ERU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 154: Rapport om turismens rammevilkår fra tværministerielt udvalg marts 2010

PLANLOV ............................................................................................................................................................. 113.1FAKTA OM TURISTERHVERVETS MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER INDEN FOR PLANLOVENS RAMMER........ 113.1.1Feriehoteller og feriecentre ...................................................................................................................... 123.1.2Sommerhuse .............................................................................................................................................. 123.1.3Campingpladser........................................................................................................................................ 123.1.4Eksisterende boliger og bebyggelse i kystnærhedszonen .......................................................................... 133.1.5Krav til planlægning for ferie- og fritidsanlæg......................................................................................... 133.2PLANLOV: KONKLUSION................................................................................................................................ 13

TURIST- OG FORRETNINGSVISUM .............................................................................................................. 154.1FAKTA OG STATISTIK VEDRØRENDE TURISTERS OG FORRETNINGSREJSENDES ADGANG TILDANMARK.......... 154.1.1Statistik ..................................................................................................................................................... 154.1.2Behandling af visumansøgninger.............................................................................................................. 164.2SCHENGENREGLERNE OG GENERELT OM DANSK VISUMPRAKSIS..................................................................... 174.2.1Schengenreglerne...................................................................................................................................... 174.2.2Den danske visumpraksis og landegruppeinddelingen ............................................................................. 184.2.3Turistvisum gennem rejsebureauordninger .............................................................................................. 184.2.4Visum med henblik på forretningsbesøg ................................................................................................... 194.3TURIST-OG FORRETNINGSVISUM: KONKLUSION............................................................................................. 19

FRADRAG VED UDLEJNING AF FERIEHUSE............................................................................................. 215.1FAKTA VEDRØRENDE FRADRAG VED UDLEJNING AF FERIEHUSE..................................................................... 215.1.1Fritidsboliger, der udelukkende anvendes til udlejning............................................................................ 215.1.2Fritidsboliger, der udlejes en del af året .................................................................................................. 215.1.3Frivillig indberetning................................................................................................................................ 225.2OMKOSTNINGER VED ÆNDRINGER AF FRADRAGSREGLERNE VED UDLEJNING AF FERIEHUSE.......................... 235.2.1Omkostninger ved en forhøjelse af bundfradraget fra 7.000 kr. til 25.000 kr. ......................................... 235.2.2Omkostninger ved en forhøjelse af bundfradraget fra 7.000 kr. til 10.000 kr. ......................................... 235.2.3Omkostninger ved en regulering efter personskattelovens § 20 ............................................................... 245.3FRADRAG VED UDLEJNING AF FERIEHUSE: KONKLUSION................................................................................ 24

MOMSAFLØFTNING PÅ VIRKSOMHEDERS KØB AF HOTEL- OG RESTAURATIONSYDELSER. 256.1FAKTA VEDR.MOMSAFLØFTNING I TURISMEN................................................................................................ 256.1.1Bespisning af forretningsforbindelser og ansatte i virksomheder............................................................. 256.1.2Bespisning af forretningsforbindelser og ansatte i restauranter .............................................................. 256.1.3Konsekvenser for momsreglerne af EU-dom ............................................................................................ 266.1.4Bør fradragsbegrænsningen ændres? ....................................................................................................... 266.2MOMSAFLØFTNING FOR HOTEL-OG RESTAURATIONSYDELSER: KONKLUSION............................................... 28

GODTGØRELSE I FORBINDELSE MED ENERGIAFGIFTER .................................................................. 297.1FAKTA VEDR.GODTGØRELSE AF ENERGIAFGIFTER......................................................................................... 297.1.1Erhvervenes betaling af energiafgifter ..................................................................................................... 297.1.2Overnatningserhvervenes godtgørelse af energiafgifter........................................................................... 307.1.3Forlystelsesparkernes godtgørelse af energiafgifter................................................................................. 317.2GODTGØRELSE AF ENERGIAFGIFTER: KONKLUSION........................................................................................ 31

8.1.4Kvaliteten i de videregående uddannelser ................................................................................................ 368.2UDDANNELSE: KONKLUSION.......................................................................................................................... 379FORSKNING OG INNOVATION ...................................................................................................................... 389.1FAKTA OM FORSKNING INDEN FOR TURISMEERHVERVET................................................................................ 389.1.1Aktiviteter under Rådet for Teknologi og Innovation................................................................................ 389.1.2Center for Regional- og Turismeforskning ............................................................................................... 389.1.3Regionale Teknologicentre ....................................................................................................................... 389.1.4ErhvervsPhD’er ........................................................................................................................................ 399.1.5Forskningsmidler ...................................................................................................................................... 399.1.6Aktiviteter under Det Strategiske Forskningsråd (VTU)........................................................................... 399.2FORSKNING: KONKLUSION............................................................................................................................. 3910PULJER OG STØTTEORDNINGER MED RELEVANS FOR TURISMEN................................................ 4010.110.211FAKTA OM PULJER OG STØTTEORDNINGER AF RELEVANS FOR TURISMEN....................................................... 40PULJER OG STØTTEORDNINGER: KONKLUSION............................................................................................... 40

FLYRUTER........................................................................................................................................................... 4111.1FAKTA VEDR.TILGÆNGELIGHED FOR TURISTER VIA FLYRUTER...................................................................... 4111.1.1Passagerafgiften................................................................................................................................... 4111.1.2Lufthavnstakster ................................................................................................................................... 4111.1.3Overflyvningsafgifter............................................................................................................................ 4211.1.4Luftfartsselskabers markedsadgang..................................................................................................... 4311.2FLYRUTER: KONKLUSION............................................................................................................................... 43

ERHVERVSDOKUMENTATION OG STATISTIK ........................................................................................ 4713.1FAKTA OM DANSK TURISMESTATISTIK............................................................................................................ 4713.1.1Definition af turismen .......................................................................................................................... 4813.1.2Branchekoder ....................................................................................................................................... 4813.1.3Opgørelse af turismen på udbudssiden ................................................................................................ 4813.2TURISMESTATISTIK: KONKLUSION................................................................................................................. 49

1 SammenfatningSom opfølgning på økonomi- og erhvervsministerens turismepolitiske redegørelse af 26. november2008 og den efterfølgende forespørgselsdebat om turistovernatninger i Folketinget den 3. februar2009 blev der truffet beslutning om at foretage en undersøgelse af turismens rammevilkår. Under-søgelsen er gennemført af et tværministerielt udvalg i dialog med turismeerhvervet. I udvalget del-tog repræsentanter fra Økonomi- og Erhvervsministeriet (formand), Finansministeriet, Fødevaremi-nisteriet, Integrationsministeriet, Kulturministeriet, Miljøministeriet, Skatteministeriet, Transport-ministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet.Konklusionerne er følgende:PlanlovFor at drøfte de problemer, som erhvervet oplever med restriktiv praksis, kan en mulig løsning væreat etablere et dialogforum med deltagelse af repræsentanter fra turistbranchen, relevante statsligemyndigheder samt kommunerne. Dialogforummet kan fx undersøge, hvorledes potentielle helårstu-rismeområder kan spille sammen med kommunernes planlægning. Til konkretisering af problem-stillingen kan der, inden for afgrænsede områder, udarbejdes 1-2 eksempler på, hvordan en udvik-ling af turismen kan øge områdets attraktionsværdi og forbedre lokalområdets service og beskæfti-gelsesmuligheder.Turist- og forretningsvisumUdvalget vurderer, at det er vigtigt fortsat at have fokus på at sikre den bedst mulige administrationaf de gældende visumregler, så der ikke skabes unødige hindringer for potentielle turister til Dan-mark. Derfor gøres de eksisterende turistordninger vedrørende Indien, Kina, Rusland og Ukrainepermanente, og den eksisterende turistordning vedrørende Ukraine udvides til også at omfatte andreaktører som hoteller/hotelkæder og større feriehusudlejningskæder. Desuden overvejes det at udvidede eksisterende forsøgsmæssige turistordninger til at omfatte flere lande, hvis turismeerhvervetfremlægger begrundede ønsker herom. Samtidig overvejes det at udvide de eksisterende outsour-cingordninger til andre steder, hvor danske erhvervsinteresser kan begrunde dette, og at noget til-svarende sker med repræsentationernes åbningstider, hvis det konkret påvises, at der er problemermed de nuværende åbningstider. Udover den offentliggjorte statistik over bl.a. meddelte turist- ogforretningsvisa på hjemmesidenwww.nyidanmark.dk,vil der endvidere blive offentliggjort tal forsagsbehandlingstider i forbindelse med udstedelse af turist- og forretningsvisum påwww.brandingdanmark.dk.Fradrag ved udlejning af feriehusePå baggrund af erhvervets holdning har udvalget skitseret omkostningerne ved tre modeller for hhv.en forhøjelse af bundfradraget fra 7.000 kr. til 25.000 kr., en forhøjelse af bundfradraget fra 7.000kr. til 10.000 kr.ogen regulering efter personskattelovens § 20.Omkostningerne til en eventuelforhøjelse af fradraget bør ses i sammenhæng med regeringens øvrige skattepolitiske udspil samt udfra en vurdering af forslagets potentiale i forhold til at øge udbuddet af feriehuse særligt i yderom-råderne. I forbindelse med Finansloven for 2010 blev det besluttet at hæve bundfradraget for udlej-ning af feriehuse fra 7.000 kr. til 10.000. Samtidig blev det sikret, at bundfradraget også fremoverreguleres i takt med den generelle indkomstudvikling.Momsafløftning på virksomheders køb af hotel- og restaurationsydelserDe gældende momsregler medfører isoleret set en vis konkurrenceforvridning mellem intern og eks-tern bespisning i erhvervsmæssig sammenhæng og mellem danske og nogle udenlandske restauran-4

ter og hoteller. Især i forhold til fradragsbegrænsningen vedr. hotelydelser giver reglerne tilskyndel-se til at flytte hotelophold mv. til udlandet.En generel ophævelse af fradragsbegrænsningen på virksomheders restaurationsbesøg og hotelop-hold har imidlertid en betydelig negativ provenuvirkning på omkring 2,3 mia. kr., hvorimod en iso-leret ophævelse af fradragsbegrænsningen vedr. hotelydelser har en mere begrænset negativ virk-ning.Godtgørelse af energiafgifterUdvalgets vurdering er, at overnatningserhvervene ikke kan opnå refusion for rumvarme. Baggrun-den er, at opvarmning af fx hotelværelser udgør rumvarme og ikke proces, da der ikke foregår enforarbejdning eller omdannelse af et produkt. Såfremt opvarmning af hotelværelser omfattes af pro-cesgodtgørelsen, vil der opstå et problem i forhold til EU’s statsstøtteregler, da rumvarme ikke be-tegnes som en energiintensiv proces. Konsekvensen vil derudover være, at der ikke længere kan ar-gumenteres for en opretholdelse af rumvarmeafgiften, der indgår som led i den danske klima- ogenergipolitik, hvor målet bl.a. er at reducere energiforbruget.I forhold til forlystelsesparkernes elforbrug vurderer udvalget, at dele af dette kan betragtes somomfattet af procesgodtgørelsen. De ansvarlige myndigheder vurderer imidlertid, at det administra-tivt ikke er muligt at lave en opdeling i bilag 1 til elafgiftsloven mellem procesgodtgørelsesberetti-get og ikke-procesgodtgørelsesberettiget elforbrug. Alternativt kan man slette forlystelsesparkernefra bilag 1 til elafgiftsloven ud fra en betragtning om, at deres energiforbrug ikke længere udeluk-kende anses for husholdningslignende. Herved ville forlystelserne kunne opnå godtgørelse for el-og CO2-afgifter. En sletning af forlystelserne fra bilag 1 vurderes imidlertid at ville medføre et be-tydeligt pres for, at andre af erhvervene i bilaget også ønsker at blive slettet fra bilaget. Den enestemulighed vurderes derfor at være, at hele bilag 1 til elafgiftsloven ophæves, idet udgangspunktet er,at alt elforbrug hos alle de omfattede erhverv på bilagslisten anvendes erhvervsmæssigt. Dette vilhave betydelige statsfinansielle konsekvenser.UddannelseUdvalget vurderer, at der er et bredt dækkende offentligt udvalg af uddannelsesmuligheder for tu-risterhvervet i Danmark. Erhvervet har tilsvarende gode muligheder for at øve indflydelse på opret-telsen og udvalget af uddannelser. Udvalget vurderer derfor ikke, at der er behov for at igangsættespecifikke initiativer på uddannelsesområdet.Forskning og innovationUdvalget vurderer, at der er god adgang for turisterhvervet til ErhvervsPhD-ordningen, forsknings-og innovationsordninger samt forskningsbevillinger mv. Det vurderes derfor ikke, at der er behovfor en særlig indsats på forsknings- og innovationsområdet.Puljer og støtteordninger med relevans for turismenDer findes mange muligheder for, at turismeerhvervet – på lige fod med andre erhverv – kan søgepuljer og støtteordninger til fx udvikling, forskning, innovation, fødevareprojekter, markedsførings-projekter eller lignende. Der er i bilag B udarbejdet en oversigt over eksisterende, mulige støtteord-ninger for turisterhvervet.FlyruterUdvalget vurderer, at det ikke er reglerne vedrørende fastsættelse af lufthavnstakster, der udgør enhindring for udvikling af nye flyruter til Danmark. Udvalget vurderer endvidere, at det ikke er hen-sigtsmæssigt at foretage justeringer af områdets øvrige rammevilkår, herunder vedrørende luftfarts-selskabers markedsadgang. Lufthavnstakster fastsættes under iagttagelse og overholdelse af natio-5

nale og internationale regler og principper, hvorefter taksterne bl.a. skal være omkostningsrelatere-de, ikke-diskriminerende og gennemsigtige.Tiltrækning af udenlandske turister til DanmarkDet er udvalgets vurdering, at samarbejdsformerne på området kan ændres, således at turismeer-hvervet får lettere ved at markedsføre Danmark som turistmål i udlandet. Dette kan ske gennem etudbygget samarbejde mellem VisitDenmark og Udenrigsministeriet vedrørende projekter og aktivi-teter samt gennem etableringen af mere formaliserede samarbejder mellem VisitDenmark og andrerelevante ministerier i forhold til at synliggøre potentielle turismeaktiver inden for fx natur- ellerfødevareoplevelser.Erhvervsdokumentation og statistikUdvalget vurderer, at detaljeringsgraden og omfanget af den offentlige turismestatistik skal tagehensyn til administrative byrder for virksomhederne, omfanget af offentlige administrative udgifterog endelig diskretion i forhold til at undgå afsløring af væsentlige økonomiske data om enkeltvirk-somheder. Udvalget anser det imidlertid for væsentligt at drøfte statistikken på turismeområdet medde relevante parter. Det vurderes at være hensigtsmæssigt, at der nedsættes en statistikgruppe medrepræsentanter fra erhvervet og de relevante myndigheder, der skal vurdere mulighederne og beho-vet for at forbedre og udvide statistikgrundlaget gennem en bedre prioritering af de eksisterendemidler inden for turismestatistikken.

2 IndledningSom opfølgning på økonomi- og erhvervsministerens turismepolitiske redegørelse af 26. november2008 og den efterfølgende forespørgselsdebat om turistovernatninger i Folketinget den 3. februar2009 blev det besluttet at foretage en undersøgelse af turismeerhvervets rammevilkår.Undersøgelsen af turismens rammevilkår er gennemført af et tværministerielt udvalg, nedsat af re-geringen i april 2009. I udvalget deltog repræsentanter fra Økonomi- og Erhvervsministeriet (for-mand), Finansministeriet, Fødevareministeriet, Integrationsministeriet, Kulturministeriet, Miljømi-nisteriet, Skatteministeriet, Transportministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet ogVidenskabsministeriet.Undervejs har udvalget haft drøftelser med en række erhvervsorganisationer med henblik på at få ennuanceret beskrivelse af rammebetingelserne. Samtidig er der taget højde for regeringens øvrigepolitik.Formålet med udvalgets arbejde har dels været atbeskriveturismeerhvervets rammevilkår, og delsatidentificere mulige forslag til forbedringaf turismeerhvervets rammevilkår.2.1 Udviklingen i dansk turismeTurismen bidrager væsentligt til den danske samfundsøkonomi, herunder ikke mindst til udviklingog beskæftigelse i yderområderne. Den samlede omsætning og valutaindtjening i dansk turisme ud-gjorde i 2006 henholdsvis 72,7 mia. kr. og 36,4 mia. kr., og turismen udgjorde knap 3,9 pct. afBNP.1Samtidig gav turismen i 2006 arbejde til knapt 127.000 fuldtidsbeskæftigede2. Knapt halvde-len af turismens omsætning er eksportindtægter fra udenlandske turister på ferie eller forretningsrej-se i Danmark, og dansk turisme udgør dermed 4,3 pct. af den danske eksport.Turismeerhvervet er i betydelig international konkurrence, og udviklingen inden for fx lavprisfly-selskaber og demografi betyder, at rejsemønstre og forbrugerpræferencer er i hastig forandring.Derudover påvirkes turismen ligesom andre erhverv af den økonomiske krise. VisitDenmarks prog-noser, som er baseret på bookingstatistik fra Danmarks Statistik og forecasts fra UNWTO, viser, atdet er meget sandsynligt, at dansk turisme, ligesom de fleste øvrige lande, vil opleve negativevækstrater i 2009 som følge af den globale økonomiske afmatning. Tallene fra januar-september2009 viser, at overnatningerne er faldet med 8,1 pct. sammenlignet med samme periode 2008.Turismeerhvervet har samtidig en lavere udvikling i værditilvæksten end det øvrige erhvervsliv.3Iperioden 1999-2006 har der været en gennemsnitlig årlig vækstrate i turismeerhvervets værditil-vækst på 3 pct., mens det øvrige erhvervsliv til sammenligning har haft en gennemsnitlig årligvækstrate på 6,5 pct. Udviklingen i værditilvækst har været meget forskellig inden for de forskelligedelbrancher i turismeerhvervet. Den lavere stigning i turismeerhvervets værditilvækst kan bl.a. for-

klares ved udviklingen i produktivitet. Dette skal dog ses i lyset af det lavere lønniveau i turismeer-hvervet.Produktiviteten inden for hoteller og restauration har været faldende i de senere år og dermed ud-viklet sig væsentligt svagere, end det har været tilfældet for øvrige serviceerhverv i Danmark, jf.figur 1A. Det kraftige fald i produktiviteten frem til 2005 ser ud til at være aftaget, og produktivite-ten har tilsyneladende stabiliseret sig på et lavere niveau.Figur 1A. Arbejdsproduktivitet for markedsmæssige serviceerhverv og hoteller og restauran-ter115110105Indeks 1999 = 1001009590858075701999200020012002200320042005200620072008Markedsmæssige tjenesteydendeerhverv ekskl. boliger og udlejning aferhvervsejendommeHoteller og restauranter

Produktivitetsudviklingen kan være med til at påvirke prisudviklingen for en branche. Hvis kunder-ne i branchen er villige til at betale, kan priserne blot hæves tilsvarende. Men netop hotel- og restau-rationserhvervet er påvirket af den internationale konkurrence, da de udenlandske gæster kan vælgeat rejse til Danmark eller til et andet land. Stiger priserne i Danmark mere, end det er tilfældet i an-dre lande, vil det blive mindre attraktivt at søge til Danmark som turist.De danske lønstigninger ligger lidt over de lande, som vi særligt handler med. Det er dog ikke enty-digt, hvem den danske turistbranche konkurrerer med, idet både de traditionelle samhandelspartnereog turistdestinationerne i Sydeuropa kan indgå som konkurrenter. Sammenlignes lønudviklingen iDanmark med udviklingen i lande som Tyskland, Italien, Frankrig og Sverige, er lønningerne stegetmere, mens lønningerne er steget mindre i forhold til fx Spanien og Norge, jf. figur 2A.Prisudviklingen for de danske hoteller og restauranter har været i den lave ende af EU landene. Deter kun i Tyskland og Østrig, at prisstigningerne har været lavere siden januar 2000, jf. figur 2B.Derimod har prisstigningerne i alle de store sydeuropæiske turistdestinationer været væsentligt hø-jere, end det er tilfældet i Danmark. Det er bemærkelsesværdigt, at prisstigningerne inden for hotel-og restaurationsbranchen er så lav i Danmark, da de generelle prisstigninger er i midterfeltet, og detsamme gælder prisstigningerne for serviceydelser generelt. Dog er prisstigningerne for service høje-re i Danmark end i fx Tyskland, Frankrig, Italien og Sverige.

En undersøgelse af udviklingen i turismen4viser, at ca. halvdelen af faldet i udenlandske overnat-ninger fra 2003 til 2008 på 10,9 pct. kan henledes til pris- og valutakursudviklingen. Resten skyldesandre ikke nærmere belyste faktorer, som f.eks. ændret tilgængelighed, investeringer og markedsfø-ring. Samme undersøgelse viser, at næsten hele stigningen i udenlandske overnatninger i Sverige på20 pct. i samme periode skyldes den relative pris og valutakursudvikling.Danmark har fra 2005-2007 oplevet en absolut stigning i antallet af udenlandske overnatninger pågodt 850.000 overnatninger, hvilket svarer til en stigning på knap 4 pct. Ikke desto mindre viser Tu-rismepolitisk redegørelse af 26. november 2008, at dansk turisme fortsat har en udfordring i at ska-be vækst på niveau med turismen i Nordeuropa. I perioden 1997-2007 har Danmark årligt mistet ca.1,5 pct. af de udenlandske overnatninger, og størstedelen af de udenlandske turister har samtidig etrelativt lavt døgnforbrug.Derfor har regeringen gennem de senere år igangsat en lang række initiativer, som skal adresseredisse udfordringer. Fx er der medHandlingsplan for offensiv global markedsføring af Danmarkigangsat en betydelig indsats for at skabe et styrket kendskab til Danmark som turistmål. Desudenhar dansk turisme i januar 2009 vedtaget en fælles strategi "Vores Rejse", som lægger op til at styr-ke indsatsen på en række af de områder, der har stor betydning for at skabe vækst i dansk turisme.Regeringen vil følge de relevante aktører på turismeområdets implementering af den nye strategi.

2.2 Rapportens indholdDenne rapport er en undersøgelse af de specifikke rammevilkår, som turismeerhvervet mener, ska-ber hindringer for vækst i turismen. Rapporten gennemgår inden for hvert enkelt område: 1) erhver-vets synspunkter, 2) en redegørelse for den faktuelle baggrund som fx lovgivning og initiativer påområdet, samt øvrige relevante hensyn, og 3) udvalgets konklusioner og eventuelle forslag til for-bedringer inden for det pågældende rammevilkår.Følgende områder gennemgås i rapporten: Planlov, Turist- og forretningsvisum, Skattelovgivningved udlejning af feriehuse, Momsafløftning på virksomheders køb af hotel- og restaurationsydelser,Godtgørelse for energiafgifter, Uddannelse, Forskning og innovation, Puljer og støtteordninger,Flyruter, Tiltrækning af udenlandske turister samt Erhvervsdokumentation og statistik.

3 PlanlovTuristerhvervet har givet udtryk for, at de seneste års tilbagegang i antallet af udenlandske overnat-ninger i Danmark blandt andet skyldes, at Danmark ikke i tilstrækkelig grad har kunnet tilbyde turi-sterne de faciliteter og produkter, som turisterne efterspørger.Turisterhvervet finder, at der bør skabes flere større turismedestinationer med faciliteter, der kantiltrække turister i skulder- og ydersæsonerne. Men erhvervet oplever, at når de rette investorer ogprojekter melder sig, anlægger myndighederne en restriktiv fortolkning af planlovens regler, særligti de kystnære områder. Også renovering af eksisterende anlæg kan det efter erhvervets opfattelsevære vanskeligt at opnå tilladelse til.Samtidig opfatter erhvervet lokalisering af turistanlæg som en ”jungle” at bevæge sig ind i – bådemed hensyn til planlægningsprocessen og afvejning af de forskellige arealinteresser, og hvad angårinddragelse af alle interessenter, herunder kommunen, statslige myndigheder (miljøcentrene), inve-storer, borgere, naboer mv. Dette skaber ifølge turismeerhvervet store udfordringer i forhold til ud-viklingen af turismeproduktet.Turismeerhvervet foreslår følgelig, at der nedsættes et dialogforum med repræsentanter for fx tu-ristbranchen, KL, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Miljøministeriet som med fokus på de nyetendenser i turismens udvikling gennemgår mulighederne for etablering af ”turismezoner”, hvormulighederne for nybyggeri, renovering og modernisering af eksisterende anlæg og ændret arealan-vendelse generelt er lempeligere, end de opleves af erhvervet i dag.Dette kapitel redegør for lovgivning og praksis på området og foreslår mulige løsninger på, hvordanmulighederne inden for planlovens rammer kan tydeliggøres og forbedres for turismeerhvervet.Fakta om turisterhvervets muligheder og begrænsninger inden for planlovensrammerBeskyttelsen af de danske kyster varetages i to love:Naturbeskyttelseslovenfastlægger en 300 m bred klitfrednings- og strandbeskyttelseszone uden forbyer og udlagte sommerhusområder. Administrationen er meget restriktiv, og det er i princippet enforbudszone, hvor der kun dispenseres, når der foreligger en ganske særlig begrundelse.Planlovenfastlægger en i princippet 3 km bred kystnærhedszone, der omfatter landzone og som-merhusområder. Zonen er en planlægningszone. Det betyder, at de åbne kyster skal friholdes, og atny bebyggelse og nye anlæg skal lokaliseres, så kystlandskabet påvirkes mindst muligt. Hovedprin-cippet for planlægning af nye anlæg er, at dette skal ske i forbindelse med eksisterende bysamfundeller større ferie- og fritidsbebyggelser og bag eksisterende bebyggelse eller i kystbyer. Nye anlægmå ikke opføres som enkeltanlæg, der opsplitter de åbne kyster. Kommunerne har ansvaret for plan-lægningen inden for de rammer, planloven fastsætter.Planlægning af turist og ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen skal ske på baggrund af strategi-ske overvejelser baseret på forventninger om udviklingen i turismen (i loven benævnt ”sammen-hængende turistpolitiske overvejelser”).3.1

Planlovens regler muliggør såvel nylokalisering og ændring af eksisterende arealer til turist- og fe-rie- og fritidsformål, hvis planlægningen gennemføres på en sådan måde, at de særlige planlæg-ningshensyn i kystområderne, herunder bestemmelserne i lovens § 5a og § 5b varetages.Muligheder og begrænsninger for centrale ferie- og fritidsanlæg gennemgås nedenfor. Derudovervil en række andre anlæg, som fx oplevelsescentre og golfbaner kunne lokaliseres i kystnærhedszo-nen, hvis de kan indpasses gennem en planlægning, hvor landskabs- og naturhensyn har høj priori-tet.Uden for kystnærhedszonen gælder ikke samme krav. Her kan planlægges nye sommerhusområderog feriehoteller samt ferie- og oplevelsescentre, som på grund af størrelse og påvirkning af omgi-velserne kan være vanskelige at indpasse i kystområderne.3.1.1Feriehoteller og feriecentre

Etablering af nye turist, ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen kan ske enten ved, at kommuner-ne udlægger nye arealer eller bruger nogle af de arealer, der allerede er planlagt til ferie- og fritids-anlæg i de gældende region- og kommuneplaner. De gældende planer indeholder et stort antal uud-nyttede arealreservationer til turistanlæg i kystnærhedszonen (ca. 70 reservationer til nye og ca. 50til udvidelser), som umiddelbart kan bruges. Derudover er der i kystbyer udlagt en række reservati-oner til nye feriehoteller eller udvidelse af eksisterende. Siden opgørelsen i 2001 er der bygget fånye turistanlæg, så byggemuligheder i planerne er stadig på samme niveau.Det store antal udlæg vidner om et ønske hos kommunerne om at tiltrække investeringer, fx til om-råder ramt af tilbagegang. Hovedparten af disse reservationer har været udlagt i de sidste ti år, mener endnu uudnyttede, fordi der ikke har vist sig tilstrækkeligt interesserede investorer. Den nuvæ-rende rummelighed svarer til forbruget mange år ud i fremtiden. Det forekommer således i højeregrad at være økonomiske forhold og manglende revurdering af reservationer end planlovens kystbe-stemmelser, der hindrer udbygningen af turistfaciliteter i kystområderne.3.1.2Sommerhuse

Sommerhuse ligger fortrinsvis i sommerhusområder og kan som hovedregel kun benyttes i som-merhalvåret. Ejere af sommerhuse kan i perioder, hvor ejeren ikke benytter huset, udleje 1-2 som-merhuse, uden at det betragtes som erhvervsmæssig udlejning. Der gives som altovervejende ho-vedregel ikke tilladelse til erhvervsmæssig udlejning af sommerhuse, jf. sommerhusloven.Sommerhuslovens bestemmelser, der begrænser mulighederne for erhvervsmæssig udlejning til fe-rieboligformål (sommerhuse, golfhytter og lignende), udgør sammen med Justitsministeriets er-hvervelseslov det regelsæt, der indebærer, at udlændinge ikke kan købe danske sommerhuse.I kystnærhedszonen kan der ifølge planloven ikke udlægges nye sommerhusområder. Den nuvæ-rende restrummelighed for sommerhuse anslås til godt 20.000 ubebyggede grunde. Derudover erder med en ændring af planloven i 2004 givet planlægningsmulighed for at udlægge 8.000 nyesommerhusgrunde, som er fordelt efter dialog med kommunerne. Kvoten er næsten udfyldt. Formå-let var at styrke den økonomiske udvikling lokalt i yderområderne.3.1.3Campingpladser

hytter (op til 35 m2 placeret landværts strandbeskyttelseslinjen og op til 30 m2 i strandbeskyttelses-zonen i området mellem 100 og 300 m) under forudsætning af, at der kan gives dispensation efternaturbeskyttelsesloven. Ændringerne af campingreglementet og vejledningen forventes at kunnetræde i kraft i slutningen af foråret 2010.Med hensyn til muligheden for at anvende en del af arealet på en campingplads til feriehotel erplanloven ingen hindring forudsat, at der er en planlægningsmæssig begrundelse, og at camping-pladsens areal i kommuneplanen opdeles i areal til henholdsvis campingformål og feriehotelformål.Endelig skal der udarbejdes en lokalplan. I praksis vil naturbeskyttelsesloven og landskabsforholdofte gøre funktionsændringen vanskelig, idet campingpladser – netop fordi de er mindre ”tunge tu-ristanlæg” – typisk er placeret i tilknytning til naturområder.3.1.4Eksisterende boliger og bebyggelse i kystnærhedszonen

Det er en national opgave at bevare de danske kyster, specielt de åbne og ubebyggede kyster. Nyeanlæg må ikke placeres som enkeltanlæg, der opsplitter ubebyggede kyststrækninger.Det er kommunernes opgave i forbindelse med kommuneplanlægningen at planlægge for ferie- ogfritidsanlæg, så de åbne kyster friholdes, og nye anlæg indpasses i kystlandskabet. Nye anlæg skalderfor lokaliseres i forbindelse med bysamfund og eksisterende ferie- og fritidsanlæg, så de indgår isamspil med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. Herved kan de med-virke til at øge områdets attraktionsværdi, ligesom de kan bidrage til forbedring af den lokale ser-vice og de lokale beskæftigelsesmuligheder. En forudsætning for planlægning af nye ferie- og fri-tidsanlæg er ”sammenhængende turistpolitiske overvejelser”.Amterne, som tidligere havde ansvaret for ferie- og fritidsplanlægningen har i varierende grad re-vurderet de sammenhængende turistpolitiske overvejelser. Det har medført, at de sammenhængendeturistpolitiske overvejelser ikke har kunnet fungere efter hensigten som et redskab til prioritering oglokalisering af ferie- og fritidsanlæg. I og med kommunerne nu har overtaget ansvaret for den sam-menfattende planlægning, er der mulighed for at fastlægge en ny strategi for turismen. Derfor børbegrebet sammenhængende turistpolitiske overvejelser kvalificeres, til brug i den videre kommuna-le planlægning.3.2 Planlov: KonklusionUdvalgets konklusion er på baggrund af ovenstående gennemgang følgende:Planlovens kystbestemmelser sikrer, at de åbne ubebyggede danske kyster fortsat kan udgøre envæsentlig attraktion for dansk turisme. Samtidig udgør planlovens bestemmelser om særlige hensyni planlægningen inden for kystnærhedszonen ikke en unødig hindring for udvikling af turismen.Planlovens regler muliggør såvel nylokalisering som ændring af eksisterende arealer til turist- ogferie- og fritidsformål, hvis planlægningen gennemføres på en sådan måde, at de særlige planlæg-ningshensyn til kystområderne respekteres.

At der er behov for at arbejde videre med, hvordan de turistpolitiske overvejelser kan konkretiseresog virke som et strategisk instrument i turismeudviklingen i kommunerne.Udvalget vurderer, at mulige løsninger på problemet kunne være:•At Miljøministeriet nedsætter et midlertidigt dialogforum, med deltagelse af fx repræsentan-ter for turistbranchen, VisitDenmark, Kommunernes Landsforening, Økonomi- og Er-hvervsministeriet og By- og Landskabsstyrelsen, der med fokus på de nye tendenser i turis-men gennemgår mulighederne for udvikling af nogle mere koncentrerede turistområder. Ar-bejdet skal også tydeliggøre muligheder, rammer og begrænsninger inden for planlovenskystbestemmelser med en eksempelsamling.At dialogforummet med udgangspunkt i turistbranchens oplevelse af restriktiv fortolkning afplanloven samt turistbranchens ønsker om udvikling og modernisering af turistområder medpotentiale for helårsturisme undersøger, hvordan potentielle helårsturismeområder kan ud-vikles inden for planlovens rammer. Til konkretisering af problemstillingen udarbejdes, in-den for afgrænsede områder 1-2 eksempler på, hvordan en udvikling af turismen kan øgeområdets attraktionsværdi og forbedre lokalområdets service og beskæftigelsesmuligheder.At begrebet ”sammenhængende turistpolitiske overvejelser” i planloven, der er en forudsæt-ning for nye ferie- og fritidsanlæg og for kommunernes planlægning og udviklingen af tu-rismen, kvalificeres i samarbejde med turistbranchen.

4 Turist- og forretningsvisumLangt de fleste turister, der kommer til Danmark, kommer fra landene omkring os, som Tyskland ogSverige. De behøver derfor ikke et visum for at komme ind i Danmark. Men væksten i den interna-tionale turisme findes imidlertid i disse år i væsentlig grad i en række store lande længere væk fraDanmark, som fx Kina og Rusland.Turismeerhvervet har i forlængelse heraf påpeget, at de danske visumregler i en række tilfælde harværet en barriere for væksten i dansk turisme. Turismeerhvervet har flere gange – bl.a. i pressen –givet udtryk for, at en række Schengenlande kan tilbyde udenlandske visumansøgere en mere smi-dig sagsbehandling, som gør disse lande mere attraktive i turistmæssig sammenhæng.Udvalget bemærker i denne sammenhæng, at det ikke har været muligt at tilvejebringe saglig do-kumentation for, at visumadministrationen i Danmark skaber flere hindringer for potentielle turister.I lyset af den hyppige presseomtale tyder dette på, at diskussionen om reglerne for og administrati-onen af turist- og forretningsvisum er præget af mange misforståelser, som vil blive søgt udredt idet følgende.Konkret har turismeerhvervet fremsat ønske om en udvidelse af de eksisterende turistvisumordnin-ger, som omfatter Indien, Kina, Rusland og Ukraine, til at omfatte flere lande med turistmæssigtpotentiale. Erhvervet har endvidere fremsat ønske om, at turistvisumordningerne i forhold til Indien,Kina, Rusland og Ukraine gøres permanente. Endelig har erhvervet fremsat ønske om yderligereudnyttelse af outsourcing af modtagelse af visumansøgninger og udvidede åbningstider på repræ-sentationerne.Nedenfor præsenteres fakta og statistik vedrørende turisters og forretningsrejsendes adgang tilDanmark. Udvalget vurderer i forlængelse heraf, at det er vigtigt fortsat at sikre en smidig admini-stration, der følger med udviklingen i markedet. Derfor præsenteres afslutningsvis en række forslagtil justeringer på området, der bl.a. søger at sikre en konstruktiv dialog med erhvervet om potentielleturisters muligheder for at opnå visum til Danmark uden unødige hindringer og ventetid.Fakta og statistik vedrørende turisters og forretningsrejsendes adgang tilDanmarkDer er allerede iværksat en række tiltag for at smidiggøre visumadministrationen for turister og er-hvervsrejsende. IHandlingsplan for Offensiv Global Markedsføring af Danmarker det et særskiltmål, og i den forbindelse er der i regi af Integrationsministeriet nedsat en visumarbejdsgruppe ved-rørende turister og forretningsbesøgende. Derudover er der sket en udvidelse af samarbejdet medudenlandske rejsebureauer om indlevering af visumansøgninger, og der er etableret en ordning omforhåndsgodkendelse af erhvervsvirksomheder, der ønsker forretningsbesøg.4.1.1Statistik

og transitvisa, 5 % visa til kultur/sport, 5 % visa til officielle/politiske formål og 10 % visa til øvri-ge formål.Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at angive statistiske oplysninger specifikt for ventetider-ne i relation til turist- og forretningsvisa. Baggrunden er, at det endnu ikke er muligt at trække stati-stik fra det nye elektroniske visumsagsbehandlingssystem (VIS), som blev igangsat i sommeren2008. Det forventes, at der vil kunne trækkes statistik fra systemet i løbet af 2009, hvorefter en sam-let offentliggørelse af de omhandlede tal vil kunne finde sted. Der offentliggøres allerede statistikover bl.a. meddelte turist- og forretningsvisa på hjemmesidenwww.nyidanmark.dk.Herudover vil der endvidere blive offentliggjort tal for sagsbehandlingstider i forbindelse med ud-stedelse af turist- og forretningsvisum påwww.brandingdanmark.dk.4.1.2Behandling af visumansøgninger

Langt de fleste visa (ca. 88 pct. i 2008) udstedes af danske repræsentationer uden forelæggelse forUdlændingeservice (såkaldt bona fide udstedelse), såfremt der efter en konkret vurdering ikke fore-ligger risiko for ulovlig indvandring eller kriminalitet. Da det normalt kun tager 5-10 dage for re-præsentationerne fra modtagelse af en fuldstændig ansøgning til sagens afgørelse at udstede visumbona fide, er sagsbehandlingstiden derfor som hovedregel meget kort. For visse nationaliteters ved-kommende skal der ifølge Schengenreglerne ske konsultation af andre Schengenlande, hvilket somudgangspunkt tager op til 10 arbejdsdage.For så vidt angår udstedelse af visa under de særlige turistordninger, er antallet af turistvisa, der ud-stedes som bona fide visa, langt højere end de anførte 88 pct.Såfremt en dansk repræsentation vurderer, at der ikke bør udstedes bona fide visum, sendes sagenvidere til Udlændingeservice. For sager, som behandles af Udlændingeservice, gælder, at der somudgangspunkt ikke meddeles visum til rene turistbesøg til visse visumpligtige landegrupper. Ud-lændingeservice kan dog – i lighed med hvad der gælder for repræsentationerne – altid meddele vi-sum, hvis dette efter en vurdering af immigrations- og sikkerhedsrisikoen findes ubetænkeligt.For sager, som sendes videre til Udlændingeservice, er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ak-tuelt på op til ca. 12 uger fra modtagelse i Udlændingeservice af et udfyldt referenceskema. Bag-grunden er, at Udlændingeservice siden juni 2008 er overgået til et nyt elektronisk sagsbehandlings-system (VIS). Med henblik på nedbringelse af sagsbehandlingstiden er der iværksat en handlings-plan til afvikling af puklen af visumsager i Udlændingeservice, hvilket forventes at nedbringe sags-behandlingstiden i løbet af 2009.Integrationsministeriet, Udenrigsministeriet og Udlændingeservice arbejder derudover til enhver tidpå at nedbringe sagsbehandlingstiden for behandling af visumansøgninger med henblik på en smi-diggørelse og effektivisering af administrationen af visumansøgninger. Såfremt der påvises konkre-te problemer med visumadministrationen bestemte steder, vil disse problemer blive søgt løst i detomfang, det er muligt. For at sikre en smidig visumadministration overvejes det at udvide de eksi-sterende outsourcingordninger til andre steder, hvor danske erhvervsinteresser kan begrunde dette,og at noget tilsvarende sker med repræsentationernes åbningstider, hvis det konkret påvises, at derer problemer med de nuværende åbningstider.

Det følger af Schengenreglerne, at Schengenvisum skal udstedes af det land, der er hoveddestinati-onen, hvilket vil sige, at det er antallet af overnatninger og ikke kun antallet af meddelte visa, derskal indgå i vurderingen af, om Danmark kan anses for at være en succesfuld turistdestination.Der følger yderligere af Schengenreglerne et krav om personligt fremmøde på repræsentationen iforbindelse med ansøgning om visum, medmindre der er gennemført en særlig turistordning, hvorrejsebureauet indgiver ansøgningen, eller hvis ansøgeren er kendt af repræsentationen, fx fordi denpågældende tidligere har fået udstedt visum til Danmark. Man kan endvidere se bort fra kravet, hvisansøgeren vurderes som bona fide, og der er stor geografisk afstand.Kravet om personligt fremmøde ved ansøgning om visum vil indgå som en betingelse i det EU-Visumkodeks, som træder i kraft den 5. april 2010. Visumkodekset vil desuden indeholde regler forbiometri (fingeraftryk) i alle Schengenlandene, hvorfor et personligt fremmøde er nødvendigt. Derlægges således op til et krav om personligt fremmøde ca. hvert femte (59 måneder) år, uanset omansøgeren er kendt af repræsentationen. I tilfælde der ikke er dækket af reglerne om biometri, vilder dog fortsat være mulighed for indgivelse af ansøgninger via et outsourcingfirma.Endvidere indfører Visumkodekset skærpede krav til den samlede sagsbehandlingstid af visuman-søgninger i Schengenlandene således,at en visumansøgning som hovedregel skal afgøres inden for15 dage. Dog kan denne periode i individuelle tilfælde forlænges op til 30 dage, og perioden kanundtagelsesvist forlænges til maksimalt 60 dage i særlige tilfælde.Ved indgivelsen af en visumansøgning skal der som udgangspunkt betales et gebyr på 60 euro, uan-set om ansøgeren meddeles visum eller ej. Gebyret er fastlagt af EU og kan kun fraviges eller ned-sættes i særlige tilfælde, herunder hvis der er indgået en visumlempelsesaftale med et tredjeland,hvilket indebærer, at gebyret nedsættes til 35 euro eller helt bortfalder.Schengenreglerne fastlægger således de grundlæggende betingelser for udstedelse af et visum medgyldighed for alle Schengenlandene. Schengenlandene fastlægger imidlertid selv deres visumprak-sis, herunder praksis for udstedelse af turistvisum. Der vil på baggrund heraf kunne være tale omforskelle i Schengenlandenes visumpraksis, om end det overordnede kriterium stadig er, at der ikkeforeligger risiko for ulovlig indvandring eller kriminalitet.I EU-regi falder reglerne om visum ind under området for retlige og indre anliggender, som Dan-mark har et forbehold overfor. Forbeholdet medfører, at Danmark ikke deltager i EU’s vedtagelse afretsregler på visumområdet (bortset fra enkelte undtagelser) og heller ikke er bundet af dem. Da vi-sumregler udgør en del af Schengensamarbejdet, som Danmark deltog i, allerede inden visumreg-lerne blev en del af EU-retten i maj 1999, kan Danmark imidlertid inden seks måneder efter EU’svedtagelse af visumregler træffe afgørelse om, at Danmark ønsker at gennemføre den pågældenderetsakt i dansk lovgivning. Danmark har hidtil gjort brug af denne mulighed i forhold til alle visum-retsakter omfattet af forbeholdet.17

Ifølge den danske visumpraksis, der gælder for Udlændingeservice og Integrationsministeriets be-handling af visumsager, er de lande, hvis statsborgere er visumpligtige til Danmark, inddelt i trelandegrupper – en asyllandegruppe, en immigrationslandegruppe og en turistlandegruppe. Lande-gruppeinddelingen finder alene anvendelse i forbindelse med visumansøgninger, hvor formålet medopholdet i Danmark er turisme eller privatbesøg og finder således fx ikke anvendelse i forbindelsemed visumansøgninger, hvor formålet med opholdet i Danmark er forretning. Repræsentationerneer dog ikke bundet af landegruppeinddelingen, og den har således ingen betydning for visumansøg-ninger, der behandles (bona fide) på repræsentationerne.Landegruppeinddelingen er foretaget på baggrund af en generel vurdering af graden af risiko for, atansøgere fra de pågældende lande vil tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmarkeller i de øvrige Schengenlande.Inddelingen i landegrupperne har alene vejledende karakter. Der kan således altid efter en konkretvurdering af ansøgerens forhold og formålet med opholdet i Danmark meddeles visum – uanset atden pågældende ansøger ikke er omfattet af den persongruppe, der i henhold til landegruppeindde-lingen som udgangspunkt kan meddeles visum. Langt størstedelen af alle de visumpligtige landebefinder sig i turistlandegruppen, og for disse lande gælder det som nævnt, at der som udgangs-punkt gives Schengenvisum til rene turistbesøg – også selvom visumansøgeren ikke har en herbo-ende reference.Turisterhvervet har udvist forståelse for, at der på nuværende tidspunkt ikke vil være politisk op-bakning til en fuldstændig afskaffelse af landegruppeinddelingen i dansk visumpraksis.4.2.3Turistvisum gennem rejsebureauordninger

De væsentlige nye vækstmarkeder i Indien, Kina, Rusland og Ukraine indgår i de iværksatte turist-ordninger, som skal tiltrække flere turister til Danmark. Danmark har i en årrække haft en særligrejsebureauordning for turister fra Rusland. Danmark har endvidere en særlig turistordning forstatsborgere fra Kina – den såkaldte ADS-ordning – som udelukkende omfatter turistgrupper på mi-nimum fem deltagere. Som supplement hertil har Integrationsministeriet forsøgsmæssigt iværksatturistordninger i foreløbig Indien og Ukraine, samt en udvidet turistordning i Kina, som også omfat-ter turister, der rejser enkeltvis.Turistordningerne betyder, at statsborgere fra de omfattede lande under nærmere angivne betingel-ser af repræsentationerne i deres hjemland kan meddeles turistvisum for en enkelt indrejse i Schen-genlandene med ret til højst 30 dages ophold. Turistordningerne skal derfor opfattes som en udvi-delse af muligheden for at give visum (bona fide) på de berørte repræsentationer.

For at blive omfattet af en turistordning skal en ansøger som turist købe en pakkerejse (der som mi-nimum skal omfatte transport og hotelreservation), der er arrangeret af et rejsebureau, som af Ud-lændingeservice er akkrediteret til den særlige ordning, i samarbejde med et rejsebureau fra ansøge-rens hjemland, der af den danske repræsentation i det pågældende land er akkrediteret til ordningen.For så vidt angår rejsebureauordningen i Rusland, er der pr. 1. oktober 2008 forsøgsmæssigt etable-ret en ordning om akkreditering af andre aktører end rejsebureauer. I henhold til ordningen kan fxhoteller/hotelkæder og større feriehusudlejningskæder i Danmark akkrediteres til ordningen af Ud-lændingeservice. Herudover er betingelserne og vilkårene for meddelelse af visum efter ordningende samme som ved de øvrige ordninger.Integrationsministeriet vil løbende følge turistordningerne med henblik på at afdække eventueltmisbrug. For sikre en smidig visumadministration gøres de eksisterende turistordninger vedrørendeIndien, Kina, Rusland og Ukraine permanente, og den eksisterende turistordning vedrørende Ukrai-ne udvides til også at omfatte andre aktører som hoteller/hotelkæder og større feriehusudlejnings-kæder. Desuden overvejes det at udvide de eksisterende forsøgsmæssige turistordninger til at omfat-te flere lande. Disse udvælges på baggrund af oplysninger fra den danske turistbranche om turisme-potentialet i de pågældende lande samt på baggrund af en konkret vurdering af den potentielle im-migrationsrisiko, som statsborgere fra de pågældende lande udgør.

Statsborgere fra alle lande kan efter de nugældende regler som udgangspunkt gives visum, hvis dersøges om visum med henblik på et dokumenteret og reelt forretningsbesøg. Særlige regler gælderdog, for så vidt angår statsborgere fra Irak og Somalia.Folketinget vedtog den 19. december 2008 en ændring af udlændingeloven, der netop skal effektivi-sere og smidiggøre adgangen til forretningsvisum og besøgsvisum, bl.a. ved at det bliver muligt fordanske virksomheder at ansøge om at blive forhåndsgodkendt til at modtage forretningsbesøg afstatsborgere fra visumpligtige lande, jf. lov nr. 1334 af 19. december 2008, der trådte i kraft den 1.marts 2009. Ordningen er med til at sikre, at herværende virksomheder hurtigt og fleksibelt kanmodtage forretningsbesøg.Når en forhåndsgodkendt virksomhed inviterer en ansøger på forretningsbesøg i Danmark, vil ansø-geren mod fremvisning af invitationen på en dansk repræsentation umiddelbart kunne meddeles vi-sum med henblik på forretningsbesøg i Danmark. Denne ordning vil supplere allerede eksisterende”key account” aftaler mellem Udenrigsministeriet og konkrete firmaer eller praksisbaseret samar-bejde, som indebærer, at forretningsfolk allerede i dag i udstrakt grad får bona fide visa udstedt afrepræsentationerne.4.3 Turist- og forretningsvisum: KonklusionUdvalget vurderer, at det er vigtigt fortsat at have fokus på at sikre den bedst mulige administrationaf de gældende visumregler, så der ikke skabes unødige hindringer for potentielle turister til Dan-mark.Derfor gøres de eksisterende turistordninger vedrørende Indien, Kina, Rusland og Ukraine perma-nente, og den eksisterende turistordning vedrørende Ukraine udvides til også at omfatte andre aktø-rer som hoteller/hotelkæder og større feriehusudlejningskæder. Desuden overvejes det at udvide deeksisterende forsøgsmæssige turistordninger til at omfatte flere lande, der udvælges på baggrund af19

oplysninger fra den danske turistbranche om turismepotentialet i de pågældende lande samt på bag-grund af en konkret vurdering af den potentielle immigrationsrisiko, som statsborgere fra de pågæl-dende lande udgør.Samtidig overvejes det at udvide de eksisterende outsourcingordninger til andre steder, hvor danskeerhvervsinteresser kan begrunde dette, og at noget tilsvarende sker med repræsentationernes åb-ningstider, hvis det konkret påvises, at der er problemer med de nuværende åbningstider. Udoverden offentliggjorte statistik over bl.a. meddelte turist- og forretningsvisa på hjemmesidenwww.nyidanmark.dk,vil der også blive offentliggjort tal for sagsbehandlingstiderne i forbindelsemed udstedelse af turist- og forretningsvisum påwww.brandingdanmark.dk.

Det er turismeerhvervets opfattelse, at det bundfradrag, som private sommerhusudlejere har efterligningslovens § 15 O, bør hæves til 25.000 kr., da det er ureguleret siden 1993. Ifølge Feriehusud-lejernes Brancheforening er det lave fradrag årsag til, at feriehusejerne ikke finder det tilstrækkeligtattraktivt at leje ud. Det betyder, at udbudet af feriehuse er for lavt til at møde efterspørgslen hosturisterne i højsæsonen.I alt er der 210.000 feriehuse i Danmark, hvoraf de 30.000 udlejes gennem bureauer og et sted mel-lem 5.000 og 10.000 udlejes privat. Feriehusudlejernes Brancheforening mener, at det bør være etmål at øge antallet af feriehuse til udlejning med 6.000 huse.På den baggrund foreslår Feriehusudlejernes Brancheforening at hæve det nuværende bundfradragpå udlejning af feriehuse på 7.000 kr. til et bundfradrag på 25.000 kr.I det følgende vil fakta omkring fradrag ved udlejning af feriehuse blive gennemgået, og der foreta-ges omkostningsberegninger på en række mulige ændringer af fradraget.5.1 Fakta vedrørende fradrag ved udlejning af feriehuseIndkomst ved udlejning af fritidsboliger henregnes til skattepligtig indkomst efter de almindeligeregler i statsskattelovens § 4. Der sondres mellem, om fritidsboligen udelukkende anvendes til ud-lejning, eller om fritidsboligen anvendes til udlejning en del af året.5.1.1Fritidsboliger, der udelukkende anvendes til udlejning

Hvis en fritidsbolig anvendes til udlejning en del af året, kan udlejeren gøre brug af to forskelligemetoder til at opgøre den skattepligtige indkomst vedrørende indkomst fra udlejningen. Det bemær-kes, at erhvervsmæssig eller langvarig udlejning kræver tilladelse efter sommerhusloven.Udlejeren kan enten anvende den skematiske opgørelsesmetode i ligningsloven § 15 O, stk. 1 ellerden regnskabsmæssige opgørelsesmetode i ligningsloven § 15 O, stk. 2.Anvendes denskematiske opgørelsesmetode,kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomstfor det første fradrages et bundfradrag på 7.000 kr. i bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig. Bruttoleje-indtægten omfatter dels den lejebetaling, som ejeren modtager, dels særskilt betaling for el, gas,varme mv. Af den reducerede lejeindtægt, der fremkommer efter fradrag for bundfradraget på 7.000kr., kan der yderligere fradrages 40 pct. Dette fradrag på 40 pct. anses for at dække samtlige udgif-ter mv., der er forbundet med udlejningen. Hvis ejeren vælger at anvende den skematiske opgørel-sesmetode, skal der medregnes ejendomsværdiskat efter reglerne i ejendomsværdiskatteloven for21

hele indkomståret. Den skematiske opgørelsesmetode kan ikke anvendes af fritidsboligejere, der hartilladelse til at anvende fritidsboligen som helårsbolig, og som udlejer denne en del af året.Har en fritidsboligejer eksempelvis bruttolejeindtægter på 107.000 kr. ved udlejning af sin fritidsbo-lig, kan vedkommende indledningsvis fradrage 7.000 kr., der således virker som et skattefrit bund-fradrag. I den reducerede lejeindtægt på 100.000 kr. kan der fradrages 40 pct., hvorefter beskat-ningsgrundlaget udgør 60.000 kr. Det er bundfradraget på 7.000 kr., der foreslås forhøjet.Den skematiske opgørelsesmetode blev indført med virkning for indkomståret 1993. Ordningenblev indført med henblik på at øge incitamentet til turistmæssig udlejning. Bundfradraget på 7.000kr. reguleres ikke. Ved indførelsen i 1993 blev bundfradraget sat højt – som led i en politisk aftale –og afspejler ikke et reelt omkostningsgrundlag, men er tænkt som en administrativ enkel og samti-dig økonomisk fordelagtig ordning for sommerhusudlejerne. Sommerhusudlejere kan, som nævnt, istedet for at anvende den skematiske opgørelsesmetode vælge den regnskabsmæssige metode, hvorde får fradrag for præcis de udgifter, de har haft. De fleste vælger dog ordningen med bundfradragetpå 7.000 kr. og 40 pct. fradrag. Den skematiske opgørelsesmetode vurderes således fortsat at væremere fordelagtig end den regnskabsmæssige metode (hvor de faktiske udgifter kan fradrages), selv-om bundfradraget ikke reguleres i den skematiske metode.Anvendes denregnskabsmæssige metode,kan fritidsboligejeren skattemæssigt fradrage de faktiskeudgifter, der er anvendt til vedligeholdelse af indbo og inventar. Ejeren kan endvidere foretage skat-temæssige afskrivninger efter reglerne om delvis benyttede driftsmidler. Endelige kan ejeren fra-drage ejendomsskat. Ved afgørelsen af om ejendomsskatterne kan fradrages, ses der bort fra uvæ-sentlig erhvervsmæssig benyttelse af en ejendom, der tillige tjener til bolig for ejeren. I almindelig-hed vil en erhvervsmæssig anvendelse af en ejendom anses for uvæsentlig, hvis den svarer til min-dre end 10 pct. af den pågældende ejendom. Fradragene foretages forholdsmæssigt, således at desvarer til den del af året, hvor udlejningen har fundet sted. Der kan endvidere foretages fradrag forudgifter, der er direkte forbundet med udlejningen. Der kan ikke fratrækkes udgifter til vedligehol-delse af ejendommen. Anvendes den regnskabsmæssige metode, kan de samlede fradrag ikke over-stige bruttolejeindtægten. Er der eksempelvis bruttolejeindtægter for 50.000 kr. og samlede udgifterpå 60.000 kr., kan underskuddet på 10.000 kr. ikke fradrages. Ejendomsværdiskatten reduceres for-holdsmæssigt for den del af året, hvor udlejning har fundet sted.Skattepligtig indkomst fra en fritidsbolig, der anvendes til udlejning en del af året, beskattes somkapitalindkomst, hvad enten sommerhusejeren anvender den skematiske opgørelsesmetode eller denregnskabsmæssige opgørelsesmetode. Marginalskatten af lejeindtægterne er typisk 33,5 pct., idet defleste personer, herunder udlejere, har negativ nettokapitalindkomst.5.1.3Frivillig indberetning

SKAT har ved en kontrolaktion blandt 3.000 sommerhusejere konstateret, at staten går glip af etprovenu på ca. 13 mio. kr. som følge af forkert indberetning af lejeindtægten. I det omfang dennestikprøve kan overføres til alle sommerhusejere går staten glip af et provenu i størrelsesordenen 170mio. kr. Ved kontrollen har SKAT endvidere konstateret, at de fleste af de udlejere, der har haftvanskeligheder ved at opgive den korrekte lejeindtægt, findes blandt fritidsboligejere, der udlejervia et udlejningsbureau.Ved lov nr. 527 af 17. juni 2008 blev der indført en frivillig indberetningsordning vedrørende udlej-ning af fritidsboliger, hvorefter indtægter fra sådan udlejning automatisk kan indgå i udlejers årsop-gørelse. Da der er tale om en frivillig indberetningsordning beror indberetningen på en aftale mel-22

Det skønnes, at en forhøjelse af bundfradraget fra 7.000 kr. til 25.000 kr. vil medføre et umiddelbartprovenutab på godt 100 mio. kr. (2009-niveau). Der vil være positive afledte effekter i form af øge-de momsindtægter fra udenlandske turister og øgede skatteindtægter fra udlejning af sommerhuse.Den varige virkning skønnes at være et provenutab i størrelsesordenen 30 mio. kr., forudsat ingenyderligere regulering fremover.Antallet af fritidshuse, der udlejes en del af året, skønnes med betydelig usikkerhed at blive forøgetmed ca. 2.300. Forøgelsen i antallet vil med tiden blive reduceret gradvist, som konsekvens af atbundfradraget efter forhøjelsen ikke reguleres og dermed mister sin reale værdi.5.2.2Omkostninger ved en forhøjelse af bundfradraget fra 7.000 kr. til 10.000 kr.

Et alternativ til diskretionære ændringer af bundfradraget kan være en regulering efter personskatte-lovens § 20 ligesom en række øvrige beløbsgrænser i skattelovgivningen, hvorved bundfradragetfremover vil stige i takt med den generelle indkomstudvikling. En sådan regulering skønnes at med-føre et umiddelbart provenutab i størrelsesordenen 2 mio. kr. Den varige virkning af fremtidige § 20reguleringer skønnes at være et provenutab i størrelsesordenen 20 mio. kr.5.3 Fradrag ved udlejning af feriehuse: KonklusionPå baggrund af erhvervets holdning har udvalget skitseret omkostningerne ved tre modeller for hhv.en forhøjelse af bundfradraget fra 7.000 kr. til 25.000 kr., en forhøjelse af bundfradraget fra 7.000kr. til 10.000 kr.ogen regulering efter personskattelovens § 20.Det er – som det fremgår ovenfor –udvalgets vurdering, at alle de undersøgte ændringer har en negativ provenuvirkning.Som anført ovenfor behøver sommerhusudlejere ikke at vælge den skematiske opgørelsesmetode.Udlejerne kan i stedet vælge den regnskabsmæssige metode, der fuldt ud tager højde for de faktiskeudgifter, således at overskud af sommerhusudlejning beskattes efter samme principper som andenkapitalindkomst. Det forhold, at de fleste sommerhusudlejere vælger den skematiske opgørelsesme-tode frem for den regnskabsmæssige tyder isoleret på, at indkomst, der beskattes efter den skemati-ske beregningsmetode er forholdsvist lempeligt beskattet. Dette skal også ses i sammenhæng med,at opsparing i sommerhuse og andre ejerboliger er væsentligt lavere beskattet end øvrig opsparing.Dette skal imidlertid holdes op imod en række potentielle fordele i form af øget turisme i yderområ-der mv.I forbindelse med Finansloven for 2010 blev det besluttet at hæve bundfradraget for udlejning afferiehuse fra 7.000 kr. til 10.000. Samtidig blev det sikret, at bundfradraget også fremover reguleresi takt med den generelle indkomstudvikling.

6 Momsafløftning på virksomheders køb af hotel- og restaura-tionsydelserTurismeerhvervet påpeger, at den begrænsede momsfradragsmulighed efter momslovens § 42, stk.2, ved køb af fuldt erhvervsmæssigt relaterede hotel- og restaurationsydelser er en konkurrencefor-ringende regel for erhvervet.Det er yderligere erhvervets opfattelse, at bestemmelsen er i modstrid med hovedreglen i momslo-ven, nemlig at der gives fuldt momsfradrag for erhvervsmæssige køb. Således peger erhvervet på, atdet fremgår af bestemmelsen, at der skal være tale om udgifter af ”streng erhvervsmæssig karakter”,dvs. en skærpelse i forhold til betingelserne for momsfradrag generelt og en klar anerkendelse af, atkøbet er erhvervsmæssigt, men alligevel er der alene mulighed for at fradrage 25 pct. af momsen.I det følgende præsenteres fakta vedr. momsafløftning i turismen, og der foretages en beregning afomkostningerne, såfremt der foretages en ændring i fradragsbegrænsningen på turismeområdet.6.1 Fakta vedr. momsafløftning i turismenDanmark har i europæisk sammenligning en af de mest ensartede merværdiafgifter med en enheds-moms på 25 pct. på næsten alle varer og tjenester. Momsgrundlaget er forholdsvis bredt, hvor devigtigste undtagelser er husleje, finansielle ydelser, aviser mv.Ved opgørelsen af momstilsvaret kan momsregistrerede virksomheder generelt fradrage moms påindkøb af varer og ydelser. Der er dog en række varer og ydelser, hvoraf der kun er delvis eller in-gen fradragsret for afgiften.I det følgende beskrives de undtagelser fra fradragsretten, som har særlig interesse for turismeer-hvervet, og som i øvrigt bør ses i lyset af, at hotel- og restaurationsydelser kan siges at indeholde etvist element af fornøjelse.6.1.1Bespisning af forretningsforbindelser og ansatte i virksomheder

En EU-dom fra ultimo 2008 medfører, at såfremt bespisningen er strengt erhvervsmæssigt begrun-det, er der ikke tale om repræsentation, men en udgift relateret til virksomhedens almindelige drift,og dermed er der fuld fradragsret. Ligeledes fastslås det med EU-dommen, at bespisning af ansatte ivirksomheden af streng erhvervsmæssig karakter – dvs. sammen med forretningsforbindelser mv. –er en udgift relateret til virksomhedens almindelige drift og kan ikke føre til fradragsbegrænsning.Erhvervet har rejst spørgsmål om, hvorvidt dommen medfører, at den gældende fradragsbegræns-ning for restaurationsbesøg kan opretholdes.Dommen vedrører alene bespisning i virksomheden selv og har ikke betydning for den gældendefradragsbegrænsning for restaurationsbesøg af streng erhvervsmæssig karakter. Det vurderes derfor,at den gældende regel om 25 pct. fradrag af momsudgifter til restaurationsbesøg kan opretholdes –for såvel bespisning af forretningsforbindelser som ansatte.6.1.4Bør fradragsbegrænsningen ændres?

Som det ses af tabellen nedenfor skønnes det, at omsætningen i hotel- og restaurationsbrancherneudgør hhv. 8.350 mio. kr. og 7.550 mio. kr. Skønnene er baseret på input-output-tabeller fra Dan-marks Statistik. Som det fremgår af tabellerne, tager beregningerne højde for, at en del af omsæt-ningen går til momsfritagede sektorer (det offentlige, den finansielle sektor, organisationer mv.), ogat der er forskel på disse andele for henholdsvis restauranter og hoteller. Korrektionerne er lavet udfra oplysningerne i input-output-tabellerne. Beregningerne er dog behæftet med usikkerhed.Det fremgår endvidere af tabellen, at momsprovenuet udgør godt 1 mia. kr. for begge brancher så-ledes, at en generel ophævelse af fradragsbegrænsningen på hotel- og restaurationsydelser vil inde-bære et umiddelbart provenutab på omkring 2,3 mia. kr. Da momsgrundlaget antages at udgøre enfast andel af BNP, er provenutabet det samme i 2009-niveau og i varig virkning.Tallene, der er fra 2005, tager isoleret set ikke højde for, at der er ændret på fradragsmulighedernefor bespisning i egen kantine. Det er dog Skatteministeriets vurdering, at valget mellem at spise ivirksomheden og uden for virksomheden afhænger af mere end de momsmæssige incitamenter, ogat dommens betydning således ligger inden for den almindelige usikkerhed på beregningerne.

Opgørelsen vedr. hoteller indeholder imidlertid både hotelydelser og restaurantydelser fra hoteller(hotelrestauranter mv.). Ifølge ”Normtalsanalysen 2007/2008” fra HORESTA vedrører halvdelen afhotellernes omsætning restaurantomsætning.Under forudsætning af, at 50 pct. af hotellernes momspligtige omsætning vedrører hotelydelser, erdet herefter muligt at beregne de provenumæssige konsekvenser af en isoleret ophævelse af moms-fradragsbegrænsningen for hotelydelser og en isoleret ophævelse af momsfradragsbegrænsningenfor restaurantydelser.Resultatet heraf er vist i tabel 2 nedenfor. Oplysninger fra Horesta peger på, at omkring 25 pct. afhotelydelserne vedrører udenlandske virksomheder, og det er lagt til grund, at det også er gældendefor restaurantydelserne. De 25 pct. af det umiddelbare provenutab, der vedrører de udenlandskevirksomheder, vil der således ikke være tilbageløb af.Der er herudover ikke indregnet effekter af den øgede beskæftigelse i branchen. På lang sigt vil dervære fuld strukturel beskæftigelse i Danmark, og øget beskæftigelse i hotel- og restaurationsbran-chen vil ske på bekostning af beskæftigelse i andre erhverv. Hertil kommer, at sæsonarbejde er ud-bredt i hotel- og restaurationsbranchen således, at en øget beskæftigelse i højsæsonen kan resultere iflere på overførselsindkomst i lavsæsonen.Tabel 2. Provenuvirkning ved ophævelse af momsfradragsbegrænsningen på hotel- og restaurati-onsydelser (mio. kr.)HotellerRestauranterHotelydelser RestaurantydelserRestaurantydelser-550-550-1.200Umiddelbar virkning, uden adfærd225225500Tilbageløb-325-325-700Provenuvirkning inkl. tilbageløb503070Adfærd-275-300-625I alt, efter tilbageløb og adfærd-550-550-1.200Varig virkning af umiddelbart provenuAnm.: Da momsgrundlaget antages at udgøre en fast andel af BNP, er provenuvirkningen det samme i2009-niveau og i varig virkning.2009-niveau

gang skulle betale selskabsskat af den øgede indkomst og indkomsten vil herefter give anledning tiløgede skatteindtægter i form af udbytteskat mv. Ophævelsen forventes herudover at indebære atprisen på hotelydelser falder, hvilket vil medføre en øget efterspørgsel, hvilket som følge af denøgede omsætning også vil have positive afledte effekter på skatteindtægterne. Provenuet inkl. tilba-geløb og adfærd som følge af en ophævelse af fradragsbegrænsningen vedr. hotelydelser skønnessåledes at udgøre -275 mio. kr.En ophævelse af momsfradragsbegrænsningen vedr. restaurantydelser skønnes samlet set at medfø-re et umiddelbart provenutab på omkring 1,8 mia. kr., hvoraf knapt 600 mio. kr. vedrører hotelre-stauranter og 1.200 mio. kr. vedrører restauranter. Den varige provenuvirkning er tilsvarende 1,8mio. kr. Provenuet inkl. tilbageløb og adfærd som følge af en ophævelse af fradragsbegrænsningenvedr. restaurantydelser skønnes således samlet set at udgøre godt -900 mio. kr.6.2Momsafløftning for hotel- og restaurationsydelser: Konklusion

Godtgørelse i forbindelse med energiafgifterPå energiafgiftsområdet er der efter erhvervets opfattelse særligt to problemstillinger, som gør siggældende: Overnatningserhvervenes manglende godtgørelsesmulighed for energiafgifter knyttet tilrumopvarmning og forlystelsesparkernes manglende godtgørelsesmulighed for energiafgifter, knyt-tet til let proces (driften af forlystelserne), jf. elafgiftslovens § 11, stk. 2.Vedrørende den manglende refusion for rumvarmeafgift er det erhvervets synspunkt, at overnat-ningsvirksomhederne bør sidestilles med gartnerisektoren og landbruget, hvor der, fordi der er taleom frembringelse og salg af fysiske produkter og af konkurrencehensyn, ydes refusion for rumvar-meafgiften. Det er erhvervets synspunkt, at salg af en overnatning i ligeså høj grad som salg af to-mater og svin udgør et produkt, samt at konkurrencehensynet til overnatningsbranchen bør vægtespå lige fod med hensynet til landbruget, gartnerierne og industrien.Vedrørende forlystelsesparkernes manglende refusion for let proces er erhvervet uforstående overfor, at man juridisk har valgt at kategorisere forlystelsesbranchen sammen med en række liberaleerhverv med den konsekvens, at der ikke kan opnås refusion for elafgift knyttet til let proces (drif-ten af forlystelserne). Erhvervets opfattelse er, at det produkt, forlystelsesparkerne sælger, adskillersig fra de produkter, de liberale erhverv sælger, idet de liberale erhverv ikke har nogen let proces,og dermed har den manglende refusionsmulighed ingen betydning for dem. Det har det derimod forforlystelsesparkerne, som samtidig anfører, at de er i hård konkurrence med forlystelsesparker i na-bolandene.6.3 Fakta vedr. godtgørelse af energiafgifterI det følgende gennemgås fakta vedr. erhvervenes betaling af energiafgifter herunder baggrundenfor differentieringen mellem energi til rumvarme og til procesformål.6.3.1Erhvervenes betaling af energiafgifter

Der ydes en lempelse i energiafgifterne for erhvervene i form af en generel godtgørelse af energiaf-gifter til momsregistrerede virksomheder, således at der kun betales CO2- og svovlafgift. Dette gø-res dels af hensyn til erhvervenes konkurrenceevne, dels på grund af internationale forpligtigelser. Iudgangspunktet ydes der som hovedregel godtgørelse i samme omfang, som virksomheden har fra-dragsret for købsmomsen af varerne. Den effektive beskatning af energiforbruget afhænger dog af,hvad energien anvendes til.Den danske energibeskatning er principielt opdelt i forhold til to typer energianvendelse: energi tilprocesformål og energi til rumvarme. Rumvarme omfatter i denne forbindelse opvarmning af rum,hvor formålet er komfort. Procesenergi er energi, der anvendes i forbindelse med fremstilling af envare, det vil sige i forbindelse med produktionsprocessen. Der kan således ikke opnås afgiftsgodtgø-relse for varme og varer, der anvendes til rumvarme og til varmt vand. Dette gælder også for elek-tricitet, der anvendes til vandvarmere og el-radiatorer mv.Energiafgifterne har blandt andet til formål at reducere energiforbruget til opvarmning af rum. Afhensyn til danske virksomheders konkurrenceevne beskattes energi til procesformål lempeligere endenergi til rumvarme, herunder opvarmning af hotelværelser mv. samt opvarmning af vand.Erhvervenes energiforbrug til rumvarme og varmt vand kan sammenlignes med husholdningernesforbrug, og derfor svarer afgiftsbelastningen til husholdningernes, hvorved energi til rumvarme be-29

skattes ens i hele økonomien. Da CO2-afgifterne og energiafgifterne på rumvarme blev indført, bleven stor del af provenuet tilbageført til erhvervene. Tilbageføringen skete via en øget refusion af ar-bejdsgivernes ATP-bidrag, lavere arbejdsmarkedsbidrag, investeringstilskud og en særlig pulje tilselvstændige. Tilbageføringen er for så vidt fortsat gældende.En forhøjelse af afgifterne på rumvarme indgik som en del afForårspakke 2.0,og samtidig blev derindført en afgift på procesenergi. For brændsler til rumvarme er forhøjelsen ca. 7,5 kr. pr. GJ, mensenergiafgiften på el øges med 5 pct. Afgiftsforhøjelsen for rumvarme er mindre end den nyindførteafgift på procesvarme, hvilket mindsker afgiftsforskellen. En yderligere stramning af afgiften forprocesvarme ved at mindske lempelserne vil gå kraftigt ud over de energiintensive virksomheder,hvilket øger risikoen for udflytning af disse virksomheder. Der er derfor taget hensyn til dette vedudformningen af afgiftsændringerne iForårspakke 2.0.6.3.2Overnatningserhvervenes godtgørelse af energiafgifter

Turistbranchen er i international konkurrence om at trække gæster til en given by eller område. Vedvalget af rejsedestination indgår prisen for ophold på hoteller mv. som en del af den samlede pakke,hvor også priser på andre produkter, kvalitet, oplevelser mv. indgår. Varer omfattet af procesener-gigodtgørelsen ligger typisk i mere direkte konkurrence på prisen, da kvalitet og andre faktorer va-rierer mindre for disse produkter. Derudover vil energiomkostningerne også udgøre en større andelaf produktionsomkostningerne ved fremstillingen af procesvarerne og derfor betyde mere ved be-stemmelsen af den endelige pris.Turismeerhvervets argument er, at de – i forhold til vores nabolande – høje danske energiafgifterhar den konsekvens, at den danske konkurrenceevne svækkes, hvorfor der afholdes færre konferen-cer i Danmark, end hvad der ville være tilfældet, hvis energiafgifterne i Danmark og nabolandene låpå det samme niveau. I dette ses der imidlertid bort fra, at markedsandele også tabes som følge afandre faktorer som fx, at en svag svensk kronekurs gør det billigere at afholde ferier og konferenceri Sverige.Begrænsningen af adgang til procesgodtgørelse er ikke enestående for overnatningserhvervene. Dergives således heller ikke procesgodtgørelse til anden produktion af serviceydelser, selvom de er un-derlagt international konkurrence. Skulle overnatningserhvervene have procesgodtgørelse, så villealle erhverv skulle have godtgørelsen, da der kan argumenteres for, at en behagelig rumtemperatur,både for kunder og ansatte, indgår i produktionsprocessen af hvilken som helst serviceydelse, uan-set om det drejer sig om kontorbygninger, butikker, frisører eller supermarkeder mv.Skulle overnatningserhvervenes elforbrug til opvarmning omfattes af afgiftslempelsen for proces-formål, ville det give en indenlandsk konkurrencefordel i forhold til alternative overnatningsmulig-heder, som eksempelvis muligheden for at leje et værelse i en periode frem for at bo på hotel. Dissealternativer vil derfor også skulle omfattes af afgiftslempelsen. Hvis varme i udlejningsejendommeogså afgiftsbegunstiges, åbner det op for spørgsmål om, hvorfor lejeboliger begunstiges, men ikkeejerboliger. Konsekvensen vil i sidste ende blive, at der ikke længere kan argumenteres for en op-retholdelse af rumvarmeafgiften, der indgår som et led i den danske klima- og energipolitik, herun-der særligt målene om at reducere energiforbruget.Et bortfald af energiafgifterne vil derudover betyde øgede udgifter til lønninger, idet energiafgifter-ne helt eller delvist nedvæltes i lønningerne. Dette var en af begrundelserne for, at en del af tilbage-førelsen skete ved reducerede arbejdsgiverudgifter til lønningerne.

Ud over en begrænsning i adgangen til afgiftsgodtgørelsen i henhold til anvendelsen kan en rækkevirksomhedstyper herunder forlystelsesparker ikke opnå godtgørelse af elafgift og CO2-afgift afelektricitet, selvom elforbruget vedrører omsætningen af momspligtige ydelser. Disse virksomheds-typer fremgår af bilag 1 til elafgiftsloven. Der er typisk tale om liberale erhverv, såsom advokater,revisorer, bureauer og forlystelser mv. Et af argumenterne for, at disse typer virksomheder ikke kanopnå godtgørelse for el- og CO2-afgifter, er, at energiforbruget i udgangspunktet betegnes som hus-holdningslignende.Der er dog dele af forlystelsesparkernes elforbrug, som kan betragtes som erhvervsmæssig. Det vilinden for statsstøttereglerne være muligt alene at give forlystelsesparkerne procesgodtgørelse, så-fremt de fortsat betaler en afgift, der overholder kravene i energibeskatningsdirektivet. De ansvarli-ge myndigheder vurderer imidlertid, at det administrativt ikke er muligt at lave en opdeling i bilag 1til elafgiftsloven mellem procesgodtgørelsesberettiget og ikke-procesgodtgørelsesberettiget elfor-brug.Alternativt kan man slette forlystelsesparkerne fra bilag 1 til elafgiftsloven ud fra en betragtningom, at deres energiforbrug ikke længere udelukkende anses for husholdningslignende. Herved villeforlystelserne kunne opnå godtgørelse for el- og CO2-afgifter. En sletning af forlystelserne fra bilag1 vurderes imidlertid at ville medføre et betydeligt pres for, at andre af erhvervene i bilaget ogsåønsker at blive slettet fra bilaget. Den eneste mulighed vurderes derfor at være, at hele bilag 1 tilelafgiftsloven ophæves, idet udgangspunktet er, at alt elforbrug hos alle de omfattede erhverv påbilagslisten anvendes erhvervsmæssigt. Dette vil have betydelige statsfinansielle konsekvenser. Detskal samtidig bemærkes, at forlystelsesparkerne har mulighed for at få refunderet dele af el-udgifterne til let proces via Aftaleordningen i Energistyrelsen.

Udvalgets vurdering er, at overnatningserhvervene ikke kan opnå refusion for rumvarme. Baggrun-den er, at opvarmning af fx hotelværelser udgør rumvarme og ikke proces, da der ikke foregår enforarbejdning eller omdannelse af et produkt. Såfremt opvarmning af hotelværelser omfattes af pro-cesgodtgørelsen, vil der opstå et problem i forhold til EU’s statsstøtteregler, da rumvarme ikke be-tegnes som en energiintensiv proces. Konsekvensen vil derudover være, at der ikke længere kan ar-gumenteres for en opretholdelse af rumvarmeafgiften, der indgår som led i den danske klima- ogenergipolitik, hvor målet bl.a. er at reducere energiforbruget. Det skal bemærkes, at hotellerne harmulighed for at få refunderet dele af energiudgifterne til rumvarme via Aftaleordningen i Energisty-relsen mod, at virksomheden forpligter sig til bl.a. at indføre energiledelse.

I forhold til forlystelsesparkernes elforbrug vurderer udvalget, at dele af dette kan betragtes somomfattet af procesgodtgørelsen. De ansvarlige myndigheder vurderer imidlertid, at det administra-tivt ikke er muligt at lave en opdeling i bilag 1 til elafgiftsloven mellem procesgodtgørelsesberetti-get og ikke-procesgodtgørelsesberettiget elforbrug.Alternativt kan man slette forlystelsesparkerne fra bilag 1 til elafgiftsloven ud fra en betragtningom, at deres energiforbrug ikke længere udelukkende anses for husholdningslignende. Herved villeforlystelserne kunne opnå godtgørelse for el- og CO2-afgifter. En sletning af forlystelserne fra bilag1 vurderes imidlertid at ville medføre et betydeligt pres for, at andre af erhvervene i bilaget ogsåønsker at blive slettet fra bilaget. Den eneste mulighed vurderes derfor at være, at hele bilag 1 tilelafgiftsloven ophæves, idet udgangspunktet er, at alt elforbrug hos alle de omfattede erhverv påbilagslisten anvendes erhvervsmæssigt. Dette vil have betydelige statsfinansielle konsekvenser. Detskal samtidig bemærkes, at forlystelsesparkerne har mulighed for at få refunderet dele af el-udgifterne til let proces via Aftaleordningen i Energistyrelsen mod, at virksomheden forpligter sigtil bl.a. at indføre energiledelse.

7 UddannelseTurismeerhvervet har efterspurgt flere turismespecifikke uddannelser. Derfor har udvalget under-søgt behovet for at igangsætte initiativer, der kan styrke turismeerhvervets rammevilkår på uddan-nelsesområdet. Der har i undersøgelsen været fokus på antallet, indholdet, kvaliteten og tilfredshe-den med de eksisterende uddannelser. Derudover er erhvervets muligheder for at søge indflydelsepå det samlede, offentlige uddannelsestilbud blevet undersøgt.7.1 Fakta vedr. uddannelser inden for turisme og oplevelsesøkonomiTurismeerhvervet er karakteriseret ved et forholdsvist lavt uddannelsesniveau i forhold til øvrigeerhverv, jf. nedenstående tabel.Uddannelsesniveauet i dansk turisme versus øvrige erhverv ekskl. studerende og personer på deltid pr. 1. januar2006GymnasialtKort videregå- Mellemlang vi-5niveauendederegåendeTurismeerhvervet29 pct.51 pct.4 pct.5 pct.Øvrige erhverv20 pct.47 pct.6 pct.17 pct.Kilde: Danmarks Statistik, ”Turismen regionalt, nationalt og internationalt”, 2008.Uddannelsesniveau7-10. klasseLang videregå-ende3 pct.7 pct.

Der findes en bred vifte af arbejdsmarkedsuddannelser inden for turismeområdet. Formålet med ar-bejdsmarkedsuddannelserne er efteruddannelse af faglærte og ufaglærte.Som eksempel på arbejdsmarkedsuddannelser inden for turismeområdet kan nævnes ”Kundeservicei rejsebranchen”, ”Dækningsbidrag og indtjening i oplevelsesøkonomien”, ”Internationale samar-bejdsaftaler om turismeproduktet”, ”Overvågning af trends på det globale marked”, ”Rejsejura forfrontpersonale” samt ”Reception, servering og service”, ”Turistbuskørsel i Danmark” samt ”Well-ness og oplevelse” og ”Menu- og drikkevaresammensætning”. De enkelte uddannelser på turisme-området har forskellige, konkrete mål for undervisningen og en varighed på mellem tre og ti dage.Udviklingen og brugertilfredshed på arbejdsmarkedsuddannelserneArbejdsmarkedsuddannelserne på turismeområdet udvikles af 2 paritetisk sammensatte efteruddan-nelsesudvalg – Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse(HAKL) og Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbran-chen. Turismebranchen er repræsenteret ved Dansk Erhverv i HAKL og ved HORESTA Arbejdsgi-ver og Dansk Erhverv i efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditorog Kødbranchen. Arbejdsmarkedsuddannelserne godkendes efter ansøgning i Kontor for Arbejds-markedsuddannelser, Undervisningsministeriet.Indsatsen på arbejdsmarkedsuddannelsesområdet er gennem de senere år blevet styrket som led iopfølgningen på globaliseringsaftalen vedrørende voksen- og efteruddannelse. Blandt andet er derskabt bedre muligheder for fleksibel afvikling af arbejdsmarkedsuddannelser.5

En erhvervsuddannelse er en praktisk betonet uddannelse, der veksler mellem skoleundervisning ogpraktik i en praktikvirksomhed – hovedparten af uddannelsen foregår i en praktikvirksomhed.Der findes et bredt udvalg af erhvervsuddannelser, som er relevante for turisterhvervet:•Gastronom (kok)•Ernæringsassistent•Hotel- og fritidsassistent•Receptionist•Tjener•Eventkoordinator•Kontoruddannelse med speciale i rejselivUdviklingen af erhvervsuddannelserneArbejdsmarkedets parter spiller en helt central rolle i styringen og udviklingen af erhvervsuddannel-serne. Den tætte involvering af parterne er med til at sikre, at uddannelsernes indhold til enhver tidsvarer til kravene på arbejdsmarkedet og dermed, at overgangen fra uddannelse til beskæftigelsekan ske problemfrit.Hver enkelt erhvervsuddannelse er styret af et fagligt udvalg, som er sammensat af arbejdsgivere ogarbejdstagere fra det pågældende jobområde, som uddannelsen uddanner til. Arbejdsgiversiden harrepræsentation af turismebranchen via Dansk Erhverv og Horesta Arbejdsgiver enten ved organisa-tionerne selv eller ved enkelte medlemsorganisationer. De faglige udvalg beslutter kompetencemå-lene for den enkelte uddannelse og fastsætter i samarbejde med ministeriet rammerne for uddannel-sen, som udfyldes lokalt af skolerne i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg for den pågæl-dende uddannelse.Det lokale uddannelsesudvalg består ligeledes af arbejdsgivere og arbejdstagere fra det pågældendejobområde, men her er der typisk tale om repræsentanter fra det lokale erhvervsliv.Turismebranchen har således direkte indflydelse på, hvilke kompetencer den enkelte uddannelseskal tilføre de erhvervsuddannede inden for branchen og kan ved beskrivelse af den enkelte uddan-nelseskompetence, fag og praktikmål eksempelvis styrke de personlige og sociale kompetencer. Derer også mulighed for at differentiere uddannelsernes faglige niveauer og ad den vej styrke kompe-tencer, der kan medvirke til at skabe stærkere forudsætninger for videre- og efteruddannelse hos denerhvervsuddannede.7.1.3Videregående uddannelser

Nedenstående er en oversigt over de videregående uddannelser, der udbydes inden for turismeom-rådet:Erhvervsakademiuddannelser (korte videregående uddannelser):•ServiceøkonomProfessionsbacheloruddannelser (mellemlange videregående uddannelser):•Professionsbachelor i Leisure Management•Professionsbachelor i International Hospitality Management•Professionsbachelor i natur- og kulturformidlingVideregående efter- og videreuddannelse:•Videregående voksenuddannelse i oplevelsesøkonomiBacheloruddannelser i turisme:•Bacheloruddannelse i Service Management ved Copenhagen Business School•Bacheloruddannelse i international turisme og fritidsmanagement ved Syddansk Universitet•Bacheloruddannelse i hotelmanagement ved Syddansk Universitet•Bacheloruddannelse i sport- og eventmanagement ved Syddansk UniversitetKandidatuddannelser i turisme:•Kandidatuddannelse i turisme ved Aalborg Universitet•Kandidatuddannelse i international turisme- og fritidsmanagement ved Syddansk Universitet•Kandidatuddannelse i Service Management ved CBS (opstart september 2009)•Kandidatuddannelse i turisme ved RUC•Kandidatuddannelse i oplevelsesøkonomi ved Aarhus Universitet•Kandidatuddannelse i performance-design ved RUCElitemodul i turismeVidenskabsministeren har desuden den 3. april 2009 godkendt to nye elitemoduler i turisme vedAalborg Universitet, der fra september 2009 modtager et elitetaxameter i tillæg til den ordinæretakst til heltidsuddannelser. Elitemodulerne er en del af et eliteforløb i turisme på kandidatuddan-nelsen i turisme ved Aalborg Universitet. Erhvervssigtet med elitemodulerne er at kvalificere ogforberede til en forskeruddannelse eller til særligt komplicerede analyse- og udredningsopgaver iprivate og offentlige virksomheder samt til projektledelses- og udviklingsopgaver i globalt oriente-rede virksomheder inden for turisme og oplevelsesøkonomi.Udbud af forskningsbaserede kandidatuddannelserDet er universiteterne, der har ansvaret for udviklingen og udbud af nye universitetsuddannelser,herunder uddannelser i relation til turismeerhvervet. Universiteterne driver udviklingen af nye ud-dannelsesudbud både bachelor- og kandidatuddannelser samt masteruddannelser. I samarbejde medturismeerhvervet er det således universiteternes opgave at tage initiativ til nye uddannelsestilbud,hvis de vurderer, at der er et behov for dette.Universitetet skal fra den 1. januar 2008 nedsætte et eller flere aftagerpaneler for deres uddannelser,jf. universitetslovens § 13a, stk. 1. Med nedsættelse af aftagerpaneler skal universiteterne i dialogmed aftagerpanelerne sikre uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet og inddrage aftager-panelerne i udviklingen af både nye og eksisterende uddannelser. Medlemmerne af aftagerpanelerneskal tilsammen have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, somuddannelserne giver adgang til. Jf. § 13, stk. 3 kan aftagerpanelerne afgive udtalelse og stille forslag35

Kvaliteten i de videregående uddannelser sikres løbende via interne og eksterne evalueringer samtvia censorinstitutionen. Herudover er der etableret akkrediteringsordninger, der sikrer uddannelser-nes relevans og kvalitet.Korte og mellemlange videregående uddannelserFor korte og mellemlange videregående uddannelser er der per 1. april 2008 etableret en akkredite-ringsordning, som betyder, at alle uddannelser – nye såvel som allerede eksisterende – skal akkredi-teres i henhold til objektive kriterier. En uddannelse, der har opnået positiv akkreditering, skal end-videre godkendes af undervisningsministeren, før den kan udbydes.En akkreditering foretages med udgangspunkt i en faglig vurdering ud fra centralt fastsatte kriterier.På Undervisningsministeriets område foretager Danmarks Evalueringsinstitut EVA akkrediterings-vurderingen på baggrund af tre overordnede kriterier: Relevans og efterspørgsel på arbejdsmarke-det, mål for uddannelsens læringsudbytte og rammer for uddannelsens tilrettelæggelse. For hver en-kelt akkrediteringsvurdering nedsætter EVA et ekspertudvalg, som foretager den faglige vurderingaf, om uddannelsen lever op til kriterierne. Eksperterne skal have viden om de relevante fag-, ud-dannelses- og arbejdsmarkedsområder og kan således have baggrund i både uddannelse, forskning,erhverv og andet.Akkrediteringsrådet træffer afgørelsen om akkreditering. Rådet består af en formand og otte med-lemmer. Medlemmerne er udvalgt på baggrund af deres erfaring og viden inden for kvalitetssikring,videregående uddannelse, forskning og arbejdsmarkedsforhold.Erhvervet er ikke direkte repræsenteret i Akkrediteringsrådet, men kan være repræsenteret i det fag-lige ekspertpanel for den enkelte uddannelse.UniversitetsuddannelserneKvalitetssikringen af universitetsuddannelserne sker blandt andet gennem Akkrediteringsrådets ak-kreditering af alle nye og eksisterende uddannelser, universiteternes interne og eksterne evalueringaf uddannelser og undervisning samt via censorinstitutionen.For at sikre kvaliteten i universitetsuddannelserne er der blevet etableret en ny ekstern kvalitetssik-ringsordning med Lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser, som trådte ikraft den 1. april 2007. Alle universitetsuddannelser – nye såvel som allerede eksisterende – skalakkrediteres i henhold til kriterier for kvalitet og relevans. Det er Akkrediteringsrådet, der godken-der universiteternes udbud af bachelor- og kandidatuddannelser efter forudgående akkreditering.Et af kriterierne for den faglige vurdering af universitetsuddannelserne er jf. akkrediteringsbekendt-gørelsens § 2, at uddannelserne er forskningsbaserede. Alle universitetsuddannelser er således tilret-telagt af aktive forskere og forankret i et forskningsmiljø, hvor de studerende i udstrakt grad under-vises af aktive forskere. Det skal blandt andet sikre, at uddannelserne er af høj kvalitet og er rele-36

8 Forskning og innovationPå baggrund af en efterspørgsel fra turismeerhvervet har udvalget undersøgt turisterhvervets adgangtil ErhvervsPhD-ordningen samt forsknings- og innovationsmiljøer, herunder om der er mulighedfor, at regeringen kan tage flere initiativer for at styrke turismeerhvervets rammevilkår vedr. forsk-ning og innovation. Udvalget har særligt haft fokus på, om der er behov for at oprette alternativePh.d-forløb rettet mod driftnær videnudvikling for mindre turistvirksomheder. Udvalget har ogsåundersøgt, om der bør afsættes flere forskningsmidler til uddannelsestilbud rettet mod turismeer-hvervet.8.1 Fakta om forskning inden for turismeerhvervetTurismeerhvervet har på lige fod med alle andre erhverv mulighed for at søge om midler til forsk-ning, udvikling og innovation. Der uddeles i dag forskningsmidler til flere forskellige forskningsak-tiviteter i relation til turismeerhvervet. Samtidig ydes der tilskud til flere ErhvervsPhD’er inden forturismeområdet. Nedenstående er en oversigt over flere af de forskningsaktiviteter, der ydes forsk-ningsmidler til.8.1.1Aktiviteter under Rådet for Teknologi og Innovation

I perioden 2006-2008 har Det Strategiske Forskningsråd bevilget i alt ca. 95 mio. kr. til forsk-ningsprojekter inden for temaet ”Kreativitet og innovation, nye produktionsformer og oplevelses-økonomi”. Herunder har det været muligt at søge om midler til forskningsprojekter inden for tu-risme. Der er dog ikke i perioden bevilget midler til projekter, der meget specifikt beskæftiger sigmed turisme. Der er ikke afsat lignende midler i 2009.8.2 Forskning: KonklusionUdvalget kan på denne baggrund konkludere, at turismeerhvervet har adgang til Er-hvervsPhD-ordningen samt forsknings- og innovationsmiljøer på lige fod med andre erhverv. Der er samtidigen relativ stor andel af små og mellemstore virksomheder, der benytter sig af ErhvervsPhD-ordningen. Udvalget vurderer derfor ikke, at der er behov for at oprette særlige, alternative Ph.d-forløb rettet mod driftnær videnudvikling for mindre turistvirksomheder.Udvalget konkluderer tilsvarende, at turismeerhvervet har gode muligheder for fagspecifik turisme-forskning og rådgivning i regi af de regionale teknologicentre samt i regi af Cen-ter for regional tu-rismeforskning. Hertil kommer, at der kan søges støtte til turismeforskning inden for eksisterendeforskningsbevillinger på lige fod med alle andre fagområder. Midler fra Viden-skabsministeriet ud-deles generelt i åben konkurrence efter ansøgning. Udvalget vurderer derfor ikke, at der er behovfor særligt at fremme turismeforskningsprojekter.

9 Puljer og støtteordninger med relevans for turismenTurismeerhvervet fremfører, at der ikke er et samlet strategisk fokus på turismeudvikling i de eksi-sterende puljer og programmer, i og med programmerne sjældent inkluderer turisme som et speci-fikt indsatsområde.Turismeerhvervet fremfører desuden, at der mangler et overblik over – og kendskab til – støtteord-ninger af relevans for turisterhvervet, fx hvad angår støtte til innovation. Turismeerhvervet ønsker,at der gennemføres et servicetjek af de eksisterende statslige puljer og innovationsordninger medhenblik på at skabe større alment kendskab til udbuddet, herunder særligt ordninger af relevans forturisterhvervet.9.1 Fakta om puljer og støtteordninger af relevans for turismenDer findes en lang række erhvervsstøtteordninger, som turismeerhvervet kan ansøge om på lige fodmed andre erhverv, se bilag B for en oversigt.9.2 Puljer og støtteordninger: KonklusionUdvalget vurderer på baggrund af en gennemgang af de eksisterende ordninger, at der ikke er behovfor at oprette nye støtteordninger med specifikt fokus på turisme eller at justere eksisterende støtte-ordninger. I bilag B er der udarbejdet en oversigt over eksisterende støtteordninger for turisterhver-vet.

10 FlyruterTurismeerhvervet har fremført, at der er for få lavprisflyruter til Danmark, hvilket hævdes at be-grænse tilgængeligheden for udenlandske turister. Erhvervet anbefaler på denne baggrund en regu-lering af de nuværende trafikafgifter, som menes at skabe en potentiel hindring for udvikling af nyeruter.I det følgende redegøres for fakta vedr. tilgængelighed for turister via flyruter, og på baggrund afdette tages der stilling til, hvorvidt reglerne vedrørende fastsættelse af lufthavnstakster udgør enhindring for udviklingen af nye flyruter til Danmark10.1 Fakta vedr. tilgængelighed for turister via flyruterLuftfarten spiller en central rolle for udviklingen af turismen. Det er regeringens politik at sikre go-de rammevilkår for luftfartsindustrien for derigennem at styrke turismen. Gennem afskaffelsen afden særlige passagerafgift er der således ydet et væsentligt bidrag i relation til at tiltrække luftfarts-selskaber, herunder ikke mindst lavprisselskaber til de danske lufthavne.Følgende udredning vil redegøre for de forhold, der gør sig gældende for de eksisterende trafikaf-gifter, dvs. passagerafgiften, lufthavnstaksterne og overflyvningsafgifterne. Derudover vil dette af-snit også redegøre for luftfartsselskabernes markedsadgang.10.1.1 Passagerafgiften

Lufthavnene opkræver lufthavnstakster til dækning af omkostninger forbundet med lufthavnenesanlæg, drift og vedligehold.Den internationale regulering af lufthavnstaksterne (via den internationale luftfartsorganisationICAO under FN) omfatter en række regler, reguleringer og principper, som skal iagttages og over-holdes, når lufthavnenes takster skal fastsættes. Blandt de vigtigste regler er, at taksterne skal væreomkostningsrelaterede, ikke-diskriminerende og gennemsigtige.Fastsættelse af lufthavnstakster er desuden underlagt:a. EU’s Konkurrencereglerb. Konkurrencelovenc. EU’s statsstøttereglerHerudover er takstfastsættelsen reguleret i luftfartsloven: I medfør af luftfartslovens § 71 kan trans-portministeren fastsætte regler om betaling for benyttelse af offentlig flyveplads. Dette er delegerettil Statens Luftfartsvæsen.Folketinget har ved behandlingen af den seneste ændring af luftfartslovens § 71 besluttet, at admini-strationsgrundlaget indtil videre alene skulle omfatte Københavns Lufthavn, hvorfor takstfastsættel-sen på landets øvrige lufthavne som udgangspunkt ikke er underlagt luftfartsmyndighedernes tilsyn,men alene konkurrencemyndighedernes tilsyn.Københavns Lufthavne A/S41

Københavns Lufthavne A/S er et børsnoteret aktieselskab, som driver Københavns Lufthavn ogRoskilde Lufthavn. Knap 54 pct. af aktierne ejes af Macquire Airports, mens den danske stat ejergodt 39 pct.Københavns Lufthavn stiller som andre lufthavne infrastruktur, bygninger og faciliteter til rådighedfor de virksomheder, der bruger eller driver deres virksomhed i lufthavne. For dette opkræver luft-havnen betaling fra luftfartsselskaberne. Herudover opkræver lufthavnen i medfør af EU-forordninger særskilte securityafgifter samt særskilte afgifter til finansiering af bistand til handicap-pede og bevægelseshæmmede personer. Endvidere skal luftfartsselskaberne betale for tårnkontrol-tjeneste i lufthavnen.Luftfartsselskaberne indgår selv på almindelige kontraktvilkår aftale med private virksomheder omgroundhandling mv., fx ”check in” og bagagehåndtering.Takstfastsættelsen for lufthavne er dog i vidt omfang internationalt reguleret. Hovedindholdet herafer, at taksterne skal fastsættes, så de er omkostningsrelaterede, ikke-diskriminerende og gennemsig-tige. Dette betyder også, at de enkelte luftfartsselskaber skal betale det samme for samme ydelser.Skal et luftfartsselskab derfor have ”rabat”, skal det også afspejle sig i et lavere ydelsesniveau fralufthavnens side. Der er dog åbnet mulighed for, at lufthavne i en kortere periode kan give en min-dre opstartsrabat til nye luftfartsselskaber, der påbegynder flyvning til og fra lufthavnen.Statens Luftfartsvæsen har i forlængelse heraf og i overensstemmelse med de internationale be-stemmelser besluttet, at der for Københavns Lufthavne skal anvendes en såkaldt incitamentsska-bende reguleringsmodel for fastsættelse af luftfartsselskabernes betaling til lufthavnen.Modellen går i hovedsagen ud på, at luftfartsselskaberne og Københavns Lufthavn ved forhandlingskal søge at opnå enighed om taksterne for en given periode. For at sikre sammenhæng mellem tak-ster og serviceniveau i forbindelse hermed skal søges indgået en særlig aftale om serviceniveauernepå særlige områder.Såfremt der ikke kan opnås enighed mellem parterne, fastsætter Statens Luftfartsvæsen efter høringaf parterne årlige indtægtsrammer, som udgør det maksimale beløb, som lufthavnen hvert af årenekan opkræve fra luftfartsselskaberne. Indtægtsrammerne fastsættes med henblik på dækning af luft-havnens driftsomkostninger, afskrivninger og forrentning ved en effektiv drift af lufthavnen.ProvinslufthavneTakstfastsættelsen i landets øvrige lufthavne er som udgangspunkt ikke underlagt luftfarts-myndighedernes tilsyn, jf. ovenfor.En arbejdsgruppe under Transportministeriet med repræsentanter fra Transportministeriet, StatensLuftfartsvæsen, Finansministeriet, Konkurrencestyrelsen og Velfærdsministeriet arbejder i øjeblik-ket på en rapport om konkurrenceforhold i de større danske provinslufthavne. I overensstemmelsemed kommissoriet vil arbejdsgruppens rapport klarlægge de konkurrencemæssige forhold for destørre provinslufthavne i relation til fastsættelse af lufthavnstakster. Rapporten forventes at forelig-ge i løbet af efteråret 2009.10.1.3 Overflyvningsafgifter

Inden for EØS-området (dvs. de 27 EU-lande samt Norge og Island) er der fri adgang til erhvervs-mæssig beflyvning for alle luftfartsselskaber, der har teknisk licens fra et af landene (hvilket bl.a.forudsætter, at de er majoritetsejede af EØS-lande og/eller -statsborgere). Inden længe bliver i reali-teten også Schweiz samt de lande på Balkan, der endnu ikke er medlemmer af EU, inkluderet i dettefælles luftrum.Dette er et resultat af arbejdet i EU i mere end 20 år med udviklingen af det indre marked for luft-fart, der er gennemført gradvis ved bl.a. tre ”luftfartspakker”.For flyvninger mellem et land i EØS-området og et tredjeland gælder fortsat et mere restriktivt sy-stem baseret på bilaterale aftaler. I udgangspunktet er der kun adgang til beflyvning mellem de topågældende lande for luftfartsselskaber fra de to lande. Der er desuden ofte begrænsninger for, hvormange ugentlige flyvninger, der kan gennemføres. Det restriktive system er dog i disse år under li-beralisering, enten i form af samlede aftaler mellem EU og enkelte tredjelande (bl.a. USA, Canada,nogle lande ved Middelhavet) eller i form af mere liberale aftaler mellem EU-landene hver for sigog enkelte tredjelande (bl.a. Indien, Singapore).Inden for EØS-området har luftfartsselskaberne fri billetprisfastsættelse, idet tidligere mere ellermindre begrænsede muligheder for luftfartsmyndighedernes indgreb i prisdannelsen er fjernet helt.For tredjelandsflyvninger er der i praksis også stort set fri prisfastsættelse.Danmark har i mange år støttet liberaliseringen af den internationale luftfarts rammebetingelser,såvel gennem arbejdet i EU som i bilaterale forhandlinger.Vilkårene for markedsadgang betyder, at den danske stat ikke har indflydelse på luftfartsselskaber-nes ruteplanlægning, hverken udenlandske eller danske selskaber (herunder det delvis statsejedeSAS).EØS-luftfartsselskaberne kan således inden for EØS suverænt beslutte sig for afgangs- og ankomst-lufthavne, frekvenser og billetpriser, og de er alene underlagt fysiske begrænsninger i form af knap-hed på kapacitet i luftrummet og i lufthavnene, hvilket dog stort set ikke er et problem i Danmark.Dette gælder for ”etablerede” luftfartsselskaber såvel som for ”lavprisselskaber”. Førstnævnte ope-rerer typisk i ”netværk” mellem større lufthavne, mens sidstnævnte ofte opererer ”point-to-point”mellem mellemstore lufthavne, der typisk kan tilbyde lavere afgifter og kortere ”turnaround”-tid.Inden for EØS skelnes der, hvad angår regelsættet, ikke mellem rute- og charterflyvning (”selskabs-rejseflyvning”). For trafik til og fra tredjelande gælder ovenstående beskrivelse for ruteflyvning,mens der for charterflyvning normalt er meget vide rammer for beflyvning mellem to lande. Detteer dog normalt ikke baseret på bilaterale aftaler, men på uudtalt ”reciprocitet”.10.2 Flyruter: KonklusionUdvalget vurderer, at det ikke er reglerne vedrørende fastsættelse af lufthavnstakster, der udgør enhindring for udvikling af nye flyruter til Danmark. Lufthavnstakster fastsættes under iagttagelse ogoverholdelse af ovennævnte nationale og internationale regler og principper, hvorefter taksternebl.a. skal være omkostningsrelaterede, ikke-diskriminerende og gennemsigtige. Udvalget vurderer43

Det bemærkes, at hensynet bag reglerne om fastsættelse af lufthavnstakster er at beskytte luftfarts-selskaberne mod konkurrenceforvridning. Staten (konkurrencemyndighederne og Statens Luftfarts-væsen) blander sig som udgangspunkt ikke i fastsættelsen af lufthavnstaksterne, medmindre der ermistanke om manglende overholdelse af reglerne.Takstområdet kan således beskrives med en høj grad af liberalisering – inden for de beskrevnerammer.Markedsadgangen for luftfartsselskaber, herunder for lavprisselskaberne, må ligeledes beskrivessom meget liberal, – med de få undtagelser, der gælder for flyvning mellem Danmark og enkeltetredjelande.Endelig bemærker udvalget, at det ikke er dokumenteret, at flere lavprisruter fører til flere uden-landske turister, eller at udenlandske turister især anvender lavprisruter til og fra Danmark.

11 Tiltrækning af udenlandske turister til DanmarkTurismeerhvervet og VisitDenmark har fremført et ønske om etablering af et tættere samarbejdemellem VisitDenmark, turismeerhvervet og Udenrigsministeriet. Herunder mellem VisitDenmarksmarkedskontorer og Danmarks repræsentationer i udlandet med henblik på at styrke markedsførin-gen af Danmark.Nedenfor tages stilling til mulighederne for etablering af et sådant tættere samarbejde. Det bemær-kes, at spørgsmålet om forbedringen af andre mere centrale rammevilkår, med relevans for mar-kedsføringen af Danmark som turistland, håndteres i forbindelse med arbejdet om de fremtidige or-ganisatoriske rammer for VisitDenmark og evalueringen af kyst- og byturisme initiativerne underHandlingsplanen for Offensiv Global Markedsføring af Danmark.11.1 Fakta om turismefremmeindsatsen i udlandetDet overordnede ansvar for markedsføring af Danmark som turistmål i udlandet ligger hos Visit-Denmark og turismeerhvervet. En række andre aktører, herunder Udenrigsministeriet, bistår såveldirekte, i form af konkret projektrelateret samarbejde, som indirekte, via den overordnede indsatsfor at markedsføre Danmark og danske styrkepositioner i udlandet, til at skabe opmærksomhed omDanmark hos potentielle udenlandske turister.Rammevilkårene på området er generelt blevet forbedret med vedtagelsen af Handlingsplan for Of-fensiv Global Markedsføring af Danmark, hvor der bl.a. er afsat 60 mio. kr. i perioden 2007-2010til at styrke kyst- og storbyturismen. Denne indsats har netop som mål at tiltrække flere udenlandsketurister til Danmark, og herunder at øge kendskabet til Danmark gennem nye samarbejder med detbrede erhvervsliv uden for den klassiske turismebranche. Samarbejdet og koordinationen med andreaktører på området er i denne forbindelse blevet styrket væsentligt, ligesom der er afsat flere statsli-ge midler til turismefremme, herunder bl.a. ved etableringen af det nationale konsortium, der skalskaffe flere kongresser og konferencer og dermed erhvervsturister til Danmark samt den generellebranding- og public diplomacy-indsats, som medvirker til at tiltrække turister til Danmark.Samarbejdet mellem VisitDenmark, turismeerhvervet og Udenrigsministeriet er omfattende: Frasamarbejde mellem danske repræsentationer i udlandet og VisitDenmark om konkrete projekter tiloverordnet samarbejde i København om fx eksportfremstød og markedsføring af Danmark på inter-nettet.Gennem en fælles indsats på markedskontorerne og hovedkontoret har VisitDenmark etableret etsamarbejde omkring markedsføringsaktiviteter med både danske og udenlandske virksomheder pådagligvaremarkedet og i forbindelse med design- og brugskunst. Fremadrettet vurderes der at værepotentiale for yderligere samarbejde og koordination med de danske repræsentationer i udlandet ogVisitDenmarks markedskontorer inden for bl.a. fødevarer, miljø og energi samt presse, kultur- oginformationsformidling.Der synes dog fortsat at være et uudnyttet potentiale for turismefremme inden for dette samarbejde.Der er således kun få eksempler på initiativer, kampagner, publikationer mv., som bevidst koblermålsætninger og budskaber på turismeområdet med andre danske interesser og budskaber. Detteskyldes bl.a., at VisitDenmarks arbejde i udlandet primært foregår gennem selvstændige markeds-kontorer og dermed ikke naturligt er omfattet af og koordineret med det generelle arbejde for atfremme danske interesser i udlandet, som varetages gennem Danmarks officielle repræsentationer(ambassader, generalkonsulater, handelskontorer mv.) under Udenrigsministeriet.45

Der foregår i dag en dialog og sparring mellem turisme- og eksportfremmesystemet. Konkret ud-møntes dette ved, at VisitDenmark deltager i ”Koordineringsgruppen for fælles eksportfremstød”,som er nedsat under Udenrigsministeriet og har deltagelse af en række erhvervsorganisationer samtministerier/styrelser med internationale aktiviteter af relevans for erhvervs- og eksportfremme. I enindsats for at forbedre sammentænkningen af turismefremme og øvrig eksportfremme, vil det væreen fordel, at der bygges videre herpå først og fremmest gennem direkte samarbejde om konkretefremstødsprojekter mellem VisitDenmark og de involverede erhvervsorganisationer såvel somUdenrigsministeriet, herunder de berørte danske repræsentationer i udlandet.For så vidt angår de højest profilerede danske erhvervsfremstød i udlandet – typisk statsbesøg oglignende fremstød under kongelig ledelse – kan der i højere grad end for andre typer af fremstødindtænkes hensyn til fremme af Danmark som turistmål, idet sådanne fremstød typisk vil omfatteflere sektorer på én gang, såvel som generelle branding-aktiviteter, kultursamarbejde mv.11.2 Tiltrækning af udenlandske turister: KonklusionDet er udvalgets vurdering, at samarbejdsformerne på området med fordel kan styrkes og tilpassesved at:•Turismefremmeindsatsen styrkes gennem en øget samordning med det generelle informati-ons- og eksportfremmearbejde i udlandet, som varetages af Danmarks repræsentationer i ud-landet. Dette sker gennem en opstilling af klare prioriteter for, hvilke sektorer og budskabersom turismeerhvervet har særlig interesse i at knytte an til og på hvilke markeder.•VisitDenmark og Udenrigsministeriet bestræber sig på i videre omfang gensidigt at orienterehinanden om og samarbejde vedrørende projekter og aktiviteter, som kan være af interesse forden anden part og så vidt muligt søge at skabe synergier, hvor dette er muligt. Der bygges vi-dere på samarbejdet i ”Koordineringsgruppen for fælles eksportfremstød”, hvor også relevan-te erhvervsorganisationer og ressortministerier deltager.•VisitDenmark og Udenrigsministeriet indgår en samarbejdsaftale, hvori rammerne for forbed-ret samarbejde og koordination, herunder ovenstående to punkter, beskrives. Aftalen kan tilli-ge forholde sig til markedsføring over for rejse- og turistbrancherne i konkrete lande bl.a. medhenblik på at sikre, at turister ikke fravælger rejser til Danmark på grund af misforståelseromkring dansk visumpraksis, jf. kapitel 4. Det må overvejes, om det vil være mest hensigts-mæssigt, at aftalen først indgås, når de fremtidige organisatoriske rammer for VisitDenmarkog nye den fælles strategi for dansk turisme er faldet på plads.•Der etableres mere formaliserede samarbejder mellem VisitDenmark og andre relevante mini-sterier i forhold til at synliggøre potentielle turismeaktiver inden for ministeriernes ressort forudenlandske turister. Det kunne eksempelvis være inden for natur- eller fødevareoplevelser.

12 Erhvervsdokumentation og statistikTurismeerhvervet efterspørger en øget dokumentation af turismebranchens størrelse, omsætning,eksport, beskæftigelse mv. Dels for at kunne foretage informerede valg i den daglige drift og delsfor at kunne skaffe investorer til udvikling af nye turismefaciliteter eller istandsættelse af de eksiste-rende. Turismeerhvervet fremfører, at dokumentationen af turismeerhvervet i Danmark er megetbegrænset både i sammenligning med andre erhverv i Danmark og i forhold til turismeerhvervet i fxNorge og Sverige.Konkret fremhæver erhvervet for det første, at der er uklarheder i opgørelsen af turismeerhvervetsomsætning, størrelse, eksport, beskæftigelse mv. Turismeerhvervet henviser til, at der i regi af deninternationale turismeorganisation UNWTO er vedtaget en international definition af turisme, menat der i Danmark – og også internationalt – ikke er enighed om, hvad der medtages i opgørelsen afde økonomiske data. Det betyder, ifølge erhvervet, at det fx er vanskeligt at få et overblik over, hvormange hoteller der er i Danmark, da det opgøres forskelligt afhængigt af, om der anvendes overnat-nings-, firma-, omsætnings- eller regnskabstal. Erhvervet foreslår i den sammenhæng at samle allestatistikopgaverne hos et centralt og uafhængigt statistik- og analyseinstitut.For det andet efterspørger erhvervet en større detaljeringsgrad i statistikken i lighed med statistik-ken indenfor landbrug og industri. Det gælder bl.a. i forhold til antallet af restaurationstyper, dermåles på og i forhold til opsplitning på regions- og kommuneniveau.Endelig efterspørger erhvervet klarere retningslinier for, hvor hyppigt Danmarks Statistik skal op-gøre statistikken på turismeområdet. Ifølge branchen udarbejder Danmarks Statistik ikke det for-nødne statistikgrundlag, hvorfor branchens egne organisationer må foretage de fornødne analyser,hvilket ikke sker ud fra samme definition og statistikgrundlag.I det følgende vil der blive redegjort for fakta omkring dansk turismestatistik samt for baggrundenfor, at statistikken opgøres på denne måde. Endvidere præsenteres en række forslag til, hvordan derelevante parter sammen kan drøfte behovet og mulighederne for at samle, forbedre og udvide data-og statistikgrundlaget for den danske turismebranche.12.1 Fakta om dansk turismestatistikOpgaven med at udarbejde statistik for turismeerhvervet er fordelt mellem de nationale (offentligtfinansierede) organisationer, Danmarks Statistik og VisitDenmark.Det er rådets Direktiv95/57/EF (23.11.1995), som fastlægger indholdet af den fælles EU-turismestatistik. Statistikken udarbejdes af Danmarks Statistik og består af en belysning dels af ud-budssiden (hoteller og andre overnatningsfaciliteters kapacitet mv. samt faktiske overnatninger),dels af efterspørgselssiden (danskernes ferie- og forretningsrejser), jf. oversigtstabel i bilag C. Selveerhvervsstrukturen mv. belyses endvidere statistisk på basis af generelle fælleseuropæiske forord-ninger.Derudover udarbejder VisitDenmark på baggrund af data fra Center for Regional Turismeforskning(CRT) og i samarbejde med Danmarks Statistik årligt et turismesatellitregnskab (TSA), som er enslags nationalregnskab for turisme.

Der er internationalt såvel som nationalt brugt mange ressourcer på at finde frem til en fælles defini-tion på turismeerhvervet, både i forhold til efterspørgsels- og udbudssiden.Uklarhederne skyldes, at turismeerhvervet ikke er en klassisk branche, der leverer et bestemt pro-dukt eller ydelse, men består af en række delbrancher som transport, overnatning, restauration, de-tailhandel (shopping), attraktioner og oplevelser (fx teatre, museer og biografer). Turisme defineressåledes snarere ud fra den handling, turisten foretager sig, end som det produkt, der leveres. Detteiboende problem bevirker, at opgørelser af turismeerhvervet som hovedregel altid vil baseres på etestimat, hvis et samlet tal skal tilvejebringes.Når turismens andel af økonomien opgøres anvender både Danmarks Statistik og VisitDenmark in-ternationale retningslinjer, manualer og definitioner.12.1.2 Branchekoder

Det er EU (EUROSTAT), der fastlægger de internationale branchekoder (NACE-koder), som of-fentliggøres i ”Dansk Branchekode” fra Danmarks Statistik.Den seneste brancheinddeling fra 2007 (DB07) er blevet til i to hovedtempi. For det første er der fraEurostats side udarbejdet et udkast til ny grundstruktur, som samtidig skulle sikre sammenlignelig-hed på EU- niveau. For det andet er der nationalt gennemført høringer med centrale brugere bl.a. forat vurdere behovet for særlige danske underopdelinger.I forbindelse med ændringen af branchekoden fra 2003 (DB03) til den nye branchekode i 2007(DB07), blev der foretaget en justering og reduktion i antallet af fx medtagne restaurations-virksomheder. Baggrunden for justeringen er, at der skulle være en vis økonomisk volumen i denenkelte kategori (delbranche). Derfor er fx kategorien ”kantiner” taget ud. Endvidere har det væretafgørende, at man ikke præcist kan afgrænse virksomhederne fra hinanden og dermed ikke kannedbryde i yderligere underopdelinger i fx branchen ”Værtshuse, cafeer og diskoteker mv.” Derforer der nogle tidligere kategorier, som er udgået.Mens de overordnede kategorier som fx ”55.30 Restaurationsvirksomhed” fastlægges i EU, er det etnationalt anliggende at fastlægge underkategorierne (fx restauranter, event catering, cafeer, værts-huse, diskoteker mv.). Danmarks Statistik stiller sig generelt positiv overfor henvendelser om æn-dringer i underopdelingerne. I forhold til DB07 vil der på kort sigt – dvs. i 2010 eller 2011 – i sam-arbejde med de øvrige EU-lande alene blive set på tekstmæssige tilpasninger. En egentlig branche-revision vil næppe være aktuel før om ca. 10 år.12.1.3 Opgørelse af turismen på udbudssiden

Opgørelsen af turismen på udbudssiden foretages således ud fra en branchemæssig afgrænsning, såder er mulighed for at foretage internationale sammenligninger. Afgrænsningen er anvendt i forbin-delse med udgivelsen af Danmarks Statistiks temapublikationTURISMEN Regionalt, nationalt oginternationalt(april 2008). Publikationen giver et samlet statistisk billede af den danske turisme,primært set fra udbudssiden.Den offentliggjorte erhvervsstatistik er over de senere år blevet tilpasset behovene for flere detaljerog formidles nu ofte på et så detaljeret brancheniveau, at tal for de enkelte turismebrancher vises.Men de enkelte erhvervsstatistikker opgøres ikke altid ud fra samme virksomhedsbegreb. Såledesanvendes oplysninger nogle gange fx fra den juridiske enhed (cvr-nr enheden) og nogle gange fra48

det lokale arbejdssted (p-nr enheden). Disse forskelle i opgørelsesenhed giver forskellige resultater,når antal ”virksomheder” optælles, og det kan være med til at skabe forvirring blandt ikke-trænedestatistik brugere.Hvad angår den mere omfattende statistik på landbrugsområdet, skyldes det, at denne statistik erlovreguleret af hensyn til udbetaling af EU-støtte og heraf følger en mere omfattende detaljerings-grad. I forhold til statistikken i industrien er det et faktum, at fremstillingsindustri er betydeligt merekompleks end turismeerhvervet, hvilket bl.a. kommer til udtryk i de utallige varianter af fremstil-lingsindustri fx. føde-, drikke- og tobaksvarer, tekstil- og læderindustri, træ- og papirindustri, medi-cinalindustri etc. Hver af disse industrier har mange underopdelinger, som blot illustrerer mangfol-digheden herunder også i forhold til slutprodukterne.For at begrænse de mindre hotellers administrative byrder anvendes der i overnatningsstatistikkenfor hoteller og campingpladser en tærskel for antal senge/ campingenheder, der friholder de mindrehoteller (med under 40 senge) og campingpladser for indberetning, og dermed begrænser deres ad-ministrative byrder. Disse hoteller opgøres imidlertid på initiativ af VisitDenmark hvert 3.-5. år. Detskal bemærkes, at selvom disse hoteller udgør ca. halvdelen af alle hoteller i Danmark, udgør dekun ca. 5 pct. af alle turismeovernatninger i Danmark. Derfor påvirker det ikke de økonomiske op-gørelser i nævneværdig grad, når de ikke er medtaget i statistikkerne.For at kunne give en mere dækkende beskrivelse af antal og kapacitet af turismevirksomhederne harVisitDenmark endvidere planlagt at udnytte Guide Danmark databasen. Guide Danmark er en ser-vice på VisitDenmarks hjemmeside, hvor turister kan søge oplysninger om diverse turismeproduk-ter. Servicen bliver løbende opdateret af lokale turistkontorer og lign. og er den mest komplette listeaf sin art i Danmark. Ved at udnytte disse oplysninger kan der udarbejdes oversigter over diverseturismeprodukter fordelt på typer, størrelse, beliggenhed mv. Det forventes, at der bliver publicereten rapport baseret på denne database inden udgangen af 2009, og det forventes ligeledes, at rappor-ten vil blive gentaget årligt fremover.Når der ikke indsamles og offentliggøres turismestatistik hyppigere og på et mere detaljeret niveau,skyldes det således primært tre forhold. Dels et hensyn til at begrænse de administrative byrder forvirksomhederne, der ellers skulle være pålagt en større grad af indberetningspligt. Dels et hensyn tilat begrænse de administrative udgifter til selve indsamlingen og bearbejdningen. Og endelig hensy-net til diskretion, idet Danmarks Statistik lægger vægt på, at den offentliggjorte statistik ikke kanbruges til at afsløre fx væsentlige økonomiske data om enkelte virksomheder. En videre dialog om-kring, hvordan man kan forbedre udbuddet af turismestatistik for branchen, må således inkorporeredisse tre hensyn.12.2 Turismestatistik: KonklusionPå denne baggrund konkluderer udvalget følgende:Uklarhederne i opgørelsen af turismeerhvervet skyldes, at turismeerhvervet ikke er en klassiskbranche, der leverer et bestemt produkt eller ydelse, men består af en række delbrancher. Turismedefineres således snarere ud fra den handling, turisten foretager sig (dvs. efterspørgselssiden), hvor-imod branchenomenklaturen har til formål at klassificere udbudssiden. Dette iboende problem be-virker, at opgørelser af turismeerhvervet som hovedregel altid vil baseres på et estimat, hvis et sam-let tal skal tilvejebringes. De opgørelser, der foretages i Danmarks Statistik og i VisitDenmark, ba-serer sig på internationale sammenlignelige standarder.

Samtidig ligger der flere hensyn bag den valgte detaljeringsgrad samt omfanget af den offentligtbetalte turismestatistik i regi af Danmarks Statistik. Dels et hensyn til at begrænse de administrativebyrder for virksomhederne, dels et hensyn om at begrænse de administrative udgifter til indsamlin-gen og bearbejdningen og endelig hensynet til diskretion.Udvalget vurderer endvidere, at de problemstillinger, som erhvervet påpeger vedr. måling af antalog kapacitet af turismevirksomheder vil blive løst med VisitDenmarks planlagte, tilbagevendendepublikationer på baggrund af Guide Danmark databasen.For at sikre at statistikken er retvisende og relevant, anser udvalget det for væsentligt at drøfte stati-stikken på turismeområdet med de relevante parter med passende mellemrum. Udvalget vurdererderfor, at det kunne være hensigtsmæssigt at:•der nedsættes en turismestatistikgruppe med repræsentanter for Danmarks Statistik, Visit-Denmark, Økonomi- og Erhvervsministeriet og turismeerhvervet med henblik på at drøfte be-hovet og mulighederne for at samle, forbedre og udvide data- og statistikgrundlaget for dendanske turismebranche, herunder muligheder og behov for at tilpasse statistikgrundlaget til deopgørelser, der foretages i andre EU- lande.•det som led i arbejdsgruppens drøftelser vurderes, hvorledes dokumentationen kan for-bedrespå såvel indsamlings- som formidlingssiden. Endvidere drøftes mulighederne for en bedreprioritering af de eksisterende midler inden for turismestatistikken.

13 Bilag13.1 Bilag A: Kommissorium for tværministerielt embedsmandsudvalg vedr. turis-mens rammevilkårBaggrund og formålMed afsæt i forespørgselsdebat F 21 og Folketingets vedtagelse nr. V 29 af 3. februar 2009 ønskerregeringen at undersøge turismeerhvervets rammevilkår.Turismen bidrager væsentligt til den danske samfundsøkonomi. Ikke mindst til udvikling og be-skæftigelse i yderområderne. Den samlede omsætning og valutaindtjening i dansk turisme udgjordei 2005 henholdsvis 61,9 mia. kr. og 29,4 mia. kr., og turismen udgjorde knap 3 pct. af BNP. Samti-dig gav turismen arbejde til godt 95.600 fuldtidsbeskæftigede.Som det fremgår afRedegørelse af 26. november 2008 om dansk turisme,er turismeerhvervet eterhverv i betydelig international konkurrence, og udviklingen inden for fx lavprisflyselskaber ogdemografi betyder, at rejsemønstre og forbrugerpræferencer er i hastig forandring.For at undersøge turismeerhvervets konkurrencekraft nedsætter regeringen med reference til F 21og V 29 af 3. februar 2009 derfor et tværministerielt embedsmandsudvalg, der har til formål at:a) beskrive turismeerhvervets rammevilkårb) identificere mulige forslag til forbedring af turismeerhvervets rammevilkårFølgende områder kan indgå i arbejdet:•Uddannelser inden for turisme, samt adgang til erhvervs-Ph.D’er og forsknings- og innova-tionsmiljøer•Lovgivning vedr. planloven, sommerhusloven og udlejning af feriehuse•Overblik over indhold i, og evt. overlap imellem, eksisterende støtteordninger for turismeer-hvervet•Visumregler for turister og forretningsrejsende•Evt. muligheder for at tiltrække flere lavprisflyruter til Danmark•Turismefremmeindsats i udlandet, herunder eksportfremstødDer er mulighed for at inkludere andre områder i undersøgelsen.OrganiseringUdvalget består af repræsentanter fra følgende ministerier: Økonomi- og erhvervsministeriet (for-mand), Undervisningsministeriet, Videnskabsministeriet, Miljøministeriet, Skatteministeriet, Inte-grationsministeriet, Transportministeriet, Udenrigsministeriet, Kulturministeriet, Fødevareministe-riet og Finansministeriet.Økonomi- og erhvervsministeriet er sekretariat for embedsmandsudvalget.Udvalget kan løbende tage kontakt til relevante organisationer med henblik på at indhente aktuellesynspunkter fra turismeerhvervet.51

13.2 Bilag B: Oversigt over puljer og støtteordninger med relevans for turismenBlandt de nationale/EU-puljer og programmer, som kan anvendes på turismeområdet kan fx nævnesfølgende (ikke udtømmende):Landdistriktsprogrammet- og fiskeriudviklingsprogrammet (FVM)Som led i landdistriktsprogrammet og fiskeriudviklingsprogrammet er der i den nuværende pro-gramperiode frem til 2013 mulighed for at bevilge støtte til turismeprojekter.Støttemuligheden eksisterer især gennem lokale aktionsgrupper, som skal bidrage til attraktive le-vevilkår og nye jobs i landdistrikter samt bæredygtig udvikling i fiskeriområder. De lokale aktions-grupper kan med udgangspunkt i deres lokale udviklingsstrategi prioritere og indstille turismepro-jekter til støtte. Det er vurderingen, at de fleste aktionsgrupper har prioriteret turisme som et ind-satsområde.En lokal aktionsgruppe er en forening, som er åben for alle, der bor i kommunen. En gang om åretvælges aktionsgruppens bestyrelse, som består af repræsentanter fra borgere, foreninger, erhvervslivog myndigheder. En del af opgaven for bestyrelsen er at fordele de midler, som aktionsgruppen rå-der over. De lokale aktionsgruppers bestyrelser indstiller projekter og støttesatstil Fødevareministeriet, som så giver det endelige tilsagn om støtte.I 2007, 2008 og 2009 er der årligt afsat 95 mio. kr. til de lokale aktionsgrupper i landdistrikter. Der-udover er der afsat EU-midler til mellemkommuner (kommuner, der kun får EU-støtte og selv skalstå for den nationale medfinansiering) på 13,5 mio. kr. årligt. Endvidere kan der gives EU-midler tilstøtte af projekter, der modtager national finansiering fra en af Indenrigsministeriets puljer til udvik-ling i landdistrikter og yderområder.I 2007 og 2008 er der i alt afsat 18,6 mio. kr. i statslige midler og 18,6 mio. kr. i EU-midler til delokale aktionsgrupper i fiskeriområder. I 2009 er der afsat EU-midler til aktionsgrupperne på 28,7mio. kr., hvor kommunen eller regionen skal bidrage med den nationale medfinansiering.Børne- og ungeaktiviteter i landdistrikterne (FVM)Fødevareministeriet administrerer midler til børne- og ungdomsaktiviteter, der fremmer interessenfor erhverv, der er knyttet til landdistrikterne og for levevilkår i landdistrikterne.Ordningen er en del af landdistriktsprogrammet 2007-2013 og skal fremme aktiviteter, der øgerkompetencerne hos børn og unge i landdistrikterne. Desuden skal ordningen nå bredt ud til børn ogunge i forskellige aldersgrupper og med forskellig baggrund. Der er afsat i alt 10 mio. kr. til ordnin-gen i 2009.Tilskuddet gives til organisationer, foreninger og almennyttige sammenslutninger og til projekter,der retter sig mod børn og unge bosat i landdistrikterne.Et rådgivende udvalg står bag indstillingen af de støtteværdige projekter. Udvalget er sammensat afrepræsentanter fra bl.a. Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyerne i Danmark, Friluftsrådet, DanskUngdoms Fællesråd, Håndværksrådet, Landsforeningen af Landsbysamfund, Dansk Landbrug ogLandsorganisationen i Danmark.

Gennem ordningen kan der ydes tilskud til projekter, der vil kunne anvendes i forhold til turismeak-tiviteter i landdistrikterne. Af forskellige aktiviteter kan eksempelvis nævnes:•Aktiviteter for børn og unge i landdistrikterne, der vedrører kvalitet i fødevarer, smag og er-næring•Aktiviteter for børn og unge i landdistrikterne, der vedrører bevægelse, motion og sundhed•Aktiviteter for børn og unge i landdistrikterne, der vedrører friluftsliv, natur og miljøCenter for Kultur og oplevelsesøkonomi (KUM)Centret vil råde over en pulje på ca. 25 mio. kr., der skal fordeles over fire år til projekter, der styr-ker samarbejdet mellem kultur og erhverv. Projekterne bør tage udgangspunkt i erhvervslivets ogkulturlivets behov, og samle virksomheder, videninstitutioner, kulturinstitutioner mv. om at udviklekoncepter, produkter, viden og kompetencer.De nærmere kriterier er endnu ikke fastsat af centrets bestyrelse. Det forventes, at puljen igangsæt-tes i efteråret 2009 og kører til og med 2012.Strukturfondene (ØEM)De danske strukturfondsprogrammer sætter fokus på at styrke beskæftigelse og konkurrenceevneinden for områderne iværksætteri, innovation, anvendelsen af ny teknologi og uddannelse. 35 pct. afstrukturfondsmidlerne anvendes til gavn for yderområderne.Iregionalfondsprogrammetstøttes indsatser inden for emnet ”Innovation og Viden”. Isocialfonds-programmeter der to emner: ”En kvalificeret arbejdsstyrke” (bedre job) og ”Udvidelse af arbejds-styrken” (flere job).Programmerne er ikke rettet mod bestemte brancher eller sektorer, og turismeerhvervet kan dermedpå lige fod med andre søge midler fra begge programmer under strukturfondene, såfremt de aktivi-teter, der søges midler til, er i overensstemmelse med en eller flere af vækstkilderne.Regionalfondsprogrammet nævner bl.a. følgende eksempler på projekter, der vil kunne støttes:•Øget anvendelse af ny teknologi i turismebranchen•Innovative kampagner til profilering af naturværdier, herunder især natur af fællesskabsbe-tydning, med henblik på bæredygtig turisme•Udvikling – eks. i samspil mellem turismeerhvervet og andre sektorer – af nye oplevelses-koncepter•Etablering af faciliteter for oplevelse af naturværdier som led i udvikling af lokalområdernesturisme, herunder især natur af fællesskabsbetydning, under hensyn til adgangsforhold forhandicappede•Profilering af fødevarers historie i turismeøjemed, hvor yderområdet kan brandes på en bæ-redygtig måde, med henblik på bedre afsætningsmuligheder for SMV’er•Rådgivningsforløb for turismebranchen med henblik på indsatsen i yderområderI Socialfondsprogrammet nævnes bl.a. støtte til:•Udvikling af fælles efteruddannelsestilbud på tværs af navnlig SMV’er i et lokalområde, enbranche eller en klynge•Fremme udviklingen og udbuddet af uddannelses- og udviklingsforløb, der fremmer virk-somhedernes tilpasning til globaliseringens kompetencepres•Udvikling af fremtidige kompetencebehov i forskellige brancher•Styrkelse af strategiske lederkompetencer, via efteruddannelse, mentorordninger, netværkmm.54

Der vil dog ikke kunne ydes støtte til generelle markedsføringskampagner for turismeområder.Program for brugerdreven innovation (ØEM)Programmets formål er at styrke udviklingen af nye produkter, serviceydelser, koncepter og proces-ser i såvel virksomheder som offentlige institutioner på grundlag af et bedre kendskab til kunder ogbrugeres behov.Muligheder for turisterhvervet for at søge ordningen: Program for brugerdreven innovation har fireindsatsområder, hvoraf de to er relevante for turisterhvervet: ”Den strategiske indsats” og ”Andreperspektivrige områder”.Under den strategiske indsats udpeger programbestyrelsen løbende et antal strategiske temaområ-der, hvorunder man i særlig grad gerne ser ansøgninger. Turisme er ikke et af de udpegede temaom-råder, men turisme hører naturligt under temaområdet ”oplevelser”, hvor det fortsat er muligt at sø-ge tilskud.

Vækstfondens direkte og indirekte investeringer samt låne- og garantiprodukterVækstfondens formål er at styrke innovation og udvikling i dansk erhvervsliv gennem medfinansie-ring af perspektivrige og risikobetonede udviklingsprojekter i små og mellemstore virksomheder.Vækstfondens finansieringsaktiviteter omfatter egenkapital- og låneindskud i mindre, innovativevirksomheder og kapitalindskud i ventureselskaber. Hertil kommer lånegarantier til iværksættere ieksisterende virksomheder (bl.a. til investeringer og ejerskifter) i form af Vækstkaution og ”Kom-i-gang-lån”. Turismeerhvervet kan søge disse ordninger på lige fod med det øvrige erhvervsliv.Ny iværksætterfond i Vestdanmark(ØEM)En ny iværksætterfond i Vestdanmark er under etablering. Fonden er en offentlig-privat fond, derskal medinvestere i virksomheder i de allertidligste faser, herunder virksomheder der udspringer frainnovationsmiljøerne. Turismeerhvervet vil kunne søge denne fond på lige fod med det øvrige er-hvervsliv.Markedsføringsfonden (ØEM)Fonden til Markedsføring af Danmark støtter initiativer, der øger udlandets kendskab til Danmarksstyrker, kompetencer og værdier. Særligt initiativer, hvor en betydelig del af aktiviteterne foregår iDanmark, har mulighed for at opnå støtte.Hensigten er, at de støttede initiativer skal tiltrække udlandets opmærksomhed, så antallet af uden-landske besøgende til Danmark øges, og Danmark opnår positiv omtale i udlandet – enten gennemudenlandske fagfolk eller journalister.Fonden har dog mulighed for at støtte aktiviteter, der foregår i udlandet, men kun hvis aktiviteterneikke i forvejen varetages af eksisterende institutioner på eksport- og investeringsfremmeområdet.55

Fonden skal så vidt muligt støtte initiativer, der viser et bredt og tidssvarende billede af Danmark.Derfor vil nye samarbejdsinitiativer, der går på tværs af organisationer og eksisterende strukturer, isærlig grad have mulighed for at opnå støtte.Både offentlige og private aktører samt eventuelle offentlig-private partnerskaber har mulighed forat søge fonden om støtte.Lokale Grønne Partnerskaber (MIM)Et lokalt grønt partnerskab er en gruppe bestående af to eller flere partnere, som har et fælles ønskeom at gennemføre et lokalt projekt, der gavner naturen, friluftslivet eller viden om naturen. Det eren forudsætning for støtte, at der bidrages med frivilligt arbejde eller private arealer. Det skal sikrelokalt medansvar.Skov- og Naturstyrelsen medfinansierer projektet, og der kan maksimalt ydes støtte til 50 % af ud-gifterne. Der kan søges om tips- og lottomidler gennem Friluftsrådet, hvor projekter, som Skov- ogNaturstyrelsen støtter, nyder fremme.Lokale foreninger, organisationer, borgergrupper, sammenslutninger af grundejerforeninger- oglodsejere, institutioner, virksomheder, kommuner mv. kan gå sammen om et projekt og søge midlerfra puljen til lokale grønne partnerskaber.Puljen løber i perioden 2006-2009.Aktiviteter under Rådet for Teknologi og Innovation (VTU)

Rådet for Teknologi og Innovation har syv programmer for innovation fordelt på fire indsatsområ-der. (”Samspil mellem virksomheder og videninstitutioner”, ”Højtuddannede i virksomheder”, Tek-nologisk service” og ”Kommercialisering”). Indsatsområderne og herunder programmerne er ikkebranchespecifikke. Rådet for Teknologi og Innovation udbyder alle sine midler i åben konkurrencegennem opslag, som publiceres på Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside.Rådet for Teknologi og Innovation ser turisme- og oplevelseserhvervene som alle andre erhvervmed hensyn til at søge om midler til forskning, udvikling og innovation. Turisme- og oplevelseser-hvervene kan derfor på lige fod som alle andre erhverv søge midler.Innovationsmiljøerne er med til at skabe og udvikle flere videntunge iværksættervirksomheder medunikke kompetencer til at blive de nye vækstvirksomheder. Opfindelser, som falder inden for turis-me- og oplevelseserhvervene, har som andre erhverv mulighed for at blive screenet til en forunder-søgelse, som foretages af innovationsmiljøerne, og blive til en videnbaseret virksomhed.ErhvervsPhD’er (VTU)Siden 2003 er der ydet tilskud til i alt ni ErhvervsPhD-projekter inden for turisme og oplevelses-økonomi. Der foretages ikke nogen særskilt indsats inden for erhvervene turisme og oplevelses-økonomi. Disse typer af erhverv har på lige fod med øvrige erhverv mulighed for at søge om enErhvervs.PhD.ErhvervsPhD-ordningen har en relativ stor andel deltagende små og mellemstore virksomheder. I2008 var knap 40 procent af igangsatte ErhvervsPhD-projekter tilknyttet små og mellemstorevirksomheder. Otte ud af de ni ErhvervsPhD-projekter inden for turisme og oplevelsesøkonomi erbaseret i små og mellemstore virksomheder.

Forskningsmidler (VTU)En stor del af de danske forskningsmidler bliver tildelt universiteterne via de såkaldte basisbevil-linger. Herefter er det universiteterne selv, der afgør, hvilke områder der skal forskes i. De kon-kurrenceudsatte midler udmøntes via det statslige forsknings- og innovationsrådsgivende og -bevilgende system og er midler, der søges på eget initiativ og direkte af forskerne selv. Det er så-ledes hverken muligt eller hensigtsmæssigt fra statslig side at forhåndsreservere forskningsmidlerspecifikt til turisme.Aktiviteter under Det Strategiske Forskningsråd (VTU)I perioden 2006-2008 har Det Strategiske Forskningsråd bevilget i alt ca. 95 mio. kr. til forsk-ningsprojekter inden for temaet ”Kreativitet og innovation, nye produktionsformer og oplevelses-økonomi”. Herunder har det været muligt at søge om midler til forskningsprojekter inden for tu-risme. Der er dog ikke i perioden bevilget midler til projekter, der meget specifikt beskæftiger sigmed turisme. Der er ikke afsat lignende midler i 2009.