EPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 388: Henvendelse af 23/9-10 fra Danske Halmleverandører, vedr. halmens vigtige betydning som råvare til energi

Halmen på vej ud af energisektoren – er det meningen?Danske Halmleverandører har i forsommeren bl.a. haft møder med folketingspolitike-re, ministre samt administrerende direktør Anders Eldrup fra DONG energy.Danske Halmleveranfører har fået indtryk af, at politikerne på Christiansborg er enigom halmens vigtige betydning som råvare til energi i dag og i fremtiden. DONG ener-gy har i deres 85/15 strategi, store planer om øget andel af vedvarende energi i de-res energiproduktion. Det er alt sammen noget foreningen er glad for, da det burdeøge forbruget af halm.Grunden til det er vigtigt at holde fast i halm til energi, er at det bidrager med høj gradaf forsyningssikkerhed samt er et primært indenlandsk brændsel, som sikrer værdierog arbejdspladser i Danmark.ParadoksDONG Energys planer om udfasning af kul til fordel for mere vedvarende energi, fårparadoksalt nok den modsatte konsekvens. Efterhånden som DONG energy lukkerkul kedler, lukkes også kedler med samfyring med halm. Det kan reducere DONGenergys forbrug med ca. 1/3 svarende til op mod 200.000 tons halm årligt. Forenin-gen har forstået det sådan, at der ikke umiddelbart kan samfyres med f.eks. træpillerog halm, hvis kullet udskiftes med træpiller.Et sådant fald i anvendelse af halm, vil være ødelæggende for halmbranchen. Antal-let af leverandører vil falde med risiko for tab af viden inden for branchen og vigtigeufaglærte arbejdspladser i udkantsområderne. Arbejdspladserne vil være stillingersom er blivende og ikke kun i en kort årrække. Samtidigt vil det være med til at skabeliv på landet. Leverandørers investeringer risikerer ikke at kunne forrentes når halm-forbruget falder. Samtidig får risikoen for et faldende halmforbrug også leverandørertil at stoppe med investering i materiel, hvilket vil betyde et teknologisk ”stand by” ibranchen. Når der om en årrække igen kommer et øget forbrug til nye teknologier, erder risiko for mangel på kapacitet til at leve op til den fornyede efterspørgsel. Det vilvære problematisk for de nye aftagere med ubenyttet kapacitet.Inden for en årrække kommer de nye teknologier, som kan aftage halm til f.eks.bioethanol eller termiskforgasning. Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab tilnogle større satsning på anlæg, der kan aftage betydende mængder halm af disseteknologier. Inbicon i kalundborg kan aftage op mod 30.000 tons halm pr år. Der erheller ikke kendte planer om etablering af en dansk fuldskala Inbicon fabrik, der kanaftage omkring 270.000 tons halm pr år.

Derfor vil Danske Halmleverandører gerne opfordre jer som ansvarlige energipolitike-re, at sikre halmforbruget til forbrænding de kommende år, indtil de nye teknologierkan tage over.Hvordan?Danske Halmleverandører har nogle forslag til hvor der kan sættes ind, hvis halmfor-bruget skal fastholdes og gerne udbygges inden for energiområdet:Der kan ses på nye modeller i varmeforsyningsloven i stedet for ”hvile i sigselv”, da princippet begrænser lysten til investering i varmeproducerende an-læg.Der kunne arbejdes med ny fordeling mellem varme og el produktionens støt-teandel. Der ydes et tilskud til elproduktionen og der er afgiftsfritagelse påvarmen, når der anvendes halm til energi. En ændring for centrale kraftværkervil kunne øge deres incitament for øget halmanvendelse til kraftvarme.Der bør ses på tilskudssatsen og tilskudsrammerne for ”tons” tilskud til halm,der anvendes i centrale kraftværker.Der bør ses på en model for tvungen iblanding af ”2. generations bioethanol” itransportbrændstof, når der mindst er en teknologi klar til fuldskala anlæg.