EPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 329: Redegørelse om dynamiske elafgifter til Folketinget, fra skatteministeren

Indledning........................................................................................................3Sammenfatning................................................................................................51. Udvikling i forbrug af elektricitet............................................................262. Afgift på elektricitet .................................................................................302.1 Satser.....................................................................................................302.2 Fiskal og parafiskal beskatning af el.....................................................332.3 Lempelser af afgifterne på el.................................................................382.4 Afgiftsgrundlag......................................................................................402.5 Virkninger af at ændre de nuværende afgifter.......................................442.6 CO2-kvoter............................................................................................572.7 Administration af den nuværende elafgift.............................................613. Alternative indretninger af elafgift..........................................................713.1 Reduceret brændselsafgift.....................................................................773.1.1 Brændselsafgift – lille sats..................................................................773.1.2 Brændselsafgift med benchmark/grænseudligning.............................803.1.3 Kommentarer til modellen..................................................................843.2 Alternative forbrugsafgifter...................................................................853.2.1 Generelle virkninger af punktafgifter mv............................................863.2.2 Lavere afgifter om natten – og højere afgifter resten af døgnet..........953.3 Kraftvarmefordel mv...........................................................................134Vindkraft, sæsonvariation og varmebehov.................................................1393.3.2 Om elpatronordningen......................................................................145Fløjtemodellerne........................................................................................1534 Administrative forhold mv......................................................................1654.1 Målertekniske muligheder ..................................................................165”Intelligente” elmålere ..............................................................................165Klima- og energiministeriets initiativer til at fremme det intelligente elfor·brug............................................................................................................1664.2 Hvordan er målerne udbredt................................................................1714.3 EU-regler.............................................................................................1754.4 Indretning af elmarked – spot termin etc. ...........................................176

IndledningAfAftale om bedre integration af vindfra oktober 2009 mellem (regeringen(Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folke·parti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre) fremgår følgende:”I aftale om indførelse af ”elpatronloven” blev de særlige afgiftssatser for for·brug af el i første omgang vedtaget, at gælde i fire år fra loven trådte i kraft (1.januar 2008), idet partierne ville tage stilling til en eventuel forlængelse påbaggrund af en uafhængig analyse.EA Energianalyse og Risø DTU har den 9. juni 2009 færdiggjort den uafhæn·gige analyseBedre integration af vind. Analyse af elpatronloven, treledstarif·fen for mindre kraftvarmeanlæg, afgifter og andre væsentlige rammebetingel·ser.I forlængelse af analysens anbefalinger, og med henblik på bedre at integrerevind i energisystemerne, er aftalepartierne bag elpatronloven (regeringen(Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folke·parti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre) enige om:1.2.Elpatronloven gøres permanent.Krav om ejerskab lempes, så ordningen også gælder:Fjernvarmeværker uden egen kraftvarmekapacitet der leverertil fjernvarmenet, hvor hovedparten af varmen kan forsynes frakraftvarmeenheder.Virksomheder med kraftvarmekapacitet hvor varmen bruges isamme interne varmesystemer.Skatteministeren fremlægger inden den 1. juni 2010 en redegørelseom muligheder for, og virkninger af, ændrede afgifter på elektrici·tet med særlig henblik på bedre integration af VE (dynamiske af·gifter).Klima- og energiministeren fremlægger inden den 1. juni 2010 enredegørelse om muligheder for, og virkninger af, ændrede tarifferfor elektricitet med særlig henblik på bedre integration af VE (dy·namiske tariffer).Energiaftalepartierne orienteres årligt om udviklingen i mindrekraftvarmeværkers overgang til markedsvilkår på baggrund af op·

SammenfatningDenne redegørelse er foranlediget af aftale mellem energiforligspartierne omat gøre elpatronordningen permanent.Forud for aftalen havde Ea energianalyse og Risø DTU, efter forligspartiernesønske, udarbejdetBedre integration af vind. Analyse af elpatronloven, tre·ledstariffen for mindre kraftvarmeanlæg og andre væsentlige rammebetingel·ser. Juni 2009.Den overordnede linie i analyserne og anbefalingerne var, at det var muligt atintegrere langt mere vindkraft end i dag. Men at det ville blive endnu merehensigtsmæssigt, at man på mange forskellige områder øgede markedets flek·sibilitet – virkninger af ændrede priser – såvel på udbudssiden som på efter·spørgselssiden. På efterspørgselssiden blev det blandt andet anbefalet, at mu·ligheder og virkninger af såkaldte dynamiske afgifter blev undersøgt.Der er mange fortolkninger af, hvad dynamiske afgifter er. Derfor omfatterdenne redegørelse en lang række alternative måder at indrette elafgiften på,der på den ene eller anden måde kan tænkes at øge markedets fleksibilitet.Nogle af modellerne er sandsynligvis administrativt umulige, eller hindres afEU. Men alle modellerne er undersøgt under den (måske urealistiske) forud·sætning, at de også kan gennemføres i praksis.Normalt vil en undersøgelse af skatter og afgifter fokusere på, hvorvidt de le·ver op til de klassiske mål for god skattepolitik:Evne til at finansiere offentlige udgifterFå forvridningerInternalisere eksterne omkostningerRimelig fordelingsvirkningGennemskuelighed og forudsigelighedVirker konjunkturdæmpendeFå administrative omkostninger

Vindkraftens karakteristikaVindkraften har i de seneste 5 år udgjort 17-20 pct. af det samlede danske el·forbrug før nettab, 2,5-3 pct. af det samlede bruttoenergiforbrug og 3,5-4 pct.af det endelige energiforbrug.Andelen var højst i Vestdanmark, 21-25 pct., hvor omkring 60 pct. af el for·bruges, og lavest i Østdanmark, 10-12 pct.Ved undersøgelse af vindkraftens virkninger har udgangspunktet været for·holdene i Vestdanmark – dvs. vest for Storebælt i 2008-2009 og delvist 2007.Der er mål om, og Danmark er i EU forpligtet til, at andelen af energifor·bruget fra vedvarende energi (VE) skal stige til 30 pct. af det endelige energi·forbrug i 2020.En stigning i vindkraftproduktion med 150 pct., så vindmøllernes andel af el·forbruget kommer op mod 50 pct., vil yde et væsentligt bidrag til VE-målene.I det omfang det sker ved vindmøller vil det i øvrigt ud fra den statistiske kon·vention også føre til et fald i det udenrigshandelskorrigerede bruttoenergifor·brug.På kort sigt reagerer vindkraftproduktionen ikke på ændrede priser. De margi·nale omkostninger er lave, mens der er betydelige omkostninger til etableringaf anlæg. På længere sigt vil højere priser på el fra vindmøller øge vindkraft·produktionen i forhold til ellers.Vindkraftproduktionen på kort sigt er derfor bestemt af den skiftende vind.Energien i vind firedobles, når vindhastigheden fordobles. Og andelen afenergien der kan udnyttes af møllerne stiger med vindhastigheden op til en visvindhastighed. Derfor er vindkraftproduktionen meget fluktuerende.Produktionen varierer ikke omkring et typisk niveau. Det typiske niveau dvs.produktionen i de fleste timer – er næsten 0.Det betyder, at der i 20 pct. af tiden, hvor der er mindst vind, produceres 2pct. af den samlede produktion.I den halvdel af tiden hvor der er mindst vind, produceres 15 pct. af den sam·lede produktion.I de 20 pct. af tiden hvor der er mest vind, produceres 50 pct. af den samledeproduktion.

I de 10 pct. af tiden, hvor der er mest vind, produceres 30 pct. af den samledeproduktion.De vindrige og vindfattige perioder optræder på alle tider af døgnet og i løbetaf alle årstiderne.Der er dog nogle helt overordnede mønstre:De vindrige timer kommer ofte i bølger – det blæser generelt kraf·tigt i længere tid ad gangen – dage/uger – eventuelt midlertidigt af·brudt af enkelte kortere mere stille perioder eller så kraftig vind, atmøllerne stopper.De vindfattige timer kommer oftest i længere bølger – der er stilleeller svag til jævn vind i længere tid ad gangen – dage/uger/må·neder – eventuelt midlertidigt afbrudt af kortere perioder med hårdvind eller kuling.I gennemsnit, men med meget stor variation omkring gennemsnit·tet er der større produktion i løbet af dagen end om natten. Vind·kraftproduktionen varierer således overordnet på samme måde somforbruget over døgnets timer og med den normale variation i døg·nets priser om end ikke helt så kraftig.Sammenholdes forbrug og produktion ved en væsentlig udbygningaf vindkraften vil produktionen oftest overstige forbrug om nattenog om eftermiddagen, mens forbruget oftest vil være størst ommorgenen og formiddag og delvist i løbet af aftenen.I gennemsnit, men med stor variation omkring gennemsnittet erder ca. 50 pct. større produktion i vinterhalvåret end i sommerhal·våret. Forbruget er også større om vinteren end om sommeren,men sæsonvariationen er mindre end for vindkraften. Priserne er igennemsnit højere fra begyndelsen af efteråret til slutningen afvinteren. Priserne bestemmes mere af forholdene i udlandet end iDanmark.Vindkraftproduktionen er overordnet særlig stor i de samme årsti·der, hvor kraftvarmeproduktionen er stor.Selv om der er disse overordnede mønstre, er vindkraften megettilfældig. Den er dog ret forudsigelig på kort sigt i de vindstille pe·rioder – og i de perioder det blæser særligt meget – jf. atproduktionen på møllerne når sit maksimum før kuling/stormendekuling.I Vestdanmark varierer forbruget mellem ned til 1.250 MW og op3.750 MW (mellem 1,25 og 3,75 mio. kWh pr. time) omkring gen·nemsnittet på godt 2.400 MW.

Der er store omkostninger ved at lagre elektricitet som elektricitet. Elektricitetkan dog for få omkostninger lagres som potentiel vandkraft og eventuelt somvarme jf. senere.Forbrug og produktion af elektricitet skal ske samtidig.Den fluktuerende vindkraftproduktion forudsætter derfor:at forbruget øges kraftigt i den mindre del af tiden, hvor stør·stedelen af vindkraften produceres/reduceres noget, når vindkraf·ten er normal.at anden produktion reduceres kraftigt i den mindre del af tiden,hvor størstedelen af vindkraften produceres/øges noget, når vind·kraften er normalat nettoeksporten øges kraftigt i den mindre del af tiden, hvor stør·stedelen af vindkraften produceres/der importeres lidt mere endnormalt, når vindkraften er normal.

I praksis vil det ske ved kombinationer, der vil skifte over tiden.Markedet vil selv finde ud af, hvilken kombination, der er samfundsøkono·misk mest hensigtsmæssig, når unødige barrierer er elimineret.Når der er særlig stor vindproduktion, vil markedsprisen tendere mod at værenoget lavere end gennemsnittet, mens den er lidt højere end gennemsnittet vednormal produktion.Forbruget af el reagerer på ændrede priser, men normalt er prisfølsomhedenlav, særligt på kort sigt. Der er dog visse typer forbrug (særligt varme, pump·ning, køling og eventuelt vask), der eventuelt kan forskydes i kortere perioder.Kommer der elbiler vil dette forbrug også kunne forskydes. Potentialet, dermed rimelighed kan forventes at kunne flyttes, svarer optimistisk til op mod300 MW samlet set, for erhverv og husholdninger i forholdsvis få timer. Detkan øges ved større udbredelse af elvarme og elbiler.

Selv ved meget store variationer i elprisen vil det næppe være hensigtsmæs·sigt med f.eks. fleksibel mødetid i skoler og på arbejdspladser (skoletiden ogden tidlige arbejdstid er sammenfaldende med perioder med størst forbrug) udfra udsigter til elpris næste dag etc. Og det vil kunne overbelaste lokale elnet,hvis alle i landsbyen med varmepumper producerer til dagens behov i få ti·mer, hvor elprisen er særlig lav. Potentialet for elbiler er af Ea Energianalyseopgjort til 200 MW for hele landet på længere sigt ved en betydelig andel el·biler. Men i praksis vil dette potentiale kun kunne udnyttes på de tider af døg·net, hvor belastning af lokale net er lav, hvilket ikke systematisk hænger sam·men med de timer, hvor vindkraftproduktionen er kraftigst.I alle tilfælde vil et ekstraordinært stort forbrug ikke kunne opretholdes i læn·gere tid ad gangen.Hvis prisen på el bliver så lav, at el bliver konkurrencedygtig overfor brænd·sel, vil elforbruget kunne reagere meget kraftigt. Dels fordi fjernvarme·produktionen er af samme størrelsesorden som elforbruget, dels fordi varmekan oplagres. Ea Energianalyse har opgjort potentialet her og nu til 1.000 MWvedrørende elpatroner for hele landet. Men fjernvarmekapaciteten er væsent·lig større. Teknisk kan elvarmepumper også bidrage, men det kan betale sig atanvende varmepumper også ved normale elpriser. Forbrug af el til varmepum·per kan derfor ikke forventes at stige ekstraordinært andet end meget kort vedmeget lave elpriser – forskydning af forbrug, men kan afbrydes i længere tidved høje priser, hvis der er en alternativ varmekilde.Der kan være særlige forbrugere, der har gode muligheder for at variere for·bruget.Produktionen på kraftværker og kraftvarmeværker kan varieres inden for kor·tere perioder, og produktionen reagerer på ændrede priser – i størrelsesorde·nen 100 MW i Vestdanmark, hver gang prisen ændres 1 øre/kWh omkring detnormale niveau, (svarer til omkring 1,5 mia. kWh årligt for hele Danmark).Var Vestdanmark ikke forbundet med udlandet med kraftige elforbindelser,ville der med godt 60 pct. vindkraft komme meget stor prisvariation, og må·ske mindst 10 pct. af vindmøllernes produktion skulle destrueres.Afgørende for muligheder af en stor vindkraftproduktion er derfor forbindel·ser til udlandet:Fra Vestdanmark til Norge/SverigeFra Vestdanmark til TysklandFra Vestdanmark til Sjælland (fra 2010)1.780 MW1.500 MW600 MW

Og særligt forbindelserne mod nord. Er der stor vindkraftproduktion i Vest·danmark, er der det sandsynligvis også i Slesvig Holsten og i Østdanmark.Vindkraft og vandkraft i Norden, hvor nedbør om vinteren falder som sne,samt vindkraft og det overordnede forbrugsmønster i Norden kan næsten ikkepasse bedre sammen.Øges den vestdanske vindkraftproduktion med 150 pct. til godt 60 pct. af for·bruget, vil produktionen svinge mellem 10-15 mia. kWh årligt.Alene i Norge produceres mellem godt 105 og hen ved 145 mia. kWh/år vedvandkraft.Vandkraften kan varieres med få omkostninger på kort sigt. Produktionen kansættes kraftigt op i længere tid ad gangen og også indstilles for de producen·ter, der har et vandkraftmagasin.Den samlede kapacitet i vandkraftmagasinerne svarer til godt 120 mia. KWh.Var der ubegrænset kapacitet i ledningerne til Norden ville 1 uges uafbrudtmaksimal produktion på vindmøllerne svare til � pct. af lagerkapaciteten imagasinerne. Det er lidt i forhold til den normale variation.Yderligere gælder det, at der er bedst plads i magasinerne, når vindmølle·produktionen i gennemsnit er størst. Magasinerne tømmes gradvist, fra nårvinteren sætter ind, forbruget stiger, og nedbøren falder som sne indtil slutnin·gen af april, hvor forbruget (af elvarme) falder, og sneen smelter.Det nordiske elforbrug er endvidere meget større om vinteren end om somme·ren sammenlignet med Danmark.Overordnet set for hele Norden vil en udbygning af vindkraft i Norden såledesudjævne den samlede ”ubalance” mellem forbrug og produktion i Norden sna·rere end øge den. Det gælder også, hvis udbygningen sker i Danmark, og derellers er tilstrækkelig kapacitet.Det kan dog ikke betale sig at udbygge forbindelserne, således at der altid erledig kapacitet. Forbindelserne kan bryde sammen, og i visse tilfælde begræn·ses de af ikke markedsmæssige årsager.De allerede eksisterende gode forbindelser mod nord og vandkraftens storefleksibilitet på kort sigt gør, at priserne varierer langt mindre i Danmark endpå kontinentet, herunder Tyskland.

I Tyskland er der en klassisk døgnvariation i priserne. I gennemsnit var for·skellen på døgnets dyreste time (mellem kl. 18-19) og døgnets billigste timemellem kl. 3-4 på godt 25 øre/kWh i 2009. I Vestdanmark og Sverige var for·skellen mellem dyreste time (mellem kl. 10 -11) og de billigste (mellem kl.3-5) på omkring 10 øre/kWh, og i Norge var forskellen omkring 5 øre/kWh.Samlet giver en kraftig dansk udbygning af vindkraft vel udfordringer, menden hindres ikke af uoverstigelige tekniske barrierer først og fremmest pågrund af naboskabet til Norge og delvist Sverige.I sig selv vil mere vindkraft øge de kortsigtede fluktuationer i priserne i Dan·mark, men et af svarene herpå – udbygning af forbindelserne mod nord vil pa·radoksalt nærmest dæmpe hyppigheden af de helt kortsigtede prissving.Med en mere fælles nordisk prisstruktur vil prissvingningerne snarere kommesom længere ”dønninger” end som små krappe bølger. Kombination af megetnedbør (der er også vandkraftværker uden større magasin) og meget vind i enperiode vil kunne give længere sammenhængende perioder med meget lavepriser, og omvendt vil der ved stor kulde og lidt umiddelbar brugbar nedbørsom i vinteren 2010 kunne komme længere perioder med meget høje priser.Fordi det ikke kan betale sig at udbygge forbindelserne mod nord, så kapacite·ten altid er rigelig, vil der dog også, særligt når det blæser kraftigt eller veddefekt i forbindelserne til Norge mv., komme kortere perioder med store pris·udsving.Den overordnede konklusion fra Ea Energianalyse om, at hensigtsmæssighe·den af at fjerne yderligere unødige barrierer mv. for fleksibelt dansk forbrugog produktion øges ved mere vindkraft, holder således stadigvæk, og er i øv·rigt anbefalelsesværdig selv uden vindkraftudbygning.Øget fleksibilitet på produktionssidenDer er allerede skabt større fleksibilitet på produktionssiden veddecentrale kraftvarmeværkers overgang til markedsvilkår og af·kobling af støtten fra produktionen.Der er dog fortsat få værker på treledstarif eller anden fast afreg·ningspris – f.eks. biogasværker.Støtten til vindmøller i form af en garanteret pris tilskynder særligttil udbygning, hvor det blæser mest, mens et pristilskud vil føre tilflere vindmøller dér, hvor prisen, når møllerne producerer mest,ikke trykkes af de andre møller.

Støtten til møller, som via at tilskuddet gives op til et vist antalfuldlasttimer, tilskynder til, at møllernes maksimale effekt bliverstørre, end den ellers ville have været. Dermed vil en større del afproduktionen finde sted på de tider, hvor der i forvejen er storproduktion/lave priser.Ved elpatronordningen er kraftvarmeværkernes produktion af elved lave priser blevet mere fleksibel. Før var afgiftsrabatten påkraftvarme betinget af, at varmen blev fremstillet som kraftvarme.Nu er hovedparten af afgiftsrabatten fra værkerne betinget af, atder er tilstrækkelig kraftvarmekapacitet. Det ændrer ikke på incita·mentet til at fremstille varmen som kraftvarme ved normale priser,men når priserne er lave, vil afgiftsrabatten ikke længere holde el·produktionen, (der da konkurrerer med f.eks. vindkraft), kunstigt igang.Ved ligestilling af afgiftsvilkår for central og decentral kraftvarme,der blev gennemført vedForårspakke 2.0,er fleksibiliteten ud·bredt til også at gælde de centrale kraftvarmeværker. Det gjordedet muligt at ændre afgiftsreglerne, så kortvarig by-pass blev en re·alistisk mulighed. Før førte afgiftsreglerne til, at priserne skullevære stærkt negative, før det kunne betale sig for visse værker atophøre med at fremstille el.Ved høje PSO-afgifter er produktionen på industrielle kraftvarme·anlæg ufleksibel selv ved lave elpriser, jf. at der gives rabat i PSO-afgiften for det forbrug, der forsynes fra eget industrielt kraftvar·meanlæg.Ved afgiftsrationaliseringens regler om CO2-afgift på brændsler tilfremstilling af el uden for kvotesektoren, metanafgiften og NOx-af·giften vil mindre decentrale kraftvarmeværker ophøre medproduktion ved lidt højere elpriser end før, hvilket skaber bedreplads til vindkraften.

Store skridt til at gøre elmarkedet mere fleksibelt er således allerede taget.Men det er ikke en undskyldning for ikke at rydde resterende barrierer af vej·en herunder tarif- og afgiftsmæssige barrierer.Afgifter på forbrug af brændsel til fremstilling af elI denne redegørelse undersøges muligheder og virkninger af at erstatte de nu·værende afgifter på forbrug af el med afgifter på brændsel til fremstilling afel.Brændsel til el var tidligere helt fritaget for afgift. Ved introduktion af CO2-kvoteordningen, er forbrug af brændsel nu blevet belastet af udgifter ved for·brug af CO2-kvoter. Det har øget fleksibiliteten i elproduktionen ved, at termi·ske værker ophører med produktion af el ved højere elpriser end før, hvilketgavner vindkraften. Men har også ført til, at ”udbudskurven” er blevet merestejl, jf. at den marginale producent oftest udleder mere CO2, end den produ·cent, der er marginal ved lidt lavere priser.Afskaffes afgifter på forbrug af el, vil en række anvendelser af el kunne blivekonkurrencedygtige med brændsel. Det er særligt de anvendelser af el, hvorder er meget nære substitutionsmuligheder, der kan blive fleksibel.Erstattes forbrugsafgifterne med afgifter på brændsel ved elproduktion, vil detlige som CO2-kvoterne gavne vindmøllerne. Men det vil gøre den termiske el·produktion meget ufleksibel forstået på den måde, at de ved såvel lave, nor·male som høje markedspriser vil ophøre med at producere. Alene det forhold,at kapaciteten til udlandet er begrænset, vil levne plads til en vis dansk ter·misk elproduktion, idet det er omkostningerne i Danmark, der er afgørendefor markedspriserne, når importen er begrænset af ledningskapacitet.En sådan omlægning vil være stærkt forvridende og give samfundsøkonomi·ske tab på i størrelsesorden ca. 7 mia. kr., provenutab for staten på 10 mia. kr.,belaste erhverv med ca. 4 mia. kr., elværkerne med 2,5 mia. kr., men gavnehusholdninger og vindkraftproducenter mv. med henholdsvis 6,5 mia. kr. ogknap 3 mia. kr.Markedspriserne vil svinge kraftigt og give forbrugerne incitamenter til fleksi·belt forbrug.

Modellen kan ud fra almindelige skattepolitiske succeskriterier ikke anbefa·les.Lille afgift på brændsel til produktion af elAfgørende for de meget store negative virkninger er, at fuld brændselsafgift ermeget høj. Forvridningsomkostningerne er fire gange større ved dobbelt af·giftssats, men stiger lineært med elasticiteten. Da udbudselasticiteten fordansk el på kort sigt er omkring 10 gange større end efterspørgselselasticitetenpå langt sigt, er en meget betydelig virkning uundgåelig. Høje satser og storelasticitet giver meget store forvridninger.Men med en meget lille afgiftssats på brændsel er forvridninger små.Der er undersøgt en model, hvor brændsel belastes med 1,25 kr./GJ i afgift.Det vil give staten en provenugevinst på ca. 260 mio. kr., men belaster elvær·kerne med ca. 210 mio. kr., forbrugerne med ca. 65 mio. kr., men giver VE-elproducenter en gevinst på brutto ca. 25 mio. kr., men alene netto ca. 5 mio.kr. efter modregning af lavere tilskud. Netto taber samfundet ca. 10 mio. kr.Havde Danmark i forvejen været nettoimportør i stedet for som forudsat net·toeksportør, ville tabet være over dobbelt så stort.Selv om forvridningsomkostningerne er små i forhold til provenuet, skal manvære meget opmærksom på, at det afgørende forudsætter meget lave satser.Det gælder da trivielt, at virkningerne også vil være små.Afgift på brændsel med grænseudligningUden grænseudligning – godtgørelse af afgifter ved eksport og pålæg af afgif·ter ved import - vil en høj afgift på brændsler være stærkt hæmmende for dan·ske elværkers konkurrenceevne. Hvis man derimod kan udligne de gennem·snitlige afgifter, vil en omlægning til brændselsafgifter være konkurrenceev·neneutral for elværkerne i gennemsnit.Men konkurrenceevnen forbedres netto for dem, der havde den bedste kon·kurrenceevne i forvejen, og falder for dem med den dårligste konkurrenceev·ne. Derfor falder den danske elproduktion med ca. 5 mia. kWh. Producenterneaf VE får umiddelbar en gevinst på 4 mia. kr. – som staten taber, og staten fårsærligt ved ændret adfærd et meget stort provenutab.Godtgøres afgifterne ned til det nuværende niveau for erhverv, fastholdes dennuværende pris for husholdningerne ved fortsat at have en forbrugsafgift ogfastholdes støtten til VE ved at pålægge VE-el afgift, svarende til forskellenmellem nuværende støtte og den fremtidige støtte, er virkningerne for staten

ved uændret adfærd som udgangspunkt neutrale, når der netto ikke er uden·rigshandel.Hvis man blot erstatter forbrugsafgifterne med afgifter på brændsel vil afgif·ten for husholdninger falde kraftigt, mens erhvervenes belastning vil stige, ogVE-producenterne vil få en betydelig gevinst.Modellen er dog ikke mulig at gennemføre. Det stiller EU-traktaten sig hin·drende i vejen for, ligesom andre internationale aftaler.En medlemsstat må således alene godtgøre afgifter ved eksport, som staten ersikker på, har belastet produktionen. Ved modellen er VE-el ikke belastet medafgift. En medlemsstat må aldrig pålægge import højere afgift end hjemligproduktion. Da hjemlig VE-produktion er fritaget for afgift, betyder det ipraksis, at man ikke må pålægge importen afgift.Fleksibelt elforbrugFleksibelt elforbrug kan også fremmes ved andre indretninger af forbrugsaf·gifterne.Der er to hovedmuligheder:A.B.Markedets prissignaler forstærkes af afgifterne, der bliver tids- el·ler værdiafhængige.Afgifterne ved brug af el sættes ned mod et niveau, der gælder forandre konkurrerende energiarter på de områder, hvor ensartede af·giftsvilkår kan forventes at føre til, at udsving i den rene mar·kedspris for el fører til stor variation i elforbruget.

Virkningerne ved model A er først og fremmest, at forbrug af el forskubbesover tiden, uden at forbruget nødvendigvis netto stiger.Virkningerne ved model B er først og fremmest, at forbruget af el på de områ·der, hvor forbruget er mest prisfølsomt, stiger. Herved er der et større poten·tiale for at opsuge ”overskudsel” fra vindmøller.I redegørelsen er de forskellige muligheder undersøgt.Nat/dag afgiftForbruget af el er normalt større om dagen end om natten. Priserne på el erogså normalt større om dagen end om natten. En betydelig del af prisvariatio·nen er importeret fra Tyskland, der har 2,5 gange så stor variation i døgnetspriser som Danmark, hvor prisforskellen mellem døgnets dyreste og billigstetime er omkring 11 øre/kWh, og forskellen i gennemsnit mellem priserne om

dagen og om aften/nat er på omkring 4,5 øre/kWh i Vestdanmark. I Østdan·mark er prissvingningerne større – i gennemsnit ca. 6,5 øre/kWh mellem de ti·mer, hvor forbruget er over gennemsnittet, og de timer hvor forbruget er un·der.Der er undersøgt en model, hvor afgiften fra kl. 19 til kl. 5 er på 50 øre/kWh,mens statslige afgifter sættes op til 92,3 øre/kWh om dagen. Det giver 78 øre/kWh i gennemsnit, idet knap 34 pct. af forbruget finder sted om aftenen/nat·ten, der udgør knap 42 pct. af døgnets timer.Ved uændret adfærd går det lige op for staten.Lidt optimistisk regnes der med, at det vil føre til, at forbruget i husholdnin·gerne mv. falder med ca. 475 mio. kWh mellem kl. 5 og kl. 19, mens det sti·ger med ca. 500 mio. kWh – ca. 10 pct. af forbruget mellem kl. 19 og kl. 5.Det har været forudsat, at afgiftsændringen har været afgørende for, at derblev installeret de nødvendige målere.Staten taber ca. 190 mio. kr. ved at forbruget flytter, mens forbrugerne vinderca. 115 mio. kr. før administrative omkostninger.For den del af forbrugsflytningen, der ville ske ved ens afgifter, vinder sam·fundet. Det er givet, at målerne er gratis. Men måleromkostningerne mv. vil imange tilfælde være større end forbrugernes gevinst ved at flytte forbruget.For den del, der sker på grund af afgiftsforskellen, taber samfundet, selv hvismålerne var der i forvejen.Staten vil tabe afgiftsforskellen på 42,3 øre pr. kWh, der flyttes. Men borger·ne vil være villige til at bære op til 42,3 øre/kWh i andre omkostninger (mistetkomfort mv.) for at kunne spare afgiften. Derfor taber samfundet netto, jostørre afgiftsforskellen er, både fordi tabet pr. kWh, der flyttes bliver større,og fordi der flyttes mere.Der er meget små virkninger for vindmøllerne i gennemsnit. Det skyldes, atvindkraftproduktionen samvarierer med forbruget over døgnets timer i gen·nemsnit. Det er således en myte, at man bør bruge el om natten af hensyn tilvindmøllerne. Gevinst er således kun på omkring 1,15-1,47 mio. kr. ved atflytte på det danske forbrug.Selv hvis der ikke var administrative omkostninger ved modellen, taber sam·fundet således, uden at ændringerne fører til nogen videre fordel med hensyntil at integrere mere vind.

VærdiafgiftVed en værdiafgift er der sandsynligvis større præcision end ved en dag/natafgift.Hvis markedsprisen i gennemsnit over de kommende år vil være 35 øre/kWhvil afgiftssatsen blive 225 pct.Fra år til år varierer elprisen ofte med 20-25 pct. på grund af ændringer i pri·ser på brændsel og nedbør i Norden.Priserne vil således ofte svinge fra år til år med 32,5 øre/kWh, heraf værdiaf·gifter 22,5 øre/kWh.Statens provenu vil dermed variere tilfældigt med omkring 3 mia. kr. fra år tilår. Det vurderes også at være usikkerheden vedrørende det gennemsnitligefremtidige niveau. Det kan således vise sig, at staten vinder 3 mia. kr. ved enomlægning til en værdiafgift, men også at den taber 3 mia. kr.Selv om værdiafgiften er mere præcis end nat/dagafgiften, flyttes der mindreforbrug over (kort) tid. Det skyldes, at prisforskellene i en given uge, trods altikke er så store, andet end i kortere perioder. Den største del af prisforskellenskyldes ikke kortvarige prissving, men længere bølger af timer/dage/uger medlave priser og omvendt dage/uger/måneder med normale eller høje priser. Derbliver således færre lejligheder, og lejlighederne vil komme på uventede tids·punkter, mens afgiftsskift skete regelmæssigt ved nat/dagmodellen.Derimod stiger forbruget mere i år med lave priser, mens det falder mere i årmed høje priser. Dette afhjælper ikke de kortsigtede fluktuationer.Samfundet taber ved, at noget forbrug belastes med en høj sats og andet meden lav sats. Statens tab svarer til forskellen i afgiftssatsen i øre/kWh gangetmed variationen i forbruget på grund af afgiftsforskellen.Prisvariationerne fra år til år skyldes kun i begrænset omfang vindmøllerne.Vindkraften varierer fra år til år, men selv om vindkraften udbygges til om·kring 50 pct. af det danske forbrug, vil variationen sjældent være større end 5mia. kWh fra det vindfattigste til det vindrigeste år. Alene vandkraften i Nor·ge varierer med 30-35 mia. kWh om året. Hertil kommer variationen i brænd·selspriser og forbrug fra år til år.Værdimodellen integrerer måske mere VE, men det er fortrinsvis vandkraft.Gevinsten for dansk vindkraft er igen stort set usynlig.

Fløjtemodel 1Ved fløjtemodel 1. sættes afgiften for el ned til 29 øre/kWh, når vindkraftenudgør mindst 100 pct. af forbruget, mens afgiften er 101,8 øre/kWh i resten aftiden. Det er inklusive PSO afgiften, der er 0, når der ”fløjtes”.Øges vindkraften med 150 pct. i forhold til forholdene i 2008 og 2009 såledesat vindkraften vil udgør hen ved 50 pct. af forbrug før nettab, vil vindkraftenvære større end forbruget i 22 pct. af tiden i Vestdanmark og omkring det hal·ve af tiden i Østdanmark.I gennemsnit falder afgiften således i Vestdanmark, mens den stiger i Østdan·mark. For et typisk parcelhus vinder dem i vest 160 kr./år, mens dem i øst ta·ber 240 kr./år.Selv om der kommer en meget stor forskel i afgiften, flytter det dog ikke nød·vendigvis så stort et forbrug som ved dag/natmodellen, hvor afgiften skiftedeto gange dagligt.Det skyldes, at den store vindkraftproduktion kommer i længere sammenhæn·gende bølger afbrudt af midlertidige korte perioder, hvor vinden løjer af. Om·vendt kan der gå måneder afbrudt af enkelte timer med stor vindkraft·produktion. Derfor vil modellen ikke have den store betydning for f.eks. elbi·ler varmepumper eller individuel elvarme, hvor man eventuelt kan forskydeforbrug i en kort tid.Vindmøllernes gevinst er derfor begrænset. Der vil ikke være flere, der instal·lerer elvarme og varmepumper, jf. at gennemsnitsafgiften er den samme, oggevinsten ved at flytte forbrug er lille på grund af de få skift i afgiften. For·bruget kan dog stige, hvis forbrugerne samtidig har elvarme og brændselsvar·me.De lave afgifter vil hyppigst forekomme om natten, hvor forbruget er lavt, ogom eftermiddagen, hvor vindkraftproduktionen er særlig stor. De høje afgifterom morgnen og formiddagen og delvist om aftenen. Men der vil komme laveafgifter på alle døgnets timer, og i hovedparten af døgnene vil der være højeafgifter gennem natten.

Fløjtemodel 2Ved fløjtemodel 2. sættes afgiften inklusive PSO ned til 29 øre/kWh, når mar·kedsprisen på el er lavere end et vist niveau – f.eks. 20 øre/kWh, hvor detsandsynligvis gælder, at omkostningerne ved at fremstille el ved brændsel erhøjere. Afgiften inklusive PSO sættes op til 119 øre/kWh, når markedsprisener over 20 øre/kWhDen lave afgift forventes at gælde i ⅓ af tiden før der tages hensyn til virknin·gerne af, at forbrugssammensætningen ændres.Der vil være en vis effekt ved, at forbruget flyttes over tid. Det taber samfun·det dog ved. Men der kan næppe forventes flyttet meget, selv om incitamenteter meget stort. Det skyldes, at de lave afgifter vil komme i stimer, og de høje ilængere sammenhængende perioder.Der vil også være en effekt i form af, at forbruget af el netto stiger. Det vilsærligt forekomme, når forbrugerne har mulighed for at skifte mellem brænd·selsvarme og elvarme. Det vinder samfundet ved, hvis den lave afgift er ligmed eller højere end afgiften på brændsel.Afgiften vil kunne variere med ca. 40 øre/kWh fra år til år, svarende til 5,5mia. kr. Usikkerheden omkring det gennemsnitlige provenu er på omkring 3mia. kr.ElpatronordningenDet klart største bidrag til fleksibelt elforbrug ved lave elpriser er elpatronord·ningen.Ordningen vil få den fulde forventede effekt i det omfang, at elværkernes ta·riffer nærmer sig idealet om, at være strengt kostægte på marginalen ud fra delokale forhold. Den store effekt skyldes, at fjernvarmeforbruget er lige så stortsom elforbruget, og at der er særlig meget vind i de kolde måneder.Ud fra de samme principper som den gældende ordning, der omfatter varme·producenter, hvor varmen er i konkurrence med kraftvarme, vil ordningenkunne udbredes uden provenutab for staten og med gunstige miljøeffekterved, at den nuværende ”elpatron 1 sats” på 20,8 øre/kWh varme suppleresmed en ”elpatron 2 sats” på ca. 29 øre/kWh varme fremstillet ved el, der er iumiddelbar konkurrence med varme fra brændselskedler i fjernvarmeværker(uden kraftvarme) og erhvervsvirksomheder (uden kraftvarme). Særligterhvervsvirksomheder med et jævnt forbrug over året kan supplere den nuvæ·rende ordning.Det har skatteministeren foreslået aftalepartierne.

Ændringer i den nuværende afgiftssatsstrukturSærlige afgifter på særlige varer kan vanskeligt begrundes ud fra almindeligeskattepolitiske vurderinger. Er forbrug af varen imidlertid forbundet med enekstern miljøbelastning mv., kan afgifter op til skadesomkostningerne begrun·des.De klassiske miljøskader ved energiforbrug – SO2, NOxog CO2reguleres vedafgifter eller kvoter.Herudover er der imidlertid væsentlige afgifter – de såkaldte energiafgifter,der ofte benævnes de fiskale afgifter.Energiafgifterne eller de fiskale afgifter er balanceret omkring 57,3 kr./GJfossilt brændsel. Der er dog væsentlige lempelser for erhverv, særligt for kon·kurrenceudsatte energiintensive erhverv.Det er blandt andet baggrunden for, at der normalt ikke opkræves energiafgiftpå brændsel til fremstilling af el.Var forbruget af elektricitet fritaget for afgift, ville det føre til, at det endeligeenergiforbrug ville forskydes væk fra afgiftsbelagte brændsler og over mod el.Det ville føre til en unødig forvridning og ofte en stigning i det samledebrændselsforbrug.Udgangspunktet er derfor, at forbrug af el også bør beskattes givet, at der erafgifter på brændsel.Man kan argumentere for, at beskatningen bør være sammenlignelig medbrændselsafgifterne. Det er særligt vigtigt, når el er i konkurrence med for·brug af brændsler.Men man kan sammenligne afgifterne på el og afgifterne på de forskelligebrændsler på flere forskellige måder. Er idealet, at energiafgifterne skal væreens pr. GJ bruttoenergiforbrug, kan brændselsafgifterne på 57,3 kr./GJ omreg·nes til omkring 50 øre/kWh el = ca. 135 kr./GJ el. Den højere afgift pr. GJ elskyldes, at en betydelig del af energien i brændsler går tabt, når energien om·dannes til el. Ved andre omregninger når man andre resultater.De danske afgifter på el er langt større end 50 øre/kWh. Staten vil, nårForår·spakke 2.0er fuldt indfaset, opkræve 78 øre/kWh i 2010-niveau, dog 66,6 øre/kWh for elvarme i helårsboliger. Hertil kommer, at det statsejede Energi·net.dk opkræver en el-PSO-afgift på i størrelsesorden 11 øre/kWh. Afgiftenfinansierer støtte til blandt andet VE. Det kan være hensigtsmæssigt, at ener·giforbrugerne betaler for støtten til VE, men for brændsler betales støtten

hovedsagligt af staten via mistede afgiftsindtægter. Endelig opkræver elsel·skaberne visse tariffer, hvoraf nogle har fiskal karakterOverordnet set er afgifterne på el således højere end afgifterne på brændsel,når man sammenligner med det bagvedliggende brændselsforbrug og forud·sætter, at al el kommer ved brug af brændsel. Men sammenligner man f.eks.med beregnet CO2-udledning og ignorerer kvoteordningen, er der bedre balan·ce.Er afgifterne derimod dimensioneret efter at give et bestemt provenu med fær·rest mulige afledte effekter, kan det imidlertid forsvares at have særlig høj påde områder, hvor prisfølsomheden er lavest. Da afgifterne på forbrug afbrændsel, både reducerer forbruget via bedre isolering mv. og ved skift til af·giftsfrit VE brændsel, er prisfølsomheden for brændsel normalt større end forel i de fleste anvendelser.El er imidlertid ved at skifte karakter fra at være en energiart, der bliver ansetfor at være særlig miljøbelastende til nu ofte at blive anset for at være blandtde mindst miljøbelastende. Det er dels sket ved vedtagelsen af EU’s kvoteord·ning dels ved, at der bruges mere og mere VE ved fremstilling af el.Forvandlingen af el fra at være baseret på særligt miljøbelastende brændsel tilmindre miljøbelastende kilder, herunder vindkraft, kan give anledning til at sepå satsernes højde.Set fra et rent fiskalt synspunkt er elafgifterne ikke i almindelighed for højesammenlignet med afgifterne på brændsel, bortset fra afgifterne på el til var·meformål.De overordnede virkninger af de forskellige afgifter på el er vist i følgende ta·bel.

Alt efter om succeskriteriet er laveste tal i anden eller tredje søjle kan man ar·gumentere både for højere og lavere afgifter på el sammenlignet med brænd·sel.Ud fra et ønske om, at reducere bruttoenergiforbruget for færrest omkostnin·ger bør tallene i anden søjle nærme sig hinanden. Det tilsiger i almindelighedlavere afgifter på el/ højere afgifter på brændsel.Fiskalt (tredje søjle) er høje elafgifter i almindelighed at foretrække frem forhøje brændselsafgifter, fordi forbrugerne reagerer mindre på elafgifter end påbrændselsafgifter. Derfor belaster elafgifterne for husholdningerne alene medca. 1,3 kr. pr. nettoprovenukrone til staten, mod ca. 1,5 kr. i belastning vedbrændselsafgifter for husholdningerne. Virkningen på arbejdsudbuddet, derøger belastningen med ca. 10 pct. er ikke medregnet.For erhverv er der nogenlunde balance mellem afgifterne på el og brændsel.For elvarme belaster afgifterne imidlertid forbrugerne med langt mere pr. net·toprovenukrone end på de andre områder.Det skyldes, at forbrug af elvarme er i konkurrence med brændselsvarme, ogat elvarme udgør klart den mindste del af varmemarkedet.Forbrugerne ville derfor i gennemsnit blive belastet mindre, hvis staten i min·dre udstrækning beskattede elvarme i forhold til de andre energiarter.

Herved vil man samtidigt kunne reducere energiforbruget for færre omkost·ninger for samfundet, opkræve et givet provenu med færre omkostninger forborgerne og yderligere kunne få en gevinst i form af lavere udslip af CO2uden for kvotesektoren.En relativ lavere beskatning af el til varme vil i sig selv kunne øge fleksibilite·ten i elsystemet, jf. at der er større muligheder for at skifte forbrug af el tilvarme over kortere tid end for det meste andet elforbrug.Yderligere gælder det, at vindkraftproduktionen om vinteren er omkring 50pct. større end om sommeren, mens elforbruget om vinteren alene er omkring25 pct. større end om sommeren. Hertil kommer, at produktionen fra kraftvar·meværker er næsten 100 pct. større om vinteren end om sommeren. Det vilderfor særligt være om vinteren, at flere vindmøller vil kunne få vanskelighe·der ved at få afsat produktionen til rimelige priser. Et større forbrug af el tilvarme vil således være til gavn for vindmøllerne.Det kan tale for, at det i forbindelse med anden omlægning af afgifterne påenergi overvejes at reducere afgifterne på el, herunder særligt vedrørende el tilvarme herunder til varmepumper, i forhold til afgifterne på brændsel.Der er i forvejen lavere afgifter på varme, herunder varme fra el i særlige til·fælde elpatronordningen. Den gælder når varmen alternativt kan fremstillessom kraftvarme.Afgifterne vedrørende el har her kunnet reduceres betragteligt uden statsligtprovenutab. Det skyldes, at der ikke før blev brugt el.Kraftvarme er normalt en meget effektiv energiform sammenlignet med frem·stilling af el på et kondensværk og varme på et fjernvarmeværk. Men når el·priserne bliver meget lave f.eks. ved stor produktion fra vind- og vandkraft,vil kraftvarmeel ikke konkurrere med kondensel, men med VE-el. Ved betin·gelsen om, at værkerne skal have kraftvarmekapacitet og fastsættelse af afgif·ten lidt over den, der gælder, når varmen kommer fra kraftvarmeværket, sikrerman sig i praksis, at elvarmen ikke konkurrerer med kraftvarmen, men snareremed kedelvarme, og elforbruget kan øges uden miljøbelastning, når elprisener så lav, at det sandsynligvis ikke er producenter, der bruger brændsel, derfremstiller den marginale el.Elpatronordningen kan med fordel udvides til også at gælde dem uden kraft·varmekapacitet.Samlet er konklusionen:

Forstærkning af variationer i markedspriser ved værdiafgifter, nat/dagforskelle, særligt lave afgifter på el, når elprisen er under et vistniveau eller særligt lave elafgifter, når vindkraftproduktionen erover et vist niveau, vil først og fremmest virke gennem, at forbrugflyttes over tid. Flytning af forbrug over tid drevet ved mar·kedsprisforskelle er gavnligt for samfundsøkonomien. Det gælderdog kun, hvis markedspriserne ved korrekt marginalt kostægte tari·fering og ved internalisering af de forskellige miljøomkostningerer udtryk for de samlede sande marginalomkostninger. Det er der·for vigtigt, at disse forudsætninger opfyldes. Er flytningen imidler·tid drevet af forskelle i fiskale afgifter, skades samfundsøkonomi·en, idet borgerne vil være villige til at afholde omkostninger på optil det, de kan spare i afgift for at undgå den fiskale afgift. I øvrigtviser redegørelsen, at effekten for vindmøllerne ved at flytte for·brug er meget lille. Dels fordi mange af modellerne er upræcise, ogdels fordi det er begrænset, hvor mange lejligheder, der vil være tilat flytte forbruget og hvor meget forbrug, der kan flyttes over korttid. Integration af vindmøller kræver først og fremmest anlæg, derkan aftage store mængder gennem længere perioder, fordi de vin·drige timer ofte kommer i stimer.Afgifter på brændsel til fremstilling af el i stedet for afgifter påforbrug vil være fremmende for vindkraft, men vil føre til storeforvridninger, når høje afgifter gør dansk produktion urentabel.Det er ikke EU-retligt muligt at godtgøre afgifter på brændsel tilelproduktion ved eksport af el eller beskatte import.Elpatronordningen har åbnet for en meget stor kapacitet til forbrugaf store mængder el både på kort sigt og gennem længere sammen·hængende perioder. Ved ordningen ophører kraftvarmeproduktion,når elpriserne bliver lave, og varmen fremstilles i stedet som renfjernvarme ved brændsel. Ved meget lave elpriser, der er et næstensikkert tegn på, at elektriciteten ikke kommer fra brug af brændsel,tager elpatronerne over. Ordningen kan eventuelt udvides yderlige·re som foreslået af skatteministeren.Fiskale afgifter forvrider særligt, når der er høj sats og høj pris·følsomhed. For el i almindelighed er satsen høj, men prisfølsomhe·den lavere end for f.eks. brændsel. Det gælder dog ikke for elvar·me, herunder el til varmepumper. I det omfang el ikke længere an·ses for en særlig miljøbelastende energiart, kan det overvejes atnedsætte elvarmeafgiftssatsen. Det kan ske ved at udvide den nu·værende rabatordning, der alene gælder forbrug af el ud over 4.000kWh i helårsboliger med elvarme, med f.eks. el til kollektiv varme,el til varme i momsregistrerede erhverv og el til varme i anden bo·lig end helårshuse. Det kan også ske ved at øge afgiftsrabatten. En

1. Udvikling i forbrug af elektricitetDet endelige forbrug af el, bortset fra elværkernes eget forbrug og nettab, har ide sidste 10 år været på i størrelsesordenen 32-33 mia. kWh. Det svarer til ca.120 PJ, hvilket kan sammenlignes med, at det samlede endelige energiforbrugi Danmark har været i størrelsesordenen 650 PJ i de seneste år.Tidligere var der meget kraftig vækst i forbruget af el. På de 30 år, fra ca.1920 til 1950, blev elforbruget omtrent tidoblet. I de næste 30 år fra 1950 til1980 blev elforbruget mere end tidoblet. I de seneste 30 år er elforbruget ste·get med ca. 50 pct., og som nævnt har forbruget i de seneste 10 år stort setværet konstant.Udviklingen i elforbruget er vist i figur 1.1.Figur 1.1: Udvikling i forbrug af el353025Mia. kwh2015105019191929193919491959årEnergistyrelsen, Energistatistik og diverse årgange af Danmarks Statistiks årbog. Der er alene angivet forbrug hvert10 år.Kil·de:

Den nederste kurve viser forbruget i husholdningerne, det offentlige samt 30pct. af branchen forretningsservice, mens den øverste kurve viser forbrug i øv·rige erhverv. Den nederste kurve er en helt summarisk opgørelse af det nuvæ·rende afgiftsgrundlag i de forskellige år. Det ses af figuren, at forbrug i hus·holdninger mv. har været stagnerende siden midten af 1990’erne, menserhvervsforbruget er fortsat med at stige til omkring 2005. Niveauet for dehøje afgifter på el blev for alvor etableret i 1986, og steg yderligere i1990’erne. Erhvervenes afgifter er indført gennem 1990’erne ved introduktionaf CO2-afgiften for erhverv i 1993, forhøjelse heraf fra 1996-1999 og ved ind·førelse af PSO-ordningerne omkring år 2000. I de seneste år er belastningensteget for begge grupper via kvoteordningen.. Ved en helt overordnet betragt·ning virker afgifterne klart dæmpende på forbrugsudviklingen på længere sigt.Sammenlignet med andre lande har der været en klar mindre vækst i forbrugeti Danmark end i de fleste andre lande.I de sidste par år er forbruget af el faldet. Det er særligt i industrien. Faldet iforbruget skal ses i lyset af nedgangen i produktionen i forbindelse med fi·nanskrisen. En del af faldet er således konjunkturbestemt og dermed forment·lig midlertidigt.Der hersker usikkerhed om den fremtidige udvikling i forbruget af elektricitet.Energistyrelsen og Energinet.dk udarbejder prognoser om udviklingen i elfor·bruget under en række forudsætninger. Efter Energistyrelsen vil forbruget sti·ge fra 2010-2015 og igen fra 2020 til 2030, mens forbruget stagnerer fra 2015

til 2020. Væksten i de første år er sandsynligvis betinget af, at der efter nogleår med negativ vækst i BNP, alt andet lige kan forventes større vækst, nårøkonomien skal tilbage på det gamle niveau. Stagnationen i 2015-2020 ersandsynligvis udtryk for, at Energistyrelsen tillægger aftaler om energibespa·relser stor vægt i forklaring af forbruget. Væksten efter 2020 er udtryk for, atEnergistyrelsen regner med, at forbruget af el stiger delvist i takt med den al·mindelige økonomiske vækst. I nedenstående figur 1.3 er vist Energistyrelsenfremskrivning (eksklusive elbiler og el til fjernvarme).Figur 1.3: Energifremskrivning 2010

Samlet set vokser elforbruget med ca. 0,7 pct. om året i perioden 2010-2030,idet forbruget dog falder 0,4 pct. årligt i husholdningerne og i det offentlige,mens det stiger ca. 1,3 pct. årligt i private erhverv. Elforbruget vokser hurtige·re end andet endeligt energiforbrug. Som anført er den skønnede udviklingeksklusive eventuelt forbrug til elbiler og el til fjernvarme.Energinet.dk’s fremskrivning fra oktober 2009 viser en kraftigere vækst. Fra2010 til 2030 stiger forbruget med i gennemsnit 1,2 pct. Forskellen er sand·synligvis større, end det umiddelbart fremgår, idet Energinet.dk ikke synes athave taget fuldt hensyn til forbrugsfaldet i 2009.Der er størst vækst i forbruget i industrien, men også en vækst på ca. 0,5 pct. ihusholdningernes forbrug. Energinet.dk’s fremskrivning indeholder hellerikke eventuelle elbiler. Energinet.dk forklarer forskellen til Energistyrelsensfremskrivning med, at Energistyrelsen regner med en større effekt af energis·pareaftaler. For begge gælder, at der er en tendens til stigende elpriser, men atingen af institutionerne regner med, at elforbruget reagerer særligt stærkt påpriserne.

Udviklingen i elforbruget og provenu fra elafgifterDet stagnerende forbrug af elektricitet gør, at selv om afgiftssatserne på el in·dekseres med prisudviklingen, vil afgifterne i fortsat mindre omfang være istand til at finansiere udgifter til offentligt forbrug og overførsler, hvor udgif·terne stiger parallelt eller hurtigere end BNP.Ved en trendmæssig vækst på -0,5 pct. årligt er elafgifterne på husholdninger·nes forbrug alene i stand til varigt at finansiere offentlige udgifter, svarende til40-45 pct. af det nuværende provenu. Provenuvirkningerne af forskellige af·giftsændringer vil dog i denne rapport normalt være angivet ud fra det nuvæ·rende relative elforbrug.

Energiafgifter på brændslerne olie, gas og kul, herunder affaldsvarme, er ba·lanceret omkring et fælles niveau på 57,3 kr./GJ.Anvendes brændslerne til motorformål, er satserne højere. Anvendes brænds·lerne til procesformål i erhverv, er satserne væsentlig lavere. De 57,3 kr./GJanvendes således f.eks. ved rumvarme samt i almindelighed hos husholdnin·gerne, og ikke momsregistrerede erhverv, herunder det offentlige selv.Vedvarende energi (VE) er normalt fritaget for energiafgift. Der opkrævesdog normal energiafgift af affaldsvarme, der stammer fra blandinger af affald,hvoraf en del regnes som VE, ligesom der er afgift på visse bioolier.CO2-afgiften er balanceret omkring 155,4 kr./ton CO2i 2010. Brændsler medstort indhold af C (Carbon, dvs. kulstof) – belastes forholdsvist meget.Anvendes brændslerne til proces eller elfremstilling inden for CO2-kvotesek·toren, er satserne nul. VE er fritaget for CO2-afgift.

NOx-afgiften og SO2-afgiften er delvist såkaldte emissionsafgifter. Afgifts·grundlagene opgøres ud fra målinger af NOxog SO2i røgen fra skorstene.Ikke alle måler dog. For dem der ikke måler, opkræves afgifter af forbrug afbrændsel, herunder VE.Afgifter på elektricitet er bygget op efter samme skabelon som afgifter påbrændsler. I sagens natur er forbrug af el ikke direkte forbundet med udled·ninger af SO2, NOxog CO2.Afgiftssatserne for forbrug af el er normalt højere end satserne for brændsel.Udgangspunktet er, at el bliver beskattet med ca. 78 øre/kWh (fra 2011 i 2010niveau) svarende til ca. 216,7 kr./GJ efter Skatteministeriets afgiftslove. Derer dog lavere satser for elvarme i helårsboliger. Ligeledes er der væsentlig la·vere satser for el, der anvendes til proces i erhverv.I følgende tabeller 2.1 er vist afgiftsbelastningen for nogle af de energiarter,der bruges til henholdsvis motorformål, rumvarme og proces:

Til sammenblanding med fossilt brændstof.Sats i 2011i 2010-niveau. I 2010 er satsen 5,9 øre/kWh lavere. El er indirekte belastet med SO2- og NOx-afgift idet omfang, der ved produktionen udledes NOxog SO2og disse afgifter delvist overvæltes.Sats med hjemmel i CO2-afgiftslov – er ikke en afgift på CO2og benævnes derfor energispareafgift.Under forudsætning af en virkningsgrad på 41,3 pct. ab forbruger.Varierer .Af forbrug udover 4.000 kWh i helårsboliger registreret som elopvarmede.Gælder ikke mineralogiske og metallurgiske processer samt primær jordbrug, hvor sats er nul. Fra 2013 15 kr./GJ VedServiceeftersyn af Forårspakke 2.0reduceres afgifter på proces i forhold til det vedtagne. Ved ensartetnedsættelse af stigninger til knap 8 kr./GJGælder ikke for brændsel anvendt til proces samt elfremstilling inden for kvotesektoren, hvor satsen er nulSum af eldistributionsbidrag på 1 øre/kWh, der gælder for forbrug op til 15 mio. kWh og energiafgift på 1,6øre/kWh (fra 2013 5,9 øre/kWh i 2010-niveau), der ikke gælder mineralogiske proces mv. VedServiceeftersynaf Forårspakke 2.0reduceres afgifter på proces i forhold til det vedtagne. Ved ensartet nedsættelse af stignin·gen til ca. 3,2 øre/kWh fra 2012

Det ses af tabellen, at elektricitet umiddelbart er langt hårdere beskattet endfossilt brændsel. Det gælder såvel, når elektriciteten anvendes til vejformål,rumvarme og proces. Der er dog ofte et betydeligt tab af energi ved fremstil·ling af el. I det mindste på kort sigt vil det gælde, at der ved fremstilling af 1kWh el ab forbruger, vil være brugt godt 2,4 kWh afgiftsfrit brændsel vedfremstillingen i gennemsnit, når man bruger Skatteministeriets fordelingsreg·ler af brændsel på el og varme.Omregnes afgifterne på el til bruttoenergiforbrug under forudsætning af, at alel kommer fra brændselsværker, vil det gælde, at afgiften på el til vejtransporter lavere end afgiften på benzin, men såvel elvarmeafgiften som afgiften afanden el er højere end afgiften på fossil brændsel til rumvarme. For proces erSkatteministeriets afgifter på el også højere end de tilsvarende afgifter påbrændsel, når der korrigeres for miljøvirkning mv., og klart højere når ogsåden særlige PSO-afgift inkluderes.

I elafgiftsloven samt CO2-afgiftsloven er der fastsat forskellige satser, samt enrække regler for nedslag i afgiften ved særlige anvendelser. Efter indførelse afEU’s CO2-kvotesystem er der ikke nogen nettovirkning på de globale udled·ninger af CO2ved variationer i elforbruget, da el enten er kvoteomfattet, ellerfremkommer ved vedvarende energi. Dette er i modsætning til tidligere. Or·densmæssigt burde der derfor ikke længere være afgift på el i CO2-afgiftslo·ven. Det er kommet til udtryk ved, at afgiften på el med hjemmel i CO2-af·giftsloven har fået et særligt navn – energispareafgift. Af praktiske/historiskegrunde opkræves der dog fortsat afgift af el med hjemmel i CO2-afgiftsloven.De statslige afgifter på el består af en række elementer:Tabel 2.2: Statslige afgifter på elElvarme(2)

Ab forbruger efter nettab. Tarif varierer over tiden. Afgiften brutto i kr./GJ svarer til den afgift på brændsel, dervil give en prisvirkning ab forbruger, der svarer til afgiftssatsen under forudsætning af, at brændselsafgiften kanovervæltes 100 pct., og elektriciteten fremstilles på et værk med en virkningsgrad på 41,3 pct. ab forbruger.Elvarme er forbrug ud over 4.000 kWh i helårsboliger opvarmet med elvarme.Fiskale tariffer består af tariffer til netselskaber og Energinet.dk, der ikke er strengt kostægte på marginalen så·vel på kort som langt sigt. Størrelsen varierer med forbrugets størrelse. Her er vist for forbrug i husholdninger.

Som det ses, svarer energiafgiften på elvarme (49,9 øre/kWh) til, at brændseltil fremstilling af el var pålagt en afgift på 57,2 kr./GJ, og denne brændselsaf·gift var blevet overvæltet 100 pct. i højere elpriser, samt at al el blev fremstil·let på værker med en virkningsgrad på 41,3 pct. De 41,3 pct. svarer til el·produktionen fratrukket ca. 7 pct. nettab i forhold til det samlede brændsels·forbrug i brændselsbaserede kraftværker og kraftvarmeværker, fratrukket dendel af brændslet der er henregnet til varme. Andelen varierer over tiden.Ud over de 49,9 øre/kWh, der nogenlunde svarer til den almindelige energiaf·gift på brændsel, betales der yderligere afgifter af el.For det første er der en ekstra energiafgift på anden el end elvarme i helårsbo·liger på 11,4 øre/kWh.Hertil kommer, at der ved elliberaliseringen i slutningen af 1990’erne blevindført et eldistributionsbidrag på 4 øre/kWh. Ved elliberaliseringen, der for·ventedes at føre til lavere markedspriser på el, aftaltes det, at statens finanserskulle styrkes med i alt 2 mia. kr. Distributionsbidraget udmøntede en del afforbedringen.Elsparebidraget på 0,6 øre/kWh blev indført i forbindelse med oprettelse afElsparefonden, hvis bevilling blev afstemt efter de forventede indtægter frabidraget. Siden har elsparebidraget ændret navn til energisparebidrag i forbin·delse med oprettelsen af Center for Energibesparelser.Tillægsafgiften blev indført vedForårspakke 2.0.Tillægsafgiften indføres fra1. januar 2011 med 6 øre/kWh for husholdninger og ikke-momsregistreredeerhverv mv., og er omregnet til 2010-niveau på 5,9 øre/kWh. Afgiften blevforeslået som erstatning for visse forslag fra Skattekommissionen, der ikkekunne støttes af regeringen.Afgiften af el med hjemmel i CO2-afgiftsloven var oprindeligt på 10 øre/kWh.Afgiften blev indført ved introduktionen af CO2-afgiften i begyndelsen af1990’erne. Afgiften svarer til prisstigningen (oprundet fra ca. 9,6 øre/kWh) påel, såfremt elektriciteten fremstilles ved kulkraft belastet med 100 kr./ton CO2,når værket har en virkningsgrad på 36 pct. ab forbruger, og hele afgiften over·væltes i forbrugerpriserne.Afgiften blev siden sat ned til 9 øre/kWh af administrative grunde, jf. aterhverv alene betalte 90 kr./ton CO2af brændsel til let proces. Afgiften er si·den sat ned i forbindelse med tilbageføring af provenu ved introduktion af el·patronordningen og ved afgiftsrationaliseringen, og udgør fra 2010 6,2øre/kWh.

Som nævnt kaldes afgiften ikke længere en CO2-afgift, om end afgiften fortsatopkræves med hjemmel i CO2-afgiftsloven.CO2-afgiften på el er en såkaldt outputafgift, jf. at det blev vurderet, at det vil·le have uhensigtsmæssige virkninger på elværkernes konkurrenceevne og lan·dets bytteforhold, hvis afgiften var blevet opkrævet af brændsel, hvilket ellersville have været ideelt.Ved indførelsen af EU’s CO2-kvoteordning indføres der i praksis en CO2-af·gift på de større elværkers brændselsforbrug. Ved afgiftsrationaliseringen ind·føres en egentlig CO2-afgift på de mindre elværkers brændselsforbrug. Somfølge af kvotesystemets opbygning vil en reduktion i elforbruget ikke længereføre til lavere CO2-udledning netto. Samtidig udgør CO2-afgift på elforbrug,og CO2-afgift og kvoter på brændselsforbrug en dobbeltregulering.Dobbeltreguleringen blev oprindelig planlagt afskaffet ved afvikling af CO2-afgiften på el, når der var provenumæssig mulighed herfor, f.eks. når gra·tiskvoter blev afviklet. Siden har regeringen dog skærpet de energipolitiskeambitioner, og afgiften er nu begrundet i ønsker om lavere energiforbrug.PSO-afgiften har afløst forskellige forpligtelser, som staten pålagde hvile-i-sig-selv elværkerne før elliberaliseringen i slutningen af 1990’erne, og er si·den suppleret med andre tilskudsordninger mv.PSO-afgiften er en såkaldt parafiskal afgift eller øremærket afgift. Energi·net.dk, der ejes 100 pct. af staten, administrerer forskellige tilskudsordningermv.:Tilskud til vindmøller og andre anlæg der producerer miljø·venlig energi (f.eks. ved halm og biogas)Tilskud til decentrale anlæg (decentrale kraftvarmeværkermv.)Tilslutning af vindmøller og decentrale kraftvarmeværker tilelnettetNettab i det net der opsamler elproduktionForskning og udvikling i miljøvenlig elproduktionForskning og udvikling i effektiv energianvendelseForsyningssikkerhedØvrige omkostninger til Sikkerhedsstyrelsen og tab på debi·torer

nettab. Samlet set kan der jf. skattestoppet dog højst betales 4,3 mia. kr., sva·rende til udgifterne til ordningen, da den nuværende regering trådte til. Måtteloftet overskrides, vil staten skulle bidrage med forskellen mellem udgifterneog de 4,3 mia. kr.Når udgifterne, der PSO-finansieres, falder, reduceres PSO-afgiften og om·vendt. Udgifterne til en del af tilskuddene til vindmøller mv. afhænger af mar·kedsprisen på el, således at tilskuddene går ned når markedsprisen går op ogomvendt. Derfor varierer PSO-afgiften fra kvartal til kvartal. Afgiften er heranført til 11 øre/kWh efter nettab, svarende til de aktuelt forventede mar·kedspriser i de kommende år, og under forudsætning af den forventede ud·bygning med havvindmølleparker. Ved et forbrug på 32,5 mio. kWh efter net·tab vil 11 øre/kWh give ca. 3,6 mia. kr. årligt. PSO-afgiften varierer kraftigtpå kort sigt, og der hersker betydelig usikkerhed om niveauet på længere sigt.Ud over de statslige fiskale og parafiskale afgifter er der de ”fiskale” tariffer.De afviger fra de ovenfor omtalte skatter, ved at provenuet ikke tilfalderstatskassen.Der er omkostninger ved transmission og distribution af elektricitet. Omkost·ningerne dækkes af tarifferm, der som udgangspunkt er kostægte. Hvis tarif·ferne er strengt kostægte, opkræves den enkelte forbruger en tarif svarende tilde ekstra (marginale) omkostninger forbrugeren påfører elselskabet. Der erimidlertid betydelige stordriftsfordele ved elnet mv. Elnet er et naturligt mo·nopol. Derfor er de gennemsnitlige omkostninger højere end de marginale.Ligeledes gælder, at der ved strengt kostægte tariffer vil skulle opkræves eneffekttarif efter forbrug, på det tidspunkt hvor net er mest belastet, og net ifremtiden vil skulle udbygges. Det sker ikke, men i stedet opkræves tarif ud afdet samlede forbrug, hvilket kan være en tilnærmelse til det strengt kostægte,men ikke er det. Måtte elværkerne alene opkræve tarif efter de strengt kostæg·te marginalomkostninger, ville værkerne give underskud, jf. at de gennemsnit·lige omkostninger er større end de marginale. Elnetselskaberne er også vedfrivillig aftale pålagt visse sparemål. Udgifterne hertil, f.eks. tilskud til elbe·sparelser, finansieres via højere indtægtsrammer, der giver mulighed for høje·re tariffer. Tidligere steg forbruget af el meget kraftigt. Det er sandsynligvisbaggrunden for, at en del af transmissionsnettet mv. er dimensioneret til etlangt større forbrug. I praksis vil ekstra forbrug derfor ikke føre til ekstra net·omkostninger, bortset fra nettab dér hvor nettene er rigeligt dimensioneret.Lokalt kan der dog være begrænsninger i net.Forskellen mellem de strengt kostægte tariffer og de samlede omkostningerdækkes af ”fiskale tariffer”, heraf nogle på forbrug af elektricitet, mens andreer faste. For dem, der aftager el fra lavspændingsnettet, er denne fiskale tarif

omkring 15 øre/kWh, men med betydelig variation fra område til område. Forstore forbrugere, der får el direkte fra transmissionsnettet, er den fiskale tarifpå ca. 5 øre/kWh. I redegørelsen om dynamiske tariffer er der en mere grun·dig gennemgang af tarifferne, der er delt op i flere enkelttariffer.Det kan forekomme unødigt kompliceret, at afgifterne mv. af elforbrug er deltop i så mange forskellige elementer. Grunden er, at der har været forskelligepolitiske flertal bag forskellige forhøjelser. Yderligere har de forskellige fler·tal ønsket at lempe visse anvendelser af el, men på forskellig måde. Derfor erder forskellige lempelser for de forskellige elementer. Det vil på et passendetidspunkt være hensigtsmæssigt at samle de mange forskellige elementer i enfælles sats, og ligeledes at reducere antallet af måder afgifterne lempes.

2.3 Lempelser af afgifterne på elDet største element i afgifterne på el erenergiafgiftenpå (anden) el samt til·lægsafgiften, der udgør henholdsvis 61,3 øre/kWh henholdsvis 5,9 øre/kWh (i2010-niveau), det vil sige i alt 67,2 øre/kWh.Energiafgiften godtgøres delvist af forbrug af el i momsregistrerede virksom·heder, bortset fra når elektriciteten anvendes til rumvarme. Afgiften betalessåledes af dem, der ikke er momsregistrerede – husholdninger, det offentligeselv og visse serviceerhverv f.eks. banker.1Netto vil de momsregistrerede betale 1,6 øre/kWh i 2010-2012 og 5,9øre/kWh derefter (i 2010-niveau) efter vedtaget lovgivning. Der gives dogfortsat fuld godtgørelse, hvis elektriciteten anvendes til mineralogiske og me·tallurgiske processer (f.eks. ved fremstilling af cement og stål) mv. samt pri·mær jordbrug. Ved serviceeftersyn afForårspakke 2.0er det aftalt, at forhø·jelsen af afgifterne på brændsel og el til proces i erhverv i 2013 skal reduceresmed omkring ⅔ af den stigning i 2013, der er lovgivet om. Til gengæld skalafgiften stige fra 2012 i stedet for 2013. Hvordan denne lempelse skal ud·møntes, er ikke aftalt præcist. Hvis den aftalte lempelse bliver spredt lige me·get ud til brændsler og el, og til alle procesanvendelser, vil de 1,6 øre/kWh i2010 stige til omkring 3,2 øre/kWh i 2012. Det vil blive lagt til grund i detfølgende.Energisparebidragetpå 0,6 øre/kWh godtgøres 100 pct. til momsregistreredeerhverv.

Eldistributionsbidraget på 4 øre/kWh godtgøres på samme måde, bortset fra 1øre/kWh der ikke godtgøres de første 15 mio. kWh af virksomhedernes årligeforbrug.”CO2-afgiften” på el godtgøres ned til 2,6 øre/kWh for el til såkaldt tung pro·ces defineret som en række anvendelser opremset i den såkaldte procesliste tilCO2-afgiftsloven. Virksomheder, der indgår aftale med Energistyrelsen omenergibesparelser, kan yderligere få tilskud til betaling af en del af afgiften,således at nettoafgiften kan komme ned på 0,3 øre/kWh.PSO-afgiften varierer, men er her beregnet til 11 øre/kWh ab forbruger underforudsætning af, at markedets forventede elpriser realiseres samt udbygningmed Anholt Vindmøllepark mv.PSO-afgiften har et meget bredt grundlag, idet den formelle sats belaster om·kring 95 pct. af det samlede elforbrug.PSO-afgiften er lavere (ca. 1,3 øre/kWh) for forbrug af el i virksomheder, derselv producerer elektricitet til eget forbrug. I realiteten er der snarere tale omet tilskud til produktion af el end en reduceret skat på forbrug af el, så længeproduktionen er lavere end forbruget. Når produktionen er større end for·bruget, er der dog tale om en reduceret sats på forbruget. De 1,3 øre/kWh sva·rer til omkostningerne eksklusive tilskud til vedvarende energi og decentraleværker.PSO-afgiften er ligeledes lempet til 3-5 øre/kWh for forbrug ud over 100 mio.kWh.PSO-afgiften er nul for forbrug under den såkaldte elpatronordning. Ved den·ne ordning er der sat et loft på, hvor høj afgiftsbelastningen af varme kanvære. Det gælder såvel forbrug af el i elkedler og varmepumper. Men elpatro·nordningen kan ikke bruges af alle.For de ”fiskale tariffer” er der i sagens natur lempelser for dem, der slet ikkebidrager til omkostningerne. Dem der aftager el fra det overordnede transmis·sionsnet, bidrager derfor ikke til omkostningerne ved at drive lokale distribu·tionsnet.Der er yderligere en række mere specifikke lempelser og særlige regler mv.f.eks. vedrørende el til sporvogne, tog, trolleybusser, elbiler, elproduktion,eget forbrug hos små elproducenter ved solceller etc.

2.4 AfgiftsgrundlagI følgende tabel 2.3 er vist en oversigt over afgiftssatser og grundlag efterForårspakke 2.0.FørForårspakke 2.0forventedes det, at der ville være et el·forbrug eksklusive nettab og eget forbrug i elværkerne på i alt 33,5 mia. kWh.EfterForårspakke 2.0,der på lidt længere sigt forventes at føre til en re·duktion i forbruget med ca. 1 mia. kWh, forventes et forbrug på 32,5 mia.kWh ved en normal konjunktur. Det forventedes yderligere, at forbruget villestige med ca. 0,55 pct. årligt til 35,3 mia. kWh frem til og med 2025, hvoref·ter der beregningsteknisk blev forudsat, at elforbruget vil stige parallelt medrealudviklingen i BNP. Det er eksklusive forbrug af el anvendt direkte tilfremstilling af fjernvarme i f.eks. elpatroner og elvarmepumper samt elbiler.Da der er et meget stort antal kombinationer af forbrug, der er lettet for detene og det andet bidrag og den tredje afgift, er forbruget søgt samlet i et be·grænset antal kategorier, og der er anvendt gennemsnitlige satser for kategori·erne.

påført værkerne af forbrugerne. Hertil kommer faste tariffer, der ikke afhæn·ger af forbruget.De forskellige afgifter belaster elkunderne med ca. 20,6 mia. kr. ved nuværen·de forbrug. Samlet set koster el uden moms kunderne godt 103 øre/kWh igennemsnit, hvoraf afgifter mv. udgør godt ca. 60 pct., og markedspris ogstrengt kostægte tariffer inklusive faste bidrag udgør ca. 40 pct.Afgifterne, herunder PSO, har alt i alt reduceret forbruget med ca. 15 pct. fra40 mia. kWh til ca. 32,5 mia. kWh. Heraf tegner de statslige afgifter sig for deca. 11 pct. og PSO for de ca. 4 pct. Det er sket gennem, at forbruget er stegetmindre end det ellers ville være steget. En del af prisvirkningen er endnu ikkeindtruffet. Det skal bemærkes, at de højere afgifter på brændsel isoleret set harreduceret faldet i forbruget af el, herunder særligt elvarme.Som nævnt blev der i forårspakken regnet med, at grundlagene ville stige ca.0,55 pct. hvert år. Skal denne stigning neutraliseres, forudsætter det en stig·ning i afgifter på alt el på godt 1 øre/kWh realt hvert år, svarende til hen ved 3pct. realt for de statslige afgifter.Afgifterne er stærkt differentierede hovedsagligt mellem husholdninger mv.og de fleste private erhverv. Inden for de private erhverv er afgifterne ogsåstærkt differentierede, hvor nogle af de mest energiintensive stort set ikke be·taler noget, mens andre (de ikke momsregistrerede) betaler den fulde afgift.De fiskale tariffer er forskellige, men som udgangspunkt er der ikke differen·tieret ud fra erhvervsmæssige hensyn. PSO-afgiften er ens for næsten hele for·bruget, men der gives væsentlige rabatter for særligt stort forbrug.Husholdninger mv.Den største elkategori er forbrug i husholdninger mv., der betaler den fuldeafgift. Her forventes et forbrug på godt 13 mia. kWh, bortset fra el til elvarmei helårsboliger. Husholdningerne, det offentlige selv, ikke-momsregistreredeerhverv, f.eks. finansiel sektor samt rumvarme i erhverv, betaler den fulde af·gift. Husholdninger uden elvarme har et forbrug på omkring 8,5 mia. kWh,det offentlige selv et forbrug på ca. 3,1 mia. kWh, ikke-momsregistreredeerhverv et forbrug på ca. 1,1 mia. kWh og elvarme i momsregistreredeerhverv ca. 0,4 mia. kWh.Der regnes med, at forbruget er forholdsvis lidt følsomt over for ændrede af·gifter. Ændres prisen med 1 øre/kWh, ændres forbruget med 30 mio. kWh pålidt længere sigt, efter ca. 5-10 år. På meget langt sigt er virkningen forment·lig omkring dobbelt så stor, mens virkningen er mindre på kort sigt.

Prisfølsomheden svarer til en elasticitet på ca. -0,45 ved nuværende priser påmellemlang sigt. Den er formentlig højest for elvarme i husholdningerne ogerhverv, der ikke er omfattet af den særlig lave elvarmesats, f.eks. elvarme ifritidshuse og erhvervenes rumvarmeforbrug, hvor der er mulighed for at er·statte el med brændsel som energikilde. Forbrug af el til elvarme, der ikke eromfattet af den lave sats, er hen ved 1 mia. kWh, heraf ca. 0,4 mia. kWh imomsregistrerede erhverv, ca. 0,2 mia. kWh i det offentlige og ikke-moms·registrerede erhverv og ca. 0,2 mia. kWh i husholdninger. Formentlig er ela·sticiteten derimod lavere for ikke-elvarmeforbrug. Den anførte prisfølsomheder vedrørende isolerede danske prisændringer og ved forudsætning om nogen·lunde parallel udvikling i afgifterne på brændsel. Ved internationale prisæn·dringer er elasticiteten større.Ved internationale prisændringer, f.eks. på grund af CO2-kvoter eller ændredebrændselspriser, vil der yderligere komme en effekt via, at der udvikles mereenergieffektivt udstyr til afsætning på det internationale marked. Det danskemarked er oftest for lille til, at der udvikles udstyr med udgangspunkt i dedanske priser.Elvarme i helårsboligerDer anvendes omkring 1 mia. kWh el til elvarme i helårsboliger for forbrugud over 4.000 kWh i boliger, der er registreret som elopvarmede. Forbrugethar været vigende gennem en længere årrække. Forbruget forventes at reagereforholdsvis kraftigt på ændrede priser, idet elvarme herunder varmepumper,kan erstatte brændselsvarme.Let proces ej lempetDen næststørste kategori er forbrug af el i handel- og serviceerhvervene og defleste industrivirksomheder mv. Her forventes forbruget at blive ca. 12,9 mia.kWh. Forbruget ændres forholdsvis kraftigt ved ændrede priser. Det skyldesdels, at ændrede priser påvirker forbruget af el pr. produceret enhed, dels atafgifterne vil påvirke erhvervsstrukturen, så mindre energiintensive virksom·heder vil udgøre en større andel af erhvervslivet, og modsat de mere energi·intensive vil få mindre vægt. Endelig er der flere anvendelser af el, der kon·kurrerer indirekte med brændsel. Der er betydelig spredning i kategorien, dogmeget få, der har et meget stort elforbrug. Et meget stort antal virksomhederhar et lille elforbrug, mens almindelig industri ofte har et betydeligt forbrug.Inden for serviceerhverv har f.eks. frysehuse, vaskerier og metro et betydeligtelforbrug.Samlet ændres forbruget med ca. 60 mio. kWh ved ekstra 1 øre/kWh. Igen vileffekten være større på meget langt sigt, mens den er mindre på kort sigt.

Let proces lempetKategorien omfatter hovedsagligt primær landbrug. Hertil kommer el til mi·neralogiske og metallurgiske processer. Der er en forholdsvis stor prisfølsom·hed, jf. at afgiften ikke kun vil påvirke energiforbrug pr. produceret enhedmen også sammensætning og omfang af landbrugsproduktion mv.Tung proces ej lempetKategorien omfatter de energiintensive erhverv, bortset fra visse gartnerier,stålværker, jernstøberier, cementfabrikker og teglværker mv. Det er f.eks. enrække energiintensive virksomheder inden for foder- og fødevareforarbejd·ning, papirfabrikker, kemisk industri, saltproduktion og raffinaderier.Forbruget er endnu mere prisfølsomt på grund af mulige struktureffekter.Tung proces lempetKategorien omfatter visse gartnerier med vækstlys, stålværker, jernstøberier,cementfabrikker og teglværker mv.Virksomhederne i kategorien er energiintensive, og prisfølsomheden er bety·delig blandt andet på grund af mulige struktureffekter.

2.5 Virkninger af at ændre de nuværende afgifterDe nuværende statslige afgifter på el er udtrykt i øre/kWh. Afgifterne er diffe·rentieret efter anvendelsen af elektricitet.Virkningerne af at ændre afgifterne er forskellig, alt efter hvilken anvendelseder ændres for.I første omgang er der set på ændring af afgifterne for følgende forbrugskate·gorier:A. Husholdninger mv. med et grundlag på 13,1 mia. kWh.B. Heraf elvarme i momsregistrerede erhverv med et grundlag på ca. 0,4 mia.kWh.C. Heraf elvarme i sommerhuse og i ikke-momsregistrerede erhverv medgrundlag på ca. 0,4 mia. kWh.D. Elvarme i helårsboliger med et grundlag på ca. 1 mia. kWh.E. Elforbrug i almindelig industri og serviceerhverv med et grundlag på ca.12,9 mia. kWh.

(1) Ved lavere pris stiger forbruget. Det giver øgede afgiftsindtægter til staten, men også til PSO og elværker.(2) De ekstra indtægter til PSO og elværker anvendes til nedsættelse af tariffer, hvilket fører til et ekstra forbrug ikkekun for dem, hvor afgiften sættes ned, men for alle kategorier. De ekstra indtægter kommer ved at bruge gennem·snitsafgifterne på dette afledte ekstra forbrug.(3) Her opgjort brutto. I praksis vil forbrug ud over 4.000 kWh i sommerhuse mv., der er elopvarmede være langtmindre måske det halve.(4) Hovedparten af det ekstra elvarmeforbrug fortrænger anden varme. Det er forudsat, at 15 pct. af forbrugsstignin·gen kommer via, at der er flere, der får varmepumper med virkningsgrad på 300 pct., 35 pct. via, at der er færre, derskifter til fast VE og 50 pct. via, at der er færre end ellers, der erstatter elradiatorer mv. med olie/naturgasfyr.(5) Der er ikke medregnet afledte indtægter fra ekstra arbejdsudbud og mindre CO2.

Det ses af tabellen, at borgerne vil vinde mere, end staten taber ved nedsæt·telse af afgifterne på el. Sådan vil det være ved alle fiskale særafgifter. Udover borgerne vinder det umiddelbare provenutab staten får, vinder borgernede afledte indtægter af større forbrug for PSO og elselskaberne. Staten liderdet umiddelbare provenutab, men får ekstra indtægter fra afgifter ved størreforbrug. Herudover får staten ekstra indtægter fra større arbejdsudbud. Denneeffekt på ca. 10 pct. af bruttoprovenu er ikke vist i tabellen. Ligeledes er ef·fekten af lavere CO2-udledning ikke vist.Der er ikke umiddelbart råderum til at foretage nogen stor nedsættelse af degenerelle elafgifter.Det ses endvidere af tabellen, at det er særligt afgifterne på elvarme, der bela·ster borgerne meget i forhold til statens nettoprovenu. For almindelig el, in·klusive elvarme i sommerhuse og virksomheder, belaster 1 kr. i nettoprovenuborgerne med 1,28 kr. Men for almindelig el, eksklusive alt el til varme, bela·ster afgifterne borgerne med ca. 1,21 kr. pr. nettoprovenukrone. Det er i sam·me størrelsesorden som ved elafgifterne på erhverv.Det kan umiddelbart forekomme overraskende, at belastningen pr. prove·nukrone fra erhverv er sammenlignelig med belastningen for husholdninger,jf. at forvridningsomkostningerne ved afgifter vokser med afgiftssatsen i an·den potens, og afgifterne er langt højere for husholdninger end erhverv. For·skellen i afgiftssatserne er dog mindre, når man også medregner PSO mv., oguden elvarme er prisfølsomheden for husholdningernes elforbrug langt lavereend for erhverv.Yderligere ses, at der er overskuelige provenutab ved nedsættelse af afgifternefor elvarme. Der kan dog i visse tilfælde være administrative omkostningerherved, hvis forbruget ikke i forvejen opgøres særskilt. Der er i forvejen ensærlig afgift for forbrug af el ud over 4.000 kWh i helårsboliger, der er regi·streret som elopvarmede.Man kan eventuelt udvide denne lempelse til også at omfatte elopvarmede fri·tidsboliger.I momsregistrerede erhverv skal virksomhederne i forvejen opgøre forbrugetaf el til rumvarme.Elvarme er den forbrugskategori, hvor der er størst sandsynlighed for, at for·bruget vil reagere på ændrede priser, herunder på kort sigt, om end den fuldeeffekt først vil vise sig om mange år.

Det kan derfor være interessant at se nøjere på virkningerne af noget størrenedsættelser end de anførte 1 øre/kWh.Jf. afsnit neden for om eventuel omlægning af afgift på forbrug af el til afgiftpå brændsel til fremstilling af el, kan der argumenteres for, at der vil være enbalance mellem skyggepris på energibesparelser for el og brændsel ved en af·gift på elvarme på omkring 50 øre/kWh.Danmark har tidligere forgæves anmodet EU om at få godkendt en nedsæt·telse af afgiften på el til drift af varmepumper i fjernvarmeværker. Anmodnin·gen blev afslået, da lempelsen var selektiv. Der er sandsynligvis bedre mulig·heder for en godkendelse, hvis anmodningen omfatter en generel nedsættelseaf afgiften til såvel elvarme som varmepumper og ved alle anvendelser.Nærmere om elvarmeFor de fleste anvendelser af el er der sjældent nogen større direkte konkurren·ce i forhold til andre energiarter – fjernvarme eller brændsler. Indirekte bi·drager forbrug af el dog også til opvarmning af de lokaler, hvor det elfor·brugende udstyr er placeret. Når varmeprisen stiger, er der ikke helt lige såstore fordele ved elsparepærer som ved lave varmepriser, men effekten ernæppe særlig stor.For elektricitet, der anvendes til fremstilling af varme, er der imidlertid ofteen meget direkte konkurrence til brændsler, og forbruget af varme er normaltlangt større end forbruget af el til andre formål.Afgifterne på el bør indrettes under hensyntagen til afgiftsforholdene for an·dre energiarter. Det gælder særligt for afgifter på el til varme.

Omkring 7 pct. af parcelhuse, stuehuse og rækkehuse mv. er opvarmet medelovne, mens under 1 pct. af boliger i etagebebyggelse er elopvarmede. Elov·ne er den dominerende opvarmningskilde for beboede fritidshuse. I 1995 varder ca. 97.000 elopvarmede parcelhuse, nu er der 20 pct. færre. Siden 1995 erder sket et fald på ca. 20 pct. i antal stuehuse og rækkehuse, der opvarmesmed el. Varmepumper vil sandsynligvis henhøre under centralvarme, ej olieeller gas, eller gemme sig under andre kategorier, hvis registeret ikke er førtajour.Der er formentlig mange boliger, der har en blanding af forskellige typer op·varmning f.eks. i form af, at oliefyr suppleres med brændeovne mv. Der vilsåledes også være en del forbrug af el til varme i boliger med centralvarme, li·gesom selve opvarmningen kan ske ved brændsel, mens varmt brugsvand kanvære elopvarmet.I øjeblikket anvendes el til opvarmningsformål ved individuel opvarmning,men sjældent ved fremstilling af fjernvarme, der er den dominerende var·mekilde i Danmark. Der kan dog også bruges el ved fjernvarmefremstillingenten i form af elpatroner, der omdanner 1 kWh elenergi til 1 kWh varmee·nergi, eller eldrevne varmepumper, der omdanner 1 kWh elenergi (og godt 2kWh varme fra omgivelser) til ca. 3 kWh brugbar varmeenergi ab værk. Derer muligvis stordriftsfordele ved store varmepumper, men kollektive varme·pumper har en konkurrenceulempe ved, at der tabes varme fra værk til kunde.Ved individuel elvarme vil elradiatorer være forholdsvis dyre i drift, men tilgengæld billige i anlæg, da det ikke kræver etablering af et vandbaseret distri·butionssystem. Elvarmepumper er dyrere ved etablering, men billigere i drift.

Selve varmepumpen mv. koster mere end en kedel, og normalt kræves også etvandbaseret distributionssystem.Der er en tendens til, at elvarme særligt bruges i mindre boliger – der er stor·driftsfordele ved et vandbaseret system – mens varmepumper sandsynligvissærligt anvendes til opvarmning af store boliger eller boliger med stort varme·behov. Ud over mindre boliger kan elvarme være interessant for huse, derikke anvendes så ofte – f.eks. sommerhuse samt for meget velisolerede boli·ger.Korrigeres der for eventuelle forskelle i miljøvirkninger, kan der argumente·res for, at afgifterne bør være balanceret således, at der ikke gives fiskale inci·tamenter til at vælge det ene eller det andet opvarmningssystem.Det viser sig dog, at der er væsentlig højere afgift på elvarme end på olie ognaturgas mv.Det kan ses af følgende tabel 2.6, der viser afgifterne ved forskellige opvarm·ningsformer.

For varmepumper med en høj virkningsgrad er afgifterne til staten lavere endfor brændsel, for så vidt angår helårshuse. For andet end helårshuse er afgif·terne for varmepumper med høje virkningsgrader, og efter korrektion for vær·di af CO2, højere end for de mest effektive gasfyr, og særligt når også PSO-af·giften medregnes. For varmepumper med lave og normale virkningsgrader erafgifterne højere end for brændsel efter korrektion for værdi af CO2. Sammen·lignes med ældre fyr er varmepumpevarme belastet med mindre afgift.El belastes yderligere via PSO og fiskale tariffer.Det samlede bruttoenergiforbrug ved varmepumper og særligt elvarme er efterkonventionerne højere end for brændsel, når selve jordvarmen medregnes.Der er også mulighed for at bruge elvarme og varmepumper ved fjernvarme·fremstilling.I følgende tabel 2.7 er afgiftsbelastningen sammenlignet ved fjernvarmefrem·stilling, hvor den fossile varme er uden for kvotesektoren.

Tabel 2.7: Afgiftsbelastning ved fjernvarmefremstillingAlene vedrø·rende varmeNettoforbrug ihusTab i hus, vand·baseret systemLeverance abhusNettabLeverance abværkVirkningsgradAfgiftsgrundlagej elpatronord·ningAfgifter helårs·huseAfgifter helårs·huseEventuel elpa·tronsatsVærdi CO2ved155,4 kr./tNetto stat udenfor kvotesektorkraftvarmeom·rådeNetto stat andreAndre end statPSO og fiskaletariffer ej kraft·varmeområde(1)PSO og fiskaletarifferPSO og fiskaletariffer kraftvar·meområde(1)DoKr./GJKr.Kr./GJKr.5-72,272,272,272,2En·hedGJGJGJGJGJPct.GJGas·fjernvarme6056516,2581,259585,53Gaskraftvar·me6056516,2581,2512565El-var·me6056516,2581,2510081,25Varme·pumpe250 pct.6056516,2581,2525032,5Varmepumpe300 pct.6056516,2581,2530027,08Varmepumpe350 pct.6056516,2581,2535023,21

Det ses af tabellen, at afgifterne ved elvarme uden elpatronordningen villehave været langt højere end ved brug af brændsel. For varme fra varmepum·per ville afgifterne være højere end for kraftvarme, og også højere end forfjernvarme ved lave eller normale virkningsgrader for varmepumpen.Der er endvidere langt større PSO-afgift og fiskale tariffer ved brug af el i for·hold til ved brug af brændsel.Elpatronordningen, der kan anvendes når varmen konkurrerer med kraftvar·me, reducerer afgiftsbelastningen for såvel brændselsfjernvarme, elvarme somfor varmepumper. Ofte anføres det, at varmepumper ikke har gevinst ved el·patronordningen. Det er ikke sandt. Ud over at varmepumperne fritages forPSO-afgift, får de også reduceret de statslige afgifter. Herudover vil det værenaturligt, at der vil blive givet rabat i de almindelige eltariffer, såfremt elvar·me, herunder varmepumper, anvendes til fjernvarme. Dette er under betin·gelse af, at det lokale elselskab ikke har omkostninger herved, herunder harmulighed for at afbryde elleverancen til selve elvarmen, således at forbrugetikke på noget tidspunkt vil kræve netforstærkning.Det kunne overvejes at reducere de forskellige statslige elafgifter ned til nettoca. 50 øre/kWh (energiafgiften på brændsel er ca. 57,33 kr./GJ, og 50øre/kWh el svarer hertil ved en virkningsgrad ab forbruger på 41,3 pct. –57,33 kr./GJ x 0,0036 GJ/kWh /0,413 = 50 øre/kWh).Et mindre vidtgående forslag vil være at udbrede satsen for elvarme, der gæl·der for forbrug af el ud over de første 4.000 kWh i helårshuse, der er registre·rede som elopvarmede til alle de andre former for elvarme.Virkningerne heraf vil være:

Det ses af tabellen, at en nedsættelse af afgifterne på el til elvarme for andetend helårshuse til 66,6 øre/kWh vil føre til en reduktion af de statslige afgiftermed ca. 15 pct. for. Afgifterne vil dog fortsat være højere pr. hus ved almin·delig elvarme.For varmepumper vil afgiftsnedsættelsen i kroner pr. hus være mindre, jf. atder i forvejen betales mindre i afgift. Nedsættelsen vil bringe de statslige af·gifter på varmepumpevarme ned under de tilsvarende afgifter for individuelbrændselsvarme.Af tabellen, hvor virkningerne af at nedsætte afgifterne med 1 øre/kWh varvist, kunne det ses, at nettoprovenutabet var meget lille. Man kan imidlertidikke regne proportionalt ved større nedsættelser.I følgende tabel er vist provenuvirkningerne af henholdsvis, at bringe de stats·lige afgifter ned til 66,6 øre/kWh for al elvarme henholdsvis ned til 50øre/kWh, når der ses bort fra kollektiv varme.

Tabel 2.9: Provenuvirkningerne af henholdsvis at bringe de statslige afgifter ned til 66,6øre/kWh for al elvarme henholdsvis ned til 50 øre/kWhHelårs·Moms·Sommerhu Moms·Sommerhusereg.se og ejreg.huse ogErhvervmomsreg.erhvervej moms·(3)erhvervreg.erhvervGrundlagMia.1,00,40,40,40,4kWhNuværende af· Øre/66,678,078,07878giftkWhNedsættelseØre/16,628,02811,411,4kWhPSO + fiskaleØre/2626262626tarifferkWhUmiddelbartMio. kr.-166-112-112-46,4-46,4provenuÆndring i for·Mio.+249+168+112+68,4+45,6(1)brugkWhAfledt elaf·Mio. kr.+124,5+84+56+45,6+30,4(1)giftAfledt PSO og Mio. kr.+64,7+43,7+29,1+17,8+11,9(1)tarifAfledt forbrugGJ-850.000-575.000-383.000 -234.000 -156.000fossilt brænd·sel(4)Afledte ind·Mio. kr.-57,4-38,8-25,9-15,8-10,5tægter brænd·sel inkl. CO2Ændring i for·Mio.+29,9+20,2+13,4+8,2+5,5(2)brugkWhAfledt elaf·Mio. kr.+11,4+7,7+5,1+3,1+2,1(2)giftAfledt PSOMio. kr.+7,7+5,3+3,5+2,1+1,4(2)mv.Afledt brænd·Mio. kr.-0,0----selI alt statMio. kr.-87,5-59,1-76,8-13,5-24,4I alt borgereMio. kr.+238,4+161+144,6+66,3+59,7Gevinst borger Kr.2,72,71,94,92,4pr. nettoprove·nukrone(5)CO2uden forTons56.00038.00025.00015.50010.300kvote

Ved nedsættelse af afgift stiger forbrug, hvilket giver afledte indtægter til staten samt PSO og elværkerne.Ved ekstra indtægter til PSO og elværker, der anvendes til at sætte tariffer ned, stiger forbrug, hvilket giver af·ledte indtægter til staten og PSO mv.Sandsynligvis er alle virkninger mindre, da forholdsvis få sommerhuse har forbrug ud over 4.000 kWh årligt.Under forudsætning af, at 15 pct. af det ekstra elforbrug anvendes til varmepumper med virkningsgrad på 300pct., der fortrænger fossil varme, 35 pct. fortrænger VE-brændsel, og 50 pct. anvendes til elradiatorer, derfortrænger fossilt brændsel.Borgernes tilpasningsgevinst samt virkning på arbejdsudbud ignoreret.

Måtte det være muligt at nedsætte de statslige afgifter på elvarme ned til 50øre/kWh, vil statens bruttoprovenutab være på omkring 400 mio. kr. Nettota·bet efter ændret adfærd er 225 mio. kr. I forhold til statens nettotab vinderborgerne mindst ca. 550 mio. kr. En bedre balance mellem afgifterne på elvar·me og brændsel vil således reducere forvridningerne i afgiftssystemet. Æn·dringen vil føre til mindre CO2, men også et større bruttoenergiforbrug ogsærligt ved elradiatorer.Der er ikke umiddelbart råderum til at foretage så store ændringer i afgifterne,og den bedre balance kan både skabes ved at nedsætte afgifterne på elvarme,eller hvis afgifterne senere skal forhøjes, at sætte afgifterne på brændsel opmed mere, end afgiften stiger for el.Ved det lavere afgiftsniveau vil det fortsat gælde, at flere elradiatorer netto viløge statens indtægter. Derimod vil flere varmepumper ved det lavere af·giftsniveau reducere statens afgiftsindtægter, når varmepumpevarmen erstatternaturgas og olie. Det gælder særligt, når varmepumpen er meget effektiv. Sta·tens finanser styrkes dog, hvis det er VE-brændsel, der erstattes.Beregningerne ovenfor omfatter ikke varmepumper til kollektiv varme. Hvisder fortsat ikke anvendes varmepumper hertil, vil der ikke være noget umid·delbart provenutab, men der kan komme en afledt virkning. Det er megetusikkert om, og i givet fald hvorvidt, de lavere afgifter, der også vil omfattekollektive varmepumper, vil føre til ændret adfærd.Beregningen i tabellen neden for er derfor snarere en følsomhedsanalyse endet provenuskøn.

Tabel 2.10: Virkning af, at der eventuelt fremstilles 1 PJ varme ved kollektive elvarmepumperved nedsættelse af afgiften på el til elvarme til henholdsvis 66,6 øre/kWh og 50 øre/kWhEnhedAfgift på el tilAfgift på el tilAfgift på el tilAfgift på el tilkollektiv var·kollektiv var·kollektiv var·kollektiv var·mepumpe ermepumpe ermepumpe ermepumpe ernedsat til 66,6nedsat til 66,6nedsat til 50nedsat til 50øre/kWh virk·øre/kWh virk·øre/kWh virk·øre/kWh virk·ningsgrad 300ningsgrad 350ningsgrad 300ningsgrad 350pct.pct.pct.pct.Forbrug af elMio. kWh92,679,492,679,4Afgift i dagMio. kr.72,261,972,261,978 øre/kWhDo ved elpa·Mio. kr.57,857,857,857,8tronordningVed gaskraft· Mio. kr.53,053,053,053,0varmeAfgift vedMio. kr.61,752,946,439,766,6 øre/KWh

Det ses af tabellen, at udbredelse af kollektive varmepumper ikke vil skadestatens finanser, når satsen alene reduceres til 66,6 øre/kWh, og varmepumpenhar en virkningsgrad på 300 pct. Ved virkningsgrad på 350 pct. skades statensfinanser. Statens finanser belastes, hvis afgiften sættes ned til 50 øre/kWh, ogvarmen erstatter fossil varme. Erstatter varmen VE-brændselsvarme, vinderstatens finanser.PSO og eldistributionsselskaber vinder ved forbrug af el til kollektiv varme.Kollektive varmepumper vil normalt ikke føre til færre udledninger af CO2uden for kvotesektoren. Derimod vil det korrigerede bruttoenergiforbrug stigebetydeligt, særligt hvis varmepumperne fortrænger kraftvarme.Virkning på bruttoenergiforbrug ved 1 PJ kollektiv varmepumpevarme, derfortrænger gaskraftvarme:Bruttoenergiforbrug ved fremstilling af 0,333 PJ elJordvarmeFortrængt gasenergiBruttoenergiforbrug ved fremstilling af 0,75 PJ el på kondensværk i stedet for på kraftvarmeværkI alt korrigeret bruttoenergi+0,8 PJ+0,7 PJ-2,0 PJ+1,8 PJ+1,3 PJ

ordningen må anlæg med samlet effekt på mindst 20 MW, samt anlæg i vissebrancher, ikke udlede CO2, medmindre de har en tilladelse – en kvote.Den samlede mængde kvoter er konstant og fastsat ud fra det overordnedeambitionsniveau i EU’s klimapolitik. Kvotevirksomhederne kan dog i stedetfor kvoter også bruge såkaldte kreditter – beviser på, at der er gennemførtCO2-reduktioner uden for EU. Men der er en overgrænse på virksomhedsni·veau for, hvor mange kreditter der kan anvendes.Kvotevirksomhederne har i de såkaldte NAP1- og NAP2-periode (2005-2007og 2008-2011) fået tildelt hovedparten af det samlede antal kvoter gratis udfra historiske udledninger. I tiden efter 2012 vil virksomhederne, herundersærligt elværker, få en stadig mindre del af kvoterne gratis.Kvoterne er omsættelige.CO2-kvoteordningen øger de marginale omkostninger ved elproduktion vedbrug af fossile brændsler, uanset hvor mange gratis kvoter, der er givet. Øgesproduktionen, må der enten købes flere kvoter, eller der er færre kvoter, derkan sælges.Fremstilles der el på et kondensværk med en virkningsgrad på 40 pct., øgesmarginalomkostningerne med ca. 8,55 øre/kWh ved kul, og ca. 5,1 øre/kWhved gas, hver gang kvoteprisen øges med 100 kr./t. Ved kraftvarme er belast·ningen omkring det halve.Under de nuværende forhold kan der regnes med, at markedsprisen i Danmarkbliver forøget med ca. 6 øre/kWh, for hver gang kvoteprisen er 100 kr./t CO2.Kvoteordningen har således forringet økonomien i at fremstille el på kondens·værker ved olie, og særligt kul, men forbedret økonomien ved VE-produktionog ved kraftvarmeproduktion.Den store grad af overvæltning på i gennemsnit omkring 100 pct. for værker,der bruger fossilt brændsel, har forudsat, at ordningen gælder i hele EU, ogder er begrænset udenrigshandel med el ud og ind af EU.Værdien af de gratis kvoter påvirker ikke de marginale omkostninger mv., ogvil derfor heller ikke påvirke markedsprisen. Værdien øger dog virksomheder·nes overskud.I første kvoteperiode blev der samlet udstedt for mange kvoter. Kvoterne kun·ne kun bruges i perioden 2005-2007. Når perioden var slut, ville der entenhave været for få eller for mange kvoter. Havde der været for få, ville kvote·prisen blive lig bøden. Havde der været for mange, ville kvoteprisen blive nul.

I begyndelsen herskede der usikkerhed om, hvorvidt man ville komme i denene eller den anden situation. Prisen på kvoterne var derfor dannet som etsandsynlighedsvægtet gennemsnit af bøden og 0. Da regnskabet skulle gøresop i foråret 2006 for den første år 2005, viste det sig, at der var for mangekvoter. Kvoteprisen faldt derefter mod 0 i resten af 2006 og 2007. For2008-2012 er der formentlig udstedt så få kvoter, betydende at kvoterne vil fåen positiv pris. Gennem foråret 2008 steg kvoteprisen mod 200 kr./t CO2, menfinanskrise og fald i olie- og kulpriser mv. har efter midten af 2008 ført til etfald, således at kvoteprisen siden har været på omkring 100 kr./t CO2.Den 21. maj 2010 var kvoteprisen på knap 15 euro/t = ca. 110 kr./t. Prisen forkreditter, der umiddelbart kan anvendes, var ca. 90 kr./t.Kvoteprisen forventes at stige til ca. 130 kr./t i 2014, mens kreditprisen for·ventes at være svagt faldende.Kvoteordningen har betydet et fundamentalt skifte i virkningerne af elforbrugog vindkraftproduktion mv. på de samlede CO2-udledninger, og dermed ogsåtil, at virkningerne af afgifter på el, og tilskud til vindmøller, nu er helt ander·ledes end før.Umiddelbart vil en forøgelse af forbruget af el føre til, at der samtidig skal skeen forøgelse af produktionen af el/reduktion af forbruget andet sted. I en stordel af tiden vil hovedparten af det ekstra elforbrug hovedsagligt komme fraværker, der fyrer med fossilt brændsel, hvorved CO2-udledningerne stiger. Pågrund af konverteringstab, og fordi elværkerne bruger fossilt brændsel, derudleder særligt meget CO2, førte en stigning i elforbruget tidligere til en for·holdsvis kraftig stigning i udledningerne af CO2.Efter CO2-kvoteordningen er indført vil en umiddelbar stigning i udledninger·ne føre til, at værket må købe ekstra kvoter fra andre eller sælge mindre endellers. Det vil føre til, at kvoteprisen stiger så meget, at andre værker reduce·rer deres udledninger, enten fordi de skifter til mindre CO2-udledende brænd·sel, eller fordi forbruget falder ved højere priser på CO2-kvoter, der overvæl·tes i højere elpriser.Tilsvarende ved ekstra produktion på vindmøller. Vindmølleproduktionen vilumiddelbart føre til en lidt lavere markedspris på el, hvilket vil føre til en visstigning i forbruget, men hovedsagligt et fald i produktionen af el på andreværker. Ved mindre produktion på andre værker reduceres udledningerne afCO2umiddelbart. Men ved færre udledninger af CO2kan værkerne sælge flerekvoter eller købe færre end ellers. Det vil få kvoteprisen til at falde. Og vedlavere kvotepris vil der være andre værker i EU, der i mindre omfang skifter

til brændsler med lave CO2–udledninger, og forbruget vil stige på grund af, atelprisen falder.CO2-udledningerne inden for kvotesektoren er i sidste ende nu bestemt afmængden af kvoter, der er udstedt. Og variation i forbrug af el og produktionpå vindmøller fører ikke længere til ændringer i udledningerne af CO2,men tilændret kvotepris. Hvis der er et ønske om at reducere CO2-udledningerne fraelværkerne, er det nødvendigt at reducere antallet af CO2-kvoter.Som nævnt må de kvoteomfattede virksomheder bruge kreditter i stedet foregentlige kvoter. Dermed er det muligt, at et øget forbrug af el kan føre til enøget udledning af CO2fra EU’s kvotevirksomheder, men som udgangspunktburde et ekstra forbrug af kreditter modsvares af, at der udledes mindre CO2uden for EU. Det er dog blevet fremført, at reglerne for udstedelse af kreditterikke altid sikrer, at der sker en tilsvarende reduktion i udledningerne, jf. at derkan være usikkerhed om, hvorvidt et CO2-reducerede initiativ i udlandet villevære gennemført, uanset at initiativet delvist finansieres ved udstedelse af kre·ditter.Det gælder dog, at den enkelte kvotevirksomhed højst må bruge et bestemtantal kreditter, uanset hvor store udledninger der er. Da det har vist sig, at pri·sen på kreditter er lavere end prisen på kvoterne, kan det betale sig for allekvotevirksomhederne at bruge det maksimale antal kreditter. Det sker ved atkøbe kreditter til ca. 90 kr./t CO2og alt andet lige sælge tilsvarende ekstrakvoter. Da brugen af kreditter er begrænset, vil en ekstra efterspørgsel efterCO2ikke føre til højere pris på kreditter, men alene til, at prisen på de egentli·ge kvoter stiger.Det er ikke alle elværker, der er omfattet af CO2-kvoterne. I Danmark produ·cerer værker, der anvender fossilt brændsel, men ikke er omfattet af kvoterne,omkring 1 mia. kWh, svarende til ca. 3 pct. af forbruget.Alt andet lige vil en højere elpris på grund af CO2-kvoterne føre til, at der vilblive produceret mere el på de små værker uden for kvotesektoren. I Danmarkbegrænses denne effekt dog af, at værker uden for kvotesektoren er pålagtCO2-afgift på brændsel til elfremstilling.Ligeledes kan kvotesystemet være ”utæt”, i det omfang el konkurrerer medforbrug af brændsel uden for kvotesektoren.Disse ”utætheder” i kvotesystemet ændrer dog ikke ved konklusionen om, atelafgifter ikke længere fører til reduktioner i CO2-udlednignerne - tværtimod.Sandsynligvis fører højere elforbrug nu til færre nettoudledninger, idet el i en

vis udstrækning fortrænger fossilt brændsel til f.eks. varme uden for kvotesek·toren.Alt andet lige fører indførelsen af CO2-kvoter til, at nettoforvridningsomkost·ningerne ved afgifterne på el er steget. Før kunne man reducere nettoforvrid·ningsomkostningerne ved mindre elforbrug forårsaget af afgifter, med værdi·en af mindre CO2. Det er ikke længere muligt. CO2-kvoterne har samtidig øgetelprisen for forbrugerne, svarende til samme virkning som en afgift på for·bruget. Der kan derfor argumenteres for, at staten alt andet lige burde have satafgifterne på el ned – fjernet afgiften på el i CO2-afgiftsloven. Det er også del·vist sket. Men regeringen har fundet, at det var mere hensigtsmæssigt at redu·cere andre skatter og afgifter, end at gennemføre en fuld afskaffelse af CO2-afgiften på el. Således er provenuet fra salg af CO2-kvoter, der tidligere blevgivet gratis, blevet reserveret til finansiering af en del af nedsættelserne afindkomstskat iForårspakke 2.0.Afgiften på el med hjemmel i CO2-afgiftsloven har dog skiftet navn, og burdeordensmæssigt integreres med den almindelige energiafgift på el. Da lempel·serne af CO2-afgiften på el er anderledes end for energiafgiften af el, er detdog fundet hensigtsmæssigt indtil videre at have en del af den samlede energi·afgift på el i CO2-afgiftsloven.

2.7 Administration af den nuværende elafgiftAfgiftspligtens omfangAfgiftspligten omfatter elektricitet, der forbruges her i landet.Undtaget fra afgiftspligten er elektricitet, somFremstilles på produktionsanlæg, hvis kapacitet er mindre end 150kW.Fremstilles og forbruges i tog, skibe, luftfartøjer eller andre transport·midler.Fremstilles ved vindkraft, vandkraft, biogas eller anden vedvarendeenergi, og som forbruges af producenten.Fremstilles på nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den normale elforsy·ning svigter.Fremstilles på solcelleanlæg med en installeret effekt på højst 6 kWpr. husstand, og som er tilsluttet elinstallationen i boliger eller i andenikke-erhvervsmæssig benyttet bebyggelse.Anlæg mindre end 150 kWSKAT kan efter anmodning bestemme, at elektricitet, der fremstilles på anlægmed en kapacitet på mellem 50 kW og 150 kW, og som har en årlig

produktion på mere end 50.000 kWh, eller på stationære anlæg med en konti·nuerlig fremstilling af elektricitet, er afgiftspligtig. Afgiftspligten er betingetaf, at virksomheden/elproducenten anvender den fremstillede elektricitet tilhelt eller delvis tilbagebetalingsberettigede formål (procesformål).Bestemmelsen tager sigte på momsregistrerede virksomheder med anlæg til atfremstille elektricitet udelukkende til eget brug, f.eks. grusgrave med eget el·produktionsanlæg. Det er en betingelse for at kunne få godtgjort energiafgiftpå brændsel til elfremstilling, at elektriciteten er afgiftspligtig.Elafgiftsloven giver endvidere mulighed for, at minikraftvarmeanlæg (anlægmed en elproduktionskapacitet på f.eks. 10 kW) kan blive registreret efter el·afgiftsloven. Det gælder f.eks. minikraftvarmeanlæg, som installeres af land·brugsvirksomheder.Egenproduceret elektricitet på vindmøllerBestemmelsen om, at f.eks. vindkraft, som forbruges af producenten, er und·taget fra afgiftspligten, omfatter bl.a. vindkraft, som vindkraftproducentenforbruger til elvarme herunder drift af varmepumper samt andet elforbrug.Der skal dog være tale om et direkte eget forbrug. Vindkraftanlægget og var·mepumpeanlægget og elvarmeanlægget mv. skal dermed være koblet på sam·me interne net, dvs. de skal være forbundne via det interne elnet hos vind·kraftproducenten. Endvidere skal vindkraftanlægget og elforbrugsanlæggettilhøre samme juridiske enhed.SolcelleelVed anden ikke-erhvervsmæssig benyttet bebyggelse forstås i det forelig·gende tilfælde børneinstitutioner, skoler o.l. For så vidt angår institutioner,skoler og lignende sidestilles 100 m2bebygget institutionsareal med en hus·stand.Det er en forudsætning for afgiftsfriheden, at netvirksomheden afregner sol·celleproduceret elektricitet fra elproducenten og leverer el til elproducenten tilsamme pris pr. kWh, og at der ikke er sluttet anden form for elproduktionsan·læg til elinstallationen.Regeringen har den 17. marts 2010 fremsat et lovforslag, hvori det bl.a. fore·slås, at solcelleordningen udvides til at omfatte anden VE-el.Afgiftspligtige virksomhederElafgiftsloven er opdelt på den måde, at nogle virksomhederskalregistreres(registreringspligtige virksomheder), og andrekanvælge at blive registreret(frivillig registrering).

Registreringspligtige virksomhederNedennævnte virksomheder skal registreres efter elafgiftsloven og CO2-af·giftsloven:Den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet: Ved den, der leverer elek·tricitet til forbrug her i landet, forstås net- og transmissionsvirksomheder, derer omfattet af § 19 i lov om elforsyning. Grundlæggende er der tale om devirksomheder, der driver elforsyningsnettet og varetager ”transporten” afelektricitet til forbrugeren, og som er ansvarlig for måling af elektricitet fra el·forsyningsnettet. Disse virksomheder er efterfølgende benævnt ”netvirksom·heder”.Den, der til eget brug fremstiller elektricitet: Det gælder f.eks. industrivirk·somheder, grusgrave og omrejsende tivolier med et elproduktionsanlæg, derfremstiller elektricitet til eget forbrug. Sådanne virksomheder er efterfølgendebenævnt elproducenter. Det bemærkes, at decentrale kraftvarmeværker, derleverer hele produktionen af elektricitet til det kollektive elforsyningsnet, ikkeer registreringspligtig efter denne bestemmelse.Registreres skal endvidere virksomheder, der uden at være en netvirksomhedleverer elektricitet direkte til forbrug uden om transmissions- og distributions·nettet.Frivillig registrering for forbrug af elektricitetMomsregistrerede virksomheder, der forbruger elektricitet til procesformålkan – på visse betingelser – blive registreret efter elafgiftsloven.Registreringen giver adgang til, at virksomheden kan få leveret elektricitetenuden elafgift og energispareafgift, hvilket som hovedregel giver en likviditets·mæssig fordel for forbrugeren, men en mindre likviditetsfordel for leverandø·ren. Da elværkerne overvælter likviditetsfordelen ved afgiftsbetalingen til alleforbrugere, vil enkelte forbrugere, der er forbrugsregistreret netto få en fordel.Forbrugsregistrerede virksomheder skal i stedet angive og betale afgift af detikke tilbagebetalingsberettigede forbrug af elektricitet. Ordningen er indført aflikviditetsmæssige hensyn for virksomhederne.Den grundlæggende betingelse for at blive forbrugsregistreret er, at virksom·hedens årlige forbrug er på over 100.000 kWh indenfor samme lokalitet, og attilbagebetalingen af elafgift og energispareafgift samlet set skal udgøre mindst90 pct. af afgiften efter elafgiftsloven og CO2-afgiftsloven.Ordningen blev indført den 1. september 2004.

Der er lignende bestemmelser for at blive registreret for forbrug af gas og var·me.Disse virksomheder er efterfølgende benævnt forbrugsregistrerede virksomhe·der.Antal elafgiftsregistrerede virksomhederPå landsplan er der registreret ca. 350 virksomheder efter elafgiftsloven.De registrerede virksomheder fordeler sig således:Netvirksomheder, inkl. transformerstationer:ca. 85 virksomhederElproducenter:ca. 115 virksomhederForbrugsregistrerede virksomheder:ca. 150 virksomheder.Opgørelse af den afgiftspligtige mængdeRegistrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde for hverafgiftsperiode (kalendermåned), det vil sige den mængde elektricitet, somvirksomheden skal betale elafgift og energispareafgift af.Netvirksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde særskilt for leveran·cer af elektricitet til opvarmning af helårsboliger og anden elektricitet.Ved opgørelsen skal endvidere medregnes alle fakturerede leverancer af elek·tricitet, eget forbrug af elektricitet til procesformål og privatforbrug mv.Forbrugsregistrerede virksomheder, der angiver og betaler en nettoafgift, skalligeledes opgøre den afgiftspligtige mængde for hver måned.I den afgiftspligtige mængde fradrages elektricitet, der er leveret uden afgift,f.eks. til andre elafgiftsregistrerede virksomheder.NetvirksomhederHovedreglen er, at netvirksomheder opdeler deres kunder i såkaldte måneds·afregnende kunder, hvor der sker en slutafregning hver måned på baggrund afen måleraflæsning ved månedens udgang, og i årsafregnende kunder, hvor derhen over et afregningsår udsendes f.eks. tre a conto opkrævninger samt enslutafregning ved afregningsårets udløb. I dette tilfælde sker der en årlig af·læsning af elmåleren.Netvirksomhedens afgiftspligtige leverancer i en måned omfatter de leveran·cer, for hvilke der i den pågældende måned er udstedt fakturaer, herunder aconto opkrævninger.

Dette indebærer, at alle fakturaer og a conto opkrævninger, der udstedes i enmåned, skal medtages ved opgørelsen af de afgiftspligtige leverancer for densamme måned.Tidspunktet for opgørelse af den afgiftspligtige mængde elektricitet for må·nedsafregnende elkunder, hvor der sker en slutafregning for hver måned, kanvises ved følgende eksempel:En leverance i januar, for hvilken der udstedes en faktura i februar, skal med·regnes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde elektricitet for februar –hvor fristen for angivelse og betaling af afgifterne til SKAT er den 15. marts.For a conto opkrævninger, som sendes enkeltvis til elkunder for hver a contoperiode, gælder der principielt de samme opgørelsesregler som nævnt ovenfor ved månedsafregnende elkunder.Det betyder, at en a conto opkrævning, der udstedes i f.eks. marts omfattendeen tre måneders a conto periode (februar, marts og april), skal medregnes vedopgørelse af den afgiftspligtige mængde elektricitet for marts.ElproducenterElproducenter skal opgøre den afgiftspligtige mængde på grundlag af etproduktionsregnskab over den mængde elektricitet, som virksomheden harproduceret til forbrug i månedens løb.I den afgiftspligtige mængde fradrages eget forbrug af elektricitet, der er til·bagebetalingsberettiget.Forbrugsregistrerede virksomhederFor forbrugsregistrerede virksomheder er det tidspunktet for levering af elek·tricitet fra netvirksomheden og ikke faktureringstidspunktet, der er afgørendefor, hvornår den forbrugsregistrerede virksomhed skal medregne en leverancetil opgørelse af den afgiftspligtige mængde - herunder angive og betale netto·afgift.Opgørelse på grundlag af leverancer fra kraftværker eller transmissionsvirk·somhederSom nævnt ovenfor er tidspunktet for, hvornår en leverance skal medregnestil den afgiftspligtige mængde, som hovedregel tidspunktet for fakturering afen leverance til elkunderne.Netvirksomheder, der årligt afsætter mindre end 100 GWh, kan dog efter an·søgning til SKAT få tilladelse til at opgøre de afgiftspligtige leverancer pågrundlag af de fakturerede leverancer af elektricitet fra kraftværker mv.

Virksomheder, der opgør de afgiftspligtige leverancer på grundlag af de til·fakturerede leverancer fra kraftværker mv., kan fradrage 4 pct. for lednings·tab.Tilladelsen gives på betingelse af, at endelig afregning af elafgiften over forSKAT finder sted mindst én gang om året ved opgørelse og afregning af defaktiske leverancer på grundlag af en aflæsning af forbruget hos samtlige for·brugere.Tilbagebetaling til momsregistrerede virksomhederEn momsregistreret virksomhed kan få tilbagebetalt elafgiften i samme om·fang, som den har fradragsret for moms af energiforbruget.Det er en betingelse for tilbagebetaling, at energien er forbrugt af virksomhe·den.Det er endvidere en betingelse, at virksomheden kan fremlægge dokumenta·tion i form af fakturaer mv. Fakturaerne skal bl.a. oplyse størrelsen af ener·gileverancen (elleverancen) og afgifterne på elektricitet (elafgiften og energis·pareafgiften).ElafgiftDe pt. gældende tilbagebetalingsregler i elafgiftsloven er udformet på denmåde, at momsregistrerede virksomheders forbrug af elektricitet som ud·gangspunkt anses for at være anvendt til procesformål, f.eks.:Elektricitet til drift af maskiner, produktionsanlæg og edb-udstyrElektricitet til belysningElektricitet til pumper og blæsere i forbindelse med ventilation i virk·somhedens lokaler. Opvarmning af luft i forbindelse med ventilationog drift af airconditionanlæg af komfortmæssige hensyn anses dogikke for at være procesformål.

VedServiceeftersyn af Forårspakke 2.0er det besluttet at lempe afgifterne forerhverv. Såfremt udmøntningen af aftalen fører til, at stigningen i afgifternepå energi til proces efter 2010 reduceres lige meget for alle, vil nettoafgiftenfor el komme til at udgøre ca. 3,2 øre/kWh fra 2012 i 2010-niveau.EldistributionsbidragVirksomheden kan få tilbagebetalt 75 pct. af eldistributionsbidraget på 4 ørepr. kWh af den elektricitet, der bruges til proces, det vil sige 3 øre pr. kWh. Afforbrug ud over 15 mio. kWh godtgøres hele bidraget.EnergisparebidragEnergisparebidraget på 0,6 øre pr. kWh, som tidligere hed elsparebidrag, beta·les tilbage på lige fod med resten af elafgiften.EnergispareafgiftEnergispareafgift af elektricitet, som tidligere hed CO2-afgift af elektrici·tet, betales generelt ikke tilbage.Virksomheder, der udfører tung proces (aktiviteter nævnt i bilaget til CO2-af·giftsloven) kan få tilbagebetalt 57,3 pct. af energispareafgiften.Derudover kan virksomheder ved at indgå en aftale med Energistyrelsen omenergieffektivisering opnå et tilskud på 37,6 pct. af energispareafgiften.Elektricitet - liberale erhvervVisse liberale erhverv kan ikke få tilbagebetalt afgiften af elektricitet, som eranvendt i virksomheden.Det er virksomhedens aktiviteter, der er afgørende for, om virksomheden kanfå tilbagebetalt energiafgiften. Følgende liberale erhverv kan ikke få tilbage·betalt afgift af elektricitet:AdvokaterArkitekterBureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer)Forlystelser, herunder teaterforestillinger, biografforestillinger med vi·dereLandinspektørerMæglereReklameRevisorerRådgivende ingeniører.

Elforbrug til fremstilling af varmt vand, varme og kølingVirksomhederne kan ikke få tilbagebetalt afgift af elektricitet og varme, somforbruges i:VandvarmereVarmepumper til opvarmning af brugsvandElektriske radiatorer (dog ikke forbrug af elektricitet i varmeaggrega·ter, der midlertidigt placeres i et lokale for at dække et kortvarigt rum·varmebehov)StrålevarmeanlægVarmeblæsereKonvektionsovneVarmepumper og lignende anlæg, der anvendes til fremstilling af rum·varmeAnlæg til produktion af varme, der leveres fra virksomhedenAnlæg til produktion af kulde som forbruges til aircondition/komfort·kølingAnlæg til produktion af kulde, der leveres fra virksomheden.

Hvordan tilbagebetales elafgiften?MomsangivelsenMomsregistrerede virksomheder får som hovedregel tilbagebetalt elafgiften(energiafgifter af tilbagebetalingsberettiget energiforbrug til procesformål)ved fradrag på virksomhedens momsangivelse.Opgørelsen af afgift, som virksomheden kan få tilbagebetalt, skal ske for hverafgiftsperiode efter momsloven (momsperiode), det vil sige halvårlig, kvar·talsvis eller månedsvis.Fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifterMomsregistrerede virksomheder, som har et årligt tilbagebetalingsberettigetafgiftsbeløb på mindst 30.000 kr., kan få månedsvis tilbagebetaling af energi·afgifter – i stedet for at bruge momsangivelsen.Ca. 1.000 virksomheder har en sådan tilladelse.Afgiftslempelse for varmeElpatronordningenElpatronordningen indebærer, at afgifterne i energiafgiftslovene, herunder el·afgiftsloven og CO2-afgiftsloven på elektricitet og brændsler til fjernvarme·produktion uden samtidig produktion af elektricitet er reduceret ned mod ni·

veauet for brændselsbaseret kraftvarme for fjernvarmeleverandører med kraft·varmekapacitet.Afgiftsnedsættelsen omfatter kun momsregistrerede varmeproducenter medkraftvarmekapacitet. Ordningen gælder dermed ikke for almindelige fjernvar·meværker.Ordningen har haft virkning fra 1. januar 2008.For elektricitet blev ordningen gjort forsøgsvis i en 4-årig periode, det vil sigetil udgangen af 2011.Regeringen har den 17. marts 2010 fremsat et lovforslag, hvor der foreslåsvisse ændringer af elpatronordningen.En af ændringerne er, at ordningen om elbaserede varmeleverancer, der somnævnt ovenfor er omfattet af en 4-årig forsøgsperiode, gøres permanent.Endvidere foreslås bl.a., at elpatronordningens lave afgiftssatser for bådeelektricitet og brændsler også skal gælde for varme, som almindelige fjernvar·meværker leverer under forudsætning af, at der leveres til et net, hvor hoved·parten af varmen kommer fra værker med kraftvarmekapacitet.ElvarmeafgiftUnder begrebet afgiftslempelse for varme falder endvidere den særlige elvar·mesats.Elvarmesatsen kan anvendes for elektricitet, der leveres til boligenheder, somer registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR) som elopvarmet helårsbo·lig. Den kan kun anvendes over for boligenheder og ikke for f.eks. fjernvar·meværker, der installerer en eldrevet varmepumpe, selv om varmepumpenproducerer varme til boligopvarmning i konkurrence med andre opvarmnings·systemer, herunder eldrevne parcelhusvarmepumper.Elvarmesatsen kan også anvendes for leverancer til sommerhuse (registreret iBBR som sommerhus), som ejeren lovligt kan anvende til helårsbeboelse.Boligens elinstallation skal være registreret hos netvirksomheden somanvendt til opvarmning.Vurdering af administration af elafgiftslovenDet nuværende afgiftssystem efter elafgiftsloven er som nævnt overordnet setbaseret på en afgiftssats for almindeligt forbrug af el og en afgiftssats for densåkaldte elvarmesats. Endvidere er netvirksomhedernes opgørelse af den af·

giftspligtige mængde og afregning af afgifter af el til SKAT (statskassen)grundlæggende baseret på virksomhedernes fakturering af el til forbrugerne.Der er endvidere et vist sammenfald mellem netvirksomhedernes administra·tion af elafgiften og de krav, rutiner mv., som netvirksomhederne pålægges imedfør af elforsyningslovens bestemmelser. F.eks. er netvirksomhederne an·svarlig for afregningsmålerne, det vil sige måling af el hos forbrugerne, der eren grundlæggende forudsætning for korrekt afregning af elafgifter.Derudover har netvirksomhederne inden for de seneste år skullet foretage æn·dringer af administrative rutiner, der udelukkende kan henføres til afgiftslov·givningen. Dette gælder f.eks. den årlige indeksering af afgiftssatserne, og atCO2-afgift af el er ændret til en energispareafgift. Yderligere skal netvirksom·hederne fra 1. januar 2011 til at administrere en tillægsafgift på el.På den ene side indeholder det nuværende afgiftssystem elementer med en viskompleksitet og dermed i sidste ende en risiko for tab af provenu. På den an·den side set anses de nuværende netvirksomheder som værende såkaldteressourcestærke virksomheder.

3. Alternative indretninger af elafgiftAfgiften af elektricitet opkræves af forbrug af elektricitet her i landet. Til gen·gæld er brændsel til fremstilling af elektricitet fritaget for energiafgift og CO2-afgift, når værket er omfattet af CO2-kvotesystemet, og fritaget for energiaf·gift men pålagt CO2-afgift, når værket ikke er omfattet af kvoterne.I stedet for at beskatte forbruget af el i Danmark kunne et alternativ være, atder var normale afgifter på brændsel til fremstilling af elektricitet. Det vilsige, at der opkræves ca. 57,3 kr./GJ for fossilt brændsel samt affald i energi·afgift.Hovedparten af elektricitetsforbruget i Danmark forsynes fra danske værker,der bruger brændsel (termiske værker) jf. tabellen herunder:Tabel 3.1: Oversigt over elproduktion og forsyning i Danmark i 2007 og 2008PJDansk produktion fra sol, vind og vandImportEksportNettoudenrigshandel og ej termisk produktionI alt brændselProduktion af varmeProduktion af el bruttoForbrug af el til varme og elfremstillingI alt el til nettetNettabTil forbrug inklusive raffinaderierDo mia. kWhKilde: Energistyrelsen Energistatistik 2008

Der er i forvejen fulde afgifter på brændsel, der anvendes til fremstilling afvarme.Når brændsel anvendes i kraftvarmeværker til samtidig produktion af el ogvarme ved kombineret produktion, er det nødvendigt at opgøre, hvor megetbrændsel der vedrører varme, hvor der i forvejen er fulde afgifter, og hvor me·get der vedrører el, hvor der ikke er afgifter på brændslet.Der er ikke muligt at opgøre fordelingen af brændslet ved fysiske love mv.Derfor er der i afgiftslovgivningen fastsat regler for fordelingen. Fra 2010 harværkerne mulighed for at anvende to sæt regler.Efter den såkaldte 125 pct. regel vil brændslet til varme udgøre varme·produktionen delt med 1,25. Resten af brændslet henføres til el.Efter den såkaldte 65 pct. regel vil brændslet til el udgøre elproduktionen deltmed 0,65. Resten af brændslet henføres til varme.I praksis vil afgifterne på varme fra de centrale værker, fra affaldsforbræn·dingsanlæg og omkring halvdelen af de decentrale værker være bestemt af125 pct. reglen, mens omkring halvdelen – typisk de store – decentrale værkerbruger 65 pct. reglen.Ud fra oplysninger om det samlede brændselsforbrug for hovedkategorierneaf værker kan man herefter fordele brændselsforbruget til henholdsvis varmeog el ved VE-brændsler henholdsvis fossile brændsler og affald – der fra 1. ja·nuar 2010 stort set beskattes som fossile brændsler.Disse fordelinger er foretaget i følgende tabel ved 2010-reglerne, menproduktion mv. som i 2007 og 2008.

Tabel 3.2: Fordeling af brændselsforbruget for 2007 og 2008PJBrændsel i alt- heraf fossilt og affald- heraf VEVE brændsel:- henregnes fiskalt til varme- henregnes fiskalt til elVarme af VE-brændselEl af VE-brændselFossilt- henregnes fiskalt til varme- henregnes fiskalt til elVarme af fossilt brændsel og affaldEl af fossilt brændsel og affaldEget forbrug af el fordelt efter brændselsfordelingfossil elNetto fossilt el ab værkNettab fossil el forholdsmæssigtNetto dansk fossil el til forbrugFossil virkningsgrad ab værkDo ab forbruger66,713232,60084,730108,2535,064103,1896,68296,50744,4 pct.41,5 pct.67,330207,53285,49299,6922,92196,7717,62389,14846,6 pct.43,0 pct.11,35013,32414,1886,78510,51312,34213,1426,2852007323,887299,31724,6742008297,717274,86222,855

Det kan bemærkes, at energiafgiftssatsen for elvarme (forbrug udover 4.000kWh i helårshuse) er beregnet ved en sådan hypotetisk situation, idet det erforudsat, at afgifterne på brændsel ville kunne overvæltes 100 pct. i højereforbrugerpriser. Elvarmesatsen er konkret 49,9 øre/kWh, men burde efter be·regningerne her have været 49,7 øre/kWh ved 2007 forholdene og 48øre/kWh efter 2008 forholdene. Forholdene varierer fra år til år. Den beregne·de sats vil være forholdsvis høj i år med stor eleksport og lav i år med storelimport.Forestillede man sig, at der faktisk blev gennemført en sådan omlægning afafgifterne – afskaffede afgifter af forbrug – men at man til gengæld pålagdefossile brændsler til elfremstilling normale energiafgifter, vil det have megetstore virkninger på produktionen af el i Danmark. Ved normale forhold regnerSkatteministeriet med, at en stigning i omkostningerne ved dansk el·produktion på 1 øre/kWh, og givne priser, vil føre til et fald i den danske el·produktion på 1,5 mia. kWh ved givne priser. Ved normale forhold vil ca. 30pct. af en isoleret dansk omkostningsstigning blive væltet over i højere priser iDanmark, og netto vil produktionen derfor alene falde med ca. 1,05 mia.kWh.Hvis de danske omkostninger ved fremstilling af el isoleret set øges med om·kring 45 øre/kWh ab værk, vil det helt klart være langt ude over forhold, hvorder er erfaringer. Oplagt vil man ikke kunne forestille sig, at produktionen påde termiske værker, der anvender fossilt brændsel, falder med ca. 47 mia.kWh, allerede fordi produktionen i 2007/2008 alene var på omkring 28 mia.kWh. Men hvis det gjaldt, at der ikke var begrænsninger i kapaciteten i for·bindelserne med udlandet, kunne man med meget stor sandsynlighed forudsi·ge, at al dansk produktion af el ved fossile brændsler ville falde væk.Der er dog begrænsninger i kapaciteten i forbindelserne med udlandet. Samletset er der en kapacitet til import på ca. 2.730 MW til Jylland og 2.500 MW tilSjælland, hvorigennem der teoretisk ville kunne importeres knap 24 mia. kWhtil Jylland og knap 22 mia. kWh til Sjælland. Men forbindelserne er ikke altidi brug, og der kan være kapacitetsbegrænsninger andre steder, ligesom der ipraksis vil være brug for en vis dansk produktion for at sikre nettenes funktionmv.

Der skal derfor måske ikke regnes med andet end, at den danske termiskeproduktion på ca. 28 mia. KWh reduceres med f.eks. 21 mia. kWh.Med betydelig usikkerhed vil det derfor kunne beregnes, at virkningerne vilvære:Ekstra omkostninger ved dansk fossil produktionStigning i markedspris i DanmarkDansk produktion på fossile termiske værker på kort sigtElpris husholdningerElpris erhvervElforbrug husholdningerElforbrug erhvervImport af elPå kort sigt vil virkningen for staten og forbrugerne være:Statens provenu før fra statens elafgifterStatens provenu fra brændselsafgifter uændret adfærdÆndring i afgifter ved ændret adfærd ændret produktionI alt statenHusholdningerErhvervDanske VE producenter uændret adfærdDanske fossile producenterI alt samfund i priser uden moms- 12,9 mia. kr.+12,6 mia. kr.- 9,5 mia. kr.- 9,8 mia. kr.+ 6,4 mia. kr.- 3,8 mia. kr.+ 2,8 mia. kr.- 2,5 mia. kr.- 6,9 mia. kr.+ 45 øre/kWh+ 31 øre/kWh- 21 mia. kWh- 44 øre/kWh+ 22 øre/kWh+1,8 mia. kWh- 2,4mia. kWh+20,4 mia. kWh

Det skal bemærkes, at der alene er tale om løselige beregninger af størrelses·ordener og at der ikke er medregnet en række effekter, herunder, at man påsigt kan afvikle de forskellige PSO-finansierede elproduktionstilskud mv. Li·geledes at der her er forudsat, at der ikke sker en stigning i produktionen afVE-el. Konkurrenceevnen for VE-el vil blive forbedret, hvilket vil føre til, atder kommer større produktion. Tilskuddene til en del VE-el er imidlertid i for·vejen i samme størrelsesorden som stigningen i den danske markedspris. Manskal også være opmærksom på, at den anførte stigning i markedsprisen er etgennemsnit af perioder hvor prisen stiger 35-50 øre/kWh, og perioder hvorprisen alene stiger med 10-20 øre/kWh – typisk når der er stor produktion afVE-el. Yderligere, at elprisen vil falde ved mere VE-produktion, særligt på detider hvor produktionen er særlig stor. Ligeledes er der ikke taget hensyn til,at der i flere perioder vil være større forskelle mellem elprisen i Danmark og iudlandet, hvorved indtægterne ved de udenlandske transmissionsledninger vilstige. En del af gevinsten herved vil tilfalde danske forbrugere, og på sigt vilder være incitament til at forstærke forbindelserne til udlandet.

Uanset usikkerheden står det dog fast, at nettoeffekten af at pålægge forbrugaf brændsel, til dansk elproduktion, fulde energiafgifter/afskaffe de statsligeelafgifter, vil føre til, at omkostningerne ved fossil dansk elproduktion vil sti·ge ca. 45 øre/kWh. Markedsprisen vil dog i gennemsnit stige ca. 31 øre/kWh,således at de fossile producenter belastes med netto ca. 14 øre/kWhDet fører til, at den danske produktion falder med 21 mia. kWh. Husholdnin·gerne, der tidligere betalte ca. 77 øre/kWh i afgift, slipper for afgiften, men tilgengæld stiger markedsprisen med 31 øre/kWh ab værk og ca. 33 øre/kWh abforbruger. Før ændret adfærd vinder husholdningerne ca. 6,2 mia. kr. De vin·der yderligere ca. 0,2 mia. kr. ved ændret adfærd. Modsat taber erhverv netto3,8 mia. kr., jf. at elpriserne stiger 22 øre/kWh netto ab forbruger, efter afskaf·felse af de statslige afgifter.Staten taber ca. 10 mia. kr., mens ejerne af fossile værker taber omkring 2,5mia. kr. Modsat vinder ejerne af VE-værker omkring 2,8 mia. kr.Netto taber samfundet i størrelsesordenen 7 mia. kr.Men det skal understreges, at alle beregningerne er meget usikre, jf. at manbevæger sig udenfor det hidtidige erfaringsområde. Det skal også understeges,at der ikke er proportionalitet i beregningerne ved indførelse af lavere afgifterpå brændsel til elproduktion. Måtte man f.eks. ”nøjes” med at indføre en afgiftpå en femtedel af de 57,3 kr./t, vil virkningerne på priserne være mindre enden femtedel, mens virkningerne på produktionen på fossile værker vil værestørre end en femtedel.Hidtil har der været vurderet, at brændsel til fremstilling af elektricitet ikkeskulle pålægges fiskale afgifter. Der er særligt store forvridningsomkostningerved fiskale afgifter, når afgiftsgrundlaget er stærkt følsomt overfor ændredepriser.Der er dog indført afgift på udledninger af SO2og NOx, herunder på udlednin·ger fra elværker i Danmark. Ligeledes belastes affald fra elproduktion meddeponeringsafgift efter affaldsafgiftsloven.Når afgiftssatsen er mindre end eller lig med skadesomkostningerne ved dan·ske udledninger for danske interesser, giver sådanne afgifter en velfærdsge·vinst for det danske samfund. Også selv om det belaster de danske elværkerskonkurrenceevne, og værkerne ikke kun reagerer ved bedre rensning mv.,men også ved lavere produktion.

3.1 Reduceret brændselsafgift3.1.1 Brændselsafgift – lille satsOvenfor blev der indført en energiafgift på fossilt brændsel og affald til frem·stilling af el på 57,3 kr./GJ, svarende til den normale brændselsafgift for hus·holdninger.Afgiften havde meget store effekter på udenrigshandlen med el, og dansk fos·sil elproduktion blev alene opretholdt på grund af fysiske begrænsninger i mu·lighederne for, at overføre el mellem Danmark og udlandet. Derfor kunne enbetydelig del af afgiftsstigningen overvæltes i højere priser. For energiafgif·terne der ligger udover hvad udledninger af CO2, NOxog SO2kan begrunde,er der betydelige lempelser for proces. I 2010-2011 opkræves således en ener·giafgift på 4,5 kr./GJ brændsel til proces og fra 2013 en energiafgift på ca. 15kr./GJ brændsel til proces, før lempelserne vedServiceeftersyn af Forårspak·ke 2.0.Der er helt fritagelse for energiafgift for brændsel til metallurgiske og minera·logiske processer samt for primært jordbrug (dog altid minimumsafgift). Detilsvarende energiafgifter er 1,6 øre/kWh i 2010-2011 og ca. 3,1 øre/kWh her·efter foruden 1 øre/kWh i eldistributionsbidrag.De lavere afgifter for proces er ikke mindst begrundet i hensynet til de uden·landsk konkurrerende erhverv. Pålægges proces højere afgifter vil en del afadfærdsvirkningen være et skifte i erhvervsstrukturen væk fra virksomheder,der er energiintensive. Kraftværker og kraftvarmeværker er meget energi·intensive og i direkte konkurrence med udlandet det meste af tiden, men ligesom de energiintensive industrivirksomheder i visse tilfælde betaler en beske·den energiafgift, kunne det også overvejes, at elværkerne betalte mere end 0.Det kunne f.eks. overvejes, at opkræve en energiafgift på brændsel til elfrem·stilling på ca. 1,25 kr./GJ. Det vil øge omkostningerne ved elproduktion vedfossilt brændsel og affald med 1 øre/kWh ab værk. I øvrigt er 1,25 kr./GJ påniveau med EU’s minimumsafgift (dog af øvre brændværdi).I modsætning til virkningerne af en meget stor afgift på alle 57,3 kr./GJ, kanvirkningerne af en mindre afgift på 1,25 kr./GJ beregnes.Ved uændret adfærd og priser på el vil en ekstra omkostning på 1 øre/kWh abværk ved produktion af el ved fossil brændsel og affald, give et provenu påca. 280 mio. kr., heraf omkring � for de centrale kraftværker og � fra decen·trale værker mv. Det er under forudsætning af en vis nettoeksport af el på ca.2 mia. kWh.

Afgiften vil dog føre til ændret adfærd. Ved uændret pris vil produktionen fal·de med 1,5 mia. kWh, heraf ca. 1,2 mia. kWh fra centrale værker og 0,3 mia.kWh fra decentrale værker. Et mindre udbud vil trække i retning af højeremarkedspriser. Det vil særligt gælde på de tider, hvor Danmark har elpriser,der er forskellig fra priserne i Norden eller Tyskland. Her vil der næsten skefuld overvæltning af den ekstra afgift. I hovedparten af tiden gælder det dog,at de danske priser enten er lig priserne i Tyskland eller lig priserne i Norden.Et mindre dansk udbud vil næppe i videre udstrækning påvirke priserne påkontinentet, men vil kunne påvirke priserne i Norden, hvor store dele afproduktionen (vandkraft og delvist kernekraft) ikke er følsom over ændredepriser. Elforbruget er på kort sigt ikke særligt følsomt med hensyn til ændredepriser, men der er et meget stort elforbrug i Norden.I gennemsnit vil der derfor være en overvæltning på ca. 0,3 øre/kWh ved enstigning i omkostningerne på 1 øre/kWhDen delvise overvæltning fører til, at den danske produktion ikke falder 1,5mia. kWh, men med 70 pct. heraf, eller 1,05 mia. kWh. Samtidig falder detdanske forbrug med godt ca. 0,025 mia. kWh på lidt længere sigt. Resten afproduktionsfaldet – godt 1 mia. kWh – erstattes ved ekstra import, muliggjortaf en stigning i udenlandsk produktion på hen ved 675 mio. kWh, og et fald iudenlandsk forbrug på ca. 350 mio. kWh.Virkningerne kan sammenfattes i følgende tabel:

Tabellen viser effekten på mellemkort sigt, dvs. før der er taget hensyn til mu·lighed for ændringer i elproduktionskapaciteten i Danmark. Det ses, at elvær·kerne taber ca. 136 mio. kr. efter ændret adfærd, de decentrale værker ca. 77mio. kr., hvoraf hovedparten væltes over i højere varmepriser, producenterneaf VE-el vinder ca. 7 mio. kr., mens elforbrugerne taber ca. 63 mio. kr. Statenvinder efter ændret adfærd ca. 259 mio. kr. Samfundet taber ca. 10 mio. kr.Det forholdsvis beskedne samfundsøkonomiske tab afhænger kritisk af, at derhar været forudsat en nettoeksport af el på 2 mia. kWh. Nationen Danmark fåren bytteforholdsgevinst på 6 mio. kr. ved højere priser på eksportvaren, sva·rende til den umiddelbare markedsprisstigning. Havde udgangspunktet været,at Danmark f.eks. havde været nettoimportør af el, f.eks. 2 mia. kWh, villeDanmark modsat have fået et bytteforholdstab på 6 mio. kr., og det samfunds·økonomiske tab ville have været ca. 22 mio. kr.Det skal bemærkes, at det er lagt til grund, at den mistede eksportindtægt stortset svarer til sparede importudgifter til brændsler og CO2-kvoter mv.

Men konklusionen er, at en lille energiafgift på brændsel til elfremstilling harforholdsvis beskedne forvridningsomkostninger i forhold til provenuet. Detskal understreges, at dette kun gælder ved meget små energiafgifter.På længere sigt vil afgiften føre til større adfærdsændringer i form af, at derkommer mere VE og mindre fossil produktionskapacitet, der bliver mere ef·fektiv. Langt den største del af adfærdsændring vil dog fortsat være i form afskift i udenrigshandlen med el.På kortere sigt vil næsten halvdelen af markedsprisstigningen blive neutralise·ret ved, at tilskud til decentrale kraftvarmeværker og visse former for VE bli·ver reduceret tilsvarende. På længere sigt, når dette system er afviklet for de·centrale kraftvarmeværker, og en større del af VE-el får tilskud via et fast pri·stillæg og ikke via en garanteret afregningspris, vil en mindre del blive neutra·liseret.

3.1.2 Brændselsafgift med benchmark/grænseudligningI afgiftssystemet som er beskrevet herover, blev der ikke givet godtgørelse afafgift ved eksport af el, og import af el blev ikke pålagt afgift. Det gjaldt yder·ligere, at der ikke blev givet godtgørelse af afgifter til erhverv mv.Hypotetisk kunne man forstille sig følgende model:57,3 kr./GJ energiafgift på fossilt brændsel og affald til elfremstilling+ afgift på importeret el ca. 45 øre/kWh+ godtgørelse af afgift på el til eksport på 45 øre/kWh+ godtgørelse af afgift til proces i erhverv mv. ned til i gennemsnit 11øre/kWh+ fjernelse af forbrugsafgifter på erhverv+ nedsættelse af fiskal afgift på husholdningernes elforbrug med ca.49 øre/kWh

Når elektriciteten ab værk og grænsen bliver 45,3 øre/kWh dyrere, stiger for·brugerprisen efter nettab på ca. 7 pct. med ca. 49 øre/kWh.For erhverv, der i forvejen belastes med i gennemsnit 11 øre/kWh, kan manafskaffe den nuværende forbrugsafgift, og yderligere give et tilskud på 38 øre/kWh, således at prisen ved uændret adfærd er uændret.For husholdningerne kan den nuværende fiskale elafgift på i gennemsnit ca.77 øre/kWh nedsættes med de nævnte ca. 49 øre/kWhEffekten af et sådant forslag ved uændret adfærd er vist i følgende tabel:Tabel 3.5: Effekt af brændselsafgift med grænseudligningEnhedDansk fossil produktionDansk VE-produktionImportEksportEl til rådighed før nettabNettabNettoforbrug- heraf husholdninger mv.- heraf erhvervBrændselFossilt brændsel til elFossilt brændsel til elBrændselsafgiftAfgift af import 45,3 øre/kWhGodtgørelse ved eksport 45,3Tilskud til erhverv 37,7Elafgift erhvervElafgift husholdningerI alt stat før ændret adfærdEkstra tilskud VEMia. kWhPJMio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.61,54221,53800002.02410.89612.920-+12,694+3,627-4,534-6,94603.9988.8394.080Mia. kWhMia. kWhMia. kWhMia. kWhMia. kWhMia. kWhMia. kWhMia. kWhMia. kWhFør289810352,4532,5514,1518,4Efter (uændret adfærd)289810352,4532,5514,1518,4

VE-el subsidieres i forvejen via PSO. Afskaffes disse tilskud i lyset af, at mar·kedsprisen for VE el er steget ca. 45,3 øre/kWh, og staten hæver elafgifternetilsvarende, således at forbrugerpriserne fortsat er konstante, vil nettoeffektenfor staten og VE-producenterne være stigningen i nettotilskuddet til VE-producenterne. De nuværende tilskud til VE-producenterne er ofte svært gen·nemskuelige. Nogle tilskud er pr. produceret kWh, mens andre er i form afforskellen mellem markedsprisen og en garanteret pris. Tilskuddene er på istørrelsesordenen 2,5 mia. kr., men vil falde ved udløb af overgangsordninger(fuldlasttimer mv.), men modsat stige ved flere havvindmølleparker à la denplanlagte ved Anholt.Umiddelbart vil der ikke ske ændringer i tilskyndelsen til at spare på elektrici·teten. Derimod vil der blive givet betydelige ekstra tilskyndelser til at øge VE-produktionen samt reducere den såkaldte kondensproduktion.

Det ses af tabellen herover, at rene kraftværker, med en virkningsgrad abværk under 45,5 pct., vil tabe. For ældre værker med en lav virkningsgrad vilder være tale om et tab på 5-10 øre/kWh, og for meget ineffektive værker ettab på 20-25 øre/kWh.Modsat vil de fleste kraftvarmeværker, herunder særligt de decentrale, vinde.De decentrale vil vinde 10-15 øre/kWh, mens de centrale vil vinde 5-10øre/kWh. For affaldsværkerne med beskeden elproduktion, vil der dog kom·me et nettotab.På kort sigt vil de ændrede incitamenter føre til en større kraftvarme·produktion og en mindre kondensproduktion. Netto vil den danske el·produktion sandsynligvis falde med måske 5 mia. kWh fra fossile værker.

Der bliver incitamenter til opførelse af nye effektive værker, men det vil sand·synligvis tage en rum tid, da det næppe kan betale sig at skrotte ældre værker,der fortsat har adskillige års restlevetid.Udbudskurven for de danske værker vil blive mere stejl. Det vil betyde, at dervil komme større svingninger i markedsprisen. Særligt vil elprisen stige på detider, hvor den under de nuværende forhold er høj.Der vil blive givet større incitamenter til fremstilling af VE-el, bortset fra vedbiogas og meget dyre havvindmølleparker. Særligt for biomasse-el vil tilskyn·delsen stige kraftigt.På sigt vil det føre til en stigning i produktionen af VE-el. Stiger tilskyndelsentil VE-el med netto ca. 30 øre for biomasse-el og ca. 25 øre for landvindmøl·ler og 15 øre for havvindmøller, vil det med betydelig usikkerhed føre til enstigning i VE-elproduktionen med måske 10-15 mia. kWh. Den ekstra VE-produktion vil trykke prisen på markedet, men i første omgang særligt føre tilekstra nettoeksport. På længere sigt vil kraftvarmeværker blive fortrængt mv.For de allerdyreste VE-former vil tilskuddene dog falde.I teorien vil man i takt med, at effektiviteten stiger mv., skulle reducere græn·seudligningen.

3.1.3 Kommentarer til modellenDer er mange, der i tidernes løb har foreslået den beskrevne model og undretsig over, at Danmark har valgt at beskatte elforbruget i stedet for brændsel tilel.Modellen giver tilskyndelse til mere effektiv produktion og en markedsdrevetvækst i VE-produktionen, der er teknologineutral.Modellen kan imidlertid ikke realiseres på grund af internationale regler, her·under EU-regler.Efter EU-traktatens regler for afgifter, må importen aldrig belastes med højereafgift end hjemlig produktion. Da en del af den hjemlige produktion i vissetilfælde ikke er belastet med afgift – fordi der ikke er brugt fossile brændsler –og det ikke kan udelukkes, at den faktiske import også har oprindelse fra VE –det er faktisk det mest sandsynlige når elektriciteten kommer fra vores nordi·ske naboer – er det ikke muligt at belaste importen.

Det er det samme, der gælder ved f.eks. selskabsskat eller arbejdsgiverafgif·ter. Her må lande med høj selskabsskat eller arbejdsgiverafgifter ikke belasteimporten tilsvarende ud fra en gennemsnitsbetragtning, men højst med det,der svarer til den laveste belastning af den hjemlige produktion.Tilsvarende ved eksport. Her gælder, at der aldrig må afløftes mere afgift vedeksport, end varen faktisk har været belastet med. Da en del af eksporten –faktisk i praksis en meget store del af bruttoeksporten – kommer fra VE, derikke er belastet, må man ikke give godtgørelse ved eksport.Det afgørende er, at man ikke kan henvise til beregninger af den effektivegennemsnitlige belastning af de danske producenter, som begrundelse forgrænseudligning. Retspraksis på området er, at der aldrig må opkræves mereved import end den mindst tænkelige belastning af dansk produktion mv.Endelig vil godtgørelsen til erhverv, hvis der fortsat er et ønske om, at erhvervhar adgang til konkurrencedygtig el, ikke kunne gives uden statsstøttegodken·delse. En sådan kan ikke udelukkes, men næppe i det omfang, der her er be·skrevet.Disse særlige regler er skrevet ind i selve EU-traktaten. Derfor kan EU-Kom·missionen ikke give dispensation. Efter EU må man heller ikke give statsstøt·te. Men her kan Kommissionen give dispensation. Det er derfor tilskud tilvindmølleel mv. gives som direkte statsstøtte, og ikke indirekte via afgiftssy·stemet.

3.2 Alternative forbrugsafgifterDe nuværende afgifter på elektricitetsforbrug er specifikke afgifter – et beløb/fysisk enhed. Afgifterne er differentieret efter anvendelsen af elektricitet.Eventuelt kunne det overvejes at have forskellige afgiftssatser på forskelligetidspunkter eller eventuelt værdiafgifter.Det er muligt at forestille sig mange forskellige kombinationer af tider og dif·ferentieringer. I det følgende vil der derfor blive set på spørgsmålet ud fra, atder er to perioder – nat og dag med hver deres afgiftssats. Natten kan eventu·elt også omfatte weekender.Før analysen vil det dog være nyttigt at gennemgå den almindelige lære omvirkningerne af punktafgifter.

Efterspørgselskurven D viser den marginale betalingsvillighed for elektricitet.Den marginale betalingsvillighed falder jo mere elektricitet, der bruges. Efter·spørgslen falder med 150 mio. kWh., når elprisen, forbrugerne betaler, stigermed 1 øre/kWh.Udbudskurven S er summen af dansk udbud og udenlandsk nettoudbud tilDanmark. Udbudskurven afspejler marginalomkostningerne. Stiger mar·kedsprisen, som producenterne får på det danske marked med 1 øre/kWh, vildet danske udbud stige med 1,5 mia. kWh, mens nettoudbuddet fra udlandetstiger med 3,5 mia. kWh altså i alt 5 mia. kr. Det er således særligt udbuddet,der er følsomt over for ændrede priser.Forenklet forudsættes en fælles afgiftssats på 65 øre/kWh, der består af:Statslige afgifterPSO-afgift40 øre/kWh11 øre/kWh

Prisen uden afgift bestående af markedspris tillagt pinligt kostægte tariffer pr.kWh, som forudsættes at være 50 øre/kWh. I øjeblikket er forbruget omkring32,5 mia. kWh.Sættes den statslige afgift i dette eksempel op med 1 øre/kWh, vil en del af af·giften blive overvæltet til forbrugerne, mens en anden del må bæres af el·producenterne.Elforbrugerne vil bære 5 mia. kWh / (5 mia. kWh + 0,15 mia. kWh) x 1øre/kWh = 0,971 øre/kWh.Herved falder forbruget 145,6 mio. kWh, og elprisen, som forbrugerne må be·tale, vil herefter være 115,971 øre/kWh, heraf udgør afgifter 66 øre/kWh.Elproducenterne må bære 0,15 mia. kWh / (5 mia. kWh + 0,15 mia. kWh) x 1øre/kWh = 0,029 øre/kWh. Herved falder udbuddet med 145,6 mio. kWh, ogelprisen for udbyderne vil efter være 49,971 øre/kWh.Omkring 97 pct. af afgiftsstigningen må bæres af forbrugerne, men alene 3pct. af producenterne. Det skyldes, at efterspørgselselasticiteten i dette eksem·pel udgør ca. 3 pct. af summen af udbuds- og efterspørgselselasticiteten.I praksis vil andelen, der bæres af forbrugerne og producenterne variere. Nårder er ledig kapacitet i ledningerne til udlandet, vil producenterne bære enmindre del, mens producenterne vil bære en større del, når ændrede danskepriser ikke kan føre til ændret udenrigshandel med el.Ofte forenkles beregningerne derfor ved, at hele afgiftsstigningen bæres afforbrugerne. Men da et af formålene ved eventuelt at ændre afgifterne er atpåvirke resultatet for producenterne, medtages denne virkning i denne frem·stilling.Ændringen i afgifterne påvirker alt andet lige dem, der får provenuet fra afgif·ter samt forbrugerne og producenterne.Ved uændret adfærd (samme mængde) taber producenterne 9,425 mio. kr.(0,029 øre/kWh x 32,5 mia. kWh).Forbrugerne taber ved uændret adfærd 315,575 mio. kr. (0,971 øre/kWh x32,5 mia. kWh). Staten, der satte afgiften op, vinder ved uændret adfærd 325mio. kr. Ved samme mængde er statens gevinst lig med borgernes tab.

Adfærden vil imidlertid blive ændret, jf. at forbruget falder i første omgangmed 145,6 mio. kWh.Forbrugerne ændrer adfærd, fordi det kan betale sig for dem at ændre adfærd.Før da prisen med afgifter var 115 øre/kWh, må al den el, de har brugt, havegivet forbrugerne en gevinst på mindst 115 øre/kWh. Den sidst forbrugte kWhmå have haft en værdi for forbrugerne på 115 øre/kWh. Havde værdien væretstørre for den marginale el, ville de have øget forbruget. Var værdien mindre,var forbruget blevet reduceret.Efter at forbruget er reduceret, må det gælde, at al den el, der da forbruges,mindst har en værdi på 115,971 øre/kWh, svarende til den nye pris.De 145,6 mio. kWh, der er opgivet, må således have haft en værdi på mellem115 øre/kWh og 115,971 eller i gennemsnit 115,486 øre/kWh. Da forbrugerneved den nye elafgift sparer 115,971 øre/kWh, når de reducerer forbruget, vin·der de netto 0,485 øre/kWh. Forbrugerne reducerer altså deres tab med 0,706mio. kr. ved ændret adfærd.Forbrugernes nettotab ved afgiftsstigningen er derfor 314,869 mio. kr.(315,575 mio. kr.– 0,706 mio. kr.). Ved små afgiftsændringer er forbrugernestab tæt på den umiddelbare virkning.ProducenterneVed det mindre salg mister producenterne en omsætning på 72,758 mio. kr.(145,6 mio. kWh x 49,971 øre/kWh), men samtidig reduceres omkostninger·ne. Marginalomkostningerne var før 50 øre/kWh, men må efter være på49,971 øre/kWh. Omkostningerne for de 145,6 mio. kWh, der ikke længereproduceres, må derfor være i gennemsnit på 49,986 øre/kWh eller 0,0145 øre/kWh over den nye pris. Producenterne vinder derfor 0,021 mio. kr. ved denændrede adfærd. Netto har producenterne derfor tabt 9,404 mio. kr. (9,425mio. kr.– 0,021 mio. kr.). I praksis vil omkring halvdelen af dette tab blive bå·ret af forbrugerne, jf. at tilskud til elproducenter fra PSO stiger ved laveremarkedspriser.AfgiftsopkræverneFaldet i forbruget på 145,6 mio. kWh giver afgiftsopkræverne følgende tab:Staten:PSO:Tarifmodtagere:I alt59,696 mio. kr. (145,6 mio. kWh x 41 øre/kWh)16,016 mio. kr. (145,6 mio. kWh x 11 øre/kWh)20,384 mio. kr. (145,6 mio. kWh x 14 øre/kWh)96,096 mio. kr. (145,6 mio. kr. x 66 øre/kWh)

Jf. ovenfor under producenter, måtte PSO bære omkring halvdelen af produ·centernes tab – ca. 4,7 mio. kr. og taber yderligere ved uændret sats ca. 16,0mio. kr. altså i alt 20,7 mio. kr.Tarifmyndigheden taber ca. 20,4 mio. kr. Disse tab på i alt 41,1 mio. kr. vilføre til, at tarifferne sættes yderligere op med 0,127 øre/kWh, hvilket vil føretil yderligere fald i energiforbruget og yderligere stigninger i tariffer etc. etc.De samlede virkninger er derfor i praksis, at elpriserne for forbrugerne stigermere end den umiddelbare afgiftsstigning. Indtil videre ignoreres disse an·denomgangsændringer.Virkningerne for forbrugerne, producenterne og afgiftsopkræverne kan sam·menfattes i følgende tabel.Tabel 3.7: Virkninger for forbrugere, producenter og afgiftsopkrævereMio. kr.For·Produ·StatenPSOTarif·Skatteo·brugerecenterfer pkræver ialtVirkning-315,575-9,425+325--+325ved uæn·dretmængdeaf 1øre/kWhtil statenVirkning+0,706+0,021-59,696 -16,016 -20,384-96,096af ændretmængdeNetto-314,869-9,404265,304 -16,016 -20,384+228,904I alt

Forbrugerne og producenterne taber samlet ca. 324,3 mio. kr., mens skatteo·pkræverne vinder ca. 228,9 mio. kr. Samlet taber samfundet ca. 95,4 mio. kr.For staten alene er der en såkaldt selvfinansieringsgrad (SFG) på ca. 18,4 pct.For samtlige skatteopkrævere er der en SFG på ca. 29,6 pct.Der er en tæt sammenhæng mellem velfærdstabet ved afgiftsændringerne ogskattesatsen. Som det fremgår af tabellen, er tabet for samfundet ved margi·nalt højere afgifter stort set lig med skatteopkrævernes tab ved ændret adfærd.Skatteopkrævernes tab er lig med afgiftssatsen ganget med mængdeændrin·gen. Derfor er afgiftssatserne lig med omkostningen for samfundet ved, at for·bruget ændres marginalt. I eksemplet ovenfor tabte skatteopkræverne 66øre/kWh elforbruget faldt. Samfundet taber derfor 66 øre/kWh ved det lavere

elforbrug. Ud over tabet af punktafgiften er der også en virkning på arbejds·udbuddet.Samfundets tab i kroner afhænger også af, hvor meget forbruget ændres. Herer elasticiteten afgørende og afgiftsændringen, jf. at jo mere afgiften stiger jomindre el bruges der.Ved opkrævning af skatter er et af målene at undgå unødige forvridningsom·kostninger eller velfærdstab. I eksemplet ovenfor fik skatteopkræverne netto228,9 mio. kr. i kassen, men belastede forbrugere og producenter med ca.324,3 mio. kr. Borgerne er således belastet med ca. 1,42 kr. for hver nettokro·ne, statskassen modtager. Borgernes omkostninger pr. nettokrone benævnesMCPF (Marginal Cost of Public Funds). Ved små skatteændringer er:MCPF = 1/ (1-SFG)SFG kan beregnes mere direkte ved formler. Ved proportionale skatter (og in·gen nære skattebelagte substitutter mv.) vil:SFG = (1/ (1/Ed +1/Es)) x skattesats i procent af pris uden afgift (τ)I eksemplet ovenfor er efterspørgselselasticiteten Ed på omkring -0,23 (1 øre/kWh ekstra = 2 pct. af prisen uden afgift førte til et fald i forbruget på 0,461pct.), mens udbudselasticiteten Es er på 7,69 (1 øre/kWh ekstra = 2 pct. af pri·sen uden afgift førte til en stigning i udbuddet på ca. 15,38 pct.). Summen af1/Ed og 1/Es = 4,35 + 0,13 = 4,48 og 1/4,48 = 0,223Afgiftssatserne af prisen uden afgift er 132 pct.SFG er da 0,223 x 132 pct. = 29,4 pct.Hvis hele afgiften bliver væltet over i højere priser, forudsætter det, at udbud·selasticiteten er uendelig stor.Formlen for SFG bliver da:SFG = Ed x τHvis man da ønsker at reducere forvridningsomkostningerne, bør SFG væreens på tværs af de forskellige afgifter. Det er dog en forudsætning, at marke·derne med de forskellige punktafgifter ikke er særligt forbundne.

Er SFG for afgift A på 60 pct., men 10 pct. for afgift B, vil samfundet vindeved at nedsætte afgift A og forhøje afgift B, indtil SFG er ens (og sammeprovenu opnået).Det er den såkaldte Ramsey-regel – der bør være høje satser på varer med lavelasticitet og lave satser på varer med høj elasticitet.Det er dog en forudsætning, at markederne med de forskellige punktafgifterikke er særligt forbundne.Formlen SFG = Ed x τ vil føre til en anbefaling af, at de særlige afgifter skalvære værdiafgifter, hvis det gælder, at elasticiteten er ens for forskellige varer.Hvis der ikke er nogen viden om, hvad elasticiteterne er, er det mest sandsyn·lige, at de er ens.I optimum er SFG ens for de forskellige afgifter, og er Ed også forudsat ens,skal τ, der er afgiftssatsen i procent af prisen uden afgift, også være ens.Men denne konklusion hviler på nogle skrøbelige forudsætninger, herunderom ens elasticitetter, og som nævnt, især at der ikke er særlige substitutions·varer mv.Ramsey-princippet kan illustreres ved følgende tabel, hvor det gælder, at mar·kedet består af to dele, f.eks. Jylland og øerne. Prisen i Jylland er 40 øre/kWh,mens prisen på øerne er 60 øre/kWh uden afgift. I Jylland reagerer forbrugetmed 90 mio. kWh, hver gang prisen ændres med 1 øre/kWh, mens mængdenændres med 60 mio. kWh på Sjælland, hver gang prisen ændres med 1øre/kWh.I tabellen er vist forskellige kombinationer af afgiftssatser i Jylland og på øer·ne, der giver det samme nettoprovenu som en ensartet afgift på 65 øre/kWh.Elasticiteten i forhold til prisen uden afgift er da i begge landsdele ca. -0,22,men afgiften i pct. af prisen er højere i Jylland (ca. 163 pct.) end på øerne (ca.108 pct.). Det giver en SFG i Jylland på ca. 36 pct., mens SFG på øerne er ca.ca. 24 pct. Efter Ramsey-princippet bør afgiften være ens i procent af prisenuden afgift – altså den jyske afgift bør være ca. ⅓ lavere end afgiften på øer·ne.

Ved samme afgift på 65 øre/kWh i begge dele af landet er forbruget på i alt32,5 mia. kWh, og provenuet på 21,125 mia. kr. Forvridningerne er 3,17 mia.kr. (65 øre/kWh x 150 mio. kWh/(øre/kWh) x 65 øre/kWh x 0,5) = 3,16875mia. kr.)Sættes afgiften ned i Jylland og op på øerne, så samme provenu opnås, falderde samlede forvridningerne, indtil afgiften i Jylland er sat ned til 55 øre/kWh,og afgiften på øerne er sat op til ca. 74,6 øre/kWh.Omkring denne pris er elasticiteten i Jylland på ca. 0,21, mens den påSjælland er ca. 0,23, og skattesatsen i Jylland er 137,5 pct. og 124,33 pct. påøerne. Det giver samme SFG på knap 29 pct. i begge landsdele – betingelsenfor optimale afgifter.Samlet set for landet er forvridningerne faldet med ca. 140 mio. kr. Jydernesbelastning er reduceret med 1.670 mio. kr. fra 12.464 mio. kr. til 10.794 mio.kr., mens øboernes belastning er steget med 1.530 fra 11.831 mio. kr. til13.361 mio. kr.Hvis det afgørende ved elafgiften var at finansiere offentlige udgifter for fær·rest forvridninger, ville en sådan landsdelsdifferentieret afgift ved den givneforudsætning – elasticiteten er stort set ens, men prisen uden afgift er lavere iJylland - således reducerer forvridningsomkostningen. Om en sådan omlæg·ning vil blive fundet fordelingspolitisk acceptabelt og tilladelig i forhold tilandre regler er et andet spørgsmål.

Det kan desuden noteres, at effekten også ville være, at forbruget af el samletsteg med 324 mio. kWh. Den optimale elafgift giver den mindste nedgang iforbruget givet samme provenu.Hvis der er en politisk vilje til at reducere forbruget af el, så længe det kosterunder de oprindelige 65 øre/kWh, betyder det stigende elforbrug et tab på ca.210 mio. kr. I så fald vil omlægningen ikke have reduceret forvridningerne,men øget dem.Det skal også fremhæves, at en afgørende forudsætning var, at der er en kon·stant traditionel elasticitet i begge dele af landet. Måske er der ikke en sådanelasticitet i begge dele af landet, men snarere en såkaldt quasielasticitet, og davil det være tilfældigt, om den er størst, der hvor priserne er lavest eller om·vendt. I bilag B er spørgsmål om efterspørgselskurvens form nærmere disku·teret.Der er særlige substitutionsvarer/komplementære varerRamsey-reglen er enkel, men hviler på en forudsætning om, at de beskattedevarer ikke er særligt nære substitutter eller komplementære med andre beskat·tede varer. Det er dog ingenlunde tilfældet. De beskattede varer kan værekomplementære (bruges sammen) eller substitutter (bruges i stedet for hinan·den).Den vare, der lægges afgift på, er komplementær med en anden vare, der erafgift påDer sælges f.eks. 100.000 60 W pærer til havegangsbelysning hvert år, og le·vetiden er f.eks. 1 år à 2.000 timers forbrug.Elasticiteten er sandsynligvis så lav, at der ved en afgift på 1 kr. pr. pære kanregnes med et fald i salget på kun f.eks. 200 stk.Virkningen vil da være:Umiddelbart provenugevinst 100.000 stk. a 1 kr.- adfærdsændring 200 stk. a 1 kr.Netto for staten100.000 kr.-200 kr.99.800 kr.

Det mister alene staten 18.720 kr. ved i statslige afgifter2- sats 78 øre/kWh.Allerede ved kun at tage hensyn til virkningerne på elsalget er statens net·toprovenu fra pæreafgiften kun 81.080 kr. Pæreafgiften har således kostetskatteyderne 124,9 kr. pr. 1 kr. i nettoprovenu for staten. Pæreafgiften er såle·des en ganske forvridende afgift.Ser man på elafgiften, vil en nedsættelse af afgiften med 0,833 øre/kWh påalle 12 mio. kWh, der bruges til havegangsbelysning, give et umiddelbartprovenutab på 100.000 kr. Det vil dog samtidig give afledte indtægter fra etekstra salg via 200 flere pærer, der bruger 24.000 kWh/år, på 18.520 kr. Bor·gerne har således fået en gevinst på ca. 1,23 kr. pr. tabt nettoprovenukrone forstaten (når man ser bort fra virkning på arbejdsudbud).Samlet set bør man således korrigere Ramsey-anbefalingerne, når afgiftsvarener komplementær med andre varer, hvor der er tilskud eller afgifter. Er der af·gifter på de komplementære varer, skal afgiftssatsen være lavere, endRamsey-princippet tilsiger.Afgifter på substitutterI stedet for at sætte afgiften ned med 0,833 øre/kWh kr. for alt el til have·gangsbelysning, kunne man også overveje at sætte afgiften ned med 55,555øre/kWh for el, der bruges af pæremærke A. Dette pæremærke sælger i dag1.500 stk., og bruger 180.000 kWh årligt (120 kWh pr. år pr. pære). Det vilogså koste 100.000 kr. i umiddelbart provenutab. Virkningen vil måske være,at salget af el til dette pæremærke stiger med 820.000 kWh fra 180.000 kWhtil 1 mio. kWh.Efter Ramsey-reglen ville man umiddelbart tro, at man ved at nedsætte afgif·ten for el til pæremærke A med 55,555 øre/kWh ville reducere forvridnings·omkostningerne kraftigt. Der må klart være en meget høj priselasticitet for eltil pæremærke A i forhold til elasticiteten for el til andre pærer.For el til pæremærke A, hvor afgiften er sat ned, vil der komme merindtægterfor staten på 820.000 kWh à 22,444 øre/kWh dvs.184.044 kr., og borgerne vili gennemsnit vinde 27,777 øre/kWh ekstra el til pæremærke A eller 227.778kr. Hertil kommer de 100.000 kr., de vandt for det el, de i alle tilfælde villehave brugt til pæremærke A.Men samtidigt falder salget af el til de andre pæremærker med f.eks. 800.000kWh. Borgerne vinder i alt 327.778 kr., mens staten taber 624.000 kr. Denisolerede nedsættelse af afgiften for mærke A med 100.000 kr. har således ko·2

stet samfundet næsten 300.000 kr., mens samfundet vandt ca. 18.000 kr. vedat nedsætte afgiften bredt for el til alle pærer.En ureflekteret anvendelse af Ramsey-reglen kan således føre til helt forkerteresultater. Det er særligt, hvis den vare, man sætter afgifterne op og ned forkonkurrerer eller bruges sammen med andre varer, hvor der er høje tilskud el·ler afgifter.Når virkningerne af afgiftsændringer skal undersøges, er det i princippet nød·vendigt at se på alle markederne og ikke kun på det marked, hvor afgiften ind·føres. Særligt bør man se på de markeder, hvor der er komplementære varereller substituerbare varer med høje skatter og tilskud.

Døgnvariationen varierer fra forbrugergruppe til forbrugergruppe. Variationener særlig stor for industri, mens modsat f.eks. gartnerier og markvanding haret større forbrug om natten end om dagen.Det kunne overvejes at have en lavere afgift på el i de 10 timer, der går fra kl.19 til kl. 5 næste dag.En sådan lavere differentiering af afgiften forudsætter målere, der kan måleforbruget i de enkelte timer.For dem, der betaler den fulde afgift – dem, der ikke er momsregistrerede –samt rumvarme i erhverv, udgør forbruget i disse 10 timer ca. 33,8 pct., mensforbruget udgør 62,8 pct. i de øvrige timer. Det var i 2007, hvor kun få havdemålere, der kunne skelne forbruget på de enkelte timer.Hvis der kommer sådanne målere, kan der forventes en vis udglatning af for·bruget. Men det forudsættes her, at der ikke foreløbigt kommer sådanne måle·re, med mindre der indføres afgiftsregler, der forudsætter sådanne målere.Ved uændret adfærd ville en kombination af en nedsættelse af satsen om nat·ten med 28 øre/kWh og en forhøjelse om dagen med 14,3 øre/kWh væreprovenuneutralt ved uændret adfærd.For den almindelige sats, der i dag er 78 øre/kWh, giver det en afgift om nat·ten på 50 øre/kWh og om dagen på 92,3 øre/kWh. For elvarme, hvor satsen idag er på 66,6 øre/kWh, vil satsen om natten da blive 38,6 øre/kWh, og satsenom dagen på 80,9 øre/kWh.I følgende tabel er vist fordelingen af forbruget på døgnets timer for de for·brugsgrupper, der betaler de fulde afgifter.

Hvis forbruget var fuldstændigt jævnt fordelt på døgnets timer, ville der blivebrugt 4,17 pct. i hver time.Det ses af tabellen, at forbruget af el i tiden mellem kl. 19 og kl. 5 næste mor·gen i gennemsnit udgør ca. 33,3 pct. for de kundegrupper, der er repræsentereti tabellen. For de øvrige (lejligheder og landbrug med elvarme, gadelys samttransport), hvor der ikke umiddelbart er oplysninger om forbruget, er det lagttil grund, at dette forbrug er jævnt fordelt over døgnets timer i gennemsnit.For de anvendelser af el, hvor der ikke gives godtgørelse af afgiften – dvs. deikke-momsregistrerede samt rumvarme, kan det beregnes, at forbruget i løbetaf natten udgør ca. 33,8 pct. af det samlede forbrug.Det ses, at der er et særligt lavt forbrug gennem aften og nat hos de ikke-momsregistrerede erhverv, herunder særligt undervisning, mens der er mindstvariation for sommerhuse.En provenuneutral tidsdifferentiering med en nedsættelse af afgiften med 28øre/kWh om aftenen og natten og en forhøjelse med 14,3 øre/kWh igennemmorgenen og dagen, vil føre til en vis ændring i den gennemsnitlige afgift. Forundervisning vil afgiften stige ca. 3,4 øre/kWh = ca. 30 mio. kr., mens afgif·ten vil falde med ca. 1,8 øre/kWh for fritidshuse = ca. 12 mio. kr. Der er ikkenogen stor forskel mellem fordelingen for hus med og uden elvarme. Forgadelys, hvor hovedparten af forbruget er om natten, kan lempelsen være på75-100 mio. kr.EfterForårspakke 2.0forventes forbruget i perioden kl. 19 til kl. 4.59 at ud·gøre ca. 4,77 mia. kWh, mens forbruget i perioden kl. 5 til kl. 18.59 forventesat udgøre ca. 9,33 mia. kWh., for dem, der betaler de fulde afgifter.Brutto bliver afgifterne om natten således sat ned med ca. 1.335 mio. kr.,mens de sættes op med ca. 1.335 mio. kr. om dagen.Differentieringen forventes at føre til en vis ændring i forbruget.Det vil både være gennem, at afgifterne bliver forskellige, og gennem at derinstalleres de nye typer målere, hvorved svingningerne i markedspriserne kanudnyttes.Markedspriserne varierer også mellem døgnets timer.

I 2009 var priserne i Vestdanmark i gennemsnit på uvægtet ca. 26,8 øre/kWh.I tiden mellem kl. 19 og kl. 5 var priserne 24,3 øre/kWh, mens priserne i tidenmellem kl. 5 og kl. 19 var 28,7 øre/kWh i gennemsnit.I gennemsnit var der en prisforskel på 11,5 øre/kWh mellem den time, hvorpriserne var lavest – mellem kl. 4 og kl. 5 til den time hvor priserne i gennem·snit var højest – mellem kl. 10 og kl. 11. Forskellen mellem nat- og dagprisenvar i gennemsnit ca. 4,4 øre pr. kWh.Der er en vis sammenhæng mellem variationerne i døgnforbruget, der er for·udsat at være konstante fra år til år, og variationerne i priserne. Er forbruget ien given time 10 pct. over det gennemsnitlige forbrug er priserne ca. 1,16 øre/kWh højere.Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at Danmark elmæssigt er forbundetmed nabolande. Døgnvariationerne i Sverige og særligt Norge er mindre end iDanmark, mens de er større på kontinentet. En del af prisvariationerne er såle·des ”importeret” fra Tyskland samt Sydsverige og er ikke foranlediget af uds·ving i dansk forbrug.I figuren nedenunder er vist sammenhængen i Danmark øst for Storebælt.

I Østdanmark er der større prisvariation mellem døgnets timer. Den uvægtedegennemsnitspris var 29,7 øre/kWh, mens prisen i gennemsnit mellem kl. 19og kl. 5 var 26,0 øre/kWh, og 32,3 øre/kWh mellem kl. 5 og kl. 19.Forskellen mellem de billigste timer kl. 3-5 og den dyreste time kl. 17-18 var14,4 øre/kWh. Mens forskellen mellem nat og dag var ca. 6,3 øre/kWh.På figurerne virker det som om, at der både er en kurve over og under gen·nemsnittet repræsenteret ved tendenslinien. Kurven under tendenslinien bestårblandt andet af morgentimerne, hvor priserne er ”uforklarligt” lave. Forbrugetaf fjernvarme er imidlertid særligt stort om morgnen. Elprisen bestemmesikke kun af dansk forbrugsmønster, men også af udenlandsk forbrugsmønster.På Sjælland mv. vil en stigning i forbruget i en given time på 10 pct., føre tilen prisstigning på ca. 1,5 øre/kWh, men igen er det ikke kun den danskedøgnvariation, der bestemmer priserne, men også den importerede prisvaria·tion.De danske elpriser er i vidt omfang bestemt af de udenlandske elpriser.Fra 1. januar 2009 til midten af november 2009 gjaldt, at prisen i Vestdan·mark i gennemsnit var bestemt således:Vestdansk elpris kr./MWH =+69,5 pct. af nordisk elpris (den svenske elpris)+21,4 pct. af den tyske elpris-0,021 x vindmølleproduktion i timen i MWh

Tabel 3.12: Priserne i gennemsnit i de enkelte timer i Vestdanmark, Norge, Sve·rige og Tyskland i 2009Vestdanmark123456789101112131415161718192021222324Forskel mellemtime med højestpris og time medlavest pris22,421,820,820,019,621,024,728,530,030,531,131,030,129,328,427,527,930,530,629,428,427,727,525,111,5Norge24,523,522,421,821,822,924,325,326,326,526,626,526,426,125,825,625,826,226,326,226,025,825,724,74,8Sverige25,123,922,822,222,323,825,928,129,830,430,730,429,629,028,928,931,332,029,328,627,927,527,225,79,8Tyskland22,618,715,514,214,618,222,830,933,535,737,639,937,434,832,230,029,933,937,236,433,530,129,825,225,7

ter. Derfor kommer der perioder i Norge med meget lave priser samtidig medstore mængder nedbør.I Tyskland svinger prisen meget kraftigt. I Tyskland – og resten af kontinentet- er priserne meget høje i spidslast omkring kl. 12 og kl. 18. I disse få timerfermstilles el uden samtidig fremstilling af varme på anlæg, der bruger f.eks.gas, der er et dyrt brændsel, men hvor anlægget er forholdsvis billigt. Om nat·ten bliver prisen ofte meget lav. Her kan kernekraftværker og brunkulsværker,med lave omkostninger til brændsel og store omkostninger ved at variereproduktionen forsyne hele forbruget.Forbruget i den enkelte time samvarierer med den tyske elpris. Ved en estima·tion er det derfor svært at afgøre i hvilket omfang prisvariationerne over døg·nets timer er importerede eller skabes af variationer i dansk forbrug. Med hen·syn til virkningen af ændret vindmølleproduktion viser estimationen, at så·fremt produktionen i en time fordobles i forhold til det normale niveau førerdet til et prisfald i Vestdanmark i denne time på 1,3 øre/kWh i gennemsnit.Estimationen er dog usikker og virkningen måske undervurderet. Også fordide udenlandske priser delvist påvirkes af de danske forhold herunder danskvindkraftproduktion.Som nævnt er det forudsat, at afgiftsdifferentieringen er afgørende for, at derinstalleres de særlige målere, og at det ikke kun er differentieringen der påvir·ker forbrugets sammensætning mellem døgnets timer, men også variationernei markedspriserne.Men det vil klart være afgiftsforskellene, der vil give det største incitament.Ser man bort fra, at der kan flyttes forbrug fra dag til nat, er prisfølsomhedensandsynligvis mindre end den sædvanlige elasticitet. En del af virkningen afhøjere priser er, at der anskaffes færre apparater, der bruger el, at apparaternebliver mere eleffektive og apparaterne anvendes mindre. Her stiger afgifternei visse perioder, mens de falder i andre, således at der ikke netto ændres i inci·tamenterne til at anskaffe sig eleffektive apparater.Det kan dog ikke udelukkes en nettovirkning på måske 25 mio. kWh, idet for·bruget om natten stiger med ca. 100 mio. kWh, mens det falder med ca. 75mio. kWh om dagen. Det vil følge af, at der anvendes en helt konstant prisela·sticitet vedrørende den del af elasticiteten der skyldes, at givne apparatersbrug ved forskellige priser.Hertil kommer, at der i et vist omfang vil blive flyttet forbrug fra dag til nat.Effekten heraf er måske højt sat 400 mio. kWh.

Der er omkring 50 pct. af elforbruget i boliger, hvor det er svært at forestillesig at de tjenester elektriciteten er med til at fremstille, vil blive flyttet over tid(lys 12 pct., PC 8 pct., TV 9 pct., madlavning 9 pct. og mindre apparater 12pct.). Derimod kan man forestille sig at en del af forbruget af el til varme 14pct., vaskeapparater – 16 pct. og køl/frys – 20 pct. kan flyttes over tid i vissetilfælde.I praksis kræver det ekstra besvær/omkostninger at flytte forbruget i forholdtil det foretrukne tidspunkt. Men hvis der for overskuelige omkostninger kanindbygges automatik i apparaterne mv., der reagerer på prissignaler, kan manikke udelukke at der vil blive flyttet forbrug, der svarer til ca. 10 pct. af for·bruget (der er belagt med de høje afgifter) gennem morgens og dagens timertil varme, køle og vask kan flyttes til forbrug om aften og nat.Virkningerne af den beskrevne tidsdifferentieringSamlet set forventes det at forbruget om morgnen og dagen falder med 475mio. kWh, mens det stiger med ca. 500 mio. kWh om aftenen og natten. Deter vedrørende det fuldt afgiftsbelagte forbrug. Virkningerne for erhvervsfor·bruget, der vil være langt mindre jf. de mindre afgifter, er ignoreret.Det svarer til, at forbruget i dagtimerne falder med godt 2 pct., mens det stigermed ca. 4,5 pct. i aften- og nattetimerne.Før blev der brugt ca. 33,8 pct. om natten og 66,2 pct. om dagen, mens derved et helt jævnt forbrug ville være brugt 41,7 pct. om natten og 58,3 pct. om·dagen. Efter vil der blive brugt ca. 35,3 pct. om natten. Forskellen mellem detdet jævne forbrug på 7,9 pct. point indskrænkes dermed med ca. 1,4 pct. pointeller knap 18 pct.Hvis omkring halvdelen af prisvariationerne højt sat skyldes dansk forbrugs·stuktur, kan det forventes at føre til, at prisforskellen mellem de to perioder,der i dag er på ca. 5 øre/kWh i gennemsnit, reduceres med knap 9 pct., svaren·de til omkring 0,45 øre/kWh formentlig ved, at prisen falder med ca. 0,15 øre/kWh om dagen og stiger med 0,3 øre om natten.Det flytter brutto omkring 32 mio. kr. fra forbrug om dagen til forbrug omnatten, der uden afgift bliver dyrere end før. Formentlig vil over halvdelen afprisvariationen mellem døgnets timer være importeret. Prisforskydningerne erderfor sandsynligvis overvurderet.Denne prisændring vil give producenterne herunder de termiske værker enfordel, jf. at der er en tendens til eksport gennem nattetimerne, og import gen·nem dagtimerne for at udnytte vandkraftens ”lagermuligheder”. Men ogsåvindmøllerne vinder jf. følgende figur:

I praksis er der mere vind i dagtimerne end om natten. 37,8 pct. af vind·produktionen finder sted mellem kl. 19 og kl. 5, mens 62,2 pct. finder stedmellem kl. 5 og kl. 19.Måtte det gælde, at vindmøllerne producerer 37 pct. af elektriciteten i natteti·merne og 63 pct. i dagtimerne og samlet 7 mia. kWh, vil ændringen gavnevindmøllerne med ca. 1,15 mio. kr. om året. Hvis fordelingen er 38 pct. omnatten og 62 pct. om dagen vil gevinsten være 1,47 mio. kr.Det er i alle tilfælde forholdsvis beskedne virkninger. Hvis det er hensynet tilvindmøllerne og andre VE producenter, der ligger bag ønsket om differentie·rede afgifter, virker tidsdifferentierede afgifter ikke.Markedsprisændringerne vil også påvirke forbrugerne.Bortset fra nærings- og nydelsesmiddelindustrien har industrien et forholdsvisskævt forbrug. Omkring 25 pct. af de ca. 7,5 mia. kWh finder sted om natten.Gevinsten via ændrede markedspriser vil være ca. 3 mio. kr. Gartnerne, derbruger forholdsvis meget el om natten, vil modsat tabe omkring 1/4 mio. kr.Også for de forskellige andre forbrugsgrupper er tale om små variationer. Detskyldes, dels at der er tale om små ændringer i markedsprisen dels, at grupper·ne både har forbrug om dagen og om natten.De store ændringer kommer via det forbrug, der flytter fra dag til nat.Virkningerne heraf er vist i følgende tabel 3.13:

Såvel borgerne som staten taber ved ordningen under forudsætning af, at deekstra målere og administration af tidsdifferentieringen er betinget af, at af·giftsreglerne ændres. Det samlede tab er ca. 238 mio. kr. , hvoraf de megetforsigtigt opgjorte administrationsomkostninger udgør 165 mio. kr. og restenat forbruget flytter fra perioder med høj betalingsvillighed (uden afgifter) tilperioder med lav betalingsvillighed.Øges afgiftsforskellen helt marginalt således at der flytter 1 ekstra kWh fradag til nat, mister staten afgiftsforskellen på 42,3 øre/kWh uden, at borgernevinder. Måtte der komme et ekstra forbrug på netto1 kWh ved denne margina·le forøgelse af afgiftsforskellen, vinder staten herved 50 øre/kWh.Det er således det forhold, at forbruget flytter, der er afgørende for, at statentaber ved ændringen.Ser man isoleret på virkningen af, at der flyttes et forbrug på 400 mio. kWhfra dag til nat, er statens tab på afgiftsforskellen på 42,3 øre/kWh ganget medforbrugsflytningen. = 169,2 mio. kr.

Borgerne vinder derimod hele prisforskellen (afgiftsforskellen på 42,3 + 4,5øre/kWh i markedsprisforskel) for den første kWh de flytter, men 0 for densidste. I gennemsnit således 23,4 øre/kWh 93,6 mio. kr. Netto koster det sam·fundet 75,6 mio. kr. Var der allerede flyttet 50 mio. kWh på grund af mar·kedsprisforskellen og der alene flyttes 362 mio. kWh på grund af afgiftsfor·skellen, taber staten 153,126 mio. kr. , mens borgerne vinder det halve heraf =76,563 mio. kr., således at samfundet netto har tabt 76,563 mio. kr.Den del af flytningen, der sker på grund af markedsprisforskellene giver såle·des en gevinst på ca. 0,9 mio. kr.Der er således gevinster for samfundet ved, at borgerne flytter forbruget nårdet ved markedsprisforskelle kan betale sig, men tab hvis forbruget flytter pågrund af afgiftsforskelle.Andre forholdMan kan forestille sig andre modeller. Ved fastsættelsen af de timer, hvor af·giften var lav blev der set på hvordan det samlede forbrug var i forhold tilgennemsnittet. Forbrugsflytningen ville således netto udglatte forbruget i gen·nemsnit. Man kan dog risikere, at der netop omkring de tider, hvor afgifternevil blive ændret, vil ske en ophobning af forbrug lige efter afgiften falder oglige før afgiften stiger, hvilket kan skabe underlige markedspriser, systemud·fordringer og kapacitetsproblemer i net, hvor spidslasten er afvigende fra nor·malen.Der er i øvrigt her forudsat, at der ikke er andre administrative spørgsmål endde rent omkostningsmæssige, der som nævnt er meget forsigtigt gættet.Statens provenutab ved den ændrede adfærd kan undgås ved at sætte afgiftenlidt mere op i dagtimerne. I givet fald må satsen sættes op, således at der tageshensyn til virkningen på forbruget, hvis ordningen skal være neutral forstatskassen efter ændret adfærd.Det vil imidlertid ikke reducere det samfundsøkonomiske tab, men øge tabet.Statens tab bliver mindre 0, men borgerens tab stiger endnu mere, jf. de ekstraforvridningsomkostninger ved højere satser. Øges satserne så staten har uæn·dret provenu efter ændret adfærd vil borgerne samlet tabe ca. 150 mio. kr. førekstra administrative omkostninger.Når man ser på virkningerne, er der svært at se fordelene ved ændringen. Ge·vinsten for vindmøller og producenter er marginal. Hermed ikke være sagt, atvindmøllerne ikke kan have fordel af, at forbruget i videre udstrækning følgervindmøllernes produktion, men en fast differentiering mellem nat og dag gi·

ver ikke vindmøllerne nogen videre fordel, fordi der i gennemsnit er nogen·lunde sammenfald mellem produktionen og forbrug om dagen og om natten.Vindmøllernes ”problem” er mere tilfældigheden i produktionen i et givetdøgn eller en given time. Her kan produktionen være op til 100 pct. lavere endgennemsnittet og 300 pct. over gennemsnittet, om end det er sjældent at allevindmøller på en gang står stille og alle på engang kører på fuld kapacitet.Set over lang tid, er der ikke den store spredning i gennemsnit mellemproduktion og forbrug – måske 10 pct. og som nævnt samvarierer produktio·nen med forbruget.Der er dog udsigt til en vis gevinst for møllerne – men det er i størrelsesorde·nen 1-2 mio. kr. om året.Denne gevinst er dog langt større end tabet ved at forbruget kunstigt flyttes fradag til nat ved afgiftsforskelle. Givet at borgerne må betale statens provenutabved ændret adfærd taber borgerne omkring 150 mio. kr. før administrativeomkostninger, der også må bæres af borgerne.Isoleret set har borgerne og samfundet gevinst ved at forbruget reagerer påforskelle i markedspriserne – her beregnet til hen ved 1 mio. kr. Man skal dogvære opmærksom på, at der er noget større ”tilfældige” udsving i markedspri·serne end de gennemsnitlige variationer mellem døgnets timer. Det forekom·mer således, at priserne om dagen kan være lavere end om natten f.eks. pågrund af tilfældige variationer i vindkraftproduktionen mv. Ved en tidsdiffe·rentiering af afgiften vil reaktionen på markedsprisforskellene derfor bliveupræcis.VærdiafgifterI stedet for at afgifterne på el er udtrykt som et beløb pr. kWh kunne afgiftenogså udtrykkes som en andel af markedsprisen på el.I de sidste 10 år er salg og køb af el i de fleste tilfælde blevet afregnet eftermarkedsprisen og ikke en omkostningskalkuleret pris, idet mindste når der ertale om ”en gros” handel.Markedsprisen for el er ustabil. Det skyldes, at kun en lille del af forbruget erprisfølsomt på kort sigt, mens produktionen er kendetegnet ved, at der er storforskel mellem producenternes marginalomkostninger, der i øvrigt variererved ændringer i priser for brændsel og CO2 kvoter mv.

Som det ses varierer priserne meget fra år til år. De absolutte prisvariationersynes at være taget til. Det er vanskeligt at skønne over prisen om f.eks. et år.På længere sigt vil priserne dog samle sig i gennemsnit omkring omkostnin·gerne ved at fremstille el ved nye værker. Men brændsels- og kvotepriser erusikre. I øjeblikket forudses priserne i de næste 3-4 år at blive på ca. 35øre/kWh. Siden forventes priserne at blive højere. Priserne fastsættes hoved·sagligt via udlandet. Men priserne i Norden bestemmes i et overraskende stortomfang af omkostningsforholdende i Danmark (og Finland), der har en for·holdsvis stor prisfølsom produktion. I tabellen er vist vandkraftproduktionen iNorge, der set over længere tid ikke er prisfølsom. Det ses, at variationerne iden norske vandkraftproduktion, der kan være på op til 30 mia. KWh fra år tilår, påvirker elprisen fra år til år. Det norske forbrug varierer med omkring 5mia. kWh år fra år, men ikke kun på grund af variation i elprisen.

I begyndelsen af 2010 har priserne været høje i Norge og Sverige. De nordi·ske vandkraftmagasiner, der har en lagerkapacitet på samlet ca. 121 mia.KWh – ca. 3,5 gange det årlige danske forbrug – har gennem vintermånedernei 2010 været op til 20 mia. KWh lavere end de plejer at være.De langt større mængder fluktuerende vandkraftproduktion i Norge mv. er enpåmindelse om, at man ikke skal overdrive udfordringen med at integreremere vindkraft i Danmark – hvis der ellers er tilstrækkelig kapacitet i lednin·gerne til norden. De nordiske vandkraftmagasiner er normalt mest fyldt, nårvinteren sætter ind og på det laveste niveau umiddelbart før vinterens sne tør islutningen af april.Når man ser på gennemsnitspriserne i løbet af et år, er der stort set samme pri·ser i Vestdanmark og Østdanmark selv om der ikke er nogen direkte elforbin·delse. Men der kan være betydelige forskelle på kortere sigt. Prisforskellenevil blive mindre når Storebæltskablet kan tages i brug.I de seneste par år ses, at priserne steg kraftigt fra 2007, hvor forår og sommervar vandrige, til 2008, hvor omkostningerne var høje på grund af høje priserpå brændsel og CO2 kvoter. Priserne faldt igen fra slutningen af 2008 i for·bindelse med Finanskrisen, der reducerede forbruget af el og priserne påbrændsel. Gennem 2009 var priserne i det meste af tiden på 25-30 øre/kWh. I2010 er priserne steget meget kraftigt i Norden og på Sjælland formentlig pågrund af det kolde vejr, hvilket paradoksalt sandsynligvis har været med til, atgøre Jylland til et område med forholdsvis lave priser på grund af stor kraft·varmeproduktion. Priserne er nu nede omkring 30 øre/kWh.Gennem et år er der betydelig spredning i priserne. Man kan få et indtryk afden ” normale” spredning ved at se på 2009, hvor der ikke var ”dramatiske”ændringer i forudsætningerne bag priserne.

Året 2009 bestod af 8.760 timer. I de 20 pct. af timerne, hvor prisen var lavest= 1753 timer, var priserne under ca. 22,5 øre/kWh. I 60 pct. af timerne varprisen mellem ca. 22,5 øre/kWh og 30 øre/kWh, mens priserne var over 30øre/kWh i omkring 20 pct. af årets timer. Den laveste pris, der ikke er gengi·vet i figuren var – 89,2 øre/kWh og den højeste pris 149,1 øre/kWhI hovedparten af tiden er der forholdsvis ”normale” priser, men der er også etbetydeligt antal timer, hvor priserne er væsentligt under omkostningerne vedfremstilling på et termisk værk.I følgende tabel 3.15 kan man mere detaljeret se prisspredningen:

Det ses af tabellen, at den vægtede pris med forbruget er godt 1 øre/kWh høje·re i Vestdanmark end det simple gennemsnit af priserne i årets timer. I Øst·danmark er priserne omkring 1,5 øre/kWh højere end det simple gennemsnit.Det ses også, at den pris, vindmøllerne får i gennemsnit vægtet med deresproduktion, er 1,2 – 2,9 øre/kWh lavere end de simple gennemsnitspriser iVestdanmark og 0,2- 2,6 øre/kWh lavere i Østdanmark. De priser, de termiskeværker får vægtet med deres produktion, er noget højere end den pris, for·brugerne betaler. En del af forskellen skyldes, at der eksporteres særligt me·get, når priserne er høje, mens en større del af forbruget dækkes ved import,når priserne er lave.Ofte anføres, at den store andel vindmøller i Danmark fører til store prisuds·ving. Det er sandsynligvis korrekt, men de danske prisudsving begrænsessamtidig af adgangen til at bruge de norske og svenske vandkraftmagasinersom batterier. Prisspredningen er således langt større på kontinentet end iDanmark.Det kan ses af følgende tabel 3.17:

Tabellen læses således. I de 5 pct. af tiden, hvor priserne var lavest, var denhøjeste pris i Vestdanmark 16,4 øre/kWh, i Norge 17,2 øre/kWh, i Sverige19,5 øre/kWh og i Tyskland 8,7 øre/kWh. I de 50 pct. af tiden hvor prisernevar lavest var (median)prisen 27,1 øre/kWh i Vestdanmark og 28,4 øre/kWh iTyskland.Som det ses, er prissving noget større på kontinentet end særligt i Norge ogSverige, mens Danmark indtager en mellemposition.Der er udsigt til, at Danmark vil få flere vindmøller end i dag. I dag er derflest vindmøller i Vestdanmark, hvor vindmøllerne producerer hen ved 25 pct.af forbruget før nettab, mens andelen for hele Danmark er hen ved 20 pct.Øges vindkraftproduktionen med 150 pct. vil godt 60 pct. af forbruget kunnedækkes af vindkraft i Vestdanmark. Forbruget af el varierer over døgn og sæ·son mv. I Vestdanmark svinger forbruget mellem ca. 1.250 MW og 3.750MW, jf. følgende figur, der viser timeforbruget gennem 2008 og 2009.

I figuren er vist forbruget time for time i Vestdanmark igennem 2008 og2009. Den øvre del af bæltet viser forbruget i dagtimerne på hverdage, mensden nedre del forbruget om natten mv. I sommerferien og i juleferien er for·bruget forholdsvis lavt også i dagtimerne. Forbruget i en time er vist i MW. Igennemsnit blev der således brugt omkring 2,4 mio. kWh pr. time i Vestdan·mark. Forbruget i 2008 og særligt 2009 var lavere end sædvanligt.Der er udsigt til, at Danmark vil få væsentlig flere vindmøller end i dag. I dagproducerer vindmøllerne i Vestdanmark mellem ca. 0 og godt 2.000 MW. Så·fremt der kommer 2,5 gange så meget vindkraft i Danmark vil produktionen ide enkelte timer udgøre mellem ca. 0 og ca. 6.000 MW. Når produktionen erhøjest, vil vindkraft således forsyne ca. 2.500 MW mere end forbruget. Der ermuligheder for at eksportere en del af denne produktion. Forbindelserne mel·lem Vestdanmark og udlandet er:- Jylland –Norge- Jylland –Sverige- Jylland –Tyskland (mod syd)- Fyn Sjælland1.040 MW740 MW1.500 MW600 MW

Spredningen i den nuværende produktion er vist i figuren ovenfor. Her er forhver time vist elproduktion på Vestdanske møller i de 17.544 timer. Fluktua·tionen er stor, som det ses, og har karakter af, at det typiske niveau er undergennemsnittet.Ved 2,5 gange den nuværende elproduktion i Danmark, vil der komme langtstørre udsving i forskellen mellem forbrug og vindkraftproduktion. Dennestørre forskel vil alt andet lige føre til større prisspredning. Men den størreprisspredning vil også gøre det mere fordelagtigt end i dag at udbygge trans·missionsforbindelserne mod nord, hvilket vil reducere prisspredningen. Det erderfor vanskeligt at skønne, hvor stor prisspredning, der vil komme ved enkraftigere udbygning af vindkraftproduktionen netto.I følgende figur er vist forbrug i Vestdanmark fratrukket 2,5 x vindkraft·produktionen i timerne i 2008 og 2009.

Mens forbruget kunne variere op til 2.500 MW og vindkraftproduktion op tilhen ved 6.000 MW, vil forbrug fratrukket produktion kunne variere med8.000 MW.Prisspredningen vil dog sandsynligvis få en anden karakter end den nuværen·de i Danmark, der meget afhænger af døgnets timer. Ved kraftig udbygning afvindkraft og samtidig forbindelser mod nord kommer der ikke nødvendigvisstørre systematisk prisspredning over døgnets timer, jf. også at vindkraft·produktion samvarierer i gennemsnit med forbrug over døgnets timer og forden sags skyld også for så vidt angår forbrug gennem de forskellige årstider.Derimod vil der kunne komme længere sammenhængende perioder med lavepriser og for den sags skyld senere, når den termiske kapacitet er tilpasset,også længere sammenhængende perioder med høje priser samt mere vejrtil·fældige timer med lave/høje priser.I praksis kan det næppe betale sig at udbygge nettene mod nord således, at dettil enhver tid er muligt at eksportere overskudsproduktion fra vindmøller – detkan bedre betale sig at placere møllerne omkring vandkraftmagasinerne.

I 30 pct. af tiden produceres 0-200 MW, og produktionen i disse 30 pct. af ti·merne udgør 4,8 pct. af den samlede produktion. Der produceres mellem200-400 MW i knap 20 pct. af tiden, og produktionen her er ca. 10 pct. af densamlede produktion etc.Fordelingen bag figuren ovenfor er vist i følgende tabel 3.18, hvor timerne erfordelt i deciler.I de 50 pct. af tiden, hvor produktionen er lavest, produceres knap 15 pct. afvindkraftproduktionen. I de 30 pct. af tiden, hvor produktionen er højest,produceres knap 66 pct. af produktionen. Halvdelen af produktionen kommeri de 20 pct. af pct. af timerne, hvor produktionen er størst:

I gennemsnit forbrugtes ca. 2.400 MW, og vindkraften udgjorde i gennemsnitca. 588 MW. I godt 70 pct. af tiden var produktionen dog mindre end i gen·nemsnit, mens den var op til 3,85 gange større i de hen ved 30 pct. af tiden,hvor produktionen var over gennemsnittet.Den store spredning i vindkraftproduktionen understøttes af den måde, hvor·ved man giver tilskud. Tilskuddet gives som et beløb eller garanteret pris i etvist antal fuldlasttimer. Det giver tilskyndelse til at dimensionere de forskelli·ge dele af vindmøllerne således, at de når den største produktion ved en for·holdsvis kraftig vind, men til gengæld producerer forholdsvis få timer vedmaksimal effekt. Blev tilskuddet givet pr. kWh i stedet, ville møllerne sand·synligvis blive konstrueret således, at de nåede den maksimale produktion veden lavere vindhastighed. Sådanne møller er billigere pr. kWh produceret, menproducerer mindre. Nedgangen i produktionen sker dog i de timer, hvor der erfare for samlet overproduktion.Udbygges vindkraften med en faktor 2,5 vil vindkraften svare til ca. 61 pct. afbruttoforbruget i Vestdanmark. I ca. 22 pct. af tiden vil vindkraften da kunneforsyne hele forbruget, og der vil i gennemsnit skulle eksporteres ca. 1.100MW, i de timer, hvor produktionen er over forbruget.I 30 pct. af tiden vil vindkraften udgøre under 20 pct. af forbruget.Forbruget og vindproduktionen samvarierer svagt i gennemsnit. I Vestdan·mark kan 3 pct. af udviklingen i forbruget ”forklares” med variation i vind·produktionen. Stiger vindproduktionen med 100 MW stiger forbruget med ca.

18 MW. Samvariationen skyldes dels, at det i gennemsnit blæser mere i dagti·merne, hvor forbruget er størst, end om natten, og at megen vind ofte er for·bundet med koldt vejr.Men der er også en samvariation med kraftvarmeproduktion. Der er større be·hov for varme, når det blæser dels direkte på grund af, at det blæser mere i dekolde perioder af året.Man kan få en ide om, hvor mange timer, hvor der vil være lave priser ved atse på følgende tabel:Tabel 3.19: Andel af tid, hvor forbrug – 2,5 x vindkraftproduktion (i 2008 og 2009) i Ve·stdanmark er i forskellige intervallerForbrug – 2,5 x vindkraftproduktionAndel af timerUnder - 2000 MW3,4 pct.Mellem -2.000 og – 1.000 MW7,3 pct.Mellem -1.000 og 0 MW11,6 pct.Mellem 0 og 1.000 MW21,1 pct.Mellem 1.000 og 2.000 MW35,3 pct.Mellem 2.000 og 3.000 MW19,0 pct.Mellem 3.000 og 4.000 MW2,3 pct.I alt100 pct.

I godt 20 pct. af tiden vil vindkraftproduktionen overstige forbruget, og i an·dre 20 pct. af tiden vil vindkraftproduktionen udgøre en meget lille del af for·bruget.Man kan få et vist indtryk af karakteren af den nye type prisspredning ved atse på det vestdanske forbrug x 2,5 vindkraftproduktionen i 2008-2009 bereg·net som det løbende gennemsnit af 14 dages perioder, jf. følgende figur. Ud·over den mere tilfældige variation som følge af pludselige vindskift, er derogså en mere langsigtet tilfældig variation fordi det i længere perioder blæsermere eller mindre end normalt.De helt korte variationer kan eventuelt delvist udlignes med variationer i for·bruget. Men i Vestdanmark varierer forbruget fra time til time over døgnetmed ca. 800 MW omkring gennemsnittet.Ved 2,5 gange så meget el fra vindkraft vil produktionen kunne variere medca. 1.500 MW under gennemsnittet og ca. 4.000 MW over gennemsnittet.Udfordringen ved vindkraft er således, at man i en mindre del af tiden har enoverordentlig stor produktion, mens man i store dele af tiden ikke har særligstor vindkraftproduktion. Da vindkraftproduktionen i øvrigt samvarierer med

forbruget, vil der i de timer, hvor forbruget i forvejen er størst være vanskelig·heder ved at øge forbruget i husholdninger mv., da det vil kunne foranledigelokale kapacitetsproblemer i nettene. Selv om man kunne flytte en del af for·bruget, vil det ikke rigtigt batte i forhold til den store variation i vindkraft·produktionen. Skal man undgå problemer med lokale kapacitetsbegrænsnin·ger, må det især være forbrugere, der er tilknyttet de overordnede net, der skalvariere forbruget. De store elforbrugende industrivirksomheder samt kraftvær·kerne og kraftvarmeværkerne er tilknyttet det overordnede net sammen medudlandet.Figur 3.10: Forbrug - 2,5 gange vind i Vestdanmark 08-09 i rullende gennemsnit for 14dage

(Tabellen viser Forbrug – 2,5 gange vindkraftproduktionen i rullende gen·nemsnit for kommende 336 timer = 14 dage fra den første time til ca. den1.700 time i perioden 2008-2009. Time 0 er første time 1. januar 2008, time5.000 i slutningen af juli 2008, time 10.000 i midten af februar 2009, og time15.000 omkring midten af september 2009)Det ses, at selv når man tager et løbende gennemsnit på 14 dage, er der bety·delig variation i forbruget – 2,5 gange vindkraftproduktionen omkring gen·nemsnittet på knap 1.000 mW. I 14 dages perioder vil der i gennemsnit værebehov for nettoeksport af 1.000 MW udover det, der produceres på kraftvær·ker og kraftvarmeværker. I andre længere perioder, vil vindkraften kun dække20 pct. af forbruget i gennemsnit.Den konkrete modelHvor høj skal værdiafgiften være.Det vil i praksis være meget vanskelig at fastsætte en sats for en værdiafgift,der vil sikre provenuneutralitet ved uændret adfærd.

I de næste 3-4 år regnes med en markedspris på omkring 35 øre/kWhDen samlede fulde afgift bliver i 2011 på 78 øre/kWh i 2010 niveau.Det vil give en værdiafgift på omkring 225 pct. af markedsprisen. Satsen forelvarme vil blive ca. 190 pct.Også i fremtiden vil priserne sandsynligvis svinge med typisk omkring 20-30pct. mellem årene og i visse år mere.Fra år til år vil afgiften udtrykt i øre/kWh derfor svinge med ca. 20 øre/kWhoven i markedsprissvingningen fra år til år på hen ved 10 øre/kWh.Indtægterne fra elafgifterne til staten vil dermed svinge med ca. 3 mia. kr. fraår til år. Og som nævnt er det sandsynligvis også mindst usikkerheden om·kring det gennemsnitlige niveau over en række år. Staten har dog andre skat·ter, hvor der er lige så store variationer fra år til år – registreringsafgift, sel·skabsskat og skat af pensionsafkast. Dette er dog ikke et ideal.For en bolig med elvarme, hvor forbruget er f.eks. 20.000 kWh, må man reg·ne med en variation i elregningen på 7-8.000 kr. fra år til år ved samme for·brug. I år som 2010, hvor vinteren har været forholdsvis hård, ville der værebrugt 10.000 kWh i et hus med elvarme i de første 3 måneder, hvilket villehave kostet ca. 22.500 kr. i afgifter og markedspris med moms på Sjælland,mod normalt ca. 14.200 kr.I Jylland ville 10.000 kWh, som var brugt i de første 3 måneder, have kostetca. 13.500 kr. mod normalt ca. 14.200 kr.Virkningerne af værdiafgiftDet er meget vanskeligt at forsøge at skønne over virkningerne af en værdiaf·gift. Priserne svinger fra år til år, gennem året, over ugen og over døgnets ti·mer.Virkningen vil særligt være, at nogle forbrugere vil forsøge at flytte forbrugfra et tidspunkt til et andet. Der vil dertil ofte være længere perioder, hvor pri·serne er unormalt lave og andre længere perioder, hvor priserne er unormalthøje.Over døgnets timer vil der typisk kunne være en forskel på omkring 10øre/kWh fra perioder med laveste priser til perioder med højeste priser. Hvor·når disse perioder er, vil være forskellig fra døgn til døgn. Det er ved den nu·værende udbygning med vindmøller.

Ved en prisforskel på 10 øre/kWh vil prissvingninger med afgifter være på ca.32,5 øre/kWh med en værdiafgift på 225 pct. Det er dog få timer, hvor der erså stor prisforskel.Det er noget mindre end den prisforskel, der blev skabt ved en tidsdifferentie·ret afgift jf. afsnittet herom, hvor der var omkring 47 øre/kWh i prisforskelmellem nat og dag.Der kan derfor alene forventes flyttet omkring den halve mængde el fra perio·der med høje priser til perioder med lave priser, således at forbruget stigermed omkring 2-3 pct. i de perioder, hvor priserne er lavest og falder med henved 1 pct. i de perioder, hvor priserne er højst.Adfærdsvirkningerne vil således være et afledt provenutab for staten på50-100 mio. kr., og et velfærdstab på omkring 50 mio. kr. før ekstra admini·strative omkostninger.Prisudligningen vil være på ca. 0,15 øre/kWh højere priser, når priserne er la·vest, og modsat et fald på ca. 0,05 øre/kWh, når priserne er højst. Ved en kraf·tig udbygning med vindmøller vil prisvariationerne sandsynligvis få en andenkarakter. Man vil måske fortsat i gennemsnit have variation over døgnets ti·mer, men i et givet døgn vil det ofte kunne forekomme, at priserne vil være la·vest om dagen og højest om natten. En model, hvor man forsøger at udnyttede nuværende prisforskelle over døgnets timer, vil derfor give et meget ufor·udsigeligt mønster for, hvornår man skal flytte forbruget fra og til.Værdiafgiften vil også føre til, at forbruget er lavt i år med høje priser og hø·jere end normalt i år med lavere priser.Kortsigtede variationer i prisniveauet fører måske til, at forbruget ændres medca. 20 mio. kWh pr. øre/kWh prisen er forskellig fra det normale.I året, hvor markedsprisen er 10 øre/kWh højere end normalt, vil prisen være32,5 øre/kWh højere end normalt og afgiften 110,5 øre/kWh. Her vil for·bruget da være 650 mio. kWh lavere end normalt., heraf 450 mio. kWh pågrund af den højere afgift.Modsat i året, hvor markedsprisen er 10 øre/kWh lavere end normalt, hvorforbruget vil være 650 mio. kWh højere end normalt.Umiddelbart skulle man tro, at det gik lige op, men det er ikke tilfældet.

I året med høje priser taber staten 653,25 mio. kr., mens forbrugeren vinder105,625 mio. kr. ved ændret adfærd, når der er værdiafgift.Ved afgift på øre/kWh vil forbrugsnedgangen være 200 mio. kWh. Da taberstaten 156 mio. kr., mens forbrugeren vinder 10 mio. kr. ved ændret adfærd.Netto taber staten således 497,25 mio. kr., mens forbrugeren vinder 95,625mio. kr. i år med særligt høje priser via adfærdsændringer, når der er værdiaf·gift i stedet for stykafgift.I de år, hvor elprisen er 10 øre/kWh lavere end normalt, er forbruget tilsvaren·de 650 mio. kWh større end normalt, heraf 450 mio. kWh fordi der er værdi·afgift i stedet for fast afgift.Ved værdiafgift vinder staten 360,75 mio. kr. ved det ekstra forbrug, når derer værdiafgift, mens borgerne vinder 105,625 mio. kr. ved den ændrede ad·færd.Er der fast afgift, ændres forbruget med 200 mio. kWh, hvilket staten vinder156 mio. kr. ved, mens borgeren vinder 10 mio. kr. ved ændret adfærd.For borgeren er der således en større gevinst ved ændret adfærd ved værdiaf·gift, men for staten et endnu større tab.

Netto taber samfundet således godt 100 mio. kr. sammenlagt for de to unor·male år alene ved, at forbrugsniveauet ændres kunstigt meget ved at gå tilværdiafgift.De 101,25 mio. kr. svarer til det halve af afgiftsforskellen mellem de to år –44,5 øre/kWh ganget med forbrugsændringen på grund af afgiftsforskellen450 mio. kWh ganget med 0,5.Svingningerne i den gennemsnitlige pris fra år til år kan skyldes variationer inedbørsmængderne eller variationer i brændselspriser.Virkninger for vindmøllerMan kan få et vist indtryk af virkningerne af at flytte forbrug mv. ved at se påde gennemsnitlige priser, der gælder vægtet med henholdsvis central·

Forbrugerne betaler i gennemsnit godt 1,25 øre/kWh mere for den el, debruger, end det simple gennemsnit af elprisen. Det skyldes, at elprisen er høje·re på de tidspunkter, der er særligt stort forbrug. De 1,25 øre/kWh kan f.eks.,skyldes, at der er en prisforskel mellem perioder med høje priser og lave pri·ser på 12,5 øre/kWh, og at forbrugerne bruger 10 pct. point mindre el når pri·serne er lave, end når priserne er høje.For vindkraften gælder, at prisen, vindmøllerne får i spotmarkedet, er i gen·nemsnit godt 2,0 øre/kWh lavere end markedsprisen. Det er særligt i 2008, atder er en forskel. Det skyldes, at der var lav produktion på vindmøller gennemforåret 2008, hvor brændselspriser og elpriser samtidigt var høje. Spotprisendannes dagen før. På selve timen vil dem, der ikke rammer den annonceredeproduktion/forbrug påføre Energinet.dk balanceomkostninger, som de selv måbetale for. Det reducerer yderligere afregningen med et par øre/kWh for vind·kraft.Da vindkraften i øvrigt varierer med forbruget i gennemsnit, er virkningen afuregelmæssigheden i vindkraftproduktionen snarere 3,25 øre/kWh efter dennehelt summariske undersøgelse.Koncentrationen af vindkraftproduktionen i få timer, i kombination med atstor vindproduktion reducerer priserne, fører til, at vindkraften får en lavereafregningspris end i gennemsnit.Virkningerne er illustreret med et eksempel:

Efter eksemplet falder markedspriserne med 0,3 øre/kWh i en given time forhver 100 MW vindkraftproduktion i denne time øges i Vestdanmark. I halvde·len af tiden, hvor vindproduktionen er lille, fører det til et prisfald på 0- 1,2øre/kWh eller i gennemsnit ca. 0,5 øre/kWh. Men i de 10 pct. af timerne, hvorvindkraftproduktionen er størst, falder priserne med ca. 5,3 øre/kWh. Vægtesmed antal timer falder priserne med i gennemsnit ca. 1,75 øre/kWh, men væg·tet med vindkraftproduktionen falder priserne med ca. 3,1 øre/kWh.Det er særlig spidsen i vindkraftproduktion, der bidrager til den lavere pris.Når vindkraftproduktionen er særlig stor, afregnes vindkraften med ca. 5,3øre/kWh mindre end det normale prisniveau. Øges vindkraftproduktionenøges denne effekt. En forøgelse af vindkraftproduktionen med 150 pct. føreralt andet lige til et yderligere prisfald på ca. 7,8 øre/kWh for vindmølleel i dis·se perioder.I eksemplet er forskellen ca. 1,3 øre/kWh mellem elprisen for forbrugerne ogprisen til vindmøllerne. Som anført ovenfor fører en summarisk sammenlig·ning af priser til vindmøller og priser for forbrugere til, at der er en forskel pågodt 3 øre/kWh ved de forhold der gjaldt i 2008, 2009 og de første 4 månederaf 2010, hvoraf en del dog skyldtes, at lav vindkraftproduktion faldt sammenmed en periode med høje brændselspriser..I eksemplet med den tidsdifferentierede tarif, blev der flyttet 400-500 mio.kWh fra dag til nat. Det svarede til, at forbruget steg ca. 125 MW i lavaf·giftsperioderne, der udgjorde omkring 41 pct. af tiden, og faldt ca. 100 MW ihøjafgiftsperioden.Der er kortere perioder, hvor prisen er særlig lav på grund af stor vindkraft·produktion. Perioderne falder ikke regelmæssigt om natten, men kan også fal·de om dagen, hvor stor vindkraftproduktion kan neutralisere den normale hø·

jere dagspris. Lav-/højprisperioder vil ikke skifte regelmæssigt med korteintervaller, men komme i uregelmæssige bølger.Hvis man under disse omstændigheder regner med, at man kan få forbruget tilat stige med højt sat 50 MW i Vestdanmark, når prisen er lav i de 30 pct. af ti·den, hvor vindproduktionen er særlig stor, mens forbruget stiger 20 MW i detimer, hvor produktionen er lav, vil virkningen alene være en forbedring af af·regningspriserne for på ca. 0,08 øre/kWh vindkraft ved forudsætningerne ieksemplet. Det svarer til en gevinst for hele landet til vindmøller på brutto 5mio. kr. i spotpris.Sammenfatning værdiafgiftHvis de nuværende afgifter på elforbrug skal erstattes med en værdiafgift vilafgiften sandsynligvis skulle være på omkring 225 pct. af markedsværdien.Der hersker dog stor usikkerhed om, hvor høj den provenuneutrale sats i givetfald skal være. Usikkerheden svarer til omkring 3 mia. kr. om året.Værdiafgiften vil medføre stærkt svingende provenu og elregning fra år til år.Der er en vis systematik i prissvingningerne mellem døgnets timer, men denstørste del af spredningen skyldes andre forhold såsom årets nedbørsmængdeog lignende.Hvis man ændrer afgiften til en værdiafgift vil det for den enkelte bedre kunnebetale sig at bruge elektriciteten, når prisen er lav og tilsvarende udskyde for·brug, når prisen er høj. Samfundet taber dog herved. Den enkelte er villig til atbære omkostninger ved forbrugsflytningen på op til prisforskellen inklusiveafgifter, men for samfundet kan det alene betale sig at afholde omkostningerpå op til prisforskellen eksklusive afgifter. Forbrugerne vil derfor overreagerepå prissvingningerne.Værdiafgiftsmodellen fører til mindre kortsigtet forskydning i forbruget endtidsmodellen, men giver større forskydninger mellem årene med lave og højepriser. Sandsynligvis vil velfærdstabet derfor være noget større end ved tids·differentieringen.Effekten for vindmøllerne er sandsynligvis større. Det skyldes, at vindmøller·ne ikke havde særligt gavn af, at forbruget steg om natten, jf. at møllerne iforvejen producerer mindst om natten.Den absolutte gevinst for vindmøllerne er fortsat beskeden – måske 5 mio. kr.brutto før modregning for de møller, der får garanteret pris.

3.3 Kraftvarmefordel mv.Som nævnt har man i det nuværende system behov for regler for, hvordanman skal fordele brændsel ved kraftvarmeproduktion mellem afgiftsfritbrændsel til elproduktion og afgiftsbelagt brændsel til varmeproduktion.Ovenfor fremgik det, at brændselsafgiften normalt ville fremme produktion afel på kraftvarmeværker. Det var fordi der blev taget udgangspunkt i en an·tagelse om, at den fiskale fordeling også var den teoretisk rette fordeling. Somnævnt er der dog ikke nogen fysiske love, der kan bestemme den rette fysiskefordeling.Efter afgiftsreglerne kan værkerne fordele brændslerne B til varme (Bv) og el(Be) efter to regler:125 pct. reglen:Bv = V/1,25, hvor V er varmeproduktion.Da erBe = B- Bv = B – V/1,2565 pct. reglen:Be = E/0,65 - hvor E er elproduktionenDa erBv = B-Be = B–E/0,65Det skal understreges, at der er tale om regler, der er fastsat i afgiftslovgivnin·gen (125 pct. reglen også i CO2 kvotelovgivningen) og således ikke nødven·digvis afspejler fysiske love.Traditionelt har man diskuteret fordelingen ud fra forholdene på konkreteværker.Her gælder det f.eks., at der er mulighed for at fremstille el på et kondensværkog varme på et rent fjernvarmeværk jf. følgende eksempel:

På kondensværket, der antages at have en marginal elvirkningsgrad på 40 pct.,anvendes 75 GJ brændsel til fremstilling af 60 GJ damp under tryk. Dampenføres gennem turbiner. I praksis vil der ofte være to turbiner; En højtryksturbi·ne og en lavtryksturbine. Fra højtryksturbinen fremstilles f.eks. 22,5 GJ el udaf de 60 GJ i dampen. Efter højtryksturbinen er der fortsat 37,5 GJ i dampen (iform af høj temperatur og i form af, at vandet er i dampform). De 37,5 GJføres da via lavtryksturbinen, hvor dampen efter turbinen kondenseres via af·køling. Da vil der i eksemplet komme yderligere 7,5 GJ el, mens de 30 GJ ikølevandet har en så lav temperatur, at det ikke har nogen nyttig anvendelse.Det er muligt ved forskellige konstruktioner af turbinerne – hvilket tryk ogtemperatur dampen forlader højtryksturbinen - at variere elproduktionen påhenholdsvis højtryks- og lavtryksturbinen, og ligeledes kan lavtryksturbinenseffektivitet givet tryk og temperatur i damp, der tilføres den, være forskellig.De effektive lavtryksturbiner er normalt dyrere. Lavtryksturbinen er i øvrigtlangt større end højtryksturbinen.På fjernvarmeværket, hvor der i eksemplet er det samme skorstenstab mv. på20 pct., vil man skulle bruge af 62,5 GJ brændsel for at kunne fremstille 50GJ fjernvarme, der er fjernvarmebehovet.Samlet set vil man bruge 137,5 GJ brændsel til fremstilling af 30 GJ el og 50GJ varme, og 57,5 GJ går således tabt.Man kan herefter tage udgangspunkt i kondensværket og på dette undlade atlade dampen køre gennem lavtryksturbinen. Dampen fra højtryksturbinen haren så høj temperatur, at varmen kan nyttiggøres som fjernvarme. Der kommerda 22,5 el og 37,5 fjernvarme, og afkølingstabet er elimineret.

Traditionelt har man da gjort det tankeeksperiment, at man har øget brænd·selsforbruget på netop dette værk, indtil der blev fremstillet den sammemængde el. Det vil kræve 25 GJ ekstra brændsel hvoraf 7,5 GJ ville blive tilel og 12,5 GJ vil blive til varme. Ved at øge brændselsforbruget til 100 GJ el·ler med 25 GJ har man således samme el- og varmeproduktion som ved ad·skilt produktion, hvor der blev brugt 137,5 GJ.Forskellen på de 37,5 GJ kaldes kraftvarmefordelen.Set fra dette perspektiv, hvor udgangspunktet er et kondensværk, der oprinde·ligt alene fremstiller el, der herefter både fremstiller el og varme, har man fået50 GJ varme mod et ekstra forbrug af brændsel på 25 GJ uden at det er gåetud over elproduktionen. Man taler om, at værket har marginal varmevirk·ningsgrad på 200 pct. Parallelt hermed er der brugt 75 GJ brændsel til frem·stilling af 30 el altså samme marginale elvirkningsgrad som på kondensvær·ket. Hele kraftvarmefordelen er da tildelt varmedelen.Man kan imidlertid lige så godt tage udgangspunkt i varmeværket og lade endel af dampen herfra anvendes til at fremstille el.Tabel 3.26: Udgangspunkt i varmeværkGJFjernvarmeværkKraftvarmeværksamme brændselKraftvarme værk –damp fra lavtrykstur·bine bliver til fjern·varme samme varme1003050200

samme brændselsmængde 18,75 GJ el og 31,25 GJ varme. Skal man fremstil·le 50 GJ varme, må man øge brændselsforbruget med 37,5 GJ. Da bruger vær·ket 100 GJ brændsel og fremstiller 30 GJ el og 50 GJ varme. I eksemplet erder således brugt 37,5 GJ brændsel ekstra for at kunne fremstille 30 GJ eluden, at det går ud over varmeproduktionen. Mens der fortsat er brugt 62,5 GJbrændsel til varme:I eksemplet gælder således, at 50 GJ varme enten har forudsat et brændsels·forbrug på 25 GJ eller 62,5 GJ, mens 30 GJ el enten har forudsat 75 GJbrændsel eller 37,5 GJ brændsel.I eksemplet gælder derved, at 1 GJ el har krævet et sted mellem 1,25 GJ og2,5 GJ brændsel – en elvirkningsgrad mellem 40 og 80 pct. -, mens 1 GJ var·me har krævet et sted mellem 0,5 GJ og 1,25 GJ brændsel – en varmevirk·ningsgrad mellem 80 og 200 pct. I gennemsnit, hvor kraftvarmefordelen erdelt ligeligt, er der brugt 43,75 GJ brændsel til fremstilling af de 50 GJ varme.Det giver en varmevirkningsgrad på ca. 114 pct. og en elvirkningsgrad på ca.53 pct.I eksemplet, når udgangspunktet var kondensværket, blev det forudsat, atkraftvarmeværket producerede samme mængde el som kondensværket. Det erdog en forudsætning, der ikke altid er realistisk.I markedet vil variationer i elforbruget blive forsynet fra den marginale el·producent. Det vil være en tilfældighed, at værket i eksemplet er det margina·le værk. Hvis elprisen bestemt af det marginale værk er højere end margina·lomkostningerne for værket i eksemplet, vil dette værk – uden varme·produktion – producere så meget el som muligt. Når der da samtidigt skalproduceres varme, vil den manglende el ikke komme fra værket i eksemplet,men fra det marginale værk.Ved samme brændselspris vil det marginale værk være det af de værker, derproducerer, der har den dårligste virkningsgrad f.eks. 38 pct.Da kraftvarmeproduktionen har reduceret elproduktionen på værket i eksemp·let med 7,5 GJ, og denne elproduktion skal produceres på det marginale værkmed virkningsgrad 38 pct., vil det marginale værk skulle øge brændselsfor·bruget med 19,74 GJ (7,5/0,38) for at kunne opretholde elforsyningen, nårkondensværket i eksemplet fremstiller 37,5 GJ varme. Det vil sige, at man harbrugt 0,526 GJ ekstra brændsel på marginalen for at kunne fremstille 1 GJ ek·stra varme.Det kan også tænkes, at det marginale værk har en virkningsgrad på 42 pct.Da ville værket med en virkningsgrad på 40 pct. under normale omstændighe·

der ikke fremstille el. Når værket i eksemplet alligevel fremstiller el, er detfordi, der er et varmebehov. De 30 GJ el, der da fremstilles i eksemplet,fortrænger da et brændselsforbrug på det marginale værk på 71,43 GJ(30/0,42), og der er da brugt 28,57 GJ brændsel til fremstilling af 50 GJ varmeeller 0,5714 GJ brændsel til fremstilling af 1 GJ varme.Yderligere gælder det, at der normalt er en højere virkningsgrad på et fjern·varmeværk end på et kraftvarmeværk.Udgangspunktet er f.eks. da, at der fremstilles 50 GJ varme ved f.eks. 55 GJbrændsel på en fjernvarmekedel, og 30 GJ el ud af 71,43 GJ brændsel på etandet kraftværk.Når der da i stedet for 50 GJ fjernvarme ud af 55 GJ brændsel fremstilles 50GJ varme og 30 GJ el som kraftvarme, mens kondensproduktionen på værketmed en virkningsgrad på 42 pct. ophører, er der netto sparet 16,43 GJ brænd·sel, og elproduktionen på kraftvarmværket har krævet mellem 45 og 71,43 GJbrændsel, mens varmeproduktionen mellem 55 og 28,57 GJ brændsel.Fremstilling af 50 GJ varme og 30 GJ el som kraftvarme giver i dette tilfældeda ikke en kraftvarmefordel på 37,5 GJ, men alene ca. 2/3 heraf.Er det marginale værk vandkraft, vindkraft eller et andet kraftvarmeværk erder ikke nogen kraftvarmefordel – tværtimod. Det skyldes, at varmeværkethar en samlet virkningsgrad, der er større end kraftvarmeværket.Fordelingen af kraftvarmefordelen, og dermed beregningen af, hvor megetbrændsel der er brugt til el og varme, afhænger således ikke så meget af vær·kets indretning, men snarere af, hvordan forholdene er for den varme og el fraandre producenter, som kraftvarmeværkets produkter konkurrerer med.Disse forhold varierer over tiden i Danmark.Den formel, der anvendes til at fordele kraftvarmefordelen, er måske ikke sålangt fra det rigtige i gennemsnit, men i visse perioder er afgiftsbelastningenfor varmen for stor (når kraftvarme el konkurrerer med el fra kondensværker)og på andre tidspunkter for lille (når kraftvarmeel konkurrerer med andrekraftvarmeværker eller VE).Den heraf følgende upræcision i afgiftslovgivningen kunne undgås, hvis manblot pålagde brændslet afgift. Men jf. afsnit herom vil det føre til en kraftigforvridning, når der er tale om fiskale afgifter.

Vindkraft, sæsonvariation og varmebehovElforbruget varierer over tid og ofte tilfældigt. Der er dog nogle overordnedemønstre. Forbruget er større om dagen end om natten, og forbruget er større ide mørke og kolde måneder end i de lyse og varme måneder.Produktionen fra vindmøller følger disse mønster i gennemsnit. Produktionenfra vindmøller er i gennemsnit højere om dagen end om natten, om end varia·tionen i vindmølleproduktionen over døgnets timer er lidt mindre end varia·tionen i forbruget. Og vindkraftproduktionen er større i de mørke og koldemåneder, om end variationen i produktionen i gennemsnit er større end varia·tionen i forbruget.Sæsonvariationen er sandsynligvis den største udfordring. Det skyldes, atproduktionen på kraftvarmeværkerne varierer endnu mere med sæsonen. Derer derfor størst behov for at kunne eksportere el om vinteren. Dette behov vilstige ved større vindkraftproduktion.Mønstrene i forbrug, vindkraftproduktion og kraftvarmeproduktion er illustre·ret i følgende figur.

Det Østdanske forbrug og kraftvarmeproduktion varierer lidt mere mellemsommer og vinter end det Vestdanske.Figuren illustrerer, at vindkraft og kraftvarme i gennemsnit er i konkurrence,samt at der sandsynligvis særligt vil være behov for at ”flytte” forbrug frasommer til vinter ved flere vindmøller. Det er ikke ofte, at det giver mening atflytte elforbrug over så lange tidsrum. Igen skal det understreges, at der rundtom de overordnede mønstre er variation særligt i vindkraftproduktionen.Forbruget om sommeren er omkring 15- 20 pct. lavere end om vinteren, menproduktionen fra vindmøller er omkring 1/3 lavere om sommeren end omvinteren, og kraftvarmeproduktionen omkring 50 pct. lavere om sommerenend om vinteren.De fleste vindmøller er i Vestdanmark, og det er også her, der er mest kraft·varme, når man tæller industrielle kraftvarmeværker med.I følgende tabel er vist forbrug mv. i absolutte størrelser.

Der blev før nettab brugt ca. 1,75 mia. kWh el pr. måned i Vestdanmark i gen·nemsnit for 2005-2009. Om vinteren er forbruget op til 15 pct. større, mensforbruget om sommeren kan være op til 15 pct. mindre.Måtte vindkraftproduktionen, der i perioden udgjorde ca. 19 pct. af forbrugetfør nettab i hele Danmark stige med 150 pct., således at vindmøllerne kommerop til at dække omkring 50 pct. af forbruget, vil produktionen i Vestdanmarkkomme til at udgøre ca. 1,05 mia. kWh pr. måned. I de meste vindrige måne·der kan produktionen i gennemsnit være 60 pct. højere, og i de mest vindfatti·ge 30 pct. lavere.Det skal understeges, at der er tale om helt overordnede gennemsnitlige ten·denser, og at der er betydelig spredning omkring gennemsnittet. For januar,der i gennemsnit var den mest vindrige måned i den betragtede periode, varie·rede 2,5 x produktionen således 2005 – 2.038 mio. kWh, 2006 – 1.015 mio.kWh, 2007 – 2.265 mio. kWh, 2008 - 2.033 mio. kWh, 2009 – 1.208 mio.kWh og 2010 – 1.505 mio. kWh. I løbet af femårsperioden varieredeproduktionen således med 1.150 mio. kWh således at produktionen var mereend dobbelt så stor i januar 2007 sammenlignet med 2006.

I den mest vindfattige måned i perioden maj 2008 var 2,5 x produktionen på433 mio. kWhDen beregnede elkraftvarmeproduktion er på 0,95 mia. kWh pr. måned i gen·nemsnit for de 5 år. Produktionen kan være 50 pct. højere i de koldeste måne·der i gennemsnit og 40 pct. lavere i de varmeste måneder.Der er variationer omkring disse mønstre fra år til år. De tilfældige variationerer mindst for forbruget, og klart størst for vindmøllerne.I den betragtede 5 års periode har der været en nettoimport på hen ved 0,15mia. kWh pr. måned. Mønsteret er, at der er nettoeksport om sommeren ognettoimport om vinteren, i det mindste i de seneste 5 år i gennemsnit, menmed meget betydelig variation. På Øerne er der samme mønster. Det er uden·rigshandelsmønsteret med Norge og Sverige, der dominerer. Nettoeksportentil Tyskland er størst om vinteren.I sidste kolonne er vist et beregnet mindste ”nettoeksportbehov”, der består afaktuel vindkraftproduktion forøget med 150 pct. tillagt produktionen af el påkraftvarmeværker og fratrukket forbruget af el før nettab under forudsætningaf, at der slet ikke var kondensproduktion, hvilket er urealistisk. Kolonnen il·lustrerer, at det særligt er om vinteren, at der vil være rigelige danske forsy·ninger af el, men igen med betydelige variationer.Vindkraftproduktionen i Vestdanmark ved omkring 50 pct. vindkraft for helelandet vil være i gennemsnit ca. 7,8 mia. kWh i vinterhalvåret og 5 mia. kWhi sommerhalvåret. Det kan være svært at forestille sig, at man ved flytning afel forbrug fra sommer til vinter kan udligne denne variation. Sommerfor·bruget skal i givet fald falde med omkring 30 pct.Med flere vindmøller vil der være en tendens til, at forbrug, der særligt findersted om vinteren, på den ene eller anden måde vil blive fremmet. Det er op·lagt særligt forbrug af el til lys og varme, der er størst om vinteren.Derimod er kørslen i bil størst om sommeren og lavest om vinteren. Forbrugaf el til eventuelt elbiler passer således ikke særligt godt sammen med vind·kraftproduktionen set over årets måneder.Det overordnede sæsonmønster ved vindkraften kan således tilsige, at det bli·ver mere hensigtsmæssigt at bruge mere elvarme generelt. Det være sig vedelradiatorer eller elvarmepumper.Når varmepumperne først er etableret, vil det ved de fleste elpriser bedst kun·ne betale sig at fremstille varmen ved varmepumper i forhold til et muligt al·

ternativ, en brændselskedel. Varmepumperne samvarierer således overordnetog i gennemsnit med vindmøller, men vil næppe i praksis samvariere særligtsystematisk på kort sigt.I den vindrigeste måned januar er det også typisk mest koldt. Varmepumpean·læg er dyre i anlæg, og vil sandsynligvis blive dimensioneret efter forbrug afvarme de koldeste måneder. Skal de yderligere dimensioneres, således at var·mebehovet kan produceres på f.eks. de 10 timer i døgnet, hvor el er billigstom vinteren, vil anlægget få en meget stor effekt i forhold til det gennemsnit·lige forbrug, hvilket er meget kostbart. Varmepumpeanlæg vil derfor næppeføre til noget større udligning af forbruget om vinteren, mens der er større mu·ligheder om sommeren. Netop fordi varmepumperne bruger forholdsvis lidt elpr. produceret varmeenhed, er det potentialet dog begrænset.Man skal være varsom med, at fokusere for meget på de rent danske forholdog ignorere forholdene i udlandet. I Norden er elforbruget pr. indbygger me·get større end i Danmark. For husholdningerne særligt til elvarme. Det storeelvarmeforbrug i Norden fører til en større variation i forbruget over årets må·neder end i Danmark. Det samme gælder Sverige. De nordiske vandkraftma·gasiner, der kan rumme svarende til godt 120 mia. kWh el er typisk mest fyldtfør vinteren sætter ind, og når det laveste niveau i slutningen af april før tøvejrsmelter vinterens nedbør i form af sne.Der er således bedst plads i de nordiske vandkraftmagasiner i de månederhvor vindkraftproduktionen er størst. Vindkraft og vandkraft (i områder hvornedbør om vinteren falder som sne) komplementerer således hinanden, ogoverordnet vil mere vindkraft i Norden ikke øge problemerne med fluktueren·de VE el produktion, men reducere dem. Mere vindkraft i Danmark vil såle·des også øge hensigtsmæssigheden af stærkere forbindelser til Norden.Vindkraftproduktionen kan ved samme installerede effekt variere med 15-20pct. fra år til år. Måtte der blive fremstillet f.eks. 17,5 mia. kWh el fra vind·møller i Danmark kan produktionen det ene år være 1,5 mia. kWh større, ogsjældent op mod 2,5 mia. kWh, og i et andet år 1,5 mia. kWh mindre etc..Men i Norge kan der være en variation i vindkraftproduktionen på op til 30-35mia. kWh fra år til år. Ekstra dansk vindkraft vil således ikke direkte afgøren·de forøge fluktuationerne fra VE-el på det nordiske elmarked, men som nævntoverordnet medføre en sæson udglatning.Der kan dog være en indirekte effekt via, at ekstra dansk vindkraft fortrængerdansk termisk elproduktion, der i dag er med til at udligne variationerne ivandkraftmængderne fra år til år.

Helt overordnet samvarierer priserne for el således pænt med vindmølle·produktionen i Danmark over månederne, men med stor variation fra år til år.Det er således ikke entydigt, at vindmøller vil få gavn af en eventuel værdiaf·gift. I de måneder, hvor der er særlig meget vindkraft er priserne overordnethøjere end i gennemsnit. I de tilfældige timer eller bølger af timer og dage,hvor der er særligt meget vindkraft vil priserne dog blive trykket under gen·nemsnittet i dag. Men hvis forbindelserne til Norden øges vil sådanne kortsig·tede prisændringer blive udjævnet.Også derfor er de ydre forhold for vindkraftproduktion i Norden gunstige.Forbruget samvarierer overordnet med produktionen. Og vindkraft og vind·kraft komplementerer hinanden godt.De laveste priser på el kommer sidst på vinteren og i foråret, og særligt nårsneen smelter i Norge/Sverige.Sammenfattende vil en øget satsning på vindkraft gøre elvarme, herunder var·mepumper, mere fordelagtigt end før. Varmepumperne og individuel elvarme

vil øge elforbruget generelt i de måneder, hvor der er særligt meget vindkraftog kraftvarme. Disse teknologier kan også i en vis udstrækning være fleksiblei forbruget, men sjældent således at forbruget flytter over længere tid.Elpatroner er ikke konkurrencedygtige som primær producent af varme, menvil kunne være hensigtsmæssige som en mulighed for at aftage el til en positivpris i de perioder, hvor der på kortere sigt er meget storvindkraftproduktion/vandkraftproduktion. Alternativet til elpatroner er måskeøget udbygning af kabler til Norge og Sverige. Men herved vil Danmark ogsåkomme til at importere billig el i de forårsmåneder, hvor vandkraften er bil·ligst og i visse år meget billig. Det vil give lave priser i længere sammenhæn·gende perioder, særligt ved sammenfald af stor vindkraft- og vandkraft·produktion.

3.3.2 Om elpatronordningenSkal markedet for el fungere tilfredsstillende ved en større andel af produktio·nen fra vindmøller, skal forskellige barrierer mindskes. Ved større andel el fravindmøller og anden VE, herunder importeret fra udlandet, vil priserne på elkunne variere mere, end når al el kommer fra samme type brændselsværker.Priserne fastsættes ud fra udbud og efterspørgsel. Efterspørgslen efter el er forde fleste anvendelser på kort sigt meget lidt følsom overfor ændrede priser.Produktionen fra vindmøller og vandkraft uden vandmagasin samt kernekraftpåvirkes heller ikke på kort sigt af ændringer i elpriserne. På kort sigt erproduktionen fra vandkraft med vandmagasiner meget fleksibel, men over enlængere periode reagerer produktionen ikke på ændrede priser.Derimod påvirkes produktionen på de fleste brændselsbaserede værker for·holdsvis kraftigt af ændrede elpriser.Ved mindre effekt fra vindmøller og vandkraft vil priserne derfor være be·stemt af omkostningerne ved at producere el på brændselsværker. Ved lavtforbrug af el/stort varmebehov vil den marginale el komme fra kraftvarme·værker, og priserne på el bestemt ud fra omkostningerne ved elproduktion påkraftvarmeværker. Og ved normalt elforbrug (og normalt varmebehov) vil denmarginale el komme fra kondensværker, hvor der alene fremstilles el. Vedstort forbrug af el kommer den marginale el fra kondensværker, der er for·holdsvis lidt effektive eller bruger dyrt brændsel.I en sådan situation vil kraftvarmeværkerne, der udnytter brændslerne effek·tivt, normalt konkurrere med kondensværker, dog ved lavt elforbrug/stort var·mebehov med andre kraftvarmeværker.

Konkurrerer kraftvarmeværkerne med kondensværker – den marginale elfremstilles på kondensværker -, bruges der forholdsvis lidt brændsel til atfremstille ekstra varme - 0,4 GJ brændsel pr. GJ varme og ned til nærmest 0for dem, der er mest effektive til at producere el. Og der bruges forholdsvismeget brændsel til fremstilling af el - 2,5 � 0,5 GJ brændsel pr. GJ el.I lyset heraf har det været naturligt, at afgiftsbelastningen for varme fra etkraftvarmeværk har været lav i forhold til alternativerne fjernvarmefremstil·ling ved brændsel uden samtidig elproduktion - mens modsat afgiftsbelastnin·gen for el har været særlig høj.Denne afgiftsstruktur har været medvirkende til, at der stort set aldrig har væ·ret brugt el til fremstilling af fjernvarme, og samtidigt har værkerne bestræbtsig på i videst muligt omfang at fremstille varme når muligt som kraftvarme.Ved en stor produktion fra vindmøller, vandkraft mv. og ved stort varmebe·hov kan priserne på el imidlertid falde så meget, at kondensproduktionen be·grænses til det niveau, den systemansvarlige finder forsvarligt. Da vil det mar·ginale elforbrug ikke længere komme fra kondensværker, men fra andre kraft·varmeværker, overløb fra vandkraftværker uden stor magasinkapacitet samtfra elforbrug i udlandet, der er prisfølsomt (ved meget lave elpriser).Den afgiftsstruktur, der var naturligt, da kraftvarme hovedsagligt konkurrere·de med kondensværker, fører i denne situation til uønskede resultater. Den la·vere afgift på varmen fra kraftvarmeværker vil ved lave elpriser ikke gå til la·vere varmepriser, men til dækning af meromkostninger ved selve el·produktion på kraftvarmeværkerne. Kraftvarmeværkerne vil producere el selvom omkostningerne herved er lavere end prisen, og elektriciteten fra kraftvar·meværkerne er med til at trykke prisen ned for el fra vindkraft mv. Ved demeget lave elpriser vil varme fremstillet ved el være billigere end brændsels·varme uden afgifter, men med afgifter vil elvarme være prohibitiv dyr i Dan·mark. I Norge og Sverige, hvor der er andre afgiftsregler, vil den billige el bli·ve brugt til varme.Ved elpatronordningen er disse uhensigtsmæssige virkninger af den normaleafgiftsstruktur imødegået. Det er sket ved, at fastsætte en øvre grænse for,hvor høj den samlede energi- og CO2 afgift kan være for varme, der konkur·rerer med kraftvarme.Den øvre grænse for afgiften på varmen er at sat til at være lig med eller lidthøjere end afgiftsbelastningen for varme fra et kraftvarmeanlæg.Ved betingelsen om, at der er kraftvarmekapacitet, opnås, at der alene frem·stilles ren fjernvarme ved brændsel eller el, når elprisen er så lav, at kraftvar·

I figuren er vist de marginale omkostninger ved fremstilling af fjernvarme vedforskellige teknologier som funktion af elprisen. Da priser og tekniske forholdvarierer, skal figuren mest ses som et realistisk eksempel til illustration af denoverordnede sammenhæng.Den nederste svagt opadskrående kurve viser de marginale varmeomkostnin·ger, når varmen fremstilles ved en elvarmepumpe med en virkningsgrad på 3.Udover omkostninger til afgifter på 20,8 øre/kWh varme og antaget 5øre/kWh varme i eltarif og slid på varmpumpen, vil omkostningerne pr. kWhvarme bestå af 1/3 af markedsprisen på el, jf. at der ved 1 kWh og godt 2 kWhgratis jordvarme kan fremstilles 3 kWh fjernvarme.Den stærkere opadskrående kurve viser varmeprisen, når varmen fremstillesved en elpatron. Udover afgifter og tariffer på i alt ca. 26 øre/kWh, der er uaf·hængige af elprisen, vil omkostningerne ved varmeproduktion stige proportio·nalt med markedsprisen på el, jf. at der af 1 kWh el kan fremstilles næsten 1kWh varme.

Den vandrette kurve viser den marginale varmeprisen, når varmen fremstillessom fjernvarme på et gasfyr. Ved de givne forudsætninger (Omkostninger tilgaskøb – 23 øre/kWh gas, CO2-kvoteomkostninger 3,2 øre/kWh gas, NOx af·gift - 0,07 øre/kWh gas, virkningsgrad 95 pct., energi- og CO2-afgift efter el·patronordningen - 20,8 øre/kWh varme) koster det i alt ca. 48,5 øre/kWh var·me når varmen kommer fra et gasfyr uanset elprisen.Den nedadskrående kurve viser omkostningerne til varme, når varmen kom·mer fra et gas kraftvarmeværk, hvor 50 pct. af gassen bliver til varme og 39pct. til el. Var elprisen 0 vil varmen koste 77 øre/kWh varme (omkostningertil gaskøb - 23 øre/kWh gas, CO2-kvoteomkostninger - 3,2 øre/kWh gas, NOx-afgift - 0,25 øre/kWh gas, metanafgift – 0,56 øre/kWh gas, slid mv. 5øre/kWh el og energi- og CO2-afgift 19,06 øre/kWh varme).Hver gang elprisen stiger 1 øre/kWh el vil varmeregningen da falde med 0,78øre/kWh varme.Af figuren ses, at det i praksis aldrig vil kunne betale sig at have en elpatron,hvis der i forvejen er en elvarmepumpe. Elpatronen vil da aldrig blive brugt,fordi varmeprisen vil være større ved brug heraf end ved brug af varmepum·pen.Ordningen gælder kun, hvis der er kraftvarmekapacitet. I praksis har kraftvar·meværker også en fjernvarmekedel stående såfremt der sker havari på kraft·varmeværket samt til supplement til kraftvarmen på de særligt kolde dage.Værket kan eventuelt også have anskaffet sig en elkedel.I figuren ses det da, at der ved elpriser under ca. 22 øre/kWh el vil det værebilligst at anvende elpatronen. Er elprisen mellem ca. 22 øre/kWh el og ca. 36øre/kWh er det billigst at fremstille varmen på naturgasfyret. Og er prisenover ca. 36 øre/kWh kan det bedst betale sig at fremstille varmen på kraftvar·meværket.Hvis man ikke havde lavet elpatronordningen ville prisen for elvarme væreover 100 øre/kWh varme plus elprisen i øre/kWh el. Det ville da aldrig kunnebetale sig at bruge elpatronen selv når elprisen 0. Markedsprisen ville skullehave været under ca. -50 øre/kWh.I figuren er der forudsat, at der alene betales 5 øre/kWh i tarif – ingen lokaletariffer. Hvis der f.eks. opkræves en lokal tarif på 15 øre/kWh vil det alenekunne betale sig at bruge elpatronerne når elprisen er under 7 øre/kWh. Hvisalle tariffer afskaffes for elpatroner under forudsætning af, at elpatronerne kanafbrydes af det lokale elværk eller Energinet.dk, ville elpatronerne blive

anvendt når elprisen var under ca. 27 øre/kWh i eksemplet. Hvis der er rigeligkapacitet i net, og elforsyningen kan afbrydes – herunder via en høj tarif på detidspunkter, hvor nettet er ved at være belastet, vil det være naturligt efterprincipperne om marginale kostægte dynamiske tariffer, at der ikke opkrævestariffer. Men meget afhænger af de lokale forhold.Hvis man ikke havde lavet elpatronordningen, ville fjernvarmeprisen haveværet ca. ca. 4,3 øre/kWh varme højere – den vandrette kurve. Da ville manikke fremstille fjernvarme når prisen var under ca. 36 øre/kWh el, men alenenår prisen var under ca. 31 øre/kWh.Det skal bemærkes, at selv om elprisen i timer måtte være under de nævnte 36øre/kWh betyder det ikke nødvendigvis, at der fremstilles fjernvarme på ga·skedlen I praksis vil der i døgnet ofte have været timer, hvor elprisen er højereend de 36 øre/kWh, hvor kraftvarmeenheden vil have produceret på fuld kraftog mere varme end der er behov for i produktionstimerne. Denne varme vil dafortrænge naturgasfyrsvarmen.Gennemgangen ovenfor er sket under visse forudsætninger om naturgaspriser,virkningsgrader mv.I praksis varierer brændselspriser, virkningsgrader mv. fra værk til værk ogover tiden. De nøjagtige priser, mv. hvor den ene eller anden teknologi bedstkan betale sig, varierer derfor over tiden mv.Men strukturen i omkostningsforskellene vil være ens. Ved høje elpriser kom·mer den billigste fjernvarme ved at fremstille varmen som kraftvarme. Ved la·vere elpriser konkurrerer kraftvarmen med kedelvarme ved samme brændsel.Og ved meget lave elpriser konkurrerer elvarmen med gasfyrsvarmen.I praksis tilsiger markedets logik derfor, at når der bruges elkedelvarme villeman alligevel aldrig have fremstillet varme som kraftvarme, fordi kraftvarme·elektriciteten er blevet udkonkurreret af vind- og vandkraft el.Det bør derfor ikke næres miljømæssige betænkeligheder ved at have den laveafgift på varme fra el i elpatronordningen. I praksis vil den el, der anvendes ielpatroner ikke komme fra kondensværker, men snarere marginalt fra vind- ogvandkraft – eller blive anvendt her i landet i stedet for i udlandet.Den afgørende forudsætning herfor er, at dem der kan bruge den lave elpa·tronafgift for elvarme altid har alternative muligheder for at lave den sammevarme. El vil da kun blive brugt, når det er billigere end brændsel.Varmepumper og elpatronordningen

Varmepumperne har også fordel af elpatronordningen. El hertil slipper forPSO afgiften – f.eks. 11 øre/kWh el. og for en varmepumpe med en virk·ningsgrad på 3 svarer elpatronsatsen på 20,8 øre/kWh til at elafgiften er ned·sat med 15,6 øre/kWh fra 78 øre/kWh til 62,4 øre/kWh.Men mens elpatronordningen svarer til, at elafgifterne inklusive PSO er redu·ceret med i alt ca. 26,6 øre/kWh for varmepumperne, svarer elpatronordnin·gen til, at elafgiften for elpatronerne er reduceret med i alt ca. 68,2 øre/kWh.Det er således ikke sandt, at elpatronordningen ikke er til fordel for varme·pumperne, men fordelen har været større for elpatronerne, således at afgifter·ne nu hverken fremmer eller hæmmer brug af den ene eller den anden tekno·logi.I figuren ovenfor er også vist den variable varmepris, hvis varmen fremstillesved eldrevne varmepumper. Som det ses, vil den variable varmepris være lavved varmepumper. Til gengæld er der normalt betydeligt større anlægsom·kostninger ved varmepumper.Hvis værket har etableret et varmepumpeanlæg ses, at varmepumpeanlæggetogså vil blive anvendt ved normale og høje elpriser. Det ses også at varmenfra varmepumpen konkurrerer med kraftvarme og ikke med naturgaskedelvar·me.Ved de normale og høje elpriser, hvor varmepumper også anvendes, kommerelektriciteten til varmepumperne sandsynligvis fra kondensværker.De miljømæssige virkninger af lave afgifter på el til varmepumper er derformindre entydige end for el til elpatroner. Ved normale og høje elpriser er deunderliggende produktionsforhold således, at der sandsynligvis er en størremiljømæssig belastning ved varmepumper end ved alternativerne – varmenfra pumperne konkurrerer med kraftvarme og elektriciteten kommer på margi·nalen fra kondensværker. Gælder her, at den marginale varmevirkningsgrad erf.eks. 250 pct., mens den marginale elvirkningsgrad ab forbruger er f.eks. 38pct. burde kraftvarmen have været belastet med ca. 10 øre/kWh varme i ener·gi- og CO2 afgift, mens varmen fra varmepumpen med en virkningsgrad på300 pct. burde være belastet med ca. 18 øre/kWh varme. Ved høje elpriserburde varmepumpevarme således have været belastet med ca. 8 øre/kWh var·me mere end kraftvarme. Ved elpatronordningen er merbelastnignen alene ca.2 øre/kWh.Derimod vil varmepumperne være miljømæssigt bedre end alternativet elpa·troner - ved meget lave elpriser. Men i praksis vil der som nævnt aldrig bliveanvendt varmepumpe og elpatron på samme værk. – varmepumpen er altid

billigere. Og det kan ikke betale sig at etablere varmepumper alene med hen·blik på drift i de forholdsvis få timer, hvor elprisen er meget lav.Man kan med andre ord sige, at afgifterne på varmepumper selv med elpatro·nordningen er for høje ved lave elpriser, men uden at det får praktiske konse·kvenser givet, at man har etableret varmepumper – de vil blive brugt i alle til·fælde, men modsat at afgiften på varmepumper er for lav ved normale og højeelpriser, hvor varmepumperne også anvendes – hvilket har den praktiske kon·sekvens, at varmepumper ved høje elpriser bruges for meget. Og der er fleretimer med normale og høje priser end timer med lave priser.I øvrigt er forslag om eventuelt at have en særlig lav afgift på el til varme·pumper til fjernvarme hypotetisk. Der har tidligere været vedtaget en lov her·om – vedrørte i praksis Augustenborgværket, men den trådte aldrig i kraft, daEU- Kommissionen nægtede at godkende dette efter statsstøttereglerne. Hvisel til varmepumper skal nedsættes, må det ske ved en generel nedsættelse afafgiften på el til varme og ikke kun for varmepumper.Det kan eventuelt overvejes jf. afsnit herom.Varmepumper til fjernvarme vil spille anderledes sammen med vindkraftelend elpatroner. Som nævnt vil varmepumperne blive anvendt også ved norma·le og høje elpriser, og først blive afbrudt ved meget høje elpriser. Forbrug afel til varmepumper vil derfor ikke være særligt prisfølsomt bortset fra når el·priserne er relativt høje.Eventuel udvidelse af elpatronordningenDen centrale forudsætning for, at man uden større risiko for utilsigtede miljø·konsekvenser eller provenutab kan nedsætte afgifterne for f.eks. elvarme i el·patronordningen er, at energien bruges til fremstilling af varme i konkurrencemed kraftvarme. Kraftvarme er under normale omstændigheder en billig ogeffektiv måde at fremstille varme på, og derfor vil f.eks. elvarme ikke værekonkurrencedygtig med kraftvarmen og blive anvendt, selv om afgifterne ersammenlignelige. Elvarmen vil alene blive brugt, når elprisen er så lav, atelektriciteten fra kraftvarmeværket ikke konkurrerer med kondensel, men sna·rere med endnu mere effektive kraftvarmeværker eller VE el fra vindkraft ogvandkraft mv.Der er imidlertid stillet forslag om, at ordningen udvides til også at gældefjernvarme og virksomheder, der ikke har tilstrækkelig kraftvarmekapacitet.Principperne fra elpatronordningen kan eventuel udvides vedrørende alene el·varme (både patroner og varmepumper) under forudsætning af, at elvarmenbruges til at forsyne et vand- eller dampbaseret varmesystem og værket/virk·

somheden har tilstrækkelig kapacitet ved normale brændselskedler og kraft·varmeanlæg til at forsyne systemet med varme.Hvis der er tale om en kedel med virkningsgrad på 90 pct., der bruger natur·gas, vil energi- og CO2 afgiftsbelastningen af varmen være på ca. 73,5 kr./GJ= ca. 26.5 øre/kWh, bruges fuelolie vil varmen tilsvarende være belastet medca. 77,1 kr./GJ = 27,8 øre/kWh og anvendes kul med ca. 80,1 kr./GJ = 28,8øre/kWhFor værker og virksomheder, der ikke har tilstrækkelig kraftvarmekapacitet,vil afgiftsbelastningen af kedelvarme ved CO2- og energiafgifter samt PSOsåledes være højst ca. 28,8 øre/kWh. Man vil da uden fare for provenutab el·ler utilsigtede miljøvirkninger kunne tillade, at værkerne kan bruge el til di·rekte varmefremstilling hvor afgiftsbelastningen er højst 28,8 øre/kWh varme.Det er under forudsætning af, at værk eller virksomhed har tilstrækkelig an·den kapacitet til at forsyne samme vandbaseret system med almindelig kedel·varme mv. For virksomheder, der bruger varmen til proces vil satserne væretilsvarende lavere.Skatteministeren har tilkendegivet, at regeringen er åben overfor dette forslag,men samtidig oplyst, at det kræver tilslutning fra partierne bag elpatronord·ningen. Det er endnu uvist, hvorvidt, der er tilslutning til forslaget i for·ligskredsen.Potentiale ved elpatronordningenDer er et meget stort fjernvarmeforbrug. Den samlede produktion af fjernvar·me i Danmark er på omkring 125 PJ – ca. 35 mia. kWh, heraf omkring 25 PJfra affaldsværker. Hvis forbruget var helt jævnt over årets timer svarer fjern·varmeproduktionen fra de værker, der ikke fyrer med affald til omkring 3,2MW, men det installerede effekt er langt større. Medregner man også reserve·lastcentraler og større kedelanlæg i industrien mv. er den samlede varmeeffektpå over 20.000 MW.I de fleste fjernvarmeanlæg er der desuden varmelagre, der kan oplagre varmetil nogen tids forbrug. Der er således rigelig kapacitet i fjernvarmeværkerne tilat aftage el, der er meget billig på grund af f.eks. stor produktion fra vindmøl·ler i det mindste i den kolde del af året.Om sommeren vil en stor del af varmebehovet i mange områder kunnet dæk·kes fra varme fra affaldsafbrænding. Derfor er fjernvarmeværkernes evne tilat opsuge billig overskudsel mange steder begrænset. For industrien gælderdog, at energiforbruget/procesvarmebehovet er meget jævnt fordelt over deforskellige sæsoner. Derfor vil en udvidelse af elpatronordningen som overve·

FløjtemodellerneI rapporten fra Ea energianalyse og Risø/DTU om stigende mængder VE i el·systemet fra juni 2009 forslås til overvejelse to såkaldte fløjtemodeller.Ved fløjtemodeller ændres afgiftssatserne med kort varsel når myndighedernekonstaterer, at visse forudsætninger er opfyldt – på samme måde som en dom·mer i en håndboldkamp ved et fløjt kan give bolden til det andet hold eller fa·briksfløjten signalerer at frokosten er slut.Der blev præsenteret to modeller.A. Lav afgift på el når produktion fra vindmøller var større end forbrugB. Lav afgift på el, når markedspris var under xx øre/kWhEfter den ene fløjtemodel vil afgiften blive sat ned for alle anvendelser af el tilca. 29 øre/kWh jf. udvidelsen ovenfor, i de timer hvor det gælder, atproduktion fra vindmøller er større end elforbruget. Det ved man strengt tagetførst bagefter, og da vil en nedsættelse med tilbagevirkende kraft ikke havenogen adfærdsvirkning, med mindre den har været forventet. Ved prisfastsæt·telsen i spotmarkedet foretages der dog i praksis en prognose af elforbruget ogvindkraftproduktionen i det kommende døgn, og denne prognose kan eventu·elt lægges til grund. Det skal understreges, at de praktiske og juridiske van·skeligheder ikke er trivielle ved en sådan model og kan være uoverstigelige,men det er der i første omgang set bort fra.Ved de nuværende forhold (2008 og 2009) gjaldt det i ca. 0,4 pct. af timerne –at vindkraftproduktionen var større end forbruget i Vestdanmark. Vindforhol·dende i 2008 og 2009 var måske ikke så langt fra gennemsnittet. Samlet blevder produceret godt 5.022 mio. kWh i 2005, 4.717 mio. kWh i 2006, 5.562mio. kWh i 2007, 5.189 mio. kWh i 2008 og 5.129 mio. kWh i 2009Ved større udbygning af vindkraft vil det dog oftere ske at produktionen fravindmøller bliver større end forbruget. Øges vindkraftproduktionen med 150pct. i forhold til i dag, således at produktionen fra møller svarer til henved 50pct. af forbruget i gennemsnit, ville produktionen af vindkraft overstige for·bruget i ca. 22 pct. af tiden i Vestdanmark ved de produktions- og forbrugs·mønstre der gjaldt i 2008 og 2009.For Østdanmark, hvor ca. 40 pct. af elektriciteten forbruges, vil andelen må·ske være det halve.

Før var satsen 78 øre/kWh til Skatteministeriet og 11 øre/kWh til energi·net.dk. Efter vil satsen være 29 øre/kWh, når der fløjtes – nu skal der brugesel – og 101,8 øre/kWh når der fløjtes – nu skal der spares el.Afgiften vil i gennemsnit falde med ca. 3,2 øre i Vestdanmark og stige med4,8 øre/kWh i Østdanmark. Det vil flytte ca. 650 mio. kr. skattebyrde eksklu·sive moms fra Vestdanmark til Østdanmark. Elregningen for et parcelhus iVestdanmark vil falde med 160 kr./år med moms, men stige ca. 240 kr./år iØstdanmark.Når vindproduktionen er stor, vil der være en tendens til, at markedspriserneer lave. Der er dog ikke en entydig sammenhæng. Meget stor dansk vind·produktion kan godt kombineres med normale priser, hvis priserne i udlandetsamtidigt er høje. Omvendt kan de lave priser være importeret.Men der vil sandsynligvis i gennemsnit være måske 25 øre/kWh i forskel mel·lem elpriserne, således at den samlede forskel i priserne inklusive afgifter vilvære tæt på 100 øre/kWh. Det vil give et meget betydeligt incitament til atflytte forbrug fra højafgiftsperioder til lavafgiftsperioder.Selv om incitamentet er større skal man dog ikke forvente, at der flyttes mereend ved tidsdifferentieringsmodellen. Ved tidsdifferentieringsmodellen skif·tede afgifterne regelmæssigt og forudsigeligt i løbet af hvert døgn. Det vil deikke gøre ved fløjtemodellen. I praksis vil det gælde, at det blæser meget ilængere perioder ad gangen, og omvendt at der er længere perioder med ikkesærlig meget vind.I januar 2008 ville det gælde, at der var lave afgifter i halvdelen af tiden i Ve·stdanmark. Mønsteret for første halvdel af januar 2008, hvor det blæste me·get, er vist i følgende tabel:

Det ses, at den meget vind kommer i serier. En stor del af timerne med laveafgifter vil være sammenhængende over et døgn eller mere. Perioderne hvorvindkraftproduktionen er større end forbruget afbrydes af enkelte timer, hvorvinden midlertidigt løjer af. I de vindrige perioder er der få timer at flytte for·bruget fra til de mange timer, hvor forbruget kan øges ved den lave afgift.Modsat kan der også være lange perioder, hvor det ikke blæser ret meget. Fra·slutningen af marts 2008 til slutningen af maj 2008, var der to måneder, hvordet alene i en time gjaldt (den 9 april) at produktionen (ved 2,5 gange den fak·tiske produktion) var større end forbruget i Vestdanmark.Så selv om incitamentet til at flytte forbrug er meget stort, er der forholdsvisfå lejligheder ved den første fløjtemodel.Tendensen til, at de vindrige timer kommer i stimer, og tilsvarende de vindfat·tige og der i øvrigt ikke er noget regelmæssigt mønster gør det mindre sand·synligt, at fleksibel opladning af batterier til elbiler, opvarmning afvarmtvandsbeholder i hjem, frysning og andre teknologier, hvor forbrugetdårligt kan forskydes mere end måske 10-15 timer ikke går så stor fremtid imøde, som man måske kunne forvente.For hver 100 mio. kWh der måtte blive flyttet på grund af afgiftsforskellen vildet gælde, at staten inklusive PSO taber ca. 72,8 mio. kr. mens borgerne, derflytter forbruget vinder et sted mellem 0 og 72,8 mio. kr. formentlig omkring36,4 mio. kr. således at samfundet netto taber ca. ca. 36,4 mio. kr.

Flytning af forbruget vil ikke nødvendigvis give nogen særlig stor effekt forvindmøllerne. Det skyldes, at de perioder med høj afgift, der ligger tæt på pe·rioder med lav afgift også i praksis ofte vil være ganske vindrige. Det følgeraf modellens 0-1 karakter.Modellen vil dog føre til en vis nettostigning i priserne på vindmølle el, idetomfang forbruget af el netto stiger.Fordi det stille vejr og det vindrige vejr kommer i længere bølger afbrudt afenkelte timer med megen vind eller lidt vind, vil modellen kunne give vanske·ligheder for de lokale elnet. I april maj 2008, hvor der kun var en time medlav afgift, ville forbruget i denne time kunne have været meget højt. Det er engenerel svaghed ved fløjtemodellerne, at de ændrer incitamenterne diskretio·nært, i stort omfang, for alle og samtidigt. Det vil særligt være lige omkringskiftene i afgift, at forbruget vil blive flyttet. Og der er sandsynligvis ikke denstore forskel mellem forholdene lige før afgiften bliver lav og efter, og det varmåske 12 timer efter afgiften blev lav, at kulingen kulminerede, og hvor dervar størst behov for at forbruget blev øget, mens det var 8 timer før det lagdeop til kulingen, at der var størst behov for, at forbruget blev reduceret.Den anden fløjtemodelVed den anden fløjtemodel gælder, at afgiften bliver sat ned for alle til 29 øre/kWh, i de timer, hvor det gælder, at markedsprisen er under xx øre/kWh.Et af de centrale spørgsmål her er, hvor lav den kritiske elpris skal være. Må·let er, at afgiften sættes ned, når det gælder, at den marginale el ikke kommerfra kondensværker, men snarere fra de mest effektive kraftvarmeværker ogvind- og vandkraft mv.Man kan ved at se på prisen med stor sandsynlighed afgøre, om den marginaleel kommer fra kondensværker, hvis man kender de marginale omkostningerved at fremstille el på kondensværker. Er brændselsprisen 20 kr./GJ kul ogkvoteprisen 150 kr. pr. ton er de marginale omkostninger til brændsel på ca.34,3 kr./GJ. Det svarer til 30,8 øre/kWh for et værk med en virkningsgrad på40 pct. Udover brændselsomkostninger koster det måske ca. 5 øre/kWh i slidmv. at fremstille el på et kondensværk, således at de variable omkostninger erpå i alt ca. 36 øre/kWh. Omkostningerne er måske 25 pct. lavere for de mesteffektive kondensværker/dem der har adgang til det billigste brændsel og om·vendt måske 25 pct. højere for de mindst effektive/dyrere brændsel.Men der kan være andre omkostningselementer såsom udgifter ved at kommeaf med aske mv.Ved disse prisforudsætninger vil den kritiske pris f.eks. være 22,5 øre/kWh.

Den kritiske pris – den der giver sandsynlighed for, at den marginale el ikkekommer fra kondensværker – vil afhænge stærkt af brændselsprisen og kvote·prisen. Og priserne varierer. Der er dog offentlige noteringer af kvoteprisen,men offentligheden har svært ved at gennemskue, hvad den marginale brænd·selspris på et givet tidspunkt er. Der findes noteringer for kul, men ofte vedleverance tæt på minen. Og der kan indgås direkte aftaler om priserne ved sto·re leverancer. Herudover afhænger omkostningerne af fragtrater mv. Tilsva·rende for gas. Her er der et spot marked på kontinentet, men prisen i Danmarkkan afvige herfra fordi der ikke er tilstrækkelig kapacitet i ledningen til Tys·kland mv.I 2008 faldt såvel kvotepriser som brændselspriser kraftigt i midten af året.Her var den kritiske pris måske 30 øre/kWh da brændselspriserne mv. varhøjst.På grund af uigennemskueligheden og de individuelle prisforhold, vil manikke kunne indarbejde en formel i afgiftslovgivningen, der regulerer den kriti·ske pris. Den kritiske pris vil skulle ændres ved lovgivning og vil derfor kun·ne være ”forkert” i længere perioder.Krumtappen i elpatronordningen er også, at der er en kritisk elpris. Men vedelpatronordningen ændres den kritiske elpris automatisk, fordi værkerne vilsammenligne elprisen med brændselsprisen. Denne mekanik gælder dog kun,når der er en umiddelbar substitutionsmulighed mellem elvarme og brænd·selsvarme. Og det er der ikke for hovedparten af elforbruget.Som nævnt ville den kritiske elpris ved de forhold, der har været gældende si·den efter midten af 2008 være omkring 22,5 øre/kWh.. Blev den kritiske el·pris af forsigtighedsgrunde fastsat til f.eks. 20 øre/kWh ville det ved forholde·ne der gjaldt i 2009 føre til, at afgiften var lav i omkring 10 pct. af tiden i Ve·stdanmark og omkring 5 pct. af tiden i Østdanmark.Ved en kraftig udbygning med vindkraft ville andelen stige.Man skal herudover være meget opmærksom på, at vel vil en stor andel vind·kraft i Danmark betyde meget for elpriserne i Danmark, men det er særligt ikombination med samtidig stor VE-elproduktion i Danmark og udlandet, atder vil komme lave priser. Der vil således i vådår være mange timer og sam·menhængende perioder med lave priser, mens der modsat i tørår kan værehøje priser på el, selv om der er stor vindkraftproduktion. De lave priser kan iøvrigt både ”importeres” fra Norden og kontinentet.

Ikke mindst hvis en kraftig udbygning med vindkraft fører til en udbygning afforbindelserne til Norden vil perioder, hvor elpriserne er lave være sammen·faldende med perioder med megen regn i Norge. Det vil give forholdsvis lan·ge sammenhængende perioder med lave priser. Og modsat lange sammen·hængende perioder med høje priser, når det er tørt.Der vil med en samtidig udbygning med vindkraft og forbindelser til Nordenmåske gælde, at det i de fleste år vil gælde, at elprisen er under det kritiske ni·veau i 15-30 pct. af tiden, mens det i enkelte år vil gælde i 60 pct. af tiden,med et gennemsnit omkring 35 pct. De anførte tal er snarere meget grove stør·relsesordenerne, der kan bruges til illustration af de mulige virkninger end re·sultatet af egentlige beregninger. Den egentlige virkning vil afhænge af enrække usikre forudsætninger, der kan optræde i mange forskellige kombina·tioner. I øvrigt vil elpatronerne i sig selv reducere antal af timer, med megetlave priser.Hvis det gælder, at den lave sats på i alt 29 øre/kWh for de statslige afgifterinklusive PSO vil gælde i 1/3 af tiden vil satsstrukturen få følgende udseende:Når markedspris er højst 20 øre/kWhNår markedspris er over 20 øre/kWhGennemsnit hvis 1/3 timer med lave priser29 øre/kWh119 øre/kWh89 øre/kWh

Af de 29 øre/kWh vil PSO afgiften udgøre 0, mens den af de 119 øre/kWh viludgøre 16,5 øre/kWh.Fastsættes denne satsstruktur, og det viser sig, at der i et år kun var 15 pct. aftimerne, der havde lav afgift ville den gennemsnitlige afgift være på 105,5øre/kWh altså 16,5 øre/kWh højere, mens afgiften i det år, hvor måske 60 pct.af tiden havde lave afgifter ville den gennemsnitlige afgift være på 65øre/kWh altså 24 øre/kWh lavere end dagens niveau.Afgiften kan således variere med ca. 40 øre/kWh fra år til år. Alene for den el,der bruges af dem, der betaler fuld afgift vil det give en variation i provenuetpå ca. 5,5 mia. kr. fra år til år, og man kan næppe udelukke, at man vil kommetil at ramme 3 mia. kr. forkert for et gennemsnit af årene.Adfærdsvirkningerne af en sådan fløjtemodel vil dels være i form af, at for·bruget flyttes fra en periode til en anden dels at forbruget af el netto stiger.Der vil være et meget kraftigt incitament til at flytte forbruget fra periode tilperiode, men der vil være få lejligheder hertil. Netop i forbindelse med skift iafgiften vil der sandsynligvis ske det største skift i forbruget. Det vil kunne

føre til den konsekvens, at flytning af forbruget i stedet for at virke stabilise·rende, vil virke destabiliserende og give nye udfordringer for systemansvaret.Lige som ved de andre modeller forringer det samfundsøkonomien at for·brugerne flytter forbrug på baggrund af skift i afgifterne. Den del af forbrugs·flytningen, der finder sted alene gennem variationerne i markedsprisen er gun·stig for samfundsøkonomien, men øges incitamenterne gennem kunstige af·giftsforskelle vil denne del være samfundsøkonomisk tabsgivende.Der vil sandsynligvis være en forholdsvis kraftig virkning på nettoforbruget.Det vil ske ved, at en række virksomheder og borgere installer elpatroner mv.der vil blive anvendt i perioder med lav afgift, der som nævnt sandsynligvisofte vil værre længere og stort set sammenhængende – særligt ved endnu tæt·tere forbindelser mod nord.Denne effekt vil være gavnlig for samfundsøkonomien. Statens afgiftsindtæg·ter vil ikke falde, men snarere stige, og borgere og virksomhederne vil ogsåvinde ved den ændrede adfærd. Ellers havde de ikke ændret adfærd.Pr 100 mio. kWh er virkningerne:Tabel 3.31: Virkninger pr. 100 mio. kWhForbrug flytter fra høj af·giftsperiode til lavafgiftsperio·deForbrug falder i højafgiftsperio·deForbrug stiger i lavafgiftsperio·deForbrug stiger i lavafgiftsperio·de ved fortrængning af olie oggas mv.Staten-90Borgerne+45Samlet-45

Hertil kommer effekt af udnyttelse af selve prisvariationen. For dem, hvor ge·vinsten herved er større end de ekstra administrative omkostninger, er der ennettogevinst og modsat for dem, hvor gevinsten ved at udnytte selve variatio·nen i prisen er mindre end de administrative meromkostninger.Fører afgiftsmodellen til, at der vil blive udbredt dyrere målere i større om·fang end ellers, vil det bidrage til tab.Afregningsforholdene for vindmøller vil ikke blive særligt fremmet af, at for·brug flytter. Det skyldes, at lige omkring det tidspunkt, hvor afgifterne æn·dres, er der ikke nødvendigvis særlig stor forskel i vindkraftens andel afproduktionen. Derimod vil vindmølleproducenterne sandsynligvis få betydelig

fordel af, at nettoforbruget af el stiger og særligt i de perioder, hvor priserneer lave.Hvornår på døgnet vil de lave afgifter komme?Som nævnt under tidsdifferentieringsmodellen varierede forbruget over døg·nets timer, således at det var mindst om aftenen og natten, og højst om morg·nen og dagen.Vindkraftproduktionen følger overordnet dette mønster, idet det dog gælder,at produktionen er forskudt. Produktionen er mindst om natten og morgenen,og højst om dagen og aftenen.Man skal derfor ikke forvente, at det videre systematisk vil gælde, at de laveafgiftstimer vil komme, f.eks. i løbet af natten. De billige afgiftstimer vilkomme på alle tidspunkter i løbet af døgnet. Der vil dog sandsynligvis væreen tendens til, at de vil komme i to bølger – om natten og om eftermiddagen,mens der er mindst chance om morgenen og formiddagen.Døgnvariationen i den faktiske produktion og i bruttoforbruget i Vestdanmarki 2007, fordelt på døgnets timer, er vist i følgende tabel sammen med det antaltimer hvor det gælder, at 2,5 gange timens vindmølleproduktion er over brut·toforbruget, og hvor fløjtemodel 1 vil give lav afgift. I 2007, der var særligtvindrigt – henved 10 pct. mere end i 2008 og 2009, vil det gælde i ca. 25,5pct. af årets timer.Det vil hyppigst ske mellem kl. 15-16 (31 pct. af timerne), og mindst hyppigtom morgenen mellem kl. 8-9 (18 pct. af timerne).Priserne er dog også påvirket af fordelingen af varmeforbruget over døgnetstimer. Varmebehovet er størst om morgenen, hvor der skrues op for varmen,og hvor der er forbrug af varmevand til personlig hygiejne mv., og igen omeftermiddagen, når folk kommer hjem fra arbejde. I følgende figur er vist eteksempel stillet til rådighed af Fjernvarmeværksforeningen på døgnvariatio·nen i varmeforbruget.

Tabel 3.32: Produktion på centrale kraftvarmeværker, decentrale kraftvarmeværker, vindmøller og forbrug før nettab iVestdanmark i 2007, samt angivelse af, hvor mange af timer i de forskellige tidsrum, det gjaldt, at vindkraftproduktio·nen x 2,5 var større end forbruget før nettab.ForbrugForbrugTime Centrale Decentrale Vind min. Vind snit Vind maxminForbrug snitmaxVindrigeMW123456789101112131415161718192021222324Snit1246,41165,311171097,61109,81203,41369,31563,71613,61646,11651,51663,91631,71613,31588,31556,41565,71622,81637,31635,81611,71564,51500,61350,81472MW334,4326,8325,6325,2328,7349,3474,3623,5754783,6792790,6753727,4700,4675,6656,3654,3645,6615,8569,7464,6419,1377,4561MW1,21,20,90,90,81,41,71,40,60,40,30,20,50,51,10,80,40,60,50,30,80,50,82,2MW579563,2562,2560,9558558,8559,7564,4585,5618,7658,9697,1731,6753,8762,6759,5746,1721,4688,4649,3613,3592,7582,7573,8635MW2140,32060,92041,22053,72092,42070,62101,12086,62059,32118,521192135,72149,821492162,42164,12177,321822207,72194,92158,82160,82095,82085,6MW1565,91480,51436,61428,114021383,61437,71545,81705,21846,11919,21952,71932,51907,41888,71871,51905,92048,92065,31884,51783,717131733,51712,9MW1933,11850,81821,51815,81845,11957,52270,62661,92839,42876,82930,42912,32822,52809,627502660,32688,32878,12830,32679,62537,62428,62281,72087,42465MW2282,222002167,82231,72430,82931,93549,53713,33629,53665,13643,63525,33582,43530,73459,63590,33766,63600,33392,53183,42983,42974,72719,62452,7timer1081101111121081018469677377881001061081141049383848577839493

Vindkraftproduktionen følger overordnet dette forbrugsmønster i gennemsnit,men med langt større variation omkring gennemsnittet. Produktionen er højstmellem kl. 14 og kl. 15, og lavest om natten. Variationen kan være på ca.2.200 MW. Variationen er i form af mange timer med mindre produktion endgennemsnittet, og forholdsvis få timer med langt større produktion end gen·nemsnittet.Den decentrale kraftvarmeproduktion er procentvis meget variabel.Produktionen i løbet af et døgn er begrænset af varmebehovet. Den givne var·meproduktion vil blive søgt placeret, hvor prisen er bedst.Den centrale produktion er absolut meget variabel, og svinger i gennemsnitmellem ca. 1.100 MW og 1.650 MW over døgnet. Den centrale produktion erdelvist bundet af varmebehovet nedad, men kan øges variabelt.På grund af den meget store variation, skal man særligt for vindkraften, væreforsigtig med at forudsige hvornår produktionen vil overstige forbruget. For2007, hvor vindkraften udgjorde 25-26 pct. af forbruget i Vestdanmark, varder i alt 2.239 timer = 25,6 pct. af årets timer, eller i gennemsnit 93,3 timerfor hvert af døgnets timer., hvor 2,5 x produktion var større end timens for·brug. Disse timer er fordelt på døgnets timer i kolonnen yderst til højre.Det ses, at vindkraftproduktionen i forhold til forbruget er særligt stort i natte·timerne og i eftermiddagstimerne, mens vindkraften er forholdsvis lille i for·hold til forbruget om morgenen og om formiddagen, og delvist om aftenen.De mange timer med ”overskudsel” om natten skyldes, at forbruget her er optil 25-30 pct. lavere end i gennemsnit, mens vindkraftproduktionen kun er10-15 pct. lavere.De mange timer med ”overskudsel” om eftermiddagen skyldes, at vindkraft·produktionen her er ca. 20 pct. over gennemsnittet, mens forbruget alene erca. 10 pct. over.Mens forbruget også varierer over ugens dage, gælder det ikke vindkraften.Det vil således særligt være i eftermiddagstimerne på fridage, at der er størstsandsynlighed for ”overskudsel”. Men som det ses vil det kunne ske på alledøgnets timer.

I figuren kan følges, hvor stor en del af gennemsnitsforbruget der er i den en·kelte time, og tilsvarende for vindkraftproduktionen.Forbruget er lavt om natten - 20-30 pct. lavere end gennemsnitsforbruget, menstiger kraftigt om morgnen, således at det i løbet af dagen er 10-20 pct. højereend gennemsnittet. Der kommer da en lokal spids omkring kl. 18, hvorefterforbruget falder jævnt gennem aftenen.Vindkraften udvikler sig i gennemsnit mere jævnt over døgnets timer. Vind·kraften andel af forbruget er størst om natten og om eftermiddagen.Den mest variable kurve viser, hvor tit man i døgnets timer kan forvente af·giftsperioder. Chancen er størst om natten og om eftermiddagen, og lavest ommorgenen og delvist om aftenen, men der er en overraskende lille variation.Selv om man kan finde et vist mønster, vil det mest karakteristiske dog værede tilfældige variationer omkring dette mønster.

4 Administrative forhold mv.4.1 Målertekniske muligheder”Intelligente” elmålere”Intelligente” elmålere er ikke entydigt defineret med hensyn til tekniske mu·ligheder.En typisk ”intelligent” elmåler, som installeres i dag, er ”intelligent” på denmåde, at den kan fjernaflæses og typisk kan registrere timeforbrug. Dette be·tyder, at elforbrugere der har disse målere installeret, har mulighed for at bliveregistreret på et timeforbrug, og dermed selv har mulighed for at styre for·bruget af el på timebasis og eventuelt opnå økonomiske fordele derved.Intelligente elmålere med funktioner for automatisk optimering af elforbrugetsom f.eks.:ElspareaktiviteterOplysninger om markedsprisMulighed for fremsendelse af prissignalerFjernkontrol og styring af elforbrug hos kundenOvervågning og alarmer

er i de nuværende ”intelligente” målere ikke direkte muligt.Ovennævnte funktionalitet for intelligente målere giver ikke umiddelbartnogen fordele i f.eks. husstande, som vi kender dem i dag. Det giver ikke me·ning at starte vaskemaskinen eller opvaskemaskinen automatisk ud fra et sty·resignal fra nettet, idet det kræver en planlagt aktivitet. I stedet vil intelligentemålere med timeregistrering være aktuel at udnytte, fordi aktiviteten typiskkan styres og planlægges til at starte på et givet tidspunkt.Intelligente målere er ikke i sig selv nok til at kunne indgå i et intelligent elsy·stem. Udover intelligente målere kræves også, at der opbygges et kommuni·kationsnet til målerne som opfylder en række krav til datasikkerhed, tilgænge·lighed, hastighed osv., således at kunden har sikkerhed for, at forbruget kanstyres og registreres for at opnå de økonomiske aspekter, der ligger i at styreelforbruget. Ligeledes vil hele sikkerheden for, at signaler udefra ikke får util·sigtet virkning, ved at forbrug startes eller stoppes utilsigtet, skulle tænkesind. Det betyder, at der i en eller anden form skal defineres standarder forkommunikationen med de intelligente elmålere, som vil være afhængig af

intelligensen i elmålerne, og hvor langt ud til forbrugerne systemet ønskes im·plementeret.Det bemærkes dog, at et kommunikationsnet til brug for at starte husstandenselforbrugende maskiner mv., på tidspunkter hvor kunden har en økonomiskfordel, ikke nødvendigvis skal ske gennem elsystemet, herunder elmålerne,men at der kan bruges andre net- eller trådløse kommunikationskilder.Det intelligente elsystem vil også kræve, at hele det administrative systemmed at holde styr på målerdata, som kommer ind fra forbrugerne, skal styresog administreres. Dette kræver, at netvirksomhedernes administrative systemskal tilpasses for at opnå mulighed for afregning af elforbruget i tid.Klima- og energiministeriets initiativer til at fremme det intelligente el·forbrugKlima- og Energiministeren nedsatte i februar 2009 tre arbejdsgrupper, derskulle udrede og behandle spørgsmål omkring udbredelsen af det intelligenteelforbrug.Arbejdet resulterede i juni 2009 i følgende tre redegørelser:1. Redegørelse om standarder for måling af el i slutforbruget2. Analyse af grænsesænkning for fjernaflæsning og timeafregning3. Det intelligente elforbrug – Salgsprodukter på elmarkedetDet blev konkluderet i redegørelserne, at hverken samfundsøkonomien ellerbrugerøkonomien på nuværende tidspunkt tilsiger at iværksætte en landsdæk·kende målerudskiftning.Det fremgår dog samtidig af redegørelserne, at en prisfleksibel adfærd for el·biler og individuelle varmepumper i et vandbåret system kan være samfunds·økonomisk rentabel. Derudover peges der på en række salgsprodukter der kanfremme udbredelsen af intelligente elforbrug.Endelig blev der peget på en række funktionelle standarder, som elmålere børopfylde, hvis der skal være sikkerhed for, at installationen af nye elmålere un·derstøtter udbredelsen og brugen af det intelligente og fleksible elforbrug.Alle tre redegørelser berører begrebet målertekniske muligheder.Det er dog især redegørelsen om standarder for måling af el i slutforbruget,som er mest relevant i denne sammenhæng. Redegørelsen er efterfølgendefulgt op af et lovforslag fremsat den 4. marts 2010, hvori der bl.a. foreslås en

ændring af elforsyningslovens § 22 med henblik på, at sætte standarder mv.for intelligente elmålere.Der er nedenfor gengivet enkelte relevante uddrag af både redegørelsen og aflovforslaget.Redegørelse om standarder for måling af el i slutforbrugetNedenstående indeholder uddrag af redegørelsen af 29. juni 2009 om standar·der for måling af el i slutforbruget.Ad afsnit 3.0 – Elmåling i dag – status og udviklingen”Det følger af elforsyningsloven, at netvirksomhederne skal måle levering ogaftag af elektricitet i nettet samt give den enkelte elforbruger årlige informa·tioner om sit elforbrug. De tekniske og kvalitetsmæssige krav til afregnings·målingen er defineret i systemansvarets forskrift for "Tekniske krav til Elmå·ling" og uddybet i DEFU's håndbog "Elmåling".Sikkerhedsstyrelsen sætter krav til nye målere, hvilken tolerance de skal målemed osv. Der er endvidere krav om, at måleransvarlig skal etablere og driveen driftskontrolordning med målerne, således at det sikres, at de måler til·fredsstillende i hele deres levetid. I henhold til ”Bekendtgørelse nr. 891 af09/10/1996 om individuel måling af el, gas vand og varme”, skal der sidde en(godkendt) elmåler foran alt elforbrug.Målingen af de godt 3 millioner forbrugssteder i Danmark sker i dag typiskmed en måler, der fortløbende måler og akkumulerer forbruget uden skelentil tid. De fleste elmålere aflæses manuelt, typisk en gang årligt af forbruge·ren selv, som også selv kommunikerer aflæste målerdata til netvirksomhedenfx via telefon, internettet eller ved hjælp af et aflæsningskort som postforsen·des.”Ad afsnit 5.0 - Intelligent elforbrug og krav til afregningsformål”Intelligent elforbrug og/eller fleksibelt elforbrug kan ses på flere forskelligemåder. Fælles for de forskellige betragtninger er, at man ønsker at aktivereforbrugerne, så der opnås en hensigtsmæssig adfærd omkring brugen af el.Det kan være med fokus på elbesparelser, placering af elforbrug på de rigtigetidspunkter, så det understøtter elsystemets behov og det samlede energisy·stems behov for øget aftag af el, f.eks. når der er rigeligt om natten og vindenblæser. Omvendt kan der være behov for at mindske aftag af el, når der f.eks.i spidstimerne er knapt med el. De forskellige former for fleksibelt elforbrugstiller forskellige krav til målingen af forbruget og brugen af måledata i el·markedet.

Et ”intelligent elforbrug” er ideelt set, når elforbruget begrænses og fordelesover tid således at energiforbrug og miljøbelastning og omkostninger i detsamlede energisystem minimeres.I private hjem og virksomheder vil trådløse systemer eksempelvis tænde ogslukke for apparater, styre varmen eller skrue ned for det elektriske lys etc.Automatik vil overvåge boligen eller virksomheden og sørge for at give be·sked, hvis forbruget bliver uforklarligt højt. Dybfryseren, vandvarmeren, op·vaskemaskinen, frysehuse, tørringsanlæg, industriovne, el til opvarmning,vækstlys på gartnerier koncentrerer sig om at køre på de billige tidspunkter.Opladningen af den elektriske bil vil kunne ske, om natten, hvor e-forbrugetnormalt er lavt, og/eller når vindmøllerne snurrer. En varmepumpe eller en"dyppekoger" (varmepatron) på varmesiden i kraftvarme- eller varmeanlægvil kunne øge brugen af rigelig og billig el, og dermed mindske behovet forfossile brændsler. Elvarmebrugere kan indstille på et personligt valgt"billig"-niveau derhjemme, så elvarmen fx overtager, når elprisen er tilpaslav.Synliggørelse af forbruget er et vigtigt element for det ”intelligente hjem”idet forbrugeren skal have nem adgang til at få overblik over sit energifor·brug både i forhold til andre perioder eller i forhold til fordelingen på døg·nets timer.”Ad afsnit 6.0 - Krav til tidsopløsning”Målingen af de godt 3 millioner forbrugssteder i Danmark sker i dag typiskmed en måler, der fortløbende måler og akkumulerer forbruget uden skelentil tid. De fleste elmålere aflæses manuelt, typisk en gang årligt af forbruge·ren selv.De nye digitale elmålere kan levere historiske oplysninger om elforbrug ty·pisk inden for et 60 eller 15 minutters niveau, enkelte fabrikater ned på ét mi·nuts niveau, og fjernaflæses automatisk. Men kun meget få målere kan konfi·gureres til at vise både timeværdier og 15 minutters værdier samtidig.Set i relation til fleksibelt elforbrug skal der som minimum være en forbrugs·opgørelse pr. time, idet prisen i markedet i dag variere hver time. Dog kandet i regulerkraftmarkedet udløse et krav om 15 minutters målinger.”Klima- og energiministerens lovforslag L 154 af 4. marts 2010Klima- og energiministeren fremsatte den 4. marts 2010 lovforslag L 154 -Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning,lov om varmeforsyning og forskellige andre love, samt om ophævelse af lovom udnyttelse af vedvarende energikilder m.v. (Indførelse af datahub, finansi·

ering af øgede energibesparelsesaktiviteter samt ændring af varmeforsynings·lovens formåls- og tilsynsbestemmelser m.v.).Nedenfor er gengivet uddrag af lovforslaget i relation til ændring af elforsy·ningslovens § 22, om fastsættelse af standarder i elforsyningsloven for målingaf el i slutforbruget.[Ad 2.2.2. Lovforslagets udformning”Med lovforslaget foreslås det, at klima- og energiministeren gives hjemmeltil at kunne fastsætte nærmere krav til måling af elektricitet og formidling afmåledata i slutforbruget. Kravene vil tage afsæt i arbejdsgruppens anbefa·linger. For at sikre den fornødne fleksibilitet i forhold til behovet for eventu·elle nye krav, f.eks. som følge af den teknologiske udvikling, foreslås det, atbestemmelsen om fastsættelse af krav for elmålinger udmøntes i en bekendt·gørelse.”Ad bemærkninger til lovforslaget enkelte bestemmelser - § 8”Forud for udarbejdelsen af forslaget vedrørende krav til måling nedsatteklima- og energiministeren en arbejdsgruppe. Der henvises til lovforslagetsalmindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.Elforsyningslovens § 22 omhandler netvirksomhedernes forpligtelser, herun·der netvirksomhedernes pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i net·tet. Herudover fastsætter § 22 en række bemyndigelser for klima- og energi·ministeren til at fastsætte regler vedrørende netvirksomhedernes forpligtelser.Som en naturlig forlængelse af det målerkrav og -ansvar, som netvirksomhe·derne har efter § 22, indsættes i samme bestemmelse en bemyndigelse for kli·ma- og energiministeren til at fastsætte krav til måling af elektricitet og vi·dereformidling af forbrugsdata i slutforbruget.Formålet med kravene er, at de skal understøtte udbredelsen af det intelligen·te og tidsfleksible elforbrug samt elbesparelser. Det intelligente og fleksibleelforbrug er en forudsætning for indpasning af yderligere vindkraft og elbileri elsystemet. Tanken er, at kravene skal sikre, at forbrugeren får mulighed forat blive belønnet økonomisk for at agere tidsfleksibelt, eksempelvis ved atbruge vaskemaskinen om natten, når prisen på el typisk er lavere end omdagen. Kravene skal samtidig medvirke til at motivere forbrugeren til enenergibevidst og energibesparende adfærd.Kravene vedrører således de informationer, som måleren skal måle og regi·strere, samt de forbrugsdata, som skal formidles til forbrugeren. Krav til må·leroplysninger kan f.eks. omhandle oplysninger om, med hvilke intervaller

forbruget skal kunne aflæses, oplysninger om aktuelt forbrug, oplysninger omakkumuleret forbrug fordelt på tidsværdier, akkumulerede data for spæn·dingskvalitet m.v.Kravene vil også kunne omfatte krav til de data, som skal vises på elmålerensdisplay, samt de data, som lokalt skal kunne hentes ud af elmåleren og på for·brugerens foranledning f.eks. overføres i digital form på en åben standard tilen visningsform valgt af forbrugeren.Målerkravene, som kan fastsættes efter den foreslåede bestemmelse, vil i før·ste omgang alene gælde for de målere, der kan måle forbrug med korte tids·intervaller og fjernaflæses, som netvirksomhederne af egen drift beslutter atudskifte, og vil således på nuværende tidspunkt ikke gælde for de eksisterendemålere. Forslaget vil endvidere ikke gælde i de tilfælde, hvor netvirksomhe·den træffer beslutning om at udskifte til en elmåler, som kun kan måle det ak·kumulerede forbrug.I øvrigt henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 7 vedrø·rende en eventuel notifikationsprocedure.”Hvordan er målerne udbredtAlle store elkunder med et forbrug på over 100.000 kWh har i dag installeretelmålere, der gør det muligt at registrere forbruget på timebasis. Der findes ca.45.000 sådanne kunder, som tilsammen står for ca. halvdelen af elforbruget.Øvrige ca. 3 mio. elkunder er i dag såkaldte skabelonkunder, dvs. kunder, somikke afregnes på timebasis.I øjeblikket er en række netvirksomheder i færd med at installere fjernaflæstetimemålere hos kunderne. Kendetegnende for disse målere er dog, at netvirk·somhederne alene udnytter den facilitet, som gør det muligt at sende og mod·tage forbrugsdata mellem elforbrugeren og netvirksomheden.Der var ved udgangen af 2009 installeret godt 700.000 fjernaflæste timemåle·re hos skabelonkunderne, og det er yderligere planlagt at installere ca.800.000 tilsvarende målere de kommende år.Det vil sige, at ca. 1,5 mio. elforbrugere vil have installeret fjernaflæste time·målere inden for en kort årrække.Supplerende bemærkninger og konklusion i relation til målertekniskemuligheder og udbredelse af målerne

Det fremgår bl.a. af ovennævnte, at ca. halvdelen af elforbrugerne enten harfået installeret, eller vil få installeret digitale timebaserede elmålere, der kanfjernaflæses.Det vil blive nødvendigt at foretage en opgradering af nogle af de installerededigitale elmålere.Derudover skal der ske en generel opgradering af det tekniske udstyr hos el·forbrugerne for at udnytte en automatisk facilitet med at forbruge el i periodermed VE-overløbsstrøm og/eller i perioder med billig el.Der foreligger ikke en plan for krav af udskiftning af øvrige elmålere.Hvis afgifter også skal være forskellig på forskellige tider, skal afgiftslovgiv·ningen også tænkes ind i det samlede ”intelligente” el-system.Der behøver imidlertid nødvendigvis ikke at være en direkte sammenhængmellem udviklingen af det intelligente elforbrug og udviklingen af afgiftssy·stem med dynamiske elafgifter.Det bemærkes, at et afgiftssystem, der f.eks. er tilpasset det intelligente elfor·brug, f.eks. med differentierede satser for yderligere at tilskynde til forbrug afel i perioder med VE-overløbsstrøm, i sig selv vil stille yderligere administra·tive krav til de involverede virksomheder og for SKAT. Der er i afsnittet ”Ad·ministrative konsekvenser” gjort nærmere rede for dette.

Som tidligere anført er der ca. 350 elafgiftsafregnende virksomheder registre·ret hos SKAT.De registrerede virksomheder fordeler sig med ca. 85 netvirksomheder, ca.115 elproducenter og ca. 150 forbrugsregistrerede virksomheder.Dertil skal lægges, at ca. 115.000 momsregistrerede virksomheder får tilbage·betalt afgift af el til procesformål via momsangivelsen eller som fremskyndet(månedsvis) tilbagebetaling.Kontrollen med de elafgiftsregistrerede virksomheder og de momsregistreredevirksomheder som får afgift tilbagebetalt, indgår i den prioritering m.v. dersker ved tilrettelæggelsen af SKAT’s samlede indsatsplan.Administration mv. af et system med dynamiske afgifterI redegørelsen beskrives nogle muligheder for at indføre dynamiske elafgifter.Der omtales bl.a. et differentieret afgiftssystem, der baserer sig på 2 sæt af·giftssatser - med højere afgiftssatser i dagtimerne og lavere afgiftssatser i nat·tetimerne, eventuelt inkl. weekender.Det er Skatteministeriets opfattelse, at der ikke umiddelbart kan peges på ad·ministrative forenklinger for hverken virksomheder eller for SKAT ved atindføre dynamiske afgifter.Der er derimod, på nogle områder, tale om ændringer, der kræver flereressourcer til administration for virksomhederne. Dette gælder både med hen·syn til de elafgiftsregistrerede virksomheder og momsregistrerede virksomhe·der, der får tilbagebetalt afgift. Det samme gælder også i forhold til SKAT.Der er nedenfor redegjort nærmere herfor.Afgiftsregistrerede netvirksomhederNetvirksomhederne skal måle og registrere elforbruget hos alle elkunder, in·denfor de intervaller som de differentierede afgifter er fastsat ud fra.De skal endvidere indrette deres administrations- og faktureringssystem på enmåde, så det er muligt at sende elregninger med de nødvendige oplysningerom afgiftens størrelse for de forskellige intervaller. Det vil sige, at dynamiskeafgifter også stiller yderligere krav til netvirksomhedernes deklarering af af·gifter på elregningerne.Afgiftsregistrerede elproducenterProduktionen og forbruget af el skal registreres indenfor de pågældende af·giftsintervaller.

Forbrugsregistrerede virksomhederDet antages som udgangspunkt, at netvirksomhederne registrerer de forbrugs·registrerede virksomheder forbrug på selve afregningsmåleren inden for depågældende afgiftsintervaller.Det er de enkelte virksomheder, der er ansvarlig for at måle og fordele elfor·brug til henholdsvis tilbagebetalingsberettigede formål (procesformål) ogikke-tilbagebetalingsberettigede formål (rumvarme m.v.).Det bemærkes imidlertid, at der ikke altid vil være sammenhæng mellem deforbrugsregistrerede virksomheders samlede elforbrug indenfor tidsinterval·lerne, og virksomhedernes målte forbrug i en periode på f.eks. en måned af eltil f.eks. procesformål.Man kan evt. beslutte, at der skal ske en fordeling af virksomhedernes forbrugaf el til henholdsvis procesformål eller rumvarmeformål mv., i samme forholdsom det samlede forbrug af el fordeler sig indenfor tidsintervallerne for af·giftsdifferentieringen. For en række virksomheder skønnes en sådanne for·holdsmæssig fordeling kun at have en marginal betydning – men der vil værevirksomheder, som enten vil tabe eller vinde ved sådan forholdsmæssig forde·ling. Det mest rigtige vil derfor være, at virksomhederne foretager en registre·ring af forbruget til procesformål eller rumvarmeformål, inden for sammetidsintervaller som afgiftsdifferentieringen.Derudover skal virksomheder selvsagt foretage flere beregninger end hidtil,bl.a. for at opgøre den tilbagebetalingsberettigede afgift.Momsregistrerede virksomhederFor momsregistrerede virksomheder med forbrug af el til procesformål, vilder i hovedtræk være tale om de samme problemstillinger som nævnt ovenfor,for de forbrugsregistrerede virksomheder.El-kunder genereltDifferentierede afgifter indebærer bl.a., at der skal ske udskiftning af måleresom ikke i forvejen kan fjernaflæses og registrere el-forbrug i tidsintervaller.Energistyrelsen har tidligere stipuleret, at udgiften til udskiftning af en målervil beløbe sig til minimum 1.500 kr. pr. måler.Det må antages, at udgiften til udskiftning af målere i sidste ende vil blive på·lagt den enkelte el-kunde. Det samme gælder også netvirksomhedernes udgif·ter til administration mv. af differentierede elafgifter.

SKATUdgifter til systemændringer m.v.Differentierede elafgifter vil indebære, at der bl.a. skal ske ændringer af angi·velsesystemerne (TASTselv mv.) samt af regnskabssystemerne, hvori der skeren registrering (bogføring) af alle virksomheders angivelse og betaling af af·gifter.Udgiften til en sådan afgiftsomlægning skønnes på det foreliggende grundlagat være under 500.000 kr. Udgiften afhænger dog af ændringerne i afgifts·strukturen i forhold til det nuværende afgiftssystem.Ressourcer til SKAT’s administration og indsatsDifferentierede afgiftssatser vil isoleret set indebære et større forbrug af års·værk til administration og kontrol af elafgiftslovgivningen end hidtil. Et yder·ligere ressourceforbrug afhænger dog af kompleksiteten af ændringerne, ogdermed bl.a. også af omfanget af et evt. differentieret afgiftssystem.Dynamiske afgifter – i relation til f.eks. el-spotprisen eller et overskud afvindkraftSom tidligere nævnt kan der etableres en række forskellige kombinationer aftider og differentieringer af afgiftssatserne.Der kan f.eks. være tale om et differentieret afgiftssystem, hvor afgifterne gø·res prisafhængige - med højere afgifter ved høje elpriser og lavere afgifter vedlave elpriser.Der kan f.eks. endvidere være tale om et differentieret afgiftssystem, hvor af·gifterne gøres afhængige af mængden af VE-el (vindkraft) - med lavere afgif·ter i perioder med et overskud af vindkraft og højere afgifter i øvrige perioder.Det antages dog som udgangspunkt, at dynamiske afgifter i form af differenti·erede afgifter vil blive kædet sammen med begrebet intelligente elpriser, forhvilke der kan iværksættes en række andre tiltag for at flytte forbruget elfor·bruget. Der er tidligere redegjort om begrebet intelligente elpriser.Administrative konsekvenserEt afgiftssystem, hvor de differentierede afgifter kædes direkte sammen medelpriserne, eller et evt. overskud af vindkraft, må som udgangspunkt stilleyderligere krav til registrering af data og kommunikation, samt medføre yder·ligere differentieringer af afgifterne. Det vil i sidste ende gøre dynamiske af·gifter mere komplekse at administrere end et differentieret afgiftssystem, derbaserer sig på 2 sæt afgiftssatser.

Dette får samtidig den konsekvens, at der pålægges både virksomheder ogSKAT yderligere udgifter og forbrug af ressourcer til indretning af systemerog administration mv.Andre administrative bemærkninger mv.Differentierede elafgifter vil i sig selv indebære risiko for flere fejl.Endvidere vil differentierede elafgifter indebære, at berørte virksomheder skalopbevare en større mængde data m.v., der som udgangspunkt vil være omfat·tet af de almindelige regler om 5 års opbevaringspligt.Det antages som udgangspunkt, at differentierede elafgifter vil omfatte alle el-kunder. Hvis dette ikke er tilfældet, men f.eks. kun kommer til at omfatte el-kunder med et større forbrug af el end et almindeligt husstandsforbrug, f.eks.el-kunder med el-drevne varmepumper, så skal afgiftslovgivningen forsynesmed særskilte regler for fordeling af el mellem et differentieret og ikke-diffe·rentieret elforbrug.Som tidligere anført i redegørelsen kan netvirksomheder der afsætter mindreend 100 GWh, få tilladelse fra SKAT til at opgøre de afgiftspligtige leveran·cer på grundlag af fakturerede leverancer fra kraftværker m.v. – ved atfradrage 4 pct. for ledningstab. De pågældende netvirksomheder skal dog un·der alle omstændigheder en gang årligt foretage en opgørelse og afregning påbaggrund af det faktiske målte elforbrug hos el-kunderne.Det er Skatteministeriets opfattelse, at denne ordning umiddelbart er vanske·lig at indpasse i begrebet ”dynamiske afgifter”.

4.3 EU-reglerDer er ingen EU-regulering der nærmere foreskriver, hvordan elmåling skalfinde sted, udover at forbrugeren skal have målt sit forbrug.Kommissionen har imidlertid den 12. marts 2009 udstedt et mandat om ener·gimåling til de europæiske standardiseringsorganisationer CEN, CENELECog ETSI den 12. marts 2009.Mandatet er et tilbud til de europæiske standardiseringsorganisationer (CEN,CENELEC & ETSI) om at udarbejde en procedure (standard), der sikrer ens·artede krav i medlemslandene. I forbindelse med et EU Direktiv kommerstandarden til at spille en rolle i medlemslandets lovgivning.EU Kommissionen ønsker, at varers- og tjenesteydelsers fri bevægelighedover landegrænserne i det indre marked også skal gælde for energiforsyning.

4.4 Indretning af elmarked – spot termin etc.De kommercielle aktører på energimarkedet har forskellige muligheder for athandle med el.Det vigtigste handelssted er Nord Pool, der er en elbørs, som består af to han·delspladser for elektrisk energi: Elspot og Elbas.Handlen på Elspot frembringer en markedspris dag for dag i øre/kWh, der erfuldt gennemskuelig for hele markedet. Elspotprisen fastlægges dagen førproduktionen klokken 14.00.Der kan også handles på Elbas, der er et timemarked på Nord Pool, som åbnerefter at spotpriserne er offentliggjort. Det vil sige, at der kan handles ned til entime før produktionstimen.I Norden handles omtrent 50 pct. af al el på Nord Pool. I Danmark handles60-90 pct. på Nord Pool.En arbejdsgruppe nedsat af klima- og energiministeren har i 2009 set på kun·dernes potentielle gevinster ved at agere prisfleksibelt. Resultatet af arbejds·gruppens arbejde fremgår af en rapport fra juni 2009 med titlen: Det intelli·gente elforbrug – Salgsprodukter på elmarkedet. Nedenstående indeholder ud·drag fra rapporten.Tilpasning af elmarkedetTilpasningen af elforbruget i forhold til spotmarkedet kan ske ved, at kundenmodtager de aktuelle spotpriser og tilpasser forbruget efter det.Prisfleksibelt elforbrug er særlig attraktivt for kunden, hvis der optræder storeprisvariationer, f.eks. med meget høje eller meget lave priser efterfulgt afmere almindelige priser.

Der forekommer enkelte timer med nulpriser i spotmarkedet. Negative priserkan også være en mulighed. Ved negative priser bliver kunder betalt for atbruge el.SpotmarkedetNord Pool har mange købere og sælgere, stor omsætning og høj grad af gen·nemsigtighed. Kombinationen af høj omsætning og en effektiv prisdannelsepå både spotmarkedet og det finansielle marked er væsentlige forudsætningerfor et velfungerende marked.Spotmarkedet handler om at planlægge næste døgns elforbrug og el·produktion. Alle bud er udtryk for planlægningsværdier.Hver dag indtil kl. 12 dagen før driftsdøgnet bliver der indsendt købsbud påforbrug og salgsbud på produktion til Nord Pool. Et bud handler om en giventime den følgende dag og gælder for et givet prisområde. I Danmark er Vest-og Østdanmark to prisområder. Et bud består endvidere af en energimængdeog en pris.Når Nord Pool har modtaget alle buddene fra hele Norden, findes en pris ihvert prisområde.Prisen er det punkt, hvor produktionsbuddene og forbrugsbuddene mødes.Spotpriserne for de forskellige timer på en given dag er således fastlagt dagenfør.En væsentlig funktion af spotmarkedet er at håndtere flaskehalse i elsystemet.En flaskehals forekommer, hvis en transmissionsforbindelse mellem to områ·der er fuldt udnyttet. I så fald vil der dannes forskellige priser på hver side afflaskehalsen, når elektriciteten fra det billige område ikke længere kan flydetil det dyre område.De største prisudsving – både høje og lave – optræder, når der er flaskehalse isystemet.Forudsætninger for et fleksibelt forbrugDer er en række forudsætninger, som skal være opfyldt, for at et fleksibelt for·brug kan fungere i praksis:Kundernes forbrug skal afregnes på timebasisKunden skal have incitament til, og en praktisk mulighed for, at agereprisfleksibeltKunden skal løbende informeres om de aktuelle priser, kende sit for·brug og skal nemt kunne reagere på priserne, f.eks. ved hjælp af auto·matik eller fjernstyring

Forbrug skal afregnes på timebasisTimeafregning indebærer, at forbruget måles og afregnes time for time. Detkræver bl.a. installation af en fjernaflæst timemåler, der registrerer og lagrerforbrugsdata time for time, samt sender disse til netselskabet. Det er netsel·skaberne, som har ansvaret for at installere og vedligeholde alle elmålere.For de kunder, som ikke afregnes på timebasis, sker afregningen via en skabe·lon. En skabelon er defineret som den fælles profil, som samtlige kunder, derikke er timeafregnede, har. Skabelonen beregnes pr. netselskab på basis af detsamlede forbrug i et netområde fratrukket forbruget hos de timeafregnedekunder.Små kunder med en fjernaflæst måler vil i dag typisk stadig være skabelon·kunder. Selv om deres elforbrug registreres pr. time, aflæses det hos mangenetselskaber kun på månedsbasis. Det betyder, at selv om de ændrer forbrug iforhold til priserne, så afregnes de stadig efter skabelonen.Skabelonkunder med en gunstig forbrugsprofil i forhold til spotpriserne (f.eks.bagere eller sommerhuse) får således ikke glæde af dette, men afregnes somom profilen svarede til skabelonen.Kunder med en fjernaflæst måler kan efter aftale med netselskabet overgå tiltimeafregning. Derved kan de købe el til spotpris ud fra deres aktuelle for·brug. Dette kræver, at reglerne for dataudveksling i elmarkedet overholdes.I dag fungerer spotmarkedet med timeværdier, og derfor omtales afregning ogmåling med korte intervaller som ”timeafregning” og ”timemåling”. Der kandog på sigt blive tale om kortere intervaller end en time.Dataudvekslingen i elmarkedetNetselskaberne indhenter forbrugsdata fra elkunderne og videreformidler dis·se til markedets aktører, det vil sige til balanceansvarlige, leverandører og sy·stemansvar (Energinet.dk).For timeafregnede kunder (typisk med et forbrug på mindst 100.000 kWh/år)skal netselskaberne senest på tredje arbejdsdag efter forbrugsdøgnet, sende ti·memålingerne for ét døgn ad gangen til markedets aktører.Netselskaberne hjemtager data fra den enkelte timemåler ved hjælp af fjernaf·læsning.

På femte arbejdsdag efter forbrugsdøgnet fikserer systemansvaret timefor·brugsmålingerne fra de enkelte netselskaber, og sender de fikserede målingertilbage til netselskaberne og til de balanceansvarlige. Det er disse fikserede ti·meforbrugsmålinger, der sammen med opgørelsen af det samlede forbrug inetområdet, danner grundlag for opgørelsen af døgnforbruget for alle skabe·lonkunder og for den efterfølgende balanceafregning i markedet.Skabelonkunder kan, uanset om de har fået installeret en timemåler, ikke på·virke den pris, de bliver afregnet til ved at agere prisfleksibelt. Det skyldes, aten enkelt skabelonkundes eventuelle forbrugsforskydning kun yderst margi·nalt kan påvirke den skabelon, alle skabelonkunder i netområdet afregnes ef·ter.Leverandørernes muligheder for at tilbyde produkter der giver mulighed forprisfleksibelt elforbrug til en større andel af kunderne, hænger nøje sammenmed den grænse for timeafregning, der er fastsat i markedsreglerne.Kunderne skal have tilstrækkeligt incitamentDen nedsatte arbejdsgruppe har bl.a. set på hvilke besparelser, som kunderkan opnå, hvis en del af deres elforbrug kan forsinkes mellem 6 og 24 timer,og placeres i de billigste timer. Beregningerne baserer sig på data fra 4.000kunder inden for alle størrelser, både husholdninger og erhverv. Der kan f.eks.opnås en besparelse på ca. 4 pct. af elprisen (før tariffer og afgifter), hvis 25pct. af forbruget kan tilpasses i op til 6 timer. For en typisk husholdning vildette svare til ca. 50-60 kr./år (ekskl. moms). For en husholdning med elvar·me, varmepumpe eller elbil vil det være ca. det dobbelte. For en virksomhedmed et forbrug på 100.000 kWh/år vil det svare til ca. 1.400 kr. Større bespa·relser kan opnås jo større en del af forbruget, der kan flyttes – og jo længeretidsforbruget kan flyttes.Det er endvidere anført, at visse typer af forbrug er særlig velegnede til pris·fleksibelt forbrug. Det gælder f.eks. visse forbrug til opvarmning eller af·køling. Det kan være elvarme, varmepumper og aircondition. Det forhold, atbygningen holder på varmen (eller kulden) betyder, at kortvarige afbrydelserikke giver komfortproblemer. Opladning af elbiler kan endvidere være veleg·net til fleksibelt elforbrug.Andelen af forbruget som er fleksibelt, dvs. kan forskydes til en senere timeuden væsentlig ulempe, er tidligere anslået til ca. 7 pct. for erhvervslivet, ca.12 pct. for husholdningskunder uden elopvarmning og til ca. 33 pct. for hus·holdningskunder med elopvarmning. Der kan dog være store individuelle va·riationer.

Bilag A:Afgift på elektricitet blev indført med virkning fra 1. april 1977. Afgiften ud·gjorde 2 øre pr. kWh.Elafgiften blev de efterfølgende år forhøjet i flere omgange.Den 15. maj 1992 blev der indført en CO2-afgift på elektricitet på 10 øre pr.kWh. Samtidig skete der en nedsættelse af elafgiften.Nedenfor findes en oversigt over udviklingen i afgifterne fra tidspunktet forCO2-afgiften indførelse og frem til nu.Afgiftens størrelseAfgiftssatserne er senest ændret som en del af Skattereformen (Forårspakke2.0.).Afgiftssatserne (energiafgiften) reguleres/opskrives med 1,8 pct. hvert år fremtil 2015.I perioden 2010-2015 gælder nedenstående satser.Efter 2015 reguleres afgiftssatserne årligt efter udviklingen i nettoprisin·dekset, jf. mineralolieafgiftslovens § 32 a.Tillægsafgift på el fra 2011Der indføres en tillægsafgift på el med virkning fra 1. januar 2011 med 6 ørepr. kWh. Tillægsafgiften bliver en del af elafgiften.Elafgiften vil herefter bestå af følgende elementer:EnergiafgiftEnergisparebidragEldistributionsbidragTillægsafgiftTabel A.1: Energispareafgift af elektricitet20102011Elektricitet øre/kWh6,26,320126,420136,520146,620156,7

Tabel A.2: Afgiftssatser for elektricitetPeriode01.01.1977-30.06.197901.07.1979-29.06.198030.06.1980-14.06.198215.06.1982-31.12.198201.01.1983-31.12.198501.01.1986-31.03.198601.04.1986-17.10.198618.10.1986-31.05.198901.06.1989-14.05.199215.05.1992-31.12.199301.01.1994-31.12.199401.01.1995-31.12.199501.01.1996-31.12.199601.01.1997-31.12.199701.01.1998-31.12.199801.01.1999-30.06.199901.07.1999-31.12.199901.01.2000-31.12.200001.01.2001-31.12.200101.01.2002-31.12.200401.01.2005-31.12.200501.01.2006-31.12.200701.01.2008-31.12.200801.01.2009-31.12.200901.01.2010-31.12.201001.01.2011-31.12.2011CO2-/EnergiEnergispareafgiftØre pr. kWh2,08,012,514,315,519,029,532,533,027,010,030,010,033,010,036,010,040,010,046,610,048,110,052,110,053,610,055,110,056,610,057,79,057,78,658,78,859,68,965,96,273,06,3

Tabel A.3: El til opvarmning af helårsboliger, der overstiger 4.000 kWh årligt.Periode18.10.1986-14.05.199215.05.1992-31.12.199301.01.1994-31.12.199401.01.1995-31.12.199501.01.1996-31.12.199601.01.1997-31.12.199701.01.1998-31.12.199801.01.1999-30.06.199901.07.1999-31.12.199901.01.2000-31.12.200001.01.2001-31.12.200101.01.2002-31.12.200401.01.2005-31.12.200501.01.2006-31.12.200701.01.2008-31.12.200801.01.2009-31.12.200901.01.2010-31.12.201001.01.2011-31.12.2011CO2-/EnergiEnergispareafgiftØre pr. kWh29,523,510,026,510,029,510,032,510,036,510,040,110,041,610,045,610,047,110,048,610,050,110,051,19,051,28,652,08,852,98,954,56,261,46,3

Tabel A.4: Udviklingen i elpriserne i 2010-niveau for husholdninger og erhverv 1966-2008HusholdningErhvervBasispriserMarkedsprisBasisprisMarkedspris1966159,8159,8117,4117,41967170,2170,2101,5101,51968164,5164,592,892,81969156,8156,883,583,51970151,4151,465,965,91971145,5145,572,572,51972135,9135,962,062,01973122,5122,561,461,41974152,4152,477,677,61975114,2129,7101,4103,41976104,5119,285,186,9197790,8114,177,981,0197889,7113,083,391,5197980,9112,376,586,5198087,6144,684,293,31981105,2172,194,6105,51982114,6178,495,1105,81983105,4171,980,290,9198481,6139,867,476,8198583,5139,266,975,9198678,7155,258,970,7198762,8147,250,364,1198870,1152,451,865,4198978,5157,562,575,2199082,5162,355,467,2199177,2152,856,868,6199273,7151,354,468,7199370,3147,949,263,6199467,5148,649,163,4199569,9153,648,062,0199664,1150,148,366,2199764,0151,446,364,3199866,4163,647,472,0199964,6165,645,372,3200065,4170,440,364,0200170,5180,249,873,3200273,8185,454,279,5200378,0191,655,783,6200478,2190,852,578,4200581,4193,452,275,6200689,0200,756,679,9200788,0198,557,881,5200899,4210,960,383,0Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken. Beregnet elpriser ud fra elforbrug i kWh og mio. kr. fra nationalregnska·bet , omregnet til fastepriser med deflator for samlet privat forbrug 2000 = 100. Der er databrud i 1975.

Det ses af tabellen, at prisen uden afgift i 2010-niveau har været vigende forel, kun afbrudt af den første oliekrise i midten af 1970’erne og den anden om·kring 1980, indtil slutningen af 1990’erne. Realprisen uden afgift var omkring1990, under det halve af niveau i slutningen af 1960’erne. Igennem 1950-erneog begyndelsen af 1960’erne faldt realpriserne endnu mere, således at selv omforbruget steg med omkring 10 pct. om året, var andelen af forbruget nogen·lunde konstant fra 1950’erne til 1960’erne.Siden slutningen af 1990’erne er prisen uden afgift steget med omkring 50pct.Afgifterne på el for husholdningerne har i et vist omfang neutraliseret virknin·gen af, at realprisen uden afgift har været vigende til slutningen af 1990’erne.Efter år 2000 har afgifterne været vigende realt, mens prisen uden afgift harværet realt stigende, hvilket har domineret, således at elprisen har været realtstigende.For erhverv, hvoraf nogle er belastet af de fulde afgifter og moms, bl.a. det of·fentlige selv, ses, at man nåede den laveste pris uden afgift i 2000, hvor prisenuden afgift var 40 øre/kWh i 2010-niveau. Siden er priserne steget.Udviklingen i priserne hen mod slutningen af 1990’erne, skal ses i lyset afstordriftsfordele ved elproduktion og distribution. I øvrigt var brændselspri·serne (kul) overordnet set realt faldende gennem perioden, lige som man skif·tede den dyrere olie ud med det billigere kul.Udviklingen i priserne siden slutningen af 1990’erne skal dels ses i lyset af, atbrændselspriserne er steget, dels i lyset af introduktion og forhøjelse af PSOafgift og CO2 kvoter og senest ved indregning af omkostninger til energispa·reaftale i indtægtsrammer.I følgende figur er vist forbruget af el i husholdningerne relativt til det samle·de private forbrug i faste priser, sammenlignet med den reale elpris.

Elforbruget i kWh i husholdningerne i forhold til det samlede privatforbrug,steg til det dobbelte fra 1966 til slutningen af 1970’erne. I samme periode stegdet samlede realforbrug med 35-40 pct., således at elforbruget i slutningen af1970’erne var næsten 3 gange så stort som i 1966. Samtidig tenderede realpri·sen til at falde. Forbrugsstigningen skyldtes ikke kun den faldende realpris.Forklaringen går også en anden vej. Stigningen i forbruget førte via stordrifts·fordele til lavere priser. Stigningen i forbruget skete ved udbredelse af elfor·brugende apparater så som vaskemaskiner, opvaskemaskiner, farve-TV, fryse·re etc.Ved anden oliekrise, omkring 1980, steg realprisen for el kraftigt. Det førtetil, at elforbruget i husholdningerne faldt mere end forbruget generelt. Denkraftige trendmæssige vækst ophørte. Der var dog en vis vækst fra midten af1980’erne til begyndelsen af 1990’erne. Fra begyndelsen af 1990’erne er el·forbruget i mængde faldet, sammenlignet med det samlede private forbrug.Der er ikke kommet færre apparater. Tværtimod er f.eks. IT blevet udbredt tilmange hjem i de seneste 10 år. Befolkningstallet og boligarealet mv. er steget.Men formentlig er energieffektiviteten ved apparaterne steget.Samtidigt med at elforbruget i forhold til det samlede reale forbrug er faldet,er elpriserne realt steget fra midten af 1990’erne.Ud fra figuren ovenover kan man i givet fald estimere en meget betydelig pri·selasticitet på længere sigt. Det skal bemærkes, at der hersker usikkerhed om·kring udviklingen, jf. at elforbruget i husholdningerne opgøres forskelligt afforskellige kilder.Udviklingen i realafgifterne og de samlede nominelle afgifter er vist i føl·gende figur.

Afgiftssatsen vil i 2011 blive på ca. 78 øre/kWh i 2010 priser.Afgiften steg i begyndelsen af 1980’erne til 30 øre/kWh realt. I de første år af1980erne, blev afgiften reguleret med prisudviklingen. Ved julepakke 1985,påskepakke 1986 og efterårspakke 1986 steg afgiften realt til ca. 55 øre/kWh.Inflationen udhulede realafgiften i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af1990’erne. I løbet af 1990’erne var gradvis højere afgifter på el, med til at fi·nansiere nedsættelser af indkomstskat mv. Afgiften blev udhulet af inflationfra 2002. Fra 2008 bliver satsen indekseret og i 2010 og 2011 sættes satsen opved Forårspakke 2.0.Afgifter i udlandet:I følgende tabel er vist afgifter for husholdninger i EU landene i 2009

Tabel A.5: Priser og afgifter i EU for el anvendt i husholdninger i 2009Pris3.500 kWhØre/kWhØstrigBelgienBulgarienCypernTjekkietDanmarkEstlandFinlandFrankrigTysklandGrækenlandUngarnIrlandItalienLetlandLitauenLuxembourgMaltaNederlandenePolenPortugalRumænienSlovakietSlovenienSpanienSverigeUKUvægtet snit126,9128,255108,885198,860,791,998,2158,259,4107,6135190,159,463,113775,6177101,9121,993,8130,191,999,5139,4102,4111PrisØre/kWh106,9111,152,299,563,8173,154,173,388,1149,664,8102,2113,5164,754,959,4133,488,6173,79299,884,194,877,684,9136,495,799,7Afgift7.500 kWhØre/kWh11,21,40,500,968,52,46,6015,300,80,73,50,600,70,680,94,400,60,700,721,608,3Pris uden afgift3.500 kWhØre/kWh102,7106,55199,58292,25372,571,4104,378,591,3133,2123,471,259,5120,5121,1107,265,794,160,696,379,796,377,4104,189,5

kWh var ca. 1 kr./kWh. Danmark havde den højeste pris med omkring 2kr./kWh, mens prisen i Bulgarien var ca. 55 øre/kWh.Variationen i prisen skyldes en kombination af variationerne i priserne udenafgift, og priserne for afgifter. Efter EU reglerne skal husholdningernes elfor·brug mindst belastes med 0,746 øre/kWh. Der er dog visse lande, der har sær·lige overgangsordninger. Ser man på afgifterne ses det, at hovedparten af lan·dene har en afgift på denne minimumsafgift eller deromkring. Der er dog enhåndfuld lande, der har væsentlige afgifter. (Østrig 11 øre, Danmark 69 øre,Tyskland 15 øre, Holland 81 øre og Sverige 22 øre). Den typiske afgift er så·ledes ca. 1 øre/kWh, men gennemsnitsafgiften er ca. 8 øre/kWh.Den danske afgift er den næsthøjeste i EU for husholdningerne ifølge tabel·len. Det hollandske afgiftssystem har en sats, der falder med stigende forbrug.For de første 10.000 kWh betales således de anførte ca. 81 øre/kWh. For for·brug mellem 10.000 og 50.000 kWh er satsen ca. 30 øre/kWh. For forbrugmellem 50.000 og 100.000 kWh er satsen ca. 8 øre/kWh, mens den for for·brug udover 100.000 kWh er ca. 0,7 øre/kWh. Hvordan satsen er for el til enetageejendom med en enkelt måler, er ikke oplyst.Ser man på priserne uden afgift og moms, kan de i princippet beregnes ud frade anførte detailpriser med fradrag af knap 20 pct. moms og ca. 8 øre/kWh.Det vil give en pris på ca. 81 øre/kWh i gennemsnit, men en anden opgørelsefra Kommissionen (Eurostat) anfører en pris uden afgifter på ca. 90 øre/kWhuden moms og afgifter. Der er en vis forskel i, hvornår priserne er oplyst (juli2009/ første halvår 2009 eller måske 1. januar).Ser man på priserne uden afgift ses det, at Danmark har lidt højere priser endgennemsnittet for hele EU, men i underkanten for EU 15. Igen er der megetbetydelig variation i priserne uden afgift fra 51 øre/kWh til 133 øre/kWh.Det skal bemærkes, at der er andre opgørelser af priser for husholdninger enddem, der her er anført. Om disse er mere sammenlignelige end dem der her erbragt, er uvist.Der er betydelige forskelle mellem priser og afgifter for henholdsvis forbruge·re og erhverv.

Tabel A.6: Priser og afgifter for el i erhverv i EU lande i 2009PrisPrisAfgift2 mio.kWhØre/kWhØstrigBelgienBulgarienCypernTjekkietDanmarkEstlandFinlandFrankrigTysklandGrækenlandUngarnIrlandItalienLetlandLitauenLuxembourgMaltaNederlandenePolenPortugalRumænienSlovakietSlovenienSpanienSverigeUKUvægtet gennemsnit91,693,749,910473,496,35256,156,9103,464,394,5103,8127,150,252,685,776,699,661,973,495,794,173,565,751,39379,324 mio. kWhØre/kWh76,276,447,898,364,592,936,352,349,494,85482,399,7104,342,251,482,650,268,355,965,572,785,666,156,74573,768,3Øre/kWh11,200,500,98,92,4209,200,80,42,30,600,40,67,94,400,30,40,50,40,402

dustri med et forbrug på 24 mio. kWh er prisen 68 øre/kWh med afgifter i juli2009, heraf Danmark ca. 93 øre/kWhSer man på afgifter, gælder det, at EU’s minimumsafgift er ca. 0,4 øre/kWh,men at en række lande har overgangsordninger mv. I gennemsnit er afgiftenpå 2 øre/kWh, men typisk er afgiften på ca. 0,4 øre/kWh. Der er igen en hånd·fuld lande, der har højere afgifter (Østrig 11 øre, Danmark 9 øre, Tyskland 9øre, Nederlandene 8 øre og Polen 4 øre/kWh.)Igen skal man være opmærksom på, at landene der er kilde til statistikken, kanhave indsendt oplysninger til EU på et usammenligneligt grundlag.

Bilag B:Elforbrugets prisfølsomhedForbrug af el er, som forbrug af andre varer, følsomt i forhold til ændringer ipriser.Ved beregning af virkninger af ændrede afgifter, må Skatteministeriet derfortage hensyn til virkningerne på forbruget.Virkningerne af ændrede priser/afgifter går via flere kanaler, og virkningen erikke uafhængig af hvordan provenuet fra afgiftsændringen anvendes. VedSkatteministeriets beregninger ses der alene på den såkaldte substitutionsef·fekt, i det der ses bort fra, at selve afgiften kan påvirke konjunkturerne og dis·ponibel indkomst mv. Indirekte er det således forudsat, at provenuet føres til·bage igen med nogenlunde samme fordelingsvirkning som selve afgiften.Højere priser på el vil give substitutionsvirkninger ad mange forskellige kana·ler.De fire vigtigste er.----der bruges mindre af den ”energi” tjeneste, hvortil der forbruges el –populært, der slukkes for lysetden pågældende tjeneste producers ikke ved el men ved f.eks. brænd·sel – populært: elvandvarmer erstattes af fjernvarmevandvarmerder bruges mere energieffektivt udstyr – der produceres samme tjene·ste ved mindre elforbrug – populært: elkedler i stedet for brug af el·kogepladerder produceres mindre af de varer, hvortil der bruges særligt meget elf.eks. mindre mælkepulver og mere ost.

Man kan anslå prisfølsomheden på flere forskellige måder. Ved bottom upmetoden kan man med en lang række forudsætninger beregne det ”optimale”elforbrug til den ene og den anden anvendelse, for den ene og den anden per·son og virksomhed.Da en sand beregning afhænger af nærmest et uendeligt antal forudsætninger,er den dog ikke altid særlig præcis, og vil i alle tilfælde kræve meget omfat·tende beregninger.Modsat kan man anslå prisfølsomheden ved at se på, hvordan det samlede for·brug reagerer på ændrede priser. Det kan enten ske ved at betragte udvik·lingen i forbruget over tid og sammenholde med priserne, eller ved at se påforbrug i forskellige lande eller områder sammenholdt med priserne. Også

disse metoder er dog ikke særligt præcise, da der kan være andre forskellemellem perioder eller lande, end priser, der også påvirker forbruget. Metodenkan heller ikke anvendes for nye typer af elforbrug. Det er således sjældentmuligt at finde sammenhængen mellem priser og forbrug på langt sigt, da an·dre forhold end priserne sjældent har været konstante. Det giver således ikkemening at anslå prisfølsomheden for el brugt til biler, da der ikke tidligere harværet brugt el til biler i nævneværdigt omfang.I praksis må prisfølsomheden derfor anslås, ved at se på mange forskellige un·dersøgelser ved forskellige metoder. Ikke kun vedrørende forbrug af el, menogså vedrørende andre varer.Prisfølsomheden vedrørende el til biler må således blandt andet anslås ud fra,hvordan sammenhængen er mellem prisen på benzin og kørsel, mens man vedberegning af virkningen på elforbruget i grønttørreindustrien af elprisen, måhave en ide om, hvordan omkostningerne i alt påvirker forbruget ogproduktionen af grøntmel.Ved vurdering af virkningerne af afgifter gælder der det særlige forhold, atder måske slet ikke er erfaringer med så høje priser fra tidligere eller fra andrelande. Ligeledes, at særlige differentieringer i afgifter ikke har været under·søgt før.Ligeledes gælder, at prisvirkningen kan være forskellig alt efter om priserneændres på grund af (nationale) afgifter eller på grund af internationale prisæn·dringer. I sidstnævnte tilfælde er der måske ikke nogen større effekt på, i hvil·ke lande det lokaliserer sig, men modsat en forholdsvis stor effekt på tilskyn·delsen til udvikling af nyt udstyr, der sælges på mange markeder.Forklares prisfølsomheden bedst ved traditionelle elasticiteter eller ved så·kaldte quasielasticiteter?Den traditionelle elasticitet har formlen:Ed (traditionel) = (ΔQ/Q)/(ΔP/P)En quasielasticitet har formlenEd (quasi) = (ΔQ/(ΔP)De to typer elasticiteter er illustreret i følgende figur.

Den øverste linie viser en efterspørgselskurve med en konstant traditionel ela·sticitet (-1), mens den nederste linie er ved en konstant quasielasticitet(mængden ændrer sig 10 stk., når prisen ændres 1 kr./stk.).Er udgangspunktet at prisen er 10 kr./stk., mens mængden er 100 stk. ses, atder ikke er den store forskel ved små prisændringer omkring den normale pris.Derimod er der afgørende forskel ved store prisvariationer.Normalt når elasticiteter estimeres, har man særligt mange observationer om·kring de normale priser og mængder. Men andre forhold end prisen bestem·mer mængden. Observationerne vil da ligge spredt omkring kurverne. Det erda i praksis svært at afgøre, om der er tale om, at den samlede efterspørgsels·kurve har den ene eller den anden form eller en helt tredje form.Man må derfor ofte ty til at ræsonnere omkring den nærmere form af efter·spørgselskurven.For nogle anvendelser af el, kan man argumentere for den ene form. For andrefor den anden form.Elektricitet er ikke en vare, der har værdi i sig selv ved forbrug. Elektricitetanvendes i udstyr mv. til at fremstille ydelser og varer. Disse varer og ydelserhar en værdi.F.eks. anvendes der el til brug i vaskemaskiner. Hvor ofte der vaskes tøj af·hænger af omkostningerne herved. Omkostningerne ved at vaske tøj består

dog af meget andet end omkostninger til el. Hovedomkostningen er forbrug aftid. Vask af 5 kg tøj koster f.eks. 3 kroner i vaskepulver, 2 kr. i forbrug af elog 45 kr. i forbrug af tid.Hvis efterspørgslen efter rent tøj er kendetegnet ved en konstant traditionelelasticitet på f.eks. -1, vil efterspørgslen efter el til vask ved en given va·skemaskine i praksis være lineær. Stiger prisen på el fra 2 kr. til 3 kr., stigeromkostningerne ved vask med 2 pct., og forbruget af vask og el hertil falder 2pct. Er el til vask gratis, falder prisen med 4 pct. og forbrug af el stiger med 4pct. I dette tilfælde ændres forbruget af el med 2 pct., hver gang prisen på elændres med 1 kr.Når elektricitet anvendes sammen med andre varer mv., der udgør langt størredele af omkostningerne, vil der være en tendens til, at elasticiteten er lav ogquasikonstant.Elforbruget ved vask vil også afhænge af, hvor effektiv eller ineffektiv va·skemaskinen er. I praksis er der en overgrænse for hvor effektiv maskinen kanvære. Det tilsiger at efterspørgselen ved meget høje priser snarere følger entraditionel efterspørgselskurve. Der er næppe nogen teoretisk overgrænse for,hvor ineffektiv maskinen kan være. Men selv om elektriciteten var gratis vilder i praksis være en overgrænse på, hvor ineffektiv maskinen er. Det tilsigerat man ved lave priser følger quasikurven.Sådanne ræsonnementer fører til, at Skatteministeriet normalt bruger quasiela·sticiteter ved mindre prisændringer.Der er en praktisk fordel ved at bruge quasielasticiteter. Elpriserne varierer.Da forbruget først reagerer med betydelig træghed overfor priserne, vil manved brug af traditionelle elasticiteter komme ud for, at forhøjelse af afgiftenmed x øre det ene år, og nedsættelse af afgiften med x øre senere, højst sand·synligt vil give en nettovirkning på forbruget, mens man burde forvente at deringen nettoeffekt var. Sådanne inkonsistenser undgås ved quasielasticiteter.Er quasielasticiteterne konstante, tilsiger det alt andet lige, at afgiftssatserneskal være uafhængige af prisen for at reducere forvridningsomkostningerne.Der er betydelige forskelle mellem de elasticiteter Skatteministeriet anvenderved beregning af afgiftsændringer, og dem der anvendes i EMMA.EMMA-elasticiteterne er vist i følgende tabel:

EMMA-elasticiteterne er estimeret ud fra tidsserieanalyser på danske data.Elasticiteterne er meget små.Man kan også estimere elasticiteter ved at sammenligne forbruget af el pr.indbygger i forskellige lande (og i USA’s stater) og samtidig se på pris- ogindkomstforskelle. Gøres det, bliver den samlede elasticitet på længere sigtikke ca. -0,2 som i EMMA, men omkring 3 gange så store.Skatteministeriet har estimeret elasticiteten ved at sammenligne forbrug pr.indbygger, indkomst pr indbygger og elpris i staterne i USA alene for 2006.Resultatet var, at priselasticiteten var ca. -0,6 (med 95 pct. sandsynlighed mel·lem -0,42 og -0,78), mens indkomstelasticiteten var 0,22 (mellem 0,06 og0,42). Den forholdsvis lave indkomstelasticitet tyder på, at det særligt er loka·lisering af energiintensive virksomheder, der bidrager til elasticiteten.For EU var resultatet -0,54, men med stor usikkerhed (mellem +0,18 og -1,26)Indkomstelasticiteten var 0,71 (mellem 0,41 og 1,03)Der er særligt for fremstillingserhvervene, at EMMA har lave elasticitetersammenlignet med dem Skatteministeriet bruger.Forskellen skyldes delvist, at Skatteministeriets elasticiteter, strengt taget, ale·ne vedrøre afgiftsændringer, mens EMMA ser på virkningerne af prisændrin·ger. Priserne uden afgift tenderer til, over tiden, at varierer i takt mellem for·

skellige lande. Stiger prisen på kul eller gas stiger elpriserne i de fleste landesamtidigt. Dermed vil den del af priseffekten der skyldes anden lokalisering afforbruget, ikke kunne estimeres særligt præcist, fordi brændselsprisændringerikke fører til en særlig stor omlokalisering af produktionen mellem landene.Ændres derimod en dansk afgift, vil der være en struktureffekt vha. aterhverv, der bruger forholdsvis meget el, på sigt vil få en mindre betydning.Derfor har Skatteministeriet en større effekt af afgiftsændringer, særligt forerhverv med mange energiintensive virksomheder.Forbruget af el i erhvervene er f.eks. fordelt således:1 mia. kWh i A: de meget energiintensive virksomheder med 4.000beskæftigede4 mia. kWh i B: de delvist energiintensive virksomheder med 46.000beskæftigede6 mia. kWh i C: dem der bruger mere el end gennemsnit, men ej erenergiintensive, med 250.000 beskæftigede9 mia. kWh i D: de andre med 1.300.000 beskæftigede.

Pålægges alt el til erhverv en afgift på ekstra 16 øre/kWh, vil provenuet udgø·re 3,2 mia. kr. Det vil svare til 40.000 pr. beskæftiget i A, 13.913 kr. pr. be·skæftiget for B, 3.840 kr. for B, og 1.108 kr. for C og i gennemsnit 2.000 foralle.Væltes alle 2.000 kr. ned i lavere løn mv., vil omkostningerne for gruppe Astige med 38.000 kr., 11.913 kr. for B, 1.840 kr. for C og for D vil omkostnin·gerne falde med 892 kr. pr. beskæftiget.Er omsætningen 1 mio. kr. pr. beskæftiget og udbudselasticiteten på langt sigtf.eks. 5 (1 pct. højere omkostninger giver 5 pct. lavere salg), vil beskæftigelseog energiforbrug i gruppe A falde med ca. 19 pct. etc.Resultatet er vist i tabellen:

Elforbruget falder således med ca. 1,7 pct., mens prisen steg 20 pct. Det sva·rer til en elasticitet på omkring -0,085 i alt. For gruppe A er bidraget til elasti·citeten via erhvervsstruktureffekten ca. -0,95, for gruppe B ca. -0,18, for C ca.-0,03, mens effekten for D er +0,01Struktureffekten afhænger ikke af den gennemsnitlige energiintensitet, men afspredningen i energiintensiteten. Var alle lige energiintensive var der ingenstruktureffekt.På meget langt sigt er effekten større. De energiintensive virksomheder er ofteogså forholdsvis kapitalintensive, men ikke særlig arbejdskraftintensive. Virk·somhederne kan sjældent fysisk flytte til udlandet, men der vil blive etableretfærre, og flere vil undlade at reinvestere, når energiomkostningerne er særligtstore i landet.Den langsigtede struktureffekt er derfor meget vanskelig at estimere når manbruger tidsserier. Den afgørende prisændring kan være sket for 10 eller 20 årsiden, alt efter kapitalapparatets levetid.Man kan få en ide om den store forskel i elforbruget ved at se på følgende fi·gur.

Udover at struktureffekten øger elasticiteten for erhverv, vil det også tælle, aten større del af erhvervenes udstyr, og særligt i procesindustrien, er udvikletog optimeret efter de individuelle forhold, mens husholdningerne i større om·fang køber masseproducerede varer, der ikke er optimeret særligt i forhold tildanske elpriser.Endelig vil det ofte for erhverv gælde at nogle af processerne kan forsynesbåde med elenergi og brændselsenergi, mens der oftest i husholdninger kun eret valg.I husholdninger bruges således el til opvarmning af vand i vaskemaskiner,mens erhverv ofte bruger brændsel og kan bruge el. Der er flere sådanne spe·cifikke substitutionsmuligheder særligt i fremstillingserhverv. Man kan fjernevand ved inddampning ved brug af brændsel, men også mekanisk ved brug afel. Ved inddampning kan man reducere brændselsforbruget i et flertrinsanlæg,og udnytte, at kogepunkt falder ved lavere tryk der er skabt ved brug af el.Disse effekter, hvor der bruges forskellig teknologi, ændres typisk alene overlængere tid.