EPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 71: Nyhedsbrev Fra rådet til tinget, nr. 264 "Borgere ønsker klimaaftale nu", fra Teknologirådet

De danske deltagere i World Wide Views on Glo-bal Warming ønsker en stærkt forpligtende af-tale vedtaget på klimakonferencen i Køben-havn. Alle lande skal deles om ansvaret, forsk-ningen skal styrkes og der skal skaffes penge tilhurtig spredning af grøn teknologi, også til defattige lande.De danske borgeres krav går videre end de flesteregeringer i verden – men de er dog mere modera-te end borgernes krav i mange andre landeFlere og flere vigtige beslutninger træffes globalt,langt fra de mennesker, de vedrører.Verdensborgerne har brug for et forum hvor dekan udvikle deres synspunkter og derfra sendesignaler til verdens politikere. World Wide Viewser et skridt på vej mod en global offentlighedDette nummer af Fra rådet til tinget bygger på Teknologi-rådets borgertopmøde om klima på Københavns Rådhus26. september. Mødet var et af 44 borgermøder,som fandtsted i 38 lande i løbet af samme døgn. Resultaterne afWorld Wide Views kan ses påwww.wwviews.orghvor mankan læse mere om hele projektet.

På et borgermøde i København den 26. septem-ber tog 100 danskere stilling til de svære spørgs-mål om den globale opvarmning og de kommen-de beslutninger på FN’s klimakonference i Kø-benhavn i december. I det samme døgn fandt 43andre fuldstændig tilsvarende borgermøder stedi 37 andre lande verden rundt. Det begyndte iAustralien, længe før danskerne stod op, og slut-tede i Californien 26 timer senere. I alt ca. 4000borgere deltog i World Wide Views on GlobalWarming.Budskabet fra de hundrede danske deltagereer klart og tydeligt. Det haster meget at få vedta-get en ny klimaaftale, mener 97 procent af dem.Regeringen bør give aftalen høj prioritet, siger100 procent. På verdensplan mener 9 ud af 10

Borgerinddragelse, nu også globaltDet er første gang, Teknologirådets metoder tilborgerinddragelse bliver brugt i et verdensom-spændende projekt, og World Wide Views onGlobal Warming kan ses som et bidrag til at eta-blere en global offentlighed. Resultaterne kanbruges af alle politisk interesserede til at pejle,hvad almindelige mennesker verden over menerom klimapolitikken, når de får lejlighed til atsætte sig ind i tingene og drøfte problemernemed hinanden.

Metoden i World Wide ViewsMetoden til at få borgernes holdninger frem iWorld Wide Views er specielt udviklet til pro-jektet,men bygger på Teknologirådets andremetoder til borgerinddragelse. Metoder somgør det muligt at skabe en gensidig debat ogfå svar på spørgsmål om komplicerede sam-menhænge, som ikke kan belyses ved hjælpaf almindelige meningsmålinger.For eksempel har de 4.000 deltagere verdenrundt dannet sig en mening om, hvorvidt i-landene skal skære deres udledninger af driv-husgasser ned med 25 - 40 procent i år 2020.»Sådan et spørgsmål kan man ikke stille i enalmindelig meningsmåling – og gå ud fra atfolk forstår det,« påpeger projektleder BjørnBedsted.Deltagerne var udvalgt, så de afspejlede denbefolkningsmæssige sammensætning i delande eller regioner, hvor møderne blev af-holdt. De fik fælles viden i form af en 40 si-ders pjece og fire videoer. Begge dele byggerpå forskning, der er vurderet af FN’s Klima-panel og på oplysninger, der er tilgængelige iFN’s Klimasekretariat. Arrangørerne af de 44borgermøder deltog på forhånd i et fællestræningsseminar med henblik på at sikreensartede møder og sammenlignelige resul-tater.I løbet af dagen drøftede deltagernede mangeproblemstillingeri mindre grupper. Efter hveraf de fire runder gav deltagerne individueltderes svar på spørgsmålet der var sat til de-bat. ”Vi beder deltagerne om at lytte til hin-anden og afklare argumenterne for og imod.Men de stemmer hver for sig, og vi har væretmeget omhyggelige med at sige til dem, at deskal følge deres egen overbevisning”, under-streger Bjørn Bredal.Ved dagens slutning formulerede hver grup-pe dog en fælles anbefaling til de delegeredeved klimakonferencen i København.Resultaterne fra World Wide Views, fra allede deltagende lande, blev straks offentliggjortpå hjemmesiden wwviews.org. Resultaternebliver dybdeanalyseret med henblik på over-dragelse af en samlet rapport til de delegere-de fra alle deltagende lande.

Det næste spørgsmål blev stillet på baggrund afden viden, deltagerne blev præsenteret for og dediskussioner de havde ved deres bord, og det lød:Hvor bekymret er du så nu for klimaforandrin-ger? 27 procent af danskerne svarer at de er ”me-get bekymrede”, 52 procent er ”ret bekymrede”,21 procent er ”ikke” eller kun ”en anelse bekym-rede”.Hvilke lande var med?Udover Danmark var der World Wide Viewsborgermøder i følgende 37 lande:Australien, Bangladesh, Belgien, Bolivia, Bra-silien, Cameroun, Canada, Chile, Egypten, Eti-opien, Finland, Frankrig, Holland, Indien(Delhi, Bangalore), Indonesien (Jakarta, Ma-kassar), Italien, Japan, Kina, Malawi, Maldi-verne, Mali, Mocambique, Norge, Rusland,Saint Lucia, Schweiz, Spanien,Storbritannien,Sverige, Sydafrika, Taiwan, Tyskland, Ugan-da, Uruguay, USA (Arizona, Californien, Colo-rado, Georgia, Massachusetts), Vietnam, Øst-rig.

Støtte til vidtgående klimaaftaleBekymringen er større i resten af verden end iDanmark – med Japan og Rusland som markanteundtagelser. I gennemsnit siger 62 procent afdeltagerne verden over, at de er ”meget bekym-rede”. Størst er bekymringen i Bolivia, Mali, Ma-lawi, Mocambique og Sydafrika hvor mere end90 procent erklærer sig ”meget bekymrede”.Hvis nogen så nærer bekymring for dansker-nes opbakning til en klimaaftale med klare ogvidtgående forpligtelser, bliver den dog afkræftetaf svarene på de to næste spørgsmål. Halvdelenaf de danske deltagere støtter EU’s erklæredemålsætning: At begrænse den globale opvarm-ning til to grader over det førindustrielle niveau.Den anden halvdel af deltagerne, 45 procent, gårogså ind for dette mål, men de mener, at det ikkeer nok. Opvarmningen bør begrænses til det nu-værende niveau eller helt neutraliseres, så manvender tilbage til det førindustrielle niveau, sigerde.I stærk kontrast til de mange regeringer ver-den over, som vægrer sig ved at afgive suveræni-tet og knytte sanktioner til deres forpligtelser,mener 45 procent af de danske deltagere – lige-som halvdelen af deltagerne i resten af verden –at straffen for at smyge sig uden om sine forplig-telser skal være så hård, at der ikke er noget atvinde derved.

dvs. USA, Canada, Japan, Australien, New Zea-land og næsten alle lande i Europa inklusive Rus-land, skal begrænses med 25 – 40 procent i år2020 sammenlignet med 1990, for at gøre detmuligt at nå 2-graders målet.Den målsætning fik støtte fra 66 procent afde danske deltagere. 30 procent mente, at udled-ningerne skal begrænsesmereend 40 procent. Detilsagn, Annex I-landene har givet indtil nu, vilsammenlagt begrænse udledningernemindreend 25 procent.Mere end halvdelen af deltagerne mentedesuden at de store udviklingslande med betyde-lig økonomisk indkomst og omfattende udled-ninger (f.eks. Brasilien, Kina, Indien, Indonesien,Mexico, Saudi-Arabien og Sydafrika) bør forplig-tes til reducere deres udslip i forhold til hvor rigede er og hvor store deres udledninger er. Denævnte landes regeringer mener, at det er at gåfor vidt. 29 procent af deltagerne i World WideViews mente, at man bør gå videre.Lavindkomstlande som Maldiverne, Mali, Bo-livia, og Filippinerne skal have mulighed for atøge deres udledninger men begrænse stigningeni forhold til hvor rige de er og hvor stort deres ud-slip er, mente 70 procent af de danske deltagere.

Alle skal dele ansvaretDagens sidste spørgsmål handlede om økonomi.Et stort flertal gik ind for stigende priser på fossi-le brændsler (kul, olie og gas), enten i alle lande(34 procent) eller i alle lande undtagen lavind-komstlande (42 procent). 16 procent var imodprisregulering.Næsten alle går ind for, at der oprettes et glo-balt finansieringssystem som tilvejebringer støt-temidler til at lette udviklingslandenes tilpas-ning og omlægning af deres energisystemer.Alle lande undtagen de mindst udvikledeskal være med til at finansiere tilpasningen ogomstillingen – under hensyn til deres udlednin-ger, indkomster og befolkningens størrelse, men-te de fleste af de danske deltagere.Ved dagens slutning formulerede alle grup-per en kort skriftlig anbefaling. De gennemgåen-de træk ved de femten danske anbefalinger er, atdet haster med en stærk og bindende, ambitiøsklimaaftale, der hurtigt fører til nedskæring afdrivhus-udledningerne. Alle skal tage ansvar ogalle skal bære deres del af byrderne, så godt dekan, men de velhavende lande skal føre an. Dedanske deltagere lægger stor vægt på forskningog udvikling af alternativ energi. CO2-afgifterneskal op og en global klimafond skal støtte en hur-tig udbredelse af ny teknologi til alle lande.

I Norge, som ellers ligner Danmark på mangepunkter, går et flertal af deltagerne ind for atstandse den globale opvarmning på det nuvæ-rende niveau og støtter en aftale om nedskærin-ger på mere end 40 procent i år 2020, med stren-ge sanktioner, hvis man ikke overholder aftalen.Nordmændene mener, i højere grad end dan-skerne, at fattige udviklingslande skal undtagesfra forpligtelser. Også svenskere og finner vil ha-ve skrappere målsætninger og går mere ind forhøjere priser på olie, kul og gas.Sammenlignet med resten af de rige landeligger danskernes krav lidt under gennemsnittet,men forskellen er ikke markant.

Hvad vil amerikanerne?Hvis man, tror, at amerikanerne er fodslæbende iklimaspørgsmålet, må man tro om igen, ifølge defem borgermøder i USA. Der erklærede deltager-ne sig langt mere bekymrede end danskerne, omend de ikke prioriterer en hurtig klimaaftale sletså højt.På spørgsmålet om aftalens langsigtede måler amerikanerne noget mere polariserede enddanskerne. 9 procent kan godt acceptere en tem-peraturstigning på mere end to grader. Til gen-gæld er der dobbelt så mange som i Danmark, derkræver en meget radikal omstilling. Hele 21 pro-cent, hver femte amerikaner, går ind for at føreverdens klima tilbage til tilstanden før den indu-strielle revolution.Om USA så selv skal gøre noget ved det? Ja,faktisk siger 31 procent af amerikanerne, ligesomdanskerne, at udledningerne i 2020 skal beskæ-res med mere end 40 procent, mens lidt overhalvdelen mener, at nedskæringer på mellem 25og 40 procent er passende. Kun seks procent afamerikanerne siger, ligesom præsident BarackObama og flertallet i Repræsentanternes Hus, aten nedskæring til nogle få procent under 1990-niveauet i 2020 må være nok i første omgang!Danskerne går mere ind for højere pris på fossilebrændsler og økonomisk støtte til den fattige delaf udviklingslandene end amerikanerne.

stærke sanktioner som går videre end 2-graders-målet har større opbakning end i Danmark.I Kina er der generelt noget større usikkerhed ogknap så stærk støtte til en ambitiøs aftale medstærke sanktioner som i Danmark. Det er dogkun et lille mindretal, der mener, at udviklings-landene ikke skal påtage sig bindende reduk-tionsmål, sådan som den kinesiske regering el-lers officielt fastholder. 41 procent af de kinesi-ske deltagere går ind for, at de store udviklings-lande med høje udledninger ikke alene skal be-grænsestigningeni deres udledninger, men fak-tisk vende stigningen til etfald.Der er dog storafstand til det danske borgermøde, hvor det storeflertal mente, at lande som Kina skal have sam-me forpligtelser som i-landene, eller i hvert faldskære deres udledninger ned.Når det kommer til finansieringen, menerkineserne i højere grad end danskerne, at de rigelande skal betale. De fleste kinesere svarer dog,ligesom næsten alle danskere, at lande som Kinaselv skal være med til at betale til fattigere lande.

Demokratisk underskudTeknologirådet har gennem 20 år udviklet meto-derne til at inddrage borgerne i vurderingen afkomplicerede spørgsmål om teknologierne og de-res udvikling.»I Europa oplever vi en mangel på offentlighed.Den bliver ikke mindre af, at beslutningerne ryk-kes op på globalt plan,« siger Teknologirådetssekretariatschef, Lars Klüver. Det gælder ikkekun for klimaet, men også for verdensøkonomiog frihandel, bæredygtighed, fattigdom, syg-domme og befolkningsvækst.Teknologivurdering skal ikke overlades tileksperterne. Med borgerhøringer, konsensuskon-ferencer og nu med idéen om de globale borger-møder søger Teknologirådet at indføre et lag mel-lem den ofte polariserede debat i medierne ogden hjemlige debat ved middagsbordet, ellerhvor man nu sidder privat og danner sig sinemeninger, forklarer Lars Klüver.I Danmark er det ret almindeligt at søge bor-gerne inddraget i beslutningerne, og FN’s Århus-konvention fastslår, at det bør ske i alle lande.Men betydningen af det varierer fra land til land.»I Indien er det en stor udfordring, at få dem meden forkert plet i panden til at snakke med dem,der har en rigtig plet i panden. I Japan er det i sigselv en stor oplevelse at mødes i øjenhøjde. Tænkat diskutere på lige fod med en ekspert, en ældreprofessor! I Kina har det i sig selv en særlig me-ning, at man gør det og at det tillades,« påpegerLars Klüver.I nogle af landene var det første gang, mandeltog i et projekt med borgerinddragelse. »Voressamarbejdspartnere forstod godt idéen med det,men nogle af dem troede i begyndelsen, at dette

Hvem blev inviteret og deltog i det danskemøde1.000 borgere blev inviteret til at deltage i detdanske borgermøde. Invitationerne blev sendttil et udsnit af befolkningen, fundet ved udtrækfra Folkeregisteret.461 sagde ja til at deltage. Det er den højestesvarprocent Teknologirådet nogensinde har op-levet på invitationer til borgermøder.Af de 461 blev 100 udvalgt med henblik på atsikre den bedst mulige repræsentativitet.På selve dagen deltog 47 kvinder og 49 mænd.Med hensyn til alder var halvdelen under 50 år–med flest (36) i aldersgruppen 31-50 år - restenvar over 50. Der var 51 fra Sjælland og Born-holm, 45 fra Fyn og Jylland. 66 bor i byer, og 30på landet. Deltagernes uddannelsesbaggrund ermeget blandet, butiksassistent, revisor, skolelæ-rer, HTX-studerende, smed, sætteskipper og me-get mere – generelt er uddannelsesniveauet hø-jere end i befolkningen som helhed

var led i en klimakampagne, som gik ud på atmobilisere civilbefolkningen og få den til at ryk-ke i en bestemt retning. Det er det jo ikke. Vi skalikke fortælle borgerne, hvad de skal mene. Deskal fortælle os, hvad de mener,« siger projektle-der Bjørn Bedsted.Hvor kom pengene fra?Word Wide Views on Global Warming er arrange-ret af Teknologirådet i samarbejde med Det DanskeKulturinstitut. De danske og norske udenrigsmini-sterier har hver bevilget en million kroner, øre-mærket til at finansiere de fattigste landes delta-gelse i det globale borgermøde. De øvrige partner-lande har selv finansieret deres deltagelse.

Fra rådet til tinget stilles alene til rådighed for vis-ning/læsning. Det er ikke tilladt at kopiere, hverken på papir,elektronisk eller i digital form. Der må dog tages kopi til egenpersonlig brug, jf. Ophavsretslovens § 12. Der må kun citeresmed kildeangivelse og kun linkes til visninger på måder, derfører hen til Teknologirådets hjemmeside. Yderligere rettig-heder til materialet kan aftales ved henvendelse til redaktørIda Leisner