§1I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 516 af 20. maj 2010, med de ændringer, der følgeraf § 1 i lov nr. 622 af 11. juni 2010, § 49 i lov nr. 718 af 25. juni 2010 og § 7 i lov nr. 722 af 25.juni 2010, foretages følgende ændringer:1.Ifodnotentil lovens titel indsættes efter »gennemfører«: »dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og omophævelse af direktiv 2003/54/EF, (EU-Tidende 2009 nr. L 211, side 55),«2.I§ 5indsættes efter nr. 19 som nyt nummer:»20)Vertikaltintegreret virksomhed:En virksomhed eller en gruppe af virksomheder, som densamme eller de samme fysiske eller juridiske personer har ret til direkte eller indirekte at øve kon-trol over, og som driver mindst en af følgende former for virksomhed: transmission eller distributi-on af elektricitet, og mindst en af følgende former for virksomhed: produktion af eller handel medelektricitet.«3.Efter§ 6 aindsættes:»§ 6 b.Erhvervskunder har ret til at indgå kontrakter med flere leverandører samtidig.«4.Efter§ 19indsættes:»Ejermæssigadskillelse af transmissionsvirksomheder§ 19 a.Transmissionsvirksomheder skal være ejermæssigt adskilt fra produktions- og handelsak-tiviteter som anført i stk. 2-4 og 6, jf. dog §§ 19 b og 19 c.Stk. 2.Den, der direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøver kontrol overLoven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13.juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF, (EU-Tidende2009 nr. L 211, side 55) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles reglerfor det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF, (EU-Tidende 2009 nr. L 211, side 94).1

1) en elproduktions-, elhandels-, gasproduktions- eller gasforsyningsvirksomhed, må ikke samti-dig direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøve kontrol eller udøve rettighederover en transmissionsvirksomhed.2) en transmissionsvirksomhed, må ikke samtidig direkte eller indirekte, alene eller sammen medandre, udøve kontrol eller udøve rettigheder over en elproduktions-, elhandels-, gasproduktions-eller gasforsyningsvirksomhed.Stk. 3.En transmissionsvirksomhed må ikke direkte eller indirekte, alene eller sammen med an-dre, udøve kontrol eller udøve rettigheder over en elproduktions-, elhandels-, gasproduktions- ellergasforsyningsvirksomhed.Stk. 4.Den, der har ret til at udpege medlemmer af tilsynsrådet, bestyrelsen eller direktionen foren transmissionsvirksomhed eller andre organer, som repræsenterer transmissionsvirksomhedenjuridisk, må ikke samtidig direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøve kontrol ellerudøve rettigheder over en elproduktions- eller elhandelsvirksomhed.Stk. 5.De rettigheder, der henvises til i stk. 2-4, omfatter bl.a:1) beføjelsen til at udøve stemmerettigheder,2) beføjelsen til at udpege medlemmer til tilsynsrådet, bestyrelsen, direktionen eller andre organer,som måtte repræsentere virksomhederne, som er nævnt i stk. 2-4, juridisk, eller3) besiddelsen af aktiemajoriteten.Stk. 6.Et medlem af tilsynsrådet, bestyrelsen eller direktionen for en transmissionsvirksomhed måikke være medlem af tilsynsrådet, bestyrelsen eller direktionen for en elproduktions- eller elhan-delsvirksomhed. Det samme gælder for andre organer, som måtte repræsentere virksomhederne,som er nævnt i 1. pkt. juridisk.Stk. 7.Ved gennemførelse af tiltag, der skal sikre ejermæssig adskillelse efter stk. 1, må der ikkeoverføres kommercielt følsomme oplysninger samt personale fra en transmissionsvirksomhed, derhar været vertikalt integreret den 3. september 2009 eller senere, til elproduktions- eller elhan-delsvirksomheder.§ 19 b.Transmissionsvirksomheder, der ejer transmissionsnet på mellem 100 kV og 200 kV, ogsom den 3. september 2009 var vertikalt integrerede, kan i stedet for at opfylde kravene om ejer-mæssig adskillelse i § 19 a, overdrage ansvaret for drift, vedligeholdelse og udbygning af deres nettil Energinet.dk, som herefter varetager opgaven som uafhængig systemoperatør, jf. stk. 3. Vedoverdragelse af ansvaret for drift, vedligeholdelse og udbygning af net i henhold til 1. pkt. overdra-ges ligeledes de med ansvaret forbundne forpligtelser efter § 20, stk. 1, til Energinet.dk.Stk. 2.En transmissionsvirksomhed, der har overdraget ansvaret for varetagelsen af opgaver tilEnerginet.dk efter stk. 1, vil af Energitilsynet få reduceret sin indtægtsramme med et beløb svarendetil de derved sparede omkostninger.Stk. 3.Klima- og energiministeren fastsætter regler om transmissionsvirksomhedernes og Energi-net.dk’s forpligtelser, når Energinet.dk varetager opgaven som uafhængig systemoperatør.Stk. 4.En transmissionsvirksomhed, som har overdraget opgaver til Energinet.dk efter stk. 1, den-nes tilknyttede og associerede virksomheder, samt virksomheder, der tilhører samme virksomheds-deltagere, må ikke anvende fælles tjenester, bortset fra rent administrative eller it-tekniske funktio-ner.§ 19 c.I forhold til transmissionsnet på mellem 100 kV og 200 kV, som den 3. september 2009var ejet af en vertikalt integreret virksomhed, finder § 19 a ikke anvendelse, såfremt1) Energitilsynet har certificeret transmissionsnettets operatør efter § 19 d, stk. 1, nr. 3, under hen-visning til, at der den 3. september 2009 var indført ordninger, der sikrer operatørens uafhæng-ighed mere effektivt end bestemmelserne i kapitel V i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre markedet for elektricitet, og

2) Europa-Kommissionen har truffet afgørelse om godkendelse af Energitilsynets certificering.Certificering af ejermæssig adskillelse§ 19 d.Efter forudgående ansøgning certificerer Energitilsynet1) transmissionsvirksomheder, der opfylder kravene om ejermæssig adskillelse, jf. § 19 a,2) Energinet.dk, der opfylder kravene som uafhængig systemoperatør, jf. § 19 b og regler udstedt imedfør heraf, eller3) transmissionsnettets operatør, jf. § 19 c.Stk. 2.Energitilsynet fører tilsyn med, at kravene i §§ 19 a-19 c og regler udstedt i medfør heraf tilenhver tid er opfyldt.Stk. 3.Virksomheder, der er certificeret efter stk. 1, skal underrette Energitilsynet om enhver plan-lagt transaktion, der har betydning for overholdelse af kravene i §§ 19 a-19 c og regler udstedt imedfør heraf.Stk. 4.Energitilsynet er forpligtet til at indlede en ny certificeringsprocedure, hvis Energitilsyneta) modtager underretning om eller i øvrigt er bekendt med planlagte transaktioner, som nævnt istk. 3,b) har formodning om, at kravene i §§ 19 a-19 c og regler udstedt i medfør heraf ikke længere eropfyldt, ellerc) modtager en anmodning fra Europa-Kommissionen herom.Stk. 5.Energitilsynet træffer afgørelse om certificering senest 4 måneder efter modtagelse af enansøgning eller underretning eller efter datoen for Europa-Kommissionens anmodning. Ved udløbetaf denne periode anses certificeringen for udstedt. Energitilsynets udtrykkelige eller stiltiende afgø-relse får dog først virkning, efter at proceduren i stk. 6 er afsluttet.Stk. 6.Energitilsynet tilsender straks Europa-Kommissionen underretning om den udtrykkelige el-ler stiltiende afgørelse om certificering sammen med alle relevante oplysninger om afgørelsen. Eu-ropa-Kommissionen følger herefter proceduren i artikel 3 i forordning (EF) nr. 714/2009.Stk. 7.Stk. 1-6 finder ikke anvendelse på en transmissionsvirksomhed, der måtte kontrolleres afen eller flere fysiske eller juridiske personer fra et eller flere lande uden for den Europæiske Union,jf. stk. 8.Stk. 8.Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om certificering, underretning og tilsynsom nævnt i stk. 1-3, samt for virksomheder omfattet af stk. 7.Krav til kollektiv elforsyningsvirksomhed«

»§ 20 b.Netvirksomheder skal sikre, at der i deres kommunikationsarbejde og identitetsstrategierikke skabes uklarhed om netvirksomhedens særskilte identitet.«8.I§ 24, stk. 2,ændres »egne selskaber eller ejere« til: »tilknyttede eller associerede virksomhedereller virksomheder, der tilhører samme virksomhedsdeltagere«.9.§ 26 aaffattes således:»§ 26 a.Bestemmelserne i §§ 19 a-19 c, § 20, § 21, stk. 2-4, § 23, stk. 2 og 3, og § 24 finder ikkeanvendelse på forhold, som omfattes af artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)nr. 714/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskriden-de elektricitetsudveksling.Stk. 2.Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om behandling af en anmodning om mid-lertidig undtagelse efter artikel 17 i den i stk. 1 nævnte forordning.«10.I§ 45, stk. 1 og 2,ændres », transmissions- eller systemansvarlig virksomhed« til: »eller trans-missionsvirksomhed«.11.I§ 68 a, stk. 2,ændres »§ 78, stk. 3« til: »§ 78, stk. 5«.12.§ 74 aaffattes således:»§ 74 a.Bestemmelserne i §§ 69-71, 73 a og 74 finder ikke anvendelse på forhold, som omfattesaf artikel 16, stk. 6, og artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af13. juli 2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitets-udveksling.«13.§ 78,affattes således:»§ 78.Til varetagelse af tilsyns- og klagefunktion på energiområdet nedsætter klima- og energi-ministeren et Energitilsyn. Energitilsynet behandler ikke klager vedrørende civilretlige tvister.Stk. 2.Energitilsynet deltager i det europæiske agentur for samarbejde mellem energiregulerings-myndigheder.Stk. 3.Energitilsynet er et uafhængigt udvalg, som ikke er undergivet instruktionsbeføjelse fra an-den side.Stk. 4.Energitilsynet betjenes af et sekretariat, der er en selvstændig statslig enhed, som ikke erundergivet instruktionsbeføjelse fra anden side end fra Energitilsynet. Sekretariatet skal samarbejdemed andre myndigheder, herunder konkurrencemyndighederne, med henblik på en effektiv opgave-løsning. Sekretariatet kan samarbejde med andre myndigheder om løsning af administrative og an-dre opgaver, der ikke berører tilsynets tilsyns- og klagefunktioner.Stk. 5.Chefen for Energitilsynets sekretariat udpeges af klima- og energiministeren. Chefen forsekretariatet refererer til Energitilsynets formand.Stk. 6.Ansatte i Energitilsynets sekretariat er underlagt de samme uafhængigheds- og upartisk-hedskrav som Energitilsynets medlemmer, jf. § 79, stk. 2.Stk. 7.Klima- og energiministeren fastsætter regler for, hvilke opgaver Energitilsynet skal vareta-ge, herunder overvågningsopgaver for at sikre velfungerende konkurrencebaserede elmarkeder, ogopgaver vedrørende samarbejdet med andre landes energireguleringsvirksomheder, herunder påregionalt plan og Fællesskabsplan, samt regler om Energitilsynets opgaver efter Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseover-skridende elektricitetsudveksling.Stk. 8.Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at tilsynet skal varetage opgaver, somer henlagt til ministeren.Stk. 9.Energitilsynet fastsætter sin egen forretningsorden, herunder regler om offentliggørelsen afEnergitilsynets afgørelser. Klima- og energiministeren godkender tilsynets forretningsorden.Stk. 10.Energitilsynets formand kan efter nærmere aftale med tilsynet træffe afgørelse på tilsynetsvegne.Stk. 11.Udgifterne, som er forbundet med Energitilsynets etablering og drift, betales af de virk-somheder, som tilsynet fører tilsyn med efter denne lov, jf. dog stk. 12.Stk. 12.Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling efter stk. 11, herunder at derskal betales et gebyr for indbringelse af klage for Energitilsynet.Stk. 13.Klima- og energiministeren fastsætter regler om Energitilsynets behandling af klager,herunder om klager over Energitilsynets afgørelser kan tillægges opsættende virkning. Klima- ogenergiministeren kan endvidere fastsætte regler om frister for klage til Energitilsynet.«14.§ 78 a,ophæves.15.Efter§ 78 a,som ophæves, indsættes:»§ 78 b.Energitilsynet kan til energireguleringsmyndigheder i lande omfattet af det EuropæiskeØkonomiske Samarbejdsområde, til det europæiske agentur for samarbejde mellem energiregule-ringsmyndigheder og til Europa-Kommissionen videregive oplysninger, som er omfattet af Energi-tilsynets tavshedspligt efter forvaltningsloven, i det omfang, det er nødvendigt for samarbejdet mel-lem energireguleringsmyndighederne eller for varetagelsen af den modtagende energiregulerings-myndigheds, agenturets eller Europa-Kommissionens opgaver.Stk. 2.Ved videregivelse af oplysninger til myndigheder, agenturet og Europa-Kommissionen imedfør af stk. 1 skal Energitilsynet betinge videregivelsen af, at oplysningerne1) er undergivet en tilsvarende tavshedspligt hos modtageren og2) kun kan videregives af modtageren med udtrykkeligt samtykke fra Energitilsynet og kun til detformål, som samtykket omfatter.«16.§ 79affattes således:»§ 79.Energitilsynet består af en formand og 6 andre medlemmer, som udpeges af klima- og ener-giministeren. Medlemmerne skal repræsentere juridisk, økonomisk, teknisk, miljø- og erhvervs- ogforbrugermæssig sagkundskab.Stk. 2.Energitilsynets medlemmer skal være uafhængige af energisektorens parter. De skal ikkesøge eller modtage instrukser fra andre parter under udførelsen af deres opgaver og skal såledesudføre deres hverv med upartiskhed. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler vedrørende dei 1. og 2. pkt. nævnte forhold.Stk. 3.Tilsynsmedlemmer samt 2 faste suppleanter beskikkes for en fast periode på 5 år, der kanforlænges én gang. Hvis et medlem eller en suppleant afgår inden udløbet af beskikkelsesperioden,foretages nybeskikkelse kun for den resterende del af perioden. Ved udpegningen af de medlemmer,der skal have sæde i Energitilsynet fra den 1. januar 2012, udpeges formand, 2 medlemmer og 1suppleant for 5 år, medens de øvrige medlemmer og 1 suppleant udpeges for 3 år. Efter 3 år udpe-ges 4 medlemmer og 1 suppleant for 5 år.Stk. 4.Klima- og energiministeren kan afsætte et udpeget medlem eller en udpeget suppleant in-den for den pågældende persons beskikkelsesperiode, hvis medlemmet eller suppleanten ikke læn-gere opfylder uafhængighedskravet eller har overtrådt kravet om upartiskhed, jf. stk. 2. Derudover

kan ministeren efter indstilling fra formanden for Energitilsynet indstille til klima- og energimini-steren, at et medlem eller en suppleant, som groft har tilsidesat sine pligter efter tilsynets forret-ningsorden, jf. § 78, stk. 6, afskediges.«17.Efter§ 79indsættes:»§ 79 a.Energitilsynet efterkommer afgørelser fra Europa-Kommissionen og fra det europæiskeagentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder.«18.§ 81 affattes således:»§ 81.Energitilsynet kan til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation til brug for til-synet efter loven få adgang til en virksomheds lokaler og på stedet gøre sig bekendt med og tagekopi af enhver oplysning, herunder regnskaber, regnskabsmaterialer, bøger, andre forretningspapi-rer og elektronisk lagrede data.Stk. 2.Energitilsynets adgang til en virksomheds lokaler efter stk. 1 kan ske i alle tilfælde, hvorEnergitilsynet ikke har en rimelig grund til mistanke om, at virksomheden har begået en strafbarlovovertrædelse, herunder som led i stikprøvekontroller og periodiske kontroller.Stk. 3.Politiet yder om nødvendigt bistand ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 1.«19.§ 82, stk. 1,affattes således:»§ 82.Energitilsynet aflægger årligt beretning om sin virksomhed og varetagelsen af sine opga-ver til klima- og energiministeren, Europa-Kommissionen og det europæiske agentur for samarbej-de mellem energireguleringsmyndigheder.«20.I§ 82indsættes efter stk. 4, som nyt stykke:»Stk. 5.Energitilsynet overvåger graden af gennemsigtighed af engrospriser og udarbejder periodi-ske analyser til dette formål.«Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.21.I§ 83indsættes efter stk. 1:»Stk. 2.Energitilsynet gør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opmærksom på forhold, som til-synet mener kan være i strid med konkurrencelovgivningen.«22.§ 84, stk. 1,affattes således:»§84.Klima- og energiministeren, Energitilsynet og Energiklagenævnet kan i forbindelse medbehandling af en klage, udøvelse af tilsyn eller overvågning af markedet indhente oplysninger, somer nødvendige til varetagelsen af deres opgaver, hos bevillingspligtige virksomheder, Energinet.dk,andre elproduktionsvirksomheder og elhandelsvirksomheder samt disses koncernforbundne virk-somheder, forbrugere og andre købere af elektricitet.«23.§ 84, stk. 5,affattes således:»Stk. 5.Kollektive elforsyningsvirksomheder skal give brugerne af det sammenkoblede system deoplysninger, der er nødvendige for at få effektiv adgang til og sikre effektiv udnyttelse af systemet.«24.I§ 84 aindsættes efter stk. 1, som nyt stykke:

»Stk. 2.Energinet.dk må ikke i forbindelse med eget køb og salg af elektricitet eller i forbindelsemed tilknyttede eller associerede virksomheders køb og salg af elektricitet misbruge oplysninger,som Energinet.dk har fået fra tredjepart i forbindelse med tildeling af eller forhandling om adgangtil systemet. Det samme gælder i forbindelse med køb og salg af elektricitet i virksomheder, dermåtte henhøre under klima- og energiministeren.«Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.25.Efter§ 84 aindsættes:»§ 84 b.Elhandelsvirksomheder skal sørge for, at relevant data om alle transaktioner vedrørendekontrakter om levering af elektricitet er til rådighed for Energitilsynet, Konkurrence- og Forbruger-styrelsen og Europa-Kommissionen i mindst 5 år med henblik på opfyldelsen af deres opgaver.Stk. 2.Stk. 1 gælder ligeledes for elhandelsvirksomheders transaktioner vedrørende elektricitets-derivater med engroskunder og transmissionsvirksomheder.Stk. 3.Energitilsynet kan træffe afgørelse om, at dele af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, skalstilles til rådighed for andre markedsdeltagere. Energitilsynet skal dog sikre, at der i den forbindelseikke sker videregivelse af kommercielt følsomme oplysninger om individuelle markedsdeltagereeller individuelle transaktioner. Dette gælder dog ikke oplysninger om finansielle instrumenter om-fattet af værdipapirhandelsloven.«26.§ 85 caffattes således:»§ 85 c.Klima- og energiministeren og Energitilsynet kan påbyde, at forhold, der strider modloven, mod regler eller afgørelser i henhold til loven eller mod Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveks-ling, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.Stk. 2.Energitilsynet kan påbyde, at forhold der strider mod en juridisk bindende afgørelse truffetaf det europæiske agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder, bringes i ordenstraks eller inden en nærmere angivet frist.«27.§ 85 d,ophæves.28.I§ 87, stk. 1, nr. 4,indsættes efter »angivet i«: »§ 19 d, stk. 3, og«.29.I§ 87, stk. 1, nr. 10,indsættes efter »overtræder«: »§ 19 a, stk. 7,«.30.I§ 89, stk. 1,udgår »forordning (EF) nr. 1228/2003 af 26. juni 2003«.31.I§ 89indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:»Stk. 3.Energitilsynets afgørelser om certificering, jf. § 19 d, kan ikke indbringes for Energikla-genævnet. Dette gælder dog ikke afgørelser, som Energitilsynet træffer i en certificeringsprocedureindledt efter § 19 d, stk. 4, og hvor Energitilsynet afslår certificeringen.«Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-7.32.Efter§ 91,indsættes:»§ 91 a.Udgifterne, som er forbundet med etablering og drift af et i medfør af kapitel 2 i lov omforbrugerklager godkendt privat ankenævn på energiområdet, betales af virksomheder omfattet af

§2I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1116 af 8. november 2006, som ændret ved§ 4 i lov nr. 548 af 6. juni 2007, § 2 i lov nr. 549 af 6. juni 2007, § 2 i lov nr. 503 af 17. juni 2008, §2 i lov nr. 386 af 20. maj 2009 og § 2 i lov nr. 622 af 11. juni 2010 og § 50 i lov nr. 718 af 25. juni2010, foretages følgende ændringer:1.Ifodnotentil lovens titel indsættes efter »gennemfører«: »dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om op-hævelse af direktiv 2003/55/EF, (EU-Tidende 2009 nr. L 211, side 94),«.2.I§ 6, nr. 8,indsættes efter »blandingsanlæg«: »samt anlæg til injicering af inerte gasser«.3.I§ 6indsættes efter nr. 13 som nyt nummer:»14)LNG-selskab:Enhver fysisk og juridisk person, der varetager funktionen med at flydendegørenaturgas eller med at importere, losse og forgasse LNG.«Nr. 14-25 bliver herefter nr. 15-264.§ 6, nr. 22,der bliver nr. 23, affattes således:»22)Transmission: Transport af naturgas gennem net, der hovedsagelig består af højtryksrørlednin-ger, bortset fra opstrømsrørledningsnet og bortset fra den del af højtryksrørledninger, der ho-vedsagelig anvendes i forbindelse med lokal distribution af naturgas, med henblik på levering afnaturgas til kunder, men ikke forsyning.«5.Efter§ 7 aindsættes:»§ 7 b.Erhvervskunder har ret til at indgå kontrakter med flere leverandører samtidig.«

Stk. 4.Den, der har ret til at udpege medlemmer af tilsynsrådet, bestyrelsen eller direktionen for ettransmissionsselskab eller andre organer, som repræsenterer transmissionsselskabet juridisk, måikke samtidig direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøve kontrol eller udøve ret-tigheder over et gasproduktions- eller gasforsyningsselskab.Stk. 5.De rettigheder, der henvises til i stk. 2-4, omfatter bl.a:1) beføjelsen til at udøve stemmerettigheder,2) beføjelsen til at udpege medlemmer til tilsynsrådet, bestyrelsen, direktionen eller andre organer,som måtte repræsentere selskaberne, som er nævnt i stk. 2-4, juridisk, eller3) besiddelsen af aktiemajoriteten.Stk. 6.Et medlem af tilsynsrådet, bestyrelsen eller direktionen for et transmissionsselskab må ikkevære medlem af tilsynsrådet, bestyrelsen eller direktionen for et gasproduktions- eller gasforsy-ningsselskab. Det samme gælder for andre organer, som måtte repræsentere selskaberne, som ernævnt i 1. pkt., juridisk.Certificering af ejermæssig adskillelse§ 10 c.Efter forudgående ansøgning certificerer Energitilsynet transmissionsselskaber, der opfyl-der kravene om ejermæssig adskillelse, jf. § 10 b.Stk. 2.Energitilsynet fører tilsyn med, at kravene i § 10 b til enhver tid er opfyldt.Stk. 3.Virksomheder, der er certificeret efter stk. 1, skal underrette Energitilsynet om enhver plan-lagt transaktion, der har betydning for overholdelse af kravene i § 10 b.Stk. 4.Energitilsynet er forpligtet til at indlede en ny certificeringsprocedure, hvis Energitilsyneta) modtager en underretning om eller i øvrigt er bekendt med planlagte transaktioner, som nævnti stk. 3,b) har en formodning om, at kravene i § 10 b ikke længere er opfyldt, ellerc) modtager en anmodning fra Europa-Kommissionen herom.Stk. 5.Energitilsynet træffer afgørelse om certificering senest 4 måneder efter modtagelse af enansøgning eller underretning eller efter datoen for Europa-Kommissionens anmodning. Ved udløbetaf denne periode anses certificeringen for udstedt. Energitilsynets udtrykkelige eller stiltiende afgø-relse får dog først virkning, efter at proceduren i stk. 6 er afsluttet.Stk. 6.Energitilsynet tilsender straks Europa-Kommissionen underretning om den udtrykkelige el-ler stiltiende afgørelse om certificering sammen med alle relevante oplysninger om afgørelsen. Eu-ropa-Kommissionen følger herefter proceduren i artikel 3 i forordning (EF) nr. 715/2009.Stk. 7.Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om certificering, underretning og tilsynsom nævnt i stk. 1-3.Krav til transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber«.

9.Efter§ 11 aindsættes:»§ 11 b.Distributionsselskaber skal sikre, at der i deres kommunikationsarbejde og identitetsstra-tegier ikke skabes uklarhed om distributionsselskabets særskilte identitet.«10.Efter § 11 b indsættes:»§ 11 c.Energinet.dk skal opstille et program for intern overvågning, som beskriver Energinet.dk’stiltag for at forhindre diskriminerende adfærd. Energinet.dk skal sikre overholdelsen af programmetfor intern overvågning og sikre, at det kontrolleres på passende måde. En årsberetning med en be-skrivelse af programmet samt kontrollen af dette skal offentliggøres og anmeldes til Energitilsynet.Stk. 2.Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af de i stk. 1 nævnteforhold, herunder om, hvad programmet for intern overvågning skal indeholde, og hvordan det skalkontrolleres.«11.I§ 20, stk. 1,udgår »herunder linepack og andre hjælpefunktioner«.12.§ 20 aaffattes således:»§ 20 a.Adgang til lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner udbydes af lager- ogtransmissionsselskaber ved forhandlet adgang, herunder ved auktion, baseret på objektive, gennem-sigtige og ikkediskriminerende kriterier. Bestemmelsen omfatter alle lagerfaciliteter i Danmarksamt al linepack og andre hjælpefunktioner i transmissionsnettet.Stk. 2.Lager- og transmissionsselskaber offentliggør en gang om året deres kommercielle hovedvil-kår for adgang til lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner og hører systembrugere her-om.Stk. 3.Energitilsynet fører tilsyn med, at udbudsprocedurer og hovedvilkår for adgang til lagerfaci-liteter, linepack og andre hjælpefunktioner er baseret på objektive, gennemsigtige og ikkediskrimi-nerende kriterier.«13.§ 22 a,affattes således:»§ 22 a.Større nye anlæg i gasinfrastrukturen kan helt eller delvis undtages fra bestemmelserne i§§ 10 b, 18-21, 36 a og 41 for en bestemt periode efter ansøgning til Energitilsynet.Stk. 2.Den i stk. 1 nævnte infrastruktur skal være selskabsmæssigt adskilt fra det selskab, i hvissystem infrastrukturen vil indgå.Stk. 3.Klima- og energiministeren fastsætter regler om undtagelser efter stk. 1.«.14.I§ 28 b, stk. 1og2udgår: »transmissions-,«15.§ 38affattes således:»§ 38.Priser og betingelser for ydelser fra transmissions- og LNG-selskaber skal fastsættes såle-des, at der ikke diskrimineres mellem systembrugere.Stk. 2.Ved fastsættelse af priser for ydelser fra transmissions- og LNG-selskaber skal der tageshensyn til selskabernes omkostninger, samt til, at der skal kunne opnås et rimeligt afkast af den iselskaberne investerede kapital, jf. dog § 37 d, for så vidt angår transmissionsvirksomhed udført afEnerginet.dk. Adgang til linepack og andre hjælpefunktioner i transmissionsnettet er ikke omfattetaf denne bestemmelse.

Stk. 3.Energitilsynet fører tilsyn med prisernes og betingelsernes rimelighed, jf. stk. 2.«16.§ 41 aaffattes således:»§ 41 a.Klima- og energiministeren fastsætter regler for, hvilke opgaver Energitilsynet skal vare-tage, herunder1) overvågningsopgaver for at sikre velfungerende konkurrencebaserede gasmarkeder og2) opgaver vedrørende samarbejdet med andre landes energireguleringsmyndigheder, herunder påregionalt plan og Fællesskabsplan.Stk. 2.Klima- og energiministeren fastsætter regler om Energitilsynets opgaver efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet.«17.Efter§ 41 aindsættes:»§ 41 b.Energitilsynet efterkommer afgørelser fra Europa-Kommissionen og fra det europæiskeagentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder.«18.I§ 42indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk. 2.Energitilsynets adgang til en virksomheds lokaler efter stk. 1 kan ske i alle tilfælde, hvorEnergitilsynet ikke har en rimelig grund til mistanke om, at virksomheden har begået en strafbarlovovertrædelse, herunder som led i stikprøvekontroller og periodiske kontroller.«Stk. 2 bliver herefter stk. 3.19.I§ 42 aindsættes efter stk. 2, som nyt stykke:»Stk. 3.Energitilsynet overvåger graden af gennemsigtighed af engrospriser og udarbejder periodi-ske analyser til dette formål.«Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.20.I§ 42 a, stk. 3,der bliver stk. 4, indsættes efter »fornødne skridt til«: »i øvrigt«.21.I§ 43indsættes somstk. 2:»Stk. 2.Energitilsynet gør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opmærksom på forhold, som til-synet mener, kan være i strid med konkurrencelovgivningen.«22.§ 44, stk. 3, ophæves.23.§ 45, stk. 1,affattes således:»§45.Klima- og energiministeren, Energitilsynet og Energiklagenævnet kan i forbindelse medbehandling af en klage, udøvelse af tilsyn eller overvågning af markedet indhente oplysninger, somer nødvendige til varetagelsen af deres opgaver, hos bevillingspligtige selskaber, Energinet.dk, na-turgasleverandører samt disses koncernforbundne selskaber og systembrugere, herunder forbrugere,og andre købere af naturgas.«24.I§ 45 a, stk. 2,indsættes efter »adgang til«: »og sikre effektiv udnyttelse af«.25.Efter§ 45 aindsættes:

»§ 45 b.Naturgasleverandører skal sørge for, at relevant data om alle transaktioner vedrørendekontrakter om levering af naturgas er til rådighed for Energitilsynet, Konkurrence- og Forbrugersty-relsen og Europa-Kommissionen i mindst 5 år med henblik på opfyldelsen af deres opgaver.Stk. 2.Stk. 1 gælder ligeledes for naturgasleverandørers transaktioner vedrørende gasderivatermed engroskunder og transmissionsselskaber såvel som lager- og LNG-selskaber.Stk. 3.Energitilsynet kan træffe afgørelse om, at dele af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, stil-les til rådighed for andre markedsdeltagere. Energitilsynet skal dog sikre, at der i den forbindelseikke sker videregivelse af kommercielt følsomme oplysninger om individuelle markedsdeltagereeller individuelle transaktioner. Dette gælder dog ikke oplysninger om finansielle instrumenter om-fattet af værdipapirhandelsloven.«26.§ 46, stk. 3,affattes således:»Stk. 3.Transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber må ikke i forbindelse med det på-gældende selskabs eller tilknyttede eller associerede selskabers køb og salg af naturgas misbrugeoplysninger, som de har fået fra tredjepart i forbindelse med tildeling af eller forhandling om ad-gang til systemet. Det samme gælder i forbindelse med køb og salg af naturgas i selskaber, der til-hører samme selskabsdeltager som de pågældende selskaber.«27.§ 47 baffattes således:»§ 47 b.Klima- og energiministeren og Energitilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod lo-ven, mod regler eller afgørelser i henhold til loven eller mod Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet, bringes i orden straks eller indenen nærmere angiven frist.Stk. 2.Energitilsynet kan påbyde, at forhold der strider mod en juridisk bindende afgørelse truffetaf det europæiske agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder, bringes i ordenstraks eller inden en nærmere angiven frist.«28.§ 47 c,ophæves.29.I§ 49, stk. 1, nr. 7,indsættes efter »overtræder«: »§ 10 c, stk. 3, eller«.

§4I lov om Energinet.dk, jf. lovbekendtgørelse nr. 224 af 16. marts 2009, som ændret ved § 15 i lovnr. 516 af 12. juni 2009 og § 5 i lov nr. 622 af 11. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.Ifodnotentil lovens titel indsættes efter »gennemfører«: »dele af Europa-Parlamentets og Rå-dets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet ogom ophævelse af direktiv 2003/54/EF, (EU-Tidende 2009 nr. L 211, side 55), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre markedfor naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF, (EU-Tidende 2009 nr. L 211, side 94),«.2.I§ 2, stk. 2,ændres »eltransmissions- og gastransmissionsvirksomhed« til: »eltransmis-sionsvirksomhed, herunder opgaven som uafhængig systemoperatør, og gastransmissionsvirksom-hed«.3.§ 4, stk. 7,affattes således:»Stk.7.Stk. 5 og 6 finder ikke anvendelse på forhold, som omfattes af artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for netad-gang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling.«

§5I lov nr. 1392 af 27. december 2008 om fremme af vedvarende energi, som ændret ved lov nr. 509af 12. juni 2009, § 2 i lov nr. 1267 af 16. december 2009, § 13 i lov nr. 1384 af 21. december 2009og § 6 i lov nr. 622 af 11. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.Ifodnotentil lovens titel indsættes efter »gennemfører«: »dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og omophævelse af direktiv 2003/54/EF, (EU-Tidende 2009 nr. L 211, side 55),«.2.I§ 34, stk. 7,ændres to steder »Energistyrelsen« til: »Energitilsynet«.3.§ 37, stk. 2, nr. 3,affattes således:»3) Til elektricitet produceret på Anholt Havvindmøllepark udbudt den 30. april 2009 ydes et pris-tillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris til-sammen udgør 105,1 øre pr. kWh.«4.§ 63affattes således:»§ 63.Energitilsynet kan til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation til brug for til-synet efter loven få adgang til et selskabs lokaler og på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi afenhver oplysning, herunder regnskaber, regnskabsmaterialer, bøger, andre forretningspapirer ogelektronisk lagrede data.Stk. 2.Energitilsynets adgang til et selskabs lokaler efter stk. 1 kan ske i alle tilfælde, hvor Energi-tilsynet ikke har en rimelig grund til mistanke om, at selskabet har begået en strafbar lovovertrædel-se, herunder som led i stikprøvekontroller og periodiske kontroller.Stk. 3.Politiet yder om nødvendigt bistand ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 1.«5.§ 65, stk. 3,affattes således:»Stk. 3.Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om Energitilsynets behandlingaf klager, herunder om klager over Energitilsynets afgørelser kan tillægges opsættende virkning.Klima- og energiministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om frister for klage til Energi-tilsynet.«§6Stk. 1.Loven træder i kraft den 3. marts 2011.Stk. 2.Ministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 84 b, stk. 2, i lov om elforsyning,som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25, og § 45 b, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, som affattetved denne lovs § 2, nr. 25.Stk. 3.Kravene i §§ 19 a, 19 b eller 19 c, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, skal være opfyldtinden den 3. marts 2012, jf. dog stk. 4. Certificering af virksomheder, som opfylder kravene i §§ 19a, 19 b eller 19 c, jf. § 19 d, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, skal ligeledes være afsluttet indenden 3. marts 2012, jf. dog stk. 4.Stk. 4.Kravene i § 19 a, stk. 2-4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, skal først være opfyldt ogden tilhørende certificering, jf. § 19 d, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, skal først være afslut-tet inden den 3. marts 2013, såfremt transmissionsvirksomheden ikke er vertikalt integreret den 3.marts 2012.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse:1. Indledende bemærkninger2. Lovforslagets indhold2.1. Gældende ret2.2. Baggrund for forslaget2.3. Øget uafhængighed mellem transmissionsaktiviteter og produktions- og handelsaktiviteter: Adskillel-seskrav for elsektoren2.3.1. Ejermæssig adskillelse2.3.2. Undtagelsesoptioner2.4.Særligt vedrørende eltransmissionsnet under 100 kV2.5. Adskillelseskrav for naturgassektoren2.6. Certificering af den ejermæssige adskillelse og undtagelsesmulighederne2.7. Forholdet til grundlovens § 732.8. Diskrimination og habilitet2.9. Energitilsynets uafhængighed2.10. Energitilsynets opgaver og beføjelser, selskabernes opbevaring af data og Energitilsynets klagebe-handling2.11. Forbrugerbeskyttelse2.12. Adgang til naturgaslager m.v.2.13. Ændring af varmeforsyningsloven3. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Miljømæssige konsekvenser6. Administrative konsekvenser for borgerne7. Forholdet til EU-retten8. Høring9. Sammenfattende skema1. Indledende bemærkningerFormålet med lovforslaget er at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2009/72/EF og2009/73/EF om fælles regler for det indre marked for henholdsvis elektricitet og naturgas. De foreslåedeændringer af el- og naturgasforsyningslovene, lov om Energinet.dk og lov om vedvarende energi og tilsva-rende ændringer i de andre medlemslandes lovgivning vil medvirke til, at der i overensstemmelse med direk-tiverne skabes mere åbne og gennemsigtige energimarkeder i Danmark og EU.

Med vedtagelsen af lovforslaget og udarbejdelse af de bekendtgørelser, der vil blive udstedt i medfør heraf,samt tilpasninger af eksisterende bekendtgørelser, gennemføres de ændrede direktiver om det indre markedfor el og gas. Lovforslaget sikrer også, at der ikke vil være modstrid mellem el- og gasforsyningslovene ogbestemmelserne i forordning nr. 714/2009 om betingelser for netadgang i forbindelse med grænseoverskri-dende elektricitetsudveksling, forordning nr. 715/2009 om betingelser for adgang til naturgastransmissions-net samt forordning, nr. 713/2009 om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energimyndigheder, deralle har umiddelbar retsvirkning i national ret.Forslaget indeholder herudover en ændring af varmeforsyningsloven således, at Energitilsynets tilsyn medvarmeforsyningsvirksomheder fremover også kan ske på grundlag af en selvevaluering af regnskaberne m.v.hos virksomhederne. Denne ændring behandles særskilt under afsnit 2.13.Endelig foretages en rent redaktionel ændring af bestemmelserne i VE-loven om pristillæg til Anholt Hav-vindmøllepark i lyset af, at pristillæggets størrelse ikke kunne godkendes af Folketinget forud for vedtagel-sen af ændringsforslaget til VE-loven i forårssamlingen 2010 (L 154).2. Lovforslagets indhold2.1. Gældende retEuropa-Parlamentet og Rådet vedtog den 13. juli 2009 direktiv nr. 2009/72/EF og 2009/73/EF om fællesregler for det indre marked for henholdsvis elektricitet og naturgas (»el- og gasdirektiverne«) samt tre for-ordninger, forordning nr. 713/2009 om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energimyndigheder(»agenturforordningen«), forordning nr. 714/2009 om betingelser for netadgang i forbindelse med grænse-overskridende elektricitetsudveksling (»elforordningen«) og forordning nr. 715/2009 om betingelser for ad-gang til naturgastransmissionsnet (»gasforordningen«). Direktiverne skal senest den 3. marts 2011 være gen-nemført i national lovgivning, dog skal artikel 11 i eldirektivet og artikel 11 i gasdirektivet først anvendes fraden 3. marts 2013. Forordningerne trådte i kraft den 3. september 2009. Artikel 5–11 i agenturforordningen,elforordningen og gasforordningen finder dog først anvendelse fra 3. marts 2011.Europa-Kommissionen fremsatte den 19. september 2007 indre markedspakken – også kaldet 3. liberalise-ringspakke - med forslag til ændring af eldirektivet fra 2003 (2003/54/EF) og gasdirektivet fra 2003(2003/55/EF). Endvidere fremlagde Europa-Kommissionen forslag til en ny forordning nr. 713/2009 omoprettelse af et agentur for samarbejde mellem energimyndigheder, et forslag om revision af forordning nr.1228/2003 om betingelser for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling ogforordning nr. 1775/2003 om betingelser for adgang til naturgastransmissionsnet.De reviderede el- og gasdirektiver styrker de eksisterende regler for det indre marked for energi. De nye el-og gasdirektiver erstatter de oprindelige direktiver fra henholdsvis 1996 og 1998, som ændret i 2003. Direk-tiverne var de første vigtige skridt på vejen mod et indre marked for el og gas i EU. Målet med direktivernevar at liberalisere elektricitets- og gasmarkedet gennem en gradvis overgang til fri konkurrence og dervedopnå en forbedring af energisektorens effektivitet og konkurrenceevnen i europæisk økonomi som helhed.Udover ændringer i el- og gasdirektiverne er der også foretaget ændringer af de gældende el- og gasforord-ninger. Samtidig er der vedtaget en ny forordning om oprettelse af et EU-agentur for samarbejde mellemenergireguleringsmyndigheder i EU.Eldirektivet fra 1996 blev gennemført i dansk lovgivning med lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning,mens gasdirektivet fra 1998 blev gennemført i dansk lovgivning med lov nr. 449 af 31. maj 2000 om natur-gasforsyning. De ændrede el- og gasdirektiver fra 2003 blev gennemført i dansk lovgivning med lov nr. 494af 9. juni 2004 om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning m.v.2.2. Baggrund for forslagetEuropa-Kommissionen påpegede i en meddelelse fra 10. januar 2007 »En energipolitik for Europa«, at degældende fælles regler og foranstaltninger ikke skabte de fornødne rammer for, at målet om et velfungerendeindre marked kan opfyldes. Europa-Kommissionen fandt, at der skulle yderligere forbedringer og en størreindsats til for at sikre, at el- og gasmarkederne i EU kunne fungere tilfredsstillende. Særligt rettede Europa-

Kommissionen opmærksomheden på, at det havde vist sig, at kravet om selskabsmæssig adskillelse, somindgår i de eksisterende el- og gasdirektiver, ikke løser den grundlæggende interessekonflikt i integreredeselskaber, dvs. i situationer, hvor de samme ejere varetager transmissionsaktiviteter samtidig med, at de vare-tager produktions- og handelsaktiviteter. Direktiverne har ikke vist sig tilstrækkelige til at kunne fjerne ad-gangsbarrierer for ikke-integrerede selskaber og dermed skabe åben adgang til transmissionsnettet under ligebetingelser. Europa-Kommissionen konstaterede endvidere, at vertikalt integrerede transmissionsselskaberikke har tilstrækkeligt incitament til at udbygge infrastrukturen, herunder udlandsforbindelserne, til gavn forkonkurrencen. Europa-Kommissionen uddrog, at der er behov for, at de systemansvarlige operatører(TSO’er, hvor TSO står for Transmission System Operator) samarbejder tættere på europæisk plan for atskabe rammerne for et bedre grænseoverskridende marked. Samtidig påpegede Europa-Kommissionen, at denationale energitilsyns kompetencer skulle harmoniseres, og at hensynet til den grænseoverskridende handelskulle styrkes gennem oprettelsen af et europæisk agentur for samarbejde mellem de nationale energitilsyn(regulatorer).Europa-Kommissionen fremsatte på denne baggrund et forslag til ændring af de eksisterende direktiver forel og gas, og forslag til ændringer af de to eksisterende forordninger om grænseoverskridende el- og gashan-del samt forslag til en ny forordning om oprettelse af et europæisk agentur for samarbejde mellem energire-guleringsmyndigheder.2.3. Øget uafhængighed mellem transmissionsaktiviteter og produktions- og handelsaktiviteter:Adskillelseskrav for elsektorenDirektivernes krav om ejermæssig adskillelse mellem transmissionsaktiviteter og produktions- og handels-aktiviteter er indarbejdet i lovforslaget.Vedrørende det overordnede eltransmissionsnet vurderes kravet i praksis allerede at være opfyldt gennemLov om Energinet.dk, hvor systemansvaret og det overordnede eltransmissionsnet blev overdraget til detstatslige selskab Energinet.dk, som ikke varetager produktions- eller handelsvirksomhed.Vedrørende det regionale eltransmissionsnet, der ikke er ejet af Energinet.dk, er implementeringen af eldi-rektivets ejermæssige adskillelse og de alternative optioner til den ejermæssige adskillelse beskrevet i defølgende afsnit.2.3.1. Ejermæssig adskillelseFor så vidt angår det regionale eltransmissionsnet, der ikke er ejet af Energinet.dk, kræver lovforslaget somudgangspunkt ejermæssig adskillelse.Lovforslaget tager ikke stilling til, på hvilken måde den ejermæssige adskillelse skal ske, og overlader dettil ejerne selv at bestemme, hvorledes det sikres, at kravene til ejermæssig adskillelse opfyldes. Elforsynings-lovens krav om, at transmissionsnettet stilles til rådighed for Energinet.dk som systemansvarlig virksomhed,bibeholdes. Forslaget ændrer heller ikke ved statens forkøbsret- og pligt i forhold til det regionale transmis-sionsnet efter elforsyningsloven.Det bemærkes, at eldirektivet opererer med begrebet »transmissionssystemoperatør«. Efter direktivet skalmedlemslandene sikre, at ejere af ejermæssigt adskilte transmissionsnet optræder som »transmissionssy-stemoperatører«. Når de er certificeret som ejermæssigt adskilte, se afsnit 2.6. nedenunder, skal de udpegessom ”transmissionssystemoperatør”. Udpegningen skal meddeles Kommissionen og offentliggøres i DenEuropæiske Unions Tidende.I dansk lovgivning opereres der med to begreber: transmissionsvirksomhed og systemansvarlig virksom-hed. Transmissionsvirksomhed varetages både af de regionale transmissionsvirksomheder, der har bevillingtil at udøve transmissionsvirksomhed, og af Energinet.dk. Systemansvaret varetages kun af Energinet.dk.Ifølge direktivet varetager en ”transmissionssystemoperatør” både opgaver, som i Danmark varetages aftransmissionsvirksomheder, og opgaver, som er forbeholdt Energinet.dk som systemansvarlig virksomhed.Denne arbejdsdeling går tilbage til aftalen af 29. marts 2004 mellem økonomi- og erhvervsministeren ogELFOR om kapitalforhold i elsektoren og sikring af uafhængighed i den overordnede infrastruktur på elom-rådet (»ELFOR-aftalen«), hvor det blandt andet er aftalt, at staten (Energinet.dk) fremover varetager drift af

systemansvar og transmission med henblik på at skabe optimale rammer for lige og effektiv konkurrenceinden for produktion og handel i elsektoren.Som systemansvarlig virksomhed er Energinet.dk overordnet ansvarlig for at opretholde forsyningssikker-heden og en effektiv udnyttelse af det sammenhængende danske elforsyningssystem, både vedrørende tekni-ske og markedsmæssige aspekter, herunder i grænseoverskridende sammenhæng.I det omfang direktivet taler om ”udpegning” af ”transmissionssystemoperatører”, vil både de ejermæssigtadskilte regionale transmissionsvirksomheder og Energinet.dk betragtes som ”udpeget” i direktivets forstand.Lovforslaget ændrer imidlertid ikke ved den eksisterende opgavefordeling mellem Energinet.dk og de ejer-mæssigt adskilte regionale transmissionsvirksomheder. Det betyder for eksempel, at når direktivet bestem-mer, at hver transmissionssystemoperatør er ansvarlig for indrømmelse og forvaltning af tredjepartsadgang,så vil denne opgave fortsat varetages af Energinet.dk og ikke af de enkelte ejermæssigt adskilte regionaletransmissionsvirksomheder. Ligeledes vil det fortsat være Energinet.dk, der vil deltage i det europæiskesamarbejde mellem elektricitetstransmissionssystemoperatører efter elforordningen, frem for hver enkeltejermæssigt adskilt regional transmissionsvirksomhed. Omvendt vil de ejermæssigt adskilte transmissions-virksomheder bibeholde de opgaver, de har efter den aktuelle lovgivning og skal således for eksempel fortsatsikre en tilstrækkelig og effektiv transport af elektricitet.2.3 2. UndtagelsesoptionerSom alternativ til den ejermæssige adskillelse stiller direktivet 3 undtagelsesmuligheder til rådighed for devirksomheder, der på tidspunktet for direktivets ikrafttrædelse den 3. september 2009 var vertikalt integreret.Vertikal integration indebærer, at der er mindst én ejer med en kontrollerende indflydelse, der samtidig harkontrol over en produktions- eller handelsvirksomhed. Hvor en regional transmissionsvirksomhed ikke tilhø-rer en vertikalt integreret virksomhed, gælder alene kravene om ejermæssig adskillelse.Efter direktivets 1. undtagelsesmulighed (»ISO-optionen«, hvor ISO står for Independent System Opera-tor) kan transmissionsvirksomheder bevare ejerskabet til deres transmissionsnet, hvis der udpeges en uaf-hængig systemoperatør. Det foreslås, at denne undtagelsesmulighed gennemføres i lovforslaget for vertikaltintegrerede regionale transmissionsvirksomheder med transmissionsnet på et spændingsniveau på mellem100 kV og 200 kV. Optionen forudsætter, at ansvaret for drift, vedligeholdelse og udbygning af nettet over-drages til Energinet.dk som uafhængig systemoperatør. Direktivet forudsætter, at transmissionssystemejere,dvs. de regionale transmissionsselskaber, der vælger en anden option end den ejermæssige adskillelse, selvudpeger en uafhængig systemoperatør. Energinet.dk blev udpeget som uafhængig systemoperatør i forbin-delse med indgåelse af aftalen af 29. marts 2004 mellem økonomi- og erhvervsministeren og ELFOR omkapitalforhold i elsektoren og sikring af uafhængighed i den overordnede infrastruktur på elområdet.Som 2. undtagelsesmulighed tillader direktivet, at et medlemsland kan bestemme ikke at anvende direkti-vets krav om ejermæssig adskillelse og bibeholde status quo. Det forudsætter, at den regulerende myndighed- i Danmark Energitilsynet - og Europa-Kommissionen accepterer, at de pr. 3. september 2009 (direktivetsikrafttrædelsesdato) eksisterende ordninger er tilstrækkelige til effektivt at sikre virksomhedernes uafhæng-ighed fra produktions- og handelsinteresser. Energitilsynet og Kommissionens vurdering af en virksomhedsuafhængighed indebærer en sammenligning af de eksisterende ordninger med direktivets3.undtagelsesmulighed (se nedenunder), som er en rent adfærdsorienteret option. De eksisterende ordningerskal sikre uafhængigheden mere effektivt, end det ville være tilfældet efter den 3. undtagelsesmulighed. Detforeslås, at også denne 2. undtagelsesmulighed gennemføres i lovforslaget for transmissionsnet over 100 kV.Derimod foreslås direktivets 3. undtagelsesmulighed (»ITO-optionen«, hvor ITO står for IndependentTransmission Operator) ikke gennemført i dansk lovgivning. Uafhængigheden af transmissionsaktiviteter frakommercielle aktiviteter ville efter denne undtagelse alene kunne sikres igennem detaljerede adfærdsreglerfor transmissionsvirksomheder kombineret med en høj grad af ex ante kontrol fra Energitilsynets side. Und-tagelsen ville indebære, at det gældende system med Energinet.dk som systemansvarlig virksomhed, dergrunder i ELFOR aftalen fra 2004, ikke ville kunne bibeholdes uændret. Transmissionsnettene, der er stillettil rådighed for Energinet.dk efter elforsyningslovens § 21, stk. 3, og opgaver, der er blevet overdraget tilEnerginet.dk til varetagelse af systemansvaret, for eksempel indrømmelse og forvaltning af tredjepartsad-gang til transmissionsnettet, herunder balanceansvar, eller ansvaret for planlægningen i forhold til udbygning

af nettene, ville således skulle overdrages til de enkelte regionale transmissionsvirksomheder. Systemansva-ret ville dermed ikke længere skulle varetages af én systemansvarlig virksomhed, Energinet.dk, men villeskulle varetages af de enkelte virksomheder indenfor deres bevillingsområder.2.4. Særligt vedrørende eltransmissionsnet under 100 kVDe regionale transmissionsvirksomheder med net på under 100 kV skal efter lovforslaget ejermæssigt ad-skilles. I modsætning til transmissionsnettene på mellem 100 kV og 200 kV er disse net ikke i dag stillet tilrådighed for Energinet.dk som systemansvarlig virksomhed, fordi det ikke er nødvendigt for Energinet.dk’svaretagelse af sine opgaver. Derfor giver lovforslaget de få virksomheder, som historisk set har fået udstedttransmissionsbevilling til net på mellem 50 og 60 kV, mulighed for at anmode om en netbevilling i stedet fortransmissionsbevilling med henblik på at sammenlægge de pågældende net med distributionsnet på laverespændingsniveau.2.5. Adskillelseskrav for naturgassektorenPå naturgasområdet er den ejermæssige adskillelse af transmissionsaktiviteter allerede gennemført i Dan-mark, idet det alene er Energinet.dk, der varetager naturgastransmissionsvirksomhed. I forhold til krav omøget uafhængighed mellem transmissionsaktiviteter og produktions- og forsyningsinteresser gennemførerlovforslaget derfor kun kravet om ejermæssig adskillelse og ikke de undtagelsesoptioner, som gasdirektivet ilighed med eldirektivet indeholder.2.6. Certificering af den ejermæssige adskillelse og undtagelsesmulighederneLovforslaget gennemfører direktivernes bestemmelser, hvorefter Energitilsynet skal certificere, at kravenefor den ejermæssige adskillelse eller – i elsektoren - for undtagelserne er opfyldt. Før certificeringen bliverendelig, skal Kommissionen udtale sig om Energitilsynets udkast til afgørelse om certificering. Europa-Kommissionen kan indhente en udtalelse fra det nyoprettede agentur for samarbejde mellem energiregule-rende myndigheder i EU. Europa-Kommissionens udtalelse er ikke bindende for Energitilsynet i forhold tilcertificeringer af ejermæssig adskillelse eller opfyldelse af kravene under den 1. undtagelsesmulighed (ISO-optionen). Energitilsynet skal imidlertid i størst mulig omfang tage hensyn til Europa-Kommissionens udta-lelse. Derimod er Kommissionens udtalelse bindende, når det gælder en certificering under den 2. undtagel-sesmulighed (bevarelse af status quo). Dette fremgår direkte af el- og gasforordningerne, der har umiddelbarvirkning i dansk ret.2.7. Forholdet til grundlovens § 73Dele af forslagets bestemmelser om ejermæssig adskillelse kan i forhold til eksisterende virksomheder, deri dag udøver kontrol over på den ene side en transmissionsvirksomhed og på den anden side en produktions-eller handelsvirksomhed, rejse spørgsmål om forholdet til grundlovens § 73.Det følger af grundlovens § 73, at ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejen-dom, uden hvor almenvellet kræver det, og det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.Hvorvidt et givent indgreb i en ejendomsrettighed, der er beskyttet af grundlovens § 73, må anses for eks-propriativt i bestemmelsens forstand, beror efter retspraksis på et samlet skøn over indgrebets beskaffenhed.Som momenter, der tillægges betydning ved udøvelsen af dette skøn, kan navnlig peges på indgrebets for-mål og begrundelse, i hvilken grad indgrebet er generelt eller konkret, herunder om det rammer mange ellerfå personer eller virksomheder, indgrebets intensitet, om indgrebet angår en fremtidig eller en aktuel rettig-hed, og om indgrebet går ud på at overføre rettigheden fra den hidtidige ejer til en ny eller på en tilintetgørel-se af denne råden.I forhold til nærværende forslag om ejermæssig adskillelse bemærkes, at transmissionsvirksomheder i for-vejen er underlagt en tæt regulering i den gældende elforsyningslov, der begrænser udøvelsen af denne virk-somhed, og som derfor indirekte pålægger selskaber, der har kontrol med en sådan virksomhed, en rækkebegrænsninger.Den tætte offentlige regulering af virksomhederne skyldes bl.a., at disse i højere grad end almindelige er-hvervsvirksomheder udfører opgaver, som det ud fra vægtige samfundshensyn, herunder hensynet til forsy-

ningssikkerheden, er nødvendigt at undergive en vis regulering og kontrol. Transmissionsvirksomheder erf.eks. forpligtet til at sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af elektricitet. De er underlagt en økonomiskregulering (indtægtsrammeregulering), en bevillingspligt med bl.a. krav om fornøden teknisk og finansielkapacitet og krav om habilitet. Herudover skal bevillingshaver mod en rimelig betaling stille nettene til rå-dighed for Energinet.dk, i det omfang Energinet.dk finder det fornødent til varetagelse af de opgaver, somdenne er pålagt.Lovforslaget, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF, har, som nævnt i af-snit I ovenfor, bl.a. til hensigt at etablere ejermæssig adskillelse af produktions- og handelsvirksomheder fratransmissionsvirksomheder, hvilket har til formål at sikre en effektiv konkurrence og at fjerne risikoen for, atde pågældende virksomheder tilgodeser egne interesser til skade for forbrugere af elnettet.Loven gælder for alle transmissionsvirksomheder, og indrømmer - som nævnt i bemærkningerne til forsla-get til elforsyningsloven § 19 a - betydelig frihed i forhold til, på hvilken måde den ejermæssige adskillelseskal tilvejebringes.Lovforslaget indebærer dog bl.a., at eksisterende virksomheder, der i dag i sig selv eller sammen med an-dre har kontrol over både en elproduktions- eller -handelsvirksomhed og en transmissionsvirksomhed, somminimum skal fralægge sig kontrollen over én af de pågældende virksomheder.Forslaget åbner dog mulighed for, at selskaber, der i dag er ejer af begge typer virksomheder, i vidt omfangkan bevare de nuværende ejerforhold, forudsat disse ikke længere udøver kontrollerende indflydelse. Derhenvises herom til afsnit 2.3 ovenfor samt bemærkningerne til forslaget til elforsyningslovens § 19 a,.Forslaget tillader f.eks. bl.a., at der bevares en aktiemajoritet i selskaber, der driver henholdsvis produkti-ons- eller handelsvirksomhed henholdsvis transmissionsvirksomhed omfattet af forslaget, når der blot ikkeudøves kontrollerende stemmerettigheder i selskaberne, og forudsat indehaveren af aktiemajoriteten ikkeopretholder en ret til at udpege medlemmer af transmissionsvirksomhedens selskabsorganer, jf. forslaget tilelforsyningslovens § 19 a, stk. 4.Endelig indeholder lovforslaget en undtagelse for de selskaber, der må antages at blive mest intensivt ramtaf kravet om adskillelse. Selskaber, der kontrollerer transmissionsvirksomheder, og som den 3. september2009 var vertikalt integrerede, jf. forslaget til elforsyningslovens § 5, nr. 20 og bemærkningerne hertil, kansåledes fortsat bevare deres kontrollerende indflydelse i begge typer virksomheder på betingelse af, at ansva-ret for drift, udbygning og vedligeholdelse af transmissionsnettet i virksomheden overdrages til Energinet.dk(ISO-optionen), jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3, samt bemærkningerne til forslaget til elforsy-ningslovens § 19 b.Hvis vertikalt integrerede virksomheder vælger ISO-optionen, vil de nuværende ejerforhold således i vidtomfang kunne videreføres som hidtil. Ejerne af de pågældende virksomheder bevarer i givet fald f.eks. rettentil at oppebære en forrentning af den investerede kapital i virksomheden, ligesom ejeren bevarer de beføjel-ser, der ikke omfattes af drift, løbende vedligeholdelse og udbygning af selve nettet.Hertil bemærkes endvidere, at transmissionsvirksomheders drift, vedligeholdelse og udbygningen af nette-ne i forvejen er underlagt en intens offentlig regulering. Etablering af transmissionsnet over 100 kV kræverf.eks. tilladelse og i den forbindelse har Energinet.dk, som systemansvarlig virksomhed, ansvaret for densammenhængende planlægning af nettene. Herudover henvises til, at den økonomiske regulering (indtægts-rammeregulering) i vidt omfang har indflydelse på transmissionsvirksomhedernes handlemuligheder.På den baggrund er det Klima- og Energiministeriets vurdering, at forslaget ikke er ekspropriativt.2.8. Diskrimination og habilitetEl- og gasdirektiverne kræver, at net- og distributionsvirksomhederne i deres kommunikationsarbejde ogidentitetsstrategier ikke må skabe uklarhed om forsyningsgrenens særskilte identitet. Dette krav indgår nu ilovforslaget. Det skal være klart for forbrugeren, at net- og distributionsvirkomhedens informationer og ydel-ser er adskilt fra koncernens øvrige aktiviteter vedrørende handel og produktion af henholdsvis elektricitet ognaturgas.

Bestemmelserne i elforsynings- og naturgasforsyningsloven vedrørende overvågningsprogrammer tilpas-ses. I overensstemmelse med direktivet er det ikke længere et krav for ejermæssigt adskilte transmissions-virksomheder at der skal opstilles overvågningsprogrammer. For el- og gastransmissions-, elnet-, gasdistri-butions- og naturgaslagervirksomheder, der fortsat er underlagt kravet om at opstille overvågningsprogram-mer, indføres en forpligtelse til at have en uafhængig overvågningsansvarlig.De gældende habilitetskrav på elområdet tilpasses således, at systemansvarlig virksomhed udgår. Siden op-rettelse af Energinet.dk har den gældende habilitetsbestemmelse i elforsyningsloven ikke været af praktiskrelevans i forhold til Energinet.dk som systemansvarlig virksomhed, idet virksomheden ikke er koncernfor-bundet med elproduktions- eller elhandelsvirksomheder. En lignende tilpasning laves i den gældende habili-tetsbestemmelse i naturgasforsyningsloven, idet Energinet.dk er ejermæssigt adskilt, og idet lovforslagetfastlægger, at al transmissionsvirksomhed fremover skal være ejermæssigt adskilt.2.9. Energitilsynets uafhængighedEl- og gasdirektiverne fastslår, at medlemslandene skal udpege en enkelt national regulerende myndighed,hvis uafhængighed skal sikres. De indeholder tiltag til harmonisering af de nationale energimyndighedersopgaver og beføjelser og styrkelse af deres uafhængighed, inklusive deres upartiske og gennemskuelige op-træden. I Danmark er det Energitilsynet, der er den nationale regulerende myndighed.Lovforslaget indeholder nye bestemmelser, der præciserer Energitilsynets institutionelle uafhængighed fraenergisektoren og fra statslige myndigheder.I dag stiller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sekretariatsbistand til rådighed for tilsynet. Det foreslås,at sekretariatet fremover etableres som en selvstændig statslig enhed, som kun er undergivet instruktionsbe-føjelse fra Energitilsynet. Chefen for sekretariatet foreslås udpeget af klima- og energiministeren.Lovforslaget indeholder nye bestemmelser, der forpligter Energitilsynets medlemmer og ansatte i Energi-tilsynets sekretariat til at udøve deres hverv uafhængigt og upartisk. Klima- og energiministeren får hjemmeltil at vedtage nærmere regler herom.Lovforslaget indeholder også en ny bestemmelse, hvorefter Energitilsynet pålægges, i sin forretningsorden,at fastsætte regler om offentliggørelse af sine afgørelser.De pågældende ændringer, der foreslås i elforsyningsloven, gælder også for Energitilsynets virke på områ-det for gas, idet de overordnede bestemmelser omkring Energitilsynet og tilsynets organisation alene står ielforsyningsloven.Det foreslås, at Ankenævnet på Energiområdet, der under de gældende regler sekretariatsbetjenes af Ener-gitilsynets sekretariat, fremover vil blive sekretariatsbetjent af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.2.10. Energitilsynets opgaver og beføjelser, selskabernes opbevaring af data og Energitilsynets klagebe-handlingIfølge el- og gasdirektiverne skal Energitilsynet fremover ikke kun udøve dets hidtidige ”kerneopgaver”vedrørende tilsyn med virksomheder, som reguleres i loven såsom godkendelse af metoder for fastsættelse afpriser og betingelser. Tilsynet skal herudover også varetage et antal opgaver, der indebærer en bredere over-vågning af markedet og markedsprocesser. Det foreslås, at ministerens gældende hjemmel til at fastsættenærmere regler for, hvilke opgaver Energitilsynet skal varetage, ændres for at præcisere, at dette også gælderde bredere overvågningsopgaver for at sikre velfungerende konkurrencebaserende markeder. Hjemlen omfat-ter desuden en nærmere præcisering af Energitilsynets opgaver vedrørende Energitilsynets samarbejde medandre landes energiregulatorer og med det nyoprettede europæiske agentur for samarbejde mellem energire-guleringsmyndigheder. Ændringsforslaget fastslår, at Energitilsynet deltager i det nyoprettede agentur forsamarbejde mellem energiregulerende myndigheder i EU.Lovforslaget indeholder samtidig nye bestemmelser i både el- og naturgasforsyningsloven, hvorved der til-føjes nogle af de nye opgaver eller forpligtelser, som direktiverne fastlægger. Dette gælder f.eks. overvåg-ning af engrospriser, overholdelse og gennemførelse af relevante juridisk bindende afgørelser fra det nyop-rettede europæiske agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder og Europa-Kommissionensamt udarbejdelse af årsrapport til brug for agenturet og Europa-Kommissionen.

Lovforslaget udvider Energitilsynets beføjelse i medfør af både el- og naturgasforsyningsloven til at ind-hente oplysninger som konsekvens af, at Energitilsynets opgaver fremover omfatter en bredere overvågningaf markedet.Energitilsynet får hjemmel til at videregive fortrolige oplysninger eller oplysninger, der er omfattet af Ener-gitilsynets tavshedspligt, til energireguleringsmyndigheder i EU/EØS lande, til agenturet og til Europa-Kommissionen.Energitilsynet har ifølge den aktuelle lovgivning allerede hjemmel til at gennemføre kontrolbesøg udenretskendelse. Lovforslaget præciserer, i hvilke tilfælde, Energitilsynet vil kunne gennemføre kontrolbesøguden retskendelse.Lovforslaget foreslår i el- og naturgasforsyningslovene, at Energitilsynet kan udstede påbud for at sikreoverholdelse af juridisk bindende afgørelser truffet af det nye agentur.Med forslaget opfyldes ligeledes direktivernes krav om, at forsyningsvirksomhederne på el- og gasområdetskal opbevare data om transaktioner vedrørende forsyningskontrakter i mindst 5 år samt Energitilsynets mu-lighed for, under visse betingelser, at stille disse oplysninger til rådighed for andre markedsdeltagere.En ny bestemmelse giver ministeren hjemmel til at fastsætte regler om Energitilsynets klagebehandling ioverensstemmelse med direktivernes krav, herunder indenfor hvilken periode visse klager skal afgøres, samtat klager over visse af Energitilsynets afgørelser ikke vil kunne tillægges opsættende virkning.Der tilføjes endvidere en bestemmelse både i el- og naturgasforsyningsloven, hvorefter Energitilsynet gørKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen opmærksom på forhold, der kan være i strid med konkurrencelovgiv-ningen.2.11. ForbrugerbeskyttelseDirektivernes nye forbrugerbeskyttelseskrav bliver primært gennemført ved udnyttelse af ministerens mu-lighed for at udstede bekendtgørelser i medfør af el- og naturgasforsyningslovene. En ændring af både el- ognaturgasforsyningsloven indebærer desuden, at erhvervskunder får ret til at indgå kontrakter med flere leve-randører samtidig.Herudover skal det bemærkes, at det efter både el- og gasdirektivet fastsættes, at medlemsstaterne træfferpassende foranstaltninger til at beskytte de endelige kunder og sikrer især, at der er passende sikkerhedsfor-anstaltninger, der beskytter sårbare kunder. I den forbindelse henvises til, at sårbare forbrugere, forstået somforbrugere, der af sociale årsager har svært ved at betale for deres energiforbrug, beskyttes gennem den dan-ske sociallovgivning.For så vidt angår sårbare forbrugere forstået som forbrugere, der befinder sig i fjerntliggende områder, skaldet bemærkes, at det gennem el- og naturgasforsyningslovenes regulering af forsyningspligt sikres, at alleforbrugere i Danmark, uanset geografiske placering, har adgang til el og gas til rimelige og gennemskueligepriser Herudover findes der særlige regler i elforsyningsloven vedrørende dækning af en forsyningspligtigvirksomheds nødvendige meromkostninger i forbindelse med levering af elektricitet til elforbrugere, der ertilsluttet et isoleret kollektivt elforsyningsnet.2. 12. Adgang til naturgaslager m.v.Gasdirektivet indeholder nogle nye bestemmelser vedrørende adgang til lagerfaciliteter, linepack og andrehjælpefunktioner. Medlemslandene kan vælge mellem reguleret adgang eller forhandlet adgang. Den aktuellelovgivning bestemmer, at der er forhandlet adgang til naturgaslagre, kombineret med en mulighed for, atEnergitilsynet kan gribe ind i prisdannelsen, hvis det finder, at priserne ikke er rimelige. Denne mulighed forat kombinere forhandlet adgang og reguleret adgang er ikke mulig efter det nye direktiv. Direktivet kræver,at medlemslandene fastsætter kriterier for hvilke dele af deres naturgaslagre og linepack m.v., der skal admi-nistreres efter reglerne om henholdsvis reguleret adgang og forhandlet adgang. Det foreslås, at dette kravopfyldes med en bestemmelse om, at alle naturgaslagre, linepack m.v. udbydes efter reglerne om forhandletadgang. Reguleret adgang anvendes således ikke i Danmark.

2.13. Ændring af varmeforsyningslovenSelvevalueringen er et element i en ny tilsynsmodel, hvor formålet er at effektivisere tilsynet og at sikre, atansvaret for overholdelse af varmeforsyningslovens pris- og leveringsbestemmelser ligger hos varmeforsy-ningsvirksomhederne. Efter gældende ret har varmeforsyningsvirksomheder ikke pligt til at foretage en selv-evaluering. Lovændring er således nødvendig i forbindelse med gennemførelse af den nye tilsynsmodel.Energitilsynet besluttede i 2007 at gennemføre en grundig gennemgang af samtlige varmevirksomhedersbudgetter og regnskaber for at fastslå, om de var i overensstemmelse med varmeforsyningslovens prisbe-stemmelser. Gennemgangen startede med varmevirksomheder i Midtjylland.Gennemgangen af Midtjylland blev afsluttet i 2010 og viste, at omfanget af konstaterede fejl var større endforventet. Energitilsynet har derfor vurderet, at det er nødvendigt at gennemføre en lignende analyse, af deresterende varmevirksomheders regnskabsaflæggelse. Gennemgangen af Midtjylland var meget tids- og res-sourcekrævende, og det havde konsekvenser for gennemførelsen af andre af Energitilsynets opgaver. For atopnå en effektiv udnyttelse af Energitilsynets ressourcer og samtidig sikre, at varmevirksomhederne gennem-fører den omtalte regnskabsanalyse i løbet af en overskuelig tidsramme har Energitilsynet vurderet, hvordantilsynsopgaven fremover kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt.På den baggrund ønsker Energitilsynet at anvende nedenstående model for den fremtidige tilrettelæggelseaf kontrol med fjernvarmeværkernes budgetter og regnskaber:Revisionspåtegning af virksomhedernes årlige regnskabsaflæggelser til Energitilsynet20 årlige virksomhedsbesøg af Energitilsynets sekretariats regnskabsenhed. De 20 virksomhedervælges på årsplan på baggrund af valgte udvælgelseskriterier.Selvevaluering udført af virksomhederne hvert 3. år over periodens regnskabsaflæggelse. Virk-somhederne skal ved selvevalueringen anvende en uafhængig revisor, dvs. fra et andet revisions-firma end det, der anvendes ved aflæggelse af de årlige regnskaber og uden andre væsentlige rela-tioner til virksomheden.

Ovenstående model sikrer samtidig, at virksomhederne fastholdes som ansvarlige for en korrekt anvendel-se af varmeforsyningslovens pris- og leveringsbestemmelser.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommunerEnergistyrelsen vil skulle udarbejde nye bekendtgørelser som konsekvens af forslagets gennemførelse afel- og gasdirektiverne. Samlet vurderes det nødvendige årsværksbehov i Energistyrelsen at blive på 1½ års-værk svarende til ca. 1,5 mio. kr. årligt, heraf 0,75 mio. kr. til lønsumsmidler, som afholdes inden for de be-stående bevillingsmæssige rammer.Endvidere skønnes det, at der vil være tale om et meget begrænset ressourceforbrug for Energiklagenæv-net.Implementeringen af el- og gasdirektiverne indebærer, at Energitilsynets sekretariat organisatorisk skal ad-skilles fra den nuværende placering under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.Herudover får Energitilsynet nye tilsynsopgaver som konsekvens af lovforslaget. F.eks. skal Energitilsynetudføre nye overvågningsopgaver.Forslaget til ændring af varmeforsyningsloven medfører, at Energitilsynet ved deres kontrol af overholdel-se af bestemmelserne i kapitel 4, 4 a og 4 b kan tage udgangspunkt i selvevalueringen, som er ressourcebe-sparende. Alternativt, hvis regnskabsgennemgangen skal foregå som i dag, vil det være nødvendigt,at tilføreEnergitilsynet ekstra bevilling. Regnskabsgennemgangen efter den nuværende tilsynsmodel har medført, atEnergitilsynet har været nødt til at nedprioritere andre opgaver, hvilket ikke er forsvarligt på længere sigt.Forslaget, der gennemfører el- og gasdirektiverne, har ingen økonomiske eller administrative konsekvenserfor regioner og kommuner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetDet forventes, at forslaget til implementering af el- og gasdirektiverne vil bidrage til en styrkelse af kon-kurrencen for energihandel på tværs af landegrænserne, dels i kraft af sikring af fuld uafhængighed i denoverordnede infrastruktur i vore nabolande, dels i kraft af styrkelsen af transmissionssystemoperatørernes ogEnergitilsynets rolle samt oprettelse af et fælles europæisk agentur for samarbejde mellem energiregule-ringsmyndigheder. Idet der sker en styrkelse af konkurrencen, forventes dette at være til fordel for erhvervs-livet.Energitilsynet får nye tilsynsopgaver som konsekvens af lovforslaget. F.eks. skal Energitilsynet udføre nyeovervågningsopgaver. I forbindelse hermed vil Energitilsynet som hidtil være fuldt ud finansieret af gebyrerbetalt af de virksomheder, som tilsynet fører tilsyn med. Det vurderes, at de nye opgaver som følge af im-plementeringen af indholdet i el- og gasdirektiverne på kort sigt vil kræve 8 årsværk og på lang sigt vil kræve7 årsværk. Dette betyder, at der for året 2011 vil være en økonomisk ramme på 6,4 millioner kr. yderligere iforhold til den nuværende ramme. Denne yderligere økonomiske ramme vil fra 2012 være nede på 5,6 milli-oner kr. årligt. Ved beregningen af årsværk er det lagt til grund, at et årsværk koster 800.000 kr., inklusivoverhead.Energitilsynets udvidede økonomiske ramme gebyrfinansieres af de virksomheder, som tilsynet fører tilsynmed, og beløbet indregnes i tarifferne. Kun naturgaslagerselskaber må afholde omkostningerne af egne mid-ler, idet salg af lagerydelser sker på kommercielle vilkår.Implementeringen af el- og gasdirektiverne indebærer i øvrigt, at Energitilsynets sekretariat organisatoriskskal adskilles fra den nuværende placering under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. [Eventuelle øgedeudgifter i Energitilsynets sekretariat som følge af adskillelsen er under drøftelse med Energitilsynets sekreta-riat. Disse udgifter er ligeledes gebyrfinansieret og betales af de virksomheder, som Energitilsynet fører til-syn med]Lovforslagets ejermæssige adskillelseskrav overlader det til de pågældende virksomheder selv at bestemmede tiltag, som sikrer, at kravene opfyldes. Der er således ikke nødvendigvis krav om, at ejerandele skal af-stås. Nogle af virksomhederne vil kunne vælge mellem den ejermæssige adskillelse og undtagelsesmulighe-derne.Forslaget til ændring af varmeforsyningsloven med henblik på at indføre en ny tilsynsmodel, hvor tilsynetbl.a. bliver baseret på en selvevaluering hos varmeforsyningsvirksomhederne, vil give varmevirksomhederneen øget revisoromkostning, når der skal foretages en selvevaluering. Det er efter forventning ca. hvert tredjeår, at der skal foretages en selvevaluering.5. Miljømæssige konsekvenserForslaget forventes ikke at have miljømæssige konsekvenser.6. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.7. Forholdet til EU-rettenMed vedtagelsen af lovforslaget og de bekendtgørelser, som vil blive udstedt med hjemmel i el- og natur-gasforsyningslovene, gennemføres de ændrede direktiver om det indre marked for el og gas. Med vedtagel-sen af lovforslaget sikres det også, at der ikke er modstrid mellem el- og gasforsyningslovene og bestemmel-serne i el- og gasforordningerne, samt agenturforordningen, der har umiddelbar retsvirkning i national ret.8. HøringLovforslaget er den xx. yy 2010 sendt i høring til:

3F Fagligt Fællesforbund, Aalborg Portland A/S, ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, A/S DanskShell, Advokatrådet - Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark A/S, Affald Danmark, Ankenævnet på Ener-giområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, Brancheforenin-gen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Centralkommunernes TransmissionsselskabI/S (CTR), CO-industri, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danish Offshore Indu-stry, Danmarks Jægerforbund, Danish Operators, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederifor-ening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Energi,Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi ApS,Dansk Industri, Dansk Standard, Danske Regioner, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Datatilsynet, DeGrønne, DONG Energy A/S, Dong E&P, DS Håndværk & Industri, DTU, Center for Energibesparelser,Energiklagenævnet, Energi- og Olieforum.dk, Energitilsynet, Energitjenesten, E. On. Danmark A/S, Forbru-gerrådet, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR), Foreningen afRådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen af Statsautoriserede Reviso-rer, Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Danmark, Frederiksberg Kommune, Frie Elforbrugere, Fælles-sekretariatet for Hovedstadsregionens Naturgas I/S og Naturgas Midt-Nord I/S, Greenpeace, GTS (GodkendtTeknologisk Service), Hess ApS, Håndværksrådet, Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørfor-eningen i Danmark (IDA), IT-Branchen, ITEK, Jyske Grundejerforening, KOOPERATIONEN, KTO -Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KL (Kommunernes Landsforening), KøbenhavnsKommune – Teknik- og Miljøforvaltningen, Landbrug & Fødevarer, Landbrugsraadet, Landsorganisationen iDanmark (LO), Mærsk Olie og Gas AS, Naturgas Fyn, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Organi-sationen for Vedvarende Energi, Realkreditforeningen, RenoSam, SDE - Sammensluttede Danske Energifor-brugere, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, Statoil Gazelle A/S, Statoil A/S, Telekommunikationsindu-strien, Tekniq, Teknologisk Institut, TRE-FOR, Vattenfall A/S, Vindmølleindustrien og WWF Verdensnatur-fonden, Østkraft.Høringssvarene vil blive fremsendt til Folketinget ledsaget af de kommentarer, som høringssvarene måttegive anledning til.

Til nr. 2(§ 5, nr. 20)Det foreslås, at det defineres i elforsyningsloven, hvad der forstås ved vertikalt integreret virksomhed. De-finitionen af vertikalt integreret virksomhed fremgår af eldirektivets artikel 2, nr. 21, og har betydning i for-hold til opfyldelsen af bestemmelserne om ejermæssig adskillelse, anvendelse af ISO-optionen og af undta-gelsesoptionen i § 19 c.Det fremgår af definitionen, at et eksempel på en vertikalt integreret virksomhed kan være en transmissi-onsvirksomhed, som er koncernforbundet med en elhandels- eller elproduktionsvirksomhed. Der kan dogogså tænkes tilfælde, hvor en virksomhed er vertikalt integreret, selv om virksomhederne ikke er koncern-forbundne, da der er mulighed for fælles kontrol, jf. nedenfor.I definitionen indgår begrebet kontrol. Kontrol skal fortolkes i overensstemmelse med eldirektivets artikel2, nr. 34, som stammer fra artikel 3, stk. 2, i nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagel-ser (»EF-fusionsforordningen«). Begrebet er nærmere beskrevet i Kommissionens konsoliderede meddelelseom jurisdiktion efter Rådets forordning (EF) Nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsoverta-gelser (2008/C 95/01)..Kontrol kan udøves af »den samme fysiske eller juridiske person eller de samme fysiske eller juridiskepersoner«. Kontrol kan dermed f.eks. også være til stede, hvis der er to eller flere ejere af andele i en virk-somhed, der tilsammen udøver kontrol over virksomheden. Begrebet »juridiske person« omfatter både virk-somheder, stat og kommune m.v.Det bemærkes, at direktivet anvender begrebet »elektricitetsvirksomhed« i definitionen af vertikalt integre-ret virksomhed. Elektricitetsvirksomhed er ikke medtaget i forslaget til definitionen i elforsyningsloven, dabegrebet ikke i øvrigt anvendes i loven. Der er ikke hermed tilsigtet en ændring af definitionens anvendel-sesområde.

det heller ikke fremover være muligt at give Energinet.dk hjemmel til at udøve sådanne aktiviteter gennemandre love.Det bemærkes herudover, at kravet om ejermæssig adskillelse ikke er til hinder for, at den danske stat, somer Energinet.dk’s ejer, kan udøve kontrol over produktions- og handelsvirksomheder inden for el og gas. Detforudsætter dog, at det er to separate offentlige organer, der udøver kontrol over på den ene side transmissi-onsvirksomheden og på den anden side produktions- eller handelsvirksomheden. Dette betyder eksempelvis,at staten fortsat både kan være ejer af Energinet.dk og DONG-koncernen, fordi ejerbeføjelserne varetages afhenholdsvis klima- og energiministeren og finansministeren. Der henvises til direktivets artikel 9, stk. 6.Kravet om ejermæssig adskillelse ændrer ikke på opgavefordelingen mellem de regionale transmissions-virksomheder og Energinet.dk. Den gældende ordning, hvorefter de regionale transmissionsvirksomhedermod en rimelig betaling stiller deres net til rådighed for Energinet.dk, i det omfang Energinet.dk finder detfornødent til varetagelse af de opgaver, som denne er pålagt, jf. elforsyningslovens § 21, stk. 3, finder såledesfortsat anvendelse i forhold til ejermæssigt adskilte transmissionsvirksomheder.I stk. 1 henvises til §§ 19 b og 19 c, som indeholder muligheder for undtagelse fra kravene om ejermæssigadskillelse. Eldirektivet giver i artikel 9, stk. 8, mulighed for, at transmissionsvirksomheder, der den 3. sep-tember 2009, var vertikalt integrerede, i stedet kan vælge den såkaldte ISO-option (Independent System Ope-rator). Denne mulighed gennemføres ved § 19 b for så vidt angår transmissionsnet på mellem 100 kV og 200kV, dvs. net, som stilles til rådighed for Energinet.dk som systemansvarlig virksomhed.ISO-optionen forudsætter at de regionale transmissionsvirksomheder overdrager ansvaret for drift, vedli-geholdelse og udbygning af nettene til Energinet.dk. Dette følger af direktivets artikel 13, stk. 4. Der henvi-ses til bemærkningerne til § 19 b og til bemærkningerne til ændringen af elforsyningslovens § 5 for så vidtangår begrebet »vertikalt integreret virksomhed«.Eldirektivet giver herudover i artikel 9, stk. 9, mulighed for at undtage fra kravene om ejermæssig adskil-lelse, hvis transmissionssystemet den 3. september 2009 tilhørte en vertikalt integreret virksomhed, og der erindført ordninger, der sikrer transmissionsoperatørens uafhængighed mere effektivt end bestemmelserne ieldirektivets kapitel V. Denne mulighed stilles i § 19 c til rådighed for transmissionsnet på mellem 100 kVog 200 kV, i det omfang Energitilsynet og Europa-Kommissionen kan godkende dette. Der henvises til be-mærkningerne til § 19 c og ændringen af elforsyningslovens § 5, jf. ovenfor.Undtagelserne gælder ikke for transmissionsvirksomheder, som ikke var vertikalt integrerede den 3. sep-tember 2009. Undtagelserne gælder heller ikke for transmissionsvirksomheder under 100 kV. Dette skyldes,at disse net, som også kan være distributionsnet, ikke stilles til rådighed for Energinet.dk som systemansvar-lig virksomhed.Virksomheder, som ikke er vertikalt integrerede den 3. september 2012, får en længere frist til opfyldelsenaf kravene i § 19 a, stk. 2-4. Der henvises til bemærkningerne til dette lovforslags § 6, stk. 3 og 4 og eldirek-tivets artikel 9, stk. 4.Det bemærkes, at § 19 a ikke ændrer ved elforsyningslovens § 35. Det betyder, at statens forkøbsret og -pligt skal respekteres i alle tilfælde, hvor transmissionsnet mellem 100 og 200 kV samt udlandsforbindelserpå under 100 kV afstås, eller hvor der sker ejerskifte som beskrevet i § 35.Kravene i stk. 2-4 og 6 beskriver de betingelser, der skal være opfyldt, for at en transmissionsvirksomhedkan anses for at være ejermæssigt adskilt fra produktions- og handelsaktiviteter. Der er tale om kumulativekrav. I stk. 2-4 bruges begrebet »rettigheder« over en virksomhed. Stk. 5 indeholder en definition heraf.Stk. 2fastslår for det første, at den, der direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøver kon-trol over en elproduktions-, elhandels-, gasproduktions- eller gasforsyningsvirksomhed, ikke samtidig direkteeller indirekte, alene eller sammen med andre, må udøve kontrol eller udøve rettigheder over en transmissi-onsvirksomhed.For det andet foreslås, at den, der direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøver kontrolover en transmissionsvirksomhed, ikke samtidig direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre måudøve kontrol eller udøve rettigheder over en elproduktions-, elhandels-, gasproduktions- eller gasforsy-ningsvirksomhed.

Bestemmelsen retter sig mod »den, der direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre (…)«. Hervedforstås både virksomheder, fysiske personer, stat og kommuner m.v. Tilsvarende gælder i forhold til stk. 4.Bestemmelsen bruger begrebet »kontrol«. Kontrol kan udøves af en virksomhed m.v. alene eller sammenmed andre. Dette betyder eksempelvis, at kontrol også kan være til stede, hvis der er to eller flere ejere afandele i en virksomhed, der tilsammen udøver kontrol over virksomheden. Kontrol skal fortolkes i overens-stemmelse med eldirektivets artikel 2, nr. 34, som svarer til definitionen i artikel 3, stk. 2, i EF-fusionsforordningen. Begrebet er nærmere beskrevet i Europa-Kommissionens konsoliderede meddelelse omjurisdiktion efter Rådets forordning (EF) Nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser(2008/C 95/01). Der henvises endvidere til bemærkningerne til ændringsforslaget til elforsyningslovens § 5,som foreslås at indeholde en definition af begrebet »vertikalt integreret virksomhed«. I denne definition ind-går begrebet »kontrol«.Lovforslaget bruger begrebet »rettigheder« over en virksomhed. I henhold til stk. 5 omfatter dette bl.a. be-siddelsen af aktiemajoriteten, beføjelsen til at udøve stemmerettigheder og beføjelsen til at udpege medlem-mer til tilsynsrådet, bestyrelsen, direktionen eller andre organer, der repræsenterer selskabet juridisk. Derhenvises i øvrigt til eldirektivets artikel 9, stk. 2. Ordene »bl.a.« er en ordret gennemførelse af artikel 9, stk.2.Kravene om ejermæssig adskillelse i forhold til kontrol og rettigheder finder anvendelse på tværs af el- oggassektorerne i kraft af eldirektivets artikel 9, stk. 3. Dette gennemføres i lovforslaget ved, at stk. 2 og 3 bådegælder elproduktions- og elhandelsvirksomhed samt gasproduktions- og gasforsyningsvirksomhed.Stk. 2 skal ses i sammenhæng medstk. 3.Stk. 2 retter sig mod de virksomheder m.v., som udøver kontroleller rettigheder over transmissionsvirksomheden. Stk. 3 retter sig mod selve transmissionsvirksomheden ogindeholder forbud mod, at denne virksomhed direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre udøverkontrol eller rettigheder over en elproduktions-, elhandels-, gasproduktions- eller gasforsyningsvirksomhed.Kravene om ejermæssig adskillelse gælder således både selve transmissionsvirksomheden, som ejer trans-missionsnettene, samt de virksomheder, der direkte eller indirekte ejer andele i transmissionsvirksomheden,jf. stk. 2 og 3.Stk. 4gennemfører artikel 9, stk. 1, litra c, i eldirektivet. Bestemmelsen slår fast, at kontrol eller rettighederover en elproduktions- eller elhandelsvirksomhed ikke kan kombineres med en ret til at udpege medlemmeraf selskabsorganerne for transmissionsvirksomheden. Dette indebærer også, at der hverken må være en ret tilat opstille kandidater eller en ret til at stemme på kandidater.For de transmissionsvirksomheder, der drives i aktieselskabsform, vil de pågældende selskabsorganer fortransmissionsvirksomheden normalt omfatte tilsynsrådet, bestyrelsen og direktionen. Tilsynsrådet er indsat ilovforslaget, idet selskabsloven (lov nr. 470 af 12. juni 2009 om aktie- og anpartsselskaber) gør det muligt atvælge en selskabsstruktur uden bestyrelse. I så fald udpeges direktionen af et tilsynsråd, hvoraf flertalletvælges af generalforsamlingen, jf. selskabslovens §§ 111 og 120. For forståelse af kontrol og rettighederhenvises til bemærkningerne til stk. 2.Stk. 4 omfatter modsat stk. 2 og 3 ikke gasproduktions- og gasforsyningsvirksomhed, idet direktivet ikkestiller krav herom.Lovforslaget tager ikke stilling til, hvordan den ejermæssige adskillelse skal ske og overlader det til virk-somhederne m.v. selv at bestemme de tiltag, som sikrer, at kravene for ejermæssig adskillelse overholdes.Der er således ikke nødvendigvis krav om, at ejerandele skal afstås. Det er f.eks. muligt i henhold til sel-skabslovens § 46 at have stemmeløse aktier.Herudover nedlægges der i stk. 2 alene forbud mod direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre atudøve kontrol over en transmissionsvirksomhed samtidig med, at der udøves kontrol eller rettigheder over enhandels- eller produktionsvirksomhed inden for el og gas og omvendt. Der er således ikke forbud mod sam-tidigt at udøve rettigheder i begge typer virksomheder, medmindre der er tale om retten til at udpege med-lemmer af tilsynsråd, bestyrelse, direktion m.v., som anført i stk. 4. Herudover gælder der et absolut kravmod personsammenfald i disse organer, jf. stk. 6.

Alt efter den konkrete situation er der således flere muligheder for at opfylde kravet om ejermæssig adskil-lelse. F.eks. kan den pågældende virksomhed m.v. vælge at sælge ejerandelene i transmissionsvirksomhedeneller ejerandelene i handels- eller produktionsvirksomheden, så der hverken udøves kontrol eller rettighederherover. En anden mulighed kunne bestå i, at en virksomhed m.v. sikrer, at den ikke udøver kontrol overeller har ret til at udpege medlemmer af transmissionsvirksomhedens selskabsorganer, samtidig med at densikrer sig, at den ikke har kontrol i handels- eller produktionsvirksomheden.Stk. 5definerer begrebet »rettigheder«, som bruges i stk. 2-4. Der er tale om gennemførelse af eldirektivetsartikel 9, stk. 2. Beføjelsen til at udpege medlemmer af direktionen er udtrykkeligt nævnt i nr. 2, fordi direk-tioner repræsenterer virksomheder juridisk. Der henvises til bemærkningerne til stk. 4.Stk. 6gennemfører eldirektivets artikel 9, stk. 1, litra d, og dermed de habilitetskrav, som skal være opfyldtfor, at en transmissionsvirksomhed opfylder kravene til ejermæssige adskillelse. Bestemmelsen fastsætter, atet medlem af en transmissionsvirksomheds selskabsorganer ikke samtidig må være medlem af et organ i enelproduktions- eller elhandelsvirksomhed. Organerne omfatter både tilsynsrådet, bestyrelsen og andre orga-ner, der repræsenterer virksomheden juridisk, herunder direktionen, som derfor er nævnt direkte i lovteksten.Der henvises til bemærkningerne til stk. 4.Stk. 7gennemfører eldirektivets artikel 9, stk. 7. Bestemmelsen gælder alene de tilfælde, hvor transmissi-onsvirksomheden har været vertikalt integreret den 3. september 2009 eller senere.Bestemmelsen indeholder et forbud mod overførsel af kommercielt følsomme oplysninger, som en trans-missionsvirksomhed, der har været en del af en vertikalt integreret virksomhed, ligger inde med, til elproduk-tions- eller elhandelsvirksomheder. Kravet gælder i forhold til alle elproduktions- og elhandelsvirksomheder,dvs. også virksomheder, som ikke har været vertikalt integreret med transmissionsvirksomheden.Bestemmelsen skal sikre, at der i forbindelse med den ejermæssige adskillelse ikke overføres kommercieltfølsomme oplysninger til elproduktions- eller elhandelsvirksomheder. Bestemmelsen supplerer elforsynings-lovens § 84 a, stk. 1, hvorefter der gælder en generel regel om fortrolighed om kommercielt følsomme op-lysninger.Bestemmelsen skal samtidig sikre, at der i forbindelse med den ejermæssige adskillelse ikke sker overførsaf personale fra transmissionsvirksomheden til elproduktions- eller elhandelsvirksomheder. Bestemmelsenretter sig mod transmissionsvirksomhederne og medfører, at transmissionsvirksomheden f.eks. ikke kanoverføre ansatte til en elproduktions- eller elhandelsvirksomhed. Bestemmelsen begrænser ikke den ansattesegen mulighed for at søge andet arbejde. Transmissionsvirksomheden kan straffes med bøde ved manglendeoverholdelse heraf, jf. forslag til ændring af elforsyningslovens § 87.(§ 19 b)Det foreslås i § 19 b, at de regionale transmissionsvirksomheder, som ejer transmissionsnet mellem 100 kVog 200 kV, og som var vertikalt integrerede den 3. september 2009, i stedet for at opfylde kravene om ejer-mæssig adskillelse i § 19 a kan vælge at overdrage ansvaret for drift, vedligeholdelse og udbygning af deresnet til Energinet.dk som uafhængig systemoperatør. Hermed gennemføres den undtagelsesmulighed (ISO-optionen), som eldirektivet tillader efter artikel 9, stk. 8, litra a, og hvis materielle betingelser og indholdfølger af direktivets artikel 13.Direktivets artikel 13, stk. 4, kræver bl.a., at den uafhængige systemoperatør er ansvarlig for drift, vedlige-holdelse og udbygning af transmissionsnettet. Opfyldelsen af kravet forudsætter således, at de regionaletransmissionsvirksomheder overdrager ansvaret for drift, vedligeholdelse og udbygning af deres transmissi-onsnet til Energinet.dk.I forslaget er Energinet.dk udpeget som uafhængig systemoperatør, idet de regionale transmissionsvirk-somheder på baggrund af aftalen af 29. marts 2004 mellem økonomi- og erhvervsministeren og ELFOR omkapitalforhold i elsektoren og sikring af uafhængighed i den overordnede infrastruktur på elområdet (»EL-FOR-aftalen«) har accepteret, at staten (Energinet.dk) fremover varetager drift af systemansvar og transmis-sion med henblik på at skabe optimale rammer for lige og effektiv konkurrence inden for produktion og han-del i elsektoren. Det er samtidig accepteret, at staten får forkøbsret og – pligt til at købe transmissionsnet påmellem 100 kV og 200 kV eller ejerandele i disse net, jf. elforsyningslovens § 35.

Anvendelsesområdet for § 19 b er snævrere end § 19 a. Dette skyldes dels, at Energinet.dk allerede erejermæssigt adskilt, dels at det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at transmissionsvirk-somheden var vertikalt integreret den 3. september 2009. Endelig gælder bestemmelsen alene de net, som erstillet til rådighed for Energinet.dk som systemansvarlig virksomhed. Sidstnævnte følger af, at det kun ertransmissionsnet mellem 100 kV og 200 kV, der omfattes.Definitionen af vertikalt integreret virksomhed foreslås indsat i § 5 i elforsyningsloven. Vertikal integrati-on forudsætter i forhold til transmissionsvirksomheder, at virksomheder m.v. har udøvet kontrol over trans-missionsvirksomhed samtidig med, at de har udøvet kontrol over elproduktions- eller elhandelsvirksomhed. Iforhold til begrebet vertikal integration er det ikke tilstrækkeligt, at der kun har været udøvet rettigheder –uden kontrol - over sådanne virksomheder.De regionale transmissionsvirksomheder, der ejer transmissionsnet mellem 100 og 200 kV, som ikke varvertikalt integrerede den 3. september 2009, er afskåret fra at vælge ISO-optionen i § 19 b og skal opfyldekravene i § 19 a. Disse virksomheder har dog mulighed for at udskyde opfyldelsen af § 19 a, stk. 2-4, indtilden 3. marts 2013, jf. bemærkningerne til § 19 a og overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 6.Transmissionsvirksomheder, som vælger ISO-optionen i § 19 b, kan til enhver tid vælge at blive ejermæs-sigt adskilt i overensstemmelse med § 19 a, jf. også eldirektivets artikel 9, stk. 11.Stk. 1fastslår, at transmissionsvirksomheder, der vælger muligheden efter § 19 b, skal overdrage ansvaretfor drift, vedligeholdelse og udbygning af transmissionsnettet til Energinet.dk. Uanset opgaveoverdragelsenvil transmissionsvirksomheden fortsat blive betragtet som transmissionsvirksomhed underlagt bevillings-pligt. De bevillingspligtige aktiviteter har blot ændret karakter. Transmissionsvirksomheden vil således fort-sat eje nettet, herunder eje fremtidige udbygninger af nettet, jf. også kravet herom i elforsyningslovens § 51,stk. 4. Dette gælder uanset om finansieringen af udbygninger eventuelt måtte foretages af andre, herunderEnerginet.dk som uafhængig systemoperatør, jf. eldirektivets artikel 13, stk. 5, litra b, og bemærkninger tilstk. 3.Såfremt en regional transmissionsvirksomhed vælger at overdrage ansvaret for drift, vedligeholdelse ogudbygning af nettet til Energinet.dk, bliver Energinet.dk med lovforslaget pålagt at varetage disse opgaver.Bevillingshaveren skal fortsat stille sit transmissionsnet til rådighed for Energinet.dk, i det omfang Energi-net.dk finder det fornødent, jf. elforsyningslovens § 21, stk. 3. Tilrådighedsstillelsen vil fortsat skulle skemod en rimelig betaling, jf. ligeledes § 21, stk. 3, i elforsyningloven.Som en konsekvens af overdragelsen af ansvaret for varetagelse af opgaver til Energinet.dk undtages eje-ren af transmissionsnettet fra de pågældende opgaveforpligtelser i elforsyningslovens § 20. Det drejer sig ompligten til at vedligeholde, om- og udbygge forsyningsnettet i forsyningsområdet i fornødent omfang, pligtentil at tilslutte leverandører og købere af elektricitet til nettet og pligten til at måle levering og aftag af elektri-citet i nettet, samt pligten til at give adgang til transport af elektricitet i elforsyningsnettet. Tredjepartsadgangforvaltes i øvrigt allerede i dag af Energinet.dk. Forpligtelsen til at varetage de overdragne opgaver vil heref-ter påhvile Energinet.dk. Omkostningerne til varetagelse af opgaverne vil dermed være en nødvendig om-kostning for Energinet.dk, som vil indgå i Energinet.dk’s tarif.Stk. 2omfatter de reguleringsmæssige konsekvenser af overdragelsen af opgaver fra en regional transmis-sionsvirksomhed til Energinet.dk. Ved overdragelsen af ansvaret for drift, vedligeholdelse og udbygning afnettet og overdragelsen af de med ansvaret forbundne forpligtelser i § 20 til Energinet.dk vil den regionaletransmissionsvirksomheds indtægtsramme blive reduceret med et beløb svarende til de sparede omkostningerved bortfaldet af forpligtelser. Dette er i overensstemmelse med den gældende indtægtsrammebekendtgørel-se, hvorefter Energitilsynet sænker reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet for en virksomhed, såfremt dersker bortfald af krav fra myndigheder eller Energinet.dk, som medfører en væsentlig reduktion af virksom-hedens omkostninger. Med bestemmelsen vil den regionale transmissionsvirksomhed hverken have gevinsteller tab ved bortfaldet af forpligtelser, ligesom det sikres, at forbrugerne ikke vil komme til at betale dobbeltfor de berørte opgaver.Stk. 3giver ministeren mulighed for at fastsætte regler om transmissionsvirksomhedernes forpligtelser, nårEnerginet.dk varetager opgaven som uafhængig systemoperatør.

En transmissionsvirksomhed, som har overdraget ansvaret for drift, vedligeholdelse og udbygning aftransmissionsnettet til Energinet.dk, har som ejer af transmissionsnettet fortsat en række forpligtelser. Disseforpligtelser består bl.a. i at bistå og samarbejde på alle relevante måder med Energinet.dk om udførelsen afEnerginet.dk’s opgaver, og at finansiere eller sikre fremmed finansiering af de investeringer, som Energi-net.dk har truffet afgørelse om. Der kan henvises til eldirektivets artikel 13, stk. 5. Det er en forudsætningfor, at Energinet.dk kan certificeres som uafhængig systemoperatør, at ejeren af transmissionsnettet ogsåpåviser sin evne til at opfylde sine forpligtelser, jf. eldirektivets artikel 13, stk. 2, litra d og forslaget til § 19d.Stk. 3 giver tilsvarende ministeren mulighed for at fastsætte regler om Energinet.dk’s forpligtelser, nårdenne varetager opgaven som uafhængig systemoperatør. Der kan henvises til eldirektivets artikel 13, stk. 2og 4. Bekendtgørelsen vil således også fastsætte de betingelser, som Energinet.dk vil skulle opfylde for atblive certificeret som uafhængig systemoperatør efter § 19 b. Disse omfatter bl.a. Energinet.dk’s ejermæssigeadskillelse, dens finansielle og tekniske kapacitet og overholdelse af en 10-årig netudviklingsplan. Vedrø-rende sidstnævnte har Energinet.dk som systemansvarlig virksomhed allerede i dag ansvaret for den sam-menhængende planlægning vedrørende transmissionsnettet over 100 kV samt alle udlandsforbindelser, her-under net, der er ejet af de regionale transmissionsvirksomheder.I øvrigt understreges det, at Energinet.dk også optræder som transmissionsvirksomhed, når den varetageropgaven som uafhængig systemoperatør. De opgaver, som en transmissionsvirksomhed måtte overdrage tilEnerginet.dk vil være transmissionsopgaver, og Energinet.dk vil som uafhængig systemoperatør både haveopgaver som systemansvarlig virksomhed og som transmissionsvirksomhed. Elforsyningslovens bestemmel-ser vedrørende transmissionsvirksomhedernes forpligtelser finder således anvendelse.Stk. 4gennemfører eldirektivets artikel 16, stk. 1, sidste sætning. Formålet med denne bestemmelse er atsikre fuld overholdelse af reglerne om informationsadskillelse. Bestemmelsen finder anvendelse på transmis-sionsvirksomheder, der under ISO-optionen har overdraget ansvaret for drift, vedligeholdelse og udbygningaf deres net til Energinet.dk som uafhængig systemoperatør. Både transmissionsvirksomheden og Energi-net.dk er i forvejen underlagt § 84 a, der pålægger dem en forpligtelse til at iagttage fortrolighed om kom-mercielt følsomme oplysninger, som de modtager i forbindelse med udøvelsen af deres virksomhed samt tilat forhindre, at oplysninger om egne aktiviteter, som kan være forretningsmæssigt fordelagtige, bliver vide-regivet på en diskriminerende måde. Fremover forhindrer stk. 4 eksempelvis, at kommercielt følsomme op-lysninger vedrørende transmissionsnettet, via brug af de samme tjenester til udførelse af relevante opgaver,kan formidles videre til andre virksomheder, der ikke er underlagt § 84 a, og derfra formidles videre til pro-duktions- eller handelsvirksomheder. Bestemmelsen forbyder kun anvendelse af fælles tjenester, hvor derkan være tale om adgang til en relevant viden, såsom juridiske eller økonomiske tjenester. Direktivet foreslåsgennemført således, at transmissionsvirksomheden ikke må dele fælles tjenester med tilknyttede og associe-rede virksomheder. For en nærmere forståelse af begreberne henvises til årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5og 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med senere ændringer. Dertil kommer virksomheder, somtilhører samme virksomhedsdeltagere. For en nærmere forståelse af begrebet »virksomhedsdeltager« henvi-ses til bilag 1, A, nr. 6, i årsregnskabsloven. Dette betyder, at også virksomheder, der ejes af f.eks. stateneller en kommune, er omfattet. Bestemmelsen omfatter således en bred kreds af virksomheder. For så vidtangår rækkevidden af begrebet »virksomheder, der tilhører samme virksomhedsdeltagere« i forhold til Ener-ginet.dk, der ejes af staten, henvises til bemærkningerne til § 84 a, stk. 2.(§ 19 c)Ifølge eldirektivets artikel 9, stk. 9, kan en medlemsstat bestemme ikke at anvende direktivets krav omejermæssig adskillelse, »hvis transmissionssystemet den 3. september 2009 tilhører en vertikal integreretvirksomhed, og der er indført ordninger, der sikrer transmissionsnetsoperatørens uafhængighed mere effek-tivt end bestemmelserne i kapitel V.« Bestemmelserne i kapitel V, kapitlet om ”Uafhængige transmissions-operatører”, er direktivets artikler 17 til 23. Direktivet forudsætter, at den nationale regulerende myndighed iden pågældende medlemsstat certificerer »transmissionssystemoperatøren«, hvorefter Europa-Kommissionen»skal kontrollere, at de indførte ordninger klart sikrer transmissionssystemoperatørens uafhængighed mereeffektivt end bestemmelserne i kapitel V«.

Direktivets undtagelsesmulighed foreslås gennemført i forhold til det regionale transmissionsnet på mellem100 kV og 200 kV, dvs. det regionale transmissionsnet, der i dag er stillet til rådighed for Energinet.dk. Ioverensstemmelse med direktivet er forslaget begrænset til det nævnte transmissionsnet, som den 3. septem-ber 2009 tilhørte en vertikalt integreret virksomhed.Den foreslåede bestemmelse vil således give den enkelte regionale transmissionsvirksomhed mulighed forat ansøge Energitilsynet om at vurdere, hvorvidt drift, vedligeholdelse og udbygning af virksomhedenstransmissionsnet, samt forhold vedrørende virksomhedens menneskelige, tekniske, fysiske og finansielleressourcer, dens organisation, identitet, ledelse, personale, beslutningskompetence, procedurer for at forhin-dre diskriminerende adfærd m.v. lever op til kravet om at »sikre transmissionssystemoperatørens uafhængig-hed mere effektivt end bestemmelserne i kapitel V«.Hvis Energitilsynet finder, at kravet er opfyldt, skal Europa-Kommissionen kontrollere afgørelsen efterproceduren i artikel 3 i elforordningen. Det følger af forordningens artikel 3, stk. 6, at Europa-Kommissionens afgørelse er bindende for Energitilsynet.§ 19 c henviser i overensstemmelse med direktivet til, at »der er indført ordninger, der sikrer transmissi-onssystemoperatørens uafhængighed mere effektivt end bestemmelserne i kapitel V.« Begrebet »ordninger«forstås bredere end lovgivning og kan omfatte aftaler mellem f.eks. den pågældende transmissionsvirksom-hed og Energinet.dk eller mellem ejerne af transmissionsvirksomheden. Ordningerne skal endvidere være»indført«. Dette betyder, at kun de ordninger, der allerede eksisterede på tidspunktet for direktivets ikrafttræ-den, dvs. den 3. september 2009, og som fortsat eksisterer på tidspunktet for ansøgningen til Energitilsynet,kan indgå i vurderingen.Efter direktivet er det »transmissionssystemoperatørens« uafhængighed, der igennem de bestående ordnin-ger skal være sikret mere effektivt, end det ville være tilfældet, hvis bestemmelserne i direktivets kapitel Vfandt anvendelse. Begrebet »systemansvarlig virksomhed«, som bruges i elforsyningsloven, bruges ikke idirektivet, der kun opererer med begrebet »transmissionssystemoperatør«. Anvendelse af undtagelsesmulig-heden forudsætter således, at også Energinet.dk’s rolle og varetagelse af opgaver i forhold til det regionaletransmissionsnet inddrages i vurderingen, idet nettene er stillet til rådighed for Energinet.dk som systeman-svarlig virksomhed. Energinet.dk vurderes allerede at opfylde kravene om ejermæssig adskillelse, idet Ener-ginet.dk er uafhængig af produktions- og handelsinteresser. Det kan ikke udelukkes, at en eventuel certifice-ring af transmissionsnettets operatør i henhold til § 19 d vil omfatte både den enkelte regionale transmissi-onsvirksomhed og Energinet.dk, uanset at Energinet.dk også vil skulle certificeres under § 19 a, i forhold tilde transmissionsnet, som virksomheden selv ejer, eller under § 19 b, i forhold til de transmissionsnet, hvorEnerginet.dk muligvis vil varetage opgaven som uafhængig systemoperatør.Ved lovgivningsmæssigt at stille undtagelsesmuligheden efter artikel 9, stk. 9, til rådighed for transmissi-onsvirksomhederne, har lovgiver ikke foregrebet Energitilsynets og efterfølgende Europa-Kommissionensafgørelse. Det er således fuldt ud op til Energitilsynet og Europa-Kommissionen at foretage vurderingen af,om transmissionssystemoperatørens uafhængighed er sikret mere effektivt end efter bestemmelserne i direk-tivets kapitel V. Hvis Energitilsynet eller Europa-Kommissionen på baggrund af en ansøgning fra en trans-missionsvirksomhed måtte komme frem til, at kravet ikke er opfyldt, skal transmissionsvirksomheden entenopfylde kravene om ejermæssig adskillelse i § 19 a eller, hvis betingelserne er opfyldt, overdrage ansvaretfor drift, vedligeholdelse og udbygning af dens net til Energinet.dk, som herefter varetager opgaven somuafhængig systemoperatør, jf. § 19 b. Det bemærkes, at en af bestemmelserne skal være opfyldt inden den 3.marts 2012, jf. overgangsbestemmelsen i dette lovforslags § 5.Transmissionsvirksomheder, der falder under § 19 c og er certificeret efter § 19 d, stk. 1, nr. 3, kan til en-hver tid vælge at blive ejermæssig adskilt i overensstemmelse med § 19 a eller vælge at opfylde § 19 b.(§ 19 d)Eldirektivets artikel 10 indeholder bestemmelser om en særlig certificeringsprocedure for at sikre, at virk-somhederne opfylder adskillelseskravene. I Danmark er det Energitilsynet, der som regulerende myndighedogså skal være certificerende myndighed. Istk. 1foreslås i overensstemmelse hermed, at Energitilsynet certi-ficerer virksomheder omfattet af §§ 19 a–19 c. Dette sker efter forudgående ansøgning, da de regionale

transmissionsvirksomheder udover den ejermæssige adskillelse også har mulighed for at vælge at overdrageopgaver til Energinet.dk eller indgive ansøgning om certificering efter § 19 c.Det bemærkes, at lovforslagets § 6, stk. 3, giver mulighed for, at kravene i § 19 a, stk. 2-4, først opfyldesinden den 3. marts 2013, såfremt transmissionsvirksomheden ikke er vertikalt integreret den 3. marts 2012.Hvis en transmissionsvirksomhed måtte vælge at udskyde opfyldelsen af § 19 a, stk. 2-4, skal transmissions-virksomheden ansøge om certificering to gange – først i forbindelse med opfyldelsen af § 19 a, stk. 6 og 7,og senere i forbindelse med opfyldelsen af § 19 a, stk. 2-4.Det bemærkes, at Energinet.dk er pligtig til at indgive ansøgning om certificering efter § 19 b som uaf-hængig systemoperatør, såfremt en transmissionsvirksomhed vælger at overdrage opgaverne til Energinet.dk.De yderligere krav, som Energinet.dk og transmissionsvirksomhederne skal opfylde for, at Energinet.dk vilkunne certificeres som uafhængig systemoperatør, vil blive fastsat ved bekendtgørelse, hvorfor der også hen-vises til opfyldelse af disse regler.I forhold til § 19 d, stk. 1, nr. 3, kan det ikke udelukkes, at en eventuel certificering af transmissionsnettetsoperatør i henhold til § 19 d vil omfatte både den enkelte regionale transmissionsvirksomhed og Energi-net.dk., se også bemærkninger til § 19 c. Det er imidlertid det pågældende regionale transmissionsvirksom-hed, der ønsker at benytte sig af muligheden i § 19 c, der skal ansøge om certificeringen herom.Stk. 2pålægger Energitilsynet at føre tilsyn med, at transmissionsvirksomhederne overholder kravene omejermæssig adskillelse m.v. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng medstk. 3,som pålægger de certificeredevirksomheder en pligt til at underrette Energitilsynet om enhver planlagt transaktion af betydning for certifi-ceringen. Det foreslås, at de certificerede virksomheder kan straffes med bøde, hvis de ikke overholder un-derretningsforpligtelsen, jf. forslag til ændring af elforsyningslovens § 87.Istk. 4foreslås, at Energitilsynet i visse tilfælde er forpligtet til at tage certificeringen op til fornyet vurde-ring. Det gælder ved underretning fra transmissionsvirksomheden, i forbindelse med tilsyn og ved anmod-ning fra Europa-Kommissionen.I forbindelse med den oprindelige ansøgning samt ved efterfølgende ændringer skal en særlig certifice-ringsprocedure følges. Det følger afstk. 5,at Energitilsynet får 4 måneder til at træffe afgørelse om certifice-ringen. Fristen er absolut forstået på den måde, at en manglende overholdelse heraf medfører, at virksomhe-den anses for certificeret. Certificeringen får dog først virkning efter, at Europa-Kommissionen har fulgtproceduren i artikel 3 i elforordningen.Stk. 6fastslår derfor, at Energitilsynet straks underretter Europa-Kommissionen om den udtrykkelige ellerstiltiende afgørelse om certificering sammen med alle relevante oplysninger om afgørelsen. Herefter følgerEuropa-Kommissionen proceduren efter art. 3 i elforordningen. Europa-Kommisionen har som udgangs-punkt 2 måneder til at afgive sin udtalelse. Hvis Europa-Kommissionen vælger at anmode agenturet om enudtalelse, forlænges denne frist med yderligere 2 måneder. Hvis ikke Europa-Kommissionen udtaler sig in-den for den pågældende frist, anses Europa-Kommissionen for ikke at rejse indvendinger mod Energitilsy-nets afgørelse. Dette gælder dog ikke for den særlige certificering af eksisterende ordninger efter artikel 9,stk. 10, i eldirektivet. Der henvises til den foreslåede undtagelse i § 19 c, hvor det netop er en betingelse, atEuropa-Kommissionen har godkendt Energitilsynets certificering.Stk. 7fastslår, at certificeringsbestemmelserne ikke finder anvendelse på transmissionsvirksomheder, dermåtte kontrolleres af en eller flere fysiske eller juridiske personer fra et eller flere lande uden for den Euro-pæiske Union. Dette er ikke ensbetydende med, at der ikke skal ske en certificering, men der stilles yderlige-re krav til certificering af sådanne virksomheder, ligesom proceduren er anderledes, jf. eldirektivets arti-kel 11. Bestemmelsen skal derfor ses i sammenhæng med stk. 8, hvorefter klima- og energiministeren kanfastsætte regler herom.Begrebet »fysiske eller juridiske personer« skal forstås bredt og omfatter f.eks. også en stat.Det bemærkes, at ingen transmissionsvirksomheder i dag er kontrolleret af en eller flere fysiske eller juri-diske personer fra et eller flere lande uden for den europæiske union. Da transmissionsnet over 100 kV end-videre enten er ejet af Energinet.dk eller alene vil kunne overgå til Energinet.dk i henhold til elforsyningslo-vens § 35, er der ikke mulighed for, at personer m.v. fra et land uden for den europæiske union, opnår kon-

trol over disse net. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der kan være enkelte transmissionsnet på mellem 50og 60 kV, som i fremtiden vil kunne ændre ejerskab.Stk. 8giver ministeren mulighed for om nødvendigt at fastsætte supplerende regler og for at fastsætte reg-ler om certificering m.v. af virksomheder, som måtte være omfattet af stk. 7. Reglerne om certificering iforhold til lande uden for den europæiske union finder først anvendelse fra den 3. marts 2013, jf. eldirekti-vets artikel 49, stk. 1, 3. pkt. Der vil blive foretaget en vurdering af, hvorvidt det på dette tidspunkt er rele-vant at fastsætte regler herom, da det er usikkert, om der fremover vil være transmissionsnet på mellem 50og 60 kV, jf. også overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 6.Efter forslaget til §§ 19 a-19 d foreslås af ordensmæssige hensyn indsat en overskrift til markering af, atkapitel 4 også omhandler krav til kollektive elforsyningsvirksomheder.Til nr. 5(§ 20 a, stk. 1)I overensstemmelse med direktivet foreslås bestemmelsen ændret således, at ejermæssigt adskilte transmis-sionsvirksomheder fremover ikke længere er underlagt forpligtelsen til at opstille overvågningsprogrammer.Til nr. 6(§ 20 a, stk. 2)Bestemmelsen gennemfører artikel 26, stk. 2, litra d, 4. pkt. i eldirektivet. Denne artikel omhandler kunnetvirksomheders overvågningsprogrammer. Det fremgår imidlertid af artikel 14, stk. 2, litra d, 3. pkt., atikke ejermæssigt adskilte transmissionsvirksomheder ligeledes er underlagt forpligtelsen til at opstille over-vågningsprogrammer og til at have en overvågningsansvarlig. Bestemmelsen indeholder ingen uafhængig-hedskrav til den overvågningsansvarlige for en ikke ejermæssig adskilt transmissionsvirksomhed. Det vurde-res imidlertid, at der ikke er anledning til at stille færre krav til den overvågningsansvarliges uafhængighed iforhold til en ikke ejermæssigt adskilt transmissionsvirksomhed end i forhold til en netvirksomhed. Derforforeslås det, at uafhængighedskravet i § 20 a, stk. 2, for overvågningsansvarlige gælder både for transmissi-ons- og for netvirksomheder. Derudover fastslår forslaget, at den overvågningsansvarlige til varetagelsen afsin opgave skal have adgang til alle nødvendige oplysninger hos den pågældende transmissions- ellernetvirksomhed og eventuelle tilknyttede og associerede virksomheder, samt virksomheder, der tilhører sam-me virksomhedsdeltagere.Uafhængighedskravet kræver ikke nødvendigvis, at der udpeges en ekstern overvågningsansvarlig. Denovervågningsansvarlige kan således godt være ansat af transmissions- eller netvirksomheden. Den overvåg-ningsansvarlige må imidlertid ikke have nogen stilling, noget ansvar, nogle interesser eller noget forretnings-forhold i eller med de nævnte virksomheder udover den pågældende transmissions- eller netvirksomhed.Uafhængighedskravet skal således ses i forhold til de virksomheder – udover den pågældende transmissions-eller netvirksomhed- som den overvågningsansvarlige kan kræve oplysninger fra. For en nærmere forståelseaf begreberne »tilknyttede« og »associerede« virksomheder henvises til årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5og 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med senere ændringer. Dertil kommer virksomheder, somtilhører samme virksomhedsdeltagere. For en nærmere forståelse af begrebet »virksomhedsdeltager« henvi-ses til bilag 1, A, nr. 6, i årsregnskabsloven. Dette betyder, at også virksomheder, der ejes af f.eks. stateneller en kommune, er omfattet. Bestemmelsen omfatter således en bred kreds af virksomheder. For så vidtangår rækkevidden af begrebet »virksomheder, der tilhører samme virksomhedsdeltagere«, hvis en virksom-hed ejes af staten, lægges der til grund, at statslige virksomheder, der tilhører under forskellige ministerier,såsom Energinet.dk og DONG-koncernen, ikke betragtes som virksomheder, der tilhører samme virksom-hedsdeltagere. Dette er kun tilfældet for virksomheder, hvor ejerbeføjelsen måtte udøves af den samme mini-ster.Til nr. 7(§ 20 b)Forslaget til § 20 b fastslår, at netvirksomheder skal sikre, at der i deres kommunikationsarbejde og identi-tetsstrategier ikke skabes uklarhed om netvirksomhedens særskilte identitet. Bestemmelsen gennemfører

eldirektivets artikel 26, stk. 3, 2. pkt., som har til formål at hindre diskriminerende adfærd gennem uklarhedom virksomhedsidentiteter.Bestemmelsen foreskriver, at netvirksomheders kommunikation med forbrugere ikke må sammenblandesmed kommunikation fra virksomheder, der udøver elproduktions- eller elhandelsvirksomhed.Forslaget skal således medvirke til, at netvirksomheder bevarer deres selvstændige identitet, så det er klartfor forbrugeren, at netvirksomhedens informationer og ydelser er adskilt fra koncernens øvrige aktivitetervedrørende handel og produktion af elektricitet. Virksomheder er således forpligtet til at forhindre enhverusikkerhed hos forbrugerne om, at der skulle være en sammenhæng mellem netvirksomheden og den kon-cernforbundne handels- eller produktionsvirksomhed.Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med bestemmelsen om programmer for intern over-vågning, som findes i elforsyningslovens § 20 a, stk. 1. Det fremgår allerede heraf, at bl.a. netvirksomhederer forpligtede til at opstille et program for intern overvågning, som beskriver virksomhedernes tiltag for atforhindre diskriminerende adfærd. Da skabelse af uklarhed om netvirksomhedens særskilte identitet må be-tragtes som diskriminerede adfærd, vil overvågningsprogrammet således også skulle beskrive, hvordan detsikres, at der ikke i kommunikationsarbejder og identitetsstrategier skabes uklarhed herom. Dette vil blivefastsat i overvågningsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 635 af 27. juni 2005 om program for internovervågning for netvirksomheder, transmissionsvirksomheder og den systemansvarlige virksomhed i hen-hold til elforsyningsloven, som beskriver mindstekravene til virksomhedernes programmer. Det bemærkes,at overvågningsbekendtgørelsen allerede bl.a. omfatter tiltag, som skal sikre, at virksomheden i sin kunde-kontakt ikke favoriserer bestemte selskaber, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ligesom Energitilsynet i medfør af overvåg-ningsbekendtgørelsens § 2, stk. 3, har hjemmel til at kræve, at virksomhedernes programmer skal indeholdebeskrivelse af tiltag ud over de i stk. 1 nævnte, i det omfang dette er påkrævet for at forhindre diskrimineren-de adfærd i den pågældende virksomhed.Til nr. 8(§ 24, stk. 2)Bestemmelsen blev oprindeligt indsat i loven for at gennemføre krav under 1. og 2. liberaliseringspakke,som er indeholdt i det nye eldirektivs artikel 12, litra f, og artikel 25, stk. 2. I det aktuelle direktiv lyder for-pligtelsen på »ikke at forskelsbehandle systembrugere eller kategorier af systembrugere og navnlig ikke be-gunstige tilknyttede selskaber«. Bestemmelsen foreslås ændret i overensstemmelse med den aktuelle direk-tivtekst. For en nærmere forståelse af begreberne »tilknyttede« og »associerede« virksomheder henvises tilårsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med senere ændrin-ger. Dertil kommer virksomheder, som tilhører samme virksomhedsdeltagere. For en nærmere forståelse afbegrebet »virksomhedsdeltager« henvises til bilag 1, A, nr. 6, i årsregnskabsloven. Dette betyder, at ogsåvirksomheder, der ejes af f.eks. staten eller en kommune, er omfattet. Bestemmelsen omfatter således en bredkreds af virksomheder. For så vidt angår rækkevidden af begrebet »virksomheder, der tilhører samme virk-somhedsdeltagere«, hvis en virksomhed ejes af staten, lægges der til grund, at statslige virksomheder, dertilhører under forskellige ministerier, såsom Energinet.dk og DONG-koncernen, ikke betragtes som virk-somheder, der tilhører samme virksomhedsdeltagere. Dette er kun tilfældet for virksomheder, hvor ejerbefø-jelsen måtte udøves af den samme minister.

bl.a. følgende punkter: ansøgningerne skal behandles af de nationale regulatorer, dvs. Energitilsynet i Dan-mark, der kan undtages fra adskillelseskravene, undtagelsen skal være tidsbegrænset, der skal i sammenhængmed undtagelsen træffes beslutning om reglerne og mekanismer for kapacitetsfordeling og det nye agentur tilsamarbejde af energireguleringsmyndigheder kan inddrages.Etablering af nye samkøringslinjer mellem medlemslande kan efter elforordningens artikel 17 midlertidigtundtages fra nærmere angivne bestemmelser i forordningen og i eldirektivet. De bestemmelser i direktivet,der kan undtages fra, svarer til de i § 26 a, stk. 1, nævnte bestemmelser i elforsyningsloven. Ved ændringenaf § 26 a foreslås §§ 19 a–19 c tilføjet, idet dette er muligt efter elforordningens artikel 17. I det omfang derindrømmes en undtagelse efter forordningens artikel 17, vil bestemmelserne i §§ 19 a-19 c, 20, 21, stk. 2-4,om bevillingshaveres forpligtelser m.v., herunder om ejermæssig adskillelse, § 23, stk. 2 og 3, om betingel-ser for godkendelse af direkte ledningsforbindelser og § 24 om netadgang m.v., således ikke finde anvendel-se, i den periode undtagelsen bliver indrømmet.Stk. 2giver ligesom efter den gældende bestemmelse ministeren hjemmel til at fastsætte regler om behand-ling af en anmodning om undtagelse efter elforordningens artikel 17. Artikelbetegnelsen er ændret. Det fore-slås desuden, i overensstemmelse med forordningen, at undtagelsen kun kan gives midlertidigt. Kriteriernefor undtagelsen fremgår af forordningen, men der vil fortsat kunne være behov for at fastsætte regler ommyndighedsopgaver, høring og lign. Det bemærkes, at beslutning om undtagelse træffes af Energitilsyneteller eventuelt agenturet, jf. elforordningens artikel 17, stk. 4 og 5. Forordningens artikel 17, stk. 6, giver dogmulighed for at fastsætte regler om, at Energitilsynet eller eventuelt agenturet skal forelægge sin udtalelseom anmodningen om en undtagelse for ministeren til formel afgørelse.Til nr.10

Til nr. 13(Til § 78)Stk. 1bibeholdes uændret.Med indsættelsen af et nytstk. 4i § 78 foreslås det, at Energitilsynet deltager i samarbejdet i det nye agen-tur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder.Energitilsynet har hidtil deltaget i det frivillige samarbejde mellem de europæiske energiregulatorer i denrådgivende gruppe »ERGEG« (Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Elektricitet og Gas), som ernedsat ved Europa-Kommissionens afgørelse 2003/796/EF. Med agenturforordningen oprettes der et nytagentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder. ERGEG’s arbejde bliver overført til agentu-rets mere bindende ramme med klare beføjelser og myndighed til at vedtage bindende afgørelser i en rækkespecifikke tilfælde i forbindelse med grænseoverskridende infrastruktur.Efter forordningens artikel 14 består agenturets repræsentantskab af 1 repræsentant (samt 1 suppleant) forde regulerende myndigheder pr. medlemsland.Ifølge Energitilsynets aktuelle forretningsorden deltager Energitilsynets sekretariat i nordisk og europæisksamarbejde om reguleringen af energisektoren. Blandt andet deltager chefen for Energitilsynets sekretariat iERGEG-samarbejdet. Denne ordning forudsættes fortsat i forhold til det nyoprettede agentur og det interna-tionale samarbejde i øvrigt.Stk. 3svarer som udgangspunkt til det gældende stk. 2, men det præciseres, at Energitilsynet ikke er under-lagt instruktionsbeføjelse fra anden side. Af den gældende bestemmelse fremgik alene, at udvalget ikke varundergivet instruktionsbeføjelse fra klima- og energiministeren. Det kunne medføre tvivl om andre myndig-heders eller brancheinteressers mulighed for at påvirke Energitilsynets afgørelser. Denne tvivl er fjernet medden nye formulering.Endvidere er henvisningen til § 85 d slettet, idet bestemmelsen foreslås ophævet, jf. bemærkninger til § 85d.Den ændrede bestemmelse istk. 4omfatter regler for Energitilsynets sekretariat, der udmønter eldirektivetsartikel 35, stk. 4, litra a, og den tilsvarende bestemmelse i gasdirektivets artikel 39, stk. 4, litra a. Efter direk-tivets bestemmelser skal de regulerende myndigheder være juridisk adskilte og funktionelt uafhængige afenhver anden offentlig eller privat enhed. Mens Energitilsynets uafhængighed fremgår af forslaget til stk. 3,fremgår det af forslaget til stk. 4, at også sekretariatet skal være uafhængigt af andre statslige myndighederog brancheinteresser. Sekretariatet kan alene modtage instruktioner fra Energitilsynet. Sekretariatsbetjenin-gen kan derfor ikke som hidtil varetages af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, men skal varetages af enselvstændig statslig myndighed. Dog understreges det i eldirektivets artikel 37, stk. 2, 2. afsnit, og den tilsva-rende bestemmelse i gasdirektivets artikel 41, stk. 2, 2. afsnit, at de regulerende myndigheder under udførel-sen af deres opgaver og under iagttagelse af uafhængighedskravet arbejder tæt sammen med andre relevantemyndigheder. Det bør i opgaveløsningen sikres, at borgere og virksomheder ikke pålægges at afgive sammeoplysninger til flere myndigheder. Her er et samarbejde med konkurrencemyndighederne af særlig relevans.Det er også fortsat muligt at fastholde en nær faglig erfarings- og vidensudveksling med relevante parter.Kravet om integritet og selvstændighed forudsætter et selvstændigt sekretariat, men udelukker ikke, at se-kretariatet kan samarbejde med andre myndigheder om løsning af rent administrative opgaver, som ikke harbetydning for Energitilsynets uafhængighed som tilsyns- og klagemyndighed. Der tænkes eksempelvis pådrift af en ejendom, hvor flere myndigheder har til huse, herunder fælles kantine og reception. Det vil ogsåvære muligt for sekretariatet at udlicitere administrative opgaver eksempelvis vedrørende personale admini-stration, IT og regnskab til en anden myndighed. Det indebærer muligheden for et administrativt samarbejdemellem Energitilsynet og andre statslige institutioner, herunder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. I detomfang sekretariatet køber servicefunktioner fra andre, skal det ske på baggrund af gennemsigtige og ikke-diskriminerende aftaler, hvorefter sekretariatet honorerer nødvendige omkostninger for de udførte opgaver.

I lyset af den øgede fokus på sekretariatets uafhængighed er den gældende bestemmelse i § 78, stk. 9, fjer-net. Efter den nævnte bestemmelse fungerer Energitilsynets sekretariat som sekretariat for et privat anke-nævn på energiforsyningsområdet, der er godkendt i medfør af kapitel 2 i lov om forbrugerklager. Det omtal-te ankenævn er etableret af energibranchen og Forbrugerrådet. Beslutninger i ankenævnet træffes af et ud-valg bestående af repræsentanter for Forbrugerrådet og for brancheorganisationen for det berørte energiom-råde, under forsæde af en uafhængig formand, der er byretsdommer. Sammensætningen af dette udvalg gen-spejler ikke den uafhængighed af brancheinteresser, som er forudsat for regulatoren på energiområdet, altsåEnergitilsynet og dets sekretariat. Derfor kan sekretariatsfunktionen for ankenævnet ikke længere varetagesaf Energitilsynets sekretariat.Bestemmelsen istk. 5fastslår, at chefen for Energitilsynets sekretariat udpeges af klima- og energiministe-ren og alene refererer til Energitilsynet. Klima- og energiministeren har således ingen instruktionsbeføjelseoverfor chefen i sekretariatet.Bestemmelsen istk. 6præciserer, at der skal være samme grad af uafhængighed og samme krav til upar-tiskhed i opgaveløsningen for sekretariatets ansatte, som gælder for medlemmerne af Energitilsynet. Derhenvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til elforsyningslovens § 79, stk. 2.Bestemmelsen istk. 7præciserer ministerens hjemmel til at fastsætte regler om Energitilsynets opgaver og-så i forhold til de nye opgaver, som Energitilsynet skal varetage efter eldirektivet.I forhold til de opgaver, som Energitilsynet varetager efter det tidligere eldirektiv fra 2003, er de nationaletilsynsmyndigheders opgaver betydelig udvidet, jf. eldirektivets § 37. Ved siden af Energitilsynets nuværen-de »kerneopgaver« vedrørende tilsyn med virksomheder, som reguleres i loven, såsom for eksempel godken-delse af metoderne for fastsættelse af de kollektive elforsyningsvirksomheders priser og betingelser, skalEnergitilsynet ifølge direktivet fremover bl.a. varetage opgaver, der indebærer en bredere overvågning afmarkedet og markedsprocesser for at sikre velfungerende konkurrencebaserede markeder, både på detail- ogengrosmarkedet.Nogle af de opgaver, som Energitilsynet efter direktivet skal varetage, er allerede nævnt i elforsyningslo-ven. F.eks. har tilsynet i § 82, stk. 5, hjemmel til at sikre gennemsigtighed omkring priser, tariffer, rabatterog vilkår herunder på detailhandelsmarkedet.Nogle af de opgaver, som direktivet nævner, forslås tilføjet i elforsyningsloven, jf. f.eks. forslaget til nyt §82, stk. 5, vedrørende overvågning af engrospriser.I det omfang opgaverne efter direktivet ikke allerede er omfattet af loven eller foreslås tilføjet i loven meddette lovforslag, vil ministeren udnytte hjemlen i stk. 7 til at fastsætte regler i en bekendtgørelse for, hvilkeopgaver Energitilsynet skal varetage.En sådan bekendtgørelse vil også omfatte Energitilsynets nye opgaver vedrørende samarbejdet med andrenationale energitilsynsmyndigheder, herunder i det nye agentur, jf. agenturforordningen.Det sidste led i bestemmelsen omhandler forhold, der i den gældende lov er omfattet af § 78 a. Indholdet af§ 78 a foreslås således flyttet til det nye stk. 7 og udvidet. Bestemmelsen afspejler i sin foreslåede affattelsedirektivets artikel 37, stk. 1, litra q, som fastsætter, at tilsynet skal overvåge gennemførelsen af regler for deopgaver og forpligtelser, der påhviler de forskellige aktører efter den nye elforordning. I overensstemmelsehermed bliver ministerens hjemmel til at fastsætte regler vedrørende tilsynsopgaver efter elforordningenudvidet, idet begrænsningen til forhold vedrørende priser og betingelser, som findes i den gældende § 78 aikke videreføres. Det bemærkes, at den nye elforordning er trådt i kraft den 3. september 2009 og anvendesfra den 3. marts 2011.Da ministeren er forpligtet til at udnytte bemyndigelsen med henblik på at opfylde eldirektivet, foreslåsbemyndigelsen desuden ændret, således at det fremgår, at der skal udstedes regler herom.Stk. 8svarer til det gældende stk. 3, 2. pkt. og er indholdsmæssigt uændret.Istk. 9foreslås en præcisering vedrørende Energitilsynets forretningsorden. El- og gasdirektiverne kræver iartikel 37, stk. 16 og artikel 41, stk. 16, at afgørelserne fra tilsynsmyndigheden skal gøres offentligt tilgænge-lige. For at sikre dette – som i øvrigt også vil styrke gennemsigtigheden i tilsynets arbejde - vil tilsynets

forretningsorden, skulle indeholde regler om offentliggørelse af Energitilsynets afgørelser på el- og gasom-rådet, herunder sekretariatsafgørelser. Ministerens godkendelse af forretningsorden, jf. den gældende affat-telse af § 78, stk. 3, 3. pkt., bibeholdes uændret.Stk.10svarer til det gældende § 78, stk. 4, og er indholdsmæssigt uændret.Stk. 11svarer til § 78, stk. 6, i lovens nuværende affattelse og er indholdsmæssigt uændret. Der foretagesmindre sproglige ændringer. På elforsyningsområdet opkræves beløbet af Energinet.dk, som indregner det itariffen som en nødvendig omkostning. Tilsvarende kan fjernvarmevirksomhederne og naturgasdistributions-selskaberne indregne omkostningen i deres tariffer. En undtagelse herfra er naturgaslagerselskaberne, sommå afholde omkostningen af egne midler, idet salg af lagerydelser sker på kommercielle vilkår.Stk. 12svarer delvis til § 78, stk. 7, i sin nuværende affattelse. Som konsekvens af den manglende videre-førelse af stk. 5, foreslås klima- og energiministerens hjemmel til at fastsætte nærmere regler eller træffeafgørelse om de i den gældende § 78, stk. 5, nævnte forhold slettet, jf. bemærkninger til forslagets § 78, stk.4.Istk. 13foreslås indsat en bemyndigelse, som giver ministeren hjemmel til at fastsætte regler om Energitil-synets klagebehandling, herunder om klager over Energitilsynets afgørelser kan tillægges opsættende virk-ning.Forslaget skal ses på baggrund af eldirektivets artikel 37, stk. 11, og gasdirektivets artikel 41, stk. 11, hvor-efter enhver part, der ønsker at klage over en transmissions- eller distributionssystemoperatør samt, på ga-sområdet, en lager- eller LNG-systemoperatør, i forbindelse med den pågældende operatørs forpligtelser ihenhold til direktiverne, kan indbringe en klage for den regulerende myndighed med henblik på afgørelseindenfor en nærmere angivet frist. Derudover bestemmer de nævnte direktivbestemmelser, at den reguleren-de myndigheds (dvs. i Danmark Energitilsynets) afgørelse har bindende virkning, medmindre og indtil denunderkendes efter påklage.Direktivets bestemmelser vil således efter forslaget blive gennemført ved bekendtgørelse. Bekendtgørelsenvil nærmere fastlægge i hvilke klager over kollektive elforsyningsvirksomheder eller gastransmissions-, di-stributions-, lager- eller LNG-selskaber, Energitilsynet skal træffe afgørelse indenfor en bestemt frist. Be-kendtgørelsen vil tillige fastslå, at klager over visse klageafgørelser ikke vil kunne tillægges opsættendevirkning.

Til nr. 15(§ 78 b)Istk. 1foreslås indført en hjemmel for Energitilsynet til at videregive fortrolige oplysninger eller oplysnin-ger, som er omfattet af tilsynets tavshedspligt, til energireguleringsmyndigheder i EU og i lande omfattet afEØS-aftalen samt til det nye EU-agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder. Bestemmel-sen gennemfører eldirektivets artikel 38, stk. 1, og gasdirektivets artikel 42, stk. 1.Derudover giver stk. 1 Energitilsynet hjemmel til at kunne videregive tilsvarende oplysninger til Europa-Kommissionen, når disse er nødvendige for varetagelsen af Europa-Kommissionens opgaver.Baggrunden for bestemmelsen er bl.a., at det hidtidige samarbejde mellem de europæiske energiregulatoreri den nedsatte rådgivende gruppe for elektricitet og gas, »ERGEG«, bliver overført til det nye europæiskeagentur. Derudover skal de nationale energireguleringsmyndigheder også arbejde sammen på regionalt plan,jf. eldirektivets artikel 38, stk. 2, og gasdirektivets artikel 42, stk. 2. Dette samarbejde har hidtil fundet sted iERGEG’s regi. Fremover vil agenturet tilvejebringe en ramme, inden for hvilken de nationale energiregule-ringsmyndigheder kan samarbejde, jf. agenturforordningens artikel 7, stk. 3. I øvrigt stiller el- og gasdirekti-

verne krav om, at de nationale energireguleringsmyndigheder arbejder sammen om grænseoverskridendeforhold med energireguleringsmyndighederne i de pågældende lande, jf. eldirektivets artikel 37, stk. 1, litrac, og gasdirektivets artikel 41, stk. 1, litra c. Energitilsynet vil få hjemmel til at udføre disse nye opgaver i enny bekendtgørelse om Energitilsynets opgaver, som ministeren kan udstede med hjemmeli elforsyningslovens § 78, stk. 4 og gasforsyningslovens § 41 a. Der henvises til bemærkningerne til dis-se bestemmelser.Videregivelsen kan udover til agenturet ske til energireguleringsmyndigheder i de lande, der er med i EØS-samarbejdsaftalen, dvs. alle EU-lande plus Norge, Island og Liechtenstein.Hjemlen omfatter videregivelsen af de nævnte oplysninger, når disse er nødvendige for samarbejdet mel-lem energireguleringsmyndighederne eller for varetagelsen af den modtagende energireguleringsmyndighedseller agenturets opgaver.Agenturets opgaver er defineret i agenturforordningen. De nationale energireguleringsmyndigheders opga-ver fremgår bl.a. af el- og gasdirektiverne, især eldirektivets artikel 37 og gasdirektivets artikel 41, og detpågældende lands gennemførende lovgivning hertil samt af el- og gasforordningerne. Dertil kommer eventu-elle opgaver ifølge national lovgivning.Ved Europa-Kommissionens opgaver forstås alle opgaver, som Europa-Kommissionen varetager efter eldi-rektivet, gasdirektivet, elforordningen eller gasforordningen.Videregivelse af oplysninger fra Energitilsynet til Europa-Kommissionen kan f.eks. vedrøre oplysninger,som er nødvendige for, at Europa-Kommissionen kan udtale sig om Energitilsynets certificering efter denforeslåede § 19 d, stk. 1, i elforsyningsloven eller den foreslåede § 10 c, stk. 1, i naturgasforsyningsloven.Efter forslaget til § 19 d, stk. 6, i elforsyningsloven og til § 10 c, stk. 6, i naturgasforsyningsloven tilsenderEnergitilsynet Europa-Kommissionen underretning om sin certificeringsafgørelse sammen med alle relevanteoplysninger om afgørelsen. I denne sammenhæng vil det foreslåede stk. 1 sikre, at Energitilsynet kan videre-give oplysninger omfattet af Energitilsynets tavshedspligt til Europa-Kommissionen.Videregivelse af oplysninger med hjemmel i § 78 b betyder ikke, at Energitilsynets herefter er berettiget tilat videregive de pågældende oplysninger også til andre end de i bestemmelsen nævnte myndigheder.Stk. 1 omfatter oplysninger omfattet af Energitilsynets tavshedspligt efter forvaltningslovens § 27. Energi-tilsynet vil også kunne videregive oplysninger, som ikke er fortrolige.Ved videregivelse af personoplysninger omfattet af persondataloven, jf. lov nr. 429 af 31. maj 2000 ombehandling af personoplysninger, senest ændret ved lov nr. 503 af 12. juni 2009 om ændring af forvaltnings-loven og lov om behandling af personoplysninger, skal persondatalovens behandlingsregler være iagttaget.Det antages, at persondataloven kun undtagelsesvis vil være relevant, idet denne lov bruger begrebet person-oplysninger, forstået som enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person.Dermed falder oplysninger om juridiske personer, såsom aktieselskaber, anpartsselskaber, kommanditselska-ber, fonde, foreninger, visse selvejende institutioner m.v., uden for lovens regulering. Kun oplysninger ompersonligt drevne virksomheder, herunder interessentskaber, er omfattet af begrebet personoplysninger.Stk. 2fastlægger de betingelser, der skal være opfyldt for, at Energitilsynet kan videregive oplysninger tilde nævnte landes energireguleringsmyndigheder, agenturet eller Europa-Kommissionen. Det er herefter enbetingelse, at modtageren af de oplysninger, der videregives, er underlagt tilsvarende beskyttelses- el-ler tavshedsforpligtelser, og at modtagerens videregivelse kun kan ske med udtrykkeligt samtykke fra Ener-gitilsynet og kun til de formål, som samtykket omfatter.Ønsker f.eks. en energireguleringsmyndighed i et andet land at videregive oplysningerne til en anden myn-dighed, må dette kun finde sted, hvis der indhentes fornyet samtykke hertil hos Energitilsynet og kun til detformål, som samtykket omfatter. Der vil kun undtagelsesvis kunne gives samtykke til videregivelse af oplys-ningerne til andre end et andet lands energireguleringsmyndighed. I givet fald vil det være en forudsætningherfor, at den anden stats energireguleringsmyndigheds videregivelse af oplysningerne tjener et formål, derer dækket af el- eller gasdirektivet eller el- og gasforordningerne, og at fortroligheden af de videregivne op-lysninger fortsat bevares.

Til nr. 16(§ 79)Stk. 1foreslås ændret således, at den del af den gældende bestemmelse, som angår medlemmers uafhæng-ighed af energisektorens parter, flyttes til det nye stk. 2.Stk. 2gennemfører direktivernes artikel 35, stk. 4, litra b (eldirektivet) og artikel 39, stk. 4, litra b (gasdi-rektivet), hvorefter den regulerende myndigheds ledelse og personale handler uafhængigt af enhver markeds-interesse og ikke søger eller modtager direkte instrukser fra nogen regering eller anden offentlig eller privatenhed under udførelsen af reguleringsopgaverne. Til forskel fra den gældende § 78, stk. 2, som foreslås flyt-tet til stk. 3, og den foreslåede tilføjelse i § 78, stk. 4, som omfatter Energitilsynets og sekretariatets uaf-hængighed som organisation, vedrører § 79, stk. 2, den personlige upartiskhed for Energitilsynets medlem-mer. I forhold til den gældende bestemmelse i § 79, stk. 1, 2. pkt., anses en ændring for nødvendig, for ogsåat omfatte medlemmers uafhængighed af andre end energisektorens parter. Klima- og energiministeren fårhjemmel til at fastsætte regler til præcisering af uafhængighedskravet. Sådanne regler vil f.eks. kunne inde-holde bestemmelser vedrørende medlemmernes afgivelse af tro og love-erklæringer i forhold til andre aktivi-teter, de udfører ved siden af deres hverv som medlemmer af Energitilsynets udvalg. Sekretariatets ansatte erunderlagt samme uafhængigheds- og upartiskhedskrav, jf. forslag til § 78, stk. 6.Eldirektivets artikel 35, stk. 5, litra b, og gasdirektivets artikel 39, stk. 5, litra b, kræver, at tilsynsmedlem-mer udnævnes for en periode af mindst 5 år, der kan forlænges én gang. Desuden kræver direktiverne i denævnte bestemmelser, at der indføres en rotationsordning. Ændringsforslag tilstk. 3gennemfører disse krav,idet der samtidig fastsættes en overgangsordning.Stk. 4gennemfører eldirektivets artikel 35, stk. 5,, sidste pkt., og gasdirektivets art. 39, stk. 5, sidste afsnit,sidste pkt. Bestemmelserne omhandler afsættelse af medlemmer i deres embedsperiode. Ifølge bemærknin-gerne til § 79, stk. 2, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, kan ministeren ikke afsætte de udpegedemedlemmer inden for deres beskikkelsesperiode. De nye direktivbestemmelser giver anledning til, at detteoverføres til selve lovteksten, samtidig med, at de tilfælde defineres, hvor afsættelse af medlemmer inden forderes beskikkelsesperiode vil være muligt og nødvendigt for fortsat at sikre tilsynets uafhængighed og upar-tiskhed. Det forslås, at muligheden for at afsætte medlemmer eller suppleanter begrænses til tilfælde, hvordisse ikke længere opfylder kravene om at være uafhængig eller har overtrådt kravet om upartiskhed. Detforeslås, at ministeren også vil kunne afsætte et tilsynsmedlem eller en suppleant på indstilling fra tilsynetsformand, hvis et medlem eller en suppleant groft har tilsidesat sine pligter efter tilsynets forretningsorden.

Til nr. 17(§ 79 a)Den foreslåede bestemmelse gennemfører eldirektivets artikel 37, stk. 1, litra d, som bl.a. kræver, at de na-tionale regulatorer overholder relevante juridisk bindende afgørelser fra agenturet og Europa-Kommissionen.Europa-Kommissionen kan f.eks. efter eldirektivets artikel 39, stk. 8, træffe bindende afgørelser overforEnergitilsynet. Disse afgørelser vil kunne omhandle Energitilsynets overholdelse af retningslinjer, som delvisallerede er eksisterende, jf. bilag I til elforordningen, eller som Europa-Kommissionen efter elforordningeneller eldirektivet kan vedtage i en komitologi-procedure (forskriftsproceduren). Efter eldirektivets artikel 39,stk. 1, kan enhver national tilsynsmyndighed og Europa-Kommissionen anmode agenturet om en udtalelseom, hvorvidt en afgørelse truffet af en anden national energireguleringsmyndighed er i overensstemmelsemed de nævnte retningslinjer. Hvis den pågældende myndighed ikke efterkommer agenturets udtalelse, er detEuropa-Kommissionen, der kan træffe en endelig bindende afgørelse om, at den pågældende regulerings-myndigheds afgørelse trækkes tilbage. Ifølge artikel 39, stk. 8, skal den pågældende myndighed efterkommeEuropa-Kommissionens afgørelse inden for højst 2 måneder og underrette Europa-Kommissionen herom.Et andet eksempel er, at Europa-Kommissionen kan træffe bindende afgørelser overfor Energitilsynet efterelforordningens artikel 17, stk. 8. Artikel 17 vedrører undtagelser af nye samkøringslinjer fra visse bestem-melser i forordningen eller i eldirektivet. Som udgangspunkt bestemmer forordningen, at afgørelse om und-tagelser træffes af de nationale energireguleringsmyndigheder, jf. artikel 17, stk. 4. Europa-Kommissionenkan efter artikel 17, stk. 8, træffe afgørelse om ændring af beslutningen om at indrømme en undtagelse. Efter

artikel 17, stk. 8, 3. afsnit, vil Energitilsynet i givet fald skulle ændre eller annullere beslutningen om ind-rømmelse af en undtagelse.Også Europa-Kommissionens afgørelse vedrørende certificeringen efter § 19 d, stk. 1, nr. 3, er bindendefor Energitilsynet, jf. artikel 3, stk. 6, i elforordningen. Agenturet kan f.eks. træffe bindende afgørelser efterartikel 7, stk. 1, og artikel 8 i den nye agenturforordning. Efter artikel 7, stk. 1, kan agenturet vedtage indivi-duelle beslutninger om tekniske spørgsmål. Efter artikel 8 i agenturforordningen kan agenturet i visse til-fælde træffe bindende afgørelser om reguleringsspørgsmål, som er nærmere beskrevet i forordningen, ogsom vedrører adgang til grænseoverskridende infrastruktur, såsom kapacitetsfordelingsprocedurer eller ad-gangstariffer, samt den operative sikkerhed af sådan infrastruktur. Agenturet kan kun træffe bindende afgø-relser, hvis de involverede energireguleringsmyndigheder ikke har opnået enighed om sådanne spørgsmålindenfor 6 måneder, eller hvis de pågældende myndigheder retter en fælles anmodning til agenturet om atafgøre sagen.Et andet eksempel på bindende afgørelser fra agenturet findes i agenturforordningens artikel 9, stk. 1. Her-efter kan agenturet i visse tilfælde træffe afgørelser om undtagelse af nye samkøringslinjer fra visse direktiv-bestemmelser, jf. elforordningens artikel 17, stk. 5.

Til nr. 18(§ 81)Forslaget til en ny formulering af § 81, stk. 1, tilsigter at skabe en klar sammenhæng med den gældendenaturgasforsyningslovs § 42, stk. 1, som har samme ordlyd. Der er ikke med forslaget til en ny formuleringtiltænkt en materiel ændring af retstilstanden, som den fremgår af den gældende elforsyningslovs § 81, stk. 1.Forslaget til en ny formulering af elforsyningslovens § 81, stk. 1 og 2, skal ses i tæt sammenhæng med for-slaget til en ny formulering af naturgasforsyningslovens § 42, stk. 2, hvorefter reglerne om kontrolundersø-gelser i de to forsyningslove vil være enslydende. For så vidt angår stk. 1 er det således stadig de sammehensyn, som gjorde sig gældende ved den oprindelige indførelse af bestemmelsen, som ligger til grund forbestemmelsens udformning i lovforslaget.Forslaget til den nye bestemmelse i § 81, stk. 2, indeholder en præcisering af, i hvilke tilfælde Energitilsy-net kan foretage kontrolundersøgelser i virksomheder omfattet af loven, uden forudgående indhentelse afretskendelse. Det præciseres, at kontrolundersøgelse kan foretages i alle tilfælde, hvor Energitilsynet ikke haren rimelig mistanke om, at virksomheden har begået en strafbar lovovertrædelse.Bestemmelsen i stk. 2 tjener bl.a. til implementering af det nye eldirektivs artikel 37, stk. 3, litra e, somkræver, at den regulerende myndighed »har beføjelse til at gennemføre inspektioner, herunder uanmeldteinspektioner« samt til implementering af eldirektivets artikel 37, stk. 4, litra b, hvorefter den regulerendemyndighed dels skal have mulighed for at undersøge, hvordan elektricitetsmarkeder fungerer, dels skal havebeføjelse til at samarbejde med konkurrencemyndigheden, reguleringsmyndigheder for finansmarkeder ellerEuropa-Kommissionen, om foretagelse af en undersøgelse vedrørende konkurrencelovgivningen.Hverken formuleringen af den gældende bestemmelse om kontrolbesøg i elforsyningslovens § 81 eller be-mærkningerne til lovforslaget til den gældende elforsyningslovs § 81 beskriver i hvilke situationer, der kangennemføres kontrolundersøgelser. Det er i bemærkningerne alene anført, at der i overensstemmelse medfast lovgivningspraksis ikke er fastsat krav om retskendelse i bestemmelsen, da der ikke er et retsindhold forretten at tage stilling til. Bestemmelserne om kontrolundersøgelser foreslås derfor præciseret med den nyeaffattelse af stk. 2, for at sikre, at Energitilsynet både kan foretage anmeldte og uanmeldte kontrolundersø-gelser, og for at sikre, at Energitilsynet både kan gennemføre kontrolundersøgelser som led i en tilfældigtudtaget stikprøvekontrol, en regelmæssig periodisk kontrol eller blot i tilfælde, hvor Energitilsynet på et løsterfaringsmæssigt grundlag har en fornemmelse af, at der er »noget galt«.Hvis Energitilsynet fra f.eks. konkurrenter eller ansatte i virksomheden modtager anmeldelse om forhold,som efter deres karakter er strafbare, må det bero på en konkret vurdering, om der foreligger en mistanke,som angivet i bestemmelsen. I den forbindelse må det bl.a. indgå, hvor troværdig anmeldelsen forekommer,hvor konkret de pågældende forhold er angivet, og om der i øvrigt – det vil sige i de oplysninger, som Ener-gitilsynet herudover er i besiddelse af – er holdepunkter for, at der kan foreligge et strafbart forhold. En an-

meldelse vil således ikke i sig selv skabe grundlag for en mistanke, som angivet i bestemmelsen, hvis anmel-delsen ikke indeholder bl.a. tilstrækkeligt konkretiserede oplysninger om de pågældende forhold.Forslaget til en ny affattelse af § 81, stk. 2, skal desuden ses i sammenhæng med retssikkerhedslovens reg-ler, herunder især lovens § 9, stk. 1, hvorefter tvangsindgreb mod en virksomhed, som med rimelig grundmistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, alene kan gennemføres efter reglerne i retsplejelo-ven om strafferetsplejen. Det er i den sammenhæng hensigten med forslaget til en ny affattelse af § 81, stk. 2,at Energitilsynet skal have adgang til en virksomheds lokaler i alle tilfælde, som falder uden for retssikker-hedslovens § 9, stk. 1’s anvendelsesområde, dvs. i alle tilfælde, hvor Energitilsynet ikke med rimelig grundhar en mistanke mod virksomheden om en strafbar lovovertrædelse.Det har nøje været vurderet, om det er nødvendigt, at Energitilsynet skal have mulighed for at få adgang tilen virksomheds lokaler i alle de ovenfor nævnte tilfælde, samt om Energitilsynets adgang til en virksomhedslokaler i alle de nævnte tilfælde bør ske uden forudgående indhentelse af retskendelse. Det er fundet nødven-digt at medtage bestemmelsen for at sikre, at Energitilsynet kan varetage sine opgaver i henhold til loven pået effektivt og betryggende grundlag, som det vurderes ikke ville kunne opnås på anden måde. Det ville såle-des hindre Energitilsynets effektive tilsyn, hvis tilsynet f.eks. ikke havde mulighed for at foretage periodiskekontrolbesøg eller kontrolbesøg i tilfælde, hvor Energitilsynet har en fornemmelse af, at der er »noget galt«.Det forudsættes tillige, at der i alle tilfælde af kontrolbesøg vil være tale om en situation, hvor Energitilsy-net ikke har en rimelig begrundet mistanke om, at virksomheden har begået en strafbar lovovertrædelse.Energitilsynet vil derfor alene på tidspunktet for beslutningen om kontrolbesøgets iværksættelse være i be-siddelse af oplysninger baseret på et så løst grundlag, at der ikke ville være et reelt retsindhold for en dom-stol at tage stilling til, hvis der var krav om forudgående indhentelse af retskendelse. Da der derfor ikke vin-des noget i retssikkerhedsmæssig henseende ved et krav om forudgående indhentelse af retskendelse, fore-slås det derfor med bestemmelsen, at Energitilsynets kontrolbesøg fortsat i alle tilfælde sker uden forudgåen-de indhentelse af retskendelse.Har Energitilsynet imidlertid med rimelig grund mistanke om, at selskabet har begået en strafbar lovover-trædelse, kan der i medfør af retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, alene ske kontrolundersøgelse ved iagttagelseaf reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen.

Til nr. 19(§ 82, stk. 1)I medfør af det gældende § 82, stk. 1, aflægger Energitilsynet årligt beretning for sin virksomhed til klima-og energiministeren. I praksis udarbejder Energitilsynet derudover en national rapport, der forelægges Euro-pa-Kommissionen. Indholdet i årsrapporten til ministeren og den nationale rapport til Europa-Kommissionener forskelligt. Årsrapporten til ministeren omfatter også varmeområdet. Den nationale rapport, der forelæg-ges Europa-Kommissionen, er af mere teknisk karakter.Ved den foreslåede ændring af § 82, stk. 1, er det i princippet muligt at bibeholde to slags rapporter, énrapport, der specifikt er rettet til ministeren, og som også omfatter varmeområdet, samt én rapport, der udar-bejdes primært til Europa-Kommissionen og agenturet med henblik på opfyldelse af Energitilsynets forplig-telse efter el- og gasdirektiverne, men som ligeledes oversendes til ministeren. Denne rapport, der udarbejdesfor at opfylde kravene i eldirektivets artikel 37, stk. 1, litra e, og i gasdirektivets artikel 41, stk. 1, litra e, skalredegøre for varetagelsen af Energitilsynets opgaver i henhold til direktiverne. Dermed omfatter den bådeEnergitilsynets tilsynsopgaver og opgaver, der indebærer en mere bred overvågning af markedet og mar-kedsprocesser for at sikre velfungerende konkurrencebaserede markeder, både på detail- og på engros-niveauet. Desuden vil rapporten også skulle omfatte Energitilsynets samarbejde med andre nationale regula-torer og Europa-Kommissionen. Rapporten vil skulle redegøre for hvilke skridt, der er taget, og hvilke resul-tater der er opnået for hver af disse opgaver. Rapporten vil desuden i overensstemmelse med eldirektivetsartikel 37, stk. 1, litra g, og gasdirektivets artikel 41, stk. 1, litra g, skulle indeholde en vurdering af forene-ligheden af Energinet.dk’s investeringsplaner med den tiårige europæiske netudviklingsplan. Vurderingen vilkunne omfatte anbefalinger til at ændre disse investeringsplaner.

Til nr. 24(§ 84 a, stk. 2)Bestemmelsen gennemfører eldirektivets artikel 16, stk. 2.Bestemmelsen retter sig mod Energinet.dk som systemansvarlig virksomhed. Når Energinet.dk varetageropgaven som systemansvarlig virksomhed, får Energinet.dk i forbindelse med forvaltning af systemadgangog markedshåndtering adgang til oplysninger fra aktører på markedet, som kan være forretningsmæssigtfølsomme. Disse oplysninger må ikke misbruges, når Energinet.dk selv eller eventuelt dens tilknyttede ogassocierede virksomheder eller virksomheder, der tilhører samme virksomhedsdeltagere køber og sælgerelektricitet, f.eks. regulerkraft.For en nærmere forståelse af begreberne »tilknyttede« og »associerede« virksomheder henvises til årsregn-skabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med senere ændringer. Dertilkommer virksomheder, som tilhører samme virksomhedsdeltagere. For en nærmere forståelse af begrebet»virksomhedsdeltager« henvises til bilag 1, A, nr. 6, i årsregnskabsloven. Dette betyder, at også virksomhe-der, der ejes af f.eks. staten eller en kommune, er omfattet.Energinet.dk er en selvstændig offentlig virksomhed ejet af staten. Statens ejerbeføjelse udøves af klima-og energiministeren. Hvis klima- og energiministeren fremover måtte udøve ejerbeføjelser over andre statsli-

Til nr. 25(§ 84 b)Forslaget har til formål at gennemføre eldirektivets artikel 40. Med forslaget indføres en ny bestemmelse i§ 84 b, hvorefter elhandelsvirksomheder fremover skal stille bestemte data til rådighed for myndighederne imindst 5 år. Disse data omfatter nærmere oplysninger om de relevante transaktioner, såsom varighed, reglerom levering og afregning, mængde, datoer og tidspunkter for udførelse og transaktionspriser samt midler tilat identificere den pågældende engroskunde såvel som nærmere detaljer om alle uafregnede kontrakter omlevering af elektricitet og elektricitetsderivater. Med forslaget får Energitilsynet desuden mulighed for, undervisse betingelser, at stille dele af disse data til rådighed for andre markedsdeltagere, jf. stk. 3. Det bemærkes,at denne mulighed ikke finder anvendelse på oplysninger om finansielle instrumenter omfattet af værdipapir-handelsloven.I forhold tilstk. 2bemærkes, at en engroskunde i overensstemmelse med eldirektivet anses som en kunde,der køber el med henblik på videresalg, eller som en erhvervskunde, der køber el, der ikke er til brug i egenhusholdning.Eldirektivets definition af et elektricitetsderivat henviser til dir. 2004/39/EF af 21. april 2004 om markederfor finansielle instrumenter, som er gennemført i bekendtgørelse nr. 795 af 20. august 2009 af lov om værdi-papirhandel m.v. (værdipapirhandelsloven). Et elektricitetsderivat er således et værdipapir omfattet af § 2, nr.5, 6 og 7, i værdipapirhandelsloven, for så vidt som værdipapiret vedrører elektricitet.Det bemærkes, at forslaget i stk. 2, for så vidt angår elhandelsvirksomheders transaktioner vedrørendeelektricitetsderivater med engroskunder og transmissionsvirksomheder, først træder i kraft på et senere tids-punkt, som fastsættes af ministeren. Se i den forbindelse bemærkningerne til lovforslagets § 6 vedrørendeikrafttrædelse.Til nr. 26

(§ 85 c)I stk. 1 udgår bestemmelsens henvisning til forordning (EF) nr. 1228/2003 af 26. juni 2003 og der henvisesi stedet til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelser for netadgang i forbindelse med græn-seoverskridende elektricitetsudveksling generelt. Den nye forordning (EF) 714/2009 af 13. juli 2009 ombetingelser for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling og om ophævelse afforordning (EF) nr. 1228/2003 er trådt i kraft den 3. september 2009. Den finder anvendelse fra den 3. marts2011.Tilføjelsen i stk. 2 gennemfører eldirektivets artikel 37, stk. 1, litra d, som bl.a. kræver, at de nationale re-gulatorer gennemfører relevante juridisk bindende afgørelser fra agenturet. Energitilsynets forpligtelse efterartikel 37, stk. 1, litra d, til selv at overholde relevante juridisk bindende afgørelser fra agenturet (og fra Eu-ropa-Kommissionen) foreslås gennemført i § 79 a, hvortil der henvises.Med tilføjelsen gives Energitilsynet hjemmel til at sikre overholdelsen af agenturets bindende afgørelser.Manglende overholdelse af et sådant påbud er strafsanktioneret i lovens § 87, stk. 1, nr. 7.Agenturet kan træffe bindende afgørelser efter artikel 7, stk. 1, artikel 8 og i visse tilfælde efter artikel 17,stk. 5, i elforordningen, jf. agenturforordningens artikel 9. Der henvises til bemærkningerne til § 79 a.

Til nr. 28(§ 87, stk. 1, nr. 4)Med forslaget indsættes mulighed for at give bødestraf, såfremt en transmissionsvirksomhed eller Energi-net.dk undlader at underrette Energitilsynet om planlagte transaktioner, som kan have betydning for derescertificering.I den sammenhæng skal det bemærkes, at det af eldirektivets art. 37, stk. 4, litra d bl.a. fremgår, at den regu-lerende myndighed (i Danmark Energitilsynet) skal have beføjelse til at foreslå en kompetent domstol atpålægge "transmissionssystemoperatøren eller eventuelt den vertikalt integreret virksomhed sanktioner på optil 10 pct. af transmissionssytemoperatørens eller den vertikalt integrerede virksomheds årlige omsætning,hvis deres respektive forpligtelser i henhold til direktivet ikke overholdes". Eldirektivet indeholder en langrække forpligtelser for transmissionsvirksomheder og Energinet.dk, for eksempel opfyldelse af kravene omejermæssig adskillelse, opstilling af program for intern overvågning og opfyldelse af habilitetskrav, som alleer gennemført i elforsyningsloven eller i regler udstedt med hjemmel i elforsyningsloven. Efter gældendelovgivning anmelder Energitilsynet virksomheder, der ikke overholder elforsyningsloven, regler udstedt imedfør heraf eller påbud udstedt i medfør af loven eller i medfør af regler heraf, til anklagemyndigheden.Det er domstolene eller, i tilfælde af bødeforelæg, anklagemyndigheden, som afgør, hvor vidt der er grundlagfor at tildele bødestraf. Bødens størrelse fastsættes efter bestemmelser i straffeloven. Bøder, der vedtageseller idømmes i henhold til særlovgivning, har ikke noget maksimum. Nærværende lovforslag ændrer ikke pådette system.

Det fremgår af forslag tilstk. 3, 1. pkt.,at der ikke kan klages til Energiklagenævnet over afgørelser truffetaf Energitilsynet om certificering efter § 19 d i de tilfælde, hvor der er tale om certificering inden de frister,som er angivet i lovforslagets § 6, stk. 3 og 4. Dette gælder både afgørelser efter § 19 d, stk. 5, og afgørelsersom Energitilsynet måtte træffe efter at have modtaget Europa-Kommissionens udtalelse efter elforordnin-gens artikel 3, stk. 1, eller – i tilfælde af certificering efter § 19 d, stk. 1, nr. 3 – efter at have modtaget Euro-pa-Kommissionens afgørelse efter elforordningens artikel 3, stk. 6. Det gælder også afgørelser om certifice-ring, hvor Energitilsynet giver afslag på en ansøgning om certificering. Baggrunden for, at klageadgangenforeslås afskåret i disse tilfælde, er, at direktivets bestemmelser sammen med de direkte gældende bestem-melser i elforordningen fastlægger en nøjagtig defineret procedure med faste tidsrammer. Dette indebærer, atEuropa-Kommissionen enten udtaler sig om Energitilsynets certificeringsafgørelse efter § 19 d, stk. 5, hvor-efter Energitilsynet skal tage størst muligt hensyn til udtalelsen, jf. elforordningens artikel 3, stk. 2, eller, itilfælde af certificering efter § 19 d, stk. 1, nr. 3, træffer en bindende afgørelse, som Energitilsynet er forplig-tet til at efterkomme, jf. elforordningens artikel 3, stk. 6.Det er under hensyn til Europa-Kommissionens beføjelser efter elforordningens artikel 3, og under hensyntil de frister, der gælder efter lovforslagets § 6, stk. 3 og 4, at klageadgang til Energiklagenævnet foreslåsafskåret.Derimod er klageadgangen efter forslaget til stk. 3, 2. pkt., ikke afskåret i tilfælde af at Energitilsynet sene-re hen måtte indlede en certificeringsprocedure efter § 19 d, stk. 4, og hvor Energitilsynet afslår certificerin-gen. I disse tilfælde er de pågældende virksomheder allerede én gang blevet certificeret efter § 19 d, stk. 1,nr. 1-3, men der indledes en ny certificeringsprocedure, fordi et af forholdene nævnt i § 19 d, stk. 3, er ind-trådt. Når Energitilsynet i disse tilfælde træffer en afgørelse, hvorefter certificeringen afslås, kan denne afgø-relse påklages til Energiklagenævnet. Grunden hertil er, at Europa-Kommissionen ikke har beføjelser ellerfrister, der skal tages hensyn til. Derimod er der ingen klageadgang, hvis Energitilsynet for eksempel måttetræffe en certificeringsafgørelse med vilkår. Her skal Energitilsynet underrette Europa-Kommissionen, somskal kunne udøve sine beføjelser efter elforordningen inden for de frister, der er fastsat i forordningen.

Det bemærkes herudover, at kravet om ejermæssig adskillelse ikke er til hinder for, at den danske stat, somer Energinet.dk’s ejer, kan udøve kontrol over produktions- eller forsyningsselskaber inden for el og gas. Detforudsætter dog, at det er to separate offentlige organer, der udøver kontrol over på den ene side transmissi-onsselskabet og på den anden side produktions- eller forsyningsselskabet. Dette betyder eksempelvis, at sta-ten fortsat både kan være ejer af Energinet.dk og DONG-koncernen, fordi ejerbeføjelserne varetages af hen-holdsvis klima- og energiministeren og finansministeren. Der henvises til direktivets artikel 9, stk. 6.Kravene i stk. 2-4 og 6 beskriver de betingelser, der skal være opfyldt, for at et transmissionsselskab kananses for at være ejermæssigt adskilt fra produktions- og forsyningsaktiviteter. Det er tale om kumulativekrav. I stk. 2-4 bruges begrebet »rettigheder« over et selskab. Stk. 5 indeholder en definition heraf.Stk. 2fastslår for det første, at den, der direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre udøver kon-trol over et gasproduktions-, gasforsynings-, elproduktions- eller elhandelsselskab, ikke samtidig direkte ellerindirekte, alene eller sammen med andre, må udøve kontrol eller udøve rettigheder over et transmissionssel-skab.For det andet foreslås det, at den, der direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre udøver kontrolover et transmissionsselskab, ikke samtidig direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre må udøvekontrol eller udøve rettigheder over et gasproduktions-, gasforsynings-, elproduktions- eller elhandelssel-skab.Bestemmelsen retter sig mod »den, der direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre (…)«. Hervedforstås både selskaber, fysiske personer, stat og kommuner m.v. Tilsvarende gælder i forhold til stk. 4.Bestemmelsen bruger begrebet »kontrol«. Kontrol kan udøves af et selskab m.v. alene eller sammen medandre. Dette betyder eksempelvis, at kontrol også kan være til stede, hvis der er to eller flere ejere af andele iet selskab, der tilsammen udøver kontrol over selskabet. Kontrol skal fortolkes i overensstemmelse med gas-direktivets artikel 2, nr. 34, som svarer til definitionen i artikel 3, stk. 2, i EF-fusionsforordningen. Begrebeter nærmere beskrevet i Kommissionens konsoliderede meddelelse om jurisdiktion efter Rådets forordning(EF) Nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (2008/C 95/01).Lovforslaget bruger begrebet »rettigheder« over et selskab. I henhold til stk. 5 omfatter dette bl.a. besiddel-sen af aktiemajoriteten, beføjelsen til at udøve stemmerettigheder, og beføjelsen til at udpege medlemmer tiltilsynsrådet, bestyrelsen eller andre organer, der repræsenterer selskabet juridisk. Der henvises i øvrigt tilgasdirektivets artikel 9, stk. 2. Ordene »bl.a.« er en ordret gennemførelse af artikel 9, stk. 2.Kravene om ejermæssig adskillelse i forhold til kontrol og rettigheder finder anvendelse på tværs af el- oggassektorerne i kraft af gasdirektivets artikel 9, stk. 3. Dette gennemføres i lovforslaget ved, at stk. 2 og 3både gælder gasproduktions-, gasforsynings-, elproduktions- eller elhandelsselskaber.Stk. 2skal ses i sammenhæng medstk. 3.Stk. 2 retter sig mod de selskaber m.v., som udøver kontrol ellerrettigheder over transmissionsselskabet. Stk. 3 retter sig mod selve transmissionsselskabet og indeholderforbud mod, at dette selskab direkte eller indirekte alene eller sammen med andre, udøver kontrol eller ret-tigheder over et gasproduktions-, gasforsynings-, elproduktions- eller elhandelsselskab. Kravene om ejer-mæssig adskillelse gælder således både selve transmissionsselskabet, som ejer transmissionsnettene, samt deselskaber, der direkte eller indirekte ejer andele i transmissionsselskabet, jf. stk. 2 og 3.Stk. 4gennemfører artikel 9, stk. 1, litra c, i gasdirektivet. Bestemmelsen slår fast, at kontrol eller rettighe-der over et gasproduktions- eller gasforsyningsselskab, ikke kan kombineres med en ret til at udpege med-lemmer af selskabsorganerne for transmissionsselskabet. Dette indebærer også, at der hverken må være enret til at opstille kandidater eller en ret til at stemme på kandidater. Tilsynsrådet er indsat i lovforslaget, idetselskabsloven (lov nr. 470 af 12. juni 2009 om aktie- og anpartsselskaber) gør det muligt at vælge en sel-skabsstruktur uden bestyrelse. I så fald udpeges direktionen af et tilsynsråd, hvoraf flertallet vælges af gene-ralforsamlingen, jf. selskabslovens §§ 111 og 120. For forståelse af kontrol og rettigheder henvises til be-mærkningerne til stk. 2.Stk. 4 omfatter modsat stk. 2 og 3 ikke elproduktions- og elhandelsvirksomhed, idet direktivet ikke stillerkrav herom.

I stk. 2, nedlægges alene forbud mod direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre at udøve kon-trol over et transmissionsselskab samtidigt med, at der udøves kontrol eller rettigheder over en elhandels-eller gasforsyningssvirksomhed eller en el- eller gasproduktionsvirksomhed og omvendt. Der er således ikkeforbud mod samtidigt at udøve rettigheder i begge typer selskaber, medmindre der er tale om retten til atudpege medlemmer af tilsynsråd, bestyrelse, direktion m.v., som anført i stk. 4. Herudover gælder der etabsolut krav mod personsammenfald i disse organer, jf. stk. 6. Det er muligt i henhold til selskabslovens § 46at have stemmeløse aktier.Stk. 5definerer begrebet »rettigheder«, som bruges i stk. 2-4. Der er tale om en gennemførelse af gasdirek-tivets artikel 9, stk. 2.Stk. 6gennemfører gasdirektivets artikel 9, stk. 1, litra d, og dermed de habilitetskrav, som skal være op-fyldt for, at et transmissionsselskab opfylder kravene til ejermæssige adskillelse. Bestemmelsen kræver, at etmedlem af et transmissionsselskabs selskabsorganer ikke samtidig må være medlem af et organ i et gaspro-duktions- eller gasforsyningsselskab. Organerne omfatter både tilsynsrådet, bestyrelsen eller andre organer,der repræsenterer selskabet juridisk, herunder direktionen, som derfor er nævnt direkte i lovteksten. Der hen-vises til bemærkningerne til stk. 4.(§ 10 c)Gasdirektivets artikel 10 indeholder bestemmelser om en særlig certificeringsprocedure for at sikre, at sel-skaberne opfylder kravene om ejermæssig adskillelse. I Danmark er det Energitilsynet, der som regulerendemyndighed også skal være certificerende myndighed. Istk. 1foreslås i overensstemmelse hermed, at Energi-tilsynet efter ansøgning certificerer selskaber, der opfylder kravene om ejermæssig adskillelse.Forslaget indeholder ikke regler om certificering i forhold til tredjelande, fordi der ikke er andre end Ener-ginet.dk, der ejer naturgastransmissionsnet og varetager naturgastransmissionsvirksomhed.Stk. 2pålægger Energitilsynet at føre tilsyn med, at transmissionsselskaber overholder kravene om ejer-mæssig adskillelse. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng medstk. 3,som pålægger de certificerede selska-ber en pligt til at underrette Energitilsynet om enhver planlagt transaktion af betydning for certificeringen.Det foreslås, at de certificerede virksomheder kan straffes med bøde, hvis de ikke overholder underretnings-forpligtelsen, jf. forslag til ændring af naturgasforsyningslovens § 49.Istk. 4foreslås, at Energitilsynet i visse tilfælde er forpligtet til at tage certificeringen op til fornyet vurde-ring. Det gælder ved underretning fra transmissionsselskabet, i forbindelse med tilsyn og ved anmodning fraEuropa-Kommissionen.I forbindelse med den oprindelige ansøgning samt ved efterfølgende ændringer skal en særlig certifice-ringsprocedure følges. Det følger afstk. 5,at Energitilsynet får 4 måneder til at træffe afgørelse om certifice-ringen. Fristen er absolut forstået på den måde, at en manglende overholdelse heraf medfører, at selskabetanses for certificeret. Certificeringen får dog først virkning efter, at Europa-Kommissionen har fulgt proce-duren i artikel 3 i elforordningen..Stk. 6fastslår derfor, at Energitilsynet straks underretter Europa-Kommissionen om den udtrykkelige ellerstiltiende afgørelse om certificering sammen med alle relevante oplysninger om afgørelsen. Herefter kanEuropa-Kommissionen træffe sin afgørelse. Europa-Kommissionen har som udgangspunkt 2 måneder til atafgive sin udtalelse. Hvis Europa-Kommissionen vælger at anmode agenturet om en udtalelse, forlængesdenne frist med yderligere 2 måneder. Det bemærkes, at også Europa-Kommissionen kan træffe afgørelsestiltiende.Stk. 7giver ministeren hjemmel til at fastsætte regler vedrørende certificering, underretning og tilsyn.Hjemlen er indsat, da det kan vise sig nødvendigt med supplerende regler.Efter forslaget til §§ 10 b-10 c foreslås af ordensmæssige hensyn indsat en overskrift til markering af, at ka-pitel 3 også omhandler krav til transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber.

Til nr. 8(§ 11 a, stk. 2)Bestemmelsen gennemfører gasdirektivets krav i artikel 26, stk. 2, litra d, 4. pkt. Direktivets bestemmelseomhandler kun distributionsselskabers overvågningsprogrammer. Det fremgår imidlertid af artikel 15, stk. 2,litra d, 3. pkt., at lagerselskaber ligeledes er underlagt forpligtelsen til at opstille overvågningsprogrammerog til at have en overvågningsansvarlig. Denne artikel indeholder ingen uafhængighedskrav til den overvåg-ningsansvarlige for et lagerselskab. Det vurderes imidlertid, at der ikke er anledning til at stille færre krav tilden overvågningsansvarliges uafhængighed i forhold til et lagerselskab end i forhold til et distributionssel-skab. Derfor foreslås det, at uafhængighedskravet i § 11 a, stk. 2, for overvågningsansvarlige både gælder ilager- og i distributionsselskaber. Derudover fastslår forslaget, at den overvågningsansvarlige til varetagelsenaf sin opgave skal have adgang til alle nødvendige oplysninger hos det pågældende distributions- eller lager-selskab og eventuelle tilknyttede og associerede selskaber, samt selskaber, der tilhører samme selskabsdelta-gere.Uafhængighedskravet kræver ikke nødvendigvis, at der udpeges en ekstern overvågningsansvarlig. Denovervågningsansvarlige kan således godt være ansat af distributions- eller lagerselskabet. Den overvågnings-ansvarlige må imidlertid ikke have nogen stilling, noget ansvar, nogle interesser eller noget forretningsfor-hold i eller med de nævnte virksomheder udover det pågældende distributions- eller lagerselskab. Uafhæng-ighedskravet skal således ses i forhold til de virksomheder – udover distributions- eller lagerselskabet - somden overvågningsansvarlige kan kræve oplysninger fra. For en nærmere forståelse af begreberne »tilknytte-de« og »associerede« selskaber henvises til årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 6, jf. lovbekendtgørelsenr. 395 af 25. maj 2009 med senere ændringer. Dertil kommer selskaber, som tilhører samme selskabsdelta-gere. For en nærmere forståelse af sidstnævnte begreb henvises til bilag 1, A, nr. 6, i årsregnskabsloven. Det-te betyder, at også selskaber, der ejes af f.eks. staten eller en kommune, er omfattet. Bestemmelsen omfattersåledes en bred kreds af selskaber. For så vidt angår rækkevidden af begrebet »selskaber, der tilhører sammeselskabsdeltagere«, hvis et selskab ejes af staten, lægges det til grund, at statslige selskaber, der henhørerunder forskellige ministre, såsom Energinet.dk og DONG-koncernen, ikke betragtes som selskaber, der tilhø-rer samme selskabsdeltagere. Dette er kun tilfældet for selskaber, hvor ejerbeføjelsen måtte udøves af densamme minister.Til nr. 9(§ 11 b)Forslaget til § 11 b fastslår, at distributionsselskaber skal sikre, at der i deres kommunikationsarbejde ogidentitetsstrategier ikke skabes uklarhed om distributionsselskabets særskilte identitet. Bestemmelsen gen-nemfører gasdirektivets artikel 26, stk. 3, 2. pkt., som har til formål at hindre diskriminerende adfærd gen-nem uklarhed om selskabsidentiteter.Bestemmelsen medfører, at distributionsselskabets kommunikation med forbrugere ikke må sammenblan-des med kommunikation fra selskaber, der udøver gasproduktions- eller gasforsyningsvirksomhed.Forslaget skal således medvirke til, at distributionsselskaber bevarer deres selvstændige identitet, så det erklart for forbrugeren, at selskabets informationer og ydelser er adskilt fra koncernens øvrige aktiviteter ved-rørende produktion og forsyning. Virksomheder er således forpligtet til at forhindre enhver usikkerhed hosforbrugerne om, at der skulle være en sammenhæng mellem distributionsselsskabet og det koncernforbundneforsynings- eller produktionsselskab.Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med bestemmelsen om programmer for intern over-vågning, som findes i naturgasforsyningslovens § 11 a, stk. 1. Det fremgår heraf, at bl.a. distributionsselska-

ber er forpligtede til at opstille et program for intern overvågning, som beskriver selskabernes tiltag for atforhindre diskriminerende adfærd. Da skabelse af uklarhed om distributionsselskabets særskilte identitet måbetragtes som diskriminerede adfærd, vil overvågningsprogrammet således også skulle beskrive, hvordan detsikres, at der ikke i kommunikationsarbejder og identitetsstrategier skabes uklarhed herom. Dette vil blivefastsat i overvågningsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1358 af 11. december 2006 om program forintern overvågning for transmissions-, distributions- og lagerselskaber i henhold til naturgasforsyningsloven,som beskriver mindstekravene til selskabernes programmer. Det bemærkes, at overvågningsbekendtgørelsenallerede bl.a. omfatter tiltag, som skal sikre, at selskabet i sin kundekontakt ikke favoriserer bestemte selska-ber, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ligesom Energitilsynet i medfør af overvågningsbekendtgørelsens § 2, stk. 3, harhjemmel til at kræve, at selskabernes programmer skal indeholde beskrivelse af tiltag ud over de i stk. 1nævnte, i det omfang dette er påkrævet for at forhindre diskriminerende adfærd i det pågældende selskab.Til nr. 10(§ 11 c)Der foreslås tilføjet en bestemmelse i stk. 1, hvorefter Energinet.dk er forpligtet til at opstille et interntovervågningsprogram, sikre dets overholdelse og kontrol, samt offentliggøre og anmelde en årsberetningherom til Energitilsynet. I stk. 2 får ministeren hjemmel til at fastsætte regler om indholdet af de i stk. 1nævnte forhold.Med forslaget til den nye § 11 c skabes parallelitet til elforsyningsloven, hvor § 28 b indeholder en for-pligtelse for Energinet.dk som systemansvarlig virksomhed til at opstille et internt overvågningsprogram. Forgassektoren anvendes begrebet systemansvar ikke.Gasdirektivet indeholder ikke krav om, at ejermæssigt adskilte transmissionsvirksomheder skal opstille etovervågningsprogram m.v., jf. forslag til § 11 a, stk. 1. Det vurderes imidlertid hensigtsmæssigt, at Energi-net.dk fortsat er forpligtet til at opstille et overvågningsprogram m.v. på gasområdet. Dette skyldes, at Ener-ginet.dk er overordnet transmissionsansvarlig på gasområdet, ligesom Energinet.dk varetager systemansvaretpå elområdet. Der er herved tillige taget i betragtning, at Energinet.dk også driver lagervirksomhed i konkur-rence med bevillingspligtige lagerselskaber, hvilket giver anledning til at sikre, at Energinet.dk fastlæggerinterne tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd. Der er med forslag til § 11 c imidlertid ikke tale omimplementering af direktivkrav. Det bemærkes, at Energinet.dk, i det omfang Energinet.dk varetager lager-virksomhed, er forpligtet til at opstille et overvågningsprogram m.v. efter forslaget til § 11 a.Til nr. 11(§ 20)Adgang til linepack og andre hjælpefunktioner er omfattet af gasdirektivets artikel 33 om adgang til oplag-ring. I det tidligere direktiv var linepack m.v. omfattet af artiklen om adgang til transmissionsnet. Som følgeheraf foreslås, at linepack m.v. udgår af § 20 og i stedet omfattes af § 20 a om adgang til lagre m.v.

Med henblik på at sikre et effektivt marked, foreslås det istk. 1,at lagerfaciliteter, linepack og andre hjæl-pefunktioner, som defineret i naturgasforsyningslovens § 6, nr. 8, 10 og 12, fremover alene udbydes vedforhandlet adgang, herunder ved auktion.Den gældende regulering af adgang til lagre har som udgangspunkt et markedsorienteret princip (forhand-lingsprincippet) kombineret med en mulighed for efterregulering fra Energitilsynet, der tager hensyn til sel-skabernes omkostninger samt til, at der skal kunne opnås et rimeligt afkast af den investerede kapital. Ener-gitilsynet har hidtil ikke haft behov for at efterregulere de priser, som lagerselskaberne har opnået. Linepack,dvs. oplagring af gas i transmissionsnettet, udbydes i begrænset omfang til salg i Danmark. Energinet.dktilbyder i sin egenskab af transmissionsselskab aftagerne fra transmissionsnettet en balanceringsydelse, deruden beregning giver brugerne ret til en afvigelse pr. døgn på +/- 5 % mellem deres input i systemet og deresaftag, således at en begrænset variation kan håndteres på en enkel måde. Herudover kan aftagerne fra trans-missionsnettet købe et udvidet balancebånd.Det nye gasdirektiv 2009/73/EF giver mulighed for enten forhandlet eller reguleret adgang til lagerfacilite-ter. Såfremt man vælger reguleret adgang, skal dette ske på grundlag af offentliggjorte tariffer og betingelser.Ved forhandlet adgang skal lager- og transmissionsselskaberne en gang om året offentliggøre deres kommer-cielle hovedvilkår for brug af lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner. Hvis der vælges forhandletadgang, vil denne ikke kunne kombineres med en efterregulering fra Energitilsynet idet det nye gasdirektivikke giver mulighed for at kombinere forhandlet adgang med en kontrol af selskabernes priser. Konkurren-cemyndighederne vil dog fortsat kunne gribe ind efter de almindelige konkurrenceretlige regler.Det nye gasdirektiv stiller krav om, at den regulerende myndighed, hvis et medlemsland vælger det, ellermedlemslandet selv skal fastsætte og offentliggøre kriterier for, hvilken ordning, der skal gælde for adgangtil lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner. Medlemslandet, henholdsvis de regulerende myndig-heder, skal offentliggøre eller forpligte lager- og transmissionssystemoperatørerne til at offentliggøre, hvilkelagerfaciliteter og linepack m.v., der tilbydes under henholdsvis reguleret adgang og forhandlet adgang, samtoffentliggøre de kriterier, der lægges til grund for adgang under de to ordninger. Formålet med ændringen idirektivet er at forbedre gennemsigtigheden for adgang til lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktio-ner.En analyse af lagermarkedet i Danmark for lagerårene 2007/08 til 2010/11 viser, at der i situationer medstor efterspørgsel efter lagerkapacitet ikke kan sikres en økonomisk optimeret balance mellem lagerselska-bernes udbudte lagerkapacitet og efterspørgslen efter lager. Det var situationen i lageråret 2007/08, hvorlagerkapacitet blev udbudt til faste priser. For dette lagerår var der bl.a. af klimatiske grunde en meget højefterspørgsel efter lagerkapacitet. Lageret blev derfor tildelt »pro rata« i forhold til den efterspurgte kapaci-tet. Det indebar, at alle de bydende kun opnåede 38 pct. af deres efterspurgte volumen. Det udækkede behovmåtte efterfølgende dækkes på anden vis, eksempelvis ved indkøb af gas med indbygget fleksibilitet i leve-rancen. Priserne på dette sekundære marked er ikke omfattet af reguleringen. Det indebærer, at en del af for-tjenesten vil gå til aktørerne på det sekundære marked situationer med høj efterspørgsel efter lagerkapacitet,og ikke til lagerselskaberne. Samlet set opnår forbrugerne ikke lavere priser ved en regulering af priserne pålagerkapacitet.Regulerede priser på lagerydelser giver endvidere ikke de rette incitamenter til en økonomisk optimeretudbygning af lagerkapaciteten sammenholdt med udbud af andre fleksibilitetsydelser. Denne optimering villettere kunne opnås ved markedsbestemte priser.Med det foreslåede stk. 1 opfyldes direktivets krav om, at medlemslandet skal fastlægge kriterier for hvilkelagerfaciliteter mv., der administreres under reglerne om henholdsvis forhandlet adgang og reguleret adgang,opfyldes ved, at det fastsættes, at forhandlet adgang skal gælde for den samlede kapacitet af alle naturgaslag-re i Danmark samt for al linepack og andre hjælpefunktioner. Reguleret adgang anvendes således ikke iDanmark.Stk. 2pålægger lager- og transmissionsselskaber at offentliggøre deres kommercielle hovedvilkår en gangårligt i overensstemmelse med kravet i direktivet. Inden fastlæggelsen af vilkårene skal der ske en høring afsystembrugerne herom, jf. gasdirektivets artikel 33, stk. 3, 3. afsnit.

Stk. 3pålægger Energitilsynet at påse, at udbudsprocedurer og hovedvilkår er baseret på objektive, gen-nemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår.Det bemærkes, at ministerens hjemmel i det gældende § 20 a, stk. 3, til at fastsætte regler om bilæggelse aftvister i forbindelse med forhandlinger om adgang til lagre ikke videreføres. Dermed bortfalder bekendtgø-relse nr. 817 af 17. september 2001 (Tvistbilæggelsesbekendtgørelsen).Til nr. 13(§ 22 a)Forslaget gennemfører ændringer i gasdirektivets bestemmelser vedrørende undtagelser af større nye anlægi gasinfrastrukturen. I gasdirektivet fra 2003 (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55 om fællesregler for det indre marked for naturgas) var sådanne undtagelser omhandlet i artikel 22. I det ny direktiv erundtagelsesmuligheden for en bestemt periode omhandlet i artikel 36.Ved større nye anlæg i gasinfrastrukturer forstås som før sammenkoblingslinjer mellem medlemsstaternesamt LNG- og lagerfaciliteter, jf. artikel 36, stk. 1. Bestemmelsen finder desuden fortsat anvendelse i forbin-delse med markante kapacitetsforøgelser i eksisterende infrastrukturer eller ændringer af sådanne infrastruk-turer, der muliggør udvikling af nye gasforsyningskilder, jf. artikel 36, stk. 2.På linje med affattelsen i gasdirektivets artikel 36 foreslås det istk. 1,at undtagelsen gives for en bestemtperiode.Ved ændringen foreslås § 10 b tilføjet i oplistningen af bestemmelser, der kan undtages fra efter § 22 a, stk.1, idet dette er muligt efter gasdirektivets artikel 36.Det foreslås, at Energitilsynet behandler ansøgningen om undtagelse. Det fremgår således af artikel 36, stk.8, at direktivet forudsætter, at ansøgningen rettes til Energitilsynet. Artikel 36, stk. 8, bestemmer, at den re-gulerende myndighed, dvs. Energitilsynet, tilsender Europa-Kommissionen en kopi af hver ansøgning omundtagelse, så snart den er modtaget.Som udgangspunkt går direktivet ud fra, at beslutningen om undtagelsen træffes af den regulerende myn-dighed, dvs. Energitilsynet. I det omfang undtagelsen omfatter et infrastrukturanlæg, som strækker sig overen område, der berører mere end én medlemsstat, kan det nye agentur for samarbejde mellem energiregule-ringsmyndigheder, jf. agenturforordningen, inddrages i beslutningen. I visse tilfælde kan agenturet ifølgedirektivet træffe beslutningen i stedet for de nationale regulerende myndigheder. Direktivets artikel 36, stk.7, giver dog mulighed for at fastsætte regler om, at Energitilsynet eller eventuelt agenturet skal forelægge sinudtalelse om anmodningen om en undtagelse for ministeren til formel afgørelse. Dette vil ministeren kunnefastsætte regler om ifølge stk. 3.Det skal bemærkes, at afgørelse om undtagelsen skal forelægges Europa-Kommissionen, der herefter kantræffe afgørelse om, at beslutningen om at indrømme en undtagelse ændres eller trækkes tilbage.Undtagelse kan fortsat kun ske på følgende betingelser:1. investeringen skal medvirke til at øge konkurrencen på gasmarkedet og øge forsyningssikkerheden,2. risikoen i forbindelse med investeringen er så stor, at investeringen ikke vurderes at blive foretaget,med mindre en undtagelse indrømmes,3. der opkræves betaling af brugerne af den infrastruktur, der er omfattet af undtagelsen, og4. undtagelsen må ikke være til skade for konkurrencen eller for, at det indre gasmarked fungerer til-fredsstillende, eller for at det regulerede system, som infrastrukturen er koblet til, fungerer effek-tivt.Endvidere forudsættes det, jf.stk. 2,at den infrastruktur, der omfattes af undtagelsen, er selskabsmæssigtadskilt fra det selskab, i hvis system infrastrukturen indgår. Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 22a, stk. 2.Stk. 3giver ministeren hjemmel til at fastsætte regler for undtagelsen for at sikre gennemførelsen af artikel36.

Bekendtgørelsen efter stk. 3 vil for det første indeholde bestemmelser vedrørende den processuelle behand-ling af en ansøgning, herunder vedrørende eventuel forelæggelse af Energitilsynets, eller i givet fald agentu-rets, udtalelse for klima- og energiministeren til formel afgørelse (se ovenfor, bemærkninger til stk. 2), fore-læggelse af afgørelsen og de i artikel 36, stk. 8, anførte oplysninger for Europa-Kommissionen, virkning afen eventuel godkendelse af Europa-Kommissionen m.v. Beslutningen om at indrømme en undtagelse skalbegrundes behørigt og offentliggøres.For det andet vil bekendtgørelsen efter stk. 3 indeholde bestemmelser vedrørende de ovenfor nævnte betin-gelser i artikel 36, stk. 1, som skal være opfyldt for at en undtagelse kan gives. Desuden vil bekendtgørelsengennemføre artikel 36, stk. 6. Det vil således blive fastslået, at der fra sag til sag skal tages stilling til tidsbe-grænsningen af undtagelsen og til spørgsmålet om, hvorvidt undtagelsen skal gøres betinget af ikkediskrimi-nerende adgang til infrastrukturanlægget. Bekendtgørelsen vil også fastlægge de forhold, der skal tages hen-syn til for at træffe beslutning om tidsbegrænsningen eller krav om ikkediskriminerende adgang, herunderden ekstrakapacitet, der skal opbygges, eller ændringen af den eksisterende kapacitet, projektets tidshorisontog de foreliggende markedsforhold. Endelig vil bekendtgørelsen forpligte Energitilsynet til at fastsætte reg-ler og ordninger for administration og kapacitetsfordelingen, før der indrømmes en undtagelse og vil inde-holde nærmere krav herom, jf. artikel 36, stk. 6, 3. afsnit.

Til nr. 16(§ 41 a)Den ændrede bestemmelse præciserer ministerens hjemmel til at fastsætte regler om Energitilsynets opga-ver også i forhold til de nye opgaver, som Energitilsynet skal varetage efter gasdirektivet.I forhold til de opgaver, som Energitilsynet varetager efter det tidligere direktiv fra 2003, er de nationaletilsynsmyndigheders opgaver efter det nye direktiv betydeligt udvidet, jf. gasdirektivets artikel 41. Ved sidenaf Energitilsynets hidtidige »kerneopgaver« vedrørende tilsyn med selskaber, som reguleres i loven, for ek-sempel godkendelse af metoderne for fastsættelse af transmissions-, lager- og LNG-selskabers priser og be-tingelser, skal Energitilsynet ifølge direktivet fremover bl.a. varetage et antal opgaver, der indebærer en bre-dere overvågning af markedet og markedsprocesser for at sikre velfungerende konkurrencebaserede marke-der, både på detail- og på engrosmarkedet.Nogle af disse opgaver varetager Energitilsynet allerede med hjemmel i naturgasforsyningsloven. For ek-sempel har tilsynet i lovens § 42 a, stk. 3, hjemmel til at sikre gennemsigtighed omkring priser, tariffer, ra-batter og vilkår, herunder på detailhandelsmarkedet.

For andre opgaver foreslås det at indføre en hjemmel i naturgasforsyningsloven, jf. for eksempel forslagettil § 42 a, stk. 3, vedrørende overvågning af engrospriser.I det omfang, at opgaverne efter direktivet ikke allerede er omfattet af loven eller foreslås tilføjet i lovenmed dette lovforslag, vil ministeren udnytte hjemlen i § 41 a, stk. 1, til at fastsætte regler i en bekendtgørelsefor, hvilke opgaver Energitilsynet skal varetage.En sådan bekendtgørelse vil også omfatte Energitilsynets nye opgaver vedrørende samarbejdet med andrenationale energitilsynsmyndigheder, herunder i det nye agentur, jf. agenturforordningen.Bestemmelsen afspejler i sin foreslåede affattelse direktivets artikel 41, stk. 1, litra r, som fastsætter, at til-synet skal overvåge gennemførelsen af regler for de opgaver og forpligtelser, der påhviler de forskellige ak-tører efter den nye gasforordning. I overensstemmelse hermed bliver ministerens hjemmel til at fastsætteregler vedrørende tilsynsopgaver efter gasforordningen udvidet, idet begrænsningen til forhold vedrørendepriser og betingelser, som findes i den gældende § 78 a ikke videreføres. Det bemærkes, at den nye gasfo-rordning er trådt i kraft den 3. september 2009 og anvendes fra den 3. marts 2011.Da ministeren er forpligtet til at udnytte bemyndigelsen med henblik på at opfylde gasdirektivet, foreslåsbemyndigelsen i øvrigt ændret således, at det fremgår, at der skal udstedes regler herom.

Til nr. 17(§ 41 b)Den foreslåede bestemmelse gennemfører gasdirektivets artikel 41, stk. 1, litra d, som bl.a. fastsætter, at denationale regulatorer overholder relevante juridisk bindende afgørelser fra agenturet og Europa-Kommissionen.F.eks. kan Europa-Kommissionen efter gasdirektivets artikel 43, stk. 8, træffe bindende afgørelser overforEnergitilsynet. Disse afgørelser vil kunne omhandle Energitilsynets overholdelse af retningslinjer, som delvisallerede er eksisterende, jf. bilag I til gasforordningen, eller som Europa-Kommissionen efter gasforordnin-gen eller gasdirektivet kan vedtage i en komitologi-procedure (forskriftsproceduren), jf. artikel 43. Efter gas-direktivets artikel 43, stk. 1, kan enhver national tilsynsmyndighed og Europa-Kommissionen anmode agen-turet om en udtalelse om, hvorvidt en afgørelse truffet af en anden national energireguleringsmyndighed er ioverensstemmelse med de nævnte retningslinjer. Hvis den pågældende myndighed ikke efterkommer agentu-rets udtalelse, er det Europa-Kommissionen, der kan træffe en endelig bindende afgørelse om, at den pågæl-dende reguleringsmyndigheds afgørelse skal trækkes tilbage. Ifølge artikel 43, stk. 8, skal den pågældendemyndighed efterkomme Europa-Kommissionens afgørelse inden for højst to måneder og underrette Europa-Kommissionen herom.Et andet eksempel er, at Europa-Kommissionen kan træffe bindende afgørelser overfor Energitilsynet eftergasdirektivets artikel 36, stk. 9. Artikel 36 vedrører undtagelser af nye anlæg i gasinfrastrukturen fra vissebestemmelser i gasdirektivet. Som udgangspunkt fastsætter direktivet, at afgørelse om undtagelser træffes afde nationale energireguleringsmyndigheder, jf. artikel 36, stk. 3. Europa-Kommissionen kan efter artikel 36,stk. 9, træffe afgørelse om ændring eller tilbagetrækning af beslutningen om at indrømme en undtagelse.Efter artikel 36, stk. 9, 3. afsnit, vil Energitilsynet i givet fald skulle ændre eller annullere beslutningen omindrømmelse af en undtagelse. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 22 a.Agenturet kan f.eks. træffe bindende afgørelse efter artikel 7, stk. 1, og artikel 8 i den nye agenturforord-ning. Efter artikel 7, stk. 1, kan agenturet vedtage individuelle beslutninger om tekniske spørgsmål. Efterartikel 8 i agenturforordningen kan agenturet i visse tilfælde træffe bindende afgørelser om regulerings-spørgsmål, som er nærmere beskrevet i forordningen, og som vedrører adgang til grænseoverskridende infra-struktur, såsom kapacitetsfordelingsprocedurer eller adgangstariffer, samt den operative sikkerhed af sådaninfrastruktur. Agenturet kan kun træffe bindende afgørelser, hvis de involverede energireguleringsmyndig-heder ikke har opnået enighed om sådanne spørgsmål indenfor 6 måneder, eller hvis de pågældende myndig-heder retter en fælles anmodning til agenturet om at afgøre sagen.

Til nr. 18(§ 42)Forslaget til den nye bestemmelse i § 42, stk. 2, indeholder en præcisering af, i hvilke tilfælde Energitilsy-net kan foretage kontrolundersøgelser i virksomheder, omfattet af loven, uden forudgående indhentelse afretskendelse. Det er nu præciseret, at kontrolundersøgelse kan foretages i alle tilfælde, hvor Energitilsynetikke har en rimelig mistanke om, at virksomheden har begået en strafbar lovovertrædelse. For at skabe enklar sammenhæng med elforsyningsloven, er det med forslaget til en ny formulering af stk. 2 sikret, at be-stemmelserne om Energitilsynets kontrolundersøgelser i naturgasforsyningsloven og elforsyningsloven erenslydende.Med denne formulering af bestemmelsen er der også foretaget en implementering af gasdirektivets artikel41, stk. 4, litra b, hvorefter den regulerende myndighed dels skal have mulighed for at undersøge, hvordangasmarkederne fungerer, dels have beføjelse til sammen med konkurrencemyndigheden at foretage undersø-gelser vedrørende konkurrencelovgivningen.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til den gældende formulering af § 42, at da bestemmelsenalene regulerer spørgsmål om stikprøvekontrol, skal der i overensstemmelse med almindelige lovgivnings-principper ikke indhentes retskendelse.Som det er tilfældet med forslaget til en ny formulering af elforsyningslovens § 81, stk. 2, bliver det også iforslaget til en ny formulering af naturgasforsyningslovens § 42, stk. 2, præciseret, at Energitilsynet har ad-gang til at foretage kontrolundersøgelser i alle tilfælde, hvor Energitilsynet ikke har en rimelig mistanke om,at virksomheden har begået en strafbar lovovertrædelse. I forhold til den gældende formulering af naturgas-forsyningslovens § 42, ligger der heri en materiel udvidelse af Energitilsynets adgang til at foretage kontrol-undersøgelser uden forudgående indhentelse af retskendelse.Energitilsynet vil efter den foreslåede affattelse af § 42, stk. 2, have adgang til kontrolundersøgelser også itilfælde, hvor der ikke er tale om en tilfældig stikprøvekontrol. Blot må Energitilsynet ikke på tidspunktet forbeslutningen om iværksættelse af kontrolundersøgelsen have en rimeligt begrundet mistanke om, at virk-somheden har begået en strafbar lovovertrædelse. Det kan som nævnt i forslaget til affattelsen af stk. 2 være iforbindelse med en periodisk kontrol af en virksomhed eller i et tilfælde, hvor Energitilsynet erfaringsmæs-sigt fornemmer, at der er »noget galt«. Der henvises i den sammenhæng til bemærkningerne til forslaget tilændring af elforsyningslovens § 81.Som det er tilfældet med forslaget til ændring af elforsyningslovens § 81, stk. 2, er det også med forslagettil ændring af naturgasforsyningslovens § 42, stk. 2, fundet nødvendigt at medtage bestemmelsen for at sikre,at Energitilsynet kan varetage sine opgaver i henhold til loven på et effektivt og betryggende grundlag, somdet vurderes ikke kan opnås på anden måde.Der henvises herudover i det hele til bemærkningerne til ændring af elforsyningslovens § 81.

Til nr. 25(§ 45 b)Forslaget har til formål at gennemføre gasdirektivets artikel 44. Med forslaget indføres en ny bestemmelsei § 45 b, hvorefter naturgasleverandører fremover skal stille bestemte data til rådighed for myndighederne imindst 5 år. Disse data omfatter nærmere oplysninger om de relevante transaktioner, såsom varighed, reglerom levering og afregning, mængde, datoer og tidspunkter for udførelse og transaktionspriser samt midler tilat identificere den pågældende engroskunde såvel som nærmere detaljer om alle uafregnede kontrakter omlevering af gas og gasderivater. Med forslaget får Energitilsynet desuden mulighed for, under visse betingel-ser, at stille dele af disse data til rådighed for andre markedsdeltagere, jf. stk. 3. Det bemærkes, at denne mu-lighed ikke finder anvendelse på oplysninger om finansielle instrumenter omfattet af værdipapirhandelslo-ven.I forhold tilstk. 2bemærkes, at en engroskunde i overensstemmelse med gasdirektivet anses som en kunde,der køber gas med henblik på videresalg, bortset fra transmissions- og distributionsvirksomheder.

Til nr. 26(§ 46, stk. 3)Bestemmelsen i den gældende naturgasforsyningslov gennemfører bestemmelser i gasdirektivet fra 2003,jf. artikel 10, stk. 2 (vedr. transmissionsselskaber), og artikel 14, stk. 2 (vedrørende distributionsselskaber) idirektiv nr. 2003/55.Direktivbestemmelserne er videreført i det nye gasdirektivs artikel 16, stk. 2, og artikel 27, stk. 2. Artikel16, stk. 2, omfatter nu også lager- og LNG-selskaber.Forpligtelsen i den gældende bestemmelse i naturgasforsyningsloven retter sig allerede både mod transmissi-ons-, distributions-, lager- og LNG-selskaber.Med henblik på implementering af begrebet »tilknyttet virksomhed« i artikel 2, nr. 22, foreslås endvidereen ændring i forhold til kredsen af selskaber, som falder ind under bestemmelsen. Kredsen af selskaber bliverherefter større, end det er tilfældet efter den gældende formulering af naturgasforsyningslovens § 46, stk. 3.For en nærmere forståelse af begreberne »tilknyttede« og »associerede« selskaber henvises til årsregn-skabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med senere ændringer. Dertilkommer selskaber, som tilhører samme selskabsdeltagere. For en nærmere forståelse af sidstnævnte begrebhenvises til bilag 1, A, nr. 6, i årsregnskabsloven. Dette betyder, at også selskaber, der ejes af f.eks. stateneller en kommune, er omfattet. Bestemmelsen omfatter således en bred kreds af selskaber. For så vidt angårrækkevidden af begrebet »selskaber, der tilhører samme selskabsdeltagere«, hvis et selskab ejes af staten,lægges det til grund, at statslige selskaber, der henhører under forskellige ministre, såsom Energinet.dk ogDONG-koncernen, ikke betragtes som selskaber, der tilhører samme selskabsdeltager. Dette er kun tilfældetfor selskaber, hvor ejerbeføjelsen måtte udøves af den samme minister.

Til nr. 27(§ 47 b)Istk. 1udgår bestemmelsens henvisning til forordning (EF) nr. 1775/2003 af 26. juni 2003, og der henvisesi stedet til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelser for netadgang i forbindelse med græn-seoverskridende elektricitetsudveksling generelt. Den nye forordning (EF) 714/2009 af 13. juli 2009 ombetingelser for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling og om ophævelse afforordning (EF) nr. 1228/2003 er trådt i kraft den 3. september 2009. Den finder anvendelse fra den 3. marts2011.Tilføjelsen istk. 2gennemfører gasdirektivets artikel 41, stk. 1, litra d, som bl.a. kræver, at de nationale re-gulatorer gennemfører relevante juridisk bindende afgørelser fra agenturet. Energitilsynets forpligtelse efterartikel 41, stk. 1, litra d, til selv at overholde relevante juridisk bindende afgørelser fra agenturet (og fra Eu-ropa-Kommissionen) er gennemført i § 41 b.Med tilføjelsen gives Energitilsynet hjemmel til ved påbud at sikre overholdelsen af agenturets bindendeafgørelser. Manglende overholdelse af et sådant påbud er strafsanktioneret i lovens § 49, nr. 6.Agenturet kan f.eks. træffe bindende afgørelser efter artikel 7, stk. 1, artikel 8 og, i visse tilfælde, efter gas-direktivets artikel 36, stk. 4, jf. agenturforordningens artikel 9. Der henvises til bemærkninger til § 41 b.

Til nr. 29(§ 49, stk. 1, nr. 7)Med forslaget indsættes mulighed for at give bødestraf, såfremt et transmissionsselskab undlader at under-rette Energitilsynet om planlagte transaktioner, som kan have betydning for dets certificering.I den sammenhæng skal det bemærkes, at det af gasdirektivets art. 41, stk. 4, litra d, bl.a. fremgår, at denregulerende myndighed (i Danmark Energitilsynet) skal have beføjelse til at foreslå en kompetent domstol atpålægge "transmissionssystemoperatøren eller eventuelt den vertikalt integreret virksomhed sanktioner på optil 10 pct. af transmissionssystemoperatørens eller den vertikalt integrerede virksomheds årlige omsætning,hvis deres respektive forpligtelser i henhold til direktivet ikke overholdes". I Danmark varetagesgastransmissionsvirksomhed alene af Energinet.dk. Gasdirektivets forpligtelser for transmissionsvirksomhe-der er gennemført i naturgasforsyningsloven eller i regler udstedt med hjemmel i naturgasforsyningsloven.Efter gældende lovgivning anmelder Energitilsynet virksomheder, der ikke overholder naturgasforsyningslo-ven, regler udstedt i medfør heraf eller påbud udstedt i medfør af loven eller i medfør af regler heraf, til an-klagemyndigheden. Det er domstolene eller, i tilfælde af bødeforlæg, anklagemyndigheden, som afgør, hvorvidt der er grundlag for at tildele bødestraf. Bødens størrelse fastsættes efter bestemmelser i straffeloven.Bøder, der vedtages eller idømmes i henhold til særlovgivning, har ikke noget maksimum. Nærværende lov-forslag ændrer ikke på dette system.

Til nr. 30(§ 51, stk. 3)Det fremgår af forslag tilstk. 3, 1. pkt.,at der ikke kan klages til Energiklagenævnet over afgørelser truffetaf Energitilsynet om certificering efter § 10 c i de tilfælde, hvor der er tale om certificering inden for denfrist, som er angivet i lovforslagets § 6, stk. 5. Dette gælder både afgørelser efter § 10 c, stk. 5, og afgørelsersom Energitilsynet måtte træffe efter at have modtaget Europa-Kommissionens udtalelse efter gasforordnin-gens artikel 3, stk. 1. Det gælder også afgørelser om certificering, hvor Energitilsynet giver afslag på en an-søgning om certificering. Baggrunden for, at klageadgangen foreslås afskåret i disse tilfælde, er, at direkti-vets bestemmelser sammen med de direkte gældende bestemmelser i gasforordningen fastlægger en nøjagtigdefineret procedure med faste tidsrammer. Dette indebærer, at Europa-Kommissionen udtaler sig om Energi-tilsynets certificeringsafgørelse efter § 10 d, stk. 5, hvorefter Energitilsynet skal tage størst muligt hensyn tilafgørelsen, jf. gasforordningens artikel 3, stk. 2.Det er under hensyn til Europa-Kommissionens beføjelser efter gasforordningens artikel 3, og under hen-syn til den frist, der gælder efter lovforslagets § 6, stk. 5, at klageadgang til Energiklagenævnet foreslås af-skåret.Derimod er klageadgangen efter forslaget til stk. 3, 2. pkt., ikke afskåret i tilfælde af at Energitilsynet sene-re hen måtte indlede en certificeringsprocedure efter § 10 c, stk. 4, og hvor Energitilsynet afslår certificerin-gen. I disse tilfælde er de pågældende virksomheder allerede én gang blevet certificeret efter § 10 c, stk. 1,men der indledes en ny certificeringsprocedure, fordi et af forholdene nævnt i § 10 c, stk. 3, er indtrådt. NårEnergitilsynet i disse tilfælde træffer en afgørelse, hvorefter certificeringen afslås, kan denne afgørelse på-klages til Energiklagenævnet. Grunden hertil er, at Europa-Kommissionen ikke har beføjelser eller frister,

Til nr. 1(§ 23 b, stk. 4)Det foreslås, at der indføres en pligt for virksomheder omfattet af varmeforsyningsloven til at udarbejde enselvevaluering. Forpligtelsen gælder således kollektive varmeforsyningsanlæg og andre varmeforsynings-virksomheder, der er omfattet af varmeforsyningslovens § 20, stk. 1. Selvevalueringen vedrører varmevirk-somheders anmeldelse af budgetter og priseftervisninger, men vil også kunne omfatte andre forhold omfattetaf lovens kapitel 4, 4 a og 4 b, f.eks. overholdelse af bestemmelserne om forbrugerindflydelse.Det foreslås endvidere, at selvevalueringen udarbejdes efter regler fastsat af Energitilsynet.Det findes nødvendigt at give Energitilsynet bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om udarbejdelseaf selvevalueringen, idet retningslinjerne for selvevalueringen bør udformes mere deltaljeret end det er hen-sigtsmæssigt at regulere ved lov.Det forventes, at selvevalueringen for den enkelte virksomhed skal gennemføres hvert 3. år. Dette skyldes,at det er Energitilsynets erfaring fra gennemgangen af varmevirksomheder i Midtjylland, at der forekommerfejl, som vil kunne korrigeres ved at se på fjernvarmeværkernes regnskabsaflæggelse over en periode. Detkan f.eks. dreje sig om vedvarende over- eller underdækninger på trods af nulbudgettering eller store likvidemidler eller værdipapirbeholdninger.Derudover forventes det, at varmevirksomheden forpligtes til at lade en uafhængig revisor forestå selveva-lueringens regnskabsmæssige del. Varmevirksomheder har efter de nugældende regler pligt til at lade enrevisor påtegne de årlige regnskabsaflæggelser til Energitilsynet. Gennemgangen af Midtjylland har imidler-tid også vist, at det kan være hensigtsmæssigt med en gennemgang og vurdering af regnskabsaflæggelsen,selvom denne er udført i samarbejde med varmevirksomhedens sædvanlige revisor. Det forventes derfor, atder vil blive sat krav om, at den revisor, som virksomheden anvender til selvevalueringen, ikke i øvrigt haropgaver for virksomheden samt har dokumenteret erfaring med regnskaber efter varmeforsyningsloven.Det forventes, at de regler, som Energitilsynet fastsætter, også vil indeholde en revisionsinstruks til anven-delse ved revisors arbejde med virksomhedens selvevaluering. Samtidig forventes det, at reglerne vil inde-holde krav om, at ledelsen skal redegøre for resultatet af revisors arbejde, samt hvordan ledelsen vil rette oppå eventuelle forhold. Selvevalueringen sendes til Energitilsynet.Reglerne for den årlige revision af varmevirksomhedernes regnskaber forventes desuden ændret, således atder ved den førstkommende revision af regnskaberne også skal ske en vurdering af, om de forhold, som selv-evalueringen påpeger, er blevet udført.

Til § 4Til nr. 1(Fodnoten)Fodnoten ajourføres, således at der også henvises til de nye el- og gasdirektiver. Dele af el- og gasdirekti-verne er gennemført ved lovens gældende bestemmelser.Til nr. 2(§ 2, stk. 2)Forslaget fastsætter, at Energinet.dk også skal varetage opgaven som uafhængig systemoperatør, hvis entransmissionsvirksomhed efter forslaget til § 19 b i elforsyningsloven i stedet for at opfylde kravene omejermæssig adskillelse i § 19 a vælger at overdrage ansvaret for drift, vedligeholdelse og udbygning af densnet til Energinet.dk.De opgaver, som en transmissionsvirksomhed måtte overdrage til Energinet.dk, vil være transmissionsop-gaver, og Energinet.dk vil som uafhængig systemoperatør både have opgaver som systemansvarlig virksom-hed og som transmissionsvirksomhed.Til nr. 3(§ 4, stk. 7)Bestemmelsen foreslås ændret som følge af, at forordning (EF) nr. 1228 af 26. juni 2003 er ophævet og er-stattet af Europa-Parlaments og Rådets forordning (EF) nr. 714 af 13. juni 2009 med virkning fra den 3.marts 2011. Artikel 7 i forordning nr. 1228 videreføres i artikel 17 i den nye forordning nr. 714.

Forslaget er med til at gennemføre artikel 37, stk. 9, i eldirektivet i forhold til udbudte havvindmøller. Vedforslaget flyttes tilsynet med forskrifter for anmeldelse af elproduktion og generelle kriterier for nedregule-ring fra Energistyrelsen til Energitilsynet. Tilsynet med forskrifter for kompensation for nedregulering flyttesligeledes fra Energistyrelsen til Energitilsynet, idet der i § 35, stk. 5, henvises til § 34, stk. 7. Hermed paralle-liseres reglerne med dem, som allerede gælder for reguleringen af de øvrige brugere af elforsyningsnettet, jf.§ 27 c, stk. 11, i lov om elforsyning. Energitilsynets tilsyn med dette område vil primært relatere sig til dejuridiske og økonomiske aspekter.Til nr. 3(§ 37, stk. 2, nr. 3)Ved ændringen af VE-loven i forsommeren 2010 (lov nr. 622 af 11. juni 2020) blev der indsat en ny § 37,stk. 2, nr. 3, hvorefter klima- og energiministeren efter forelæggelse for Folketingets Energipolitiske Udvalgkan udstede en bekendtgørelse, hvori størrelsen af pristillægget for Anholt Havvindmøllepark offentliggøres.Indgåelsen af en koncessionskontrakt med vinderen af udbuddet af Anholt Havvindmøllepark var gjort be-tinget af, at Folketinget senest den 30. juni 2010 vedtog en lovændring, hvorved størrelsen af pristillæggetifølge udbuddet godkendes.Folketingsudvalgets vurdering af udbuddet kunne imidlertid af praktiske årsager ikke afsluttes inden tredjebehandling af lovforslaget L 154 den 28. maj s.a. Med henblik på, at fristen for Folketingets godkendelse afprisen inden udgangen af juni kunne overholdes, blev den nuværende § 37, stk. 2, nr. 3, derfor indsat vedlovforslagets tredje behandling.Herefter er pristillægget efter forelæggelse for Energipolitiske Udvalg blevet fastsat ved bekendtgørelse nr.737 af 23. juni 2010, således at pristillægget og markedsprisen for elektricitet i alt udgør 105,1 øre pr. kWh,svarende til den pris, som fremkom ved udbuddet. Dette beløb indgår i koncessionskontrakten.Opkrævningen af beløb hos elforbrugerne til at dække Energinet.dk’s udgifter til pristillæg forudsætter, atbeløbet er angivet i VE-loven. Det fremgår derfor af bemærkningerne til den nuværende § 37, stk. 2, nr. 3, atbeløbet vil blive indsat i VE-loven ved en ændring i efterårssamlingen 2010. Ved herværende ændringsfor-slag vil denne betingelse være opfyldt, idet pristillægget ifølge koncessionskontrakten indskrives i loven.Opkrævningen vil blive påbegyndt ved idriftsættelsen af havvindmølleparken.Til nr. 4(§ 63)Energitilsynet og dets opgaver er primært reguleret i kapitel 11 i elforsyningsloven. Disse bestemmelser vilogså gælde, når tilsynet behandler opgaver i henhold til VE-loven. VE-loven indeholder en lang række be-stemmelser, som tidligere fremgik af elforsyningsloven. I forbindelse med overførelsen af bestemmelsernefra elforsyningsloven til VE-loven fandtes det hensigtsmæssigt af retssikkerhedsmæssige grunde også atindsætte enkelte bestemmelser om Energitilsynets virke, herunder en bestemmelse om muligheden for atindhente oplysninger hos virksomheder uden retskendelse.Ved dette lovforslag foreslås den tilsvarende bestemmelse om indhentelse af oplysninger hos virksomhederuden retskendelse ændret i elforsyningslovens § 81, således at der skabes en klar sammenhæng med natur-gasforsyningslovens § 42, som også ændres ved dette lovforslag. Ved ændringerne af elforsyningslovens §81 og naturgasforsyningslovens § 42 sker der samtidig en implementering af henholdsvis eldirektivets artikel37, stk. 3, litra e og gasdirektivets art 41, stk. 4, litra b. Der henvises til bemærkningerne til forslag til æn-dring af elforsyningslovens § 81 og forslag til ændring af naturgasforsyningslovens § 42.Under henvisning til den tætte sammenhæng mellem VE-loven og elforsyningsloven, hvor også VE-lovengennemfører dele af eldirektivet, foreslås, at bestemmelsen også ændres i VE-loven. Bestemmelserne vilherefter være ens i el- og naturgasforsyningslovene og VE-loven.

Til nr. 5(§ 65, stk. 3)I stk. 3 foreslås indsat en bemyndigelse, som giver ministeren hjemmel til at fastsætte regler om Energitil-synets klagebehandling, herunder om klager over Energitilsynets afgørelser kan tillægges opsættende virk-ning.Klager til Energitilsynet sker i dag primært efter elforsyningsloven, som ved ændringen af § 78 giver mini-steren mulighed for at gennemføre eldirektivets artikel 37, stk. 11, hvorefter enhver part, der ønsker at klageover en transmissions- eller distributionssystemoperatør i forbindelse med den pågældende operatørs forplig-telser i henhold til direktivet kan indbringe en klage for den regulerende myndighed med henblik på afgørel-se indenfor en nærmere angivet frist. Derudover bestemmer artikel 37, stk. 11, at den regulerende myndig-heds (dvs. i Danmark Energitilsynets) afgørelse har bindende virkning, medmindre og indtil den underkendesefter påklage. Der henvises til bemærkningerne til forslag til ændring af elforsyningslovens § 78.Under henvisning til den tætte sammenhæng mellem VE-loven og elforsyningsloven foreslås, at der ogsåindsættes en hjemmelsbestemmelse i VE-loven, således at der bliver parallelitet mellem lovene.

Til § 6Det foreslås istk. 1,at loven træder i kraft den 3. marts 2011. Bestemmelserne i el- og gasdirektiverne skalvære gennemført i national lovgivning senest den 3. marts 2011. Forordningerne om betingelse for netad-gang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling henholdsvis adgang til naturgastrans-missionsnettet har ligeledes virkning fra denne dato.Stk. 2fastslår, at ministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af det foreslåede § 84 b, stk. 2, i el-forsyningsloven og § 45 b, stk. 2, i naturgasforsyningsloven. I overensstemmelse med eldirektivets artikel40, stk. 5, og gasdirektivets artikel 44, stk. 5, sættes reglerne om krav til selskaberne om opbevaring af be-stemte data i mindst 5 år ikke i kraft for elhandelsvirksomheders elektricitetsderivater med engroskunder ogtransmissionsvirksomheder samt på naturgasleverandørers gasderivater med engroskunder og transmissions-virksomheder såvel som lager- og LNG-virksomheder, førend Europa-Kommissionen har vedtaget retnings-linjer, der fastlægger metoder og ordninger for journalføring samt form og indhold for de data, der skal op-bevares.Stk. 3fastslår, at kravene i forslag til elforsyningslovens § 19 a om ejermæssig adskillelse eller alternati-verne i §§ 19 b og 19 c skal være opfyldt inden den 3. marts 2012. Fristen følger af eldirektivets artikel 9,stk. 1, 1. pkt. Det foreslås endvidere, at certificeringen skal være afsluttet inden samme dato. Det følger afeldirektivets artikel 10 om godkendelse og udpegning sammenholdt med artikel 9, at det er forudsat, at god-kendelse og udpegning skal ske inden den 3. marts 2012.Istk.4 gives i overensstemmelse med eldirektivets artikel 9, stk. 4, mulighed for at visse af kravene tilejermæssig adskillelse, først skal være opfyldt inden den 3. marts 2013. Dette betyder for det første, at virk-somheder, som ikke var vertikalt integrerede den 3. september 2009 (og ikke senere bliver det), får en længe-re frist til opfyldelsen af kravene i forslag til elforsyningslovens § 19 a, stk. 2-4. For det andet betyder be-stemmelsen, at virksomheder, som var vertikalt integrerede den 3. marts 2009, kan vælge at udskyde opfyl-delsen af § 19 a, stk. 2- 4, til den 3. marts 2013, forudsat at de ikke er vertikalt integrerede den 3. marts 2012.§ 19 a, stk. 6 og 7, skal være opfyldt den 3. marts 2012. Såfremt virksomheder vælger en senere opfyldelse af§ 19 a, stk. 2- 4, vil de således skulle certificeres to gange.Stk. 5fastslår, at kravene i naturgasforsyningslovens § 10 b skal være opfyldt inden den 3. marts 2012. Fri-sten følger af gasdirektivets artikel 9, stk. 1, 1. pkt. Det foreslås endvidere, at certificeringen skal være afslut-tet inden samme dato. Det følger af gasdirektivets artikel 10 om godkendelse og udpegning sammenholdtmed artikel 9, at det er forudsat, at godkendelse og udpegning skal ske inden den 3. marts 2012. Idet trans-missionsvirksomhed på naturgasområdet alene udøves af Energinet.dk, og idet Energinet.dk ikke samtidig

udøver produktions- eller forsyningsaktiviteter, er gasdirektivets længere frister, jf. gasdirektivets artikel 9,stk. 4, for opfyldelse af kravene i § 10 b, stk. 2-4, ikke gennemført.Med forslaget tilstk. 6indsættes en overgangsbestemmelse for de få virksomheder, som på tidspunktet forlovens ikrafttræden fortsat måtte drive net på mellem 50 kV og 60 kV i henhold til transmissionsbevilling.Historisk set er der udstedt en række transmissionsbevillinger til net på mellem 50 kV og 60 kV. Da dissenet skal ses i sammenhæng med distributionsnet på lavere spændingsniveau, er mange af nettene i de forløb-ne år blevet en integreret del af netvirksomhederne, som også driver distributionsnet på lavere spændingsni-veau med det formål at levere elektricitet til en ubestemt kreds af forbrugere. Net på mellem 50 kV og 60 kVkan således drives enten som transmissionsnet eller som en del af et distributionsnet, som også omfatter netpå lavere spændingsniveau.Med bestemmelsen får de få virksomheder, som fortsat driver net på mellem 50 kV og 60 kV under entransmissionsbevilling, mulighed for at få ændret deres transmissionsbevilling til en distributionsbevillinguden først at skulle lade nettet sammenlægge med net på et lavere spændingsniveau. Det vurderes unødigtbyrdefuldt at stille krav om sammenlægning på nuværende tidspunkt. Det er dog et krav, at den nye netbevil-ling skal gives med henblik på sammenlægning med distributionsnet på lavere spændingsniveau.Forslaget betyder, at indtil sammenlægningen finder sted kan være to netbevillinger i samme område. Derer imidlertid med muligheden for at ændre en transmissionsbevilling til netbevilling ikke tilsigtet ændringer ibevillingsområdet, hvorfor afgrænsningen til andre netbevillinger i området, vil være den samme, som den,der gjaldt for den tidligere transmissionsbevilling. Således vil den »nye netvirksomhed« ikke få bevilling tilat drive netvirksomhed på lavere spændingsniveau, ligesom de »eksisterende netvirksomheder« i områdetikke vil få mulighed for at drive virksomhed på højere spændingsniveau.Det bemærkes, at en netbevilling med henblik på sammenlægning med net på lavere spændingsniveau ikkevil kunne gives til virksomheder, der også driver netvirksomhed på lavere spændingsniveau. I disse tilfældevil der som hidtil skulle ansøges om udvidelse af den eksisterende netbevilling.En transmissionsvirksomhed, som driver net på mellem 50 kV og 60 kV, som ikke ansøger om at få ændretbevillingen til en distributionsbevilling, vil skulle opfylde kravene om ejermæssig adskillelse i § 19 a.Istk. 7foreslås, at de få virksomheder, som måtte vælge en netbevilling til net på mellem 50 kV og 60 kVefter stk. 6, ikke skal opfylde kravene om forbrugerrepræsentation indtil sammenlægningen med distributi-onsnet på lavere spændingsniveau har fundet sted. Herved bevares den gældende retstilstand for disse net.Virksomhederne undtages ikke fra andre krav i elforsyningsloven, idet også transmissionsvirksomheder, somhar forbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet, skal udføre de opgaver over for forbrugeren, som måttepåhvile en netvirksomhed.

Forslag til lov om ændring af lov om elforsy-ning§1I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.516 af 20. maj 2010, med de ændringer, derfølger af § 1 i lov nr. 622 af 11. juni 2010, § 49i lov nr. 718 af 25. juni 2010 og § 7 i lov nr.722 af 25. juni 2010, foretages følgende æn-dringer:Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-rer dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv 2009/28/EF af 23. april 2009, (EU-Tidende 2009 nr. L 140, side 16), dele af Euro-pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EFaf 19. november 2008, (EU-Tidende 2008 nr. L328, side 28), dele af Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2005/89/EF af 18. januar 2006,(EU-Tidende 2006 nr. L 33, side 22), dele afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv2004/8/EF af 11. februar 2004, (EU-Tidende2004 nr. L 052, side 50), Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003,(EU-Tidende 2003 nr. L 176, side 37), dele afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv2001/77/EF af 27. september 2001, (EF-Tidende 2001 nr. L 283, side 33), dele af Rå-dets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som ændretsenest ved Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), ogdele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april1979, (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), somændret senest ved Rådets forordning (EF) nr.807/2003 af 14. april 2003, (EU-Tidende 2003nr. L 122, side 36).1.Ifodnotentil lovens titel indsættes efter»gennemfører«: »dele af Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009om fælles regler for det indre marked for elek-tricitet og om ophævelse af direktiv2003/54/EF, (EU-Tidende 2009 nr. L 211, side55),«

4.Efter§ 19indsættes:»Ejermæssigadskillelse af transmissionsvirk-somheder§ 19 a.Transmissionsvirksomheder skal væ-re ejermæssigt adskilt fra produktions- og han-delsaktiviteter som anført i stk. 2-4 og 6, jf. dog§§ 19 b og 19 c.Stk. 2.Den, der direkte eller indirekte, aleneeller sammen med andre, udøver kontrol over1) en elproduktions-, elhandels-, gasprodukti-ons- eller gasforsyningsvirksomhed, må ik-ke samtidig direkte eller indirekte, alene el-ler sammen med andre, udøve kontrol ellerudøve rettigheder over en transmissions-virksomhed.2) en transmissionsvirksomhed, må ikke sam-tidig direkte eller indirekte, alene ellersammen med andre, udøve kontrol ellerudøve rettigheder over en elproduktions-,elhandels-, gasproduktions- eller gasforsy-ningsvirksomhed.Stk. 3.En transmissionsvirksomhed må ikkedirekte eller indirekte, alene eller sammen medandre, udøve kontrol eller udøve rettighederover en elproduktions-, elhandels-, gasproduk-tions- eller gasforsyningsvirksomhed.Stk. 4.Den, der har ret til at udpege medlem-mer af tilsynsrådet, bestyrelsen eller direktio-nen for en transmissionsvirksomhed eller andreorganer, som repræsenterer transmissionsvirk-somheden juridisk, må ikke samtidig direkteeller indirekte, alene eller sammen med andre,

udøve kontrol eller udøve rettigheder over enelproduktions- eller elhandelsvirksomhed.Stk. 5.De rettigheder, der henvises til i stk. 2-4, omfatter bl.a:1) beføjelsen til at udøve stemmerettigheder,2) beføjelsen til at udpege medlemmer til til-synsrådet, bestyrelsen, direktionen eller an-dre organer, som måtte repræsentere virk-somhederne, som er nævnt i stk. 2-4, juri-disk, eller3) besiddelsen af aktiemajoriteten.Stk. 6.Et medlem af tilsynsrådet, bestyrelseneller direktionen for en transmissionsvirksom-hed må ikke være medlem af tilsynsrådet, be-styrelsen eller direktionen for en elproduktions-eller elhandelsvirksomhed. Det samme gælderfor andre organer, som måtte repræsentere virk-somhederne, som er nævnt i 1. pkt. juridisk.Stk. 7.Ved gennemførelse af tiltag, der skalsikre ejermæssig adskillelse efter stk. 1, må derikke overføres kommercielt følsomme oplys-ninger samt personale fra en transmissionsvirk-somhed, der har været vertikalt integreret den 3.september 2009 eller senere, til elproduktions-eller elhandelsvirksomheder.§ 19 b.Transmissionsvirksomheder, der ejertransmissionsnet på mellem 100 kV og 200 kV,og som den 3. september 2009 var vertikaltintegrerede, kan i stedet for at opfylde kraveneom ejermæssig adskillelse i § 19 a, overdrageansvaret for drift, vedligeholdelse og udbyg-ning af deres net til Energinet.dk, som hereftervaretager opgaven som uafhængig systemope-ratør, jf. stk. 3. Ved overdragelse af ansvaret fordrift, vedligeholdelse og udbygning af net ihenhold til 1. pkt. overdrages ligeledes de medansvaret forbundne forpligtelser efter § 20, stk.1, til Energinet.dk.Stk. 2.En transmissionsvirksomhed, der haroverdraget ansvaret for varetagelsen af opgavertil Energinet.dk efter stk. 1, vil af Energitilsynetfå reduceret sin indtægtsramme med et beløbsvarende til de derved sparede omkostninger.Stk. 3.Klima- og energiministeren fastsætterregler om transmissionsvirksomhedernes ogEnerginet.dk’s forpligtelser, når Energinet.dkvaretager opgaven som uafhængig systemope-ratør.

Stk. 4.En transmissionsvirksomhed, som haroverdraget opgaver til Energinet.dk efter stk. 1,dennes tilknyttede og associerede virksomhe-der, samt virksomheder, der tilhører sammevirksomhedsdeltagere, må ikke anvende fællestjenester, bortset fra rent administrative eller it-tekniske funktioner.§ 19 c.I forhold til transmissionsnet på mel-lem 100 kV og 200 kV, som den 3. september2009 var ejet af en vertikalt integreret virksom-hed, finder § 19 a ikke anvendelse, såfremt1) Energitilsynet har certificeret transmissi-onsnettets operatør efter § 19 d, stk. 1, nr.3, under henvisning til, at der den 3. sep-tember 2009 var indført ordninger, der sik-rer operatørens uafhængighed mere effek-tivt end bestemmelserne i kapitel V i Euro-pa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles reg-ler for det indre markedet for elektricitet,og2) Europa-Kommissionen har truffet afgørelseom godkendelse af Energitilsynets certifi-cering.Certificering af ejermæssig adskillelse§ 19 d.Efter forudgående ansøgning certifice-rer Energitilsynet1) transmissionsvirksomheder, der opfylderkravene om ejermæssig adskillelse, jf. § 19 a,2) Energinet.dk, der opfylder kravene somuafhængig systemoperatør, jf. § 19 b og reglerudstedt i medfør heraf, eller3) transmissionsnettets operatør, jf. § 19 c.Stk. 2.Energitilsynet fører tilsyn med, at kra-vene i §§ 19 a-19 c og regler udstedt i medførheraf til enhver tid er opfyldt.Stk. 3.Virksomheder, der er certificeret efterstk. 1, skal underrette Energitilsynet om enhverplanlagt transaktion, der har betydning foroverholdelse af kravene i §§ 19 a-19 c og reglerudstedt i medfør heraf.Stk. 4.Energitilsynet er forpligtet til at indle-de en ny certificeringsprocedure, hvis Energitil-synetd) modtager underretning om eller i øvrigt er

bekendt med planlagte transaktioner, somnævnt i stk. 3,e) har formodning om, at kravene i §§ 19 a-19 c og regler udstedt i medfør heraf ikkelængere er opfyldt, ellerf) modtager en anmodning fra Europa-Kommissionen herom.Stk. 5.Energitilsynet træffer afgørelse omcertificering senest 4 måneder efter modtagelseaf en ansøgning eller underretning eller efterdatoen for Europa-Kommissionens anmodning.Ved udløbet af denne periode anses certifice-ringen for udstedt. Energitilsynets udtrykkeligeeller stiltiende afgørelse får dog først virkning,efter at proceduren i stk. 6 er afsluttet.Stk. 6.Energitilsynet tilsender straks Europa-Kommissionen underretning om den udtrykke-lige eller stiltiende afgørelse om certificeringsammen med alle relevante oplysninger omafgørelsen. Europa-Kommissionen følger heref-ter proceduren i artikel 3 i forordning (EF) nr.714/2009.Stk. 7.Stk. 1-6 finder ikke anvendelse på entransmissionsvirksomhed, der måtte kontrolle-res af en eller flere fysiske eller juridiske per-soner fra et eller flere lande uden for den Euro-pæiske Union, jf. stk. 8.Stk. 8.Klima- og energiministeren kan fast-sætte regler om certificering, underretning ogtilsyn som nævnt i stk. 1-3, samt for virksom-heder omfattet af stk. 7.Krav til kollektiv elforsyningsvirksomhed«

Stk. 2.Energitilsynet er et uafhængigt udvalg,som ikke er undergivet instruktionsbeføjelse fraklima- og energiministeren, jf. dog § 85 d.Stk. 3.Klima- og energiministeren fastsætternærmere regler for, hvilke opgaver Energitilsy-net skal varetage. Klima- og energiministerenkan fastsætte regler om, at tilsynet skal varetageopgaver, som er henlagt til ministeren. Klima-og energiministeren godkender tilsynets forret-ningsorden.Stk. 4.Energitilsynets formand kan efternærmere aftale med tilsynet træffe afgørelse påtilsynets vegne.Stk. 5.Konkurrencestyrelsen stiller sekretari-atsbistand til rådighed for tilsynet og dettesformand. Det i 1. pkt. nævnte sekretariat kanogså fungere som sekretariat for et privat anke-nævn på energiforsyningsområdet godkendt imedfør af kapitel 2 i lov om forbrugerklager.Stk. 6.De med Energitilsynets etablering ogdrift forbundne udgifter betales af de virksom-heder, som tilsynet fører tilsyn med efter dennelov, jf. dog stk. 7.Stk. 7.Klima- og energiministeren kan fast-sætte nærmere regler eller træffe afgørelse omde i stk. 5 nævnte forhold og kan fastsættenærmere regler om betaling efter stk. 6, herun-der at der skal betales et gebyr for indbringelseaf klage for Energitilsynet.Stk. 8.Klima- og energiministeren kan fast-sætte nærmere regler om frister for klage tilEnergitilsynet.Stk. 9.De med et godkendt privat ankenævnsetablering og drift forbundne udgifter betales afselskaber omfattet af el-, naturgas- og varme-forsyningslovene. Klima- og energiministerenkan fastsætte nærmere regler om betaling ogopkrævning.

Stk. 2.Energitilsynet deltager i det europæi-ske agentur for samarbejde mellem energiregu-leringsmyndigheder.Stk. 3.Energitilsynet er et uafhængigt udvalg,som ikke er undergivet instruktionsbeføjelse fraanden side.Stk. 4.Energitilsynet betjenes af et sekretariat,der er en selvstændig statslig enhed, som ikkeer undergivet instruktionsbeføjelse fra andenside end fra Energitilsynet. Sekretariatet skalsamarbejde med andre myndigheder, herunderkonkurrencemyndighederne, med henblik på eneffektiv opgaveløsning. Sekretariatet kan sam-arbejde med andre myndigheder om løsning afadministrative og andre opgaver, der ikke berø-rer tilsynets tilsyns- og klagefunktioner.Stk. 5.Chefen for Energitilsynets sekretariatudpeges af klima- og energiministeren. Chefenfor sekretariatet refererer til Energitilsynetsformand.Stk. 6.Ansatte i Energitilsynets sekretariat erunderlagt de samme uafhængigheds- og upar-tiskhedskrav som Energitilsynets medlemmer,jf. § 79, stk. 2.Stk. 7.Klima- og energiministeren fastsætterregler for, hvilke opgaver Energitilsynet skalvaretage, herunder overvågningsopgaver for atsikre velfungerende konkurrencebaserede el-markeder, og opgaver vedrørende samarbejdetmed andre landes energireguleringsvirksomhe-der, herunder på regionalt plan og Fællesskabs-plan, samt regler om Energitilsynets opgaverefter Europa-Parlamentets og Rådets forordningom betingelserne for netadgang i forbindelsemed grænseoverskridende elektricitetsudveks-ling.Stk. 8.Klima- og energiministeren kan fast-sætte regler om, at tilsynet skal varetage opga-ver, som er henlagt til ministerenStk. 9.Energitilsynet fastsætter sin egen for-retningsorden, herunder regler om offentliggø-relsen af Energitilsynets afgørelser. Klima- ogenergiministeren godkender tilsynets forret-ningsorden.Stk. 10.Energitilsynets formand kan efternærmere aftale med tilsynet træffe afgørelse påtilsynets vegne.Stk. 11.Udgifterne som er forbundet medEnergitilsynets etablering og drift betales af de

ter.«16.§ 79affattes således:§ 79.Energitilsynet består af en formand og 6andre medlemmer, som udpeges af klima- ogenergiministeren. Medlemmerne skal være uaf-hængige af energisektorens parter og skal re-præsentere juridisk, økonomisk, teknisk, miljø-og erhvervs- og forbrugermæssig sagkundskab.Stk. 2.Tilsynsmedlemmer samt 2 faste sup-pleanter beskikkes for 4 år. Hvis et medlemeller en suppleant afgår inden udløbet af be-skikkelsesperioden, foretages nybeskikkelsekun for den resterende del af perioden.»§ 79.Energitilsynet består af en formand og 6andre medlemmer, som udpeges af klima- ogenergiministeren. Medlemmerne skal repræsen-tere juridisk, økonomisk, teknisk, miljø- ogerhvervs- og forbrugermæssig sagkundskab.Stk. 2.Energitilsynets medlemmer skal væreuafhængige af energisektorens parter. De skalikke søge eller modtage instrukser fra andreparter under udførelsen af deres opgaver ogskal således udføre deres hverv med upartisk-hed. Klima- og energiministeren kan fastsætteregler vedrørende de i 1. og 2. pkt. nævnte for-hold.Stk. 3.Tilsynsmedlemmer samt 2 faste sup-pleanter beskikkes for en fast periode på 5 år,der kan forlænges én gang. Hvis et medlemeller en suppleant afgår inden udløbet af be-skikkelsesperioden, foretages nybeskikkelsekun for den resterende del af perioden. Vedudpegningen af de medlemmer, der skal havesæde i Energitilsynet fra den 1. januar 2012,udpeges formand, 2 medlemmer og 1 suppleantfor 5 år, medens de øvrige medlemmer og 1suppleant udpeges for 3 år. Efter 3 år udpeges 4medlemmer og 1 suppleant for 5 år.Stk. 4.Klima- og energiministeren kan kunafsætte et udpeget medlem eller en udpegetsuppleant inden for den pågældende personsbeskikkelsesperiode, hvis medlemmet ellersuppleanten ikke længere opfylder uafhængig-hedskravet eller har overtrådt kravet om upar-tiskhed, jf. stk. 2. Derudover kan formanden forEnergitilsynet indstille til klima- og energimini-steren, at et medlem eller en suppleant, somgroft har tilsidesat sine pligter efter tilsynetsforretningsorden, jf. § 78, stk. 6, afskediges.«17.Efter§ 79indsættes:§ 79….»§ 79 a.Energitilsynet efterkommer afgørel-ser fra Europa-Kommissionen og fra det euro-pæiske agentur for samarbejde mellem energi-reguleringsmyndigheder.«18.§ 81 affattes således:

opgaver.Stk. 2.Stk. 1 gælder ligeledes for elhan-delsvirksomheders transaktioner vedrørendeelektricitetsderivater med engroskunder ogtransmissionsvirksomheder.Stk. 3.Energitilsynet kan træffe afgørelse om,at dele af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1,skal stilles til rådighed for andre markedsdelta-gere. Energitilsynet skal dog sikre, at der i denforbindelse ikke sker videregivelse af kommer-cielt følsomme oplysninger om individuellemarkedsdeltagere eller individuelle transaktio-ner. Dette gælder dog ikke oplysninger om fi-nansielle instrumenter omfattet af værdipapir-handelsloven.«26.§ 85 caffattes således:»§ 85 c.Klima- og energiministeren ogEnergitilsynet kan påbyde, at forhold, der stri-der mod loven, mod regler eller afgørelser ihenhold til loven eller mod Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betin-gelserne for netadgang i forbindelse med græn-seoverskridende elektricitetsudveksling, bringesi orden straks eller inden en nærmere angivetfrist.Stk. 2.Energitilsynet kan påbyde, at forholdder strider mod en juridisk bindende afgørelsetruffet af det europæiske agentur for samarbej-de mellem energireguleringsmyndigheder,bringes i orden straks eller inden en nærmereangivet frist.«

§2I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgø-relse nr. 1116 af 8. november 2006, som ændretved § 4 i lov nr. 548 af 6. juni 2007, § 2 i lovnr. 549 af 6. juni 2007, § 2 i lov nr. 503 af 17.juni 2008, § 2 i lov nr. 386 af 20. maj 2009 og §2 i lov nr. 622 af 11. juni 2010 og § 50 i lov nr.718 af 25. juni 2010, foretages følgende æn-dringer:Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-rer dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremmeaf anvendelsen af energi fra vedvarende energi-kilder og om ændring og senere ophævelse afdirektiv 2001/77/EF, (EU-Tidende 2009 nr. L140, side 16), Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fællesregler for det indre marked for naturgas og omophævelse af direktiv 98/30/EF, (EF-Tidende2003, nr, L 176, side 57).§ 6.…8)Hjælpefunktioner:Alle funktioner, der ernødvendige for adgang til og drift af ettransmissions- eller distributionssystem,LNG-faciliteter eller lagre, herundermængdebalancerings- og blandingsanlæg,men ikke faciliteter, der udelukkende erforbeholdt transmissionsselskaber, såledesat de kan udføre deres hverv.9)-25)§ 6.…14) Naturgasforsyningsnet: Fællesbetegnelsefor transmissions- og distributionsnet.15) -25)1.Ifodnotentil lovens titel indsættes efter»gennemfører«: »dele af Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009om fælles regler for det indre marked for natur-gas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF,(EU-Tidende 2009 nr. L 211, side 94),«.

6.Efter§ 10 aindsættes:»Ejermæssigadskillelse af transmissionsvirk-somheder»§ 10 b.Transmissionsselskaber skal væreejermæssigt adskilt fra produktions- og han-delsaktiviteter, som anført i stk. 2-4 og 6.Stk. 2.Den, der direkte eller indirekte, aleneeller sammen med andre, udøver kontrol over1) et gasproduktions-, gasforsynings, elpro-duktions- eller elhandelsselskab, må ikkesamtidig direkte eller indirekte, alene ellersammen med andre, udøve kontrol ellerudøve rettigheder over et transmissionssel-skab.2) et transmissionsselskab, må ikke samtidigdirekte eller indirekte, alene eller sammenmed andre, udøve kontrol eller udøve ret-tigheder over et gasproduktions-, gasforsy-nings, elproduktions- eller elhandelssel-skab.Stk. 3.Et transmissionsselskab må ikke direk-te elle indirekte, alene eller sammen med andre,udøve kontrol eller udøve rettigheder over etgasproduktions-, gasforsynings, elproduktions-eller elhandelsselskab.Stk. 4.Den, der har ret til at udpege medlem-mer af tilsynsrådet, bestyrelsen eller direktio-nen for et transmissionsselskab eller andre or-ganer, som repræsenterer transmissionsselska-bet juridisk, må ikke samtidig direkte eller indi-rekte, alene eller sammen med andre, udøve

kontrol eller udøve rettigheder over et gaspro-duktions- eller gasforsyningsselskab.Stk. 5.De rettigheder, der henvises til i stk. 2-4, omfatter bl.a:1) beføjelsen til at udøve stemmerettigheder,2) beføjelsen til at udpege medlemmer til til-synsrådet, bestyrelsen, direktionen eller an-dre organer, som måtte repræsentere sel-skaberne, som er nævnt i stk. 2-4, juridisk,eller3) besiddelsen af aktiemajoriteten.Stk. 6.Et medlem af tilsynsrådet, bestyrelseneller direktionen for et transmissionsselskab måikke være medlem af tilsynsrådet, bestyrelseneller direktionen for et gasproduktions- ellergasforsyningsselskab. Det samme gælder forandre organer, som måtte repræsentere selska-berne, som er nævnt i 1. pkt., juridisk.Certificering af ejermæssig adskillelse§ 10 c.Efter forudgående ansøgning certifice-rer Energitilsynet transmissionsselskaber, deropfylder kravene om ejermæssig adskillelse, jf.§ 10 b.Stk. 2.Energitilsynet fører tilsyn med, at kra-vene i § 10 b til enhver tid er opfyldt.Stk. 3.Virksomheder, der er certificeret efterstk. 1, skal underrette Energitilsynet om enhverplanlagt transaktion, der har betydning foroverholdelse af kravene i § 10 b.Stk. 4.Energitilsynet er forpligtet til at indle-de en ny certificeringsprocedure, hvis Energitil-synetd) modtager en underretning om eller i øv-rigt er bekendt med planlagte transaktio-ner, som nævnt i stk. 3,e) har en formodning om, at kravene i § 10 bikke længere er opfyldt, ellerf) modtager en anmodning fra Europa-Kommissionen herom.Stk. 5.Energitilsynet træffer afgørelse omcertificering senest 4 måneder efter modtagelseaf en ansøgning eller underretning eller efterdatoen for Europa-Kommissionens anmodning.Ved udløbet af denne periode anses certifice-ringen for udstedt. Energitilsynets udtrykkeligeeller stiltiende afgørelse får dog først virkning,efter at proceduren i stk. 6 er afsluttet.

»§ 11 c.Energinet.dk skal opstille et programfor intern overvågning, som beskriver Energi-net.dk’s tiltag for at forhindre diskriminerendeadfærd. Energinet.dk skal sikre overholdelsenaf programmet for intern overvågning og sikre,at det kontrolleres på passende måde. En årsbe-retning med en beskrivelse af programmet samtkontrollen af dette skal offentliggøres og an-meldes til Energitilsynet.Stk. 2.Klima- og energiministeren kan fastsættenærmere regler om indholdet af de i stk. 1nævnte forhold, herunder om, hvad programmetfor intern overvågning skal indeholde, og hvor-dan det skal kontrolleres.«§ 20.Priser og betingelser for benyttelse aftransmissions- og distributionsnet samt LNG-faciliteter efter § 18, herunder linepack og an-dre hjælpefunktioner, der udbydes af transmis-sions-, distributions- og LNG-selskabet, fast-sættes af transmissions-, distributions- ellerLNG-selskabet, jf. kapitel 7. Transmissions-,distributions- og LNG-selskaber skal offentlig-gøre tariffer og betingelser for benyttelse aftransmissions- og distributionsnet samt LNG-faciliteter efter § 18.Stk. 2 - 4.11.I§ 20, stk. 1,udgår »herunder linepack ogandre hjælpefunktioner«.

§ 23 b.…Stk. 4.Energitilsynet kan træffe beslutningom, at en uvildig sagkyndig skal gennemgåregnskaber, kontrakter m.m i et af loven omfat-tet anlæg med henblik på at udarbejde en sag-kyndig rapport til brug for tilsynet.Stk.5.Energitilsynet kan hos en virksomhed,som ejer anlæg omfattet af loven, indhente deoplysninger, som er nødvendige til varetagelsenaf tilsynets opgaver efter denne lov eller efterregler fastsat i medfør af loven. 1. pkt. findertilsvarende anvendelse på en virksomhed, der erkoncernforbunden med en virksomhed, somejer anlæg omfattet af loven, såfremt der harfundet en eller flere transaktioner sted mellemde nævnte virksomheder.Stk.6.Energitilsynet kan pålægge en virk-somhed, der er omfattet af stk. 5, at tilvejebrin-ge de oplysninger, herunder at tilvejebringedem i en bestemt form, som er nødvendige tilvaretagelsen af tilsynets opgaver efter dennelov eller efter regler fastsat i medfør af loven.Klima- og energiministeren kan fastsætte reglerom tilvejebringelse af oplysninger.Stk.7.Hvis Energitilsynet ikke har mulighedfor at indhente oplysninger efter stk. 5 om entransaktion mellem en virksomhed, som ejeranlæg omfattet af loven, og en virksomhed, derer koncernforbunden med denne virksomhed,kan Energitilsynet foreløbigt fastsætte den ind-regningsberettigede udgift til den pågældendetransaktion. Den foreløbige fastsættelse af denindregningsberettigede udgift bortfalder, når denødvendige oplysninger er fremsendt og doku-menteret. Klima- og energiministeren kan fast-sætte regler for Energitilsynets foreløbige fast-sættelse af den indregningsberettigede udgift.Stk.8.Energitilsynet gør økonomi- og er-hvervsministeren opmærksom på forhold, somtilsynet mener kan have betydning for ministe-rens varetagelse af opgaver efter denne lov.

§4I lov om Energinet.dk, jf. lovbekendtgørelsenr. 224 af 16. marts 2009, som ændret ved § 15i lov nr. 516 af 12. juni 2009 og § 5 i lov nr.622 af 11. juni 2010, foretages følgende æn-dringer:Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-rer dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv 2009/28/EF af 23. april 2009, (EU-Tidende 2009 nr. L 140, side 16), dele af Euro-pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EFaf 19. november 2008, (EU-Tidende 2008 nr. L328, side 28), dele af Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2005/89/EF af 18. januar, 2006,(EU Tidende 2006 nr. L 33, side 22), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2003/54/EFaf 26. juni 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 176,side 37), Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv nr. 2003/55/EF af 26. juni 2003 (EU- Ti-dende 2003 nr. L 176, side 57), dele af Rådetsdirektiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som ændretsenest ved Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september2003,(EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), ogdele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april1979, (EF-Tidende 1979 nr. L103, side 1), somændret senest ved Rådets forordning (EF) nr.807/2003 af 14. april 2003, (EU-Tidende 2003nr. L 122, side 36).1.Ifodnotentil lovens titel indsættes efter»gennemfører«: »dele af Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009om fælles regler for det indre marked for elek-tricitet og om ophævelse af direktiv2003/54/EF, (EU-Tidende 2009 nr. L 211, side55), dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fællesregler for det indre marked for naturgas og omophævelse af direktiv 2003/55/EF, (EU-Tidende 2009 nr. L 211, side 94),«.

dets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. sep-tember 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side1), dele af Rådets direktiv 85/337/EØF af 27.juni 1985, (EF-Tidende 1985 nr. L 175, side40), som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af26. maj 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 156,side 17), og dele af Rådets direktiv 79/409/EØFaf 2. april 1979, (EF-Tidende 1979 nr. L 103,side 1), som ændret senest ved Rådets forord-ning (EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36).§ 34.…Stk. 7.Forskrifterne skal være tilgængeligefor brugere og potentielle brugere af det kollek-tive elforsyningssystem. Energinet.dk skal efterhøring af relevante parter anmelde de fastsatteforskrifter til Energistyrelsen. Energistyrelsenkan give pålæg om ændring af forskrifterne.§ 37. ..Stk. 2. …3) Til elektricitet produceret på Anholt Hav-vindmøllepark udbudt den 30. april 2009 ydeset pristillæg, der fastsættes af klima- og ener-giministeren efter forelæggelse for et af Folke-tinget nedsat udvalg.2.I§ 34, stk. 7,ændres to steder »Energistyrel-sen« til: »Energitilsynet«.

§6Stk. 1.Loven træder i kraft den 3. marts 2011.Stk. 2.Ministeren fastsætter tidspunktet forikrafttrædelsen af § 84 b, stk. 2, i lov om elfor-syning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. x,og § 45 b, stk. 2, i lov om naturgasforsyning,som affattet ved denne lovs § 2, nr. y.Stk. 3.Kravene i §§ 19 a, 19 b eller 19 c, somaffattet ved denne lovs § 1, nr. x, skal være op-fyldt inden den 3. marts 2012, jf. dog stk. 4.Certificering af virksomheder, som opfylderkravene i §§ 19 a, 19 b eller 19 c, jf. § 19 d,som affattet ved denne lovs § 1, nr. x, skal lige-ledes være afsluttet inden den 3. marts 2012, jf.dog stk. 4.Stk. 4.Kravene i § 19 a, stk. 2-4, som affattetved denne lovs § 1, nr. x, skal først være op-fyldt og den tilhørende certificering, jf. § 19 d,som affattet ved denne lovs § 1, nr. x, skal førstvære afsluttet inden den 3. marts 2013, såfremttransmissionsvirksomheden ikke er vertikaltintegreret den 3. marts 2012.Stk. 5.Kravene i § 10 b, som affattet ved den-ne lovs § 2, nr. 6, skal være opfyldt inden den3. marts 2012. Certificering af virksomheder,som opfylder kravene i § 10 b, jf. § 10 c, somaffattet ved denne lovs § 2, nr. 6, skal ligeledesvære afsluttet inden den 3. marts 2012

Bilag 2Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fællesregler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv2003/54/EF EØS-relevant tekst

EU-Tidende nr. L 211 af 14/08/2009 s. 0055 - 0093

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EFaf 13. juli 2009om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF(EØS-relevant tekst)EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, ar-tikel 55 og 95,under henvisning til forslag fra Kommissionen,under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg [1],under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget [2],efter proceduren i traktatens artikel 251 [3], ogud fra følgende betragtninger:(1) Formålet med det indre marked for elektricitet, som siden 1999 gradvis har taget form i Fællesska-bet, er at stille reelle valgmuligheder til rådighed for alle forbrugere i Den Europæiske Union, privatper-soner som erhvervsdrivende, åbne nye forretningsmuligheder og fremme handelen over grænserne, såder derved kan opnås effektiviseringsgevinster, konkurrencedygtige priser og højere servicestandarder,og at bidrage til øget forsyningssikkerhed og bæredygtighed.(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indremarked for elektricitet [4] har bidraget væsentligt til skabelsen af et sådant indre marked for elektrici-tet.(3) De rettigheder, der er sikret EU-borgerne i traktaten, herunder fri bevægelighed for varer og tjene-steydelser og fri etableringsret kan kun udøves i et helt åbent marked, hvor alle forbrugere frit kanvælge leverandør, og alle leverandører frit kan levere til deres kunder.(4) På nuværende tidspunkt er der dog hindringer for salget af elektricitet på lige vilkår og uden diskri-mination eller ugunstige betingelser i Fællesskabet. Navnlig kan endnu ikke alle medlemsstaterne sikreikke-diskriminerende netadgang og myndighedstilsyn på samme effektive niveau.(5) En sikker elektricitetsforsyning er af vital betydning for udviklingen af det europæiske samfund, forgennemførelsen af en bæredygtig politik for klimaforandringer og for fremme af konkurrenceevnen pådet indre marked. Med henblik herpå bør sammenkoblinger på tværs af grænserne videreudvikles for atsikre forbrugere og erhvervsliv i Fællesskabet et udbud af alle energikilder til den mest konkurrence-dygtige pris.(6) Et velfungerende indre marked for elektricitet bør give producenterne den nødvendige tilskyndelsetil at investere i ny energiproduktion, herunder elektricitet fra vedvarende energikilder, idet der læggessærlig vægt på de mest isolerede lande og regioner på Fællesskabets energimarked. Et velfungerendemarked bør også sikre forbrugerne passende foranstaltninger med henblik på at fremme en mere effek-tiv energiudnyttelse, og en forudsætning herfor er sikre energiforsyninger.

(7) Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007 »En energipolitik for Europa« fremhæver, hvor vig-tigt det er at fuldføre det indre marked for elektricitet og skabe lige vilkår for alle elektricitetsvirksom-heder, der er etableret i Fællesskabet. Meddelelserne fra Kommissionen af 10. januar 2007 »Udsigternefor det indre gas- og elmarked« og »Undersøgelse i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1/2003 afden europæiske gas- og elsektor (endelig rapport)« viste, at de nuværende regler og foranstaltningerikke skaber de fornødne rammer for, at målet om et velfungerende indre marked kan opfyldes.(8) For at sikre konkurrence og elektricitetsforsyning til den mest konkurrencedygtige pris bør med-lemsstaterne og de nationale regulerende myndigheder lette grænseoverskridende adgang for nye le-verandører af elektricitet fra forskellige energikilder samt for nye leverandører af energiproduktion.(9) Uden effektiv adskillelse mellem net på den ene side og produktions- og forsyningsvirksomhed påden anden side (»effektiv adskillelse«) er der risiko for forskelsbehandling, ikke kun hvad angår netdrif-ten, men også hvad angår incitamentet for vertikalt integrerede virksomheder til at investere tilstræk-keligt i deres net.(10) De regler om selskabsretlig og funktionel adskillelse, der er fastsat i direktiv 2003/54/EF, har dogikke ført til effektiv adskillelse for transmissionssystemoperatørernes vedkommende. På mødet den 8.og 9. marts 2007 opfordrede Det Europæiske Råd derfor Kommissionen til at udarbejde lovgivningsfor-slag om »effektiv adskillelse af forsynings- og produktionsaktiviteter fra netdrift«.(11) Effektiv adskillelse kan kun sikres ved at fjerne de vertikalt integrerede virksomheders incitamenttil at diskriminere mod konkurrenter, hvad netadgang og investeringer angår. Ejerskabsmæssig adskil-lelse, der indebærer udpegning af netejeren som systemoperatør og dennes uafhængighed af alle for-synings- og produktionsinteresser, er klart en effektiv og stabil måde at løse den iboende interessekon-flikt på og sikre forsyningssikkerheden. Derfor betegnede Europa-Parlamentet i sin beslutning af 10. juli2007 om udsigterne for det indre gas- og elmarked [5] ejerskabsmæssig adskillelse på transmissionsni-veauet som det mest effektive middel til at fremme investeringer i infrastruktur på en ikke-diskriminerende måde, fair netadgang for nytilkomne virksomheder og markedsgennemsigtighed. Med-lemsstaterne bør derfor i forbindelse med ejerskabsmæssig adskillelse forpligtes til at sikre, at den ellerde samme personer ikke har ret til at udøve kontrol over en produktions- eller forsyningsvirksomhed,samtidig med at vedkommende udøver kontrol eller rettigheder over en transmissionssystemoperatøreller et transmissionssystem. Omvendt bør kontrol over et transmissionssystem eller en transmissions-systemoperatør udelukke muligheden for at udøve kontrol eller rettigheder over for et produktions- ellerforsyningsvirksomhed. En produktions- eller forsyningsvirksomhed bør inden for disse grænser havemulighed for at have en minoritetskapitalandel i en transmissionssystemoperatør eller et transmissions-system.(12) Enhver ordning for adskillelse bør effektivt kunne løse eventuelle interessekonflikter mellem produ-center, leverandører og transmissionssystemoperatører for at skabe incitamenter til de nødvendige in-vesteringer og sikre nye markedsdeltagere adgang under en gennemsigtig og effektiv reguleringsord-ning og må ikke føre til en for kostbar reguleringsordning for de nationale regulerende myndigheder.(13) Definitionen af ordet »kontrol« er taget fra Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EF-fusionsforordningen) [6].(14) Da ejerskabsmæssig adskillelse i nogle tilfælde kræver, at virksomhederne omstruktureres, bør demedlemsstater, der beslutter sig for ejerskabsmæssig adskillelse, indrømmes ekstra tid til at gennemfø-re de relevante bestemmelser. Da der er vertikale forbindelser mellem elektricitets- og gassektoren, børbestemmelserne om adskillelse gælde på tværs af de to sektorer.(15) For at sikre, at netdriften foregår i fuld uafhængighed af forsynings- og produktionsinteresser ogfor at hindre, at der udveksles fortrolige oplysninger, bør den samme person i forbindelse med ejer-skabsmæssig adskillelse ikke være medlem af de ledende organer for både en transmissionssystemope-ratør eller et transmissionssystem og en virksomhed, der varetager produktions- eller forsyningsopga-ver. Af samme grund bør den samme person ikke have ret til at udpege medlemmer til en transmissi-onssystemoperatørs eller et transmissionssystems ledende organer og til at udøve kontrol eller rettig-heder over en produktions- eller forsyningsvirksomhed.

(16) Ved at oprette en system- eller transmissionsoperatør, der er uafhængig af forsynings- og produk-tionsinteresser, bør det kunne sikres, at adskillelsen af interesser bliver effektiv, selv om en vertikalt in-tegreret virksomhed fortsat ejer netaktiverne, forudsat at en sådan uafhængig system- eller transmissi-onsoperatør varetager alle de opgaver, der påhviler en systemoperatør, og forudsat at der indføres de-taljeret regulering og et omfattende myndighedstilsyn.(17) Når en virksomhed, der ejer et transmissionssystem, den 3. september 2009 indgår i en vertikaltintegreret virksomhed, bør medlemsstaterne derfor have mulighed for at vælge mellem ejerskabsmæs-sig adskillelse og oprettelse af en system- eller transmissionsoperatør, der er uafhængig af forsynings-og produktionsinteresser.(18) For at interesserne for aktionærer i vertikalt integrerede virksomheder kan ydes fuld beskyttelse,bør medlemsstaterne have mulighed for at gennemføre ejerskabsmæssig adskillelse, enten ved direkteafhændelse eller ved opdeling af den integrerede virksomheds aktier i aktier i netvirksomheden og akti-er i de tilbageværende forsynings- og produktionsvirksomheder, forudsat at de krav, ejerskabsmæssigadskillelse indebærer, opfyldes.(19) Det bør gennem specifikke tillægsregler sikres, at løsningerne med en uafhængig system- ellertransmissionsoperatør bliver fuldt ud effektive. Reglerne om den uafhængige transmissionsoperatørskaber hensigtsmæssige reguleringsrammer til sikring af fair konkurrence, tilstrækkelige investeringer,adgang for nye markedsdeltagere og integration af elektricitetsmarkederne. Effektiv adskillelse via denuafhængige transmissionsoperatør bør være baseret på en søjle af organisatoriske foranstaltninger ogforanstaltninger vedrørende styring af transmissionssystemoperatørerne og på en søjle af foranstaltnin-ger vedrørende investeringer, der sammenkobler ny produktionskapacitet med nettet og markedsinte-grationen gennem et regionalt samarbejde. Transmissionsoperatørens uafhængighed bør bl.a. også sik-res gennem visse »afkølingsperioder«, hvor der ikke udøves nogen ledelse eller anden relevant aktiviteti den vertikalt integrerede virksomhed, der giver adgang til samme oplysninger som dem, der kunneopnås i en ledelsesfunktion. Systemet med effektiv adskillelse af uafhængige transmissionssystemope-ratører er i overensstemmelse med de krav, som Det Europæiske Råd fastlagde på sit møde den 8. og9. marts 2007.(20) For at styrke konkurrencen på det indre marked for elektricitet bør store erhvervskunder kunnevælge deres leverandører og indgå kontrakt om elektricitetsleverancer med flere leverandører. Sådannekunder bør beskyttes mod eneretsklausuler, hvis sigte er at udelukke konkurrerende og/eller supple-rende tilbud.(21) En medlemsstat har ret til at vælge fuld ejerskabsmæssig adskillelse på sit område. Når en med-lemsstat har benyttet sig af denne ret, har en virksomhed ikke ret til at oprette en uafhængig system-eller transmissionsoperatør. Desuden kan en virksomhed, der varetager produktions- eller forsynings-opgaver, ikke direkte eller indirekte udøve kontrol eller rettigheder over en transmissionssystemopera-tør fra en medlemsstat, der har valgt fuld ejerskabsmæssig adskillelse.(22) Der vil med dette direktiv forekomme forskellige former for organisation af markederne i det indremarked for elektricitet. De foranstaltninger, som medlemsstaterne kan træffe for at sikre ensartede vil-kår, bør være begrundet i tvingende almene hensyn. Kommissionen bør høres om foranstaltningernesforenelighed med traktaten og fællesskabsretten.(23) Ved gennemførelsen af effektiv adskillelse bør princippet om ikke-diskrimination mellem den of-fentlige og den private sektor respekteres. Derfor bør en og samme person ikke, hverken alene eller ifællesskab med andre, kunne udøve kontrol eller rettigheder, i strid med bestemmelserne om ejer-skabsmæssig adskillelse eller løsningen med den uafhængige systemoperatør, over organerne i bådetransmissionssystemoperatøren eller transmissionssystemet og produktions- eller forsyningsvirksomhe-derne, hvad sammensætning, afstemning eller beslutningsproces angår. Forudsat at den pågældendemedlemsstat kan påvise, at kravet er overholdt, bør to separate offentlige organer, hvad angår ejer-skabsmæssig adskillelse og løsningen med den uafhængige systemoperatør, have mulighed for at kon-trollere produktions- og forsyningsaktiviteter på den ene side og transmissionsaktiviteter på den andenside.

(24) Der bør være fuld effektiv adskillelse af netaktiviteter og forsynings- og produktionsaktiviteter i he-le Fællesskabet både for fællesskabs- og ikke-fællesskabs-virksomheder. For at sikre, at netaktiviteterog forsynings- og produktionsaktiviteter i hele Fællesskabet forbliver adskilt fra hinanden, bør de regu-lerende myndigheder have beføjelse til at afvise certificering af transmissionssystemoperatører, som ik-ke overholder reglerne om adskillelse. For at sikre ensartet anvendelse af disse bestemmelser i heleFællesskabet bør de regulerende myndigheder tage videst muligt hensyn til Kommissionens udtalelse,når de træffer certificeringsafgørelser. For tillige at sikre overholdelse af Fællesskabets internationaleforpligtelser og solidaritet og energisikkerhed i Fællesskabet bør Kommissionen have ret til at afgive enudtalelse om en certificeringsafgørelse over for en transmissionssystemejer eller transmissionssystem-operatør, der kontrolleres af en eller flere personer fra et eller flere tredjelande.(25) Energiforsyningssikkerhed er af stor betydning for den offentlige sikkerhed og hænger derfor tætsammen med et velfungerende indre marked for elektricitet og integrationen af de isolerede elektrici-tetsmarkeder i medlemsstaterne. Elektricitet kan kun bringes ud til EU-borgerne gennem nettet. Vel-fungerende elektricitetsmarkeder, og navnlig net og andre elektricitetsforsyningsanlæg, spiller en afgø-rende rolle for den offentlige sikkerhed, økonomiens konkurrenceevne og EU-borgernes velfærd. Perso-ner fra tredjelande bør derfor kun få tilladelse til at kontrollere et transmissionssystem eller en trans-missionssystemoperatør, hvis de opfylder kravene om effektiv adskillelse, som finder anvendelse i Fæl-lesskabet. Uden at det berører Fællesskabets internationale forpligtelser, er det Fællesskabets opfattel-se, at elektricitetstransmissionssystemsektoren er af stor betydning for Fællesskabet, hvorfor der er be-hov for supplerende beskyttelsesforanstaltninger til fortsat sikring af energiforsyningen til Fællesskabetfor at undgå trusler mod den offentlige orden og den offentlige sikkerhed i Fællesskabet og mod EU-borgernes velfærd. Energiforsyningssikkerheden i Fællesskabet kræver især en vurdering af uafhæng-igheden af netdriften, af graden af Fællesskabets og de enkelte medlemsstaters afhængighed af ener-giforsyning fra tredjelande og af, hvordan både indenrigs- og udenrigshandel samt investering i energibehandles i et bestemt tredjeland. Forsyningssikkerheden bør derfor vurderes på grundlag af de fakti-ske omstændigheder i hvert enkelt tilfælde samt rettigheder og forpligtelser efter international ret, isærde internationale aftaler mellem Fællesskabet og det pågældende tredjeland. Kommissionen opfordrestil, når det er relevant, at forelægge henstillinger til at forhandle om relevante aftaler med tredjelandevedrørende sikring af energiforsyningen til Fællesskabet eller til at medtage de nødvendige spørgsmål iandre forhandlinger med disse tredjelande.(26) Ikke-diskriminerende adgang til distributionsnettet er afgørende for downstream-adgangen til de-tailkunderne. Mulighederne for at forskelsbehandle tredjeparter, hvad adgang og investeringer angår,er imidlertid mindre betydningsfulde på distributionsniveauet end på transmissionsniveauet, hvor over-belastningsproblemer og indflydelse fra produktions- eller forsyningsinteresser i almindelighed er størreend på distributionsniveauet. Dertil kommer, at selskabsretlig og funktionel adskillelse af distributions-systemoperatører i overensstemmelse med direktiv 2003/54/EF først blev obligatorisk fra den 1. juli2007, hvorfor det stadig står tilbage at vurdere virkningerne af denne regel på det indre marked forelektricitet. De nuværende regler for selskabsretlig og funktionel adskillelse kan føre til effektiv adskil-lelse, forudsat at de defineres tydeligere, gennemføres korrekt og overvåges nøje. For at sikre lige vil-kår i detailleddet bør distributionssystemoperatørernes aktiviteter derfor overvåges, så de hindres i atudnytte deres vertikale integration til at styrke deres stilling i konkurrencen på markedet, i særdeleshedi forhold til privatkunder og små erhvervskunder.(27) Medlemsstaterne bør tilskynde til modernisering af distributionsnettene, f.eks. ved at indføre intel-ligente net, der etableres på en måde, som tilskynder til decentral produktion og energieffektivitet.(28) I forbindelse med mindre systemer skal hjælpefunktioner eventuelt sikres af transmissionssystem-operatører, der er sammenkoblet med det lille system.(29) For ikke at pålægge små distributionssystemoperatører en uforholdsmæssig stor finansiel og ad-ministrativ byrde bør medlemsstaterne om nødvendigt kunne undtage de pågældende virksomheder frakravene om selskabsretlig adskillelse vedrørende distribution.(30) Anvendes der et lukket distributionssystem til at sikre optimal effektivitet af en integreret energi-forsyning, som kræver særlige operationelle standarder, eller opretholdes et lukket distributionssystemprimært til brug for ejeren af systemet, bør det være muligt at fritage distributionssystemoperatøren forforpligtelser, som ville udgøre en unødvendig administrativ byrde, på grund af det særlige forhold mel-

lem distributionssystemoperatøren og brugerne af systemet. Industrielle, kommercielle eller delte ser-viceanlæg som f.eks. jernbanestationers bygninger, lufthavne, hospitaler, store campingpladser med in-tegrerede faciliteter eller kemiske industrianlæg kan omfatte lukkede distributionssystemer som følge afden særlige karakter af deres drift.(31) Bevillingsprocedurerne bør ikke føre til en administrativ byrde, der står i misforhold til elektricitets-producenternes størrelse og potentielle indvirkning. Urimeligt langvarige bevillingsprocedurer kan udgø-re en hindring for adgang for nye markedsdeltagere.(32) Der bør træffes yderligere foranstaltninger for at sikre gennemsigtige og ikke-diskriminerende ta-riffer for adgang til nettene. Disse tariffer bør finde anvendelse på alle systembrugere på et ikke-diskriminerende grundlag.(33) Med direktiv 2003/54/EF er der indført krav om, at medlemsstaterne skal udpege reguleringsmyn-digheder med nærmere bestemte beføjelser. I mange tilfælde viser erfaringerne imidlertid, at regule-ringens effektivitet ofte hæmmes af, at reguleringsmyndighederne ikke er tilstrækkelig uafhængige afregeringen og ikke har tilstrækkelige beføjelser og handlemuligheder. Derfor opfordrede Det Europæi-ske Råd på mødet den 8. og 9. marts 2007 Kommissionen til at udarbejde lovgivningsforslag om yderli-gere harmonisering af nationale energireguleringsmyndigheders beføjelser og styrkelse af deres uaf-hængighed. Der bør være mulighed for, at disse nationale regulerende myndigheder omfatter bådeelektricitets- og gassektoren.(34) Det er nødvendigt, at energireguleringsmyndigheder kan træffe afgørelser i alle regulerings-spørgsmål og være fuldt uafhængige af alle andre offentlige og private interesser, hvis det indre mar-ked for elektricitet skal kunne fungere efter hensigten. Dette udelukker hverken domstolskontrol ellerparlamentstilsyn i overensstemmelse med medlemsstaternes forfatningsmæssige lovgivning. Endvidereer den nationale lovgivers godkendelse af reguleringsmyndighedens budget ikke en hindring for bud-getmæssig autonomi. Bestemmelserne om autonomi i forhold til gennemførelsen af det tildelte budgetbør gennemføres inden for de rammer, som fastsættes af den nationale budgetlovgivning og -regler.Det bør være muligt for medlemsstaterne at tage behørigt hensyn til de disponible menneskelige res-sourcer og bestyrelsens størrelse, samtidigt med at de bidrager til den nationale regulerende myndig-heds uafhængighed fra politiske eller økonomiske interesser via en passende rotationsordning.(35) For at sikre en effektiv markedsadgang for alle markedsdeltagere, herunder nye virksomheder, erdet nødvendigt at indføre ikke-diskriminerende og omkostningsrelaterede balanceringsmekanismer. Såsnart elektricitetsmarkedet er tilstrækkeligt smidigt, bør dette opnås ved indførelse af gennemsigtigemarkedsbaserede mekanismer for forsyning og køb af elektricitet, som der er behov for inden for ram-merne af balanceringskravene. Så længe et sådant smidigt marked ikke findes, bør de nationale regule-rende myndigheder spille en aktiv rolle for at sikre, at tarifferne for balanceringsydelser er ikke-diskriminerende og afspejler omkostningerne. Samtidig bør der opstilles passende incitamenter til at ba-lancere produktionen og forbruget af elektricitet og til ikke at bringe systemet i fare. Transmissionssy-stemoperatørerne bør gøre det lettere for endelige kunder og repræsentanter for endelige kunder atdeltage på reserve- og balanceringsmarkeder.(36) De nationale regulerende myndigheder bør selv kunne fastsætte eller godkende tariffer eller demetoder, der ligger til grund for beregningen af tarifferne, på grundlag af et forslag fra transmissions-systemoperatører eller distributionssystemoperatører eller på grundlag af et forslag, som disse operatø-rer og brugerne af nettene er enige om. Ved udførelsen af disse opgaver bør de nationale regulerendemyndigheder sikre, at transmissions- og distributionstarifferne er ikke-diskriminerende og afspejler om-kostningerne, og tage hensyn til de langsigtede, marginale, sparede netomkostninger som følge af de-central produktion og foranstaltninger til efterspørgselsstyring.(37) Energireguleringsmyndigheder bør have beføjelse til at træffe bindende afgørelser i forhold tilelektricitetsvirksomheder og til at pålægge elektricitetsvirksomheder, der ikke opfylder deres forpligtel-ser, sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkningeller til at foreslå at en kompetent domstol pålægger dem sådanne sanktioner. Energireguleringsmyn-digheder bør også, uanset anvendelsen af konkurrencereglerne, have beføjelse til at træffe afgørelseom passende foranstaltninger, der sikrer forbrugerne fordele gennem fremme af den effektive konkur-rence, der er en forudsætning for et velfungerende indre marked for elektricitet. Oprettelsen af virtuelle

kraftværker — et elektricitetsfrigivelsesprogram, hvorved elektricitetsvirksomheder, er forpligtet til en-ten at sælge en vis mængde elektricitet til eller stille den til rådighed for interesserede leverandører i etgivet tidsrum eller give disse adgang til dele af produktionskapaciteten — er én af de mulige foranstalt-ninger, der kan anvendes til at fremme effektiv konkurrence og sikre, at markedet fungerer korrekt.Energireguleringsmyndigheder bør også bemyndiges til at bidrage til at sikre høje standarder for forsy-ningspligt og offentlig service under hensyntagen til markedsåbningen, beskyttelsen af sårbare kundersamt den fulde effektivitet af forbrugerbeskyttelsesreglerne. Disse bestemmelser bør hverken ind-skrænke Kommissionens beføjelser, hvad anvendelsen af konkurrencereglerne angår, herunder densbeføjelse til at undersøge fusioner med en fællesskabsdimension, eller reglerne for det indre marked,som f.eks. de frie kapitalbevægelser. Det uafhængige organ, ved hvilket en part, der er berørt af en af-gørelse truffet af en national reguleringsmyndighed, har klageret, kunne være en domstol eller en lig-nende instans, som har kompetence til at foretage domstolskontrol.(38) En harmonisering af de nationale regulerende myndigheders beføjelser bør omfatte beføjelser til attilbyde elektricitetsvirksomheder incitamenter og at pålægge elektricitetsvirksomheder sanktioner, derer effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning eller til at foreslå, aten kompetent domstol pålægger dem sådanne sanktioner. Desuden bør regulerende myndigheder havebeføjelse til at anmode om relevante oplysninger fra elektricitetsvirksomhederne samt foretage passen-de og fyldestgørende undersøgelser og bilægge tvister.(39) Det indre marked for elektricitet lider under mangel på likviditet og gennemsigtighed, hvilket hin-drer effektiv ressourceallokering, begrænser mulighederne for risikodækning og spærrer vejen for nyeinvestorer. Der er behov for at øge konkurrencen og forsyningssikkerheden ved at lette integrationen afnye kraftværker i alle medlemsstaters elektricitetsnet og ved navnlig at tilskynde nye virksomheder tilat deltage på markedet. Der er behov for at øge tilliden til markedet, dets likviditet og antallet af mar-kedsdeltagere, og derfor må myndighedstilsynet med virksomheder, der er aktive inden for elektricitets-forsyning, intensiveres. Sådanne krav bør ikke indskrænke men være forenelige med gældende fælles-skabsret om finansmarkeder. Energireguleringsmyndighederne og finansmarkedsmyndighederne børsamarbejde, så de kan bistå hinanden med at få overblik over de pågældende markeder.(40) Inden Kommissionen vedtager retningslinjer for journalføringskravene, bør Agenturet for Samar-bejde mellem Energireguleringsmyndigheder, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning (EF) nr. 713/2009 af 13. juli 2009 om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energi-myndigheder [7] (»agenturet«), og Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (»CESR«), oprettet vedKommissionens afgørelse 2009/77/EF [8], rådføre sig og rådgive Kommissionen om, hvad de bør inde-holde. Agenturet og CESR bør også i samarbejde yderligere undersøge og rådgive om, hvorvidt trans-aktioner med elektricitetsforsyningskontrakter og elektricitetsderivater bør omfattes af krav om gen-nemsigtighed før og efter handelen, og hvad disse krav i så fald bør indeholde.(41) Medlemsstaterne eller, hvis en medlemsstat har fastsat dette, den regulerende myndighed bør til-skynde til udvikling af afbrydelige forsyningskontrakter.(42) Hele Fællesskabets industri og handel, herunder små og mellemstore virksomheder og alle EU-borgere, som har økonomisk gavn af det indre marked, bør også kunne opnå et højt forbrugerbeskyt-telsesniveau, og navnlig bør privatkunder og, i det omfang medlemsstaterne finder det hensigtsmæs-sigt, mindre virksomheder kunne gives forsyningspligtgarantier, især med hensyn til forsyningssikker-hed og rimelige tariffer, såvel ud fra en rimelighedsbetragtning som af hensyn til konkurrenceevnen ogfor indirekte at skabe beskæftigelse. Disse kunder bør også have adgang til valgmuligheder, en fair be-handling, repræsentation og tvistbilæggelsesmekanismer.(43) Næsten alle medlemsstater har valgt at sikre konkurrence inden for elektricitetsfremstilling gen-nem en gennemsigtig bevillingsprocedure. Medlemsstaterne bør dog sikre muligheden for at bidrage tilforsyningssikkerhed ved iværksættelse af en udbudsprocedure eller en tilsvarende procedure, hvis derikke opbygges tilstrækkelig elektricitetsproduktionskapacitet på grundlag af bevillingsproceduren. Med-lemsstaterne bør af hensyn til miljøbeskyttelsen og fremme af helt ny teknologi have mulighed for atgøre ny kapacitet til genstand for udbud på grundlag af offentliggjorte kriterier. Ny kapacitet omfatterbl.a. elektricitet fra vedvarende energikilder og samproduktionen af el og varme.

(44) Af hensyn til forsyningssikkerheden må balancen mellem udbud og efterspørgsel overvåges i hverenkelt medlemsstat, efterfulgt af en rapport om situationen på fællesskabsplan, under hensyntagen tilsammenkoblingskapaciteten mellem de forskellige områder. Denne overvågning bør finde sted i til-strækkelig god tid, så der kan træffes passende foranstaltninger, hvis forsyningssikkerheden er truet.Etablering og vedligeholdelse af den nødvendige netinfrastruktur, herunder sammenkoblingskapacitet,bør bidrage til at sikre en stabil elektricitetsforsyning. Etablering og vedligeholdelse af den nødvendigenetinfrastruktur, herunder sammenkoblingskapacitet og decentraliseret produktion af elektricitet, er vig-tige elementer til at sikre en stabil elektricitetsforsyning.(45) Medlemsstaterne bør sikre, at privatkunder og, når medlemsstaterne anser det for hensigtsmæs-sigt, små virksomheder nyder samme ret til at få leveret elektricitet af en bestemt kvalitet til klartsammenlignelige, gennemsigtige og rimelige priser. For at sikre, at der opretholdes høje standarder foroffentlig service i Fællesskabet, bør alle foranstaltninger truffet af medlemsstaterne med henblik på atopfylde målsætningen for dette direktiv regelmæssigt meddeles Kommissionen. Kommissionen offent-liggør regelmæssigt en rapport, der analyserer de foranstaltninger, der er truffet på nationalt plan forat opfylde målsætningerne for offentlig service, og sammenligner deres effektivitet med henblik på atfremsætte anbefalinger vedrørende foranstaltninger på nationalt plan for at opnå høje standarder foroffentlig service. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at beskytte sårbare kunderi forbindelse med det indre marked for elektricitet. Sådanne foranstaltninger kan være forskellige alt ef-ter de særlige omstændigheder i den pågældende medlemsstat og kan eventuelt omfatte specifikkeforanstaltninger vedrørende betaling af elektricitetsregninger eller mere generelle foranstaltninger, dertræffes inden for den sociale sikringsordning. Såfremt forsyningspligten også omfatter små virksomhe-der, kan foranstaltninger til at sikre, at en sådan forsyningspligt varetages, være forskellige afhængigaf, om de er rettet mod privatkunder eller små virksomheder.(46) Overholdelse af kravene til offentlig service er et grundlæggende krav i dette direktiv, og det ervigtigt, at der i direktivet opstilles fælles minimumstandarder, som alle medlemsstater skal overholde,og hvormed der tages hensyn til målsætningerne om forbrugerbeskyttelse, forsyningssikkerhed, miljø-beskyttelse og ensartede konkurrenceniveauer i alle medlemsstater. Det er vigtigt, at kravene til offent-lig service kan fortolkes nationalt på baggrund af nationale forhold, idet det forudsættes, at fælles-skabslovgivningen overholdes.(47) Det bør være muligt for medlemsstaterne at udpege en forsyningspligtig leverandør. Denne kanvære salgsafdelingen i en vertikalt integreret virksomhed, der også varetager distributionsfunktioner,såfremt det opfylder dette direktivs krav om adskillelse.(48) Foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne med henblik på at opfylde målsætningerne omsocial og økonomisk samhørighed, bør kunne omfatte relevante økonomiske incitamenter, eventueltved at benytte alle eksisterende ordninger i medlemsstaterne og i Fællesskabet. Sådanne ordninger kanomfatte mekanismer til sikring af den nødvendige investering.(49) I det omfang foranstaltninger truffet af medlemsstaterne til opfyldelse af offentlige serviceforplig-telser er statsstøtte i henhold til traktatens artikel 87, stk. 1, skal Kommissionen underrettes i henholdtil traktatens artikel 88, stk. 3.(50) Kravene til offentlig service, herunder med hensyn til forsyningspligten og de fælles mindstenor-mer, der følger af dem, må styrkes yderligere for at sikre, at alle forbrugere, navnlig de sårbare, fårgavn af konkurrencen og opnår rimeligere priser. Kravene til offentlig service bør fastlægges på natio-nalt plan under hensyntagen til de nationale forhold; medlemsstaterne bør dog respektere fællesskabs-retten. Unionsborgerne og når medlemsstaterne anser det for hensigtsmæssigt, små virksomheder børnyde godt af forpligtelser til offentlig service, navnlig hvad angår forsyningssikkerhed og rimelige priser.For at kunne forsyne kunderne er det vigtigt at have adgang til objektive og gennemsigtige forbrugsda-ta. Forbrugerne bør således have adgang til deres forbrugsdata og associerede priser og service, så dekan opfordre konkurrerende virksomheder til at give et tilbud på grundlag af disse data. Forbrugernebør også have ret til at få fyldestgørende oplysninger om deres energiforbrug. Forudbetalinger bør af-spejle det forventede elektricitetsforbrug og de forskellige betalingssystemer bør være ikke-diskriminerende. Hvis kunderne tilstrækkeligt hyppigt får oplysninger om deres energiudgifter, tilskyn-des de til energibesparelser, fordi de får direkte feedback om virkningerne af investeringer i energief-fektiv teknik og af adfærdsændringer. En fuldstændig gennemførelse af Europa-Parlamentet og Rådets

direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester [9]vil bidrage til, at forbrugerne kan reducere deres energiudgifter.(51) Dette direktiv bør fokusere på forbrugernes interesser, og ydelsernes kvalitet bør være en centraldel af elektricitetsvirksomhedernes ansvar. Det er nødvendigt at styrke og sikre forbrugernes eksiste-rende rettigheder, og dette bør indebære øget gennemsigtighed. Forbrugerbeskyttelsen bør sikre, at al-le forbrugere på bredere europæisk plan drager fordel af et konkurrencebaseret marked. Forbrugerret-tighederne bør håndhæves af medlemsstaterne, eller hvis en medlemsstat har fastsat dette, af de regu-lerende myndigheder.(52) Forbrugerne bør råde over klare og forståelige oplysninger om deres rettigheder i forhold til ener-gisektoren. Kommissionen bør efter høring af de relevante interessenter, herunder medlemsstaterne,de nationale regulerende myndigheder, forbrugerorganisationer og elektricitetsvirksomheder forelæggeen tilgængelig, brugervenlig tjekliste for energiforbrugere, der giver forbrugerne praktiske oplysningerom deres rettigheder. Alle forbrugere bør modtage denne tjekliste og den bør være offentligt tilgænge-ligt.(53) Energifattigdom er et voksende problem i Fællesskabet. Medlemsstater, der er berørt heraf, ogsom endnu ikke har gjort det, bør derfor udarbejde nationale handlingsplaner eller andre hensigtsmæs-sige rammer for at bekæmpe energifattigdom med henblik på at mindske antallet af personer, som erramt af dette fænomen. Medlemsstaterne bør under alle omstændigheder sikre sårbare kunder dennødvendige energiforsyning. I denne forbindelse kunne der anvendes en integreret tilgang, f.eks. i for-bindelse med sociale politikker, og foranstaltningerne kunne omfatte sociale politikker eller energieffek-tivitetsforbedringer på boligområdet. Dette direktiv bør som minimum muliggøre nationale politikker tilfordel for sårbare kunder.(54) En effektiv bilæggelse af tvister, der er tilgængelig for alle forbrugere, sikrer en øget forbrugerbe-skyttelse. Medlemsstaterne bør indføre procedurer for en hurtig og effektiv behandling af klager.(55) Der bør være mulighed for, at indførelsen af intelligente målersystemer baseres på en økonomiskvurdering. Hvis det fremgår af vurderingen, at indførelsen af disse målersystemer kun er økonomiskvelbegrundet og omkostningseffektiv for kunder med et vist elektricitetsforbrug, kan medlemsstaternetage hensyn til dette, når de gennemfører intelligente målersystemer.(56) Markedspriserne bør skabe de rette incitamenter til udvikling af nettet og til investering i ny elek-tricitetsproduktion.(57) Fremme af fair konkurrence og let adgang for forskellige leverandører samt fremme af ny elektrici-tetsproduktionskapacitet bør have afgørende betydning for medlemsstaterne for at give forbrugernemulighed for at udnytte muligheder ved et liberaliseret indre marked for elektricitet.(58) Med henblik på etableringen af et indre marked for elektricitet bør medlemsstaterne fremme inte-grationen af deres nationale markeder og samarbejdet mellem systemoperatører på fællesskabsplan ogregionalt plan ved at inkludere isolerede elektricitetsøer, som fortsat findes i Fællesskabet.(59) Det bør være et af hovedmålene med dette direktiv, at der etableres et egentligt indre marked forelektricitet via et net forbundet på fællesskabsplan, og reguleringsspørgsmål vedrørende grænseover-skridende sammenkoblinger og regionale markeder bør derfor være en af de regulerende myndighe-ders hovedopgaver i givet fald i tæt samarbejde med agenturet.(60) Sikring af fælles regler for et egentligt europæisk indre marked og en bred elektricitetsforsyning,der er tilgængelig for alle, bør også være et af hovedmålene for dette direktiv. Med henblik herpå vilikke-forvredne markedspriser udgøre et incitament til grænseoverskridende sammenkoblinger og inve-steringer i ny elektricitetsproduktion og samtidig på længere sigt føre til priskonvergens.(61) De regulerende myndigheder bør også formidle oplysninger om markedet for at give Kommissio-nen mulighed for at spille sin rolle som observatør og vogter af det indre marked for elektricitet og detsudvikling på kort, mellemlangt og langt sigt, bl.a. hvad angår produktionskapacitet, forskellige kilder tilelektricitetsproduktion, anlæg i transmissions- og distributionsinfrastruktur, servicekvalitet, grænse-overskridende handel, styring af overbelastning, investeringer, engros- og forbrugerpriser, markedsli-kviditet og miljø- og effektivitetsmæssige forbedringer. Nationale regulerende myndigheder bør indbe-

rette de medlemsstater, i hvilke priserne hindrer konkurrencen og et velfungerende marked, til konkur-rencemyndighederne og Kommissionen.(62) Målet for dette direktiv, nemlig oprettelse af et velfungerende indre marked for elektricitet, kan ik-ke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan; Fæl-lesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. trakta-tens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktivikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.(63) I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af 13. juli 2009 om be-tingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling [10] kanKommissionen vedtage retningslinjer med det formål at nå den nødvendige grad af harmonisering. Så-danne retningslinjer, der udgør bindende gennemførelsesforanstaltninger, er også med hensyn til vissebestemmelser i dette direktiv et nyttigt redskab, der om nødvendigt kan tilpasses hurtigt.(64) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmel-se med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for ud-øvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen [11].(65) Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at vedtage de retningslinjer, der er nødvendigefor at tilvejebringe det mindstemål af harmonisering, som er nødvendigt for at nå målet med dette di-rektiv. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige be-stemmelser i dette direktiv ved at supplere det med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstalt-ningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.(66) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning [12] til-skyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre de-res egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelse mellem dette direktiv og gennemførel-sesforanstaltningerne.(67) Da de ændringer, der skal foretages i direktiv 2003/54/EF, er omfattende, er det af klarheds- ogrationalitetshensyn ønskeligt, at de pågældende bestemmelser omarbejdes ved at samle dem i et nytdirektiv.(68) Dette direktiv respekterer de fundamentale rettigheder og overholder de principper, der er ned-fældet navnlig i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder —UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:KAPITEL IGENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONERArtikel 1Genstand og anvendelsesområdeI dette direktiv fastsættes fælles regler for produktion, transmission, distribution og forsyning af elektri-citet samt for forbrugerbeskyttelse med henblik på at forbedre og integrere konkurrencebaserede elek-tricitetsmarkeder i Fællesskabet. Det fastlægger regler for, hvorledes elektricitetssektoren skal organi-seres og fungere, hvordan der opnås åben adgang til markedet, hvilke kriterier og procedurer der skalanvendes ved indkaldelse af tilbud og meddelelse af bevillinger, samt hvorledes systemerne skal drives.Det fastlægger endvidere regler for forsyningspligt og elektricitetsforbrugeres rettigheder og præcisererkonkurrencevilkårene.Artikel 2DefinitionerI dette direktiv forstås ved:1) "produktion": fremstilling af elektricitet

2) "producent": en fysisk eller juridisk person, der fremstiller elektricitet3) "transmission": transport af elektricitet via det sammenkoblede system for meget høj spænding oghøjspænding med henblik på levering af elektricitet til endelige kunder eller distributionsvirksomheder,men ikke forsyning4) "transmissionssystemoperatør": enhver fysisk eller juridisk person, der er ansvarlig for driften, vedli-geholdelsen og om nødvendigt udbygningen af transmissionssystemet i et givet område samt i givetfald dets sammenkoblinger med andre systemer og for at sikre, at systemet på lang sigt kan tilfredsstil-le en rimelig efterspørgsel efter transmission af elektricitet5) "distribution": transport af elektricitet via høj-, mellem- og lavspændingsdistributionssystemer medhenblik på levering af elektricitet til kunder, men ikke forsyning6) "distributionssystemoperatør": enhver fysisk eller juridisk person, der er ansvarlig for driften, vedli-geholdelsen og om nødvendigt udbygningen af distributionssystemet i et givet område samt i givet falddets sammenkoblinger med andre systemer og for at sikre, at systemet på lang sigt kan tilfredsstille enrimelig efterspørgsel efter distribution af elektricitet7) "kunde": grossist eller endelig elektricitetskunde8) "grossist": enhver fysisk eller juridisk person, der køber elektricitet med henblik på videresalg indenfor eller uden for det system, hvor den pågældende er etableret9) "endelig kunde": kunde, der køber elektricitet til eget brug10) "privatkunde": kunde, der køber elektricitet til eget husholdningsforbrug, men ikke til erhvervs-mæssig virksomhed11) "erhvervskunde": en fysisk eller juridisk person, der køber elektricitet, der ikke er til brug i deresegen husholdning; udtrykket "erhvervskunder" omfatter også producenter og grossister12) "privilegeret kunde": kunde, som frit kan købe elektricitet fra en leverandør efter eget valg, jf. arti-kel 3313) "samkøringslinje": udstyr, der anvendes til at sammenkoble elektricitetssystemer14) "sammenkoblet system": en række transmissions- og distributionssystemer, der er indbyrdes for-bundet ved hjælp af en eller flere samkøringslinjer15) "direkte linje": enten en elektricitetsforbindelse, der forbinder et isoleret produktionsanlæg med enisoleret kunde, eller en elektricitetsforbindelse, som forbinder en elektricitetsproducent og en forsy-ningsvirksomhed med henblik på direkte forsyning af deres egne faciliteter, dattervirksomheder og pri-vilegerede kunder16) "økonomisk rangfølge": rangfølgen af elektricitetsforsyningskilder ud fra økonomiske kriterier17) "hjælpefunktion": funktion, der er nødvendig for driften af et transmissions- eller distributionssy-stem18) "systembruger": en fysisk eller juridisk person, der forsyner eller forsynes fra et transmissions- ellerdistributionssystem19) "forsyning": salg, herunder videresalg, af elektricitet til kunder20) "integreret elektricitetsvirksomhed": en vertikalt eller horisontalt integreret virksomhed21) "vertikalt integreret virksomhed": en elektricitetsvirksomhed eller en gruppe af elektricitetsvirksom-heder, som den samme person eller de samme personer har ret til direkte eller indirekte at øve kontrolover, og som driver mindst en af følgende former for virksomhed: transmission eller distribution, ogmindst en af følgende former for virksomhed: produktion af eller forsyning med elektricitet22) "tilknyttet virksomhed": tilknyttede virksomheder som defineret i artikel 41 i Rådets syvende direk-tiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 44, stk. 2, litra g) [13], om konsolide-

rede regnskaber [14] og/eller associerede virksomheder som defineret i artikel 33, stk. 1, i nævnte di-rektiv og/eller virksomheder, som tilhører samme selskabsdeltagere23) "horisontalt integreret virksomhed": en virksomhed, der udøver mindst en af følgende former forvirksomhed: produktion i salgsøjemed, transmission, distribution eller forsyning af elektricitet, sidelø-bende med en anden ikke-elektricitetsrelateret aktivitet24) "udbudsprocedure": en procedure, hvorved planlagte ekstrabehov og planlagt erstatningskapacitetdækkes af forsyninger fra ny eller bestående produktionskapacitet25) "langtidsplanlægning": planlægning af behovet for investering i produktions-, transmissions- og di-stributionskapacitet på lang sigt med henblik på at tilfredsstille systemets efterspørgsel efter elektricitetog sikre forsyninger til kunderne26) "lille isoleret system": ethvert system med et forbrug på under 3000 GWh i 1996, som får mindreend 5 % af sit årlige forbrug dækket via sammenkobling med andre systemer27) "mikro-isoleret system": ethvert system med et forbrug på under 500 GWh i 1996, uden forbindelsetil andre systemer28) "sikkerhed": såvel forsynings- og leveringssikkerhed som teknisk sikkerhed29) "energieffektivitet gennem efterspørgselsstyring": global eller integreret metode, der har til formålat påvirke elektricitetsforbrugets størrelse og tidspunkter med henblik på at nedsætte det primæreenergiforbrug og spidsbelastninger ved at prioritere investeringer i energieffektivitetsforanstaltninger el-ler andre foranstaltninger såsom afbrydelige forsyningskontrakter i forhold til investeringer til forøgelseaf produktionskapaciteten, når de i betragtning af de positive virkninger for miljøet som følge af detnedsatte energiforbrug og de dertil knyttede forsyningssikkerheds- og distributionsomkostningsaspekterer den mest effektive og økonomiske valgmulighed30) "vedvarende energikilder": vedvarende, ikke-fossile energikilder (vind, sol, geotermisk varme, bøl-ge- og tidevandsenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra rensningsanlæg og biogas)31) "decentral produktion": produktionsanlæg, der er tilkoblet distributionssystemet32) "elektricitetsforsyningskontrakt": en kontrakt om levering af elektricitet, dog ikke elektricitetsderiva-ter33) "elektricitetsderivat": et finansielt instrument som anført i punkt 5, 6 eller 7 i afsnit C i bilag I til Eu-ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instru-menter [15], for så vidt som instrumentet vedrører elektricitet34) "kontrol": rettigheder, aftaler eller andre midler, som enkeltvis eller tilsammen, under hensyn til allefaktiske og retlige forhold, giver mulighed for udøvelse af afgørende indflydelse på en virksomhedsdrift, særlig ved:a) ejendoms- eller brugsret til virksomhedens samlede aktiver eller dele derafb) rettigheder eller aftaler, som sikrer afgørende indflydelse på sammensætningen af virksomhedensorganer, deres afstemninger eller beslutninger35) "elektricitetsvirksomhed": enhver fysisk eller juridisk person, der driver mindst en af følgende for-mer for virksomhed: produktion, transmission, distribution, forsyning eller køb af elektricitet, og som eransvarlig for de kommercielle, tekniske og/eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse meddisse aktiviteter, men som ikke er endelig kunde.KAPITEL IIGENERELLE REGLER FOR, HVORLEDES SEKTOREN SKAL ORGANISERESArtikel 3Offentlige serviceforpligtelser og forbrugerbeskyttelse

1. Medlemsstaterne påser på grundlag af deres institutionelle opbygning og under behørig iagttagelseaf subsidiaritetsprincippet, at elektricitetsvirksomheder drives efter dette direktivs principper, jf. dogstk. 2, med henblik på at etablere et konkurrencebaseret, sikkert og miljømæssigt bæredygtigt elektrici-tetsmarked. De afstår fra at forskelsbehandle disse virksomheder for så vidt angår såvel rettighedersom forpligtelser.2. Medlemsstaterne kan under fuld iagttagelse af de relevante bestemmelser i traktaten, særlig artikel86, ud fra almindelig økonomisk interesse pålægge virksomheder i elektricitetssektoren offentlige ser-viceforpligtelser, som kan omfatte leveringernes sikkerhed, herunder forsyningssikkerhed, regelmæs-sighed, kvalitet og pris samt miljøbeskyttelse, herunder energieffektivitet, energi fra vedvarende ener-gikilder og klimabeskyttelse. Disse forpligtelser skal være klart definerede, og de skal være gennemsig-tige, ikke-diskriminerende og kontrollerbare, og de skal sikre elektricitetsvirksomheder i Fællesskabet li-ge adgang til de nationale forbrugere. I relation til forsyningssikkerhed, energieffektivitet gennem efter-spørgselsstyring og opfyldelse af miljømålsætningerne og målene for produktion af energi fra vedva-rende energikilder, som omhandlet i dette stykke, kan medlemsstaterne indføre langtidsplanlægning,idet de tager hensyn til, at tredjeparter eventuelt ønsker at få adgang til systemet.3. Medlemsstaterne sikrer, at alle privatkunder og, når medlemsstaterne anser det for hensigtsmæssigt,små virksomheder, nemlig virksomheder med under 50 ansatte og en årlig omsætning eller balance påhøjst 10 mio. EUR, omfattes af en forsyningspligt, dvs. har ret til at få leveret elektricitet af en bestemtkvalitet til rimelige, let og klart sammenlignelige, gennemsigtige og ikke-diskriminerende priser på deresområde. Medlemsstaterne kan for at sikre forsyningspligt med henblik herpå udpege en forsyningsplig-tig leverandør. Medlemsstaterne skal pålægge distributionsselskaberne en forpligtelse til at tilsluttekunderne til deres net i henhold til vilkår, betingelser og tariffer, som er fastlagt efter proceduren i arti-kel 37, stk. 6. Dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne styrker de private, små og mel-lemstore forbrugeres markedsposition ved at fremme mulighederne for, at denne forbrugergruppe fri-villigt kan lade sig repræsentere samlet.Første afsnit gennemføres på en gennemsigtig og ikke-diskriminerende måde og er ikke til hinder for,at markedet åbnes, jf. artikel 33.4. Medlemsstaterne sikrer, at alle kunder har ret til at få leveret deres elektricitet af en leverandør, medforbehold af dennes indforståelse, uanset i hvilken medlemsstat leverandøren er registreret, så længeleverandøren overholder de gældende regler for handel og balancering. Med henblik herpå træffermedlemsstaterne alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at administrative procedurer ikke indebæ-rer forskelsbehandling af forsyningsvirksomheder, som allerede er registreret i en anden medlemsstat.5. Medlemsstaterne sikrer, ata) det er muligt for kunder, samtidig med at aftalens betingelser overholdes, der ønsker at skifte leve-randør, at få den/de pågældende operatør(er) til at effektuere dette skift inden for tre ugerb) kunder har ret til at modtage alle relevante forbrugsdata.Medlemsstaterne sikrer, at alle kunder på en ikke-diskriminerende måde sikres rettighederne i litra a)og b) med hensyn til priser, indsats eller tid.6. Såfremt der ydes økonomisk kompensation, andre former for kompensation og enerettigheder fra enmedlemsstat til opfyldelse af forpligtelserne i stk. 2 og 3, skal dette ske på en ikke-diskriminerende oggennemsigtig måde.7. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at beskytte de endelige kunder og sikrer især,at der er passende sikkerhedsforanstaltninger, der beskytter sårbare kunder. I den forbindelse fastlæg-ger hver medlemsstat en definition af begrebet sårbare kunder, som kan henvise til energifattigdom ogbl.a. til forbuddet mod afbrydelser af forsyning for disse kunder i kritiske perioder. Medlemsstaterne sik-rer, at de rettigheder og forpligtelser, der er knyttet til sårbare kunder, gøres gældende. De træffernavnlig hensigtsmæssige foranstaltninger til at beskytte endelige kunder i fjerntliggende områder. Desikrer et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, især for så vidt angår gennemsigtighed i kontraktbetingelserog -vilkår, almindelig information og ordninger for bilæggelse af tvister. Medlemsstaterne sikrer, at pri-

vilegerede kunder reelt let kan skifte til en ny leverandør. Med hensyn til i det mindste privatkunderomfatter disse foranstaltninger de tiltag, der omhandles i bilag I.8. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger, f.eks. formulering af nationale energihandlings-planer, ydelser i de sociale sikringsordninger til sikring af den nødvendige elektricitetsforsyning til sår-bare kunder eller støtte til forbedringer af energieffektivitet, for at bekæmpe energifattigdom, hvor denkonstateres, herunder generelt i forbindelse med fattigdom. Sådanne foranstaltninger må ikke hæmmeden effektive åbning af markedet, jf. artikel 33, eller markedets funktion, og Kommissionen underret-tes, hvor det er relevant, herom i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 15 i nærværende arti-kel. Denne underretning kan også omfatte foranstaltninger, der træffes inden for den generelle socialesikringsordning.9. Medlemsstaterne sikrer, at elektricitetsleverandører i eller med de regninger og i det salgsfremmendemateriale, der sendes til den endelige kunde, anfører:a) hver energikildes bidrag til leverandørens samlede brændselssammensætning i det foregående år påen forståelig og, på nationalt plan, en klar sammenlignelig mådeb) i det mindste en henvisning til eksisterende referencekilder, som f.eks. et websted, hvorfra der er of-fentlig adgang til oplysninger om miljøpåvirkning i det mindste i form af CO2-emissioner og radioaktivtaffald som følge af den elektricitet, som er produceret ved hjælp af leverandørens samlede brændsels-sammensætning i det foregående år.c) oplysninger om deres rettigheder med hensyn til tilgængelig tvistbilæggelse i tilfælde af tvister.Med hensyn til elektricitet, der leveres via en elektricitetsbørs eller importeres fra en virksomhed udenfor Fællesskabet, kan de samlede tal, som børsen eller den pågældende virksomhed har fremlagt fordet foregående år, anvendes med henblik på første afsnit, litra a) og b).Den regulerende myndighed eller en anden kompetent national myndighed træffer de nødvendige for-anstaltninger for at sikre, at leverandørernes oplysninger til deres kunder i henhold til denne artikel erpålidelige og, på nationalt plan, gives på en klar sammenlignelig måde i medlemsstaterne.10. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger med henblik på at opfylde målsætningerne for social ogøkonomisk samhørighed og miljøbeskyttelse, som i relevant omfang omfatter energieffektivitet gennemefterspørgselsstyring og midler til bekæmpelse af klimaændringer, og forsyningssikkerhed. Sådanneforanstaltninger kan især omfatte passende økonomiske incitamenter, eventuelt ved at benytte alle ek-sisterende ordninger i medlemsstaterne og i Fællesskabet til vedligeholdelse og etablering af den nød-vendige netinfrastruktur, herunder sammenkoblingskapacitet.11. For at fremme energieffektiviteten henstiller medlemsstaterne eller, hvis en medlemsstat har fastsatdette, den regulerende myndighed kraftigt til, at elektricitetsvirksomheder optimerer deres anvendelseaf energi, f.eks. ved at levere energistyringstjenester eller udvikle innovative prisformler eller indføre in-telligente målersystemer eller intelligente net, når det er relevant.12. Medlemsstaterne sikrer, at der etableres fælles kontaktpunkter, hvor forbrugerne kan indhente allenødvendige oplysninger om deres rettigheder, gældende lovgivning og de tilgængelige tvistbilæggel-sesmekanismer i tilfælde af tvister. Disse kontaktpunkter kan være en del af et generelt informations-punkt for forbrugere.13. Medlemsstaterne sikrer, at der findes en uafhængig mekanisme som f.eks. en energiombudsmandeller et forbrugerorgan for en effektiv behandling af klager og udenretslig tvistbilæggelse.14. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende artikel 7, 8, 32 og/eller 34, for så vidt anvendelsenretligt eller faktisk ville hindre opfyldelsen af de forpligtelser, der er pålagt elektricitetsvirksomheder un-der hensyn til almen økonomisk interesse, og for så vidt udviklingen af samhandelen ikke påvirkes i etsådant omfang, at det strider mod Fællesskabets interesse. I henhold til dette direktiv og til traktatensartikel 86 omfatter Fællesskabets interesse bl.a. konkurrence i forbindelse med privilegerede kunder.15. Medlemsstaterne underretter efter gennemførelsen af dette direktiv Kommissionen om alle de for-anstaltninger, der er truffet med henblik på at opfylde forsyningspligten og offentlige serviceforpligtel-

ser, herunder forbrugerbeskyttelse og miljøbeskyttelse, og deres mulige virkninger på den nationale oginternationale konkurrence, uanset om sådanne foranstaltninger kræver en undtagelse fra dette direk-tiv. De underretter derefter hvert andet år Kommissionen om enhver ændring, der foretages i sådanneforanstaltninger, uanset om sådanne foranstaltninger kræver en undtagelse fra dette direktiv.16. Kommissionen udarbejder i samråd med relevante interessenter, herunder medlemsstaterne, de na-tionale regulerende myndigheder, forbrugerorganisationer, elektricitetsvirksomheder og på grundlag afde hidtidige fremskridt arbejdsmarkedets parter en klar og kortfattet tjekliste for energiforbrugere medpraktiske oplysninger om energiforbrugernes rettigheder. Medlemsstaterne sikrer, at elektricitetsleve-randørerne eller distributionssystemoperatørerne i samarbejde med den regulerende myndighed tagerde nødvendige skridt til at sende en kopi af tjeklisten for energiforbrugere til alle deres forbrugere ogsikre, at den gøres offentligt tilgængelig.Artikel 4Overvågning af forsyningssikkerhedenMedlemsstaterne sikrer overvågningen af forsyningssikkerheden. Hvis medlemsstaterne finder det hen-sigtsmæssigt, kan de overdrage denne opgave til de i artikel 35 omhandlede regulerende myndigheder.Sådan overvågning omfatter navnlig udbuds/efterspørgselsbalancen på det nationale marked, den for-ventede fremtidige efterspørgsel og den påtænkte supplerende kapacitet, der er under planlægning el-ler etablering, såvel som nettenes kvalitet og vedligeholdelsesniveau samt foranstaltninger til dækningaf perioder med særlig høj efterspørgsel og til afhjælpning af bortfald af forsyninger fra en eller flereleverandører. De kompetente myndigheder offentliggør senest den 31. juli hvert andet år en rapport,der angiver resultaterne af overvågningen af disse forhold samt eventuelle trufne eller påtænkte foran-staltninger i forbindelse hermed, og sender omgående denne rapport til Kommissionen.Artikel 5Tekniske forskrifterDe regulerende myndigheder, hvis medlemsstater har fastsat dette, eller medlemsstaterne påser, at derdefineres tekniske sikkerhedskriterier, og at der udarbejdes og offentliggøres tekniske forskrifter for demindstekrav med hensyn til konstruktion og drift, som produktionsanlæg, distributionssystemer, direktetilsluttede kunders udstyr, samkøringsforbindelser og direkte linjer skal opfylde for at kunne blive tilslut-tet systemet. Disse tekniske forskrifter skal sikre systemernes interoperabilitet og være objektive og ik-ke-diskriminerende. Agenturet kan fremsætte passende anbefalinger med henblik på at opnå overens-stemmelse med disse forskrifter, hvis det er relevant. Disse forskrifter meddeles Kommissionen i over-ensstemmelse med artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om eninformationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informati-onssamfundets tjenester [16].Artikel 6Fremme af det regionale samarbejde1. Medlemsstaterne såvel som deres regulerende myndigheder samarbejder med hinanden om at inte-grere deres nationale markeder, i det mindste på et eller flere regionale planer som et første skridt henimod skabelsen af et fuldt liberaliseret indre marked. De regulerende myndigheder, hvis medlemsstaterhar fastsat dette, eller medlemsstaterne fremmer og letter navnlig samarbejdet på regionalt plan mel-lem transmissionssystemoperatører, herunder om grænseoverskridende spørgsmål med henblik på atskabe et konkurrencedygtigt indre marked for elektricitet og stræber efter at opnå ensartethed i deresretlige, administrative og tekniske rammer og lette integrering af de isolerede elektricitetsøer, der fort-sat findes i Fællesskabet. De geografiske områder, der er omfattet af dette regionale samarbejde, om-fatter de geografiske områder, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009. Dette samarbejde kan omfatte andre geografiskeområder.2. Agenturet samarbejder med de nationale regulerende myndigheder og transmissionssystemoperatø-rer for at sikre forenelighed mellem reguleringsordningerne i de forskellige regioner med det sigte at

skabe et konkurrencebaseret indre marked for elektricitet. Hvor der efter agenturets opfattelse er be-hov for bindende regler for et sådant samarbejde, fremsætter det passende anbefalinger.3. Medlemsstaterne sikrer ved gennemførelsen af dette direktiv, at transmissionssystemoperatører haret eller flere integrerede systemer på regionalt plan, som omfatter to eller flere medlemsstater medhenblik på allokering af kapacitet og kontrol af nettets sikkerhed.4. Såfremt vertikalt integrerede transmissionssystemoperatører deltager i en fælles virksomhed, der eroprettet for at gennemføre et sådant samarbejde, opstiller og gennemfører den fælles virksomhed etovervågningsprogram, der beskriver de foranstaltninger, der skal træffes for at sikre, at diskrimineren-de og konkurrencebegrænsende adfærd er udelukket. Dette overvågningsprogram fastlægger de an-sattes specifikke forpligtelser for at opfylde målet om udelukkelse af diskriminerende og konkurrence-begrænsende adfærd. Det skal godkendes af agenturet. Overvågningsprogrammet kontrolleres uaf-hængigt af de overvågningsansvarlige hos de vertikalt integrerede transmissionssystemoperatører.KAPITEL IIIPRODUKTIONArtikel 7Bevillingsprocedure med henblik på ny kapacitet1. Ved etablering af ny produktionskapacitet anvender medlemsstaterne en bevillingsprocedure, somforløber i henhold til objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier.2. Medlemsstaterne fastsætter kriterierne for meddelelse af bevillinger til etablering af produktionska-pacitet på deres område. Ved fastsættelsen af passende kriterier tager medlemsstaterne hensyn til:a) elektricitetssystemets, anlæggenes og tilhørende udstyrs sikkerhed og pålidelighedb) beskyttelse af den offentlige sundhed og sikkerhedc) miljøbeskyttelsed) arealanvendelse og lokaliseringe) anvendelse af offentlige arealerf) energieffektivitetg) arten af de primære energikilderh) bevillingsansøgerens karakteristika såsom teknisk, økonomisk og finansiel formåeni) overensstemmelse med foranstaltninger, truffet i henhold til artikel 3j) produktionskapacitetens bidrag til opfyldelsen af Fællesskabets overordnede mål om, at andelen afenergi fra vedvarende energikilder af Fællesskabets udvidede endelige energiforbrug udgør 20 % se-nest i 2020, jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder [17], ogk) produktionskapacitetens bidrag til begrænsning af emissioner.3. Medlemsstaterne sikrer, at der findes særlige bevillingsprocedurer for små decentrale og/eller decen-trale producenter, som tager hensyn til deres begrænsede størrelse og potentielle indvirkning.Medlemsstaterne kan fastsætte retningslinjer for denne særlige bevillingsprocedure. Nationale regule-rende myndigheder eller andre kompetente nationale myndigheder, herunder planlægningsmyndighe-der, gennemgår disse retningslinjer og kan komme med anbefalinger til ændringer heraf.Hvis medlemsstaterne har fastlagt særlige procedurer for godkendelse af arealanvendelse for store nyeinfrastrukturprojekter i forbindelse med produktionskapacitet, medtager medlemsstaterne i relevantomfang opførelsen af ny produktionskapacitet inden for rammerne af disse procedurer og gennemførerdem på en ikke-diskriminerende måde og inden for en passende tidsramme.

4. Bevillingskriterierne og -procedurerne offentliggøres. Ved afslag på en bevillingsansøgning underret-tes ansøgeren om grundene. Disse grunde skal være objektive, ikke-diskriminerende, velfunderede ogbehørigt dokumenterede. Ansøgeren skal have mulighed for at påklage afgørelsen.Artikel 8Udbud med henblik på ny kapacitet1. Medlemsstaterne skal af hensyn til forsyningssikkerheden sørge for, at der kan indføres ny kapaciteteller foranstaltninger til energieffektivitet gennem efterspørgselsstyring ved anvendelse af en udbuds-procedure eller en anden procedure, der opfylder samme krav om gennemsigtighed og ikke-diskrimination, på grundlag af offentliggjorte kriterier. Disse procedurer må imidlertid kun iværksættes,når den produktionskapacitet, der skal etableres i henhold til bevillingsproceduren eller de foranstalt-ninger til energieffektivitet gennem efterspørgselsstyring, der skal træffes, ikke er tilstrækkelige til atgarantere forsyningssikkerheden.2. Medlemsstaterne kan af hensyn til miljøbeskyttelsen og fremme af helt ny teknologi sørge for, at nykapacitet kan gøres til genstand for et udbud på grundlag af offentliggjorte kriterier. Dette udbud kanvedrøre ny kapacitet eller foranstaltninger til energieffektivitet gennem efterspørgselsstyring. Der måimidlertid kun iværksættes en udbudsprocedure, hvis den produktionskapacitet, der skal etableres ihenhold til bevillingsproceduren, eller de foranstaltninger til energieffektivitet gennem efterspørgsels-styring, der skal træffes, ikke er tilstrækkelige til at nå disse mål.3. Nærmere oplysninger om udbudsproceduren vedrørende produktionskapacitet og foranstaltninger tilenergieffektivitet gennem efterspørgselsstyring offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende mindstseks måneder inden sidste frist for indgivelse af tilbud.Udbudsbetingelserne stilles til rådighed for alle interesserede virksomheder, som er etableret på enmedlemsstats område, så betids, at de pågældende virksomheder har en rimelig frist til at indgive til-bud.For at sikre gennemsigtighed og ikke-diskrimination skal udbudsbetingelserne indeholde en detaljeretbeskrivelse af aftalespecifikationerne og af den procedure, som skal følges af alle tilbudsgivere, samt enudtømmende liste over de kriterier, som lægges til grund ved udvælgelsen af tilbudsgiverne og tildelin-gen af aftalen, herunder incitamenter som f.eks. offentlige tilskud, som er omfattet af udbuddet. Speci-fikationerne kan også vedrøre de forhold, der er nævnt i artikel 7, stk. 2.4. Når udbuddet gælder den fornødne produktionskapacitet, skal der også tages hensyn til tilbud omlangtidsgaranteret elektricitetsforsyning fra bestående produktionsenheder, hvis det ekstra behov kandækkes på denne måde.5. Medlemsstaterne udpeger en myndighed, et offentligt eller et privat organ, der er uafhængigt afproduktion, transmission, distribution og forsyning af elektricitet, og som kan være en regulerendemyndighed som omhandlet i artikel 35, stk. 1, der skal være ansvarlig for tilrettelæggelsen og overvåg-ningen af samt kontrollen med udbudsproceduren, jf. stk. 1-4 i denne artikel. Hvis en transmissionssy-stemoperatør, hvad angår ejerskab, er fuldstændig uafhængig af andre aktiviteter, der ikke vedrørertransmissionssystemet, kan transmissionssystemoperatøren udpeges som det ansvarlige organ for til-rettelæggelse og overvågning af samt kontrol med udbudsproceduren. Denne myndighed eller detteorgan træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre fortroligheden af de oplysninger, som tilbud-dene indeholder.KAPITEL IVDRIFT AF TRANSMISSIONSSYSTEMERArtikel 9Adskillelse af transmissionssystemer og transmissionssystemoperatører1. Medlemsstaterne sikrer følgende fra den 3. marts 2012:a) hver virksomhed, der ejer et transmissionssystem, optræder som transmissionssystemoperatør

b) den eller de samme personer har ikke ret til:i) direkte eller indirekte at udøve kontrol over en virksomhed, der varetager produktions- eller forsy-ningsopgaver, og samtidig direkte eller indirekte at udøve kontrol over eller udøve rettigheder over entransmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem, ellerii) direkte eller indirekte at udøve kontrol over en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssy-stem og samtidig direkte eller indirekte at udøve kontrol over eller udøve rettigheder over en virksom-hed, der varetager produktions- eller forsyningsopgaverc) den eller de samme personer har ikke ret til at udpege medlemmer til tilsynsorganet, bestyrelsen el-ler andre organer, der repræsenterer virksomheden juridisk, for en transmissionssystemoperatør elleret transmissionssystem, og samtidig direkte eller indirekte at udøve kontrol over eller udøve rettighederover en virksomhed, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver, ogd) den samme person har ikke ret til at være medlem af tilsynsorganet, bestyrelsen eller andre orga-ner, der repræsenterer virksomheden juridisk, for både en virksomhed, der varetager produktions- ellerforsyningsopgaver, og en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem.2. De rettigheder, der henvises til i stk. 1, litra b) og c), omfatter bl.a.:a) beføjelsen til at udøve stemmerettighederb) beføjelsen til at udpege medlemmer til tilsynsorganet, bestyrelsen eller andre organer, der repræ-senterer selskabet juridisk, ellerc) besiddelsen af aktiemajoriteten.3. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra b), omfatter udtrykket "virksomhed, der varetager pro-duktions- eller forsyningsopgaver" det tilsvarende udtryk i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas [18], og udtrykkene"transmissionssystemoperatør" og "transmissionssystem" omfatter de tilsvarende udtryk i nævnte direk-tiv.4. Medlemsstaterne kan gøre undtagelser fra stk. 1, litra b) og c), indtil den 3. marts 2013, forudsat attransmissionssystemoperatørerne ikke er en del af en vertikalt integreret virksomhed.5. Forpligtelsen i stk. 1, litra a), anses for opfyldt, hvis to eller flere virksomheder, der ejer transmissi-onssystemer, har oprettet et joint venture, der fungerer som transmissionssystemoperatør i to eller fle-re medlemsstater for de pågældende transmissionssystemer. Ingen anden virksomhed kan være en delaf dette joint venture, medmindre den er blevet godkendt som uafhængig systemoperatør i henhold tilartikel 13 eller som uafhængig transmissionsoperatør med henblik på kapitel V.6. Hvis den person, der er omhandlet i stk. 1, litra b), c) og d), er identisk med medlemsstaten eller etandet offentligt organ, anses to separate offentlige organer, der udøver kontrol over på den ene sideen transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem og på den anden side over en virksom-hed, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver, i forbindelse med gennemførelsen af denneartikel ikke for at være den eller de samme personer.7. Medlemsstaterne sørger for, at hverken forretningsmæssigt følsomme oplysninger, jf. artikel 16, somen transmissionssystemoperatør, der har været en del af en vertikalt integreret virksomhed, ligger indemed, eller en sådan transmissionssystemoperatørs personale, overføres til virksomheder, der varetagerproduktions- eller forsyningsopgaver.8. Hvis transmissionssystemet den 3. september 2009 tilhører en vertikalt integreret virksomhed, kanen medlemsstat bestemme ikke at anvende stk. 1.I så tilfælde skal den pågældende medlemsstat:a) enten udpege en uafhængig systemoperatør i henhold til artikel 13 ellerb) overholde bestemmelserne i kapitel V.

9. Hvis transmissionssystemet den 3. september 2009 tilhører en vertikalt integreret virksomhed, ogder er indført ordninger, der sikrer transmissionssystemoperatørens uafhængighed mere effektivt endbestemmelserne i kapitel V, kan en medlemsstat bestemme ikke at anvende stk. 1.10. Før en virksomhed godkendes og udpeges som transmissionssystemoperatør i henhold til denne ar-tikels stk. 9, skal den certificeres efter procedurerne i dette direktivs artikel 10, stk. 4, 5 og 6, og i arti-kel 3 i forordning (EF) nr. 714/2009, hvorefter Kommissionen skal kontrollere, at de indførte ordningerklart sikrer transmissionssystemoperatørens uafhængighed mere effektivt end bestemmelserne i kapitelV.11. Vertikalt integrerede virksomheder, der ejer et transmissionssystem, må under ingen omstændig-heder hindres i at tage skridt til at opfylde stk. 1.12. Virksomheder, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver, må under ingen omstændighe-der direkte eller indirekte kunne overtage kontrollen med eller udøve rettigheder over adskilte transmis-sionssystemoperatører i medlemsstater, der anvender stk. 1.Artikel 10Udpegning og certificering af transmissionssystemoperatører1. Før en virksomhed godkendes og udpeges som transmissionssystemoperatør, skal den certificeres ihenhold til procedurerne i denne artikels stk. 4, 5 og 6 og i artikel 3 i forordning (EF) nr. 714/2009.2. Virksomheder, der ejer et transmissionssystem, og som den nationale regulerende myndighed harcertificeret efter nedenstående certificeringsprocedure, fordi de opfylder kravene i artikel 9, godkendesog udpeges af medlemsstaterne som transmissionssystemoperatører. Udpegning af transmissionssy-stemoperatører meddeles Kommissionen og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.3. Transmissionssystemoperatører underretter den regulerende myndighed om enhver planlagt transak-tion, der kan betyde, at deres overholdelse af kravene i artikel 9 må tages op til fornyet vurdering.4. De regulerende myndigheder overvåger, at transmissionssystemoperatørerne til stadighed opfylderkravene i artikel 9. De indleder en certificeringsprocedure for at sikre overholdelsen:a) når de modtager en underretning fra transmissionssystemoperatøren i medfør af stk. 3b) på eget initiativ, når de har viden om, at en planlagt ændring i rettigheder eller indflydelse overtransmissionssystemejere eller transmissionssystemoperatører kan føre til overtrædelse af artikel 9, el-ler når de har grund til at tro, at der kan være forekommet en sådan overtrædelse, ellerc) efter en begrundet anmodning fra Kommissionen.5. De regulerende myndigheder træffer afgørelse om certificering af en transmissionssystemoperatørsenest fire måneder efter modtagelsen af transmissionssystemoperatørens underretning eller efter da-toen for Kommissionens anmodning. Ved udløbet af denne periode anses certificeringen for udstedt.Den regulerende myndigheds udtrykkelige eller stiltiende afgørelse får først virkning, efter at procedu-ren i stk. 6 er afsluttet.6. Den regulerende myndighed tilsender straks Kommissionen underretning om den udtrykkelige ellerstiltiende afgørelse om certificering af en transmissionssystemoperatør sammen med alle relevante op-lysninger om afgørelsen. Kommissionen træffer afgørelse efter proceduren i artikel 3 i forordning (EF)nr. 714/2009.7. De regulerende myndigheder og Kommissionen kan fra transmissionssystemoperatører og virksom-heder, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver, udbede sig enhver oplysning, der er relevantfor varetagelsen af deres opgaver i medfør af denne artikel.8. De regulerende myndigheder og Kommissionen behandler forretningsmæssigt følsomme oplysningerfortroligt.Artikel 11

Certificering for så vidt angår tredjelande1. Hvis en transmissionssystemejer eller transmissionssystemoperatør, der kontrolleres af en eller flerepersoner fra et eller flere tredjelande, ansøger om certificering, underretter den regulerende myndighedKommissionen.Den regulerende myndighed giver omgående Kommissionen meddelelse om situationer, der vil medfø-re, at en eller flere personer fra et eller flere tredjelande erhverver kontrol over transmissionssystemeteller en transmissionssystemoperatør.2. Transmissionssystemoperatøren giver den regulerende myndighed meddelelse om situationer, der vilmedføre, at en eller flere personer fra et eller flere tredjelande erhverver kontrol over transmissionssy-stemet eller en transmissionssystemoperatør.3. Den regulerende myndighed vedtager et udkast til afgørelse om certificering af en transmissionssy-stemoperatør senest fire måneder efter modtagelsen af transmissionssystemoperatørens underretning.Den afviser certificering, hvis det ikke er godtgjort:a) at den pågældende enhed overholder kravene i artikel 9, ogb) over for den regulerende myndighed eller en anden kompetent myndighed, som medlemsstaten harudpeget, at udstedelsen af certificeringen ikke vil være til risiko for medlemsstatens og Fællesskabetsenergiforsyningssikkerhed. Den regulerende myndighed eller anden kompetent myndighed, der er ud-peget, tager ved behandlingen af dette spørgsmål hensyn til:i) Fællesskabets rettigheder og forpligtelser i forhold til det pågældende tredjeland i henhold til interna-tional ret, herunder enhver aftale, der er indgået med et eller flere tredjelande, som Fællesskabet del-tager i, og som omhandler spørgsmål om energiforsyningssikkerhedii) medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser i forhold til det pågældende tredjeland i henhold til af-taler, der er indgået med landet, forudsat at de er i overensstemmelse med fællesskabsretten, ogiii) andre specifikke kendsgerninger og omstændigheder vedrørende sagen og det pågældende tredje-land.4. Den regulerende myndighed underretter straks Kommissionen om sin afgørelse sammen med alle re-levante oplysninger om afgørelsen.5. Medlemsstaterne fastsætter, at den regulerende myndighed eller den udpegede kompetente myn-dighed, der er nævnt i stk. 3, litra b), inden den regulerende myndighed træffer afgørelse om certifice-ring, anmoder Kommissionen om en udtalelse om:a) hvorvidt den pågældende enhed overholder kravene i artikel 9, ogb) hvorvidt udstedelsen af certificeringen ikke vil være til risiko for Fællesskabets energiforsyningssik-kerhed.6. Kommissionen behandler den anmodning, der er nævnt i stk. 5, straks ved modtagelsen. Den afgiversenest to måneder efter at have modtaget anmodningen udtalelse til den nationale regulerende myn-dighed eller, hvis anmodningen blev fremsat af den udpegede kompetente myndighed, til denne myn-dighed.Kommissionen kan ved udarbejdelsen af sin udtalelse anmode om agenturets, den pågældende med-lemsstats og interesserede parters synspunkter. Anmoder Kommissionen herom forlænges perioden påto måneder med to yderligere måneder.Hvis der ikke inden for den periode, der er nævnt i første og andet afsnit, foreligger en udtalelse fraKommissionen, anses Kommissionen for ikke at rejse indsigelser mod den regulerende myndigheds af-gørelse.7. Ved vurderingen af, om kontrol udøvet af en eller flere personer fra et eller flere tredjelande vil væretil risiko for Fællesskabets energiforsyningssikkerhed, tager Kommissionen hensyn til:

a) de specifikke kendsgerninger vedrørende sagen og det eller de pågældende tredjelande, ogb) Fællesskabets rettigheder og forpligtelser over for dette tredjeland i henhold til international ret,herunder en aftale, der er indgået med et eller flere tredjelande, som Fællesskabet deltager i, og somomhandler spørgsmål om forsyningssikkerhed.8. Den nationale regulerende myndighed træffer senest to måneder efter udløbet af den periode, der ernævnt i stk. 6, endelig afgørelse om certificering. Den nationale regulerende myndighed tager, når dentræffer endelig afgørelse om certificering, videst muligt hensyn til Kommissionens udtalelse. Medlems-staterne har under alle omstændigheder ret til at afvise certificering, hvis udstedelsen af certificeringenvil være til risiko for medlemsstatens energiforsyningssikkerhed eller en anden medlemsstats energifor-syningssikkerhed. Hvis medlemsstaten har udpeget en anden kompetent myndighed til at vurdere stk.3, litra b), kan den kræve, at den nationale regulerende myndighed træffer sin endelige afgørelse ioverensstemmelse med denne kompetente myndigheds vurdering. Den nationale regulerende myndig-heds endelige afgørelse og Kommissionens udtalelse offentliggøres sammen. Hvis den endelige afgørel-se afviger fra Kommissionens udtalelse, forelægger og offentliggør den pågældende medlemsstatsammen med denne afgørelse en begrundelse for afgørelsen.9. Intet i denne artikel anfægter medlemsstaternes ret til at udøve national lovpligtig kontrol i overens-stemmelse med fællesskabsretten for at tilgodese legitime hensyn til den offentlige sikkerhed.10. Kommissionen kan vedtage retningslinjer med nærmere procedureregler for anvendelsen af denneartikel. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktivved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 46, stk. 2.11. Denne artikel, bortset fra stk. 3, litra a), finder også anvendelse på medlemsstater, der er genstandfor en undtagelse i henhold til artikel 44.Artikel 12Transmissionssystemoperatørernes opgaverHver transmissionssystemoperatør er ansvarlig for:a) at sikre, at systemet til stadighed kan imødekomme rimelige krav om transmission af elektricitet, ogpå almindelige økonomiske vilkår drive, vedligeholde og udbygge sikre, pålidelige og effektive transmis-sionssystemer under behørig hensyntagen til miljøetb) sikre passende måder at opfylde serviceforpligtelserne påc) at bidrage til forsyningssikkerheden ved en passende transmissionskapacitet og et pålideligt systemd) at styre elektricitetsstrømmene i systemet under hensyn til udvekslingerne med andre sammenkob-lede systemer. Med henblik herpå skal transmissionssystemoperatøren sikre et sikkert, pålideligt og ef-fektivt elektricitetssystem og i den forbindelse sørge for, at de nødvendige hjælpefunktioner, herunderdem, som skyldes reaktioner på efterspørgsel, er til rådighed, for så vidt dette kan ske uafhængigt afandre transmissionssystemer, som systemet er sammenkoblet mede) at give operatørerne for eventuelle andre systemer, som hans system er sammenkoblet med, de op-lysninger, som er nødvendige for en sikker og effektiv drift af det sammenkoblede system og for sam-ordnet udbygning og interoperabilitetf) ikke at forskelsbehandle systembrugere eller kategorier af systembrugere og navnlig ikke at begun-stige tilknyttede selskaberg) at forsyne systembrugerne med de oplysninger, de behøver for at få effektiv systemadgang, ogh) at inddrive overbelastningsafgifter og betalinger inden for rammerne af mekanismen for kompensa-tion mellem transmissionssystemoperatørerne i overensstemmelse med artikel 13 i forordning (EF) nr.714/2009, at indrømme og forvalte tredjepartsadgang og at give begrundede redegørelser, når sådanadgang nægtes, hvilket overvåges af de nationale regulerende myndigheder. Transmissionssystemope-

ratørerne fremmer først og fremmest markedsintegrationen under udførelsen af deres opgaver i hen-hold til denne artikel.Artikel 13Uafhængige systemoperatører1. Hvis transmissionssystemet den 3. september 2009 tilhører en vertikalt integreret virksomhed, kanmedlemsstaterne bestemme ikke at anvende artikel 9, stk. 1, og udpege en uafhængig systemoperatørefter forslag fra ejeren af transmissionssystemet. Denne udpegning skal godkendes af Kommissionen.2. Medlemsstaterne må kun godkende og udpege en uafhængig systemoperatør, når:a) ansøgeren om operatørstatus har påvist, at han overholder kravene i artikel 9, stk. 1, litra b), c) ogd)b) ansøgeren om operatørstatus har påvist, at han råder over de nødvendige finansielle, tekniske, fysi-ske og menneskelige ressourcer til at varetage opgaverne i artikel 12c) ansøgeren om operatørstatus har forpligtet sig til at overholde en ti-årig netudviklingsplan, som denregulerende myndighed overvågerd) transmissionssystemejeren har påvist sin evne til at opfylde sine forpligtelser efter stk. 5. Med detteformål skal han forelægge alle udkast til kontraktlige ordninger med den ansøgende virksomhed og en-hver anden relevant enhede) ansøgeren om operatørstatus har påvist sin evne til at opfylde sine forpligtelser efter forordning (EF)nr. 714/2009, herunder samarbejde med transmissionssystemoperatører på europæisk og regionaltplan.3. Virksomheder, som den nationale regulerende myndighed har certificeret, fordi de opfylder kravene iartikel 11 og stk. 2 i denne artikel, godkendes og udpeges af medlemsstaterne som uafhængige sy-stemoperatører. Certificeringsproceduren i enten dette direktivs artikel 10 og artikel 3 i forordning (EF)nr. 714/2009 eller i artikel 11 i dette direktiv finder anvendelse.4. Hver uafhængig systemoperatør er ansvarlig for indrømmelse og forvaltning af tredjepartsadgang,herunder inddrivelse af afgifter for netadgang, overbelastningsafgifter og betalinger inden for rammer-ne af mekanismen for kompensation mellem transmissionssystemoperatørerne i overensstemmelse medartikel 13 i forordning (EF) nr. 714/2009 samt for drift, vedligeholdelse og udbygning af transmissions-systemet og for gennem investeringsplanlægning at sikre, at systemet kan opfylde en rimelig efter-spørgsel på lang sigt. Under udbygningen af transmissionssystemet er den uafhængige systemoperatøransvarlig for planlægning (herunder godkendelsesproceduren), anlæggelse og ibrugtagning af det nyeinfrastrukturanlæg. Under udførelsen af denne opgave optræder den uafhængige systemoperatør somtransmissionssystemoperatør i overensstemmelse med dette kapitel. Transmissionssystemejeren må ik-ke stå som ansvarlig for indrømmelse og forvaltning af tredjepartsadgang og heller ikke for investe-ringsplanlægning.5. Når der er udpeget en uafhængig systemoperatør, skal transmissionssystemejeren:a) bistå og samarbejde på alle relevante måder med den uafhængige systemoperatør om udførelsen afdennes opgaver og herunder navnlig stille alle relevante oplysninger til rådighedb) finansiere de investeringer, som den uafhængige systemoperatør har truffet afgørelse om, og somer godkendt af den regulerende myndighed, eller samtykke i, at de finansieres af eventuelle interesse-rede parter, herunder den uafhængige systemoperatør. De relevante finansieringsordninger skal fore-lægges den regulerende myndighed til godkendelse. Inden denne godkendelse rådfører den reguleren-de myndighed sig med transmissionssystemejeren og med andre interesserede parterc) tilvejebringe midler til dækning af erstatningsansvar i forbindelse med netaktiverne, bortset fra detansvar, der vedrører den uafhængige systemoperatørs opgaver, og

d) tilvejebringe garantier, som letter finansieringen af eventuelle udvidelser af nettet, dog ikke af inve-steringer, hvor han i medfør af litra b) har givet sit samtykke til, at de finansieres af en interesseretpart, herunder den uafhængige systemoperatør.6. Den relevante nationale konkurrencemyndighed tildeles alle relevante beføjelser til i tæt samarbejdemed den regulerende myndighed at føre effektivt tilsyn med, at transmissionssystemejeren opfylder si-ne forpligtelser efter stk. 5.Artikel 14Udskillelse af transmissionssystemejere1. I tilfælde, hvor der er udpeget en uafhængig systemoperatør, skal en transmissionssystemejer, derer en del af en vertikalt integreret virksomhed, i det mindste være uafhængig, hvad angår retlig form,organisation og beslutningstagning, af andre aktiviteter, der ikke vedrører transmission.2. For at sikre transmissionssystemejerens uafhængighed, jf. stk. 1, gælder følgende minimumskriteri-er:a) personer, som har ansvaret for ledelsen af transmissionssystemejeren, må ikke indgå i virksomheds-strukturer inden for den integrerede elektricitetsvirksomhed, der direkte eller indirekte har ansvaret forden daglige drift af elektricitetsproduktion, -distribution og -forsyningb) der skal træffes passende foranstaltninger for at sikre, at de erhvervsmæssige interesser, som deansvarlige for ledelsen af transmissionssystemejeren måtte have, tages i betragtning på en sådan må-de, at de kan handle uafhængigt, ogc) transmissionssystemejeren skal opstille et overvågningsprogram, der beskriver de foranstaltninger,der er truffet for at sikre, at diskriminerende adfærd er udelukket, samt sikre, at dets overholdelse kon-trolleres på passende måde. Overvågningsprogrammet skal fastlægge de ansattes specifikke forpligtel-ser for at opfylde disse mål. En årsrapport med en beskrivelse af de trufne foranstaltninger forelæggesaf den person eller det organ, der over for den regulerende myndighed er ansvarlig for at kontrollereovervågningsprogrammet, og denne årsrapport offentliggøres.3. Kommissionen kan vedtage retningslinjer for at sikre, at transmissionssystemejeren efterlever stk. 2 ifuldt omfang. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dettedirektiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 46, stk. 2.Artikel 15Lastfordeling og balancering1. Uden at det berører den elektricitetsforsyning, som sker i henhold til aftalemæssige forpligtelser,herunder de forpligtelser, der følger af udbudsbetingelserne, er transmissionssystemoperatøren, nårhan udøver denne aktivitet, ansvarlig for lastfordelingen af produktionsanlæggene i sit område og forbrugen af samkøringslinjer med andre systemer.2. Lastfordelingen af produktionsanlæggene og brugen af samkøringslinjerne sker på grundlag af ob-jektive kriterier, som godkendes af de nationale regulerende myndigheder, hvis de er kompetente, ogsom skal offentliggøres og anvendes på en ikke-diskriminerende måde, der sikrer et velfungerende in-dre marked for elektricitet. Kriterierne tager hensyn til den økonomiske rangfølge af elektricitet fra di-sponible produktionsanlæg eller fra overførsel via samkøringslinjer, og der tages hensyn til de tekniskebegrænsninger i systemet.3. En medlemsstat skal kræve, at systemoperatører handler i overensstemmelse med artikel 16 i direk-tiv 2009/28/EF, og at de ved lastfordelingen af produktionsanlæg bruger vedvarende energikilder. Dekan også anmode systemoperatøren ved lastfordelingen af produktionsanlæg om at give forrang tilkombineret produktion af varme og elektricitet.4. En medlemsstat kan af hensyn til forsyningssikkerheden bestemme, at produktionsanlæg, der an-vender indenlandske primære energikilder som brændsel, skal gives forrang, dog højst i et omfang pr.

kalenderår på 15 % af den totale mængde primærenergi, der er nødvendig for at producere den elek-tricitet, der forbruges i den pågældende medlemsstat.5. De regulerende myndigheder, hvis medlemsstater har fastsat dette, eller medlemsstaterne kræver,at transmissionssystemoperatører opfylder mindstekrav med hensyn til vedligeholdelse og udvikling aftransmissionssystemet, herunder sammenkoblingskapacitet.6. Transmissionssystemoperatører anvender gennemsigtige, ikke-diskriminerende markedsbaseredemetoder ved anskaffelse af den energi, de anvender til at dække energitab og reservekapacitet i deressystem, når de udøver denne aktivitet.7. De regler for balancering af elektricitetssystemet, som transmissionssystemoperatørerne fastlægger,skal være objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende, og det samme gælder reglerne for sy-stembrugernes betaling for brug af deres net i forbindelse med energiubalance. Vilkår og betingelser,herunder regler og tariffer, for transmissionssystemoperatørers ydelse af de pågældende tjenester fast-sættes efter en metode, der er forenelig med artikel 37, stk. 6, på en ikke-diskriminerende måde, derafspejler omkostningerne, og de skal offentliggøres.Artikel 16Transmissionssystemoperatørers og transmissionssystemejeres tavshedspligt1. Med forbehold af artikel 30 eller anden lovbestemt pligt til at videregive oplysninger har den enkeltetransmissionssystemoperatør og den enkelte transmissionssystemejer tavshedspligt om forretnings-mæssigt følsomme oplysninger, som de modtager i forbindelse med udøvelsen af deres aktiviteter, ogskal forhindre, at oplysninger om egne aktiviteter, som kan være forretningsmæssigt fordelagtige, bli-ver videregivet på en diskriminerende måde. Navnlig må der ikke videregives forretningsmæssigt føl-somme oplysninger til de øvrige dele af virksomheden, medmindre det er nødvendigt for gennemførel-sen af en forretningstransaktion. For at sikre fuld overholdelse af reglerne om informationsadskillelsesikrer medlemsstaterne, at transmissionssystemejeren og den resterende del af virksomheden ikke an-vender fælles tjenester, som f.eks. fælles juridiske tjenester, bortset fra rent administrative eller it-tekniske funktioner.2. Transmissionssystemoperatøren må ikke i forbindelse med tilknyttede virksomheders køb og salg afelektricitet misbruge forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som er modtaget fra tredjepart i for-bindelse med tildeling af eller forhandling om adgang til systemet.3. Oplysninger, der er nødvendige for den effektive konkurrence og et velfungerende marked, offentlig-gøres. Denne forpligtelse berører ikke sikring af fortroligheden af forretningsmæssigt følsomme oplys-ninger.KAPITEL VUAFHÆNGIGE TRANSMISSIONSOPERATØRERArtikel 17Aktiver, udstyr, personale og identitet1. Transmissionssystemoperatører skal være udstyret med alle de menneskelige, tekniske, fysiske ogfinansielle ressourcer, der er nødvendige, for at de kan opfylde deres forpligtelser i henhold til dette di-rektiv og varetage elektricitetstransmissionsaktiviteten, navnlig:a) de aktiver, der er nødvendige for elektricitetstransmissionsaktiviteten, herunder transmissionssyste-met, skal være ejet af transmissionssystemoperatørenb) det personale, der er nødvendigt for elektricitetstransmissionsaktiviteten, herunder udførelse af allevirksomhedens opgaver, skal være ansat af transmissionssystemoperatørenc) leasing af personale og levering af tjenester til og fra andre dele af den vertikalt integrerede virk-somhed er forbudt. Transmissionssystemoperatøren kan dog levere tjenester til den vertikalt integrere-de virksomhed, når blot:

i) levering af disse tjenester ikke diskriminerer systembrugerne, er tilgængelig for alle systembrugerepå samme vilkår og betingelser og ikke begrænser, forvrider eller hindrer konkurrence i produktions- el-ler forsyningsleddet, ogii) vilkår og betingelser for levering af disse tjenester er godkendt af den regulerende myndighedd) med forbehold af tilsynsorganets afgørelser i henhold til artikel 20, skal tilstrækkelige finansielle mid-ler til fremtidige investeringsprojekter eller til udskiftning af eksisterende aktiver stilles til rådighed fortransmissionssystemoperatøren rettidigt af den vertikalt integrerede virksomhed efter passende an-modning fra transmissionssystemoperatøren.2. Elektricitetstransmissionsaktiviteten omfatter mindst følgende opgaver ud over de i artikel 12 anfør-te:a) repræsentation af transmissionssystemoperatøren og kontakter til tredjeparter og de regulerendemyndighederb) repræsentation af transmissionssystemoperatøren inden for det europæiske net af transmissionssy-stemoperatører for elektricitet ("ENTSO for elektricitet")c) indrømmelse og forvaltning af tredjepartsadgang uden at forskelsbehandle systembrugere eller kate-gorier af systembrugered) opkrævning af alle afgifter i forbindelse med transmissionssystemet, herunder adgangsafgifter, ba-lanceringsafgifter for accessoriske tjenester som f.eks. indkøb af tjenesteydelser (balanceomkostninger,energi for tab)e) drift, vedligeholdelse og udvikling af et sikkert, effektivt og økonomisk transmissionssystemf) investeringsplanlægning, der sikrer systemets evne til at dække en rimelig efterspørgsel og garantereforsyningssikkerheden på lang sigtg) oprettelse af relevante joint ventures, herunder med en eller flere transmissionssystemoperatører,elektricitetsbørser og andre relevante aktører, med det formål at udvikle skabelsen af regionale marke-der eller at lette liberaliseringsprocessen, ogh) alle selskabstjenesteydelser, herunder juridiske tjenester, regnskabsføring og it-tjenester.3. Transmissionssystemoperatører skal være organiseret i en retlige form som omhandlet i artikel 1 iRådets direktiv 68/151/EØF [19].4. Transmissionssystemoperatøren må ikke i sin selskabsidentitet, kommunikation, brandingstrategierog sine forretningslokaler skabe uklarhed om den særskilte identitet inden for den vertikalt integreredevirksomhed eller dele deraf.5. Transmissionssystemoperatøren må ikke dele it-systemer eller -udstyr, fysiske rammer eller sikker-hedsadgangssystemer med nogen del af den vertikalt integrerede virksomhed og må ikke anvendesamme rådgivere eller eksterne kontrahenter for it-systemer eller -udstyr og sikkerhedsadgangssyste-mer.6. Transmissionssystemoperatørernes regnskaber skal revideres af en anden revisor end den, der revi-derer den vertikalt integrerede virksomhed eller dele deraf.Artikel 18Transmissionssystemoperatørens uafhængighed1. Med forbehold af tilsynsorganets afgørelser i henhold til artikel 20 skal transmissionssystemoperatø-ren have:a) reel beslutningskompetence uafhængigt af den vertikalt integrerede virksomhed for så vidt angår deaktiver, der er nødvendige for at drive, vedligeholde eller udvikle transmissionssystemet, ogb) beføjelse til at rejse kapital på kapitalmarkedet, især ved låntagning og kapitalforøgelse.

2. Transmissionssystemoperatøren skal til enhver tid handle på en sådan måde, at det sikres, at opera-tøren har de nødvendige ressourcer til at udføre transmissionsaktiviteten korrekt og effektivt samt ud-vikle og opretholde et effektivt, sikkert og økonomisk transmissionssystem.3. Dattervirksomheder til den vertikalt integrerede virksomhed, der varetager produktions- eller forsy-ningsopgaver, må ikke have nogen direkte eller indirekte kapitalinteresser i transmissionssystemopera-tøren. Transmissionssystemoperatøren må hverken direkte eller indirekte have kapitalinteresser i nogendattervirksomhed til den vertikalt integrerede virksomhed, der varetager produktions- eller forsynings-opgaver, eller modtage udbytte eller andre finansielle fordele fra denne dattervirksomhed.4. Transmissionssystemoperatørens overordnede ledelsesstruktur og selskabsvedtægter skal sikretransmissionssystemoperatørens faktiske uafhængighed i overensstemmelse med dette kapitel. Denvertikalt integrerede virksomhed må ikke direkte eller indirekte bestemme transmissionssystemoperatø-rens konkurrencemæssige adfærd i relation til transmissionssystemoperatørens daglige aktiviteter ogforvaltning af nettet eller i relation til de aktiviteter, der er nødvendige for udarbejdelsen af den ti-årigenetudviklingsplan i henhold til artikel 22.5. I forbindelse med udførelsen af deres opgaver i henhold til dette direktivs artikel 12 og artikel 17,stk. 2, og ved overholdelsen af artikel 14, 15 og 16 i forordning (EF) nr. 714/2009 må transmissionssy-stemoperatørerne ikke diskriminere mod forskellige personer eller enheder og ikke begrænse, forvrideeller hindre konkurrence i produktions- eller forsyningsleddet.6. Eventuelle kommercielle og finansielle forbindelser mellem den vertikalt integrerede virksomhed ogtransmissionssystemoperatøren, herunder lån fra transmissionssystemoperatøren til den vertikalt inte-grerede virksomhed, skal være i overensstemmelse med markedsvilkårene. Transmissionssystemopera-tøren skal opbevare udførlig dokumentation for sådanne kommercielle og finansielle forbindelser og påanmodning stille dem til rådighed for den regulerende myndighed.7. Transmissionssystemoperatøren skal forelægge alle kommercielle og finansielle aftaler med den ver-tikalt integrerede virksomhed for den regulerende myndighed til godkendelse.8. Transmissionssystemoperatøren skal underrette den regulerende myndighed om de finansielle mid-ler, jf. artikel 17, stk. 1, litra d), der er til rådighed til fremtidige investeringsprojekter og/eller til ud-skiftning af eksisterende aktiver.9. Den vertikalt integrerede virksomhed skal afstå fra enhver handling, der hindrer transmissionssy-stemoperatøren i at opfylde sine forpligtelser i henhold til dette kapitel eller er til skade for opfyldelsen,og må ikke kræve, at transmissionssystemoperatøren skal anmode den vertikalt integrerede virksom-hed om tilladelse i forbindelse med opfyldelsen af disse forpligtelser.10. En virksomhed, som af den regulerende myndighed er certificeret efter kravene i dette kapitel, skalgodkendes og udpeges som transmissionssystemoperatør af den berørte medlemsstat. Certificerings-proceduren i enten dette direktivs artikel 10 og artikel 3 i forordning (EF) nr. 714/2009 eller i dette di-rektivs artikel 11 anvendes.Artikel 19Transmissionssystemoperatørens personales og ledelses uafhængighed1. Afgørelser vedrørende udnævnelse og fornyelse, arbejdsvilkår, herunder aflønning, og tjenesteperio-dens ophør for de personer, der har ansvaret for transmissionssystemoperatørens ledelse, og/ellermedlemmerne af dennes administrative organer, træffes af transmissionssystemoperatørens tilsynsor-gan, der udnævnes i henhold til artikel 20.2. Fastlæggelsen af og vilkårene for perioden, varigheden og ophøret af tjenesten for de personer, deraf tilsynsorganet er udpeget til udnævnelse eller fornyelse som personer, der har ansvaret for transmis-sionssystemoperatørens overordnede ledelse, og/eller som medlemmer af dennes administrative orga-ner, og årsagerne til enhver foreslået afgørelse om denne tjenesteperiodes ophør skal meddeles denregulerende myndighed. Disse vilkår og de i stk. 1 nævnte afgørelser bliver kun bindende, hvis den re-gulerende myndighed ikke har gjort indsigelse inden for tre uger efter meddelelsen.

Den regulerende myndighed kan gøre indsigelse imod de i stk. 1 nævnte afgørelser når:a) der opstår tvivl om den professionelle uafhængighed af en udpeget person, der har ansvaret for le-delsen, og/eller er medlem af de administrative organer, ellerb) i tilfælde af en tjenesteperiodes førtidige ophør, der er tvivl om et sådant førtidigt ophørs berettigel-se.3. De personer, der har ansvaret for transmissionssystemoperatørens ledelse, og/eller medlemmerne afdennes administrative organer, der er omfattet af dette stk., må ikke direkte eller indirekte have haftnogen stilling eller noget ansvar, nogen interesse eller noget forretningsforhold med den vertikalt inte-grerede virksomhed eller dele af denne eller med dens kontrollerende aktionærer ud over transmissi-onssystemoperatøren i en periode på tre år før deres udnævnelse.4. De personer, der har ansvaret for transmissionssystemoperatørens ledelse, og/eller medlemmerne afdennes administrative organer og dennes ansatte må ikke direkte eller indirekte have nogen anden stil-ling eller noget ansvar, nogen interesse eller noget forretningsforhold med nogen anden del af den ver-tikalt integrerede virksomhed eller med de kontrollerende aktionærer.5. De personer, der har ansvaret for transmissionssystemoperatørens ledelse, og/eller medlemmerne afdennes administrative organer og dennes ansatte må ikke direkte eller indirekte have nogen interesse ieller modtage nogen finansielle fordele fra nogen del af den vertikalt integrerede virksomhed ud overtransmissionssystemoperatøren. Deres aflønning må ikke afhænge af andre af den vertikalt integreredevirksomheds aktiviteter eller resultater end transmissionssystemoperatørens.6. Der garanteres en effektiv klageadgang til den regulerende myndighed for alle klager fra de perso-ner, der har ansvaret for transmissionssystemoperatørens ledelse, og/eller medlemmerne af dennesadministrative organer over deres tjenesteperiodes førtidige ophør.7. Efter ophøret af tjenesteperioden hos transmissionssystemoperatøren må de personer, der har an-svaret for dennes ledelse, og/eller medlemmerne af dennes administrative organer ikke have nogenstilling eller noget ansvar, nogen interesse eller noget forretningsforhold med nogen anden del af denvertikalt integrerede virksomhed end transmissionssystemoperatøren eller med de kontrollerende aktio-nærer i en periode på mindst fire år.8. Stk. 3 finder anvendelse på flertallet af de personer, der har ansvaret for transmissionssystemopera-tørens ledelse, og/eller medlemmerne af dennes administrative organer.De personer, der har ansvaret for transmissionssystemoperatørens ledelse, og/eller er medlemmer afdennes administrative organer, som ikke er omfattet af bestemmelserne i stk. 3, må ikke have udførtforvaltning eller udøvet anden relevant aktivitet i den vertikalt integrerede virksomhed i en periode påmindst seks måneder før deres udnævnelse.Første afsnit i dette stykke og stk. 4-7 finder anvendelse på alle de personer, der indgår i den overord-nede ledelse, og de personer, der refererer direkte til dem i spørgsmål, der vedrører nettets drift, vedli-geholdelse eller udvikling.Artikel 20Tilsynsorgan1. Transmissionssystemoperatøren skal have et tilsynsorgan, som har ansvaret for at træffe afgørelser,som kan have en betydelig virkning på værdien af aktionærernes aktiver i transmissionssystemoperatø-ren, især afgørelser vedrørende godkendelse af de årlige og mere langsigtede finansieringsplaner,transmissionssystemoperatørens gældsniveau og størrelsen af det udbytte, der udbetales til aktionæ-rerne. De afgørelser, der hører under tilsynsorganet, omfatter ikke afgørelser i tilknytning til transmissi-onssystemoperatørens daglige virksomhed og forvaltningen af nettet og den virksomhed, der er nød-vendig for udarbejdelsen af den ti-årige netudviklingsplan i medfør af artikel 22.2. Tilsynsorganet skal bestå af medlemmer, der repræsenterer den vertikalt integrerede virksomhed,medlemmer, der repræsenterer tredjepartsaktionærer, og, hvor en medlemsstats relevante lovgivning

fastsætter det, medlemmer, der repræsenterer andre interesserede parter, f.eks. transmissionssystem-operatørens ansatte.3. Artikel 19, stk. 2, første afsnit, og artikel 19, stk. 3-7, anvendes på mindst halvdelen af tilsynsorga-nets medlemmer minus én.Artikel 19, stk. 2, andet afsnit, litra b), anvendes på alle tilsynsorganets medlemmer.Artikel 21Overvågningsprogram og overvågningsansvarlig1. Medlemsstaterne skal sikre, at transmissionssystemoperatører opstiller og gennemfører et overvåg-ningsprogram, der beskriver de foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at diskriminerende adfærder udelukket, samt sikre, at programmets overholdelse kontrolleres på passende måde. Overvågnings-programmet skal fastlægge de ansattes specifikke forpligtelser for at opfylde disse mål. Det skal god-kendes af den regulerende myndighed. Med forbehold af den nationale reguleringsmyndigheds beføjel-ser kontrolleres programmets overholdelse uafhængigt af en overvågningsansvarlig.2. Den overvågningsansvarlige udpeges af tilsynsorganet efter indhentelse af den regulerende myndig-heds godkendelse. Den regulerende myndighed kan kun afvise godkendelsen af en overvågningsan-svarlig på grund af manglende uafhængighed eller faglig formåen. Den overvågningsansvarlige kanvære en fysisk eller en juridisk person. Artikel 19, stk. 2-8, anvendes på den overvågningsansvarlige.3. Den overvågningsansvarlige har ansvaret for at:a) føre tilsyn med gennemførelsen af overvågningsprogrammetb) udarbejde en årlig rapport, der angiver de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre over-vågningsprogrammet, og forelægge den for den regulerende myndighedc) aflægge rapport til tilsynsorganet og give anbefalinger vedrørende overvågningsprogrammet og detsgennemførelsed) underrette den regulerende myndighed om enhver væsentlig overtrædelse i forbindelse med gen-nemførelsen af overvågningsprogrammet oge) aflægge rapport til den regulerende myndighed om eventuelle kommercielle og finansielle forbindel-ser mellem den vertikalt integrerede virksomhed og transmissionssystemoperatøren.4. Den overvågningsansvarlige forelægger den regulerende myndighed de foreslåede beslutninger ominvesteringsplanen eller om individuelle investeringer i nettet. Det skal senest finde sted, når transmis-sionssystemoperatørens ledelse og/eller kompetente administrative organ forelægger dem for tilsynsor-ganet.5. Hvis den vertikalt integrerede virksomhed på generalforsamlingen eller ved hjælp af stemmerne frade medlemmer af tilsynsorganet, som det har udpeget, har forhindret vedtagelse af en beslutning ogderved forhindret eller forsinket investeringer, som i henhold til den ti-årige netudviklingsplan skulle ha-ve været foretaget i løbet af de følgende tre år, skal den overvågningsansvarlige indberette dette tilden regulerende myndighed, som derefter vil handle i overensstemmelse med artikel 22.6. Vilkårene for den overvågningsansvarliges mandat eller hans ansættelsesvilkår, herunder varighedenaf dens mandat, skal godkendes af den regulerende myndighed. Disse vilkår skal sikre den overvåg-ningsansvarliges uafhængighed, herunder give vedkommende alle de nødvendige ressourcer til at udfø-re sine opgaver. Under sit mandat må den overvågningsansvarlige ikke på anden måde, hverken direk-te eller indirekte, være tilknyttet nogen del af det vertikalt integrerede selskab eller de kontrollerendeaktionærer, hvis denne tilknytning er baseret på ansættelse, ansvar eller interesse.7. Den overvågningsansvarlige skal regelmæssigt enten mundtligt eller skriftligt aflægge rapport til denregulerende myndighed og har ret til regelmæssigt enten mundtligt eller skriftligt at aflægge rapport tiltransmissionssystemoperatørens tilsynsorgan.

8. Den overvågningsansvarlige kan deltage i alle møder i transmissionssystemoperatørens ledelse elleradministrative organer samt i tilsynsorganets og generalforsamlingens møder. Den overvågningsansvar-lige skal deltage i alle møder, der behandler følgende emner:a) vilkår for adgang til nettet som fastsat i forordning (EF) nr. 714/2009 navnlig for så vidt angår tarif-fer, tjenester med tredjepartsadgang, kapacitetstildeling og håndtering af overbelastning, gennemsig-tighed, balancering og sekundære markederb) projekter med henblik på at drive, opretholde og udvikle transmissionsnetsystemet, herunder sam-menkoblings- og tilslutningsinvesteringerc) energikøb eller -salg, der er nødvendige for transmissionssystemets drift.9. Den overvågningsansvarlige overvåger transmissionssystemoperatørens overholdelse af artikel 16.10. Den overvågningsansvarlige skal have adgang til alle relevante data og til transmissionssystemope-ratørens kontorer samt til alle informationer, der er nødvendige for udførelsen af hans opgaver.11. Efter den regulerende myndigheds forudgående godkendelse kan tilsynsorganet afskedige denovervågningsansvarlige. Det afskediger den overvågningsansvarlige med henvisning til manglende uaf-hængighed eller faglig formåen efter anmodning fra den regulerende myndighed.12. Den overvågningsansvarlige skal gives adgang til transmissionssystemoperatørens kontorer udenforudgående meddelelse.Artikel 22Netudvikling og beføjelser til at træffe investeringsbeslutninger1. Transmissionssystemoperatørerne forelægger hvert år den regulerende myndighed en ti-årig netud-viklingsplan på grundlag af den eksisterende og skønnede fremtidige udbuds- og efterspørgselssituationefter at have hørt alle relevante interessenter. Netudviklingsplanen skal indeholde effektive foranstalt-ninger med henblik på at sikre systemets tilstrækkelighed og forsyningssikkerheden.2. Den ti-årige netudviklingsplan skal navnlig:a) oplyse markedsdeltagerne om den vigtigste transmissionsinfrastruktur, der er behov for at bygge el-ler opgradere inden for de næste ti årb) indeholde alle de investeringer, der allerede er truffet beslutning om, og identificere nye investerin-ger, der skal foretages de tre følgende år, ogc) fastsætte en tidsramme for alle investeringsprojekter.3. Transmissionssystemoperatøren skal, når han udarbejder den ti-årige netudviklingsplan, foretage ri-melige skøn over udviklingen af produktion, forsyning, forbrug og udvekslinger med andre lande, underhensyn til investeringsplaner for regionale net og net på fællesskabsplan.4. Den regulerende myndighed hører alle faktiske eller potentielle systembrugere om den ti-årige ne-tudviklingsplan på en åben og gennemsigtig måde. Personer eller virksomheder, der hævder at værepotentielle systembrugere, kan afkræves dokumentation herfor. Den regulerende myndighed offentlig-gør resultatet af høringsprocessen, navnlig de eventuelle behov for investeringer.5. Den regulerende myndighed undersøger, om den ti-årige netudviklingsplan dækker alle de investe-ringsbehov, der blev identificeret under høringsprocessen, og om den er i overensstemmelse med denikke-bindende ti-årige europæiske netudviklingsplan (europæisk netudviklingsplan), jf. artikel 8, stk. 3,litra b), i forordning (EF) nr. 714/2009. Hvis der opstår tvivl om overensstemmelsen med den ikke-bindende 10-årige europæiske netudviklingsplan, hører den regulerende myndighed agenturet. Den re-gulerende myndighed kan kræve, at transmissionssystemoperatøren ændrer sin ti-årige netud-viklingsplan.6. Den regulerende myndighed overvåger og evaluerer gennemførelsen af den 10-årige netud-viklingsplan.

7. Såfremt transmissionssystemoperatøren undlader at foretage en investering, som i henhold til den ti-årige netudviklingsplan skulle have været foretaget i løbet af de tre følgende år, uden at dette skyldestvingende grunde, som operatøren ikke er herre over, sikrer medlemsstaterne, at den regulerendemyndighed er forpligtet til at træffe mindst en af følgende foranstaltninger for at sikre, at den pågæl-dende investering foretages, hvis denne investering stadig er relevant på grundlag af den seneste ti-årige netudviklingsplan:a) kræve, at transmissionssystemoperatøren foretager den pågældende investering,b) afholde en udbudsprocedure for den pågældende investering, som er åben for alle investorer, ellerc) tvinge transmissionssystemoperatøren til at acceptere en kapitalforhøjelse for at finansiere de nød-vendige investeringer og tillade uafhængige investorer at tegne kapitalandele.Har den regulerende myndighed gjort brug af sine beføjelser i henhold til første afsnit, litra b), kan denkræve, at transmissionssystemoperatøren accepterer en eller flere af følgende:a) finansiering foretaget af enhver tredjepartb) etablering foretaget af enhver tredjepartc) selv bygger de pågældende nye aktiverd) selv driver det pågældende nye aktiv.Transmissionssystemoperatøren giver investorerne alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunneforetage investeringen, slutter nye aktiver til transmissionsnettet og skal i det hele taget gøre sit bedstefor at lette gennemførelsen af investeringsprojektet.De relevante finansieringsordninger skal forelægges den regulerende myndighed til godkendelse.8. Har den regulerende myndighed gjort brug af sine beføjelser i henhold til stk. 7, første afsnit, skalomkostningerne ved de pågældende investeringer dækkes af de relevante tarifregler.Artikel 23Beslutningsbeføjelse vedrørende tilkobling af nye kraftværker til transmissionssystemet1. Transmissionssystemoperatøren fastlægger og offentliggør gennemsigtige og effektive procedurerfor ikke-diskriminerende tilkobling af nye kraftværker til transmissionssystemet. Procedurerne skal god-kendes af de nationale regulerende myndigheder.2. Transmissionssystemoperatøren har ikke ret til at nægte tilkobling af et nyt kraftværk med den be-grundelse, at der i fremtiden vil kunne ske begrænsninger af den disponible netkapacitet, f.eks. overbe-lastning i perifere dele af transmissionssystemet. Transmissionssystemoperatøren skal stille de nødven-dige oplysninger til rådighed.3. Transmissionssystemoperatøren har ikke ret til at nægte et nyt tilkoblingspunkt med den begrundel-se, at det vil indebære øgede omkostninger som følge af den nødvendige kapacitetsudvidelse af dele afsystemet i tilkoblingspunktets umiddelbare nærhed.KAPITEL VIDRIFT AF DISTRIBUTIONSSYSTEMERArtikel 24Udpegning af distributionssystemoperatørerFor en periode, som fastlægges af medlemsstaterne under hensyntagen til effektivitet og økonomiskbalance, udpeger medlemsstaterne eller anmoder medlemsstaterne de virksomheder, som har ansvaretfor distributionsfaciliteter, om at udpege en eller flere distributionssystemoperatører. Medlemsstaternepåser, at distributionssystemoperatørerne handler i overensstemmelse med artikel 25, 26 og 27.Artikel 25

Distributionssystemoperatørernes opgaver1. Distributionssystemoperatøren har ansvaret for at sikre, at systemet på lang sigt kan imødekommerimelige krav til distributionen af elektricitet og for på økonomiske vilkår at drive, opretholde og udvikleet sikkert, pålideligt og effektivt elektricitetsdistributionssystem på sit område under behørig hensynta-gen til miljøet og energieffektiviteten.2. Distributionssystemoperatøren må i intet tilfælde forskelsbehandle systembrugere eller kategorier afsystembrugere og må navnlig ikke begunstige sine tilknyttede virksomheder.3. Distributionssystemoperatøren forsyner systembrugerne med de oplysninger, der er nødvendige forat få effektiv adgang til og sikre effektiv udnyttelse af systemet.4. En medlemsstat kan kræve, at distributionssystemoperatøren ved lastfordelingen af produktionsan-læg giver forrang til produktionsanlæg, der anvender vedvarende energikilder eller affald, eller som haren kombineret produktion af varme og elektricitet.5. Hver distributionssystemoperatør anvender gennemsigtige, ikke-diskriminerende markedsbaseredemetoder ved anskaffelse af den energi, de anvender til at dække energitab og reservekapacitet i deressystem, når de udøver denne aktivitet. Dette krav berører ikke anvendelse af elektricitet, der er erhver-vet i henhold til kontrakter, der er indgået inden den 1. januar 2002.6. Når en distributionssystemoperatør er ansvarlig for at balancere distributionssystemet, skal de regler,som denne fastlægger med henblik herpå, være objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende, ogdet samme gælder reglerne for systembrugernes betaling for brug af deres net i forbindelse med ener-giubalance. Vilkår og betingelser, herunder regler og tariffer, for distributionssystemoperatørers ydelseaf de pågældende tjenester skal fastsættes i henhold til artikel 37, stk. 6, på en ikke-diskriminerendemåde, der afspejler omkostningerne, og de skal offentliggøres.7. Når distributionssystemoperatøren planlægger at udvide distributionsnettet, skal systemoperatørenoverveje foranstaltninger til energieffektivitet gennem efterspørgselsstyring eller decentraliseret produk-tion, som muligvis kan erstatte behovet for at forbedre eller erstatte elektricitetskapacitet.Artikel 26Udskillelse af distributionssystemoperatører1. Er distributionssystemoperatøren en del af en vertikalt integreret virksomhed, skal vedkommende idet mindste være uafhængig, hvad angår retlig form, organisation og beslutningstagning, af andre ak-tiviteter, der ikke vedrører distribution. Disse regler indebærer ikke en forpligtelse til at adskille ejerskabtil aktiver i distributionssystemoperatøren fra den vertikalt integrerede virksomhed.2. Ud over kravene i stk. 1 skal distributionssystemoperatøren, når denne er en del af en vertikalt inte-greret virksomhed, være uafhængig, hvad angår organisation og beslutningstagning, af de andre aktivi-teter, der ikke vedrører distribution. Med henblik herpå gælder følgende minimumskriterier:a) de personer, som har ansvaret for ledelsen af distributionssystemoperatøren, må ikke indgå i virk-somhedsstrukturer inden for den integrerede elektricitetsvirksomhed, der direkte eller indirekte har an-svaret for den daglige drift af produktion, transmission eller forsyning af elektricitetb) der skal træffes passende foranstaltninger for at sikre, at de erhvervsmæssige interesser, som deansvarlige for ledelsen af distributionssystemoperatøren måtte have, tages i betragtning på en sådanmåde, at de kan handle uafhængigtc) distributionssystemoperatøren skal have reel beslutningskompetence uafhængigt af den vertikalt in-tegrerede virksomhed for så vidt angår de aktiver, der er nødvendige for at drive, vedligeholde ellerudvikle nettet. Distributionssystemoperatøren skal råde over de nødvendige ressourcer til at varetagedisse opgaver, herunder menneskelige, tekniske, fysiske og finansielle ressourcer. Dette bør ikke hin-dre, at der kan eksistere passende samordningsmekanismer, der sikrer, at modervirksomhedens øko-nomiske og ledelsesmæssige tilsynsrettigheder med hensyn til udbyttet, der er indirekte reguleret ihenhold til artikel 37, stk. 6, af midler investeret i et dattervirksomhed tilgodeses. Navnlig skal moder-virksomheden kunne godkende distributionssystemoperatørens årlige finansieringsplan eller et tilsva-

rende instrument og sætte samlede grænser for dattervirksomhedens gældsætning. Modervirksomhe-den kan ikke give instrukser om den daglige drift eller om individuelle afgørelser om oprettelse eller op-gradering af distributionslinjer, som ikke går ud over beløbene i finansieringsplanen eller i et tilsvarendeinstrument, ogd) distributionssystemoperatøren skal opstille et overvågningsprogram, der beskriver de foranstaltnin-ger, der er truffet for at sikre, at diskriminerende adfærd er udelukket, samt sikre, at dets overholdelsekontrolleres på passende måde. Overvågningsprogrammet skal fastlægge de ansattes specifikke for-pligtelser for at opfylde dette mål. Den person eller det organ, der har ansvaret for kontrollen medovervågningsprogrammet, den overvågningsansvarlige for distributionssystemoperatøren, forelæggeren årsrapport med en beskrivelse af de trufne foranstaltninger for den i artikel 35, stk. 1, omhandlederegulerende myndighed, og denne årsrapport offentliggøres. Den overvågningsansvarlige for distributi-onssystemoperatøren er fuldt uafhængig og har til varetagelse af sin opgave adgang til alle nødvendigeoplysninger hos distributionssystemoperatøren og eventuelle tilknyttede virksomheder.3. I tilfælde, hvor distributionssystemoperatøren indgår i en vertikalt integreret virksomhed, sørgermedlemsstaterne for, at distributionssystemoperatørens virksomhed overvåges af de regulerende myn-digheder eller andre kompetente organer, således at denne ikke kan udnytte sin vertikale integration tilat forvride konkurrencen. Vertikalt integrerede distributionssystemoperatører må navnlig ikke i dereskommunikationsarbejde og identitetsstrategier skabe uklarhed om forsyningsgrenens særskilte identitetinden for den vertikalt integrerede virksomhed.4. Medlemsstaterne kan bestemme, at stk. 1, 2 og 3 ikke gælder for integrerede elektricitetsvirksomhe-der, der betjener færre end 100000 tilkoblede kunder eller små isolerede systemer.Artikel 27Distributionssystemoperatørers tavshedspligtMed forbehold af artikel 30 eller anden lovbestemt pligt til at videregive oplysninger har distributionssy-stemoperatøren tavshedspligt om forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som modtages i forbindel-se med udøvelsen af distributionssystemoperatørens virksomhed, og skal forhindre, at oplysninger omegne aktiviteter, som kan være forretningsmæssigt fordelagtige, bliver videregivet på en diskrimineren-de måde.Artikel 28Lukkede distributionssystemer1. Medlemsstaterne kan tillade, at nationale regulerende myndigheder eller andre kompetente myndig-heder klassificerer et system, som distribuerer elektricitet inden for et geografisk afgrænset industrielt,kommercielt eller delt serviceanlæg, og som med forbehold af stk. 4, ikke forsyner privatkunder, som etlukket distributionssystem, såfremt:a) driften eller produktionsprocessen for brugerne af dette system er integreret som følge af særligetekniske eller sikkerhedsmæssige hensyn, ellerb) systemet primært distribuerer elektricitet til systemets ejer eller operatør eller deres tilknyttede virk-somheder.2. Medlemsstaterne kan fastsætte, at nationale regulerende myndigheder skal fritage operatøren af etlukket distributionssystem fra:a) forpligtelserne i artikel 25, stk. 5, om at anvende gennemsigtige, ikke-diskriminerende markedsbase-rede metoder ved anskaffelse af den energi, de anvender til at dække energitab og reservekapacitet ideres systemb) forpligtelsen i artikel 32, stk. 1, om at tarifferne eller de metoder, de er beregnet efter, skal godken-des forud for deres ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 37.

3. Gives en fritagelse efter af stk. 2, gennemgås og godkendes de anvendte tariffer eller de metoder,de er beregnet efter, i overensstemmelse med artikel 37 efter anmodning fra en bruger af det lukkededistributionssystem.4. Hvis et lille antal husholdninger, der er beskæftiget hos eller har en lignende tilknytning til distributi-onssystemets ejer, og som befinder sig inden for det område, som det lukkede distributionssystem le-verer til, tilfældigt bruger systemet, er dette ikke til hinder for, at der gives en fritagelse efter stk. 2.Artikel 29Operatøren for et kombineret systemArtikel 26, stk. 1, er ikke til hinder for, at en operatør kombinerer driften af transmissions- og distributi-onssystemer, forudsat at denne operatør opfylder artikel 9, stk. 1, eller 13 og 14, eller kapitel V ellerhører under artikel 44, stk. 2.KAPITEL VIIREGNSKABSMÆSSIG ADSKILLELSE OG GENNEMSIGTIGE REGNSKABERArtikel 30Adgang til regnskaber1. Medlemsstaterne eller enhver kompetent myndighed, som de udpeger, herunder de i artikel 35 om-handlede regulerende myndigheder, skal i det omfang, det er nødvendigt, for at de kan udføre dereshverv, have adgang til elektricitetsvirksomheders regnskaber, jf. artikel 31.2. Medlemsstaterne og enhver udpeget kompetent myndighed, herunder de regulerende myndigheder,har tavshedspligt om forretningsmæssigt følsomme oplysninger. Medlemsstaterne kan beslutte, at så-danne oplysninger kan offentliggøres, hvor dette er nødvendigt for, at de kompetente myndigheder kanudføre deres hverv.Artikel 31Regnskabsmæssig adskillelse1. Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at elektricitetsvirksom-heders regnskaber føres i overensstemmelse med stk. 2 og 3.2. Elektricitetsvirksomheder skal, uanset ejerforhold og juridisk status, udarbejde årsregnskaber og ladedisse revidere og offentliggøre i overensstemmelse med de bestemmelser i national lovgivning om kapi-talselskabers årsregnskaber, som er vedtaget i medfør af Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli1978 på grundlag af traktatens artikel 44, stk. 2, litra g) [20], om årsregnskaberne for visse selskabs-former [21].Virksomheder, som ikke er retligt forpligtede til at offentliggøre deres årsregnskaber, skal på deres ho-vedsæde opbevare en kopi, som skal kunne konsulteres af offentligheden.3. Elektricitetsvirksomheder skal i deres interne regnskabsføring føre separate regnskaber over hver afderes transmissions- og distributionsaktiviteter, således som de skulle gøre, såfremt de pågældende ak-tiviteter blev udført af særskilte virksomheder, med henblik på at undgå forskelsbehandling, krydssub-sidiering og konkurrenceforvridning. De skal også føre regnskaber, som kan være konsoliderede, overandre elektricitetsaktiviteter, der ikke vedrører transmission og distribution. Indtil den 1. juli 2007 skalde føre separate regnskaber over forsyningsaktiviteter til privilegerede kunder og forsyningsaktivitetertil ikke-privilegerede kunder. Indtægter fra ejerskab af transmissions- eller distributionssystemet speci-ficeres i regnskaberne. Der skal i relevant omfang føres konsoliderede regnskaber over andre ikke-elektricitetsrelaterede aktiviteter. Disse interne regnskaber skal omfatte en særskilt balance og en sær-skilt resultatopgørelse for hver aktivitet.4. Under den i stk. 2 omhandlede revision skal det især undersøges, om forpligtelsen til at undgå for-skelsbehandling og krydssubsidiering, jf. stk. 3, overholdes.

KAPITEL VIIITILRETTELÆGGELSE AF SYSTEMADGANGENArtikel 32Tredjeparts adgang1. Medlemsstaterne drager omsorg for, at der indføres en ordning for tredjeparts adgang til transmissi-ons- og distributionssystemerne, som bygger på offentliggjorte tariffer, der gælder for alle privilegeredekunder, og som anvendes objektivt og uden forskelsbehandling mellem systembrugerne. Medlemssta-terne sikrer, at tarifferne eller de metoder, de er beregnet efter, er godkendt forud for deres ikrafttræ-den i overensstemmelse med artikel 37, og at disse tariffer — og metoderne, hvor kun disse godkendes— offentliggøres, inden de træder i kraft.2. En transmissions- eller distributionssystemoperatør kan nægte adgang, hvis systemet ikke har dennødvendige kapacitet. Afslaget skal begrundes behørigt på grundlag af objektive samt teknisk og øko-nomisk forsvarlige kriterier, særlig under hensyn til artikel 3. De regulerende myndigheder, hvis med-lemsstater har fastsat dette, eller medlemsstaterne sikrer, at disse kriterier anvendes konsekvent, og atden systembruger, som er blevet nægtet adgang, har mulighed for at gøre brug af en tvistbilæggelses-procedure. De regulerende myndigheder sikrer også, at transmissions- eller distributionssystemoperatø-ren i givet fald, og når der nægtes adgang, giver relevante oplysninger om de foranstaltninger, der vilvære nødvendige for at styrke nettet. Den part, som anmoder om sådanne oplysninger, kan pålæggeset rimeligt gebyr, som afspejler omkostningerne ved at fremlægge sådanne oplysninger.Artikel 33Markedsåbning og gensidighed1. Medlemsstaterne sikrer, at de privilegerede kunder omfatter:a) indtil den 1. juli 2004: privilegerede kunder i henhold til artikel 19, stk. 1-3, i direktiv 96/92/EF. Med-lemsstaterne offentliggør senest den 31. januar hvert år kriterierne for definitionen af disse privilegere-de kunderb) fra den 1. juli 2004: alle erhvervskunderc) fra den 1. juli 2007: alle kunder.2. For at undgå skævheder i åbningen af elektricitetsmarkederne:a) må elforsyningskontrakter med en privilegeret kunde i en anden medlemsstats system ikke væreforbudt, hvis kunden betragtes som privilegeret i begge systemer, ogb) kan Kommissionen, når transaktioner som beskrevet i litra a) afvises, fordi kunden kun er privilege-ret i et af de to systemer, efter anmodning fra den medlemsstat, hvor den privilegerede kunde hørerhjemme, og under hensyntagen til markedssituationen og den fælles interesse, pålægge den transakti-onsafvisende part at gennemføre den ønskede forsyning.Artikel 34Direkte linjer1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at muliggøre:a) at alle elektricitetsproducenter og -elektricitetsforsyningsvirksomheder, der er etableret på deres om-råde, kan forsyne deres egne faciliteter samt deres dattervirksomheder og privilegerede kunder via endirekte linje, ogb) at enhver privilegeret kunde på deres område kan blive forsynet med elektricitet fra en producent ogen forsyningsvirksomhed via en direkte linje.2. Medlemsstaterne fastsætter kriterierne for meddelelse af bevillinger til etablering af direkte linjer påderes område. Disse kriterier skal være objektive og ikke-diskriminerende.

3. Muligheden for at levere elektricitet via en direkte linje, jf. denne artikels stk. 1, berører ikke mulig-heden for at indgå elektricitetsforsyningskontrakter i henhold til artikel 32.4. Medlemsstaterne kan meddele bevilling til etablering af en direkte linje betinget af enten, at system-adgang er blevet nægtet på grundlag af artikel 32, eller at der indledes en tvistbilæggelsesprocedure ihenhold til artikel 37, alt efter omstændighederne.5. Medlemsstaterne kan nægte at meddele bevilling til etablering af en direkte linje, hvis en sådan be-villing ville stride mod bestemmelserne i artikel 3. Et sådant afslag skal begrundes behørigt.KAPITEL IXNATIONALE REGULERENDE MYNDIGHEDERArtikel 35Udpegning af regulerende myndigheder og disses uafhængighed1. Hver medlemsstat udpeger en enkelt national regulerende myndighed på nationalt plan.2. Denne artikels stk. 1 berører ikke udpegningen af andre regulerende myndigheder på regionalt plan imedlemsstater, forudsat at der er én enkelt overordnet repræsentant med henblik på repræsentationog kontakt på fællesskabsplan i repræsentantskabet for agenturet, jf. artikel 14, stk. 1, i forordning(EF) nr. 713/2009.3. Uanset denne artikels stk. 1 kan en medlemsstat udpege regulerende myndigheder for mindre sy-stemer på et geografisk adskilt område, hvor forbruget i 2008 var under 3 % af det samlede forbrug iden medlemsstat, området er en del af. Denne undtagelse berører ikke udpegningen af én enkelt over-ordnet repræsentant og kontaktperson på fællesskabsplan i repræsentantskabet for agenturet, jf. arti-kel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 713/2009.4. Medlemsstaterne garanterer den regulerende myndigheds uafhængighed og sikrer, at den optræderupartisk og gennemskueligt i udøvelsen af dens beføjelser. Med dette formål sikrer medlemsstaterne, atden regulerende myndighed under udførelsen af de reguleringsopgaver, som dette direktiv og dertilknyttede forskrifter pålægger den,a) er juridisk adskilt fra og funktionelt uafhængig af enhver anden offentlig eller privat enhedb) sikrer, at dens personale og de personer, der har ansvaret for dens ledelse,i) handler uafhængigt af enhver markedsinteresse, ogii) ikke søger eller modtager direkte instrukser fra nogen regering eller anden offentlig eller privat en-hed under udførelsen af reguleringsopgaverne. Dette krav berører ikke et tæt samarbejde, når det erhensigtsmæssigt, med andre relevante nationale myndigheder eller overordnede politiske retningslinjerfra regeringen, som ikke vedrører de reguleringsopgaver og -beføjelser, der er omhandlet i artikel 37.5. For at beskytte den regulerende myndigheds uafhængighed sikrer medlemsstaterne navnlig:a) at den regulerende myndighed kan træffe selvstændige afgørelser uafhængigt af noget politisk or-gan og har separate årlige budgetbevillinger med autonomi i forbindelse med gennemførelsen af dettildelte budget og tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til at varetage dens opgaver, ogb) at medlemmerne af den regulerende myndigheds bestyrelse eller, hvor der ikke findes en bestyrelse,af den regulerende myndigheds topledelse, udnævnes for en fast periode på fem til syv år, der kan for-længes én gang.Med hensyn til første afsnit, litra b), sikrer medlemsstaterne en passende rotationsordning for bestyrel-sen eller topledelsen. Medlemmerne af bestyrelsen, eller hvor der ikke findes en bestyrelse, af topledel-sen, kan kun afsættes i deres embedsperiode, hvis de ikke længere opfylder de betingelser, der er fast-sat i denne artikel, eller er fundet skyldige i tjenesteforseelse i henhold til national ret.Artikel 36

Overordnede mål for den regulerende myndigheds virkeUnder udførelsen af de reguleringsopgaver, der er anført i dette direktiv, træffer den regulerende myn-dighed alle rimelige foranstaltninger for at nå følgende mål inden for rammerne af dens opgaver og be-føjelser, jf. artikel 37, i tæt samråd med andre relevante nationale myndigheder, herunder konkurren-cemyndigheder, når det er hensigtsmæssigt, og uden at det berører disses kompetencer:a) i tæt samarbejde med agenturet, andre medlemsstaters regulerende myndigheder og Kommissio-nen: fremme af et indre marked for elektricitet i Fællesskabet præget af konkurrence, sikkerhed og mil-jømæssig bæredygtighed med en effektiv åbning af markedet for alle kunder og leverandører i Fælles-skabet samt sikre passende betingelser med henblik på en effektiv og pålidelig drift af elektricitetsnet-tene under hensyntagen til langsigtede målb) udvikling af konkurrencebaserede velfungerende regionale markeder inden for Fællesskabet med deunder litra a) nævnte mål for øjec) fjernelse af restriktioner for handel med elektricitet mellem medlemsstaterne, herunder udvikling afpassende kapacitet til grænseoverskridende transmission med henblik på at imødekomme efterspørgs-len og øge integrationen af de nationale markeder, hvilket kan fremme elektricitetsstrømme i hele Fæl-lesskabetd) bidrage til, at der på den mest omkostningseffektive måde udvikles sikre, pålidelige og effektive ik-ke-diskriminerende systemer, som er forbrugerorienterede, samt fremme systemtilstrækkelighed og, itråd med de overordnede mål for energipolitikken, energieffektivitet såvel som integration af produktionaf elektricitet fra vedvarende energikilder i stor og i lille målestok og decentral produktion i såvel trans-missions- som distributionsnettenee) fremme af ny produktionskapacitets netadgang og navnlig fjerne hindringer, der kan forhindre ad-gangen for nye markedsdeltagere og for elektricitet fra vedvarende energikilderf) sikring af, at systemoperatører og systembrugere får passende incitamenter, på både kort og langsigt, til at øge effektiviteten af systemets præstationer og fremme integrationen af markedetg) sikring af, at kunderne drager fordel af, at deres nationale marked fungerer effektivt, fremme af ef-fektiv konkurrence og bidrag til sikring af forbrugerbeskyttelseh) bidrage til at opnå høje standarder for forsyningspligt og offentlig service inden for forsyning af elek-tricitet, bidrage til beskyttelse af sårbare kunder og bidrage til, at nødvendige procedurer for udvekslingaf oplysninger ved kunders leverandørskift er kompatible.Artikel 37Den regulerende myndigheds opgaver og beføjelser1. Den regulerende myndighed har følgende opgaver:a) at fastsætte eller godkende transmissions- eller distributionstariffer eller deres metoder i overens-stemmelse med gennemsigtige kriterierb) at sørge for, at transmissions- og distributionssystemoperatører, og i givet fald systemejere, samtelektricitetsvirksomheder, overholder deres forpligtelser i henhold til dette direktiv og anden relevantfællesskabslovgivning, også hvad angår grænseoverskridende forholdc) at samarbejde om grænseoverskridende forhold med den eller de regulerende myndigheder i de på-gældende medlemsstater og med agenturetd) at overholde og gennemføre relevante juridisk bindende afgørelser fra agenturet og Kommissionene) at aflægge årsrapport om sin virksomhed og varetagelsen af sine opgaver over for de relevantemyndigheder i medlemsstaterne, agenturet og Kommissionen. Sådanne rapporter skal redegøre for,hvilke skridt der er taget, og hvilke resultater der er opnået for hver af de opgaver, der er anført i den-ne artikel

f) at sikre, at der ikke forekommer krydssubsidiering mellem transmissions-, distributions og forsy-ningsaktiviteter.g) at overvåge transmissionssystemoperatørernes investeringsplaner og vurdere i sin årsrapport disseplaners forenelighed med den europæiske netudviklingsplan, jf. artikel 8, stk. 3, litra b), i forordning(EF) nr. 714/2009, denne vurdering kan omfatte anbefalinger til at ændre disse investeringsplanerh) at overvåge, at reglerne for netsikkerhed og -pålidelighed overholdes, evaluere de hidtidige præsta-tioner for netsikkerhed samt fastsætte eller godkende standarderne for og kravene til service- og forsy-ningskvalitet eller bidrage til dette sammen med andre kompetente myndighederi) at overvåge graden af gennemsigtighed, herunder engrospriser, og sikre, at elektricitetsvirksomhe-derne opfylder deres gennemsigtighedsforpligtelserj) at overvåge graden og effektiviteten af markedsåbning og konkurrence på engros- og detailsalgsni-veau, herunder på elektricitetsbørser, privatkundepriser, herunder forudbetalingssystemer, andel afkunder, der skifter leverandør, andel af kunder, der afmeldes, afgifter for og udførelse af vedligeholdel-sestjenester, klager fra privatkunder samt enhver forvridning eller begrænsning af konkurrencen, idetden fremlægger alle relevante oplysninger og oplyser de berørte konkurrencemyndigheder om relevan-te sagerk) at overvåge forekomsten af restriktiv kontraktpraksis, herunder eneretsklausuler, der kan hindre sto-re erhvervskunder i at indgå kontrakt med mere end en enkelt leverandør samtidig eller begrænse demi deres mulighed for at gøre det, og i påkommende tilfælde underrette de nationale konkurrencemyn-digheder om en sådan praksisl) at respektere kontraktfrihed, hvad angår afbrydelige forsyningskontrakter samt langtidskontrakter,såfremt de er forenelige med fællesskabsretten og i overensstemmelse med Fællesskabets politikkerm) at overvåge den tid, det tager transmissions- og distributionssystemoperatørerne at foretage tilkob-linger og reparationern) at medvirke til at sikre sammen med andre relevante myndigheder, at forbrugerbeskyttelsesforan-staltninger, herunder de i bilag I fastsatte, er effektive og håndhæveso) at offentliggøre henstillinger vedrørende forsyningsprisernes overensstemmelse med artikel 3 mindsten gang om året og, hvor det er relevant, at fremsende disse til konkurrencemyndighedernep) at sikre adgang til kundernes forbrugsdata, forelægge til frivillig brug en let forståelig standardiseretopstilling på nationalt plan af forbrugsdataene og hurtig adgang for alle kunder til disse data, jf. litra h)i bilag Iq) at overvåge gennemførelsen af regler for de opgaver og forpligtelser, der påhviler transmissionssy-stemoperatører, distributionssystemoperatører, forsyningsvirksomheder, kunder og andre markedsdel-tagere, jf. forordning (EF) nr. 714/2009r) at overvåge investeringer i produktionskapacitet med sigte på forsyningssikkerheds) at overvåge det tekniske samarbejde mellem Fællesskabets og tredjelandenes transmissionssystem-operatørert) at overvåge gennemførelsen af beskyttelsesforanstaltninger, jf. artikel 42, ogu) at bidrage til at sikre at procedurer for udveksling af oplysninger er forenelige med de vigtigste mar-kedsprocesser på regionalt plan.2. De i stk. 1 omhandlede overvågningsopgaver kan udføres af andre myndigheder end den reguleren-de myndighed, hvis en medlemsstat har fastsat dette. I så fald stilles resultaterne af denne overvåg-ning hurtigst muligt til rådighed for den regulerende myndighed.Den regulerende myndighed hører, i det omfang det er relevant, og i overensstemmelse med princip-perne om bedre regulering, transmissionssystemoperatørerne og arbejder i givet fald tæt sammen med

andre relevante nationale myndigheder under udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i stk. 1, un-der iagttagelse af disses uafhængighed og uden at det berører deres egne specifikke kompetencer.Godkendelser, der er udstedt af en regulerende myndighed eller agenturet i henhold til dette direktiv,berører ikke den regulerende myndigheds fremtidige brug i behørigt begrundede tilfælde af sine befø-jelser i henhold til denne artikel eller eventuelle sanktioner fra andre relevante myndigheders eller fraKommissionens side.3. Når der er udpeget en uafhængig systemoperatør i medfør af artikel 13, varetager den regulerendemyndighed, foruden de opgaver den er pålagt i henhold til denne artikels stk. 1, følgende opgaver:a) den overvåger, at transmissionssystemejeren og den uafhængige systemoperatør opfylder deresforpligtelser efter denne artikel, og udsteder sanktioner for manglende overholdelse i overensstemmel-se med stk. 4, litra d)b) den overvåger forbindelserne og kommunikationen mellem den uafhængige systemoperatør ogtransmissionssystemejeren med det formål at sikre, at den uafhængige systemoperatør overholder sineforpligtelser, og skal navnlig godkende kontrakter og fungere som mæglingsmyndighed mellem denuafhængige systemoperatør og transmissionssystemejeren i tilfælde af klager forelagt af en af disseparter henhold til stk. 11c) for den første ti-årige netudviklingsplan godkender den investeringsplanlægningen og den flerårigenetudviklingsplan, som den uafhængige systemoperatør forelægger årligt, jf. dog proceduren i artikel13, stk. 2, litra c)d) den sikrer, at de takster for adgang til nettet, som den uafhængige systemoperatør opkræver, ind-befatter aflønning til netejeren eller netejerne, som giver et tilstrækkeligt afkast på netaktiverne ogeventuelle nye investeringer i dem, forudsat at de hviler på et økonomisk og effektivt grundlage) den har beføjelse til at gennemføre inspektioner, herunder uanmeldte inspektioner, i transmissions-systemejerens og den uafhængige systemoperatørs lokaler, ogf) den overvåger anvendelsen af overbelastningsafgifter opkrævet af den uafhængige systemoperatør ioverensstemmelse med artikel 16, stk. 6, i forordning (EF) nr. 714/2009.4. Medlemsstaterne sørger for, at de regulerende myndigheder får tildelt beføjelser, der sætter dem istand til at udføre opgaverne i stk. 1, 3 og 6 hurtigt og effektivt. Med dette formål for øje skal den re-gulerende myndighed mindst have beføjelse til:a) at træffe afgørelser, der er bindende for elektricitetsvirksomhederneb) at foretage undersøgelser af, hvordan elektricitetsmarkederne fungerer, og fastlægge og pålæggeforanstaltninger, der er forholdsmæssige og nødvendige for at fremme effektiv konkurrence og sikre, atmarkedet fungerer, som det skal. Den regulerende myndighed har om nødvendigt desuden beføjelse tilat samarbejde med den nationale konkurrencemyndighed og reguleringsmyndigheder for finansmarke-derne eller Kommissionen om foretagelse af en undersøgelse vedrørende konkurrencelovgivningenc) at kræve oplysninger fra elektricitetsvirksomhederne, der er relevante for udførelsen af dens opga-ver, herunder begrundelser for eventuelle afslag på tredjepartsadgang, og oplysninger om foranstalt-ninger, der er nødvendige for at styrke nettetd) at pålægge elektricitetsvirksomheder, der ikke opfylder deres forpligtelser i henhold til dette direktiveller juridisk bindende afgørelser truffet af den regulerende myndighed eller agenturet, sanktioner, derer effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, eller at foreslå aten kompetent domstol pålægger sådanne sanktioner. Dette omfatter beføjelse til at pålægge eller til atforeslå at pålægge transmissionssystemoperatøren eller eventuelt den vertikalt integrerede virksomhedsanktioner på op til 10 % af transmissionssystemoperatørens eller den vertikalt integrerede virksom-heds årlige omsætning, hvis deres respektive forpligtelser i henhold til dette direktiv ikke overholdes,oge) at udføre passende undersøgelser og udstede relevante instrukser med henblik på tvistbilæggelse ihenhold til stk. 11 og 12.

5. Når der er udpeget en transmissionssystemoperatør i medfør af kapitel V, tillægges den regulerendemyndighed, foruden de opgaver og beføjelser den er tillagt i henhold til denne artikels stk. 1 og 4,mindst følgende opgaver og beføjelser:a) at udstede sanktioner i overensstemmelse med stk. 4, litra d), for diskriminerende adfærd til fordelfor den vertikalt integrerede virksomhedb) at overvåge kommunikationer mellem transmissionssystemoperatøren og den vertikalt integreredevirksomhed for at sikre, at transmissionssystemoperatøren overholder sine forpligtelserc) at fungere som tvistbilæggelsesmyndighed mellem den vertikalt integrerede virksomhed og trans-missionssystemoperatøren i tilfælde af klager forelagt i henhold til stk. 11d) at overvåge kommercielle og finansielle relationer, herunder lån mellem den vertikalt integreredevirksomhed og transmissionssystemoperatørene) at godkende alle kommercielle og finansielle aftaler mellem den vertikalt integrerede virksomhed ogtransmissionssystemoperatøren under forudsætning af, at de opfylder markedsbetingelsernef) at anmode om en begrundelse fra den vertikalt integrerede virksomhed, når det notificeres af denovervågningsansvarlige i overensstemmelse med artikel 21, stk. 4. Denne begrundelse skal navnlig om-fatte bevis for fraværet af diskriminerende adfærd til fordel for den vertikalt integrerede virksomhedg) at gennemføre inspektioner, herunder uanmeldte inspektioner, i den vertikalt integrerede virksom-hed og hos transmissionssystemoperatøren, ogh) at overdrage alle eller specifikke opgaver hos transmissionssystemoperatøren til en uafhængig sy-stemoperatør, der udpeges i overensstemmelse med artikel 13, i tilfælde af vedholdende brud påtransmissionssystemoperatørens forpligtelser i henhold til dette direktiv, navnlig i forbindelse med gen-tagne tilfælde af diskriminerende adfærd til fordel for den vertikalt integrerede virksomhed.6. De regulerende myndigheder har ansvaret for fastsættelse eller godkendelse af i det mindste de me-toder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår, i tilstrækkelig god tid inden detræder i kraft, for:a) tilslutning og adgang til nationale net, herunder transmissions- og distributionstariffer eller metoder-ne herfor. Disse tariffer eller metoder skal være udformet således, at de nødvendige investeringer i net-tene kan gennemføres på en sådan måde, at investeringerne sikrer nettenes levedygtighedb) tilvejebringelse af balanceringsydelser, som leveres på den mest økonomiske måde og giver passen-de incitamenter til netværksbrugere, så de kan balancere deres input og resultater. Balanceringsydel-serne skal leveres på en rimelig og ikke-diskriminerende måde og være baseret på objektive kriterier,ogc) adgang til grænseoverskridende infrastrukturer, herunder procedurer for fordeling af kapacitet ogstyring af overbelastning.7. De i stk. 6 nævnte metoder eller vilkår og betingelser offentliggøres.8. Når de regulerende myndigheder fastsætter eller godkender tarifferne eller metoderne og balance-ringsydelserne, sørger de for, at transmissions- og distributionssystemoperatørerne får passende inci-tamenter på både kort og lang sigt til at øge effektiviteten, fremme integrationen af markederne ogforsyningssikkerheden og støtte de dermed forbundne forskningsaktiviteter.9. De regulerende myndigheder overvåger overbelastningsstyringen i de nationale elektricitetssystemer,herunder i samkøringslinjer, og gennemførelsen af reglerne for styring af overbelastning. Transmissi-onssystemoperatører eller markedsoperatører indsender med henblik på dette deres regler for styringaf overbelastning, herunder kapacitetsfordeling, til de nationale regulerende myndigheder. Nationaleregulerende myndigheder kan anmode om ændringer af disse regler.10. De regulerende myndigheder har beføjelse til at kræve, at transmissions- og distributionssystem-operatørerne om nødvendigt ændrer de vilkår og betingelser, herunder tariffer eller metoder, som er

omhandlet i denne artikel, for at sikre, at disse er forholdsmæssige og anvendes på en ikke-diskriminerende måde. I tilfælde af forsinkelser ved fastsættelsen af transmissions- og distributionsta-riffer har de regulerende myndigheder beføjelse til at fastsætte eller godkende midlertidige transmissi-ons- og distributionstariffer eller metoder og til at træffe afgørelse om passende kompensationsforan-staltninger, såfremt de endelige transmissions- og distributionstariffer eller metoder afviger fra dissemidlertidige tariffer eller metoder.11. Enhver part, der ønsker at klage over en transmissions- eller distributionssystemoperatør i forbin-delse med den pågældende operatørs forpligtelser i henhold til dette direktiv, kan indbringe en klagefor den regulerende myndighed, som i sin egenskab af tvistbilæggelsesmyndighed skal træffe en afgø-relse senest to måneder efter modtagelsen af klagen. Denne periode kan forlænges med yderligere tomåneder, hvis den regulerende myndighed ønsker yderligere oplysninger. Denne forlængede periodekan forlænges yderligere med klagerens samtykke. Den regulerende myndigheds afgørelse har binden-de virkning, medmindre og indtil den underkendes efter påklage.12. Enhver berørt part, som har ret til at klage over en afgørelse om metoder i henhold til denne artikeleller — når den regulerende myndighed har høringspligt — over forslag til tariffer eller metoder, kansenest to måneder efter, at afgørelsen eller forslaget til afgørelse er offentliggjort — eller tidligere, hvisfastsat af medlemsstaterne — indgive klage med henblik på fornyet behandling. En sådan klage har ik-ke opsættende virkning.13. Medlemsstaterne udarbejder passende og effektive mekanismer med henblik på regulering, kontrolog gennemsigtighed for at hindre ethvert misbrug af dominerende stilling, navnlig til skade for forbru-gerne, og enhver form for aggressiv adfærd. Disse mekanismer skal tilgodese traktatens bestemmelser,især artikel 82.14. Medlemsstaterne sikrer, at der træffes passende foranstaltninger, herunder at der indledes admini-strative eller strafferetlige procedurer i overensstemmelse med national lovgivning, over for de ansvar-lige fysiske og juridiske personer, hvis bestemmelserne om fortrolig behandling i dette direktiv ikke erblevet overholdt.15. Indbringelse af en klage, jf. stk. 11 og 12, udelukker ikke anvendelse af retsmidler i henhold til fæl-lesskabsretten og/eller national ret.16. De regulerende myndigheder skal fuldt ud begrunde deres afgørelser med henblik på domstolskon-trol. Afgørelserne skal gøres offentligt tilgængelige, samtidig med at de forretningsmæssigt følsommeoplysninger behandles fortroligt.17. Medlemsstaterne sørger for, at der på nationalt plan findes passende mekanismer, inden for hvilkeen part, der er berørt af en afgørelse truffet af en regulerende myndighed, har klageret ved et organ,der er uafhængigt af de berørte parter og af enhver regering.Artikel 38Reguleringsordning for forhold på tværs af grænserne1. De regulerende myndigheder samarbejder tæt og rådfører sig med hinanden samt giver hinanden ogagenturet alle oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af deres opgaver efter dette direktiv. Hvadde udvekslede oplysninger angår, skal den modtagende myndighed sikre den samme grad af fortrolig-hed, som den afgivende myndighed er forpligtet til at sikre.2. De regulerende myndigheder samarbejder mindst på regionalt plan om:a) at fremme indførelsen af operationelle ordninger, der kan muliggøre en optimal forvaltning af nettet,fremme fælles elektricitetsbørser og fordelingen af grænseoverskridende kapacitet og muliggøre et til-strækkeligt niveau af sammenkoblingskapacitet, herunder gennem ny sammenkobling, i regionen ogmellem regioner, med henblik på at skabe mulighed for udvikling af effektiv konkurrence og forbedringaf forsyningssikkerheden, uden at forskelsbehandle forsyningsselskaberne i de forskellige medlemssta-ter

b) at koordinere udviklingen af alle netregler for de relevante transmissionssystemoperatører og andremarkedsaktører, ogc) at koordinere udviklingen af reglerne for styring af overbelastning.3. De nationale regulerende myndigheder har ret til at indgå samarbejdsaftaler med hinanden for atfremme et reguleringsmæssigt samarbejde.4. De i stk. 2 nævnte foranstaltninger gennemføres i relevant omfang i tæt samråd med andre relevan-te nationale myndigheder, og uden at det berører disses specifikke kompetencer.5. Kommissionen kan vedtage retningslinjer for omfanget af de regulerende myndigheders pligt til atsamarbejde indbyrdes og med agenturet. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren medkontrol i artikel 46, stk. 2.Artikel 39Overholdelse af retningslinjerne1. Enhver regulerende myndighed og Kommissionen kan anmode agenturet om en udtalelse om, hvor-vidt en afgørelse truffet af en regulerende myndighed er i overensstemmelse med de retningslinjer, derer omhandlet i dette direktiv eller i forordning (EF) nr. 714/2009.2. Agenturet forelægger senest tre måneder efter modtagelsen af anmodningen sin udtalelse for denanmodende part (den regulerende myndighed eller Kommissionen) og for den regulerende myndighed,der har truffet den pågældende afgørelse.3. Hvis den regulerende myndighed, der har truffet afgørelsen, ikke efterkommer agenturets udtalelseinden for fire måneder efter modtagelsen af udtalelsen, underretter agenturet Kommissionen herom.4. Enhver regulerende myndighed, der mener, at en afgørelse, der er relevant for grænseoverskridendehandel og truffet af en anden regulerende myndighed, ikke følger de retningslinjer, der er omhandlet idette direktiv eller i forordning (EF) nr. 714/2009, kan underrette Kommissionen derom senest to må-neder efter datoen for den pågældende afgørelse.5. Finder Kommissionen inden for to måneder efter at være blevet underrettet af agenturet, jf. stk. 3,eller af en regulerende myndighed, jf. stk. 4, eller, inden for tre måneder fra datoen for afgørelsen, påeget initiativ, at en afgørelse truffet af en regulerende myndighed giver anledning til alvorlig tvivl om,hvorvidt den er forenelig med de retningslinjer, der er omhandlet i dette direktiv eller i forordning (EF)nr. 714/2009, kan Kommissionen beslutte at undersøge sagen nærmere. I så fald anmoder Kommissio-nen den regulerende myndighed og parterne i den sag, som den regulerende myndighed behandler,om at forelægge deres bemærkninger.6. Hvis Kommissionen træffer afgørelse om at undersøge sagen nærmere, træffer den højst fire måne-der senere endelig afgørelse om:a) ikke at gøre indsigelser mod den regulerende myndigheds afgørelse, ellerb) at kræve, at den regulerende myndighed trækker sin afgørelse tilbage med den begrundelse, at ret-ningslinjerne ikke er blevet fulgt.7. Hvis Kommissionen ikke har truffet afgørelse om at undersøge sagen nærmere eller ikke har truffetafgørelse inden for tidsfristerne i henholdsvis stk. 5 og stk. 6, anses den for ikke at have gjort indsigel-ser mod den regulerende myndigheds afgørelse.8. Den regulerende myndighed efterkommer Kommissionens afgørelse om at trække sin afgørelse til-bage inden for højst to måneder og underretter Kommissionen herom.9. Kommissionen kan vedtage retningslinjer med nærmere procedureregler for anvendelsen af denneartikel. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktivved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 46, stk. 2.

Artikel 40Journalføring1. Medlemsstaterne stiller krav om, at forsyningsvirksomheder sørger for, at de relevante data om alletransaktioner vedrørende elektricitetsforsyningskontrakter og elektricitetsderivater med engroskunderog transmissionssystemoperatører i mindst fem år er til rådighed for de nationale myndigheder, herun-der den nationale regulerende myndighed, de nationale konkurrencemyndigheder og Kommissionen,med henblik på opfyldelsen af deres opgaver.2. Disse data omfatter nærmere oplysninger om de relevante transaktioner, såsom varighed, regler omlevering og afregning, mængde, datoer og tidspunkter for udførelse og transaktionspriser samt midlertil at identificere den pågældende engroskunde samt nærmere detaljer om alle uafregnede elektricitets-forsyningskontrakter og elektricitetsderivater.3. Den regulerende myndighed kan træffe afgørelse om at stille dele af disse oplysninger til rådighedfor markedsdeltagerne, forudsat at forretningsmæssigt følsomme oplysninger om individuelle markeds-deltagere eller individuelle transaktioner ikke videregives. Dette stykke finder ikke anvendelse på oplys-ninger om finansielle instrumenter omfattet af direktiv 2004/39/EF.4. For at sikre, at denne artikel anvendes ensartet, kan Kommissionen vedtage retningslinjer, der fast-lægger metoder og ordninger for journalføring samt form og indhold for de data, der skal opbevares.Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved atsupplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 46, stk. 2.5. Hvad angår forsyningsvirksomheders transaktioner vedrørende elektricitetsderivater med engroskun-der og transmissionssystemoperatører, finder denne artikel først anvendelse, når Kommissionen harvedtaget de retningslinjer, der er nævnt i stk. 4.6. Med denne artikel indføres der ikke yderligere forpligtelser for enheder omfattet af direktiv2004/39/EF over for de i stk. 1 nævnte myndigheder.7. Skal de i stk. 1 nævnte myndigheder have adgang til data, der opbevares af enheder omfattet af di-rektiv 2004/39/EF, giver de efter nævnte direktiv kompetente myndigheder dem de ønskede data.KAPITEL XDETAILMARKEDERArtikel 41DetailmarkederFor at fremme udviklingen af velfungerende og gennemsigtige detailmarkeder i Fællesskabet sørgermedlemsstaterne for, at transmissionssystemoperatørernes, distributionssystemoperatørernes, forsy-ningsvirksomhedernes og kundernes og om nødvendigt andre markedsdeltageres opgaver og forpligtel-ser fastlægges for så vidt angår kontraktbestemmelser, forpligtelser over for kunderne, regler om data-udveksling og afregning, ejendomsretten til data og ansvaret for forbrugsmåling.Disse regler, der offentliggøres, udformes med henblik på at lette kundernes og leverandørernes ad-gang til nettene, og de skal gennemgås af de regulerende myndigheder eller andre relevante nationalemyndigheder.Store erhvervskunder skal have ret til at indgå kontrakter med flere leverandører samtidig.KAPITEL XIAFSLUTTENDE BESTEMMELSERArtikel 42Beskyttelsesforanstaltninger

Opstår der en pludselig krise på energimarkedet eller opstår der fare for personers fysiske sikkerhed,for apparaters eller anlægs driftssikkerhed eller for systemets integritet, kan en medlemsstat midlerti-digt træffe de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger.Sådanne foranstaltninger må ikke forstyrre den måde, hvorpå det indre marked fungerer, mere endhøjst nødvendigt og må ikke være mere vidtgående end strengt nødvendigt for at afhjælpe de pludseli-ge vanskeligheder, der er opstået.Den pågældende medlemsstat underretter omgående de øvrige medlemsstater om foranstaltningerneog underretter samtidig Kommissionen, som kan beslutte, at medlemsstaten skal ændre eller ophæveforanstaltningerne, hvis de medfører konkurrenceforvridning og påvirker samhandelen negativt på enmåde, som strider imod den fælles interesse.Artikel 43Ensartede vilkår1. Foranstaltninger, som medlemsstaterne kan træffe i medfør af dette direktiv for at sikre ensartedevilkår, skal være forenelige med traktaten, navnlig artikel 30, og fællesskabsretten.2. Foranstaltningerne i stk. 1 skal være forholdsmæssigt afpassede, ikke-diskriminerende og gennem-sigtige. Disse foranstaltninger må først iværksættes, når Kommissionen er blevet underrettet og har gi-vet sin godkendelse.3. Inden for to måneder efter modtagelsen af den i stk. 2 omhandlede meddelelse træffer Kommissio-nen afgørelse om denne. Fristen løber fra dagen efter modtagelsen af samtlige oplysninger. TræfferKommissionen ikke afgørelse inden for denne periode på to måneder, skal den anses for ikke at haverejst indsigelser mod de meddelte foranstaltninger.Artikel 44Undtagelser1. Medlemsstater, som efter dette direktivs ikrafttræden kan påvise, at der er betydelige problemer for-bundet med driften af deres små isolerede systemer, kan anmode Kommissionen om undtagelser fra derelevante bestemmelser i kapitel IV, VI, VII og VIII, samt kapitel III i tilfælde af mikro-isolerede syste-mer, for så vidt angår renovering, opgradering og udvidelse af eksisterende kapacitet. Kommissionenunderretter under iagttagelse af kravet om fortrolighed medlemsstaterne om sådanne anmodninger, in-den den træffer afgørelse. Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.2. Artikel 9 finder ikke anvendelse på Cypern, Luxembourg og/eller Malta. Derudover finder artikel 26,32 og 33 ikke anvendelse på Malta.Med henblik på artikel 9, stk. 1, litra b), omfatter begrebet "virksomhed, der varetager produktions- el-ler forsyningsopgaver" ikke endelige kunder, der varetager produktions- og/eller forsyningsopgavervedrørende elektricitet enten direkte eller via en virksomhed, som de øver kontrol over enten individuelteller i fællesskab, forudsat at de endelige kunder, herunder deres andele af den elektricitet, der produ-ceres i kontrollerede virksomheder, i årligt gennemsnit er nettoforbrugere af elektricitet, og forudsat atden økonomiske værdi af den elektricitet, de sælger til tredjeparter, er ubetydelig i forhold til deres an-dre forretninger.Artikel 45RevisionsprocedureHvis Kommissionen i den i artikel 47, stk. 6, nævnte rapport når den konklusion, at det — på grund afden effektive måde, hvorpå der er blevet givet netadgang i en medlemsstat som har sikret fuldstændig,ikke-diskriminerende og uhindret netadgang — må konstateres, at visse forpligtelser, som dette direktivpålægger virksomhederne (herunder forpligtelserne vedrørende distributionssystemoperatørernes sel-skabsretlige adskillelse) ikke står i forhold til det mål, der søges nået, kan den berørte medlemsstatanmode Kommissionen om at blive undtaget fra det pågældende krav.

Medlemsstaten meddeler omgående Kommissionen en sådan anmodning samt alle de oplysninger, somer nødvendige for at dokumentere, at konklusionen i rapporten om, at der sikres effektiv netadgang, vilblive fastholdt.Senest tre måneder efter at Kommissionen er blevet underrettet om anmodningen, vedtager den enudtalelse om den berørte medlemsstats anmodning og fremsætter eventuelt forslag for Europa-Parlamentet og Rådet om at ændre de relevante bestemmelser i dette direktiv. Kommissionen kan i for-slaget til ændring af dette direktiv foreslå at undtage den berørte medlemsstat fra særlige krav, hvisdenne medlemsstat i givet fald gennemfører lige så effektive foranstaltninger.Artikel 46Udvalg1. Kommissionen bistås af et udvalg.2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF,jf. dennes artikel 8.Artikel 47Rapportering1. Kommissionen overvåger og evaluerer anvendelsen af dette direktiv og forelægger første gang den4. august 2004 og derefter hvert år, en samlet situationsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Si-tuationsrapporten skal mindst indeholde følgende:a) indhøstede erfaringer og fremskridt med hensyn til skabelsen af et fuldstændigt og velfungerendeindre elektricitetsmarked og de resterende hindringer herfor, herunder aspekter som markedsdominans,markedskoncentration, aggressiv og konkurrencebegrænsende adfærd og den måde, hvorpå disse ind-virker på markedsforvridningenb) i hvilket omfang kravene vedrørende adskillelse og tariffer i dette direktiv har medvirket til at sikreen retfærdig og ikke-diskriminerende adgang til Fællesskabets elektricitetssystem og ensartede konkur-renceniveauer, samt hvilke økonomiske, miljømæssige og sociale konsekvenser åbningen af elektrici-tetsmarkedet har haft for kundernec) en undersøgelse af spørgsmål vedrørende systemkapaciteten og forsyningssikkerheden for elektrici-tet i Fællesskabet, navnlig den eksisterende og forventede balance mellem efterspørgsel og udbud, un-der hensyntagen til den fysiske kapacitet for udveksling mellem områderd) foranstaltninger, der træffes i medlemsstaterne til dækning af perioder med særlig høj efterspørgselog til afhjælpning af bortfald af forsyninger fra en eller flere leverandører, og som vil være genstand forsærlig opmærksomhede) implementeringen af undtagelsen i henhold til artikel 26, stk. 4, med henblik på en eventuel revisionaf tærsklenf) en generel vurdering af de fremskridt, der er gjort med hensyn til bilaterale forbindelser med tredje-lande, som producerer og eksporterer eller transporterer elektricitet, herunder fremskridt med hensyntil markedsintegration, elektricitetshandelens samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser, handelog adgang til sådanne tredjelandes netg) eventuelle harmoniseringsbehov, der ikke har tilknytning til direktivets bestemmelser, ogh) en beskrivelse af, hvordan medlemsstaterne i praksis har gennemført kravene med hensyn til ener-gimærkning som anført i artikel 3, stk. 9, og hvordan der er blevet taget hensyn til henstillinger fraKommissionen herom.Situationsrapporten kan eventuelt indeholde henstillinger, navnlig vedrørende mærkningsbestemmel-sernes anvendelsesområde og udformning, herunder den måde, hvorpå der henvises til eksisterendereferencekilder og især indholdet af disse kilder, navnlig hvorledes information om den miljømæssigeindvirkning af i det mindste CO2-emissioner og radioaktivt affald fra elektricitetsproduktion fra forskelli-

ge energikilder kan tilvejebringes på en gennemsigtig, let tilgængelig og sammenlignelig måde i heleFællesskabet, og hvorledes medlemsstaternes foranstaltninger for at kontrollere nøjagtigheden af leve-randørernes oplysninger kan forenkles, samt hvilke foranstaltninger der kunne modvirke negative virk-ninger af markedsdominans og markedskoncentration.2. Hvert andet år skal den i stk. 1 nævnte situationsrapport også indeholde en analyse af de forskelligeforanstaltninger, der er truffet i medlemsstaterne for at opfylde offentlige serviceforpligtelser, og envurdering af, hvor effektive de har været, især deres indvirkning på konkurrencen på elektricitetsmar-kedet. Denne rapport kan i givet fald indeholde henstillinger vedrørende foranstaltninger, der skal træf-fes på nationalt plan, for at opnå høje standarder for offentlig service eller foranstaltninger, der skalforhindre opdeling af markedet.3. Kommissionen forelægger senest den 3. marts 2013 som led i den generelle evaluering Europa-Parlamentet og Rådet en detaljeret specifik rapport om, i hvilket omfang kravene vedrørende adskillelsei kapitel V har medvirket til at sikre transmissionssystemoperatørerne fuld og reel uafhængighed, medanvendelse af effektiv adskillelse som benchmark.4. I den vurdering, som Kommissionen skal foretage i henhold til stk. 3, tager den navnlig hensyn tilfølgende kriterier: retfærdig og ikke-diskriminerende netadgang, effektiv regulering, udvikling af nettettil opfyldelse af markedets krav, ikke-konkurrenceforvridende investeringsincitamenter, udvikling afsammenkoblingsinfrastruktur, effektiv konkurrence på Fællesskabets energimarkeder og forsyningssik-kerhedssituationen i Fællesskabet.5. Kommissionen forelægger, når det er relevant, og navnlig når den i stk. 3 omhandlede detaljeredespecifikke rapport fastslår, at betingelserne i stk. 4 ikke er garanteret i praksis, Europa-Parlamentet ogRådet forslag med henblik på fuldt ud at sikre transmissionssystemoperatørernes effektive uafhængig-hed senest den 3. marts 2014.6. Kommissionen forelægger senest den 1. januar 2006 Europa-Parlamentet og Rådet en detaljeretrapport om fremskridtene med hensyn til at etablere det indre marked for elektricitet. Rapporten skalnavnlig omhandle:- eksistensen af en ikke-diskriminerende netadgang- effektiv regulering- udviklingen af samkoblingsinfrastruktur og forsyningssikkerhedssituationen i Fællesskabet- i hvilken udstrækning små virksomheder og privatkunder får det fulde udbytte af markedets åbning,navnlig for så vidt angår standarden af den offentlige service og forsyningspligten- i hvilken udstrækning markeder i praksis er åbne for en effektiv konkurrence, herunder aspekter sommarkedsdominans, markedskoncentration, aggressiv og konkurrencebegrænsende adfærd- i hvilken udstrækning kunder rent faktisk skifter leverandører og genforhandler tariffer- prisudvikling, herunder forsyningspriser, i forhold til graden af markedsåbning, og- erfaringer indhøstet i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv med hensyn til den effektive uaf-hængighed af systemoperatører i vertikalt integrerede virksomheder, og om der ud over funktionel uaf-hængighed og regnskabsmæssig adskillelse er udviklet andre foranstaltninger, som har virkninger, dersvarer til selskabsretlig adskillelse.Kommissionen forelægger, når det er relevant, Europa-Parlamentet og Rådet forslag, navnlig med hen-blik på at sikre høje standarder for offentlig service.Kommissionen forelægger, når det er relevant, Europa-Parlamentet og Rådet forslag, navnlig med hen-blik på at sikre distributionssystemoperatørernes fulde og effektive uafhængighed inden den 1. juli2007. Om nødvendigt omfatter disse forslag i overensstemmelse med konkurrencelovgivningen ogsåforanstaltninger til at imødegå problemer i forbindelse med markedsdominans, markedskoncentration,aggressiv og konkurrencebegrænsende adfærd.

Artikel 48OphævelseDirektiv 2003/54/EF ophæves fra den 3. marts 2011; dette berører dog ikke medlemsstaternes forplig-telser med hensyn til fristerne for gennemførelse og anvendelse af nævnte direktiv. Henvisninger til detophævede direktiv betragtes som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenlignings-tabellen i bilag II.Artikel 49Gennemførelse1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkom-me dette direktiv senest den 3. marts 2011. De underretter straks Kommissionen herom.De anvender disse love og bestemmelser fra den 3. marts 2011 med undtagelse af artikel 11, som deskal anvende fra den 3. marts 2013.Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skalved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættesaf medlemsstaterne.2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som deudsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.Artikel 50IkrafttrædenDette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.Artikel 51AdressaterDette direktiv er rettet til medlemsstaterne.Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2009.På Europa-Parlamentets vegneH.-G. PötteringFormandPå Rådets vegneE. ErlandssonFormand[1] EUT C 211 af 19.8.2008, s. 23.[2] EUT C 172 af 5.7.2008, s. 55.[3] Europa-Parlamentets udtalelse af 18.6.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles hold-ning af 9.1.2009 (EUT C 70 E af 24.3.2009, s. 1) og Europa-Parlamentets holdning af 22.4.2009 (endnuikke offentliggjort i EUT). Rådets afgørelse af 25.6.2009.[4] EUT L 176 af 15.7.2003, s. 37.[5] EUT C 175 E af 10.7.2008, s. 206.[6] EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.[7] Se side 1 i denne EUT.

[8] EUT L 25 af 29.1.2009, s. 18.[9] EUT L 114 af 27.4.2006, s. 64.[10] Se side 15 i denne EUT.[11] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.[12] EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.[13] Titlen på direktiv 83/349/EØF er justeret under hensyn til omnummereringen af EF-traktatens ar-tikler, jf. Amsterdam-traktatens artikel 12. Den oprindelige henvisning var til artikel 54, stk. 3, litra g).[14] EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1.[15] EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.[16] EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37.[17] EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16.[18] Se side 94 i denne EUT.[19] Rådets første direktiv 68/151/EØF af 9. marts 1968 om samordning af de garantier, som kræves imedlemsstaterne af de i traktatens artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabs-deltagernes som tredjemands interesser, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (EFT L65 af 14.3.1968, s. 8).[20] Titlen på direktiv 78/660/EØF er justeret under hensyn til omnummereringen af EF-traktatens ar-tikler, jf. Amsterdam-traktatens artikel 12. Den oprindelige henvisning var til artikel 54, stk. 3, litra g).[21] EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11.--------------------------------------------------BILAG IFORANSTALTNINGER VEDRØRENDE FORBRUGERBESKYTTELSE1. Med forbehold af Fællesskabets bestemmelser om forbrugerbeskyttelse, særlig Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrø-rende fjernsalg [1] og Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbru-geraftaler [2], skal de foranstaltninger, der henvises til i artikel 3, sikre, at kunder:a) har ret til en kontrakt med deres elleverandør, idet der i kontrakten angives følgende:- leverandørens navn og adresse- hvilke ydelser der leveres og på hvilket kvalitetsniveau, samt tidspunkt for første tilslutning- hvilke typer vedligeholdsservice der tilbydes- hvordan aktuel information om gældende tariffer og vedligeholdsgebyrer kan indhentes- kontraktens løbetid, betingelserne for fornyelse og afslutning af ydelserne og af kontrakten samthvorvidt der er muligt at opsige kontrakten uden omkostninger- eventuel erstatning eller tilbagebetaling, hvis det i kontrakten fastsatte kvalitetsniveau ikke overhol-des, herunder unøjagtig og forsinket fakturering- hvordan procedurerne for bilæggelse af tvister, jf. litra f), iværksættes- oplysninger om forbrugerrettigheder, herunder klagebehandling og alle de i dette punkt omhandledeoplysninger, som videreformidles ved fakturering og via elektricitetsvirksomhedernes websteder på enklar og let forståelig måde.

Betingelserne skal være rimelige og velkendte på forhånd. Under alle omstændigheder bør der givesoplysning om betingelserne forud for kontraktens indgåelse eller bekræftelse. Hvis kontrakterne indgåsvia mellemmænd, gives der ligeledes oplysning om de i dette litra omhandlede forhold forud for kon-traktens indgåelseb) underrettes med passende varsel, hvis leverandøren agter at ændre kontraktbestemmelserne, ogorienteres om deres ret til at hæve kontrakten, når de modtager denne underretning. Leverandørernegiver på en gennemsigtig og forståelig måde deres kunder direkte meddelelse om enhver gebyrforhø-jelse, idet dette skal ske på et passende tidspunkt og senest én normal faktureringsperiode efter forhø-jelsens ikrafttræden. Medlemsstaterne sikrer, at kunderne kan hæve kontrakten, hvis de ikke godken-der de nye betingelser, som elektricitetsleverandøren har underrettet dem omc) modtager gennemsigtige oplysninger om gældende priser og tariffer og om standardvilkår og betin-gelser for adgang til og brug af elektricitetsleverancerd) tilbydes et bredt udvalg af betalingsmetoder, som ikke må indebære urimelig forskelsbehandling afkunderne. Forudbetalingssystemer skal være rimelige og passende afspejle det forventede elektricitets-forbrug. Eventuelle forskelle i vilkår og betingelser skal afspejle leverandørens omkostninger ved for-skellige betalingssystemer. De generelle vilkår og betingelser skal være rimelige og gennemsigtige. Deskal anføres i et klart og forståeligt sprog og må ikke indeholde ikke-kontraktmæssige hindringer for atudøve kundernes rettigheder, f.eks. overdreven dokumentation. Kunderne skal beskyttes mod urimeligeeller vildledende salgsmetodere) ikke skal betale for at skifte leverandørf) nyder godt af gennemsigtige, enkle og billige procedurer for behandling af deres klager. Alle forbru-gere skal navnlig have ret til ydelser og klagebehandling af god standard fra deres elektricitetsleveran-dørs side. Sådanne udenretslige tvistbilæggelsesprocedurer skal gøre det muligt at bilægge tvister hur-tigt og rimeligt, helst i løbet af tre måneder og skal, hvis det skønnes berettiget, indeholde bestemmel-ser om et erstatnings- og/eller tilbagebetalingssystem. Når det er muligt, bør principperne i Kommissio-nens henstilling 98/257/EF af 30. marts 1998 om de principper, der finder anvendelse på organer, medansvar for udenretlig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet [3], følgesg) informeres om deres rettigheder med hensyn til forsyningspligt, hvis de er omfattet af forsyningspligti henhold til de bestemmelser, medlemsstaterne har vedtaget i medfør af artikel 3, stk. 3h) har adgang til deres forbrugsdata og skal, efter udtrykkelig aftale og gratis, kunne give enhver regi-streret forsyningsvirksomhed adgang til deres egne målerdata. Den part, der er ansvarlig for datafor-valtning, har pligt til at give virksomheden disse data. Medlemsstaterne fastlægger et standardformatfor de pågældende data og en procedure, hvorefter leverandører og forbrugere kan få adgang til dem.Der må ikke pålægges forbrugeren ekstra udgifter for denne ydelsei) informeres fyldestgørende om det faktiske elektricitetsforbrug og prisen for det tilstrækkelig hyppigttil, at de kan regulere deres eget elektricitetsforbrug. Oplysningerne gives ved at anvende en tilstræk-kelig tidsramme, der tager hensyn til kapaciteten af forbrugerens måleudstyr og det pågældende elek-tricitetsprodukt. Der tages passende hensyn til omkostningseffektiviteten ved sådanne foranstaltninger.Der må ikke pålægges forbrugeren ekstra udgifter for denne ydelsej) modtager en endelig kontoopgørelse efter ethvert skift af elektricitetsleverandør senest seks uger, ef-ter at ændringen af leverandør har fundet sted.2. Medlemsstaterne sikrer gennemførelse af intelligente målersystemer, som skal bidrage til forbruger-nes aktive deltagelse i markedet for elektricitetsforsyning. Gennemførelsen af disse målersystemer kanblive genstand for en økonomisk vurdering af alle de langsigtede ulemper og fordele for markedet ogden enkelte forbruger eller en vurdering af, hvilken form for intelligent målersystem er økonomisk vel-begrundet og omkostningseffektiv, og hvilken tidsramme er gennemførlig for deres distribution.Disse vurderinger skal finde sted senest den 3. september 2012.Medlemsstaterne eller en kompetent myndighed, som de udpeger, forbereder på grundlag af dennevurdering en tidsplan med et mål på op til 10 år for gennemførelsen af intelligente målersystemer.

af 13. juli 2009om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF(EØS-relevant tekst)EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2 ogartikel 55 og 95,under henvisning til forslag fra Kommissionen,under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg [1],under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget [2],efter proceduren i traktatens artikel 251 [3], ogud fra følgende betragtninger:(1) Formålet med det indre marked for naturgas, som siden 1999 gradvist har taget form i Fællesska-bet, er at stille reelle valgmuligheder til rådighed for alle forbrugere i Den Europæiske Union, privatper-soner som erhvervsdrivende, åbne nye forretningsmuligheder og fremme handelen over grænserne, såder derved kan opnås effektiviseringsgevinster, konkurrencedygtige priser og højere servicestandarder,og at bidrage til øget forsyningssikkerhed og bæredygtighed.(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indremarked for naturgas [4] har bidraget væsentligt til skabelsen af et sådant indre marked for naturgas.(3) De rettigheder, der er sikret EU-borgerne i traktaten, herunder fri bevægelighed for varer og tjene-steydelser og fri etableringsret kan kun udøves i et helt åbent marked, hvor alle forbrugere frit kanvælge leverandør, og alle leverandører frit kan levere til deres kunder.(4) På nuværende tidspunkt er der dog hindringer for salget af gas på lige vilkår og uden diskriminationeller ugunstige betingelser i Fællesskabet. Navnlig kan endnu ikke alle medlemsstaterne sikre ikke-diskriminerende netadgang og myndighedstilsyn på samme effektive niveau.(5) Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007"En energipolitik for Europa" fremhæver, hvor vigtigtdet er at fuldføre det indre marked for naturgas og skabe lige vilkår for alle naturgasvirksomheder, derer etableret i Fællesskabet. Meddelelserne fra Kommissionen af 10. januar 2007"Udsigterne for det in-dre gas- og elmarked" og "Undersøgelse i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1/2003 af den eu-ropæiske gas- og elsektor (endelig rapport)" viste, at de nuværende regler og foranstaltninger ikkeskaber de fornødne rammer for, at målet om et velfungerende indre marked kan opfyldes.(6) Uden effektiv adskillelse mellem net på den ene side og produktions- og forsyningsvirksomhed påden anden side ("effektiv adskillelse") er der risiko for forskelsbehandling, ikke kun hvad angår netdrif-ten, men også hvad angår incitamentet for vertikalt integrerede virksomheder til at investere tilstræk-keligt i deres net.(7) De regler om selskabsretlig og funktionel adskillelse, der er fastsat i direktiv 2003/55/EF, har dogikke ført til effektiv adskillelse for transmissionssystemoperatørernes vedkommende. På mødet den 8.og 9. marts 2007 opfordrede Det Europæiske Råd derfor Kommissionen til at udarbejde lovgivningsfor-slag om "effektiv adskillelse af forsynings- og produktionsaktiviteter fra netdrift".(8) Effektiv adskillelse kan kun sikres ved at fjerne de vertikalt integrerede virksomheders incitament tilat diskriminere mod konkurrenter, hvad netadgang og investeringer angår. Ejerskabsmæssig adskillel-se, der indebærer udpegning af netejeren som systemoperatør og dennes uafhængighed af alle forsy-nings- og produktionsinteresser, er klart en effektiv og stabil måde at løse den iboende interessekonfliktpå og sikre forsyningssikkerheden. Derfor betegnede Europa-Parlamentet i sin beslutning af 10. juli2007 om udsigterne for det indre gas- og elmarked [5] ejerskabsmæssig adskillelse på transmissionsni-veauet som det mest effektive middel til at fremme investeringer i infrastruktur på en ikke-diskriminerende måde, fair netadgang for nytilkomne virksomheder og markedsgennemsigtighed. Med-

lemsstaterne bør derfor i forbindelse med ejerskabsmæssig adskillelse forpligtes til at sikre, at den ellerde samme personer ikke har ret til at udøve kontrol over en produktions- eller forsyningsvirksomhed,samtidig med, at vedkommende udøver kontrol eller rettigheder over en transmissionssystemoperatøreller et transmissionssystem. Omvendt bør kontrol over et transmissionssystem eller en transmissions-systemoperatør udelukke muligheden for at udøve kontrol eller rettigheder over en produktions- ellerforsyningsvirksomhed. En produktions- eller forsyningsvirksomhed bør inden for disse grænser havemulighed for at have en minoritetskapitalandel i en transmissionssystemoperatør eller et transmissions-system.(9) Enhver ordning for adskillelse bør effektivt kunne løse eventuelle interessekonflikter mellem produ-center, leverandører og transmissionssystemoperatører for at skabe incitamenter til de nødvendige in-vesteringer og sikre nye markedsdeltagere adgang i et gennemskueligt og effektivt reguleringssystemog bør ikke føre til en alt for kostbar reguleringsordning for de nationale regulerende myndigheder.(10) Definitionen af ordet "kontrol" er taget fra Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EF-fusionsforordningen) [6].(11) Da ejerskabsmæssig adskillelse i nogle tilfælde kræver, at virksomhederne omstruktureres, bør demedlemsstater, der beslutter at gennemføre denne adskillelse, indrømmes ekstra tid til at gennemførede relevante bestemmelser. Da der er vertikale forbindelser mellem elektricitets- og gassektoren, børbestemmelserne om adskillelse gælde på tværs af de to sektorer.(12) For at sikre, at netdriften foregår i fuld uafhængighed af forsynings- og produktionsinteresser ogfor at hindre, at der udveksles fortrolige oplysninger, bør den samme person i forbindelse med ejer-skabsmæssig adskillelse ikke være medlem af de ledende organer for både en transmissionssystemope-ratør eller et transmissionssystem og en virksomhed, der varetager produktions- eller forsyningsopga-ver. Af samme grund bør den samme person ikke have ret til at udpege medlemmer til en transmissi-onssystemoperatørs eller et transmissionssystems ledende organer og til at udøve kontrol eller rettig-heder over en produktions- eller forsyningsvirksomhed.(13) Ved at oprette en system- eller transmissionsoperatør, der er uafhængig af forsynings- og produk-tionsinteresser, bør det kunne sikres, at adskillelsen af interesser bliver effektiv, selv om en vertikalt in-tegreret virksomhed fortsat ejer netaktiverne, forudsat at en sådan uafhængig system- eller transmissi-onsoperatør varetager alle de opgaver, der påhviler en systemoperatør, og forudsat at der indføres de-taljeret regulering og et omfattende myndighedstilsyn.(14) Når en virksomhed, der ejer et transmissionssystem, den 3. september 2009 indgår i en vertikaltintegreret virksomhed, bør medlemsstaterne have mulighed for at vælge mellem ejerskabsmæssig ad-skillelse og oprettelse af en system- eller transmissionsoperatør, der er uafhængig af forsynings- ogproduktionsinteresser.(15) For at interesserne for aktionærer i vertikalt integrerede virksomheder kan ydes fuld beskyttelse,bør medlemsstaterne have mulighed for at gennemføre ejerskabsmæssig adskillelse, enten ved direkteafhændelse eller ved opdeling af den integrerede virksomheds aktier i aktier i netvirksomheden og akti-er i de tilbageværende forsynings- og produktionsvirksomheder, forudsat at de krav, ejerskabsmæssigadskillelse indebærer, opfyldes.(16) Det bør gennem specifikke tillægsregler sikres, at løsningerne med en uafhængig system- ellertransmissionsoperatør bliver fuldt ud effektive. Reglerne om uafhængige transmissionssystemoperatø-rer skaber en hensigtsmæssig reguleringsramme, der kan sikre fair konkurrence, tilstrækkelige investe-ringer, adgang for nytilkomne og integration af gasmarkederne. Effektiv adskillelse gennem bestem-melserne om uafhængige transmissionssystemoperatører bør bygge på et sæt organisatoriske foran-staltninger og foranstaltninger vedrørende forvaltningen af transmissionssystemoperatørerne og på etsæt foranstaltninger, der vedrører investeringer, tilslutning af ny produktionskapacitet til nettet og mar-kedsintegration gennem regionalt samarbejde. Transmissionsoperatørens uafhængighed bør bl.a. ogsåsikres gennem visse "afkølingsperioder", hvor der ikke udøves nogen ledelse eller anden relevant aktivi-tet i den vertikalt integrerede virksomhed, der giver adgang til samme oplysninger som dem, der kunneopnås i en ledelsesfunktion. Systemet med effektiv adskillelse af uafhængige transmissionssystemope-

ratører er i overensstemmelse med de krav, der blev fastsat af Det Europæiske Råd den 8.- 9. marts2007.(17) For at styrke konkurrencen på det indre marked for gas bør store erhvervskunder kunne vælge de-res leverandører og indgå kontrakt om gasleverancer med flere leverandører. Disse kunder bør beskyt-tes mod eneretsklausuler, hvis sigte er at udelukke konkurrerende og/eller supplerende tilbud.(18) En medlemsstat har ret til at vælge fuld ejerskabsmæssig adskillelse på sit område. Når en med-lemsstat har benyttet sig af denne ret, har en virksomhed ikke ret til at oprette en uafhængig system-eller transmissionsoperatør. Desuden kan en virksomhed, der varetager produktions- eller forsynings-opgaver, ikke direkte eller indirekte udøve kontrol eller rettigheder over en transmissionssystemopera-tør fra en medlemsstat, der har valgt fuld ejerskabsmæssig adskillelse.(19) Der vil med dette direktiv forekomme forskellige former for organisation af markederne i det indremarked for naturgas. De foranstaltninger, som medlemsstaterne kan træffe for at sikre ensartede vil-kår, bør være begrundet i tvingende almene hensyn. Kommissionen bør høres om foranstaltningernesforenelighed med traktaten og fællesskabsretten.(20) Ved gennemførelsen af effektiv adskillelse bør princippet om ikke-diskrimination mellem den of-fentlige og den private sektor respekteres. Derfor bør en og samme person ikke, hverken alene eller ifællesskab med andre, kunne udøve kontrol eller rettigheder, i strid med bestemmelserne om ejer-skabsmæssig adskillelse eller løsningen med den uafhængige systemoperatør, over organerne i bådetransmissionssystemoperatøren eller transmissionssystemet og produktions- eller forsyningsvirksomhe-derne, hvad sammensætning, afstemning eller beslutningsproces angår. Forudsat at den pågældendemedlemsstat kan påvise, at kravet er overholdt, bør to separate offentlige organer, hvad angår ejer-skabsmæssig adskillelse og løsningen med den uafhængige systemoperatør, have mulighed for at kon-trollere produktions- og forsyningsaktiviteter på den ene side og transmissionsaktiviteter på den andenside.(21) Der bør være fuldstændig effektiv adskillelse af netaktiviteter og forsynings- og produktionsaktivi-teter i hele Fællesskabet både for fællesskabs- og ikke-fællesskabs-virksomheder. For at sikre, at ne-taktiviteter og forsynings- og produktionsaktiviteter i hele Fællesskabet forbliver adskilt fra hinanden,bør de regulerende myndigheder have beføjelse til at afvise certificering af transmissionssystemopera-tører, som ikke overholder reglerne om adskillelse. For at sikre ensartet anvendelse af disse bestem-melser i hele Fællesskabet bør de regulerende myndigheder tage videst muligt hensyn til Kommissio-nens udtalelse, når de træffer certificeringsafgørelser. For tillige at sikre overholdelse af Fællesskabetsinternationale forpligtelser og solidaritet og energisikkerhed i Fællesskabet bør Kommissionen have rettil at afgive en udtalelse om en certificeringsafgørelse over for en transmissionssystemejer eller trans-missionssystemoperatør, der kontrolleres af en eller flere personer fra et eller flere tredjelande.(22) Energiforsyningssikkerhed er af stor betydning for den offentlige sikkerhed og hænger derfor tætsammen med et velfungerende indre marked for gas og integreringen af de isolerede gasmarkeder imedlemsstaterne. Gas kan kun bringes ud til EU-borgerne gennem nettet. Velfungerende åbne gasmar-keder, og navnlig net og andre gasforsyningsanlæg, spiller en afgørende rolle for den offentlige sikker-hed, økonomiens konkurrenceevne og EU-borgernes velfærd. Personer fra tredjelande bør derfor kun fåtilladelse til at kontrollere et transmissionssystem eller en transmissionssystemoperatør, hvis de opfyl-der kravene om effektiv adskillelse, som finder anvendelse i Fællesskabet. Uden at det berører Fælles-skabets internationale forpligtelser, er det Fællesskabets opfattelse, at gastransmissionssystemsektorener af stor betydning for Fællesskabet, hvorfor der er behov for supplerende beskyttelsesforanstaltningertil fortsat sikring af energiforsyningen til Fællesskabet for at undgå trusler mod den offentlige orden ogden offentlige sikkerhed i Fællesskabet og mod EU-borgernes velfærd. Energiforsyningssikkerheden iFællesskabet kræver især en vurdering af uafhængigheden af netdriften, af graden af Fællesskabets ogde enkelte medlemsstaters afhængighed af energiforsyning fra tredjelande og af, hvordan både inden-rigs- og udenrigshandel samt investering i energi behandles i et bestemt tredjeland. Forsyningssikker-heden bør derfor vurderes på grundlag af de faktiske omstændigheder i hvert enkelt tilfælde samt ret-tigheder og forpligtelser efter international ret, især de internationale aftaler mellem Fællesskabet ogdet pågældende tredjeland. Kommissionen opfordres til, når det er relevant, at forelægge henstillingertil at forhandle om relevante aftaler med tredjelande vedrørende sikring af energiforsyningen til Fælles-skabet eller til at medtage de nødvendige spørgsmål i andre forhandlinger med disse tredjelande.

(23) Der bør træffes yderligere foranstaltninger for at sikre gennemsigtige og ikke-diskriminerende ta-riffer for adgang til transport. Disse tariffer bør gælde for alle systembrugere på et ikke-diskriminerendegrundlag. Hvis lagerfaciliteter, linepack eller hjælpefunktioner opererer på et marked med tilstrækkeligkonkurrence, kan der gives adgang på grundlag af gennemsigtige og ikke-diskriminerende markedsba-serede mekanismer.(24) Det er nødvendigt at sørge for, at lagersystemoperatørerne er uafhængige, for således at forbedretredjeparters adgang til lagerfaciliteter, som er en teknisk og/eller økonomisk forudsætning for at kun-ne få effektiv adgang til det system, der varetager forsyningen af kunderne. Derfor bør lagre drives afselskabsretligt uafhængige enheder, som har reel beslutningskompetence, for så vidt angår aktiver, derer nødvendige for at vedligeholde, drive og udvikle lagerfaciliteter. Det er også nødvendigt at øgeåbenheden om, hvilken lagerkapacitet der tilbydes tredjeparter, ved at forpligte medlemsstaterne til attilrettelægge og offentliggøre en ikke-diskriminerende og klar ramme for, hvilket regelsæt der gælderfor lagerfaciliteter. Denne forpligtelse bør ikke kræve en ny afgørelse om adgangsordninger, men børforbedre gennemsigtigheden, hvad angår ordningen for adgang til lagerfaciliteter. Fortrolighedskravenevedrørende forretningsmæssigt følsomme oplysninger er særligt betydningsfulde, hvis det drejer sig omdata af strategisk art, eller hvis der kun er en enkelt bruger af en lagerfacilitet.(25) Ikke-diskriminerende adgang til distributionsnettet er afgørende for downstream-adgangen til de-tailkunderne. Mulighederne for at forskelsbehandle tredjeparter, hvad adgang og investeringer angår,er imidlertid mindre betydningsfulde på distributionsniveauet end på transmissionsniveauet, hvor over-belastningsproblemer og indflydelse fra produktionsinteresser i almindelighed er større end på distribu-tionsniveauet. Dertil kommer, at selskabsretlig og funktionel adskillelse af distributionssystemoperatøreri overensstemmelse med direktiv 2003/55/EF først blev obligatorisk fra den 1. juli 2007, hvorfor detstadig står tilbage at vurdere virkningerne af denne regel på det indre marked for naturgas. De nuvæ-rende regler for selskabsretlig og funktionel adskillelse kan føre til effektiv adskillelse, forudsat at de de-fineres tydeligere, gennemføres korrekt og overvåges nøje. For at sikre lige vilkår i detailleddet bør di-stributionssystemoperatørernes aktiviteter derfor overvåges, så de hindres i at udnytte deres vertikaleintegration til at styrke deres stilling i konkurrencen på markedet, i særdeleshed i forhold til privatkun-der og små erhvervskunder.(26) Medlemsstaterne bør iværksætte konkrete foranstaltninger for at fremme en mere udbredt anven-delse af biogas og gas fra biomasse, og producenterne heraf bør have ikke-diskriminerende adgang tilgassystemet på betingelse af, at en sådan adgang til enhver tid er forenelig med de relevante tekniskeregler og sikkerhedsstandarder.(27) For ikke at pålægge små distributionssystemoperatører en uforholdsmæssig stor finansiel og ad-ministrativ byrde bør medlemsstaterne om nødvendigt kunne undtage de pågældende virksomheder frakravene om selskabsretlig adskillelse vedrørende distribution.(28) Anvendes der et lukket distributionssystem til at sikre, at en integreret energiforsyning er så effek-tiv som muligt, og hvor der er særlige krav til funktion, eller opretholdes et lukket distributionssystemførst og fremmest til systemejerens brug, bør det være muligt at fritage distributionssystemoperatørenfra forpligtelser, der vil udgøre en unødvendig administrativ byrde på grund af det særlige forhold mel-lem distributionssystemoperatøren og brugerne af systemet. Industrielle eller kommercielle anlæg elleranlæg til delte tjenester såsom jernbanestationer, lufthavne, hospitaler, store campingpladser med in-tegrerede faciliteter eller kemiske industrianlæg kan omfatte lukkede distributionssystemer som følge afden særlige karakter af deres drift.(29) Med direktiv 2003/55/EF er der indført krav om, at medlemsstaterne skal udpege reguleringsmyn-digheder med nærmere bestemte beføjelser. I mange tilfælde viser erfaringerne imidlertid, at regule-ringens effektivitet ofte hæmmes af, at reguleringsmyndighederne ikke er tilstrækkelig uafhængige afregeringen og ikke har tilstrækkelige beføjelser og handlemuligheder. Derfor opfordrede Det Europæi-ske Råd på mødet den 8. og 9. marts 2007 Kommissionen til at udarbejde lovgivningsforslag om yderli-gere harmonisering af nationale energireguleringsmyndigheders beføjelser og styrkelse af deres uaf-hængighed. Der bør være mulighed for, at disse nationale regulerende myndigheder omfatter bådeelektricitets- og gassektoren.

(30) Det er nødvendigt, at energireguleringsmyndigheder kan træffe afgørelser i alle regulerings-spørgsmål og være fuldt uafhængige af alle andre offentlige og private interesser, hvis det indre mar-ked for naturgas skal kunne fungere efter hensigten. Dette udelukker hverken domstolskontrol ellerparlamentstilsyn i overensstemmelse med medlemsstaternes forfatningsmæssige lovgivning. Endvidereer den nationale lovgivers godkendelse af reguleringsmyndighedens budget ikke en hindring for bud-getmæssig autonomi. Bestemmelserne vedrørende autonomi i forbindelse med gennemførelsen af dettildelte budget bør gennemføres inden for de rammer, der er fastsat i de nationale budgetlovgivningerog -regler. Det bør være muligt for medlemsstaterne at tage behørigt hensyn til tilgængeligheden afpersonaleressourcer eller af størrelsen af de ledende organer, samtidig med at de bidrager til de natio-nale regulerende myndigheders uafhængighed fra politiske eller økonomiske interesser gennem enhensigtsmæssig rotationsordning.(31) For at sikre en effektiv markedsadgang for alle markedsdeltagere, herunder nye virksomheder, erdet nødvendigt at indføre ikke-diskriminerende og omkostningsrelaterede balanceringsmekanismer.Dette bør opnås ved indførelse af gennemsigtige markedsbaserede mekanismer for forsyning og køb afgas, som der er behov for inden for rammerne af balanceringskravene. De nationale regulerende myn-digheder bør spille en aktiv rolle for at sikre, at tarifferne for balanceringsydelser er ikke-diskriminerende og afspejler omkostningerne. Samtidig bør der opstilles passende incitamenter til at ba-lancere produktionen og forbruget af gas og til ikke at bringe systemet i fare.(32) De nationale regulerende myndigheder bør selv kunne fastsætte eller godkende tariffer eller demetoder, der ligger til grund for beregningen af tarifferne, på grundlag af et forslag fra transmissions-systemoperatører, distributionssystemoperatører eller flydende naturgas (LNG)-systemoperatører ellerpå grundlag af et forslag, som disse operatører og brugerne af nettene er enige om. Ved udførelsen afdisse opgaver bør de nationale regulerende myndigheder sikre, at transmissions- og distributionstarif-ferne er ikke-diskriminerende og afspejler omkostningerne, og tage hensyn til de langsigtede, margina-le, sparede netomkostninger som følge af foranstaltninger til efterspørgselsstyring.(33) Energireguleringsmyndigheder bør have beføjelse til at træffe bindende afgørelser i forhold til na-turgasvirksomheder og til at pålægge naturgasvirksomheder, der ikke opfylder deres forpligtelser, sank-tioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning eller til atforeslå en kompetent domstol at pålægge dem sådanne sanktioner. Energireguleringsmyndigheder børogså, uanset anvendelsen af konkurrencereglerne, have beføjelse til at træffe afgørelse om passendeforanstaltninger til at sikre kundefordele gennem fremme af den effektive konkurrence, der er en for-udsætning for et velfungerende indre marked for naturgas. Oprettelsen af programmer for frigivelse afgas er én af de mulige foranstaltninger, der kan anvendes til at fremme effektiv konkurrence og sikre,at markedet fungerer korrekt. Energireguleringsmyndigheder bør også bemyndiges til at bidrage til atsikre høje standarder for offentlig service under hensyntagen til markedsåbningen, beskyttelsen af sår-bare kunder samt den fulde effektivitet af forbrugerbeskyttelsesreglerne. Disse bestemmelser bør hver-ken indskrænke Kommissionens beføjelser, hvad anvendelsen af konkurrencereglerne angår, herunderdens beføjelse til at undersøge fusioner med en fællesskabsdimension, eller reglerne for det indre mar-ked, som f.eks. de frie kapitalbevægelser. Det uafhængige organ, ved hvilket en part, der er berørt afen afgørelse truffet af en national reguleringsmyndighed, har klageret, kunne være en domstol eller enlignende instans, som har kompetence til at foretage domstolskontrol.(34) Enhver harmonisering af de nationale regulerende myndigheders beføjelser bør omfatte beføjelsentil at tilbyde naturgasvirksomheder incitamenter og pålægge naturgasvirksomheder sanktioner, der ereffektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, eller til at foreslå,at en kompetent domstol pålægger sådanne sanktioner. Endvidere bør de regulerende myndighederhave beføjelse til at indhente relevante oplysninger fra naturgasvirksomhederne gennem passende ogfyldestgørende undersøgelser og til at bilægge tvister.(35) Investeringer i store nye infrastrukturanlæg bør fremmes kraftigt, og samtidig bør det sikres, atdet indre marked for naturgas er fuldt funktionsdygtigt. For at øge den positive effekt af undtagne in-frastrukturprojekter på konkurrencen og forsyningssikkerheden, bør markedets interesse afprøves i pro-jektplanlægningsfasen, og der bør gennemføres regler om håndtering af situationer, hvor kapacitetenviser sig for begrænset. Ansøgninger om undtagelse for infrastrukturanlæg, der strækker sig over mereend én medlemsstats territorium, bør, hvis alle andre muligheder er udtømt, behandles af Agenturet for

Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådetsforordning (EF) nr. 713/2009 af 13. juli 2009 om oprettelse af et Agentur for Samarbejde mellem Ener-gimyndigheder [7] ("agenturet"), fordi der så bedre kan tages hensyn til dets virkninger på tværs afgrænserne, og fordi det kan gøre den administrative behandling lettere. I betragtning af den usædvan-lige risikoprofil ved gennemførelsen af sådanne store undtagne infrastrukturprojekter, bør det væremuligt at fritage virksomheder med forsynings- og produktionsinteresser midlertidigt og delvis fra atanvende reglerne om adskillelse i forbindelse med de pågældende projekter. Af hensyn til forsynings-sikkerheden bør dette navnlig gælde for nye rørledninger i Fællesskabet, der transporterer gas fra tred-jelande til Fællesskabet. Fritagelser, der gives i henhold til direktiv 2003/55/EF gælder fortsat indtil denudløbsdato, der er fastsat i afgørelsen om den givne fritagelse.(36) Det indre marked for naturgas lider under mangel på likviditet og gennemsigtighed, hvilket hindrereffektiv ressourceallokering, begrænser mulighederne for risikodækning og spærrer vejen for nye inve-storer. Der er behov for at øge tilliden til markedet, dets likviditet og antallet af markedsdeltagere, ogderfor må myndighedstilsynet med virksomheder, der er aktive inden for gasforsyning, intensiveres.Sådanne krav bør ikke indskrænke men være forenelige med gældende fællesskabslovgivning om fi-nansmarkeder. Energireguleringsmyndighederne og finansmarkedsmyndighederne bør samarbejde, såde kan bistå hinanden med at få overblik over de pågældende markeder.(37) Naturgas indføres i overvejende — og stigende — grad i Fællesskabet fra tredjelande. Fælles-skabsretten bør tage hensyn til naturgassens egenskaber, såsom visse former for manglende strukturelfleksibilitet, der skyldes koncentration af leverandører, langtidskontrakter eller mangel på downstream-likviditet. Der er derfor behov for mere gennemskuelighed, herunder vedrørende prisfastsættelsen.(38) Inden Kommissionen vedtager retningslinjer for journalføringskravene, bør agenturet og Det Euro-pæiske Værdipapirtilsynsudvalg ("CESR"), oprettet ved Kommissionens afgørelse 2009/77/EF [8], råd-føre sig med og rådgive Kommissionen om, hvad de bør indeholde. Agenturet og CESR bør også i sam-arbejde yderligere undersøge og rådgive om, hvorvidt transaktioner med gasforsyningskontrakter oggasderivater bør omfattes af krav om gennemsigtighed før og/eller efter handelen, og hvad disse krav iså fald bør indeholde.(39) Medlemsstaterne eller, når en medlemsstat har fastsat dette, den regulerende myndighed børfremme udviklingen af afbrydelige forsyningskontrakter.(40) Af hensyn til forsyningssikkerheden må balancen mellem udbud og efterspørgsel overvåges i hverenkelt medlemsstat, efterfulgt af en rapport om situationen på fællesskabsplan, under hensyntagen tilsammenkoblingskapaciteten mellem de forskellige områder. Denne overvågning bør finde sted i til-strækkelig god tid, så der kan træffes passende foranstaltninger, hvis forsyningssikkerheden er truet.Etablering og vedligeholdelse af den nødvendige netinfrastruktur, herunder sammenkoblingskapacitet,bør bidrage til at sikre en stabil gasforsyning.(41) Medlemsstaterne sørger for, idet der tages højde for de nødvendige kvalitetskrav, at sikre biogasog gas fremstillet af biomasse eller andre typer gas ikke-diskriminerende adgang til gasnettet på betin-gelse af, at en sådan adgang er fuldt forenelig med de relevante tekniske regler og sikkerhedsstandar-der. Disse regler og standarder bør sikre, at disse gasser teknisk set og sikkert kan injiceres i og trans-porteres gennem naturgassystemet og bør også vedrøre deres kemiske egenskaber.(42) Langsigtede kontrakter vil fortsat være en vigtig del af medlemsstaternes gasforsyning og bør fort-sat være en mulighed for gasforsyningsvirksomhederne i det omfang, de ikke er i modstrid med dettedirektivs målsætninger og er i overensstemmelse med traktaten, herunder konkurrencereglerne. Derskal derfor tages hensyn til langsigtede kontrakter ved naturgasvirksomhedernes planlægning af forsy-ning og transportkapacitet.(43) For at sikre, at der opretholdes høje standarder for offentlig service i Fællesskabet, bør alle foran-staltninger truffet af medlemsstaterne med henblik på at opfylde målsætningerne for dette direktiv re-gelmæssigt meddeles Kommissionen. Kommissionen offentliggør regelmæssigt en rapport, der analyse-rer de foranstaltninger, der er truffet på nationalt plan for at opfylde målsætningerne for offentlig ser-vice, og sammenligner deres effektivitet med henblik på at fremsætte anbefalinger vedrørende foran-staltninger på nationalt plan for at opnå høje standarder for offentlig service. Medlemsstaterne bør sik-

re, at kunderne, når de tilsluttes gassystemet, bliver underrettet om deres ret til at få leveret naturgasaf en bestemt kvalitet til rimelige priser. De foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer for at be-skytte endelige kunder, kan være forskellige for private kunder og små og mellemstore virksomheder.(44) Overholdelse af kravene til offentlig service er et grundlæggende krav i dette direktiv, og det ervigtigt, at der i direktivet opstilles fælles minimumsstandarder, som alle medlemsstater skal overholde,og hvormed der tages hensyn til målsætningerne om forbrugerbeskyttelse, forsyningssikkerhed, miljø-beskyttelse og ensartede konkurrenceniveauer i alle medlemsstater. Det er vigtigt, at kravene til offent-lig service kan fortolkes nationalt på baggrund af nationale forhold, idet det forudsættes, at fælles-skabslovgivningen overholdes.(45) Foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne med henblik på at opfylde målsætningerne omsocial og økonomisk samhørighed, bør navnlig kunne omfatte relevante økonomiske incitamenter, even-tuelt ved at benytte alle eksisterende ordninger i medlemsstaterne og i Fællesskabet. Sådanne ordnin-ger kan omfatte mekanismer til sikring af den nødvendige investering.(46) I det omfang foranstaltninger truffet af medlemsstaterne til opfyldelse af offentlige serviceforplig-telser er statsstøtte i henhold til traktatens artikel 87, stk. 1, skal Kommissionen underrettes i henholdtil traktatens artikel 88, stk. 3.(47) Kravene til offentlig service og de fælles mindstenormer, der følger af dem, må styrkes yderligerefor at sikre, at alle forbrugere, navnlig de sårbare får gavn af konkurrencen og rimelige priser. Kravenetil offentlig service bør fastsættes på nationalt plan under hensyntagen til de nationale forhold; med-lemsstaterne bør dog respektere fællesskabsretten. Unionsborgerne og, når medlemsstaterne anser detfor hensigtsmæssigt, små virksomheder bør kunne gives forsyningspligtgarantier, især med hensyn tilforsyningssikkerhed og rimelige tariffer. For at kunne forsyne kunderne er det vigtigt at have adgang tilobjektive og gennemsigtige forbrugsdata. Forbrugerne bør således have adgang til deres forbrugsdataog associerede priser og serviceomkostninger, så de kan opfordre konkurrerende virksomheder til at gi-ve et tilbud på grundlag af disse data. Forbrugerne bør også have ret til at få fyldestgørende oplysnin-ger om deres energiforbrug. Forudbetalinger bør afspejle det anslåede naturgasforbrug, og de forskelli-ge betalingssystemer bør være ikke-diskriminerende. Hvis kunderne tilstrækkeligt ofte får oplysningerom deres energiudgifter, tilskyndes de til energibesparelser, fordi de får direkte feedback om virknin-gerne af investeringer i energieffektiv teknik og af adfærdsændringer.(48) Dette direktiv bør fokusere på forbrugernes interesser, og tjenesteydelsernes kvalitet bør være encentral del af naturgasvirksomhedernes ansvar. Det er nødvendigt at styrke og sikre forbrugernes eksi-sterende rettigheder, og dette bør indebære øget gennemsigtighed. Forbrugerbeskyttelsen bør sikre, atalle europæiske forbrugere drager fordel af et konkurrencebaseret marked. Forbrugerrettighederne børhåndhæves af medlemsstaterne eller, når en medlemsstat har fastsat dette, de regulerende myndighe-der.(49) Forbrugerne bør råde over klare og forståelige oplysninger om deres rettigheder inden for energi-sektoren. Kommissionen bør efter høring af de berørte parter, herunder medlemsstaterne, de nationaleregulerende myndigheder, forbrugerorganisationerne og naturgasvirksomhederne, forelægge en til-gængelig, brugervenlig tjekliste for energiforbrugere, der giver forbrugerne praktiske oplysninger omderes rettigheder. Alle forbrugere bør modtage denne tjekliste, og den bør være offentligt tilgængelig.(50) Energifattigdom er et voksende problem i Fællesskabet. Medlemsstater, der er berørt heraf, ogsom endnu ikke har gjort det, bør derfor udarbejde nationale handlingsplaner eller andre hensigtsmæs-sige rammer til bekæmpelse af energifattigdom med henblik på at mindske det antal af personer, somer ramt af dette fænomen. Medlemsstaterne bør under alle omstændigheder sikre den nødvendigeenergiforsyning til sårbare forbrugere. Med henblik herpå kan der benyttes en integreret tilgang, f.eks.inden for rammerne af socialpolitikken, og foranstaltningerne bør omfatte socialpolitikker eller energief-fektivitetsforbedringer til boliger. Dette direktiv bør som et mindstemål muliggøre nationale politikker tilfordel for sårbare kunder.(51) Bedre forbrugerbeskyttelse sikres ved at give alle forbrugere adgang til effektiv tvistbilæggelse.Medlemsstaterne skal indføre hurtige og effektive klagebehandlingssystemer.

(52) Der bør være mulighed for, at indførelsen af intelligente målesystemer baseres på en økonomiskvurdering. Hvis det fremgår af vurderingen, at indførelsen af sådanne målesystemer kun er økonomiskforsvarligt og omkostningseffektivt for forbrugere med et vist gasforbrug, kan medlemsstaterne tagehensyn til dette ved gennemførelsen af intelligente målesystemer.(53) Markedspriserne bør skabe de rette incitamenter til udvikling af nettet.(54) Fremme af konkurrence og let adgang for forskellige leverandører bør være af afgørende betyd-ning for medlemsstaterne for at gøre det muligt for forbrugerne fuldt ud at udnytte de muligheder, dervil være på et liberaliseret indre marked for naturgas.(55) For at sikre forsyningerne og opretholde en solidarisk ånd mellem medlemsstaterne, ikke mindstunder en energiforsyningskrise, er det vigtigt at tilrettelægge rammer for regionalt samarbejde i solida-risk ånd. Dette samarbejde kan, hvis medlemsstaterne beslutter det, først og fremmest at bygge påmarkedsbaserede mekanismer. Samarbejde om fremme af regional og bilateral solidaritet bør ikke på-lægge markedsaktørerne uforholdsmæssigt store byrder eller diskriminere mod dem.(56) Med henblik på etableringen af et indre marked for naturgas bør medlemsstaterne fremme inte-grationen af deres nationale markeder og samarbejdet mellem systemoperatører på fællesskabsplan ogregionalt plan under inddragelse af de isolerede gasøer, der fortsat eksisterer i Fællesskabet.(57) Et af hovedmålene for dette direktiv bør være etablering af et reelt indre marked for naturgasgennem et europæisk forbundet net, og reguleringsspørgsmål vedrørende grænseoverskridende sam-menkoblinger og regionale markeder bør derfor være en af hovedopgaverne for de regulerende myn-digheder i tæt samarbejde med agenturet, hvor det er muligt.(58) Sikring af fælles regler for et reelt indre marked og en bred gasforsyning bør også være et af ho-vedmålene for dette direktiv. Med henblik herpå vil ikke-forvredne markedspriser udgøre det bedste in-citament til grænseoverskridende sammenkoblinger og samtidig på længere sigt føre til priskonvergens.(59) De regulerende myndigheder bør også formidle oplysninger om markedet for at give Kommissio-nen mulighed for at spille sin rolle som observatør og vogter af det indre marked for naturgas og detsudvikling på kort, mellemlangt og langt sigt, bl.a. hvad angår udbud og efterspørgsel, anlæg i transmis-sions- og distributionsinfrastruktur, tjenesteydelsernes kvalitet, grænseoverskridende handel, håndte-ring af kapacitetsbegrænsning, investeringer, engros- og forbrugerpriser, markedslikviditet og miljø- ogeffektivitetsmæssige forbedringer. Nationale regulerende myndigheder bør indberette de medlemssta-ter, i hvilke priserne hindrer konkurrencen og et velfungerende marked, til konkurrencemyndighederneog Kommissionen.(60) Målet for dette direktiv, nemlig oprettelse af et velfungerende indre marked for naturgas, kan ikkei tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan; Fælles-skabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. trakta-tens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktivikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.(61) I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om be-tingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet [9] kan Kommissionen vedtage retningslinjer meddet formål at nå den nødvendige grad af harmonisering. Sådanne retningslinjer, der udgør bindendegennemførelsesforanstaltninger, er også med hensyn til visse bestemmelser i dette direktiv et nyttigtredskab, der om nødvendigt kan tilpasses hurtigt.(62) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmel-se med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for ud-øvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen [10].(63) Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at vedtage de retningslinjer, der er nødvendigefor at tilvejebringe det mindstemål af harmonisering, som er nødvendigt for at nå målet med dette di-rektiv. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige be-stemmelser i dette direktiv ved at supplere det med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstalt-ningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(64) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning [11] til-skyndes medlemsstaterne til, både i egen og i Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggørederes egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemfø-relsesforanstaltningerne.(65) Da de ændringer, der skal foretages i direktiv 2003/55/EF, er omfattende, er det af klarheds- ogrationalitetshensyn ønskeligt, at de pågældende bestemmelser omarbejdes ved at samle dem i et nytdirektiv.(66) Dette direktiv respekterer de fundamentale rettigheder og overholder de principper, der er ned-fældet navnlig i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder —UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:KAPITEL IGENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONERArtikel 1Genstand og anvendelsesområde1. I dette direktiv fastsættes fælles regler for transmission, distribution, forsyning og oplagring af na-turgas. Det fastlægger regler for, hvordan sektoren for naturgas skal organiseres og fungere, hvordander opnås adgang til markedet, samt hvilke kriterier og procedurer der skal anvendes ved udstedelse afgodkendelser til transmission, distribution, forsyning og oplagring af naturgas, samt hvorledes syste-merne skal drives.2. De regler, der fastsættes i dette direktiv om naturgas, som også omfatter LNG, gælder ligeledes påen ikke-diskriminerende måde for biogas og gas fra biomasse eller andre typer gas, i det omfang så-danne gasser teknisk set og sikkert kan injiceres og transporteres gennem naturgassystemet.Artikel 2DefinitionerI dette direktiv forstås ved:1) "naturgasvirksomhed": enhver fysisk eller juridisk person, der driver mindst en af følgende formerfor virksomhed: produktion, transmission, distribution, forsyning, køb eller oplagring af naturgas, her-under LNG, og som er ansvarlig for de kommercielle, tekniske og/eller vedligeholdelsesmæssige opga-ver i forbindelse med disse aktiviteter, men som ikke er endelig kunde2) "opstrømsrørledningsnet": enhver rørledning eller ethvert net af rørledninger, der drives og/eller eranlagt som en del af et olie- eller gasproduktionsanlæg eller anvendes til at lede naturgas fra et ellerflere af sådanne anlæg til et behandlingsanlæg, en behandlingsterminal eller en endelig kystlandings-terminal3) "transmission": transport af naturgas gennem net, der hovedsagelig består af højtryksrørledninger,bortset fra opstrømsrørledningsnet og bortset fra den del af højtryksrørledninger, der hovedsagelig an-vendes i forbindelse med lokal distribution af naturgas, med henblik på levering af naturgas til kunder,men ikke forsyning4) "transmissionssystemoperatør": enhver fysisk eller juridisk person, der varetager transmissionsopga-ven og er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt udbygningen af transmissionssyste-met i et givet område samt i givet fald dets sammenkoblinger med andre systemer, og for at sikre, atsystemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter transport af gas5) "distribution": transport af naturgas gennem lokale eller regionale ledningsnet med henblik på leve-ring af naturgas til kunder, men ikke forsyning6) "distributionssystemoperatør": enhver fysisk eller juridisk person, der varetager distributionsopgavenog er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt udbygningen af distributionssystemet i

et givet område samt i givet fald dets sammenkoblinger med andre systemer, og for at sikre, at syste-met på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter distribution af gas7) "forsyning": salg, herunder videresalg, af naturgas, herunder af LNG, til kunder8) "forsyningsvirksomhed": enhver fysisk eller juridisk person, der varetager forsyningsopgaven9) "lagerfacilitet": et anlæg, der anvendes til oplagring af naturgas, og som ejes og/eller drives af ennaturgasvirksomhed, herunder den del af LNG-faciliteter, der benyttes til oplagring, bortset fra den del,der benyttes til produktionsformål, og bortset fra faciliteter, der udelukkende er forbeholdt transmissi-onssystemoperatører, således at de kan udføre deres hverv10) "lagersystemoperatør": enhver fysisk eller juridisk person, der foretager oplagring og er ansvarligfor driften af en lagerfacilitet11) "LNG-facilitet": en terminal, som anvendes til flydendegørelse af naturgas eller import, losning ogforgasning af LNG, herunder de hjælpefunktioner og de midlertidige lagerfaciliteter, der er nødvendigefor forgasningsprocessen og den efterfølgende levering til transmissionssystemet, bortset fra de dele afLNG-terminaler, der benyttes til oplagring12) "LNG-systemoperatør": enhver fysisk eller juridisk person, der foretager flydendegørelse af natur-gas eller import, losning og forgasning af LNG og er ansvarlig for driften af en LNG-facilitet13) "system": alle transmissionsnet, distributionsnet, LNG-faciliteter og/eller lagerfaciliteter, som ejesog/eller drives af en naturgasvirksomhed, herunder linepack og virksomhedens eller tilknyttede virk-somheders tilknyttede faciliteter, som leverer hjælpefunktioner, der er nødvendige for at give adgang tiltransmission, distribution og LNG14) "hjælpefunktioner": alle funktioner, der er nødvendige for adgang til og drift af transmissionsnet,distributionsnet, LNG-faciliteter og/eller lagerfaciliteter, herunder mængdebalancerings- og blandings-anlæg samt anlæg til injicering af inerte gasser, men ikke faciliteter, der udelukkende er forbeholdttransmissionssystemoperatører, således at de kan udføre deres hverv15) "linepack": oplagring af gas ved kompression i gastransmissions- og distributionssystemer, men ik-ke faciliteter, der er forbeholdt transmissionssystemoperatører, således at de kan udføre deres hverv16) "sammenkoblet system": en række systemer, der er indbyrdes forbundne17) "sammenkoblingslinje": transmissionslinje, som krydser en grænse mellem medlemsstater med detene formål at forbinde disse medlemsstaters nationale transmissionssystemer18) "direkte linje": en naturgasrørledning, der supplerer det sammenkoblede system19) "integreret naturgasvirksomhed": en vertikalt eller horisontalt integreret virksomhed20) "vertikalt integreret virksomhed": en naturgasvirksomhed eller en gruppe af naturgasvirksomheder,som den samme person eller de samme personer har ret til direkte eller indirekte at udøve kontrol over,og som driver mindst en af følgende former for virksomhed: transmission, distribution, LNG eller oplag-ring og mindst en af følgende former for virksomhed: produktion af eller forsyning med naturgas21) "horisontalt integreret virksomhed": en virksomhed, der driver mindst en af følgende former forvirksomhed: produktion, transmission, distribution, forsyning eller oplagring af naturgas, sideløbendemed en ikke-naturgasrelateret aktivitet22) "tilknyttet virksomhed": en tilknyttet virksomhed, som defineret i artikel 41 i Rådets syvende direk-tiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 44, stk. 2, litra g) [], om konsolidere-de regnskaber [12] og/eller en associeret virksomhed, som defineret i artikel 33, stk. 1, i nævnte direk-tiv og/eller en virksomhed, som tilhører samme selskabsdeltagere23) "systembruger": en fysisk eller juridisk person, der forsyner eller forsynes fra et system24) "kunde": en grossist eller endelig kunde, der køber naturgas, samt en naturgasvirksomhed, der kø-ber naturgas

25) "privatkunde": en kunde, der køber naturgas til eget husholdningsforbrug26) "erhvervskunde": en kunde, som køber naturgas, der ikke er til brug i egen husholdning27) "endelig kunde": en kunde, der køber naturgas til eget brug28) "privilegeret kunde": en kunde, som frit kan købe gas fra en leverandør efter eget valg, jf. artikel3729) "grossist": en fysisk eller juridisk person, der køber naturgas med henblik på videresalg inden foreller uden for det system, hvor den pågældende er etableret, bortset fra transmissionssystemoperatø-rer og distributionssystemoperatører30) "langtidsplanlægning": naturgasvirksomheders langsigtede forsyningsplanlægning og planlægningaf transportkapacitet med henblik på at tilfredsstille systemets efterspørgsel efter naturgas, diversificerekilderne og sikre forsyninger til kunderne31) "marked under opbygning": en medlemsstat, hvor den første kommercielle forsyning i henhold tildens første langtidskontrakt om naturgasforsyning har fundet sted for mindre end ti år siden32) "sikkerhed": såvel sikkerhed med hensyn til naturgasforsyning som teknisk sikkerhed33) "ny infrastruktur": en infrastruktur, der ikke er fuldt ud etableret senest den 4. august 200334) "gasforsyningskontrakt": en kontrakt om levering af naturgas, dog ikke gasderivater35) "gasderivat": et finansielt instrument som anført i punkt 5, 6 eller 7 i afsnit C i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter[14], for så vidt som instrumentet vedrører naturgas36) "kontrol": rettigheder, aftaler eller andre midler, som enkeltvis eller tilsammen, under hensyn til allefaktiske og retlige forhold, giver mulighed for udøvelse af afgørende indflydelse på en virksomhed, sær-lig ved:a) ejendoms- eller brugsret til virksomhedens samlede aktiver eller dele derafb) rettigheder eller aftaler, som sikrer afgørende indflydelse på sammensætningen af virksomhedensorganer, deres afstemninger eller beslutninger.KAPITEL IIGENERELLE REGLER FOR, HVORLEDES SEKTOREN SKAL ORGANISERESArtikel 3Offentlige serviceforpligtelser og forbrugerbeskyttelse1. Medlemsstaterne påser på grundlag af deres institutionelle opbygning og under behørig iagttagelseaf subsidiaritetsprincippet, at naturgasvirksomheder drives efter dette direktivs principper, jf. dog stk.2, med henblik på at etablere et konkurrencebaseret, sikkert og miljømæssigt bæredygtigt naturgas-marked. De afstår fra at forskelsbehandle disse virksomheder for så vidt angår såvel rettigheder somforpligtelser.2. Medlemsstaterne kan under fuld iagttagelse af de relevante bestemmelser i traktaten, særlig artikel86, ud fra almindelig økonomisk interesse pålægge virksomheder i gassektoren offentlige serviceforplig-telser, som kan omfatte leveringernes sikkerhed, herunder forsyningssikkerhed, regelmæssighed, kvali-tet og pris samt miljøbeskyttelse, herunder energieffektivitet, energi fra vedvarende energikilder ogklimabeskyttelse. Disse forpligtelser skal være klart definerede, og de skal være gennemsigtige, ikke-diskriminerende og kontrollerbare, og de skal sikre naturgasvirksomheder i Fællesskabet lige adgang tilde nationale forbrugere. I relation til forsyningssikkerhed, energieffektivitet gennem efterspørgselssty-ring og opfyldelse af miljømålsætningerne og målene for energi fra vedvarende energikilder, som om-handlet i dette stykke, kan medlemsstaterne indføre langtidsplanlægning, idet de tager hensyn til, attredjeparter eventuelt ønsker at få adgang til systemet.

3. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at beskytte de endelige kunder og sikrer navn-lig, at der er passende sikkerhedsforanstaltninger, der beskytter sårbare kunder. I den forbindelse fast-lægger hver medlemsstat en definition af begrebet sårbare kunder, som kan henvise til energifattigdomog bl.a. til forbuddet mod afbrydelser af forsyning for disse kunder i kritiske perioder. Medlemsstaternesikrer, at de rettigheder og forpligtelser, der er knyttet til sårbare kunder, gøres gældende. De træffernavnlig hensigtsmæssige foranstaltninger til at beskytte endelige kunder i fjerntliggende områder, somer tilsluttet gassystemet. Medlemsstaterne kan med henblik herpå udpege en forsyningspligtig leveran-dør for kunder, der er tilsluttet gassystemet. De sikrer et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, især for såvidt angår gennemsigtighed i kontraktbetingelser og -vilkår, almindelig information og ordninger for bi-læggelse af tvister. Medlemsstaterne sikrer, at privilegerede kunder reelt let kan skifte til en ny leve-randør. Med hensyn til i det mindste privatkunder omfatter disse foranstaltninger de tiltag, der omhand-les i bilag I.4. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger, f.eks. formulering af nationale energihandlings-planer, ydelser i de sociale sikringsordninger til sikring af den nødvendige gasforsyning til sårbare kun-der eller støtte til forbedringer af energieffektivitet, for at bekæmpe energifattigdom, hvor den konsta-teres, herunder generelt i forbindelse med fattigdom. Sådanne foranstaltninger må ikke hæmme deneffektive åbning af markedet, jf. artikel 37, eller markedets funktion, og Kommissionen underrettes,hvor det er relevant, herom i overensstemmelse med stk. 11 i nærværende artikel. Denne underretningomfatter ikke foranstaltninger, der træffes inden for den generelle sociale sikringsordning.5. Medlemsstaterne sikrer, at alle kunder, der er tilsluttet gasnettet, er berettiget til at få leveret deresgas af en leverandør, dog med forbehold af dennes indforståelse, uanset i hvilken medlemsstat den på-gældende er registreret som leverandør, så længe leverandøren følger de gældende regler om handelog balancering og er underlagt kravene om forsyningssikkerhed. Med henblik herpå træffer medlems-staterne alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de administrative procedurer ikke udgør enhindring for forsyningsselskaber, der allerede er registreret i en anden medlemsstat.6. Medlemsstaterne sikrer:a) at ændringen gennemføres af de(n) pågældende operatør(er) inden for tre uger, hvis en kunde, deroverholder kontraktbestemmelserne, ønsker at skifte leverandør, ogb) at kunder har ret til at modtage alle relevante forbrugsdata.Medlemsstaterne sikrer, at de i første afsnit, litra a) og b), omhandlede rettigheder gælder for alle kun-der på et ikke-diskriminerende grundlag, hvad angår omkostninger, indsats eller tid.7. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger med henblik på at opfylde målsætningerne forsocial og økonomisk samhørighed og miljøbeskyttelse, herunder eventuelt midler til bekæmpelse af kli-maændringer, samt forsyningssikkerhed. Sådanne foranstaltninger kan især omfatte passende økono-miske incitamenter, eventuelt ved at benytte alle eksisterende ordninger i medlemsstaterne og i Fælles-skabet til vedligeholdelse og etablering af den nødvendige netinfrastruktur, herunder sammenkoblings-kapacitet.8. For at fremme energieffektiviteten henstiller medlemsstaterne eller, hvis en medlemsstat har fastsatdette, den regulerende myndighed kraftigt til, at naturgasvirksomhederne optimerer gasforbruget,f.eks. ved at yde energistyringstjenester, udvikle innovative prismodeller eller intelligente målesystemereller intelligente net, når det er relevant.9. Medlemsstaterne sikrer, at der oprettes fælles kontaktpunkter, hvor forbrugerne kan indhente allenødvendige oplysninger om deres rettigheder, gældende lovgivning og de tilgængelige tvistbilæggel-sesmuligheder i tilfælde af tvister. Sådanne kontaktpunkter kan være en del af de almindelige forbru-geroplysningsinstanser.Medlemsstaterne sikrer, at der oprettes en uafhængig klageinstans, såsom en energiombudsmand elleret forbrugerorgan, med henblik på at sikre effektiv behandling af indbragte klager og udenretslig tvist-bilæggelse.10. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende bestemmelserne i artikel 4 på distribution, for så vidtanvendelsen af disse bestemmelser retligt eller faktisk ville hindre opfyldelsen af de forpligtelser, der er

pålagt naturgasvirksomheder under hensyn til almen økonomisk interesse, og for så vidt angår udvik-lingen af samhandelen ikke påvirkes i et sådant omfang, at det strider mod Fællesskabets interesse. Ihenhold til dette direktiv og til traktatens artikel 86 omfatter Fællesskabets interesse bl.a. konkurrence iforbindelse med privilegerede kunder.11. Medlemsstaterne underretter efter gennemførelsen af dette direktiv Kommissionen om alle de for-anstaltninger, der er truffet med henblik på at opfylde offentlige serviceforpligtelser, herunder forbru-gerbeskyttelse og miljøbeskyttelse, og deres mulige virkninger på den nationale og internationale kon-kurrence, uanset om sådanne foranstaltninger kræver en undtagelse fra dette direktiv. De underretterderefter hvert andet år Kommissionen om enhver ændring, der foretages i sådanne foranstaltninger,uanset om sådanne foranstaltninger kræver en undtagelse fra dette direktiv.12. Kommissionen forelægger i samråd med de berørte parter, herunder medlemsstaterne, de nationa-le regulerende myndigheder, forbrugerorganisationer og naturgasvirksomhederne, en klar og kortfattettjekliste for energiforbrugere med praktiske oplysninger om energiforbrugernes rettigheder. Medlems-staterne sikrer, at gasleverandører eller distributionssystemoperatører i samarbejde med de reguleren-de myndigheder tager de nødvendige skridt til at sende en kopi af tjeklisten for energiforbrugere til allederes kunder og sikre, at den er offentligt tilgængelig.Artikel 4Godkendelsesprocedure1. I tilfælde, hvor der stilles krav om godkendelse (f.eks. bevilling, tilladelse, koncession, samtykke ellergodkendelse) til at etablere eller drive naturgasfaciliteter, udsteder medlemsstaterne eller den kompe-tente myndighed, som de udpeger hertil, i overensstemmelse med stk. 2-4 godkendelse til at etablereog/eller drive sådanne faciliteter, rørledninger og tilhørende udstyr på deres område. Medlemsstaterneeller den kompetente myndighed, som de udpeger hertil, kan også på samme grundlag udstede god-kendelse til at levere naturgas samt godkendelse til grossister.2. Anvender medlemsstaterne en godkendelsesordning, fastsætter de objektive og ikke-diskriminerendekriterier, som skal opfyldes af den virksomhed, der ansøger om godkendelse til at etablere og/eller dri-ve naturgasfaciliteter, eller som ansøger om godkendelse til at levere naturgas. De ikke-diskriminerendekriterier og procedurerne for udstedelse af godkendelser offentliggøres. Medlemsstaterne sikrer, at der iprocedurerne for udstedelse af autorisation til faciliteter, rørledninger og dertilhørende nødvendigt ud-styr tages højde for projektets betydning for det indre marked for naturgas.3. Medlemsstaterne påser, at begrundelsen for at afslå en ansøgning om godkendelse er objektiv og ik-ke-diskriminerende, og at den meddeles ansøgeren. Begrundelsen for et sådant afslag meddeles Kom-missionen til orientering. Medlemsstaterne indfører en procedure, hvorefter ansøgeren kan indbringe enklage over afslaget.4. Med henblik på udbygning af nyforsynede områder og en effektiv drift i almindelighed kan medlems-staterne med forbehold af artikel 38 afslå yderligere godkendelser til at etablere og drive distributions-rørledningsnet i et bestemt område, hvis der allerede er etableret eller er planer om at etablere sådan-ne rørledningsnet i det pågældende område, og hvis den eksisterende eller foreslåede kapacitet ikke eropbrugt.Artikel 5Overvågning af forsyningssikkerhedenMedlemsstaterne sikrer overvågningen af forsyningssikkerheden. Hvis medlemsstaterne finder det hen-sigtsmæssigt, kan de overdrage denne opgave til de i artikel 39, stk. 1, omhandlede regulerende myn-digheder. Sådan overvågning omfatter navnlig udbuds/efterspørgselsbalancen på det nationale marked,den forventede fremtidige efterspørgsel og det disponible udbud, den påtænkte supplerende kapacitet,der er under planlægning eller etablering, og nettenes kvalitet og vedligeholdelsesniveau samt foran-staltninger til dækning af perioder med særlig høj efterspørgsel og til afhjælpning af bortfald af forsy-ninger fra en eller flere leverandører. De kompetente myndigheder offentliggør senest den 31. juli hvertår en rapport, der angiver resultaterne af overvågningen af disse forhold samt eventuelle trufne ellerpåtænkte foranstaltninger i forbindelse hermed, og sender omgående denne rapport til Kommissionen.

Artikel 6Regional solidaritet1. For at varetage forsyningssikkerheden på det indre marked for naturgas samarbejder medlemssta-terne for at fremme den regionale og bilaterale solidaritet.2. Samarbejdet omfatter situationer, der på kort sigt fører til eller sandsynligvis vil føre til en alvorligforsyningsafbrydelse, der påvirker en medlemsstat. Det omfatter:a) samordning af nationale beredskabsforanstaltninger, jf. artikel 8 i Rådets direktiv 2004/67/EF af 26.april 2004 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden [15]b) identifikation og om nødvendigt udbygning eller opgradering af sammenkoblinger i elektricitets- ognaturgasnettet, ogc) forudsætninger og praktiske foranstaltninger for gensidig bistand.3. Kommissionen og de øvrige medlemsstater holdes underrettet om dette samarbejde.4. Kommissionen kan vedtage retningslinjer for regionalt samarbejde i en solidarisk ånd. Disse foran-staltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at suppleredet, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 51, stk. 3.Artikel 7Fremme af det regionale samarbejde1. Medlemsstaterne såvel som de regulerende myndigheder samarbejder med hinanden om at integre-re deres nationale markeder på et eller flere regionale planer som et første skridt hen imod et fuldt libe-raliseret indre marked. De regulerende myndigheder, hvis medlemsstaterne har fastsat dette, ellermedlemsstaterne fremmer og letter navnlig samarbejdet på regionalt plan mellem transmissionsopera-tører bl.a. om grænseoverskridende forhold med henblik på at skabe et konkurrencedygtigt indre mar-ked for naturgas, stræber efter at opnå ensartethed i deres retlige, administrative og tekniske rammerog letter integrationen af de isolerede gasøer, der fortsat eksisterer i Fællesskabet. De geografiske om-råder, der er omfattet af dette regionale samarbejde, omfatter de geografiske områder, der er fastlagt ioverensstemmelse med artikel 12, stk. 3, i forordning (EF) nr. 715/2009. Dette samarbejde kan omfatteandre geografiske områder.2. Agenturet samarbejder med de nationale regulerende myndigheder og transmissionssystemoperatø-rer for at sikre, at reguleringsordningerne i de forskellige regioner er forenelige med det sigte at skabeet konkurrencebaseret indre marked for naturgas. Hvor der efter agenturets opfattelse er behov forbindende regler for et sådant samarbejde, fremsætter det passende anbefalinger.3. Medlemsstaterne sikrer ved gennemførelse af dette direktiv, at transmissionssystemoperatørerne haret eller flere integrerede systemer på regionalt plan, som omfatter to eller flere medlemsstater medhenblik på allokering af kapacitet og kontrol af nettets sikkerhed.4. Såfremt vertikalt integrerede transmissionssystemoperatører deltager i en fælles virksomhed, der eroprettet for at gennemføre et sådant samarbejde, opstiller og gennemfører den fælles virksomhed etovervågningsprogram, der beskriver de foranstaltninger, der skal træffes for at sikre, at diskrimineren-de og konkurrencebegrænsende adfærd er udelukket. Dette overvågningsprogram fastlægger de an-sattes specifikke forpligtelser for at opfylde målet om udelukkelse af diskriminerende og konkurrence-begrænsende adfærd. Det skal godkendes af agenturet. Overvågningsprogrammet kontrolleres uaf-hængigt af de overvågningsansvarlige hos de vertikalt integrerede transmissionssystemoperatører.Artikel 8Tekniske forskrifterDe regulerende myndigheder, hvis medlemsstaterne har fastsat dette, eller medlemsstaterne påser, atder defineres tekniske sikkerhedskriterier, og at der udarbejdes og offentliggøres tekniske forskrifter,der fastlægger de mindstekrav med hensyn til konstruktion og drift, som LNG-faciliteter, lagerfaciliteter,

andre transmissions- eller distributionssystemer og direkte linjer skal opfylde for at kunne blive tilsluttetsystemet. Disse tekniske forskrifter skal sikre systemernes interoperabilitet, og de skal være objektiveog ikke-diskriminerende. Agenturet kan fremsætte passende anbefalinger med henblik på at opnåoverensstemmelse med disse forskrifter, hvis det er relevant. Disse forskrifter meddeles Kommissionen ioverensstemmelse med artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for in-formationssamfundets tjenester [16].KAPITEL IIITRANSMISSION, OPLAGRING OG LNGArtikel 9Adskillelse af transmissionssystemer og transmissionssystemoperatører1. Medlemsstaterne sikrer følgende fra den 3. marts 2012:a) hver virksomhed, der ejer et transmissionssystem, optræder som transmissionssystemoperatørb) den eller de samme personer har ikke ret til:i) direkte eller indirekte at udøve kontrol over en virksomhed, der varetager produktions- eller forsy-ningsopgaver, og samtidig direkte eller indirekte at udøve kontrol over eller udøve rettigheder over entransmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem, ellerii) direkte eller indirekte at udøve kontrol over en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssy-stem og samtidig direkte eller indirekte at udøve kontrol over eller udøve rettigheder over en virksom-hed, der varetager produktions- eller forsyningsopgaverc) den eller de samme personer har ikke ret til at udpege medlemmer af tilsynsorganet, bestyrelsen el-ler andre organer, der repræsenterer virksomheden juridisk, for en transmissionssystemoperatør elleret transmissionssystem, og samtidig direkte eller indirekte at udøve kontrol over eller udøve rettighederover en virksomhed, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver, ogd) den samme person har ikke ret til at være medlem af tilsynsorganet, bestyrelsen eller andre orga-ner, der repræsenterer virksomheden juridisk, for både en virksomhed, der varetager produktions- ellerforsyningsopgaver, og en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem.2. De rettigheder, der henvises til i stk. 1, litra b) og c), omfatter bl.a.:a) beføjelsen til at udøve stemmerettighederb) beføjelsen til at udpege medlemmer til tilsynsorganet, bestyrelsen eller andre organer, der repræ-senterer virksomheden juridisk, ellerc) besiddelsen af en aktiemajoritet.3. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra b), omfatter udtrykket "virksomhed, der varetager pro-duktions- eller forsyningsopgaver" det tilsvarende udtryk i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet [17] og udtrykkene"transmissionssystemoperatør" og "transmissionssystem" omfatter de tilsvarende udtryk i dette direktiv.4. Medlemsstaterne kan gøre undtagelser fra stk. 1, litra b) og c), indtil den 3. marts 2013, forudsat attransmissionssystemoperatørerne ikke er en del af en vertikalt integreret virksomhed.5. Forpligtelsen i stk. 1, litra a), anses for opfyldt, hvis to eller flere virksomheder, der ejer transmissi-onssystemer, har oprettet et joint venture, der fungerer som transmissionssystemoperatør i to eller fle-re medlemsstater for de pågældende transmissionssystemer. Ingen anden virksomhed kan være en delaf dette joint venture, medmindre den er blevet godkendt som uafhængig systemoperatør i henhold tilartikel 14 eller som uafhængig transmissionsoperatør med henblik på kapitel IV.6. Hvis den person, der er omhandlet i stk. 1, litra b), c) og d), er identisk med medlemsstaten eller etandet offentligt organ, anses to separate offentlige organer, der udøver kontrol over på den ene side

en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem og på den anden side over en virksom-hed, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver, i forbindelse med gennemførelsen af denneartikel ikke for at være den eller de samme personer.7. Medlemsstaterne sørger for, at hverken forretningsmæssigt følsomme oplysninger, jf. artikel 16, somen transmissionssystemoperatør, der har været en del af en vertikalt integreret virksomhed, ligger indemed, eller en sådan transmissionssystemoperatørs personale, overføres til virksomheder, der varetagerproduktions- eller forsyningsopgaver.8. Hvis transmissionssystemet den 3. september 2009 tilhører en vertikalt integreret virksomhed, kanen medlemsstat bestemme ikke at anvende stk. 1.I så tilfælde skal den pågældende medlemsstat:a) enten udpege en uafhængig systemoperatør i henhold til artikel 14 ellerb) overholde bestemmelserne i kapitel IV.9. Hvis transmissionssystemet den 3. september 2009 tilhører en vertikalt integreret virksomhed, ogder er indført ordninger, der sikrer transmissionssystemoperatørens uafhængighed mere effektivt endbestemmelserne i kapitel IV, kan en medlemsstat beslutte ikke at anvende stk. 1.10. Før en virksomhed godkendes og udpeges som transmissionssystemoperatør i henhold til denne ar-tikels stk. 9, skal den certificeres efter procedurerne i dette direktivs artikel 10, stk. 4, 5 og 6, og i arti-kel 3 i forordning (EF) nr. 715/2009, hvorefter Kommissionen skal kontrollere, at de indførte ordningerklart sikrer transmissionssystemoperatørens uafhængighed mere effektivt end bestemmelserne i kapitelIV.11. Vertikalt integrerede virksomheder, der ejer et transmissionssystem, må under ingen omstændig-heder hindres i at tage skridt til at opfylde stk. 1.12. Virksomheder, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver, må under ingen omstændighe-der direkte eller indirekte kunne overtage kontrollen med eller udøve rettigheder over adskilte transmis-sionssystemoperatører i medlemsstater, der anvender stk. 1.Artikel 10Udpegning og certificering af transmissionssystemoperatører1. Før en virksomhed godkendes og udpeges som transmissionssystemoperatør, skal den certificeres ihenhold til procedurerne i denne artikels stk. 4, 5 og 6 og i artikel 3 i forordning (EF) nr. 715/2009.2. Virksomheder, der ejer et transmissionssystem, og som den nationale regulerende myndighed harcertificeret efter nedenstående certificeringsprocedure, fordi det opfylder kravene i artikel 9, godkendesog udpeges af medlemsstaterne som transmissionssystemoperatører. Udpegning af transmissionssy-stemoperatører meddeles Kommissionen og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.3. Transmissionssystemoperatører underretter den regulerende myndighed om enhver planlagt transak-tion, der kan betyde, at deres overholdelse af kravene i artikel 9 må tages op til fornyet vurdering.4. De regulerende myndigheder overvåger, at transmissionssystemoperatørerne til stadighed opfylderkravene i artikel 9. De indleder en certificeringsprocedure for at sikre overholdelsen:a) når de modtager en underretning fra transmissionssystemoperatøren i medfør af stk. 3b) på eget initiativ, når de har viden om, at en planlagt ændring i rettigheder eller indflydelse overtransmissionssystemejere eller transmissionssystemoperatører kan føre til overtrædelse af artikel 9, el-ler når de har grund til at tro, at der kan være forekommet en sådan overtrædelse, ellerc) efter en begrundet anmodning fra Kommissionen.5. De regulerende myndigheder træffer afgørelse om certificering af en transmissionssystemoperatørsenest fire måneder efter modtagelsen af transmissionssystemoperatørens underretning eller efter da-toen for Kommissionens anmodning. Ved udløbet af denne periode anses certificeringen for udstedt.

Den regulerende myndigheds udtrykkelige eller stiltiende afgørelse får først virkning, efter at procedu-ren i stk. 6 er afsluttet.6. Den regulerende myndighed tilsender straks Kommissionen underretning om den udtrykkelige ellerstiltiende afgørelse om certificering af en transmissionssystemoperatør sammen med alle relevante op-lysninger om afgørelsen. Kommissionen træffer afgørelse efter proceduren i artikel 3 i forordning (EF)nr. 715/2009.7. De regulerende myndigheder og Kommissionen kan fra transmissionssystemoperatører og virksom-heder, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver, udbede sig enhver oplysning, der er relevantfor varetagelsen af deres opgaver i medfør af denne artikel.8. De regulerende myndigheder og Kommissionen behandler forretningsmæssigt følsomme oplysningerfortroligt.Artikel 11Certificering for så vidt angår tredjelande1. Hvis en transmissionssystemejer eller transmissionssystemoperatør, der kontrolleres af en eller flerepersoner fra et eller flere tredjelande, ansøger om certificering, underretter den regulerende myndighedKommissionen.Den regulerende myndighed giver omgående Kommissionen meddelelse om situationer, der vil medfø-re, at en eller flere personer fra et eller flere tredjelande erhverver kontrol over transmissionssystemeteller en transmissionssystemoperatør.2. Transmissionssystemoperatøren giver den regulerende myndighed meddelelse om situationer, der vilmedføre, at en eller flere personer fra et eller flere tredjelande erhverver kontrol over transmissionssy-stemet eller en transmissionssystemoperatør.3. Den regulerende myndighed vedtager et udkast til afgørelse om certificering af en transmissionssy-stemoperatør senest fire måneder efter modtagelsen af transmissionssystemoperatørens underretning.Den afviser certificering, hvis det ikke er påvist:a) at den pågældende enhed overholder kravene i artikel 9, ogb) over for den regulerende myndighed eller en anden kompetent myndighed, som medlemsstaten harudpeget, at udstedelsen af certificeringen ikke vil være til risiko for medlemsstatens og Fællesskabetsenergiforsyningssikkerhed. Den regulerende myndighed eller anden kompetente myndighed, der er ud-peget, tager ved behandlingen af dette spørgsmål hensyn til:i) Fællesskabets rettigheder og forpligtelser i forhold til det pågældende tredjeland i henhold til interna-tional ret, herunder enhver aftale, der er indgået med et eller flere tredjelande, som Fællesskabet del-tager i, og som omhandler spørgsmål om energiforsyningssikkerhedii) medlemsstatens rettigheder og forpligtelser i forhold til det pågældende tredjeland i henhold til afta-ler, der er indgået med landet, forudsat at de er i overensstemmelse med fællesskabsretten, ogiii) andre specifikke kendsgerninger og omstændigheder vedrørende sagen og det pågældende tredje-land.4. Den regulerende myndighed underretter straks Kommissionen om sin afgørelse sammen med alle re-levante oplysninger om afgørelsen.5. Medlemsstaterne fastsætter, at den regulerende myndighed og/eller den udpegede kompetentemyndighed, der er nævnt i stk. 3, litra b), inden den regulerende myndighed træffer afgørelse om certi-ficering, anmoder Kommissionen om en udtalelse om, hvorvidt:a) den pågældende enhed overholder kravene i artikel 9 ogb) udstedelsen af certificeringen ikke vil være til risiko for Fællesskabets energiforsyningssikkerhed.

6. Kommissionen behandler den anmodning, der er nævnt i stk. 5, straks ved modtagelsen. Den afgiversenest to måneder efter at have modtaget anmodningen udtalelse til den nationale regulerende myn-dighed eller, hvis anmodningen blev fremsat af den udpegede kompetente myndighed, til denne myn-dighed.Kommissionen kan ved udarbejdelsen af sin udtalelse anmode om agenturets, den pågældende med-lemsstats og interesserede parters synspunkter. Anmoder Kommissionen herom forlænges perioden påto måneder med to yderligere måneder.Hvis der ikke inden for den periode, der er nævnt i første og andet afsnit, foreligger en udtalelse fraKommissionen, anses Kommissionen for ikke at rejse indsigelser mod den regulerende myndigheds af-gørelse.7. Ved vurderingen af, om kontrol udøvet af en eller flere personer fra et eller flere tredjelande vil væretil risiko for Fællesskabets energiforsyningssikkerhed, tager Kommissionen hensyn til:a) de specifikke kendsgerninger vedrørende sagen og det eller de pågældende tredjelande, ogb) Fællesskabets rettigheder og forpligtelser over for dette tredjeland i henhold til international ret,herunder en aftale, der er indgået med et eller flere tredjelande, som Fællesskabet deltager i, og somomhandler spørgsmål om forsyningssikkerhed.8. Den nationale regulerende myndighed træffer senest to måneder efter udløbet af den periode, der ernævnt i stk. 6, endelig afgørelse om certificering. Den nationale regulerende myndighed tager, når dentræffer endelig afgørelse om certificering, videst muligt hensyn til Kommissionens udtalelse. Medlems-staterne har under alle omstændigheder ret til at afvise certificering, hvis udstedelsen af certificeringenvil være til risiko for medlemsstatens energiforsyningssikkerhed eller en anden medlemsstats energifor-syningssikkerhed. Hvis medlemsstaten har udpeget en anden kompetent myndighed til at vurdere stk.3, litra b), kan den kræve, at den nationale regulerende myndighed træffer sin endelige afgørelse ioverensstemmelse med denne kompetente myndigheds vurdering. Den regulerende myndigheds ende-lige afgørelse og Kommissionens udtalelse offentliggøres sammen. Hvis den endelige afgørelse afvigerfra Kommissionens udtalelse, udarbejder og offentliggør den berørte medlemsstat sammen med denneafgørelse en begrundelse for afgørelsen.9. Intet i denne artikel anfægter medlemsstaternes ret til at udøve national lovpligtig kontrol i overens-stemmelse med fællesskabsretten for at tilgodese legitime hensyn til den offentlige sikkerhed.10. Kommissionen kan vedtage retningslinjer med nærmere procedureregler for anvendelsen af denneartikel. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktivved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 51, stk. 3.11. Denne artikel, bortset fra stk. 3, litra a), finder også anvendelse på medlemsstater, der er genstandfor en undtagelse i henhold til artikel 49.Artikel 12Udpegning af lager- og LNG-systemoperatørerFor en periode, der fastsættes af medlemsstaterne under hensyn til effektivitet og økonomisk balance,skal medlemsstaterne udpege eller anmode de naturgasvirksomheder, som ejer lager- eller LNG-faciliteter, om at udpege en eller flere lager- og LNG-systemoperatører.Artikel 13Transmissions-, lager- og/eller LNG-systemoperatørernes opgaver1. Den enkelte transmissions-, lager- og/eller LNG-systemoperatør:a) driver, vedligeholder og udbygger på almindelige økonomiske vilkår sikre, pålidelige og effektivetransmissions-, lager- og/eller LNG-faciliteter for at sikre et åbent marked under behørig hensyntagentil miljøet og sikrer, at der er passende midler til rådighed til at opfylde serviceforpligtelserne

b) må ikke forskelsbehandle systembrugere eller kategorier af systembrugere og må navnlig ikke be-gunstige tilknyttede selskaberc) skal meddele andre transmissionssystemoperatører, lagersystemoperatører, LNG-systemoperatørerog/eller distributionssystemoperatører tilstrækkelige oplysninger til at sikre, at transport og oplagring afnaturgas kan foregå på en måde, der er forenelig med en sikker og effektiv drift af det sammenkobledesystem, ogd) forsyner systembrugerne med de oplysninger, de behøver for at få effektiv systemadgang.2. De enkelte transmissionssystemoperatører opbygger tilstrækkelig grænseoverskridende kapacitet tilat integrere den europæiske transmissionsinfrastruktur under hensyntagen til alle økonomisk rimeligeog teknisk mulige efterspørgsler på kapacitet og til forsyningssikkerheden for gas.3. De regler for balancering af gastransmissionssystemet, som transmissionssystemoperatørerne fast-lægger, skal være objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende, og det samme gælder reglernefor systembrugernes betaling for brug af deres net i forbindelse med energiubalance. Vilkår og betin-gelser, herunder regler og tariffer, for transmissionssystemoperatørers ydelse af de pågældende tjene-ster fastsættes efter en metode, der er forenelig med artikel 41, stk. 6, på en ikke-diskriminerende må-de, der afspejler omkostningerne, og de skal offentliggøres.4. De regulerende myndigheder, når medlemsstater har bestemt dette, eller medlemsstaterne kan kræ-ve, at transmissionssystemoperatører opfylder mindstenormer med hensyn til vedligeholdelse og udvik-ling af transmissionssystemet, herunder sammenkoblingskapacitet.5. Transmissionssystemoperatører anvender gennemsigtige, ikke-diskriminerende og markedsbaseredemetoder ved anskaffelse af den energi, de anvender til at udføre deres hverv.Artikel 14Uafhængige systemoperatører1. Hvis transmissionssystemet den 3. september 2009 tilhører en vertikalt integreret virksomhed, kanmedlemsstaterne bestemme ikke at anvende artikel 9, stk. 1, og udpege en uafhængig systemoperatørpå forslag af transmissionssystemejeren. Denne udpegning skal godkendes af Kommissionen.2. Medlemsstaterne må kun godkende og udpege en uafhængig systemoperatør, når:a) ansøgeren om operatørstatus har påvist, at han overholder kravene i artikel 9, stk. 1, litra b), c) ogd)b) ansøgeren om operatørstatus, har påvist, at han råder over de nødvendige finansielle, tekniske, fysi-ske og menneskelige ressourcer til at varetage opgaverne i artikel 13c) ansøgeren om operatørstatus har forpligtet sig til at overholde en ti-årig netudviklingsplan, som denregulerende myndighed overvågerd) transmissionssystemejeren har påvist sin evne til at opfylde sine forpligtelser efter stk. 5. Med detteformål skal han forelægge alle udkast til kontraktlige ordninger med den ansøgende virksomhed og en-hver anden relevant enhed, oge) ansøgeren om operatørstatus har påvist sin evne til at opfylde sine forpligtelser efter forordning (EF)nr. 715/2009, herunder samarbejde med transmissionssystemoperatører på europæisk og regionaltplan.3. Virksomheder, som den nationale regulerende myndighed har certificeret, fordi de opfylder kravene iartikel 11 og denne artikels stk. 2, godkendes og udpeges som uafhængige systemoperatører af med-lemsstaterne. Certificeringsproceduren i enten dette direktivs artikel 10 og i artikel 3 i forordning (EF)nr. 715/2009 eller i artikel 11 i dette direktiv finder anvendelse.4. Hver uafhængig systemoperatør er ansvarlig for indrømmelse og forvaltning af tredjepartsadgang,herunder inddrivelse af afgifter for netadgang og overbelastningsafgifter, for drift, vedligeholdelse ogudbygning af transmissionssystemet samt for gennem investeringsplanlægning at sikre, at systemet

kan opfylde en rimelig efterspørgsel på lang sigt. Under udbygningen af transmissionssystemet er denuafhængige systemoperatør ansvarlig for planlægning (herunder godkendelsesproceduren), anlæggelseog ibrugtagning af det nye infrastrukturanlæg. Under udførelsen af denne opgave optræder den uaf-hængige systemoperatør som transmissionssystemoperatør i overensstemmelse med dette kapitel.Transmissionssystemejeren må ikke stå som ansvarlig for indrømmelse og forvaltning af tredjepartsad-gang og heller ikke for investeringsplanlægning.5. Når der er udpeget en uafhængig systemoperatør, skal transmissionssystemejeren:a) bistå og samarbejde på alle relevante måder med den uafhængige systemoperatør om udførelsen afdennes opgaver og herunder navnlig stille alle relevante oplysninger til rådighedb) finansiere de investeringer, som den uafhængige systemoperatør har truffet afgørelse om, og somer godkendt af den regulerende myndighed, eller samtykke i, at de finansieres af eventuelle interesse-rede parter, herunder den uafhængige systemoperatør. De relevante finansieringsordninger skal fore-lægges den regulerende myndighed til godkendelse. Inden denne godkendelse rådfører den reguleren-de myndighed sig med transmissionssystemejeren og med andre interesserede parterc) tilvejebringe midler til dækning af erstatningsansvar i forbindelse med netaktiverne, bortset fra detansvar, der vedrører den uafhængige systemoperatørs opgaver, ogd) tilvejebringe garantier, som letter finansieringen af eventuelle udvidelser af nettet, dog ikke af inve-steringer, hvor han i medfør af litra b) har givet sit samtykke til, at de finansieres af en interesseretpart, herunder den uafhængige systemoperatør.6. Den relevante nationale konkurrencemyndighed tildeles alle relevante beføjelser til i tæt samarbejdemed den regulerende myndighed at føre effektivt tilsyn med, at transmissionssystemejeren opfylder si-ne forpligtelser efter stk. 5.Artikel 15Adskillelse af transmissionssystemejer og lagersystemoperatør1. I tilfælde, hvor der er udpeget en uafhængig systemoperatør, skal en transmissionssystemejer og enlagersystemoperatør, der er en del af en vertikalt integreret virksomhed, i det mindste være uafhængi-ge, hvad angår retlig form, organisation og beslutningstagning, af andre aktiviteter, der ikke vedrørertransmission, distribution og oplagring.Denne artikel finder kun anvendelse på lagerfaciliteter, der teknisk og/eller økonomisk er nødvendigefor effektiv systemadgang med henblik på forsyning af kunderne, jf. artikel 33.2. For at sikre transmissionssystemejerens og lagersystemoperatørens uafhængighed, jf. stk. 1, gælderfølgende minimumskriterier:a) personer, der har ansvaret for ledelsen af transmissionssystemejeren og lagersystemoperatøren, måikke indgå i virksomhedsstrukturer inden for den integrerede naturgasvirksomhed, der direkte eller indi-rekte har ansvaret for den daglige drift af naturgasproduktion og -forsyningb) der skal træffes passende foranstaltninger for at sikre, at de erhvervsmæssige interesser, som deansvarlige for ledelsen af transmissionssystemejeren og lagersystemoperatøren måtte have, tages i be-tragtning på en sådan måde, at de kan handle uafhængigtc) lagersystemoperatøren skal have reel beslutningskompetence uafhængigt af den integrerede natur-gasvirksomhed for så vidt angår de aktiver, der er nødvendige for at drive, vedligeholde eller udbyggelagerfaciliteterne. Dette bør ikke hindre, at der kan eksistere passende samordningsmekanismer, dersikrer, at modervirksomhedens økonomiske og ledelsesmæssige tilsynsrettigheder med hensyn til ud-byttet, der er indirekte reguleret i henhold til artikel 41, stk. 6, af midler investeret i en dattervirksom-hed tilgodeses. Navnlig skal moderselskabet kunne godkende lagersystemoperatørens årlige finansie-ringsplan eller et tilsvarende instrument og sætte samlede grænser for datterselskabets gældssætning.Modervirksomheden kan ikke give instrukser om den daglige drift eller om individuelle afgørelser omoprettelse eller opgradering af lagerfaciliteter, som ikke går ud over beløbene i den godkendte finansie-ringsplan eller i et tilsvarende instrument, og

d) transmissionssystemejeren og lagersystemoperatøren skal opstille et overvågningsprogram, der be-skriver de foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at diskriminerende adfærd er udelukket, samt sik-re, at dets overholdelse kontrolleres på passende måde. Overvågningsprogrammet skal fastlægge deansattes specifikke forpligtelser for at opfylde disse mål. En årsrapport med en beskrivelse af de trufneforanstaltninger forelægges af den person eller det organ, der over for den regulerende myndighed eransvarlig for at kontrollere overvågningsprogrammet, og denne årsrapport offentliggøres.3. Kommissionen kan vedtage retningslinjer for at sikre, at transmissionssystemejeren og lagersystem-operatøren fuldt og effektivt efterlever denne artikels stk. 2. Disse foranstaltninger, der har til formål atændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftspro-ceduren med kontrol i artikel 51, stk. 3.Artikel 16Transmissionssystemoperatørers og transmissionssystemejeres tavshedspligt1. Med forbehold af artikel 30 eller anden lovbestemt pligt til at videregive oplysninger har den enkeltetransmissions-, lager- og/eller LNG-systemoperatør og den enkelte transmissionssystemejer tavsheds-pligt om forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som de modtager i forbindelse med udøvelsen afderes aktiviteter, og skal forhindre, at oplysninger om egne aktiviteter, som kan være forretningsmæs-sigt fordelagtige, bliver videregivet på en diskriminerende måde. Navnlig må der ikke videregives for-retningsmæssigt følsomme oplysninger til de øvrige dele af virksomheden, medmindre det er nødven-digt for gennemførelsen af en forretningstransaktion. For at sikre fuld overholdelse af reglerne om in-formationsadskillelse sikrer medlemsstaterne, at transmissionssystemejeren, herunder distributionssy-stemoperatøren i tilfælde af en operatør af et kombineret system, og den resterende del af virksomhe-den ikke anvender fælles tjenester, som f.eks. fælles juridiske tjenester, bortset fra rent administrativeeller it-tekniske funktioner.2. Transmissions-, lager- og/eller LNG-systemoperatører må ikke i forbindelse med tilknyttede virksom-heders køb og salg af naturgas misbruge forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som er modtagetfra tredjepart i forbindelse med tildeling af eller forhandling om adgang til systemet.3. Oplysninger, der er nødvendige for den effektive konkurrence og et velfungerende marked, offentlig-gøres. Denne forpligtelse berører ikke sikring af fortroligheden af forretningsmæssigt følsomme oplys-ninger.KAPITEL IVUAFHÆNGIGE TRANSMISSIONSOPERATØRERArtikel 17Aktiver, udstyr, personale og identitet1. Transmissionssystemoperatører skal være udstyret med alle de menneskelige, tekniske, fysiske ogfinansielle ressourcer, der er nødvendige, for at de kan opfylde deres forpligtelser i henhold til dette di-rektiv og varetage gastransmissionsaktiviteten, navnlig:a) de aktiver, der er nødvendige for gastransmissionsaktiviteten, herunder transmissionssystemet, skalvære ejet af transmissionssystemoperatørenb) det personale, der er nødvendigt for gastransmissionsaktiviteten, herunder udførelse af alle virksom-hedens opgaver, skal være ansat af transmissionssystemoperatørenc) leasing af personale og levering af tjenester til og fra andre dele af den vertikalt integrerede virk-somhed er forbudt. Transmissionssystemoperatøren kan dog levere tjenester til den vertikalt integrere-de virksomhed, når blot:i) leveringen af disse tjenester ikke diskriminerer systembrugerne, er tilgængelig for alle systembrugerepå samme vilkår og betingelser og ikke begrænser, forvrider eller hindrer konkurrence i produktions- el-ler forsyningsleddet, og

ii) vilkår og betingelser for levering af disse tjenester er godkendt af den regulerende myndighedd) med forbehold af tilsynsorganets afgørelser i henhold til artikel 20, skal tilstrækkelige finansielle mid-ler til fremtidige investeringsprojekter og/eller til udskiftning af eksisterende aktiver stilles til rådighedfor transmissionssystemoperatøren rettidigt af den vertikalt integrerede virksomhed efter passende an-modning fra transmissionssystemoperatøren.2. Gastransmissionsaktiviteten omfatter mindst følgende opgaver ud over de i artikel 13 anførte:a) repræsentation af transmissionssystemoperatøren og kontakter til tredjeparter og de regulerendemyndighederb) repræsentation af transmissionssystemoperatøren inden for det europæiske net af transmissionssy-stemoperatører for gas ("ENTSO for gas")c) indrømmelse og forvaltning af tredjepartsadgang uden at forskelsbehandle systembrugere eller kate-gorier af systembrugered) opkrævning af alle afgifter i forbindelse med transmissionssystemet, herunder netadgangsafgifter,balanceringsafgifter for hjælpefunktioner som f.eks. behandling af gas og indkøb af tjenesteydelser(balanceomkostninger, energi for tab)e) drift, vedligeholdelse og udvikling af et sikkert, effektivt og økonomisk transmissionssystemf) investeringsplanlægning, der sikrer systemets evne til at dække en rimelig efterspørgsel og garantereforsyningssikkerheden på lang sigtg) oprettelse af relevante joint ventures, herunder med en eller flere transmissionssystemoperatører,gasbørser og andre relevante aktører med det formål at udvikle skabelsen af regionale markeder ellerat lette liberaliseringsprocessen, ogh) alle selskabstjenesteydelser, herunder juridiske tjenester, regnskabsføring og it-tjenester.3. Transmissionssystemoperatører skal være organiseret i en retlige form som omhandlet i artikel 1 iRådets direktiv 68/151/EØF [18].4. Transmissionssystemoperatøren må ikke i sin selskabsidentitet, kommunikation, brandingstrategierog sine forretningslokaler skabe uklarhed om den særskilte identitet inden for den vertikalt integreredevirksomhed eller dele deraf.5. Transmissionssystemoperatøren må ikke dele it-systemer eller -udstyr, fysiske rammer eller sikker-hedsadgangssystemer med nogen del af den vertikalt integrerede virksomhed og må ikke anvendesamme rådgivere eller eksterne kontrahenter for it-systemer eller -udstyr og sikkerhedsadgangssyste-mer.6. Transmissionssystemoperatørernes regnskaber skal revideres af en anden revisor end den, der revi-derer den vertikalt integrerede virksomhed eller dele deraf.Artikel 18Transmissionssystemoperatørens uafhængighed1. Med forbehold af tilsynsorganets afgørelser i henhold til artikel 20 skal transmissionssystemoperatø-ren have:a) reel beslutningskompetence uafhængigt af den vertikalt integrerede virksomhed for så vidt angår deaktiver, der er nødvendige for at drive, vedligeholde eller udvikle transmissionssystemet, ogb) beføjelse til at rejse kapital på kapitalmarkedet, især ved låntagning og kapitalforøgelse.2. Transmissionssystemoperatøren skal til enhver tid handle på en sådan måde, at det sikres, at opera-tøren har de nødvendige ressourcer til at udføre transmissionsaktiviteten korrekt og effektivt samt ud-vikle og opretholde et effektivt, sikkert og økonomisk transmissionssystem.

3. Dattervirksomheder til den vertikalt integrerede virksomhed, der varetager produktions- eller forsy-ningsopgaver, må ikke have nogen direkte eller indirekte kapitalinteresser i transmissionssystemopera-tøren. Transmissionssystemoperatøren må hverken direkte eller indirekte have kapitalinteresser i nogendattervirksomhed til den vertikalt integrerede virksomhed, der varetager produktions- eller forsynings-opgaver, eller modtage udbytte eller andre finansielle fordele fra denne dattervirksomhed.4. Transmissionssystemoperatørens overordnede ledelsesstruktur og selskabsvedtægter skal sikretransmissionssystemoperatørens faktiske uafhængighed i overensstemmelse med dette kapitel. Denvertikalt integrerede virksomhed må ikke direkte eller indirekte bestemme transmissionssystemoperatø-rens konkurrencemæssige adfærd i relation til transmissionssystemoperatørens daglige aktiviteter ogforvaltning af nettet eller i relation til de aktiviteter, der er nødvendige for udarbejdelsen af den ti-årigenetudviklingsplan i henhold til artikel 22.5. I forbindelse med udførelsen af deres opgaver i henhold til dette direktivs artikel 13 og artikel 17,stk. 2, og ved overholdelsen af artikel 13, stk. 1, artikel 14, stk. 1, litra a), artikel 16, stk. 2, 3 og 5, ar-tikel 18, stk. 6, og artikel 21, stk. 1, i forordning (EF) nr. 715/2009 må transmissionssystemoperatørerikke diskriminere mod forskellige personer eller enheder og ikke begrænse, forvride eller hindre konkur-rence i produktions- eller forsyningsleddet.6. Eventuelle kommercielle og finansielle forbindelser mellem den vertikalt integrerede virksomhed ogtransmissionssystemoperatøren, herunder lån fra transmissionssystemoperatøren til den vertikalt inte-grerede virksomhed, skal være i overensstemmelse med markedsvilkårene. Transmissionssystemopera-tøren skal opbevare udførlig dokumentation for sådanne kommercielle og finansielle forbindelser og påanmodning stille dem til rådighed for den regulerende myndighed.7. Transmissionssystemoperatøren skal forelægge alle kommercielle og finansielle aftaler med den ver-tikalt integrerede virksomhed for den regulerende myndighed til godkendelse.8. Transmissionssystemoperatøren skal underrette den regulerende myndighed om de finansielle mid-ler, jf. artikel 17, stk. 1, litra d), der er til rådighed til fremtidige investeringsprojekter og/eller til ud-skiftning af eksisterende aktiver.9. Den vertikalt integrerede virksomhed skal afstå fra enhver handling, der hindrer transmissionssy-stemoperatøren i at opfylde sine forpligtelser i henhold til dette kapitel eller er til skade for opfyldelsen,og må ikke kræve, at transmissionssystemoperatøren skal anmode den vertikalt integrerede virksom-hed om tilladelse i forbindelse med opfyldelsen af disse forpligtelser.10. En virksomhed, som af den regulerende myndighed er certificeret efter kravene i dette kapitel, skalgodkendes og udpeges som transmissionssystemoperatør af den berørte medlemsstat. Certificerings-proceduren i enten dette direktivs artikel 10 og artikel 3 i forordning (EF) nr. 715/2009 eller i dette di-rektivs artikel 11 anvendes.Artikel 19Transmissionssystemoperatørens personales og ledelses uafhængighed1. Afgørelser vedrørende udnævnelse og fornyelse, arbejdsvilkår, herunder aflønning, og tjenesteperio-dens ophør for de personer, der har ansvaret for transmissionssystemoperatørens ledelse, og/ellermedlemmerne af dennes administrative organer, træffes af transmissionssystemoperatørens tilsynsor-gan, der udnævnes i henhold til artikel 20.2. Fastlæggelsen af og vilkårene for perioden for og varigheden og ophøret af tjenesten for de perso-ner, der af tilsynsorganet er udpeget til udnævnelse eller fornyelse som personer, der har ansvaret fortransmissionssystemoperatørens overordnede ledelse, og/eller som medlemmer af dennes administrati-ve organer, og årsagerne til enhver foreslået afgørelse om denne tjenesteperiodes ophør skal meddelesden regulerende myndighed. Disse vilkår og de i stk. 1 nævnte afgørelser bliver kun bindende, hvis denregulerende myndighed ikke har gjort indsigelse inden for tre uger efter meddelelsen.Den regulerende myndighed kan gøre indsigelse imod de i stk. 1 nævnte afgørelser, når:

a) der opstår tvivl om den professionelle uafhængighed af en udpeget person, der har ansvaret for le-delsen og/eller er medlem af de administrative organer, ellerb) i tilfælde af en tjenesteperiodes førtidige ophør, hvis der er tvivl om et sådant førtidigt ophørs beret-tigelse.3. De personer, der har ansvaret for transmissionssystemoperatørens ledelse, og/eller medlemmerne afdennes administrative organer, der er omfattet af dette stk., må ikke direkte eller indirekte have haftnogen stilling eller noget ansvar, nogen interesse eller noget forretningsforhold med den vertikalt inte-grerede virksomhed eller dele af denne eller med dens kontrollerende aktionærer ud over transmissi-onssystemoperatøren i en periode på tre år før deres udnævnelse.4. De personer, der har ansvaret for transmissionssystemoperatørens ledelse, og/eller medlemmerne afdennes administrative organer og dennes ansatte må ikke direkte eller indirekte have nogen anden stil-ling eller noget ansvar, nogen interesse eller noget forretningsforhold med nogen anden del af den ver-tikalt integrerede virksomhed eller med de kontrollerende aktionærer.5. De personer, der har ansvaret for transmissionssystemoperatørens ledelse, og/eller medlemmerne afdennes administrative organer og dennes ansatte må ikke direkte eller indirekte have nogen interesse ieller modtage nogen finansielle fordele fra nogen del af den vertikalt integrerede virksomhed ud overtransmissionssystemoperatøren. Deres aflønning må ikke afhænge af andre af den vertikalt integreredevirksomheds aktiviteter eller resultater end transmissionssystemoperatørens.6. Der garanteres en effektiv klageadgang til den regulerende myndighed for alle klager fra de perso-ner, der har ansvaret for transmissionssystemoperatørens ledelse, og/eller medlemmerne af dennesadministrative organer over deres tjenesteperiodes førtidige ophør.7. Efter ophøret af tjenesteperioden hos transmissionssystemoperatøren må de personer, der har an-svaret for dennes ledelse, og/eller medlemmerne af dennes administrative organer ikke have nogenstilling eller noget ansvar, nogen interesse eller noget forretningsforhold med nogen anden del af denvertikalt integrerede virksomhed end transmissionssystemoperatøren eller med de kontrollerende aktio-nærer i en periode på mindst fire år.8. Stk. 3 finder anvendelse på flertallet af de personer, der har ansvaret for transmissionssystemopera-tørens ledelse, og/eller medlemmerne af dennes administrative organer.De personer, der har ansvaret for transmissionssystemoperatørens ledelse, og/eller medlemmer afdennes administrative organer, som ikke er omfattet af bestemmelserne i stk. 3, må ikke have udførtforvaltning eller udøvet anden relevant aktivitet i den vertikalt integrerede virksomhed i en periode påmindst seks måneder før deres udnævnelse.Første afsnit i dette stk. og stk. 4-7 finder anvendelse på alle de personer, der indgår i den overordnedeledelse, og de personer, der refererer direkte til dem i spørgsmål, der vedrører nettets drift, vedligehol-delse eller udvikling.Artikel 20Tilsynsorgan1. Transmissionssystemoperatøren skal have et tilsynsorgan, som har ansvaret for at træffe afgørelser,som kan have en betydelig virkning på værdien af aktionærernes aktiver i transmissionssystemoperatø-ren, især afgørelser vedrørende godkendelse af de årlige og mere langsigtede finansieringsplaner,transmissionssystemoperatørens gældsniveau og størrelsen af det udbytte, der udbetales til aktionæ-rerne. De afgørelser, der hører under tilsynsorganet, omfatter ikke afgørelser i tilknytning til transmissi-onssystemoperatørens daglige virksomhed og forvaltningen af nettet og i tilknytning til den virksomhed,der er nødvendig for udarbejdelsen af den ti-årige netudviklingsplan i medfør af artikel 22.2. Tilsynsorganet skal bestå af medlemmer, der repræsenterer den vertikalt integrerede virksomhed,medlemmer, der repræsenterer tredjepartsaktionærer, og, hvor en medlemsstats relevante lovgivningfastsætter det, medlemmer, der repræsenterer andre interesserede parter, f.eks. transmissionssystem-operatørens ansatte.

3. Artikel 19, stk. 2, og artikel 19, stk. 3-7, anvendes på mindst halvdelen af tilsynsorganets medlem-mer minus én.Artikel 19, stk. 2, andet afsnit, litra b), anvendes på alle tilsynsorganets medlemmer.Artikel 21Overvågningsprogram og overvågningsansvarlig1. Medlemsstaterne skal sikre, at transmissionssystemoperatører opstiller og gennemfører et overvåg-ningsprogram, der beskriver de foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at diskriminerende adfærder udelukket, samt sikre, at programmets overholdelse kontrolleres på passende måde. Overvågnings-programmet skal fastlægge de ansattes specifikke forpligtelser for at opfylde disse mål. Det skal god-kendes af den regulerende myndighed. Med forbehold af den nationale reguleringsmyndigheds beføjel-ser kontrolleres programmets overholdelse uafhængigt af en overvågningsansvarlig.2. Den overvågningsansvarlige udpeges af tilsynsorganet, og godkendes af den regulerende myndig-hed. Den regulerende myndighed kan kun afvise godkendelsen af en overvågningsansvarlig på grund afmanglende uafhængighed eller faglig formåen. Den overvågningsansvarlige kan være en fysisk eller enjuridisk person. Artikel 19, stk. 2-8, anvendes på den overvågningsansvarlige.3. Den overvågningsansvarlige har ansvaret for at:a) føre tilsyn med gennemførelsen af overvågningsprogrammetb) udarbejde en årlig rapport, der beskriver de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre over-vågningsprogrammet, og forelægge den for den regulerende myndighedc) aflægge rapport til tilsynsorganet og give anbefalinger vedrørende overvågningsprogrammet og detsgennemførelsed) underrette den regulerende myndighed om enhver væsentlig overtrædelse i forbindelse med gen-nemførelsen af overvågningsprogrammet, oge) aflægge rapport til den regulerende myndighed om eventuelle kommercielle og finansielle forbindel-ser mellem den vertikalt integrerede virksomhed og transmissionssystemoperatøren.4. Den overvågningsansvarlige forelægger den regulerende myndighed de foreslåede afgørelser om in-vesteringsplanen eller om individuelle investeringer i nettet. Det skal senest finde sted, når transmissi-onssystemoperatørens ledelse og/eller kompetente administrative organ forelægger dem for tilsynsor-ganet.5. Hvis den vertikalt integrerede virksomhed på generalforsamlingen eller ved hjælp af stemmerne frade medlemmer af tilsynsorganet, som det har udpeget, har forhindret vedtagelse af en afgørelse ogderved forhindret eller forsinket investeringer, som i henhold til den ti-årige nedudviklingsplan skullehave været foretaget i løbet af de følgende tre år, skal den overvågningsansvarlige indberette dette tilden regulerende myndighed, der derefter følger bestemmelserne i artikel 22.6. Vilkårene for den overvågningsansvarliges mandat eller hans ansættelsesvilkår, herunder mandatetsvarighed skal godkendes af den regulerende myndighed. Disse vilkår skal sikre den overvågningsan-svarliges uafhængighed, herunder give vedkommende med de ressourcer, der er nødvendige for at op-fylde forpligtelserne. Under sit mandat må den overvågningsansvarlige ikke på anden måde, hverkendirekte eller indirekte, være tilknyttet nogen del af det vertikalt integrerede selskab eller de kontrolle-rende aktionærer, hvis denne tilknytning er baseret på ansættelse, ansvar eller interesse.7. Den overvågningsansvarlige skal regelmæssigt enten mundtligt eller skriftligt aflægge rapport til denregulerende myndighed og har ret til regelmæssigt enten mundtligt eller skriftligt at aflægge rapport tiltransmissionssystemoperatørens tilsynsorgan.8. Den overvågningsansvarlige kan deltage i alle møder i transmissionssystemoperatørens ledelse elleradministrative organer samt i tilsynsorganets og generalforsamlingens møder. Den overvågningsansvar-lige skal deltage i alle møder, der behandler følgende emner:

a) vilkår for adgang til nettet som fastsat i forordning (EF) nr. 715/2009, navnlig for så vidt angår tarif-fer, tjenester med tredjepartsadgang, kapacitetstildeling og håndtering af overbelastning, gennemsig-tighed, balancering og sekundære markederb) projekter med henblik på at drive, vedligeholde og udvikle transmissionssystemet, herunder investe-ringer i nye transportsammenkoblinger, i kapacitetsudvidelse og i optimering af eksisterende kapacitetc) energikøb eller -salg, der er nødvendige for transmissionssystemets drift.9. Den overvågningsansvarlige overvåger transmissionssystemoperatørens overholdelse af artikel 16.10. Den overvågningsansvarlige skal have adgang til alle relevante data og til transmissionssystemope-ratørens kontorer samt til alle informationer, der er nødvendige for udførelsen af hans opgaver.11. Efter den regulerende myndigheds forudgående godkendelse kan tilsynsorganet afskedige denovervågningsansvarlige. Det afskediger den overvågningsansvarlige med henvisning til manglende uaf-hængighed eller faglig formåen efter anmodning fra den regulerende myndighed.12. Den overvågningsansvarlige skal gives adgang til transmissionssystemoperatørens kontorer udenforudgående meddelelse.Artikel 22Netudvikling og beføjelser til at træffe investeringsafgørelser1. Transmissionssystemoperatørerne forelægger hvert år den regulerende myndighed en ti-årig netud-viklingsplan på grundlag af den eksisterende og skønnede fremtidige udbuds- og efterspørgselssituationefter at have hørt alle relevante interessenter. Denne netudviklingsplan skal indeholde effektive foran-staltninger med henblik på at sikre systemets tilstrækkelighed og forsyningssikkerheden.2. Den ti-årige netudviklingsplan skal navnlig:a) oplyse markedsdeltagerne om den vigtigste transmissionsinfrastruktur, der er behov for at bygge el-ler opgradere inden for de næste ti årb) indeholde alle de investeringer, der allerede er truffet afgørelse om, og identificere nye investerin-ger, der skal foretages de tre følgende år, ogc) fastsætte en tidsramme for alle investeringsprojekter.3. Transmissionssystemoperatøren skal, når han udarbejder den ti-årige netudviklingsplan, foretage ri-melige skøn over udviklingen af produktion, forsyning, forbrug og udvekslinger med andre lande, underhensyn til investeringsplaner for regionale net og net på fællesskabsplan, samt investeringsplaner forlager- og LNG-genforgasningsfaciliteter.4. Den regulerende myndighed hører alle faktiske eller potentielle systembrugere om den ti-årige ne-tudviklingsplan på en åben og gennemsigtig måde. Personer eller virksomheder, der hævder at værepotentielle systembrugere, kan afkræves dokumentation herfor. Den regulerende myndighed offentlig-gør resultatet af høringsprocessen, navnlig de eventuelle behov for investeringer.5. Den regulerende myndighed undersøger, om den ti-årige netudviklingsplan dækker alle de investe-ringsbehov, der blev identificeret under høringsprocessen, og om den er i overensstemmelse med denikke-bindende ti-årige europæiske netudviklingsplan (europæisk netudviklingsplan), jf. artikel 8, stk. 3,litra b), i forordning (EF) nr. 715/2009. Hvis der opstår tvivl om overensstemmelsen med den ikke-bindende ti-årige europæiske netudviklingsplan, hører den regulerende myndighed agenturet. Den re-gulerende myndighed kan kræve, at transmissionssystemoperatøren ændrer sin ti-årige netud-viklingsplan.6. Den regulerende myndighed overvåger og evaluerer gennemførelsen af den ti-årige netud-viklingsplan.7. Såfremt transmissionssystemoperatøren undlader at foretage en investering, som i henhold til den ti-årige netudviklingsplan skulle have været foretaget i løbet af de følgende tre år, uden at dette skyldes

tvingende grunde, som operatøren ikke er herre over, ikke foretager en investering, som i henhold tilden ti-årige netudviklingsplan skulle have været foretaget i løbet af de følgende tre år, sikrer medlems-staterne, at den regulerende myndighed er forpligtet til at træffe mindst en af følgende foranstaltningerfor at sikre, at den pågældende investering foretages, hvis denne investering stadig er relevant pågrundlag af den seneste ti-årige netudviklingsplan:a) kræve, at transmissionssystemoperatøren foretager den pågældende investeringb) afholde en udbudsprocedure for den pågældende investering, som er åben for alle investorer, ellerc) tvinge transmissionssystemoperatøren til at acceptere en kapitalforhøjelse for at finansiere de nød-vendige investeringer og tillade uafhængige investorer at tegne kapitalandele.Har den regulerende myndighed gjort brug af sine beføjelser i henhold til første afsnit, litra b), kan denkræve, at transmissionssystemoperatøren accepterer en eller flere af følgende:a) finansiering foretaget af enhver tredjepartb) etablering foretaget af enhver tredjepartc) selv bygger de pågældende nye aktiverd) selv driver det pågældende nye aktiv.Transmissionssystemoperatøren giver investorerne alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunneforetage investeringen, slutter nye aktiver til transmissionsnettet og skal i det hele taget gøre sit bedstefor at lette gennemførelsen af investeringsprojektet.De relevante finansieringsordninger skal forelægges den regulerende myndighed til godkendelse.8. Har den regulerende myndighed gjort brug af sine beføjelser i henhold til stk. 7, første afsnit, skalomkostningerne ved de pågældende investeringer dækkes af de relevante tarifregler.Artikel 23Beslutningsbeføjelse vedrørende tilkobling af lagerfaciliteter, LNG-genforgasningsfaciliteter og industri-elle kunder til transmissionssystemet1. Transmissionssystemoperatøren fastlægger og offentliggør gennemsigtige og effektive procedurer ogtariffer for ikke-diskriminerende tilkobling af lagerfaciliteter, LNG-genforgasningsfaciliteter og industriel-le kunder til transmissionssystemet. Procedurerne skal godkendes af den regulerende myndighed.2. Transmissionssystemoperatøren har ikke ret til at nægte tilkobling af nye lagerfaciliteter, LNG-genforgasningsfaciliteter eller industrielle kunder med den begrundelse, at der i fremtiden vil kunne skeeventuelle begrænsninger i den disponible netkapacitet eller ekstraomkostninger som følge af den nød-vendige kapacitetsforøgelse. Transmissionssystemoperatøren skal sikre tilstrækkelig indgangs- og ud-gangskapacitet for nye tilkoblinger.KAPITEL VDISTRIBUTION OG FORSYNINGArtikel 24Udpegning af distributionssystemoperatørerFor en periode, som fastlægges af medlemsstaterne under hensyntagen til effektivitet og økonomiskbalance, udpeger medlemsstaterne eller anmoder medlemsstaterne de virksomheder, som har ansvaretfor distributionsfaciliteter, om at udpege en eller flere distributionssystemoperatører, og de påser, atdisse operatører handler i overensstemmelse med artikel 25, 26 og 27.Artikel 25Distributionssystemoperatørernes opgaver

1. Den enkelte distributionssystemoperatør har ansvaret for at sikre, at systemet på lang sigt kan imø-dekomme rimelige krav til distributionen af gas og for på økonomiske vilkår at drive, opretholde og ud-vikle et sikkert, pålideligt og effektivt system på sit område under behørig hensyntagen til miljøet ogenergieffektiviteten.2. Distributionssystemoperatøren må i intet tilfælde forskelsbehandle systembrugere eller kategorier afsystembrugere og må navnlig ikke begunstige sine tilknyttede virksomheder.3. Distributionssystemoperatøren skal give eventuelle andre distributions-, transmissions-, LNG-,og/eller lagersystemoperatører tilstrækkelige oplysninger til at sikre, at transporten og oplagringen afnaturgas finder sted på en måde, der er forenelig med en sikker og effektiv drift af det sammenkobledesystem.4. Distributionssystemoperatøren forsyner systembrugerne med de oplysninger, der er nødvendige forat få effektiv adgang til og sikre effektiv udnyttelse af systemet.5. Når en distributionssystemoperatør er ansvarlig for at balancere distributionssystemet, skal de regler,som denne fastlægger med henblik herpå, være objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende, ogdet samme gælder reglerne for systembrugernes betaling for brug af deres net i forbindelse med ener-giubalance. Vilkår og betingelser, herunder regler og tariffer, for distributionssystemoperatørers ydelseaf de pågældende tjenester fastsættes efter en metode, der er forenelig med artikel 41, stk. 6, på enikke-diskriminerende måde, der afspejler omkostningerne, og de skal offentliggøres.Artikel 26Udskillelse af distributionssystemoperatører1. Er distributionssystemoperatøren en del af en vertikalt integreret virksomhed, skal operatøren i detmindste være uafhængig, hvad angår retlig form, organisation og beslutningstagning, af andre aktivite-ter, der ikke vedrører distribution. Disse regler indebærer ikke en forpligtelse til at adskille ejerskab tilaktiver i distributionssystemoperatøren fra den vertikalt integrerede virksomhed.2. Ud over kravene i stk. 1 skal distributionssystemoperatøren, når denne er en del af en vertikalt inte-greret virksomhed, være uafhængig, hvad angår organisation og beslutningstagning, af de andre aktivi-teter, der ikke vedrører distribution. Med henblik herpå gælder følgende minimumskriterier:a) de personer, som har ansvaret for ledelsen af distributionssystemoperatøren, må ikke indgå i virk-somhedsstrukturer inden for den integrerede naturgasvirksomhed, der direkte eller indirekte har ansva-ret for den daglige drift af produktion, transmission og forsyning af naturgasb) der skal træffes passende foranstaltninger for at sikre, at de erhvervsmæssige interesser, som deansvarlige for ledelsen af distributionssystemoperatøren måtte have, tages i betragtning på en sådanmåde, at de kan handle uafhængigtc) distributionssystemoperatøren skal have reel beslutningskompetence uafhængigt af den vertikalt in-tegrerede naturgasvirksomhed for så vidt angår de aktiver, der er nødvendige for at drive, vedligeholdeeller udvikle nettet. Distributionssystemoperatøren skal råde over de nødvendige ressourcer til at udføredisse opgaver, herunder menneskelige, tekniske, finansielle og fysiske ressourcer. Dette bør ikke hin-dre, at der kan eksistere passende samordningsmekanismer, der sikrer, at modervirksomhedens øko-nomiske og ledelsesmæssige tilsynsrettigheder med hensyn til udbyttet, der er indirekte reguleret ihenhold til artikel 41, stk. 6, af midler investeret i en dattervirksomhed tilgodeses. Navnlig skal moder-virksomheden kunne godkende distributionssystemoperatørens årlige finansieringsplan eller et tilsva-rende instrument og sætte samlede grænser for dattervirksomhedens gældsætning. Modervirksomhe-den kan ikke give instrukser om den daglige drift eller om individuelle afgørelser om oprettelse eller op-gradering af distributionslinjer, som ikke går ud over beløbene i finansieringsplanen eller i et tilsvarendeinstrument, ogd) distributionssystemoperatøren skal opstille et overvågningsprogram, der beskriver de foranstaltnin-ger, der er truffet for at sikre, at diskriminerende adfærd er udelukket, samt sikre, at dets overholdelsekontrolleres på passende måde. Overvågningsprogrammet skal fastlægge de ansattes specifikke for-pligtelser for at opfylde dette mål. Den person eller det organ, der har ansvaret for kontrollen med

overvågningsprogrammet, den overvågningsansvarlige for distributionssystemoperatøren, forelæggeren årsrapport med en beskrivelse af de trufne foranstaltninger for den i artikel 39, stk. 1, omhandlederegulerende myndighed, og denne årsrapport offentliggøres. Den overvågningsansvarlige for distributi-onssystemoperatøren er fuldt uafhængig og har til varetagelse af sin opgave adgang til alle nødvendigeoplysninger hos distributionssystemoperatøren og eventuelle tilknyttede virksomheder.3. I tilfælde hvor distributionssystemoperatøren indgår i en vertikalt integreret virksomhed, sørger med-lemsstaterne for, at distributionssystemoperatørens virksomhed overvåges af regulerende myndighedereller andre kompetente organer, således at denne ikke kan udnytte sin vertikale integration til at forvri-de konkurrencen. Vertikalt integrerede distributionssystemoperatører må navnlig ikke i deres kommuni-kationsarbejde og identitetsstrategier skabe uklarhed om forsyningsgrenens særskilte identitet inden forden vertikalt integrerede virksomhed.4. Medlemsstaterne kan bestemme, at stk. 1, 2 og 3 ikke gælder for integrerede naturgasvirksomheder,der betjener færre end 100.000 tilkoblede kunder.Artikel 27Distributionssystemoperatørers tavshedspligt1. Med forbehold af artikel 30 eller anden lovbestemt pligt til at videregive oplysninger har distributi-onssystemoperatøren tavshedspligt om forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som modtages i for-bindelse med udøvelsen af distributionssystemoperatørens virksomhed, og skal forhindre, at oplysnin-ger om egne aktiviteter, som kan være forretningsmæssigt fordelagtige, bliver videregivet på en dis-kriminerende måde.2. Distributionssystemoperatører må ikke i forbindelse med tilknyttede virksomheders køb og salg afnaturgas misbruge forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som er modtaget fra tredjepart i forbin-delse med tildeling af eller forhandling om adgang til systemet.Artikel 28Lukkede distributionssystemer1. Medlemsstaterne kan tillade, at nationale regulerende myndigheder eller andre kompetente myndig-heder klassificerer et system, der distribuerer gas inden for geografisk afgrænsede industrielle, kom-mercielle eller delte anlæg, og som med forbehold af stk. 4, ikke leverer til privatkunder, som et lukketdistributionssystem, såfremt:a) driften eller produktionsprocessen for brugerne af dette system er integreret som følge af særligetekniske eller sikkerhedsmæssige hensyn, ellerb) systemet primært distribuerer gas til systemets ejer eller operatør eller til deres tilknyttede selska-ber.2. Medlemsstaterne kan bestemme, at de nationale regulerende myndigheder kan fritage operatøren afet lukket distributionssystem fra forpligtelsen i artikel 32, stk. 1, om, at tarifferne eller de metoder, deer beregnet efter, skal godkendes forud for deres ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 41.3. Gives en fritagelse efter af stk. 2, gennemgås og godkendes de anvendte tariffer eller de metoder,de er beregnet efter, i overensstemmelse med artikel 41 efter anmodning fra en bruger af det lukkededistributionssystem.4. Hvis et lille antal husholdninger, der er beskæftiget hos eller har en lignende tilknytning til distributi-onssystemets ejer, og som befinder sig inden for det område, som det lukkede distributionssystem le-verer til, tilfældigt bruger systemet, er dette ikke til hinder for, at der gives en fritagelse efter stk. 2.Artikel 29Operatøren for et kombineret system

Artikel 26, stk. 1, er ikke til hinder for, at en operatør kombinerer driften af transmissions-, LNG-, oplag-rings- og distributionssystemer, forudsat at denne operatør opfylder artikel 9, stk. 1, eller artikel 14 og15, eller kapitel IV eller hører under artikel 49, stk. 6.KAPITEL VIREGNSKABSMÆSSIG ADSKILLELSE OG GENNEMSIGTIGE REGNSKABERArtikel 30Adgang til regnskaber1. Medlemsstaterne eller enhver kompetent myndighed, som de udpeger hertil, herunder de i artikel39, stk. 1, omhandlede regulerende myndigheder og de i artikel 34, stk. 3, omhandlede tvistbilæggel-sesmyndigheder, skal, i det omfang det er nødvendigt for, at de kan udføre deres hverv, have adgangtil naturgasvirksomheders regnskaber, jf. artikel 31.2. Medlemsstaterne og enhver udpeget kompetent myndighed, herunder de i artikel 39, stk. 1, om-handlede regulerende myndigheder og tvistbilæggelsesmyndighederne, har tavshedspligt om forret-ningsmæssigt følsomme oplysninger. Medlemsstaterne kan beslutte, at sådanne oplysninger skal of-fentliggøres, hvor dette er nødvendigt for, at de kompetente myndigheder kan udføre deres hverv.Artikel 31Regnskabsmæssig adskillelse1. Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at naturgasvirksomhe-ders regnskaber føres i overensstemmelse med denne artikels stk. 2-5. Hvis naturgasvirksomheder eromfattet af en undtagelse fra denne bestemmelse i henhold til artikel 49, stk. 2 og 4, skal de i detmindste føre deres interne regnskaber i overensstemmelse med denne artikel.2. Naturgasvirksomheder skal, uanset ejerforhold og juridisk status, udarbejde årsregnskaber og ladedisse revidere og offentliggøre i overensstemmelse med de bestemmelser i national lovgivning om kapi-talselskabers årsregnskaber, som er vedtaget i medfør af Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli1978 på grundlag af traktatens artikel 44, stk. 2, litra g) [12], om årsregnskaberne for visse selskabs-former [19].Virksomheder, som ikke er retligt forpligtede til at offentliggøre deres årsregnskaber, skal på deres ho-vedsæde opbevare en kopi heraf, som skal kunne konsulteres af offentligheden.3. Naturgasvirksomheder skal i deres interne regnskabsføring føre separate regnskaber over hver af de-res transmissions-, distributions-, LNG- og lageraktiviteter, således som de skulle gøre, såfremt de på-gældende aktiviteter blev udført af særskilte virksomheder, med henblik på at undgå forskelsbehand-ling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning. De skal også føre regnskaber, som kan være konso-liderede, over andre gasaktiviteter, der ikke vedrører transmission, distribution, LNG og oplagring. Indtilden 1. juli 2007 skal de føre separate regnskaber over forsyningsaktiviteter til privilegerede kunder ogforsyningsaktiviteter til ikke-privilegerede kunder. Indtægter fra ejerskab af transmissions- eller distri-butionssystemet specificeres i regnskaberne. De skal i relevant omfang føre konsoliderede regnskaberover andre ikke-gasrelaterede aktiviteter. De interne regnskaber skal omfatte en særskilt balance og ensærskilt resultatopgørelse for hver aktivitet.4. Under den i stk. 2 omhandlede revision skal det især undersøges, om forpligtelsen til at undgå for-skelsbehandling og krydssubsidiering, jf. stk. 3, overholdes.5. Virksomhederne skal i deres interne regnskaber redegøre for de regler for fordeling af aktiver, passi-ver, udgifter og indtægter samt afskrivning, som de følger ved udarbejdelsen af de i stk. 3 omhandledeseparate regnskaber, jf. dog de regnskabsregler, der gælder nationalt. Disse interne regler må kunændres i ekstraordinære tilfælde. Sådanne ændringer skal anføres og være behørigt begrundet.6. Årsregnskaberne skal i noterne vise alle større transaktioner, der er gennemført med tilknyttede virk-somheder.

KAPITEL VIITILRETTELÆGGELSE AF SYSTEMADGANGENArtikel 32Tredjeparts adgang1. Medlemsstaterne sikrer, at der indføres en ordning for tredjeparts adgang til transmissions- og distri-butionssystemerne samt LNG-faciliteter, som bygger på offentliggjorte tariffer, der gælder alle privile-gerede kunder, herunder forsyningsvirksomheder, og som anvendes objektivt og uden at diskrimineremellem systembrugere. Medlemsstaterne sikrer, at tarifferne eller de metoder, de er baseret på, ergodkendt forud for deres ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 41 af en i artikel 39, stk. 1, om-handlet regulerende myndighed, og at disse tariffer — og metoderne, hvor kun disse godkendes — of-fentliggøres, inden de træder i kraft.2. Transmissionssystemoperatører skal, hvis det er nødvendigt for, at de kan udøve deres hverv, bl.a. iforbindelse med grænseoverskridende transmission, have adgang til andre transmissionssystemopera-tørers net.3. Bestemmelserne i dette direktiv er ikke til hinder for, at der indgås langtidskontrakter, såfremt deoverholder Fællesskabets konkurrenceregler.Artikel 33Adgang til oplagring1. Hvis det er teknisk og/eller økonomisk nødvendigt for at yde effektiv systemadgang med henblik påforsyning af kunderne samt for tilrettelæggelse af adgang til hjælpefunktioner, kan medlemsstaterneved tilrettelæggelse af adgang til lagerfaciliteter og linepack vælge en af eller begge procedurerne i stk.3 og 4. Disse procedurer baseres på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier.De regulerende myndigheder, når medlemsstater har bestemt dette, eller medlemsstaterne fastsætterog offentliggør kriterier for hvilken ordning, der skal gælde for adgang til lagerfaciliteter og linepack. Deoffentliggør eller forpligter lager- og transmissionssystemoperatørerne til at offentliggøre, hvilke lager-faciliteter eller hvilke dele af disse faciliteter og hvilken linepack, der tilbydes under de forskellige pro-cedurer, som er nævnt i stk. 3 og 4.Den i andet afsnit, andet punktum, omhandlede forpligtelse berører ikke medlemsstaternes valgfrihed ihenhold til første afsnit.2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på de hjælpefunktioner og de midlertidige lagerfacili-teter i forbindelse med LNG-faciliteter, der er nødvendige for forgasningsprocessen og den efterfølgen-de levering til transmissionssystemet.3. Ved forhandlet adgang træffer medlemsstaterne eller, når medlemsstater har bestemt dette, de re-gulerende myndigheder de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at naturgasvirksomheder og privile-gerede kunder inden for eller uden for det område, som dækkes af det sammenkoblede system, kanforhandle om adgang til lagerfaciliteter og linepack, hvis dette er teknisk og/eller økonomisk nødvendigtfor at sikre effektiv systemadgang samt for at skaffe adgang til andre hjælpefunktioner. Parterne erforpligtet til at forhandle om adgang til lagre, linepack og andre hjælpefunktioner i god tro.Aftaler om adgang til lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner forhandles med den pågæl-dende lagersystemoperatør eller de pågældende naturgasvirksomheder. De regulerende myndigheder,når medlemsstater har bestemt dette, eller medlemsstaterne skal kræve, at lagersystemoperatørerneog naturgasvirksomhederne offentliggør deres kommercielle hovedvilkår for brug af lagerfaciliteter, li-nepack og andre hjælpefunktioner senest den 1. januar 2005 og herefter en gang om året.Ved fastsættelsen af de i andet afsnit nævnte vilkår, skal lageroperatørerne og naturgasvirksomheder-ne høre systembrugerne.

4. Ved reguleret adgang, træffer de regulerende myndigheder, når medlemsstater har bestemt dette,eller medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at give naturgasvirksomheder og privilegeredekunder inden for eller uden for det område, som er dækket af det sammenkoblede system, en ad-gangsret til lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner på grundlag af offentliggjorte tarifferog/eller andre betingelser og forpligtelser knyttet til brugen af lagerfaciliteter og linepack, hvis detteteknisk og/eller økonomisk er nødvendigt for at sikre effektiv adgang til systemet samt for etablering afadgang til andre hjælpefunktioner. De regulerende myndigheder, når medlemsstater har bestemt dette,eller medlemsstaterne hører systembrugerne ved fastsættelsen af disse tariffer eller metoderne forfastsættelse af disse tariffer. Denne adgangsret for privilegerede kunder kan gives ved at sætte dem istand til at indgå forsyningsaftaler med andre konkurrerende naturgasvirksomheder end systemets ejerog/eller operatør eller en tilknyttet virksomhed.Artikel 34Adgang til opstrømsrørledningsnet1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at naturgasvirksomheder og pri-vilegerede kunder, uanset hvor de er placeret, kan få adgang til opstrømsrørledningsnet, herunder faci-liteter, som yder tekniske tjenester i forbindelse med sådan adgang, i overensstemmelse med denneartikel, bortset fra de dele af sådanne net og faciliteter, der benyttes til lokale produktionsaktiviteterved et felt, hvor gassen produceres. Kommissionen underrettes om foranstaltningerne i overensstem-melse med artikel 54.2. Medlemsstaterne beslutter i overensstemmelse med de relevante retsakter, hvordan den i stk. 1 om-handlede adgang gives. Medlemsstaterne skal have som målsætninger, at der foreligger en rimelig ogåben adgang, at der skabes et konkurrencepræget marked for naturgas, og at ethvert misbrug af do-minerende stilling undgås, idet de tager hensyn til sikre og regelmæssige forsyninger, kapacitet, der ereller hurtigt kan stilles til rådighed, og beskyttelse af miljøet. Der kan tages hensyn til følgende:a) nødvendigheden af at nægte adgang, hvis de tekniske specifikationer er indbyrdes uforenelige, ogdette problem ikke kan løses rimelig letb) nødvendigheden af at undgå vanskeligheder, som ikke kan overvindes rimelig let, og som kan væretil skade for en effektiv eksisterende og planlagt fremtidig kulbrinteproduktion, herunder fra felter medmarginal økonomisk rentabilitetc) nødvendigheden af at respektere behørigt dokumenterede rimelige behov hos ejeren eller operatø-ren af opstrømsrørledningsnet for transport og forarbejdning af gas og de interesser, som alle andrepotentielt berørte brugere af opstrømsrørledningsnettet eller relevante forarbejdnings- eller håndte-ringsfaciliteter har ogd) nødvendigheden af i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen at anvende deres love og ad-ministrative procedurer i forbindelse med tildelingen af autorisationer til produktion eller opstrømsud-vikling.3. Medlemsstaterne sikrer, at der er indført en ordning til bilæggelse af tvister, der omfatter en af par-terne uafhængig myndighed, der har adgang til alle relevante oplysninger, således at tvister vedrøren-de adgang til opstrømsrørledningsnet kan bilægges hurtigt under hensyn til kriterierne i stk. 2 og antal-let af parter, der måtte være involveret i at forhandle adgang til sådanne net.4. I tilfælde af grænseoverskridende tvister gælder tvistbilæggelsesordningen i den medlemsstat, derhar jurisdiktion over det opstrømsrørledningsnet, hvortil der nægtes adgang. Når det pågældende nethenhører under mere end en medlemsstat i grænseoverskridende tvister, skal de pågældende med-lemsstater rådføre sig med hinanden for at sikre, at bestemmelserne i dette direktiv anvendes overens-stemmende.Artikel 35Nægtelse af adgang

1. Naturgasvirksomheder kan nægte adgang til systemet, hvis de ikke råder over den fornødne kapaci-tet, eller hvis adgang til systemet ville hindre dem i at opfylde de i artikel 3, stk. 2, omhandlede offent-lige serviceforpligtelser, som er blevet pålagt dem, eller på grund af alvorlige økonomiske og finansielleproblemer med take-or-pay-kontrakter under hensyn til kriterierne og procedurerne i artikel 48 og tilden løsning, medlemsstaten har valgt i medfør af artikel 48, stk. 1. Ethvert sådant afslag skal være be-hørigt begrundet.2. Medlemsstaterne kan træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at en naturgasvirksomhed,som nægter adgang til systemet, fordi det ikke råder over den fornødne kapacitet, eller der manglersammenkobling, foretager de nødvendige udbygninger, for så vidt dette er rentabelt, eller en potentielkunde er villig til at betale for dem. Såfremt medlemsstaterne anvender artikel 4, stk. 4, træffer de så-danne foranstaltninger.Artikel 36Ny infrastruktur1. Større nye anlæg i gasinfrastrukturen, dvs. sammenkoblingslinjer, LNG-faciliteter og lagerfaciliteter,kan på anmodning undtages fra bestemmelserne i artikel 9, 32, 33 og 34 samt artikel 41, stk. 6, 8 og10, for en bestemt periode og på følgende betingelser:a) investeringen skal øge konkurrencen i gasforsyningen og øge forsyningssikkerhedenb) risikoen i forbindelse med investeringen er så stor, at investeringen ikke ville finde sted, medmindreen undtagelse blev indrømmetc) infrastrukturen skal være ejet af en fysisk eller juridisk person, der i det mindste hvad angår retligform, er adskilt fra de systemoperatører, i hvis systemer denne infrastruktur vil blive byggetd) der opkræves afgifter af brugerne af denne infrastruktur, oge) undtagelsen må ikke være til skade for konkurrencen eller for, at det indre marked for naturgas fun-gerer tilfredsstillende, eller for, at det regulerede system, som infrastrukturen er koblet til, fungerer ef-fektivt.2. Stk. 1 finder også anvendelse i forbindelse med markante kapacitetsforøgelser i eksisterende infra-struktur og ændringer af sådan infrastruktur, der muliggør udvikling af nye gasforsyningskilder.3. Den i kapitel VIII omhandlede regulerende myndighed kan fra sag til sag træffe beslutning om denundtagelse, der er omhandlet i stk. 1 og 2.4. Når det pågældende infrastrukturanlæg strækker sig over et område, der berører mere end én med-lemsstat, kan agenturet forelægge den regulerende myndighed i den berørte medlemsstat en rådgi-vende udtalelse, som kan udgøre grundlaget for deres afgørelse, senest to måneder efter datoen forden sidste af disse regulerende myndigheders modtagelse af anmodningen om en undtagelse.Når alle de berørte regulerende myndigheder er nået til enighed om beslutningen om undtagelse indenfor seks måneder, underretter de agenturet om denne beslutning.Agenturet varetager de opgaver, der i denne artikel tillægges de regulerende myndigheder i de berørtemedlemsstater:a) når alle de pågældende regulerende myndigheder ikke har kunnet nå til enighed senest seks måne-der efter, at der blev anmodet om en undtagelse over for den sidste af disse regulerende myndigheder,ellerb) efter fælles anmodning fra de pågældende regulerende myndigheder.Alle de pågældende regulerende myndigheder kan i fællesskab anmode om, at tidsrummet i tredje af-snit, litra a), forlænges med højst tre måneder.5. Agenturet hører, inden den træffer beslutning, de relevante regulerende myndigheder og ansøgerne.

6. En undtagelse kan omfatte hele det nye infrastrukturanlægs kapacitet eller hele den markant for-øgede kapacitet på det eksisterende anlæg, eller den kan omfatte en del af kapaciteten.Når der træffes beslutning om at indrømme en undtagelse, skal der fra sag til sag tages stilling til, omdet er nødvendigt at tidsbegrænse undtagelsen og gøre den betinget af ikke-diskriminerende adgang tilinfrastrukturanlægget. Når der træffes beslutning om disse betingelser, skal der navnlig tages hensyntil den ekstrakapacitet, der skal opbygges, eller ændringen af den eksisterende kapacitet, projektetstidshorisont og nationale forhold.Før der indrømmes en undtagelse, skal den regulerende myndighed fastsætte reglerne og ordningernefor administration og kapacitetsfordeling. Reglerne skal fastsætte, at alle potentielle brugere af infra-strukturanlægget opfordres til at tilkendegive deres interesse i at indgå kapacitetsaftaler, inden kapaci-teten i det nye anlæg fordeles, herunder til eget brug. Den regulerende myndighed forlanger, at reg-lerne for håndtering af kapacitetsbegrænsning indbefatter pligt til at udbyde ubrugt kapacitet på mar-kedet, og at brugerne af infrastrukturen har ret til at afsætte deres aftalte kapacitet på det sekundæremarked. Ved vurderingen af kriterierne i stk. 1, litra a), b) og e), tager den regulerende myndighedhensyn til resultaterne af denne kapacitetsfordelingsprocedure.Beslutningen om undtagelsen, herunder også eventuelle betingelser som nævnt i andet afsnit i dettestykke, begrundes behørigt og offentliggøres.7. Uanset stk. 3 kan medlemsstaterne dog fastsætte, at deres regulerende myndighed eller agenturet,alt efter tilfældet, skal forelægge sin udtalelse om anmodningen om en undtagelse for det relevanteorgan i medlemsstaten med henblik på den formelle afgørelse. Denne udtalelse skal offentliggøressammen med beslutningen.8. Den regulerende myndighed tilsender Kommissionen en kopi af hver ansøgning om undtagelse, såsnart den er modtaget. Den kompetente myndighed giver straks Kommissionen meddelelse om afgørel-sen samt om alle oplysninger, der er relevante for den. Disse oplysninger kan forelægges Kommissio-nen i en sammenfattet form, der sætter den i stand til at træffe en velunderbygget afgørelse. Oplys-ningerne skal navnlig omfatte:a) en detaljeret begrundelse for, på hvilket grundlag den regulerende myndighed eller medlemsstat harindrømmet eller afvist undtagelsen, sammen med en henvisning til stk. 1, herunder det eller de rele-vante litraer i dette stykke, som er grundlag for afgørelsen, herunder de finansielle oplysninger, der be-grunder behovet for undtagelsenb) den analyse, der er foretaget af konkurrencevirkningen og den effektive funktion af det indre mar-ked for naturgas som følge af indrømmelsen af undtagelsenc) begrundelsen for den periode, undtagelsen skal gælde, samt for andelen af den samlede kapacitetfor den pågældende gasinfrastruktur, som har fået indrømmet undtagelsend) såfremt undtagelsen vedrører en sammenkoblingslinje, resultatet af samrådet med de berørte regu-lerende myndigheder, oge) infrastrukturens bidrag til en diversifikation af gasforsyningen.9. Inden for to måneder fra dagen efter modtagelsen af en meddelelse kan Kommissionen træffe afgø-relse om, at den regulerende myndighed skal ændre eller trække sin afgørelse om at indrømme enundtagelse tilbage. Hvis Kommissionen udbeder sig yderligere oplysninger, kan denne tomånedersfristforlænges med yderligere to måneder. Denne yderligere frist løber fra dagen efter modtagelsen af defuldstændige oplysninger. Den oprindelige tomånedersfrist kan også forlænges med både Kommissio-nens og den regulerende myndigheds samtykke.Forelægges de ønskede oplysninger ikke inden for den frist, der er anført i anmodningen, anses med-delelsen for at være trukket tilbage, medmindre fristen, inden den er udløbet, er blevet forlænget medbåde Kommissionens og den regulerende myndigheds samtykke, eller medmindre den regulerendemyndighed i en behørigt begrundet erklæring har meddelt Kommissionen, at den anser meddelelsen forat være fuldstændig.

Den regulerende myndighed efterkommer Kommissionens afgørelse om at ændre eller trække afgørel-sen om undtagelsen tilbage inden for en måned og underretter Kommissionen herom.Kommissionen har tavshedspligt om forretningsmæssigt følsomme oplysninger.Kommissionens godkendelse af en afgørelse om undtagelse mister sin virkning to år efter vedtagelsen,hvis etableringen af infrastrukturanlægget endnu ikke er påbegyndt, og fem år efter vedtagelsen, hvisanlægget endnu ikke er operationelt, medmindre Kommissionen beslutter, at eventuelle forsinkelserskyldes omfattende forhindringer, der ikke kan henføres til den person, som undtagelsen er indrømmet.10. Kommissionen kan vedtage retningslinjer for anvendelsen af betingelserne i denne artikels stk. 1 ogfor fastlæggelsen af proceduren for anvendelse af denne artikels stk. 3, 6, 8 og 9. Disse foranstaltnin-ger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, ved-tages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 51, stk. 3.Artikel 37Markedsåbning og gensidighed1. Medlemsstaterne sikrer, at de privilegerede kunder omfatter:a) indtil den 1. juli 2004: privilegerede kunder i henhold til artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 98/30/EF af 22. juni 1998 om fælles regler for det indre marked for naturgas [21]. Medlemssta-terne offentliggør inden den 31. januar hvert år kriterierne for definitionen af disse privilegerede kunderb) fra den 1. juli 2004: alle erhvervskunderc) fra den 1. juli 2007: alle kunder.2. For at undgå ubalance i åbningen af gasmarkederne:a) må gasforsyningskontrakter med en privilegeret kunde i en anden medlemsstats system ikke væreforbudt, hvis kunden betragtes som privilegeret i begge systemer ogb) kan Kommissionen, når transaktioner som beskrevet i litra a) afvises, fordi kunden kun er privilege-ret i et af de to systemer, under hensyn til markedssituationen og den fælles interesse pålægge dentransaktionsafvisende part at gennemføre den ønskede gasforsyning på anmodning af en af de to sy-stemers medlemsstater.Artikel 38Direkte linjer1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at muliggøre:a) at naturgasvirksomheder, der er etableret på deres område, kan forsyne privilegerede kunder via endirekte linje, ogb) at enhver af disse privilegerede kunder på deres område kan blive forsynet med gas fra naturgas-virksomheder via en direkte linje.2. I tilfælde, hvor der stilles krav om godkendelse (f.eks. bevilling, tilladelse, koncession, samtykke ellergodkendelse) til at etablere eller drive direkte linjer, fastlægger medlemsstaterne eller den kompetentemyndighed, som de udpeger hertil, kriterierne for udstedelse af godkendelse til at etablere eller drivesådanne linjer på deres område. Disse kriterier skal være objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende.3. Medlemsstaterne kan udstede en godkendelse til at etablere en direkte linje betinget af, enten at sy-stemadgang er blevet nægtet på grundlag af artikel 35, eller at der indledes en tvistbilæggelsesproce-dure i henhold til artikel 41.KAPITEL VIIINATIONALE REGULERENDE MYNDIGHEDER

Artikel 39Udpegning af regulerende myndigheder og disses uafhængighed1. Hver medlemsstat udpeger en enkelt national regulerende myndighed på nationalt plan.2. Denne artikels stk. 1 berører ikke udpegningen af andre regulerende myndigheder på regionalt plan imedlemsstater, forudsat at der er én enkelt overordnet repræsentant med henblik på repræsentationog kontakt på fællesskabsplan i repræsentantskabet for agenturet, jf. artikel 14, stk. 1, i forordning(EF) nr. 713/2009.3. Uanset denne artikels stk. 1 kan en medlemsstat udpege regulerende myndigheder for mindre sy-stemer på et geografisk adskilt område, hvor forbruget i 2008 var under 3 % af det samlede forbrug iden medlemsstat, området er en del af. Denne undtagelse berører ikke udpegningen af én enkelt over-ordnet repræsentant og kontaktperson på fællesskabsplan i repræsentantskabet for agenturet, jf. arti-kel 14 stk. 1, i forordning (EF) nr. 713/2009.4. Medlemsstaterne garanterer den regulerende myndigheds uafhængighed og sikrer, at den optræderupartisk og gennemskueligt i udøvelsen af dens beføjelser. Med dette formål sikrer medlemsstaterne, atden regulerende myndighed under udførelsen af de reguleringsopgaver, som dette direktiv og dertilknyttede forskrifter pålægger den,a) er juridisk adskilt fra og funktionelt uafhængig af enhver anden offentlig eller privat enhedb) sikrer, at dens personale og de personer, der har ansvaret for dens ledelse,i) handler uafhængigt af enhver markedsinteresse, ogii) ikke søger eller modtager direkte instrukser fra nogen regering eller anden offentlig eller privat en-hed under udførelsen af reguleringsopgaverne. Dette krav berører ikke et tæt samarbejde, når det erhensigtsmæssigt, med andre relevante nationale myndigheder eller overordnede politiske retningslinjerfra regeringen, som ikke vedrører de reguleringsopgaver og -beføjelser, der er omhandlet i artikel 41.5. For at beskytte den regulerende myndigheds uafhængighed sikrer medlemsstaterne navnlig:a) at den regulerende myndighed kan træffe selvstændige afgørelser uafhængigt af noget politisk or-gan og har separate årlige budgetbevillinger med autonomi i forbindelse med gennemførelsen af dettildelte budget og tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til at varetage dens opgaver, ogb) at medlemmerne af den regulerende myndigheds bestyrelse eller, hvor der ikke findes en bestyrelse,den regulerende myndigheds topledelse udnævnes for en fast periode på fem til syv år, der kan for-længes én gang.Med hensyn til første afsnit, litra (b), sikrer medlemsstaterne en passende rotationsordning for besty-relsen eller topledelsen. Medlemmerne af bestyrelsen, eller hvor der ikke findes en bestyrelse, af tople-delsen, kan kun afsættes i deres embedsperiode, hvis de ikke længere opfylder de betingelser, der erfastsat i denne artikel, eller er fundet skyldige i tjenesteforseelse i henhold til national ret.Artikel 40Overordnede mål for den regulerende myndigheds virkeUnder udførelsen af de reguleringsopgaver, der er anført i dette direktiv, træffer den regulerende myn-dighed alle rimelige foranstaltninger for at nå følgende mål inden for rammerne af dens opgaver og be-føjelser, jf. artikel 41, i tæt samråd med andre relevante nationale myndigheder, herunder konkurren-cemyndigheder, når det er hensigtsmæssigt, og uden at det berører disses kompetencer:a) i tæt samarbejde med agenturet, andre medlemsstaters regulerende myndigheder og Kommissio-nen: fremme af et indre marked for naturgas i Fællesskabet præget af konkurrence, sikkerhed og mil-jømæssig bæredygtighed med en effektiv åbning af markedet for alle kunder og leverandører i Fælles-skabet samt sikre passende betingelser med henblik på en effektiv og pålidelig drift af gasnettene un-der hensyntagen til langsigtede mål

b) udvikling af konkurrencebaserede velfungerende regionale markeder inden for Fællesskabet med detunder litra a) nævnte mål for øjec) fjernelse af restriktioner for handel med naturgas mellem medlemsstaterne, herunder udvikling afpassende kapacitet til grænseoverskridende transmission med henblik på at imødekomme efterspørgs-len og øge integrationen af de nationale markeder, hvilket kan fremme naturgasstrømme i hele Fælles-skabetd) bidrage til, at der på den mest omkostningseffektive måde udvikles sikre, pålidelige og effektive ik-ke-diskriminerende systemer, der er forbrugerorienterede, samt fremme systemtilstrækkelighed og, itråd med de overordnede mål for energipolitikken, energieffektivitet samt integration af gasproduktionfra vedvarende energikilder i stor og i lille målestok og decentral produktion i såvel transmissions- somdistributionsnete) fremme af ny produktionskapacitets netadgang og navnlig fjerne hindringer, der kan forhindre ad-gangen for nye markedsdeltagere og for gas fra vedvarende energikilderf) sikring af, at systemoperatører og systembrugere får passende incitamenter, på både kort og langsigt, til at øge effektiviteten af systemets præstationer og fremme integrationen af markedetg) sikring af, at kunderne drager fordel af, at deres nationale marked fungerer effektivt, fremme af ef-fektiv konkurrence og bidrag til sikring af forbrugerbeskyttelseh) bidrage til at opnå høje standarder for offentlig service inden for naturgas, bidrage til beskyttelse afsårbare kunder og bidrage til, at nødvendige procedurer for udveksling af oplysninger ved kunders le-verandørskift er kompatible.Artikel 41Den regulerende myndigheds opgaver og beføjelser1. Den regulerende myndighed har følgende opgaver:a) at fastsætte eller godkende transmissions- eller distributionstariffer eller deres metoder i overens-stemmelse med gennemsigtige kriterierb) at sørge for, at transmissions- og distributionssystemoperatører, og i givet fald systemejere, samtnaturgasvirksomheder, overholder deres forpligtelser i henhold til dette direktiv og anden relevant fæl-lesskabslovgivning, også hvad angår grænseoverskridende forholdc) at samarbejde om grænseoverskridende forhold med den eller de regulerende myndigheder i de på-gældende medlemsstater og med agenturetd) at overholde og gennemføre relevante juridisk bindende afgørelser fra agenturet og Kommissionene) at aflægge årsrapport om sin virksomhed og varetagelsen af sine opgaver over for de relevantemyndigheder i medlemsstaterne, agenturet og Kommissionen. Sådanne rapporter skal redegøre for,hvilke skridt der er taget, og hvilke resultater der er opnået for hver af de opgaver, der er anført i den-ne artikelf) at sikre, at der ikke forekommer krydssubsidiering mellem transmissions-, distributions-, oplagrings-,LNG- og forsyningsaktiviteterg) at overvåge transmissionssystemoperatørernes investeringsplaner og vurdere i sin årsrapport disseplaners forenelighed med den europæiske netudviklingsplan, jf. artikel 8, stk. 3, litra b), i forordning(EF) nr. 715/2009, denne vurdering kan omfatte anbefalinger til at ændre disse investeringsplanerh) at overvåge, at reglerne for netsikkerhed og -pålidelighed overholdes, evaluere de hidtidige præsta-tioner for netsikkerhed samt fastsætte eller godkende standarderne for og kravene til service- og forsy-ningskvalitet eller bidrage til dette sammen med andre kompetente myndighederi) at overvåge graden af gennemsigtighed, herunder engrospriser, og sikre, at naturgasvirksomhederneopfylder deres gennemsigtighedsforpligtelser

j) at overvåge graden og effektiviteten af markedsåbning og konkurrence på engros- og detailsalgsni-veau, herunder på naturgasbørser, privatkundepriser, herunder forudbetalingssystemer, andel af kun-der, der skifter leverandør, andel af kunder, der afmeldes, afgifter for og udførelse af vedligeholdelses-tjenester, klager fra privatkunder samt enhver forvridning eller begrænsning af konkurrencen, idet denfremlægger alle relevante oplysninger og oplyser de berørte konkurrencemyndigheder om relevantesagerk) at overvåge forekomsten af restriktiv kontraktpraksis, herunder eneretsklausuler, der kan hindre sto-re erhvervskunder i at indgå kontrakt med mere end en enkelt leverandør samtidig eller begrænse demi deres mulighed for at gøre det, og i påkommende tilfælde underrette de nationale konkurrencemyn-digheder om en sådan praksisl) at respektere kontraktfrihed, hvad angår afbrydelige forsyningskontrakter samt langtidskontrakter,såfremt de er forenelige med fællesskabsretten og i overensstemmelse med Fællesskabets politikkerm) at overvåge den tid, det tager transmissions- og distributionssystemoperatørerne at foretage tilkob-linger og reparationern) at overvåge og gennemgå betingelserne for adgang til oplagring, linepack og andre hjælpefunktionersom anført i artikel 33. Hvis ordningen for adgang til oplagring fastlægges i henhold til artikel 33, stk.3, omfatter denne opgave ikke gennemgang af tariffero) at medvirke til at sikre sammen med andre relevante myndigheder, at forbrugerbeskyttelsesforan-staltninger, herunder de i bilag I fastsatte, er effektive og håndhævesp) at offentliggøre henstillinger vedrørende forsyningsprisernes overensstemmelse med artikel 3 mindsten gang om året og, hvor det er relevant, at fremsende disse til konkurrencemyndighederneq) at sikre adgang til kundernes forbrugsdata, forelægge til frivillig brug en let forståelig standardiseretopstilling på nationalt plan af forbrugsdataene og hurtig adgang for alle kunder til disse data, jf. litra h)i bilag Ir) at overvåge gennemførelsen af regler for de opgaver og forpligtelser, der påhviler transmissionssy-stemoperatører, distributionssystemoperatører, forsyningsvirksomheder, kunder og andre markedsdel-tagere, jf. forordning (EF) nr. 715/2009s) at overvåge, om kriterierne for, om en lagerfacilitet henhører under artikel 33, stk. 3, eller stk. 4, an-vendes korrekt, ogt) at overvåge gennemførelsen af beskyttelsesforanstaltninger, jf. artikel 46u) at bidrage til at sikre, at procedurerne for udveksling af oplysninger er forenelige med de vigtigstemarkedsprocesser på regionalt plan.2. De i stk. 1 omhandlede overvågningsopgaver kan udføres af andre myndigheder end den reguleren-de myndighed, hvis en medlemsstat har fastsat dette. I så fald stilles resultaterne af denne overvåg-ning hurtigst muligt til rådighed for den regulerende myndighed.Den regulerende myndighed hører, i det omfang det er relevant, og i overensstemmelse med princip-perne om bedre regulering, transmissionssystemoperatørerne og arbejder i givet fald tæt sammen medandre relevante nationale myndigheder under udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i stk. 1, un-der iagttagelse af disses uafhængighed og uden at det berører deres egne specifikke kompetencer.Godkendelser, der er udstedt af en regulerende myndighed eller agenturet i henhold til dette direktiv,berører ikke den regulerende myndigheds fremtidige brug i behørigt begrundede tilfælde af sine befø-jelser i henhold til denne artikel eller eventuelle sanktioner fra andre relevante myndigheders eller fraKommissionens side.3. Når der er udpeget en uafhængig systemoperatør i medfør af artikel 14, varetager den regulerendemyndighed, foruden de opgaver den er pålagt i henhold til denne artikels stk. 1, følgende opgaver:

a) den overvåger, at transmissionssystemejeren og den uafhængige systemoperatør opfylder deresforpligtelser efter denne artikel, og udsteder sanktioner for manglende overholdelse i overensstemmel-se med stk. 4, litra d)b) den overvåger forbindelserne og kommunikationen mellem den uafhængige systemoperatør ogtransmissionssystemejeren med det formål at sikre, at den uafhængige systemoperatør overholder sineforpligtelser, og skal navnlig godkende kontrakter og fungere som mæglingsmyndighed mellem denuafhængige systemoperatør og transmissionssystemejeren i tilfælde af klager forelagt af en af disseparter henhold til stk. 11c) for den første ti-årige netudviklingsplan godkender den investeringsplanlægningen og den flerårigenetudviklingsplan, som den uafhængige systemoperatør forelægger årligt, jf. dog proceduren i artikel14, stk. 2, litra c)d) den sikrer, at de takster for adgang til nettet, som den uafhængige systemoperatør opkræver, ind-befatter aflønning til netejeren eller netejerne, som giver et tilstrækkeligt afkast på netaktiverne ogeventuelle nye investeringer i dem, forudsat at de hviler på et økonomisk og effektivt grundlag, oge) den har beføjelse til at gennemføre inspektioner, herunder uanmeldte inspektioner, i transmissions-systemejerens og den uafhængige systemoperatørs lokaler.4. Medlemsstaterne sørger for, at de regulerende myndigheder får tildelt beføjelser, der sætter dem istand til at udføre opgaverne i stk. 1, 3 og 6 hurtigt og effektivt. Med dette formål for øje skal den re-gulerende myndighed mindst have beføjelse til:a) at træffe afgørelser, der er bindende for naturgasvirksomhederb) at foretage undersøgelser af, hvordan gasmarkederne fungerer, og fastlægge og pålægge foran-staltninger, der er forholdsmæssige og nødvendige for at fremme effektiv konkurrence og sikre, atmarkedet fungerer, som det skal. Den regulerende myndighed har om nødvendigt desuden beføjelse tilat samarbejde med den nationale konkurrencemyndighed og reguleringsmyndigheder for finansmarke-derne eller Kommissionen om foretagelse af en undersøgelse vedrørende konkurrencelovgivningenc) at kræve oplysninger fra naturgasvirksomheder, der er relevante for udførelsen af dens opgaver,herunder begrundelser for eventuelle afslag på tredjepartsadgang, og oplysninger om foranstaltninger,der er nødvendige for at styrke nettetd) at pålægge naturgasvirksomheder, der ikke opfylder deres forpligtelser i henhold til dette direktiv el-ler juridisk bindende afgørelser truffet af den regulerende myndighed eller agenturet, sanktioner, der ereffektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, eller at foreslå enkompetent domstol at pålægge sådanne sanktioner. Dette omfatter beføjelse til at pålægge eller til atforeslå at pålægge transmissionssystemoperatøren eller eventuelt den vertikalt integrerede virksomhedsanktioner på op til 10 % af transmissionssystemoperatørens eller den vertikalt integrerede virksom-heds årlige omsætning, hvis deres respektive forpligtelser i henhold til dette direktiv ikke overholdes,oge) at udføre passende undersøgelser og udstede relevante instrukser med henblik på tvistbilæggelse ihenhold til stk. 11 og 12.5. Når der er udpeget en transmissionssystemoperatør i medfør af kapitel IV, tillægges den regulerendemyndighed, foruden de opgaver og beføjelser den er tillagt i henhold til denne artikels stk. 1 og 4,mindst følgende opgaver og beføjelser:a) at udstede sanktioner i overensstemmelse med stk. 4, litra d), for diskriminerende adfærd til fordelfor den vertikalt integrerede virksomhedb) at overvåge kommunikationer mellem transmissionssystemoperatøren og den vertikalt integreredevirksomhed for at sikre, at transmissionssystemoperatøren overholder sine forpligtelserc) at fungere som tvistbilæggelsesmyndighed mellem den vertikalt integrerede virksomhed og trans-missionssystemoperatøren i tilfælde af klager forelagt i henhold til stk. 11

d) at overvåge kommercielle og finansielle relationer, herunder lån mellem den vertikalt integreredevirksomhed og transmissionssystemoperatørene) at godkende alle kommercielle og finansielle aftaler mellem den vertikalt integrerede virksomhed ogtransmissionssystemoperatøren under forudsætning af, at de opfylder markedsbetingelsernef) at anmode om en begrundelse fra den vertikalt integrerede virksomhed, når det notificeres af denovervågningsansvarlige i overensstemmelse med artikel 21, stk. 4. Denne begrundelse skal navnlig om-fatte bevis for fraværet af diskriminerende adfærd til fordel for den vertikalt integrerede virksomhedg) at gennemføre inspektioner, herunder uanmeldte inspektioner, i den vertikalt integrerede virksom-hed og hos transmissionssystemoperatøren, ogh) at overdrage alle eller specifikke opgaver hos transmissionssystemoperatøren til en uafhængig sy-stemoperatør, der udpeges i overensstemmelse med artikel 14, i tilfælde af vedholdende brud påtransmissionssystemoperatørens forpligtelser i henhold til dette direktiv, navnlig i forbindelse med gen-tagne tilfælde af diskriminerende adfærd til fordel for den vertikalt integrerede virksomhed.6. De regulerende myndigheder har ansvaret for fastsættelse eller godkendelse af i det mindste de me-toder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår, i tilstrækkelig god tid inden detræder i kraft, for:a) tilkobling og adgang til nationale net, herunder transmissions- og distributionstariffer samt vilkår, be-tingelser og tariffer for adgang til LNG-faciliteter. Disse tariffer eller metoder skal være udformet såle-des, at de nødvendige investeringer i nettene og LNG-faciliteterne kan gennemføres på en sådan måde,at investeringerne sikrer nettenes og LNG-faciliteternes levedygtighedb) tilvejebringelse af balanceringsydelser, som leveres på den mest økonomiske måde og giver passen-de incitamenter til netværksbrugere, så de kan balancere deres input og resultater. Balanceringsydel-serne skal leveres på en rimelig og ikke–diskriminerende måde og være baseret på objektive kriterier,ogc) adgang til grænseoverskridende infrastrukturer, herunder procedurer for fordeling af kapacitet ogstyring af overbelastning.7. De i stk. 6 nævnte metoder eller vilkår og betingelser offentliggøres.8. Når de regulerende myndigheder fastsætter eller godkender tarifferne eller metoderne og balance-ringsydelserne, sørger de for, at transmissions- og distributionssystemoperatørerne får passende inci-tamenter på både kort og lang sigt til at øge effektiviteten, fremme integrationen af markederne ogforsyningssikkerheden og støtte de dermed forbundne forskningsaktiviteter.9. De regulerende myndigheder overvåger overbelastningsstyringen i de nationale gastransmissionsnet,herunder i samkøringslinjer, og gennemførelsen af reglerne for styring af overbelastning. Transmissi-onssystemoperatører eller markedsoperatører indsender med henblik på dette deres regler for styringaf overbelastning, herunder kapacitetsfordeling, til de nationale regulerende myndigheder. Nationaleregulerende myndigheder kan anmode om ændringer af disse regler.10. De regulerende myndigheder har beføjelse til at kræve, at transmissions-, oplagrings-, LNG- og di-stributionssystemoperatørerne om nødvendigt ændrer de vilkår og betingelser, herunder tariffer og me-toder, som er omhandlet i denne artikel, for at sikre, at disse er forholdsmæssige og anvendes på enikke-diskriminerende måde. Hvis ordningen for adgang til oplagring fastlægges i henhold til artikel 33,stk. 3, omfatter denne opgave ikke ændring af tariffer. I tilfælde af forsinkelser ved fastsættelsen aftransmissions- og distributionstariffer har de regulerende myndigheder beføjelse til at fastsætte ellergodkende midlertidige transmissions- og distributionstariffer eller -metoder og til at træffe afgørelse ompassende kompensationsforanstaltninger, hvis de endelige tariffer eller metoder afviger fra disse mid-lertidige tariffer eller metoder.11. Enhver part, der ønsker at klage over en transmissions-, oplagrings-, LNG- eller distributionssy-stemoperatør i forbindelse med den pågældende operatørs forpligtelser i henhold til dette direktiv, kanindbringe en klage for den regulerende myndighed, som i sin egenskab af tvistbilæggelsesmyndighed

skal træffe en afgørelse senest to måneder efter modtagelsen af klagen. Denne periode kan forlængesmed yderligere to måneder, hvis den regulerende myndighed ønsker yderligere oplysninger. Denne for-længede periode kan forlænges yderligere med klagerens samtykke. Den regulerende myndigheds af-gørelse har bindende virkning, medmindre og indtil den underkendes efter påklage.12. Enhver berørt part, som har ret til at klage over en afgørelse om metoder i henhold til denne artikeleller — når den regulerende myndighed har høringspligt — over forslag til tariffer eller metoder, kansenest to måneder efter, at afgørelsen eller forslaget til afgørelse er offentliggjort — eller tidligere, hvisfastsat af medlemsstaterne — indgive klage med henblik på fornyet behandling. En sådan klage har ik-ke opsættende virkning.13. Medlemsstaterne udarbejder passende og effektive mekanismer med henblik på regulering, kontrolog gennemsigtighed for at hindre ethvert misbrug af dominerende stilling, navnlig til skade for forbru-gerne, og enhver form for aggressiv adfærd. Disse mekanismer skal tilgodese traktatens bestemmelser,især artikel 82.14. Medlemsstaterne sikrer, at der træffes passende foranstaltninger, herunder at der indledes admini-strative eller strafferetlige procedurer i overensstemmelse med national lovgivning, over for de ansvar-lige fysiske og juridiske personer, hvis bestemmelserne om fortrolig behandling i dette direktiv ikke erblevet overholdt.15. Indbringelse af en klage, jf. stk. 11 og 12, udelukker ikke anvendelse af retsmidler i henhold til fæl-lesskabsretten og/eller national ret.16. De regulerende myndigheder skal fuldt ud begrunde deres afgørelser med henblik på domstolskon-trol. Afgørelserne skal gøres offentligt tilgængelige, samtidig med at de forretningsmæssigt følsommeoplysninger behandles fortroligt.17. Medlemsstaterne sørger for, at der på nationalt plan findes passende mekanismer, inden for hvilkeen part, der er berørt af en afgørelse truffet af en regulerende myndighed, har klageret ved et organ,der er uafhængigt af de berørte parter og af enhver regering.Artikel 42Reguleringsordning for forhold på tværs af grænserne1. De regulerende myndigheder samarbejder tæt og rådfører sig med hinanden samt giver hinanden ogagenturet alle oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af deres opgaver efter dette direktiv. Hvadde udvekslede oplysninger angår, skal den modtagende myndighed sikre den samme grad af fortrolig-hed, som den afgivende myndighed er forpligtet til at sikre.2. De regulerende myndigheder samarbejder mindst på regionalt plan om:a) at fremme indførelsen af operationelle ordninger, der kan muliggøre en optimal forvaltning af nettet,fremme fælles gasbørser og fordelingen af grænseoverskridende kapacitet og muliggøre et tilstrække-ligt niveau af sammenkoblingskapacitet, herunder gennem ny sammenkobling, i regionen og mellemregioner, med henblik på at skabe mulighed for udvikling af effektiv konkurrence og forbedring af for-syningssikkerheden uden at forskelsbehandle forsyningsselskaberne i de forskellige medlemsstaterb) at koordinere udviklingen af alle netregler for de relevante transmissionssystemoperatører og andremarkedsaktører, ogc) at koordinere udviklingen af reglerne for styring af overbelastning.3. De nationale regulerende myndigheder har ret til at indgå samarbejdsaftaler med hinanden for atfremme et reguleringsmæssigt samarbejde.4. De i stk. 2 nævnte foranstaltninger gennemføres i relevant omfang i tæt samråd med andre relevan-te nationale myndigheder, og uden at det berører disses specifikke kompetencer.5. Kommissionen kan vedtage retningslinjer for omfanget af de regulerende myndigheders pligt til atsamarbejde indbyrdes og med agenturet. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-

væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren medkontrol i artikel 51, stk. 3.Artikel 43Overholdelse af retningslinjerne1. Enhver regulerende myndighed og Kommissionen kan anmode agenturet om en udtalelse om, hvor-vidt en afgørelse truffet af en regulerende myndighed er i overensstemmelse med de retningslinjer, derer omhandlet i dette direktiv eller i forordning (EF) nr. 715/2009.2. Agenturet forelægger senest tre måneder efter modtagelsen af anmodningen sin udtalelse over forden anmodende part (den regulerende myndighed eller Kommissionen) og over for den regulerendemyndighed, der har truffet den pågældende afgørelse.3. Hvis den regulerende myndighed, der har truffet afgørelsen, ikke efterkommer agenturets udtalelseinden for fire måneder efter modtagelsen af udtalelsen, underretter agenturet Kommissionen herom.4. Enhver regulerende myndighed, der mener, at en afgørelse, der er relevant for grænseoverskridendehandel og truffet af en anden regulerende myndighed, ikke følger de retningslinjer, der er omhandlet idette direktiv eller i forordning (EF) nr. 715/2009, kan underrette Kommissionen derom senest to må-neder efter datoen for den pågældende afgørelse.5. Finder Kommissionen inden for to måneder efter at være blevet underrettet af agenturet, jf. stk. 3,eller af en regulerende myndighed, jf. stk. 4, eller inden for tre måneder fra datoen for afgørelsen, —på eget initiativ — at en afgørelse truffet af en regulerende myndighed giver anledning til alvorlig tvivlom, hvorvidt den er forenelig med de retningslinjer, der er omhandlet i dette direktiv eller i forordning(EF) nr. 715/2009, kan Kommissionen beslutte at undersøge sagen nærmere. I så fald anmoder Kom-missionen den regulerende myndighed og parterne i den sag, som den regulerende myndighed be-handler, om at forelægge deres bemærkninger.6. Hvis Kommissionen træffer afgørelse om at undersøge sagen nærmere, træffer den højst fire måne-der senere endelig afgørelse om:a) ikke at gøre indsigelser mod den regulerende myndigheds afgørelse, ellerb) at kræve, at den regulerende myndighed trækker sin afgørelse tilbage med den begrundelse, at ret-ningslinjerne ikke er blevet fulgt.7. Hvis Kommissionen ikke har truffet afgørelse om at undersøge sagen nærmere eller ikke har truffetafgørelse inden for tidsfristerne i henholdsvis stk. 5 og stk. 6, anses den for ikke at have gjort indsigel-ser mod den regulerende myndigheds afgørelse.8. Den regulerende myndighed efterkommer Kommissionens afgørelse om at trække sin afgørelse til-bage inden for højst to måneder og underretter Kommissionen herom.9. Kommissionen kan vedtage retningslinjer med nærmere procedureregler, der skal følges af de regu-lerende myndigheder, agenturet og Kommissionen for så vidt angår de regulerende myndigheders af-gørelsers overholdelse af de retningslinjer, der er omhandlet i denne artikel. Disse foranstaltninger, derhar til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages ef-ter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 51, stk. 3.Artikel 44Journalføring1. Medlemsstaterne stiller krav om, at forsyningsvirksomheder sørger for, at de relevante data om alletransaktioner vedrørende gasforsyningskontrakter og gasderivater med engroskunder og transmissions-systemoperatører såvel som lager- og LNG-operatører i mindst fem år er til rådighed for de nationalemyndigheder, herunder den regulerende myndighed, de nationale konkurrencemyndigheder og Kom-missionen, med henblik på opfyldelsen af deres opgaver.

2. Disse data omfatter nærmere oplysninger om de relevante transaktioner, såsom varighed, regler omlevering og afregning, mængde, datoer og tidspunkter for udførelse og transaktionspriser samt midlertil at identificere den pågældende engroskunde såvel som nærmere detaljer om alle uafregnede gasfor-syningskontrakter og gasderivater.3. Den regulerende myndighed kan træffe afgørelse om at stille dele af disse oplysninger til rådighedfor markedsdeltagerne, forudsat at forretningsmæssigt følsomme oplysninger om individuelle markeds-deltagere eller individuelle transaktioner ikke videregives. Dette stykke finder ikke anvendelse på oplys-ninger om finansielle instrumenter omfattet af direktiv 2004/39/EF.4. For at sikre, at denne artikel anvendes ensartet, kan Kommissionen vedtage retningslinjer, der fast-lægger metoder og ordninger for journalføring samt form og indhold for de data, der skal opbevares.Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved atsupplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 51, stk. 3.5. Hvad angår forsyningsvirksomheders transaktioner vedrørende gasderivater med engroskunder ogtransmissionssystemoperatører såvel som lager- og LNG-operatører, finder denne artikel først anven-delse, når Kommissionen har vedtaget de retningslinjer, der er nævnt i stk. 4.6. Med denne artikel indføres der ikke yderligere forpligtelser for foretagender omfattet af direktiv2004/39/EF over for de i stk. 1 nævnte myndigheder.7. Skal de i stk. 1 nævnte myndigheder have adgang til data, der opbevares af foretagender omfattetaf direktiv 2004/39/EF, giver de efter nævnte direktiv kompetente myndigheder dem de ønskede data.KAPITEL IXDETAILMARKEDERArtikel 45DetailmarkederFor at fremme udviklingen af velfungerende og gennemsigtige detailmarkeder i Fællesskabet sørgermedlemsstaterne for, at transmissionssystemoperatørernes, distributionssystemoperatørernes, forsy-ningsvirksomhedernes og kundernes og om nødvendigt andre markedsdeltageres opgaver og forpligtel-ser fastlægges for så vidt angår kontraktbestemmelser, forpligtelser over for kunderne, regler om data-udveksling og afregning, ejendomsretten til data og ansvaret for forbrugsmåling.Disse regler, der offentliggøres, udformes med henblik på at lette kundernes og leverandørernes ad-gang til nettene, og de skal gennemgås af de regulerende myndigheder eller andre relevante nationalemyndigheder.KAPITEL XAFSLUTTENDE BESTEMMELSERArtikel 46Beskyttelsesforanstaltninger1. Opstår der en pludselig krise på energimarkedet eller opstår der fare for personers fysiske sikkerhed,for apparaters eller anlægs driftssikkerhed eller for systemets integritet, kan en medlemsstat midlerti-digt træffe de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger.2. Sådanne foranstaltninger må ikke forstyrre det indre markeds funktion mere end højst nødvendigt ogmå ikke være mere vidtgående end strengt nødvendigt for at afhjælpe de pludselige vanskeligheder,der er opstået.3. Den pågældende medlemsstat underretter omgående de øvrige medlemsstater om foranstaltninger-ne og underretter samtidig Kommissionen, som kan beslutte, at medlemsstaten skal ændre eller ophæ-ve foranstaltningerne, hvis de medfører konkurrenceforvridning og påvirker samhandelen negativt påen måde, som strider imod den fælles interesse.

Artikel 47Ensartede vilkår1. Foranstaltninger, som medlemsstaterne kan træffe i medfør af dette direktiv for at sikre ensartedevilkår, skal være forenelige med traktaten, navnlig artikel 30, og fællesskabsretten.2. Foranstaltningerne i stk. 1 skal være forholdsmæssigt afpassede, ikke-diskriminerende og gennem-sigtige. Disse foranstaltninger må først iværksættes, når Kommissionen er blevet underrettet og har gi-vet sin godkendelse.3. Kommissionen træffer afgørelse vedrørende meddelelsen i stk. 2 senest to måneder efter modtagel-sen af meddelelsen. Fristen løber fra dagen efter modtagelsen af samtlige oplysninger. Træffer Kom-missionen ikke afgørelse inden for denne tomånedersfrist, skal den anses for ikke at have rejst indsigel-ser mod de meddelte foranstaltninger.Artikel 48Undtagelser i forbindelse med take-or-pay-forpligtelser1. Hvis en naturgasvirksomhed får eller forventer at få alvorlige økonomiske og finansielle problemer pågrund af sine take-or-pay-forpligtelser i henhold til en eller flere kontrakter om køb af gas, kan den ind-sende en ansøgning om en midlertidig undtagelse fra artikel 32 til den pågældende medlemsstat ellerden udpegede kompetente myndighed. Ansøgningerne skal efter medlemsstaternes valg indgives ihvert enkelt tilfælde, enten før eller efter, at der er nægtet adgang til systemet. Medlemsstaterne kanogså give naturgasvirksomheden mulighed for at vælge, om det vil indgive en ansøgning før eller efter,at der er nægtet adgang til systemet. Når en naturgasvirksomhed har nægtet adgang, skal ansøgnin-gen indgives snarest muligt. Ansøgningerne vedlægges alle relevante oplysninger om problemets art ogomfang samt om de skridt, naturgasvirksomheden har taget for at løse problemet.Hvis der ikke umiddelbart findes alternative løsninger, kan medlemsstaten eller den udpegede kompe-tente myndighed under hensyntagen til stk. 3 beslutte at indrømme en undtagelse.2. Medlemsstaten eller den hertil udpegede kompetente myndighed underretter snarest muligt Kom-missionen om sin afgørelse om at indrømme en undtagelse og fremsender samtidig alle relevante op-lysninger angående undtagelsen. Disse oplysninger kan forelægges Kommissionen i sammenfattetform, således at Kommissionen kan træffe en velbegrundet afgørelse. Senest otte uger efter modtagel-sen af denne underretning kan Kommissionen pålægge den pågældende medlemsstat eller udpegedekompetente myndighed at ændre eller trække afgørelsen tilbage, hvorved der er indrømmet en undta-gelse.Hvis den pågældende medlemsstat eller udpegede kompetente myndighed ikke efterkommer dette kravinden for fire uger, træffes der hurtigt en endelig afgørelse efter rådgivningsproceduren i artikel 51, stk.2.Kommissionen har tavshedspligt om forretningsmæssigt følsomme oplysninger.3. Medlemsstaten eller den udpegede kompetente myndighed og Kommissionen skal, når de træffer af-gørelse om de i stk. 1 omhandlede undtagelser, navnlig tage hensyn til følgende kriterier:a) målsætningen om at skabe et konkurrencepræget gasmarkedb) behovet for at opfylde offentlige serviceforpligtelser og garantere forsyningssikkerhedenc) naturgasvirksomhedens stilling på gasmarkedet og den faktiske konkurrence på dette markedd) omfanget af de økonomiske og finansielle problemer for naturgasvirksomhederne og transmissions-virksomhederne eller for de privilegerede kundere) datoerne for underskrivelsen af og betingelserne i den eller de pågældende kontrakter, herunder ihvor høj grad der heri tages højde for markedsændringerf) bestræbelserne på at finde en løsning på problemet

g) i hvilket omfang virksomheden på det tidspunkt, hvor den påtog sig de pågældende take-or-pay-forpligtelser, under hensyn til direktivets bestemmelser med rimelighed kunne have forudset, at dersandsynligvis ville opstå alvorlige problemerh) i hvilken grad systemet er sammenkoblet med andre systemer og graden af disses interoperabilitetogi) de virkninger, som indrømmelse af en undtagelse vil få for den korrekte anvendelse af dette direktivmed henblik på et velfungerende indre marked for naturgas.En afgørelse om en anmodning om undtagelse vedrørende take-or-pay-kontrakter, der er indgået indenden 4. august 2003, må ikke føre til en situation, hvor det er umuligt at finde økonomisk rentable alter-native afsætningsmuligheder. Under alle omstændigheder antages det, at gasvirksomheden ikke haralvorlige vanskeligheder, så længe salget af naturgas ikke falder til under niveauet for minimumsafta-gelsesgarantier i take-or-pay-kontrakter om køb af naturgas, eller for så vidt den pågældende take-or-pay-kontrakt om gaskøb kan tilpasses, eller naturgasvirksomheden kan finde alternative afsætningsmu-ligheder.4. Naturgasvirksomheder, der ikke er indrømmet en i denne artikels stk. 1 omhandlet undtagelse, måikke eller må ikke længere nægte adgang til systemet på grund af take-or-pay-forpligtelser i henhold tilen kontrakt om køb af gas. Medlemsstaterne påser, at de relevante bestemmelser i artikel 32-44, over-holdes.5. Enhver undtagelse, der indrømmes i henhold til ovennævnte bestemmelser, skal være behørigt be-grundet. Kommissionen offentliggør afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.6. Kommissionen forelægger senest den 4. august 2008 en rapport om erfaringerne med anvendelsenaf denne artikel, således at Europa-Parlamentet og Rådet i god tid kan overveje behovet for ændringeraf denne artikel.Artikel 49Markeder under opbygning og isolerede markeder1. Medlemsstater, som ikke er direkte tilsluttet en anden medlemsstats sammenkoblede system, ogsom kun har en enkelt ekstern hovedleverandør, kan fravige artikel 4, 9, 37 og/eller 38. En forsynings-virksomhed med en markedsandel på over 75 % betragtes som en hovedleverandør. En sådan undta-gelse udløber automatisk i det øjeblik, hvor mindst en af de i dette afsnit nævnte betingelser ikke læn-gere er opfyldt. Sådanne undtagelser meddeles Kommissionen.Cypern kan fravige artikel 4, 9, 37 og/eller 38. Denne undtagelse udløber, så snart Cypern ikke kan an-ses for at være et isoleret marked.Artikel 4, 9, 37 og/eller 38 finder først anvendelse på Estland, Letland og/eller Finland, når en af dissemedlemsstater er direkte tilsluttet det sammenkoblede system i en anden medlemsstat end Estland,Letland, Litauen og Finland. Dette afsnit berører ikke undtagelser i henhold til dette stykkes første af-snit.2. En medlemsstat, der kan anses for at være et marked under opbygning, og hvor gennemførelsen afdette direktiv ville volde væsentlige problemer, kan fravige artikel 4 og 9, artikel 13, stk. 1 og 3, artikel14 og 24, artikel 25, stk. 5, artikel 26, 31 og 32, artikel 37, stk. 1, og/eller artikel 38. Denne undtagelseudløber automatisk i det øjeblik, hvor den pågældende medlemsstat ikke længere kan anses for at væ-re et marked under opbygning. Sådanne undtagelser meddeles Kommissionen.Cypern kan fravige artikel 4 og artikel 9, artikel 13, stk. 1 og 3, artikel 14 og 24, artikel 25, stk. 5, arti-kel 26, 31 og 32, artikel 37, stk. 1, og/eller artikel 38. Denne undtagelse udløber, så snart Cypern ikkekan anses for at være et marked under opbygning.3. På den dato, hvor den i stk. 2, første afsnit, omhandlede undtagelse udløber, skal definitionen af pri-vilegerede kunder medføre en åbning af markedet på mindst 33 % af det nationale gasmarkeds samle-de årlige gasforbrug. To år efter udløbet af den i stk. 2, første afsnit, nævnte undtagelse finder artikel37, stk. 1, litra b), anvendelse, og tre år derefter finder artikel 37, stk. 1, litra c), anvendelse. I perio-

den indtil artikel 37, stk. 1, litra b), finder anvendelse, kan den i denne artikels stk. 2 omhandlede med-lemsstat beslutte ikke at anvende artikel 32 for så vidt angår hjælpefunktioner og midlertidige lagerfaci-liteter i forbindelse med forgasningsprocessen og den efterfølgende levering til transmissionssystemet.4. Hvis gennemførelsen af dette direktiv ville volde væsentlige problemer i et begrænset geografisk om-råde i en medlemsstat, navnlig med hensyn til udvikling af transmissionsinfrastrukturen og større distri-butionsinfrastruktur, kan medlemsstaten med henblik på investeringsfremme anmode Kommissionenom en midlertidig undtagelse fra artikel 4 og 9, artikel 13, stk. 1 og 3, artikel 14 og 24, artikel 25, stk.5, artikel 26, 31 og 32, artikel 37, stk. 1, og/eller artikel 38 for det pågældende område.5. Kommissionen kan indrømme en undtagelse som omhandlet i stk. 4 under hensyntagen især til føl-gende kriterier:- behovet for infrastrukturinvesteringer, som ikke vil være rentable på et konkurrencepræget marked- det fornødne investeringsniveau og udsigterne til afkast- gassystemets størrelse og udbygningsgrad i det pågældende område- udsigterne for det pågældende gasmarked- det pågældende områdes eller den pågældende regions geografiske størrelse og karakteristika, og desocioøkonomiske og demografiske faktorer.For anden gasinfrastruktur end distributionsinfrastruktur må der kun indrømmes en undtagelse, hvisder ikke findes nogen gasinfrastruktur i det pågældende område, eller hvis en sådan har eksisteret imindre end ti år. Den midlertidige undtagelse må ikke række ud over de ti år, der følger efter den før-ste gasforsyning i området.For distributionsinfrastrukturs vedkommende kan der indrømmes en undtagelse i en periode på højsttyve år fra det tidspunkt, hvor der første gang leveres gas gennem det pågældende system i området.6. Artikel 9 finder ikke anvendelse på Cypern, Luxembourg og/eller Malta.7. Kommissionen underretter under iagttagelse af kravet om tavshedspligt medlemsstaterne om an-modninger, der er indgivet i henhold til stk. 4, inden den træffer afgørelse i henhold til stk. 5. Denneafgørelse samt de undtagelser, der er omhandlet i stk. 1 og 2, offentliggøres i Den Europæiske UnionsTidende.8. Grækenland kan fravige artikel 4, 24, 25, 26, 32, 37 og/eller 38 i dette direktiv for så vidt angår degeografiske områder og perioder, der er anført i de bevillinger, som det har udstedt inden den 15.marts 2002 i henhold til direktiv 98/30/EF med henblik på udvikling og drift med eneret af distributi-onsnet i bestemte geografiske områder.Artikel 50RevisionsprocedureHvis Kommissionen i den i artikel 52, stk. 6, nævnte rapport når den konklusion, at det — på grund afden måde, hvorpå der reelt er blevet givet netadgang i en medlemsstat, som har sikret fuldstændig, ik-ke-diskriminerende og uhindret netadgang — må konstateres, at visse forpligtelser, som dette direktivpålægger virksomhederne (herunder forpligtelserne vedrørende distributionssystemoperatørernes sel-skabsretlige adskillelse) ikke står i forhold til det mål, der søges nået, kan den berørte medlemsstatanmode Kommissionen om at blive undtaget fra det pågældende krav.Medlemsstaten meddeler omgående Kommissionen en sådan anmodning samt alle de oplysninger, somer nødvendige for at dokumentere, at konklusionen i rapporten om, at der sikres effektiv netadgang, vilblive fastholdt.Senest tre måneder efter at Kommissionen er blevet underrettet om anmodningen, vedtager den enudtalelse om den berørte medlemsstats anmodning og fremsætter eventuelt forslag for Europa-Parlamentet og Rådet om at ændre de relevante bestemmelser i direktivet. Kommissionen kan i forsla-

gene om ændring af dette direktiv foreslå at undtage den berørte medlemsstat fra særlige krav, hvisdenne medlemsstat i givet fald gennemfører lige så effektive foranstaltninger.Artikel 51Udvalg1. Kommissionen bistås af et udvalg.2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel8.3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF,jf. dennes artikel 8.Artikel 52Rapportering1. Kommissionen overvåger og evaluerer anvendelsen af dette direktiv og forelægger første gang den31. december 2004 og derefter hvert år, en samlet situationsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet.Situationsrapporten skal mindst indeholde følgende:a) indhøstede erfaringer og fremskridt med hensyn til skabelsen af et fuldstændigt og velfungerendeindre gasmarked og de resterende hindringer herfor, herunder aspekter som markedsdominans, mar-kedskoncentration, aggressiv og konkurrencebegrænsende adfærdb) undtagelser, der er indrømmet i henhold til dette direktiv, herunder implementeringen af undtagel-sen i henhold til artikel 26, stk. 4, med henblik på en eventuel revision af tærsklenc) i hvilket omfang kravene vedrørende adskillelse og tariffer i dette direktiv har medvirket til at sikre enretfærdig og ikke-diskriminerende adgang til Fællesskabets gassystem og ensartede konkurrenceni-veauer, samt hvilke økonomiske, miljømæssige og sociale konsekvenser åbningen af gasmarkedet harhaft for kunderned) en undersøgelse af spørgsmål vedrørende systemkapaciteten og forsyningssikkerheden for naturgasi Fællesskabet, navnlig den eksisterende og forventede balance mellem efterspørgsel og udbud, underhensyntagen til den fysiske kapacitet for udveksling mellem områder og udvikling af oplagring (herun-der spørgsmålet om proportionalitet i markedsregulering på dette område)e) opmærksomheden vil særlig blive rettet mod foranstaltninger, der træffes i medlemsstaterne tildækning af perioder med særlig høj efterspørgsel og til afhjælpning af bortfald af forsyninger fra en el-ler flere leverandørerf) en generel vurdering af de fremskridt, der er opnået med hensyn til bilaterale forbindelser med tred-jelande, som producerer og eksporterer eller transporterer naturgas, herunder fremskridt med hensyntil markedsintegration, handel og adgang til sådanne tredjelandes netg) eventuelle harmoniseringsbehov, der ikke har tilknytning til direktivets bestemmelser.Situationsrapporten kan eventuelt indeholde henstillinger og foranstaltninger til at modvirke negativefølger af markedsdominans og markedskoncentration.I rapporten kan Kommissionen i samråd med ENTSO for gas også overveje, om det er hensigtsmæssigtat transmissionssystemoperatørerne opretter en fælles europæisk transmissionssystemoperatør.2. Hvert andet år skal den i stk. 1 nævnte situationsrapport også indeholde en analyse af de forskelligeforanstaltninger, der er truffet i medlemsstaterne for at opfylde offentlige serviceforpligtelser, og envurdering af, hvor effektive de har været, især deres indvirkning på konkurrencen på gasmarkedet.Denne rapport kan i givet fald indeholde henstillinger vedrørende foranstaltninger, der skal træffes pånationalt plan, for at opnå høje standarder for offentlig service eller foranstaltninger, der skal forhindremarkedsafskærmning.

3. Kommissionen forelægger senest den 3. marts 2013 som led i den generelle evaluering Europa-Parlamentet og Rådet en detaljeret specifik rapport om, i hvilket omfang kravene vedrørende adskillelsei kapitel IV har medvirket til at sikre transmissionssystemoperatørerne fuld og reel uafhængighed, medanvendelse af effektiv adskillelse som benchmark.4. I den vurdering, som Kommissionen skal foretage i henhold til stk. 3, tager den navnlig hensyn tilfølgende kriterier: retfærdig og ikke-diskriminerende netadgang, effektiv regulering, udvikling af nettettil opfyldelse af markedets krav, ikke-konkurrenceforvridende investeringsincitamenter, udvikling afsammenkoblingsinfrastruktur, effektiv konkurrence på Fællesskabets energimarkeder og forsyningssik-kerhedssituationen i Fællesskabet.5. Kommissionen forelægger, når det er relevant, og navnlig når den i stk. 3 omhandlede detaljeredespecifikke rapport fastslår, at betingelserne i stk. 4 ikke er garanteret i praksis, Europa-Parlamentet ogRådet forslag med henblik på fuldt ud at sikre transmissionssystemoperatørernes effektive uafhængig-hed senest den 3. marts 2014.6. Kommissionen forelægger senest den 1. januar 2006 Europa-Parlamentet og Rådet en detaljeretrapport om fremskridtene med hensyn til at etablere det indre marked for naturgas. Rapporten skalnavnlig omhandle:- eksistensen af en ikke-diskriminerende netadgang- effektiv regulering- udvikling af sammenkoblingsinfrastruktur, transitbetingelserne og forsyningssikkerhedssituationen iFællesskabet- i hvilken udstrækning små virksomheder og privatkunder får det fulde udbytte af markedets åbning,navnlig for så vidt angår standarden for de offentlige tjenesteydelser- i hvilken udstrækning markeder i praksis er åbne for en effektiv konkurrence, herunder aspekter sommarkedsdominans, markedskoncentration, aggressiv og konkurrencebegrænsende adfærd- i hvilken udstrækning kunder rent faktisk skifter leverandører og genforhandler tariffer- prisudvikling, herunder forsyningspriser, i forhold til graden af markedsåbning- om tredjeparter har effektiv og ikke-diskriminerende adgang til oplagring af gas, når det ud fra tekni-ske og/eller økonomiske hensyn er nødvendigt for at sikre effektiv adgang til systemet- erfaringer indhøstet i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv med hensyn til den effektive uaf-hængighed af systemoperatører i vertikalt integrerede virksomheder, og om der ud over funktionel uaf-hængighed og regnskabsmæssig adskillelse er udviklet andre foranstaltninger, som har virkninger, dersvarer til selskabsretlig adskillelse.Kommissionen forelægger, når det er relevant, Europa-Parlamentet og Rådet forslag, navnlig med hen-blik på at sikre høje standarder for offentlig service.Kommissionen forelægger, når det er relevant, Europa-Parlamentet og Rådet forslag, navnlig med hen-blik på at sikre distributionssystemoperatørernes fulde og effektive uafhængighed inden den 1. juli2007. Om nødvendigt omfatter disse forslag i overensstemmelse med konkurrencelovgivningen ogsåforanstaltninger til at imødegå problemer i forbindelse med markedsdominans, markedskoncentration,aggressiv og konkurrencebegrænsende adfærd.Artikel 53OphævelseDirektiv 2003/55/EF ophæves fra den 3. marts 2011; dette berører dog ikke medlemsstaternes forplig-telser med hensyn til fristerne for gennemførelse og anvendelse af nævnte direktiv. Henvisninger til detophævede direktiv betragtes som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenlignings-tabellen i bilag II.

Artikel 54Gennemførelse1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkom-me dette direktiv senest den 3. marts 2011. De underretter straks Kommissionen herom.De anvender disse love og bestemmelser fra den 3. marts 2011 med undtagelse af artikel 11, som deskal anvende fra den 3. marts 2013.Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skalved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættesaf medlemsstaterne.2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som deudsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.Artikel 55IkrafttrædenDette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.Artikel 56AdressaterDette direktiv er rettet til medlemsstaterne.Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2009.På Europa-Parlamentets vegneH.-G. PötteringFormandPå Rådets vegneE. ErlandssonFormand[1] EUT C 211 af 19.8.2008, s. 23.[2] EUT C 172 af 5.7.2008, s. 55.[3] Europa-Parlamentets udtalelse af 9.7.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles holdningaf 9.1.2009 (EUT C 70 E af 24.3.2009, s. 37) og Europa-Parlamentets holdning af 22.4.2009 (endnu ik-ke offentliggjort i EUT). Rådets afgørelse af 25.6.2009.[4] EUT L 176 af 15.7.2003, s. 57.[5] EUT C 175 E af 10.7.2008, s. 206.[6] EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.[7] Se side 1 i denne EUT.[8] EUT L 25 af 29.1.2009, s. 18.[9] Se side 36 i denne EUT.[10] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.[11] EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.

[12] Titlen på direktiv 83/349/EØF er justeret under hensyn til omnummereringen af EF-traktatens ar-tikler, jf. Amsterdamtraktatens artikel 12. Den oprindelige henvisning var til artikel 54, stk. 3, litra g).[13] EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1.[14] EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.[15] EUT L 127 af 29.4.2004, s. 92.[16] EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37.[17] Se side 55 i denne EUT.[18] Rådets første direktiv 68/151/EØF af 9. marts 1968 om samordning af de garantier, som kræves imedlemsstaterne af de i traktatens artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabs-deltagernes som tredjemands interesser, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (EFT L65 af 14.3.1968, s. 8 (Den danske specialudgave: serie I, kapitel 1968 (I), s. 41)).[19] Titlen på direktiv 78/660/EØF er justeret under hensyn til omnummereringen af EF-traktatens ar-tikler, jf. Amsterdamtraktatens artikel 12. Den oprindelige henvisning var til artikel 54, stk. 3, litra g).[20] EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11.[21] EFT L 204 af 21.7.1998, s. 1.--------------------------------------------------BILAG IFORANSTALTNINGER VEDRØRENDE FORBRUGERBESKYTTELSE1. Med forbehold af Fællesskabets bestemmelser om forbrugerbeskyttelse, særlig Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrø-rende fjernsalg [1] og Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbru-geraftaler [2], skal de foranstaltninger, der henvises til i artikel 3, sikre, at kunder:a) har ret til en kontrakt med deres gasleverandør, idet der i kontrakten angives følgende:- leverandørens navn og adresse- hvilke ydelser der leveres og på hvilket kvalitetsniveau, samt tidspunkt for første tilslutning- de typer vedligeholdelsesservice, der tilbydes- hvordan aktuel information om gældende tariffer og vedligeholdsgebyrer kan indhentes- kontraktens løbetid, betingelserne for fornyelse og afslutning af ydelserne og af kontrakten, og omopsigelse af kontrakten uden vederlag er tilladt- eventuel erstatning eller tilbagebetaling, hvis det i kontrakten fastsatte kvalitetsniveau ikke overhol-des, herunder unøjagtig og forsinket fakturering- hvordan procedurerne for bilæggelse af tvister, jf. litra f), iværksættes, og- oplysninger om forbrugerrettigheder, herunder alle de i dette punkt omhandlede oplysninger, som vi-dereformidles ved fakturering og via naturgasvirksomhedernes websteder på en klar og letforståeligmåde.Betingelserne skal være rimelige og velkendte på forhånd. Under alle omstændigheder bør der givesoplysning om betingelserne forud for kontraktens indgåelse eller bekræftelse. Hvis kontrakterne indgåsvia mellemmænd, gives der ligeledes oplysning om de i dette litra omhandlede forhold forud for kon-traktens indgåelseb) underrettes med passende varsel, hvis leverandøren har til hensigt at ændre kontraktbestemmelser-ne, og orienteres om deres ret til at hæve kontrakten, når de modtager denne underretning. Leveran-

dørerne giver på en gennemsigtig og forståelig måde deres kunder direkte meddelelse om enhver ge-byrforhøjelse, idet dette skal ske på et passende tidspunkt og senest én normal faktureringsperiode ef-ter forhøjelsens ikrafttræden. Medlemsstaterne sikrer, at kunderne kan hæve kontrakten, hvis de ikkegodkender de nye betingelser, som gasleverandøren har underrettet dem omc) modtager gennemsigtige oplysninger om gældende priser og tariffer og om standardvilkår og betin-gelser for adgang til og brug af gasleverancerd) tilbydes et bredt udvalg af betalingsmetoder, som ikke må indebære forskelsbehandling af kunderne.Forudbetalingssystemer skal være rimelige og passende afspejle det forventede gasforbrug. Eventuelleforskelle i vilkår og betingelser skal afspejle leverandørens omkostninger ved forskellige betalingssy-stemer. De generelle vilkår og betingelser skal være rimelige og gennemsigtige. De skal anføres i etklart og forståeligt sprog og må ikke omfatte ikke-kontraktmæssige hindringer for udøvelse af forbru-gernes rettigheder, f.eks. overdreven dokumentation. Kunderne skal beskyttes mod urimelige eller vild-ledende salgsmetodere) ikke skal betale for at skifte leverandørf) nyder godt af gennemsigtige, enkle og billige procedurer for behandling af deres klager. Alle forbru-gere har navnlig ret til at få leveret ydelser og få behandlet deres klager af deres gasleverandør. Så-danne procedurer for udenretlige forlig skal gøre det muligt at bilægge tvister hurtigt og rimeligt oghelst inden for tre måneder og skal, hvis det skønnes berettiget, indeholde bestemmelser om et erstat-nings- og/eller tilbagebetalingssystem. Når det er muligt, bør principperne i Kommissionens henstilling98/257/EF af 30. marts 1998 om de principper, der finder anvendelse på organer, med ansvar forudenretlig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet [3], følgesg) som er tilsluttet gassystemet, informeres i henhold til gældende national lovgivning om deres rettig-heder med hensyn til levering af naturgas af en bestemt kvalitet til rimelige priserh) har adgang til deres forbrugsdata og skal, efter udtrykkelig aftale og gratis, kunne give enhver regi-streret forsyningsvirksomhed adgang til deres egne målerdata. Den part, der er ansvarlig for datafor-valtning, har pligt til at give virksomheden disse data. Medlemsstaterne fastlægger et standardformatfor de pågældende data og en procedure, hvorefter leverandører og forbrugere kan få adgang til dem.Der må ikke pålægges forbrugeren ekstra udgifter for denne ydelsei) informeres fyldestgørende om det faktiske gasforbrug og prisen tilstrækkelig hyppigt til, at de kan re-gulere deres eget gasforbrug. Oplysningerne gives ved at anvende en tilstrækkelig tidsramme, der ta-ger hensyn til kapaciteten af forbrugerens måleudstyr. Der tages passende hensyn til omkostningsef-fektiviteten ved sådanne foranstaltninger. Der må ikke pålægges forbrugeren ekstra udgifter for denneydelsej) modtager en endelig kontoopgørelse efter at have skiftet gasleverandør senest seks uger efter, at le-verandørskiftet har fundet sted.2. Medlemsstaterne sikrer, at der indføres intelligente målesystemer, der medvirker til at sikre forbru-gernes aktive deltagelse på gasforsyningsmarkedet. Gennemførelsen af disse målesystemer kan under-lægges en økonomisk evaluering af omkostningerne og fordelene på lang sigt for markedet og de en-kelte forbrugere, eller en vurdering af, hvilke intelligente målesystemer, der er økonomisk forsvarlige ogomkostningseffektive, og hvilken tidsramme der er hensigtsmæssig til distributionen.Denne vurdering skal finde sted senest den 3. september 2012.Medlemsstaterne eller en kompetent myndighed, som de udpeger, forbereder på grundlag af dennevurdering en tidsplan for gennemførelsen af intelligente målersystemer.Medlemsstaterne eller en kompetent myndighed, som de udpeger, sikrer gennemførelse af målesyste-mernes interoperabilitet inden for deres territorier under behørigt hensyntagen til anvendelsen af hen-sigtsmæssige standarder og bedste praksis og betydningen af udviklingen af det indre marked for na-turgas.[1] EFT L 144 af 4.6.1997, s. 19.

EU-Tidende nr. L 211 af 14/08/2009 s. 0055 - 0093

EU-Tidende nr. L 211 af 14/08/2009 s. 0094 - 0136