Det Energipolitiske Udvalg 2009-10
EPU Alm.del Bilag 325
Offentligt
National handlingsplanFor vedvarende energi i DanmarkJuni 2010
DA
1
DA
INDHOLDSFORTEGNELSE1.2.3.3.1.3.2.4.4.1.4.2.4.2.1.4.2.2.4.2.3.4.2.4.4.2.5.4.2.6.4.2.7.4.2.8.4.2.9.Resumé af den nationale politik for vedvarende energi.............................................. 4Det forventede endelige energiforbrug i 2010-2020................................................... 7Mål for vedvarende energi og det vejledende forløb ................................................ 16Nationale overordnede mål ..................................................................................... 16Sektormål og det vejledende forløb ......................................................................... 16Foranstaltninger med henblik på at nå målene ......................................................... 25Oversigt over alle politikker og foranstaltninger, der tager sigte på at fremmeanvendelsen af energi fra vedvarende energikilder .................................................. 25Specifikke foranstaltninger, der tager sigte på at opfylde kravene i artikel 13, 14, 16og 17-21 i direktiv 2009/28/EF ............................................................................... 29Administrative procedurer og fysisk planlægning (artikel 13, stk. 1, i direktiv2009/28/EF)........................................................................................................... 29Tekniske specifikationer (Artikel 13, stk. 2, i direktiv 2009/28/EF).................... 41Bygninger (Artikel 13, stk. 3-6, i direktiv 2009/28/EF)........................................ 42Bestemmelser om oplysning (Artikel 14, stk. 1, 2 og 4-6, i direktiv 2009/28/EF)48Certificering af installatører (Artikel 14, stk. 3, i direktiv 2009/28/EF)............. 52Udvikling af infrastruktur til elektricitet (Artikel 16, stk. 1, og stk. 3-6, i direktiv2009/28/EF)........................................................................................................... 55Drift af elnettet (Artikel 16, stk. 2, 7 og 8, i direktiv 2009/28/EF)....................... 60Integrering af biogas i naturgasnettet (Artikel 16, stk. 7, 9 og 10, i direktiv2009/28/EF)........................................................................................................... 64Udvikling af infrastruktur til fjernvarme og fjernkøling (Artikel 16, stk. 11, idirektiv 2009/28/EF)............................................................................................. 65
4.2.10. Biobrændstoffer og flydende biobrændsler – bæredygtighedskriterier ogkontrol med overholdelse af reglerne (artikel 17-21 i direktiv 2009/28/EF)....... 684.3.Støtteordninger, som medlemsstaten eller en gruppe af medlemsstater anvender medhenblik på at fremme anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder tilproduktion af elektricitet ......................................................................................... 72Støtteordninger, som medlemsstaten eller en gruppe af medlemsstater anvender medhenblik på at fremme anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder tilopvarmning og køling ............................................................................................. 81Støtteordninger, som medlemsstaten eller en gruppe af medlemsstater anvender medhenblik på at fremme anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder til transport82Særlige foranstaltninger til fremme af anvendelsen af energi fra biomasse .............. 87Biomasseforsyninger: indenlandske og importerede........................................... 87
4.4.
4.5.4.6.4.6.1
DA
2
DA
4.6.24.7.4.7.1.4.7.2.4.7.3.4.7.4.5.5.1.
Foranstaltninger til tilvejebringelse af biomasse under hensyn til andrebiomassebrugere (de landbrugs- og skovbrugsbaserede sektorer)..................... 95Planlagt anvendelse af statistiske overførsler mellem medlemsstaterne og planlagtdeltagelse i fælles projekter med andre medlemsstater og tredjelande ...................... 99Proceduremæssige aspekter................................................................................. 99Forventet overskudsproduktion (sammenlignet med det vejledende forløb) afenergi fra vedvarende energikilder, der kan overføres til andre medlemsstater100Skønnet potentiale for fælles projekter.............................................................. 100Forventet efterspørgsel efter energi fra vedvarende energikilder, der måopfyldes på anden måde end ved indenlandsk produktion............................... 100Vurderinger .......................................................................................................... 102Det samlede forventede bidrag fra hver enkelt energiteknologi til opfyldelsen af debindende mål for 2020 og det vejledende forløb for andelen af energi fra vedvarendeenergikilder til elektricitet, opvarmning og køling og transport.............................. 102Det samlede forventede bidrag fra energieffektivitets- ogenergibesparelsesforanstaltninger til opfyldelsen af de bindende mål for 2020 og detvejledende forløb for andelen af energi fra vedvarende energikilder til elektricitet,opvarmning og køling og transport........................................................................ 113Vurdering af virkningerne (fakultativt spørgsmål) ................................................. 113Udarbejdelse af de nationale handlingsplaner for vedvarende energi og opfølgning afgennemførelsen ..................................................................................................... 113
5.2.
5.3.5.4.
DA
3
DA
1.
RESUMÉ AF DEN NATIONALE POLITIK FOR VEDVARENDE ENERGIDanmark har siden 1970’erne ført en aktiv energipolitik med høj prioritering af ener-gibesparelser og vedvarende energi. Der er behov for en fortsat aktiv indsats på disseområder for at håndtere en række af de udfordringer, samfundet står overfor i dag.Det gælder både med hensyn til klima- og miljømæssige problemstillinger, økonomi-ske forhold samt sikring af en høj forsyningssikkerhed.Det er den danske regerings politik, at Danmark skal være et grønt bæredygtigt sam-fund og i 2020 være blandt de tre mest energieffektive lande i OECD. Danmark skalsamtidig være blandt de tre lande i verden, der løfter sin vedvarende energiandelmest frem mod 2020. Danmark har i VE-direktivet allerede forpligtet sig til et ambi-tiøst mål om 30 pct. vedvarende energi i 2020, hvilket regeringen som udgangspunktforventer at opfylde gennem nationale initiativer. I denne handlingsplan for vedva-rende energi beskrives foranstaltninger, der skal sikre energibesparelser og udbyg-ning med vedvarende energi frem mod 2020.Foranstaltninger - herunder støtteordninger - til fremme af vedvarende energi indenfor EU er nationale, og Danmark har som andre EU-lande opbygget sit eget nationalestøttesystem. Det er imidlertid den danske regerings opfattelse, at man i EU-regis -under gyldig hensyn til ovennævnte princip - bør arbejde for at undgå uhensigtsmæs-sig støttekonkurrence mellem medlemslandene.Regeringens langsigtede energipolitiske vision er, at Danmark skal være uafhængigaf fossile brændsler. Der er nedsat en klimakommission, der i efteråret 2010 skalkomme med forslag til, hvordan denne målsætning kan opfyldes. Det er forventnin-gen, at kommissionen vil pege på, at der både skal gennemføres væsentlige energibe-sparelser og en markant udbygning af den vedvarende energiforsyning. Regeringenvil inden udgangen af indeværende valgperiode og bl.a. med udgangspunkt i Klima-kommissionens rapport komme med et oplæg til, hvornår og hvordan visionen omuafhængighed af fossile brændsler kan realiseres.Den danske energipolitik er bl.a. baseret på den energipolitiske aftale af 21. februar2008, der er indgået mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti),Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstreog Ny Alliance/Liberal Alliance. Ifølge aftalen skal bruttoenergiforbruget falde med2 pct. i forhold til 2006 frem til 2011 og 4 pct. frem til 2020, og vedvarende energiskal dække 20 procent af Danmarks bruttoenergiforbrug i 2011. Aftalen indeholderen række konkrete initiativer, der skal sikre, at målene nås. Ifølge den energipolitiskeaftale skal parterne bag aftalen inden udgangen af 2010 drøfte konkrete supplerendeinitiativer for perioden efter 2011.
DA
4
DA
Det er den danske regerings plan efter fremlæggelsen af Klimakommissionens rap-port at fremlægge et regeringsudspil, der kan danne grundlag for drøftelser om en nyenergipolitisk aftale om yderligere initiativer til fremme af vedvarende energi ogenergibesparelser udover dem, der beskrives i handlingsplanen. Dette vil kunne be-skrives nærmere i de senere fremdriftsrapporter til Kommissionen.Det danske energisystem, der i 1970’erne næsten udelukkende var baseret på forbrugaf importeret olie og kul, er i dag karakteriseret ved en stor spredning på energikil-der, ligesom Danmark er blevet nettoeksportør af energi. Der er sket en løbende ud-bygning med vedvarende energi – særligt vindkraft, bionedbrydeligt affald, biogasog halm. De foranstaltninger, der har fremmet denne udvikling, er bl.a. pristillæg,politiske aftaler om etablering af havmølleparker, afgiftsfritagelse, en biomasseaftalesamt støtte til informationskampagner og forskning. Flere af disse foranstaltninger erblevet udbygget med den energipolitiske aftale fra februar 2008.Siden 1980’erne er der sket en decentralisering af den danske energiproduktion, så-ledes at produktionen af el og varme finder sted mange steder i landet, hvor det tidli-gere var elproduktion på nogle få centrale værker placeret i de store byer, der domi-nerede. Der er i dag en stor udbredelse af kraftvarme og fjernvarme baseret på over-skudsvarme i Danmark. Det har bidraget væsentligt til, at Danmark i dag er et af demest energieffektive lande i verden. Det er lykkedes at holde energiforbruget stort setkonstant, mens der har været en økonomisk vækst på omkring 80 pct. siden 1980.Regeringen fremlagde i februar 2010 en redegørelse for den danske forsyningssik-kerhed, der peger på nogle af de udfordringer, det danske energisystem står overfor.Danmark vil om få år blive nettoimportør af fossile brændsler. En aktiv indsats for atsikre en effektiv og klimavenlig energiforsyning er både nødvendig for at fastholdeen høj forsyningssikkerhed, en robust økonomi og af hensyn til de klimapolitiskemålsætninger. Redegørelsen peger også på, at den videre udbygning med vedvarendeenergi i sig selv kan blive en udfordring for forsyningssikkerheden på længere sigt.For en pålidelig indpasning af mere vedvarende energi er der behov for tilpasningeraf elnettet og en højere grad af balance mellem elforbrug og -produktion.Som opfølgning på aftalen ”Bedre integration af vind” fra oktober 2009 er der plan-lagt og iværksat en række initiativer vedrørende udrulning af det intelligente elfor-brug. Der er desuden fastlagt nye retningslinjer for udbygning og kabellægning afeltransmissionsnettet i Kabelhandlingsplanen fra 2008, ligesom forbindelser til ud-landet udbygges.Regeringen har fremlagt flere strategier for, hvordan forskellige sektorer kan bidragetil håndteringen af de klima- og energimæssige udfordringer, herunder landbrug,transport og byggeri.
DA
5
DA
Regeringens plan ”Grøn Vækst” indeholder en række tiltag, som skal realisere rege-ringens vision om et samfund, hvor der satses på grøn adfærd og grøn teknologi forat løse miljø-, klima- og naturudfordringerne, og samtidig skabe en grøn vækstøko-nomi. Planen skal bl.a. udbygge landbrugets rolle som leverandør af grøn energi somenergiafgrøder og biogas. Der er oprettet et Grønt Udviklings- og Demonstrations-program i forbindelse med aftalen, der skal skabe mere sammenhæng mellem forsk-ning, udvikling og demonstration af viden på fødevare-, jordbrugs-, fiskeri- og akva-kulturområdet. Aftalen ”Grøn Vækst 2.0” fra april 2010 indeholder yderligere initia-tiver, der skal styrke brugen af biomasse fra landbruget.Regeringens udspil om ”Grøn Transport” fra december 2008 fastslog, at den stigendekurve for transportens CO2-udledning skal knækkes. Med den politiske aftale ”Engrøn transportpolitik” fra januar 2009 er der lagt op til en lang række initiativer, derbl.a. skal styrke den kollektive trafik og øge udnyttelsen og energieffektiviteten afeksisterende køretøjer. Regeringen har besluttet at forlænge afgiftsfritagelsen for el-biler frem til 2015 og forbereder desuden en grønnere bilbeskatning. Transportmini-steriet har etableret Center for Grøn Transport, der skal gennemføre forsøgsprojektermed energieffektiv transport.Forskning og inddragelse af erhvervslivet er centralt for en grøn omlægning af ener-gisystemet. I 2009 offentliggjorde regeringen ”Erhvervsklimastrategien”, som rum-mer over 20 nye initiativer og har til formål at gøre Danmark til et grønt laboratoriumtil udvikling og afprøvning af nye, grønne løsninger.Bevillinger til energiforskning, -udvikling og demonstration er forøget betydeligt i desenere år. Senest har regeringen i 2010 afsat over 1 mia. kr. til at styrke hele innova-tionskæden for ny energiteknologi fordelt på en række ordninger, herunder Det Stra-tegiske Forskningsråd, Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program(EUDP), de PSO-finansierede programmer ForskEL, Højteknologifonden samtGreen Labs DK.Regeringen har desuden fremlagt ”Strategi for reduktion af energiforbruget i bygnin-ger”, der indeholder en række konkrete forslag til at nedbringe energiforbruget i så-vel nybyggeri som i eksisterende bygninger. Der er desuden etableret et Center forEnergibesparelser, der skal fremme omkostningseffektive energibesparelser i virk-somheder, husholdninger og det offentlige. Forhøjelsen af energiafgifterne, der er in-deholdt i regeringens skattereform ”Forårspakke 2.0”, ventes derudover at påvirkeenergiforbruget.De lokale og regionale myndigheder er vigtige aktører i klima- og energiindsatsen.Kommuner og regioner har indgået aftaler om energibesparelser, og kommunerne eransvarlig for varmeplanlægningen. Kommunerne har vist interesse for strategiskeenergiplaner som et kommunalt redskab til at øge andelen af vedvarende energi i for-
DA
6
DA
syningen. Strategisk energiplanlægning indebærer, at kommunerne med udgangs-punkt i en kortlægning af lokale energiressourcer og energibesparelsespotentialeplanlægger, hvordan energiforsyningen kan udvikles, så energien udnyttes så effek-tivt som muligt, og potentialet for omstilling til vedvarende energi udnyttes maksi-malt.Samlet set er Danmark med de nævnte strategier og initiativer allerede godt i gangmed omstillingen mod et grønt og fleksibelt dansk energisystem. Når Klimakommis-sionen har fremlagt sin rapport, forventes klima- og energipolitiske udspil fra rege-ringen, der både skal sikre, at Danmark lever op til sine internationale klima- ogenergimæssige forpligtelser, at Danmark på sigt bliver uafhængig af fossile brænds-ler, og at omstillingen sker på en omkostningseffektiv og økonomisk robust måde.2.DET FORVENTEDE ENDELIGE ENERGIFORBRUG I2010-2020Energistyrelsens årlige basisfremskrivninger af energiforbrug og energiforsyning be-skriver den udvikling, som under en række forudsætninger om teknologisk udvikling,priser, økonomisk udvikling m.v. kan forekomme, hvis det antages, at der ikke blivertaget nye politiske initiativer eller gennemføres nye foranstaltninger frem til 2020.Kun vedtagne foranstaltninger indgår i basisfremskrivningen. Bebudede politiske til-tag, hvor der udestår konkret udformning og/eller politisk aftale, er ikke medregnet.Basisfremskrivningen karakteriseres ofte som et ”frozen policy” scenarie.I forbindelse med udarbejdelsen af denne handlingsplan er der taget udgangspunkt iEnergistyrelsens basisfremskrivning fra april 2010. Heri er energiforbruget frem-skrevet ved anvendelse af EMMA-modellen. I denne model bestemmes udviklingen ienergiforbruget inden for de forskellige sektorer og anvendelsesområder grundlæg-gende ud fra antagelser om den økonomiske vækst og udviklingen i energipriser.Herudover indgår der en trend, som er estimeret over de sidste 10 års udvikling. Denafspejler bl.a. den teknologiske udvikling, strukturelle effekter inden for de enkeltebrancher, skalaeffekter samt effekten af energispareinitiativer over estimationsperio-den.Energispareindsatsen frem til 2020 vil – bl.a. som følge af den energipolitiske aftaleaf 21. februar 2008, der fastlægger, at der årligt skal opnås energibesparelser svaren-de til 1,5 pct. af energiforbruget – være væsentlig større end indsatsen i estima-tionsperioden. Derfor er de historiske trende tillagt en effekt, der afspejler den øgedeindsats. Det betyder, at alle igangværende energispareaktiviteter indgår i basisfrem-skrivningen.Basisfremskrivningen, der som nævnt alene indeholder de i dag vedtagne politiskeinitiativer, viser en vedvarende energi-andel i 2020 på 28,3 pct. og en reduktion afbruttoenergiforbruget i 2020 med 1,9 pct. set i forhold til forbruget i 2006. Der vil så-ledes frem til 2020 være behov for yderligere initiativer for at opfylde målet for ved-varende energi og det nationale mål om reduktion af bruttoenergiforbruget med 4 pct.Det skal understreges, at der er stor usikkerhed om udviklingen i energiforbrugetfrem til 2020. Usikkerheden knytter sig dels til de anvendte forudsætninger om øko-
DA
7
DA
nomisk vækst og udviklingen i energipriser, dels til usikkerhed om energiforbrugetsfølsomhed over for ændringer i energipriser på længere sigt og usikkerhed om denakkumulerede effekt frem til 2020 af de igangsatte energispareaktiviteter.Der skal i handlingsplanen præsenteres et “grundscenarie” for energiforbruget, hvorider kun tages højde for de energieffektivitets- og energibesparelsesforanstaltninger,der er vedtaget før 2009, samt et ”udvidet scenarie”, som også inddrager planlagtereduktioner af energiforbruget frem mod 2020.Det udvidede scenarie,der indgår i denne handlingsplan, svarer til basisfremskriv-ningen, men der er - som en del af det regneeksempel, der opfylder de danske mål i2020 - indlagt flere energibesparelser i 2020. Det er beregningsteknisk forudsat, atbruttoenergiforbruget er reduceret med 4 pct. i 2020 i forhold til 2006, svarende tildet nationale mål om reduktion af bruttoenergiforbruget. Energibesparelserne i slut-forbruget er forudsat jævnt fordelt over alle sektorer og anvendelsesområder bortsetfra transport. Der er ikke på nuværende tidspunkt udformet specifikke virkemidler tillevering af disse besparelser.Figur 1 viser det forventede udvidede endelige energiforbrug ifølge det udvidedescenarie, der også fremgår af tabel 1.I rapporten er tabellerne udfyldt med den energienhed, som skabelonen for hand-lingsplanen foreskriver – 1000 tons olieækvivalent (ktoe). I dansk energistatistisk ogdansk energiplanlægning er det praksis at anvende Joule som måleenhed. Derfor ertabeller og figurer i rapporten ligeledes vist i Terra Joule (TJ) eller Peta Joule (PJ) .Omregningsfaktor: 1 ktoe = 41,868 TJFigur 1. Udvidet endeligt energiforbrug opdelt på slutanvendelse - udvidet scenarie (PJ)
Der udarbejdes ikke - som led i de årlige fremskrivninger af energiforbrug og energi-forsyning - i Danmark etgrundscenarie ,som viser udviklingen i det endelige ener-giforbrug og bruttoenergiforbrug, hvis de forskellige besluttede initiativer ikke blevgennemført. Til brug for denne handlingsplan er der imidlertid gennemført et estimat
DA
8
DA
af størrelsen af det endelige energiforbrug frem til 2020 uden de seneste besparelses-initiativer, svarende til en udvikling, hvor der alene indgår de historiske trende, dersom nævnt i en vis udstrækning indeholder effekter af politiske initiativer. Dettefremgår af tabel 1.KASSE – Hvordan beregnes den øvre grænse for luftfartens andel afdet udvidede endelige energiforbrug, jf. direktivet om vedvarendeenergikilderAntag, at luftfartens andel (AEC – Aviation Energy Consumption) af det samlede udvidedeendelige energiforbrug (GFEC – Gross Final Energy Consumption) i land A er X:X = AEC/GFECAntag, at X>6,18 %Når det gælder vurderingen af overholdelse, betyder den øvre grænse i dette tilfælde, atGFECjusteret= GFEC – AEC + AECjusterethvor AECjusteret= 0,0618 * GFECMed andre ord erGFECjusteret= GFEC – AEC + 0,0618 * GFEC=
= GFEC – X*GFEC + 0,0618 * GFEC== GFEC * (1,0618 – X)"Justering" som en procentdel af det faktiske GFEC og som en funktion af X er derforJustering= X-0,0618For Cypern og Malta anvendes 4,12 % og 0,0412 i stedet for 6,18 % og 0,0618.=(GFEC – GFECjusteret)/GFEC=
DA
9
DA
Tabel 1: Det forventede udvidede endelige forbrug af energi til opvarmning og køling, el og transport i Danmark i perioden frem til 2020 under hensyntagen tilvirkningen af energieffektivitets- og energibesparelsesforanstaltninger12010-2020 (ktoe)2005(Grund-scenarie)2010Udvidetscenarie(Grund-scenarie)2011Udvidetscenarie(Grund-scenarie)2012Udvidetscenarie(Grund-scenarie)2013Udvidetscenarie(Grund-scenarie)2014Udvidetscenarie
Basisår1) Opvarmning og køling2
8.071
8.161
8.042
8.232
8.021
8.320
8.021
8.400
8.012
8.467
7.991
2) Elektricitet3
3.166
3.144
3.108
3.199
3.130
3.247
3.148
3.308
3.179
3.367
3.214
3) Transport i alt (ekskl. el)
5.238
5.189
5.173
5.307
5.281
5.444
5.407
5.460
5.409
5.489
5.424
4) Transport, jf. artikel 3,stk. 4, litra a)4
4.145
4.207
4.191
4.293
4.267
4.397
4.361
4.397
4.350
4.411
4.353
5) Udvidet endeligt energi-forbrug5
16.475
16.495
16.324
16.738
16.432
17.011
16.576
17.168
16.600
17.324
16.629
1
2
34
5
Beregningerne af energieffektivitet og energibesparelser skal stemme overens med de øvrige beregninger, som medlemsstaterne meddeler Kommissionen, navnlig iforbindelse med de handlingsplaner, der skal opstilles i henhold til direktivet om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester og direktivet om byg-ningers energimæssige ydeevne. Hvis der bruges forskellige enheder i disse handlingsplaner, oplyses det, hvilke omregningsfaktorer der er anvendt.Det endelige forbrug af alle energiprodukter, undtagen elektricitet til andre formål end transport, plus el- og varmeværkers egenanvendelse af varme og varmetab inettet (punkt "2. Egenanvendelse i anlægget" og 11. "Transport- og distributionstab", side 23 og 24 i forordningen om energistatistik (EUT L 304 af 14.11.2008).Bruttoelforbruget er lig med den nationale bruttoelproduktion, herunder egenproduktion, plus import og minus eksport.Energiforbruget på transportområdet som defineret i artikel 3, stk. 4, litra a), i direktiv 2009/28/EF. Mængden af el fra vedvarende energikilder, der går til vejtrans-port, skal i denne forbindelse multipliceres med en faktor på 2,5 som angivet i artikel 3, stk. 4, litra c), i direktiv 2009/28/EF.Som defineret i artikel 2, litra f), i direktiv 2009/28/EF. Dette omfatter det endelige energiforbrug plus nettab og el- og varmeværkers egenanvendelse af el- og varme(NB: det omfatter ikke elforbruget til hydrostatisk energilagring eller til transformation i elkedler eller varmepumper i fjernvarmeværker).
DA
10
DA
Nedenstående beregning foretages kun, hvis det udvidede energiforbrug til luftfarten er større end 6, 18 % (4,12 % for Malta og Cypern):Endeligt forbrug til luftfartReduktion som følge af den6øvre grænse for luftfart , jf.artikel 5, stk. 6Energiforbrug I ALT, nårreduktionen som følge afden øvre grænse for luftfarter trukket fra
899
840
840
872
872
905
905
921
921
936
936
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
16.475
16.495
16.324
16.738
16.432
17.011
16.576
17.168
16.600
17.324
16.629
6
I henhold til artikel 5, stk. 6, betragtes luftfartens andel af det udvidede endelige energiforbrug som værende højst 6,18 % (EU-gennemsnit) og for Cypern og Maltahøjst 4,12 %.
DA
11
DA
2015(Grund-scenarie)1) Opvarmning og køling72) Elektricitet83) Transport i alt (ekskl. el)4) Transport, jf. artikel 3,stk. 4, litra a)95) Udvidet endeligt energi-forbrug10Udvidetscenarie(Grund-scenarie)
2016Udvidetscenarie(Grund-scenarie)
2017Udvidetscenarie(Grund-scenarie)
2018Udvidetscenarie(Grund-scenarie)
2019Udvidetscenarie(Grund-scenarie)
2020Udvidetscenarie
8.5123.4185.5224.42817.453
7.9293.2345.4324.35316.596
8.5423.4545.5564.43617.553
7.8583.2375.4594.35516.553
8.5763.4835.5894.44317.648
7.7953.2355.4804.35316.510
8.6143.5075.6194.44517.740
7.7323.2335.4934.34416.458
8.6673.5365.6584.45817.861
7.6903.2385.5104.34216.438
8.7273.5645.6934.46417.984
7.6533.2475.5204.33216.419
Nedenstående beregning foretages kun, hvis det udvidede energiforbrug til luftfarten er større end 6, 18 % (4,12 % for Malta og Cypern):Endeligt forbrug til luftfartReduktion som følge af denøvre grænse for luftfart11, jf.artikel 5, stk. 6Energiforbrug I ALT, nårreduktionen som følge afden øvre grænse for luftfarter trukket fra
9520
9520
9780
9780
1.0040
1.0040
1.0320
1.03214
1.0590
1.05943
1.0880
1.08873
17.453
16.596
17.553
16.553
17.648
16.510
17.740
16.443
17.861
16.395
17.984
16.346
7891011
Se fodnote 4.Se fodnote 5.Se fodnote 6.Se fodnote 7.Se fodnote 8.
DA
12
DA
Tabel 1: Det forventede udvidede endelige forbrug af energi til opvarmning og køling, el og transport i Danmark i perioden frem til 2020 under hensyntagen tilvirkningen af energieffektivitets- og energibesparelsesforanstaltninger122010-2020 (PJ)2005(Grund-scenarie)2010Udvidetscenarie(Grund-scenarie)2011Udvidetscenarie(Grund-scenarie)2012Udvidetscenarie(Grund-scenarie)2013Udvidetscenarie(Grund-scenarie)2014Udvidetscenarie
Basisår1) Opvarmning og køling13
338
342
337
345
336
348
336
352
335
355
335
2) Elektricitet14
133
132
130
134
131
136
132
138
133
141
135
3) Transport i alt (ekskl. el)
219
217
217
222
221
228
226
229
226
230
227
4) Transport, jf. artikel 3,stk. 4, litra a)15
174
176
175
180
179
184
183
184
182
185
182
5) Udvidet endeligt energi-forbrug16
690
691
683
701
688
712
694
719
695
725
696
12
13
1415
16
Beregningerne af energieffektivitet og energibesparelser skal stemme overens med de øvrige beregninger, som medlemsstaterne meddeler Kommissionen, navnlig iforbindelse med de handlingsplaner, der skal opstilles i henhold til direktivet om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester og direktivet om byg-ningers energimæssige ydeevne. Hvis der bruges forskellige enheder i disse handlingsplaner, oplyses det, hvilke omregningsfaktorer der er anvendt.Det endelige forbrug af alle energiprodukter, undtagen elektricitet til andre formål end transport, plus el- og varmeværkers egenanvendelse af varme og varmetab inettet (punkt "2. Egenanvendelse i anlægget" og 11. "Transport- og distributionstab", side 23 og 24 i forordningen om energistatistik (EUT L 304 af 14.11.2008).Bruttoelforbruget er lig med den nationale bruttoelproduktion, herunder egenproduktion, plus import og minus eksport.Energiforbruget på transportområdet som defineret i artikel 3, stk. 4, litra a), i direktiv 2009/28/EF. Mængden af el fra vedvarende energikilder, der går til vejtrans-port, skal i denne forbindelse multipliceres med en faktor på 2,5 som angivet i artikel 3, stk. 4, litra c), i direktiv 2009/28/EF.Som defineret i artikel 2, litra f), i direktiv 2009/28/EF. Dette omfatter det endelige energiforbrug plus nettab og el- og varmeværkers egenanvendelse af el- og varme(NB: det omfatter ikke elforbruget til hydrostatisk energilagring eller til transformation i elkedler eller varmepumper i fjernvarmeværker).
DA
13
DA
Nedenstående beregning foretages kun, hvis det udvidede energiforbrug til luftfarten er større end 6, 18 % (4,12 % for Malta og Cypern):Endeligt forbrug til luftfartReduktion som følge af den17øvre grænse for luftfart ,jf. artikel 5, stk. 6Energiforbrug I ALT, nårreduktionen som følge afden øvre grænse for luftfarter trukket fra
38
35
35
37
37
38
38
39
39
39
39
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
690
691
683
701
688
712
694
719
695
725
696
17
I henhold til artikel 5, stk. 6, betragtes luftfartens andel af det udvidede endelige energiforbrug som værende højst 6,18 % (EU-gennemsnit) og for Cypern og Maltahøjst 4,12 %.
DA
14
DA
2015(Grund-scenarie)1) Opvarmning og køling182) Elektricitet193) Transport i alt (ekskl. el)4) Transport, jf. artikel 3,stk. 4, litra a)205) Udvidet endeligt energi-forbrug21Udvidetscenarie(Grund-scenarie)
2016Udvidetscenarie(Grund-scenarie)
2017Udvidetscenarie(Grund-scenarie)
2018Udvidetscenarie(Grund-scenarie)
2019Udvidetscenarie(Grund-scenarie)
2020Udvidetscenarie
356143231185731
332135227182695
358145233186735
329136229182693
359146234186739
326135229182691
361147235186743
324135230182689
363148237187748
322136231182688
365149238187753
320136231181687
Nedenstående beregning foretages kun, hvis det udvidede energiforbrug til luftfarten er større end 6, 18 % (4,12 % for Malta og Cypern):Endeligt forbrug til luftfartReduktion som følge af denøvre grænse for luftfart22, jf.artikel 5, stk. 6Energiforbrug I ALT, nårreduktionen som følge afden øvre grænse for luftfarter trukket fra
400,0
400,0
410,0
410,0
420,0
420,0
430,0
430,6
440,0
441,8
460,0
463,1
731
695
735
693
739
691
743
688
748
686
753
684
1819202122
Se fodnote 4.Se fodnote 5.Se fodnote 6.Se fodnote 7.Se fodnote 8.
DA
15
DA
3.3.1.
MÅL FOR VEDVARENDE ENERGI OG DET VEJLEDENDE FORLØBNationale overordnede mål
Tabel 2: Nationale overordnede mål for andelen af energi fra vedvarende energikilder idet udvidede endelige energiforbrug i 2005 og 2020 (tal, der skal overføres fra del A ibilag I til direktiv 2009/28/EF):A) Andelen af energi fra vedvarende energikilder i detudvidede endelige energiforbrug i 2005 (S2005) (%)B) Mål for andelen af energi fra vedvarende energikilder idet udvidede endelige energiforbrug i 2020 (S2020) (%)C) Forventet justeret energiforbrug i alt i 2020 (fra tabel 1,sidste celle)(ktoe)D) Forventet mængde energi fra vedvarende energikildersvarende til målet for 2020 (beregnet som B x C)(ktoe)173016.3464.904
C) Forventet justeret energiforbrug i alt i 2020 (fra tabel 1,sidste celle)(PJ)D) Forventet mængde energi fra vedvarende energikildersvarende til målet for 2020 (beregnet som B x C)(PJ)
684205
3.2.
Sektormål og det vejledende forløbFigur 2 viser den estimerede udvikling i den overordnede andel af vedvarende energifrem til 30 pct.-målet i 2020. Det ses, at Danmark i alle årene frem til 2020 forventerat ligge over det vejledende forløb.Danmark forventer som udgangspunkt, at målene for vedvarende energi opfyldes gen-nem indenlandske tiltag, der dels effektiviserer energiforbruget, dels øger udbygnin-gen med vedvarende energi, jf. afsnit 4.7.
DA
16
DA
Figur 2. Estimeret udvikling af den overordnede VE-andel
Figur 3 viser tilsvarende, hvordan andelen af vedvarende energi i transportsektorener estimeret at udvikle sig frem mod målet på 10 pct. i 2020. Andelen af vedvarendeenergi i transportsektoren i 2010 er estimeret til at være 1,0 pct., der dels kommer frael-tog, dels fra 1. generations biobrændsler. Frem mod 2020 forventes bl.a. indfas-ning af elbiler samt et større forbrug af 1. generations biobrændsler og 2. generationsbiobrændsler, som angivet nærmere i kapitel 5.Figur 3. Estimeret udvikling af VE-andelen i transportsektoren
Som anført i tabel 3 nedenfor forventes ud fra en række beregningstekniske forudsæt-ninger, der beskrives nærmere i kapitel 5, følgende vejledende sektormål for vedva-rende energi i 2020:
DA
17
DA
•••
opvarmning og køling:elektricitet:transport:
39,8 pct.51,9 pct.10,1 pct.23
De beregningstekniske mål er udledt af skønnede udbygninger med energiteknologier ide tre sektorer. Det forudsatte bidrag fra de enkelte teknologier og vedvarende energi-kilder fremgår af tabel 10, 11 og 12 i kapitel 5.Udviklingsforløbene er behæftet med betydelige usikkerheder. De omfatter især forud-satte brændselspriser samt forventninger til virkningerne af besluttede og planlagteforanstaltninger til fremme af vedvarende energi. Eksempelvis vil selv relativt småændringer i forholdet mellem priserne på kul og biomasse samt udviklingen i prisernepå CO2-kvoter kunne medføre en ændret brændselsanvendelse på de store kraftværkerog dermed store udsving i anvendelsen af vedvarende energi. Tilsvarende er der storusikkerhed om, hvilken vindkraftudbygning den igangværende planlægning og de ved-tagne støtteregler resulterer i.
23
Beregnet efter de særlige krav i VE-direktivets artikel 3, stk. 4.
DA
18
DA
Tabel 3: De nationale mål for 2020 og det forventede vejledende forløb for andelen af energi fra vedvarende energikilder til opvarmningog køling, elektricitet og transport(Medlemsstaterne forventes at benytte beregningstabel 4a og 4b som grundlag for tabel 3)2005Vedvarende energikilder tilopvarmning og køling24(%)Vedvarende energikilder til25elektricitet (%)Vedvarende energikilder til26transport (%)Vedvarende energikilder ialt27(%)Heraf fra samarbejds-mekanismen28(%)Overskud til samarbejdsme-kanismen29(%)20102011201220132014201520162017201820192020
23,2
30,8
31,8
32,1
35,2
35,3
36,0
36,7
37,2
37,7
39,3
39,8
26,8
34,3
37,1
38,0
46,2
45,5
45,7
47,2
48,6
49,7
51,8
51,9
0,2
1,0
3,5
5,9
6,0
6,0
6,7
7,3
7,9
8,6
9,4
10,1
16,5--
21,9--
19,204,2
19,205,0
20,506,8
20,506,7
22,605,0
22,605,6
25,303,3
25,303,8
30,1--
30,000,4
24
25
26
272829
Andel af energi fra vedvarende energikilder forbrugt til opvarmning og køling: det udvidede endelige forbrug af energi fra vedvarende energikilder til opvarmning ogkøling (jf. definitionen i artikel 5, stk. 1, litra b), og artikel 5, stk. 4, i direktiv 2009/28/EF divideret med det udvidede endelige energiforbrug til opvarmning og kø-ling. Linje A i tabel 4a divideret med linje 1 i tabel 1.Andel af energi fra vedvarende energikilder forbrugt til elektricitet: det udvidede endelige forbrug af energi fra vedvarende energikilder til elektricitet (jf. definitio-nen i artikel 5, stk. 1, litra a), og artikel 5, stk. 3, i direktiv 2009/28/EC divideret med det endelige udvidede forbrug af elektricitet. Række B i tabel 4a divideret medrække 2 i tabel 1.Andel af energi fra vedvarende energikilder forbrugt til transport: det endelige forbrug af energi fra vedvarende energikilder på transportområdet (jf. artikel 5, stk. 1,litra c), og artikel 5, stk. 5, i direktiv 2009/28/EF) divideret med forbruget i transportsektoren af 1) benzin, 2) diesel, 3) biobrændstoffer forbrugt til vej- og jernbane-transport og 4) elektricitet forbrugt til transport på land (som vist i tredje række i tabel 1). Linje J i tabel 4b divideret med række 3 i tabel 1.Andel af energi fra vedvarende energikilder i det udvidede endelige energiforbrug. Række G i tabel 4a divideret med række 4 i tabel 1.I procentpoint af den samlede andel af vedvarende energikilder.I procentpoint af den samlede andel af vedvarende energikilder.
DA
19
DA
Som angivet i del B i direk-tivets bilag I
2011-2012S2005+20 %(S2020-S2005)
2013-2014S2005+30 %(S2020-S2005)
2015-2016S2005+ 45 %(S2020-S2005)
2017-2018S2005+65 %(S2020-S2005)
2020S2020
Minimumsforløb for vedva-rende energikilder30(%)
19,2
20,5
22,6
25,3
30,0
Minimumsforløb for vedva-rende energikilder (ktoe)Minimumsforløb for vedva-rende energikilder (PJ)
3.169133
3.414143
3.742157
4.166174
4.926206
30
Som defineret i punkt B i bilag I til 2009/28/EF.
DA
20
DA
Tabel 4a: Tabel for beregning af hver enkelt sektors bidrag til de vedvarende energikilders andel af det endelige energiforbrug (ktoe)2005A) Det forventede udvidedeendelige energiforbrug fravedvarende energikilder tilopvarmning og kølingB) Det forventede udvidedeendelige energiforbrug fravedvarende energikilder tilelektricitetC) Det forventede udvidedeendelige energiforbrug fravedvarende energikilder tiltransportD) Det forventede forbrug afenergi fra vedvarende ener-gikilder i alt31E) Forventet overførsel afenergi fra vedvarende ener-gikilder til andre medlems-staterE) Forventet overførsel afenergi fra vedvarende ener-gikilder fra andre medlems-stater og tredjelandeG) Forventet forbrug afenergi fra vedvarendeenergikilder, justeret iforhold til målet (D)-(E)+(F)20102011201220132014201520162017201820192020
1.869
2.480
2.549
2.575
2.821
2.817
2.855
2.887
2.900
2.916
3.018
3.042
850
1.067
1.160
1.197
1.469
1.462
1.477
1.527
1.572
1.607
1.676
1.685
9
42
151
1.197
259
260
266
270
275
279
286
291
2.718
3.578
3.849
4.017
4.534
4.523
4.579
4.664
4.725
4.779
4.954
4.989
0
0
694
834
1.123
1.106
833
928
552
619
0
63
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2.718
3.578
3.155
3.182
3.411
3.417
3.746
3.737
4.173
4.160
4.954
4.926
31
Ifølge artikel 5, stk. 1, i direktiv 2009/28/EF tages gas, elektricitet og brint fra vedvarende energikilder kun i betragtning én gang. Dobbelttælling er derfor forbudt.
DA
21
DA
Tabel 4a: Tabel for beregning af hver enkelt sektors bidrag til de vedvarende energikilders andel af det endelige energiforbrug (PJ)2005A) Det forventede udvidedeendelige energiforbrug fravedvarende energikilder tilopvarmning og kølingB) Det forventede udvidedeendelige energiforbrug fravedvarende energikilder tilelektricitetC) Det forventede udvidedeendelige energiforbrug fravedvarende energikilder tiltransportD) Det forventede forbrug afenergi fra vedvarende ener-gikilder i alt32E) Forventet overførsel afenergi fra vedvarende ener-gikilder til andre medlems-staterE) Forventet overførsel afenergi fra vedvarende ener-gikilder fra andre medlems-stater og tredjelandeG) Forventet forbrug afenergi fra vedvarendeenergikilder, justeret iforhold til målet (D)-(E)+(F)20102011201220132014201520162017201820192020
78
104
107
108
118
118
120
121
121
122
126
127
36
45
49
50
62
61
62
64
66
67
70
71
0
2
6
50
11
11
11
11
11
12
12
12
114
150
161
168
190
189
192
195
198
200
207
209
0
0
29
35
47
46
35
39
23
26
0
3
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
114
150
132
133
143
143
157
156
175
174
207
206
32
Ifølge artikel 5, stk. 1, i direktiv 2009/28/EF tages gas, elektricitet og brint fra vedvarende energikilder kun i betragtning én gang. Dobbelttælling er derfor forbudt.
DA
22
DA
Tabel 4b: Tabel for beregning af andelen af energi fra vedvarende energikilder i transportsektoren (ktoe)2005C) Det forventede forbrugaf energi fra vedvarendeenergikilder itransportsektoren33H) Det forventede forbrugaf energi fra vedvarendeenergikilder tilvejtransport34I) Forventet forbrug itransportsektoren afbiobrændstoffer, der erfremstillet af affald ogrestprodukter,celluloseholdigematerialer, der ikke erberegnet til fødevarer, ogcellulose3520102011201220132014201520162017201820192020
9
42
151
257
259
260
266
270
275
279
286
291
0
0
0
0
1
2
4
4
5
7
9
12
0
0
0
0
0
0
21
42
63
85
108
131
J) Forventet bidrag fravedvarende energikilder tilmålet fortransportsektoren:(C)+(2,5-1)x(H)+(2-1)x(I)
9
42
151
257
261
263
292
318
346
375
407
439
33
3435
Heri tages hensyn til alle vedvarende energikilder, der anvendes i transportsektoren, herunder elektricitet, brint og gas fra vedvarende energikilder, men ikkebiobrændstoffer, som ikke opfylder bæredygtighedskriterierne (jf. artikel 5, stk. 1, sidste afsnit). Her specificeres de faktiske værdier uden anvendelse af multiplikati-onsfaktorerne.Her specificeres de faktiske værdier uden anvendelse af multiplikationsfaktorerneHer specificeres de faktiske værdier uden anvendelse af multiplikationsfaktorerne.
DA
23
DA
Tabel 4b: Tabel for beregning af andelen af energi fra vedvarende energikilder i transportsektoren (PJ)2005C) Det forventede forbrugaf energi fra vedvarendeenergikilder itransportsektoren36H) Det forventede forbrugaf energi fra vedvarendeenergikilder tilvejtransport37I) Forventet forbrug itransportsektoren afbiobrændstoffer, der erfremstillet af affald ogrestprodukter,celluloseholdigematerialer, der ikke erberegnet til fødevarer, ogcellulose3820102011201220132014201520162017201820192020
0
2
6
11
11
11
11
11
11
12
12
12
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
1
2
3
4
5
5
J) Forventet bidrag fravedvarende energikilder tilmålet fortransportsektoren:(C)+(2,5-1)x(H)+(2-1)x(I)
0
2
6
11
11
11
12
13
14
16
17
18
36
3738
Heri tages hensyn til alle vedvarende energikilder, der anvendes i transportsektoren, herunder elektricitet, brint og gas fra vedvarende energikilder, men ikkebiobrændstoffer, som ikke opfylder bæredygtighedskriterierne (jf. artikel 5, stk. 1, sidste afsnit). Her specificeres de faktiske værdier uden anvendelse af multiplikati-onsfaktorerne.Her specificeres de faktiske værdier uden anvendelse af multiplikationsfaktorerneHer specificeres de faktiske værdier uden anvendelse af multiplikationsfaktorerne.
DA
24
DA
4.4.1.
FORANSTALTNINGER MED HENBLIK PÅ AT NÅ MÅLENEOversigt over alle politikker og foranstaltninger, der tager sigte på at fremmeanvendelsen af energi fra vedvarende energikilderTabel 5 nedenfor viser en oversigt over de eksisterende og planlagte foranstaltninger,der bidrager væsentligst til udbygningen med vedvarende energi i Danmark. Detfremgår også af tabellen, i hvilke afsnit af handlingsplanen foranstaltningerne beskri-ves nærmere.
DA
25
DA
Tabel 5: Oversigt over alle politikker og foranstaltningerForanstaltningens navn og referenceForanstalt-ningens art*Forventet resultat**Målgruppe og/eller målak-tivitet***Eksisterendeeller planlagtForanstaltnin-gens start- ogslutdatoSenest ændreti jan. 2009Senest ændreti jan. 2009Jan. 2009Afsnit ihand-lingsplan4.34.2.1 og4.34.2.1
Pristillæg til VE-elproduktionsanlæg (VE-loven)Udbud af havmølleparker (VE-loven og politiske aftaler)Fire ordninger til fremme af udbygning med landvind:værditabsordningen, køberetsordningen, grøn ordning oggarantifonden (VE-loven)Skrotningsordning for vindmøller (VE-loven)Pulje til små VE-teknologier (VE-loven)Prioriteret adgang for VE-el til elnettet (EFL og VE-loven)Kommunal planlægning for skrotningsordning med effektpå 75 MW for hvert af årene 2010 og 2011 (Aftale mellemmiljøministeren og KL’s formand)Nationalt testcenter for store vindmøller i Østerild samtplanlægning for arealer til testvindmøller frem mod 2020BiomasseaftalenDiverse initiativer til fremme af biogasproduktion (GrønVækst)Diverse initiativer til fremme af produktion af energiafgrø-der (Grøn Vækst)Frit brændselsvalg for små kraftvarmeværker (Grøn Vækst2.0)
ØkonomiskØkonomiskØkonomisk,reguleringØkonomiskØkonomiskReguleringPolitiskaftalePolitiskaftaleReguleringØkonomisk,regulering,oplysningØkonomisk,reguleringRegulering
Øget VE-elproduktionØget vindkraftkapacitetØget vindkraftkapacitet
Investorer, VE-elproduktionInvestorer, vindkraftProducenter af og naboer tillandmøllerProducenter og investorer,vindkraftInvestorer og producenterVE-elproducenterKommuner
EksisterendeEksisterendeEksisterende
Øget vindkraftproduktionFremme produktion fra sol-celler, bølgekraft og lign.Sikre transport af VE-elØget vindkraftproduktion
EksisterendeEksisterendeEksisterendeEksisterende
20042011200820111999
4.34.34.2.6 og4.2.74.2.1
Test af nye vindanlægFremme anvendelse af bio-masse på kraftværkerFremme biogasproduktion
Industri og forskningKraftværkerLandbrug og producenteraf biogasLandbrug og producenteraf biogasKraftvarmeværker < 2 MW
PlanlagtEksisterendePlanlagt
20101993-
4.2.14.6.24.2.8, 4.3og 4.64.64.2.9 og4.6
Fremme produktion af ener-giafgrøderFremme anvendelse af bio-masse
PlanlagtPlanlagt
--
DA
26
DA
Foranstaltningens navn og reference
Foranstalt-ningens art*ØkonomiskRegulering
Forventet resultat**
Målgruppe og/eller målak-tivitet***Producenter af varme ogkølingKommuner
Eksisterendeeller planlagtEksisterendeEksisterende
Foranstaltnin-gens start- ogslutdato
Afsnit ihand-lingsplan4.2.9 og4.4
Afgiftsfritagelse for VE til varme og kølingLov om kommunal fjernkøling
Fremme VE til varme ogkølingFremme energieffektiv kølingaf bygningerReducere CO2-udledning ogøge installation af VE-anlæg/tilslutning til fjernvarmeFremme intelligent elforbrugFremme energibesparelserFremme energibesparelserFremme energibesparelserFremme energibesparelserReduktion af energiforbrugeti offentlige bygningerReduktion af energiforbrug ioffentlige bygningerFremme anvendelse af elbilerOpnå erfaringer og videnvedr. anvendelse af elbiler ogsamspil med elsystemetIblanding af bæredygtigebiobrændstoffer i benzin ogdieselØget produktion og forbrug afbiobrændstoffer
Juli 2008
4.2.1,4.2.9 og4.44.2.3 og4.44.2.64.2.34.2.34.2.44.2.44.2.34.2.34.54.5
Skrotningsordning for oliefyr (Finansloven 2010)
Økonomisk
Slutbrugere med oliefyr
Eksisterende
Marts 2010
Udrulningsplan for intelligent elforbrug (div. initiativer)BygningsreglementetLov om fremme af energibesparelser i bygningerCenter for EnergibesparelserVidencenter for energibesparelser i bygningerAftaler om offentlige bygningerFrivillige aftaler om energibesparelser i kommuner og amterAfgiftsfritagelse for elbilerForsøgsordning for elbiler (Bekendtgørelse om statstilskudtil forsøgsordning for elbiler)Bæredygtige biobrændsler (Lov om bæredygtigebiobrændstoffer)Fritagelse for CO2-afgift for biobrændstoffer
Regulering,analyserReguleringReguleringOplysningOplysningReguleringPolitiskaftaleØkonomiskØkonomisk,oplysningRegulering
Elproducenter og elforbru-gereByggebranchen og forbru-gereByggebranchen og forbru-gereForbrugereByggebranchenStatslige myndighederLokale og regionale myn-dighederProducenter og forbrugereVirksomheder, myndighe-der, institutioner og organi-sationerImportører, producenter ogsælgere af benzin ellerdieselolieProducenter og forbrugereaf benzin eller dieselolie
Eksisterende/planlagtEksisterendeEksisterendeEksisterendeEksisterendeEksisterendeEksisterendeEksisterendeEksisterende
2008Senest ændreti feb. 20082005Marts 2010200820092007/200920152008-2012
Eksisterende
Jan. 2010
4.2.10 og4.54.5
Økonomisk
Eksisterende
DA
27
DA
Foranstaltningens navn og reference
Foranstalt-ningens art*Økonomisk,oplysningØkonomisk
Forventet resultat**
Målgruppe og/eller målak-tivitet***
Eksisterendeeller planlagtEksisterende
Foranstaltnin-gens start- ogslutdatoJan. 2008-
Afsnit ihand-lingsplan4.54.5
EUDP (Loven om EUDP)Omlægning af bilbeskatningen
Forskning i biobrændstoffer,intelligent elforbrug m.v.Reduktion af drivhusgas-udledning og øget forbrug afvedvarende energi i transport-sektorenForbrugere og producenter
Planlagt
* Anfør, om der (i alt væsentligt) er tale om en lovgivningsmæssig foranstaltning, en finansiel foranstaltning eller en "blød" foranstaltning (oplysningskampagne).** Er det forventede resultat ændret adfærd, installeret kapacitet (MW eller t/år) eller produceret energi (ktoe)?*** Hvilken målgruppe er der tale om: investorer, slutbrugere, offentlige forvaltninger, planlæggere, arkitekter, installatører osv.? Hvilken aktivitet/sektor tagerforanstaltningen sigte på: produktion af biobrændstoffer, anvendelse af husdyrgødning til produktion af energi osv.?
DA
28
DA
4.2.
Specifikke foranstaltninger, der tager sigte på at opfylde kravene i artikel 13,14, 16 og 17-21 i direktiv 2009/28/EFAdministrative procedurer og fysisk planlægning (artikel 13, stk. 1, i direktiv2009/28/EF)a) Liste over de gældende nationale og i givet fald regionale retsforskrifter vedrø-rende godkendelses-, certificerings- og licensprocedurer og de regler om fysiskplanlægning, der gælder for anlæg og den tilknyttede transmissions- og distribu-tionsnetinfrastruktur:ElektricitetAnlæg til produktion, transmission og distribution af elektricitet er reguleret i lov omelforsyning (lovbekendtgørelse nr. 1115 af 8. november 2006 med senere ændringer),lov om fremme af vedvarende energi (lov nr. 1392 af 27. december 2008 med senereændringer) og lov om Energinet.dk (lovbekendtgørelse nr. 224 af 16. marts 2009med senere ændringer) samt bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.Elforsyningsloven, som gennemfører EUs eldirektiv, indeholder regler om bevil-lingskrav for større elproducenter (kapacitet på over 25 MW) og for net- og transmis-sionsvirksomheder. Loven indeholder herudover regler om godkendelse af elprodu-cerende anlæg. Der er fastsat objektive kriterier for godkendelsen, som fremgår afbekendtgørelse om betingelser og procedurer for meddelelse af tilladelse til etable-ring af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg, jf. ne-denfor. Herudover indeholder elforsyningsloven samt lov om Energinet.dk regler omtilladelse til etablering m.v. af visse transmissionsnet samt elforsyningsnet på søterri-toriet og i den eksklusive økonomiske zone.Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven), som blev vedtaget i slutningen af2008, indeholder primært regulering af vindmøller. Loven indeholder navnlig be-stemmelser om følgende:••Nationale mål for samlet kommunal planlægning for vindmøller.Fire nye ordninger til fremme af udbygningen med vindmøller:a) Værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller.b) Model for lokalt ejerskab gennem køberet til vindmølleandele for lokaleborgere.c) Grøn ordning til styrkelse af lokale landskabelige og rekreative værdier.d) Garantifond til støtte af finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgel-ser m.v.••Regler om tilladelse til elproduktion m.v. på havet (herunder udbud af hav-vindmølleparker).Regler om nettilslutning m.v. af vindmøller.
4.2.1.
DA
29
DA
••••
Tekniske og sikkerhedsmæssige krav til vindmøller.Regler om regulering af elproduktion fra udbudte havvindmøller.Pristillæg til VE-elproduktionsanlæg.Pulje til små VE-teknologier.
På land reguleres opstilling af vindmøller også af lov om planlægning, jf. nedenfor.Reglerne om fysisk planlægning gælder ikke for havet, hvorfor tilladelser til etable-ring af elproducerende anlæg m.v. (primært vind, men kan også f.eks. være bølge-kraftanlæg) gives i medfør af lov om fremme af vedvarende energi.Lovene indeholder endvidere regler om VVM- og konsekvensvurderinger. Der er ud-stedt en række bekendtgørelser i medfør af ovennævnte love. Af væsentlige bekendt-gørelser skal nævnes:•Bekendtgørelse nr. 493 af 12/06/2003 om betingelser og procedurer for medde-lelse af tilladelse til etablering af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige æn-dringer i bestående anlæg (Bekendtgørelsen indeholder objektive godkendel-seskriterier og undtager mindre VE-anlæg for godkendelse)Bekendtgørelse nr. 1463 af 19/12/2005 (med senere ændringer) om systeman-svarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v.Bekendtgørelse nr. 896 af 24/08/2006 om nettilslutning af elproduktionsanlægmed miljøvenlige brændsler (Nettilslutning er som udgangspunkt reguleret di-rekte i loven, men regulerkraftanlæg er selvstændigt reguleret)
••
For vindmøller findes desuden følgende væsentlige bekendtgørelser og cirkulærer:••••••••Bekendtgørelse nr. 651 af 26/06/2008 om teknisk godkendelsesordning forkonstruktion, fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service af vindmøllerBekendtgørelse nr. 1365 af 15/12/2004 om nettilslutning af vindmøller og pris-tillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.m.Bekendtgørelse nr. 815 af 28. august 2000 om vurdering af virkning på miljøet(VVM) af elproduktionsanlæg på havetCirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøllermed tilhørende vejledningLovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planerog programmerBekendtgørelse nr. 1102 af 20. november 2009 om berørte myndigheder og omoffentliggørelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmerBekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af visse offentligeog private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægningVejledning nr. 9339 af 12. marts 2009 om VVM i planloven
Hvis en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder ikke kan udelukkes, vil etable-ring eller udvidelse af anlæg være omfattet af habitatbekendtgørelsens regler om
DA
30
DA
konsekvensvurdering, hvis de forudsætter forudgående planlægning eller tilladelsem.v., omfattet af habitatbekendtgørelsen, jf. § 6-9. Hvis etablering eller udvidelse iNatura 2000-områder er planpligtig, er der krav om, at der skal indhentes en forud-gående planlægningstilladelse jf. habitatbekendtgørelsens § 5. Desuden gælder dersærlige regler af hensyn til såkaldte generelt beskyttede bilag 4 arter, også udenforNatura 2000-områder, jf. habitatbekendtgørelsens § 11 og naturbeskyttelseslovens §29a.GeotermiTilladelser til indvinding af geotermisk energi fra undergrunden gives i medfør af §5, stk. 1, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund (lovbekendtgørelse nr. 889 af4. juli 2007 med senere ændringer). Det er klima- og energiministeren, der meddelertilladelserne efter forelæggelse for Folketingets Energipolitiske Udvalg.VarmeLov om varmeforsyning (jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005 med senereændringer) har til formål at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljø-venlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmtvand. Loven indeholder de overordnede rammer for udbygning af den kollektivefjernvarmeforsyning, herunder varmeforsyning baseret på vedvarende energi. Projek-ter under 25 MW med elproduktion, som er godkendt efter varmeforsyningsloven,skal ikke godkendes efter lov om elforsyning.Bekendtgørelse nr. 1295 af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kol-lektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen) fastlægger, at det er kom-munalbestyrelsen, der er myndighed for godkendelse af varmeprojekter. Kommunal-bestyrelsen skal endvidere drage omsorg for, at varmeplanlægningen inddrages i for-bindelse med den fysiske planlægning, og at varmeplanlægningen i øvrigt er koordi-neret med lovgivning vedrørende den fysiske planlægning.KølingLov om kommunal fjernkøling, jf. lov nr. 465 af 17. juni 2008, giver kommunerhjemmel til at etablere og drive kommunale fjernkølingsanlæg. Projekter for etable-ring af nye anlæg m.v. skal godkendes af kommunalbestyrelsen.Fysisk planlægningLov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 1027 af 20. oktober 2008 med senereændringer) skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæs-sige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, såsamfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for mennesketslivsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.Produktion af elektricitet ved hjælp af vindmøller udgør en vigtig del af den danskeenergipolitik. Opstilling af vindmøller på land har samtidig væsentlig indflydelse påomgivelserne. En bæredygtig udbygning med vindmøller nødvendiggør derfor, at dergennem planlægningen og landzonesagsbehandlingen foruden hensynet til mulighe-den for at udnytte vindressourcen også tages størst muligt hensyn til nabobeboelse,
DA
31
DA
natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser (Cirku-lære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller, § 1).Regeringen har besluttet, at Danmark skal have et nationalt testcenter for store vind-møller op til 250 meters højde (20 MW), som giver både industrien og forskningsin-stitutionerne de optimale muligheder for at være og blive i front. Regeringen har sik-ret flertal i Folketinget bag beslutningen om at placere det nationale testcenter forstore vindmøller i Østerild som del af en helhedsløsning for placering af testmøllerfrem mod 2020.BiobrændstofferLov om bæredygtige biobrændstoffer (lov nr. 468 af 12. juni 2009). Loven har tilformål at fremme anvendelsen af bæredygtige biobrændstoffer til landtransport medhenblik på at bidrage til opfyldelsen af Danmarks internationale klimaforpligtelser.Der findes ikke regler, der regulerer processen for bearbejdning af biomasse tilbiobrændstoffer.b) Ansvarlige ministerier/myndigheder og deres respektive beføjelser på området:Der findes følgende myndigheder af relevans for området:Klima- og Energiministeriet og EnergistyrelsenKlima- og energiministeren har det overordnede ansvar for energiområdet og gen-nemfører bl.a. politiske forhandlinger med Folketingets partier. Ministeren fremsæt-ter lovforslag og er ansvarlig for lovprocessen.Den administrative styring af energiområdet og dettes aktører er henlagt til Energi-styrelsen.Ejere af elproduktionsanlæg på over 25 MW skal have bevilling fra Energistyrelsen.Bevilling gives, såfremt lovens krav om fornøden teknisk og finansiel kapacitet ergodtgjort.Energistyrelsen godkender opførelse og ændringer af alle større elproduktionsanlæg.Anlæg under 5 MW og vedvarende energi-anlæg under 10 MW skal ikke godkendes.Ansøgeren har krav på tilladelse, hvis en række offentliggjorte, objektive kriterieropfyldes.Desuden godkendes større eltransmissionsanlæg og kabler på søterritoriet efter regleri elforsyningsloven.Havvindmøller er selvstændigt reguleret i VE-loven. Her fremgår, hvilke krav Ener-gistyrelsen kan stille i forbindelse med udbud og godkendelser til forundersøgelse,etablering og produktion. Dette gælder også for demonstrationsanlæg for bølgekraft.Energistyrelsen skal ikke godkende opstilling af vindmøller på land, med mindre derer tale om anlæg på mere end 10 MW. De nødvendige godkendelser og tilladelser ef-ter planloven meddeles af kommunerne for vindmøller med en højde op til 150 me-ter, jf. nedenfor. Tilladelser efter planlovens VVM-regler for vindmøller højere end
DA
32
DA
150 meter meddeles af de statslige miljøcentre på grundlag af en gennemført VVM-procedure.Klima- og energiministeren, ved Energistyrelsen, giver tilladelserne til geotermiskindvinding efter forelæggelse for Folketingets Energipolitiske Udvalg.Energinet.dkDen statsejede systemsansvarlige virksomhed Energinet.dk ejer og driver de over-ordnede net på el- og naturgasområdet. Desuden beregner og udbetaler Energinet.dkstøtte til vedvarende energianlæg i overensstemmelse med de støttesatser, som er an-givet i elforsyningsloven og VE-loven. Energinet.dks virksomhed er reguleret vedlov om Energinet.dk, jf. lovbekendtgørelse nr. 224 af 16. marts 2009.Den fysiske planlægning:Hovedprincipperne for kompetencen efter lov om planlægning er følgende:Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsenfastlægger de overordnede rammerfor planlægningen. Det sker i form af landsplanredegørelse, en oversigt over statsli-ge interesser og i form af landplandirektiver, herunder et landsplandirektiv for ho-vedstaden.De statslige miljøcentreunder By- og Landskabsstyrelsen varetager endel af disse opgaver med planlægning og miljøbeskyttelse.De fem regionerudarbejder en regional udviklingsplan, som skal indeholde en visi-on om regionens overordnede udvikling med hensyn til struktur, natur, miljø, erhvervinklusiv turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur, men vil ikke indeholde præci-se udpegninger.Kommunerneplanlægger udviklingen i byerne og det åbne land under iagttagelse afde overordnede statslige sektorinteresser og Regionsrådets visioner. Hermed samlestrådene i kommuneplanerne. Kommuneplanen indeholder rammer for indholdet aflokalplaner samt retningslinjer for arealanvendelsen for emner, der ikke realiseresgennem lokalplanen. Endelig udarbejder kommunerne lokalplaner med mere detalje-rede retningslinjer for anvendelse og bebyggelse i området. Lokalplanen har direkteretsvirkning over for ejere og brugere.Kommunerne er ansvarlig for VVM-vurderingen af vedvarende energianlæg herun-der vindmøller under 150 meter.Miljøcentrene har ansvaret for at koordinere og gennemføre VVM-sager for vind-møller over 150 meter.En VVM-proces har især tre væsentlige formål:•At sikre, at projekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, om-fattes af et krav om tilladelse, som kan varetage og regulere hensynet til miljø-et.At sikre, at der sker en samlet miljøvurdering som grundlag for den tilladelse,der skal træffes. De miljømæssige konsekvenser af vindmølleprojekter skal så-ledes belyses i særlige redegørelser.
•
DA
33
DA
•
At sikre, at berørte myndigheder og offentligheden får mulighed for at bliveinddraget i beslutningsprocessen, inden der gives tilladelse til det ønskede pro-jekt.
Kommunerne har en vigtig rolle i forbindelse med godkendelse af projekter for kol-lektiv varmeforsyning. Reglerne herom findes i lov om varmeforsyning, jf. ovenfor.Kommunerne har desuden mulighed for i samarbejde med forsyningsselskaber ogandre berørte parter at udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunerne.Vindmøllecirkulærets § 3, stk. 1, fastsætter regler for kommuneplanens retningslinjerfor områder til opstilling af vindmøller. Bestemmelserne skal ses i sammenhæng medcirkulærets § 4, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen kun kan tilvejebringe rammerfor lokalplaner for vindmøller for områder, der er udpeget dertil i kommuneplanensretningslinjedel, og med cirkulærets § 5, stk. 2, hvorefter der kun kan meddeles land-zonetilladelse til opstilling af vindmøller inden for udpegede vindmølleområder ikommuneplanen eller en lokalplan, når der ses bort fra husstandsmøller. Tilsammenunderstreger de tre bestemmelser det hovedprincip, at større vindmøller kun kan op-stilles i særlige vindmølleområder, som er udpeget i kommuneplanens retningslinje-del.Bestemmelsen indeholder ikke pligt for kommunalbestyrelsen til at udpege særligevindmølleområder. Men det anbefales, at der gennemføres en overordnet planlæg-ning for egnede reservationer til større vindmøller i hele kommunen, således at der eret plangrundlag for den opfølgende detailplanlægning. Gennem denne planlægningkan det sikres, at egnede områder til større vindmøller friholdes for anlæg, der kanhindre en senere opstilling af vindmøller.Vindmøllesekretariateter nedsat af Miljøministeriet og har til formål at hjælpekommunerne med at fremme vindmølleplanlægningen. Sekretariatet hjælper kom-muner, der ønsker bistand med: placeringshensyn, planlægningsproces og problem-knusning i forbindelse med den kommunale planlægningsproces for opstilling afvindmøller på land. Sekretariatet er organisatorisk tilknyttet de statslige miljøcentre,men udfører ikke myndighedsarbejde.På tilsvarende vis har ministeriet nedsat et særligtbiogassekretariat,som bistårkommunerne med planlægning for etablering af biogasanlæg.Energinet.dks ”Front Office”er den statsejede systemansvarlige myndighed Ener-ginet.dks nyoprettede serviceenhed, der har til formål i særlig grad at betjene ogsamordne henvendelser fra eksterne aktører. Front Office skal bl.a. sikre en smidigog effektiv håndtering af kundehenvendelser vedrørende de fire nye ordninger i VE-loven til fremme af udbygningen med landmøller, der er beskrevet ovenfor.Som en del af opgaven med administration af VE-lovens fire ordninger, der beskri-ves i afsnit 4.3, fungerer Front Office som sekretariat for Taksationsmyndigheden.Taksationsmyndigheden er en uvildig instans, der træffer afgørelser om erstatning forværditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller. Myndigheden er nedsat afklima- og energiministeren og består af 5 regioner med hver sin formand og i alt 17sagkyndige medlemmer (ejendomsmæglere).
DA
34
DA
Front Office håndterer desuden eksterne henvendelser vedrørende nettilslutning afnye elproducerende anlæg, herunder vedvarende energi-anlæg. Der kan være tale omspørgsmål om omkostningsfordeling, frister for tilslutning, teknisk godkendelse afvindmøller m.v.
c)
Revision med henblik på at træffe foranstaltninger som beskrevet i artikel 13,stk. 1, i direktiv 2009/28/EF foretages senest den: (dato)
Behovet for revision af gældende bestemmelser om godkendelses- og bevillingskravm.v. for energianlæg vurderes løbende, men der er i øjeblikket ingen planer om æn-dringer heraf, da det vurderes, at Danmark opfylder direktivets krav.
d)
Resumé af de nuværende og planlagte foranstaltninger på regionalt/lokalt ni-veau (hvis relevant):
Der findes i Danmark ingen regionale retsforskrifter på området, og der er derfor in-gen planlagte foranstaltninger på regionalt/lokalt niveau.
e)
Er der konstateret unødvendige hindringer eller uforholdsmæssige krav i for-bindelse med de godkendelses-, certificerings- og licensprocedurer, der anven-des på anlæg og de tilknyttede transmissions- og distributionsnetinfrastrukturertil produktion af elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende energikil-der, og på processen for forarbejdning af biomasse til biobrændstoffer eller an-dre energiprodukter? I bekræftende fald hvilke?
Der er ikke konstateret unødvendige hindringer eller uforholdsmæssige krav, somangivet i spørgsmålet. Energistyrelsen har heller ikke modtaget konkrete henvendel-ser eller anmodninger fra aktørerne på energiområdet med anmodning om ændringeri det regelsæt, der gælder for de godkendelses-, certificerings- og licensprocedurer,der anvendes på anlæg og de tilknyttede transmissions- og distributionsnetinfrastruk-turer til produktion af elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende energikil-der og på processen for forarbejdning af biomasse til biobrændstoffer eller andreenergiprodukter.
f)
På hvilket forvaltningsniveau (lokalt, regionalt eller nationalt) ligger ansvaretfor at godkende, certificere og udstede licenser til anlæg, der producerer energifra vedvarende energikilder, og for den fysiske planlægning? (Hvisdet afhæn-ger af, hvilken type anlæg der er tale om, bedes dette anført).Er ansvaret for-delt på flere niveauer, gøres der rede for, hvordan det koordineres mellem deforskellige niveauer. Hvordan vil koordineringen mellem de forskellige ansvar-lige myndigheder blive forbedret i fremtiden?
Der er som nævnt ovenfor nedsat hhv. et statsligt Vindmølle- og Biogassekretariatet,som bistår kommunerne med planlægningsspørgsmål for vindmøller og biogasanlæg.Ejere af energianlæg, der producerer og distribuerer elektricitet, skal i et nærmerefastlagt omfang have bevilling og godkendelse af Klima- og Energiministeriet, Ener-
DA
35
DA
gistyrelsen. Kriterierne for opnåelse heraf fremgår af elforsyningsloven med tilhø-rende bekendtgørelser, jf. afsnit 4.2.1 a) ovenfor. Al kompetence ligger således pånationalt niveau.For anlæg, hvorfra der produceres og distribueres varme, er forholdet det, at der tid-ligere er gennemført en landsdækkende varmeplanlægning af Energistyrelsen. Destatsligt godkendte planer havde primært til formål at opdele landet i områder for na-turgasforsyning og områder for kraftvarmeforsyning, men indeholdt tillige planlæg-ning for andre energikilder, herunder vedvarende energi. Planerne har siden godken-delsen dannet rammer for udbygning af den kollektive varmeforsyning, men kompe-tencen til at godkende konkrete projekter er nu henlagt til landets kommuner.Bekendtgørelse nr. 1295 af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kol-lektive varmeforsyningsanlæg fastlægger, at kommunalbestyrelsen, der er myndig-hed for godkendelse af varmeprojekter, skal drage omsorg for, at varmeplanlægnin-gen inddrages i forbindelse med den fysiske planlægning, og at varmeplanlægningeni øvrigt er koordineret med lovgivning vedrørende den fysiske planlægning.
g)
Hvordan sikres det, at ansøgere har adgang til fyldestgørende oplysninger ombehandlingen af ansøgninger om godkendelse, certificering og udstedelse af li-cens og om støtte? Hvilke oplysninger og hvilken hjælp får potentielle ansøge-re på selve ansøgningsformularen?
Betingelserne for at opnå bevilling til produktion, transmission og distribution af elfremgår af elforsyningsloven med tilhørende bekendtgørelser, jf. afsnit 4.2.1 a) oven-for.Kravene til en ansøgning for at opnå godkendelse til opførelse eller ændring afelproduktionsanlæg fremgår udtrykkeligt af § 5 i Bekendtgørelse nr. 493 af 12. juni2003. Opfyldes kravene har ansøgeren krav på tilladelse, jf. bekendtgørelsens § 3.Den støtte, som ydes til vedvarende energianlæg i Danmark er fastsat med konkretebeløb ved lov i VE-loven. Der skal således ikke søges om støtte, idet producenten haret retskrav på at modtage det støttebeløb, som fremgår af loven.Der anvendes ikke ansøgningsblanketter i nogen situationer.Energistyrelsen har en meget omfattende hjemmeside (www.ens.dk), som giver vej-ledning og oplysninger om alle krav, der stilles til opnåelse af godkendelser m.v.Desuden tilbyder Energistyrelsen alle aktører telefonisk bistand eller om fornødent etmøde for at afklare eventuelle tvivlsspørgsmål i forbindelse med en eventuel ansøg-ning.
DA
36
DA
h)
Hvilke foranstaltninger er der truffet for at lette den horisontale koordineringmellem de forskellige administrative organer, der er ansvarlige for de enkeltedele af tilladelsen? Hvor mange trin omfatter proceduren, før man får den en-delige godkendelse/tilladelse/licens? Koordineres alle disse trin centralt? Fåransøgerne i forvejen besked om, hvor lang tid det vil tage at behandle en an-søgning? Hvor lang tid tager det i gennemsnit at nå til en afgørelse om en an-søgning?
Kompetencen til at træffe afgørelser om godkendelser, bevilling, beregning af støttem.v. til energianlæg er samlet hos én statslig myndighed. Der er derfor normalt ikkenoget behov for at lette en horisontal koordinering. I situationer, hvor der undtagel-sesvist - f.eks. i forbindelse med anlæg af transmissionsanlæg til havvindmøller -opstår behov for horisontal koordinering, påtager de statslige energimyndigheder(Energistyrelsen) sig normalt denne koordinering, således at ansøgeren ikke selv skalindhente høringssvar, tilladelser m.v. fra andre statslige myndigheder.Et eksempel herpå er den såkaldte ”one stop”-procedure, som anvendes ved behand-ling af ansøgninger om opførelse af havvindmøller. Her vil en række statslige myn-digheder kunne have synspunkter og interesser. Der er derfor fastlagt en procedure,hvor Energistyrelsen på ansøgerens vegne drøfter ansøgningen og forhandler udestå-ender med andre myndigheder. Energistyrelsen er tillige VVM-myndighed for pro-jektet. Når Energistyrelsens afgørelse træffes, er denne clearet med andre myndighe-der, og der er derfor normalt ikke behov for, at ansøgeren skal indhente yderligeretilladelser fra andre myndigheder.Det er vanskeligt at angive en gennemsnitlig sagsbehandlingstid, da dette afhængermeget af det konkrete projekt. Større projekter skal således ofte underkastes en fysiskplanlægningsproces, der skal give tid til bl.a. inddragelse af borgere og andre myn-digheder.Visse mindre vedvarende energi-projekter, f.eks. individuelle solvarme- eller jord-varmeprojekter, vil oftest kunne gennemføres uden myndighedsbehandling via enanmeldelse til kommunalbestyrelsen. Dette forudsætter dog, at projektet ikke er istrid med gældende bestemmelser, f.eks. gældende lokalplaner.Sagsbehandlingstiden vil imidlertid normalt kunne oplyses over for ansøgeren alle-rede ved indgivelse af ansøgningen, da procedure og frister herfor ofte følger fasterammer. Det er således normalt praksis at kvittere for modtagelse af ansøgningen ogoplyse om kontaktperson hos myndigheden og eventuelt angive en forventet sagsbe-handlingstid.
i)
Tages der i forbindelse med godkendelsesprocedurerne hensyn til de særligeforhold, der gør sig gældende for de forskellige teknologier for vedvarendeenergi? Hvis ja, bedes De beskrive hvordan. Hvis nej, bedes De oplyse, om derer planer om at tage sådanne hensyn i fremtiden?
Reglerne for godkendelse afhænger i vid udstrækning af, hvilken teknologi og typeanlæg, og anlægsstørrelse, der er tale om. En ”hovedregel” er at mindre anlæg be-handles lempeligere både hvad angår kravene til fysisk planlægning og godkendelseefter energilovgivningen.
DA
37
DA
Vindkraftanlæg på land skal kun godkendes efter godkendelsesbekendtgørelsen (be-kendtgørelse nr. 493 af 12. juni 2003), hvis der er tale om anlæg over 10 MW. Her-udover skal vindmøllen opfylde en række tekniske typegodkendelseskrav, der er be-skrevet nærmere i afsnit 4.2.2. Desuden skal opstillingsstedet være udlagt til opstil-ling af vindkraftanlæg i den kommunale planlægning. Kommunerne opfordres til atgennemføre en overordnet planlægning for egnede reservationer til større vindmølleri hele kommunen, således at der er et plangrundlag for den opfølgende detailplan-lægning. Gennem denne planlægning kan det sikres, at egnede områder til størrevindmøller friholdes for anlæg, der kan hindre en senere opstilling af vindmøller.Vindmølleprojekter på land er endvidere omfattet af planlovens VVM-regler, der in-debærer VVM-pligt for vindmøller med en totalhøjde på mere end 80 meter ogscreeningspligt for andre vindmøller. Dog er vindmølleprojekter med mere end tremøller altid VVM-pligtige uanset højden. I de tilfælde, hvor vindmølleprojektet erVVM-pligtigt, må projektet først påbegyndes, når VVM-proceduren er afsluttet, ogVVM-tilladelsen er meddelt bygherren.For havvindmøller gælder særlige regler, idet disse enten kan etableres via udbud el-ler efter ansøgning. Hvis ansøgningen kan imødekommes tildeler Energistyrelsenførst en forundersøgelsestilladelse, hvorigennem det afklares, om der er fysiske ellerretlige forhold, der hindrer opstillingen. Er dette ikke tilfældet gives en etablerings-og en produktionstilladelse.Bølgekraftanlæg følger de samme regler som havvindmøller (VE-lovens bestemmel-ser om godkendelse af elproducerende anlæg på havet). Dog er man administrati-onsmæssigt meget opmærksom på at tage hensyn til denne type operatørers begræn-sede organisatoriske kapacitet og erfaring med love og tilladelser. Derudover er allede nuværende danske bølgekraftprojekter test- og demonstrationsprojekter og bliverderfor givet midlertidige tilladelser til etablering og elproduktion. Dette samt projek-ternes relativt begrænsede fysiske omfang gør det desuden muligt at anvende en lidtmere forenklet administrativ praksis end den, der benyttes for havvindmølleprojekter,idet man f.eks. ikke skal have forundersøgelsestilladelse, før der ansøges om (midler-tidig) etableringstilladelse.For anlæg, der producerer el og varme - eller el eller varme - er godkendelsesreglerneprincipielt de samme uanset det anvendte brændsel. Anlæg, der er underlagt CO2-kvoteregulering, skal dog ikke opfylde krav til CO2-udledning, da det ville give endobbeltregulering.For affaldsforbrændingsanlæg gælder særlige regler, jf. affaldsforbrændingsdirekti-vet og bekendtgørelse nr. 43 af 13. januar 2010 om affald.Godkendelse af geotermiske anlæg følger andre regler, da der her skal gives tilladel-se til anvendelse af undergrunden efter undergrundloven, som beskrevet nærmere iafsnit 4.2.1 a) og 4.2.9.
DA
38
DA
j)
Findes der særlige procedurer, f.eks. forenklede anmeldelsesprocedurer for de-centraliserede småanlæg (f.eks. solfangere eller biomassekedler i bygninger)? Ibekræftende fald, hvilke? Er der offentlig adgang til reglerne? Hvor offentlig-gøres de? Er der planer om at indføre sådanne forenklede anmeldelsesprocedu-rer på et senere tidspunkt? Hvis ja, bedes De oplyse, hvilke anlæg/systemer devil gælde for. (Er det muligt at foretage nettomåling)?
Som nævnt ovenfor skal elproducerende, vedvarende energianlæg under 10 MW ikkegodkendes efter elforsyningsloven. Dette fremgår udtrykkeligt af § 1 i bekendtgørel-se nr. 493 af 12. juni 2003. Opførelsen af elproducerende anlæg, som ikke er god-kendelsespligtige efter § 1 stk. 2 i bekendtgørelse nr. 493, skal dog anmeldes tilEnergistyrelsen. Anmeldelsen sker bl.a. for at kunne optimere energistatistikker, somudarbejdes af Energistyrelsen.Etablering af sådanne mindre anlæg skal dog opfylde eventuelle krav i den kommu-nale fysiske planlægning. Der kan således være tale om, at sådanne mindre anlægskal overholde rammerne i en af kommunen vedtagen lokalplan.På varmeområdet er forholdet det, at varmeforsyningsloven og den såkaldte projekt-bekendtgørelse fastlægger, hvilke krav projekter skal opfylde for godkendelse. Der erbl.a. krav om god samfundsøkonomi. Blokvarmecentraler under 0,25 MW er undta-get fra godkendelseskravet.Der arbejdes på en lovændring til indførelse af en almen bagatelgrænse, således atogså andre kollektive varmeforsyningsanlæg end blokvarmecentraler på under 0,25MW bliver undtaget.Alle regler er offentliggjorte og findes udførligt beskrevet på Energistyrelsens hjem-meside. Det samme gælder reglerne om fysisk planlægning og VVM, hvor der tilligefindes oplysninger på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside.
k)
Hvor offentliggøres der oplysninger om de gebyrer, der opkræves i forbindelsemed ansøgninger om godkendelse/tilladelse/licens til nye anlæg? Er de pågæl-dende gebyrer knyttet til de administrative omkostninger, der er forbundet medat udstede sådanne tilladelser/licenser? Er der planer om at tage gebyrerne optil revision?
Reglerne herom er fastlagt ved lov eller bekendtgørelse og er derfor offentliggjort iRetsinformation og på Energistyrelsens hjemmeside.Der opkræves kun i begrænset omfang gebyrer for behandling af sager om godken-delse mv. til nye anlæg. Reglerne herfor fremgår af bestemmelsen i elforsyningslo-vens § 51 og af en særlig bekendtgørelse herom og af § 58 i VE-loven. Hvor der op-kræves gebyr, er dette begrænset til at dække de direkte administrative omkostninger.Der er ingen aktuelle planer om at revidere gebyrbekendtgørelsen.
DA
39
DA
l)
Findes der officielle retningslinjer for de lokale og regionale administrative or-ganer, når det gælder planlægning, design, opførelse og renovering af industri-eller boligområder med henblik på installering af udstyr og systemer til udnyt-telse af energi fra vedvarende energikilder til elektricitet og opvarmning og kø-ling, herunder fjernvarme og fjernkøling? Hvis der ikke findes sådanne offici-elle retningslinjer, eller hvis disse ikke er fyldestgørende, hvordan og hvornårvil der bliver rettet op på denne mangel.
Som beskrevet i afsnit 4.2.3 findes der i en vis udstrækning regler herom i det danskebygningsreglement og i de frivillige aftaler om energisparearbejde, som Kommuner-nes Landsforening og Danske Regioner har indgået med transport- og energiministe-ren i 2007.Samtidig har kommunerne – som tidligere beskrevet – mulighed for i lokalplaner atstille krav om, at nye bygninger i et givet område skal være lavenergibygninger ioverensstemmelse med kravene i bygningsreglementet. Der er ikke planer om at æn-dre reglerne med henblik på at give kommunerne mulighed for at stille krav om an-vendelse af vedvarende energi. Kravene i bygningsreglementet er fastsat som ensamlet energiramme for tilført energi, og lokale vedvarende energianlæg kan med-virke til at opfylde disse krav. Et særligt krav om vedvarende energianlæg vil derforikke samlet set betyde et mindre behov for tilført energi, og samtidig vil det begræn-se bygherrernes fleksibilitet.Kommunerne skal i henhold til varmeforsyningsloven godkende projekter for even-tuel kollektiv varmeforsyning for områder. Herigennem har kommunerne en centralrolle i forbindelse med afklaring af, hvilke områder der fremover skal forsynes medfjernvarme.
m)
Findes der særlige uddannelsestiltag/kurser for sagsbehandlere, der varetagerprocedurerne for godkendelse, certificering og udstedelse af licens til nye an-læg til vedvarende energi?
De af Energistyrelsens medarbejdere, der udfører disse opgaver, er primært personermed en samfundsrelevant universitetsuddannelse, f.eks. jurister og økonomer, og erderfor grundlæggende kvalificerede til at varetage opgaverne. I det omfang der erbehov for fagligt tekniske vurderinger, konsulteres eksperter inden for de pågælden-de teknologier, bl.a. ansatte i statslige centre, f.eks. for energibesparelser i bygningereller vindteknologier.Hertil kommer, at visse opgaver udføres i privat regi. Det gælder f.eks. tilsyn med deordninger, der er indeholdt i bygningsdirektivet, hvor certificerede virksomheder va-retager opgaverne på myndighedernes vegne. Der er krav til de certificerede virk-somheder om at sikre tilstrækkelig kvalitet i arbejdet, f.eks. gennem regelmæssig ef-teruddannelse. Det samme gælder de certificerede firmaer, der tester nye vindmølle-typer.
DA
40
DA
4.2.2.
Tekniske specifikationer (Artikel 13, stk. 2, i direktiv 2009/28/EF)a)Skal teknologier til vedvarende energi opfylde visse kvalitetsnormer for atkunne komme i betragtning til støtte? I bekræftende fald, hvilke teknologier oghvilke normer? Findes der nationale eller regionale normer, der går videre endEU-normerne?
Der er ikke særlige tekniske krav til vedvarende energi-anlæg for at opnå støttebortset fra vindmøller.Vindmøller skal ved nettilslutningen opfylde kravene i bekendtgørelse nr. 651 omteknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling,vedligeholdelse og service af vindmøller. Formålet er at sikre, at en vindmøllesammen med det anvendte fundament er konstrueret, fremstillet, opstillet, serviceretog vedligeholdt i overensstemmelse med fastsatte sikkerhedsmæssige,energimæssige og kvalitetsmæssige krav.Godkendelsesordningen bygger på krav og procedurer for konstruktion, fremstillingog opstilling af vindmøller fastsat i det internationale regelsæt IEC WT01. IECWT01-systemet giver grundlag for gensidig international anerkendelse afgodkendelser og typeprøvninger opnået på nationalt niveau. Samtidig udgør IECWT01 et grundlag for gensidig anerkendelse og godkendelse af anvendtekvalitetsstyringssystemer for fabrikation og produktkontrol.IEC WT01 fastlægger krav og procedurer for udførelse af vurderinger og efterprøv-ninger af vindmøller i henhold til tekniske standarder og andre fastsatte tekniske kravaf betydning for sikkerhed, funktionsevne og ydelse, afprøvninger og det elektriskenet. Det indeholder to hovedelementer: typegodkendelse (herunder komponentgod-kendelse) og projektgodkendelse.En typegodkendelse (Type Certification) i henhold til IEC WT01 indeholder elemen-terne:•••••••Vurdering af konstruktion (Design Evaluation).Typeprøvning (Type Testing).Vurdering af fabrikation (Manufacturing Evaluation).Vurdering af fundamentskonstruktion (Foundation Design Evaluation).Supplerende typemålinger (Type Characteristic Measurements).Godkendelsesrapport (Final Evaluation Report).Typecertifikat (Type Certificate).
En projektgodkendelse (Project Certification) i henhold til IEC WT01 indeholderelementerne:••••Vurdering af opstillingsforhold (Site Assessment).Vurdering af fundamentskonstruktion (Foundation Design Evaluation).Vurdering af installation og lokal fabrikation (Installation Evaluation).Projektcertifikat (Project Certificate).
DA
41
DA
•
Vurdering af drift og vedligeholdelse (O&M surveillence).
Vindmøllen skal desuden CE-mærkes. CE-mærkning skal være ledsaget af en over-ensstemmelseserklæring, der bl.a. angiver, hvilke bestemmelser (standarder) vind-møllen er udført efter samt en fabrikanterklæring om overholdelse af kravene vedrø-rende personsikkerhed og kravene vedrørende elektriske installationer.Der findes ikke nationale eller regionale normer, der går videre end EU-normerne.
4.2.3.
Bygninger (Artikel 13, stk. 3-6, i direktiv 2009/28/EF)Bemærk, at elforsyning fra det nationale net ikke må regnes med i oplysningerne omvæksten i anvendelsen af vedvarende energi i bygninger. Det drejer sig her om at øgeden lokale forsyning med varme og/eller elektricitet til individuelle bygninger. Dendirekte forsyning af bygninger med varme/køling fra fjernvarme og fjernkøling mågerne regnes med.Den nuværende anvendelse af vedvarende energikilder til opvarmning og køling afbygninger består dels af lokal anvendelse af vedvarende energikilder i form af bio-masse, sol m.v., dels af anvendelse af vedvarende energiressourcer i fjernvarmefor-syningen. Det sidste er meget vigtigt i Danmark, idet ca. 40 pct. af det samlede ende-lige energiforbrug til opvarmning af boliger kommer fra fjernvarme (ca. 25 pct. forenfamilieboliger og ca. 82 pct. fra etageboliger), og ca. 65 pct. af forbruget til op-varmning af bygninger inden for handel og service (inkl. den offentlige sektor)kommer fra fjernvarme.39Øgningen af andelen af vedvarende energi til opvarmning og køling af bygninger kanske ved:•••at reducere energiforbruget til opvarmning og køling gennem energieffektivise-ring af bygningerneen øget lokal anvendelse af vedvarende energi (relevant på de bygninger, somikke forsynes med fjernvarme)en øget andel af vedvarende energi i fjernvarmeforsyningen.
a) Henvis til eventuelle gældende nationale og regionale lovbestemmelser, og giv enoversigt over den lokale lovgivning til fremme af vedvarende energi i byggesek-toren:I Danmark findes der, som beskrevet i det følgende, forskellige nationalelovbestemmelser. Nogle af disse involverer kommunerne. Der findes ikke regionalebestemmelser vedrørende vedvarende energi i bygningssektoren.Bygningsreglementet (BR08) fastsætter bl.a. en energiramme, dvs. den maksimaleramme for behovet for tilført energi til en bygning.
39
Alle tal er for 2008 og stammer fra Energistyrelsens Energistatistik 2008.
DA
42
DA
Lov nr. 585 af 24. juni 2005 om fremme af energibesparelser i bygninger, somindeholder en række generelle bestemmelser og fastlægger reglerne omenergimærkning af bygninger samt om eftersynsordninger for kedler ogventilationsanlæg.Lov om varmeforsyning (jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005) indeholderoverordnede rammer for udbygning af den kollektive fjernvarmeforsyning, herundervarmeforsyning baseret på vedvarende energi.Regeringen har i et cirkulære pr. 1. oktober 2009 udmøntet sin beslutning om, atstaten samlet set skal reducere sit energiforbrug med 10 pct. i 2011 set i forhold til2006.Der er på Finansloven 2010 afsat 400 mio. kr. til skrotning af ineffektive oliefyr. Derkan ved skrotning af oliefyr gives tilskud til køb og installation af et energieffektivtopvarmningssystem, jf. bekendtgørelse nr. 188 af 25. februar 2010 om tilskud tilenergieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr.Lov om planlægning (jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. november 2009) giver bl.a.kommunerne mulighed for i en lokalplan at fastlægge, at alle nye bygninger, sombygges inden for et givet område, skal opfylde lavenergikravene ibygningsreglementet. En række kommuner har anvendt denne mulighed.
b) Ansvarlige ministerier/myndigheder og deres respektive beføjelser på området:Erhvervs- og Byggestyrelsen er ansvarlig myndighed for Bygningsreglementet.Kommunerne er ansvarlig myndighed i forbindelse med lokalplaner.Energistyrelsen er ansvarlig myndighed i forbindelse med varmeplanlægning,herunder projekter for fremtidig forsyning af områder, og for regulering afbrændselsanvendelsen i fjernvarmeproduktionen.
c) Eventuel revision af bestemmelserne: Forventet i 2010Regeringen fremlagde den 18. april 2008 regeringens strategi for reduktion afenergiforbruget i bygninger. Strategien indeholder 22 initiativer, der skal nedbringeenergiforbruget i nye og eksisterende bygninger. En stor del af initiativerne vil indgåi Bygningsreglement 2010, der er under udarbejdelse.
d)
Oversigt over de gældende og planlagte foranstaltninger på regionalt/lokaltplan:
Kommunerne har i henhold til lov om planlægning (planloven) mulighed for i enlokalplan at fastlægge, at alle nye bygninger, som bygges inden for et givet område,skal opfylde lavenergikravene i bygningsreglementet, dvs. være bedre end debindende krav. Dette medvirker til at fremme anvendelsen af vedvarende energi og
DA
43
DA
øger den relative andel af vedvarende energi gennem et mindre forbrug. En rækkekommuner har anvendt denne mulighed.I henhold til varmeforsyningsloven skal kommunerne godkende projektforslag omkollektiv varmeforsyning, herunder forsyning af nye områder med fjernvarme.
e)
Indeholder byggeforskrifterne og -reglementerne krav om, at der skal anvendeset vist minimum af energi fra vedvarende energikilder? Hvilke krav gælder der,og i hvilke geografiske områder? (Giv en oversigt). Beskriv, hvilke foranstalt-ninger der er indbygget i disse reglementer for at sikre, at andelen af energi fravedvarende energikilder i byggesektoren, vokser? Er der planer om en eventuelrevision af disse krav/foranstaltninger?
I overensstemmelse med EU-direktivet om bygningers energimæssige ydeevne er deri Bygningsreglementet (BR08) fastsat en energiramme, som er den maksimaleramme for behovet for tilført energi til en bygning. Energirammen gælder for allenyopførte bygninger og for større renoveringer af bygninger i Danmark.Da energirammen er fastsat i forhold til behovet for tilført energi kan lokalevedvarende energianlæg, som ikke kræver tilførsel af brændsel (dvs. primærtsolvarme og solceller samt omgivelsesvarme), medvirke til at sikre overholdelsen afenergirammen. De kan således på linje med begrænsningen af forbruget gennem øgetisolering m.v. indgå i forbindelse med beregningen af en bygnings energiforbrug.Tilsvarende indgår virkningsgraden af forsyningsanlæg (kedler m.v.) også iforbindelse med beregning af energirammen.Ved beregning af en bygnings energiforbrug set i forhold til energirammensammenvejes de forskellige energiformer. I forbindelse hermed vægtes olie, kul,naturgas og biomasse med en faktor på 1,0 og el med en faktor på 2,5.Energirammebetragtningen, hvor lokale vedvarende energi-anlæg indgår, blevindført i 2006. I forbindelse hermed blev energikravene strammet med ca. 25 pct.Samtidig med denne stramning blev der indført to lavenergiklasser, hvor rammen erhenholdsvis 25 pct. og 50 pct. lavere end den bindende ramme.Erfaringerne med energirammen er, at bygherrerne afvejer de forskellige mulighederover for hinanden, herunder vurderer mulighederne for anvendelse af lokalevedvarende energi-anlæg. I forbindelse med etablering af lavenergibygninger, somopfylder de definerede lavenergiklasser, er det erfaringen, at en meget stor del af debygninger, som ikke forsynes med fjernvarme, etablerer solvarme.Regeringen planlægger som nævnt en række nye initiativer, der skal nedbringeenergiforbruget i nye og eksisterende bygninger. Følgende initiativer har relevans forvedvarende energi:•Energiforbruget i nye bygninger skal reduceres med mindst 25 pct. i 2010,mindst 50 pct. i 2015 og mindst 75 pct. i 2020 i forhold til dagens standard. Ipraksis betyder reduktionen en stramning af energirammerne. Stramningen be-tyder, at det i en stor del af nye bygninger vil være nødvendigt, at en del afbygningens energiforbrug dækkes af vedvarende energi, for at energirammen
DA
44
DA
kan overholdes. Med stramningen i 2010 vil alle nye bygninger leve op til dennuværende lavenergiklasse 2.•I forbindelse med stramningen i 2015 indføres en faktor på 0,8 for fjernvarme.Denne faktor skal tilgodese, at fjernvarmeforsyning baseret på kraftvarmepro-duktion er en energieffektiv forsyningsform, og at en væsentlig del af fjern-varmen kommer fra vedvarende energi. Samtidig skal faktoren forhindre, at detbliver nødvendigt med lokale vedvarende energi-anlæg på bygninger, som for-synes med fjernvarme, idet dette ikke er hensigtsmæssigt.For bygninger, der ikke er fjernvarmeforsynede, vil der blive givet bedre mu-ligheder for at regne fælles vedvarende energi-anlæg med i energirammen. Derer tale om en udvidelse af de nuværende regler, hvor en gruppe huse, som harfælles varmeanlæg (blokcentral), kan medregne f.eks. et fælles solvarmeanlæg.Baggrunden for udvidelsen er, at store fælles solvarmeanlæg er billigere endsmå anlæg på den enkelte bygning.I eksisterende bygninger med et forbrug af varmt vand på mere end 2000 liter idøgnet indføres krav om, at solvarmeanlæg skal installeres i forbindelse medtagrenovering, såfremt det er privatøkonomisk rentabelt. Kravet vil ikke omfat-te bygninger, der er tilsluttet fjernvarme.
•
•
Med den beskrevne udformning af energirammen vil der ikke være behov for speci-fikke krav om anvendelse af et vist minimum af energi fra vedvarende energikilder.Det vil blot begrænse den tilstræbte fleksibilitet i opfyldelse af energirammen og ik-ke give et mindre forbrug af fossile brændsler. Som det beskrives i afsnit 4.2.3 g) og4.2.9, anvendes der i Danmark en del biobrændsel i fjernvarmeanlæg.
f)
Hvor meget forventes andelen af energi fra vedvarende energikilder i bygge-sektoren at stige i perioden frem til 2020? (De bedes så vidt muligt angiveprognoserne særskilt for beboelsesejendomme (enfamiliehuse, flerfamiliehuse)og erhvervsejendomme, offentlige ejendomme og industriejendomme. (Det ertilladt at benytte en tabel til besvarelse af spørgsmålet (tabel 6 nedenfor)). Op-lysningerne kan gives for hvert år eller for udvalgte år. Forbruget af energi fravedvarende energikilder til både opvarmning og køling og elektricitet skalmedregnes).
I 2008 udgør den lokale anvendelse af vedvarende energi ca. 46 pct. af det endeligeenergiforbrug til individuel opvarmning i husholdninger (ca. 50 pct. i enfamilieboli-ger, og ca. 1 pct. i etageboliger) og ca. 13 pct. af det endelige energiforbrug til indi-viduel opvarmning inden for handel og service.I forhold til fjernvarme kommer ca. 30 pct. af fjernvarmeproduktionen i 2008 fravedvarende energikilder, men på grund af kraftvarmefordelen ved fjernvarmeproduk-tionen udgør vedvarende energi ca. 37 pct. af den samlede brændselsanvendelse tilfjernvarmeproduktion.Tabel 6 viser udviklingen i andelen af vedvarende energi for dels brændselsanven-delsen i den enkelte bygning, dels for fjernvarmeleveringen og endelig for elleverin-gen.
DA
45
DA
Tabel 6: Forventet andel af energi fra vedvarende energikilder i byggesektoren (%)2005Indivi-duelleElek-tricitetFjern-varmeIndivi-duelle
2010Elek-tricitetFjern-varmeIndivi-duelle
2015Elek-tricitetFjern-varmeIndivi-duelle
2020Elek-tricitetFjern-varme
BeboelsesejendommeErhvervsejendommeOffentlige ejendommeIndustriejendommeI ALT
371214NA33
272727NA27
282828NA28
501020NA45
343434NA34
353535NA35
57920NA51
454545NA45
444444NA44
64920NA56
515151NA51
515151NA51
g)
Har man overvejet at indføre krav om, at der skal anvendes et vist minimum afenergi fra vedvarende energikilder i nye og nyrenoverede bygninger? I bekræf-tende fald anføres det, hvilket niveau dette minimum er fastsat til. I modsat faldgøres der rede for, hvordan det inden 2015 vil blive undersøgt, om en sådan po-litikmulighed er hensigtsmæssig.
Der vil i forbindelse med ændringerne i 2010 af bygningsreglementet blive indførtkrav om, at der i eksisterende bygninger med et forbrug af varmt vand på mere end2000 liter i døgnet skal installeres solvarmeanlæg i forbindelse med tagrenovering,såfremt det er privatøkonomisk rentabelt. Kravet vil ikke omfatte bygninger, der ertilsluttet fjernvarme.Der anvendes i Danmark, som beskrevet overfor og i afsnit 4.2.9, en del vedvarendeenergi til opvarmning af bygninger via fjernvarme. Med hjemmel i Varmeforsynings-loven er der gennemført en afgræsning af, hvilke områder der er udlagt til fjernvar-me. Generelt er tilslutningen til fjernvarmesystemet høj inden for disse områder, ogder gøres generelt en stor indsats for at få de resterende bygninger tilsluttet. Som ledheri kan kommunalbestyrelsen i de enkelte kommuner indføre tilslutningspligt tilkollektive varmeforsyningsanlæg, herunder fjernvarmeanlæg.I forbindelse med nye områder, som udlægges til boliger eller anden form for bebyg-gelse, skal kommunen gennem et projektforslag belyse, hvilken opvarmningsformder ud fra samfundsøkonomiske kriterier er mest hensigtsmæssig. Kommunen kanogså beslutte at indføre tilslutningspligt for ny bebyggelse. Der skal dog dispenseresfor lavenergibyggeri, og i forbindelse med stramning af energikravene i 2010 for-svinder muligheden for at lave tilslutningspligt for ny bebyggelse.Herudover er der ikke aktuelle planer om at stille specifikke krav om anvendelse afvedvarende energi, idet det generelt ikke er hensigtsmæssigt kombineret med denanvendte energirammebetragtning og den høje andel af fjernvarme.
DA
46
DA
h)
Beskriv de foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at offentlige bygninger pånationalt, regionalt og lokalt plan fra 2012 og fremefter kommer til at danneforbillede ved at anvende anlæg til vedvarende energi eller ved at overholdestandarderne for nulenergibygninger. (Der skal tages hensyn til kravene i direk-tivet om bygningers energimæssige ydeevne).
Hvad angår energieffektivisering er der truffet forskellige foranstaltninger for staten,kommunerne og regionerne.Regeringen har i slutningen af 2008 besluttet, at staten samlet set skal reducere deresenergiforbrug med 10 pct. i 2011 set i forhold til 2006. Det betyder i praksis, at hvertministerium skal reducere sit energiforbrug med 10 pct. Beslutningen er udmøntet iet cirkulære pr. 1. oktober 2009.For kommunernes vedkommende har Kommunernes Landsforening (KL) islutningen af 2007 indgået en frivillig aftale med transport- og energiministeren omenergisparearbejdet i kommunerne. Aftalen beskriver, at kommunerne skal leve op tilde samme regler, som på det tidspunkt gjaldt for staten. Dette betyder bl.a., atkommunerne skal indføre energiledelse samt gennemføre de energibesparelser, der eranført i energimærker, og som har en tilbagebetalingstid på op til 5 år.For regionerne har Danske Regioner indgået en tilsvarende aftale primo 2009.Disse foranstaltninger i stat, kommuner og regioner giver en indirekte tilskyndelse tilindføring af mere vedvarende energi i offentlige bygninger. Både aftalen med KL ogmed Danske Regioner skal evalueres i 2012, hvor der vil blive taget beslutning om,hvorvidt aftalerne skal fortsætte.Klima- og Energiministeriet har desuden, som beskrevet i afsnit 4.2.4 g), udnævntseks danske kommuner som energibyer, der er mønstereksempler på, hvordan manlokalt i kommunerne kan arbejde med klima- og energiudfordringerne. Dette initiativbidrager også til energieffektiviseringer samt øget anvendelse af vedvarende energi ioffentlige bygninger.
i)
Hvad gøres der for at fremme anvendelsen i bygninger af effektive teknologiertil vedvarende energi?(F.eks. foranstaltninger vedrørende biomassekedler,varmepumper, udstyr til termisk solenergi, som opfylder miljømærkekravene ogandre normer, der er fastsat på nationalt plan eller EU-plan [jf. artikel 13,stk. 6]).
Som beskrevet nærmere i bl.a. afsnit 4.4 er der i Finansloven 2010 afsat 400 mio. kr.til skrotning af ineffektive oliefyr. Midlerne er primært afsat for at hjælpe til med, atDanmark kan nå CO2-reduktionsmålet på 21 pct. i 2008-2012. Tiltaget vil dog ogsåmedvirke til en forøgelse af anvendelse af vedvarende energi i bygninger, da deoliefyr, der skrottes, erstattes med energieffektive anlæg baseret på vedvarendeenergi eller tilslutning til fjernvarmesystemet.
DA
47
DA
Der gives tilskud til følgende varmesystemer:••••Jordvarmeanlæg (væske-vand varmepumpe)Luft-vand varmepumpeTilslutning til fjernvarmesystemet (dvs. delvist vedvarende energi)Solvarmeanlæg (kan kombineres med et nyt fyr).
4.2.4.
Bestemmelser om oplysning (Artikel 14, stk. 1, 2 og 4-6, i direktiv 2009/28/EF)Gør rede for aktuelle og planlagte oplysnings- og bevidstgørelseskampagner, even-tuelle ændringer heraf og de forventede resultater. Medlemsstaterne bør også oplyse,hvilke myndigheder der har ansvaret for at føre kontrol med kampagnerne og evalu-ere resultaterne. Hvis de regionale/lokale myndigheder spiller en vigtig rolle, bedesDe kort gøre rede for den.
a)
Henvis til den gældende nationale eller regionale lovgivning (hvis den findes)vedrørende oplysningskravet i artikel 14 i direktiv 2009/28/EF:
Støtteforanstaltninger for vedvarende energi fremgår bl.a. af lov om fremme afvedvarende energi og lov om bæredygtige biobrændstoffer med tilhørendebekendtgørelser, som beskrevet i afsnit 4.3, 4.4 og 4.5.Der har i Danmark længe været tradition for at informere og inddrage offentlighedeni spørgsmål om fremme af vedvarende energi. Der er ikke i de nævnte love angivetspecifikke oplysningskrav vedrørende støtteforanstaltningerne. De offentligemyndigheder har dog generel vejledningspligt, jf. Forvaltningsloven, ogenergimyndighederne er forpligtet til at yde vejledning og bistand overfor borgere ogjuridiske personer, der henvender sig med spørgsmål inden for området.Der findes desuden bestemmelser vedrørende oplysning i:•Lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om statstilskud tilproduktrettede energibesparelser og lov om afgift af elektricitet og om op-hævelse af lov om Elsparefonden (Oprettelse af Center for Energibesparel-ser m.v.).Lov om et Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram ogtilhørende bekendtgørelser.Bekendtgørelse nr. 188 af 25. februar 2010 om tilskud til energieffektiveopvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr. Ordningen er beskrevetnærmere i afsnit 4.4 og 4.2.3.
••
b)
Oplys, hvilke myndigheder der har ansvaret for at formidle oplysninger på na-tionalt, regionalt og lokalt plan:
Energimyndighederne formidler oplysninger om vedvarende energi. Det gælder bl.a.Klima- og Energiministeriet, Energistyrelsen, Center for Energibesparelser, Energi-
DA
48
DA
teknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), Energinet.dk og Ener-gitilsynet.Andre ministerier informerer også om forhold, der vedrører støtte til og oplysningom vedvarende energi, herunder Miljøministeriet, Transportministeriet, Skattemini-steriet og Fødevareministeriet.Foruden de nationale offentlige myndigheder er der en tæt dialog om oplysning medlokale myndigheder, Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner samtbrancheorganisationer og virksomheder, herunder Dansk Energi, Dansk Industri ogDansk Fjernvarme.Dansk Energi yder tilskud til Energitjenesten, som har ti kontorer fordelt over helelandet. Energitjenesten yder gratis rådgivning til husholdninger samt små- og mel-lemstore virksomheder om energibesparelser og anvendelse af vedvarende energi.
c)
Giv en oversigt over de gældende og planlagte foranstaltninger på regio-nalt/lokalt niveau (hvis relevant):Hvilke foranstaltninger er der truffet for at gøre oplysninger tilgængelige foralle de relevante aktører (forbrugere, entreprenører, installatører, arkitekter ogleverandører af det relevante udstyr og køretøjer) om foranstaltninger til støttefor anvendelsen af vedvarende energikilder til elektricitet, opvarmning og kø-ling og transport. Hvem har ansvaret for at formidle disse oplysninger og sørgefor, at de er fyldestgørende? Findes der særlige oplysningskilder afpasset eftermålgruppen, f.eks. slutbrugere, entreprenører, ejendomsadministratorer og -mæglere, installatører, arkitekter, landmænd, leverandører af udstyr til vedva-rende energi og de offentlige forvaltninger? Gennemføres der i øjeblikket op-lysningskampagner, eller findes der permanente informationscentre? Er derplaner om sådanne i fremtiden?
d)
Oplysninger om støtteforanstaltninger for anvendelse af vedvarende energi til denævnte formål er tilgængelige på en række hjemmesider, herunder:••••Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dkHjemmesiden om skrotningsordningen for oliefyr, der administreres afEnergistyrelsen: www.skrotditoliefyr.dk (især rettet mod slutbrugere)Energinet.dks hjemmeside: www.energinet.dkSom beskrevet i afsnit 4.2.5 findes der i forbindelse med certificeringsord-ningerne for installatører relevante oplysninger på hjemmesiderne:www.kso-ordning.dk og www.vpo-ordning.dk (rettet mod installatører)
Der er, som beskrives nærmere nedenfor i afsnit 4.2.4 g), også en række kampagnerog hjemmesider, der oplyser mere generelt om anvendelse og udvikling af vedvaren-de energi. Herudover er der en række relevante tiltag, hvoraf skal nævnes:
DA
49
DA
•
Klima- og Energiguiden, www.klimaogenergiguiden.dk:Hjemmesiden indeholder generel information om energisystemet og enlinksamling, der hjælper brugeren videre til andre relevante hjemmesiderom klima og energi.Center for Energibesparelser:Med virkning fra den 1. marts 2010 bliver det tidligere Elsparefonden er-stattet af Center for Energibesparelser, der skal bidrage til at fremme reali-seringen af omkostningseffektive energibesparelser gennem kampagner,videnformidling, markedsintroduktion og udvikling og formidling af stan-dardiserede energibesparende produkter og løsninger. Centeret skal bidragetil fremme af energibesparelser inden for alle former for energi og inden foralle sektorer bortset fra transport. Det kan bl.a. give tilskud til projekter, derfremmer udbredelsen af energieffektive produkter og løsninger.www.energisparebolig.dk:Hjemmesiden er oprettet som en del af Klima- og Energiministeriets kam-pagne "1 ton mindre".Kampagne om varmepumper og www.varmepumpesiden.dk:Som en del af Energiaftalen, der blev vedtaget 21. februar 2008, blev derafsat en pulje på 30 mio. kroner til en toårig kampagne, der har til formål atfremme de mest effektive varmepumper, og sikre en korrekt anvendelse afdisse. Puljen administreres af Energistyrelsen.Energitjenestener et landsdækkende netværk af lokale rådgivningskonto-rer, som giver gratis og uvildig information om energibesparelser og vedva-rende energi.
•
•
•
•
e)
Hvem har ansvaret for at offentliggøre oplysninger om nettofordele og om-kostninger ved udstyr og systemer, der anvender vedvarende energikilder tilopvarmning og køling og elektricitet, og deres energieffektivitet? (Erdet leve-randøren af udstyret eller systemet, et offentligt organ eller en anden part)?
De offentlige myndigheder formidler generelle oplysninger om fordele ogomkostninger ved forskellige teknologier og forsyningsløsninger, herundervedvarende energianlæg. Denne formidling indeholder normalt ikke anbefalinger afkonkrete modeller og fabrikater, og der er tale om generelle oplysninger, som gælderfor et typisk anlæg.Det er som udgangspunkt leverandøren af udstyret og systemerne, der har ansvaretfor at oplyse om fordele og omkostninger for det specifikke anlæg og for eventuellegarantier m.v.
f)
Hvilken rådgivning får planlæggere og arkitekter, således at de er i stand til be-hørigt at overveje den optimale kombination af vedvarende energikilder, højef-fektive teknologier og fjernvarme og fjernkøling ved planlægning, udformning,opførelse og renovering af industri- eller beboelsesområder? Hvem har ansva-ret for denne rådgivning?
DA
50
DA
Som beskrevet ovenfor udarbejder kommunerne lokalplaner med detaljerederetningslinjer for anvendelse og bebyggelse i området. Kommunerne har mulighedfor i en lokalplan at fastlægge, at alle nye bygninger, som bygges inden for et givetområde, skal opfylde lavenergikravene i bygningsreglementet.Energistyrelsen og Erhvervs- og Byggestyrelsen informerer om kravene ibygningsreglementet og har som led heri udarbejdet en eksempelsamling, der visereksempler på, hvordan gode løsninger kan udformes. Heri indgår også eksempler påvedvarende energianlæg.Derudover kan planlæggere og arkitekter bl.a. få rådgivning om effektivekombinationer af energiløsninger via Videncenter for energibesparelser i bygninger,der har hjemmesiden: www.byggeriogenergi.dk. Videncentret samler og formidlerviden til byggebranchens aktører om konkrete og praktiske muligheder for atreducere energiforbruget i bygninger.
g)
Beskriv de nuværende og planlagte informations- og bevidstgørelsesforanstalt-ninger eller uddannelsesprogrammer, som har til formål at orientere borgerneom fordelene og de praktiske spørgsmål i forbindelse med udvikling og anven-delse af energi fra vedvarende energikilder. Hvilken rolle spiller de regionaleog lokale aktører i udformningen og forvaltningen af disse programmer?
Der er en række informations- og bevidstgørelsesforanstaltninger om vedvarendeenergi, hvoraf kan nævnes:•Energibyer, www.energibyer.dk:Klima- og Energiministeriet har udnævnt seks danske kommuner somenergibyer. Energibyerne er frontløbere på klima- og energiområdet, hvorde har gjort en særlig indsats for at spare på energien og reducere CO2-udledningen. Formålet med projektet er at sætte skub i det lokale klima- ogenergiarbejde, både blandt danske og udenlandske kommuner. Energibyer-ne har forpligtet sig til at iværksætte en række yderligere tiltag, der skal in-spirere andre kommuner til at gå i gang med lignende initiativer. Ideer ogerfaringer videreformidles via hjemmesiden www.energibyer.dk.Klimakommuner:En Klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening forplig-ter kommunen til at nedbringe CO2-udslippet fra egne aktiviteter med mi-nimum to procent om året. Aftalen hjælper kommunen til at iværksættekonkrete initiativer til fordel for klimaet på lokalt plan og også inspirereandre via hjemmesiden www.dn.dk.Klimaundervisning 2009, www.klimaundervisning.dk:Initiativet er igangsat af Undervisningsministeriet og udføres i samarbejdemed Dansk Naturvidenskabsformidling. Hjemmesiden skal skabe overblikover de mange tilbud relateret til klimaundervisning, der særligt op til FN’sklimakonference i København i 2009 blev tilbudt af diverse organisationer,og som kan være relevante for undervisningen i skoler, gymnasiale ung-domsuddannelser, erhvervsuddannelser og på erhvervsakademi- og profes-sionsbacheloruddannelserne.
•
•
DA
51
DA
4.2.5.
Certificering af installatører (Artikel 14, stk. 3, i direktiv 2009/28/EF)a)Henvis til den gældende nationale og/eller regionale lovgivning (hvis en sådanfindes), som vedrører de krav om certificeringsordninger eller tilsvarende kva-lificeringsordninger, der er omhandlet i artikel 14, stk. 3, i direktiv 2009/28/EF:
Der findes ikke dansk lovgivning på området, men derimod frivillige kvalitetssik-ringsordninger udarbejdet i et samarbejde mellem Teknologisk Institut, installatør-foreninger og Energistyrelsen.b)Hvilket eller hvilke organer er ansvarlige for senest i 2012 at oprette certifice-rings-/kvalificeringsordninger for installatører af små biomassekedler og -ovne,solcelle- og solvarmesystemer, systemer til overfladenær udnyttelse af geoter-misk energi og varmepumper?
Energistyrelsen er den ansvarlige myndighed, der skal sikre, at sådanne ordningerstilles til rådighed for installatører.I forbindelse med et initiativ omkring fremme af de mest effektive varmepumper ogkorrekt anvendelse af disse, som beskrives nærmere i afsnit 4.2.5 c), har Energisty-relsen indledt en dialog med varmepumpeinstallatørbranchen omkring udformningenaf den kommende certificering.c)Findes der allerede sådanne certificerings-/kvalificeringsordninger? I bekræf-tende fald beskrives de.
Der blev i 1992 etableret en kvalitetssikringsordning (KSO-ordning) som en frivilligordning for solvarmeområdet. Senere er ordningen blevet udvidet til også at omfattebiobrændselsanlæg og solceller. For varmepumper er der etableret en tilsvarendeordning – Kvalitetssikringsordningen for varmepumpeinstallatører (VPO-ordningen).KSO-ordningenDen nuværende frivillige KSO-ordning blev etableret i 2002 på baggrund af initiativfra Teknologisk Institut og de to installatørforeninger, Tekniq og DS Håndværk ogIndustri.KSO-ordningens formål er at sikre en høj standard af kvaliteten ved installation ogservice af biobrændselsanlæg, solvarmeanlæg og solcelleanlæg samt via etobligatorisk tilbud til kunden om en serviceordning at tilskynde til passendevedligeholdelse af de installerede anlæg.Anlæggene er omfattet ordningen, når følgende generelle betingelser er opfyldt:•••Nyinstallerede anlæg skal være godkendt i Danmark i henhold til gældendestandarder eller opfylde tilsvarende godkendelsesbetingelser.Installatører skal ved nyinstallation anvende godkendte komponenter.Monteringsvejledninger fra fabrikanterne skal følges.
DA
52
DA
••
Installationen af nye anlæg, samt service på eksisterende anlæg skal være udførtaf en virksomhed, der er tilsluttet KSO-ordningen.Aflevering af anlægget skal være udført af en person, der har gyldigt certifikat tilinstallation og service af den aktuelle anlægstype. Installationsvejledningen skalvære fulgt.Installatøren skal have anvendt kvalitetssikring i forbindelse med installationenaf anlægget.Køberen skal ved nyinstallation være tilbudt et serviceabonnement.
••
Derudover skal en række specifikke betingelser være opfyldt afhængig afanlægstypen.De danske montørgrunduddannelser inden for områderne VVS, el og køling dækkerdirektivets krav, jf. bilag IV punkt 6, til praktisk og teoretisk grunduddannelse.Efterfølgende certificerer KSO-ordningen installatører inden for områdernesolvarme, solceller samt biobrændsel.Indholdet og omfanget af kurserne inden for de enkelte områder er udstukket afKSO-koordineringsudvalget, der består af repræsentanter fra bl.a. Teknologisk Insti-tut, installatørforeninger og Energistyrelsen.Kurserne gennemføres primært på godkendte erhvervsskoler. Kursusmaterialet ogkursusplanerne er udarbejdet af KSO-udvalget i samarbejde med organisationerne ogVVS-branchens uddannelsesnævn. Det er KSO-udvalget, der sørger for, at uddannel-serne er til rådighed. Det er erhvervsskolerne, der sammen med VVS-branchen ud-byder dem.Undervisningsplaner og kursusmateriale til solvarme og biobrændselskurserudarbejdes af El- og VVS-branchens Uddannelsesnævn og godkendes i samarbejdemed KSO-udvalget. Kursusmateriale og kursusplaner til solcellekurser udarbejdes afTeknologisk Institut og godkendes i samarbejde med KSO-udvalget.De kompetencegivende prøver i KSO-ordningen omfatter en skriftlig prøve, der cen-sureres af en ekstern censor.Efter beståelse af den kompetencegivende prøve inden for enten biobrændsel, sol-varme eller solceller udstedes et personligt certifikat gældende inden for det pågæl-dende område med indehaverens navn samt et certifikatnummer. Certifikatet har engyldighed på maks. 3 år, hvorefter det skal fornys.Der indgår ikke en praktisk prøve i KSO-ordningen. I stedet dokumenteres de prakti-ske færdigheder ved en inspektion og vurdering af det første installerede anlæg, sominstallatøren har udført. Inspektionen af solvarmeanlæg er i dag akkrediteret af DA-NAK og gennemføres efter deres retningslinjer og efter en specielt udarbejdet proce-dure.Ud over certificering af den enkelte installatører og montør indeholder KSO-ordningen også en registrering af de enkelte virksomheder, der har tilsluttet sig KSO-ordningen. Denne del ligger ud over det, som direktivet beskriver.
DA
53
DA
VPO-ordningenKvalitetssikringsordningen for varmepumpeinstallatører har til formål at tilstræbe, atder kun installeres varmepumpeanlæg, som opfylder fastsatte krav til såvelvarmepumpeaggregatet (typegodkendelse) som til dimensionering, installation ogvedligeholdelse, samt at det samlede anlæg arbejder med en rentabel driftsøkonomi ihele anlæggets levetid.De danske montørgrunduddannelser inden for områderne VVS, el og køling dækkerdirektivets krav, jf. bilag IV punkt 6, til praktisk og teoretisk grunduddannelse.For VPO-installatører gennemføres prøven som skriftlige prøver, der skal bestås forat VP(VPS)-bevis kan udstedes. Prøven falder i to kategorier:1. Varmepumpemontør (VP-montør)2. Varmepumpeservicemontør (VPS-montør)For at blive registreret som medlem i ordningen skal varmepumpeinstallatørfirmaetbenytte et kvalitetsstyringssystem. Herudover kræves det, at de installatører, derudfører installationerne, skal have et varmepumpebevis. Et varmepumpebevis opnåsved, at installatøren deltager i de krævede kurser og består de dertil knyttede prøver.Som en del af Energiaftalen, der blev vedtaget 21. februar 2008, blev der afsat enpulje på 30 mio. kroner til en toårig kampagne, der har til formål at fremme de mesteffektive varmepumper og sikre en korrekt anvendelse af disse. Puljen administreresaf Energistyrelsen. Hovedfokus for kampagnen er varmepumper beregnet til atdække hele boligens opvarmningsbehov inkl. brugsvand.Indsatsen for at fremme brugen af varmepumper omfatter:••••Oprettelse af oversigt over energieffektive varmepumperOplysningskampagneMåleprogram for energieffektivitet, demonstrationsprojekt for varmepumpersom fleksibelt elforbrugKvalitetssikring af installation.
Installation af varmepumper har indtil nu ikke været underlagt lovgivning, derpåvirker arbejdet med f.eks. væske/vand varmepumper (jordvarme). Lovgivningenhar alene dækket systemer, hvor der skal foretages indgreb i kølemiddelsystemet,samt arbejdet med tilslutning til elnettet og eventuelt brugsvandtilslutning.Energistyrelsen er i samarbejde med brancheforeningerne for installatører startet påen videreudvikling af den eksisterende uddannelse for installatører indenfor områdetmed det formål at sikre en ensrettet fælles uddannelse.
d)
Er oplysningerne om disse ordninger gjort offentligt tilgængelige? Offentliggø-res der lister over certificerede eller kvalificerede installatører? I bekræftendefald oplyses det, hvor de findes. Anerkendes andre ordninger som svarende tilden nationale/regionale ordning?
DA
54
DA
På hjemmesiderne www.kso-ordning.dk og www.vpo-ordning.dk er ordningernenærmere beskrevet. Her findes også lister over installatører og virksomheder, der ercertificeret inden for områderne.Danmark anerkender og vil anerkende fremtidige ordninger i andre medlemslande.
e)
Giv en oversigt over de nuværende og planlagte foranstaltninger på regio-nalt/lokalt niveau (hvis relevant):
Ikke relevant.4.2.6.Udvikling af infrastruktur til elektricitet (Artikel 16, stk. 1, og stk. 3-6, i direktiv2009/28/EF)a)•••••b)Henvis til den gældende nationale lovgivning, som vedrører kravene om ener-ginet (artikel 16):Lov om elforsyning (EFL) kapitel 4, §§19-26 om elforsyningsnet, kapitel 5, §§27 A-32 om systemansvarlig virksomhedLov om Energinet.dkLov om fremme af vedvarende energi (VE-loven)Lov om planlægningBekendtgørelser udstedt i medfør af de nævnte love.Hvordan sikres det, at transmissions- og distributionsnettene udvikles, såledesat man kan integrere den mængde elektricitet fra vedvarende energikilder, derer fastsat som mål, samtidig med at elforsyningsnettets pålidelighed oprethol-des? Hvordan tages der højde for dette krav i forbindelse med transmissions-og distributionssystemoperatørernes regelmæssige/periodiske netplanlægning?
Det er en af Energinet.dk’s hovedopgaver som systemansvarlig virksomhed at sikre,at eltransmissionsnet og el-systemet er i stand til at håndtere de stigende mængderelproduktion fra vedvarende energi-anlæg. EFL’s § 28 indeholder bestemmelser omforsknings- og udviklingsaktiviteter.Energinet.dk skal bl.a. sikre, at der udføres forsknings- og udviklingsaktiviteter, somer nødvendige for en fremtidig miljøvenlig og energieffektiv transmission og distri-bution af elektricitet, samarbejde med systemansvarlige virksomheder i andre landeom bl.a. forhold ved sammenkobling, samarbejde med netvirksomhederne om at sik-re netadgang m.v.Konkret kan det nævnes, at nye retningslinjer for udbygning og kabellægning afeltransmissionsnettet fra oktober 2008 primært er initieret af behovet for indpasningaf mere strøm fra vedvarende energikilder. Blandt andet kabellægges hele 132- og150 kV-nettet over en 20-årig periode. Samtidig vil der ske en restrukturering afdette net med henblik på at tilpasse det den ændrede funktion, som nettet har fået,
DA
55
DA
efterhånden som elproduktionen på centrale værker aftager, og elproduktionen påvedvarende energi-anlæg forøges.Der er desuden som beskrevet nedenfor igangsat en række initiativer vedrørende ud-rulning af det intelligente elforbrug, der bl.a. skal sikre, at der kan integreres mereelektricitet fra vedvarende energikilder, samtidig med at elforsyningsnettets pålide-lighed opretholdes.
c)
Hvilken rolle vil intelligente net, it-redskaber og lagringsfaciliteter spille?Hvordan sikres deres udvikling?
De sidste 25 år er der indpasset store mængder elproduktion fra vedvarende energi idet danske elsystem, samtidig med at det er lykkes at opretholde en meget højforsyningssikkerhed. Intelligent styring af energiproduktion og -forbrug samt nyelagringsfaciliteter spiller en vigtig rolle i den danske udbygning af elproduktion fravedvarende energikilder frem mod 2020.Energinet.dk har udviklet og arbejder p.t. med en bred vifte af initiativer, herunderintelligente net, styring af elforbruget, varmepumper og på længere sigt formentligelbiler. Energinet.dk har i rapporten ”Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el iDanmark” om mulige initiativer til bl.a. et større samspil mellem vindkraft,varmepumper og elbiler uddybet disse initiativer.Det er den danske regerings vision at udbrede det intelligente og prisfleksibleelforbrug yderligere frem mod 2020. Med afsæt i energiaftalen af 21. februar 2008 erder igangsat en række undersøgelser og tiltag med henblik på at udvikle detintelligente elforbrug:•Den såkaldte elpatronlov, der reducerer el-afgiften for produktion af fjernvar-me ved hjælp af elpatroner eller varmepumper, bliver gjort permanent. Formå-let er at kunne bruge fjernvarmeværkerne bedre til hurtigt at op- og nedregulereelforbruget.Energinet.dk undersøger mulighederne for at udvikle rammerne for regu-lerkraftmarkedet, så også mindre el-forbrugende enheder kan indgå i op- ognedreguleringen af elforbruget.Klima- og energiministeren vil snarest udmelde minimumskrav til intelligentemålere, således at det sikres, at de målere, som netvirksomhederne opsætter,understøtter udbredelsen og brugen af det intelligente elforbrug. Man vil i før-ste omgang koncentrere sig om, at de større forbrugere får installeret intelligen-te målere.Selvom det ikke er et krav fra myndighedernes side, er en række netvirksom-heder allerede i gang med at opsætte intelligente elmålere hos forbrugerne. Detforventes, at halvdelen af forbrugerne vil have intelligente målere inden forganske få år. Der er indledt drøftelser med brancheorganisationen Dansk Ener-gi om, hvordan det sikres, at forbrugere, der har fået eller får installeret intelli-gente målere, udnytter de nye muligheder, det giver.
•
•
•
DA
56
DA
•
Det undersøges, hvilke muligheder der er for et indføre mere varierende samle-de elpriser (f.eks. ved hjælp af dynamiske tariffer eller dynamiske afgifter), derkan øge forbrugernes incitament til at flytte forbrug fra timer i døgnet, hvor el-prisen - og dermed belastningen af elsystemet - er lav, til billigere timer.Det overvejes også, hvordan man med tiden kan sænke grænsen for, hvilkekunder der timemåles og timeafregnes. Det gælder særligt for forbrugere, derejer varmepumper eller elbiler. Grænsen er i dag et årligt forbrug på mindst100.000 kWh.Indpasning af elbiler som et fleksibelt lager i det danske elsystem forventes atblive et centralt element i den fremtidige indpasning af mere vedvarende ener-gi. Klima- og energiministeren fremlægger inden udgangen af 2010 en analyseaf rammebetingelserne for opstilling af ladestandere til elbiler. Heri vil ogsåindgå vurderinger af, om distributionsnettet kan håndtere den øgede belastning.
•
•
Initiativerne vil skabe rammerne for udrulning af det fleksible og intelligenteelforbrug over de næste 10 år. Udviklingen vil ske i takt med, at behovet forventes atstige.Bevillinger til forskning og udvikling indenfor disse områder er desuden stigende idisse år.
d)
Er der planer om øget sammenkobling med nabolandene? I bekræftende faldoplyses det, hvilke samkøringslinjer og hvilken kapacitet der er tale om, oghvornår disse tiltag gennemføres.
I dag er de stærke forbindelser til nabolandene af helt afgørende betydning formuligheden for at indpasse strøm fra vedvarende energikilder. Det vil de også være ifremtiden. Øget indpasning af strøm fra vedvarende energikilder vil ske både ved atudvide forbindelserne til nabolandene og ved indenlandske initiativer, jf. besvarelseni afsnit 4.2.6 c).Konkret indgår bl.a. følgende nye udvekslingsforbindelser i Energinet.dk’s planlæg-ning:••••Storebæltsforbindelsen (600 MW), der forbinder Øst- og Vestdanmark. For-bindelsen sættes i drift i anden halvdel af 2010.Skagerrak 4 til Norge (700 MW). Der er ansøgt om tilladelse med forventetidriftsættelse i 2014.Cobra-kablet til Holland (600-700 MW) indgår i planlægningen. Der er ikkep.t. ansøgt om projektet.Fælles netløsning på Kriegers Flak (600 MW) mod Tyskland. Projektet kræver,at der også besluttes etablering af havmøller på denne placering.
e)
Hvad er der gjort for at fremskynde procedurerne for godkendelse af netin-frastruktur? Beskriv den aktuelle situation og oplys, hvor lang tid det i gen-
DA
57
DA
nemsnit tager at få en godkendelse. Hvordan kan denne situation forbedres?(Henvistil den nuværende situation, den gældende lovgivning, konstateredeflaskehalse og eventuelle planer om at strømline proceduren med angivelse afen tidsplan for gennemførelsen og beskriv de forventede resultater).Etablering af transmissions-luftledninger har historisk set kunnet tage adskillige år,bl.a. pga. godkendelsesprocessen efter lov om planlægning. Denne kræver bl.a. envurdering af virkning på miljøet (VVM). Behandlingen efter energilovgivningen(EFL eller lov om Energinet.dk) har været kompliceret, men forventes at blivemindre fremover, idet godkendelsesprocessen for kabelprojekter typisk er langthurtigere end for luftledningsprojekter.Behandling af sager efter EFL eller lov om Energinet.dk (bortset fra nyeluftledninger) tager typisk fra 1 måned for små projekter til omkring et års tid forstore investeringer. Uanset kompleksitet koordineres med lov om planlægning, såenergigodkendelsen ikke er forsinkende i forhold til projektet.Der forventes i de kommende år et større antal ansøgninger om kabellægning ihenhold til politisk beslutning. Til forberedelse herfor analyserer Energinet.dk isamarbejde med Energistyrelsen mulighederne for at optimere sagsgangen inden forgældende lovgivning.
f)
Hvordan koordineres godkendelser til netinfrastruktur med de øvrige admini-strative planlægningsprocedurer?
Der er i sager om investeringer i store elinfrastrukturanlæg tæt kontakt mellem Mil-jøministeriet, herunder de regionale miljøcentre, og Klima- og Energiministeriet. Deter jf. ovenfor oftest i relation til behandlingen efter lov om planlægning og VVM, atlokal eller politisk modstand kan opstå.
g)
Gives der prioriteret tilslutning eller reserverede tilslutningsmuligheder for nyeanlæg, der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder?
Nye anlæg, der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder, har ret til at blivetilsluttet elnettet. Lovgivningen indeholder ikke prioriteringer i de tilfælde, hvor flereproducenter ønskes tilsluttet samtidig. Netselskaberne dimensionerer dog normalt ik-ke udvidelser af nettet alene ud fra et projekt, men forholder sig i netplanlægningentil de planer, der på det givne tidspunkt er for etablering af ny produktionskapacitet.h)Er der tilfælde, hvor anlæg til vedvarende energi, der er klar til at blive tilsluttetnettet, ikke er blevet det endnu som følge af begrænset netkapacitet? I bekræf-tende fald oplyses det, hvilke foranstaltninger der er truffet for at løse detteproblem, og hvornår problemet forventes løst.
Der har hidtil kun været få eksempler på, at tilslutning af vedvarende energi-anlæg erblevet forsinket som følge af begrænset netkapacitet. Det må dog forudses, at der, ef-terhånden som vedvarende energi-anlæggene bliver større (særligt vindmølleparkerpå land), oftere vil være behov for forstærkninger af nettet, end det hidtil har værettilfældet.
DA
58
DA
Energistyrelsen vurderer i samarbejde med transmissionsselskaberne, om der er be-hov for at ændre godkendelsesprocedurerne for netforstærkning.
i)
Har transmissions- og distributionssystemoperatørerne udarbejdet og offentlig-gjort regler om deling af omkostningerne ved tekniske tilpasninger af nettet? Ibekræftende fald oplyses det, hvor disse regler er offentliggjort. Hvordan sikresdet, at disse regler bygger på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerendekriterier? Findes der særlige regler for producenter i randområder og tyndt be-folkede områder? (Reglerne om, hvem der skal bære omkostningerne skal fast-lægge, hvilke omkostninger der bæres af den producent, der ønsker at blive til-sluttet nettet, og hvilke omkostninger der bæres af transmissions- og distributi-onssystemoperatøren. Reglerne om viderefordeling af omkostningerne skalfastlægge, hvordan de nødvendige omkostninger skal viderefordeles mellem deproducenter, der tilsluttes efterfølgende, og som drager fordel af de samme net-forstærkninger eller nye nettilslutninger).Beskriv, hvordan omkostningerne i forbindelse med tilslutning og teknisk til-pasning af nettet fordeles mellem producenterne og/eller transmissions-og/eller distributionssystemoperatørerne. Hvordan sikrer transmissions- og di-stributionssystemoperatørerne sig et afkast af disse investeringsomkostninger?Er der planer om at ændre på disse regler om omkostningsdeling på et seneretidspunkt? Hvilke ændringer er der planlagt, og hvilke resultater forventes der?(Derer flere muligheder for, hvordan nettilslutningsomkostningerne kan forde-les. Medlemsstaterne vil sandsynligvis vælge en eller en kombination af disse.Den første mulighed er, at operatøren af det anlæg, som producerer elektricitetfra vedvarende energikilder, bærer flere af de omkostninger, der er forbundetmed nettilslutningen (selve tilslutningen og forstærkning og udbygning af elnet-tet). Den anden mulighed er, at operatøren kun bærer tilslutningsomkostnin-gerne, og at de omkostninger, der er forbundet med forstærkning og udbygningaf elnettet dækkes af de tariffer, som forbrugerne betaler. Den tredje muligheder at lade alle omkostningerne dække via nettarifferne).Findes der regler for, hvordan omkostningerne fordeles mellem oprindeligt ogsenere tilsluttede producenter? Hvis ikke, hvordan tages der så hensyn til forde-lene for de senere tilsluttede producenter?
j)
k)
Samlet besvarelse af i), j) og k):Ved tilslutning af miljøvenlige elproduktionsanlæg gælder reglerne i EFLs § 67 ogfor vindmøller VE-lovens § 30.Af EFL fremgår det, at ejeren af anlægget alene afholder den udgift, der ville væreforbundet med at lade sig tilslutte 10-20 kV-nettet, eller hvis der ønskes et højerespændingsniveau, så alene den udgift, der er forbundet med at lade sig tilslutte dettespændingsniveau. Øvrige omkostninger, herunder netforstærkning og netudbygning,afholdes af netvirksomhederne.
DA
59
DA
For vindmøller er omkostningsfordelingen ved nettilslutning yderligere reguleret ibekendtgørelse nr. 1365 at 15. december 2004 om nettilslutning af vindmøller ogpristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.m. Som følge heraf afholdes alleomkostninger til netforstærkning og netudbygning af netvirksomhederne.Netvirksomhedernes omkostninger i forbindelse med tilslutning af vedvarende ener-gi-anlæg, herunder netforstærkning og netudbygning, opkræves hos alle elforbrugerevia PSO-tariffen. Producenterne friholdes for alle omkostninger til netforstærkningog -udbygning i forbindelse hermed. Der er derfor ingen regler for fordeling af dissemellem tidligere og kommende producenter.
l)
Hvordan sikres det, at transmissions- og distributionssystemoperatørerne givernye producenter, der ønsker at blive tilsluttet, de nødvendige oplysninger omomkostningerne, den nøjagtige tidsplan for behandling af deres ansøgning ogen vejledende tidsplan for nettilslutningen?
Tilslutningsvilkårene for elproduktionsanlæg, herunder anlæg baseret på vedvarendeenergi, er offentligt tilgængelige og ikke diskriminerende.Princippet er, at anlægsejeren betaler for den direkte tilslutning, mens netselskabetbetaler for eventuelle indirekte netforstærkninger i det bagvedliggende net. Reglerneer fastlagt i EFL.Netselskaberne udarbejder allerede i dag tidsplaner for tilslutning i sager om tilslut-ning af vindmøller. Kravet fremgår ikke af lovgivningen.Kravene i VE-direktivets artikel 16, stk. 5, i direktiv 2009/28/EF vil blive implemen-teret i dansk ret.
4.2.7.
Drift af elnettet (Artikel 16, stk. 2, 7 og 8, i direktiv 2009/28/EF)a)Hvordan sikrer transmissions- og distributionssystemoperatørerne, at der di-stribueres elektricitet fra vedvarende energikilder? Gives der prioriteret ellergaranteret adgang til nettet?
Transmissions- og netvirksomhederne har ifølge elforsyningsloven (EFL) en forplig-telse til at sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af elektricitet med tilhørendeydelser. Som led heri skal virksomhederne stille fornøden transportkapacitet til rå-dighed og give adgang til transport af elektricitet i nettet samt måle levering og aftagi nettet.Der er garanteret distribution og transmission af elektricitet fra vedvarendeenergikilder gennem kravene til net- og transmissionsvirksomhed om at sikre entilstrækkelig og effektiv transport af elektricitet samt tilslutning.Elproduktion fra decentrale kraftvarme-produktionsanlæg og elproduktionsanlæg,der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder eller anvender affald sombrændsel, har prioriteret adgang til elforsyningsnettet.
DA
60
DA
b)
Hvordan sikres det, at transmissionssystemoperatørerne ved lastfordelingenmellem elproduktionsanlæg giver forrang til anlæg, der bruger vedvarendeenergikilder?
Energinet.dk har ansvaret for driften af det sammenhængende elforsyningssystem ogfor opretholdelse af balance og forsyningssikkerhed i nettet. Energinet.dk varetagerikke elproduktion og elhandel.Energinet.dk sørger blandt andet for at opretholde balancen i nettet ved at foretageomlægning (op- eller nedregulering) af elproduktion fra værker, der er tilsluttet net-tet. Ved omlægninger af elproduktion kan Energinet.dk alene reducere eller afbrydeprioriteret elproduktion, hvis reduktion af elproduktion fra andre anlæg ikke er til-strækkelig til at opretholde den tekniske kvalitet og balance inden for det sammen-hængende elforsyningssystem.Energinet.dk fastsætter objektive kriterier for omlægningen, herunder for nedregule-ring af prioriteret elproduktion, på grundlag af samfundsøkonomiske og miljømæssi-ge hensyn. Kriterierne er offentligt tilgængelige.Den prioriterede adgang gælder også for elektricitet fra udbudte havvindmølleparker,jf. VE-loven, idet der kun kan ske nedregulering af visse vindmølleparker under sær-lige betingelser og imod kompensation for driftstab.Energinet.dk fastsætter generelle kriterier for nedregulering, som skal være offentligetilgængelige.
c)
Hvilke net- og markedsrelaterede driftsforanstaltninger træffes der for at sikre,at elektricitet fra vedvarende energikilder ikke begrænses unødvendigt? Hvilkeforanstaltninger er der planlagt, og hvornår forventes de gennemført?(Mar-keds- og netkoncepter, der gør det muligt at integrere forskellige kilder, kanomfatte følgende: mere tidstro handel (dvs. skift fra næste-dags- til samme-dagsprognoser og generatoromstilling), sammenlægning af markedsområder,sikring af tilstrækkelig sammenkoblingskapacitet og handel på tværs af græn-serne, øget samarbejde mellem systemoperatører i tilgrænsende områder, bed-re kommunikations- og kontrolværktøjer, forvaltning og aktiv deltagelse i mar-kederne på efterspørgselssiden (ved hjælp af tovejskommunikationssystemer –intelligent måling), mere decentral produktion og lagring af el hos forbrugerne(f.eks. i elbiler) og aktiv forvaltning af distributionsnettene (intelligente net)).
Det danske elnet er knyttet sammen med det nordiske vandkraftbaserede elsystem ogmed Tyskland med stærke udlandsforbindelser. Kapaciteten på udlandsforbindel-serne er så kraftig, at det svarer til ca 85% af spidsbelastningen fra det samlede dan-ske forbrug eller næsten det dobbelte af installeret kapacitet på de danske vindmøller.Særligt de stærke udlandsforbindelser har medvirket til, at det er muligt at drive dedanske elsystem med vindkraft svarende til ca 20% af forbruget.
DA
61
DA
I disse år forskes og udvikles intenst i indenlandske virkemidler, som i fremtiden skalsupplere de stærke udlandsforbindelser mhp at kunne håndtere langt større produkti-on fra VE-anlæg.Med hensyn til konkrete foranstaltninger henvises til svaret på spm b) ovenfor vedrø-rende drift og til svaret på spm e) nedenfor vedrørende marked.
d)
Er Energitilsynet bekendt med disse foranstaltninger? Har Energitilsynet befø-jelser til at overvåge og håndhæve gennemførelsen af disse foranstaltninger?
Kriterier for nedreguleringer som omtalt i svaret på spørgsmål b) skal godkendes afmyndighederne. Kriterier for nedregulering uden for udbudte havvindmølleparkergodkendes af Energitilsynet. Efter de gældende regler godkendes tilsvarende kriterierfor de nævnte havvindmølleparker af Energistyrelsen. Ved en lovændring, som erunder forberedelse, forventes opgaven at overgå til Energitilsynet, som skal varetageopgaven som generel reguleringsmyndighed.Der er ikke fastsat regler om konkret indberetning, hvis der træffes betydelige foran-staltninger til at begrænse de vedvarende energikilder, samt om angivelse af udbed-rende foranstaltninger. Der vil blive fastsat regler herom, der opfylder direktivetskrav.Når der er fastsat regler herom, vil det være muligt for Energitilsynet i henhold tilgenerelle regler at give påbud, såfremt indberetningspligten ikke overholdes.
e)
Er de anlæg, der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder, integreret ielmarkedet? I bekræftende fald beskrives hvordan. Hvilke forpligtelser er derforbundet med deltagelsen i elmarkedet?
Det danske elmarkeds struktur og dynamik tilgodeser på en række punkter integrati-on i markedet af elektricitet produceret på vedvarende energikilder.Det danske elmarked er liberaliseret, og der er fri prisdannelse på markedet. Dettegælder også salg af elektricitet fra vedvarende energikilder, idet der ikke er en afta-gepligt for elforbrugerne.Der ydes finansiel støtte til VE-elektricitet i form af et pristillæg, som udbe tales afden statslige transmissionsoperatør Energinet.dk. Omkostningerne herved afholdes afelforbrugerne over Energinet.dks tariffer. Pristillæggene er fastsat i VE-loven ellerEFL og er differentierede i forhold til de enkelte former for VE-elektricitet, såledesat støtten er målrettet og forudsigelig. Se også handlingsplanens afsnit 4.3.Der er et dynamisk element i støtten til VE-elektricitet, idet der ydes støtte til udbre-delsen af små anlæg i husstande m.v. (solceller, små vindmøller etc.).For at overvinde økonomiske barrierer for nye store havvindmølleparker bliver etab-leringen af disse udbudt i konkurrence, hvor tildelingskriteriet er størrelsen af dengaranterede salgspris (markedspris + pristillæg), som tilbudsgiverne tilbyder.
DA
62
DA
Der er fri udveksling af elektricitet indenfor det nordiske elmarked, for Danmarksvedkommende i praksis fortrinsvis med Norge og Sverige. Der er etableret et fælles-nordisk elmarked med en fælles handelsplatform i form af elbørsen Nordpool. Etab-leringen af markedet er resultat af et nordisk samarbejde, og Nordpool ejes af Ener-ginet.dk og de andre nordiske transmissionsoperatører.Dette marked fungerer med fri prisdannelse, dels ved bilaterale aftaler, dels ved han-del på Nordpool dag for dag, time for time samt spot- og terminsmarked. Prisdannel-sen på Nordpool er indikativ for prisdannelsen generelt.Elproducenter i Danmark med kapacitet over 5 MW agerer på det nordiske elmarked,herunder handelsplatformen Nordpool. Elproducenter skal selv varetage salget afelektriciteten eller ved aftale med en balanceansvarlig aktør og dække omkostningerved ubalancer. VE-elektricitet handles som udgangspunkt på samme vilkår som an-den elproduktion, men der er særlige regler for visse kategorier.For nye vindmøller, som opstilles uden for de udbudte havvindmølleparker, ydes dersåledes en balanceringsgodtgørelse på 2,3 øre pr. kWh, idet balanceringsomkostnin-ger erfaringsmæssigt er særlig høje for vindmøller. For udbudte havvindmøller vilelproducenten indkalkulere denne omkostning i budsummen.Endvidere skal Energinet.dk bistå ejere af ældre vindmøller og småskala VE-anlæg(biogasanlæg m.v.) med balanceansvar og salg på Nordpool af deres elproduktion,således at omkostningerne hertil dækkes af elforbrugerne over tarifferne.Der henvises desuden til beskrivelsen i afsnit 4.2.6 c) af planen for udrulning af detintelligente elforbrug.
f)
Hvilke regler gælder der for opkrævning af transmissions- og distributionstarif-fer hos producenter, der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder?
Indfødningstarifferne er i Danmark meget lave, henholdsvis 0,2 øre eller 0,4 øre, altefter hvor man er i landet. Vindmøller og alle decentrale værker uanset brændsel, derfortsat er omfattet af aftagepligt, er fritaget for nettariffen. Tarifferne vil i 2010 blivefastsat ens for hele landet. Systemet i Danmark tager således allerede hensyn til ved-varende energi-anlæg, idet de lave tariffer gælder for alle.Tarifferne for transmission og distribution er ens, uanset hvilken energikilde, elektri-citeten stammer fra. Der er heller ikke særlige tariffer for øregioner m.v.Tarifferne fastsættes efter regler i kapitel 10 i EFL. Tarifferne fastsættes af transmis-sions- eller distributionsselskabet, og de offentliggøres af Energitilsynet. Metoder tilbrug for prisfastsættelsen skal offentliggøres og godkendes af Energitilsynet.
DA
63
DA
4.2.8.
Integrering af biogas i naturgasnettet (Artikel 16, stk. 7, 9 og 10, i direktiv2009/28/EF)Med de initiativer, der er taget i aftalen Grøn Vækst, som beskrevet i afsnit 1 og 4.6,forventes biogasproduktionen i Danmark at stige betydeligt frem mod 2020.Der lægges i Danmark vægt på, at biogas indpasses i energiforsyningen på den mestomkostningseffektive måde. Herved kan produktionen af biogas gives den mest ef-fektive opbakning. Der er generel enighed om, at det mest omkostningseffektive er atføre biogassen direkte frem til brug i lokale kraftvarmeværker, når dette er muligt.Varmeværker og decentrale kraftvarmeværker er udbredt i hele Danmark.De foreliggende erfaringer indikerer desuden, at ”nedgradering” af naturgas til bio-gaskvalitet er en væsentligt billigere vej at gå, når biogas en dag skal distribueres vianaturgasnettet, end at opgradere biogas til naturgaskvalitet. I områder, som på langsigt vil blive domineret af biogas, kan det derfor tænkes, at det er biogassen, der skalsætte standarden for gassen i nettet. Hvis dette er tilfældet, kan en satsning på opgra-dering af biogas på kort sigt vise sig at være et skridt i den forkerte retning.Dansk Gasteknisk Center har påbegyndt undersøgelser med henblik på at bely-se fordele, ulemper og omkostninger ved at omstille relevante dele af naturgasnettettil en gasstandard, som passer til biogas. Den faglige afklaring af de tekniske og øko-nomiske spørgsmål, som knytter sig her til, forventes at tage flere år.Aftalerne om Grøn Vækst åbner op for muligheden for en tilskudsmæssig ligestillingfor afsætning af biogas til henholdsvis kraftvarmeanlæg eller naturgasnettet.
a) Hvordan sikres det, at opkrævningen af transmissions- og distributionstariffer ik-ke diskriminerer gas fra vedvarende energikilder?Det fremgår af lov om naturgasforsyning (NFL) § 20, at det er transmissions- og di-stributionsselskaberne, som fastsætter tarifferne. Metoder til brug for prisfastsættel-sen offentliggøres og godkendes af Energitilsynet, jf. NFL § 36 a. I henhold til lo-vens § 2, stk. 2, finder bestemmelserne også anvendelse på biogas, gas fra biomasseog andre typer gas, i det omfang sådanne gasser teknisk og sikkert kan injiceres ogtransporteres gennem naturgassystemet.
b) Er det blevet undersøgt, om der er behov for at udvide gasnetinfrastrukturen forat fremme integreringen af gas fra vedvarende energikilder? Hvad blev resulta-tet? Hvis ikke, er der planer om at foretage en sådan undersøgelse?Der er i forbindelse med anvendelsen af biogas direkte i de decentrale kraftvarme-værker et betydeligt behov for at etablere biogastransmissionsledninger fra både ek-sisterende og kommende biogasanlæg frem til de decentrale kraftvarmeværker, der idag anvender naturgas. Det har vist sig, at etableringen af disse ledninger er en opga-ve, som biogasproducenterne har betydelige vanskeligheder ved at løfte alene. Der erendnu ikke iværksat en egentlig undersøgelse af, hvilke løsningsmuligheder der fore-ligger eller kan tilvejebringes.
DA
64
DA
På længere sigt kan der desuden være behov for modifikationer af naturgasnettet,hvis biogas i højere grad skal distribueres via nettet, herunder som følge af planerneom at sikre tilskudsmæssig ligestilling for afsætning af biogas til henholdsvis kraft-varmeanlæg eller naturgasnettet.I 2012 vil der i regi af Grøn Vækst blive gjort status for udbygningen af biogasanlæg.I den forbindelse vil det blive vurderet, om der er behov for eventuelle yderligere til-tag for at opnå en større energiudnyttelse af husdyrgødningen, herunder om der erbehov for nye initiativer for at få biogassen effektivt indpasset i energiforsyningen.
c) Er de tekniske regler for nettilslutning og tilslutningstarifferne for biogas blevetoffentliggjort? Hvor offentliggøres de?Transmissions- og distributionsselskaberne skal i henhold til NFL § 20 offentliggøretariffer og betingelser for benyttelse af transmissions- og distributionsnet. I henholdtil NFL § 2, stk. 2, finder naturgasforsyningsloven også anvendelse på biogas, gas frabiomasse og andre typer gas, i det omfang sådanne gasser teknisk og sikkert kan inji-ceres og transporteres gennem naturgassystemet.De tekniske forskrifter for gas følger i dag af Gasreglementet, som er udarbejdet afSikkerhedsstyrelsen og er tilgængeligt på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside. Når detbliver aktuelt at integrere biogas i naturgasnettet, vil det blive vurderet, om det kanske i overensstemmelse med Gasreglementets bestemmelser. Naturgasdistributions-selskaberne er via oplysning fra Dansk Gasteknisk Center bekendt med de tekniskevilkår for anvendelse af naturgasnettet til biogas.De økonomiske vilkår i øvrigt er under afklaring. De vedrører både tilskud, hvoromlovgivning aktuelt forberedes, og de konkrete afsætningsvilkår, som biogasleveran-dører vil blive tilbudt af naturgasselskaberne. Sidstnævnte vil først kunne registreres,når den praktiske brug af naturgasnettet til biogas påbegyndes, hvilket ikke er sketendnu.
4.2.9.
Udvikling af infrastruktur til fjernvarme og fjernkøling (Artikel 16, stk. 11, i direk-tiv 2009/28/EF)a)Forelæg en vurdering af behovet for ny infrastruktur til produktion af fjern-varme og fjernkøling fra vedvarende energikilder med henblik på at nå måletfor 2020. Er der på grundlag af denne vurdering planer om at fremme denne in-frastruktur? Hvilket bidrag forventes store anlæg baseret på biomasse, solener-gi og geotermisk energi at yde til fjernvarme og fjernkøling?
DA
65
DA
Udbredelse af fjernvarmesystemetFjernvarmeforsyning er som beskrevet i afsnit 4.2.3 meget udbredt i Danmark.Fjernvarmesektoren forsyner ca. 60 pct. af boligmassen med varme, svarende til om-kring 45 pct. af det samlede varmebehov.Fjernvarmen produceres hovedsageligt på centrale kraftvarmeværker, decentralekraftvarmeværker og fjernvarmeværker. Herudover produceres fjernvarme på enrække spids- og reservelastenheder samt på private virksomheder. Der i alt ca.50.000 km. fjernvarmerør i anvendelse i Danmark.Det blev vurderet for Energistyrelsen i 2008/9, at der er et samfundsøkonomisk ogmiljømæssigt potentiale i at erstatte naturgas med fjernvarme til opvarmning. På denbaggrund har klima- og energiministeren anmodet kommunerne til at fremme projek-ter vedrørende konvertering fra naturgasforsyning til fjernvarme. Der er efterfølgen-de skabt hjemmel til at fastsætte klarere regler for kompensation af gasselskabernemed henblik på at fremme konverteringsprojekter fra individuel naturgas til fjern-varme.Det er kommunernes opgave at drage omsorg for, at der udarbejdes projekter for kol-lektive varmeforsyningsanlæg (såvel produktions- som transmissionsanlæg). Kom-munalbestyrelserne kan også pålægge bebyggelser at tilslutte sig kollektiv varmefor-syning. Kommunerne har desuden mulighed for i samarbejde med forsyningsselska-ber og andre berørte parter at udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommu-nerne.Den såkaldte skrotningsordning for oliefyr, der er beskrevet i afsnit 4.2.3 i) og 4.4,kan bidrage til øget tilslutning til fjernvarmesystemet, da der gennem ordningenblandt andet ydes tilskud til tilslutning til fjernvarme ved skrotning af ineffektiveoliefyr.Vedvarende energi til produktion af fjernvarmeMed det allerede omfattende fjernvarmesystem i Danmark, hvor en del fortsat er ba-seret på fossile brændsler, er der et stort potentiale for omstilling til øget brug af for-skellige former for vedvarende energikilder. Det vil være en del af den danske ud-bygning med vedvarende energi frem mod målet for 2020.Næsten halvdelen af fjernvarmen i Danmark produceres i dag på biomasse og orga-nisk affald. Som det fremgår af tabel 11 forventes der et betydeligt bidrag i udbyg-ningen af vedvarende energi fra fjernvarme og kraftvarme baseret på biomasse. Bi-masseforbruget til opvarmning forventes at stige fra 1759 ktoe i 2005 til 2643 ktoe i2020 (74 PJ i 2005, 111 i 2020).Med den politiske aftale Grøn Vækst, som bl.a. er beskrevet i afsnit 4.6.2 e), forven-tes der en stor udbygning med biogasanlæg. Grøn Vækst åbner bl.a. for anlægstil-skud til biogasanlæg i en periode og tilskudsmæssig ligestilling for afsætning af bio-gas til henholdsvis kraftvarmeanlæg eller naturgasnettet. Aftalen fokuserer også på atbryde de ikke-økonomiske barrierer for udbygningen på biogasområdet. Planlovenændres således, at kommunerne skal inddrage lokalisering af biogasanlæg i planlæg-ningen.
DA
66
DA
Der forventes også et mindre bidrag fra solenergi. Der er de sidste år etableret storesolvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion flere steder i Danmark, da det har væretøkonomisk attraktivt. Det forventede bidrag fra solenergi til opvarmning forventes atvære 16 ktoe i 2020 mod 10 i 2005 (0,4 PJ i 2005, 0,7 PJ i 2020).Udnyttelse af geotermisk energi er en kendt teknologi, men udbredelsen er aktueltbegrænset i Danmark. Der er i dag alene mindre anlæg ved Thisted og på Margrethe-holm nær København. Der er dog en stigende interesse for at udnytte geotermiskenergi, hvilket blandt andet illustreres af, at Energistyrelsen for tiden behandler enrække modtagne ansøgninger om tilladelser til efterforskning og indvinding af geo-termisk energi. Et nyt anlæg forventes i drift i Sønderborg i 2011.Der er en række forhold som fremmer anvendelsen af vedvarende energi i forbindel-se med fjernvarmeproduktion. Blandt andet er biomasse fritaget for afgift.40Der erimidlertid også regler, som skal sikre, at en stor del af fjernvarmeproduktionen er ba-seret på kraftvarmeproduktion. Muligheden for skift til vedvarende energikilder tilvarmeproduktion uden samtidig el-produktion begrænses af i et vist omfang af dissebestemmelser om brændselsvalg, der fremgår af bekendtgørelse nr. 1295 af 13. de-cember 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (pro-jektbekendtgørelse). Kommunalbestyrelserne kan ifølge bekendtgørelsen godkendebrændslerne naturgas, biomasse, biogas og affald til kraftvarmeproduktion. Ved se-parat varmeproduktion er det ikke tilladt at udskifte afgiftsbelagt brændsel med af-giftsfrit brændsel, dvs. biomasse. Udbygning med biomasse kan derfor kun ske, hvisbiomasse anvendes til kraftvarmeproduktion. Incitamentet til at konvertere varme-produktion fra naturgas til biomasse drives i høj grad af afgiftsreglerne, da naturgaser afgiftsbelagt, mens biomasse er fritaget for energiafgifter. Reglerne skal sikre, aten stor del af fjernvarmeproduktionen er baseret på kraftvarmeproduktion. En mulig-hed for skift fra naturgaskraftvarme til varmeproduktion baseret på biomasse vilkunne føre til et øget bruttoenergiforbrug og et øget forbrug af kul. Desuden vil øgetvarmeproduktion baseret på biomasse kunne være en barriere for udbygningen medbiogasbaserede kraftvarmeanlæg. Det vil sige, at der kan blive konkurrence mellemde vedvarende energikilder om det samme varmemarked.Ifølge aftalen Grøn Vækst 2.0 fra april 2010 skal brugen af biomasse i energiforsy-ningen styrkes, og der søges derfor tilslutning blandt parterne i energiforligskredsentil at udbrede det frie brændselsvalg til kraftvarmeværker på op til 2 MW gennemophævelse af forbuddet mod anvendelse af afgiftsfrie brændsler til varmeproduktion.Foruden indpasningen af mere fjernvarme baseret på vedvarende energi i de kom-mende år, forventes også tilpasninger i fjernvarmeforsyningen i forbindelse med in-tegrering af mere vedvarende energi, herunder især vindkraft, i elforsyningen. Fjer-varmeforsyningen kan være med til at sikre reguleringen af det samlede energisystemblandt andet ved hjælp af store varmepumper og elpatroner. Dette er baggrunden for,at det som en del af den politiske aftale fra oktober 2009 om bedre integration af vinder besluttet at gøre den såkaldte elpatronordning permanent. Det betyder, at kraft-varmeværker og fjernvarmeværker uden egen kraftvarmekapacitet, der leverer varme
Dette gælder for ren biomasse, f.eks. energiafgrøder, samt for biomasseaffald, der er optaget i bilag 1 i bio-masseaffaldsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse. nr. 1637 af 13. december 2006).
40
DA
67
DA
til kraftvarmeområder, kan bruge el til varme ved hjælp af elpatroner til en lavere af-gift.
FjernkølingPå grund af de klimatiske forhold i Danmark anvendes køling i bygninger kun i be-grænset omfang. Fjernkøling kan være relevant i områder med stor koncentration aferhvervsejendomme. Udbygning af infrastruktur til fjernkøling vil kun skulle gen-nemføres i den udstrækning, der er et reelt behov, og det er mere effektivt end ener-gibesparelsestiltag.Lov om kommunal fjernkøling, der blev vedtaget i 2008, giver kommuner, der ejerfjernvarmevirksomheder, mulighed for at etablere og drive fjernkølingsaktiviteter.Der er i dag blandt andet iværksat et fjernkølingsprojekt i København af KøbenhavnsEnergi. Her vil der bl.a. benyttes et mindre bidrag fra havvand til fjernkølingen.
4.2.10. Biobrændstoffer og flydende biobrændsler – bæredygtighedskriterier og kon-trol med overholdelse af reglerne (artikel 17-21 i direktiv 2009/28/EF)a) Hvordan vil bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer og flydende bio-brændsler blive gennemført på nationalt plan?Bæredygtighedskriterierne er implementeret ved bekendtgørelse nr. 1403 af 15. de-cember 2009, som trådte i kraft den 1. januar 2010. Bekendtgørelsen er udstedt medhjemmel i lov om bæredygtige biobrændstoffer, som blev vedtaget af Folketinget den29. maj 2009.Klima- og energiministeren fører efter loven kontrol med lovens overholdelse, her-under at de omfattede virksomheder overholder bæredygtighedskriterierne forbiobrændstoffer.
b) Hvordan sikres det, at biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der tæller med idet nationale mål for vedvarende energikilder eller forpligtelsen til at anvendevedvarende energikilder, og/eller som kan komme i betragtning til finansiel støt-te, overholder bæredygtighedskriterierne i artikel 17, stk. 2-5, i direktiv2009/28/EF? Vil en national institution/et nationalt organ få ansvaret for at kon-trollere, om disse kriterier overholdes?Klima- og energiministeren fører kontrol med overholdelsen af kriterierne. Kontrol-len udføres af Energistyrelsen under Klima- og Energiministeriet.Ifølge lov om bæredygtige biobrændstoffer og bekendtgørelse nr. 1403 skal de om-fattede virksomheder årligt senest 1. april sende en rapport til Energistyrelsen meddokumentation for, at de overholder forpligtelsen efter loven og indeholdt heri, at deoverholder bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer.
DA
68
DA
Virksomheden skal desuden dokumentere, at der er etableret en uafhængig kontrol,og skal sørge for en tilstrækkelig standard for den uafhængige kontrol af deoplysninger, den forelægger for Energistyrelsen. Virksomheden skal endvidere stillede data, der er anvendt til at udarbejde oplysningerne til rådighed for Energistyrelsen.c) Hvis dette er tilfældet, bedes De oplyse, om denne institution/dette organ alleredeeksisterer. I bekræftende fald oplyses det, hvilken institution/hvilket organ der ertale om. I modsat fald oplyses det, hvornår denne institution/dette organ vil bliveoprettet.Da ansvaret ligger hos Energistyrelsen under Klima- og Energiministeriet vil der ik-ke umiddelbart være behov for at oprette et nyt organ.
d) Oplys, om der findes nationale love om arealanvendelse og et nationalt matrikel-register, der kan anvendes til kontrol af, om artikel 17, stk. 3-5, i direktiv2009/28/EF overholdes. Hvor kan de økonomiske aktører finde disse oplysnin-ger? (Oplys,hvilke regler der gælder for de forskellige arealer, og hvordan derskelnes mellem deres status, f.eks. om der er tale om biodiversitetsarealer, be-skyttede arealer osv. Anfør desuden den nationale myndighed, der har ansvaretfor at føre tilsyn med matrikelregistret og ændringer i arealstatus).Langt hovedparten af de danske skove er omfattet af fredskovspligt, hvor skovlovenfastsætter rammer for arealanvendelsen. Fredskove er noteret i matriklen. Visse na-turmæssigt særlig værdifulde skove er udlagt som urørt skov uden driftsmæssigeindgreb.Oplysninger om private skove, der er udlagt som urørt skov, er tinglyst og kan ses påejendommens blad i tingbogen, mens oplysninger om statsskove, der er udlagt somurørt skov kan oplyses i Skov- og Naturstyrelsen eller findes i de konkrete driftspla-ner for statsskovene.Private jyske egekrat er beskyttede ved kontraktlig aftale mellem ejere og Skov- ogNaturstyrelsen. Statslige egekrat er fastlagt i statsskovenes driftsplaner. Der er kravom at fastholde arealerne som egekrat og forbud mod sprøjtning, gødskning og dybjordbearbejdning.Visse skove er fredet efter naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Oplysninger heromkan ses i naturfredningsregistret.Habitatdirektivets skovnaturtyper i Natura 2000-områderne, som udgør ca. 20.000ha, er underlagt begrænsninger i driften i form af forbud mod sprøjtning og gødsk-ning. Desuden skal skovnaturtyperne fastholdes i de(n) træart(er), der er karakteri-stisk for den pågældende skovnaturtype. Der er ligeledes restriktioner i forhold tiludnyttelsen af øvrige terrestriske naturtyper i Natura 2000-områderne.Naturbeskyttelseslovens § 3 indeholder en generel beskyttelse af søer over 100 m2,konkret udpegede vandløb samt heder, moser, strandenge, ferske enge og overdrev,når naturtypen enkeltvis eller i sammenhæng er større end 2.500 m2. Hvis et areal op-fylder lovens og lovbemærkningernes definition af naturtyperne, er arealet beskyttet
DA
69
DA
af § 3. Beskyttelsen er umiddelbar og forudsætter hverken, at områderne er registre-rede, eller at ejerne har modtaget underretning. Der må ikke – uden forudgående di-spensation – foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede områder. Bestemmel-sen er ikke til hinder for, at hidtidig lovlig anvendelse af de beskyttede arealer kanfortsætte. Områderne er vejledende registreret i Danmarks Miljøportal.Der gælder en række begrænsninger i mulighederne for at plante energiafgrøder,f.eks. energipil, i det åbne land, især knyttet til beskyttede naturområder. Det erovervejende kommunen, der er myndighed i det åbne land. I skoven og strandbeskyt-telseslinje/klitfredede arealer er den ansvarlige myndighed dog Miljøministeriet.Oplysninger om beskyttet natur er offentligt tilgængelige på Danmarks Miljøportal(www.miljoeportalen.dk). Oplysningerne opdateres regelmæssigt. Det gælder bl.a.registrerede arealer med beskyttede naturtyper (naturbeskyttelseslovens § 3) og Natu-ra 2000-områder.Oplysningerne kan eventuelt verificeres hos de respektive myndigheder.Miljøministeriet har ansvaret for det danske matrikelregister.Det er i forbindelse med den politiske aftale Grøn Vækst besluttet at lempe mulighe-derne for at plante bl.a. energipil langs vandløb. Det er i den sammenhæng besluttet,at lempelsen ikke må påvirke biodiversitet knyttet til f.eks. beskyttede naturtyper ogarter i Natura 2000-områder.
e) Hvad angår de beskyttede arealer, oplyses det, hvilken national, EU- eller inter-national ordning de er beskyttet i henhold til.Habitatdirektivets skovnaturtyper er udpeget i medfør af EF-Habitatdirektivet. Øvri-ge skovarealer omtalt i afsnit 4.2.10 d) er beskyttet i medfør af nationale regler.De øvrige naturtyper og arter i Natura 2000-områderne er ligeledes beskyttet i hen-hold til EU naturdirektiverne og national lovgivning. Den nationale myndighed erBy- og Landskabsstyrelsen. Desuden gælder der særlige regler af hensyn til genereltbeskyttede bilag 4 arter, også udenfor Natura 2000-områderne, jf. afsnit 4.2.1 a).De generelt beskyttede naturtyper er omfattet af naturbeskyttelsesloven, som er nati-onal lovgivning. Beskyttelsen bidrager væsentligt til implementering af EU's natur-beskyttelsesdirektiver (Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne).
DA
70
DA
f) Hvordan ændres arealstatus? Hvem fører tilsyn med og rapporterer på nationaltplan om ændringer i arealstatus? Hvor ofte ajourføres matrikelregistret (måned-ligt, årligt eller andet)?Fredskovspligt er en permanent reservation af arealer til skovbrugsformål. Fred-skovspligten kan i særlige tilfælde ophæves. Regler herfor er fastsat i skovloven.Private arealer udlagt til urørt skov er ligesom arealer med egekrat kontraktligt bun-det og tidsubegrænset. Statslige arealer udlagt til urørt skov og statslige egekrat erfastlagt i statsskovenes driftsplaner og administrativt beskyttede.Fredninger kan i særlige tilfælde ophæves. Regler herom findes i naturbeskyttel-sesloven.Status for skovnaturtyper udpeget i medfør af habitatdirektivet kan ikke aktivt æn-dres, men visse skovnaturtyper kan vokse sig ud af beskyttelsen, hvis der ikke føresen aktiv pleje for at sikre skovnaturtypen.Miljøministeriet har ansvar for matrikelregistret, som ajourføres løbende.Det er kommunerne, der er ansvarlig myndighed for § 3-beskyttelsen af de genereltbeskyttede naturtyper. De fører tilsyn med beskyttelsen og opdaterer løbende denvejledende registrering af de beskyttede områder i Danmarks Miljøportals arealin-formation.
g) Hvordan sikres det, at kravene i artikel 17, stk. 6, i direktiv 2009/28/EF om godlandbrugs- og miljømæssig praksis og de øvrige krydsoverensstemmelseskravoverholdes og kontrolleres på medlemsstatsniveau?FødevareErhverv, der er en del af Fødevareministeriet, er ansvarlig for de danskeregler vedrørende gennemførelsen af EU’s arealordninger og krydsoverensstemmel-seskravene samt for udbetalingen af støtte. FødevareErhverv er derfor også denmyndighed, der træffer afgørelse om, der skal ske et træk i landbrugsstøtten.Plantedirektoratet under Fødevareministeriet kontrollerer, samtidig med kontrollenmed EU’s arealordninger, om krydsoverensstemmelseskravene om god landbrugs-og miljømæssig stand er overholdt.For Skov- og Naturstyrelsen kontrollerer Plantedirektoratet endvidere, om kryds-overensstemmelseskravene om beskyttelse af reder, truede planter og visse Natura2000-krav er overholdt.Herudover er Plantedirektoratet kontrolmyndighed for en række andre krydsoverens-stemmelseskrav, herunder kravet om bekæmpelse af flyvehavre.
DA
71
DA
h) Har Danmark til hensigt at udarbejde frivillige "certificeringsordninger" forbiobrændstoffer og flydende biobrændsler som omhandlet i artikel 18, stk. 4, an-det afsnit, i direktiv 2009/28/EF? I bekræftende fald, hvilke?Danmark er åben over for at forfølge denne mulighed, men der er ikke på nuværendetidspunkt taget stilling hertil.
4.3.
Støtteordninger, som medlemsstaten eller en gruppe af medlemsstater anvendermed henblik på at fremme anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder tilproduktion af elektricitetLovfæstede foranstaltningera)b)c)d)e)f)g)Henvis til retsgrundlaget for disse forpligtelser/mål:Er der fastsat teknologispecifikke mål?Hvilke konkrete forpligtelser/mål er der fastsat pr. år (pr. teknologi)?Hvem skal opfylde forpligtelserne?Hvilke konsekvenser har manglende opfyldelse af forpligtelserne?Kontrolleres det, om forpligtelserne opfyldes?Er der mulighed for at ændre forpligtelserne/målene?
Samlet svar: Der er ikke lovfæstede mål og forpligtelser vedrørende fremme af ved-varende energi til elproduktion.
Finansiel støtteDen finansielle støtte til elproduktion baseret på vedvarende energi er fastlagt i lovnr. 1392 af 27. december 2008 om fremme af vedvarende energi (VE-loven). Støttenydes i form af pristillæg til:A. vindmøller (§§ 36-43)B. biogas m.v. (§ 44)C. biomasse (§§ 45-46)D. andre VE-anlæg (§ 47-48)
DA
72
DA
Giv en udførlig beskrivelse af hver enkelt støtteordning ved at svare på følgendespørgsmål:a)b)c)d)e)f)Hvad er navnet på ordningen? Giv en kort beskrivelse af den.Er det en frivillig eller obligatorisk ordning?Hvem forvalter den? (Gennemførelsesorgan,overvågningsmyndighed)Hvilke skridt er der taget for at stille de midler til rådighed, der er nødvendigefor at nå det nationale mål?Hvordan tager ordningen hensyn til spørgsmålet om sikkerhed og pålidelighedpå langt sigt?Tages ordningen regelmæssigt op til revision? Hvilke feedback- eller juste-ringsmekanismer findes der? Hvad er der gjort for at optimere ordningen indtilnu?Er støtten differentieret alt efter, hvilken teknologi der er tale om?Hvilke virkninger forventes ordningen at få for energiproduktionen?Stilles der krav om overholdelse af energieffektivitetskriterier?Er der tale om en eksisterende foranstaltning? Hvilken national retsakt regule-res ordningen ved?Er der tale om en planlagt ordning? Hvornår iværksættes den?Hvor længe gælder ordningen (start- og slutdato)?Er der fastsat minimums- og maksimumsstørrelse for de systemer, der kan ydesstøtte til?Kan et projekt drage fordel af flere støtteordninger? Hvilke støtteordninger kankumuleres?Findes der regionale/lokale ordninger? I bekræftende fald beskrives disse vedat besvare ovenstående spørgsmål.
g)h)i)j)k)l)m)n)o)
A. Pristillæg til vindmøllerGenerelt, bortset fra havmøller efter udbud og husstandsmøller:Der ydes et pristillæg til vindmøller på 25 øre pr. kWh for en elproduktion, som sva-rer til produktionen i de første 22.000 timer med vindmøllens installerede effekt(fuldlasttimer) efter vindmøllens nettilslutning.Der ydes en godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger til elektri-citet fra vindmøller.Ekstra pristillæg ved skrotningsbeviserDer ydes pristillæg for elektricitet produceret på en vindmølle nettilsluttet fra den 1.januar 2005 til og med den 31. december 2011, på betingelse af at ejeren af vindmøl-len udnytter skrotningsbeviser, som er udstedt for nedtagning af en vindmølle meden effekt på 450 kW eller derunder fra den 15. december 2004 til og med den 15. de-
DA
73
DA
cember 2011. Skrotningsbeviset kan dog ikke udnyttes i vindmøller på søterritorieteller vindmøller under 25 kW, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation (hus-standsmøller). Skrotningsbeviser kan kun udstedes inden for en pulje, som svarer tilen samlet effekt i nedtagne vindmøller på 175 MW.For vindmøller nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere udgør pristillægget 8øre pr. kWh for en elproduktion svarende til 12.000 fuldlasttimer for det dobbelte afden nedtagne vindmølles installerede effekt.Havmøller efter udbud:Der ydes et pristillæg, som sammenlagt med markedsprisen sikrer en tilbudt afreg-ning for en given produktion.Husstandsmøller:Der ydes pristillæg til elektricitet, som leveres til elforsyningsnettet fra en vindmøllemed en installeret effekt på 25 kW eller derunder, som er tilsluttet i egen forbrugsin-stallation. Pristillægget ydes uanset tilslutningstidspunktet og fastsættes således, attillægget og markedsprisen tilsammen udgør 60 øre pr. kWh.For samtlige former for pristillæg til vindmøller gælder det, at ordningen er frivillig.Den forvaltes af netvirksomhederne, der måler elproduktionen, og Energinet.dk, derudbetaler pristillægget. Pristillæggene opkræves hos elforbrugerne via PSO-tariffen.Et projekt kan ikke drage fordel af flere støtteordninger. Der stilles ikke krav omoverholdelse af energieffektivitetskriterier.Støtteordningen er baseret på brede energipolitiske aftaler, og ordningen kan justeresi takt med, at der indgås nye aftaler. Pristillægget er senest ændret med VE-loven, dertrådte i kraft i januar 2009.Den forventede virkning af støtteordningen er en øget udbygning med vindkraft. Derer ikke fastsat en slutdato for ordningen.B. Pristillæg til biogas m.v.For elektricitet fremstillet på anlæg, som alene anvender biogas, forgasningsgasfremstillet ved biomasse, stirlingmotorer og andre særlige elproduktionsanlæg medbiomasse som energikilde ydes der et pristillæg, som fastsættes således, at dette ogmarkedsprisen tilsammen udgør 74,5 øre pr. kWh.For elektricitet, som er fremstillet ved anvendelse af biogas, forgasningsgas fremstil-let ved biomasse, stirlingmotorer og andre særlige elproduktionsanlæg med biomassesom energikilde sammen med andre brændsler, ydes et pristillæg på 40,5 øre pr. kWhfor den andel af elektricitet, som er fremstillet ved biogas m.v.Summen af pristillæg og markedspris og pristillæg indeksreguleres den 1. januarhvert år fra 2009 på grundlag af 60 pct. af stigningerne i nettoprisindekset i det fore-gående kalenderår i forhold til 2007.Støtteordningen er frivillig. Den forvaltes af netvirksomhederne, der måler elproduk-tionen, og Energinet.dk, der udbetaler pristillægget.
DA
74
DA
Støtteordningen er baseret på brede energipolitiske aftaler og kan justeres i takt medat der indgås nye aftaler. Pristillægget er senest ændret med VE-loven, der trådte ikraft i januar 2009.Den forventede virkning af støtteordningen er at øge udbygningen med biogas. Derer ikke fastsat en slutdato for ordningen.Der stilles ikke krav om overholdelse af energieffektivitetskriterier, og der er ikkefastsat en minimums- og maksimumsstørrelse for de systemer, der kan ydes støtte til.
C. Pristillæg til biomasseFor elektricitet produceret ved afbrænding af biomasse ydes der et pristillæg på 15øre pr. kWh, uanset om elektriciteten fremstilles på anlæg, som alene anvender bio-masse, eller på anlæg, hvor biomasse anvendes sammen med andre brændsler.Støtteordningen er frivillig. Den forvaltes af netvirksomhederne, der måler elproduk-tionen, og Energinet.dk, der udbetaler pristillægget.Støtteordningen er baseret på brede energipolitiske aftaler og kan justeres i takt medat der indgås nye aftaler. Pristillægget er senest ændret med VE-loven, der trådte ikraft i januar 2009.Den forventede virkning af støtteordningen er at øge anvendelsen af biomasse tilelproduktion. Der er ikke fastsat en slutdato for ordningen.Der stilles ikke krav om overholdelse af energieffektivitetskriterier, og der er ikkefastsat en minimums- og maksimumsstørrelse for de systemer, der kan ydes støtte til.Et projekt kan desuden ikke drage fordel af flere støtteordninger.
D. Pristillæg til andre vedvarende energi-anlægDer gives pristillæg til elektricitet produceret på anlæg, hvor der alene anvendes sol-energi, bølgekraft eller vandkraft eller andre vedvarende energikilder bortset fra bio-gas og biomasse.Pristillægget fastsættes således, at dette og markedsprisen tilsammen udgør 60 øre pr.kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år.For elektricitet fremstillet ved andre energikilder end de nævnte ydes et pristillæg på10 øre pr. kWh i 20 år fra nettilslutningstidspunktet.Til elektricitet produceret på anlæg, hvor nævnte vedvarende energikilder anvendessammen med andre energikilder, ydes der pristillæg, som udgør 26 øre pr. kWh i 10år og 6 øre pr. kWh i de følgende 10 år.Støtteordningen er frivillig. Den forvaltes af netvirksomhederne, der måler elproduk-tionen, og Energinet.dk, der udbetaler pristillægget.
DA
75
DA
Støtteordningen er baseret på brede energipolitiske aftaler og kan justeres i takt medat der indgås nye aftaler. Pristillægget er senest ændret med VE-loven, der trådte ikraft i januar 2009.Den forventede virkning af støtteordningen er at øge udbygningen med andre vedva-rende energi-anlæg. Der er ikke fastsat en slutdato for ordningen.Der stilles ikke krav om overholdelse af energieffektivitetskriterier, og der er ikkefastsat en minimums- og maksimumsstørrelse for de systemer, der kan ydes støtte til.Et projekt kan både drage fordel af pristillægget og tilskud fra puljen til små VE-teknologier, som beskrevet nedenfor.
Særlige spørgsmål vedrørende finansiel støtte til investeringer:a)b)c)Hvilken form for støtte yder ordningen? (subsidier, kapitaltilskud, lavt forren-tede lån, afgiftsfritagelser eller -lempelser, refusion af afgifter).Hvem kan komme i betragtning til støtten? Er støtten forbeholdt bestemte tek-nologier?Foregår modtagelsen af ansøgninger og bevillingen af støtten løbende eller pe-riodevis? Hvis indkaldelsen af ansøgninger foregår periodevis, bedes De gørerede for, hvor ofte dette finder sted, og hvilke betingelser der gælder.
Der ydes ikke finansiel støtte til investeringer i elproducerende VE-anlæg bortset fratil små VE-teknologier. Det er desuden aftalt i aftalen Grøn Vækst, at der indførestilskud til investeringer i anlæg til fremstilling af biogas.Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP)Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) er oprettet medlov nr. 555 af 6. juni 2007.EUDP’s formål er at understøtte de energipolitiske målsætninger gennem fremme afudviklingen af nye energitekniologier. Med dette formål skal EUDP••••
yde tilskud tiludviklings- og/eller demonstrationsprojekteryde tilskud tilforskningsprojekteri forbindelse hermedyde tilskud til etablering af partnerskaber og internationalt samarbejdeskabe kommercielle succeser for ny energiteknologi og arbejde tæt sammenmed energisektorens aktører om at sammensætte stærke projektkonsortier om-kring ambitiøse og realisable projekter.
EUDP’s formål er bredere end at fremme anvendelsen af vedvarende energi til pro-duktion af el.Loven trådte fuldt ud i kraft 11. januar 2008. Der er ikke fastsat en slutdato, men envidereførelse af ordningen i væsentligt omfang efter 2010 forudsætter beslutning omnye bevillinger.
DA
76
DA
EUDP yder blandt andet tilskud til projekter vedrørende udnyttelse af vindenergi,biomasse, solenergi og bølgeenergi og bidrager herigennem til at øge anvendelsen afvedvarende energi.Der er ikke fastsat teknologispeicfikke mål i EUDP loven. Midlerne udbydes i ansøg-ningsrunder. Bortset fra, at en del af midlerne politisk blev allokeret til udvikling afmetoder til fremstilling af 2. generation bioethanol, allokeres midlerne ikke på forhåndtil bestemte teknologier. Endelig beslutning om tilskud til projekter træffes af en uaf-hængig bestyrelse, som ministeren har udpeget. Tildeling af tilskud sker på grundlagaf præcise projektbeskrivelser, budgetter og forretningsplaner, og EUDP administrati-onen følger under gennemførelsen af projekterne løbende op på projektforløbene. Æn-dringer i projektbeskrivelser og budgetter mv. kan gennemføres efter godkendelse afEUDP administrationen.
Pulje til små VE-teknologierDer ydes tilskud til fremme af udbredelsen af elproduktionsanlæg med en mindreelproduktionskapacitet omfattende solceller, bølgekraftanlæg og bioforgasningsan-læg, som anvender teknologier af betydning for den fremtidige udbredelse af elektri-citet fra vedvarende energikilder.Tilskud ydes af en pulje, som udgør 25 mio. kr. årligt i 4 år 2008-2011.Der ydes tilskud med henblik på at fremme markedsintroduktionen af anlæg omfat-tet, herunder tilskud til pilotprojekter i mindre skala. Tilskud er betinget af, at anlæg-get er nettilsluttet.Tilskud kan ydes til etablering af anlæg, drift af anlæg i en nærmere angivet periodeeller information om energimæssige egenskaber ved anlæg og lignende. Tilskud tiletablering og drift kan ydes sammen med pristillæg til andre vedvarende energi-anlæg.Tilskudspuljen administreres af Energinet.dk, der indkalder ansøgninger en gang omåret.
Tilskud til produktion og afsætning af biogasDer er med aftalen Grøn Vækst planlagt en række initiativer til fremme af biogas.Det gælder bl.a. en igangsætningspulje på 85 mio. kr. årligt til etablering af nye fæl-les biogasanlæg og bedriftsrelaterede investeringer i forbindelse med tilslutning tilfællesanlæg i perioden 2010 til 2012. Under ordningen kan der ydes et anlægstilskudpå 20 pct. af investeringen. Herudover vil den øvrige finansiering bestå af 60 pct.kommunegaranteret låntagning og 20 pct. egenfinansiering.Der oprettes desuden en igangsætningspulje til økologiske biogasanlæg på i alt 15mio. kr. årligt i perioden 2010-2012. Under ordningen kan der ydes et anlægstilskudpå 20 pct. af investeringen. Der foretages en evaluering af ordningen efter første an-søgningsrunde.
DA
77
DA
Der er desuden med Grøn Vækst 2.0 politisk enighed om at indføre støtte til afsæt-ning af biogas til naturgasnettet, således at støtten ligestilles med den nuværendestøtte til afbrænding af biogas i de decentrale kraftvarmeværker.
Fire nye ordninger til fremme af landvindDer er med VE-loven indført fire ordninger, der skal fremme udbygningen medvindmøller. Det er Energinet.dk, der administrerer ordningerne.VærditabsordningenEn opstiller af en vindmølle har pligt til at betale for et værditab på fast ejendom somfølge af opstilling af vindmøllen. Værditabets størrelse fastsættes af en taksations-myndighed.Taber en ejendom mere end 1 pct. i værdi, som følge af, at der sættes nye møller op,er man sikret fuld dækning for tabet. Ejeren af ejendommen skal anmelde sit ønskeom dækning af værditab hos Energinet.dk. Ejer af ejendommen og vindmølleopstille-ren kan vælge at indgå en frivillig aftale om betaling af værditabet, eller en uvildigtaksationsmyndighed kan vurdere ejendommen og fastsætte størrelsen af tabet.Kravet fra ejeren af en påvirket ejendom skal anmeldes, inden vindmøllen er opstil-let. Derfor er opstilleren af vindmøllen forpligtet til at visualisere projektet og udar-bejde andet materiale og tillige orientere berørte borgere på et offentligt møde senestfire uger, inden den kommunale planproces slutter. Kun undtagelsesvis kan krav rejstsenere blive vurderet.KøberetsordningenOpstilleren af en vindmølle har pligt til at udbyde mindst 20 pct. af ejerandele ivindmøllen til den købeberettigede kreds af personer. Enhver borger, der er fyldt 18år, og som bor op til 4,5 km. fra nye møller, får mulighed for at købe sig ind i lokalemølleprojekter. Andele, som disse borgere indenfor 4,5 km grænsen ikke køber, bli-ver udbudt til fastboende borgere i resten af kommunen. Opstilleren af møllerne an-noncerer som minimum projektet i lokalavisen og udbuddet af andele skal svare tilminimum 20 pct. af møllernes værdi (kostprisen). En andel svarer til prisen på 1000kWh, som lige nu er ca. 3.000-4.000 kr. Andelshavere deler omkostninger, indtægter,risiko og indflydelse på lige fod med opstilleren af vindmøllen.Med hensyn til både køberetsordningen og værditabsordningen, gælder disse somudgangspunkt for vindmøller, der bliver tilsluttet elnettet efter 1. januar 2009. Und-taget er vindmølleprojekter, som allerede er sat i gang, dvs. møller på land, hvorkommunen inden den 1. marts 2009 har offentliggjort kommuneplantillæg med tilhø-rende VVM-redegørelse, eller har offentliggjort, at møllen ikke er VVM-pligtig.Undtaget er også vindmøller på havet, hvor opstilleren har fået tilladelse til forunder-søgelser inden 1. marts 2009. Endelig skal vindmøllerne være nettilsluttet inden 1.september 2010 for at blive undtaget fra værditabs- og køberetsordningen.
DA
78
DA
Grøn ordningEfter den grønne ordning kan kommunerne søge tilskud hos Energinet.dk til projek-ter, der styrker landskabet og de rekreative muligheder i kommunen og til kultur oginformationsaktiviteter. Det kan f.eks. være tilskud til etablering af en ny natursti ogmateriale til undervisning i klima og energi.Størrelsen på den pulje, kommunen kan komme til at råde over, afhænger af, hvormange og hvor store nye vindmøller der konkret bliver sat op, og vil svare til ca.200.000 kr. pr. mølle afhængig af størrelsen.Reglerne om den grønne ordning i VE-loven trådte i kraft den 1. juni 2009. Samtidighermed trådte bekendtgørelsen om administration af tilskud til grøn ordning i kraft.GarantifondenGarantifonden er oprettet med henblik på at støtte finansiering af lokale vindmølle-lavs forundersøgelse m.v. i forbindelse med opstilling af vindmøller. Energinet.dktræffer afgørelse om ydelse af garanti.skal være et sikkerhedsnet for grupper af borgere, vindmøllelav og andre, der harbrug for et bedre beslutningsgrundlag, inden de beslutter sig for at opstille en mølle,f.eks. forundersøgelser af området, nabogener, økonomi osv. Der stilles garanti formaksimum 500.000 kr. pr. projekt. Garantien bliver indløst, hvis projektet ender medikke at blive gennemført, og lånet ikke kan betales.
Særlige spørgsmål vedrørende omsættelige certifikater:a)b)c)d)e)f)g)h)i)j)Er der krav om, at elektricitet fra vedvarende energikilder skal udgøre en be-stemt andel af det samlede elforbrug?Hvem skal opfylde dette krav?Findes der en teknologispecifik differentiering?Hvilke teknologier omfatter ordningen?Er det tilladt at handle internationalt med certifikaterne? På hvilke betingelser?Er der fastsat en minimumspris?Er der fastsat sanktioner for manglende opfyldelse af betingelserne?Hvad er gennemsnitsprisen for certifikaterne? Offentliggøres prisen? Hvor?Hvordan er handelssystemet for certifikaterne indrettet?Hvor længe kan et anlæg deltage i ordningen?
Samlet svar: Der anvendes ikke støtte i form af omsættelige certifikater.
DA
79
DA
Særlige spørgsmål vedrørende faste afregningstariffer:a)b)c)d)e)f)På hvilke betingelser kan man få en fast afregningstarif?Er der fastsat en øvre grænse for, hvor stor en mængde elektricitet om året ellerinstalleret kapacitet der kan komme i betragtning til tariffen?Er ordningen forbeholdt bestemte teknologier? Hvilke tariffer gælder der forhver teknologi?Findes der andre kriterier for differentiering af tarifferne?Hvor længe gælder den faste afregningstarif for?Giver ordningen mulighed for justering af tariffen?
Samlet svar: Der gives pristillæg, som i kombination med elmarkedsprisen sikrer enfast afregning, til visse vindmøller, biogasanlæg og andre VE-anlæg, jævnfør beskri-velserne ovenfor.
Særlige spørgsmål vedrørende afregningspræmier:a)b)c)d)e)f)g)På hvilke betingelser kan man få disse præmier?Er der fastsat en øvre grænse for, hvor stor en mængde elektricitet om året ellerinstalleret kapacitet der kan komme i betragtning til præmierne?Er præmierne et alternativ til den faste afregningstarif?Er ordningen forbeholdt bestemte teknologier? Hvilke præmier gælder der forde enkelte teknologier?Er der fastsat et minimums- og/eller et maksimumsbeløb for præmierne? Angivnærmere.Hvor længe gælder præmierne for?Giver præmieordningen mulighed for justering af tariffen?
Samlet svar: Der gives pristillæg, som i kombination med elmarkedsprisen sikrer enfast afregning, til visse vindmøller, biogasanlæg og andre VE-anlæg, jævnfør beskri-velserne ovenfor.
Særlige spørgsmål vedrørende udbud:a)Hvor ofte offentliggøres der udbud og i hvilket omfang?Der udbydes områder til opstilling af vindmøller på havet efter politisk aftale. Sene-ste udbud var i 2009 vedrørende en havmøllepark på 400 MW ved Anholt.Der er indført et nyt tiltag i 2008 vedrørende udbud af arealer på land til opstilling afvindmøller. I den forbindelse er der gennemført en screening af statsligt ejede arealerfor at finde egnede områder. Disse områder er blevet spillet ind i kommunernes plan-lægning for vindmøller. I det omfang kommunerne - efter en nøjere gennemgang –finder, at arealerne kan benyttes til vindmøller vil der blive gennemført udbud af are-
DA
80
DA
alerne til mølleopstilling. Der gennemføres pt. en supplerende screening af statsligtejede arealer for at finde yderligere egnede arealer.b)For hvilke teknologier?
Udbud benyttes for politisk besluttede havmølleparker.c)4.4.Indgår denne ordning som led i netudviklingen?
Støtteordninger, som medlemsstaten eller en gruppe af medlemsstater anvendermed henblik på at fremme anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder tilopvarmning og kølingDer er alene finansielle støtteordninger til fremme af anvendelsen af energi fra ved-varende energikilder til opvarmning og køling. De relevante spørgsmål fra afsnit 4.3besvares for hver støtteordning i det følgende.AfgiftsfritagelseAnvendelsen af fossile brændsler til opvarmning og kølinger pålagt betydelige energiafgifter (omkring 50 kr. pr. GJ). Desuden er varme, pro-duceret ved afbrænding af affald (med undtagelse af biomasseaffald optaget i bilag 1af biomasseaffaldsbekendtgørelsen og fiberfraktionen af afgasset husdyrgødning) på-lagt en tilsvarende afgift på omkring 50 kr. pr. GJ. Afgifterne blev med Forårspakke2.0 hævet med ca. 15 pct. og pristalreguleres fremover. Derimod er hverken anven-delse af ren biomasse (eksempelvis energiafgrøder, der ikke er katagoriseret som etaffaldsprodukt) eller biomasseaffald, optaget i bilag 1 i biomasseaffaldsbekendtgø-relsen, pålagt energiafgift.Skrotningsordningen for oliefyrMed henblik på at sikre reduktion af CO2-udledningen fra boliger er der afsat 400mio. kr. til tilskud i forbindelse med erstatning af ineffektive oliefyr i boliger medmere energieffektive opvarmningssystemer. Inden for fjernvarmeområder ydes alenetilskud til installation af fjernvarme. Uden for fjernvarmeområder er der tre mulighe-der for tilskud til: 1) effektive luft-til-vand varmepumper, 2) effektive væske-til-vandvarmepumper (jordvarmeanlæg), eller 3) solvarmeanlæg.Gennem denne skrotningsordning kan der ydes tilskud til køb og installation af til-skudsberettigede opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr. Ordningen omfatteralle typer helårsboliger, det vil sige f.eks. ejerboliger, andelsboliger, lejeboliger ogsommerhuse, der har dokumenteret helårsstatus.Kravet for at opnå tilskud er, at oliefyret erstattes af enten en varmepumpe (jordvar-me eller luft-til-vand), solvarme i kombination med for eksempel et nyt olie-/naturgas-/træpillefyr, eller hvis boligen tilsluttes fjernvarme. I områder, der er udlagttil fjernvarme, yder ordningen alene tilskud til fjernvarme.Tilskuddets størrelse afhænger af det opvarmningssystem, der installeres til erstat-ning for oliefyret. Til enfamilieboliger ydes der til etablering af jordvarme (væske-vand varmepumpe) et tilskud på kr. 20.000, til luft-vand varmepumpe kr. 15.000, til
DA
81
DA
fjernvarmeunit kr. 10.000 og til solvarmeanlæg 25 pct. af investeringsomkostninger-ne.Tilskudsmidlerne er begrænsede og ansøgninger om tilskudstilsagn behandles i denrækkefølge, de modtages, og kun så længe der er midler hertil.Modtagelsen af ansøgninger sker løbende.
a)
Hvordan tilpasses støtteordningerne for produktion af elektricitet fra vedvaren-de energikilder, således at de også fremmer anvendelsen af vedvarende energi-kilder til kraftvarmeproduktion?
Der er ikke særlige støtteordninger, idet de generelle ordninger i form at pristillæg tilelproduktion og afgiftsfritagelse for varmeproduktion, som beskrevet ovenfor, frem-mer anvendelsen af vedvarende energi.
b)
Hvilke støtteordninger findes der for at fremme anvendelsen af vedvarendeenergikilder til fjernvarme og fjernkøling?
Der er ikke særlige støtteordninger, idet de generelle ordninger i form af afgiftsfrita-gelse gælder alle anvendelser uanset energianlæggets størrelse eller sektor.
c)
Hvilke støtteordninger findes der for at fremme anvendelsen af vedvarendeenergikilder til opvarmning og køling i lille skala?
Se svar a) og b).
d)
Hvilke støtteordninger findes der for at fremme anvendelsen af vedvarendeenergikilder til opvarmning og køling i industriel skala?
Se svar a) og b).
4.5.
Støtteordninger, som medlemsstaten eller en gruppe af medlemsstater anvendermed henblik på at fremme anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder tiltransporta)Hvilke konkrete forpligtelser/mål er der fastsat pr. år (pr. brændstoftype ellerteknologi)?
Efter lov om biobrændstoffer skal importører eller producenter af benzin eller diesel-olie sikre, at biobrændstoffer udgør mindst 5,75 pct. af virksomhedens samlede årligesalg af brændstoffer til landtransport målt efter energiindhold. Målet vil blive indfa-set over en treårig periode, hvor der nås 0,75 pct. i 2010, 3,35 pct. i 2011 og 5,75 pct.i 2012.
DA
82
DA
Regeringen skal og vil sikre, at der opnås mindst 10 pct. vedvarende energi i trans-portsektoren i 2020 i henhold til VE-direktivet. Regeringen vil sikre denne målopfyl-delse gennem øget brug af biobrændstoffer i transportsektoren samt gennem fremmeaf el-biler.Af aftalen Grøn Vækst 2.0 fremgår det, at der er enighed om at undersøge mulighe-derne for og de økonomiske konsekvenser af at styrke produktionen af især 2. gene-rations biobrændstoffer i Danmark samt gennem undersøgelse af tekniske mulighe-der for at øge iblandingskravet.b)Differentieres støtten afhængigt af, hvilken type brændstof eller teknologi deranvendes? Ydes der særlig støtte for biobrændstoffer, som opfylder kriteriernei direktivets artikel 21, stk. 2?
Ved opgørelsen af en virksomheds forpligtelse vedrørende iblanding afbiobrændstoffer i brændstoffer til landtransport anses bidraget fra 2. generations-biobrændstoffer at være dobbelt så stort som bidraget fra andre biobrændstoffer.Som led i bestræbelserne på at opnå de fremtidige mål med hensyn til øget anvendel-se af vedvarende energi, har Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationspro-gram (EUDP) i årene 2007-2010 givet i alt 200 mio. kr. til udvikling og demonstrati-on af 2. generations biobrændstoffer. Herudover har EUDP støttet andre projekter,som vedrører transportsektoren, herunder lavtemperatur brændselsceller, batterier oganvendelse af brint.Loven om EUDP trådte fuldt ud i kraft den 11. januar 2008. Der er ikke fastsat enslutdato for ordningen. Den nuværende bevilling udmøntes i 2010, og en fortsættelseaf ordningen i væsentlig omfang efter 2010 forudsætter derfor beslutning om ny be-villing.Der er iværksat en forsøgsordning for elbiler med en ramme på 35 mio. kr. i perioden2008-2012.Der er som led i transportforliget ”En grøn transportpolitik” afsat 180 mio. kr. til for-søgs- og demonstrationsprojekter vedrørende energieffektive transportløsninger, her-under elbiler og 2. generations biobrændstoffer.Biobrændstoffer er fritaget for CO2-afgiften, som pålægges mineralsk benzin og die-sel. Elbiler afgiftsfritages i henhold til regeringsgrundlaget ”Danmark 2020” til ogmed 2015.
DA
83
DA
I det følgende besvares de samme spørgsmål som i afsnit 4.3 for så vidt angårnedenstående lovfæstede og finansielle støtteordninger:A. Krav om iblanding af biobrændstoffer i brændstoffer til landtransportB. Afgiftsfritagelse og bilbeskatningC. Forsøgsordning for elbilerD. Forsøgsordning med energieffektive transportløsninger
A. Kravet om iblanding af biobrændstoffer i brændstoffer til landtransportIfølge lov nr. 468 af 12. juni 2009 om bæredygtige biobrændstoffer og bekendtgørel-se har virksomheder, som sælger brændstoffer til landtransport, pligt til at sikre, atbiobrændstoffer udgør mindst 5,75 pct. af virksomhedens samlede årlige salg. Måletvil blive indfaset over en treårig periode, hvor der nås 0,75 pct. i 2010, 3,35 pct. i2011 og 5,75 pct. i 2012. Biobrændstofferne skal overholde kravene om bæredygtig-hed i VE-direktivet.Klima- og energiministeren fører tilsyn med lovens overholdelse. Der etableres etkontrolsystem med henblik på kontrol af iblandingsprocent og opfyldelse af bære-dygtighedskriterierne. Manglende opfyldelse af forpligtelserne straffes med bøde.Klima- og energiministeren kan i forbindelse med kriser eller mangel på bæredygtigebiobrændstoffer reducere iblandingskravet.
B. Afgiftsfritagelse og bilbeskatningSom nævnt ovenfor er der afgiftsfritagelse for elbiler. Der skal hverken betales regi-streringsafgift eller brændstofforbrugsafgift for elbiler. Biobrændstoffer er desudenfritaget for CO2-afgiften, som pålægges mineralsk benzin og diesel.Disse afgiftsfritagelsesordninger skal tilskynde til øget anvendelse af elbiler ogbiobrændstoffer. De forvaltes af Skatteministeriet.Bestemmelserne fremgår bl.a. af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.,og lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler og lov om kuldioxidaf-gift af visse energiprodukter.Regeringen har besluttet at forlænge afgiftsfritagelsen for elbiler frem til og med2015. Herefter vil elbiler blive afgiftsmæssigt begunstiget i forhold til deres miljø-og klimamæssige fordele. Afgiften vil formentlig blive gradvist indfaset over en kor-tere årrække.Regeringen er desuden i gang med at udarbejde et konkret forslag til en omlægningaf bilbeskatningen, således at beskatningen flyttes fra ejerskab af bil til brug af bil.Forslaget skal gøre det økonomisk attraktivt at købe en energiøkonomisk bil uaf-
DA
84
DA
hængig af hvilken teknologi der benyttes. En omlægning vil, hvis den besluttes,formentlig kunne implementeres efter 2017.
C. Forsøgsordning for elbilerForsøgsordningen for elbiler er en finansiel støtteordning. Med ordningen ydes til-skud til projekter, som har til formål at gennemføre afprøvning og forsøg med drift afen flåde af elbiler. Tilskuddet kan ydes til myndigheders, virksomheders eller institu-tioners meromkostninger ved anskaffelse af elbiler i forhold til konventionelle biler.Ordningen skal give erfaringer med tekniske, økonomiske, organisatoriske og mil-jømæssige forhold ved anvendelse af elbiler og derigennem være med til at bane ve-jen for indfasning af elbiler i Danmark. Når elbiler introduceres på markedet i stortomfang, vil det have stor betydning for elproduktionen i Danmark. Denne er i relativtstort omfang baseret på vindkraft, og elbilerne giver mulighed for at indpasse vind-kraft i elsystemet på en omkostningseffektiv måde.De nærmere bestemmelser vedrørende tilskudsordningen findes i bekendtgørelse nr.1142 af den 28. november 2008 om statstilskud til forsøgsordning for elbiler.Der er afsat 35 mio. kr. til ordningen, der er startet i 2008 og løber frem til 2012. Deter en frivillig ordning, der forvaltes af Energistyrelsen. Der gøres i løbet af 2010midtvejsstatus over ordningens resultater og de erfaringer, som er indsamlet med for-søgene. Efter 2012 foretages evaluering af ordningen og dens resultater.Støtten gives alene til rene elbiler, som oplades fra elnettet. Disse har en meget højenergieffektivitet i forhold til konventionelle biler.Projekterne gennemføres inden for reglerne om de minimis-støtte. Der gives som ud-gangspunkt maksimalt 750.000 kr. i støtte pr. projekt. Støtten gives i form af subsidi-er.Der kan modtages støtte til projekterne fra andre støtteordninger, såvel danske somEU-ordninger, forudsat at EU’s statsstøtteregler overholdes.Modtagelsen af ansøgninger og bevilling af støtten foregår periodevis 1-2 gange år-ligt. Virksomheder og myndigheder kan søge.
D. Forsøgsordning med energieffektive transportløsningerDer kan via forsøgsordningen gives tilskud til afprøvning af mere energieffektivetransportløsninger i offentlige og private virksomheder. Formålet med ordningen erat nedbringe CO2-udledningen fra vejtransportsektoren.Det er en frivillig ordning, der forvaltes af Trafikstyrelsens Center for Grøn Trans-port under Transportministeriet. Ordningen er planlagt i transportforliget ”En GrønTransportpolitik” fra januar 2009 og har hjemmel på Finansloven for 2010. Den lø-ber fra 1. januar 2010 til 31. december 2013.
DA
85
DA
Første indkaldelse af ansøgninger er annonceret den 26. marts 2010. Erfaringer fratidligere indkaldelser vil indgå i udformning af efterfølgende indkaldelser.Som udgangspunkt gives støtte til alle tiltag, der kan nedbringe CO2-udledningen fravejtransporten. Det er et krav for at modtage tilskud, at projektet skal føre til energi-effektivisering og/eller reduktion i forbrug af fossile brændstoffer.Offentlige myndigheder, virksomheder og institutioner samt private virksomheder,organisationer og institutioner er støtteberettigede. Støtten er ikke forbeholdt bestem-te teknologier.Modtagelse af ansøgninger og bevilling af støtte foregår periodevis. Der gennemfø-res 1-2 udbud af tilskudsmidler pr. år. Indkaldelse offentliggøres på Trafikstyrelsenshjemmeside samt i dagspressen. Ansøgningsmaterialet indeholder en række tilde-lingskriterier, der vil være afgørende ved tildeling af støtte, herunder særligt krav omreduktion af CO2-udledning og/eller reduktion i forbrug af fossile brændstoffer.Der er ikke fastsat en minimums- og maksimumsstørrelse for de systemer, der kanydes støtte til. Der kan desuden modtages støtte til projekterne fra andre støtteord-ninger, såvel danske som EU-ordninger, forudsat at EU’s statsstøtteregler overhol-des.Støtte til private ansøgere og offentlige myndigheder, som udøver økonomisk aktivi-tet på et marked, vil blive ydet efter de minimis reglerne eller efter den generellegruppefritagelsesordning.
DA
86
DA
4.6.4.6.1
Særlige foranstaltninger til fremme af anvendelsen af energi fra biomasseBiomasseforsyninger: indenlandske og importerede
Tabel 7: Biomasseforsyninger i 2006 (ktoe/år)Oprindelses-sektorProduktion41EUHeraf:1. Direkte forsyninger af træbiomasse fraskove og andre træbevoksede arealer tilproduktion af energiFakultativt – hvis oplysningerne foreligger,kan de udspecificeres yderligere underfølgende kategorier:a) skovhugstb) restprodukter fra skovhugst (kro-ner, grene, bark og stubbe)c) restprodukter fra landskabsfor-valtning (træbiomasse fra parker,haver, alleer og buskads)d) andet (defineres)2. Indirekte forsyninger af træbiomasse tilproduktion af energiFakultativt - hvis oplysningerne foreligger,kan de udspecificeres yderligere underfølgende kategorier:a) restprodukter fra udsavning ogbearbejdning af træ og møbelfrem-stilling (bark og savsmuld)b) biprodukter fra papir- og papir-masseindustrien (sort slam og tallo-lie)c) forarbejdet brænded) genvundet træ (med henblik påproduktion af energi, affaldstræ frahusholdningerne)d) andet (defineres)B) BiomasseHeraf:ImportTredje-landeEksportEU/tredje-landeNetto-mængdeForbrug
A) Biomassefra skov-42brug:
666
376
32
1074
172
172
41
42
Under kategori A og de tilknyttede underkategorier angives mængden i m3 (hvis muligt, ellers i enanden hensigtsmæssig enhed), og under kategori B og C og de tilknyttede underkategorier angivesmængden i ton.Biomasse fra skovbruget bør også omfatte biomasse fra skovbrugsbaserede industrier. Under kategorienbiomasse fra skovbruget skal forarbejdede faste brændsler, som f.eks. flis, piller og briketter, inkluderesunder den tilsvarende underkategori.
DA
87
DA
fra landbrug ogfiskeri:
1. Direkte forsyninger af landbrugsafgrø-der og fiskevarer til produktion af energiFakultativt - hvis oplysningerne foreligger,kan de udspecificeres yderligere underfølgende kategorier:a) markafgrøder (korn, oliefrø, suk-kerroer og ensilagemajs)b) plantagerc) hurtigtvoksende træerc) andre energiafgrøder (græsser)d) tangd) andet (defineres)2.Landbrugsbiprodukter/forarbejdederestprodukter og biprodukter fra fiskeri-et, der kan anvendes til produktion afenergiFakultativt - hvis oplysningerne foreligger,kan de udspecificeres yderligere underfølgende kategorier:a) halmb) gødningc) animalsk fedtd) kød og benmele) biprodukter i form af kager (olie-frøkager og olivenoliekager til pro-duktion af energi)f) frugtbiomasse (også skaller ogkerner)g) fiskebiprodukterg) afklip fra vinstokke, oliventræerog frugttræerd) andet (defineres)
Ikke kendt
Ikke kendt
515
515
C) Biomassefra affald:
Heraf:1. Den bionedbrydelige del af fast hus-holdningsaffald, herunder organisk affald(bionedbrydeligt have- og parkaffald, mad-og køkkenaffald fra husholdninger, restau-ranter, cateringvirksomheder og detailhand-ler og tilsvarende affald fra fødevareforar-bejdningsanlæg)og lossepladsgas2. Den bionedbrydelige del af industriaf-fald (herunder papir, pap og paller)3. Slam fra rensningsanlæg
540
540
02121
Kilde: Energistyrelsens Eneergistatistik.
DA
88
DA
Tabel 7: Biomasseforsyninger i 2006 (TJ/år)ImportOprindelses-sektorProduktionEUTred-je-landeEksportEU/tredje-landeNetto-mængdeForbrug
A) Biomassefra skovbrug:
Heraf:1. Direkte forsyninger af træbiomasse fraskove og andre træbevoksede arealer tilproduktion af energiFakultativt – hvis oplysningerne foreligger,kan de udspecificeres yderligere underfølgende kategorier:a) skovhugstb) restprodukter fra skovhugst (kro-ner, grene, bark og stubbe)c) restprodukter fra landskabsfor-valtning (træbiomasse fra parker,haver, alleer og buskads)d) andet (defineres)2. Indirekte forsyninger af træbiomasse tilproduktion af energiFakultativt - hvis oplysningerne foreligger,kan de udspecificeres yderligere underfølgende kategorier:a) restprodukter fra udsavning ogbearbejdning af træ og møbelfrem-stilling (bark og savsmuld)b) biprodukter fra papir- og papir-masseindustrien (sort slam og tallo-lie)c) forarbejdet brænded) genvundet træ (med henblik påproduktion af energi, affaldstræ frahusholdningerne)d) andet (defineres)
27.900
15.755
1327
44.982
7192
7192
B) Biomassefra landbrug ogfiskeri:
Heraf:1. Direkte forsyninger af landbrugsafgrø-der og fiskevarer til produktion af energiFakultativt - hvis oplysningerne foreligger,kan de udspecificeres yderligere underfølgende kategorier:a) markafgrøder (korn, oliefrø, suk-kerroer og ensilagemajs)b) plantagerc) hurtigtvoksende træerc) andre energiafgrøder (græsser)d) tangd) andet (defineres)
Ikkekendt
Ikke kendt
DA
89
DA
2.Landbrugsbiprodukter/forarbejdederestprodukter og biprodukter fra fiskeri-et, der kan anvendes til produktion afenergiFakultativt – hvis oplysningerne foreligger,kan de udspecificeres yderligere underfølgende kategorier:a) halmb) gødningc) animalsk fedtd) kød og benmele) biprodukter i form af kager (olie-frøkager og olivenoliekager til pro-duktion af energi)f) frugtbiomasse (også skaller ogkerner)g) fiskebiprodukterg) afklip fra vinstokke, oliventræerog frugttræerd) andet (defineres)C) Biomassefra affald:Heraf:1. Den bionedbrydelige del af fast hus-holdningsaffald, herunder organisk affald(bionedbrydeligt have- og parkaffald, mad-og køkkenaffald fra husholdninger, restau-ranter, cateringvirksomheder og detailhand-ler og tilsvarende affald fra fødevareforar-bejdningsanlæg)og lossepladsgas2. Den bionedbrydelige del af industriaf-fald (herunder papir, pap og paller)3. Slam fra rensningsanlæg
21578
21578
22.594
22.594
0879879
Kilde: Energistyrelsens Energistatistik.Opgørelsen af biomasseforsyninger i tabel 7 fremgår af Energistyrelsens energistati-stik for 2008, hvor 2006-tallene er opgjort i tabel på side 5.Energistyrelsens energistatistik er ikke opdelt helt på samme måde som tabel 7, ogunderkategorierne er bl.a. af den grund ikke udfyldt. Til brug for tabel 7 er gennem-ført følgende omgrupperinger:A1+A2: Skovflis (6780 TJ), brænde (19017 TJ), træpiller (2343 TJ) og træaffald(6952 TJ) er skønsvis opdelt på kategori A1+A2B2: Halm (18538 TJ) plus biogas fra gødning og øvrige biprodukter fra landbrug ogfiskeri (3919 TJ) minus biogas fra slam (879 TJ). Biogas fra lossepladsdeponier ermedtaget under B2.C1: Bionedbrydeligt affald, der afbrændes.C3: Biogas fra slam.
DA
90
DA
I tabellen herunder er angivet de brændværdier, der er anvendt til at fastlægge energi-mængder for de forskellige typer biomasse.
BrændselHalmSkovflisSkovflisBrænde, løvtræBrænde, nåletræTræpillerTræaffaldTræaffaldBiogasAffaldBioethanolBiodiesel
EnhedGJ/tonGJ/RummeterGJ/tonGJ/m3GJ/m3GJ/tonGJ/tonGJ/RummeterGJ/1000 m3GJ/tonGJ/tonGJ/ton
Brændværdi14,502,809,3010,407,6017,5014,703,2023,0010,5026,7037,60
I energi- og CO2-emissionsstatistik fordeles affald i to komponenter: bionedbrydeligtaffald og ikke-bionedbrydeligt affald. Ifølge internationale konventioner, herunder og-så VE-direktivets definitioner i artikel 2, regnes den bionedbrydelige del som vedva-rende energi. I dansk energistatistik er frem til og med år 2007 forudsat, at 77,7 pct. afforbruget af affald er bionedbrydeligt. På basis af et udredningsarbejde, der er gen-nemført af Danmarks Miljøundersøgelser under Miljøministeriet, forudsættes i energi-statistikken for 2008 en lavere andel på 58,8 pct. Denne lavere andel er nu konse-kvensrettet bagud i alle historiske talforløb og også i tabel 7. Andelen på 58,8 pct. erendvidere forudsat i alle beregninger af andelen af vedvarende energi frem til 2020 ihandlingsplanen.Herunder beskrives forventede udviklingstendenser for produktion og forbrug af bio-masse som grundlag for udfyldelse af tabel 7a.Som bilag til handlingsplanen er der vedlagt en vurdering af alle væsentlige vedvaren-de energi-ressourcer i Danmark, sammenholdt med det nuværende forbrug af vedva-rende energi (i år 2008). Herunder er nøgletallene for så vidt angår biomasse angivet.
DA
91
DA
Potentialevurderinger,biomasseHalmTræEnergiafgrøder43Biodiesel/bioethanolBiogasBiomasse fra havetBiomasse i altAffald m.v.
Produktion2008 (PJ)
Uudnyttet po-tentiale (PJ)
Forudsætning for potentiale-vurdering
154145406424
4010652035?1255
Nuværende arealanvendelseNuværende produktion og skovareal10 pct. af landarealet svarende til ca. 15pct. af det dyrkede arealDe ikke-udnyttede halmressourcer på40 PJ med en virkningsgrad på 50 pct.Nuværende biogasegnet produktion
Skønnet affaldsmængde i 2020
Tabellen viser et biomassepotentiale, der er opgjort på baggrund af en række forud-sætninger om arealanvendelse og baseret på kendt teknologi.Første kolonne viser den indenlandske biomasseproduktion til energiformål i 2008.Anden kolonne viser den mulige yderligere biomasseproduktion ved f.eks. mere in-tensiv udnyttelse af restprodukter fra landbruget etc. Ved dyrkning af energiafgrøder,øget skovrejsning samt ved etablering af solfangeranlæg eller solcelleanlæg på jor-den udnyttes arealer, der ellers ville blive anvendt til f.eks. fødevareproduktion. Res-sourceopgørelserne er således overlappende. Eksempelvis forudsættes halmressour-cen på 40 PJ anvendt til at producere bioethanol i potentialevurderingen for bioetha-nol og kan i så fald ikke anvendes til kraftvarmeproduktion.Det ses, at der er vurderet at være væsentlige uudnyttede biomassepotentialer indenfor alle områder (halm, træ, energiafgrøder, biodiesel/bioethanol og biogas). Biomas-sepotentialerne kan under de rigtige markedsforhold principielt udnyttes.Udviklingstendenserne af biomasseproduktion til energiformål er diskuteret senere idette afsnit, hvor der bl.a. påpeges, at meget kan tale for, at produktionen af ”ener-gitræ” vil blive øget væsentligt de kommende år som følge af markedsforhold ogprisrelationer mellem gavntræ og energitræ. På de øvrige biomasseområder (affald,halm og gødning) må det forventes, at ændringer i forbrug og produktion følges ad,hvilket afspejler sig i tabel 7a. Det er anslået, at gødningsandelen af biogasprodukti-onen er 50 pct., idet resten kommer fra andet organisk affald (slagteriaffald m.v.).Det er skønsmæssigt forudsat, at 20 pct. af det uudnyttede træpotentiale på 10 PJ erudnyttet i 2020.
43
Der er ikke sondret mellem etårige og flerårige energiafgrøder.
DA
92
DA
Tabel 7a: Skøn over indenlandske biomasseforsyninger i 2015 og 2020 (ktoe/år)2015OprindelsessektorForventet pro-duktion1. Direkte forsyninger af træbiomasse fraskove og andre træbevoksede arealer tilproduktion af energi2. Indirekte forsyninger af træbiomasse tilproduktion af energiB) Biomassefra landbrug ogfiskeri:1. Direkte forsyninger af landbrugsafgrø-der og fiskevarer til produktion af energi2.Landbrugsbiprodukter/forarbejdederestprodukter og biprodukter fra fiskeri-et, der kan anvendes til produktion afenergiForventet for-brugForventet pro-duktionForventet for-brug2020
750
1457
834
1839
A) Biomassefra skovbrug:
172
172
172
172
621
621
705
705
C) Biomassefra affald:
1. Den bionedbrydelige del af fast hus-holdningsaffald, herunder organisk affald(bionedbrydeligt have- og parkaffald, mad-og køkkenaffald fra husholdninger, restau-ranter, cateringvirksomheder og detailhand-ler og tilsvarende affald fra fødevareforar-bejdningsanlæg)og lossepladsgas2. Den bionedbrydelige del af industriaf-fald (herunder papir, pap og paller)3. Slam fra rensningsanlæg
611
611
683
683
0212121
021
DA
93
DA
Tabel 7a: Skøn over indenlandske biomasseforsyninger i 2015 og 2020 (TJ/år)2015OprindelsessektorForventet pro-duktionForventet for-brugForventet pro-duktionForventet for-brug2020
27.900Flis: +10001. Direkte forsyninger af træbiomasse fraskove og andre træbevoksede arealer tilproduktion af energi
44.982+16.000
27.900+2000Flerår. energi-afgrøder:+5000
44.982+32.000
Flerår. energi-afgrøder:+2500
A) Biomassefra skovbrug:
I alt: 314002. Indirekte forsyninger af træbiomasse tilproduktion af energiB) Biomassefra landbrug ogfiskeri:1. Direkte forsyninger af landbrugsafgrø-der og fiskevarer til produktion af energi2.Landbrugsbiprodukter/forarbejdederestprodukter og biprodukter fra fiskeri-et, der kan anvendes til produktion afenergi
I alt: 61.0007192
I alt: 349007192
i alt: 770007192
7192
22.457Halm: +500Gødn.:+3000I alt: 26000
22.457Halm: +500Gødn.:+3000I alt: 2600022.594Affald: +3000I alt: 25600
22.457Halm: +1000Gødn.:+6000I alt: 2950022.594Affald:+6000I alt: 28600
22.457Halm: +1000Gødn.:+6000I alt: 2950022.594Affald: +6000I alt: 28600
C) Biomassefra affald:
1. Den bionedbrydelige del af fast hus-holdningsaffald, herunder organisk affald(bionedbrydeligt have- og parkaffald, mad-og køkkenaffald fra husholdninger, restau-ranter, cateringvirksomheder og detailhand-ler og tilsvarende affald fra fødevareforar-bejdningsanlæg)og lossepladsgas2. Den bionedbrydelige del af industriaf-fald (herunder papir, pap og paller)3. Slam fra rensningsanlæg
22.594Affald: +3000I alt: 25600
0879879879
0879
Tilvæksten af træ på ca. 32 PJ forventes overvejende dækket ved hjælp af importere-de træpiller, der vil blive anvendt på centrale kraftvarmeværker. Importandelen påtræpiller er ca. 90 pct. 2 PJ ud af de 32 PJ forudsættes skønsmæssigt produceret iDanmark ved en øget flisproduktion.Der forventes en øget tilplantning med flerårige energiafgrøder som følge GrønVækst aftalen fra 2009, hvor der indgår tilskud til tilplantning. Der er i tabel 7a for-udsat etableret flerårige energiafgrøder på 15.000 ha i 2015 og 30.000 ha i 2020.Tørstofindholdet er sat til 10 tons tørstof/ha.Øvrige tilvækster i biomasseproduktion (halm, biogas og bionedbrydeligt affald) for-udsættes at være indenlandsk, hvorved udvikling i produktion og forbrug følges ad.Det bemærkes, at der godt kan optræde flere konverteringsformer (forbrænding, bio-forgasning m.v.) inden for samme kategori.
DA
94
DA
Tabel 8: Landbrugsarealer, der anvendes til dyrkning af energiafgrøder (2006)Landbrugsarealer, der anvendes til dyrkning af energiafgrøder1) Arealer anvendt til hurtigtvoksende træer (poppel og pil)Areal (ha)2006: Ca. 1000ha2010: Ca. 4000ha.2) Arealer anvendt til andre energiafgrøder, som f.eks. græsser (rørgræs, rishirse og elefantgræs) og sorghum.Max. 50 ha
Der produceres endvidere olieholdige produkter som rapsfrø på ca. 70.000 ha.4.6.2Foranstaltninger til tilvejebringelse af biomasse under hensyn til andre biomas-sebrugere (de landbrugs- og skovbrugsbaserede sektorer)
Tilvejebringelse af nye biomasseressourcer:a)Angiv omfanget af forringede arealer.
Ikke kendtb)Angiv omfanget af uudnyttede landbrugsarealer.
Ikke kendtc)Er der påtænkt foranstaltninger, som skal tilskynde til anvendelsen af uudnyt-tede landbrugsarealer og forringede jorder til energiafgrøder?
Fødevareministeriet har afsat tre gange 32 mio. kr. i perioden 2010-2013 (i alt 96mio. kr.) til tilskud til etablering af flerårige energiafgrøder på de områder, hvor derkan dokumenteres en effekt på kvælstofudledningen (Såkaldte V1- og V2-områder ihenhold til Vandrammedirektivet).Der er sket en skattemæssig ligestilling, så plantning af pil og andre flerårige energi-afgrøder nu betragtes som en driftsomkostning, der kan fratrækkes i skat.Der planlægges åbnet op for, at flerårige energiafgrøder må dyrkes pesticid- oggødskningsfrit langs vandløb og søer.
d)
Er der planer om at anvende de primære råstoffer, der allerede er adgang til(f.eks. husdyrgødning), til produktion af energi?
Der er planer om at udnytte op til 50 pct. af husdyrgødningen til energiformål i 2020.I 1993 blev der indgået en bred politisk aftale om øget anvendelse af biomasse ienergiforsyningen og til industrielle formål (biomasseaftalen). Udgangspunktet foraftalen er, at: ”anvendelse af biomasse såsom halm, træflis, biogas m.v. til energi-formål kan begrundes ud fra flere brede overordnede samfundsmæssige hensyn.
DA
95
DA
Energipolitiske hensyn, miljøhensyn, ressourcehensyn, støtte til landbrugs- og skov-brugserhvervene, støtte til lokalsamfundenes økonomi og beskæftigelse er alle hen-syn, som kan begrunde anvendelse af biobrændsler i energiforsyningen og til indu-striel anvendelse”.Aftalen blev suppleret med en tillægsaftale i 1997 og er fortsat gældende. Hovedlin-jen i biomasseaftalen er, at kraftværkerne skal have kapacitet til at indfyre i altmindst 1,0 mio. tons halm og mindst 0,2 mio. tons træflis. Elværkerne kan derudoverselv sammensætte brug af træ og halm, dog skal der som minimum kunne indfyres19,5 PJ/år.Da kul blev tilladt på Avedøreværkets blok 2 i februar 2009, blev der stillet et vilkårom, at DONG Energy, der er én af de store el-producenter, samlet anvender mindst22,7 PJ biomasse på sine anlæg årligt. Overskydende biomasseanvendelse kan op-spares til efterfølgende år. Overholdes kravet ikke, bortfalder kultilladelsen. Tilladel-sen gælder fra 2010 eller fra det tidspunkt, hvor VVM-processen er gennemført.Der er dermed skabt en vis sikkerhed for et årligt minimumsaftag af biomasse i dendanske el- og varmeforsyning, idet biomasseaftalen alene stiller krav om en mini-mumskapacitet, ikke om et biomasseaftag.
e)
Findes der en specifik strategi til at fremme produktion og anvendelse af bio-gas? Hvilke anvendelser tilskyndes der til (lokale, fjernvarme, biogasnet, inte-gration i naturgasnettet)?
Med den politiske Grøn Vækst aftale af 16. juni 2009 er der fastsat et ambitiøst mål:”Der sigtes mod, at op til 50 pct. af husdyrgødningen i Danmark kan udnyttes tilgrøn energi i 2020”.Det igangværende arbejde med henblik på sikring af integrationaf biogas i naturgasnettet er beskrevet nærmere i afsnit 4.2.8.Den politiske prioritering og de økonomiske forudsætninger er ændret markant desenere år. Nye, forbedrede afregningsvilkår for biomasse og biogas blev fastsat medden politiske aftale af 21. februar 2008. Dette er nu fulgt op af Grøn Vækst aftalen,som bl.a. åbner for anlægstilskud til biogasanlæg i en periode og tilskudsmæssig li-gestilling for afsætning af biogas direkte til henholdsvis kraftvarmeanlæg eller natur-gasnettet.Grøn Vækst aftalen fokuserer også på at bryde de ikke-økonomiske barrierer for ud-bygningen på biogasområdet. Planloven ændres således, at kommunerne skal inddra-ge lokalisering af biogasanlæg i planlægningen. Et statsligt rejsehold vil bistå kom-munerne med dette de nærmeste år. Der udarbejdes både en drejebog for effektivindpasning af biogas i energiforsyningen og en koordineringsplan, der skal sikre op-timal brug af biogasanlæggene i forbindelse med landbrugets behov for gødnings-formidling.Biogassen forudsættes primært at erstatte naturgas, fordi der hermed opnås det stør-ste bidrag til øget forsyningssikkerhed og god samfundsøkonomi, samtidig med, atdet kan give biogasselskaberne den bedste pris for gassen. De første år planlæggesbiogassen at erstatte naturgas i de decentrale kraftvarmeværker. På længere sigt for-ventes naturgasnettet taget i brug til afsætning og distribution af biogas, især hvis
DA
96
DA
omkostningerne til behandling af biogassen, inden den indpumpes på nettet, kannedbringes.En forøgelse fra aktuelt ca. 5 pct. til 50 pct. af husdyrgødningen i biogasanlæg forud-sætter et gennembrud for biogasanlæg, der kan balancere økonomisk på basis af hus-dyrgødning/gylle og anden biomasse såsom energiafgrøder, men uden afhængighedaf tilførsel af organisk affald, som er en allerede næsten fuldt udnyttet ressource.Hvis det lykkes at realisere dette gennembrud, vil der åbne sig en mulighed for, at re-sten af husdyrgødningen kan inddrages i energiforsyningen i tiden efter 2020. En så-dan energiudnyttelse skal dog ses i lyset af, hvordan ressourcerne i husdyrgødningeni øvrigt kan udnyttes.For at fremme denne udvikling har Fødevareministeriet sat 300 mio. kr. af til at støtteetableringen af nye biogasanlæg. Over tre år kan der ydes tre gange 85 mio. kr. tilfællesbiogasanlæg og tre gange 15 mio. kr. til biogasanlæg på gårdniveau på økolo-gisk drevne bedrifter.
f)
Er der planer om foranstaltninger, der skal forbedre skovforvaltningen medhenblik på at udvinde mest mulig biomasse fra skovene på en bæredygtig må-de?44Hvordan vil skovforvaltningen blive forbedret for at opnå større vækst?Findes der foranstaltninger, der tager sigte på størst mulig udvindelse af deneksisterende biomasse, som allerede kan iværksættes?
Hugsten i de danske skove har gennem de seneste 10 år været stigende. I perioden erhugsten af nåletræ næsten fordoblet, mens hugsten af løvtræ har været nogenlundekonstant. I særdeleshed er hugsten af træ til energiformål (brænde og flis) steget kraf-tigt og udgør i dag næsten halvdelen af det samlede hugstudbytte.Det må forventes, at overgangen til naturnær drift i statsskovene og en række andreskove samt implementering af Natura 2000-planerne på mellemlangt sigt vil sænkebiomasseproduktionen i de eksisterende skove. Dette mere end opvejes dog forment-lig af Folketingets beslutning om at fordoble skovarealet over en trægeneration (80 –100 år).Der er i øjeblikket ikke planer om foranstaltninger, der skal forbedre skovforvaltnin-gen med henblik på at opnå større vækst i skovene eller udvinde mest muligt biomas-se fra skovene. I det omfang efterspørgslen stiger på biomasse, vil udvindingen afbiomasse fra skov øges.Opgørelser over vedmasser, hugst og tilvækst tyder på, at der er et betydeligt potenti-ale af træ (½ - 1 mio. m3), som ikke udnyttes til hugst. Af hensyn til biodiversiteten iskovene skal det dog sikres, at udnyttelsen sker bæredygtigt, herunder ikke mindst atder efterlades en tilstrækkelig mængde dødt ved og store gamle træer efter hugst.
44
Den Stående Skovbrugskomités ad hoc-arbejdsgruppe II har fremsat en række anbefalinger i en rapportfra juli 2008 om tilvejebringelse og effektiv udnyttelse af træ og træaffald til produktion af energi. Rap-porten kan ses på: http://ec.europa.eu/agriculture/fore/publi/sfc_wgii_final_report_072008_en.pdf.
DA
97
DA
Konsekvenserne for andre sektorer:a)Vil konsekvenserne af anvendelsen af biomasse til energiformål for andre sek-torer, der er baseret på landbrug og skovbrug, blive overvåget? Hvordan? Hvil-ke konsekvenser er der tale om? (Hvis det er muligt, kvantificeres oplysninger-ne). Er der planer om at overvåge konsekvenserne i fremtiden?
Såfremt anvendelsen af halm i energiforsyningen øges, vil dette påvirke landbrugs-produktioner, der anvender halm på grund af den øgede efterspørgsel. Dette kan be-tyde højere pris og dermed stigende udgifter for eventuelle husdyrproducenter, deranvender halm til strøelse. Der er dog mulighed for at indkøbe alternativer, hvis derer tale om snittet strøelse.På skovsiden vil en øget efterspørgsel efter energitræ kunne betyde, at en større andelgavntræ vil blive anvendt til energi i stedet for til gavntræ (byggeri, møbelproduktionog lignende anvendelser). Særligt de ringere kvaliteter af gavntræ vil kunne forventesat blive udnyttet til energi. En øget efterspørgsel kan også betyde, at der samlet setvil være mere træ, der hentes ud af skovene, til gavn for skovbruget.Der udarbejdes årlige opgørelser over hugst og anvendelse, og disse indgår i dendanske skovstatistik.Energistyrelsen har tidligere i forbindelse med ombygningen af Herningværket frafyring med kul til træflis i en rapport konkluderet, at øget flisanvendelse ikke gene-relt vil have indflydelse på træindustrien i Danmark. Øget anvendelse af flis globaltog heraf følgende stigende priser på flis kan dog naturligvis påvirke træindustriensomkostninger og konkurrenceevne, hvilket dog på sigt må formodes at blive et mereinternationalt fænomen. Problemstillingen er et stærkt fokuspunkt for træindustrien.
b)
Hvilken udvikling forventes der i andre sektorer, der er baseret på landbrug ogskovbrug, som kan få indflydelse på den energimæssige udnyttelse? (Kan detf.eks. tænkes, at større effektivitet/produktivitet øger eller mindsker mængdenaf biprodukter, som kan anvendes til produktion af energi)?
Dansk træindustri eksporterer i dag store dele af sine restprodukter som flis til cellu-losefremstilling. Denne mængde vil under forudsætning af konkurrencedygtige priserkunne benyttes indenlands til energiformål. Dette udgør ca. 50 pct. af savværkernesråtræindtag.Der forventes færre slagtninger i Danmark, hvilket vil medføre en mindre mængdebiprodukter i form af animalsk fedt og kød- og benmel. Slagteri- og mejeriaffald ermeget vigtige råvarer i biogasproduktionen, idet de øger biogasproduktionen mar-kant. Det er derfor vigtigt også af den grund at finde alternativer, hvor energiafgrødersom majs, lucerne, kløvergræs, raps m.v. kan erstatte eksempelvis slagteriaffald tilbiogasproduktion.
DA
98
DA
4.7.
Planlagt anvendelse af statistiske overførsler mellem medlemsstaterne og plan-lagt deltagelse i fælles projekter med andre medlemsstater og tredjelandeDen danske regering forventer på det foreliggende grundlag at kunne opfylde sineforpligtelser om udbygning med vedvarende energi frem mod 2020 ved nationale til-tag. På denne baggrund vil der som udgangspunkt ikke være behov for at anvendeVE-direktivets samarbejdsmekanismer for statistiske overførsler mellem landene tilat sikre dansk målopfyldelse.Omvendt er den danske regering indstillet på at stille eventuelt overskud af vedva-rende energi til rådighed for andre lande i perioden frem til 2020, hvor andelen afvedvarende energi det samlede danske energiforbrug i alle år forventes at ligge overdet vejledende forløb.For så vidt angår samarbejdsmekanismernes bestemmelser om fællesprojekter, harDanmark inden for rammerne af det nordiske energisamarbejde indledt afklaring afproceduremæssige forhold og aftalemæssige forhold, herunder hvordan forskelligenationale typer af støtteordninger kan indgå i fællesprojekter. Der er tale om et ud-redningsarbejde under overskriften ”Nordic Testing ground”. Projektet er 2-årigt.Også det tre-årige EU-initiativ ”Concerted Action - Renewable Energy”, som Dan-mark aktivt medvirker i, har fokus på at videreudvikle konceptet.Den danske regering afventer konkretiseringen og afklaringen af ovenstående tvær-nationale samarbejder, og en besvarelse af nedenstående spørgsmål i afsnit 4.7.1. og4.7.3 forventes derfor at kunne indgå i de kommende fremdriftsrapporter til Kom-missionen.
4.7.1.
Proceduremæssige aspektera)Giv en detaljeret beskrivelse af de nationale procedurer, der er indført, ellersom vil blive indført med henblik på at tilrettelægge statistiske overførsler ellerfælles projekter (med angivelse af de ansvarlige organer og kontaktoplysnin-ger).Gør rede for, hvordan private enheder kan stille forslag til og deltage i fællesprojekter enten med andre medlemsstater eller med tredjelande.Oplys, hvilke kriterier der lægges til grund for en beslutning om statistiskeoverførsler eller fælles projekter.Hvilke mekanismer tages der i brug for at få andre interesserede medlemsstatertil at deltage i et fælles projekt?Er Danmark villig til at deltage i fælles projekter med andre medlemsstater?Hvor meget installeret kapacitet/el- eller varmeproduktion om året påtænkesdet at støtte? Hvordan vil sådanne projekter blive støttet?
b)c)d)e)
DA
99
DA
4.7.2.
Forventet overskudsproduktion (sammenlignet med det vejledende forløb) af ener-gi fra vedvarende energikilder, der kan overføres til andre medlemsstaterSe tabel 9.
4.7.3.
Skønnet potentiale for fælles projektera)b)c)I hvilke sektorer i Danmark er der mulighed for at udvide anvendelsen af ved-varende energikilder med henblik på fælles projekter?Er det fastlagt, hvilken teknologi der skal anvendes? Hvor stor skal den instal-lerede kapacitet/el- eller varmeproduktion være om året?Hvordan udpeges områder til fælles projekter? (Kan lokale og regionale myn-digheder eller projektledere anbefale placering? Eller kan ethvert projekt delta-ge uanset beliggenhed)?Har De kendskab til mulighederne for fælles projekter i andre medlemsstatereller i tredjelande? (I hvilken sektor)? Hvor stor en kapacitet)? Hvilken støtte erder planlagt? For hvilke teknologier)?Foretrækkes det at støtte teknologier frem for andre? I bekræftende fald, hvil-ke?
d)
e)
4.7.4.
Forventet efterspørgsel efter energi fra vedvarende energikilder, der må opfyldespå anden måde end ved indenlandsk produktionSe tabel 9.
DA
100
DA
Tabel 9: Forventet overskudsproduktion/eller underskud i Danmark(sammenlignet med det vejledende forløb) af energi fra vedvarende energikilder, derkan overføres til/fra andre medlemsstater (ktoe)2010Skønnet overskudsom angivet iprognosedokumentetSkønnet overskudsom angivet i dennationalehandlingsplan forvedvarende energiSkønnet underskudsom angivet iprognosedokumentetSkønnet underskudsom angivet i dennationalehandlingsplan forvedvarende energi2011201220132014201520162017201820192020
-
613
809
769
784
473
657
333
366
-
0
-
694
834
1.123
1.106
833
928
552
619
-
63
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-
337
-
0
0
0
0
0
0
0
0
-
0
Tabel 9: Forventet overskudsproduktion/eller underskud i Danmark(sammenlignet med det vejledende forløb) af energi fra vedvarende energikilder, derkan overføres til/fra andre medlemsstater (PJ)2010Skønnet overskudsom angivet iprognosedokumentetSkønnet overskudsom angivet i dennationalehandlingsplan forvedvarende energiSkønnet underskudsom angivet iprognosedokumentetSkønnet underskudsom angivet i dennationalehandlingsplan forvedvarende energi2011201220132014201520162017201820192020
-
26
34
32
33
20
28
14
15
-
0
-
29
35
47
46
35
39
23
26
-
3
-
0
0
0
0
0
0
0
0
-
14
-
0
0
0
0
0
0
0
0
-
0
DA
101
DA
5.5.1.
VURDERINGERDet samlede forventede bidrag fra hver enkelt energiteknologi til opfyldelsen afde bindende mål for 2020 og det vejledende forløb for andelen af energi fra ved-varende energikilder til elektricitet, opvarmning og køling og transportDet understreges som generel kommentar til tabellerne i dette kapitel, at opdelingenpå teknologier - i fuld overensstemmelse med retningslinjerne i Kommissionens ska-belon for handlingsplanen - er beregningstekniske skønnede værdier. Figur 4 herun-der, der viser den forventede tilvækst i forbruget af vedvarende energi opdelt påenergikilder, skal derfor opfattes som et beregningsteknisk skønnet udviklingsforløb.Udvikling i VE-forbrug (brutto)Figur 4 herunder viser, hvor meget de enkelte vedvarende energikilder beregnings-teknisk forventes at bidrage med i opfyldelsen af det overordnede mål i perioden fra2008 til 2020 (målt som tilvækst i bruttoenergiforbrug). De største bidrag kommerfra en forøget anvendelse af træ i de centrale kraftvarmeværker samt etablerede ogbesluttede havmølleparker. Også biogasudbygningen som følge af energiaftalen ogGrøn Vækst, iblanding af biobrændsler i transportsektorens drivmidler, omgivelses-varme i form af individuelle varmepumper samt øget forbrænding af bionedbrydeligtaffald forventes at give væsentlige bidrag til udbygningen med vedvarende energi iperioden.Figur 4. Beregningsteknisk forventet tilvækst i bruttoenergiforbrugetaf de enkelte VE-kilder 2008-2020 (PJ)
DA
102
DA
Udvikling VE-forbrug (netto)Tabellerne 10-12 viser den beregnede udvikling af forbruget af vedvarende energi ielsektoren, opvarmningssektoren og transportsektoren, målt som VE-tilvækst i detudvidede endelige energiforbrug.Den vedvarende energi, der indgår i el-sektoren, er næsten udelukkende vind (esti-meret til 70,3 pct. af det samlede forbrug af vedvarende energi i el-sektoren i 2010)samt biomasse, dvs. halm, træ, bionedbrydeligt affald og biogas (estimeret til 30,3pct. i 2010). Forbruget af vedvarende energi i el-sektoren er beregnet til at stige fra12,4 TWh i 2010 til 20,6 TWh i 2020 eller med ca. 65 pct. i perioden.Den vedvarende energi, der indgår i opvarmningssektoren, er primært biomasse, dvs.halm, træ, bioolie samt bionedbrydeligt affald (beregnet til 90,5 pct. i 2010). Bidra-get fra vedvarende energi i fjernvarmesektoren er i 2010 beregnet til at udgøre 40,4pct. af det totale forbrug af vedvarende energi til opvarmning. Forbruget af vedva-rende energi i opvarmningssektoren er beregnet til at stige fra 103 PJ i 2010 til 127PJ i 2020 eller med ca. 20 pct. i perioden.Forbruget af vedvarende energi i transportsektoren er beregnet til at udgøre 1,7 PJ i2010, stigende til 10,8 PJ i 2012 og 12,2 PJ i 2020. Biobrændstoffer er beregnet til atudgøre langt størstedelen med 1,3 PJ i 2010, 10,2 PJ i 2012 og 10,9 PJ i 2020. For-bruget af vedvarende energi i el-tog og el-biler udgør resten med 0,5 PJ i 2010 og2012 (kun el-tog) og 1,2 PJ i 2020 (el-biler og el-tog). Forbruget af vedvarende ener-gi i transportsektoren er dermed beregnet til at stige fra 1,7 PJ i 2010 til 12,2 PJ i2020 og er mere end 7 gange højere i 2020 i forhold til 2010.I Energistyrelsens Basisfremskrivning er der beregnet en betydelig vindkraftudbyg-ning på både land og på havet (”frozen policy”). Tilvæksten udover basisfremskriv-ningen er beregningsteknisk forudsat ligeligt fordelt mellem havmøller og landmøllerfor at illustrere, at der planlægges en yderligere indsats inden for begge udbygnings-kategorier, uden den aktuelle fordeling kendes.I tabel 10 a og b angives bidraget fra hver enkelt el-producerende VE-teknologi, ud-trykt ved bruttoelproduktion og installeret el-kapacitet. I den opgjorte installerede el-kapacitet frem til 2020 for underkategorien ”fast biomasse” (halm, træ og affald)indgår alle el – og kraftvarmeproduktionsanlæg, hvor der kan anvendes biomasse.Kapaciteten vil imidlertid ikke nødvendigvis blive brugt til at afbrænde biomasse,fordi den aktuelle anvendelse bl.a. vil afhænge af prisudviklingen på kul - og bio-masse samt på CO2-kvoter.
DA
103
DA
Tabel 10.a: Det samlede forventede bidrag (i installeret kapacitet og bruttoelproduktion) fra hver enkelt energiteknologi i Danmark til opfyldel-sen af de bindende mål for 2020 og det vejledende forløb for andelen af energi fra vedvarende energikilder til elektricitet i perioden 2010-20142005MWVandkraft:<1MW1MW–10 MW>10MWheraf pumpekraftværkGeotermisk energiSolenergi:solcelleanlægfokuserende solfangereBølge-, tidevands- og havenergiVindkraft:på landtil havsBiomasse:fastbiogas1001000033003.1292.70642377774037GWh2302300022006.6145.1581.4563.2432.960283MW1001000033003.5842.9236611.017991262010GWh3103100022008.6066.1212.4853.7723.578194MW1001000033003.7793.023756935879302011GWh3103100022009.3356.4512.8844.1323.903229MW1001000033003.8412.985856947884382012GWh3103100022009.6946.4003.2944.2113.926284MW1001000033004.2222.9661.2561.7831.707502013GWh31031000220011.3216.3874.9345.7735.390382MW1001000044004.2142.9581.2561.8001.707672014GWh31031000330011.3296.3954.9345.7145.196518
DA
104
DA
flydendeI ALT
45
03.919777
09.8813.243
04.6141.017
012.4123.772
264.727909
013.5004.132
264.801921
113.9384.210
266.0171.757
117.1275.772
266.0281.774
117.0785.714
heraf kraftvarme
45
Der tages kun hensyn til de brændsler, der opfylder bæredygtighedskriterierne, jf. artikel 5, stk. 1, sidste afsnit, i direktiv 2009/28/EF.
DA
105
DA
Tabel 10.b: Det samlede forventede bidrag (i installeret kapacitet og bruttoelproduktion) fra hver enkelt energiteknologi i Danmark til opfyldel-sen af de bindende mål for 2020 og det vejledende forløb for andelen af energi fra vedvarende energikilder til elektricitet i perioden 2015-2020
2015MWVandkraft:<1MW1MW–10 MW>10MWheraf pumpekraftværkGeotermisk energiSolenergi:solcelleanlægfokuserende solfangereBølge-, tidevands- og havenergiVindkraft:på landtil havsBiomasse:fastbiogasflydende1001000044004.1802.9291.2511.8371.7179526GWh31031000330011.2426.3224.9206.0355.3127211MW1001000044004.3163.0401.2772.1772.01713426
2016GWh31031000330011.6676.6605.0076.2785.2661.0103MW1001000044004.3133.0111.3022.2312.02518026
2017GWh31031000330011.8376.7285.1096.7635.4321.3264MW1001000044004.2132.8861.3282.3422.08623126
2018GWh31031000330011.8326.6175.2157.3485.6591.6836MW1001000066004.1092.7561.3532.7062.39328726
2019GWh31031000440011.7876.4715.3168.4126.3282.0768MW1001000066003.9602.6211.3392.7792.40434926
2020GWh31031000440011.7136.3915.3228.8466.3452.4938
DA
106
DA
I ALTheraf kraftvarme
6.0311.811
17.3126.033
6.5082.151
17.9796.275
6.5582.205
18.6346.759
6.5702.316
19.2147.342
6.8312.680
20.2358.404
6.7542.753
20.5958.838
DA
107
DA
Tabel 11: Det samlede forventede bidrag (til det endelige energiforbrug46) fra hver enkelt energiteknologi i Danmark til opfyldelsen af de bindendemål for 2020 og det vejledende forløb for andelen af energi fra vedvarende energikilder til opvarmning og køling i perioden 2010-2020 (ktoe)2005Geotermisk energi (bortset fra geo-termisk varme ved lav temperatur,som anvendes i varmepumpeanlæg)SolenergiBiomasse:fastbiogasflydende47VE fra varmepumper:heraf aerotermiskheraf geotermiskheraf hydrotermiskI ALTheraf fjernvarme4820102011201220132014201520162017201820192020
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
101.7591.714450100485201.869854
112.2452.1785982109111902.4661.053
122.2982.22862822610212302.5351.097
122.3032.23066824611113502.5611.105
132.5252.44573826911915002.8071.332
132.5042.41581828612815902.8031.312
142.5262.42692830113516602.8411.341
142.5432.427109831514217302.8731.365
152.5412.409124833015018002.8861.368
152.5432.396138834415718702.9021.377
162.6322.472153835716419303.0041.470
162.6432.470165837017019903.0281.486
464748
Direkte anvendelse og fjernvarme som defineret i artikel 5, stk. 4, i direktiv 2009/28/EF.Der tages kun hensyn til de brændsler, der opfylder bæredygtighedskriterierne, jf. artikel 5, stk. 1, sidste afsnit, i direktiv 2009/28/EF.Fjernvarme og/eller fjernkøling som andel af det samlede forbrug af vedvarende energikilder til opvarmning og køling.
DA
108
DA
heraf biomasse i husholdningerne49
700
976
978
978
977
977
973
969
965
959
953
948
49
Af det samlede forbrug af vedvarende energikilder til opvarmning og køling.
DA
109
DA
Tabel 11: Det samlede forventede bidrag (til det endelige energiforbrug50) fra hver enkelt energiteknologi i Danmark til opfyldelsen af de bin-dende mål for 2020 og det vejledende forløb for andelen af energi fra vedvarende energikilder til opvarmning og køling i perioden 2010-2020 (PJ)2005Geotermisk energi (bortset fra geo-termisk varme ved lav temperatur,som anvendes i varmepumpeanlæg)SolenergiBiomasse:fastbiogasflydende51VE fra varmepumper:heraf aerotermiskheraf geotermiskheraf hydrotermiskI ALTheraf fjernvarme5220102011201220132014201520162017201820192020
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0,4747220422078362941
0,594912094501034441
0,596933094501064641
0,5969330105601074641
0,510610230115601185641
0,610510130125701175541
0,610610240136701195641
0,610610250136701205740
0,610610150146801215740
0,610610060147801215840
0,711010360157801266240
0,7111103701578012762
heraf biomasse i husholdningerne53
50515253
Direkte anvendelse og fjernvarme som defineret i artikel 5, stk. 4, i direktiv 2009/28/EF.Der tages kun hensyn til de brændsler, der opfylder bæredygtighedskriterierne, jf. artikel 5, stk. 1, sidste afsnit, i direktiv 2009/28/EF.Fjernvarme og/eller fjernkøling som andel af det samlede forbrug af vedvarende energikilder til opvarmning og køling.Af det samlede forbrug af vedvarende energikilder til opvarmning og køling.
DA
110
DA
Tabel 12: Det samlede forventede bidrag fra hver enkelt energiteknologi i Danmark tilopfyldelsen af de bindende mål for 2020 og det vejledende forløb for andelen af energifra vedvarende energikilder til transport i perioden 2010-2020(ktoe)542005Bioethanol/bio-ETBEheraf biobrændstoffer55,jf. artikel 21, stk. 2
201013
201157
201298
201396
201495
201595
201695
201795
201895
201995
202094
0
0
13
57
98
96
95
95
95
95
95
95
94
heraf importeret56
00
1318
5783
98147
96148
95149
95152
95155
95158
95161
95164
94167
Biodieselheraf biobrændstoffer57,jf. artikel 21, stk. 2
0
18
83
147
148
149
152
155
158
161
164
167
heraf importeret58
00909
18011011
83012012
147013012
148016115
149016215
152019415
155020415
158021516
161023716
164027917
1670291217
Brint fra vedvarendeenergikilderElektricitet fravedvarende energikilderheraf til vejtransportheraf til andre former fortransportAndet (f.eks. biogas,vegetabilsk olie osv.) –angives nærmereheraf biobrændstoffer59,jf. artikel 21, stk. 2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
I ALT
9
42
151
257
259
260
266
270
275
279
286
291
54
5556575859
Når det gælder biobrændstoffer og flydende biobrændsler, tages der kun hensyn til dem, der opfylderbæredygtighedskriterierne, jf. artikel 5, stk. 1, sidste afsnit, i direktiv 2009/28/EF.Biobrændstoffer svarende til definitionen i 21, stk. 2, i direktiv 2009/28/EF.Af den samlede mængde bioethanol/bio-ETBE.Biobrændstoffer svarende til definitionen i 21, stk. 2, i direktiv 2009/28/EF.Af den samlede mængde biodiesel.Biobrændstoffer svarende til definitionen i 21, stk. 2, i direktiv 2009/28/EF.
DA
111
DA
Tabel 12: Det samlede forventede bidrag fra hver enkelt energiteknologi i Danmark tilopfyldelsen af de bindende mål for 2020 og det vejledende forløb for andelen af energifra vedvarende energikilder til transport i perioden 2010-2020(PJ)602005Bioethanol/bio-ETBEheraf biobrændstoffer61,jf. artikel 21, stk. 2
20100,5
20112,4
20124,1
20134,0
20144,0
20154,0
20164,0
20174,0
20184,0
20194,0
20203,9
0,0
0,0
0,5
2,4
4,1
4,0
4,0
4,0
4,0
4,0
4,0
4,0
3,9
heraf importeret62
0,00,0
0,50,8
2,43,5
4,16,1
4,06,2
4,06,2
4,06,4
4,06,5
4,06,6
4,06,7
4,06,9
3,97,0
Biodieselheraf biobrændstoffer63,jf. artikel 21, stk. 2
0,0
0,8
3,5
6,1
6,2
6,2
6,4
6,5
6,6
6,7
6,9
7,0
heraf importeret64
0,00,00,40,00,4
0,80,00,50,00,5
3,50,00,50,00,5
6,10,00,50,00,5
6,20,00,70,00,6
6,20,00,70,10,6
6,40,00,80,20,6
6,50,00,80,20,6
6,60,00,90,20,7
6,70,01,00,30,7
6,90,01,10,40,7
7,00,01,20,50,7
Brint fra vedvarendeenergikilderElektricitet fravedvarende energikilderheraf til vejtransportheraf til andre former fortransportAndet (f.eks. biogas,vegetabilsk olie osv.) –angives nærmereheraf biobrændstoffer65,jf. artikel 21, stk. 2
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
I ALT
0,4
1,7
6,3
10,8
10,9
10,9
11,1
11,3
11,5
11,7
12,0
12,2
60
6162636465
Når det gælder biobrændstoffer og flydende biobrændsler, tages der kun hensyn til dem, der opfylderbæredygtighedskriterierne, jf. artikel 5, stk. 1, sidste afsnit, i direktiv 2009/28/EF.Biobrændstoffer svarende til definitionen i 21, stk. 2, i direktiv 2009/28/EF.Af den samlede mængde bioethanol/bio-ETBE.Biobrændstoffer svarende til definitionen i 21, stk. 2, i direktiv 2009/28/EF.Af den samlede mængde biodiesel.Biobrændstoffer svarende til definitionen i 21, stk. 2, i direktiv 2009/28/EF.
DA
112
DA
5.2.
Det samlede forventede bidrag fra energieffektivitets- og energibesparelsesfor-anstaltninger til opfyldelsen af de bindende mål for 2020 og det vejledende for-løb for andelen af energi fra vedvarende energikilder til elektricitet, opvarm-ning og køling og transportDen forventede udvikling i det endelige energiforbrug er anført i tabel 1 og beskrevetnærmere i kapitel 2.
5.3.
Vurdering af virkningerne (fakultativt spørgsmål)
Tabel 13: Forventede omkostninger og fordele ved støtteforanstaltninger, der tager sigte på atfremme vedvarende energikilder:ForanstaltningForventet forbrug afvedvarende energi-kilder (ktoe)Forventede omkost-ninger (i EUR) -angiv tidsrammeForventet reduktionaf drivhusgas-emissioner pr. gas-art (i tons om året)Antal forventedenye arbejdspladser
5.4.
Udarbejdelse af de nationale handlingsplaner for vedvarende energi og opfølg-ning af gennemførelsena)Hvilket bidrag har de regionale og/eller lokale myndigheder og/eller byer bi-draget til udarbejdelsen af handlingsplanen? Har andre berørte parter væretinddraget?
I forbindelse med udarbejdelsen af den danske handlingsplan for vedvarende energi,har Energistyrelsen mandag den 26. april 2010 afholdt et møde med relevante inte-ressenter fra bl.a. branche- og interesseorganisationer om grundlaget for den danskehandlingsplan.Kommunernes Landsforening (KL) deltog i mødet, og Energistyrelsen har efterføl-gende afholdt et møde med KL vedrørende de afsnit i handlingsplanen, der berørerlokale forhold.Der har under forberedelsen af handlingsplanen løbende været kontakt med relevanteaktører, herunder branche - og interesseorganisationer.Handlingsplanen er udarbejdet i samarbejde med relevante ministerier, styrelser ogøvrige offentlige myndigheder.
DA
113
DA
b)
Er der planer om at udarbejde regionale/lokale strategier for vedvarende ener-gikilder? I bekræftende fald gøres der rede for disse. Hvis de relevante beføjel-ser overdrages til regionale/lokale myndigheder oplyses det, hvilke foranstalt-ninger der er truffet for at sikre overholdelsen af de nationale mål.
Der er og bliver iværksat mange lokale initiativer vedrørende udbygning med vedva-rende energi og reduktion af udledningen af drivhusgasser. Det gælder f.eks. i Ener-gibyer, Klimakommuner eller på vedvarende energi-øer, hvilket er beskrevet nærme-re i handlingsplanens afsnit 4.2.4.Der er dog ikke decideret udviklet regionale eller lokale strategier for vedvarendeenergi i forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen.
c)
Gør rede for den offentlige høring, der er gennemført som led i forberedelsenaf handlingsplanen.
I forbindelse med Energistyrelsens møde om handlingsplanen den 26. april 2010 harmødedeltagerne haft mulighed for at indsende skriftlige kommentarer til grundlagetfor handlingsplanen.
d)
Anfør det nationale kontaktpunkt/den nationale myndighed eller det nationaleorgan, der har ansvaret for at følge op på handlingsplanen for vedvarende ener-gi.
Energistyrelsen, Klima- og Energiministeriet.e)Findes der et overvågningssystem, herunder indikatorer for de enkelte foran-staltninger og instrumenter, der tager sigte på at følge op på gennemførelsen afhandlingsplanen for vedvarende energi? I bekræftende fald anføres der yderli-gere oplysninger.
Udviklingen i andelen af vedvarende energi, der er beskrevet i handlingsplanen, ersom nævnt i kapitel 2 og 3 usikker og afhængig af ændringer i de grundlæggendeforudsætninger for beregningerne. Der er bl.a. derfor behov for at følge udviklingentæt frem mod 2020, hvilket også er en del af opfølgningen på VE-direktivet med ud-arbejdelse og fremsendelse af fremdriftsrapporter hvert andet år til Kommissionen.Ved indsendelse af fremdriftsrapporten inden udgangen af december 2011 kan dervære en anledning for at vurdere behovet for at tage eventuelle yderligere initiativerfor at nå målsætningerne i VE-direktivet.Som nævnt i kapitel 1 skal parterne bag den energipolitiske aftale mødes inden ud-gangen af 2010 for at drøfte konkrete supplerende initiativer for perioden efter 2011.Det forventes, at der til den tid ligger opdaterede retningslinjer for, hvordan udbyg-ningen med vedvarende energi skal prioriteres og tilrettelægges herefter. Førstefremdriftsrapport forventes derfor at konkretisere nærværende handlingsplan på for-skellige områder.
DA
114
DA
Hvis den reelle udbygning med vedvarende energi inden for et område bliver mindreend beregnet, kan dette afhjælpes på principielt to måder:••Nye energipolitiske initiativer kan tages med henblik på at sikre, at den udbyg-ning, der ”svigter” i forhold til handlingsplanens forløb, alligevel opnåsUdbygningen med vedvarende energi kan øges inden for andre områder
Den nationale danske energistatistik, der udgives hvert år, har i mange år været et ef-fektivt redskab til løbende at evaluere udviklingen for forbruget af forskellige vedva-rende energikilder. Energistyrelsen arbejder løbende på at forbedre datakvaliteten ienergistatistikken.Energistyrelsen opdaterer årligt sin basisfremskrivning. Den senest opdaterede basis-fremskrivning er et andet centralt værktøj til at vurdere behovet for supplerende tiltagog vil udgøre et vigtigt grundlag for udarbejdelse af fremdriftsrapporterne.
DA
115
DA
Bilag. VE-ressourcer i Danmark66Ved danske vedvarende energiressourcer forstås ikke-fossile energikilder, der befinder sig påeller i dansk jord, i dansk søterritorium eller i dansk luftrum. Det skal bemærkes, at geoter-misk energi medtages, selv om den faktisk ikke er vedvarende, men udtømmes efterhånden.Den potentielle udnyttelse er dog så beskeden, at energien kan række til flere hundrede år, ogderfor kan anses som vedvarende.Danmarks landareal er ca. 43.000 km2og havarealet, der omfatter søterritoriet og den eksklu-sive økonomiske zone / fiskeriterritoriet er ca. 106.000 km�. Grundlæggende er de vedvarendeenergikilder, bortset fra geotermi, baseret på solindfaldet på jordens overflade.Det årlige solindfald på Danmarks overflade er illustreret på figur 1.1 og udgør i gennemsnitca. 1000 kWh/m2svarende til 3,6 GJ/m2. Hvis solindfaldet kunne udnyttes fuldt ud, vil Dan-marks nuværende energiforbrug på ca. 850 PJ kun dækkes af solindfaldet på et areal på ca.230 km2svarende til ca. 0,5 pct. af landarealet eller mindre end arealet af Langeland.
Figur 1.1 SolindfaldEn del af solindfaldet kan udnyttes til termisk solvarme, til elproduktion og til biomassepro-duktion. Hertil kommer, at det også er solindfaldet, der er grundlag for udnyttelsen af vind-kraften.
66
Bilaget er uddrag af bilag 7 i Energiforsyningssikkerhed i Danmark, Bilagsrapport fra februar 2010.
DA
116
DA
På figur 1.2 er vist en oversigt over vindressourcer i form af middelvindhastigheder på årsba-sis over land gældende i en højde af 100 m. På havet kan regnes med lidt højere hastighederen ved kysten. Det fremgår af figuren, at der er stor forskel i vindhastighederne i kystnæreområder og inde i landet. Der kan derfor på de bedste placeringer langs den jyske vestkystforventes en produktion svarende til ca. 4.000 fuldlasttimer med middelvindhastigheder op til9 m/s (de røde områder) mens der inde i landet med middelvindhastigheder på omkring 7 m/s(de mørkeblå områder) kan forventes ca. 2.800 fuldlasttimer for den samme mølle. Det erderfor afgørende for en høj produktion fra landmøllerne, at de placeres de vindgode steder.Tabel 1.1 Energiproduktion pr. km2TJ/km2SolindfaldSolvarmeSolcelle-elVindmøllerBiomasseBioethanol3600144036070155,5Virkningsgrad140pct.Virkningsgrad110pct.8 MW pr km2og 2.400 fuldlasttimer1.000 tons pr km2, brændværdi 15 GJ/t0,25 l pr kg biomasse, brændværdi 22 MJ/lForudsætninger
Note 1: i praksis vil solfangere og solceller have en hældning med vandret for at få et større solindfald. For ikkeat skygge på hinanden vil der være en vis afstand mellem dem, hvorved den resulterende virkningsgrad bliverlavere.
Overslagsmæssigt kan der opnås en energiproduktion pr. km2som angivet i tabel 1.1 udenhensyntagen til det energiforbrug, der medgår til fremstillingen, f.eks. til dyrkning af biomas-se (hvede) og fremstilling af bioethanol.
DA
117
DA
Figur 1.2 Vindressourcekort
Såfremt Danmarks bruttoenergiforbrug på 850 PJ/år skal dækkes af disse energiformer, vil deti pct. af Danmarks areal (43.000 km2) kræve:
DA
118
DA
Tabel 1.2pct.SolindfaldSolvarmeSolcelle-elVindmøllerBiomasseBioethanol0,51,45,528132360
”Virkningsgraden”, dvs. brændværdien i forhold til solindfaldet, ved fremstillingen af bio-masse og bioethanol henholdsvis ca. 0,4 pct. og ca. 0,15 pct.. Det er meget lavt i forhold til enmere direkte udnyttelse som f.eks. ved brug af solceller med omkring 10 pct..Såfremt det nuværende elforbrug på ca. 130 PJ skulle dækkes af vindkraft på havet vil detoverslagsmæssigt kræve et areal på 1300 km2svarende til et kvadrat på 35 x 35 km eller ca.1,2 pct. af det danske havareal. Til sammenligning er omkring 10 pct. af havarealet udpegetsom beskyttet område.Biomasse fra havetI de danske farvande forekommer der naturligt en række algearter. Det er formentligt muligt iet vist omfang at udnytte denne biomasseproduktion til energiformål. Eksempelvis har forsøgmed søsalat i bassiner vist, at ved tilførsel af næringsstoffer mv. kan der opnås et tørstofudbyt-te pr. arealenhed der kan være 3-4 højere end for traditionel biomasse på land. Umiddelbart erdet forventningen, at algerne kan anvendes som råvare ikke kun til fremstilling af ethanol ellerbiogas, men også til foder og andre farmaceutiske produkter.På nuværende tidspunkt er det dog ikke muligt at fremkomme en vurdering af det samledepotentiale for biomasseudnyttelse af alger i havet.BølgeenergiBølgernes energi kan omdannes til elektricitet med et bølgekraftanlæg. Der forskes i mangeforskellige udformninger af bølgekraftanlæg, men endnu har ingen nået det kommerciellestade. Potentialet for udnyttelse af bølgeenergi til storskala el-produktion i Danmark er pri-mært i Nordsøen, hvor der overslagsmæssigt kan forventes en produktion på omkring 4.000kWh/kW Et anlæg på 200 MW forventes at have en udstrækning på ca. 20 km.
DA
119
DA
GeotermiInde i jordens kerne foregår der til stadighed radioaktive processer, der ligner dem, som fore-går i solen. Disse processer medfører en konstant strøm af varme fra jordens indre, som har entemperatur på omkring 5.000 �C. Varmen strømmer ud gennem jordens kappe til skorpen,hvor den kan udnyttes. Overalt på jorden findes meget store mængder geotermisk energi iundergrunden. Mange steder i verden er energien dog svært tilgængelig. Udnyttelse af geo-termisk energi kan primært ske fra områder i undergrunden med bjergarter som sandsten ellerkalk. Bjergarterne skal have tilstrækkelig porøsitet samt gode vandledende egenskaber (per-meabilitet), så vandet kan strømme frit i undergrundens lag. Disse områder i undergrundenbetegnes som geotermiske reservoirer.Figur 1.3 Kortet viser de beregnede ressourcer i GJ/m2 67
67
Geotermi – varme fra jordens indre. Energistyrelsen, oktober 2009
DA
120
DA
I Danmark kan geotermisk energi udnyttes til produktion af varme, der kan anvendes i fjern-varmesystemer. Temperaturen, og hermed energiindholdet, i den danske undergrund stigermed dybden ca. 25-30 �C per kilometer. I undergrunden i ca. 800 – 3000 meters dybde findesder mange steder i Danmark vandholdige sandstenslag med vandledende egenskaber af ensådan karakter, at geotermisk varmeproduktion er mulig.Den samlede varmeressource i potentielle sandstensreservoirer betegnes som den geotermiskeressource, som er tilgængelig, og som kan udvindes økonomisk på et givet tidspunkt i fremti-den. Den samlede ressource kan beregnes i GJ/m2. Ressourcen beregnes blandt andet ud fraporøsitet, temperatur og netsandtykkelsen samt overfladearealet. Ressourcen er ligefrem pro-portional med den potentielle afkøling og det aktuelle reservoirvolumen. Det antages, at detafkølede vand bliver returneret til samme reservoir – dels for at holde kredsløbet lukket, delsfor at opretholde trykket i reservoirenheden.Figur 1.3, viser de beregnede geotermiske ressourcer. Kortet er opdelt i områder med en sam-let varmeressource fra ca. 2 GJ/m2(gule områder) til ca. 20 GJ/m2(mørkegrønne områder).Geotermisk energi kan udnyttes steder, hvor der er brug for større mængder varmt vand. I develegnede geotermiske reservoirer i den danske undergrund er temperaturerne mellem ca. 30�C og 90 �C. Udnyttelse af geotermisk energi kræver derfor oftest brug af varmepumper, dader i mange tilfælde vil være behov for temperaturer til fjernvarmesystemer over dette niveau.I et lokalområde med et grundareal på 10 km2 og en samlet ressource på 15 GJ/m2(det mør-kegrønne område på figur 8) beregnes den samlede geotermiske ressource for området såle-des: 10 km2x 15 GJ/m2= 150 PJ.Hvis det antages, at fjernvarmenettet som f.eks. i Kalundborg har en afsætning på omkring2000 TJ/år til lokalområdet, og ca. halvdelen heraf (100 TJ/år) udgøres af geotermisk energi,kan den årrække, ressourcen inden for grundarealet kan forventes at dække varmebehovet,således anslås til 150 år.I geotermirapporten68er peget på 32 områder med et årligt fjernvarmeforbrug på i alt ca. 75PJ hvor der skønnes at være mulighed for udnyttelse af geotermisk varme. Med forudsætningom ca. 50 pct. dækning med geotermi i 100 år og en gennemsnitlig ressource på omkring 4GJ/m2kræves et samlet grundareal på ca. 1.000 km2 eller ca. 2 pct. af det danske landareal.1.1 Begrænsning af VE-ressourcerneArealbegrænsningerDer er en række begrænsninger for at kunne udnytte det danske landareal til produktion afvedvarende energi. Overslagsmæssigt kan den nuværende anvendelse opgøres således:
68
Geotermi – varme fra jordens indre. Energistyrelsen, oktober 2009
DA
121
DA
Tabel 1.3 ArealfordelingAnvendelseLandbrugNaturSkovBebyggelsepct.64101214
Hvor stor en del af landets areal der er mulighed for at udnytte kan ikke afgøres særlig præ-cist. Under hensyntagen til afstand til naboer, naturarealer, skove mv. er det f.eks. vurderet69,at der ”plads” til omkring 4.000 MW vindmøller på land. Nogle af begrænsningerne er politi-ske og kan derfor både skærpes eller mindskes med tiden.TræressourcerDet danske skovareal er på ca. 5.000 km2og den årlige hugst fra skovene er i størrelsesorde-nen 2,5 mill. m3, jævnfør figur 1.4. Dermed er Danmark i stand til at dække omkring 25 pct.af sit træforbrug70Skovarealet er gennem de seneste år øget med ca. 2.500 - 3.000 ha årligt gennem såveloffentlig som privat skovrejsning. Danmark er dog et relativt skovfattigt land og har i forholdtil bl.a. de øvrige nordiske lande et lille areal og et stort potentiale for værdifuldlandbrugsproduktion.Figur 1.4Hugst omregnes til m3fastmasse ækvivalent med tørstofindhold i nåletræstømmer71
69
Rapport fra regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på landDanmarks nationale skovprogram. Skov & Naturstyrelsen 2002Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 384 31. august 2009
7071
DA
122
DA
Ved tilvæksten i skovene i perioden skønnes at være på godt 5 millioner m3årligt72hvorafomkring halvdelen registres som hugst. Energiindholdet (brændværdien) af tilvæksten kanopgøres til 35-40 PJ eller omkring 75 GJ pr ha. Ikke al tilvækst vil kunne hugges, og en delvedmasse registreres ikke ved hugst, men efterlades i skovbunden efter hugst. Heraf indsam-les overslagsmæssigt 5 PJ af private til brug i brændefyr mv.73Kun knap halvdelen af hugsten anvendes direkte til energiproduktion mens de dele af gavn-træet, der ved forarbejdningen bliver til spåner, savsmuld mv. efterfølgende kan sælges sombiobrændsel i form af træpiller, træbriketter eller andet brændbart produkt.Samlet er det vurderingen, at træanvendelsen til energiformål fra danske skove udgør omkring50 GJ/ha eller omkring 25 PJ/år. Hertil kommer træ fra private haver, læhegn og lignende,skønsmæssigt omkring 10 PJ samt 5 PJ affaldstræ hvorved den samlede indenlandske træpro-duktion til energiformål er omkring 40 PJ.Samlet VE-potentialeTabel 1.4 viser en mulig opgørelse af VE-potentialet opdelt på elproducerende energikilder,varmeproducerende energikilder og brændsler på baggrund af de angivne forudsætninger omarealanvendelse og baseret på kendt teknologi.Første kolonne viser den indenlandske produktion i 2008, der er lig med det faktiske forbrug iåret. Anden kolonne viser den mulige yderligere produktion ved f.eks. opstilling af vindmøl-ler, etablering af solfangere og solceller på hustage, mere intensiv udnyttelse af restprodukterfra landbruget etc. Det skal bemærkes, at der specielt på varmesiden er konkurrerende forsy-ningsformer. Det vil eksempelvis næppe være muligt at udnytte både geotermi og solvar-me/varmepumper til fjernvarme i den angivne udstrækning.Ved dyrkning af energiafgrøder, øget skovrejsning samt ved etablering af solfangeranlæg ellersolcelleanlæg på jorden udnyttes arealer, der ellers ville blive anvendt til f.eks. fødevarepro-duktion.I den danske del af Nordsøen er der et meget stort potentiale for energiproduktion fra vind-møller og bølgekraftanlæg. Potentialet er angivet uden hensyntagen til andre interesser. Ek-sempelvis er der74under hensyntagen hertil udpeget mulige arealer med plads til ca. 4.600MW forudsat opstilling på lavt vand og med relativt korte af afstande til land.
7273
Danmarks nationale skovprogram. Skov & Naturstyrelsen 2002Anders EvaldBrændeforbrug i DanmarkForce Technology September 200674Fremtidens havvindmølleplacering - 2025. Energistyrelsen, april 2007
DA
123
DA
Tabel 1.4 (PJ)Produktion2008ElLandmøllerHavmøllerBølgekraftSolcellerElproduktion i altVarmeIndividuelle solvarme- ogvarmepumpeanlægFjernvarme-solvarme- ogvarmepumpeanlægGeotermiVarmeproduktion i altBiobrændslerHalmTræEnergiafgrøderBiodiesel/bioethanolBiogasBiomasse fra havetBiobrændsler i altAffald mv.Energiproduktion i alt1541454064241264010652035?1255>1300Skønnet affaldsmængde i 2020Nuværende arealanvendelseNuværende produktion og skovareal10 pct. af landarealet svarende til ca. 15pct. af det dyrkede arealDe ikke udnyttede halmressourcer på 40 PJmed en virkningsgrad på 50 pct.Nuværende biogasegnet produktion6117256040125Halvdelen af boliger med gasolie og natur-gas (2008)Halvdelen af fjernvarmeproduktionen(2008)Ca. halvdelen af potentialet205002516>1000?8-100>100010 m2pr. bolig – 300 km2(1 pct. af land-arealet)4.000 MW80.000 MW svarende til ca. 10.000 km2eller ca. 10 pct. af havarealetUudnyttetpotentialeForudsætning for potentialevurdering
DA
124
DA
