Vi vil gerne på vegne af medlemmerne i Foreningen Ejerlederne henlede udvalgets opmærksomhed på debanketiske regler. Siden finanskrisen brød ud for godt et år siden, er virksomheder dagligt blevet mødt mednye krav fra banker, deres datterselskaber indenfor finansielle tjenesteydelser, andre typer af långivere ogfinansielle virksomheder i al almindelighed om øget økonomisk sikkerhedsstillelse. Kravene om øgetøkonomisk sikkerhedsstillelse fra bankernes side, presser økonomien negativt i virksomhederne ogmulighederne for vækst eller bibeholdelse af forretningen.Bankerne har i den nuværende situation med finansiel krise et særligt ansvar. Det er vores indtryk, at defortrinsvist udnytter situationen til egen fordel. Derfor vil vi gerne på ejerledernes vegne stille krav om etbanketisk regelsæt, så selvstændige erhvervsdrivende kan nyde samme beskyttelse som privatpersoner.For 120.000 danske selvstændige ejerledere, der både ejer og leder egen virksomhed, og som drivervirksomheden i selskabsform, betyder kravene om øget økonomisk sikkerhedsstillelse fra bankernes side imange tilfælde, at ikke blot virksomheden og dens ansatte og deres familier bliver ramt, men ogsåejerlederens egen privatøkonomi bliver sat under pres.Når bankerne lægger pres på kassekreditter og øvrige økonomiske engagementer ved at nedskriveaktiverne i virksomhederne, stiller de som modkrav øgede økonomiske garantier og sikkerhed fraejerledernes side. Selv veldrevne virksomheder bliver mødt med disse krav, og da en kassekredit tit og oftekan siges op med kort varsel, sætter de både virksomhedernes og ejernes fremtid på spil.Det, vi taler om her, er virksomheder – for hvem intet er forandret bortset fra finanskrisen. Bankerne gårover en bred kam ind og foretager nedskrivninger af samtlige aktiver i virksomhederne – ejendomme,maskiner, grunde, varelagre, værdipapirer, og mister virksomheden samtidig nogle kunder, stiller bankernekrav om øgede økonomiske garantier fra virksomhederne. Det involverer for virksomhedsejere – atopsparing i holdingselskab eller tæring på de økonomiske reserver kommer i spil. Men også, hvis det ikkerækker, krav om større lån i huset eller i privaten eller anden tilførsel af penge fra privatøkonomien.Populært sagt, de må til lommerne.Banketiske regler for privatpersoner:Ordlyden i paragraf 20 a i de banketiske regler er:

”Et penge- eller realkreditinstitut må ikke medvirke til ydelse af lån mod kaution, hvor

kautionsforpligtelsen står i misforhold til kautionistens økonomi.”.

Som det fremgår af følgende sentens er private forbrugere beskyttet af de banketiske regler.

Vores mål med dette brev er at gøre opmærksom på, om der ikke burde være et tilsvarende banketiskregelsæt, der beskytter ejerledere som privatpersoner.Vi må konstatere efter knapt 15 måneders finanskrise, at Foreningen Ejerledernes medlemmer somprivatpersoner ikke er beskyttet nær så godt som privatpersoner, der ikke ejer virksomheder. Bankerneinvolverer i udstrakt grad ejerlederens privatøkonomi som kautionist for virksomheden, fordi der er etpersonsammenfald mellem ejeren af virksomheden og privatøkonomien. Dermed bliver virksomhedsejere,der skaber vækst og arbejdspladser, stillet økonomisk dårligere som privatpersoner, grundet finanskrisen,og principielt dårligere end privatpersoner, der ikke ejer og leder virksomheder.Ingen øvre grænseProblemet set med ejerledernes øjne er, at der ingen øvre grænse findes for de kautionsforpligtelser, derpålægges virksomheden. Da bankerne så overfører kautionsforpligtelserne fra virksomheden til at involvereejerlederen som privatperson, risikerer ejerledere at havne i en økonomisk bankerot, som det reelt ikke ermuligt at se sig ud af, og dermed også uden reel mulighed for at kunne starte virksomhed igen.Det er klart, at ejerledere løber en økonomisk risiko, og den er vi også villige til at tage, men når nu 120.000danske virksomheder udgør en meget værdifuld del af fødekæden i samfundets jobskabelse, er det så ikketilsvarende rimeligt, at finde en balance mellem den økonomiske risiko ved at drive virksomhed, ogmuligheden for at kunne komme tilbage igen, hvis det mod forventning går skævt.Vi er helt på det rene med, at hvis ejerledere opfører sig økonomisk uansvarligt eller bankerne godkendermeget risikofyldte projekter, at så er det også rimeligt, at det slår hårdt, hvis det går galt. Men i disse tiderer vi dagligt vidner til, at det er bankernes adfærd, der sætter veldrevne, veletablerede virksomheder medmange år på bagen under økonomisk pres.Derfor vil vi nok en gang understrege, at banker og øvrige finansielle institutioner har et stort ansvar underfinanskrisen. Det vi, som interesseorganisation for knapt 1000 virksomheder med over 50.000arbejdspladser, oftest hører, er, at bankerne strammer kreditskruen, selv for virksomheder der kører medpositivt driftsresultat. Vi taler ikke om långivning til nye risikoprojekter eller etablering af nye virksomheder,for det er banken naturligt nok i sin gode ret til at bremse.Vi taler om de eksisterende virksomheder, der har kørt godt og som under de nuværende betingelser, kørerlidt dårligere, men stadig med et positivt resultat. Virksomheder hvor intet er forandret bortset frafinanskrisen. Her kræver bankerne øgede garantier, og det har virksomhederne ikke haft en chance for atforberede sig på, og nu går bankerne også efter den private opsparing i virksomheden eller i huset.Efter vores opfattelse er der behov for, at lovgiverne i kølvandet på finanskrisen definerer, hvad godbanketik bør være, med henblik på at selvstændige erhvervsdrivende får mulighed for at nyde sammelovmæssige beskyttelse på kautionsområdet som private forbrugere har.Med venlig hilsenFormand Hans Jørgen Dalum, Ejerlederne