Det Energipolitiske Udvalg 2009-10
EPU Alm.del Bilag 77
Offentligt
Til Folketingets Energipolitisk Udvalg”Foreningen til fremme af bølgekraft og andre hav-energiformer” henvender sig hermed til detEnergipolitiske Udvalg i anledning af, at ingeniør Henning Pilgaard, Waveenergyfyn, i sit oplæg til foretrædefor udvalget 8.okt har udtalt sig urigtigt og illoyalt om forholdene i bølgekraftforeningen.Pilgaards henvendelse til udvalget har fået betegnelsen: Det Energipolitiske Udvalg 2009-10, EPU alm. delBilag 3, Offentligt, 739436.pdf, og er modtaget af udvalget 07-10-2009.Da Pilgaard i sin begrundelse for at søge foretræde for udvalget anvender et løsrevet citat fra en diskussionpå foreningens hjemmeside om bølgemaskiners virkningsgrader på en misforstået, urigtig og nedgørendemåde, føler bølgekraftforeningen sig nødsaget til at fremsætte nogle justerende kommentarer i denanledning. Vort hovedformål med dette er at modvirke, at forholdet mellem bølgekraftforeningen og detEnergipolitiske Udvalg lider skade ved Henning Pilgaards udtalelser.Resumé:I den efterfølgende hovedtekst redegøres for1) baggrunden for det citat, som Pilgaard anvender i sit oplæg til udvalget,2) en beskrivelse af bølgeenergiens komplekse natur, hvilket betyder at flere forskellige typer afbølgeenergimaskiner kan vise sig at være ligeværdige, hvad angår energiproduktion,3) en redegørelse for bølgekraftforeningens arbejdsform, som har til formål at højne koncepternes validitetgennem kollegial kritik og rådgivning,4) foreningens moral-codex om ikke ved udtalelser at fremme sit eget projekt ved at nedgøre andres. Detfremgår af foreningens vedtægter, som vedlægges,5) påvisning af Pilgaards overfortolkning af sit anlægs årsproduktion på basis af maskinens energioptag, derkun dækker et snævert bølgespektrum, samt orientering om konceptets oprindelige opfinder,6) orientering om bølgekraftforeningens virksomhed siden de første danske projekter i 1990erne, der vargrundlaget for udviklingen af en nu internationalt anerkendt (IEA) testprocedure for bølgemaskiner, somanvendes over hele verden. Et godt eksempel på dansk knowhow og entreprenør-ship af den slags, derefterlyses stærkt for tiden.Vi håber på et fortsat godt og tillidsfuldt forhold mellem bølgekraftforeningen og det Energipolitiske udvalg,trods Hennings Pilgaard splidfremmende udtalelser.Hovedtekst:”Foreningen til fremme af bølgekraft og andre hav-energiformer” henvender sig til det EnergipolitiskeUdvalg med nogle justerende kommentarer i anledning af, at ingeniør Henning Pilgaard, Waveenergyfyn, isin anmodning om foretræde for udvalget har udtalt sig urigtigt og illoyalt om forholdene ibølgekraftforeningen, se 739436.pdf. Det er svært for os at få øje på, hvad Henning Pilgaard vil opnå medsin henvendelse, udover at skade foreningen, og i særdeleshed alle andre bølgeenergi projekter uden forforeningen. Dette kunne nemt ske, når man opdager, at den postulerede energiproduktion ikke holder.På foreningens halvårlige bølgetræf bruges en stor del af tiden på de forskellige projekters fremlæggelse ogefterfølgende kollegavenlig kritisk behandling. Formålet er at udrydde oplagte umuligheder ogmisforståelser samt at anvise forbedrede løsninger. I nogle få tilfælde er projektindehaveren så overbevistom sit eget projekts fortræffeligheder, at han ikke forstår denne arbejdsform, men går fornærmet hjem.
Således i Henning Pilgaards tilfælde, hvilket vi beklager, idet foreningen så meget positivt på HenningPilgaards forslag om et bølgetestcenter i et af færgelejerne i Storebælt. At dette for nyligt er blevetoverskygget af forslag om test- og videnscentre i hhv Hanstholm og Lindø, har foreningen ikke haftindflydelse på ideen til. Bølgekraftforeningen er blevet inviteret til at deltage og er nu repræsenteret ibegge nye testcentres arbejdsgrupper, for her igennem at opnå indflydelse på en positiv udvikling til gavnfor medlemmerne og alle i bølgeenergi kredse.Ad 1) I sin indledende argumentation for at opnå foretræde anvender Henning Pilgaard et løsrevet citat fraen diskussion om virkningsgrader. Han antyder nærmest, at alle andre er dumme. Når de tekniskevirkningsgrader ind i mellem diskuteres heftigt, er det fordi beregningerne er forskellige, alt efter hvilkenmaskintype, det drejer sig om. Det vi alle sigter efter, er så lav en kilowatttimepris (kr/kWh) som muligt.Den har en diskussionsdeltager for spøg kaldt DJØF-virkningsgraden til forskel fra de tekniskevirkningsgrader, som vi alle ved er grundlaget for en maskines fremtid.Ad2) Her kan der være grund til at henlede opmærksomheden på, at bølgeenergien er et flerdimensionaltsvingende fænomen i grænsefladen mellem luft og vand, hvor forskellige bølgehøjder, bølgelængder,roterende og overlejrede kaotiske bevægelser samt tidsvariationer opstår i en vekselvirkning mellemvinden og tyngdekraften. Dette afspejler sig i de mange forskellige typer af maskiner og løsningsforslag tilindfangning af de store mængder bølgeenergi, der er til rådighed. Men det betyder også, at den fuldkomnemaskine, der tager det hele, ikke kan konstrueres, - og at flere forskelligt fungerende maskiner på sigt vilkunne vise sig at være ligeværdige. Derfor har vi i foreningen også undret os over, at relativt store beløb erblevet bevilget til relativt få maskiner, mens andre funktionstyper, som fortjener at blive eksperimenteltundersøgt, må ligge underdrejet i mangel på støtte. Vi finder dog, at Henning PilgaardsBølgevinge/Crestwing er blevet pænt behandlet af Energinet.dk, og at han ikke har grund til at klage.Ad3) Om Bølgekraftforeningens arbejdsform kan yderligere siges: I modsætning til, at projekter i udlandettypisk startes som store universitetsprojekter, er alle de kendte danske ideer startet med forsøg i hjemmetsbadekar med kagedåser, vægtstænger, primitive pumper, barnevognshjul og lignende. Det er let at udtalesig nedladent om dette og få udøverne til at se ud som landsbytosser. Det er imidlertid den enestefornuftige vej, indtil det eksperimentelt er påvist, at konceptet virker. Derefter den trinvise udviklinggennem skalamodeltests frem mod fuldskala kommercielt anlæg. Derved er der i Danmark allerede spareten masse penge ved at undgå de fejlslagne kæmpe-kolosser, som man ser ikke så få steder i udlandet.Ad4) På den måde repræsenterer bølgekraftforeningens medlemmer et bredt spektrum af erfaringer ligefra overskylningsanlæg over bølgedrevne væskepumper og luftpumper, vippende pontoner, lodret ogvandret roterende cylindre samt forskellige flyderbaserede hydrauliske og mekaniske anlæg. Godt nok eralle disse projekter i en vis forstand konkurrenter, men arbejdet i bølgekraftforeningen foregår i en kollegialtone i en fælles forståelse til fremme af bølgekraftens anvendelse generelt. Man kan godt tale om etmoralkodeks, der går ud på, at man ikke udtaler sig nedgørende om kollegers projekter for at fremme siteget. Som dokumentation for dette vedhæftes foreningens vedtægter, jvnf. § 10. Denne paragraf harHenning Pilgaard nu selv valgt at overtræde. Vi finder det utilstedeligt, at nogen i en officiel henvendelse tilen officiel myndighed i den grad som Henning Pilgaard kan finde på at fremhæve sit eget projekt på andresbekostning.
Ad5) Desuden overfortolker han groft sine måleresultaters validitet. Crestwings effektivitetskurve(Pilgaards henvendelse side 5) viser en pæn virkningsgrad i et meget snævert bølgespektrum. Vedopskalering fra modellen vil forøgelsen af pontonlængden forskyde det aktive område mod størrebølgehøjder, som til gengæld forekommer i færre timer. Derved bliver den samlede årsproduktion ikkebemærkelsesværdigt høj. Selve opfindelsen, som Henning Pilgaard anvender, er ikke ny. Den er gjort i1970’erne af englænderen Cockerell, som også er opfinder af bl.a. luftpudebåden ”Hoovercraft”, og somefterfølgende opfandt bølgeenergi konceptet "Cockerell's raft". Det oprindelige koncept er englændernedog gået fra, men har overført den oprindelige knowhow til et nyt projekt, kaldet ”Pelamis”, der er detaktuelt største bølgeenergikoncept i verden.Det Energipolitiske Udvalg afgør naturligvis selv, om man vil lytte til Henning Pilgaard. Det er blot vigtigt forBølgekraftforeningen, at sagen ikke sætter splid mellem foreningen og det Energipolitiske Udvalg.Ad6) Udover det foran oplyste om Bølgekraftforeningens virke henledes opmærksomheden på, atforeningen blev startet i 1997, efter at en interessegruppe havde virket i 7 år fra 1990, hvor Danish WavePowers første udlægning af et anlæg ved Hanstholm fandt sted. Testen afslørede en rækkeerfaringsgivende svagheder og blev opgivet efter to forsøg, men er senere udviklet i nye versioner iudlandet. Hanstholm projektets ophavsmand og mangeårigt medlem af foreningens bestyrelse, ingeniør dr.Kim Nielsen, brugte erfaringerne til at udvikle en standard testprocedure dækkende over fem søtilstande(bølgehøjder m.v.), som nu er internationalt anerkendt af IEA og anvendes over hele verden. Underudviklingen af denne testprocedure har de indledende projekter, som blev præsenteret af opfindere iBølgekraftforeningens regi i slutningen af 1990erne, spillet en afgørende rolle, hvilket tydeligt fremgår afrapporter fra den gang. Det førte endvidere til et frugtbart samarbejde med Aalborg Universitet og til, atder blev oprettet en prøvestation for bølgemaskiner i Nissum Bredning.Vi håber hermed at have dokumenteret, at Bølgekraftforeningen står som garant for en disciplineretudvikling på bølgeenergifronten. Samtidig håber vi, at den aktuelle sag ikke vil skade forholdet mellemforeningen og det Energipolitiske Udvalg fremover.Dato, 25-11-2009Med venlig hilsen på vegne af Bølgekraftforeningens bestyrelseErik SkaarupformandPhone Mob +45 2162 2347Fuglegaardsvej 18,DK-2820 GENTOFTE - DENMARK
Bilag: Bølgekraftforeningens vedtægterFremsendt e.b. på vegne af formanden og den øvrige bestyrelse.
Povl-Otto Nissen, medlem af bølgekraftforeningens bestyrelse.