EPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 386: Henvendelse af 23/9-10 fra KL, RenoSam og Dansk Fjernvarme vedrørende danske afgifter på affaldsområdet

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10, Det Energipolitiske Udvalg 2009-10
MPU Alm.del Bilag 763, EPU Alm.del Bilag 386
Offentligt

Rammeværkets betydning for af-faldsforbrændingens konkurrence-evne

Juli 2010

Forside billede: http://www.tantal.dk/images/vestfor/vestfor1597_port1.jpg

Udarbejdet af:Ea Energianalyse a/sFrederiksholms Kanal 1, 1.1220 København KTel: 88 70 70 83Fax: 33 32 16 61E-mail: [email protected]Web:www.eaea.dk

Indholdsfortegnelse1Baggrund.............................................................................................51.1 Denne rapport .................................................................................... 51.2 Afgrænsning........................................................................................ 62Opsamling ...........................................................................................72.1 Konklusioner og anbefalinger ........................................................... 113Rammer for affaldshåndtering ........................................................... 133.1 Affaldsrammedirektivet.................................................................... 133.2 Transportforordningen ..................................................................... 153.3 Mål og regler for deponi ................................................................... 163.4 Øvrig EU-regulering .......................................................................... 193.5 Danmark ........................................................................................... 194Sammenligning af affaldsbehandling i EU ........................................... 284.1 Affaldsforbrænding i EU ................................................................... 284.2 Elproduktion og varmemarked ......................................................... 294.3 Mængder og behandling i EU ........................................................... 304.4 Kapacitetsudbygning ........................................................................ 334.5 Afgifter og tilskud til el- og varmeforsyning ..................................... 375Behandlingspriser, økonomi og afgifter .............................................. 445.1 Transport og affaldsflow................................................................... 466Behandlingsomkostninger – tværgående analyse ............................... 506.1 Metode og beregning ....................................................................... 506.2 Varmepris ......................................................................................... 536.3 Behandlingsomkostninger ................................................................ 547Litteratur ........................................................................................... 60

Bilag 1: Faktablade for hvert land .............................................................. 627.1 Danmark ........................................................................................... 627.2 Sverige .............................................................................................. 677.3 Tyskland ............................................................................................ 717.4 Holland.............................................................................................. 75

1 BaggrundLiberalisering af affaldssektoren har været debatteret og vurderet i en rækkesammenhænge de seneste 10 år. Blandt andet nedsatte Miljøministeriet i2002 en arbejdsgruppe til vurdering af den fremtidige organisering. Et af decentrale emner var organiseringen af forbrændings- og deponeringsområdet.Miljøministeriet udgav i 2004 rapporten ”Fordele og ulemper ved liberalise-ring af affaldsforbrænding og deponering”. Hovedkonklusionen var dengang,at:alt i alt opnår man sandsynligvis ikke den store samfundsøkonomiske ge-vinst ved at udlicitere forbrændingsopgaven eller at give affaldsstrømmene,ejerskabet og prisfastsættelsen fri.AffaldsrammedirektivetDrøftelserne af den fremtidige organisering af affaldssektoren er fortsat både iDanmark og i EU, hvor det nye affaldsrammedirektiv blev vedtaget i november2008.Med den nye danske affaldsbekendtgørelse lægges der op til liberalisering afgenanvendeligt industriaffald, blandt andet gennem ophævelse af eksisteren-de kommunale regler og indsamlingsordninger. Der indføres også krav omregnskabsmæssig adskillelse mellem forbrændings- og deponiaktiviteter samtkrav om benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg.Det nye EU affaldsdirektiv træder i kraft ultimo 2010, hvorved handel mederhvervsaffald til genanvendelse liberaliseres i hele EU. Forbrænding af affaldmed høje virkningsgrader anses her som genanvendelse. Med den energipoli-tiske aftale fra februar 2008 og den efterfølgende udmøntning blev hvile-i-sig-selv reguleringen for afbrænding af affald på de centrale kraftværker i Dan-mark ophævet.Den tværministeriellearbejdsgruppeFinansministeriet nedsatte i efteråret 2009 en tværministeriel arbejdsgruppemed det formål at vurdere incitamentsstrukturer for at øge effektiviteten iaffaldssektoren. Arbejdsgruppen vurderer modeller for den fremtidige orga-nisering, hvor valget af allokeringsmekanisme for affaldet vil påvirke behovetfor prisregulering og behovet for adskillelse af myndigheds- og driftsherrerol-le.Det forventes, at arbejdsgruppen samles om et sæt anbefalinger, der i løbet afefteråret 2010 fremlægges til politisk behandling.

Ny affaldsbekendt-gørelse

1.1 Denne rapportFormålet med denne analyse er at vurdere konkurrencevilkårene for affalds-forbrænding i Danmark efter ikrafttræden af affaldsdirektivet, sammenlignetmed de omkringliggende lande. Herunder vurdere om erhvervsaffaldet somhovedregel vil bevæge sig ind i Danmark eller ud af Danmark på grund af kon-kurrenceforvridende forskelle i anlæggenes omkostninger. Projektet er gen-nemført af Ea Energianalyse for RenoSam fra april til juni 2010.

Overordnet set er det som betyder noget for import/eksport af affald til/fraDanmark, behandlingskapacitet til rådighed i Danmark og i udlandet, samtbehandlingsprisen (inklusiv afgifter, varme og elsalg etc.), samt begrænsnin-gerne på transport (herunder rammer, afstande og priser for transport overgrænser).Nærværende analyse fokuserer på rammevilkårene for forbrændingsanlæg iDanmark sammenlignet med udvalgte lande i EU (primært Tyskland, Sverigeog Holland og sekundært Norge, Polen, Belgien, Storbritannien og Irland). Forbedst at kunne vurdere behandlingsomkostningen i de forskellige lande reg-nes på et referenceanlæg opstillet i hvert land. Således tages der ikke højdefor variationer i teknologi og effektivitet landene imellem. Der redegøres forforskelle i afgiftsstrukturer og el- og varmepriser, som kan påvirke import ogeksport af forbrændingsegnet erhvervsfald til og fra Danmark.Analysen er primært udarbejdet på baggrund af litteraturstudier, som er sup-pleret med interviews med relevante aktører i branchen. Desuden er der gen-nemført en spørgeskemaanalyse med relevante brancheforeninger i udvalgtelande.Et sekundært formål i analysen er at vurdere hvilken betydning forskelle ilokale rammer indenfor Danmarks grænser har for de beregnede behand-lingsomkostninger for affald. Med lokale rammer menes i denne forbindelseden alternative varmeforsyning som anses for prissættende på varmemarke-det. Her er der gennemført en vurdering af 3 cases som ligger placeret i hen-holdsvis et kulfyret, et naturgasfyret og et biomassefyret fjernvarmeområde.

1.2 AfgrænsningLandeafgrænsningDer fokuseres i analysen primært på Danmark, Sverige, Tyskland og Holland.Sekundært indgår Norge, Polen, Belgien, Storbritannien og Irland i analysen idet omfang data har kunnet fremskaffes indenfor den tidsmæssige ramme.Disse lande beskrives mindre detaljeret.Mængderne af forbrændingsegnet affald er vanskelige at opgøre, selv for deprimære lande i analysen. Endnu sværere er det at give et fornuftigt bud påen fremskrivning af disse mængder. Eksisterende materiale er behæftet medbetydelige usikkerheder. Dels på grund af usikkerhed om den økonomiskeudvikling (fx den nuværende finanskrises varighed og konsekvenser) men ogsåpå grund af usikkerhed om hvordan affaldspolitiske mål kan kvantificeres.Endelig har det ikke ved forespørgsel hos de primære internationale kontakteri dette projekt været muligt at indhente officielle fremskrivninger af affalds-mængder i andre lande.På ovenstående baggrund indgår konkrete forudsigelser om udviklingen i af-faldsmængder ikke eksplicit, og konkurrenceforholdende mellem affaldsfor-brændingsanlæg landene imellem vurderesuafhængigtaf nationale affalds-mængder.

Affaldsmængder

2 OpsamlingDeponi er stadig den dominerende behandlingsform for kommunalt affald(MSW) i Europa, og i 2004 blev omkring 45% af det kommunalt indsamledeaffald deponeret, mens 18% blev håndteret ved forbrænding. I henhold tilEU’s deponeringsdirektiv er der opsat mål for reduktion af bionedbrydeligtaffald der går til deponi i medlemslandene. Disse mål skærpes over tid, ogmedvirker til øget nyttiggørelse af affald, herunder ved forbrænding.Alle lande i EU har affaldsstrategier med det formål at øge genanvendelse afaffald og reducere mængden af affald der går til deponi. En række lande,herunder Danmark, har opbygget en betydelig kapacitet til forbrænding afisær husholdningsaffald med udnyttelse af energien til produktion af el ogvarme. I flere af disse lande er der fremlagt planer om markante udvidelser afforbrændingskapaciteten. Disse planer kan naturligvis påvirkes af usikkerhe-der omkring affaldsgrundlaget som følge af dels den økonomiske afmatningog dels liberaliseringen af erhvervsaffaldet.

Behandlingsomkostnin-gerfor affald

Oplysninger fra affaldsaktører og andre kilder i forbindelse med udarbejdelsenaf dette projekt udtrykker en betydelig prisforskel for håndtering af affald(modtagegebyr). Således er der oplyst priser fra ca. 500 kr/ton til over 1000kr/ton. I 2009 har der dog – angiveligt som følge af den økonomiske afmatning- været tale om spotpriser for håndtering af forbrændingsegnet affald der erbetydeligt lavere.Der er i denne rapport ikke gennemført en egentlig analyse af prisdannelsenpå affaldsmarkederne i de enkelte lande, herunder i hvilket omfang det eraffaldsforbrænding eller anden form for nyttiggørelse der er bestemmendefor prisen. Det kan dog antages, at affaldsforbrænding med varmeudnyttelseer et særdeles konkurrencedygtigt alternativ, og derfor med god sandsynlig-hed vil være prissættende i et marked hvor udbud (forbrændingskapacitet) ogefterspørgsel (mængden af forbrændingsegnet affald) er nogenlunde i balan-ce.

Omkostninger ved for-brænding - Referencean-læg

For at vurdere omkostningerne ved forbrænding under forskellige rammebe-tingelser er der benyttet planlægningsdata for et typisk forbrændingsanlæg.Der er valgt et anlæg med kapacitet på godt 25 ton/h, elvirkningsgrad på 20%og totalvirkningsgrad på 85%. Leverer anlægget ikke varme, opnås dog enelvirkningsgrad på 25%.Behandlingsomkostningerne afhænger især af kapital- og driftsomkostninger,varmesalgspris, elsalgspris samt afgifter og tilskud. Konkrete modtagegebyrerpå faktiske forbrændingsanlæg kan naturligvis afvige betydeligt fra de generel-le økonomiske beregninger på grund af lokale forhold og aftaler. I nedenstå-ende figur ses referenceanlæggets behandlingsomkostninger, såfremt det erplaceret i Danmark under gældende lovgivning og med varmeleverance til etcentralt kraftvarmeområde. Det antages, at den alternative varmeprodukti-7

onsteknologi er bestemmende for varmeprisen (Substitutionspris), samt atelproduktionen sælges i elmarkedet. Behandlingsomkostningen er med deanvendte forudsætninger beregnet til 790 kr./ton affald.

Det antages, at referenceanlægget ikke bortkøler varme. Kapitalomkostnin-gerne udgør 426 kr./ton og afgifter udgør i alt ca. 360 kr./ton. Drift og vedli-gehold (D&V) indeholder alle omkostninger der ikke er enten kapitalomkost-ninger eller afgifter, og udgør godt 600 kr./ton. Indtægter fra energisalg ud-gør ligeledes godt 600 kr./ton, hvor varmesalget har størst betydning.

1.50046181134

CO2-afgiftTillægsafgift

1.000406

789

AffaldsvarmeafgiftFast D&VVar D&VKapitalomkostningVarmesalgElsalgBehandlingsomkostning(sum)

500kr./ton

200

426

--174

-431

-500

-1.000Affald KV DK

Figur 1: Beregnet behandlingsomkostning på det opstillede referenceforbrændingsanlæg såfremt detteetableres i Danmark med varmesalg i et centralt kraftvarmeområde.

Forskel mellem landene

Det antages, at affaldsværkerne kan etableres med sammenlignelige kapital-omkostninger i Danmark, Sverige, Tyskland og Holland. Det antages endvide-re, at de kan opnå éns elpriser ved salg til engrosmarkedet i alle landene. Ka-pitalomkostninger og elsalgspriser er dermed ens, medens afgifter og indtæg-ter ved varmesalg kan være forskellige. Eksempelvis har Danmark som deteneste land i analysen betydelige afgifter på varmeproduktion fra affaldsfor-brænding. Dette modvirkes dog i et vist omfang af tilsvarende eller højere8

afgifter på fossile brændsler, hvorved varmesalgsprisen inklusiv afgifter iDanmark typisk er højere end det kan forventes i andre lande.Tabel 1 summerer de vigtigste forudsætninger for afgifter og tilskud til el-ogvarmeproduktion i Danmark, Sverige, Tyskland og Holland, baseret på spørge-skemaer og litteraturstudie. Det ses, at kun i Danmark er der energirelateredeafgifter på affald, medens der i Tyskland omvendt er tilskud til affaldsbaseretkraftvarmeproduktion. Tidligere var der også afgifter ved forbrænding af af-fald i Sverige, men disse er bortfaldet ved lovændring.DanmarkTilskud biomassebaseret elpro-duktion (DKK/MWh el)Tilskud kraftvarmeproduktion(DKK/MWh el)Brændselsafgift m.m. for Affald(kr/ton) ****Energiafgift på brændsel tilvarmeproduktion (DKK/GJ)CO2-afgift på fossile brændslertil kraftvarmeproduktion(DKK/GJ)KulNaturgasKulNaturgas150**0350****57,357,314,88,9Sverige228**0012,8***6,5***00Tyskland572*1110011,4***00Holland913*004,11,500

Afgifter og tilskud

Tabel 1: Oversigt over forudsætninger for afgifter og tilskud anvendt i studiets primære lande.*Fast afregningspris- kun decentrale anlæg. **Tilskud der bliver lagt oveni markedsprisen for el for centraleog decentrale anlæg. ***Energiafgiften lægges på al brændsel anvendt ved kraftvarmeproduktion.****Omregnet fra øvrige afgifter lagt på CO2, brændsel og varmeproduktion. De viste værdier er angivet i2010-priser.

Behandlingsomkostnin-ger i Danmark og nabo-lande

Når den affaldsbaserede varmeproduktion substituerer varme baseret på kuleller naturgas, er de beregnede behandlingsomkostninger nogenlunde ens iDanmark, Tyskland og Holland. Ved andre relevante sammenligninger liggerbehandlingsomkostningerne i Danmark dog væsentligt over omkostningerne iandre lande.I Figur 2 ses et udvalg af de beregnede behandlingsomkostninger i de fire lan-de under forskellige antagelser om hvilke brændsler som affaldsforbrændin-gen substituerer.

900800700600kr./ton

500400300200

100-Danmark Danmark - Sverige -Kulbiomasse NaturgasSverige -BiomasseTysklandKulTyskland HollandBiomasse BiomasseIngenvarme

Figur 2: Beregnede behandlingsomkostning på affaldskraftvarme inklusiv afgifter afhængigt af prissættendealternativ varmeproduktion i forsyningsområdet. Tilskud til affaldsbaseret kraftvarme i Holland ej medreg-net, da det ifølge oplysninger fra Hollandske kilder er vanskeligt at opnå. Ved substitution med fossilebrændsler er behandlingsomkostninger Holland sammenlignelig med Danmark.

Figuren understreger følgende hovedresultater fra analyserne:Når affaldsvarme substituerer fossile brændsler er der som ovenfornævnt ikke store forskelle mellem de beregnede behandlingsomkost-ninger i Danmark, Tyskland og Holland. Det skyldes, at forskelle i lan-denes rammeværk nogenlunde opvejer hinanden: Afgifter på affaldopvejes af højere varmesalgspriser.Når affaldsvarme substituerer fossile brændsler er de beregnede be-handlingsomkostninger dog lavere i Sverige end i de tre andre lande.Dette skyldes, at der i Sverige er afgifter på fossile brændsler hvilketøger varmesalgsprisen, mens affald er fritaget for afgifter.Når affaldsvarme substituerer varme baseret på biomasse i centralekraftvarmeområder, er behandlingsomkostningen højere i Danmarkend i noget andet land. Det skyldes at affald er afgiftsbelagt i Dan-mark, mens biomasse er fritaget for afgifter i alle landene.Behandlingsomkostningen i Danmark i centrale kraftvarmeområdersvarer nogenlunde til behandlingsomkostningen i andre lande heltuden varmesalg, såfremt ren elproduktion medfører forbedret elvirk-ningsgrad på ca. 5%-point.



Resultaterne I figur 2 skal naturligvis tolkes med forsigtighed, idet beregnin-gerne tager udgangspunkt i generelle forudsætninger, hvor specifikke lokaleforhold og aftaler omkring det enkelte forbrændingsanlæg ikke er taget i be-tragtning. Herunder kan kapitalomkostninger, driftsomkostninger og varme-salgspriser variere betydeligt fra anlæg til anlæg, selvom de overordnederammer er ens.10

2.1 Konklusioner og anbefalingerDe hovedkonklusioner der kan drages på baggrund af analyserne i denne ana-lyse er følgende:De beregnede langsigtede marginalomkostninger for forbrænding afaffald i Danmark ligger i området ca. 600 – 1.000 kr/ton afhængig afhvilket brændsel som affaldsvarmen substituerer. Der er her ikke ind-regnet effekten af bortkøling af affaldsvarme.Generelt er affaldsbehandlingsomkostningerne 200kr./ton – 300kr./ton højere i Danmark end i nabolandet Sverige på grund af forskel-le i afgifts- og tilskudslovgivningen. Dette kan medføre transport af af-fald fra Danmark til Sverige.Når affald substituerer biomasse i centrale områder er behandlings-omkostningen 300 kr./ton – 500 kr./ton højere i Danmark end i Tysk-land, Holland og Sverige, især på grund af de danske afgifter på affaldtil forbrænding. Dette kan på sigt medføre betydelige transporter afforbrændingsegnet affald væk fra Danmark, da der i alle landene for-ventes betydelig udbygning med biomassefyret kraftvarme for at nåmålene i Klima- og Energipakken (EU).Når affald substituerer fossile brændsler, ligger Danmark dog omkost-ningsmæssigt på linje med Tyskland og Holland (Men stadig højereend i Sverige).Selv uden salg af varme, er de beregnede behandlingsomkostninger iTyskland, Holland og andre lande sammenlignelige med behandlings-omkostningerne på danske affaldsforbrændingsanlæg med varmesalg.I en periode med overskud af forbrændingskapacitet kan en række afde danske forbrændingsanlæg på grund af ovenstående forhold blivepresset til at modtage erhvervsaffald til stærkt nedsatte priser, ellerendog betale for modtagelsen. Herved vil erhvervsaffaldet ikke bidra-ge til at dække anlæggenes faste omkostninger.





Anbefalinger

Med vedtagelsen af Affaldsrammedirektivet som skal implementeres i de na-tionale lovgivninger inden udgangen af 2010, er der lagt op til et indre markedfor visse affaldsfraktioner. Direktivet skaber således grobund for en størreudveksling af affald til nyttiggørelse mellem landene i Europa.

For at et sådant indre marked skal fungere effektivt er det afgørende at kon-kurrencen mellem forbrændingsanlæggene etableres på fair vilkår. Anlægge-ne i Europa bør konkurrere på energieffektivitet (kraftvarme) og på omkost-ningseffektivitet, og ikke gennem nationale forskelle i rammeværket.

Som hovedkonklusionerne i denne rapport viser, er de danske afgifter på af-faldsområdet konkurrenceforvridende til ulempe for de danske værker. Denne11

ulempe må forventes at vokse i takt med de store og hurtige ændringer ret-ning af øget anvendelse af afgiftsfrie brændsler på kraftværkerne i alle lande-ne, herunder ikke mindst i Danmark. Disse ændringer er en følge af EU´s mål-sætninger om øget anvendelse af vedvarende energi samt målsætningerneom reduktion af CO2.Afgiftsfritagelse for VEdelen bliver provenuneu-tralt for DanmarkErhvervsaffald kan ventes at blive eksporteret ud af landet, fordi affald somnoget særligt er afgiftsbelagt i Danmark. Når affaldet eksporteres, og bliverfortrængt af biomasse i henhold til de danske VE målsætninger, mister statenderfor provenu. Med det udgangspunkt, vil det på sigt være provenuneutraltfor den danske stat at afgiftsfritage visse affaldsfraktioner. Såfremt det er VEfraktionen der afgiftsfritages og derved bliver nyttiggjort i Danmark, vil detteogså være neutralt eller svagt positivt overfor den danske VE målsætning, pågrund af lavere transportarbejde.

Det kan på ovenstående baggrund anbefales at forbrændingsanlæggenevurderer de juridiske konsekvenser af de danske affaldsafgifters konkur-renceforvridende effekt, samt at forbrændingsanlæggene indleder drøftel-ser med myndighederne om løsningsmodeller, herunder hel eller delvis af-giftsfritagelse for affald.

3 Rammer for affaldshåndteringRammevilkårene for affaldssektoren - og særligt affaldsforbrændingssektoren- er under forandring, blandt andet som følge af implementeringen af det nyeaffaldsdirektiv og indarbejdning af dette i dansk lovgivning. Derved forventesen liberalisering af erhvervsaffaldet samt en omorganisering af affaldssekto-ren.

3.1 AffaldsrammedirektivetDe overordnede rammer for håndtering af affald i EU udstikkes i affaldsram-medirektivet. Det nye affaldsrammedirektiv1blev offentliggjort den 22. no-vember 2008 og trådte i kraft den 12. december 2008. Direktivet skal væreimplementeret i medlemslandende senest den 12. december 2010. Affalds-rammedirektivet implementeres i dansk lovgivning via miljøbeskyttelseslovenog affaldsbekendtgørelsen.Implementering af af-faldsrammedirektivetImplementeringen af affaldsrammedirektivet i Danmark er opdelt i tre faser:-implementering i forbindelse med eller samtidig med gennemførelseaf fase I af ny organisering af affaldssektoren (markedsudsættelse afdet genanvendelige erhvervsaffald, effektiv og ensartet administrati-on m.v.),implementering i forbindelse med den politiske stillingtagen til eneventuel ny organisering af den danske affaldsforbrændingssektor,implementering af direktivets øvrige bestemmelser, herunder særligtde nye krav til programmer for affaldsforebyggelse og skærpede kravtil genanvendelse.

For visse bestemmelser, særligt bestemmelserne om den fremtidige regule-ring af nyttiggørelse af affald ved forbrænding, gælder det, at der først vilblive taget stilling til implementeringen i løbet af 2010. Konsekvenserne herafforventes beskrevet i en efterfølgende affaldsstrategi til udsendelse i slutnin-gen af 2010.2Prioritering og målsæt-ningerMedlemsstaterne er i henhold til affaldsrammedirektivet forpligtet til at op-rette et integreret og tilstrækkeligt net af bortskaffelsesfaciliteter, hvorvedsåvel EU som hver enkelt medlemsstat sættes i stand til selv at bortskaffe egetaffald. Direktivet pålægger medlemsstaterne at sikre, at affald håndteres påen sådan måde, at der ikke opstår skade på mennesker eller miljøet. Direkti-vet forbyder ukontrolleret dumpning og deponering af affald og stiller kravom, at alle behandlingsanlæg skal godkendes, samt at der løbende skal førestilsyn med anlæggene.

112

Direktiv 2008/98/EF.

Affaldsstrategi 2009-12, 2. delstrategi. Høringsudkast, oktober 2009.

Der er i direktivets artikel 11 krav til medlemslandene om at overholde noglefastsatte målsætninger for genanvendelse af forskellige affaldsfraktioner.Der er fastsat mål om senest i 2020:••mindst 50 % genanvendelse og forberedelse med henblik på genbrugaf som minimum papir, metal, plast og glas fra husholdninger ogmindst 70 % forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse oganden materialenyttiggørelse af ikke-farligt bygge- og anlægsaffaldmed undtagelse af jord og sten.

Det er herefter op til de nationale lovgivninger at fastsætte systemer, dersikrer, at målsætningerne nås. Det indebærer, at kan de ikke nås med deneksisterende indsats på området, vil det være nødvendigt at fastsætte nyekrav om fx udsortering og behandling af visse affaldsfraktioner for at øge nyt-tiggørelsen af materialerne ved genanvendelse eller genbrug.For at føre direktivets målsætninger ud i livet skal medlemsstaterne udarbejdeplaner for håndtering af affald. Med affaldsrammedirektivet sker der desudenen harmonisering i EU med mindstekrav til behandling og kvalitet i affaldsnyt-tiggørelse. Med direktivet skabes i højere grad harmoniserede regler for nyt-tiggørelsesanlæg. Hermed skabes grundlag for øget handel med affald i Euro-pa.Forbrænding som nyt-tiggørelseForbrændingsanlæg med høj energiudnyttelse kan klassificeres som nyttiggø-relsesanlæg. Dette gælder kun for forbrændingsanlæg, dedikeret til kommu-nalt affald, som opfylder visse effektivitetskriterier, men det skønnes, at allede danske forbrændingsanlæg vil kunne opfylde disse kriterier og herved se-nest den 12. december 2010, når direktivet træder i kraft, være klassificeretsom nyttiggørelsesanlæg.3Derudover skal det bemærkes, at denne del af direktivet endnu ikke er im-plementeret i dansk lovgivning. Præcis hvordan de danske affaldsforbræn-dingsanlæg håndteres og klassificeres afventer endelig implementering inden12. december 2010.Med disse ændringer med omklassificering af tidligere bortskaffelsesanlæg, erder lagt op til nærmest total harmonisering i EU med mindstekrav til behand-ling og kvalitet i affaldsnyttiggørelse. Ved skabelse af ”a level playing field” fornyttiggørelsesanlæg, er skabt grobund for en større udveksling af affald påkryds og tværs i Europa – i en grad, som hidtil ikke har været mulig.Der åbnes op for import og eksport af affald til forbrænding (på de såkaldtenyttiggørelsesanlæg). Dette marked er dog begrænset til ikke-blandet kom-munalt affald (det vil for eksempel sige udsorterede fraktioner fra hushold-ninger og service) og erhvervsaffald, da nærhedsprincippet (princippet om ataffaldet som hovedregel skal behandles tæt på kilden) er gældende for detblandede husholdningsaffald, herunder nyttiggørelse af dette. Det er også itråd med EU’s transportforordning (se neden for), der netop fastslår, at blan-

DAKOFA strategi, april 2009

det husholdningsaffald til nyttiggørelse altid skal administreres under bort-skaffelsesreglerne og derfor i udgangspunktet skal behandles nationalt4.

3.2 TransportforordningenØvrige forhold omkring import og eksport af affald håndteres via EU’s trans-portforordning fra 2006 om overførsel af affald5. Forordningen opstiller enrække procedurer, som skal følges i forbindelse med grænseoverskridendetransporter af affald og bygger på et princip om forudgående anmeldelse oggodkendelse samt sikkerhedsstillelse. Forordningen regulerer endvidere i hvil-ke tilfælde, myndighederne kan forbyde affaldstransporter.Transportforordningen sondrer mellem affald til bortskaffelse og affald tilnyttiggørelse. Affald til nyttiggørelse inddeles i to hovedgrupper – grønt ogorange.De indsigelsesgrunde, som myndighederne kan gøre gældende i forbindelsemed transporter af affald, er forskellige afhængig af, om affaldet skal bortskaf-fes eller nyttiggøres.Transport af affald tilbortskaffelseForordningen kræver, at alt affald, der skal bortskaffes, skal anmeldes og tilla-des overført.Forordningen opererer med en række indsigelsesmuligheder mod transport afaffald til bortskaffelse. En medlemsstat kan helt eller delvist forbyde transporttil og fra sit eget område. Et sådant helt eller delvist forbud skal være begrun-det i:at det pågældende affald kan bortskaffes et sted, der er tættere påkilden (nærhedsprincippet), ellerat det pågældende affald bør nyttiggøres i stedet for at bortskaffes(prioritering af nyttiggørelse), ellerat Fællesskabet som helhed skal sættes i stand til at bortskaffe sit egetaffald, og samtidig gøre det muligt for de enkelte medlemsstater hverisær at nå dette mål, således at man ikke søger affaldsproblemet løstved eksport (selvforsyningsprincippet).

Danmark har benyttet denne hjemmel til at indføre danske regler, der somhovedregel forbyder såvel import som eksport af affald med henblik på bort-skaffelse. Herudover består muligheden for konkret at gøre indsigelse modden enkelte affaldstransport til bortskaffelse, såfremt transporten strider modselvforsyningsprincippet, nærhedsprincippet, affaldsplaner eller national mil-jølovgivning.Affald til nyttiggørelseAffald til nyttiggørelse inddeles i forordningen i to forskellige affaldstyper:”grønt affald” og ”orange affald”, og der gælder forskellige regler for grænse-

DAKOFA strategi, april 2009Rådets forordning nr. 1013/2006 om overførsel af affald.

overskridende transporter af disse affaldstyper. Affald, der ikke er opført pånogen liste (ulistet affald), skal følge proceduren for orange affald.Grønt affald er ikke omfattet af forordningens bestemmelser om an-meldelse, men for at kunne spore affaldet skal transporten være led-saget af en række oplysninger om bl.a. modtager og indehaver af af-faldet anført i et såkaldt ledsagedokument.Orange affald er omfattet af et krav om anmeldelse, og der skal fore-ligge skriftligt samtykke fra de kompetente myndigheder, før overførs-len finder sted. Ifølge BILAG IV til transportforordningen er blandt an-det usorteret husholdningsaffald kategoriseret som orange affald.



Der er mere begrænsede indsigelsesmuligheder for affald til nyttiggørelse endfor affald til bortskaffelse. Som følge af at grønt affald er undtaget fra anmel-delsesbestemmelserne, er der ingen direkte mulighed for - efter forordningen- at gøre indsigelse mod transporten. For det orange affald er de vigtigsteindsigelsesgrunde affaldshåndteringsplaner og/eller nationale retsforskrifter.Desuden er der mulighed for at gøre indsigelse, hvis forholdet mellem mæng-den af affald, som kan nyttiggøres, og mængden, der ikke kan nyttiggøres udfra økonomiske eller miljømæssige betragtninger ikke kan begrunde nyttiggø-relse (fiktiv nyttiggørelse).

3.3 Mål og regler for deponiOverordnet set er deponi stadig den dominerende behandlingsform for kom-munalt affald (MSW) i Europa. I 2004 blev omkring 45 % af det kommunaltindsamlede affald deponeret, mens 18% blev brændt.I EU’s deponeringsdirektiv (1999/31/EC fra 26. april 1999) er der fastsat skær-pede krav til indretning og drift af deponeringsanlæg, herunder krav til op-samling af lossepladsgas. Derudover fastslår deponeringsdirektivet at kunaffald, der har været underkastet behandling, må deponeres på et depone-ringsanlæg. Dog gælder denne bestemmelse ikke for såkaldt inert affald, somdet ikke er teknisk muligt at behandle, eller for”andre former for affald, forhvilke en sådan behandling ikke bidrager til direktivets mål, […] ved at ned-bringe mængden af affald eller farerne for menneskers sundhed eller miljøet.”Medlemsstaterne forpligtede sig desuden til at reducere mængderne af bio-nedbrydeligt affald, som sendes til deponi. Hvert medlemsland har udarbejdeten strategi for, hvorledes deponering af bionedbrydeligt affald gradvis kannedbringes fra niveauet i 1995 frem mod 2016, hvor 35 % af den mængdebionedbrydeligt dagrenovation, der blev produceret i 1995, må deponeres.6

Hvis der blev deponeret over 80 % af affaldet fra husholdninger i 1995, kan fristerne dog forlænges medop til 4 år.

Det er dog meget forskelligt, hvilken strategi landene bruger og hvor langt deer med at nå deres mål. Tabellen nedenfor giver et overblik over de forskelligestrategier på området.Forbud mod deponiDanmarkSverige1997 (forbrændingsegnet affald)2002 (brændbart affald)2005 (organisk affald)TysklandHollandBelgien2005 (ubehandlet dagrenovation)Ja, for 35 kategorierFlanders: Ja, særlige fraktionerWallonie: marts 2004Varierer alt efter region og type affald107,49 EuroFlanders: Private deponier: 55,7 Eurofor brændbart og 29,71 Euro for ikkebrændbartOffentlige deponier: 79,56 Euro forbrændbart og 42,44 Euro for ikkebrændbartWallonie: 60 Euro (65 Euro for farligtaffald) (VAT 21%)NorgeJuli 2009 (affald over 10% TOC)50 Euro for affald over 10% TOC30 Euro for affald under 10% TOCIrlandNej, men førbehandling af bio-nedbrydligt affaldDeponi af dagrenovation vil følgeEU direktivetEnglandNej, men overvejesI stedet et Landfill AllowanceTrading SchemePolenNej35,19 Euro (3,67 Euro for ikke brænd-bart) – vil stige med 11,72 Euro pr årfrem til 2014, herefter 82,6 EuroHusholdningsaffald: 18,4 EurotonIndustriaffald: 11-17 Euro/tonTabel 2: Oversigt over regler og afgifter for deponering af affald. [CEWEP, Marts 2010]

Afgift på deponi (Euro/ton)63 Euro (VAT 25%) (475 kr/ton)40 Euro

Lande som Holland, Danmark, Sverige og Belgien har alle opnået at undgådeponi ved tidligt at implementere lovgivning og afgifter som tilskynder, kilde-sortering, genanvendelse og forbrænding af affaldet. I Danmark har det sidenjanuar 1997 været forbudt at deponere såkaldt ”forbrændingsegnet affald”. (Iaffaldsbekendtgørelsen defineres forbrændingsegnet affald som affald meden positiv brændværdi, herunder dagrenovationslignende affald fra virksom-heder.) I Danmark er der en lang tradition for at udnytte energien i affaldetved forbrænding, mens Sverige først senere har haft fokus på affaldsforbræn-ding. Også i Holland og i Flanderen (Belgien) er der fokus på kildesortering.[EEA, 2007]17

I Tyskland har strategien været at fokusere på genanvendelse – deres regule-ring af emballage-affald har inspireret til EU’s emballagedirektiv (PackagingDirective) fra 1994. I dag har Tyskland de højeste genanvendelsesprocenter iEuropa. I Irland er der stærk modstand mod affaldsforbrænding både folkeligtog politisk og regeringen har valgt at søge at undgå deponering ved genan-vendelse og biologisk behandling af affaldet. Irland har sat ambitiøse mål forbiologisk behandling frem mod 2013, men er stadig meget afhængig af depo-ni. [EEA, 2007]Storbritannien har fået en 4 årig udsættelse i forhold til målene i depone-ringsdirektivet. Det vil sige at, de skal reducere deponi af bionedbrydeligt ma-teriale med 35% frem mod 2020. Udover at genanvende omkring 27% af detkommunale affald (MSW) har Storbritannien fra 2005 indført et kvotehandels-system for deponi af affald. Hver region modtager kvoter for hvor meget bio-nedbrydeligt affald, der må deponeres hvert år. Mængden af kvoter reducereshvert år til at nå målene i 2010, 2013 og 2020 og de lokale myndigheder kanhandle indbyrdes med deponi-rettighederne.[EEA, 2007]I Polen er mængden af bionedbrydeligt materiale på lossepladser indtil viderereduceret med omkring 9n% (i 2004). I Polens ”2010 National Waste Mana-gement Plan” fra december 2006 ses at Polen regner med at nå målene. Des-uden har Polen en ambitiøs plan om massiv udbygning af forbrændingsanlæg.På figuren nedenfor ses hvor langt det pågældende land er fra målet i depo-neringsdirektivet.

Figur 3: Figuren viser andelen af bio-nedbrydeligt materiale deponeret i 2003 som en andel af den genere-rede mængde bio-nedbrydeligt materiale i 1995. [EEA, 2007]* Lande som skal nå målene i hhv. år 2010, 2013 og 2020.** Inkluderer ikke Luxembourg og regionerne Wallonien og Bruxelles i Belgien.

Som det ses af Figur 3 har Danmarks nærmeste nabolande – Sverige og Tysk-land – (samt Holland og Belgien) ikke nogle problemer med at nå deponi-målet i 2006 og 2009 og sandsynligvis heller ikke i 2016. [EEA, 2007] Det vilsige at disse mål ikke giver incitament for de nævnte lande til at søge at for-brænde affald der før er blevet deponeret. Andre lande, såsom Storbritannienog Irland, kan dog have sådanne incitamenter – selvfølgelig også afhængig aflandets genanvendelses strategi og behandlingspriser for affaldshåndtering.

3.4 Øvrig EU-reguleringUdover affaldsrammedirektivet, deponeringsdirektivet og transportforordnin-gen er der i EU en række reguleringer på affaldsområdet. Det gælder bl.a.direktivet om farligt affald, direktiverne om olieaffald, emballageaffald, batte-rier, udrangerede køretøjer, affald fra elektrisk og elektronisk udstyr, bortskaf-felse af PCP og PCT, slamdirektivet samt forordningen om animalske biproduk-ter.Disse direktiver m.v. er ikke nærmere behandlet i denne sammenhæng.

3.5 DanmarkAffaldshierakietAffaldshierarkiet er en vigtig grundpille i Danmarks behandling af affald. Affaldskal håndteres efter følgende prioritering:1) Minimering af affaldsmængder, herunder forberedelse med henblikpå genbrug og miljøskadelighed2) Genanvendelse3) Anden nyttiggørelse, f.eks. energiudnyttelse4) Bortskaffelse (i praksis deponering).Affald, der ikke kan genanvendes, skal bortskaffes på en miljømæssigt forsvar-lig måde. Forbrænding af affald må således ske, når det ikke betaler sig atgenanvende det, og når restprodukterne fra forbrændingen ikke giver miljø-problemer. Affaldsforbrænding en oplagt mulighed for samtidig at udnytteenergien i affaldet. Affald, der kan forbrændes, må ikke deponeres.Udbygning af forbræn-dingskapacitetenDanmark indførte den 1. januar 1997 et stop for deponering af forbrændings-egnet affald. Det førte til en betydelig udbygning af forbrændingskapaciteten islutningen af 90’erne og begyndelsen af 2000. Målet har været at sikre mak-simal energiudnyttelse og at flytte mest muligt affald over på kraftvarme-anlæg, hvor affaldets energiindhold omsættes til både el og varme.I 2007 bidrog affald med ca. 38 mio. GJ. til energiforsyningen i Danmark. Detsvarer til at ca. 20 % af den samlede danske fjernvarmeproduktion producere-des på basis af affald, mens ca. 4,5 % af elproduktionen var baseret på affald.Regeringens affaldsstra-tegiRegeringens politik på affaldsområdet er beskrevet i ”Affaldsstrategi 2009-12”, 1. delstrategi fra 18. marts 2009 samt udkast til 2. delstrategi, som harværet i høring i efteråret 2009. Affaldspolitikken bygger på syv grundelemen-ter, herunder at vi i Danmark skal reducere tabet af ressourcer, samt reducereemissionerne af klimagasser og øge kvaliteten i affaldsbehandlingen. Konkret

fastholder regeringen målet om mindst 65 % genanvendelse og højst 6 % de-ponering i 2012.Affaldsstrategien indeholder en kapacitetsplan for affaldsforbrænding, som erudarbejdet i samarbejde mellem Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.Godkendelse af anlægI Danmark har kommunerne ansvaret for at sikre adgang til den nødvendigeforbrændingskapacitet. Kommunerne har tillige godkendelsesmyndighedenefter varmeforsyningsloven for etablering eller renovering af kraftvarmeanlægmed en el-effekt under 25 MW samt anlæg til fremføring af varmt vand/dampfra bl.a. affaldsforbrændingsanlæg. Energistyrelsen skal som led i kommunensbehandling af projektforslagetgodkende, at det fornødne affaldsgrundlag ertil stede i området, hvorfra anlægget forventes at modtage affald.Er anlæggetover 25 MW el skal anlægget også godkendes af Energistyrelsen efter elforsy-ningsloven.Både i elforsyningsloven og i varmeforsyningsloven er der krav om, at Energi-styrelsen som led i godkendelsesproceduren tager stilling til affaldsgrundlagetfor projektet.Medforbrænding ogandre alternativer tildedikeret forbrændingAlternativerne til forbrænding er i hovedtræk minimering (af mængder ogfarlighed/type), genanvendelse og deponi, hvor mulighederne for deponi doger indskrænket af både affaldshierakiet, der prioriterer forbrænding over de-poni, og forbud mod deponi af ubehandlet affald. Den samlede affaldsproduk-tion i Danmark var i 2008 på 15.575.000 tons. Heraf blev 23 % (3.590.000tons) forbrændt, 7 % af affaldet deponeret, mens 69 % blev genanvendt [Mil-jøstyrelsen, 2010]. Hovedparten af det affald som kommer frahusholdninger-ne, men mængden inkluderer også 1 mio. tons affald fra service og 332.000 tonsslam fra kommunale rensningsanlæg.

Tabel 3: Samlet affaldsproduktion i Danmark i perioden 1994-2008 fordelt på fraktioner. Kilde: Miljøstyrel-sen, 2010

Interessen for at medforbrænde affald hænger sammen med en stigende CO2-kvotepriser og forventninger til stigende priser på kul, olie og gas. Det fasteaffaldsbrændsel er delvist CO2neutralt og dermed økonomisk interessant for20

industri og kraftværker, der er omfattet af CO2-kvoter. Dette spiller sammenmed de politiske mål for mindre CO2-udledning og mere vedvarende energi isystemet. Samtidigt er der blevet øget fokus på affaldet som værdifuld res-source og konkurrencen om især visse fraktioner af affaldet vil øges.

Tabel 4: Samlet affaldsproduktion i Danmark i perioden 1994-2008 fordelt på fraktioner. Kilde: Miljøstyrel-sen, 2010

DONG Energy og Vattenfall har tidligere fremlagt planer for medforbrændingaf op til 700.000 tons affald. DONG Energy har dog besluttet at sætte under-søgelserne om mulighed for medforbrænding i bero. Ifølge DONG Energysindledende undersøgelser vil medforbrænding resultere i at restprodukternefra biomassefyringen ikke længere kan genanvendes. Desuden mener DON-GEnergy, at der er for meget forbrændingskapacitet på dedikerede anlæg tilat det kan betale sig at opbygge de nødvendige tekniske kompetencer. Sidstmen ikke mindst begrundes beslutningen med målet om at 85 % af DONGsenergiforsyning på længere sigt skal være CO2-neutral og affald (afhængigt affraktionen) er kun delvis CO2-neutralt.7Ved medforbrænding i kraftvarmeværker erstatter affaldet direkte fossiltbrændstof. Det vil sige at den fossile fraktion af affaldet kan udgøre en fordelsammenlignet med alternativer som for eksempel kul. Når affaldet afbrændesi dedikerede affaldsforbrændingsanlæg substitueres ligeledes fossil energi-produktion (marginal strøm og marginal varme), da forbrændingsanlæggeneleverer energi til nettet. Afhængig af hvordan den marginale energi opgøresog brændslet udnyttes vil affaldsforbrænding udgøre en betydelig forskel iudledning af CO2i forhold til marginal energiproduktion.

Afgifter og tilskud i DanmarkAfgifter spiller en central rolle i reguleringen af både affalds- og energisekto-ren. De første affaldsafgifter blev indført i 1987. Formålet er at styre affaldet

Samtidigt skal det bemærkes at medforbrænding på kraftværker er under kvotesektoren, mens afbræn-ding på dedikerede affaldsforbrændingsanlæg pt. ikke er kvotebelagt.

fra deponi til forbrænding og især genanvendelse. Derfor er afgiften differen-tieret, så det er dyrest at deponere affaldet, billigere at forbrænde med ener-giudnyttelse og afgiftsfrit at genanvende affaldet. Traditionelt har afgifternepå affald været opgjort per ton – men dette er delvist ændret med de senestelovændringer, således at affaldsafgifterne på forbrænding i dag er at sammen-ligne med energiafgifter og beregnes per energienhed. Afgiften for deponi er375 kr./ton svarende til ca. 36 kr./GJ for husholdningsaffald.Nedenfor gives en beskrivelse af afgiftssystemet, som gælder i forhold tilenergi og affald.Energi- og CO2-afgifterEnergiafgifter lægges almindeligvis på brændsel, men for el lægges afgiften påelforbruget. Dette er bl.a. gjort af hensyn til import og eksport for ikke at for-vride konkurrenceforholdene for produktion af el. For varmeproduktion tilrumopvarmning lægges afgifterne almindeligvis på brændslet, hvilket kompli-cerer afgiftsforholdene ved samproduktion af el og varme.For både decentrale og centrale kraftvarmeværker betales kun afgifter afbrændsler anvendt til varmeproduktion, mens brændsler brugt til elproduk-tion fritages for afgifter som nævnt foroven. Biobrændsler er fritaget forenergiafgifter i alle sammenhænge. Afgiftssatserne for 2010 ses i tabellennedenfor.

BrændselStenkulNaturgasFuel olieGas olieAffald til fjv.Varme fra affaldEl til opvarmning

Energiafgift (kr./GJ)57,357,357,757,333,1319,6151

CO2afgift (kr./GJ)14,88,912,211,50(155,4 kr./ton)17,2

Tabel 5: Afgiftssatser pr. GJ brændsel gældende fra 2010. For procesindustri gælder lavere afgiftssatser.Kraftvarmeanlæg kan få reduceret elafgift til el anvendt til varmeproduktion, såfremt der benyttes elpatroneller varmepumpe, samt fritagelse for PSO afgift. Nedsættelsen svarer til en samlet afgiftsbetaling på 57,7kr./GJ og gælder kun elkedler ejet eller drevet af kraftvarmeværket.

Størstedelen af kraftvarmeproduktion i Danmark er ligeledes omfattet af EU’skvotehandelssystem. Prisen på CO2- kvoter er i dag er ca. 100 kr./ton, menEnergistyrelsen regner med, at den på længere sigt vil nå godt 200 kr./ton. Forkul svarer 200 kr./ton CO2til ca. 20 kr. /GJ brændsel og for naturgas ca. 12kr./GJ brændsel. De totale danske energi- og CO2-afgiftssatser på kul, olie ognaturgas er til sammenligning betydeligt højere, som det fremgår af ovenstå-ende tabel. Dog med den væsentlige forskel at CO2-kvoterne omfatter albrændsel på et kraftvarmeværk – også til elproduktion – mens energiafgifter-ne som hovedregel kun vedrører brændsel til varmeproduktion.

Decentrale KV-værker – og fra i år også de centrale kraftvarmeværker - kananvende to metoder til at beregne brændsel anvendt til varmeproduktion8:1. V-metodenBrændsel (varme) = varmeproduktion/1,25eller2. E-metodenBrændsel (varme) = Brændsel (total) – elproduktion/0,65Dog kan der højest opnås afgiftsfritagelse på en brændselsmængde svarendetil elproduktion/0,35.De decentrale kraftvarmeværker beslutter selv årligt, om de fremadrettet vilanvende E- eller V-formlen.Afgifter på affaldI juni 2009 blev der vedtaget ny afgiftsregler for forbrænding af affald ifølgeLOV nr. 461 af 12/06/2009. Lovændringen betyder, at forbrændingsafgiftenpå 330 kr./ton affald erstattes af en forøget afgift på brændsel til affaldsbase-ret varmeproduktion, på godt 33 kr./GJ. Desuden fjernes det gældende el-tilskud til decentral affaldsbaseret elproduktion på 70 kr./MWh, og endeligskal der svares CO2afgift af den fossile del af affaldet. En oversigt over æn-dringerne fremgår af tabellen forneden.

Tidligere afgifterAffaldsforbrændingsafgifter [kr./ton]Affaldsvarmeafgift [kr./GJ]Tillægsafgift, brændselsafgift på affald [kr./GJ](330)*(13,1) 14,90070

Ændrede afgifter019,633,125155,40

CO2-afgift [kr./ton CO2]Eltilskud [kr./MWh]

Tabel 6: Afgiftsændringer for afbrænding af affald. Affaldsvarmeafgiften er angivet pr. GJ varme, menstillægsafgiften gælder pr GJ brændsel og svarer til 26,5 kr./GJ varme. Værdier i parentes er angivet i 2008-prisniveau. Andre angivelser i 2010-prisniveau. *Afgiften refunderes for den andel, der genanvendes somslagge og nettoafgiften er derfor ca. 264 kr./ton.Kilde: Lov om ændring af lov om afgift af affald ogråstoffer, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love og om ophævelse af lov omtilskud til elproduktion, LOV nr 461 af 12/06/2009

For den præcise beregning af afgiften for afbrænding af affald gælder følgen-de1. Affaldsvarmeafgiften lægges på leveret varme ab værk.2. Tillægsafgiften beregnes på baggrund af leveret varme ab værk ogbortkølet varme.

Der har historisk været tale om følgende fire metoder: V-formel (Varmevirkningsgrad 125%), E-formel (elvirkningsgrad 65%), pro rata-metoden og elvirkningsgrad 90%. I praksis er det dog kunde to første metoder, der har været anvendt, og med Forårspakke 2.0 er muligheden for at anven-de pro rata-metoden og metoden vedrørende elvirkningsgrad 90%, derfor blevet fjernet.

3. Affaldsvarmeafgiften indekseres fremadrettet, mens dette ikke vilske for tillægsafgiften.4. CO2-afgiften beregnes på baggrund af energimængden i det indfyre-de affald. Ikke-kvoteomfattede værker benytter en beregningsmæs-sig virkningsgrad på 0,85 (dog 0,95 ved røggaskondensering), for atudregne den indfyrede energimængde.5. På kvoteomfattede anlæg fritages den del af affaldet, der går tilelproduktion for CO2-afgiften. Dette gælder ikke de dedikerede af-faldsforbrændingsanlæg.6. Kvoteomfattede anlæg betaler både CO2-afgift for den del af affal-det, der går til den producerede varme og skal svare CO2-kvoter forden ikke CO2-neutrale del af det indfyrede affald.7. CO2-afgiften på affald er afhængig af indholdet af ikke bio-nedbrydeligt affald. Kvoteomfattede virksomheder skal opgøre CO2indholdet fra det afbrændte affald, mens ikke kvoteomfattede virk-somheder kan anvende en standardfaktor for ikke bio-nedbrydeligtaffald på 28,34 kg CO2per GJ indfyret affald.8. For affaldskraftvarmeanlæg med røggaskondensationsanlæg ydes enafgiftsrabat således, at den afgiftspligtige varmemængde udgørvarmeproduktionen minus 1/10 af den samlede varme- og elproduk-tion. Herefter korrigeres (som det også er tilfældet for anlæg udenrøggaskondensationsanlæg) med en afgiftsmæssig varmevirknings-grad på 1,25.Undtagelser fra energi-og CO2-afgifterDer betales ikke CO2-afgift ved forbrænding af affald med et vægtindhold afikke bionedbrydeligt affald på mindre end 1 %.Der betales ikke affaldsvarmeafgift, tillægsafgift eller CO2-afgift af biomasse-affald og kød/benmel m.v. Biomasseaffald er defineret i biomasseaffaldsbe-kendtgørelsen9, og omfatter bl.a. råtræ, herunder skovflis samt rent træ,træaffald og halm. Bekendtgørelsen blev ændret i januar 201010, således atogså grene, stød og rødder fra haver, parker og andre træ- og buskbevaredearealer omfattes.Fiberfraktionen fra gylleseparering er kun undtaget fra tillægsafgift og CO2-afgift11.

Bekendtgørelse nr. 1637 af 13/12 2006Bekendtgørelse nr. 57 af 11/1 2010

1011

http://www.dakofa.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=1391&Itemid%0A=119&phpMyAdmin=Qj-pxk3HyMPVUx%2CF1WJSZh%2CDxv9

Ændringer af afgifter

Skatteministeriet har i et notat fra den 07. juni 201012meddelt, at regeringenhar besluttet at ”ændre afgiftsreglerne om afbrænding af affald med henblikpå at opnå en yderligere energiafgiftsmæssig ligestilling mellem biomasseaf-fald, som kan afbrændes afgiftsfrit uden røggasrensning, og andet rent bio-masseaffald, herunder husdyrgødning mv.” Det er hensigten, at lovforslagetbliver fremsat i efteråret og træder i kraft pr. 1. januar 2011. Det hedder end-videre at ”Afgiftspligten for affaldsbrændsel kan altså begrænses til kun atgælde for affaldsbrænsler med indhold af [red.: fossile] kulbrinter.” Det er pt.usikkert hvordan dette præcis udmøntes, og om VE-andelen af husholdningsog ervhervsaffald bliver afgiftsfritaget.For affald er det ikke muligt at forudsætte en brændselspris på samme mådesom for andre fossile brændsler, hvor brændselsprisen bliver dannet på etinternationalt marked. Modsat er der tale om en indtægt for modtagelsen afaffald. Denne indtægt skal dække omkostningerne ved behandling af affald.På grund af den ”manglende” brændselspris er det ikke muligt direkte at ud-regne en varmepris fra det enkelte anlæg. Såfremt der forudsættes konstantbehandlingsomkostning pr. GJ affald, kan omkostningsændringer (f.eks. CO2-afgift) dog regnes om til en ændring af varmeprisen. Parameteren er interes-sant med hensyn til konkurrencen til andre varmeproducerende anlæg.I praksis kan affaldsforbrændingsanlæggene ifølge varmeforsyningslovenmaksimalt kræve den mindste af de tre følgende varmeafregningspriser:1. Prisen fastsat i medfør af varmeforsyningslovens § 20, dvs. den om-kostningsbestemte varmepris, eller2. Det i Transport- og Energiministeriets bekendtgørelse 234 af 23/32006, § 5 fastsatte prisloft.3. Substitutionsprisen, jfr. vejledning nr. 44 af 08/0672006 om bekendt-gørelse om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for fjernvarmefra affaldsforbrændingsanlæg, kapitel 6.4.Prisloftet udmeldes årligt fra Energitilsynet, og princippet for fastlæggelsen afprisloftet er gennemsnitsprisen for opvarmet vand produceret på et fjernvar-meværk, der alternativt ville være blevet etableret i det pågældende område ioverensstemmelse med de energipolitiske retningslinjer. Prisloftet for dampproduceret på affaldsforbrændingsanlæg fastsættes efter et konkret skøn. Deaktuelle prislofter fremgår af nedenstående tabel.

Prisregulering

Notat om energiafgiftslempelse for afbrænding af husdyrgødning m.v., Skatteministeriet, 7. juni 2010,J.nr. 2010-262-0093: http://www.dakofa.dk/downloads/Lovgivning/070610,%20Skatteministeriet.pdf

kr./GJ varmeVarmepris

Decentralbiomasse69

Central kul-kraftvarme67

Decentralnaturgas107

Tabel 7: Varmepriser pba. prisloftet i områderne for varmeproduktion på de tre caseanlæg.Kilde: Energitil-synet

L 154, som blev vedtaget af Folketinget den 28. maj 2010, indeholder en æn-dring af varmeforsyningslovens § 20 stk. 4 om prissætning af affaldsvarme.Med ændringen får bestemmelsen flg. ordlyd:”Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om et prisloft for op-varmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg. I reglerne lægges vægtpå at understøtte en økonomisk og miljømæssig effektivisering af affaldssek-toren, og på at sikre, at varmeforbrugerne alene skal bære de omkostninger,der kan henføres til varmeproduktionen. Klima- og energiministeren kan end-videre fastsætte regler om fordelingen af omkostningerne til behandling afaffald og produktion af varme på affaldsforbrændingsanlæg.”Hjemlen til prisloftreguleringen for affaldsforbrændingsanlæg bliver såledesudvidet for at kunne rumme andre prisloftsmodeller end den nuværende sub-stitutionsmodel.Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, ”aten prisloftsmodel, der somden nuværende giver store konkurrencemæssige fordele gennem mulighed forhøjere varmesalgspriser til forbrændingsanlæg, der leverer varme til fjernvar-menet, der ellers ville være forsynet af et decentralt naturgasforsynet kraft-varmeværk, vil føre til konkurrenceforvridning mellem anlæg beliggende vedforskellige typer af fjernvarmenet. Derudover kan den gældende prisloftsmo-del have nogle utilsigtede miljøeffekter. Det økonomiske incitament vil nemligvære størst til at etablere forbrændingsanlæg, hvor der fortrænges dyr, meneffektiv, naturgas, hvilket er i modstrid med den miljømæssigt fordelagtigefortrængning af kul”.Den fremtidige prisregulering skal dels fremme en økonomisk effektiviseringaf sektoren, og der skal der ved udarbejdelsen af en ny prisloftsmodel tageshensyn til mulig fremtidig ændring af miljøbeskyttelsesloven, som følge af dettværministerielle arbejde om ny organisering af affaldssektoren, der undersø-ger former for konkurrenceudsættelse i sektoren. En substitutionsmodel, hvoraffaldsforbrændingsanlæggets priser reguleres på basis af de lokale forhold,vil f.eks. kunne vurderes mindre passende i en situation, hvor affaldsforbræn-dingsanlæggene skal sammenlignes eller konkurrere med hinanden.Reglerne skal endvidere understøtte miljømæssigt hensigtsmæssige løsningerog f.eks. sikre, at der ikke er en økonomisk fordel ved at fortrænge naturgasfrem for kul eller lignende forhold, som giver forkerte incitamenter set ud fraden gældende klima- og miljøpolitik.Endeligt skal reglerne tilstræbe at sikre, at varmeforbrugerne alene skal bærede omkostninger, der kan henføres til varmeproduktionen. Der skal såledessikres, at affaldsforbrændingssektoren ikke har incitamenter til at lade varme-forbrugerne bære omkostninger, der rettelig hører hjemme hos elforbrugerne

eller omkostninger, der kan henføres til affaldshåndtering og affaldsbortskaf-felsen.Tilskud til elproduktionI Danmark ydes der forskellige tilskud til elproduktion fra VE, herunder bio-massebaseret elproduktion og vindkraft. For biomassebaseret elproduktionydes et tilskud på 150 kr./MWh el i løbende priser. Et andet væsentligt in-strument er dog afgiftsfritagelsen for biomasse, som i praksis virker som ettilskud til biomassebaseret kraftvarmeproduktion ift. kraftvarmeproduktionfra fossile brændsler.

4 Sammenligning af affaldsbehandling i EUI det følgende afsnit vil nogle af de vigtigste faktorer som influerer import ogeksport af affald til affaldsforbrænding blive diskuteret i generelle træk. I det-te afsnit vil der være fokus på rammerne for forbrænding og alternativ ener-giproduktion. Derimod vil transportomkostningerne og barriererne for trans-port ikke vil blive diskuteret.Analysen er udarbejdet på basis af lande fakta (se bilag) indsamlet ved kombi-nation af litteraturstudie og spørgeskemaundersøgelse, fulgt op med inter-views. De lande som medgår i analysen er Danmark, Sverige, Tyskland og Hol-land. Der er også foretaget undersøgelser af Norge, Polen, Belgien, Storbri-tannien og Irland. For disse lande kunne der dog ikke opnås samme kvalitets-sikring af data, og faktablade er derfor ikke vedlagt for disse lande.13I detefterfølgende afsnit vil der på baggrund af denne landeundersøgelse diskute-res specifikke beregninger på behandlingsomkostningerne.

4.1 Affaldsforbrænding i EUSelv om EU landene i høj grad er underlagt den samme overordnede lovgiv-ning, herunder om affaldshåndtering, -deponering og -forbrænding, spilleraffaldsforbrænding en meget forskellig rolle fra det ene EU-medlemsland tildet andet. Næst efter Danmark er forbrænding mest udbredt i Sverige,Schweiz, Holland og Tyskland. I disse lande spiller de offentlige aktører, lige-som i Danmark, en væsentlig rolle i affaldssektorens organisering. Danmarkhar fuldt og helt pålagt kommunerne at forestå affaldshåndteringen, herunderat anvise genanvendelses- og bortskaffelsesmuligheder. I de andre lande erdet overladt til producenterne af erhvervsaffald at finde genanvendelses- ellerbortskaffelsesmuligheder. Dog gælder der i Tyskland en anvisnings-/benyttelsespligt, for så vidt angår affald, der skal brændes eller deponeres.Forbrænding spiller kun en underordnet rolle i et land som f.eks. England,hvor affaldsbortskaffelsen ofte sker i privat regi. I England bortskaffes den altdominerende del af affaldet fortsat ved deponering, og forbrænding foregårved høje priser. Dette skyldes især at der i store træk ikke findes fjernvarme-systemer i Storbritannien og uden indtægt fra varmesalg vil behandlingsprisenderfor alt andet lige være større end i Danmark.Energipolitikken i Danmark har understøttet kraftvarmeproduktion, også fraaffaldsforbrændingsanlæg og fjernvarme er meget udbredt i Danmark især istørre byer. Afgiftssystemet har historisk set skabt gode rammebetingelser forforbrænding af affald med energiudnyttelse i Danmark. Men når sektorenliberaliseres og konkurrencen med udlandet, mellem værker og med den øvri-

Renosam kan kontaktes for yderligere information om disse lande i form af de udarbejde landefaktabla-de..

ge energisektor øges, er det vigtigt at sikre at afgifterne ikke skævvrider kon-kurrenceforholdene.

4.2 Elproduktion og varmemarkedI de fleste andre lande er andelen af kraftvarme ikke så høj som i Danmark.Det skyldes blandt andet at der ikke er de samme muligheder for afsætning affjernvarme. I Sverige er der gode betingelser for at kunne afsætte fjernvarme -omkring 55 % af varmen til opvarmning kommer fra fjernvarme og 60 % afhusholdningerne er tilsluttet fjernvarmenettet. Alligevel var det endnu i 2003kun ca. 40 % af den samlede mængde husholdningsaffald, der blev brændt. ISverige er der heller ikke tradition for kraftvarme. Kun omkring 5 % af elforsy-ningen stammer fra kraftvarme. Dette skyldes især at en stor del af Sverigesenergiproduktion stammer fra vandkraft og atomkraft14.Tyskland, Polen og Belgien har alle en kraftvarmeandel på omkring 12-17 % afden samlede elproduktion, mens 30 % af Holland’s og 53 % af Danmarkselproduktion sker med kraftvarme. I Irland og Storbritanien er det kun godt 6% og i Norge udgør kraftvarmeproduktion under 1 % af den samlede elpro-duktion i 200715. Samme lande (Irland, Storbritanien og Norge) har også me-get lille fjernvarmedækning (højst 5-6 %14).På trods af Hollands høje kraftvarmeandel er det kun 4 % af varmeforsyningensom kommer af fjernvarme. I service sektoren i større byer er andelen doghelt oppe på 45 %. I Tyskland forsynes omkring 13 % af husholdningerne medfjernvarme. Denne procent er i Danmark helt oppe på 61 % (46 % af det tota-le varmeforbrug) og i Sverige kommer mere end 50 % af varmeforsyningen frafjernvarme. Også i Polen bliver næsten halvdelen af varmeforbruget (47 %)dækket af fjernvarme14.I tabellen forneden ses også brændselsfordelingen for kraftvarmeværkerne.Brændselssammensætningen har betydning for varmeprisen på den varmesom et affaldsanlæg skal konkurrere med. I tabellen indgår kun andelen af deforskellige brændsler til kraftvarme, dog ikke til varmeproduktion fra varme-kedler. Derfor kan man ikke direkte udlede hvad der er den typiske alternativevarmekilde til affaldsforbrænding og dermed konkurrencen i forhold til andenvarmeproduktion. I de videre beregninger (afsnit 6) er de opnåelige varmepri-ser beregnet som substitutionspriser, hvor de nationale regelsæt og afgiftssy-stemer har betydning.For eksempel ses at i Sverige stammer 62 % af kraftvarmen fra vedvarendeenergi (biomasse), mens der i Polen hovedsagligt bruges solid fossil fuels (kul).I Belgien, Holland og Storbritannien er en stor del af kraftvarmeproduktionenbaseret på naturgas.

1415

[Euroheat & Power, 2009]

[ Eurostat 2008]

CHP electrici-ty generation

Share of CHPin totalelectricitygeneration

CHPElectricitycapacityGW

CHP Heatproduction

Fuel imputinto CHP

Solidfossilfuels%34.5%55.1%9.5%21.0%15.0%15.0%91.2%1.9%2.1%4.8%

Oil and oilproducts

Naturalgas

Renewables

Other

TWhEU-27DenmarkSwedenGermanyNetherlandsNorwayPolandBelgiumUKIreland366.318.6311.4379.7229.420.0925.967.4425.211.5410.9%40.7%8.0%12.5%29.9%0.1%16.0%8.7%6.3%5.6%

PJ3107.2117.2141.5646.5219.93.6264.674.5165.510.0

PJ8537.2371.1231.31354.0608.64.61524.7146.2315.818.2

%6.3%4.1%11.7%4.6%2.2%0.0%3.0%3.1%3.6%0.0%

%37.7%24.6%4.0%45.6%67.1%0.3%2.4%60.6%72.0%91.6%

%11.6%13.4%62.5%15.0%1.6%42.3%2.0%8.9%2.3%0.8%

%9.9%2.7%12.3%13.8%14.1%42.3%1.5%25.6%20.0%2.7%

134.25.703.7456.337.69No data8.471.645.450.26

Figur 4: Tabel over brændselsforbrug i forbindelse med kraftvarmeproduktion i de udvalgte lande. [Euro-stat, 2008]

4.3 Mængder og behandling i EUErfaringsmæssigt bestemmes mængden af affald som produceres i såvel hus-holdninger som erhverv kun i ringe grad af de faktiske bortskaffelsesomkost-ninger. Affaldsmængderne bestemmes i højere grad af det økonomiske aktivi-tetsniveau samt af de nationale erhvervsstrukturer. Den udbudte affalds-mængde vurderes altså at være relativt uelastisk overfor prisændringer i mar-kedet.I forhold til denne analyse er det relevant at evaluere mængderne af for-brændingsegnet affald som kan transporteres over landegrænser for såledesat vurdere om der er tilstrækkelig forbrændingskapacitet til rådighed i de en-kelte lande. Eventuel ny kapacitet vil blive udbygget der hvor rammerne ogbehandlingspriserne er bedst. Det vil sige hvor varmen kan afsættes og hvorafgiftsniveauet er lavt.Mængden af forbrændingsegnet affald er svært at estimere. Det er stort setkun i Danmark at man bruger denne kategori. Oftest vil det være kommunaltindsamlet affald fra husholdninger og servicesektoren (municipal solid waste,MSW), men visse fraktioner fra industrien kan også med fordel bruges tilenergiudnyttelse. Den fraktion, som oftest er lettest at finde data for, er mu-nicipal solid waste (MSW), som er den del af husholdningsaffaldet, der ind-samlet i kommunalt regi. Da der er forskel på hvilke fraktioner som indsamleskommunalt vil der også være variationer i hvad der er inkluderet i dennemængde. I Danmark inkluderes også have/park-affald, storskrald og farligtaffald fra husholdninger. Desuden indeholder denne kategori i visse tilfældeogså affald fra service og erhverv som indsamles på lignende vis. I nogle landekan der ligeledes være en del som genereres, men som ikke indsamles. Dennedel tælles ikke med.30

En del af de data som er til rådighed i offentlige kilder er ofte ikke opdateretinden for de seneste år. I nogle statistikker (så som Eurostat) opgøres demængder som i dag (det vil sige i 2006 eller2008) forbrændes. Men i Eurostatsopgørelser er energiudnyttelsen fra affald delt op i energiudnyttelse (”energyrecovery”) og forbrænding (”incineration”), og anvendelsen af kategorierne erfortolket forskelligt i de forskellige landes indberetninger. Eksempelvis angiverDanmark ingen ”energy recovery”, mens Sverige ikke angiver nogen ”incinera-tion”. Kategorien energy recovery kan for eksempel inkludere afbrænding afbiogas og der kan være forskellige måder at opgøre afbrænding af diversebiomasse fraktioner.En anden kilde til usikkerhed er unøjagtige målinger eller estimater. I Polenvar der i 2004 for eksempel kun vægt til registrering af mængder på 32% afalle lossepladser.Af nedenstående figur ses affaldsforbrændings del af den samlede affaldsbe-handling i forskellige europæiske lande fra Eurostats opgørelse i 2006. I figu-ren er de to kategorier for energiudnyttelse lagt sammen, desuden er forskel-lige kategorier for deponi ligeledes grupperet. Som det ses, er Danmark blandtde lande, der relativt set afbrænder mest affald.Affaldsmængder og behandling i EU 2006100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%BulgariaRomaniaTurkeyMaltaHungaryGreeceSpainEstoniaCyprusLithuaniaLatviaSwedenFinlandUnited KingdomSlovakiaPortugalSloveniaLuxembourgNorwayFranceIrelandItalyAustriaGermanyBelgiumNetherlandsDenmarkDeponiEnergiudnyttelseGenanvendelseAndetFigur 5: Affaldsbehandling i EU i 2006 som procentvis fordeling af den samlede behandlede affaldsmængdei det respektive land. For Danmark er disse tal sammenholdt med den nyeste affaldsstatistik 2007/2008 ogfordelingen stemmer overens.Kilde: Eurostat 2006

Det skal bemærkes, at der kan forekomme væsentlige variationer i de typeraffald der anvendes til forbrænding i de forskellige lande. Ses der alene påhusholdningsaffald er andelen, der går til forbrænding i Danmark eksempelvisvæsentligt højere end gennemsnittet, jfr. figuren neden for.

Kommunalt indsamlet affald (MSW) pr. kapita900800700600500400300200100-

Kg affald pr. indbygger

Andet

Deponi

Forbrænding

Figur 6: Kommunalt indsamlet affald pr. indbygger i de udvalgte lande. Det skal bemærkes at de fraktionersom indsamles i kommunalt regi varierer fra land til land.Kilde: Eurostat 2006

I flere lande i EU er affaldsforbrænding en del af den nationale affaldsstrategi.Det gælder bl.a. Tyskland og Sverige. I forbindelse med rammeændringer påEU plan (herunder sektorens eventuelle inkludering i kvotehandelssystemet)vil konsekvenserne i de enkelte lande skulle vurderes. Flere lande forventer atøge affaldsforbrændingskapaciteten frem mod 2016, heriblandt Italien, Stor-britannien, Spanien og Tyskland16. Dette skal ses i sammenhæng med detøgede fokus i EU på affald som ressource.På figuren neden for ses de lande, der pr. indbygger anvender de størstemængder affald til ”incineration” og ”energy recovery”. Også regnet pr. ind-bygger ligger andelen af affald, der går til forbrænding, relativt højt i Danmark,sammenlignet med resten af EU. De markant høje værdier for Sverige og Fin-land kan skyldes medregning af træaffald i affaldsbehandlingen.

CEWEP, 2010

Energiudnyttelse af kommunaltindsamlet affald2,50ton/indbygger2,001,501,000,50-IncinerationEnergy recovery

Finland

Netherlands

Luxembourg

Austria

Germany

Belgium

Norway

Figur 7: Affaldsmængder til ”incineration” og ”energy recovery” fra affald (MSW) pr. indbygger. Kategorise-ring af forbrænding (incineration) og energiudnyttelse (energy recovery) er usikker og kan være foretagetforskelligt i de forskellige lande. På denne graf er de lande som har størst energiudnyttelse ifølge Eurostatsstatistik.Kilde: Eurostat

4.4 KapacitetsudbygningAlle lande i EU har affaldsstrategier med det formål at øge genanvendelse afaffald og reducere mængden af affald der går til deponi. En række lande,herunder Danmark, har opbygget en betydelig kapacitet til forbrænding afisær husholdningsaffald med udnyttelse af energien til produktion af el ogvarme. I flere af disse lande er der planer om betydelige udvidelser af for-brændingskapaciteten, baseret på forventninger om fortsat stigende affalds-mængder.

Forbrændingsegnedefraktioner og konkurren-ceforhold

I Danmark arbejder man med en affaldsfraktion kaldet ”forbrændingsegnetaffald”. Det forbrændingsegnede affald i Danmark kan inddeles i to kategorier:det kommunalt indsamlede affald fra husholdninger (dagrenovation, stor-skrald, haveaffald, affald fra genbrugspladser etc.) og det frie affald – de”grønne” fraktioner i transportforordningen som oftest kommer fra erhverveller udsorterede ”rene” husholdningsfraktioner. For det blandede kommuna-le affald vil der stadig være anvisnings og benyttelsespligt og kommunerne vilhave ansvaret for at sørge for tilstrækkelig kapacitet. Det frie affald, derimod,kan transporteres over landegrænser alt efter den billigste behandlingsmulig-hed. Prisdannelsen for det frie affald vil derfor være markedsbaseret og der-med ikke længere underlagt et nonprofit princip.Hvad der indsamles kommunalt varierer meget fra land til land. For eksempelindsamles i Danmark en betydelig mængde have/park afflad samt storskrald.33

United Kingdom

Denmark

Sweden

Ireland

Desuden indsamles affald fra servicesektoren i mange lande kommunalt. Endel af det kommunalt indsamlede affald er farligt affald som skal behandlessærskilt. Andet er udsorteret og udnyttes bedst ved genanvendelse. En stordel af det resterende husholdningsaffald er blandet affald som ikke må trans-porteres over landegrænser men som med fordel kan forbrændes lokalt.Også andelen af erhvervsaffald som egner sig til forbrænding varierer megetfra land til land. Men her hænger det især sammen med hvilken industri derfindes i landet. Nogle ”rene” fraktioner – eksempelvis metal eller glas – er ikkeoplagte til forbrænding, men bør genanvendes. Noget affald fra byggesekto-ren (som vejer tungt i statistikken) kan også være ikke brændbart, mens andrefraktioner fra denne sektor med fordel kan afbrændes.

Husholdnings- og er-hvervsaffald

Husholdnings- og erhvervsaffald er på væsentlige punkter forskellige. For ek-sempel skal store dele af husholdningsaffaldet fordærveligt affald og skal der-for brændes hurtigt, mens dele af erhvervsaffald bedre kan lagres og på denmåde indgå som et mere fleksibelt brændsel. Erhvervsaffaldet er genereltmere mobilt, så det vil alt andet lige være hurtigere til at flytte til de billigeforbrændingsanlæg. I en periode med overskud af forbrændingskapacitet(affaldsmangel) vil en række værker have incitament til at modtage erhvervs-affald gratis, eller endog betale for modtagelsen. Dette kan være en trusselmod værkernes økonomi.Derudover kan det også spille ind, at brændværdien generelt er højere forerhvervsaffald end for husholdningsaffald. Det bedste for et affaldsforbræn-dingsanlæg er at modtage affald med nogenlunde konstant brændværdi indenfor det spektrum, som det er udlagt til. I visse tilfælde kan en høj brændværdii affaldet være begrænsende for den reelle kapacitet på anlægget. I disse til-fælde vil erhvervsaffald, som typisk har en høj brændværdi, ikke være attrak-tivt for anlægget. Omvendt - hvis brændværdien ikke er begrænsende - ererhvervsaffald attraktivt for anlægget.17Kommunerne vil sandsynligvis se husholdningsaffald (og måske det hushold-ningslignende affald, som kommunen evt. indsamler) som en grundlast påaffaldsforbrændingsanlægget, fordi det er denne mængde affald, som de kangarantere operatøren af anlægget.

Udnyttelse af forbræn-dingskapacitet

For at få et overblik over hvor meget kapacitet der er til rådighed på affalds-forbrændingsanlæggene i forhold til mængden af forbrændingsegnet affald,er der lavet et simpelt groft estimat. Det antages at mængden af forbræn-dingsegnet affald svarer til mængden af kommunalt indsamlet affald. Dette ernaturligvis ikke rigtigt, da meget af husholdningsaffaldet og affaldet fra ser-viceerhverv bør genanvendes. Til gengæld er der også fraktioner fra andreerhverv og industrien som med fordel kan forbrændes.

[�MST, lib, 2004]

Samlet af-faldsmængde(2006)

Energiudnyttelse(2006)

Kommunaltaffald(2008)

Kommunaltaffald tilforbrænding(2008)

Forbrændingskapacitet(2008)

UdnyttelsesgradAnvendt for-brændings-kapacitet tilkommunaltaffald

UdnyttelsesgradHvis alt kom-munalt affaldforbrændes

Kilde:EnhedDanmarkSverigeTysklandHollandNorgeBelgienStorbritanienIrland

Eurostatmio tons14,7115,6363,893,89,059,4346,130,0

Eurostatmio tons3,218,732,68,51,74,15,30,2

Eurostatmio tons4,44,747,810,22,35,334,63,2

Eurostatmio tons2,42,315,93,30,91,83,40,1

CEWEPmio tons3,44,620,76,41,22,54,9-%70%50%77%52%71%70%69%0%%130%103%231%160%189%209%705%

Tabel 8: Affaldsmængder til forbrænding og udnyttelse af anlæg. Polen er ikke medtaget i tabellen da datafra Polen er meget usikre.

I tabellen ovenfor ses Eurostats opgørelse af affald til forbrænding, især medfokus på det kommunalt indsamlede affald (MSW). Det ses at MSW-fraktionenoptager omkring 50-75 % af kapaciteten på værkerne som det er i dag. Hvis altdet kommunale affald skulle forbrændes ville der være en betydelig underka-pacitet. Især i Storbritannien, Tyskland og Belgien. Det skal dog bemærkes atder ikke er taget højde for genanvendelse. Og genanvendelses procenten afMSW kan være temmelig betydende. For eksempel ses i tabellen nedenforDanmarks mål for genanvendelse (+ forbrænding og deponi) af de forskelligefraktioner, herunder husholdningsaffald.Den samlede produktion af hushold-ningsaffald i Danmark udgjorde i 2008 3,65 mio. tons, heraf blev 52 % ført til for-brænding, 4 % blev deponeret, mens 41 % blev genanvendt. [Miljøstyrelsen,2010]

Tabel 9: Behandling af affald og sigtelinjer for 2008. Kilde: Danmarks affaldsstatistik 2007/2008.

Fremtidige affalds-mængder til forbræn-ding

Hvordan mængderne af forbrændingsegnet affald vil se ud i fremtiden og omder er nok lokal kapacitet til forbrænding af al affaldet kommer i høj grad anpå politiske mål for eksempel i forbindelse med kildesortering, genanvendel-ses og deponi. Men også den økonomiske udvikling har betydning for hvormeget affald der genereres. Der er i dette projekt ikke taget højde for frem-skrivninger af affaldsmængder. Der er tidligere lavet analyser som fremskriveraffaldsmængderne i nogle af de relevante lande. Der er desuden svært at giveet fornuftigt bud på en fremskrivning af de fremtidige mængder når de eksi-sterende statistikker er behæftet med store usikkerheder.De hovedfaktorer der er betydende for om der er kapacitet nok er:Udnyttelse af eksisterende kapacitetUdbygning af ny kapacitetMedforbrændingØget udsortering af fraktioner til genanvendelse, bioforgasning, kom-postering, produktion af biobrændstof etc.

Derudover kan brændværdien for det affald som kommer til forbrænding ogsåhave betydning for udnyttelsen af kapaciteten. Der har gennem de sidste årti-er været en jævnt stigende brændværdi for den forbrændingsegnede affalds-fraktion. Denne stigning i brændværdien betyder, at den faktiske kapacitetudtrykt i tons affald per time på ældre anlæg falder, idet den termiske belast-ning er stigende per tons affald. Derfor bliver nye forbrændingsliner i øjeblik-ket typisk udlagt for en brændværdi på 11-12,5 MJ/kg, hvor anlæg der blevbyggetfor ca. 20 år siden blev udlagt med en brændværdi på ca. 8-9 MJ/kg.

Fremtidig forbrændings-kapacitet

Ifølge CEWEP forventes i de følgende år en betydelig øgning af forbrændings-kapaciteten. Som det ses af grafen her nedenfor forventes en udbygning iTyskland, Polen og Storbritanien. I Tyskland vedtog man i 1994 at der efter d.1. juni 2005 ikke længere må deponeres ubehandlet affald. Selv om de tyskekommuner således fik ca. 10 år til at omstille affaldshåndteringen, er der fort-sat et underskud af forbrændingskapacitet i Tyskland. I Polen og UK har man

en offensiv strategi for udbygning affaldsforbrænding i forbindelse med atundgå deponering af bionedbrydeligt affald.

60.00050.00040.000ktonnes30.00020.00010.0000

Forventet kapacitetsudviklingNorwayUnited KingdomSwedenPolandNetherlandsIrelandGermanyDenmarkBelgium

2006

2008

2011

2016

Figur 8: Forventet udvikling af forbrændingskapaciteten i de udvalgte lande baseret på CEWEPs rapport”Development of Waste-to Energy Capacity across Europe from 2006 – 2016” fra marts 2010

4.5 Afgifter og tilskud til el- og varmeforsyningDet fremgår af forrige afsnit, at affaldsforbrændingsafgifterne alene ikke kanforklare størrelsesordenen på behandlingsomkostninger. En anden væsentligfaktor er derfor afgifter og tilskud til el- og varmeforsyningen. Disse er bety-dende for det generelle omkostningsniveau for fjernvarmeproduktion, ogbestemmer derfor oftest produktionsprisen for alternativ varmeproduktion ide lokale varmeområder. Også elprisen er influeret af afgifter til f.eks. CO2,men elprisen sættes på et internationalt marked, og forskellene fra land tilland er derfor mindre. I dagens elsystemer i Europa sættes prisen på elmarke-det typisk af de marginale kraftværker i form af kulkraftværker uden samtidigvarmeproduktion. Samtidig er der typisk ingen nationale afgifter til elproduk-tion for at undgå forvridning af konkurrenceevnen ift. udlandet.Figur 9 og figur 10 viser afgifter på hhv. naturgas og gasolie i udvalgte lande iEuropa, hvor de danske afgifter er sat til indeks 100. Figuren viser et genereltindtryk af afgiftstrykket i Europa, men er ikke nødvendigvis retvisende forvarmeproduktion til fjernvarme fra enten kraftvarme eller rent varmeprodu-cerende anlæg.

120%100%80%60%40%20%0%Rumvarme udenforerhverv.Industriel anvendelseRumvarme erhverv

Figur 9: Afgifter på anvendelse af naturgas pr. GJ brændsel. Danmark er sat til indeks 100 i hver af de trekategorier.Kilde: EXCISE DUTY TABLES, Part II – Energy products and Electricity, European CommissionDirectorate General, Taxation and Customs Union Tax Policy, January 2010

120%100%80%60%40%20%0%Rumvarme udenforerhverv.Industriel anvendelseRumvarme erhverv

Figur 10: Afgifter på anvendelse af gasolie pr. GJ brændsel. Danmark er sat til indeks 100 i hver kategori.Kilde: EXCISE DUTY TABLES, Part II – Energy products and Electricity, European Commission DirectorateGeneral, Taxation and Customs Union Tax Policy, January 2010

Selvom der er væsentlige begrænsninger på de viste afgifter, fremgår det ty-deligt, at afgiftstrykket er størst i Danmark, og kun i Holland og til dels Sverigeer der ligeledes relativt høje afgifter på anvendelsen af de fossile brændsler.Som nævnt foroven, er der væsentlige hensyn at tage, når afgifterne forbrændselsanvendelse til fjernvarmeproduktion og kraftvarmeproduktion skalbestemmes. Det gælder først og fremmest pga. følgende forhold:Der kan være andre afgiftsforhold på fjernvarme ift. individuel rum-varmeproduktion



Elproduktion er som regel afgiftsfritaget. Når et afgiftsbelagt brændselanvendes til kraftvarmeproduktion gælder der derfor oftest særligeregler, der enten bestemmer hvor stor en andel af det anvendtebrændsel afgiftsbelægges, eller helt fritager kraftvarmeproduktion forafgifter.Der kan være politiske ønsker om at fremme kraftvarme- eller fjern-varmeproduktion. Dette kan opnås ved enten teknologi- eller brænd-selsspecifikke tilskud, afgiftsfritagelser eller generelle kraftvarmetil-skud.

I afsnit 3.5 er de præcise regler for afgiftsfastsættelsen på affaldskraftvarme iDanmark gennemgået. I det følgende gives en nærmere beskrivelse af afgifts-reglerne i Sverige, Tyskland og Holland med henblik på at forklare de relevan-te regler, der er anvendt bed beregning af behandlingsomkostningerne i afsnit6.

Afgiftsregulering og tilskud i SverigeDe væsentlige kilder til beskrivelsen af afgiftsreguleringen i Sverige er rappor-ten ”Skatt i retur”18samt på oplysninger fra den svenske regerings budgetfor-slag for 201019. Der er desuden indhentet oplysninger fra Naturvårdsverketshjemmeside.Afgifter på affaldReguleringen af affaldsområdet i Sverige tager udgangspunkt i at genanven-delse, materialegenanvendelse og biologisk behandling i hovedreglen er bedreen forbrænding.1. juli 2006 blev der indført en afgift på husholdningsaffald til forbrændingmed store rabatter til kraftvarmeanlæg. Denne afgift vil imidlertid blive afskaf-fet igen per 1. oktober 201020.Herefter vil hverken erhvervs- eller husholdningsafgift være omfattet af afgif-ter.VE-tilskudVedvarende energi fremmes i Sverige via et VE-certifikatmarked for elproduk-tion baseret på VE. El produceret på baggrund af husholdningsaffald modtagerikke VE certifikater, dog med undtagelse af udsorteret træaffald21. Spotprisenfor VE-certifikater har ifølge SKM ligget omkring 300 SEK/MWh el i perioden2008-201022.Fossile brændsler er pålagt dels en CO2-afgift, dels en energiafgift. For kuludgør energiafgiften per 1. januar 2010 336 SEK per ton kul og CO2- afgiften2622 SEK. per ton. I alt 2958 SEK. per ton. Forudsættes kullets brændværdi at

Afgifter på andrebrændsler

1819202122

SOU 2009:12http://www.regeringen.se/content/1/c6/13/17/16/4d6e0a69.pdf

http://www.avfallsverige.se/m4n?oid=3306&_locale=1RAPPORT U2009:05, Energy from waste - An international perspective, s. A43, Avfall Sverige

SKM – Svensk Kraftmäkling: www.skm.se

være 24,3 GJ/ton svarer det til en samlet afgift på 122 SEK./GJ, svarende til 90DKK/GJ.For naturgas udgør energiafgiften 256 SEK. per 1000 m3 og CO2-afgiften 2256SEK. per 1000 m3. I alt 2512 SEK per 1000 m3. Antages brændværdien fornaturgas at være 39,5 GJ per 1000 m3 svarer det til en samlet afgift på 64SEK./GJ, svarende til 47 DKK/GJ.Der gælder en række undtagelser og rabatter for afgifterne, herunder at :Brændsel, der anvendes til at producere (skattepligtig) el, er fritagetfor afgifter. Fordeling af brændsel mellem el og varme sker proportio-nalt i forhold til de producerede mængder.Kvoteomfattede kraftvarmeproducenter er undtaget for energiafgif-ten og 85 % af CO2-afgiftenKvoteomfattede varmeproducenter er undtaget for 6 % af CO2-afgiftenFor øvrige kraftvarmeanlæg – med elvirkningsgrad på mindst 15 % -gives fuldstændig undtagelse for energiafgiften og 79 % undtagelsefor CO2-afgiften.

Afgiftsregulering og tilskud i TysklandAfgifts- og tilskudssystemet til el- og varmeproduktion og forbrug i Tyskland erhovedsageligt reguleret af fire love, hvoraf de to vedrører tilskud og de tovedrører forbrug af varer, herunder brændsel til el- og varmeproduktion. For-brugsafgifterne er reguleret iEnergiesteuergesetz og Stromsteuergesetz23.Førstnævnte vedrører forbrug af energiprodukter generelt, og sidstnævntedefinerer afgifter på forbrug af strøm. Tilskud til vedvarende energi er regule-ret i Enrneuerbare Energien Gesetz, mens tilskud til kraftvarmeproduktion erfastlagt i KWK-Gesetz24.Afgifter på affaldVE-TilskudEfter konsulentens oplysninger er der ikke afgifter på affaldsforbrændingsan-læg i Tyskland.Loven om tilskud til vedvarende energikilder blev først vedtaget i 2000, ogefterfølgende ændret i både 2004 og 2008. Der er defineret faste elafreg-ningspriser afhængigt af energikilden og teknologien. En oversigt med eksem-pler over de eksisterende afregningspriser i 2009 fremgår af tabellen forne-den. De faktiske afegningspriser er differentieret efter den elektriske effekt,anlæggets placering og lignende. Dertil kommer ekstra bidrag til enkelte tek-nologier. Som det fremgår af tabellen gælder tilskud til biomassebaseretelproduktion for anlæg op til 20 MW. I praksis er tilskuddet differencieretefter størrelse, og elproduktion på de første kW produktionskapacitet modta-ger en højere afregningspris, mens anlæg med en samlet effekt over 20 MW elkun for godtgjort den faste afregningspris for de første 20 MW el. For store

2324

[Bundesministerium der Justiz, 2006] [Bundesministerium der Justiz, 1999][BMU, 2004] [BMU, 2008] [BMU, 2002]

anlæg betyder det i praksis at den faste elafregningspris er lavere end mar-kedsprisen på el, og det er derfor forsimplet antaget at stor træpillebaseredekraftværker ikke modtager tilskud.I næsten samtlige afregningspriser er der indlagt en årlig procentvis reduktion,som for eksempel for solceller ligger på omkring 8-9 % afhængigt af den nyin-stallerede kapacitet pr. år. Sammenlignet med Danmark er afregningsprisernefor el fra vedvarende energi væsentligt højere i Tyskland, hvilket dog også skalses i sammenhæng med langt mindre indirekte tilskud via afgiftsfritagelse,som anvendes i Danmark.

TeknologiVandkraft > 5 MWBiomasse 5 - 20 MWGeotermi > 10 MWLandvindHavvindSolceller

Afregningspris (kr./MWh)538 – 2585747763709692.142

Tabel 10 Oversigt over tilskud til vedvarende energi i Tyskland. Tabellen kan uddybes og præciseres efterbehov. Bemærk at de fleste tilskud nedjusteres år for år.

Tilskud til kraftvarmeproduktion baseret på fossile brændsler er mindre end tilvedvarende energi, og er stort set udfaset for større anlæg. Tilskud til størrekraftvarmeanlæg udløber i 2010, hvorefter det kun er mindre kraftvarmean-læg med en elektrisk effekt på op til 50 kW, der får et tilskud på ca. 381kr./MWh.Afgifter på andrebrændslerForbrug af energiprodukter er generelt afgiftsbelagt og reguleret i de forovennævnte love Energiesteuergesetz og Stromsteuergesetz. I visse tilfælde bliveranvendelsen af energiprodukter dog fritaget for afgifter, hvilket bl.a. gælderstrømproduktion. Kul er generelt fritaget for afgifter ved anvendelse tilstrømproduktion. Naturgas er pålagt en afgift på 11,38 kr./GJ (5,5 €/MWh) ogfor gasolie gælder der en nedsat afgift på 12,74 kr./GJ (61,35 € for 1.000 Liter)ved anvendelse til elproduktion eller kraftvarmeproduktion i anlæg med årligudnyttelsesgrad på mere end 70 %.

Afgiftsregulering og tilskud i HollandDe væsentlige kilder til afgiftsreguleringen og VE-tilskud i Holland er finansmi-nisteriets hjemmeside, samt informationer fra den europæiske paraplyorgani-sation for industrierne indenfor vedvarende energiEuropean RenewableEnergy Council.Afgifter på affaldEfter konsulentens oplysninger, og i overensstemmelse med CEWEP’s oplys-ninger for Holland, er der ikke afgifter til affaldsforbrændingsanlæg i Holland

Tilskud til VE og affald

Tilskud til VE-baseret elproduktion er i Holland reguleret via det såkaldte SDE-program (Subsidies Duurzame Energie). I forbindelse med introduktionen afprogrammet i 2008, blev der også indført tilskud til affaldsbaseret elproduk-tion. Der er dog et loft over det samlede årlige tilskud, og tilskuddet bliveruddelt efter ”først-til-mølle” princippet. Som udgangspunkt regnes der derforikke med tilskud til affaldsbaseret kraftvarmeproduktion. Anden understøttetVE-produktion er elproduktion fra sol, vind, vand og biomasse. De præcisesatser afhænger af teknologi, brændsel og størrelse, men nedenstående tabelgiver et overblik over niveauerne, samt de satser, der er anvendt for biomas-sebaseret elproduktion i afsnit 6. I denne forbindelse er det antaget, at træpil-lebaseret elproduktion ikke modtager tilskud, da medforbrænding af biomas-se på større (kul)-kraftværker er undtaget fra tilskudsordningen. Det er såle-des alene decentrale træflisbaserede kraftværker, der antages at modtagetilskuddet. Det er uklart hvordan tilskuddet præcist er udformet afregnings-mæssigt, idet den faktiske elpris også indgår i beregningen. Det er her antagetat der er tale om en fast afregningspris, selvom der i praksis kan være tale omen kombination af en markedsbaseret elpris og et tilskud.DKK/MWhBiomasseSolcellerVandkraftLandvindHavvindAffald*91338707358801380972

Tabel 11: Afregningspriser for VE-baseret elproduktion i Holland. *Grundet usikkerheder om afregningen aftilskuddet, samt det samlede årlige loft over statens udgifter til tilskud, er der ikke regnet med et tilskud tilaffaldsbaseret kraftvarmeproduktion i Holland.Kilde: www.erec.org

Afgifter på andrebrændsler

I Holland er fossile brændsler anvendt til varmeproduktion pålagt en energiaf-gift. Brændsler anvendt til elproduktion er der undtaget for afgiften, men deter uklart hvordan kraftvarmeproduktion beskattes. I beregningerne i afsnit 6er det forsimplet antaget, at der gælder de samme fordelingsregler som forenergiafgifter i Danmark. I praksis er afgiften på kul defineret som enbrænd-selsafgifti stedet for enenergiafgift.Det vurderes at dette ikke har betydningfor afgiften.

DKK/GJNaturgasKul1,54,05

Tabel 12: Energiafgifter på anvendelsen af fossile brændsler i Holland. Der er kun vist afgifter for kul ognaturgas.Kilde: www.minfin.nl

Sammenligning af afgifter og tilskudTabellen forneden summerer de vigtigste forudsætninger for afgifter og til-skud til el-og varmeproduktion i Danmark, Sverige, Tyskland og Holland. Derer til dels væsentlige usikkerheder forbundet med afgifts- og tilskudsniveau-erne, og der henvises til de ovenstående afsnit samt faktabladene for fleredetaljer og kilder. Hensigten er her blot at definere de forudsætninger, der erbaggrund for beregningerne af behandlingsomkostning på affaldskraftvarme-anlæg i de forskellige lande afhængig af den konkurrerende varmeprodukti-onsteknologi.DanmarkTilskud biomassebaseret elpro-duktion (decentral) (DKK/MWhel)Tilskud kraftvarmeproduktion(DKK/MWh el)Brændselsafgift m.m. for Affald(kr/ton) ****Energiafgift på brændsel tilvarmeproduktion (DKK/GJ)CO2-afgift på fossile brændslertil kraftvarmeproduktion(DKK/GJ)KulNaturgasKulNaturgas150**Sverige228**Tyskland572*Holland913*

0350****57,357,314,88,9

0012,8***6,5***00

1110011,4***00

004,11,500

Tabel 13: Oversigt over forudsætninger for afgifter og tilskud anvendt i studiets primære lande.*Fast afregningspris. **Tilskud der bliver lagt oveni markedsprisen for el. ***Energiafgiften lægges på albrændsel anvendt ved kraftvarmeproduktion. ****Omregnet fra øvrige afgifter lagt på CO2, brændsel ogvarmeproduktion. De viste værdier er angivet i 2010-priser.

5 Behandlingspriser, økonomi og afgifterFor affaldsforbrændingsanlæg bestemmes behandlingsomkostningerne isæraf kapital- og driftsomkostninger, varmesalgspris, elsalgspris samt afgifter ogtilskud. De konkrete modtagegebyrer på det enkelte forbrændingsanlæg kandog afvige betydeligt fra de generelle økonomiske beregninger på grund afsærlige lokale forhold og kontrakter med mere.De udgifter, som selskaberne har, og som ikke kan dækkes ved salg af denproducerede energi, dækkes ved en behandlingspris, som opkræves påbagrund af de indvejede affaldsmængder. Selskaberne drives efter ”hvile-i-sig-selv”- princippet, d.v.s. at behandlingspriserne grundlæggende fastsættessådan, at de kun dækker de udgifter, som ikke opvejes af indtægterne fra salgaf energi. Anlæggene må altså hverken have underskud eller overskud setover en kortere årrække.Indtægter fra salg af el og varme trækkes fra de samlede omkostninger, førman finder frem til de omkostninger, der skal fordeles på borgerne. Eventuelleindtægter fra frit affald skal behandles på præcis samme måde som indtæg-terne fra salg af el og varme.Omkostninger og indtægter skal balancere over en kortere årrække. Affalds-forbrændingsanlæg er i økonomisk sammenhæng hovedsageligt styret af trefaktorer, nemlig:Behandlingspriser på affaldsforbrændingsanlæg (modtagepriser).Energiindtægter fra elektricitets- og varmesalgØkonomiske styringsmidler (statsafgifter)

Behandlingspriser på affaldsforbrændingsanlægHvile-i-sig-selv princippet betyder, som beskrevet foroven, at jo lavere energi-indtægterne er, desto højere bliver behandlingsprisen for affald. Typisk erbehandlingsprisen, dvs. selve prisen for husholdningen/ industrien for atbrænde affaldet, i størrelsesordnen 200 kr./ton excl. afgifter.Danmark har efter alt at dømme en relativt billig affaldsbehandling når derikke tages højde for afgifter:”Vi har i dag de billigste priser i Europa. En mar-kedsgørelse af erhvervsaffaldet kan betyde, at priserne for danske virksomhe-der vil stige. Alt afhængig af affaldsmængder, kapacitets- og teknologiudvik-lingen i EU, er det muligt, at priserne på sigt kan falde”.25Det skyldes primært langvarig erfaring med affaldsforbrænding samt en fuldintegration med fjernvarmenettet, således at varmen kan afsættes. Dog harDanmark relativt høje afgifter for affaldsforbrænding, der bringer omkostnin-

Renosam: ”Frit erhvervsaffald til forbrænding, debatindlæg”

gerne op. En anden faktor som er betydende for forbrændingen er også kon-kurrencen med anden el og varmeproduktion. I Danmark er varme fra affalds-forbrænding prioriteret, det vil sige at varmeforbrugerne først skal aftagevarme fra affaldsforbrændingsanlæg, før der købes fra andre varmeproducen-ter.I den nuværende situation med fortsat udbygning af behandlingskapacitet i enrække af vores nabolande samtidig med at affaldsmængderne er stagnereteller direkte faldet, er det muligt at priserne for forbrænding af affald falderned mod behandlingsanlæggenes kortsigtede marginalomkostninger. Forskel-len mellem de kortsigtede og de langsigtede omkostninger udgøres af kapital-omkostninger, som kan udgøre omkring 500 kr/ton affald eller mere på af-faldsforbrændingsanlæggene.

EnergiindtægterElproduktionen vil være ca. 20 % højere i et kondensationsanlæg end i etmodtryksanlæg, men til gengæld vil anlægget ikke modtage indtægter fravarmen. Og netop indtjeningen fra afsætning af varmen er en vigtig faktor foranlæggets økonomi.Et affaldsforbrændingsanlæg er ikke væsentligt dyrere at bygge, hvis al var-men skal kunne afkøles, men hvis varmen kan afsættes til industri eller tilfjernvarmenettet vil det være af afgørende betydning for forbrændingsanlæg-gets økonomi. Det kræver en passende fjernvarmeefterspørgsel.Varmeefterspørgslen er relativt uelastisk, og kundernes muligheder for skift afvarmekilde er på kort sigt ikke relevante. Kombineret med at affaldsforbræn-ding er prioriteret over andre anlæg til varmeproduktion, kan dette betyde, ataffaldsforbrændingsanlæggene i teorien kan øge salgspriserne på fjernvar-memarkedet.

Økonomiske styringsmidlerDe afgifter som især har indflydelse på den internationale konkurrence erafgifterne for affaldsforbrænding. Men i den nationale konkurrence om af-sætning af el og varme er det især produktionsomkostningen ved den alterna-tive el og varmeproduktion, som er betydende. Det vil sige især energi- ogCO2-afgifter på fossile brændsler, samt eventuelle tilskudsordninger forbrændsler (herunder biomasse) og for særlige teknologier (for eksempel tilkraftvarme). Gældende satser for afgifter og tilskud fremgår af faktabladene ibilag 1 .

5.1 Transport og affaldsflowDet nye affaldsrammedirektiv samt transportforordningen betyder at upro-blematisk affald26frit vil kunne transporteres over landegrænserne til for-brænding i effektive forbrændingsanlæg.Ifølge RenoSams rapport ” Affaldsforbrænding i Danmark, Europas mest effek-tive affaldsbehandling” fra 2005 vil en liberalisering af affaldsforbrænding påkort sigt medføre en øget import af affald fra især Tyskland, hvor der er bety-delig mangel på kapacitet og generelt høje priser på forbrænding.”Dermed vilden danske forbrændingskapacitet komme under pres, og det vil være vanske-ligt at bevare den nuværende sikkerhed for bortskaffelse af dansk affald.”Samtidigt vil det have betydning for prisdannelsen og”føre til højere priser iDanmark.”Desuden blev der i rapporten sat spørgsmålstegn ved, om affalds-afgiften kan bevares i et liberaliseret marked, da afgiften kan opfattes somkonkurrenceforvridende27.Også Miljøstyrelsens rapport fra 2004 konkluderer, at det godt kan betale sigtil en hvis grad at importere affald fra Tyskland (Hamborg-området) til Dan-mark. Derimod viser Miljøstyrelsens analyse, at det kan betale sig at eksporte-re visse fraktioner til Sverige, hvilket hovedsagligt skyldes at Sverige ikke end-nu havde indført en affaldsafgift på forbrænding (den afgift, som har været påaffaldsforbrænding i Sverige, vil blive afviklet i efteråret 2010).28

Eksport/import fra/tilDanmark

Af tabellen nedenfor fremgår det at Danmark i 2008 importerede i alt 176.000tons anmeldelsespligtigt affald, og af denne mængde blev 54 % nyttiggjort,mens de resterende 46 % blev bortskaffet. [Miljøstyrelsen, 2010]

Primært ikke-blandet kommunalt affald og erhvervsaffald

2728

Rambøll: Affaldsforbrænding i DK – mest effektiv.MST, 2004

Tabel 14: oversigt over anmeldelsespligtigt affald, som Danmark importerer og eksporterer med henblik påbortskaffelse eller nyttiggørelse. [Miljøstyrelsen, 2010]

Affald til nyttiggørelse er primært importeret fra Norge, Sverige og Tyskland.Affald til bortskaffelse importeres overvejende fra Irland, Italien, Norge, Sveri-ge og Tyskland. Dette affald består hovedsageligt af forskellige former forkemisk affald29.I 2008 blev der eksporteret i alt 384.000 tons anmeldelsespligtigt affald fraDanmark, hvoraf 34 % var til bortskaffelse og 66 % til nyttiggørelse. Den stør-ste andel af affald til nyttiggørelse, blev eksporteret til Holland, Sverige ogTyskland. Norge og Tyskland er hovedmodtagere af dansk affald til bortskaf-felse30.

Eksport/import fra/til deomkringliggende lande

I dag importerer Sverige en del affald fra Norge på grund af lavere behand-lingspriser. Tidligere har Sverige modtaget 100.000 – 200.000 tons affald årligtfra Norge, men nu er mængderne steget til 700.000 - 800.000 tons. Transport-firmaerne prøver at optimere transporterne ved at sikre returgods, indtil vide-re med succes31.Sverige importerer også mindre mængder affald fra Holland og træaffald fraDanmark. Fra Holland kommer affaldet ad søvejen – indskibningshavneneligger lige ved værkerne. Det er muligt at den svenske import vil øges yderlige-re når erhvervsaffaldet liberaliseres og behandlingsafgiften afskaffes. Isærforventes import fra lande som UK, Italien og Finland - både via lastbil og adsøvejen. Avfall Sverige forventer at Holland og Tysklandv har overkapacitet påforbrændingsanlæggene, så der kan komme konkurrence på behandlingspri-sen. Ifølge Avfall Sverige vil Danmark også i større stil komme til at importereaffald32.

29303132

[Miljøstyrelsen, 2010][Miljøstyrelsen, 2010][Avfall Sverige, 25. maj 2010][Avfall Sverige, 25. maj 2010]

Priser på transportI dette afsnit vurderes transportomkostninger for affald på basis af deoplysninger Ea Energianalyse har modtaget fra RenoSam. Oplysnin-gerne er baseret på transport af affald på konkrete strækninger ogmængder, hvilket begrænser udsagnskraftenSkibstransport på ca. 200km inkl. lastning og losning samt en kort strækning landtransport.Mængde: ca. 1500 ton brændbart neddelt møbelaffald.Landtransport ca. 130 km. Mængde: ca. 23,4 ton pr. læs.Landtransport ca. 150 km. Mængde ca. 25,2 ton pr. læs.



På baggrund af disse oplysninger estimeres omkostningerne for transport afaffald - som det fremgår af tabel 6.TransportomkostningerLandtransport (kr./ton/km)Søtransport (kr./ton/km)Omlastning til søtransport (kr./ton)0,750,6753,0

Tabel 15: Transportomkostninger baseret på oplysninger fra RenoSam

Der er ikke særlige forhold i de modtagne oplysninger, der ville øge eller sæn-ke omkostninger for andre transportveje. Derfor vurderes det, at landtrans-portomkostningerne også vil være realistiske for større mængder transporte-ret affald. Der skal dog tages hensyn til eventuelle ekstra udgifter, som broaf-gifter og vejafgifter.Søtransportomkostningerne kan sandsynligvis reduceres, når der er tale omstørre læs, der kan transporteres i større skibe. I et notat om fremtidige priserpå biomasse udarbejdet for Energistyrelsen angives33transportomkostningenfor træflis sejlet fra Baltikum til Danmark til 60 kr./ton svarende til under 0,1kr./ton/km, såfremt der forudsættes en søvej på ca. 900 km. Losseomkostnin-gen angives her til 25 kr./ton træflis34. Der kan være flere faktorer, der bety-der at affald er dyrere at håndtere. Desuden må en del af søtransportomkost-ningerne være uafhængige eller kun i begrænset omfang afhængige af afstan-den. I alt vurderes det derfor at søtransportomkostningerne kan være væsent-lig lavere på længere afstande.For at illustrere transportomkostningens betydning, opstilles omkostningernefor tre konkrete transportveje til Sydtyskland, Nordtyskland og England. Om-kostningerne og de konkrete antagelser om strækningen fremgår af Tabel 16.Der er taget udgangspunkt i forudsætningerne beskrevet oven for, men sø-transportomkostningerne pr. km vurderes at kunne reduceres til 50 % og om-lastningsomkostningerne til 50 kr./ton pr. omlastning. Der er derudover reg-

3334

Fremtidige priser på biomasse til energiformål, Boldt, J., 2008, opdateret 2009[Boldt, 2009]

net med et mindre bidrag i vejafgifter til vejtransport i Tyskland (ca. 0,04kr./ton/km), mens der ikke er medtaget broafgifter i Danmark.

Afstandlandtrans-port (km)NordtysklandSydtysklandEngland3501000200

Afstandsøtrans-port (km)

Omkost-ning i altkr./ton271788

650

467

Tabel 16: Estimerede transportomkostninger for tre konkrete eksempler. For vejtransport regnes med 23,4ton/læs.

Eksemplerne viser at omkostningerne til transport til Sydtyskland er betydeli-ge, mens omkostninger til kortere transport ikke overraskende er betydeligmindre. Omkostninger til transport til Sydsverige vil være i samme størrelses-orden som til Nordtyskland.Transportpriserne er afhængige af om der regnes med returlæs ved transpor-terne. Det er uklart i hvilket omfang returlæs er omfattet af de angivne priser iTabel 15. Transportomkostningen er væsentlige for vurderingen af betydnin-gen af forskelle i behandlingsomkostningen for et enkelt ton affald. Først nårforskellen overstiger de viste behandlingsomkostninger vil det kunne betalesig at transportere affald til behandling andre steder. Kapacitetsbegrænsnin-ger på affaldsbehandling kan dog forvride dette forhold.

6 Behandlingsomkostninger – tværgåendeanalyseFormålet med dette afsnit er at belyse og sammenligne de enkelte poster, derindgår i sammensætningen af behandlingsomkostningerne på et affaldskraft-varmeværk. Beregningerne tager udgangspunkt i rammebetingelserne i deforskellige lande, som er beskrevet i de foregående kapitler samt i faktablade-ne for de forskellige lande.

6.1 Metode og beregningFor at kunne sammenligne behandlingsomkostninger på affaldskraftvarme-værker i Danmark og andre lande, er der opstillet et referenceaffaldsforbræn-dingsanlæg, for hvilket de forskellige omkostninger og indtægter under for-skellige forudsætninger beregnes. Forudsætninger vedrører både landespeci-fikke afgifter og tilskud og den konkurrerende varmeproduktion. Referencean-lægget opstilles derfor i områder, hvor den alternative varmeproduktion ud-gøres af:Decentral naturgasfyret kraftvarmeDecentral biomassefyret kraftvarme (træflis)Central biomassefyret kraftvarme (træpiller)Decentral biomassefyret varme (træfliskedler)Central kulfyret kraftvarme

For de forskellige alternative varmeproduktionsteknologier, udregnes en var-meproduktionspris, som forudsættes at være den varmebetaling affaldskraft-varmeværket kan modtage i det pågældende område. Dette svarer til varme-substitutionsprisprincippet, hvor substitutionsprisen dog er beregnet for kon-krete anlæg.For Danmark gennemføres der yderligere en beregning for tre konkrete af-faldskraftvarmeværker i Danmark, for at kunne relatere de gennemførte be-regninger til specifikke tilfælde og verificere beregningerne. De tre case-anlæger placeret i følgende områder:1. Decentralt biomasseområde2. Centralt kulkraftvarmeområde3. Decentralt naturgasområdeData for disse anlæg i form af virkningsgrader samt resultater for behand-lingsomkostningen fremgår af et fortroligt bilag til denne rapport.Tekniske forudsætningeraffaldskraftvarmeReferenceanlæggets virkningsgrader og antagne omkostninger fremgår afafsnit 3.5, sammen med de valgte forudsætninger for fire alternative varme-produktionsteknologier: Kraftvarme fra biomasse i et centralt og decentraltkraftvarmeområde, ren varmeproduktion på biomasse i decentrale områder,50

naturgas i et decentralt kraftvarmeområde og kul i et centralt kraftvarmeom-råde. Virkningsgraderne varieres ikke ved analysen i forskellige lande. Affald-kraftvarme er en investeringstung teknologi, og omkostninger til el- og var-meproduktion domineres typisk af kapitalomkostninger samt faste og variabledrift- og vedligholdelsesomkostninger. Ifølge RenoSamsbenchmark på affalds-værkerne35ligger de samlede drift og vedligeholdelsesomkostninger på ca.600 kr./ton, mens Energistyrelsens teknologikatalog fra 200536angiver desamlede drift- og vedligeholdelsesomkostninger til omkring 300 kr./ton. En nyversion af teknologikataloget fra 201037operer med lidt lavere niveau. I for-bindelsen med udarbejdelsen af denne rapport har Ea Energianalyse drøftetomkostningsniveauet med RenoSam og Peter Heilmann fra Rambøll. Det vur-deres at 600 kr./ton er en mere retvisende omkostning, og anvendes derfor iberegningerne her. Fordelingen på var. Og faste omkostninger er foretagetskønsmæssigt. Rambøll nævner dog drift- og ved ligeholdelsesomkostninger,der ligger ca. midt imellem de to nævnte niveauer. For investeringsomkost-ningerne anvendes det nyeste teknologikatalogs data, da der ikke synes atvære uoverenstemmelser af samme størrelsesorden, og det angivne niveau eri samme størrelsesorden, som ved aktuelle nye affaldskraftvarmeprojekter.De anvendte økonomiske data fremgår af Tabel 17.

Tekniske forudsætningerandre anlæg

Der er taget udgangspunkt i konkrete anlæg for at estimere virkningsgrader ogkapacitet, også selvom disse konkrete anlæg ikke nødvendigvis står i et områ-de, hvor der også leveres affaldskraftvarme. De udvalgte anlæg forudsættessåledes at repræsentere karakteristiske varmeområder, i hvilke affaldskraft-varmen kunne producere varme til et fjernvarmenet.Det udvalgte decentrale naturgasanlæg svarer i virkningsgrad og størrelse ca.til det naturgasbaserede kraftvarmeværk i Hillerød, mens det decentral kraft-varme fra biomasse (træflis) svarer til kraftvarmeværket i Assens. Det kulbase-rede kraftvarmeværk svarer til Avedøreværkets blok 1 i København. For etcentralt biomassekraftværk antages et sådant værk ombygget til træpillefy-ring, uden at det har indflydelse på virkningsgrader eller kapacitet. Derudoverindgår der et mindre moderne rent varmeproducerende træflisværk.Omkostninger for drift og vedligehold er estimeret ud fra Energistyrelsensteknologikatalog fra 2005. Der er blevet udgivet en ny version i juni 201037ogniveauet for D & V-omkostninger for de viste teknologier er her lidt lavere.Forskellene er dog små og det er usandsynligt, at denne revurdering har ind-flydelse på de eksisterende værker. Data fra 2005-kataloget er derfor fast-holdt her.

353637

RenoSam og Capacent, ”Benchmarking på affaldsområder for 2008”, juli 2009Technology Data for Electricity and Heat Generating Plants, Elsam, Elkraft og Energistyrelsen, marts 2005Technology Data for Energy Plants, Energistyrelsen, juni 2010.

Affald KV

Natur-gas KVdec.75784388

Bio KVcen.2153383590

Bio KVdec.20473070

BIO VVdec.-5-108

Kul KVcen.2153383590

ElkapacitetVarmekapacitetElvirkningsgradTotalvirknings-gradInvesteringFast D&VVar. D&VAffaldsforbrændingBrændværdiKapacitet

MWMJ/s%%mio. kr./tphkr./MW/årkr./MWh

1549208542,53.250.000*200

87.00024

217.00023

326.00047

174.000-

139.00016

GJ/tonton/h

10,525,7

Tabel 17: Tekniske data for reference affaldskraftvarmeanlæg og alternative kraftvarmeanlæg. *)For af-faldsforbrændingsanlæg er variable og faste D&V-omkostninger angivet hhv. pr. ton behandlet affald og pr.ton behandlingskapacitet pr. time. I praksis vil disse afhænge af anlæggets størrelse. Tph: ton per hour =forbrændingskapacitet pr. time.

Beregningsopsætning

For referenceanlægget gennemføres en beregning af afbrænding af 1 tonaffald under forudsætning af de specifikke rammebetingelser for de forskelli-ge lande. På lignende måde gennemføres en beregning af omkostningerneved at producere 1 GJ varme på de alternative kraftvarmeanlæg under hen-syntagen til de forskellige landes rammebetingelser. Den herved beregnedevarmepris er afgørende for værdien af den producerede varme for affalds-kraftvarmeanlægget.Behandlingsomkostningen pr. GJ affald på et affaldskraftvarmeværk består afde forskellige udgifter og indtægter for afbrænding af 1 GJ affald. Heraf er detde variable omkostninger, der afgør konkurrenceevnen i et varmemarked påkort sigt. For at illustrere det samlede billede er investeringsomkostninger ogfast D & V dog også medtaget i beregningerne.

Behandlingsomkostning

Beregningsår

Beregningsåret er 2010, og Energistyrelsens forudsætninger fra maj 2010 eranvendt. Dette gælder brændselspriser, CO2-kvotepriser og elpriser, som erforudsat at være ens i alle lande. Udviklingen er illustreret på figur 11 og figur12.

90,080,070,060,0kr./GJ50,040,030,020,010,00,0KulNaturgasTræpiller

Figur 11: Forudsatte brændselspriser

350300250kr./ton200150100500

500450400350300250200150100500

CO2-kvoteprisFigur 12: Forudsatte CO2-kvotepriser og elpriser

Elpris

6.2 VarmeprisTabel 18 viser varmeprisen fra de forskellige alternative varmeproduktions-teknologier i Danmark, Tyskland, Holland og Sverige. I beregningerne indgårsamtlige variable omkostninger på kraftvarmeværket, dvs. brændselsomkost-ninger, D & V samt afgiftsbetaling. Derudover indregnes en indtægt fra elsalgog evt. tilskud til el- eller varmeproduktionen. De faste D & V omkostninger erligeledes medtaget i beregningerne, mens der for de alternative anlæg ikkeindgår investeringsomkostninger til værket. Det er således forudsat, at der ertale om eksisterende værker.

kr./MWh

kr./GJ varmeNaturgas KV dec.Biomasse KV cen.Biomasse KV dec.Biomasse kedel dec.Kul KV cen.

Danmark

Sverige

Tyskland

Holland

9457234863

5642134829

3763-6485

4283-33489

Tabel 19: Varmepriser for varmeproduktion på alternative kraftvarmeanlæg. I centrale biomasseområder ertræpiller antaget som brændsel, mens træflis anvendes på mindre decentrale kraftværker.

Det fremgår, at varmepriserne er højest i Danmark, hvilket skyldes de højesatser for energiafgifter på brændsel til varmeproduktion. Det betyder også,at varme produceret på affaldskraftvarmeværker har større værdi i Danmarkend i Tyskland, Holland og Sverige. Det har dog væsentlig betydning, hvilkenalternativ varmeproduktion der er. Tilskud til træflisbaseret elproduktion iTyskland og Holland betyder således, at værdien af varmen i princippet ernegativ.I det følgende er det antaget, at affaldsbaseret kraftvarmeproduktion modta-ger de oven for viste varmepriser ved produktion i de pågældende områder.Dog er det antaget, at et værk ikke skal betale for at komme af med varmen,og den minimale varmepris er således sat til 0. I praksis vil der sandsynligvisblive etableret kølekapacitet på kraftvarmeanlægget, eller opført rent elpro-ducerende anlæg. Der er dermed set bort fra kontraktmæssige og lovgiv-ningsmæssige forhold, der kunne ændre denne antagelse om en direkte sub-stitutionspris.

6.3 BehandlingsomkostningerBehandlingsomkostningerne for et affaldskraftvarmeanlæg er stærkt afhæn-gige af den opnåelige varmepris. I det følgende er behandlingsomkostningenderfor opdelt afhængigt af den alternative varmeproduktion.Indledningsvis er behandlingsomkostningen dog illustreret for et affaldskraft-varmeanlæg, der modtager en betaling for varme på 63 kr/GJ i Danmark. Det-te svarer ca. til varmeprisen i et centralt kulkraftvarmeområde. Omkostnings-sammensætningen fremgår af figur 13. Den relativt høje afgiftsbetaling på i altca. 360 kr/ton opvejes af en høj indtjening på varmesiden på ca. 430 kr/ton.Den samlede behandlingsomkostning er på ca. 790 kr./ton, hvoraf en væsent-lig del udgøres af kapitalomkostninger, samt drift og vedligeholdelsesomkost-ninger.

1.50046181134

CO2-afgiftTillægsafgift

1.000406

789

AffaldsvarmeafgiftFast D&VVar D&VKapitalomkostningVarmesalgElsalgBehandlingsomkostning(sum)

500kr./ton

200

426

--174

-431

-500

-1.000Affald KV DK

Figur 13: Behandlingsomkostning på et affaldskraftvarmeanlæg i Danmark med en varmebetaling på 63kr/GJ.

Områdeafhængige be-handlingsomkostninger

De områdeafhængige behandlingsomkostninger er vist på figur 14. I alle landeer behandlingsomkostningerne relativ lave i naturgaskraftvarmeområder, dade alternative varmeproduktionsomkostninger er høje i disse områder.Behandlingsomkostningen er dog lavest i centrale biomasseområder i Tysk-land og Holland pga. høje brændselspriser i disse områder. I centrale områderer det antaget, at biomassebaseret varmeproduktion foregår vha. træpillefy-ring på centrale kraftværker, og hverken i Tyskland eller Holland er der fortiden et nævneværdigt tilskud til dette.De højeste behandlingsomkostninger findes i decentrale biomasseområder iDanmark. Det skyldes, at afgiftsbelagt affaldskraftvarme her konkurrerer medafgiftsfritaget og tilskudsberettiget træflisbaseret kraftvarmeproduktion. Inaturgasområder er behandlingsomkostningen i Danmark ca. 100 kr. højereend i Sverige, og ca. 30 kr./ton højere end i naturgasområder i Tyskland. Forkulkraftvarmeområder er behandlingsomkostningen ca. 130 kr./ton og 30kr./ton højere i Danmark end i henholdsvis Sverige og Tyskland. Det må un-derstreges, at de viste behandlingsomkostinger er under forudsætning af denvalgte substitutionsvarmepris. I Danmark vil prisloftet i praksis gælde, og dervil dermed eksempelvis ikke være forskel på prisen i de to viste decentralebiomasseområder.

1.2001.000800kr./ton600400200-DanmarkSverigeTysklandHollandNaturgasBiomasse centr.Biomasse dec.Biomasse kedelKul

Figur 15: Områdeafhængig behandlingsomkostning på affaldskraftvarme

For at illustrere betydningen af den samlede afgiftsbelastning på affaldsbase-ret kraftvarmeproduktion er varmebetalingen for affaldsbaseret kraftvarme ide forskellige områder vist i nedenstående tabel, hvor udgifterne til afgifter ermodregnet. Tabellen illustrerer således varmebetalingen, der bliver til overs,når afgifterne er betalt.I kulområder er varmebetalingen lavest i Tyskland. Når Danmark alligevel harhøjest behandlingsomkostning i kulbaserede områder skyldes det kraftvarme-tilskuddet i Tyskland. Det samme gør sig gældende for naturgasområder.For både naturgas- og kulområder er varmebetalingen lavere i Danmark end iSverige, mens betalingen i Danmark er nogenlunde på niveau med Holland.I biomasseområder er varmebetalingen negativ, når afgiftsbetalingen mod-regnes, på trods af en positiv pris for varmesalget alene, hvilket skyldes af-faldsafgifterne.

Varmebetaling kr./GJNaturgasBiomasseBiomasse dec.Biomasse kedel dec.Kul

Danmark

Sverige

Tyskland

Holland

414-30-410

5642134829

37630485

42830489

Tabel 20: Varmebetaling til affaldsbaseret kraftvarme, modregnet den samlede afgiftsbetaling. Negative talangiver i princippet en udgift for at levere varmen, idet udgifterne til afgifter er højere end indtægten fravarmesalget. Selve indtægten fra varmesalget er sat til minimum 0.

De illustrerede behandlingsomkostninger viser en stor spredning og afvigerderfor fra behandlingsomkostningerne nævnt i faktabladene. Behandlingsom-kostningerne på dedikerede affaldsforbrændingsanlæg ligger ifølge faktabla-dene på 380 kr/ton i Sverige og omkring 900 kr/ton i Tyskland. Ifølge oplys-ninger fra affaldsbranchen har der i Tyskland i 2009 været tale om spotpriserfor forbrændingsegnet affald ned til ca. 350 kr./ton.

Afvigelsen i beregningen og de observerede modtagelsesgebyrer kan skyldesflere forhold, herunder at der i faktabladene ikke er set på en spotpris, menbehandlingsomkostningen ifølge kontrakter mm. Her kan der indgå flere ele-menter, herunder fortjeneste og indflydelse af langtidskontrakter. Desudenkan det ikke udelukkes, at der er flere omkostninger forbundet med affalds-forbrænding i disse lande, som f.eks. omkostninger til bortskaffelse af for-brændingsrester. Endelig er der i faktabladende tale om en gennemsnitspris,mens der her er illustreret en situation i konkrete områder.KonkurrenceforholdFor at kunne afgøre om der kan forventes øget eksport eller import af affaldfra og til Danmark, er det vigtigt at forholde sig til, om konkurrencen kommerfra et affaldsanlæg i et lignende kraftvarmeområde i udlandet, eller fra enanden type.Figur 16 viser behandlingsomkostningen i udvalgte områder i Danmark og iudlandet. Figuren understreger følgende hovedresultater:Når affaldsvarme substituerer fossile brændsler er der som ovenfornævnt ikke store forskelle mellem de beregnede behandlingsomkost-ninger i Danmark, Tyskland og Holland. Det skyldes, at forskelle i lan-denes rammeværk nogenlunde opvejer hinanden: Afgifter på affaldopvejes af højere varmesalgspriser.Når affaldsvarme substituerer fossile brændsler er de beregnede be-handlingsomkostninger dog lavere i Sverige end i de tre andre lande.Dette skyldes, at der i Sverige er afgifter på fossile brændsler hvilketøger varmesalgsprisen, mens affald er fritaget for afgifter.Når affaldsvarme substituerer varme baseret på biomasse i centralekraftvarmeområder, er behandlingsomkostningen højere i Danmarkend i noget andet land. Det skyldes at affald er afgiftsbelagt i Dan-mark, mens biomasse er fritaget for afgifter i alle landene.Behandlingsomkostningen i Danmark i centrale kraftvarmeområdersvarer nogenlunde til behandlingsomkostningen i andre lande heltuden varmesalg, såfremt ren elproduktion medfører forbedret elvirk-ningsgrad på ca. 5%-point.

Konkurrence på tværs afområdetyper



Figur 16 viser ikke behandlingsomkostninger i decentrale biomasseområder,der er højere i alle lande end i centrale biomasseområder. Dette skyldes dels,at mindre decentrale anlæg antages at fyre med det billigere brændsel træflis,dels at der kan være større tilskud til decentral kraftvarmeproduktion baseretpå biomasse (Tyskland).

900800700600kr./ton

500400300200

100-Danmark Danmark - Sverige -Kulbiomasse NaturgasSverige -BiomasseTysklandKulTyskland HollandBiomasse BiomasseIngenvarme

Figur 16: Behandlingsomkostning i udvalgte områder. For biomasse er der kun vist centrale områder. Vedingen varmeproduktion forudsættes en elvirkningsgrad på 25 %.

For kul- og naturgasområderne i Danmark er potentialerne for affaldsfor-brændingsanlæg og eksisterende forbrændingskapaciteter i de forskelligeområdetyper i udlandet af væsentlig betydning for at kunne afgøre konkur-renceevnen. I afsnit 4.2 er fordelingen af brændselsanvendelsen til kraftvar-meproduktion beskrevet for de forskellige lande. Selvom dette ikke direktesiger noget om fordelingen af affaldskraftvarmekapacitet på områderne, giverdet en indikation af typen af områder, hvor affaldskraftvarmeanlæg kan væreplaceret i udlandet. Det fremgår at biomasse er meget anvendt til kraftvarme-produktion i Sverige og til dels i Tyskland, men behandlingsomkostningen idisse områder er ikke nogen tydelig trussel for danske anlæg i kul- og natur-gasområder. I Tyskland er det i højere grad naturgas, der anvendes til kraft-varmeproduktion og her ligger behandlingsomkostningen væsentlig lavereend i danske kulområder. Også i Holland anvendes i høj grad naturgas tilkraftvarmeproduktion, men i disse områder er behandlingsomkostningerne påniveau med danske kulområder og over naturgasområdernes behandlingspri-ser.Konkurrence indenforsamme områdetyperSå længe der alene ses på konkurrencen indenfor samme typer områder viseranalysen af behandlingsomkostningerne, at der kan være en øget konkurren-ce om affaldet fra Sverige, hvor behandlingsomkostningen både i naturgasom-råder og i kulområder er over 100 kr./ton lavere. Selv ved indregning af trans-portomkostninger kan der derfor være tilfælde, hvor det kan betale sig attransportere affald til Sverige.Ift. Tyskland og Holland er forskellen i behandlingsomkostningerne ikke stornok til at retfærdiggøre transport af affald på tværs af landegrænser i natur-gas- og kulområder. I biomasseområder er konkurrenceevnen for danske af-faldsforbrændingsanlæg dårligt i forhold til alle undersøgte lande. Der er dog idenne analyse ikke taget hensyn til lovgivningsmæssige og politiske forhold,58

der kunne begrænse affaldskraftvarmeproduktionen i sådanne områder i ud-landet, eller hvor stort potentialet i disse områder er i udlandet.

7 Litteratur[DAKOFA strategi, april 2009] DAKOFA, ”Affaldssektorens vejviser! –beregner ny rute…” udkast april 2009.[Direktiv 2003/87/EF][DMU, 2008][DTU, 2008][Energistyrelsen, dec. 2009][Energistyrelsen, feb. 2009]EU-kommissionen 2003: Direktiv 2003/87/EFDMU, ”Notat vedrørende CO2emissioner fraaffaldsforbrænding”, 20. August 2008.DTU, ” Miljøvurdering af affaldsforbrændingog alternativer”, 2008.Energistyrelsen, ”Status for den danske Kyoto-forpligtelse 2008-2012”, december 2009.Energistyrelsen, Informationsmøde omKommissionens klima-og energipakke, 5.februar 2009.

[Energistyrelsen, Fremskrivning, 2009]Energistyrelsen, ”Danmarksenergifremskrivning fra til 2030”, April 2009.[Energistyrelsen, marts 2010] Energistyrelsen, Rasmus Zink Sørensen,”Principper for tildeling af gratis kvoter i EUETS fra 2013”, 5. marts 2010.[Miljøministeriet, 2010]Miljøministeriet, BEK nr 48 af 13/01/2010,Offentliggørelsesdato: 19-01-2010,(https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=129843#K6)Miljøstyrelsen, ”Affaldsstatistik 2006”, 2008.Miljøstyrelsen, ”Affaldsstatistik 2007 og2008”, 2010.

[Miljøstyrelsen, 2008][Miljøstyrelsen, 2010]

[Bundesministerium der Justiz, 1999]Bundesministerium der Justiz,”Stromsteuergesetz”, Marts 1999.(http://www.gesetze-im-internet.de/stromstg/index.html)[Bundesministerium der Justiz, 2006]Bundesministerium der Justiz,Energiesteuergesetz, Juli 2006.(http://www.gesetze-im-internet.de/energiestg/index.html#BJNR153410006BJNE000302308)[BMU, 2004]Bundesministerium für Umwelt, Naturschuttzand Reaktorsincherheit, ”Novelle desErneuerbare-Energien-Gesetzes”, 21. Juli2004.(http://www.bmu.de/files/pdfs/allgemein/application/pdf/ueberblick_regelungen_eeg.pdf )60

[BMU, 2008]

Bundesministerium für Umwelt, Naturschuttzand Reaktorsincherheit, ”Vergütungssätzeund Degressionsbeispiele nach dem neuenErneuerbare-Energien-Gesetz”, 25. Oktober2008. (http://www.erneuerbare-energien.de/files/pdfs/allgemein/application/pdf/eeg_2009_verguetungsdegression_bf.pdfBundesministerium für Umwelt, Naturschuttzand Reaktorsincherheit, ”Gesetz für dieErhaltung die Modernisierung und den Ausbauder Kraft-Wärme-Kopplung (Kraft-Wärme-Kopplungsgesetz)”, 1. April 2002(http://www.bmu.de/klimaschutz/doc/2930.php)National allokeringsplan for Danmark iperioden 2008-12, Marts 2007Klima og Energiministeriet, “Denmark’s FifthNational Communication on Climate Change -Under the United Nations FrameworkConvention on Climate Change and the KyotoProtocol”, December 2009.EU kommissionen ”Retningslinjer forovervågning og rapportering afdrivhusgasudledninger i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF”(2007/589/EF), af 18. juli 2007.CEWEP, ”Landfill taxes and bans”, marts 2010European Environment Agency, “The roadfrom landfilling to recycling: Commondestination, different routes”, 2007Samtale med Inge Johansson fra AvfallSverige, 25. maj 2010Euroheat & Power “District heating andcooling, country by country 2009 survey”,2009.

[BMU, 2002]

[NAP2, 2007][KEMIN, 2009]

[EU, 2007]

[CEWEP, Marts 2010][EEA, 2007]

[Avfall Sverige, 25. maj 2010][Euroheat & Power, 2009]

Bilag 1: Faktablade for hvert land7.1 Danmark

DanmarkDanmark er et udpræget kraftvarmeland og betragtes som ledende indenfor kraftvarmeproduktion.Samtidig har Danmark stor tilslutning til fjernvarme. Udbredelsen af fjernvarme og kraftvarmeprodukti-on i Danmark har i høj grad været drevet af varmeplanlægningen gennem 1980’erne og 1990’erne, hvorfjernvarmenettet blev udbygget og mange decentrale kraftvarme og varmeanlæg skød frem i forsøgetpå at fortrænge individuel olieopvarmning.Politisk ligger fokus i Danmark på omkostningseffektiv udnyttelse af ressourcerne i affaldet på en mil-jømæssig forsvarlig måde. Derudover er det et mål at afkoble stigende affaldsmængder med den øko-nomiske vækst.Danmark indførte den 1. januar 1997 et stop for deponering af forbrændingsegnet affald. Det førte tilen betydelig udbygning af forbrændingskapaciteten i slutningen af 90’erne og begyndelsen af 2000.Målet har været at sikre maksimal energiudnyttelse og at flytte mest muligt affald over på kraftvarme-anlæg, hvor affaldets energiindhold omsættes til både el og varme. I 2007 bidrog affald med ca. 38 mio.GJ. til energiforsyningen i Danmark. Det svarer til at ca. 20 % af den samlede danske fjernvarmeproduk-tion produceredes på basis af affald, mens ca. 4,5 % af elproduktionen var baseret på affald.Regeringens politik på affaldsområdet er beskrevet i ”Affaldsstrategi 2009-12”. Affaldspolitikken byggerpå syv grundelementer, herunder at vi i Danmark skal reducere tabet af ressourcer, samt reducereemissionerne af klimagasser og øge kvaliteten i affaldsbehandlingen. Konkret fastholder regeringenmålet om mindst 65 % genanvendelse og højst 6 % deponering i 2012.Affaldsstrategien indeholder en kapacitetsplan for affaldsforbrænding, som er udarbejdet i samarbejdemellem Energistyrelsen og Miljøstyrelsen. I Danmark har kommunerne ansvaret for at sikre adgang tilden nødvendige forbrændingskapacitet. Energistyrelsen godkender projekter til renovering af eksiste-rende eller etablering af ny forbrændingskapacitet, og Miljøstyrelsen udtaler sig om affaldsgrundlagetfor disse projekter.Den øgede konkurrence i forhold til medforbrænding i kraftværker og konkurrencepåvirkningen fraudlandet skal ses i samspil med de seneste års liberalisering af elmarkedet samt debatten om liberalise-ring af affaldsforbrændingsområdet. Det er dog endnu uklart, i hvor høj grad affaldssektoren bliverliberaliseret.Traditionelt har afgifterne på affaldsforbrænding været opgjort per ton – men dette er delvist ændretmed de seneste lovændringer, således at affaldsafgifterne på forbrænding i dag både i udformning og istørrelse er at sammenligne med energiafgifterne og beregnes per energienhed.

AFFALDEmneSamlet affaldsmængde

FaktaTotalt: 14,7 tons (2006) [9]Nyeste affaldsstatistik fra miljøstyrel-sen 15,6 mio tons (2008) [4]MSW: 4,4 mio ton (2008) [9]

NoterI alt blev der i 2008 produceret15,6 mio tons affald i Danmark,hvoraf 6 mio tons var fra byggeriog anlæg, 3,7 mio tons kom frahusholdninger, 2,2 mio tons varfra servicesektoren og 1,7 mio tonstammede fra industrien. [4]I 2008 blev 3.590.000 tons affald(23 %) forbrændt med efterføl-gende energiudnyttelse. Fra 2000til 2008 har mængderne til for-brænding været nogenlunde kon-stante (omkring 25 % af den sam-lede mængde). [4]Statistikken fra 2006 viser en stig-ning på ca. 30 % i tilførslen afbåde affald fra servicesektoren ogstorskrald fra husholdninger tilforbrænding i perioden. Miljøsty-relsens fremskrivning af affalds-mængderne til forbrænding pegerpå, at der skal etableres ny for-brændingskapacitet.Ifølge CEWEPs country reportbliver der hvert år produceret1,93 mio. MWh el og 6,8 mio.MWh varme fra affaldsforbræn-ding i Danmark. [1]

Mængde til forbrænding

3,59 mio tons (2008) [4]

Antal forbrændingsan-læg

I Danmark er der i øjeblikket 29dedikerede affaldsforbrændings-anlæg. Derudover er det 2 anlægtil forbrænding af farligt affald.Der bliver importeret højst100.000 ton MSW og eksporterethøjst 200.000 ton MSW ifølgeCEWEP. [1]Ud af 29 danske forbrændingsan-læg har 11 en ansøgning liggendehos Energistyrelsen om at udvidekapaciteten eller udskifte gamleovnlinjer med nye. [10] Mengrundet den generelle økonomi-ske afmatning har udviklingen i defor-brændingsegnede affalds-mængder været faldende og an-

Import/eksport af affald

Max import: 100.000 ton MSWMax eksport: 200.000 tons MSW

Kapacitet

3,378 mio tons.

søgningerne om udviddelse er forde flestes vedkommende blevetafvist. [11]Behandlingsomkostningfor forbrændingCa. 200 DKK/ton eksklusiv afgifter(2005) [7]199 DKK/ton (2008) [8]239DKK/ton (2007) [8]210 DKK/ton (2006)[8]Fra Forfás: 327 DKK/ton (38 Eu-ro/ton) [6]Produktionsomkostningerne inkl.afgifter (på nær affaldsvarmeafgif-ten) er ifølge Capacents analysefor Renosam 650-850 DKK/ton [8]Fra CEWEP: 624 DKK/ton (84 Eu-ro/ton MSW, 59-134 Euro/tonMSW) inklusiv afgifter. Netto: ca32 Euro/ton (240 kr/ton). [1]Tilskud/afgift på affalds-forbrændingEnergiafgift på varme fra affald fra2010: 19,6 DKK/GJ [2]Energiafgift på affald til fjernvarme fra2010: 33,13 DKK/GJ [2]Deponi forbud/afgiftForbud fra 1997 (forbrændingsegnetaffald)Afgift på 375 DKK/ton (50 Euro/ton)[2] [6] [7], dog ifølge CEWEP øget pr 1.januar 2010 til 63 Euro/ton (469DKK/ton) [3]Forbuddet mod deponi af for-brændingsegnet affald fra 1997ledte til mangel på forbrændings-kapacitet, men fra 2001 anseskapaciteten og behovet at være ibalance. Dog steg mængderne tilforbrænding stadig og medfor-brænding af affald på kraftvarme-anlæg blev diskuteret i stigendegrad. [2] I 2010 blev en del af dissemedforbrændingsplaner dogdroppet.Ifølge Forfás er behandlingsom-kostningen for deponi i 2005 påomkring 379 DKK/ton (51 Eu-ro/ton) [6] – ifølge RenoSam ogCapacent lå behandlingsomkost-ningen for deponi af blandet af-fald på 330 DKK/ton i 2008. [8]

ENERGIEmneUdbredelse af kraftvar-me

Fakta52,9 % af den samlede elproduktion(2007). [5]

NoterDanmark er et udpræget kraft-varmeland og betragtes som le-dende indenfor kraftvarmepro-duktion. Naturgas udgør 49 % afkraftvarmeproduktionen, kul 37 %og vedvarende energi (herunderaffald) 11 %. [5]Udbredelsen af kraftvarmepro-duktion i Danmark har i høj grad

været drevet af varmeplanlægnin-gen.Udbredelse af fjernvar-me46 % af den samlede opvarmning.61 % af husholdninger er tilsluttetfjernvarme.[5]Udbredelsen af fjernvarme i Dan-mark har i høj grad været drevetaf varmeplanlægningen gennem1980’erne og 1990’erne, hvorfjernvarmenettet blev udbyggetog mange decentrale kraftvarmeog varmeanlæg skød frem i be-stræbelserne på at fortrængeindividuel olieopvarmning. [5]Varierer meget fra område tilområde (afhænger af områdetsalternative produktionsform)Nordpool gennemsnit for 1/1-2010 til 31/5-2010

Varmesalgspris

2,5 Euro cent/kWh eksklusiv afgifter igennemsnit376 DKK/MWh(50,6 Euro/MWh på spot markedet)

Elsalgspris

Energiafgift

Kul: 57,3 kr/GJNaturgas: 57,3 kr/GJ

CO2-afgift

For kul: 14,8 kr/GJFor naturgas: 8,9 kr/GJCO2-afgift for affaldsforbrænding:155,4 DKK/ton

Derudover for forbrænding: SO2-afgift på 9,7 DKK/kg SO2 (1,3 Eu-ro/kg SO2) hvis SO2 måles ellerscirka 8,9 DKK/ton affald (1,2 Eu-ro/ton affald)[2]Der er antaget kvoteprisen på deteuropæiske kvotemarked – det vilsige der bruges samme pris foralle lande. I 2009 CO2-kvoteprisenpå ca. 100 DKK/ton CO2. Den for-ventes at stige fremover.Indtil 2012 kan tildelingen af gra-tiskvoter i de enkelte lande havebetydning for investeringsom-kostningerne ved etablering afnye anlæg. Efter 2012 forventesreglerne at harmoniseres i EU.

CO2-kvotepris

Kul: ca. 10 DKK/GJNaturgas: ca. 6 DKK/GJ

Andre tilskud/afgifter

VE tilskud: max 315 DKK/MWh (4,2Euro cent/kWh) [1]

Tilskud til elproduktion fra VEafhænger af markedsprisen påspot

ReferencerCEWEP country report: Denmark, October 2008.Avfall Sverige, Rapport U2009:05 ”Energy from waste – en international perspective”, 2009CEWEP, ”Landfill taxes and bans”, Marts 2010Miljøstyrelsen, “Affaldsstatistik 2007 og 2008”, 2010Euroheat & Power 2009: District heating and cooling, country by country 2009 survey.Forfás, “Waste Management Baseline Study”, June 2006RenoSam og Rambøll, “Affaldsforbrænding i Danmark - Europas mest effektive affaldsbehand-ling”, 2005.[8]RenoSam og Capacent, ”Benchmarking på affaldsområder for 2008”, juli 2009[9]Eurostat statestik[10]Ingeniøren, ”Byggeboom af affaldsanlæg”, 9. maj 2010[11]Finn Berthelsen, Energistyrelsen[1][2][3][4][5][6][7]

7.2 Sverige

SverigeDer er i Sverige politiske mål om at reducere deponi og øge genanvendelse, herunder et mål om atmindst 50 % af husholdningsaffald skal behandles biologisk eller genanvendes fra 2010. Der blev indførtforbud mod deponi af brændbart affald i 2002 og organisk affald i 2005. Disse forbud ledte til en mangelpå forbrændingskapacitet og siden 2002 en midlertidig tilladelse til deponi. I 2002 blev der givet tilladel-se til undtagelsesvist at deponere 1,6 mio ton. I 2007 blev der givet ekstra tilladelse for 450.000 tons.I Sverige har man i øjeblikket overkapacitet på forbrændingsanlæg i forhold til affaldsmængderne, somde seneste år har været faldende pga. finanskrisen. Overkapaciteten skønnes at være på 700.000 til800.000 tons. Der er planlagt kapacitet for i alt 1 mio. tons (herunder ét anlæg opnå 600.000 tons), mendisse projekter er stillet i bero og afventer udviklingen i affaldsmængder.Det er en gråzone, hvornår affaldstræ kan defineres som biomasse og hvornår det er affald. Som hoved-regel er det dog affald, hvis det indeholder nogen form for fremmede fraktioner – fx kan trykimprægne-ret træ ikke kategoriseres som biomasse.Vedvarende energi fremmes i Sverige via et VE-certifikatmarked (introduceret i 2003 og i 2006 blev detforlænget til 2030). El produceret på affald modtager ikke VE certifikater med undtagelse af udsorterettræaffald. Der har hidtil i Sverige været en afgift på affaldsforbrænding på 487 SEK/ton for ren varme-produktion og 70-80 SEK/ton for kraftvarme med en effektivitet over 0,15, men denne bliver afvikletper 1. september 2010.Sverige importerer i dag relativt store mængder affald til forbrænding, primært fra Norge. Andelen afimporteret affald til forbrænding fra Norge er steget fra traditionelt at have ligget på 100.000-200.000ton/år til i dag at ligge mellem 700.000 og 800.000 ton/år. Sverige modtager også mindre mængder afforbrændingsegnet affald fra blandt andet Danmark (træaffald) og Holland

AFFALDEmneSamlet affaldsmængde

FaktaTotalt: 115,6 mio tons (2006) – detteinkluderer bl.a. mineaffald på ca. 62mio ton [5]MSW: 4,7 mio tons MSW (2008) [5]

Noter/kildeCa. 511 kg. affald per indbygger omåret. Heraf bliver de 247 kg for-brændt med energiudnyttelse.

Mængde til forbrænding

2,29 mio tons affald i 2008 [5]

I 2008 blev 48,5 % af det svenskehusholdningsaffald brændt medefterfølgende energiudnyttelse.Erhvervsaffald udgør i Sverige i dag49,3 % af den samlede mængdeaffald.[1]Ifølge CEWEPs country report bliverder hvert år produceret 1,2 mio.MWh el og 10,3 mio. MWh varmefra affaldsforbrænding i Sverige. [3]

Antal forbrændingsan-læg

[4]

Import/eksport af affald

Import: 700.000 ton/år (især fraNorge)

Andelen af importeret affald tilforbrænding fra Norge anslås atligge mellem 700.000 og 800.000ton/år. Sverige modtager også min-dre mængder af forbrændingsegnetaffald fra blandt andet Danmark(træaffald) og Holland. [1]Der er i øjeblikket planlagt ny for-brændingskapacitet til behandlingaf i alt 1 mio. ton affald, men flereaf planerne er sat i bero som følgeaf et drastisk fald i affaldsmæng-derne de seneste år pga. finanskri-sen. Avfall Sverige anslår, at Sverigei øjeblikket har en overkapacitet påde eksisterende forbrændingsanlægpå 700.000 – 800.000 ton.309-464 DKK/ton (400 – 600SEK/ton) Spænd for behandlings-omkostninger (ekskl. skatter) forhusholdningsaffald vurderet afAvfall Sverige. [1]Ifølge CEWEP’s landerapport erbehandlingsomkostningen 50-90Euro/ton MSW (Svarer til 485-873SEK/ton) inklusiv energiafgiften på10-50 Euro/ton (når denne bortfal-der, vil behandlingsomkostningenfalde betydeligt) [3]

Kapacitet

4,6 mio ton (2008) [4]

Behandlingsomkostningfor forbrænding

357DKK/ton (48Euro/ton) [10]

Tilskud/afgift på affalds-forbrænding

Afgift vil blive afviklet fra oktober2010

Tidligere afgift på 487 SEK/ton forren varmeproduktion og 70-80SEK/ton for kraftvarme med eneffektivitet over 0,15. I den gamleforbrændingsafgift ansås 12,6% afmassen for fossilForbud mod deponi af brændbartaffald i 2002 og organisk affald i2005. Afgiften på deponi blev ind-ført i 2000 og er siden forhøjet.Ifølge Avfall Sverige var den i 2006på 47 Euro/ton (435 SEK/ton) [2] ogifølge CEWEP og Forfás på 40 Eu-ro/ton [4][10].

Deponi forbud / afgift

331 DKK/ton(435 SEK/ton) [2]

ENERGIEmneUdbredelse af kraftvar-me5 % [7]8,2 % [5]

Fakta

Noter/kildeKraftvarmeproduktion meget ud-bredt for affaldsforbrænding. Affaldudgør 18 % af brændsler anvendt tilkraftvarmeproduktion.[7]Det er ikke lovligt at bygge affalds-forbrændingsanlæg alene til pro-duktion af el. Der er eksempler påafslag på ansøgninger, fordi en forstor mængde varme var planlagtbortkølet. [1]

Udbredelse af fjernvar-me

55 % [7]

Biobrændsler og affald udgør 70 %af fjernvarmeproduktionen. Fjern-varme har været udbredt i Sverige imange år på trods af at der ikkeeksisterer virkemidler af betydningtil at fremme fjernvarme. Der erikke tilslutningspligt til fjernvarme,så prisen på fjernvarmen skal kon-kurrere med alternativer indenforindividuel opvarmning.[1] Særligtudbredelsen af varmepumper ud-gør en konkurrent til fjernvarmen,da de favoriseres i bygningsregle-mentet. [7]Der er kun oplyst priser på for-brugsniveau (for de enkelte kom-muner og husholdninger), somindeholder mange andre forholdend den rene varmesalgspris.Nordpool gennemsnit for 1/1-2010til 31/5-2010Elproduktion, samt varmeprodukti-on på kraftvarmeanlæg er fritagetfor energiafgiften. Ikke kvoteomfat-tede kraftvarmeværker skal doghave en elvirkningsgrad på mindst15 %. [8]Kvoteomfattede kraftvarmeværkerer fritaget for 85 % af CO2-afgiften.Øvrige kraftvarmeværker med enelvirkningsgrad over 15 % er fritagetfor 79 % af CO2-afgiften. [8]

Varmesalgspris

Forbruger: 520 DKK/MWh(7,0 Euro cent/kWh på forbrugerni-veau i 2007, afhænger af områdetsalternative produktionsform)

Elsalgspris

446 DKK/MWh(60 Euro/kWh på spot markedet)

Energiafgift

Kul: ca. 11 DKK/GJ(336 SEK/ton)Naturgas: ca. 5 DKK/GJ(256 SEK/1000 m )3

CO2-afgift

Kul: ca. 85 DKK/GJ(2622 SEK/ton kul)Naturgas: ca. 43 DKK/GJ(2256 SEK/1000 m )3

CO2-Kvotepris

Kul: ca. 10 DKK/GJNaturgas: ca. 6 DKK/GJ

Der er antaget kvoteprisen på deteuropæiske kvotemarked – det vilsige der bruges samme pris for allelande. I 2009 CO2-kvoteprisen påca. 100 DKK/ton CO2. Den forventesat stige fremover.Indtil 2012 kan tildelingen af gratis-kvoter i de enkelte lande have be-tydning for investeringsomkostnin-gerne ved etablering af nye anlæg.Efter 2012 forventes reglerne atharmoniseres i EU.

Andre tilskud/afgifter:VE-certifikatmarked

228 DKK/MWh(Ca. 300 SEK/MWh el)

Vedvarende energi fremmes i Sveri-ge via et VE-certifikatmarked (in-troduceret i 2003 og i 2006 blev detforlænget til 2030). El produceretpå affald modtager ikke VE certifi-kater med undtagelse af udsorterettræaffald.[1]Spotprisen for VE-certifikater harifølge SKM ligget omkring 300SEK/MWh el i perioden 2008-2010.[6]

Referencer[1] Samtale med Inge Johansson fra Avfall Sverige, 25. maj 2010[2] Swedish Waste Management, Avfall Sverige, 2009[3] CEWEP Country Report: Sweden, Juni 2008[4] CEWEP capacity report 2010[5] Eurostat statistik[6] SKM – Svensk Kraftmäkling:www.skm.se[7] Euroheat & Power 2009: District heating and cooling, country by country 2009 survey[8] Finansdepartementet, ”Skatt i retur” (SOU 2009:12), 2009[9] “Regeringens proposition 2009/10:1 - Budgetproposition för 2010”, 2009[10] Forfás, “Waste Management Baseline Study”, June 2006

7.3 Tyskland

TysklandI 1999 blev der vedtaget et mål om at al husholdningsaffald (og lignende fraktioner) skal genanvendes (re-covered) i 2020. Dette har gjort at der er en udbredt kildesortering af husholdningsaffald i forskellige frak-tioner. Fra 2006 er fokus på forebyggelse og videre sortering af husholdningsaffald for at øge andelen afaffald som genbruges, behandles biologisk og/eller medforbrændes. Blandt andet indsamles emballageseparat fra den enkelte husholdning. [2]Gewerbeabfallverordnung er en ordning som regulerer indsamlingen af affaldsfraktioner fra industrien somminder om husholdningsaffald for at øge genanvendelsen af disse fraktioner. [2]

AFFALDEmneSamlet affaldsmængde

FaktaTotalt: 363,8 tons (2006)– dette inkluderer bl.a. mineaffald påca. 47 mio ton og affald fra energisek-toren på 85 mio ton. Fra husholdnin-gerne stammer omkring 34,6 mio ton[3]

Noter/kilderI 2008 var den samlede mængdeMSW på 48,4 mio ton og indu-striaffald var 58,5 mio ton (inklu-siv mineraler og jord). [12]

Mængde til forbrænding

15,8 mio ton husholdningsaffald (2008)[2]

Ca. 33 % af den samlede mængdehusholdningsaffald i Tysklandbliver forbrændt. Og kun 1 % gårtil deponi. [2]8 nye anlæg er planlagt inden2011. [3]Ifølge et Prognos-studiet impor-terede Tyskland i 2007 ca. 3,6mio. ton affald, hvoraf ca. 34 %gik til forbrændingsanlæg. Samti-dig blev der eksporteret ca. 1, 6mio. ton, hvoraf ca. 28 % gik tilenergiudnyttelse.I Tyskland er der i øjeblikketaffaldsforbrændingsanlæg i driftmed en samlet kapacitet på ca.18,5 mio ton/år på dedikeredeaffaldsforbrændingsanlæg(2008). Dertil kommer en samletkapacitet på ca. 2,2 mio. ton/årpå såkaldte EBS-kraftværker, deranvender udsorteret affald meden højere brændværdi (2008).Endelig er der en kapacitet på ca.2 mio. ton/år til medforbrændingaf affald på kulkraftværker ogcementfabrikker.

Antal forbrændingsanlægImport/eksport af affald

78 i 2008 [3]Import (2009): 7,8 mio ton [12]Eksport (2009): 1,2 mio ton [12]

Kapacitet

22,7 mio ton i 2008 (dedikerede + EBS +medforbrænding)Forventes at stige til 26,4 mio ton

Konsulentfirmaet Prognos AG hari 2008 gennemført et studie forden tyske miljøorganisation NA-BU, som analyserer forventningertil overkapacitet i det tyske af-faldsmarked. Der forventes heren udbygning af dedikerede af-faldsforbrændingsanlæg til ensamlet kapacitet på ca. 19,6 mio.ton, mens kapaciteten for EBS-kraftværker og medforbrændingforventes at stige til ca. 6,8 mio.ton i et lavvækst-scenarie. [5] Ialt forventes i et konservativtskøn en samlet overkapacitet påca 9 % i 2020 ift. indenlandskaffaldsproduktion. Denne over-kapacitet vurderes højere i alter-native scenarier. [5]Behandlingsomkostning forforbrændingsanlæg878 DKK/ton (188 Euro/ton)[11]80-120 Euro/ton [12]670 – 1560 DKK/ton (90-210€/ton)Gennemsnittet for gebyrer foraffaldsbehandling på dedikeredeaffaldsforbrændingsanlæg liggerifølge Prognos-studiet omkring965 DKK/ton og ifølge Forfás på878 DKK/ton. [5] [11] Der ervæsentlig spredning imellemdelstaterne. Priserne har væretfaldende i perioden fra 2005 til2008.[5]Tilskud/afgift på affaldsfor-brændingDeponi forbud/afgiftNejForbud siden 2005Der er ikke nogen forbrændings-afgift på affald i TysklandSiden 2005 har deponering afubehandlet affald (med max 5%organisk kulstof – TOC max 5%)været forbudt. Dvs. alt bioned-brydeligt affald må ikke depone-res. Dog må restprodukter framekanisk og biologisk behandlingmed TOC på max 18% godtkomme på losseplads.

ENERGIEmneUdbredelse af kraftvarme

Fakta12-13 % af den samlede elproduktion[10]

Noter/kilderRegeringen sigter på at fordoblekraftvarmeproduktionen til i2020 at udgøre 25 % af den sam-lede elproduktion. Kraftvarme-produktionen udgør i dag ca. 84% af fjernvarmen. (Den resteren-de varme leveres af rene varme-værker). [10]

Udbredelse af fjernvarme

13 % af husholdningernes samledevarmeforbrug. [10]

De primære konkurrenter tilfjernvarmen er naturgas, somudgør 49 % og olie/petroleum,som udgør 30 % af den samledefjernvarmeproduktion. [10]Ikke oplystEt gennemsnit af Nordpools sy-stempris for 1/1-2010 til 31/5-2010.

VarmesalgsprisElsalgspris

Ikke oplyst399 DKK/MWh(53,6 Euro/MWh systempris 2010)

Energiafgift

Naturgas: ca. 11,38 DKK/GJ(5,5 €/MWh)

Kul er fritaget for energiafgift vedanvendelse til strømproduktion,mens naturgas er pålagt en min-dre afgift.

CO2-afgiftCO2-Kvotepris

IngenKul: ca. 10 DKK/GJNaturgas: ca. 6 DKK/GJDer er antaget kvoteprisen på deteuropæiske kvotemarked – detvil sige der bruges samme pris foralle lande. I 2009 CO2-kvoteprisen på ca. 100 DKK/tonCO2. Den forventes at stige frem-over.Indtil 2012 kan tildelingen afgratiskvoter i de enkelte landehave betydning for investerings-omkostningerne ved etableringaf nye anlæg. Efter 2012 forven-tes reglerne at harmoniseres iEU.

Andre tilskud/afgifter

VE-tilskudBiomasse: 578 DKK/MWh el(7,71 €-cent /kWh el)

Vedvarende energi fremmes iTyskland via feed-in tariffer påelproduktion, der afhænger afbåde energiressour-cen/teknologien samt størrelsen

Kraftvarmetilskud:111 DKK/MWh el(1,5 €-cent/kWh)

på anlægget. Tilskuddet tilpassesår for år. Den viste tarif gælderfor biomasseanlæg med en elek-trisk effekt mellem 5 - 20 MW, ogstrømmen kræves produceret ikraftvarme. Anlæg over 20 MWel får kun tilskud for de første 20MW. Op til 5 MW opnås højeretilskud i flere trin.Nye kraftvarmeværker får ettilskud på ca 111 DKK/MWh el ien periode på maksimalt 6 åreller 30.000 fuldlasttimer.

Referencer[1][2][3][4]CEWEP Country Report: Germany, juni 2008Avfall Sverige, Rapport U2009:05 ”Energy from waste – en international perspective”, 2009Eurostat, statistik, 2008CEWEP ( by Jan L.C. Manders & Marta Olejnik), ”Development of Waste-to Energy Capacity acrossEurope from 2006 – 2016”, February 2010[5] Der Abfallmarkt in Deutschland und Perspektiven bis 2020, udarbejdet af Prognos AG for NABU,februar 2008.[6] Abfallentsorgung, Statistischeds Bundesamt, juli 2009[7] Bundesministerium für Umwelt, Naturschuttz and Reaktorsincherheit, ”Vergütungssätze und De-gressionsbeispiele nach dem neuen Erneuerbare-Energien-Gesetz”, 25. Oktober 2008.(http://www.erneuerbare-energien.de/files/pdfs/allgemein/application/pdf/eeg_2009_verguetungsdegression_bf.pdf[8] Bundesministerium der Justiz, ”Stromsteuergesetz”, Marts 1999. (http://www.gesetze-im-internet.de/stromstg/index.html)[9] Bundesministerium der Justiz, Energiesteuergesetz, Juli 2006. (http://www.gesetze-im-internet.de/energiestg/index.html#BJNR153410006BJNE000302308)[10] Euroheat & Power, 2009: District Heating and Cooling, country by country 2009 survey[11] Forfás, “Waste Management Baseline Study”, June 2006[12] Mail fra Vinzenz Schulte, ITAD, 19. juli 2010.

7.4 Holland

HollandFjernvarme er ikke udbredt i Holland, hvor kun 3,9 % af husholdningerne er tilsluttet. Industri- og servicesektoren adskiller sig dog markant fra husholdningerne med en markant højere fjernvarmetilslutning. Såle-des udgør kraftvarmeproduktionen en relativt høj del af den samlede elproduktion (omkring 30 %). Denprimære konkurrent til affaldskraftvarme kommer fra naturgas, som i dag leverer ca. 92 % af fjernvarmen.Holland har et mål om at andelen af affald der genanvendes, behandles biologisk og medforbrændes skalstige fra 81% i 2000 til 86% i 2012. Samtidigt skal andelen til deponi falde. I 1996 blev det forbudt at depo-nere brændbart affald, landbrugsaffald, haveaffald og organisk husholdningsaffald i Holland. Dog har dermanglet kapacitet på alternative behandlingsanlæg indtil 2003. Manglende behandlingskapacitet vurderesisær at have betydning for industriel og service sektor affald. Siden 2007 er der dog sket en væsentlig ikapacitetsudbygningen af affaldsforbrændingsanlæg.Fra 2007 blev det tilladt at importere affald til forbrænding til Holland.

AFFALDEmneSamlet affaldsmængde

FaktaTotalt: 93,8 mio tons- heraf ca. 57 mio ton fra bygge-branchen [7]

Noter /kilderI 2008 blev produceret 10,9 mio tonskommunalt affald i Holland. Derbliver produceret 560 kg affald perindbygger årligt. [7]

Mængde til forbrændingAntal forbrændingsanlægImport/eksport af affald

3,3 mio tons (2008) [7]11 anlæg [6]30.000 tons (2007)I 2007 eksporterede Holland 30.000tons MSW.

KapacitetBehandlingsomkostning forforbrænding

6,4 mio ton [6] i 2008100 €/ton (2007) i gennemsnit80-140 Euro/ton (2007)

Planer om at kapaciteten skal stigemod 7 mio ton i 2011. [17][1][17][17]Siden 2009 er ”gate fees” i nye kon-trakter faldet væsentligt

Tilskud/afgift på affaldsfor-brænding

Nej ingen afgift [1] [8] [15]

Der har tidligere været et tilskud tilaffaldsforbrænding med over 26%effektivitet på 28 Euro/MWh el. Dervar ikke mange anlæg som levede optil dette krav og derfor var der over-vejelser om at fjerne tilskuddet ellerevt. erstatte det med et andet. [5]Der er kommet en ny ordning medtilskud til nye anlæg, men i praksisvurderer Jan Manders at anlæggeneikke modtager støtte. [17]

Deponi forbud/afgift

646,5 DKK/ton (86,91 Euro/ton)[12] [15]Ikke brændbart affald: 106,7DKK/ton(14,34 Euro/ton) [12] [15]

656 DKK/ton MSW (88,2 €/ton) *8+Til selve afgiften kommer en udgift tildeponeringen (ca. 20-30 Euro/ton).Den samlede omkostning på depone-ring er ligger på mellem 794 og 868DKK/ton (107-117 €/ton). – IfølgeCEWEPs ”Landfill taxes and bans” erden samlede udgift i 2010 på 107,49Euro/ton.For ikke brændbart affald er afgiften14,34 Euro/tonIfølge Jan Manders er afgifterne i daghøjere for deponi [17].

Forbud for deponi af 35 kategorieraf affald [6]

ENERGIEmneUdbredelse af kraftvarme

Fakta30,1 % af den samlede elproduktion[7]

Noter /kilderKraftvarmeproduktion modtog til-skud i årene 1980 til 2000, men mod-tager i dag intet tilskud. [9]

Udbredelse af fjernvarme

3,6 % af husholdningerne er tilslut-tet [9] resten bruger naturgas.

Fjernvarme er ikke udbredt i Holland.Industri- og service sektoren adskillersig dog markant fra husholdningernemed en markant højere fjernvarme-tilslutning (hvilket forklarer udbre-delsen af KV produktion). For eksem-pel i Haag er 45 % af de offentligeinstitutioner tilsluttet fjernvarmenet-tet [9]92 % af fjernvarmen kommer franaturgas. [9]

Varmesalgspris

Ikke oplyst

De fleste forbrændingsanlæg i Hol-land producerer kun el (2002), mender er stigende interesse for kraft-varmeproduktion for at øge effektivi-teten. Kun et anlæg (AVI Roosendaal)producerer kun varme. [11]

Elsalgspris

417 DKK/MWh(5,6 Euro cent/kWh i 2006) [1]

Industri:Pris uden afgift: 8,8 Euro cent/kWh(total 12,1 Euro cent/kWh) [15]Husholdninger:Pris uden afgift: 15,2 Euro cent/kWh(total 18,5 Euro cent/kWh) [15]Jan Manders noterer at disse priservarierer betydeligt og at den priselproducenten modtager ligger om-kring 4,0-4,5 Euro cent/kWh. [17]Afgifterne er definitionsmæssigt deltop på en brændselsafgift (kul) og enenergiafgift (naturgas og andrebrændsler). Brændselsforbrug tilelproduktion er undtaget fra energi-afgifterne.

342 DKK/MWh(4,6 Euro cent/kWh på spot marke-det, april 2008)

Energiafgift

Kul: 4,05 DKK/GJ(€ 12.76 per 1,000 kg) *12+

Naturgas: 1,5 DKK/GJ(0,0078 €/m ) [12]CO2-afgiftCO2-KvoteprisNejKul: ca. 10 DKK/GJNaturgas: ca. 6 DKK/GJ3

Der er antaget kvoteprisen på deteuropæiske kvotemarked – det vilsige der bruges samme pris for allelande. I 2009 CO2-kvoteprisen på ca.100 DKK/ton CO2. Den forventes atstige fremover.Indtil 2012 kan tildelingen af gratis-kvoter i de enkelte lande have be-tydning for investeringsomkostnin-gerne ved etablering af nye anlæg.Efter 2012 forventes reglerne atharmoniseres i EU.

Andre tilskud/afgifter

Feed-in-tariff:

Vind (land)0,88 DKK/kWh(0,118 Euro/kWh)Vind (hav)1,38 DKK/kWh(0,186 Euro/kWh)Sol (PV)3,41-4,33 DKK/kWh(0,459-0,583 Euro/kWh)Biomasse0,85-1,16 (DKK/kWh)(0,115-0,156 Euro/kWh)Hydro0,54-0,93 DKK/kWh(0,073-0,125 Euro/kWh) [14]

Elproduktion fra VE er understøttetvha. det såkaldte SDE-program. Til-skud gælder for nye anlæg og af-hænger af VE-ressource og teknologi-type. Tilskuddet fastsættes år for årog ydes i en 12-15-årig periode. Deviste satser gælder for 2009. Forbiomasse er satsen for biomassefor-brænding på kraftværker vist. Til-skuddet skal sikre en samlet afreg-ningspris, og kan derfor ses somfeed-in tarif. Der er et samlet loftover budgettet, som kan have betyd-ning for den enkelte ansøger. [16]

Referencer[1] CEWEP Country Report: The Netherlands, Juni 2008[2] Dutch Waste Management Association, Annual Review 2009[3] Ministry of Finance:http://www.minfin.nl/english/Subjects/Taxation/Environmental_taxes/Tax_on_waste[4] CEWEPs ”Landfill taxes and bans”, Marts 2010[5] Avfall Sverige, Rapport U2009:05 ”Energy from waste – en international perspective”, 2009[6] CEWEP ( by Jan L.C. Manders & Marta Olejnik), ”Development of Waste-to Energy Capacity acrossEurope from 2006 – 2016”, February 2010[7] Eurostat, statistik, 2008[8] Institute for Environmental Studies, Vrije Universiteit (Oosterhuis et al.), “Economic instrumentsand waste policies in the Netherlands”, 2009[9] Euroheat & Power 2009: District heating and cooling, country by country 2009 survey[10] Forfás, “Waste Management Baseline Study”, June 2006[11] VROM, “Dutch notes on BAT for incineration of Waste”, Februar 2002[12]www.minfin.nl,Taxation[13] EU Directorate-General for Energy and Transportation”Netherlands Energy Fact Sheet”, Januar2008.[14]http://www.energy.eu/[15]https://www.cfe-eutax.org/taxation/environmental-taxes/netherlands[16] European Renewable Energy Council (EREC):http://www.erec.org/fileadmin/erec_docs/Projcet_Documents/RES2020/NETHERLANDS_RES_Policy_Review__09_Final.pdf[17] Mail fra Jan Manders, EFWC, 6. juli 2010