Ved et frit brændselsvalg forstås de danske fjernvarmeværkers mulighed for – i et ellerandet omfang – at kunne skifte fra eksisterende afgiftsbelagte fossile brændsler somnaturgas og olie – til biobrændsler som f.eks. halm, flis og træpiller, uanset hvilken typeanlæg varmen produceres på.Reglerne om et frit brændselsvalg vil omfatte Projektbekendtgørelsens1regler ombrændselsvalg og produktionsform §§ 13-17.

Desuden er det vigtigt at der altid regnes på samfundsøkonomi, brugerøkonomi og

selskabsøkonomi jf. de eksisterende retningslinjer (Projektbekendtgørelsen /

Varmeforsyningsloven). Således at der kun godkendes projekter med positive konsekvenser

for økonomi, samt energi og miljø. Energi og varmeplanlægningen i Danmark er historisk set

sket ud fra sådanne overordnede hensyn og det er vigtigt at disse kriterier også ligger til

grund for nye initiativer.

Ved opgørelse af samfundsøkonomiske konsekvenser bør der eventuelt tages hensyn til det tab, der vilopstå, hvis værket ikke skifter til biomasse, og derfor nedlægges pga. at forbrugerne flygter fra den højevarmepris, eller at værket pga. den høje varmepris ikke vil være i stand til at udbygge nettet og såledesikke kan tilslutte flere kunder. En nedlæggelse af værket vil indebærer at alle kunderne iforsyningsområdet vil skifte til individuelle opvarmningsformer (som nok i høj grad vil være baseret påfossile brændsler som olie, naturgas og el til varmepumper).

Hvilke anlæg og varmeværker skal have frit brændselsvalgDet bør overvejes hvilke anlæg hhv. varmeværker der bør være omfattet af et eventuelt fritbrændselsvalg samt hvilke vilkår der bør gælde her for. Det er fornuftigt at kun tillade frit brændselsvalgfor de små værker (som ingen andre reelle muligheder har). Det frie brændselsvalg bør somudgangspunkt omfatte den mindre gruppe af værker, som er låst til naturgas, som har storeafskrivninger/gæld, dårlige distributionssystemer mv. og derfor i dag har urimeligt høje varmepriser forforbrugerne – de såkaldte barmarksværker og andre små decentrale naturgas kraftvarmeværker.Disse værker har reelt ingen andre muligheder end at få lov til at fyre med biomasse. Hvorimod hvis detfrie brændselsvalg stilles til rådighed for en større gruppe af værker kan det få konsekvenser for-Mængden af biomasseressourcer der er til rådighed (vi kan ikke importerer uendelige mængdertræflis fra udlandet), desuden så vil biomasseprisen stige voldsomt, således at de små værker ifremtiden må betale en højere pris for biomassen.Statens afgiftsprovenu forbundet med køb af afgiftsbelagte brændsler (olie og gas).

Kedler på ca. 1 MW passer godt til de små decentrale naturgas kraftvarmeværker (herunderbarmarksværkerne), da 1 MW kedel vil kunne dække en betydelig del af de fleste værkers grundlast /normale varmeproduktion, som udgør 50-80 % af værkets samlede varmeproduktion, med en godvirkningsgrad. En fliskedel må nemlig ikke være for stor, da den har dårlig virkningsgrad, hvis den f.eks.kun yder 50 %. Desuden vil et max på 1 MW medfører at mellemstore og store værker, stadigt vilinvestere i solvarme, biogas mv. Hvis der bliver helt frit brændselsvalg for alle værker, så vil detteforhindre at mere miljøvenlige løsninger som f.eks. biogas, solvarme, geotermi mv. De større værker hardesuden ressourcer og potentiale til at kunne etableres kraftvarmeanlæg baseret på biomasse, hvilket erlovligt i dag, ligesom de større anlæg lettere kan agere på det frie elmarked, med deindtjeningsmuligheder det giver værkerne. Desuden vil der nok være lettere politisk og afgiftsmæssigt atfå en bagatelgrænse på 1 MW kedler igennem, end et totalt frit brændselsvalg. Desuden skal enbagatelgrænse på f.eks. 1 MW også forhindre at værker der er tilsluttet overskudsvarme eller centralekraftvarmeværkers fjernvarmenet (f.eks. i Århus) ikke stopper med at aftage overskudsvarme fra disseværker og i stedet bygger et stort flisværk i bymæssigbebyggelse, imens varmen fra det centralekraftvarmeværk må bortkøles.

Alternativt kunne man forestille sig en anden definition: Alle værker med en varmekapacitet på under 7eller 8 MW eller værker med en elkapacitet på under 3 MW må skifte væk fra naturgas til biomasse. Mendenne definition er lang mere kompliceret. Dels hvor skal grænsen helt præcist være, der skal skrives endefinition in i lovgivningen, som helt sikkert vil blive forsøgt omgået og gennemhullet, og der skal en delklausuler ind f.eks. at værker der er tilsluttet overskudsvarme eller centrale kraftvarmeværkersfjernvarmenet (f.eks. i Århus) ikke stopper med at aftage overskudsvarme fra disse værker og i stedetbygger et stort flisværk i bymæssigbebyggelse, imens overskudsvarmen fra en virksomhed eller detcentrale kraftvarmeværk må bortkøles. Desuden skal det ved denne definition sikres atnaturgasmotoreren bevares dels for at sikre reserve elproduktion til det danske elsystem, og dels for atvi bevarer en struktur, som i fremtiden kan bruge biogas på en fornuftig måde.

Hvis man giver tilladelse til at kun små værker med en indfyrret effekt på kun 2 MW må fåfritbrændselsvalg, så vil næsten ingen af de trængte barmarksværker komme ind under denne fritagelse.Det vil primært være blokvarmecentraler inde i byer, hvor det ofte vil være uhensigtsmæssigt(samfundsøkonomisk og miljømæssigt) af afbrænde biomasse. I stedet bør disse blokvarmecentraler fåvarme fra byens fjernvarmenet, som ofte ligger tæt på blokvarmecentralen, så overskudsvarmen fra envirksomhed eller det centrale kraftvarmeværk ikke bortkøles.

Mindre elproduktion fra de decentrale kraftvarmeværkerEt frit brændsels- og varmeproduktionsvalg, vil indebærer at en større del af varmen fra de små værkervil blive produceret på kedelanlæg frem for kraftvarmeanlæg. Siden september 2008 har elproduktion frade decentrale kraftvarmeværker dog allerede været meget lille, da elprisen har været lav og mangeværker oven i købet har låst naturgasprisen på et højt niveau. Derfor er det meste af varmen sidenseptember 2008 på de små værker blevet produceret på gaskedler uden el produktion, i stedet for pågasmotorer. Men selv når alle de decentrale kraftvarmeværker (både små og store) producerer”maksimal” el, så producerer de ”kun” ca. 12 % af det samlede danske el forbrug (tal fra 2006 – 2007),men de 12 % er nok, som nævnt, noget mindre i 2009, og de små kraftvarmeværker producerer jo kunen del af de 12 %. Generelt set kan det ligeledes konstateres, at indførelsen af det frie elmarked i 2005har betydet at elproduktionen på de decentrale kraftvarmeværker er faldet markant.

Investeringer i gasledningerGasselskaberne har investeret i gasledningerne, som forsyner de små værker med gas. Det vil tagelængere tid at tjene denne investering hjem igen, hvis værkernes gasforbrug falder, men de små værkervil/bør/skal beholde deres gasmotor og gaskedel, dels til spids- og reservelast, og dels således atgasmotorerne kan tilmeldes elmarkedets: Sekundær reserver eller Manuelle reserver og dermed hjælpeelsystemet, ved at de står klar til at producerer el når der er behov (og dermed vil de decentrale værkestadig producerer en del el (måske f.eks. 1/4 af den el de ellers ville have produceret?), men kun når derer behov!).Naturgasledningerne, som forsyner værkerne er dog typisk etableret for ca. 20 år siden og vurderes i defleste tilfælde at være afskrevet, så naturgasselskaberne har ofte tjent deres investering hjem.

Måske får man en mindre pris for DONG, hvis det skal sælgesHvis mange små værker stopper med at bruge naturgas, så vil DONGs naturgassalg falde, hvilket kanmedføre at staten får en mindre pris for DONG. I 2008 blev ca. 17 % af Danmarks naturgasforbrug brugttil elproduktion på decentrale og CENTRALE kraftværker), så DONGs naturgassalg vil måske falde medf.eks. 6 %. DONG har dog herudover fremsat langsigtede strategier om omlægning til vedvarendeenergikilder og må formodes i stigende grad at basere indtjeningen på ikke-fossile brændsler.

Mindre afgift indtægt til statenNår der sælges mindre naturgas, så går staten glip af afgifter. Men de små decentrale værker vil stadigproducere en del el og varme vha. naturgas når elprisen er høj eller de er reserve for elsystemet.Desuden skal den el der nu ikke bliver produceret på de decentrale værker produceres på de centraleværker, som i høj grad stadig er baseret på afgiftsbelagte fossile brændsler, så staten vil stadig få en delafgifter. Desuden vil staten i fremtiden også miste mange afgifter fra alle de naturgasområder der bliverkonverteret til fjernvarme, som ikke er baseret på naturgas. Så det er måske på tide at overveje enmindre afgift på visse biobrændsler. Her kan man overveje at indføre differentieret afgifter på biomasse,således at små eller ingen afgifter på f.eks. energipil, halm og biogas kan fremmende brugen af dettelokale brændsel, og højere afgifter på flis, kan måske stabilisere eller mindske importen af flis. Der børunder alle omstændigheder IKKE indføres afgifter på varmen generelt, som det kendes fra elsystemet. Ensådan ”grønt-høster-model” vil sidestille varme produceret på naturgas og solpaneler, og ikke giveværkerne et tilstrækkeligt incitament til at omlægge til renere og mere omkostningseffektive brændsler.

Måske mindre solvarmeVarme fra biomasse er på nuværende tidspunkt så billigt, at solvarme ofte er dyrere end biomassevarme.Hvorimod det er en rimelig god forretning at bygge solvarmeanlæg for de naturgasfyrede værker. MENde fleste små værker/ barmarksværker, som bruger naturgas bygger alligevel ikke solvarmeanlæg, da deikke tør pga. at solvarmeanlæg indebærer en meget stor investering, og har en lang tilbagebetalingstid.

Desuden kan solvarme kun dække ca. 18 – 25 % af varmebehovet, så den samlede varmepris nedsættesikke så meget, da 75 – 82 % stadig vil blive produceres vha. dyr naturgas.Solvarme vil stadig have en fremtid, men det bliver nok ikke de små værker, som har ondt i økonomien,der kommer til at bygge dem (men det gør de heller ikke i dag). En grænse på f.eks. 1 MW kedler, kunnesikre at den bæredygtige solvarme fortsat bliver udbygget, hvor det er relevant (på de mellemstore ogstore værker).Man kunne alternativt indføre vilkår om at hvis et mellemstort/stort værk får lov til at bruge lokalbiomasse, så skal det suppleres med solvarme.

Måske mindre biogasVarme fra biomasse er på nuværende tidspunkt så billigt, at biogas ofte er dyrere end biomassevarme.Hvorimod det er en rimelig god forretning at bygge biogasanlæg for de naturgasfyrede værker. MEN defleste små / barmarksværker, som bruger naturgas går alligevel ikke i gang med biogas, da det er sværtat finde landmænd der er interesseret i, og vil investere i biogasanlæg, desuden er det svært at fåtilladelse til at bygge biogasanlæg. Herudover er der store økonomiske risici, som de små værker ofteikke tør løbe (Hvis et lille værk med 100 forbrugere få et underskud på bare 3.000.000 kr., så koster dethver forbruger 30.000 kr.!). Generelt må det siges at det er vanskeligt at få bygget biogasanlæg, og fåøkonomien til at hænge sammen, og det er vel ikke rimeligt at de små værker med ondt i økonomien(pga. af dyr naturgas) skal tvinges ud i disse risici. Og som skrevet så er der på tros af den dyrenaturgas, ikke ret mange af de små værker der tør bygge biogasanlæg i dag.Biogas vil stadig have en fremtid, men det er ikke, og det bliver ikke de små værker (som har ondt iøkonomien) der kommer til at bygge dem. Det bliver store centrale anlæg, eller små gårdmandsanlæg,og en del af biogassen vil nok blive opgraderet og puttet i naturgasnettet. En grænse på f.eks. 1 MWkedler vil kunne sikre at den bæredygtige biogas fortsat bliver udbygget af de mellemstore og storeværker.

Den nuværende lov er urimeligDe byer der byggede naturgas kraftvarmeværker gjorde det på baggrund af nogle forudsætninger(tilskud fra staten mv.), som ikke længere gælder, men de er nu LÅST til naturgas, imens naboværkergerne må fyre med biomasse, og dermed kan sælge billig varme til deres forbrugere. Dette er ikkerimeligt, for de ca. 60.000 borgere der tilfældigvis bor i et område, som er låst til naturgas.

Billigere varme til forbrugerneDe små værkers forbrugere kan få en acceptabel varmepris i steder for de nuværende høje priser på25.000 kr. – 35.000 kr. pr. år. Hvis prisen ikke kommer ned, så melder forbrugerne sig ud når de kan, også nedlægges fjernvarmen i disse områder, og de miljømæssige fordele og elproduktionen forsvinder. Enbilligere varmepris i de pågældende værker kan sikre en øget tilslutning i lokalområderne, således atyderligere kunder der i dag har olie- eller naturgasfyr eller el skifter til fjernvarmen. Dette kan pålandsplan sikre en ikke uvæsentlig reduktion af udledningen af drivhusgasser – uden for kvoten vel atmærke. En lavere varmepris vil også hjælpe de små landsbyer til at tiltrække tilflyttere.

Billigt produktionsudstyr: BiomassekedelDe eneste fornuftige produktionsanlæg, som de små værker reelt har råd til (som alternativt tileksisterende anlæg) er biomassekedler. En 1 MW biomassekedel kan bygges for kun ca. 2,5 mio. kr.,hvilket hurtigt er tjent hjem igen for de små værker. Biomassekedler kan bruge flis, eller alternativtenergipil, halm, træpiller og en lang række andre biomasser. Det er for dyrt at bygge små biomassekraftvarmeværker, og solvarme, biogas, geotermi mv. er ikke løsningen for disse små værker, som harondt i økonomien. Der er derfor brug for en lovændring.

Mindre CO2udslipDer kommer ikke CO2fra den varme der produceres vha. biomasse.Men den el der ikke bliver produceret på de decentrale kraftvarmeværker, skal produceres på de centraleværker, som i en periode endnu, i høj grad er baseret på fossile brændsler. Det kræver en nærmereanalyse at afklare påvirkningen på det danske elsystem 100 % (Rambøll søgte om midler til sådanne etprojekt fra ElForsk i efteråret, men fik ikke tildelt støtte). Men det er sikkert at på de små decentralekraftvarmeværker er virkningsgraden for elproduktionen på kun ca. 40 % eller under, hvorimod hvisnaturgassen bruges på de centrale kraftværker, så er elvirkningsgraden 60 % (altså skal der på decentrale kraftværker kun bruges 67 % af naturgassen for at producerer den samme mængde el!).De små værker er ikke omfattet af EU’s CO2kvotesystem, men hvis naturgassen i fremtiden i stedetbruges på centrale værker, så kommer denne elproduktion ind under EU’s kvoter, og dermed vil CO2udslippet blive reduceret, da der ikke kommer flere CO2kvoter, selv om elproduktionen flyttes fra detikke kvotebelagte område til det kvotebelagte område.Herudover er det sikket, at hvis de små værker ikke får frit brændselsvalg, så kan de ikke sænkevarmeprisen, og så melder forbrugerne sig ud når de kan, og så lukker værker og stopper sin elproduktion, samtidig med at hovedparten af de udmeldte forbrugere begynde at bruge olie ogvarmepumper, hvilket vil medfører et meget større CO2udslip end hvis fjernvarmeværket skiftede tilbiomasse.Min samlede vurdering er, at frit brændselsvalg samlet set vil give en reduktion i CO2udslippet.Den danske naturgas holder længereHvis naturgasværkerne får lov til at skifte væk fra naturgas, så holder vores danske naturgasreservelængere, således at vi ikke foreløbig skal importerer gas fra f.eks. Rusland, og kan dermed spare storeudgifter til investering i gasledninger til Rusland mv., og vi får en bedre forsyningssikkerhed (erselvforsynende). Måske kan den danske naturgas dermed holde så længe, at vi finder alternativer til

gassen, og dermed slet ikke behøvet at importerer Russisk gas i stor stil, når den danske naturgas erbrugt op. Samtidig forventes det af mange individuelle gas kunder i de kommende år bliver konverterettil fjernvarme (og forhåbentligt fjernvarme, som ikke er baseret på naturgas), som beskrevet i”Varmeplan Danmark”.Ingen eller mindre import af gas fra Rusland vil desuden være godt for den danske betalingsbalance.

Mindre spildte penge på ”omgåelser” af den nuværende lovMange naturgasværker er så pressede på økonomien, at de udnytter huller i loven for at slippe væk franaturgassen. Eksempelvis bygges der ueffektive og dyrere biomasse kraftvarmeværker, somsamfundsøkonomisk er meget dårligere end en biomassekedel, og naturgasværkerne bygge små ogforholdsvis dyre biomassekedler i forbindelse med udstykning af nye boligområder. Der kan laves langtbedre løsninger (samfundsøkonomisk, selskabsøkonomisk og brugerøkonomisk) hvis der kom fritbrændselsvalg, gerne med en grænse på f.eks. 1 MW.

Et mere fleksibelt elsystemNår det blæser meget, så produceres der meget vindmølleel. Men når det blæser og er koldt, så er derogså brug for meget varme, så naturgas kraftvarmeværkerne producerer samtidigt meget varme OG EL,hvilket får el prisen til at falde, og nogle gange må vi eksporterer denne el til nabolandende for 0 kr.Nogle gange kan naturgas kraftvarmeværkerne naturligvis lade vær med at producerer el (når prisen ermeget lav), men så bliver varme produceret på naturgaskedler, og dermed brændes der højkvalitetsfossilt brændsel af uden at det produceres el.

Først og fremmest: