Det Energipolitiske Udvalg 2009-10, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10, Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
EPU Alm.del Bilag 36, FLF Alm.del Bilag 27, MPU Alm.del Bilag 74
Offentligt
KLIMASTRATEGI FORØKOLOGISK JORDBRUGMålsætninger, indsatsområder og virkemidler forbedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug
VI KAN GØRE DET BEDREØkologisk jordbrug har i dag markante fordele i forhold til klimaet. Men vi har også væsentlige udfor-dringer, som vi er i gang med at tage op. Økologisk Landsforenings klimastrategi skal sætte turbo påøkologisk landbrugs bidrag til klimaløsninger, og samtidig udvikle økologisk produktion videre i for-hold til natur, energi, sundere fødevarer, og en frugtbar jord.Forskning viser at:•økologisk jordbrug har et massivt potentiale til at bindeluftens kuldioxid (CO2) i jorden og samtidig forbedre ogøge jordens frugtbarhed og biodiversiteten•økologisk jordbrug har en lavere udledning af drivhusgaspr. ha. end konventionelt jordbrug•økologisk produktion af fødevarer sammenholder ogintegrerer hensyn til miljø, natur, dyrevelfærd, produkt-kvalitet og klima•med forbedrede metoder vil økologisk jordbrug være etoplagt virkemiddel til at mindske landbrugets negativepåvirkning af klimaetPå klimaområdet har landbruget et stort ansvar, og er-hvervet skal foretage en markant bevægelse fra at væreen del af problemet til at være en del af løsningen. Øko-logisk jordbrug går foran og er allerede nu i gang med atløse problemerne. Men vi har også udfordringer, som vihar meget fokus på og arbejder intenst med. Målt pr. kgprodukt er økologisk produktion ikke bedre pga. lavereudbytte pr. ha., og det ændrer vi på med denne klimastra-tegi.I økologisk jordbrug har vi en praksis og nogle centraleindsatsområder, som på hver sin måde understøtter kra-vene til et klimavenligt landbrug. Økologisk jordbrug har:•bedre kvælstofhusholdning og mindre påvirkning af mil-jøet•mere frugtbar jord med større opbygning af kulstof•mere plads til naturen og mere robust produktion i for-hold til ekstremt vejr og erosion•mindre forbrug af fossil energi, herunder energi til kunst-gødning og pesticiderKlimaudfordringen kræver, at vi forener, integrerer og styr-ker vores indsatsområder for økologisk jordbrug i en samletstrategi. En sådan klimastrategi løfter ganske enkelt deneffekt, som økologisk landbrug har på alle disse væsentligeparametre og udfordringer. Dermed sætter strategien øko-logi i front i forhold til klimaet.I dette hæfte kan du først læse om hvilke indsatser, Øko-logisk Landsforening satser på, heraf nogle, der alleredeer sat i gang. Bagerst i hæftet kan du læse om de politiskeinitiativer, som vi finder nødvendige for virkelig at sætteturbo på økologisk jordbrugs bidrag til klimaløsninger ogflytte landbruget i klimavenlig retning.
KLIMAUDFORDRINGEN KRÆVER,AT VI FORENER, INTEGRERER OGSTYRKER VORES INDSATSOMRÅ-DER I EN SAMLET STRATEGI
[2]
ØKOLOGISKE LANDMÆND VIL1udfase brugen af fossilenergi senest i 2025
2sænke forbruget af energimarkant ved hjælp af ener-giregnskaber og handle-planer
3producere markant merevedvarende energi – mereend vi selv bruger
FARVEL FOSSIL ENERGI
SÆNK ENERGIFORBRUGET
PRODUCER VE
4binde kulstof i jorden ogdermed reducere CO2i at-mosfæren, fremme jordensfrugtbarhed og den biolo-giske mangfoldighed
5gennemføre naturplaner, såøkologiske landbrug får fle-re hegn, læbælter og vildt-striber, som binder CO2oggiver flere levesteder forvilde dyr og planter. Vi vilsikre, at den naturlige ba-lance i landbrugets øko-sy-stem kan fortsætte trodsforandringer i klimaet
6forbedre håndtering ogudnyttelse af husdyrgød-ning, grøngødning og ef-terafgrøder, bl.a. med bio-gasteknologi, så udslip afdrivhusgasser minimeres,og vi får et højere udbyttei afgrøderne
BIND DIT KULSTOF
MERE NATUR
GØDNING TIL BIOGAS
7forbedre balancen mellemhusdyrproduktion og plan-teproduktion og fremmeen kost med mere grønt ogmindre kød
8mindske tab af kvælstof,så miljøet beskyttes modnitrat og klimaet beskyttesmod lattergas
9sikre at jorden plejes gen-nem den nyeste teknologitil skånsom behandling,tilførsel af organisk mate-riale og sunde sædskifter,så jorden udleder mindreklimaskadelige drivhusgas-ser
SPIS GRØNT
MINDSK N-OVERSKUD
PLEJ JORDEN
[3]
SÅDAN MINDSKER VIUDLEDNING AF KULDIOXID (CO2)INDSATSOMRÅDE VIRKEMIDLEREnergiforbrugØkologiske landmænd vil udfase brugen af fossil energi (olie, kul og naturgas)i produktionen og i deres boliger. Økologiske landmænd vil• købe grøn strøm produceret med vedvarende energi, bl.a. hos økologiskelandmænd,• bruge el-, biogas- og ethanoldrevne køretøjer og markredskaber• bruge vedvarende energi til tørring af korn, hø, m.v.• udnytte flis, træpiller og varmepumper som alternativ til fossil energi.Fødevareproduktion koster energi, men økologiske landmænd vil gå forrest,når det drejer sig om energibesparelser. Økologiske landmænd vil• få lavet et energiregnskab og en handlingsplan for at blive mere energief-fektive• investere i energieffektive anlæg ved ny- og geninvesteringer• udvikle strategier for energibesparelser for diesel, olie, elektricitet ogandre energiformer.Økologiske landmænd vil udnytte de muligheder, der er på bedriften til atproducere vedvarende energi. Mulighederne kan f.eks. ligge i store tagfladerog jordarealer. Derfor vil vi fremme investeringer i:• solvarme, solceller og vindmøller, herunder husstandsmøller• biogasanlæg, der udnytter husdyrgødning, grøngødning, efterafgrøder ogoverskudsgræs. Også græs fra naturplejearealer og sikker biomasse fraøkologisk fødevareindustri og forbrugere kan bruges i biogasanlæg• energiafgrøder i bæredygtigt samspil med produktion af fødevarer. Detkan f.eks. være energi-pil i hønsegårde og i folde med udendørs sohold.I samarbejde med energiselskaber vil økologiske landmænd udvikle og sælgegrøn strøm og fremme investeringer og produktion af vedvarende energi påvore landbrug.Landbruget har et stort uudnyttet potentiale til at binde CO2fra atmosfæreni jorden. Økologiske landmænd vil øge kulstofindholdet i jorden, også for atfremme frugtbarheden og den biologiske mangfoldighed i muldlaget. Derforvil vi:• arbejde for at alle økologer har et sædskifte, der binder kulstof i jorden –og vi vil udvikle et værktøj til at måle det• fremme øget brug af efterafgrøder og grøngødning, herunder flerårigeenergiafgrøder• stoppe jordbearbejdning (pløjning) af kulstofrige lavbundsjorder og stoppedræningen af dem, og i stedet bruge arealerne til græsning, bioenergieller natur• holde fast i, at mest mulig halm bliver tilført og nedmuldet på markernefor at tilføre kulstof• undlade afbrænding af gødningsfibre. I stedet vil vi udnytte gødningen tilproduktion af biogas og kompost, og vi vil føre det overskydende kulstoftilbage til jorden• sikre, at importeret foder ikke kommer fra afskovede eller nyopdyrkedearealer i andre lande• udvikle metoder til reduceret jordbearbejdning.
MÅLSÆTNINGØkologiske landmænd vil ud-fase brugen af fossil energisenest i 2025.
Energibesparelser
Økologiske landmænd vil sæn-ke energiforbruget markantgennem energiregnskaber oghandleplaner for energibespa-relser.
Energiproduktion
Økologiske landmænd vilproducere markant mere ved-varende energi – mere end viselv bruger.
Kulstofbinding
Økologiske landmænd vil bindekulstof i jorden og fremmejordens frugtbarhed og biolo-giske mangfoldighed (biodi-versitet).
[4]
Natur
Økologisk landbrug er helt afhængigt af, at naturen har evnen til at spillesammen med produktionen – bl.a. i form af naturlig regulering af skadedyrog sygdomme i afgrøderne. Samtidig har naturen brug for mere plads for atkunne følge med forandringerne i klimaet. Derfor vil økologiske landmænd:• udarbejde og gennemføre naturplaner for at få flere hegn, læbælter, kor-ridorer og biotoper (naturlige levesteder for dyr og planter) i og omkringmarkerne• øge beplantningen på vore ejendomme• arbejde for, at naturen får mere plads i det danske landskab, og at øko-systemets gratis tjenester bliver værdsat og prioriteret i politiske ogøkonomiske beslutninger.
Økologiske landmænd udviklernaturplaner og fører dem ud ilivet, så økologiske landbrugfår flere hegn, læbælter oglevesteder for vilde dyr ogplanter. Vi vil sikre, at den na-turlige balance i landbrugetsøko-system kan fortsættetrods forandringer i klimaet.
DER KAN PRODUCERES ENER-GI PÅ BEDRIFTEN – F.EKS. VEDHJÆLP AF SOLCELLER
SÅDAN REDUCERER VIUDLEDNING AF METAN (CH4)INDSATSOMRÅDE VIRKEMIDLERHåndtering af hus-dyrgødningØkologiske landmænd vil bruge den nyeste teknologi til at begrænse metan-udledning fra husdyrgødning. Derfor vil vi:• sikre, at alle gylletanke er overdækkede og lagre med fast gødning er luft-tætte, for at undgå udslip af drivhusgasser• sikre at gyllelagre under stalde hyppigt tømmes ud i gylletanken• køle gyllen med varmepumpe, hvor det er relevant• omsætte gylle og fast gødning i biogasanlægØkologiske landmænd anbefaler sund kost med mindre kød og mere grønt,bl.a. for at sænke udledning af metan fra husdyr. Derfor vil økologiske land-mænd :• fortsætte med at have et stort areal pr. dyreenhed• fremme at produktionen med husdyr er klimavenlig, ved at der altid bin-des kulstof i jorden med græs i sædskiftet• øge udnyttelsen af foderet til økologiske husdyr, bl.a. med flere og nyeafgrøder med en bedre sammensætning af protein (aminosyrer)• udvikle nye økologiske produktionssystemer med vegetabilsk gødning(grøngødning, biogasgødning m.m.).
MÅLSÆTNINGØkologiske landmænd vilforbedre håndtering og udnyt-telse af husdyrgødning, bl.a.med biogasteknologi, så udslipaf drivhusgasser minimeres.
Størrelsen af denanimalske produk-tion
Økologiske landmænd vilforbedre balancen mellemhusdyrproduktion og plante-produktion, og fremme en kostmed mere grønt og mindrekød.
[5]
SÅDAN REDUCERER VIUDLEDNING AF LATTERGAS (N2O)INDSATSOMRÅDE VIRKEMIDLERGenereltDen største del af landbrugets klimapåvirkning skyldes omsætning af kvæl-stof til lattergas. Derfor vil økologiske landmænd:• reducere tab af kvælstof på bedrifterne• bruge grønt regnskab og lave handlingsplaner for at mindske tabet og øgeudnyttelsen af kvælstof• sikre lufttæt opbevaring af fast og flydende husdyrgødning• omsætte gylle og fast gødning i biogasanlæg, så snart det er praktisk ogøkonomisk muligt• sikre at omsætning af kompost sker med teknologi, hvor der er lavestmulig udledning af ammoniak og lattergas• udnytte afgrøderester, herunder efterafgrøder og grøngødning, til biogas• forbedre jordstrukturen, så en mere porøs jord med mindre udledning aflattergas opnås. F.eks. ved at bruge den nyeste teknologi til faste køresporog reducere den tunge trafik – bl.a. ved at bruge udtrækssystemer tiludbringning af gylle og udvikle metoder til reduceret jordbearbejdning.
MÅLSÆTNINGØkologiske landmænd vilmindske tab af kvælstof, såmiljøet beskyttes mod nitrat,og klimaet beskyttes modlattergas.Økologiske landmænd vilforbedre håndtering og udnyt-telse af husdyrgødning, grøn-gødning og efterafgrøder, bl.a.med biogasteknologi. Dervedminimerer vi udslip af driv-husgasser, og vi får et højereudbytte i afgrøderne.Økologiske landmænd vil sikreat jorden plejes gennem dennyeste teknologi til skån-som behandling, tilførsel aforganisk materiale og sundesædskifter.
Håndtering af hus-dyrgødning
Håndtering af af-grøderesterJordstruktur
BIOGASANLÆG KAN UDNYTTEHUSDYRGØDNING, GRØNGØDNING,EFTERAFGRØDER OG OVERSKUDS-GRÆS
[6]
HVAD GØR ØKOLOGISK LANDSFORENING?Vi er allerede i gang med at udvikle økologisk jordbrug på alle væsentlige områder for klimaet. Her ser du et udvalg afvores klimaudviklingsprojekter
BEDRE KORNUDBYTTER SKAL ØGE KLIMAVENLIGHEDNår økologiske landmænd øger deres udbytter på marken, falder udledningen afdrivhusgasser pr. kg høstet afgrøde. I dette projekt vil vi med analyser, fokusgrup-per og evalueringer sætte fokus på, hvad økologiske landmænd kan gøre for atforbedre udbytterne.Projektet bliver sat i gang i 2010.
EFFEKTIV NATURFREMME– FORDI VI ER AFHÆNGIGE AF NATURKlimaforandringer er brutale ved naturen – men økologien er skånsom. Projektetskal fremme biotoper (levesteder) for agerlandets vilde dyr på og omkring øko-logiske marker. Målene er mere natur og kulstoflagring i økologisk planteproduk-tion. Med aktive, målrettede tiltag som vildtstriber, billebanker m.m. skal projektetgive bedre forhold for bestemte dyrearter, som er i stærk tilbagegang – f.eks. lær-ker, agerhøns, harer, dagsommerfugle og bier.Projektet bliver sat i gang i 2010.
BIOMASSE OG RECIRKULERINGFREMMER CO2-NEUTRAL ENERGIProjektet skal fremme økologisk biogas som et værktøj, der kombinerer reduk-tion af drivhusgasser, større miljøbeskyttelse, bedre økologisk produktion, størreselvforsyning med næringsstoffer og produktion af vedvarende energi. Vi vil un-dersøge en række økologiske landbrug for at se, om det vil være økonomisk ogøkologisk fornuftigt for dem at gå ind i produktion af biogas og økologisk gødning.Desuden vil vi undersøge, om grønt køkkenaffald og andre former for biomassefra offentlige institutioner og virksomheder kan indgå i produktionen af økologiskbiogas og gødning.Projektet har sin egen hjemmeside på www.okologi.dk/biogas og er sat i gang i2009.
KULSTOFSKOLEN – SÅ KA’ VI LÆRE DET!Projektet skal fremme et klimaneutralt økologisk landbrug ved at give konkreteanvisninger på, hvordan bedrifterne både kan bruge vedvarende energi og sparepå energien. I projektet vil vi udvikle en prototype på et enkelt og brugervenligtværktøj til at beregne CO2-udledningen på den enkelte bedrift. Værktøjet blivertestet i praksis på 10 økologiske bedrifter. Med dette projekt vil vi fremme kulstof-lagringen i økologisk jordbrug ved at formidle viden om, hvordan forskellige æn-dringer af driften påvirker lagring og tab af kulstof i jorden.Projektet har sin egen hjemmeside på www.okologi.dk/kulstofskolen og er sat igang i 2009.
REDUKTION AF UDLEDNING AF DRIVHUSGASSERMed udgangspunkt i fire udvalgte gårde demonstrerer vi de muligheder, som detøkologiske landbrug har for at reducere udledningen af drivhusgasser. Især vil viafdække de tiltag, der bedst kan passe sammen med andre hensyn, der skal tageshøjde for i en planlægning af driften.Projektet skal motivere økologiske landmænd til at udlede færre drivhusgasserfra deres produktion. Desuden skal det skaffe mulighed for, at man kan vurdereeffekten af økologisk drift sammenholdt med konventionel drift.Projektet har sin egen hjemmeside på www.okologi.dk/drivhusgas og er sat i gangi 2009.
[7]
FAREFOLDE MED ENERGIPIL TIL SØER,SAMT BEDRE SÆDSKIFTER TIL SØERI projektet tester vi produktion af piletræer til vedvarende energi i et nyt konceptmed økologisk svineproduktion. Målet er at kombinere dyrkning af pil til energimed økologisk sohold i et system, som er velfungerende både arbejdsmæssigt ogi forhold til miljø og dyrevelfærd.I projektet indgår et nyt sædskifte, hvor næringsstofferne bliver udnyttet bedreog dermed belaster miljøet mindre. Mere præcist skal overskuddet af nærings-stoffer reduceres gennem højere udbytter og mindre indkøb af foder.Projektet er sat i gang i 2009.
ØKOLOGISK BIOGAS I BORDING– FØLG DANMARKS FØRSTE ØKOLOGISKE BIOGASANLÆGMed dette projekt vil vi demonstrere synergi mellem produktion af økologiskefødevarer og biogas på det første biogasanlæg i Danmark, som drives på basis afbiomasse fra økologisk dyrkede afgrøder. Vi vil demonstrere hvordan biomasse-omsætningen foregår, energi- og gødningsudbytte m.v.Projektet skal levere dokumentation for, hvor meget anlægget reducerer fordamp-ning af ammoniak, udvaskning af kvælstof og lugtgener fra udbragt gødning.Desuden skal projektet vise, at anlægget gør landmanden i stand til at blive selv-forsynet med økologisk gødning, uden at han har eget husdyrhold.Projektet bliver sat i gang i 2010.
KLIMAHANDLINGSPLANER PÅ ØKOLOGISKE BEDRIFTERMed dette projekt vil vi sikre det økologiske landbrug en førerposition indenforklimaområdet uden at gå på kompromis med miljø- og dyrevelfærdsaspekter. Pro-jektet udvikler og afprøver et koncept for rådgivning, som hjælper de økologiskelandmænd til at mindske deres udslip af drivhusgasser fra mark og stald, reduce-re energiforbruget samt øge kulstoflagringen i jorden. Projektet er meget praktiskorienteret og vil foregå i tæt dialog med 15 landmænd.Projektet bliver sat i gang i 2010.
FOKUSOMRÅDE: ENERGI OG KLODENS KLIMAØkologisk Landsforening vil fremme økologernes ansvar for at tage aktivt stillingtil alle udfordringer vedrørende energiforbrug og menneskeskabte klimapåvirk-ninger.Foreningen vil aktivt iværksætte tiltag, der bidrager til, at økologiske landmændog forbrugere af økologiske varer tager del i ansvaret for at begrænse menneske-skabte klimaændringer, samt at produktion og forarbejdning lever op til forenin-gens værdigrundlag vedrørende energi.Fokusområdet blev vedtaget på Økologisk Landsforenings generalforsamling i2008.
Man kan bestille Økologisk Landsforenings nyhedsbrev om fokusområdet påwww.okologi.dk/klimafokus
[8]
ØKOLOGISKE VISIONER/ 1KULSTOF-VISIONEN: I økologisk jordbrug bindes kulstof fra atmosfæren i jord og planter, samtidig medvi leverer gødning, energi og fødevarer – samt øger naturens råderum og positive medspil til landbru-get.sædskifter end i konventionelle. Ifølge forsøg fra RodaleInstitute, USA, kan økologiske jordbrugsmetoder bindeop mod 40 pct. af det CO2, der er udledt i atmosfæren.Økologisk dyrkning er dermed et kraftfuldt værktøj til atmindske klimaforandringer. Samtidig forbedrer vi jordensfrugtbarhed og produktionsevne på både kort og langsigt.Yderpunkterne for frugtbarheden er ørken og pottemuld.Økologiske metoder fører os mod pottemulden. Vi vilogså skabe mere plads til naturen. Blandt andet fordivi er afhængige af, at naturen selv holder mængden afskadedyr nede, og at det naturlige øko-system i jordener intakt.Kulstof er livets byggesten, og økologisk jordbrug har etstort potentiale for at binde kulstof i jord og planter. Der-ved bliver indholdet af CO2i atmosfæren mindre. Danskeberegninger viser, at på grund af økologernes brug aforganisk gødning, kløvergræs og efterafgrøder bliverder årligt bundet 6-700 kg mere CO2pr. ha i økologiskeEn løs og bekvem jord er afgørende for den økologiskedriftsform. Når jorden er mere porøs, vil der dannes min-dre lattergas, når vi gøder. Flerårige afgrøder til foder,energi og gødning vil forbedre strukturen. Vi vil ogsåbruge nye teknologier som faste kørespor og satellitsty-rede selvkørende robotter.
ØKOLOGISKE VISIONER/ 2ENERGI-VISIONEN: Økologisk jordbrug bliver uafhængig af fossil energi senest i 2025, og økologiskjordbrug producerer selv mere energi, end der bruges.Nye brændsler som 2. generations ethanol vil erstattediesel og benzin. El- og biogasdrevne maskiner og trakto-rer er også en mulighed, der nærmer sig. Elektricitet ogvarme bliver de første energiformer, hvor økologisk jord-brug skifter til vedvarende energi.Der er et stort potentiale for at producere energi i land-bruget, men det bør ske uden at tære på kulstofpuljen ijorden. Derfor indgår halm ikke i produktionen af energifra økologiske landbrug.I stedet kan forbrug og produktion af energi i økologisklandbrug se sådan ud i 2025 (opgjort i Peta Joule):Energiforbrug ved en fordobling af det økologiske areal i 2025:Energiproduktion:Biogas af al opsamlet husdyrgødningBiogas af 44.000 ha grøngødning og naturplejearealHusstandsmøller på 25 pct. af de økologiske ejendommeBiomasse fra hegn og beplantning ved svine- og fjerkræproduktion (10.000 ha)I altOverskud5,0 PJSamlet set vil økologisk jordbrug bidrage til et overskudaf energi, og til at der bliver lagret mere kulstof i jorden,end der forsvinder.
1,0 PJ2,0 PJ0,6 PJ1,7 PJ5,3 PJ0,3 PJ
[9]
ØKOLOGISKE VISIONER/ 3KVÆLSTOF-VISIONEN: Økologisk jordbrug vil fra 2021 alene basere landbrugsproduktion på kvælstoffra den biologiske kvælstoffiksering og fra recirkuleret biomasse.Økologisk jordbrug henter kvælstof fra luften gennembælgplanternes symbiose med bakterier i rodknoldene –den biologiske kvælstoffiksering. Derfor er kunstgødningikke nødvendig i det økologiske system. I dag importereskonventionel husdyrgødning, men det kan erstattes medbiogasgylle, som produceres ud fra kløvergræs. Kløver-græs i 25 pct. af sædskiftearealet på den enkelte gårder nok til at gøre den nuværende import af konventionelhusdyrgødning overflødig. Udbyttet bliver det samme,men oveni kommer energiudbyttet i form af biogas.Kunstgødning er meget energikrævende at fremstille,og der udledes lattergas, når kunstgødning bruges påmarken. Biologisk kvælstoffiksering drives ved hjælp afsolenergi (planternes fotosyntese), og samtidig byggeskulstof op i jorden. Der dannes ikke lattergas ved denbiologiske kvælstoffiksering.Vores vision er, at økologisk landbrug bliver uafhængig afkvælstof i husdyrgødning fra det konventionelle landbrug,hvor kunstgødning bruges. Det vil også give større moti-vation til at udnytte vore gødningsressourcer væsentligtbedre end i dag, og dermed får vi mindre tab af kvælstoftil vandmiljøet.
ØKOLOGISKE VISIONER/ 4BIOGAS-VISIONEN: Biogas vil være en samlet driver for større økologisk omlægning, mere kulstofbin-ding, højere udbytter, mere naturpleje, mindre klimapåvirkning og mindre tab af kvælstof fra økologiskdyrkning.Biogasteknologien er et afgørende værktøj for at styrkeøkologisk landbrugs succes som klima- og miljøvenligtlandbrug. Men også når vi skal omlægge en større del afdet almindelige landbrug til økologisk drift, spiller biogasen afgørende rolle.I regeringens plan Grøn Vækst forventes det, at 15 pct.af det danske landbrugsareal vil blive dyrket økologisk i2020 - svarende til ca. 384.000 ha. Heraf forventes enstor del at blive dyrket på planteavlsbrug, og mange afplanteavlsbrugene har ikke mulighed for at blive forsy-net med gødning fra husdyr. De vil derimod få kvælstofleveret fra 100-150 biogasgårdanlæg eller små fælles-anlæg. Det indebærer så, at planteavlsbrugene bruger20 pct. af sædskiftet til flerårige energiafgrøder til bio-gasanlæggene, og at man også udnytter biomasse franaturplejearealer.Biomasse fra i alt 44.000 ha vil være tilstrækkeligt rå-stof til biogasanlæggenes produktion af energi. Samtidigvil denne biomasse give en mobil gødningsressource,der svarer til ca. 7.000 tons kvælstof – eller næsten dob-belt så meget kvælstof, som hidtil er importeret somkonventionel husdyrgødning til økologisk jordbrug. Denårlige produktion af energi vil være ca. 2,0 Peta Joule,hvilket svarer til 40 pct. af det økologiske landbrugsenergiforbrug i 2020.Hidtil har økologisk dyrkning været afhængig af hus-dyrgødning, og dermed ville mere økologi i Danmarkbetyde, at vi skulle have flere husdyr. Men nu arbejdervi for at kunne dyrke økologisk med færre husdyr vedhjælp af biogas. I konventionelt landbrug bruges biogastil at få flere husdyr.
[ 10 ]
POLITISKE INITIATIVERØkologisk Landsforening vil aktivt skabe nye handlemuligheder, for at de økologiske landmænd kan gåforrest i udviklingen af klimavenligt landbrug og fødevarer.MEN der er brug for handling fra politisk side for at fremme udviklingen. Der er behov for disse initiativer:
MILJØORDNINGER SKALSTYRKES SOM KLIMA-REDSKABFra 2011 foreslås det, at landmænd skal have udarbej-det en klimahandlingsplan for bedriften for at modta-ge Miljøbetinget (MB) tilskud. En klimahandlingsplan inde-holder en 360 graders analyse af landmandens mulighederfor at lave forbedringer på bedriften, som er til gavn forklimaet. Planen skal være handlingsorienteret og indeholdeen præcis prioritering af anbefalinger til indsatsområder,f.eks. inden for kvælstofhusholdning, energibesparelser,energiproduktion og naturindsats. Planen skal gøre detmuligt for landmanden at se, hvad der giver størst klimaef-fekt. Det skal være muligt at søge tilskud til at få lavet enklimahandlingsplan. Forslaget vil sikre, at alle økologiskelandmænd får lavet en klimahandlingsplan. For bedrifter,der har fået udarbejdet en klimahandlingsplan, skal dervære mulighed for at søge støtte til de investeringer, der erprioriteret i planen.
1
dyrkning af energiafgrøder. Dvs. fra flerårige afgrøder somkløvergræs, græs, lucerne og andre afgrøder, der i forvejener gode til at binde kulstof i jorden og ikke kræver sprøjt-ning. Prisen for biogas-el fra disse kilder skal sættes op til90 øre pr. kWh i Folketingets næste energiforlig. ØkologiskLandsforening foreslår desuden, at der sættes forsøg igang med højere garantipriser for el fra solceller. Det vilfremme udvikling af solcelle-branchen.
PENGE TIL FORPROJEKTERTIL BIOGASANLÆGLandmænd skal kunne søge et beløb til at få gennem-ført et forprojekt, der belyser økonomi, teknik og land-brugsmæssige forhold ved at investere i biogas. Betingelsenfor at få et forprojekt skal være, at det skal understøttemålene i Grøn Vækst. Dvs. det skal dreje sig om biogas fralandbrugets egen biomasse (husdyrgødning, afgrøder) samtudnyttelse af biomasse fra plejekrævende natur-områder.
5
DET SKAL VÆRE NEMMERE OGBILLIGERE AT KØBE GRØN ENERGIForholdet mellem forskellige afgifter på energi skallaves om, så det bliver dyrere at forbruge sort energiog samtidig billigere at forbruge energi fra vedvarendekilder. Det kan f.eks. ske ved, at afgifter reduceres ellerfjernes, når forbrugeren køber grøn strøm. Hvis markedetskal hjælpe os til at få en større produktion af vedvarendeenergi, bl.a. fra økologiske landbrug, så er dette det mind-ste, man kan forlange. Desuden skal der mere oplysning udtil borgerne om, hvordan man handler klimavenligt, når mankøber energi, både privat og til erhverv.
2
MERE NATUR – FOR VORES SKYLDNaturen er en vigtig medspiller i klimaindsatsen ogkommer samtidig under pres fra klimaændringer.Arealet med natur i Danmark bør øges markant. Økolo-gisk Landsforening foreslår, at 430.000 ha. landbrugsjord,primært marginaljord, tages ud af omdrift og udlægges tilskov, afgræsning, hø-slæt eller flerårige energiafgrøder.Ordninger under Landdistriktsprogrammet skal sikre, atlandmænd bliver honoreret for at pleje naturen.
6
FLERE AFGRØDER TIL BÆREDYGTIGPRODUKTION AF ENERGI, GØDNINGOG KULSTOFBINDING
MERE GENBRUG AF VIGTIGENÆRINGSSTOFFER SKAL SKÅNE KLIMAET
7
3
Energiafgrøder er ikke bare pil, som kan give andreproblemer for naturen. Fødevareministeriets støt-teordninger til energiafgrøder skal fremme flerårige sprøj-tefrie afgrøder, som kan binde kulstof i jorden og øge frugt-barheden, øge naturindholdet, samle kvælstof fra luften,og som samtidig bruges til produktion af energi. Med andreord bør dyrkning af flerårige blandinger af græs og bælg-planter (kløvergræs, lucerne m.v.) til energi og grøngødningfremmes, da det forener klimahensyn med indsatsen fornatur, jordens frugtbarhed og grundvandets kvalitet.
Husholdningsaffald og andet grønt affald bør ikkebrændes i forbrændingsanlæg, men behandles i bio-gasanlæg og hygiejniseres, så skadelige organismer gøresikke-skadelige. Derefter skal biomasse og næringsstofferreturneres til landbruget. Det giver en højere udnyttelse afenergien end ved forbrænding, og det giver et bæredygtigtog energirigtigt kredsløb. Økologisk Landsforening foreslår, atder udarbejdes en handlingsplan for, hvordan mere organiskbiomasse fra samfundet kan genanvendes på landbrugsjord.
BAN VEJEN FOR MERE VEDVARENDEENERGI PÅ LANDBRUGSEJENDOMME
HØJERE AFREGNINGSPRIS FORENERGI FRA SOLCELLER OG BIOGASPrisen for el og gas fra biogasanlæg er for lav til atsikre, at der sker den udbygning af vedvarende energi,som er målet i regeringens »Grøn Vækst«-strategi. Garanti-prisen for energi fra biogas skal forhøjes, når gassen stam-mer fra bedrifternes egen husdyrgødning og fra bæredygtig
8
4
Økologisk Landsforening ønsker, at økologiske land-brug bidrager til mere vedvarende energi fra vindmøl-ler, solceller, biogas og andre energianlæg. Der skal derfornedsættes et udvalg, der ser på muligheder og barrierer foren øget produktion af vedvarende energi fra landbrugsejen-domme. Herunder mulighederne for at forbedre lokalt ejer-skab og opbakning til lokal produktion af vedvarende energi- eksempelvis husstandsmøller, som vi forventer en langtstørre udbredelse af.
[ 11 ]
NATUR
KVÆLSTOF
GØDNING
Økologisk jordbrug har i dag markante fordele i forhold tilklimaet, men vi har også væsentlige udfordringer, som vier i gang med at tage op. Økologisk Landsforenings klima-strategi skal sætte turbo på økologisk jordbrugs bidrag tilklimaløsninger. Vi har de rigtige instrumenter at spille på,og vi vil bygge videre på vores styrker for at skabe verdensmest klimavenlige jordbrug. Strategien vil samtidig giveekstra bonus for økologisk jordbrugs allerede markante ind-sats for natur, miljø, dyrevelfærd, sundere kost og en merefrugtbar- og klima-robust jord.Klimastrategien for økologisk jordbrug skal bringe os ind ien ny tidsalder, hvor helhedssynet er fremtrædende, og derer balance og synergi mellem vores natur og klima, - frugt-barheden og kulstofbindingen i jorden øges i samme takt,og vi udnytter vores gødning og kvælstof optimalt, effektivtog bæredygtigt.GØDNINGer nødvendig for at få en høj og effektiv produk-tion, og der forsyner vi os selv medKVÆLSTOFud af »den
LÆS MERE PÅ WWW.OKOLOGI.DK/KLIMAI Økologisk Landsforening arbejder landmænd, virksomheder og forbrugeresammen for at styrke økologi. Godt for dig, for dyrene og for miljøet!
FTOLSKU
JORD
blå luft« med bælgplanernes kvælstoffiksering. Vi udfaserkonventionel husdyrgødning og bruger fremover endnumere biologisk kvælstoffiksering i bælgplanter samtidigmed, at vores tab afKVÆLSTOFtil miljøet og klimaet mini-meres.JORDENSfrugtbarhed og aktive synergi medNATURENSmekanismer og processer er elementært i den økologiskeproduktion, og bådeJORDENogNATURENspiller en aktivrolle i vores klimastrategi.KULSTOFskal bindes iJORDENog i jordens liv for atmindske indholdet af CO2i atmosfæren. Brænder viKUL-STOFFETfra jordens puljer af, får vi CO2-neutralENERGI.Vi balancerer de to formål tankefuldt, så vi ikke brændermereKULSTOFaf, end at vi fortsat kan øge JORDENSkulstofindhold og frugtbarhed til gavn for fremtidige gene-rationer.
GIEREN
PÅ DISSE SEKS OMRÅDER AGERER VI MEDHELHEDSSYN OG BALANCE FOR AT VINDEKAMPEN MOD KLIMAFORANDRINGER.
TEKST: MICHAEL TERSBØL • FOTO: FAGLIGT TEAM, ØKOLOGISK LANDSFORENING OG COLOURBOX • LAYOUT: WWW.PH7.DK • TRYK: GP-TRYK. DENNE TRYKSAG ER SVANEMÆRKET
