Det Energipolitiske Udvalg 2009-10, Erhvervsudvalget 2009-10, Trafikudvalget 2009-10
EPU Alm.del Bilag 234, ERU Alm.del Bilag 188, TRU Alm.del Bilag 321
Offentligt
833672_0001.png
833672_0002.png
833672_0003.png
833672_0004.png
833672_0005.png
833672_0006.png
833672_0007.png
833672_0008.png
833672_0009.png
833672_0010.png
833672_0011.png
833672_0012.png
25-04-2010.
Kommentarer og forslag til transport og energi områderne.
Vedhæftet, en tekst med mine kommentarer og forslag til transport og energi områderne. Fordi jegi teksten kommer rimelig vidt omkring, er den sendt til:Trafikministeriet,Klima- og Energi-ministeriet,Region Syddanmark (regionsrådet),samt Folketingets (via dedikeret email/kontakt-side)Det Energipolitiske Udvalg,Erhvervsudvalget,Trafikudvalget.
Venlig hilsenHans Jørgen PedersenØstergade 296950 Ringkøbing
______________________________________________________________________________
DANMARK PÅ SKINNER.Miljø, trafikprop, arbejdsløshed, betalingsveje, fremtid, videnssamfund, teknologi, udvikling,Fehmern bro, Kattegat bro, Kystbanen, Gedserbanen, Vestbanen, CO2, alternative brændstoffer,uafhængighed, selvforsynende, elektrificering, vindmøller, bybane, regioner, signalanlæg,yderområder, brændselsceller... Ordene sætter tankerne igang...

MILJØ

”Grøn” fremtid på alle måder. Alle taler om det – skiftet til at gøre alt mere miljørigtigt. Hver dagbruger vi alle energi på en eller anden måde. Lad os starte med vindmøller. En detalje der her skalløses, er opbevaring af vindmølleproduceret energi. Det er jo ikke sikkert at vinden blæser, når derer brug for el. Der må omdannes til ”noget”, der kan lagres. For eksempel brint. Brintproduktionenkan foregå, når vinden blæser, og brinten kan omdannes, eksempelvis til el og varme, når behoveter der. Tog og biler kan køre på brint og spare miljøet for forurening fra nuværende brændstoffer.Andre ”brændstofforbrugere” kan måske også skifte til brintteknologi – kraftværker/fjernvarme mm.Det løser også problemet med den overskydende vindmølle-el, ubalancen mellem behov ogblæsevejr kan give. Elbiler har indtil nu vist en stor ulempe i kort rækkevidde og langgenopladningstid. Forskellige bilmodeller er lavet, hvor en benzin- eller diesel-motor kombineres
med en elmotor. Det giver længere rækkevidde pr. liter brændstof, men løser ikke problemerneomkring fossile brændstoffer. Det synes som om, at en brintdrevet bil er løsningen – hvis vel atmærke brinten er produceret miljørigtigt, feks. med vindmøller eller lignende. Et eksempel påsådanne biler er Honda FCX Clarity, eller Mercedes-Benz B-klasse F-cell. Optankning og kørsel ersom vi kender fra nuværende biler, men med brændselscelle og ren udstødning. De to nævnte fåriøvrigt gode kommentarer i testartikler.Togdrift synes også at have miljømæssige fordele med brintteknologi. Der køres mange kilometrehver dag, med brændstofforbrug til følge. Kan en del af biltransporten flyttes til togene, kan vejenesbelastning sænkes og de daglige trafikprop-problemer mindskes. Og de rejsende kan nåmiljørigtigt, bedre og hurtigere frem. Men det kræver at togdrift opprioriteres og udbyggesvæsentligt. For nuværende er der få brinttogsprojekter igang; i USA, i Japan og faktisk i Danmark. Iet projekt arbejdes der på kørsel med brinttog på Lemvigbanen i 2010. Men en negativ detalje erprojektets hjemmeside, der fortæller at status stadig er finansering – en ting der efter planen skullevære afsluttet. Det er som om projektet er gået i stå. Hvorfor? Når der nu kunne være fuldt gang ifremtiden...

HISTORIE

Det danske jernbanenet blev bygget omkring 1870-1930. En periode hvor snart enhver by havdeen station, hvorfra togene transporterede personer og gods. I de store byer kørte man medsporvogne. Danmark var dækket af banenet indtil omkring 1960-1980, hvor mangebanestrækninger fjernedes. Det var tiden lige efter overgangen fra damp- til dieseldrift, hvor manmange steder havde foretaget, eller stod over for store investeringer, for at være klar til fremtiden.Flere steder kørte togene med hastigheder mellem 45 og 70 km/t og med ældre materiel. Ifh til denstadig voksende mængde af biler, kunne togene ikke konkurrere og blev så at sige overhalet.Situationen var svær. For eksempel var Grindsted et bane-knudepunkt. Her mødtes mangejernbaner. Idag er kun sporet til Bramming tilbage. Det benyttes kun sjældent og har godsbane-status.Tid for et nyt skifte – fra diesel til brint.

AKTUELT

Drift af Kystbanen – forsinkelser, politik, mange aktører. Selv transportministeren må igang for atløse et lokalt problem. Hvorfor går det så vidt? Hvorfor er det så indviklet? Hvorfor er det så svært?Nykøbing-Gedser banen – man kan køre så lidt, at ingen kan bruge det til noget. Derefter kanbanen lukkes med argumentet ”ingen passagerer”.Ny baneplan (Letbane) for Århus og omegn. En slags moderne sporvogn.Et projekt med fokus på bla. bedre forbindelse til havnene omtaler ombygning af baner vedEsbjerg, Fredericia, Ålborg, Nyborg, samt genåbning af Tønder-Tinglev banen. Er det ikke foruambitiøst, kun at tale om gods-kørsel med 45 km/t på Tønder-Tinglev? I beskrivelsen om
genåbningen af strækningen, synes det, at det er dén model man går efter. Men hvorfor ikke bådegods- og passager-kørsel, så hurtigt som muligt. I hele projektet lægges især vægt på detøkonomiske i konklusionerne – hvorfor egentligt? Der kan jo også være andre emner, der ervigtige, eks miljø, god adgang og hurtig transport mellem destinationerne.Stor debat omkring en evt lukning af Vestbanen mellem Varde og Nr. Nebel.Brinttog-projekt på Lemvigbanen. Synes gået i stå pga. pengemangel. Hvorfor er sådant et projektpå region-niveau? Det har almen interesse...Udskiftning af signalanlæg.Time-modellen København-Odense 1 time. Odense-Århus 1 time. Århus-Ålborg 1 time, evt. mfl.Fehmern forbindelse.Nybygning af bane mellem København-Ringsted.Vamdrup-Vojens (Padborg), delvis opgradering af strækning.Fokus på godskørsel.

POLITISK

Der må ske nogle forandringer og tiltag, der gør skiftet til den nye teknologi nemmere og hurtigere,men som også gør hele transport- og energi-områderne mere enkle.Nedlæg trafikselskaber og regioner. Trafikken skal styres/koordineres centralt. Teknisk ogøkonomisk. Gør systemet mere enkelt. Undgå hver aktørs ”solo-løb”; trafikselskaber/regioner,operatører, kommuner, politikere mfl. – der kan ikke skabes ordentlig sammenhæng i fekskøreplaner, når egne interesser først og fremmest plejes. Det ender med at gå ud over grunden tildet hele – brugerne. Fordel regionernes opgaver logisk mellem kommunerne (der nu har enstørrelse til at magte størrere lokale opgaver) og staten (én central administration, istedet for flere,til opgaver på lands-niveau). Spar lønninger mv. og få mindre administration og mere effekt forpengene.Fjern billetsystemerne i hele landet. Det koster at administrere. Det skal være ”gratis” at benytteoffentlig transport. Det sparer også tid, samt gør systemet mere enkelt at bruge for brugerne. Denoffentlige transport kan alligevel idag ikke gennemføres uden tilskud – billetprisen er kunstig sat,set ifh. til de egentlige omkostninger. Betales via skatten. Er det ikke muligt at fjernebilletsystemerne, så ændrer det til 1 system, der dækker hele landet.Et skift til ”hjemmeproduceret” brændstof (el til brint idéen), stiller Danmark frit ifh. til udenlandskproduceret brændstof.Det skaber arbejdspladser.
Det løfter landets vidensniveau indenfor ”grøn energi”-området. Viden er fremtidens ”levebrød” forDanmark. Når udlandet får større fokus på ”grøn energi”, gælder det om at være ikompetencemæssig front på dette område. Er en eksportsucces lige om hjørnet?Og mon ikke vi allerede nu har udgangspunkterne i landet? Banenet, vindmølleproduktion,energiselskaber/el-net, togproduktion, udvikling og produktion af elektronik og IT, udvikling ogproduktion af brint- og andre alternative energier mv. Men har vi viljen til at gå igang? Det synesnoget sløvt for nuværende...KOM NU!Det må være relativt nemt og overkommeligt at gennemføre disse.., ja skal vi kalde dem forsøg ogudviklingsprojekter, her i Danmark. Landet er ikke stort ifh. til den store verden omkring os. Envelafprøvet idé/teknik i lille størrelse, kan forstørres og bruges i et stort land.Gør det nemt og enkelt at lave udviklingsprojekter. Fjern indviklede regler. Ændrer love. Givtilskud. Støt pioneerene. Se muligheder fremfor udgifter og afgifter. Vær samlingspunkt – ikkebremseklods. Tænk længere end næste valg – lav en 20 års-plan. Det handler om et miljørigtig-trafikpropfrit-transporteffektivt-fremtidsteknologisk-energiproduktivt Danmark – en fuld-skala modelaf et godt bud på fremtidens nye måder at gøre tingene på.Plan om elektrificering af banerne er en dårlig idé, da det vil kræve endnu større anlægs-/vedligeholdelses-omkostninger. Det vil sandsynligvis kun blive etableret på de store,gennemgående strækninger, så det vil fortsat være nødvendigt med dieseldrift på sidesporskørsel.Og det er jo ikke 100% ”grønt” + flere togtyper skal holdes i drift. Det løser ikke helt problematikkenmed lagring af produceret el, da dét der normalt tænkes på, er el-produktion samtidig med forbrug.Master og ledninger er heller ikke et kønt syn; det kan være svært at få tilladelse til. Tænk på el-selskabernes arbejde gennem de senere år, med at udskifte luftledninger med nedgravede kabler– det pynter og fungerer bedre. Togene skal medbringe deres eget brændstof (brint olign). Det gørtogene mere ”fritkørende” og gør systemet mere enkelt.Modernisér korte ”yderbaner”, eksempelvis Lemvigbanen, Vestbanen og Gedserbanen og brugdem for afprøvning af ny teknik. Eventuelle forsinkelser i driften deraf, vil påvirke den øvrige trafikmindst. Lær af erfaringerne og benyt/kopier dem i udviklingen af alle landets baner. Se ikke desmå baner som dyre problemer, men som mulighedernes steder.Det er Trafikstyrelsen (Danmarks) og EU’s mål at effektivisere, samt højne sikkerheden påEuropas jernbaner, bla. ved hjælp af ny teknologi (ERTMS) og ensretning af regler og materiel.Dertil bedre samarbejde og tilrettelægning mellem parterne. Til gavn for miljøet og brugerne.Selvom der skal tænkes nyt, behøver man jo omvendt heller ikke absolut at opfinde ”den dybetallerken” igen og igen. Indtrykket er, at når der indkøbes nye tog, er disse speciallavet tilstrækningen de skal køre på, samt køberens ønsker. Hvorfor? DSB’s IC4-tog ligner et godteksempel. Kan man ikke så langt som muligt købe standard-dele? Umiddelbart synes en togvognikke at skal være anderledes i Danmark, som i Tyskland eller andre steder. Det gælder om at gøreden seneste teknologi standard, tilgængelig og anvendelig for alle. Så kan styk-prisen holdesnede.Busser er IKKE et alternativ. De kan kun bruges på korte afstande til og fra en station, eller tilandre særlige lejligheder. Det er en sløv og ukomfortabel form for transport. Det er ikke attraktivt.
Folk køber en bil istedet. Man kan heller ikke medbringe noget særligt med en bus/det er bøvlet.Busserne kører derfor med få passagerer, men sviner og koster alligevel. Kun skolebørnene ermed – de skal jo... Drop busruterne og kør kun med en bus når det er nødvendigt, feks.skolekørsel til nærmeste station. Derudover taxakørsel til nærmeste station for de der ikke har bil.Og gør det attraktivt at skifte til, og at bruge tog og sporvogn i/ved byerne (dæmp biltrafikken ibyerne). Der er taget initiativ til Parkér & Rejs projektet. Det kan der bygges videre på.Eksempelvis ved at gøre togkørslen mere attraktiv og ikke bare hænge flere skilte op og anlæggeflere P-pladser. Det er ikke nok til at flytte folk.Glem betalingsveje – vi lever i et frit land – de der har behov for en bil, har betalt rigeligt. Flyttransport til tog. Men frivilligt, ved at gøre togkørsel meget attraktivt. Ikke ved at påtvinge folk flereafgifter. Og gør det muligt at have en bil af fornuftig størrelse og kvalitet, hvor det er nødvendigt.Eksempelvis i landområder til nærkørsel.

SYSTEM OG IDÉER

Vi må prøve at revidere tankerne om vore jernbaner - Se flere og nye vinkler - Komme med nyeidéer...feks:A-bane; hovedstrækninger. Højhastighedstog - over 250 km/t. Kun stop på knudepunkter.B-bane; stopper på alle stationer – der køres med højest mulige hastighed.C-bane; som B-bane. Dækker ”opland” for B-bane. Kan være bybane olign.Køreplaner for alle strækningstyper tilpasses en prioritering af strækningerne, således at C-banefølger B-bane, der følger A-bane. Målet er så kort transporttid som muligt for hver passager.Der skal være tog så tit, at det ikke føles som en hæmsko at benytte systemet – det vil tiltrækkebrugere.Også godstransport. Der er fokus på det. Men det kan måske udvikles endnu mere? Ved mangestationer ligger spor, der næsten ikke bruges mere. Ligeledes ved flere firmaer og ved havne. Dermå være muligheder dér. Banenettet skal igen udgøre rygraden i godstransport. Lastbiler benyttesmellem kunde og nærmeste station. Genåbning og udbygning af havne- og firma-baner.Hvorfor kører der lastbiler på tværs af landet, ja på tværs af Europa, når godset kan samles påstore togtransporter. Det vil mindske sliddet og trafikmængden på vejene. Gavne miljøet. Og monikke det vil gøre transportomkostningerne pr. del billigere, hvis transporten samles og koordineresgodt?Skal der bruges en masse ressourcer på omlæsning af gods? Kan man ikke lave et standardsystem af containere i forskellige størrelser, der nemt kan benyttes af brugerne? Nem at flytte, nemat håndtere. En videreudvikling af containersystemet vi kender fra eksempelvis tog- og skibs-transport. De store containere kan flyttes med tog, ja hvorfor ikke hele lastbilanhængeren inkl last?
Når det kommer til stykket er det jo begrænset hvor meget der kan læsses på en lastbil, når dervirkelig skal flyttes noget. Et tog har større kapacitet.Tænk anderledes og nyt: Skal et tog stoppe på en station? Er det muligt at lave et brugerbestemtstop? Feks ved hjælp af baneoversigt på hjemmeside og i togene, SMS, GPS-koordinater olign.Benyt al ny teknologi – udvikl evt nyt.Internetadgang i tog og på stationer er en gratis selvfølge.En station behøver ikke være en stor flot bygning, som vi kender det. Denne type er bygget på enanden tid og var sikkert standarden dengang. Revidér tanken om, hvad en station er – nogle fliserog en læmur er sikkert nok i mange tilfælde. Det vil mindske etablerings- og drifts-udgifter.Skal et tog minimum bestå af 2 motorvogne? Kan man nøjes med 1 motorvogn til tidspunkter medfå brugere, eller yderområder (feks C-bane)? Tog uden fører (spar personale)? Kan man indrettetogvogne specielt for ”kontor”, ”børn”, ”cykler”, ”biler” osv., for at gøre rejsetiden brugbar ogattraktiv for brugere?Togforbindelse til lufthavnene. Vi kører til lufthavnene og lader bilen vente på P-pladsen til vikommer tilbage fra rejsen. Eller, som mange gør, bliver kørt i bil til lufthavnen og hentet igen efterrejsen. Tag toget i stedet. Ligeledes for fly-gods. Flere lufthavne ligger tæt på nuværende ellernedlagte baner.
Kommentarer til politisk aftale ”En Grøn Transportpolitik”:Pulje-finansiering 1 mia. ved salg af DSB-arealer ved banenettet – man skal ikke save en grenover man sidder på...der kan blive brug for de arealer, når/hvis togdrift opprioriteres. (side 9)Busser skal IKKE prioriteres. Ingen gider køre med dem. (side 22)Togdrift skal gøres uafhængig af fossile brændstoffer (side 28)Der står ingen steder noget om opbakning til nye togdrift-teknologier, eks brint-tog. Det nærmesteer, at tog-driften skal elektrificeres. Visionen har dog negative sider, som før nævnt...
Kommentar til politisk aftale ”En Moderne Jernbane” (ifh til havne/godsscreening projekt):Det synes som at der tales med stor engagement om grøn godstransport – ”nu skal der virkeliggøres noget ved det..” – og så bliver det kun til et par små projekter på Esbjerg og Nyborg havne...
Kommentar til Fehmern Bælt projekt, beskrevet på Trafikstyrelsen.dk:Banen planlægges til 160km/t. Derudover skal konsekvenserne undersøges for 200km/t ogeventuelt hurtigere. Hvorfor projekterer man ikke banen til høj hastighed fra start? Hvorfor skalman ikke hurtigst muligt køre fra Sverige via København til Tyskland?

BANERNES FREMTID

Revidér de nuværende baner – de er anlagt i en anden tid. Modernisér og udbyg. Banerne snor sigmeget. Kan de rettes ud? Eventuelt beholdes til B- og C-baner, så der kan bygges nye lige til A-baner? Prøv at tænke på et nyt A-banenet mellem de største og vigtigste steder, både danske ogudenlandske...Nedlagte baner kan måske åbnes igen (spare etableringsomkostninger), og eksisterende kanudbygges - her er nogle idéer: Ålborg-Nibe-Løgstør-Aars-Ålestrup-Skals-Viborg / Ålborg-Hadsund-Randers / Nykøbing Mors-Skive / Bane rundt om Limfjorden igen Thisted-Ålborg-Skive/ Bramming-Grindsted-Brande-Silkeborg / Herning-Viborg-Hobro / Køre i ring Lemvig-Struer-Holstebro-Vemb-Lemvig med split til Thyborøn / Esbjerg-Hjerting-Oksbøl-split til Varde og Nr.Nebel-Nymindegab-Holmsland Klit-Ringkøbing-Tarm-Nr. Nebel (byområder (Esbjerg-Hjerting) ogturistområder med meget trafik) / Randers-Grenå / Ringkøbing-Herning-Århus / Skjern-Vildbjerg-Skive / Aabenraa-Haderslev-Kolding-Vejle-Silkeborg-Viborg-Ålborg / Fyns og Sjællands gamlebaner, som eksempler. Der kan sikkert findes flere idéer landet over. Gå forrest i udbygning afinfrastruktur, så kommer industrien og indbyggere til landets ”tynde egne”.Bro Sjælland-Samsø-Århus. Hurtigt med tog København-Århus-Fredericia-Odense-København ogderaf videre, eks Esbjerg, Ålborg, Herning, Thisted, Sverige, Sønderjylland-Vesteuropa, Fehmern-Østeuropa.Togfærge Ystad-Bornholm. Hurtigt med tog til/fra/rundt på Bornholm.Ingen indenrigsflyvning – ikke fornuftigt med højhastighedstog + dæmp forurening.Fokus på ”så-hurtigt–som-muligt-på-tværs-af-landet” strategi. Sæt farten op.

IMAGE

Den typiske opfattelse af, hvad togkørsel er, skal ændres. For mange snakker om ”bumletog” der”tøffer langsomt afsted”. Indtryk af at materiel er gammelt og udtjent, når man i medierne hører omproblemer med signalanlæg årgang 1912 mens man lægger mærke til nogle stationsområder (eksTarm). Det giver ikke et positivt og moderne image af togbranchen. Det er især personer der ikkebenytter tog der skal ”omvendes”. Fakta er jo, at eksempelvis Arriva, med deres nye og praktisketog, og med de rammer der er, gør det godt.Et eksempel: På regionsrådsmødet d 22 marts 2010 Region Syddanmark, fortæller formand CarlHolst om en tur med Vestbanen, som del af bemærkninger til regionsrådsmedlem Henrik Møllersargument om komforten i tog fremfor bus”Nu er jeg én af de få der har kørt med toget, så... øhhh, jeg har kørt på toget på Vestbanen -sammen med mine børn. Og deres oplevelse var ikke, at formålet med at de skulle tage en tur, atdet var at de skulle opleve ekstraordinær komfort. Deres oplevelse var, at de gerne ville prøve atkøre i et tog, som det så ud i gamle dage (latter fra regionsrådsmedlemmerne). Øhh...det er det
ene element i det. Øhh...de fik lov til at få adgang til...øhh...til toiletterne hvor dørene var låst, for...fordi så kunne de se, når de gamle dage...var der toilet ned på jernbanefællerne... øhh..øhh...sådet var ikke komfort...øhh... der var deres succeskriterie for at prøve at køre med toget. Men nu erkomfort jo mange forskellige ting.”Citatet og reaktionen kan tolkes forskelligt; Som en hån mod banen – der ikke i tide ermoderniseret af bla. regionsrådet selv, med det til følge, at nu fremstår banen og materiellet somnoget gammeldags, der grines af. Og som noget gammeldags, man kan prøve for sjov. Eller somet billede af, hvad situationen faktisk er – gammelt, umoderne, slidt, langsomt kørende materiel,der for længst skulle have været opgraderet, men kun lige blev holdt igang - for at spare. Ogforresten, jeg har også kørt med Vestbanen...Og når nu vi er ved regionsrådsmødet, så udtaler regionsrådsmedlem Thyge Nielsen:”...at komme fra Nymindegab til Varde, fordi vi skal jo nyde at køre i tog....”Det er flere år siden toget kørte til/fra endestationen i Nymindegab. Gad vide om alle i regionsrådeter helt engageret i sagen, som mange lokale brugere jo er? Eller, mon toget bare er en irriterendetingest, man skal holde tilbage for...? Der er heller ikke store visioner fra medlemmerne. Det bliverhøjst til samarbejde med områdets virksomheder, så deres ansatte kan køre med. Eller, gratiskørsel for pensionister.Hvorfor anses en jernbane som værende farlig? Så snart en lille markvej har tænkt sig at krydseen bane, skal der opsættes bomme og blink eller laves bro og tunnel, ja banen helst slettes...Sammenlign med et T-kryds. Vi tager for givet at lastbilen holder tilbage ved hajtænderne mens vidrøner forbi i bilen. Eller den venstresvingende i et lyskryds holder tilbage mens vi skal lige over.Det sker bare ikke altid. Så har vi en trafikulykke. Princippet er det samme. Vi skal altid værevågne og kigge os for. Faktisk lærer man at være særlig opmærksom og kigge sig for ved passageaf en bane, når man tager køretimer. Det er tragisk når der sker en ulykke. Bestemt. Men det erikke kun banernes skyld. Vi må forsætte med at gøre banerne sikre. Og vi må alle væreopmærksomme og have fokus på sikkerhed.

LINKS

Femern, hastighederhttp://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Baneprojekter/Femern_landanlaeg/Projektbeskrivelse/Dobbeltspor.aspx
Vamdrup-Vojens (Padborg), hastighed og kun delvis opgradering af strækninghttp://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Baneprojekter/Vm-Oj.aspx
Projekter på Esbjerg og Nyborg havne mfl., samt link til Godsscreening rapporthttp://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Baneprojekter/Nyborg.aspxhttp://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Baneprojekter/Godsscreening.aspx
Elektrificering af hovedstrækninger (el- og diesel-drift)http://www.trm.dk/graphics/Synkron-Library/trafikministeriet/Publikationer/2008/B%E6redygtig%20transport/20._Elektrificering.pdf
Regionsrådsmødet 22 marts 2010, Region Syddanmarkhttp://video.regionsyddanmark.dk/portal/play.php?k=12692724002856b6ca435ae69fc57f8d94b62e9d06b61c1137
Aftalen ”En Grøn Transportpolitik”http://www.trm.dk/graphics/Synkron-Library/trafikministeriet/Publikationer/2009/En_groen_%20transportpolitik.pdf
Publikation ”Bæredygtig transport”http://www.trm.dk/graphics/Synkron-Library/trafikministeriet/Publikationer/2008/B%E6redygtig%20transport/TRM_Infrastruktur_web.pdf
Publikation ”Mere gods på banen”http://www.trm.dk/graphics/Synkron-Library/trafikministeriet/Publikationer/2009/051009/seneste%20version/Mere%20gods%20p%E5%20bane%20endelig%20version1.pdf
Øvrigehttp://www.trm.dk/sw614.asp
Teknik, projekter, producenter mv.
Bombardier højhastighedstoghttp://www.bombardier.com/en/transportation/products-services/rail-vehicles/high-speed-trains?docID=0901260d8001032bhttp://www.bombardier.com/en/transportation/products-services/rail-vehicles/high-speed-trains/ice-3---germany-and-netherlands?docID=0901260d800105f9#
Bombardier brinttoghttp://www.hydrail.org/hydrail.php?id=canada
Bombardier (Scandia) i DKhttp://www.bombardier.com/en/corporate/about-us/worldwide-presence/denmark?docID=0901260d80016e08
Amerikansk prototype brintlokomotivhttp://www.fuelcellpropulsion.org/Rail/Websites/RailProg.htm
Japansk brinttoghttp://hydrail.net/jreast-newenergytrain.html
Lemvigbanen projekthttp://www.hydrogentrain.dkhttp://www.hydrogentrain.dk/Default.aspx?ID=354Artikel om Lemvigbanens/brinttogs perspektiverhttp://www.aegir.dk/index.php?id=82&no_cache=1&articleid=129
Energiforsyning/opvarmingwww.dantherm-power.dkwww.dmkv.dk
Brintbilerhttp://bilmagasinet.dk/article/34827http://automobiles.honda.com/fcx-clarity/http://bilmagasinet.dk/article/35626http://www.autozeitung.de/fahrbericht/mercedes-b-klasse-f-cell-im-fahrberichthttp://www.youtube.com/watch?v=dI8HKH0bfxM
Diversewww.hydrail.orgwww.hirc.dkwww.h2logic.dkwww.hydrogenlink.netwww.hydrogennet.dkwww.vestas.com
Hvorfor er der ikke tog til lufthavnene? Flere ligger tæt på banerne. Her er nogle eksempler.Parantes ( ) angiver by/station tættest på lufthavn.Odense Lufthavn, Beldringe. Tidl Odense-(Beldringe)-Bogense banen. Lukket 1966. Ingen skinner.Roskilde Lufthavn, mellem Gadstrup og Tune. Roskilde-(Gadstrup)-Køge banen. I drift.Sønderborg Lufthavn, 7 km nordlig for Sønderborg på Als. Tog til Sønderborg.Vojens Lufthavn/Flyvestation Skrydstrup, ved Vojens/Skrydstrup. Bane næsten dertil viaindustriområde fra Vojens station. Skinner det meste af vejen. Også bane Ustrup-(Vojens-Skrydstrup)-Rødding indtil 1939.Esbjerg Lufthavn, 2 km nordøst Esbjerg. Varde-Esbjerg banen.Billund Lufthavn. Tidl Grindsted-(Billund)-Vejle banen. Lukket 1957. Ingen skinner.Vandel Flyveplads. Tidl Grindsted-(Vandel)-Vejle banen. Lukket 1957. Ingen skinner.Karup Lufthavn. Tidl Herning-(Karup)-Viborg banen. Lukket 1977. Ingen skinner.
Århus Lufthavn, ved Tirstrup. Århus-(Kolind)-Grenå banen. Ca 10 km fra Kolind.Thisted Lufthavn, Tved. Thisted-(Nors)-Ålborg banen. 7 km fra Nors. Lukket 1969. Ingen skinner.Aalborg Lufthavn. 2 tilkørsler. 1) Aalborg-(Lindholm/Voerbjerg)-Hjørring tidligere skiftespor tillufthavnen og Fjerritslev-Thisted banen. Ingen skinner. 2) Aalborg-(Vadum)-Fjerritslev-Thistedbanen. Sidespor fra Vadum station til Aalborg Lufthavn. Lukket 1969. Ingen skinner.