EPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 96: Henvendelse af 2/12-09 vedrørende anvendelse af dansk halm til energiproduktion, fra Landboforeningen Gefion, Kalundborg

Vi kan mindske udledning af CO2 og sikre forsyningssikkerheden ved at øge bru-gen af halm i danske kraftvarmeværker.På DONG Energys hjemmeside kan forbrugerne læse om biomasse til afbrænding frem forkul. Men DONG Energy og Vattenfall anvender kun i begrænset omfang halm til biomasse.En stor del af biomassen er træpiller, der sejles til Danmark så langt fra som Argentina ogCanada.I en tid, hvor vi taler om klima og reduktion af CO2, virker det absurd at sejle træpiller tilDanmark, når der hos landmændene i Danmark står store stakke af halm, der kan anvendestil afbrænding og derved produktion af CO2-venlig energi. Men halmen bliver ikke brugt tilafbrænding. Og årsagen er enkel: det er billigere at sejle træpiller til Danmark, end det er atkøbe halm i Holbæk.Men hvordan ser det ud, hvis vi indregner alle faktorer? Det ville være interessant at fåindblik i både omkostninger og CO2-udledning ved brug af udenlandsk biomasse kontra brugaf dansk halm.Sidste år blev vi landmænd opfordret til at producere så meget halm som muligt tilafbrænding på kraftværkerne. Men DONG Energy og Vattenfall har ikke aftaget halmen ogder står stakke af miljøvenlig energi og venter i hele landet. Når halmen ikke kan afsættes,er der risiko for, at landbruget ændrer dyrkningspraksis og begynder at anvende halmenskvælstof i planteproduktionen. På sigt kan det få betydning for adgangen til biomasse ogforsyningssikkerheden, hvis der ikke er halm til kraftværkerne, og vi må forlade os påudenlandsk biomasse.•••Kan det virkelig passe, at det både er billigere for forbrugerne og miljøvenligt at sejlebiomasse til landet i en tid, hvor alle snakker om klima og CO2-reduktion?Bør Danmark ikke være et foregangsland og vise, at vi både kan producere billigenergi og passe på klimaet?Hvordan kan vi sikre, at den tilgængelige danske halm til biomasse udnyttes til fulde?

I rapporten ”Landbrug og Klima” fra december 2008 har Ministeriet for Fødevarer, Landbrugog Fiskeri analyseret 15 virkemidler til reduktion af drivhusgasser. Halm til kraftvarme er etaf de tiltag, der både har væsentligt reduktionspotentiale og konkurrencedygtige redukti-onsomkostninger. Af rapportens sammendrag fremgår det bl.a.:”I dag udnyttes 41 % af kornhalmen og 15 % af rapshalmen til energi. Det antages, at detvil være muligt at øge halmbjærgningsarealet med 150.000 ha frem til 2020. Med et gen-nemsnitligt halmudbytte på 3,12 ton pr hektar giver det en reduktion i drivhusgasudlednin-ger på 298.000 ton CO2-ækv./år.”Anvendelse af mere halm i kraftvarmeværkerne bliver en win-win situation, hvor vi både re-ducerer CO2 med op til 298.000 ton pr. år, sikrer en høj og stabil forsyningssikkerhed samtstyrker den danske landbrugsproduktion.Danmark skal gøres uafhængig af fossile brændstoffer, og landbruget kan levere mange afde løsninger på grøn energi, som efterspørges. Men det kræver, at vi som samfund vil satse,prioritere og hjælpe initiativer i gang. Vi bør udvikle og styrke den danske halmproduktionved politisk at prioritere andelen af halm til biomasse.