ERU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 191: Samlenotat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) 25.-26. maj 2010

Samlenotat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) den 25.-26. maj 2010Indholdsfortegnelse:1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning omfastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer....................................................................................................................22. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse afforsinket betaling i handelstransaktioner (Omarbejdning).......................163. Kommissionens forslag til Rådets og Europa-Parlamentets direktiv omforbrugerrettigheder .................................................................................174. Kommissionens meddelelse om introduktionen af elektriske biler ogderes konsolidering på det europæiske indre marked ............................1065. Rådskonklusion i forbindelse med en fremtidig revision afvaremærkesystemet i EU – dok. 8179/10...............................................1096. Status i gennemførelsen af servicedirektivet......................................112Til orientering7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betegnelser fortekstilprodukter og tilknyttet mærkning heraf........................................1158. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 479/2009for så vidt angår kvaliteten af de statistiske data til brug ved proceduren iforbindelse med uforholdsmæssigt store underskud ..............................119

1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordningom fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring afbyggevarerKOM(2008) 311 endeligRevideret notatResuméKommissionen har den 26. maj 2008 fremlagt et forslag til forordning omfastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer(KOM(2008) 311 endelig). Forslaget er en revision af Rådets direktiv(89/106/EØF) af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelser afmedlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer(byggevaredirektivet). Forslaget fastsætter betingelser for varer, der indgår ibygge- og anlægsarbejder.Kommissionen baserer sit forslag på artikel 95 i TEF (foranstaltningervedrørende det indre marked), hvilket medfører, at Rådet med kvalificeretflertal træffer afgørelse i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf.artikel 251 i TEF.Med forslaget indføres bæredygtighed som en ny væsentlig egenskab forbyggevarer.Forslaget indeholder desuden en række forenklinger, der skal mindskeadministrative byrder i forbindelse med CE-mærkning af byggevarer.Herudover strammes reglerne vedrørende de organer, der kontrollererbyggevarer før de kan CE-mærkes (de notificerede organer), samt reglernefor markedsovervågning af byggevarer. Stramningerne er foreslået for atsikre forbrugerne og styrke tilliden til CE-mærket.Der fastsættes endvidere procedurer for, hvad medlemsstaterne skal gøre,hvis de finder produkter, der ikke lever op til de regler, der er fastlagt medforslaget.Derudover gives Kommissionen mulighed for, hvor dette er relevant, atfastsætte minimumskrav for ydeevnen i relation til de væsentligeegenskaber, som skal deklareres for en specifik byggevare.

Endelig indføres der krav om oprettelse af et produktkontaktpunkt forbyggevarer.1. Baggrund og indholdKommissionen har den 26. maj 2008 fremlagt et forslag til forordning omfastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer(KOM(2008) 311 endelig).Forslaget er en revision af Rådets direktiv (89/106/EØF) af 21. december1988 om indbyrdes tilnærmelser af medlemsstaternes love og administrativebestemmelser om byggevarer (byggevaredirektivet). Forslaget fastsætterbetingelser for varer, der indgår i bygge- og anlægsarbejder.Kommissionen baserer sit forslag på artikel 95 i TEF (foranstaltningervedrørende det indre marked), hvilket medfører, at Rådet med kvalificeretflertal træffer afgørelse i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf.artikel 251 i TEF.En forenkling af byggevaredirektivet er omtalt i Kommissionens treårigeforenklingsprogram fra oktober 20051.I forslaget introduceres der komitologiprocedure efter artikel 202 i TEF,forskriftsprocedure med kontrol, hvad angår videreførslen af Det StåendeByggeudvalg.Baggrunden for Kommissionens forslag er et ønske om at styrkeeffektiviteten af det indre marked for byggevarer samt at lette deadministrative byrder – især for små og mellemstore virksomheder.Med forslaget ophæves byggevaredirektivet med de ændringer, der gældervedrørende CE-mærkning, jf. 93/68/EØF. Når en retsakt ophæves, ernormen at erstatte denne med en tilsvarende retsakt – et direktiv med etdirektiv. En af begrundelserne for at revidere byggevaredirektivet harimidlertid været, at implementeringen i medlemsstaterne har været megetforskellig, hvilket har haft konsekvenser for effektiviteten af det indremarked for byggevarer. Bl.a. er CE-mærkning ikke obligatorisk i firemedlemsstater – Sverige, Finland, Storbritannien og Irland. Kommissionenforeslår derfor, at direktivet erstattes af en forordning, der har direkte effekti medlemsstaterne.

Forslaget indeholder bestemmelser vedrørende totalharmonisering af etteknisk sprog til angivelser af byggevarers ydeevner. Disse er en videreførelseaf gældende procedurer under byggevaredirektivet. Den bygningsregulerendelovgivning ligger fortsat hos medlemsstaterne.Dog kan Kommissionenfremover også fastsætte minimumskrav til egenskaber for byggevarer, for såvidt angår sikkerhed.Kommissionens forslag er i et vist omfang baseret på Europa-Parlamentetsog Rådets afgørelse om fælles rammer for markedsføring af produkter(768/2008/EF). Dette er tilfældet i relation til:Kravene til de økonomiske operatører.Reglerne for udformning og påsætning af CE-mærkning.Krav til de notificerede organer.Beskyttelsesklausuler.På andre områder afviger forslaget dog fra afgørelsen om fælles rammer formarkedsføring af produkter. Grunden til dette er, at byggevarer er etmellemprodukt beregnet til at indgå i et færdigt byggeri. Kravene (til fxsikkerhed, sundhed og energi) stilles til det endelige bygge- elleranlægsarbejde og finder kun anvendelse overfor byggevaren i det omfang, atproduktets egenskaber har betydning for kravene til det færdige byggeri.Hvor andre direktiver/forordninger beskriver egentlige krav til produkterne,fastsættes der med forslaget i stedet regler for, hvilke oplysninger der skalvære tilgængelige, når en byggevare bringes i omsætning.Det er ikke muligt at CE-mærke direkte efter forslaget. Med forslaget bliverdet derimod obligatorisk at CE-mærke efter en harmoniseret standard elleren europæisk teknisk vurdering, en såkaldt ETA, i det omfang der findesnationale bestemmelser for den pågældende byggevare i den sammenhæng,som den forventes at indgå i.Forslaget indeholder ændringer vedrørende byggevarers væsentligeegenskaber, metoder til CE-mærkning, særlige forhold formikrovirksomheder,forenklingafCE-mærkning,notifikation,markedsovervågning og etablering af produktkontaktpunkt.

De væsentlige egenskaberI de fleste indre markedsdirektiver, der vedrører varer, optræder der krav tilforbrugernes sikkerhed og sundhed ved anvendelse af de produkter, der eromfattet af direktivet. Disse kaldes de væsentlige egenskaber.I forslaget vedrører de væsentlige egenskaber det færdige bygge- elleranlægsarbejde, og de udgør den overordnede ramme for udviklingen afharmoniserede standarder for byggevarer. Med forslaget udvides devæsentlige egenskaber til også at omfatte bæredygtighed. I det omfangmedlemsstaterne har bestemmelser for bygningers bæredygtighed (fxmaterialernes genanvendelighed), kan standarder udarbejdes eller revideres,så krav til bæredygtighed indgår.Der er dermed syv væsentlige egenskaber for det færdige bygge- oganlægsarbejde:1. mekanisk modstandsdygtighed og stabilitet2. brandsikring3. hygiejne, sundhed og miljø4. sikkerhed ved anvendelse5. beskyttelse ved støjgener6. energibesvarelser og varmeisolering7. bæredygtighedCE-mærkning og deklarering af egenskaberI det oprindelige forslag fra Kommissionen opstilles tre mulige metoder tilCE-mærkning. Under forhandlingerne er man nået frem til, at kun to af detre metoder kan anvendes til CE-mærkning. Disse to metoder beskriver,hvilke tekniske dokumenter, der kan CE-mærkes på grundlag af. Den tredjemetode er en simplificeret procedure, som kaldes STD-metoden (specifikteknisk dokumentation).Det er ikke muligt at CE-mærke på baggrund afSTD-metoden.a) CE-mærkning efter en harmoniseret standardDen primære metode til CE-mærkning er at dokumentere varensegenskaber på baggrund af de krav til prøvning og beregning, der stillesi en harmoniseret standard. En harmoniseret standard dækker ofte heleproduktgrupper, som fx. vinduer, døre, tagplader o.l.Med forordningen bliver det obligatorisk at CE-mærke på de områder,hvor der findes en harmoniseret standard.b) CE-mærkning efter en ETADen anden metode er at benytte en såkaldt ETA (europæisk tekniskvurdering) til CE-mærkning. En ETA er en teknisk godkendelse, der kun

gælder for én byggevare, typisk et innovativt produkt. ETA’en erenklere og tager kortere tid at udvikle end en harmoniseret standard. EnETA kan ikke udstedes for et produkt, som er fuldt dækket af enharmoniseret standard.c) Deklarering af egenskaber efter STD-metodenEndelig kan der i nogle tilfælde gøres brug af en simplificeret procedurei form af STD-metoden (specifik teknisk dokumentation). Efter dennemetode deklareres det pågældende produkts egenskaber, og dermedundgås udarbejdelse af en ydeevnedeklaration. Der gives mulighed for,at mikrovirksomheder kan anvende STD-metoden i forhold til devaregrupper og enkeltvarer, hvor sikkerhedsrisikoen vurderes at værelavest, eksempelvis varer, som ikke indgår som bærende elementer i detfærdige byggeri. De præcise rammer for anvendelsen af STD-metodener imidlertid endnu ikke fastlagte. Der kan ikke CE-mærkes på baggrundaf STD-metoden.Særlige forhold for mikrovirksomhederMed forordningsforslaget bliver det muligt for mikrovirksomheder2atbenytte STD-metoden uden medvirken fra et notificeret organ, bortset fra iforbindelse med varer der har stor betydning for at sikre bygværketssikkerhed.Andre virksomheder skal stadig inddrage notificerede organer idet omfang, der stilles krav herom.ForenklingFor at lette de administrative byrder ved CE-mærkningen, bliver der medforslaget til forordning åbnet mulighed for (i videst muligt omfang) atbenytte beregning som alternativ til de mere omkostningstunge prøvninger.Beregning vil typisk kunne bruges til fastsættelse af f.eks. træspærs ellerbjælkers bæreevne. Beregning er for disse meget nemmere og billigere atudføre, end udførelse af fysiske tests.Herudover bliver det også muligt at anvende kendte oplysninger i stedet forat skulle gennemføre nye prøvninger. Princippet indebærer, at et produkt,hvis egenskaber allerede er kendte, ikke skal prøves for de sammeegenskaber igen, hvis produktet skal anvendes i en anden sammenhæng.Eksempler herpå er f.eks. belysningsmaster eller mursten, hvor man typiskvil kunne genbruge testresultater fra gamle produktstandarder.NotifikationMed henblik på at skabe større tillid til CE-mærkede byggevarer indeholderforslaget til forordningen ensretning af reglerne om notifikation afVirksomheder, som beskæftiger under 10 personer, og som har en årlig omsætning elleren samlet årlig balance på ikke over 2 mio. EUR.2

prøvningslaboratorier og certificeringsorganer. Forslaget sikrer, atcertificering og prøvning foretaget af en uvildig tredjepart gennemføres påen ensartet måde i alle medlemsstaterne. Landene har tidligere anvendtforskelligt retsgrundlag for notificering, hvilket har betydet store forskellepå de notificerede organers kompetencer og praksis i forbindelse medvaretagelsen af deres opgaver.Markedsovervågning og beskyttelsesklausulerI præamblen til forslaget fastslås det, at det krav til markedsovervågning,som blev indført med forordningen om akkreditering ogmarkedsovervågning (765/2008), også er gældende for byggevarer.Med forslaget fastsættes der procedurer for, hvad medlemsstaterne skalgøre, hvis de finder produkter, der ikke lever op til de regler, der er fastlagtmed forordningen.Kravet om markedsovervågning på byggevareområdet er nyt, og det er bl.a.indført for at sikre forbrugerne og styrke tilliden til CE-mærket.Fastsættelse af minimumskrav til byggevarers ydeevneI sin oprindelige form omhandlede forslaget alene harmonisering af etteknisk sprog og fastlæggelse af testmetoder til angivelse af ydeevner forbyggevarers egenskaber. Under forhandlingerne er der imidlertid indførtbestemmelser, som giver Kommissionen mulighed for, hvor dette errelevant, at fastsætte minimumskrav for ydeevnen i relation til de væsentligeegenskaber, som skal deklareres for en specifik byggevare.Konkret betyder dette, at Kommissionen kan vælge at fastsætteminimumskrav til en specifik egenskab for en byggevare, som herefter skaliagttages i medlemsstaternes nationale lovgivning. Et eksempel kunne værekrav til et spærs bæreevne.Den tilføjede bestemmelse giver mulighed for, at der i efterfølgenderetsakter foreslås EU-krav, som kan have lovgivningsmæssige konsekvenseri retningen af øgede sikkerhedskrav til byggevarer.ProduktkontaktpunktMed forordningsforslaget indføres der krav om et nationaltproduktkontaktpunkt for byggevarer. Forslaget henviser her til detproduktkontaktpunkt, der skal oprettes i medfør forordning 764/2008 omgensidig anerkendelse.Iforordning764/2008omgensidiganerkendelsevedrørerproduktkontaktpunktet kun varer, hvor der ikke eksisterer harmoniserededirektiver/forordninger eller standarder.På byggevareområdet gælder

forpligtelserne dog også varer, der er omfattet af harmoniserede standardereller ETA’er.Baggrunden for denne forskel er, at medlemsstaterne kan have forskellige kravtil det enkelte produkts egenskaber (fx evne til at isolere). Myndigheder ellervirksomheder, der henvender sig til produktkontaktpunktet, skal derfor ogsåkunne få information om eventuelle nationale regler (vedrørende det færdigebygværk), som har betydning for den enkelte byggevare.Denne myndighedsforpligtelse er ny. Det har tidligereproducenten/importøren at finde frem til relevant lovgivning.påhvilet

2. Europa-Parlamentets holdningKommissionen baserer sit forslag på artikel 95 i TEF (foranstaltningervedrørende det indre marked), hvilket medfører, at Rådet med kvalificeretflertal træffer afgørelse i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet,jf. artikel 251 i TEF. Det er Europa-Parlamentets udvalg for Indre Markedog Forbrugerbeskyttelse, der har hovedansvaret for at udarbejde et udkast tilen betænkning.Forslaget blev vedtaget med ændringer af Europa-Parlamentet den 22.april 2009. Europa-Parlamentet lægger vægt på følgende:At Kommissionen, alternativt de europæiske standardiseringsorganer,skal have ret til at fastsætte minimumskrav for ydeevnen i relation til devæsentlige egenskaber, som skal deklareres for en specifik byggevare;At sikre markedseffektivitet og et højt niveau af forbrugerbeskyttelse;At sikre et effektivt markedstilsyn;At sikre nem og pålidelig adgang til nationale tekniske forskrifter forSMV’erogmikrovirksomhedergennemdenationaleproduktkontaktpunkter;At sikre bæredygtig udnyttelse af naturressourcer;At der ikke pålægges virksomhederne unødige administrative byrder;At brug af Specifik Teknisk Dokumentation/STD (den simplificeredemetode) ikke kompromitterer tillid og pålidelighedAt byggevarer skal være så energieffektive som muligt i deres livscyklus.

3. Nærheds- og proportionalitets princippetKommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse mednærhedsprincippet, da forslaget er baseret på et klart princip om fordeling afkompetencer og ansvar mellem EU og medlemsstaterne, for så vidt angårbyggeprocessen.Det er medlemsstaternes ansvar gennem national lovgivning at sikre sikkertog sundt byggeri og anlægsarbejde. Derimod er det indenfor for EU'skompetenceområde, jævnfør traktaten, at skabe rammerne forgennemførelse af det indre marked på byggevareområdet.Erfaringer med det nuværende direktiv viser tydelige forskelle i indholdetog timingen af medlemsstaternes implementering af direktivet i nationallovgivning.Formålet med forordningen er at fjerne tekniske handelshindringer ved at sikreen ensartet implementering af et harmoniseret teknisk sprog, der beskriverbyggevarens egenskaber.Regeringen kan på det foreliggende grundlag tilslutte sig Kommissionensvurdering af, at nærhedsprincippet er overholdt.Endvidere vurderes forslaget at være i overensstemmelse medproportionalitetsprincippet, da både formål og indhold i forslaget sigter modat forbedre og effektivisere de eksisterende procedurer i forbindelse medCE-mærkning af byggevarer.4. Gældende dansk retDer gælder på nuværende tidspunkt tre bekendtgørelser og et cirkulære påområdet:Bekendtgørelse nr. 118 af 16. februar 1998 om ikrafttræden af EF-direktivom indbyrdes tilnærmelser af medlemsstaternes love og administrativebestemmelser om byggevarer med de ændringer, som følger af EF-direktivom ændringer af bl.a. EF-direktiv om byggevarer.Bekendtgørelse nr. 1075 af 10. november 2008 om markedsføring, salgog markedskontrol af byggevarer.Bekendtgørelse nr. 229 af 31. marts 2001 om udpegning og notificering afbemyndigede organer til at udføre certificerings-, kontrol- ogprøvningsopgaver i henhold til EF-direktiv om byggevarer (89/106/EØF).

5. HøringForslaget blev sendt til høring i en bred kreds med svarfrist den 11. juli 2008.Yderligere har forslaget været i høring hos specialudvalget forkonkurrenceevne og vækst to gange med svarfrist hhv. den 18. august 2008 ogden 26. januar 2009.Følgende parter har haft bemærkninger til forslaget: ETA-Danmark (ETA-DK), Dansk Standard (DS), Teknologisk Institut (TI), Dansk Brand- ogsikringsteknisk Institut (DBI), DI Byggematerialer (DI), Dansk Byggeri (DB),Håndværksrådet (HVR), TEKNIQ, BAT-kartellet, Wawin, Dovista, Velux,Grundfos Management A/S og Trælasthandlerunionen (TUN).Høringsparterne udtrykker generelt tilfredshed med Kommissionens forslag tilen byggevareforordning, dog har flere parter ønsker om ændringer,uddybninger eller præciseringer. Disse er gennemgået i det følgende.Indførelse af bæredygtighed som væsentlig egenskabDB, DI,TUN,TEKNIQ, HVR, ETA-DK, DS, Dovista og Velux udtrykkerskepsis overfor indførelsen af bæredygtighed som en ny væsentlig egenskab,før det er præciseret, hvad der menes med bæredygtig udnyttelse afnaturressourcer. Samtidig understreger flere vigtigheden af, atbæredygtighedsbegrebet stemmer overens med anvendelsen af begrebet iandre direktiver, arbejdsgrupper mv.Nye metoder til CE-mærkningDB, DI, TEKNIQ,TUN,HVR, Wawin, Dovista og Velux finder, at deforenklede procedurer for CE-mærkning skal gælde for byggevarer, uansetom de er produceret af mikrovirksomheder eller andre virksomheder.DI, HVR, TEKNIQ og Wawin udtrykker skepsis overfor muligheden for aten byggevare på samme tid kan være omfattet af en harmoniseret standardog en europæisk teknisk vurdering (ETA). HVR finder dog, at det erpositivt, hvis ETA’en vedrører egenskaber, der ikke allerede er taget højdefor i den eksisterende harmoniserede standard.DS, TEKNIQ og ETA-DK savner en uddybning og præcisering af, hvadvilkårene er for at CE-mærke efter STD-metoden. Endvidere udtrykkes derbekymring fra DS om, hvorvidt sikkerhedsniveauet reduceres.CE-mærkning, hvor der ikke findes nationale krav til byggevarer

DI finder det hensigtsmæssigt, at kravet om CE-mærkning skal dække allebyggevarer, der er omfattet af en harmoniseret standard eller en ETA, uansetom der findes nationale krav til den pågældende vare eller ej. Dette svarer ikketil Kommissionens forslag, hvormed byggevarer, der er dækket af enharmoniseret standard eller en ETA, som noget nyt kun skal CE-mærkes, hvisder også findes nationale krav til den pågældende vare. DI ønsker dermed pådette område at fortsætte med de regler, der eksisterer i dag. DB mener ikke, atder bør stilles krav om CE-mærkning, hvis der ikke er nationale krav tilbyggevaren.Elektronisk levering af tekniske dokumenterDB,DI, TUN,Velux og Dovista ønsker, at den mulighed, der er i forslaget,om at det i visse tilfælde skal kunne være muligt at fremsende de tekniskedokumenter elektronisk, skal udvides til alle tilfælde.Stramning i regler for notificerede organerTI finder ikke, at opstramningen i reglerne for kontrolorganer ogprøvningslaboratorier er vidtgående nok.Deklarering af indhold af farlige stofferDI og DB finder, at det igangværende arbejde i europæiskestandardiseringsorganer vedrørende farlige stoffer i byggevarer skalfærdiggøres, inden der indføres krav til deklarering heraf i forordningen.Mangler i forslagetEndelig understreger ETA-DK, TUN og DI, at for at fremme udviklingen afnye byggematerialer savnes der en simpel, billig og hurtig måde til at opnåCE-mærket for innovative produkter.BAT-kartellet mener, at det i forordningen skal tilføjes, at bygværker ogsåskal sikres mod skader under opførelse og drift af bygværkerne.6. Andre landes holdningerFørste møde i rådsarbejdsgruppen blev afholdt den 13. juni 2008.Medlemsstaternes tilkendegivelser på mødet vedrørende de overordnede linjerog intentionen bag forslaget var generelt positive.På de efterfølgende rådsarbejdsgruppemøder har drøftelserne centreret sigom følgende hovedpunkter:Hvorvidt kravene om CE-mærkning skal dække alle byggevarer, der eromfattet af en harmoniseret standard eller en ETA, eller ommærkningskravet kun skal gælde for produkter, der er omfattet afnationale krav.Her synes et flertal at bevæge sig mod en obligatoriskordning, hvorefter byggevarer, som er dækket af en harmoniseret standard

eller en ETA, skal CE-mærkes, uanset om der findes nationale regler ellerej.Hvilke dele af dokumentationen, der kan erstattes af en STD (densimplificerede metode).Dette punkt af forhandlingerne er fortsat ikkeafklaret. Det synes dog at ligge fast, at metoden skal være tilgængeligfor mikrovirksomheder i forhold til produkter eller varegrupper med lavsikkerhedsrisiko.Hvorvidt der skal være pligt til at deklarere farlige stoffer i byggevarer.Dette punkt må anses for afklaret, da der ikke er flertal for, atforordningen skal dække deklarering af farlige stoffer i byggevarer.Flertallet er enige om, at farlige stoffer fortsat skal behandles i andenog mere relevant EU-lovgivning, såsom REACH, hvorfor det ikke børmedtages i forordningen.Hvorvidt forordningen skal indeholde minimumskrav for byggevarernesegenskaber, eller om forordningen alene skal harmonisere et teknisksprog til angivelse af byggevarers ydeevner.Dette punkt er afklaret. Derer bred enighed om, at Kommissionen skal kunne fastsætte konkreteminimumskrav til en byggevares egenskaber udover harmonisering afdet tekniske sprog og testmetoder.

7. Foreløbig dansk holdningRegeringen støtter generelt forslag, der kan forbedre det indre markedsfunktion og reducere de administrative byrder for erhvervslivet. Regeringen erderfor positiv overfor forslaget, der vurderes at føre til en effektivisering af detindre marked for byggevarer.Yderligere vil forslaget være med til at styrke den indsats formarkedskontrol af byggevarer, der er indført i forbindelse med forordningenom akkreditering og markedsovervågning på vareområdet (765/2008). Dersker desuden en stramning af bestemmelserne for notificerede organer,hvilket er en væsentlig forbedring i forhold til gældende byggevaredirektiv.Dette vil i sidste ende medføre højere forbrugerbeskyttelse.Danmark finder det positivt, at bæredygtighed med forslaget indføres somen ny væsentlig egenskab. Det får den positive betydning, at man iforbindelse med CE-mærkning af byggevarer vil kunne stille krav om, atbyggevarernes bæredygtighed skal deklareres.For at undgå unødige administrative byrder mener regeringen, at det ikke ernødvendigt at stille krav om CE-mærkning, hvis der ikke er nationale krav tilbyggevaren. Det er i øvrigt regeringens holdning, at ETA-metoden bør

opretholdes som en hurtigere metode til at CE-mærke nye innovativeprodukter.Regeringen er positiv over for indførelsen af administrative lettelser for småog mellemstore virksomheder. Danmark arbejder dog for, at lettelser skalgælde alle virksomheder uanset størrelse, hvor dette er muligt. Der læggessamtidig vægt på, at de administrative lettelser, herunder særligt densimplificerede procedure (STD-metoden) ikke vil forringe det danske niveaufor sikkerhed og sundhed i det færdige byggeri.Regeringen støtter muligheden for brug af elektronisk overlevering af dendokumentation, der følger byggevarerne. Denne mulighed ligger i tråd medintentionerne om at lette de administrative byrder for producenterne såvel somat gøre dokumentationen lettere tilgængelig for brugerne. Regeringen mener,at det bør tilstræbes, at producenten altid kan benytte elektronisk overleveringaf den medfølgende dokumentation. Det bemærkes, at regeringens holdning pådette punkt er i overensstemmelse med synspunkterne i Europa-Parlamentet.Desuden støtter regeringen princippet om at gøre flest mulige oplysningertilgængelige for brugeren, såfremt det er dokumenteret, at oplysningerne errelevante for sikkerhed og sundhed i byggeriet. Det er regeringens holdning,at de relevante myndigheder skal have indflydelse på, hvilke farligesubstanser, der skal deklareres for.Det er regeringens vurdering, at Kommissionens mulighed for at fastsætteminimumskrav i praksis ikke vil få den store betydning for Danmark.Danmark ligger generelt over beskyttelsesniveauet i EU. Det kan dog ikkeudelukkes, at der vil blive fastsat nye krav til byggevarer, eksempelvis tilbyggevarer, som ikke bruges meget i Danmark, og som der derfor ikke erkrav til i Bygningsreglementet. I de tilfælde, hvor Danmark allerede harkrav, og hvor disse typisk ligger over det generelle niveau for EU, viltvungne minimumskrav kunne være en konkurrencefordel forbyggebranchen i Danmark.8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserLovgivningsmæssige konsekvenserDe følgende tre bekendtgørelsen og et cirkulære skal revideres som følge afforslaget:Bekendtgørelse nr. 118 af 16. februar 1998 om ikrafttræden af EF-direktivom indbyrdes tilnærmelser af medlemsstaternes love og administrativebestemmelser om byggevarer med de ændringer, som følger af EF-direktivom ændringer af bl.a. EF-direktiv om byggevarer.

Det vil ikke være nødvendigtpå det foreliggende grundlagat ændrebyggeloven som følge afkompromisforslaget.Statsfinansielle konsekvenserForslaget til forordning fastsætter, at der skal etableres et produktkontaktpunkt,der kan oplyse om nationale regler i relation til byggevarer.Produktkontaktpunktet for byggevarer skal give oplysninger om reglerneindenfor det harmoniserede. De økonomiske konsekvenser vedproduktkontaktpunktet for byggevarer forventes at blive 300.000 kr. fra år2012.Yderligere vil forslaget have økonomiske konsekvenser i relation tildeltagelse i den europæiske koordinering i forbindelse med udarbejdelse aftekniske specifikationer. Der træffes senere beslutning om niveauet for danskdeltagelse i den europæiske koordinering, men udgifterne kan forventes atkomme til at ligge på 800.000 kr. årligt fra 2011.Det samlede udgiftsniveau i forbindelse med gennemførsel af forordningenestimeres på baggrund af ovenstående til at være ca. 0,8 mio. i 2011 og ca.1.1 mio. fra 2012 og frem.Forslaget til forordning fastsætter endvidere, at medlemsstaterne bør udføreeffektiv markedsovervågning på byggevareområdet. Markedsovervågningenskal baseres på forordning 765/2008 om krav til akkreditering ogmarkedsovervågning, hvor finansieringen for så vidt angår 2010 blev afklaretmed aktstykke 106 den 17. marts. 2010.9. Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget vurderes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, idetforslaget vil bidrage til et mere velfungerende indre marked for byggevarer.Reglerne om markedsovervågning vurderes at bidrage til mere ligekonkurrencevilkår for virksomhederne samt større sikkerhed for, at de

byggevarer, der sælges og anvendes i Danmark, opfylder de danske krav tilstabilitet, brandsikring, sundhed, sikkerhed, lyd, energi og bæredygtighed.10. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget forventes ikke at have negative administrative ellererhvervsøkonomiske konsekvenser. Tværtimod vil det føre til en rækkelempelser af de administrative krav, der stilles i forbindelse med CE-mærkning og dermed mindske de erhvervsøkonomiske omkostninger, der erforbundet med at få byggevarer i omsætning på markedet. Dennekonklusion bygger på følgende forhold:Det er allerede i dag i Danmark og i 22 af de andre medlemsstaterobligatorisk at CE-mærke byggevarer, der falder underbyggevaredirektivet. Kravet om CE-mærkning i forordningsforslaget harderfor ingen konsekvenser for dansk erhvervsliv.De særlige vilkår, der indføres for mikrovirksomheder med STD-metoden,vil mindske disses administrative omkostninger.Muligheden for at undlade prøvelse af byggevarers egenskaber, hvordisse egenskaber allerede er kendte, anses for en betydelig lempelse.Forslaget vil yderligere føre til forbedrede konkurrenceforhold på europæiskplan, hvilket vil være en fordel for dansk erhvervsliv, da der er et stortpotentiale ved både import og eksport af byggevarer.11. Tidligere forelæggelse i EuropaudvalgetNærhedsnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. juni 2008.Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 23. juni 2008.Revideret grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 14. juli2008.Samlenotatet har været forelagt for Folketingets Europaudvalg to gange.Første gang til forhandlingsoplæg den 27. februar 2009, hvor der ikke kunnekonstateres flertal mod regeringens linje,og anden gang til orientering den27. november 2009, da det svenske formandskab fremlagde deresfremskridtsrapport på rådsmødet for konkurrenceevne den 3. - 4. december2009.

3. Kommissionens forslag til Rådets og Europa-Parlamentets direktivom forbrugerrettigheder(KOM(2008) 614 endelig)ResuméKommissionen har den 8. oktober 2008 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerrettigheder (KOM(2008) 614endelig). Forslaget er modtaget i dansk sprogversion i Rådet den 15.oktober 2008.Det fremgår, at formålet med forslaget er at bidrage til at forbedre denmåde, det indre marked for virksomheder og forbrugere fungerer på, og atsikre et højt fælles forbrugerbeskyttelsesniveau gennem totalharmonisering.Det foreslåede direktiv vil skulle erstatte direktiv 85/577/EØF om aftalerindgået uden for fast forretningssted, direktiv 93/13/EF om urimeligekontraktvilkår i forbrugeraftaler, direktiv 97/7/EF om aftaler vedrørendefjernsalg og direktiv 99/44/EF om forbrugerkøb og garantier i forbindelsehermed.Direktivforslagets kapitel I indeholder en række fælles definitioner ogfastslår, at direktivet bygger på princippet om fuld harmonisering. KapitelII omhandler en række centrale oplysninger, som den erhvervsdrivende skalgive forud for indgåelse af enhver forbrugeraftale, samt eninformationspligt for mellemmænd, der indgår aftaler på forbrugeres vegne.Kapitel III finder kun anvendelse på aftaler om fjernsalg og aftaler indgåetuden for fastforretningssted. Kapitlet indeholder bestemmelser om særligeoplysningskrav og regulerer fortrydelsesretten (varighed, udøvelse ogvirkninger) på ensartet måde. Kapitel IV angår ”andre forbrugeraftaler”,der kun gælder for købsaftaler. Kapitlet indeholder bl.a. regler om levering,risikoens overgang, mangler ved den handlede vare og regler omhandelsmæssige garantier. Kapitel V finder anvendelse på urimeligekontraktvilkår, som ikke har været genstand for individuel forhandling,f.eks. standardkontraktvilkår. Vilkår er ifølge direktivforslaget urimelige,hvis de bevirker en betydelig skævhed i forbrugerens og denerhvervsdrivendes rettigheder og forpligtelser, og binder ikke forbrugeren.

Med henblik på at skabe retssikkerhed indeholder direktivet to lister overurimelige vilkår. Bilag II indeholder således en liste over vilkår, sombetragtes som urimelige under alle omstændigheder. Bilag III indeholder enliste over vilkår, som betragtes som urimelige, medmindre denerhvervsdrivende beviser det modsatte. Disse lister finder anvendelse i allemedlemsstater og kan kun ændres ved direktivets udvalgsprocedure.Det er vigtigt, at der kommer en afklaring af forståelsen og rækkevidden afforslagets bestemmelser, inden en endelig dansk holdning fastlægges. Detvil således bl.a. være nødvendigt at få afklaret grænsefladen til de nationaleaftaleretlige regler, som ikke umiddelbart berøres af direktivforslaget. Deter samtidig væsentligt, at beskyttelsesniveauet for de danske forbrugere ikkesvækkes som følge af den foreslåede totalharmonisering.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 25.maj 2010 til politisk drøftelse. Formandskabet har endnu ikke oplyst, hvilkeemner vedrørende forslaget der skal drøftes på rådsmødet.8. Baggrund og indhold1.1. BaggrundEuropa-Parlamentet har i de senere år vedtaget flere beslutninger omeventuel harmonisering af aftaleretten mv. i EU-landene, og ved beslutningaf 16. marts 2000 om Europa-Kommissionens arbejdsprogram anmodedeParlamentet Kommissionen om at undersøge, om en mere vidtgåendeharmonisering på det civilretlige område er blevet nødvendig af hensyn tildet indre markeds funktion.Bl.a. på denne baggrund fremlagde Kommissionen i juli 2001 en meddelelseom europæisk aftaleret (KOM(2001) 398 endelig). Formålet hermed var atskabe en bred debat om europæisk aftaleret, herunder at få belyst, om og igivet fald hvordan forskelle mellem nationale aftaleretlige regler skabervanskeligheder for en tilfredsstillende udvikling i EU’s indre marked.Kommissionen fremlagde den 12. februar 2003 med henblik på envidereførelse af høringsprocessen en handlingsplan om en meresammenhængende europæisk aftaleret (KOM(2003) 68 endelig), hvori

Kommissionen præsenterede sine konklusioner efter høringen overmeddelelsen fra juli 2001.Kommissionens projekt vedrørende europæisk aftaleret består af tohovedelementer: Udarbejdelse af en såkaldt fælles referenceramme oggennemførelse af en revision af forbrugeracquiset – dvs.forbrugerlovgivningen i EU.For så vidt angår revisionen af forbrugeracquiset præsenteredeKommissionen i februar 2007 en grønbog om gennemgang afforbrugerlovgivningen, hvori der blev rejst i alt 30 spørgsmål vedrørendebehovet for revision af den EU-retlige forbrugerlovgivning og muligeløsninger ved en eventuel revision.Den danske regering afgav i december 2007 høringssvar over grønbogen.I lyset af bl.a. høringssvarene om grønbogen fremsatte Kommissionen den8. oktober 2008 direktivforslaget om forbrugerrettigheder.Forslaget har under hhv. det franske, tjekkiske og svenske formandskabværet drøftet på møder i Rådets arbejdsgruppe om forbrugerbeskyttelse ogforbrugerinformation. Der er fra nogle medlemsstater tilkendegivet støtte tilformålet med direktivet, mens andre medlemsstater har været mereforbeholdne. Der er fortsat uenighed på stort set alle centrale punkter.Det svenske formandskab fremlagde den 10. december 2009 en revideretversion af forslaget, der indeholder en række forslag til ændringer, som ividt omfang er af mere teknisk karakter. Herudover lægges der i denreviderede version op til, at forslaget på visse udvalgte områder alene skalindebære en minimumsharmonisering. Det er imidlertid ikke angivet, hvilketområder der i givet fald skal gøres til genstand for enminimumsharmonisering, idet det alene anføres, at spørgsmålet om gradenaf harmonisering skal drøftes yderligere.Justitskommissær Viviane Reding holdt den 15. marts 2010 en tale under enkonference, der blev afholdt af Det Økonomiske og Sociale Udvalg som led i

den europæiske forbrugerdag. I talen lægger kommissæren op til, atdirektivet på visse områder alene kan indebære en minimumsharmonisering,mens direktivet på andre områder kan indebære en totalharmonisering. Detanføres i den forbindelse, at en mulig løsning kunne være at gennemføre entotalharmonisering for så vidt angår fjernsalgsaftaler og enminimumsharmonisering for så vidt angår aftaler, hvor forbrugeren og denerhvervsdrivende befinder sig samme sted, når aftalen indgås (”face-to-face” aftaler).Direktivforslaget er fortsat under behandling i Rådets arbejdsgruppe omforbrugerbeskyttelseogforbrugerinformation.Detsenestearbejdsgruppemøde blev afholdt den 14.-15. april 2010.Forslaget blev senest behandlet på rådsmødet (konkurrenceevne) den 3. -4.december 2009, hvor fire udvalgte emner, der er beskrevet i kommenteretdagsorden af 20. november 2009 vedrørende direktivforslaget, blev drøftet.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 25.maj 2010 til politisk drøftelse, men formandskabet har endnu ikke oplyst,hvilke emner vedrørende forslaget der skal drøftes på rådsmødet.1.2. IndholdForslaget er fremsat under henvisning til artikel 95 i Traktaten om oprettelseaf Det Europæiske Fællesskab, der giver hjemmel til at vedtageforanstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaterneslove og administrative bestemmelser, der vedrører det indre markedsoprettelse og funktion.Forslaget lægger op til at indføre et såkaldt horisontalt direktiv, der skalerstatte fire eksisterende forbrugerbeskyttelsesdirektiver (direktiv85/577/EØF om aftaler indgået uden for fast forretningssted, direktiv93/13/EF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, direktiv 97/7/EFom aftaler vedrørende fjernsalg og direktiv 99/44/EF om forbrugerkøb oggarantier i forbindelse hermed). Derudover indeholder forslaget vise nyeregler på forbrugerbeskyttelsesområdet.

Med forslaget lægges der endvidere op til, at totalharmonisering skal afløseden nuværende minimumsharmonisering på området.Om baggrunden for valg af harmoniseringsgrad har Kommissionen i deledsagende bemærkninger til forslaget anført, at mange medlemsstater hargjort brug af den mulighed for at opretholde eller vedtage strengerebestemmelser om forbrugerbeskyttelse, som følger af den nuværendeminimumsharmonisering på området. Resultatet heraf er ifølgeKommissionen en opsplitning af lovgivningen i hele Fællesskabet, hvilketgiver virksomheder, der ønsker at handle på tværs af grænserne, betydeligeomkostninger med henblik på overholdelse af den forskelligartedelovgivning, og hvilket efter Kommissionens opfattelse fører til, atforbrugerne har ringe tillid til grænseoverskridende handel på grund af deforskelligartede niveauer for forbrugerbeskyttelse.Det overordnede formål med direktivet er på den baggrund at fremme dengrænseoverskridende handel og øge forbrugerbeskyttelsen. Deerhvervsdrivende skal have samme forpligtelser i alle medlemsstaterne,hvilket skal bidrage til, at virksomhederne ikke afholder sig fra at udbydevarer eller tjenester i andre stater end deres hjemstat. For forbrugeren skaldirektivet sikre, at en forbruger har de samme rettigheder, uanset hvor i EUvedkommende køber sine varer eller tjenesteydelser. Det er såledeshensigten at øge forbrugerens tillid til køb af varer eller tjenesteydelser, derer udbudt i andre lande i EU.I det følgende beskrives direktivforslagets enkelte bestemmelser.Formål og anvendelsesområdeFormålet med direktivet er efter forslagets artikel 1 at bidrage til etvelfungerende indre marked og at opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveaugennem indbyrdes tilnærmelse af visse aspekter ved medlemsstaternes loveom aftaler mellem forbrugere og erhvervsdrivende.I forlængelse heraf fastlægges det i forslagets artikel 3, at direktivet skalfinde anvendelse på købs- og tjenesteydelsesaftaler mellem en

erhvervsdrivende og en forbruger i det omfang, dette følger af direktivetsbestemmelser.Ved en forbruger skal efter forslagets artikel 2, nr. 1, forstås enhver fysiskperson, der i forbindelse med aftaler, der er omfattet af direktivet, ikkehandler som led i sit erhverv.Ved en erhvervsdrivende forstås enhver fysisk eller juridisk person, der iforbindelse med aftaler omfattet af direktivet, handler som led i sit erhverv,samt enhver anden person, der optræder i en erhvervsdrivendes navn ellerpå dennes vegne, jf. artikel 2, nr. 2.Det beskrevne anvendelsesområde i artikel 3 fører til, at direktivet somudgangspunkt omfatterenhver aftale,der indebærer, at denerhvervsdrivende skal levere en vare eller en tjenesteydelse til forbrugeren,uanset under hvilke former aftalen indgås.Ved en vare skal efter forslagets artikel 2, nr. 4, forstås enhverløsøregenstand, undtagen a) varer, der sælges på tvangsauktion eller i øvrigti henhold til lov, b) vand og gas, medmindre disse varer sælges i etafgrænset volumen eller i en bestemt mængde og c) elektricitet.En købsaftale defineres i artikel 2, nr. 3, som enhver aftale mellem denerhvervsdrivende og forbrugeren om salg af varer, herunder enhver aftalemed blandet formål, der både har varer og tjenesteydelser som genstand.Forslaget indeholder ikke en definition af, hvad der forstås ved entjenesteydelse, men angiver i artikel 2, nr. 5, at der med entjenesteydelsesaftale forstås enhver aftale, dog ikke købsaftale, i henhold tilhvilken den erhvervsdrivende yder forbrugeren en tjeneste.Medmindre andet følger af direktivets enkelte bestemmelser, finderdirektivets regler således anvendelse ved så forskelligartede aftaletyper somf.eks. køb af brød i en bagerbutik (købsaftale), klipning i en frisørsalon(tjenesteydelsesaftale), indgåelse af lejeaftale (tjenesteydelsesaftale), aftaleomudførelseafhåndværksydelseriforbrugerenshjem

(tjenesteydelsesaftale), køb af fast ejendom (købsaftale), køb af størreforbrugsgenstande som f.eks. biler og campingvogne (købsaftale), osv.Er der tale om en aftale, der angår en finansiel tjenesteydelse følger det afforslagets artikel 3, stk. 2, at alene visse af forslagets bestemmelser skalvære anvendelige, nemlig direktivets artikel 8-20 om visse aftaler indgåetuden for fast forretningssted, direktivets artikel 30-39 om urimeligekontraktvilkår og de generelle regler i artikel 40-46, sammenholdt meddirektivets artikel 4 om fuld harmonisering.Ved en finansiel tjenesteydelse forstås efter direktivet enhver tjenesteydelse,der vedrører bankvirksomhed, forsikring, individuelle pensionsordninger,investeringer og betalinger, jf. artikel 2, nr. 13.Er der tale om aftaler omfattet af direktivet om timeshare eller direktivet ompakkerejser, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/47/EF ombeskyttelse af køber i forbindelse med visse aspekter ved kontrakter ombrugsret til fast ejendom på timesharebasis og Rådets direktiv 90/314/EØFom pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure, er det alene direktivetsartikel 30-39 om urimelige kontraktvilkår smh. med artikel 4 omharmoniseringsgrad, der finder anvendelse, jf. artikel 3, stk. 3.I forslagets artikel 3, stk. 4, angives endvidere, at de oplysningsforpligtelser,der følger af direktivets artikel 5, 7, 9 og 11 ikke berører de bestemmelserom oplysningskrav, der findes i servicedirektivet (Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2006/123/EF af 12, december 2006 om tjenesteydelser i detindre marked) eller i e-handelsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter afinformationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indremarked). Det fremgår ikke, om reglerne så gælder sideløbende, eller omudelukkende oplysningskravene i de specielle direktiver finder anvendelse.TotalharmoniseringSom noget meget centralt foreslås i direktivforslagets artikel 4, atmedlemsstaterne ikke i national ret skal kunne beholde eller indføre

bestemmelser, der fraviger dem, som er fastsat i direktivet, herunder angivestrengere eller lempeligere bestemmelser, for at sikre et andetforbrugerbeskyttelsesniveau.Dette er afgørende nyt i forhold til de fire forbrugerbeskyttelsesdirektiver,der foreslås erstattet af det fremlagte direktivforslag, jf. ovenfor, idet dissefire eksisterende direktiver alle indeholder minimumsklausuler.Forslaget indeholder ikke bestemmelser om adgang til på visse punkter atundtage fra kravet om totalharmonisering. Der er således lagt op til, attotalharmoniseringen skal være undtagelsesfri.Generelle oplysningskravForslaget fastlægger i artikel 5, at den erhvervsdrivende forud for indgåelseaf enhver købs- eller tjenesteydelsesaftale som udgangspunkt er forpligtet tilat give forbrugeren en række oplysninger. Tilsvarende bestemmelse findesikke i de fire eksisterende direktiver, jf. ovenfor.Som det fremgår, er der tale om en oplysningsforpligtelse, der efter forslagetskal gælde generelt ved alle aftaletyper omfattet af direktivet – dvs. uansetom der er tale om købs- eller tjenesteydelsesaftaler, og uanset om aftalenindgås på den erhvervsdrivendes forretningssted, uden for fastforretningssted eller ved fjernsalg.Artikel 5 indebærer, at den erhvervsdrivende forud for indgåelse af en købs-eller tjenesteydelsesaftale som udgangspunkt er forpligtet til at give enrække oplysninger til forbrugeren. Den erhvervsdrivende kan kun undlade atgive oplysningerne, hvis de ”allerede fremgår af konteksten”.Direktivforslaget indeholder ikke en nærmere omtale af, hvad der skal til,for at oplysninger kan anses for at fremgå tilstrækkelig tydeligt af”konteksten”. Det kan dermed give anledning til tvivl, hvornår denerhvervsdrivende uanset udgangspunktet i artikel 5 kan undlade at giveyderligere oplysninger.

De oplysninger, der efter bestemmelsen skal gives forbrugeren forud foraftalens indgåelse, er følgende:Litra a – oplysninger omproduktets vigtigste egenskaberi et omfang, dersvarer til kommunikationsteknikken og produktet.Mens ”kommunikationsteknikken” ikke er nærmere defineret, følger det afforslagets artikel 2, nr. 12, at der ved produkt skal forstås enhver vare ellertjenesteydelse, herunder fast ejendom, rettigheder og forpligtelser.Det fremgår ikke af direktivforslaget, hvad produktets vigtigste egenskaberer, eller hvordan forholdet er mellem den foreslåede bestemmelse ogeventuelle særlige nationale mærkningsordninger mv.Litra b – oplysninger omden erhvervsdrivendes fysiske adresse og navn,f.eks. firmanavn, samt – hvis det er relevant – oplysninger om navnet på denerhvervsdrivende, på hvis vegne vedkommende handler. Er der tale om enoffentlig auktion, kan de pågældende oplysninger erstattes af oplysningerom navn og fysisk adresse på auktionarius, jf. artikel 5, stk. 2.Direktivforslaget sondrer mellem ”auktion” og ”offentlig auktion”, ogfastlægger, at der med offentlig auktion menes en salgsmetode, hvor denerhvervsdrivende tilbyder varer til forbrugerne, som selv er eller harmulighed for selv at være til stede under auktionen, gennem enkonkurrencebaseret budprocedure, som styres af en auktionsholder, og hvorden højstbydende er forpligtet til at købe varerne, jf. artikel 2, nr. 16.Litra c – oplysninger ompriseninklusiv afgifter, samt – hvis produktets artgør, at prisen ikke med rimelighed kan udregnes på forhånd – den mådehvorpå prisen udregnes og, hvis det er relevant, alle yderligereomkostninger vedrørende fragt, levering eller porto eller, hvis disseomkostninger ikke med rimelighed kan beregnes på forhånd, oplysningerom, at sådanne omkostninger kan forekomme.Litra d – oplysninger om forholdene vedrørendebetaling, levering oggennemførelse af klagebehandling,hvis disse afviger fra kravene i

forbindelse med erhvervsmæssig diligenspligt. Ved erhvervsmæssigdiligenspligt skal efter artikel 2, nr. 14, forstås ”den standard for de særligefærdigheder og den omhu, som en erhvervsdrivende med rimelighed kanforventes at udvise over for forbrugere, og som skal stå i et rimeligt forholdtil hæderlig markedspraksis og/eller det generelle princip om god tro indenfor den erhvervsdrivendes virkefelt”.Det må antages, at der med anvendelsen af begrebet ”god tro” ikke er taleom god tro i den betydning, begrebet sædvanligvis forstås i danskaftaleretlig sammenhæng, men en henvisning til almindelig hæderlighedeller lignende hos den erhvervsdrivende.Litra e – oplysninger omeventuel fortrydelsesret,hvis dette er relevant.Hvorvidt oplysningen er relevant eller ej, vil afhænge af, hvilken type aftaleder er tale om, jf. herom nedenfor.Litra f – oplysninger om eventueleftersalgsservice og handelsmæssigegarantierog betingelserne for at benytte disse, hvis dette er relevant.Ved en handelsmæssig garanti skal der efter artikel 2, nr. 18, forstås enhverforpligtelse, som den erhvervsdrivende eller producenten (”garantigiveren”)har påtaget sig over for forbrugeren til at refundere købesummen elleromlevere, reparere eller på anden måde afhjælpe mangler ved varen, hvisden ikke svarer til de specifikationer, der fremgår af garantierklæringen elleraf de relevante reklamer på tidspunktet eller forud for aftalens indgåelse.Det er ikke umiddelbart klart, om der med henvisningen til reklamer tænkespå reklamer for varen/tjenesteydelsen eller reklamer for denhandelsmæssige garanti.Direktivforslaget definerer i artikel 2, nr. 17, producent som den, der harfremstillet en vare, den importør, der har indført den i Fællesskabet, ellerenhver anden, der fremstår som producent ved at have forsynet varen medsit navn, sit mærke eller et andet kendetegn.

Bestemmelsen i artikel 5, litra f, pålægger ikke den erhvervsdrivende attilbyde eftersalgsservice eller at give en handelsmæssig garanti, menforeskriver alene, at den erhvervsdrivende – hvis der er ydet en sådangaranti eller tilbudt eftersalgsservice – inden aftalens indgåelse skal oplyseherom og om betingelserne for at benytte den pågældende service ellergaranti.Litra g – oplysninger omaftalens gyldighedsperiode,hvis dette er relevant,eller – hvis aftalen er tidsbestemt – betingelserne for at bringe aftalen tilophør.Litra h – oplysninger omminimumsvarigheden af forbrugerensforpligtelserefter aftalen, hvis dette er relevant.Bestemmelsen hverken forbyder eller berettiger den erhvervsdrivende atgøre brug af såkaldte bindingsperioder, men er der et sådant vilkår om, atforbrugeren i en vis periode er forhindret i at opsige aftalen, skal denerhvervsdrivende på forhånd oplyse forbrugeren herom.Litra i – oplysninger om eventuelleforskud eller andre finansiellegarantier,som forbrugeren skal betale eller stille efter anmodning fra denerhvervsdrivende, samt betingelserne herfor.Efter forslagets artikel 5, stk. 3, er de oplysninger, der skal gives efter artikel5, stk. 1, en integreret del af aftalen.Retsvirkningerne af at tilsidesætte forpligtelsen i artikel 5 til at give rækkenaf oplysninger til forbrugeren forud for aftalens indgåelse er nærmerereguleret i forslagets artikel 6.Efter forslagets artikel 6, stk. 1, kan en erhvervsdrivende, der ikke opfylderforpligtelsen efter artikel 5, stk. 1, litra c, til at oplyse forbrugeren omeventuelle yderligere omkostninger vedrørende fragt mv., ikke krævesådanne omkostninger betalt af forbrugeren. Tilsvarende er ikke fastlagt irelation til tilsidesættelse af de øvrige dele af artikel 5. For disse erudgangspunktet efter artikel 6, stk. 2, at virkningerne af tilsidesættelse skal

fastlægges i overensstemmelse med gældende ret, og medlemsstaterne erforpligtede til i national lovgivning at indføre bestemmelser om effektiveaftaleretlige beføjelser ved enhver misligholdelse af artikel 5.Direktivforslaget foreskriver ikke nærmere, hvilke aftaleretlige beføjelserder kan være tale om.Er der tale om aftaleindgåelse mellem to ikke-erhvervsdrivende via enerhvervsdrivende mellemmand, indeholder direktivforslagets artikel 7bestemmelser om visse særlige oplysningskrav. Ved en mellemmand forståsen erhvervsdrivende, der indgår aftalen i forbrugerens navn eller på dennesvegne, jf. artikel 2, nr. 19. Det fremgår af præambelbetragtning nr. 20 idirektivforslaget, at begrebet mellemmand eksempelvis ikke omfatter enonlinehandelsplatform, når der ikke indgås aftaler i en anden parts navneller på dennes vegne.Efter forslagets artikel 7, stk. 1, skal en mellemmand forud for aftalensindgåelse oplyse forbrugeren om navn og adresse på den anden forbruger, ihvis navn mellemmanden handler, og at aftalen ikke er en aftale mellem enforbruger og en erhvervsdrivende, men derimod en aftale mellem toprivatpersoner og dermed ikke omfattet af anvendelsesområdet fordirektivforslaget. En mellemmand, der ikke opfylder informationspligtenefter stk. 1, anses for at have indgået aftalen i eget navn, jf. artikel 7, stk. 2.Mellemmanden bliver herefter forpligtet som om vedkommende varhovedmand. Artikel 7 finder ikke anvendelse på offentlige auktioner, jf.artikel 7, stk. 3.Oplysningspligt ved fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for fastforretningsstedDirektivforslagets kapitel III indeholder visse bestemmelser, som imodsætning til kapitel IIikkefinder anvendelse på enhver forbrugeraftale,men alene i de tilfælde, hvor der foreligger en såkaldt fjernsalgsaftale elleren aftale indgået uden for fast forretningssted, jf. artikel 8. Det er derimoduden betydning for reglernes anvendelse, om aftalen vedrører varekøb elleromhandler udførelse af en tjenesteydelse.

Ved fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for fast forretningsstedpålægges den erhvervsdrivende bl.a. at give forbrugeren visse yderligereoplysninger (dvs. oplysninger, der rækker videre end den generelleforpligtelse til forbrugeroplysning, der følger af forslagets artikel 5).Ved en fjernsalgsaftale forstås efter direktivforslagets artikel 2, nr. 6, enhverkøbs- eller tjenesteydelsesaftale, hvor den erhvervsdrivende med henblik påaftalens indgåelse udelukkende anvender en eller flere former forfjernkommunikationsteknikker.Fjernkommunikationsteknikker er i forslagets artikel 2, nr. 7, defineret somethvert middel, der uden den erhvervsdrivendes og forbrugerens samtidigefysiske tilstedeværelse kan anvendes med henblik på indgåelse af en aftalemellem disse parter.Efter artikel 2, nr. 8, skal ved aftale uden for fast forretningssted forstås a)enhver købs- eller tjenesteydelsesaftale (eller forbrugerens tilbud om atindgå en sådan aftale) indgået uden for fast forretningssted med denerhvervsdrivendes og forbrugerens samtidige tilstedeværelse, eller b) enhverkøbs- eller tjenesteydelsesaftale, der er indgået på fast forretningssted, menforhandlet på plads uden for fast forretningssted med den erhvervsdrivendesog forbrugerens samtidige tilstedeværelse.Ved fast forretningssted forstås efter artikel 2, nr. 9, a) ethvert ubevægeligtellerbevægeligtdetailforretningssted,herundersæsonbestemtedetailforretningssteder, hvor den erhvervsdrivende fast udøver sin aktivitet,eller b) markedsboder og messestande, hvor den erhvervsdrivenderegelmæssigt eller midlertidigt udøver sin aktivitet.Ved fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for fast forretningssted skalden erhvervsdrivende i medfør af direktivforslagets artikel 9 giveforbrugeren en række oplysninger.Den erhvervsdrivende skal i disse tilfælde oplyse forbrugeren om følgende:

Litra a – de oplysninger, der er nævnt i artikel 5 og 7, herunder ogsåoplysninger om forholdene vedrørende betaling, levering mv., uanset artikel5, stk. 1, litra d – dvs. oplysningerne skal gives, uanset om vilkårene pådette punkt ikke afviger fra almindelig diligenspligt, jf. ovenfor under pkt.2.2.3.Litra b – oplysninger om en eventuel fortrydelsesret, betingelserne ogproceduren for at gøre en sådan ret gældende, jf. forslagets bilag 1.Litra c – oplysninger om den fysiske adresse på den erhvervsdrivendes fasteforretningssted, og eventuelt også på det faste forretningssted for denerhvervsdrivende, på hvis vegne der handles, og hvortil forbrugeren kanindgive eventuelle klager.Litra d – oplysninger om eventuelle adfærdskodekser, og hvor de eventueltkan erhverves.Litra e – oplysninger om adgang til mindelig bilæggelse af tvister, hvis detteer relevant.Litra f – oplysninger om, at aftalen indgås med en erhvervsdrivende, og atforbrugeren nyder beskyttelse efter reglerne i direktivet.I modsætning til den generelle oplysningsforpligtelse efter direktivforslagetsartikel 5, er det ikke efter artikel 9 muligt for den erhvervsdrivende atundlade at give oplysningerne med den begrundelse, at de allerede fremgåraf sammenhængen.Formelle krav for fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for fastforretningsstedSom noget nyt indeholder direktivforslaget i artikel 10 og 11 bestemmelserom formelle krav til aftaleindgåelsen og aftalen ved fjernsalgsaftaler ogaftaler indgået uden for fast forretningssted.Direktivforslagets artikel 11, stk. 1, angiver, at ved fjernsalgsaftaler, skal deoplysninger, der følger af artikel 9, litra a – dvs. oplysninger som nævnt i

artikel 5 og artikel 7 – inden aftalens indgåelse stilles til rådighed forforbrugeren på en klar, letlæselig og forståelig måde ”under anvendelse afmidler, der er tilpasset den anvendte kommunikationsteknik”.Har den erhvervsdrivende telefonisk kontaktet forbrugeren med henblik påindgåelse af aftale, skal den erhvervsdrivende ved samtalens begyndelseopgive sit navn og oplyse om samtalens kommercielle sigte, jf. artikel 11,stk. 2.Hvis aftalen indgås under anvendelse af en teknik, hvor der kun erbegrænset plads eller tidsrum til at formidle oplysningerne, skal denerhvervsdrivende forud for aftalens indgåelse som minimum giveoplysninger om produktets vigtigste egenskaber og den samlede pris, jf.artikel 5, stk. 1, litra a og c, ved anvendelse af den nævnte særlige teknik.De øvrige oplysninger, der skal gives efter artikel 5 og 7, kan denerhvervsdrivende på passende måde formidle til forbrugeren ioverensstemmelse med stk. 1, jf. artikel 11, stk. 3.Inden rimelig tid efter aftalens indgåelse og senest ved leveringen, når der ertale om varer, eller når tjenesteydelsen er påbegyndt, skal forbrugeren på etvarigt medium modtage en bekræftelse på alle oplysninger nævnt i artikel 9,medmindre oplysningerne allerede forud for aftaleindgåelsen er givet tilforbrugeren på et sådant medium, jf. artikel 11, stk. 4.Ved et varigt medium skal ifølge artikel 2, nr. 10, forstås ethvert middel,som sætter forbrugeren eller den erhvervsdrivende i stand til at oplagreinformation rettet personligt til vedkommende med mulighed for fremtidiganvendelse i en periode, som er passende med henblik på informationerne,og som gendanner de oplagrede informationer uændret.Det følger af artikel 11, stk. 5, at medlemsstaterne ikke må stille andreformelle krav til fjernsalgsaftaler end dem, der er nævnt i artikel 11, stk. 1-4.Er der tale om en aftale indgået uden for fast forretningssted, følger deformelle krav af direktivforslagets artikel 10.

Bestemmelsens stk. 1 angiver, at for sådanne aftaler skal de oplysninger, derer nævnt i artikel 9, fremgå af en skriftlig ordreseddel på en letlæselig, klarog forståelig måde, idet der ved en ordreseddel forstås et middel, somopregner kontraktvilkårene og undertegnes af forbrugeren med henblik påen aftale, som indgås uden for fast forretningssted, jf. artikel 2, nr. 11.Ordresedlen skal endvidere omfatte den standardformular for brug affortrydelsesretten, der er optrykt som bilag I til direktivforslaget.Efter artikel 10, stk. 2, er aftaler indgået uden for fast forretningssted kungyldige, hvis forbrugeren underskriver en ordreseddel, og – hvis denne ikkeer på papir – modtager en kopi af ordresedlen på et andet varigt medium.Bestemmelsen fastlægger således, at ordresedlen skal være engyldighedsbetingelse for aftaler indgået uden for fast forretningssted.Medlemsstaterne kan ikke stille andre formelle krav end dem, der er anført ibestemmelsens stk. 1 og 2, jf. artikel 10, stk. 3.Fortrydelsesret ved fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for fastforretningsstedDirektivforslagets kapitel III indeholder desuden bestemmelser om, atforbrugeren i visse tilfælde af fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden forfast forretningssted har ret til at fortryde aftalen. Ligesom ovennævnte reglerom oplysningspligt for den erhvervsdrivende gælder fortrydelsesretten ikkeenhver forbrugeraftale, men alene aftaler om fjernsalg og aftaler indgåetuden for fast forretningssted, mens det derimod er uden betydning, omaftalen vedrører varekøb eller omhandler udførelse af en tjenesteydelse.Spørgsmålet om fortrydelsesrettens længde og begyndelsestidspunkt erreguleret i forslagets artikel 12.Efter stk. 1 har forbrugeren ved fjernsalgsaftaler og ved aftaler indgået udenfor fast forretningssted enfrist på 14 dage til at fortrydeaftalen udenangivelse af nogen grund. Det fremgår supplerende af præambelbetragtningnr. 24, at fristen bør regnes i kalenderdage.

Spørgsmålet om, hvornår 14-dages fristen løber fra, er nærmere omtalt ibestemmelsens stk. 2. Foraftaler indgået uden for fast forretningsstedløber fristen fra den dato, hvor forbrugeren underskriver ordresedlen, eller –hvis ordresedlen ikke er på papir – fra det tidspunkt, hvor forbrugerenmodtager en kopi af ordresedlen på et andet varigt medium. Er der tale omen aftale omfjernsalg af varer,løber fortrydelsesfristen fra den dato, hvorforbrugeren eller en tredjemand, der er angivet af forbrugeren, får de bestiltevarer i sin fysiske besiddelse. For så vidt angår aftaler omfjernsalg aftjenesteydelserløber fortrydelsesfristen fra den dato, hvor aftalen indgås.14-dages fristen er overholdt, hvis forbrugeren inden fristens udløb senderen meddelelse til den erhvervsdrivende om udøvelse af fortrydelsesretten, jf.artikel 12, stk. 3. Forsendelsesrisikoen for meddelelsen påhviler således denerhvervsdrivende.Efter artikel 12, stk. 4, må medlemsstaterne ikke forbyde parterne at opfyldederes forpligtelser i henhold til aftalen, inden fortrydelsesfristen er udløbet.Som tidligere omtalt skal den erhvervsdrivende i henhold tildirektivforslagets artikel 9, litra b, artikel 10, stk. 1, og artikel 11, stk. 4,oplyse forbrugeren om retten til at fortryde aftalen. Har denerhvervsdrivende undladt dette, er konsekvensen efter forslagets artikel 13,at fortrydelsesfristen først udløber 3 måneder efter det tidspunkt, hvor denerhvervsdrivende fuldt ud har opfyldt sine øvrige aftalemæssigeforpligtelser. Efter præambelbetragtning nr. 27 bør den erhvervsdrivendeanses for at have opfyldt sine forpligtelser fuldt ud, når vedkommende harleveret de varer eller fuldt ud ydet de tjenesteydelser, som forbrugeren harbestilt.De nærmere spørgsmål om, hvordan forbrugeren skal forholde sig, hvisfortrydelsesretten benyttes, er omtalt i direktivforslagets artikel 14.Efter artikel 14, stk. 1, skal forbrugeren give den erhvervsdrivendemeddelelse om, at fortrydelsesretten udnyttes, og meddelelsen skal gives pået varigt medium enten udformet med forbrugerens egne ord eller vedanvendelse af den standardformular for fortrydelse, der er optaget som bilag

1 til direktivforslaget. Medlemsstaterne må ikke indføre andre formelle kravtil standardfortrydelsesformularen.Artikel 14, stk. 2, angiver, at for fjernsalgsaftaler indgået over internettetkan den erhvervsdrivende – foruden de muligheder, der er nævnt i stk. 1 –giveforbrugerenadgangtilatudfyldeogindsendestandardfortrydelsesformularen elektronisk på den erhvervsdrivendeshjemmeside. I så fald skal den erhvervsdrivende omgående pr. e-mailbekræfte modtagelsen af meddelelsen om, at fortrydelsesretten udnyttes.Den overordnede konsekvens af, at fortrydelsesretten benyttes, er, at bådeden erhvervsdrivendes og forbrugerens forpligtelse til at opfylde aftalenophører, jf. direktivforslagets artikel 15. Er der tale om en situation, hvorforbrugeren har afgivet tilbud uden for fast forretningssted, ophører såledesogså forpligtelsen til at indgå denne aftale.For den erhvervsdrivende indebærer brug af fortrydelsesretten endviderevisse forpligtelser. I så fald er den erhvervsdrivende nemlig forpligtet til atrefundere ethvert beløb, vedkommende har modtaget fra forbrugeren.Beløbet skal tilbagebetales til forbrugeren senest 30 dage efter den dato,hvor den erhvervsdrivende har modtaget meddelelsen fra forbrugeren om, atfortrydelsesretten gøres gældende, jf. direktivforslagets artikel 16, stk. 1.Er der tale om en aftale vedrørende salg af en vare, er den erhvervsdrivendeefter artikel 16, stk. 2, berettiget til at tilbageholde det modtagne beløb,indtil det tidspunkt, hvor vedkommende har modtaget eller hentet dereturnerede varer fra forbrugeren, eller indtil det tidspunkt, hvor denerhvervsdrivende fra forbrugeren har modtaget dokumentation for, atvarerne er returneret.Direktivforslagets artikel 17 omhandler følgerne for forbrugeren af at gørefortrydelsesretten gældende.Hvis der er tale om en aftale vedrørende salg af varer, hvor forbrugereninden fortrydelsesfristens udløb fysisk har modtaget varerne, skalforbrugeren, når fortrydelsesretten gøres gældende, returnere varerne til den

erhvervsdrivende eller én, der handler på vegne af den erhvervsdrivende.Medmindre den erhvervsdrivende har tilbudt selv at afvente varerne, skaldette ske senest14 dageefter den dato, hvor forbrugeren har givet denerhvervsdrivende besked om, at aftalen fortrydes.Forbrugeren skal kun betale de udgifter, der er forbundet med den direktetilbagelevering af varerne til den erhvervsdrivende, jf. artikel 17, stk. 1.Brug af fortrydelsesretten kan således eksempelvis ikke betinges af, at derbetales et gebyr eller administrationsomkostninger til den erhvervsdrivende– alene udgifter til forsendelse skal afholdes af forbrugeren ved dennesreturnering af de modtagne varer.Artikel 17, stk. 2, angiver, at forbrugeren ved brug af fortrydelsesretten kunhæfter for varernes eventuelle værdiforringelse, hvis varerne har værethåndteret på anden måde, end hvad der er nødvendigt for at få kendskab tilvarens art og den måde, varen fungerer på.Hvis den erhvervsdrivende i strid med direktivforslagets artikel 9, litra b,har undladt at give forbrugeren oplysninger om fortrydelsesretten,betingelserne og procedurerne herfor, hæfter forbrugeren heller ikke isådanne tilfælde for varens eventuelle værdiforringelse.Er der tale om fortrydelse af en aftale om udførelse af en tjenesteydelse,hæfter forbrugeren ikke for de udgifter, den erhvervsdrivende allerede harafholdt, hvis tjenesteydelsen er helt eller delvis udført, indenfortrydelsesfristens udløb.Tilknyttede aftaler og betydningen af, at en aftale fortrydesI direktivforslagets artikel 18 er nærmere beskrevet, hvilke konsekvenser dethar for såkaldt tilknyttede aftaler, hvis en forbruger gør brug affortrydelsesretten.Ved en tilknyttet aftale skal efter direktivforslagets artikel 2, nr. 20, forståsen aftale i henhold til hvilken forbrugeren erhverver varer ellertjenesteydelser, som er omfattet af en aftale vedrørende fjernsalg eller enaftale indgået uden for fast forretningssted, og hvor disse varer eller

tjenesteydelser leveres af den erhvervsdrivende eller tredjemand pågrundlag af et arrangement mellem nævnte tredjemand og denerhvervsdrivende.Hvis forbrugeren fortryder en fjernsalgsaftale eller en aftale indgået udenfor fast forretningssted efter reglerne i direktivforslagets artikel 12-17,ophører enhver tilknyttet aftale automatisk, uden at dette indebærer udgifterfor forbrugeren. Dette gælder dog ikke i situationer, der er omfattet afartikel 15 om tilknyttede kreditaftaler i direktiv 2008/48/EF omforbrugerkreditter.Efter artikel 18, stk. 2, fastlægger medlemsstaterne de nærmerebestemmelser om ophævelsen af disse tilknyttede aftaler.Undtagelser til fortrydelsesrettenSom omtalt ovenfor finder direktivforslagets bestemmelser omfortrydelsesret alene anvendelse på aftaler om køb af varer ellertjenesteydelser, hvis der er tale om fjernsalg eller aftaler indgået uden forfast forretningssted.Selv om der foreligger en fjernsalgsaftale eller en aftale indgået uden forfast forretningssted, er der visse situationer, hvor bestemmelserne omfortrydelsesret efter direktivforslaget ikke skal gælde.Artikel 19, stk. 1, vedrører undtagelser fra forbrugerens adgang til atfortrydefjernsalgsaftaler.Det drejer sig om følgende situationer:Litra a – ved tjenesteydelser, hvor udførelsen med forbrugerens samtykke erpåbegyndt inden udløbet af fortrydelsesfristen.Af præambelbetragtning nr. 34 fremgår supplerende, at det i visse tilfælde,hvor fjernlevering påbegyndes inden fortrydelsesfristens udløb (f.eks. vedforbrugerens download af datafiler inden fristens udløb), ville væreurimeligt, hvis forbrugeren kunne gøre fortrydelsesretten gældende efter athave benyttet tjenesteydelsen helt eller delvis. Derfor bør forbrugeren i

sådanne tilfælde miste retten til at fortryde, når leveringen påbegyndes,forudsat at forbrugeren forudgående og udtrykkeligt har samtykket hertil.Litra b – ved levering af varer eller tjenesteydelser, hvor prisen er afhængigaf udsving på kapitalmarkedet, som den erhvervsdrivende er udenindflydelse på.Litra c – ved levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerensspecifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg, eller som måantages at ville blive forringet eller forældet hurtigt.Som det eksisterende fjernsalgsdirektiv indeholder direktivforslaget ikkenærmere anvisninger på, hvornår bestemmelsen kan tænkes anvendt, oghvor meget der skal til for at anse en vare for at forældes ”hurtigt” eller forat være tilført et sådant ”tydeligt personligt præg”, at fortrydelsesretten ikkekan gøres gældende.Litra d – ved aftaler om levering af vin, hvor prisen er fastsat ved aftalensindgåelse, men hvor levering først kan finde sted efter fortrydelsesfristensudløb, og hvor prisen afhænger af markedskonjunkturer, som denerhvervsdrivende er uden indflydelse på.Litra e – levering af plomberede lyd- eller billedoptagelser eller edb-software, hvor forbrugeren har brudt plomberingen.Litra f – levering af aviser, tidsskrifter og magasiner.Litra g – aftaler vedrørende tips- og lotteriydelser.Litra h – aftaler indgået på auktion, idet der ved en auktion forstås ensalgsmetode, hvor den erhvervsdrivende tilbyder varer eller tjenestergennem en konkurrencebaseret budprocedure, som kan omfatte brug affjernkommunikationsteknikker, og hvor den højstbydende er forpligtet til atkøbe varerne eller tjenesteydelserne. En transaktion på grundlag af etfastpristilbud er, selv om forbrugeren får mulighed for at indgå aftalengennem en budprocedure, ikke en auktion, jf. i det hele artikel 2, nr. 15.

I artikel 19, stk. 2, opregnes de situationer, hvor der – uanset at derforeligger enaftale indgået uden for fast forretningsstedikke er adgangfor forbrugeren til at fortryde aftalen. Det drejer sig om følgende tilfælde:Litra a – ved aftale om levering af fødevarer, drikkevarer og andre varer tilhusholdningens løbende forbrug, som leveres fysisk til forbrugerens hjem,bopæl eller arbejdsplads af den erhvervsdrivende på baggrund afforbrugerens forudgående udvælgelse af varerne ved hjælp affjernkommunikation – f.eks. via internettet.Litra b – aftaler, hvor forbrugeren i en nødsituation har anmodet denerhvervsdrivende om hjælp. Hvis den erhvervsdrivende i forbindelsehermed sælger yderligere varer eller tjenesteydelser til forbrugeren, harforbrugeren imidlertid i forhold til disse aftaler fortrydelsesret ioverensstemmelse med direktivets øvrige bestemmelser.Bestemmelsen er ny i forhold til det eksisterende direktiv om aftaler indgåetuden for fast forretningssted. I præambelbetragtning nr. 37 er anført, atfortrydelsesretten af hensyn til retssikkerheden og af forenklingshensyn børfinde anvendelse på alle former for aftaler indgået uden for fastforretningssted, undtagen under nærmere definerede omstændigheder, somlet kan dokumenteres, og at fortrydelsesretten derfor ikke bør kunnepåberåbes i forbindelse med hastende reparationer i forbrugerens hjem, idetfortrydelsesretten er uforenelig med nødsituationer.Litra c – aftaler, hvor forbrugeren via fjernkommunikationsteknikker –eksempelvis telefon – har anmodet den erhvervsdrivende om at foretagereparation eller vedligeholdelse af forbrugerens ejendom. Hvis denerhvervsdrivende i forbindelse med sit besøg i forbrugerens hjem indgår enny aftale om levering af varer eller tjenesteydelser, som går ud over, hvadforbrugeren i første omgang anmodede om, finder fortrydelsesrettenanvendelse på disse varer og tjenesteydelser.Det følge af artikel 19, stk. 3, at parterne har mulighed for at aftale, atbestemmelserne i stk. 1 og 2 ikke skal anvendes.

Undtagelser til direktivforslagets kapitel III i øvrigtI direktivforslagets artikel 20 opregnes de aftaletyper, hvor der ikke blot erundtaget fra reglerne om fortrydelsesret, jf. artikel 19, men hvor der i dethele undtages fra direktivets artikel 8-19 – dvs. både oplysningskrav ogfortrydelsesretten.For så vidt angår bådefjernsalgsaftalerogaftaler indgået uden for fastforretningssteder følgende aftaletyper undtaget, jf. artikel 20, stk. 1:Litra a – aftaler om salg af fast ejendom og aftaler om andre rettigheder iforbindelse med fast ejendom, bortset fra aftaler om udlejning og aftaler omarbejder i forbindelse med fast ejendom.I præambelbetragtning nr. 35 er det anført, at Kommissionen har kunnetkonstatere en række problemer for forbrugerne i relation til aftaler omforbedringer i hjemmet, hvor forbrugerne udsættes for stort pres med hensyntil at bestille dyrt renoveringsarbejde. Derfor bør bestemmelserne omoplysninger og fortrydelsesret udvides til også at omfatte denne form foraftaler om arbejder i hjemmet, således at aftaler om overdragelse afinteresser i fast ejendom som de eneste ikke er omfattet af direktivetsbestemmelser om oplysningspligt og fortrydelsesret ved fjernsalg og aftalerindgået uden for fast forretningssted.Litra b – aftaler, der indgås ved hjælp af vareautomater eller automatiseredeforretningslokaler.Litra c – aftaler, der indgås med formidlere af telekommunikation ved brugaf offentlige telefonbokse.Litra d – aftaler om levering af føde- og drikkevarer, hvis denerhvervsdrivende ofte og regelmæssigt betjener faste ruter i nabolaget tilden erhvervsdrivendes faste forretningssted.

Efter artikel 20, stk. 2, finder artikel 8-19 endvidere ikke anvendelse påaftaler indgået uden for fast forretningsstedi følgende tilfælde:Litra a – aftaler vedrørende forsikring.Litra b – aftaler vedrørende finansielle tjenesteydelser, hvis pris afhænger afudsving på kapitalmarkedet, som den erhvervsdrivende er uden indflydelsepå, og hvor prisudsvingene kan forekomme inden fortrydelsesfristens udløb,jf. artikel 6, stk. 2, litra a, i det finansielle fjernsalgsdirektiv (direktiv2002/65/EF).Litra c – aftalerforbrugerkreditter.omkreditomfattetdirektiv2008/48/EFom

Endelig fastlægger artikel 20, stk. 3, at artikel 8-19 endvidere ikke finderanvendelse på aftaler omfjernsalgvedrørende tjenesteydelsesaftaler omlevering af logi, transport, biludlejning samt forplejning og fritidstilbud, nåraftalerne vedrører levering på en forud fastsat dato eller i et nærmerebestemt tidsrum.I præambelbetragtning nr. 36 er herom anført, at sådanne aftaler indebærer,at der afsættes kapacitet, som den erhvervsdrivende kunne finde detvanskeligt at anvende, hvis der indføres fortrydelsesret, og atbestemmelserne om forbrugeroplysning og fortrydelsesret derfor ikke børfinde anvendelse på disse fjernsalgsaftaler.KøbsaftalerDirektivforslaget indeholder i kapitel IV visse bestemmelser omforbrugerkøb. Bestemmelserne tilsigter at erstatte det nuværende direktiv99/44/EF om forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed og svarer påmange punkter til den nuværende regulering på området.Efter forslagets artikel 21, stk. 1, finder direktivets kapitel IV anvendes påkøbsaftaler, idet der som ovenfor nævnt ved en købsaftale forstås enhveraftale mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren om salg af varer,

herunder enhver aftale med blandet formål, der både har varer ogtjenesteydelser som genstand, jf. artikel 2, nr. 3. I tilfælde af aftaler medblandede formål, hvor den erhvervsdrivende både leverer varer ogtjenesteydelser, finder kapitlet kun anvendelse på varerne, jf. dog artikel 24,stk. 5, om mangelfuld installation.Efter artikel 21, stk. 2, skal kapitel IV også finde anvendelse på aftaler omlevering af varer, som først skal tilvirkes – dvs. såkaldte bestillingskøb.Kapitlet er derimod ikke anvendeligt på de reservedele, som denerhvervsdrivende måtte anvende, hvis vedkommende afhjælper eventuellemangler ved varen i henhold til forslagets artikel 26.Medlemsstaterne har efter forslagets artikel 21, stk. 4, mulighed for atfastsætte, at kapitel IV ikke skal anvendes på aftaler vedrørende brugtegenstande, der sælges på offentlig auktion.Levering og risikoens overgang ved købsaftalerI modsætning til den eksisterende EU-regulering på området indeholderdirektivforslaget bestemmelser om levering i købsaftaler (dvs. omtidspunktet for levering og om beføjelser ved forsinket levering) og omrisikoens overgang ved købsaftaler.Medmindre parterne har aftalt andet, er den erhvervsdrivende således efterforslagets artikel 22, stk. 1, forpligtet til at lade den fysiske besiddelse afvarerne overgå til forbrugeren senest30 dageefter aftalens indgåelse.Hvis den erhvervsdrivende ikke opfylder forpligtelsen til at levere, erforbrugeren berettiget til at få eventuelle betalte beløb refunderet af denerhvervsdrivende senest7 dageefter leveringsdatoen i henhold til stk. 1, jf.artikel 22, stk. 2.Spørgsmålet om risikoens overgang er reguleret i forslagets artikel 23. Efterstk. 1 skal risikoen for tab eller beskadigelse af varer overgå til forbrugerenpå det tidspunkt, hvor vedkommende eller en tredjemand angivet afforbrugeren, dog ikke befragteren, får varerne i fysisk besiddelse. Risikoen

overgår dog til forbrugeren på leveringstidspunktet, som er aftalt mellemparterne, hvis forbrugeren eller den af forbrugeren angivne tredjemand, dogikke befragteren, ikke har truffet rimelige foranstaltninger med henblik på attage varerne i fysisk besiddelse, jf. stk. 2.I præambelbetragtning nr. 38 er det anført, at den nye bestemmelse omrisikoovergang ikke bør anvendes i det tilfælde, hvor forbrugeren venterurimeligt længe med at tage varerne i sin besiddelse – f.eks. hvisforbrugeren ikke afhenter varerne på posthuset inden den frist, posthuset harfastsat. Under sådanne omstændigheder bør forbrugeren bære risikoen fortab eller forringelse efter det leveringstidspunkt, der er aftalt med denerhvervsdrivende.Mangler ved salgsgenstandenI lighed med den nuværende regulering i direktiv 99/44/EF om forbrugerkøbog garantier i forbindelse hermed indeholder direktivforslaget bestemmelserom, hvad der skal til, for at salgsgenstanden er i overensstemmelse medaftalen (kontraktmæssig) – dvs. hvilke krav salgsgenstanden skal leve op tilfor at være mangelfri.Efter forslagets artikel 24, stk. 1, er den erhvervsdrivende forpligtet til atlevere forbrugeren en vare, der er i overensstemmelse med købsaftalen.I præambelbetragtning nr. 39 er det anført, at den erhvervsdrivende bør ståtil ansvar over for forbrugeren, hvis varerne ikke er i overensstemmelse medaftalen, og at den beskaffenhed og brugbarhed, som forbrugeren med rettekan forvente, bl.a. vil afhænge af, om varerne er nye eller brugte og afvarernes forventede holdbarhed.Kravet om kontraktmæssighed suppleres i artikel 24, stk. 2, af enformodningsregel, hvorefter de leverede varer formodes at være ioverensstemmelse med købsaftalen, hvis de lever op til visse nærmereangivne krav.Varerne formodes således at være kontraktmæssige, hvis

de er i overensstemmelse med den erhvervsdrivendes beskrivelse afdem og har den beskaffenhed, der svarer til en vareprøve ellermodel, som den erhvervsdrivende har forelagt forbrugeren, jf. litra a,de er egnede til et særligt formål, som forbrugeren ønsker, de skalkunne anvendes til, når vedkommende har gjort denerhvervsdrivende bekendt hermed på tidspunktet for aftalensindgåelse, og den erhvervsdrivende har accepteret dette, jf. litra b,de er egnede til de formål, som varer af samme type sædvanligvisanvendes til, jf. litra c, ellerde har den beskaffenhed og brugbarhed, der er sædvanlig for varer afsamme type, og som forbrugeren med rimelighed kan forvente underhensyntagen til deres art og i givet fald de oplysninger om dereskonkrete egenskaber, der er afgivet offentligt om dem af sælgeren,producenten eller dennes repræsentant, navnlig i reklamer ellergennem mærkning, jf. litra d.

Det følger af forslagets artikel 24, stk. 3, at der ikke er tale om manglendeoverensstemmelse i denne artikels forstand, hvis forbrugeren på dettidspunkt, aftalen blev indgået, havde kendskab til eller med rimelighedburde have været bekendt med den manglende overensstemmelse, eller hvisden manglende overensstemmelse skyldes materialer leveret af forbrugeren.Efter artikel 24, stk. 4, skal den erhvervsdrivende ikke være bundet afsådanne oplysninger som nævnt i stk. 2, litra d (oplysninger om varenskonkrete egenskaber afgivet offentligt af den erhvervsdrivende, producenteneller dennes repræsentant), hvis den erhvervsdrivende godtgør, at---han ikke havde kendskab til eller ikke med rimelighed kunne havehaft kendskab til den pågældende oplysning, jf. litra a,den pågældende oplysning var rettet ved indgåelsen af købsaftalen,jf. litra b,den pågældende oplysning ikke kan have haft betydning forforbrugerens beslutning om at købe den pågældende vare, jf. litra c.

varen indgår i købsaftalen og er udført af den erhvervsdrivende eller pådennes vegne. Tilsvarende gælder, hvis forbrugeren selv installerer en vare,der er beregnet hertil, og den ukorrekte installation skyldes en fejl iinstallationsvejledningen, jf. artikel 24, stk. 5.Direktivforslaget indeholder i artikel 25 en bestemmelse, der i den danskesprogversion har overskriften ”Lovfæstede rettigheder - Erstatningsansvarfor manglende overensstemmelser”. Bestemmelsen angiver, at denerhvervsdrivende er ansvarlig over for forbrugeren for eventuel manglendeoverensstemmelse (med aftalen), som foreslå på tidspunktet for risikoensovergang til forbrugeren. Bestemmelsen omhandler således uansetoverskriften ikke spørgsmålet om den erhvervsdrivendes eventuelleerstatningsansvar i anledning af mangler, men fastlægger det tidspunkt, derer afgørende for mangelsvurderingen og dermed for, om denerhvervsdrivende er ansvarlig for en fejl ved salgsgenstanden.Forbrugerens beføjelser ved mangler ved salgsgenstandenForslagets artikel 26 handler om de beføjelser, forbrugeren har, hvis denerhvervsdrivende leverer en vare, der ikke er i overensstemmelse medaftalen – dvs. hvis der foreligger en mangel ved salgsgenstanden.Efter bestemmelsens stk. 1 har forbrugeren, hvis varen ikke er ioverensstemmelse med aftalen, i overensstemmelse med stk. 2-5 ret tilfølgende:- at få varen bragt i overensstemmelse med aftalen ved afhjælpningeller omlevering, jf. litra a,- at få et afslag i prisen, jf. litra b,- at hæve købet, jf. litra c, idet forbrugeren dog kun kan hæve købet,hvis den manglende overensstemmelse er væsentlig, jf. stk. 3, 2. led.I medfør af artikel 26, stk. 2, kan den erhvervsdrivende bringe varen ioverensstemmelse med aftalen ved efter eget valg enten at foretageafhjælpning eller omlevering. Forslaget adskiller sig herved fra deteksisterende direktiv på området, hvorefter det som udgangspunkt erforbrugeren, der har valgretten mellem de to beføjelser.

Hvis den erhvervsdrivende kan bevise, at det er ulovligt, umuligt eller vilkræve en uforholdsmæssig indsats fra den erhvervsdrivendes side at bringevaren i overensstemmelse med aftalen ved at afhjælpe eller omlevere, kanforbrugeren efter forslaget vælge at få et prisafslag eller at hæve købet.Kravet til den erhvervsdrivendes indsats anses for uforholdsmæssigt, hvisdet påfører vedkommende omkostninger, der i forhold til omkostningerneved prisafslag eller ophævelse er urimelige under hensyn til varens værdi imangelfri tilstand og betydningen af den pågældende mangel, jf. i det heleartikel 26, stk. 3. Det fremgår supplerende af præambelbetragtning nr. 40, atden erhvervsdrivendes indsats bør bedømmes på en objektiv måde underhensyn til de omkostninger, der påføres den erhvervsdrivende vedafhjælpning af manglen, varernes værdi og manglens betydning, og atmangel på reservedele ikke bør være en gyldig grund til, at denerhvervsdrivende ikke skal afhjælpe en mangel inden for en rimelig frist.Efter artikel 26, stk. 4, kan forbrugeren gøre mangelsbeføjelser som nævnt istk. 1, gældende, hvis- den erhvervsdrivende direkte eller indirekte har afslået at bringevaren i overensstemmelse med aftalen, jf. litra a,- den erhvervsdrivende ikke har bragt varen i overensstemmelse medaftalen inden for rimelig tid, jf. litra b,- den erhvervsdrivendes forsøg på at bringe varen i overensstemmelsemed aftalen har været til væsentlig ulempe for forbrugeren, jf. litra c,eller- den samme mangel er opstået gentagne gange inden for en kortperiode, jf. litra d.Det er i præamblens betragtning nr. 42 anført, at forbrugeren er berettiget tilfrit at vælge mellem ethvert af de midler, der står til rådighed, hvis denerhvervsdrivende har nægtet at afhjælpe manglen eller mere end én gang harundladt at afhjælpe manglen. Det fremgår endvidere, at denerhvervsdrivendes afvisning ikke blot kan være udtrykkeligt, men ogsåimplicit, hvis den erhvervsdrivende ikke reagerer eller ignorererforbrugerens krav om afhjælpning af manglen.

Efter artikel 26, stk. 5, skal spørgsmålet om væsentlig ulempe forforbrugeren og rimelig tid for den erhvervsdrivende til at bringe varen ioverensstemmelse med aftalen vurderes under hensyntagen til varens art ogforbrugerens formål med at anskaffe varen, jf. artikel 24, stk. 2, litra b, deromhandler forbrugerens eventuelle særlige formål.Artikel 27, stk. 1, fastsætter, at forbrugeren har ret til at få varen bragt ioverensstemmelse med aftalen ved gratis afhjælpning. I tilknytning hertilfremgår det af præambelbetragtning nr. 41, at forbrugeren ikke bør afholdeomkostninger i forbindelse med afhjælpning af den manglendeoverensstemmelse, navnlig forsendelsesomkostninger, arbejdsløn ogmaterialeomkostninger, og at forbrugeren endvidere ikke bør betalegodtgørelse til den erhvervsdrivende for brug af defekte varer.Efter bestemmelsens stk. 2, kan forbrugeren ”kræve erstatning for tab, somikke er afhjulpet i overensstemmelse med artikel 26, jf. dog bestemmelsernei dette kapitel”.Direktivforslaget indeholder ikke nærmere anvisninger om indholdet afdenne bestemmelse, hvis rækkevidde giver anledning til betydelig tvivl.Reklamationsfrister i købsaftalerI lighed med direktiv 99/44/EF om visse aspekter af forbrugerkøb oggarantier i forbindelse hermed indeholder direktivforslaget regler om, atforbrugeren skal reagere inden for visse frister, hvis vedkommende vil gøregældende, at der er mangler ved salgsgenstanden.Efter forslagets artikel 28, stk. 1, er den erhvervsdrivende ansvarlig formanglende overensstemmelse, der viser sig inden for 2 år efter dettidspunkt, hvor risikoen for varen overgik til forbrugeren. Den absoluttereklamationsfrist er således 2 år efter forslaget.Bestemmelsens stk. 2 fastlægger som noget nyt i forhold til de eksisterendeEU-regler på området, at der i de tilfælde, hvor den erhvervsdrivendeforetager omlevering som følge af manglende overensstemmelse, løber en

ny 2-års frist for manglende overensstemmelse ved den omleverede vare,regnet fra det tidspunkt, hvor forbrugeren eller en af forbrugeren angivettredjemand får de omleverede varer i fysisk besiddelse.Hvis der er tale om aftaler vedrørende brugte varer, kan denerhvervsdrivende og forbrugeren aftale, at der skal gælde en kortere absolutreklamationsfrist. Fristen kan dog ikke være kortere end 1 år, jf. artikel 28,stk. 3.Efter artikel 28, stk. 4, kan forbrugeren kun gøre gældende, at varen ermangelfuld, hvis vedkommende underretter den erhvervsdrivende ommanglende overensstemmelse med aftalen senest 2 måneder efter, atforbrugeren har konstateret den manglende overensstemmelse. Den relativereklamationsfrist efter forslaget er således 2 måneder fra det tidspunkt, hvorforbrugeren faktisk opdagede manglen.Det følger af artikel 28, stk. 5, at hvis en manglende overensstemmelse medaftalen viser sig senest 6 måneder efter, at risikoen er overgået tilforbrugeren, formodes den at have eksisteret ved risikoens overgang. Denneformodning gælder dog ikke, hvis det vil være uforeneligt med varens ellerden manglende overensstemmelses art.Handelsmæssige garantierSpørgsmålet om udformningen og indholdet af handelsmæssige garantier ernærmere reguleret i forslagets artikel 29. Som omtalt ovenfor forstås ved enhandelsmæssig garanti enhver forpligtelse, som den erhvervsdrivende ellerproducenten (”garantigiveren”) har påtaget sig over for forbrugeren til atrefundere købesummen eller omlevere, reparere eller på anden mådeafhjælpe mangler ved varen, hvis den ikke svarer til de specifikationer, derfremgår af garantierklæringen eller af de relevante reklamer på tidspunkteteller forud for aftalens indgåelse, jf. artikel 2, nr. 18.En handelsmæssig garanti er retlig bindende for garantigiveren på de vilkår,der er fastsat i garantierklæringen. Hvis der ikke foreligger en egentliggarantierklæring, er den handelsmæssige garanti bindende på de vilkår, der

er fastsat i reklamer for den handelsmæssige garanti, jf. direktivforslagetsartikel 29, stk. 1.Efter artikel 29, stk. 2, skal garantierklæringen være udformet på en klar ogforståelig måde og være letlæselig. Garantierklæringen skal angivefølgende:- forbrugerens lovfæstede rettigheder i henhold til artikel 26 ommangelsbeføjelser og klargøre, at disse rettigheder ikke berøres afden handelsmæssige garanti, jf. litra a,- indholdet af den handelsmæssige garanti og betingelserne for atbenytte garantien, navnlig garantiens varighed, dens geografiskeomfang samt navn og adresse på garantigiveren, jf. litra b,- hvor det er relevant, det forhold, at den handelsmæssige garanti ikkekan overføres til en efterfølgende køber, jf. dog artikel 32 og 35 ogbilag III, pkt. 1, litra j, jf. litra c.I præambelbetragtning nr. 44 er anført, at visse erhvervsdrivende ogproducenter tilbyder forbrugeren handelsmæssige garantier, og at det – forat undgå at forbrugerne vildledes – er vigtigt, at garantierne indeholderoplysninger om varighed og geografisk udstrækning, ligesom det skalfremgå, at den handelsmæssige garanti ikke påvirker forbrugerenslovfæstede rettigheder.Hvis forbrugeren anmoder om det, skal garantibestemmelserne stilles tilrådighed for vedkommende på et varigt medium, jf. artikel 29, stk. 3.Manglende overensstemmelse med direktivets krav i stk. 2 og 3 er udenbetydning for garantiens gyldighed, jf. stk. 4. Det fremgår derimod ikke afdirektivet, hvad retsvirkningen af manglende overholdelse af bestemmelsenså skal være.Urimelige kontraktvilkårDirektivforslagets kapitel V indeholder regler om forbrugerens rettighederved den erhvervsdrivendes brug af standardvilkår i kontrakter.Bestemmelserne, der i vid udstrækning svarer til reguleringen i det

eksisterende direktiv 93/13/EF, finder anvendelse på enhver form forforbrugeraftale – dvs. uanset om aftalen vedrører køb af varer ellertjenesteydelser, og uanset om aftalen er indgået som fjernsalgsaftale, aftaleindgået uden for fast forretningssted eller på den erhvervsdrivendesforretningssted.Efter direktivforslagets artikel 30, stk. 1, skal kapitel V finde anvendelse påkontraktvilkår, som er udarbejdet på forhånd af den erhvervsdrivende elleren tredjemand, og som forbrugeren har accepteret uden at have mulighed forat påvirke indholdet af vilkårene – navnlig når sådanne kontraktvilkår udgøren del af en standardaftale.Bestemmelserne er således anvendelige i tilfælde, hvor der er tale om ikke-individuelt forhandlede kontraktvilkår. Det er den erhvervsdrivende, der harbevisbyrden for, at en aftale har været genstand for individuel forhandling,jf. forslagets artikel 33.Det forhold, at forbrugeren har haft mulighed for at få indflydelse påaspekter ved et givent kontraktvilkår eller et bestemt vilkår, udelukker efterartikel 30, stk. 2, ikke, at forslagets kapitel V finder anvendelse på andrekontraktvilkår, som er en del af aftalen.Kapitlet finder dog ikke anvendelse på kontraktvilkår, som afspejler loveeller administrative bestemmelser, der er i overensstemmelse medfællesskabslovgivningen, samt bestemmelser eller principper i internationalekonventioner, som Fællesskabet eller medlemsstaterne er part i, jf. artikel30, stk. 3.I præamblens betragtning nr. 46 er i tilknytning hertil anført, atbestemmelserne om urimelige kontraktvilkår ikke finder anvendelse påvilkår, der direkte eller indirekte afspejler love eller administrativebestemmelser i medlemsstaterne, som er i overensstemmelse medfællesskabslovgivningen, og at tilsvarende gælder for vilkår, der afspejlerprincipper eller bestemmelser i internationale konventioner, somFællesskabet eller medlemsstaterne er part i, bl.a. på transportområdet.

Direktivforslaget stiller i lighed med direktiv 93/13/EF krav om, atkontraktvilkår skal være gennemsigtige. Kontraktvilkår skal således altidvære udtrykt på en klar og forståelig måde og være letlæselige, og de skalgøres tilgængelige for forbrugeren på en sådan måde, at vedkommende harreel mulighed for at gøre sig bekendt med dem inden aftalens indgåelse”under rimelig hensyntagen til de anvendte kommunikationsteknikker”, jf.artikel 31, stk. 1 og 2. Hvis der opstår tvivl om et kontraktvilkårs betydning,gælder den fortolkning, som er mest gunstig for forbrugeren, jf. nedenforunder omtalen af artikel 36.I præamblens betragtning nr. 47 er det anført, at den erhvervsdrivende dogfrit bør kunne vælge skrifttype og skriftstørrelse. Kravet om forbrugerensadgang til vilkårene inden aftaleindgåelsen kan efter dennepræambelbetragtning opfyldes ved at udlevere vilkårene til forbrugeren vedaftaler indgået på fast forretningssted, i forbindelse med fjernsalg ved atgøre vilkårene tilgængelige for forbrugeren på anden vis – f.eks. på denerhvervsdrivendes hjemmeside, og ved aftaler indgået uden for fastforretningssted ved ”at vedlægge ordresedlen standardvilkårene som bilag”.Efter artikel 31, stk. 3, skal den erhvervsdrivende anmode om forbrugerensudtrykkeligesamtykkespecifikttileventuelleyderligerebetalingsforpligtelser ud over betalingen for den erhvervsdrivendes vigtigstekontraktlige forpligtelse. Hvis et sådant samtykke ikke indhentes, men blotformodes at foreligge i kraft af forudvalgte løsninger, som forbrugeren skalfravælge for at undgå yderligere betalinger, er forbrugeren berettiget til atkræve sådanne yderligere betalinger refunderet.I tilknytning hertil er det i præamblens betragtning nr. 47 anført, at det børvære forbudt at formode, at der ved brug af opt out-ordninger som f.eks. vedforud afkrydsede felter er givet samtykke.Medlemsstaterne kan ikke stille krav til præsentationen af, hvordankontraktvilkårene formuleres og gøres tilgængelige for forbrugeren, jf.artikel 31, stk. 4.

Det eksisterende direktiv 93/13/EF indeholder i et bilag en vejledende ogikke-udtømmende liste over urimelige kontraktvilkår. Til forskel herfra erder til direktivforslaget knyttet to bilag – bilag II, der indeholder en listeover kontraktvilkår, der altid er urimelige (en såkaldt sort liste), og bilag III,der er en liste over kontraktvilkår, der formodes at være urimelige (ensåkaldt grå liste). Hvis et vilkår er opregnet på den sorte liste, skalmedlemsstaterne sikre, at vilkåret i alle tilfælde betragtes som urimelige,mens et vilkår, der er angivet på den grå liste, skal anses for urimeligt,medmindre den erhvervsdrivende har bevist, at vilkåret er rimeligt, jf.forslagets artikel 34 og 35. Begge lister finder anvendelse i allemedlemsstater og kan kun ændres ved den procedure, som er beskrevet iforslagets artikel 39, stk. 2, og artikel 40.Efter præamblens betragtning nr. 50 tager anvendelsen af de pågældendelister sigte på at skabe retssikkerhed og forbedre den måde, det indre markedfungerer på.Selv om et givent kontraktvilkår ikke fremgår af hverken den sorte eller gråliste, skal medlemsstaterne imidlertid sikre, at et kontraktvilkår, der til trodsfor kravet om god tro (almindelig hæderlighed) bevirker en betydeligskævhed i parternes rettigheder og forpligtelser til skade for forbrugeren,skal betragtes som urimeligt, jf. direktivforslagets artikel 32, stk. 1. Ifølgepræamblens betragtning nr. 54 kan medlemsstaterne anvende ethvert begrebinden for national aftaleret med henblik på at sikre, at urimelige aftalevilkårikke er bindende for forbrugeren.Efter præambelbetragtning nr. 48 skal der ved vurderingen af begrebet ”godtro” i direktivet især tages hensyn til styrkeforholdet mellem denerhvervsdrivende og forbrugeren, til om forbrugeren er blevet tilskyndet tilat acceptere aftalevilkåret og til, om varerne eller tjenesteydelsen er solgteller leveret på forbrugerens særlige bestilling. Det følger endvidere, at denerhvervsdrivende kan opfylde kravet om god tro ved at handle loyalt ogrimeligt med forbrugeren, hvis legitime interesse den erhvervsdrivende børtage hensyn til.

Ved vurderingen af, om et kontraktvilkår er urimeligt, skal der tages hensyntil, hvilken type produkter aftalen vedrører, og til alle omstændighedervedrørende aftalens indgåelse, andre vilkår i aftalen og i en anden tilknyttetaftale, som forelå på tidspunktet for aftaleindgåelsen. Når det nationalt skalvurderes, om et kontraktvilkår er urimeligt, skal der også tages hensyn til,hvordan den erhvervsdrivende har udformet kontrakten og gjort dentilgængelig for forbrugeren, smh. direktivforslagets artikel 31, jf. artikel 32,stk. 2.Vurderingen omfatter dog hverken aftalens hovedgenstand elleroverensstemmelsen mellem den påregnede betaling og denerhvervsdrivendes vigtigste kontraktlige forpligtelse, for så vidt denerhvervsdrivende opfylder alle bestemmelserne i artikel 31.I lighed med direktiv 93/13/EF indeholder direktivforslaget en bestemmelseom fortolkning af standardvilkår. Efter forslagets artikel 36 skal der – hvisder opstår tvivl om et aftalevilkårs betydning – gælde den fortolkning, somer mest gunstig for forbrugeren. Dette gælder dog ikke i forbindelse med deprocedurer, der er fastsat i forslagets artikel 38, stk. 2 – dvs. vedgruppesøgsmål.I lighed med direktiv 93/13/EF indeholder direktivforslaget også enbestemmelse om, at kontraktvilkår, der er urimelige, ikke skal bindeforbrugeren, og at aftalen skal forblive bindende for parterne, hvis den kanopretholdes uden det kontraktvilkår, der anses for urimeligt, jf. forslagetsartikel 37.Forslagets artikel 38 indeholder delvis nye regler, der drejer sig omhåndhævelse i forhold til urimelige kontraktvilkår.Af artikel 38, stk. 1, følger, at medlemsstaterne skal sikre, at der iforbrugerens og konkurrenternes interesse findes egnede og effektive midlertil at bringe urimelige kontraktvilkår, der indgår i forbrugeraftaler, til ophør.Efter artikel 38, stk. 2, kan navnlig personer eller organisationer, der efternational lovgivning har en legitim interesse i at beskytte forbrugere,

indbringe en sag for de relevante myndigheder, således at det kan afgøres,om kontraktvilkår, der er udarbejdet med henblik på generel anvendelse, erurimelige.Medlemsstaterne er efter forslagets artikel 38, stk. 3, forpligtede til at sætteretsmyndighederne eller administrative myndigheder i stand til at anvendeegnede og effektive midler, som sikrer, at erhvervsdrivende bringeranvendelsen af sådanne kontraktvilkår til ophør.Det følger endvidere af artikel 38, stk. 4, at medlemsstaterne er forpligtedetil at sikre, at de sager, der omtales i stk. 2 og 3, under overholdelse afnational retsplejelovgivning enten kan indbringes mod hver enkelterhvervsdrivende eller samlet mod flere erhvervsdrivende inden for sammeerhvervssektor eller sammenslutninger heraf, der anvender eller opfordrer tilanvendelse af de samme generelle kontraktvilkår eller lignende vilkår.Bestemmelsen i artikel 39 handler om proceduren for revision af direktivetsbilag II og III, som indeholder lister over kontraktvilkår, der henholdsvis erog formodes at være urimelige.Efter artikel 39, stk. 1, skal medlemsstaterne give Kommissionen besked omde vilkår, som de relevante nationale myndigheder har fundet urimelige, ogsom man anser for relevante med henblik på ændring af direktivets lister. Påbaggrund af de meddelelser, som Kommissionen modtager i medfør af stk.1, ændrer Kommissionen bilag II og III i overensstemmelse med denprocedure, der er beskrevet i artikel 40.Generelle bestemmelserRevision af bilag II og IIIForslagets artikel 40 omhandler ”udvalget vedrørende urimeligekontraktvilkår i forbrugeraftaler”, og anfører i stk. 1, at Kommissionenbistås af dette udvalg, når bilag II og III skal revideres.Håndhævelse og sanktioner

Efter artikel 41, stk. 1 skal medlemsstaterne sikre, at der findestilstrækkelige og effektive midler til kontrol med overholdelsen afbestemmelserne i direktivet.De midler, der nævnes i stk. 1, omfatter bestemmelser i henhold til hvilke eteller flere nedennævnte organer efter national lovgivning kan indbringe ensag for de relevante myndigheder med henblik på overholdelse af denationale bestemmelser til gennemførelse af direktivet. De pågældendeorganer erA) offentlige organer eller deres repræsentanterB) forbrugerorganisationer, der har en legitim interesse i at beskytteforbrugerneC) faglige organisationer, der har en legitim interesse i at handle.Medlemsstaterne skal fastsætte bestemmelser om sanktioner forovertrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget med henblik pågennemførelse af direktivet, og skal træffe de nødvendige foranstaltningertil gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligtforhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning, jf.artikel 42, stk. 1.Efter artikel 42, stk. 2, skal medlemsstaterne senest på den dato, der erfastsat i artikel 46, give Kommissionen meddelelse om disse bestemmelserog skal omgående meddele senere ændringer af betydning tilKommissionen.UfravigelighedBestemmelsen i forslagets artikel 43 fastlægger, at forbrugeren – i detilfælde, hvor det er lovgivningen i en medlemsstat, der er gældende foraftalen – ikke kan give afkald på de rettigheder, der tilkommervedkommende i henhold til direktivet.Det fremgår af præamblens betragtning nr. 57, at forbrugeren ikke børberøves den beskyttelse, der tilkommer vedkommende efterdirektivforslaget. For så vidt angår det tilfælde, at den lov, der finderanvendelse på aftalen, er loven i et tredjeland, anføres det i samme

betragtning, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) bør anvendes til atfastlægge, om forbrugeren beholder den beskyttelse, der tilkommer ham imedfør af dette direktiv.I de tilfælde, hvor den lovvalget falder ud til loven i et tredjeland, børafgøres efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 598/2008 omlovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I), om forbrugerenbeholder den beskyttelse, der følger af direktivet.InformationEfter artikel 44 skal medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger medhenblik på at informere forbrugerne om den nationale lovgivning, dergennemfører direktivet, og hvor det er relevant tilskynde erhvervsdrivendeog ”kodeksindehavere” til at oplyse forbrugerne om adfærdskodekser.Efter præamblens betragtning nr. 60 vil Europa-Kommissionen tage skridttil at finde den mest hensigtsmæssige måde med henblik på at sikre, at alleforbrugere gøres bekendt med deres rettigheder på salgsstedet.Levering uden forbrugerens anmodningForslagets artikel 45 angiver, at forbrugeren er fritaget for enhvermodydelse i tilfælde af levering uden forudgående anmodning, jf. artikel 5,stk. 5, og pkt. 29 i bilag I i direktiv 2005/29/EF. Forbrugerens manglendereaktion i forhold til en sådan levering kan ikke sidestilles med et samtykkefra forbrugeren.Bestemmelsen skal ifølge præamblens betragtning nr. 61 ses som detcivilretlige modstykke til de offentligretlige bestemmelser om forbud moduanmodede leveringer i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EFom urimelig handelspraksis.Direktivets gennemførelse i national retDirektivets gennemførelsesfrist fremgår af artikel 46. Herefter skalmedlemsstaterne senest 18 måneder efter direktivets ikrafttrædelse vedtageog offentliggøre de love og administrative bestemmelser, der er nødvendigefor at efterkomme direktivet. Medlemsstaterne skal straks sende

Kommissionen gennemførelsesbestemmelserne og en sammenligningstabel,som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser ogdirektivet.Medlemsstaterne er forpligtet til at anvende gennemførelsesbestemmelsernefra 2 år efter direktivets ikrafttrædelse.Ved vedtagelsen af gennemførelsesbestemmelserne skal der henvises tildirektivet, eller bestemmelserne skal ved offentliggørelsen ledsages af ensådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes nationalt.Efter artikel 46, stk. 2, skal medlemsstaterne tilsende Kommissionen devigtigste nationale bestemmelser, der udstedes på det område, der eromfattet af direktivet.Afsluttende bestemmelserI artikel 47 angives, at direktiv 85/577/EØF, 93/13/EØF, 97/7/EF og1999/44/EF ophæves, og at henvisninger til de ophævede direktiver gældersom henvisninger til direktivforslaget og skal læses i overensstemmelse medden sammenligningstabel, der er medtaget som bilag V til direktivforslaget.Efter artikel 48 skal Kommissionen senest 5 år efter datoen i artikel 46, stk.1, 2. afsnit, tage direktivet op til revision og forelægge en rapport forEuropa-Parlamentet. Hvis det er nødvendigt, skal Kommissionen fremsætteforslag om at tilpasse direktivet til udviklingen på området. Kommissionenkan i den forbindelse anmode medlemsstaterne om oplysninger.2. Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig i sagen.Europa-Parlamentetsudtalelse forventes at foreligge inden sommeren 2010.3. Nærhedsprincippet3.1. Kommissionens vurdering af nærhedsprincippetKommissionen har om forholdet til nærhedsprincippet anført, at formåletmed forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, idet

den lovgivningsmæssige opsplitning, der er en følge af medlemsstaternesforskellige implementering af de eksisterende minimumsdirektiver, ikke kanløses nationalt. Kun en koordineret indsats kan således bidrage til atfuldende det indre marked.Kommissionen henviser i den forbindelse til, at forskelle i de enkeltemedlemsstaters nationale lovgivninger skaber hindringer for det indremarked, konkurrenceforvridninger og retsusikkerhed.Kommissionen fremhæver endvidere, at forslaget kun finder anvendelse påaftaler mellem erhvervsdrivende og forbrugere, og at forslaget alene tagerudgangspunkt i totalharmonisering af de aspekter ved forbrugerbeskyttelse,som er relevante ved handel på tværs af grænserne – dvs. de aspekter, der eraf central betydning for erhvervsdrivende, når de opstiller standardvilkår ogudformer informationsmateriale.3.2. Regeringens foreløbige vurdering af nærhedsprincippetRegeringen finder på det foreløbige grundlag, at forslaget – som fremsat –må anses for at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og mankan i den forbindelse tilslutte sig de betragtninger, som Kommissionen erfremkommet med, jf. ovenfor under punkt 6.1.4. Gældende dansk ret4.1. IndledningSom det fremgår, tager forslaget til direktiv om forbrugerrettigheder sigte påat erstatte fire eksisterende forbrugerbeskyttelsesdirektiver, der alle ergennemført i dansk ret.Direktivforslaget om forbrugerrettigheder berører en række centraleformueretlige spørgsmål, der i gældende dansk ret dels beror påulovbestemte principper og retspraksis, dels er reguleret i lov om visseforbrugeraftaler, jf. lov nr. 451 af 9. juni 2004, som gennemfører direktiv85/577/EØF om aftaler indgået uden for fast forretningssted og direktiv97/7/EF om aftaler vedrørende fjernsalg, i købeloven, jf. lovbekendtgørelsenr. 237 af 28. marts 2003, der gennemfører direktiv 99/44/EF om

forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed, og i aftaleloven, jf.lovbekendtgørelse nr. 781 af 26. august 1996, der gennemfører direktiv93/13/EF om urimelige kontraktvilkår.4.2. Definition af forbrugerbegrebetDirektivforslaget vedrører spørgsmål i forbindelse med købs- ellertjenesteydelsesaftaler, der indgås af en ”forbruger”.Efter købelovens § 4 a, stk. 1, forstås ved et forbrugerkøb et køb, som enkøber (forbruger) foretager hos en erhvervsdrivende, der handler som led isit erhverv, når køberen hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Sælgerenhar bevisbyrden for, at købet ikke er et forbrugerkøb.Efter købelovens § 4 a, stk. 2, anses som forbrugerkøb under i øvrigt sammebetingelser som i stk. 1 endvidere køb fra ikke erhvervsdrivende, hvisaftalen om køb er indgået eller formidlet for sælgeren af enerhvervsdrivende.Tilsvarende angivelser af, hvornår der er tale om forbrugeraftaler, findes iaftalelovens § 38 a, stk. 2 og 3, og forbrugeraftalelovens § 3, stk. 1 og 2.Efter praksis kan en juridisk person, eksempelvis en sportsforening mv.,efter omstændighederne betragtes som en forbruger ved indgåelse af aftaler.Efter den danske forbrugerdefinition er det således ikke et krav, at der ertale om en fysisk person, men at køberen hovedsagelig handler uden for siterhverv i relation til den pågældende aftale.Med formuleringen ”hovedsagelig” ses, at der endvidere efter gældendedansk ret kan være tale om en forbruger i tilfælde, hvor den pågældende ivisse sammenhænge må anses for erhvervsdrivende, idet det afgørende iforhold til sådanne aftaler med blandet formål er, hvilket formålsalgsgenstanden hovedsaglig skal tjene køberen.4.3. Generelle oplysningskrav

Der er i gældende dansk ret ikke generelle regler om, at denerhvervsdrivende skal give forbrugeren bestemte oplysninger forud foraftalens indgåelse. Markedsføringslovens §§ 13 og 14 fastsætter dog hhv.krav om afgivelse af visse prisoplysninger i forbindelse mederhvervsmæssigt udbud af varer (løsøre), dog ikke ved auktionssalg, og kravom afgivelse af visse oplysninger i forbindelse med forbrugeres kreditkøb.Oplysninger givet forud for aftalens indgåelse har derimod betydning for,hvad der kan anses for aftalt mellem parterne, og kan herunder havebetydning for, om der efter købeloven foreligger en mangel vedsalgsgenstanden. Derudover er der i forbrugeraftaleloven visse regler, derpålægger den erhvervsdrivende visse oplysningsforpligtelser ved aftaler omfjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted, jf. herom nedenfor.4.4. Oplysningspligt ved aftaler om fjernsalg og aftaler indgået uden forfast forretningsstedEfter § 4 i forbrugeraftaleloven betragtes som fjernsalg en aftale om varer,tjenesteydelser eller løbende levering af varer eller tjenesteydelser, nåraftalen1) indgås ved brug af fjernkommunikation, det vil sige vedkommunikation, der foregår, uden af forbrugeren og denerhvervsdrivende mødes fysisk, og2) indgås som led i et system for fjernsalg, som drives af denerhvervsdrivende.I forbrugeraftalelovens § 2, stk. 2, nr. 2, defineres en aftale indgået uden forfast forretningssted, som en aftale om køb af varer, tjenesteydelser eller omløbende levering af varer og tjenesteydelser, når aftalen er indgået ellerforbrugeren har fremsat tilbuda) i forbindelse med den erhvervsdrivendes besøg på forbrugerensbopæl, arbejdsplads eller andet sted, hvortil der ikke er almindeligadgang, medmindre aftalen angår en vare eller en tjenesteydelse, ianledning af hvilken forbrugeren udtrykkeligt har anmodet om denerhvervsdrivendes besøg,b) under en udflugt, sammenkomst, forestilling mv. arrangeret af denerhvervsdrivende,

c) på et offentligt sted eller på en udstilling, messe mv., medmindre derforeligger køb, hvor varen og købesummen udveksles samtidig medaftalens indgåelse, ellerd) i forbindelse med den erhvervsdrivendes besøg på forbrugerensbopæl, arbejdsplads eller andet sted, hvortil der ikke er almindeligadgang, hvis besøget er aftalt under et møde som nævnt i litra b ellerc.Forbrugeraftalelovenskapitel3indeholderbestemmelseromoplysningsforpligtelser for den erhvervsdrivende, hvis der er tale om enfjernsalgsaftale eller en aftale indgået uden for fast forretningssted. Pligtenknytter sig både til, at den erhvervsdrivende skal give forbrugeren visseoplysninger inden aftaleindgåelsen, eksempelvis oplysning om den samledepris, samt visse oplysninger, der skal gives snarest mulig efter aftalensindgåelse, bl.a. oplysning om begyndelsestidspunkt for og varighed af eneventuel fortrydelsesret.Hvis den erhvervsdrivende ikke opfylder sin pligt til at give visseoplysninger før aftalens indgåelse, vil det have aftaleretlige konsekvensersåledes, at et vilkår om eksempelvis gebyr, der ikke er oplyst over forforbrugeren, ikke betragtes som aftalt mellem parterne. Tilsidesættelse afoplysningspligten kan endvidere have betydning for, om den pågældendevare eller tjenesteydelse betragtes som mangelfuld.4.5. Formelle krav ved aftaler om fjernsalg og aftaler indgået uden forfast forretningsstedDansk ret er karakteriseret ved en høj grad af aftalefrihed og mangel påformkrav. Lov om visse forbrugeraftaler indeholder ikke bestemmelser om,at aftaler om fjernsalg eller aftaler indgået uden for fast forretningssted skalopfylde visse formelle krav for at være gyldige.4.6. FortrydelsesretForbrugeraftalelovens § 17 indeholder regler om fortrydelsesret. Ved aftalerom fjernsalg og ved aftaler indgået uden for fast forretningssted harforbrugeren som udgangspunkt ret til at fortryde aftalen. Fristen herfor er

som udgangspunkt 14 hele kalenderdage, jf. § 18, også selv om varen ellertjenesteydelsen i mellemtiden er leveret eller præsteret af denerhvervsdrivende. Fristen regnes fra det seneste af følgende tidspunkter: 1)den dag, hvor aftalen indgås, hvis aftalen vedrører en tjenesteydelse eller envare, hvis varen skal tilpasses forbrugerens individuelle behov, og i andretilfælde den dag, hvor forbrugeren har fået det købte i hænde, eller 2) dendag, hvor forbrugeren har modtaget oplysninger om fortrydelsesretten.Hvis sidste dag for udøvelse af fortrydelsesretten falder på en helligdag, enlørdag, grundlovsdag, den 24. december eller den 31. december, udløberfristen den følgende hverdag.Efter forbrugeraftalelovens § 19 skal forbrugeren, hvis vedkommende vilgøre brug af retten til at fortryde aftalen, inden 14 dage underrette denerhvervsdrivende om, at aftalen fortrydes. Det er tilstrækkeligt, atunderretningen, når denne foreligger på papir eller andet varigt medium,som modtageren har adgang til, er afsendt inden fristens udløb. Vedfjernsalg af varer, hvor den erhvervsdrivende ikke har påtaget sig at afhentevaren hos forbrugeren, er brug af fortrydelsesretten efter lovens § 20betinget af, at det modtagne overgives til den erhvervsdrivende på dennesforretningssted i væsentlig samme stand og mængde, som det var i, daforbrugeren fik det i hænde. Ved andre fjernsalg og ved køb af varer udenfor fast forretningssted er fortrydelsesretten betinget af, at forbrugerenholder det modtagne til disposition for den erhvervsdrivende i væsentligsamme stand og mængde. Hvis forbrugeren endnu ikke har modtaget varen,kan fortrydelsesretten endvidere benyttes ved, at forbrugeren undlader atmodtage eller indløse en forsendelse fra den erhvervsdrivende, jf.forbrugeraftalelovens § 19, stk. 3.Det følger af forbrugeraftalelovens § 19, at forbrugeren ved fjernsalg – i detilfælde, hvor den erhvervsdrivende ikke har påtaget sig at afhente varen –skal afholde de omkostninger, der måtte være forbundet med at tilbagesendevaren til den erhvervsdrivende, når fortrydelsesretten benyttes. Bortsetherfra er det ikke forbundet med omkostninger for forbrugeren at gøre brugaf fortrydelsesretten.

Den erhvervsdrivendes tilsidesættelse af pligten til efterfølgende at oplyseom eksempelvis en fortrydelsesret indebærer, at fortrydelsesfristen førstbegynder at løbe på det tidspunkt, hvor forbrugeren modtager depågældende oplysninger. Ved fjernsalg af varer udløber fristen dog senest 3måneder efter den dag, hvor forbrugeren har modtaget varen.4.7. Tilknyttede aftalerDet følger af § 23 i forbrugeraftaleloven, at en tilknyttet kreditaftale, somforbrugeren har indgået med den erhvervsdrivende, eller som på grundlag afen aftale mellem tredjemand og den erhvervsdrivende dækker den aftaltebetaling helt eller delvis, bortfalder, hvis forbrugeren træder tilbage fra enaftale i medfør af reglerne forbrugeraftaleloven – dvs. hvis forbrugeren gørbrug af fortrydelsesretten eller påberåber sig, at aftalen er ugyldig.4.8. Undtagelser til fortrydelsesrettenDet følger af forbrugeraftalelovens § 17, at lovens regler om fortrydelsesretikke finder anvendelse i en række tilfælde. Det drejer sig om følgende:- aftaler omfattet af lovens § 9, stk. 2 – dvs. aftaler om indkvartering,transport, forplejning og rekreative fritidsaktiviteter mv., hvis detfremgår af aftalen, hvilken dag eller inden for hvilken periode denpågældende tjenesteydelse skal udføres, eller hvis aftalen ikke erindgået uden for fast forretningssted i forbindelse med denerhvervsdrivendes henvendelse på forbrugeren bopæl, arbejdspladsmv. eller i forbindelse med en udflugt mv. arrangeret af denerhvervsdrivende, jf. § 17, stk. 2, nr. 1,- aftaler om tjenesteydelser omfattet af lov om realkreditlån ogrealkreditobligationer, jf. § 17, stk. 2, nr. 2- aftaler om værdipapirer mv., hvis pris afhænger af udsving påkapitalmarkedet, som leverandøren ikke har nogen indflydelse på, jf.§ 17, stk. 2, nr. 3,- aftaler om spil og lotteri, jf. § 17, stk. 2, nr. 4.For aftaler om værdipapirer mv. og aftaler om spil og lotteri som nævnt i §17, stk. 2, nr. 3 og 4, gælder bestemmelserne om fortrydelsesret dog, hvisaftalen er indgået uden for fast forretningssted i forbindelse med den

erhvervsdrivendes henvendelse på forbrugerens bopæl mv. eller iforbindelse med udflugter mv. arrangeret af den erhvervsdrivende, jf. § 2,stk. 2, nr. 2, litra a og b.4.9. Undtagelser til forbrugeraftalelovens regler i øvrigtSelv om der er tale om en fjernsalgsaftale eller en aftale indgået uden forfast forretningssted er der visse situationer, som falder uden foranvendelsesområdet for forbrugeraftaleloven. Efter lovens § 2, stk. 1,gælder loven i sin helhed således ikke for bl.a. forsikringsaftaler, aftaler, derindgås ved hjælp af vareautomater eller lignende automater, aftaler om brugaf offentligt tilgængeligt telekommunikationsmiddel, når aftalen indgås vedbenyttelsen af telekommunikationsmidlet, og ved visse auktionssalg, hvoren væsentlig del af de bydende normalt er til stede på auktionsstedet.4.10. Levering og risikoovergang ved købsaftalerI forbrugerkøb anses leveringsstedet som udgangspunkt for at være sælgersforretningssted, jf. købelovens § 9. Hvis salgsgenstanden skal sendes, anseslevering for sket, når salgsgenstanden kommer i forbrugerens besiddelse, jf.købelovens § 73.Sælger bærer efter købelovens § 17, stk. 1, som udgangspunkt risikoen forsalgsgenstandens hændelige undergang eller forringelse indtil det tidspunkt,hvor levering har fundet sted.Hvis salgsgenstanden ikke kan overgives til forbrugeren på det aftaltetidspunkt på grund af forbrugerens forhold, foreligger der såkaldtfordringshavermora. Risikoen overgår i så fald til forbrugeren på det aftalteleveringstidspunkt, selv om varen endnu ikke er kommet i forbrugerensfysiske besiddelse, jf. købelovens § 37. Er der tale om en genusaftale (dvs.en aftale, hvor salgsgenstanden ikke er individuelt bestemt), overføresrisikoen kun til forbrugeren, hvis sælger har udskilt bestemte genstande tilopfyldelse af forpligtelsen over for forbrugeren.Efter omstændighederne kan risikoen forblive hos sælger, selv om leveringhar fundet sted. Hvis forbrugeren i øvrigt er berettiget til at hæve købet som

følge af mangler ved salgsgenstanden, opretholdes hæveretten, selv omsalgsgenstanden i tiden efter, at der er sket levering, er blevet forringet ellerer gået til grunde på grund af hændelige omstændigheder, jf. købelovens §58.4.11. Forbrugerens beføjelser ved sælgers forsinkelse med levering i afsalgsgenstandenHar parterne ikke aftalt tidspunktet for salgsgenstandens levering, ogfremgår det ikke af omstændighederne, at levering skal ske snarest muligt,er sælger efter købelovens § 12 forpligtet til at levere salgsgenstanden påforbrugerens påkrav.Hvis sælgeren ikke leverer salgsgenstanden i rette tid, og skyldes dette ikkeforhold, som forbrugeren bærer risikoen for, foreligger der forsinkelse, ogforbrugeren har valget mellem at forlange salgsgenstanden leveret og hævekøbet, jf. købelovens § 21, stk. 1.Forbrugeren kan som udgangspunkt kun hæve købet, hvis forsinkelsen ervæsentlig for vedkommende, og sælgeren måtte forudsætte dette.Forbrugeren kan dog altid hæve købet, hvis sælgeren efter leveringsfristensudløb ikke leverer, selv om vedkommende har modtaget et påkrav fraforbrugeren om at levere salgsgenstanden inden udløbet af en rimelig frist,som forbrugeren har fastsat, eller – hvis der ikke er fastsat en sådan frist –inden rimelig tid, jf. købelovens § 74, stk. 2.Forbrugeren har endvidere efter købelovens § 75 mulighed for at hævekøbet, selv om forsinkelsen ikke er væsentlig, hvis sælgeren i købsaftalenhar taget et forbehold om udskudt levering, og hvor sælgeren ikke efterpåkrav leverer varen inden udløbet af en rimelig frist, som forbrugeren harfastsat eller – hvis der ikke er fastsat en frist – inden rimelig tid.Bestemmelsen indebærer – i modsætning til påkravsreglen i § 74, stk. 2, derforudsætter, at leveringstidspunktet er passeret – at der i tilfælde, hvorleveringstiden efter aftalen er udskudt, alligevel kan rettes et påkrav omlevering, og at manglende efterlevelse heraf betyder, at forbrugeren kanhæve.

For aftaler omfjernsalger der i forbrugeraftalelovens § 24 fastsat særligeregler om forsinkelse. Medmindre andet er aftalt, skal sælger i sådanneaftaler levere salgsgenstanden (dvs. have opfyldt alle sine forpligtelser efterkøbsaftalen) senest 30 dage efter, at forbrugeren afgav sin bestilling eller sittilbud. Hvis den erhvervsdrivende misligholder aftalen på grund afforsinkelse, som skyldes, at den aftalte vare som helhed ikke kan leveres(f.eks. fordi den er udsolgt), kan forbrugeren hæve aftalen, uanset omforsinkelsen er af væsentlig betydning for forbrugeren, jf.forbrugeraftalelovens § 24, stk. 2.4.12. Mangler ved salgsgenstandenSpørgsmålet om, hvornår en genstand lider af en køberetlig mangel, ernærmere reguleret i købelovens § 75 a og § 76, der angiver, hvilkekvalitetskrav mv. der kan stilles til salgsgenstanden.Før gennemførelsen af købelovens særlige regler om forbrugerkøb i 1979indeholdt købeloven ikke bestemmelser om, i hvilke tilfælde ensalgsgenstand var behæftet med en mangel. Det nærmere indhold afmangelsbegrebet var fastlagt i retspraksis. Med købelovens § 76 blev derindsat et egentligt mangelsbegreb i loven. Denne bestemmelse blev anset fori vid udstrækning at kodificere det mangelsbegreb, der indtil da havdeudviklet sig i retspraksis.Med gennemførelsen af forbrugerkøbsdirektivet ved lov nr. 213 af 22. april2002 blev købelovens mangelsbegreb udvidet, idet købeloven blev suppleretmed § 75 a. Købelovens mangelsbegreb består herefter af deklaratoriskebestemmelser i § 75 a, der angiver, hvilke krav salgsgenstanden skal leve optil for at være kontraktmæssig, dvs. mangelfri, samt af de i det væsentligepræceptive bestemmelser i § 76 om, hvornår salgsgenstanden er mangelfuld.Alle elementer i § 75 a antages at være indeholdt i den del af § 76, der erfravigelig (§ 76, stk. 1, nr. 4, der indeholder det generelle mangelsbegreb).Efter § 75 a, stk. 1, skal salgsgenstanden med hensyn til art, mængde,kvalitet og andre egenskaber stemme overens med aftalen, og køberen skal i

forbindelse med købet have de fornødne oplysninger med henblik påmontering, anvendelse, opbevaring og vedligeholdelse af salgsgenstanden.Bestemmelsen angiver herefter i stk. 2 en række krav, som salgsgenstandenskal leve op til, medmindre andet følger af parternes aftale. Salgsgenstandenskal således have en sådan holdbarhed og øvrige egenskaber, som køberenefter salgsgenstandens karakter og forholdene i øvrigt havde rimelig grundtil at forvente (stk. 2, nr. 1), være egnet til formål, som genstande af denpågældende type sædvanligvis anvendes til (stk. 2, nr. 2), være egnet tilkøberens særlige formål, hvis sælgeren har bestyrket køberens forventningherom (stk. 2, nr. 3), og have samme egenskaber som en vareprøve ellermodel, som sælgeren har forelagt køberen ved købets indgåelse (stk. 2, nr.4).Købelovens § 76 angiver i stk. 1, nr. 1-3, nogle specielle situationer, derkonstituerer en mangel, mens stk. 1, nr. 4, indeholder en generelmangelsdefinition.Efter § 76, stk. 1, nr. 1, foreligger der en mangel, hvis salgsgenstanden ikkesvarer til den betegnelse, som den er solgt under, eller hvis sælgeren i øvrigtved købets afslutning har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger,medmindre disse ikke kan antages at have haft betydning for køberensbedømmelse af salgsgenstanden. Bestemmelsen er præceptiv, jf. § 1, stk. 2.I § 76, stk. 1, nr. 2, er det fastlagt, at varen endvidere er mangelfuld, hvissælgeren eller et tidligere salgsled har givet oplysninger som nævnt i § 76,stk. 1, nr. 1, på varens indpakning, i annoncer eller i andre meddelelser, derer beregnet til at komme til almenhedens eller køberens kundskab. Hellerikke denne bestemmelse kan på forhånd fraviges til skade for forbrugeren,jf. § 1, stk. 2.Af § 76, stk. 1, nr. 3, følger som en præceptiv regel, at salgsgenstanden ogsåer mangelfuld, hvis sælgeren har forsømt at give køberen oplysninger omforhold, der har haft betydning for køberens bedømmelse afsalgsgenstanden, og som sælgeren kendte eller burde kende – dvs. hvissælgeren har tilsidesat sin loyale oplysningspligt.

Købelovens generelle mangelsbegreb fremgår af § 76, stk. 1, nr. 4, hvorefterder foreligger en mangel, hvis salgsgenstanden i øvrigt er af en anden ellerringere beskaffenhed eller brugbarhed, end den ifølge aftalen og deforeliggende omstændigheder skulle være, herunder hvis kravene om varenskontraktmæssighed i § 75 a ikke er opfyldt. Bestemmelsen kan fraviges vedaftale.Efter købelovens § 76, stk. 2, kan forbrugeren ikke påberåbe sig urigtigeeller vildledende oplysninger, som er rettet senest ved aftalens indgåelse, ogforbrugeren kan heller ikke gøre gældende, at der foreligger en mangel, hvisforholdet skyldes materialer leveret af forbrugeren, medmindre sælgeren hartilsidesat sin vejledningspligt, jf. § 76, stk. 3.Købelovens § 77 indeholder særlige regler om sælgers adgang til at tageforbehold vedrørende salgsgenstanden. Efter § 77, stk. 1, kan sælgeren ikkepåberåbes sig et såkaldt generelt forbehold – dvs. forbehold om, at varen ersolgt som beset, som der er og forefindes mv. Er der tale om brugtegenstande, der er solgt på offentlig auktion, hvor forbrugeren har haftmulighed for at være til stede, kan mangelsindsigelser kun gøres gældende,hvis dette følger af § 76, stk. 1, nr. 1-3, eller hvis salgsgenstanden er ivæsentlig ringere stand, end forbrugeren under hensyn til omstændighedernehavde grund til at regne med, jf. § 77, stk. 2.Købelovens § 77 fik sin nuværende ordlyd i forbindelse medgennemførelsen af forbrugerkøbsdirektivet, der i artikel 7, stk. 1, indeholderen bestemmelse om, at aftaler og aftalevilkår, som er indgået med sælgeren,før denne er blevet gjort bekendt med en manglende overensstemmelse, ogsom direkte eller indirekte ophæver eller begrænser de rettigheder, derfølger af dette direktiv, i henhold til national lovgivning ikke er bindende forforbrugerenI sammenhæng hermed følger det af præambelbetragtning nr. 22, at derettigheder, som forbrugeren tillægges med direktivet, ikke må kunneindskrænkes eller ophæves efter aftale mellem parterne, da beskyttelsen afforbrugeren i så fald bliver indholdsløs, og at dette også bør gælde for

klausuler, ifølge hvilke forbrugeren formodes at være bekendt med enhvermanglende overensstemmelse med købsaftalen på tidspunktet for aftalensindgåelse.I forbindelse med gennemførelse af forbrugerkøbsdirektivet fandt man, atdet kunne give anledning til tvivl, men at ovennævnte præambeltekstsammenholdt med artikel 7, stk. 1, formentlig måtte føre til, at sælger efterdirektivet ikke har mulighed for at tage generelle forbehold vedrørendesalgsgenstanden. Konkrete forbehold antager man derimod er foreneligemed forbrugerkøbsdirektivet.Efter købelovens § 77 a træffes afgørelsen af, om salgsgenstanden lider afen mangel, ud fra varens beskaffenhed på tidspunktet for risikoensovergang. Mangelsvurderingen er således som udgangspunkt knyttet til dettidspunkt, hvor risikoen for salgsgenstandens hændelige undergang ellerbeskadigelse overgår til forbrugeren, hvilket sker på leveringstidspunktet.Som omtalt ovenfor vil levering i forbrugerkøb i almindelighed ske på dettidspunkt, hvor varen overgives til forbrugeren, jf. § 9 og § 73.Afgørende for, om forbrugeren kan påberåbe sig, at salgsgenstanden ermangelfuld, er således som udgangspunkt, om forbrugeren kan godtgøre, atmanglen var til stede på leveringstidspunktet.Hvis en fejl ved salgsgenstanden viser sig, inden der er gået 6 måneder fraleveringstidspunktet, skal fejlen efter købelovens § 77 a, stk. 3, somudgangspunkt formodes at have været til stede på leveringstidspunktet.Denne formodningsregel skal alene gælde, hvis det er foreneligt medsalgsgenstandens og fejlens art, og sælger vil endvidere efteromstændighederne kunne afkræfte formodningen, hvorefter bevisbyrden forfejlens eksistens på leveringstidspunktet påhviler forbrugeren.4.13. Forbrugerens beføjelser ved mangler ved salgsgenstandenForbrugerens mangelsbeføjelser er reguleret i købelovens § 78. Det følgerheraf, at forbrugeren, hvis salgsgenstanden lider af en mangel, somudgangspunkt kan vælge mellem afhjælpning, omlevering og et passende

afslag i købesummen samt ophævelse af købet, hvis manglen ikke eruvæsentlig. Forbrugerens beføjelser er dog inddelt således, at forbrugeren itilfælde, hvor salgsgenstanden er mangelfuld, som hovedregel kan vælge,om der skal ske afhjælpning eller omlevering. Sælgeren kan dermed somudgangspunkt ikke afværge forbrugerens krav om omlevering ved atforetage afhjælpning. Kun hvis sælgeren godtgør, at den valgte beføjelse erumulig (f.eks. hvis forbrugeren kræver omlevering i en speciesaftale – dvs.en aftale, hvor salgsgenstanden er individuelt bestemt) elleruforholdsmæssig (f.eks. hvis forbrugeren kræver afhjælpning af en mangelved en prisbillig genstand), kan sælgeren afslå at imødekomme forbrugerensvalg mellem disse beføjelser. Der skal ved uforholdmæssighedsvurderingentages hensyn til varens værdi uden mangler, manglens betydning, og om enanden beføjelse kan gennemføres uden væsentlig ulempe for forbrugeren, jf.§ 78, stk. 2.I tilfælde, hvor forbrugeren ikke gør gældende, at der skal ske afhjælpningeller omlevering, men derimod kræver prisafslag eller ophævelse afkøbsaftalen, følger det af købelovens § 78, stk. 3, at sælgeren kan afværgeforbrugerens krav ved at foretage afhjælpning eller omlevering. I så fald erdet i overensstemmelse med hovedreglen imidlertid forbrugeren, der somudgangspunkt har valget mellem disse to beføjelser, medmindre der er taleom umulighed eller uforholdsmæssighed.Forbrugerens adgang til at hæve købet er endvidere som udgangspunktbetinget af, at manglen ikke er uvæsentlig.Sælgeren skal opfylde krav eller tilbud om afhjælpning eller omleveringinden for rimelig tid, uden udgift og uden væsentlig ulempe for forbrugeren.Sker dette ikke, er forbrugeren berettiget til at kræve prisafslag, ophævelseaf købet eller omlevering eller – hvis det kan ske uden uforholdsmæssigeomkostninger – lade manglen afhjælpe for sælgers regning, jf. købelovens §78, stk. 4.Ved vurderingen af, om afhjælpning eller omlevering er sket inden forrimelig tid i henhold til § 78, stk. 4, skal der navnlig tages hensyn tilsalgsgenstandens art, manglens beskaffenhed og forbrugerens behov for

varen, herunder om sælgeren for egen regning har stillet enerstatningsgenstand til forbrugerens rådighed. Forbrugeren er berettiget til atholde købesummen tilbage, indtil krav eller tilbud om afhjælpning elleromlevering er opfyldt. Hvis manglen er uvæsentlig, kan forbrugeren dogikke tilbageholde et beløb, der åbenbart overstiger, hvad det vil koste atafhjælpe manglen, jf. § 79.Afhjælpning og omlevering skal ske uden udgift for forbrugeren, jf.købelovens § 78, stk. 4.Købeloven indeholder ikke bestemmelser, der nærmere regulerer antallet afafhjælpningsforsøg, der tilkommer sælger. Efter Forbrugerklagenævnetspraksis er udgangspunktet, at sælger i almindelighed alene har étafhjælpningsforsøg, hvis der er tale om en ukompliceret mangel.Hvis forbrugeren hæver købsaftalen, er sælgeren ikke berettiget til at fåsalgsgenstanden tilbage, medmindre han tilbagebetaler købesummen, ogforbrugeren er ikke berettiget til at få købesummen tilbage, medmindresalgsgenstanden tilbageleveres i væsentlig samme stand og mængde somden ved var leveringen, jf. købelovens § 57. Der gøres dog en undtagelseherfra i købelovens § 58, idet forbrugeren kan hæve købet, selv omsalgsgenstanden måtte være gået til grunde eller forandret, hvis detteskyldes en hændelig begivenhed eller salgsgenstandens egen beskaffenhedeller foranstaltninger, der er nødvendige for salgsgenstandens undersøgelse,eller foranstaltninger, der er truffet, inden den mangel, der begrunderophævelsen, var eller burde være opdaget. Hvis salgsgenstanden misterværdi i tidsrummet indtil ophævelsen gennemføres – uanset om dette erværdiforringelse som følge af almindelig brug, almindeligt prisfald mv. – erdette sælgerens risiko og dermed forbrugerens tilbagebetalingskravuvedkommende.I Forbrugerklagenævnets praksis har der imidlertid vist sig et behov for ivisse tilfælde at fastsætte et fradrag i forbrugerens krav på tilbagebetaling afkøbesummen. Navnlig i relation til køb af biler, der bruges i en længereperiode, inden parternes retsforhold afklares, har der vist sig at kunne væreet behov for et sådant fradrag for brug – primært i situationer, hvor sælgeren

uberettiget afviser forbrugerens mangelskrav, og hvor forbrugeren – for atopfylde sit transportbehov – er nødsaget til fortsat at bruge bilen for at fådækket sit transportbehov, og hvor denne brug konkret medfører, at bilentaber yderligere i værdi, kan det komme på tale at foretage et skønsmæssigtfradrag i forbrugerens tilbagebetalingskrav for at undgå, at forbrugerenopnår en uberettiget berigelse på sælgerens bekostning.4. 14. Forbrugerens ret til erstatning ved sælgers misligholdelse afkøbsaftalenHvis sælger ikke leverer salgsgenstanden til tiden, er forbrugeren efteromstændighederne berettiget til erstatning for sit eventuelle tab i anledningaf forsinkelsen. Forbrugernes erstatningskrav er navnlig betinget af, at derforeligger det fornødne ansvarsgrundlag i forhold til sælger.Ansvarsgrundlaget afhænger af, om der foreligger et såkaldt specieskøbeller et såkaldt genuskøb. Angår købet en individuelt bestemt genstand(specieskøb), kan forbrugeren kræve erstatning i anledning af forsinkelsen,hvis sælgeren har handlet culpøst, jf. købelovens § 23. Ved købsaftaler omartsbestemte genstande (genuskøb) er sælger derimod erstatningsansvarligpå det næsten objektive grundlag, der beskrives i købelovens § 24 – dvs.sælger er erstatningsansvarlig, medmindre vedkommende har tagetforbehold, eller aftalen ikke kan opfyldes på grund af omstændigheder, somsælgeren ikke kunne have taget i betragtning ved købets afslutning.Er der tale om misligholdelse fra sælgers side i form af mangler, kanforbrugeren kræve erstatning i anledning af manglen efter købelovens § 80.Hvis der er tale om køb af en individuelt bestemt genstand, er sælgererstatningsansvarlig, hvis vedkommende har handlet culpøst, eller hvissalgsgenstanden savner egenskaber, som sælgeren har garanteret. Foreliggerder et køb af en genstand bestemt efter art, er sælgeren ansvarlig på detnæsten objektive grundlag, der er omtalt ovenfor, jf. købelovens § 80, stk. 2,jf. § 43, stk. 3.4.15. Reklamationsfrister i købsaftalerEfter købeloven gælder der dels i § 81 en reklamationsfrist, der er relativ iden forstand, at fristens starttidspunkt og længde afhænger af de konkrete

omstændigheder, dels i § 83 en absolut frist, hvis starttidspunkt og længdeer knyttet til objektive kriterier.Efter den relative reklamationsfrist i § 81 skal en forbruger, der vil påberåbesig, at salgsgenstanden er mangelfuld, give sælgeren meddelelse herominden rimelig tid efter, at forbrugeren opdagede manglen. Meddelelse givetinden to måneder efter, at forbrugeren opdagede manglen, betragtes altidsom rettidig reklamation.Reklamerer forbrugeren for sent, indebærer dette som udgangspunkt, atvedkommende fortaber retten til at gøre manglen gældende. Dette gælderdog ikke, hvis sælger har handlet i strid med almindelig hæderlighed, jf. §82.Herudover gælder der en absolut reklamationsfrist efter købelovens § 83,hvorefter en forbruger, der ikke inden to år fra salgsgenstandensovergivelse, har meddelt sælgeren, at vedkommende vil påberåbe sig enmangel, ikke senere kan gøre den gældende, medmindre sælgeren harpåtaget sig at indestå for genstanden i længere tid eller har handlet i stridmed almindelig hæderlighed. Denne absolutte reklamationsfrist gælder dogikke, hvis der er tale om salg af byggematerialer, eller hvis salgsgenstandeni henhold til et påbud fra en offentlig myndighed skal tilbagekaldes ellerdestrueres, fordi den udgør en fare, jf. købelovens § 83, stk. 2. I dissetilfælde er forbrugerens mulighed for at påberåbes sig manglen alenereguleret af de almindelige regler om forældelse af fordringer, jf. lov nr. 522af 6. juni 2007, hvorefter et krav som udgangspunkt forældes efter 3 år.Købeloven indeholder ikke bestemmelser om suspension eller forlængelseaf reklamationsfristen i § 83, hvis sælger inden for den to-årigereklamationsfrist foretager omlevering eller afhjælpning. Der foreliggerheller ikke trykt retspraksis herom.Efter Forbrugerklagenævnets praksis fortolkes § 83 imidlertid således, atreklamation, der foretages inden for reklamationsfristen, indebærer, at § 83herefter ikke længere har betydning i relation til den påberåbte mangel. Hvissælger foretager afhjælpning, og manglen uanset dette viser sig igen på et

senere tidspunkt, eller hvis sælgeren foretager omlevering og denomleverede genstand lider af samme mangel, har forbrugerens oprindeligereklamation således en gang for alle afbrudt reklamationsfristen i § 83.Forbrugerens mangelsindsigelser er herefter alene undergivet de almindeligeforældelsesregler.Købelovens§83fortolkesendvidereiForbrugerklagenævnets praksis således, at der i tilfælde af omlevering løberen ny to-årsfrist fra omleveringstidspunktet, hvilket navnlig har betydning,hvis den omleverede vare har andre mangler end den, forbrugerenoprindelig påberåbte sig. Tilsvarende gælder efter praksis, hvis der erforetaget en afhjælpning, der er så omfattende, at det må sidestilles med enomlevering.Ovennævnte reklamationsregler i anledning af mangler ved salgsgenstandener ufravigelige og gælder ved køb af såvel nye som brugte varer.4.16. Handelsmæssige garantierMarkedsføringslovens § 12 angiver, at en erklæring om garanti ellerlignende over for en forbruger kun må anvendes, hvis erklæringen givermodtageren en væsentlig bedre retsstilling end den, vedkommende har efterlovgivningen. Ydes der garanti, skal den erhvervsdrivende på klar og tydeligmåde informere forbrugeren om garantiens indhold og give de oplysninger,der er nødvendige for at gøre garantien gældende. Endvidere skal denerhvervsdrivende på en klar og tydelig måde oplyse, at forbrugerensufravigelige rettigheder efter lovgivningen ikke berøres af garantien. Efteranmodningskaldenerhvervsdrivendeudleveregarantienskriftligt. Skriftlige garantier skal være affattet på dansk.4.17. Urimelige kontraktvilkårAftalelovens kapitel IV indeholder særlige regler om forbrugeraftaler. Ikapitlet findes bl.a. i § 38 b en særlig fortolkningsregel, der inden for sitområde lovfæster den almindelige og ulovbestemte såkaldte uklarhedsregel.Bestemmelsen fastlægger, at uklare aftalevilkår, der ikke har væretindividuelt forhandlet mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren, skalfortolkes på den måde, der er mest gunstig for forbrugeren. Bestemmelsenhar særlig betydning ved fortolkningen af standardaftaler.

De øvrige bestemmelser i aftalelovens særlige kapitel om forbrugeraftaler erikke begrænset til at finde anvendelse i forhold til aftaler, der ikke har væretindividuelt forhandlet.Den almindelige generalklausul i aftalelovens § 36 gælder både inden for oguden for forbrugerforhold. Efter bestemmelsen kan en aftale ændres ellertilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid medredelig handlemåde at gøre den gældende. Aftalelovens § 38 c fastslår udover at henvise til § 36, at hvis det vil være stridende mod hæderligforretningsskik og bevirke en betydelig skævhed i parternes rettigheder ogforpligtelser til skade for forbrugeren at gøre et aftalevilkår gældende, sågælder de retsvirkninger, der er nævnt i § 36 også, idet forbrugeren dog kankræve, at den øvrige del af aftalen skal gælde uden ændringer, hvis dette ermuligt.Det eksisterende direktiv om urimelige kontraktvilkår indeholder envejledende og ikke udtømmende liste over kontraktvilkår, der kan betegnessom urimelige. De angivne vilkår er ikke nødvendigvis urimelige, og andrevilkår end de, der fremgår af listen, kan efter omstændighederne væreurimelige.Listen er ikke indarbejdet som en del af aftaleloven. Direktivets liste erimidlertid vejledende ved bedømmelsen af, om et aftalevilkår er”kvalificeret” urimeligt, hvilket i praksis indebærer, at der i de tilfælde, somer omfattet af bilaget, er en formodning for, at vilkåret er omfattet afaftalelovens § 38 c, hvis det ikke har været individuelt forhandlet.Efter aftalelovens § 36 skal der ved bedømmelsen af en aftale foretages enhelhedsvurdering. Det følger således af § 36, stk. 2, at der ved vurderingenaf, om det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre etaftalevilkår gældende, skal tages hensyn til forholdene ved aftalensindgåelse, aftalens indhold og senere indtrufne omstændigheder. Der kansåledes lægges vægt på enhver omstændighed, der har relation til aftalen ogforholdet mellem aftalens parter.

Efter aftalelovens § 38 c, stk. 2, kan der i forbrugerforhold dog ikke tageshensyn til senere indtrufne omstændigheder til skade for forbrugeren medden virkning, at aftalen ikke kan tilsidesættes eller ændres.5. HøringDirektivforslaget blev den 12. november 2008 sendt i høring hos følgendemyndigheder og organisationer mv.:Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenten for Sø- ogHandelsretten, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den DanskeDommerforening,Dommerfuldmægtigforeningen,Advokatrådet,Akademikernes Centralorganisation, Aktive kvinder i Danmark,Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Autobranchens Handels- ogIndustriforeningiDanmark,BrancheforeningenforForbrugerelektronik,BusinessDanmark,DanmarksAktiveForbrugere, Danmarks Automobilforhandlerforening, DanmarksFiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fotohandler Forening,Danmarks Nationalbank, Danmarks Optikerforening, DanmarksRederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, DanmarksSkohandlerforening,DanmarksSportshandlerforening,DanskAnnoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, DanskdagligvareleverandørForening,DanskDetail,DanskEjendomsmæglerforening,DanskErhverv,DanskErhvervssammenslutning, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, DanskIT, Dansk Kredit Råd, Dansk Landbrug, Dansk MagasinpressesUdgiverforening, Dansk Timeshareejer Forening, Dansk VarefaktaNævn, Danske Advokater, Danske Busvognmænd, Danske MediersForum, Danske Regioner, Danske Reklame- og RelationsbureauersBrancheforeninger, Danske Spil, De Danske Bilimportører, Den DanskeBoghandlerforening, De Samvirkende Købmænd, DONG A/S, DSB,EjendomsmæglernesLandsorganisation,El-installatørernesLandsforening ELFO, Falck Danmark A/S, Finans og Leasing,Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, ForenedeDanske Motorejere, Foreningen af fabrikanter og importører afelektriskehusholdningsapparaterFEHA,ForeningenafFirmapensionskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer,Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Formanden for

Forbrugerklagenævnet, Foreningen for Distance- og Internethandel,Forlæggerforeningen, Forsikring & Pension, Fællesforeningen forDanmarks Brugsforeninger, HORESTA, Huset Markedsføring,Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes BrancheorganisationISABRO, Investeringsforeningsrådet, IT-Branchen, DI ITEK,Kommunernes Landsforening, Landbrugsraadet, Landsorganisationeni Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Energi- og Olieorganisationerne,PBS Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, Post Danmark,Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rejsearrangørforeningen iDanmark, Rejsegarantifonden, Skandinavisk Timeshare Forening,Telekommunikationsindustrien i Danmark og Visit Denmark.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, byretterne, Domstolsstyrelsen,Advokatrådet, Branchen Forbrugerelektronik BFE, Danmarks AutomobilForhandler Forening, Danmarks Rederiforening, Danmarks RejsebureauForening, Danske Advokater, Danske Dagblades Forening, Dansk Erhverv,Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk Kredit Råd, Finans og Leasing,Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forenede danske motorejere,Formanden for Forbrugerklagenævnet, Forsikring & Pension, ForeningenRegistrerede Revisorer, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening,Landbrugsraadet, Landsorganisationen i Danmark, Realkreditforeningen,Realkreditrådet, Rejsegarantifonden og Telekommunikationsindustrien iDanmark.Justitsministeriet har endvidere modtaget bemærkninger fra One.comvedrørende direktivforslaget.Præsidenterne for ØstreogVestre Landsret, byretterne,Domstolsstyrelsen, Advokatrådet, Danske Advokater, DanmarksAutomobilforhandler Forening, Dansk Kredit Råd, ForeningenRegistreredeRevisorer,KommunernesLandsforeningogLandbrugsraadethar ikke bemærkninger til direktivforslaget.

Forsikring & PensionogRealkreditrådethar ikke bemærkninger tildirektivforslaget, forudsat at forslaget ikke har konsekvenser for dansklovgivning.Rejsegarantifondenhar ikke bemærkninger til direktivforslaget, men pegerpå, at det – hvis forslaget vedtages – vil være nødvendigt at ændre lov nr.315 af 14. maj 1997 om en rejsegarantifond.Realkreditforeningenbemærker, at væsentlige dele af direktivet ikkefinder anvendelse på områder vedrørende aftaler om realkreditbelåning, menat man i øvrigt ikke på det foreliggende grundlag kan vurdere betydningenaf direktivforslaget.5.1. Generelle bemærkningerDanske Mediers Forumfinder det generelt positivt, at direktivforslaget hartil formål at forenkle den eksisterende lovgivning og bemærker, at dette vilkunne lette overblikket og være et nyttigt led i bestræbelserne på atgennemføre et reelt indre marked.Dansk Erhvervbemærker, at man ser positivt på forslaget, der vilharmonisere reglerne på et forbrugerbeskyttelsesniveau, der i det væsentligesvarer til det danske.Dansk Erhvervbemærker dog også, at årsagerne til,at der ikke drages fuld nytte af det indre marked, er mange – ikke blotforskellig forbrugerbeskyttelseslovgivning i medlemsstaterne – men ogsåskyldes forhold som eksempelvis momssatser og forskelligehåndhævelsesmekanismer.Dansk Erhvervfinder, at direktivforslaget bør læses i sammenhæng medreglerne om, efter hvilket lands lovgivning en aftale skal bedømmes,herunder den såkaldte Rom I-forordning, der angiver, at forbrugerenshjemlandslovgivning gælder for kontrakten, hvilket indebærer en barrierefor virksomhederne, der – til trods for eventuel totalharmonisering på deleaf forbrugerområdet – herved ikke kan undgå at skulle sætte sig ind ifremmed lovgivning og tilpasse aktiviteten hertil på alle de spørgsmål, derikke direkte er reguleret af direktivforslaget.

Dansk Industristøtter det overordnede formål med direktivforslaget, daforskelle i national lovgivning er en af årsagerne til, at forbrugere ogvirksomheder ikke nyder fuld gavn af det indre marked.Forbrugerombudsmandenhilser principielt direktivforslaget velkommentog bemærker, at totalharmonisering kan være et middel til at imødegå depraktiske vanskeligheder, der – til skade for forbrugerbeskyttelsen ogkonkurrencevilkårene – i dag er forbundet med grænseoverskridendehåndhævelse af direktiver, der er gennemført forskelligt i de enkeltemedlemsstater. Det anføres, at totalharmonisering ikke i sig selv er til skadefor forbrugerbeskyttelsen, forudsat at harmoniseringen bliver fastsat på ettilstrækkeligt højt niveau.Forbrugerrådetbemærker generelt, at man er stærkt bekymret over detforeliggende forslag, hvor det er uvist, hvilke forbedringer forforbrugerbeskyttelsen der i givet fald bliver tale om, mens det er åbenbart, atforslaget på en række punkter vil føre til, at forbrugerbeskyttelsesniveauetmå sænkes i Danmark, ligesom det er uklart, hvilke samlede konsekvenseret totalharmoniseringsdirektiv på området vil have generelt på civilrettensområde.Forbrugerrådetfinder det således vanskeligt at vurdere, hvadtotalharmonisering på området kan føre til generelt i forhold til dansklovgivning samt klagenævns- og retspraksis, herunder om fortolkningen afen række spørgsmål fremover vil være overladt til EF-Domstolen.Forbrugerrådetbemærker, at man er enig i behovet for at revidere deeksisterende direktiver, men at totalharmonisering ikke er den rette metode,da der er stor risiko for, at harmoniseringen sker på et niveau, som eruacceptabel for en del lande, ligesom udvikling af de enkeltemedlemsstaters lovgivning bliver sat i stå.Forbrugerrådeter derforskeptisk over for, om totalharmonisering af alle direktivets bestemmelser erhensigtsmæssig.Forbrugerrådetpeger på, at Kommissionens begrundelse for behovet fortotalharmonisering – at den nuværende fragmenterede lovgivning fører til,at forbrugere afholder sig fra at handle grænseoverskridende – ikke er

overbevisende, og at undersøgelser viser, at en række andre forhold af merepraktisk karakter – sprog, adgang til internettet, usikkerhed omklagemuligheder og håndhævelse, risiko ved betaling via internettet osv. –vejer tungere i forbindelse med forbrugernes valg.Forbrugerrådetfinderendvidere, at Kommissionens begrundelse, hvorefter revisionen tager sigtepå at forenkle lovgivningen, er forfejlet, idet en gennemgang af forslagetviser betydelige vanskeligheder ved at fastslå, hvad der falder inden for oguden for direktivets anvendelsesområde.Forbrugerrådethar også peget på, at det havde været nærliggende ved enrevision på området, der tager sigte på hensynet til det indre marked, atinddrage spørgsmålet om forbrugerens mulighed for at rette et mangelskravdirekte mod producenten, således som det kendes fra visse afmedlemsstaternes lovgivning.Forenede Danske Motorejere (FDM)anfører, at der ikke er tvivl om, at enharmonisering af forbrugerbeskyttelsen kan være til gavn for bådeforbrugere og erhvervsdrivende, men finder det samtidig væsentligt, atharmoniseringen ikke sker på bekostning af forbrugernes rettigheder. Hvisvalget står mellem hensynet til den erhvervsdrivendes muligheder for atafsætte varer over grænserne og hensynet til at sikre forbrugerbeskyttelsen,bør hensynet til forbrugernes tarv efter FDM’s opfattelse veje tungest. FDMfinder det således bekymrende, at direktivforslaget – til trods forunderstregningen af ønsket om et højt fælles forbrugerbeskyttelsesniveau –vil forringe forbrugerbeskyttelsen i Danmark på en række punkter.Formanden for Forbrugerklagenævnetbemærker, at enkle og klarelovbestemmelser er en forudsætning for, at forbrugerne kan orientere sig omderes retsstilling, og at sådanne regler er af væsentlig betydning forForbrugerklagenævnets mulighed for hurtigt og effektivt at behandle sager.Derfor er det positivt, at der med direktivforslaget lægges op til enforenkling og opdatering af de eksisterende regler på området.Landsorganisationen i Danmarker umiddelbart skeptiske over forforslaget og frygter, at direktivet vil indebære en forringelse af

forbrugerbeskyttelsen i Danmark, men kan ikke i øvrigt vurdere, i hvilketomfang direktivet vil kræve ændring af dansk lovgivning.Rederiforeningenbemærker generelt, at direktivforslaget er svært læseligt,og at Kommissionens ledsagende bemærkninger til utilstrækkelige.One.comer positiv overfor direktivforslagets formål om at ensarteindholdet af forbrugerrettigheder i EU, herunder omfanget af informationer,der skal gives i forbindelse med aftaleindgåelsen.5.2. HarmoniseringsgradDanmarks Rejsebureau Foreninghilser forslaget om totalharmoniseredeforbrugerrettigheder i EU velkomment og finder en sådanharmoniseringsgrad nødvendig af hensyn til konkurrencen og for at sikreforbrugerens mulighed for at sammenligne.Dansk Erhvervstøtter anvendelsen af totalharmonisering og finder detafgørende for at sikre markedsmæssige og konkurrencemæssige fordele tilgavn for både forbrugere og erhvervsdrivende.Dansk Erhvervbemærker,at totalharmonisering er afgørende for den fremtidige nytteværdi afdirektivet, og at det – hvis det ikke er muligt på nuværende tidspunkt atopnå enighed om totalharmonisering på området – vil det værehensigtsmæssigt at lade direktivforslaget afvente færdiggørelsen af arbejdetmed en fælles referenceramme for aftaleret i EU.Dansk Industritilslutter sig, at en revision på området sker viatotalharmoniserede regler, da dette både vil styrke forbrugertilliden og øgekonkurrencen.Formanden for Forbrugerklagenævnetbemærker, at totalharmoniseringvil betyde ensartede lovbestemmelser, hvilket vil gøre det lettere for nævnetat træffe afgørelse i sager, hvor øvrige EU-landes lovgivning skal anvendes.Imidlertid indebærer den foreliggende tekst på en række punkter, at der medtotalharmoniserede regler vil være tale om en forringelse afforbrugerbeskyttelsen i dansk ret, og man bør være opmærksom på, at den

Håndværksrådetstøtter som udgangspunkt fuld harmonisering af reglernepå forbrugerområdet.One.comtilslutter sig den valgte harmoniseringsgrad og bemærker, atminimumsharmonisering vil ødelægge fordelene ved en fælles EU-regulering og forringe danske virksomheders muligheder forkonkurrencedygtigt salg samt forbrugernes mulighed for adgang til godetilbud.5.3. DefinitionerForbrugerDanmarks Rejsebureau Foreningtilslutter sig direktivets forslag tildefinition af forbrugerbegrebet og finder, at der hermed er tale om enklarere afgrænsning end efter gældende dansk ret, som indeholder enbredere definition.Dansk Erhvervbemærker, at direktivforslagets definition afforbrugerbegrebet er snævrere end den danske, men at der næppe er tale omvæsentlige ændringer i forhold til dansk praksis.Dansk Industrirejser spørgsmål om, hvorvidt direktivforslagets definitionaf forbrugerbegrebet tillader, at medlemsstaterne indfører regler, hvoreftermindre erhvervsdrivende er beskyttet af regler svarende til forbrugere.FDMfinder, at direktivforslagets definition kan føre til, at der ved handelmellem to privatpersoner kan blive tale om, at de opnår forbrugerettighederover for hinanden.Håndværksrådetstøtter direktivets definition af forbrugerbegrebet, hvisman i dansk ret kan opretholde den bredere definition, således at mindre

erhvervsdrivende efter omstændighederne kan nyde beskyttelse somforbruger.Fast forretningsstedFDMbemærker, at forslagets definition anser messestande som en del af etfast forretningssted, hvorved der bliver tale om en forringelse afforbrugerens beskyttelse i forhold til gældende dansk ret. Samtidig peges på,at det forekommer inkonsekvent, at en midlertidig placering på et hotel elleret konferencecenter samtidig skal betragtes som uden for fastforretningssted.MellemmandDanmarks Rejsebureau Foreningstøtter direktivforslagets definition af enmellemmand og finder det væsentligt, at det står forbrugeren klart, hvis engiven tjenesteydelse leveres af en anden end den, der formidler aftalen medforbrugeren.Varigt mediumDanske Mediers Forumkan tilslutte sig de eksempler, der er nævnt på etvarigt medium, men bemærker, at opretningen i præambelbetragtning nr. 16i sagens natur ikke kan være udtømmende henset til den teknologiskeudvikling, men at der bør foretages en konkret vurdering, hvorlagringskapacitet og tilgængelighedsperiode inddrages.Dansk Industribemærker, at direktivforslagets artikel 2, nr. 10, ikkeumiddelbart synes at omfatte SMS og MMS, hvilket bør være tilfældet.Telekommunikationsindustrienfinder det hensigtsmæssigt, hvis det iforslaget anføres, at en mobiltelefon efter omstændighederne kan være etvarigt medium, afhængig af telefonens lagringskapacitet, jf. herved lov ombetalingstjenester.Vare

Dansk Erhvervbemærker, at direktivets definition i modsætning til danskret ikke omfatter salg på tvangsauktion, og at konsekvenserne heraf børklarlægges.Dansk Fjernvarmebemærker, at direktivet – i lighed med undtagelsen forelektricitet, vand og gas – bør undtage fjernvarme, der også er enledningsbunden energibærer.Dansk Industrifinder, at direktivforslaget tillige bør indeholde endefinition af, hvad der forstås ved en tjenesteydelse og eventuelt også ved entjenesteyder.Handelsmæssig garantiDansk Erhvervfinder, at definitionen bør udbygges, således at det sikres,at de retlige følger af at anvende garantibegrebet harmoniseres.OplysningskravDansk Erhvervbemærker, at kapitel II i direktivforslaget i et vist omfanger en nyskabelse til gavn for forbrugerne, og at oplysningsforpligtelserne erafbalancerede og sikrer forbrugerne de væsentligste oplysninger. Det kunnevære nyttigt at henvise til oplysningsbehovet for en gennemsnitsforbrugerfor derved at afgrænse, hvornår en oplysning må antages at fremgå afsammenhængen.Dansk Erhvervfinder det imidlertid merehensigtsmæssigt, hvis pligten til at give oplysninger erstattes af en pligt forden erhvervsdrivende til at gøre oplysningerne let tilgængelige forforbrugeren.Dansk Erhvervfinder endvidere, at det bør afklares, om direktivforslagetpå dette punkt tilsigter at være en undtagelse fra oplysningskravene iservicedirektivet.Dansk Industrirejser spørgsmål om, hvorvidt direktivforslagets artikel 5,nr. 1, litra g og h, hvorefter den erhvervsdrivende skal orientere forbrugeren

om aftalens gyldighedsperiode og minimumsvarigheden af forbrugeresforpligtelser, er til hinder for indgåelse af aftaler, der indeholder enbindingsperiode, hvilket ikke bør være tilfældet.Dansk Industrifinder, at der er behov for en præcisering af, om denhenvisning, der er i forslagets artikel 6, stk. 2, til artikel 13, skal forståssåledes, at fortrydelsesfristen forlænges, uanset hvilken oplysning denerhvervsdrivende har forsømt at give forbrugeren, eller om fristen kunforlænges, hvis der ikke er oplyst om retten til at fortryde.Dansk Industribemærker endvidere, at det forekommer uklart, på hvilkettidspunkt den erhvervsdrivende skal give forbrugeren oplysninger somnævnt i direktivforslagets artikel 9, litra b-f, idet det alene angives, atoplysninger nævnt i artikel 9, litra a, skal gives forud for aftaleindgåelsen.Det er desuden uklart, om oplysninger nævnt i artikel 9 og 10 – på sammemåde som de, der nævnes i artikel 5 – kan undlades, hvis de alleredefremgår af konteksten.Håndværksrådetfinder, at direktivforslagets artikel 10, stk. 2, hvorefter enaftale indgået uden for fast forretningssted kun er gyldig, hvis forbrugerenunderskriver en ordreseddel, er uacceptabel, og bemærker, at dette stridermod et grundlæggende princip om, at mundtlige aftaler er lige så bindendesom skriftlige, ligesom et skriftlighedskrav vil være unødigt besværligt i detpraktiske liv, hvor mange aftaler indgås mundtligt – f.eks. på forbrugerensbopæl.Håndværksrådetbemærker endvidere, at bestemmelsen skaber problemer iforhold allerede udførte tjenesteydelser, hvor det ikke er muligt attilbagelevere ydelsen ved efterfølgende ugyldighed som følge af manglendeoverholdelse af formalia.Rederiforeningenbemærker, at direktivforslagets kapitel II indeholderganske ukonkrete og vanskeligt implementerbare bestemmelser for så vidtangår transport, navnlig søtransport. Det er ikke umiddelbart klart,hvorledes en række af oplysningsforpligtelserne i kapitlet skal forstås irelation til sådanne tjenesteydelsesaftaler.

5.4. Aftaler om fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningsstedGenereltDansk Industribemærker, at kapitlet synes at være skrevet med henblik påsalg af varer, og at det nøje bør overvejes, om bestemmelserne er egnede tilanvendelse ved fjernsalg mv. af tjenesteydelser.Finans og Leasingfinder det væsentligt, at der er enighed om, atdirektivforslaget ikke regulerer aftaler omfattet af direktiv 2008/48 omforbrugerkreditter. Forbrugerkreditdirektivet indeholder imidlertid en rækkeundtagelser (øvre og nedre beløbsgrænser), og spørgsmålet er, om disseaftaler er omfattet af direktivforslaget.Rederiforeningenfinder det afgørende, at de eksisterende undtagelservedrørende sø- og transportforhold opretholdes.FortrydelsesretDanmarks Rejsebureau Foreningtilslutter sig, at det i direktivforslagetsartikel 20, stk. 3, foreslås, at salg af transportydelser, pakkerejser mv. fortsatskal være undtaget fra reglerne om fortrydelsesret mv. Undtagelsen frafortrydelsesretten bør gælde, uanset om der er tale om fjernsalg, salg udenfor fast forretningssted eller salg på et fast forretningssted.Danmarks Rejsebureau Foreningunderstreger, at rejsebureauer alleredeved forbrugerens bestilling af en rejse får betydelige omkostninger,herunder i form af hæftelser over for tredjemand, og at en ret forforbrugeren til at fortryde aftalen derfor ville betyde væsentlige ikke-refunderbare omkostninger for rejsebureauerne.Danske Mediers Forumbemærker, at der ikke med forslagetsbestemmelser om fjernsalg er taget fornøden højde for de nyemarkedstendenser samt anvendelse af interaktive kommunikationsmidlerbrugerne og medierne imellem i form af køb af elektroniske ydelser med

nyhedsvideoklip osv. Forslagets artikel 19 er ikke tilstrækkelig til at sikreden rette balance mellem hensynet til forbrugerne og til deerhvervsdrivende. Fjernsalg af elektroniske ydelser i form af nyheder, filmvideoklip mv. bør også undtages i lighed med plomberede lydoptagelser ogedb-programmer, da det også her vil være urimeligt, hvis forbrugerne kanfortryde – forslagets tekst skaber her en vilkårlig forskelsbehandling mellemde forskellige elektroniske ydelsestyper.Danske Mediers Forumfinder endvidere, at der bør være knyttet enbagatelgrænse til fortrydelsesretten ved fjernsalgsaftaler, da fortrydelsesretved aftaler af ringe værdi er et indgreb over for den erhvervsdrivende, derikke står mål med hensynet til at beskytte forbrugerne ved sådanne aftaler.Danske Mediers Forumbemærker i forhold til indholdstakserede SMS’er,som bl.a. anvendes i forbindelse med deltagelse i afstemninger ellerkonkurrencer, at det bør fremgå klart af direktivteksten, at forbrugeren ikkekan fortryde efter deltagelse i en SMS-afstemning. Det bør også afklares,om disse SMS’er overhovedet skal betragtes som en fjernsalgsaftale.Danske Mediers Forumkan endvidere tilslutte sig forslagets artikel 11,stk. 3, hvorefter der i visse tilfælde kan ske en begrænsning af deoplysninger, der umiddelbart skal stilles til forbrugerens rådighed.Dansk Erhvervfinder, at artikel 12 om fortrydelsesfristens beregning børpræcisere, at datoen for aftalens indgåelse medregnes i fristen og at fristenregnes i kalenderdage.Dansk Erhvervanfører vedrørende artikel 19, at det kan give anledning tiltvivl, hvornår en vare har fået ”et tydeligt personligt præg”, hvorved aftalenikke er omfattet af retten til at fortryde. Direktivforslaget bør derforsuppleres med en bestemmelse om udtrykkeligt samtykke fra forbrugereneller en pligt for den erhvervsdrivende til at oplyse herom, da der ellers kanblive tale om en konfliktskabende regel.Dansk Industribemærker, at direktivforslagets artikel 12 og 17 indebærer,at forbrugeren – efter at vedkommende inden for fortrydelsesfristen på 14

dage har meddelt den erhvervsdrivende, at aftalen fortrydes – kan beholdevaren i yderligere en periode på 14-dage, hvilket forekommer urimeligt.Samtidig er det uklart, om forbrugeren i denne periode hæfter for varenseventuelle værdiforringelse.Dansk Industrifinder, at forbrugeren i stedet –i overensstemmelse med gældende dansk ret – bør returnere varen til denerhvervsdrivende inden fortrydelsesfristen udløber.Dansk Industrianfører vedrørende det tidspunkt, hvor fortrydelsesfristenbegynder at løbe, at det bør præciseres, hvordan man forholder sig i tilfælde,hvor en aftale både indeholder et køb af en vare og en tjenesteydelse –eksempelvis køb af en mobiltelefon samt mobiltelefonabonnement.Dansk Industrifinder behov for præcisering af, hvor meget der kræves, forat forbrugeren kan siges at have givet sit udtrykkelige samtykke til, at entjenesteydelse kan udføres, inden fortrydelsesfristens udløb, jf.direktivforslagets artikel 19. Sammenhængen mellem artikel 19 og artikel17 bør endvidere præciseres, da bestemmelserne synes at kunne læsessåledes, at en forbruger, der ikke har givet et udtrykkeligt samtykke efterartikel 19, ikke skal betale for en allerede udført tjenesteydelse og dermedefterfølgende gratis vil kunne fortryde. Eksempelvis vil en forbruger, derallerede inden fortrydelsesfristens udløb har haft et betydeligtmobiltelefonforbrug, således kunne fortryde købet af mobiltelefon ogdermed abonnement med den konsekvens, at den erhvervsdrivende ikke kankræve betaling for det forbrug, der har været i perioden indtil aftalenfortrydes.Dansk Industrianfører desuden, at det bør præciseres, hvad der skal forståsved tilknyttet aftale i henhold til direktivforslagets artikel 18.Finans og Leasingbemærker, at leasing af biler til private efter gældenderet anses som en transport, der er undtaget fra retten til at fortryde enfjernsalgsaftale i lighed med biludlejning. I direktivforslaget nævnes iartikel 20, stk. 3, både transport og biludlejning som undtagelse frafortrydelsesretten, og der bør – for at undgå modsætningsslutninger – væreen bemærkning om, at leasing af biler til private også er undtaget.

Forenede Danske Motorejerebemærker, at direktivforslagets artikel 11,stk. 2, ikke – i modsætning til gældende dansk ret – opstiller begrænsning i,hvilke varer der må afsættes ved telefoniske henvendelser.Håndværksrådetfinder, at fortrydelsesfristen ikke i alle tilfælde børudskydes, hvis der ikke er oplyst om fortrydelsesretten. Hvis forbrugerenikke har været udsat for aggressiv eller utilbørlig adfærd fra denerhvervsdrivendes side, og dermed ikke er blevet overrumplet, vildirektivforslagets bestemmelser om fristens begyndelsestidspunkt kunnegive forbrugeren en urimelig lang frist for at fortryde, hvis vedkommende imellemtiden får mulighed for at få varen eller tjenesteydelsen leveretbilligere fra anden side.Telekommunikationsindustrienfinder, at den erhvervsdrivende – ud overpå e-mail – bør kunne kvittere for modtagelse af en meddelelse omudnyttelse af fortrydelsesretten via SMS eller MMS.Telekommunikationsindustrienbemærker endvidere, at artikel 17, 2. pkt.,ikke bør gælde, hvis forbrugeren vidste eller burde vide, at vedkommendevar berettiget til at fortryde købet.Telekommunikationsindustrienfinder desuden, at fortrydelsesretten vedtjenesteydelser – ligesom ved varekøb – alene bør kunne benyttes i detomfang, det er nødvendigt for at få kendskab til ydelsens art og den mådeden fungerer på, når ydelsen leveres inden fristens udløb og forbrugerenikke har givet samtykke.Telekommunikationsindustrienfinder deturimeligt, at forbrugeren med den nuværende ordlyd har mulighed for i enperiode på op til 14 dage i videre udtrækning at benytte ydelsen, uden atskulle betale herfor.Telekommunikationsindustrienbemærker, at det er nødvendigt atpræcisere, hvad der efter forslagets artikel 18 skal forstås ved tilknyttedeaftaler, der ophører uden udgift for forbrugeren, hvis denne benytterfortrydelsesretten. I den forbindelse bør en aftale om etmobiltelefonabonnement ikke bortfalde, hvis forbrugeren fortryder købet afselve mobiltelefonen.

5.5. KøbsaftalerGenereltRederiforeningenbemærker generelt, at det er afgørende, atbestemmelserne fortsat ikke skal anvendes på aftaler vedrørendetjenesteydelser.FormodningsreglenFormanden for Forbrugerklagenævnethar efterspurgt mulighed for atlette kravene til forbrugerens bevisførelse efter udløbet af 6-månedersformodningsreglen, navnlig i sager vedrørende teknisk kompliceredeprodukter, som ikke kan adskilles og undersøges med henblik på at fastslåårsagen til fejlen.Levering og risikoovergangDansk Industribemærker, at direktivforslagets artikel 22 synes at krævevæsentlige ændringer i købelovens regler om forbrugerkøb.MangelsbeføjelserDansk Erhvervbemærker, at direktivforslagets artikel 26 adskiller sig fraden nuværende EU-regulering ved at give sælgeren ret til at vælge mellemomlevering og afhjælpning, men at der næppe herved er tale om nogen storpraktisk betydning, og at der alene vil være tale om en mindreindskrænkning i forbrugerens ret til at kræve omlevering. Den foreslåederegel vil begrænse sælgers omkostninger og dermed medvirke til lavereforbrugerpriser, ligesom den gældende retstilstand er konfliktskabende.Dansk Erhvervforeslår, at spørgsmålet om fradrag i forbrugerens krav påtilbagebetaling af købesummen ved ophævelse reguleres i direktivet forherved at undgå, at en forbruger får en uberettiget berigelse ved at havebrugt en salgsgenstand i tæt på to år, inden manglen gøres gældende.

Dansk Erhvervbemærker endvidere, at det ikke fremgår klart afdirektivforslagets artikel 27, om omkostninger ved at bringe en mangelfuldvare til sælger skal afholdes af forbrugeren eller den erhvervsdrivende.Dansk Erhvervfinder direktivforslagets artikel 27 om erstatningvidtgående og foreslår, at der tilføjes en betingelse om ansvarsgrundlag ilighed med de danske regler om erstatning i anledning af mangler ogansvarsfrihed ved force majeure som ved internationale køb reguleret af deninternationale købelov (CISG).ReklamationsreglerBrancheforeningen Forbrugerelektronik (BFE)finder forslagets artikel28, stk. 2, hvorefter der løber en ny 2-årig absolut reklamationsfrist vedomlevering i anledning af mangler, problematisk. Det bemærkes, at der børgælde samme regler, uanset om en mangel bliver udbedret ved afhjælpningeller omlevering, og at den foreslåede regel kan føre til, at denerhvervsdrivende afstår fra at udbedre ved hjælp af omlevering.BFEfinderendvidere, at den foreslåede regel vil føre til yderligere administrative byderfor den erhvervsdrivende, idet reglen forudsætter, at datoen for, hvornår denomleverede genstand udleveres til forbrugeren, registreres, og at reglen kanføre til misbrug ved, at en forbruger venter til slutningen af den 2-årigeansvarsperiode, før et omleveringskrav i anledning af mangler vedsalgsgenstanden gøres gældende, hvilket kan føre til ”en endeløs række afsikre perioder”.Dansk Erhvervkan tilslutte sig direktivforslagets bestemmelse om enrelativ reklamationsfrist på 2 måneder.Dansk Erhvervbemærkerendvidere, at den absolutte reklamationsfrist bør fastsættes på en sådanmåde, at der ikke kan være tvivl om, hvornår den udløber.Håndværksrådetstøtter direktivforslagets artikel 28. stk. 3, hvorefter derfor så vidt angår brugte varer er mulighed for, at parterne aftaler en korterereklamationsfrist end direktivets, der dog ikke kan være kortere end 1 år.Det bemærkes, at en tilsvarende regel bør gælde i relation til tjenesteydelser.

Handelsmæssige garantierDansk Erhvervbemærker, at direktivforslaget ikke forholder sig til engaranti, der indebærer omvendt bevisbyrde for, at varen er mangelfuld, og atder er behov for at vurdere konsekvenserne af direktivforslaget i forhold tilhandelsmæssige garantier.Forenede Danske Motorejerepeger på, at direktivet alene opstiller visseindholdsmæssige krav, når garantibegrebet anvendes, mens det i dansk ret eret krav, at en garanti stiller forbrugeren væsentlig bedre end efterlovgivningen. Herved risikerer man at udhule indholdet af garantibegrebet.Urimelige kontraktvilkårDanske Mediers Forumbemærker, at adgangen til gruppesøgsmål somomhandlet i præamblens betragtning nr. 57 må forudsættes at relatere sig tilde lande, hvor der ikke som i Danmark allerede er etableret velfungerendeklageinstanser af såvel privatretlig som offentligretlig karakter.Dansk Industribemærker, at ændringer i bilagene efter artikel 39 skalforetages af Kommissionen, men at dette ikke bør ske uden inddragelse afrelevante interessenter, herunder erhvervslivets organisationer.Rederiforeningenfinder det afgørende, at undtagelsen vedrørendekontraktvilkår, der stammer fra internationale konventioner, fortsatopretholdes på området.BilageneTelekommunikationsindustrienfinder det uklart, hvad der skal forstås vedoverskriften til bilag 3 om kontraktvilkår, der formodes at være urimelige,og bemærker endvidere, at litra i og k på listen forekommeruhensigtsmæssige ved løbende kontraktforhold, herunder på teleområdet.6. Andre landes holdninger

På Rådsmødet (konkurrenceevne) den 3.-4. december 2009 blev fireudvalgte emner vedrørende forslaget drøftet. Det drejer sig om følgende fireemner:--Bør der foretages en udvidelse af definitionen af en aftale indgåetuden for fast forretningssted?Bør der for fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for fastforretningssted gælde en fortrydelsesfrist på 14 dage, og bør reglerneom udøvelse af fortrydelsesretten harmoniseres,Bør arbejdet med at udarbejde regler om forbrugerrettigheder, der erspecifikke for købsaftaler, fortsætte (der henvises til, at emnet harsammenhæng med national aftaleret)?Bør forbrugeraftaler om fast ejendom mv. og finansielletjenesteydelser undtages fra direktivforslagets kapitel II-IV?

Danmark tilkendegav under drøftelserne på rådsmødet – på linje med enrække andre medlemsstater – en positiv holdning til en udvidelse afdefinitionen af en aftale indgået uden for fast forretningssted.For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der for fjernsalgsaftaler ogaftaler indgået uden for fast forretningssted bør gælde en fortrydelsesfristpå 14 dage, tilkendegav Danmark – på linje med en lang række andremedlemsstater – at man er positiv over for fastsættelse af en fællesfortrydelsesfrist på 14 dage. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidtreglerne om udøvelse af fortrydelsesretten bør harmoniseres, tilkendegavDanmark, at man bør udvise forsigtighed i forhold hertil, idet en sådanharmonisering indebærer en risiko for, at reglerne ikke hænger sammenmed grundlæggende principper i den nationale formueret.Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt arbejdet med at udarbejde reglerom forbrugerrettigheder, der kun gælder i forbindelse med købsaftaler, børfortsætte, tilkendegav Danmark, at en fuldstændig harmonisering af deformueretlige regler om eksempelvis levering og risikoens overgang iforbindelse med forbrugerkontrakter rejser så væsentlige spørgsmål omsamspillet med den generelle kontraktsret, at der næppe er behov for atharmonisere disse regler på forbrugerområdet, og at man fra dansk side

derfor vil foretrække, at disse spørgsmål ikke indgår i de videreharmoniseringsbestræbelser.Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt forbrugeraftaler om fast ejendomog finansielle tjenesteydelser bør undtages fra direktivets kapitel II-IV,tilkendegav Danmark – på linje med en lang række andre medlemsstater –at der både for så vidt angår aftaler om fast ejendom og aftaler omfinansielle tjenesteydelser er en høj grad af særregulering, som sigter på atbeskytte forbrugerne på disse specifikke områder, og at det vil værevanskeligt at udforme regler, der både tager højde for de specifikkeområders særlige forhold, og som kan fungere tilfredsstillende for merealmindelige forbrugeraftaler, hvorfor det vil være en fordel at undtage deomhandlede sektorspecifikke emner fra reglerne i direktivforslaget.Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstatersholdningertil forslaget i øvrigt.7. Foreløbig dansk holdningDen foreslåede generelle totalharmonisering på dette område vil på detforeliggende grundlag skabe en række væsentlige juridiske/tekniskeproblemer, idet forståelsen og rækkevidden af en stor del af de foreslåedebestemmelser giver anledning til tvivl. Der har også været tvivl omforståelsen af en række af de bestemmelser, som det foreslåede direktiv skalafløse, men de har i vidt omfang kunne løses i forbindelse medimplementeringen ved at bruge minimumsklausulen. Det kan vise sigvanskeligt at få udformet klare og enkle totalharmoniseringsregler, bl.a.fordi de formueretlige regler, der ændres, har sammenhæng medalmindelige formueretlige regler og principper.Det forekommer umiddelbart tvivlsomt, om generel totalharmonisering er ethensigtsmæssigt middel til at sikre øget grænseoverskridende handel, idetbl.a. sprog og klagemuligheder formentlig spiller en større rolle på detteområde end, om der er visse forskelle i lovgivningerne. Der er også risikofor, at totalharmonisering vil medføre, at det bliver nødvendigt at sænkeforbrugerbeskyttelsesniveauet på væsentlige områder.

Danmark bør imidlertid ikke være imod en hensigtsmæssigtotalharmonisering på områder, hvor totalharmonisering kan gennemføresuden at være til skade for forbrugerne og uden at medføre en uklarretstilstand. Det drejer sig f.eks. om regler om oplysningspligt ogfortrydelsesret mv. Derimod er f.eks. reglerne om urimelige aftalevilkårefter Danmarks opfattelse ikke velegnede til totalharmonisering.For Danmark er det vigtigt, at forbrugerbeskyttelsen her i landet ikkeforringes.For Danmark er det vigtigt, at subsidiaritetsprincippet er overholdt, og at derikke vedtages generelle regler, hvor en sektorregulering bedre ville kunneopfylde behovet for grænseoverskridende regler.For Danmark er det helt centralt, at de mange tvivlsspørgsmål omrækkevidden af forslaget bliver afklaret, idet en nærmere stillingtagen tilforslaget må afvente denne afklaring.Som anført ovenfor lægger det spanske formandskab op til en drøftelse afforslaget på rådsmødet (konkurrenceevne) den 25. maj 2010. Der foreliggerpå nuværende tidspunkt ikke fra formandskabet nærmere oplysninger om,hvilke emner der vil blive gjort til genstand for drøftelse, og en foreløbigdansk holdning til de omhandlede emner foreligger derfor endnu ikke.8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser8.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserSom det fremgår, tager forslaget til direktiv om forbrugerrettigheder sigte påat erstatte fire eksisterende forbrugerbeskyttelsesdirektiver. De firedirektiver er som nævnt alle gennemført i dansk lovgivning.De eksisterende direktiver er alle udtryk for minimumsharmonisering.Medlemsstaterne er derfor berettiget til at indføre eller opretholdebestemmelser, der stiller forbrugeren bedre, end hvad der kræves efterdirektiverne.

I forbindelse med gennemførelse i national lovgivning af de fire direktiverhar man fra dansk side i vid udstrækning benyttet denne adgang tilmerimplementering.Det foreliggende forslag til direktiv om forbrugerrettigheder indeholder iartikel 4 en bestemmelse om ”fuld harmonisering”, hvoreftermedlemsstaterne ikke i national ret kan opretholde eller indførebestemmelser, som fraviger dem, der er fastsat i dette direktivforslag,herunder bestemmelser for at sikre et andet forbrugerbeskyttelsesniveau.Selv om en stor del af direktivforslagets bestemmelser er identiske medformuleringer i de eksisterende fire direktiver, vil der som følge af denforeslåede totalharmonisering blive tale om væsentlige ændringer afgældende dansk ret.Som en konsekvens af den foreslåede totalharmonisering bliver et heltcentralt spørgsmål endvidere fastlæggelsen af, hvad der falder inden for oguden for det område, der reguleres ved direktivet, fordi der med direktivetgøres udtømmende op med reguleringen på det pågældende område.Direktivforslaget indeholder endvidere som nævnt visse nye bestemmelser iforhold til den eksisterende EU-retlige regulering på området, hvilket ogsåvil nødvendiggøre ændringer i dansk ret.Som det er fremgået ovenfor, giver indholdet og rækkevidden af visse afdirektivforslagets bestemmelser anledning til tvivl. Som følge heraf kan påvisse punkter være tvivl om de lovgivningsmæssige konsekvenser afforslaget.Der kan navnlig peges på følgende områder, hvor en vedtagelse af forslagetgiver anledning til lovgivningsmæssige overvejelser:8.1.1.Forslagets kapitel I indeholder som nævnt bl.a. definitioner af enrække begreber, der i det væsentlige er ulovregulerede i dansk ret. Der vilderfor kunne rejses spørgsmål om yderligere formueretlige definitioner ilovgivningen.

Implementering af direktivforslagets definitioner vil på visse punktermedføre en ændring af retstilstanden i Danmark. Det drejer sig navnlig omfølgende definitioner:Efter direktivet skal der ved en forbruger alene forstås en fysisk person, deri forbindelse med aftaler omfattet af direktiver handler uden for sit erhverv.Direktivets forbrugerbegreb kan dermed ikke omfatte tilfælde som efter dendanske definition, hvor juridiske personer efter omstændighederne kanindgå aftaler med forbrugerstatus. Direktivets definition synes heller ikke atåbne for, at aftaler med blandende formål kan opnå beskyttelse efterdirektivet – dvs. situationer hvor køberen eksempelvis indgår aftale om købaf en genstand, der hovedsagelig, men ikke udelukkende skal anvendes tilprivat formål.Den foreslåede totalharmonisering gør det nødvendigt at overveje, om danskgennemførelse vil forudsætte, at sådanne aftaler ikke længere kan behandlessom forbrugeraftaler. Det giver således anledning til tvivl, om det er muligtnationalt at lovgive om, at de regler, der gælder for forbrugeraftaler idirektivets forstand, finder tilsvarende anvendelse på andre aftaletyper.Den danske regulering, hvorefter der også er tale om en forbrugeraftale veden aftale mellem private, hvis aftalen er indgået eller formidlet af enerhvervsdrivende, er ikke i overensstemmelse med direktivetsforbrugerdefinition.Direktivforslaget indeholder i artikel 7 en bestemmelse om sælgers brug afen erhvervsdrivende mellemmand. Her er det anført, at der – hvis denerhvervsdrivende oplyser, at vedkommende handler på vegne af en andenforbruger – er tale om en aftale, der falder uden for direktivetsanvendelsesområde.I lyset heraf kan det give anledning til tvivl, om der i denne situation - hvordirektivforslaget fastsætter, at en aftale indgået mellem to private ved brugaf et erhvervsdrivende mellemled falder inden for direktivet – er gjort

udtømmende op med, hvilke rettigheder og forpligtelser der kan pålæggesparterne, eller om der kan indføres eller opretholdes nationale bestemmelserom, at reglerne om forbrugeraftaler finder tilsvarende anvendelse på dissetyper. Direktivets bestemmelse om totalharmonisering må dog antages atindebære, at det ikke er muligt at give en køber i en sådan situationbeskyttelse svarende til de nugældende danske regler.Med hensyn til definitionen af en fjernsalgsaftale og en aftale indgået udenfor fast forretningssted svarer dansk lovgivning på nuværende tidspunkt tildefinitionerne i det eksisterende fjernsalgsdirektiv og direktivet om aftalerindgået uden for fast forretningssted. Som nævnt indeholderdirektivforslaget definitioner af de to begreber, der adskiller sig fradefinitionerne i den nuværende EU-regulering. I lyset heraf vil den danskedefinition af en fjernsalgsaftale skulle ændres tilsvarende, således at der ertale om en fjernsalgsaftale, uanset om den erhvervsdrivende anvender etsystem for fjernsalg.Definitionen af en aftale indgået uden for fast forretningssted vil endvidereskulle ændres, således at der foreligger en aftale indgået uden for fastforretningssted også i tilfælde, hvor den erhvervsdrivende henvender sig påforbrugerens bopæl mv. efter forbrugerens anmodning. Efterdirektivforslaget vil forbrugeren således i alle tilfælde, hvor der indgåsaftale på eksempelvis forbrugerens bopæl, have adgang til at fortryde aftalen– også selv om aftalen vedrører det forhold, som forbrugeren har anmodetden erhvervsdrivende om at komme for. Definitionen af et fastforretningssted vil endvidere skulle ændres, således at en aftale indgået påf.eks. en messestand betragtes som indgået på sælgers faste forretningssted,hvilket ikke svarer til forbrugeraftalelovens § 2, stk. 2, litra c, hvorefter der isådanne tilfælde som udgangspunkt er tale om en aftale indgået uden forfast forretningssted og dermed en aftale, der som udgangspunkt er omfattetaf reglerne om fortrydelsesret.Direktivets definition af en vare omfatter enhver løsøregenstand, bortset fravarer, som sælges på tvangsauktion, og bortset fra elektricitet samt vand oggas, medmindre der er tale om salg i afgrænset mængde. Dansk retindeholder ikke en definition af varer Købeloven finder imidlertid

anvendelse på alle køb, bortset fra køb af fast ejendom. Loven omfattersåledes mere end køb af løsøre i traditionel forstand, f.eks. også køb afelektricitet, jf. § 1, stk. 2, og som udgangspunkt også køb på tvangsauktion.Det kan give anledning til tvivl, om direktivforslagets artikel 4 omtotalharmonisering gør det muligt at opretholde de forbrugerbeskyttenderegler for disse situationer, hvor købeloven har et bredereanvendelsesområde.8.1.2.Gennemførelse af bestemmelserne i forslagets kapitel II omforbrugerorientering må antages at kræve ændring af dansk ret, dabestemmelserne fastlægger, at den erhvervsdrivende i alle typerforbrugeraftaler er forpligtet til at give forbrugeren en række oplysningerforud for aftalens indgåelse, dvs. også ved aftaletyper, hvor der ikke eftergældende dansk ret påhviler den erhvervsdrivende oplysningsforpligtelser.8.1.3.Direktivforslagets artikel 10 stiller krav om, at der ved aftaler indgåetuden for fast forretningssted skal udfyldes en ordreseddel med en rækkeoplysninger, og bestemmelsens stk. 2 indebærer, at en aftale indgået udenbrug af en sådan ordreseddel – dvs. f.eks. en mundtlig aftale – ikke ergyldig.En sådan bestemmelse, der fastsætter, at skriftlighed er engyldighedsbetingelse, er ikke i overensstemmelse med dansk lovgivning ogstrider mod det almindelige princip i dansk ret om formfrihed og om, atmundtlige aftaler er lige så bindende som skriftlige. Gennemførelse afdirektivforslaget på dette punkt vil derfor kræve lovændring.Det må endvidere antages, at direktivforslagets artikel 11 om formkrav vedfjernsalgsaftaler vil kræve lovændring, herunder særlige regler om denerhvervsdrivendes mindre omfattende oplysningspligt i tilfælde, hvoraftalen indgås ved anvendelse af en teknik, som kun giver begrænset pladstil formidling af oplysningerne, f.eks. mobiltelefon.8.1.4.Efter direktivforslaget har forbrugeren 14 dages frist til at fortryde enfjernsalgsaftale eller en aftale indgået uden for fast forretningssted.Fortrydelsesfristen regnes i hele kalenderdage.

Efter forbrugeraftaleloven er fortrydelsesfristen også 14 dage, mendirektivets gennemførelse vil kræve en ændring af bestemmelserne omfristens beregning, da fristen efter dansk ret udskydes, hvis den udløber påen lørdag, juleaftensdag mv.Det vil endvidere navnlig være nødvendigt at ændre forbrugeraftalelovensbestemmelser om forbrugerens og den erhvervsdrivendes forpligtelser vedbrug af fortrydelsesretten med henblik på at gennemføre direktivforslagetsbestemmelser om frister for meddelelse om fortrydelse, for returnering afvaren og for tilbagebetaling af købesummen.8.1.5.Direktivforslagets artikel 22, stk. 2, må formentlig antages at gøreudtømmende op med, hvilke beføjelser forbrugeren kan gøre gældende, hvisden erhvervsdrivende ikke leverer en vare til det aftalte tidspunkt.Gennemførelse af direktivforslaget i den nuværende ordlyd må derforantages at kræve lovændring, idet forbrugeren efter gældende dansk ret ikkeblot som efter direktivforslaget har krav på tilbagebetaling af en eventuelbetalt købesum, hvis der foreligger forsinkelse, men tillige kan krævenaturalopfyldelse.8.1.6.Opregningen i direktivforslagets artikel 24 af, hvad der skal til, for atsalgsgenstanden er i overensstemmelse med købsaftalen, svarerindholdsmæssigt til den deklaratoriske del af købelovens mangelsbegreb, jf.§ 75 a.Med indførelsen af artikel 24 vil det næppe være muligt at opretholde dendel af mangelsbegrebet i købelovens § 76, som ikke også er dækket af § 75a.I lyset af ordlyden af artikel 4 må det f.eks. anses for tvivlsomt, omdirektivforslaget tillader, at en sælger kan mødes med et mangelskrav, hvis§ 75 a er iagttaget, men hvis sælgeren f.eks. (culpøst) har fortiet oplysningerom varen af betydning for forbrugeren, smh. købelovens § 76, stk. 1, nr. 3,hvorefter en sådan tilsidesættelse af sælgers loyale oplysningspligt betyder,at salgsgenstanden lider af en mangel.

Gennemførelse af direktivforslagets mangelsbegreb vil derfor formentligkræve ændring af købelovens § 76, således at mangelsbegrebet gøressnævrere.8.1.7.Direktivforslaget omtaler ikke – som det er tilfældet i det gældendedirektiv 99/44/EF om forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed –spørgsmålet om den erhvervsdrivendes brug af generelle forbehold ikøbsaftaler. Som nævnt fik købelovens § 77 sin nuværende affattelse iforbindelse med gennemførelsen af det eksisterende direktiv, således at dersom udgangspunkt ikke er retsvirkninger knyttet til at anvende genereltformulerede forbehold om varen som f.eks. ”solgt som beset”, ”som den erog forefindes”, ”as is” osv. Det kan på den baggrund give anledning til tvivl,om direktivforslaget vil kræve en ændring af købelovens regler om, at brugaf generelle forbehold ikke har nogen retsvirkninger.8.1.8.Efter direktivforslagets artikel 26, stk. 2, har sælgeren valget mellem,om der skal ske afhjælpning eller omlevering, hvis en salgsgenstand ermangelfuld. Direktivforslaget adskiller sig herved fra det eksisterendeforbrugerkøbsdirektiv og fra købeloven, der giver forbrugeren ret til atvælge mellem disse to mangelsbeføjelser. Gennemførelse afdirektivforslaget vil således kræve ændring af lovgivningen. Hermed villovgivningen på dette punkt i det væsentligste blive bragt tilbage tilretsstillingen før gennemførelsen af det gældende direktiv.8.1.9.I direktivforslagets artikel 26 fastsættes bl.a., at forbrugeren kan hævekøbet, hvis manglen er væsentlig. Det må overvejes, om bestemmelsenudtømmende angiver betingelserne for, at forbrugeren har hæveadgang,eller om forslaget tillader supplerende nationale bestemmelser somkøbelovens § 57, hvorefter forbrugeren som udgangspunkt kun er berettigettil at hæve købet og kræve købesummen tilbagebetalt, hvis salgsgenstandentilbageleveres til sælgeren i væsentlig samme stand og mængde som vedleveringen.8.1.10.Direktivforslagets artikel 26, stk. 4, litra d, angiver, at forbrugerenkan gøre mangelsbeføjelser gældende, hvis den samme mangel er opstået

gentagne gange inden for kort tid. Bestemmelsen må formentlig læsessåledes, at den regulerer antallet af afhjælpningsforsøg, der tilkommersælger. Det giver anledning til tvivl, hvornår der er tale omsammemangel,og hvor meget der skal til, for at manglen er opståetgentagnegange.Gennemførelse heraf vil kræve lovændring.8.1.11.Købelovens§78, stk. 4, giver forbrugeren mulighed for efteromstændighederne at lade en mangel afhjælpe af tredjemand for sælgersregning. Tilsvarende beføjelser er ikke omtalt i direktivforslaget. På grundaf forslagets artikel 4 om totalharmonisering vil det formentlig ikke væremuligt at opretholde en sådan adgang for forbrugeren.8.1.12.Det kan give anledning til tvivl, om direktivforslagetspræambelbetragtning nr. 41, hvorefter forbrugeren ikke skal godtgøre denerhvervsdrivende for brug af defekte varer, lægger op til, atmedlemsstaterne ikke skal kunne anvende almindelige obligationsretligeprincipper om uberettiget berigelse, således at det efter omstændighedernekan fastsættes, at der skal ske fradrag for brug i forbrugerenstilbagebetalingskrav.8.1.13.Det er meget uklart, hvad artikel 27, stk. 2, om erstatning for tab,som ”ikke er afhjulpet i overensstemmelse med artikel 26” betyder. Hvisbestemmelsen skal forstås således, at der skal betales erstatning i anledningaf enhver misligholdelse af salgsaftalen fra sælgers side, vil det være envidtgående ændring af gældende dansk ret, idet der således i alle tilfældepåhviler sælger et erstatningsansvar, uanset om denne har handlet culpøsteller kunne have undgået misligholdelsen.8.1.14.Gennemførelse af direktivforslaget i den nuværende ordlyd vilendvidere kræve ændring af købelovens bestemmelse om ”relativ”reklamationsfrist, dvs. en reklamationsfrist, der først begynder at løbe, nårkøberen har opdaget manglen. Direktivforslaget angiver den relativereklamationsfrist til 2 måneder efter, at forbrugeren opdagede manglen. Detvil dermed ikke være muligt at opretholde gældende dansk ret, hvorefterforbrugeren skal reklamere inden rimelig tid, efter at vedkommendeopdagede manglen, dog således at reklamation inden 2 måneder efter at

forbrugeren opdagede manglen altid anses for foretaget inden rimelig tid, jf.købelovens § 81.Det er også på grund af direktivforslagets totalharmoniseringsklausultvivlsomt, om det er muligt at opretholde købelovens § 82, hvorefter denrelative reklamationsfrist i § 81 ikke gælder, hvis sælgeren har handlet istrid med almindelig hæderlighed eller groft uagtsomt.8.1.15.Det vil desuden være nødvendigt at foretage ændring af denabsolutte reklamationsfrist i købelovens § 83, idet undtagelsen for 2-årsfristen, når der er tale om køb af byggematerialer og køb af varer, i forholdtil hvilke en offentlig myndighed har udstedt påbud om tilbagekaldelse ellerdestruktion, ikke vil kunne opretholdes.Undtagelsen fra fristen i købelovens § 83, hvis sælgeren har handlet i stridmed almindelig hæderlighed, vil endvidere næppe kunne opretholdes.8.1.16.Efter direktivforslagets 28, stk. 2, skal der løbe en ny absolutreklamationsfrist, hvis sælger foretager omlevering. Tilsvarendebestemmelse findes ikke i købeloven, men efter Forbrugerklagenævnetspraksis antages der at løbe en ny frist ved omlevering. Efter nævnets praksisløber der endvidere en ny frist ved afhjælpning, hvis denne er såomfattende, at den reelt må sidestilles med omlevering. Det er tvivlsomt, omdenne praksis vedrørende afhjælpningssituationen kan opretholdes, eller omforslagets artikel 28, stk. 2, må anses for udtømmende at gøre op med, ihvilke tilfælde der løber en ny absolut reklamationsfrist.8.1.17.Gennemførelse af forslagets artikel 28, stk. 3, hvorefter forbrugerenog den erhvervsdrivende ved køb af brugte varer kan aftale en kortereabsolut reklamationsfrist, vil kræve lovændring, da § 83 efter gældendedansk ret ikke kan fraviges til skade for forbrugeren og fastsætter enreklamationsfrist på 2 år også ved køb af brugte genstande.8.1.18.Direktivforslagets artikel 29, stk. 2, litra a, indebærer, atforbrugerens lovfæstede rettigheder i henhold til artikel 26 ommangelsbeføjelser skal oplyses over for forbrugeren, og at den

erhvervsdrivende skal gøre det klart, at disse rettigheder ikke berøres af eneventuel handelsmæssig garanti. Forbrugeren skal altså gøres opmærksompå, at vedkommende ikke stilles ringere i relation til artikel 26, uanset hvadden handelsmæssige garanti går ud på. Herudover skal det oplyses over forforbrugeren, hvis den handelsmæssige garanti ikke kan overføres til enefterfølgende køber. Disse krav vil antageligvis kræve en ændring afmarkedsføringslovens § 12, som ikke indeholder tilsvarendeoplysningsforpligtelser.8.1.19.Efter generalklausulen i § 36 kan en aftale ændres eller tilsidesætteshelt eller delvis, hvis det være urimeligt eller i strid med almindelighedhæderlighed at gøre den gældende. Det kan give anledning til en vis tvivl,om denne bestemmelse skal ændres, hvis direktivforslagets artikel 32, stk. 1,hvorefter der kræves en betydelig skævhed i parternes rettigheder ogforpligtelser efter aftalen, før der er tale om et urimeligt kontraktvilkår,gennemføres.8.1.20.Direktivforslagets artikel 32, stk. 2, vil i hvert fald havelovgivningsmæssige konsekvenser. Efter denne bestemmelse kan der vedvurderingen af, om et kontraktvilkår er urimeligt, ikke tages hensyn tilomstændigheder, der er indtruffet efter aftalens indgåelse. Efter aftalelovenkan der imidlertid ved urimelighedsvurderingen tages hensyn til allerelevante omstændigheder, alene med den begrænsning, at senere indtrufneomstændigheder ikke kan inddrages til skade for forbrugeren, jf. § 38, c, stk.2.8.1.21.Forslagets artikel 32, stk. 3, vil også kræve lovændring.Bestemmelsen angiver, at spørgsmålet om urimelighed ikke kan berøreforholdet mellem betaling og den erhvervsdrivendes vigtigste kontraktligeforpligtelse. I modsætning til, hvad der gælder efter aftalelovens § 38 c, erdet således efter direktivforslaget ikke alle momenter i aftalen, der kanindgå i urimelighedsvurderingen.8.1.22.I forbindelse med gennemførelse af direktiv 93/13/EØF omurimelige kontraktvilkår antog man i bemærkningerne til det pågældendelovforslag, at direktivet alene regulerede ”kvalificeret” urimelighed, og at

generalklausulen i aftalelovens § 36, rækker videre end direktivet. På denbaggrund kan det give anledning til tvivl, om det foreliggendedirektivforslag med totalharmoniseringsklausulen tillader, at der iaftalelovens § 38 c opretholdes en henvisning til § 36.8.1.23.Forslagets artikel 34 og 35 regulerer retsvirkningerne af, at et vilkåroptræder på direktivforslagets sorte og grå liste. I modsætning til, hvad dergælder efter det eksisterende direktiv om urimelige kontraktvilkår, er dertale om bindende lister, og det vil derfor være nødvendigt at ændreaftaleloven på dette punkt.Det skal endvidere bemærkes, at direktivforslagets bestemmelser omurimelige kontraktvilkår er begrænset til at finde anvendelse ved ikke-individuelt forhandlede vilkår. I modsætning hertil finder aftalelovensbestemmelser om urimelige aftalevilkår i al væsentlighed anvendelse, uansetom et aftalevilkår er individuelt forhandlet eller ej. På den baggrund kan dervære tvivl om, hvorvidt direktivforslaget tillader, at aftalelovens generellebestemmelser kan opretholdes i forbrugerforhold, eller omtotalharmoniseringen forpligter til en lovgivning, hvorefter forbrugere aleneer beskyttet mod urimelige kontraktvilkår ved standardaftaler.8.2. Statsfinansielle konsekvenserDirektivforslaget skønnes som udgangspunkt ikke at have statsfinansiellekonsekvenser.9. Samfundsøkonomiske konsekvenserDe samfundsøkonomiske konsekvenser vil afhænge af den endeligeudformning af direktivet, herunder navnlig anvendelsesområdet ogharmoniseringsgraden.10. Administrative konsekvenser for erhvervslivetDe administrative konsekvenser vil afhænge af den endelige udformning afdirektivet, herunder navnlig anvendelsesområdet og harmoniseringsgraden.Forslaget om totalharmonisering af reglerne vil alt andet lige gøre det letterefor erhvervslivet er udbyde varer og tjenester i andre EU-lande, idet det vilvære de samme regler, som erhvervslivet stilles over for i alle EU-lande.

Ændrede regler vil kunne medføre, at erhvervslivet vil skulle foretageomstillinger i arbejdsgangene og ændring af markedsføringstiltag mv.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgGrundnotatet vedrørende direktivforslaget blev fremsendt til FolketingetsEuropaudvalg den 10. november 2009. Nærhedsnotat blev fremsendt den28. oktober 2008. Grundnotatet er ligeledes blevet fremsendt til FolketingetsRetsudvalg og Folketingets Erhvervsudvalg.Aktuelt notat vedrørende direktivforslaget blev fremsendt til FolketingetsEuropaudvalg den 24. november 2009. Det aktuelle notat blev ligeledesfremsendt til Folketingets Erhvervsudvalg.

4. Kommissionens meddelelse om introduktionen af elektriske biler ogderes konsolidering på det europæiske indre markedResuméKommissionen forventes at offentliggøre en meddelelse vedrørende eneuropæisk strategi for grønne og energieffektive køretøjer ultimo april2010.Et mål med meddelelsen er at fremme udviklingen og optaget af grønnekøretøjer gennem øget forskning og udvikling, udvikle fælles standarder ogsætte øget fokus på udvikling af den nødvendige infrastruktur, som skal støtteskiftet over imod en ressourceeffektiv og lav-kulstofs (low carbon) økonomi.Endvidere vil strategien forsøge at fremme tiltag, som kan styrke industrienskonkurrenceevne, sætte målsætninger for mellem- og lang sigt for at skabegode rammevilkår og bidrage til, at den europæiske bilindustri bliver førendeinden for grønne og energieffektive teknologier.1. Baggrund og indholdKommissionen forventes at offentliggøre en meddelelse vedrørende eneuropæisk strategi for grønne og energieffektive køretøjer ultimo april 2010.Strategien vil udgøre et vigtigt led i udmøntningen af flagskibsinitiativet ”Etressourceeffektivt Europa”, som led i Europa 2020-strategien. Dermed skalstrategien bidrage til at gøre Europa mindre afhængig af fossile brændstofferfra tredjelande, reducere CO2-udledningen fra transportområdet og samtidigskabe vækst og beskæftigelse.Den europæiske bilindustri har tidligere været behandlet af Rådet(konkurrenceevne), senest med rådsbehandlingen i marts måned 2009 medvedtagelse af rådskonklusioner, som tog afsæt i konklusionerne framidtvejsevalueringen fra den nedsatte arbejdsgruppe ”Cars21”. Den nyestrategi for grønne og energieffektive køretøjer forventes at tage afsæt i dissekonklusioner og derudover sætte yderligere fokus på elbiler.Kommissionens foreløbige udmelding forlyder, at strategien vil omhandleenergieffektive letvægtskøretøjer (biler og varevogne) samt 2- og 3 hjuledekøretøjer, og inkluderer dermed ikke lastbiler og busser.Et mål med meddelelsen er at fremme udviklingen og optaget af grønnekøretøjer gennem øget forskning og udvikling, udvikle fælles standarder ogsætte øget fokus på udvikling af den nødvendige infrastruktur, som skal støtteskiftet over imod en ressourceeffektiv og lav-kulstofs (low carbon) økonomi.Endvidere vil strategien forsøge at fremme tiltag, som kan styrke industrienskonkurrenceevne, sætte målsætninger for mellem- og lang sigt for at skabe

gode rammevilkår og bidrage til, at den europæiske bilindustri bliver førendeinden for grønne og energieffektive teknologier.Kommissionen forventes at anspore en teknologineutral tilgang i denkommende meddelelse, men med særlig vægt på elbiler (både plug-in hybridog rent elektriske). Dertil kobles behovet for at udvikle intelligenteelektricitetsnet og øget anvendelse af vedvarende energi. Yderligere forventesKommissionen også at ville fremme udviklingen af avancerede biobrændslerog motorteknologier, som kan anvende høje opblandinger af biobrændsler.Kommissionen forventes at lægge stor vægt på at få skabt fælles standarder,og sætte en ambitiøs tidsplan for at få udviklet disse.Endvidere forventes Kommissionen at udvikle retningslinier for finansielleincitamenter for at købe elektriske køretøjer og opfordre til koordination afefterspørgselstiltag i medlemsstaterne i løbet af 2010.2. Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.3. NærhedsprincippetEj relevant.4. Gældende dansk retBekendtgørelse nr. 1437 af 11/12/2009 om energimærkning m.v. af nyeperson- og varebiler. Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, dergennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/94/EF af 13.december 1999, EF-tidende 2000 L 12, s. 16.5. HøringSamlenotatet er sendt i høring i specialudvalget for konkurrenceevne torsdagden 15. april 2010 med frist tirsdag den 27. april 2010.[Opdateres]6. Andre landes holdningerDer forventes generelt at være opbakning til en strategi for grønne køretøjer.Visse lande har dog udtrykt ønske om at der sættes særligt fokus på elbiler, ogdermed ikke inkluderes andre teknologier i strategien.7. Foreløbig dansk holdningDen danske regering er positiv overfor meddelelsen omkring grønne ogenergieffektive køretøjer. Det er vigtigt, at der bliver udviklet en fælles rammefor, hvordan CO2-udledningen fra transportsektoren kan nedbringes, ogEuropa kan blive førende inden for ressource- og energieffektive løsninger.

Regeringens foreløbige holdning er, at der bør antages en teknologineutraltilgang, hvor der opstilles fælles politiske målsætninger, både på mellemlangog lang sigt, for den kulstofreduktion man ønsker at opnå. Derefter er det op tilden teknologiske udvikling og industrien at udvikle de løsninger, som kanindfri kravene. På denne måde sikres den bedste ressourceallokering, og dettekan være med til at diversificere mulighederne for at reducere CO2-udledningen fra transportområdet idet det sikres, at ressourcerne benyttesder, hvor der er mest brug for fx at udvikle nye teknologier.Den danske regering lægger endvidere stor vægt på, at der bliver udvikletfælles og internationale standarder, sker en fremme af dialog vedr. reguleringog teknisk assistance til tredjelande. Dog er det vigtigt, at udviklingen afstandarder sker efter en ambitiøs og realistisk tidsplan.8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserOvervejelser omkring lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserforventes ikke at være relevant.9. Samfundsøkonomiske konsekvenserDen kommende meddelelse forventes ikke at medføre samfundsøkonomiskekonsekvenser.10. Administrative konsekvenser for erhvervslivetDen kommende meddelelse forventes ikke at medføre administrativekonsekvenser for erhvervslivet.11. Tidligere forelæggelser i Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

5. Rådskonklusion i forbindelse med en fremtidig revision afvaremærkesystemet i EU – dok. 8179/10ResuméKontoret for Harmonisering i det Indre Marked (OHIM) har gennem desenere år genereret et betydeligt overskud. For at overholde budgetreglerne ergebyrerne blevet sat ned, og der er iværksat et omfattende studie af, hvordanvaremærkesystemet i Europa fungerer. I forlængelse af det igangsatte arbejdeønsker det spanske formandskab at få vedtaget Rådskonklusioner, sompålægger Kommissionen, at foretage en revision af Varemærkeforordningenog –direktivet. Denne skal især omfatte regler for hvordan 50% affornyelsesgebyrerne fra OHIM distribueres til de nationale kontorer samtsikre at disse penge øremærkes til varemærkerelaterede aktiviteter.1. Baggrund og indholdKontoret for Harmonisering i det Indre Marked (OHIM), som er deneuropæiske varemærke og design registreringsmyndighed, har gennem enlængere årrække genereret et betydeligt økonomisk overskud. Da kontoretsbudget skal balancere er der indledt en række initiativer for at overholdebudgetreglerne. Dette omfatter gebyrnedsættelser, øget samarbejde mellemOHIM og de nationale europæiske varemærkemyndigheder samt en generelrevision af det eksisterende varemærkesystem inden for EU.Sidstnævnte har udmøntet sig i, at Kommissionen har igangsat en størreundersøgelse af, hvordan det europæiske varemærkesystem overordnet setfungerer. Arbejdet udføres af Max Planck Instituttet i Tyskland, som ibegyndelsen af november 2010 forventes at komme med en rapport, somindeholder en analyse af hvordan situationen er i dag samt indstillinger til detfremtidige arbejde.Max Planck Instituttet gav en midlertidig status på arbejdet på et møde iarbejdsgruppen for immaterialret den 25. marts 2010. Heraf fremgik blandtandet:At OHIM generelt siden sin oprettelse i 1996 og frem til og med 2009har oplevet en fremgang i antallet af varemærkeansøgninger, som langthar overgået alle forventninger. Samtidig har de nationale kontorergenerelt oplevet en nedgang i antallet af ansøgninger især gennem deseneste år. Enkelte nationale kontorer har oplevet, at der er status quoeller en fremgang i antallet af ansøgninger.At de nationale kontorer generelt ønsker et øget samarbejde bådeomkring harmonisering af praksis samt omkring udvikling afarbejdsværktøjer.

I forlængelse af Max Planck Instituttets orientering, ønsker det spanskeformandskab på rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25. og 26. maj 2010, atopnå vedtagelse af Rådskonklusioner vedrørende den fremtidige revision afvaremærkesystemet i EU. Konklusionerne pålægger Kommissionen atfremlægge et forslag til ændring af Varemærkeforordningen (EC) No207/2009 samt Varemærkedirektivet 2008/95/EC. Disse ændringer foreslåsisær at skulle omfatte:At der laves en fordelingsnøgle på, hvordan 50 % affornyelsesgebyrerne ved OHIM bliver distribueret til de nationalevaremærkekontorer, for at disse kan få dækket udgifter til bl.a. atforbedre, strømline og harmonisere servicen til brugerne afvaremærkesystemerne i EU.At det sikres, at de midler, som tilføres nationale kontorer fra OHIM,alene tilgår de nationale kontorer og er øremærkede til brug forbeskyttelse,fremmeafogellerretshåndhævelseafvaremærkerettighederinklusivbekæmpelseafvaremærkeforfalskninger.En introduktion af en særlig bestemmelse, som definerer rammerne forsamarbejdet mellem OHIM og de nationale varemærkekontorer.At det gøres udtrykkeligt, at alle nationale kontorer skal arbejde fremmod en harmonisering af praksis og arbejdsredskaber, samt at OHIMskal have en koordinerende rolle i den forbindelse.

6. Status i gennemførelsen af servicedirektivetResuméServicedirektivet er af det spanske formandskab sat på dagsordenen forRådsmødet (konkurrenceevne) den 25-26. maj 2010. Kommissionenforventes at give en status for implementeringsprocessen, hvorefter der ermulighed for udveksling af synspunkter.1. Baggrund og indholdServicedirektivet blev med dansk tiltrædelse vedtaget i Rådet(konkurrenceevne) i 2006. Implementeringsfrist var den 28. december 2009.Formålet med direktivet er at sikre et mere velfungerende marked fortjenesteydelser.Servicedirektivet er af det spanske formandskab sat på dagsordenen forRådsmødet (konkurrenceevne) med henblik på at sikre fremdrift imedlemsstaternes implementering samt den gensidige evaluering heraf.Implementeringen i Danmark fordelte sig på fem hovedområder:I. Loven om tjenesteydelser i det indre marked, som implementerer enrække af servicedirektivets horisontale forpligtelser, blev vedtaget afFolketinget i maj 2009. Herudover er sektorlovgivningen tilrettet, ogen række nye bekendtgørelser trådte i kraft ved udgangen af 2009.II. Hver medlemsstat skal udvikle en kvikskranke, som skal lette deadministrative byrder for udenlandske tjenesteydere. I Danmark erkvikskranken placeret på virk.dk underwww.businessindenmark.dkHer kan udenlandske tjenesteydere finde information ogansøgningsblanketter på engelsk samt indsende udfyldte blanketter.III. Medlemsstaternes myndigheder forpligtes til administrativtsamarbejde med myndigheder i de andre medlemsstater omtjenesteydere, via det internetbaserede Informationssystem for detIndre Marked (IMI) udviklet af Kommissionen. IMI skal medvirketil at lette sagsbehandlingen, reducere de administrative byrder ogsikre effektiv problemløsning.IV. Medlemsstaterne skal screene deres lovgivning for så vidt angår enrække tilladelsesordninger og krav på serviceområdet for at sikre, atlovgivningen lever op til principperne for det indre marked. IDanmark er ca. 250 ordninger og krav screenet og afrapporteret tilKommissionen.

V. En gensidig evaluering af medlemsstaternes screeningsresultaterfinder sted i 2010 med deltagelse fra alle medlemsstater ogKommissionen og med inddragelse af andre interessenter. Måletmed evalueringen er at sikre ensartet og korrekt implementering ialle medlemsstater. Evalueringen afsluttes med en rapport fraKommissionens side.I forhold til implementeringsprocessen i de øvrige medlemsstater vurderesdet, at Danmark er langt fremme, bl.a. var Danmark den første medlemsstat,der fik implementeret direktivets horisontale forpligtelser i national ret.På rådsmødet forventes Kommissionen at give en status forimplementeringsprocessen, hvorefter der er mulighed for udveksling afsynspunkter. Fremtidig organisering af den såkaldte gensidige evaluering villigeledes blive diskuteret.2. Europa-Parlamentets holdningEj relevant.3. NærhedsprincippetEj relevant.4. Gældende dansk retEj relevant.5. HøringSåfremt formandskabet fremsender dokument som baggrund for drøftelsenaf den gensidige evaluering, vil dette blive sendt i høring.6. ForhandlingssituationServicedirektivet blev vedtaget enstemmigt i 2006, dog afstod Belgien ogLitauen fra at stemme. Der er stor forskel på, hvor mange ressourcer deenkelte medlemsstater har afsat til implementeringsindsatsen, og en rækkemedlemsstater – over halvdelen – har stadig ikke færdiggjortimplementeringen. Endvidere er der stor forskel på landenesambitionsniveau i forhold til den gensidige evaluering, som finder sted i2010.Der forventes ikke uenighed på Rådsmødet (konkurrenceevne) om behovetfor korrekt og rettidig implementering af servicedirektivet.7. Foreløbig dansk holdningFra regeringens side arbejdes aktivt for, at servicedirektivet implementereskorrekt og rettidigt i Danmark samt i andre medlemsstater med henblik på atsikre optimale vilkår for danske virksomheders eksport af tjenesteydelser.

Dansk implementering forventes endelig på plads primo maj 2010, hvor desidste mindre justeringer af sektorlovgivningen gennemføres. Drøftelsen pårådsmødet har fokus på de medlemsstater, som ikke har afsat tilstrækkeligeressourcer til implementeringsindsatsen samt at sikre fremdrift i forhold tilden gensidige evaluering af implementeringen.Mere specifikt arbejdes der fra dansk side for, at de andre medlemsstaterskvikskranker bliver lettilgængelige, brugervenlige og på engelsk. En rækkemedlemsstater tilbyder dog ikke deres kvikskranker på engelsk.Endvidere arbejdes der fra dansk side for, at den gensidige evaluering aflandenes screeningsresultater, der foretages i 2010, sikrer en så ensartet ogkorrekt implementering som muligt til gavn for alle europæiskevirksomheder. Herved sikres også at danske virksomheder konkurrerer pålige vilkår i det indre marked. Derudover kan den bidrage til at fjernereguleringsmæssig ineffektivitet, samt identificere bedste praksis påreguleringsområdet og nye initiativer til at udvide og styrke det indremarked.Udover deltagelsen i Kommissionens nedsatte ekspertgruppe med samtligeEU- og EØS-lande, deltager Danmark i en nordisk-baltisk arbejdsgruppe,samt i en arbejdsgruppe bestående af NL, UK, SE, ES og CZ.8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserEj relevant.9. Samfundsøkonomiske konsekvenserEj relevant.10. Administrative konsekvenser for erhvervslivetEj relevant.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgImplementeringen af servicedirektivet blev forelagt for FolketingetsEuropaudvalg i forbindelse med Rådsmøde (konkurrenceevne) i september2009 samt Rådsmøde (ECOFIN) i februar 2010. Servicedirektivets IMI-system blev forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med Rådsmøde(konkurrenceevne) i marts 2010.

7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning ombetegnelser for tekstilprodukter og tilknyttet mærkning heraf6786/1/10, rev 1Nyt notatResuméMærkningen af tekstiler sikrer, at forbrugeren kan se, hvilke fibre detenkelte tekstil består af. Forslaget vil medføre, at reguleringen af områdetsamles i en forordning, der er direkte gældende i medlemsstaterne. Dette vilmedføre, at medlemsstaterne ikke fremover løbende skal gennemføretekniske ændringer i national ret, og vil samtidig reducere detadministrative arbejde for de nationale myndigheder samt muliggørehurtigere vedtagelse af nye fibernavne, som kan tages i anvendelsesamtidigt i hele Fællesskabet.1. Baggrund og indholdFormålet med Kommissionens udkast til et forordningsforslag er:a) at forenkle lovgivningsprocessen fra direktivbaseret regulering til énsamlet forordningb) at forenkle proceduren for optagelse og godkendelse af nyefibernavne i forordningen, både ud fra et økonomisk og ettidsmæssigt aspekt.Forslaget indebærer totalharmonisering på området.Mærkningen af tekstiler sikrer, at forbrugeren kan se, hvilke fibre detenkelte tekstil består af. Forslaget vil medføre, at de tre eksisterendedirektiver, der regulerer denne mærkning, samles under én forordning, såreglerne bliver direkte gældende i medlemsstaterne.Den nuværende regulering af tekstilmærkning samt registrering oggodkendelse af nye tekstilfibre udgøres i dag af tre direktiver, som erimplementeret i dansk ret. I henhold til direktiv 2008/121/EF (omarbejdningaf 96/74/EF) om betegnelser for tekstilprodukter må der ved mærkning aftekstilprodukters fibersammensætning kun anvendes de harmoniseredebetegnelser nævnt i direktivet, eksempelvis betegnelsen ”nylon”. I direktiv96/73/EF og 73/44/EØF specificeres de analysemetoder, der anvendes tilkontrol af, om tekstilprodukters sammensætning er i overensstemmelse medoplysningerne på etiketten.

Fællesskabslovgivningen om betegnelser for tekstilprodukter og tilknyttetmærkning heraf har et indhold af meget teknisk karakter med detaljeredetekniske bestemmelser, som skal opdateres regelmæssigt. Som en forenklingaf de retlige rammer foreslås de tre direktiver erstattet af en forordning. Enforordning vil medføre, at medlemsstaterne ikke fremover løbende skalgennemføre tekniske ændringer i national ret, og vil samtidig reducere detadministrative arbejde for de nationale myndigheder samt muliggørehurtigere vedtagelse af nye fibernavne, som kan tages i anvendelse samtidigti hele Fællesskabet.Revisionen har ikke til formål at udvide den eksisterende EU-lovgivning tilat omfatte andre mærkningskrav, der går ud over fibersammensætningen ogde harmoniserede tekstilfiberbetegnelser, som er omfattet af de alleredegældende direktiver.Der er foreslået to substantielle ændringer til forslaget, der omhandlerhenholdsvis permanent mærkning hvad angår mærkaters fysiske placering itekstilet samt kriterier for de laboratorier, der skal kontrolleretekstilblandinger.2. Europa-Parlamentets holdningKommissionens forslag er blevet behandlet af Europa-Parlamentets IMCO-udvalg d. 7.-8. april 2010. Udvalgets medlemmer blev enige om en rækkeændringsforslag, og disse forventes til afstemning i Europa-Parlamentet d.19. maj 2010. Europa-Parlamentet har den 27. april 2010 afvist enførstelæsningsløsning, hvorfor der vil blive indledt formelletrialogforhandlinger når den endelige rapport med ændringsforslagene harværet til afstemning den 19. maj 2010.Ændringsforslagene omhandler blandt andet forslag om at udvideforordningen med mærkning, der informerer om, hvorvidt det enkelteprodukt indeholder animalsk materiale, allerede på nuværende tidspunkt.Herudover foreslås endvidere, at forordningen vedtages med en formuleringom, at Kommissionen inden for de næste to år skal undersøge, omanvendelsesområdet bør udvides. IMCO-udvalget foreslår, at der iforordningen indskrives, at Kommissionen skal undersøge blandt andetelektronisk mærkning, ensartet mærkning for tøj- og skostørrelser,økologisk og etisk mærkning af bl.a. indhold af animalske produkter m.v.3. Nærheds- og proportionalitetsprincippetVedtagelsen af ensartede regler for anvendelsen af betegnelser fortekstilprodukter og tilknyttet mærkning heraf, anses ikke i tilstrækkelig grad atkunne opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund afforanstaltningernes omfang bedre gennemføres på fællesskabsplan. I

overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går forordningen ikke udover, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. Nærheds- ogproportionalitetsprincippet anses derfor for overholdt.4. Gældende dansk retI Danmark er de tre direktiver implementeret i følgende lovgivning:Direktiv 2008/121/EF (omarbejdning af 96/74/EF af 16. december1996 om betegnelser for tekstilprodukter) er implementeret i danskret i bekendtgørelse nr. 516 af 3. juli 1998 om betegnelse ogmærkning af tekstilvarer.Direktiv 96/73/EF af 16. december 1996 om visse metoder tilkvantitativ analyse af binære tekstilfiberblandinger og direktiv73/44/EØF EØF af 26. februar 1973 om tilnærmelse afmedlemsstaternes lovgivning om kvantitativ analyse af ternæretekstilfiberblandinger er implementeret i dansk ret i bekendtgørelse nr.46 af 26. januar 1999 om visse metoder for kvantitativ analyse aftekstilfiberblandinger.

5. HøringTidligere udkast til forordningsforslaget har været i høring juli 2008 og maj2009. Der var begge gange meget få høringssvar og generel opbakning blandtorganisationerne til at forenkle lovgivningen til en samlet forordning og til atforenkle proceduren for optagelse og godkendelse af nye fibernavne iforordningen.6. Andre landes holdningerDer er generel opbakning fra de øvrige medlemsstater vedrørende ændringenaf de tre direktiver til en forordning. Endvidere er der opbakning til at forenkleproceduren for optagelse og godkendelse af nye fibernavne i forordningen.Endelig er der opbakning til, at Kommissionen inden for to år skalundersøge, om anvendelsesområdet bør udvides, sådan som Europa-Parlamentet har anbefalet. Der er dog ikke opbakning til at nævne iforordningsteksten, præcis hvad Kommissionen skal kigge nærmere på omto år, da dette vil fastlåse deres arbejde.Der er ikke opbakning til at udvide forordningen allerede på nuværendetidspunkt med mærkning, der informerer om, hvorvidt det enkelte produktindeholder animalsk materiale.7. Foreløbig dansk holdningRegeringen kan generelt tilslutte sig, at de tre direktiver ændres til enforordning, da lovgivningsprocessen på området for tekstilmærkning mv.

således forenkles væsentligt. Derudover bliver det nemmere og hurtigere forvirksomheder at få registreret nye fibernavne.Regeringen kan endvidere tilslutte sig Europa-Parlamentets forslag om, atKommissionen inden for de næste to år skal undersøge, omanvendelsesområdet bør udvides.Regeringen kan derimod ikke tilslutte sig at udvide forordningen allerede pånuværende tidspunkt med eksempelvis mærkning, der informerer om,hvorvidt det enkelte produkt indeholder animalsk materiale. Alle forslag tiludvidelse af forordningen bør behandles samtidig i Kommissionensundersøgelse af, hvorvidt forordningens anvendelsesområde skal udvides.Ændringsforslagene omhandler blandt andet forslag om at udvideforordningen med mærkning, der informerer om, hvorvidt det enkelteprodukt indeholder animalsk materiale, allerede på nuværende tidspunkt.Herudover foreslås endvidere, at forordningen vedtages med en formuleringom, at Kommissionen inden for de næste to år skal undersøge, omanvendelsesområdet bør udvides.8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserÆndringen har ingen væsentlige lovgivningsmæssige og statsfinansielle.9. Samfundsøkonomiske konsekvenserForordningsforslaget vurderes ikke at få samfundsøkonomiske konsekvenser.10. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForordningsforslaget vurderes ikke at få administrative konsekvenser forerhvervslivet.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForordningsforslaget har ikke tidligere været forelagtEuropaudvalg.