Det Energipolitiske Udvalg 2009-10
EPU Alm.del Bilag 377
Offentligt
ANALYSE AF FJERNVARMETARIFFER
R-2010-001
ANALYSE AF FJERNVARMETARIFFER
KontaktinformationUdarbejdet af:E-mail:Organisation:Jesper MunksgaardGert Schjorterich Nielsen[email protected]Pöyry AS, Energy Consulting Denmark+45 6020 9404+45 6020 9409
Pöyry Energy Consulting er Europa’s førende energirådgivningsvirksomhed inden forstrategisk, kommersiel og politisk rådgivning til aktører på det europæiskeenergimarked. Pöyry Energy Consulting er en del af Pöyry Plc, en global ingeniør- ogkonsulentvirksomhed. Vores 600 energirådgivere er lokaliseret 12 europæiske landeog tilbyder deres ekpertise til en energisektor i hastig forandring. Pöyry er enverdensomspændende konsulent- og ingeniørvirksomhed, som har focus på energi,træindustri, infrastruktur og miljø.Copyright � 2010 Pöyry AS, Energy Consulting DenmarkAlle rettigheder forbeholdes.Dette dokument eller dele af det må ikke kopieres eller reproduceres uden skriftlig tilladelse fraPöyry AS, Energy Consulting Denmark.
1
Indhold
SAMMENFATNING1.2.3.4.5.6.BAGGRUNDOMKOSTNINGERNE I DE STØRSTE FJERNVARMESELSKABERHVILKE VÆRKER KAN KOMME I KLEMME MED VARIABLE PRISER?BESPARELSES INCITAMENTET VED EN VARIABEL TARIFCO2 EFFEKTEN AF VARIABEL FJERNVARMEPRISDIVERSE VURDERINGER
34511131819
2
SammenfatningMed de ambitiøse klima- og energimål, EU og den danske regering har fastlagt for2020 er der brug for alle de styringsmidler, som er til rådighed. Det er Pöyrys vurdering,at et nyt design af fjernvarmetarifferne kan hjælpe med at indfri de politiske mål omenergibesparelser og CO2 reduktion. Derfor bør det overvejes nøje, om der kanindføres incitamenter til at nedbringe de faste, årlige fjernvarmeafgifter fra detnuværende gennemsnitlige niveau på 31 % til et markant lavere niveau, herunder eneventuel fuld variabel tariffering, hvor prissignalerne til at spare på energiforbrugetbliver størst.Vores analyser peger på, at ikke mindst i degamle kraftvarmeområderer der et godtgrundlag for at nedsætte den faste betaling, da disse fjernvarmesystemer i dag stortset er gældfrie. Transmissionsselskaberne og de lokale fjernvarmeselskaber fastsætteri øjeblikket den faste tarif i overkanten af, hvad der kan karakteriseres somselskabernes faste omkostninger. Hvorvidt der i praksis skal ske en markantnedsættelse af den faste afgift, er det p.t. op til fjernvarmeselskaberne og Energitilsynetat tage stilling til, da der er en vis frihed til at vælge tarifferingsform og til atkategorisere beregningsgrundlaget for priserne. En relativ høj fast afgift på fjernvarmegiver en stabil indtægt og skaber dermed større sikkerhed for, at budgetterne kanholdes, og at varmepriserne ikke svinger for meget fra år til år.For deøvrige større fjernvarmeforsyningerer billedet lidt mere varieret. Generelt pegeranalyserne på, at det ikke vil skabe store økonomiske problemer at gå over til en merevariabel tarif end de nuværende tariffer. Nogle værker har endda allerede taget detteskridt.Pöyrys analyse viser, at omkring 100–125 ud af 450 fjernvarmeværker er sårbareoverfor en fuld variabel fjernvarmetarif. Disse værker kan risikere at komme ind i enuhensigtsmæssig prisspiral, hvor fjernvarmekunderne i stignede omfang skifter tilalternative varmekilder som fx elvarme og brændeovn. Disse værker udgør dog mindreend 10 % af den samlede fjernvarmeforsyning.Samlet set er det Pöyrys vurdering, at det vil være muligt at finde pragmatiskeløsninger på tarifferingsspørgsmålet, der både tilgodeser hensynet tilenergibesparelser og hensynet til økonomien i de mest sårbare fjernvarmeforsyninger.Analyser fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) peger på, at der i dag er godøkonomi i at reducere energiforbruget med 37 PJ i eksisterende bygninger. Hvis derindføres en fuld variabel fjernvarmetarif vil økonomien blive endnu bedre. Pöyry’sanalyser viser, at den simple tilbagebetalingstid af investeringer i energibeparelser igennemsnit vil blive reduceret med 2,5 år, hvis der indføres en fuld variabelfjernvarmetarif. Pöyry vurderer, at en sådan reduktion af tilbagebetalingstiden udgør envæsentlig forbedring af incitamentet til at investere i energibesparelser og vil stimulerelysten til at igangsætte energirenoveringer.Tarifudvalgets rapport indeholder ikke en vurdering af den samlede besparelseseffektopgjort i PJ ved at gå over til variable tariffer. Vores forsigtige vurdering, baseret påudvalgets egne tal, peger på, at 8-10 PJ (svarende til 8-10 %) af det samledefjernvarmeforbrug vil kunne spares ved at indføre variable fjernvarmetariffer. Dennebesparelse svarer til det årlige varmeforbrug i 125.000–150.000 parcelhuse - eller til enreduktion på 6 % af det samlede energiforbrug til rumopvarmning af boliger i Danmark.
3
Til sammenligning har fjernvarmeselskaberne indgået en frivillig aftale om at findeenergibesparelser på 1,9 PJ pr år de næste 10 år.Cirka 25 % af den energipolitiske målsætning om en 4 % reduktion ibruttoenergiforbruget i år 2020 vil kunne blive opfyldt ved en fuld variabel tariffering. Ensådan vurdering er selvfølgelig behæftet med en betydelig usikkerhed, da den baserersig på forventninger om kundernes adfærd.Udover at der kan opnås en stor besparelseseffekt, vil en omlægning affjernvarmetarifferne også være et yderst billigt virkemiddel til opnåelse af bådeenergibesparelser og reduktion af den danske CO2 udledning. Omkostningerne ved atindføre en mere variabel fjernvarmetariffering, med dertil hørende information om deøgede incitamenter til at spare på energien, vil være af beskeden størrelsesorden.Set ud fra en teoretisk, økonomisk synsvinkel kan man argumentere for, atprisfastsættelsen på fjernvarme bør ske på grundlag af de langsigtede variableproduktionsomkostninger. Dette kan være vanskeligt, da ikke mindst brændelspriserneog afgifterne er svære at forudsige. En mere realistisk løsning kunne være, atmyndighederne reviderer de eksisterende retningslinier fra 1995 med henblik på atbegrænse størrelsen af den faste afgift. I den sammenhæng bør der udarbejdesretningslinier, som definerer omfanget af udgifter, der kan karakteriseres som fasteomkostninger, mere snævert, end det er tilfældet i dag.I følge Tarifudvalget vil en overgang til fuld variabel tariffering kræve en lovændring,hvilket både kan være besværligt og vil indebære, at en række mindrefjernvarmeforsyninger vil kunne komme i økonomisk klemme.Det vil være muligt at finde pragmatiske løsninger, der ikke vil kræve lovændring.Energimyndighederne kan fx opfordre de velkonsoliderede fjernvarmeforsyninger til atnedsætte eller helt afskaffe den faste betaling. Denne løsning kan eventueltkombineres med en minimumsdebitering, som dækker de administrative omkostningerved at have kunder tilsluttet fjernvarmeforsyningen. En sådan model vil have denpositive fordelingseffekt, at kunder, der ikke aftager varme, som minimum skal dækkefjernvarmeforsyningens direkte omkostninger ved at have dem som kunder.Endelig kan det foreslås, at energimyndighederne opfordrer de fjernvarmeværker, derikke kan undvære den faste betaling, til at udforme betalingen anderledes. En fast afgiftkan f.eks. udformes som en tarif, der er baseret på et glidende gennemsnit af de sidstetre års varmeforbrug. Et mindre varmeforbrug vil på den måde reducere den faste afgiftog dermed forbedre incitamentet til yderligere energibesparelser.
1. BaggrundPolitikere i Folketinget har rejst spørgsmålet, om den nuværende tarifferingsform erhensigtsmæssig, når det er besluttet, at Danmark skal reducere energiforbrugetyderligere. En betydelig del af den pris en kunde betaler for fjernvarmen er en fast årligbetaling, som ikke giver tilstrækkelige incitamenter til energibesparelser, hvilket også erbekræftet af den almene boligsektor. Derfor bør den faste, årlige afgift ud fra etklimasynspunkt afskaffes eller minimeres.I energiaftalen fra februar 2008 blev det aftalt, at lade et embedsmandsudvalg -Tarifudvalget - undersøge tarifstrukturen på energiområdet. Udvalget fik til opgave at
4
undersøge muligheder for tarifomlægninger, som giver større incitamenter til atreducere energiforbruget bl.a. på fjernvarmeområdet. Rapporten fra udvalget kom iforåret 2009. I rapporten fraråder udvalget at ændre det nuværende tarifdesign medhenvisning til ikke mindst faren for uhensigtsmæssige prispiraler, som kan trueøkonomien i en række fjernvarmeforsyninger uden for de gamle kraftvarmeområder iKøbenhavn, Vestegnen, Århus, Aalborg og Odense.På opdrag fra Dansk Byggeri har Pöyry gennemført supplerende analyser for at belysenye muligheder for at indføre en variabel tariffering af fjernvarmen i Danmark
2. Omkostningerne i de største fjernvarmeselskaberRetningslinier for tarifferingen af fjernvarme i DanmarkLeveringen af fjernvarme i Danmark er forbundet med en række faste og variableproduktions- og distributionsomkostninger for værket, som fjernvarmeforbrugerne skaldække via afregningen af den leverede fjernvarme.Gas- og Varmeprisudvalget har tidligere meddelt fjernvarmeværkerne (senest i 1995),at maksimalt 80 pct. af fjernvarmeværkets samlede omkostninger skal dækkes afforbrugsafregningen. Den resterende del – det vil sige de faste omkostninger - skaldækkes af en forbrugsuafhængig betaling.Gas- og Varmeprisudvalgets meddelelse indebærer, at minimum 20 pct. af værketssamlede omkostninger skal dækkes af en fast betaling, med mindre det kandokumenteres, at værkets faste omkostninger er mindre end 20 % af de samledeomkostninger. Energitilsynet tiltrådte på mødet den 27. februar 2002, at dettefordelingsprincips fortsat bør anvendes.Afregningen af fjernvarmeforbruget forudsætter tilstedeværelsen af etberegningsgrundlag. Mens beregningsgrundlaget for de variable omkostninger ersimpelt - i form af det faktiske forbrug opgjort i MWh eller GJ eller forbrugtvandmængde efter m3måling - er beregningsgrundlaget for de faste omkostningermere kompliceret.Blandt de anvendte beregningsgrundlag for den faste afgift findes fx••••ejendommens m2areal (mest anvendt)ejendommens rumindhold i m3den installerede varmeeffekt udtrykt i radiatorernes m2hedeflader eller kcal/t (etmål for den maksimale energi pr. tidsenhed)3 års glidende gennemsnit af energiforbruget (ses anvendt somberegningsgrundlag for effektbidraget).
De skitserede beregningsgrundlag har til formål at dække de faste omkostninger, somværket har ved at stille kapacitet til rådighed for fjernvarmeforbrugerne i form afproduktions- og ledningsanlæg.Omkostninger, som værket har som følge af fjernvarmeforbrugernes tilstedeværelse påfjernvarmenettet, dækkes almindeligvis af en abonnementsbetaling i form af enmålerleje eller lignende.
5
Energitilsynet har opstillet følgende formål med tarifferingen af fjernvarmepriserne, derskal følges op gennem fjernvarmetariffens udformning:•••Dækning af værkernes omkostninger, herunder investeringsomkostningerAnvendelse af prissystemet til at give fjernvarmeforbrugeren korrekteprissignaler om, hvad det koster at producere og levere fjernvarmeFordeling af omkostningerne mellem fjernvarmeforbrugerne.
Tarifferingen i praksisDen faste andel af fjernvarmeprisen udgør i følge Dansk Fjernvarme i gennemsnit 31% af den samlede fjernvarmepris i Danmark. Dette gennemsnit dækker dog over enmeget stor spredning.Af tarifudvalgets rapport fremgår det, at en af de væsentlige indvendinger mod atindføre en fuld variabel fjernvarmetarif er, at en sådan kan sætte en prisspiraleffekt igang, der kan medføre, at en række fjernvarmeværker kommer ud i en uholdbarøkonomisk situation. Dette vil især påvirke værker med i forvejen høje varmepriser,høje faste tarifandele eller et lille kundegrundlag.Det er klart, at sådanne forhold især vil ramme de mindre fjernvarmevarmeværker, somikke er så velkonsoliderede, men hvordan ser situationen egentlig ud for de størrefjernvarmeværker?Hvor stor en andel udgør den faste del af tarifferingen, og hvor stor gæld har disseværker? Det har været vores umiddelbare antagelse, at langt de fleste storefjernvarmværker er velkonsoliderede med en lille gæld, og disse værker vil uden destore problemer kunne nedbringe den faste del af tarifferingen til et minimum, uden atdet vil skabe økonomiske problemer.For at kunne danne os et overblik over de større fjernvarmeselskabers økonomiskesituation har Pöyry fra Energitilsynet rekvireret regnskabsoplysninger for 42 selskaberfor 2007 og 2008, bl.a. for de tre store varmetransmissionsselskaber CTR, VEKS ogTVIS. Vi har udvalgt et repræsentativt udsnit af de store kraftvarmeværker, somdækker mere end 50 % af fjernvarmeforsyningen i Danmark.Regnskabsoplysningerne giver ikke den fulde sandhed: Der er tale om etøjebliksbillede og et udsnit af den samlede fjernvarmeforsyning. Det vil være relevant,at vurdere økonomien nærmere for de enkelte værker. Dette har ikke været muligt inærværende rapport. Regnskabsoplysningerne giver dog et udmærket billede af,hvordan situationen ser ud for de større fjernvarmeforsyninger, og analysen kan væreet interessant supplement til Tarifudvalgets modelberegninger.Gælden i de store gamle kraftvarmeområderRegnskabsoplysningerne viser, at de store gamle transmissionsselskaber: VEKS, CTRog TVIS, vil være gældfri med udgangen af år 2009. Disse værker tegner sig foromkring en trediedel af det danske fjernvarmemarked. Både VEKS og CTR har relativtstore faste indtægter på henholdsvis 38 % og 31 % af den samlede indtægt. Det vilderfor være naturligt, hvis den faste del af varmeprisen til de lokalefjernvarmeselskaber bliver kraftigt reduceret i de nærmeste par år. Samtidig har delokale fjernvarmeselskaber i CTR og VEKS’ områder også afskrevet betydeligt påderes gæld. Som det ses af nedenstående figur udgør den uafskrevne anlægsmasse i
6
de gamle kraftvarmeområder kun en lille del af indtægterne fra den variable og fastebetaling.Århus og Odense er også gamle kraftvarmeområder, hvor fjernvarmeselskaberne haren relativ lille uafskreven anlægsmasse, som giver en god baggrund for at kunnetilbyde kunderne en mere variabel fjernvarmepris. TVIS anvender allerede i dag envariabel tarif, der tegner sig for ca. 88 % af indtægterne, og denne tarif er i godoverensstemmelse med omkostningsbilledet i selskabet.Gæld i forhold til et års indtægt- Gamle kraftvarmeområderPct.100
Pct.100
80
80
60
60
40
40
20
20
Greve Strandby Fjernvarmeværk (2)
Hvidovre Fjernvarme Midt,nord og Syd
Rødovre Kommunes varmeforsyning
Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S 2007
Middelfart Fjernvarme, Hovedcentral
Gladsaxe Kommune, Fjernvarmeforsyningen
Vejle Fjernvarmeselskab AMBA
Glostrup Kommunale Varmeforsyning
Gælden i de øvrige større fjernvarmeværkerFor de øvrige værker, som typisk er større fjernvarmeforsyninger, der erkraftvarmeforsynet med naturgas som brændsel, ser situationen også fornuftig ud. Denuafskrevne anlægsmasse er typisk mindre end 2 års omsætning, men der er enbetydelig spredning mellem værkerne, som ses af resultaterne i nedenstående figur.
Høje Taastrup Fjernvarme A/S
Ishøj Varmeværk
0
0
TVIS
Fredericia Fjernvarme AMBA
Fjernvarme Fyn A/S
CTR I/S
Roskilde Varmeforsyning
KE Varme A/S
7
Gæld i forhold til et års indtægt- Øvrige større kraftvarmeområderPct.350
Pct.350
300
300
250
250
200
200
150
150
100
100
50
50
Brøndbyvester Fjernvarmecentral
Aabenrå - Rødekro Fjernvarme
Sønderborg Fjernvarme Amba
Hjørring Varmeforsyning
Ribe Fjernvarme amba
Haderslev Fjernvarme
Næstved Varmeværk
Helsingør Kommunes Varmeforsyning
Farum Fjernvarme amba
Thisted Varmeforsyning amba
Struer Forsyning Fjernvarme A/S
Frederikshavn Varme A/S
Holte Fjernvarme AMBA
I/S Skive Fjernvarme
0
0Nyborg Forsyning og Service A/S
Viborg Fjernvarme
Vojens Fjernvarme
Kalundborg Forsyning A/S
Vestforsyning Varme A/S
Faste eller variable omkostninger?Der er en vis fleksibilitet i opfattelsen af, hvad der kan karakteriseres som faste ogvariable omkostninger. Varmeforsyningsloven indeholder ikke bestemmelser om,hvorledes kollektive varmeforsyningsanlæg og andre virksomheder, der er omfattet aflovens prisbestemmelser, skal tariffere deres fjernvarmekunder. Prisbestemmelsernegiver en vis frihed til at vælge tarifferingsform, herunder den nærmere kategorisering afberegningsgrundlaget for priserne, så længe den valgte tarifferingsform ligger inden forrammerne af varmeforsyningsloven, og er sagligt begrundet (kilde: Energitilsynet).Det er Pöyrys opfattelse, at det sagligt kan begrundes, at op til 70 % af værkernesdrifts- og vedligeholdelseomkostninger kan betragtes som faste omkostninger på kortsigt. Administration og løn til driftspersonale vil ofte af selskaberne opfattes som enfast omkostning, mens pumpe-el og diverse materialer sammen medbrændelsomkostninger klart må karakteriseres som variable omkostninger. Dermedkan 30 % af drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne og 100 % afbrændelsomkostningerne opfattes som variable omkostninger. På lidt længere sigt kander argumenteres for, at en række af de såkaldt faste omkostninger er variable.Regnskabsoplysningerne viser, at hvis de variable omkostninger defineres på dennemåde, så udgør de i gennemsnit 80 % af de samlede omkostninger, mens de i praksiser tarifferet, så de kun udgør 73 %. Disse gennemsnitstal dækker over store forskelle.Hvis man kun kigger på de gamle kraftvarmeområder, skulle de faste omkostningerkun udgøre 18 % og ikke 27 %, som svarer til de faste tariffer idag. Set i forhold tilomkostningerne burde det betyde, at den faste afgift maksimalt skulle være omkring 18% af den samlede fjernvarmepris.
Energi Randers Varme A/S
Faaborg Fjernvarme A/S
Grenå Varmeværk
8
Hvis man kigger på de enkelte fjernvarmeforsyninger, er billedet endnu mere spredt.For flere værker udgør den faste afgift mellem 62 % og 46 % af den samledevarmeudgift, mens omkostningsstrukturen ville tilsige en fast afgift på henholdsvis 13 %og 21 %Forhold mellem faste omkostninger og faste indtægter- Gamle kraftvarmeområder2,52,5
2
2
1,5
1,5
1
1
0,5
0,5
Greve Strandby Fjernvarmeværk (2)
Hvidovre Fjernvarme Midt,nord og Syd
Rødovre Kommunes varmeforsyning
Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S 2007
Gladsaxe Kommune, Fjernvarmeforsyningen
Glostrup Kommunale Varmeforsyning
For de øvrige undersøgte større kraftvarmeforsyninger er billedet mere ujævnt. Enrække værker har allerede investeret i nye produktionsanlæg - andre vil gøre det i dennærmeste fremtid - men samtidig vil store dele af distributionsomkostningerne væreafskrevet. Men også her vil der for hovedparten af fjernvarmesystemerne, som ervelkonsoliderede, næppe være alvorlige problemer forbundet med at gå over til enmere variabel tariffering.
Middelfart Fjernvarme, Hovedcentral
Gentofte Kommune Kraftvarme
Høje Taastrup Fjernvarme A/S
Vejle Fjernvarmeselskab AMBA
Fredericia Fjernvarme AMBA
Fjernvarme Fyn A/S
Ishøj Varmeværk
0
0
CTR I/S
TVIS
Roskilde Varmeforsyning
Albertslund Varmeværk
KE Varme A/S
9
Forhold mellem faste omkostninger og indtægter- Øvrige større kraftvarmeområder22
1,5
1,5
1
1
0,5
0,5
Brøndbyvester Fjernvarmecentral
Haderslev Fjernvarme
Sønderborg Fjernvarme Amba
Aabenrå - Rødekro Fjernvarme
Næstved Varmeværk
Thisted Varmeforsyning amba
Hillerød Varmeforsyning
Ribe Fjernvarme amba
Helsingør Kommunes Varmeforsyning
Farum Fjernvarme amba
Hjørring Varmeforsyning
Struer Forsyning Fjernvarme A/S
Nyborg Forsyning og Service A/S
Frederikshavn Varme A/S
I/S Skive Fjernvarme
0Viborg FjernvarmeVarde Kommune, Forsyningsafdelingen
0Faaborg Fjernvarme A/S
Holte Fjernvarme AMBA
Kalundborg Forsyning A/S
Vestforsyning Varme A/S
Hvorfor er nogle fjernvarmeselskaber tilbageholdne med at nedbringe den fastetariffering, når de faste omkostninger bliver mindre og selskaberne merevelkonsoliderede? Baggrunden er formentlig, at en høj fast afgift på fjernvarme vil giveen stabil indtægt og dermed skabe større sikkerhed for, at budgetterne kan holdes. Enhøj fast afgift vil også betyde – set ud fra varmekundens synspunkt - at varmeudgiftenikke svinger for meget fra år til år.Vil den faste del af fjernvarmetarifferne stige på grund af nye investeringer?Vi vil i de næste 10 år se en række nyinvesteringer i produktionsanlæg, dels fordimange af anlæggene er ældre og utidssvarende, men også på grund afbrændelsomlægninger væk fra naturgas og over til biomasse. Derimod vil der næppevære behov for de store reinvesteringer i distributionsanlæg de næste 10 år 15 år, nårder ses bort fra en eventuel omlægning af dampnettet i København. Henlæggelserne iregnskabsoplysningerne giver et fingerpeg om de fremtidige investeringer ifjernvarmeforsyningerne.Henlæggelsesreglerne indebærer, at der i 5 år før idriftsættelsesåret kan foretageshenlæggelser til nye investeringer. De modvirker, at varmepriserne kommer til atsvinge for voldsomt. Reglerne medfører, at op til 75 % af anlægssummen kanfinansieres som forskudsafskrivninger (opsparing) i varmepriserne.
Energi Randers Varme A/S
Vojens Fjernvarme
Grenå Varmeværk
10
De relativt få henlæggelser, der fremgår af regnskabsoplysningerne, peger på, at derindenfor de næste 5 år ikke er planlagt store investeringer. Dette indikerer, at den fastedel af varmebetalingen burde kunne falde betydeligt de næste par år.At inkludere henlæggelser til fremtidige investeringer i fjernvarmeprisen er i godoverensstemmelse med den økonomiske teori om, at fjernvarmeprisen skal afspejle delangsigtede marginale forsyningsomkostninger.VurderingDe indsamlede data for de større fjernvarmeforsyninger peger på, at i ikke mindst degamle kraftvarmeområder bør vi se en betydelig nedgang i den faste betaling, da dissefjernvarmeforsyninger stort set er gældfrie. Det er vores indtryk, attransmissionsselskaberne og de lokale fjernvarmeselskaber fastsætter den faste tarifklart i overkanten af, hvad der svarer til de faste omkostninger. Hvorvidt der i praksisskal ske en markant nedsættelse af den faste del af tariffen er op tilfjernvarmeforsyningerne og Energitilsynet at afgøre.For de øvrige større fjernvarmeforsyninger er billedet lidt mere uklart. Analyserne pegerpå, at det ikke vil skabe store økonomiske problemer at gå over til mere variable tarifferend de nuværende. Nogle værker har allerede taget dette skridt, f.eks. MiddelfartFjernvarme, Albertslund Varmeværk, Skive og Fåborg Fjernvarme.Det er Pöyrys vurdering, at der ikke skulle være nogen større problemer med at gåover til en betydelig mere variabel fjernvarmetarif i de større kraftvarmeselskaber.
3. Hvilke værker kan komme i klemme med variablepriser?Der er en frygt for, at hvis man begynder at anvende fuldstændig variablefjernvarmetariffer, så kan det føre til økonomisk ruin for nogle fjernvarmeværker. Hvorstort er problemet, og hvordan kan det afhjælpes?Tarifudvalgets rapport indeholder bl.a. beregninger for to modelværker: Etnaturgasfyret kraftvarmeværk og et naturgasfyret barmarksværk. Beregningerne viser,at en tarifomlægning til en fuldstændig variabel fjernvarmepris vil kunne sætte en”spiraleffekt” i gang, hvor fjernvarmeprisen løbende må sættes op, fordi flere og flerekunder skifter til andre varmekilder som f.eks. brænde. Rapporten skelner mellem enbesparelses- og en substitutionseffekt, hvor varmekunderne dels får et stadig stigendeincitament til at spare på varmen, og dels får et stigende incitament til at skifte tilbilligere varmekilderHvis en varmeforbruger sparer på varmen, så vil det være helt i overensstemmelsemed de energipolitiske målsætninger om at reducere Danmarks energiforbrug og CO2-udledning, mens et skift fra fjernvarme til f.eks. brændeovn ikke nødvendigvis ersamfundsøkonomisk fornuftigt. Brug af træ som individuel varmekilde vil være merehensigtsmæssigt udenfor kraftvarmeområderne. Alternativt kan træ anvendes bedresom brændsel i kraftvarmeværker med en høj udnyttelse af brændslets energiindhold.Tarifudvalgets analyser peger på, at værker med høje varmepriser, store fastetarifandele eller et lille kundegrundlag kan blive hårdt ramt af en omlægning af denuværende fjernvarmetariffer til fuld variabel tariffering.
11
I Tarifudvalgets rapport antages prisen på varme fra brændeovne at være 64 øre perkWh og prisen på elvarme at være 169 øre per kWh. Såfremt fjernvarmeprisen ibetydelig grad overstiger prisen på de alternative varmekilder, forudsætterTarifudvalgets model, at kunderne skifter varmekilde, hvilket medfører stigendevarmepriser, da de faste omkostninger fortsat skal dækkes, men nu af færre kunder.Disse problemer er set tidligere for især de såkaldte barmarksværker, der p.t. stadighar en stor gæld, som er årsag til store faste omkostninger. Det er klart, at en fuldvariabel tariffering vil sætte pres på sådanne fjernvarmeselskaber, men det er uklart,hvor meget der skal til at sætte gang i en spiraleffekt. Hvornår vil kunderne opfatteprisen som så høj, at de vil spare markant på varmeforbruget eller substituere over tilen anden opvarmningsform? I denne situation spiller ejerskabet tilfjernvarmeforsyningen også en rolle, da det ikke er uvæsentligt, om forbrugerne ejerfjernvarmeforsyningen via et andelsselskab og dermed selv hænger på gælden.For de fjernvarmeværker, der har en relativ lille gæld, er problemet af mindre omfang.Værkerne har den mulighed at forlænge afskrivningsperioden og dermed holde en fuldvariabel varmepris på et niveau, hvor det ikke er attraktivt for kunderne at skiftevarmekilde. Fjernvarmen har derudover en række komfortmæssige fordele i forhold tilbrænde, da kunderne ikke behøver at købe og stable brænde herunder daglig stå forindfyringen. Nogle kunder lægger dog vægt på hyggen ved at kunne fyre op i enbrændeovn – uanset prisen.I nedenstående figur er vist fjernvarmeprisernes variation i Danmark. Figuren viserogså, hvor stor en andel af fjernvarmeværkerne, som har en pris, der er højere endolieprisen eller gasprisen. I gennemsnit er fjernvarmeprisen for en typiskfjernvarmekunde i Danmark væsentlig lavere end prisen på olie og gas – opgjort somden årlige udgift til varme inkl. moms. Men gennemsnittet dækker over store variationermellem fjernvarmeselskaberne, som vist i figuren. For 4 % af fjernvarmeværkerne erprisen højere end både olie- og gasprisen, og for knap 20 % af værkerne er prisenhøjere end gasprisen. P.g.a. forsyningspligten er olie og gas i de fleste situationer ikkenoget alternativ. Det er brænde derimod.
Pöyry har undersøgt, hvor mange værker der kan risikere at komme i klemme ved enfuld variabel fjernvarmetarif, og hvor stor en andel de udgør af den samledefjernvarmeforsyning. Vi har fundet frem til følgende baseret på data fra Energitilsynet,Energistyrelsen og Dansk Fjernvarme:
12
•
Der er omkring 455 fjernvarmeværker i Danmark, og de leverer årligt omkring98 PJ varme. De 40 største fjernvarmeværker tegner sig for årligvarmeleverance på 74 PJ - eller 75 % af den samlede årlige fjernvarmelevering.Vi vurderer, at 65 værker ligger i farezonen for at blive ramt af ensubstitutionseffekt, fordi prisen på fjernvarme er for høj i forhold til olie. Fællesfor disse værker er, at for et standard parcelhus på 130 m2 er den årligevarmeudgift større end 20.000 kr. Til sammenligning betaler kunder med oliefyri øjeblikket ca. 21.000 kr om året for at opvarme huset. De 65 værker udgør dogkun 15 % af alle fjernvarmeværker og tegner sig for kun 2,1 % af den samledefjernvarmeafsætning.Hvis brændeovne er en substitutionsmulighed, så vil 165 værker være ifarezonen, fordi værkerne har en variabel varmepris, som er højere end prisenpå varme fra brændeovne. Dermed har værkernes kunder et økonomiskincitament til at bruge brænde i stedet for fjernvarme. Hverkenfjernvarmeværket eller varmeforsyningsloven kan forhindre fjernvarmekunder iat fyre med brænde. Vores vurdering bygger på Tarifudvalgets rapport, hvorvarmeprisen fra brændeone er 64 øre/kwh.Det er Pöyrys skønsmæssige vurdering, at ca. 100–125 fjernvarmeværkerrealistisk set vil kunne være sårbare overfor en fuld variabel fjernvarmetarif ogvil kunne risikere at komme ind i en prisspiral. Disse værker vil udgøre mindreend 10 % af den samlede fjernvarmeforsyning. Skønnet er baseret på denantagelse, at der skal være en markant økonomisk tilskyndelse til at få kundertil at vælge fjernvarmens komfortfordele fra og investere i en ny brændeovn.
•
•
•
Ovenstående vurdering viser, at det især er de små fjernvarmeværker - herunder ikkemindst barmarksværker - som risikerer at komme i klemme ved en fuld variabeltariffering. De repræsenterer dog kun en beskeden andel af den samledefjernvarmelevering.Hovedparten af de lidt større naturgasforsynede fjervarmeværker har en gæld, der ikkeudgør en særlig stor del af den samlede omsætning. Det skyldes, at værkerne harkunnet afskrive på investeringerne over en årrække. Disse værker vil ikke være særligsårbare overfor en fuld variabel tariffering. Det er således tvivlsomt, om de mereetablerede naturgasforsynede værker vil komme i klemme. Dette indikerer, at detanvendte modelværk i Tarifudvalgets rapport næppe er repræsentivt.Hvis fordelene ved fuld variabel tariffering er tilstrækkelige, vil det væreuhensigtsmæssigt at fortsætte med de nuværende tariffer med henvisning til degældstyngede små værker. For disse værker må det være muligt at finde enpragmatisk løsning, som f.eks fritager disse værker for fuld variabel tariffering, hvisvarmeprisen og gælden liggger over et givet niveau.
4. Besparelsesincitamentet ved en variabel tarifPöyry har gennemgået eksisterende rapporter og andet materiale for at vurderepotentialet for varmebesparelser i eksisterende boliger herunder ikke mindst denprivatøkonomiske rentabilitet af investeringer i energirenovering. Det bedste og mestaktuelle materiale er efter vores vurdering rapporten fra maj 2009: ”Potentielleenergibesparelser i det eksisterende byggeri” fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBI).Rapporten bygger videre på SBI’s rapport fra 2004: ”Vurdering af potentialet for
13
varmebesparelser i eksisterende boliger” samt BYG DTUs rapport om”Energibesparelser i bygninger i den offentlige sektor”.SBI’s rapport er delt op i to dele. Første del handler om besparelser ved forbedring afbygningernes klimaskærm, og anden del handler om forbedringer af bygningernestekniske installationer.I SBI-rapportens første del opstilles tre scenarier for at forbedre bygningernesklimaskærm ved forskellige indsatsniveauer:•Scenarie 1: Kun de mest oplagte energibesparelser gennemføres. Potentialetfor besparelser udgør 5 % af det totale energibehov til opvarmning og varmtvandScenarie 2: Energibesparelser, som forventes at være rentable inden for enperiode på 15-25 år. Her udgør potentialet for besparelser 23 % af det totaleenergibehov til opvarmning og brugsvandScenarie 3: Energibesparende tiltag, som ikke umiddelbart er rentable, mensom bringer bygningen op på et niveau, som er sammenligneligt med kravenetil nybyggeri. Scenariet indebærer mulige energibesparelser på mellem 37 og47 %.
•
•
Omkostningerne ved at gennemføre energibesparelserne afhænger i betydeligt omfangaf, om initiativerne alene sigter på at opnå energibesparelser, eller om de gennemføresmed sigte på en generel renovering af bygningen, som alligevel skal gennemføres. Idet sidste tilfælde vil det være langt billigere at foretage energirenoveringer. Det er demarginale omkostninger ved at gennemføre energisparelserne, man skal inddrage, nårdet skal vurderes, om energirenovering kan betale sig.Scenarie 2 - lang tilbagebetalingstidI nærværende rapport har vi valgt at tage udgangspunkt i scenarie 2 med den langetilbagebetalingstid, da dette scenarie vurderes at være mest relevant i forhold tilnærværende undersøgelse, hvor effekten af en fuld variabel fjernvarmetariffering skalvurderes. Selv om energirenoveringerne sker i kombination med almindelig renovering,er økonomien ofte ikke attraktiv, hvilket bl.a. skyldes de faste afgifter på fjernvarme. Enfuld variabel tariffering vil kunne reducere tilbagebetalingstiderne på investeringerne,så der bliver skabt incitatment til at gennemføre betydelig flere energibesparelser.Af SBI-rapporten fremgår det, at det i scenarie 2 vil være muligt at spare 37 PJ per år iden danske bygningsmasse, og det koster 98 mia. kr. eksklusiv moms. De marginaleomkostninger ved at gennemføre energibesparelserne samtidigt med den planlagte,generelle renovering er opgjort til 38 mia. kr. eksklusiv moms.I følge Dansk Fjernvarme udgør den gennemsnitlige acontopris 14.800 kr. per år inkl.moms for et hus på 130 m2 med et årligt varmeforbrug på 65,2 GJ (for år 2009/2010).Dette svarer til en samlet fjernvarmepris på 227 kr/GJ. Da den variable betaling igennemsnit udgør 69 % af den samlede fjernvarmepris, svarer det til en gennemsnitligvariabel pris på 157 kr/GJ.SBI rapportens scenarie 2 viser en omkostning på 47,5 mia. krinklusivmoms (svarer til36 mia.kreksklusivmoms) for at opnå en energibesparelse på 37 PJ. Det giver ensimpel tilbagebetalingstid (STB) af investeringen på:•8,2 år ved de nuværende fjervarmeriffer, hvor den gennemsnitlige variablevarmepris er 157 kr/GJ
14
•
5,7 år hvis den gennemsnitlige, variable varmepris erstattes af en fuldstændigvariabel tariffering på 227 kr/GJ.
Indregnes der er realrente på 3 % efter skat, vil tilbagebetalingstiderne værehenholdsvis 9,5 år og 6,5 år.Disse gennemsnitstal dækker over en meget stor variation mellem de enkeltefjernvarmeværkers priser, hvilket eksemplerne i tabellen nedenfor kan illustrere.Simpel tilbagebetalingstid (STB) af energirenovering – nogle eksemplerKøbenhavnÅrhusRødovreAlbertslundFrederikshavn
Gns
Var pris, kr/GJFast pris, kr/GJ
15649,5
1225010,57,5
85,563158,6
16827,37,66,6
240655,34,2
157708,25,7
*STB nuv tarif, år 8,2*STB var tarif, år 6,2
Som det ses, er der en betydelig spredning i de variable varmepriser ogtilbagebetalingstiden mellem de fem fjernvarmeværker, jævnfør også nedenståendefigurer. Tilbagebetalingstiden er kortest for varmekunder i Frederikshavn, hvorvarmeprisen er højest. Omvendt er der i Rødovre det mindste incitament til at spare påvarmen, fordi Rødovre har den laveste varmepris.
15
Variabel fjernvarmepris- Øvrige større kraftvarmeområderPris per MWh9008007006005004003002001000Thisted Varmeforsyning amba
Pris per MWh9008007006005004003002001000Farum Fjernvarme ambaFrederikshavn Varme A/S
Brøndbyvester Fjernvarmecentral
Haderslev Fjernvarme
Sønderborg Fjernvarme Amba
Aabenrå - Rødekro Fjernvarme
Hjørring Varmeforsyning
Hillerød Varmeforsyning
Ribe Fjernvarme amba
Helsingør Kommunes Varmeforsyning
Struer Forsyning Fjernvarme A/S
Nyborg Forsyning og Service A/S
Varde Kommune, Forsyningsafdelingen
Faaborg Fjernvarme A/S
Vestforsyning Varme A/S
Holte Fjernvarme AMBA
Næstved Varmeværk
Kalundborg Forsyning A/S
Error! Objects cannot be created from editing field codes.Variationerne mellem fjernvarmeselskaberne gør det vanskeligt at vurderebesparelseseffekten af en fuld variabel tariffering. De simple tilbagebetalingstider vedden nuværende tariffering ligger i området 5,3 til 15 år. Tilbagebetalingstidernereduceres til at ligge mellem 4,2 og 8,6 år ved omlægning til fuld variabel tariffering.Disse tilbagebetalingstider ligger i et interval, hvor det er realistisk, atenergibesparelser vil blive realiseret, da mange af besparelsesinitiativerne har langlevetid – helt op til 30 år – og da forrentningen er attraktiv. Et væsentligtsucceskriterium er dog, at varmekunderne bliver klar over, at det faktisk godt kanbetale sig at energirenovere. Her kommer information ind i billedet som et nødvendigtvirkemiddel.Tarifudvalgets beregning af besparelseseffektenTarifudvalgets rapport har beregnet besparelseseffekten af at indføre en fuld variabelfjernvarmetarif. For fire af modelværkerne, hvor kunderne ikke skifter til andrevarmekilder, viser modelberegningerne en nedgang i fjernvarmeforbruget på mellem 8og 18 % af den varmeafsætning, som værkerne forventes at haveudentarifomlægningen. Den største energibesparelseseffekt sker for det flisfyredefjernvarmeværk, mens den mindste effekt sker for den centrale krafvarmeforsyning. Afrapporten fremgår ikke, hvor stor en del af energibesparelsen, som skyldeskomfortnedgang eller investeringer i varmebesparelser f.eks. energirenovering.Beregningerne er yderst følsomme overfor ændringer i priselasticiteten, hvis størrelseer behæftet med stor usikkerhed.Alt andet lige vil besparelsespotentialet i de gamle kraftvarmeområder de næste par årblive mindre, da det må forventes, at både CTR, VEKS, TVIS og Fjernvarme FYN vil
Energi Randers Varme A/S
I/S Skive Fjernvarme
Viborg Fjernvarme
Vojens Fjernvarme
Grenå Varmeværk
16
nedsætte deres fjernvarmepriser som følge af, at disse selskaber bliver stort setgældfrie. Omvendt vil energiafgifterne på brændsel stige med ca. 15 % pr. 1. januar2010 som følge af regeringens forårspakke. Da brændsler til fjernvarmeproduktion erafgiftsbelagt, vil fjernvarmepriserne alt andet lige også stige, men størrelsen afstigningen afhænger af, hvordan fjernvarmen produceres.Ifølge VEKS vil i særlig grad Hovedstadsområdet blive ramt af forårspakken, der bl.a.medfører indførelse af en fast varmevirkningsgrad, der er lavere end den reelle. Dettevil øge afgiftsbetalingen væsentligt for nogle anlæg. En fast varmevirkningsgradbetyder en årlig prisstigning for et fjernvarmeforsynet parcelhus i Hovedstadsområdetpå op til 1.500 kr.Det er Pöyrys opfattelse, at Tarifudvalgets vurderinger af besparelsespotentialet liggerindenfor et rimeligt interval. Vi finder dog, at besparelseseffekten i de centralekraftvarmeområder, der tegner sig for omkring halvdelen af fjervarmeforsyningen, kanvære lidt undervurderet. Efter vores opfattelse vil der være en klar effekt på økonomieni energirenoveringer, hvis man indfører en fuld variabel fjernvarmetarif. Detteunderstøttes også af udtalelser fra en række boligselskaber, som peger på etmanglende incitament til at foretage energirenoveringer (kilde: ”Almenrapport:Energiforbedring af den almene boligsektor med effekt i afdelingerne”).Analysen fra SBI pegede på, at der i dag er et rentabelt energibesparelsepotentiale på37 PJ, som vil blive endnu mere rentabelt, hvis der indføres en fuld variabelfjernvarmetarif i alle de danske fjernvarmeselskaber. Tarifudvalget opgør ikke enegentlig besparelseseffekt målt i PJ, men en forsigtig vurdering baseret på udvalgetsegne tal peger på, at omkring 8-10 % af det samlede fjernvarmeforbrug vil kunnespares. En besparelse på 8–10 PJ per år. Det vil svare til en reduktion på 6 % af detsamlede energiforbrug til opvarmning af Danmarks boliger. Hermed vil ca 25 % af denenergipolitiske målsætning om en 4 % reduktion i bruttoenergiforbruget i år 2020 væreopfyldt. Et ganske betydeligt bidrag ved at ændre den eksisterende tariffering. Samtidiger der tale om et yderst billigt virkemiddel til opnåelse af både energibesparelser ogreduktion af den danske CO2 udledning.
5. CO2 effekten af variabel fjernvarmeprisUd fra den gennemsnitlige brændelsanvendelse i den danske fjernvarmeforsyningskønner vi, at en fuldstændig omlægning til variable fjernvarmetariffer vil betyde enmindsket CO2 reduktion på omkring 0,35 mio tons pr år.Værdien af denne CO2 reduktion kan opgøres til markedsprisen på CO2 kvoter. Pöyryforventer et prisniveau på 30-40 euro (225-300 DKK) per ton CO2, når EU’s mål forvedvarende energi og energieffektivitet er nået i 2020. Til sammenligning erprisniveauet i øjeblikket omkring 15 euro per ton CO2. Forventningen er baseret påmodelanalyser, Pöyry har gennemført med fokus på den fremtidige kvotepris. Inedenstående figur er den forventede spredning i prisen på CO2 kvoter baseret påPöyry’s vurdering. I Tarifudvalgets rapport er CO2-udledningen værdisat til enmarkedspris på 175 kr. pr ton i de første fire perioder og derefter til en markedspris på225 kr fra år 2013. Disse kvotepriser stammer fra Energistyrelsens senesteenergifremskrivning.Med en kvotepris på 35 euro pr ton vil CO2 reduktionen repræsentere en værdiafomkring 12,25 mio euro eller ca. 92 mio kr pr år.
17
Historic and future EUA carbon prices60SpotForward 2008
50
Forward 2009
ga
s
pr
ice
Forward 2012
40
Price in €/ton
30
30
%
re
cdu
ti o
%2020
oct idure
ioarencns
n
ensc
ioar
Policy andmarketuncertainty
epricgasLow
10
0janm uarar 0t 5m s 05aja u ju 0 5o g lid e k to u s t 0 5ce b 05m efe ber 05br ru 05apar 0r il 6a u ju n 0 6o g ide kto ust 06ce b 06m efe ber 06br ru 06apar 0r il 7a u ju n 0 7o g ide kto ust 07ce be 07mfe ber 07br ru 07apar 0r il 8a u ju n 0 8o g ide kto ust 08ce b 08m efe ber 08br ru 08apar 0r il 9a u ju n 0 9gu i 0od e k to s t 9ce be 09mfe ber 09br ru 09apar 1r il 0a u ju n 1 0o g ide kto ust 10ce b 10m efe ber 10br ru 10apar 1r 1ju il 1seni 1pno tem juli 11ve b 11m erbe 11r11
2005
2006
2007
2008
2009
2013
2015
High
2020
First Trading Period
Second Trading Period
Third Trading Period
year
PRIS-SPÆND.Historisk og fremtidig udvikling i de europæiske CO2 kvoteprise. -Kilde: Pöyrys egne beregninger inkl. historiske priser fra ECX og Nord Pool.Undertiden møder man i debatten det synspunkt, at energibesparelser i sektorer, somer omfattet af EU’s kvotemarked, fx fjernvarmesektoren, ikke indebærer nogen CO2gevinst.Argumentet er, at den mængde CO2, man sparer i Danmark, blot vil føre til øget CO2udledning i andre lande, som køber de kvoter, som er blevet ledige på markedet. Detteer korrekt. Sådan virker CO2 markedet – og sådan skal markedet virke. CO2 prisengiver incitament til, at energibesparelser bliver gennemført. De lavest hængendefrugter plukkes først. Når prisen på CO2 kvoter stiger, kan det betale sig at tage stigenfrem og også plukke de højere hængende frugter. Gennemføres der energibesparelseri danske boliger, vil det selvfølgelig betyde, at danske fjernvarmeværker får behov forfærre kvoter. Dette giver besparelser på fjernvarmeværkerne i Danmark – enten i formaf overskydende kvoter, værkerne kan sælges på markedet, eller i form af kvoter, deikke behøver at købe. Derved vil energibesparelserne, som gennemføres affjernvarmekunderne, også give fjernvarmeværkerne en økonomisk gevinst, som vilbetyde lavere fjernvarmepriser – alt andet lige.Men der er også grund til at se energibesparelser i et længere perspektiv. Deteuropæiske kvotemarked vil udvikle sig i de kommende år. Det må forventes, at EU’sCO2 mål vil blive skærpet som følge af de globale klimaforhandlinger, og at flere ogmere omkostningstunge sektorer vil blive omfattet af kvotemarkedet. CO2 kvoten tilfjernvarmeforsyningen vil måske blive formindsket, hvis EU strammer kravene tilreduktion af CO2 udledningen. Disse udviklingstendenser vil føre til højere priser påCO2 kvoter og dermed forstærke incitamentet til energibesparelser – både ifjernvarmesektoren og boligsektoren.
18
Det er klart, at mængden af CO2, som Danmark er ansvarlig for, er politisk bestemt,men det er fjernvarmeværkernes og varmekundernes opgave at reagere på deincitamenter, som markedet giver dem. Og så skal man ikke se bort fra, at Danmarkogså har andre energipolitiske målsætninger end at reducere CO2 udledningen.Energibesparelser og øget uafhængighed af fossile brændsler er klare politiske mål.Og set i dette perspektiv er energibesparelser, som gennemføres af varmeforbrugerne,et yderst værdifuldt middel.
6. Diverse vurderingerSummarisk oversigt over tarifferingen i andre fjernvarmelandePöyry har kigget på tarifferingen i nogle lande, hvor fjernvarme også spiller en betydeligrolle for at finde ud af, om tarifferingen er anderledes end i Danmark. Voresundersøgelse viser, at fast betaling er udbredt i en række europæiske lande, hvorfjernvarme spiller en stor rolle.IFinlandskal fjernvarmetarifferne ligesom i Danmark afspejle de samledeomkostninger i fjernvarmeproduktionen. Fjernvarmetarifferne er typisk sammensat af•••Tilslutningsafgift, som betales når kunden tilsluttes fjernvarmenettet (er knyttettil investeringen)Fast afgift (skal dække en del af fjernvarmeselskabts faste omkostninger)Energiafgift, som er variabel og afhænger af forbruget af varme (skal dækkeselskabets variable omkostninger).
I gennemsnit udgør den faste tarif 23 % og den varable betaling 77 % af kundens årligebetaling til fjernvarmeselskabet.Finland minder meget om Danmark, mne Østrig er lidt anderledes.IØstriger reguleringen mindre restriktiv end i Danmark. I mange fjernvarmeområderer prisen på fjernvarme koblet til prisen på naturgas, som er meget udbredt i Østrig.Typisk er fjernvarmetariffen sammensat af en fast og en variabel del. Den faste del kanfx være bestemt af lejlighedens (bygningens) opvarmede areal – den variable del afvarmeforbruget. Den faste betaling udgør i gennemsnit omkring 40 % af den samledebetaling.Også iHollandanvendes prisen på naturgas som reference for fjernvarmeprisen. Dagasprisen i Holland varierer fra område til område, så er fjernvarmeprisen ogsåforskellig. Vi har ikke information om, hvordan fjernvarmetarfferne er sammensat påfast og variabel betaling.ITysklandafspejler fjernvarmetarifferne de samlede omkostninger ifjernvarmeproduktionen. Fjernvarmetarifferne er typisk sammensat af••Tilslutningsafgift og målergebyr, som betales for tilslutningen til fjernvarmenettet ogden årlig forbrugsmåling (fast beløb om året)Grund-afgift per kapacitet kW (skal dække selskabets faste omkostninger)
19
•
Arbejds-afgift, som er variabel og afhænger af forbruget af varme (skal dækkeselskabets variable omkostninger).
I gennemsnit udgør den faste grundafgift 10-15% og er således betydelig lavere end iDanmark.
Hvad vil det betyde, hvis der indføres tilslutningspligt for allefjernvarmekunder?Varmeforsyningsloven giver kommunerne mulighed for at pålægge varmekundertilslutningspligt i et område. Tilslutningspligten tinglyses på de aktuelle ejendomme ogforpligter eksisterende huse at tilslutte sig fjernvarmen inden for en periode på 9 år. Fornybyggeri skal huset sluttes til fjernvarmenettet ved opførelsen. Tilslutningspligten erikke tidsbegrænset.Husejeren er ikke forpligtet til at aftage fjernvarme, men skal betale de fasteomkostninger til forsyningsnet m.v. Omkring en tredjedel af eksisterende bygninger og80 % af nybyggeri er omfattet af tilslutningspligt til fjernvarme (kilde: Energistyrelsen).Reglerne for tilslutningspligt blev ændret i 2006, således at nye huse med lavtenergibehov har krav på at kunne få dispensation fra tilslutningspligten. Baggrundenfor dette er, at fjernvarme ikke nødvendigvis er den billigste forsyning af lavenergihuse.Tilslutningsgraden, dvs tilsluttet bygningsareal i forhold til samlet bygningsareal, erhøjest (90 %) i de områder med tilslutningspligt og lavest (82 %) i områder udentilslutningspligt (kilde: Energistyrelsen). Tilslutningspligten er mest udbredt fornybyggeri af hensyn til at sikre en god økonomi i fjernvarmenettets udbygning.Tilslutningspligt kritiseres ofte for at give fjernvarmeselskaberne et monopol, fordikunderne derved ikke får mulighed for at vælge en alternativ opvarmning. Hviskunderne har et reelt opvarmningsalternativ, vil fjernvarmeselskabet blive presset til atgøre fjernvarmen konkurrencedygtig – både på pris og kvalitet.En ophævelse af tilslutningspligten i områder med billig fjernvarme vil næppe fåkonsekvenser for de mere velkonsoliderede fjernvarmeselskaber, der står for klart denstørste del af fjernvarmeforsyningen i Danmark. Fjernvarmepriserne er såkonkurrencedygtige, at det må forventes, at langt hovedparten af varmekunderne vilforsætte med at bruge fjernvarme, selvom tilslutningspligten ophæves.Endvidere vil tilslutningspligten næppe have den store betydning for udbredelsen affjernvarmeforsyningen til nye områder, da nye bygninger med de planlagte stramningeraf bygningsreglementet vil være karakteriseret som lavenergi huse og dermed fritagetfor tilslutningspligt.En ophævelse af tilslutningspligten i områder med små fjernvarmeselskaber og medpriser i nærheden af prisen fra alternative opvarmningsformer kan være mere risikabel,da der kan opstå negative prisspiraler. Hertil kan anføres, at hvisfjernvarmeforsyningen fortsat ikke er konkurrencedygtig, efter forsyningen hareksisteret i en årrække, så vil det måske være bedst, om forsyningen blev nedlagt.Ejerne vil dog så komme til at hænge på den eksisterende gæld. Hovedparten af demindre selskaber er andelsejede, så andelshaverne vil tænke sig om to gange, før denedlægger forsyningen. I den situation vil forsyningspligten dog næppe have den storebetydning.
20
For varmekunderne betyder en ophævelse af tilslutningspligten, at de bliver fritaget forat betale de faste afgifter, og de står dermed frit for at kune vælge en andenforsyningsform, som er tilladt i følge den eksisterende varmeplan for området.Indførelse af fuldt variable varmetariffer vil gøre tilslutningspligten indholdsløs, dakunderne ikke har pligt til at aftage varme fra den pågældende varmeforsyning.
Betydningen af at indføre minimumsdebiteringMinimumsdebitering er et godt alternativ til 100 % variable fjernvarmepriser – og i hvertfald bedre end de nuværende tariffer, som har et betydeligt element af fast betaling.Ved marginale energibesparelser giver variable fjernvarmepriser ogminimumsdebitering samme incitament til besparelser. Derimod giverminimumsdebitering ikke inctament til at gennemføre store energibesparelser, hvorenergiforbruget bliver så lavt, at kunden bliver ramt af kravet om minimumsbetaling.Minimumsdebitering betyder, at kunden betaler for et minimumsforbrug, fx per månedeller år – selvom det faktiske forbrug skulle vise sig at være lavere. Debiteringen kanbasere sig på et minimum energiforbrug eller på en minimumsbetaling i kr. Læggesenergiforbruget til grund for minimumsdebiteringen, så vil svingende energipriserindebære en risiko i forhold til en stabil indtægt for fjernvarmeleverandøren. Størresikkerhed for en stabil indtjening er der, hvis kunden opkræves en fast minimumbetaling for sit varmeforbrug. Minimumsdebitering kendes også fra andre sektorer, fxmobiltelefoni og fra gassektoren.Der er klare incitamentsmæssige problemer ved at bruge minimumsdebitering i stedetfor variable priser. Både minimumsdebitering og 100 % variable priser giver størreincitament til energibesparelser end en tarif med en fast, forbrugsuafhængig betaling.Minimumsdebitering har dog den ulempe, at••Det kun kan betale sig at spare på energi indtil en vis grænse. Derefterforsvinder incitamentetDer er et incitament til at fråse med energien, hvisminimumsbebiteringen er større end det forbrug, man kan nøjes med.
Set ud fra fjernvarmeselskabets synspunkt er formålet med minimumsdebitering atsikre en stabil indtjening, der som mininum dækker de administrative omkostninger vedat have kunder tilsluttet fjernvarmeforsyningen og samtidig giver en tilskyndelse til atforetage energibesparelser.Minimumsdebitering har den positive fordelingseffekt, at kunder, der ikke aftagervarme, dog som minimum skal dække fjernvarmeforsyningens direkte omkostningerved at have dem som kunder. En sådan model kombineret med en stor variabeltariffering kunne være en interessant model, som kan tilgodese både hensynet tilenergibesparelser og de fordelingsmæssige hensyn.
21
Kilder
Tarifudvalgets analyse af mulighederne for energibesparelser ved forskellige modellerfor tarifpraksis i el-, naturgas og varmeforsyningenSBI 2009: Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeriAlmenrapport: Energiforbedring af den almene boligsektor med effekt i afdelingerneEnergistyrelsen: Forslag til effektivisering i fjernvarmesektorenVEKS Årsrapport 2008CTR Årsregnskab 2008Energitilsynets afgørelse af 29. September 2008 : Frøstrup Fjernvarmeværk –opkrævning af effektbidrag ved anvendelse af omregnet forbrugStatens Byggeforskningsinstitut 2004: Vurdering af potentialet for varmebesparelser ieksisterende boligerBYG DTU 2008: Energibesparelser i bygninger i den offentlige sektor
Datakilder:Regnskabsoplysninger fra EnergitilsynetDansk Fjernvarme – Fjernvarmepriserne i DanmarkEnergitilsynets prisstatistik pr 23.oktober 2009Energistyrelsen StatistikbankDiverse hjemmesider for fjernvarmeselskaber
1
Pöyry er en global konsulentvirksomhed.Pöyry beskæftiger omkring 7.000 rådgivere på verdensplanog har en årlig omsætning på €718 million. Fokus er påenergi, træindustri, infrastruktur og miljø.Pöyry Energy Consulting er den førende rådgiver på deteuropæiske energimaked og er skabt ved ensammensmeltning af ILEX Energy Consulting, ECON,Convergence Utility Consultants, Electrowatt-Ekono ogVerbundplan.
Pöyry ASEnergy Consulting DenmarkNansensgade 19, 6. salDK-1366 København KE-mail:[email protected]Tlf.: +45 33 91 40 45Fax: +45 33 91 4046www.poyry.com
Pöyry AS, Cvr.nr. 26 38 79 65Nansensgade 19, 6. sal, DK-1366 København K
2
www.poyry.com
