Erhvervsudvalget 2009-10
ERU Alm.del Bilag 102
Offentligt
NOTAT
SØFARTSSTYRELSEN
17. december 2009Vores reference:Sag 200914670Direktionssekretariatet/ahk
Vermundsgade 38 C2100 København ØTlf.Fax39 17 44 0039 17 44 01
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERI·ET
2/7
Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister, DIS,november 2009På trods af den økonomiske krise har der været en positiv udvikling i ton·nagen i DIS fra 2008 til 2009. Samtidig er udviklingen af danske rederi·ers registrering i udenlandske registre ikke på højde med fremgangen iDIS.De nyeste tal viser en stigende beskæftigelse, og bruttoværdiindtjeningenfor 2008 er på et år steget 20 mia. kr. Bruttoeksporten har ligeledes haften særdeles positiv udvikling siden sidste opgørelse med en stigning på15 mia. kr. i 2006. Det må dog forventes, at den globale økonomiske kri·se vil påvirke disse tal i negativ retning.a. Sammensætningen af den danske handelsflådeI november 2009 var der registreret 565 skibe i DIS. jf. nedenståendeTa·bel 1.Tonnagen er næsten fordoblet fra ca. 5,5 mio. tons i 1998 til ca. 11mio. tons i november 2009. Samlet set fortsætter den overordnede ten·dens mod større skibe.Der har været en tilgang på 27 skibe registreret i DIS i løbet af 2009. I2008 var tilgangen på 38 skibe. Den relativt store tilgang i 2009 skyldesbl.a. en begyndende materialisering af et stort nybygningsprogram, menogså en indflagning af eksisterende tonnage til dansk flag.Tabel 1: Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), 1998-2009År199819992000200120022003200420052006Antalskibe524537574528510502483489494Bruttotonnage (1.000 BT)5.5355.6556.2206.5827.0487.3347.4387.9278.667
3/7
År200720082009 (nov.)
Antalskibe500538565
Bruttotonnage (1.000 BT)9.15810.12310.932
Note: Alle tal er fra december måned med undtagelse af tallet for november 2009. Alle data er re·viderede i forhold til de seneste DIS-redegørelser fra 2007 og 2008 som følge af en revision afSøfartsstyrelsens datagrundlag. Tabellen indeholder nu samtlige skibe i DIS, hvor skibstyperne”Andre skibe” tidligere var udeladt. De er nu medtaget pba. tidligere sammenligningsproblemer.Det har påvirket alle opgivne år. Kilde: Søfartsstyrelsen
Omfanget og stigningen i tonnage registreret i dansk register sammenlig·net med tonnage ejet af danske rederier og registreret i udenlandsk regi·ster fremgår afTabel 2.Stigningen i danske rederiers tonnage i udenland·ske registre er moderat sammenlignet med tidligere år (under 4 %). Sam·tidig er tonnagen under dansk flag siden 2008 steget med ca. 1,3 mio.tons eller mere end 10 % indtil november 2009.Tabel 2: Tonnage registreret i dansk register (DIS og Dansk Skibsregi·ster), og danskejet tonnage, 1998-2009År199819992000200120022003200420052006200720082009 (nov.)Registreret i dansk regi·ster (BT 1.000)5.0915.3546.3586.6037.0957.2477.2857.7908.1798.96710.12411.406Ejet af danske rederier (BT1.000)9.86511.39913.57013.01012.90112.79713.20515.18617.08821.15224.36725.143
Note: Alle data er pr. 31. december, med undtagelse af tallene for november 2009. Registreringer·ne i dansk register indbefatter både dansk og udenlandsk ejede skibe. Kolonnen for ”tonnagen ejetaf danske rederier” omfatter registreringer både i Danmark og i udlandet. Med dansk ejet menes,at rederiets hovedkontor er placeret i Danmark. Kilde: Lloyd's Register Fairplay - World FleetStatistics
b. Beskæftigelsen i den danske handelsflådeDer er sket en fremgang i den samlede beskæftigelse i den danske han·delsflåde i 2008, som må tilskrives fremgangen i DIS. Antallet af danskesøfarende har været stigende i 2008 forhold til året før, men dog ikke isamme omfang som stigningen af udenlandske søfarende jf.Tabel 3.Setover en tiårig periode er der fortsat tale om, at beskæftigelsen af danskereer holdt på samme niveau med en mindre fremgang. Da tallene stammerfra 2008 angiver de ikke virkningen af den globale økonomiske krise.
4/7
Tabel 3: Beskæftigelsen i den danske handelsflåde pr. 30. september,1998 - 2008År19981999200020012002200320042005200620072008Danske9.3328.7689.3028.6899.0548.5288.3608.6489.4149.3449.424I procent7573727173716867656458Øvrige3.1653.2853.5543.5933.3023.5063.9984.3435.0245.3246.782I procent2527282927293233353642I alt12.49712.05312.85612.28212.35612.03412.35812.99114.43814.66816.206
Note: Mønstringsstatistikken bruges som input til beregningen af antal beskæftigede i handelsflå·den. Mønstringstallene omregnes således via nogle faktorer, der er blevet til efter drøftelse mellemerhvervets parter, og som tager højde for ferie og andre hjemmeperioder mv. Tallene i de pågæl·dende år har skæringsdato 30. september, og foreligger den efterfølgende 1. januar. Kilde: Dan·marks Rederiforening
Samme tendens som iTabel 3fremgår afTabel 4,der viser antallet af på·mønstrede under DIS (antallet af personer, der er om bord på DIS-skibepå et givent tidspunkt). Mellem 1998 - 2009 er antallet af påmønstredeofficerer således næsten fordoblet til ca. 4300. De nyeste tal viser enfremgang på knap 9 % af danske officerer, når den første halvdel af 2008og 2009 sammenlignes. I 2008 var der således 2512 danske officerer,mens tallet for 2009 var 2747 danske officerer.Tabel 4: Mønstrede i DIS pr. 30. september, 1998 - 2008ÅrOfficererI alt
Anden be·sætningI alt
I alt
Samlet besætningDanskere
Udlændinge
199819992000200120022003200420052006200720082009*
2.3332.4002.6122.4352.4642.4582.4122.5312.9213.5673.9174.327
3.5033.6734.3484.4034.2504.2824.5034.6555.2744.9935.6776.948
5.8366.0736.9606.8386.7146.7406.9157.1868.1958.5609.59411.275
3.3913.4564.1003.9274.0433.8903.8623.8884.2984.1284.2774.691
2.4452.6172.8602.9112.6712.8503.0533.2983.8974.4325.3176.584
Note: Søfartsstyrelsens mønstringsstatistik for DIS medtager alene personer, som på et bestemt tidspunkt varpåmønstrede et skib i DIS. Den medtager derfor ikke samtlige personer i job, idet der ikke indgår personer,som afspadserer, har ferie eller er sygemeldt. Alle data blev revideret i marts 2006 med henblik på at afhjælpeunøjagtigheder i de hyrekontrakter, der var indberettede til Søfartsstyrelsen. Alle mønstringer er gældende pr.30. september i de pågældende år, men foreligger samlet og er trukket den efterfølgende januar. * 2009 er ba·seret på tal fra første halvdel af året. Kilde: Søfartsstyrelsen
5/7
c. Dansk skibsfarts betydning for bruttovalutaindtjeningenSkibsfartens valutaindsejling er steget markant i de seneste opgørelser. I2008 kunne bruttovalutaindtjeningen opgøres til 192 mia. kr., hvilket varen stigning på 20 mia. kr. i forhold til året før og en stigning på 173 mia.kr., siden DIS blev indført i 1988. De sidste ti års udvikling fremgår afTabel 5.Der er på 20 år sket mere end en tidobling af rederierhvervetsabsolutte bidrag til de danske valutaindtægter. Skibsfarten giver såledeset betydeligt bidrag til betalingsbalancen, hvilket afspejles i skibsfartensprocentvise andel på 20 % af den samlede vare- og tjenesteeksport.Et forhold af betydning for den stigende valutaindsejling er skibenes stør·relse eller lasteevne. Ifølge oplysninger fra Danmarks Rederiforening erdanske skibes lasteevne, målt i dødvægtstonnage (TDW), steget fra ca.6,6 mio. TDW i 1989 til ca. 12,8 mio. TDW pr. 1. maj 2009, altså en stig·ning på ca. 94 %.Tabel 5: Skibsfartens bruttovalutaindtjening, andel af vare- og tjeneste·eksporten, 1998 – 2008, løbende priserÅr19981999200020012002200320042005200620072008Skibsfartensbruttovalutaindtjening (mia. kr.)495388948790101129158172192Pct. af den samlede vare-og tjenesteeksport1111151513141517192020
Kilde: Danmarks Statistiks tal for betalingsbalancen og Søfartsstyrelsen på basis af DanmarksStatistiks data vedrørende betalingsbalancen. Skibsfartens nettoeksport fremkommer ved at træk·ke udgifter til bl.a. køb af havnetjenester, timechartring af skibe m.v. og bunkring i udenlandskehavne fra rederiernes indtægter.
Den økonomiske krise vil medvirke til et mærkbart fald for bruttoværdi·indtjeningen for 2009, som i andre eksportintensive erhverv. Faldet forvalutaindtjeningen forventes således at være på 2005-niveau, hvilket denkvartalsvise opgørelse indikerer i nedenstående Figur 1.
Figur 1: Skibsfartens bruttovalutaindtjening, kvartalsvis 2005-2009
6/7
Kilde: Danmarks Statistik, kvartalsvis opgørelse af bruttovalutaindtjening 2009.
Bruttoindtjeningens omfang skal ses i sammenhæng med, at der også erbetydelige valutaudgifter knyttet til skibsfartsområdet. Der er dels en be·tydelig import af skibsfartstjenester, og der er også udgifter til bunkringmv. i fremmed havn. Tages der højde for disse forhold, var der en netto·eksport på 2 mia. kr. i 1988, 25 mia. kr. i 2007 og 26 mia. kr. i 2008 (seTabel 6),hvilket altså er en mindre stigning siden året før. Det skal be·mærkes, at tallene er behæftet med betydelig usikkerhed.Tabel 6: Skibsfartens nettoeksport, 2002 – 2008, løbende priserÅr2002200320042005200620072008Skibsfartens nettoeksport (mia. kr.)18192636272526
Kilde: Søfartsstyrelsen på basis af Danmarks Statistik
Sammenholdes skibsfartens bruttoeksport med andre eksporterhverv, erskibsfart det største danske eksporterhverv med en bruttoeksport på 30mia. kr. mere end det næststørste erhverv, engros- og agenturhandel i2006. NedenståendeTabel 7viser bruttoeksporten over en 5-årsperiode,2006 er det senest tilgængelige år.
Tabel 7: Bruttoeksport, 2002-2006, løbende priser
7/7
Mia. kr.Engros- og agenturhandelSkibsfartKemisk industriLandbrug
200287864938
200387905136
2004871005237
2005991256034
20061101406136
Kilde: Danmarks Statistik - Input-Output tabeller. Bemærk, at betydningen af forskellige erhvervafhænger af brancheinddelingen. Bliver industrien eks. set under et frem for at blive delt op i man·ge undererhverv, ville eksporten derfra være væsentligt højere.