EPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 308: Udviklingen i netvirksomhedernes kapitalforhold 2003-2008, fra klima- og energiministeren

Indledning og hovedkonklusionI forbindelse med Folketingets forberedelse af lov nr. 386 af 20. maj 2009 om ændring af lovom elforsyning og lov om naturgasforsyning(Sikring af forbrugerhensyn i el- og naturgasforsyningen)gav brancheorganisationen Dansk Energi udtryk for, at finanskrisen og den generelle økono-miske udvikling vil kunne betyde, at der kan være problemer med at finansiere de kommendeårs udbygning af el-nettet, herunder især kabellægningen.Elsektorens netvirksomheder varetager betydningsfulde samfundsfunktioner, og det er derforvigtigt, at aktørerne er i stand til at løfte opgaverne. På denne baggrund fandt klima- og ener-giministeren det nødvendigt at gennemføre en analyse af kapitalforholdene i branchen.Analysens hovedkonklusion er, at netvirksomhederne og de tilhørende moderselskaber i dagoverordnet set er økonomisk solide.Udviklingen tilsiger dog samtidig, at der på sigt kan vise sig behov for øget indsigt i netvirk-somhedernes og koncernernes kapitalforhold. Hertil er den gennemførte kapitalanalyse imid-lertid for simpel. Elsektoren står aktuelt overfor at skulle gennemføre en kabelhandlingsplan.På mellemlangt og længere sigt skal sektoren udbygge net-infrastrukturen med henblik påindfasning af elpatroner, varmepumper og elbiler i elforsyningen. Der er derfor fremadrettetbehov for indsigt i kapitalforhold for at sikre, at den økonomiske regulering af sektoren ogkapitalgrundlaget giver de rette økonomiske incitamenter og rammer for sektorens udvikling.Liberalisering af elsektoren - fri kapitalMed lov nr. 494 af 9. juni 2003 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyningog lov om varmeforsyning ændredes kapitalbegreberne i elforsyningsloven, således at dermed virkning fra 1. januar 2005 ikke længere skelnes mellem fri og bunden kapital. Analy-sens tidsramme er fastlagt til at dække årene 2003 - 2008, hvor 2004 er det sidste år med bun-den kapital i elbranchen.Frigivelsen af den bundne kapital i elsektoren med virkning fra 1. januar 2005 har igangsatomfattende strukturelle forandringer i elsektoren, som karakteriserer hele perioden 2003 -Side 1

2008. Med udgangen af 2008 er der registreret knap 90 netvirksomheder i Danmark mod 120netvirksomheder ved udgangen af 2003. Langt de fleste netvirksomheder indgår i koncernereller selskabsgrupper, hvor de enkelte selskaber varetager elhandel, elproduktion og/eller an-dre opgaver.Ved liberaliseringen af elsektoren blev kraftværkernes el-produktion samt el-handel udskiltsom frie kommercielle aktiviteter i selvstændige selskaber, medens el-distribution, transmis-sion og systemdrift fortsat er monopolaktiviteter. Liberaliseringen åbnede samtidig op for enbetydelig opskrivning af produktionsselskabernes værdier.Netvirksomhederne har historisk ejet kraftværkerne her i landet. Med frigivelsen af den bund-ne kapital pr. 1. januar 2005 fik netvirksomhederne adgang til kraftværkssektorens værdiersådan, som disse blev opskrevet i forbindelse med el-liberaliseringen i år 2000. Efterfølgendehar disse værdier været en del af det økonomiske grundlag for nye fremtidige forretningsakti-viteter for netvirksomhederne. Opskrivningen af selskabsværdierne har som nævnt været for-udset med liberaliseringen af den danske elsektor og frigivelsen af den bundne kapital.Selskabsmæssig knopskydning og fusionerVirkningen af opskrivningen af selskabsværdierne er også, at perioden er karakteriseret veden koncentration i elbranchen, bl.a. sket ved sammenlægninger (fusioner) af netvirksomheder.Der er desuden sket en betydelig selskabsmæssig knopskydning, fordi der i perioden samtidiger iværksat nye aktiviteter i branchen og nye forretningsområder er opdyrket. Disse nye om-råder er typisk forankret i datterselskaber i koncernerne.Effektivitetskrav til sektoren har desuden skabt nye samarbejdsrelationer i branchen omkringløsning af anlægsopgaver, energirådgivning, serviceopgaver, fælles it, etc. Disse aktiviteter erogså typisk forankret i selvstændige selskaber med flere netvirksomheder som ejere.Opsplitningen med nye selskabsdannelser og løbende selskabsmæssige omstruktureringer gøren detaljeret kapitalanalyse på grundlag af koncernregnskaber på grund af manglende sam-menlignelighed særdeles vanskelig og er derfor ikke forsøgt. Den gennemførte analyse af el-sektorens kapitalforhold har været begrænset til vurderinger af regnskabsmæssige hovedtalfor netvirksomhederne og de tilhørende moderselskaber.Regnskabstal er indhentet fra knap 30 netvirksomheder, der tilsammen står for ca. 90 pct. afel-distributionen i Danmark. Der er desuden gennemgået regnskabstal for en yderligere rækkemindre netvirksomheder, men ikke koncernregnskaber.En vurdering af netvirksomhedernes situation alene på baggrund af regnskabsoplysninger fordisse giver et øjebliksbillede. Moderselskaberne kan frit disponere kapitalen i de enkelte sel-skaber og placere denne i aktiviteter, hvor fx afkast er mere fordelagtigt for moderselskabet.Regnskabsmæssigt kan der registreres et fald i egenkapitalen i flere netvirksomheder, der op-vejes af stigninger i moderselskabernes egenkapital, men hvor der så kan være en økonomiskrisiko. Billedet i dag er imidlertid, at netvirksomhedernes egenkapital enten i sig selv har enforsvarlig størrelse, eller at moderselskabets økonomi er tilfredsstillende.

Informationer i dagspressen indikerer imidlertid, at mange selskaber i forbindelse med ud-bygning af fibernet i forsyningsområderne vil have betydelige økonomiske tab i 2009 og mu-ligvis også i nærmest kommende år. Der er derfor en risiko for at soliditeten og egenkapitaleni en række netvirksomheder alt andet lige vil blive ringere i de kommende år.Nogle elselskaber har på det seneste besluttet at indgå i engagementer i sportsverdenen udendokumenteret nytte for elselskabernes kerneaktiviteter. Disse ikke-elrelaterede aktiviteterrummer også risiko for tab af kapital.IndtægtsrammereguleringNetvirksomhederne er underlagt indtægtsrammeregulering for deres bevillingsmæssige aktivi-teter, der lægger loft over virksomheders muligheder for gennem tarifferne at opkræve beløbhos kunderne. Der er også fastsat et forrentningsloft. Inden for indtægtsrammerne kannetvirksomhederne fastlægge deres tarifpolitik efter metoder, der er godkendt af Energitilsy-net, foretage anlægsinvesteringer, etc.Netvirksomhederne har imidlertid haft forskelligt økonomisk udgangspunkt ved ændringen afindtægtsrammereguleringen i 2005. Den væsentligste forskel mellem virksomhederne opstodved, at reguleringen lagde de enkelte virksomheders indtægtsrammer fast på et niveau svaren-de til disses indtægter i 2004. Nogle netvirksomheder havde i henhold den gamle reguleringaf virksomhederne indregnet en forrentning af egenkapitalen, sådan som loven gav mulighedfor, medens andre - typisk forbrugerejede virksomheder - ønskede så lave forbrugerpriser sommuligt - og disse virksomheder havde ikke indregnet nogen forrentning eller kun en begræn-set forrentning i nettarifferne. De forbrugerejede netvirksomheders indtægtsrammer blev der-for alt andet lige lavere end de øvrige virksomheders.Hertil kommer, at der ved fastlæggelse af netvirksomhedernes åbningsbalancer i 2000 var mu-lighed for et vist individuelt skøn specielt vedrørende restlevetiden af deres anlæg, som af-spejlede sig i størrelsen af de enkelte virksomheders afskrivninger og dermed i deres indtæg-ter i 2004.Nogle enkelte netvirksomheder havde i 2004 så lave indtægter, at de ikke ville kunne de dæk-ke nødvendige omkostninger til drift og fortsat opretholdelse af nettet. Sådanne virksomhederhar efterfølgende fået mulighed for at få hævet deres indtægtsrammer. Herudover har ind-tægtsrammerne kunnet hæves i forbindelse med nødvendige nyinvesteringer, således at dervar sikret mulighed for finansiering, afskrivning og drift af netop disse. Øgede omkostningertil nettab som følge af stigende elpriser har ligeledes givet mulighed for forhøjelse af ind-tægtsrammerne. Endelig har nogle netvirksomheder i perioden omlagt deres regnskabsmæssi-ge principper, hvilket har muliggjort øgede tariffer inden for deres indtægtsrammer. Dennemulighed er ikke længere til stede efter vedtagelsen af lov nr. 386 af 20. maj 2009.Energitilsynet benchmarker netvirksomhederne for deres økonomiske effektivitet og dereskvalitet i leveringen. På baggrund af denne benchmarking er de fra 2008 blevet pålagt visseeffektiviseringskrav i form af en procentvis reduktion af deres indtægtsrammer.Yderligere har nogle netvirksomheder i perioden efter opgørelsen af åbningsbalancerne valgtat lade kapital gå tilbage til forbrugerne i form af lavere eller ingen nettariffer, dvs. ingen be-taling for lokal transport af el.Side 3

Bevilling til netvirksomhedEfter § 50 i lov om elforsyning meddeles bevillinger til netvirksomheder kun til ansøgere, derskønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet. Klima- og energiministerenfører efter lovens § 51 tilsyn med overholdelsen af vilkårene i bevillingerne. Kravet om denfornødne tekniske og finansielle kapacitet er kommet ind i elforsyningsloven med lov nr. 494af 9. juni 2004.Efter elforsyningsloven består der herefter dels en forpligtelse til at sikre bl.a. netvirksomhe-dernes finansielle kapacitet ved bevillingsudstedelsen, men ikke en forpligtelse til at føre lø-bende tilsyn med overholdelsen af bevillingsvilkår om fx den finansielle kapacitet. Tilsynetmed branchen består udelukkende i tilsyn med indtægtsrammer, forrentningsloft og kvalitet ilevering. Der er ikke i lovgivningen specifikke krav om tilsyn med sektorens økonomiske for-hold i øvrigt.KonklusionerKapitalanalysen er primært baseret på hovedtal for netvirksomhederne officielle regnskabsop-lysninger registreret i CVR-registret. I analysen indgår netvirksomheder med transport (for-brug) af el på mindst 1 % af den totale transport (forbrug) af el her i landet i enten 2003 eller2008, i alt 27 netvirksomheder. Netvirksomhedernes samlede transport af el modsvarer ca. 90pct. forbruget af el her i landet. I få tilfælde, hvor netvirksomhederne ikke har indberettet datatil CVR-registret, er der anvendt statistiske data fra Dansk Energi.Fusioner af netvirksomheder og strukturelle ændringer i øvrigt i branchen på forskellige tids-punkter i årene 2003 - 2008 bevirker, at man ud fra kapitalanalysens grunddata ikke på me-ningsfyldt vis kan sammenstille oversigter med konsistente kapitalbegreber. De værkstøjer,som har været til rådighed for analysen, tillader ikke i sig selv generelle konklusioner omuhensigtsmæssig adfærd i branchen. Vurderingen er samtidig, at konsistente analyser afnetvirksomhedernes finansielle kapacitet er yderst vanskelige. Konklusionen er samtidig, atanalyseværktøjerne fx må baseres på standardiserede nøgletal, som kan give retvisende indi-kationer af branchens evne til at efterleve bevillingsvilkår.Analysen afdækker dermed ikke væsentlige dispositioner i netvirksomhedernes pris-, drifts-og anlægspolitik, da virksomhedernes regnskabsmæssige hovedtal ikke siger noget om ind-tægtsrammer og økonomisk effektivitet. En analyse af forannævnte centrale forhold er yderstvidtgående og skal for at give valid information baseres på andre oplysninger end regnskabs-mæssige hovedtal. Eksempler herpå er netvirksomhedernes pris- og anlægspolitik, lånepolitik,koncernernes ikke-elrelaterede aktiviteter.Analysen kan heller ikke afdække forhold, der vedrører moderselskabets kapitalanbringelse.Erhvervelse af fx aktier samtidig med lånefinansiering af fx fibernetaktiviteter kan rumme enrisikoprofil, der på et tidspunkt må realiseres som tab af kapital.

Der er ikke i loven fastlagt et generelt krav til soliditeten i elsektorens netvirksomheder. Der-med kan netvirksomhederne og koncernerne i princippet påtage sig vidtgående økonomiskerisici uden at komme i konflikt med bevillingskravet om finansiel kapacitet.Disse forhold kan imidlertid ikke ændre analysens hovedkonklusion, nemlig at netvirksomhe-derne og de tilhørende moderselskaber i dag overordnet set er økonomisk solide.I tabel 1 er koncernernes og de samhørende netvirksomheders økonomiske soliditet baseret påregnskabstal for regnskabsåret 2008 belyst ved soliditetsgraden beregnet som Egenkapital x100 / Samlede passiver. Netselskaberne i de 22 tabellerede koncerner dækker godt 85 procentaf netvirksomhedernes forbrugere i alt.

Det nuværende tilsyn med netvirksomhedernes bevillingsmæssige aktiviteter har fokus pånetvirksomhedernes muligheder for løbende at drive el-nettene på forsvarlig vis. Gennem ind-tægtsrammerne fastlægges netvirksomhedernes muligheder på at tarifere omkostninger videretil forbrugerne. Udviklingen i sektorens kapitalforhold ligger således uden for reguleringensfokus. Hændelser, der indebærer betydelige økonomiske tab for selskaberne eller udhulerdennes mulighed for forsvarlig drift af de bevillingsmæssige aktiviteter, bliver derfor ikke af-dækket af tilsynet med indtægtsrammerne.På sigt kan behovet for indsigt tilgodeses ved standardiserede registreringer eller nøgletal.Standardiseringen vil samtidig åbne for tværgående analyser af den samlede sektors situation,herunder især netvirksomhederne, som er naturlige monopoler og undtaget for konkurrence.For regnskabsåret 2005, hvor kapitalen blev fri, til og med regnskabsåret 2008 har 10 netvirk-somheder vækst i egenkapital, og der er samtidig vækst i koncernens egenkapital.I 7 koncerner reduceres netvirksomhedens egenkapital i samme periode, men opvejes af væksti koncernens egenkapital. I 10 koncerner er der registeret reduktion af egenkapital i bådenetvirksomhed og koncern. Dette indikerer, at 1/3 af elsektorens virksomheder enten har hafttab i såvel netvirksomhed som koncern eller har tilbageført midler til elforbrugerne over tarif-ferne. Men det vurderes, at egenkapitalen stadig er af en størrelse, der betrygger netvirksom-hedernes fortsatte eksistens.Sammenfattende er vurderingen, at kapitalanalysen ikke afdækker, hvorvidt netvirksomhe-derne kan risikere vanskeligheder med hensyn til at tilvejebringe lånekapital til fremtidig ka-bellægning. Det fremgår dog umiddelbart af indtægtsrammereguleringen, at indtægtsrammer-ne kan hæves i forbindelse med nødvendige nyinvesteringer, således at der er sikret mulighedfor finansiering, afskrivning og drift af disse. I og med branchen er økonomisk solid, er derimidlertid ikke grund til at antage, at det som følge finanskrisen og den generelle økonomiskeudvikling vil kunne ske, at der kan være problemer med at finansiere de kommende års kabel-lægning. Som anført indledningsvis er der fremadrettet behov for indsigt i kapitalforholdenefor at sikre, at den økonomiske regulering af sektoren og kapitalgrundlaget giver de rette øko-nomiske incitamenter og rammer for sektorens udvikling.