EPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 383: Orientering om væsentlige forhold vedr. landets e- og gasforsyning, fra klima- og energministeren

Klima- og energiministerens orientering til Folketingets Energipolitiske Udvalg omvæsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyningSeptember 2010I henhold til § 3 i lov om elforsyning og § 4 i lov om naturgasforsyning skal klima- og energimini-steren orientere et af Folketinget nedsat udvalg om væsentlige forhold vedrørende landets el- ognaturgasforsyning gennem udarbejdelse af en årlig redegørelse. Formålet med en årlig redegørelseer at systematisere og styrke informationen til Folketingets Energipolitiske Udvalg om væsentligeforhold i sektorernes udvikling i det forløbne år samt om planlagte aktiviteter i det kommende årog på længere sigt.I forhold til den Energipolitiske Redegørelse er fokus i denne orientering på en uddybning af devæsentligste konkrete forhold og tiltag i forbindelse med forberedelsen og udmøntningen af lov-givningen på el- og naturgasområdet. En orientering om udviklingen i effektiv udnyttelse af ener-gien via energispareindsatsen på el- og gasområdet sker i den årlige Energispareredegørelse tilFolketingets Energipolitiske Udvalg.Orienteringen er for overblikkets skyld opdelt i fem hovedafsnit, der hver især dækker et hoved-indsatsområde indenfor forberedelsen og udmøntningen af el- og naturgaslovgivningen. De femområder er:

Markedet for el og gasOpfølgning på indtægtsrammereguleringenIndtægtsrammereguleringen for elnetselskaber og regionale transmissionsselskaber blev ændretmed Lov nr. 386 af 20. maj 2009. Blandt andet blev reglerne om afvikling af ”merforrentning”strammet op. Der er tale om merforrentning, når virksomhederne opnår en forrentning af deresnetaktiver, der overstiger den lange byggeobligationsrente plus 1 procentpoint.Samtidig sikrer den ændrede lov, at virksomhederne kan fortsætte kabellægningen af luftlednings-nettet, idet der blev skabt sikkerhed for, at de får dækning af de meromkostninger, de har ved ka-bellægningen i forhold til fortsat drift og fornyelse af luftledningerne.Endvidere blev reglerne om varsling af prisstigninger udvidet til også at omfatte netselskaberne.På baggrund af Lov nr. 386 er indtægtsrammebekendtgørelsen for elnetvirksomheder og regionaletransmissionsvirksomheder blevet revideret.Som konsekvens af energispareaftalen af 20. november 2009 mellem klima- og energiministeren1

og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie var der behov for enjustering af indtægtsrammebestemmelserne i elforsyningsloven. Dette er sket med Folketingetsvedtagelse af Lov nr. 622 af 11. juni 2010. Det nye er, at alle indtægter og omkostninger til net-selskabernes energispareaktiviteter skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra deres øvrige omkost-ninger og indtægter, ligesom de skal holdes ude af beregningen af selskabernes forrentning. Ind-tægtsrammebekendtgørelsen for el bliver ændret i overensstemmelse hermed i løbet af efteråret.Intelligente elmålere og fleksibelt elforbrugPrisfleksibelt og intelligent elforbrug kan blive et nyttigt redskab til at skabe et mere dynamisk ogvelfungerende elsystem i fremtiden, hvor integration af mere vindkraft er centralt i bestræbelsernepå at opfylde de danske målsætninger på klimaområdet.Beregninger foretaget af Energistyrelsen viser imidlertid, at det på nuværende tidspunkt ikke erhverken bruger- eller samfundsøkonomisk rentabelt at gennemføre en fuld udrulning af det intelli-gente elforbrug til også at omfatte almindelige husholdningsforbrugere. Det skyldes, at besparel-sen ved det prisfleksible elforbrug ikke kan honorere de investerings- og driftsomkostninger, somudrulninger og drift af intelligent styringsapparatur og timeaflæste elmålere indebærer.Derimod viser analyser, at installering og drift af intelligent styringsapparatur og timeaflæste el-målere hos større forbrugere samt forbrugere med elbiler og individuelle varmepumper i et vand-båret system kan være samfundsøkonomisk rentabel.Energistyrelsen har igangsat drøftelser med brancheorganisationen Dansk Energi om at realisere,at alle forbrugere får installeret en intelligent elmåler inden 2020. I første omgang handler drøftel-serne om at sikre, at grænsen for, hvem der timemåles, sænkes fra den i dag gældende grænse på100.000 kWh/år til 50.000 kWh/år, og at elbilsejere og forbrugere med eldrevne varmepumpersikres en intelligent måler.Skatteministeren og klima- og energiministeren har yderligere igangsat en række initiativer ogundersøgelser med henblik på bedre at integrere vind i energisystemerne og udvikle det såkaldteintelligente elforbrug.Med en ændring af afgiftsloven i juni 2010 er det gjort til en permanent ordning, at kraftvarme-værker og værker, som kun producerer varme, kan producere fjernvarme med en el-patron medreduceret elafgift. Hermed er der åbnet mulighed for, at der kan aftages el til varmeproduktion, nårelprisen er lav.Der er udarbejdet en redegørelse om muligheder for og virkninger af ændrede tariffer for elektrici-tet med særlig henblik på bedre integration af VE (dynamiske tariffer). Dynamiske tariffer, dervarierer i takt med belastningen af systemet, kan medvirke til at øge forbrugernes incitament til atflytte forbrug fra timer i døgnet, hvor netbelastningen og dermed den dynamiske nettarif er høj, tiltimer med lavere belastning og nettarif. Redegørelsen anbefaler bl.a., at den lokale nettarif kanudformes således, at den afspejler netvirksomhedens marginalomkostninger, herunder til nettab.Energinet.dk har undersøgt mulighederne for at udvikle rammerne for regulerkraftmarkedet, såle-des at elforbrug og andre mindre elforbrugende enheder kan indgå heri. Regulerkraftmarkedet ermarkedet for reserver af elproduktion, som der kan trækkes på i situationer, hvor der ikke er ba-lance mellem produktion og forbrug i nettet. Energinet.dk har endvidere udarbejdet en oversigt2

over mindre kraftvarmeværkers overgang til markedsvilkår.Klima- og Energiministeren har endvidere nedsat en arbejdsgruppe, der skal analysere rammebe-tingelserne for opstilling af ladestationer (strømstik) til elbiler på offentlig vej, herunder i boligom-råder uden egen lademulighed. Arbejdsgruppen skal blandt andet klarlægge behovet, ladestande-rens funktionalitet i forhold til det intelligente elforbrug samt ansvarsfordelingen i forbindelse medopstillingen af ladestandere. Det undersøges samtidig, hvorvidt distributionsnettet kan håndtereden øgede belastning opladning af elbiler vil medføre. Arbejdet er planlagt afsluttet ultimo 2010.Med Lov nr. 622 af 11. juni 2010 har ministeren fået bemyndigelse til at udmelde minimumskravtil de målere, som elselskaberne opsætter. Der er udarbejdet et udkast til bekendtgørelse, som ersendt i høring. Klima- og energiministeren vil efter endt høring udstede en bekendtgørelse herom.Energistyrelsen har i samarbejde med bl.a. branchen tidligere udarbejdet en redegørelse, der oprid-ser, hvilke krav der bør gælde for målere.Etablering af et nordisk slutbrugermarkedEtablering af et fælles detailmarked for el, ofte kaldet et slutbrugermarked, har gennem en årrækkeværet på dagsordenen blandt de nordiske energiministre, og på energiministermødet i Nordisk Mi-nisterråd i Stockholm i september 2009 blev det besluttet, at der til drøftelse på det næste ordinæreministermøde skulle foreligge en plan for etablering af slutbrugermarkedet i 2015. Emnet vil såle-des være på dagsordenen på ministermødet i Danmark i efteråret 2010.Kobling af elmarkederDet nordiske og det tyske elmarked er koblet sammen via EMCC (European Market CouplingCompany GmbH). Det tyske elmarked står over for at blive integreret med det franske og Beneluxi CWE Market Coupling. (CWE er forkortelse for Central-West Electricity region). Det sker efterplanen den 9. november 2010.Der er opnået enighed mellem alle involverede parter om, at CWE og det nordiske elmarked skalsammenkobles den 14. december 2010, og at EMCC kan bruges foreløbigt.Gasproduktion, -forbrug og -eksport i Danmark i 2008Den danske gasproduktion var i 2009 på 7,3 mia. Nm3,eksklusiv forbrug offshore, og dermed ca.15 % lavere end i 2008. Eksporten af naturgas faldt i 2009 med ca. 27 % som følge af især mindreeksport til Tyskland. Det indenlandske naturgasforbrug, eksklusiv forbrug offshore, faldt i 2009med ca. 4 % til knap 3,8 mia. Nm3. Det samlede gassalg fra felterne i Nordsøen faldt fra 2008 til2009 med ca. 18 %.

Infrastruktur og forsyningssikkerhedRedegørelse om energiforsyningssikkerheden i DanmarkRegeringen offentliggjorde den 26. februar 2010 sinRedegørelse om energiforsyningssikkerhedeni Danmark.Redegørelsen er det første af en række initiativer på energiområdet med henblik på atetablere et solidt og velunderbygget grundlag for at fastlægge den fremtidige energipolitik. Rege-ringen vil således i løbet af året fremlægge en række energi- og klimapolitiske initiativer, som bi-drager til opfyldelse af regeringens vision om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler.Det drejer sig blandt andet om den kommende klimastrategi for perioden 2013–2020 og hand-lingsplan for vedvarende energi frem til 2020 (jf. senere).Redegørelsens konklusion er, at forsyningssikkerheden på energiområdet aktuelt er høj både medhensyn til energiressourcer og infrastruktur, men at der alligevel allerede nu er grund til at forbe-rede en omlægning til langt højere anvendelse af vedvarende energi og bedre energieffektivitet.Baggrunden herfor er, at der må forudses stigende konkurrence om verdens energiressourcer, sam-tidig med at den danske produktion af olie og naturgas falder kraftigt i de kommende år.Flaskehalshåndtering i NordenDer forekommer lejlighedsvis flaskehalse i eltransmissionssystemet i Norden. Flaskehalsene med-fører, at der ikke er ledig kapacitet i nettet til overførsel af den ønskede el, hvorfor der kan opståforskellige elpriser på spotmarkedet for de syv prisområder, Norden er opdelt i. Sverige og Finlander hver et prisområde, mens Danmark er opdelt i to prisområder (ét øst og ét vest for Storebælt) ogNorge i 3. Flaskehalsene håndteres i dag nationalt, og alle nordiske lande reducerer lejlighedsvisoverføringskapaciteten administrativt ved landegrænserne, hvilket påvirker prisdannelsen og mar-kedets effektivitet. Løsning af flaskehalsproblemerne anses for at være et af de væsentligste aspek-ter vedrørende yderligere harmonisering af det nordiske elmarked.På mødet i Nordisk Ministerråd i Umeå den 29–30. september 2008 enedes de nordiske energimi-nistre om, at de nationale systemansvarlige virksomheders netplanlægning skal forstærkes. Desystemansvarlige virksomheder blev desuden bedt om med sigte på 2010 at påbegynde en procesom opdeling af det nordiske børsområde i yderligere bud- eller prisområder. Det vil i praksis sige,at Sverige og Finland opdeles i to eller flere områder, ligesom der kan blive tale om prisområder,der går på tværs af landegrænser.På mødet i Nordisk Ministerråd i Stockholm den 27. oktober 2009 supplerede ministrene med atudtale, at de netforstærkninger, der allerede er opnået konsensus om blandt de nordiske system-operatører, skal gennemføres. En tidsplan for de resterende investeringer og en plan for indpasningaf uregulerbare vedvarende energikilder skal foreligge inden næste ministermøde i efteråret 2010.Negative elpriserDen 30. november 2009 indførte den nordiske elbørs Nord Pool Spot muligheden for negative elpri-ser. De negative priser opstår på grund af en kombination af et meget lavt elforbrug, høj vindkraftpro-duktion i både Vestdanmark og Nordtyskland, en varmebundet elproduktion på de decentrale kraft-varmeværker og en reduktion i muligheden for eleksport fra Jylland til Sverige.Siden da har elprisen været negativ i 18 timer i Vestdanmark og 5 timer i Østdanmark. Energinet.dkhar analyseret det første tilfælde med negative elpriser og fandt, at det var tydeligt, at særligt de cen-trale kraftværker reagerede på prissignalet og sænkede produktionen til et minimum. De negative el-

priser vil fremover optræde de relativt få timer om året, hvor elproduktionen overstiger efterspørgslenog muligheden for eksport. Muligheden for negative elpriser vil forbedre markedets funktion og giveen mere omkostningseffektiv tilpasning til større mængder af vindenergi.Der er allerede vedtaget en række initiativer, som vil nedbringe antallet af timer med negative elpriser.I medfør af den såkaldte elpatronlov kan overskudsstrøm til en reduceret energiafgift bruges til fjern-varmeproduktion, og når Storebæltskablet kommer i drift, kan overskydende elproduktion i den enelandsdel udnyttes i den anden.På lidt længere sigt arbejdes der som beskrevet ovenfor på at få en større del af elforbruget til at reage-re på prissignaler i markedet. Dette sker gennem arbejdet med intelligent elforbrug, dynamiske tarifferog dynamiske afgifter. El- og hybridbiler kan blive et prisfleksibelt elforbrug, der hjælper til at udnytteel fra vindmøllerne optimalt.Ud over fleksibilitet i elforbruget er udbygningen af højspændingsforbindelserne vigtige for at kunnetransportere elektriciteten derhen, hvor den har størst værdi. Storebæltsforbindelsen kommer såledestil at reducere antallet af timer med negative elpriser, ligesom yderligere udbygning af overføringsfor-bindelser vil være væsentlig for at opnå en bedre integration af stærkt stigende mængder vindkraft.

Opfølgning på retningslinjer for udbygning og kabellægning af eltransmissionsnettet.Primo 2010 har Energinet.dk ansøgt Klima- og Energiministeriet om tilladelse til etablering afstrækningen fra Kassø ved Åbenrå til Tjele ved Viborg. Der stiles efter trinvis idriftsættelse i peri-oden 2012-2014.Energinet.dk har i samarbejde med de regionale transmissionsselskaber udarbejdet en handlings-plan for kabellægning af hele 132 og 150 kV-nettet. Der stiles efter, at kabellægningen er tilende-bragt i 2030. De første konkrete projektansøgninger blev modtaget i Energistyrelsen primo 2010.Energinet.dk har i samarbejde med plan- og miljømyndighederne udarbejdet en plan for forskøn-nelse af 400 kV-nettet. Forskønnelse kan være omlægning af eksisterende tracé, der er placeretuhensigtsmæssigt, eller kabellægning over korte strækninger (få km.). Der er udpeget 6 stræknin-ger i 400 kV-nettet, hvor der foretages forskønnelse. Det er besluttet at igangsætte alle seks projek-ter parallelt.Status for konkrete transmissionsprojekterDen elektriske Storebæltsforbindelse er sat i kommerciel drift i ultimo august 2010 og indvies of-ficielt den 7. september 2010.Energinet.dk har i november 2009 indgået endelig aftale med norske Stattnet om udbygning afelforbindelsen mellem Jylland og Norge med en fjerde forbindelse – Skagerrak 4 på 700 MW.Ansøgningen om tilladelse til at etablere forbindelsen blev godkendt af Klima- og Energiministe-riet den 26. august 2010. Projektet skal ses i sammen hæng med udvidelsen af transmissionsfor-bindelsen mellem Jylland og Tyskland.Energinet.dk har påbegyndt planlægningen af tilslutning af den kommende havmøllepark ved An-holt, som omtales nedenfor. Energinet.dk bygger en transformerplatform og etablerer en kabelfor-bindelse til Trige ved Århus. Anlægget skal sættes i drift i 2012.5

Status angående biogasDe forbedrede økonomiske vilkår ved anvendelse af biogas, jf. Energiaftalen af 21. februar 2008og Grøn Vækst aftalen af 16. juni 2009, har udløst stor interesse og en lang række konkrete initia-tiver til nye anlæg. Etablering af store biogasanlæg er dog, ligesom andre større ændringer i ener-giforsyningen, relativt tidkrævende. De forbedrede vilkår og de mange nye initiativer er derforførst nu ved at manifestere sig i form udvidelser af eksisterende og etablering af nye biogasanlæg.Den samlede biogasproduktion lå stabilt på i alt knap 4 PJ i årene 2006-2008. De forbedringer i deøkonomiske vilkår, der siden er gennemført, kan i mindre omfang ses, når energistatistikken for2009 foreligger. Større effekt vil først kunne forventes i produktionen i 2010 og 2011.Grøn Vækst aftalen indeholder også initiativer i forhold til de ikke-økonomiske barrierer for ud-bygningen på biogasområdet. Planloven planlægges ændret i den kommende folketingssamlingsåledes, at kommunerne skal inddrage lokalisering af biogasanlæg i planlægningen. Et statsligtrejsehold vil bistå kommunerne i de nærmeste år. Der udarbejdes både en drejebog for effektivindpasning af biogas i energiforsyningen og en koordineringsplan, der skal sikre optimal brug afbiogasanlæggene i forbindelse med landbrugets behov for gødningsformidling.Planen indeholder desuden et initiativ til tilskudsmæssig ligestilling mellem biogas, der anvendestil kraftvarme, og biogas, der leveres til gasnettet. Den konkrete udformning heraf med tilhørendelovgivning er under udarbejdelse i et samarbejde imellem Finansministeriet, Skatteministeriet ogEnergistyrelsen.Udbygning af gasforbindelse til TysklandDanmark og Sveriges forbrug af naturgas dækkes i dag af leverancer fra den danske del af Nord-søen, men i takt med det forventede fald i produktionen opstår der inden for få år behov for importaf naturgas.Energinet.dk ansøgte i oktober 2009 Klima- og Energiministeriet om godkendelse af udbygning afgastransmissionssystemet mod Tyskland med henblik på import af gas fra Tyskland. Energi-net.dk’s ansøgning omfattede etablering af en ny kompressorstation og en dublering af transmis-sionledningen fra den tyske grænse til Egtved.Klima- og Energiministeriet godkendte i januar 2010 etablering af en kompressorstation, som gi-ver mulighed for import af naturgas fra Tyskland. Samtidig blev det meddelt Energinet.dk, at en-delig stillingtagen til ledningsdubleringen skulle afvente en nærmere analyse af betydningen forNordsøproducenterne. På den baggrund nedsatte Klima- og Energiministeriet en arbejdsgruppe,som har haft til opgave at analysere betydningen af dubleringen for Nordsøproducenterne, herun-der hvordan anlæg og søledninger i Nordsøen udnyttes bedst muligt i samspil med gasinfrastruktu-ren på land.Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde i maj 2010 med en anbefaling af, at transmissionsledningenfra den tyske grænse ved Ellund og Egtved dubleres. Anbefalingen er bl.a. begrundet i, at duble-ringen øger forsyningssikkerheden i det danske og svenske naturgasmarked og samtidig er denbilligste løsning. På baggrund af arbejdsgruppens anbefaling godkendte Klima- og Energiministe-riet i maj 2010 en dublering af transmissionsledningen. Godkendelsen er betinget af, at der skerden nødvendige udbygning af gasinfrastrukturen i Nordtyskland med henblik på tilvejebringelse afden ønskede kapacitet.6

Den samlede anlægsinvestering for kompressorstation og ledningsdublering er på ca. 1,5 mia. kr.Energinet.dk har fået tilsagn fra EU-Kommissionen om støtte på ca. 600 mio. kr. Støtten givessom led i EU’s økonomiske genopretningsplan, se nedenfor. Det forventes, at den fulde udbygningvil være gennemført inden 1. oktober 2013. Det forventes desuden, at den importerede gas især vilkomme fra Norge, Rusland og Holland.Den samlede udbygning af gasinfrastrukturen mod Tyskland har en kapacitet, der svarer til ca. 4,5mia. m3pr. år, når der tages hensyn til sæsonvariation. Dette svarer stort set til det forventede årli-ge gasforbrug i Danmark og Sverige. Herved sker der en væsentlig forbedring af forsyningssik-kerheden samtidig med, at udbygningen vil medvirke til at styrke konkurrenceforholdene på detdanske gasmarked gennem en bedre integration med det Nordvesteuropæiske gasmarked.Da der allerede fra 1. oktober 2010 kan vise sig behov for fysisk import af gas fra Tyskland, arbej-der Energinet.dk på at indgå nødvendige aftaler med det tysk/danske selskab DEUDAN om at fågjort den gamle kompressor i Quarnstedt i Nordtyskland midlertidig funktionsdygtig som reserve,idet den eksisterende kompressorstation ved Ellund kan anvendes til import af gas. Det forventes,at leveringskapaciteten vil være 1,1-1,5 mia. m3pr. år fra 1.oktober 2010 og frem til 2013.På baggrund af arbejdsgruppens arbejde er det Energistyrelsens vurdering, at der udover udbyg-ningen mod Tyskland på længere sigt kan være behov for at åbne for yderligere import af gas fraNorge til at sikre forsyningen af det danske og svenske marked og med henblik på eksport til detnordvesteuropæiske marked og de baltiske lande. På den baggrund vil der blive arbejdet videremed mulige løsninger for import af norsk gas enten via eksisterende dansk off shore infrastruktureller en direkte ilandføring. Der vil desuden blive foretaget en vurdering af muligheder for at an-vende et eller flere danske gasfelter som gaslager.Da tariffer for benyttelse af de eksisterende anlæg og ledninger i Nordsøen bl.a. har betydning forinteressen for at etablere en norsk forbindelse, har Energitilsynet oplyst, at de vil foretage en for-nyet vurdering af tariffer og vilkår for tredjepartsadgang i de opstrømsrørledninger, der forbinderde danske felter med Nybro. Energistyrelsen vil ligeledes fremlægge de principper for tredjeparts-adgang til behandlings- og transportanlæg ved produktion fra danske felter, som vil blive lagt tilgrund ved behandling af sager efter undergrundslovens § 16.NordstreamNordstream projektet omfatter anlæg af en 1200 km lang gastransmissionsledning i to parallellerør på bunden af Østersøen fra Vyborg i Rusland til Greifswald i Tyskland. De to ledningers sam-lede kapacitet er på ca. 55 mia. m3naturgas årligt. Energistyrelsen godkendte i oktober 2009 anlægaf ledningerne inden for Danmarks eksklusive økonomiske zone, hvilket er en strækning på knap50 km. I april 2010 påbegyndtes arbejdet med anlæg af den første ledning. Nord Stream forventer,at arbejdet med den første ledning vil være afsluttet i 2011, mens den anden ledning forventes fær-dig i 2012.GaslagreEnerginet.dk ønsker at etablere ekstra lagerkapacitet ved at udvide det eksisterende lager i Ll. To-rup. Udvidelsesplanerne omfatter en udvidelse med nye kaverner, men på nuværende tidspunkt erder udelukkende truffet beslutning om at genudskylle en af de eksisterende syv kaverner. Kaver-nerne er siden etableringen således krympet med ca. 10 %. Der er igangsat en VVM-undersøgelsemed henblik på vurdering af projektets miljøpåvirkninger.7

Energistyrelsen har modtaget en uopfordret ansøgning fra Dansk Lager ApS om tilladelse til atetablere og drive et naturgaslager ved Tønder. Ansøgningen behandles i henhold til lov om anven-delse af Danmarks undergrund.EU-forordning om gasforsyningssikkerhedDen russisk-ukrainske gaskonflikt i januar 2009, som forårsagede en afbrydelse af gasforsyninger-ne til EU via Ukraine, påviste behovet for en mere sammenhængende og effektiv håndtering afforsyningsafbrydelser. Afbrydelsen havde alvorlige følger for gasforsyningen i en række østeuro-pæiske lande på grund af stor afhængighed af russisk gas og utilstrækkelig fysisk mulighed for atfå tilført gas fra Vesteuropa.På den baggrund er der fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foran-staltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og ophævelse af det eksisterendedirektiv om gasforsyningssikkerhed. Forordningen har til formål at forbedre EU’s gasforsynings-sikkerhed ved bl.a.:Fastsættelse af fælles forsyningsstandarder ved definition af beskyttede kunder (uafbryde-lige kunder), hvorved større gasmængder vil være til rådighed for husholdninger og andreessentielle kunder (hospitaler mv.) i tilfælde af et forsyningssvigt.Infrastrukturstandard som indebærer, at der ved afbrydelse af et medlemslands største ga-sinfrastruktur er tilstrækkelig kapacitet i den resterende infrastruktur sammen med træk pålagre og afbrydelse af afbrydelige kunder til opretholdelse af forsyningen til de beskyttedekunder.Etablering af reverse flow på grænseoverskridende transmissionsledninger.Koordinering af forebyggende planer via nationale handlingsplaner.Koordineret håndtering af konkrete forsyningsafbrydelser via nødforsyningsplaner og kri-semekanisme på fællesskabsplan.

I forhold til EU-Kommissionens oprindelige forslag har Danmark haft bemærkninger til infra-strukturstandarden og definitionen af beskyttede kunder. Forhandlingerne i Rådets arbejdsgruppefor energi har været imødekommende overfor de danske synspunkter.I modsætning til det oprindelige forslag opereres der i den foreliggende tekstversion ikke længeremed bortfald af gasproduktion, men med bortfald af største gasledning. Det betyder, at et bortfaldaf Tyra-platformen i Nordsøen ikke indgår som en del af infrastrukturstandarden. Herved kanDanmark opfylde infrastrukturstandarden med det nødforsyningskoncept, som Energinet.dk an-vender i dag. Hertil kommer, at det danske og svenske gasmarked fra 2013 vil kunne forsynes fraTyskland som følge af Energinet.dk’s udbygning af gasinfrastrukturen mod Tyskland. Danmarkhar således ikke problemer med at opfylde infrastrukturstandarden.I Danmark udgør andelen af beskyttede kunder ca. 80 % af markedet, hvilket er højt i forhold tilandre EU-lande. Dette hænger bl.a. sammen med den store andel af naturgasbaserede decentralekraftvarmeværker. I det oprindelige forslag var beskyttede kunder begrænset til at omfatte hus-holdninger og andre essentielle kunder samt små og mellemstore industrier m.v., hvis disse kunderkun udgør 10 % af gasmarkedet. Efter bl.a. dansk ønske kan beskyttede kunder i den foreliggendetekst også omfatte fjernvarme, ligesom andelen af små og mellemstore industrier kan udgøre op til20 % af gasmarkedet.8

EU’s økonomiske genopretningsplanDet Europæiske Råd godkendte i marts 2009 en europæisk økonomisk genopretningsplan. Der erafsat 3,98 mia. euro til en række energiprojekter. Heraf vil 2,37 mia. euro gå til el- og gasin-frastrukturprojekter, 565 mio. euro til offshore vindenergiprojekter og 1,05 mia. euro til CarbonCapture Storage-projekter. Der støttes generelt med 50 % af investeringen, dog maks. det afsattebeløb.På listen optræder tre projekter med dansk interesse. Det drejer sig om1)En fælles netløsning på Kriegers Flak, hvor Sverige, Danmark og Tyskland etablererhavmøller på deres respektive del af flakket. Det var oprindelig planen at sammenkob-le alle tre landes net, men Sverige har trukket sig fra ansøgningen, som herefter omfat-ter en sammenkobling af det danske og tyske elnet. EU har afsat op til 150 mio. EUR.2)Forøgelse af kapaciteten i det danske naturgasnet. Eu har afsat ca. 80 mio. EUR. tildublering af gasledningen fra Tyskland til Egtved samt til øget kompressorkapacitet.3)Et eltransmissionskabel fra Jylland til Holland, kaldt COBRA-cable, som en del af etfremtidigt offshore transmissionsnet i Nordsøen. EU har afsat op til 86,5 mio. EUR tildette projekt.Det er Energinet.dk, der er dansk part i alle tre projekter. Der er indgået formelle støtteaftaler medEU i første halvdel af 2010.Beredskab på energiområdetEnergiområdet er en central del af samfundets infrastruktur. Der er derfor et beredskab for håndte-ring af krisesituationer. Beredskabsarbejdet er koncentreret om el-, naturgas- og oliesektorerne.Fra 2009 kan især nævnes drøftelser om udbygning af samarbejdet i Nordisk Beredskabsforum(NordBER), udarbejdelse af en vejledning om nødstrømsanlæg samt indgåelse af en rammeaftalemellem Energistyrelsen og Virksomhedshjemmeværnet, se nedenfor.Udbygning af samarbejdet i Nordisk Beredskabsforum (NordBER)Der har i 2009 været drøftelser om en revision af den gældende hensigtserklæring om det nordiskeberedskabssamarbejde for elsektoren. I drøftelserne har deltaget de fem nordiske el- og energibe-redskabsmyndigheder, herunder Energistyrelsen, og de fem nordiske systemansvarlige virksomhe-der, herunder Energinet.dk. Som resultat foreligger en tekst, som alle de nævnte parter har tilsluttetsig.Den reviderede hensigtserklæring er en opfølgning på den fællesnordiske parallelrevision, foreta-get af rigsrevisionerne i Danmark, Norge og Finland, der indgik som ét af 3 hovedelementer iRigsrevisionensberetning nr. 1 2008 om elberedskabet i Danmark og i Norden.Af klima- ogenergiministerens redegørelse af december 2008 til Statsrevisorerne fremgik bl.a., at ministerentilsluttede sig behovet for at styrke det nordiske elberedskabssamarbejde, og at man bl.a. ville ar-bejde hermed i Nordisk Beredskabsforum (NordBER).Kernen i den reviderede hensigtserklæring om NordBER er, at samarbejdet udvides til, udover denhidtidige informations- og erfaringsudveksling, også at omfatte alle dele af et nordisk beredskabs-samarbejde for det nordiske elsystem, herunder risiko- og sårbarhedsvurderinger og beredskabs-planer (inkl. reparationsberedskab), øvelser og træning samt nødvendig information og kommuni-kation som led heri. Samarbejdet skal bl.a. omfatte følgende dele:9

a. Et samarbejde mellem de nordiske systemansvarlige virksomheder om dette arbejde.b. Et samarbejde mellem de nordiske myndigheder om afstemning af de nationale krav og for-ventninger til dette arbejde.Vejledning om nødstrømsanlægI den nævnte beretning pegede Rigsrevisionen på, at det lokale beredskab kan forbedres ved udar-bejdelse af en vejledning om valg og vedligeholdelse af elforbrugeres nødstrømsanlæg. En ”Vej-ledning til offentlige institutioner om nødstrøm - Sådan sikrer du dig!” blev udsendt i juni 2010 tilen bred kreds af offentlige myndigheder.Rammeaftale mellem Energistyrelsen og Virksomhedshjemmeværnet om bistandEnergistyrelsen og Virksomhedshjemmeværnet indgik i oktober 2009 en rammeaftale om hjem-meværnets bistand til beredskabsopgaver på energiområdet, som skal danne ramme fordet overordnede samarbejde mellem Energistyrelsen og Virksomhedshjemmeværnet omhjemmeværnets bistand til beredskabsopgaver på energiområdet; ogaftaler mellem enkelte energivirksomheder og Virksomhedshjemmeværnet om hjemmeværnetsbistand til beredskabsopgaver.EU-direktiv om beskyttelse af europæisk kritisk infrastrukturEnergistyrelsen er i gang med at forberede implementeringen af EU’sdirektiv om identifikation ogudpegning af Europæisk Kritisk Infrastruktur og om behovet for at øge dets beskyttelse.Direktivetomfatter i første omgang alene transport- og energiområderne og omfatter inden for energiområdetel-, naturgas- og oliesektorerne. Som led i implementeringen har Energistyrelsen haft drøftelsermed relevante parter i Danmark og med nabolandenes energimyndigheder.ElproduktionTilskud til elproduktionMed energiaftalen fra februar 2008 blev det aftalt at forbedre økonomien for vedvarende energibl.a. ved et forhøjet pristillæg for elproduktion på nye vindmøller, forhøjet elafregningspris for allebiogasanlæg samt øget pristillæg til centrale kraftværkers biomasseanvendelse ud over biomasse-aftalen. Ændringerne blev i foråret 2009 godkendt af EU-Kommissionen og trådte i kraft den 1.juni 2009.VE-handlingsplanEU’s klima- og energipakke, som blev vedtaget i december 2008, indeholder en række tæt for-bundne målsætninger, som har til formål at sikre, at EU-landene når i mål med hensyn tilat reducere udledningen af drivhusgasser med 20 pct. i 2020.at indfase 20 pct. vedvarende energi i EU's samlede energiforbrug i 2020samt at andelen af vedvarende energiformer i transportsektoren udgør 10 pct. i 2020.

handlingsplan, der rækker frem til år 2020. Handlingsplanen skal dels vise, hvordan VE-produktionen forventes at udvikle sig år for år frem til 2020 med henblik på at nå mål og delmål,og dels angive, hvilke eksisterende og evt. nye foranstaltninger, der planlægges brugt for at nå målog delmål.Foranstaltningerne vil primært være nationale regler, standarder, støtteordninger, information m.v.men kan derudover suppleres med foranstaltninger, hvor to eller flere lande samarbejder om må-lopfyldelse ved brug af VE-direktivets såkaldte samarbejdsmekanismer. Disse mekanismer er ind-ført for at stimulere, at VE-udbygningen sker så omkostningseffektivt som muligt i EU.Regeringen har fremsendt den nationale VE-handlingsplan til Kommissionen den 22. juni 2010.VE-handlingsplanen er baseret på Energistyrelsens seneste årlige basisfremskrivning fra april2010, suppleret med en vurdering af yderligere mulige initiativer for at nå de bindende og de vej-ledende VE-mål. Beskrivelse af foranstaltninger til fremme af VE er baseret på det lov- og regel-grundlag, der gælder for VE-sektoren. I alt besvarer handlingsplanen ca. 200 spørgsmål fra Kom-missionen.Udbygning med havvindmøllerDen nye havvindmøllepark Horns rev II på 209 MW blev indviet i efteråret 2009. Parken er p.t.verdens største havvindmøllepark.Yderligere blev to mindre parker, der er opført efter en såkaldt åben dør ansøgning, opført i efter-året 2009. Dels blev opført 7 møller på i alt 21 MW ved Sprogø, og 2 møller på i alt 7,2 MW udfor Avedøre Holme. Begge projekter er kystnære og kunne demonstrere de danske kompetencer påhavvindmølleområdet i forbindelse med klimatopmødet i København i december 2009.Efter indvielsen af disse parker var den samlede kapacitet fra havvindmølleparkerne ved udgangenaf 2009 på 661 MW.Havvindmølleparken Rødsand II på 207 MW er allerede i april 2010 begyndt at levere strøm frade første møller til det danske elnet. Det er tre måneder forud for projektets tidsplan. EON forven-ter, at hele parken på 90 møller vil være i fuld kommerciel drift i andet halvår af 2010.For Anholt havmøllepark, er der gennemført VVM-undersøgelser (vurdering af virkninger på mil-jøet) af den 400 MW store havvindmøllepark. Parallelt med miljøundersøgelserne har etableringenaf parken været i udbud med budfrist i april 2010. Der indkom i forbindelse med udbuddet kun 1bud, nemlig fra DONG Energy, som tilbød at bygge parken til en elpris på 105,1 øre/kWh for deførste 20 TWh svarende til halvdelen af parkens forventede levetid. Derefter bliver strømmen afsattil markedspris.Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radi-kale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne besluttede den 22. juni 2010 at tage imodtilbuddet. Den 400 MW store havmøllepark bliver Danmarks største havmøllepark, og vil - nården er færdig i 2012/13 - levere miljøvenlig elektricitet svarende til det årlige elforbrug i 400.000husstande. Samtidig skønnes projektet at øge beskæftigelsen med op til 8.000 personer i etable-ringsperioden, og Danmark kommer 1 procentpoint nærmere målet om 30 pct. vedvarende energi i2020.

Ministeren besluttede med forligskredsens opbakning at igangsætte en analyse af fremtidige mo-deller for etablering af havvindmølleparker. Målet er, at rammebetingelserne skal understøtte, atder tiltrækkes flest mulige investorer, og at elforbrugerne sikres lavest mulige omkostninger.I forhold til fremtidige udbygninger af havmølleparker har klima- og energiministeren bedt hav-mølleudvalget opdatere Havmøllehandlingsplanen fra 2008. Udvalget har netop revurderet place-ringerne ved Læsø og Kriegers Flak, og anbefalet, at Kriegers Flak bliver den næste store havmøl-leudbygning i Danmark, mens en udbygning ved Læsø bør stilles i bero indtil videre. Sverige harmeddelt, at man ikke aktuelt forventer at udbygge på Kriegers Flak, men Tyskland arbejder videremed planer om etablering af havvindmøller i området. Regeringen vil afvente resultatet af analy-sen af fremtidige udbudsmodeller med henblik på et samlet beslutningsgrundlag til forligskredsenbag den energipolitiske aftale fra 2008, før der tages konkret stilling til nye udbygninger.Statslige arealer og forsøgsmøller på landScreeningen af statsligt ejede arealer med henblik på at finde nye egnede arealer til opstilling afvindmøller har foreløbig ført til, at der er peget på tre arealer. De blev pr. april 2008 omfattet afkommunernes planlægning for opstilling af vindmøller med en højde op til 150 meter, med hen-blik på efterfølgende at blive udbudt til opstilling af vindmøller. Det drejer sig om et areal på ca.175 ha. ved Statsfængslet ved Sdr. Omme i Billund Kommune, et areal på ca. 25 ha. ved PensionLyng i Herning Kommune og et areal på ca. 55 ha. ved Statsfængslet Renbæk i Tønder Kommune.Der arbejdes med iværksættelse af en udbudsprocedure for disse arealer. Udbuddet vedrører rettentil opstilling af vindmøller på arealet, og arealerne planlægges udbudt til opstilling af almindeligeproduktionsmøller. Der gennemføres nu en supplerende screening af statsligt ejede arealer medhenblik på yderligere at søge at identificere egnede arealer.Den 4. juni 2010 blev lov om et nationalt testcenter for afprøvning af store vindmøller ved Østerildvedtaget. Loven træder i kraft 1. oktober 2010. Centeret omfatter opstilling af op til 7 prototype-møller på op til 250 meter. På det nationale testcenter skal man kunne teste bl.a. vindmøllernesydeevne, design, pålidelighed, krav til elnettet og sikkerheds-/adgangsforhold. Det nationale test-center vil samtidig spille en vigtig rolle i forhold til uddannelses- og forskningsmæssige aktivite-ter, herunder nye målemetoder, aerodynamik, meteorologi m.m.I februar 2010 blev der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe om planlægningsarbejdet for test-møller frem mod 2020. Arbejdsgruppen, der har Miljøministeriet som formand, skal undersøgearealbehovet og opstille kriterier for yderligere pladser til testmøller, identificere eventuelle arealerog fremsætte forslag til videre handling for arealerne.Status for kommunernes planlægning for vindmøllerI efteråret 2009 havde landets kommuner tilvejebragt planlægningsgrundlaget for opstilling afvindmøller unders skrotningsordningen. Med hensyn til planlægning (reservation af arealer) for 75MW vindkraft i hvert af årene 2010 og 2011 er kommunerne godt i gang med at planlægge forvindmøller i de kommende kommuneplaner. Kommunernes Landsforening har oplyst, at kommu-nerne forventer, at der vil blive vedtaget kommuneplaner med reservation af arealer for opstillingaf vindmøller på op imod 900 MW inden udgangen af 2012.BølgekraftI 2009 og i starten af 2010 er den positive udvikling i antallet af danske bølgekraftanlæg fortsat,idet to nye bølgekraftanlæg (DEXA og Leancon) fik tilladelse til at udlægge og teste deres tekno-12

logier i de danske farvande. Desuden fik to af de eksisterende projekter forlænget deres midlertidi-ge etableringstilladelse. Et enkelt anlæg har stoppet testen på grund af problemer med at skaffekapital, hvilket generelt har været problematisk for en del projekter, blandt andet på grund af fi-nanskrisen.I alt er der givet tilladelse til test af fem forskellige danske teknologikoncepter på seks forskelligedemonstrationsprojekter - det ene som kombination af bølge- og vindkraft (Floating Power Plant/Poseidon). Anlæggene ligger ved Hanstholm, Nissum bredning i Nordjylland, og ved Vindeby påLolland.Hidtil har produktion af elektricitet til nettet været så godt som ikke eksisterende, men status me-dio 2010 er, at de tre mest udviklede projekter er nettilsluttede og i princippet kan producere. Derarbejdes i øjeblikket intensivt på at optimere energioptaget og at få egetforbruget nedsat.AffaldMed Lov nr. 505 af 17. juni 2008 om ændring af lov om elforsyning (Øget udbredelse af vedva-rende energi m.v.) blev det besluttet, at hvile-i-sig-selv reguleringen ophæves for kraftværker, somafbrænder affald. Efter at DONG har gennemført forsøg med medforbrænding på Esbjergværketsblok 3, har DONG efterfølgende revurderet virksomhedens aktiviteter på affaldsforbrændingsom-rådet og besluttet at stoppe aktiviteterne vedrørende medforbrænding af affald.Generelt er affaldsmængderne til forbrænding faldende som følge af finanskrisen. Miljøstyrelsenhar vurderet, at der inden for de nærmeste 5-8 år er tilstrækkelig affaldsforbrændingskapacitet iDanmark, og at der på længere sigt er stor usikkerhed om udviklingen i affaldsmængderne. Derforhar Energistyrelsen på baggrund af Miljøstyrelsens vurdering givet afslag på kapacitetsudvidelsertil en række planlagte udvidelser af forbrændingsanlæg. Forbrændingsanlæggene har dog mulig-hed for at renovere eller erstatte ældre anlæg med nye inden for den eksisterende kapacitetsgod-kendelse.Analyse af samproduktion af el og varmeEnergistyrelsen har som opfølgning på energiaftalen fra 29. marts 2004, hvor det blev besluttet atomlægge støtten til decentrale kraftvarmeværker, lavet en undersøgelse af samproduktionen af elog varme.Det konkluderes i undersøgelsen, at samproduktionen på de decentrale kraftvarmeværker, somleverer fjernvarme uden for de centrale kraftvarmeområder, og som er overgået til markedsvilkår,er faldet 8 % i perioden fra 2001 til 2008. Hvis man i stedet betragter produktionen på de pågæl-dende kraftvarmeværker i forhold til den samlede varmeproduktion i det pågældende fjernvarme-net, er samproduktionen faldet med 14 % over perioden.Det konstateres også, at der er sket samme udvikling på de værker, som er blevet på treledstarif,og at produktionen fra kraftvarme og vindkraft er stort set uændret over perioden.

Status for ordningerne om offentlige serviceforpligtelser (PSO1)PSO-omkostninger i 2009Energistyrelsen har indhentet regnskabsoplysninger hos Energinet.dk om de ifølge elforsyningslo-vens §§ 8-9 afholdte udgifter til PSO. Fordelt på hovedområder har omkostningerne i 2009 væretsom vist i tabellerne nedenfor, hvor der til sammenligning også er anført omkostningerne i 2005 til2008. Som det fremgår, er tilskuddet til miljøvenlig elproduktion svingende.Støtten til den miljøvenlige elproduktion gives typisk som et pristillæg, der reguleres i forhold tilmarkedsprisen, således at støtten reduceres, når markedsprisen stiger og omvendt. Overslagsmæs-sigt medfører denne regulering, at en stigning i markedsprisen på 1 øre/kWh giver et fald i PSO-betalingen for forbrugerne på ca. 0,4 øre/kWh og omvendt. Sammenhængen er dog ikke konstantog afhænger bl.a. af markedsprisen for el.

Udviklingen i PSO-omkostninger til miljøvenlig elproduktionI 2009 var elmarkedsprisen omkring 14 øre/kWh lavere end i 2008 og lidt højere end i 2007. Fal-det i PSO-omkostningerne fra 2007 til 2008 og den efterfølgende stigning fra 2008 til 2009, jævn-før figur 1, skyldes navnlig den høje elpris i 2008.Som det også fremgår af figur 1, er udgifterne til PSO faldende i perioden 2001-2009. Det skyldesbl.a., at en del produktion af vedvarende energi i 2008 flyttet over på markedsvilkår uden tilskud.Årsagen hertil er bl.a., at mange ældre anlæg får en fast afregningspris, som er lavere end elpri-serne var i 2008. Ejerne har derfor valgt ikke at modtage tilskud, da de i 2008 kunne tjene mere påat levere på markedsvilkår.Desuden har en del ældre vindmøller opbrugt den ration af fuldlasttimer, som de kunne få støttetil. Dette sker typisk, når møllen er 9-10 år gammel, hvorefter den producerer uden tilskud. Demange møller, der blev sat op sidst i halvfemserne, er ved at nå denne alder.

På baggrund af Energistyrelsens gennemgang af de indkomne indberetninger, ser det ud til, atlangt de fleste kommuner holder sig inden for de ønskede rammer. Energistyrelsen gennemgår 15kommuner nærmere. Det er Energistyrelsens vurdering på nuværende tidspunkt, at den nævntegennemgang alene vil føre til mindre korrektioner i kommunernes praksis.Administration af kommuners indberetning og afgivelse af erklæring efter elforsyningslovens§§ 37 og 37 aKommunerne skal hvert år inden den 1. februar indberette størrelsen af vederlag eller udbetalteudbytter fra el- og varmeforsyningsvirksomheder til Energitilsynet. Indberetningen dokumenterer,dels om der er modtaget midler, som skal modregnes i bloktilskuddene, og dels om optjente midlerfra el-, naturgas- og varmeforsyningsvirksomhed anvendes til andre aktiviteter.For 2009 har Energitilsynet modtaget indberetning om registreringspligtige beløb på i alt 317 mio.kr., hvilket er væsentligt mindre end for 2008, hvor beløbet var 1.862mio. kr. For 2007 og 2006var beløbene henholdsvis 7.087 mio. kr. og 4.377 mio. kr..