ERU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 17: Orientering om regeringens arbejde i FN's Søfartsorganisation, IMO, fra økonomi- og erhvervsministeren

Orientering af Folketingets Erhvervsudvalg om det internationalearbejde i FN's Søfartsorganisation, IMOI det følgende redegøres der for de væsentligste nyere resultater ogigangværende forhandlinger i IMO.Nye IMO-konventionerKonvention om ansvar og erstatning ved ulykker til søs med bun-kersolie (skibets brændstof) (Bunkerskonventionen)I november 2008 trådte IMO-konventionen om ansvar og erstatning i for-bindelse med forureningsskader, der er forårsaget af bunkersolie, i kraft.Bunkersolie er skibets brændstof. Med konventionen stilles der bl.a. kravom, at skibe skal have en forsikring, der dækker deres ansvar i tilfælde afen forureningsskade, og at skadelidte kan henvende sig direkte til rede-rens forsikringsselskab for at få erstatning. Dermed er det blevet nemme-re at opnå erstatning i forbindelse med forureningsskader forårsaget afskibes brændstof. Danmark har ratificeret konventionen.Konvention om ansvar og erstatning ved ulykker til søs med farligtgods (HNS-protokollen)I april 2009 blev IMO’s juridiske komité enig om ordlyden af en ny pro-tokol om ansvar og erstatning i forbindelse med ulykker til søs, der skerved transport af farligt og forurenende gods. Den nye protokol erstatter ipraksis HNS-konventionen fra 1996, som aldrig er trådt i kraft internatio-nalt. Med den nye HNS-protokol fjernes de hindringer, der har været for,at HNS-konventionen kunne træde i kraft. Dermed får ofre for forureningog eksplosioner om bord på skibe også bedre erstatningsmuligheder.Danmark har arbejdet aktivt for at få bred opbakning til den nye ordning.Protokollen skal endeligt vedtages på en diplomatkonference i april 2010,hvorefter der vil blive lagt op til dansk ratifikation.Konvention om ophugning af skibeI maj 2009 blev der vedtaget en ny IMO-konvention om sikker - og mil-jømæssig forsvarlig ophugning af skibe. Konventionen fastslår bl.a., atskibe fremover skal have en fortegnelse om bord, der angiver, hvilke far-lige stoffer der findes i skibets konstruktion. Der er herudover i konventi-onen fastsat en række miljømæssige krav til ophugningsfaciliteterne samtom arbejdsmiljø. Danmark arbejder på, at konventionen træder i krafthurtigst muligt.SØFARTSSTYRELSEN

Nye tiltag inden for søsikkerhedKrav om brovagtsalarm på skibeI juni 2009 vedtog IMO’s komité for søsikkerhed, at skibe skal udstyresmed en brovagtsalarm. Baggrunden var et forslag fra bl.a. Danmark for-anlediget af skibet KAREN DANIELSEN’s påsejling af Storebæltsbroeni 2005. Brovagtsalarmen vil medvirke til at styrke sejladssikkerheden ik-ke mindst i Danmark, hvor brug af brovagtsalarmen kunne have forebyg-get grundstødninger ved blandt andet Bornholm. Kravet om en brovagts-alarm gælder allerede for danske skibe og vil nu efter IMO’s beslutningogså blive gennemført internationalt. Det vil ske i perioden 2011-2014.Indførsel af elektroniske søkortI juni 2009 vedtog IMO’s komité for søsikkerhed, at skibe skal udstyresmed elektroniske søkortssystemer (ECDIS). I danske farvande vil brugenaf elektroniske søkort bidrage til en styrkelse af sejladssikkerheden, dadet ses som et vigtigt hjælpemiddel til skibets navigering. De nye reglervil blive gennemført i perioden 2012-2018.Uddannelse af søfarendePå nuværende tidspunkt er reglerne for uddannelse af søfarende og vagt-hold (STCW-konventionen) ved at blive revideret i IMO. Bl.a. arbejdesder på, at der skal stilles særlige uddannelseskrav til besætningen ombord på skibe, der sejler i arktisk farvand, ligesom man vil skærpe krave-ne til besætningen på olietankskibe og kemikalietankskibe. Derudover erder opbakning til, at man indfører en international promillegrænse på 0,5,hvilket svarer til de gældende danske regler for handelsflåden. Reglerneforventes at blive vedtaget på en diplomatkonference i juni 2010.PirateriI juni 2009 skærpede IMO’s komité for søsikkerhed organisatio-nens vejledninger til skibe og stater i forbindelse med pirateri. Vejlednin-gerne omhandler bl.a., hvordan skibe bør forholde sig, når de sejler i om-rådet ud for Somalias kyst, og hvordan besætningen bør håndtere enegentlig kapring. Danmark har ledet dette arbejde. Det undersøges nu, omdet i IMO-regi er muligt at nedsætte en gruppe af eksperter, der skal bistålande, der pågriber pirater, og dermed være med til at sikre, at piraterneogså bliver tilbageholdt og retsforfulgt.Sejlads i arktiske farvandeI de seneste år har der været stigende opmærksomhed på sikkerheden iforbindelse med sejlads i arktiske isfyldte farvande, ikke mindst efter atpassagerskibet EXPLORER forliste i Antarktis i 2007. I IMO arbejdesder nu på internationale obligatoriske regler for sejlads i arktiske farvandeog på vejledende kompetence- og uddannelseskrav til besætningen. Dan-mark arbejder bl.a. for, at der bliver indført krav om lukkede redningsbå-de og isprojektører om bord på skibe, der sejler i arktisk farvand. Endvi-dere indgår det i drøftelserne, om der er behov for regler for særlig ud-dannelse af besætningen, og om måden hvorpå der sejles i arktisk far-vand.

Nye tiltag inden for miljøbeskyttelse og klimaSkibsfartens udledning af CO2 – indsats på klimaområdetDanmark er både en stor søfartsnation og et foregangsland i klimaindsat-sen. Derfor arbejder regeringen for, at en ny global klimaaftale underFN’s Klimakonvention, UNFCCC, indeholder et samlet reduktionsmålfor skibsfartens CO2-udledning. Samtidig arbejdes der for, at IMO, somFN’s specialiserede organ inden for regelfastsættelse på skibsfartsområ-det, udvikler bindende og global regulering, der sikrer, at reduktionsmåletnås. Det er i den forbindelse væsentligt, at reguleringen kommer til atgælde skibe, uanset hvilket flag de sejler under, og dermed effektivt bi-drager til at reducere CO2-udledningen.IMO arbejder for at udvikle løsninger, der skal nedbringe den internatio-nale skibsfarts CO2-udledning. Danmark spiller i den forbindelse en le-dende rolle og har fremsat tre konkrete forslag til IMO. Det første er etforslag om en række grundlæggende principper, som IMO har besluttet atlægge til grund for en fremtidig klimaregulering. Det andet er et forslagom et energieffektivitets designindeks, som indebærer, at nye skibe byg-ges CO2-effektive. Endelig er det tredje et forslag om at indføre etbrændstofbidrag for skibe i international fart. Bidraget skal indbetales tilen international fond, der bl.a. skal finansiere klimatiltag i udviklingslan-de. En lang række lande samt industriorganisationer har støttet det danskeforslag eller en videreudvikling heraf.Efter COP 15 forventes IMO at drøfte udviklingen af international regu-lering, der skal nedbringe skibsfartens CO2-udledning, herunder også dedanske forslag, på det næste møde i IMO’s Komité for miljøbeskyttelse imarts 2010.Luftforurening fra skibeI IMO har der gennem de seneste år været øget fokus på miljø generelt ogpå luftforurening fra skibe i særdeleshed. I oktober 2008 vedtog IMO så-ledes, at grænseværdierne for røggasemissioner fra skibe skal nedsættesbetydeligt. Det drejer sig om emissioner af kvælstofoxider (NOx) ogsvovloxider (SOx). Udledninger af svovloxider fra alle skibe i Østersøenvil således blive væsentligt nedsat frem mod 2015, og udledninger afkvælstofoxider vil i 2016 være reduceret med 80 % for nye skibe.Olieoverførsler til søsI juli 2009 vedtog IMO regler om overførsel af olie mellem skibe til søs.Med reglerne indføres der krav om, at olieoverførsler kun må gennemfø-res efter en godkendt plan, ligesom der skal være en kvalificeret personom bord til at forestå overførslen. Dermed gøres olieoverførslerne meresikre, og risikoen for oliespild og deraf følgende forurening mindskes.Reglerne ligner de allerede eksisterende danske regler, og Danmark harda også spillet en ledende rolle i arbejdet med at få reglerne vedtaget iIMO.