EPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 70: Udkast til lov om ændring af varmeforsyningsloven (Udvidelse af Energitilsynets beføjelser)

§1I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005, som ændret bl.a. ved § 3 ilov nr. 520 af 7. juni 2006, § 3 i lov nr. 503 af 17. juni 2008 og senest ved § 8 i lov nr. 461 af 12.juni 2009, foretages følgende ændringer:1.§ 23 a, stk. 1,affattes således:»Energitilsynet kan til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation til brug for tilsynetefter loven få adgang til lokaler, der benyttes af virksomheder, som ejer anlæg, der er omfattet afloven, og på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, herunder regnskaber,regnskabsmaterialer, bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data. Energitilsynet kantilsvarende få adgang til lokaler, som benyttes af en virksomheds koncernforbundne virksomheder,såfremt virksomheden har eller har haft transaktioner med disse virksomheder.«2.§ 23 b, stk. 5,affattes således:»Stk. 5.Energitilsynet kan hos virksomheder, som ejer anlæg, der er omfattet af loven, indhenteoplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af tilsynets opgaver efter denne lov eller efter reg-ler udstedt i henhold til loven. Energitilsynet kan tilsvarende indhente oplysninger hos en virksom-heds koncernforbundne virksomheder, såfremt virksomheden har eller har haft transaktioner meddisse virksomheder.«3.I§ 23 bindsættes efter stk. 5 som nyt stykke:»Stk. 6.Energitilsynet kan pålægge virksomheder, der er omfattet af stk. 5, at tilvejebringe oplys-ninger, herunder at udarbejde materialer i en bestemt form, som er nødvendige til varetagelsen aftilsynets opgaver efter denne lov eller efter regler i henhold til loven.«Stk. 6 bliver herefter stk. 7.4.I§ 34, stk. 1, nr. 7,ændres »undlader at afgive oplysninger« til: »undlader at afgive eller tilveje-bringe oplysninger«.§2Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledende bemærkningerLovforslaget vedrører varmeforsyningslovens bestemmelser om Energitilsynets mulighed for at indhenteeller få adgang til oplysninger. Formålet med lovforslaget er at sikre, at Energitilsynet kan få de nødvendigeoplysninger til at foretage en vurdering af prisers rimelighed og overensstemmelse med varmeforsyningslo-ven. Dertil forslås det, at udvide varmeforsyningslovens bestemmelser om tilsynets adgang til oplysninger,herunder muligheden for at få adgang uden retskendelse til lokaler, til at omfatte koncernforbundne virksom-heder. Hovedformålet er at sikre, at Energitilsynet kan indhente de nødvendige oplysninger. At Energitilsy-net kan få adgang til lokaler uden retskendelse for at gøre sig bekendt med oplysninger på stedet er en sik-kerhedsforanstaltning, som tilsynet allerede kan benytte sig af i dag i forhold til virksomheder omfattet afloven.Energitilsynet har i medfør af lovens § 23 b, stk. 6, gjort klima- og energiministeren opmærksom på at til-synet ikke har den fornødne hjemmel til at fremskaffe nødvendige oplysninger til brug for tilsynets kontrolmed prisfastsættelsen på fjernvarme.Energitilsynet finder det derfor hensigtsmæssigt, at det overvejes, om varmeforsyningslovens bestemmel-ser om adgang til oplysninger kommer til at omfatte selskaber, som varetager væsentlige eller alle opgaverfor virksomheder, der er omfattet af varmeforsyningslovens prisbestemmelser, og hvor der mellem disseselskaber og virksomheder ikke eksisterer – eller kan eksistere – et naturligt forretningsmæssigt modsæt-ningsforhold mellem uafhængige parter.Energitilsynet kan efter gældende regler indhente eller få adgang til oplysninger om varmeprisernes fast-sættelse, når disse oplysninger ligger hos virksomheder, der er omfattet af varmeforsyningslovens prisbe-stemmelser. Med lovforslaget gives tilsynet samme mulighed hos virksomheder, som er koncernforbundnemed en virksomhed, der er omfattet af loven. Baggrunden for denne ændring er, at Energitilsynet bør havesamme mulighed for indsigt i regnskabsoplysninger, uanset hvordan virksomhederne er organiseret.Kollektive varmeforsyningsanlæg og andre virksomheder, der leverer varme, damp eller gas til det inden-landske marked, er underlagt hvile-i-sig-selv princippet. Dette betyder, at disse virksomheder kun kan ind-regne nødvendige omkostninger i priserne. I ydelser, som disse virksomheder køber fra andre, kan være ind-regnet en profit. Dette gælder også køb af ydelser fra moderselskabet eller andre koncernforbundne virksom-heder. Mellem koncernforbundne virksomheder er der ikke nødvendigvis den modsatrettede interesse i ydel-sernes prissætning, som gør sig gældende mellem andre virksomheder. Derfor er det vigtigt, at Energitilsynetsom led i en sagsbehandling kan kontrollere, at prisdannelsen er sket på markedsvilkår og uden udnyttelse afen særlig begunstiget stilling.Med lovforslaget får Energitilsynet mulighed for at indhente og få adgang til oplysninger hos virksomhe-der, der er koncernforbundne med varmeforsyningsvirksomheden, såfremt der har eller har været transaktio-ner med disse virksomheder. Dermed sikres det, at Energitilsynet kan få de nødvendige oplysninger til atforetage en vurdering af, om priserne er rimelige eller i overensstemmelse med loven. På den måde kanEnergitilsynet påse, at varmeforbrugere ikke betaler mere end nødvendigt på grund af koncerninterne trans-aktioner.2. Lovforslagets baggrundEnergitilsynet varetager tilsyns- og klagefunktion på varmeforsyningsområdet i overensstemmelse medvarmeforsyningslovens formål, som angivet i lovens § 1. Der føres i den forbindelse især tilsyn med varme-forsyningslovens kapitel 4 om priser og kapitel 4 b om overdragelse af virksomhed, udskillelse af aktiviteterog forbrugerindflydelse. I forhold til tilsynet med prisbestemmelserne skal Energitilsynet sikre, at priserne errimelige og i overensstemmelse med §§ 20, 20a eller 20 b eller regler udstedt i henhold til loven.

Det har imidlertid vist sig, at de virksomheder, som er omfattet af loven, er begyndt selskabsmæssigt at ud-skille virksomhedernes aktiviteter på en måde, så lovens bestemmelser ikke længere på tilstrækkelig vis un-derstøtter de opgaver, tilsynet skal løse.I den forbindelse har Energitilsynet, i medfør af varmeforsyningslovens § 23 b, stk. 6, peget på følgendeforhold:»I almindelige forretningsforhold er der et naturligt modsætningsforhold mellem sælger og køber af et pro-dukt, fordi parterne er uafhængige af hinanden. Eksempelvis er varmeforsyningsloven ikke til hinder for, atet fjernvarmeværk udliciterer driften af kraftvarmeanlægget til en virksomhed, som efter anden lovgivning ercertificeret til at levere sådanne ydelser. Fjernvarmeværket er interesseret i en fair pris for ydelsen, og Ener-gitilsynets tilsyn med prisfastsættelsen vil i en sag være at vurdere den aftalte pris for den specifikke ydelse.Udfordringen for Energitilsynet kommer, når parterne ikke er uafhængige af hinanden, og hvor leverandø-ren af ydelserne er uden for varmeforsyningsloven. I det tilfælde er der risiko for, at den regulerede virksom-hed ikke kender omfanget af eller omkostningerne ved den ydelse virksomheden køber. Dermed kan virk-somheden og Energitilsynet ikke kontrollere, om prisen er omkostnings- og markedsbestemt – og dermed omvirksomheden overholder loven.Energitilsynet finder det på den baggrund hensigtsmæssigt, at det overvejes, om varmeforsyningslovensbestemmelser om adgang til oplysninger kommer til at omfatte selskaber, som varetager væsentlige eller alleopgaver for virksomheder, som er omfattet af varmeforsyningslovens prisbestemmelser, og hvor der mellemdisse selskaber og virksomheder ikke eksisterer – eller kan eksistere – et naturligt forretningsmæssigt mod-sætningsforhold mellem uafhængige parter.«Desuden har Energitilsynet oplyst om deres nuværende beføjelser efter varmeforsyningsloven:»Når en varmeforsyningsvirksomhed køber varer eller tjenesteydelser fra en koncernforbundet eller på an-den måde nærtstående virksomhed har Energitilsynet ikke, som bestemmelsen er udformet i dag, mulighedfor at indhente oplysninger til dokumentation af de regnskaber og budgetter, der skal anmeldes til Energitil-synet i medfør af lovens § 21, stk. 1. Det forhold vanskeliggør Energitilsynets tilsynsopgave betragteligt. Ikoncernforbundne selskaber er forholdet særligt kritisabelt, idet sådanne selskaber via det fælles ejerforholdkan have en interesse i leveringsforhold, som ikke afspejler det konkurrenceforhold, der bør være mellem enleverandør og en aftager.«Som det fremgår af ovenstående afsnit, har Energitilsynet indstillet, at beføjelserne skulle omfatte selska-ber, som varetager væsentlige eller alle opgaver for virksomheder, som er omfattet af varmeforsyningslovensprisbestemmelser, og hvor der mellem disse selskaber og virksomheder ikke eksisterer – eller kan eksistere –et naturligt forretningsmæssigt modsætningsforhold mellem uafhængige parter. Det gælder således ogsåvirksomheder, der ikke nødvendigvis er koncernforbundne med den virksomhed, der er omfattet af loven,men der på anden måde kan udøve bestemmende eller betydelig indflydelse på virksomheden. Af hensyn tilretssikkerheden og proportionalitetsprincippet er den foreslåede udvidelse imidlertid afgrænset til koncern-forbundne virksomheder.I forbindelse med Energitilsynets indstilling til at give tilsynet mulighed for at pålægge virksomheder til atudarbejde oplysninger, har Energitilsynet oplyst, at det er Energitilsynets erfaring, at selskaberne ikke altidhar indrettet deres databaser og lignende på den måde, så oplysninger er umiddelbar anvendelige i sagsbe-handlingen. En række af de oplysninger, der er nødvendige for Energitilsynet at indhente, ligger således i enform, som er vanskelig at anvende til sammenligning med andre oplysninger indgået til Energitilsynet. Fremfor at Energitilsynet selv omdanner materialet, vil det være hensigtsmæssigt, hvis tilsynet kan pålægge virk-somheden at udarbejde materialet i den form, der skal anvendes i sagen. Dermed sikres også, at virksomhe-den selv har en klar indsigt med grundlaget for sagsbehandlingen. Derfor foreslås det, at Energitilsynet kanpålægge virksomhederne at udarbejde oplysninger i den form, tilsynet har brug for, til varetagelse af Energi-tilsynets arbejde.3. Lovforslagets hovedindholdLovforslagets formål er at sikre, at Energitilsynet kan få de nødvendige oplysninger til at vurdere eftervarmeforsyningslovens § 21, stk. 4, om priserne er rimelige eller i overensstemmelse med loven.

Det foreslås derfor, at Energitilsynets eksisterende beføjelse til at få adgang uden retskendelse til lokalerhos virksomheder omfattet af loven og der gøre sig bekendt med oplysninger til brug for tilsynets arbejdeændres til også at omfatte virksomheder, som er koncernforbundne med en virksomhed, der er omfattet afloven, og som virksomheden har eller har haft transaktioner med.Samtidig foreslås, at Energitilsynets eksisterende beføjelse til at indhente nødvendige oplysninger til vare-tagelsen af tilsynets opgaver bliver udvidet til også at omfatte virksomheder, som er koncernforbundne meden virksomhed, der er omfattet af loven, og som virksomheden har eller har haft transaktioner med.Dette giver tilsynet samme mulighed for indsigt i regnskabsoplysninger hos virksomheder, der er koncern-forbundne med en virksomhed, der er omfattet af loven. Baggrunden for ændringerne er, at Energitilsynetbør have samme mulighed for indsigt i regnskabsoplysninger, uanset hvordan en virksomhed er organiseret.Se i øvrigt bemærkninger til de enkelte bestemmelser § 1, nr. 1 og 2.Endelige foreslås det, at Energitilsynet får mulighed for at bede om oplysninger udarbejdet i en bestemtform, således at de er sammenlignelige med andre oplysninger, der er indgået til Energitilsynet. Der henvisestil bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, § 1, nr. 3.Det foreslås således at Energitilsynet kan pålægge virksomheder omfattet af loven og deres koncernfor-bundne virksomheder at tilvejebringe oplysninger, herunder at udarbejde materialer i en bestemt form, somer nødvendige til varetagelsen af tilsynets opgaver. Beføjelsen er – ligesom de andre beføjelser, som bliverændret med forslaget – begrænset til virksomheder, der er omfattet af loven, og deres koncernforbundnevirksomheder, som virksomheden har eller har haft transaktioner med.Som en konsekvens af ændringen i § 1, nr. 3 bliver varmeforsyningslovens straffebestemmelse ændret så-ledes, at Energitilsynet også kan give bøde ved undladelsen af at tilvejebringe oplysninger efter modtagelsenaf et påbud herom. Se bemærkninger til de enkelte bestemmelser § 1, nr. 4.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommunerLovændringen vil give Energitilsynet adgang til at foretage regnskabsanalyser af væsentlig mere komplice-ret karakter end tidligere. I tilfælde hvor der opstår mistanke om, at en transaktion med en virksomhed, der erkoncernforbunden med et varmeforsyningsanlæg, ikke er indgået på normale markedsvilkår, er Energitilsy-net forpligtet til at undersøge dette. Kompetencerne til denne type undersøgelser skal opbygges internt ellerhentes eksternt. Det forudses desuden, at Energitilsynet vil få flere sager vedrørende analyse af koncernregn-skaber o.lign. på grund af de muligheder, som lovforslaget giver tilsynet.På denne baggrund forventes det, at forslaget kan have økonomiske eller administrative konsekvenser forEnergitilsynet i størrelsesorden 1-2 årsværk, svarende til ca. 0,5 mio. kr. om året, idet praksis skal oparbej-des, herunder i forbindelse med klagesager i det administrative og retslige system. Indtil kompetencerne eropbygget internt, vil Energitilsynet være afhængig af ekstern bistand til løsning af sagerne inden for en rime-lig tid, dvs. 3 -6 mdr. Lovforslaget vil have administrative konsekvenser for Energitilsynet i form af en for-længelse af sagsbehandlingstiden, hvis sagerne skal løses uden ekstern bistand.Lovforslaget berører ikke kommuners og regioners aktiviteter og har derfor ikke nogen økonomiske kon-sekvenser for disse.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget vil have mindre erhvervsadministrative konsekvenser, idet forslaget giver Energitilsynet mu-lighed for at indhente oplysninger hos flere erhvervsdrivende og samtidig giver Energitilsynet mulighed forat give disse erhvervsdrivende pålæg om at tilvejebringe oplysninger. Virksomheder, der er koncernforbund-ne med et varmeforsyningsanlæg, kan blive forpligtet til at afgive oplysninger eller tilvejebringe oplysningertil brug for tilsynets undersøgelse af varmeforsyningsanlægget, når anlægget har eller har haft transaktionermed de pågældende virksomheder. Konsekvenserne vurderes at være begrænsede, da disse kun gør sig gæl-dende i de tilfælde, hvor Energitilsynet skal lave en vurdering af priser, jf. lovens § 21, stk. 4, om prisersrimelighed og overensstemmelse med varmeforsyningsloven, og transaktioner med koncernforbundne virk-somheder indgår i denne vurdering, og der er brug for oplysninger om disse transaktioner fra de pågældendevirksomheder.

6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke nogen miljømæssige konsekvenser.7. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke nogen konsekvenser for borgere.8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.9. HøringLovforslaget er den xx. xxx 2009 sendt i høring hos:3F Fagligt Fælles Forbund, A/S Dansk Shell, Aalborg Portland A/S, ACE Denmark Akkrediteringsinstitu-tionen, Akkrediteringsrådet, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark A/S, Affald Danmark,Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Er-hvervsråd, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for DecentralKraftvarme, CO-industri, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danish Offshore Indu-stry, Danmarks Jægerforbund, Danish Operators, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederifor-ening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Energi,Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi Aps,Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Standard, Danske, Regioner, Dansk Transport og Logistik (DLTL),Datatilsynet, De Grønne, DONG Energy A/S, Dong E&P, DS Håndværk & Industri, DTU, Elsparefonden,energi- og olieforum.dk, Energiklagenævnet, Energitilsynet, Energitjenesten, E.ON Danmark A/S, Forbru-gerrådet, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR), Foreningen afRådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen af Statsautoriserede Reviso-rer, Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Danmark, Frederiksberg Kommune, Frie Elforbrugere, Fælles-sekretariatet for Hovedstadsregionens Naturgas I/S (HNG) og Naturgas Midt-Nord (MN), Greenpeace, GTS(Godkendt Teknologisk service), Hess ApS, Håndværksrådet, Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Industri,Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), IT-Branchen, ITEK, Jydske Grundejerforening, KOOPERATIONEN,KTO - Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KL (Kommunernes Landsforening), Køben-havns Kommune, Landbrugsraadet, Landsorganisationen i Danmark (LO), Mærsk Olie og Gas A/S, Natur-gas Fyn, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Organisationen for Vedvarende Energi, Realkreditfor-eningen, RenoSam, SDE - Sammensluttede Danske Energiforbrugere, Samvirkende Energi- og Miljøfor-eninger, Statoil A/S, Statoil A/S , Statoil Gazelle A/S, Tekniq, Teknologisk Institut, Telekommunikationsin-dustrien, Vattenfall A/S, Vindmølleindustrien, WWF Verdensnaturfonden, Østkraft.Høringen er ved lovforslagets fremsættelse ikke afsluttet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1(§ 23 a, stk. 1)Ved § 1, nr. 1, foreslås Energitilsynets beføjelse i henhold til § 23 a, stk. 1 udvidet. I henhold til den gæl-dende § 23 a, stk. 1, kan Energitilsynet uden retskendelse få adgang til lokaler, der benyttes af en virksom-hed, som ejer anlæg, der er omfattet af loven, og på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver op-lysninger, herunder regnskaber, regnskabsmaterialer, bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrededata. Denne beføjelse bliver med forslaget udvidet således, at Energitilsynet får tilsvarende mulighed for atfå adgang til lokaler, der benyttes af virksomheder, der er koncernforbundne med en virksomhed, som ejeranlæg, der er omfattet af loven. Der er i øvrigt ikke påtænkt nogen realitetsændring af bestemmelsen, somalene foreslås nyaffattet af tekniske grunde.Anlæg, der er omfattet af loven, er kollektive varmeforsyningsanlæg, nævnt i lovens § 2, og anlæg, nævnt ilovens § 20, stk. 1, såsom industrivirksomheder, kraft-varme-værker med en eleffekt over 25 MW samt geo-termiske anlæg m.v., der leverer varme, damp eller gas til det indenlandske marked.Ved begrebet »koncern« forstås: en modervirksomhed og alle dens dattervirksomheder. Dette svarer til de-finitionen i årsregnskabslovens bilag 1, B, som er blevet ændret ved § 1, nr. 36, i lov nr. 516 af 12. juni 2009.Denne ændring er ikke trådt i kraft endnu, men bilaget indeholder de aktuelle definitioner af begreber, somder skal tages udgangspunkt i ved fortolkning af disse begreber i varmeforsyningsloven.Udvidelsen af Energitilsynets beføjelse til at få adgang til lokaler er begrænset til lokaler, der benyttes afvirksomheder, der er koncernforbundne med en virksomhed, som ejer anlæg, der er omfattet af loven, ogsom varmeforsyningsvirksomheden har eller har haft transaktioner med. Ved transaktion forstås en overfør-sel af ressourcer eller forpligtelser mellem de pågældende virksomheder, uanset om der er fastsat en prisherfor.Som det fremgår af de generelle bemærkninger, er kollektive varmeforsyningsanlæg og andre virksomhe-der, der leverer varme, damp eller gas til det indenlandske marked, underlagt hvile-i-sig-selv princippet. Iydelser, som disse virksomheder køber fra andre, herunder moderselskabet eller andre koncernforbundnevirksomheder, kan være indregnet en profit. Mellem koncernforbundne virksomheder er der ikke nødvendig-vis den modsatrettede interesse i ydelsernes prissætning. Derfor er det vigtigt, at det kan påvises, at prisdan-nelsen er sket på markedsvilkår og uden udnyttelse af en særlig begunstiget stilling. Forslaget sikrer således,at Energitilsynet kan få de nødvendige oplysninger til at vurdere jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, ompriserne er rimelige eller i overensstemmelse med loven.Udøvelsen af beføjelsen efter § 23 a, stk. 1, sker desuden inden for grænserne af retssikkerhedsloven, lovnr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligt.Det medfører bl.a., at beføjelsen til at få adgang til lokaler skal udøves proportionelt, dvs. at indgrebet kun

må anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i rime-ligt forhold til formålet med indgrebet.Til nr. 2(§ 23 b, stk. 5)Det foreslås at udvide Energitilsynets beføjelse i henhold til lovens § 23 b, stk. 5. I henhold til den gæl-dende § 23 b, stk. 5, kan Energitilsynet hos virksomheder, der ejer anlæg, der er omfattet af loven, indhenteoplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af tilsynets opgaver. Denne beføjelse bliver med forslagetudvidet således, at Energitilsynet får tilsvarende mulighed for at indhente oplysninger hos virksomheder, derer koncernforbundne med en virksomhed, som ejer anlæg, der er omfattet af loven. Der er i øvrigt ikke på-tænkt nogen realitetsændring af bestemmelsen, som alene foreslås nyaffattet af tekniske grunde.For en definition af begreberne »virksomheder, der ejer anlæg, der er omfattet af loven«, »koncern« samt»transaktioner« henvises til bemærkninger til § 1, nr. 1.Udvidelsen af Energitilsynets beføjelse til at indhente oplysninger er begrænset til virksomheder, der erkoncernforbundne med en virksomhed, som ejer anlæg, der er omfattet af loven, og som forsyningsvirksom-heden har eller har haft transaktioner med.Som det fremgår af de generelle bemærkninger, er kollektive varmeforsyningsanlæg og andre virksomhe-der, der leverer varme, damp eller gas til det indenlandske marked, underlagt hvile-i-sig-selv princippet. Iydelser, som disse virksomheder køber fra andre, herunder moderselskabet eller andre koncernforbundnevirksomheder, kan være indregnet en profit. Mellem koncernforbundne virksomheder er der ikke nødvendig-vis den modsatrettede interesse i ydelsernes prissætning. Derfor er det vigtigt, at det kan påvises, at prisdan-nelsen er sket på markedsvilkår og uden udnyttelse af en særlig begunstiget stilling. Forslaget sikrer således,at Energitilsynet kan få de nødvendige oplysninger til at vurdere jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, ompriserne er rimelige eller i overensstemmelse med loven.Udøvelsen af beføjelsen efter § 23 b, stk. 5, sker desuden inden for grænserne af retssikkerhedsloven, lovnr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligt.Det medfører bl.a., at beføjelsen til at indhente oplysninger skal udøves proportionelt, dvs. at indgrebet kunmå anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i rime-ligt forhold til formålet med indgrebet.Til nr. 3(§ 23 b, stk. 6)Med forslaget får Energitilsynet beføjelse til at pålægge virksomheder, som ejer anlæg, der er omfattet afloven samt deres koncernforbundne virksomheder, som virksomheden har eller har haft transaktioner med, attilvejebringe oplysninger. Ved tilvejebringe forstås fremskaffelse af eksisterende oplysninger, men også ud-arbejdelse af materialer i en bestemt form. Det giver Energitilsynet mulighed for at få de nødvendige oplys-ninger i den form, tilsynet har brug for, til varetagelse af Energitilsynets opgaver f.eks. til sammenligningmed andre virksomheder.Den nye beføjelse hænger sammen med Energitilsynets beføjelse efter lovens § 23 b, stk. 5, til at indhenteoplysninger. Som beføjelsen til at indhente oplysninger er udformet i dag, forudsætter den, at Energitilsynetkan anvende oplysningerne i den form, virksomhederne har udarbejdet oplysningerne i. Det er Energitilsy-nets erfaring, at selskaberne ikke altid har indrettet deres databaser og lignende på sådan måde, at oplysnin-gerne er umiddelbart anvendelige i sagsbehandlingen. En række af de oplysninger, der er nødvendige forEnergitilsynet at indhente, ligger således i en form, som er vanskelig at anvende til sammenligning med an-dre oplysninger indgået til Energitilsynet. Frem for at Energitilsynet selv omdanner materialet, vil det værehensigtsmæssigt, hvis tilsynet kan pålægge virksomheden at udarbejde materialet i den form, der skal anven-des i sagen. Dermed sikres også, at virksomhedens selv har en klar indsigt med grundlaget for sagsbehand-lingen. Derfor foreslås det, at Energitilsynet kan pålægge virksomhederne at udarbejde oplysninger i denform, tilsynet har brug for, til varetagelse af Energitilsynets arbejde.

Også udøvelsen af beføjelsen efter § 23 b, stk. 6, skal ske inden for grænserne af retssikkerhedsloven, lovnr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligt.Det medfører bl.a., at beføjelsen til at give påbud om tilvejebringelse af oplysninger skal udøves proportio-nelt, dvs. at indgrebet kun må anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, oghvis indgrebet står i rimeligt forhold til formålet med indgrebet.Til nr. 4(§ 34, stk. 1, nr. 7)§ 1, nr. 4, er en konsekvens af ændringen i § 1, nr. 3. Bestemmelsen omhandler ændring af § 34, stk. 1, nr.7, der regulerer den situation, at en virksomhed, der efter Energitilsynets anmodning om at afgive oplysnin-ger, undlader dette, og således kan straffes med bøde. Forslaget ændrer § 34, stk. 1, nr. 7, således, at der ogsåkan gives bøde til virksomheder, der undladerat tilvejebringeoplysninger.Til § 2Af Energitilsynets pressemeddelelse af den 8. oktober 2009 fremgår det, at Energitilsynet har brug for ud-videlsen af beføjelserne til at undersøge en sag, som tilsynet p.t. har under behandling. Derfor skal lovforsla-get træder i kraft hurtigst muligt, dvs. dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Bilag 1