Det Energipolitiske Udvalg 2009-10
EPU Alm.del Bilag 46
Offentligt
INDHOLD
Hurtigt overblikEnergibalance 2008Produktion af primær energi
34571016182325293236424446505558
www.ens.dkDu er velkommen på Energi-styrelsens statistik og datawebside”Energi i tal ogkort”.Her finder du energista-tistikken i en langt mere detal-jeret udgave end den herpublicerede. Den samledeenergistatistik med tabeller ogtidsserier om energiforbrug,emissioner og beregningsfor-udsætninger for perioden1972-2008 findes også under”Energi i tal og kort”og erlige til at downloade. Desudenfindes der beskrivelser af me-toder og foretagne revisioner.”Energi i tal og kort”inde-holder en database, som gørdet muligt at designe tabellerog grafer efter eget ønske.Talgrundlaget for samtligefigurer i den trykte udgavesamt en powerpoint præsenta-tion (.ppt) af figurerne findesogså på hjemmesiden.
Vedvarende energiEl og fjernvarmeForbrugsoversigt 2008Bruttoenergiforbrug og endeligt energiforbrugTransportProduktionserhvervHandels- og serviceerhvervHusholdningerEmissioner af CO2og andre drivhusgasserFremskrivning af energiforbrugEnergi og økonomiEnergipriserInternationale forholdBegreber og definitionerNøgletal og energistatistikkens forudsætninger
Energistatistik 2008Udgivet i september 2009 af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K.Tlf.: 33 92 67 00, Fax 33 11 47 43, E-mail:[email protected],Internethttp://www.ens.dkDesign og produktion: Energistyrelsen (Danuta Kestenbaum)Tryk: Vester Kopi as – Oplag 3 500ISBN 987-87-7844-805-7ISBN 978-87-7844-806-4 wwwISSN 0906-4699Spørgsmål angående metode og beregning kan rettes til Energistyrelsen, Statistiksek-tionen, Tlf.: 33 92 67 00 eller[email protected].Publikationen kan bestilles i Energistyrelsens netboghandelhttp://ens.netboghandel.dkeller DBK Logistik Service på tlf.: 32 69 77 88Energistyrelsen er en institution under Klima- og Energiministeriet.Publikationen kan citeres med kildeangivelse.
2
HURTIGT OVERBLIK
Fald i energiforbrug og CO2-udledning i 2008Det faktiske energiforbrugDetfaktiske energiforbrugfaldt 2,2% fra 862 PJ i 2007til 844 PJ i 2008. Faldet skyldes både et skift fra netto-eksport til nettoimport af el, der har medført et fald i dedanske kraftværkers brændselsforbrug og et fald i detendelige energiforbrug. Det samlede fald i forbrugetdækker over faldende forbrug af olie og kul, mens for-bruget af vedvarende energi og naturgas er voksetsvagt.Det korrigerede energiforbrugEnergistyrelsen opgør udover detfaktiske energiforbrugetkorrigeret bruttoenergiforbrug,hvor der korrigeresfor brændsel knyttet til udenrigshandel med el og kli-maudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år. For-målet med den korrigerede opgørelse er at få et billedeaf de underliggende tendenser i udviklingen.Detkorrigerede bruttoenergiforbrugfaldt i 2008 med1,1% til 864 PJ mod 873 PJ i 2007.Sammenholdt med et fald i den økonomiske aktivitetmålt ved BNP på 1,2% indebærer det en lille forringelseaf energieffektiviteten i 2008. Dette anfægter dog ikkedet langsigtede billede. I forhold til 1990 er det korrige-rede bruttoenergiforbrug steget med 5,4%. I sammeperiode er BNP i faste priser vokset 42,7%. Dermedkrævede hver BNP-enhed i 2008 26% mindre energiend i 1990.Opgjort efter EU’s metode steg andelen af vedvarendeenergi fra 18,2% til 18,7%. Produktionen af el baseretpå vedvarende energi udgjorde i 2008 26,7% af denindenlandske elforsyning. Heraf bidrog vindkraft med18,3%.I forhold til de tilsvarende opgørelser i Energistatistik2007 er der dog tale om en lille nedgang i såvel andelenaf vedvarende energi i alt som andelen af el baseret påvedvarende energi. Dette skyldes især en ændret vur-dering af den bionedbrydelige andel i affald, som harbetydet en nedjustering af den historiske og nuværendeopgørelse af forbruget af vedvarende energi.Fald i CO2fra energiforbrug og samlet udledningaf drivhusgasserDe faktiske CO2-udledninger fra energiforbruget faldt i2008 med 5,5%. Korrigeret for brændselsforbrug knyt-tet til udenrigshandel med el og klimaudsving faldtCO2-udledningerne med 2,1% i 2008 til. Siden 1990 erde korrigerede danske CO2-udledninger fra energifor-brug faldet med 15,3%En foreløbig opgørelse af Danmarks samlede faktiskeudledninger af drivhusgasser viser et fald fra 2007 til2008 på 4,3% og et samlet fald i forhold til basisåret på7,2%.Energiforbruget på de enkelte forbrugsområderEnergiforbrug tiltransportfaldt i 2008 med 1,2% i for-hold til året før.Produktionserhvervenesenergiforbrug faldt i 2008 med2,4% i forhold til året før, mens forbruget ihandels- ogserviceerhvervsteg 0,6%.Husholdningernesenergiforbrug faldt i 2008 1,1%.Energiproduktion og selvforsyningsgradDen danske produktion af råolie, naturgas og vedvaren-de energi m.m. faldt 1,6% i 2008 til 1119 PJ. Det skyl-des et fald i olieproduktionen på 7,5%, hvorimod pro-duktionen af naturgas steg 9,1%.Danmark var i 2008 det eneste land i EU, som var selv-forsynende med energi. Danmarks selvforsyningsgradfor energi var i 2008 130%, hvilket er uændret i forholdtil 2007. Det betyder, at energiproduktionen var 30%højere end energiforbruget.Store nettovalutaindtægterDanmark havde i 2008 igen et stort, men faldende,overskud på udenrigshandlen med energivarer. Over-skuddet var 22,1 mia. kr. mod 25,8 mia. kr. i 2007.Eksporten af energiteknologi og -udstyr voksede til 64,0mia. kr. i 2008 mod 54,0 mia. kr. i 2007. Eksporten afenergiprodukter og -udstyr, herunder ikke mindst vind-møller, udgør en stadigt stigende andel af Danmarkssamlede vareeksport. Andelen var 10,8% i 2007 mod9,7% året før.
Faktiske energiforbrug og korrigeret bruttoenergiforbrugPJ10009008007006001990'95Faktisk forbrug'00Korrigeret forb rug'05'08
3
ENERGIBALANCE 2008
Energibalance 2008Råolie ogI alt halvfabri-kataDirekte energiindhold [TJ]Energiforbrug i alt- Primær produktion- Genbrug- Import- Eksport- Grænsehandel- Udenrigs bunkring- Lagertræk- Statistisk differenceEnergisektor- Udvinding og forgasning- Raffinaderiproduktion- Forbrug ved raffinaderiprod.- Forbrug ved distributionKonverteringssektor- Centrale anlæg- Vindmøller og vandkraftsanlæg- Decentrale anlæg- Fjernvarmeanlæg- Sekundære producenter- Bygasværker- Egetforbrug ved produktionDistributionstab m.m.Endeligt energiforbrug- Ikke energiformål- Transport- Produktionserhverv- Handels- og serviceerhverv- Husholdninger843 5031 119 189118655 387-848 246-8 160-40 768-44 72510 707-52 034-28 091315 462-337 556-1 849-98 035-78 293--6 825-1 467-6 327- 118-5 004-33 297-660 137-11 100-221 442-154 280-84 122-189 194321 399603 525-106 793-392 768---1 5325 381-321 399---321 399---------------16 377 172 247-118294 630-200 927-8 160-40 768-28 57053301 214-315 462-14 248--12 599-9 224-- 122-1 051-2 193- 10---11 100-219 861-49 905-3 662-20 464377 641---206 437--- 4641 507-28 091-28 091---171 790--185 999-3 815---14 1593 766-----16 50116 501-------------15 633---4 575- 208-10 850---- 868--- 580- 288-139 807121 522-21 685-3 401---0-----5 234--46 133-40 899-----3 353---1 504-1 849148--148----0- 405--- 405-122 88455 437-26 61718 80322 841-- 813-24 606---7 928-28 481-61 611--------------447-----447-- 18--- 28- 32- 369Olie-produk-terNatur-gasAffald,Kul og ikke bio-koks nedbry-deligtVedva-rendeenergiElFjern-varmeBy-gas
-73 926 -162 401-29 275--31 896-5 685-6 515- 556-- 118-70 112---33 921-9 951-26 240-161 671-- 594- 95- 41----9 389---9 383--6
-83 627126 820-14.361-25.033-13.361-13.231-17.641----- 221-10 619-2 037-43 30380 80125 03317 105-8 073--4 191-8 554--1 360-41 916-39 670-37 201
--304 992
-56 180 -120 147
-98 021 - 429
Anm. Energibalancen giver et samlet overblik over forsyning, konvertering og forbrug af energi.En mere detaljeret opgørelse af tilgang (sorte tal) og afgang (røde tal) af de enkelte energivarer findes i tabellen Energiforsyning og –forbrug2008
Selvforsyningsgrad250%200%150%100%50%0%1980
Selvforsyningsgraden er opgjort som produktion afprimær energi sat i forhold til klimakorrigeret brut-toenergiforbrug. Selvforsyningen med olie opgøressom produktion af råolie sat i forhold til den del afbruttoenergiforbruget, der udgøres af olie.Danmark blev i 1997 for første gang i nyere tidselvforsynende med energi. I 2008 var selvforsy-ningsgraden 130% mod 52% i 1990 og kun 5% i1980. Selvforsyningsgraden toppede i 2004 med156%.Danmark har siden 1993 været mere end selvfor-synende med olie, hvilket giver sig udslag i en årlignettoeksport. I 2008 var selvforsyningsgraden forolie 177%. Selvforsyningsgraden for olie toppedeligeledes i 2004 og er faldet de seneste fire år.
'85Energi i alt
'90
'95Olie
'00
'05
'08
4
PRODUKTION AF PRIMÆR ENERGI
Produktion af primær energiÆndringDirekte energiindhold [TJ]Produktion i altRåolieNaturgasAffald, ikke bionedbrydeligtVedvarende energi19801990199520002005200620072008'90-'08164%136%226%231%155%
40 252 424 605 655 578 1 164 873 1 314 603 1 241 714 1 137 503 1 119 18912 724173 42624 085255 959115 9674 99147 688391 563196 8529 00258 160764 526310 30712 52177 519796 224392 86815 570109 941724 062390 34715 831111 473652 261346 14616 129122 968603 525377 64116 501121 522
Produktion og forbrug af vedvarende energiÆndringDirekte energiindhold [TJ]Produktion af vedvarendeenergiSolenergiVindkraftVandkraftGeotermiBiomasse- Halm- Skovflis- Brænde- Træpiller- Træaffald- Affald, bionedbrydeligt- BioolieBiogasBiodieselVarmepumperImport af vedvarende energiBrændeSkovflisTræpillerBioethanolBiodieselEksport af vedvarendeenergiBiodieselForbrug af vedvarendeenergi--24 085198024 0855038123-23 3844 840-7 621-3 7107 213-184-306-----199047 6881002 1971019641 98012 4811 7248 7571 5756 19110 508744752-2 462--------47 688199558 1602134 2381099448 81713 0502 34011 4792 0995 69413 9042511 758-2 931233--233----58 393200077 51933515 26810911655 19412 2202 74412 4322 9846 89517 870492 912-3 5852 466-3052 161----79 9852005109 94141923 8108113274 97818 4856 08217 6673 2626 50022 2227613 8302 6324 05816 2861 9631 52112 802--2 6322 632123 5952006111 47343621 9898453477 35118 5386 78019 0172 3436 95222 5941 1263 9192 6324 52817 2342 1131 69513 275151-2 6322 632126 07520072008'90-'08155%407%1 035%-8%812%95%23%356%186%51%-4%124%116%422%•133%••••••••193%
122 968 121 52246925 81610257584 33518 3897 01025 0222 4537 32723 0191 1143 9142 6375 12018 0832 1761 75313 902252-2 6322 63250624 9409387581 71415 3637 86725 0222 3805 92823 5501 6063 9283 7235 74321 6852 1763 37115 928210-3 4013 401
138 418 139 807
5
PRODUKTION AF PRIMÆR ENERGI
Primær energiproduktionPJ14001200100080060040020001980Råolie'85'90Naturgas'95'00'05'08
Ved primær energi forstås råolie, naturgas, vedva-rende energi (herunder bionedbrydeligt affald) ogikke bionedbrydeligt affald.Produktionen af primær energi er vokset stærktsiden 1980, hvor produktionen af vedvarende ener-gi var dominerende. Råolieproduktionen har væretjævnt stigende indtil 2004, hvorefter der er indtrådtet fald, mens produktionen af naturgas tog fart fra1984.I 2008 var produktionen af råolie, naturgas ogvedvarende energi m.m. (inkl. ikke bionedbrydeligtaffald) 1119 PJ mod 425 PJ i 1990 og 40 PJ i 1980.I forhold til 2007 faldt produktionen 1,6%.I 2008 faldt produktionen af råolie med 7,5% mensnaturgasproduktionen steg 9,1%. Produktionen afvedvarende energi m.m. faldt i 2008 med 0,8%.
Vedvarende energi m.m.
Olie- og gasreserver300
200
Reserverne af råolie og naturgas er opgjort som demængder, der inden for en overordnet økonomiskramme kan indvindes med kendt teknologi. Reser-verne revurderes løbende i takt med nye fund ogændringer i beregningsforudsætningerne. Såledeser råoliereserven i dag vurderet højere end i 1990uanset en betydelig produktion siden da.De samlede reserver af råolie og naturgas er pr.ultimo 2008 opgjort til henholdsvis 200 mio. m3og107 mia. Nm3svarende til 12 års råolieproduktionog 11 års naturgasproduktion med en aktivitet på2008-niveau.
100
01982 1990 2000 2004 2005 2006 2007 2008Råolie, mio. m3Naturgas, mia. Nm3
Kilde: Danmarks olie- og gasproduktion 2008.
Naturgasforbrug og flaringpå platforme i NordsøenPJ40
Udvindingen af råolie og naturgas er ledsaget af etforbrug af naturgas til produktion og ilandføring. I2008 var forbruget 27,7 PJ svarende til 16,1% afdet samlede naturgasforbrug i Danmark. I 2007 varforbruget på platformene 27,8 PJ.Ved produktionen på nordsøfelterne foregår dertillige flaring (afbrænding) af naturgas. Flaringmedregnes ikke i energiforbruget, men indgår iDanmarks internationale opgørelse af drivhusgasserog er CO2-kvoteomfattet. Flaring blev i 2008 op-gjort til 5,1 PJ mod 6,1 PJ i 2007.
30
20
10
01980
'85
'90
'95Flaring
'00
'05
'08
Energiforbrug
6
VEDVARENDE ENERGI
Produktion af vedvarende energi fordelt påenergivarerPJ1401201008060402001980'85'90'95HalmBiogasVarmepumper m.m.'00'05'08
Under vedvarende energi medtages solenergi, vind-og vandkraft, geotermi, biomasse (herunder bio-nedbrydeligt affald), biodiesel, bioethanol, biogasog varmepumper.Produktionen af vedvarende energi er i 2008 op-gjort til 121,5 PJ, hvilket er 1,4 PJ mindre end åretfør. Det svarer til et fald på 1,2%. Produktionen afvedvarende energi er i perioden 1990-2008 voksetmed 155%.Vindkraft faldt i 2008 med 0,9 PJ til 24,9 PJ pga.dårlige vindforhold i 2008.Produktionen af biomasse var i 2008 81,7 PJ. Herafudgjorde halm 15,4 PJ, træ 41,2 PJ, bionedbrydeligtaffald 23,5,1 PJ og bioolie 1,6 PJ. I forhold til 2007er produktionen af biomasse faldet 3,1%.
VindTræAffald, bionedbrydeligt
Forbrug af affaldPJ504030201001990'95'00'05'08Affald, ikke bionedbrydeligtAffald, bionedbrydeligt
Forbruget af affald til produktion af el og fjernvar-me er vokset betydeligt over tiden. Det samledeforbrug af affald er fra 1990 til 2008 vokset fra 15,5PJ til 40,1 PJ svarende til en stigning på 158%.I energi- og CO2-emissionsstatistik fordeles affald ito komponenter: Bionedbrydeligt affald og ikkebionedbrydeligt affald. Ifølge internationale konven-tioner skal den bionedbrydelige del regnes med somvedvarende energi.I energistatistikken er tidligere forudsat, at 77,7%af forbruget af affald er bionedbrydeligt. Efter etudredningsarbejde varetaget af DMU er denne an-del nu forudsat at være 58,8%.Bionedbrydeligt affald indgår med stor vægt i detsamlede forbrug af vedvarende energi. Virkningenaf revisionen har været en formindskelse i størrel-sesordenen ét procentpoint af den andel, som ved-varende energi udgør af det samlede energiforbrug.
Forbrug af vedvarende energiPJ150
100
Produktion af vedvarende energi er vokset stærktsiden 1980. Hertil kommer i de senere år en stigen-de nettoimport af vedvarende energi. I 2008 varnettoimporten af vedvarende energi 18,3 PJ idetder blev importeret 21,7 PJ (hovedsagelig biomas-se) og eksporteret 3,4 PJ (biodiesel).I 2008 blev der i alt forbrugt 139,8 PJ vedvarendeenergi mod 138,4 PJ i 2007 og 47,7 PJ i 1990.
50
Øget anvendelse af vedvarende energi giver etvæsentligt bidrag til at reducere den danske CO2-emission.'85'90'95'00'05'08
01980
Nettoimport af vedvarende energiProduktion af vedvarende energi
7
VEDVARENDE ENERGI
Anvendelse af vedvarende energi i 2008PJ100806040200El og fjernvarmeVindTræAffaldEndeligt forbrugHalmBiogasVarmepumper m.m.
I 2008 var det samlede forbrug af vedvarendeenergi (produktion plus nettoimport) 139,8 PJ,hvoraf 83,7 PJ blev anvendt til produktion af el ogfjernvarme. I el- og fjernvarmeproduktionen varvindkraft og bionedbrydeligt affald klart domineren-de med henholdsvis 24,9 PJ og 22,3 PJ. Forbrugetaf træ, halm og biogas udgjorde henholdsvis 20,7PJ, 10,5 PJ og 2,6 PJ.56,1 PJ vedvarende energi indgik i det endeligeenergiforbrug, dvs. til procesforbrug og opvarmningi produktionserhverv og handels- og serviceerhvervsamt rumopvarmning i husholdninger. I det endeli-ge forbrug vejer biomasse, især brænde, tungest.
Vedvarende energi - andel af samlet energi-forbrug20%
Det faktiske energiforbrug angiver det registreredeenergiforbrug i et kalenderår. Opgjort med den nyefordeling af affald dækkede vedvarende energi i2008 16,6% af det samlede faktiske energiforbrugmod 16,0% året før. I 1990 var andelen 6,3%.Det korrigerede bruttoenergiforbrug fremkommerved at korrigere det faktiske energiforbrug forbrændselsforbrug tilknyttet til udenrigshandel medel og klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt nor-malt år. I 2008 var vedvarende energis andel af detkorrigerede bruttoenergiforbrug 16,5% mod 16,3%året før. I 1990 var andelen 6,1%.Bortset fra år med stor nettoeksport af el har ande-len af vedvarende energi beregnet på de to måderudviklet sig ens.
15%
10%
5%
0%1980
'85
'90
'95
'00
'05
'08
Andel af faktisk energiforbrugAndel af korrigeret bruttoenergiforbrug
Andel af vedvarende energi iflg.EU-opgørelse20%15%
I henhold til EU’s direktiv om vedvarende energiopgøres andelen af vedvarende energi på en andenmåde.Ved EU’s beregning tages udgangspunkt i det ende-lige energiforbrug, som udtrykker energiforbrugethos slutbrugerne, ekskl. grænsehandel og forbrugtil ikke energiformål. Til det endelige energiforbruglægges distributionstab og egetforbrug ved el- ogfjernvarmeproduktion. Vedvarende energi er i EU-opgørelse defineret som slutforbruget af vedvaren-de energi samt el- og fjernvarmeproduktion baseretpå vedvarende energi. EU mangler fortsat at fåfastlagt nogle detaljer i opgørelsesmetoden.I 2008 var andelen af vedvarende energi ifølge EU-opgørelsen (når varmepumper indgår med sit fuldebidrag) 18,7% mod 18,2% året før, altså ca. toprocentpoint højere end i de nationale opgørelser.
10%
5%
0%1994'95
'00
'05
'08
Andel af vedvarende energi iflg. EU-opgørelse
8
VEDVARENDE ENERGI
Antal vindkraftanlæg og -kapacitet fordelt på størrelse1980Antal vindkraftanlæg i alt- 499 kW500 - 999 kW1 000 - 1 999 kW2 000 -kW33686819902 6642 6548203263176320006 2563 6832 294251282 3905371 5182795620075 2152 0132 5823632573 1243761 75144455420085 1041 8662 5893622873 1633431 757443621
Vindkraftkapacitet i alt [MW]-499 kW500 - 999 kW1 000 - 1 999 kW2 000 -kW
Vindkraftkapacitet efter anlægsstørrelsekW35003000250020001500100050001990- 499 kW1000 - 1999 kW20002008500 - 999 kW2000 - kW
Den samlede installerede vindkraftkapacitet steg ensmule (39 MW / 1,2%) fra 2007 til 2008.Udviklingen har i en årrække gået mod færre, menstørre vindkraftanlæg. Siden år 2000 er det samle-de antal møller således faldet med mere end 1000,hvilket dækker over et fald i antallet af mindremøller under 500 kW på mere end 1600 og til gen-gæld en stigning i antallet af møller større end 500kW på mere end 600.Af samme grund står møller mindre end 500 kW idag for blot 11% af den samlede kapacitet, hvorandelen i år 2000 var 22%
Vindkapacitet og vindkrafts andel afindenlandsk elforsyningMW350030002500200015001000500019800%'85'90'95'00'05'08Vindkapacitet [MW]Vindkraft i pct. af elforsyning15%20%
I 2008 producerede vindkraft svarende til 18,9% afden indenlandske elforsyning mod 19,8% i 2007 ogkun 1,9% i 1990. I 2008 var andelen påvirket afdårlige vindforhold.Udviklingen i vindmøllernes kapacitet og produktionfølges ikke altid ad, idet produktionen af vindkraft ide enkelte år i høj grad afhænger af vindforholde-ne, som kan være svingende.I 2008 var vindkapaciteten 3163 MW mod 3124 MWåret før. I 1990 var vindkapaciteten 326 MW.
10%
5%
9
EL OG FJERNVARME
Elproduktion fordelt efter produktionsanlægÆndringDirekte energiindhold [TJ]Elproduktion i alt (brutto)Centrale elprod. anlægCentrale kraftvarmeanlæg- heraf separat elproduktionDecentrale kraftvarmeanlægSekundære producenter- Elproducerende anlæg- KraftvarmeanlægVindmøller1)1)1)
198097 50844 15552 05636 026181 118-1 11838
199093 5187 49480 63950 1579882 099-2 0992 197101-6 118- 590- 5 509- 1987 400- 25 373112 773-- 8 886103 887- 1 784102 103
1995131 98715 11996 21661 38311 8694 436174 4194 238109-7 372- 774- 6 576- 23124 6152 858121 757- 11- 8 476113 270- 2 095111 174
2000129 7768 87173 80941 58421 54710 1721410 15815 268109-5 776- 312- 4 993- 472123 999- 2 394126 393-1- 7 650118 742- 1 911116 831
2005130 4694974 93238 40221 25410 3431510 32823 81081-6 599-2- 6 033- 564123 870- 4 932128 801-- 5 573123 228- 2 760120 469
2006164 191127112 86876 06619 8209 303149 28921 98984-8 733- 17- 8 192- 524155 45824 971130 487
2007140 97210689 49455 49917 0468 407158 39225 816102-7 051- 25- 6 474- 552133 9213 420130 501
2008131 01115680 64547 13617 1058 073148 05924 94093-4 191- 29- 3 642- 520126 820- 5 234132 054
'90 - '0840,1%-98,0%0,0%-6,0%1 631%285%•284%1 035%-7,9%-31,5%-95,0%-33,9%2 637%45,1%-79,4%17,1%•-3,7%18,9%88,0%17,7%
Vandkraftanlæg
1)
123-5 731- 2 787- 2 944-91 7774 45387 323-- 7 49779 827- 1 25678 571
Egetforbrug ved produktionCentrale elprod. anlægCentrale kraftvarmeanlægDecentrale kraftvarmeanlægElproduktion i alt (netto)NettoeleksportIndenlandsk elforsyningForbrug ved konverteringDistributionstab m.m.2)
-- 5 747124 740- 3 092121 647
-- 6 149124 352- 3 428120 924
-- 8 554123 500- 3 353120 147
Indenlandsk elforbrugForbrug i energisektorenEndeligt elforbrug1)2)
Brutto- og nettoproduktionen er pr. definition identiske.Bestemmes som forskellen mellem forsyning og forbrug.
Elproduktion fordelt efter produktionsformPJ2001501005001980
Elproduktionen var i 2008 131,0 PJ, hvilket er7,1% mindre end året før. Hovedårsagen til dettefald er, at Danmarks nettoudveksling af el skiftedefra nettoeksport i 2007 til nettoimport i 2008.Produktionen af el foregår på centrale anlæg, pådecentrale kraftvarmeanlæg, på vindkraftanlæg oghos sekundære producenter (dvs. producenter, hvorhovedproduktet ikke er energi, fx industri-, gartne-ri- eller affaldsbehandlingsvirksomheder).På centrale anlæg sker elproduktionen som separatelproduktion eller som kombineret el- og varmepro-duktion. Af den samlede elproduktion på 131,0 PJkom 80,6 PJ (62%) fra centrale anlæg - heraf 47,1PJ som separat produktion. Den separate elproduk-tion varierer meget fra år til år som følge af udsvingi udenrigshandelen med el. Elproduktionen fra de-centrale anlæg og sekundære producenter var hhv.17,1 PJ og 8,1 PJ. Vindkraftanlæg producerede 24,9PJ el.
'85
'90
'95
'00
'05
'08
Centrale anlæg, separat produktionCentrale kraftvarmeanlægDecentrale kraftvarmeanlægSekundære producenterVindmøller og vandkraftanlæg
10
EL OG FJERNVARME
Elproduktion fordelt efter anvendt brændselÆndringDirekte energiindhold [TJ]Elproduktion i alt (brutto)Olie- heraf orimulsionNaturgasKulOverskudsvarmeAffald, ikke bionedbrydeligtVedvarende energiSolenergiVindkraftVandkraftBiomasse- Halm- Træ- Affald, bionedbrydeligtBiogas1994144 7089 547-8 206119 844-6856 42504 0931171 8942934291 1723211996192 87920 80814 49520 442142 7951231 1257 58614 417692 6927483401 6054071998147 99817 90612 89029 26085 1511361 29414 252110 152983 3199605121 8476822000129 77615 96413 46731 58960 0221391 83320 229415 2681094 0976548282 6167512005130 4694 933-31 60655 665-2 69035 574823 8108110 6573 0883 7303 8401 0172006164 1915 811-33 84588 438-2 71533 383821 9898410 2753 3593 0413 8741 0272007140 9724 616-24 87271 631-2 62237 230925 81610210 3233 1853 3953 7429802008131 0114 059-24 94062 865-2 76836 379924 9409310 4412 1454 3463 950896'94 - '08-9,5%-57,5%•204%-47,5%•304%466%3 191%509%-20,9%451%633%912%237%179%
El fra vedvarende energi: Andel af indenlandsk elforsyning1)Ændring[%]Vedvarende energiSolenergiVindkraftVandkraftBiomasse- Halm- Træ- Affald, bionedbrydeligtBiogas1)
19945,00,03,20,11,50,20,30,90,3
19965,50,03,20,12,00,50,21,20,3
199810,80,07,70,12,50,70,41,40,5
200015,30,011,60,13,10,50,62,00,6
200526,30,017,60,17,92,32,82,80,8
200624,00,015,80,17,42,42,22,80,7
200727,10,018,80,17,52,32,52,70,7
200826,70,018,30,17,71,63,22,90,7
'90 - '08429%•469%-26,1%415%585%845%215%161%
Opgjort i overensstemmelse med EU’s VE-el-direktiv, dvs. at VE-andelen er beregnet ift. samlet bruttoproduktion af el tillagt nettoimport af el.
Elproduktion fordelt efter anvendtbrændselPJ2001501005001994'00Anden vedvarende energi m.m.VindkraftNaturgas'05OlieKul'08
I 2008 blev 62,9 PJ af den samlede elproduktionproduceret ved brug af kul, hvilket svarer til et faldpå 12,2% i forhold til 2007. 24,9 PJ el blev produ-ceret ved brug af naturgas, og 39,1 PJ ved brug afvedvarende energi m.m., hvilket er henholdsvis0,3% mere og 1,8% mindre end året før.Vindkraftanlæg gav med 24,9 PJ det største bidragtil vedvarende energi.I 2008 blev 4,1 PJ el produceret ved brug af olie.
11
EL OG FJERNVARME
Brændselsforbrug til elproduktionÆndringDirekte energiindhold [TJ]Brændselsforbrug i altOlie- heraf orimulsionNaturgasKulAffald, ikke bionedbrydeligtVedvarende energiSolenergiVindkraftVandkraftBiomasse- Halm- Træ- Affald, bionedbrydeligtBiogas1980261 83547 533--214 012-290-3812390-90-391990227 0019 215-6 181207 1731874 244-2 1971011 5033637453954441995304 74133 04919 67230 413226 8532 57111 85504 2381096 3851 5059093 9711 1222000276 97440 35633 50368 868134 2054 84728 698415 26810911 4562 0212 5186 9171 8612005265 33011 867-65 912127 1197 00453 429823 8108127 1157 7159 4059 9962 4152006349 96313 852-69 318204 4369 01153 346821 9898428 9108 1017 95012 8602 3542007297 34311 095-52 118167 6278 90157 603925 81610229 4968 0678 72512 7032 1812008272 5319 705-52 450145 8548 96155 561924 9409328 5205 53910 19312 7891 998'90 - '0820,1%5,3%•749%-29,6%4 682%1 209%•1 035%-7,9%1 798%1 426%1 268%3 141%350%
Andre brændsler end kul til elproduktion60%50%40%30%20%10%0%1980Olie'85Naturgas'90'95'00'05'08
Frem til begyndelsen af 1990’erne har kul været dethelt dominerende brændsel ved produktion af el. I1990 udgjorde andre brændsler end kul således kun8,7% af det samlede brændselsforbrug.Frem til midten af 1980’erne udgjorde olie stort setden resterende del af brændselsforbruget, menherefter og frem til slutningen af 1990’erne er an-delen af naturgas og vedvarende energi m.m. ste-get og har de senere år, sammen med 3-4% olie,udgjort omkring 40-50% af brændselsforbruget.I 2008 udgjorde olie, naturgas og vedvarendeenergi m.m. således tilsammen 46,5% af brænd-selsforbruget til elproduktion mod 43,6% i 2007.Stigningen dækker over mindre stigninger i andelenaf både vedvarende energi m.m. og naturgas. Ved-varende energi m.m. steg således fra 22,4% til23,7% og andelen, som dækkes af naturgas, stegfra 17,5% til 19,2%.Danmarks udenrigshandel med el varierer mere endi noget andet europæisk land. Udenrigshandlenpåvirkes kraftigt af prisudviklingen på den nordiskeelbørs Nordpool, som igen er under væsentlig ind-flydelse af de varierende nedbørsforhold i Norge ogSverige, hvor elproduktionen er domineret af vand-kraft, brændselspriser og prisen på CO2-kvoter.Danmark havde i 2008 en samlet nettoimport af elpå 5,2 PJ. Dette var resultatet af en nettoimport fraNorge og Sverige på henholdsvis 15,8 PJ og 17,4 PJog en nettoeksport til Tyskland på 28,0 PJ.
Vedvarende energi m.m.
Nettoeksport af el fordelt på landePJ6040200-20-401990I alt'95Tyskland'00Norge'05'08Sverige
12
EL OG FJERNVARME
ElkapacitetÆndring[MW]TotalCentrale anlæg- Elproducerende- El og varmeproducerendeDecentrale anlægSekundære producenterSolenergiVindkraftVandkraft199410 7749 1262 1866 94077333905279199611 0458 5752 1886 3871 255382082210199812 1878 7831 4297 3541 41253411 44611200012 6008 1601 4296 7311 46257422 39210200513 0177 6923137 3791 55462833 12911200613 1177 7125757 1371 58367533 1359200713 1297 6345907 0441 68967033 1249200813 1537 5585806 9781 73867933 1669'94 - '0822,1%-17,2%-73,5%0,5%125%100%3 170%501%2,2%
ElkapacitetMW140001200010000800060004000200001983'85'90'95'00'05'08
Den samlede elproduktionskapacitet er vokset be-tydeligt siden 1983. Vindkraftkapaciteten er ligele-des vokset og udgjorde i 2008 24,1% af den sam-lede elkapacitet på 13.153 MW. I de seneste år harsåvel den samlede elkapacitet som vindkraftskapa-citeten været næsten uændret.Elkapaciteten på de centrale anlæg har varieretgennem perioden bl.a. som følge af udfasning afældre kulfyrede kraftværksblokke samtidig med, atnye effektive blokke er taget i brug.Vindkraftkapaciteten er for 2008 opgjort til 3.166MW, heraf var havvindmøllernes kapacitet 424 MW.
Centrale anlægSekundære producenter
Decentrale anlægVindkraft
Kraftvarmeandel af termisk el- ogfjernvarmeproduktion100%80%60%40%20%0%1980
Ved at fremstille el og fjernvarme i forenet produk-tion er det muligt at udnytte den store mængdevarme, der fremkommer ved termisk elproduktion.I 2008 blev 55,4% af den termiske elproduktion(dvs. produktionen i alt ekskl. vindkraft og vand-kraft) produceret sammen med varme mod 51,7%året før. Stigningen er især en følge af skiftet fraeleksport i 2007 til elimport i 2008, hvilket førte tilet fald i produktionen af el på separate elproduce-rende anlæg. I 1990 var andelen 36,8%, mens deni 1980 var 17,6%.I 2008 blev 79,7% af fjernvarmen produceretsammen med el. I 1990 var andelen 58,8% og i1980 39,1%.
'85Fjernvarme
'90
'95El
'00
'05
'08
13
EL OG FJERNVARME
Fjernvarmeproduktion fordelt efter produktionsanlægÆndringDirekte enrgiindhold [TJ]Produktion i alt (brutto)Centrale kraftvarmeanlægDecentrale kraftvarmeanlægFjernvarmeanlægSekundære producenter- Kraftvarmeanlæg1)
198079 01630 7573043 655
199092 41151 5112 14527 755
1995119 09064 38819 66520 393
2000119 72556 27133 02712 539
2005128 35658 24632 72716 597
2006127 54858 99930 32517 370
2007121 93754 50226 91918 037
2008123 69755 43726 61718 803
'90 - '0833,9%7,6%1 141%-32,3%
1301)
69410 306----92 41112292 533- 428-18 50773 599
3 85710 787-1 438-1 156- 152- 130117 652141117 793- 380-23 55993 854
8 3759 513-1 533- 866- 637- 30118 192144118 336- 275-23 66794 393
14 8845 901-1 308- 384- 656- 267127 048153127 201- 355-25 440101 406
15 3565 499-1 167- 353- 636- 178126 382153126 535- 368-25 307100 860
16 0296 450-1 099- 311- 563- 225120 838148120 986- 405-24 19796 384
16 5806 261- 813- 297- 363- 153122 884148123 032- 405-24 60698 021
2 289%-39,3%••••33,0%21,3%33,0%-5,3%33,0%33,2%
- Varmeproducerende anlægForbrug ved produktionCentrale kraftvarmeanlægDecentrale kraftvarmeanlægFjernvarmeanlægProduktion i alt (netto)NettoimportIndenlandsk forsyningForbrug på raffinaderierDistributionstabEndeligt forbrug1)
4 444----79 016-79 016--19 75459 262
Brutto- og nettoproduktion er pr. definition identiske.
Fjernvarmeproduktion fordelt efterproduktionsanlægPJ1401201008060402001980
Produktionen af fjernvarme foregår på store cen-trale kraftvarmeanlæg, på decentrale kraftvarme-anlæg, fjernvarmeværker og hos sekundære produ-center som fx industrivirksomheder, gartnerier ogaffaldsbehandlingsvirksomheder.Hovedparten af fjernvarmeproduktionen kommerfra centrale kraftvarmeanlæg. Fra slutningen af1980’erne og op gennem 1990’erne voksede denandel, der produceres på decentrale anlæg, i taktmed, at rene varmeproducerende fjernvarme-værker blev bygget om til decentral kraftvarmepro-duktion. I samme periode steg produktionen ligele-des fra private kraftvarmeanlæg.Den samlede fjernvarmeproduktion var i 2008 på123,7 PJ. I forhold til 1990 er produktionen affjernvarme vokset 33,9% og i forhold til 1980 erstigningen på 56,5%.
'85
'90
'95
'00
'05
'08
Sekundære prod.,varmeproducerendeSekundære prod.,kraftvarmeanlægFjernvarmeanlægDecentrale kraftvarmeanlægCentrale kraftvarmeanlæg
14
EL OG FJERNVARME
Fjernvarmeproduktion fordelt efter anvendt brændselDirekte energiindhold [TJ]Produktion i alt (brutto)Olie- heraf orimulsionNaturgasKulOverskudsvarmeAffald, ikke bionedbrydeligtVedvarende energiSolenergiGeotermiBiomasse- Halm- Træ- Bioolie- Affald, bionedbrydeligtBiogasVarmepumper1994113 0926 335-25 37055 7482 6764 98917 97464217 3994 3184 3272238 5323481781996131 8008 8921 03334 22258 3992 9176 64420 72663220 0455 5025 008529 4825101331998127 2477 5301 08036 98550 6853 1047 19521 749165420 8825 3265 2741310 268765332000119 7254 4331 29141 62038 8733 6227 92123 256245822 1935 6965 1533911 304903782005128 3566 103-39 37734 1873 1109 80835 770496634 4147 68112 08665013 9981 169722006127 5486 267-38 66634 4462 8979 84935 4244626734 0457 30311 72596114 056984812007121 9374 664-34 60732 9383 23310 25436 2404728734 8117 28411 8891 00514 6341 006892008123 6974 323-35 99033 0672 70510 43337 1794743835 7276 26213 2951 28014 89090364Ændring'94 - '089,4%-31,8%•41,9%-40,7%1,1%109%107%712%932%105%45,0%207%474%74,5%160%-64,1%
Brændselsforbrug til fjernvarmeproduktionDirekte energiindhold [TJ]Brændselsforbrug i altOlie- heraf orimulsionNaturgasKulOverskudsvarmeAffald, ikke bionedbrydeligtVedvarende energiSolenergiGeotermiBiomasse- Halm- Træ- Bioolie- Affald, bionedbrydeligtBiogasVarmepumper198075 44351 304--13 527-3 2157 397--7 382290324-6 76815-199069 8784 766-12 13130 898-4 50017 58369617 4003 6403 5417449 47581-199577 8235 07624118 88328 701-5 91919 24469418 7534 7534 6062519 14233457200073 2863 72664622 20319 459-7 02720 8712411620 0735 0134 9834910 02858275200578 7184 322-22 04417 121-7 45027 7805313226 8125 9349 48476110 63370776200674 7214 043-21 68917 28815 83725 8644753424 6455 5969 5921 1268 33055880200773 3563 515-20 28516 53726 38926 6275057525 2985 4869 5801 1149 11861787200875 1572 884-20 92016 54736 67228 1305587526 5784 98310 4671 6069 52355963Ændring'90 - '087,6%-39,5%•72,5%-46,4%•48,3%60,0%812%812%52,7%36,9%196%116%0,5%590%•
Brændselsforbrug til fjernvarmeproduktion,procentvis fordeling100%80%60%40%20%0%1980Olie
I perioden 1980 til 2008 er der sket en betydeligbrændselsomlægning i produktionen af fjernvar-me. I 2008 var sammensætningen: 46,2% vedva-rende energi m.m. (heraf ikke bionedbrydeligtaffald 8,9%, biomasse 35,4% og øvrigt VE 2,1%),naturgas 27,8%, kul 22,0 % og olie 3,8%.Forbruget af naturgas og vedvarende energi m.m.er vokset år for år. I 1990 var andelene for natur-gas og vedvarende energi m.m. henholdsvis 17,4%og 31,6% (heraf biomasse 24,9%).Oliens andel faldt stærkt fra 1980 til 1990, hvoref-ter den har været nogenlunde konstant. Der har fra1990 til 2008 været et markant fald i forbruget afkul, som i 1990 udgjorde 44,2% af det samledebrændselsforbrug til fjernvarme.
'85Naturgas
'90Kul
'95
'00
'05
'08
Vedvarende energi m.m.
15
FORBRUGSOVERSIGT 2008
Energiforsyning og -forbrug 2008Direkte energiindhold [TJ]I altRåolieHalv-fabri-kataRaf-finade-rigasLPGLVNFlyve-benzinMotor-benzinPetro-leumJP1Gas-/diesel-olieFueloliePetro-Spild-leums-oliekoksOri-mul-sion
Energiforsyning- Primær produktion- Genbrug- Import- Eksport- Grænsehandel- Udenrigs bunkring- Tilgang ved blanding- LagertrækStatistisk differenceUdvinding og forgasningRaffinaderier- Råvareforbrug og produktion- Forbrug ved produktionForbrug ved distributionCentrale elproducerende anlæg- Brændselsforbrug og produktion- Egetforbrug ved produktionCentrale el- og varmeprod. anlæg- Brændselsforbrug og produktion- Egetforbrug ved produktionVindmøllerVandkraftanlægDecentrale kraftvarmeanlæg- Brændselsforbrug og produktion- Egetforbrug ved produktionFjernvarmeværker- Brændselsforbrug og produktion- Egetforbrug ved produktionSekundære producenter- Elproducerende anlæg- Kraftvarmeanlæg- Varmeproducerende anlægBygasværkerDistributionstab m.m.Endeligt forbrug- Ikke energiformål- Vejtransport- Banetransport- Søtransport, indenrigs- Udenrigsluftfart- Indenrigsluftfart- Forsvarets transport- Landbrug og skovbrug- Gartneri- Fiskeri- Fremstillingsvirksomhed- Byggeri- og anlægsvirksomhed- Engroshandel- Detailhandel- Privat service- Offentlig service- Énfamiliehuse- Etageboliger-11 100-170 611-4 559-5 827-37 314-1 654-1 477-23 998-6 858-6 529-108 282-8 614-12 834-10 268-36 136-24 883-141 630-47 564-------------------------------------------------------- 182------ 103- 10- 12-1 178- 172- 62-2- 177- 27- 585- 197-----------------------8- 88-3-------------75 360----2- 12- 20-2-1- 15- 26-----1 148---2------4--0- 15-1-2-0-3-5- 77-9-----37 306-1 565- 832-------------94 846-3 199-4 667--- 630-13 803- 338-6 501-7 986-6 518- 573- 105- 869-1 305-16 140-1 610----1 159---- 61- 576- 14-5 664--0-0- 457-9-- 13----------- 88------------------6 795-- 13-2- 21- 29- 628- 58-------------------8-7 9871 604- 118-33 233------------1 445-------1---------------------------- 46- 11-8--- 689-----2-1-------------1 467- 153-------0------------ 899-- 125-- 27------6 825- 883------------------- 83-- 39--------77 774-3 939---------------0---------------------------------- 372-8 177---- 519- 29------------------- 663- 11-------5 937-16 157-1 849-334 639--13 240--14 782-13 338-5 253--1 215-----84 255-----21 738--132 173-4-56 046- 907----------1 119 189118655 387-848 246-8 160-40 76862-44 72510 645-28 091603 525-101 651-372 225---3671 321---5 141-20 542--3 291-1 899769---------0---655-3 170---3-8- 17----- 225--- 929- 610---99---018- 18---36 969-46 545--- 495921 363-------119--0---43 117-15 522--- 22-12 1252 516---112 585-43 305-8 788-13 504- 242-17 044- 697---80 641-91 214--27 164-2 1081 540160--118----------9 241- 486628---1 805- 33-----------
16
FORBRUGSOVERSIGT 2008
Ter-pentin,smøre-olie ogbitumen
Natur-gas
Stenkul
Koksm.m.
Sol-ener-gi
Vind-kraft
Vandkraft
Geo-termi
Halm
Skovflis
Bræn-de
Træ-piller
Træ-affald
Bio-gas
Affald
Bio-olieVarme-og-pumperdieselm.m.
El
Fjern-varme
Bygas
--11 323- 459-- 10153237-
377 641---206 437---- 4641 507-28 091
--184 827-3 811----14 0453 782-
--1 171-4---- 114- 16-
506---------
24 940---------
93---------
875---------
15 363-------0-
7 867-3 371------0-
25 022-2 176------0-
2 380-15 928-------
5 928-------0-
3 928---------
40 051--------0-
5 328-210-3 401----0-
5 743--------0-
--46 133-40 899------
--148-----0-
--------0-
---
---
---
---
---
---
---
---
---
---
---
---
---
---
---
---
---
--1 504-1 849
-- 405-
---
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
156- 29
--
--
-
-29 275
-161 671
-
-
-
-
-
-4 002
-3 040
-
-6 215
-1 093
- 12
-
-
-
80 645-3 642
55 437- 297--
----
--
--
--
--
--
-24 940-
-- 93
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
24 94093
--
-31 896-
- 594-
--
--
--
--
--
-3 103-
-1 905-
--
--
- 470-
-1 354-
-11 103-
--
--
17 105- 520
26 617- 363
--
--
-5 685-
- 95-
--
- 55-
--
--
- 875-
-3 417-
-4 407-
--
-1 985-
- 457-
- 132-
- 506-
-1 606-
--
--
18 803- 153
--
-----
--6 317- 198- 556- 118
-- 41---
-----
-9----
-----
-----
-----
-----
-- 549---
-----
-----
-- 135- 404--
- 12- 965- 82--
--22 438-3 898--
-----
-----
148 059- 63--8 490
-16 5806 261--24 606
---447- 18
-11 100-----------------
-------- 854-1 167--31 571- 330-1 689- 997-4 180-3 084-21 821-4 419
-------- 167-1 691--6 488------0-5
-----------1 037------0-0
---------------- 66- 309- 66
------------------
------------------
------------------
--------1 937---------2 905-
-------- 27---1 081----2- 146- 81-
-----------------27 198-
----------- 945----- 919-8 245-
--------- 50--3 319-------
-------- 710--- 167---- 494---
-----------1 408---- 698---
-- 221--------------- 312-
-------- 370---1 186------4 188-
---1 360-----5 942-1 038--33 369-1 567-6 141-6 560-17 631-9 337-27 725-9 476
---------1 985--5 943--4 353-2 599-11 592-9 937-30 070-31 541
----------- 28---- 12- 20- 201- 169
17
BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG
BruttoenergiforbrugÆndring1980Korrigeret bruttoenergiforbrugi alt. Brændselsækvivalent [PJ]BrændslerOlieNaturgasKul og koksAffald, ikke bionedbrydeligtVedvarende energiEnergivarerOlieNaturgasKul og koksAffald, ikke bionedbrydeligtVedvarende energiElFjernvarmeBygasAnvendelserEnergisektorenIkke energiformålTransportProduktionserhvervHandels- og serviceerhvervHusholdningerFaktisk energiforbrug i alt [PJ]OlieNaturgasKul og koksAffald, ikke bionedbrydeligtVedvarende energiUdenrigshandel med elUdenrigshandel med fjernvarme814814546024132481444602201624973781417161442281302778305550252324-4-1990819819355823276508193385917028297782819281317222713224875334376255548250199584084037413426595984033583161282987918403813186233127243841372133272958-302000837837374192175138283732798121332867918374413201227125227815368186166138020200584884835019216616125848331100111442798118485212215214127229833346188155161245020068628623441911821612986232910211149289791862481221722013123388634419123316126- 25020078738733471751921714287333210111158290790873491322621613223686234517119516138-302008864864340177187171438643271011015928679186452112232101332338443381721721714050'90-'085,4%5,4%-4,1%117%-43,0%207%186%5,4%-3,2%70,0%-44,7%163%110%-3,6%2,5%-68,6%5,4%85,7%-14,6%30,1%-7,3%1,1%-5,8%12,1%-1,7%126%-32,6%231%193%-79,4%21,3%
Faktisk energiforbrug og korrigeretbruttoenergiforbrugPJ1000
900
Det faktiske energiforbrug angiver det registreredeenergiforbrug i et kalenderår. Bruttoenergiforbrugetfremkommer ved at korrigere det faktiske energi-forbrug for brændselsforbrug knyttet til udenrigs-handel med el. Det korrigerede bruttoenergi-forbrug er desuden korrigeret for klimaudsving iforhold til et vejrmæssigt normalt år. Formålet her-med er at få et klarere billede af udviklingen i detindenlandske energiforbrug.Det korrigerede bruttoenergiforbrug var i 2008 864PJ, hvilket er 1,1% lavere end i 2007. I forhold til1990 er forbruget vokset 5,4%.Det faktiske energiforbrug var i 2008 844 PJ, hvil-ket er 2,2% mindre end i 2007. I modsætning til2007 havde Danmark nettoimport af el i 2008,hvilket førte til et fald i brændselsforbruget til elpro-duktion. Målt i forhold til 1990 er det faktiske ener-giforbrug 12,1% højere. Dette skal ses på baggrundaf en betydelig større nettoimport af el i 1990 end i2008.
800
700
6001980
'85
'90
'95
'00
'05
'08
Faktisk forbrugKorrigeret forbrug*)
*)
Nettoeleksport- og klimakorrigeret forbrug
18
BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG
Bruttoenergiforbrug fordelt på brændslerPJ900Korrigeret
Det korrigerede bruttoenergiforbrug i 2008 er 1,1%lavere end i 1990, men forbruget af de enkeltebrændsler har udviklet sig meget forskelligt.Forbruget af olie faldt stærkt frem til 1993, hvor-efter det steg igen frem til 1997 for at stabiliseresig omkring først 380 PJ og siden 2004 omkring350 PJ. Olieforbruget er i forhold til 1990 faldet4,1%. Forbruget af kul, som især foregår på kraft-varmeværkerne, er siden 1990 faldet 43,0%. For-bruget af naturgas og vedvarende energi m.m.(dvs. vedvarende energi og ikke bionedbrydeligtaffald) er i perioden vokset 117% og 188%.
600
300
01980Olie
'85
'90
'95Naturgas
'00
'05
'08
Kul og koks
Vedvarende energi m.m.
I 2008 steg forbruget af naturgas og vedvarendeenergi m.m. henholdsvis 1,1% og 0,7% i forhold til2007. Forbruget af olie og kul faldt henholdsvis2,0% og 2,8%.
Bruttoenergiforbrug fordelt på energivarerefter konverteringPJ900Korrigeret
Bruttoenergiforbrug fordelt på energivarer angiverbruttoenergiforbruget, efter at en del af brændsler-ne er omformet til el, fjernvarme og bygas. Dvs. atforbruget af olie, naturgas, kul og vedvarendeenergi m.m. her angiver, hvad der er anvendt afdisse brændsler uden for konverteringssektoren.Brændselsforbruget til elproduktion var i 2008 286PJ, hvilket er 1,3% mindre end i 2007. I forhold til1990 er brændselsforbruget faldet 3,6% pga. enmere effektiv elproduktion og en voksende andelvindkraft.Brændselsforbruget til fjernvarme var i 2008 79 PJ,hvilket er det samme som i 2007. I forhold til 1990er brændselsforbruget vokset 2,5%. Også her erproduktionen blevet mere effektiv, idet fjernvarme-produktionen siden 1990 er vokset 33,9%.
600
300
01980Olie
'85
'90
'00'95NaturgasFjernvarme
'05
'08
Kul og koksElBygas
Vedvarende energi m.m.
Bruttoenergiforbrug fordelt på anvendelserPJ900Korrigeret
Ved fordeling af bruttoenergiforbruget på anvendel-ser skal man være opmærksom på, at el, fjernvar-me og bygas indgår med deres tilknyttede brænd-selsforbrug.Bruttoenergiforbruget til transport var i 2008 1,2%lavere end året før. Forbruget i produktionserhvervog husholdninger faldt henholdsvis 2,8% og 1,1%. Ienergisektoren (platforme i Nordsøen og olieraffi-naderier) og handels- og serviceerhverv steg brut-toenergiforbruget 5,9% og 0,6%.Sammenlignet med 1990 er bruttoenergiforbrugettil transport vokset 30,1%. I handels- og serviceer-hverv er bruttoenergiforbruget vokset 1,1%, mensdet i produktionserhverv og husholdninger er faldethenholdsvis 7,3% og 5,8%. Udviklingen fra 1990 til2008 er meget påvirket af, at det har været muligtat producere el og fjernvarme med et stadigt min-dre brændselsforbrug.
600
300
01980
'85
'90
'95
'00
'05
'08
EnergisektorenTransportHandels- og serviceerhverv
Ikke energiformålProduktionserhvervHusholdninger
19
BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG
Endeligt energiforbrugDirekte energiindhold [TJ]Klimakorrigeret forbrugEndeligt energiforbrug i altFordelt på energivarerOlieNaturgasKul og koksAffald, ikke bionedbrydeligtVedvarende energiElFjernvarmeBygasFordelt på anvendelserIkke energiformålTransport i altVejtransportJernbanetransportSøtransport, indenrigsLuftfartForsvarets transportProduktionserhverv i altLandbrug og skovbrugGartneriFiskeriFremstillingsvirksomhedBygge- og anlægsvirksomhedHandels- og serviceerhverv i altEngroshandelDetailhandelPrivat serviceOffentlig serviceHusholdninger i altEenfamiliehuseEtageboligerFaktisk forbrugEndeligt energiforbrug i alt16 253145 337100 9455 0165 58823 6428 145167 71218 48411 3387 312124 5865 99278 31419 0459 70225 95523 612203 969157 65748 31213 004170 216129 9434 7656 34427 5151 649159 45322 58410 54010 785109 2506 29577 04713 7958 88328 81225 557184 479136 82347 65613 403184 358139 6074 9577 62528 7203 449167 79422 0839 8218 324120 2357 33177 69813 3078 72831 23924 423191 913141 79850 11512 619199 229153 6664 3394 87734 8221 525167 60624 1108 5889 451117 8067 65180 60713 8959 32432 90424 485189 052139 33749 71512 064208 501161 9234 4885 73837 6273 726158 65622 1977 4127 488113 4068 15285 02812 9059 98236 23525 907194 624144 16250 46212 218215 438166 4624 4174 98137 8391 739162 81323 2968 0597 469115 7588 23087 74413 37910 42537 65026 290199 232148 22151 01212 964430 738-21 62320616 03678 33657 7154 930321 94650 06017 24333628 106103 17681 6791 654312 65570 19216 18652027 698111 34695 2971 271310 37372 67412 38969832 563117 572102 152691310 00272 41510 8261 13543 646120 732104 570547312 43373 81411 4171 02049 397122 119106 745500315 51973 00211 31086857 726121 428103 2054511980609 5851990604 2001995635 1652000649 1132005663 8732006677 4452007
Ændring2008'90-'0811,5%
683 508 673 394
306 73472 609
-4,7%45,0%
9 538-44,7%88559 028120 558103 596163%110%16,8%26,8%
447-73,0%
11 100-14,6%30,1%31,3%-4,3%-8,2%41,6%
224 170 221 442173 8884 3634 50839 0022 410170 6114 5595 82738 969
1 477-10,4%-2,3%7,7%
159 674 155 84222 9297 6636 887113 6538 54286 14613 24410 33636 70325 86424 326
7 344-30,3%6 529-39,5%108 9878 65686 69113 16410 49337 22025 814-0,2%37,5%12,5%-4,6%18,1%29,2%1,0%7,5%8,5%4,6%
200 553 198 320150 83049 722148 49249 828
616 980
580 617
631 471
630 843
656 463
663 617
667 117 660 137
13,7%
20
BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG
Endeligt energiforbrug fordelt påanvendelserPJ250200150100500Klimakorrigeret
Det endelige energiforbrug består af energiforbrugtil transport og ikke energiformål (fx smøreolie ogasfalt) samt energiforbrug til produktion og op-varmning i produktionserhverv, handels- og ser-viceerhverv samt forbrug i husholdninger.Det endelige energiforbrug var i 2008 673 PJ, hvil-ket er 1,5% lavere end i 2007. Sammenlignet med1990 er det endelige forbrug 11,5% højere.Energiforbruget til transport er vokset støt over detmeste af perioden, dog er der sket et fald på 1,2%fra 2007 til 2008. I perioden fra 1990 til 2008 erforbruget vokset 30,1%. Energiforbruget i produkti-onserhverv er fra 1990 til 2008 faldet 2,3%, mensforbruget i handels- og serviceerhverv og hushold-ninger er vokset henholdsvis 12,5% og 7,5%.
Ikke energiformål
Transport
Produktions-erhverv
Handels-Husholdningerog service-erhverv
1980
1990
2000
2008Det endelige energiforbrug faldt med 1,5% fra 2007til 2008. Forbruget af olie faldt 2,8%, mens forbru-get af naturgas og kul (til andet end produktion afel og fjernvarme) faldt henholdsvis 0,5% og 15,7%.Forbruget af el faldt med 0,7%, mens forbruget affjernvarme steg 0,4%.Siden 1990 er det endelige forbrug af naturgasvokset 45,0%, mens forbruget af el og fjernvarmeer vokset med henholdsvis 16,8% og 26,8%. Isamme periode er forbruget af olie og kul reducerethenholdsvis 4,7% og 44,7%.Det endelige forbrug af vedvarende energi var i2008 2,3% højere end året før. I forhold til 1990 erforbruget af vedvarende energi vokset 110%.
Endeligt energiforbrug fordelt påenergivarerPJ70060050040030020010001980OlieKul og koksElBygas'85'90'95'00'05'08Korrigeret
NaturgasVedvarende energi m.m.Fjernvarme
Bruttoenergiforbrug og endeligt energifor-brug pr. mio. BNPKorrigeretTJ pr. mio. BNP (2000-priser)1,2
Den økonomiske aktivitet i Danmark målt vedbruttonationalproduktet (BNP) i 2000-priser, kæ-dede værdier, er siden 1980 vokset betydeligthurtigere end energiforbruget.I 2008 var der knyttet et bruttoenergiforbrug på0,604 TJ til hver mio. BNP (opgjort i 2000-priser,kædede værdier) mod 0,818 TJ i 1990 - dvs. atbrændselsintensiteten i perioden er reduceret26,1%. Intensiteten steg i 2008 med 0,1% i forholdtil året før.Sammenholdes udviklingen i BNP i stedet medudviklingen i det endelige energiforbrug fås et fald ienergiintensiteten på 21,9% fra 1990 til 2009.Reduktionen er her mindre, fordi effektiviseringernei konverteringssektoren ikke regnes med. Intensite-ten faldt i 2008 med 0,3% i forhold til året før.
0,8
0,4
0,01980
'85
'90
'95
'00
'05
'08
BruttoenergiforbrugEndeligt energiforbrug
21
BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG
Endeligt elforbrugDirekte energiindhold [TJ]Klimakorrigeret forbrugEndeligt elforbrug i altJernbanetransportProduktionserhvervLandbrugGartneriFremstillingsvirksomhedBygge- og anlægsvirksomhedHandels- og serviceerhvervEngroshandelDetailhandelPrivat serviceOffentlig serviceHusholdningerEnfamiliehuseEtageboligerFaktisk forbrugEndeligt elforbrug i alt198078 33647927 6825 08646721 36276721 7883 5993 7848 3476 05828 38821 4316 95778 5711990103 17673636 5975 45768629 4001 05430 1475 4515 20211 7157 77835 69627 0118 686102 1031995111 34685440 4445 52296032 8541 10732 8475 3055 13413 3919 01637 20228 2218 980111 1742000117 5721 25343 2655 9681 07935 0041 21435 7155 9365 74214 9039 13437 33928 2109 129116 8312005120 7321 35144 0935 90497135 9441 27437 4795 9736 26015 8669 38037 81028 2799 530120 4692006122 1191 35343 9346 0341 05535 4861 35938 4296 0746 39116 5609 40438 40328 7499 654121 6472007121 4281 28243 2095 89995234 8951 46339 3366 2496 40017 1929 49537 60227 9899 613120 9242008120 5581 36041 9715 9681 03933 3971 56739 7446 1486 56817 6719 35837 48227 9759 507120 147
Ændring'90-'0816,8%84,9%14,7%9,4%51,5%13,6%48,6%31,8%12,8%26,3%50,8%20,3%5,0%3,6%9,5%17,7%
Endeligt elforbrug på anvendelsesområderPJ4035302520151980Klimakorrigeret
Elforbruget i fremstillingsvirksomhed voksede fra1990 til 2008 med 13,6%. Fra 1997 til 2003 varelforbruget stagnerende, hvorefter det igen er vok-set frem til 2006. I 2008 faldt elforbruget med4,3%.Handels- og serviceerhverv har været kendetegnetved et fortsat stigende elforbrug. Fra 1990 til 2008er elforbruget således vokset 31,8%. I 2008 varelforbruget 1,0% højere end året før.Efter en stærk stigning i husholdningers elforbrugfra 1980 til 1990 er elforbruget frem til 2006 voksetsvagt. I 2007 og 2008 er elforbruget faldet. I 2008var det 0,3% lavere end året før. Elforbruget er fra1990 til 2008 vokset 5,0%.
'85'90'95FremstillingsvirksomhedHusholdninger
'00'05 '08Handels -ogserviceerhverv
Elforbrugets andel af det samledeenergiforbrugKlimakorrigeret50%40%30%20%10%0%1980I altHandels -og serviceerhvervAndet
Fra 1980 til 1990 voksede elforbrugets andel af detsamlede energiforbrug ganske betydeligt for alleanvendelsesområder, når der ses bort fra trans-portområdet. Siden er andelen først vokset meremoderat frem til slutningen af 1990’erne for sidenhen at stagnere. Andelen var i 1980 12,9%, i 199017,1%, i 2000 18,1% og i 2008 17,9%.I handels- og serviceerhverv har elforbrugets andelværet stigende frem til 2001, hvorefter den harværet næsten uændret. I 2008 udgjorde elforbru-get 45,8% af det samlede energiforbrug. I fremstil-lingsvirksomhed og husholdninger var andelen af eli 2008 henholdsvis 30,6% og 18,9%. I husholdnin-ger var andelen lavere i 2008 end i 1990.
'85
'90
'95
'00
'05
'08
FremstillingsvirksomhedHusholdninger22
Transport
Energiforbrug til transport fordelt påtransportformPJ2502001501005001980
Energiforbrug til transport er i 2008 opgjort til221,4 PJ, hvilket er 1,2% lavere end året før. Ener-giforbruget har de fem foregående år været støtstigende. Faldet i 2008 skyldes først og fremmest etmindre energiforbrug til vejtransport. Målt i forholdtil 1990 er energiforbruget til transport vokset30,1%.I 2008 faldt energiforbruget til vejtransport 1,9%.Energiforbruget til vejtransport opgøres som salg iDanmark korrigeret for grænsehandel. Grænsehan-delen med dieselolie, som er et fradrag i det danskesalg af dieselolie, er uændret 8,8 PJ, mens grænse-handelen med benzin ophørte i 2007.
'85
'90
'95
'00
'05
'08
VejtransportSøtransport, indenrigsLufttransport, udenrigs
JernbanetransportLufttransport, indenrigsForsvarets transport
Forbruget til udenrigsluftfart har i næsten heleperioden 1990-2007 været støt stigende. Forbrugetfaldt dog stærkt i 2002; men siden 2002 er forbru-get vokset 27,8%. I 2008 var forbruget 0,5% lave-re end året før.
Energiforbrug til transport fordelt pådrivmidlerPJ2502001501005001980
Forbruget af motorbenzin faldt 3,8% fra 2007 til2008, mens forbruget af dieselolie voksede 1,1%.Det er en fortsættelse af de seneste års udvikling.Betragter man udviklingen i de enkelte drivmidler tiltransport fra 1990 til 2008 er dieselforbruget voksetstærkest. Forbruget af dieselolie er steget 67,5%,mens forbruget af flybrændstoffer og motorbenziner steget henholdsvis 37,3% og 1,4%.Forbruget af andre drivmidler er i samme periodefaldet 44,0%. Andre drivmidler omfatter autogas(LPG) til vejtransport, fuelolieforbrug til søtransportog jernbanernes elforbrug. Sidstnævnte er steget84,9%, men udgør fortsat kun en beskeden andelaf det samlede energiforbrug til transport. Forbru-get af andre drivmidler omfatter også bioethanol ogbiodiesel, som i 2008 tilsammen var på 0,22 PJ.
'85
'90
'95Dieselolie
'00
'05
'08
MotorbenzinFlybrændstoffer
Andre drivmidler
Energiforbrug til vejtransport80%60%40%20%0%1980
Energiforbruget til vejtransport er klart størstebidragsyder til det samlede energiforbrug til trans-port. I næsten hele perioden 1980-2003 har ande-len været støt stigende. Men i 2004 og 2005 faldtandelen pga. store stigninger i forbruget til uden-rigsluftfart. I 1980, 1990 og 2003 var vejtranspor-tens andel henholdsvis 70,4%, 76,3% og 78,6%,mens den i 2008 var 77,0%.Efter at forbruget af dieselolie siden 2002 er voksetstærkt er dieselolie nu det mest anvendte drivmid-del inden for vejtransport. I 2008 var dieseloliensandel 55,6%. I årene 1980, 1990 og 2007 var die-seloliens andel henholdsvis 32,3%, 42,1% og54,7%.
'85
'90
'95
'00
'05
'08
Vejtransport, andel af energiforbrug til transportDieselolie, andel af vejtransport
23
TRANSPORT
Energiforbrug fordelt på person- oggodstransportPJ2502001501005001980
Ved fordelingen af energiforbrug til transport påperson- og godstransport er varebiler under 2 tonmedtaget under persontransport, mens varebiler på2-6 ton er medtaget under godstransport.Generelt gælder at 2008-tallene skal betragtes somforeløbige.Af det samlede energiforbrug til transport i 2008 på221,4 PJ udgjorde persontransport 140,9 PJ sva-rende til 63,6%. Energiforbruget til godstransportvar på 79,0 PJ, hvilket svarer til 35,7%, mens for-svarets energiforbrug til transport var 1,5 PJ.Energiforbruget til persontransport faldt fra 2007 til2008 med 1,6%, mens energiforbruget til gods-transport steg 0,6%. Ses på udviklingen fra 1990 til2008 er energiforbruget til persontransport vokset24,6%, mens energiforbruget til godstransport ervokset 42,5%.
'85
'90
'95
'00
'05
'08
PersontransportForsvarets transport
Godstransport
Energiforbrug til persontransport fordelt påtransportmidlerPJ150
Energiforbrug til persontransport anvendes hoved-sagligt til bilkørsel og udenrigs flyture, I 2008 ud-gjorde energiforbruget hertil henholdsvis 65,2% og22,3%.Energiforbruget til personbiler og varebiler (under 2ton) faldt fra 2007 til 2008 med 3,3%, mens ener-giforbruget til udenrigs luftfart faldt 0,3%. Fra 1990til 2008 voksede energiforbruget til personbiler ogvarebiler 21,7%, mens energiforbruget til udenrigsluftfart voksede 56,6%.
100
50
01980'85'90'95Personbiler og varebiler u. 2tTohjulere (mc og knallert)Lufttransport (indenrigs)Søfart, indenrigs persontransport
'00Busser
'05
'08
Tog,S-tog og metroLufttransport (udenrigs)
Energiforbrug til godstransport fordelt påtransportmidlerPJ80
Energiforbruget til godstransport sker hovedsage-ligt i lastbiler og varebiler (2-6 ton). I 2008 ud-gjorde disse køretøjers energiforbrug henholdsvis35,1% og 54,1% af det samlede energiforbrug tilgodstransport.Energiforbruget til lastbiler faldt fra 2007 til 2008med 1,6%, mens energiforbruget til varebiler steg1,1%. Fra 1990 til 2008 er energiforbruget tillastbiler vokset 19,2% mens energiforbruget tilvarebiler er vokset 79,4%.
60
40
20
01980'85LastbilerLuftfart
'90
'95'00Varebiler 2-6 tTog
'05
'08
Søtransport (indenrigs)
24
TRANSPORT/ PRODUKTIONSERHVERV
Endeligt energiforbrug i transportÆndringDirekte energiindhold [TJ]Faktisk forbrugTransport i altLPGFlyvebenzinMotorbenzinJP4PetroleumJP1Gas/dieselolieFuelolieBioethanolBiodieselEl4797368541 2531 3511 3531 2821980143 33788020167 8307 50012923 47341 0531 791-1990170 21646415574 327-46228 82861 6853 560-1995184 3584115380 998-5230 18970 4971 573-2000199 22942511988 976-3935 81071 0971 509-2005213 50132310782 126-1439 95988 2421 379-2006215 4382629779 829-538 84293 6181 2811512007224 17021610578 332-1940 619102 2491 0972522008221 4421829975 373-239 703103 3421 159210101 360'90-'0830,1%-60,7%-36,1%1,4•-99,5%37,7%67,5%-67,4%••84,9%
VejtransportJernbanetransportSøtransport, indenrigsIndenrigsluftfartUdenrigsluftfartForsvarets transport
100 9455 0165 5882 10321 5408 145
129 9434 7656 3443 13324 3811 649
139 6074 9577 6252 48826 2323 449
153 6664 3394 8771 72233 1001 525
161 9234 4885 7381 20736 4203 726
166 4624 4174 9811 24636 5931 739
173 8884 3634 5081 48237 5202 410
170 6114 5595 8271 65437 3141 477
31,3%-4,3%-8,2%-47,2%53,0%-10,4%
PersontransportGodstransportForsvarets transport
96 12239 0708145
113 10555 4621649
121 60159 3083449
134 31563 3891525
138 65071 1263726
140 43973 2601739
143 17178 5892410
140 92779 0381477
24,6%42,5%-10,4%
Endeligt energiforbrug i produktionserhvervÆndringDirekte energiindhold [TJ]Klimakorrigeret forbrugProduktionserhverv i altEnergivarer:OlieNaturgasKul og koksAffald, ikke bionedbrydeligtVedvarende energiElFjernvarmeBygasAnvendelser:Landbrug og skovbrugGartneriFiskeriFremstillingsvirksomhedBygge- og anlægsvirksomhed18 48411 3387 312124 5865 99222 58410 54010 785109 2506 29522 0839 8218 324120 2357 33124 1108 5889 451117 8067 65122 1977 4127 488113 4068 15223 2968 0597 469115 7588 23022 9297 6636 887113 6538 54224 3267 3446 529108 9878 6567,7%-30,3%-39,5%-0,2%37,5%112 269-19 126185 25627 6822 94941365 61325 28116 315910 08036 5975 40914961 22435 37515 623118 55540 4446 39916458 46035 60612 339668 61543 2659 2104553 74332 43310 8175418 22144 0938 7881956 83232 63611 413388889843 9348 6921952 77234 11711 3014479 81343 2097 9872850 34134 3449 53258010 82241 9718 22428-23,3%35,8%-41,6%•-7,4%14,7%52,0%-81,2%1980167 7121990159 4531995167 7942000167 6062005158 6562006162 8132007159 6742008155 842'90-'08-2,3%
25
PRODUKTIONSERHVERV
Energi- og elforbrug i produktionserhvervPJ2001501005001980Klimakorrigeret
Produktionserhverv omfatter landbrug (inkl. ma-skinstationer og skovbrug), gartneri, fiskeri, frem-stillingsvirksomhed (ekskl. raffinaderier) samt byg-ge- og anlægsvirksomhed. Fremstillingsvirksomhedstår for godt 70% af produktionserhvervenes sam-lede energiforbrug.Det klimakorrigerede energiforbrug i produktionser-hverv var i 2008 155,8 PJ, hvilket er 2,4% mindreend året før. Målt i forhold til 1990 er energiforbru-get faldet 2,3%.Elforbruget var i 2008 efter korrektion for klima-forskelle 42,0 PJ, hvilket er 2,9% mindre end åretfør. I forhold til 1990 er elforbruget vokset 14,7%.
'85
'90
'95
'00Elforbrug
'05
'08
Energiforbrug i alt
Energiforbrug i produktionserhverv fordeltpå energivarerPJ1801601401201008060402001980OlieKul og koksEl'85'90'95'00'05'08Klimakorrigeret
Siden 1980 er udviklingen i produktionserhvervenesenergiforbrug kendetegnet ved et faldende oliefor-brug og et stigende forbrug af el. Fra 1985 er derdesuden sket et skift fra olie og kul til naturgas.I 2008 faldt produktionserhvervenes forbrug af olieog kul henholdsvis 4,6% og 15,7% i forhold til 2007,mens forbruget af naturgas og vedvarende energim.m. steg henholdsvis 0,7% og 11,1%. Forbruget afel og fjernvarme var henholdsvis 2,9% mindre og3,0% større i 2008 end året før.Forbruget af naturgas er i perioden 1990-2008 vok-set 35,8%, mens forbruget af olie og kul er faldethenholdsvis 23,3% og 41,6%. Forbruget af vedva-rende energi m.m. er steget 13,0%. Forbruget af elog fjernvarme er siden 1990 vokset henholdsvis14,7% og 52,0%.
NaturgasVedvarende energi m.m.Fjernvarme
Energiforbrug fordelt på produktionser-hvervPJ1801601401201008060402001980'85'90'95Bygge- og anlægsvirksomhedFremstillingsvirksomhedFiskeriGartneriLandbrug og skovbrug26'00'05'08Klimakorrigeret
Energiforbruget i landbrug og bygge- og anlægs-virksomhed steg i 2008 henholdsvis 6,1% og 1,3%.I fremstillingsvirksomheder, gartneri og fiskeri faldtenergiforbruget henholdsvis 4,1%, 4,2% og 5,2%.Fra 1990 til 2008 er energiforbruget i landbrugvokset 7,7%, mens det i bygge- og anlægsvirk-somhed er vokset 37,5%. I gartneri, fiskeri ogfremstillingsvirksomhed er energiforbruget faldthenholdsvis 30,3%, 39,5% og 0,2%.Der har i forhold til 1990 kun været små forskyd-ninger i de enkelte erhvervs relative andele afenergiforbruget. Sammenlignes med 1990 er frem-stillingsvirksomheds andel vokset fra 68,5% til69,9%, mens landbrugets andel er steget fra14,2% til 15,6%. De øvrige produktionserhvervtegnede sig hver for omkring 5% af energiforbrugeti 2008.
PRODUKTIONSERHVERV
Elforbrugets andel af det samledeenergiforbrugKlimakorrigeret40%30%20%10%0%1980
Elforbrugets andel af det samlede energiforbrug iproduktionserhverv er fra 1980 til 2008 vokset fra16,5% til 26,9%. Stigningen har været stærkestfrem til 1990, hvor andelen var 23,0%.I fremstillingsvirksomhed er elandelen vokset fra17,1% i 1980 til 30,6% i 2008. Stigningen har ogsåher været stærkest frem til 1990, hvor andelen var26,9%.I landbrug har elandelen siden 1980 varieret om-kring 25%, mens den har været stærkt stigende igartnerier – 4,1% i 1980, 6,5% i 1990 og 14,2% i2008. Elandelen i gartnerier er dog faldet i forholdtil 2003, hvor den toppede med 16,4%.
'85
'90
'95
'00
'05
'08
Produktionserhverv i altGartneri
Landbrug og skovbrugFremstillingsvirksomhedDet klimakorrigerede energiforbrug i fremstillings-virksomhed faldt fra 113,7 PJ i 2007 til 109,0 PJ i2008 svarende til et fald på 4,1%. Målt i forhold til1990 er energiforbruget faldt 0,2%.Elforbruget var i 2008 33,4 PJ, hvilket er 4,3%mindre end i 2007. Siden 1990 er elforbruget vok-set 13,6%.Udviklingen i forbruget af de enkelte energivarersvarer til udviklingen i energiforbruget i produkti-onserhverv taget under ét.
Energi- og elforbrug i fremstillings-virksomhedPJ15012510075502501980Klimakorrigeret
'85
'90
'95
'00
'05Elforbrug
'08
Energiforbrug i alt
Energiforbrugets sammensætning ifremstillingsvirksomhedKlimakorrigeret100%80%60%40%20%0%1980OlieKul og koksEl19902000NaturgasVedvarende energi m.m.Fjernvarme2008
Sammensætningen af energiforbruget i fremstil-lingsvirksomhed har ændret sig markant siden1980, hvor forbruget af olie var helt dominerende.Fra 1980 til 1990 er oliens andel halveret fra 62,2%til 31,3%. Frem til 2008 er andelen faldet yderligeretil 20,1%.Naturgas udgør en stadig stigende andel af energi-forbruget i fremstillingsvirksomhed. Andelen var i2008 29,2% mod 20,7% i 1990. I 1980 var natur-gas endnu ikke markedsført.Kuls andel er faldet fra 15,1% i 1980 til 12,3% i1990 og 6,9% i 2008. Andelene af vedvarendeenergi m.m. og fjernvarme er fra 1980 til 2008mere end fordoblet, så de nu udgør henholdsvis7,5% og 5,6%.Elforbrugets andel er vokset fra 17,1% i 1980 til26,9% i 1990 og 30,6% i 2008.
27
PRODUKTIONSERHVERV
Energiintensitet i produktionserhvervKlimakorrigeretTJ pr. mio. kr. BVT (2000-priser)2,01,51,00,50,01990
Energiintensiteten er opgjort som klimakorrigeretenergiforbrug sat i forhold til bruttoværditilvæksten(BVT) målt i faste 2000-priser, kædede værdier.Energiintensiteten i produktionserhverv er fra 1990til 2008 faldet 20,1%. Frem til 1993 steg intensite-ten 6,6%, hvorefter der indtrådte et fald. Energiin-tensiteten var i 2008 0,566 – dvs. at for hver mio.kr. BVT i produktionserhvervene blev der brugt0,566 TJ energi. Det er uændret i forhold til 2007.I fremstillingsvirksomhed steg energiintensiteten fra1990 til 1993 med 10,1%, hvorefter der indtrådteet fald. I 2008 faldt energiintensiteten 2,3%.
'95Produktionserhverv i altLandbrug og gartneri
'00
'05
'08
FremstillingsvirksomhedBygge- oganlægsvirksomhed
I 2008 faldt energiintensiteten i landbrug og gart-neri med 4,7%. Siden 1990 er den faldet 17,5%.Den store stigning i 2005-2007 skyldes markantefald i BVT i følge Danmarks Statistiks seneste natio-nalregnskab.Elintensiteten er opgjort som klimakorrigeret elfor-brug sat i forhold til bruttoværditilvæksten (BVT)målt i faste 2000-priser, kædede værdier.Elintensiteten har ligesom energiintensiteten udvik-let sig forskelligt før og efter 1993. Frem til 1993steg elintensiteten 11,4%, mens den fra 1993 til2008 faldt 15,8%. Elintensiteten var i 2008 0,152 -dvs. at der for hver mio. kr. BVT i produktionser-hvervene blev brugt 0,152 TJ el (svarende til42.347 kWh). I 2008 faldt elintensiteten 0,6%.Elintensiteten i fremstillingsvirksomhed faldt i 2008med 2,5%. I landbrug og gartneri faldt den 5,8%.Den store stigning i energiintensiteten i landbrug oggartneri i 2005-2007 skyldes markante fald i BVT ifølge Danmarks Statistiks seneste nationalregn-skab.
Elintensitet i produktionserhvervTJ pr. mio. kr. BVT (2000-priser)0,40,30,20,10,01990
'95Produktionserhverv i altLandbrug og gartneri
'00
'05
'08
FremstillingsvirksomhedBygge- oganlægsvirksomhed
Energiintensitet i fremstillingsvirksomhedToe/1000 Euro (2000 priser)0,160,140,120,10,081990Faktisk
Energiintensiteten i fremstillingsvirksomhed faldt fra1990 til 2007 med 12,5%. Efter at energiintensite-ten er vokset i 2002-2005, er den igen faldet i 2006og 2007. I 2007 faldt den 4,3%.Udviklingen i energiintensiteten er påvirket af deændringer, der over tiden sker i det indbyrdes stør-relsesforhold i de forskellige branchegrupper, somfremstillingsvirksomhed består af (struktureffekt).Struktureffekten kan fjernes ved at beregne energi-intensiteten i alle år med branchegruppernes ind-byrdes størrelsesforhold i 2000. Beregnet på dennemåde – dvs. med konstant struktur - er energiin-tensiteten faldet 4,8% fra 1990 til 2007, mens derhar været et fald fra 2006 til 2007 på 2,9%.Struktureffekten over imod en mere energilet pro-duktion har især haft betydning siden 2000. Derforeligger endnu ikke oplysninger om energiforbru-get fordelt på branchegrupper for 2008.
'95
'00
'05
'07
Konstant struktur
28
HANDELS- OG SERVICEERHVERV
Energi- og elforbrug i handels- ogserviceerhvervPJ1008060402001980Klimakorrigeret
Handels- og serviceerhverv omfatter engroshandel,detailhandel, privat service og offentlig service.Sidstnævnte er snævert afgrænset som forvaltningog serviceydelser, der stilles til rådighed for sam-fundet på ikke-markedsmæssige vilkår.Det klimakorrigerede energiforbrug var i 2008 86,7PJ, hvilket er 0,6% højere end året før. I forhold til1990 er forbruget vokset 12,5%.Elforbruget var i 2008 efter klimakorrektion 39,7 PJ,hvilket er 1,0% højere end i 2007. I forhold til 1990er elforbruget vokset 31,8%.
'85
'90
'95
'00Elforbrug
'05
'08
Energiforbrug i alt
Energiforbrug fordelt på energivarerPJ1008060402001980OlieElKlimakorrigeret
Siden 1980 har handels- og serviceerhverv haft etstærkt faldende olieforbrug og et stigende forbrugaf el og fjernvarme. Siden midten af 80’erne harder yderligere været et skift fra olie til naturgas.Vedvarende energi m.m. udgør – ud over det derindgår i el og fjernvarme - kun en beskeden andelaf det samlede energiforbrug.Der var i 2008 et fald i forbruget af naturgas ogvedvarende energi, mens forbruget af olie steg.Forbruget af el og fjernvarme, som er de domine-rende energikilder, steg henholdsvis 1,0% og 0,2%.I forhold til 1990 er olieforbruget faldet 74,1%,mens naturgasforbruget er vokset 51,8%. Forbru-get af el og fjernvarme var i 2008 henholdsvis31,8% og 28,5% højere end i 1990.
'85
'90
'95'00NaturgasFjernvarme
'05
'08
Kul, koks og bygas
Vedvarende energi m.m.
Energiforbrugets sammensætning ihandels- og serviceerhvervKlimakorrigeret100%80%60%40%20%0%1980OlieEl19902000NaturgasFjernvarme2008
I perioden 1980-2008 er der sket store forskydnin-ger i de enkelte energivarers relative størrelse.I 1980 udgjorde olie ca. halvdelen af det samledeenergiforbrug. Den anden halvdel bestod af el(28%) og fjernvarme (22%).I 2008 ser billedet helt anderledes ud. Vigtigsteenergivare er nu el med 45,8% af det samledeenergiforbrug efterfulgt af fjernvarme med 34,8%.Naturgas og olie udgør henholdsvis 12,1% og4,4%. Andelen af vedvarende energi m.m. i han-dels- og serviceerhverv er på 2,8%.
Kul, koks og bygas
Vedvarende energi m.m.
29
HANDELS- OG SERVICEERHVERV
Energiforbrug fordelt på erhvervPJ4030201001980Klimakorrigeret
I 2008 fandt 73% af energiforbruget i handels- ogserviceerhverv sted inden for privat og offentligservice, mens engros- og detailhandel tegnede sigfor de resterende 27%.Energiforbruget faldt i engroshandel og offentligservice med henholdsvis 0,6% og 0,2% fra 2007 til2008. I detailhandel og privat service steg energi-forbruget henholdsvis 1,5% og 1,4%.I forhold til 1990 er energiforbruget i engroshandelfaldet 4,6%, mens forbruget i detailhandel er vok-set 18,1%.Energiforbruget i privat service er betydeligt større idag end i 1990. Siden 1990 er forbruget vokset29,2%. I offentlig service er energiforbruget i 2008vokset med 1,0% i forhold til 1990.
'85EngroshandelPrivat service
'90
'95
'00Detailhandel
'05
'08
Offentlig service
Rumopvarmning i handels- og service-erhvervPJ60504030201001980Klimakorrigeret
Energiforbruget til rumopvarmning kan opgøres påforskellig måde. Mensendeligt energiforbrugangi-ver den mængde energi, der betales for, udtrykkernettoenergiforbrugetden mængde energi, der ernyttiggjort. Forskellen er lokale tab hos de enkelteforbrugere fx i olie- og naturgasfyr.Det endelige energiforbrug til rumopvarmning ihandels- og serviceerhverv var i 2008 46,3 PJ,hvilket er 0,3% højere end året før. I forhold til1990 er det endelige forbrug til rumopvarmningsteget 2,9%.Nettoenergiforbruget var i 2008 42,2 PJ, hvilket er0,5% højere end året før. Sammenlignet med 1990er nettoenergiforbruget vokset 9,5%. Den højerestigning her skyldes skift fra olie til naturgas ogfjernvarme, hvor de lokale tab er betydeligt mindre.
'85
'90
'95
'00
'05
'08
Nettoenergiforbrug
Lokalt tab
Elforbrug fordelt på erhvervPJ1816141210864201980'85EngroshandelPrivat service'90'95'00DetailhandelOffentlig service'05'08Klimakorrigeret
Elforbruget har været stigende inden for handels-og serviceerhverv i hele den betragtede periode. I2008 var elforbruget i engroshandel og detailhandelhenholdsvis 1,6% lavere og 2,6% højere end i2007. I privat service voksede elforbruget 2,8%,mens det i offentlig service faldt 1,4%.Fra 1990 til 2008 er elforbruget i engroshandel ogdetailhandel vokset med henholdsvis 12,8% og26,3%. Elforbruget i offentlig service er vokset20,3%. I privat service har væksten været betyde-ligt større, idet stigningen her er 50,8%.
30
HANDELS- OG SERVICEERHVERV
Energiintensitet i handels- og service-erhvervKlimakorrigeretTJ pr. mio. kr. BVT i 2000-priser0,300,250,200,150,100,050,001990'95'00Handels- og serviceerhverv i altEngroshandelDetailhandelPrivat serviceOffentlig service'05'08
Energiintensiteterne er opgjort som klimakorrigeretenergiforbrug sat i forhold til bruttoværditilvækst(BVT) målt i faste 2000-priser, kædede værdier.Energiintensiteten var i 2008 0,108, dvs. at for hvermio. BVT i handels- og serviceerhverv blev derforbrugt 0,108 TJ energi. Det er 1,2% mere end i2007.Energiintensiteten i handels- og serviceerhverv erfra 1990 til 2008 faldet 24,6%. I engroshandel ogdetailhandel er energiintensiteterne faldet hen-holdsvis 52,6% og 22,4%. I privat service og of-fentlig service er intensiteterne faldet henholdsvis18,4% og 18,8%.
Elintensitet i handels- og serviceerhvervKlimakorrigeretTJ pr. mio. kr. BVT i 2000-priser0,180,160,140,120,100,080,060,040,020,001990
Elintensiteterne er opgjort som klimakorrigeretelforbrug sat i forhold til bruttoværditilvæksten(BVT) målt i faste 2000-priser, kædede værdier.I 2008 var elintensiteten 0,050, dvs. at for hvermio. BVT i handels- og serviceerhverv blev derbrugt 0,050 TJ el (svarende til 13.806 kWh). Elin-tensiteten er vokset 1,6% i forhold til 2007.Elintensiteten i handels- og serviceerhverv er fra1990 til 2008 faldet 11,6%. I engroshandel ogdetailhandel er elintensiteterne faldet henholdsvis44,0%, og 17,1%. I privat service offentlig serviceer elintensiteterne faldet 4,7% og 3,3%.
'95'00Handels- og serviceerhverv i altEngroshandelDetailhandelPrivat serviceOffentlig service
'05
'08
Energiforbrug pr. beskæftiget i handels- ogserviceerhvervGJ pr. beskæftiget60504030201001980Klimakorrigeret
Energi- og elforbruget pr. beskæftiget i handels- ogserviceerhverv har over tiden udviklet sig anderle-des end intensiteterne vist ovenfor. Det skyldes enbetydelig stigning i produktiviteten målt som BVTpr. beskæftiget.Energiforbruget pr. beskæftiget var i 2008 39,9 GJmod 39,8 GJ året før. Det svarer til et fald på 0,1%.Sammenlignet med 1990 er energiforbruget pr.beskæftiget faldet 7,6%.Elforbruget pr. beskæftiget var i 2008 18,3 GJ mod18,2 året før. Det svarer til stigning på 0,5%. Iforhold til 1990 er elforbruget pr. beskæftiget vok-set 8,3%.
'85
'90
'95
'00El
'05
'08
Energi i alt
31
HANDELS- OG SERVICEERHVERV/HUSHOLDNINGER
Endeligt energiforbrug i handels- og serviceerhvervÆndringDirekte energiforbrug [TJ]Klimakorrigeret forbrugHandels- og serviceerhverv i altOlieNaturgasKul og koksAffald, ikke bionedbrydeligtVedvarende energiElFjernvarmeBygas198078 31438 337--18852321 78817 117361199077 04714 8506 902983271 15230 14723 449121199577 6987 6608 468685091 26432 84726 79489200080 6075 8747 739-6332 13635 71528 45852200585 0284 4289 989-5932 23337 47930 26442200687 7443 81511 310-6322 54238 42930 97839200786 1463 38610 668-4212 22239 33630 07934200886 6913 84210 480-3052 15339 74430 13234'90 -'0812,5%-74,1%51,8%-100%-6,9%86,9%31,8%28,5%-72,2%
EngroshandelDetailhandelPrivat serviceOffentlig service
19 0459 70225 95523 612
13 7958 88328 81225 557
13 3078 72831 23924 423
13 8959 32432 90424 484
12 9059 98236 23525 907
13 37910 42537 65026 290
13 24410 33636 70325 864
13 16410 49337 22025 814
-4,6%18,1%29,2%1,0%
Endeligt energiforbrug i husholdningerÆndringDirekte energiindhold [TJ]Klimakorrigeret forbrugHusholdninger i altOlieNaturgasKul og koksVedvarende energiElFjernvarmeBygasEnfamiliehuseOlieNaturgasKul og koksVedvarende energiElFjernvarmeBygasEtageboligerOlieNaturgasKul og koksVedvarende energiElFjernvarmeBygas19801990199520002005200620072008'90-'087,5%-63,4%55,4%-99,2%172%5,0%23,5%-72,2%8,5%-62,5%52,6%-99,7%171%3,6%29,0%-72,2%4,6%-70,5%71,2%-99,1%371%9,5%18,7%-72,2%
203 969 184 479 191 913 189 052 194 624 199 232 200 553 198 320121 022-2 49810 25628 38837 6494 157102 281-1 24910 24921 43118 1902 25848 31218 740-1 24986 95719 4591 89958 99817 87783016 87435 69652 8201 38452 23315 14313616 86027 01124 68575447 6566 7662 733693148 68628 13563046 86326 34949617 88037 20262 1041 01943 23222 50817917 84928 22129 25455450 1153 6313 841317318 98032 85146535 44429 3294921 81237 33964 48459432 74124 9071721 76628 21031 37232349 7152 7034 42232469 12933 11227127 61729 993833 19237 81065 51848625 03225 472033 13828 27931 97726450 4622 5854 5228549 53033 54222225 63429 868437 80738 40367 07444223 45025 295037 75028 74932 73624151 0122 1844 5734579 65434 33820223 76028 217945 43837 60265 13938921 97823 483145 37627 98931 79221249 7221 7824 7348629 61333 34717721 59027 785645 83137 48265 24038519 59523 106045 76527 97531 84121049 8281 9954 6796669 50733 399176
155 657 136 823 141 798 139 337 144 162 148 221 150 830 148 492
32
HUSHOLDNINGER
Energiforbrug i husholdningerPJ250
Husholdningernes energiforbrug påvirkes meget afvejrliget. Af figuren kan udledes, at 1989-90 og2000 var meget varme år med lave energiforbrug,mens 1996 var usædvanligt koldt.I 2008 var husholdningernes klimakorrigerede ener-giforbrug 198,3 PJ og udgjorde dermed næsten30% af det samlede endelige energiforbrug i Dan-mark. Af de 198,3 PJ gik 164,4 PJ til rumopvarm-ning og 33,9 PJ til elapparater m.m.Husholdningernes klimakorrigerede energiforbrugfaldt fra 2007 til 2008 med 1,1%. Sammenlignetmed 1990 er energiforbruget vokset 7,5%. Detteskal ses på baggrund af en stigning i antallet afhusholdninger på 12,7%.
200
150
1001980
'85Faktisk
'90
'95Klimakorrigeret
'00
'05
'08
Husholdningers forbrug fordelt påenergiarterPJ2502001501005001980'85OlieKul og koksElBygasKlimakorrigeret
Der er i husholdningerne sket betydelige ændringeri energiforbrugets sammensætning siden 1980.Forbruget af olie er i hele den viste periode faldetmarkant som følge af overgang til fjernvarme ogsiden midten af 1980’erne tillige til naturgas. Siden2000 er forbruget af brænde og træpiller stegetstærkt.I 2008 udgjorde fjernvarme 32,9% af husholdnin-gernes energiforbrug, herefter kom vedvarendeenergi og el med henholdsvis 23,1% og 18,9%.Forbruget af naturgas, olie og bygas udgjorde hen-holdsvis 14,0%, 10,9% og 0,2%.Husholdningernes elforbrug voksede stærkt fra1980 til begyndelsen af 1990’erne, hvorefter dethar været nogenlunde konstant. Efter at elforbrugethar vist tendens til stigning fra 2002 til 2006, falderdet nu igen. I 2008 faldt elforbruget med 0,3%.
'90
'95
'00'05NaturgasVedvarende energiFjernvarme
'08
Energiforbrug pr. husholdningGJ1008060402001980Klimakorrigeret
I 2008 var det gennemsnitlige energiforbrug pr.husholdning 78,4 GJ, hvilket er 1,6% lavere endåret før. Heraf blev 65,0 GJ - svarende til energi-indholdet i 1807 liter fyringsolie - anvendt til rum-opvarmning. Sammenlignet med 1990 er energifor-bruget pr. husholdning faldet 4,6%.Det gennemsnitlige elforbrug pr. husholdning tilapparater og lys var i 2008 12,7 GJ svarende til3532 kWh. Det er 8,8% mere end i 1990, men0,7% mindre end i 2007.Herudover er der i husholdningerne et lille forbrugaf motorbenzin til haveredskaber o.l., LPG (flaske-gas) og bygas til andre formål. Forbrug af benzin ogdieselolie til husholdningernes køretøjer er medta-get under vejtransport.
'85
'90
'95
'00
'05
'08
Rumopvarmning
Apparatforbrug m.m.
33
HUSHOLDNINGER
Varmeinstallationer i boliger1000 stk.3000250020001500100050001981OliefyrFjernvarmeinstallation19902000NaturgasfyrAnden2008
De betydelige ændringer i energiforbrugets sam-mensætning på energiarter afspejler ændringer isammensætningen af boligernes varmeinstallatio-ner over tiden. Frem til midt i 1980’erne var oliefyrklart dominerende, hvorefter fjernvarme blev denmest udbredte varmekilde. I slutningen af1980’erne og op gennem 1990’erne har der væreten fortsat stigning i antallet af fjernvarmeinstallati-oner og naturgasfyr på bekostning af oliefyr.Pr. 1. januar 2009 fordelte de i alt 2,7 millionervarmeinstallationer sig således: Fjernvarmeinstal-lationer 61,1%, oliefyr 14,5%, naturgasfyr 15,0%og andre, herunder brændefyr og elvarme, 9,3%.Kilde: Danmarks Statistik
Energiforbrug til rumopvarmning i boligerKlimakorrigeretIndeks 1980=100150
Energiforbruget til rumopvarmning er faldet fra178,4 PJ i 1980 til 164,4 PJ i 2008 svarende til etfald på 8,5%. Faldet er indtruffet, selv om det op-varmede areal i samme periode er vokset 31,4%.Faldet i energiforbruget skete fra 1980 til 1990.Efter en stigende tendens i de seneste år faldt for-bruget til rumopvarmning 1,2% fra 2007 til 2008.Energiforbruget til opvarmning pr. m2er i perioden1980 til 2008 faldet 30,4%. Faldet kan forklaresdels ved forbedring af ældre boligers isolering, delsved udskiftning af gamle oliefyr med mere effektivenaturgasfyr og fjernvarmeinstallationer. Hertilkommer, at nye boliger i henhold til bygningsreg-lementet har et lavere energiforbrug pr. m2endeksisterende boliger. Energiforbruget til opvarmningpr. m2er siden 1990 faldet 10,8%.
100
50
01980
'85
'90
'95
'00
'05
'08
Opvarmet arealEndeligt energiforbrugEndeligt energiforbrug pr. m2
Nettoenergiforbrug og tab vedrumopvarmning i boligerPJ2001501005001980Klimakorrigeret
Ved nettoenergiforbrug forstås den nyttiggjorteenergi. Forskellen mellem endeligt energiforbrug ognettoenergiforbrug er det lokale tab, som findersted hos forbrugerne, fx i olie- og naturgasfyr.Mens det endelige forbrug til opvarmning somnævnt ovenfor er faldet 8,5% fra 1980 til 2008, ernettoenergiforbruget til husholdningernes rumop-varmning i samme periode vokset 8,3%. Den for-skellige udvikling skyldes det meget store skift fraoliefyring til først fjernvarme og siden tillige natur-gasfyring, hvor de lokale tab er betydeligt mindre.De seneste års store stigninger i forbruget af bræn-de og træpiller trækker dog udviklingen den andenvej. Således er såvel det endelige energiforbrugsom nettoenergiforbruget til rumopvarmning vokset4,6% siden 2000.
'85
'90
'95
'00Lokalt tab
'05
'08
Nettoenergiforbrug
34
HUSHOLDNINGER
Privat forbrug og elforbrug i husholdningerIndeks 1980=100180160140120100801980
Husholdningernes samlede elforbrug er i perioden1990-2008 vokset med 5,0%, mens elforbruget tilapparater og lys m.m. er vokset 20,6%. Den storeforskel skyldes en betydelig nedgang i forbruget afel til opvarmning.I samme periode er det private forbrug steget43,7% - altså væsentlig mere end elforbruget tilapparater og lys m.m. Dette kan umiddelbart virkeoverraskende, når man tager den store stigning iantallet af elapparater, der er sket i perioden, ibetragtning. Forklaringen er signifikante fald i el-apparaternes specifikke elforbrug, jf. nedenfor.
'85
'90
'95
'00
'05
'08
Elforbrug, klimakorrigeretElforbrug, apparater og lys m.m.Privat forbrug, faste priser
Fra 1998 til 2003 har udviklingen i privat forbrug ogelforbrug til apparater og lys m.m. næsten fulgtesad. I de seneste år har stigningen i det privateforbrug været betydelig stærkere end stigningen ielforbruget til apparater og lys m.m.
Husholdningernes bestand af elapparater1000 stk.6.0005.0004.0003.0002.0001.00001980TVFrysereMikrobølgeovneTørretumblere
Der har over de seneste knap 30 år været en mar-kant forøgelse i bestanden af stort set alle el-forbrugende husholdningsapparater.Siden 1990 er eksempelvis antallet af mikrobølge-ovne steget mere end 300%, mens antallet afopvaskemaskiner og tørretumblere er vokset medhenholdsvis 176% og 193%. Der har også væretstore stigninger i udbredelsen af tv-apparater,vaskemaskiner og køleskabe. Antallet af separatefrysere har med en stigning på 28% haft en meremoderat vækst.Kilde: ElmodelBOLIG
'85
'90
'95
'00Køleskabe
'05
'08
OpvaskemaskinerVaskemaskiner
Husholdningsapparaters specifikkeelforbrugkWh/år80060040020001980
Alt andet lige skulle udviklingen i bestanden afapparater føre en ganske betydelig stigning i elfor-bruget med sig. At dette ikke er sket, skyldes isæren signifikant forbedring af apparaternes gennem-snitlige specifikke elforbrug (kWh pr. år) i densamme periode.Således er det gennemsnitlige årlige elforbrug til enfryser faldet fra 605 kWh i 1990 til 329 kWh i 2008,dvs. med 45,6%. For en vaskemaskine er elforbru-get faldet 36,5%, mens faldet for en tørretumbler isamme periode har været 32,0%. Bortset fra TV,hvor det gennemsnitlige elforbrug er vokset 4,0%,har der for de øvrige elapparater ligeledes væretbetydelige reduktioner i det gennemsnitlige speci-fikke årsforbrug.Kilde: ElmodelBOLIG
'85TVFrysere
'90
'95
'00Køleskabe
'05
'08
OpvaskemaskinerTørretumblere
Vaskemaskiner
35
EMISSIONER AF CO2OG ANDRE DRIVHUSGASSER
Opgørelse af CO2og andre drivhusgasserCO2-opgørelser anvendes sammen med opgørelser afudledningerne af de øvrige drivhusgasser til bl.a. atfølge udviklingen i forhold til de internationale mål forreduktion af drivhusgasudledninger. Danmarks inter-nationale miljøforpligtelse betyder, at Danmark i hen-hold til EU’s byrdefordeling af EU’s samlede redukti-onsforpligtigelse ved Kyoto-protokollens ratifikationskal reducere den gennemsnitlige emission af drivhus-gasser i perioden 2008-2012 med 21% i forhold tilbasisåret. Basisåret blev i 2007 fastlagt i forhold tilemissionerne i 1990 for CO2, CH4og N2O og 1995 forde fluorholdige drivhusgasser (f-gasserne).I 2007 var desamlede emissioner af drivhusgas-ser(uden korrektioner) på 66,6 mio. ton CO2-ækvivalent, hvilket er 3,9% lavere end emissionen ibasisåret på 69,3 mio. ton CO2-ækvivalent. Med ener-gistatistikkens korrektioner for temperaturudsving ogudsving i nettoeksporten af el var niveauet i 2007 på66,7 mio. ton CO2-ækvivalent svarende til et fald på13,7% i forhold til et korrigeret basisår.Drivhusgasopgørelsen for 2008 foreligger først i 2010.I de samlede drivhusgasopgørelser indgår dels CO2-emission fra energianvendelse (hvor emissioner fraudenrigsluftfart samt effekten af grænsehandel medbenzin og dieselolie - til forskel for energistatistikkenssærskilte CO2-opgørelser - dog ikke indgår), dels CO2-emission fra andre kilder (flaring af gas i Nordsøen,plast i affald til forbrænding og visse industriproces-ser). Derudover indgår emissioner af 5 andre drivhus-gasser i forpligtelsen (metan (CH4), lattergas (N2O),hydrofluorkarboner (HFC’er), perfluorkarboner (PFC’er)og svovlhexafluorid (SF6)), som omregnes til CO2-ækvivalent. Til indfrielsen af forpligtelsen 2008-2012vil reduktioner opnået i forbindelse med visse CO2-optag i skove og jorde samt projekter i andre lande(de såkaldte JI- og CDM-projekter) desuden bliveindregnet.Kilde: Klima- og Energiministeriet og Danmarks Miljøundersø-gelser
CO2-emissioner fra energiforbrugMio. ton CO280
70
Energistyrelsen opgør både faktiske CO2-emissio-ner og korrigerede CO2-emissioner, der tager højdefor årlige temperaturforskelle og udenrigshandelmed el, jf. opgørelsen af energiforbruget side 18.Formålet med den korrigerede opgørelse er at få etbillede af de underliggende tendenser i udviklingen.I 2008 var de faktiske CO2-emissioner 49,6 mio.ton, hvilket er 5,5% mindre end i 2007. Årsagenhertil er især et betydeligt fald i brændselsforbrugettil elproduktion pga. fald i nettoeksporten af el.Hertil kommer at forbruget af olie faldt i 2008.I forhold til 1990 er de faktiske CO2-emissionerfaldet 5,9%. Dette uanset at Danmark i 1990 havdeen stor nettoimport af el, mens der var en lille net-toimport af el i 2008. De korrigerede CO2-emissioner faldt i 2008 med 2,1% til 51,5 mio. ton.Sammenlignet med 1990 har der været et fald på15,3%.
60
50
401990'95Faktiske emissionerKorrigerede emissioner'00'05'08
CO2-emissioner fordelt på brændslerMio. ton CO27060504030201001990Olie1995NaturgasKul3620002008Korrigeret
Der har siden 1990 været et markant skift i energi-forbrugets fordeling på brændsler. Forbruget afnaturgas og vedvarende energi er forøget på be-kostning af forbruget af kul. Udviklingen de senesteår har været præget af et større forbrug af vedva-rende energi og kul på bekostning af naturgas.Brændselsskiftet har ført til en nedgang i CO2-emissionerne, selv om bruttoenergiforbruget ervokset 5,4% siden 1990, idet forbrug af olie og kulmedfører større CO2-emission end forbrug af natur-gas og vedvarende energi.
EMISSIONER AF CO2OG ANDRE DRIVHUSGASSER
CO2-emissioner pr. brændselsenhed ogpr. kWh elKg pr. GJ807570656055501990KorrigeretGram pr. kWh120010008006004002000'95'00'05'08CO2-emission pr. Brændselsenhed (venstre akse)CO2-emission pr. kWh el (højre akse)
Bruttoenergiforbruget har været nogenlunde kon-stant siden 1990, hvorimod fordelingen på brænds-ler har ændret sig markant. Brændselsskiftet fra kultil naturgas og vedvarende energi har betydet, atder frem til 2005 er bundet stadig mindre CO2pr.forbrugt enhed brændsel. I 2005 og 2006 har derværet en lille stigning, hvorefter der igen er fald. I2008 var der til hver GJ korrigeret bruttoenergifor-brug knyttet 59,6 kg CO2mod 74,2 kg i 1990. Detsvarer til en reduktion på 19,6%.En kWh solgt el i Danmark førte i 2008 til en CO2-emission på 547 gram. I 1990 var CO2-emissionen937 gram pr. kWh solgt el. Det svarer til en redukti-on på 41,6%. Årsagerne til den store reduktion erbrændselsomlægninger i elproduktionen samt denstadig større betydning af kraftvarmeproduktion ogvindkraft.
CO2-emissioner fordelt på sektorerMio. ton CO27060504030201001990EnergisektorEndeligt forbrug199520002008Konverteringssektor
Energisystemet er her opdelt i tre sektorer:Energi-sektoren(udvinding og raffinaderier),konverterings-sektoren(produktion af el, fjernvarme og bygas) ogendeligt forbrug(transport samt forbrug i hushold-ninger og erhverv).Af den samlede faktiske CO2-emission i 1990 på52,7 mio. ton kom 24,8 mio. ton fra konverterings-sektoren og 26,5 fra endeligt energiforbrug, mensenergisektoren udledte 1,4 mio. ton.Den samlede faktiske CO2-emission var i 2008 49,6mio. ton, hvoraf 20,6 mio. ton kom fra konverte-ringssektoren. I konverteringssektoren har der iforhold til 1990 været et fald på 4,3 mio. ton CO2,selvom el- og fjernvarmeproduktionen i perioden ervokset markant. CO2-emissionerne fra endeligt for-brug og energisektoren var i 2008 henholdsvis 26,6mio. ton og 2,4 mio. ton.Ved at fordele CO2fra produktion af el, fjernvarmeog bygas ud på slutforbrugerne fås et billede af,hvordan de samlede udledninger af CO2fordeler sigpå energisektor, transport, erhverv og husholdnin-ger.Transport og produktionserhverv tegnede sig i 2008for de største andele af de samlede CO2-emissionermed henholdsvis 31,7% og 26,2%. Husholdningersog handels- og serviceerhvervs andele var hen-holdsvis 21,5% og 15,5%, mens energisektoren stodfor 5,2% af CO2-emissionerne.I forhold til 1990 er CO2-emissioner fra transportvokset 29,5%. For erhvervene og husholdninger harder derimod været tale om markante fald. I produk-tionserhverv og handels- og serviceerhverv faldtCO2-emissionerne henholdsvis 24,7% og 25,8%,mens de i husholdninger faldt 38,2%.
CO2-emissioner ved slutforbrug af energiMio. ton CO27060504030201001990EnergisektorProduktionserhvervHusholdninger'95'00TransportHandels- og serviceerhverv'05'08Korrigeret
37
EMISSIONER AF CO2OG ANDRE DRIVHUSGASSER
CO2-emissioner fra energiforbrug, faktiske1000 tonFaktiske emissionerEmissioner i altEmissioner fordelt påbrændslerOlieNaturgasKul og koksEmissioner fordelt på an-vendelserEnergisektorKonverteringssektorElproduktionFjernvarmeproduktionBygasproduktionEndeligt energiforbrugTransportProduktionserhvervHandels- og serviceerhvervHusholdninger198064 02464 02440 048123 97564 02488029 89324 0385 28657033 25110 44010 4232 9459 442199052 72452 72424 1784 32324 22252 7241 39124 83120 7413 98910126 50112 4197 7871 3724 924199559 56759 56726 1977 54625 82459 5671 88430 14325 8674 1987827 54013 4448 1271 0304 939200052 45652 45626 05810 62415 77452 4562 31223 29719 8553 3994226 84714 4927 5738163 967200549 43049 43024 01810 67614 73749 4302 42919 97016 7243 2133327 03015 5406 9788713 642200657 29657 29624 30010 85022 14657 2962 48327 61424 4013 1832927 19915 6767 2498763 397200752 48252 48224 2089 70918 56552 4822 47022 72819 7112 9912727 28316 3187 0198043 142200849 61449 61423 5099 77216 33449 6142 42520 56917 5582 9783226 62116 1186 6588373 009Ændring'90-'08-5,9%-5,9%-2,8%126%-32,6%-5,9%74,3%-17,2%-15,3%-25,3%-68,0%0,5%29,8%-14,5%-39,0%-38,9%
Faktiske CO2-emissionerberegnes ud fra det fakti-ske energiforbrug, som ses i energibalancen side 4.Ved hjælp af brændselsspecifikke emissionsfaktorer
omregnes energiforbruget til CO2-emissioner. De an-vendte faktorer ses side 59. Vedvarende energi ogikke nedbrydeligt affald tillægges ingen CO2-emission.
CO2-emissioner fra energiforbrug, korrigerede*)1000 tonKorrigerede emissionerEmissioner i altEmissioner fordelt påbrændslerOlieNaturgasKul og koksEmissioner fordelt påanvendelserEnergisektorKonverteringssektorElproduktionFjernvarmeproduktionBygasproduktionEndeligt forbrugTransportProduktionserhvervHandels- og serviceerhvervHusholdninger*)
Ændring198062 30162 30139 384122 91662 30188028 55622 8685 12955932 86510 44010 3582 8759 191199060 77560 77525 0344 64631 0060 7751 39132 03227 3154 61310827 35312 4197 9661 5055 463199559 12759 12726 3757 60325 14959 1271 88429 58625 2184 2907827 65713 4448 1531 0455 015200054 21054 21026 57810 95516 67754 2102 31224 54620 6613 8404527 35114 4927 6858774 298200550 98450 98424 29110 95515 73850 9842 42921 34317 9143 3963327 21115 5407 0198963 757200652 40552 40524 28010 82217 30352 4052 48322 39918 8573 5113027 52315 6767 3289233 596200752 56452 56424 3709 94318 25152 5642 47022 44819 0403 3802827 64716 3187 1098563 364200851 48451 48423 69510 04917 74151 4842 42522 15318 8213 2993426 90716 1186 7298803 180'90-'08-15,3%-15,3%-5,3%116%-42,9 %-15,3%74,3%-30,8%-31,1%-28,4%-69,0%-1,6%29,8%-15,5%-41,5%-41,8%
Korrigeret for brændselsforbrug til nettoeksport af el og for temperaturudsving.
Korrigerede CO2-emissionerberegnes ud fra detkorrigerede bruttoenergiforbrug, som ses i tabellenside 18. I denne opgørelse er energiforbruget korri-geret for temperaturudsving i forhold til et vejrmæs-
sigt normalt år og brændselsforbrug knyttet til uden-rigshandel med el. I kolde år eller år med netto-eleksport er korrektionen således negativ, mens den ivarme år eller år med nettoimport af el er positiv.
38
EMISSIONER AF CO2OG ANDRE DRIVHUSGASSER
Faktiske emissioner af drivhusgasserÆndring1000 ton CO2-ækvivalentFaktiske emissioner i alt 1)Faktiske nettoemissioner i altBasisår69 32369 323199069 06069 611199576 24674 576200067 77869 408200563 47763 638200671 04370 1672007Basisår -'0766 64165 514-3,9%-5,5%
Faktiske nettoemissioner i altFra energiforbrugEnergi- og konverteringssektorEndeligt energiforbrug- Transport- Industri- Handels- og serviceerhverv oghusholdningerIndustrielle processer, flaringm.m.Flygtige udledninger og flaringIndustrielle processerOpløsningsmidler og produktanven-delseFra landbrugDyrenes fordøjelseHusdyrgødningLandbrugsjord
69 32351 81726 31525 50210 6505 4939 359
69 61151 77826 31525 46310 8205 4939 150
74 57659 48632 33727 14912 3065 9658 878
69 40851 51125 42926 08212 3636 0977 622
63 63849 06722 55926 50813 4925 6607 356
70 16756 87530 27726 59813 7115 8397 049
65 51452 05025 47526 57514 3275 7656 483
-5,5%0,4%-3,2%4,2%34,5%5,0%-30,7%
2 9113042470137
2 7233042 240179
3 2914262 724141
4 1906763 387127
3 0915432 435113
3 2025572 516130
3 1534962 533124
8,3%63,2%2,5%-9,5%
13 048325914378352
13 0093 2591 4368 314
11 9063 1331 5097 264
10 5822 8641 5566 162
9 9302 6751 5985 657
9 5862 6211 5805 385
10 0722 7871 6345 652
-22,8%-14,5%13,7%-32,3%
Andre emissionerDeponi af affaldSpildevandsrensning
15471334213
1 5481 335213
1 5631 301262
1 4981 215283
1 3891 077312
1 3791 081298
1 3661 063303
-11,7%-20,3%42,3%
Skov og arealanvendelseSkovArealanvendelse
---
551-2 8313 382
-1 670-2 9931 323
1 630- 6642 294
160-1 7971 957
- 875-2 7831 908
-1 128-2 9771 849
Anm.: Tabellen omfatter alene Danmarks udledning og optag af drivhusgasser. Ved det samlede klimaregnskab i forhold til Danmarksklimaforpligtelse for 2008-2012 skal kreditter fra en del af CO2-optagene under ”Skov og arealanvendelse”, kreditter fra reduktioner opnåetgennem projekter i andre lande og kvotekøb også indregnes.1)
Samlet emission uden bidraget fra ”Skov og arealanvendelse”, da kun en del af dette skal indregnes i klimaregnskabet for 2008-2012Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
Faktiske og korrigerede emissioner af drivhusgasserÆndring1000 ton CO2-ækvivalentFaktiske emissioner i alt1)1)
Basisår69 32377 357
199069 06077 112
199576 24675 806
200067 77869 532
200563 47765 031
200766 64166 724
2007
2)
2008* Basisår -'0864 36266 232-7,2%-14,4%
67 22967 312
Korrigerede emissioner i alt
Anm.: Se anm. ovenfor. Danmarks reduktionsforpligtelse på 21 pct. under Kyoto-protokollen skal ses i forhold til et basisår uden korrek-tioner for klimaudsving og brændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med el. De korrigerede drivhusgasopgørelserne kan alene anven-des til illustration af effekten af tiltag og andre nationale effekter, der påvirker CO2-udledningen knyttet til Danmarks eget energiforbrug.1)
Se ovenfor.
2)
Mens emissionerne frem til og med 2007 er i overensstemmelse med Danmarks klimaindberetning, er emissionerne i denne kolonneberegnet på grundlag af den nye antagelse om fordelingen af affald i bionedbrydeligt og ikke bionedbrydeligt affald. Den nye antagelseom affald betyder en forøgelse af de samlede drivhusgasser i størrelsesordenen 0,6 mio. ton CO2.* Den foreløbige emissionsopgørelse for 2008 er alene baseret på CO2-emissionerne fra energiforbrug, som de er opgjort i Energistatistik2008. De samlede emissioner af drivhusgasser er beregnet ved at antage, at alle andre emissioner end CO2fra energiforbrug er konstan-te med værdierne for 2007 opgjort af Danmarks Miljøundersøgelser. Den nye antagelse om affald er også benyttet her.
39
EMISSIONER AF CO2OG ANDRE DRIVHUSGASSER
Samlede emissioner af drivhusgasserMio. ton CO2-ækvivalent
1009080706050401990'95Faktiske emissioner'00'05'07
Figuren viser de samlede emissioner af drivhusgas-ser ekskl. effekterne af CO2optag i skov og arealan-vendelse. Opgørelsen er foretaget med den i 2008gældende antagelse om fordelingen af affald i bio-nedbrydeligt og ikke bionedbrydeligt affald, jævnførnoterne side 39.De samlede faktiske emissioner af drivhusgasser vari 2007 66,6 mio. ton CO2-ækvivalent, hvilket er6,2% mindre end i 2006. I forhold til basisåret harder været et fald på 3,9%.Korrigeret for klimaudsving og brændselsforbrugknyttet til udenrigshandel med el varemissionerne afdrivhusgasser i 2007 66,7 mio. ton CO2-ækvivalent,hvilket er 0,9% mindre end i 2006. I forhold til ba-sisåret har der været et fald på 13,7%.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
Korrigerede emissioner
www.dmu.dk
Samlede faktiske emissioner afdrivhusgasser fordelt på oprindelseMio. ton CO2-ækvivalent9070503010-101990'95Skov og arealanvendelseAndre emissionerEmissioner fra landbrugIndustrielle processer, flaring m.m.Emissioner fra energ iforbrug' 00'05'07
Emissioner fra energiforbrug giver det største bidragtil den samlede emission af drivhusgasser. Disseemissioner kommer fra energi- og konverteringssek-toren samt endelig energiforbrug. Næststørste bi-drag kommer fra landbruget.I 2007 fordelte de faktiske emissioner sig således:Emissioner fra energiforbrug 78,1%, emissioner fralandbrug 15,1%, industrielle processer, flaring m.m.4,7% og andre emissioner 2,1%.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
www.dmu.dk
Faktiske emissioner fordelt på typer afdrivhusgasser i 20071,3%8,6%10,2%
De drivhusgasser, der indgår i opgørelsen af densamlede emission, har meget forskellige bidrag. CO2er med ca. 80% den drivhusgas, der står for denstørste del af den samlede drivhusgasudledning.Lattergas er den næststørste bidragyder til densamlede emission med 10,2% efterfulgt af metanmed 8,6%. Den absolut vigtigste kilde til CO2-emission er brændselsforbrug til energiformål, senærmere beskrivelse side 36.Den vigtigste kilde til både metan og lattergas ud-ledning er landbrug, men affaldsbehandling bidragerogså væsentligt til metan udledningen.
79,9%F-gasserCH4N2OCO2
Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
www.dmu.dk
40
EMISSIONER AF CO2OG ANDRE DRIVHUSGASSER
Faktiske CO2-emissioner fra energiforbrug i 20081000 tonCO2-emissioner fra energiforbrugEnergisektorKonverteringssektorEndeligt energiforbrugTransportProduktionserhverv- heraf gartnerier- heraf fremstillingsvirksomhed- heraf andre produktionserhvervHandels- og serviceerhvervHusholdninger1)1)
I alt49 6142 42520 56926 62116 1186 6582984 2642 0968373 009
Kvoteomfattet24 8632 42519 8472 59102 582122 5690100
Ikke kvoteomfattet24 752072224 03016 1184 0772861 6952 0968273 009
CO2-emissioner fra olie, naturgas og kul, mens CO2- emissioner fra ikke bionedbrydeligt affald ikke indgår.
Faktiske CO2-emissioner fra energiforbrugi 20081000 ton300002500020000150001000050000EnergisektorI altKonverterings-sektorEndeligtenergiforbrug
EU’s kvoteordning for CO2omfatter omkring halvde-len af CO2-udledningen fra energiforbruget. Andelenvarierer dog meget mellem de forskellige sektorer.I energisektoren, der omfatter fx raffinaderier ogolie- og gasproduktionsanlæg på Nordsøen, er alleudledninger omfattet af kvoteordningen. I konver-teringssektoren, der omfatter fx kraftværker ogfjernvarmeværker, er billedet næsten det samme, idet over 96% af de samlede udledninger er omfat-tet af kvoteordningen.Når det kommer til udledninger knyttet til det ende-lige energiforbrug, dvs. udledninger fra forbrændingaf kul, olie og naturgas i fx virksomheder, hushold-ninger og biler, er det en andel på omkring 10%,der er omfattet af kvoteordningen. Denne vedrørernæsten udelukkende udledninger fra fremstillings-virksomheder.
Kvoteomfattet
Ikke kvoteomfattet
Samlede faktiske emissioner af drivhusgasser i 20081000 ton CO2-ækvivalentEmissioner af drivhusgasserI alt*)64 362Kvoteomfattet26 546Ikke kvoteomfattet*)37 816
Anm. Den foreløbige emissionsopgørelse for 2008 er alene baseret på CO2-emissionerne fra energiforbrug, som de er opgjort i Energi-statistik 2008. De samlede emissioner af drivhusgasser er beregnet ved at antage, at alle andre emissioner end CO2fra energiforbruger konstante med værdierne for 2007 opgjort af Danmarks Miljøundersøgelser. Den nye antagelse om affald er også benyttet her.*)
Foreløbige tal
41
FREMSKRIVNINGER AF ENERGIFORBRUG
Energiforbrug frem til 2030Energistyrelsen laver årligt en basisfremskrivning af energiproduktion, energiforbrug og energirelaterede drivhus-gasudledninger på basis af forventninger til økonomisk vækst, brændselspriser mv. Forløbet svarer til en situationuden nye politiske tiltag, men med implementering af allerede vedtagne virkemidler. Nedenfor præsenteres frem-skrivningen, som er opstillet under forudsætning om en oliepris på 110 USD pr. tønde i 2020 (målt i 2007-prisniveau) samt en CO2-kvotepris på 229 DKK pr. ton på langt sigt. Figurerne bygger på Energistatistikken for2007 og fremskrivningen fra 2008 til 2030. Det skal understreges, at der er tale om en fremskrivning under enrække forudsætninger ogikkeen prognose.De makroøkonomiske forudsætninger og valutakursforudsætningerne er i overensstemmelse med Finansministerietskonvergensprogram fra december 2008 med en nedjustering af vækstraten for 2008 på baggrund af den senestestatistik, og antagelserne om priserne på fossile brændsler baseres på IEA’s seneste fremskrivning af verdensmar-kedspriserne i World Energy Outlook 2008 (WEO2008) fra november 2008. Det skal erindres, at fremskrivninger afnatur er forbundet med stor usikkerhed. Yderligere information om fremskrivningen kan findes påhttp://www.ens.dk/da-DK/Info/TalOgKort/Fremskrivninger/Fremskrivninger/Sider/Forside.aspx
Bruttoenergiforbrug fordelt på brændslerKlimakorrigeretPJ100080060040020001995
Fremskrivning af bruttoenergiforbruget til 2030korrigeret for brændsler til eleksport udviser etnogenlunde konstant forløb med en stigende ten-dens sidst i perioden. Udviklingen skal ses påbaggrund af det øgede ambitionsniveau for ener-gibesparelser og udbygning af energiproduktionbaseret på vedvarende energikilder.I fremskrivningen reduceres forbruget af fossilebrændsler med 15% i 2030 sammenlignet medstatistikniveauet for 2007.
'00
'05
'10Olie
'15
'20Naturgas
'25VE
'30
Kul & Koks
Vedvarende energi – andel af brutto-energiforbrug40%
I Energiaftalen af 21. februar 2008 indgår der enmålsætning om, at andelen af vedvarende energiskal øges til 20% af bruttoenergiforbruget i 2011.I fremskrivningen er VE-andelen i 2011 på 21,1%.Forbruget af vedvarende stiger jævnt over helefremskrivningsperioden, først og fremmest gen-nem en stigning i anvendelse af fast biomasse tilel- og varmeproduktion. Derudover kommer derbidrag fra en øget vindkraftproduktion, biogas,solvarme samt biobrændstoffer i transportsekto-ren. Mht. fordelingen af affald i bionedbrydeligt ogikke bionedbrydeligt bygger fremskrivningen påden forudsætning, der var gældende i 2007-statistikken.
30%
20%
10%
0%1995
'00
'05
'10
'15
'20
'25
'30
42
FREMSKRIVNINGER AF ENERGIFORBRUG
Endeligt energiforbrug fordelt påanvendelserPJ70060050040030020010001995TransportHandels- og serviceerhverv'00'05'10'15'20'25'30Klimakorrigeret
Det endelige energiforbrug stiger en smule i frem-skrivningen fra 685 PJ i 2007 til 699 PJ i 2030,hvilket svarer til en samlet stigning på 2,0 %.Transportenergiforbruget vokser 5% fra 2007 til2030 og udgør i 2030 34% af det endelige energi-forbrug.Husholdningernes energiforbrug ekskl. transport-energi falder en smule over hele fremskrivningspe-rioden. Det gennemsnitlige fald er 0,5% årligt.
ProduktionserhvervHusholdninger
BNP og samlet endeligt energiforbrugKlimakorrigeretIndeks 2000=10016014012010080601995'00BNP'05'10'15'20'25'30
BNP er forudsat at vokse med i gennemsnit 1,8%om året fra 2007 til 2030.Det endelige energiforbrug forventes at stige medi gennemsnit 0,24% om året.
Endeligt energiforbrugEnergiintensiteten viser forbruget af energi i for-hold til den økonomiske aktivitet. For erhverveneer bruttoværditilvæksten (BTV) brugt som aktivi-tetsmål og for husholdningerne det samlede priva-te forbrug i faste priser.Der forventes fortsat faldende energiintensiteter ibåde erhverv og husholdninger.
EnergiintensiteterKlimakorrigeretTJ pr. mio. kr. (2000-priser)1,00,80,60,40,20,01995
'00
'05
'10
'15
'20
'25
'30
ProduktionserhvervHandels- og serviceerhvervHusholdninger
43
ENERGI OG ØKONOMI
Energiudgifter i erhverv og husholdningerMia. kr., løbende priser17515012510075502501980'85'90'95'00'05 '07
Udgifter til energi er opgjort i årets købspriser inkl.afgifter og moms. For erhvervene gælder som ho-vedregel, at energiafgifter (men ikke CO2-afgifter)og moms efterfølgende refunderes fuldt ud.De samlede udgifter til energi var i 2007 155,6 mia.kr., hvilket er 0,8% mindre end året før. Hushold-ningerne betalte 65,7 mia. kr., produktionserhverv43,7 mia. kr., mens handels- og serviceerhverv,inkl. offentlig service, betalte 38,0 mia. kr.Udgifterne til energi voksede i perioden 1980-85 fra61 til 89 mia. kr., hvorefter der indtrådte et faldpga. faldende energipriser på verdensmarkedet.Siden har udgifterne igen været stigende. Faldet fra2006 til 2007 skyldes mindre energiforbrug i forsy-ningsvirksomheder.Kilde: Danmarks Statistik
HusholdningerForsyningsvirksomhed i alt
ProduktionserhvervHandels- og serviceerhverv
Provenu af energi-, CO2- og svovlafgifterMia. kr., løbende priser4030201001980KulSvovl
Provenuet af energiafgifter var i 2008 36,8 mia.kr., hvilket er næsten uændret i forhold til åretfør. Provenuet er opgjort i årets priser og omfatterud over egentlige energiafgifter også CO2- ogsvovlafgifter. De største bidrag til provenuet i2008 kommer fra gas-/dieselolie (8,9 mia. kr.),motorbenzin (8,8 mia. kr.), el (8,7 mia. kr.) ogCO2-afgifter (5,1 mia. kr.).Provenuet er i fht. 1990, hvor der ikke var CO2- ogsvovlafgifter, vokset med 164%. For gas-/diesel,el og motorbenzin har der siden 1990 været envækst på henholdsvis 185%, 102% og 58%.
'85
'90El
'95
'00CO2
'05
'08
Motorbenzin
Gas-/dieselolie
Naturgas
I 2008 udgjorde energi-, CO2- og svovlafgifterne4,4% af det samlede skatte- og afgiftsprovenu iDanmark. Dette er uændret i forhold til 2007.Kilde: Danmarks Statistik
Udgifter til Public Service Obligations (PSO)på elområdetMia. kr.5432102001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008Andet (forskning- og udvikling, miljøundersøgelser m.m.)ForsyningssikkerhedStøtte til miljøvenlig el m.m.Decentral kraftvarmeBiomasse mv.Vindkraft
De samlede omkostninger til PSO var i 2008 på 1,6mia. kr. mod 3,8 mia. kr. i 2007.For 2008 er den samlede støtte til den miljøvenligeelproduktion på ca. 1,0 mia. kr. fordelt på vindkraft(0,7 mia. kr.), biomasse mv. (0,2 mia. kr.) og de-central kraftvarme (0,2 mia. kr.). I forhold til 2007er der tale om et fald på 2,1 mia. kr., hvilket pri-mært skyldes, at elprisen i 2008 gennemsnitlig varhøjere end i 2007.
44
ENERGI OG ØKONOMI
Nettovalutaindtægt fra energivarerMia. kr., løbende priser403020100-10-20-301980I alt'85Olie'90'95Naturgas'00Kul'05El'08
For 2008 kan nettovalutaindtægten fra energivareropgøres til 22,1 mia. kr. Der var overskud på han-delen med olie, naturgas og el, mens der var un-derskud på handelen med kul. I 2007 var nettova-lutaindtægten 25,8 mia. kr.Udenrigshandelen med energivarer forventes også ide kommende år at give et positivt bidrag til Dan-marks handelsbalance, fordi vi producerer mereenergi, end vi forbruger.I første halvdel af 1980’erne var forholdene heltanderledes, idet nettovalutaudgiften til energivarerårligt var 20-25 mia. kr. Det svarede stort set tildet samlede underskud på betalingsbalancen.Kilde: Danmarks Statistik
Værdi af råolie- og naturgasproduktionMia. kr., løbende priser7060504030201001980Råolie
Værdien af den producerede råolie og naturgas forNordsøen i 2008 er opgjort til 67,0 mia. kr. mod61,2 mia. kr. året før. Værdien af råolie steg fra49,8 til 51,5 mia. kr., og værdien af naturgas stegfra 11,4 til 15,5 mia. kr.Værdien afhænger af såvel produktionsomfang sompriser på verdensmarkedet. Værdien af råolie steg i2008 udelukkende som følge af stigende oliepriser iførste halvdel af året, idet den samlede olieproduk-tion er faldet.Værdien af Nordsø-produktionen er mere end otte-doblet fra 1990 til 2008.Kilde: Danmarks olie- og gasproduktion 2008.
'85
'90
'95
'00
'05
'08
Naturgas
Eksport af energiteknologi og -udstyrMia. kr., løbende priser7060504010%30201001996 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08Eksport af teknologi og -udstyrAndel af Danmarks samlede eksport (højre akse)0%5%15%20%
Eksporten af energiteknologi og -udstyr som fx.vindmøller, fjernvarmerør, termostatventiler, pum-per m.m. er stærkt stigende og fra 2000 til 2008 erden steget 167%. Fra 2007 til 2008 er den steget19% og i 2008 udgjorde eksporten af energitekno-logi og -udstyr 64,0 mia. kr. svarende til 10,8% afDanmarks samlede vareeksport.Energistyrelsen og Dansk Industris branchefælles-skabEnergi Industrienhar i fællesskab udviklet enstatistik for dansk energiteknologi med fokus påeksport- og erhvervsudvikling. Flere oplysningerfindes på Energistyrelsens hjemmesidehttp://www.ens.dk/eksport.Kilde: Danmarks Statistik.
45
ENERGIPRISER
Spotmarkedspriser på råolie$ pr. tønde, gennemsnitlige årspriser1008060402001970
Råolieprisen er i første halvår af 2009 faldet kraftigtefter at være steget de foregående 6 år. Historiskhar olieprisen svinget meget og ved årsskiftet1998/99 faldt prisen til ca. 10 $ pr. tønde bl.a.forårsaget af den økonomiske krise i Asien. I desenere år er det globale behov for olie steget mar-kant og har skabt et pres på oliemarkedet, som harskubbet råolieprisen op. Med den økonomiske kriseer efterspørgslen igen faldet og råolieprisen har iførste halvår af 2009 svinget mellem 43 $ og 70 $pr. tønde.Råolieprisen var i gennemsnit i 2008 på 97,26$/tønde og målt i faste priser er dette højere endprisen sidst i 1970’erne og starten af 1980’erne,hvor den målt i faste 2008-priser var oppe på 96,62$/tønde. Baggrunden for de høje oliepriser vardengang konflikter i Mellemøsten.Kilde: BP og Financial Times (2008-priser)
'80Brent, $ pr. tønde
'90
'00
'09
Brent, $ pr. tønde 2008 prisniveauPriserne for 2009 dækker alene første halvår
Spotmarkedspriser på elØre/kWh605040302019992001200220002003200420052007200920062008
Systemprisen på el på Nord Pool fastlægges timefor time på baggrund af udbud og efterspørgsel.Prisen præges af en række faktorer, herunder ned-bør og temperatur. Fx var vinteren 2002/03 og2005/06 præget af frygt for vandmangel og etstigende elforbrug i Norge pga. lave temperaturer,hvilket resulterede i høje priser.Den gennemsnitlige systempris på el pr. kWh ersteget fra 11 øre i 1999 til 34 øre i 2008. I 2007 varprisen 21 øre pr. kWh.I de første 5 måneder af 2009 var den gennemsnit-lige systempris 27 øre pr. kWh.Kilde: Nord Pool
1001999 '00
'01
'02
'03
'04
'05
'06
'07
'08
'09
Nord Pool systempris, øre/kWh(månedsgennemsnit)Nord Pool systempris, øre/kWh (årsniveau)
Elpriser for husholdninger 1997-2009(pr. 1. januar)Øre/kWh250200150
Den gennemsnitlige elpris for husholdningskundermed et årsforbrug på 4000 kWh var primo 20092,10 kr./kWh, hvilket er 6,4% højere end året før.Siden 2001 er elprisen steget med 36,0%.Samlet udgjorde afgifterne pr. kWh til staten i 20010,96 kr. mod 1,10 kr. i 2009. Statsafgifterne på elbestår af: El-afgift, el-dristributionsafgift, el-sparebidrag, CO2-afgift og moms.Betaling for selve energien pr. kWh (inkl. PSO ogeltransmission) var i 2001 0,46 kr. mod 0,82 kr. i2009, mens betaling for abonnement pr. kWh.udgjorde 0,12 kr. i 2001 og 0,17 kr. i 2009.Kilde: Dansk Energi
1005001997 '98ElafgiftElsparebidragSO2-afgift´'99'00'01'02'03'04'05'06'07'08'09AbonnementEnergi, eltransmission, PSOEldistributionsafgiftCO2-afgiftMoms i alt
46
ENERGIPRISER
Energipriser for husholdningerKr./liter1210864201980'85'90'95'00'05'08
De viste energipriser er gennemsnit af løbendeforbrugerpriser, dvs. inkl. energi- og CO2-afgiftersamt moms.Prisen på fyringsolie var i 2008 9,19 kr./liter mod7,94 kr./liter året før svarende til en stigning på15,9%. I perioden 1990-2008 er prisen steget117%.Prisen på naturgas til husholdninger var i 2008lavere end fyringsolieprisen. I 2008 var naturgas-prisen 8,24 kr./ m3mod 7,91 kr./ m3året før sva-rende til en stigning på 4,2%.Afgiften på motorbenzin har over tiden varieretbetydeligt, hvilket har påvirket prisen. Prisen påen liter motorbenzin var i 2008 10,55 kr. mod10,05 kr. i 2007 svarende til en stigning på 4,8%.Prisen på en kWh el var i 2008 2,02 kr. mod 1,87kr. i 2007 svarende en stigning på 8,0%.
Motorbenzin pr. literNaturgas pr. Nm3
Fyringsolie pr. literElektricitet pr. kWh
Energipriser for husholdningerKr., faste 2008-priser141210864201980'85'90'95'00'05'08
Husholdningernes energipriser er her opgjort ifaste 2008-priser, som er fremkommet ved atrense de løbende priser for udviklingen i det gene-relle prisniveau angivet ved forbrugerprisindekset.Målt i faste 2008-priser er priserne på motorben-zin faldet fra 11,99 kr./liter i 1980 til 7,28 kr. pr.liter i 1993. Herefter er prisen igen steget og harde sidste fire år ligget over 10 kr./liter.Prisen på fyringsolie har i en lang periode fluktue-ret omkring 6 kr./liter, men siden 2000 har prisenværet over dette niveau, og i 2008 var prisen 9,19kr./ liter, hvilket er 12,6% højere end året før. I2008 steg naturgasprisen 2,6% i forhold til 2007.Elprisen i faste 2008-priser er steget 4,4% fra2007 til 2008.
Motorbenzin pr. literNaturgas pr. Nm3
Fyringsolie pr. literElektricitet pr. kWh
Forbrugerprisens sammensætning,husholdninger100%80%60%40%20%0%
Forbrugerprisen kan opdeles i komponenterne:Energipris ekskl. afgifter og moms, energi- og CO2-afgifter samt moms. Afgifterne er gennem åreneforhøjet i flere omgange, hvilket har medført, at dehar fået stadig større betydning.I 2008 var prisen på motorbenzin 10,55 kr./ literfordelt således: Pris ekskl. afgifter og moms 40%,energi- og CO2-afgifter 40% og moms 20%. I1980,1990 og 2000 udgjorde afgifterne henholdsvis40%, 43% og 46% af forbrugerprisen.Prisen på fyringsolie var i 2008 9,19 kr. pr. literfordelt således: Pris ekskl. afgifter og moms 56%,energi- og CO2-afgifter 24% og moms 20%. I 1980udgjorde afgifterne 13%, mens de i 1990 var 42%.Elprisen var i 2008 2,02 kr./ kWh fordelt således:Pris ekskl. afgifter og moms 46%, energi- og CO2-afgifter 34% og moms 20%. I 1980, 1990 og 2000udgjorde afgifterne henholdsvis 21%, 31% og 43%.
Bensin Fyrings- Elolie
Bensin Fyrings- Elolie
Bensin Fyrings- Elolie
Bensin Fyrings- Elolie
1980
1990
2000
2008
Pris uden afgift
Energi- og CO2afgift
Moms
47
ENERGIPRISER
Elpriser for erhvervskunderKr./kWh1,41,21,00,80,60,40,20,0GR IE LU UK BE ES DE20072008AT NL PTSE NO FI FR
Elpriserne er vist i løbende priser (kr./kWh) ekskl.skatter og afgifter for erhvervskunder med et års-forbrug på 2 GWh.I 2008 varierede elprisen i EU-landene (EU 15) fra0,43 kr./kWh i Frankrig til 1,23 kr./kWh i Græken-land.Den danske elpris i 2008 på 0,62 kr. var 3,1%lavere end den gennemsnitlige EU 15-pris, som var0,64 kr./kWh. Den danske elpris steg i 2008 med24,0%. Stigningen i 2008 er påvirket af højerepriser på kul og naturgas. I EU 15 steg den gen-nemsnitlige elpris 7,8%.Kilde: Eurostat
Naturgaspriser for erhvervskunderKr/m34,03,53,02,52,01,51,00,50,0SE DE IE LU IT FR BE20072008PT NL ESFI UK
Naturgasprisen er vist i løbende priser (kr./m3),ekskl. skatter og afgifter for erhvervskunder medårsforbrug på 10.000 GJ - 100.000 GJ.I 2008 varierede naturgasprisen i EU 15-landene fra2,45 kr./ m3i Storbritannien til 3,84 kr./m3i Sveri-ge. Den gennemsnitlige EU 15-pris var i 2008 på3,02 kr./ m3.Den danske naturgaspris, som var den laveste i EU15 i 2007, steg i 2008 med 35,7%, mens den gen-nemsnitlige EU 15-pris steg 24,7%.Kilde: Eurostat
BenzinpriserKr/1000 l120001000080006000400020000NL FI IT DE PT20082009IE BE FR EU SE UK AT ES GR
Benzinpriserne for uge 1 i henholdsvis 2008 og2009 er vist i løbende priser (kr./1000 liter). Priser-ne gælder for motorbenzin 95 blyfri, inkl. afgifter.Gennemsnittet for EU 15 er et vægtet gennemsnit.Prisen på benzin er faldet i samtlige EU 15-lande.Det største fald er sket i Storbritannien hvor prisenpå et år er faldet 34,1%. I Danmark er benzinprisenfaldet 23,5%. Det mindste prisfald er i Irland, hvorprisen er faldet 11,7%.I uge 1 i år var prisen på benzin i Danmark 8,00kr./liter, mens den i gennemsnit i EU 15 var 7,31kr./liter. Den laveste pris var 6,03 kr./liter i Græ-kenland, mens 9,31 kr./liter i Holland var den høje-ste.Kilde: EU-Kommissionen
48
ENERGIPRISER
EnergipriserÆndringKr., løbende priserSpotmarkedspriser- råolie (Brent), kr. pr. tønde- el (Nord Pool Systempris), kr. pr. MWh- el (Nord Pool øst), kr. pr. MWh- el (Nord Pool vest, kr. pr. MWhUdenrigshandelspriser- råolie, kr. pr. ton- kul, kr. pr. tonEnergipriser for industri- fuelolie, kr. pr kg.- elektricitet, Øre. pr. kWh (årsforbrug: 0,16 GWh)Energipriser for husholdninger- motorbenzin, kr. pr. liter- fyringsolie, kr. pr. liter- naturgas, kr. pr. Nm3 (villakunder)- parcelhuse (årsforbrug: 3500 kWh)1)2)
1980201---1.363276--4,632,41-0,49
1990147---1.0052850,9244,525,824,244,711,06
199595---7382160,7534,895,943,994,381,11
2000232941321231.8072581,2939,498,365,906,351,46
20053282182522782.4363821,7551,008,897,567,991,71
20063873633633303.0703682,3455,939,937,878,301,80
20073932082462413.3644212,1360,6110,057,947,911,87
20084873404264243.8686392,5268,1010,549,198,242,02
'90 - '08232%•••285%124%•53,0%81,0%117%75,0%89,8%
Ekskl. energi- og CO2-afgifter samt momsInkl. energi- og CO2-afgifter samt moms
CO2-priser (Euro/ton)3530252015105020052005-0720062008-12200720082009
Prisen på kvoter i EU's kvotehandelssystem har varieret meget siden starten i 2005. I maj 2006 faldt prisen kraftigt,da opgørelsen af emissioner for 2005 viste, at mængden af faktiske emissioner ville være væsentlig lavere end detildelte udledningsrettigheder for perioden 2005-07. Kvoteprisen for perioden 2008-12 faldt også betydeligt fra som-meren 2008 i takt med, at finanskrisen førte til forventninger om lavere energiforbrug og emissioner i de kommendeår.
49
INTERNATIONALE FORHOLD
Bruttoenergiforbrug i EU 27 m.fl. 2007 – rangordnet efter andel af vedvarende energi
Andele i procentVedv.energiogaffald313024231817121010988
77755555543332204753Herafbiomas-se ogaffald1925151912149610876
5433553453412120531
Bruttoenergi-forbrug, PJSverigeLetlandØstrigFinlandPortugalDanmarkRumænienSlovenienEstlandLitauenTysklandEU27
FrankrigSpanienItalienSlovakietUngarnPolenGrækenlandBulgarienTjekkietHollandBelgienIrlandLuxembourgCypernUKMaltaNorgeUSAJapan2 1171991 4151 5751 0888591 67830825238314 21775 628
11 3166 1477 6817571 1314 1021 4028521 9363 5402 4026651951149 257401 15999 10121 875
Olie
Natur-gas22921101520321213322324
142238284013101515402627260370172316
Kul
A-kraft
Andet
283441295441263519303336
344844212826512522443955639636100363946
521119112325226132618
5149221257323946108142118032322
340016005200281113
421002214001915122000700913
06332000-3-100
-2-121101-2-32217000-310
Kilde: Eurostat og IEA (tal for USA og Japan)
50
INTERNATIONALE FORHOLD
Forbrug af vedvarende energi i EU 27 m.fl. i 2007Andele i procentForbrugaf vedv.energi ogaffald, PJSverigeLetlandØstrigFinlandPortugalDanmarkRumænienSlovenienEstlandLitauenTysklandEU27
FrankrigSpanienItalienSlovakietUngarnPolenGrækenlandBulgarienTjekkietHollandBelgienIrlandLuxembourgCypernUKMaltaNorgeUSAJapan655593373571921491993125341 1775 905
794431531425920970409112775195319505424 967680
Vand-kraft
Vind-kraft
Sol-energi
Geo-termi
Biomas-se, inkl.affald60,282,953,885,565,781,768,960,198,487,860,163,0
62,948,733,851,389,892,961,970,289,678,585,450,855,117,672,40,010,269,237,8
Biobrænd-stoffer
36,416,638,514,318,90,128,938,20,34,56,418,9
26,623,222,238,61,34,113,325,78,20,31,912,37,90,09,40,089,01840
0,80,32,20,27,617,30,00,01,31,112,16,4
1,823,02,70,10,70,99,30,40,59,82,436,24,70,09,80,00,62,31,5
0,10,01,30,00,60,30,00,00,00,02,10,9
0,21,30,40,00,20,09,50,00,20,80,30,31,781,11,00,00,01,33,5
0,00,00,40,04,20,40,40,00,00,20,84,1
0,70,139,41,16,10,20,93,40,00,00,20,40,00,00,00,00,09,017,3
2,60,13,80,03,00,21,81,70,06,418,56,7
7,83,71,49,02,01,95,10,21,610,610,00,030,61,37,50,00,20,00,0
51
INTERNATIONALE FORHOLD
Energinøgletal 2007 – rangordnet efter selvforsyningsgrad
Selvforsyningsgrader, pct.
I alt
Olie
Natur-gas2047903116427102839
001700191223000119
Andel afel fravedv.energi,pct.
Energiforbrug pr.indb., GJ
Energiintensitet,bruttoenergifor-brug i toe pr. 1mio. EUR(2000 priser)
Bruttoenergi-forbrug15715218810821618778231178111152
1522981731148811212514017022613710312915314640697246171328
Endeligtenergifor-brug1201029467131104471531015398
101210107628071828113413792749312710138244167112220
2000
2007
DanmarkUKEstlandPolenHollandTjekkietRumænienSverigeFrankrigBulgarienEU27
SlovenienFinlandTysklandLitauenLetlandUngarnGrækenlandSlovakietØstrigBelgienSpanienPortugalItalienIrlandCypernLuxembourgMaltaNorgenJapanUSA
13279737372726965504847
4742403838383631312421181492207801771
18510063724701118
0036016017000700001152035
2952485275213816
222615536571760420301490
1121458194891846599131801801 361187
300246166571441482205796140244196205145137237165191143104217
1061155774001775536521561651 016169
25323015143230740118253914119918419714210321215919712993190
001621483
4010699
Kilde: Eurostat og IEA (tal for Norge, Japan og USA)
52
INTERNATIONALE FORHOLD
Reserver, produktion, lagre og forbrug af olie fordelt på regionerÆndring1980Oliereserver*), 1000 Mio. tonHele verdenNordamerikaSyd- og CentralamerikaEuropa og EuroasienMellemøstenAfrikaAsien og StillehavsområdetOlieproduktion, Mio. tonHele verdenNordamerikaSyd- og CentralamerikaEuropa og EuroasienMellemøstenAfrikaAsien og StillehavsområdetOlielagre*), Mio. tonHele OECDNordamerikaEuropaStillehavsområdetOlieforbrug, Mio. tonHele verdenNordamerikaSyd- og CentralamerikaEuropa og EuroasienMellemøstenAfrikaAsien og StillehavsområdetEnergiforbrug i alt, MtoeHele verdenNordamerikaSyd- og CentralamerikaEuropa og EuroasienMellemøstenAfrikaAsien og Stillehavsområdet6 6302 1102532 8231361411 1668 0952 3143273 1882552231 7888 5382 5073932 7623332472 2969 2632 7484592 8074002762 57310 5552 8195122 9385333243 43010 8212 8035382 9795553273 61811 1042 8495642 9575783413 81611 2952 7995802 9656143563 98239,5%21,0%77,4%-7,0%141%59,7%123%2711161312321187103212037510424210741092720876109222178311123212811082321782112232,6%6,2%-9,1%6,8%3 0896711937479343012443 1726562307888523213253 2836462966699793393543 6126513457251 1413713793 8926453478451 2114673763 9096473458481 2214733753 9026423338601 2024893773 9296193368511 25448838123,9%-5,5%45,7%8,0%47,2%52,1%17,3%921341349751371310119085140121111901051519131595136166814201031661691015201031661699152010316617210171910317625,4%-26,3%72,2%76,8%14,3%115%14,8%1990199520002005200620072008'90 - '08
2 9759331601 19710266516
3 1459291671 12916994657
3 253961194937204104854
3 5511 071226928222115988
3 8621 1392359582691281 133
3 8941 1302439692781261 148
3 9391 1342609482901301 177
3 9281 0772709563071351 183
24,9%15,8%62,0%-15,4%82,0%44,1%80,1%
Olieforbrug - andel af energiforbrug i alt [pct.]Hele verdenNordamerikaSyd- og CentralamerikaEuropa og EuroasienMellemøstenAfrikaAsien og Stillehavsområdet*)
45446342754744
39405135664237
38384934614237
38394933564238
37404633504033
36404533503932
35404632503831
35384732503830
Ultimo året
Kilder: BP Statistical Review of World EnergyIEA, International Energy Agency, Paris
53
INTERNATIONALE FORHOLD
Påviste oliereserver ved udgangen af 2008Mia. tønder
Ved udgangen af 2008 var de samlede påvisteoliereserver i verden 1258 mia. tønder.60% heraf findes i området omkring Den PersiskeGolf, hvor felterne er relativt store og geologisklettilgængelige og produktionsomkostningernedermed lave.Sættes de påviste regionale oliereserver i relationtil den aktuelle regionale olieproduktion, findes, atEuropa og Euroasien har reserver til 22,8 årsuændret produktion, mens Nordamerika har til15,6 år. Samlet har verden oliereserver til 43,7års uændret produktion. Der bliver dog løbendepåvist nye reserver og i 2008 er oliereserven ste-get med 20 mia. tønder pga. nye fund.Kilde: BP Statistical Review of World Energy
Nordamerika71
Europa &Euroasien142Mellem-østen754
Syd- & Centralamerika123
Afrika126
Asien &Stillehavsområdet42
Forbrug af olie fordelt på regionerMio. tønder pr. dag1008060402001980
Verdens olieforbrug faldt i 2008 med 0,5% i forholdtil 2007. Omkring 27% af olien blev forbrugt iNordamerika, som kun står for 15,8% af verdensråolieproduktion. Europa og Euroasien tegnede sigfor 24,3% af olieforbruget, mens regionen står for21,7% af råolieproduktionen. Europa er dermedikke selvforsynende med olie, da forbruget er 11%større end produktionen. I Nordamerika er forbru-get 42% større end produktionen.Asien og Stillehavsområdets andel af verdens olie-forbrug var i 2008 godt 30%, mens Afrikas andelvar 3,4%.På verdensplan udgjorde olieforbruget i 200834,8% af det samlede energiforbrug. For Europa ertallet 32,2%. I forhold til 2007 er andelen steget0,4%.Kilde: BP Statistical Review of World Energy
'85
'90
'95
'00
'05
'08
NordamerikaTotal Europe & EurasienAfrika
Syd- og CentralamerikaMellemøstenAsien og Stillehavsområdet
Energiforbrug fordelt på regionerMio. ton olieækvivalent1200010000800060004000200001980'85'90'95'00'05'08
Verdens energiforbrug steg i 2008 2,0%. Dette erlidt mindre end stigningen de to foregående år på2,4%. Selvom andet halvår af 2008 er præget aføkonomisk tilbagegang, er det samlede energifor-brug altså steget. Energiforbruget steg i 2008 4,3%i Asien, der tegner sig for 35,3% af verdens samle-de energiforbrug.Det eneste fald i energiforbrug i 2008 er i Nordame-rika, hvor det faldt 1,8%. I Europa steg det samle-de energiforbrug med 0,3% efter et fald i 2007 på0,7%.Den største procentvise stigning i energiforbrugetfra 2007 til 2008 er i Mellemøsten, hvor energifor-bruget er steget 6,2%.Kilde: BP Statistical Review of World Energy
NordamerikaTotal Europe & EurasienAfrika
Syd- og CentralamerikaMellemøstenAsien og Stillehavsområdet
54
BEGREBER OG DEFINITIONER
Bitumen
Et tjæreagtigt olieprodukt, som er den tungeste del af destillationsresten ved raffinering. Bitumenanvendes som bindemiddel i vejasfalt og som tætningsmiddel i byggeindustrien.Fremkommer ved at korrigere det faktiske energiforbrug for brændselsforbrug knyttet til udenrigs-handel med el.
Bruttoenergiforbrug
Bruttoenergiforbrug (korrigeret)Bruttoenergiforbrug korrigeret for klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år.Bruttonationalprodukt (BNP)Fremkommer opgjort fra produktionssiden ved fra den samlede produktion i markedspriser attrække den totale værdi af forbrug i produktionen i køberpriser. Kan også opgøres fra indkomst-og anvendelsessiden.Er lig med BNP i basispriser og opgøres for det enkelte erhverv som produktionen i basispriserminus forbrug i produktionen i køberpriser.Energiindholdet i den mængde brændsel, der medgår til produktion af en given mængde el, fjern-varme eller bygas. For olie, kul, naturgas samt vedvarende energi m.m. er der ingen forskel på enenergimængde angivet i direkte energiindhold og i brændselsækvivalent.Den energimængde, som frigøres ved forbrænding af et brændbart stof. Man skelner mellem denøvre og den nedre brændværdi.Denøvre brændværdier den varmemængde, som frigøres, hvis forbrændingsprodukterne køles såmeget, at deres vanddampindhold kondenserer fuldstændigt. Vanddampen kommer dels frabrændslets egentlige vandindhold, dels fra forbrændingen af brændslets indhold af hydrogenfor-bindelser.Dennedre brændværdier den varmemængde, som fås, når vandet forbliver pådampform. I den danske energistatistik anvendes nedre brændværdi.Gas produceret på bygasværker. Tidligere blev bygas produceret på grundlag af kul og olie, mensiden 1990 er produktionen næsten udelukkende sket ved konvertering af naturgas.Anlæg på 18 navngivne værker. Vest for Storebælt: Nordjyllandsværket, Aalborgværket, Stud-strupværket, Århusværket, Randersværket, Skærbækværket, Esbjergværket, Herningværket, En-stedværket og Fynsværket. Øst for Storebælt: Amagerværket, H.C. Ørstedsværket, Svanemølle-værket, Asnæsværket, Avedøreværket, Kyndbyværket, Stigsnæsværket og Østkraft.Udledning af kuldioxid fortrinsvis fra energianvendelse. Desuden foregår der udledning fra enrække andre kilder (flaring af gas i Nordsøen, plast i affald til forbrænding og visse industriproces-ser). I energistatistikken medtages kun emissioner fra forbrug af olie, naturgas og kul.Anlæg på værker, der ikke er nævnt under centrale værker, og hvor produktion af el og varme eren hovedaktivitet.Den mængde energi, som en energivare indeholder. Det direkte energiindhold opgøres på grund-lag af brændværdi pr. vægt- eller rumenhed for de forskellige energivarer og som den leveredeenergi for el, fjernvarme og bygas.Forskellen mellem forsyning og endeligt forbrug af en energivare. For elproduktion beregnes distri-butionstabet som forskellen mellem forsyning af el og salg af el. For fjernvarme anslås distribu-tionstabet at udgøre 20% af fjernvarme leveret til net. For bygas anslås tabet at være 4%. For na-turgas estimeres distributionstabet fra år til år.Elforbrug sat i forhold til bruttonationalprodukt (BNP) eller bruttoværditilvækst (BVT) målt i fastepriser (p.t. 2000-priser, kædede værdier).Den maksimale, øjeblikkelige elproduktion fra et kraftværk, kraftvarmeværk, vindmølle eller lig-nende. Elkapaciteten måles i MW (megawatt) eller kW (kilowatt). Elkapaciteten udtrykker ikke etværks aktuelle produktion, men hvad værket maksimalt kan producere i et givet øjeblik.Stenkul anvendt på danske kraftværker.Endeligt energiforbrug udtrykker energiforbruget leveret til slut-brugerne, dvs. private og offentli-ge erhverv samt husholdninger. Formålene med energianvendelsen er fremstilling af varer og tje-nester, rumopvarmning, belysning og andet apparatforbrug samt transport. Hertil kommer forbrugtil ikke energiformål, dvs. smøring, rensning og bitumen (asfalt) til asfaltering. Energiforbrug i for-bindelse med udvinding af energi, raffinering og konvertering er ikke inkluderet i endeligt energi-forbrug.Afgrænsningen og opdelingen af endeligt energiforbrug følger IEA’s og Eurostats retningslinier.Herefter skal energiforbrug til transport på vej, bane, til søs, i luften og i rør - uanset forbruger -udskilles som en særlig hovedkategori. Det betyder, at energiforbrug i erhverv og husholdningeropgøres ekskl. forbrug til transportformål.Den totale energiforsyning er opgjort som primær produktion af energi reguleret for import ogeksport (herunder grænsehandel med olieprodukter), udenrigs bunkring og lagerændringer.Forskellen mellemEnergiforsyning i altogFaktisk energiforbruger postenStatistisk difference.
Bruttoværditilvækst (BVT)
Brændselsækvivalent
Brændværdi
Bygas
Centrale anlæg
CO2-emissioner
Decentrale kraftvarmeanlæg
Direkte energiindhold
Distributionstab
Elintensitet
Elkapacitet
ElværkskulEndeligt energiforbrug
Energiforsyning i alt
55
BEGREBER OG DEFINITIONER
Energiintensitet
Energiforbrug sat i forhold til bruttonationalprodukt (BNP) eller bruttoværditilvækst (BVT) målt ifaste priser (p.t. 2000-priser, kædede værdier).Angiver det registrerede energiforbrug i et kalenderår.Forbrug af el i forbindelse med el-, fjernvarme- og gasforsyning.Forskellen mellem bruttoproduktion og nettoproduktion af en energivare. Forbrug ved produktionudgøres af naturgas ved udvinding (på platforme), olieprodukter, el og fjernvarme ved raffineringsamt elektricitet og fjernvarme ved konvertering.Fremstillingsvirksomhed er afgrænset anderledes end hos Danmark Statistik. I Energistyrelsensstatistik er fremstillingsvirksomhed uden raffinaderier, som er udskilt i en særlig forbrugskategori,mens branchen udvinding af grus, sten, ler og salt m.v. er medtaget.Gasolie og dieselolie tilhører samme kogepunktsinterval i raffineringsprocessen og kan i vidt om-fang anvendes til de samme formål, hvorfor der ikke skelnes mellem de to produkter i energistati-stikken. Typisk stiller man strengere miljø- og sikkerhedsmæssige krav til autodieselolie end til fy-ringsgasolie. Til marinediesel stilles der mindre strenge krav.Herved forstås energivarer, som for anden gang medtages i energibalancen. Aktuelt drejer det sigom smøreolie, der tidligere er medtaget under endeligt energiforbrug til ikke energiformål, og somefterfølgende medtages som spildolie.Varmeenergi fra jordens indre. Energien bruges til at varme vand op med, som derefter bruges tilenten at producere fjernvarme eller strøm. I Danmark benyttes geotermi kun til produktion affjernvarme. Effektiviteten forudsættes at være 50%.
Faktisk energiforbrugForbrug ved distributionForbrug ved prod./Eget forbrug
Fremstillingsvirksomhed
Gas-/dieselolie
Genanvendelse (Recycling)
Geotermi
Grænsehandel m. olieprodukterDen mængde motorbenzin, gas-/dieselolie og petroleumskoks, der som følge af forskelle i prisenindkøbes af privatpersoner og vognmænd m.fl. på den ene side af grænsen og forbruges på denanden side af grænsen. I international statistik medtages grænsehandel ikke.Handels- og serviceerhvervOmfatter engroshandel, detailhandel, privat service og offentlig service. Sidstnævnte er snævertafgrænset som forvaltning og serviceydelser, der stilles til rådighed for samfundet på ikke mar-kedsmæssige vilkår.Olieprodukter som i produktionen befinder sig på et stadium mellem råvare og færdigprodukt.Energivarer, der indgår i energiforbrug i alt under endeligt forbrug, men ikke anvendes til energi-mæssige formål. Kategorien omfatter mineralsk terpentin, smøreolie og bitumen.Import og eksport angiver varebevægelser, der krydser en landegrænse. Grønland og Færøernebetragtes som udland.Måleenhed for energi. I den danske energistatistik anvendes følgende enheder: 1 PJ (Peta Joule)= 103 TJ (Tera) = 106 GJ (Giga).Jet Petroleum 1. En petroleumskvalitet, som adskiller sig fra anden petroleum ved strenge krav tillavt indhold af vand og umættede forbindelser. Anvendes til luftfart.Energiforbruget til opvarmning afhænger delvist af udeklimaet, som varierer fra år til år. Et målherfor er graddagetallet, som opgøres af Dansk Meteorologisk Institut (DMI). Antallet af graddageopgøres som summen af de dage, hvor middel af udelufttemperaturen er under 17�C ganget medforskellen mellem de 17�C og døgnets middeltemperatur. Det klimakorrigerede energiforbrug tilopvarmningsformål er således det forbrug, man ville have haft såfremt året havde været et nor-malår. Normalårets graddagetal er fra og med 2005-statistikken fastlagt som glidende gennemsnitaf graddagene i de seneste tyve år.En del af brændselsforbruget til opvarmningsformål er dog uafhængig af udeklimaet, fx opvarm-ning af vand, varmetab fra installationer og ledningsnet mv. Denne del varierer fra branche tilbranche og fra brændsel til brændsel. Som hovedregel er det forudsat, at af brændselsforbruget tilopvarmning er 65% i husholdninger, handel og service samt 50% i fremstillingserhverv graddage-afhængigt. For de enkelte brændsler er det for hver branche fastlagt, hvor stor en del der anven-des til opvarmningsformål.Samtidig produktion af el og varme.Ved kondensproduktion af el på centrale værker forstås en produktionsform, hvor overskudsvar-men fra elproduktionen bortkøles. I Danmark foregår denne bortkøling typisk ved udledning afvarmen til havet.Produktion af el, fjernvarme og bygas.Forskellen på det samlede input og output i konverteringsprocessen.Liquified Petroleum Gas (flydende gas, flaskegas). Betegnelsen for propan, butan og blandingerheraf. Anvendes i industri samt til opvarmning, madlavning og som drivmiddel. Tidligere anvendtesLPG også som råstof i produktion af bygas.
HalvfabrikataIkke energiformål
Import og eksport
Joule
JP1
Klimakorrektion
Kraftvarmeproduktion (CHP)Kondensproduktion af el
KonverteringKonverteringsstabLPG
56
BEGREBER OG DEFINITIONER
LVN
Light Virgin Naphtha (letbenzin). Anvendes som benzinkomponent og som råstof for den petroke-miske industri. Tidligere anvendtes LVN endvidere til produktion af bygas.En tung olietype opslemmet i vand. Kommer fra egnen omkring Orinocofloden i Venezuela.Restvarme fra erhvervsmæssig produktion. Private producenter sælger i stort omfang overskuds-varme fra deres processer til fjernvarmenettet. Fjernvarme, som stammer fra overskudsvarme, til-knyttes ikke brændsel i energistatistikken, da brændslet indgår under den primære produktion.Ved fjernvarmeproduktion fra private producenter fremkommer derfor en konverteringsgevinst.Et fast olieprodukt, som fremkommer ved raffinering af fuelolie i en såkaldt coker. Omkring 10% afmaterialet afsætter sig i cokeren som petroleumskoks. Anvendes især i industrien.Produktion af råolie, kul, naturgas samt vedvarende energi m.m.Omfatter landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri, fremstillingsvirksomhed samt bygge- og an-lægsvirsksomhed.Betegnelsen på de letteste fraktioner, som fremkommer ved råoliedestillation. Raffinaderigas erluftformig ved atmosfærisk tryk. Anvendes hovedsageligt som raffinaderibrændsel.Energistatistikken bygger på oplysninger fra flere kilder og på en række forudsætninger. Såfremtder forekommer nye oplysninger om energiforsyning eller -forbrug for et givet år, vil statistikkenblive revideret i overensstemmelse hermed. Fx sker der hvert år en revision af energiforbruget ifremstillingsvirksomhed, idet opgørelsen delvist bygger på skøn, som året efter kan erstattes affaktuelle oplysninger fra Danmarks Statistik. Der kan også fremkomme nye oplysninger om pro-duktion og forbrug af vedvarende energi, herunder biomasse. Endelig kan revision af statistikkenfremkomme ved, at der ændres i afgrænsninger og beregningsforudsætninger.I 2008-statistikken er de væsentligste revisioner en ny fordeling af affald i bionedbrydeligt og ikkebionedbrydeligt affald samt en omfordeling af forbruget af LPG og solvarme. Disse revisioner ergennemført for hele perioden 1972-2007. En oversigt over samtlige revisionerne fremgår af filenGrunddatai Energistyrelsens elektroniske offentliggørelse af Energistatistik 2008.
OrimulsionOverskudsvarme
Petroleumskoks
Primær energiproduktionProduktionserhverv
Raffinaderigas
Revision af energistatistikken
PSO
PSO er omkostninger til offentlige forpligtelser i forbindelse med elforsyning. Disse omkostningerskal afholdes af alle elforbrugere. PSO omfatter støtte til produktion af miljøvenlig el, nettilslutningaf decentrale kraftvarmeværker og vindmøller, forsyningssikkerhed, miljøundersøgelser vedrøren-de havvindmøller samt forskning og udvikling i miljøvenlig elproduktion.Selvforsyningsgraden opgøres i den danske energistatistik som produktion af primær energi sat iforhold til det klimakorrigerede energiforbrug. I international statistik sættes produktionen i forholdtil det faktiske energiforbrug.Producenter af el og/eller fjernvarme, hvis hovedaktivitet ikke er konvertering, dvs. energiprodu-center, hvor produktionen af energi ikke er den primære aktivitet. Fx industrivirksomheder, gart-nerier eller affaldsbehandlingsvirksomheder. Tidlige benævnt ”Private producenter”Olie, der anvendes som brændsel i industrien og ved konvertering, og som tidligere er indgået ienergistatistikken som smøreolie.Difference ved opgørelser af energiforbrug baseret på forskellige kilder, som i teorien burde føre tilidentiske resultater.Ændring af energiforbrug som skyldes en forskydning i erhvervsstrukturen.Ved termisk produktion forstås el produceret ved forbrænding af brændsler. Dvs. elproduktion somikke foregår ved vindkraft, vandkraft, bølgekraft eller solceller.Al transportaktivitet bortset fra intern transport på virksomhedsarealer. Energiforbruget til vej-transport er i den danske statistik korrigeret for grænsehandel. I international statistik korrigeresder ikke for grænsehandel, idet international statistik alene bygger på salgsoplysninger.Omfatter leverancer af energivarer (olie) i Danmark til skibe i udenrigsfart af alle nationaliteterinkl. krigsskibe samt udenlandske fiskefartøjer. Leveringer til indenrigs søfart og danske fiskefartø-jer medregnes ikke. Udenrigs marine bunkring indgår ikke i det nationale energiforbrug.Produktion af råolie og naturgas samt raffinering af råolie og halvfabrikata.Et energiproducerende apparat placeret under vedvarende energi. Energimængden produceret afvarmepumper beregnes som forskellen mellem den mængde energi, som varmepumpen leverer,og varmepumpens elforbrug.Defineres som solenergi, vindkraft, vandkraft, geotermi, biomasse (halm, skovflis, brænde, træpil-ler, træaffald, bioolie og bionedbrydeligt affald), biogas, bioethanol og biodiesel og varmepumper.Defineres som vedvarende energi med tillæg af ikke bionedbrydeligt affald.Forholdet mellem vægten af et vist rumfang væske og vægten af et lige så stort rumfang vand ved4 graders celsius, måles fx i ton/m3.
Selvforsyningsgrad
Sekundære producenter
Spildolie
Statistisk difference
StruktureffektTermisk el-produktion
Transport
Udenrigs marine bunkring
Udvinding og raffineringVarmepumper
Vedvarende energi
Vedvarende energi m.m.Vægtfylde
57
NØGLETAL OG ENERGISTATISTIKKENS FORUDSÆTNINGER
Danske energinøgletalÆndringDanmarkEnergiintensitet, bruttoenergiforbrug [TJ mio. pr. BNP]19800,99819900,8180,60316011852436,19,019950,7480,56516112278457,011,720000,6470,502157122139459,89,220050,6160,4701571231554114,79,020060,6050,4761591251444014,99,020070,6030,4721601251304016,39,020080,6040,4711581231303916,59,043,9%541%-82%50,4%35,6%384%-20,6%-41,6%-46,3%'90-'08-26,1%-21,9%-1,1%4,5%150%-9,0%171%
Energiintensitet, endeligt energiforbrug [TJ mio. pr. BNP] 0,748Bruttoenergiforbrug pr. indbygger [GJ]Endeligt energiforbrug pr. indbygger [GJ]Selvforsyningsgrad [pct.]Olie - andel af bruttoenergiforbrug [pct.]Vedvarende energi - andel af bruttoenergiforbrug [pct.]Raffinaderikapacitet [mio. ton/år]Elkapacitet [MW]Vindkraftkapacitet i pct. af samlet elkapacitetNettoeleksport - andel af indenlandsk elforsyning [pct.]Kraftvarmeandel, termisk elproduktion [pct.]Kraftvarmeandel, fjernvarmeproduktion [pct.]El af vedv. energi- andel af samlet elforsyningCO2-emission pr. indbygger, korrigeret [ton]CO2-emission pr. solgt kWh el [gram pr. kWh]CO2-emission pr. forbrugt enhed fjernvarme [kg pr. GJ]1)
1591195672,99,06 618-5,11839[pct.]0,012,21 03487
9 142 11 045 12 600 13 017 13 117 13 129 13 1533,8-22,537592,011,8937635,72,340745,911,38004619,0-1,9568215,310,26234124,0-3,8648226,39,45223323,919,1468224,09,75423523,82,6528027,19,75493524,1-4,0558026,79,454734
Anm.: Oplysningerne om energiforbrug og emissionerne er korrigeret for brændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med el og klima-udsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år.1)
Opgjort i overensstemmelse med EU’s direktiv om elproduktion fra vedvarende energi, dvs. at VE-andelen er beregnet i forhold tilsamlet bruttoproduktion af el tillagt nettoimport af el.
Energistyrelsens metode til korrektion for klimaforskelleKlimakorrektion sker ved at korrigere - for hvert enkelt af statistikkens forbrugsområder - den andel af energiforbru-get, som består af rumopvarmning og som er afhængig af klimaet. Korrektionen sker ved at sætte årets graddagetal iforhold til graddagetallet i et normalår. Et i forhold til normalåret varmt år giver et lille graddagetal, hvilket fører til enkorrektion af energiforbruget i opadgående retning. Det modsatte gælder for et relativt koldt år. Graddagene oplysesaf DMI.Ideelt set skulle graddage for de forskellige år fordele sig nogenlunde jævnt omkring normalåret. Graddagetallet siden1988 har imidlertid med to undtagelser (1993 og 1996) været lavere end ”normalen”. For at få en korrektion, dertager højde for, af klimaet er blevet stadigt varmere, har Energistyrelsen valgt at benytte et normalår dannet ved attage et glidende gennemsnit af de seneste 20 års graddagetal.
58
NØGLETAL OG ENERGISTATISTIKKENS FORUDSÆTNINGER
Brændværdier og CO2-indhold i 2008BrændværdiGJ/tonRåolie, NordsøHalvfabrikataRaffinaderigasLPGLVNMotorbenzinFlyvebenzinJP4PetroleumJP1Gas-/dieselolieFuelolieOrimulsionPetroleumskoksSpildolieMineralsk terpentinBitumenSmøreolieNaturgas GJ/1000 Nm3BygasElværkskulStenkul i øvrigtKoksBrunkulsbriketterHalmSkovflis GJ/rummeterBrænde, løvtræ GJ/m3Brænde, nåletræ GJ/mTræpillerTræaffaldTræaffald GJ/rummeterBiogas GJ/1000 m3AffaldBiodieselBioethanolBioolie GJ/m3KlimakorrektionGraddageÅr20012002200320042005200620072008Årets32793011315031133068290828072853Normalår328932733271326132243188313631203
Afgiftssatser i 2008EnergiafgiftKr./GJTransportMotorbenzin (blyfri)Let dieselolieSvovlfattig dieselolieAndre formålLPG (flaskegas)PetroleumFyringsgasolieFueloliePetroleumskoksNaturgasStenkulKoksBrunkulsbriketterElEl til opvarmning1)1)
CO2-indholdKg./GJ--56,9065,0065,0073,0073,0072,0072,0072,0074,0078,0080,0092,0078,00---56,77-95,0095,00108,0094,60------------1 kilo Joule1 Mega Joule1 Giga Joule1 Tera Joule1 Peta Joule1 kWh1 MWh1 GWh1 Btu (British thermal unit)1 tønde (barrel, bbl)OmregningstabelMotorbenzinFlyvebenzinJP4PetroleumJP1Gas-/dieselolieBioethanolVægtfylder i 2008
CO2-afgiftKr./GJ
43,0042,7052,0046,0044,5043,8043,8043,8043,5043,5042,7040,6527,6531,4041,9043,5039,8041,9039,4817,1424,3026,5029,3018,3014,502,8010,407,6017,5014,703,2023,0010,5037,6026,7034,30
118,476,2571,1552,6554,3152,6952,4059,0052,5155,6759,3258,29163,06144,44
6,826,896,896,637,107,067,2110,105,188,378,378,9124,4424,44
Ved forbrug over 4000 kWh/år i husholdninger
ton/m30,750,710,760,800,800,840,79
For at lette sammenligninger er alle tal om energiforbrugangivet i Tera Joule (TJ) eller Peta Joule (PJ).===========1000 J1000 kJ1000 MJ1000 GJ1000 TJ3,6 MJ3,6 GJ3,6 TJ1055,66 J158 liter41,868 PJ
1 mtoe (mio. tons olieækvivalent)
Note: Den klimaafhængige andel af rumvarme i de forskelligeforbrugsområder klimakorrigeres på grundlag af graddage fraDanmarks Meterologiske Institut.
Formålet med klimakorrektion er at vise energiforbruget uaf-hængigt af klimaudsving mellem de enkelte år. Et højt antalgraddage i forhold til et normalår angiver at det har været etforholdsvis koldt år, og årets faktiske energiforbrug korrigeresderfor ned som udtryk for hvad energiforbruget ville have væreti et normalt år. Et lavt antal graddage medfører omvendt at detfaktiske energiforbrug korrigeres op.
59
