Beregningsgrundlag for estimerede meromkostninger ved lavenergi-

byggeri efter 2015- og 2020-energikrav

Ved samrådet i Det Energipolitiske Udvalg den 19. august 2010 vedrø-rende samrådsspørgsmål Æ (Lavenergistandard for nye bygninger) anslogøkonomi- og erhvervsministeren meromkostningerne ved opførsel afbyggeri med et energiforbrug, der er reduceret med 50 pct. og 75 pct.,dvs. svarende til 2015- og 2020-energiklassen. På samrådet efterspurgteudvalget et notat om beregningsgrundlaget for de estimerede merudgifter.Erhvervs- og Byggestyrelsen har gennemført yderligere beregninger forat præcisere og konsolidere estimaterne af meromkostningerne, bl.a. ba-seret på en rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut, SBi1og på dataom energipriserne fra Energistyrelsen. Rapporten belyser bl.a. omkost-ninger ved byggetekniske foranstaltninger til forbedring af bygningensklimaskærm og tekniske installationer som fx ventilation. Beregningernebygger på 2009-priser.

Beregningsforudsætninger

Beregningerne af den løbende besparelse på energiforbruget, som deenergibesparende byggeløsninger medfører, er baseret på statistik og datafra Energistyrelsen om fremtidige energipriser og prisudvikling suppleretmed oplysninger fra forskellige energiselskaber mv. De seneste ændrin-ger i energiafgifter mv. er ligeledes indregnet.Tallene nedenfor er generelle estimater og er behæftet med en rækkeusikkerheder. Det skyldes, at der løbende vil være en udvikling af nyeløsninger i byggeriet, og at bygherren til en vis grad selv kan vælge dekonkrete byggetekniske løsninger til at opnå et reduceret energiforbrug.Priserne er også afhængige af verdensmarkedspriserne for energi og afenergiafgifternes fremtidige størrelse.Meromkostningerne er opdelt i henholdsvis brutto og netto. Bruttoom-kostninger benyttes til at betegne de meromkostninger, der er fra byggeri-ets påbegyndelse. Nettoomkostningerne er de løbende gennemsnitligeomkostninger ved byggeriet.Meromkostningerne ved opførelse af lavenergibyggeri afhænger af byg-ningstype. Nedenfor fremgår beregninger af meromkostninger ved opfø-1

relse af et parcelhus på 150 m�. Det antages endvidere, at bygningen for-synes med fjernvarme.Erhvervs- og Byggestyrelsen har foretaget to beregninger, som gennem-gås nedenfor. Den første er baseret på aktuelle investeringspriser, somStatens Byggeforskningsinstitut (SBi) skønnede disse i 2009 (tabel 1).Det må formodes, at priserne ved de energibesparende foranstaltningervil falde i takt med, at markedet for lavenergibyggeri og -løsninger udvik-les. En tilsvarende udvikling er set i forbindelse med tidligere stramnin-ger af bygningsreglementets energikrav. Den anden beregning er baseretpå SBi’s estimat for, hvad priserne ville blive på et marked, hvor løsnin-gerne er mere almindelige end i dag (tabel 2). Disse skøn er i sagens naturbehæftet med betydelig usikkerhed.

Omkostninger og besparelser, baseret på 2009-priser

Som det fremgår af nedenstående tabel 1, vil et reduceret energiforbrugpå 50 pct., der svarer til 2015-energiklassen, forøge byggeomkostninger-ne med ca. 9 pct. af den samlede byggesum. Hvis samme hus skal opføresmed et 75 pct. reduceret energiforbrug, der svarer til 2020-niveauet, vilbruttoomkostningerne forøges med ca. 13 pct.Indregning af de løbende energibesparelser vil reducere nettomerudgif-terne til hhv. ca. 5 pct. af byggesummen for 2015-klassen og 7 pct. for2020-klassen.Tabel 1. Omkostninger og besparelser ved stramning af energirammer.Pct. af byggesum for parcelhus med fjernvarme, baseret på 2009-priser50 pct. reduktion af75 pct. reduktion afenergirammerenergirammerBruttoomkostninger9,113,11Energibesparelse4,15,9Nettoomkostning4,97,2Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsens beregninger på baggrund af data fra SBi og Ener-gistyrelsen. Beregningerne er behæftet med usikkerheder.1Ved fx naturgasforsyning, som er dyrere for forbrugeren end fjernvarme, vil energibe-sparelsen være lidt større.

Omkostninger og besparelser, baseret på optimerede priser

Som det fremgår af nedenstående tabel 2, betyder et forventet fald i pri-serne for energivenlige tiltag, at bruttoomkostningerne bliver ca. 3-4 pro-centpoint lavere for 2015-klassen og ca. 5 procentpoint lavere for 2020-klassen.Derudover viser beregningerne, at de løbende energibesparelser vil redu-cere nettomerudgiften til godt 1 pct. af byggesummen for 2015-klassenog 2-3 pct. for 2020-klassen.

Tabel 2. Omkostninger og besparelser ved stramning af energirammer.Pct. af byggesum for parcelhus med fjernvarme, baseret på priser forenergivenlige tiltag på et "modnet marked"50 procents reduktion 75 procents reduktionaf energirammeraf energirammerBruttoomkostninger5,58,31Energibesparelse4,15,9Nettoomkostning1,32,4Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsens beregninger på baggrund af data fra SBi og Ener-gistyrelsen. Beregningerne er behæftet med usikkerheder.1Ved fx naturgasforsyning, som er dyrere for forbrugeren end fjernvarme vil energibe-sparelsen være lidt større.

Uddybning af beregningsforudsætninger

Værdien af fremtidige energibesparelser sammenregnes under hensynta-gen til, at investeringen skal forrentes rimeligt. Denne forrentning er satsvarende til en realrente på 5 pct., hvilket er standard for denne type be-regninger. Når renten er højere end aktuelt på de finansielle markeder, erdet også for at dække den usikkerhed, som investorerne (forbrugerne) på-drager sig ved investeringen.Omkostningerne og energibesparelserne (målt i energienheder) afhængeraf, hvilke tekniske foranstaltninger, der vælges for at reducere bygnin-gens energibehov.I ovennævnte rapport fra SBi er der taget udgangspunkt i forbedring af ettypisk hus, som opfylder kravene i BR08. Der indgår en liste med 10konkrete tiltag, der ifølge SBi er de mest relevante tiltag til at mindskevarmetabet fra klimaskærmen og øge de tekniske installationers energief-fektivitet. Listens første tiltag er traditionel isolering, mens det sidste til-tag er installation af solceller.Ved både 2015- og 2020-klassen er et af de anvendte tiltag et forbedretventilationssystem. Ved 2020-klassen indgår ligeledes omkostninger tilinstallation af solvarme til varmt brugsvand og rumopvarmning. Installa-tion af solceller er ikke anvendt i nogen af beregningerne.I praksis vil nogle forbrugere vælge installation af solceller for at opnå enstørre reduktion i energibehovet. Ligeledes kan det tænkes, at bygherrerog byggevirksomheder vælger helt andre løsninger end dem, som SBi harregnet på. Disse yderligere alternativer giver mulighed for at vælge løs-ninger, der for den enkelte kan vise sig at være billigere.De anvendte tiltag er dermed traditionelle tiltag, som typisk vedrørerbygningens klimaskærm og installationer, men hertil kommer, at 2020-klassen er opfyldt ved at benytte solvarme til delvis dækning af behovetfor varme og varmt vand. Med 2015-rammen er grænsen stort set nåetfor, hvad der kan opnås med tiltag vedrørende klimaskærmen og bygnin-gens installationer.