ERU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 142: Udkast til lovforslag om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Uvildige undersøgelser i finansielle virksomheder m.v.), fra økonomi- og erhvervsministeren

§1I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 20. august 2009, som ændret ved § 2i lov nr. 512 af 17. juni 2008, § 110 i lov nr. 385 af 25. maj 2009, § 1, nr. 1, 2, 4, 30 og 37-52, i lovnr. 392 af 25. maj 2009, § 8 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, § 2 i lov nr. 518 af 12. juni 2009 og § 1 ilov nr. 1273 af 16. december 2009, foretages følgende ændringer:1.§ 1, stk. 14-16,affattes således:»Stk.14.Bestemmelser om bestyrelsen eller medlemmer heraf i § 5, stk. 1, nr. 7, litra b, § 76, §77, stk. 1 og 3, § 78, stk. 1, § 90, stk. 2, § 98, § 108, stk. 2 og 3, § 115, § 144, stk. 1, § 199, stk. 9 og10, §§ 203, 209, 247 og 296, og § 327, stk. 3, skal i SE-selskaber med et tostrenget ledelsessystemalene finde anvendelse på tilsynsorganet eller medlemmer heraf med de fornødne tilpasninger.Stk. 15.Bestemmelser om bestyrelsen eller medlemmer heraf samt bestemmelser om ledelsen i §14, stk. 1, nr. 2, §§ 64, 65, 73-75, 80, 110 og 117, § 124, stk. 1 og 4, § 125, stk. 1 og 7, § 179, nr. 2,§ 180, nr. 2, §§ 184 og 185, § 233, § 289, stk. 1, § 299, § 317, stk. 3, § 346, stk. 2 og 3, § 349, stk.2, nr. 2, § 351, § 355, stk. 2, nr. 9, og stk. 3, og §§ 356, 373 og 374 finder i SE-selskaber med ettostrenget ledelsessystem ud over ledelsesorganet og medlemmerne heraf også anvendelse på til-synsorganet eller medlemmer heraf med de fornødne tilpasninger.Stk. 16.For operatører af regulerede markeder hjemmehørende her i landet, i et andet land indenfor Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielleområde, der har tilladelse efter denne lov til at drive multilaterale handelsfaciliteter, jf. § 5, stk. 1,nr. 20, finder § 9, stk. 9, § 14, stk. 1, nr. 1, 3-6 og 8, og stk. 2-5, § 39, stk. 6, kapitel 7, §§ 70-72,kapitel 9, § 125, stk. 1, stk. 2, nr. 1 og 2, stk. 5 og 7-9, §§ 127-129, § 131, stk. 1-3 og 5, § 132, §135, stk. 1 og 2, § 136, § 139, § 142, stk. 1, § 143, § 204, stk. 1, § 206 a, § 223, § 224, stk. 6, § 226,stk. 5, §§ 344-352, § 355, § 361, stk. 1, nr. 18, §§ 368-371, § 372, stk. 1, § 373 og bilag 4, afsnit A,nr. 8, anvendelse, med de afvigelser som forholdet nødvendiggør. For operatører af regulerede mar-keder hjemmehørende i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fælles-skabet har indgået aftale med på det finansielle område, der driver multilaterale handelsfaciliteterfra dette land, finder § 31, stk. 11, og § 32 anvendelse. For operatører af regulerede markederhjemmehørende i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftalemed på det finansielle område, der driver multilaterale handelsfaciliteter fra dette land, finder § 32anvendelse.«

2.I§ 11, stk. 1, 2. pkt.,ændres »aktiviteter« til: »forsikringsklasser«.3.I§ 43, stk. 3,ændres »prisoplysning« til: »pris- og risikooplysning«.4.I§ 68ændres »§ 92, stk. 2 og 3« til: »§ 93, stk. 2 og 3«.5.§ 114, stk. 1,affattes således:»Selskabslovens §§ 86-88, § 89, stk. 1 og 3, §§ 92 og 93, § 94, stk. 1, § 95, § 96, stk. 1, § 100, §101, stk. 1-4 og 8, § 102, stk. 1-3, § 104, stk. 2, § 105, § 111, stk. 1, nr. 1, stk. 2 og 4, §§ 112-115, §117, stk. 1, §§ 118-122, 124-128, 131, 133 og 134, § 135, stk. 1-3 og 5, og §§ 136-141 og 143 fin-der med de nødvendige tilpasninger og med de afvigelser, der fremgår af denne lovs bestemmelser,tilsvarende anvendelse på gensidige forsikringsselskaber.«6.I§ 114, stk. 3,ændres »Aktieselskabslovens § 65, stk. 2, § 66, § 71, § 73, stk. 7, § 74, § 75, stk. 1og 3, § 76, stk. 2, § 80 samt § 81« til: »Selskabslovens § 76, stk. 2, 3 og 5, § 80, stk. 1-4, § 81, § 90,stk. 1 og 2, §§ 91, 98 og 99, § 101, stk. 1, 2 og 4, § 102, stk. 1-3, og §§ 108, 109, 125 og 126«.7.I§ 144, stk. 4,ændres »i henhold til Statstidende, jf. aktieselskabslovens bestemmelser herom«til: »via Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, jf. bestemmelserne herom i selskabsloven«.8.§ 152 g, stk. 2-4,ophæves, og i stedet indsættes:»Stk.2.For lån omfattet af § 152 e, stk. 1, der skal indlægges i et register, gælder, at lånegrænsenskal være overholdt på det tidspunkt, hvor lånet skal indlægges i registret eller på det tidspunkt,hvor lånet er blevet udbetalt. Hvis lånegrænsen har været overholdt på lånets udbetalingstidspunktog er overskredet på indlæggelsestidspunktet, skal der ved indlæggelse stilles sikkerhed i forhold tillånegrænsen for det pågældende lån. Sikkerheden kan ikke stilles i form af andre udlån, hvor låne-grænsen måtte være overskredet.Stk. 3.Supplerende sikkerhed skal bogføres særskilt og individualiseret i forhold til de øvrige ak-tiver, som tjener til sikkerhed for de udstedte særligt dækkede obligationer.Stk. 4.Finansielle instrumenter må alene indgå i et register over aktiver, hvis de anvendes til atafdække risici mellem aktiver i registeret på den ene side og de udstedte særligt dækkede obligatio-ner på den anden side, og hvor det i aftalen om det finansielle instrument er bestemt, at pengeinsti-tuttets betalingsstandsning, konkurs eller manglende overholdelse af pligten til at stille supplerendesikkerhed efter § 152 a, stk. 2, ikke er misligholdelsesgrund.Stk. 5.Aktiver, herunder finansielle instrumenter, i et register tjener til fyldestgørelse af indeha-verne af de særligt dækkede obligationer og de modparter, med hvem de finansielle instrumenter erindgået, samt herefter til fyldestgørelse af lån optaget efter § 152 b, stk. 1.Stk. 6.Pengeinstituttet indberetter til Finanstilsynet, hvilke aktiver m.v. der indgår i registret. Fi-nanstilsynet eller den, Finanstilsynet bemyndiger hertil, kontrollerer tilstedeværelsen af disse akti-ver.Stk. 7.Sikkerhedsstillelse, jf. stk. 5, over for et register, der tilhører et pengeinstitut, der har tilla-delse til at udstede særligt dækkede obligationer, og som er stillet af en finansiel modpart til dæk-ning af finansielle instrumenter, tilkommer registeret. Det samme gælder sikkerhedsstillelse, der erstillet af en anden del af pengeinstituttet som modpart over for registeret, selvom registeret på sik-kerhedsstillelsens tidspunkt er en del af det pågældende pengeinstituts virksomhed. Sikkerhedsstil-lelse efter 1. og 2. pkt. kan ikke anvendes af registeret som grundlag for udstedelse af særligt dæk-kede obligationer.«9.§ 152 h, nr. 5og6,ophæves, og i stedet indsættes:

»5) pengeinstitutters ydelse af lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer medpant i fast ejendom i tilfælde, hvor der ikke foreligger et endeligt tinglyst pantebrev, samt ihvilket omfang der skal stilles alternativ sikkerhed, og hvis sikkerheden stilles i form af en ga-ranti fra et pengeinstitut, i hvilket omfang denne ikke skal medregnes i 15-procents-grænsen, jf.§ 152 c, stk. 1, nr. 6 og 7,6) begrænsning af risici i forbindelse med udstedelse af særligt dækkede obligationer, herunderrenterisici, valutarisici og optionsrisici, og7) indberetning af supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer.«10.I§ 345, stk. 2,indsættes efter nr. 1, som nyt nummer:»2) træffer afgørelse i sager om påbud efter § 347 b, stk. 1,«.Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.11.I§ 347, stk. 6,ændres »nr. 17 og 21« til: »nr. 18 og 22«.12.Efter § 347 a indsættes:»§ 347 b.Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhedat lade foretage en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i den finansielle virksomhed ellerden finansielle holdingvirksomhed, såfremt Finanstilsynet vurderer, at dette er af væsentlig betyd-ning for tilsynet med virksomheden, og der ikke er tale om en for Finanstilsynet sædvanligt fore-kommende undersøgelse. Den uvildige undersøgelses resultater skal afgives i en skriftlig rapport,som skal foreligge inden for et af Finanstilsynet fastsat tidspunkt.Stk. 2.Den uvildige undersøgelse skal foretages af en eller flere sagkyndige personer. Den finan-sielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed udpeger de sagkyndige personer inden for enaf Finanstilsynet fastsat frist. Finanstilsynet skal godkende de foreslåede sagkyndige personer.Stk. 3.Den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed skal give de sagkyndi-ge personer de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af den uvildige undersøgelse.Stk.4.De sagkyndige personer skal udlevere en kopi af den skriftlige rapport om undersøgelsen tilFinanstilsynet senest samtidig med, at denne udleveres til den finansielle virksomhed eller den fi-nansielle holdingvirksomhed.Stk. 5.De sagkyndige personer skal straks give Finanstilsynet oplysninger om forhold, de bliveropmærksomme på i forbindelse med den uvildige undersøgelse, såfremt der er en ikke uvæsentligrisiko for, at disse forhold kan udvikle sig således, at virksomheden vil miste sin tilladelse.«13.§ 352 aaffattes således:»§ 352 a.I tilfælde hvor en finansiel virksomhed er gået konkurs, størstedelen af den finansiellevirksomheds drift er ophørt eller overdraget, eller hvor et forsikringsselskabs forsikringsbestand ertaget under administration, udarbejder Finanstilsynet en redegørelse for årsagerne hertil, hvis et afnedennævnte forhold er indtruffet i forbindelse med eller i en kortere periode forud for dette:1) Finansiel Stabilitet A/S har medvirket ved overdragelsen af virksomheden, jf. lov om finansielstabilitet §§ 7 eller 8, eller staten har lidt tab på en individuel statsgaranti i medfør af lov om fi-nansiel stabilitet § 16 a.2) Staten har lidt tab på kapital indskudt i virksomheden i medfør af lov om statsligt kapitalindskudi kreditinstitutter eller på ejerbeviser, som staten har erhvervet som led i konverteringen af så-dan kapital.3) Staten i øvrigt har ydet garanti eller stillet midler til rådighed for virksomheden, dens kreditorereller en erhverver af hele eller dele af virksomheden.Stk. 2.Finanstilsynet skal offentliggøre den i stk. 1 nævnte redegørelse. I forbindelse med offent-liggørelsen finder § 354 ikke anvendelse, medmindre oplysningerne vedrører kundeforhold eller

tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde den pågældende finansielle virk-somhed.Stk. 3.Redegørelsen efter stk. 1 skal beskrive Finanstilsynets rolle under forløbet op til konkursenm.v.Stk. 4.Finanstilsynets pligt til at udarbejde en redegørelse efter stk. 1 omfatter også de finansiellevirksomheder, som opfyldte bestemmelsens krav efter den 1. marts 2009.«14.I§ 354, stk. 6,indsættes efter nr. 11, som nyt nummer:»12) De af Finanstilsynet, efter § 347 b, stk. 2, udpegede sagkyndige personer, der skal foretage enuvildig undersøgelse af en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed i henholdtil § 347 b, stk. 1.«Nr. 12-28 bliver herefter nr. 13-29.15.I§ 354, stk. 9, 3. pkt.,ændres »nr. 27« til: »nr. 28«, og »nr. 28« ændres til: »nr. 29«.16.I§ 354, stk. 10og11,ændres »nr. 22« til: »nr. 23«.17.I§ 373, stk. 2,indsættes efter »§ 199, stk. 2 og 5,«: »§ 347 b, stk. 3«, og »litra b.« ændres til:»litra b,«.18.I§ 373, stk. 3, 1. pkt.,indsættes efter »i medfør af«: »§ 347 b, stk. 1, 1. pkt.,«.§2I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 898 af 4. september2008, som ændret ved § 8 i lov nr. 392 af 25. maj 2009, foretages følgende ændringer:1.§ 33 d, stk. 2,ophæves, og i stedet indsættes:»Stk. 2. Hvis realkreditinstituttet ikke stiller supplerende sikkerhed efter stk. 1, 1. pkt., mister alleobligationer udstedt i den pågældende serie med seriereservefond betegnelsen særligt dækkede re-alkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer. Obligationer, der mister betegnelsen særligtdækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer, kan kun betegnes realkreditobli-gationer, hvis de opfylder lovgivningens krav til realkreditobligationer.Stk. 3. Finanstilsynet kan dispensere fra stk. 2, 2. pkt., uanset obligationerne ikke opfylder lovgiv-ningens krav til realkreditobligationer. Serier med seriereservefonde, der overgår til betegnelsenrealkreditobligationer efter 1. pkt., skal holdes adskilt fra øvrige midler i realkreditinstituttet«.2.I§ 33 e, stk. 1,indsættes efter »særligt dækkede obligationer«: »eller særligt dækkede realkredit-obligationer«.3.§ 33 faffattes således:»§ 33 f.Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om1) værdiansættelse af de udstedte særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkedeobligationer og den løbende opgørelse af aktivernes værdi i forhold til de særligt dækkede real-kreditobligationer eller de særligt dækkede obligationer,2) værdiansættelse af de aktiver, der ligger til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede realkre-ditobligationer eller særligt dækkede obligationer, og3) indberetning af supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer eller særligt dækkederealkreditobligationer.«

§3I lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 1376 af 10. december 2007, somændret ved § 12 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:1.§ 5, stk. 4, nr. 5og6ophæves, og i stedet indsættes:»5) under hvilke betingelser der kan ydes byggelån til ny- eller ombygning af skibe, jf. § 152 c, stk.1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed,6) begrænsning af risici i forbindelse med obligationsudstedelse, herunder renterisici, valutarisiciog optionsrisici, og7) indberetning af supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer.«§4I lov nr. 467 af 17. juni 2008 for Færøerne om oplysninger, der skal medsendes om betaler vedpengeoverførsler, foretages følgende ændringer:1.I§ 2ændres »inden for Færøerne eller mellem Færøerne og Danmark« til: »inden for Færøerne«.2.I§ 2indsættes somstk. 2:»Stk. 2.Undtagelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på pengeoverførsler mellem Færøerneog Danmark og mellem Færøerne og Grønland.«3.I§ 3, stk. 1, nr. 2,ændres »inden for Færøerne eller mellem Færøerne og Danmark« til: »indenfor Færøerne«.4.I§ 3indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk.2.Undtagelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på pengeoverførsler mellem Færøerneog Danmark og mellem Færøerne og Grønland.«Stk. 2 bliver herefter stk. 3.5.I§ 4, nr. 4,ændres »på Færøerne og i Danmark, eller« til: »på Færøerne,«.6.I§ 4indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:»5) til offentlige myndigheder til betaling af skatter, bøder eller andre afgifter i Danmark eller iGrønland, eller«.Nr. 5 bliver herefter nr. 6.7.§ 6affattes således:»§6.Ved hvidvask skal i denne lov forstås hvidvask som defineret i § 4 i lov om forebyggendeforanstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme.«8.Overskriftentil § 10 affattes således:»Pengeoverførsler inden for Færøerne, mellem Færøerne og Danmark og mellem Færøerne og Grønland«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.11.I§ 11, stk. 1,ændres »uden for Færøerne og Danmark« til: »uden for Færøerne«.12.I§ 11, stk. 2,ændres »uden for Færøerne og Danmark« til: »uden for Færøerne«.13.I§ 11indsættes somstk. 3:»Stk.3.Befinder modtagers betalingsformidler sig i Danmark eller i Grønland gælder samme reg-ler, som hvis betalingsformidleren befandt sig på Færøerne.«14.§ 12affattes således:»§12.Modtagers betalingsformidler er forpligtet til at konstatere, om felterne vedrørende oplys-ninger om betaler i det meddelelses- eller betalings- og afviklingssystem, der anvendes til en pen-geoverførsel, er udfyldt med karakterer eller input, der er tilladt efter reglerne i det pågældende sy-stem. Modtagers betalingsformidler skal have effektive procedurer til at konstatere, hvorvidt dermangler følgende oplysninger om betaler:1) Ved pengeoverførsler, hvor betalers betalingsformidler befinder sig på Færøerne, de oplysninger,der kræves efter § 10.2) Ved pengeoverførsler, hvor betalers betalingsformidler befinder sig uden for Færøerne, de fuld-stændige oplysninger om betaler efter § 8 eller, hvis det er relevant, de oplysninger, der krævesefter § 17.3) Ved batchfiloverførsler, hvor betalers betalingsformidler befinder sig uden for Færøerne, de fuld-stændige oplysninger om betaler efter § 8, dog kun i batchfiloverførslen og ikke de enkelteoverførsler, der er samlet heri.4) Uanset nr. 2 og 3 ved pengeoverførsler og batchfiloverførsler, hvor betalers betalingsformidlerbefinder sig i Danmark eller i Grønland, alene de oplysninger, der kræves efter § 10.«15.§ 17, stk. 1,affattes således:»§17.Stk. 3-6 finder anvendelse, når betalers betalingsformidler befinder sig uden for Færøerneog mellembetalingsformidleren befinder sig på Færøerne.«16.I§ 17indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk.2.Stk. 3-6 finder dog ikke anvendelse, når betalers betalingsformidler befinder sig i Dan-mark eller i Grønland og mellembetalingsformidleren befinder sig på Færøerne.«Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.17.I§ 17, stk. 5,der bliver stk. 6, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 3 og 4«.18.I§ 20, stk. 1,ændres »§ 10, stk. 2,« til: »§ 10, stk. 3,« og »§ 17, stk. 3-5,« til: »§ 17, stk. 4-6,«.19.§ 21affattes således:»§21.Loven træder i kraft den 15. juni 2010, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 2, stk.2, § 3, stk. 2, § 4, nr. 5, § 10, stk. 2, § 11, stk. 3, § 12, nr. 4, og § 17, stk. 2.«§5I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 20. august 2009, som ændret ved§ 9 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:1.§ 84 faffattes således:6

»§ 84 f.I tilfælde hvor et aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1, eller andre omfattet af denne lov ergået konkurs eller størstedelen af selskabets drift er ophørt eller overdraget, udarbejder Finanstilsy-net en redegørelse for årsagerne hertil, hvis staten i forbindelse med eller i en kortere periode forudfor dette har ydet garanti eller stillet midler til rådighed for selskabet, dens kreditorer eller en er-hverver af hele eller dele af selskabet.Stk. 2.Finanstilsynet skal offentliggøre den i stk. 1 nævnte redegørelse. I forbindelse med offent-liggørelsen finder § 354 ikke anvendelse, medmindre oplysningerne vedrører kundeforhold ellertredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde det pågældende selskab.Stk. 3.Redegørelsen efter stk. 1 skal beskrive Finanstilsynets rolle under forløbet op til konkursenm.v.«§6I lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordningerm.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 21. august 2009, som ændret ved § 10 i lov nr. 516 af 12. juni2009, foretages følgende ændring:1.§ 122 aaffattes således:»§ 122 a.I tilfælde hvor en forening eller afdeling er gået konkurs eller størstedelen af en forenin-gens eller afdelingens drift er ophørt eller overdraget, udarbejder Finanstilsynet en redegørelse forårsagerne hertil, hvis staten i forbindelse med eller i en kortere periode forud for dette har ydet ga-ranti eller stillet midler til rådighed for en foreningen eller afdelingen, dens kreditorer eller en er-hverver af hele eller dele af foreningen eller afdelingen.Stk. 2.Finanstilsynet skal offentliggøre den i stk. 1 nævnte redegørelse. I forbindelse med offent-liggørelsen finder § 354 ikke anvendelse, medmindre oplysningerne vedrører kundeforhold ellertredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde den pågældende forening eller af-deling.Stk. 3.Redegørelsen efter stk. 1 skal beskrive Finanstilsynets rolle under forløbet op til konkursenm.v.«§7I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007,som ændret ved § 3 i lov nr. 515 af 17. juni 2008, § 4 i lov nr. 517 af 17. juni 2008, § 5 i lov nr. 133af 24. februar 2009, § 10 i lov nr. 392 af 25. maj 2009 og § 11 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, foreta-ges følgende ændringer:1.§ 66 daffattes således:»§ 66 d.I tilfælde hvor en pensionskasse er gået konkurs, størstedelen af pensionskassens drift erophørt eller overdraget, eller hvor pensionskassens bestand af pensionstilsagn er taget under admi-nistration, udarbejder Finanstilsynet en redegørelse for årsagerne hertil, hvis staten i forbindelsemed eller i en kortere periode forud for dette har ydet garanti eller stillet midler til rådighed for pen-sionskassen, dens kreditorer eller en erhverver af hele eller dele af pensionskassen.Stk. 2.Finanstilsynet skal offentliggøre den i stk. 1 nævnte redegørelse. I forbindelse med offent-liggørelsen finder § 354 ikke anvendelse, medmindre oplysningerne vedrører kundeforhold ellertredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde den pågældende pensionskasse.Stk. 3.Redegørelsen efter stk. 1 skal beskrive Finanstilsynets rolle under forløbet op til konkursenm.v.«

§8I lov nr. 516 af 12. juni 2009 om ændring af årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed ogforskellige andre love (Ændringer som følge af selskabsloven), som ændret ved § 3 i lov nr. 1273 af16. december 2009 og § 15 i lov nr. 1278 af 16. december 2009, foretages følgende ændring:1.§ 8, nr. 10,affattes således:»10. I § 7, stk. 6, og § 11, stk. 4, ændres »Aktieselskabslovens § 153, stk. 2-6,« til: »Selskabslo-vens § 2, stk. 2-4, §§ 3 og 347«.§9Loven træder i kraft den 1. juli 2010, jf. dog stk. 2.Stk. 2.§ 4 træder i kraft 15. juni 2010.§ 10Stk. 1.§§ 1, 3, 5, 6 og 8 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordninghelt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de færøske oggrønlandske forhold tilsiger.Stk. 2.§ 7 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller del-vist sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.Stk. 3.§ 2 gælder ikke for Færøerne.

1. IndledningEt centralt indsatsområde i kølvandet på finanskrisen er at sikre, at Finanstilsynet altid har tilstrækkelig ad-gang til de fornødne kompetencer og specialviden. Med lovforslaget foreslås indsat en hjemmel for Finans-tilsynet til i visse afgrænsede tilfælde at påbyde virksomhederne, for virksomhedens egen regning, at ladesagkyndige personer foretage en uvildig undersøgelse af forhold, der er af væsentlig betydning for tilsynetmed virksomheden, således at virksomhedens risici kan afdækkes nærmere.Lovforslaget skal desuden sikre, at forbrugerne får letforståelig information om og forståelse for tabsrisi-koen ved investering i forskellige finansielle instrumenter. Der foreslås derfor en ændring af lov om finansielvirksomhed, der indfører en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte nærmere regler om en obligatoriskrisikokategorisering af investeringsprodukter.Med henblik på at øge åbenheden om forløbet op til sammenbruddet for de institutter, hvor staten har ydetgaranti eller stillet midler til rådighed, foreslås en udvidelse af reglen om, hvornår Finanstilsynet skal offent-liggøre en redegørelse om forløbet op til et instituts sammenbrud. Med den foreslåede udvidelse skal Finans-tilsynet fremover ikke kun udarbejde en redegørelse i de tilfælde, hvor den tilbageværende juridiske personer gået konkurs, men også i de tilfælde, hvor størstedelen af den finansielle virksomheds drift er ophørt elleroverdraget, eller hvor et forsikringsselskabs forsikringsbestand er taget under administration.Som led i den planlagte revision af lovgivningen om særligt dækkede obligationer og særligt dækkede re-alkreditobligationer har der været afholdt møder mellem en række brancheorganisationer, Danmarks Natio-nalbank og Finanstilsynet. På møderne er det blevet drøftet, i hvilket omfang SDO-loven har påvirket for-brugernes boligfinansieringsmuligheder og konkurrenceforhold. I den forbindelse er der blevet rejst nogle

emner, som ikke hører under forbrugernes boligfinansieringsmuligheder og konkurrenceforhold, men somgiver anledning til at foreslå enkelte tekniske ændringer i lovgivningen.Endvidere indeholder lovforslaget en række primært tekniske ændringer i lov nr. 467 af 17. juni 2008 forFærøerne om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler. Loven, der endnu ikke ertrådt i kraft, har til formål at indføre regler på Færøerne, der svarer til reglerne i Europa-Parlamentets ogRådets forordning (EF) nr. 1781/2006 af 15. november 2006 om oplysninger, der skal medsendes om betalerved pengeoverførsler, da forordningen ikke gælder direkte på Færøerne, idet Færøerne ikke er medlem afEU.Lovforslaget indeholder endelig mindre ændringer af redaktionel karakter.2. Indhold2.1. Uvildige undersøgelser2.1.1. Gældende retFinanstilsynet har efter gældende ret alene i særlige tilfælde mulighed for at anvende fremmed bistand iforbindelse med tilsynet med de finansielle virksomheder. Der skal være tale om tilfælde, hvor tilsynet har etpresserende behov for fremmed bistand eller har brug for en speciel ekspertviden. Bestemmelsen har tidlige-re været brugt til at få eksperter til at se nærmere på et bestemt område inden for forsikringsbranchen. Fi-nanstilsynets brug af fremmed bistand skal desuden ske inden for de almindelige økonomiske rammer, der erfastlagt i finansloven, hvilket betyder, at udgifterne hertil skal afholdes af Finanstilsynet.2.1.2. Baggrunden for forslagetI takt med udviklingen af de finansielle virksomheders størrelse og kompleksiteten i deres forretningsom-råder og risici vurderes det, at Finanstilsynet har behov for yderligere redskaber med henblik på at sikre, atforhold, der er af væsentlig betydning for tilsynet med virksomhederne undersøges, således at virksomhedensrisici kan afdækkes nærmere. En hjemmel for Finanstilsynet til i visse tilfælde at påbyde virksomhederne atlade sagkyndige personer foretage en uvildig undersøgelse af sådanne forhold, vil bidrage hertil. Det vurde-res samtidig, at en sådan undersøgelse vil kunne være til gavn for den pågældende virksomhed, idet en uvil-dig undersøgelse vil kunne give virksomheden et mere nuanceret billede af de risici, virksomheden påtagersig ved at operere inden for et område af en vis kompleksitet, og dermed give virksomheden en bedre mulig-hed for at forebygge eventuelle tab.Til sammenligning findes der i dag i engelsk ret en tilsvarende mulighed for det engelske finanstilsyn(FSA). FSA har herefter hjemmel til at kræve, at der udarbejdes en rapport af sagkyndige personer med hen-blik på at vurdere, identificere og/eller forebygge visse risici i en given finansiel virksomhed. Omkostninger-ne hertil dækkes af den pågældende finansielle virksomhed.2.1.3. Forslagets indholdDet foreslås at indføre en hjemmel for Finanstilsynet til at påbyde en finansiel virksomhed eller en finan-siel holdingvirksomhed at lade foretage en uvildig undersøgelse af et eller flere nærmere angivne forhold ivirksomheden, som tilsynet mener er af væsentlig betydning for tilsynets vurdering af den finansielle virk-somhed eller den finansielle holdingvirksomhed. Udgifterne til de sagkyndiges undersøgelse skal afholdes afvirksomheden. Finanstilsynet skal endvidere vurdere, at der ikke vil være tale om en undersøgelse, som eralmindeligt forekommende i forhold til Finanstilsynets sædvanlige tilsynsvirksomhed.Den uvildige undersøgelse skal foretages af sagkyndige personer, f.eks. advokater, revisorer eller andre fi-nansielle rådgivere med sagkundskab inden for det pågældende område. Virksomheden indstiller til Finans-tilsynets godkendelse den eller de sagkyndige personer, som skal foretage den uvildige undersøgelse. Desagkyndige personer, der skal foretage undersøgelsen, pålægges desuden en pligt til at underrette Finanstil-synet om forhold, de bliver opmærksomme på, såfremt der er en ikke uvæsentlig risiko for, at disse forholdkan udvikle sig således, at virksomheden vil miste sin tilladelse.

En afgørelse om at påbyde en virksomhed at lade foretage en uvildig undersøgelse skal træffes af det Fi-nansielle Virksomhedsråd. Virksomheden kan anke afgørelsen om, at den skal lade foretage en uvildig un-dersøgelse, til Erhvervsankenævnet.2.2. Risikoklassificering af finansielle ydelser2.2.1. Gældende retDen gældende § 43, stk. 3, bemyndiger økonomi- og erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler omprisoplysning for finansielle ydelser. Der er efter gældende ret ikke en specifik hjemmel til at fastsætte reglerom risikomærkning.2.2.2. Baggrunden for forslagetDen økonomiske krise har medført øget fokus på de risici, der er forbundet med at investere i finansielleinstrumenter. Meget tyder på, at flere investorer ikke har været opmærksomme på, hvilken risiko der harværet forbundet med bestemte investeringer. F.eks. har investorerne ikke altid været opmærksomme på, at dekunne tabe betydelige beløb, og risici ved nogle komplekse finansielle produkter har ofte også været vanske-lige at forstå for investorerne.Formålet med forslaget er derfor at sætte fokus på de risici, der er forbundet med investeringer i finansielleinstrumenter, så investorerne får en bedre forståelse af tabsrisikoen ved forskellige investeringer.2.2.3. Forslagets indholdDet foreslås, at bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler udbygges, så den også omfatter mulighedenfor at fastsætte regler om risikomærkning.Risikomærkningen skal sikre forbrugerne letforståelig information om tabsrisikoen ved investering i finan-sielle instrumenter. Risikoklassificeringen vil skulle oplyses forud for værdipapirhandleres første salg af etgivet finansielt instrument til en kunde.2.3. Finanstilsynets redegørelse i tilfælde af en finansiel virksomheds sammenbrud2.3.1. Gældende retFinanstilsynet skal efter gældende ret offentliggøre en redegørelse for forløbet op til en finansiel virksom-heds konkurs, herunder Finanstilsynets rolle under forløbet op til konkursen, hvis staten har ydet garanti ellerstillet midler til rådighed. Det samme gælder, hvis staten eksempelvis mere indirekte har stillet en tabsgarantiover for Danmarks Nationalbank, hvis denne har været involveret i et redningsforsøg af en nødlidende finan-siel virksomhed.Redegørelsen er som udgangspunkt undtaget reglerne om tavshedspligt men må dog ikke indeholde oplys-ninger om kundeforhold eller tredjemand, der har været involveret i en mulig overtagelse af den kriseramtevirksomhed eller på anden måde har været involveret i bestræbelserne på at tilvejebringe en løsning på virk-somhedens økonomiske problemer.2.3.2. Baggrunden for forslagetEfter gældende ret forudsætter Finanstilsynets udarbejdelse af en redegørelse, at den juridiske person, derdannede rammen om instituttets drift indtil sammenbruddet, er erklæret konkurs. Bestemmelsen finder derforikke anvendelse i de tilfælde, hvor staten har ydet garanti eller stillet midler til rådighed, men hvor den juri-diske person, der dannede rammen om instituttets drift, ikke er gået konkurs. Under finanskrisen har derværet en række tilfælde, hvor det statslige aktieselskab, Finansiel Stabilitet A/S, via helejede datterselskaberhar opkøbt aktiver og passiver, bortset fra selskabskapitalen og anden efterstillet kapital, fra nødlidende pen-geinstitutter, uden at den nødlidende og tilbageværende juridiske person efterfølgende er gået konkurs. Idisse tilfælde har Finanstilsynet i dag ikke hjemmel til at offentliggøre en redegørelse om forløbet op til pen-geinstituttets sammenbrud.

2.3.3. Forslagets indholdMed henblik på at øge åbenheden om forløbet op til sammenbruddet for de institutter, hvor staten har ydetgaranti eller stillet midler til rådighed, foreslås det derfor, at anvendelsesområdet for § 352 a udvides. Medden foreslåede udvidelse skal Finanstilsynet fremover ikke kun udarbejde en redegørelse i de tilfælde, hvorden tilbageværende juridiske person er gået konkurs, men også i de tilfælde, hvor størstedelen af den finan-sielle virksomheds drift er ophørt eller overdraget, eller hvor et forsikringsselskabs forsikringsbestand ertaget under administration. Desuden angives det mere udtrykkeligt i bestemmelsen, hvornår kriteriet om, atstaten skal have ydet garanti eller stillet midler til rådighed, er opfyldt.Redegørelsen, som Finanstilsynet udarbejder, skal beskrive årsagerne til konkursen, ophøret eller overdra-gelsen, alternativt det tidspunkt, hvor forsikringsselskabets forsikringsbestand tages under administration,herunder den regnskabsmæssige udvikling og Finanstilsynets rolle under forløbet op til det relevante af før-nævnte tidspunkter.2.4. Ændringer af SDO-lovgivningen2.4.1. Indberetning af supplerende sikkerhed stillet for særligt dækkede obligationer og særligt dækkederealkreditobligationer2.4.1.1. Gældende retDet følger af lov om finansiel virksomhed, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., samt lovom et skibsfinansieringsinstitut, at institutter med tilladelse til udstedelse af særligt dækkede obligationer ogsærligt dækkede realkreditobligationer skal stille supplerende sikkerhed ved bl.a. faldende markedsværdier,hvis lånegrænser i loven ellers vil være overskredet.Finanstilsynet har under den nuværende lovgivning ikke en tilstrækkelig klar hjemmel til at påbyde de in-stitutter, der har tilladelse til at udstede særlig dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligatio-ner, en regelmæssig indberetning af oplysninger om den supplerende sikkerhed, som instituttet i givet faldhar stillet.2.4.1.2. Baggrunden for forslagetFormålet med lovforslaget er at sikre, at Finanstilsynet får en klar hjemmel til at udstede en bekendtgørelseom indberetning af supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditob-ligationer.2.4.1.3. Forslagets indholdDet foreslås i lovforslaget, at Finanstilsynet får en hjemmel til at kræve indberetning om supplerende sik-kerhed i forbindelse med særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer.Lovforslaget vil først og fremmest give tilsynet bedre mulighed for at vurdere solvensbehovet for de insti-tutter, der udsteder særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer. Indberetning afsupplerende sikkerhed vil løbende kunne give Finanstilsynet indblik i de enkelte institutters følsomhed overfor stigninger i LTV (loan to value), der er forholdet mellem lånets restgæld og ejendommens værdi, bådesamlet og inden for den enkelte ejendomskategori. Endvidere kan det give mulighed for at vurdere, i hvilkeejendomssegmenter problemet med faldende markedsværdier måtte være størst samt at vurdere de enkelteinstitutters risikosituation. Det forventes, at særligt risikovillige institutter vil skille sig ud ved sådanne ind-beretninger.2.4.2. Retsstillingen for finansielle instrumenter i et register2.4.2.1. Gældende retLov om finansiel virksomhed indeholder en regel om, at finansielle instrumenter i et register tjener til fyl-destgørelse af indehaverne af de særligt dækkede obligationer og de modparter, med hvem de finansielleinstrumenter er indgået.

2.4.2.2. Baggrunden for forslagetFormålet med forslaget er at præcisere, at sikkerhedsstillelse over for et register i et pengeinstitut, der ud-steder særligt dækkede obligationer, tilhører registret. I den eksisterende lovgivning har det ikke fremgåettilstrækkelig klart, hvem der i tilfælde af konkurs i praksis kan gøre krav på de sikkerheder, som en finansielmodpart har stillet til sikring af markedsværdien af finansielle instrumenter i et register med særligt dækkedeobligationer. De internationale ratingbureauer har endvidere tillige fokus på området og har tilkendegivet, atde anser det for væsentligt, at der ikke er tvivl om den konkursretlige stilling for sikkerhedsstillelsen.2.4.2.3. Forslagets indholdI overensstemmelse med formålet med sikkerhedsstillelsen for de finansielle instrumenter bør der ikke væ-re tvivl om, at sikkerhederne, når obligationsindehaverne er blevet fyldestgjort, tilkommer de modparter, derhar stillet sikkerhederne. Kreditorerne ifølge de finansielle instrumenter får således en sekundær separatist-lignende stilling, idet de dækkes efter obligationsindehaverne, men før seniorgældslångivere og øvrige kredi-torer.2.4.3. Overgang fra særligt dækkede obligationer, udstedt af realkreditinstitutter, til realkreditobligationer2.4.3.1. Gældende retLov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. indeholder en regel om, at obligationer, der mister be-tegnelsen særligt dækkede realkreditobligationer, kan betegnes realkreditobligationer, hvis de opfylder lov-givningens krav til realkreditobligationer. Loven giver dog ikke mulighed for, at særligt dækkede obligatio-ner udstedt af et realkreditinstitut kan betegnes realkreditobligationer, hvis de ikke længere opfylder kriteri-erne for at være særligt dækkede obligationer.2.4.3.2. Baggrunden for forslagetPå grund af forskelle i regelgrundlaget for henholdsvis særligt dækkede obligationer og realkreditobligati-oner er det efter gældende ret ikke muligt at reklassificere særligt dækkede obligationer til realkreditobligati-oner.Realkreditbranchen har påpeget, at den manglende mulighed for reklassifikation kan medføre uklarhed omstatus for særligt dækkede obligationer, når disse mister betegnelsen særligt dækket obligation. Blandt andetfor investorerne i forsikrings- og pensionssektoren samt for investeringsforeninger kan uklarheden påvirkeefterspørgslen på særligt dækkede obligationer i negativ retning.Realkreditbranchen har på denne baggrund fremsat ønske om, at gældende ret ændres, således at der indfø-res mulighed for, at særligt dækkede obligationer kan reklassificeres til realkreditobligationer.2.4.3.3. Forslagets indholdLovforslaget indebærer, at også udstedelse af særligt dækkede obligationer kan blive reklassificeret somrealkreditobligationer og tilbage igen, hvis de på forhånd opfylder alle krav hertil. Det foreslås, at Finanstil-synet i særlige tilfælde kan dispensere fra hovedregelen og tillade, at der sker reklassificering til realkredit-obligationer, uanset om obligationerne ikke opfylder alle krav. I forlængelse af muligheden for at dispensereforeslås det, at serier med seriereservefonde, der reklassificeres uden at opfylde alle krav, skal holdes adskiltfra realkreditinstituttets øvrige midler.2.4.4. Indlæggelse af aktiver i et register2.4.4.1. Gældende retAf hensyn til obligationsinvestorerne stilles der krav til et pengeinstituts register for at sikre, at aktiverne ertil stede i registret, såfremt pengeinstituttet går konkurs. Derfor gælder der blandt andet et krav om, at låne-grænsen skal være overholdt på tidspunktet for lånets indlæggelse i registeret.

2.4.4.2. Baggrunden for forslagetUnder arbejdet med SDO-evalueringen har branchen gjort opmærksom på, at kravet om, at lånegrænsenskal være overholdt på tidspunktet for lånets indlæggelse i registreret, indebærer, at pengeinstitutterne ikkekan udnytte dynamikken i registeret. I en situation med faldende ejendomspriser kan institutterne dermedvære afskåret fra at indlægge en række lån eksempelvis på grund af ventetid på tinglysning, eller fordi derførst senere skal foretages en udstedelse af SDO, hvis lånene på tidspunktet for indlæggelsen ikke længereoverholder lånegrænsen.2.4.4.3. Forslagets indholdDet foreslås i lovforslaget at give mulighed for, at lån, hvor der er anvendt et pantebrev, hvorpå der kanudstedes særligt dækkede obligationer, og hvor lånegrænsen er overholdt på låneudbetalingstidspunktet, ogsåskal kunne indlægges i et register, hvis der samtidig med indlæggelsen stilles sikkerhed for den del af lånet,der måtte overskride lånegrænsen. Hermed sikres, at kravet om, at lånegrænsen skal være overholdt på tids-punktet for indlæggelse, er overholdt. Dette krav foreslås samtidig lovfæstet.2.5. Ændringer i lov for Færøerne om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler2.5.1. Gældende retLov nr. 467 af 17. juni 2008 for Færøerne om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeover-førsler, er endnu ikke trådt i kraft, men har til formål at indføre regler på Færøerne, der svarer til reglerne iEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006 af 15. november 2006 om oplysninger, derskal medsendes om betaler ved pengeoverførsler, da forordningen ikke gælder direkte på Færøerne, idet Fæ-røerne ikke er medlem af EU.2.5.2. Baggrunden for forslagetEuropa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1781/2006 giver under visse betingelser medlemslandenemulighed for at behandle pengeoverførsler til jurisdiktioner, som ikke er medlemmer af Fællesskabet, herun-der Færøerne (og Grønland), på samme måde som indenlandske overførsler. Det betyder, at pengeoverførslermellem Færøerne og Danmark og mellem Færøerne og Grønland kan nøjes med at indeholde »begrænsedeoplysninger« om betaler.Det er EU-Kommissionen, som skal træffe beslutning om, at betalinger mellem Færøerne og Danmark ogFærøerne og Grønland kan betragtes som indenlandske betalinger. Forordningens artikel 17, stk. 1, angiverde forhold, som skal være opfyldt, for at EU-Kommissionen kan give sin godkendelse. Det kræves således,at1) Færøerne er i valutaunion med Danmark,2) betalingsformidlere på Færøerne deltager direkte eller indirekte i de danske betalings- og afviklingssy-stemer, og3) lovgivningen for Færøerne kræver, at betalingsformidlere på Færøerne anvender samme regler, som erfastsat i forordningen.De to første betingelser er opfyldt, mens den tredje betingelse først opfyldes, når de regler i loven, der sva-rer til reglerne i forordningen, sættes i kraft for Færøerne. Det følger af den gældende lovs ikrafttrædelsesbe-stemmelse, at økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Af lovens be-mærkninger fremgår, at ministeren først kan sætte loven i kraft efter godkendelsen fra EU-Kommissionen.Da loven indeholder bestemmelser, som ligestiller overførsler mellem Færøerne og Danmark med penge-overførsler inden for Færøerne, har loven derfor ikke kunnet sættes i kraft i sin helhed, før der forelå en god-kendelse fra EU-Kommissionen.EU-Kommissionen har imidlertid den 3. december 2009 meddelt, at den ikke kan imødekomme Danmarksanmodning om et betinget samtykke til at indgå aftale med Færøerne. Det er EU-Kommissionens holdning,at lovens bestemmelser, der svarer til reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1781/2006,skal sættes i kraft, før samtykke kan gives i henhold til artikel 17.

2.5.3. Forslagets indholdPå baggrund af EU-kommissionens tilbagemelding af 3. december 2009 ændres lovens opbygning, såledesat bestemmelser om ligestilling af pengeoverførsler mellem Færøerne og Danmark med pengeoverførslerinden for Færøerne overføres til adskilte numre, stykker og paragraffer i loven. Da der ligeledes er fremsat etforslag til lov for Grønland om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler, som inde-holder de samme regler og den samme opbygning, som lov for Færøerne om oplysninger, der skal medsen-des om betaler ved pengeoverførsler indeholder, ligestilles pengeoverførsler mellem Færøerne og Grønlandsamtidig med pengeoverførsler inden for Færøerne.Som følge af ovenstående bliver det muligt at ændre lovens ikrafttrædelsesbestemmelse i § 21, jf. forsla-gets § 4, nr. 19, hvorved loven kan sættes i kraft i to tempi, således at de regler i loven, der svarer til reglernei Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1781/2006, kan sættes i kraft for Færøerne den 15. juni 2010,mens bestemmelserne om ligestilling af pengeoverførsler mellem Færøerne og Danmark og mellem Færøer-ne og Grønland med pengeoverførsler inden for Færøerne kan sættes i kraft af økonomi- og erhvervsministe-ren, når EU-Kommissionens godkendelse foreligger.Endelig foretages ændringer af redaktionel karakter i lov for Færøerne om oplysninger, der skal medsendesom betaler ved pengeoverførsler.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regionerMed forslaget bliver det muligt for Finanstilsynet, uden omkostninger, at trække på ressourcer og ekspert-viden, som ikke nødvendigvis er til stede i tilsynet på det pågældende område eller tidspunkt. Forslaget vilsåledes bidrage til en effektivisering af Finanstilsynets tilsynsvirksomhed, idet de uvildige undersøgelser kanvære med til at danne grundlaget for Finanstilsynets videre reaktioner over for den pågældende virksomhed.Forslaget har ikke herudover økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget indebærer økonomiske konsekvenser for de finansielle virksomheder og finansielle holdingvirk-somheder, der får et påbud om at lade foretage en uvildig undersøgelse, idet virksomhederne skal bære ud-gifterne til de sagkyndige personer, der forestår den uvildige undersøgelse.Forslaget skal dog ses i lyset af, at det er de virksomheder, der opererer på særligt risikofyldte områder,som har den største sandsynlighed for at blive påbudt at lade foretage en uvildig undersøgelse og de dermedforbundne omkostninger.Herudover kan både de foreslåede regler om risikoklassifikation og indberetning af supplerende sikkerhedstillet for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer medføre administrativebyrder for de omfattede virksomheder. De foreslåede bestemmelser indeholder hjemmel til at fastsætte nær-mere regler i bekendtgørelser. Byrderne vil således først kunne kvantificeres ved bekendtgørelserne.Forslaget har ikke herudover økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenPå baggrund af EU-kommissionens tilbagemelding af 3. december 2009, jf. de almindelige bemærkningerpkt. 2.5.2., ændres den gældende lovs opbygning, således at bestemmelser om ligestilling af pengeoverførslermellem Færøerne og Danmark med pengeoverførsler inden for Færøerne overføres til adskilte numre, styk-ker og paragraffer i loven.

Som følge af ovenstående bliver det muligt at ændre lovens ikrafttrædelsesbestemmelse i § 21, jf. forsla-gets § 4, nr. 19, hvorved loven kan sættes i kraft i to tempi, således at de regler i loven, der svarer til reglernei Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1781/2006, kan sættes i kraft for Færøerne den 15. juni 2010,mens bestemmelserne om ligestilling af pengeoverførsler mellem Færøerne og Danmark og mellem Færøer-ne og Grønland med pengeoverførsler inden for Færøerne kan sættes i kraft af økonomi- og erhvervsministe-ren, når EU-Kommissionens godkendelse foreligger.Da reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1781/2006 således allerede er en del af dengældende lov, indeholder ændringerne i lov for Færøerne om oplysninger, der skal medsendes om betalerved pengeoverførsler, ikke nye EU-retlige aspekter.8. HøringForslaget har forud for fremsættelsen været i høring hos følgende myndigheder og organisationer:[Indsættes senere]9. Sammenfattende skemaPositive konsekven-ser/mindre udgifterMulig effektivisering afFinanstilsynets tilsyns-virksomhed som følge afforslaget om uvildige un-dersøgelser.IngenNegative konsekven-ser/merudgifterIngen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (§ 1, stk. 14-16)Ved lov 516 af 12. juni 2009 blev vedtaget en ændring af de daværende § 1, stk. 14 og 15, i lov om finan-siel virksomhed. Det var forventningen, at loven ville være trådt i kraft ultimo 2009. Loven trådte imidlertidførst i kraft den 1. marts 2010.I mellemtiden blev lov om finansiel virksomhed, nr. 1273 af 16. december 2009, vedtaget og størstedelenaf denne lov trådte i kraft den 1. januar 2010 – herunder den i denne sammenhæng relevante bestemmelse. Ilov nr. 1273 af 16. december 2009 indsættes i § 1, nr. 3, et nyt stk. 12 i lov om finansiel virksomhed § 1.Hvorefter nummerrækkefølgen af stykkerne forskydes, således at stk. 13-16 bliver til stk. 14-17.Den vedtagne ændring af § 1, stk. 14 og 15, i lov nr. 516 af 12. juni 2009, kommer således ved sin ikraft-træden til at ændre i de forkerte stykker i § 1. Derfor affattes disse stykker i deres helhed uden at der dermeder påtænkt nogen indholdsmæssig ændring.Til nr. 2 (§ 11, stk. 1, 2. pkt.)Det foreslås, at »aktiviteter« ændres til »forsikringsklasser«. Der er tale om en sproglig præcisering. Detbemærkes, at der er tale om samme ændring, som blev foreslået med § 1, nr. 6, i lov nr. 392 af 25. februar2009, men som grundet en slåfejl var ugyldig.Til nr. 3 (§ 43, stk. 3)Den gældende stk. 3 bemyndiger økonomi- og erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om pris-oplysning for finansielle ydelser. Det foreslås, at bemyndigelsen udvides, så der også bliver mulighed for atudstede bekendtgørelser om oplysning om risiko for finansielle ydelser.Det er hensigten, at den nye bemyndigelse skal benyttes til at udstede en bekendtgørelse om risikomærk-ning af investeringsprodukter, som bibringer investorerne en enkel og tydelig information om tabsrisikoenved investering i forskellige finansielle instrumenter. Med bekendtgørelsen vil forskellige typer investerings-produkter fremover blive mærket efter risiko.Til nr. 4 (§ 68)Det foreslås, at henvisningen til selskabslovens § 92, stk. 2 og 3, erstattes med en henvisning til selskabs-lovens § 93, stk. 2 og 3.Med den foreslåede ændring berigtiges den nævnte henvisning til selskabsloven. Den nuværende henvis-ningsfejl skyldes en fejl i den konsekvensrettelse af bestemmelsen, som blev foretaget med § 8, nr. 20, i lovom ændring af årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Ændringer somfølge af selskabsloven).Til nr. 5 (§ 114, stk. 1)Det foreslås, at § 114, stk. 1, nyaffattes.Med den foreslåede formulering berigtiges de henvisninger til selskabsloven, som fremgår bestemmelsen.De nuværende henvisningsfejl skyldes en fejl i den konsekvensrettelse af bestemmelsen, som blev foretagetmed § 8, nr. 33, i lov om ændring af årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andrelove (Ændringer som følge af selskabsloven).

Til nr. 6 (§ 114, stk. 3)Med den foreslåede formulering berigtiges de henvisninger til selskabsloven, som fremgår bestemmelsen.De nuværende henvisningsfejl skyldes en fejl i den konsekvensrettelse af bestemmelsen, som blev foretagetmed § 8, nr. 34, i lov om ændring af årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andrelove (Ændringer som følge af selskabsloven).Til nr. 7 (§ 144, stk. 4)Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at aktieselskabslovens procedure for indkaldelse af aktier, ilov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), er ændret således, at indkaldelsen sker via Erhvervs- ogSelskabsstyrelsens it-system.Det foreslås derudover, at henvisningen til aktieselskabsloven ændres til en henvisning til lov om aktie- oganpartsselskaber (selskabsloven). Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at aktieselskabslovenophæves og erstattes af selskabsloven.Det bemærkes, at der er tale om samme ændring, som blev foreslået med § 8, nr. 37, i lov nr. 516 af 12.juni 2009, men som grundet en slåfejl var ugyldig.Til nr. 8 (§ 152 g)Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 152 g, der giver mulighed for, at lån omfattet af § 152 e, stk.1, dvs.lån hvor det fremgår af pantebrevet, at det kan ligge til sikkerhed for et lån finansieret ved udstedelse af sær-ligt dækkede obligationer (SDO-lån), kan indlægges i et register, såfremt lånegrænsen er overholdt på låne-udbetalingstidspunktet. Hidtil har det kun været muligt at indlægge lån, hvor lånegrænsen var overholdt pådet tidspunkt, hvor lånet skulle indlægges i registret. Dette krav har medført, at nogle SDO-lån ikke har kun-net indlægges i registret, da lånegrænsen på tidspunktet for indlæggelse har været overskredet. Dermed erregistret ikke dynamisk.Det foreslås derfor, at lån, hvor lånegrænsen har været overholdt på låneudbetalingstidspunktet, også kanindlægges i registret. For disse lån gælder det, at de på tidspunktet for indlæggelse baserer sig på en opdate-ret værdiansættelse og suppleres med sikkerhed, såfremt lånegrænsen ikke er overholdt.Kravet om, at der skal stilles sikkerhed i forhold til den konkrete lånegrænse, betyder, at for lån omfattet af§ 152 d, stk. 3, hvor lånegrænsen er 70/75 pct., skal der stilles sikkerhed i forhold til 70/75-grænsen. Harinstituttet eksempelvis ydet et lån, hvor grænsen på 75 pct. var overholdt på udbetalingstidspunktet, menhvor lånegrænsen på indlæggelsestidspunktet er 78 pct., skal der stilles sikkerhed for de resterende 3 pct., dakravet i det nye stk. 2, er, at alle lån indgår i registret med fuld dækning. Dermed er det ikke muligt at ladelån med lavere lånegrænse, men også med særlig risikoprofil, indgå på et tidspunkt, hvor LTV er steget. Der-for stilles der krav om, at sikkerheden skal stilles i forhold til den konkret overskredne lånegrænse, selvomdette medfører, at 70/75-lån, der lægges ind i registret og 70/75-lån, der allerede er inde i registret, behandlesforskelligt, idet der for sidstnævnte lån først skal stilles supplerende sikkerhed, hvis grænsen på 80 pct. over-skrides.Den sikkerhed, som instituttet kan anvende i de tilfælde, hvor et lån, der har overholdt lånegrænsen påtidspunktet for udbetaling, men hvor grænsen er overskredet på tidspunktet for indlæggelse, er den samme,som når instituttet skal stille supplerende sikkerhed for aktiver, der falder i værdi i registret. § 152 c gældersåledes også for den sikkerhed, der skal ledsage lån, hvor lånegrænsen måtte være overskredet på tidspunktetfor indlæggelse. Supplerende sikkerhed for lån, der indlægges, og hvor lånegrænsen er overskredet, kan ikkeske med andre lån, hvor lånegrænsen er overskredet. Det skyldes, at dette ville indebære risiko for, at obliga-tionsejere af særligt dækkede obligationer i registret ville blive uforholdsmæssigt tilgodeset i forhold til insti-tuttets øvrige kreditorer som følge af den overskydende sikkerhedsstillelse, der ikke må tillægges værdi iregistret.I forbindelse med SDO-lovens tilblivelse blev det med forespørgsel til Kommissionen gjort klart, at låne-grænser skal være overholdt på enkeltlånsniveau og ikke porteføljeniveau. På den baggrund, og da lån medoverskredne lånegrænser fremover kan indlægges med supplerende sikkerhed også i form af andre lån, stillesder i stk. 3, krav om, at de supplerende sikkerheder skal bogføres særskilt.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stk. 3, som præciserer, at den supplerende sikkerhed skalbogføres særskilt og individualiseret i forhold til de øvrige aktiver, som tjener til sikkerhed for de udstedtesærligt dækkede obligationer. Kravet bevirker, at LTV-overholdelsen tager udgangspunkt i det enkelte aktiv,således at LTV overholdes lån for lån og ikke kun på porteføljeniveau. Der henvises til bemærkningerne tilstk. 2.De nuværende stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stk. 7, som præciserer, hvem der i en konkurssituation kangøre krav på de sikkerheder, som en finansiel modpart har stillet til sikring af markedsværdien af finansielleinstrumenter i et register for særligt dækkede obligationer.Lovændringen er alene en teknisk ændring, der præciserer, at sikkerhederne for de omhandlede finansielleinstrumenter tilkommer registeret og ikke pengeinstituttets konkursbo. I overensstemmelse med formåletmed sikkerhedsstillelsen for de finansielle instrumenter må der ikke være tvivl om, at sikkerhederne tilkom-mer de berettigede kreditorer i registeret som separatistlignende krav, idet disse får en konkursretlig sekun-dær fortrinsstilling i forhold til seniorgældslångivere.Til nr. 9 (§ 152 h)Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 7 i § 152 h, hvorefter Finanstilsynet kan fastsætte regler for indbe-retning af supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer. Oplysningerne om supplerende sikkerhedvil give Finanstilsynet bedre mulighed for at få indblik i bl.a., hvor meget supplerende sikkerhed det enkelteudstedende institut har stillet, hvad årsagen til behovet skyldes, hvordan sikkerheden er tilvejebragt, og hvormeget ekstra supplerende sikkerhed instituttet har mulighed for at stille.Reglerne for indberetning udformes endeligt af Finanstilsynet. Det påregnes, at indberetningen vil blivefastsat til at ske flere gange årligt på standardiserede indberetningsskemaer, der indberettes elektronisk tiltilsynet.Institutterne skal blandt andet oplyse, hvad der er årsagen til, at den supplerende sikkerhed stilles. En årsagkan eksempelvis være faldende markedsværdier på ejendomme, hvorved lånegrænserne i lovgivningen eroverskredet. En anden årsag kan være anvendelse af den såkaldte intervalsikkerhedsstillelse på visse ejen-domskategorier, jf. realkreditlovens § 5, stk. 1, nr. 7, § 5, stk. 2, og § 5, stk. 3, nr. 2-4, hvor lånegrænsen kanforhøjes fra 60 pct. til 70 pct., mod at der stilles supplerende sikkerhed. Endvidere skal institutterne oplyse,hvorfra sikkerhedsstillelsen fremkommer, f.eks. fra instituttets egne kapitalreserver, udstedelse af seniorgældeller garantier.Nyaffattelsen af nr. 5 og 6 foreslås af sproglige hensyn og indeholder ikke indholdsmæssige ændringer.Til nr. 10 (§ 345)Med den foreslåede tilføjelse i § 345, stk. 2, vil det være Det Finansielle Virksomhedsråd, der træffer afgø-relse i sager om påbud til finansielle virksomheder eller finansielle holdingvirksomheder om at lade foretageen uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i virksomheden i medfør af den foreslåede § 347 b.Efter de gældende regler træffer Det Finansielle Virksomhedsråd afgørelse i tilsynssager af principiel ka-rakter samt i tilsynssager, der har videregående betydelige følger for virksomheden. Med den foreslåede be-stemmelse vil det være op til Det Finansielle Virksomhedsråd at afgøre, hvorvidt der skal udstede et et påbudi medfør af den foreslåede § 347 b.Til nr. 11 (§ 347, stk. 6)Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der i medfør af lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås indsat etnyt nummer 12 i § 354, stk. 6, således at nummereringen forskydes.Til nr. 12 (§ 347 b)

Det foreslås at indføre en bestemmelse i § 347 b, stk. 1, 1. og 2. pkt., der giver Finanstilsynet mulighed forat påbyde en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed at lade foretage en uvildig undersø-gelse af et eller flere forhold i den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed, såfremtFinanstilsynet vurderer, at dette er af væsentlig betydning for tilsynet med virksomheden, og der ikke er taleom en for Finanstilsynet sædvanligt forekommende undersøgelse.Finanstilsynets påbud beror på en konkret vurdering. Der skal være tale om en situation, hvor Finanstilsy-net finder, det vil være hensigtsmæssigt, at der foretages en sådan uvildig undersøgelse. Derudover er detafgørende, at Finanstilsynet vurderer, at der er tale om et forhold af væsentlig betydning for tilsynet med denpågældende virksomhed. Endelig skal bestemmelsen ikke kunne finde anvendelse på typer af undersøgelser,som er sædvanligt forekommende i Finanstilsynets almindelige tilsynsvirksomhed. I den forbindelse kan detindgå i vurderingen, om der kræves en særlig indsigt, for at tage stilling til det pågældende forhold.Et eksempel på forhold, der kan være genstand for en uvildig undersøgelse er, at Finanstilsynet, som led ien undersøgelse af virksomheden, påbyder virksomheden at få udarbejdet en uvildig redegørelse for værdienaf og risikoen ved virksomhedens udlån til kommanditselskaber, der investerer i fast ejendom. Den sagkyn-dige vil således skulle tage stilling til, hvorvidt de af kommanditselskabet belånte ejendommes drift lever optil de forelagte budgetter, og ejendommene derfor er rentable, samt eventuelt klarlægge selskabsdeltagerneshæftelsesforhold og disses kreditværdighed.Et andet eksempel kan være, at en eller flere sagkyndige gennemgår pantebrevsbeholdningen i et dattersel-skab med henblik på at klarlægge den reelle risiko i beholdningen og dermed foretage en kreditvurdering afden finansielle virksomheds engagement med datterselskabet.Derudover kan en uvildig undersøgelse bestå af sagkyndiges gennemgang af virksomhedens transaktionermed en kvalificeret ejer f.eks. en fond – med henblik på en vurdering af, om transaktionerne er sket påmarkedsvilkår.Endelig kan et eksempel på en sådan uvildig undersøgelse være, at et pengeinstitut har et kompliceret fi-nansielt engagement. I et sådant tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at lade vurderingen af engagementetsværdi og risiko blive underlagt en uvildig undersøgelse af en internationalt forankret finansiel rådgiver.Bestemmelsen vil således give Finanstilsynet mulighed for, uden omkostninger for tilsynet, at trække påressourcer og ekspertviden, som ikke ellers nødvendigvis er til stede i Finanstilsynet på det pågældende om-råde eller tidspunkt.Det foreslås i § 347 b, stk. 1, 3. pkt., at den uvildige undersøgelses resultater skal afgives i en skriftlig rap-port, som skal foreligge inden for et af Finanstilsynet fastsat tidspunkt.I forbindelse med Finanstilsynet påbud til virksomheden om at lade foretage en uvildig undersøgelse, be-skriver Finanstilsynet nærmere i afgørelsen, hvori undersøgelsen skal bestå, og hvornår der skal foreligge enendelig skriftlig rapport fra de sagkyndige personer.En afgørelse om at udstede et påbud om en uvildig undersøgelse vil i medfør af den foreslåede ændring i §345, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, skulle træffes af Det Finansielle Virksomhedsråd.Virksomheden vil kunne indbringe Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet. En anke til Er-hvervsankenævnet har som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Såfremt virksomheden måtte få med-hold ved Erhvervsankenævnet, vil Finanstilsynet skulle dække de udgifter til et rimeligt honorar til de sag-kyndige personer, som den finansielle virksomhed måtte have haft.Ifølge forslaget til § 347 b, stk. 2, skal den uvildige undersøgelse foretages af en eller flere sagkyndige per-soner. Ved sagkyndige personer forstås eksempelvis advokater, revisorer eller andre finansielle rådgiveremed sagkundskab inden for det pågældende område.Den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed udpeger selv den eller de sagkyndige per-soner. For at sikre, at der i forhold til virksomheden er tale om uvildige personer, skal Finanstilsynet god-kende den eller de sagkyndige personer, som virksomheden lader foretage den uvildige undersøgelse. Detcentrale for Finanstilsynet afgørelse er, om den eller de sagkyndige har tilknytning til virksomheden, ellerom der i øvrigt foreligger forhold, hvorefter der efter Finanstilsynets vurdering kan rejses tvivl om de pågæl-

dendes uvildighed i forhold til denne. Såfremt Finanstilsynet ikke kan godkende den eller de sagkyndigepersoner, skal virksomheden hurtigst muligt udpege en ny person. Denne procedure kan gentage sig indtilFinanstilsynet kan godkende den eller de udpegede personer. En manglende godkendelse fra Finanstilsynetskal begrundes i forhold til virksomheden.Det foreslås i § 347 b, stk. 3, 1. pkt., at den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed,der skal lade foretage en uvildig undersøgelse, skal give de sagkyndige personer, der er udpeget hertil, deoplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af undersøgelsen.Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at det er muligt for de sagkyndige personer at få de oplysninger tilbrug for undersøgelsen af den pågældende virksomhed, som de finder nødvendige. Virksomhedens videregi-velse af fortrolige oplysninger til de sagkyndige, vil således være berettiget efter lov om finansiel virksom-hed § 117, stk. 1. Dette betyder ligeledes, at de sagkyndige personer vil være omfattet af tavshedspligtenefter lov om finansiel virksomhed § 117, stk. 2.I forslaget til § 347 b, stk. 4, fremgår det, at de sagkyndige skal udlevere en kopi af den skriftlige rapportom undersøgelsen til Finanstilsynet senest samtidig med, at denne udleveres til den finansielle virksomhedeller finansielle holdingvirksomhed.Selvom det er Finanstilsynet, der, efter forslaget til § 347 b, stk. 2, har det afgørende ord i forhold til, hvil-ke personer, der skal foretage den uvildige undersøgelse, er det, som følge af ordlyden i bestemmelsens stk.1, virksomheden, der, inden for rammene fastsat i finanstilsynets påbud, indgår aftalen om gennemførelsenaf undersøgelsen med den eller de sagkyndige personer, ligesom det er virksomheden, der afholder udgifter-ne hertil. Det er derfor også virksomheden, der er den direkte modtager af undersøgelsens resultater. På bag-grund heraf er det fundet nødvendigt, at indføre en bestemmelse i § 347 b, stk. 4, som forpligter de sagkyn-dige til at udlevere en kopi af den skriftlige rapport til Finanstilsynet senest på samme tidspunkt, som dennerapport udleveres til den finansielle virksomhed.For at sikre, at Finanstilsynet orienteres hurtigst muligt om væsentlige problemer i den finansielle virk-somhed eller finansielle holdingvirksomhed, foreslås det i § 347 b, stk. 5, at de sagkyndige personer straksskal give Finanstilsynet oplysninger om forhold, de bliver opmærksomme på i forbindelse med den uvildigeundersøgelse, såfremt der er en ikke uvæsentlig risiko for, at disse forhold kan udvikle sig således, at virk-somheden vil miste sin tilladelse..Bestemmelsen skal sikre, at Finanstilsynet bliver orienteret straks, hvis de sagkyndige personer bliver op-mærksomme på forhold, som tyder på, at virksomheden kan være på vej ud i økonomiske vanskeligheder, foreksempel på grund af væsentlige tab på den finansielle virksomheds største engagementer. I tilfælde af, at desagkyndige personer får oplysninger om forhold, der tyder på, at virksomheden ikke overholder kapitalkravetefter lovens §§ 124-126 eller solvensbehovet efter lovens § 124, stk. 4 og § 125, stk. 7, skal de sagkyndigederfor straks underrette Finanstilsynet herom. Der kan også være tale om likviditetsmæssige forhold af ikkeuvæsentlig betydning, herunder overtrædelser af den finansielle lovgivning.Til nr. 13 (§ 352 a)Det foreslås, at anvendelsesområdet for § 352 a, stk. 1, udvides, således at Finanstilsynet fremover skal ud-arbejde en redegørelse i et større omfang, end hvad der gælder i dag.Med den foreslåede udvidelse skal Finanstilsynet fremover ikke kun udarbejde en redegørelse i de tilfælde,hvor den tilbageværende juridiske person er gået konkurs, men også i de tilfælde, hvor størstedelen af denfinansielle virksomheds drift er ophørt eller overdraget, eller hvor et forsikringsselskabs forsikringsbestander taget under administration (den udløsende begivenhed).Kriteriet om at staten skal have ydet garanti eller stillet midler til rådighed foreslås desuden ændret, såledesat det kommer til at fremgå udtrykkeligt af bestemmelsen, at den også omfatter de tilfælde, hvor FinansielStabilitet A/S har medvirket ved overdragelsen af virksomheden efter lov om finansiel stabilitet §§ 7 eller 8,eller hvor staten har lidt tab på en individuel statsgaranti i medfør af lov om finansiel stabilitet § 16 a. Tilsva-rende opregnes nu også det tilfælde, hvor staten har lidt tab på hybrid kernekapital indskudt i virksomheden imedfør af lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter.

Med stk. 1, nr. 1, foreslås det, at Finanstilsynet skal udarbejde en redegørelse, når en finansiel virksomheder gået konkurs, eller størstedelen af den finansielle virksomheds drift er ophørt, hvis Finansiel Stabilitet A/Shar medvirket ved overdragelsen af virksomheden i medfør af lov om finansiel stabilitet §§ 7 eller 8, ellerhvor staten har lidt tab på en individuel statsgaranti i medfør af lov om finansiel stabilitet § 16 a. Med denforeslåede ændring, vil de situationer, hvor et datterselskab til Finansiel Stabilitet A/S har overtaget et nødli-dende pengeinstitut eller størstedelen af dennes drift, og hvor den juridiske enhed, der dannede ramme omdriften, ikke efterfølgende nødvendigvis er gået konkurs, være omfattet af bestemmelsen.Med stk. 1, nr. 2, foreslås det, at Finanstilsynet desuden skal udarbejde en redegørelse, når en finansielvirksomhed er gået konkurs, eller størstedelen af den finansielle virksomheds drift er ophørt eller overdraget,hvis staten har lidt tab på kapital indskudt i virksomheden i medfør af lov om statsligt kapitalindskud i kre-ditinstitutter. Med den foreslåede formulering omfatter bestemmelsen alene de tilfælde, hvor staten har lidt ettab på hybrid kernekapital, som er indskudt i virksomheden, eller på ejerbeviser, som er erhvervet som led ien konvertering, der er sket umiddelbart før sammenbruddet. Derimod omfatter den foreslåede bestemmelseikke tilfælde af manglende rentebetalinger.Med stk. 1, nr. 3, foreslås det, at Finanstilsynet endvidere skal udarbejde en redegørelse, når staten i øvrigthar ydet garanti eller stillet midler til rådighed for virksomheden, dens kreditorer eller en erhverver af heleeller dele af virksomheden, når denne er gået konkurs, størstedelen af den finansielle virksomheds drift erophørt eller overdraget, eller hvor et forsikringsselskabs forsikringsbestand er taget under administration.Det følger af bestemmelsen, at Finanstilsynet skal udarbejde en redegørelse, hvis forholdene i stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt i en kortere periode forud for, at den finansielle virksomhed er gået konkurs, størstedelen af denfinansielle virksomheds drift er ophørt eller overdraget, eller hvor et forsikringsselskabs forsikringsbestander taget under administration.Med en kortere periode forstås, at den udløsende begivenhed har en naturlig handlings- og tidsmæssigsammenhæng med statens garanti eller indskud af kapital. Dermed omfatter bestemmelsen som udgangs-punkt ikke de tilfælde, hvor den udløsende begivenhed indtræder senere end 2 år efter, at virksomhedenmodtog statens garanti eller indskud af kapital.I forlængelse heraf vurderes den kortere periode efter stk. 1, nr. 1, i forhold til det tidsrum, der løber mel-lem den udløsende begivenhed og det tidspunkt, hvor Finansiel Stabilitet har medvirket til en overdragelse afvirksomheden. Har staten har lidt tab på en individuel statsgaranti i medfør af lov om finansiel stabilitet § 16a, regnes den kortere periode fra det tidspunkt, hvor statsgarantien blev stillet.For tilfælde omfattet af stk. 1, nr. 2, vurderes den kortere periode i forhold til det tidsrum, som løber mel-lem den udløsende begivenhed og det tidspunkt, hvor statens tab er konstateret.For tilfælde omfattet af stk. 1, nr. 3, vurderes den kortere periode i forhold til det tidsrum, som løber mel-lem den udløsende begivenhed og det tidspunkt, hvor staten har ydet garanti eller stillet midler til rådighedfor den finansielle virksomhed.Det foreslåede stk. 2 er en videreførelse af det gældende § 352 a, stk. 2. Det bemærkes i denne forbindelse,at den beskrevne lempelse af Finanstilsynets generelle tavshedspligt alene gælder i forhold til den lovpligtigeredegørelse. Redegørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger vedrørende kundeforhold eller tredje-mand, der har været involveret i en mulig overtagelse af den kriseramte virksomhed eller på anden måde harværet involveret i bestræbelserne på at tilvejebringe en løsning på virksomhedens økonomiske problemer.Uden sidstnævnte undtagelse ville bestemmelsen kunne afholde potentielle overtagende virksomheder fra atudvise interesse for kriseramte virksomheder generelt.Finanstilsynet kan – hvis der skønnes behov herfor – på eget initiativ udarbejde og offentliggøre supple-menter til redegørelsen.Det foreslåede stk. 3 er en videreførelse af det gældende § 352 a, stk. 1, sidste pkt., og nyaffattelsen skeralene af lovtekniske årsager.Det foreslås med stk. 4, at Finanstilsynets pligt til at udarbejde en redegørelse efter stk. 1 også omfatter definansielle virksomheder, som opfylder bestemmelsen efter den 1. marts 2009, hvor den gældende bestem-melse trådte i kraft. Herved præciseres det, at bestemmelsen også finder anvendelse for de pengeinstitutter,

som under den finansielle krise har modtaget statslige midler via Finansiel Stabilitet, enten direkte eller somled i en overtagelse af driften, men hvor den juridiske enhed, der dannede rammen om pengeinstitutdriftenindtil sammenbruddet, ikke er gået konkurs.Den forslåede bestemmelse svarer med de nødvendige tilpasninger til, hvad der foreslås i relation til § 84 fi lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 5, nr. 1, § 122 a i lov om investeringsforeninger og speci-alforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovforslagets § 6, nr. 1, og § 66 d i lov omtilsyn med firmapensionskasser, jf. lovforslagets § 7, nr. 1.Til nr. 14 (§ 354, stk. 6)Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 11 i § 354, stk. 6, hvorefter bestemmelsen i § 354, stk. 1, om Fi-nanstilsynets tavshedspligt ikke er til hinder for at fortrolige oplysninger videregives til de af Finanstilsynetefter § 347 b, stk. 2, udpegede sagkyndige personer, der skal foretage en uvildig undersøgelse af en finansielvirksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed i henhold til § 347 b, stk. 1.I forbindelse med at de sagkyndige personer, der skal foretage den uvildige undersøgelse, udpeges, kan dervære tale om, at Finanstilsynet har behov for at videregive fortrolige oplysninger til den eller de sagkyndigepersoner. Dette kan også være tilfældet i forbindelse med fastlæggelsen af undersøgelsens omfang, ligesomdet ikke kan udelukkes, at der i forbindelse med gennemførelsen af en uvildig undersøgelse vil blive afholdtet eller flere møder mellem Finanstilsynet og de sagkyndige personer, hvor der er behov for at drøfte forholdvedrørende virksomheden, som er omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt.I det omfang en sagkyndig modtager oplysninger efter den foreslåede bestemmelse, vil den sagkyndige væ-re omfattet af tavshedspligt efter bestemmelsen i lov om finansiel virksomhed § 354, stk. 7.Til nr. 15 (§ 354, stk. 9, 3. pkt.)Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der i medfør af lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås indsat etnyt nummer 12 i § 354, stk. 6, således at nummereringen forskydes.Til nr. 16 (§ 354, stk. 10 og 11)Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der i medfør af lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås indsat etnyt nummer 12 i § 354, stk. 6, således at nummereringen forskydes.Til nr. 17 (§ 373, stk. 2)Det foreslås, at indsætte en henvisning til § 347 b, stk. 3, således at en virksomheds undladelse af at givede sagkyndige personer, der er udpeget af Finanstilsynet, de oplysninger, der er nødvendige for gennemførel-sen af den uvildige undersøgelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, kan straffes med bøde.Det foreslås desuden, at punktummet efter »litra b« rettes til et komma. Ændringen skyldes en slåfejl veden ændring af bestemmelsen i lov nr. 1273 af 16. december 2009, jf. dennes lovs § 1, nr. 24.Til nr. 18 (§ 373, stk. 3, 1. pkt.)Det foreslås, at indsætte en henvisning til § 347 b, stk. 1, 1. pkt., i § 373, stk. 3, således at en virksomhedsundladelse af at efterkomme Finanstilsynets påbud om at lade foretage en uvildig undersøgelse kan straffesmed bøde.Til § 2Til nr. 1 (§ 33 d)Det foreslås med stk. 2, at også særligt dækkede obligationer, udstedt af et realkreditinstitut med tilladelsetil at udstede særligt dækkede obligationer, kan reklassificeres til at være realkreditobligationer på samme

måde som den allerede eksisterende tilbagefaldsret for særligt dækkede realkreditobligationer. Dette indebæ-rer, at hvis der på et tidligere tidspunkt er stillet supplerende sikkerhed for obligationsudstedelsen i form afandre aktiver end fast ejendom eller garantier fra offentlige myndigheder, skal disse aktiver udskiftes medsikkerhedsstillelse i fast ejendom eller garantier fra offentlige myndigheder, før obligationerne kan betegnes»realkreditobligationer«.Det følger af bestemmelsen, at lånegrænser, afdragsprofiler, løbetider m.v. i lovens §§ 3-5 skal være op-fyldt på det tidspunkt, hvor en særligt dækket obligation overgår til at være en realkreditobligation.Det foreslås med stk. 3, at Finanstilsynet kan dispensere fra kravet om, at særligt dækkede obligationer el-ler særligt dækkede realkreditobligationer skal opfylder lovgivningens krav til realkreditobligationer, nårreklassifikation til realkreditobligationer finder sted.Forskellen på særligt dækkede obligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og realkreditobligatio-ner er blandt andet, at de tre obligationstyper – udover at der i visse situationer skal stilles supplerende sik-kerhed for særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer – har forskellige af-dragsprofiler og løbetider på de bagvedliggende lån. Endvidere kan der være forskelle på lånegrænser samtpå de aktiver, som obligationsudstedelsen er baseret på. Hovedreglen er således, at alle krav skal være op-fyldt for at foretage reklassificering.Er der forskel på de særligt dækkede obligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og realkreditob-ligationer, og ønsker instituttet alligevel at foretage reklassificering til realkreditobligationer, kan instituttetansøge om dispensation hertil hos Finanstilsynet.Der vil formentlig ofte i sådanne dispensationssager være tale om principielle afgørelser, og tilsynet vil daforelægge sagen for Det Finansielle Virksomhedsråd.Det forventes, at tilladelsen vil være baseret på bagatelagtige grænser for, hvor store procentuelle afvigel-ser, der må være i karakteristika for de underliggende aktiver. I modsat fald vil sondringen mellem særligtdækkede obligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og realkreditobligationer blive udvandet, ogbegrebet »realkreditobligation« blive betydningsløst.Af samme årsag må der derfor ikke ske sammenblanding af reklassificerede særligt dækkede obligationereller særligt dækkede realkreditobligationer og realkreditobligationer. Reklassificerede obligationer skalsåledes holdes adskilt fra realkreditinstituttets øvrige midler.Til nr. 2 (§ 33 e )Det foreslås, at § 33 e, stk. 1, præciseres således, at det fremgår helt klart, at bestemmelsen både omfattersærligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer.Til nr. 3 (§ 33 f)Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 33 f, hvorefter Finanstilsynet kan fastsætte regler for indbe-retning af supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer. Oplysningerne om supplerende sikkerhedvil give Finanstilsynet bedre mulighed for at få indblik i bl.a., hvor meget supplerende sikkerhed det enkelteudstedende institut har stillet, hvad årsagen til behovet skyldes, hvordan sikkerheden er tilvejebragt, og hvormeget ekstra supplerende sikkerhed instituttet har mulighed for at stille.Reglerne for indberetning udformes endeligt af Finanstilsynet. Det påregnes, at indberetningen vil blivefastsat til at ske flere gange årligt på standardiserede indberetningsskemaer, der indberettes elektronisk tiltilsynet.Institutterne skal blandt andet oplyse, hvad der er årsagen til, at den supplerende sikkerhed stilles. En årsagkan eksempelvis være faldende markedsværdier på ejendomme, hvorved lånegrænserne i lovgivningen eroverskredet. En anden årsag kan være anvendelse af den såkaldte intervalsikkerhedsstillelse på visse ejen-domskategorier, jf. lovens § 5, stk. 1, nr. 7, § 5, stk. 2, og § 5, stk. 3, nr. 2-4, hvor lånegrænsen kan forhøjesfra 60 pct. til 70 pct., mod at der stilles supplerende sikkerhed. Endvidere skal institutterne oplyse, hvorfra

sikkerhedsstillelsen fremkommer, f.eks. fra instituttets egne kapitalreserver, udstedelse af seniorgæld ellergarantier.Nyaffattelsen af nr. 1 og 2 foreslås af sproglige hensyn og indeholder ikke indholdsmæssige ændringer.Til § 3Til nr. 1 (§ 5, stk. 4)Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 7 i § 5, stk. 4, hvorefter Finanstilsynet kan fastsætte regler for ind-beretning af supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer. Oplysningerne om supplerende sikker-hed vil give Finanstilsynet bedre mulighed for at få indblik i bl.a., hvor meget supplerende sikkerhed detenkelte udstedende institut har stillet, hvad årsagen til behovet skyldes, hvordan sikkerheden er tilvejebragt,og hvor meget ekstra supplerende sikkerhed instituttet har mulighed for at stille.Reglerne for indberetning udformes endeligt af Finanstilsynet. Det påregnes, at indberetningen vil blivefastsat til at ske flere gange årligt på standardiserede indberetningsskemaer, der indberettes elektronisk tiltilsynet.Institutterne skal blandt andet oplyse, hvad der er årsagen til, at den supplerende sikkerhed stilles. En årsagkan eksempelvis være faldende markedsværdier på skibe, hvorved lånegrænserne i lovgivningen overskrides.Nyaffattelsen af nr. 5 og 6 foreslås af sproglige hensyn og indeholder ikke indholdsmæssige ændringer.Til § 4Til nr. 1 (§ 2)Den nuværende § 2 giver mulighed for at undtage pengeoverførsler inden for Færøerne eller mellem Færø-erne og Danmark i forbindelse med køb af varer og tjenesteydelser af en værdi på til og med 1.000 euro fraoplysningskravene om indbetaler.Som nævnt i de almindelige bemærkninger afsnit 2.5.2. giver Europa-Parlamentets og Rådets forordningnr. 1781/2006 under visse betingelser medlemslandene mulighed for at behandle penge-overførsler til juris-diktioner, som ikke er medlemmer af Fællesskabet, herunder Færøerne (og Grøn-land), på samme måde somindenlandske overførsler. Det betyder, at pengeoverførsler mellem Færøerne og Danmark og mellem Færø-erne og Grønland kan nøjes med at indeholde ”begrænsede oplysninger” om betaler.Det er EU-Kommissionen, som skal træffe beslutning om, at betalinger mellem Færøerne og Danmark ogFærøerne og Grønland kan betragtes som indenlandske betalinger. Forordningens artikel 17, stk. 1, angiverde forhold, som skal være opfyldt, for at EU-Kommissionen kan give sin godkendelse. Det kræves således,at1) Færøerne er i valutaunion med Danmark,2) betalingsformidlere på Færøerne deltager direkte eller indirekte i de danske betalings- og afviklingssy-stemer, og3) lovgivningen for Færøerne kræver, at betalingsformidlere i Færøerne anvender samme regler, som erfastsat i forordningen.De to første betingelser er opfyldt, mens den tredje betingelse først opfyldes, når de regler i loven, der sva-rer til reglerne i forordningen, sættes i kraft for Færøerne. Det følger af lovens ikrafttrædelsesbestemmelse, atøkonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Af lovens bemærkningerfølger, at ministeren først kan sætte loven i kraft efter godkendelsen fra EU-Kommissionen.Da loven indeholder bestemmelser, som ligestiller overførsler mellem Færøerne og Danmark med penge-overførsler inden for Færøerne, har loven derfor ikke kunnet sættes i kraft i sin helhed, før der forelå en god-kendelse fra EU-Kommissionen.EU-Kommissionen har imidlertid den 3. december 2009 meddelt, at den ikke kan imødekomme Danmarksanmodning om et betinget samtykke til at indgå aftale med Færøerne. Det er EU-Kommissionens holdning,

at lovens bestemmelser, der svarer til reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1781/2006,skal sættes i kraft, før samtykke kan gives i henhold til artikel 17.På baggrund af EU-kommissionens tilbagemelding af 3. december 2009 ændres lovens opbygning, såledesat bestemmelser om ligestilling af pengeoverførsler mellem Færøerne og Danmark med pengeoverførslerinden for Færøerne overføres til adskilte numre, stykker og paragraffer i loven. Da der ligeledes er fremsat etforslag til lov for Grønland om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler, som inde-holder de samme regler og den samme opbygning, som lov for Færøerne om oplysninger, der skal medsen-des om betaler ved pengeoverførsler indeholder, ligestilles pengeoverførsler mellem Færøerne og Grønlandsamtidig med pengeoverførsler inden for Færøerne.Som følge af ovenstående er det nødvendigt at ændre lovens ikrafttrædelsesbestemmelse i § 21, jf. lovfors-lagets § 4, nr. 19, hvorved loven kan sættes i kraft i to tempi, således at de regler i loven, der svarer til reg-lerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1781/2006, kan sættes i kraft for Færøerne den 15. juni2010, mens bestemmelserne om ligestilling af pengeoverførsler mellem Færøerne og Danmark og mellemFærøerne og Grønland med pengeoverførsler inden for Færøerne kan sættes i kraft af økonomi- og er-hvervsministeren, når EU-Kommissionens godkendelse foreligger.Det foreslås derfor, at § 2 alene finder anvendelse på pengeoverførsler inden for Færøerne modsat den nu-værende § 2, som også finder anvendelse på pengeoverførsler mellem Færøerne og Danmark. Reglerne ompengeoverførsler mellem Færøerne og Danmark flyttes til et stk. 2, jf. lovforslagets § 4, nr. 2.Til nr. 2 (§ 2, stk. 2)På baggrund af den foreslåede ændring af § 2, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, foreslås det at indsætte et stk. 2 i§ 2, som ligestiller pengeoverførsler mellem Færøerne og Danmark med pengeoverførsler inden for Færøer-ne, således at undtagelsen i § 2, stk. 1, også finder anvendelse på disse overførsler. Det foreslås endvidere atligestille pengeoverførsler mellem Færøerne og Grønland med pengeoverførsler inden for Færøerne.§ 2, stk. 2, kan sættes i kraft af økonomi- og erhvervsministeren, når EU-Kommissionens godkendelse fo-religger, jf. lovforslagets § 4, nr. 19.Til nr. 3 (§ 3, stk. 1, nr. 2)Den nuværende § 3, stk. 1, giver mulighed for at undtage fra oplysningskravene om indbetaler ved penge-overførsler på til og med 150 euro til organisationer med et almennyttigt formål, hvis en række krav er op-fyldt, herunder at overførslen gennemføres inden for Færøerne eller mellem Færøerne og Danmark, jf. § 3,stk. 1, nr. 2.Som følge af at EU-Kommissionen den 3. december 2009 har meddelt, at den ikke kan imødekommeDanmarks anmodning om et betinget samtykke til at indgå aftale med Færøerne, og det heraf følgende behovfor at sætte loven i kraft i to tempi, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1, forslås det at ændre § 3,stk. 1, nr. 2, således, at § 3, stk. 1, alene finder anvendelse på pengeoverførsler inden for Færøerne til organi-sationer med et almennyttigt formål, modsat det nuværende § 3, stk. 1, som også finder anvendelse på sådan-ne pengeoverførsler mellem Færøerne og Danmark, jf. § 3, stk. 1, nr. 2.Reglerne om pengeoverførsler mellem Færøerne og Danmark til organisationer med et almennyttigt formålflyttes til et nyt stk. 2, jf. lovforslagets § 4, nr. 4.Til nr. 4 (§ 3, stk. 2)På baggrund af den foreslåede ændring af § 3, stk. 1, nr. 2, jf. forslagets § 4, nr. 3, foreslås det at indsætteet nyt stk. 2 i § 3, som ligestiller pengeoverførsler mellem Færøerne og Danmark til organisationer med etalmennyttigt formål med sådanne pengeoverførsler inden for Færøerne, således at undtagelsen i § 3, stk. 1,også finder anvendelse på disse overførsler. Det foreslås endvidere at ligestille pengeoverførsler mellemFærøerne og Grønland til organisationer med et almennyttigt formål med sådanne pengeoverførsler inden forFærøerne.

§ 3, stk. 2, kan sættes i kraft af økonomi- og erhvervsministeren, når EU-Kommissionens godkendelse fo-religger, jf. lovforslagets § 4, nr. 19.Det nuværende stk. 2 bliver herefter stk. 3.Til nr. 5 (§ 4, nr. 4)Den nuværende § 4 opregner en række pengeoverførsler, der er undtaget fra loven, hvor § 4, stk. 1, nr. 4,undtager pengeoverførsler til offentlige myndigheder til betaling af skatter, bøder eller andre afgifter på Fæ-røerne og i Danmark.Som følge af at EU-Kommissionen den 3. december 2009 har meddelt, at den ikke kan imødekommeDanmarks anmodning om et betinget samtykke til at indgå aftale med Færøerne, og det heraf følgende behovfor at sætte loven i kraft i to tempi, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1, forslås det at undtagelsen i§ 4, nr. 4, alene finder anvendelse på pengeoverførsler til offentlige myndigheder på Færøerne, modsat dennuværende § 4, nr. 4, som også finder anvendelse på pengeoverførsler til offentlige myndigheder i Danmark.Undtagelsen om pengeoverførsler til offentlige myndigheder i Danmark flyttes til en ny nr. 5, jf. lovforsla-gets § 4, nr. 6.Til nr. 6 (§ 4, nr. 5)På baggrund af den foreslåede ændring af § 4, nr. 4, jf. lovforslagets § 4, nr. 5, foreslås det at indsætte etnyt nr. 5 i § 4, hvorefter pengeoverførsler til offentlige myndigheder i Danmark også undtages fra lovensanvendelsesområde. Det foreslås endvidere at undtage pengeoverførsler til offentlige myndigheder i Grøn-land fra lovens anvendelsesområde.§ 4, nr. 5, kan sættes i kraft af økonomi- og erhvervsministeren, når EU-Kommissionens godkendelse fore-ligger, jf. lovforslagets § 4, nr. 19.Det nuværende nr. 5 bliver herefter nr. 6.Til nr. 7 (§ 6)Det foreslås at nyaffatte § 6 således, at der for definitionen af hvidvask henvises til § 4 i lov om forebyg-gende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme som sat i kraft for Færøerneved kongelig anordning nr. 626 af 27. juni 2008 om ikrafttræden for Færøerne af lov om forebyggende for-anstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme.Der tilsigtes ikke hermed nogen ændring af definitionen af hvidvask i lov for Færøerne om oplysninger,der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler, da den nuværende § 6 indeholder samme definitionsom § 4 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Derer således alene tale om en redaktionel ændring.Til nr. 8 (Overskrift til § 10)Som følge af ændringen af den nuværende § 10, jf. lovforslagets § 4, nr. 9, foreslås det, at overskriften til §10 ændres, således at den også indeholder pengeoverførsler mellem Færøerne og Grønland.Til nr. 9 (§ 10, stk. 1)Det følger af den nuværende § 10, at pengeoverførsler inden for Færøerne eller mellem Færøerne og Dan-mark alene skal ledsages af oplysninger om betalers kontonummer eller en entydig identifikator, der gør detmuligt at spore transaktionen tilbage til betaleren.Som følge af at EU-Kommissionen den 3. december 2009 har meddelt, at den ikke kan imødekommeDanmarks anmodning om et betinget samtykke til at indgå aftale med Færøerne, og det heraf følgende behovfor at sætte loven i kraft i to tempi, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1, forslås det at ændre § 10,

stk. 1, således, at bestemmelsen, alene finder anvendelse på pengeoverførsler inden for Færøerne, modsat detnuværende § 10, stk. 1, som også finder anvendelse på pengeoverførsler mellem Færøerne og Danmark.Reglerne om pengeoverførsler mellem Færøerne og Danmark flyttes til et nyt stk. 2, jf. lovforslagets § 4,nr. 10.Til nr. 10 (§ 10, stk. 2)På baggrund af den foreslåede ændring af § 10, stk. 1, jf. lovforslagets § 4, nr. 9, foreslås det at indsætte etnyt stk. 2 i § 10, som ligestiller pengeoverførsler mellem Færøerne og Danmark med pengeoverførsler indenfor Færøerne, således at § 10, stk. 1, også finder anvendelse på disse overførsler. Det foreslås endvidere atligestille pengeoverførsler mellem Færøerne og Grønland med pengeoverførsler inden for Færøerne.§ 10, stk. 2, kan sættes i kraft af økonomi- og erhvervsministeren, når EU-Kommissionens godkendelse fo-religger, jf. lovforslagets § 4, nr. 19.Det nuværende stk. 2 bliver herefter stk. 3.Til nr. 11 (§ 11, stk. 1)Den nuværende § 11, stk. 1, stiller krav om, at pengeoverførsler skal ledsages af fuldstændige oplysninger,når modtagers betalingsformidler befinder sig uden for Færøerne og Danmark.Som følge af at EU-Kommissionen den 3. december 2009 har meddelt, at den ikke kan imødekommeDanmarks anmodning om et betinget samtykke til at indgå aftale med Færøerne, og det heraf følgende behovfor at sætte loven i kraft i to tempi, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1, forslås det at ændre § 11,stk. 1, således, at bestemmelsen alene finder anvendelse på pengeoverførsler hvor modtagers betalingsfor-midler befinder sig uden for Færøerne, modsat det nuværende § 11, stk. 1, hvorefter modtagers betalingsfor-midler heller ikke må befinde sig i Danmark for at være omfattet af bestemmelsen.Reglerne om de tilfælde hvor modtagers betalingsformidler befinder sig i Danmark flyttes til et stk. 3, jf.lovforslagets § 4, nr. 13.Til nr. 12 (§ 11, stk. 2)Den nuværende § 11, stk. 2, undtager fra kravet i § 11, stk. 1, om fuldstændige oplysninger ved batchfil-overførsler hvor modtagernes betalingsformidlere befinder sig uden for Færøerne og Danmark.Som følge af at EU-Kommissionen den 3. december 2009 har meddelt, at den ikke kan imødekommeDanmarks anmodning om et betinget samtykke til at indgå aftale med Færøerne, og det heraf følgende behovfor at sætte loven i kraft i to tempi, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1, forslås det at ændre § 11,stk. 2, således, at bestemmelsen alene finder anvendelse på batchfiloverførsler hvor modtagernes betalings-formidlere befinder sig uden for Færøerne, modsat det nuværende § 11, stk. 2, hvorefter modtagernes beta-lingsformidlere heller ikke må befinde sig i Danmark for at være omfattet af bestemmelsen.Reglerne om de tilfælde hvor modtagernes betalingsformidlere befinder sig i Danmark flyttes til et stk. 3,jf. lovforslagets § 4, nr. 13.Til nr. 13 (§ 11, stk. 3)På baggrund af de foreslåede ændringer af § 11, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 4, nr. 11 og 12, foreslås detat indsætte et stk. 3 i § 11, som fastlægger, at hvis modtagers betalingsformidler befinder sig i Danmark,gælder de samme regler som hvis betalingsformidleren befandt sig på Færøerne. Det foreslås endvidere atdet samme gør sig gældende, hvis modtagers betalingsformidler befinder sig i Grønland.§ 11, stk. 3, kan sættes i kraft af økonomi- og erhvervsministeren, når EU-Kommissionens godkendelse fo-religger, jf. lovforslagets § 4, nr. 19.

Til nr. 14 (§ 12)Den nuværende § 12 stiller krav om, at modtagerens betalingsformidler er forpligtet til at konstatere, omfelterne vedrørende oplysninger om betaler i det meddelelses- eller betalings- og afviklings-system, der an-vendes til en pengeoverførsel, er udfyldt med karakterer eller input, der er tilladt efter reglerne i det pågæl-dende system, samt at modtagers betalingsformidler skal have effektive procedurer til at konstatere, hvorvidtder mangler en række nærmere angivne oplysninger om betaler ved pengeoverførsler afhængigt af hvor beta-lers betalingsformidler befinder sig.§ 12, nr. 1-3, svarer til artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1781/2006 og er en delvis vi-dereførelse af den nuværende § 12. Som følge af, at EU-Kommissionen den 3. december 2009 har meddelt,at den ikke kan imødekomme Danmarks anmodning om et betinget samtykke til at indgå aftale med Færøer-ne, og det heraf følgende behov for at sætte loven i kraft i to tempi, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 4,nr. 1, forslås det at ændre § 12, nr. 1-3, således, at- nr. 1 alene finder anvendelse på pengeoverførsler, hvor betalers betalingsformidler befinder sig på Færøer-ne, modsat den nuværende nr. 1, som også gælder når betalers betalingsformidler befinder sig i Dan-mark.- nr. 2 og 3, alene finder anvendelse når betalers betalingsformidler befinder sig uden for Færøerne, modsatde nuværende nr. 2 og 3, som gælder når betalers betalingsformidler befinder sig uden for Færøerne ellerDanmark.I sammenhæng med ændringen af § 12, nr. 1-3, foreslås det, at der indsættes et nr. 4 i § 12, som uanset nr.2 og 3 omfatter pengeoverførsler og batchfiloverførsler, hvor betalers betalingsformidler befinder sig i Dan-mark. Det foreslås endvidere at det samme gør sig gældende, hvis betalers betalingsformidler befinder sig iGrønland.§ 12, nr. 4, kan sættes i kraft af økonomi- og erhvervsministeren, når EU-Kommissionens godkendelse fo-religger, jf. lovforslagets § 4, nr. 19. Det betyder, at når § 12, nr. 4, er sat i kraft, og et tilfælde er omfattet afbestemmelsen, finder reglerne i § 12, nr. 2 og 3 ikke anvendelse på et sådant tilfælde.Ved at betalers betalingsformidler henholdsvis befinder sig i eller uden for et bestemt land forstås, at beta-lingsformidleren henholdsvis er omfattet eller ikke er omfattet af det pågældende lands hvidvasklovgivning.Til nr. 15 (§ 17, stk. 1)Den nuværende § 17 vedrører en mellembetalingsformidlers anvendelse af betalingssystemer med tekniskebegrænsninger, når betalers betalingsformidler befinder sig uden for Færøerne og Danmark og mellembeta-lingsformidleren befinder sig på Færøerne.Som følge af at EU-Kommissionen den 3. december 2009 har meddelt, at den ikke kan imødekommeDanmarks anmodning om et betinget samtykke til at indgå aftale med Færøerne, og det heraf følgende behovfor at sætte loven i kraft i to tempi, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1, forslås det at ændre § 17,stk. 1, således, at § 17 alene finder anvendelse når betalers betalingsformidler befinder sig uden for Færøerneog mellembetalingsformidleren befinder sig på Færøerne, modsat det nuværende § 17, stk. 1, der medfører,at § 17 ikke finder anvendelse, når betalers betalingsformidler befinder sig i Danmark.Som følge af indsættelsen af et nyt stk. 2 i lovens § 17, jf. lovforslagets § 4, nr. 16, ændres henvisningen i §17, stk. 1, fra stk. 2-5 til stk. 3-6. Som følge af de to ændringer nyaffattes § 17, stk. 1, af hensyn til læseven-ligheden.Reglen om at § 17 ikke finder anvendelse, når betalers betalingsformidler befinder sig i Danmark, flyttes tilet nyt stk. 2, jf. lovforslagets § 4, nr. 16.Til nr. 16 (§ 17, stk. 2)På baggrund af den foreslåede ændring af § 17, stk. 1, jf. lovforslagets § 4, nr. 15, foreslås det at indsætteet nyt stk. 2 i § 17 som medfører, at § 17 ikke finder anvendelse, når betalers betalingsformidler befinder sigi Danmark og mellembetalingsformidleren befinder sig på Færøerne. Det foreslås endvidere at det samme

gør sig gældende, hvis betalers betalingsformidler befinder sig i Grønland. Dermed ligestilles betalers beta-lingsformidler i Danmark og Grønland med betalingsformidler på Færøerne.§ 17, stk. 2, kan sættes i kraft af økonomi- og erhvervsministeren, når EU-Kommissionens godkendelse fo-religger, jf. lovforslagets § 4, nr. 19.De nuværende stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.Til nr. 17 (§ 17, stk. 5)Som følge af indsættelsen af det nye stk. 2 i lovens § 17, jf. lovforslagets § 4, nr. 16, ændres henvisningen i§ 17, stk. 5, (der bliver stk. 6 når § 17, stk. 2, sættes i kraft) fra stk. 2 og 3 til stk. 3 og 4.Til nr. 18 (§ 20, stk. 1)Som følge af at EU-Kommissionen den 3. december 2009 har meddelt, at den ikke kan imødekommeDanmarks anmodning om et betinget samtykke til at indgå aftale med Færøerne, det heraf følgende behov forat sætte loven i kraft i to tempi, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1, og den foretagne opdeling afblandt andet nogle af lovens strafsanktionerede bestemmelser, jf. lovforslagets § 4, nr. 10 og 16, foreslås det,at henvisningerne i strafbestemmelsen i § 20, stk. 1, til § 10, stk. 2, og § 17, stk. 3-5, ændres til henholdsvis §10, stk. 3 og § 17, stk. 4-6.Til nr. 19 (§ 21)Som følge af at EU-Kommissionen den 3. december 2009 har meddelt, at den ikke kan imødekommeDanmarks anmodning om et betinget samtykke til at indgå aftale med Færøerne, og det heraf følgende behovfor at sætte loven i kraft i to tempi, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1, foreslås det, at den nuvæ-rende lovs ikrafttrædelsesbestemmelse i § 21 ændres, således at loven som udgangspunkt træder i kraft den15. juni 2010.Det følger dog af stk. 2, at økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af debestemmelser, som behandler pengeoverførsler mellem Færøerne og Danmark og mellem Færøerne og Grøn-land som overførsler inden for Færøerne. Det vedrører lovens § 2, stk. 2, § 3, stk. 2, § 4, nr. 5, § 10, stk. 2, §11, stk. 3, § 12, nr. 4, og § 17, stk. 2.Det betyder, at hoveddelen af loven, der indeholder regler der svarer til reglerne i Europa-Parlamentets ogRådets forordning 1781/2006, træder i kraft den 15. juni 2010, hvilket er en betingelse for, at Kommissionenkan godkende, at overførsler mellem Færøerne og Danmark og mellem Færøerne og Grønland kan betragtessom overførsler inden for Færøerne.De resterende bestemmelser i loven, som ligestiller pengeoverførsler mellem Færøerne og Danmark ogmellem Færøerne og Grønland med overførsler inden for Færøerne, må først gennemføres efter at Kommis-sionen har godkendt dette, hvorfor økonomi- og erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktetfor ikrafttræden af disse bestemmelser.Til § 5Til nr. 1Det foreslås, at anvendelsesområdet for § 84 f, stk. 1, udvides, således at Finanstilsynet fremover skal ud-arbejde en redegørelse i et større omfang, end hvad der gælder i dag.Med den foreslåede udvidelse skal Finanstilsynet fremover ikke kun udarbejde en redegørelse i de tilfælde,hvor den tilbageværende juridiske person er gået konkurs, men også i de tilfælde, hvor størstedelen af driftenaf selskabet omfattet af lovens § 7, stk. 1, er ophørt eller overdraget (den udløsende begivenhed).

Med stk. 1 foreslås det, at, Finanstilsynet skal udarbejde en redegørelse, når staten har ydet garanti ellerstillet midler til rådighed for selskabet, dets kreditorer eller en erhverver af hele eller dele af selskabet, nårdette er gået konkurs, eller størstedelen af selskabets drift er ophørt eller overdraget.Det følger af bestemmelsen, at Finanstilsynet skal udarbejde en redegørelse, hvis forholdene i stk. 1 er op-fyldt i en kortere periode forud for, at selskabet er gået konkurs eller størstedelen af selskabets drift er ophørteller overdraget.Med en kortere periode forstås, at den udløsende begivenhed har en naturlig handlings- og tidsmæssigsammenhæng med statens garanti eller indskud af kapital. Dermed omfatter bestemmelsen således som ud-gangspunkt ikke de tilfælde, hvor den udløsende begivenhed indtræder senere end 2 år efter, at selskabetmodtog statens garanti eller indskud af kapital. Den kortere periode vurderes i forhold til det tidsrum, somløber mellem den udløsende begivenhed og det tidspunkt, hvor staten har ydet garanti eller stillet midler tilrådighed for selskabet.Det foreslåede stk. 2 er en videreførelse af det gældende § 84 f, stk. 2. Det bemærkes i denne forbindelse,at den beskrevne lempelse af Finanstilsynets generelle tavshedspligt alene gælder i forhold til den lovpligtigeredegørelse. Redegørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger vedrørende kundeforhold eller tredje-mand, der har været involveret i en mulig overtagelse af det kriseramte selskab eller på anden måde har væ-ret involveret i bestræbelserne på at tilvejebringe en løsning på selskabets økonomiske problemer. Udensidstnævnte undtagelse ville bestemmelsen kunne afholde potentielle overtagende selskaber fra at udviseinteresse for kriseramte selskaber generelt.Finanstilsynet kan – hvis der skønnes behov herfor – på eget initiativ udarbejde og offentliggøre supple-menter til redegørelsen.Det foreslåede stk. 3 er en videreførelse af det gældende § 84 f, stk. 1, sidste pkt., og nyaffattelsen skeralene af lovtekniske årsager.Til § 6Til nr. 1Det foreslås, at anvendelsesområdet for § 122 a, stk. 1, udvides, således at Finanstilsynet fremover skal ud-arbejde en redegørelse i et større omfang, end hvad der gælder i dag.Med den foreslåede udvidelse skal Finanstilsynet fremover ikke kun udarbejde en redegørelse i de tilfælde,hvor den tilbageværende juridiske person er gået konkurs, men også i de tilfælde, hvor størstedelen af driftenaf foreningen eller afdelingen er ophørt eller overdraget (den udløsende begivenhed).Med stk. 1 foreslås det, at, Finanstilsynet skal udarbejde en redegørelse, når staten har ydet garanti ellerstillet midler til rådighed for foreningen eller afdelingen, dens kreditorer eller en erhverver af hele eller deleaf foreningen eller afdelingen, når denne er gået konkurs, eller størstedelen af foreningens eller afdelingensdrift er ophørt eller overdraget.Det følger af bestemmelsen, at Finanstilsynet skal udarbejde en redegørelse, hvis forholdene i stk. 1 er op-fyldt i en kortere periode forud for, at foreningen eller afdelingen er gået konkurs eller størstedelen af for-eningens eller afdelingens drift er ophørt eller overdraget.Med en kortere periode forstås, at den udløsende begivenhed har en naturlig handlings- og tidsmæssigsammenhæng med statens garanti eller indskud af kapital. Dermed omfatter bestemmelsen således som ud-gangspunkt ikke de tilfælde, hvor den udløsende begivenhed indtræder senere end 2 år efter, at foreningeneller afdelingen modtog statens garanti eller indskud af kapital. Den kortere periode vurderes i forhold til dettidsrum, som løber mellem den udløsende begivenhed og det tidspunkt, hvor staten har ydet garanti ellerstillet midler til rådighed for foreningen eller afdelingen.Det foreslåede stk. 2 er en videreførelse af det gældende § 122 a, stk. 2. Det bemærkes i denne forbindelse,at den beskrevne lempelse af Finanstilsynets generelle tavshedspligt alene gælder i forhold til den lovpligtigeredegørelse. Redegørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger vedrørende kundeforhold eller tredje-

mand, der har været involveret i en mulig overtagelse af den kriseramte foreningen eller afdelingen eller påanden måde har været involveret i bestræbelserne på at tilvejebringe en løsning på foreningens eller afdelin-gens økonomiske problemer. Uden sidstnævnte undtagelse ville bestemmelsen kunne afholde potentielleovertagende interessenter fra at udvise interesse for kriseramte foreninger eller afdelinger generelt.Finanstilsynet kan – hvis der skønnes behov herfor – på eget initiativ udarbejde og offentliggøre supple-menter til redegørelsen.Det foreslåede stk. 3 er en videreførelse af det gældende § 122 a, stk. 1, sidste pkt., og nyaffattelsen skeralene af lovtekniske årsager.Til § 7Til nr. 1Det foreslås, at anvendelsesområdet for § 66 d, stk. 1, udvides, således at Finanstilsynet fremover skal ud-arbejde en redegørelse i et større omfang, end hvad der gælder i dag.Med den foreslåede udvidelse skal Finanstilsynet fremover ikke kun udarbejde en redegørelse i de tilfælde,hvor den tilbageværende juridiske person er gået konkurs, men også i de tilfælde, hvor størstedelen af pensi-onskassens drift er ophørt eller overdraget, eller hvor pensionskassens bestand af pensionstilsagn er tagetunder administration (den udløsende begivenhed).Med stk. 1 foreslås det, at, Finanstilsynet skal udarbejde en redegørelse, når staten har ydet garanti ellerstillet midler til rådighed for pensionskassen, dens kreditorer eller en erhverver af hele eller dele af forenin-gen eller afdelingen, når denne er gået konkurs, størstedelen af pensionskassens drift er ophørt eller overdra-get eller hvor pensionskassens bestand af pensionstilsagn er taget under administration.Det følger af bestemmelsen, at Finanstilsynet skal udarbejde en redegørelse, hvis forholdene i stk. 1 er op-fyldt i en kortere periode forud for, at foreningen eller afdelingen er gået konkurs, størstedelen af foreningenseller afdelingens drift er ophørt eller overdraget eller pensionskassens bestand af pensionstilsagn er tagetunder administration.Med en kortere periode forstås, at den udløsende begivenhed har en naturlig handlings- og tidsmæssigsammenhæng med statens garanti eller indskud af kapital. Dermed omfatter bestemmelsen således som ud-gangspunkt ikke de tilfælde, hvor den udløsende begivenhed indtræder senere end 2 år efter, at pensionskas-sen modtog statens garanti eller indskud af kapital. Den kortere periode vurderes i forhold til det tidsrum,som løber mellem den udløsende begivenhed og det tidspunkt, hvor staten har ydet garanti eller stillet midlertil rådighed for pensionskassen.Det foreslåede stk. 2 er en videreførelse af det gældende § 66 d, stk. 2. Det bemærkes i denne forbindelse,at den beskrevne lempelse af Finanstilsynets generelle tavshedspligt alene gælder i forhold til den lovpligtigeredegørelse. Redegørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger vedrørende kundeforhold eller tredje-mand, der har været involveret i en mulig overtagelse af den kriseramte pensionskasse eller på anden mådehar været involveret i bestræbelserne på at tilvejebringe en løsning på pensionskassens økonomiske proble-mer. Uden sidstnævnte undtagelse ville bestemmelsen kunne afholde potentielle overtagende interessenterfra at udvise interesse for kriseramte pensionskasser generelt.Finanstilsynet kan – hvis der skønnes behov herfor – på eget initiativ udarbejde og offentliggøre supple-menter til redegørelsen.Det foreslåede stk. 3 er en videreførelse af det gældende § 66 d, stk. 1, sidste pkt., og nyaffattelsen skeralene af lovtekniske årsager.Til § 8Til nr. 1 (§ 8, nr. 10)

Det foreslås, at sker en nyaffattelse § 8, nr. 10, i lov om ændring af årsregnskabsloven, lov om finansielvirksomhed og forskellige andre love (Ændringer som følge af selskabsloven). Med ændringen berigtiges enfejl i den konsekvensrettelse af § 7, stk. 6, og § 11, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, som er vedtagetmed nævnte ændringslov.Med den foreslåede formulering ændres henvisningen i § 7, stk. 6, og § 11, stk. 4, i lov om finansiel virk-somhed, således at der henvises til § 2, stk. 2-4, §§ 3 og 347, i lov om aktie- og anpartsselskabers (selskabs-loven), der svarer til den nu ophævede aktieselskabslovs § 153, stk. 2-6.Til § 9Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2010, jf. dog stk. 2. Med stk. 2 foreslås det, at ændringerne ilov for Færøerne om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler træder i kraft den 15.juni 2010. Dette hænger sammen med den foreslåede ændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen til denne lov,jf. lovforslagets § 4, nr. 19.Til § 10Bestemmelsen vedrører lovforslagets territoriale afgrænsning. Det foreslås i stk. 1, at lovens §§ 1, 3, 5, 6og 8 som udgangspunkt ikke gælder for Færøerne og Grønland. Det drejer sig om ændringerne i lov om fi-nansiel virksomhed, lov om et skibsfinansieringsinstitut, lov om værdipapirhandel m.v., lov om investerings-foreninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og lov om ændring af års-regnskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Ændringer som følge af selskabslo-ven). Ændringerne kan dog helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig anordningmed de afvigelser, som forholdene for disse landsdele tilsiger.Stk. 2 fastslår, at lovens § 7 som udgangspunkt ikke gælder for Færøerne og Grønland, men kan dog helteller delvist sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning med de afvigelser, som de grønlandske for-hold tilsiger. Det drejer sig om ændringen i lov om tilsyn med firmapensionskasser.Stk. 3 fastslår, at lovens § 2, det vil sige ændringerne af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.,ikke gælder for Færøerne, og at bestemmelsen ikke kan sættes i kraft for Færøerne. Baggrunden herfor er, atrealkreditområdet er et hjemmestyreanliggende på Færøerne.Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. gælder derimod direkte for Grønland, og ændringerneaf denne lov vil derfor også gælde direkte for Grønland.