Det Energipolitiske Udvalg 2009-10
EPU Alm.del Bilag 328
Offentligt
NOTAT
8.juni 2010J.nr. 2301/1199-0037
Undersøgelse af udviklingen i samproduktionen på værker overgået til markeds-vilkårSammenfatning
Med energiaftalen fra 29. marts 2004 blev det besluttet at omlægge støtten til decentrale kraft-varmeværker. I stedet for at den producerede el skulle afregnes til den såkaldte treledstarifskulle værkerne fremover afsætte strømmen på markedsvilkår og herudover have et fast årligtstøttebeløb uafhængigt af produktionen. Parterne bag aftalen blev samtidig enige om, at virk-ningerne af omlægningen skulle følges, og at man – såfremt samproduktionen faldt til under90% af niveauet i årene 2001-2003, og såfremt dette ikke skyldtes øget anvendelse af andenmiljøvenlig elproduktion – ville optage forhandlinger.Omlægningen skete gradvist med de største værker først fra 1. januar 2005, og i de følgendeår er antallet af værker, som er overgået fra treledstarif til afregningen på markedsvilkår, vok-set betragteligt. Ved indgangen til 2008 drejer det sig om 185 værker med mere end 400 an-læg og disse værker leverede i 2008 hvad der svarer til � af den decentrale elproduktion.Undersøgelsen af udviklingen i samproduktionen fra alle disse værker har følgelig måtte an-tage en lidt anden karakter, end da analysen af de første 30-40 anlæg blev gennemført. Neden-for sammenfattes de væsentligste konklusioner fra analyserne og i de følgende afsnit i notatetbeskrives såvel baggrund, analysegrundlag og resultater lidt mere i dybden.Resultater af analyser af værker overgået til markedsvilkårBetragtes den samlede bestand af kraftværker som er overgået til markedsvilkår ses en udvik-ling, hvor elproduktionen er faldet, mens varmeleveringen fra kraftvarmeværkerne er steget.Baggrunden herfor er en udvikling, hvor naturgasfyrede værker har produceret mindre og af-faldsfyrede værker mere kraftvarme. Det forhold, at affaldsfyrede værker kun producerer om-kring halv så meget el per produceret enhed varme som naturgasfydere værker, muliggør dis-se modsatrettede tendenser i den samlede udvikling i el- og kraftvarmeproduktionen.Gruppen af værker som pr. 1. jan 2008 var overgået til markedsvilkår og som også var i driftfør energiaftalens vedtagelse omfatter 171 værker. Hovedparten af disse værker, nemlig 114,er det man normalt opfatter som ”decentrale kraftvarmeværker”, dvs. kraftvarmeværker somleverer deres varmeproduktion til fjernvarmenet uden for de centrale kraftvarmeområder, mender er også 11 værker, primært affaldskraftvarmeværker, som leverer deres varmeproduktiontil de centrale kraftvarmeområder samt 46 værker der ikke leverer fjernvarme til offentligenet. Sidstnævnte tæller primært kraftvarmeanlæg på gartnerier.Side 1
For den førstnævnte gruppe af ”normale” decentrale kraftvarmeværker er udviklingen analy-seret på to måder. Dels analyseres udviklingen, når man alene ser de enkelte værker, som erovergået til markedsvilkår, dels laves en analyse, som omfatter alle de værker, som bidragertil fjernvarmeproduktionen til fjernvarmenet, hvor et eller flere værker er overgået til mar-kedsvilkår. På denne måde kommer det til at indgå i analysen, at selskaber som driver flereværker tilknyttet det samme fjernvarmenet, kan vælge at kompensere for nedsat produktion pået kraftvarmeanlæg med at øge produktionen på kedler på andre værker. Et forhold som ikkeafspejles i den første analyse.Resultatet af den første analyse – værksanalysen – er at samproduktionsgraden i 2008 er fal-det til 92 % af niveau i perioden fra 2001-2003. Resultatet af den anden analyse – FV-net-analysen – er, at samproduktionsgraden i 2008 er faldet til 86 % af niveau i perioden fra 2001-2003. Noget tyder dog på, at andre forhold end overgangen fra treledstarif til markedsvikårspiller en rolle for den faldende samproduktionsgrad, idet en analyse af de fjernvarmenet,hvor værkerne IKKE er overgået til markedsvilkår viser, at samproduktionsgraden i dissefjernvarmeområder er faldet tilsvarende.Analysen af samproduktionen på de decentrale værker som leverer deres varmeproduktion tilcentrale kraftvarmeområder viser, at samproduktionsgraden på disse værker er steget medomkring 10 %. Analysen af samproduktionen på de decentrale værker som ikke leverer deresvarmeproduktion til offentlige net viser, at samproduktionsgraden på disse værker er faldetmed ca. 8 %,Udviklingen i kraftvarmeproduktion, separat elproduktion og vindkraftproduktionSamtidig med den faldende kraftvarmeproduktion på de decentrale kraftvarmeværker er dersket en øget produktion fra vindkraft, således at den samlede produktion fra kraftvarme ogvind i dag ligger på samme niveau som i 2002. Sættes udviklingen i forhold til den samledeindenlandske elforsyning (elforbrug + nettab) er der sket et lille fald i den andel som dækkesaf kraftvarme og vindkraft.Endelig kan man betragte udviklingen i elproduktionen fordelt på forskellige brændsler. Gørman det, ser man, at der siden 2001-2003 er sket en væsentlig forøgelse af den del af elpro-duktionen, der sker på vindkraft og biomasse er væsentlig forøget på bekostning af naturgas-andelen. Andelen af elproduktionen, der er produceret på kul og olie er derimod stort setuændret.Samlet konklusionSamproduktionen på de ”traditionelle” decentrale kraftvarmeværker, som er overgået til mar-kedsvilkår, er faldet 8 %, når man kun ser på produktionen på de pågældende værker. Nårman betragter densamledeproduktion påbådede pågældende kraftvarmeværker, som erovergået til markedsvilkårogøvrige værker – typisk rene varmeværker – som leverer til desamme fjernvarmenet, er samproduktionen faldet med 14 %. Men samme udvikling har manset på de værker, som er blevet på treledstarif, og ”decentrale, som leverer til centrale kraft-varmeområder” har til gengæld forøget deres samproduktion. Produktionen fra kraftvarme ogvindkraft under et, er stort set uændret over perioden.
Side 2
Baggrund
I den Energipolitiske aftale af 29. marts 2004 indgår følgende aftalepunkt:”Der sigtes mod, at omlægningen af støtten (til decentral kraftvarme) kan have virkning fra 1.januar 2005. Parterne vil løbende følge virkningerne af omlægningen af støtten til decentralkraftvarme, herunder udviklingen i samproduktion af el og varme. Falder samproduktionen tilunder 90 % af de gennemsnitlige niveau i 2001-3 optager parterne forhandlinger, såfremt denfaldende samproduktion ikke alene skyldes øget anvendelse af anden miljøvenlig elproduk-tion”.På denne baggrund blev udviklingen i samproduktionen efter omlægningen af støtten under-søgt i 2007 og 2008, - undersøgelser, der omfattede samproduktionen i hhv. 2005 og 2006 påde forholdsvis få værker som i disse år var overgået fra den produktionsafhængige treledstariftil afregning af produktionen på markedsvilkår samt et produktionsuafhængigt støtteelement.Disse to undersøgelser viste kun et beskedent fald i samproduktionen og gav således ikke an-ledning til drøftelser i forligskredsen.I de følgende år er antallet er værker, som er overgået fra treledstarif til afregningen af pro-duktionen på markedsvilkår vokset betragteligt, og ved indgangen til 2008 drejer det sig om185 værker med mere end 400 anlæg. Udover de ændrede afregningsvilkår, er der endvideresket flere andre ændringer i produktionsvilkårene for de decentrale kraftvarmeproducenter,bl.a. er der sket forskydninger i udbud og priser for flere af de brændsler som bruges på disseværker, fx affald, naturgas og biomasse. Analysen af udviklingen i samproduktionen fra alledisse værker må selvfølgelig antage en lidt anden karakter, end da analysen af de første 30-40anlæg blev gennemført.Antallet af værker overgået til markedsvilkår
Energinet.dk har givet oplysninger om de værker, som er overgået til markedsvilkår, samt da-toen for deres overgang. Heraf kan uddrages, hvor mange værker der producerede på mar-kedsvilkår hele året i hhv. 2005, 2006, 2007 og 2008.værker påmarkedsvilkår(hele året)5286140183År2005200620072008
- heraf i- heraf idrift i 2001 drift i 200251528384135136169171
Tabel 1: Udviklingen i antallet af decentrale værker på markedsvilkår.
I undersøgelsen er der fokuseret på de værker, som har produceret på markedsvilkår hele2008, da datagrundlaget er den såkaldte Energiproducenttælling, som alene indeholder årsda-ta. Tabellen viser, at der i 2008 var 183 værker som producerede på markedsvilkår hele året.Heraf var de 169 etableret før 2001 og de 171 før 2002. De sidste tolv er etableret i den mel-lemliggende periode og er primært nye regulerkraftværker, men også et par biogasanlæg og etenkelt fjernvarmeværk. Disse anlæg indgår ikke i den følgende analyse.
Side 3
Udvikling i samlet produktion fra værker overgået til markedsvilkår
Indledningsvis kan man se på udviklingen i den samlede el- og varmelevering fra 2001-2003til 2008 på de værker som per 1. januar 2008 var overgået til markedsvilkår.KraftvarmeanlægKedelanlægSamproduktionsgradkraftvarmelevering procentvisdelt med samletændringvarmeleveringift. 2001-0384,5%88,8%5,1%87,0%2,9%81,8%-3,2%82,4%-2,5%gnms. 2001-032005200620072008Ændring [TJ]
El til net varme til netvarme til net2386936337664322442401955054209173896858271815536955821018693387488269-517624111626
Tabel 2: Udviklingen i kraftvarmeproduktion og separat produktion fra værker på markedsvilkår.
Som det fremgår af tabel 2, er der to modsatrettede tendenser i udviklingen på de værker somved indgangen til 2008 var overgået til markedsvilkår. På den ene side er leveringen af el tilnettet faldet kraftigt (fald på 21,7%), på den anden side er leveringen af varme fra kraftvarme-anlæg steget (stigning på 6,6%).Elproduktionen på værkerne der er overgået til markedsvilkår i 2008 udgjorde, såvel i 2001som i 2008, hvad der svarer til cirka � af den samlede decentrale elproduktion (produktion påanlæg som i Energistatistik 2008 benævnes ”decentrale kraftvarmeanlæg” og ”sekundæreproducenters kraftvarmeanlæg”)Varmeproduktionen på kedelanlæg er steget forholdsmæssigt mere end kraftvarmeproduktio-nen og samproduktionsgraden, dvs. hvor stor en andel af fjernvarmeleveringen der er produ-ceret på kraftvarmeanlæg, er således faldet en smule (fra 84,5% til 82,4%, et fald på 2,5%).I det følgende analyseres udviklingen mere grundigt. Dels for at afdække, hvad der ligger bagden kraftige forskydning i retning af kraftvarmeproduktion med et mindre forhold mellemelproduktion og varmeproduktion. Dels for at undersøge udviklingen når man ikke alene serde enkelte værker, men betragter produktionen fra alle de værker som bidrager til fjernvarme-produktionen til at net, hvor et eller flere værker er overgået til markedsvilkår.Beskrivelse af værker på markedsvilkår i 2008
Gruppen af værker som pr. 1. jan 2008 var overgået til markedsvilkår, og som også var i driftfør energiaftalen omfatter som nævnt 171 værker. Hovedparten af disse værker er det mannormalt opfatter som ”decentrale kraftvarmeværker”, dvs. kraftvarmeværker som leverer de-res varmeproduktion til fjernvarmenet uden for de centrale kraftvarmeområder, men der erogså værker, primært affaldskraftvarmeværker, som leverer deres varmeproduktion til de cen-trale kraftvarmeområder samt en række værker der ikke leverer fjernvarme til offentlige net.Sidstnævnte tæller primært kraftvarmeanlæg på gartnerier. Fordelingen blandt de tre typerfremgår af tabel 3 nedenfor.Side 4
Værkets tilknytning til fjernvarmenetFjernvarmenet, central kraftvarmeområderFjernvarmenet, decentrale kraftvarmeområderUden fjernvarmenetI alt
Antal værker1111446171
Antal anlæg(både kraftvarme og kedler)2738174482
Tabel 3: Værker på markedsvilkår i 2008, tilknytning til fjernvarmenet
Udvikling i samproduktion på værker, der leverer til decentrale kraftvarmeområder
I det følgende betragtes gruppen af ”traditionelle decentrale kraftvarmeværker”, dvs. kraft-varmeværker som leverer deres varmeproduktion til fjernvarmenet uden for de centrale kraft-varmeområder.Først analyseres udviklingen, når man alene ser de enkelte værker, som er overgået til mar-kedsvilkår. Derefter laves en analyse, som omfatter alle de værker som bidrager til fjernvar-meproduktionen til et net, hvor et eller flere værker er overgået til markedsvilkår. På dennemåde kommer det til at indgå i analysen, at selskaber som driver flere værker tilknyttet detsamme fjernvarmenet, kan vælge at kompensere for nedsat produktion på et kraftvarmeanlægmed at øge produktionen på kedler på andre værker. Et forhold, som ikke afspejles i den før-ste analyse.Analyse på værksniveau:KraftvarmeanlægKedelanlægSamproduktionsgradKraftvarmeleveringdelt med samletvarmelevering88,1%81,2%-7,8%RelativændringEl til netgnms. 2001-032008Ændring [TJ]1749013331-4159
Varme til net2633223999-2333
Varme til net356855431975
Tabel 4: Udvikling i samproduktion på værker på markedsvilkår som leverer til decentrale kraftvarmeområderBrændsels-forbrug [TJ]
KraftvarmeanlægNaturgasAndrefossileAffaldBiomasse,biogas mm.
KedelanlægI alt NaturgasAndrefossileAffaldBiomasse,biogas mm.I alt
gnms. 2001-032008
3690124623
1333 12840992 17330-3414490
26272281-346
5370045226-8474
72226741952
232128
36551927
16214381276
477061671397
Ændring [TJ] -12278
-104 -1728
Tabel 5: Udvikling i brændselsforbruget på værker som leverer til decentrale kraftvarmeområder
Resultatet af den simple analyse, hvor man alene betragter de værker, som er overgået tilmarkedsvilkår, er sammenfattet i tabel 4 og 5.
Side 5
Analyse på fjernvarmenet-niveau:KraftvarmeanlægKedelanlægSamproduktionsgradKraftvarmeleveringdelt med samletvarmelevering80,8%80,2%75,3%69,4%69,8%-0,8%-6,9%-14,1%-13,7%Relativændring
El til netgnms. 2001-032005200620072008Ændring [TJ]2092318461174221447815118-5805
Varme til net3151431491289192649927674-3840
Varme til net74657768948511658119744509
Tabel 6: Udvikling i samproduktion i fjernvarmenet med værker på markedsvilkårBrændsels-forbrug [TJ]
KraftvarmeanlægNaturgasAndrefossileAffaldBiomasse,biogas mm.
KedelanlægI alt NaturgasAndrefossileAffaldBiomasse,biogas mm.I alt
gnms. 2001-032008
4430927979
1871 158591622 20453-2494594
27352333
6477452387
255055983048
969694
56433126
1281 104444333 1375130523307
Ændring [TJ] -16330
-402 -12387
-275 -2517
Tabel 7: Udvikling i brændselsforbruget i fjernvarmenet med værker på markedsvilkår
Resultatet af den udvidede analyse, hvor man betragter alle de værker, som leverer til fjern-varmenet med værker, der er overgået til markedsvilkår, er sammenfattet i tabel 6 og 7.Da analysen af de ”traditionelle” decentrale kraftvarmeværker på fjernvarmenet-niveau, bedstsvarer til den analyse, som tidligere er foretaget for årene 2005 og 2006, er det her valgt at vi-se resultaterne for alle årene fra 2005 til 2008. Man skal dog være opmærksom på, at den be-tragtede population af fjenvarmenet, der analyseres i alle årene er fastlagt på grundlag af vær-ker overgået til markedsvilkår i pr. 1.januar 2008. Ændres analyses grundlag til alene at om-fatte værker overgået til markedsvilkår pr. 1. januar 2007 ændrer dog kun marginalt på resul-taterne. Dette skyldes, som det også fremgår at tabel 1, at den store vækst i antal værker påmarkedsvilkår skete fra 2006 til 2007, og i mindre grad fra 2007 til 2008, hvor det kun varforholdsvis få og små nye værker der kom til.Følgende kan fremdrages om udviklingen på de ”traditionelle decentrale kraftvarmeværker”:Der er sket et stort fald i levering af el fra kraftvarmeanlæg (knapt 24%), men et mindrefald i varmeleveringen fra kraftvarmeanlæggene og en næsten tilsvarende stigning ivarmeleveringen fra kedelanlæg.Det store fald i elleveringen fra kraftvarmeanlæg afspejler en udvikling, hvor der er sket etkraftigt fald (12 PJ svarende til 33 %) i forbruget af naturgas til kraftvarme, men en stig-ning i anvendelsen af affald.Den forøgede varmeproduktion på kedler er sket med mindre anvendelse af affald og medøget anvendelse af naturgas og biomasse.Betragtes de værker, som er overgået til markedsvilkår, er samproduktionsgraden faldetknapt 8 procent. Samproduktionsgraden i de fjernvarmenet, hvor disse værker er tilsluttet,Side 6
er tilsvarende faldet med knapt 14 procent. Samproduktionsgraden er altså IKKE faldet tilunder 90 %, når man betragter analysen på værkniveau, men det ER tilfældet, når man be-tragter analysen på fjernvarmenet-niveau.Med de kraftige forskydninger, der er sket i brændselsanvendelse mm. er det dog vanske-ligt at sige, hvilken rolle overgangen til markedsvilkår har spillet i forhold til andre æn-dringer i rammevilkår. Det viser det sig nemlig også, at samproduktionsgraden er faldetligeså meget i de fjernvarmeområder, hvor værkerne IKKE er overgået til markedsvilkår,som i de fjernvarmeområder hvor værkerne ER overgået til markedsvilkår (se bilag 1).
Udvikling i samproduktion på værker der leverer til centrale kraftvarmeområder
I det følgende betragtes gruppen af kraftvarmeværker som i modsætning til de ”traditionelledecentrale kraftvarmeværker”, leverer deres varmeproduktion til de centrale kraftvarmeområ-der. Der er ikke tale om de normale centrale kraftvarmeværker, som typisk er udtagsværkersom fyrer med kul, naturgas og – de senere år – til dels biomasse, men derimod om affalds-værker og industrielle kraftvarmeværker som er placeret i nærheden af de store byers centralekraftvarmenet.Analyse på værksniveau:KraftvarmeanlægKedelanlægSamproduktionsgradKraftvarmeleveringdelt med samletvarmelevering76,3%83,6%9,6%RelativændringEl til netgnms. 2001-032008Ændring [TJ]31013684583
Varme til net9883134243541
Varme til net30722628-444
Tabel 8: Udvikling i samproduktion på værker på markedsvilkår som leverer til centrale kraftvarmeområderBrændsels-forbrug [TJ]
KraftvarmeanlægNaturgasAndrefossileAffaldBiomasse,biogas mm.
KedelanlægI alt NaturgasAndrefossileAffaldBiomasse,biogas mm.I alt
gnms. 2001-032008Ændring [TJ]
3769-367
5556 116623512 16851-20445189
1491112963
17743214843741
81210129
15261204-322
20121590-422
0299299
36193303-316
Tabel 9: Udvikling i brændselsforbruget på værker som leverer til centrale kraftvarmeområder
Følgende kan fremdrages om udviklingen på de ”decentrale kraftvarmeværker” i de centralekraftvarmeområder:Leveringen af såvel el som varme fra kraftvarmeværkerne er forøget og den separate var-meproduktion er faldet og samproduktionsgraden er således steget med knapt 10 procent.Der er sket er væsentlig forøgelse af forbruget af affald og biomasse på bekostning af for-bruget af naturgas og andre fossile brændsler.En analyse er også lavet for de fjernvarmenet, som disse værker leverer til, men denne vistesig ikke at være relevant. De pågældende værker dækker kun omkring 10 % af den samledekraftvarmeproduktion i disse områder, og udviklingen ”overdøves” af de øvrige værker.
Side 7
Udvikling i samproduktion på værker, der ikke leverer varme til offentlige net
Den sidste gruppe af værker, der er analyseret, omfatter kraftvarmeværker, som leverer el tildet offentlige elnet, men som ikke leverer varme til offentlige net. Der er typisk tale om kraft-varmeanlæg i erhvervsvirksomheder, fx gartnerier eller industrivirksomheder, eller kraftvar-meanlæg på såkaldte blokvarmecentraler, det vil sige anlæg om leverer varme til en samletboligbebyggelse, et hospital, en kaserne eller lignende.Analyse kun på værksniveau:KraftvarmeanlægKedelanlægSamproduktionsgradKraftvarmelevering deltmed samlet varmepro-duktion98,2%89,9%-8,4%RelativændringEl til netgnms. 2001-032008Ændring [TJ]32781678-1600
Varmeproduktion71754534-2641
Varmeproduktion131508377
Tabel 10: Udvikling i samproduktion på værker på markedsvilkår som ikke leverer til offentlige fjernvarmenet
Brændsels-forbrug [TJ]
KraftvarmeanlægNaturgasAndrefossile AffaldBiomasse,biogas mm.
KedelanlægI alt NaturgasAndrefossileAffaldBiomasse,biogas mm.I alt
gnms. 2001-032008Ændring [TJ]
127555987-6768
3320-332
000
2712191192
131147206-5908
152504352
33128
000
000
155535380
Tabel 11: Udvikling i brændselsforbruget på kraftvarmeværker som ikke leverer til offentlige fjernvarmenet
Følgende kan fremdrages om udviklingen på kraftvarmeværkerne, som ikke leverer til offent-lige fjernvarmenet:Der er sket næsten en halvering i leveringen af el fra kraftvarmeanlæggene (49%), men etmindre fald i varmeleveringen fra kraftvarmeanlæggene (37%)Det store fald i elleveringen fra kraftvarmeanlæg afspejler en udvikling, hvor der er sket etkraftigt fald (- 6,8 PJ svarende til 53%) i forbruget af naturgas til kraftvarme, men en stig-ning i anvendelsen af biomasse (+1,2 PJ).Samproduktionsgraden er på baggrund af de data som Energistyrelsen råder over faldetgodt 8 procent. Faldet er dog sandsynligvis større, da Energistyrelsen ikke i alle tilfælderåder over data for varmeproduktionen på kedelanlæg, da disse ikke er omfattet af pligtentil indberetning til energiproducenttællingen.Udviklingen i kraftvarmeproduktion, separat elproduktion og vindkraftproduktion
I energiaftalen fra marts 2004 nævnes, at udviklingen i samproduktionen skal ses i sammen-hæng med udviklingen i”anden miljøvenlig elproduktion”.Til brug for en vurdering af sam-menhængen, er udviklingen i den samlede el- og kraftvarmeproduktion beskrevet med ud-gangspunkt i data fra Energistatistik 2008.
Side 8
Som nævnt i indledningen udgjorde elproduktionen på værkerne der er overgået til markeds-vilkår i 2008 både i 2001 og i 2008, hvad der svarer til cirka � af den samlede decentraleelproduktion. Ikke overraskende genfindes udvikling med mindre decentral kraftvarmepro-duktion derfor også i de samlede landstal.180160140120100806040200'00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08Separat produktion,centraleVindkraftkraftvarmeproduktion,sekundærekraftvarmeproduktion,decentralekraftvarmeproduktion,centraleindenlandsk forsyning
Figur 1: Elproduktion (netto) opdelt på typer samt indenlandske forsyning.
Som det fremgår at figur 1, er der dog samtidig med den faldende kraftvarmeproduktion på dedecentrale kraftvarmeværker sket en øget produktion fra vindkraft, således at den samledeproduktion fra kraftvarme og vind i dag ligger på samme niveau som i 2002.
100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%'00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08kraftvarmeproduktionseparat produktion ellerimportvindkraftproduktion
Figur 2: Indenlandsk elforsyning, fordeling på kraftvarme, vindkraft og separat produktion/import,simpel årsbetragtning
Side 9
Sættes udviklingen i forhold til den samlede indenlandske elforsyning (elforbrug + nettab) erder sket et lille fald i den andel som dækkes af kraftvarme og vindkraft.180160140120100806040200'00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08Vindkraft, vandkraftmm.indenlandskforsyning +egetforbrugAffald ikkebionedbrydeligtNaturgasBiomasse og -gasKul, olie og orimulsion
Figur 3: Elproduktion, brutto, fordelt på brændsler og sammenholdt med indenlandsk forsyning plus egetforbrug.
Endelig kan man betragte udviklingen i elproduktionen fordelt på forskellige brændsler. Gørman det, ser man at der siden 2001-2003 er sket en væsentlig forøgelse af den del af elproduk-tionen, der sker på vindkraft, og biomasse er væsentligt forøget på bekostning af naturgasan-delen. Andelen af elproduktionen, der er produceret på kul og olie, er derimod stort setuændret.
Side 10
Bilag 1
Udvikling i samproduktion på decentrale ikke-markedsværker
Det er nærliggende, at ændringer i samproduktionen kan skyldes andre forhold end, hvorvidtværker et overgået til afregning på markedsvilkår eller ej. Nedenfor er der derfor lavet enanalyse af gruppen af ”traditionelle decentrale kraftvarmeværker”, dvs. kraftvarmeværker somleverer deres varmeproduktion til fjernvarmenet uden for de centrale kraftvarmeområder, somIKKE er overgået til afregning på markedsvilkår.Der er alene lavet en analyse ”på netniveau”, dvs. at analysen omfatter de værker som bidra-ger til fjernvarmeproduktionen i net, hvor ingen værker er overgået til markedsvilkår.KraftvarmeanlægKedelanlægSamproduktionsgradKraftvarmeleveringdelt med samletvarmelevering77,4%66,8%86%-13,7%RelativændringEl til netgnms. 2001-032008Ændring [TJ]46983978-720
Varme til net71325961-1171
Varme til net20792964885
Tabel B1: Udvikling i samproduktion i fjernvarmenet med værker på treledstarif.
Brændsels-forbrug [TJ]
KraftvarmeanlægNaturgasAndrefossile AffaldBiomasse,biogas mm.
KedelanlægI alt NaturgasAndrefossileAffaldBiomasse,biogas mm.I alt
gnms. 2001-032008Ændring [TJ]
107738198-2575
613549-64
000
3759382869
1514512575-2570
5431344801
447218-229
000
14521714262
24423276834
Tabel B2: Udvikling i brændselsforbruget i fjernvarmenet med værker på treledstarif.
Som det fremgår af tabel B2, tæller værkerne, hvor ejerne har foretrukket at blive på treledsta-rif, primært mindre kraftvarmeværker på naturgas og i en vis udstrækning biogas/biomasse.Af tabel B1 fremgår endvidere, at samproduktionen indenfor disse net faldet i perioden fra2001-03 til 2008. Faktisk viser det sig, at samproduktionsgraden er faldet ligeså meget i defjernvarmeområder, hvor værkerne IKKE er overgået til markedsvilkår, som i de fjernvarme-områder hvor værkerne ER overgået til markedsvilkår. Dette stemmer også med analyser la-vet i rapporten ”Bedre integration af vind” fra 2009, hvor man ikke har fundet markant æn-drede produktionsmønstre ved overgang fra treledstarif til markedsvilkår (delrapport 1 side13-18).
Side 11
