EPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 86: EU-note af 2/12-09 vedrørende Lissabontraktaten og Energiudvalget

Lissabontraktatens betydning for politikområder under EnergiudvalgetLissabontraktaten trådte i kraft den 1. december 2009. Denne note giver etoverblik over Lissabontraktatens væsentligste nyskabelser på Energiudval-gets politikområder. For en generel gennemgang af Lissabontraktaten og deinstitutionelle ændringer henvises tilEU-note - E 8 af 6. december 2007,somer optrykt som bilag i EU-Oplysningens sammenskrevne udgave af Lissabon-traktaten (s. 382).Nedenfor benyttes følgende forkortelser:TEU= Traktaten om Den Europæiske UnionTEUF= Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (erstatter trak-taten om det Europæiske Fællesskab).EnergipolitikkenMed Lissabontraktaten får energipolitikken sit helteget retsgrundlag.EU har hidtil kunne vedtage lovgivning på energiområdet med hjemmel i en2række bestemmelser i EF-traktaten .1

Udover at indføre en hjemmel præciserer Lissabontraktaten ogsåmålsæt-ningernefor EU’s energipolitik, som er:a) at sikreenergimarkedets funktionb) at sikreenergiforsyningssikkerhedeni Unionenc) at fremmeenergieffektivitetog energibesparelser samt udvikling afnye og vedvarende energikilderd) at fremmesammenkobling af energinet.Disse målsætninger skal gennemføres ”ien ånd af solidaritet mellem med-lemsstaterne”.EU kan træffe de nødvendige foranstaltninger for at nå disse målsætninger. Iden forbindelse præciseres det dog, at EU-foranstaltningerneikke berørermedlemsstaternes rettil selv at fastsætte betingelserne for udnyttelse afderes energiressourcer, deres valg mellem forskellige energikilder og dengenerelle sammensætning af deres energiforsyning. Det bemærkes, at foran-staltninger vedr. atomenergi fortsat hører under Euratom-traktaten. Desudengælder EU’s kompetence på området med forbehold for traktaternes øvrigebestemmelser, hvorved forstås, at den nye kompetence ikke griber ind i debeføjelser, der er på andre politikområder (f.eks. på miljøområdet).Lissabontraktaten indfører også en præcisering iafsnittet om den økonomi-ske politik,idet det tilføjes, at beføjelsen til at træffe foranstaltninger til af-hjælpning af forsyningsvanskeligheder særligt gælder i forhold til energiområ-3det . Præciseringen skaber ikke en hjemmel til at træffe nye foranstaltninger,som ikke kunne træffes før, men kan dog tillægges en vis politisk signalværdiom prioriteringen af energiområdet.Den nye hjemmelbestemmelseændrer også lovgivningsprocedurernepåenergiområdet, idet alle foranstaltninger inden for energiområdet fremoverskal træffes efterden almindelige lovgivningsprocedure,dvs. af Europa-Parlamentet og Rådet, og med kvalificeret flertal i Rådet. Den almindeligelovgivningsprocedure svarer i hovedsagen til den fælles beslutningsprocedu-re, som hidtil har været gældende.På de områder, hvor EU-lovgivning tidligere blev vedtaget efter den særlige4hjemmelsbestemmelse om lovgivning uden specifikt hjemmelsgrundlag , vilman således gå fra enstemmighed til kvalificeret flertal i Rådet, og Europa-Parlamentet vil fremover blive inddraget som medlovgiver.

På andre områder, hvor retsakter tidligere blev truffet efter den fælles beslut-ningsprocedure, medfører overgangen til den almindelige lovgivningsprocedu-5re ingen væsentlige ændringer.Det kan i øvrigt nævnes, at Lissabontraktaten også ændrerformålsbestem-melsen om miljøpolitikken,idet det tilføjes, at EU’s målsætninger om atfremme internationalt samarbejde om miljøproblemernavnlig omfatter be-6kæmpelse af klimaforandringer. Der er alene tale om en tydeliggørelse afen problemstilling inden for et eksisterende EU-politikområde, idet klimapoli-tikken hidtil har været en integreret del af EU’s miljøpolitik.Endelig præciseres det i de indledende bestemmelser til traktaten om Unio-nens funktionsmåde, at energi er et område meddelt kompetencemellem7Unionen og EU-landene . Det er det også efter de tidligere traktater, men detangives først nu i traktatgrundlaget.