ERD, Alm.del - 2009-10 - Bilag 17: Dansk oversættelse af vedtagen resolution og vedtagen rekommandation om islam, islamisme og islamofobi i Europa

1. Den Parlamentariske Forsamling konstaterer, at islamisk radikalisme og politisk begrundet manipulation af reli-giøse overbevisninger modarbejder menneskerettigheder og demokratiske værdier. Samtidig føler muslimerne imange af Europarådets medlemsstater sig socialt udstødt, stigmatiseret og diskrimineret imod. De bliver ofre forstereotype opfattelser, social marginalisering og politisk ekstremisme. Forsamlingen er dybt foruroliget over isla-misk ekstremisme og over ekstremisme mod muslimske samfund I Europa. Faktisk forstærker begge fænomenerhinanden.2. Forsamlingen minder om, at islamisme er det synspunkt, at islam ikke blot er en religion, men også en social,juridisk og politisk adfærdskodeks. Islamisme kan være voldelig eller midtsøgende og fredelig, men i begge tilfæl-de accepterer den ikke adskillelsen mellem religion og stat, som er et grundlæggende princip i demokratiske ogpluralistiske samfund. Forsamlingen minder også om, at diskrimination mod muslimer er uacceptabelt og bør be-kæmpes. Et stort flertal af de europæiske muslimer deler de principper, der danner grundlag for vore samfund, ogdet er væsentligt at bekæmpe islamofobi hidrørende fra mangel på viden og fra negative opfattelser, der forbinderislam med vold. Hvis de ikke er i stand til at klare disse spørgsmål, baner mange europæiske regeringer vejen forekstremismens opkomst.3. Muslimerne hører efter mange århundreders tilstedeværelse hjemme I Europa, som Forsamlingen konstateredei sin rekommandation 1162 (1991) om den islamiske civilisations bidrag til den europæiske kultur. Islam, jøde-dommen og kristendommen, de tre monoteistiske religioner, har samme historiske og kulturelle rødder og aner-kender de samme grundlæggende værdier, især den altoverskyggende værdi af menneskets liv og værdighed,muligheden for og friheden til at udtrykke tanker, respekt for andre og andres ejendom og betydningen af socialvelfærd. Disse værdier er blevet afspejlet i europæiske filosofier og er blevet medtaget i Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention (“EMRK”; ETS nr. 5).4. Artikel 9 i EMRK garanterer retten til at tænke frit, til samvittigheds- og religionsfrihed, herunder retten til at læg-ge sin religion eller overbevisning for dagen, enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat, gennemgudstjeneste, undervisning, religiøse skikke og overholdelse af forskrifter. EMRK’s artikel 10 forankrer ytringsfrihe-den, herunder retten til at udtrykke religiøse eller filosofiske synspunkter eller at opponere mod og kritisere dem.Begge friheder er nødvendige forudsætninger for et demokratisk samfund. De er imidlertid ikke absolutte og kanbegrænses under streng kontrol. Endvidere må de i henhold til Konventionens artikel 17 ikke misbruges med hen-blik på nedbrydelse eller overdreven begrænsning af nogen af de rettigheder og friheder, der er fastlagt i EMRK.5. Forsamlingen har allerede understreget betydningen af at forlige disse to friheder i sin resolution 1510 (2006)om ytringsfrihed og respekt for religiøse overbevisninger samt i rekommandation 1805 (2007) om blasfemi, religiø-se fornærmelser og opfordring til at lægge personer for had på grund af deres religion. Forsamlingen fordømmerkraftigt fatwaer og trusler mod personer, der kritiserer islam eller politiske synspunkter, der kædes sammen medislam. Den beklager imidlertid de initiativer, som en række FN-medlemsstater har taget, der har resulteret i, atMenneskerettighedsrådet har vedtaget resolutioner om handlinger mod bagvaskelse af religioner, herunder især afislam, da denne strategi udgør en trussel mod ytringsfriheden.6. Med henvisning til sin rekommandation 1804 (2007) om stat, religion, sekularitet og menneskerettighederbetoner Forsamlingen, at demokratiske standarder kræver adskillelse af staten og de statslige organer fra religio-ner og religiøse organisationer. Regeringer, parlamenter og offentlige administrationer, der på demokratisk vis

afspejler og tjener deres samfund som helhed, skal være neutrale mod alle religiøse, agnostiske eller ateistiskeoverbevisninger. Alligevel er religion og demokrati ikke inkompatible, især da religioner kan spille en gavnlig socialrolle. Medlemsstaterne bør derfor tilskynde religiøse organisationer til aktivt at støttefred, tolerance, solidaritet og tværkulturel dialog.7. Forsamlingen konstaterer imidlertid med bekymring, at nogle islamiske organisationer, der arbejder i medlems-staterne, er blevet startet af udenlandske regeringer og modtager finansiel støtte og politisk vejledning fra disse.Sådanne organisationer har dermed ikke religiøse målsætninger. National politisk ekspansion i andre stater underdække af islam skal frem i lyset. I overensstemmelse med EMRK’s artikel 11 kan medlemsstaterne begrænsesådanne organisationers aktiviteter under forudsætning af, at sådanne begrænsninger opfylder kravene i artikel11, stk. 2. Medlemsstaterne skal derfor kræve gennemsigtighed og ansvarlighed af islamiske såvel som andrereligiøse sammenslutninger, for eksempel ved at kræve gennemsigtighed i deres formelt fastsatte målsætninger,ledelse, medlemskab og finansielle ressourcer.8. Som Forsamlingen angav i rekommandation 1774 (2006) om den tyrkiske tilstedeværelse i Europa: Vandrendearbejdstagere og nye europæiske borgere, skal medlemsregeringer og parlamenter samt Europarådet prioritere atstøtte muslimers og andre religiøse minoriteters inddragelse i samfundslivet. Det er prisværdigt med de mangeanstrengelser, medlemsstaterne har gjort for at øge integrationen af migranter, men denne integration er fortsatofte langt fra at blive virkelighed, især hvad muslimske migranter angår. Forsamlingen opfordrer derfor medlems-staterne til at være proaktive i håndteringen af sociale, økonomiske og politiske uligheder.9. Forsamlingen opfordrer medlemslandene til reelt at tage sig af muslimers og andre europæiske minoriteterssociale og økonomiske udelukkelse – herunder gennem vedtagelse, implementering og regelmæssig overvågningaf en omfattende antidiskriminations lovgivning, politik og praksis for at beskytte dem mod den daglige diskrimina-tion, de kommer ud for, og for at sikre bedre adgang til retsmidler, når deres rettigheder er blevet overtrådt.10. Mens det er ønskværdigt med en højere grad af organisatorisk struktur i de muslimske samfund i medlemssta-terne for at lette kontakterne til regeringsinstanser og administrative organer, bør medlemsregeringerne og parla-menterne også søge at etablere direkte politiske kontakter med muslimerne som ligestillede borgere. Sådannedirekte kontakter kunne eksempelvis fremmes gennem offentlige høringer på lokalt og regionalt plan og gennemregionale og nationale diskussionsforummer på Internettet. Med henvisning til rekommandation 170 (2005) fraEuroparådets Kongres af Lokale og Regionale Myndigheder om interkulturel og interreligiøs dialog: De lokalemyndigheders initiativer og ansvar, opfordrer Forsamlingen de nationale parlamenter til at sikre, at de lokale myn-digheder i deres lande disponerer over de nødvendige retlige, administrative og finansielle rammer til lokale aktivi-teter, der tilsigter at fostre social inddragelse og interkulturel dialog.11. Det er vigtigt, at personer fra en mindretalskultur i værtslandet ikke isolerer sig og ikke forsøger at udvikle etparallelt samfund. Forsamlingen opfordrer således repræsentanterne for de muslimske samfund til at tilskynde tilinterkulturel dialog og til at bekæmpe splittelse, som ellers kunne medføre samfundsmæssige gnidninger og kon-flikter. Under henvisning til sin resolution 1605 (2008) og sin rekommandation 1831 (2008) om europæiske mus-limske samfund, der er oppe imod ekstremisme, opfordrer Forsamlingen muslimer, deres religiøse samfund ogreligiøse ledere til at bekæmpe enhver form for ekstremistiske under dække af islam. Islam er en religion, somholder fast ved freden. Muslimer bør være de første til at reagere med forfærdelse og til at protestere, når terrori-ster eller politiske ekstremister bruger islam til deres egen magtkamp og dermed lader hånt om menneskelivetsgrundlæggende værdi og andre værdier, som er grundfæstet i islam.12. Forsamlingen beklager dybt, at et stigende antal politiske partier i Europa udnytter og tilskynder til frygt forislam og organiserer politiske kampagner, som fremmer forsimplede og negative stereotype billeder af muslimer iEuropa og ofte ligestiller islam med ekstremisme. Det er utilstedeligt at anspore til intolerance og undertiden sågartil had mod muslimer. Forsamlingen opfordrer medlemsstaterne til at gribe politisk ind i overensstemmelse medden generelle henstilling nr. 5 (2000) om bekæmpelse af intolerance og af diskrimination mod muslimer fra DenEuropæiske Komité mod Racisme og Intolerance (ECRI). Den gentager, at det er op til medlemsstaterne at afvisepolitiske udtalelser, der fremkalder frygt for og had mod muslimer og islam, og dermed efterkomme bestemmel-serne i EMRK, især artikel 10.2.13. Forsamlingen er tillige fortsat foruroliget over politik og praksis – fra både nationale samt regionale og lokalemyndigheder – der diskriminerer mod muslimer med fare for misbrug af folkestemninger, -initiativer og -afstemnin-ger med henblik på at legitimere begrænsninger i religions- og ytringsfriheden, som ikke er i overensstemmelsemed artikel 9 og 10 i EMRK. I den anledning er Forsamlingen specielt bekymret over den nylige folkeafstemning i

Schweiz og opfordrer kraftigt de schweiziske myndigheder til så hurtigt som muligt at vedtage et moratorium omog en ophævelse af det generelle forbud mod bygning af minareter til moskeer.14. Forsamlingen opfordrer med henvisning til resolution 1464 (2005) om kvinder og religion i Europa alle muslim-ske samfund til at give afkald på alle traditionelle fortolkninger af islam, som afviser ligestilling mellem kønnene ogbegrænser kvinders rettigheder, både inden for familien og i det offentlige liv. Det er ikke i overensstemmelse medmenneskelig værdighed og demokratiske standarder. Kvinder er uden i enhver henseende ligeværdige medmænd og skal behandles tilsvarende, uden undtagelse. Diskrimination mod kvinder, hvad enten den baseres påreligiøse traditioner eller ej, er i modstrid med artikel 8, 9 og 14 i EMRK, artikel 5 i protokol nr. 7 og protokol nr. 12.Ingen religiøs eller kulturel relativisme må blive påberåbt for at retfærdiggøre overgreb mod den personlige integri-tet. Den Parlamentariske Forsamling opfordrer derfor kraftigt medlemsstaterne til at tage alle nødvendige forholds-regler for at slå ned på radikal islamisme og islamofobi, som kvinder er de første ofre for.15. I den henseende opfattes tilsløring af kvinder, især fuld tilsløring med burka eller niqab, ofte som symbol påkvinders underkastelse i forhold til manden, restriktion af kvindernes rolle i samfundet, begrænsninger af deresudfoldelse på arbejdsmarkedet og hindring af deres sociale og økonomiske aktiviteter. Det er ikke alle muslimer,der ser hverken fuld tilsløring af kvinder eller sågar blot tørklædet som en religiøs forpligtelse i henhold til islam,men mange opfatter det som en social og kulturel tradition. Efter Forsamlingens mening kunne denne traditionudgøre en trussel mod kvinders værdighed og frihed. Ingen kvinde bør af sit samfund eller sin familie tvinges til atbære religiøs klædedragt. Enhver form for undertrykkelse, afsondring eller vold udgør en forbrydelse, der børstrafbelægges. De kvindelige ofre for disse forbrydelser skal beskyttes af medlemsstaterne uanset deres status ognyde godt af støtte- og æresoprejsningstiltag.16. Af denne grund overvejes muligheden af at forbyde brugen af burka og niqab af lovgivningsmagten i en rækkeeuropæiske lande. EMRK’s artikel 9 omfatter den enkeltes ret til frit at vælge, om den pågældende vil eller ikke vilbære religiøs klædedragt privat eller offentligt. Retlige begrænsninger af denne frihed kan være begrundet, hvordet er nødvendigt i et demokratisk samfund, især af sikkerhedshensyn eller hvor enkeltpersoners offentlige ellerprofessionelle roller kræver religiøs neutralitet, eller at deres ansigt er synligt. Imidlertid ville et generelt forbudmod at bære burka eller niqab nægte kvinder, som oprigtigt og frit ønsker at gøre det, retten til at tildække deresansigt.17. Desuden kunne et generelt forbud måske få den uønskede virkning, at der skabes familie- og samfundsmæs-sigt pres på muslimske kvinder for at blive hjemme og begrænse deres kontakter til andre kvinder. Muslimskekvinder kunne udsættes for yderligere udelukkelse, hvis de endte med at forlade uddannelsesinstitutioner, holdesig væk fra offentlige steder og opgive et arbejde uden for deres samfund for ikke at bryde med familietraditionen.Forsamlingen opfordrer derfor medlemsstaterne til at udvikle målrettede politikker med henblik på at øge bevidst-heden om muslimske kvinders rettigheder, hjælpe dem til at deltage i det offentlige liv og tilbyde dem lige mulighe-der for at udfolde sig på arbejdsmarkedet og gøre sig socialt og økonomisk uafhængige. I den henseende er ud-dannelsen af unge muslimske kvinder samt af deres forældre og familier helt afgørende. Det er især nødvendigt atfjerne alle former for diskrimination mod piger og at udbygge undervisningen i kønsmæssig ligestilling uden stereo-typer på alle niveauer i uddannelsessystemet.18. Kønslig lemlæstelse af kvinder og piger under påskud af islamiske og andre skikke bør betragtes som en for-brydelse, da det krænker enkeltindividers og især pigers ret til fysisk og moralsk integritet. Medlemsstaterne skalgøre deres yderste for at stoppe denne praksis og yde praktisk hjælp til børn og deres forældre, herunder isærgennem uddannelse. Forsamlingen minder i denne forbindelse om resolution 1247 (2001) om kønslig lemlæstelseaf piger og kvinder.19. Derfor opfordrer Forsamlingen kraftigt medlemsstaterne til at gøre alt, hvad de kan, for at bekæmpe alle formerfor undertrykkelse af eller vold mod kvinder og især som led i forhandlingerne om den fremtidige Europarådskon-vention om forebyggelse af og kamp mod vold mod kvinder og vold i hjemmet (CAHVIO) at støtte tiltag, som giverkvinder uanset deres oprindelse eller status adgang til beskyttelses-, forebyggelses- og rehabiliteringsmuligheder.20. Stereotype opfattelser, misforståelser og frygt for islam er typiske symptomer på udbredt mangel på tilstrække-lig viden blandt ikkemuslimer i Europa. Tilsvarende mangler mange muslimer i Europa tilstrækkelig viden om is-lam, for slet ikke at tale om andre religioner, hvilket kan gøre dem sårbare over for "islamisme" som politisk eks-tremisme under dække af religiøsitet. I denne forbindelse henviser Forsamlingen til rekommandation 1720 (2005)om uddannelse og religion og opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at skoleundervisningen og den livslange læ-ring i offentligt regi omfatter viden om islam, jødedommen og kristendommen.

21. Medlemsstaterne skal støtte religionsundervisning for at øge den offentlige bevidsthed om jødedommens,kristendommens og islams fælles oprindelse og værdier og deres indvirkning på den moderne europæiske huma-nisme. Højere uddannelses- og forskningsinstitutioner i Europa bør tilbyde islamiske studier med henblik på atuddanne lærde, lærere og ledere inden for religion og skelne mellem islam og islamisme. Forsamlingen er overbe-vist om, at de fleste europæiske muslimer i dag accepterer en fælles tilgang, der forliger islam og demokratiskeværdier, menneskerettigheder og retsstatsprincippet, hvad mange faktisk har gjort i lang tid.22. Forsamlingen glæder sig også over hvidbogen om interkulturel dialog, som Europarådet har udarbejdet underdet europæiske år for interkulturel dialog i 2008 samt over Ministerkomitéens andre aktiviteter på dette område.Medlemsstaternes regeringer bør anvende denne hvidbog i de tilknyttede nationale aktioner, herunder i skoler oguddannelsesinstitutioner.23. Det er vigtigt at skabe synergi med andre internationale organisationer i denne henseende. Forsamlingen op-fordrer derfor Civilisationernes Alliance under FN til et tættere samarbejde med Europarådet, især ved at etablerefælles handlingsprogrammer. I denne forbindelse opfordrer Forsamlingen Europarådets generalsekretær til atsøge yderligere bevillinger til sådanne aktiviteter gennem medlemsstaterne og lette gensidig udstationering afpersonale mellem de to organisationer.24. Forsamlingen opfordrer den islamiske uddannelses-, videnskabs- og kulturorganisation (ISESCO) og denDen Arabiske Ligas uddannelses-, kultur- og videnskabsorganisation (ALESCO) til at samarbejde med Europarå-det om bekæmpelse af islamisme og islamofobi eller anden religiøs diskrimination samt om at fremme respektenfor universelle menneskerettigheder. ISESCO og ALESCO kan blive specielt vigtige for at sikre, at deres med-lemmer overholder den FN’s internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) og den in-ternationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ICESCR).25. I denne sammenhæng beklager Forsamlingen, at visse medlemsregeringer under ISESCO og ALECSO harvedtaget national lovgivning baseret på en fortolkning af sharia-lovgivning eller har fulgt nationale politikker, somstrider mod ICCPR og ICESCR, nemlig ved i modstrid med artikel 18, stk. 2 i ICCPR at indføre strenge straffe ellersågar dødsstraf for personer, der ønsker at gå over til en anden religion end islam. Indførelse af strenge sanktio-ner eller udstedelse af offentlige fatwaer mod personer, som har kritiseret islam, er i modstrid med artikel 19 iICCPR; opfordring til hellig krig eller vold mod andre lande eller deres borgere og forherligelse af terrorister somhellige martyrer er i modstrid med artikel 20, stk. 2 i ICCPR; at uddanne børn til at hade eller bekæmpe personer afanden tro end islam er i modstrid med artikel 13, stk. 1 i ICESCR.26. Man skal fremme kontakter mellem muslimer og ikkemuslimske europæere og muslimer i Nordafrika, Mellem-østen og Asien, især mellem unge mennesker, studerende og lærere. Forsamlingen opfordrer derfor Det Europæ-iske Ungdomsforum til at udvide sine aktiviteter på området. Samarbejde mellem uddannelses- og kulturorganisa-tioner samt byer omkring Middelhavsbækkenet bør støttes, for eksempel inden for rammerne af konventionen omanerkendelse af kvalifikationer inden for den højere uddannelse i den europæiske region (ETS nr. 165) samt deneuropæiske rammekonvention om samarbejde over landegrænser mellem kommuner eller andre lokale myndig-heder (ETS nr. 106).

1. Under henvisning til resolution 1743 (2010) om islam, islamisme og islamofobi fremhæver Den ParlamentariskeForsamling den specielle betydning af, at Europarådet og dets medlemsstater øger deres indsats på området. Deter i henhold til dets statut en prioriteret opgave for Europarådet at arbejde hen imod at sikre retten til at tænke frit,til samvittigheds- og religionsfrihed under samtidig bekæmpelse af religiøs intolerance og diskrimination såvel somreligiøst forklædte angreb mod de værdier, som det værner om. Medlemsstaterne skal lade sig lede af denne re-kommandation og resolution 1743 (2010).2. For i det daglige at kunne opbygge et demokratisk samfund på basis af retsstatsprincippet og universelle men-neskerettigheder skal Europarådet øge sin indsats for at rodfæste disse værdier i Europas kultur. En kulturel oguddannelsesmæssig indsats fra Europarådets side er en nødvendig forudsætning både for europæisk integrationbaseret på fælles værdier samt for fuld forståelse og respekt for menneskerettighederne, herunder politiske, socia-le og kulturelle rettigheder og friheder. Europarådet burde også søge at opmuntre andre dele af verden til at ved-tage og fremme de værdier, det værner om.3. På basis af Europarådets statut, geografiske ansvarsområde og erfaring bør denne institution tjene som paneu-ropæisk forum for drøftelse af fælles strategier til styrkelse af den demokratiske stabilitet, konfronteret som den ermed islamisme, islamofobi og anden politisk ekstremisme i Europa. Forsamlingen anmoder derfor Ministerkomité-en om at:3.1. sikre, at der såvel via det almindelige budget som via frivillige bidrag stilles tilstrækkelige midler til rådighed tilfastsættelse af standarder og til bistands- og samarbejdsaktiviteter for medlemsstater og naboregioner inden forkultur, uddannelse, migration og flygtninge,3.2. styrke dens aktiviteter for at sikre, at skoleundervisningen og den livslange læring i offentligt regi omfatterviden om islam og andre trosretninger, og at højere uddannelses- og forskningsinstitutioner i Europa tilbyder isla-miske studier for at uddanne lærde, lærere og ledere,3.3. søge at øge den geografiske udstrækning af Europarådets traktater inden for kultur og uddannelse ved atåbne op for underskrivelse af ikke-medlemsstater, især fra Eurasien, Nordafrika og Mellemøsten. Det er specieltvigtigt med hensyn til konventionen om anerkendelse af kvalifikationer inden for den højere uddannelse i den eu-ropæiske region (ETS nr. 165), Europarådets rammekonvention om kulturarvens samfundsværdi (ETS nr. 199) ogden europæiske konvention om grænseoverskridende fjernsyn og den tilhørende ændringsprotokol (ETS nr. 132og 171),3.4. undersøge mulighederne for at udstrække den europæiske kulturkonventions (ETS nr. 18) geografiske ræk-kevidde til ikke-europæiske stater, eksempelvis ved at udarbejde en protokol om uddannelse i menneskerettighe-der og demokrati til denne konvention,3.5. gøre en aktiv indsats for at få stater i Nordafrika og Mellemøsten til at tiltræde Europarådets europæiske cen-ter for global gensidig afhængighed og solidaritet (Nord-Sydcentret) og især styrke de programmer, der handlerom kønsmæssig ligestilling, særligt kampen mod alle former for vold mod kvinder og fremme af kvinders deltagel-se i den offentlige beslutningsproces. I den sammenhæng hilser Forsamlingen Marokkos og Kap Verdes tilgang tilNod-Sydcentret velkommen,

3.6. overveje at give adgang til deltagelse i Den Europæiske Komité mod Racisme og Intolerance (ECRI) for ikke-medlemsstater, især fra Nordafrika, Mellemøsten og Eurasien,3.7. overveje at åbne den europæiske rammekonvention om samarbejde over landegrænser mellem kommunereller andre lokale myndigheder (ETS nr. 106) for underskrivelse af ikke-medlemsstater, især fra Nordafrika, Mel-lemøsten og Eurasien,3.8. etablere fælles aktivitetsprogrammer mellem Europarådet og Civilisationernes Alliance under FN,3.9. fortsætte den vigtige indsats for interkulturel dialog med dens religiøse dimension, især de regelmæssigeudvekslinger om den interkulturelle dialogs religiøse dimension, samt fremme inddragelsen af Forsamlingen for atstyrke det tværparlamentariske samarbejde i denne proces,3.10. opfordre til, at den europæiske konvention om vandrende arbejdstageres retlige status (ETS nr. 93) og kon-ventionen om udlændinges deltagelse i det offentlige liv på lokalt niveau (ETS nr.144) underskrives og ratificeresaf de medlemsstater, som ikke har gjort det endnu. Den sociale og politiske integration af migranter og udlændin-ge, som ofte er muslimer, vil blive afgørende for demokratisk sammenhængskraft og stabilitet,3.11. søge at udvikle fælles politiske strategier i alle medlemsstater for ikke-europæiske stater, som støtter isla-misme i Europa, og i denne sammenhæng opfordre medlemsstater, som ikke har gjort det endnu, til at underskriveog ratificere den europæiske konvention om undertrykkelse af terrorisme med tilhørende ændringsprotokol (ETSnr. 90 og 190) og Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (ETS nr. 196) for at styrke politisk ogretligt samarbejde på dette område,3.12. opfordre Schweiz til at indføre et moratorium for og hurtigst muligt ophæve dets generelle forbud mod byg-ning af minareter til moskéer, som er diskriminerende mod muslimske samfunds udøvelse af religionsfrihed i hen-hold til artikel 9 og 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (ETS nr. 5). Bygning af minareter skalvære mulig i lighed med bygning af kirketårne under iagttagelse af kravene om offentlig sikkerhed og byplanlæg-ning,3.13. opfordre medlemsstaterne til ikke at indføre et generelt forbud mod fuld tilsløring eller anden religiøs ellerspeciel klædedragt, men at beskytte kvinder mod enhver fysisk eller psykologisk tvang så vel som deres frie ret tilat bære religiøs eller speciel klædedragt samt sikre lige muligheder for muslimske kvinders deltagelse i det offent-lige liv samt i uddannelse og professionelle aktiviteter. Retlige begrænsninger af denne frihed kan være begrundeti fornødent omfang i et demokratisk samfund, især af sikkerhedsgrunde eller hvor den enkeltes offentlige ellerprofessionelle funktion kræver religiøs neutralitet, eller fordi den pågældendes ansigt skal være synligt,3.14. intensivere bestræbelserne på at sikre, at en konvention om kamp mod vold mod kvinder, herunder vold ihjemmet, bliver til så hurtigt som muligt,3.15. opfordre stater til at garantere kvinders ytringsfrihed ved at strafbelægge på det ene side alle former fortvang, undertrykkelse eller vold, der nøder kvinder til at bære slør eller heldækkende slør, og ved på den andenside at skabe sociale og økonomiske forhold, som sætter kvinder i stand til at træffe informerede valg, ved atfremme virkelige politikker om lige muligheder for kvinder og mænd, som indeholder adgang til uddannelse, oplæ-ring, beskæftigelse og boliger.

Islam, islamisme og islamofobi i Europa

Islam, islamisme og islamofobi i Europa