, stk. 2, om lægeundersøgelse,4) § 6 om fratrædelsessted m.v.,5) § 7, stk. 1, jf. § 39, om fratrædelse efter 6 måneder, hvis ikke andeter aftalt,6) § 8 om fri hjemrejse efter 6 måneders tjeneste,7) Kapitel 2, underkapitel 1a, om forhyring og formidling for søfaren-de,8) § 10, stk. 4, om hjemrejse ved rederens konkurs m.v.,9) § 14, stk. 1, jf. stk. 3, om ret til at kræve afsked, hvis skibet misterretten til at føre dansk flag,10) § 15 om ret til at fratræde og nødvendig bistand,11) § 18 a, stk. 1, og § 18 b om den søfarendes ret til at fratræde vedkrigsfare m.v.,12) § 18 c om søfarendes graviditet og barsel,13) § 18 d om søfarendes ret til tjenestefrihed som følge af tvingendefamiliemæssige årsager,

14) §§ 21-22 og §§ 24-26 om beregning og udbetaling af hyre,15) §§ 27-30, jf. §§ 35, 40 og 41, om hyre, pleje og fri rejse i tilfælde afsygdom eller legemsskade,16) § 31 om rederens adgang til af staten at få erstattet visse udgifter,17) §§ 32 og 34 om begravelse eller ligbrænding og om behandling afefterladenskaber,18) § 33, jf. §§ 35 og 41, om efterhyre ved død,19) § 55, stk. 1, om gratis kost og stk. 2 om erstatning,20) § 57 om hviletid,21) § 61 om erstatning for tab af ejendele, og22) § 73 a om finansiel sikkerhed for hjemrejseudgifter.”24.I§ 55, stk. 1,indsættes efter 1. pkt.:”Kosten om bord skal være gratis for den søfarende under udmønstrings-perioden.”25.Overskriftentilkapitel 4affattes således:”Tvist om tjenesteforholdet og klagebehandling om bord”26.§ 64affattes således:”§ 64.En søfarende har ret til at klage til rederen over afregningen, skibs-tjenesten, ansættelsesforholdet eller forholdene om bord. Rederen harpligt til at sørge for, at klager bliver tilstrækkeligt undersøgt og til at ud-arbejde og gennemføre procedurer om bord for en retfærdig, effektiv oghurtig behandling af klager. Økonomi- og Erhvervsministeren kan fast-sætte nærmere regler om klage m.v., herunder om det offentliges behand-ling af klager, der ikke er løst om bord på skibet.Stk. 2.Tvister over afregningen, skibstjenesten, ansættelsesforholdet ellerforholdene om bord må ikke indbringes for fremmed domstol. Har densøfarende ikke andet værneting i Danmark, kan sag mod den søfarendeanlægges ved den ret, i hvis kreds skibet har hjemsted.Stk. 3.Stk. 2 gælder ikke, hvis andet følger af Bruxelles I-forordningenm.v., herunder bekendtgørelser udsted i medfør af denne lov.”27.§ 64 a, stk. 2,ophæves.Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.28.§ 65affattes således:”§ 65.Tilsidesætter rederen sine pligter efter § 55 eller § 73 a, eller sinforpligtelse efter § 1 a til at sikre overholdelse af § 12, stk. 2 og 3, § 18 a,stk. 1-4, § 18 b, stk. 4 og 5, § 27, § 49, nr. 15 om § 27, nr. 19, nr. 22, eller§ 55 straffes den pågældende med bøde eller fængsel indtil 1 år..Tilside-sætter rederen sine pligter efter § 4, stk. 1 og 2, § 8 a, stk. 2, § 8 c, stk. 1og 2, § 8 e, § 46, § 49, nr. 3, nr. 20, § 57 eller § 64 b, stk. 1, straffes denpågældende med bøde.

Stk. 2.Den, der i øvrigt tilsidesætter sin forpligtelse efter § 1 a til at sikreoverholdelse af 12, stk. 2 og 3, § 18 a, stk. 1-4, § 18 b, stk. 4 og 5, § 27,eller § 55 straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år, mens den der i øv-rigt tilsidesætter sin forpligtelse efter § 1 a til at sikre overholdelse af § 4,stk. 1 og 2, § 8 a stk. 2, § 8 c, stk. 1 og 2, § 8 e, § 32, 56, stk. 1, 2 og 4, §57, § 60, § 64 a, stk. 2, § 64 b, stk. 1, § 74 eller regler fastsat i medfør af §73, straffes med bøde.Stk. 3.Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvarefter reglerne i straffelovens 5. kapitel.Stk. 4.Ved pålæggelse af strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapi-tel anses personer, som er ansat til at udføre arbejde om bord på skibet afandre end rederen, tillige for at være knyttet til rederen. Er der udstedtoverensstemmelsesdokument i henhold til koden om sikker skibsdrift el-ler certifikat i henhold til konventionen om søfarendes arbejdsforhold tilen anden organisation eller person, anses skibsføreren og de søfarende til-lige for at være knyttet til den, som dokumentet er udstedt til.”29.§ 66, nr. 2, litra b,affattes således:”b) tilsidesætter sin forpligtelse efter § 8 a stk. 2, § 8 c, stk. 1 og 2, § 8 e,§ 32, 56, stk. 1, 2 og 4, § 60, § 63, stk. 3 og 4, § 64 a, stk. 2, § 64 b,stk. 1, § 74 eller regler fastsat i medfør af § 73.”30.Efter § 67 indsættes:”§ 68.Den, som udfører privat forhyring eller formidling for søfarende iDanmark uden gyldigt certifikat, eller som kræver vederlag fra de søfa-rende for sådanne ydelser, kan straffes med bøde.”31.Efter § 71 indsættes ikapitel 6:”§ 71 a.Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at ind-beretninger og andre meddelelser, som skal afgives efter loven, skal ind-berettes digitalt, og at kommunikation mellem Søfartsstyrelsen og virk-somheden i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Ministeren kan her-under fastsætte regler om overgang til digital indberetning og om anven-delse af bestemte IT-systemer, særlige digitale formater og digital signa-tur. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at Søfartsstyrelsen kanundtage en virksomhed fra digital indberetning og digital kommunikati-on, når ganske særlige omstændigheder taler for det.Stk. 2.Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at Sø-fartsstyrelsen kan udstede visse typer af dokumenter i forbindelse medden pågældende indberetning, jf. stk. 1, uden underskrift eller med ma-skinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at sådannedokumenter i retlig henseende sidestilles med et dokument med personligunderskrift. I de regler, der udstedes efter 1. pkt., kan det også fastsættes,at afgørelser, der udelukkende er truffet på grundlag af elektronisk data-behandling, kan udstedes alene med angivelse af Søfartsstyrelsen som af-sender.”

32.I§ 73udgår ”, til fri rejse med underhold i visse tilfælde og til hjem-sendelse af hyremidler på statens regning og risiko”.33.Efter § 73 indsættes:”§ 73 a.Skibets reder har pligt til at stille finansiel sikkerhed til dækningaf hjemrejseudgifter m.v. der er omfattet af reglerne i §§ 6, stk. 5, 8, stk.1, 10, stk. 3, 11-14, 18, stk. 2, 18 b, 19, 30, 48, stk. 2, og 49. Økonomi-og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fri hjemrejse medunderhold efter de bestemmelser, der er nævnt i første pkt., og om den fi-nansielle sikkerhed.§ 73 b.Søfartstyrelsen sikrer gratis telemedicinsk rådgivning til handels-skibe.”34.Efter § 74 indsættes:”§ 74 a.Søfartsstyrelsen kan i henhold til § 20 a i lov om sikkerhed tilsøs føre tilsyn med overholdelsen af denne lov og de regler, der udstedesi medfør heraf.Stk. 2.Søfartsstyrelsen varetager i henhold til § 20 b i lov om sikkerhedtil søs udstedelsen af fornødne certifikater og anden dokumentation efterdenne lov.§ 74 b.Skibe, der anvendes erhvervsmæssigt, som er optaget i et danskskibsregister, og som har en bruttotonnage på 500 eller derover, må ikkesejle i international fart, medmindre de har et certifikat og en overens-stemmelseserklæring vedrørende søfarendes arbejdsforhold. Søfartssty-relsen kan fastsætte regler om hvilke forhold, som certifikatet og overens-stemmelseserklæringen skal omfatte.Stk. 2.Hvis skibet er certificeret i henhold til koden om sikker skibsdrift,kan det i stk. 1 nævnte certifikat og overensstemmelseserklæring aleneudstedes til den, som overensstemmelsesdokument i henhold til kodenom sikker skibsdrift er udstedt til. Søfartsstyrelsen kan give dispensationfra 1. pkt.Stk. 3.Certifikatet og overensstemmelseserklæringen vedrørende søfa-rendes arbejdsforhold skal opbevares om bord og på forlangende forevi-ses myndighederne.Stk. 4.Stk. 1–3 gælder ikke for fiskeskibe.”§3I lov nr. 15 af 13. januar 1997 om skibes besætning, som ændret senestved § 40 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer:1.§ 8affattes således:”§8.En kok, der er foreskrevet i et skibs besætningsfastsættelse, skal ha-ve et dansk bevis som skibskok. Ingen under 18 år må gøre tjeneste somskibskok.Stk. 2.I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kræves ikkedansk bevis som skibskok. Personer kan gøre tjeneste i foreskrevne stil-

linger som skibskok med et gyldigt bevis som skibskok, der dokumente-rer, at den pågældende har arbejdet til søs i en minimumsperiode, og atdenne har bestået en eksamen på et godkendt uddannelseskursus forskibskokke eller har tilsvarende erfaringer. Beviset skal være ledsaget afen af Søfartsstyrelsen udfærdiget påtegning, der bekræfter, at indehaverenkan gøre tjeneste som foreskreven skibskok. Søfartsstyrelsen udstedernærmere regler herom.Stk. 3.Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om, at personer, der tilberedereller hjælper med at tilberede fødevarer om bord på et skib, skal være ud-dannet inden for området fødevarer og personlig hygiejne, herunderhåndtering og opbevaring af fødevarer om bord på skibe.”2.§ 18, stk. 1, nr. 3og4,ophæves, og i stedet indsættes:”3) besætninger i passagerskibe,4) officerer og mandskab i olie-, kemikalie- og gastankskibe, og5) kokke, cateringpersonale og andet personale, der håndterer og tilbere-der fødevarer om bord.”3.Efter § 24 indsættes ikapitel 7:”§ 24 a.Søfarende med danske sønæringsbeviser, som gør tjeneste påudenlandske skibe, skal varetage tjenesten i overensstemmelse med godtsømandskab og opfylde de tjenesteforpligtelser, som påhviler dem, hvisdisse tjener til gennemførelse af den internationale søfartsorganisationIMO's vedtagelser. Dette gælder også, når skibet er uden for Danmark.”4.§ 25, stk. 2,ophæves og i stedet indsættes:”Stk.2.Bestemmelserne i stk. 1 gælder, uanset om andre organisationereller personer opfylder visse af opgaverne eller pligterne på rederens ellerskibsførerens vegne.Stk. 3.Er der udstedt overensstemmelsesdokument i henhold til koden omsikker skibsdrift eller certifikat i henhold til konventionen om søfarendesarbejdsforhold til en anden organisation eller person, finder stk. 1 tilligeanvendelse for den pågældende.Stk. 4.Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler omforpligtelserne efter stk. 1 – 3, og kan herunder foreskrive særlige kom-munikations- og sprogkrav.”5.Overskriftentilkapitel 9affattes således:”Tilsyn og henlæggelse af beføjelser”6.Efter § 25 indsættes ikapitel 9:”§ 25 a.Søfartsstyrelsen kan i henhold til § 20 a i lov om sikkerhed tilsøs føre tilsyn med overholdelsen af denne lov og de regler, der udstedesi medfør heraf.§ 25 b.Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at ind-beretninger og andre meddelelser, som skal afgives efter loven, skal ind-

berettes digitalt, og at kommunikation mellem Søfartsstyrelsen og virk-somheden i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Ministeren kan her-under fastsætte regler om overgang til digital indberetning og om anven-delse af bestemte IT-systemer, særlige digitale formater og digital signa-tur. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at Søfartsstyrelsen kanundtage en virksomhed fra digital indberetning og digital kommunikati-on, når ganske særlige omstændigheder taler for det.Stk. 2.Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at Sø-fartsstyrelsen kan udstede visse typer af dokumenter i forbindelse medden pågældende indberetning, jf. stk. 1, uden underskrift eller med ma-skinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at sådannedokumenter i retlig henseende sidestilles med et dokument med personligunderskrift. I de regler, der udstedes efter 1. pkt., kan det også fastsættes,at afgørelser, der udelukkende er truffet på grundlag af elektronisk data-behandling, kan udstedes alene med angivelse af Søfartsstyrelsen som af-sender.”7.I§ 28, stk. 1,indsættes efter ”overtræder ”: ”§ 24 a eller ”8.I§ 28indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:”Stk. 4.Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvis andre organisationereller personer opfylder visse af opgaverne eller pligterne på rederens ellerskibsførerens vegne, jf. § 25, stk. 2 og 3.”Stk. 4 bliver herefter stk. 5.9.I§ 28, stk. 4, 1. pkt.,der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres ”§ 25, stk. 2” til:”§ 25, stk. 4”.10.I§ 29indsættes somstk. 2:”Stk.2.Ved pålæggelse af strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. ka-pitel anses personer, som er ansat til at udføre arbejde om bord på skibetaf andre end rederen, tillige for at være knyttet til rederen. Er der udstedtoverensstemmelsesdokument i henhold til koden om sikker skibsdrift el-ler certifikat i henhold til konventionen om søfarendes arbejdsforhold tilen anden organisation eller person end rederen, anses skibsføreren og desøfarende tillige for at være knyttet til den, som dokumentet er udstedttil.”§4I lov om skibsmåling, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 2. februar 1993, somændret ved § 6 i lov nr. 1173 af 19. december 2003, foretages følgendeændringer:1.Overalt ilovenændres ”Industriministeren” til: ”Økonomi- og er-hvervsministeren” og ”industriministeren” til: ”økonomi- og erhvervsmi-nisteren”

2.I§ 7indsættes som nytstk. 1:”Søfartsstyrelsen kan i henhold til § 20 a i lov om sikkerhed til søs føretilsyn med overholdelsen af denne lov og de regler, der udstedes i medføraf heraf.”Stk. 1 bliver herefter stk. 2.3.Efter § 10 a indsættes:”§ 10 b.Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at ind-beretninger og andre meddelelser, som skal afgives efter loven, skal ind-berettes digitalt, og at kommunikation mellem Søfartsstyrelsen og virk-somheden i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Ministeren kan her-under fastsætte regler om overgang til digital indberetning og om anven-delse af bestemte IT-systemer, særlige digitale formater og digital signa-tur. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at Søfartsstyrelsen kanundtage en virksomhed fra digital indberetning og digital kommunikati-on, når ganske særlige omstændigheder taler for det.Stk. 2.Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at Sø-fartsstyrelsen kan udstede visse typer af dokumenter i forbindelse medden pågældende indberetning, jf. stk. 1, uden underskrift eller med ma-skinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at sådannedokumenter i retlig henseende sidestilles med et dokument med personligunderskrift. I de regler, der udstedes efter 1. pkt., kan det også fastsættes,at afgørelser, der udelukkende er truffet på grundlag af elektronisk data-behandling, kan udstedes alene med angivelse af Søfartsstyrelsen som af-sender.”§5I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 538 af 15. juni 2004, som senest ænd-ret ved § 14 i lov nr. 507 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:1.I§ 186, stk. 1, 1. pkt.,ændres: ”, hvis tonnage overstiger 1.000 brt,” til:”med en bruttotonnage på 1.000 eller derover”.2.§ 186, stk. 2, 1. pkt.,affattes således:”Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på skibe, der ikke erhjemmehørende her i riget, og som anløber eller forlader dansk havn ellerandet laste- eller lossested i Danmark eller på den danske kontinentalsok-kel eller ønsker at udføre opgaver på dansk søterritorium, hvis disse skibehar en bruttotonnage på 1.000 eller derover”.3.I§ 187indsættes efter ”kontinentalsokkel”: ” eller at udføre opgaver pådansk søterritorium”.4.I§ 198indsættes somstk. 4:”Stk.4.Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere reglerom gebyr for udstedelse af certifikat.”

§6I lov nr. 226 af 22. april 2002 om maritime uddannelser, som ændret ved§ 5 i lov nr. 364 af 13. maj 2009, foretages følgende ændringer:1.Efter § 23 indsættes:”§ 23 a.Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at ind-beretninger og andre meddelelser, som skal afgives efter loven, skal ind-berettes digitalt, og at kommunikation mellem Søfartsstyrelsen og virk-somheden i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Ministeren kan her-under fastsætte regler om overgang til digital indberetning og om anven-delse af bestemte IT-systemer, særlige digitale formater og digital signa-tur. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at Søfartsstyrelsen kanundtage en virksomhed fra digital indberetning og digital kommunikati-on, når ganske særlige omstændigheder taler for det.Stk. 2.Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at Sø-fartsstyrelsen kan udstede visse typer af dokumenter i forbindelse medden pågældende indberetning, jf. stk. 1, uden underskrift eller med ma-skinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at sådannedokumenter i retlig henseende sidestilles med et dokument med personligunderskrift. I de regler, der udstedes efter 1. pkt., kan det også fastsættes,at afgørelser, der udelukkende er truffet på grundlag af elektronisk data-behandling, kan udstedes alene med angivelse af Søfartsstyrelsen som af-sender.”

Indholdsfortegnelse1. Lovforslagets baggrund og formål2. Lovforslagets hovedindhold2.1. ILO's konvention om søfarendes arbejdsforhold af 20062.1.1. Fiskeskibe2.1.2. EU-regler3. Lovforslagets nærmere indhold3.1. Begrebet søfarende3.2. Regulering for udenlandske skibe3.3. Tilsynsbestemmelser3.3.1. Koordinering af tilsynsbestemmelserne i de forskellige søfartslove3.3.2. Øget anvendelse af risikobaserede syn3.3.3. Certificering af overholdelsen af koden for sikker skibsdrift3.3.4. Tilbageholdelse af skibe3.3.5. Offentliggørelse og videregivelse af oplysninger om sanktioner3.4. Andre ændringer i lov om sikkerhed til søs, som ikke er en følge afkonventionen om søfarendes arbejdsforhold3.4.1. Styrkelse af sikkerheden på fiskefartøjer3.4.1.1. Betaling for syn af fiskefartøjer3.4.1.2. Erklæring om fiskefartøjers sikkerhedsforhold m.m3.4.1.3. Anmeldelsespligt for værfter og mindre maskinværksteder3.4.2. Overvågning af danske farvande3.4.3. Rederens ansvar for overholdelse af søsikkerhedsloven3.4.4. Udvidet adgang til at videregive oplysninger af betydning for sik-kerheden3.4.5. Kontrolbesøg m.v.3.4.5.1. Søfartsstyrelsens adgang til forretningslokaler3.4.5.2. Søfartsstyrelsens bistand til Kommissionens og EMSA3.4.6. Politiets adgang til at gå om bord på skibe3.4.7. Digital forvaltning3.4.8. Ankenævnet for Søfartsforhold3.4.9. Spiritussejlads i grønlandske farvande3.4.10. Forhøjelse af bøder3.4.11. Lovens territoriale udstrækning3.5. Ændringer i sømandsloven3.5.1 Rederens særlige forpligtigelse til at sikre overholdelse af sømands-lovens bestemmelser3.5.2. Kur og pleje og hyre under sygdom3.5.3. Klagebehandling om bord3.5.4. Forhyring3.5.5. Fri hjemrejse og finansiel sikkerhed3.5.6. Andre ændringer i sømandsloven3.6. Lov om skibes besætning3.6.1. Rederens ansvar for at sikre overholdelse af bestemmelserne i lovom skibes besætning3.6.2. Skibskokke3.6.3. Overtrædelser af internationale regler og standarder, som begås afpersoner, som har danske sønæringsbeviser

3.7. Søloven4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet6. Miljømæssige konsekvenser7. Administrative konsekvenser for borgerne8. Forholdet til EU-retten9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.10. Sammenfattende skemaBemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Lovforslagets baggrund og formålLovforslaget har primært til formål at sikre, at Danmark gennemførerFN’s Internationale Arbejdsorganisation’s (ILO’s) konvention om søfa-rendes arbejdsforhold, der blev vedtaget på ILO’s søfartskonference i2006 (i det følgende benævnt konventionen). Konventionen har til formålat skabe et enkelt, sammenhængende instrument, der omfatter alle mo-derne krav til søfarendes arbejdsforhold. Med konventionen hæves ni-veauet for de søfarendes arbejdsforhold på et globalt plan, således at deskibe/rederier, som hidtil har opereret med ringe arbejdsforhold for de sø-farende, ikke kan fortsætte med dette. Dette vil være en fordel for danskskibsfart, der allerede i dag drives på et højt niveau for så vidt angår ar-bejdsforhold og sociale forhold.Vedtagelsen af lovforslaget vil kunne danne grundlag for en dansk ratifi-kation af denne konvention. Ratifikationen medfører samtidig, at Dan-mark anses for at have opsagt de ILO-konventioner for handelsskibe, somer ratificeret tidligere. Undtaget er dog ILO-konvention nr. 108 om søfa-rendes identitetspapirer, som forbliver i kraft.Konventionens tekst i dansk oversættelse kan ses i Økonomi- og Er-hvervsministeriets ”Beretning om den 94. internationale arbejdskonferen-ce (Søfartskonferencen) i Genève 2006”, som blev oversendt til Folketin-get i februar 2007.Væsentlige dele af konventionen er gennemført i Rådets direktiv2009/13/EF af 16. februar 2009 om iværksættelse af den aftale, der erindgået mellem European Community Shipowners’ Associations (ECSA)og European Transport Workers’ Federation (ETF) om konventionen omsøfarendes arbejdsforhold af 2006 og om ændring af direktiv 1999/63/EF(EU-Tidende nr. L 124 af 20. maj 2009, side 30-50). Dette direktiv gen-nemføres dermed også med lovforslaget og de senere bekendtgørelser ogtekniske forskrifter, der skal udstedes i medfør heraf.Der er blandt EU-landene en positiv holdning til ratifikation af konventi-onen. Rådet bemyndigede således i juni 2007 medlemsstaterne til at

iværksætte de nødvendige foranstaltninger med henblik på at ratificereILO’s konvention om søfarendes arbejdsforhold inden den 31. december2010. Bemyndigelsen er nødvendig for, at medlemsstaterne kan ratificerekonventionen, idet bestemmelserne om koordinering af sociale sikrings-ordninger i konventionen berører udøvelsen af EU’s kompetence.Søfartsstyrelsen udøver i dag kontrol og fører tilsyn i medfør af en rækkelove. De eksisterende tilsynsbestemmelser er både forskellige og overlap-per hinanden. I praksis gennemføres samtidig kontrol med forhold, somhenhører under flere forskellige love. Med lovforslaget koordineres dissetilsynsbestemmelser, samtidig med at der tages højde for de tilsynsopga-ver, som følger af konventionen.Samtidig gennemføres en række andre ændringer af søfartslovgivningen,som er overvejende af teknisk karakter.Blandt de øvrige ændringer af søfartslovgivningen er en række initiativer,som har til formål at højne sikkerheden om bord på fiskefartøjer. Disseinitiativer er led i en større ”sikkerhedspakke” for fiskefartøjer, som følgeaf at der er konstateret mange og væsentlige sikkerhedsmæssige manglerpå særligt de mindre fiskefartøjer, og der i dette segment også har væreten række alvorlige ulykker og forlis.2. Lovforslagets hovedindhold2.1. ILO's konvention om søfarendes arbejdsforhold af 2006Med ILO’s konvention om søfarendes arbejdsforhold sammenskrives ogmoderniseres 38 konventioner og 30 henstillinger på søfartsområdet, dvs.næsten alle ILO-konventioner og -henstillinger for søfarende siden 1919.Konventionen omfatter alle aspekter af søfarendes ansættelsesforhold, li-ge fra indgåelse af ansættelsesaftaler over arbejdsmiljø til social sikring.Som noget nyt inden for ILO’s regulering indeholder konventionen skær-pede kontrolforpligtelser for flagstaten og mulighed for en skærpelse afhavnestatskontrollen.Konventionen består af et sæt overordnede artikler med tilhørende for-skrifter, som indeholder de søfarendes grundrettigheder, og som er engengivelse af essensen i de konventioner, som er sammenskrevet i dennye konvention. Disse udbygges med en kodeks, som består af en bin-dende og af en vejledende del. Konventionen og den dertil knyttede ko-deks er opdelt i 5 hovedafsnit.Ud over de ændringer, som følger af implementeringen af konventionen,indeholder lovforslaget en række andre ændringer af søfartslovgivningen,der først og fremmest sigter mod at forbedre sikkerheden til søs.Konventionen er udformet på en sådan måde, at reglerne i den bindendedel af kodeksen kan opfyldes gennem regulering, der medvirker til fuldt

ud at opnå det generelle formål med en bestemmelse (i ILO-retten kaldet”substantiel ækvivalens”).ArtiklerneArtiklerne indeholder de grundlæggende principper i konventionen, her-under anvendelsesområde, definitioner, indførelse af begrebet substantielækvivalens, ændringsprocedurer m.m. Nedenfor følger en kort beskrivel-se af artiklerne.Artikel 2indeholder definitioner og anvendelsesområde. Ved en søfaren-de forstås enhver person, uanset i hvilken stilling denne er ansat, forhyreteller arbejder om bord på et skib, for hvilket konventionen gælder. Lige-som det er tilfældet med den internationale kode for sikker drift af skibeog forebyggelse af forurening (International Safety Management-Code –ISM-koden (gennemført som Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EF) nr. 336/2006 af 15. februar 2006 (EU-Tidende nr. L 64 af 4. marts2006, side 1-36)) indeholder konventionen en definition af, hvem der skalanses som rederi (ship-owner) i relation til konventionens forskrifter ogden dertil hørende kodeks. Ud over ejeren af skibet omfatter dette enhveranden organisation eller person, såsom en korresponderende reder, agenteller bareboatchartrer, der har overtaget ansvaret for skibets drift fra rede-ren, og som ved at overtage dette ansvar har accepteret at påtage sig deopgaver og pligter, der er pålagt redere efter konventionen. Dette gælder,uanset om den pågældende har overladt andre organisationer eller perso-ner at opfylde visse af opgaverne eller pligterne på rederiets vegne.Artikel 3henviser til visse fundamentale principper og rettigheder såsom retten til at organisere sig og føre frie forhandlinger. For medlems-lande som Danmark, der har ratificeret de konventioner, hvor disse prin-cipper kommer fra, medfører artikel 3 ikke nye forpligtelser.Artikel 4fastsætter grundlæggende arbejdstagerforhold, herunder rettentil rimelige arbejdsvilkår, retten til sygesikring, velfærd og social sikring.Bestemmelsen pålægger staterne at sørge for, at principperne bliver gen-nemført i national lovgivning eller kollektive overenskomster i overens-stemmelse med bestemmelserne i konventionen.Artikel 5indeholder forpligtelser vedrørende implementering og hånd-hævelse, herunder bestemmelser om havnestatskontrol. Artiklen indehol-der en bestemmelse om, at medlemsstaterne skal gennemføre konventio-nens forpligtelser således, at skibe, der sejler under flag fra lande, der ik-ke har ratificeret konventionen, ikke behandles gunstigere end skibe, dersejler under flag fra lande, der har ratificeret konventionen (”no more fa-vourable treatment” – princippet). Bestemmelsen har til formål at sikre eneffektive gennemførsel af konventionen på globalt plan, og at der ikke vilvære nogen konkurrencemæssig fordele forbundet med at sejle under flagfra lande, der ikke har ratificeret konventionen.

Artikel 6giver en definition af den bindende og den vejledende del afkonventionen og indeholder derudover en definition af begrebet substan-tiel ækvivalens.Artikel 7indeholder regler vedrørende konsultation af søfarendes og re-deres organisationer ved fravigelse af konventionsteksten.Artikel 8 til 12indeholder regler om ratifikation, ikrafttræden og ophæ-velse. En ratifikation medfører, at den pågældende medlemsstat anses forat have opsagt de ILO-konventioner for handelsskibe, som landet har rati-ficeret. Det følger af artikel 10, der ikke omfatter konvention nr. 108 og185 om søfarendes identitetspapirer, som således opretholdes.Artikel 13omhandler en særlig treparts søfartskomité, som får en afgø-rende indflydelse på konventionsændringer. Her skal især stem-mefordelingen sikre, at regeringerne i de medlemsstater, der har ratifice-ret konventionen, får den nødvendige indflydelse.Artikel 14 og 15indeholder regler om ændring af konventionen og nor-men og vejledningen. Her indføres systemer til revision af kodeksen, somligner de tacit-procedurer (stiltiende acceptprocedure/ændringsprocedureuden en diplomatkonference), som kendes fra IMO-konventioner. I prin-cippet vedtages ændringerne af en komité bestående af repræsentanter forregeringerne i de medlemsstater, der har ratificeret konventionen, og re-præsentanter fra de søfarende og rederne. Af hensyn til ILO’s forfatningskal ændringerne dog formelt vedtages på den næstfølgende årskonferen-ce med to tredjedeles flertal af samtlige tilstedeværende, herunder også demedlemsstater, der ikke har ratificeret konventionen. Et land, som har ra-tificeret konventionen, vil så blive bundet af ændringen, medmindre detpågældende land særskilt tager afstand herfra inden for en nærmere angi-vet frist. Hermed indføres der mulighed for ændring af konventionenshovedafsnit med en kortere tidshorisont end gennem den normale æn-dringsprocedure i ILO.HovedafsnitAfsnit 1omhandler ansættelsesforholdet, herunder minimumskrav for sø-farende med hensyn til arbejde om bord, mindstealder og beskyttelse afbørn og unge, lægeundersøgelse, forhyring samt generelle bestemmelserom uddannelse.Afsnit 2omhandler bestemmelser om søfarendes beskæftigelse m.v., her-under om ansættelseskontrakter, opsigelsesvarsler, arbejds- og hviletid,ferie, ret til hjemsendelse, rettigheder ved forlis samt, som noget nyt, ski-bes bemanding og søfarendes mulighed for beskæftigelse til søs.Afsnit 3vedrører indretning af skibene, beboelse om bord, velfærd ogkost. Mulighederne for at fritage skibe, som er bygget før konventionensikrafttræden, fra konventionens tekniske krav er medtaget (forskrift

3.1.2). Tilsvarende fritagelsesmuligheder findes allerede i dag i ILO-konvention nr. 92 om skibsmandskabets opholdsrum om bord. Herudoverer der foretaget en række tilpasninger, som går videre end konvention nr.92 med tilhørende henstilling.Afsnit 4omhandler forhold, der har betydning for den søfarendes helbredog social sikring. Bestemmelserne om den langsigtede sociale sikringbygger på et bopælskriterium. Der er mulighed for at fravige dette bo-pælskriterium ved bilaterale eller multilaterale aftaler. Det vil dermed væ-re muligt at opretholde den regulering, der findes inden for EU – først ogfremmest Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om an-vendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres fami-liemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EF-Tidende nr. L 149af 5. juli 1971, side 2-50).Afsnit 5vedrører gennemførelse (compliance) og håndhævelse og omfat-ter flagstatens forpligtelser, havnestatens forpligtelser og bopælslandetsforpligtelser. De detaljerede regler vedrører bl.a. certifikater og overens-stemmelsesdokumenter, syn og håndhævelse samt nye regler om etable-ring af de særlige klageprocedurer, herunder klagehåndtering om bord påskibet.2.1.1. FiskeskibeILO’s konvention om søfarendes arbejdsforhold fra 2006 omfatter søfa-rende i handelsflåden, mens fiskere i skibe, der beskæftiger sig med fiske-ri eller lignende, ikke er omfattet. Tilsvarende er ansatte på fiskeskibeheller ikke omfattet af den aftale, som de sociale parter på EU-plan, jf. di-rektiv 2009/13, har indgået til gennemførelse af væsentlige dele af kon-ventionen, jf. afsnit 2.1.2.Fiskeskibe vil derfor, så vidt det er muligt efter lovens opbygning, bliveundtaget fra de bestemmelser, der gennemfører konventionen, og som gårvidere end den hidtidige regulering i sømandsloven i medfør af den særli-ge bestemmelse i sømandslovens § 75, hvorefter økonomi- og erhvervs-ministeren kan fastsætte regler, der fraviger loven for skibe til fiskeri ogandet særligt formål.2.1.2. EU-reglerILO-konventionen om de søfarendes arbejds- og/eller hviletid er alleredegennemført i direktivform, ligesom EU-retten også regulerer en rækkesociale forhold. Den nye konvention har dog også givet anledning til nyeEU-regler. Rådet har vedtaget direktiv 2009/13/EF af 16. februar 2009om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European Commu-nity Shipowners’ Associations (ECSA) og European Transport Workers’Federation (ETF) om konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006og om ændring af direktiv 1999/63/EF (EU-Tidende nr. L 124 af 20. maj2009, side 30-50). Direktivet gennemfører væsentlige dele af konventio-nen og træder i kraft senest samme dato, som konventionen om søfaren-

des arbejdsforhold af 2006 træder i kraft internationalt, og medlemssta-terne skal have gennemført direktivet senest 12 måneder derefter. Det erfastsat i konventionen, at den træder i kraft 12 måneder efter, at mindst 30medlemsstater, der repræsenterer 33 pct. af verdensbruttotonnagen af ski-be, har ratificeret den. Tonnagekravet er allerede opfyldt, og kravet til an-tallet af ratificerende medlemsstater vil blive opfyldt, når de enkelte EU-lande har ratificeret, hvilket forventes at ville ske inden udgangen af2010. Konventionen forventes således at ville træde i kraft inden udgan-gen af 2011.Med direktivet gøres arbejdsmarkedets parters aftale bindende for med-lemsstaterne, der pålægges at sikre dets efterlevelse, evt. gennem kollek-tive overenskomster. Aftalen medtager store dele af den bindende del afkonventionen, men området for kontrol af konventionens opfyldelse berø-res ikke, idet dette ikke er aftalestof, men henhører under medlemsstater-nes afgørelse.Direktivet vedrører områder, der i dag er dækket af andre direktiver,f.eks. Rådets direktiv 1999/63/EF af 21. juni 1999 (EF-Tidende nr. L 167af 2. juli 1999, side 33-37), der udmønter den tidligere aftale mellemECSA og ETF om tilrettelæggelse af arbejdstiden for søfarende. Der gen-nemføres visse ændringer i 1999-direktivet, herunder mere detaljerederegler om lægeundersøgelse og om unges arbejde i handelsskibe, samt ju-stering af feriereglerne for søfarende.Direktivet finder anvendelse for alle søfarende om bord på handelsskibe,der er registreret i en medlemsstat eller fører en medlemsstats flag. Derindføres – i lighed med konventionen – en særlig og udvidet definition afbegrebet ”søfarende”. Den omfatter alle personer, der er ansat, forhyreteller arbejder om bord i et skib i søen.Parternes aftale er inddelt i 5 hovedområder, der indholdsmæssigt svarertil ILO-konventionens afsnit, men alene medtager visse dele af konventi-onens regulering.3. Lovforslagets nærmere indholdDanmark har allerede i dag ratificeret en række af de konventioner, derindgår i de oven for beskrevne dele af konventionen. Gældende dansklovgivning dækker derfor allerede i dag stort set de rettigheder og forplig-telser, der følger af konventionen. Gennemførelsen af konventionen nød-vendiggør dog visse ændringer i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendt-gørelse nr. 903 af 12. juli 2007 med senere ændringer, sømandsloven, jf.lovbekendtgørelse nr. 742 af 18. juli 2005 med senere ændringer, og lovom skibes besætning, jf. lov nr. 15 af 13. januar 1997 med senere ændrin-ger.Nedenfor redegøres nærmere for de væsentligste ændringer af de 3 love.

3.1. Begrebet søfarendeKonventionen definerer i artikel 2, stk. 1 (f), søfarende som en person,der er ansat eller forhyret eller arbejder om bord på et skib, for hvilketkonventionen gælder, uanset i hvilken stilling den pågældende er ansat.Derved anvendes et bredere begreb end det, der gælder i dag efter sø-mandsloven. Den nuværende lov opdeler i princippet dem, der arbejderom bord på skibet, i to kategorier; de såkaldte § 1–søfarende, der er per-soner, der er ansat af rederen til udførelse af skibstjeneste om bord i etskib i søen, og de såkaldte § 2-søfarende, der er personer, der ikke er an-sat af rederen, eller er personer, der er ansat af rederen, men som udførerandet arbejde om bord end skibstjeneste. Efter loven har § 1-søfarendeden mest omfattende beskyttelse. Hvad der nærmere forstås ved skibstje-neste, er ikke fastlagt i loven, men må i overensstemmelse med traditionelopfattelse forstås som arbejde, der udføres af personer, der deltager i ski-bets drift og vedligeholdelse samt de ombordværendes forplejning.Bestemmelserne i den gældende sømandslov finder kun begrænset an-vendelse på § 2-søfarende. Denne gruppe omfatter bl.a. personer ansathos en selvstændig restauratør om bord på et passagerskib. Disse personerer f.eks. ikke omfattet af lovens regler om opsigelse, beregning og udbe-taling af hyre samt gratis sygepleje og ret til sygehyre m.v.Det følger endvidere af den gældende sømandslov, at personer, der arbej-der, mens skibet ligger i havn, og ikke følger med til søs, falder uden forlovens regulering. Endelig finder loven heller ikke anvendelse på søfa-rende på udenlandske skibe.Skibsføreren er ikke omfattet af søfarendebegrebet i den gældende sø-mandslov, og ansættelsesforholdet for skibsføreren er reguleret i et sær-ligt afsnit 11 i loven. Det er i lovforslaget valgt at bibeholde den eksiste-rende struktur, mens skibsførerens rettigheder er udvidet i § 49, således atskibsføreren efter loven har samtlige rettigheder m.v., som konventionengiver andre søfarende.Konventionen skelner i princippet ikke mellem de forskellige typer af ar-bejde, som udføres om bord på skibet, jf. definitionen af søfarende i art 2,stk. 1 (f). Dette betyder, at man ikke længere kan opretholde sømandslo-vens adskillelse af § 1- og § 2-søfarende.For at leve op til konventionens krav foreslås det at ændre indholdet afsøfarendebegrebet, således at det kommer til at omfatte enhver person,bortset fra skibsføreren, der har sit arbejde på dansk skib, og som ikkeudelukkende arbejder om bord, mens skibet ligger i havn. Derved tyde-liggøres det, at loven ikke gælder for personer, der kun arbejder om bord ihavn. Personer, der normalt udelukkende arbejder om bord, mens skibeter i havn, som f.eks. tekniske eksperter eller inspektører fra offentligemyndigheder eller klassifikationsselskaber, og som helt undtagelsesvismedsejler til næste havn for at færdiggøre en installation, reparation eller

inspektion, er derfor ikke omfattet. Reparatør- og malerteams, som følgermed skibet for at udføre skibsarbejde i form af maling eller anden vedli-geholdelse, vil derimod være omfattet af søfarendebegrebet.Det nye søfarendebegreb får som konsekvens, at der ikke længere i lovensondres mellem personer, der udfører skibstjeneste, og personer, der ud-fører andet arbejde om bord, eller mellem personer, der er ansat af rede-ren eller en anden arbejdsgiver. Alle personer, der falder ind under detnye søfarendebegreb, vil således fuldt ud være omfattet af sømandslovensregulering.Det følger endeligt af konventionen, at hvis der er tvivl om, hvorvidt enpersonkategori skal betragtes som omfattet af søfarendebegrebet, afgøresspørgsmålet af tilsynsmyndigheden (i Danmark Søfartsstyrelsen).3.2. Regulering for udenlandske skibeDanmark kan efter artikel 5.4 i konventionen om søfarendes arbejdsfor-hold føre kontrol med, at udenlandske skibe, der anløber dansk havn,overholder konventionens bestemmelser om søfarendes arbejds- og leve-forhold. En sådan kontrol tænkes gennemført i forbindelse med den hav-nestatskontrol, der i dag gennemføres af fremmede skibe, der anløberdansk havn.Danmark vil efter konventionens bestemmelser om klagebehandling inogle tilfælde være forpligtet til at gennemføre sådan kontrol som led iklagebehandlingen, f.eks. i visse tilfælde hvor en søfarende klager over,at der er sket overtrædelser af konventionen.Hvis den indledende kontrol afslører manglende overholdelse af konven-tionskrav, der klart udgør en sikkerheds- og sundhedsfare for de søfaren-de, eller en alvorlig eller gentaget overtrædelse af konventionens be-stemmelser, skal der tages skridt til at sikre, at skibet ikke står til søs, førde pågældende mangler er udbedret, eller der foreligger en acceptabelhandlingsplan til udbedring af manglerne. Ved en sådan tilbageholdelseskal flagstaten samt redernes og de søfarendes organisationer i Danmarkinformeres.Hvis den indledende kontrol afslører manglende overholdelse af konven-tionskrav, der klart udgør en sikkerheds- og sundhedsfare for de søfaren-de, eller en alvorlig eller gentaget overtrædelse af konventionens be-stemmelser, skal flagstaten ligeledes informeres.Der træffes ved kontrollen af fremmede skibe ikke afgørelse i det civilret-lige forhold mellem søfarende på fremmede skibe og deres arbejdsgivere,og kontrollen og afgørelsen vedrørende en eventuel tilbageholdelse bety-der således ikke i sig selv, at der skabes et værneting ved danske domsto-le for et søgsmål anlagt af søfarende eller disses repræsentanter mod rede-ren eller dennes repræsentanter.

De medlemsstater, der har ratificeret konventionen, skal således ikke ale-ne føre tilsyn med, at egne skibe lever op til konventionens bestemmelser,men skal også i et vist omfang kontrollere, at udenlandske skibe, der an-løber deres havne, overholder konventionens bestemmelser om søfaren-des arbejds- og leveforhold.Konventionen indeholder en række bestemmelser, som for danske skibereguleres af lov om sikkerhed til søs og sømandsloven. Lov om sikkerhedtil søs er i medfør af lovens § 1, stk. 3, sat i kraft for udenlandske skibe idanske havne og danske farvandsområder med de begrænsninger, somfølger af international ret. Sømandsloven gælder derimod kun for danskeskibe. Med den foreslåede bestemmelse i forslagets § 1, nr. 4, sikres ad-gang til at foreskrive, at udenlandske skibe, der anløber dansk havn, leverop til de krav, som følger af konventionen.3.3. Tilsynsbestemmelser3.3.1. Koordinering af tilsynsbestemmelserne i de forskellige søfartsloveI 2006 udsendte regeringen handlingsplanen ”Danmark som Europas fø-rende Søfartsnation”. Et væsentligt led i handlingsplanen er, at kvalitet idansk skibsfart skal fremmes, samt at Søfartsstyrelsen skal forestå en ef-fektiv, serviceorienteret og moderne administration.Søfartsstyrelsen udøver i dag kontrol og fører tilsyn i medfør af en rækkelove. De eksisterende tilsynsbestemmelser er både forskellige og overlap-per hinanden. I praksis gennemføres samtidig kontrol med forhold, somhenhører under flere forskellige love. Med lovforslaget koordineres dissetilsynsbestemmelser, samtidig med at der tages højde for de tilsynsopga-ver, som følger af konventionen.Konventionens artikel 5 indeholder de generelle retningslinjer for med-lemsstaternes forpligtigelse til at udøve kontrol med alle skibe, der an-vendes kommercielt med undtagelse af skibe, der udelukkende anvendes iindre farvande eller farvande inden for eller i umiddelbar nærhed af be-skyttede farvande eller områder, for hvilke havnereglementer gælder. Fi-skeskibe og krigsskibe er ligeledes undtaget. Medlemsstaterne pålæggesat certificere skibe med en bruttotonnage på 500 og derover. Herudoverskal medlemsstaterne etablere et tilsynssystem til sikring af, at de øvrigeskibe, uanset størrelse, der fører dets flag, opfylder kravene i konventio-nen. Medlemsstaterne kan foretage havnestatskontrol af udenlandske ski-be, der anløber en medlemsstats havne for at kontrollere, at de ligeledeslever op til konventionens krav. Fiskeskibe og krigsskibe er undtaget.Medlemsstaterne pålægges at certificere skibe med en bruttotonnage på500 og derover. Herudover skal medlemsstaterne ved regelmæssige in-spektioner verificere, at alle skibe, uanset størrelse, der fører dets flag,opfylder kravene i konventionen.

Danmark har siden 1982 været med i et samarbejde om havnestatskontroli det såkaldte Paris-memorandum om havnestatskontrol (MOU), som idag tæller 27 medlemmer. Hovedparten af medlemmerne er EU-kyststater, og i 1995 blev et direktiv vedtaget, som gennemfører Paris-memorandummet i EF-retten (Rådets direktiv 95/21/EF om håndhævelseover for skibe, der anløber Fællesskabets havne og sejler i farvande undermedlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes sik-kerhed, for forureningsforebyggelse samt for leve- og arbejdsvilkår ombord (havnestatskontrol) – EF-Tidende nr. L 291 af 14. november 1996,side 42 – som ændret ved Rådets direktiv 98/25/EF, ved Kommissionensdirektiv 98/42/EF, ved Kommissions direktiv 99/97/EF og ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/106/EF). Det indledende arbejdemed at forberede retningslinjer for havnestatskontrol i henhold til kon-ventionen er i gang og forventes at blive en del af direktivet. Idet dette vilhave konsekvens for de danske gennemførelsesregler, er der i lovforsla-get taget højde for, at der i medfør af lov om sikkerhed til søs kan udføreskontrol med, at udenlandske skibe, der anløber dansk havn, overholderkonventionens krav.Som dokumentation for, at forholdene om bord på skibene lever op tilvæsentlige konventionsregler om søfarende forhold skal danske skibemed en tonnage på over 500 have et certifikat, hvis de vil sejle til havne iandre lande. Certifikatets indhold og form er reguleret i konventionen, ogdokumenterer, at de søfarendes arbejds- og levevilkår på skibet er kon-trolleret og opfylder kravene i de love, bekendtgørelser og andre admini-strativt fastsatte bestemmelser, hvormed flagstaten gennemfører konven-tionen i national ret.Certificeringen omfatter endvidere en overensstemmelseserklæring ved-rørende søfarendes arbejdsforhold. Dette er et dokument, der skal ved-hæftes selve certifikatet. Overensstemmelseserklæringen er reguleret ikonventionen og skal indeholde en beskrivelse af, hvordan 14 af de vig-tigste punkter i konventionen er gennemført i dansk ret, og hvordan rede-ren i praksis efterlever disse bestemmelser. Dette indebærer, at det vedførste syn (certificering) af skibet i vid udstrækning er rederens tiltag tiloverholdelse af flagstatens gennemførelsesregler, og dermed konventio-nens regler, der certificeres.Konventionen kræver ikke, at medlemsstaterne udsteder certifikat til ski-be med bruttotonnage under 500. Der stilles dog krav om, at der ud fra envurdering af, for hvilke skibe bestemmelserne er relevante, skal føres til-syn med, at de opfylder konventionens krav. Der eksisterer i dag be-stemmelser for tilsyn med disse skibe. I de eksisterende bestemmelserindgår det første syn på nybyggede og indflagede danske skibe med brut-totonnage under 500, for hvilke konventionen finder anvendelse. Endvi-dere forestår Søfartsstyrelsen efterfølgende periodiske syn af disse skibe;dog er de helt små lastskibe i handelsflåden (skibe med et dimensionstal(dvs. længde gange bredde) på mindre end 20) ikke synspligtige, ligesom

lastskibe under 15 meter, der udelukkende er beskæftiget i indre farvan-de, kun synes ved ibrugtagning. Søfartsstyrelsen foretager herudoverstikprøvemæssig kontrol af skibene. I synene indgår der allerede i dagmange forhold, som er omfattet af konventionen, og fremover vil de syn,som Søfartsstyrelsen gennemfører på skibe med en bruttotonnage under500, blive udvidet til også at omfatte de øvrige forhold, som er omfattetaf konventionens regulering. Grundet konventionens bestemmelser om, atmedlemsstaterne kan fortage havnestatskontrol af udenlandske skibe, deranløber deres havn, for at kontrollere at disse lever op til konventionenskrav, anses det for hensigtsmæssigt, at der, hvis rederiet anmoder herom,også udstedes et nationalt certifikat til danske skibe med bruttotonnageunder 500, som sejler i international fart. Certifikatet vil dokumentereover for andre havnestater, at skibene opfylder konventionens krav omsøfarendes arbejds- og levevilkår.Konventionen og den internationale kode for sikker drift af skibe og fore-byggelse af forurening (International Safety Management-Code – ISM-koden) indeholder væsentligt sammenfaldende definitioner af begrebet”reder” henholdsvis ”rederi”, der medfører, at certifikatet efter hvert re-gelsæt skal udstedes til ejeren af skibet eller en person eller organisation,der har overtaget ansvaret for driften af skibet. Som følge heraf, og da detmed konventionen er søgt sikret, at de søfarende skal kunne gøre deresrettigheder gældende over for den, der driver skibet, bør den overordnetansvarlige efter begge regelsæt være den samme. Det er derfor i lovfors-laget fastsat, at certifikat og overensstemmelseserklæring efter konventi-onen alene kan udstedes til den, som overensstemmelsesdokumentet erudstedt til efter ISM-koden, hvis skibet er certificeret efter denne kode.Søfartsstyrelsen kan dog i særlige tilfælde dispensere herfra. Dette ernærmere beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 34.Konventionen pålægger medlemsstaterne at gennemføre fornyelsessyn afovenstående hvert femte år, samt et mellemliggende syn mellem anden ogtredje årsdag, hvor årsdag betyder den dato, hvor skibet senest skal gen-nemgå et fornyelsessyn.Arbejdet med at foretage denne certificering og kontrol vil i vidt omfang– ligesom det i vidt omfang allerede sker i dag inden for rammerne af lovom sikkerhed til søs – blive henlagt til de klassifikationsselskaber, der iforvejen er anerkendte til at udføre uddelegerede syn. I det omfang dissenye opgaver udføres af Søfartsstyrelsen, vil der – efter regler fastsat imedfør af lovens § 24 – blive opkrævet betaling herfor. Betalingen vilblive fastsat i overensstemmelse med Finansministeriets regler om pris-kalkulation ved gebyrberegning. Overførelsen af tilsynsbestemmelser fraandre love medfører ikke derudover øget brugerbetaling.Kontrol af arbejdsretlige forhold, herunder forhold vedrørende løn, vilblive foretaget med fuld respekt af det fagretlige system. Tilsynsmyndig-hederne vil således være opmærksomme på, at de ikke ved deres afgørel-

ser kommer til at tage stilling til spørgsmål, der rettelig bør afgøres af detfagretlige system eller af domstolene. Der vil således ikke blive foretagetfortolkninger af individuelle eller kollektive ansættelsesaftaler. En even-tuel kontrol af rederens overholdelse af lovens bestemmelser om hyrefor-hold vil derfor først og fremmest angå, om hyren er blevet udbetalt medhøjst 1 måneds mellemrum, mens det ofte vil være vanskeligt for skibsin-spektøren på stedet at foretage en nærmere undersøgelse af, om hyrensstørrelse svarer til det aftalte.Lovforslaget sigter også imod at skabe et bedre grundlag for en skærpetindsats i overensstemmelse med handlingsplanen ”Danmark som Europasførende søfartsnation”. Lovforslagets beføjelser forudsættes anvendt afSøfartsstyrelsen således, at rederier, der driver deres virksomhed på be-tryggende og sikker måde, ikke belastes unødigt. Over for rederier, hvorder er konstateret gentagne vanskeligheder med at overholde gældenderegler, forudsættes tilsynsreglerne håndhævet så konsekvent, at det ikkevil være muligt for de pågældende at fortsætte deres substandard-virksomhed på en økonomisk rentabel måde.Med henblik på at sikre anonymitet i tilfælde af klage vil det blive fastsat,at de medarbejdere, som foretager kontrol af skibene, ikke må oplyseover for rederen eller dennes repræsentant, at et tilsynsbesøg foretagessom følge af en klage fra en søfarende. Arbejdsmiljøloven indeholder entilsvarende ordning.3.3.2. Øget anvendelse af risikobaserede synUd over den opprioritering af tilsynsarbejdet med de søfarendes forholdom bord på skibene, som er en direkte følge af bestemmelserne i konven-tionen, er det ikke hensigten, at lovændringerne skal indebære en forøgel-se af Søfartsstyrelsens tilsynsforpligtelser.Tilsynet med skibe er i dag i vidt omfang lovbundet, dvs. det fremgår ud-trykkeligt af de internationale konventioner og de dertil knyttede danskegennemførelsesregler, hvornår et skib skal synes, og hvad det enkelte synskal omfatte.Derudover udføres en række kontrolsyn og andre tilsynsopgaver på myn-dighedernes initiativ. Sådanne kontrolsyn sker dels som kampagner ogdels som stikprøver.En række syn gennemføres ud fra myndighedernes almene kendskab tilde enkelte skibe og rederier. Som et led i at koncentrere synsindsatsen påde områder, hvor der er problemer, vil der blive udviklet systemer, somsikrer, at sådanne kontrolsyn så vidt muligt rettes imod de skibe og rede-rier, hvor der formentligt vil være noget at komme efter. I vurderingen af,hvem kontrolsyn bør rettes imod, vil indgå de oplysninger, som tilgår Sø-fartsstyrelsen som myndighed og som erfaringsmæssigt anses for at havebetydning for ulykkesfrekvens og manglende overholdelse af reglerne.Eksempler på sådanne forhold kunne være skibets alder, tidsrummet, som

indkøbte skibe har været under dansk flag, antallet af fejl fundet på skibetaf Søfartsstyrelsen inden for de senere år, søulykker på skibet, skibets til-bageholdelser de senere år samt den gennemsnitlige alder for den påmøn-strede skibsledelse de senere år. Som nævnt oven for i afsnit 3.3.1. vil ar-bejdet med certificering og kontrol i vidt omfang blive henlagt til klassi-fikationsselskaberne, men Søfartsstyrelsen vil selv syne skibe, hvor derkan være særlige forhold, der gør sig gældende, f.eks. passagerskibe.3.3.3. Certificering af overholdelsen af koden for sikker skibsdriftDen internationale kode for sikker skibsdrift (ISM-koden) indeholder be-stemmelser om, at der skal gennemføres periodiske auditeringer (godken-delser) af rederierne og på de enkelte skibe.Auditeringerne har til formål at klarlægge, om rederiet lever op til ISM-koden, der giver standarder for alle operationelle forhold vedrørende ski-bets drift, herunder overholdelse af gældende lovgivning, koder og vej-ledninger, fastlæggelse af en klar indbyrdes ansvarsfordeling, uddannelseog træning af personale, vedligeholdelse af skibet, analyse og opfølgningpå ulykker, herunder arbejdsulykker. Formålet med at auditere skibene erat undersøge, om de følger de procedurer, som rederiet har beskrevet i sitsikkerhedsstyringssystem, og generelt om skibene overholder gældendelovgivning, særligt med hensyn til operationelle forhold.ISM-koden giver gode rammer for kontrol med rederiernes sikkerhedsar-bejde, herunder regler for arbejdsmiljø, rygning og spirituspolitik m.v.ISM-koden er gennemført i fællesskabslovgivningen ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 336/2006 af 15. februar 2006om gennemførelse af den internationale kode for sikker skibsdrift i Fæl-lesskabet og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 3051/95 (EU-Tidende nr. L 64 af 4. marts 2006, side 1–36).Søfartsstyrelsen ISM-auditerer passagerskibsrederier. For øvrige rederier,hvor der er krav om ISM-certificering, har Søfartsstyrelsen uddelegeretopgaven til de anerkendte klassifikationsselskaber. Klassifikationsselska-berne er private virksomheder, som er autoriserede til at varetage kontrol-len på Søfartsstyrelsens vegne. Søfartsstyrelsen auditerer dog selv enkeltelastskibsrederier, som har ønsket, at opgaven varetages af Søfartsstyrel-sen. Uddelegeringen betyder, at det alt andet lige er vanskeligere for Sø-fartsstyrelsen at kontrollere rederiernes sikkerhedsarbejde. Det skyldes, atder indsættes et mellemled, som skal instrueres i, hvordan tilsynsopgavenskal gennemføres. Klassifikationsselskaber varetager samtidig mangeflagstaters tilsynsopgaver og arbejder derfor primært ud fra internationalestandarder.For at styrke tilsynet med sikkerhedsarbejdet vil Søfartsstyrelsen i størreomfang end tidligere forestå den lovpligtige ISM-auditering af lastskibs-rederier og enkelte lastskibe. Skibene indgår i kontrollen med henblik påat kontrollere, at rederiets procedurer følges. De pågældende rederier vil

blive valgt ud fra en risikobaseret vurdering og under hensyntagen til sty-relsens øvrige arbejdsopgaver. Særlig opmærksomhed vil blive rettet modrederier, hvor statistikkerne viser, at der er behov for en tættere kontrol.De nærmere kriterier for udvælgelsen vil blive drøftet med erhvervet iSkibstilsynsrådet. Der vil i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 1,nr. 14, kunne fastsættes nærmere regler for, hvorledes de pågældendeskibe og rederier udvælges. Sådanne regler vil blive fastsat efter høring afSkibstilsynsrådet. Klassifikationsselskaberne vil fortsat kunne ISM-auditere de øvrige rederier og skibe, hvilket tilgodeser, at der ikke vil skeen unødig stigning i rejseomkostninger, da inspektører fra klassifikations-selskabernes lokale kontorer rundt om i verdenen fortsat vil kunne benyt-tes til kontrol af hovedparten af skibene. Lovforslaget sigter generelt modeffektivisering af tilsynet m.v. og indeholder også hjemmelsbestemmelserfor fastsættelse af regler om tilsynsvirksomheden.Der er efter gældende lov hjemmel til at fastsætte regler om betaling afgebyr, når Søfartsstyrelsen foretager syn af skibe, som er foreskrevet imedfør af loven, herunder kontrolsyn. Som anført i afsnit 3.3.1. vil beta-lingen blive fastsat i overensstemmelse med Finansministeriets regler ompriskalkulation ved gebyrberegning. Den gældende bekendtgørelse ombetaling for syn af skibe m.v. vil blive justeret, således at der kan opkræ-ves betaling, når Søfartsstyrelsen – i stedet for klassifikationsselskaberne– foretager de nævnte auditeringer.3.3.4. Tilbageholdelse af skibeReglerne om tilbageholdelse af skibe som følge af fejl, manglende certi-fikater m.v. fremgår af § 14 i lov om sikkerhed til søs.Som led i implementeringen af konventionen foreslås det at udvide ad-gangen til at tilbageholde skibe, således at dette også bliver muligt i til-fælde af alvorlige eller gentagne overtrædelser af de love, som Søfartssty-relsen fører tilsyn med, jf. den foreslåede bestemmelse i § 20 a. Konven-tionen indebærer, at der kan ske tilbageholdelse, selvom sådanne alvorli-ge eller gentagne overtrædelser ikke medfører fare for besætningens sik-kerhed eller risiko for forurening.3.3.5. Offentliggørelse og videregivelse af oplysninger om sanktionerDet følger af konventionen, at der i visse tilfælde skal ske underretning afde danske rederes og søfarendes organisationer, når det konstateres, atskibe, som anløber danske havne, ikke lever op til konventionens krav.Der sker allerede i dag videregivelse af oplysninger om skibes tilbage-holdelser og konstaterede mangler i forbindelse med havnestatskontrol.Med lovforslaget vil alle overtrædelser af lov om sikkerhed til søs, lovom søfarendes ansættelsesforhold m.v. (som i dag hedder sømandsloven),besætningsloven, lov om skibsmåling og søloven kunne offentliggøres.Endvidere kan der ske offentliggørelse af oplysninger vedrørende ulykkertil søs. Foruden implementering af konventionen har forslaget til formål

at styrke den præventive virkning som følger af offentliggørelse af så-danne oplysninger.3.4. Andre ændringer i lov om sikkerhed til søs, som ikke er en følge afkonventionen om søfarendes arbejdsforhold3.4.1. Styrkelse af sikkerheden på fiskefartøjerDer har i den senere tid været en række eksempler på, at sikkerheden ombord i de mindre danske fiskefartøjer bør forbedres. Regeringen vil derforiværksætte en række initiativer til forbedring af sikkerheden. Derfor ind-går – som en væsentlig del af lovforslaget – en ”sikkerhedspakke” for fi-skefartøjer.Foranstaltningerne tager udgangspunkt i det segment af fiskefartøjer, derkategoriseres som mindre fiskefartøjer (har en længde på mellem 7,5 og15 meter og er underlagt regler om bl.a. stabilitet, sikkerhedsudstyrm.m.). Denne afgrænsning skyldes, at der særligt i dette segment er tegnpå en manglende sikkerhedskultur. Ud af de 329 uanmeldte syn, som Sø-fartsstyrelsen har gennemført i perioden 2007-medio 2009 på dette seg-ment af fartøjer, blev der fundet 2.160 fejl i 226 af synene. Den hyppigstefejl var i redningsudstyret, og den næst hyppigste var i kategorien ”stabi-litet, konstruktion og el”. Antallet af fejl på disse fartøjer ligger derfor pået uacceptabelt højt niveau.Stabiliteten i forbindelse med ombygninger af de mindre fiskefartøjer ogen manglende anmeldelse af sådanne ombygninger med henblik på kon-trol heraf er forhold, der skal sættes ind over for. For fiskefartøjer i detomhandlede segment gælder i dag i modsætning til større fiskefartøjer ik-ke et krav om periodiske syn.Der vil ikke kun blive set på, hvordan man forbedrer kontrollen, men derbliver også tale om andre initiativer til forbedring af sikkerheden, såsomkrav om fribordsmærker (et fribordsmærke er et mærke, som angiver,hvor langt skibet må lastes ned) for at sikre mod forlis som følge af over-lastning. Der vil endvidere, for at øge fokus på fiskefartøjers sikkerheds-mæssige tilstand i køb/salgssituationen, og med henblik på at forbedrekøbers mulighed for at sikre sig, at fiskefartøjet er i sikkerhedsmæssigforsvarlig stand blive udarbejdet en vejledning som købere af mindre fi-skefartøjer kan gøre brug af. Ligesom der i samarbejde med erhvervet vilblive gennemført en kampagne om øget sikkerhed for mindre fiskefartø-jer. Kampagnen vil blandt andet indeholde information om de gennem-førte tiltag. Disse initiativer vil dog kunne gennemføres inden for de eksi-sterende regler.3.4.1.1. Betaling for syn af fiskefartøjerSåvel mindre som større fiskefartøjer skal i dag have et første syn vedbygning af et nyt fartøj, i relation til store ombygninger eller i forbindelsemed, at et udenlandsk skib skal være dansk. Et sådant første syn efterføl-ges for de større fiskefartøjers vedkommende af periodiske syn hvert 2.

år. Det bemærkes, at større handelsskibe og passagerskibe er underlagtsyn hvert år.De mindre fiskefartøjer er derimod ikke i dag underlagt sådanne periodi-ske syn. For at højne sikkerheden vil der blive indført krav om et perio-disk syn hvert 5. år på disse fartøjer. Denne periode er vurderet passendeunder hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for dissefartøjer herunder skibenes anvendelse og størrelse. Endvidere gælder derogså 5-årige intervaller for hovedsyn på last- og passagerskibe.Lov om sikkerhed til søs indeholder allerede hjemmel til, at et krav omsyn af mindre fiskefartøjer kan indføres administrativt, og denne ændringkræver derfor ikke lovændringer i sig selv. Det øgede ressourceforbrugskal dog dækkes ind via brugerbetaling, hvor der betales for arbejdet medsyn af skibene ud fra de almindelige takster for syn af skibe. Da ansvaretfor den sikkerhedsmæssige tilstand af fiskefartøjerne påhviler rederne,bør disse også betale for de periodiske syn, hvilket følger af lovforslaget.For at stille mindre og større fiskefartøjer ens foreslås det, at brugerbeta-lingen kommer til at gældeallefiskefartøjer. Der henvises i øvrigt til despecielle bemærkninger til § 1, nr. 18.3.4.1.2. Erklæring om fiskefartøjers sikkerhedsforhold m.m.Som anført i afsnit 3.4.1.1. begrænses det periodiske syn for de mindre fi-skefartøjer til alene at skulle gennemføres hvert 5. år. For at sikre fokuspå overholdelse af de sikkerhedsmæssige krav, herunder stabiliteten i far-tøjet i perioden mellem de periodiske syn, indføres der krav om indsen-delse af en erklæring fra ejeren om, at skibet ikke er ombygget, og at sik-kerhedskravene er overholdt.Der har været eksempler på, at nogle mindre fiskefartøjer er blevet om-bygget, uden at der er sket anmeldelse til Søfartsstyrelsen, som der ellerser pligt til. Når ombygningerne ikke kontrolleres, og det dermed sikres, atf.eks. skibets stabilitet fortsat er i orden, kan det føre til farlige situatio-ner, når fartøjer efterfølgende benyttes.Erklæringen, der har karakter af en ”selvangivelse”, skal indsendes til Sø-fartsstyrelsen, og manglende indsendelse af erklæring vil kunne medføretilbageholdelse af fartøjet, indtil forholdene erklæres bragt i orden. Ejerenvil modtage påmindelse om, at der ikke er indsendt erklæring, inden eneventuel tilbageholdelse.3.4.1.3. Anmeldelsespligt for værfter og mindre maskinværkstederEt væsentligt element i forebyggelse af ulykker er, at der sker en godken-delse af de ombygninger, som i henhold til den gældende lovgivning eranmeldelsespligtige.

I dag er det rederen, der har ansvaret for at anmelde en ombygning til Sø-fartsstyrelsen. Dette ansvar er det vigtigt at fastholde. Der er imidlertidflere eksempler på, at kravet ikke bliver overholdt ved ombygning afmindre fiskefartøjer – måske fordi den pågældende ikke altid har mulig-hed for at gennemskue konsekvensen af ombygningen. Derfor bør ogsåde virksomheder, der foretager ombygninger af fiskefartøjer, og som harden tekniske ekspertise, pålægges pligt til at anmelde disse, således at detsikres, at Søfartsstyrelsen gøres bekendt med ombygningerne og kan tagestilling til, hvorvidt det skal kræves, at der foretages kontrol af skibet forf.eks. at sikre, at skibets stabilitet er i orden.Der vil derfor blive fastsat regler om, at værfter og andre virksomheder,der ombygger fiskefartøjer, skal anmelde sådanne ombygninger til Sø-fartsstyrelsen. Det er fundet hensigtsmæssigt at indsætte en udtrykkelighjemmelsbestemmelse herom i loven.Detailreglerne for, hvilke ombygninger, der skal anmeldes, vil blive fast-sat i de administrativt fastsætte regler.3.4.2. Overvågning af danske farvandeDer er i EU fastsat regler om overvågning m.v. af skibsfarten, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF af 27. juni 2002 om oprettel-se af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten iFællesskabet og om ophævelse af Rådets direktiv 93/75/EØF (EU-Tidende nr. L 208 af 5. august 2002, side 10-27).Overvågningsdirektivet er ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv 2009/17/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 2002/59/EFom oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem forskibsfarten i Fællesskabet (EU-Tidende nr. L 131 af 28. maj 2009, side101-113). Et af de væsentlige, nye elementer er, at overvågningen afskibstrafikken skal forstærkes gennem medlemsstaternes anvendelse af etfælleseuropæisk elektronisk system til udveksling af informationer omskibstrafikken, herunder om skibes ankomster og om eventuelle farligeog forurenende laster. Systemet betegnes SafeSeaNet og er under stadigudvikling af Det Europæiske Agentur for Søsikkerhed (EMSA) i samar-bejde med medlemsstaterne. SafeSeaNet er således et EU-baseret elek-tronisk netværk til udveksling af maritimt relaterede informationer. Æn-dringsdirektivet præciserer, at SafeSeaNet bør fungere som fælles indbe-retningssystem for alle indberetningspligter i medfør af EU-lovgivningen.Dette med henblik på harmonisering af indberetningerne og reduktion afde administrative byrder for erhvervet.I Danmark udvikler og etablerer Forsvarsministeriet (ved Søværnets Ope-rative Kommando) den danske del af SafeSeaNet og forestår driften her-af.

Lovforslaget giver hjemmel til implementering af denne del af ændrings-direktivet.Herudover er forslaget et led i regeringens bestræbelser på at lette de ad-ministrative byrder for erhvervslivet. Erhvervslivets indberetninger på sø-fartsområdet bør således så vidt muligt ske ét sted, som de relevantemyndigheder kan trække oplysningerne fra. Dette er i overensstemmelsemed begreberne ”single window” og ”one-stop-shop”, hvorefter er-hvervslivet så vidt muligt kun skal rette henvendelse ét sted. Informatio-nerne i SafeSeaNet, der er baseret på indberetninger fra skibe, rederier oghavne, er således gjort tilgængelige for såvel relevante nationale myndig-heder som for EU-Kommissionen og andre EU-landes myndigheder.Derved skabes mulighed for, at indberetning kun behøver at ske én gang.Den foreslåede bestemmelse giver hjemmel til, at økonomi- og er-hvervsministeren efter forhandling med vedkommende minister kan fast-sætte regler om overvågning af danske farvande m.v., herunder om pligttil at foretage indberetning. Indberetningen vil skulle ske til SøværnetsOperative Kommando. I de tilfælde, hvor der fastsættes regler om indbe-retning til Søværnets Operative Kommando, vil økonomi- og erhvervs-ministeren skulle forhandle med forsvarsministeren om disse regler.Indberetningerne til Søværnets Operative Kommando foretages dels somsupplement til Forsvarsministeriets øvrige oplysninger til brug for For-svarsministeriets egne opgaver med farvandsovervågning m.v., og dels tilbrug for andre myndigheders opgavevaretagelse. Eksempelvis er indbe-retningerne af skibsanløb, med henblik på at Søfartsstyrelsen skal foreta-ge havnestatskontrol, for at lette de administrative byrder omlagt, såledesat det nu sker til Søværnets Operative Kommando.Der findes ikke i Forsvarsministeriets lovgivning regler om skibes oghavnes maritime indberetninger m.v., og hjemlen til at fastsætte reglerherom foreslås derfor indført i lov om sikkerhed til søs.Forslaget til § 8 a indebærer ikke ændringer i den gældende bestemmelsei § 20, stk. 1, i lov om sikkerhed til søs, som bl.a. giver hjemmel til at på-lægge danske havne en pligt til indberetning i forbindelse med skibes an-løb.Ændringen af overvågningsdirektivet indebærer endvidere, at myndighe-derne som følge af farlige isforhold skal kunne hindre et skib i at afsejle,hvis det ikke kan dokumenteres, at skibet opfylder de krav til konstrukti-on og maskinkraft, som issituationen tilsiger. Bestemmelsen i § 14, stk. 3,i lov om sikkerhed til søs foreslås som følge heraf justeret i overens-stemmelse hermed (lovforslagets § 1, nr. 8).3.4.3. Rederens ansvar for overholdelse af søsikkerhedsloven

De nuværende bestemmelser i §§ 9-13 blev indført med vedtagelsen aflov om skibes sikkerhed m.v. i 1980. Den indtil da gældende lov om til-syn med skibe indeholdt ikke sådanne bestemmelser. Dette havde ledt tilen række situationer, hvor det havde været uklart, hvor ansvaret for over-trædelse af reglerne skulle placeres. Hensigten med de nye regler var så-ledes at skabe klarhed over ansvarsfordelingen mellem rederen, skibsfø-reren og det øvrige mandskab.Reglerne tog udgangspunkt i, dels at uklarhederne om fordelingen havdeen historisk forklaring, nemlig at skibsføreren under tidligere tiders dårli-ge kommunikationsforhold måtte betragtes som den, der var mest nærlig-gende til at bære det fulde ansvar for, at de sikkerhedsmæssige forskriftervar overholdt; dels at kommunikationsforholdene var forbedret, men fort-sat var meget begrænsede i forhold til i dag. Som følge heraf fik bestem-melserne en udformning, hvor en væsentlig del af ansvaret for overhol-delsen af lovgivningen stadig påhvilede skibsføreren. Bestemmelsen omrederens ansvar fik en udformning, hvor rederens ansvar i vidt omfangbegrænses, idet rederens direkte ansvar alene omfatter udbedring af fejlog mangler ved skibet, som rederen bliver bekendt med, samt at påse atskibet opfylder lovkravene til syn og certificering. Hertil kommer dog enpligt til at sikre, at skibsføreren har mulighed for at opfylde de forpligtel-ser, som påhviler denne.En sådan begrænsning af rederens ansvar er ikke længere tidssvarende.Fremover bør det være rederen, der har det overordnede ansvar for at ski-bet og dets drift er i overensstemmelse med loven.Baggrunden herfor er, at rederen har den økonomiske interesse i skibetsdrift. Rederen må derfor sikre sig, at vedkommende har overblik over lo-vens krav og mulighed for at sikre opfyldelsen heraf. Således er det rede-ren, der kan tilføre de nødvendige ressourcer for at sikre opfyldelsen.Gennem det lovpligtige sikkerhedsstyringssystem er det endvidere somudgangspunkt rederen, som træffer beslutning om en stor del af despørgsmål vedrørende den sikkerhedsmæssige drift, som i tidligere tiderpåhvilede skibsføreren. Dette skal ses i sammenhæng med, at den tekno-logiske udvikling har medført, at kommunikationen mellem rederen ogskibet nu er så kort, at rederen reelt altid vil kunne opnå de nødvendigeoplysninger om skibets aktuelle forhold.Det er ikke fundet nødvendigt eller hensigtsmæssigt at indsætte en defini-tion af begrebet reder i loven. Dette må fortsat afgøres efter en konkretvurdering, hvor der – ud over ejerforholdet – tages hensyn til de omstæn-digheder, som skibet drives under. Det forudsættes, at skibets ejer – ellerdet selskab i hvis økonomiske interesse driften sker, hvis dette er en an-den end ejeren – vil blive anset som (med)reder i alle tilfælde, hvor denpågældende deltager aktivt i rederifunktionerne eller på anden måde øverindflydelse på skibets drift. Dette gælder, uanset om en anden er udpegetsom sikkerhedsansvarlig i henhold til ISM-koden.

Ændringen følger også den generelle udvikling i lovgivningen mod i hø-jere grad at holde virksomheden frem for den enkelte medarbejder an-svarlig. Det bemærkes, at denne udvikling, særligt i form af strafansvaretfor juridiske personer i straffelovens 5. kapitel, allerede har medført enbetydelig skærpelse af ansvaret for rederen i alle tilfælde, hvor virksom-heden udøves i selskabsform. Det følger således af bestemmelserne istraffelovens 5. kapitel, at et selskab kan straffes, når der inden for detsvirksomhed begås lovovertrædelser af de til selskabet knyttede personer.De nugældende §§ 9-12 begrænser ikke adgangen til at pålægge virk-somhedsansvar efter straffelovens 5. kapitel. I bemærkningerne til lov nr.511 af 17. juni 2008 (Folketingstidende 2007-08 Tillæg A 3649) er detanført, at virksomhedsansvaret skal bringes i anvendelse i videre omfang.Loven indeholder ingen definition af, hvem det er, som er reder. Ud-gangspunktet er, at den, som forestår driften af skibet, og i hvis økonomi-ske interesse dette sker, anses som reder. Hvis ejeren af skibet selv fore-står driften, er ejeren reder. Hvis en person eller organisation, som har ba-reboatbefragtet skibet, dvs. lejet skibet uden mandskab, forestår driften,er den pågældende bareboatbefragter reder. Det følger endvidere af lo-vens forarbejder, at en korresponderende reder, der selv ansætter mand-skabet, under visse omstændigheder vil kunne anses som reder.Personer eller organisationer, som lejer skibet med besætning (f.eks. entids- eller rejsebefragter), anses derimod normalt ikke som reder.Domstolene har i enkelte sager taget stilling til, hvem der må anses somreder i henhold til søsikkerhedsloven.I Scandinavian Star-sagen var skibet ejet og drevet af selskaber, som eje-des af hustruen og børnene til den person, der senere blev dømt som re-der. Sø- og Handelsretten udtalte følgende om den pågældendes stillingsom reder:”Tiltalte var repræsentant for sin hustru og sine børn i den selskabs-konstruktion, han havde valgt af skattemæssige, registreringsmæssi-ge og andre grunde, og var bestemmende i økonomisk henseendeved beslutning om indkøb af skib og valg af det tidspunkt, på hvilketdet blev sat i drift. Dette må medføre, at tiltalte må anses som den,der som reder har truffet beslutning om at sætte skibet i drift den 1.april 1990, hvorfor han tillige havde pligt til at sørge for, at skibsfø-reren havde mulighed for at opfylde sine sikkerhedsmæssige forplig-telser.”Højesteret tiltrådte efter det, der af Sø- og Handelsretten var lagt til grundvedrørende den pågældendes beføjelser med hensyn til indkøbet og drif-ten af »Scandinavian Star«, at han blev anset som reder i relation til § 23,2. pkt. (nuværende § 9, 2. pkt.)

Tidligere var det sædvanligt, at rederierne selv forestod de mange forskel-ligartede forhold, som indgår i rederivirksomhed. Det er i dag blevet sæd-vanligt, at betydelige dele af rederifunktionen udliciteres til selvstændigtvirkende selskaber. Eksempelvis kan et rederi overlade forhyringen afmandskab til et forhyringsbureau, det tekniske vedligehold af skibet til etoperatørselskab, indkøbsfunktionen til et firma, der forestår indkøbskon-trakter m.v., indgåelse af fragt- og befragtningsaftaler m.v. (den kommer-cielle drift) til et befragtningsfirma samt sikkerhedsstyringen efter ISM-koden til et helt tredje selskab. Disse selskaber kan i større eller mindreomfang handle selvstændigt inden for de rammer, som fastlægges ved af-talerne mellem de involverede. Sikkerhedsstyringssystemerne skal defi-nere ansvar, beføjelser og indbyrdes relationer imellem de involveredevirksomheder og alt personel, som leder, udfører eller kontrollerer alt ar-bejde, som har betydning for sikkerheden om bord og forebyggelsen afforurening.Den internationale kode for sikker skibsdrift indeholder en bestemmelse,efter hvilken en person eller organisation som f.eks. en operatør eller ba-reboatbefragter, der fra ejeren af skibet har overtaget de pligter og an-svarsområder, som koden pålægger, anses som rederi i forhold til kodensbestemmelser. Personer eller virksomheder, som således har fået over-draget ansvaret for iagttagelse af kodens bestemmelser, vil i nogle tilfæl-de tillige være reder i søsikkerhedslovens forstand. Dette er f.eks. tilfæl-det, når en bareboatbefragter forestår driften af skibet.Det forhold, at en person eller virksomhed har overtaget ansvaret foroverholdelsen af de forpligtelser og ansvarsområder, som koden pålæg-ger, indebærer imidlertid ikke i sig selv altid, at den pågældende ansessom reder i søsikkerhedslovens forstand. Koden om sikker skibsdrift gi-ver således tillige mulighed for, at ansvaret efter koden kan henlægges tilet operatørselskab, som forestår sikkerhedsstyringen af skibet på en an-dens vegne uden at være økonomisk ansvarlig for skibets drift. Dennemulighed for at outsource sikkerhedsstyringen anvendes, som nævnt, imoderne rederidrift i et ikke ubetydeligt omfang. I disse situationer, hvorden ISM-ansvarlige ikke driver skibet for egen regning, men alene agererpå ejerens vegne, vil det normalt være ejerselskabet, der har den økono-miske interesse i driften, der vil skulle tilføre de ressourcer, der er nød-vendige for at efterleve sikkerhedsstyringssystemet, ligesom det ofte vilvære dette selskab, der formelt er arbejdsgiver for skibsfører og mand-skab. I sådanne situationer bør den, i hvis økonomiske interesse skibetdrives, fortsat anses som reder og dermed forpligtet til at sikre, at driftenlever op til lovgivningens krav. Tilsvarende gælder, hvor operatøren ale-ne står for dele af skibets drift.Hvor ansvaret for et skibs drift således helt eller delvis er overladt til enoperatør, der ikke driver skibet for egen regning, opstår der et reelt sam-virke om driften mellem operatøren og den, for hvis regning skibet dri-

ves. Det er derfor fundet naturligt, at ansvaret for, at lovgivningen opfyl-des, i sådanne situationer påhviler begge parter. Der foreslås derfor i § 9,stk. 2, indsat en bestemmelse, hvorefter de almindelige pligter til at sikre,at skibet og dets drift lever op til lovgivningens krav – ud over rederen –tillige påhviler den, som helt eller delvis har overtaget pligter og ansvars-områder, som er omfattet af ISM-koden. Hvis en person eller et selskabhar påtaget sig at forestå sikkerhedsstyringen, bør den pågældende ligele-des kunne strafforfølges, når besætningsmedlemmer foretager lovover-trædelser som led i tjenesten, selvom den ISM-ansvarlige ikke anses somreder. Dette gælder, uanset hvem som formelt er arbejdsgiver for de på-gældende. Den ISM-ansvarlige har således via sikkerhedsstyringssyste-met ikke kun mulighed for, men også pligt til at sikre, at der sker fornø-den instruktion af besætningsmedlemmerne, og at de sikkerhedsmæssigeforhold og forureningsforebyggende foranstaltninger er i orden.3.4.4. Udvidet adgang til at videregive oplysninger af betydning for sik-kerhedenFor at sikre at EU’s medlemsstater lever op til deres internationale for-pligtelser som flagstater, er der fastsat regler om opfyldelse af de interna-tionalt fastsatte krav til flagstater jf. Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv 2009/21/EF af 23. april 2009 om opfyldelse af kravene til flagstater(EU-Tidende nr. L 131 af 28. maj 2009, side 132-135). Som følge af di-rektivet skal en medlemsstat, inden den giver tilladelse til drift af et skib,som har fået ret til at føre dens flag, sikre, at skibet opfylder de gældendeinternationale regler og forskrifter. Til brug herfor kan der indhentes op-lysninger om skibets udestående fejl og mangler samt alle andre relevanteoplysninger af betydning for sikkerheden fra den tidligere flagstat. Sam-tidig skal medlemsstaten, når en anden flagstat anmoder om oplysningerom et skib, der tidligere har ført medlemsstatens flag, give den andenflagstat samme oplysninger om det pågældende skib. Det er i øvrigt fastpraksis, at der mellem flagstater udveksles oplysninger om certifikater ogandre oplysninger i af betydning for sikkerheden.Ændringen har til formål præcisere, at der på anmodning kan videregivesoplysninger om udestående fejl og mangler på et skib samt alle andre re-levante oplysninger af betydning for sikkerheden, og dermed leve op tilflagstatsdirektivets krav.3.4.5. Kontrolbesøg m.v.3.4.5.1. Søfartsstyrelsens adgang til forretningslokalerDer foretages en beskeden udvidelse af den gældende bestemmelse i lo-vens § 19, stk. 1, i lov om sikkerhed til søs. I henhold til den gældendebestemmelse har Søfartsstyrelsens medarbejdere, hvis det skønnes nød-vendigt i forbindelse med deres hverv, til enhver tid mod behørig legiti-mation uden retskendelse adgang til at gå om bord i ethvert skib, der eromfattet af loven, for at udføre deres opgaver. Koden om sikker skibsdrift(ISM-koden) skal imidlertid sikre, at der ikke kun om bord på skibene,men også i rederiernes landbaserede organisationer er de fornødne proce-

durer for at sikre en sikker skibsdrift. Med ISM-koden er det således ble-vet præciseret og understreget, at sådanne forhold på rederikontorerneogså har stor betydning for sikkerheden.Hjemlen for Søfartsstyrelsen til at få adgang til lokaler uden samtykke frade pågældende omfatter i dag kun udtrykkeligt skibe, hvorimod rederier-nes forretningslokaler på land ikke er nævnt i loven. Med henblik på atopfylde forpligtelserne efter ISM-koden foreslås det derfor, at Søfartssty-relsens adgang til at gå om bord på skibe udvides til også at omfatte ad-gang til forretningslokaler, hvorfra der drives erhvervsvirksomhed, somer omfattet af loven. En række af de opgaver, som Søfartsstyrelsen udfø-rer, f.eks. reglerne om auditeringer af rederier efter ISM-koden, kan kunvanskeligt og med øgede omkostninger for rederierne gennemføres andresteder end i de pågældendes forretningslokaler.I Norge har man i forbindelse med gennemførelsen af konventionen omsøfarendes arbejdsforhold vedtaget en lignende ordning.Lovforslaget er udformet i overensstemmelse med Justitsministeriets ogRetssikkerhedskommissionens anbefalinger.3.4.5.2. Søfartsstyrelsens bistand til Kommissionens og EMSALovforslaget indeholder bestemmelser om samarbejdet med Europa-Kommissionen og Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed(EMSA). Kommissionen og EMSA udfører en række opgaver på det sø-sikkerhedsmæssige område.EMSA yder EU-medlemsstaterne og Kommissionen teknisk og viden-skabelig bistand til at anvende EU-retten om søfartssikkerhed korrekt,overvåge gennemførelsen heraf og vurdere effektiviteten af de gældendeforanstaltninger. Dette sker bl.a. ved, at EMSA forsyner Kommissionenog EU-medlemsstaterne med objektive, pålidelige og sammenligneligeoplysninger og data om søfartssikkerhed ved at indsamle, registrere ogvurdere tekniske oplysninger om søfartssikkerhed, skibsfart og havforu-rening og ved systematisk at anvende de bestående databaser og udviklenye databaser. Indsamlingen af oplysninger sker blandt andet ved, atmyndighederne i de enkelte EU-medlemsstater indberetter oplysninger tilEMSA. Der vil endvidere kunne aflægges kontrolbesøg i medlemsstater-ne for derigennem at overvåge, om EU’s havnestatskontrolordning funge-rer, samt kontrolbesøg om bord på skibe, der er indregistreret i et med-lemsland, for derigennem at sikre, at gældende EU-regler om søfartssik-kerhed og forebyggelse af forurening fra skibe overholdes.Lovforslagets bestemmelser om, at Søfartsstyrelsens opgaver også omfat-ter bistand til Kommissionens og EMSA’s gennemførelse af kontrolbe-søg, som er foreskrevet i EU-retten, indebærer, at styrelsens almindeligebeføjelser efter loven også vil kunne anvendes, når formålet hermed er at

skaffe oplysninger til EMSA eller Kommissionen eller at bistå til gen-nemførelse af deres kontrol.3.4.6. Politiets adgang til at gå om bord på skibeHvis der foreligger en mistanke om et strafbart forhold, har politiet ad-gang til at gå om bord på skibe efter de almindelige bestemmelser i rets-plejeloven eller politiloven.Politiet kan imidlertid have behov for at gå om bord på skibe, selv om derikke foreligger et sådant mistankekrav. Dette kan f.eks. være tilfældet itilfælde af ”razziaer”, hvor fritidsfartøjer rutinemæssigt standses medhenblik på kontrol af f.eks. redningsmidler eller speedbådsbeviser.Sådanne kontroller har stor lighed med de rutinekontroller, som foretagesaf biler efter færdselslovens § 77.Med lovforslaget foreslås derfor, at der indføres en bestemmelse, som ividt omfang er parallel til hjemlen efter færdselsloven. Det er ikke tan-ken, at hjemlen skal udnyttes til, at politiet skal foretage kontrol med ski-benes sikkerhedsmæssige tilstand, idet formålet vil være de ovennævntekontroller for typisk redningsveste og lignende.Bestemmelsen gælder alene for danske fritidsfartøjer. Udenlandske fri-tidsfartøjer har efter reglerne i havretskonventionen (FN’s Havretskon-vention af 10. december 1982) samme ret til uskadelig passage af detdanske territorialfarvand som udenlandske erhvervsskibe. De begræns-ninger i adgangen til at foretage kontrol af udenlandske skibe, som følgeraf havretskonventionen, vil derfor skulle respekteres af politiet i forbin-delse med kontrollen af udenlandske fritidsfartøjer.3.4.7. Digital forvaltningSom det fremgår af regeringsgrundlaget ”Mulighedernes Samfund” franovember 2007, er det regeringens målsætning, at digital kommunikationmellem virksomhederne og det offentlige skal udbredes, således at al re-levant kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige senest i2012 foregår digitalt.Baggrunden for dette er bl.a. et ønske om at sikre en hurtigere og mereeffektiv kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige, sam-tidig med at sagsgangene optimeres både hos virksomhederne og det of-fentlige. Dette er en forudsætning for at sikre vækst og fremgang fordansk erhvervsliv i en stadig mere global og digital verden.[I lyset heraf fremsatte økonomi- og erhvervsministeren den xxx 2009 Lxx, som vedrører obligatorisk digital kommunikation mellem virksomhe-derne og det offentlige på en lang række lovområder. Det er i bemærk-ningerne til L xx anført, at der vil blive fremsat et særskilt lovforslag om

tilsvarende hjemler til at fastsætte krav om digital kommunikation på detmaritime område.] Det foreslås på baggrund heraf at indsætte en generelhjemmel i lov om sikkerhed til søs, sømandsloven, besætningsloven, lovom skibsmåling samt i lov om maritime uddannelser til, at der kan fast-sættes regler om, at indberetninger m.v. skal fremsendes digitalt.Det foreslås, at der indføres hjemmel i lov om sikkerhed til søs, sømands-loven, besætningsloven, lov om skibsmåling samt i lov om maritime ud-dannelser til, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om,at indberetninger og andre meddelelser, som skal afgives efter loven, skalforetages digitalt, således at oplysningerne ikke længere kan indberettespå papir. Forslaget indebærer, at oplysningerne m.v. herefter ikke kan an-ses for modtaget i Søfartsstyrelsen, hvis de indsendes på anden måde endden foreskrevne digitale måde, medmindre Søfartsstyrelsen undtagervirksomheden fra kravet om digital indberetning som omtalt nedenfor.Med den foreslåede bestemmelse skabes der desuden hjemmel til at fast-sætte regler om, at kommunikation i forbindelse med den pågældendeindberetning/meddelelse mellem Søfartsstyrelsen og virksomheden lige-ledes skal foregå digitalt.Det foreslås, at der indføres hjemmel til, at der kan fastsættes krav omanvendelse af bestemte IT-systemer, digitale formater og digital signatur.Der kan desuden fastsættes regler om overgang fra papirbaseret til digitalindberetning. Der kan herunder fastsættes overgangsordninger, der kanlette overgangen til digital indberetning for visse grupper, hvis der på detenkelte område vurderes at være et særligt behov herfor i en overgangs-periode. Der forventes dog ikke at være stort behov for en sådan over-gangsordning.Endvidere kan der fastsættes regler om dispensation fra kravet om digitalindberetning, når særlige omstændigheder taler for dette. Der henvises tilde specielle bemærkninger til § 1, nr. 10.Det foreslås endvidere, at der kan fastsættes regler om, at Søfartsstyrelsenkan udstede visse typer af standarddokumenter i forbindelse med indbe-retning af de pågældende oplysninger, uden underskrift eller med maski-nelt gengivet underskrift. Der henvises til de specielle bemærkninger til §1, nr. 10.3.4.8. Ankenævnet for SøfartsforholdAnkenævnet for Søfartsforhold behandler klager over afgørelser, i detomfang det er fastsat ved eller i henhold til lov om skibes besætning, lovom sikkerhed til søs, lov om dykkerarbejde og dykkermateriel m.v., sølo-ven, sømandsloven samt lov om beskyttelse af havmiljøet.

Hvis en part er utilfreds med en afgørelse fra Ankenævnet for Søfartsfor-hold, er ordningen i dag således, at den pågældende skal anlægge retssagmod ankenævnet.Det findes imidlertid betydelig mere hensigtsmæssigt, at en retssag an-lægges imod den anden part i sagen. Retssagen vil på den måde blive etopgør mellem de to egentlige ”interessenter” i sagen. Det bemærkes, iden forbindelse, at Østre Landsret i 2009 har udtalt, at Ankenævnet forSøfartsforhold er i besiddelse af en sådan sagkundskab, at det medfører,at der skal foreligge et sikkert grundlag for at domstolene kan tilsidesættedet skøn, der ligger til grund for nævnets afgørelser.Afgørelser om helbredsmæssig egnethed til skibstjeneste træffes ikke afSøfartsstyrelsen, men af særligt udpegede læger, såkaldte søfartslæger.Da det ikke findes hensigtsmæssigt, at en eventuel retssag om en sådanafgørelse anlægges imod den enkelte søfartslæge, foreslås det, at retssa-gen i disse tilfælde anlægges imod Søfartsstyrelsen.Søfartsstyrelsen får også mulighed for at anlægge retssag, hvis styrelsenmåtte være utilfreds med en afgørelse i ankenævnet. Derved sikres en li-gestilling mellem sagens parter. I disse tilfælde vil sagen skulle anlæggesimod den part, som har påklaget styrelsens afgørelse til ankenævnet. Til-svarende vil forsvarsministeren eller miljøministeren kunne indbringe an-kenævnets afgørelser i sager efter havmiljøloven for domstolene.Det vil være muligt for andre interesserede parter at intervenere i retssa-gen efter retsplejelovens almindelige bestemmelser herom, jf. de speciellebemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 16.I lyset af de meget væsentlige og indgribende afgørelser, som nævnet harkompetence til at træffe, foreslås det herudover, at den hidtidige praksis,hvorefter posterne som formand for ankenævnet samt stedfortræder forformanden besættes af dommere fra de overordnede retter, lovfæstes. Derhenvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 17.3.4.9. Spiritussejlads i grønlandske farvandeReglerne om spiritussejlads, jf. lov nr. 547 af 8. juni 2006 om ændring aflov om sikkerhed til søs og sømandsloven, er sat i kraft i Grønland vedkongelig anordning nr. 882 af 25. august 2008.Forud for ikraftsættelsen har de grønlandske myndigheder imidlertid ud-trykt ønske om, at der i Grønland fastsættes strammere regler om spiritus-sejlads end i Danmark.Baggrunden for ønsket om strammere regler er bl.a. de særlige geografi-og vejrforhold i arktiske områder, herunder ikke mindst, at man ved sej-

lads i grønlandske farvande skal være forberedt på alle eventualiteter,som kan få indflydelse på fartøjet, dets besætning og eventuelle passage-rer. Sejlads i grønlandske områder adskiller sig derfor markant fra sejladsi de danske farvande.Den grønlandske geografi og natur er i sig selv en udfordring i forbindel-se med al færdsel, både til lands og til søs. Grundet det kolde klima og deofte hurtigt skiftende vejrforhold vil en hændelse, som i Danmark villevære banal, hurtigt kunne udvikle sig til en alvorlig ulykke med alvorligfare for alle de ombordværende.Hertil kommer, at sejlads i mindre fartøjer i Grønland i langt højere gradend i den øvrige del af riget udgør et nødvendigt led i lokaltrafikken.I forbindelse med drøftelserne forud for ikraftsættelsen af lov om sikker-hed til søs fandt Grønlands Landsting et behov for, at alle fartøjer, uansetstørrelse og uanset om der er foreskrevet uddannelseskrav for føreren,bliver omfattet af den faste promillegrænse. Der blev endvidere rejstspørgsmål om, hvorvidt passagerer også burde omfattes af promillegræn-sen. Sådanne ændringer blev imidlertid vurderet at ligge uden for det,som kan gennemføres inden for rammerne af den eksisterende ikraftsæt-telsesbestemmelse. Der er derfor enighed mellem de danske myndighederog Grønlands Landsstyre om den foreslåede bestemmelse, hvorefter derindføres hjemmel til administrativt at fastsætte regler om spiritussejlads iGrønland, som er strammere end i Danmark.Når der på det søsikkerhedsmæssige område udarbejdes administrativeregler, som skal gælde for Grønland, er det praksis at udstede én samletbekendtgørelse, som gælder for både Danmark og Grønland. Hvis der erbehov for særlige grønlandske tilpasninger, indarbejdes disse i bekendt-gørelsen. Gennem Grønlands Selvstyres repræsentation i Skibstilsynsrå-det, som rådgiver Økonomi- og Erhvervsministeriet og Søfartsstyrelseninden for lov om sikkerhed til søs sikres en løbende tilpasning af reglernemed behørig hensyntagen til de særlige grønlandske forhold.For at imødekomme de grønlandske ønsker vedrørende spiritussejlads fo-reslås det med lovforslaget at indføre en hjemmel til, at der administrativtkan udarbejdes skærpede regler vedrørende spiritussejlads i grønlandskefarvande. Der er i de specielle bemærkninger til forslaget nærmere rede-gjort for, hvad den kommende regulering kan indeholde. Reglerne vil bli-ve fastsat efter drøftelser med Grønlands Selvstyre og med relevanterigsmyndigheder, herunder politiet og redningsberedskab, i Grønland.3.4.10. Forhøjelse af bøderBødeniveauet for overtrædelser af arbejdsmiljø- og sikkerhedsbestem-melser til søs bør følge bødeniveauet for arbejdsulykker til lands, jf. Fol-ketingstidende 1992-1993, Tillæg A, s. 361 ff.

Ved lov nr. 1395 af 27. december 2008 om ændring af lov om arbejdsmil-jø er der indført et forhøjet bødeniveau for arbejdsulykker, som har haftalvorlig personskade eller døden til følge. Lovændringen indebærer, atder i disse tilfælde forudsættes en fordobling af det sædvanlige bødeni-veau.Der er i den gældende bestemmelse i § 31 i lov om sikkerhed til søs alle-rede i dag adgang til i et vist omfang at skærpe strafniveauet for overtræ-delser, hvor der foreligger skærpende omstændigheder, eller hvis over-trædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Forslaget skalimidlertid ses i sammenhæng med ændringen af arbejdsmiljøloven.Efter forslaget indføres bøde eller fængsel indtil 2 år, hvis en overtrædel-se omfattet af § 28, § 29, stk. 1 eller 2, § 29 c, stk. 1, eller § 30 har med-ført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge.Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 22, vedrørendestrafniveauet Den endelige fastsættelse af straffen vil bero på domstole-nes konkrete vurdering af den enkelte overtrædelse ud fra samtlige om-stændigheder i den konkrete sag. Det ovenfor nævnte strafniveau vil såle-des kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkre-te sag foreligger særlige omstændigheder, der taler herfor.Begrebet ”alvorlig personskade” kan f.eks. omfatte amputationer, knog-lebrud eller sårskader. Skader som forstuvninger samt brud på fingre ogtæer vil normalt ikke kunne betragtes som alvorlige personskader. Dettilkommer i øvrigt domstolene ved en konkret vurdering at fastslå, om enskade er en ”alvorlig personskade”.3.4.11. Lovens territoriale udstrækningDer er tale om en mindre konsekvensrettelse som følge af, at området sø-sikkerhed er færøsk særanliggende. Med lovforslaget præciseres det såle-des, at lov om sikkerhed til søs ikke kan sættes i kraft på Færøerne.3.5. Ændringer i sømandsloven3.5.1 Rederens særlige forpligtigelse til at sikre overholdelse af sømands-lovens bestemmelserDen gældende sømandslov indeholder ingen definition af, hvem der erreder, og det er som nævnt under punkt 2.4.2 ikke fundet hensigtsmæssigtat indsætte en definition heraf i loven. Hvem, der er reder, vil også frem-over skulle afgøres på grundlag af en konkret vurdering, hvor der ud overejerforholdet tages hensyn til de omstændigheder, som skibet drives un-der. Dette gælder, uanset om der er udstedt overensstemmelsesdokumentefter konventionen til en anden.Konventionen pålæggere rederiet en række forpligtelser, som også gælderover for personer, som er ansat til at arbejde på skibet af en anden end re-

deren. Rederiet skal efter konventionen således f.eks. sikre, at der skerudbetaling af løn til personer, som er ansat hos en restauratør, som driverskibets restaurant med eget personale.Når der udstedes overensstemmelsescertifikat efter konventionen, vil det-te ofte ske til den, som efter loven må anses som reder for skibet. Dette erimidlertid ikke altid tilfældet, idet konventionen også åbner mulighed forat overensstemmelsescertifikat udstedes til personer eller virksomheder,som blot virker som agent for den, i hvis regning skibet drives. Da an-svarssubjektet efter konventionens bestemmelser vil kunne være en andenend den, som efter dansk lovgivning er reder, er der i lovforslaget medta-get en bestemmelse, hvorefter rederens generelle forpligtelse til at sikre atforholdene er i orden tillige påhviler den, som har fået udstedt overens-stemmelsesdokument i henhold til koden om sikker skibsdrift eller certi-fikat i henhold til konventionen om søfarendes arbejdsforhold. Dervedsikres at dansk lovgivning er i overensstemmelse med konventionen.3.5.2. Kur og pleje og hyre under sygdomKur og pleje for søfarendeEfter hovedafsnit 4 i konventionen om søfarendes arbejdsforhold er rede-ren ansvarlig for at afholde udgifterne til sygdomsbehandling, inklusivekøb af den nødvendige medicin og de nødvendige terapeutiske redskabersamt forplejning og logi uden for hjemmet, indtil den syge eller tilskade-komne søfarende er rask, eller indtil sygdommen eller uarbejdsdygtighe-den er erklæret permanent. Rederens ansvar kan dog begrænses til en pe-riode, der ikke må være mindre end 16 uger fra datoen for tilskadekom-sten eller sygdommens start. Rederen er endvidere ansvarlig for udgifter-ne til en søfarendes begravelse i tilfælde af død om bord.Sømandslovens regler om kur og pleje for rederens regning findes i lo-vens § 30. Sømandslovens kur- og plejeregler og den særlige sygesik-ringsordning for søfarende medfører, at de danske regler lever op til kon-ventionens krav i hovedafsnit 4, bortset fra dækningsperioden på 16 uger.Lovforslaget indebærer derfor, at den generelle dækningsperiode på 12ugers kur og pleje for rederens regning udvides til 16 uger.Ydelserne efter sømandsloven omfatter lægehjælp herunder speciallæge-hjælp, sygehusbehandling, fødselshjælp, medicin, fysiurgisk behandlingog befordring ved læge og sygehusbehandling.Reglen finder efter sømandslovens § 35 tilsvarende anvendelse ved densøfarendes tjenstlige ophold uden for bopælslandet. Efter sømandslovens§ 34 har rederen pligt til at afholde udgifterne ved en søfarendes begra-velse.De søfarende er endvidere omfattet af særlige sygesikringsregler for søfa-rende, når de er tjenstgørende på danske skibe, der ikke udelukkende sej-ler mellem danske havne. Reglerne findes i bekendtgørelse nr. 1331 af 5.

december 2006 om den særlige sygesikringsordning for søfarende, ogordningen er rederfinansieret. Hovedydelserne, som dækker rederens kur-og plejeydelser, er lægehjælp, sygehusbehandling og fødselshjælp, medi-cin, tandbehandling, fysiurgisk behandling, vederlagsfri hjemrejse og be-gravelseshjælp. De søfarende er under sygdommen sikret disse ydelser iop til 18 uger uden for Danmark. Søfarende med bopæl i Danmark, dersygeafmønstrer fra dansk skib, er fra hjemkomsten direkte omfattet afsundhedslovens regler. Herudover har de søfarende en evt. supplerendesikring efter den særlige sygesikringsordning for søfarende i de 2 førsteuger efter ankomsten. For andre søfarende svarer sikringen i Danmark ef-ter sygesikringsordningen for søfarende til den generelle dækningsperio-de for kur og pleje efter sømandsloven. For udenlandske søfarende, dersygeafmønstrer i dansk havn, medfører lovforslaget derfor en udvidelseaf sikringen fra 12 til 16 uger.Søfarende med bopæl i Danmark, der er tjenstgørende på danske skibe,som ikke kommer til udlandet, er under sygdom sikret direkte efter sund-hedslovens regler.Hyre under sygdom/sygehyre til søfarendeHvis en søfarende på grund af sygdom eller tilskadekomst bliver uar-bejdsdygtig, er rederen efter hovedafsnit 4 i konventionen ansvarlig for atbetale fuld løn, så længe den syge eller tilskadekomne søfarende forbliverom bord, eller indtil den søfarende er hjemsendt i overensstemmelse medkonventionens bestemmelser. Rederen skal endvidere betale hele eller endel af lønnen i henhold til nationale love og forskrifter eller bestemmel-serne i kollektive overenskomster fra det tidspunkt, hvor en søfarende erhjemsendt eller sat i land, og indtil den pågældende er rask eller, hvis det-te sker tidligere, indtil den pågældende er berettiget til kontanthjælp ihenhold til den pågældende medlemsstats lovgivning. Rederens ansvarkan dog for en søfarende, der ikke længere er om bord, begrænses til be-taling af hele eller en del af lønnen i en periode, der ikke må være mindreend 16 uger fra datoen for tilskadekomsten eller sygdommens start.Sømandslovens regler om hyre under sygdom/sygehyre opfylder med enenkelt undtagelse konventionens krav. Det drejer sig om den periode,hvor der skal betales sygehyre. Lovforslaget indebærer derfor, at periodenpå 2 måneder vedrørende udbetaling af hyre under sygdom/sygehyre isømandslovens § 29 udvides til 16 uger.Sømandslovens begreb ”hyre under sygdom” eller sygehyre omfatter,medmindre andet følger af ansættelsesaftalen: Grundhyre, dyrtidstillægog eventuelt alderstillæg, men derimod ikke tillæg, der ydes for særligtjeneste eller for særligt hårdt og byrdefyldt arbejde eller lignende.En rederiansat menig søfarende, der er syg eller skadet ved skibstjene-stens ophør eller bliver uarbejdsdygtig på et tidspunkt, da den pågælden-de ikke er tjenestegørende på et af rederiets skibe, er efter § 35, jf. § 29,

berettiget til løbende hyre under sygdom, indtil tjenesteforholdet bringestil ophør, og derefter i tilfælde af fortsat sygdom til hyre i op til to måne-der. Denne er som udgangspunkt bedre stillet end en skibsansat menig,hvor retten til sygehyre i 2 måneder beregnes med udgangspunkt i skibs-tjenestens ophør. Det samlede regelsæt medfører, at § 29, som hidtil, an-giver den minimumsperiode, som den menige søfarende er sikret.Både for en rederiansat og en skibsansat officer anses sygdom eller le-gemsskade som lovligt forfald, jf. § 44. Dette fører til, at den pågældendeer berettiget til at oppebære løbende hyre fra rederiet, indtil ansættelses-forholdet bringes til ophør ved opsigelse, jf. § 37. De gældende regler fø-rer til, at hvis opsigelsesfristen udløber inden for to måneder regnet fraenten skibstjenestens ophør eller sygemeldingen i land, er skibsofficerenefter tilbageregningsreglen i § 40 berettiget til sygehyre, dog højst i tomåneder regnet fra disse tidspunkter. Hvis opsigelsesfristen udløber efterto måneders perioden, er officeren berettiget til hyre under sygdom til an-sættelsesforholdets ophør. Det samlede regelsæt for en skibsofficer med-fører ligeledes, at § 29 efter lovforslaget, som hidtil, angiver den mini-mumsperiode, som officeren er sikret, nu bliver på 16 uger. Der ændresikke på princippet om, at sygdom er lovligt forfald for officerer. Ligele-des vil officeren fortsat have mulighed for at oppebære sygehyre efter op-sigelsesperiodens udløb, dog højst i 16 uger efter den i § 40 fastsatte til-bageregningsregel.Sømandslovens øvrige regler om afsked under sygdom m.v. berøres ikkeaf de nye regler.3.5.3. Klagebehandling om bordEfter reglerne i hovedafsnit 5 i konventionen skal ethvert skib have pro-cedurer til rimelig, effektiv og hurtig behandling af klager fra de søfaren-de om bord vedrørende overtrædelse af konventionens bestemmelser. Detfølger endvidere af hovedafsnit 5, at procedurerne skal have til formål atløse klager på det lavest mulige niveau. Søfarende skal imidlertid i alletilfælde have ret til at klage direkte til skibsføreren og til de relevante eks-terne myndigheder, hvor flagstaten anser det for nødvendigt. Det følgerendvidere af hovedafsnit 5, at enhver form for personforfølgelse af en sø-farende, der har klaget, er forbudt og kan straffes.Sømandslovens klageregler findes i § 64 og har en helt anden opbygning.Efter reglen i § 64 kan en søfarende på et dansk skib indbringe skibsføre-rens afregning for Søfartsstyrelsen. Opstår tvisten mellem skibsføreren ogden søfarende om afregningen eller tjenesteforholdet i øvrigt, mens skibeter uden for Danmark, kan tvisten forelægges dansk konsul. Den må ikkeindbringes for fremmed myndighed. Søfartsstyrelsen eller konsulen træf-fer den endelige administrative afgørelse. Har den søfarende på et danskskib ikke andet værneting i Danmark, kan sag mod den søfarende anlæg-ges ved den ret, i hvis kreds skibet har hjemsted.

Lovforslaget indeholder en ny bestemmelse i § 64, hvorefter den søfaren-de har ret til at klage til rederen over afregningen, skibstjenesten, eller an-sættelsesforholdet i øvrigt. Rederen har endvidere pligt til at sørge for, atklager over brud på loven bliver tilstrækkeligt undersøgt og at udarbejdeog gennemføre procedurer om bord for en retfærdig, effektiv og hurtigbehandling af klager. Bestemmelsens formål er, at klager skal løses på detlavest mulige niveau. Den indeholder en bestemmelse med bemyndigelsetil økonomi- og erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler omprocedure om klage, og sådanne regler vil bl.a. give mulighed for repræ-sentation ved klagebehandling, forbud mod personforfølgelse på grund afindgivet klage samt bestemmelse om straf, jf. lovens § 70.3.5.4. ForhyringKonventionens hovedafsnit 1.4 åbner mulighed for private forhyrings- ogformidlingstjenester for søfarende. Konventionen pålægger ikke de kon-traherende parter at etablere et system med private forhyrings- og formid-lingstjenester, men stiller en række krav, der skal sikre de søfarendes ret-tigheder, og som skal efterleves, hvis man tillader private forhyrings- ogformidlingstjenester.Ifølge den eksisterende lov om forhyring af skibsmandskab (lovbekendt-gørelse nr. 589 af 29. september 1988) er al erhvervsmæssig forhyrings-virksomhed forbudt i Danmark. Samtidig fastsætter loven, at der skal fin-des et statsligt system til gratis formidling af søfarende.Således som ansættelsen af søfarende foregår i dag, er tiden løbet fra for-hyringslovens system. Der har i en længere årrække ikke foregået aktivi-teter på forhyringskontoret, som organisatorisk er en del af Søfartsstyrel-sen, men som alene formelt eksisterer som følge af forhyringsloven.Langt hovedparten af de søfarende, der rekrutteres i Danmark, bliver idag rederiansat. Derfor bliver de skriftlige aftaler indgået direkte mellemrederiet og den søfarende. Der er således ikke behov for at opretholde deserviceydelser, som forhyringskontoret skal tilbyde.Et forbud mod privat forhyring og formidling af søfarende i Danmark sy-nes således ikke at være tidssvarende, og der er ikke substantiel begrun-delse for at opretholde et sådant forbud. Lov om forhyring af skibsmand-skab foreslås derfor ophævet.Ophævelse af loven vil medføre, at forbuddet mod privat forhyring op-hæves, og at reglerne om det statslige forhyringskontor, som er placeret iSøfartsstyrelsen, ophæves. Det vil derimod ikke påvirke de aktiviteter,som søformidlingskontorerne under jobcentrene varetager.Ved ophævelse af lov om forhyring af skibsmandskab vil det blive sikret,at de beskyttelseshensyn, der er indarbejdet i loven, videreføres. Det fore-slås derfor, at der i sømandsloven indarbejdes en række bestemmelser,som sikrer, at ophævelse af forbuddet mod privat forhyring ikke medfører

en ringere beskyttelse for den søfarende. Der vil eksempelvis gælde enrække krav til private forhyrings- og formidlingstjenester.Der har været interesse for at etablere private forhyringskontorer i Dan-mark, og sådanne vil nu også blive tilladt, under forudsætning af at depågældende lever op til de nærmere fastsatte krav.Det følger af lovforslaget, at private forhyrings- og formidlingsvirksom-heder, der drives inden for dansk område, skal være certificerede hertil afSøfartstyrelsen. Lovforslaget giver Søfartstyrelsen hjemmel til at fastsæt-te nærmere regler for forhyring og formidling. Denne hjemmel vil bliveanvendt til at gennemføre konventionens regler til beskyttelse af søfaren-de ved private forhyrings- og formidlingstjenester. Det følger af lovfors-laget, at certificeringen sker inden for rammerne af lov om sikkerhed tilsøs, hvilket bl.a. indebærer, at økonomi- og erhvervsministeren på nær-mere angivne vilkår kan autorisere klassifikationsselskaber, andre virk-somheder eller enkeltpersoner til at udstede certifikaterne.Forslaget indebærer endvidere, at Søfartsstyrelsen kan godkende privateforhyrings- og formidlingstjenester for søfarende, der er hjemmehørende ilande, der ikke har ratificeret ILO’s konvention om søfarendes arbejds-forhold eller ILO’s konvention nr. 179 om forhyring og formidling forsøfolk (1996), og opkræve betaling til dækning af udgifterne i forbindelsemed godkendelsen.Søfartsstyrelsens certificering af private forhyrings- og formidlingstjene-ster for søfarende i Danmark og godkendelse af private forhyrings- ogformidlingstjenester for søfarende, der er hjemmehørende i lande, der ik-ke har ratificeret ILO’s konvention om søfarendes arbejdsforhold ellerILO’s konvention nr. 179 om forhyring og formidling for søfolk (1996),vil blive givet for 5 år svarende til den periode, der har været anvendt in-den for en række autorisationsområder. Certificeringen kan tilbagekaldesved grove overtrædelser af de fastsatte regler.Lovforslaget indebærer desuden, at redere, der anvender private forhy-rings- og formidlingstjenester for søfarende i lande, der har ratificeretILO’s konvention om søfarendes arbejdsforhold eller ILO’s konventionnr. 179, skal sikre, at de pågældende tjenester har et certifikat, der doku-menterer, at de drives i overensstemmelse med kravene i den pågældendekonvention. Udsteder de pågældende lande ikke sådanne certifikater, skalrederen sikre sig en anden form for officiel bekræftelse på, at kravene eropfyldt.Redere, der anvender private forhyrings- og formidlingstjenester for søfa-rende, der er hjemmehørende i lande, der ikke har ratificeret nogen afkonventionerne, skal godtgøre, at de pågældende tjenester overholder dekrav til privat forhyrings- og formidlingsvirksomhed, der følger af kon-ventionen.

Den arbejdsformidling, der finder sted i offentligt regi, opfylder alleredede normer i konventionen, der finder anvendelse i forhold til søformid-ling.3.5.5. Fri hjemrejse og finansiel sikkerhedKonventionen indeholder regler, der i en række tilfælde sikrer den søfa-rendes ret til gratis hjemrejse og stiller krav om, at rederen skal stille fi-nansiel sikkerhed for at sikre denne ret.Den søfarende har f.eks. ret til gratis hjemsendelse i tilfælde, hvor rede-ren opsiger ansættelsesaftalen, den tidsbegrænsede ansættelsesaftale ud-løber i udlandet, eller tjenesten ophører f.eks. på grund af sygdom ellertilskadekomst, skibbrud, krig eller krigsfare, salg af skib eller konkursm.v.Konventionen indeholder endvidere forbud mod, at rederen kræver for-skudsbetaling af udgifter til den søfarendes egen sin hjemrejse og forbudmod, at rederen inddriver hjemsendelsesudgifter fra søfarendes hyre ellerandre rettigheder, bortset fra tilfælde hvor det er konstateret, at den søfa-rende væsentligt har misligholdt sine forpligtelser i henhold til ansættel-sen.Sømandsloven indeholder regler, der generelt lever op til de hjemsendel-sessituationer, der er omtalt i konventionen. Det gælder dog ikke kravetom gratis hjemrejse for den søfarende som følge af rederens opsigelse aftjenesteaftalen eller en tidsbegrænset tjenesteaftales ophør i fremmedhavn uden for den søfarendes hjemland. Dette vil typisk være løst i densøfarendes ansættelseskontrakt. Loven indeholder heller ikke nogen regelom, at den søfarende har ret til gratis hjemrejse ved rederens konkursm.v. Der findes ikke i loven forbud mod, at rederen kræver forudbetalingaf den søfarendes hjemrejseudgifter eller forbud mod rederens inddrivelseaf udgifter til den søfarendes hjemrejseudgifter. Regler om rederens pligttil at stille finansiel sikkerhed for hjemrejseudgifter findes heller ikke iloven.Det foreslås derfor, at der indsættes en ny bestemmelse i § 6 om, at densøfarende har ret til fri rejse med underhold til sin bopæl for rederensregning ved rederens opsigelse eller ved udløbet af en tidsbegrænset tje-nesteaftale i fremmed havn, som skibet anløber uden for den søfarendeshjemland. Det foreslås endvidere, at den søfarende kan kræve afsked, nårder foreligger en ansættelsessituation, der kan henføres til reglen i § 1,stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, eller hvis rederen væsent-ligt har misligholdt den søfarendes ansættelseskontrakt, og den søfarendeikke har ret til at kræve afsked efter andre bestemmelser i loven. Rederenbetaler den søfarendes rejse med underhold til hjemstedet.Det foreslås desuden, at der indføres et forbud mod, at rederen kræver, atden søfarende forudbetaler egne hjemrejseudgifter samt en regel om, at

rederen kun må foretage fradrag i den søfarendes hyre m.v. for de hjem-rejseudgifter, som rederen efter loven har pligt til at betale, hvis rederenhar konstateret, at den søfarende væsentligt har misligholdt sine forplig-telser efter ansættelsesforholdet.Det forslås endeligt at afskaffe reglen om, at den søfarende betaler en delaf hjemrejseudgifterne, når tjenesten ophører på grund af ondartet epide-mi, krig eller krigsfarer, jf. §§ 12 og 18 a og b. og rederen overtager densøfarendes andel af betalingen. Samtidig reduceres statens andel af hjem-rejseudgifterne. Herved overtager rederen den søfarendes andel fuldt ud.Det foreslås herudover at indsætte en ny bestemmelse som § 73 a, hvoref-ter skibets reder har pligt til at stille finansiel sikkerhed til dækning afhjemrejseudgifter m.v., der er omfattet af reglerne i lovens §§, 6, stk. 5, 8,stk. 1, 9, 10, stk. 4, 11-14, 18, stk. 2, 18 b, 19, 30, § 48, stk. 2. og § 49. §73 a indeholder samtidig en bestemmelse med bemyndigelse til økonomi-og erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om søfarendes ret tilfri hjemrejse med underhold for rederens regning samt rederens pligt til atstille finansiel sikkerhed for rejseudgifterne. Bemyndigelsen vil bl.a. givemulighed for regler om, hvornår og hvordan rederen skal stille finansielsikkerhed for udgifter til den søfarende og skibsførerens hjemrejse samtkonsekvenserne af, at der ikke er stillet finansiel sikkerhed.Som følge af forslaget til ny § 73 a udgår bemyndigelsesreglen i § 73vedrørende fri rejse med underhold i visse tilfælde.Det følger af konventionen, at hvis en reder undlader at træffe foranstalt-ninger for eller betale hjemsendelsesomkostninger for søfarende, der erberettiget til at blive hjemsendt, skal den ansvarlige myndighed i flagsta-ten (det vil for danske skibe sige Søfartsstyrelsen) sørge for hjemsendelseaf den søfarende herunder skibsføreren, idet udgifterne ved hjemrejsenmed underhold skal kunne inddrives fra rederen.Det vil kunne ske ved, at Søfartsstyrelsen får adgang til at disponere overden af rederen stillede finansielle sikkerhed, og bemyndigelsen til øko-nomi- og erhvervsministeren vil kunne anvendes til at fastsætte nærmereregler herom.Det følger endvidere af konventionen, at hvis den ansvarlige myndighed iflagstaten ikke sørger for hjemsendelse af den søfarende, herunder skibs-føreren og afholder udgifterne dertil, kan den stat, hvorfra den søfarendeskal hjemsendes, eller den stat, hvor den søfarende er statsborger, sørgefor hjemsendelse og få godtgjort udgifterne fra den medlemsstat, hvis flagskibet fører.Der er efter konventionen ingen pligt til, at Danmark som havnestat skalsørge for og afholde udgifterne for hjemsendelse af søfarende fra uden-landske skibe, der efterlades i danske havne. Regler om sådan hjemsen-delse fra Danmark findes i dag i udlændingelovgivningen, og hjemsen-

delse foretages enten af politiet eller udlændingemyndighederne. Det føl-ger således af konventionen, at politiet eller udlændingemyndighedernehar mulighed for at få dækket udgifterne til hjemsendelsen gennem densikkerhed, som rederen skal stille i den stat, hvis flag skibet fører, hvisder er tale om en stat, der har ratificeret konventionen.3.5.6. Andre ændringer i sømandslovenEfter hovedafsnit 2 i konventionen skal en søfarende, der underskriver enansættelsesaftale, have mulighed for at gennemgå og søge råd vedrørendeaftalens vilkår. Sømandsloven indeholder ikke en sådan regel.Lovforslaget indebærer derfor, at den søfarende, der underskriver en an-sættelsesaftale, skal have mulighed for at gennemgå og søge råd vedrø-rende aftalens vilkår.Rederen har efter konventionen pligt til at træffe foranstaltninger, såledesat den søfarende kan overføre hyre til familien, at der etableres et sådantoverførselssystem, samt at eventuelle gebyrer for hyreoverførsel er rime-lige.Efter sømandslovens § 24, stk. 4, kan en søfarende uden udgift sende hy-re fra udlandet til Danmark gennem dansk konsul. Forsendelsen foregårfor statens regning og risiko.Det følger af lovforslaget, at reglen ændres, så optjent hyre kan sendes tilhjemlandet uden udgift for den søfarende. Samtidig afskaffes reglen omforsendelse af hyre fra udlandet til Danmark gennem dansk konsulat, somtiden er løbet fra, efter at der er opstået muligheder for elektronisk penge-overførsler. Den gældende bemyndigelse i lovens § 73 justeres i overens-stemmelse hermed.3.6. Lov om skibes besætning3.6.1. Rederens ansvar for at sikre overholdelse af bestemmelserne i lovom skibes besætningKonventionen om de søfarendes arbejdsforhold pålægger rederiet enrække forpligtelser, som også gælder, selvom andre selskaber eller perso-ner opfylder visse af opgaverne på rederiets vegne eller egne vegne. Lov-forslaget indeholder derfor en præcisering af, at rederens almindelige for-pligtelser gælder, uanset om andre organisationer eller personer opfyldervisse af opgaverne.Når der udstedes overensstemmelsescertifikat efter konventionen ellerkoden om sikker skibsdrift, vil dette ofte ske til den, som efter loven måanses som reder for skibet. Dette er imidlertid ikke altid tilfældet. Kon-ventionen åbner således mulighed for, at overensstemmelsescertifikat ud-stedes til personer eller virksomheder, som blot virker som agent for den,i hvis regning skibet drives. Da ansvarssubjektet efter konventionens be-stemmelser vil kunne være en anden end den, som efter dansk lovgivning

er reder, er der i lovforslaget medtaget en bestemmelse, hvorefter regler-ne om rederens ansvar efter lovens § 25, stk. 1, tillige påhviler den, somhar fået udstedt overensstemmelsesdokument efter koden om sikkerskibsdrift eller certifikat i henhold til koden om sikker skibsdrift.3.6.2. SkibskokkeKonventionen indeholder visse overordnede krav om skibskokkes uddan-nelse og kvalifikationer. Det følger endvidere af konventionens vejleden-de del, at de ansvarlige myndigheder, hvor dette er relevant, bør anerken-de beviser på kvalifikation som skibskok, der er udstedt i andre lande, derhar ratificeret konventionen eller ILO-konventionen om udstedelse af du-elighedsbeviser for skibskokke, 1946.Lovens bestemmelse om, at dansk bevis som skibskok i skibe i DIS-registret kan erstattes af en læretid i kokkefaget på 48 måneder, hvorafmindst 24 måneder skal være til søs, foreslås derfor erstattet af en be-stemmelse, hvorefter et dansk bevis som skibskok kan erstattes af et bevissom skibskok udstedt af en udenlandsk myndighed ledsaget af en af Sø-fartstyrelsen udfærdiget påtegning, der bekræfter, at bevisets indehaverkan gøre tjeneste som skibskok, hvor en sådan er foreskrevet i et skibsbesætningsfastsættelse.Lovforslaget indebærer endvidere, at der også på skibe, hvor der ikke erforeskrevet en kok i besætningsfastsættelsen, stilles krav om hygiejnekur-sus til enhver, der tilbereder eller hjælper med at tilberede fødevarer ombord på et skib.3.6.3. Overtrædelser af internationale regler og standarder, som begås afpersoner, som har danske sønæringsbeviserFN’s internationale søfartsorganisation IMO har som led i arbejdet medat komme sub-standard skibsfart til livs udarbejdet en kode for medlems-landenes gennemførelse af IMO-regler (CODE FOR THEIMPLEMENTATION OF MANDATORY IMO INSTRUMENTS (A973(24))). Danmark lever generelt op til kodens krav. På et enkelt punkt erder dog behov for en mindre justering af lovgivningen. Efter koden børmedlemslandene kunne sanktionere overtrædelser af de internationaleregler og standarder, som begås af personer, som har sønæringsbeviserudstedt af den pågældende stat, uanset hvor overtrædelsen har fundetsted. Dette gælder således også for overtrædelser begået, mens de pågæl-dende var tjenestegørende på udenlandske skibe, der befandt sig uden fordansk område. Efter dansk søfartslovgivning vil en dansk søfarende, sombegår tjenesteforsømmelser eller handler i strid med godt sømandskab pået udenlandsk skib uden for danske farvande, ikke kunne strafsanktione-res. Med lovforslaget indsættes en bestemmelse, som i overensstemmelsemed straffelovens § 8, nr. 2, giver mulighed for at sanktionere tjeneste-forsømmelser, som begås af personer med danske sønæringsbeviser påudenlandske skibe, uanset hvor de pågældende skibe befinder sig.

3.7. SølovenForslaget vedrører primært en mindre tilpasning af reglerne i sølovenskapitel 9 a. Kapitel 9 a omhandler ansvar for forureningsskade forvoldt afbunkersolie. Bunkersolie er skibets brændstof. Reglerne i kapitel 9 a gen-nemførte den internationale konvention om civilretligt ansvar for forure-ningsskader forårsaget af bunkersolie, 2001, og blev indsat ved lov nr.599 af 24. juni 2005 om ændring af søloven. Danmark ratificerede kon-ventionen den 23. juli 2008.Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 5.Derudover indføres der gebyr for udstedelse af certifikater i henhold til1992-olieansvarskonventionen i lighed med, hvad der gælder for udste-delse af bunkerscertifikater.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget indebærer en række nye arbejdsopgaver for staten i forbin-delse med kontrolforanstaltninger m.v., der er en direkte følge af ILO-konventionen.ILO-konventionens bestemmelser gælder for alle kommercielle skibe,hvor der beskæftiges søfarende i et ansættelsesforhold, med undtagelse affiskeskibe og traditionelt byggede skibe. Det betyder for Danmarks ved-kommende, at alle danske skibe, der er omfattet af konventionen, skalomfattes af tilsynet.Tilsynet vil blive gennemført ved et første syn (en engangsopgave) vedperiodiske syn samt ved stikprøvebaserede kontroller, der gennemføressom led i styrelsens almindelige tilsynsarbejde.Der vil således på samtlige skibe, som i dag er underkastet periodiskesyn, blive foretaget et første syn, hvor det kontrolleres, at forholdene ombord er i overensstemmelse med konventionens krav. For de større skibe(skibe med en bruttotonnage på 500 og derover) i international fart skalder desuden udstedes et certifikat. Efterfølgende vil der blive gennemførtperiodiske syn, på skibene, og de certificerede skibe skal endvidere havecertifikaterne fornyet. Disse periodiske syn vil blive gennemført medmaksimalt 3 års interval.Det forventes, at en betydelig del af synsarbejdet og certificeringen vilblive varetaget af de private, anerkendte klassifikationsselskaber i lighedmed, hvad der i dag gælder vedrørende syn af andre sikkerhedsmæssigeforhold. Den resterende del af tilsyns- og certificeringsarbejdet vil blivevaretaget af Søfartsstyrelsen. Bortset fra den stikprøvebaserede kontrol,som foretages som led i styrelsens almindelige tilsynsvirksomhed, vil derblive opkrævet betaling for Søfartsstyrelsens synsarbejde svarende til,hvad der i øvrigt er praksis ved syn af skibe i handelsflåden. Der opkræ-ves som udgangspunkt ikke betaling for kontrol af udenlandske skibe,

som anløber danske havne, hvorfor der i beskedent omfang vil være mer-udgifter for staten i forbindelse med den øgede kontrol af udenlandskeskibe. Udgifterne hertil vil blive afholdt indenfor Søfartsstyrelsens ram-mer.Konventionens åbning af muligheden for privat forhyring vil medføre nyearbejdsopgaver for Søfartsstyrelsen i forbindelse med udstedelse af certi-fikater, tilsyn med at forhyrings- og formidlingstjenesterne og rederierneoverholder lovgivningen samt klagesagsbehandling. Udgifterne hertil vilblive dækket af gebyrer, der vil blive fastsat i overensstemmelse med Fi-nansministeriets fastsatte regler om priskalkulation.Endelig vil ratifikation af konventionen indebære, at hvis udenlandske sø-farende ønsker at gøre tjeneste som skibskokke på danske skibe – hvilketnogle redere ønsker – skal Søfartsstyrelsen, som noget nyt, i hvert enkelttilfælde udstede et bevis (anerkendelsesbevis), der bekræfter, at indehave-ren af et udenlandsk skibskokkebevis opfylder de danske krav til skibs-kokke. Udgifterne hertil vil blive dækket af gebyrer, der betales af de re-dere, der ønsker at ansætte de pågældende, og derfor ansøger om aner-kendelsesbeviset. Der gennemføres hermed samme principper for aner-kendelse af udenlandske beviser for skibskokke som for anerkendelse afsønæringsbeviser, der er reguleret i STCW-konventionen (FN’s søfarts-organisations (IMOs) konvention om uddannelse af søfarende, om sønæ-ring og vagthold).Der vil derudover i begrænset omfang være merudgifter for staten for-bundet med, at der ikke blot skal gives telemedicinsk rådgivning til dan-ske, men også til udenlandske handelsskibe. Disse, som forventes at blivei størrelsesordenen ca. 100.000 kr. årligt, vil blive afholdt indenfor Sø-fartsstyrelsen rammer.Endvidere vil Søfartsstyrelsen – i særlige situationer – skærpe tilsynetmed sikkerhedsstyringen på lastskibsområdet, jf. koden om sikker skibs-drift (ISM-koden). Se i øvrigt oven for under afsnit 3.3.3. Udgifterne her-til vil blive dækket af gebyrer.Det offentliges udgifter til indførelse af periodiske syn på de mindre fi-skefartøjer vil blive finansieret ved gebyrbetaling. Indførelse af gebyrerfor de eksisterende syn på større fiskeskibe vil medføre merindtægter fordet offentlige. Søfartsstyrelsens ramme vil blive nedskrevet tilsvarende,og provenuet herfra vil blive anvendt til generelle skatte- og afgiftslettel-ser.Lovforslaget vil således, med forbehold for de ovenfor anførte merind-tægter på fiskeriområdet og de ovenfor nævnte begrænsede merudgifter iforbindelse med havnestatskontrol og telemedicinske rådgivning, skeuden økonomiske konsekvenser for det offentlige, idet den udvidede til-synsindsats finansieres ved gebyrbetaling.

Forslaget indebærer ikke økonomiske konsekvenser for kommunerne ogregionerne.Bemyndigelsen til at fastsætte regler om digital indberetning vil, når denudnyttes, på længere sigt give mindre positive administrative og økono-miske konsekvenser for staten, som følge af forenklede sagsgange.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har til formål at gennemføre ILO-konventionen om søfaren-des arbejdsforhold i dansk ret. Konventionen fastsætter et højt internatio-nalt niveau for søfarendes arbejdsforhold, der i store træk svarer til det,der allerede eksisterer på danske skibe. Den internationale gennemførelseaf konventionen indebærer således fælles konkurrencevilkår på det ar-bejdsretlige område, hvorved risikoen for social dumping til skade fordansk skibsfarts konkurrenceevne mindskes. En dansk tiltrædelse af kon-ventionen forventes således at indebære konkurrencemæssige og dermedøkonomiske fordele for det danske rederierhverv.Lovforslaget indebærer øgede administrative og økonomiske byrder forerhvervslivet i forbindelse med certificeringen og kontrollen, som følgeraf konventionen om søfarendes arbejdsforhold. På den anden side vil detforhold, at Danmark kan tilbyde danske skibe certifikater i henhold tilkonventionen også indebære store administrative fordele for danske skibeved anløb af fremmede havne, når konventionen træder i kraft internatio-nalt, idet det vurderes yderst vanskeligt for skibe at opfylde bevisbyrdenfor overholdelsen af konventionen uden et certifikat.Forslaget vil endvidere have visse økonomiske konsekvenser for rederi-erhvervet som følge af udvidelsen af begrebet ”søfarende” til at omfattealle ansatte om bord og som følge af de ændrede regler om søfarendes rettil gratis hjemsendelse, ret til gratis kost om bord samt den udvidede sik-ring af de søfarende ved sygdom og tilskadekomst. Disse forhold indgårimidlertid i den europæiske aftale om gennemførelsen af konventionen,som må anses for at være accepteret af erhvervet, og i Rådets direktiv2009/13/EF af 16. februar 2009, der gennemfører førnævnte aftale.Virksomheder, som ønsker at benytte sig af muligheden for at drive pri-vat forhyrings- og formidlingsvirksomhed for søfarende, vil blive pålagtde dermed for staten forbundne omkostninger i forbindelse med udstedel-se af certifikater til virksomheden, ligesom redere, der ønsker at benytteprivate forhyrings- og formidlingsvirksomheder i udlandet, vil have ud-gifter til at fremskaffe dokumentation for, at de pågældende virksomhe-der drives i overensstemmelse med de relevante dokumentationskrav.Forslaget vil derudover i begrænset omfang medføre negative økonomi-ske konsekvenser for rederierhvervet i forbindelse med udvidelsen af degebyrbelagte tilsynsopgaver.

Fiskerierhvervet vil skulle betale for statens omkostninger forbundet medperiodiske syn af fiskeskibe. Det skønnes, at et periodisk syn på et mindrefiskefartøj vil koste ca. 5.000 kr. hvert 5. år, og prisen for et periodisk synpå et stort fiskeskib vil i gennemsnit være ca. 7.500 kr. hvert 2. år. Detanslås, at der er ca. 1.000 mindre fiskeskibe og ca. 300 større fiskeskibe,der vil blive omfattet af ordningen.6. Miljømæssige konsekvenserDen begrænsede udvidelse af forsikringspligten i forbindelse med bunk-ringscertifikater vil medføre en forbedret mulighed for refusion af udgif-ter til oprensning, hvis der sker forureningsuheld med udenlandske skibe.7. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget indebærer ikke administrative konsekvenser for borgerne.8. Forholdet til EU-rettenRådet har vedtaget direktiv 2009/13/EF af 16. februar 2009 om iværksæt-telse af den aftale, der er indgået mellem European Community Shipow-ners' Associations (ECSA) og European Transport Workers' Federation(ETF) om konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006 og omændring af direktiv 1999/63/EF (EU-Tidende nr. L 124 af 20. maj 2009,side 30-50). Direktivet træder i kraft senest samme dato som kon-ventionen om søfarendes arbejdsforhold træder i kraft internationalt, ogmedlemsstaterne skal have gennemført direktivet senest 12 måneder der-efter. Med direktivet gøres arbejdsmarkedets parters aftale bindende formedlemsstaterne, der pålægges at sikre dets efterlevelse, evt. gennem kol-lektive overenskomster. Aftalen medtager dele af den bindende del afkonventionen, men ikke området for kontrol, idet dette henlægges undermedlemsstaternes afgørelse.Ved at gennemføre konventionens krav i dansk ret bliver EU-direktivetogså gennemført i dansk ret.Der er blandt EU-landene en positiv holdning til ratifikation af konventi-onen. Rådet bemyndigede således i juni 2007 medlemsstaterne til ativærksætte de nødvendige foranstaltninger med henblik på at ratificereILO’s konvention om søfarendes arbejdsforhold inden den 31. december2010. Bemyndigelsen er nødvendig for, at medlemsstaterne kan ratificerekonventionen, idet bestemmelserne om koordinering af sociale sikrings-ordninger i konventionen berører udøvelsen af EU’s kompetence.Herudover gennemfører lovforslaget også dele af Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2009/17/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv2002/59/EF om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformati-onssystem for skibsfarten i Fællesskabet (EU-Tidende nr. L 131 af 28.maj 2009, side 101-113) samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv 2009/21/EF af 23. april 2009 om opfyldelse af kravene til flagstater(EU-Tidende nr. L 131 af 28. maj 2009, side 132-135).

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.[Advokatrådet, Beskæftigelsesministeriet, Bilfærgernes Rederiforening,Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Stati-stik, Dansk Sø-Restaurations Forening, Danske Advokater, Danske Hav-ne, Danske Regioner, Datatilsynet, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen, Fag og Arbejde, Fagligt Fælles Forbund(3F), Finansministeriet, Finanstilsynet, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fi-skernes Forbund, Færøernes Selvstyre, Forbrugerstyrelsen, Foreningen afSmåøernes Færgeselskaber, Forsvarsministeriet, Funktionærernes og Tje-nestemændenes Fællesråd, Grønlands Selvstyre, HORESTA, Indenrigs-og Socialministeriet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening,Konkurrencestyrelsen, Landsorganisationen i Danmark, MaskinmestrenesForening, Metal Søfart, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Offent-ligt Ansattes Organisationer, Patent- og Varemærkestyrelsen, Radiotele-grafistforeningen af 1917, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningenfor Mindre Skibe, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Mindre Er-hvervsfartøjer, Sikkerhedsstyrelsen, Statsministeriet, Statstjenestemæn-denes Centralorganisation II, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartens Lede-re – Dansk Navigatørforening, Sølovsudvalget, Sømændenes Forbund,Transportministeriet, Træskibs Sammenslutningen.]10. Sammenfattende skemaPositivekonsekven-ser/MindreudgifterØkonomiske konse- Forslaget giver mulig-kvenserforstat, hed for en udvidelse afkommuner og regio- tilsynsindsatsen på ennerrække områder, som fi-nansieres ved gebyrbe-taling, og som derforvil kunne gennemføresudenstatsfinansiellekonsekvenser. Indførel-se af gebyrer for de ek-sisterende syn på fiske-skibe vil medføre mer-indtægter for det of-fentlige, som vil bliveanvendt til generelleskatte- og afgiftslettel-ser. Bemyndigelsen tilat fastsætte regler omdigital indberetning vil,når den udnyttes, pålængere sigt give min-dre, positive økonomi-ske konsekvenser for

Administrative konse- Certificeringsordningenkvenser for erhvervs- vil medføre positivelivetadministrative konse-kvenser i forbindelsemed danske skibes an-løb af udenlandskehavne.Miljømæssige konse- Den begrænsede udvi- Ingen.kvenserdelse af forsikringsplig-ten i forbindelse medbunkringscertifikatervil medføre en forbed-ret mulighed for refusi-on af udgifter til op-rensning, hvis der skerforureningsuheld medudenlandske skibe.Administrative konse- Ingen.Ingen.kvenser for borgerneForholdet til EU- Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gen-rettennemfører dele af Rådets direktiv 2009/13/EF af16. februar 2009 om iværksættelse af den aftale,der er indgået mellem European Community

Shipowners’ Associations (ECSA) og EuropeanTransport Workers’ Federation (ETF) om kon-ventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006og om ændring af direktiv 1999/63/EF (EU-Tidende nr. L 124 af 20. maj 2009, side 30-50),dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/17/EF af 23. april 2009 om ændring af di-rektiv 2002/59/EF om oprettelse af et trafik-overvågnings- og trafikinformationssystem forskibsfarten i Fællesskabet (EU-Tidende nr. L131 af 28. maj 2009, side 101-113) samt dele afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/21/EF af 23. april 2009 om opfyldelse afkravene til flagstater (EU-Tidende nr. L 131 af28. maj 2009, side 132-135).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1For at styrke den præventive indsats med henblik på at forebygge ulyk-ker, vil der i medfør af den foreslåede bestemmelse blive fastsat reglerom, at rederen for et mindre fiskefartøj skal indsende en erklæring til Sø-fartsstyrelsen om, at skibet ikke er ombygget, og at de væsentligste sik-kerhedskrav er i orden.Det vil blive fastsat, at erklæringen skal indsendes midt imellem de peri-odiske syn af fiskefartøjet. Da de periodiske syn vil finde sted med 5 årsmellemrum, vil den første erklæring skulle afgives ca. 2½ år efter, at far-tøjet er blevet synet og derefter med 5 års mellemrum.Ligeledes er det ud fra en sikkerhedsmæssig betragtning hensigten at på-lægge værfter og andre virksomheder, der ombygger fiskefartøjer – f.eks.mindre maskinværksteder – en pligt til at anmelde sådanne ombygningertil Søfartsstyrelsen.Med forslaget etableres et udtrykkeligt hjemmelsgrundlag for disse ord-ninger.Til nr. 2Der er allerede udstedt forskrifter vedrørende sikkerhedsstyringssystemer,ligesom systemerne i vidt omfang er reguleret ved den EU-forordning(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 336/2006 af 15. fe-bruar 2006 om gennemførelse af den internationale kode for sikker skibs-drift i Fællesskabet og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 3051/95(EU-Tidende nr. L 64 af 4. marts 2006, side 1)), som gennemfører den in-ternationale kode om sikker skibsdrift (International Safety Management-

Code – ISM-koden) på fællesskabsniveau. For at understrege disse sy-stemers helt centrale betydning for skibenes drift, findes det hensigts-mæssigt at indsætte en udtrykkelig omtale af sikkerhedsstyringssystemer-ne i lovteksten. Hjemmelsbestemmelsen vil blive anvendt inden for derammer, som følger af forordningen.Der er i dag ikke krav om, at selskaber, som forestår sikkerhedsstyringenpå danske skibe, skal være etableret i Danmark eller inden for EU/EØSområdet. Det er ikke hensigten at opstille sådanne krav, men hvis dermåtte opstå vanskeligheder i forbindelse med håndhævelsen af de danskeregler over for udenlandske selskaber, vil der efter den foreslåede be-stemmelse kunne fastsættes regler, som afhjælper eller begrænser dissevanskeligheder. Dette kunne f.eks. være regler om, at de udenlandske re-derier skal udpege en person eller virksomhed her i landet, som med bin-dende virkning kan modtage meddelelser fra myndighederne på deresvegne.Til nr. 3Den foreslåede bestemmelse har i overensstemmelse med konventionenom søfarendes arbejdsforhold til formål at præcisere, at pligten til at sikrede søfarendes arbejds- og levevilkår om bord også påhviler rederen, selv-om de pågældende er ansat til at udføre arbejde om bord af andre end re-deren. I disse tilfælde har arbejdsgiveren også pligt til at sikre, at forhol-dene er i orden. De nærmere regler herom vil blive fastsat af Søfartssty-relsen.Til nr. 4ILO’s konvention om søfarendes arbejdsforhold gennemføres ved lov omsikkerhed til søs, sømandslovens kapitel 2-4 og besætningsloven. Med detforeslåede nye stk. 2 i § 3 sikres der inden for rammerne af lov om sik-kerhed til søs adgang til at foreskrive, at udenlandske skibe, der anløberdansk havn, skal leve op til konventionens krav. De af konventionenskrav, som det navnlig vil være relevant at kontrollere i forbindelse medhavnestatskontrol af udenlandske skibe, er indeholdt i konventionens ho-vedafsnit. Det drejer sig bl.a. om krav til opholdsrum, fritidsfaciliteter,kost og forplejning, mindstealder for søfarende, arbejds- og hviletid, søfa-rendes ansættelsesaftaler og krav om, at der skal ske udbetaling af lønmindst én gang om måneden.Kontrollen vil blive foretaget som kontrolbesøg af skibsinspektører ombord på skibene. Det er således udelukkende forhold, der kan konstateresom bord på skibet, der kan gøres til genstand for kontrol.Kontrol af arbejdsretlige forhold, herunder forhold vedrørende løn, vilblive foretaget med fuld respekt af det fagretlige system. Tilsynsmyndig-hederne vil således være opmærksomme på, at der ikke ved deres agerenmå præjudiceres afgørelser af uoverensstemmelser, der efter det danskearbejdsretlige system rettelig ville have skullet afgøres af det fagretlige

system eller af domstolene. Der vil således ikke blive foretaget fortolk-ninger af individuelle eller kollektive ansættelsesaftaler. En eventuel kon-trol af rederens overholdelse af lovens bestemmelser om hyreforhold vilderfor først og fremmest angå, om hyren er blevet udbetalt med højst 1måneds mellemrum, mens det ofte vil være vanskeligt for skibsinspektø-ren på stedet at foretage en nærmere undersøgelse af, om hyrens størrelsesvarer til det aftalte.Til nr. 5Med den foreslåede bestemmelse gives hjemmel til, at der administrativtkan fastsættes regler om overvågningen af danske farvande og skibes an-løb af havne, herunder om pligtmæssige indberetninger til SøværnetsOperative Kommando. I tilfælde, hvor der fastsættes regler om indberet-ning til Søværnets Operative Kommando, vil reglerne blive fastsat efterforhandling med forsvarsministeren. Pligten til at foretage indberetningkan påhvile forskellige subjekter, herunder skibe, afskibere mv.Indberetningerne til SafeSeaNet foretages dog dels som supplement tilForsvarsministeriets øvrige oplysninger til brug for Forsvarsministerietsegne opgaver med farvandsovervågning m.v., og dels til brug for andremyndigheders opgavevaretagelse, f.eks. Søfartsstyrelsens havnestatskon-trol.Til nr. 6Ved bestemmelsen i stk. 1 pålægges rederen det overordnede ansvar forlovens opfyldelse. Rederen skal således påse, at skibet lever op til lovgiv-ningens krav, og at driften af skibet sker i overensstemmelse med lovenog forskrifter udstedt i medfør af loven. Rederen kan ikke frigøre sig foransvaret ved at lade andre opfylde alle eller dele af pligterne, hvilket erfastslået i 4. pkt. Myndighederne vil således altid kunne udstede forbudog påbud i medfør af loven til rederen, selvom denne har ladet andre op-fylde de pågældende pligter. Om betydningen af 4. pkt. i forhold til straf-forfølgelse for overtrædelser, se bemærkningerne nedenfor til nr. 24.Hvis der er udstedt certifikat for skibet i overensstemmelse med kodenfor sikker skibsdrift til en anden end skibets ejer, vil den ISM-ansvarlige inogle tilfælde anses som reder efter loven. Dette er f.eks. tilfældet, hvoren bareboatbefragter driver skibet for egen regning. Den ISM-ansvarligevil i sådanne tilfælde som udgangspunkt have det fulde ansvar for driftenaf skibet i sikkerhedsmæssig forstand. I et traditionelt opbygget rederi vilden ISM-ansvarlige desuden selv varetage den tekniske og bemandings-mæssige drift og være den, der har den økonomiske interesse i skibetsdrift. Udviklingen i rederidrift har imidlertid betydet, at etableringen afsikkerhedsstyringssystemet og opfyldelsen af pligterne efter ISM-koden iikke ubetydeligt omfang outsources til operatørselskaber, som ikke erøkonomisk ansvarlige for selve driften af skibet. I en sådan situation erdet nødvendigt for en sikker drift af skibet, at den, der står for de øvrigeforhold og er økonomisk ansvarlig for driften, medvirker til at sikre drif-

ten i sikkerhedsmæssig henseende. Det vil således være nødvendigt, at denødvendige ressourcer bliver stillet til rådighed. Det vil endvidere væreden person, der har den økonomiske interesse i driften, der vil opnå øko-nomisk vinding ved, at der spares på forhold af sikkerhedsmæssig karak-ter. Derved opstår der reelt et samvirke omkring den sikkerhedsmæssigedrift af skibet mellem rederen og dem, som rederen har overladt at vare-tage pligter og ansvarsområder, som følger af koden om sikker skibsdrift.Det er derfor i den foreslåede stk. 2 fastsat, at ansvaret efter stk. 1 i så-danne tilfælde tillige påhviler den, som helt eller delvis har påtaget sig atvaretage de forpligtelser og ansvarsområder, som er omfattet af koden.Bestemmelsen i det foreslåede stk. 2 medfører ingen ændring af besæt-ningsmedlemmernes almindelige forpligtelser efter lovens §§ 10-12.Passagerskibe og lastskibe med en bruttotonnage på 500 og derover skalcertificeres efter ISM-koden. En række andre skibe bliver i praksis certi-ficeret efter koden på frivillig basis. Bestemmelsen i stk. 2 finder anven-delse, uanset om certificeringen er sket pligtmæssigt eller på frivillig ba-sis.ISM-koden indeholder ingen bestemmelser om, hvad der skal til, for at enperson kan overtage ansvaret for et skibs drift fra ejeren, bortset fra at denpågældende skriftligt skal have erklæret sig indforstået med hensyn tilovertagelsen af alle de pligter og ansvarsområder, som ISM-koden på-lægger. Godkendelse af sikkerhedsansvarlige efter koden forudsættesalene at ske i tilfælde, hvor den pågældende reelt forestår driften af skibetinden for alle de områder, som er omtalt i koden. Dette udelukker dog ik-ke, at den pågældende vil kunne anvende underleverandører til dele afopgaverne.Til nr. 7Søfartsstyrelsen kan i dag bl.a. tilbageholde skibe, hvis det er forbundetmed fare for de ombordværende eller for forurening at lade skibet stå tilsøs. Der kan endvidere ske tilbageholdelse af skibe, som mangler fore-skrevne certifikater, dokumenter eller udstyr, eller hvis disse er fejlbehæf-tede.Konventionen indebærer, at der vil skulle ske tilbageholdelse ikke kun,hvor dette er sikkerhedsmæssigt begrundet, men også i visse andre tilfæl-de, hvor der foreligger anden alvorlig eller gentagen overtrædelse af kon-ventionens bestemmelser.Som en konsekvens heraf foreslås det at udvide muligheden for tilbage-holdelse til også at omfatte tilfælde, hvor der konstateres alvorlige ellergentagne overtrædelser af de love, som Søfartsstyrelsen efter den foreslå-ede bestemmelse i § 20 a, stk. 1, 2. pkt. fører tilsyn med, dvs. lov om sik-kerhed til søs, lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. (som i dag hed-

der sømandsloven), lov om skibes besætning, lov om skibsmåling og §§186, 197, 198 og 471 i søloven samt regler udstedt i medfør heraf.Til nr. 8Efter den gældende bestemmelse i § 14, stk. 3, kan Søfartsstyrelsen fast-sætte regler om udstedelse af forbud mod, at et skib forlader en havn pågrund af ugunstige vejrforhold.Med forslaget justeres bestemmelsen, således at sejladsforbud tilsvarendekan udstedes, hvis sø- eller isforholdene taler herfor.Til nr. 9Der sker allerede i dag videregivelse af oplysninger om skibes tilbage-holdelser og konstaterede mangler i forbindelse med havnestatskontrol.Dette følger af Rådets direktiv 95/21/EF om håndhævelse over for skibe,der anløber Fællesskabets havne og sejler i farvande under medlemssta-ternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes sikkerhed, forforureningsforebyggelse samt for leve- og arbejdsvilkår om bord (havne-statskontrol). Forslaget til § 16, stk. 2, er således i vidt omfang i overens-stemmelse med den gældende bestemmelse, men lovforslaget udvider ad-gangen til at videregive oplysninger om skibe af betydning for sikkerhe-den og miljøet samt til at offentliggøre oplysninger i forbindelse medovertrædelser af lovgivningen. Konventionen om søfarendes arbejdsfor-hold indebærer, at der i visse tilfælde vil skulle ske underretning af reder-nes og de søfarendes organisationer, når der konstateres overtrædelser afkonventionens bestemmelser. Med lovforslaget vil alle overtrædelser aflov om sikkerhed til søs, lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. (somi dag hedder sømandsloven), besætningsloven, lov om skibsmåling og sø-loven kunne offentliggøres.Til nr. 10Det foreslås at indsætte hjemmel til, at der kan fastsættes regler om, atindberetninger m.v. skal fremsendes digitalt.Der vil blive fastsat nærmere regler om den digitale indberetning, særligtmed henblik på at sikre afsenders identitet. Det kan f.eks. være regler omen digital signatur, som bl.a. skal kunne give en tilfredsstillende grad afsikkerhed for afsenders identitet. Hjemlen vil først blive udnyttet efter endrøftelse med og orientering af relevante, berørte organisationer.Det foreslås, at der gives mulighed for at dispensere fra kravet om digitalindberetning, når særlige omstændigheder taler for dette. Undtagelsesmu-ligheden tænkes navnlig anvendt for den mindre gruppe ældre erhvervs-drivende, som ikke er i besiddelse af digitale kompetencer, idet de ikketidligere har anvendt it, hverken i virksomheden eller privat, og som ikkehar mulighed for at lade andre varetage den digitale indberetning. Undta-gelsesmuligheden kan endvidere tænkes anvendt i relation til virksomhe-der uden for Danmark, idet sådanne virksomheder ikke kan anvende en

dansk digital signatur. Derved sikres det, at ingen forhindres i at indfri depligter, som med lovforslaget kræves gennemført ved anvendelsen af di-gitale medier. Hovedparten af virksomheder, som efter lovforslaget skalindberette digitalt, vil dog være professionelle erhvervsdrivende, og langtstørstedelen af de omfattede virksomheder skønnes at være i besiddelse aftilstrækkelige it-kompetencer. Det forventes derfor ikke, at dispensations-adgangen vil være aktuel for langt størstedelen af de virksomheder, der eromfattet af indberetningspligten.Det foreslås endvidere, at der indføres hjemmel til, at visse breve m.v.kan udstedes uden personlig underskrift. Baggrunden herfor er, at Folke-tingets Ombudsmand i en udtalelse af 12. marts 2008 blandt andet har gi-vet udtryk for, at der efter hans opfattelse gælder et krav om, at statsligeforvaltningsmyndigheders udgående breve skal være forsynet med enpersonlig underskrift. Ombudsmanden har i den forbindelse blandt andethenvist til, at en række hensyn taler herfor.Kravet om personlig underskrift gælder efter ombudsmandens opfattelsemed lovkraft, hvilket indebærer, at det kræver hjemmel at fravige det. Iden gældende lovgivning er dette blandt andet sket ved § 16 i lov nr. 283af 15. april 2009 om digital indberetningsløsning til brug for anmeldelseaf sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpen-ge efter barselloven. Efter den nævnte bestemmelse kan beskæftigelses-ministeren fastsætte regler om, at myndighederne kan udstede visse do-kumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift ellerpå tilsvarende måde, således at et sådant dokument i retlig henseendesidestilles med et dokument med personlig underskrift. Det drejer sig ek-sempelvis om underretningsbreve til de borgere, indberetningerne fra ar-bejdsgiverne og arbejdsløshedskasserne vedrører. [Endvidere foreslås til-svarende hjemler indført ved L xx.]I lighed hermed foreslås det, at standardbreve i form af almindelige kvit-teringer, rykkerbreve, breve om indhentning af oplysninger og lignendevedrørende indberetninger m.v. kan udstedes uden underskrift eller medmaskinelt gengivet underskrift. Der ses ikke at være retssikkerhedsmæs-sige betænkeligheder ved, at sådanne standardbreve, som ikke har karak-ter af afgørelser, kan sendes uden personlig underskrift. Hertil kommer, atdet i lyset af den teknologiske udvikling vil være uhensigtsmæssigt atskulle påføre hvert af disse breve en personlig underskrift.Det foreslås således, at der indsættes hjemmel til, at økonomi- og er-hvervsministeren kan fastsætte regler om, at visse typer af dokumenter iforbindelse med den pågældende indberetning kan udstedes uden under-skrift eller med digital/maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarendemåde, således at sådanne dokumenter i retlig henseende sidestilles med etdokument med personlig, håndskrevet underskrift.

Den foreslåede hjemmel kan endvidere anvendes til at fastsætte reglerom, at afgørelser, der udelukkende er truffet på grundlag af elektroniskdatabehandling, kan udstedes alene med angivelse af Søfartsstyrelsensom afsender. Dette vil være tilfældet, hvor en borgers eller en virksom-heds indsendelse af oplysninger, herunder indgivelse af en ansøgning, tilSøfartsstyrelsen foretages elektronisk via f.eks. en hjemmeside, og hvor-efter et elektronisk databehandlingssystem træffer (og afsender) den på-gældende afgørelse automatisk. De pågældende afgørelser er kendetegnetved, at et elektronisk databehandlingssystem på grundlag af nogle fasteog entydige kriterier kan træffe afgørelsen. Som eksempel herpå kannævnes en afgørelse om opkrævning af en (lovhjemlet) ekspeditionsafgiftved for sen (elektronisk) indberetning af visse oplysninger. Der er såledestale om afgørelser, der træffes, uden at en offentlig ansat (sagsbehandler)er involveret i afgørelsesprocessen. På denne baggrund ses der ikke atvære retssikkerhedsmæssige betænkeligheder forbundet med, at de nævn-te elektroniske afgørelser afsendes udelukkende med Søfartsstyrelsensom afsender.Til nr. 11Lov om sikkerhed til søs gælder generelt for skibes bygning, udstyr ogdrift. Loven gælder således ikke kun for skibene, men omfatter også detilknyttede landbaserede funktioner. Den gældende lov indeholder i § 19,stk. 1, hjemmel til, at Søfartsstyrelsens medarbejdere kan få adgang til –hvis det skønnes nødvendigt i forbindelse med deres hverv – mod behøriglegitimation at gå om bord på skibe uden retskendelse. Forslaget indebæ-rer, at styrelsen på samme vilkår får adgang til at foretage kontrol i andrelokaler, hvorfra der foretages erhvervsvirksomhed, som er omfattet af lo-ven. Dette kan f.eks. være rederikontorer, forhyringskontorer eller klassi-fikationsselskabers kontorer. Forslaget hjemler ikke adgang til at foretagekontrolbesøg i private lokaler (bortset fra skibe). Ved private lokaler for-stås lokaler, hvorfra der ikke udøves erhvervsvirksomhed, som er omfat-tet af loven.Til nr. 12Forslaget præciserer, at Søfartsstyrelsen kan anvende sine almindelige be-føjelser til at indhente information om forhold inden for lovens anvendel-sesområde, også i tilfælde hvor baggrunden herfor er, at der efter EU-retten skal afgives oplysninger til Kommissionen eller Det EuropæiskeAgentur for Søsikkerhed (EMSA), f.eks. om klassifikationsselskaber ellerskibe.EU-reglerne vedrørende søfart indeholder enkelte steder bestemmelserom, at Europa-Kommissionen og EMSA kan gennemføre kontrolbesøgpå skibe og i rederier m.v. for at kontrollere, at gældende EU-regler omsøfartssikkerhed og forebyggelse af forurening fra skibe overholdes. Sø-fartsstyrelsen kan også benytte sine beføjelser efter loven ved gennemfø-relse af sådanne kontrolbesøg.

Til nr. 13Politiet har i de senere år intensiveret kontrollen med overholdelse af sø-fartslovgivningen, ikke mindst på området for fritidssejlads.Hvis der foreligger en mistanke om overtrædelse af lovgivningen, kan po-litiet gå om bord på skibene i medfør af retsplejelovens eller politilovensbestemmelser. Det er imidlertid fundet mest korrekt at indsætte en ud-trykkelig hjemmel til, at politiet i alle tilfælde kan standse et fritidsfartøjog lade det undersøge for fejl og mangler, også selv om der ikke forelig-ger en konkret mistanke. Dette vil typisk være tilfældet ved kontrol afredningsmidler m.v.Den foreslåede bestemmelse svarer i vidt omfang til færdselslovens be-stemmelser, hvorefter politiet rutinemæssigt foretager kontroller af køre-tøjer.Til nr. 14Efter den gældende bestemmelse i § 20 a i lov om sikkerhed til søs førerSøfartsstyrelsen som led i tilsynsvirksomheden efter lov om sikkerhed tilsøs også tilsyn med overholdelsen af lov om røgfri miljøer.Med lovforslaget koordineres Søfartsstyrelsens tilsynsvirksomhed efterlov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. (som i dag hedder sømandslo-ven), besætningsloven, lov om skibsmåling og de særlige bestemmelser i§§ 186, 197, 198 og 471 i søloven om skibsdagbøger og om forsikrings-pligt m.v. i forbindelse med olieforurening ligeledes i lov om sikkerhedtil søs, således at tilsynet føres inden for rammerne af denne lov.Dette betyder, at samtlige de beføjelser, som Søfartsstyrelsen er tillagt iforbindelse med tilsyn efter lov om sikkerhed til søs, også finder anven-delse i forbindelse med tilsyn med overholdelse af lov om søfarendes an-sættelsesforhold m.v. (som i dag hedder sømandsloven), besætningslo-ven, lov om skibsmåling og §§ 186, 197, 198 og 471 i søloven. Dette om-fatter bl.a. adgang til at gå om bord på skibe uden retskendelse, adgang tilat udstede forbud og påbud samt mulighed for – i de tilfælde, hvor klassi-fikationsselskaber m.v. er bemyndiget til at varetage Søfartsstyrelsens til-synsopgaver efter lov om sikkerhed til søs – at bemyndige de pågældendetil at udøve Søfartsstyrelsens tilsynsbeføjelser efter de anførte love.I bestemmelsens stk. 2 foreslås, at søsikkerhedslovens § 16, stk. 2, § 17,stk. 9 og 10, § 19, § 22 og § 24, og de regler, der er udstedt i medfør her-af, samt § 25 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med tilsyn medoverholdelsen af lov om røgfri miljøer, lov om søfarendes ansættelsesfor-hold m.v., lov om skibes besætning, lov om skibsmåling og §§ 186, 197,198 og 471 i søloven. Bestemmelsen svarer stort set til den i dag gælden-de bestemmelse i § 20 a, stk. 2, som gælder for tilsyn med overholdelsenaf lov om røgfri miljøer, men de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1,nr. 9 og 11 indebærer, at der også gives hjemmel til offentliggørelse af

overtrædelser m.v. (§ 1, nr. 9 – forslaget til § 16, stk. 2) og adgang til er-hvervslokaler (§ 1, nr. 11 – forslaget til § 19, stk. 1, 2. pkt.) i forbindelsemed tilsyn med overholdelsen af de nævnte love og bestemmelser.Den foreslåede bestemmelse medfører ingen begrænsning af de eksiste-rende indgrebsmuligheder i de pågældende love. Eksempelvis kan et olie-tankskib fortsat forbydes at blive losset, hvis skibet ikke er i besiddelse afden foreskrevne ansvarsforsikring, jf. sølovens § 199.Konventionen indeholder en række særregler om gennemførelse af in-spektion m.v., når der er indgivet klage fra besætningsmedlemmer ellerderes organisationer m.v.Som følge af implementeringen af konventionen foreslås det i stk. 3, atindsætte en hjemmel til administrativt at fastsætte nærmere regler om til-syn og om behandling af klager, herunder om at Søfartsstyrelsens medar-bejdere ikke må oplyse over for rederen eller dennes repræsentant, at ettilsynsbesøg foretages som følge af en klage. Arbejdsmiljølovens § 79,stk. 2, indeholder en tilsvarende ordning.Til nr. 15Det vil i medfør af den foreslåede nye § 74 a i lov om søfarendes ansæt-telsesforhold m.v. (som i dag hedder sømandsloven) blive foreskrevet, atskibe med en bruttotonnage på mere end 500 skal have certifikat og over-ensstemmelsesdokument i overensstemmelse med konventionen om søfa-rendes arbejdsforhold, hvis de besejler udenlandske havne. Der henvisestil bemærkningerne til denne bestemmelse for en beskrivelse af, hvilkeforhold certificeringen omfatter. Private forhyrings- og formidlingstjene-ster for søfarende vil ligeledes efter den foreslåede § 8 a i lov om søfa-rendes ansættelsesforhold m.v. (sømandsloven) skulle certificeres.Forslaget til § 20 b indebærer, at Søfartsstyrelsens almindelige beføjelserefter lov om sikkerhed til søs finder anvendelse i forbindelse med udste-delse af de nye certifikater m.v., herunder adgang til at bemyndige klassi-fikationsselskaber, virksomheder eller enkeltpersoner til at udstede certi-fikater og til at opkræve betaling for arbejdet med udstedelsen.Bestemmelsen tænkes bl.a. benyttet til at autorisere virksomheder til atudstede og forny certifikater til privat forhyring og formidling for søfa-rende. Udstedelse og fornyelse af certifikater vil i den sammenhæng ikkehave karakter af forvaltningsmæssige afgørelser, men alene tjene somdokumentation for, at den pågældende forhyrings- og formidlingstjenesteefter udstederens opfattelse overholder de i lovgivningen fastsatte kravfor tjenester af den karakter.Til nr. 16Den foreslåede ændring vedrører, hvem en retssag skal anlægges imod,hvis en part er utilfreds med en afgørelse fra Ankenævnet for Søfartsfor-

hold. I dag anlægges en efterfølgende retssag imod ankenævnet, men medændringen vil retssagen skulle anlægges imod sagens modpart.Hvis en af Søfartsstyrelsen truffet afgørelse over for et rederi er blevetstadfæstet af ankenævnet, vil rederiet skulle anlægge sag ikke imod anke-nævnet, men imod Søfartsstyrelsen, hvis rederiet ønsker sagen prøvet vedretten.Tilsvarende får Søfartsstyrelsen mulighed for at anlægge sag imod rederi-et, hvis styrelsen måtte være utilfreds med nævnets afgørelse i sagen. Påden måde ligestilles sagens parter.I sager vedrørende besætningsfastsættelser består tvisten ofte reelt mel-lem rederiet og de søfarendes faglige organisationer. I disse tilfælde vilsåvel rederiet som de involverede faglige organisationer og Søfartsstyrel-sen ofte være parter i sagen for ankenævnet. I disse tilfælde skal denmyndighed, hvis afgørelse ankenævnet har efterprøvet, sikre, at alle deorganisationer m.v., som har været part i sagen for ankenævnet, underret-tes om sagsanlægget. Disse vil herefter i overensstemmelse med retsple-jelovens almindelige bestemmelser i §§ 251 og 252 kunne indtræde i sa-gen.Der er udpeget en række særlige søfartslæger, som beslutter, om den sø-farende er helbredsmæssigt egnet til skibstjeneste. Det findes ikke hen-sigtsmæssigt, at en eventuel retssag anlægges mod søfartslægen, der sjæl-dent vil have den fornødne administrative og juridiske erfaring. Det fore-slås derfor, at retssagen i disse tilfælde anlægges imod Søfartsstyrelsen.Samtidig indføres en frist for indbringelse for domstolene på 4 uger.Denne frist indføres for at sikre, at der ikke er længerevarende tvivl omretstilstanden.Til nr. 17Ankenævnet for Søfartsforhold blev oprettet ved lov nr. 1173 af 19. de-cember 2003 om ændring af en række love vedrørende søfartsforhold.Det følger af den gældende bestemmelse i § 21, stk. 4, i lov om sikkerhedtil søs, at formanden for Ankenævnet for Søfartsforhold skal være dom-mer.Siden nedsættelsen af Ankenævnet for Søfartsforhold har såvel forman-den som stedfortræderen for formanden været landsdommere.Ankenævnets afgørelser involverer betydelige interesser. Eksempelvis erafgørelser om tilbageholdelse af skibe, anløbsforbud eller tilbagekaldelseaf certifikater, der er nødvendige for at drive skibsvirksomhed, særdelesindgribende og vedrører meget store økonomiske interesser for dem, somafgørelserne retter sig imod. Afgørelserne har endvidere indgribende be-

tydning for de berørte. Endelig involverer afgørelserne betydelige sam-fundsmæssige interesser vedrørende sikkerhed til søs og forurening.I lyset heraf er det fundet hensigtsmæssigt at stille forslag om, at posternesom formand for ankenævnet og stedfortræder for formanden i overens-stemmelse med hidtidig praksis skal kunne besættes med dommere fra deoverordnede retter.Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 4, at formanden forankenævnet og dennes stedfortræder skal være dommere, og at de i over-ensstemmelse med hidtidig praksis kan være dommere fra de overordne-de retter. Bestemmelsen tilsigter at give mulighed for, at formanden ellerstedfortræderen efter en konkret vurdering kan udpeges enten fra en byreteller fra de overordnede retter. Bestemmelsen indebærer, at der ikke skalske forelæggelse for Bibeskæftigelsesnævnet, uanset om der ønskes ud-nævnt en byretsdommer eller en dommer fra de overordnede retter.Der er mulighed for at henlægge nye/yderligere opgaver til ankenævnet.Det findes på den baggrund hensigtsmæssigt at åbne mulighed for, atformandsposten og stedfortræderen også kan være byretsdommere, så-fremt dette måtte vise sig hensigtsmæssigt.Til nr. 18-20Der vil blive indført krav om betaling for syn af fiskefartøjer, således atder fremover vil gælde de samme bestemmelser om betaling for syn af fi-skefartøjer som for skibe i handelsflåden.For at stille mindre og større fiskefartøjer ens foreslås det, at brugerbeta-lingen kommer til at gældeallefiskefartøjer – dvs. også de større fiske-fartøjer, således at der i forbindelse med gennemførelse af kravet om synaf de mindre fiskefartøjer tillige foretages en ændring i forhold til de pe-riodiske syn på de større fiskefartøjer, hvorefter de ikke længere er und-taget fra kravet om betaling. Forslaget indebærer således, at der indføreshjemmel til at fastsætte regler om brugerbetaling for samtlige periodiskesyn af fiskefartøjer til dækning af omkostningerne forbundet hermed. Detgælder ikke kun for de nye periodiske syn af mindre fiskefartøjer, menogså for de allerede eksisterende periodiske syn af større fiskefartøjer.Der opkræves i dag en fast, omkostningsbestemt timepris for syn på skibe(i handelsflåden), som i øjeblikket er 800 kr. Der betales for syns- ogsagsbehandlingstid. Prisen på et syn afhænger således af, hvor lang tid dettager at gennemføre synet og den tilhørende sagsbehandling. Et periodisksyn på et mindre fiskefartøj skønnes gennemsnitligt at ville beløbe sig tilca. 5.000 kr., mens prisen for et periodisk syn på et stort fiskeskib skøn-nes gennemsnitligt at ville være ca. 10.000 kr.Samtidig foretages en mindre justering af ordlyden af § 24, stk. 2 og 3,som fremover bliver stk. 1 og 2. Denne ændring er en konsekvens af for-

slaget til § 1, nr. 15, hvorefter Søfartsstyrelsen inden for rammerne af lovom sikkerhed til søs vil varetage udstedelsen af de certifikater m.v., somer foreskrevet efter lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. for visse,større handelsskibe i international fart.Justeringen i § 24, stk. 2, og 3, som bliver stk. 1 og 2, foretages, medhenblik på at der også kan opkræves betaling for arbejdet med denne cer-tifikatudstedelse.Til nr. 21Forslaget indebærer, at der indføres en hjemmel til administrativt at fast-sætte regler, som indebærer, at den faste promillegrænse i grønlandskefarvande finder anvendelse også for fritidsfartøjer, hvortil der ikke er fo-reskrevet uddannelseskrav for skibets fører eller styrmand. Der vil såle-des kunne fastsættes regler om, at alle erhvervs- og fritidsfartøjer skalvære omfattet af den faste promillegrænse.Forslaget giver endvidere mulighed for at fastsætte, at den faste promille-grænse også skal gælde, når et fritidsfartøj er fortøjet i havn eller på be-skyttet ankerplads.Det vil ligeledes kunne foreskrives, at der skal gælde en fast promille-grænse for flere af de ombordværende end efter de danske regler. De dan-ske regler om spiritussejlads gælder for ”den, som fører skib eller i øvrigtudfører arbejde om bord på et skib i en stilling af væsentlig betydning forsikkerheden”. Med den foreslåede bestemmelse vil det – som følge af desærligt farlige forhold – kunne fastsættes, at reglerne om spiritussejlads igrønlandske farvande også skal gælde for besætningsmedlemmer, somikke udfører arbejde om bord på skibet i en stilling af væsentlig betyd-ning for sikkerheden.Der vil endvidere kunne fastsættes regler om spiritussejlads, som omfat-ter passagerer. Det vil efter forhandling med de grønlandske myndighederblive fastlagt i de kommende regler, om spiritusreglerne for passagererskal omfatte passagerer på alle fartøjer, eller om passagerer på visse far-tøjstyper, f.eks. krydstogtsskibe, ikke skal omfattes af ordningen.Størrelsen af den faste promillegrænse – en alkoholkoncentration i blodetpå 0,50 promille under eller efter sejladsen – vil ikke kunne ændres ad-ministrativt for de personer, som allerede i dag er omfattet grænsen. Hvisder fastsættes regler om spiritussejlads for personer, som ikke omfattes afde eksisterende bestemmelser, fordi de ikke udfører arbejde om bord afvæsentlig betydning for sikkerheden, vil der imidlertid for disse person-grupper kunne fastsættes en højere promillegrænse.Det vil i de kommende regler blive fastsat, at der ved overtrædelser kanfastsættes foranstaltninger i henhold til kriminalloven for Grønland. Dervil derimod ikke administrativt kunne fastsættes særregler om rettigheds-

frakendelse for personer, som ikke er omfattet af de i dag gældende reglerom spiritussejlads. Personer, som ikke arbejder om bord på et skib i enstilling af væsentlig betydning for sikkerheden, vil således ved overtræ-delse af de administrativt fastsatte regler om spiritussejlads ikke kunnefrakendes retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller ma-skinmester.Til nr. 22Forslaget om en forhøjelse af strafniveauet efter lov om sikkerhed til søsskal ses i sammenhæng med den ændring af arbejdsmiljøloven, som erbeskrevet under afsnit 3.4.10. i de almindelige bemærkninger, idet forsla-get har til formål at skabe grundlaget for en tilsvarende fordobling afstrafniveauet i tilfælde, som har indebåret alvorlig personskade eller død.Det er således hensigten, at bødeniveauet generelt for overtrædelser af sø-sikkerhedslovgivningen – bortset fra overtrædelser af bestemmelserne omspiritussejlads – skal bedømmes lige så strengt som overtrædelser af ar-bejdsmiljølovgivningen. Overtrædelser af søsikkerhedslovgivningen kandog i visse tilfælde, eksempelvis ved overtrædelser på passagerfærger,som udsætter passagererne for fare, medføre mere omfattende fare for liveller personskade, end der er normalt ved overtrædelser af arbejdsmiljø-lovgivningen. I sådanne tilfælde forudsættes højere straffe udmålt. Til-svarende gælder, hvor overtrædelser af søsikkerhedslovgivningen forvol-der fare for omfattende forureninger af havmiljøet.For overtrædelser af bestemmelserne om spiritussejlads er det i lovgiv-ningen forudsat, at der som udgangspunkt anvendes samme strafniveausom ved overtrædelse af færdselslovens bestemmelser om spirituskørsel.Der henvises til denne forbindelse til Folketingstidende 2005-2006 TillægA s. 4043. Hvis der forvoldes dødsfald eller alvorlig personskade somfølge af spiritussejlads, forudsættes straffen at være på samme niveau,som når der forvoldes dødsfald eller alvorlig personskade ved spirituskør-sel.Som tilfældet er efter arbejdsmiljøloven, vil det være domstolene, derfastlægger de endelige straffe ud fra en bedømmelse af samtlige omstæn-digheder i de konkrete sager.Ligesom efter arbejdsmiljøloven kan begrebet ”alvorlig personskade”f.eks. omfatte amputationer, knoglebrud, sårskader og lignende. Det til-kommer domstolene ved en konkret vurdering at fastslå, om der er taleom ”alvorlig personskade”.Eksempler på det almindelige bødeniveau – som afhængig af sagens kon-krete omstændigheder vil kunne fraviges i såvel skærpende som formil-dende henseende – er angivet i nedenstående skema. Angivelserne i ske-maet forudsætter således, at der ikke er udvist så grove forhold at friheds-straf kan komme på tale:

Ved overtrædelser af lov om skibes besætning og sømandsloven, som in-debærer (potentiel) fare for mennesker, skib og miljø, f.eks. overtrædelseraf hviletidsbestemmelserne eller anvendelse af besætningsmedlemmeruden foreskrevne uddannelser eller beviser, forudsættes tilsvarende bøde-niveau anvendt.Ligesom efter arbejdsmiljøloven er det hensigten, at der skal ske absolutkumulation, således at bøderne for hver overtrædelse lægges sammen.Til nr. 23 og 25Forslagene er en redaktionel konsekvens af forslaget til § 1, nr. 2 (§ 3, nr.2).Til nr. 24Pålæggelse af strafansvar efter straffelovens 5. kapitel forudsætter, at derinden for den juridiske persons virksomhed er begået en overtrædelse, derkan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer ellerden juridiske person som sådan, jf. straffelovens § 27, stk. 1, 1. pkt. Nårovertrædelsen ikke kan tilregnes den juridiske person som sådan, skal denaltså kunne tilregnes en eller flere personer, der anses for at være ”knyttettil” den pågældende juridiske person.Udtrykket ”knyttet til” den juridiske person dækker i første omgang le-delsen og ansatte i den pågældende juridiske person. I betænkningen, derlå til grund for indførelsen af strafansvaret for juridiske personer i straffe-lovens 5. kapitel, vurderede Straffelovrådet imidlertid videre, i hvilketomfang en juridisk person burde kunne ifalde ansvar for overtrædelser,der skyldes fejl hos såkaldt kontraheret bistand, dvs. ydelser, der er ind-købt hos et eksternt firma, jf. betænkning nr. 1289/1995, kapitel 7. Detanførtes her, at det bistandsmodtagende selskab må bære ansvaret for detbistandsydende selskabs medarbejdere, når disse er blevet mere fast til-knyttet det bistandsmodtagende selskab, ”bl.a. således at det med hensyntil arbejdets tilrettelæggelse og udførelse er blevet undergivet dette sel-skabs instruktion og tilsyn”, jf. betænkningen s. 101. Derimod behandle-

de Straffelovrådet ikke den situation, at medarbejdere fra det bistands-modtagende selskab medvirker til det bistandsydende selskabs opfyldelseaf de overdragne opgaver, og hvilke følger dette har for et eventuelt straf-ansvar for det bistandsydende selskab.Det er ovenfor i de almindelige bemærkninger, afsnit 3.4.3. og i bemærk-ningerne til nr. 6 beskrevet, hvordan udviklingen i rederidrift har medført,at mange af de opgaver, der traditionelt varetoges af rederiet selv, i dagoutsources til selvstændige tredjemænd. Dette gælder bl.a. etableringen afsikkerhedsstyringssystemet og opfyldelsen af pligterne efter ISM-kodenog den bemandingsmæssige drift. Når etableringen af sikkerhedsstyrings-systemet og opfyldelsen af pligterne efter ISM-koden er outsourcet til enISM-ansvarlig, vil denne ofte blive anset for at være reder efter loven,men dette vil ikke altid være tilfældet.Forslaget tager højde for de tilfælde, hvor den ISM-ansvarlige ikke bliveranset for at være reder i lovens forstand. Dette vil navnlig være tilfældet,hvor operatøren ikke forestår driften for egen regning samt i tilfælde,hvor ejerselskabet, selvom man har overladt det til andre at drive skibet,fortsat øver indflydelse på driften. I disse situationer opstår der, som be-skrevet, reelt et samvirke mellem den ISM-ansvarlige og rederen om densikkerhedsmæssige drift af skibet. Skibsføreren og det øvrige mandskabudfører således reelt pligter, det efter lovgivningen både påhviler denISM-ansvarlige og rederen at sikre opfyldt. Som følge heraf bør skibsfø-reren og mandskabet i forhold til pålæggelsen af strafansvar efter reglerneom virksomhedsansvar i straffelovens 5. kapitel anses for at være knyttettil begge parter. Dette gælder, uanset hvem af parterne – eventuelt en helttredje part, såsom et crewing agency – der formelt er arbejdsgiver forskibsføreren og mandskabet. Dette understøttes af, at det beskrevne sam-virke gør det ønskværdigt ud fra et præventivt hensyn, at begge parter kanholdes strafansvarlige efter reglerne om virksomhedsansvar.Forslaget til 1. pkt. sikrer, at de søfarende anses for knyttet til rederen,mens 2. pkt. sikrer, at de søfarende anses for knyttet til den ISM-ansvarlige, og begge vil således kunne ifalde strafansvar efter straffelo-vens 5. kapitel for overtrædelser, der kan tilregnes de søfarende.Forslaget til 1. pkt. skaber desuden klarhed i forhold til en anden praksisved rederidrift, nemlig at hele eller dele af de søfarende om bord på detenkelte skib ansættes af bemandingsfirmaer (crewing agencies), der i an-sættelsesretlig henseende kan være arbejdsgiver for disse søfarende. Uan-set det formelle ansættelsesforhold er de søfarende underlagt skibsføre-rens instruktionsbeføjelse vedrørende den sikre drift af skibet, og de søfa-rende må derved anses for at indgå i rederens drift af skibet. I disse situa-tioner vil de søfarende i medfør af Straffelovrådets retningslinjer måtteanses for knyttet til rederen. I praksis har der imidlertid vist sig at kunneopstå situationer, hvor der er tvivl herom. Forslaget til 1. pkt. gør detklart, at de søfarende skal anses for knyttet til rederen i disse situationer,

hvilket anses for hensigtsmæssigt, idet det som anført ovenfor ikke børvære afgørende for rederens ansvar, hvem der formelt er arbejdsgiver forde søfarende.Som anført under bemærkningerne til nr. 6 er det i den forslåede § 9, stk.1, 4. pkt., fastsat, at rederen ikke kan frigøre sig for sit ansvar ved at ladeandre opfylde alle eller dele af pligterne, og at myndighederne således al-tid vil kunne udstede forbud og påbud i medfør af loven til rederen, selv-om denne har ladet andre opfylde de pågældende pligter. Bestemmelsenvedrører alene de personer, som udfører arbejde om bord, dvs. skibsføre-ren og de søfarende. Såfremt fejl eller forsømmelser begået af selvstæn-dige underleverandørers andre ansatte på land medfører, at forholdene pået skib ikke lever op til lovgivningens krav, vil spørgsmålet om rederietseventuelle strafferetlige ansvar herfor skulle afgøres efter lovgivningensalmindelige principper. Bestemmelsen sigter således i forhold til straffor-følgelse for overtrædelser ikke imod at gøre undtagelse fra dansk rets al-mindelige straffebetingelser, når bortses fra, at rederiets virksomhedsan-svar også omfatter besætningsmedlemmer, som er ansat af andre til at ar-bejde om bord. Der er således ikke tale om indførelse af objektivt ansvar,eller at rederiet skal kunne straffes for lovovertrædelser, som begås afunderleverandørernes personale i land, medmindre dette allerede følger afde almindelige strafferetlige regler, herunder bestemmelserne om virk-somhedsansvar i straffelovens 5. kapitel. Når der ikke er tale om overtræ-delser begået af personer om bord, vil det således som hidtil, for at virk-somhedsansvar kan komme på tale, skulle påvises, at overtrædelsen kantilregnes personer knyttet til rederiet efter den almindelige vurdering istraffelovens § 27, stk. 1, 1. pkt. eller rederiet som sådant.Ved vurderingen af, om overtrædelsen kan tilregnes rederiet som sådan,vil det imidlertid have betydning, om rederen har overladt det til andre(en selvstændig tredjemand) at opfylde alle eller dele af pligterne på sinevegne. Det må således vurderes, om rederiet ved at uddelegere de pågæl-dende opgaver og forpligtelser har levet op til det ansvar, der er forudsatved loven. Herunder må det vurderes, om rederiet har valgt en tredje-mand, der må anses for at have de fornødne kvalifikationer og ressourcertil at udføre opgaverne, om rederiet har ført fornøden kontrol med, at op-gaverne rent faktisk blev udført, og om rederiet i fornødent omfang harfulgt anvisninger og anmodninger fra tredjemanden. Ved denne vurderingmå karakteren af pligterne og opgaverne tillige tillægges betydning. Derer således tale om varetagelse af opgaver m.v., der skal sikre sikkerhedentil søs, herunder beskytte menneskeliv, samt sikre mod forurening af mil-jøet. Samtidig må det tillægges væsentlig betydning, at rederen er den pri-mært ansvarlige for opfyldelsen af lovens krav, og at forbud og påbud ihenhold til reglerne altid kan udstedes til rederen. Anonyme eller kumule-rede fejl begået af det bidragsydende selskabs landbaserede personale,der har medført en overtrædelse, vil imidlertid ikke altid i sig selv medfø-re, at overtrædelsen kan tilregnes rederiet som sådan, selvom dette ville

Til § 2Til nr. 1 og 2Det foreslås, at loven ændrer titel til ”lov om søfarendes ansættelsesfor-hold m.v.” og at det kønsneutrale begreb ”søfarende” anvendes generelt iloven i stedet for begrebet ”sømand”, der anvendes i den gældende lov.Til nr. 3§ 1, stk. 1, fastslår, at begrebet søfarende omfatter enhver person, medundtagelse af skibsføreren, der har sit arbejde på dansk skib, og som ikkeudelukkende arbejder om bord, mens skibet ligger i havn.Definitionen er identisk med definitionen på ”søfarende” i konventionenom søfarendes arbejdsforhold, bortset fra at ”skibsføreren” er undtaget fradefinitionen i lovforslaget.Denne afvigelse fra konventionens definition skyldes, at det i loven ernødvendigt at kunne sondre mellem søfarende og skibsføreren, der er re-derens repræsentant, og som har den højeste myndighed om bord. Mangeaf sømandslovens beskyttelsesregler er dog også gjort anvendelige forskibsføreren, herunder de bestemmelser, der regulerer forhold, der er om-fattet af konventionen om søfarendes arbejdsforhold. Hermed er det sik-ret, at konventionen også gennemføres i forhold til skibsføreren.Den nye definition af søfarende omfatter både personer, der er omfattet af§ 1 i den gældende lov, og personer, der er omfattet af § 2 i den gældendelov.Definitionen af søfarende vil således fortsat omfatte personer, der er ansataf rederen til udførelse af skibstjeneste om bord på et skib i søen. Skibs-tjeneste skal som hidtil forstås som arbejde, der udføres af personer, derdeltager i skibets drift og vedligeholdelse samt de ombordværendes for-plejning. Reparatør- og malerteams, som følger med skibet for at udføreskibsarbejde i form af maling eller anden vedligeholdelse vil være omfat-tet af søfarendebegrebet. Hvis skibstjenesten udføres, mens skibet er ihavn, af en person, der skal fortsætte arbejdet om bord i søen, anses per-sonen også for søfarende. Er der derimod tale om en person, der normaltudelukkende arbejder om bord, mens skibet er i havn, som f.eks. tekniskeeksperter som helt undtagelsesvis medsejler til næste havn for at færdig-

gøre en installation, reparation eller inspektion, omfattes de derimod ikke.Ligeledes er inspektører fra offentlige myndigheder eller klassifikations-selskaber ikke omfattet.Definitionen af søfarende går videre end personer, der udfører funktioner,som har betydning for skibets drift eller vedligeholdelse. Den omfatterendvidere skibslæger og sygeplejersker, personer der udfører reparationog vedligeholdelse af skibe og specielle skibsmedarbejdere, der er enga-geret til at arbejde til søs på et skib. Herudover vil personer, der f.eks. påen færge er ansat af en selvstændig restauratør, være omfattet.Det afgørende er derfor ikke, hvem den pågældende er ansat af, men detforhold, at den pågældende arbejder om bord på et skib med funktioner,der vedrører skibet. Således vil også rengøringspersonale, der er knyttettil skibet, og som under sejlads udfører rengøring, være omfattet, selv omde er ansat i et rengøringsfirma. Tilsvarende vil et danseorkester, der eransat for en længere periode til at underholde passagerer på et passager-skib eller et krydstogtskib, være omfattet Derimod vil en person, der veden enkeltstående lejlighed leverer underholdning som gæsteoptræder, ik-ke være omfattet.Rederiernes skibsinspektører og driftsinspektører vil kun undtagelsesvisvære omfattet, når de arbejder om bord.Som personer, der ikke er omfattet af definitionen af søfarende, kan næv-nes lodser. Inspektører fra offentlige myndigheder eller fra klassifikati-onsselskaber vil heller ikke være omfattet, når de sejler med skibet ellerudfører kontrolarbejde i havn.Det præciseres i øvrigt i definitionen, at loven ikke gælder for personer,der kun arbejder om bord, mens skibet ligger i havn.Sømandsloven finder ikke anvendelse for udenlandske skibe, men det vili medfør af bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 4, blive fastsat, at uden-landske skibe, som anløber danske havne m.v. skal leve op til konventio-nens bestemmelser. Dette vil blive kontrolleret som led i den almindeligekontrol (havnestatskontrol) med udenlandske skibe.Til nr. 4Hvis der er tvivl om, hvorvidt en personkategori skal betragtes som om-fattet af lovens søfarendebegreb, afgøres spørgsmålet af Søfartsstyrelsenefter høring af de organisationer for redere og søfarende, som spørgsmå-let vedrører. Der vil herved navnlig blive lagt vægt på pågældende per-sonkategoris tilknytning til skibets drift.Til nr. 5Forslaget til stk.1 handler om de forpligtelser, som rederen har efter lovenm.v.

Bestemmelsen i 1. punktum medfører, at rederen har en selvstændig pligttil at sikre, at de regler og pligter, der følger af sømandsloven med tilhø-rende administrative forskrifter, opfyldes. Rederen må f.eks. sikre, at derbliver udarbejdet en skriftlig ansættelsesaftale, der giver den søfarenderettigheder mindst på niveau med, hvad der følger af sømandsloven m.v.,og at der drages omsorg for søfarende ved sygdom eller tilskadekomstosv.Bestemmelsen i 2. punktum fastslår, at rederen skal sørge for, at de ret-tigheder, som efter ansættelseskontrakterne tilkommer søfarende, som eransat til at arbejde om bord, opfyldes, f.eks. at hyre udbetales til tiden.Bestemmelsen i 3. punktum fastslår, at rederen har pligt til at sørge for, atskibsføreren har mulighed for at opfylde de forpligtelser, der påhvilerdenne. Skibsføreren er i en række bestemmelser i loven tillagt ret og pligttil at handle på rederens vegne. Med bestemmelsen lovfæstes, at rederenskal sikre, at skibsføreren har mulighed for at opfylde disse forpligtelser.En tilsvarende bestemmelse er indeholdt i § 9 i lov om sikkerhed til søs(jf. også lovforslagets § 1, nr. 6).Bestemmelsen i 4. punktum præciserer rederens pligt til at sikre, at lovensbestemmelser med tilhørende administrative forskrifter og vilkårene i densøfarendes ansættelsesaftale overholdes, også i den situation, hvor andreorganisationer eller personer har påtaget sig at opfylde visse af opgaverneeller pligterne på rederens vegne.Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at rederens forpligtelse til at sikre over-holdelsen af de krav, som gælder efter loven og ansættelseskontrakterne,også gælder i relation til personer, der er ansat til at udføre arbejde ombord af andre end rederen. Hvis der anvendes søfarende til udførelse afarbejde om bord, som er ansat af andre end rederen, vil rederen såledesf.eks. hæfte for betalingen af hyre, hvis den, der har ansat de søfarende,ikke betaler.De foreslåede bestemmelser indebærer navnlig en bedre beskyttelse af sø-farende, som er ansat af andre end rederen til at udføre arbejde om bordpå skibet, end tilfældet er i dag. Rederen vil således som noget nyt ogsåhave en selvstændig pligt over for dem til at sikre, at lovens regler over-holdes, og at de søfarende modtager de ydelser, som de efter ansættelses-kontrakten skal have. Når personer, som er ansat af andre end rederen,udfører arbejde om bord, må rederen således påse og føre en vis kontrolmed, at arbejdsgiveren sørger for, at den søfarende får opfyldt sine lov-og forskriftbestemte rettigheder. F.eks. bør rederen kontrollere, at ar-bejdsgiveren har indgået en skriftlig ansættelsesaftale med den søfarende,der lever op til lovens regler.

Hvis rederen og arbejdsgiveren ikke er den samme, er arbejdsgiveren til-svarende ansvarlig over for den søfarende efter ansættelseskontrakten ogde bestemmelser i loven, som regulerer ansættelsesforholdet. Med be-stemmelsen skabes et incitament for rederne, der anvender arbejdskraftansat af andre, til at sikre sig, at deres samarbejdspartnere har tingene iorden og er økonomiske solide.Det selvstændige ansvar, som arbejdsgiveren har for at sikre, at den søfa-rendes rettigheder efter ansættelseskontrakten m.v. opfyldes, reduceresikke af de pligter, som bestemmelsen i stk. 1 pålægger rederen.Rederen vil kunne gøre regres over for arbejdsgiveren efter lovgivningensalmindelige regler, hvis rederen som følge af bestemmelsen i stk. 2, 1.pkt., har måttet indfri økonomiske forpligtelser efter ansættelseskontrak-ten, som den pågældende ikke skal bære efter retsforholdet imellem rede-ren og arbejdsgiverenStk. 3 regulerer de tilfælde, hvor skibets reder har overladt det til en an-den at forestå sine pligter og ansvarsområder i henhold til loven eller an-sættelseskontrakten, uden at den pågældende kan anses for at være rederefter loven. Dette vil navnlig være tilfældet hvor den pågældende alenevirker som agent for den person eller virksomhed, som har den økonomi-ske interesse i skibets drift.Bestemmelsen omfatter de tilfælde, hvor der er udstedt overensstemmel-sescertifikat til en anden person eller organisation end rederen i henholdtil bestemmelsen i lovens § 74 b (lovforslagets § 2, nr. 34). Bestemmelsenomfatter også tilfælde, hvor certifikatet er udstedt på frivillig basis, fordiskibet ikke anvendes erhvervsmæssigt, ikke sejler i international fart, el-ler har en bruttotonnage på mindre end 500. Endvidere omfatter bestem-melsen tilfælde, hvor en person – uden at der er udstedt overensstemmel-sescertifikat – har påtaget sig ansvarets for skibets drift og i denne for-bindelse har accepteret at påtage sig de opgaver og pligter, som følger afloven, bekendtgørelser fastsat i medfør af loven eller ansættelseskontrak-ten.Bestemmelsen i stk. 4 giver økonomi- og erhvervsministeren adgang til atfastsætte nærmere regler om forpligtelserne efter stk. 1-3.Til nr. 6Bestemmelsen i den gældende lovs § 2 om personer, der er ansat af rede-ren til at udføre andet arbejde om bord end skibstjeneste, samt personer,der er ansat om bord af andre end rederen, foreslås ophævet, idet de på-gældende personer vil blive omfattet af den nye definition af søfarende isømandslovens § 1, stk. 1, jf. bemærkningerne til nr. 3 ovenfor. Endvide-re foreslås lovens særlige regulering for personer, der medtages om bord imedfør af sølovens § 70 (nu sølovens § 142), for at kunne rejse hjem med

danske skibe, ophævet. Denne særlige rejsemulighed har ikke været an-vendt i mange år. Der findes derfor ikke længere behov for reguleringen.Til nr. 7Forslaget til ændring af lovens § 3, stk. 1, om den søfarendes skriftligeansættelsesaftale er en følge af, at rederen efter konventionen bl.a. er an-svarlig for at sikre, at der indgås en skriftlig ansættelsesaftale med den sø-farende, uanset om rederen er den direkte arbejdsgiver for den søfarende.Arbejdsgiveren vil, som i den gældende lov, fortsat tillige være ansvarligfor, at der indgås en skriftlig ansættelsesaftale med den søfarende.Til nr. 8Det følger af forslaget til § 3, stk. 3, at den søfarende skal have mulighedfor at gennemgå ansættelsesaftalen, inden den underskrives. Bestemmel-sen, der er ny, følger af konventionen. Det vil være frit for den søfarende,hvem den pågældende søger råd hos. Den søfarende skal selv afholdeeventuelle udgifter til at indhente rådgivning.Rederierne vil i dag i praksis dække den søfarendes rejseudgifter, hvis deter aftalt, at den søfarende først skal underskrive ansættelsesaftalen vedfremmøde på skibet. Forslaget tilsigter ingen ændring i den hidtidigepraksis for de tilfælde, hvor den søfarende vælger ikke at tiltræde aftalenefter at være udrejst til skibet.Til nr. 9Den søfarende har ret til gratis hjemrejse med underhold for rederensregning, hvis rederen opsiger tjenesteaftalen eller en tidsbegrænset tjene-steaftale ophører i en havn uden for den søfarendes hjemland. De øvrigebestemmelser i lovens § 6 om lovlig fratrædelseshavn gælder ligeledesved rederens opsigelse eller den tidsbegrænsede aftales udløb.Til nr. 10Bestemmelsen om maksimal udmønstringsperiode følger af konventio-nen. Der kan dog aftales en kortere periode i de kollektive overenskom-ster eller den individuelle ansættelseskontrakt, jf. lovens § 3.Til nr.11Begrebet ”forhyrings- og formidlingstjeneste for søfarende” omfatter en-hver person, virksomhed, institution, bureau eller en anden organisation iden offentlige eller private sektor, herunder fagforeninger, der beskæfti-ger sig med forhyring af søfarende på vegne af redere eller formidling afsøfarende til redere. Den, der forhyrer søfarende, er befuldmægtiget til pårederens vegne at indgå skriftlige aftaler med de søfarende, og dermedgår forhyringstjeneste noget videre end den almindelige formidling af sø-farende. Informationer om ledige stillinger for søfarende på rederiers ellerfaglige organisationers hjemmesider, der har karakter af almindelige stil-lingsannoncer, anses ikke for ”forhyrings- og formidlingstjeneste for sø-farende”.

”Forhyrings- og formidlingstjeneste for søfarende” omfatter ikke generelarbejdsformidling i gængs forstand, som f.eks. etablering af kontakt mel-lem en arbejdsgiver og en arbejdstager. Det er begrænset til særlige for-hyrings- eller formidlingstjenester, der har søfarende som målgruppe, el-ler som forhyrer- eller formidler arbejde til et betydeligt antal søfarende.§8aStk. 1 i den foreslåede bestemmelse indeholder krav om certifikat for pri-vate forhyrings- og formidlingstjenester for søfarende. Kravet vil gældefor alle private forhyrings- og formidlingstjenester, som drives inden forDanmarks grænser, uanset om forhyringen sker med henblik på tjenestepå danske eller udenlandske skibe.Hvis en reder ønsker at benytte sig af en privat forhyrings- og formid-lingstjeneste i Danmark, forudsætter det således, at den pågældende tje-neste har et gyldigt certifikat hertil.Der vil i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 8 b blive fastsat nær-mere betingelser og vilkår for udstedelse af certifikatet, jf. bemærknin-gerne til § 8 b. Certifikatet vil som udgangspunkt blive udstedt for en pe-riode på 5 år, hvis ansøgeren opfylder betingelserne herfor. Ved fornyelseskal det dokumenteres, at den pågældende forhyrings- og formidlingstje-neste fortsat opfylder betingelserne. Dermed sikres kontrollen med, at denpågældende tjeneste opfylder lovgivningens krav.Stk. 2 pålægger redere, som anvender en privat forhyrings- og formid-lingstjeneste for søfarende inden for Danmarks grænser, at sikre sig, atden pågældende tjeneste har et gyldigt certifikat. Tilsidesættelse af dennepligt kan i medfør af den foreslåede § 65 medføre bøde- eller frihedsstraf.Det følger af forslaget til den nye bestemmelse i § 74 a, stk. 2, (lovforsla-gets § 2, nr. 34), at udstedelsen af certifikater sker inden for rammerne aflov om sikkerhed til søs.Det indebærer bl.a., at økonomi- og erhvervsministeren på nærmere an-givne vilkår kan autorisere klassifikationsselskaber, andre virksomhedereller enkeltpersoner til at udstede certifikaterne. Hermed vil der blive ind-ført en ordning, der svarer til, hvad der i øvrigt er kendt inden for søfarts-området.Det indebærer endvidere, at der vil kunne opkræves betaling i forbindelsemed udstedelse af certifikater. Reglerne om betaling for certificeringenvil blive fastsat i overensstemmelse med de af Finansministeriet fastsatteregler om priskalkulation ved gebyrberegning. Betalingen vil blive fast-sat, således at den dækker alle Søfartsstyrelsens omkostninger i forbin-delse med ordningen, herunder Søfartsstyrelsens gennemgang af ansøge-rens dokumentation for at kravene for at få certifikat er opfyldt, udstedel-

sen af certifikatet, det løbende tilsyn med certifikatindehaverens virk-somhed og behandlingen af klager over certificerede virksomheder.§8bDen foreslåede bestemmelse svarer i vidt omfang til den gældende be-stemmelse i § 3 i lov om forhyring af skibsmandskab, men hvor § 3 giverministeren bemyndigelse til at fastsætte regler i forhold til forhyringskon-torernes virksomhed, giver den foreslåede bestemmelse en generel be-myndigelse til at fastsætte regler om forhyring og formidling for søfaren-de. Bemyndigelsen kan således bruges til at udstede mere detaljerede ogtekniske regler for såvel privat som offentlig forhyring og formidling forsøfarende.Ved udnyttelse af bemyndigelsen skal der tages højde for, at 1) certifice-ringen bliver tidsbegrænset og kan tilbagekaldes ved grove overtrædelseraf certificeringens vilkår eller af regler fastsat i medfør af loven, 2) densøfarende under enhver forhandling om forhyring skal have ret til frit atvælge skib, ligesom reder eller en skibsfører skal have ret til frit at vælgesit mandskab, og 3) at der ved hyreaftalen tilvejebringes sikkerhed for, atalle interesserede parter beskyttes, og at der gives den søfarende tilstræk-kelig lejlighed til at sætte sig ind i aftalen.Bemyndigelsen vil bl.a. blive brugt til at gennemføre de bindende normerfor privat forhyring og formidling af søfarende, der fremgår af konventi-onen. I den forbindelse vil der blive udstedt en bekendtgørelse, der fast-lægger betingelser og vilkår for udstedelse af certifikat til privat forhyringog formidling af søfarende. Den vil endvidere kunne anvendes til at fast-sætte vilkår for Søfartsstyrelsens godkendelse af udenlandsk, privat for-hyrings- og formidlingstjeneste, med et indhold, der svarer til det, dergælder efter konventionen.Søfartsstyrelsens certificering af private forhyrings- og formidlingstjene-ster for søfarende i Danmark og godkendelse af private forhyrings- ogformidlingstjenester for søfarende, der er hjemmehørende i lande, der ik-ke har ratificeret ILO’s konvention om søfarendes arbejdsforhold ellerILO’s konvention nr. 179 om forhyring og formidling for søfolk (1996),vil blive givet for 5 år svarende til den periode, der har været anvendt in-den for en række autorisationsområder. Certificeringen vil kunne tilbage-kaldes ved grove overtrædelser af de fastsatte regler.Bekendtgørelsen vil navnlig implementere følgende normer, som er inde-holdt i konventionen:”Forhyrings- og formidlingstjenester for søfarende må ikke anvende mid-ler, mekanismer og lister, der er beregnet til, at søfarende forhindres i el-ler afskrækkes fra at opnå beskæftigelse, som de er kvalificeret til.

Søfarende må hverken direkte eller indirekte, helt eller delvist betale ge-byrer for forhyring eller formidling, bortset fra den søfarendes omkost-ninger til opnåelse af en national, lovbefalet attest, en søfartsbog og et paseller andre tilsvarende personlige rejsedokumenter, men eksklusive vi-sumomkostninger, som betales af rederen.Forhyrings- og formidlingstjenester, som fungerer inden for Danmarksgrænser, skal:•Føre et opdateret register over alle søfarende, der er rekrutteret el-ler formidlet gennem dem, der er til rådighed for inspektion fraSøfartsstyrelsen side eller andre, som Søfartsstyrelsen måtte be-myndige hertil,•Sørge for, at søfarende før deres ansættelse eller under ansættel-sesforløbet informeres om deres rettigheder og forpligtelser i hen-hold til deres ansættelsesaftale, og at søfarende har mulighed forat gennemgå deres ansættelsesaftale før og efter underskrivelsen,og at de modtager kopi af aftalen,•Verificere, at søfarende, der rekrutteres eller formidles af dem, erkvalificerede og har de dokumenter, der er nødvendige for det på-gældende job, og at de søfarendes ansættelsesaftale er i overens-stemmelse med gældende love og forskrifter samt eventuelle kol-lektive overenskomster, der er en del af ansættelsesaftalen,•Så vidt mulig sørge for, at rederen er i stand til at beskytte de sø-farende mod at blive efterladt i en udenlandsk havn,•Undersøge og reagere på enhver klage vedrørende deres aktivite-ter og informere det organ, der har udstedt certifikat til privat for-hyrings- og formidlingstjeneste til den pågældende virksomhedom en eventuelt ikke løst klage,•Etablere et beskyttelsessystem i form af forsikring eller en tilsva-rende passende foranstaltning, der kompenserer søfarende formonetære tab, som de måtte lide som følge af en forhyrings- ogformidlingstjenestes eller den relevante reders manglende over-holdelse af sine forpligtelser i henhold til den søfarendes ansættel-sesaftale.”§8cForslaget indebærer, at redere, der anvender private forhyrings- og for-midlingstjenester for søfarende i fremmede lande, der har ratificeretILO’s konvention om søfarendes arbejdsforhold eller ILO’s konventionnr. 179 om forhyring og formidling for søfolk (1996), til bemanding afskibe under dansk flag, skal sikre, at de pågældende tjenester har et certi-fikat eller en licens, der dokumenterer, at de drives i overensstemmelsemed den pågældende konvention. Udsteder det pågældende land ikke cer-tifikater eller licenser til private forhyrings- og formidlingstjenester, skalrederen sikre sig en anden form for officiel bekræftelse (dvs. en bekræf-telse fra en myndighed i det pågældende land) på, at de pågældende tje-nester drives i overensstemmelse med kravene i en af de nævnte konven-tioner.

Hvis tjenesten er etableret i en stat, der ikke har ratificeret ILO’s konven-tion om søfarendes arbejdsforhold eller ILO’s konvention nr. 179 om for-hyring og formidling for søfolk (1996), er rederen forpligtet til at indhen-te dokumentation for, at forhyringstjenesten opfylder konventionens kravtil forhyrings- og formidlingstjenester. En sådan dokumentation kan ek-sempelvis opnås fra en uafhængig, uvildig og kompetent tredjepart, ek-sempelvis et certificeringsorgan eller et klassifikationsselskab. Ved kom-petent forstås, at tredjeparten skal have en vis ekspertise og indsigt i kon-ventionens regler om forhyring og formidling.Der er imidlertid ikke fastlagt absolutte krav for, hvilken dokumentationsom anses for fyldestgørende i denne henseende, og kravene hertil kanvariere fra land til land. Kontrollen med rederen vil typisk foregå i for-bindelse med syn eller havnestatskontrol, og det vil være op til den kon-trollerende myndighed (flagstaten eller havnestaten) at vurdere, hvorvidtder foreligger fyldestgørende dokumentation.Efter stk. 3 kan Søfartsstyrelsen godkende, at redere anvender specifikkeprivate forhyrings- og formidlingstjenester for søfarende, der er hjemme-hørende i lande, der ikke har ratificeret ILO’s konvention om søfarendesarbejdsforhold eller ILO’s konvention nr. 179 om forhyring og formid-ling for søfolk (1996), til bemanding af skibe under dansk flag, og op-kræve betaling til dækning af udgifterne i forbindelse med godkendelsen.En sådan godkendelse vil forudsætte, at der skal opfyldes de samme vil-kår som for udstedelse af certifikat efter konventionen, herunder at dengøres tidsbegrænset og kan tilbagekaldes ved grove overtrædelser af densvilkår eller af regler fastsat i medfør af loven.En reder, som med Søfartsstyrelsens godkendelse anvender en uden-landsk privat forhyrings- og formidlingstjeneste for søfarende til beman-ding af skibe under dansk flag, vil kunne opfylde sin forpligtelse ved athenvise til styrelsens godkendelse.Bestemmelsen i stk. 4 tilsigter at give Søfartsstyrelsen mulighed for atnedlægge forbud mod, at der anvendes forhyrings- og formidlingstjene-ster i nærmere angivne lande, hvis forhyrings- og formidlingstjenesterne ide pågældende lande på væsentlige punkter ikke lever op til de krav somfølger af ILO’s konvention om søfarendes arbejdsforhold eller ILO’skonvention nr. 179 om forhyring og formidling for søfolk (1996).Bestemmelsen kan bl.a. anvendes, hvor der internationalt er rejst en be-rettiget alvorlig kritik af forholdene i det pågældende lands forhyrings- ogformidlingstjeneste for søfarende fra redernes eller de søfarendes organi-sationer. Søfartsstyrelsen vil i disse tilfælde kunne henholde sig til den in-ternationale kritik, og vil ikke herudover selvstændigt skulle indsamlebeviser for manglende overholde af konventionerne.§8d

Forslaget indebærer, at klager over private forhyrings- og formidlingstje-nesters aktiviteter kan indgives til Søfartsstyrelsen. Klageadgangen gæl-der i forhold til private forhyrings- og formidlingstjenester for søfarende,der drives inden for dansk område. Der kan endvidere klages til Søfarts-styrelsen over aktiviteterne i de af styrelsen godkendte private forhyrings-og formidlingstjenester for søfarende uden for DanmarkDet vil i medfør af bestemmelsen i lovens § 75 a blive fastsat, at Søfarts-styrelsens afgørelse i sådanne sager ikke vil kunne påklages til højereadministrativ myndighed.Afgørelser fra søformidlingen hos staten i jobcentrene København, Århusog Ålborg kan fortsat påklages til beskæftigelsesankenævnet, mens klagerover f.eks. personalets optræden, sagsbehandlingens tilrettelæggelse, eks-peditionsfejl eller lignende som følge af det almindeligeover/underordnelsesforhold kan indbringes for Arbejdsmarkedsstyrelsen.Hyre- og ansættelseskontrakter, som en forhyringstjeneste har medvirkettil at udarbejde, vil, uanset om disse aftaler er indgået i Danmark eller iudlandet, som andre hyre- og ansættelseskontrakter for søfarende væreundergivet de almindelige bestemmelser i lov om søfarendes ansættelses-forhold (som i dag hedder sømandsloven) og de bestemmelser, der er ud-stedt i henhold til loven. Hyre- og ansættelseskontraktens gyldighed ogretsvirkningerne ved eventuelle mangler skal derfor vurderes på grundlagaf disse bestemmelser.Det har ikke i sig selv konsekvenser for aftalens gyldighed, hvis forhy-rings- og formidlingstjenesten har afstedkommet en fejl eller mangel iforbindelse med forhyring og formidling for søfarende.§8eDen foreslåede bestemmelse findes i den gældende bestemmelse i § 4 ilov om forhyring af skibsmandskab. Der tilsigtes ikke ændringer i forholdtil gældende ret.§8fDet følger af stk. 1 i den foreslåede bestemmelse, at Søfartstyrelsen kanudføre formidling af praktikpladser til elever på søfartsuddannelser.Søfartsstyrelsen har som forsøgsordning oprettet et praktikpladskontor påMarstal Navigationsskole, der vejleder rederierne og hjælper dem med atfølge op på de opgaver, der er forbundet med elevernes praktikophold ombord. Blandt de opgaver, som praktikpladskontoret varetager, kan nævnesat være ansvarlig for at få uddannelsesaftalerne på plads med rederne, ha-ve løbende kontakt med eleverne, lette de administrative byrder for rede-rierne samt bistå rederne med at søge tilskud for overtallige ubefarneskibsassistenter og andre tilskudsberettigede elever.

Til nr. 12Det følger forslaget til § 10, stk. 3, at den søfarende kan kræve afsked,når der foreligger en ansættelsessituation, der kan henføres til reglen i §1, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond. For søfartserhvervet om-fatter bestemmelsen i lov om Lønmodtagernes Garantifond følgende til-fælde:1) Rederens konkurs,2) rederens død, hvis der træffes afgørelse om insolvensbehandling ellerboet sluttes ved boudlæg uden skiftebehandling,3) virksomhedens ophør, hvis det godtgøres, at rederen er ude af stand tilat betale kravet, eller4) under rederens anmeldte betalingsstandsning.Det følger endvidere af forslaget til § 10, stk. 3, at den søfarende kankræve afsked, når der foreligger en situation, hvor rederen væsentligt harmisligholdt den søfarendes ansættelseskontrakt, og den søfarende ikkehar ret til at kræve afsked efter andre bestemmelser i loven. Med væsent-lig misligholdelse forstås f.eks. situationer, hvor den søfarende slet ikkehar modtaget hyre, hvorimod uoverensstemmelser vedrørende løntillæg,fortolkning af ansættelseskontrakten eller overenskomsten eller hvilkenoverenskomst, der er gældende, normalt ikke vil være væsentlig mislig-holdelse.Det følger endeligt af forslaget, at rederen har pligt til i de nævnte tilfæl-de at betale den søfarendes rejse med underhold til hjemstedet. Reglenfinder tilsvarende anvendelse for skibsføreren.Til nr. 13 og 15Det følger af forslaget til § 12, stk. 4, om hjemrejse ved epidemi, at densøfarende har ret til gratis hjemrejse med underhold til hjemstedet ellerefter rederens bestemmelse til forhyringsstedet. Det foreslås derfor, at densøfarendes andel på 1/4 af de samlede hjemrejseudgifter i fremtiden skalafholdes af rederen. Som konsekvens heraf reduceres den andel som sta-ten skal refundere rederen fra 1/3 til 1/4 (25 pct.).Sømandslovens § 18 a angiver, under hvilke omstændigheder den søfa-rende har ret til at fratræde tjenesten om bord ved krig og krigsfare. Detgælder, når der er fare for, at skibet bliver opbragt af krigsførende, udsatfor krigsskade eller en faretruende situation, der kan ligestilles hermed.Herudover har den søfarende mulighed for at fratræde tjenesten, hvis så-dan fare bliver væsentligt forøget.Det følger af forslaget til § 18 b, stk. 2, at den søfarende har ret til gratishjemrejse med underhold til hjemstedet eller efter rederens bestemmelsetil forhyringsstedet. Det foreslås, at den andel af udgifterne, som efter dengældende lov afholdes af den søfarende, dvs. 10 pct., skal afholdes af re-deren. Som følge heraf forhøjes rederens andel af de samlede hjemrejse-udgifter fra 65 pct. til 75 pct.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 33 nedenfor, om bl.a. denfinansielle sikkerhedsstillelse for den søfarendes hjemrejseudgifter.Til nr. 14Konventionen giver mulighed for, at den søfarende kan klage over for-holdene om bord på skibet til havnestatsmyndighederne i lande, skibetanløber. Bestemmelsen i lovens § 17, stk. 1, nr. 7, foreslås derfor ændret,således at det ikke er afskedigelsesgrund, hvis den søfarende i forbindelsemed anløbet af en udenlandsk havn klager til havnestatskontrolmyndig-heden over forholdene om bord. Det vil dog efter den foreslåede bestem-melse fortsat være afskedigelsesgrund, hvis den søfarende i strid med §64 indbringer en tvist om tjenesteforholdet for en udenlandsk domstol.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 26 nedenfor, om bl.a.værnetingsregler.Til nr. 16Efter forslaget til § 24, stk. 1, skal hyren betales med højst 1 måneds mel-lemrum. Bestemmelsen er ny og følger af konventionen. Kontant udbeta-ling af hyren er fortsat hovedreglen.Stk. 1 og 2 i den gældende lov videreføres som stk. 2 og 3 i lovforslaget.Lovforslagets stk. 4 svarer til bestemmelsen i den gældende stk. 3, bortsetfra, at der ikke længere stilles krav om, at den person, som hyren skal ud-betales til skal være bosat i Danmark eller bruge et dansk pengeinstitut.Det følger af lovforslagets stk. 5, at hyren helt eller delvis kan overførestil et eller flere pengeinstitutter. Bestemmelsen følger af konventionen.Det er den søfarende, der anviser, til hvilke pengeinstitutter og konti, hy-ren skal overføres. Der kan være tale om såvel danske som udenlandskepengeinstitutter. Hvis rederen eller arbejdsgiveren fradrager et beløb i hy-ren for pengeoverførslen, kan dette beløb ikke overstige de faktiske ud-gifter til pengeoverførsler.Bestemmelsen i den gældende § 24, stk. 4, om, at en søfarende uden ud-gift kan sende hyre fra udlandet til Danmark gennem dansk konsul, vide-reføres ikke. Behovet for at kunne hjemsende hyremidler må betragtessom opfyldt med muligheden i forslaget til § 24, stk. 5, for overførsel tilet eller flere pengeinstitutter.Til nr. 17Der forslås indsat en ny bestemmelse som stk. 2 med forbud mod, at re-deren ved indgåelsen af ansættelseskontrakten eller i forbindelse med densøfarendes tiltrædelse af tjenesten om bord kræver, at den søfarende for-udbetaler egne hjemrejseudgifter.

Det foreslås i stk. 3 at forbyde rederen at inddrive hjemsendelsesudgifterfra de søfarendes hyre m.v. (dvs. foretage modregning eller tilbageholdel-se i hyren eller andre ydelser, som tilkommer den søfarende i henhold tilansættelseskontrakten) bortset fra tilfælde, hvor rederen har konstateret,at den søfarende væsentligt har misligholdt sine forpligtelser i henhold tilansættelsesaftalen.Med bestemmelsen tilsigtes, at søgsmålsbyrden ved uenighed om hjem-rejseudgifterne skal påhvile rederen, bortset fra tilfælde, hvor der er etklart grundlag for, at der foreligger væsentlig misligholdelse fra den søfa-rendes side, og den søfarende som følge heraf selv skal bære omkostnin-gerne ved hjemrejsen.I kravet om, at rederen skal have konstateret, at der foreligger væsentligmisligholdelse, ligger, at rederen skal kunne påvise faktiske omstændig-heder, som klart viser, at der foreligger en væsentlig misligholdelse fraden ansattes side.Sømandsloven indeholder i § 17 kriterier for, hvornår skibsføreren er be-rettiget til at afskedige den søfarende på grund af væsentlig misligholdel-se. Når ansættelsesforholdet i henhold til § 17 ophæves af skibsførerensom følge af væsentlig misligholdelse fra den søfarendes side, er rederenefter den gældende sømandslov som udgangspunkt hverken forpligtetover for den søfarende til at betale hjemrejsen eller til at lægge pengenetil hjemrejse ud. Dette gælder, selvom det er bestridt, at der foreliggervæsentlig misligholdelse fra den søfarendes side. I praksis vil rederen dogofte af andre grunde, f.eks. myndighedskrav i anløbslandet, være forplig-tet til at sikre den pågældendes hjemrejse.Den gældende bestemmelse i § 25, stk. 1, fastsætter, at der kun kan gøresfradrag i hyren for beløb til dækning af erstatningsansvar, som den søfa-rende har pådraget sig i tjenesten. Bestemmelsen vedrører ikke andre ret-tigheder end hyren, ligesom den ikke indeholder krav om klarhed ellerbegrænsninger til alvorligere forhold.Dansk rets almindelige regler om modregning i løn er i det væsentligsteulovbestemte. Der stilles krav om, at modkravet skal udspringe af ansæt-telsesforholdet, og arbejdsgiverens modregningsadgang er derudover be-grænset, således at der skal levnes lønmodtageren nødvendige midler tilopretholdelse af en beskeden levefod. Begrænsningen vedrørende beskyt-telse af nødvendig indtægt gælder dog ikke, hvis modkravet er baseret pågroft dadelværdige forhold, som lønmodtageren har udvist.Bestemmelsen i nr. 17 supplerer dansk rets almindelige principper ombegrænsninger i adgangen til at foretage modregning over for lønkravm.v.Til nr. 18

Det foreslås, at der fastsættes en forpligtelse for skibsføreren til at sendeen søfarendes ejendele til den søfarende selv eller den søfarendes nærme-ste slægtning, hvis den søfarende på grund af sygdom eller tilskadekomstikke selv kan tage vare på sine ejendele. Bestemmelsen følger af konven-tionens norm A 4.2, stk. 7.Til nr. 19 og 22Den gældende regel om udbetaling af mindst 2 måneders sygehyre udvi-des til 16 uger for både menige søfarende og skibsofficerer. Sømandslo-vens øvrige regler om afsked under sygdom m.v. berøres ikke af de nyeregler.Efter sømandslovens § 29, stk. 1, løber den fulde hyre videre for alle sø-farende, indtil den syge søfarende fratræder tjenesten om bord. Derefterudbetales sygehyre.Sømandslovens begreb ”hyre under sygdom” eller sygehyre omfatter,medmindre andet følger af ansættelsesaftalen: Grundhyre, dyrtidstillægog eventuelt alderstillæg, men derimod ikke tillæg, der ydes for særligtjeneste eller for særligt hårdt og byrdefyldt arbejde eller lignende.Efter sømandslovens § 29, stk. 2, er en skibsansat menig søfarende, der ersyg eller skadet ved tjenestens ophør, berettiget til sygehyre, så længe denpågældende er uarbejdsdygtig, dog højst i 16 uger regnet fra afmønstrin-gen.En rederiansat menig søfarende, der er syg eller skadet ved skibstjene-stens ophør, eller bliver uarbejdsdygtig på et tidspunkt, hvor den pågæl-dende ikke er tjenestegørende på et af rederiets skibe, er efter § 35, jf. §29 indtil tjenesteforholdet bringes til ophør, berettiget til løbende hyreunder sygdom og derefter under fortsat sygdom berettiget til hyre i op til16 uger.Hvorledes ansættelsesforholdet kan bringes til ophør (afsked eller opsi-gelse), afhænger af den søfarendes ansættelseskontrakt. Den særlige til-bageregningsregel i § 40, der er omtalt nedenfor, finder ikke anvendelsefor rederiansatte menige søfarende.For en rederiansat eller en skibsansat officer anses sygdom eller legems-skade som lovligt forfald, jf. § 44, hvilket vil sige, at den pågældende erberettiget til at oppebære løbende hyre fra rederiet, indtil ansættelsesfor-holdet eventuelt bringes til ophør ved opsigelse, jf. § 37.Efter § 38 kan en skibsofficer opsiges, uanset hvad der følger af sømands-loven eller tjenesteaftalen, hvis den pågældende for længere tid er ude afstand til at udføre sit arbejde på grund af sygdom eller legemsskade ellerlider af en sygdom, der medfører fare for de andre søfarende, der er ombord.

Udløber opsigelsesfristen inden for 16 uger regnet fra enten skibstjene-stens ophør eller sygemeldingen i land, er skibsofficeren efter tilbagereg-ningsreglen i § 40 berettiget til sygehyre, dog højst i 16 uger regnet fradisse tidspunkter. Hvis opsigelsesfristen udløber efter 16 ugers perioden,er officeren berettiget til hyre under sygdom til ansættelsesforholdets op-hør.Det samlede regelsæt medfører, at § 29 efter lovforslaget som hidtil, an-giver den minimumsperiode, som den menige søfarende og skibsofficerener sikret hyre under sygdom. Lovforslaget medfører, at perioden udvidesfra 2 måneder til 16 uger.For skibsførerens vedkommende finder de for skibsofficerer gældenderegler fortsat tilsvarende anvendelse. Det følger af den gældende regel isømandslovens § 47, stk. 3, samt den justerede bestemmelse i § 49, nr.15, (lovforslagets § 2, nr. 23).Til nr. 20Bestemmelsen i § 30, stk. 2, ændres således, at den generelle dæknings-periode for kur og pleje for rederens regning udvides fra 12 til 16 uger.Fristen regnes fortsat fra skibstjenestens ophør. Den særlige regel i stk. 2om, at rederen alene har pligt til at afholde udgifter til kur og pleje i højst2 uger efter ankomsten til bopælslandet, forbliver uændret. Reglerne i §30, stk. 3-6, ændres heller ikke. Det foreslås dog at udvide rederens dæk-ningsperiode i § 35, stk. 2, fra 12 til 16 uger.Til nr. 21Det foreslås, at der fastsættes en forpligtelse for skibsføreren til at sendeen afdød søfarendes ejendele til den afdødes nærmeste slægtning. Be-stemmelsen følger af konventionens norm A 4.2, stk. 7.Til nr. 23Bestemmelsen indebærer, at skibsførere, som ikke er omfattet af begrebetsøfarende i loven, har samtlige de rettigheder m.v., som konventionen til-lægger de søfarende. Bestemmelsen sikrer hermed, at konventionen ogsågennemføres for skibsførere, der er omfattet af konventionens definitionaf søfarende.Til nr. 24Det følger af bestemmelsen, at kosten om bord skal være gratis for densøfarende under udmønstringsperioden. Bestemmelsen følger af konven-tionen. Bestemmelsen tager primært sigte på den normale situation, hvorden søfarende bor og får sine måltider om bord. I andre situationer vil detvære muligt at aftale, at retten til gratis kost om bord kan opfyldes vedudbetaling af et kostpengebeløb.Til nr. 25

Som følge af den nye regel i § 64, stk. 1, vedrørende klagebehandling ombord tilpasses overskriften til overskriften til kap. 4.Til nr. 26Der indsættes som § 64, stk. 1, en ny bestemmelse om klagebehandlingom bord. Den søfarende har ret til at klage til rederen over afregningen,skibstjenesten, eller ansættelsesforholdet eller forhold om bord, der erdækket af konventionens regler. Rederen har endvidere pligt til at sørgefor, at klager over brud på loven bliver tilstrækkeligt undersøgt og at ud-arbejde og gennemføre procedurer om bord for en retfærdig, effektiv oghurtig behandling af klager. Bestemmelsens formål er, at klager skal løsespå det lavest mulige niveau. Økonomi- og erhvervsministeren kan fast-sætte nærmere regler om klage m.v., herunder om det offentliges behand-ling af klager, der ikke er løst om bord på skibet.En klage fra de søfarende eller deres organisationer, der ikke er løst ombord, vil også kunne give anledning til at Søfartsstyrelsen foretager engenerel kontrol af, om forholdene om bord lever op til lovens krav. Hvisen medlemsstat modtager en klage over, at forholdene på et skib, som fø-rer dets flag, ikke lever op til kravene i konventionen, og klagen ikke an-ses klart ubegrundet, skal medlemsstaten foretage en undersøgelse i hen-hold til konventionen. Hvis der konstateres mangler ved en sådan under-søgelse, skal det sikres, at der tages skridt til, at disse udbedres. Det for-udsættes, at der er tale om klart konstaterede fejl og mangler.Bestemmelserne i de gældende § 64, stk. 2, 1. pkt., stk. 3., 1. pkt., og stk.4, hvorefter en søfarende kan indbringe skibsførerens afregning for Sø-fartsstyrelsen, og hvorefter tvister, der opstår, mens skibet er uden forDanmark om afregningen eller tjenesteforholdet, kan indbringes for endansk konsul, videreføres ikke. Baggrunden herfor er, at det ikke fore-kommer tidssvarende, at konkrete uoverensstemmelser om løn og ansæt-telse mellem en lønmodtager og en privat arbejdsgiver, herunder spørgs-mål som vedrører fortolkning af overenskomster, skal afgøres af en stats-lig administrativ myndighed. Dette ville kunne opfattes som et indgreb idet fagretlige system. Bestemmelsen er yderst sjældent blevet benyttet.Hertil kommer, at Danmark ikke har lovbestemt minimumsløn, og løn af-tales i de kollektive overenskomster eller individuelle aftaler. Det villevirke forkert, hvis det offentlige f.eks. skulle afgive autoritative fortolk-ninger af overenskomster og overenskomstmæssig praksis.Det betyder, at uenigheder om lønforhold, der ikke kan løses ved hjælp afden nye procedure for klagebehandling om bord, der fastsættes i forslagettil § 64, som udgangspunkt må afgøres i det fagretlige system eller ind-bringes for en dansk domstol, herunder arbejdsretten, afhængigt af tvi-stens indhold. Disse ordninger giver også parterne mulighed for en andenog mere omfattende bevisførelse. Søfartsstyrelsen vil dog kunne udtalesig om helt oplagte sager, f.eks. hvor der foreligger den fornødne doku-mentation for, at den søfarende ikke har modtaget løn i flere måneder og

hvor årsagen hertil eksempelvis ikke er, at rederen er gået konkurs ellerdennes bo er under likvidation eller uenighed mellem sagens parter omfortolkning af overenskomstforhold.Forbudet i den gældende stk. 2, mod at indbringe tvister om afregningeneller tjenesteforholdet i øvrigt for en fremmed myndighed, begrænses iforslaget til ny stk. 2, 1. pkt., således at der kun bliver forbud mod at ind-bringe tvisten for en fremmed domstol. Hermed tages højde for, at kon-ventionen i Norm A5. 2. 2. giver mulighed for, at søfarende kan klage tilhavnestatsmyndighederne i det land, skibet anløber.Det følger af konventionen, at disse myndigheder alene kan modtage enklage fra søfarende på fremmede skibe og foretage en indledende under-søgelse. De træffer ikke administrativ afgørelse i klagen. Havnestatsmyn-dighederne undersøger for så vidt angår klagen som udgangspunkt, omklageproceduren om bord er udnyttet og underretter i øvrigt flagstatensadministrative myndighed om klagen og i særlige tilfælde ILO. Klagenkan dog efter omstændighederne give anledning til, at havnestatsmyndig-heden foretager en mere detaljeret inspektion af arbejds- og levevilkåreneom bord på skibet, ligesom klagen også vil kunne føre til, at skibet tilba-geholdes af havnestatskontrolmyndigheden, hvis der konstateres alvorligefejl og mangler. Sådanne klager vil i øvrigt skulle behandles fortroligt.Der skabes ikke værneting i havnestaten for en retssag mellem på den eneside den søfarende og på den anden side skibsrederen, arbejdsgiveren el-ler skibsføreren, ved, at en søfarende indgiver en klage til havnestats-myndigheden, hvilket også følger af konventionen. Det betyder, at deralene vil være adgang til at indbringe et civilt søgsmål for domstolene,hvis det følger af værnetingsreglerne det pågældende sted.Bestemmelsen i den gældende stk. 3, 2. pkt., om, at sager mod søfarende,der ikke har andet værneting i Danmark, kan anlægges mod de pågæl-dende ved den ret, i hvis kreds skibet har hjemsted, overføres af ordens-mæssige hensyn til den ny stk. 2, hvor bestemmelsen indsættes som 2.pkt. Der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring herved.Bestemmelsen i forslaget til stk. 3 er en videreførelse af bestemmelsen iden gældende lovs § 64, stk. 5, med de justeringer der følger af, at de reg-ler, der henvises til i bestemmelsen nu samles i stk. 2. Det følger af be-stemmelsen, at stk. 2, ikke gælder, hvis andet følger af loven om Bru-xelles I-forordningen m.v. Bruxelles I-forordningens kapitel II, afdeling 5(artikel 18-21), der vedrører sager om individuelle arbejdsaftaler, indebæ-rer således, at retterne i andre EU-lande efter omstændighederne vil kun-ne have kompetence til at behandle sager omfattet af sømandslovens §64.Til nr. 27

Ophævelsen er en redaktionel konsekvens af forslaget til § 74 a (lovfors-lagets § 2, nr. 34).Til nr. 28Forslaget til § 65, stk. 1, indebærer, at rederen vil kunne straffes med bø-de eller fængsel, hvis vedkommende tilsidesætter sine pligter efter § 55eller § 73 a. Det indebærer endvidere, at tilsidesætter rederen sin forplig-telse efter § 1 a til at sikre overholdelse af § 12, stk. 2 og 3, § 18 a, stk. 1-4, § 18 b, stk. 4 og 5, § 27, § 49 nr. 15 om § 27, nr. 19, nr. 22 eller § 55straffes den pågældende ligeledes med bøde eller fængsel.For så vidt angår rederbegrebet henvises til de almindelige bemærkningerafsnit 3.4.3.Indførelse af mulighed for fængselsstraf for rederen skal ses i lyset af, atder i både lov om sikkerhed til søs og besætningsloven er hjemmel tilfængselsstraf. For at skabe en ensartet strafsanktionering i søfartslovgiv-ningen findes det naturligt også at indføre hjemmel til fængselsstraf i lovom søfarende/sømandsloven. Fængselsstraf forudsættes dog kun anvendti tilfælde af grovere eller gentagne overtrædelser af loven.Det er med forbehold for de i afsnittene ovenfor nævnte nye bestemmel-ser alene regler, hvortil der i forvejen er knyttet strafansvar, som omfattesaf opregningen i stk. 1. Forslaget til stk.1 knytter således ikke strafansvartil manglende sikring af overholdelse af de af lovens bestemmelser, somikke allerede i dag er strafsanktionerede.Forslaget til stk. 1 indebærer, desuden, at tilsidesættelser rederen sineforpligtelser efter § 4, stk. 1 og 2, 46, § 49, nr. 3, nr. 20, § 57 eller § 64 b,stk. 1, straffes den pågældende med bøde. Dette gælder allerede i henholdtil den gældende bestemmelse i § 65, stk. 1, idet reglerne i forslagets §49, nr. 3 og 20, findes i den gældende lovs § 49, nr. 1 og 12.Ud over de bestemmelser, som det allerede i dag er strafbart at tilsidesæt-te, foreslås i stk. 1 at hjemle straf, hvis en reder, der anvender en danskprivat forhyrings- og formidlingstjeneste, tilsidesætter sin forpligtelse ef-ter den nye bestemmelse i § 8 a, stk. 2, til at sikre sig, at den pågældendetjeneste har et gyldigt certifikat udstedt af Søfartsstyrelsen til at drive for-hyrings og formidlingsvirksomhed for søfarende.Det følger endvidere af stk. 1, at en reder vil kunne straffes med bøde,hvis rederen tilsidesætter sin forpligtelse efter den nye bestemmelse i § 8c, stk. 1, til at sikre sig, at en privat forhyrings- og formidlingstjeneste forsøfarende i et land, der har ratificeret ILO’s konvention om søfarendesarbejdsforhold eller ILO’s konvention nr. 179 om forhyring og formid-ling for søfolk (1996), har et certifikat, der dokumenterer, at den drives ioverensstemmelse med kravene i den pågældende konvention.

Det følger desuden af stk. 1,,at en reder kan straffes med bøde, hvis rede-ren tilsidesætter sin forpligtelse efter den nye bestemmelse i § 8 c, stk. 2,til at kunne dokumentere, at private forhyrings- og formidlingstjenesterfor søfarende i et land, der ikke har ratificeret ILO’s konvention om søfa-rendes arbejdsforhold eller ILO’s konvention nr. 179 om forhyring ogformidling for søfolk (1996), overholder de krav til forhyrings- og for-midlingstjenester, der følger af de pågældende konventioner.Det følger endelig af forslaget til stk. 1,,at en reder kan straffes med bøde,hvis rederen ved tilvejebringelse af mandskab gennem skibets officerereller kontorpersonale i rederiets tjeneste, stiller krav om, at den søfarendebetaler for ydelsen.Det foreslås i stk. 2, at den, der tilsidesætter sin forpligtelse efter § 1 a tilat sikre overholdelse af § 12, stk. 2 og 3, § 18 a, stk. 1 – 4, § 18 b, stk. 4og 5, § 27,eller 55 straffes med bøde eller fængsel mens den der i øvrigttilsidesætter sin forpligtelse efter § 1 a til at sikre overholdelse af § 4, stk.1 og 2, § 8 a stk. 2, § 8 c, stk. 1 og 2, § 8 e, § 32, 56, stk. 1, 2 og 4, § 57, §60, § 64 a, stk. 2, § 64 b, stk. 1, § 74 eller regler fastsat i medfør af § 73,straffes med bøde,Forslaget til stk. 2 knytter således heller ikke strafansvar til manglendesikring af overholdelse af de af lovens bestemmelser, som ikke allerede idag er strafsanktionerede dog ligeledes med forbehold for de nye be-stemmelser.Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 er identisk med § 65, stk. 1, i gæl-dende lov.Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 er identisk med den foreslåede be-stemmelse til § 32, stk. 10, i lov om sikkerhed til søs. Der henvises tilbemærkningerne til § 1, nr. 24.Til nr. 29Som følge af indførelse af særlige regler om forhyring og formidling afsøfarende udvides den gældende straffebestemmelse i § 66, stk. 2, litra bmed en henvisning hertil. Skibsførerens overtrædelse af forpligtelserneefter 8 a stk. 2, § 8 c, stk. 1 og 2, § 8 e, kan straffes med bøde. Endvidereindeholder bestemmelsen en konsekvensrettelse som følge af ophævelsenaf reglen i § 64 a, stk. 2.Til nr. 30Forslaget til § 68 indebærer, at den, som udfører privat forhyring ellerformidling for søfarende, uden gyldigt certifikat, kan straffes med bøde.Dette gælder uanset, om forhyrings- eller formidlingsvirksomheden dri-ves personligt elle i selskabsform. Hvis virksomheden drives i selskabs-form, pålægges bøden selskabet. Bestemmelsen skal sikre, at private for-hyrings- og formidlingstjenester til enhver tid har gyldige certifikat.

Ved udmåling af bødestraf for overtrædelse af bestemmelsen forudsættesdet, at der tages højde for den økonomiske gevinst ved overtrædelsen.Til nr. 31I overensstemmelse med udbredelsen af digital forvaltning indebærer for-slaget, at der indføres en generel hjemmel til, at der kan fastsættes reglerom, at indberetninger m.v. skal fremsendes digitalt.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.4.7, samtbemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10.Til nr. 32Den gældende bestemmelse i § 73 indeholder bemyndigelse for økonomi-og erhvervsministeren til at fastsætte særlige regler vedrørende bl.a. søfa-rendes ret til fri rejse med underhold i særlige tilfælde samt til hjemsen-delse af hyremidler på statens regning og risiko.Hjemlen til at fastsætte nærmere regler om ret til fri rejse med underhold ivisse tilfælde overføres til ny § 73 a og udvides samtidig, mens hjemlentil at fastsætte særlige regler om hjemsendelse af hyremidler på statensregning og risiko ophæves, idet sådanne nærmere regler vil være overflø-dige med den nye § 24, se bemærkningerne til nr. 33 og 16.Til nr. 33Bestemmelsen i § 73 a pålægger rederen at stille finansiel sikkerhed forde tilfælde, hvor den søfarende har ret til gratis hjemrejse for rederensregning efter loven.Den finansielle sikkerhed vedrører de situationer, hvor den søfarende harret til vederlagsfri hjemrejse for rederens regning. Det omhandler de til-fælde, hvor hjemrejseretten er reguleret i følgende lovbestemmelser:•••••••••••••§ 6, stk. 5, om hjemrejse ved rederens opsigelse eller den tidsbe-grænsede tjenesteaftales udløb i udlandet,8, stk. 1, om hjemrejse efter 6 måneders skibstjeneste,§ 9, om hjemrejse ved graviditet,§ 10, stk. 4, om hjemrejse ved rederens konkurs m.v.,§ 11, stk. 2, om hjemrejse ved skibets usødygtighed eller mis-handling af den søfarende,§ 12, stk. 4, om hjemrejse ved ondartet epidemi,§ 13, stk. 2, om hjemrejse ved væsentlig forandring af rejsen,§ 14, stk. 3, hjemrejse ved flagskifte,§ 18, stk. 2, om uberettiget afsked af menige søfarende,§ 18 b, om krig og krigsfare,§ 19, stk. 2, om forlis,§ 30, stk. 3, om sygehjemrejse,§ 45, om uberettiget afsked af officerer,

Samtidig indsættes en bestemmelse med bemyndigelse til økonomi- ogerhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om søfarendes ret til frihjemrejse med underhold for rederens regning samt rederens pligt til atstille finansiel sikkerhed for rejseudgifterne. Bemyndigelsen vil bl.a. givemulighed for at fastsætte regler om, hvornår og hvordan rederen skal stil-le finansiel sikkerhed for udgifter til den søfarende og skibsførerenshjemrejse, herunder at den finansielle sikkerhed ikke må bortfalde vedkonkurs m.v., samt konsekvenserne af, at der ikke er stillet finansiel sik-kerhed.§ 73 b indebærer, at Søfartstyrelsen skal sikre, at der stilles gratis teleme-dicinsk rådgivning til rådighed for danske og udenlandske handelsskibe,som benytter sig af det danske radiomedical-system. Med telemedicinskrådgivning forstås rådgivning af kvalificerede læger ved hjælp af radio-eller satellitkommunikation til skibe.Bestemmelsen indebærer endvidere, at både den lægelige rådgivning ogkommunikationen mellem skibet og rådgivningstjenesten begge veje skalvære gratis for skibet. Kravet herom følger af konventionen.Søfartsstyrelsen sikrer allerede i dag gratis telemedicinsk rådgivning tildanske handelsskibe, idet Søfartstyrelsen indgår kontrakt med lægefagligekspertise om døgnbetjent lægelig rådgivning til danske handelsskibe.Rådgivningstjenesten vil efter lovens ikrafttrædelse blive gjort tilgænge-lig og gratis ikke blot for danske handelsskibe, men for alle handelsskibe.Til nr. 34§ 74 a, stk. 1, indebærer, at Søfartsstyrelsen som led i tilsynsvirksomhe-den efter lov om sikkerhed til søs også kan føre tilsyn med overholdelsenaf sømandsloven og de regler, der udstedes i medfør af sømandsloven.Den foreslåede bestemmelse medfører ingen begrænsning af de eksiste-rende indgrebsmuligheder i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v.(som i dag hedder sømandsloven).§ 74 a, stk. 2, indebærer endvidere, at Søfartsstyrelsens almindelige befø-jelser efter lov om sikkerhed til søs finder anvendelse i forbindelse medudstedelsen af de nye certifikater m.v., for forhold, der er omfattet af sø-mandsloven og de regler, der udstedes i medfør af sømandsloven.§ 74 b, stk. 1, indebærer, at danske skibe med en bruttotonnage på 500 el-ler derover kun må gå i international fart, hvis de er forsynet med et certi-fikat vedrørende søfarendes arbejdsforhold og en overensstemmelseser-klæring vedrørende søfarendes arbejdsforhold.

Kravet om certifikat gælder efter bestemmelsens stk. 4 ikke for fiskeski-be.Med international fart forstås sejlads mellem danske og udenlandske hav-ne, eller 2 udenlandske havne, samt fart mellem Danmark og Færøerneeller Grønland og fart mellem Færøerne og Grønland.Certifikatet vedrørende søfarendes arbejdsforhold er et certifikat, der erreguleret i konventionen, og som dokumenterer, at de søfarendes arbejds-og levevilkår på skibet er kontrolleret og opfylder kravene i de love, be-kendtgørelser og andre administrativt fastsatte bestemmelser, der gen-nemfører konventionen i dansk ret.De forhold, som efter konventionen skal inspiceres, før der kan udstedescertifikat, er følgende:•mindstealder,•lægeattester,•de søfarendes kvalifikationer,•de søfarendes ansættelsesaftaler,•anvendelse af private forhyrings- og formidlingstjenester,•arbejds- eller hviletid,•skibets bemanding,•opholdsrum,•fritidsfaciliteter om bord,•fødevarer og forplejning,•arbejdsmiljø,•sygdomsbehandling om bord,•klageprocedurer om bord samt•betaling af løn.Kontrol af arbejdsretlige forhold, herunder vedrørende løn, vil blive fore-taget med fuld respekt af det fagretlige system. Tilsynsmyndighederne vilsåledes være opmærksomme på, at der ikke ved deres ageren må præjudi-ceres afgørelser af uoverensstemmelser, der efter det arbejdsretlige sy-stem rettelig bør afgøres af det fagretlige system eller af domstolene. Dervil således ikke blive foretaget fortolkninger af individuelle eller kollekti-ve ansættelsesaftaler. En eventuel kontrol af rederens overholdelse af lo-vens bestemmelser om hyre vil derfor først og fremmest angå, om hyrener blevet udbetalt med højst 1 måneds mellemrum, mens det ofte vil værevanskeligt for skibsinspektøren på stedet at foretage en nærmere undersø-gelse af, om hyrens størrelse svarer til det aftalte.Overensstemmelseserklæringen vedrørende søfarendes arbejdsforholdskal vedhæftes certifikatet vedrørende søfarendes arbejdsforhold. Over-ensstemmelseserklæringen er også reguleret i konventionen og skal inde-holde en beskrivelse af, hvordan konventionen er gennemført i dansk ret,og hvilke tiltag rederen har gjort for at sikre, at de danske krav, der gen-nemfører konventionen, er opfyldt.

Forslaget til § 74 b, stk. 2, medfører, at certifikatet og overensstemmel-seserklæringen skal udstedes til den samme juridiske eller fysiske person,som et eventuelt overensstemmelsesdokument i henhold til koden omsikker skibsdrift (ISM-koden) er udstedt til. Det er ved konventionen søgtsikret, at de søfarende skal kunne gøre deres rettigheder gældende overfor den, der driver skibet. Konventionen og ISM-koden indeholder væ-sentligt sammenfaldende definitioner af begreberne ”reder” og ”rederi”,der medfører, at certifikatet efter hvert regelsæt skal udstedes til ejeren afskibet eller en person eller organisation, der har overtaget ansvaret fordriften af skibet. En almindelig sproglig forståelse heraf synes at medfø-re, at ”rederiet” og ”rederen” ikke kan være forskellige enheder, da ”an-svaret for skibets drift” ikke kan overlades til to forskellige enheder påsamme tid. Dette understøttes yderligere af, at der er et vist overlap mel-lem de ansvarsområder, der reguleres af konventionen og ISM-koden.Bestemmelsen sikrer således, at den, der reelt driver skibet, er overordnetansvarlig for, at de søfarendes rettigheder opfyldes.Ligesom tilfældet er for den, som ISM-overensstemmelsesdokumentet erudstedt til, vil indehaveren af certifikat vedrørende søfarendes arbejdsfor-hold kunne anvende underleverandører til dele af opgaverne. Såfremt cer-tifikatet er udstedt til en anden end ejeren af skibet, er der ikke noget tilhinder for, at ejeren af skibet leverer visse af disse ydelser til certifikatin-dehaveren. Svarende til det, som er anført i bemærkningerne til § 1, nr. 6,vedrørende ISM-certificering, forudsættes det imidlertid, at certifikatin-dehaveren reelt forestår driften af skibet indenfor de områder, som erdækket af certifikatet.I nogle tilfælde vil der imidlertid kunne være situationer, hvor der på sag-ligt grundlag er foretaget en sådan opsplitning af ansvarsområderne, atansvaret for skibets drift reelt må anses for at være delt mellem flere en-heder, og hvor de søfarendes rettigheder må anses for sikret på betryg-gende vis ved, at de søfarende kan gøre rettighederne gældende over forden, der er ansvarlig for den bemandingsmæssige drift. I sådanne særligetilfælde synes det hensigtsmæssigt, at certifikatet efter konventionen efteren konkret vurdering kan udstedes til en anden end den, som overens-stemmelsesdokumentet efter ISM-koden er udstedt til. Der er derfor i for-slaget indsat mulighed for, at Søfartsstyrelsen kan dispensere fra kravet.Dispensationsadgangen vil desuden give mulighed for at tilpasse dendanske praksis vedrørende certifikatudstedelsen til den internationalepraksis, der udvikler sig, når konventionen gennemføres i flere lande.Når der gives dispensation, vil begge certifikatindehavere være ansvarligefor opfyldelsen af de pligter, der er reguleret både i konventionen ogISM-koden. Det faktum må ikke kunne anvendes af hver af dem til an-svarsforflygtigelse. Ved myndighedsudøvelsen forudsættes det derfor, athver enhed er fuldt ud ansvarlig for opfyldelsen af de pligter, der følger afdet pågældende regelsæt, uanset at en anden enhed er ansvarlig for det

samme efter et andet regelsæt. I praksis må dette formentlig gennemføresved at eventuelle forbud og påbud meddeles til begge.Udstedelsen af certifikatet og overensstemmelseserklæringen sker indenfor rammerne af lov om sikkerhed til søs, som efter lovforslaget indehol-der en hjemmel til, at Søfartsstyrelsen kan udstede nærmere regler herom,jf. lovforslagets § 1, nr. 15.Til § 3Til nr. 1§ 8, stk. 1, 1. pkt., svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelsei § 8, stk. 1. Det er dog blevet præciseret, at der ved kravet om bevis somskibskok tænkes på et dansk bevis. Der er ikke tilsigtet nogen ændring iretstilstanden ved denne præcisering. Det foreslås i 2. pkt., at ingen under18 år må gøre tjeneste som skibskok. Alderskravet følger af konventionenog gælder, uanset om der er foreskrevet en skibskok i skibets besætnings-fastsættelse.Stk. 2 indebærer, at der ikke kræves et dansk bevis som skibskok i skiberegistreret i Dansk Internationalt Skibsregister. Her kræves et gyldigt be-vis som skibskok udstedt af et andet lands myndigheder ledsaget af en afSøfartsstyrelsen udfærdiget påtegning (anerkendelsesbevis), der bekræf-ter, at bevisets indehaver kan gøre tjeneste som skibskok, hvor en sådaner foreskrevet.Bestemmelsen følger den systematik, der i øvrigt er fastsat i lovens § 6,stk. 4, og § 7, stk. 2, for anerkendelse af sønæringsbeviser, der er regule-ret i STCW-konventionen (FN’s søfartsorganisations (IMOs) konventionom uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold).For at kunne udstede et anerkendelsesbevis vil Søfartsstyrelsen i hvertenkelt tilfælde skulle gennemgå den pågældendes dokumentation for ud-dannelse og erfaring fra hjemlandet for at sikre, at vedkommende har er-hvervet de fornødne kompetencer til at kunne gøre tjeneste som skibskokom bord på et dansk skib. Det vil indgå i vurderingen, om beviset forkvalifikation som skibskok er udstedt af et land, der har ratificeret kon-ventionen om søfarendes arbejdsforhold (MLC) eller ILO-konvention nr.69,om udstedelse af duelighedsbeviser for skibskokke. Reguleringen afkvalifikationskravene til skibskokke i de 2 ILO-konventioner er holdt pået meget overordnet plan. Søfartsstyrelsen vil derfor ved vurderingen af,om der skal udstedes et anerkendelsesbevis endvidere skulle lægge vægtpå, om det pågældende lands regulering reelt sikrer, at indehavere af be-viser som skibskokke har de fornødne kompetencer inden for praktiskmadlavning, fødevarehygiejne, opbevaring af fødevarer, lagerkontrolsamt miljøbeskyttelse, sundhed, ernæring og sikkerhed inden for forplej-ning.

Forslaget indebærer således, at der stilles krav om, at skibskokke hargennemført et egentligt uddannelseskursus for kokke i overensstemmelsemed den bindende regulering i konventionen. Ud over de elementer etuddannelseskursus for skibskokke skal have efter konventionen, stillesder i forslaget endvidere krav om, at uddannelseskurset også skal inde-holde ernæringslære.Det følger af lovforslagets overgangsbestemmelser, at personer, der imedfør af den gældende bestemmelse i § 8, stk. 2, inden lovens ikrafttræ-den har erhvervet ret til at arbejde som foreskreven kok, bevarer denneret.Forslaget til stk. 3, indebærer, at der vil kunne fastsættes regler om, atpersoner, der tilbereder eller hjælper med at tilberede fødevarer om bord,skal have en uddannelse inden for fødevarer og personlig hygiejne. Så-danne kurser vil kunne omfatte de særlige forholdsregler, som er nødven-dige i forbindelse med håndtering og opbevaring af fødevarer om bord påskibe.Reglerne påtænkes udformet således, at de gælder såvel personer, der as-sisterer skibskokken om bord på et skib, hvor der er foreskrevet en skibs-kok i besætningsfastsættelsen, som personer, som deltager i tilberednin-gen eller håndteringen af fødevarer om bord på et skib, hvor der ikke erforeskrevet en kok i besætningsfastsættelsen. Dette er nødvendigt for atgennemføre bindende bestemmelser i konventionen.Ved forslaget til ændring af § 18, stk. 1, i lov om skibes besætning skabesder hjemmel til, at Søfartsstyrelsen kan fastsætte detaljerede uddannel-seskrav for de personer, der er omfattet af forslaget til stk. 3, jf. bemærk-ningerne til § 3, nr. 2.Til nr. 2Ved forslaget indsættes et nyt nr. 5 i besætningslovens § 18, stk. 1. For-slaget indebærer herudover alene redaktionelle ændringer til bestemmel-sens nr. 3 og 4.Forslaget indebærer, at Søfartsstyrelsen kan fastsætte detaljerede uddan-nelses-, kvalifikations- og beviskrav for kokke, cateringpersonale og an-det personale, der håndterer og tilbereder fødevarer om bord. Det kanf.eks. dreje sig om den person om bord, der arbejder sammen med enskibskok, som er foreskrevet i skibets besætningsfastsættelse, uden selv atopfylde kravene til skibskokke. Det kan endvidere dreje sig om personer,der tilbereder eller hjælper med til at tilberede fødevarer om bord på ski-be, hvor der ikke er foreskrevet en skibskok i besætningsfastsættelsen,f.eks. ubefarne skibsassistenter og fiskere, der hjælper med at håndtere ogtilberede fødevarer i kabyssen. For personer, der gennem deres virke harhåndteret og tilberedt fødevarer, vil det være afgørende, om de derved har

opnået kompetencer svarende til de kompetencer, der vil kunne nås vedopfyldelsen af de overordnede uddannelseskrav.De overordnede uddannelseskrav findes i § 8, stk. 3, jf. bemærkningernetil § 3, nr. 1, ovenfor.Uddannelseskravene for skibskokke i skibe, hvor der er foreskrevet enskibskok, er fastsat i gældende bekendtgørelse om uddannelse af skibs-kokke. Kravene til sikkerhedsuddannelsen af cateringpersonalet på pas-sagerskibe er beskrevet i bekendtgørelse nr. 232 af 24. april 2002 om sær-lige uddannelses- og kvalifikationskrav til personel i passagerskibe.Til nr. 3Bestemmelsen pålægger søfarende med danske beviser, som gør tjenestepå udenlandske skibe, at udføre tjenesten i overensstemmelse med godtsømandskab. De skal endvidere leve op til de tjenesteforpligtelser, som erpålagt dem som led i tjenesteforholdet, såfremt disse tjener til gennemfø-relse af IMO-vedtagelser.Med IMO-vedtagelser forstås i denne forbindelse både konventionsbe-stemmelser, der er udarbejdet inden for IMO’s regi, og som er bindendefor medlemslandene, og anbefalinger fra IMO som EU eller Danmark hargennemført.Det er indeholdt i kravet om, at der skal handles i overensstemmelse medgodt sømandskab, at den pågældende skal handle i overensstemmelsemed de regler, der er fastsat med henblik på opretholdelse af sikkerhed tilsøs og forebyggelse af forurening.Med lovforslaget indføres der således en forpligtelse for indehavere afdanske sønæringsbeviser, som det påhviler dem at iagttage, også når de eri udlandet, jf. straffelovens § 8, nr. 2. Det er forudsat, at skibets flagstat,eventuelt i samarbejde med andre berørte myndigheder, foretager denfornødne efterforskning, før der fremsættes anmodning til de danskemyndigheder om at sanktionere overtrædelser.Til nr. 4Der foreslås indsat en ny bestemmelse i § 25, stk. 2, om, at rederen ogskibsføreren ikke kan frigøre sig fra ansvaret efter besætningsloven ved atlade andre opfylde alle eller dele af de pligter, der følger af loven. Detomfatter f.eks. pligten til at sikre, at besætningen opfylder alle de for denpågældende stilling forskrevne uddannelses-, kvalifikations- og bevis-krav, selv om de er ansat om bord af andre end rederen. Med bestemmel-sen skabes et incitament for rederier, der anvender arbejdskraft ansat afandre, til at sikre sig at deres samarbejdspartnere har orden i tingene.Forslaget til det nye stk. 3 i § 25 omfatter de tilfælde, hvor der er udstedtoverensstemmelsesdokument i henhold til koden om sikker skibsdrift el-

ler certifikat i henhold til konventionen om søfarendes ansættelsesforholdtil en anden person eller organisation end rederen. Det følger af bestem-melsen, at ud over rederen og skibsføreren, har også den, som dokumen-tet eller certifikatet er udstedt til, en selvstændig pligt til at sikre, at deregler og pligter, der følger af besætningsloven med tilhørende admini-strative forskrifter, opfyldes.Forslaget til § 25, stk. 4, giver økonomi- og erhvervsministeren adgang tilat fastsætte nærmere regler om forpligtelserne efter stk. 1 – 3, samt vide-refører hjemlen i 25, stk. 2, i den gældende besætningslov til at fastsættesærlige regler om kommunikations- og sprogkrav.Til nr. 5Forslaget er en konsekvens af forslaget til § 3, nr. 6 (§§ 25 a-b).Til nr. 6§ 25 aForslaget til § 25 a indebærer, at Søfartsstyrelsen som led i tilsynsvirk-somheden efter lov om sikkerhed til søs også kan føre tilsyn med over-holdelsen af lov om skibes besætning og de regler, der udstedes i medføraf denne lov.Den foreslåede bestemmelse medfører ingen begrænsning af de eksiste-rende indgrebsmuligheder i lov om skibes besætning.§ 25 bI overensstemmelse med udbredelsen af digital forvaltning indebærer for-slaget, at der indføres en generel hjemmel til, at der kan fastsættes reglerom, at indberetninger m.v. skal fremsendes digitalt.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.4.7, samtbemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10.Til nr. 7Forslaget er en konsekvens af forslaget til § 3, nr. 3. Forslaget til § 3, nr.3, indebærer, at der indføres forpligtelse for indehavere af danske sønæ-ringsbeviser, som det påhviler dem at iagttage, også når de er i udlandet,jf. bemærkningerne til nr. 3 oven for. Strafbestemmelsen følger princip-pet i straffelovens § 8, nr. 2.Til nr. 8Efter den gældende bestemmelse i § 25 har rederen og skibsføreren enrække forpligtelser. Overtrædelse heraf er strafbelagt efter den gældendebestemmelse i § 28, stk. 1.Efter lovforslagets § 3, nr. 4, kan andre organisationer eller personer op-fylde visse af rederens eller skibsførerens pligter på disses vegne. Medforslaget gøres det – tilsvarende som for rederen eller skibsføreren –

Til § 4Til nr. 1Med ændringerne ajourføres lovens terminologi, idet lov om skibsmålingi dag henhører under økonomi- og erhvervsministerens ressort.Til nr. 2Bestemmelsen indebærer, at de tilsynsbeføjelser, som Søfartsstyrelsen harefter lov om sikkerhed til søs, tillige vil kunne anvendes ved kontrol af,om skibsmålingsloven og regler fastsat i medfør heraf overholdes. Hvis etskib f.eks. ikke er forsynet med foreskrevet målingsbrev, vil det såledeskunne tilbageholdes af Søfartsstyrelsen i medfør af den generelle tilbage-holdelsesbestemmelse i § 14 i lov om sikkerhed til søs.Den foreslåede bestemmelse medfører ingen begrænsning af skibsmå-lingslovens eksisterende indgrebsmuligheder.Til nr. 3I overensstemmelse med udbredelsen af digital forvaltning indebærer for-slaget, at der indføres en generel hjemmel til, at der kan fastsættes reglerom, at indberetninger m.v. skal fremsendes digitalt.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.4.7, samtbemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10.

sikring for skader forvoldt af bunkersolie samt et certifikat, der bekræfter,at de har denne forsikring. I medfør af den gældende bestemmelse i § 187kan Søfartsstyrelsen nægte et skib, der ikke opfylder kravene i § 186, ad-gang til eller forbyde det at forlade dansk havn eller andet laste- eller los-sested i Danmark eller på den danske kontinentalsokkel.Der har imidlertid vist sig behov for at præcisere, at også udenlandskeskibe, der udfører opgaver på det danske søterritorium uden at anløbedansk havn eller andet laste- eller lossested, er omfattet af de nævnte be-stemmelser. Disse skibe er ikke i uskadelig passage. I praksis drejer detsig bl.a. om sandsugere og andre skibe, der udfører entreprenørarbejde el-ler STS-operationer på søterritoriet. Med ændringen præciseres, at disseskibe også skal have et certifikat som dokumentation for, at skibet er for-sikret mod bunkersskader i overensstemmelse med Bunkerskonventionen.Til nr. 4I lighed med, hvad der gælder for bunkerscertifikater, indføres der hjem-mel til at pålægge gebyr for udstedelse af certifikater i henhold til 1992-ansvarskonventionen (CLC-konventionen). Certifikatet dokumenterer, atolietankskibet er forsikrede mod de meget betydelige erstatningskrav, derkan opstå i forbindelse med olieforureningsskader.Arbejdet vil blive tilrettelagt således, at udstedelsen af CLC-certifikaterog bunkerscertifikater til olietankskibene så vidt muligt udstedes i sammearbejdsgang. Dette vil mindske omkostningerne. Gebyret vil blive bereg-net på baggrund af en effektiv kostpris for en kontorfunktionær pr. timetillagt administrationsomkostninger.De underliggende forsikringsforhold skal typisk fornys den 20. februarhvert år i henhold til P&I klubbernes faste praksis (P&I klubber er engensidig forsikringsforening, der forsikrer skader, der kan opstå i forbin-delse med driften af et skib). Selvom forsikringsselskaberne er forpligtettil at underrette Søfartsstyrelsen, hvis forsikringerne ikke forlænges, erden hidtidige praksis problematisk, fordi et dansk skib kan være i besid-delse af et CLC-certifikat fra Danmark uden udløbsdato, selvom forsik-ringen måske er ophørt.Til nr. 5Med forslaget gøres overtrædelse af § 186, stk. 1-3 (krav om bunkersfor-sikring og -certifikater), § 197 (krav om olieansvarsforsikring og–certifikat) og § 229 a, stk. 2 (bareboatbefragters pligt til at påse, at for-sikring er tegnet) strafbar.Til nr. 6Forslaget indebærer, at Søfartsstyrelsen som led i tilsynsvirksomheden ef-ter lov om sikkerhed til søs også kan føre tilsyn med overholdelsen af sø-lovens bestemmelser om bunkers- og oliecertifikater (§§ 186, 197 og

Til § 8Det foreslås, at økonomi- erhvervsministeren fastsætter tidspunktet forlovens ikrafttræden. Den del af loven, som vedrører gennemførelsen afkonventionen, vil blive sat i kraft samtidig med, at konventionen træder ikraft.Det følger af forslaget til stk. 2, at personer, der i medfør af § 8, stk. 2, ilov nr. 15 af 13. januar 1997 om skibes besætning inden lovens ikrafttræ-den har erhvervet ret til at arbejde som foreskreven kok i danske skibe,bevarer denne ret. Ifølge den gældende § 8, stk. 2, i lov om skibes besæt-ning kan i skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister bevis somskibskok erstattes af en læretid i kokkefaget på 48 måneder, heraf mindst24 måneder i søgående skibe.Til § 9Konventionen vedrører bl.a. områder, som er særanliggender på Færøer-ne, og som er overtaget af Grønland. I forbindelse med Danmarks ratifi-kation af konventionen vil der derfor blive taget forbehold for Færøerneog Grønland, og disse forbehold vil først blive ophævet, når henholdsvisde færøske og de grønlandske myndigheder har oplyst over for de danskemyndigheder, at man har gennemført den fornødne lovgivning med hen-blik på fuldt ud at leve op til konventionens krav.Områderne søsikkerhed, besætningsforhold, skibsmåling, lovgivning omsøfarende og maritim uddannelse er færøske særanliggender. Ændringer-ne i lov om sikkerhed til søs, besætningsloven, skibsmålingsloven, lovom søfarendes ansættelsesforhold m.v. (der i dag hedder sømandsloven)

og lov om maritime uddannelser vil derfor ikke kunne sættes i kraft forFærøerne. Søloven er derimod fortsat et rigsanliggende på Færøerne.For så vidt angår Grønland bemærkes, at hovedparten af de områder, somkonventionen vedrører, er overtaget af Grønland. Dette indebærer, at detsom udgangspunkt vil være de grønlandske myndigheder, som skal kon-trollere, at grønlandske skibe samt udenlandske skibe, som anløber grøn-landske havne, lever op til konventionens krav.Konventionen vedrører imidlertid også visse forhold, som er rigsanlig-gende, og udstedelsen af certifikater i henhold til konventionen til grøn-landske skibe forudsætter derfor et samarbejde mellem de grønlandske ogde danske myndigheder. Der vil blive optaget drøftelser mellem de dan-ske og de grønlandske myndigheder om den nærmere tilrettelæggelseheraf.Lov om forhyring af skibsmandskab er ikke sat i kraft for Færøerne ogGrønland og skal følgelig ikke ophæves for disse landsdele.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§ 1.I lov om sikkerhed til søs, jf.lovbekendtgørelse nr. 903 af 12.juli 2007, som ændret ved § 2 i lovnr. 511 af 17. juni 2008, § 164 ilov nr. 1336 af 19. december 2008og § 1 i lov nr. 215 af 24. marts2009, foretages følgende ændrin-ger:§ 3.Økonomi- og erhvervsministe-ren kan fastsætte regler om skibesbygning, udstyr og drift, herunderom,1) hvornår og efter hvilke retnings-linjer et skib skal synes, eftersyn,godkendelse og afprøvning af ma-teriel, krav, der skal stilles til ski-bes stabilitet, lastelinjer og dyb-gangsmærker, og rederens ogskibsførerens pligter i forbindelsehermed,

2.I§ 3indsættes efter nr. 1 somnyt nr.:”2) sikkerhedsstyringssystemer forskibe og rederier,”2) hvilke love, forskrifter, certifi- Nr. 2-10 bliver herefter nr. 3-11.kater og skibsbøger, herunderskibsplaner i forbindelse med fore-byggelse af forurening fra skibe,samt tilsynsbøger der skal være ombord, og om autorisation, indret-ning og førelse af bøgerne, samtom, hvilke opslag der skal væreanbragt om bord,3) skibsjournaler i forbindelse medforebyggelse af forurening, herun-der om autorisation af journalerneog ansvaret for disses førelse ogopbevaring, samt om kontrollenhermed,4) maritim sikring med sigte på atforebygge terrorhandlinger m.v.mod skibe,5) hjælpemidler og materialer, om3.I§ 3, nr. 5 og 6,der bliver nr. 6

disses indretning og mærkning, og 7, ændres ”arbejdsgiverens” til:anvendelse, vedligeholdelse og ”rederens og andre arbejdsgive-pasning, om sikkerhedsarbejdet, res”.om arbejdsgiverens pligter i for-bindelse med de søfarendes ar-bejds- og levevilkår om bord, her-under de sikkerheds- og sund-hedsmæssige forhold, hvorunderarbejde om bord, som ikke er om-fattet af lov om arbejdsmiljø, skaludføres,6) skibets sikkerheds-, brand- ogredningstjeneste, sundhedsforhol-dene og renligheden om bord, syg-domsbehandlernessundhedsud-dannelse, arbejdsmedicinske un-dersøgelser, udgifternes afholdelsei forbindelse hermed, samt ar-bejdsgiverens og arbejdstagerenspligter i denne forbindelse,7) ansvarsområdet for skibsoffice-rer og andre om bord, der har le-dende stillinger,8) forebyggelse mod at få blind-passagerer om bord samt behand-lingen af blindpassagerer om bord,9) mærkning, lastning, transport oglosning af farligt gods og andenladning, der kræver særlige foran-staltninger af hensyn til skibets ogmenneskelivs sikkerhed og beskyt-telse mod forurening, herunder omterminaloperatørerskvalitetssty-ringssystemer for lastning og los-ning af bulkskibe, og10) transport af levende dyr.4.I§ 3indsættes somstk. 2:”Stk. 2.Økonomi- og erhvervsmi-nisteren kan for udenlandske skibe,der i medfør af § 1, stk. 3, er om-fattet af loven, fastsætte regler omde forhold, som er omfattet af FN’sInternationale Arbejdsorganisati-ons konvention om søfarendes ar-bejdsforhold.”§ 8.(…)

5.Efter § 8 indsættes ikapitel 3:”§ 8 a.Økonomi- og erhvervsmi-nisteren kan efter forhandling medvedkommende minister fastsætteregler om overvågningen af danskefarvande og skibes anløb af havne,herunder om pligt til at foretageindberetning om de skibe, der be-sejler de i § 1, stk. 3, nævnte far-vandsområder og havne, om deombordværende og om skibeneslast m.v.”Kapitel 4Almindelige pligter§ 9.Rederen skal sørge for, at fejleller mangler, som vedkommendebliver bekendt med, udbedres, ogskal påse, at skibet gennemgår delovpligtige syn og er forsynet medgyldige certifikater. Rederen skaltillige sikre, at skibsføreren harmulighed for at opfylde de forplig-telser, der påhviler denne.6.§ 9affattes således:”§ 9.Rederen skal sikre, at regler-ne i denne lov og forskrifter ud-stedt i medfør af loven vedrørendeskibet og dets drift overholdes.Rederen skal sørge for, at skibetgennemgår de lovpligtige syn og erforsynet med gyldige certifikater.Rederen skal tillige sørge for, atskibsføreren har mulighed for atopfylde de forpligtelser, der påhvi-ler denne. 1 - 3. pkt. gælder, uansetom andre organisationer eller per-soner opfylder visse af opgaverneeller pligterne på rederens vegne.Stk. 2.Har rederen helt eller delvisoverladt de pligter og ansvarsom-råder, som er omfattet af koden omsikker skibsdrift, til en anden orga-nisation eller person, finder stk. 1tillige anvendelse for den pågæl-dende for så vidt angår de overtag-ne pligter og ansvarsområder.”

den, der handler på disses vegne,lægger Søfartsstyrelsen hindringeri vejen for en forsvarlig udøvelseaf dens pligter.Stk. 3.Søfartsstyrelsen kan fastsæt-8.I§ 14, stk. 3,ændres ”ugunstigete regler om udstedelse af forbud vejrforhold” til: ”ugunstige vejr-,mod, at et skib forlader en havn på sø- eller isforhold”.grund af ugunstige vejrforhold.§ 16.…Stk. 2.Søfartsstyrelsen kan infor-mere andre lande, klassifikations-selskaber eller personer og offent-liggøre oplysninger om skibe, derer blevet tilbageholdt eller er med-delt anløbsforbud, herunder omnavnet på skibets klassifikations-selskab, befragter m.v. og årsagentil tilbageholdelsen eller anløbsfor-budet.9.§ 16, stk. 2,affattes således:”Stk. 2.Søfartsstyrelsen kan in-formere andre lande, klassifikati-onsselskaber,Europa-Kommissionen, Det EuropæiskeAgentur for Søsikkerhed eller an-dre organisationer eller personerom konstaterede fejl eller manglerpå skibe og andre oplysninger afbetydning for sikkerheden ellermiljøet samt om skibe, der er ble-vet tilbageholdt eller er meddeltanløbsforbud, herunder om navnetpå skibets klassifikationsselskab,befragter m.v. og årsagen til tilba-geholdelsen eller anløbsforbudet.Søfartsstyrelsen kan endvidere of-fentliggøre oplysninger heromsamt informere og offentliggøreoplysninger om andre overtrædel-ser af denne lov, lov om søfarendesansættelsesforhold m.v., lov omskibes besætning, søloven og lovom skibsmåling og regler udstedt imedfør af disse love samt omulykker til søs.”

onsselskaber m.v., uanset at de ik-ke foreligger på dansk.10.I§ 17indsættes efter stk. 6som nye stykker:”Stk. 7.Økonomi- og erhvervsmi-nisteren kan fastsætte regler om, atindberetninger og andre meddelel-ser, som skal afgives efter loven,skal indberettes digitalt, og atkommunikation mellem Søfartssty-relsen og virksomheden i forbin-delse hermed skal foregå digitalt.Ministeren kan herunder fastsætteregler om overgang til digital ind-beretning og om anvendelse af be-stemte IT-systemer, særlige digita-le formater og digital signatur. Mi-nisteren kan endvidere fastsætteregler om, at Søfartsstyrelsen kanundtage en virksomhed fra digitalindberetning og digital kommuni-kation, når ganske særlige om-stændigheder taler for det.Stk. 8.Økonomi- og erhvervsmini-steren kan fastsætte regler om, atSøfartsstyrelsen kan udstede vissetyper af dokumenter i forbindelsemed den pågældende indberetning,jf. stk. 7, uden underskrift ellermed maskinelt gengivet underskrifteller på tilsvarende måde, såledesat sådanne dokumenter i retlig hen-seende sidestilles med et dokumentmed personlig underskrift. I deregler, der udstedes efter 1. pkt.,kan det også fastsættes, at afgørel-ser, der udelukkende er truffet pågrundlag af elektronisk databe-handling, kan udstedes alene medangivelse af Søfartsstyrelsen somafsender.”Stk. 7.Økonomi- og erhvervsmini- Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 9 ogsteren kan iøvrigt efter aftale med 10.vedkommende minister fastsætteregler om Søfartsstyrelsens samar-bejde med andre offentlige myn-digheder og beslutte, at økonomi-og erhvervsministerens og Søfarts-

12.I§ 19indsættes somstk. 5:”Stk. 5.Den bistand, som ydes Eu-ropa-Kommissionen og Det Euro-pæiske Agentur for Søfartssikker-hed i henhold til forordninger ogdirektiver inden for denne lovs om-råde, ydes af Søfartsstyrelsen indenfor rammerne af denne lov.”§ 20.Økonomi- og erhvervsmini-steren kan fastsætte regler om ind-beretningspligt i forbindelse medskibes anløb af danske eller uden-landske havne.13.I§ 20indsættes efter stk. 1som nyt stykke:”Stk. 2.Politiet kan standse et fri-tidsfartøj og lade det undersøge forfejl og mangler, herunder fornø-dent udstyr, samt kontrollere, atskibsføreren lovligt kan føre fartø-jet. Opfylder fartøjet ikke bestem-melserne i loven eller de regler, der

er udstedt i medfør af loven, kanpolitiet forbyde anvendelse af far-tøjet, indtil forholdene er lovlig-gjorte.”Stk. 2.Politi, toldmyndigheder, ar- Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.bejdstilsyn og havnemyndigheder,som får kendskab til forhold, derstrider mod denne lov eller reglerfastsat i medfør af loven, skal un-derrette Søfartsstyrelsen herom.Vedkommende myndighed kanfastsætte nærmere regler herom.Stk. 3.En læge, der konstaterer el-ler får mistanke om, at en personhar været udsat for skadelige på-virkninger i forbindelse med sit ar-bejde om bord i et skib, skal under-rette arbejdstilsynet herom. Øko-nomi- og erhvervsministeren kanfastsætte nærmere regler herom.Stk. 4.Økonomi- og erhvervsmini-steren kan fastsætte regler om pligttil anmeldelse af arbejdsulykker,forgiftningstilfælde, erhvervssyg-domme og andre forhold af sikker-heds- og sundhedsmæssig betyd-ning.14.§ 20 aaffattes således:”§ 20 a.Søfartsstyrelsen fører somled i tilsynsvirksomheden efterdenne lov tillige tilsyn med over-holdelsen af lov om røgfri miljøerpå danske skibe. Søfartsstyrelsenkan endvidere som led i tilsyns-virksomheden efter denne lov tilli-ge føre tilsyn med overholdelsen aflov om søfarendes ansættelsesfor-hold m.v., lov om skibes besæt-ning, lov om skibsmåling og §§186, 197, 198 og 471 i sølovensamt regler udstedt i medfør heraf.Søfartsstyrelsen kan, eventuelt pånærmere angivne vilkår, påbyde, atforhold, der strider mod de nævntelove eller regler, der er udstedt imedfør heraf, bringes i ordenstraks eller inden en nærmere an-

given frist.Stk. 2.§ 16, stk. 2, § 17, stk. 9 og10, § 19, § 22 og § 24, og de reg-ler, der er udstedt i medfør heraf,samt § 25 finder tilsvarende an-vendelse.Stk. 3.Økonomi- og erhvervsmini-steren kan fastsætte regler om dettilsyn, som udføres efter denne lov,og om behandling af klager fra sø-farende med flere, herunder at detikke må oplyses, at tilsynsbesøgforetages som følge af en klage.Regler om tilsynet med overhol-delsen af lov om røgfri miljøer pådanske skibe, fastsættes efter for-handling med ministeren for sund-hed og forebyggelse.15.Efter § 20 a indsættes ikapitel6:”§ 20 b.Søfartsstyrelsen varetagerinden for rammerne af denne lovudstedelsen af foreskrevne certifi-kater og anden dokumentation ef-ter lov om søfarendes ansættelses-forhold m.v. Søfartsstyrelsen kanfastsætte nærmere regler herom.”

Kapitel 7Ankenævnet for Søfartsforhold§ 21.…16.I§ 21, stk. 3,indsættes efter 1.pkt.:Stk. 3.Nævnets afgørelser kan ikke ” Senest 4 uger efter, at nævnet harindbringes for anden administrativ truffet afgørelse, kan sagen af hvermyndighed.af parterne indbringes for domsto-lene. Retssag anlægges mod denmyndighed, hvis afgørelse er på-klaget til nævnet. Den myndighed,hvis afgørelse er påklaget til næv-net, skal underrette andre, der harværet part i sagen for nævnet, omsøgsmålet. Sager vedrørende sø-fartslægers afgørelser om egnethedtil skibstjeneste anlægges dog altidmod Søfartsstyrelsen. Retssag, somrejses af den myndighed, hvis af-gørelse er påklaget til nævnet, an-

§ 24.Økonomi- og erhvervsmini-steren fastsætter regler om betalingfor syn af fiskeskibe, hvor Søfarts-styrelsen foretager1) syn og godkendelser m.v. efteranmodning, selv om de er omfattetaf en autorisation meddelt i hen-hold til § 22,2) syn, hvor der er givet fritagelsefra regler fastsat i medfør af § 23om optagelse i klassifikationssel-skabers registre,3) syn, der efter anmodning udfø-res uden for sædvanlig arbejdstid,4) syn, der foretages i udlandet el-ler på Færøerne,5) aftalte syn, der ikke har kunnetpåbegyndes, må afbrydes eller ikkehar kunnet afsluttes inden for en aføkonomi- og erhvervsministerenfastsat normtid på grund af værf-tets, rederiets eller disses repræsen-tanters forhold, eller6) syn, fordi det ikke af værftet,rederiet eller disses repræsentanterfyldestgørende er oplyst, hvorledestidligere konstaterede fejl er ud-bedret.Stk. 2.For andre end de i stk. 1nævnte skibe kan økonomi- og er-hvervsministeren fastsætte reglerom betaling for Søfartsstyrelsens

udførelse af syn, som er foreskre-vet i medfør af loven, herunderkontrolsyn.Stk. 3.Økonomi- og erhvervsmini-steren kan fastsætte regler om beta-ling for syn, som foretages efteranmodning, herunder syn af uden-landske skibe, og om betaling forarbejde, som udføres i forbindelsemed godkendelser eller certifice-ringer, som er foreskrevet i medføraf loven.§ 29 a.For spiritussejlads straffesden, som fører skib eller i øvrigtudfører arbejde om bord på et skibi en stilling af væsentlig betydningfor sikkerheden efter at have indta-get spiritus i et sådant omfang, atalkoholkoncentrationen i blodetunder eller efter sejlads overstiger0,50 promille.Stk. 2.Stk. 1 finder ikke anvendel-se for fritidsfartøjer, hvortil der ik-ke er foreskrevet udannelseskravtil fartøjets fører eller eventuellestyrmand. Førere af vandscootereog lignende fartøjer er dog omfat-tet af stk. 1.Stk. 3.Stk. 1 finder ikke anvendel-se, når et fritidsfartøj er fortøjet ihavn eller på beskyttet ankerplads.Stk. 4.For spiritussejlads straffesendvidere den, som fører skib elleri øvrigt udfører arbejde om bord pået skib i en stilling af væsentlig be-tydning for sikkerheden efter athave indtaget spiritus eller andrerusmidler i et sådant omfang, atvedkommende er ude af stand til atudføre sin tjeneste på fuldt betryg-gende måde.Stk. 5.Stk. 1 finder tilsvarende an-vendelse for et udenlandsk fritids-fartøj, såfremt der ville have væretforeskrevet uddannelseskrav til far-tøjets fører eller eventuelle styr-mand, jf. stk. 2, 1. pkt., hvis fartø-

jet havde ført dansk flag.21.I§ 29 aindsættes somstk. 6:”Stk. 6.Økonomi- og erhvervsmi-nisteren kan efter forhandling medGrønlands Selvstyre fastsætte reg-ler om spiritussejlads i grønlandskefarvande, som omfatter andre per-soner end de i stk. 1 og 4 nævnte.Ministeren kan endvidere fastsæt-te, at stk. 2, stk. 3 og stk. 5, helt el-ler delvis ikke skal finde anvendel-se i grønlandske farvande.”§ 31.Straffen efter § 29, stk. 1 og2, kan stige til fængsel i indtil 1 år,såfremt der foreligger skærpendeomstændigheder, jf. § 32, stk. 1 og6, og til fængsel i indtil 2 år, så-fremt overtrædelsen er begået for-sætligt. Straffen efter §§ 28 og 30kan stige til fængsel i indtil 2 år,hvis overtrædelsen er begået for-sætligt eller ved grov uagtsomhed.22.I§ 31indsættes somstk. 2:”Stk. 2.Straffen efter § 28, § 29,stk. 1 og 2, § 29 c, stk. 1, og § 30kan endvidere stige til fængsel ind-til 2 år, hvis overtrædelsen harmedført en ulykke med alvorligpersonskade eller dødsfald til føl-ge.”§ 31 a.Søfartsstyrelsen kan i sager23.I§ 31 a, stk. 1, 1. pkt.,og i§ 31om overtrædelse af regler udstedt ib, stk. 1,ændres ”§ 3, nr. 3” til: ”§medfør af § 3, nr. 3, der ikke skøn- 3, nr. 4”nes at ville medføre højere strafend bøde, i et bødeforelæg tilken-degive, at sagen kan afgøres udenretssag, hvis den, der har begåetovertrædelsen, erklærer sig skyldigi overtrædelsen og erklærer sig re-de til inden for en nærmere angi-ven frist at betale en i bødefore-lægget angivet bøde. Fristen kanefter anmodning forlænges af Sø-fartsstyrelsen.Stk. 2.…§ 31 b.Hvis der om bord på et skib

som led i dets drift er sket overtræ-delse af denne lov, af lov om ski-bes besætning eller af forskrifterudstedt i medfør heraf, kan skibettilbageholdes, hvis det er nødven-digt for at sikre et krav på betalingaf bøde og sagsomkostninger. Til-bageholdelse kan dog ikke ske,hvis den, der havde rådighed overskibet, var uberettiget i besiddelseaf skibet, da kravet opstod.Stk. 2.…§ 32.…Stk. 9.Der kan pålægges selskaberm.v. (juridiske personer) strafan-svar efter reglerne i straffelovens5. kapitel.24.I§ 32indsættes efter stk. 9som nyt stykke:”Stk.10.Ved pålæggelse af straf-ansvar efter reglerne i straffelovens5. kapitel anses personer, som eransat til at udføre arbejde om bordpå skibet af andre end rederen, til-lige for at være knyttet til rederen.Er der udstedt overensstemmelses-dokument i henhold til koden omsikker skibsdrift eller certifikat ihenhold til konventionen om søfa-rendes arbejdsforhold til en andenorganisation eller person, ansesskibsføreren og de søfarende tilligefor at være knyttet til den, som do-kumentet er udstedt til.”Stk. 10 bliver herefter stk. 11.Stk. 10.En juridisk person, som25.I§ 32, stk. 10,der bliver stk.godtgør at have gjort alt, som er 11, ændres ”§ 3, nr. 5” til: ”§ 3, nr.nødvendigt for at sikre et godt og 6”.sikkert arbejdsmiljø, kan dog ikkestraffes i tilfælde, hvor en ansatovertræder § 12 eller bestemmelserfastsat i medfør af § 3, nr. 5, ogstk. 8, hvis overtrædelsen vedrøreranvendelse af personlige værne-midler, udsugningsforanstaltnin-ger, beskyttelsesudstyr eller sik-kerhedsforanstaltninger, der alene

§ 2.I sømandsloven, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 742 af 18. juli2005, som ændret ved § 2 i lov nr.547 af 8. juni 2006, § 14 i lov nr.1563 af 20. december 2006, § 2 ilov nr. 349 af 18. april 2007 og § 1i lov nr. 511 af 17. juni 2008, fore-tages følgende ændringer:1.Lovens titelaffattes således:”Lov om søfarendes ansættelses-forhold m.v.”.2.Overalt ilovenændres ”sø-mand” til: ”søfarende”, ”sømands”til: ”søfarendes”, ”sømanden” til:”den søfarende”, ”Sømanden” til:”Den søfarende”, ”sømandens” til:”den søfarendes” og ”Sømandens”til: ”Den søfarendes”.3.§ 1, stk. 1,affattes således:”Udtrykket søfarende omfatter idenne lov enhver person, bortsetfra skibsføreren, der er ansat, for-hyret eller arbejder om bord på etdansk skib, og som ikke udeluk-kende arbejder om bord, mens ski-bet ligger i havn. For skibsførerenfinder § 49 anvendelse.”4.I§ 1indsættes efter stk. 1 somnyt stykke:”Stk. 2.I tilfælde af tvivl om,hvorvidt en personkategori skal be-tragtes som søfarende efter loven,afgøres spørgsmålet af Søfartssty-

relsen efter høring af de organisa-tioner for redere og søfarende, somspørgsmålet vedrører.”Stk. 2.Ved tidsbegrænsede tjene- Stk. 2 bliver herefter stk. 3.steaftaler forstås aftaler, hvor tids-punktet for ansættelsesforholdetsudløb er fastsat ud fra objektivekriterier såsom en bestemt dato,fuldførelsen af en bestemt opgave,herunder en bestemt rejse, ellerindtrædelsen af en bestemt begi-venhed.5.Efter § 1 indsættes:”§ 1 a.Rederen skal sikre, at reg-lerne i denne lov og forskrifter ud-stedt i medfør af loven, herunderregler om ansættelsesforholdet,overholdes. Rederen skal ligeledessikre, at den søfarendes rettighederefter ansættelseskontrakten opfyl-des. Rederen skal tillige sørge for,at skibsføreren har mulighed for atopfylde de forpligtelser, der påhvi-ler denne. 1.-3. pkt. gælder, uansetom andre organisationer eller per-soner varetager visse af opgaverneeller pligterne på rederens vegne.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 finderanvendelse, selvom en anden endrederen er arbejdsgiver. I disse til-fælde påhviler forpligtelserne efteransættelseskontrakten, jf. § 3, ogde bestemmelser i loven, som re-gulerer ansættelsesforholdet, tilligearbejdsgiveren.Stk. 3.Har rederen helt eller delvisoverladt sine pligter og ansvarsom-råder i henhold til denne lov elleransættelseskontrakten til en andenperson eller organisation, finderstk. 1 tillige anvendelse for denpågældende for så vidt angår deovertagne pligter og ansvarsområ-der.Stk. 4.Økonomi- og erhvervsmini-steren kan fastsætte nærmere reglerom forpligtelserne efter stk. 1-3.”

§ 2.På personer, der er ansat af re-6.§ 2ophæves.deren til at udføre andet arbejdeom bord end skibstjeneste, samt påpersoner, der er ansat om bord afandre end rederen, finder følgendebestemmelser anvendelse:1) § 3 stk. 1 og 3, om oprettelse afskriftlig ansættelseskontrakt m.v.,2) § 4 om mindstealder, lægeun-dersøgelse m.v.,3) § 9 om ret til afsked og hjemrej-se i tilfælde af graviditet,4) § 18 d om søfarendes ret til tje-nestefrihed som følge af tvingendefamiliemæssige årsager,5) § 19, stk. 2 og 3, om hyre, hjem-rejse m.m. i tilfælde af skibets for-lis m.v.,6) § 27 om omsorgspligt m.v.,7) § 30, stk. 5, om statens overta-gelse af udgifterne til pleje oghjemrejse i tilfælde af kønssygdomeller tuberkulose,8) § 31 om statens dækning af vis-se udgifter til syg eller skadet sø-mand,9) § 32 om skibsførerens pligt til atsørge for begravelse m.v.,10) § 34, stk. 2 og 3, om statensdækning af udgifterne ved begra-velse,11) § 53, stk. 1 og 3, om pligten tilat efterkomme ordrer og erstatteskade,12) § 55 om kost- og sundhedsfor-hold,13) § 57 om hviletid,14) § 59 om adgangen til at medta-ge gods m.v.,15) § 60 om ejendele, der efterla-des om bord,16) § 62 om magtmidler,17) § 63 om skibsførerens pligter itilfælde af en grovere forbrydelseog18) § 67, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, omstraf for visse forseelser.

Stk. 2.Økonomi- og erhvervsmini-steren kan efter indhentet udtalelsefra de berørte rederes og søfaren-des organisationer fastsætte reglerom, at kun de bestemmelser, der ernævnt i stk. 1, skal anvendes på re-staurationspersonale og andet per-sonale, der er ansat i et passager-skib til betjening af passagererne.Stk. 3.De personer, der er nævnt istk. 1 og 2, skal udføre det arbejde,som skibsføreren finder nødven-digt for skibets sikkerhed.Stk. 4.På personer, der medtagesom bord i medfør af sølovens § 701, finder stk. 1 og 3 anvendelse.§ 3.Økonomi- og erhvervsministe-7.I§ 3, stk. 1,ændres ”arbejdsgi-ren kan fastsætte nærmere regler verens” to steder til: ”rederens ellerom arbejdsgiverens pligt til at op- arbejdsgiverens”.rette skriftlig aftale med den ansat-te, herunder om udfærdigelse afhyre- og ansættelseskontrakt, ogom arbejdsgiverens pligt til at un-derrette den ansatte om vilkårenefor arbejdsaftalen og arbejdsvilkå-rene. Formen og indholdet af hyre-og ansættelseskontrakterne fastsæt-tes efter indhentet udtalelse fraSkibstilsynsrådet.Stk. 2.…8.I§ 3indsættes efter stk. 2 somnyt stykke:”Stk. 3.Den søfarende skal, indenen ansættelsesaftale underskrives,have mulighed for at gennemgåden og søge råd vedrørende densvilkår.”Stk. 3.Fornyelsen af flere på hin- Stk. 3 bliver herefter stk. 4.anden følgende tidsbegrænsedetjenesteaftaler kan kun ske, hvisbetingelserne i § 5, stk. 1, i lov omtidsbegrænset ansættelse er op-fyldt.§ 6.…Stk. 4.Såfremt en søfarende meden tidsbegrænset tjenesteaftale for-

bliver i tjenesten efter, at aftalen erudløbet, og uden at ny aftale omfratrædelseshavn er indgået, finderstk. 1 og 2 anvendelse.9.I§ 6indsættes somstk. 5:”Stk.5.Fratræder den søfarendeefter rederens opsigelse eller vedudløbet af en tidsbegrænset tjene-steaftale i en havn, som skibet an-løber uden for den søfarendeshjemland, har den søfarende ret tilrejse med underhold til sin bopælfor rederens regning.”§ 7.…Stk. 2.Sømanden kan skriftligt10.I§ 7, stk. 2,indsættes som3.samtykke i, at nye frister på indtilpkt.:6 måneder ad gangen kan begyndeat løbe. Samtykke kan dog ikke gi-ves tidligere end 1 måned før ud-løbet af en frist.”Den samlede udmønstringsperio-de kan maksimalt være på 12 må-neder.”§ 8.…11.Efter § 8 indsættes som nyt un-derkapitel tilkapitel 2:”1 a. Forhyring og formidling forsøfarende§ 8 a.Private forhyrings- og for-midlingstjenester for søfarende,hvis primære formål er at forhyreeller formidle arbejde til søfarende,eller som forhyrer eller formidlerarbejde til et betydeligt antal søfa-rende, kan kun drives inden forDanmarks grænser, hvis de er cer-tificerede hertil af Søfartsstyrelsen..§ 8 b.Søfartsstyrelsen kan fastsæt-te nærmere regler for forhyring ogformidling for søfarende i Dan-mark, hvorved særligt vil være atiagttage:1) At certificeringen gives for entidsbegrænset periode og kan til-bagekaldes.

2) At under enhver forhandling omforhyring skal den søfarende haveret til frit at vælge skib, ligesomreder eller en skibsfører skal haveret til frit at vælge sit mandskab.3) At der ved hyre- og ansættelses-kontrakten tilvejebringes sikkerhedfor, at alle interesserede parter be-skyttes, og at der gives den søfa-rende tilstrækkelig lejlighed til atsætte sig ind i aftalen.§ 8 c.Redere, der anvender privateforhyrings- og formidlingstjenesterfor søfarende i lande, der har ratifi-ceret ILO’s konvention om søfa-rendes arbejdsforhold eller ILO’skonvention nr. 179 om forhyringog formidling for søfolk (1996),skal sikre, at de pågældende tjene-ster har et certifikat eller licens, derdokumenterer, at de drives i over-ensstemmelse med kravene i denpågældende konvention. Udstederdet pågældende land ikke sådannecertifikater eller licenser til privateforhyrings- og formidlingstjene-ster, skal rederen sikre sig en an-den form for officiel bekræftelsepå, at de pågældende tjenester dri-ves i overensstemmelse med kra-vene i en af de nævnte konventio-ner.Stk. 2.Redere, der anvender priva-te forhyrings- og formidlingstjene-ster for søfarende i lande, der ikkehar ratificeret ILO’s konventionom søfarendes arbejdsforhold ellerILO’s konvention nr. 179 om for-hyring og formidling for søfolk(1996), skal kunne dokumentere atde pågældende tjenester overholderde krav til forhyrings- og formid-lingstjenester, der følger af de på-gældende konventioner.Stk. 3.Søfartsstyrelsen kan god-kende private forhyrings- og for-midlingstjenester for søfarende ilande, der ikke har ratificeret

ILO’s konvention om søfarendesarbejdsforhold eller ILO’s konven-tion nr. 179 om forhyring og for-midling for søfolk (1996), og op-kræve betaling til dækning af ud-gifterne i forbindelse med godken-delsen. Godkendelsen gives for entidsbegrænset periode og kan til-bagekaldes.Stk. 4.Søfartsstyrelsen kan ned-lægge forbud mod, at der anvendesforhyrings- og formidlingstjene-ster, i nærmere angivne lande, hvisforhyrings- og formidlingstjene-sterne i de pågældende lande påvæsentlige punkter ikke lever op tilde krav, som følger af ILO’s kon-vention om søfarendes arbejdsfor-hold eller ILO’s konvention nr.179 om forhyring og formidlingfor søfolk (1996).§ 8 d.Klager over aktiviteter i endansk privat forhyrings- og for-midlingstjeneste eller aktiviteter ien privat forhyrings- og formid-lingstjeneste, der er godkendt efter§ 8 c, stk. 3, kan indgives til Sø-fartsstyrelsen.§§ 8 e.Det står dog enhver rederfrit for, under iagttagelse af § 8 b,at tilvejebringe mandskab til sitskib gennem skibets officerer ellerdet i rederiets faste tjeneste ståendekontorpersonale, men der må ikkestilles krav om, at den søfarendebetaler vederlag for ydelsen.§ 8 f.Søfartstyrelsen kan udføreformidling af praktikpladser til ele-ver på søfartsuddannelser.”2. Sømandens ret til at kræve af-sked§ 10.En sømand kan kræve af-sked, hvis han efter forhyringen fårunderretning om, at han på andetskib kan få stilling af højere gradend den, han har, eller anden stil-ling af væsentlig betydning for

ham, eller om andre omstændighe-der, som gør det til en velfærdssagfor ham at kunne fratræde. Bliverskibet derved usødygtigt, kan sø-manden dog kun kræve afsked ef-ter 1. pkt., hvis en kvalificeretmand kan skaffes i hans sted.Stk. 2.Sømanden skal erstatte re-deren udgifterne ved at skaffe enny mand efter stk. 1. Erstatningenkan nedsættes eller bortfalde underhensyn til sømandens resterendetjenestetid og omstændighederne iøvrigt.12.I§ 10indsættes somstk. 3:”Stk.3.Den søfarende kan kræveafsked, når der foreligger en ansæt-telsessituation, der kan henføres tilreglen i § 1, stk. 1, i lov om Løn-modtagernes Garantifond, eller re-deren væsentligt har misligholdtden søfarendes ansættelseskon-trakt, og den søfarende ikke har rettil at kræve afsked efter andre be-stemmelser i loven. Rederen beta-ler den søfarendes rejse med un-derhold til hjemstedet.”§ 12.…Stk. 4.Fratræder sømanden, betalerrederen tre fjerdedele og sømandenen fjerdedel af udgifterne til rejsemed underhold til hjemstedet ellerefter rederens bestemmelse til for-hyringsstedet. Staten refunderer entredjedel af det beløb, som rederenhar betalt til sømandens udgifter tilrejse med underhold til hjemstedeteller til forhyringsstedet.13.§ 12, stk. 4,affattes således:”Stk.4.Fratræder den søfarende,betaler rederen udgifterne til densøfarendes rejse med underhold tilhjemstedet eller efter rederens be-stemmelse til forhyringsstedet, ogstaten refunderer rederen 25 pct. afudgifterne.”

16.§ 24affattes således:§ 24.En sømand kan kun kræve”§ 24.Hyre skal udbetales medhyre udbetalt, når skibet ligger i højst 1 måneds mellemrum.havn, og i samme land ikke oftereend hver syvende dag.Stk. 2.Hyre udbetales kontant,Stk. 2.En søfarende kan kun krævemedmindre sømanden forlanger hyre udbetalt, når skibet ligger ianvisning på rederen. Udbetaling havn, og i samme land ikke ofterekan kræves i stedets mønt efter da- end hver syvende dag.gens kurs.Stk. 3.En sømand kan kræve hyreStk. 3.Hyre udbetales kontant,udbetalt i form af månedlige træk medmindre den søfarende forlan-til en bestemt person i Danmark el- ger anvisning på rederen. Udbeta-ler indsat i dansk pengeinstitut. ling kan kræves i lokal valuta efterHan kan dog ikke kræve udbeta- dagens kurs.ling efter flere end tre sideløbendetræksedler.Stk. 4.En sømand kan uden udgiftStk. 4.En søfarende kan kræve hy-sende hyre fra udlandet til Dan- re udbetalt i form af månedligemark gennem dansk konsul. For- træk til en bestemt person ellersendelsen sker på statens regning indsat i pengeinstitut. Der kan dogog risiko.ikke kræves udbetaling efter flereend tre sideløbende træksedler.Stk. 5.En søfarende kan kræve he-le eller en del af sin hyre overførttil et eller flere pengeinstitutter.”§ 25.Uden sømandens samtykkekan der foruden for sådanne beløb,som det i henhold til særlig lov-bestemmelse er pålagt rederen attilbageholde, kun gøres fradrag ihyren for beløb til dækning af er-statningsansvar, som en sømandhar pådraget sig i tjenesten. Fra-drag skal ske i hyre, der udbetalessømanden, fremfor i hyre, der ud-

betales som træk, medmindre sø-manden bestemmer andet.17.I§ 25indsættes somstk. 2og3:”Stk. 2.Rederen må ikke kræve, atden søfarende ved indgåelsen afansættelseskontrakten eller i for-bindelse med tiltrædelsen af tjene-sten skal betale et forskud til dæk-ning af udgifter til sin hjemrejse.Stk. 3.Rederen må kun foreta-ge fradrag i den søfarendes hyrem.v. for de hjemrejseudgifter,som rederen efter loven har pligt tilat afholde, hvis rederen har konsta-teret, at den søfarende væsentligthar misligholdt sine forpligtelserefter ansættelsesforholdet, jf. §17.”§ 27.…Stk. 6.Kan en syg eller tilskade-kommet sømand ikke selv tage va-re på sine ejendele, skal skibsføre-ren drage omsorg for dem.

§ 29.…Stk. 2.Er sømanden syg eller ska-19.I§ 29, stk. 2,ændres ”2 måne-det ved tjenestens ophør, løber hy- der” til: ”16 uger”.ren videre, så længe han er uar-bejdsdygtig, dog højst 2 måneder.Er bestemte tegn på sygdom ellerlegemsskade ikke påvist, har handog ikke ret til hyre i flere dage,end han har været i tjenesten.Skyldesuarbejdsdygtighedenkønssygdom, betales hyren af sta-ten.§ 30.…Stk. 2.Er sømanden syg eller ska-20.I§ 30, stk. 2,og35, stk. 2,det ved tjenestens ophør, har han ændres ”12 uger” til: ”16 uger”.med de i stk. 4-6 anførte undtagel-ser ret til pleje for rederens regningi indtil 12 uger, dog ikke ud over 2uger efter, at han er ankommet tildet land, hvor han har bopæl. Ti-den regnes fra fratrædelsesdagen

eller, hvis han ikke afmønstres, fraden dag, da skibet afsejler.§ 32.…Stk. 2.Skibsføreren skal snarest21.§ 32, stk. 2, 3.og4. pkt.,op-muligt lade optage en fortegnelse hæves, og i stedet indsættes:over, hvad den afdøde har efterladtom bord. Fortegnelsens rigtighedskal bekræftes af 2 personer. Ind-træffer dødsfaldet i udlandet, skalskibsføreren aflevere fortegnelsentil nærmeste danske konsul. Kande efterladte ejendele ikke udenulempe beholdes om bord, skal deovergives til konsulen.”Skibsføreren skal sende fortegnel-sen og de efterladte ejendele til denafdødes nærmeste slægtning.”§ 35.…Stk. 2.Retten til pleje omfatte dogalene pleje uden for hjemlandet iindtil 12 uger efter, at sygdommeneller skaden er indtrådt. § 29 finderikke anvendelse i tilfælde, hvorsygdommen indtræder under gra-viditets- og/eller barselorlov.§ 40.Var tjenesteforholdet opsagt,22.I§ 40ændres ”2 måneder” 3da skibsofficeren blev uarbejds- steder til: ”16 uger”.dygtig, eller opsiges det herefter,finder § 29, stk. 2, jf. § 35, om rettil sygehyre efter tjenesteforholdetsophør kun anvendelse, hvis opsi-gelsesfristen udløber, inden 2 må-neder er forløbet, efter at han fra-trådte tjenesten om bord. Retten tilsygehyre ophører i så fald 2 måne-der efter fratrædelsen. Er skibsoffi-ceren blevet uarbejdsdygtig på ettidspunkt, da han ikke var i tjenestepå et af rederiets skibe, regnes de 2måneder fra det tidspunkt, uar-bejdsdygtigheden indtrådte.23.§ 49affattes således:§ 49.For skibsføreren gælder med”§ 49.For skibsføreren finder føl-de fornødne lempelser:gende bestemmelser tilsvarendeanvendelse:

1) § 4, stk. 2, om lægeundersøgel- 1) § 1, stk. 2, om tidsbegrænsedese,tjenesteaftaler,2) § 6, stk. 1, om fratrædelsessted, 2) § 3, stk. 3 og 4, om ansættelses-aftaler,3) § 7, stk. 1, jf. § 39, om fratræ- 3) § 4, stk. 2, om lægeundersøgel-delse efter 6 måneder, hvis ikke se,andet er aftalt,4) § 8 om fri hjemrejse efter 6 må- 4) § 6 om fratrædelsessted m.v.,neders tjeneste,5) § 14, stk. 1, jf. stk. 3, om ret til 5) § 7, stk. 1, jf. § 39, om fratræ-at kræve afsked, hvis skibet mister delse efter 6 måneder, hvis ikkeretten til at føre dansk flag,andet er aftalt,6) § 18 c om søfarendes graviditet 6) § 8 om fri hjemrejse efter 6 må-og barsel,neders tjeneste,7) § 18 d om søfarendes ret til tje- 7) Kapitel 2, underkapitel 1 a, omnestefrihed som følge af tvingende forhyring og formidling for søfa-familiemæssige årsager,rende,8) §§ 29 og 30, jf. §§ 35, 40 og 41, 8) § 10, stk. 4, om hjemrejse vedom hyre, pleje og fri rejse i tilfælde rederens konkurs m.v.,af sygdom eller legemsskade,9) § 31 om rederens adgang til af 9) § 14, stk. 1, jf. stk. 3, om ret tilstaten at få erstattet visse udgifter, at kræve afsked, hvis skibet misterretten til at føre dansk flag,10) §§ 32 og 34 om begravelse el- 10) § 15 om ret til at fratræde ogler ligbrænding og om behandling nødvendig bistand,af efterladenskaber,11) § 33, stk. 3, jf. §§ 35 og 41, om 11) § 18 a, stk. 1, og § 18 b om denefterhyre ved død,søfarendes ret til at fratræde vedkrigsfare m.v.,12) § 57 om hviletid, og12) § 18 c om søfarendes graviditetog barsel,13) § 61 om erstatning for tab af 13) § 18 d om søfarendes ret tilejendele.tjenestefrihed som følge af tvin-gende familiemæssige årsager,14) §§ 21-22 og §§ 24-26 om be-regning og udbetaling af hyre,15) §§ 27-30, jf. §§ 35, 40 og 41,om hyre, pleje og fri rejse i tilfældeaf sygdom eller legemsskade,16) § 31 om rederens adgang til afstaten at få erstattet visse udgifter,17) §§ 32 og 34 om begravelse el-ler ligbrænding og om behandlingaf efterladenskaber,18) § 33, jf. §§ 35 og 41, om efter-hyre ved død,19) § 55, stk. 1, om gratis kost ogstk. 2 om erstatning,

20) § 57 om hviletid,21) § 61 om erstatning for tab afejendele, og22) § 73 a om finansiel sikkerhedfor hjemrejseudgifter.”§ 55.Skibsføreren skal sørge for,24.I§ 55, stk. 1,indsættes efter 1.at mandskabet får god og tilstræk- pkt.:kelig kost. Økonomi- og er-hvervsministeren kan fastsætte reg-ler herom.”Kosten om bord skal være gratisfor den søfarende under udmøn-stringsperioden.”Kapitel 4Tvist om tjenesteforholdet25.Overskriftentilkapitel 4affat-tes således:”Tvist om tjenesteforholdet og kla-gebehandling om bord”26.§ 64affattes således:”§ 64.En søfarende har ret til atklage til rederen over afregningen,skibstjenesten, ansættelsesforhol-det eller forholdene om bord. Re-deren har pligt til at sørge for, atklager bliver tilstrækkeligt under-søgt og til at udarbejde og gennem-føre procedurer om bord for en ret-færdig, effektiv og hurtig behand-ling af klager. Økonomi- og er-hvervsministeren kan fastsættenærmere regler om klage m.v.,herunder om det offentliges be-handling af klager, der ikke er løstom bord på skibet.Stk. 2.Tvister over afregningen,skibstjenesten, ansættelsesforhol-det eller forholdene om bord måikke indbringes for fremmed dom-stol. Har sømanden ikke andetværneting i Danmark, kan sag modham anlægges ved den ret, i hviskreds skibet har hjemsted.Stk. 3.Stk. 2 gælder ikke, hvis an-det følger af Bruxelles I-forordningen m.v., herunder be-kendtgørelser udsted i medfør af

kan sag mod ham anlægges ved denne lov.”den ret, i hvis kreds skibet harhjemsted.Stk. 4.Gælder afgørelsen betalingaf et beløb over 500 kr., kan kon-sulen, hvis omstændighederne talerderfor, bestemme, at beløbet elleren del deraf skal deponeres hosham. Et deponeret beløb skalsammen med udskrift af konsulensafgørelse indsendes til Søfartssty-relsen. Beløbet kan kræves udbe-talt efter 6 måneders forløb, med-mindre tvisten forinden er indbragtfor retten.Stk. 5.Stk. 2 og 3 gælder ikke, hvisandet følger af Bruxelles I-forordningen m.v., herunder be-kendtgørelser udstedt i medfør afdenne lov.§ 64 a.Stk. 2.Søfartsstyrelsen fører kon-27.§ 64 a, stk. 2,ophæves.trol med mønstring og med, at lov-givningens forskrifter om skibesbesætning overholdes.Stk. 3.Skibsføreren skal ved møn- Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 ogstringen påse, at lovgivningens for- 3.skrifter for den pågældende søfa-rende er opfyldt, herunder navnligde aldersmæssige, helbredsmæssi-ge og uddannelsesmæssige krav.Stk. 4.Økonomi- og erhvervsmini-steren kan efter aftale med ved-kommende minister beslutte, at Sø-fartsstyrelsens beføjelser efter stk.2 udøves af andre offentlige myn-digheder og kan fastsætte reglerherom.28.§ 65affattes således:§ 65.Tilsidesætter rederen sine”§ 65.Tilsidesætter rederen sinepligter efter § 46, § 49, nr. 1 og 12, pligter efter § 55 eller § 73 a, ellerog § 64 b, stk. 1, straffes han med sin forpligtelse efter § 1 a til at sik-bøde.re overholdelse af § 12, stk. 2 og 3,§ 18 a, stk. 1-4, § 18 b, stk. 4 og 5,§ 27, § 49, nr. 15 om § 27, nr. 19,nr. 22, eller § 55 straffes den på-

gældende med bøde eller fængselindtil 1 år..Tilsidesætter rederensine pligter efter § 4, stk. 1 og 2, §8 a, stk. 2, § 8 c, stk. 1 og 2, § 8 e,§ 46, § 49, nr. 3, nr. 20, § 57 eller §64 b, stk. 1, straffes den pågælden-de med bøde.Stk. 2.Den, der i øvrigt tilsidesæt-ter sin forpligtelse efter § 1 a til atsikre overholdelse af 12, stk. 2 og3, § 18 a, stk. 1-4, § 18 b, stk. 4 og5, § 27, eller § 55 straffes med bø-de eller fængsel indtil 1 år, mensden der i øvrigt tilsidesætter sinforpligtelse efter § 1 a til at sikreoverholdelse af § 4, stk. 1 og 2, § 8a stk. 2, § 8 c, stk. 1 og 2, § 8 e, §32, 56, stk. 1, 2 og 4, § 57, § 60, §64 a, stk. 2, § 64 b, stk. 1, § 74 el-ler regler fastsat i medfør af § 73,straffes med bøde.Stk. 2.Der kan pålægges selskaberStk. 3.Der kan pålægges selskaberm.v. (juridiske personer) strafan- m.v. (juridiske personer) strafan-svar efter reglerne i straffelovens svar efter reglerne i straffelovens5. kapitel5. kapitel.Stk. 4.Ved pålæggelse af strafan-svar efter reglerne i straffelovens5. kapitel anses personer, som eransat til at udføre arbejde om bordpå skibet af andre end rederen, til-lige for at være knyttet til rederen.Er der udstedt overensstemmelses-dokument i henhold til koden omsikker skibsdrift eller certifikat ihenhold til konventionen om søfa-rendes arbejdsforhold til en andenorganisation eller person, ansesskibsføreren og de søfarende tilligefor at være knyttet til den, som do-kumentet er udstedt til.”§ 66.Medmindre højere straf erforskyldt efter anden lovgivning,straffes skibsføreren eller den, derer trådt i skibsførerens sted,1) med bøde eller fængsel indtil 4måneder, hvis han

a) forsætligt eller groft uagtsomtanvender videregående magtmidlerend tilladt efter §§ 62 og 63, stk. 2,ellerb) tilsidesætter sine pligter efter §12, stk. 2 og 3, § 18a, stk. 1-4, §18b, stk. 4 og 5, §§ 27 og 55,2) med bøde, hvis hana) anvender nogen til arbejde istrid med §§ 4 eller 57, eller29.§ 66, nr. 2, litra b,affattes så-ledes:b) tilsidesætter sine pligter efter § ”b) tilsidesætter sin forpligtelse ef-32, § 56, stk. 1, 2 og 4, § 60, § 63,ter § 8 a stk. 2, § 8 c, stk. 1 ogstk. 3 og 4, § 64 a, stk. 3, § 64 b,2, § 8 e, § 32, 56, stk. 1, 2 og 4,stk. 1, og § 74.§ 60, § 63, stk. 3 og 4, § 64 a,stk. 2, § 64 b, stk. 1, § 74 ellerregler fastsat i medfør af § 73.”30.Efter § 67 indsættes:”§ 68.Den, som udfører privatforhyring eller formidling for søfa-rende i Danmark uden gyldigt cer-tifikat, eller som kræver vederlagfra de søfarende for sådanne ydel-ser, kan straffes med bøde.”

Kapitel 6Særlige bestemmelser31.Efter § 71 indsættes ikapitel 6:§ 71 a.Økonomi- og erhvervsmi-nisteren kan fastsætte regler om, atindberetninger og andre meddelel-ser, som skal afgives efter loven,skal indberettes digitalt, og atkommunikation mellem Søfartssty-relsen og virksomheden i forbin-delse hermed skal foregå digitalt.Ministeren kan herunder fastsætteregler om overgang til digital ind-beretning og om anvendelse af be-stemte IT-systemer, særlige digita-le formater og digital signatur. Mi-nisteren kan endvidere fastsætteregler om, at Søfartsstyrelsen kanundtage en virksomhed fra digitalindberetning og digital kommuni-kation, når ganske særlige om-

stændigheder taler for det.Stk. 2.Økonomi- og erhvervsmini-steren kan fastsætte regler om, atSøfartsstyrelsen kan udstede vissetyper af dokumenter i forbindelsemed den pågældende indberetning,jf. stk. 1, uden underskrift ellermed maskinelt gengivet underskrifteller på tilsvarende måde, såledesat sådanne dokumenter i retlig hen-seende sidestilles med et dokumentmed personlig underskrift. I deregler, der udstedes efter 1. pkt.,kan det også fastsættes, at afgørel-ser, der udelukkende er truffet pågrundlag af elektronisk databe-handling, kan udstedes alene medangivelse af Søfartsstyrelsen somafsender.”§ 73.Økonomi- og erhvervsmini-steren kan fastsætte nærmere reglerom sådan ret til pleje i tilfælde afsygdom eller tilskadekomst, til frirejse med underhold i visse tilfæl-de og til hjemsendelse af hyremid-ler på statens regning og risikosamt om sådan pligt til at sørge forbegravelse eller ligbrænding, somdenne lov fastslår.32.I§ 73udgår ”, til fri rejse medunderhold i visse tilfælde og tilhjemsendelse af hyremidler på sta-tens regning og risiko”.

”§ 74 a.Søfartsstyrelsen kan ihenhold til § 20 a i lov om sikker-hed til søs føre tilsyn med overhol-delsen af denne lov og de regler,der udstedes i medfør heraf.Stk. 2.Søfartsstyrelsen varetager ihenhold til § 20 b i lov om sikker-hed til søs udstedelsen af fornødnecertifikater og anden dokumentati-on efter denne lov.§ 74 b.Skibe, der anvendes er-hvervsmæssigt, som er optaget i etdansk skibsregister, og som har enbruttotonnage på 500 eller derover,må ikke sejle i international fart,medmindre de har et certifikat ogenoverensstemmelseserklæringvedrørende søfarendes arbejdsfor-hold. Søfartsstyrelsen kan fastsætteregler om hvilke forhold, som cer-tifikatet og overensstemmelseser-klæringen skal omfatte.Stk. 2.Hvis skibet er certificeret ihenhold til koden om sikker skibs-drift, kan det i stk. 1 nævnte certi-fikat og overensstemmelseserklæ-ring alene udstedes til den, somoverensstemmelsesdokumentihenhold til koden om sikker skibs-drift er udstedt til. Søfartsstyrelsenkan give dispensation fra 1. pkt.Stk. 3.Certifikatet og overens-stemmelseserklæringen vedrørendesøfarendes arbejdsforhold skal op-bevares om bord og på forlangendeforevises myndighederne.Stk. 4.Stk. 1–3 gælder ikke for fi-skeskibe.”§ 3.I lov nr. 15 af 13. januar 1997om skibes besætning, som ændretsenest ved § 40 i lov nr. 538 af 8.juni 2006, foretages følgende æn-dringer:1.§ 8affattes således:§ 8.En foreskreven kok skal have ”§8.En kok, der er foreskrevet i etsønæringsbevis som skibskok.skibs besætningsfastsættelse, skal

have et dansk bevis som skibskok.Ingen under 18 år må gøre tjenestesom skibskok.Stk. 2.I skibe registreret i DanskInternationalt Skibsregister krævesikke dansk bevis som skibskok.Personer kan gøre tjeneste i fore-skrevne stillinger som skibskokmed et gyldigt bevis som skibskok,der dokumenterer, at den pågæl-dende har arbejdet til søs i en mi-nimumsperiode, og at denne harbestået en eksamen på et godkendtuddannelseskursus for skibskokkeeller har tilsvarende erfaringer.Beviset skal være ledsaget af en afSøfartsstyrelsen udfærdiget påteg-ning, der bekræfter, at indehaverenkan gøre tjeneste som foreskrevenskibskok. Søfartsstyrelsen udstedernærmere regler herom.Stk. 3.Søfartsstyrelsen kan fastsæt-te regler om, at personer, der tilbe-reder eller hjælper med at tilberedefødevarer om bord på et skib, skalvære uddannet inden for områdetfødevarer og personlig hygiejne,herunder håndtering og opbevaringaf fødevarer om bord på skibe.”

bereder fødevarer om bord.”§ 24.…3.Efter § 24 indsættes ikapitel 7:”§ 24 a.Søfarende med danske sø-næringsbeviser, som gør tjenestepå udenlandske skibe, skal vareta-ge tjenesten i overensstemmelsemed godt sømandskab og opfyldede tjenesteforpligtelser, som påhvi-ler dem, hvis disse tjener til gen-nemførelse af den internationalesøfartsorganisation IMO's vedta-gelser. Dette gælder også, når ski-bet er uden for Danmark.”§ 25.…4.§ 25, stk. 2,ophæves og i stedetindsættes:”Stk.2.Bestemmelserne i stk. 1gælder, uanset om andre organisa-tioner eller personer opfylder visseaf opgaverne eller pligterne på re-derens eller skibsførerens vegne.Stk. 3.Er der udstedt overens-stemmelsesdokument i henhold tilkoden om sikker skibsdrift ellercertifikat i henhold til konventio-nen om søfarendes arbejdsforholdtil en anden organisation eller per-son, finder stk. 1 tillige anvendelsefor den pågældende.Stk. 4.Økonomi- og erhvervsmini-steren kan fastsætte nærmere reglerom forpligtelserne efter stk. 1 – 3,og kan herunder foreskrive særligekommunikations- og sprogkrav.”5.Overskriftentilkapitel 9affattessåledes:”Tilsyn og henlæggelse af beføjel-ser”6.Efter § 25 indsættes ikapitel 9:”§ 25 a.Søfartsstyrelsen kan ihenhold til § 20 a i lov om sikker-hed til søs føre tilsyn med overhol-delsen af denne lov og de regler,der udstedes i medfør heraf.

§ 25 b.Økonomi- og erhvervsmi-nisteren kan fastsætte regler om, atindberetninger og andre meddelel-ser, som skal afgives efter loven,skal indberettes digitalt, og atkommunikation mellem Søfartssty-relsen og virksomheden i forbin-delse hermed skal foregå digitalt.Ministeren kan herunder fastsætteregler om overgang til digital ind-beretning og om anvendelse af be-stemte IT-systemer, særlige digita-le formater og digital signatur. Mi-nisteren kan endvidere fastsætteregler om, at Søfartsstyrelsen kanundtage en virksomhed fra digitalindberetning og digital kommuni-kation, når ganske særlige om-stændigheder taler for det.Stk. 2.Økonomi- og erhvervsmini-steren kan fastsætte regler om, atSøfartsstyrelsen kan udstede vissetyper af dokumenter i forbindelsemed den pågældende indberetning,jf. stk. 1, uden underskrift ellermed maskinelt gengivet underskrifteller på tilsvarende måde, såledesat sådanne dokumenter i retlig hen-seende sidestilles med et dokumentmed personlig underskrift. I deregler, der udstedes efter 1. pkt.,kan det også fastsættes, at afgørel-ser, der udelukkende er truffet pågrundlag af elektronisk databe-handling, kan udstedes alene medangivelse af Søfartsstyrelsen somafsender.”§ 28.Med bøde eller fængsel indtil7.I§ 28, stk. 1,indsættes efter1 år straffes den, der overtræder § ”overtræder ”: ”§ 24 a eller ”25, stk. 1, nr. 3, 4 eller 5.Stk. 2.Straffen kan stige til fæng-sel i indtil 2 år, hvis overtrædelsener begået forsætligt eller ved grovuagtsomhed, og hvis der ved over-trædelsen er1) voldt skade på unge menneskerunder 18 år eller fremkaldt fare

herfor eller2) opnået eller tilsigtet en økono-misk fordel for den pågældendeselv eller andre, herunder ved be-sparelse.Stk. 3.Sker der ikke konfiskationaf udbytte, som er opnået ved over-trædelsen, skal der ved udmålingaf bøde, herunder tillægsbøde, ta-ges særligt hensyn til størrelsen afen opnået eller tilsigtet økonomiskfordel, jf. stk. 2, nr. 2.8.I§ 28indsættes efter stk. 3 somnyt stykke:”Stk. 4.Stk. 1-3 finder tilsvarendeanvendelse, hvis andre organisati-oner eller personer opfylder visseaf opgaverne eller pligterne på re-derens eller skibsførerens vegne,jf. § 25, stk. 2 og 3.”Stk. 4 bliver herefter stk. 5.Stk. 4.I forskrifter, der udstedes i9.I§ 28, stk. 4, 1. pkt.,der blivermedfør af § 25, stk. 2, i henhold til stk. 5, 1. pkt., ændres ”§ 25, stk. 2”§ 25, stk. 1, nr. 3-5, kan der fast- til: ”§ 25, stk. 4”.sættes straf af bøde eller fængsel iindtil 1 år. Det kan endvidere be-stemmes, at straffen kan stige tilfængsel i indtil 2 år under tilsva-rende omstændigheder som anført istk. 2.§ 29.Der kan pålægges selskaberm.v. (juridiske personer) strafan-svar efter reglerne i straffelovens5. kapitel.10.I§ 29indsættes somstk. 2:”Stk.2.Ved pålæggelse af strafan-svar efter reglerne i straffelovens5. kapitel anses personer, som eransat til at udføre arbejde om bordpå skibet af andre end rederen, til-lige for at være knyttet til rederen.Er der udstedt overensstemmelses-dokument i henhold til koden omsikker skibsdrift eller certifikat ihenhold til konventionen om søfa-rendes arbejdsforhold til en andenorganisation eller person end rede-ren, anses skibsføreren og de søfa-

rende tillige for at være knyttet tilden, som dokumentet er udstedttil.”§ 4.I lov om skibsmåling, jf. lov-bekendtgørelse nr. 43 af 2. februar1993, som ændret ved § 6 i lov nr.1173 af 19. december 2003, fore-tages følgende ændringer:1.Overalt ilovenændres ”Indu-striministeren” til: ”Økonomi- ogerhvervsministeren” og ”industri-ministeren” til: ”økonomi- og er-hvervsministeren”2.I§ 7indsættes som nytstk. 1:”Søfartsstyrelsen kan i henhold til§ 20 a i lov om sikkerhed til søs fø-re tilsyn med overholdelsen afdenne lov og de regler, der udste-des i medfør af heraf.”§ 7.Søfartsstyrelsen har ret til at Stk. 1 bliver herefter stk. 2.gå om bord i ethvert dansk skib ogskib under bygning for dansk reg-ning samt i ethvert udenlandskskib, der anløber dansk havn, for atforetage kontrolmålinger og for atkontrollere, at skibet er forsynetmed foreskrevet målebrev. Det på-hviler skibets reder og fører samtenhver, der handler på deres vegne,at yde Søfartsstyrelsen nødvendigbistand ved dens arbejde og at giveenhver nødvendig oplysning, somafkræves dem.§ 10 a.…3.Efter § 10 a indsættes:”§ 10 b.Økonomi- og erhvervsmi-nisteren kan fastsætte regler om, atindberetninger og andre meddelel-ser, som skal afgives efter loven,skal indberettes digitalt, og atkommunikation mellem Søfartssty-relsen og virksomheden i forbin-delse hermed skal foregå digitalt.Ministeren kan herunder fastsætte

regler om overgang til digital ind-beretning og om anvendelse af be-stemte IT-systemer, særlige digita-le formater og digital signatur. Mi-nisteren kan endvidere fastsætteregler om, at Søfartsstyrelsen kanundtage en virksomhed fra digitalindberetning og digital kommuni-kation, når ganske særlige om-stændigheder taler for det.Stk. 2.Økonomi- og erhvervsmini-steren kan fastsætte regler om, atSøfartsstyrelsen kan udstede vissetyper af dokumenter i forbindelsemed den pågældende indberetning,jf. stk. 1, uden underskrift ellermed maskinelt gengivet underskrifteller på tilsvarende måde, såledesat sådanne dokumenter i retlig hen-seende sidestilles med et dokumentmed personlig underskrift. I deregler, der udstedes efter 1. pkt.,kan det også fastsættes, at afgørel-ser, der udelukkende er truffet pågrundlag af elektronisk databe-handling, kan udstedes alene medangivelse af Søfartsstyrelsen somafsender.”§ 5.I søloven, jf. lovbekendtgørel-se nr. 538 af 15. juni 2004, somsenest ændret ved § 45 i lov nr.523 af 6. juni 2007, foretages føl-gende ændringer:§ 186.Den registrerede ejer af etdansk skib, hvis tonnage overstiger1.000 brt, skal have en godkendtforsikring eller anden garanti tildækning af ansvar som nævnt i §183 og inden for den ansvarsgræn-se, der er anført i § 175. Der skaludstedes certifikat, som bekræfter,at der foreligger en sådan forsik-ring eller garanti. Uden gyldigtcertifikat må skibet ikke benyttes.1.I§ 186, stk. 1, 1. pkt.,ændres: ”,hvis tonnage overstiger 1.000 brt,”til: ”med en bruttotonnage på1.000 eller derover”.

§ 187.Såfremt et skib ikke har den3.I§ 187indsættes efter ”konti-i § 186 påbudte forsikring eller ga- nentalsokkel”: ” eller at udføre op-ranti eller det påbudte certifikat, gaver på dansk søterritorium”.kan Søfartsstyrelsen eller andremyndigheder, som af økonomi- ogerhvervsministeren er bemyndigethertil, nægte skibet adgang til ellerforbyde det at forlade dansk havneller andet laste- og lossested iDanmark eller på den danske kon-tinentalsokkel samt foretage, hvadder skønnes nødvendigt for at for-hindre forureningsskade.§ 198.Økonomi- og erhvervsmini-steren fastsætter i overensstemmel-se med 1992-ansvarskonventionende nærmere regler om forsikringog garanti, herunder om, hvilkekrav forsikringen eller garantienskal opfylde, for at den kan god-kendes, samt om certifikatet, detsform, indhold, udstedelse og gyl-dighed. Økonomi- og erhvervsmi-nisteren kan overlade udstedelsenaf certifikater til andre, herunderprivate.Stk. 2.Økonomi- og erhvervsmini-steren kan udstede certifikat til etskib, som er ejerregistreret i Dan-mark, men som er bareboatre-gistreret i et fremmed lands regi-

ster.Stk. 3.Økonomi- og erhvervsmini-steren kan fastsætte nærmere reglerom brug af elektroniske registre iforbindelse med de i denne be-stemmelse omhandlede certifika-ter.4.I§ 198indsættes somstk. 4:”Stk.4.Økonomi- og erhvervsmi-nisteren kan fastsætte nærmereregler om gebyr for udstedelse afcertifikat.”5.§ 514, stk. 1,affattes således:§ 514.Overtrædelse af § 10, stk. 1, ”Overtrædelse af § 10, stk. 1, § 12,§ 12, stk. 1, § 13, § 14, § 16, stk. 1, stk. 1, § 13, § 14, § 16, stk. 1, § 19,§ 19 eller § 25, stk. 1 eller 2, straf- § 25, stk. 1-2, § 186, stk. 1-3, ellerfes med bøde.§ 197 straffes med bøde. En bare-boatbefragter, som i strid med §229 a, stk. 2, undlader at påse, atpligten til at have en godkendt for-sikring eller anden garanti er op-fyldt, straffes med bøde.”Stk. 2.…Kapitel 22Om lovens område og ikrafttræden6.Efter § 515 a indsættes ikapitel22:”§ 515 b.Søfartsstyrelsen kan ihenhold til § 20 a i lov om sikker-hed til søs føre tilsyn med overhol-delsen af §§ 186, 197, 198 og 471 idenne lov og de regler, der udste-des i medfør af heraf.”§ 6.I lov nr. 226 af 22. april 2002om maritime uddannelser, somændret ved § 5 i lov nr. 364 af 13.maj 2009, foretages følgende æn-dringer:§ 23.…1.Efter § 23 indsættes:”§ 23 a.Økonomi- og erhvervsmi-nisteren kan fastsætte regler om, atindberetninger og andre meddelel-ser, som skal afgives efter loven,

skal indberettes digitalt, og atkommunikation mellem Søfartssty-relsen og virksomheden i forbin-delse hermed skal foregå digitalt.Ministeren kan herunder fastsætteregler om overgang til digital ind-beretning og om anvendelse af be-stemte IT-systemer, særlige digita-le formater og digital signatur. Mi-nisteren kan endvidere fastsætteregler om, at Søfartsstyrelsen kanundtage en virksomhed fra digitalindberetning og digital kommuni-kation, når ganske særlige om-stændigheder taler for det.Stk. 2.Økonomi- og erhvervsmini-steren kan fastsætte regler om, atSøfartsstyrelsen kan udstede vissetyper af dokumenter i forbindelsemed den pågældende indberetning,jf. stk. 1, uden underskrift ellermed maskinelt gengivet underskrifteller på tilsvarende måde, såledesat sådanne dokumenter i retlig hen-seende sidestilles med et dokumentmed personlig underskrift. I deregler, der udstedes efter 1. pkt.,kan det også fastsættes, at afgørel-ser, der udelukkende er truffet pågrundlag af elektronisk databe-handling, kan udstedes alene medangivelse af Søfartsstyrelsen somafsender.”§ 7.Lov om forhyring af skibs-mandskab, jf. lovbekendtgørelsenr. 589 af 29. september 1988, op-hæves.§ 8.Stk. 1.Økonomi- og erhvervsmini-steren fastsætter tidspunktet for lo-vens ikrafttræden. Ministeren kanfastsætte, at dele af loven træder ikraft på et andet tidspunkt.Stk. 2.Personer, der i medfør af §8, stk. 2, i lov nr. 15 af 13. januar1997 om skibes besætning inden