Erhvervsudvalget 2009-10
ERU Alm.del Bilag 141
Offentligt
NOTAT TILFOLKETINGETS EUROPAUDVALG
18. februar 2009
Samlenotat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) d. 1.-2. marts 2010
Indholdsfortegnelse:1. Industripolitik: rådskonklusioner om vækst og beskæftigelse for den eu-ropæiske industri – behovet for en ny industripolitik- Vedtagelse af rådskonklusioner- Udveksling af synspunkter2. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Eu-ropæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om bedre håndhævelse af intellek-tuelle ejendomsrettigheder i det indre marked-Vedtagelse af rådsresolution3. Meddelelse fra Kommissionen om Europa 2020-Orientering fra Kommissionen-Udveksling af synspunkter2
6
9
2/12
1. Industripolitik: rådskonklusioner om vækst og beskæftigelse for den
europæiske industri – behovet for en ny industripolitik.
Resumé
Formandskabet fremlagde den 8. januar 2010 første udkast til rådskonklusionervedr. industripolitik, som forventes at blive vedtaget på rådsmødet (konkurrence-evne) den 1.-2. marts 2010. I Konklusionerne understreges det, at en succesfuldtransition til en mere konkurrencedygtig og ressourceeffektiv økonomi samt im-plementeringen af en bæredygtig industripolitik bør fokusere på erhvervsmulig-hederne ved klimaudfordringerne.Rådskonklusionerne skal danne grundlag for en meddelelse, som Kommissionenskal udarbejde omkring en ny fælles europæisk industripolitik inden udgangen af2010. Rådskonklusionerne skal ligeledes ses i sammenhæng med den kommendeEuropa 2020-strategi for vækst og beskæftigelse.1. Baggrund og indhold
Det spanske formandskab fremlagde den 8. januar 2010 et udkast tilrådskonklusioner om industripolitik (5067/10), som er sat på dagsordenenfor rådsmødet (konkurrenceevne) den 1.-2. marts 2010.Rådskonklusionerne skal ses i sammenhæng med den kommende Europa2020-strategi, som formandskabet mener især bør baseres på optimalerammevilkår for virksomheder, omstillingen af Europa til en ressourceef-fektiv økonomi, videreudvikling af det indre marked, udvidelse af bedrereguleringsindsatsen samt forøgelse af indsatsen for forskning og innova-tion.Industripolitikken yder et vigtigt bidrag til vækst og jobskabelse og til ud-vikling og innovation, hvorfor det er nødvendigt med en ny tilgang, der kanstøtte industrien ved at lægge hovedvægten på bæredygtighed, innovationog de kvalifikationer hos arbejdskraften, der er behov for at bevare EU-industriens konkurrenceevne på verdensmarkederne.Udkastet til rådskonklusioner lægger således op til, at en omstilling af deneuropæiske industri skal lægge vægt på en styrkelse af produktiviteten ogudnytte de økonomiske muligheder, som følger af klimaforandringerne,Endvidere skal en fælles industripolitik medvirke til at styrke rammevilkå-rene og fjerne barrierer på det indre marked. I den sammenhæng læggesder vægt på, at industrien selv har hovedansvaret i en omstrukturerings-proces, men at denne med fordel kan ske med inddragelse af de socialeparter. Endelig skal Europa forblive åben over for sine handelspartnere ogarbejde for at øge adgangen til tredjelandsmarkeder gennem både multila-terale og bilaterale aftaler, promovering af reguleringsmæssigt samarbejdeog internationale standarder.3/12
Formandskabet lægger op til, at en ny fælles industripolitik skal baseres påhorisontale industripolitiske initiativer med sektormæssige dimensioner forat imødekomme særegne udfordringer og muligheder i forskellige indu-strisektorer og øge koordinationen af medlemsstaternes industrielle ogteknologiske politikker. I den forbindelse inviteres Kommissionen til atlancere en handleplan for elbiler (og plug-in hybridbiler) samt andre bilerfremført af alternative energikilder.Kommissionen inviteres endvidere til at præsentere en meddelelse om in-dustripolitik inden udgangen af 2010, som skal danne grundlag for en nyomfattende industripolitisk dagsorden.Sammen med udkastet til rådskonklusioner har formandskabet vedlagt enfølgeskrivelse”Anden rapport om gennemførelsen af Fællesskabets Lissa-bonprogram 2008-2010”(5034/10) samt en rapport vedr. den økonomiskekrises effekt på hovedsektorer i EU (5035/10).Udkastet til rådskonklusioner er på dagsordenen til rådsmødet (konkurren-ceevne) den 1.-2. marts 2010 med henblik på vedtagelse af rådskonklusio-ner. Rådskonklusionerne skal ligeledes ses i sammenhæng med den kom-mende 2020-strategi for vækst og beskæftigelse.2. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om udkastet til rådskonklusioner.3. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante.4. Gældende dansk ret
Udkastet til rådskonklusioner har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.5. Høring
Udkastet til rådskonklusioner er sendt i høring i specialudvalget for konkur-renceevne fredag den 15. januar 2010 med frist torsdag den 21. januar 2010.Der er modtaget høringssvar fra følgende organisationer:DI – Organisationen for Erhvervslivet, Dansk Erhverv, Danske Maritime ogLO.DI:DI støtter udkastet til rådskonklusioner og finder det vigtigt at holde fokus påat sikre en konkurrencedygtig industri i EU gennem udvikling af det indremarked, lovgivning og forskning og udvikling.
4/12
DI ser en altomfattende handlingsplan for elbiler som et vigtigt skridt modfremtidens energisystem, hvor elbiler bliver en vigtig byggesten. I forlængelseaf EU2020-strategien om indpasningen af 20 pct. vedvarende energi, menerDI, at handlingsplanen specielt bør fokusere på, hvordan elbiler kobles smartog intelligent sammen med energisystemet. Med smart mens bl.a., at elbilernebruges til at understøtte og udjævne den påvirkning, som en fremtidig megetvarierende produktion af vedvarende energi har på de europæiske energisy-stemer.Dansk ErhvervDansk Erhverv opfordrer til, at man i dansk kontekst konsekvent oversætter”industry policy” til ”erhvervspolitik” for at favne hele erhvervet og ikkeblot fremstillingsindustrien. Yderligere mener Dansk Erhverv, at der børkommenteres på implementeringen af Servicedirektivet, da det er afgørende,at servicesektoren indtænkes konstant i EU-erhvervspolitik, sådan at EU’stil tider snævre fokus på industripolitikken kan udvides og nuanceres.Endvidere har Dansk Erhverv vedlagt deres høringssvar til Kommissionensoffentlige høring om EU2020-strategien.LO:Ift. afsnittet vedr. EU2020 fremfører LO vigtigheden af, at strategien bliverambitiøs og mere forpligtende end den hidtidige Lissabonstrategi og ser in-dustripolitikken som en helt central del af den kommende EU2020-strategi.For LO er det helt afgørende at påpege, at et godt arbejdsmiljø, social an-svarlighed, gode arbejdsvilkår mv. er forudsætningen for en stabil økono-misk vækst.LO vil endvidere opfordre til, at konsekvenserne for beskæftigelsen i EUstår centralt i EU’s politikker vedr. klima og energieffektivitet, da der vilvære en beskæftigelsesmæssig gevinst i Danmark og EU ved at føre en am-bitiøs klima- og energipolitik.Dansk Maritime:Dansk Maritime finder, at udkastet til konklusioner bør følge op på tidligeredrøftelser i rådet (konkurrenceevne) om LeaderSHIP, som er den maritimeindustris vision for industripolitik, og som bør indgå i den ny industripolitik.6. Andre landes holdninger
Der er generelt opbakning til vedtagelse af fælles rådskonklusioner om indu-stripolitik, og det forventes, at konklusionerne vedtages på rådsmødet (konkur-renceevne) den 1.-2. marts 2010.
5/12
7. Foreløbig dansk holdning
Regeringen hilser formandskabets udkast til rådskonklusioner velkommen.Regeringen finder det vigtigt, at der udarbejdes en industripolitik, som har fo-kus på en bæredygtig omstilling af erhvervslivet i EU og skaber gode rammerfor, at virksomhederne kan udnytte den stigende globale efterspørgsel eftergrønne løsninger, som bl.a. klimaudfordringerne medfører.Regeringen anerkender, at udgangspunktet for rådskonklusionerne om indu-stripolitik er knyttet til overvejelserne om den nye 2020-strategi, idet enfremsynet industripolitik kan bidrage til at transformere Europa til en grønvækstøkonomi.I den forbindelse finder regeringen, at den europæiske industripolitik overord-net skal fokusere på at styrke produktiviteten i hele erhvervslivet, fjerne barrie-rer på det indre marked og styrke dets eksterne dimension.EU’s kommende innovationsplan skal favne bredt ved at fokusere på områdersom ikke-teknologisk- og brugerdreven innovation, men også ved at fremmesammenhængen og synergien mellem forskellige sektorer, industrier og tekno-logier.Fx lægger regeringen vægt på, at en kommende plan for elbiler og andre ikke-fossile brændstoffer især indarbejder en ambitiøs og koordineret indsats for atintegrere infrastrukturen og bilernes opkobling til elektricitetsnettet samt effek-tiv udnyttelse af vedvarende energi.Et andet led, som regeringen positivt støtter som en del af formandskabetsrådskonklusioner for EU’s industripolitik, er at der udarbejdes en velkoordine-ret exitstrategi, som skal sikre udfasningen af det midlertidige statsstøtteregi-me, som blev vedtaget i forbindelse med krisen.8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Overvejelser omkring lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserforventes ikke at være relevant.9. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Udkastet til rådskonklusioner vurderes ikke at medføre samfundsøkonomiskekonsekvenser.10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Udkastet til rådskonklusioner vurderes ikke at medføre administrative konse-kvenser for erhvervslivet.11. Tidligere forelæggelser i Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.6/12
2. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om bedre håndhævelse af
intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked
Resumé
På rådsmødet (konkurrenceevne) den 1.-2. marts 2010 ønsker formandska-bet at opnå vedtagelse af rådsresolution om Meddelelse fra Kommissionentil Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og SocialeUdvalg om bedre håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i detindre marked. Rådet (konkurrenceevne) forventes at vedtage formandska-bets udkast til rådsresolution.Rådsresolutionen skal følge op på en rådsresolution fra 25. september 2008om en global europæisk plan for bekæmpelse af varemærkeforfalskning ogpiratkopiering (2008/C 253/01), hvor etableringen af et europæisk Observa-torium om piratkopiering og varemærkeforfalskning blev vedtaget. Obser-vatoriet startede arbejdet i april 2009.Rådsresolutionen omfatter primært-fastlæggelse af Observatoriets struktur-evaluering af gældende regelsæt om gældende regelsæt om håndhæ-velse af immaterielle rettigheder-initiativer til bedre erfaringsudveksling1. Baggrund og indhold
Omfanget af handelen med piratkopierede og varemærkeforfalskede varerhar i de senere år været stigende. Den økonomiske betydning af denne han-del er blevet en trussel mod innovation og kreativitet, der er en væsentligdrivkraft for europæisk økonomi. Hertil kommer, at europæiske forbrugerevildledes af forfalskede produkter, der fremstår som ægte, og som endogkan udgøre sikkerheds- og sundhedsmæssige risici. Desuden udgør omfan-get af krænkelser af ophavsrettigheder på internettet et væsentligt problemfor musik-, film og softwarebrancherne.I henhold til en rådsresolution af 25. september 2008 om en global europæ-isk plan for bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering(2008/C 253/01) blev et europæisk observatorium for varemærkeforfalsk-ning og piratkopiering oprettet. Observatoriets arbejde, der blev sat i gang iapril 2009, omfatter beskrivelse af omfanget af varemærkeforfalskning ogpiratkopiering og udbredelse af erfaringer og viden om såvel myndighederssom erhvervslivets indsats mod disse fænomener.I en meddelelse af 11. september 2009 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om”Bedre håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre mar-7/12
ked” (KOM(2009) 467 endelig) har Kommissionen præsenteret en plan forstruktureringen af Observatoriets arbejde.Formandskabet har med udgangspunkt i Kommissionens meddelelse frem-sat forslag til en rådsresolution om rammerne for arbejdet i Observatoriet.Forslaget indeholder mulighed for etablering af arbejdsgrupper knyttet tilObservatoriet og udarbejdelse af fælles metodologi til indsamling af oplys-ninger.Forslaget indeholder også opfordring til evaluering af gældende regelsæt.Irelation til den igangværende evaluering af direktivet om civil håndhævelseaf immaterielle rettigheder (direktiv 2004/48/EF) foreslås inddragelse af ud-viklingen på det digitale område. Herudover skal forenkling af reglerne omgensidig anerkendelse af civile retsafgørelserfortsatovervejes, og et analy-searbejde vedrørende udarbejdelse af et direktiv om strafferetlig håndhævel-se af immaterielle rettigheder iværksættes. Der er videre foreslået initiativertil formidling af relevante myndigheders viden til rettighedsindehaverne.Formandskabet støtter Kommissionens dialogmøder med rettighedsindeha-vere og andre interesserede parter.Resolutionen indeholder ikke lovgivningsmæssige initiativer.2. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rådsresolutionen.Europa-Parlamentet arbejder på en rapport om varemærkeforfalskning ogpiratkopiering. Rapporten er baseret på Kommissionens meddelelse om”Bedre håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre mar-ked” (KOM(2009) 467 endelig).3. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante.4. Gældende dansk ret
Sagen har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.5. Høring
Sagen har ikke været i høring.6. Andre landes holdninger
Der er bred opbakning til Kommissionens indsats mod piratkopiering og va-remærkeforfalskning og Observatoriets arbejde. Der forventes at kunne op-nås enighed om rådsresolutionen.7. Foreløbig dansk holdning
Danmark forventes at kunne støtte resolutionen.
8/12
Danmark støtter fastlæggelsen af Observatoriets struktur og arbejdsområde,ligesom Danmark støtter, at der løbende sker evaluering af gældende lov-givning og gennemføres analyser om behovet for ny lovgivning.Danmark lægger stor vægt på, at dokumentationen for den samfundsmæssi-ge betydning af piratkopiering og varemærkeforfalskning styrkes, og at så-vel myndigheders som virksomheders viden og erfaring med håndhævelseaf immaterielle rettigheder udbredes.8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Resolutionen kræver ikke lovændring og skønnes ikke at ville få statsfinan-sielle konsekvenser for Danmark.9. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Udkastet til rådsresolution vurderes ikke at medføre samfundsøkonomiskekonsekvenser.10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Resolutionen giver ikke anledning til administrative konsekvenser for er-hvervslivet.11. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
9/12
3. Meddelelse fra Kommissionen om Europa 2020
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Det spanske formandskab har sat Kommissionens kommende meddelelse omEuropa 2020 på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 1.-2.marts 2010. Sagen er på dagsordnen til orientering fra Kommissionen medefterfølgende udveksling af synspunkter vedrørende konkurrenceevne. EU´sstrategi for vækst og beskæftigelse udløber i 2010. Den kommende strategi,der betegnes Europa 2020, ventes vedtaget på Det Europæiske Råd i juni2010. Kommissionen har gennemført en høringsproces om den kommendestrategi og vil på den baggrund fremlægge et udkast til Europa2020strategien primo marts.1. Baggrund og indhold
Lissabon-strategien – EU´s strategi for vækst og beskæftigelse – udløber i2010. Den kommende strategi, der betegnes Europa 2020-strategien, er et afhovedtemaerne for det spanske formandskab. Det er derfor forventningen, atEuropa 2020 vil præge EU´s dagsorden i det kommende halvår.Kommissionen har gennemført en høringsproces om den kommende strate-gi, som Kommissionen iværksatte ultimo november 2009. Høringssvarenevil indgå i det strategiudkast, som Kommissionen fremlægger primo marts2010. Stats- og regeringscheferne havde en første drøftelse af den kom-mende strategi på det ekstraordinære, uformelle møde i Det Europæiske Rådden 11. februar 2010. Dernæst ventes Kommissionens strategiudkast at bli-ve drøftet på forårstopmødet den 25.-26. marts med henblik på endelig ved-tagelse af Europa 2020-strategien på mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18. juni.Lissabon-strategien, der blev etableret i 2000, havde til formål at skabevækst og beskæftigelse, styrke de økonomiske reformer i medlemslandenesamt sikre den sociale samhørighed i EU. Lissabon-strategien blev midt-vejsevalueret i 2005, hvilket førte til en fokusering af strategiens målsætnin-ger samt en revision af strategiens midler. Strategien blev fokuseret på treområder 1. Viden, 2. Gennemførelse af det indre marked, 3. Beskæftigelseog social samhørighed. Med sigte på at sikre en bedre gennemførelse afmålsætningerne blev det besluttet, at alle medlemslande skulle udarbejde etsåkaldt nationalt reformprogram (NRP), ligesom Kommissionen udsendtefællesskabets reformprogram. Den grundlæggende idé med de nationale re-formprogrammer var at forpligte medlemsstaterne til at gennemføre refor-mer.Der er generel enighed om, at Lissabon-strategien hverken var en stor suc-ces eller det modsatte. Det lykkedes at skabe klare fremskridt på en lang10/12
række områder i forhold til beskæftigelse, indre marked, forskning og ud-vikling, en større konvergens i reformtænkningen i medlemslandene samtkonkrete forbedringer for borgerne m.m. Det lykkedes imidlertid ikke at nåde målsætninger, som i sin tid blev fastlagt, og reformtempoet har genereltværet for langsomt, hvilket bl.a. skyldes en svag styring og overvågning afstrategien.Europa 2020strategien skal vedtages på et tidspunkt, hvor EU står over foren række globale udfordringer, herunder den aktuelle økonomiske krise,globalisering, klimaændringer, en aldrende befolkning, presset på biodiver-siteten og naturressourcer m.v. Kommissionens papir lægger op til, at dennye strategi skal være del af en sammenhængende økonomisk politik, dersikrer makro-finansiel stabilitet og en succesfuld tilbagetrækning/exit fra deekstraordinære tiltag, som er gennemført under den økonomiske krise, samtadresserer de globale udfordringer, som EU står over for. Sigtet er at skabefornyet vækst og beskæftigelse i EU.I Kommissionens høringspapir fra november 2009 identificeres tre hoved-prioriteter for Europa2020-strategien: værdiskabelse gennem videnbaseretvækst, bedre jobmuligheder og plads til alle i samfundet samt skabelsen afen konkurrencedygtig, sammenkoblet og grønnere økonomi. Kommissionenlægger også op til en styrkelse af strategiens instrumenter og redskaber tilstyring og overvågning (generelt betegnet som strategiens governance-struktur) for sikre en bedre implementering.2. Europa-Parlamentets holdning
Kommissionen lægger op til, at Europa-Parlamentet får mulighed for at ud-tale sig om Europa 2020-strategien forud for mødet i Det Europæiske Rådden 25.-26. marts 2010.3. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante.4. Gældende dansk ret
Sagen har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.5. Høring
Flere danske organisationer har afgivet selvstændige høringssvar til Kom-missionen.6. Forhandlingssituationen
Alle medlemslandene har afgivet nationale høringsbidrag. Generelt er der ihøringssvarene stor enighed om den overordnede analyse af de globale ud-fordringer, EU står over for, herunder at der er behov for en efterfølger tilLissabon-strategien. Der er også generelt stor opbakning til Kommissionenshøringspapir. Det gælder både det helt overordnede fokus i Europa 2020 på
11/12
vækst og beskæftigelse samt de tre tematiske prioriteter. Det gælder især enudbygning af det indre marked, herunder et indre marked for energi samttilknyttede foranstaltninger i form af energi- og transportnetværk. Godthalvdelen fremhæver sammenhængen mellem strategiens økonomiske, soci-ale og miljømæssige dimension, mens flere ønsker øget fokus på den socialedimension. Der er endvidere generel opbakning til at skabe en bedre sam-menhæng mellem Europa 2020 og andre relevante strategier. I forhold tilden eksterne dimension er der til gengæld forskellige betoninger af den øge-de konkurrence fra 3. lande og de vækstmuligheder, de globale markedergiver. Generelt synes der blandt medlemslandene – omend med forskelligbetoning – også opbakning til en stærkere struktur for styring og implemen-tering.7. Foreløbig dansk holdning
Regeringen har afgivet et officielt høringssvar, som har været sendt i høringi Kontaktudvalget for Lissabon-strategien. Høringssvaret er oversendt tilEuropaudvalget. Regeringens høringssvar bygger videre på et dansk non-paper om efterfølgeren til Lissabon-strategien fra marts 2009, som også tid-ligere er oversendt til Europaudvalget.Regeringen støtter Kommissionens og Rådssekretariatets bestræbelser på atopnå enighed om en ny strategi til erstatning af Lissabon-strategien med etklart fokus på at skabe fornyet vækst og beskæftigelse i EU gennem omstil-ling til en videnbaseret, innovativ, kreativ, iværksættende og grønnere øko-nomi. Høringssvaret slår fast, at en ny strategi skal udformes i lyset af deglobale udfordringer samt udfordringerne for holdbarheden af de offentligefinanser, herunder den aktuelle krise og den demografiske aldring. Detteøger behovet for et skærpet fokus i strategien på prioritering af de offentligeudgifter og på strukturreformer, der skaber vækst og beskæftigelse.Signalerne fra Kommissionen (og formanden for Det Europæiske Råd) vedr.styring og overvågning flugter i vidt omfang med de danske tilkendegivel-ser. Danmark kan især støtte, at man indskrænker antallet af temaer og mål-sætninger mv. betydeligt, herunder også for at muliggøre få, tematiske drøf-telser i Det Europæiske Råd i praksis.8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Overvejelser omkring lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserforventes ikke at være relevant.9. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sigtet med Europa 2020-strategien er at skabe øget vækst og beskæftigelse,hvorfor det må forventes, at strategien vil få positive effekter på samfunds-økonomien.
12/12
10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Meddelelsen medfører ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt forud for rådsmødet (generelle anliggender)den 22. februar 2010.
