Det Energipolitiske Udvalg 2009-10
EPU Alm.del Bilag 353
Offentligt
882161_0001.png
882161_0002.png
882161_0003.png
882161_0004.png
882161_0005.png
882161_0006.png
882161_0007.png
882161_0008.png

Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 –

samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra

Anne Grete Holmsgaard (SF) om en kommende lav-

energistandard for nye bygninger.

Spørgsmål Æ

Kan ministeren oplyse, hvornår der kommer en ny lavenergistandard, dersvarer til kravet om 75 pct.s lavere energiforbrug, som varslet af tidligereøkonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen i 2008?
19. august 2010

Svar:

IndledningJeg er blevet bedt om at redegøre for, hvornår der kommeren ny lavenergistandard, der svarer til kravet om 75 pct.’slavere energiforbrug.Som det fremgår af den energipolitiske aftale, som rege-ringen og et bredt flertal af Folketingets partier indgik i2008, skal energiforbruget i nye bygninger reduceres med25 pct. i 2010, 25 pct. i 2015 og 25 pct. i 2020 – i alt 75pct.I det nye bygningsreglement, BR10, som netop er trådt ikraft, har vi reduceret energirammen for nybyggeri med 25pct. Vi har indført en ny frivillig lavenergiklasse med enramme, der er 57 pct. lavere end før BR10. Den lavenergi-klasse bliver lovkrav i 2015.Der har henover sommeren været en debat i pressen om, atde danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøsenok. Det er ikke korrekt.
2/8
Med det nye bygningsreglement har Danmark nogle afverdens skrappeste energikrav til nybyggeriet. Det har vi i2010. Og det har vi i 2015, hvor det bliver et lovkrav iDanmark at bygge på niveau med det, der næsten svarer tilden frivillige tyske passivhus-standard.Så vi er meget ambitiøse i Danmark. Ikke blot med at op-stille langsigtede målsætninger – som en del andre landenu har gjort – men også med at omsætte dem til konkreteanvisninger og krav i vores bygningsreglement.
Plan for udarbejdelse af 2020-klassenDet var oprindeligt planen, som vi har meldt ud i strategienfor reduktion af energiforbruget i bygninger fra april 2009,at vi ville igangsætte en evaluering af erfaringerne fra delavenergibyggerier, der allerede er opført, og på den bag-grund melde en frivillig 2020-klasse ud i 2012.Men regeringen er meget ambitiøs på området. I lyset afdet ønske, erhvervet har rejst hen over sommeren om enendnu tidligere udmelding af 2020-klassen, har jeg derforbedt Erhvervs- og Byggestyrelsen om at igangsætte arbej-det med det samme og så hurtigt som muligt at udarbejdeen 2020-klasse i dialog med erhvervet.Der skal ikke være tvivl om, at jeg gerne ser, at dette ar-bejde bliver afsluttet så hurtigt som muligt. Men jeg læg-ger samtidig vægt på, at det kan lade sig gøre, at det er rea-
3/8
listisk, og at erhvervet bliver tæt inddraget i processen, sådet bliver en energiklasse, der rent faktisk kan bygges ef-ter, og som der er enighed om.Det svære er ikke at udmelde en ramme eller at kræve såstore reduktioner af rammen som muligt. Det svære er atpege på de materialer, byggemetoder og teknisk udstyrsom fx ventilation og pumper, der gør bygningsklassenbrugbar til at bygge efter og ikke for dyr.Samtidig skal vi sikre, at reduktionen af energiforbruget ibygninger tænkes sammen med energiforsyningen og gårhånd i hånd med sundt indeklima og arkitektonisk frihed.Jeg har nu sat arbejdet med at fastlægge en 2020-standard igang, og det er min forventning, at vi senest i foråret 2011– og jo før jo bedre – kan udmelde en 2020-klasse i byg-ningsreglementet.Dermed bliver Danmark et af de første lande i Europa, derfår defineret og fastlagt en så skrap energiramme i lovgiv-ningen. Og det vil give branchen i hvert fald 9 år til at ud-vikle nye innovative løsninger og produkter, inden ram-men bliver lovkrav. 9 år er altså rigtig god tid.Lad mig nu uddybe nogle af de forhold, der vil indgå i detarbejde, som vi nu har sat i gang for at få fastsat en ny2020-klasse i dialog med erhvervet.
4/8
Energikravene i bygningsreglementetBygningsreglementets krav til energiforbruget i nye byg-ninger er løbende blevet skærpet siden 1979, hvor vi forførste gang for alvor stillede krav til energiforbruget.Disse trinvise stramninger har betydet, at byggevareindu-strien løbende har udviklet nye løsninger til et lavere ener-giforbrug uden betydelige merudgifter for forbrugerne.Og stramningerne har betydet, at de danske krav til energi-forbrug i bygninger i dag er blandt de skrappeste i verden.Det vil de også være i 2015 og 2020.Formålet med at melde nye lavenergirammer ud i god tid,inden de bliver lovkrav, er at fremme innovation, så derkan udvikles og afprøves nye løsninger. På den måde erdet hidtil lykkedes at finde en balance med såvel ambitiøsesom rentable løsninger, når energirammerne er blevet lov-krav.Samtidig er det vigtigt, at nye frivillige energiklasser errobuste, så de ikke hele tiden skal ændres. Når vi melderen ramme ud, lægger vi os samtidig fast på en række pa-rametre, som erhvervet og forbrugerne skal kunne regnemed. Derfor er det vigtigt, at branchen, videninstitutioner-ne og myndigheder kan samles om en frivillig energiklas-se, så branchen har lyst og mod på at bruge den.
5/8
Energikravene består for det første af en energiramme,som er udtryk for, hvor meget tilført energi bygningen måbruge til opvarmning og køling af bygningen, opvarmningaf den nødvendige friskluft til ventilation, opvarmning afbrugsvand og i visse byggerier også belysning.For det andet består energibestemmelserne af krav til byg-ningens klimaskærm – dvs. ”skallen” – og de tekniske in-stallationer. Kravene skal sikre, at de bygninger, der bliveropført, også er gode og holdbare bygninger.Kravene går fx på, hvor meget varme, der må sive ud frabygningens klimaskærm, altså vægge, vinduer, tag, døre,gulv og fundament, hvor tæt bygningen skal være, og hvorgode tekniske installationer, der skal anvendes.For det tredje skal energikravene indtænke bygningensenergiforsyning. Hvor kravene til tilført energi og bygnin-gens komponenter skal sikre, at den enkelte bygning er op-ført hensigtsmæssigt, skal hensynet til energiforsyningensform sikre, at de bygninger, vi opfører, også er samfunds-økonomisk hensigtsmæssige.Med 2015-kravet kommer vores bygninger på niveau medde såkaldte passivhuse. Dermed får vi så energieffektivebygninger, at man ikke kan opnå en yderligere reduktionpå 25 pct. – altså 2020-kravet – alene ved fx at isolere bed-
6/8
re og anvende mere energieffektive ventilationsanlæg ellerandre installationer.Derudover skal vores bygninger, uanset hvor velisoleredede er, stadig have tilført energi til bl.a. ventilation og op-varmning af brugsvand.For at kunne melde en solid og fremtidssikret 2020-rammeud, bliver vi med andre ord nødt til at fastlægge, hvordanenergiforsyningen skal indgå i energirammen i 2020.Her skal vi også tænke os godt om, så vi sikrer, at dekommende krav til byggeriets energiforbrug også hængersammen med regeringens vision om en stadig begrænsningaf CO2-udledningen og på sigt et fossilfrit Danmark.IndeklimaSamtidig skal de bygninger, vi opfører i de kommende år,også gerne være bygninger, som danskerne rent faktisk øn-sker at bo i.Vi siger jo gerne, at bygningerne skal kunne stå i 100 år.Det kræver en god klimaskærm, og det kræver, at dekommende reduktioner af energiforbruget går hånd i håndmed et sundt og komfortabelt indeklima.I de tyske passivhuse er kravet til fx luftskifte noget lavere.Det betyder, at man kan spare energi og er måske rimeligt
7/8
i meget store huse, men det er ikke altid tilstrækkeligt til atsikre et sundt indeklima, specielt ikke i mindre boliger.En række af de nuværende danske forsøgsbyggerier er op-ført med dispensation fra bygningsreglementets krav til in-deklima. Det betyder, at der kan være indeklimaproblemeri forhold til at sikre gode og komfortable temperaturfor-hold og tilstrækkeligt luftskifte. Fx har nogle lavenergihu-se – både i Danmark og i udlandet – vist sig ofte at værefor varme om sommeren og for kolde om vinteren. I andrelavenergihuse kan de enkelte rum ikke opvarmes individu-elt.
OpsummeringSom jeg har skitseret, er der altså flere forhold der skalmedtages, når vi fastlægger den kommende 2020-energiklasse.Det er sådan set let nok at melde overordnede og uforplig-tende målsætninger ud. Men vi er mere ambitiøse end det.Derfor har jeg bedt Erhvervs- og Byggestyrelsen om, i dia-log med byggeerhvervet, materialeproducenter og viden-institutioner at udarbejde en frivillig 2020-klasse, der ud-mønter en reduktion af energiforbruget i bygninger på i alt75 pct.Ambitionen er, at 2020-klassen skal meldes ud så tidligt, at
8/8
den kan bidrage til innovation og produktudvikling i lav-energibyggerietogsamtidig er robust.Som sagt forventer jeg, at vi kan melde en frivillig 2020-klasse ud senest i foråret 2011, altså om godt et halvt årstid.Det vil sige, at der vil være 9 år, fra vi melder en frivillig2020-ramme ud, til den bliver lovkrav. Det giver god tidtil, at branchen kan udvikle nye løsninger og produkter.
Tak for ordet.