Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 7. december20091. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det EuropæiskeØkonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Investering i udviklingen afteknologi med lav CO2 udledning (SET-planen)-politisk drøftelse2. Energieffektiviteta. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. decem-ber 2002 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) (bygningsdi-rektivet)b. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om angivelse af energire-laterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning ogstandardiserede vareoplysninger (omarbejdning) (energimærkningsdirekti-vet)-- Orientering ved formandskabet om status3. Forsyningssikkerheda. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) om foranstaltnin-ger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og ophævelse af direk-tiv 2004/67/EFb. Forslag til Rådets forordning om indberetning til Kommissionen om investe-ringsprojekter i energiinfrastruktur i Det Europæiske Fællesskab og om op-hævelse af forordning (EF)736/96 (infrastrukturordningen)-Statusrapport4. Den Europæiske Økonomiske Genopretningsplan-Orientering fra Kommissionen5. Internationale energirelationer, f.eks.a. Status for gasrelationerne mellem Ukraine og Ruslandb. Energifællesskabetc. andre internationale energibegivenhederd. Det Østlige PartnerskabSide 1

1) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Øko-nomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Investering i udviklingen af teknologimed lav CO2 udledning (SET-planen)KOM(2009) 519 af 7. oktober 2009Nyt notat1. ResuméKommissionen har fremsendt en meddelelse om investering i udviklingen af teknologi med lavCO2 udledning. Meddelelsen er Kommissionens bud på hvordan man skal implementere denStrategiske Energiteknologi plan (SET-planen). Kommissionen anfører i meddelelsen, at derer et behov for yderligere investeringer i energiteknologier med lav CO2 udledning for om-trent EUR 50 mia.(DKK 370 mia.). Meddelelsen har i sig selv ikke direkte konsekvenser forstatsfinanserne. Konkrete tiltag i forlængelse af meddelelsen kan dog medføre betydelige kon-sekvenser for statsfinanserne, ikke mindst i lyset af at Kommissionen i meddelelsen vurderer,at de yderligere investeringer hovedsagligt skal foretages af industrien og af medlemsstater-ne. Meddelelsen vurderes at have en positiv effekt på erhvervslivet. Regeringen er genereltpositiv overfor meddelelsen. Meddelelsen er sat på dagsorden til rådsmødet for energi den 7.december 2009 til politisk drøftelse.2. BaggrundDen Strategiske Energiteknologiplan (SET-planen) blev vedtaget på rådsmødet for energi den28. februar 2008 (COM/2007/0723 final). Formålet med SET-planen er at accelerere udvik-lingen og udbredelsen i stor skala af omkostningseffektiv energiteknologi, der bidrager til op-fyldelsen af de europæiske energi- og klimamålsætninger. Planen indeholder virkemidler forplanlægning, implementering, ressourceforbrug og internationalt samarbejde. Formålet er atudnytte og samle forsknings-, udviklings-, og demonstrationsressourcerne indenfor EU i storeprogrammer for at accelerere processen. Planen bygger på et øget samarbejde mellem indu-stri, vidensinstitutioner og medlemsstater. SET planen fokuserer primært på 7 teknologiområ-der af fælles interesse, der samles i store programmer, de såkaldte ”European Industrial Initia-tives” (EII). Direkte samarbejde mellem videninstitutioner foregår i den såkaldte EuropæiskeEnergiforskningsalliance (EERA). De 7 teknologier, der fokuseres på, er vind, sol, intelligenteel-netværk, bioenergi, CCS, energieffektivitet og nuklear fission. Teknologierne er primærtudvalgt på grundlag af potentiel effekt, modenhed og udviklingspotentiale i forhold til de eu-ropæiske klima- og energimålsætninger og energisystemer.Formålet med meddelelsen om ”Investering i udviklingen af teknologi med lav CO2 udled-ning” er at skabe en ramme for finansieringen af SET planen.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indhold

Meddelelsen er udarbejdet med henblik på, at skabe en ramme for finansieringen af SET-planen, dvs. udvikling og udbredelse af energiteknologier med lav CO2 udledning. Kommis-sionen vurderer, at der i alt er behov for en yderligere samlet investering på omtrent EUR 50mia. (ca. DKK 370 mia. ). SET-planens implementering skal bidrage til opnåelsen af EU’s2020 målsætninger. SET-planens teknologikøreplaners varighed er 10 år, fra 2010-2020. Iføl-ge Kommissionens meddelelse er den langsigtede vision, at udledningerne af CO2 skal mind-skes med 80 % i 2050 fra 1990 års niveauer.Kommissionen vurderer, at markedet ikke selv kan sørge for udvikling og udbredelse af nyeenergiteknologier, i det omfang der kræves for at opnå 2020 målsætningerne. Derfor menerKommissionen, at det er essentielt med en politik, der driver udviklingen hurtigere fremad ogdeler nogle af de risici med industrien, der er forbundet med denne satsning. Visionen er, atEuropa skal være førende i verden med rene og effektive lav-CO2-teknologier, som en driv-kraft for velstand, vækst og beskæftigelse. Målet skal bl.a. opnås gennem fælles strategiskplanlægning og en mere effektiv gennemførelse af programmer. Det forudsætter bl.a., at aktø-rer fra hele Europa samles og at man nedbryder de barrierer, der begrænser innovative pro-dukter og tjenesters udbredelse.Teknologikøreplaner.Teknologikøreplanerne, der ligger til grund for identificeringen af det reelle finansieringsbe-hov, fremlægges i et bilag til meddelsen. Køreplanerne prioriterer teknologierne efter deresrespektive kortsigtede behov og mere langsigtet innovationspotentiale. Kommissionen har ba-seret beregningerne for omkostningsbehovet på den nuværende bedst tilgængelige informati-on, men understreger, at disse konstant vil blive revideret.Europæiske Industriinitiativer (EII).De europæiske industriinitiativer (EII) skal med udgangspunkt i industrien og teknologikøre-planerne udarbejde konkrete arbejdsprogrammer, der løser nogle af de identificerede udfor-dringer og flaskehalse i perioden 2010-2020. Adgangen til ressourcer vil være grundlæggendei udarbejdelsen og prioriteringen i de detaljerede arbejdsprogrammer. Det forventes, at mansøsætter 7 EIIs i løbet af 2010 indenfor vind, sol (solceller/PV) og koncentreret solenergi(CSP), intelligente elnet, bioenergi, CO2-lagring (CCS), energieffektivitet (Smart Cities) ognuklear fission. Endvidere er der startet et fælles teknologiinitiativ (JTI) for brint og brænd-selsceller, der løber fra 2008-2013 med et budget på EUR 470 mio. i EU støtte. Dette initiativligger i princippet udenfor SET planens prioriterede teknologiområder og JTI’erne er finansie-rede gennem fællesskabets budget. Kommissionen mener dog, at det er en forudsætning for,at teknologien skal opfylde sit potentiale, at man investerer yderligere EUR 5 mia. i perioden2013-2020. Det ligger indenfor rammerne af SET-planen, at listen med de prioriterede tekno-logier kan udvides.Europæisk Energiforskningsalliance (EERA).Den Europæiske Energiforskningsalliance (EERA) er et samarbejde mellem europæiske nati-onale forskningsorganisationer. Samarbejdet skal løfte niveauet på det europæiske forsknings-samarbejde gennem fælles programlægning og kollektiv strategisk planlægning. Formålet erbl.a. at videreføre idéerne fra laboratorierne til industrien. Danmark er repræsenteret vedDanmarks Tekniske Universitet/Risø.Øvrige indsatsområder.Side 4

På Rådets og Europa-Parlamentets anmodning arbejder Kommissionen med at finde yderlige-re teknologier med stort potentiale, der kan bidrage til at opnå klimamålsætningerne. Kom-missionen nævner vedvarende offshore-energikilder, vedvarende varme og kølingsteknologierog kernekraftsudfordringerne med bl.a. affald.Kommissionen mener, at Europa vil sakke bagud, hvis man ikke satser på grundforskning in-denfor energi. Det er derfor af stor betydning, at man allerede nu lægger grunden til næste ge-neration af energiløsninger, der skal sikre den europæiske konkurrenceevne i den stærke glo-bale konkurrence. Som eksempel peger Kommissionen på USA, hvor man for nylig har præ-senteret en satsning på 10 ”Energy Frontier Research Centres” med en investering på USD777 mio. Kommissionen vil satse EUR 1 mia. på grundforskning over de kommende 10 år.Internationalt samarbejde.Internationalt samarbejde er et fokusområde for Kommissionen, der ikke mener, at det villykkes at nå de europæiske målsætninger, hvis ikke man på globalt plan søger at møde udfor-dringerne. Kommissionen efterspørger derfor en ambitiøs aftale i København i december.Man vil også bygge videre på de bilaterale aftaler, der findes med USA og Japan, men ogsåfinde andre strategiske partnere.Risikodeling og samling af ressourcerne.For at sikre fremskridt i SET-planen mener Kommissionen, at investeringerne i energitekno-logier skal øges fra de nuværende EUR 3 mia. til EUR 8 mia. (DKK 60 mia.) årligt. Det inde-bærer en yderligere investering over de kommende 10 år på EUR 50 mia. (DKK 370 mia.).Kommissionen foreslår en risikodelingsstrategi mellem private og offentlige aktører baseretpå den specifikke teknologis risiko og aktørernes deltagelse. Det vil sige, at den offentligestøtte til konkrete projekter skal øges med risikoen for teknologien på det pågældende tids-punkt. Udover offentlig finansiel støtte mener Kommissionen, at regulering og bedre konkur-rencevilkår kan udgøre et væsentligt offentligt bidrag på de områder, hvor der findes mar-kedssvigt.Kommissionen mener, at industrien skal tage et større ansvar for at fremskynde udviklingenaf nye energiteknologier og indføre dem på markedet. Set i lyset af den nuværende finansiellekrise vurderer Kommissionen, at det vil være sværere for industrien at skaffe finansieringgennem f.eks. banker til risikofylde energiteknologiprojekter. Kommissionen opfordrer derforde offentlige myndigheder til at være parate til at tilbyde passende incitamenter og være kon-sekvente i sine politiske udmeldinger, samt - såfremt det er nødvendigt - væsentligt at øge denoffentlige støtte.I 2007 finansieredes 70 % af den ikke-nukleare forskning af den private sektor. Kommissio-nen foreslår at undersøge muligheden for at dele byrden mellem den private og den offentligesektor. EU finansierer i dag 20 % af den samlede europæiske offentlige støtte. Kommissionenmener, at man bør overveje at hæve EU-andelen af den offentlige støtte betydeligt.Kommissionen argumenterer for, at en øget offentlig finansiering på EU-niveau vil kunne ydeet større og mere effektivt bidrag på grund af dens rækkevidde og risikodeling. Kommissio-nen mener, at den europæiske ”fælles pulje” som EU programmerne udgør kan finansiere pro-jekter, der er for store eller har en alt for stor risiko til, at et enkelt medlemsland skal løfte det.Mulige kilder til offentlig finansiering.Side 5

På EU-niveau findes der i dag rammeprogrammet for forskning og udvikling, IntelligentEnergi – Europa, ”New Entrants Reserve” under Emission Trading Scheme (ETS) med 300mio. kvoter, og fra 2013 det nye ETS hvor 50 % af indtægterne fra auktionering af kvoter børbruges til indsatsen mod klimaændringer, udviklingslande inkluderet. Det er dog medlemssta-terne der i sidste ende bestemmer, hvad auktioneringsprovenuet skal bruges til.Kommissionen understreger hvor vigtigt det er med hurtig koordineret handling for at nå må-lene og ikke sakke bagud i forhold til konkurrerende lande.Den samlede størrelse på EU’s bidrag er afhængigt af medlemsstaternes interesse i at medfi-nansiere initiativerne under SET-planen Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurde-re, hvilke finansielle konsekvenser deltagelse i SET initiativer vil have da eventuel dansk del-tagelse i projekter ikke er kendt.Gennem en sammenhængende partnerskabsstrategi mener Kommissionen, at man skal koor-dinere det store udvalg af finansieringsinstrumenter der findes.For at øge virkningen og effektivisere gennemførelsen af SET-planen vil Kommissionen kon-centrere sig om at styrke koordinering af fællesskabets programmer og initiativer, f.eks. gen-opretningsprogrammet og midlerne fra New Entrants Reserve. Kommissionen bevæger sigmod en samfinansiering af programmer i stedet for finansiering af enkelte projekter. Dette vilkræve velfungerende offentlige-private partnerskaber med en høj grad af fleksibilitet. På mel-lemlang og lang sigt bør der ifølge Kommissionen skabes en stabil og forudsigelig ramme forfinansieringen af lav-CO2-teknologier.Kommissionen arbejder sammen med den Europæiske Investeringsbank (EIB) for at målretteEIBs øgede udlåning (EUR 9,5 mia. i 2009 og EUR 10,25 mia. i 2010) til energiteknologierindenfor SET-planen. Dette vil ske gennem at bruge risikodelingsfaciliteten (RSFF), øge re-surserne til Margueritefonden, skabe et nyt instrument til finansiering af markedsintroduktionaf energieffektivitet og vedvarende energikilder på markedet og øget støtte til risikokapital-markedet. Endvidere vil man vurdere, hvilke finansieringsløsninger der egner sig bedst til fi-nansiering af store demonstrationsprojekter, f.eks. gennem at blande tilskud med lånefinansie-ring. Yderligere foreslår Kommissionen, at der skal knyttes stærkere bånd mellem EIB og sty-regruppen for SET-planen.I sin konklusion opfordrer Kommissionen Rådet og Parlamentet til at:-Støtte teknologikøreplanerne for 2010-2020 og på grundlag af disse opfordreKommissionen til at iværksætte de europæiske industriinitiativer (EII) i 2010enes om at målrette eksisterende fællesskabsprogrammer mod at yde støtte tilSET-planens initiativeropfordre medlemsstaterne til i højere grad at støtte finansieringen af lav-CO2-teknologi, bl.a. ved at målrette støtteinstrumenterne, og til at bidrage tilgennemførelsen af SET-planens initiativer ud fra principperne om fællesprogrammering og variabel geometri, der indebærer at medlemsstaterne bevarerkontrollen over de midler, de selv investerer i forskning mv.støtte forslaget om at styrke finansielle instrumenter, som EIB-Gruppen erinvolveret i, f.eks. risikodelingsfaciliteten (RSFF), Margueritefonden og facilitetenSide 6

6. Europa-Parlamentets udtalelserDer foreligger ingen udtalelser fra Europa Parlamentet på nuværende tidspunkt.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforMeddelelsen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauetMeddelelsen har i sig selv ingen direkte konsekvenser for statsfinanserne. Meddelelsen næv-ner ikke, hvor meget hver medlemsstat forventes at bidrage med. Det vurderes dog, at konkre-te tiltag i forlængelse af meddelelsen kan medføre betydelige konsekvenser for statsfinansernebåde gennem EU-budgettet og gennem opfordringer til øgede statslige investeringer, ikkemindst i lyset af meddelelsens omtale af et betydeligt investeringsbehov. Der lægges herud-over op til, at medlemsstaterne skal målrette deres nationale programmer til at understøtteSET planen gennem fælles programlægning baseret på såkaldt variabel geometri. Da deltagel-sen i aktiviteter indenfor SET planen er frivillige er det ikke muligt på nuværende tidspunkt atvurdere hvorvidt der vil være en eventuel effekt på statsfinanserne.Det vurderes, at forslagene i meddelelsen vil have en positiv effekt på samfundsøkonomiengennem en øget international eksponering for danske virksomheder, der deltager i program-merne. En øget eksponering kan lede til en øget eksport af dansk energiteknologi og dermedpositive effekter for beskæftigelse og spredning af dansk viden. Dette er på linje med regerin-gens ”Erhvervsklimastrategi”.SET planen og meddelelsen vedrører udvikling og udbredelse af energiteknologier med lavCO2 udledning og vurderes derfor at have en positiv effekt på miljøet.Meddelelsen vurderes ikke have nogen effekt på beskyttelsesniveauet.9. HøringSpecialudvalgshøring den 13. september 2009Det Økologiske Råd mente, at meddelelsen var fragmenteret, og at der var for meget fokus påinvesteringssiden. DØR mente ikke, at Kommissionen efterspurgte en ambitiøs aftale i Kø-benhavn. DØR støttede målet om, at 50 % af indtægterne fra auktionering af kvoter skullebruges til indsatsen mod klimaforandringer som er nævnt i meddelelsen. DØR bemærkede iSide 7

øvrigt, at intelligent fjernvarme burde inddrages blandt de teknologier som blev nævnt i med-delelsen.WWF støttede DØR’s bemærkninger og tilføjede, at man ikke mente at det overordnede am-bitionsniveau var godt nok set i lyset af Danmarks interesser indenfor 'grønne jobs'. WWFmente at man fra dansk side gik for tidligt på kompromis og fremførte, at der fandtes mereambitiøse udmeldinger om investeringer i energiteknologier med lav CO2-udledning, herun-der fx de seneste miljørådskonklusioner. WWF mente ikke at meddelelsens estimering svare-de til den firdobling af investeringer, der var tale om andre steder. Mht. spørgsmålet om,hvordan midlerne skulle skaffes, mente WWF, at det var godt, at man tog stilling hertil fraEU’s side. WWF var skeptisk overfor støtte til atomkraft og CCS og mente at fordelingen afmidler mellem teknologierne var ude af proportioner.Greenpeace bakkede op om bemærkningerne fra DØR og WWF. Greenpeace mente, at detvar vigtigt, at man investerede i bæredygtige teknologier, og at regeringen derfor skulle forsø-ge at ændre meddelelsens overskrift, hvilket ifølge Greenpeace ville udelukke atomkraft. Istedet mente Greenpeace at man skulle fremme støtten til bølgeenergi og geotermi. Greenpea-ce mente i øvrigt ikke, at CCS-teknologien var bæredygtig og at CCS-teknologien ikke villekunne bidrage til opfyldelsen af EU’s 2020-målsætninger.Vindmølleindustrien mente, at man burde ændre fordelingen af midlerne til de forskellige ty-per af teknologier, og mente at regeringen burde stille spørgsmålstegn ved om det var den rig-tige måde at bruge skatteborgernes penge på, at � af midlerne skulle anvendes til atomkraft.Dansk Energi støttede budskabet fra Kommissionen om 33 % privat og 33 % offentlig finan-siering samt tilsluttede sig Vindmølleindustriens synspunkt om en ændring af fordelingen afmidler. Mht. temaer ønskede man transport inddraget, herunder særligt elbiler.10. Regeringens foreløbige holdningRegeringen er foreløbigt positivt indstillet til meddelelsen, idet der sættes fokus på energitek-nologiudvikling der kan bidrage til at nå EU’s klimamålsætninger.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerGenerelt forventes det, at de andre medlemslande forholder sig positivt til meddelelsen. Detkritiske punkt er maglen på information om, hvilket finansielt omfang deltagelsen fra med-lemsstaterne vil medføre, da SET-planen ikke er et traditionelt fælles europæisk instrument,men bygger på frivillig deltagelse gennem såkaldt variabel geometri.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Folketinget modtoggrundnotatet om SET-planen (”Meddelelse om en strategisk energiteknologisk plan for EU"Mod en fremtid med lavere kulstofemissioner"”) den 28. januar 2008. SET-planen blev fore-lagt Folketingets Europaudvalg den 22, februar 2008 til orientering.

2. a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december2002 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) (bygningsdirektivet)KOM(2008)780 af 19.11.2008Revideret notat1. ResuméKommissionen har den 19. november 2008 fremsat forslag til omarbejdning af bygningsdirek-tivet. Forslaget forelå i dansk sprogversion den 15. januar 2009.Forslaget indebærer en tydeliggørelse og forenkling af visse bestemmelser, en udvidelse afdirektivets anvendelsesområde, en styrkelse af nogle af dets bestemmelser, så de får størrevirkning, og en mulighed for den offentlige sektor for at gå i spidsen for energibesparelser.Forslaget har været behandlet i Rådets arbejdsgruppe (energigruppen) af flere omgange si-den maj. Europa-Parlamentet kom med sine ændringsforslag i april 2009. Forslaget var pådagsordenen som del af formandskabets fremlæggelse af fremskridtsrapport på Rådsmøde(energi) den 12. juni 2009. Tre punkter, hvor det vil blive vanskeligst at nå til enighed mellemRådet og Parlamentet og til dels internt i Rådet, blev drøftet på det uformelle energirådsmødei Åre i juli. Forslaget behandles i øjeblikket primært på Coreper-niveau og i uformelle tria-logmøder mellem Råd, Kommission og Parlament. Forslaget forventes sat på dagsordenenfor energirådsmødet den 7. december 2009 med henblik på orientering ved formandskabet omstatus.2. BaggrundKommissionen har den 19. november 2008 fremlagt et forslag til et omarbejdet direktiv, dertager udgangspunkt i det eksisterende bygningsdirektiv.Baggrunden for forslaget er, at der – uanset den indsats, der allerede er gjort – ifølge Kom-missionen fortsat findes store og omkostningseffektive, men uudnyttede sparemuligheder ibygningssektoren. Dette betyder, at en række potentielle sociale, økonomiske og miljømæssi-ge fordele i de enkelte medlemsstater og på EU-plan går til spilde. Det skyldes ikke kun, atsektoren er kompleks, og at markedet svigter, men også begrænsninger i formuleringen afnogle af bestemmelserne i det nuværende bygningsdirektiv og disses anvendelsesområde.Herudover har nogle af medlemsstaterne et ringe ambitionsniveau for gennemførelsen af dissebestemmelser.Den konsekvensanalyse, som Kommissionen har foretaget blandt medlemsstaterne, viser iføl-ge Kommissionen således tydeligt, at bygningsdirektivet må ændres på visse punkter, hvisEU’s politiske mål skal opfyldes. Det er på baggrund af konsekvensanalysen nødvendigt attvetydige formuleringer afklares. Ligeledes bør hovedsøjlerne i det nuværende direktiv (kravtil den energimæssige ydeevne i nye bygninger og i eksisterende bygninger, der renoveres;energiattester/energimærkninger; og eftersyn af kedel/varme- og køleanlæg) forstærkes.Forslaget skal ligeledes ses i lyset af den omfattende klima- og energipakke, som der blev op-nået enighed om på Det Europæiske Råd i december 2008. Pakken blev vedtaget på baggrundaf det stadig stigende videnskabelige belæg for klimaændringer, høje energipriser og voksen-Side 9

de afhængighed af importeret energi, med hvad det kan få af geopolitiske følger. En nedsæt-telse af energiforbruget kan bidrage væsentligt til, at disse mål nås.Udover bygningsdirektivet findes der en række andre direktiver, som handler om energifor-hold i forbindelse med bygninger, f.eks. direktivet om miljøvenligt design af energiforbru-gende produkter (2005/32/EF), direktivet om fremme af kraftvarme (2004/8/EF), direktivetom energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester (2006/32/EF) samt i det de-cember 2008 vedtagne direktiv om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder, som eren del af klima- og energipakken. Derudover kan der findes relevante bestemmelser om byg-ninger i byggevaredirektivet (89/106/EØF), og i handlingsplanen for bæredygtigt forbrug, bæ-redygtig produktion og en bæredygtig industripolitik.Selvom disse direktiver ikke nævnes udtrykkeligt i forslaget, udgør de en uadskillelig del afden samlede kasse med værktøj til at fremme bæredygtighed inden for opførelse og anvendel-se af EU's bygningsmasse, og medlemsstaterne skal tage fuldt hensyn til dem, når de tilrette-lægger deres politik for denne sektor.Omarbejdning af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne er endvidere et af depunkter, der indgår i Kommissionens strategi for bedre regulering, særlig handlingsplanen for"bedre og enklere lovgivningsmæssige rammer". Resultatet af omarbejdningen vil gøre direk-tivet lettere at læse og forstå.Dette notat omhandler alene forslaget om en omarbejdning af bygningsdirektivet.3. HjemmelsgrundlagEnergieffektive bygninger indtager en fremtrædende plads i Fællesskabets miljøpolitik. Detnuværende bygningsdirektiv bygger derfor på EF-traktatens artikel 175, stk. 1. Det ændres derikke ved. Forslaget vedtages efter proceduren i EF-traktatens artikel 251 om fælles beslut-ningstagen.Som følge af Lissabon-traktatens endelige ratifikation og snarlige ikrafttræden vil det bliveundersøgt, om hjemmelsgrundlaget for det omarbejdede bygningsdirektiv skal ændres i over-ensstemmelse med det nye traktatgrundlag. Kommissionen vil i givet fald komme med forslaghertil.4. NærhedsprincippetDet er Kommissionens vurdering, at forslagets mål om øget energieffektivitet ikke vil kunneopfyldes på nationalt niveau alene, men at det er nødvendigt at gøre noget på fællesskabsplanfor at lette iværksættelsen af aktiviteter på nationalt plan. Byggevarer, udstyr og tjenester, derer knyttet til bygninger, udgør en stor del af EU's indre marked. Uden sikkerhed for at mar-kedsforholdene ligger fast på langt sigt i hele EU, er det ikke særlig sandsynligt, at virksom-hederne vil reagere hurtigt på den stigende efterspørgsel efter tjenesteydelser, der øger energi-effektiviteten. Bygningsarbejderes øgede mobilitet og det stigende antal virksomheder, derdriver forretning på tværs af grænserne i EU, betyder endvidere, at foranstaltninger, der gørreguleringen af byggemarkedet mere sammenlignelig på tværs af grænserne, vil mindske denadministrative byrde og øge deres muligheder for at opnå produktivitetsgevinster.

Regeringen finder på det foreløbige grundlag, at nærhedsprincippet må anses for overholdt.Formålet med forslaget er således at styrke bygningsdirektivets anvendelsesområde. Vægtenligger fortsat på etablering af en fælles fremgangsmåde som grundlag for sammenhængendeog gensidigt forstærkende mekanismer til forbedring af energieffektiviteten, øget bæredygtig-hed og afbødning af klimaændringerne, samtidigt med at medlemsstaterne fastholder kontrol-len med, hvor de enkelte krav sættes, og hvordan de gennemføres.5. Formål og indholdKommissionens oprindelige forslagFormålet med en omarbejdning af bygningsdirektivet er at tydeliggøre og forenkle visse be-stemmelser, at udvide direktivets anvendelsesområde, at styrke nogle af dets bestemmelser, såde får større virkning, og at give den offentlige sektor tilskyndelse til at gå i spidsen for ener-gibesparelser. En omarbejdning vil gøre det lettere at gennemføre bygningsdirektivet i natio-nal ret og i praksis, således at en betydelig del af de tilbageværende omkostningseffektive mu-ligheder for at spare energi i bygningssektoren kan realiseres. Det nuværende direktivs mål ogprincipper fastholdes, og det overlades som før til medlemsstaterne at afgøre, hvordan krave-ne skal konkretiseres og gennemførelsen i øvrigt tilrettelægges.Kommissionen understreger, at det er meget vigtigt, at det nuværende bygningsdirektiv gen-nemføres korrekt og til tiden. Det foreliggende forslag bør ikke bruges som begrundelse for atforsinke gennemførelsen af det nuværende direktiv.Forslaget tydeliggør, styrker og udvider anvendelsesområdet for bygningsdirektivets nuvæ-rende bestemmelser på følgende måder:– Nogle af bestemmelserne formuleres klarere.– Bestemmelsen om, at medlemsstaterne skal stille mindstekrav til den energimæssige yde-evne for bygninger, der skal gennemgå større renoveringsarbejder, får et udvidet anvendel-sesområde, og hvor det tidligere gjaldt for bygninger over 1000 m2, vil det herefter gældealle bygninger. Baggrunden for udvidelsen er ifølge Kommissionen, at den nuværende tær-skel i bygningsdirektivet udelukker 72 % af bygningsmassen, hvor der stadig er omkost-nigseffektive muligheder for at spare energi. Muligheden for at opfylde på komponentni-veau som alternativ til at fastsætte krav for den renoverede bygning som helhed bevares iforslaget, således at det også fremover vil være muligt i for eksempel enfamilieshuse aleneat stille krav til de enkelte komponenter, såsom tagisolering, vinduer og kedler.– Pligten til at vurdere mulighederne for at anvende forskellige opregnede former for alterna-tiv energi inden byggeri påbegyndes, udvides fra at gælde for bygninger over 1000 m2 tilat gælde alle bygninger. Af alternative systemer opregnes decentrale energiforsyningssy-stemer baseret på vedvarende energi, kraftvarme, fjernvarme- eller gruppeopvarmningsan-læg eller fjern- eller gruppekøleanlæg, samt varmepumper. Udvidelsen underbygger EU’smål for anvendelse af vedvarende energi. Bestemmelserne om vurdering af alternative sy-stemer skal gennemføres i overensstemmelse med kravene i forslaget til direktiv om frem-me af anvendelsen af vedvarende energikilder.– Bestemmelserne om energimærkninger skærpes. Anbefalinger får en større rolle at spille,idet det understreges, at de udgør en obligatorisk del af mærkningen, og det foreskrives,hvilke oplysninger de skal indeholde. Der stilles krav om, at energimærkets indikatortal forenergimæssig ydeevne (A-G) anføres i enhver annoncering, når bygninger eller dele herafudbydes til salg eller leje.Side 11

– Reglerne for, hvor hyppigt eftersyn af kedel/varme- og klimaanlæg skal finde sted, gørestydeligere for at understrege, at det er vigtigt, at der er et rimeligt forhold mellem omkost-ningerne af et eftersyn og de energibesparelser, som eftersynet forventes at medføre. For såvidt angår kedel- og varmeanlæg indføres der krav om regelmæssige eftersyn af hele var-meanlægget og ikke kun som hidtil af kedlen suppleret med et 15-års engangseftersyn afhele anlægget. Kravet om eftersyn foreslås endvidere udvidet til at gælde varmeanlæg medkedler tilallebrændselstyper. I henhold til de gældende bestemmelser er der for så vidt an-går kedler med en effekt på mellem 20 og 100 kW, kun krav om regelmæssigt eftersyn,hvis kedlen opvarmes med ikke-vedvarende flydende eller fast brændsel. Der foreslås lige-ledes indført krav om uvildig stikprøvekontrol af eftersynsrapporternes kvalitet.– Kravene til energimæssig ydeevne, oplysning og uvildige eksperter skærpes.– Der stilles et beregningsværktøj til rådighed for medlemsstaterne og interesserede parter,som kan bruges til at sammenligne de nationalt eller regionalt fastsatte mindstekrav tilenergimæssig ydeevne med det omkostningsoptimale niveau. Medlemsstaterne forpligtestil at sørge for, at deres minimumskrav når op på de niveauer, som anvendelsen af oven-nævnte sammenligningsmetode viser er omkostningsoptimale.– Medlemsstaterne tilskyndes til at tilrettelægge vilkår, der fremmer udbredelsen på marke-det af bygninger med lavt eller intet energiforbrug og CO2-udledning. Der stilles krav om,at medlemsstaterne udarbejder landsdækkende planer med klare definitioner og mål forudbredelsen.– Den offentlige sektor tilskyndes til i højere grad at gå foran med et godt eksempel. Der stil-les således krav om, at bygninger med et samlet nytteareal på 250 m2, der anvendes af detoffentlige, skal energimærkes. I forlængelse heraf udvides pligten til at opslå mærkningentilsvarende.– Pligten til at opslå energimærket skal ligeledes gælde for ikke-offentlige bygninger på me-re end 250 m2, der ofte besøges af offentligheden, og som allerede har fået lavet et ener-gimærke.– Den eksisterende bestemmelse om, at medlemsstaterne skal træffe de fornødne foranstalt-ninger for at oplyse brugerne af bygninger om de forskellige måder, der kan bidrage til atforbedre den energimæssige ydeevne foreslås udvidet med en præcisering om, at medlems-staterne særligt skal oplyse ejere og lejere om energiattester og eftersynsrapporter, om om-kostningseffektive måder, hvorpå bygningens energimæssige ydeevne kan forbedres og omde økonomiske konsekvenser på sigt af ikke at gøre noget på dette område. Som det allere-de er tilfældet kan kommissionen bistå med gennemførelse af oplysningskampagner.– Bestemmelserne for det udvalg, der bistår Kommissionen og blandt andet gennemførernogle af direktivets bestemmelser - herunder et nyt beregningssystem for fastsættelse afkravene til bygningers energimæssige ydeevne - ved komitologi, ændres i overensstem-melse med reglerne om forskriftsproceduren med kontrol.– Medlemsstaterne skal fastlægge og gennemføre regler om sanktioner for overtrædelse af denationale bestemmelser, der vedtages i medfør af bygningsdirektivet.Version af forslaget af 23. oktober 2009 med opdatering af 27. oktober 2009Nøgleelementerne i omarbejdningen er - i henhold til den senest foreliggende version af for-slaget, der er resultatet af de foreløbige forhandlinger i Rådet pr. 27. oktober 2009 - følgende:Side 12

– Justering af gældende metode til fastsættelse af minimumskrav til bygningers energimæs-sige ydeevne.– Udvikling ved komitologi af rammerne for et beregningsværktøj/sammenligningsmetode,der skal bruges til beregning af omkostningsoptimale mindstekrav til den energimæssigeydeevne i bygninger i den enkelte medlemsstat.– Modifikation af Kommissionens oprindelige forslag om, at medlemsstaterne i 2017 for-pligtes til at justere deres nationale mindstekrav til bygningers energimæssige ydeevne ioverensstemmelse med de resultater, der fremkommer når ovennævnte værktøj til bereg-ning af omkomstningsoptimale niveauer anvendes. Det foreliggende forslag fastsætter, atsåfremt der i en medlemsstat er stor forskel på de minimumskrav, man har sat og de mini-mumskrav, der i henhold til ovennævnte metode ville være omkostningsoptimale for denpågældende medlemsstat, så har den pågældende medlemsstat valgfrihed mellem at forkla-re/retfærdiggøre dette på skrift over for Kommissionenellerat sætte foranstaltninger iværk, der reducerer denne forskel,ellerat gøre begge dele. I det omfang forskellen ikkekan retfærdiggøres, skal rapporten til Kommissionen ledsages af en plan for de foranstalt-ninger, der tages skridt til med henblik på at reducere forskellen.– Mindstekrav til den energimæssige ydeevne for bygninger, der skal gennemgå større reno-veringsarbejder, udvides til at gældeallebygninger uanset størrelse. Muligheden for at op-fylde på komponentniveau som alternativ til at fastsætte krav for den renoverede bygningsom helhed er tydeliggjort i forslaget.– Mindstekrav til komponenter, der udskiftes eller repareres i forbindelse med mindre reno-veringer, med mindre der er tale om mindre reparationer.– Pligten til at vurdere mulighederne for at anvende forskellige opregnede former for alterna-tiv energi inden byggeri påbegyndes udvides til også at gælde forallebygninger uansetstørrelse. At vurderingen kan foretages på baggrund af en konkret analyse for det enkeltehus eller på baggrund af en kollektiv analyse for grupper af ensartede bygninger i detsamme område er tydeliggjort i forslaget. Hvor der er tale om kollektiv forsyning kan vur-deringen foretages en gang for alle for enkeltområder uanset karakteren af de pågældendebygninger.– Præcisering af, at undtagelsesbestemmelse vedrørende bygninger, der har særlig beva-ringsmæssig interesse, kun finder anvendelse for så vidt angår specifikke krav til den ener-gimæssige ydeevne, der konkret vil medføre uacceptable ændringer i den pågældende byg-nings karakter eller udseende.– Minimumskrav (systemkrav) til tekniske bygningsinstallationer i bygninger. Obligatoriskfor så vidt angår udskiftninger og reparationer af installationer i eksisterende bygninger. Enmulighed for medlemsstaterne i relation til nye bygninger.– Krav til medlemsstaterne om, at alle nye bygninger er lavenergi med udgangen af 2020.Fra 2018 et krav, at offentlige myndigheder, der anvender bygninger, der bygges herefter,kun anvender lavenergibygninger. Krav til medlemsstaterne om at udarbejde planer for øg-ning af antallet af nye lavenergibygninger. For eksisterende bygninger skal medlemsstater-ne udarbejde en politik og tage skridt til at stimulere, at eksisterende bygninger, der under-går renovering, transformeres til lavenergibygninger.– Bestemmelse om finansielle incitamenter og markedsbarrierer. Medlemsstaterne skal tagepassende skridt til at overveje de værktøjer af finansiel eller anden karakter, der er relevan-te i lyset af vigtigheden af at fremme bygningers energimæssige ydeevne og overgangen tilSide 13

lavenergibyggeri. Fortegnelser skal udarbejdes og kommunikeres til Kommissionen omforanstaltninger iværksat eller, hvis relevant, foreslået i Medlemsstaterne med henblik påopfyldelse af direktivet. Kommissionen skal undersøge effektiviteten af såvel de opregnedeforanstaltninger og forslag fra medlemsstaternes side, som af de relevante fællesskabsin-strumenter i relation til at støtte implementeringen af direktivet. På baggrund heraf kanKommissionen yde råd og give anbefalinger med henblik på specifikke nationale ordningerog på koordinering med fællesskabsinstitutioner og internationale finansielle institutioner;Kommissionen skal endvidere udarbejde og præsentere en analyse i relation til en bedreudnyttelse af eksisterende finansielle fællesskabsinstrumenter. Hvis den finder det relevantkan Kommissionen ligeledes fremsætte relevante forslag til Rådet og Parlamentet. Med-lemsstaterne skal tage omkostningsoptimale niveauer i betragtning, når der ydes incitamen-ter til større renoveringer.– Skærpede krav til indholdet af energimærkningen. Anbefalinger får en større rolle at spille.Offentlige myndigheder skal opfordres til at gå foran med implementeringen af anbefalin-gerne i energimærkningen.– Medlemsstaterne skal opfordre til, at energimærkets indikator for energimæssig ydeevne(A-G) anføres i enhver annoncering, når bygninger eller dele heraf udbydes til salg eller le-je.– Kommissionen skal i samarbejde med relevante aktører udvikle en frivillig energimærk-ningsordning for non-residens bygninger. Medlemsstaterne opfordres til at anvende denneordning.– Udvidelse af de eksisterende regelmæssige eftersyn for kedler og engangseftersyn af var-meanlæg til regelmæssige eftersyn af tilgængelige dele, såsom kedler, brændere, varme-vekslere, kontrolsystemer og cirkulationspumper i varmeanlæg med kedler med en effektpå mere end 20 kW uanset brændselstype.– Tydeliggørelse af reglerne for, hvor hyppigt eftersyn af varme- og klimaanlæg skal findested.– Specifikke krav til indholdet af eftersynsrapporterne for varme- og klimaanlæg– Krav om uvildige stikprøvekontroller af eftersynsrapporter og energimærkningers kvalitet.– Offentlige bygninger på ned til 750 m2, der ofte besøges af offentligheden, skal energi-mærkes regelmæssigt. Fem år efter omarbejdningens ikrafttræden sænkes tærsklen til 250m2. Pligten til at opslå mærkningen på et for offentligheden synligt sted udvides tilsvaren-de.– Ikke-offentlige bygninger på mere end 500 m2, der ofte besøges af offentligheden og harfået lavet et energimærke i henhold til bestemmelserne om energimærkning ved salg, udle-je og nybyggeri, skal have dette energimærke opsat på et for offentligheden synligt sted.– Skærpelse/detaljering af kravene til medlemsstaterne om information til ejere og lejere afbygninger om bygningers energimæssige ydeevne, om tiltag, der kan forbedre den og omkonsekvenserne af ikke at gøre det, herunder om indhold og formål med energimærknings-og eftersynsordninger, og hvis relevant om tilgængelige finansielle instrumenter.– Bestemmelserne for det udvalg, der bistår Kommissionen og blandt andet skal gennemførenogle af direktivets bestemmelser ved komitologi, ændres i overensstemmelse med regler-ne om forskriftsproceduren med kontrol.Side 14

– Obligatorisk krav om fastsættelse og gennemførelse af sanktioner for overtrædelse af denationale bestemmelser, der vedtages i medfør af bygningsdirektivet. Tidsfristen for im-plementering af bestemmelsen om sanktioner er nu fastsat til to og et halvt år efter ikraft-træden.Senest foreliggende version af 11. november 2009I forhold til den senest foreliggende version kan følgende væsentlige ændringer fremhæves.-Definitionen af lavenergi er udvidet til "very low energy buildings", hvor energien så vidtmuligt skal dækkes af vedvarende energi produceret på stedet eller i nærheden af bygnin-gen. Alle nye bygninger skal således være "very low energy buildings" inden udgangen af2020.Der indføres en deadline for, hvornår medlemsstaterne skal have fremlagt planen med deforanstaltninger, der tages skridt til med henblik på at reducere forskellen mellem de nati-onale mindstekrav til bygningers energimæssige ydeevne og resultatet af beregningen afomkostningsoptimale mindstekrav. Planen skal iværksættes inden den næste gennemgangaf mindstekravene, som skal finde sted med jævne mellemrum med højst fem års interval.Med hensyn til de finansielle instrumenter er det bl.a. blevet tilføjet, at Kommissionenskal støtte medlemsstaterne i at iværksætte finansielle støtteprogrammer med henblik på atfremme energieffektivitet i bygninger, herunder særligt i eksisterende bygninger. Dettekan bl.a. ske gennem udveksling af best practice imellem landene.

6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har den 23. april 2009 haft forslaget til 1. behandling. Blandt de væsent-ligste ændringsforslag kan nævnes:En række nyedefinitionerer tilføjet, og der er foretaget en yderligere præcisering, forenk-ling og tydeliggørelse af flere af de eksisterende og af de af Kommissionen foreslåede de-finitioner.I overensstemmelse med forskriftsproceduren med kontrol vedtages og gennemføres enfællesmetode tilberegning af bygningers energimæssige ydeevne(i modsætning tilKommissionens forslag, hvor det fortsat overlades til medlemsstaterne at vedtage en me-tode på nationalt eller regionalt niveau)I stedet for en sammenligningsmetode foreslås fastlæggelse af enfællesmetode tilbereg-ning af omkostningsoptimale mindstekravtil den energimæssige ydeevne.Fokus på fastsættelse af mindstekrav til energimæssig ydeevne påkomponentniveauerskærpet og strømlinet gennem hele direktivet med sigte på at nå omkostningsoptimale ni-veauer i forbindelse med såvel nybyggeri som renoveringer.Øget fokus på betydningen afbelysningogbelysningssystemerved beregning af og fast-sættelse af mindstekrav til bygningers energimæssige ydeevne.Fokus påinddragelse af energi fra vedvarende energikilderer skærpet, og blandt andetindføjet som parameter i forbindelse med større renoveringer af eksisterende bygninger.I stedet for at operere med handlingsplaner og mål for en øgning af antallet af bygninger,der har ”lav eller ingen CO2-udledning og lavt eller intet forbrug af primærenergi”, opere-rer Parlamentet i sit forslag med ”energineutralebygninger”.En energineutral bygningSide 15

defineres som en bygning, hvis samlede årlige forbrug af primærenergi som følge af byg-ningens meget høje energieffektivitet er lig med eller mindre end energiproduktionen fravedvarende energikilder på stedet.Økonomiske og fiskale incitamenter og lignendeindføjes som et aktivt middel til at frem-me bygningers energimæssige ydeevne. Blandt andet stilles krav om, at medlemsstaterneudarbejder nationale handlingsplaner med foranstaltninger, der dels skal mindske de eksi-sterende juridiske og markedsmæssige hindringer, dels skal udvikle eksisterende og nyeøkonomiske og fiskale instrumenter med henblik på at øge både nye og eksisterende byg-ningers energimæssige ydeevne. Foranstaltningerne skal blandt andet støtte gennemførel-sen af anbefalingerne i energimærkningerne og tilskynde til væsentlige energimæssigeforbedringer, hvor forbedringer ellers ikke ville være økonomisk mulige, ligesom de skalunderstøtte husholdninger, der risikerer at blive udsat for energifattigdom. Eksempelvisskal information om tilgængelige beskatningsmæssige og økonomiske incitamenter og fi-nansieringsmuligheder fremgå af energimærkningerne.Kommissionen skal fastsætte retningslinjer for energiattesters indhold, sprog og udform-ning, dette blandt andet med henblik på den frie udveksling af tjenesteydelser. Der udar-bejdes endvidere en ”frivillig EU-attest” for den energimæssige ydeevne i bygninger, derikke anvendes som bolig.Parlamentet begrænser Kommissionens forslag omeftersyn af varmeanlægmed kedlerover 20 kW til alene at omfatte varmeanlæg med kedler, der opvarmes med ikke-vedvarende flydende eller fast brændsel.Tærsklen for eftersyn afklima- og ventilationsanlægsættes ned fra 12 kW til 5 kW.Der indføres krav om eftersyn afreversible varmepumpermed en nominel nytteeffekt på5kW.Endvidere indføres en mulighed for at medlemsstaterne kan undlade at stille krav om ef-tersyn af såvel klima- og ventilationsanlæg som varmeanlæg, hvis der er installeret elek-troniske overvågnings- og kontrolsystemer, der – for klimaanlæggenes vedkommende –gør det muligt at fjernovervåge anlæggenes sikkerhed og effektivitet.Øget fokus på og krav omoplysningtil borgere og andre interessenter.En rækketidsfristerer rykket frem.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforEn stor del af de ændringer, som foreslås, er allerede gennemført i den danske lovgivning påområdet. Forslaget medfører, at der vil skulle ske enkelte justeringer af lov nr. 585 af 24. juni2005 om fremme af energibesparelser i bygninger (opslag af energimærkningen i alle bygnin-ger med et nytteareal på mere end 250 m2, der anvendes af en offentlig myndighed eller hyp-pigt besøges af offentligheden og evt. udvidelse af bestemmelser om sanktioner for overtræ-delse af energimærkningsordningen). Der vil derudover skulle ske en ændring af bl.a. oven-nævnte lov eller af lov om omsætning af fast ejendom og af lejeloven (krav om oplysning omenergimærkning ved salgs- og udlejeannoncer). Herudover vil der muligvis skulle ske en ju-stering af varmeforsyningsloven eller af anden lovgivning med henblik på udvidelse af krave-ne til nye bygninger (ressort endnu ikke afklaret).Omarbejdningen vil ligeledes kræve en ændring af de bekendtgørelser, der er udstedt i medføraf lov om fremme af energibesparelser i bygninger. Dette vil muligvis skulle ske for så vidtangår bestemmelserne om eftersyn af varmeanlæg og typer af kedelanlæg. Med hensyn tilenergimærkning af bygninger, vil der muligvis ligeledes skulle indføjes bestemmelser om enskærpelse af bestemmelserne om opslag og om pligt til at medtage energimærkningens indi-Side 16

kator i salgs- og udlejeannoncer. For energimærkningsordningen vil der eventuelt skulle tilfø-jes bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne herom.Ligeledes vil der skulle ske en skærpelse og justering af bygningsreglementet på visse områ-der med henblik på at opfylde kravene til den energimæssige ydeevne.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ogbeskyttelsesniveauetStatsfinansielle konsekvenserOmarbejdningen af bygningsdirektivet betyder, at kravene til den energimæssige ydeevne afbygninger, til energimærkninger og til eftersyn af varme- og klimaanlæg udvides. Gennemfø-relsesforanstaltningerne må formodes i et vist omfang at medføre øgede aktiviteter for det of-fentlige ved justeringen af kravene til bygningers energimæssige ydeevne, til energimærknin-gen og til eftersyn og eftersynsrapporter, samt til kontrol og håndhævelse af de fastsatte krav.Desuden vil der være behov for informationskampagner om mærknings- og eftersynsordnin-ger over for ejere af bygninger.Det forventes, at der i vid udstrækning vil blive tale om bestemmelser, der allerede er gen-nemført i dansk lovgivning eller vil blive gennemført som opfølgning på regeringens strategifor reduktion af energiforbruget i bygninger, der er blevet offentliggjort i april 2009, og derforikke har statsfinansielle konsekvenser.En foreløbig udredning af de statsfinansielle omkostninger, som følge af omarbejdningen afdette direktiv, viser, at der i 2010 vil være behov for yderligere personaleforbrug svarende tilet årsværk i både Energistyrelsen og Erhvervs- og Byggestyrelsen, når der ved komitologiskal udvikles en sammenligningsmetode med henblik på beregning af minimumskrav til byg-ningers energimæssige ydeevne. Nye krav i medfør af direktivets artikel 9 indebærer et lø-bende ressourceforbrug på ca. ½ årsværk i såvel Energistyrelsen som Erhvervs- og Byggesty-relsen. Kravet om annoncering af energimærkningerne anslås at kræve engangsudgifter på 0,5mio. kr. samt et løbende personaleforbrug på 1,5 årsværk til kontrol og håndhævelse. Detskønnes med stor usikkerhed, at obligatorisk håndhævelse gennem sanktioner vil medføre be-hov for engangsudgifter på ca. 5 mio. kr. samt et løbende personaleforbrug på 8 personer.Dertil kommer driftsomkostninger på 1 mio. kr. per år.Tidsfristen for implementering af bestemmelsen om sanktioner er i den senere fase af for-handlingsforløbet blevet ændret og er ikke længere, som oprindeligt foreslået af Kommissio-nen, fastsat til udgangen af 2010, men først til to og et halvt år efter ikrafttræden og dermedtidligst i andet halvår af 2012. Denne udskydelse giver Energistyrelsen tid til i implemente-ringsfasen at undersøge mulighederne for en eventuelt billigere implementering af denne be-stemmelse.Det antages, at de øvrige konsekvenser af direktivændringen i form af øgede byrder for denoffentlige sektor vil kunne afholdes inden for de eksisterende bevillinger.

Der tages forbehold for mulige yderligere byrder, som konsekvens af de ændringer i det fore-liggende forslag som de kommende forhandlinger, herunder med Europa-Parlamentet, måtteafstedkomme.Samfundsøkonomiske konsekvenserKommissionen vurderer, at investeringsbehovet og de administrative omkostninger er for-holdsvis små, sammenholdt med udbyttet. F.eks. vil det ifølge Kommissionen samlet set i EUmedføre yderligere kapitalinvesteringer på 8 mia. EUR om året at ophæve tærsklen på 1.000m2i det nuværende bygningsdirektiv. Disse investeringer vil imidlertid udløse besparelser ienergiomkostningerne på 25 mia. EUR på årsbasis i 2020, og det vil igen sige, at CO2-bekæmpelsen giver en stor gevinst. Disse beregninger bygger på forsigtige skøn over oliepri-sen.Investeringskravene er ikke lige fordelt mellem EU's borgere, dvs. der bliver flere omkostnin-ger for dem, som foretager større renoveringer af deres bygninger eller arbejder med ejen-domshandel. Kommissionen vurderer dog, at de forventede høje energipriser vil give attrakti-ve afkast af disse indledende investeringer og mindske energiregningerne. Det vil både direkteog indirekte få positive virkninger til at brede sig gennem hele økonomien.Kommissionen vurderer endvidere, at det samlede samfundsmæssige udbytte i form af mindreenergiforbrug og dermed mindre CO2-emissioner og mindre importafhængighed, og øget job-skabelse forventes langt at overgå omkostningerne til de analyserede foranstaltninger.Forbedring af bygningernes kvalitet er et vigtigt middel til at opnå langsigtede løsninger påproblemet med høje energiregninger, og derfor mener Kommissionen, at medlemsstaterne børbenytte de andre virkemidler, de har rådighed over, til at støtte behov af denne art. Det revide-rede direktiv understøtter muligheden for at indføre målrettede finansieringsværktøjer. F.eks.giver det grundlag for at kæde forbedringer af energieffektiviteten som anbefalet i energiatte-sten sammen med økonomiske incitamenter.En analyse af de forventelige faktiske samfundsøkonomiske konsekvenser som følge af omar-bejdning af direktivet i overensstemmelse med det foreliggende udkast viser følgende: Be-stemmelsen om, at alle nye bygningers skal omfattes afpligten til at undersøge alternativeenergiforsyningssystemervil betyde en omfordeling af salg af energiforsyningsprodukter fraforskellige virksomheder; pligten til at ladeindikatortallet for indikatormærket fremgå afsalgs- og udlejeannoncervil muligvis indebære en mindre merudgift for borgerne til dækningaf større annoncer;Opslag af energimærket på ikke-offentlige bygninger på mere end 250 m2,der ofte besøges af offentligheden og som allerede har et gyldigt energimærke. Et opslag vilformentlig koste mellem 50 og 100 kr.; - Et groft skøn viser, at op mod 40.000 bygninger vilvære omfattet af kravet.Erhvervsmæssige og administrative konsekvenser for virksomhederneForslaget om, at indikatortallet for energimærkningen skal fremgå af eventuel annoncering iforbindelse med salg og udleje forventes ifølge en vurdering foretaget af Center for Kvalitet iErhvervsregulering (CKR) at medføre nye administrative byrder for de virksomheder, der erinvolveret i salg og udlejning af bygninger, svarende til ca. 3.500 timer årligt på samfundsni-Side 18

veau. Der skal dog i dette estimat tages forbehold for en række usikkerhedsmomenter, herun-der om det faktiske antal af transaktioner. Den øvrige del af forslaget vurderes på det forelig-gende grundlag ikke at indebære nye administrative byrder for erhvervslivet.Konsekvenser for miljø og beskyttelsesniveauKommissionens konsekvensanalyse viser, at forslaget, forudsat der efterfølgende vedtagesgennemførelsesforanstaltninger, vil medføre– 60-80 mio. mineralolieekvivalent (toe) energibesparelser i EU om året frem til 2020, sva-rende til en nedskæring på 5-6 % af EU's endelige energiforbrug i 2020– 160-210 mio. tons CO2-besparelser i EU om året frem til 2020, svarende til 4-5 % af EU'ssamlede CO2-emissioner i 2020Konsekvenser for beskæftigelsen, arbejdsmarkedet, ligestilling, sundhed og forbrugerbeskyt-telseKommissionen forventer at forslaget vil være til gavn for beskæftigelsen. Kommissionenskonsekvensanalyse viser, at forslaget, forudsat der efterfølgende vedtages gennemførelsesfor-anstaltninger, vil medføre– 280 000 (til 450 000) potentielle nye arbejdspladser i EU frem til 2020, hovedsagelig ibyggeriet og som eksperter i energiattestering og energisyn og eksperter i eftersyn af var-me- og klimaanlæg. Derudover vil behovet for produkter, komponenter og materialer, derskal bruges eller installeres i bygninger med højere ydeevne, også bidrage med flere ar-bejdspladser (dette er ikke kvantificeret i konsekvensanalysen).9. HøringForslaget blev sendt i høring den 4. februar med svarfrist den 18. februar 2009.Følgende fremgår af høringssvarene opdelt efter de emner, som har været nævnt i høringssva-rene.GenereltDansk Energi støtter overordnet forslaget og vurderer, at det indeholder mange, spændendetiltag og initiativer med rammer, der giver mulighed for national tilpasning med respekt forlokale klimaforhold, byggeskik, energiadfærd og -produktion. BAT-Kartellet finder forslagetgodt med mange helt centrale elementer. DI, DI Energibranchen og DI Byggematerialer støt-ter forslaget, som de vurderer, vil tydeliggøre, styrke og udvide anvendelsesområdet for byg-ningsdirektivet med henblik på at maksimere effekten af direktivet og derigennem fremmeenergispareindsatsen i medlemsstaterne. Energi- og Olieforum hilser ligeledes kommissionensforslag til omarbejdning af direktivet for bygningers energimæssige ydeevne velkomment.Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI finder intentionerne bag forslaget fornuftige ogmener, at målet med at tydeliggøre og forenkle visse bestemmelser, udvide direktivets anven-delsesområde samt at styrke direktivet, ser ud til at lykkes. Realkreditforeningen hilser princi-pielt velkommen, at der gennem en opdatering af det gældende direktiv sættes en mere klima-offensiv dagsorden, hvormed der aktivt sigtes mod at gøre den bestående bygningsmasse mereenergieffektiv, samt at give nye bygninger en mere energiøkonomisk udformning. Realkredit-foreningen finder, at det vil være til gavn for husholdningerne, der umiddelbart vil drage nytteSide 19

af et lavere forbrug af stadigt dyrere brændsler, og til gavn for klimaet, der spares for unødigeudledninger. En vis effekt på et byggemarked, der lider i den aktuelle finansielle situation, ernaturligvis en velkommen sideeffekt. Tekniq finder i særdeleshed, at forslagene, der drejer sigom bygningsrenovering og eftersynsordningen for varmeanlæg, er særdeles nyttige.Beregningen af bygningers energimæssige ydeevne (foreslået artikel 3, jf. bilag I)FRI anfører, at det i lyset af det stigende elforbrug bør overvejes at fjerne den modifikationfor så vidt angår boligsektoren, der gøres i relation til inddragelse af en bygnings indbyggedebelysningsinstallation i metoden til beregning af bygningers energimæssige ydeevne. Dette viløge fokus på og fremme energieffektivisering af belysningen i boliger og udnyttelsen af dags-lys. Derudover påpeger FRI, at de foreslåede overordnede bestemmelser for opgørelse afenergibehovet i bygninger allerede er kendte fra det gældende, danske bygningsreglement.Udover de forhold, som Kommissionen har foreslået skal indgå i beregningen af bygningersenergimæssige ydeevne, foreslår FRI, at den indbyggede installation til udendørsbelysningindregnes, som del af el-forbrug til bygningsdrift, hvilket vil øge fokus på energieffektivudendørsbelysning. Ligeledes bør elforbrug til elevatorer, rulletrapper og lignende indgå iforbruget til bygningsdrift, idet disse installationer er som ofte naturlige dele af funktion ogdrift af bygningen. FRI anfører, at det elforbrug i bygninger, som ikke indgår i bygningsdrift,er kraftigt voksende, og da det blandt andet påvirker indeklimaet i bygninger, bør det indgå iberegningen af bygningers energimæssige ydeevne. Der kunne eventuelt startes med at ind-drage det faste inventar. Dansk Energi bemærker i øvrigt, at den danske vægtning af el meden faktor 2,5 bør ændres, da el er kvoteomfattet og vægtningen fremmer incitamenter til atspare på en energiart, som allerede er reguleret, samtidig med at det fremmer anvendelse aff.eks. olie og gas, som ikke er kvotereguleret.Fastlæggelse af en sammenligningsmetode til beregning af omkostningsoptimale mindstekravtil energimæssig ydeevne gældende for bygninger eller dele af bygninger (forslagets artikel5).Dansk Energi støtter forslaget om, at der opstilles mindstekrav til bygningsenergimæssig yde-evne, men er i lyset af de forskelle, der er landene imellem, f.eks. i relation til byggeskik, kli-ma, boliganvendelse og energiadfærd, i tvivl om, hvorvidt det er muligt for Kommissionen atudarbejde en metode, der kan benyttes af alle lande til benchmarking. Herudover anføres, atde administrative konsekvenser, herunder den indberetningspligt, der følger af forslaget, vir-ker administrativt tungt for medlemsstaterne. Tekniq anfører, at man - udover at basere bereg-ningsmodellen på de variabler, der er anført i præamblen - også nødvendigvis må inddrage le-vetidsbetragtninger for større komponenter i energisystemet. Der henvises herved til, at denneparameter allerede er implementeret i reglerne i BR08 omkring større ombygninger, hvorgennemførelsen er af energimæssige besparelser er begrænset til de foranstaltninger der harden fornødne rentabilitet. DI, DI Energibranchen og DI Byggematerialer støtter udarbejdelsenaf et benchmarking værktøj til at sammenligne de nationale og regionalt fastsatte mindstekravtil energimæssig ydeevne, så længe den administrative byrde holdes på et minimum. I det om-fang, europæiske standarder/beregningsmetoder kan benyttes som grundlag for et sådan be-regningsværktøj, opfordrer DI til, at disse anvendes.Udvidelse af kravet om, at alternative energiforsyningssystemer skal overvejes i forbindelsemed nybyggeri, til også at gælde nye bygninger på mindre end 1.000 m2 (foreslået artikel 6)Dansk Fjernvarme støtter forslaget om at fjerne den nedre grænse på 1.000 m2. Varmepumpe-fabrikanterne i Danmark s udtrykker tilfredshed med, at opmærksomheden omkring varme-Side 20

pumper er skærpet i det foreliggende forslag, da varmepumper efter foreningens opfattelse idag udgør et meget solidt VE-alternativ til de traditionelle opvarmningsformer. Foreningengør i denne forbindelse opmærksom på, at en sådan vurdering af alternative energiforsynings-systemer altid bør ske i områder, som i Danmark pt. er pålagt tilslutningspligt til kollektivvarmeforsyning (fjernvarme og naturgas), idet varmepumper ofte udgør et fordelagtigt alter-nativ i disse områder.Udvidelse af mindstekrav til den energimæssige ydeevne i forbindelse med større renoverin-ger af den eksisterende bygningsmasse til også at gælde bygninger under 1.000 m2 (forsla-gets artikel 7)Dansk Energi støtter forslaget om at fjerne den eksisterende nedre grænse på 1.000 m2 oglægger herved vægt på, at bygninger under 1.000 m2 udgør en stor del af bygningsmassen, ogat omkostningerne ved energieffektiviseringer i forbindelse med renoveringer vil være lavereend ved forceret udskiftning. Dansk Fjernvarme finder det ligeledes positivt at fjerne 1.000m2 grænsen og mener, at det er den rette vej at gå, selvom bestemmelse formentlig kan blivesvær at håndhæve i praksis. Tekniq finder, at forslagene, der drejer sig om bygningsrenove-ring, er særdeles nyttige.Indførelse af mindstekrav til den energimæssige ydeevne for tekniske bygningsinstallationer ibygninger (forslagets artikel 8)Dansk Energi støtter dette forslag om mindstekrav til den energimæssig ydeevne ved installa-tion af såvel nye som udskiftning eller større moderniseringer af eksisterende tekniske byg-ningsinstallationer. Dansk Energi finder herudover, at det ville være væsentligt at tilføje etkrav om eftersyn med henblik på at sikre, at anlægget er korrekt installeret og justeret, da derer store besparelser at hente ved en korrekt drift af anlæggene. Dansk Energi oplyser endvide-re, at foreningen sammen med producenter i flere år har arbejdet på at udvikle positivlisterover de mest optimale produkter af denne karakter og peger på, at opstilling af mindstekrav tilenergimæssig ydeevne ved installation vil være med til at fremme denne udvikling. DanskFjernvarme foreslår, at der også indføres komponentkrav til fjernvarmeunits. DEBRA og EOFstøtter ligeledes forslaget, som de finder, vil sikre optimal drift af anlæggene uden at brugerensamtidigt pålægges unødige omkostninger. Foreningerne ønsker dog en præcisering af forsla-gets stykke 2, således at det heraf fremgår, at energiprodukter (f.eks. kedler) skal have efter-vist deres energimæssige ydeevne ved installationen i form af en afleveringsforretning (com-missioning), der dokumenterer optimal justering af produktet i forhold til den tekniske byg-ningsinstallations opbygning og anvendelse (f.eks. temperatursæt, flow, automatikindstillin-ger mv.). Dette bør også gælde for små anlæg. Tekniq savner en præcisering af om fjernvarmesystemer er omhandlet af de anførte krav.Fremme af bygninger med lav eller ingen CO2-udledning og lavt eller intet forbrug af pri-mærenergi (foreslået artikel 9)Dansk Energi støtter forslaget om, at landene skal fremme udbredelsen af nul, lav og plus hu-se. DI, DI Energibranchen og DI Byggematerialer finder ligeledes, at det er vigtigt med enstramning på dette område, men anfører, at det i teksten bør tydeliggøres, at individuelle ved-varende energiløsninger ikke skal fremmes i tilfælde, hvor det er mere effektivt med kollekti-ve løsninger. Det understreges ligeledes, at direktivets tekst bør sikre medlemsstaternes flek-sibilitet til at vælge de løsninger, som understøtter opfyldelse af både nationale og europæiskeenergispareforpligtelser på den mest samfundsøkonomiske måde. FRI støtter forslaget, menfinder det ønskeligt, om Kommissionen allerede nu melder ud med de første retningslinjer forSide 21

og definitioner på, hvad der ligger i "ingen CO2-udledning" og "intet forbrug af primær ener-gi", da dette er af aktuel relevans for byggebranchen. Det bør således allerede nu afklares, omder skal anlægges der alene er tale om den udledning og det forbrug, som kræves til opførel-sen af den pågældende bygning eller om der tillige skal tages højde for bygningens levetid,drift, herunder vedligeholdelse og eventuelle ombygninger, og endelige nedrivning.Energimærkninger / Energiattester (forslagets artikel 10)Dansk Energi er positive over for en øget synliggørelse af energimærket, men anser det fortvivlsomt om de foreslåede ændringer er tilstrækkelige til at sikre energimærkningsordningensomkostningseffektivitet og henviser i denne forbindelse til, at energimærkning ikke i sig selvmedfører energibesparelser, men skal følges op af supplerende virkemidler. Blandt andet påbaggrund af de erfaringer, som Danmark har gjort på området, ser Dansk Energi derfor gerne,at forslaget kommer til at indeholde flere tiltag/initiativer, der sikrer fokus på realiseringsde-len frem for på registreringen af energibesparelserne (attesten). Det anbefales endvidere, atEU iværksætter en undersøgelse af effekten af energimærket i EU's medlemslande. DI, DIEnergibranchen og DI Byggematerialer anser det ligeledes for fornuftigt at udvide energiatte-sternes rolle i direktivet, og herunder at sikre dets håndhævelse, men fremhæver også, ordnin-gens fremtidige udformning skal besluttes i lyset af de danske erfaringer på området. DanskFjernvarme tilslutter sig, at der i energiattesten skal oplyses om bygningens brug af primærenergi.Udvidelse af de regelmæssige eftersyn fra kedelanlæg til hele varmeanlæg (forslagets artikel13)I relation til kommissionens forslag om udvidelse af de regelmæssige eftersyn til fra som nukun at omfatte kedlen til at omfatte hele varmeanlægget anfører DEBRA og EOF, at dette, foreksempel i parcelhuse og lignende med radiatoranlæg, efter deres opfattelse kun vil påpegemarginale energibesparelser, som ikke står mål med ressourceindsatsen og omkostningerne.Den energimæssige stand af varmeanlæg forandres ikke væsentligt over år og en gentagelse afeftersynet vil derfor heller ikke give megen mening.. Eftersyn på kedlen alene kan såledesidentificere måske 95 % af de mulige, rentable energibesparelser på det samlede varmeanlægfor en indsats på under det halve i forhold til et totalt eftersyn. De sidste 5% mulige energibe-sparelser vil kunne hentes hjem i forbindelse med boligejerens beslutning om at udskifte engammel kedel. Dansk Energi støtter forslaget om, at der skal ske regelmæssige eftersyn afvarme- og klimaanlæg.TEKNIQ anfører, at såfremt der gennemføres regelmæssige eftersyn af varmeanlæg med ennominel nytteeffekt på over 20 kW, bør dette eftersyn omfatte en vurdering af kedlens effek-tivitet og dens dimensionering i forhold til bygningens opvarmningsbehov.For så vidt angår eftersyn af gaskedler på mellem 20 og 100 kW, som ikke for tiden er under-givet denne forpligtelse, anfører DEBRA og EOF, at et regelmæssigt eftersyn af gaskedler ik-ke har den store effekt på kedlens driftsforhold energimæssigt set. Men en energiteknologiskvurdering af gaskedler efter en årrække, hvor mere energieffektiv teknologi kan være et ren-tabelt alternativ, kan have et formål.Med hensyn til den foreslåede udvidelse af eftersynet for så vidt angår varmeanlæg med ked-ler på mere end 100 kW, anfører DEBRA og EOF, at dette eftersyn i praksis allerede er dæk-ket ind via den regelmæssige energimærkning af bygninger over 1000 m2.Både Dansk Fjernvarme, DEBRA og EOF påpeger, at forslagets betragtning om, at regel-mæssige eftersyn, der kan sikre korrekt indstilling og dermed miljømæssig, sikkerhedsmæssig

og energimæssig optimal ydelse, efter disse foreningers opfattelse bør operationaliseres i denforeslåede artikel 13, således, at eftersynet specifikt kommer til at omfatte denne service.Dansk Fjernvarme: anfører, at formuleringen “..efterse varme og –klimaanlæg..” efter for-eningens opfattelse i en dansk kontekst næppe vil kunne tolkes som ikke omfattende en fjern-varmeinstallation. Men formuleringen i den engelske udgave: ”..entire heating and air-conditioning system..” kan, ifølge udenlandske fjernvarmeforeninger, tolkes som ikke at om-fatte f.eks. en fjernvarmeunit men kun radiatorsystemer. Danmark bør efter foreningens opfat-telse tilstræbe, at definitionen af varmeanlæg i artikel 2 afgrænses til omfattende alle dele tilbrug for opvarmningen af bygninger, herunder dele til udnyttelse af fjernvarme og fjernkø-ling, og at eftersyn følgelig kommer til at omfatte alle dele af varmeanlæg til udnyttelse affjernvarme og fjernkøling. Tekniq tilslutter sig disse betragtninger.Eftersyn af klimaanlæg (forslagets artikel 14)Dansk Energi støtter forslaget om, at der skal ske eftersyn af klimaanlæg. Tekniq savner enbegrundelse for, hvorfor bygningens varmebehov ikke skal indgår i vurderingen af klimaan-læggets effektivitet og dets dimensionering.Det offentlige skal gå foran (blandt andet forslagets artikel 9 og artikel 12)BAT-Kartellet, FRI og Dansk Energi støtter forslaget om, at det offentlige pålægges en for-pligtelse til at gå foran som et godt eksempel gennem at være underlagt strengere krav og kor-tere tidsfrister. Dansk Energi fremhæver dog, at såfremt det skal lykkes har erfaringerne fraDanmark vist, at der skal afsættes særlige ressourcer til det, for eksempel hvis det offentligeskal realisere alle energibesparelser med en tilbagebetalingstid på op til 5 år.Incitamenter til at fremme energibesparelserDansk Energi anfører, at der er behov for fokus på alternative motivationsfremmende foran-staltninger, da regler sjældent i sig selv motiverer til energibesparelser; specielt ikke i forholdtil eksisterende bygninger. Derfor finder foreningen Parlamentets forslag om, at medlemslan-dene skal anvende finansielle og økonomiske tiltag for at fremme gennemførelsen af energi-besparelser i bygninger interessant.Oplysning (forslagets artikel 19)Realkreditforeningen anfører, at der samtidigt med omarbejdelsens vedtagelse bør overvejesen informationsmæssig indsats med oplysning om de økonomiske incitamenter til at energiop-timere bygninger - samt hvad der kræves af investeringer, og om der er støttemuligheder.Sanktioner (forslagets artikel 22)Energimesteren ApS opfordrer til, at lovgivningen sikrer, at kravet om energimærkning kanhåndhæves.Administrative byrderDansk Energi advarer mod, at rammerne for tiltagene bliver for administrativt tunge og der-med svære og ugennemskuelige at gennemføre i såvel lovgivning som praksis. Domstolssty-relsen finder det på det foreliggende grundlag vanskeligt at vurdere, hvilke økonomiske kon-sekvenser ændringerne af direktivet vil få for domstolene men forventer, at ændringerne vilkunne medføre merudgifter for domstolene. Realkreditforeningen anbefaler overordnet, atman gennemfører de politiske initiativer på et administrerbart niveau, sådan at initiativerneikke drukner i bureaukrati, der skaber træghed og uvilje mod ordningerne.Side 23

Notatet har været i skriftlig høring i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg med frist den 11.marts. Specialudvalget havde følgende kommentarer:Dansk Energi støtter overordnet forslaget om at tydeliggøre og skærpe bygningsdirektivet, såder sikres klarhed og omkostningseffektivitet i direktivet. Godt med skærpede krav til byg-ningers ydeevne, men væsentligt at sikre omkostningseffektivitet i de anvendte virkemidler.Derfor også nødvendigt med analyser af de foreslåede ændringer. Også væsentligt ift. udvi-delsen af kravet om eftersyn af varmeanlæg, at det bliver dokumenteret, at det giver en positiveffekt ift. at sikre opnåelse af direktivets målsætning om reduktion af CO2-udslippet. Flereadministrative byrder bør undgås. Dansk Energi tvivler meget på, om mærkningsordningenfor bygninger vil være et omkostningseffektivt virkemiddel, selv med de foreslåede ændrin-ger. Behov for fokus på realiseringsdelen frem for registrering af energibesparelserne.Energinet.dk bemærker, at det bør overvejes, hvordan det kan indgå som en del af direktivet,at der i fremtiden vil være overskydende el og varme fra bygninger med vedvarende energian-læg, som vil kunne leveres til det offentlige forsyningsnet. Dette vil skabe en bedre drifts-,samfunds- og energiøkonomi.Energi- og Olieforum støtter regeringen i, at der skal sikres fleksibilitet for supplerende ellerbrug af andre tiltag i den enkelte medlemsstats metoder for at nå målene i direktivet. Derud-over bør kravet om eftersyn af varmeanlæg ikke udvides, før den positive effekt af eftersyne-ne er dokumenteret.Dansk Fjernvarme mener, at bestemmelserne om eftersyn af kedel/varme- og klimaanlæg og-så bør omfatte fjernvarmeanlæg. Det er Dansk Fjernvarmes erfaring, at det kan svare sig medet regelmæssigt eftersyn af varmeanlægget, og det bør derfor medtages i direktivet.WWF finder, at en ambitiøs fornyelse af bygningsdirektivet rummer store energibesparelses-muligheder. WWF ønsker, at der bliver arbejdet for en opstramning af direktivet, således atnul energibygninger gøres til konstruktionsstandarden fra 2015, samt at gøres obligatorisk foroffentlige instanser at følge anbefalingerne optegnet i energimærkningsordningerne for offent-lige bygninger. Derudover skal håndhævelsen og moniteringen af implementeringen af direk-tivet styrkes.DI, DI Energibranchen og DI Byggematerialer fremhæver, at det er vigtigt at fremme en om-kostningseffektiv og bæredygtig forbedring af bygningernes samlede energimæssige ydeevneinden for opførelse og anvendelse af EU’s bygningsmasse. Derfor støttes revisionen af direk-tivet overordnet. Det er vigtigt med stramningen af direktivet til at omfatte fremme af lav ellernul energibygninger, men det bør tydeliggøres, at individuelle energiløsninger ikke skalfremmes i tilfælde, hvor det er mere effektivt med kollektive løsninger. Fornuftigt at udvideenergiattesternes rolle i direktivet, men stramningen bør tage højde for resultaterne af dendanske evaluering af energispareindsatsen. Benchmarking værktøjer til sammenligning afmindstekrav kan støttes, men bør ikke føre til flere administrative byrder.KL finder, at en ændring af bygningsdirektivet er ét af de væsentligste områder, hvor kom-munerne kan give et værdifuldt bidrag til løsning af klimaudfordringerne pga. det betydeligeenergibesparelsespotentiale, der findes i kommunernes bygningsmasse. Fokus bør dog ogsåSide 24

bredes ud til at se på spørgsmålet om energiforsyning, når den eksisterende bygningsmasserenoveres og i forbindelse med nybyggeri. Det bemærkes, at det ikke fremgår specifikt aframmenotatet, hvilke forventninger der er til de økonomiske konsekvenser for kommunerne.Endelig er det ifm. gennemførelsen af direktivet afgørende at sikre passende finansiering ogfunktionel og effektiv brug af de menneskelige ressourcer.Organisationen for Vedvarende Energi (OVE), Landsforeningen for Økologisk Byggeri(LØB) og INFORSE-Europe er enig i, at højere krav til energieffektivitet af bygninger er engod og omkostningseffektiv måde at nå energi- og klimamål. Derfor støttes revisionen afbygningsdirektivet. Organisationerne er dog imod forslaget om, at varmepumper ubetingetskal overvejes som forsyning for alle bygninger. Organisationerne kan støtte, at energimærk-ningen suppleres med obligatoriske anbefalinger, angivelse af energiklasse (A-G) ved annon-cering af boliger, regelmæssigt eftersyn af kedel og varme/klimaanlæg, fx hvert 5 år, sam-menligning af nationale mindstekrav til energimæssig ydeevne i bygninger samt ensartederegler for vurdering heraf og udvidelsen af energimærkeomfattede bygninger. Godt med til-skyndelse til fremme af lav eller nul energibygninger med landsdækkende planer, og at denoffentlige sektor bør gå forrest som det gode eksempel. Vedtagelsen bør ske hurtigt og ikkeforsinkes af nærmere analyser af de administrative byrder. Endelig foreslår organisationerne,at der i EU-regi iværksættes et arbejde med at supplere krav til driftsenergi med andre miljø-krav til bygninger, herunder krav til byggematerialer og byggeri. Dette vil evt. kunne indgå ien senere udvidelse af direktivet.Notatet har været drøftet i Klima- og energipolitisk Specialudvalg den 14. maj 2009.Følgende bemærkninger fremkom.Landbrugsraadet støttede grundlæggende forslaget, men fandt at der dels var behov for præci-sering af det omkostningseffektive, dels af hvorledes Kommissionen forestiller sig at udarbej-de en fælles metode til sammenligning på tværs af landegrænserne. Forslaget virkede for-holdsvis bureaukratisk.Det Økologiske Råd (DØR) bemærkede; at man støttede en udvidelse af direktivet til at om-fatte alle bygninger. Med hensyn til eftersynsordningen for kedel- og varmeanlæg ønskedeman, at dette skulle inkludere partikelemissioner og emissionskontrol. Dette vil især have be-tydning, hvis biomassefyr bliver omfattet af eftersynene. Herudover ønskede man, at fastudendørs belysning medregnes ved vurderingen af en bygnings energimæssige ydeevne. Manmente, at den danske vægtning af el burde fastholdes med en faktor 2,5.Vindmølleindustrien tilsluttede sig DØR’s synspunkter, var dog ambivalente i forhold tilvægtningen af el med en faktor 2,5.Energi- og olieforum var enig med DØR og ønskede også emissioner inddraget. Undrede sigover, at biomasseanlæg var fritaget for eftersyn.Dansk Fjernvarme mente, at det særligt ift. huse opvarmet med fjernvarme var vigtigt med in-terne kontrolsystemer i bygningerne og at det bør præciseres, at disse er omfattet af kravet omeftersyn.

Greenpeace støttede DØR’s synspunkt. Greenpeace var imod, at forslaget ubetinget kræver envurdering af varmepumper som alternativ energikilde ved i alle bygninger, og ikke giver mu-lighed for undtagelse i områder med for eksempel fjernvarme.Notatet har været drøftet i Klima- og energipolitisk Specialudvalg den 21. september 2009.Følgende bemærkninger fremkom.Dansk Energi mente, at 2.5-faktoren burde ændres, da den forhindrede VE-målopfyldelsen, ogformuleringen under den danske holdning burde derfor nuanceres.Det Økologiske Råd udtrykte tilfredshed med 2.5–faktoren. I forhold til direktivforslaget varder tre afgørende problemer. For det første burde det præciseres, at der var tale om omkost-ningsoptimale minimumsniveauer, og ikke maksimumniveauer. Derudover var der er tale omen gammel opfattelse af omkostningseffektivitet. Den foreslåede metode burde udbygges medyderligere parametre, herunder fx de positive effekter på sundheden. For det andet manglerforslaget virkemidler for de nationale mål, der skal sættes i relation til lavenergibyggeri Fordet tredje mente man, at det skulle være obligatorisk at sætte komponentkrav i forbindelsemed såvel små som store renoveringer, da dette vil sikre den største effekt..WWF støttede Det Økologiske Råd, og mente, at vendingen ”overordnede retningslinjer” iforbindelse med lavenergi i eksisterende bygninger var en vag formulering, hvilket burdepræciseres nærmere.Greenpeace spurgte til betydningen af ”højeffektive” vedvarende energiløsninger.Dansk Fjernvarme mente, at ”net zero buildings” burde suppleres med et fokus på ”net zerodistricts”, eftersom det var både mere effektivt og økonomisk fornuftigt, når flere kunne træk-ke på et fælles system.Det Økologiske Råd var enig i, at der burde være tale om ”net zero districts”.Notatet har senest været drøftet i Klima- og energipolitisk Specialudvalg den 13. november2009. Følgende bemærkninger fremkom.Greenpeace spurgte til, hvordan muligheden for at bibeholde direktivet som et minimumsdi-rektiv blev vurderet, og om specialudvalget ville blive opdateret på situationen.Dansk Industri bemærkede, at Europa-Parlamentet har skærpet fokus på vedvarende energi,som ikke alene burde være produceret on-site, men også inkludere energi produceret nearby.DØR mente, at regeringens indsats ift. det omarbejdede bygningsdirektiv var blevet væsent-ligt bedre siden sidst. DØR fandt det imidlertid vigtigt, at definitionen af den omkostningsop-timale metode ikke blev udvandet. Derudover var det vigtigt med mål for lavenergi i såvelnybyggeri som eksisterende bygninger.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens forslag velkommen, da det indeholder et bredspektret ogstyrket fokus på energieffektivitet. Regeringen er enig med Kommissionen i, at det er vigtigtSide 26

at fremme en omkostningseffektiv og bæredygtig forbedring af bygningernes samlede ener-gimæssige ydeevne inden for opførelse og anvendelse af EU's bygningsmasse. Regeringen ar-bejder derfor i forhandlingerne for at bevare et højt ambitionsniveau, således at der sker en re-el styrkelse af direktivet.De fleste af de spørgsmål, som Kommissionen har taget op i forslaget til omarbejdningen, errelevante og afspejler et behov for en afklaring og opstramning af direktivet på flere områder.Forslagene fra Kommissionen ligger i meget vidt omfang på linje med den politik, som for-ligsparterne nåede til enighed om ved aftalen af 10. juni 2005 om den fremtidige energispare-indsats, som sidenhen er udviklet i national lovgivning og i den netop forelagte strategi forenergibesparelser i bygninger, og som regeringen også hidtil har promoveret i EU-regi.Regeringen støtter derfor overordnet Kommissionens forslag til omarbejdning af bygningsdi-rektivet, således at dette tydeliggøres og skærpes med henblik på at sikre disse mål. Samtidigarbejder regeringen for, at en omarbejdning ikke modvirker behovet for mulighed for nationaldifferentiering og fleksibilitet ved implementeringen. Regeringen støtter ligeledes de fleste ju-steringer, der er foretaget undervejs i de hidtidige forhandlinger.Det er positivt, at de fælles krav, der er til metode og fastsættelse af de nationale krav til denenergimæssige ydeevne, udvides og skærpes som foreslået af Kommissionen. Det er i over-ensstemmelse med den danske holdning, at man arbejder for en gradvis og målrettet udvidelseaf kravene hertil i relation til såvel nye som eksisterende bygninger.Ifølge forslaget justeres den metode, som medlemsstaterne skal anvende til beregning af byg-ningers energimæssige ydeevne på nationalt plan, og dette element er dermed en del af denimplementering, der skal finde sted på nationalt niveau. Det indgår i regeringens nationalestrategi for reduktion af energiforbruget i bygninger at bevare en vægtning af el med en faktor2,5.Regeringen støtter Kommissionens oprindelige forslag om indførelse af en forpligtende meto-de til beregning af omkostningsoptimale og omkostningseffektive minimumsniveauer forbygningers energimæssige ydeevne. Bygninger står for 40 % af energiforbruget og CO2-udslippet i EU, og hvis den nødvendige grad af reduktioner på disse områder skal nås er detderfor af afgørende betydning, at der på fællesskabsplan fastsættes bestemmelser, der forplig-ter medlemsstaterne til løbende at justere deres nationale minimumskrav, således at en opti-mering af bygningernes energimæssige ydeevne sikres. Regeringen er derfor kritisk over forden modifikation, der er resultatet af de hidtidige forhandlinger i Rådet.Regeringen støtter generelt de forslag til stramninger og justeringer, som vedrører bygningersenergimæssige ydeevnesom sådan, herunder fjernelsen af 1.000 m2 tærsklen i forbindelsemed krav, der stilles til nybyggeri og i forbindelse med renoveringer.Regeringen kan blandt andet støtte fjernelsen af grænsen på 1000 m2 for fastsættelse af kravtil den energimæssige ydeevne i forbindelse med større renoveringer i og med det fortsat vilvære muligt at opfylde på komponentniveau, hvilket er blevet yderligere præciseret i det sene-ste udkast og i overensstemmelse med den nationale strategi, hvor muligheden for at stillekrav til komponenter er af central betydning. Europa-Parlamentet har i sit ændringsforslagskærpet fokus på inddragelse af energi fra vedvarende energikilder, blandt andet som parame-Side 27

ter i forbindelse med større renoveringer af eksisterende bygninger. Regeringens strategi haret lignende fokus og regeringen kan støtte en bestemmelse om, at staterne skal opmuntre tilinddragelsen af højeffektive alternative energi-løsninger i forbindelse med større renoverin-ger.Regeringen støtter ligeledes forslaget om minimumskrav til de tekniske installationer i byg-ninger.Regeringen lægger ligeledes vægt på at bevare de formuleringer, der er kommet ind i forslagettil understøttelse af, at medlemsstaterne bevarer retten til nationalt at stille strengere krav tilde elementer (komponenter og installationer), der installeres eller bygges ind i bygninger, selvhvor der måtte være tale om produkter, der isoleret set er omfattet af EU-standarder. Dette vilsikre den fleksibilitet, der på grund af geografiske og klimatiske forhold kan være nødvendig.Regeringen støtter forslaget om at medlemsstaterne skal sikre at alt nybyggeri er lavenergi pr2020. Det er allerede et vigtigt element i regeringens politik at fastsætte ambitiøse mål på det-te område og strategien har allerede defineret mål, der betyder, at nye bygninger i 2020 vilhave et energiforbrug, der er på højst 25 % af det, det er i dag. Regeringens langsigtede visioner udviklingen af plusenergihuse, som på årsbasis producerer mere energi end de forbruger.Regeringen kan derfor støtte flere af de elementer, der ligger bag Europa-Parlamentets forslagom mål for såkaldt energineutrale bygninger (net zero buildings), ligesom regeringen finder,at der bør tænkes på net zero distrikter og den effekt, som det kollektive samarbejde kan bi-drage med.Regeringen kan ligeledes støtte formålet bag Kommissionens forslag om at sætte mål for lav-energi i eksisterende bygninger. En omkostningseffektiv omdannelse af eksisterende bygnin-ger er imidlertid fortsat meget kompliceret. Regeringen nærer dog et klart ønske om, at derbliver taget fat på spørgsmålet om eksisterende bygninger, som jo udgør langt hovedparten afbygninger, nemlig 99 % af bygningsmassen. Regeringen støtter derfor de overordnede linjer iden foreliggende revision af forslaget, der forpligter landene til at arbejde videre med dettespørgsmål.Regeringen støtter de igangværende forsøg på at finde det nødvendige kompromis mellemParlamentet og Rådet vedrørende finansielle og fiskale incitamenter med henblik på at frem-me energibesparelser i bygninger. Dette skal ske under hensyntagen til subsidiaritetsprincip-pet og medlemsstaternes ret til at fastsætte skatter og afgifter samt med respekt af EF-traktatens artikel 175, stk. 2, litra a).Regeringens generelle holdning til forslagene til ændring af direktivets bestemmelser vedr.energimærkning er, at omkostningskrævende stramninger af direktivet, der ikke i sig selv bi-drager til at ordningerne får større effektivitet, skal så vidt muligt undgås. I stedet for børmedlemslandenes fokus være rettet på at effektivisere de allerede eksisterende ordninger,hvorfor regeringen blandt andet støtter de forslag, der skærper kravene til indholdet af ener-gimærkningerne, styrker anbefalingernes rolle og stiller krav om tilsyn med mærkningerneskvalitet, og om at energimærkets indikator skal fremgå af salgs- og udlejeannoncer.Regeringen kan støtte det foreliggende forslag om udvidelse af eftersynsordningerne forke-del- og varmeanlæg.Det foreliggende forslag er en omkostningseffektiv modifikation afSide 28

Kommissionens oprindelige forslag. Det er regeringens holdning, at en udvidelse af ordnin-gerne kun bør ske, såfremt den er omkostningseffektiv. Det er endelig regeringens holdningat, forslaget ikke må medføre unødige administrative byrder.Regeringen har under forhandlingerne lagt betydelig vægt på, at den af Kommissionen fore-slåede bestemmelse om sanktioner skulle være valgfri, således at medlemsstaterne fortsat blevgivet mulighed for at sikre håndhævelse gennem brug af alternative midler og incitamenter.Det har imidlertid ikke været muligt at komme igennem med dette synspunkt, da der er taleom en generel håndhævelsesbestemmelse for direktiver af denne karakter.Regeringen støtter Kommissionens forslag og de senere ændringsforslag, der understreger detoffentliges centrale rolle og fastholder den væsentlige merværdi, der ligger i at det offentligegår foran med henblik på at fremme energibesparelser i bygninger under hensyntagen til om-kostningseffektivitet. Dette gælder eksempelvis på området for lavenergibygninger.Såfremt det bliver relevant med en ændring af hjemmelsgrundlaget som led i overgangen tilLissabon-traktaten, er det af afgørende betydning for regeringen, at det fastholdes, at der fort-sat er tale om et minimumsdirektiv.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe øvrige lande udtrykte sig indledningsvist overordnet positive over for forslaget og støttededets generelle linje. De foreløbige forhandlinger har imidlertid vist stor uenighed internt i Rå-det om, hvor langt man er parat til at gå, specielt i forhold til Kommissionens forslag om ud-vikling og brug af en sammenligningsmetode til beregning af omkostningsoptimale mindste-krav til bygningers energimæssige ydeevne og til anbefalingernes rolle i energimærknings-ordningen. I forhold til Europa-Parlamentets forslag har der tilsvarende været modstand modde på flere områder endnu mere ambitiøse forslag. Der har ligeledes været og er til dels fortsatet generelt forbehold over for Parlamentets forslag om finansielle og fiskale incitamenter, somfor mange lande står for en klar overskridelse af subsidiaritetsprincippet. En del lande har en-delig udtrykt bekymring for øgede statsfinansielle og administrative byrder.I løbet af forhandlingerne har Kommissionen, Parlamentet og Rådet nærmet sig hinanden påen række af punkterne.Det svenske formandskab har erklæret sig enig med Danmark i, at direktivet skal indeholde enformulering, som slår fast, at der fortsat er tale om et minimumsdirektiv.12. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgDer er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 25. februar 2009. Sagen blevforelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 4. juni, forud for rådsmødet (energi)den 12. juni 2009, og igen med henblik på forhandlingsoplæg den 9. oktober 2009.

2. b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om angivelse af energirelatere-de produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiseredevareoplysninger (omarbejdet) (energimærkningsdirektivet)KOM(2008)778 af 21.11.2008Revideret notat1. ResuméKommissionen har den 21. november 2008 fremsat forslag til omarbejdning af energimærk-ningsdirektivet. Forslaget indebærer en udvidelse af direktivets anvendelsesområde til at om-fatte energirelaterede produkter og indeholder desuden skærpede bestemmelser vedr. kontrolog håndhævelse. Herudover indeholder forslaget krav til offentlige indkøb om overholdelse afminimumspræstationskrav, som vil blive fastsat i de gennemførelsesforanstaltninger, som ved-tages i medfør af direktivet.Formandskabet har i efteråret 2009 fremsat en række reviderede forslag til et omarbejdetenergimærkningsdirektiv. Seneste forslag er fremsat d. 23. oktober 2009. I det seneste revide-rede forslag er indarbejdet en del af Europa-Parlamentets og medlemsstaternes forslag tilændringer af Kommissionens oprindelige forslag. Blandt andet er kravet om, at Medlemssta-terne i forbindelse med offentligt indkøb blevet blødt op således at MS ”skal

bestræbe sig på”

kun at købe produkter fra den højeste energiklasse. Ligeledes er kravet i bestemmelsen omindførelse af incitamenter, ændret til at MS ”skal

tilstræbe”

kun at indføre incitamenter, derfremmer produkter fra de højeste energiklasser.Formandskabet foreslår desuden en udformning af mærket fastlagt i direktivet, hvor A-G ska-laen kan suppleres med A+++ ud over A+, A++, som allerede bruges i dag. Reskalering skalkunne foretages, når en del af produkterne ligger i de højeste grupper, og når der er et yder-ligere effektiviseringspotentiale.Kommissionens forslag (af 21.11.2008) var på dagsordenen på Rådsmøde (energi) den 12.juni 2009 med henblik på formandskabets fremlæggelse af en fremskridtsrapport. Det revide-rede forslag er blevet diskuteret på trialogmøder d. 7. oktober og d. 3. november 2009, er pådagsordnen ved trialogmødet d. 17. november og forventes sat på dagsordenen for energi-rådsmødet den 7. december 2009 med henblik på orientering ved formandskabet om status.2. BaggrundKommissionen har den 21. november 2008 fremlagt et forslag til et omarbejdet rammedirek-tiv, som tager udgangspunkt i det eksisterende rammedirektiv for energimærkning af hus-holdningsapparaters energi- og ressourceforbrug. Omarbejdningen medfører primært, at di-rektivets anvendelsesområde udvides til at omfatte alle energirelaterede produkter og dermedbringes i overensstemmelse med forslaget til den ændring af Eco-designdirektivet, som blevvedtaget i juni 2009.Det omarbejdede rammedirektiv for energimærkning indgår i øvrigt som et element i Kom-missionens forslag til en handlingsplan for bæredygtig produktion, bæredygtigt forbrug ogbæredygtig industripolitik, som blev fremsat den 16. juli 2008. Formålet med handlingsplanen

er i EU og på internationalt plan i øvrigt at fremme bæredygtigt forbrug og produktion samtstøtte bæredygtige produktionspolitikker.Dette notat omhandler alene omarbejdningen af energimærkningsdirektivet.3. HjemmelsgrundlagRammedirektivet, der foreslås ændret, har hjemmel i artikel 95 (indre marked) og vedtages ef-ter proceduren i EF-traktatens artikel 251 om kvalificeret flertal og fælles beslutningstagen.4. NærhedsprincippetHvis det overlades til de enkelte medlemslande at fastsætte obligatoriske nationale mærk-ningsordninger for produkter, vil der ifølge Kommissionen være risiko for forskelligartede na-tionale bestemmelser og procedurer, som ikke stemmer overens på tværs af landegrænserneinden for EU. Dette vil skabe barrierer for varernes frie bevægelse indenfor Fællesskabet ogskabe unødige omkostninger for erhvervslivet.Handling på fællesskabsniveau er derfor den bedste måde at opnå forslagets mål, hvis det skalsikres, at kravene til de markedsførte produkter er de samme i alle medlemslande. Derved vilden frie bevægelighed af varer inden for Fællesskabet også blive sikret. I overensstemmelsemed nærhedsprincippet bør tiltag for energirelaterede produkter derfor gennemføres på fæl-lesskabsniveau.5. Formål og indholdFormålet med omarbejdningen er at udvide den gruppe af produkter, som omfattes af fælles-europæiske bestemmelser i henhold til rammedirektivet. Herved tilbydes slutbrugeren et bre-dere sortiment af produkter, hvor der via obligatorisk mærkning gives information om pro-dukternes energiforbrug mv. Dette gør det muligt at anvende energieffektiviteten som en be-slutningsparameter ved indkøb. Herved kan forbrugerne, der efterspørger energieffektive pro-dukter, sikres et mere oplyst valg.Ændringen indebærer, at dækningsområdet ændres fra alene at være husholdningsapparater tilat være energirelaterede produkter. Energirelaterede produkter omfatter husholdningsappara-ter, andre energiforbrugende produkterogprodukter, som ikke forbruger energi, men som, nårde anvendes, har betydning for energiforbruget. Som eksempel på ikke-energiforbrugendeprodukter, der kan omfattes af gennemførelsesforanstaltninger i henhold til det ændrede direk-tiv, nævner Kommissionen vinduer. Anvendelsesområdet kommer hermed til at omfatte bådehusholdnings-, handels- og industrisektoren.Ligesom det er tilfældet i Eco-designdirektivet, er transportmidler undtaget i ændringsforsla-get, fordi deres energieffektivitet og miljøbelastning reguleres gennem andre EU-initiativer.Forslaget fastsætter medlemslandenes ansvarsområder, og der indsættes nye bestemmelser omkontrol med efterlevelse af direktivet. Håndhævelse af direktivet forstærkes, og der indsættesbestemmelser om samarbejde og udveksling af oplysninger mellem medlemslandene. Desu-den forpligtes medlemslandene til hvert 2. år at rapportere deres indsats for håndhævelse tilKommissionen. Dette svarer til de bestemmelser, som er indeholdt i Eco-designdirektivet.

For at gøre lovgivningen mere smidig ændres det gældende direktiv således, at gennemførel-sesforanstaltningerne ikke behøver at være direktiver, men også kan være forordninger ellerkommissionsbeslutninger.Kommissionens oprindelige forslag indeholder desuden en bestemmelse om, at det offentligeikke må indkøbe produkter, som ikke opfylder nærmere bestemte minimumspræstationskrav,der bliver fastsat i gennemførelsesforanstaltningen for den pågældende produktgruppe. Der-med forpligtes medlemslandene til at købe produkter over en vis energiklasse. Medlemslan-dene må heller ikke indføre incitamenter til indkøb af produkter, som ikke opfylder disse mi-nimumspræstationskrav.I det senest reviderede forslag er bestemmelsen ændret, så medlemsstaterne, i forbindelse medoffentligt indkøb, blotskal tilstræbeat købe produkter af højeste energiklasse. Samtidig un-derstreges det, at det i forbindelse med offentlige indkøb fortsat er muligt at sætte krav til pro-dukters energieffektivitet, der er højere end tærskelværdien for den højeste energiklasse.Dermed sikres det offentliges mulighed for at fremme innovativ teknologi.Hvis der gøres brug af incitamenter indenfor rammerne af direktivet, er det i formandskabetsseneste forslag blevet præciseret, at disse ikke skal omfatte skatter og fiskale virkemidler.Selve udformningen af energimærket er blevet inddraget i forhandlingerne om direktivet.Kommission fremlagde i september resultaterne af en europæisk undersøgelse af forbrugernesforståelse af alternative udformninger af energimærket. Undersøgelsens resultater viste modforventning, at forbrugerne ikke forstår den lukkede A-G skala bedst, og at forbrugerne havdesvært ved at forstå mærket i forbindelse med reskalering. Undersøgelsen viste også, at forbru-gerne havde en god forståelse for farveskalaen.Formandskabet har herefter fremlagt forslag til udformningen af mærket, der indebærer, atbasis er A-G skalaen, og at skalaen kan suppleres med klasse betegnelserne A+, A++, A+++.Der vil derfor være mulighed for at tilføje et ekstra +, end det er tilfældet i dag, hvor højesteenergiklasse for køle- og fryseapparater er A++. Formandskabets kompromisforslag indehol-der, desuden et forslag om, at farveskalaen skal indeholde maksimalt 7 forskellige farver, ogat kun den højeste klasse må være mørkegrøn. Endelig skal det være muligt at reskalere enprodukttype, hvis en væsentlig andel af produkterne ligger i de to højeste energiklasser oghvis reskaleringen muliggør yderligere energibesparelser.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-parlamentet har den 5. maj 2009 førstebehandlet forslaget på sin plenarforsamling.Ændringer til direktivforslaget blev vedtaget med et stort flertal. Følgende væsentlige æn-dringsforslag blev indført:For at sikre bevarelsen af den eksisterende A-G skala er en række ændringer og tilfø-jelser til Kommissionens forslag foretaget.- I de indledende betragtninger til direktivet er det tilføjet, at den nuværende ener-gietikets layout bør bibeholdes for at sikre en letforståelig og genkendelig informa-tion for forbrugerne.

- En revisionsklausul er indført som fastsætter at Kommissionen er ansvarlig for enregelmæssig og tilbagevendende revision af den energiklassificering, der er oplystpå etiketten.- Senest seks måneder efter direktivets ikrafttræden skal direktivets bestemmelserom energietikettens udformning, klasser eller andet indehold også gælde for degennemførelsesforanstaltninger, der allerede er vedtaget og er gældende.- I de enkelte gennemførelsesforanstaltninger skal være angivet, at etiketten skalvære synlig og læselig, og at de vigtigste elementer i den nuværende etiket (denlukkede A-G skala) som grundlag skal bibeholdes. Etiketten skal også angive engyldighedsperiode på mindst tre år og højst fem år, hvor der skal tages stilling til,hvor hurtigt produktets teknologi udvikler sig. Etiketten skal endvidere oplyse da-toen for den næstkommende revision.- Kommissionen skal inden 2010 foretage en undersøgelse af, hvorvidt etikettenogså bør oplyse om hvorledes produktet påvirker betydelige energi- og andre væ-sentlige ressourcer gennem dets livscyklus.En række øvrige tilføjelser er lavet til de indledende betragtninger til direktivet. Detpræciseres, at det nuværende direktiv udvides til at omfatte andre produkter, herunderbyggevarer,der i anvendelsesfasen direkte eller indirekte påvirker energiforbruget ibetydelig grad.Byggevarer, som eksempelvis vinduer, bør ifølge parlamentet inddra-ges under direktivets anvendelsesområde, da bygninger tegner sig for 40 pct. af detsamlede energiforbrug i EU. Det er vigtigt, at målet om 20 procents energibesparelserinden 2020 gøres retsligt bindende og at der fremlægges forslag til gennemførselsfor-anstaltninger herom for at sikre, at målet nås.Direktivets anvendelsesområde præciseres ved eksplicit at nævne byggevarer i artikel1’s tekst.En række nye definitioner er tilføjet (”byggevarer”, ”direkte påvirkning”, ”indirektepåvirkning” og ”slutforbruger”), og der er foretaget yderligere præciseringer og tilfø-jelser til flere af de definitioner, som Kommissionen har foreslået.Enhver type af reklame skal indeholde oplysninger om produktets energimærkning.Det er præciseret, at incitamenter eksempelvis kan omfatte skattefradrag både for slut-brugere der benytter yderst energieffektive produkter og for virksomheder der produ-cerer og afsætter sådanne produkter. Det er nævnt, at Medlemsstaternes incitamenterskal være hensigtsmæssige og effektive.I forhold til sanktioner er det tilføjet, at medlemsstaterne træffer nødvendige foran-staltninger til en bedre retslig beskyttelse mod uberettiget brug af mærkning.

Det nuværende energimærkningsdirektiv omfatter 8 produktgrupper. Principielt er der ingenøvre grænse for hvor mange produktgrupper, der kan defineres som energirelaterede, men pådet foreliggende grundlag forventes antallet i praksis at blive mellem 20 og 30. Heraf vil detkun være relevant at udarbejde energimærkekrav for en del af produktgrupperne. Det anslås,at denne andel vil være mellem to tredjedele og tre fjerdedele af det samlede antal. Gennem-førelsesforanstaltningerne vil for hvert enkelt produktgruppe medføre øget aktiviteter formyndighederne ved fastsættelse af mærkningskrav samt markedsovervågning og -kontrol afoverholdelse af de fastsatte krav. Der vil desuden være behov for information om mærknings-ordningen både overfor producenter, detailhandel og forbrugere.Da der i vid udstrækning vil blive tale om energimærkning af de samme produkter, som om-fattes af foranstaltninger i henhold til Eco-designdirektivet, vil der være mulighed for en sy-nergi i myndighedsarbejdet. Dette er der allerede i et vist omfang taget hensyn til ved en om-disponering af den såkaldte energireserve til dækning af de omkostninger, som følger af lovnr. 308 af 30. april 2008 om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter.Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser, idet det alene sætter ram-merne for, hvordan der efterfølgende kan udstedes gennemførselsforanstaltninger i form afkrav om mærkning og oplysning om produkters energi- og ressourceforbrug for energirelate-rede produkter, som har betydning for energiforbruget, når de anvendes.Faktiske samfundsøkonomiske konsekvenser kan først vurderes i forbindelse med konkretegennemførselsforanstaltninger.Erhvervsmæssige og administrative konsekvenser for virksomhederneProducenter af energirelaterede produkter, der vil blive omfattet af gennemførelsesforanstalt-ninger i henhold til forslaget, skal sikre, at deres produkter overholder forslagets bestemmel-ser, samt dokumentere dette. Det vil betyde administrative byrder for disse producenter. Byr-dernes omfang vil imidlertid afhænge af udformningen af gennemførelsesforanstaltningerne.Konsekvenser for miljø og beskyttelsesniveauKommissionens konsekvensanalyse viser, at forslaget, forudsat der efterfølgende vedtagesgennemførelsesforanstaltninger, vil medføre reduktioner i energiforbruget for de produkter,der vedtages gennemførelsesforanstaltninger for. Kommissionen vurderer, at besparelserne,som kan opnås med det udvidede anvendelsesområde kan beløbe sig til en reduktion i CO2-emissionen på 78 mio. ton i 2020 for hele EU. Det vil have en positiv indvirkning på miljøetog beskyttelsesniveauet både i Danmark og i EU som helhed. Der foreligger ikke danske op-gørelser af, hvor store energibesparelser energimærkning som selvstændigt virkemiddel hargivet anledning til indenfor det eksisterende anvendelsesområde. Det er derfor også vanskeligtat vurdere omfanget af de besparelser, der kan opnås i Danmark ved en udvidelse af energi-mærkningsdirektivet, idet dette vil afhænge af omfanget og karakteren af de gennemførsels-foranstaltninger, der vedtages i medfør af det omarbejdede energimærkningsdirektiv.Konsekvenser for beskæftigelsen, arbejdsmarkedet, ligestilling, sundhed og forbrugerbeskyt-telse

Forslaget forventes at være til gavn for forbrugerne, lige som det vurderes at være til gavn fordanske virksomheders konkurrenceevne og derigennem vil have positive konsekvenser forbeskæftigelsen.9. HøringForslaget blev sendt i ekstern høring den 10. december 2008 med svarfrist den 8. januar 2009.Der er modtaget høringssvar fra 3F og Advokatrådet, som støtter forslaget og ikke har kom-mentarer i øvrigt. Desuden er der indkommet høringssvar fra Dansk Energi, Dansk Erhverv,Dansk Industri og Forbrugerrådet.AnvendelsesområdeDansk Industri fremfører, at alle relevante parter, herunder industrien, bør høres, når det skalfastsættes hvilken type af produkter, der skal mærkes.DefinitionerDansk Energi og Dansk Erhverv ønsker at anvendelsesområdet gøres klarere, således at det erlettere at vurdere, om et produkt falder ind under definitionen ’energirelaterede produkter’, ogom det har tilstrækkeligt forbedringspotentiale til at være omfattet af direktivet. Dansk Er-hverv foreslår, at der i direktivet skal være udtømmende produktlister som der lægges op tilved revisionen af RoHS og WEEE direktiverne.Forbrugerrådet ønsker, at man i direktivet anvender ordet ’forbruger’ i stedet for ’slutbruger’,da det er forbrugerne, der er de endelige modtagere.Energimærket og forbrugerinformationDansk Industri fremfører, at det bør sikres, at energimærket forbliver enkelt, så forbrugerneikke mister forståelsen for mærket. Forbrugerrådet argumenterer for, at man skal fastholde A-G skalaen for energimærket, idet denne er velkendt af forbrugeren, og budskabet ’køb A’ erklart og nemt at formidle. Samtidig fremfører de, at der skal stilles krav om at de oplysningerder skal være på produkterne i butikken også skal være tilgængelige ved fjernsalg, på internet-tet og i reklamer. Endelig foreslår Forbrugerrådet, at det præciseres, hvor ofte medlemslande-ne skal afholde oplysningskampagner. Dansk Erhverv henstiller, at det præciseres, at leveran-dørerne gratis skal stille både etiketter og datablade til rådighed for forhandlerne. DanskEnergi foreslår, at der af etiketten skal fremgå hvor mange år der vil gå, før produktet i om-kostninger har brugt lige så meget energi, som det har kostet at købe apparatet og hvor stortstand-by forbruget er i kr. om året ved normal drift.Offentlige indkøbDansk Energi og Dansk Industri støtter, at direktivet indeholder bestemmelser om offentligeindkøb og incitamenter. Dansk Industri fremhæver, at det offentlige har en klar rolle i at gåforan i implementering af energieffektiviserende foranstaltninger, mens Dansk Energi menerdet skal præciseres, at det offentlige er forpligtet til at købe produkter i den bedste kategori.Administration, overvågning og kontrolDansk Industri fremhæver, at energimærkningen skal være så administrativ let at gennemføresom muligt for de involverede parter. Forbrugerrådet foreslår, at det af direktivet skal fremgåeksplicit, at medlemslandene skal gennemføre deciderede produkttests.

CO2reduktionDansk Energi pointerer, at energibesparelser på længere sigt vil medføre CO2besparelser,men at energibesparelserne umiddelbart ikke vil have konsekvenser for CO2,da elforbruget tilde omfattede produktgrupper er omfattet af kvoteordningen. Man skal derfor overfor forbru-gerne være varsom med at signalere, at de energibesparende produkter vil medføre CO2re-duktioner.Notatet har været drøftet i Klima- og energipolitisk Specialudvalg to gange, senest den 21.september. Følgende bemærkninger er fremkommet.Specialudvalgshøring den 14.maj 2009Landbrugsrådet bemærkede, at man ønskede en præcisering af hvilke produkter, der ville bli-ve omfattet af direktivet.Det Økologiske Råd (DØR) bemærkede, at man støttede det udvidede anvendelsesområde afdirektivet, men mente, at den danske holdning var vagt formuleret set i lyset af Europa-Parlamentets ændringsforslag om, at målet om 20 pct. energibesparelser inden 2020 blev gjortretligt bindende. DØR savnede også en præcisering af den danske holdning til A-G skalaen.Greenpeace tilsluttede sig DØRs synspunkt og understregede vigtigheden af at målet om 20pct. energibesparelser inden 2020 blev gjort retligt bindende.Dansk Skovforening spurgte til definitionen af ”byggevarer” i afsnittet om Europa-Parlamentets holdning, herunder hvilke produkter der i sidste ende kunne blive sammenlignet(f.eks. træ og cement).Vindmølleindustrien spurgte, hvorvidt elementer til vindmøller, som i dag var omfattet afEco-designdirektivet, fremover skulle energimærkes. Derudover spurgte Vindmølleindustrien,hvorvidt man i givet fald kunne foreslå produkter, som man mente burde omfattes af kraveneom energimærkning.Dansk Industri (DI) spurgte, hvorvidt virksomhederne ville blive inddraget i forbindelse frem-sætningen af forslag fra Kommissionen.Specialudvalgshøring den 21. september 2009Det Økologiske Råd støttede A-G skalaen og understregede, at det var vigtigt at arbejde meddynamikken i skalaen.Dansk Energi bemærkede, at det af etiketten også bør fremgå hvor mange år der vil gå, førproduktet i omkostninger har brugt lige så meget energi, som det har kostet at købe apparatetog hvor stort stand-by forbruget er i kr. om året ved normal drift. Det vil give et meget stærktsignal til slutbrugeren om hvilket produkt der vil kunne betale sig at købe, set ud fra et drifts-synspunkt om skjult energiforbrug. Dansk Energi ønskede desuden at bibeholde A-G skalaenog mente, det burde være ”afgørende” under Regeringens holdning. Endelig skulle det offent-lige forpligtes til at købe A-mærkede produkter.

Specialudvalgshøring den 13. september 2009Det Økologiske Råd støttede, at man fra dansk side arbejdede for, at energimærkningen blevså dynamisk som muligt og kunne desuden støtte graduering af farverne. Derudover ønskedeDØR oplyst mærkningsår og standbyforbrug på mærket. Endelig bemærkede DØR, at detville være mere hensigtsmæssigt med de samme energikrav til forskellige størrelser af fjern-syn.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens forslag velkommen. Regeringen er enig med Kommissio-nen i, at energimærkning er et vigtigt middel til at oplyse slutbrugere om produkters energi-forbrug/effektivitet, således at dette kan indgå som en parameter i et kvalificeret valg ved købaf nye produkter.Regeringen finder, at Kommissionen har valgt en hensigtsmæssig udvidelse af direktivetsgyldighedsområde, som er i overensstemmelse med gyldighedsområdet for Eco-designdirektivet. Regeringen lægger vægt på paralleliteten mellem disse to direktiver, såledesat der for energirelaterede produkter bliver fastsat både minimumseffektivitetsnormer og forde produkter, hvor det er hensigtsmæssigt tillige krav om energimærkning.Danmark har allerede et etableret system for håndhævelse og kontrol af overholdelse af deek-sisterenderegler for energimærkning. Regeringen lægger vægt på, at den forstærkede indsatsfor håndhævelse og kontrol sker omkostningseffektivt for den enkelte produktgruppe. Det an-ses derfor for væsentligt at etablere et samarbejde mellem EU’s medlemslande for at sikre, atkontrolarbejdet varetages med en rimelig byrdefordeling mellem medlemslande, og at kon-trollen hermed udføres omkostningseffektivt. Desuden skal indsatsen for håndhævelse ogkontrol kunne gennemføres i koordination med den håndhævelse og kontrol, som skal gen-nemføres for Eco-designdirektivets bestemmelser.Det er Regeringens holdning, at de gennemførelsesforanstaltninger, som skal udfylde ramme-direktivet, primært bør vedtages som forordninger eller beslutninger og ikke direktiver for atsikre samtidig ikrafttrædelse i EU’s medlemslande og medvirke til en dynamisk og smidigudvikling af energimærkningssystemet.Yderligere er Regeringen opmærksom på, at det er væsentligt at give slutbrugerne mulighedfor at foretage et kvalificeret valg ved køb af energirelaterede produkter. Det er derfor vigtigt,at der stilles krav om, at alle relevante oplysninger skal være tilgængelige forud for køb.I forbindelse med udvidelsen af direktivets anvendelsesområde vil regeringen arbejdefor foranstaltninger, der sikrer, at energimærkningsordningen ikke får negative forbrugermæs-sige konsekvenser. Dette blandt andet ved at foregribe uhensigtsmæssige situationer, hvor denhøjeste energiklasse for et produkt ligger væsentligt lavere end en eller flere medlemsstaterslovkrav til produkters ydeevne ifm. installation af samme produkt.Regeringen finder det fornuftigt, at der sættes krav om, at produktets energiklasse skal vises ialle reklamer for produkter under energimærkningen, hvis der er anden teknisk information.Endelig hilser Regeringen initiativet om at fastsætte rammer for offentlige indkøb og incita-menter velkomment. Et sådant initiativ ligger i tråd med de eksisterende danske regler omenergieffektiviseringer i statens institutioner, som stiller krav om, at statslige institutioner skalSide 37

købe energieffektive produkter (Cirk. nr. 9787 af 10. oktober 2009) og den frivillige aftalemed Kommunernes Landsforening om, at kommunerne skal følge de samme regler, som gæl-der for statslige institutioner. Regeringen bifalder, at det fremgår, at minimumskrav, der fast-sættes, skal have klare positive miljømæssige konsekvenser, samtidigt med at det sikres, atsådanne krav er samfundsmæssigt omkostningseffektive. Regeringen beklager, at Formand-skabet i sit senest reviderede forslag har ændret kravet fra, at medlemsstaterne i forbindelsemed offentlige indkøb skal købe produkter, der er over en given energiklasse, til blot at med-lemsstaterne blot ”skaltilstræbe”dette.Regeringen hilser formandskabets præcisering af det offentliges mulighed for at sætte krav tilprodukters energieffektivitet, der er højere end tærskelværdien for den højeste energiklasse,velkomment, da det offentliges mulighed for fortsat at fremme innovativ teknologi dermedsikres.Regeringen hilser formandskabets præcisering af, at bestemmelsen i artikel 9 om incitamenterikke omfatter beskatning og fiskale instrumenter, velkommen, idet det dermed sikres, at be-stemmelsen holder sig inden for EF-traktatens rammer for regulering af fiskale afgifter, jf.traktatens artikel 95, stk. 2, og artikel 93.Regeringen har hidtil arbejdet for en lukket A-G skala uden udvidelser med løbende reskale-ringer. Dermed kan det sikres, at energimærkningen er ensartet for alle produkttyper. Kom-mission fremlagde i september resultaterne af undersøgelsen af forbrugernes forståelse afenergimærket. Undersøgelsens resultater viste mod Regeringens forventning, at forbrugerneforstår energimærket bedre med udvidelser af skalaen (A+ eller A-20%) end den lukkede A-Gskala. På baggrund heraf og fordi der allerede i foråret var flertal blandt medlemslandende forikke at indføre en A-G skala uden udvidelser, kan Regeringen støtte, at A-G skalaen som idag kan suppleres med maksimalt to plusser.Samtidig vil regeringen arbejde for at et kom-promis opnås hurtigst muligt, så energimærkningen ikke ender i en fastlåst situation, og atikrafttræden af energimærkningsdirektiver - og eco-designforordninger – dermed forsinkesyderligere.Forbrugerundersøgelsens viste også, at forbrugerne har en god forståelse af farveskalaen, der-for prioriterer regeringen, at det sikres, at de farvede pile giver et klart og entydigt budskab tilforbrugerne. Hvis pilenes farver løbende justeres, således at den bedste klasse og kun denbedste klasse altid har ”bedste” mørkegrønne farve, vil det være muligt at kommunikere tilforbrugerne, at de altid bør ”købe grønt”. Selve klassebetegnelsen bliver herved mere under-ordnet. Regeringen arbejder for, at kun den bedste energiklasse får den mørkegrønne farve.Regeringen arbejder for, at der skal kunne foretages reskalering af en produkttype, når enstørre del af produkterne ligger i de højeste energiklasser og der dermed er mulighed for atmarkedsføre mere energirigtige produkter og dermed fremme yderligere energieffektiviserin-ger.

mentet ved trialog-møder. Trialog-drøftelserne har hidtil ikke vist mulighed for at finde etkompromisforslag, som alle 3 parter kan acceptere.Drøftelserne har vist, at der overordnet er støtte til forslagets udvidelse af anvendelsesområ-det. De væsentligste tilbageværende udeståender, efter formandskabets reviderede udkast vur-deres at være, uenighed om regulering af offentlige indkøb og indførelse af incitamenter, kra-vet om at energiklasse skal vises i reklamer med anden teknisk information, samt om udform-ningen af energimærket.Der er opnået enighed i Rådets energiarbejdsgruppe om et kompromisforslag om regulering afoffentlige indkøb, bestemmelserne for anvendelsen af incitamenter og bestemmelsen om atmedlemslandene må kræve, at energimærkning skal vises i reklamer.Repræsentanter for Europa-Parlamentets Komité for Industri, Forskning og Energi (ITRE) hargivet udtryk for, at formandskabets forslag til krav til offentlige indkøb og anvendelse af inci-tamenter er utilstrækkeligt til at sikre det offentliges muligheder for at fremme markedsgen-nembrud af front-løber produkter.De har ligeledes givet udtryk for utilfredshed med, at det i teksten specificeres, at skattemæs-sige og fiskale instrumenter ikke er omfattet, når der i direktivet skrives om incitamenter. Deønsker en liste over, hvilke incitamenter der så er omfattet.Der er i Rådets energigruppe opnået enighed om opretholdelse af A-G skalaen. Skalaen kandog efter behov suppleres med et antal A+’er. Der er uenighed om hvor mange plus’er, detskal være muligt at udvide med. Derudover er der uenighed om, hvorvidt det skal være muligtat reskalere. Ni lande ønsker, at spørgsmålet om reskalering udskydes til evalueringen af di-rektivet i 2014, mens 6 lande, heriblandt Danmark, ønsker, at reskalering skal kunne foreta-ges, når en del af produkterne ligger i højeste gruppe, eller når den teknologiske udvikling ta-ler for det.Repræsentanterne for Europa-Parlamentets ITRE-komité ønsker at bevare A-G skalaen ogkan maximalt acceptere 2+’er. De ønsker, at det i forhold til reskalering specificeres, hvad dermenes med ”nåret signifikant antal”produkter er i de øverste klasser.

3. a) Samlenotat vedr. forslag til EUROPA-PARLAMENTES OG RÅDETS FORORD-NING (EF) om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden ogophævelse af direktiv 2004/67/EFKom(2009) 363 af 16. juli 2009Revideret notat.1. ResuméDen foreslåede forordning har til formål at forbedre de hidtil gældende rammer for oprethol-delsen af naturgasforsyningssikkerheden. Der indføres en mere ensartet og koordineret til-gang til sikring af forsyningssikkerheden igennem såvel forebyggende foranstaltninger somforanstaltninger til at håndtere konkrete forsyningsafbrydelser, herunder en koordinerings-mekanisme på fællesskabsniveau. Forslaget skal ses på baggrund af erfaringerne fra den rus-sisk-ukrainske forsyningskrise i januar 2009, som påvirkede gasforsyningen til Fællesskabetvia Ukraine. En ny væsentlig afbrydelse kan ikke udelukkes. Forslaget står i tæt sammenhængmed lovgivningen vedr. det indre energimarkedet. Et velfungerende konkurrencedygtigt indremarked er forudsætningen for øget forsyningssikkerhed på fællesskabsniveau. Samtidig er enfælles tilgang til opretholdelsen af naturgasforsyningssikkerheden nødvendig for at sikre, atdet indre marked ikke bliver sat ud af kraft i konkrete krisesituationer.Forslaget forventes sat på dagsordenen for energirådsmødet den 7. december 2009 med hen-blik på statusrapport fra formandskabet.2. BaggrundDen russisk-ukrainske gaskrise i januar 2009, som forårsagede en afbrydelse af gasforsynin-gerne til Fællesskabet via Ukraine, påviste behovet for en mere sammenhængende og effektivhåndtering af naturgasforsyningsafbrydelser. Som reaktion på krisen opfordrede Det Europæi-ske Råd og Europa-Parlamentet til, at revisionen af det eksisterende direktiv til opretholdelseaf naturgasforsyningssikkerheden (direktiv 2004/67/EF) fremskyndes.Det gældende direktiv synes ikke tilstrækkeligt mere, fordi det giver medlemsstater et stortspillerum til ensidigt at træffe foranstaltninger for at håndtere gasafbrydelser, som kan true detindre markeds funktionalitet. Der stilles derfor forslag om, at det gældende direktiv erstattesmed den foreslåede forordning. EU-Kommissionen finder, at en forordning er et mere veleg-net instrument end et direktiv, fordi en forordning har umiddelbar retsvirkning i medlemssta-terne og derfor ikke forudsætter en tidskrævende implementering i de nationale lovgivninger.Hertil kommer, at forordningen sikrer ensartede regler i alle medlemslandene.3. HjemmelsgrundlagForslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fælles-skab, særligt artikel 95, og skal vedtages efter proceduren i artikel 251 (om fælles beslutnings-tagen mellem Rådet og Parlamentet).4. NærhedsprincippetFor så vidt angår forholdet til nærhedsprincippet, understreger Kommissionen under henvis-ning til det indre energimarked og forsyningskrisen i januar 2009 den stigende europæiskedimension af naturgasforsyningssikkerheden, som retfærdiggør en øget koordinering ogSide 40

Kommissionens direkte involvering. Når EU's forsyningssikkerhed trues, menes Kommissio-nen bedst egnet til at koordinere de fælles aktioner og at facilitere dialogen med tredjelande.Kommissionen påpeger det indre markeds centrale rolle for forsyningssikkerheden: en fælles,omfattende og effektiv tilgang til at sikre gasforsyningen er forudsætningen for, at det indremarked også kan fungere i konkrete krisesituationer.Regeringen er enig i, at et velfungerende, konkurrence-præget indre energimarked er en for-udsætning for at forbedre forsyningssikkerheden på EU-niveau og dermed også på nationaltplan. Videre er regeringen enig i, at en justering af de eksisterende fælles regler på EU-niveau, især den ensartede udformning af reglerne på tværs af medlemslandene og den øgedekoordinering vil bidrage til at forbedre mulighederne for effektivt at tackle konkrete krisesitu-ationer og at øge forsyningssikkerheden igennem præventive mekanismer. Regeringen findersåledes, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.5. Formål og indholdDen foreslåede forordning har til formål at beskytte Fællesskabets gasforsyningssikkerhedgennem en ensartet tilgang til opretholdelsen af gasforsyningssikkerhed ved at der:a) fastsættes fælles forsyningssikkerhedsstandarder (standarder for forsyningsin-frastrukturen og for opretholdelse af forsyningen til uafbrydelige gaskunder itilfælde af forsyningssvigt),b) sker koordinering af forebyggende foranstaltninger gennem handlingsplaner,ogc) sker koordineret håndtering af konkrete forsyningsafbrydelser gennem nødpla-ner og indførelse af en reaktionsmekanisme på fællesskabsniveauInfrastrukturstandardenindebærer, at et medlemslands resterende infrastruktur (”N-1”) i til-fælde af en afbrydelse af dens største gasforsyningsinfrastruktur skal kunne være i stand til atdække den samlede gasefterspørgsel i 60 dage med udsædvanlig stor gasefterspørgsel i denkoldeste periode, der statistisk set forekommer hvert tyvende år. Standarden vil også kunneopfyldes på regionalt niveau. Desuden vil den kunne opfyldes igennem foranstaltninger på ef-terspørgselssiden, som kan kompensere for en afbrydelse af forpligtelser. Infrastrukturstan-darden indebærer tillige, at transmissionssystemoperatørerne som udgangspunkt sørger for, at”reverse flows” er muligt på alle samkoblingspunkter ved grænserne inden for to år efter for-ordningens ikrafttræden.Der fastsættes desuden ensartede relateredeforsyningsstandarderfor visse kundegrupper.Disse omfatter som udgangspunkt alle husholdningskunder. Der skal sikres gasforsyninger tildisse kunderi 60 dage med usædvanlig stor gasefterspørgsel i de koldeste perioder, der statistisk setforekommer hvert tyvende åri 7 dage i tilfælde af ekstrem koldt vejr, som statistisk set forekommer en gang hverttyvende åri 60 dage i nødsituationer, som er nærmere defineret i forslaget.Medlemslandene skal tillade naturgasselskaberne at opfylde kriterierne på regionalt eller påfællesskabsniveau, og det skal være muligt også at opfylde forsyningsstandarderne genneminfrastruktur uden for landets grænser.Side 41

For at sikre gennemførelse af forslagets krav, skal hvert medlemsland udpegeen kompetentmyndighed.Denne myndighed fastsætter en forebyggende handlingsplan og en nødplan, som skal værekoordineret med andre medlemslandes kompetente myndigheder og forelægges Kommissio-nen. Kommissionen kan kræve ændringer.Handlingsplanen,der skal ajourføres hvert andet år, skalsikre opfyldelsen af ovennævnte forsyningssikkerhedsstandarder,vurdere de risici, der påvirker forsyningssikkerheden,indeholde forebyggende foranstaltninger for at imødegå de påpegede risici, ogoplyse om relevante offentlige serviceforpligtelser.Nødplanen,som skal tage udgangspunkt i nærmere definerede kriseniveauer (varslingsniveau,alarmering, nødsituation) skaldefinere alle relevante aktørers roller og ansvarsområder,definere procedurer for hvert kriseniveau,etablere en kriseorganisation (kriseleder/krisehold),fastslå konkrete foranstaltninger for at håndtere situationen (primært markedsbaseredeforanstaltninger, inkl. kompensationsordninger og handelsaftaler med sigte på at stillegas til rådighed i tilfælde af en nødsituation; sekundært andre foranstaltninger såsomstrategiske gaslagre, tvungen brændselsomlægning etc.), ogbeskrive samarbejdsmekanismer på tværs af grænserne.Den udpegede kompetente myndighed skal oplyse Kommissionen om, at der er iværksat et afkriseniveauerne. Kommissionen verificerer, om erklæringen af en nødsituation er berettigetog at den ikke påvirker det indre markeds funktion og urimeligt bebyrder naturgasselskaber.Forslaget skaber desuden mulighed for ennødmekanisme på fællesskabsniveau.En sådannødmekanisme skal Kommissionen kunne aktivere,hvis et medlemsland anmoder om dethvis Fællesskabet mister mere end 10 pct. af sin daglige gasimport fra tredjelandehvis der er mere end én kompetent myndighed, der har erklæret en nødsituation på na-tionalt niveau.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauetForslaget forventes ikke at have nogen statsfinansielle konsekvenser. Den forventede udbyg-ning af gasinfrastrukturen mod Tyskland, som vil have betydning for, hvordan Energinet.dkvil kunne opfylde forordningens N-1 standard, er der under alle omstændigheder behov for afhensyn til den danske forsyningssikkerhed – se nærmere i punkt 10. Tilbagebetaling af inve-steringer til udbygningen vil i givet fald ske via gastarifferne. Forslaget skønnes ikke at havemiljømæssige konsekvenser.9. HøringForslaget har været sendt i høring med frist den 24. august 2009 hos: Advokatsamfundet, Af-fald Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheforeningen for Decentral Kraft-varme, CO-industri, DAKOFA, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederifor-ening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme For-ening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Metal, Dansk Transport ogLogistik, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Regioner, Elspare-fonden, Energinet.dk, Fagligt Fællesforbund - 3F, Forbrugerrådet, Foreningen Danske Kraft-varmeværker, Foreningen for Energi og Udvikling, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,Foreningen for Slutbrugere af Energi, Færøernes Representation i København, GreenpeaceDanmark, HTS, Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen, Det Økologiske Råd, Håndværks-rådet, Kommunernes Landsforening, Landbrugsraadet, Landsorganisationen i Danmark,Mærsk Oil, Naturgasdistributionsselskaberne, NOAH, North Sea Operators Committee –Denmark, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Organisationen for Vedvarende Energi, RE-NO-SAM, Sammenslutningen af Danske Elforbrugere (SDE), Statens Byggeforskningsinsti-tut, Verdensnaturfonden – WWF, Vindmølleindustrien, Arbejdstilsynet, By- og Landskabs-styrelsen, EOGS’s Center for Kvalitet i Erhvervs Regulering (CKR), Energitilsynet, Er-hvervs- og Byggestyrelsen, Finansministeriet, Forbrugerstyrelsen, Forsvarsministeriet, Grøn-lands Hjemmestyre, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug ogFiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Videnskab, Teknologi ogUdvikling, Risø (Systemanalyseafd.), Skatteministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Statsmini-steriet, Søfartsstyrelsen, Transportministeriet, Udenrigsministeriet, Økonomi- og Erhvervsmi-nisteriet.Der er modtaget i alt 16 høringssvar, hvoraf følgende har haft kommentarer:

Energinet.dk – som i dag har ansvaret for varetagelsen af forsyningssikkerheden – er overord-net set positivt indstillet over for forordningen. Energinet.dk påpeger imidlertid, at forordnin-gen tydeligt er påvirket af den russisk-ukrainske gaskrise i januar 2009. Afbrydelsen af forsy-ningerne fra Rusland påvirkede særligt en række lande med stor importafhængighed og sår-barhed. Forordningens indhold har derfor fokus på at modvirke kriser af denne type og kanmedføre store omkostninger for enkelte lande, som ikke modsvares af en forbedret forsy-ningssikkerhed.Energinet.dk understreger, at forordningen kun vil have en begrænset reel effekt på Danmarksforsyningssikkerhed, fordi forsyningssituationen i Danmark afviger markant fra forsyningssi-tuationen i de central- og østeuropæiske lande.Energinet.dk rejser tre forhold i forordningen, som selskabet finder problematiske, og som børrejses i de forstående drøftelser i EU:A. Regionalt perspektivForordningen indeholder bestemmelser om, at forsyningssikkerheden ikke længere er et rentnationalt anliggende, men derimod et regionalt- og fællesskabsproblem. Dette indebærer bl.a.koordinering af nødplaner med nabolandene. Energinet.dk finder, at dette er et positivt tiltag,men finder samtidig, at der er behov for at rammerne for forpligtigelsen til koordinering af be-redskabet og solidarisk ageren drøftes yderligere og præciseres. Endvidere opfordrer Energi-net.dk til, at producenter og ejere af opstrømsrørledninger inddrages i koordinering af forsy-ningssikkerheden, herunder pålægges krav om udveksling af oplysninger om investeringer,produktionsdata m.v.B. Definition af N-1Den nuværende dimensionering af nødforsyningsberedskabet i Danmark sikrer uafbrydeligeforbrugeres dækning ved udfald af den største forsyningskilde (N-1) i 60 dage i en normalvinter. Derudover sikres forsyningen i tre døgn i en særlig kold vinter, som statistisk indtræf-fer hvert 20 år. I forordningen foreslås en ny standard som indebærer, at medlemslandene vedudfald af største forsyningskilde skal sikre uafbrydelige forbrugeres dækning i 60 dage medusædvanlig stor gasefterspørgsel i den koldeste periode, der statistisk indtræffer hvert 20 år.For Danmarks vedkommende vil der være tale om en væsentlig fordyrelse, som endvidere vilhave negative virkninger på gasmarkedet, herunder gaslagermarkedet. Det usandsynlige ihændelsen (brud på søledning er en 100 års hændelse som skulle ske samtidig med en koldperiode, som statistisk indtræffer hvert 20 år) betyder, at Energinet.dk ikke fuldt ud kan støtteforordningens krav til definition på N-1.C. Indre marked i relation til forsyningssikkerhedForordningen skal ses i sammenhæng med den 3. liberaliseringspakke og har som målsætningat styrke såvel det indre marked som gasforsyningssikkerheden i EU. Energinet.dk er forbe-holden over for forordningens gennemgående princip, om at markedsbaserede instrumenteraltid gives forrang, medmindre ekstraordinære omstændigheder fører til, at den kompetentenationale myndighed – efter EU-Kommissionens godkendelse – sætter markedet ud af funkti-on. I dag suspenderer Energinet.dk markedet i en nødforsyningssituation, og selskabet overta-ger forsyningen af det danske marked. Med de nuværende betingelser for nødforsyning vurde-res dette at være den bedste model. Energinet.dk ønsker derfor, at spørgsmålet om markeds-Side 44

mekanismers forrang for centraliserede løsninger rejses i forbindelse med forhandlinger i EU,samt at der tages hensyn til den danske models specifikke omstændigheder.Energitilsynets sekretariat bemærker, at det nye forslag stiller skrappere krav til de enkeltemedlemsstater for at opretholde forsyningssikkerheden.Forslaget indfører således nye forsyningssikkerhedsstandarder (7-dages hændelse og 60-dageshændelse) i forhold til den 3-døgns hændelse og 60-døgns hændelse, som den gældende dan-ske bekendtgørelse (BEK 2006-08-21 nr. 884) opererer med.Forslaget indfører også en ny standard for infrastruktur. Således kræves der også, at gas skalkunne strømme i begge retninger på alle sammenkoblingspunkter senest to år efter, at forord-ningen træder i kraft, undtagen hvis dette ikke vil øge forsyningssikkerheden for nogen afmedlemsstaterne (artikel 6, stk. 5).Sekretariatet bemærker, at ansvaret for den danske forsyningssikkerhed og efterlevelsen afstandarder i dag ligger hos Energinet.dk, og at Energinet.dk derfor er kompetent til at kom-mentere på de nye forsyningssikkerhedsstandarder og fysiske krav til systemet. Energitilsynethar derfor ikke yderligere bemærkninger til de (nye) materielle krav i forslaget.DONG Storage nævner, at der er en række forhold, hvor de konkrete virkninger af forordnin-gen på nuværende tidspunkt meget vanskeligt kan vurderes. Det gælder bl.a.:Hvorvidt forsyningssikkerhedsstandarder skal opfyldes på regionalt plan el-ler alene på nationalt plan.Hvorvidt forslaget ændrer på rollefordelingen omkring sikring af forsynings-sikkerheden i forhold til den rollefordeling, der gælder i Danmark i dag,hvor transmissionsselskabet har en altovervejende forpligtelse. Det gælderf.eks. den fremtidige rollefordeling omkring udarbejdelse og gennemførelseaf nødplaner.I hvilken grad standarderne indebærer en stramning af de nuværende forsy-ningssikkerhedsstandarder i Danmark.Konsekvenser af nødsituationer på fællesskabsniveau og Kommissionensudmøntning af de til Kommissionen tillagte kompetencer.

Selskabet bemærker endvidere, at forordningen ikke bør indebære uforholdsmæssigt storeomkostninger for aktører i lande, der er placeret i yderkanten af det europæiske gasnet, oghvor det vil være meget dyrt at opnå yderlige forsyningssikkerhed. De udstukne forsynings-sikkerhedsstandarder er en forøgelse i forhold til de gældende standarder i Danmark. Dettekan blive omkostningsfyldt for de danske gasforbrugere. Selskabet foreslår, at de gældendestandarder i Danmark omkring forsyningssikkerhed (60 dages forsyning i normal vinter og tredage i spidssituation) fortsat kan anvendes.Endelig kan selskabet støtte anvendelsen af lagre på tværs af landegrænser på lige vilkår oganbefaler, at det overvejes, hvorvidt der kan skabes en mere markedsbaseret rollefordelingend tilfældet er i dag ved at kommercielle aktører og slutbrugere får mere ansvar.

Dansk Industri finder det vigtigt, at der støttes op om den forsatte udvikling af et velfungeren-de gasmarked med en høj grad af forsyningssikkerhed. Forsyningssikkerhed er en forudsæt-ning for vækst i industrien, ligesom markedet ikke kan være velfungerende, hvis markeds-kræfterne løbende sættes ud af kraft. Derfor findes det positivt, at Kommissionen med forsla-get ønsker at sikre, at markedet opretholdes længst muligt, og at EU-medlemslandene agerersamlet i en krise.Brancheforeningen for biogas finder det er hensigtsmæssigt at fastlægge foranstaltninger tilsikring af den fremtidige forsyningssikkerhed på gasområdet i en forordning i lyset af de me-get store samfundsøkonomiske konsekvenser, der er på spil. Det er således særdeles vigtigt, atder på fællesskabsniveau tages skridt til at forbedre forsyningssikkerheden, hvilket er helt af-gørende i forhold til den europæiske konkurrenceevne.Udbygning af infrastrukturen er naturligvis et vigtigt område til sikring af en sammenhæn-gende forsyning og dermed forbedret forsyningssikkerhed. Det er ligeså vigtigt at fremme til-tag, som kan forbedre den indenlandske forsyning.Her er det imidlertid afgørende at være opmærksom på, at det ikke kun bør være gennem ef-fektivisering i udnyttelsen og udvindingen af naturgas. Det er således mindst lige så vigtigt atfokusere på muligheden for udnyttelse af andre former for gas, herunder biogas.Fra høringen af rammenotatet i høring i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg med frist den19. oktober 2009 fremkom følgende bemærkninger.Danske HavneDet kan tilføjes, at udover biogas kan flydende naturgas (LNG), som transporteres i tankskibe,være med til at øge forsyningssikkerheden. Da LNG som forsyningsform og teknologi er i ha-stig vækst og ret udbredt i andre lande, må regeringen have en holdning til området.Dansk FjernvarmeEnig i, at N-1 definitionen måske ikke i enhver henseende dækker behov eller er nødvendig.En fleksibel definition efter geografi og risikovurdering forekommer mere hensigtsmæssig.Muligheden for at vende flow er væsentlig for forsyningssikkerheden. Denne mulighed børogså inddrages for offshore-forbindelser, idet det for forsyningssikkerheden for landene om-kring Nordsøen ikke blot er hensigtsmæssigt, at de danske felter kan levere til Holland, menogså at kunne modtage gas fra de øvrige felter i Nordsøen. Med hensyn til forsyningssikker-hed via afbrydelighed bør der etableres ensartede regler i fællesskabet, så afbrydelighed kanleveres over grænser. Hvis der via afbrydelighed og reverse flow kan skabes tilstrækkelig for-syningssikkerhed, vil dette alt andet lige være at foretrække frem for yderligere investering iforsyningsledninger.Dansk Industri (DI)DI finder det vigtigt at støtte den forsatte udvikling af et velfungerende gasmarked med en højgrad af forsyningssikkerhed. Forsyningssikkerhed må imidlertid ikke blive et påskud for atovervælte udgifter på energiforbrugerne. DI er enige i, at etableringen af den nødvendige ogtilstrækkelige gasinfrastruktur i og mellem medlemsstaterne er en forudsætning for at kunnetakle afbrydelser af gasforsyningen. Men det er også vigtigt, at forsyningssikkerhed skabes påden mest omkostningseffektive måde. Omkostningerne skal være markedsmæssige forsvarli-Side 46

ge. Den enkelte medlemsstat har et betydeligt nationalt ansvar for at liberalisere sin energisek-tor og diversificere sin energisammensætning og leverandørafhængighed.ForbrugerrådetForbrugerrådet finder, at det i forbindelse med forhandlingen af forordningen bør være etdansk standpunkt, at der skal sigtes efter, at der ikke sker en fordyrelse for de enkelte hus-holdninger som følge af forordningen. Hvis der bliver tale om prisstigninger for husholdnin-gerne, bør dette ske på en gennemsigtig måde, hvor de fordyrende elementer fremgår klart forforbrugeren.Forslaget har senest været drøftet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 13. november2009. Følgende bemærkninger fremkom.Dansk Industri spurgte til, om der ville blive taget højde for større virksomheder, som ikkehar mulighed for at skifte brændsler.DØR fandt, at man ikke burde udbygge gasforsyningen i Danmark pga. gaskrisen mellemUkraine og Rusland. Behovet for udfasning af gas burde indgå i regeringens holdning. DØRbemærkede endvidere, at det ville styrke det danske argument om ikke at udbygge med mangegaslagre i Danmark, hvis strategien på sigt var at udfase gassen.10. Regeringens foreløbige generelle holdningDen danske regerings generelle holdning er at fremme en stærk klima- og energipolitik i EU,herunder forsyningssikkerhed som en af søjlerne under den 2. Strategiske Energiredegørelse.Den danske regering er derfor overordnet positivt indstillet overfor forslaget fra Kommissio-nen. En ensartet udformning af reglerne på tværs af medlemslandene og den øgede koordine-ring vil bidrage til at forbedre mulighederne for effektivt at tackle konkrete krisesituationer ogøge forsyningssikkerheden igennem præventive mekanismer.Regeringen kan støtte Kommissionens forslag om at gennemføre revisionen af det eksisteren-de direktiv om gasforsyningssikkerhed i form af en EU-forordning, fordi det er vigtigt, at derhurtigst muligt fortages en forbedring af Fællesskabets gasforsyningssikkerhed med henblikpå bedre at kunne håndtere en gaskrise i lighed med den, som Europa oplevede i januar 2009.Om de enkelte dele i forslaget finder regeringen, at der er behov for at belyse de økonomiskekonsekvenser af forslaget nærmere og tage dem i betragtning i vurdering af forordningensforanstaltninger.Forordningens forslag til definition af den såkaldte N-1 hændelse kan medføre unødige mer-omkostninger for landets gasforbrugere. For lande med en vis forsyningsdiversitet og med højimportafhængighed kan definitionen af N-1 forekomme fornuftig, men på kort og mellem-langt sigt, er dette ikke tilfældet for Danmark, fordi produktionen fra den danske del af Nord-søen også i de kommende år vil være den største forsyningskilde for Danmark. Sandsynlighe-den for et totalt stop for importen fra Tyra-feltet i en 60 dages periode er så lille, at det vilmedføre uforholdsmæssigt store omkostninger at sikre sig mod hændelsen. Danmark kan medden eksisterende gasinfrastruktur ikke opfylde forordningens N-1 standard, hvorfor Danmarkhar taget et substantielt forbehold i forbindelse med de første forhandlinger med henvisning

til, at forordningens tekst bør vedrøre afbrydelse af rørledninger og ikke bortfald af nationalproduktion.Den danske naturgasproduktion topper i disse år, hvorfor Danmark inden for en kortere år-række får behov for adgang til nye gasressourcer. Energinet.dk har anmodet om klima- ogenergiministerens godkendelse af udbygning af infrastrukturen mod Tyskland med henblikpå, at der fra 1. oktober 2013 fysisk kan importeres gas fra Tyskland, som erstatning for detforventede fald i leverancerne. Det skal understreges, at der uanset kravene i gasforordningenunder alle omstændigheder er behov for udbygning af transmissionsnettet af hensyn til forsy-ningssikkerheden.Herudover lægges der i forordningen op til en forholdsvis snæver definition af beskyttedeforbrugere, dvs. forbrugere der skal kunne forsynes i tilfælde af en afbrydelse af gasforsynin-gen. I forordningen lægges der op til, at det kun er husholdninger, mindre industrivirksomhe-der, hospitaler m.v., som er beskyttede kunder mens industrien og elværker skal skifte til an-det brændsel. Udbredelsen af gasbaseret decentral kraftvarme er meget udbredt i Danmark, ogmange af disse værker har ikke mulighed for at skifte til andet brændsel. Derfor har Danmarktaget forbehold for en definition, som ikke tillader at decentrale kraftvarmeværker og fjern-varmeværker kan være beskyttede kunder.Herudover vil det være ønskeligt med en tydeliggørelse af forordningens tekst om rammernefor forpligtelsen til at koordinere beredskabet på regionalt og fællesskabsplan, herunder soli-dariske aktioner med henblik på at få præciseret forpligtelsen til koordinering af beredskabet.Med hensyn til den danske forsyningssikkerhedsmodel kan konsekvensen af forordningen væ-re, at det bliver nødvendigt, at den danske model, som er baseret på en centraliseret planløs-ning, tages op til overvejelse i forhold til en mere markedsbaseret model. Spørgsmålet må af-klares nærmere i forbindelse med forhandlingerne af forordningen.Det bemærkes, at regeringen er enig i, at en øget anvendelse af vedvarende energi, herunderbiogas vil bidrage til at forbedre landets energiforsyningssikkerhed. En øget anvendelse afbiogas vil imidlertid kun kunne bidrage til at afbøde virkningerne af forordningen.Det bemærkes, at Energistyrelsen, Energinet.dk og EU-repræsentationen har haft et bilateraltmøde med Europa-Kommissionen med henblik på at forklare Danmarks forbehold over for N-1 infrastrukturstandarden og den snævre definition af beskyttede kunder. Det er indtrykket, atKommissionen vil være lydhør over for de danske problemer.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerAlle lande har overordnet set tilkendegivet en positiv holdning til forslaget. Der synes såledesat være enighed om, at der i lyset af gaskrisen i januar 2009 er behov for en ændring af det ek-sisterende direktiv om gasforsyningssikkerhed.Nogle lande har i lighed med Danmark taget forbehold over for N-1 standarden, fordi landeneikke for nærværende kan opfylde standarden. Herudover har en række central- og østeuropæi-ske lande problemer med forordningens relativt korte tidsramme på 2 år for opfyldelse af kravom etablering af ”reverse flow” på alle sammenkoblingspunkter ved grænserne, fordi det

3. b) Forslag til Rådets forordning om indberetning til Kommissionen om investerings-projekter i energiinfrastruktur i Det Europæiske Fællesskab og om ophævelse af forord-ning (EF)736/96KOM(2009)361 af 16. juli 2009Revideret notat1. ResuméGældende forordning vedrørende medlemslandenes indberetning til Kommissionen om inve-steringer i el- og gasinfrastruktur strammes op, samtidig med at den administrative byrde vedindberetningen lettes. Indberetningen udvides både med hensyn til omfang og størrelse påindberetningspligtige anlæg og omfatter al infrastruktur af interesse for energiforsynings-sikkerheden og overgangen til en kulstoffattig økonomi.Forslaget forventes sat på dagsordenen for energirådsmødet den 7. december 2009 med hen-blik på statusrapport fra Formandskabet.2. BaggrundMed henblik på at kunne imødegå problemer med forsyningssikkerheden, reducere klimaæn-dringerne og fastholde konkurrenceevnen, er der behov for at Kommissionen følger situatio-nen vedrørende investeringer i energiinfrastruktur nøje. Den gældende forordning (EF)736/96, som forpligter medlemslandene til at indberette ny energiinfrastruktur anvendes ikkelængere systematisk af Kommissionen, og passer ikke til den seneste udvikling i energisekto-ren.3. HjemmelsgrundlagForslaget er fremsat i henhold til art. 284 i traktat om oprettelse af Det Europæiske Fællesskabog art. 187 i traktat om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab. Europa-Parlamentet vil blive hørt.Forslaget ophæver gældende forordning 736/96 vedrørende indberetning til Kommissionenom investeringsprojekter i energiinfrastruktur.4. NærhedsprincippetKommissionen vurderer, at Kommissionen og i særdeleshed dens markedsobservatorium forenergi vil blive bedre i stand til at følge EU-energisystemets udvikling, set på tværs af sekto-rerne og på EU-plan og opdage de potentielle problemer, som kan forsinke eller standse inve-steringsprojekter. At de forskellige delsektorer er indbyrdes forbundne, og at det indre markedeksisterer, betyder at EU-dimensionen bliver mere og mere relevant, hvilket berettiger denrolle, EU-institutionerne og især Kommissionen indtager. En indsats er ifølge Kommissionenpå fællesskabsplan den eneste måde, hvorpå potentielle problemer på EU-plan kan opdages.Regeringen er enig i vigtigheden af at løse problemer med forsyningssikkerheden, reducereklimaændringerne og fastholde konkurrenceevnen, samt at det derfor på europæisk niveau ernødvendigt at følge situationen vedrørende investeringer i energiinfrastruktur nøje. Regerin-gen finder således, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-princippet.

5. Formål og indholdDet overordnede formål er, at den gældende forordning strammes op, samtidig med at denadministrative byrde ved indberetningen lettes. For eksempel ændres indberetningsinterval-lerne fra i dag årligt til fremover hvert andet år ligesom, at medlemsstaterne kan undtages fraindberetningspligten, hvis Kommissionen allerede modtager tilsvarende oplysninger iht. an-den EU-lovgivning.Medlemsstaterne skal efter at have modtaget indberetninger fra selskaberne indberette oplys-ninger til Kommissionen om investeringsprojekter. Indberetningen udvides både med hensyntil omfang og nye tærskler og omfatter al infrastruktur af interesse for energiforsyningssikker-heden og overgangen til en kulstoffattig økonomi. For at undgå gentagelse af indberetningertages der hensyn til eksisterende rapporterings- og overvågningsforpligtelser, forudsat at dergives tilsvarende oplysninger. Indberetningen finder sted hvert andet år, hvilket yderligere villette den administrative byrde og bringe pligten på linje med andre relevante bestemmelser.Data og oplysninger kan offentliggøres, undtagen hvis de er forretningsmæssigt følsomme. Påbasis af de indsamlede data og andre relevante kilder skal Kommissionen regelmæssigt udar-bejde analyser af EU-energisystemets fremtidige udvikling set på tværs af sektorerne, så detbliver muligt at konstatere, hvor der kan opstå mangler og problemer, og skabe større gen-nemsigtighed for markedsaktørerne. Denne løsningsmodel giver et afbalanceret og sammen-hængende system.Forordningen fastsætter ensartede rammer for indberetning til Kommissionen af data og op-lysninger om investeringsprojekter i energiinfrastruktur i sektorerne for råolie, gas, elektrici-tet, biobrændsler og biobrændstoffer og vedrørende kuldioxid, der produceres i disse sektorer.Hvert andet år skal medlemsstaterne eller den enhed, de beskikker til denne opgave, indsamleog indberette data og oplysninger om investeringsprojekter vedrørende produktion, transportog oplagring. For at reducere den administrative byrde mest muligt åbnes der mulighed forfleksibilitet på følgende to punkter:–Virksomhederne har - med mindre medlemsstaterne bestemmer andet - pligt til at givemedlemsstaterne eller den kompetente enhed oplysninger om deres investeringspro-jekter, herunder nedlukningsprojekter.Medlemsstaterne undtages fra indberetningspligten, hvis de allerede giver Kommissi-onen tilsvarende oplysninger i henhold til EU-lovgivning, der er specifik for energi-sektoren. Det gælder ligeledes, hvis de organer, der er ansvarlige for planer for udbyg-ning af gas- og elnettene, indsamler de relevante data. I så fald bliver de bedt om atindberette de relevante data til Kommissionen, om nødvendigt ledsaget af medlemssta-tens bemærkninger.

nemsigtigheden for markedsaktørerne. For at nå frem til et fælles syn på disse spørgsmål vilresultaterne af disse analyser blive drøftet med interesserede parter og offentliggjort.Af forordningens bilag fremgår konkret, hvilke anlæg der foreslås omfattet af indberetnings-pligten, herunder grænseværdier for investeringsprojekter. De omfattede sektorer er: råolie,gas, elektricitet, biobrændsler og biobrændstoffer og kuldioxid.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet vil blive hørt. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforForslaget vil ophæve gældende forordning 736/96 vedrørende indberetning til EU-Kommissionen om investeringsprojekter i energiinfrastruktur. Den nye forordning har eftervedtagelsen umiddelbar retsvirkning i medlemslandene.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauetDer er tale om indberetningskrav og procedurer som ikke direkte har konsekvenser for statsfi-nanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Der kan dog, såfremt derikke findes indberetningsprocedurer efter anden EU-lovgivning, som kan erstatte hele ellerdele af indberetningerne, blive tale om en forøgelse i den administrative byrde ved indberet-ningen.9. HøringForslaget har været sendt i høring hos institutioner og organisationer med relation til energi-sektoren. Der er modtaget 13 høringssvar, hvoraf fem havde bemærkninger til forslaget.Dansk Fjernvarme bemærker, at fjernvarmen udgør den næststørste danske energiinfrastrukturefter elnettet. Det forekommer derfor besynderligt, at EU-kommissionen helt overser fjern-varmenettets betydning i energiinfrastrukturen.Dansk Erhverv støtter forslagets ambition om bedre overvågning og sikring af energiforsy-ningen inden for det europæiske fællesskab. I den forbindelse er sammenhængende oplysnin-ger om investeringsprojekter indenfor energisektoren i de enkelte medlemslande afgørendefor planlægning og indfrielse af Fællesskabets politiske målsætning om et mindre CO2-producerende energiforbrug.Korrekt datagenerering over investeringsplaner på energiområdet vil som udgangspunkt på-lægge virksomhederne yderligere administrative byrder. Dansk Erhverv finder det derfor be-klageligt, at konsekvenserne for de virksomhedsrettede administrative byrder ikke tilstrække-ligt klart fremgår af forslaget. Dansk Erhverv skal i den forbindelse henvise til, at det i be-grundelsen for forslaget hedder, at formålet med revisionen af systemet for indberetning omenergiinvesteringer tillige er at lette de administrative byrder. Modsat dette opgøres underyderligere oplysninger (s.6), at der ikke vurderes at ske en unødig forøgelse af de administra-tive byrder. Dermed angives indirekte, at forslaget forventes at føre til en udvidelse af de ad-ministrative byrder for virksomhederne, trods det modsatte fremføres som forslagets formålindledningsvist.

Specifikke bemærkningerIdet der henvises til artikel 4, stk. 1 og 2, vedrørende dataindsamling skal det naturligvis til-stræbes at indberetningerne kan ske fra allerede eksisterende kilder uden at inddrage virksom-hederne i det konkrete arbejde. I det omfang der er behov for yderligere indberetninger skalde relevante brancher inddrages i udarbejdelse af indberetningspraksis for at sikre, at indbe-retningen bliver lettest mulig og unødige irritationer samt administrative byrder undgås.Energinet.dk bemærker at forordningen alene fastlægger "rammer", således at"Medlemssta-terne vil bevare betydelig fleksibilitet med hensyn til, hvordan de vil indsamle dataene.".Energinet.dk finder det vigtigt, at Energistyrelsen udnytter denne fleksibilitet med henblik på,at der skabes et smidigt og administrerbart system.Vedr. art. 3, stk. 1, bemærkes det, at tidsfristen for første indberetning (31. juli 2010) kan visesig svær at overholde, især set i lyset af indberetningsforpligtelsen udvides til at omfatte sek-torer, der ikke tidligere har været omfattet af forpligtelse til indberetning.Det bemærkes derudover, at dobbeltindberetninger skal undgås. Se hertil art. 3, stk. 2, litra(b), hvor der tages højde for at ENTSO-E og ENTSO-G skal arbejde med 10-årige systemud-viklingsplaner, der udarbejdes på baggrund af nationale 10-årige investeringsplaner. ENS skalvære orienterede om dette arbejde i regi af ENTSOE/-G således, at der i indberetningerne kantages højde herfor - eventuelt sådan at formaterne tilpasses hinanden - eller således at ENT-SOE/-G på vegne at medlemsstaterne kan indberette de relevante data og oplysninger tilKommissionen.Dansk Industri finder det overordnet positivt, at EU-Kommissionen med forslaget ønsker atharmonisere gældende regler på området. Samspillet mellem medlemsstaternes energiinfra-struktur er af afgørende betydning for den europæiske forsyningssikkerhed herunder videre-udviklingen af et velfungerende europæisk energimarked over landegrænserne.Dansk Industri finder imidlertid, at forslagets grænseværdier for indberetninger af investe-ringsprojekter er sat for lavt og kan skabe unødig administration. Særligt 10 MW grænsen forvindenergi på land forekommer meget lav.Forslaget stiller krav om, at Kommissionen underrettes om de investeringsprojekter, der skalpåbegyndes inden for fem år. Denne indberetningspligt kan konflikte med private virksom-heders fortrolighedsklausuler i startfasen af et projekts tilblivelse. Dansk Industri opfordrerderfor til, at der indføres en undtagelse til underretningspligten.Forslaget har været drøftet i Klima- og energipolitisk Specialudvalg den 21. september 2009.Følgende bemærkninger fremkom.Vindmølleindustrien spurgte til sammenhængen mellem indberetningsforpligtelsen i denneforordning og andre eksisterende indberetningskrav. Man kunne evt. lade sig inspirere afCDM-systemet. Vindmølleindustrien støttede en grænseværdi på 100 MW, og mente at ind-beretningen burde foretages sektorvis i geografiske områder, for på den måde at få alle instal-lationer med.

Det Økologiske Råd spurgte til, hvorfor man fra dansk side ønskede en grænseværdi på 100MW, hvilket ifølge Det Økologiske Råd ville signalere, at alt under 100 MW var uden betyd-ning.Dansk Fjernvarme mente, at man var nødt til at tage infrastrukturen til fjernvarme og -kølningmed. Man savnede en begrundelse fra Kommissionen for, hvorfor dette ikke var tilfældet.Landbrug og Fødevarer støttede forslaget, lagde vægt på fastlæggelsen af en grænseværdi,samt at systemet ikke måtte blive for bureaukratisk. Der burde i øvrigt ske en afklaring mht.definitionen af, hvornår der var tale om et kraftvarmeværk.Greenpeace udtrykte bekymring for, at det med en grænseværdi på 100 MW blev signaleret,at alt under 100 MW var irrelevant. Hensynet til forsyningssikkerhed måtte veje tungere endmindskelsen af administrative byrder.Forslaget har senest været drøftet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 13. november2009. Der fremkom ingen bemærkninger.10. Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark kan generelt støtte initiativer, der sigter på at forbedre de europæiske energinet.Kommissionens fokus på forsyningssikkerhed, klimaændringer og konkurrenceevnen ersammenfaldende med fokus i dansk energipolitik. Fra dansk side hilses det velkomment, atder lægges op til en lettelse af den administrative byrde bl.a. i kraft af, at indberetning kunskal ske hvert andet år.For så vidt angår grænseværdien for hvilke produktionsanlæg, der skal være omfattet af ind-beretningspligten, nedsættes denne væsentligt i forhold til den gældende forordning. Dermedkommer forordningen til at omfatte stort set alle projekter med nye vindmøller på land og påhavet, hvilket kan betyde, at der ikke sker den ønskede begrænsning af den administrativebyrde. Det er vurderingen, at det alene vil være relevant at indberette vindkraftkapaciteten istørre afgrænsede geografiske områder. Det vurderes desuden hensigtsmæssigt med en græn-seværdi på 100 MW for alle elproducerende anlæg uanset teknologi, samt at der leveres ak-kumulerede data for alle projekter inden for de nævnte teknologier på relevante geografisk af-grænsede områder.Det er desuden ikke tydeligt defineret, hvad der er et kraftvarmeværk, og hvad der er et ter-misk kraftværk (i forordningens bilag benævnt varmekraftværk). Da stort set alle elproduce-rende anlæg i Danmark også leverer varme i et eller andet omfang, ville en afklaring herafvære nødvendig, såfremt grænseværdien for elproducerende anlæg ikke harmoniseres til 100MW for alle anlæg.I relation til gasinfrastruktur er det fra dansk side opfattelsen, at alene transmissionsledningerbør være omfattet af indberetningspligten.Det vil endvidere være hensigtsmæssigt, at Kommissionen redegør for sine overvejelser ominddragelse af fjernkøling og fjernvarmenettet, som udgør et væsentligt element i energiinfra-strukturen.Side 54

4) Den Europæiske Økonomiske GenopretningsplanNyt notat.1. ResuméPå energirådsmødet den 7. december 2009 forventes Kommissionen at orientere om status forevaluering af energiprojekterne under den europæiske økonomiske genopretningsplan (gen-opretningsplanen) og om processen i øvrigt forbundet med gennemførelse af genopretnings-planen og tildeling af de i alt 3,98 mia. euro.Det kan forventes, at en række lande ønsker at drøfte Kommissionens indstilling til, hvilkeprojekter der har kvalificeret sig til at få tildelt midler under genopretningsplanen.2. BaggrundMed vedtagelsen af forordning (EF) Nr. 663/2009 af 13. juli 2009 om et program til støtte forden økonomiske genopretning i form af fællesskabsstøtte til projekter på energiområdet (gen-opretningsplanen) blev der afsat 3,98 mia. euro til strategiske energiprojekter inden for ener-giinfrastruktur, offshore vindenergi og CCS.Som led i gennemførelsen af forordningen var der frist for ansøgninger til Kommissionen den15. juli 2009 for så vidt angår projekterne i forordningens bilagsliste. Fra dansk side frem-sendte Energinet.dk ansøgninger vedrørende de tre dansk-relaterede projekter Kriegers Flak,COBRA-cable (North Sea Grid) og et projekt vedrørende opgradering af gasledningen modTyskland (projekt opstået på resterne af det forliste Skanled-projekt), som kom med på denendelige projektliste.Ansøgningerne vedrørende offshore vind og CCS blev gennemgået og evalueret i august ogseptember 2009, hvorefter Kommissionens indstillinger blev forelagt Forskningskomitéenmed frist for indvendinger den 16. oktober 2009. Efterfølgende har sagen været i høring i Eu-ropa-Parlamentet, hvilket vil blive efterfulgt af en intern procedure i Kommissionen. Den en-delige beslutning forventes truffet umiddelbart inden energirådsmødet den 7. december 2009,således at Rådet kan blive orienteret om Parlamentets holdning og det endelige resultat. Her-efter forventes det, at de første aftaler om støttemidler kan blive indgået i starten af det nye år.Ansøgningerne vedr. de dansk-relaterede offshore vindprojekter Kriegers Flak og COBRA-cable har af Kommissionens bedømmelsesudvalg fået en meget god evaluering og projekterneer blevet indstillet til at modtage de afsatte genopretningsmidler.Behandlingen af infrastrukturprojekterne, herunder projektet vedrørende opgradering af gas-ledningen mod Tyskland, sker i regi af TEN-E’s finansielle komité. På møde den 18. decem-ber 2009 skal medlemslandene her tage stilling til Kommissionens indstilling. Herefter skalEuropa-Parlamentet høres, hvorefter Kommissionen færdigbehandler sagen.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant. Der er tale om et informationspunkt.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. IndholdUnder dette dagsordenspunkt forventes Kommissionen at orientere om status for ansøgnings-processen for energiprojekterne under genopretningsplanen. Det kan også forventes, at Kom-missionen vil informere om den videre proces for implementering og evaluering i 2010.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet vil blive hørt.7. Gældende dansk ret og konsekvenser herfor af sagenDer er ikke tale om en retsakt.8. Konsekvenser for DanmarkSelve orienteringspunktet har ikke konsekvenser for Danmark, men udfaldet af Kommissio-nens indstilling ift. de dansk-relaterede projekter kan bidrage til realisering af projekter iDanmark. Projekterne vil involvere medfinansiering fra dansk side, der dækkes over eltarif-ferne, og således vil medfinansieringen ikke have statsfinansielle konsekvenser. Genopret-ningsplanen vil i sig selv indebære en udgift på EU's budget, hvoraf ca. 2 pct. betales af Dan-mark.9. HøringHøring er ikke relevant.10. Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark støtter, at genopretningsplanen bliver gennemført så hurtigt som muligt med henblikpå at skabe arbejdspladser, få gang i økonomien og på samme tid styrke energisikkerhedenenergisikkerheden og fremme klimahensyn. Set fra dansk side er det meget tilfredsstillende, atKriegers Flak og COBRA Cable har fået en positiv evaluering af Kommissionen, og at pro-jekterne har kvalificeret sig til at få tildelt de afsatte genopretningsmidler. Fra dansk side af-ventes den endelige beslutning om tildeling af de afsatte genopretningsmidler og eventuelpræsentation heraf på rådsmødet.Regeringen har endnu ikke taget stilling til, hvorvidt de konkrete energiprojekter i givet faldvil blive gennemført i Danmark.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDet kan forventes, at en række lande ønsker at tage Kommissionens evaluering og indstillingsamt processen omkring tildeling af midler op til drøftelse på rådsmødet.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgGenopretningsplanen blev forelagt til forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg den 17.februar 2009.

5) Internationale relationer på energiområdet[foreløbige underpunkter:]a. Status for gasrelationerne mellem Ukraine og Ruslandb. Energifællesskabstraktatenc. Andre internationale begivenhederd. Det Østlige Partnerskabe. EU-USA EnergiministerrådetRevideret notat.1. ResuméPå energirådsmødet den 7. december 2009 forventes Kommissionen og formandskabet at ori-entere om en række sager på den internationale energidagsorden. Det er endnu ikke lagt en-deligt fast, hvilke sager der vil blive taget op.2. BaggrundDer afrapporteres med jævne mellemrum om udviklingen i EU’s relationer på energiområdet iforhold til tredjelande og internationale organisationer.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. IndholdUnder dette dagsordenspunkt vil formandskabet og Kommissionen orientere om udviklingen iEU’s relationer på energiområdet til tredjelande og internationale organisationer. De nævnteunderpunkter er kun foreløbige – formandskabet har ikke besluttet endeligt, hvilke internatio-nale sager, der optages under dette punkt.Status for gasrelationerne mellem Ukraine og RuslandStørstedelen af de russiske gasleverancer til Europa transiteres gennem Ukraine. De seneste århar der ved flere lejligheder været stridigheder om betingelserne for russiske gasleverancer tilUkraine, primært vedrørende prisen for gas og for transit af gas gennem Ukraine. Stridighe-derne kulminerede i januar i år, hvor det russiske statskontrollerede gasselskab Gazprom heltafbrød gasforsyningerne til Ukraine og dermed også til en række andre europæiske lande.Det forventes at Kommissionen vil orientere om de forskellige initiativer, der er taget medhenblik på at sikre sig mod en gentagelse af gaskrisen.Som reaktion på krisen opfordrede Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet bl.a. til, at re-visionen af det eksisterende direktiv til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden (di-rektiv 2004/67/EF) fremskyndes. Kommissionen fremlagde efterfølgende som bekendt sit for-slag til forordning om gasforsyningssikkerhed (Kom(2009) 363 af 16. juli 2009).Det langsigtede mål er at integrere Ukraine i EU's indre energimarked gennem Det Europæi-ske Energifællesskab. Det vil bl.a. betyde, at Ukraine tilknyttes EU's elektricitetsnetværk,Side 58

hvilket vil mindske betydningen af ustabile russiske energileverancer til Ukraine. Ukraine harp.t. observatørstatus i Det Europæiske Energifællesskab. Den 7. oktober 2009 blev forhand-lingerne om Ukraines optagelse afsluttet med undertegnelsen af et Memorandum of Under-standing om vilkårene for Ukraines deltagelse, herunder overtagelse af EU’s acquis på ener-giområdet. Det forventes, at Ukraine formelt opnår fuldt medlemskab af Det EuropæiskeEnergifællesskab i januar 2010, efterfulgt af harmonisering med EU’s energiregler i 2013-2014.En konference om modernisering af Ukraines energiinfrastruktur blev afholdt i Bruxelles ul-timo marts d.å. Kommissionen, EIB, EBRD og Verdensbanken underskrev sammen med denukrainske regering en fælleserklæring, hvori de stillede sig rede til at yde lån og teknisk bi-stand til processen, mens Ukraine lovede at iværksætte de nødvendige reformtiltag.EnergifællesskabetEnergifællesskabet (Energy Community) blev grundlagt den 25. oktober 2005. Energifælles-skabet er en politisk proces, som sigter på at udstrække EU's indre markedsregler på energi-området til lande i EU’s nabolande. Målsætningen er at skabe et udvidet, stabilt og reguleretindre energimarked med høj forsyningssikkerhed. Dermed er Energifællesskabet på flerepunkter et interessant alternativ til Energi Charter Traktaten og Transitprotokollen, som fort-sat ikke er ratificeret af Norge. Rusland har formelt besluttet ikke at ratificere traktaten.Udgangspunktet for Energifællesskabet har været Balkan-landene. Danmark har ikke søgt omselvstændigt medlemskab, men flere af de store EU-lande, herunder Storbritannien, Frankrigog Tyskland deltager i Energifællesskabet (ved siden af EU’s deltagelse). Det er sigtet at inte-grere flere af randstaterne rundt om EU. Den vigtigste dagsorden for øjeblikket er udvidelsemed Tyrkiet, Moldova og Ukraine. Der er opnået enighed om optagelse af Moldova og Ukra-ine, mens forhandlingerne fortsætter mhp. Tyrkiets deltagelse.Det Østlige PartnerskabDet østlige partnerskab blev vedtaget på mødet i Det Europæiske Råd den 19.-20. marts 2009,og formelt igangsat på et topmøde i Prag den 7. maj 2009. Partnerskabet består af EU og Ar-menien, Aserbajdsjan, Georgien, Hviderusland, Moldova og Ukraine. Under det østlige part-nerskab er der bl.a. nedsat en række ”platforme” eller samarbejdsfora, herunder en energisik-kerhedsplatform. Det andet møde i energisikkerhedsplatformen fandt sted den 5. november2009 i Bruxelles. På dette møde enedes man om, at for at nå målet om øget energisikkerhedvil en første aktivitet være udvikling og præsentation af erklæringer fra hvert partnerland omdets forsyningssikkerhedssituation i forhold til diversificeringen af udbuddet, den teknologi-ske sikkerhed og den geografiske oprindelse af importerede brændstoffer. Energieffektivitetog vedvarende energi blev også udpeget som prioriterede områder. Platformen vil fremmedeltagelse i energieffektivitetsinitiativer.I november, i forbindelse med et flagskibsinitiativ om regionale elmarkeder, forbedret energi-effektivitet og øget anvendelse af vedvarende ressourcer, blev ”The Covenant ofMayors””(borgmesteraftalen”), lanceret som en prioriteret indsats i det østlige partnerskab.Borgmestre fra alle partnerlande var inviteret. Et energieffektivitets- og miljøpartnerskab forØsteuropa blev iværksat, og en donorkonference fandt sted i Stockholm den 26. november2009.

Energisikkerhedsplatformen vil også arbejde på at fremskynde harmoniseringen af partnernesenergipolitikker og lovgivning med EU-praksis og EU-retten. Støtte til udvikling og sammen-kobling af infrastruktur og diversificering af energiforsyningen er et yderligere mål.EU-USA EnergiministerrådI forbindelse med EU-USA-topmødet den 3. november 2009 blev EU og USA enige om atetablere et EU-USA Energiministerråd for at uddybe dialogen om strategiske energispørgsmålaf fælles interesse, fremme samarbejde om energipolitik og yderligere styrke forskningssam-arbejdet om blandt andet bæredygtige og rene energiteknologier. Energiministerrådet vil ikkevære et forum for drøftelser af klimaforandringer, hvilket gøres bedre i andre fora.EU-USA Energiministerrådet skal mødes hvert år, skiftevis i USA og EU, og aflægge rapporttil EU-USA Topmødet. Fra USA's side deltager udenrigs- og energiministeren. Fra EU delta-ger i udgangspunktet kommissærerne for udenrigsanliggender, energi og forskning samt re-præsentanter for EU-formandskabet i fællesskab med den høje repræsentant for udenrigsan-liggender.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig.7. Gældende dansk ret og konsekvenser herfor af sagenDer er ikke tale om en retsakt.8. Konsekvenser for DanmarkSagerne har ikke direkte konsekvenser for Danmark.9. HøringHøring er ikke relevant.10. Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark støtter generelt en aktiv politik fra EU’s side på energiområdet i forhold til tredje-lande og internationale energiorganisationer.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerOrienteringssagerne har ikke været drøftet.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSager vedrørende EU’s relationer til tredjelande og internationale organisationer på energiom-rådet har ofte været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering, senest den 28. maj2009 forud for energirådsmødet den 12. juni 2009.