EPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 336: Opfølgning på aftalen om bedre integration af vind, fra klima- og energiministeren

Mindre kraftvarmeværkers overgang til markedsvilkårMed henblik på bedre at integrere vind i energisystemerne har partierne bagelpatronloven (V,K, DF, S, SF og R) indgået en politisk aftale om bedre integra-tion af vind.Et element i aftalen er, at energiaftalepartierne årligt orienteres om udviklingen imindre kraftvarmeværkers overgang til markedsvilkår.Aftalens udgangspunkt er analysen "Bedre integration af vind"1udarbejdet forEnergistyrelsen og Skatteministeriet i juni 2009. Denne analyse viste bl.a., at75% af de mindre kraftvarmeværker frivilligt er overgået til markedsvilkår i ste-det for 3-ledstarif. Et af formålene med analysen var at undersøge, om det varrelevant at afskaffe muligheden for 3-ledstarif. For løbende at kunne vurderedette, ønsker energiaftaleparterne en årlig orientering om udviklingen i mindrekraftvarmeværkers overgang til markedsvilkår fra Energinet.dk.Nærværende dokument viser udviklingen frem til 1. juni 2010.

Med virkning fra 1. januar 2005 blev der åbnet mulighed for, at decentralekraftvarmeværker mindre end 5 MW kunne vælge markedsvilkår som alternativtil afregning efter 3-ledstarif. Markedsvilkår indebærer, at værkerne skal sælgederes produktion i markedet og i tillæg hertil får de en støtte (grundbeløb), derer uafhængig af deres aktuelle produktion.Som et særligt vilkår i loven, har decentrale kraftvarmeværker mindre end 5 MWmulighed for at til- og fravælge markedsvilkår forstået på den måde, at hvis etværk vælger at gå på markedet, så skal værket forblive på markedsvilkårmindst ét kalenderår – herefter er det muligt for værket at vende tilbage til 3-ledstarif.Nedenstående figur viser, hvor mange værker (målt i MW), der har valgt mar-kedsvilkår og hvor mange, der er vendt tilbage til 3-ledstariffen i perioden 1.januar 2005 til 1. juni 2010.1

Figur 1:Tilslutning til markedsvilkår for mindre kraftvarmeværker 2005-2010Efter en forsigtig start ses tilslutning til markedsvilkår at stige fra slutningen af2006 og fremefter, og i efteråret 2008 opstår der et regulært ”boom”. Hele 118værker på tilsammen 142 MW valgte markedsvilkår med virkning fra den 1.oktober 2008. Årsagen til den markante tilgang i 2008 hænger sammen medmarkedsprisen for el. Lige indtil finanskrisen satte ind i slutningen af 2008, stegbrændselspriserne, herunder elpriserne, markant. Ved indgangen til 4. kvartal2008 var det således muligt for et værk på markedsvilkår at fastlåse afregnings-prisen for el i alle dagtimer på et niveau, der var højere end spidslastprisen i 3-ledstariffen.Det fremgår ligeledes af figuren, at antallet af værker, der er vendt tilbage til 3-ledstarif efter at have afprøvet markedsvilkårene, er meget beskedent. Overhele perioden drejer det sig om 8 værker på tilsammen 21 MW, heraf er hoved-parten vendt tilbage i 2009 og 2010. Det foreligger sædvanligvis ikke oplyst,hvorfor et værk forlader markedsvilkår, men som enkeltstående forklaring kannævnes, at ét værk har angivet anlægsudvidelse som årsag. Udvidelser af kraft-varmekapaciteten, nettilsluttet efter 21. april 2004, giver ikke øget støtte(grundbeløb), jf. elforsyningslovens §58, hvorfor produktion efter 3-ledstariffenbliver mere attraktiv i denne situation.

Nærværende redegørelse omfatter alene decentrale kraftvarmeværker mindreend 5 MW, der enten afregnes efter 3-ledstarif, jf. elforsyningslovens §58a, ellerfungerer på markedsvilkår og modtager grundbeløb, jf. elforsyningslovens §58.Den samlede bestand af disse værker pr. 1. juni 2010 i alt 364 værker på til-sammen 555 MW.Ud af denne bestand har 237 værker pr. 1. juni 2010 valgt markedsvilkår ogkapaciteten at disse værker udgør tilsammen 427 MW.

Tilbage på 3-ledstarif pr. 1. juni 2010 er dermed 127 værker på tilsammen 128MW.Målt på antal, er det således 65% af værker mindre end 5 MW, der har valgtmarkedsvilkår. Målt på effekten (MW) er markedsandelen oppe på 77%.Dette resultat markerer status quo i forhold til opgørelsen pr. 1. maj 2009, jf.rapporten ”Bedre integration af vind”.At aktivitetsniveauet har været lavt det sidste års tid kan ligeledes aflæses affigur 1 ovenfor – til- og afgang har været nogenlunde lige stor.Andelen af værker, der har valgt markedsvilkår er yderligere nuanceret i neden-stående figur, der viser tilslutningen i forskellige størrelseskategorier.

Figur 2:Andelen af mindre kraftvarmeværker på markedsvilkår pr. 1.6.2010Det fremgår heraf, at der ikke er nogen udpræget tendens til, at det er de stør-ste værker, der først og fremmest vælger markedsvilkår. Der ses at være bredrepræsentation i alle størrelsesgrupper. Mindste værk på markedsvilkår har iøvrigt en installeret kapacitet på 165 kW.En medvirkende årsag til det lave aktivitetsniveau er naturligvis de forholdsvislave elpriser, som er opstået i kølvandet på finanskrisen. Det betyder ikke, atfordelen ved at overgå til markedsvilkår er forsvundet – den er blot langt mindreiøjnefaldende end i efteråret 2008 umiddelbart før finanskrisen. Hvis man direk-te sammenligner økonomien i produktion til 3-ledstarif med produktion til spot-markedets priser samt grundbeløb, vil de to løsninger formentlig være økono-misk ligeværdige for øjeblikket, idet spotprisniveauet i 2010 ikke adskiller sigvæsentlig fra afregningen efter 3-ledstarif.

Det er imidlertid almindelig anerkendt, at der opstår en række nye, indbringendemuligheder, når værket først er på markedsvilkår i form af f.eks. prissikring afgrundbeløb og deltagelse i de forskellige markeder for systemtjenester. Det me-get begrænsede antal værker, der søger tilbage til 3-ledstarif, understøtter den-ne vurdering. Bortset fra helt specielle forhold som anlægsudvidelser mv. er detvurderingen, at et værk ikke vil tabe penge ved at vælge markedsvilkår frem for3-ledstarif.Det har tidligere været fremført, at der i gruppen af mindre kraftvarmeværker eren række ubemandede anlæg, som vanskeligt kan deltage i det dynamiske el-marked. I dag er den gængse fremgangsmåde imidlertid, at de balanceansvarli-ge aktører fjernstyrer de mindre værker både med hensyn til start og stop,varmelevering mv. og den omstændighed, at langt hovedparten af de mindreværker har valgt markedsvilkår indikerer, at der ikke er praktiske problemerforbundet med markedsdriften.Endelig har det været anført, at det er reglerne omkring nettoafregning, deroptræder som en barriere for overgangen til markedsvilkår. Det kan oplyses, atud af de tilbageværende 127 værker på 3-ledstarif, da er de 25 værker nettoaf-regnet. Ifølge bekendtgørelsen skal grundbeløbet for nettoafregnede anlæg be-regnes med udgangspunkt i værkets levering til det offentlige elnet – dvs. brut-toproduktionen med fradag af den elektricitet, som virksomheden selv forbruger.Grundbeløbet for et værk på nettoafregning bliver dermed mindre end for ettilsvarende værk uden nettoafregning. Til gengæld bevares fordelen ved nettoaf-regning ved overgangen til markedsvilkår. Reglerne omkring nettoafregningvurderes på den baggrund ikke at være direkte årsag til, at en række værkerfortsat befinder sig på 3-ledstarif.

Energinet.dk ser en klar fordel i, at kraftvarmeværker opererer på markedsvilkårfrem for 3-ledstariffen. Det skyldes følgende forhold:Værker på markedsvilkår disponerer deres kørsel efter markedsprisen.De stopper produktionen, når spotprisen er meget lav og hjælper dervedmed til at begrænse eloverløb, og de producerer, når spotprisen er me-get høj og elsystemet er trængt.Værker på markedsvilkår skal oplyse deres forventede driftsmønsterdag-for-dag, og Energinet.dk får herigennem et bedre overblik over pro-duktionen og færre ubalancer at håndtere i selve driftsdøgnet.Værker på markedsvilkår deltager ofte i de forskellige markeder for sy-stemtjenester2og bidrager dermed aktivt til at integrere vindkraften,herunder udbalancere effektvariationer fra vindmøller mv.Energinet.dk’s rolle som kommerciel aktør i elmarkedet reduceres, nårværkerne fravælger 3-ledstarif, idet Energinet.dk i medfør af lovgivnin-gen har ansvaret for at sælge elproduktionen i markedet fra værker på3-ledstarif.

I nedenstående figur er virkningen af markedsdrift illustreret. Figuren viser kør-selsmønsteret for værker mindre end 5 MW, inddelt i to grupper: værker påmarkedsvilkår (blå) og værker på 3-ledstarif (rød).Illustrationen gælder for Vestdanmark den 25.-26. december 2009, som var enganske speciel periode. Natten til den 25. december lå spotprisen i omegnen af0 øre/kWh, mens spotprisen var negativ (ned til -90 øre/kWh) natten til den 26.december som følge af overproduktion af strøm og manglende afsætningsmulig-heder. Prisen i dagtimerne lå i intervallet 20-30 øre/kWh. Ved negative spotpri-ser skal værker på markedsvilkår betale penge for at få lov til at producere. Entilsvarende situation med negative spotpriser var ikke gældende i Østdanmarkde pågældende dage. Derfor er illustrationen alene lavet for Vestdanmark.Værker på 3-ledstarif agerer naturligvis efter tariffens prissignaler. 1. og 2. jule-dag er i tarifsammenhæng klassificeret som lavlast – dvs. værker på 3-ledstarifblev betalt med knap 18 øre/kWh for deres elproduktion uanset hvornår på døg-net produktionen fandt sted.

Figur 3:Driftsmønster for mindre kraftvarmeværker på henholdsvis markedsvil-kår og 3-ledstarif. Vestdanmark i december 2009.Det fremgår meget tydeligt, at værker på markedsvilkår kører anderledes endværker på 3-ledstarif. Kun hvert 10. værk på markedsvilkår (~ 10% af den in-stallerede effekt i gruppen) kører overhovedet, når spotprisen om natten er me-get lav, mens værker på 3-ledstarif har deres produktion jævnt fordelt på døg-nets timer. Værker på markedsvilkår agerer altså mere fleksibelt og skaber etbedre samspil med den varierende vindproduktion.

En nærmere besigtigelse af produktionsforløbet for værker på markedsvilkårviser i øvrigt, at det i helt overvejende grad kun er industrielle værker og enkel-te affaldsværker, der kører, når spotprisen er tæt på nul eller negativ.Ovenstående resultat er nyt i forhold til den analyse, som blev foretaget i rap-porten ”Bedre integration af vind”3sidste år. I rapporten fra sidste år blev kon-kluderet, at det ikke så ud til, at spørgsmål om 3-ledstariffen eller markedsvilkårmarkant forandrede produktionsmønsteret. Der blev samtidig tilføjet, at når deroparbejdes mere erfaring med drift på markedsvilkår, kan det tænkes, at der vilvære større forskel mellem værker på 3-ledstarif og værker på markedsvilkår.Det er tilfredsstillende at kunne konstatere, at den større erfaring i markedsdriftallerede er opnået. En medvirkende årsag er helt givet indførelsen af (mulighe-den for) negative spotpriser i november 2009. Dette nye vilkår har de balance-ansvarlige aktører omhyggeligt forklaret de tilsluttede kraftvarmeværker medhenblik på, at de stopper elproduktionen ved meget lave eller ligefrem negativespotpriser.

SammenfatningPr. 1. juni 2010 resterer der 127 kraftvarmeværker mindre end 5 MW på3-ledstarif. Den samlede kapacitet af disse anlæg er 128 MW og udgør23% af den samlede bestand af kraftvarmeværker mindre end 5 MW.Der er ikke sket nogen væsentlige forskydninger i antal værker på 3-ledstarif og markedsvilkår inden for det seneste 1½ år.Set ud fra en markedssynsvinkel ville det være en klar fordel, om de til-bageværende værker valgte markedsvilkår, fordi værkerne derved vilspille bedre sammen med den stigende mængde vindkraft.Der er ikke identificeret væsentlige barrierer hverken med hensyn tilpraktisk håndtering eller økonomi, der kan begrunde, at de tilbagevæ-rende værker fortsat vælger 3-ledstarif.

Den 25.-26. december 2009. Vestdanmark

% af installeret kapacitet