Det Energipolitiske Udvalg 2009-10
EPU Alm.del Bilag 29
Offentligt

i regionerne

Grønvækst

Ren teknologitil tidenRene teknologier, der gavner miljøet, rummerstore vækstpotentialer. Nyt samarbejde skalsikre Danmark en førende position i det interna-tionale kapløb inden for cleantech.

Solvarme istorskalaBorgerne krævede CO2-fri fjernvarme – og detfår de. Fra 2011 vil Dronninglund Fjernvarmeforsyne halvdelen af byen med fjernvarmeudelukkende baseret på solens stråler. Verdensstørste solfangeranlæg er på vej.

BiobrændselDaka Biodiesel fremstiller biodiesel af slagteri-affald. I Østjylland har ‘miljøsvin’ derfor fået enganske anden betydning – bl.a. fordi busser ogbiler kan komme det i tanken.

uden bismag

forord

indhold

Bent hansen

Formand for Danske Regioner

Carl holst

Formand for Danske Regioners Udvalgfor Regional Udvikling

regionernesatser på klimaog energi

år Danmark til december er vært forFN’s klimakonference, er hovedopgavenat indgå en international klimaaftale,der kan reducere klodens udledninger af CO2.Det betyder, at vi fremover skal bruge merevedvarende energi og bruge energien mereeffektivt.

Regionerne lægger stor vægt på at bidragetil at omlægge energiforbruget og få udvikletnye klimavenlige teknologier. Centralt i dettearbejde står de regionale vækstfora, somsamler virksomheder, videninstitutioner, kom-muner og regioner. De står bag en lang rækkesatsninger på klima- og energiområdet, somogså skal være med til at sikre fremtidig vækstog nye arbejdspladser.Med dette magasin ønsker vi at sætte fokuspå nogle af de nytænkende og perspektivrigeinitiativer, som vækstforaene og regionernehar taget. Det gælder de ambitiøse initiativerom udviklingen af nye cleantech-løsninger. Detgælder arbejdet med at nedbringe og effektivi-

sere energiforbruget. Og det gælder initiativer-ne for at styrke udvikling af vedvarende energi.Danmark har en erhvervsmæssig styrke-position indenfor udvikling af grønne tekno-logier, og de regionale vækstfora vil bidragetil at udnytte disse muligheder inden for et affremtidens vigtigste væksterhverv – også efterklimakonferencen. Vi håber, at magasinetseksempler kan være med til at fremme interes-sen for at skabe grønne løsninger til gavn forklimaet, borgerne samt den regionale vækst ogbeskæftigelse.

med ren samvittighedLæs mere på side 16

26rene teknoloGier til tidenRene teknologier, der gavner miljøet, rummerstore vækstpotentialer. Nyt samarbejde skalsikre Danmark en førende position i detinternationale kapløb inden for cleantech.Læs mere på side 4

8klimastrateGier til kampRegion Sjælland og 17 sjællandske kommunerhar med ny klimastrategi skabt det fælles fod-slag, der afgørende for at imødegå klimaudfor-dringerne effektivt.Læs mere på side 29

BioBrændsel Uden BismaGBrændstof fremstillet af biomasse har fåetskyld for stigende fødevarepriser fordi mandyrker fødevarer til brændstof fremfor mad.Nyt projekt skal kortlægge mulighederne i atanvende ressourcer, vi ikke fremover vil kunnebruge til fødevarer alligevel, til biobrændsel.Læs mere på side 20

Gartneriet vilhøste enerGi

UdGivelseDanske Regioner 2009

oplaG1.000 stk

skriBenterSune Falther, StoryHouseSigne Markvard, StoryHouse

ForsideDaka Biodiesel, HedenstedFoto: Lasse Hyldager

i regionerne

Grønvækst

Pilotprojekt på fynsk kæmpegartneri skal bådesænke gartneriernes energiforbrug markant- og føje energi til listen af afgrøder, man medfordel kan dyrke i de danske drivhuse.Læs mere på side 8

Bliv herre i eGetmikrokraFtvarmeanlæG

vi laver arBejdspladser -oG miljø!

FotoLasse HyldagerLars H. Laursen

isBnISBN trykt udgave: 978-87-7723-629-7ISBN elektronisk udgave: 978-87-7723-630-3

Borgerne krævede CO2-fri fjernvarme – og detfår de. Fra 2011 vil Dronninglund Fjernvarmeforsyne halvdelen af byen med fjernvarmeudelukkende baseret på solens stråler.Læs mere på side 124

solvarme i storskala

En stribe af landets store virksomheder arbejderpå at gøre biobrændselsfyrede mikrokraftvarme-anlæg til fremtidens varmekilde i private hjem.Læs mere på side 22

Brintteknologi er blandt de mest feterede ikampen for at sikre klimavenlig energi. Ethjørne af brintteknologien har fået sit epicenteri Hobro. Men her handler det om noget heltandet end klima.Læs mere på side 30

ByGGeri Uden Barrierer

layoUt oG prodUktionMediegruppen A/S, Vejle

Ren teknologitil tidenRene teknologier, der gavner miljøet, rummerstore vækstpotentialer. Nyt samarbejde skalsikre Danmark en førende position i det interna-tionale kapløb inden for cleantech.

diesel medren samvittiGhedBiobrændselDaka Biodiesel fremstiller biodiesel af slagteri-affald. I Østjylland har ‘miljøsvin’ derfor fået enganske anden betydning – bl.a. fordi busser ogbiler kan komme det i tanken.

Grønne byggeprojekter kan sagtens vokse ud afeksisterende byggeri. Hovedstadens ’Plan C’ vilgennem renovering reducere energiforbrugettil knap en tredjedel.Læs mere på side 24

aFFald er det GrønnekredsløBs kapital

papirTrykt på 135 gr. Silk, omslag på 300 gr. Silk

uden bismag

Daka Biodiesel fremstiller biodiesel af slagteri-affald. I Østjylland har ‘miljøsvin’ derfor fået enganske anden betydning – bl.a. fordi busser ogbiler kan komme det i tanken.Læs mere på side 16

Grønne visioner påBæredyGtiGe vinGer

Bornholmernes affald kommer i høj kurs. Nytbioethanol-anlæg vil skabe CO2-neutral energiog udvinde ethanol ud af ganske almindeligtskrald - med borgerne i en vigtig rolle.Læs mere på side 32

Lolland stræber mod at blive et af Europasførende testmiljøer for produktion af alger. Ek-sempelvis til flybrændstof. Strøm fra vindmøllerskal gøre forskellen.Læs mere på side 26

det stiGende GrUndvander en overset trUssel

Region Midtjylland er lead-partner i et tværna-tionalt samarbejde, der skal gøre os klogere påklimaforandringernes effekt på grundvandet.Læs mere på side 35

copenhagen cleantech cluster

Rene teknologiercleantech er den samlende betegnelse forenergi- og miljøteknologier, der f.eks. kanfremme bæredygtig produktion, øget ener-gieffektivitet, erstatte fossile brændstoffermed vedvarende energikilder eller mindskeforurening.en analyse fra Vækstfonden fra april 2008opgør det globale marked for rene teknolo-gier – cleantech – til mere end 1.300 mia.kroner med en forventet stigning på mellem5 og 15 pct. årligt frem mod 2016.

reneteknologierCopenhagenCleantechClustertekst:signe markvard/foto:lars h.laursen

til tiden

rene teknologier, der gavner miljøet, rummer store vækstpotentialer.nyt samarbejde skal sikre danmark en førende position i detinternationale kapløb inden for cleantech.

copenhagen cleantech cluster

askemaskinens rolige tomgang sætterrytmen. ”What a day for a daydream..”skratter radioen. Maskinen stemmer i,mens den fjerner selv de værste pletter. Vaske-laboratoriet på Novozymes strækker sig doglangt ud over en husmors drøm. Laboratoriet eret vigtigt eksempel på, hvad der kan blive et afDanmarks store forretningsområder i fremtiden:Cleantech.KLynger Løber med gevinstenCleantech er betegnelsen for såkaldt ’reneteknologier’, der fremmer bæredygtig produktion,erstatter fossile brændstoffer med vedvarendeeller bidrager til at reducere CO2-udledninger.Danmark regnes i dag for et af verdens førendelande indenfor cleantech. Med behovet for at re-ducere CO2-forbruget i fremtiden spås cleantechet stort erhvervsmæssigt vækstpotentiale:– Vi havde dotcom-bølgen i 90erne, og i 2000var det bioteknologi, der satte dagsordenen. I daghedder det cleantech, siger Steen Donner, der eradm. direktør i Copenhagen Capacity.Copenhagen Capacity er en af de vigtigstepartnere bag en ny dansk klynge af cleantech-virksomheder, der er gået sammen om at styrkeudviklingen af rene teknologier. VækstforumHovedstaden og Vækstforum Sjælland har lige-ledes spillet en væsentlig rolle med at etablereog finansiere satsningen, der har fået navnetCopenhagen Cleantech Cluster.Copenhagen Cleantech Cluster blev formeltåbnet i september 2009. Blandt de første opgaverer etableringen af et videnscenter, som skaber enfælles indgang til alt, der har berøring med clea-ntech, hvad enten det er investering, internatio-nale markedsmuligheder, forskningsordninger,netværk eller testfaciliteter.Derudover skal samarbejdet med interna-tionale klynger optrappes. Der skal iværksættestest- og demonstrationsmuligheder for virksom-heder, der vil afprøve deres nyeste teknologier.Og endelig skal kontakten mellem forskere,virksomheder, kommuner og andre offentligemyndigheder styrkes.væK med osteKLoKKenKlynger har længe været anerkendt som enforudsætning for, at der kan skabes godevækstvilkår. Både Silicon Valley og MediconValley er med deres højteknologiske satsningerfunklende eksempler på klynger, der gennemsamarbejde har skabt sig stærke markedsposi-tioner inden for IT og biotek.Netop derfor er et klyngesamarbejde mel-lem Danmarks ca. 700 cleantech-virksomhedernødvendigt, hvis Danmark vil fastholde ogudbygge sin nuværende markedsposition inter-nationalt.Målet er at få flere drenge og piger til atdanse sammen, før andre løber af med festen.Konkurrencen er hård, og visionen er, atDanmark bevarer sin position som en af de 5førende cleantech-nationer i verden. Derfor harprojekt Copenhagen Cleantech Cluster et ram-mebudget på intet mindre end 162 mio. kronerBudgettet skal ses i relation til de internatio-nale investeringer, der i disse år investeres ilignende satsninger.

– Hvis det lykkes os at bevare Danmark på entop fem, skal vi være glade. Og det kan lykkeshvis vi er smartere end de andre og løfter i flok,siger Steen Donner.Både USA, Kina og senest Sydkorea harafsat omfattende milliard-beløb til udvikling afcleantech. Ligeledes er golfstaten Abu Dhabii fuld gang med at opføre verdens første CO2-neutrale by.– Vi skal samle ressourcerne på tværs. Detnytter ikke noget at lave hver vores lille oste-klokke. Alle virksomheder i hele landet skalstå sammen, for så kan vi nå rigtigt langt, sigerAnders Stouge, direktør i DI Energibranchen,der også indgår i partnerkredsen bag Copenha-gen Cleantech Cluster.gLobaLt væddeLøbCopenhagen Cleantech Cluster-projektetstrækker sig over 5 år.Udover initiativtagerne udgøres delta-gerkredsen af en lang række offentlige ogprivate medfinansierende aktører – heriblandten række toneangivende virksomheder somHaldor Topsøe, DONG, Novozymes, Vestas ogSiemens. Tilsammen har partnere alleredesamlet en egenfinansiering på 40 mio.Projektet involverer også de tre sjællandskeklimakommuner (Kalundborg, Roskilde ogLolland) og to hovedstadskommuner, der vilarbejde for, at Danmark bevarer sit ry for reneteknologier – et ry som forskere og virksomhe-der har brugt mere end 30 år på at opbygge.Det er grunden til, at Danmark alleredeer blevet verdenskendt for vedvarende energi,nye materialer, bio-nedbrydelige råstofferog oprensning af vand, luft og jord. Opgavenfremover bliver at lægge kræfterne der, hvor viallerede er stærke.– Danmark er jo et lillebitte land, og vikan derfor ikke det hele. Altså er vi nødt tilat fokusere intensivt på de områder, hvor vivirkelig udmærker os, som indenfor vind- ogvandteknologi. Til gengæld må vi acceptere, atvi ikke er verdensmestre på solcelle-energi. Deter et globalt væddeløb, og vi er nødt til at satse,siger Steen Donner.CLeanteCh ved 30�Hos Novozymes har man valgt den fremtids-rettede løsning, fordi man mener, at tiden ermoden til det. Både hvis man kigger ud påverdensmarkedet og hjem til forbrugeren.Samarbejdet handler nemlig også om at fåden enkelte borger til at tage stilling og vælgecleantech i hverdagen.– Alt det med kvotesystemer og snakkenom hvor vi kan spare hvad, bliver let megetabstrakt. Der findes mange måder, hvor vi kanunderstøtte de teknologier, der allerede eksi-sterer på en måde, der gavner miljøet, sigerMette Johnsen, der er sustainability manager iNovozymes.Novozymes arbejder i sine vaskelaborato-rier på at fremstille vaskepulver, der fungererved lave temperaturer.Hvis alle husholdninger i Europa sænkedevasketemperaturen fra 60� eller 40� og i stedetvaskede ved 30�, ville verden nemlig spare 12

mio. tons CO2om året. Det svarer til det årligeudslip fra tre mio. biler.– Det eneste det kræver, er, at fru Jensennøjes med at dreje på knappen én gang, nårhun vasker. Så kan hun til gengæld spare 40pct. på vaskeregningen. Det er et meget nemtvalg at træffe som forbruger, siger Mette John-sen.Med etableringen af Copenhagen Clean-tech Cluster har Vækstforum Hovedstaden ogVækstforum Sjælland vist, at begge regioner eri stand til at sætte dagsorden for erhvervsud-viklingen samt for et af de områder Danmarkskal leve af i fremtiden.– COP15 skal vise verden, hvem vi er, oghvad vi kan her i Danmark. CopenhagenCleantech Cluster går ud på at sikre, at målenestadig holder, efter lysene bliver slukket i BellaCenter, siger Steen Donner.

”hvis det lykkes osat bevare danmarkpå en top fem, skalvi være glade. og detkan lykkes, hvis vi ersmartere end de andreog løfter i flok.”Steen Donner, managing directorof Copenhagen Capacity

Den nye cleantech-klyngeCopenhagen Cleantech Clusterer et samar-bejde mellem virksomheder, videninstitutionerog offentlige aktører, der skal skærpe dan-marks internationale profil inden for cleantech.måleter at udvikle en cleantech-klynge,der vil skabe højere vækst for regionenseksisterende cleantech-virksomheder, fåflere cleantech-virksomheder til at opstå ogtiltrække virksomheder med talent og videnfra udlandet.resultaterneskal være bl.a. 1.000 nyearbejdspladser, 10 offentlige og private partner-skaber, vækst for en lang række iværksættere,øget eksport, samarbejde med 15 internationa-le cleantech-klynger, 200 events og involveringaf mere end 200 aktører.initiativtagernebag copenhagen cleantechcluster omfatter copenhagen capacity, risødtu, Københavns universitet, di og scion dtu.deltagerkredsener indtil videre mere end 25offentlige og private aktører, heriblandt haldortopsøe, dong, novozymes, Vestas, seas-nVe,siemens, Better place, Væksthus hovedstaden,Væksthus sjælland samt roskilde, Kalundborg,lolland og Københavns kommuner.Budgetteter samlet på 162 mio. kroner overen 5-årig periode. i forbindelse med etable-ringen har partnere bidraget med en samletegenfinansiering på 40 mio. kroner et tilsva-rende beløb er tilvejebragt via Vækstforumsjælland, Vækstforum hovedstaden samt eu’sregionalfond.

Varmelagring

Gartneriet Hjortebjerggartneriet hjortebjerg blev stiftet i 1933 af aage thomsen. i 1982 overtogsønnen Jørgen gartneriet, og tredje generationsskifte fandt delvist sted i1993. i dag drives gartneriet af 2. og 3. generation – far Jørgen thomsenog de tre sønner, alex, gert og steen Juul thomsen i lige delt partnerskab.gartneriet har ca. 40 ansatte og eksporterer prydplanter til det meste afeuropa.

Gartneriethjortebjerg

tekst:sune falther/foto:lasse hyldager

med en andel på ca. en pct. af danmarks samlede energiforbrug står de danske gartneriersmåskidt i klimadebatten. pilotprojekt på fynsk kæmpegartneri skal både sænke gartneri-ernes energiforbrug markant - og føje energi til listen af afgrøder, man med fordel kan dyrkei de danske drivhuse.

jortebjerg Gartneri lidt uden for Bogensepå Nordvestfyn er et rigtig stort gartneri.Det er med sine seks hektar – over55.000 kvadratmeter - under tag blandt de femstørste i Danmark. Ja, faktisk er forholdene såstore, at den kran, der kører kassetterne medplanter rundt i væksthusene, har fået et laser-sigte påmonteret. Sigtet skal fastslå præcist,hvor i væksthuset man er. Huset er nemlig såstort, at det udvider sig i varmen.Noget andet, der er stort på Hjortebjerg,

er energiforbruget. Som alle andre gartnerieri Danmark skal der nemlig både tilføres lys ogvarme, hvis man på helårsbasis skal have engod forretning ud af at dyrke frugt, grønt ogpotteplanter indendørs i Danmark.På Hjortebjerg har det store varmeforbrugbetydet, at man i 1996 valgte at bygge egetkraftvarmeværk.– På daværende tidspunkt havde man enstrategi om decentral energiproduktion, og denkunne vi se en god ide i at følge, siger Steen

Juul Thomsen, adm. direktør i det familieejedegartneri.Men gartneriernes energiforbrug var, medden stigende miljøbevidsthed op gennem1990’erne, en stadig varmere kartoffel.Derfor indgik de danske gartnerier i 2000 enaftale med Energiministeriet om, at gartneri-erne løbende skulle følge energiudviklingenog sikre, at man kunne fastholde produktions-niveauet og samtidig spare på energien. Detbetød en øget bevidsthed:

Varmelagring

Og det er bestemt realistisk inden for ento-treårig periode; i hvert fald når det gældervarmen, siger Steen Juul Thomsen.– Om vi også kan nå så langt med el, ved jegikke. Jeg følger med interesse de udmeldinger,der har været omkring diffuse solceller, som viltillade solens stråler at komme ind i drivhuset,men man er ikke helt så langt med det endnu.Men det er oplagt, at vi også på elsiden vilkunne nå langt, siger han.Fra varm KartoFFeL tiL grøn energiPræcis hvor meget, man kan spare på energieni de danske væksthuse, er således endnu etåbent spørgsmål. Men meget tyder på, at frem-skridt inden for bl.a. varmepumpeteknologienbetyder, at man kan udnytte væksthusene somenergiresurse fremover.Vækstforum Syddanmark har bidraget til, atman på Hjortebjerg Gartneri lige nu er i gangmed projektet ”Intelligent energihåndtering ivæksthuse”. Målet er at finde besparelser ogenergiforbedringer, som man kan prøve af,hvorefter resultaterne skal formidles videre tiløvrige virksomheder indenfor gartneribran-chen.Derved kan gartneriernes status somenergimæssige grovædere skifte til en nogetuvant rolle som klassens duks, som producerersit eget varmeforbrug og tilmed sender helt CO2-neutral energi videre i systemet:– Vi forventer på Hjortebjerg, at vi med enøget energibevidsthed kan gå i nul. Vi vil kunnehente 60 pct. af vores energiforbrug gennem denlagrede varme fra væksthusene. Resten vil vihente gennem solfangere. Vi vil altså høste energii væksthuset og selv producere energi på solfan-gere. Jeg tror da, vi om fem-seks år vil kunnetilbyde Bogense at være byens energileverandør.Vi har en ide om, at vi vil opsætte en til to hektarsolfangere, og det vil med den grundvandslag-ring, der er plads til, være nok til at kunne leverelige så meget som den lokale fjernvarme leverer idag, siger Steen Juul Thomsen.Og det er vel at mærke ikke et potentiale,der er isoleret til Hjortebjerg. Mange steder ilandet er gartnerierne koblet direkte op, så demodtager varmen direkte fra fjernvarmesel-skabet. Den varme kunne passende sendes denanden vej i de perioder, hvor man har over-skudsvarme på gartneriet.– Der er så meget varme, man kan udnytte,at man ville kunne sende en hel masse den

anden vej. Ud fra det, vi kan se, vi kan spareher på Hjortebjerg, vil mange andre gartnerieri hvert fald kunne sende så meget varme retur,at belastningen fra fjernvarmen vil være 50 pct.mindre. Rørene er der allerede – hvorfor ikkebenytte sig af det, spørger Steen Juul Thomsen.en dyr bespareLse – endnu!I dag er det endnu en dyrt købt besparelse,Hjortebjerg har. De grydeklare løsninger erendnu ikke udviklede, men sker løbende pågartneriet efterhånden som man løser deudfordringer, man støder på. Derfor er RegionSyddanmark via vækstforum også gået ind iarbejdet med at gøre gartneriet mindre energi-forbrugende:– Lige nu køber vi dyre løsninger, som eruudviklede. Det koster. Vi har aktuelt bundet10 mio. kroner i projektet og fået ca. det halvei støtte. Vi ender nok med at have sat i alt 15mio. kroner ind på det. Endnu er det ikke engod forretning, men vi tror da, det bliver deten dag. Og så har vi fået kolossalt meget udaf at arbejde med miljøvenlig produktion rentnetværksmæssigt. Dialogerne og det fællesprojekt har givet os meget, siger Steen JuulThomsen.Netop forretningselementet er Steen JuulThomsen glad for at understrege:– Vi har vurderet de politiske vinde til atblæse sådan, at vi er nødt til at gøre noget vedenergiforbruget for at sikre virksomhedensfremtid. Så det handler mere om at være enmoderne og ansvarsbevidst virksomhed afhensyn til ejere og ansatte end af hensyn tilmiljø og klima alene. Det er ren business for osat gå ind i det her. Men det formål er da ogsåfint, siger han.

Godt for samfundet,driften og miljøet

artnerierne har allerede reduceretderes energiforbrug betragteligt –fra 1996 til 2008 er energiforbrugetper dyrket kvadratmeter faldet med 25 pct.Det er langt over de mål, branchen opstil-lede i fællesskab med Energistyrelsen- men der er stadig større besparelser athente. Det mener i hvert fald Leif Marien-lund, konsulent ved brancheorganisationenDansk Gartneri:– ca. 80-85 pct. af erhvervets energi-forbrug går til opvarmning. Og med demængder energi, man bruger i danskegartnerier, vil selv små forbedringer få enstor effekt, siger Leif Marienlund:– Væksthusbranchen er energitung. Ogmed det fokus, samfundet har på ener-giforbrug og klima, er vi nødt til at gørenoget. Hvis vi mener, branchen skal have enfremtid i Danmark, så skal vi blive ved medat energioptimere, fastslår Leif Marienlund.Han har med optimisme fulgt resulta-terne fra Hjortebjerg, hvor man har udsigttil at kunne spare så meget på energien, atman kan ende med at blive et energiprodu-cerende selskab:– Potentialet i det projekt er interessant,og på sigt kunne man sagtens forestille sig,at væksthusene bliver varmeselskaber. Mestoplagt vil det være, at de store gartnerier ieksempelvis Odense-området, hvor man erdirekte tilsluttet fjernvarmeselskaberne, blevi stand til også at levere energi den andenvej. Lige nu er tilbagebetalingstiderne på deinvesteringer, der skal til for at udnytteenergien bedre, alt for tunge at løfte formange gartnerier, og det er en udfordring.Men der vil være god samfundsøkonomi,driftsøkonomi og miljø i det, siger LeifMarienlund.

– Vi lærte at indføre computerprogrammer,der kunne klimastyre langt mere dynamisk. Vihar gennem årene fået en langt større viden pådet her område, siger Steen Juul Thomsen.Ifølge ham er alt det forbrug, der ikke kan be-grundes ud fra produktionshensyn, i dag skåretvæk. Alt er blevet analyseret, og det, der ikkekunne svare sig, er væk:– I dag bruger vi 300 kilowatt-timer varmeper kvadratmeter per år, og 50 kilowatt-timerel per kvadratmeter per år. Det er mere end 30procent mindre, end da vi for alvor tog fat på enenergibevidst produktion for ti år siden, sigerSteen Juul Thomsen.Steen Juul Thomsen.høste energiMen den store besparelse gør desværre ikkegartnerierne til en grøn virksomhed i miljø-mæssig forstand. Der skal stadig mere til, ogderfor har Hjortebjerg siden januar 2008 bl.a.

samarbejdet med GTS-instituttet AgroTech A/Sog Region Syddanmark om at skære endnumere af energiforbruget væk. Og de foreløbigeresultater af det samarbejde tyder på, at mankan lave helt om på den virkelighed, gartneri-erne opererer i i dag:– Beregninger har vist, at vi sådan setkunne producere mere varme, end vi bruger. Vikan være et energiselskab på lige fod med atvære gartneri, siger Steen Juul Thomsen.Hele ideen ligger i at høste solenergi oglagre den under jorden:– I dag er det sådan, at vi åbner vinduet, nårvi skal have varmen ud. Men det mere logiskeville jo være, om vi lagrede denne varme i ste-det. Så det er det, vi forsøger at gøre nu med atpumpe overskudsvarmen ned i jorden, hvorfravi så kan hive den op igen til senere brug, sigerSteen Juul Thomsen.Netop derfor har man nu opført et nyt

væksthus – på 5.000 kvadratmeter – hvor afgrø-den først og fremmest bliver den varme, solengiver:– Vi skal høste energi herinde, sende denned i jorden og ud til forbrugerne. Vi skal natur-ligvis også have planter herinde, men det ermed henblik på energihøsten, vi har bygget det,siger Steen Juul Thomsen.I toppen på det nye væksthus er der to laggardiner. Et, der lader lyset komme igen-nem, men hindrer varmen i ligefrem at futteplanterne af, og et andet gardin, som skalholde varmen inde, når solen er gået ned. I ensidebygning sørger et nybygget varmepumpe-anlæg for at sende den overskudsvarme, manvil gemme, ned til grundvandslaget 40 meterunder jorden. Herfra vil varmen blive hentet opi køligere tider:– Målet er at producere energineutralt i etopvarmet væksthus. Så enkelt kan det siges.

Gartnerier i Danmarkde danske væksthuse producerer årligtværdier svarende til knap 3 mia. kroner.ca. 75 pct. af produktionen er blomsterog planter, mens frugt og grøntsagerudgør resten.ca. 85 pct. af blomsterproduktioneneksporteres, mens stort set hele frugt-og grøntproduktionen afsættes på detdanske marked.gartneribranchen i danmark tegner sigfor ca. 15.000 primære og sekundærearbejdspladser i danmark. omtrent 0,9pct. af det samlede danske energifor-brug bruges i væksthuse.

Mange partnereprojektet ”intelligent energihåndtering i væksthuse”,som er det, der finder sted på hjortebjerg, er støttetvia midler fra Vækstforum syddanmark og eu’sregionalfond med i alt 19,8 mio. kroner. udoverhjortebjerg indgår gts-instituttet agrotech, Århusuniversitet (det Jordbrugsvidenskabelige fakultet),syddansk universitet, senmatic samt udviklingsfo-rum odense som partner i projektet.

solVarme

dronninglundFjernvarme

”der vil stadig være mangeudfordringer, der skal tackles,før det endelige projekt kan tageform. det er jeg sikker på - foringen andre har gjort det, vi vilgøre, i det omfang.”Carsten Møller Nielsen, formand for Dronninglund Fjernvarme

storskalatekst:sune falther/foto:lasse hyldager

solvarme i

Borgerne krævede co2-fri fjernvarme – og det får de. fra 2011 vildronninglund fjernvarme forsyne halvdelen af byen med fjernvarmeudelukkende baseret på solens stråler. Verdens største solfangeranlæger på vej.Solvarmen er effektiv

Dronninglund og omegn skal man til atvænne sig til øget trafik. For DronninglundFjernvarme vil fremover være et udflugts-mål, som andre fjernvarmeværker med modpå udvikling, CO2-besparelser og moderneproduktionsformer vanskeligt kan komme udenom. For lige her, i toppen af Jylland, vil mangrave et hul, der dækker et areal svarende tilto fodboldbaner og på sit dybeste sted stikker15 meter.Derefter vil man fylde det med varmt vand.Varmen i vandet skal komme fra det solfanger-anlæg, som fjernvarmeværkets generalforsam-ling efter alt at dømme nikker ja til at opføre. Etanlæg, som vil være verdens suverænt størsteaf sin art, og som vil forsyne halvdelen af Dron-ninglund by med fjernvarme.Fuldstændig og aldeles CO2-neutralt og til densamme pris som den almindelige fjernvarme.

Man kan spørge: Hvis det er så genialt, hvorforer det så ikke lavet før?Og det er da også det, Carsten Møller Niel-sen, formand for Dronninglund Fjernvarme,gør.Han stiler spørgsmålet til det team af eks-perter, rådgivere og samarbejdspartnere, dersidder tæt i det lille mødelokale på Dronning-lund Fjernvarme. Gruppen skal have de sidsteting på plads inden generalforsamlingen, ogden med ”hvis det her er så genialt…” kan manlige så godt forholde sig til med det samme –for den må kunne forventes at komme fra salenpå generalforsamlingen.– Solfangerne er faldet i pris, lagerkapaci-teten er blevet billigere, naturgassen er stegeti pris, produktionssikkerheden er blevet større,og der er en øget tilgængelighed af varmepum-per, lyder svarene rundt om bordet.

Vi kender effekten af at holde på solensstråler fra vores drivhuse og sommervarmebiler. solvarme kan medføre vældigt højetemperaturer, og solvarme er en særdeleseffektiv energikilde. alene på taget af etgennemsnitligt enfamilieshus er der tigange så meget energi fra solvarmen, somhusstanden bruger.det kommende anlæg i dronninglund vil have35.000 kvadratmeter solfangere. Verdensstørste solfangeranlæg findes i dag i marstalpå Ærø og er på 18.300 kvadratmeter.

solVarme

Og tilsammen er det det, der i dag gørsolfangervarme til et realistisk alternativ til denkonventionelle fjernvarme. I Dronninglund ogformentlig også alle andre steder.borgerne Kræver detDronninglund Fjernvarmes kraftvarmeværkstod færdigt i 1990. Værkets første kedelcentralblev bygget i 1959. Værket leverer varme tilDronninglund by, hvor der er 1350 husstande.Varmen kommer via naturgas, som man hvertår bruger ca. 3 mio. kubikmeter af:– Da fjernvarmeværket stod færdigt i 1990,var det nyt og flot – men teknikken bag var 100år gammel. Det er fjernvarme med brændsel,i vores tilfælde naturgas. Det var moderne pådet tidspunkt, men vi vidste allerede dengang,at naturgassen er et råstof, der er os til låns ien begrænset periode - så er der ikke mere. Såda vi i bestyrelsen skulle kigge fremad, måttevi finde den næste varmekilde, siger CarstenMøller Nielsen.Solfangere blev det, man interesserede sigmest for i bestyrelsen, og de følgende år søgteman ekspertise og erfaringer med solfangere.Man kørte til nordjyske Saltum, hvor den lokalefjernvarme arbejdede med en model af etsolfangeranlæg. Bestyrelsen tog også til Østrig,Holland og Tyskland for at se på anlæg, menuden at finde den optimale model:– De anlæg, vi så, var enten for små, forurentable eller for usikre at arbejde med. Vihavde hele tiden holdt generalforsamlingenorienteret om, at vi kiggede lidt på solfangere,og så efter et par år kom kravet den anden vej:”Nu skal I altså gøre alvor af det her med atfinde en alternativ energikilde”. Generalfor-

samlingen pålagde os at gøre noget ved det,og derfra var der ingen vej tilbage. Vi vidste, atvi skulle finde et alternativ. Vi vidste også, atdet ikke måtte koste borgerne mere end deresdaværende varmeudgift – og så vidste vi, at vihavde fuld opbakning til det. Og især det sidstehar været afgørende for, at vi i dag er så langt,som vi er, siger Carsten Møller Nielsen:– Der vil stadig være mange udfordringer,der skal tackles, før det endelige projekt kantage form. Det er jeg sikker på - for ingen an-dre har gjort det, vi vil gøre, i det omfang. I denforbindelse er det altafgørende, at forbrugerneer med og er fuldt orienteret om projektet, oghvad det indebærer. En klar forudsætning for,at forbrugerne har forståelse for og tillid tilprojektet, er et meget højt informationsniveau,siger Carsten Møller Nielsen.sparer over 6.000 tons Co2årLigtDen øgede klimabevidsthed er ikke kun slåetigennem i Dronninglund. Forbrugerne genereltefterspørger renere energi. Der er derfor ogsåandre end Dronninglund Fjernvarme, somarbejder med solfangere. Det har betydet, atteknologien omkring solfangervarme er blevetudviklet så meget, at stabilitet, udvikling og prisnu har fundet et leje, der muliggør et solfan-geranlæg i den skala, Dronninglund Fjern-varme har i tankerne.Og det er store tal og store størrelser, derer tale om. I foråret 2010 går DronninglundFjernvarme i jorden, og det skal tages ganskebogstaveligt. 15 meter ned og det i et areal,der med 10.000 kvadratmeter svarer til ca. tofodboldbaner. Hullet skal fyldes med mellem60.000 og 70.000 kubikmeter vand.

Det bliver områdets største sø, faktisk – ogverdens største solfangeranlæg. Prisen bliver iomegnen af 87 mio. kroner for hele anlægget:– Vi kunne for så vidt fint forsyne resten afbyen med varme på den måde; teknologien erder. Men så skulle vi fordoble investeringen, ogden rentebyrde tør jeg ikke binde mig for. Herhar vi en størrelse, der stadig batter noget, oghvor vi kan vise, at det kan lade sig gøre også istor skala, siger Carsten Møller Nielsen.Værket vil være operationsklart og i drift fra2010-2011, og sæsonen 2011-2012 vil blive denførste, hvor solen og solen alene sørger for detvarme vand i Dronninglund.Kemiingeniør Ole-Kenneth Nielsen,Danmarks Miljøundersøgelser, har regnet på,hvad CO2-udledningen fra DronninglundFjernvarme i sin nuværende form vil være, hvisman skulle producere de 20.000 megawatt-timer energi, som solvarmeanlægget erberegnet til at kunne levere hvert år. Aktueltforbruger Dronninglund Fjernvarme tre mio.kubikmeter naturgas årligt. Det vil, udfra standardværdier for brændværdi ogudledningsfaktor, medføre en CO2-udledning på6.744 tons. Dem spares naturen nu for.

”Vi kunne for så vidt fint forsyne resten afbyen med varme på den måde; teknologiener der. men så skulle vi fordoble investerin-gen, og den rentebyrde tør jeg ikke bindemig for.”Carsten Møller Nielsen, formand for Dronninglund Fjernvarme

Sådan fungerer det:solvarmeanlæg anvender den naturlige ogvedvarende energi, der udstråler fra solentil at opvarme vand. solfangeren indeholdervand med frostvæske, der varmes op afsolens stråler og pumpes til varmtvandsbe-holderen. her afgiver vandet sin varme ogløber retur til solfangeren.udfordringen med opvarmning via solvarmeer at kunne lagre varmen. i dronninglundvil det ske ved, at man placerer sommerensopvarmede vand i en kæmpe sø, som eroverdækket og isoleret. Vandet i søen vilvære tæt på kogepunktet øverst og ca. 45grader på bunden. om vinteren vil vandetvære ca. 50 grader, og her skal en varme-pumpe sørge for at give vandet den rettefremløbstemperatur.

vækstforum satte det i gang

a Dronninglund Fjernvarmes general-forsamling for få år tilbage krævedeCO2-venlige tanker omsat i handling,ansøgte man i første omgang VækstforumNordjylland om midler til en forundersøgelseog beregninger.Per Alex Sørensen, som via ingeniørfirmaetPlanEnergi har været tæt partner i solfanger-projektet, fortæller, at bidraget fra VækstforumNordjylland gjorde det muligt at undersøgepotentialet og perspektiverne:– Vi vidste ikke så meget om markedspo-tentialet ved solfangere. Vi var i tvivl, om detville kunne fungere andre steder uden tilskud.

Det skulle vi have undersøgt grundigt, og detbidrog tilskuddet til, siger han.I forbindelse med senere faser af solfan-gerprojektet har Dronninglund Fjernvarmemodtaget i alt 13 mio. kroner fra EUDP, Ener-gistyrelsens Energiteknologiske Udviklings- ogDemonstrationsprogram.Per Alex Sørensen er spændt på at se projekteti fuld størrelse og producerende fjernvarme tilbyen:– Det er en vej til at finde ud af den klemme,vi ellers vil komme i, når vi løber tør fornaturgassen, siger han.

”det er en vej tilat finde ud af denklemme, vi ellers vilkomme i, når vi løbertør for naturgassen”Per Alex Sørensen, PlanEnergi

Biodiesel

med ren samvittighedtekst:sune falther/foto:lasse hyldager

daka Biodiesel fremstiller biodiesel af slagteriaffald. i Østjylland har ‘miljøsvin’ derforfået en ganske anden betydning – bl.a. fordi busser og biler kan komme det i tanken.

or få år siden ville det være utænkeligt, atman en dag ville kunne tanke sin bil medkødrester fra et slagteri.Men i dag er det derimod virkelighed, ogtilmed en gennemtestet og gennemprøvet en afslagsen.Måske har du allerede selv haft biodieselfremstillet på slagteriaffald i tanken. Hvis dusiden starten af 2009 har tanket diesel på dinbil ved en af de 75 tankstationer, der findes iÅrhus, så har du.Her er der tilsat biodiesel i tankene. Diesel,som er fremstillet af slagteriaffald og af-fald fra den danske landbrugsproduktion, ogsom udgør fem pct. af den diesel, der tankes

i Smilets By og omegn. Enkelt skåret er hvertyvende kilometer, bilerne kører i Århus, kørtpå slagteriaffald eller animalsk fedt.– Vi kalder det ikke et forsøgsprojekt men etdemonstrationsprojekt, siger Jacob Mogensen,projektleder ved CBMI - Center for Bioenergi ogMiljøteknologisk Innovation, som er sekretariatfor B5Next-projektet, som Dakas biodiesel eren udløber af.– Forskellen er den meget markante, at etdemonstrationsprojekt virker, mens et forsøgs-projekt stadig skal prøves af. Det her virker, ogdet fungerer også i stor skala og i en ganskealmindelig bil. Det er det, vi viser i Århus, sigerJacob Mogensen.

Fra guLd tiL værdiLøstDet var en gal ko, der startede det hele. I Eng-land var der i 2001 flere udbrud af kogalskab;en skrækindjagende sygdom, som også kunnesmitte mennesker, og som når den gjorde detslog folk ihjel.Årsagen til galskaben var, at man i foder-produktionen ikke holdt animalske og vege-tabilske proteiner adskilt. Det proteinholdigekød- og benmel, som man fodrede dyrene med,indeholdt således rester af deres artsfæller.Og netop den kombination gjorde køerne syge.Derfor vedtog EU et totalt foderforbud modanimalske proteiner til dyr, vi spiser:– Med ét gik restprodukterne fra slagteri-

Biodiesel

lugten kan bedst beskrives som befindende siget sted mellem harske nødder og flæskesvær.– Det lugter lidt anderledes, men ikke ved af-brænding. Og så har det yderligere den fordel,at det ved afbrænding efterlader færre partikleri luften end almindelig diesel, siger JacobMogensen.et biLLigere aLternativDet er ikke kun i Århus, man kører på biodieselfra Daka. På Fyn er der busser, der kører medbiodiesel. Med base i Århus kører De GrønneBusser i hele regionen med iblandet biodieseli tankene. Det samme gælder en del af Arlasmælkebiler:– Vi mener, det handler om at give dendanske transportindustri en bæredygtigplatform. På langt sigt er vi nødt til at køre påel. Anderledes kan det næppe være. Men indtilden teknologi er tilstrækkeligt udviklet til, at vikan bruge det praktisk i hverdagen, er vi nødttil at finde noget andet på kortere sigt. Derer biodiesel et rigtig godt produkt, siger KjærAndreasen:– Vi har ikke nok griseaffald og friturefedti Danmark til fuldstændigt at erstatte brugenaf fossilt brændstof. Men vi kan være en del afløsningen. Og en billigere del af løsningen endel er lige nu. Investeringen er enorm, før vi fården infrastruktur, der skal til, for at vi alle kankøre på el - omkring 100.000 kroner per bil.Der er biodiesel meget nemmere at anvendei den nuværende infrastruktur. Prisen på deninvestering vil være under 10.000 kroner per bil– svarende til meromkostningerne til biodiesel ibilens levetid, siger Kjær Andreasen.den gode historieImagemæssigt har skiftet til biodieselprodukti-on betydet meget for Daka. Virksomheden vartidligere i den brede offentlighed mest kendt forat være det sted på den jyske østmotorvej, hvorman skyndte sig at rulle vinduet op og lukke forventilationen. Men dels er lugten fra produktio-nen i Hedensted kraftigt reduceret, og dels erDakas nye vej populær:

– For os som virksomhed har det været etimageløft. Medarbejderne fortæller, at hvor defør blev mødt med et ”Daka? Det er jer, der lug-ter sådan!”, når de fortalte, hvad de arbejdedemed, så bliver de i dag mødt med et ”Daka?Det er jer, der laver biodiesel!”. Og det er dasjovere, siger Kjær Andreasen:– Et andet godt perspektiv ved dette produkti forhold til eksempelvis vegetabilsk biomasseer, at det her er biomasse, vi har i forvejen.Man skal altså ikke bruge en mark, som ellerskunne have været brugt til fødevarer. Det harværet med til at gøre vores produkt mere legi-timt, siger Kjær Andreasen.Tilbage er så blot fordommene, som man fak-tisk er lidt træt af:– Der har næppe været et tv-indslag, hvorman har vist busserne, uden at der er griselydetil at ledsage det. Det er lidt trættende. Manstopper lige så lidt en død gris i tanken, somman går med døde køer på fødderne, når manhar et par lædersko på. Vi synes, vi er nåetvidere end det, siger Kjær Andreasen.roLLe som FødseLshjæLperHelt i mål er man dog ikke endnu. Økonomieni at lave biodiesel er stadig langt fra at kunneerstatte den halve mia. kroner, som slagteri-erne mistede med forbuddet mod animalskeproteiner i fødevareproduktionen.– Vi har investeret 180 mio. kroner i anlæg-get her, så det har været et dyrt projekt atbegive sig ud i. Og selv om driften er i plus,så er vi stadig langt fra det indtægtsniveau, vihavde på produkterne før forbuddet. Vi manglerstadig hovedparten af de 500 mio. kroner for atlukke hullet, konstaterer Kjær Andreasen medet smil.Også for Region Midtjylland er historiengod:– Vi har været fødselshjælper og fåettingene til at ske – fået bragt Daka og oliebran-chen sammen. Nu ved vi, at projektet kanfungere i stor skala, og Daka og oliebranchenarbejder videre med det herfra – nu er voresrolle i det slut, siger Henrik Brask Pedersen.

Fakta:Biodiesel er lidt dyrere end traditioneldiesel. afhængig af olieprisen harbiodiesel i demonstrationsperiodenværet mellem 65 øre og 1,5 kronerdyrere per liter. da biodieselen i deårhusianske tanke blot udgør fem pct.af den samlede mængde, betyder for-skellen dog ikke mere for forbrugerenend 10 øre per liter.samtidigt er anvendelsen af biodieselmed til at holde prisen på fossildiesel nede, hvorfor det i sidste endesandsynligvis vil blive billigere forforbrugeren.B5next-projektet, som er navnet påsamarbejdet om biodiesel, er støttetaf færdselsstyrelsen og region midt-jylland. Øvrige partnere i projekteter a/s dansk shell, daka Biodiesela.m.b.a., energi- og olieforum,Kuwait petroleum danmark a/s, oKa.m.b.a, statoil a/s, statoil automatdanmark aps, YX energi a/s. projek-tets sekretariat varetages af centerfor Bioenergi og miljøteknologiskinnovation.B5next har spurgt 100 personer iÅrhus-området, om de vil betale merefor brændstoffet mod at få en størreandel biodiesel i tanken. det vil langtstørsteparten gerne, viser undersø-gelsen.daka afsætter 10 pct. af sin produktionpå hjemmemarkedet. resten sælges pådet internationale marked i rotterdam.solgte daka det hele i danmark, villeman kunne levere to pct. af det sam-lede danske dieselforbrug. daka kansammen med rapsolieraffinaderiet vedemmerlev på fyn levere diesel noktil ca. seks pct. af det danske forbrug.eu-målsætninger på området kræver,at 10 pct. af diesel-forbruget i 2020bygger på biomasse.

erne fra at have en stor værdi som foder til atvære enten et affaldsproblem eller dyrefoderaf langt mindre værdi, siger Kjær Andreasen,adm. direktør i Daka Biodiesel:– Restprodukterne fra slagterierne blevpludseligt en halv mia. kroner mindre værd,siger han.Det, der tidligere havde været et godtog værdifuldt restprodukt, fordi det kunneomdannes til foder, måtte fremover kunbruges til dyrefoder til dyr, vi ikke spiser. Detvil eksempelvis sige til minkfoder, kattemadmv. Og kun en lille del af det faktisk, idet kunen tredjedel af produktet måtte bruges til detformål.Dermed var de danske slagterier, der udgørDakas ejerkreds, nødt til at tænke nyt:– En halv mia. kroner er mange penge, ogde forsvandt fra dag ét. Derfor har vi siden 2001været på udkig efter noget, som kan gøre voresprodukter noget værd igen. Vi synes, vi har etgodt bud i biodiesel, siger Kjær Andreasen.FæLLes interesseMen et godt bud gør det ikke alene. Da Dakahavde investeret massivt i den teknologi, dergjorde biodieselproduktionen mulig, havde

man svært ved at komme ind på markederne.Her trådte Region Midtjyllands vækstforumtil:– Daka gik ind i oliebranchen med etprodukt, som var ukendt for branchen og kon-kurrerent til olien, siger afdelingschef for Mljø,Teknologi og Infrastruktur i Region Midtjylland,Henrik Brask Pedersen. Og fortsætter:– Endvidere var de økonomiske ramme-betingelser for at anvende produktet ikke påplads, idet biobrændstoffer endnu er dyrereend fossile brændstoffer. Derfor havde devanskeligt ved at komme ind på markedet ogfå deres produkt testet, siger Henrik BraskPedersen.Vækstforum Midtjylland gik dermed sam-men med Daka til Landbrugsrådet, hvorframan gik i dialog med de danske olieselskabersbrancheforening og Miljøministeriet. Resul-tatet af dialogen blev, at man ville undersøgemarkedet og prøve det af i et demonstrations-projekt, der ville skabe alle de erfaringer, derskulle til. Til formålet ydede Færdselsstyrelsenog Region Midtjylland i fællesskab et tilskudpå 20 mio. kroner til den infrastruktur i form aftanke og lignende, som skulle få projektet tilat fungere i stor skala i Århus-området.

– Vi har en fælles interesse i det her. Fraregional side er det vigtigt, at vi bidrager til athjælpe virksomheder fra landbrugssektoren,som er et vigtigt erhverv i regionen. Samtidigved vi, at EU fra 2011 kræver, at 5,75 pct. afdet brændstof, vi tanker til transportsektoren,skal stamme fra biologisk produktion. Derforvar olieselskaberne også interesserede, sigerHenrik Brask Pedersen.nødder og FLæsKesværVirksomheder som Daka har eksisteret sidentidernes morgen. Lige så længe der har væretlandbrug, har der været behov for at kommeaf med de dyr, der enten dør eller aflives pågårdene. På samme måde har man på slagteri-erne et restprodukt tilbage, når vi har taget deudskæringer fra grisene og kreaturerne, somvi vil spise.Dakas råvarer udgøres af en fjerdedeldøde dyr fra landbrugenes produktion og trefjerdedele restprodukter fra slagteriernesfødevareproduktion. Råvarerne køres gennemen stor kødhakker, hvorefter vandet dampes afog fedtet presses ud. Heraf raffinerer man detfedtstof, som er grundsubstansen i biodiesel.Det færdige produkt er næsten farveløst, og

”Vi har ikke nok griseaffald og friturefedt i danmark tilfuldstændigt at erstatte brugen af fossilt brændstof. menvi kan være en billigere del af løsningen end el er lige nu.”Kjær Andreasen, adm. direktør i Daka Biodiesel

Biomasse fra engarealer

echgrota

uden bismagtekst:sune falther/foto:lasse hyldager

Brændstof fremstillet af biomasse har fået skyld for stigende fødevarepriser fordiman dyrker fødevarer til brændstof fremfor mad. nyt projekt skal kortlæggemulighederne i at anvende ressourcer, vi ikke fremover vil kunne bruge tilfødevarer alligevel, til biobrændsel.

”engene ligger i sagens natur lavt, og der er ofteen meget stor mængde næringsstoffer i jorden.Ved at sætte nogle afgrøder, som kan udnyttenæringen, bliver udvaskningen til vandmiljøetmindre. det er et godt miljømæssigt argument.dernæst er der et energimæssigt argument i, atvi høster en afgrøde for at få en biomasse, somkan anvendes til biobrændsel.”Kathrine Hauge Madsen, centerchef, AgroTech

år vi fremover skal bruge energi, så skalden ikke pumpes op fra jorden og tap-pes på tønder. Den skal lånes af vinden,skabes af solen – og høstes i form af biomasse,som kan omdannes til biobrændsel.Arbejdet med at høste energi har naturligtnok en stor interesse for AgroTech A/S, som eret GTS-institut (Godkendt Teknologisk Service-institut), der leverer uvildig, forskningsbaseretrådgivning og teknologisk service inden forområder som jordbrug og fødevarer.Men høsten af biomasse til energi er ikkedet eneste formål. Forbedring af miljøet gen-nem dyrkning af biomasse er et andet sidestil-let mål.Kathrine Hauge Madsen, centerchef i Agro-Tech, er ansvarlig for et fællesnordisk projekt,hvor man forsøger sig med at høste biomassei miljømæssigt følsomme områder. Projektetfokuserer på henholdsvis græs og pil. Pilenskal plantes og høstes, mens udfordringen medgræsset, som er der i forvejen, er at finde denoptimale måde at høste det på.I Midtjylland er man i gang med at se på po-tentialet i at udnytte miljøfølsomme og uudnyt-tede arealer til biomasseproduktion. Den enedel af projektet går ud på at tilplante ca. 1.500hektar med pil i oplandet til Ringkøbing Fjordog Nissum Fjord, mens man i den anden del afprojektet gør forsøg med at høste op til 1.000hektar græs langs Nørreåen mellem Viborg ogRanders.– Hvis vi får de resultater, vi håber på – hvisøkonomien og økologien hænger sammen - såvil man kunne skalere f.eks. enggræsprojektet iNørreåen op på meget store dele af de 150.000hektar jord af den type, som vi har i Danmark,siger Kathrine Hauge Madsen.intet FødevaretabOg lad os blot få ramaskrigene til at forstummemed det samme. Der er ikke tale om biomas-seproduktion baseret på spiselige afgrøder, derefterfølgende kan omdannes til biobrændsel:

– Det, man arbejder på med høst af græs ogpil, handler i stedet om at udnytte ressourcer,der er der i forvejen, eller om at få mere ud afområder, der alligevel ikke er egnede til føde-vareproduktion, pointerer Søren Ugilt Larsen,ansvarlig for pileprojektet hos AgroTech.For begge projekter gælder tilmed, at deskal kombinere energiproduktion med miljøbe-skyttelse:– Det handler om at tænke i helheder fremfor enkeltelementer, siger Anders Buhl-Chri-stensen, vice-borgmester i Randers og medlemaf Vækstforum Midtjylland. Og fortsætter:– Igennem mange år har Folketingetvedtaget omfattende vandmiljøplaner. Disseto projekter er en anden måde at anskue mil-jøforbedringer på. Her forsøger man at skabeerhvervsudvikling, hvor biproduktet er miljøfor-bedringer, siger Anders Buhl-Christensen.Målet med projekterne er også, at derudvikles nogle værktøjer, som eksempelviskommunerne kan gøre aktivt brug af i forbin-delse med gennemførelsen af EU’s vandram-medirektiv.– Det udvider paletten fra blot at bestå afforbud og påbud, siger Anders Buhl-Christen-senmange potentiaLerDer ligger således flere fordele i at udnytteengarealer til produktion af biomasse til ener-giformål:– Man kan se miljømæssigt på det. Engeneligger i sagens natur lavt, og der er ofte enmeget stor mængde næringsstoffer i jorden.Ved at sætte nogle afgrøder, som kan udnyttenæringen, bliver udvaskningen til vandmiljøetmindre. Det er et godt miljømæssigt argument.Dernæst er der et energimæssigt argument i,at vi høster en afgrøde for at få en biomasse,som kan anvendes til biobrændsel, sigerKathrine Hauge Madsen og suppleres af sinkollega:– Der er også det formål, at vi skal holde og

pleje vores engarealer, enten i form af høsteller afgræsning, for at sikre en høj diversitet afplanter og dyreliv. Gør vi det ikke, vil arealerneefterhånden domineres af lysesiv, som ikke erret spændende. Så for at få noget interessantog varieret natur, skal vi pleje den. Og et fjerdeperspektiv er, at vi efter brugen af biomassentil biobrændsel får store mængder næringsrigtrestprodukt, som kan bruges som gødning iden økologiske produktion, siger Søren UgiltLarsen.

Fakta:projektet ”Biomasse fra engarealer” blevstartet op i starten af 2008 og skal frem til2012 være med til at styrke både miljø ogenergi. projektets budget er på ca. 36 mio.kroner, heraf ca. 22 mio. kroner til pilepro-jektet og ca. 14 mio. kroner til græsprojek-tet. parterne bag projektet omfatter KasK(interreg-samarbejdet Kattegat-skagerak),Vækstforum midtjylland, dffe (direktoratetfor fødevareerhverv) samt de lodsejere,som engarealerne tilhører.Vækstforum midtjylland støtter projekterneud fra ønsket om at få de relevante tekno-logier afprøvet på fuldskalaniveau. fødeva-reministeriet har i en rapport fra december2008 anbefalet, at der i danmark etableres100 gange så meget energipil (150.000 hek-tar) som ved projektet i midtjylland.

miKroKraftVarmeanlÆg

Bliv herre i eGet

byen Vestenskov på Lolland og i Sønderborger en snes ganske almindelige forbrugere igang med at teste og demonstrere anvende-ligheden af et produkt, som har et markedspo-tentiale, så man bliver rundtosset af omfanget.Det med potentialet vender vi tilbage til.Det, der testes i Sønderborg, er anvendelse afbioenergi til mikrokraftvarmeanlæg i privatehusstande. På Lolland testes tilsvarende an-læg, hvor energikilden er baseret på energi fravindmøller.Enkelt sagt skal de oliefyr og naturgasfyr,som 750.000 danske husstande i dag får var-men fra, erstattes af et mikrokraftvarmeanlæg,der skal levere både el og varme til husstandenvia brændselsceller.Det lyder udfordrende, hvilket det også er.Tilmed involverer det store investeringer.Lige nu koster et mikrokraftvarmeanlæg tilprivat brug et sted mellem 700.000 og 800.000kroner. Et sådant anlæg skal monteres i hverteneste testhjem. Det bliver således en betrag-telig sum for alle, der vil undersøge perspek-tiver og muligheder på netop dette marked.Derfor har Region Syddanmark valgt at gå ind iprojektet via Vækstforum Syddanmark:– Vi har som opgave at styrke det lokaleerhvervsliv og meget gerne få vores indsats tilat passe sammen med nogle af vores andremål også, siger Anders Bræstrup, konsulenti Region Syddanmarks afdeling for RegionalUdvikling. Og føjer til:– Det her projekt er med til at løfte toopgaver. For det første styrker vi regionensmange mekatronik-virksomheder. Det vil sigevirksomheder, der producerer mekaniske ogelektroniske komponenter til forskellige typerenergiløsninger. For det andet sikrer vi enindsats for at skabe mere vækst gennem nyeenergiteknologier. Netop derfor ville Vækst-forum Syddanmark gerne bidrage til at fåundersøgt, om der er et marked, siger AndersBræstrup.stort marKedDet har regionen foreløbigt gjort ved at bidragemed 5,4 mio. kroner til et udviklingsprojekt,

– der er et betydeligt potentiale. herhjemmehar vi 750.000 naturgasanlæg eller oliefyr, somkan skiftes, men i europa er potentialet megetstort. der skiftes godt 5 mio. enheder af dennetype hvert år.”Per Balslev, direktør for Danfoss Fuel Cell Business

mikro kraft-varmeanlægtekst:sune falther/foto:lasse hyldager

der fra januar 2009 til september 2011 skalkortlægge mulighederne i at anvende bioenergitil mikrokraftvarmeanlæg:– Vi må ikke bidrage med noget, der kanvære konkurrenceforvridende. Vi arbejder medandre ord ofte i en så tidlig fase af udviklingsfor-løbet, at man er relativt langt fra et slutprodukt.Vækstforums andel i dette projekt har været atbidrage til at få kvalificeret ideen, siger AndersBræstrup.Efterfølgende er en række danske virksom-heder gået ind i det. Heriblandt Danfoss, somventer sig meget af resultaterne:– Det bliver interessant at finde ud af, omvi kan få det her til at fungere kommercielt,siger Per Balslev, direktør for Danfoss Fuel CellBusiness:– Lige nu er det stadig for dyrt at installereden type anlæg uden tilskud, men vi håber, at vii løbet af projektet kan springe hurtigt gennemnogle generationer af udviklingen, så vi kan fådet reelle billede af, hvad sådanne anlæg kanpræstere, siger han.Foreløbigt regner man med at få installeretmikrokraftvarmeanlæg i i alt 100 lollandske ogsønderjyske hjem i løbet af testperioden. De vilikke alle komme til at koste de 700.000-800.000,de koster i dag. Danfoss forventer, at man påsigt kan få prisen et stykke ned:– Prisen for anlægget har meget at sigefor, om det store potentiale kan forløses. Nårvi frem til et massefremstillet produkt, hvor vikan få prisen ned i nærheden af 50.000 kronerper styk, så bliver det interessant, siger PerBalslev.

Og han medgiver gerne, at ’interessant’ erjysk for ’helt vildt’:– Der er et betydeligt potentiale. Herhjemmehar vi 750.000 naturgasanlæg eller oliefyr, somkan skiftes. Men i Europa er potentialet megetstort. Der skiftes godt 5 mio. enheder af dennetype hvert år, og kan vi sælge bare en lille del afdem til 50.000 kroner per styk, så er det etinteressant marked, siger Per Balslev.

Fakta ommikrokraftvarmeprojektet:projektet ”anvendelse af bioenergi til mi-krokraftvarmeanlæg” indgår som led i detnationale projekt dansk mikrokraftvarme,der skal udvikle og teste mikrokraftvarme-anlæg baseret på brændselscelleteknologi.det nationale projekt støttes af energisty-relsen med 50 mio. kroner og omfatter bl.a.dong energy, coWi, topsøe fuel cell, ird,seas-nVe og dgc.udover danfoss medvirker aalborg univer-sitet-esbjerg, sønderborg Kommune, sydenergi og dantherm power i den regionalebioenergidel af projektet. Via vækstforumhar region syddanmark været med til sikrefinansiering til projektet.

en stribe af landets store virksomheder arbejder på at gøre biobrændselsfyredemikrokraftvarmeanlæg til fremtidens varmekilde i private hjem.

energirenoVering

”projektet har potentiale til at løftehovedstadsregionen til at blive et knude-punkt for energirigtig renovering og sam-tidig bidrage til, at dansk byggeri tilføresyderligere konkurrencedygtighed ogtilvækst på det globale marked”Jørgen Christensen, formand for Vækstforum Hovedstaden

Gate 2 1

Byggeriuden barrierertekst:signe markvard/foto:lars h.laursen

PLAN A PLAN B PLAN C:

i skal kigge grundigt på det byggeri, viallerede har, i stedet for bare at sætteet øko-plaster på. Renovering er etholistisk projekt, siger arkitekt Signe Konge-bro, der har været med til at formulere RegionHovedstadens nye projekt ’Plan C’.Ideen er at skabe en renoveringsplan, derarbejder videre end de planer, vi hidtil harset. Plan C vil skabe et kraftcenter indenforenergirigtig renovering ved at eksperimenteremed renovering i stor skala, udvikle koncep-ter, processer, materialer og teknologi, somkan bredes ud og sættes i gang for en brederekreds af aktører.– Vi skal hele vejen rundt og have alle detal-jer med. Senere kan vi så gentage de sammeøvelser meget effektivt og hurtigt, siger SigneKongebro.Det er Gate 21, det tidligere Miljøvidenpar-ken, der frem til 2013 vil stå for at gennemførePlan C og sammen med 36 partnere udvikle,afprøve og demonstrere nye løsninger indenforenergirigtig renovering i de syv Vestegns-kom-muner, der deltager i projektet.– Plan C omfatter en række demonstra-tionsprojekter, hvor forskellige løsningerinden for bl.a. ventilation og køling, varme-systemer, belysning, vedvarende energi samtklimaskærm, facade og tag vises frem. Det vilkunne inspirere og vise veje for, hvordan vi børplanlægge byggeri i fremtiden, siger JørgenChristensen, der er formand for VækstforumHovedstaden, en af de store investorer bag PlanC. Og fortsætter:– Projektet har potentiale til at løfte Ho-vedstadsregionen til at blive et knudepunkt forenergirigtig renovering og samtidig bidrage til,at dansk byggeri tilføres yderligere konkurren-cedygtighed og tilvækst på det globale marked.soLFangere på tagetOmkring 40 pct. af energiforbruget i Danmarkanvendes i dag i bygninger. Gennem ener-girigtig renovering kan energiforbruget dogreduceres til knap en tredjedel.I Albertslund Kommune står de første huseallerede klar som bevis på, at energirigtigrenovering kan gøres både nemt og billigt. Ide kommende år står kommunen overfor enomfattende renovering af den eksisterende bo-ligmasse fra 60erne, 70erne og 80erne, og manhar derfor udvalgt ni prøveboliger, der skalfungere som erfaringsprojekter, før storskala-renoveringen følger efter.– Vi kan bidrage med afprøvede løsnin-ger og skabe en revitalisering af byen. I de toprøveboliger, er det faktisk allerede lykkedesat skære 73 pct. af energiforbruget, siger AnneMarie Holt Christensen fra Miljø- og Teknikfor-valtningen i Albertslund Kommune.

”det er også vigtigt, at vi begynder at måle påandet end energibesparelser. Vi har før set,hvordan indlæring på skoler styrkes, når inde-klima og belysning er i top.”Signe Kongebro, arkitekt, Henning Larsen Arkitekter

De to nye Albertslund-boliger skiller sigud i rækken af almennyttige boliger i BjørnensKvarter ved at have fået efterisoleret facader,tag og krybekældre. Desuden har de fået ind-lagt lavtemperatur-fjernvarme og sat solfan-gere op.gevinst på tværsI takt med, at Plan C indsamler viden vil denneblive testet på 10-15 udvalgte projekter primærtpå Vestegnen, der i de kommende år skal reno-veres for milliardbeløb. Renoveringerne vil sam-tidig tjene som demonstrationsprojekter i storskala, hvor nye former for ventilation, belysning,fjernvarme, facader og tag realiseres og præsen-teres for omverdenen. Projektet skal samtidigskabe grobund for nye eksportartikler som enhe-der af solvarme, solceller og fjernvarme.– Det handler om at se på, hvor meget vikan vinde ved den eksisterende konstruktion.For os er der ikke stor forskel på renovering ognybyggeri. Bygningen skal bruges bedst muligt,uden at den bliver for dyr at leve eller bo i, sigerSigne Kongebro.Gennem projektet vil alle involverede parterbane sig vej igennem de lovmæssige, kulturelleog kompetencemæssige barrierer, der i dagkan gøre det vanskeligt at gennemføre energi-rigtige renoveringsopgaver.– Det er også vigtigt, at vi begynder at måle påandet end energibesparelser. Vi har før set, hvor-dan indlæring på skoler styrkes, når indeklimaog belysning er i top. Vi skal altså se nærmere på’non-energy benefits’, og de afledte effekter derrækker ud over selve hullet i væggen, der givermere dagslys, siger Signe Kongebro.Plan C forventer at stå klar med de førsteerfaringer, der skal danne grundlag for konkretbyggeri, i sommeren 2010.– Vores mål er, at den viden vi får er såoptimal, kompetent og opdateret, at Gate 21popper op som nummer et på søgemaskinerne,når man rundt om i verden søger på ’energirig-tig renovering’, siger Peter Terman Petersen,regionsdirektør for Sjælland hos COWI, der eren af parterne i Plan C.

Fakta:• Omkring 40 pct. af energiforbruget i Dan-mark anvendes i bygninger. det anslås,at energirigtig renovering kan reducereenergiforbruget til knap en tredjedel.• ’Energirigtig Renovering Plan C’ skal gørehovedstadsregionen til et knudepunktfor energirigtig renovering, der skal gøredansk byggeri mere konkurrencedygtigt ogskabe tilvækst på det globale marked.• Projektet sigter på at danne et netværkmed imod 1200 virksomheder, vidensmil-jøer og virksomheder, der kan skabe kon-takter samt grobund for nye produkter ogservices inden for energirigtig renovering.• Projektet har et budget på ca. 39 mio.kroner over 3,5 år. ca. 29 mio. kroner ertilvejebragt via Vækstforum hovedstaden,heraf 19 mio. kroner fra eu’s regional-fond.• Plan C er forankret hos Gate 21. Derudoverdeltager 36 virksomheder, kommuner,organisationer og institutioner, herunderbl.a. Københavns Kommune, Kommunernepå Vestegnen, dansk Byggeri, henninglarsen architechts, coWi, VestegnensKraftvarmeselskab i/s, dtu Byg, copenha-gen Business school, alexandra institutteta/s, teknologisk institut og copenhagencapacity.

grønne byggeprojekter kan sagtens vokse ud af eksisterende byggeri. hovedstadens’plan c’ vil gennem renovering reducere energiforbruget til knap en tredjedel.

alger som energiressource

Havets eget brændstofalger udvikles gennem fotosyntese hvornæringsstoffer, vand og co2omsættes tilsukkerforbindelser eller molekyler af bio-brændstoffer ved hjælp af lys. under væk-sten optager algerne co2, som så afgivesigen i forbindelse med afbrænding. alge-baserede biobrændstoffer belaster dermedklimaet væsentligt mindre sammenlignetmed traditionelle fossile brændstoffer.

testmiljølolland

tekst:signe markvard/foto:lars h.laursen

lolland stræber mod at blive et af europas førende testmiljøer for produktion afalger. eksempelvis til flybrændstof. strøm fra vindmøller skal gøre forskellen.

iljøvenlige fly, der letter på en tank afalge-brændstof. Fremtidsscenariet,der for få årtier siden fremstod som etidealistisk tankeeksperiment, er i dag på vej tilat blive virkelighed.Flyselskaber som Continental, VirginAirlines og Japan Airlines har allerede haftvellykkede prøveflyvninger med biobrænd-stof, mens SAS sammen med flyproducen-ten Boeing og 15 andre luftfartsselskaberarbejder for at få algebaseret flybrændstofpå markedet.Helt nede på jorden, med begge hænder godtbegravet i de seneste tiltag, står energisamfundLolland, der bl.a. huser et af Europas testmiljøerfor dyrkning af alger til energiformål.

FLyvende syndereFly kræver et langt renere brændstof end biler,tog og skibe, og derfor stilles der store kravtil flybrændstof. Blandinger af biobrændstofbaseret på alger er allerede blevet testet imindre rutefly med jetmotorer med lige dele afnormalt brændstof og biobrændstof. Resulta-terne har været gode og udgør vigtige skridt påvejen mod realiseringen af de større luftfarts-selskabers vision om at nedbringe luftfartensCO2-udledninger samt helt have elimineretdisse om 50 år. Også selvom flytrafikken i dekommende årtier forventes at vokse markant.Flytrafik er i dag en af de store syndere i detglobale CO2-regnskab. Ifølge FN’s Klimapanel,IPCC, tegner civil luftfart sig for ca. 2 pct. af

klodens udledning af menneskeskabte driv-husgasser. Tallet forventes at nå 3 pct. i 2050.Bl.a. derfor blev der blændet op for debatten ogvisionerne, da Lolland i april 2009 var vært ved eninternational forskerworkshop. Her var forskerefra USA, Japan, Kina, Tyskland, Spanien, Israel ogDanmark samlet for at diskutere de mulighederog perspektiver algedyrkning rummer når dethandler om nye energikilder.heLe verdens projeKtWorkshoppen, der blev realiseret via midler fraVækstforum Sjælland, fik for alvor stedfæstetLollands position på verdenskortet. Målet medalgedyrkningen er at udvikle teknikker til atdyrke, høste og tørre biomassen. Biomassen

alger som energiressource

Klimastrategi

regionsjælland

klimastrategierkan efterfølgende bruges til industrielle formål.Eksempelvis produktion af biogas, flydendebrændstoffer, kemikalier, fødevareproduktion,foder og helse- og skønhedsprodukter.Grunden til det store internationale fokus påbiobrændstof baseret på alger, hænger sam-men med, at den CO2, der udledes, er miljø-neutral sammenlignet med traditionelle fossilebrændstoffer. Under væksten optager algernestore mængder CO2gennem fotosyntese.CO2’en frigives igen ved afbrænding.De nye områder med algedyrkning er en afgrundene til, at Lolland nu ugentligt har mel-lem 20 og 100 gæster på de såkaldte ’EnergyTours’, hvor en guide giver syn for sagen påde udviklingsinitiativer Lolland har igangsatindenfor biobrændsel og brint.– I næste uge har vi to udenlandske mini-sterier, 168 gymnasieelever og en husmorfor-ening, der kigger forbi, siger Leo Christensen,der er projektleder i Lolland Kommune.Dagens rundvisning er for Ingeniørfor-eningen i Danmark (IDA) og turen går bl.a. tildigerne i Onsevig.– Stiger vandene generelt, forsvinder 1/3af Lolland. Så simpelt er det, konstaterer LeoChristensen, og vender fronten mod de højestranddiger, der væbner kysten mod bølgerneskraft. Bag digerne har man udnyttet pladsentil at lave forsøg med algebassiner. Lige nu gårforsøgene på at en række universiteter samar-bejder om at fastlægge tilvæksten på bestemtealgetyper.aLger under vindmøLLerLolland Kommune arbejder også for at ud-nytte områderne under vindmøllerne i havet– offshore-parkerne - til algedyrkning da deresbeskaffenhed giver optimale vækstforhold foralger. Kombinationen af energi, sollys og storemængder næringssalte i vandet giver optimaleforhold. Man kan derigennem udnytte arealer,der alligevel ikke lader sig anvende til andreformål.– Strømmen fra vindmøllerne giver osnye muligheder for at eksperimentere medalgedyrkningen, da det bliver let at kombineredyrkningen med pumper og belysning. Det kangive resultater, vi ikke før har set, siger LeoChristensen.En anden mulighed er at knytte algedyrknin-gen til et fjernvarmeværk og rensningsanlæg,der kan sikre algerne gunstige vækstbetingelser.Roskilde Universitetscenter, Aalborg Universitetog Flensborg Universitet er bl.a. derfor gået sam-men om at dyrke alger til biobrændsel i Søllestedpå Lolland. Dyrkningen kombinerer fjernvarme-værkets varme og CO2i røggassen med spilde-vand, der rummer alle de næringsstoffer algernebehøver for at kunne vokse.– Det vil være en smuk verden, hvisspildevandet i store byer blev til flybrændstofi de selvsamme byers lufthavne, siger LeoChristensen. Og tilføjer; - Der vil endnu gålang tid før vi er nået dertil. Men teknikken ogmetoderne findes allerede.Ud over at biobrændsel baseret på alger erCO2-neutral, lægger selve produktionen af denikke beslag på landbrugsarealer. Den stigendeefterspørgsel på biomasse, der er produceretpå dyrkede landbrugsarealer, har i en periodebl.a. medført prisstigninger på fødevarer. Dethar især har haft konsekvenser i en rækketredje-verdenslande.– Resultaterne kan udbredes til de dele afverden, hvor der virkelig er brug for den. Derforer der et kæmpe potentiale i at dyrke algernesom biomasse og dermed øge vores energires-sourcer, siger Leo Christensen.

Regional Klimastrategistrategien udspringer af den ”regionaleudviklingsplan” (rup) for region sjællandog blev vedtaget i forsommeren 2009 afregionsrådet i region sjælland samt Kom-munekontaktrådet (KKr) sjælland.strategien har tre overordnedemålsætninger:• En langsigtet omstilling af energisystemettil et system, der er baseret på vedvarendeenergikilder• En koordineret respons på de igangværen-de klimaforandringer, der har indvirkningpå regionens udvikling• Udvikling af nye klima-innovative produk-ter, services og systemløsninger i regionenklimastrategiens fokusområder er:• Energisystemer• Landbrug• Industri• Transport• Byer og bygninger• Det åbne land• Sundhed og beredskab• Intern virksomhedStrategien er nu vedtaget. Der er skabten organisering og nedsat en styregruppe forimplementering. Næste skridt er realisering afstrategiens indhold og målsætninger.– Vi har gjort en forskel for hinanden ogmiljøet på tværs af kommuner. Målet erselvfølgelig at få endnu flere parter med, så vikan reagere på klimaforandringerne i fælles-skab, siger Per Bennetsen.

til kamptekst:signe markvard/foto:lars h.laursen

region sjælland og 17 sjæl-landske kommuner har medny klimastrategi skabt detfælles fodslag, der afgørendefor at imødegå klimaudfor-dringerne effektivt.

Roskilde, Lolland og Kalundborg, der har været”motorerne” bag udarbejdelsen af den sjæl-landske klimastrategi.bidrag der batter– Det har været et ganske perfekt forløb, sigerDirektør for Teknik, Udvikling og Kultur, ClausSteen Madsen fra Kalundborg Kommune.– Det er utroligt svært at koordinere 17kommuners indsats, men med Kommunekon-taktrådets (KKR) engagement og opbakning erdet lykkedes. Og fordi alle har bidraget til den nyestrategi, er den samtidig blevet forankret på enmåde, så vi føler et ejerskab for strategien, sigerhan.Strategiens mål er at fremme anvendelsenaf vedvarende energikilder og skabe en koor-dineret respons på de klimaforandringer, somhar indvirkning på hele regionens udvikling.Et af tiltagene er et regionalt klimanetværkfor faglige medarbejdere, der arbejder medklimarelaterede problemstillinger. Også herhandler det om at udveksle erfaringer ogsparre med hinanden.– Den enkelte kommune og regionenkan spare noget på sine energibudgetter.Men der hvor det virkelig batter er, når allebidrager så vi som region kan gå samletog vise andre, hvordan vi bedst tager håndom klimaforandringerne, siger direktør PerBennetsen.

Luftfartens grønne regnskabifølge fn’s klimapanel (ipcc) står civilluftfart for ca. 2 pct. af klodens udledtedrivhusgasser. hvis alle sas-fly fløj medbiobrændstof, ville det sænke udslippetaf co2fra 5,7 mio. ton årligt (ca. 10 pct.af danmarks samlede udledning af co2)til godt halvdelen. sas’ mål er at sænkeco2udslippet med mindst 20 pct. i 2020 ogpå sigt at flyve helt co2-neutralt.

n hel regions 17 kommuner er først blevetinvolveret. Derefter interviewet. Og sidst,men ikke mindst, er de blevet enige.Som det første område i Danmark er detlykkedes Region Sjælland at udarbejde en fæl-les regional klimastrategi: Vision, målsætnin-ger og konkrete handleplaner for, hvor vi aktivtkan imødegå klimaforandringerne, og ikkemindst hvordan vi tager hånd om dem.– Det er lykkedes, fordi vi har haft nogleivrige frontløbere fra hele regionen. Og fordiRegionsrådet og kommunerne virkelig har villetdet her, siger Per Bennetsen, der er direktør iRegion Sjælland.Den store, afgørende læs er blevet løfteti samarbejde mellem regionen og en rækkeambitiøse sjællandske klimakommuner, som

BrintteKnologi

vi laverarbejdspladser- og miljø!tekst:sune falther/foto:lasse hyldager

”det er helt sort snak ind i mellem, når dedebatterer brint. der kan gå halve timer påmøderne, hvor jeg ikke forstår noget somhelst. min opgave er så undervejs at sige:godt – hvad kan vi så bruge det til? denvinkel skal vi nemlig hele tiden have med.det er i feltet mellem forskningen og denpraktiske anvendelighed, at der sker noget.”Lars Udby, Cemtec, om møderne hos Cemtecs to store virksomheder – Dantherm Power og Serenergy.

Brintteknologi er blandt de mest feterede i kampen for atsikre klimavenlig energi. et hjørne af brintteknologien harfået sit epicenter i hobro. men her handler det om noget heltandet end klima.

aalborgUniversitetCemtec

an skal ikke være i selskab med LarsUdby ret længe, før hans absoluttemantra bliver luftet:– Vi laver arbejdspladser. Det er først ogfremmest det, vi er sat i verden for. At det såogså giver nogle gode sideeffekter i form afmiljøvenlige produkter og en stor opsamling afviden, det er en bonus, vi er glade for og stolteover. Men vi er her ikke for at redde verden,siger centerlederen for Cemtec, Center forEnergi- og Materialeteknologi i Hobro:Og så tager han den lige en gang til:– Vi er meget bevidste om, at det ikke ermuligt at leve af viden alene. Man kan kun leveaf den viden, der bliver omsat til service ellerprodukter, der kan sælges, fastslår han.Så vidt, så klar tale – og så vidt formålet medden forsknings- og produktionsindsats indenforhøjtemperatur-brændselscelleteknologi, somlige nu finder sted i Nordjylland under det lidetmundrette navn HeatFase 2 - HEAT står for:Hydrogen Economy and Applied Technologycenter.den varme brintHer, midt i en rundkørsel i et naturskønt ogbakket landskab ved Hobro, er Cemtec detcenter, der skulle fokusere og støtte op om enmålrettet indsats for at finde en niche:– Vi har langt til nærmeste universitetog svært ved at tiltrække højtuddannede. Viskævede til Ringkøbing og så, hvad de gjordeomkring vindmølleteknologi. De specialiseredesig, så det valgte vi også at gøre her. For os blevdet brint og højtemperatur brændselscelletek-nologi, siger Lars Udby.At det hos Cemtec blev brint er lidt af ettilfælde. Men at samarbejdspartneren AalborgUniversitet arbejder med brint er langt fra entilfældighed. Aalborg Universitet har gennemde seneste 10 år arbejdet intensivt med brintog brændselsceller, hvilket foreløbigt har detbåret mange forskellige frugter. Både hosCemtec og på universitetet. Man har eksem-

pelvis omdannet urenset biogas til brint, vistbrændselsceller til fly frem i Tyskland samt fåeten elbil til at køre på brint og brændselsceller.Mange af disse resultater er fremkommet somsamarbejde mellem universitetet og virksom-hederne på Cemtec.Professor Søren Knudsen Kær, der er lederaf forskningsprogrammet om brændselscel-lesystemer ved Aalborg Universitet samt ko-ordinator for Nordjysk Brint og Brændselscel-lecenter (H2FC), er begejstret for samarbejdetmellem forskningen og virksomhederne:– Sparringen er vigtig for begge parter.Det giver ofte interessante undervisningssi-tuationer, når vi skal forsøge at løse virksom-hedernes problemstillinger. Og vi kan tilbydeny viden, som virksomhederne så sætter i enkontekst, vi ikke havde forestillet os. Det giveren god dynamik, siger Søren Knudsen Kær.Og føjer til:– Uden centret havde vi ikke gået denklyngeeffekt – altså den samling af viden ogvirksomheder, som gør det interessant for os.Uden Cemtec havde vi nok ikke haft ret megetat køre til Hobro efter, siger han.60 arbejdspLadserAmbitionen om arbejdspladser er også nået.Cemtec huser i dag virksomhederne Serenergyog Dantherm Power, som tilsammen har 60ansatte, de fleste ingeniører. De to virksom-heder kommer fra henholdsvis Støvring ogSkive, men er flyttet ind sammen for at styrkesamarbejdet. Serenergy laver brændselscel-ler, og Dantherm Power bruger cellerne i desystemer, de sætter op:– Vi samarbejder meget, og der er en gensi-dig udveksling, siger civilingeniør og testmana-ger hos Serenergy, Peder Rasmussen:– Når vi er her sammen, kan vi udnytte defælles kompetencer til fælles projekter ogerfaringsdeling. Det er der rigtig meget vundetved, siger han.

et fællesforløbde to projekter, heatfase 2 og nord-jysk Brint- og Brændselscellecenter(h2fc), blev etableret i 2007 via mid-ler fra Vækstforum nordjylland somen satsning på brint- og brændselscel-leteknologi i nordjylland. projekternemodtog tilsammen knap 18 mio.kroner i støtte fra eu’s regionalfondtil deres aktiviteter, hvilket gør pro-jekterne til Vækstforum nordjyllandsstørste satsning på energiområdet.der er tale om to selvstændige pro-jekter, der tilsammen dækker heleforløbet fra industriel forskning og ud-vikling til demonstration og kommer-cialisering. projektet er medvirkendetil at markere nordjyllands status somet af de førende områder i danmarkinden for brint- og brændselscelletek-nologi.

Bio-ethanol

n gummiged skovler gennem bjergene afmånedens sladderspalter i den grå hal påVestermaries genbrugsstation. Længereoppe tager 2x2 bornholmske mandehænderover. Rutineret sorterer de varebåndet for kulørteblade, før bunkerne af papir og pap ryger i strøm-linede kasser. Resultatet tårner sig op udenfor,som kæmpeklodser i et spil tetris med naturen:Sorteret affald bliver Bornholms nye guld.Det danske selskab Biogasol står bag detnye demonstrationsanlæg for bioethanol, somskal ligge i Aakirkeby på Bornholm. Demon-strationsanlægget BornBiofuel, er sidsteskridt på vejen mod en fuld-skala kommercielbioethanolfabrik, der er beregnet til at kosteknap 265 mio. Her vil man i fremtiden kunneindlevere sit affald og blive belønnet med miljø-rigtig benzin, grøn energi og kolde kontanter.BornBiofuel, der har modtaget medfinan-siering via EUDP (Energistyrelsens Energitek-nologiske Udviklings- og Demonstrationspro-gram) vil gøre ’The Bright Green Island’ endnugrønnere i fremtiden.Fremtidens benzin– BornBiofuel bliver en ny hjørnesten i Born-holms internationale brand, siger Thor GunnarKofoed, der er direktør i BornBiofuel.Visionen er at skabe et bæredygtigt kreds-løb, hvor landmænd, virksomheder og almin-delige borgere leverer græs, haveaffald, papirog træ til anlægget. Biomassen omdannesherefter til energi, primært i form af bioetha-nol, der kan bruges i benzin. Men også til el,varme og træpiller, som så igen går tilbage tilbornholmerne. Da BornBiofuel således er etsåkaldt 2.generationsanlæg, hvor man omdan-ner biomasse fra plantematerialer, og ikke frafødevarer, efterlader processen intet affald.I dag fragtes træ, papir og pap fra Born-holm til Grenå og Sverige, for at det kan genan-vendes. Men det skal være slut i nu. Fordi manfremover kan droppe bearbejdning, transportog afbrænding, bliver processen på det nyeanlæg langt mere CO2-venlig.Plancherne, der med kulørte pile tegnerfremtidens energirigtige kredsløb, hænger dogstadig alene i BornBiofuel-fabrikkens tommelokaler. Alt skal nemlig gennemtestesvidenskabeligt, før det nye anlæg kanstå klart. De resultater, man opnår ilaboratorierne, skal først opskale-res 40.000 gange.– Det er et stort arbejde,for vi vil være 100 pct. sikre på,at alt fungerer præcis, somdet skal, den dag vi slår

affalder det grønnekredsløbskapitaltekst:signe markvard/foto:lars h.laursen

BornholmBioethanol

Bornholmernes affald kommer i høj kurs. nytbioethanol-anlæg vil skabe co2-neutral energi ogudvinde ethanol bl.a. ud af ganske almindeligtaffald - med borgerne i en vigtig rolle.

”BornBiofuel bliver enny hjørnesten i Bornholmsinternationale brand.”Thor Gunnar Kofoed, direktør i BornBiofuel

Sorteret affald fra bl.a.borgerne bliver et af”råstofferne” til det nyebioethanolanlæg på Born-holm. Bornholms Vækst-forum har sikret midler til etprojekt, der skal undersøgehvordan man bedst motivererborgerne til at bidrage hertil.

Bio-ethanol

Klimatilpasning

Cliwat

dørene op. Derfra er det op til befolkningen,siger Thor Gunnar Kofoed, der forventer, atbyggeriet af det nye anlæg kan begynde i 2010.nysgerrige og åbneBornBiofuel sigter mod at skabe 50 nyearbejdspladser på Bornholm og ikke mindstspare en så betydelig mængde CO2, at detvækker genklang internationalt. Bornholmer-nes deltagelse bliver imidlertid afgørende for,hvordan projektet kommer til at udvikle sig.– De vigtigste er, at bornholmerne bliverved med at være åbne og nysgerrige overforprojektet, siger direktør Tobias Lau fra innova-tionsfirmaet Social Action, som er i gang med

bioehtanolanlæg”. Projektet skal i perioden2008-2009 undersøge hvordan man bedstmotiverer lokalbefolkningen til at bidrage tilkredsløbet.Den viden, som indsamles gennem projek-tet, kan efterfølgende bruges i andre yderom-råder i Europa, hvor der er planer om at opføretilsvarende bioethanolanlæg.nyt mantraSelvom undersøgelsen stadig er i fuld gang,tegner alt på, at man især får brug for landbru-get til at levere halm til det nye bioethanolan-læg. Det offentlige udgør ligeledes en væsentligsamarbejdspartner, da græsset fra øens grøf-tekanter kan blive en vigtig energikilde. En storudfordring bliver derfor det logistiske puslespil,der følger med de grønne initiativer.– Spørgsmålene er, hvem der skal samlegræsset op, hvilke maskiner vi kan bruge tildet, og hvordan vi motiverer alle til at deltage.Vi skal have skabt nogle løsninger, der gør detlet og motiverende for alle parter at bidrage tilprojektet, siger Tobias Lau.Store dele af affaldet vil fortsat kommefra de affaldsstationer, der allerede findes påBornholm. De vil fungere som opsamlingsste-der for brugernes affald, så sorteret træ, papirsamt have- og parkaffald kan sendes videre tilbioethanol-anlægget. Også her ser man fremtil det fremtidige samarbejde.– Det kan jo gå hen at skabe et opgør medhele ideen om affaldets rolle i samfundet, sigerOle Morten Petersen, der er direktør i Born-holms Affaldsbehandling, BOFA. Og fortsætter:– Mantraet i affaldsdebatten har altid lydt:Hvis papir og pap kan blive til papir og pap, kandet ikke blive bedre. Men på Bornholm tydernoget på, at det kan det godt, siger Ole MortenPetersen.

Fra affald til grøn energiBornholms landbrug har sammen medVækstforum Bornholm udviklet ideen til etbio-eksperimentarium, hvor restprodukterfra landbrug, industri og husholdning om-dannes til energi.det danske selskab Biogasol har stiftetselskabet BornBiofuel, der skal stå for atopføre et demonstrationsanlæg i aakirkebypå Bornholm, hvor ideerne skal realiseres.demonstrationsanlægget skal producerebioethanol som kan blandes i benzin samttræpiller, som bornholmerne kan bruge istedet for dem der i dag importeres. anlæg-get vil derudover producere el og varme.BornBiofuel er et 2.generationsanlæg, hvorman omdanner biomasser fra plantemate-rialer – f.eks. græs, haveaffald, træflis, pap,papir og affald.anlægget er primært baseret på rest-produkter, der i dag koster både pengeog energi at bortskaffe. Ved i stedet atomdanne restprodukterne til energi, sparerprocessen co2.

detstigendegrundvand er enoverset trusseltekst:sune falther/foto:lasse hyldager

”det kan jo gå hen atskabe et opgør medhele ideen om affaldetsrolle i samfundet.”Ole Morten Petersen, direktør i BornholmsAffaldsbehandling, BOFA

debatten om klimatilpasninger fokuserer mest påhavenes stigning. men et stigende grundvand er ogsåen udfordring. region midtjylland er lead-partner i ettværnationalt samarbejde, der skal gøre os klogere påklimaforandringernes effekt på grundvandet.

en brugerundersøgelse, der skal kortlæggebornholmernes motivation for dels at levere”råstoffer” til det nye anlæg, men også når dethandler om at aftage dets produkter.Lykkes det ikke at skaffe nok affald til detnye anlæg, kan BornBiofuel være nødt til atimportere affald fra de baltiske lande. Hvilketigen vil gå ud over det lokale ø-kredsløb.Via Bornholms Vækstforum har Bioga-sol derfor fået midler fra henholdsvis EU’sRegionalfond samt programmet BrugerdrevenInnovation (Erhvervs- og Byggestyrelsen) tilprojektet ”Det borgerdrevne 2.generations

n væsentlig del af debatten om klimafor-andringer har haft fokus på at nedbringevores udslip af CO2, så vi kan tage brod-den af de værste skader på vores klima.At fokus har været her er forståeligt nok.For effekten er så umiddelbart tydelig. Når vieksempelvis ser de kraftige oversvømmelser,som stormflod i havet medfører, eller ser bille-der af de store skader på vandløb og kloakker,som de stigende mængder nedbør forårsager,så er det følger af klimaforandringerne, somalle kan afkode og forstå.Ændringer i grundvandet - og med det ogsåforudsætningerne for vores drikkevandsforsy-ning og den måde, vi bygger og anlægger vejeog bygninger - har derimod været et oversetområde.Men det arbejder man i Region Midtjyllandnu på at lave om på. Sammen med en rækkepartnere i Danmark, Tyskland, Holland ogBelgien har Region Midtjylland sat sig for at

finde ud af, hvad der vil ske med grundvandeti fremtiden, og hvordan vi kan klimatilpassevores samfund på dette område. Samarbej-det sker i projektet CLIWAT, der er støttet afInterreg-midler fra EU.– Udfordringen er markant og vedrører osalle. Det er derfor relevant at løse udfordrin-gerne tværnationalt, siger Rolf Johnsen, geologved en af initiativtagerne til CLIWAT, RegionMidtjylland: - Der er flere udfordringer i detekstreme vejr, som vi med fordel kan forholdeos til i et regionalt fællesskab, siger han.noK rent driKKevand?Aktuelt har de fire CLIWAT-lande sat i alt godt40 mio. kroner - halvdelen heraf er finansieretaf EU’s regionale udviklingsfond under InterregIVB programmet - ind på syv pilotområder, somfrem mod slutningen af 2011 skal kortlæggehver sin unikke problematik.Undervejs deles erfaringerne i den fælles føl-

gegruppe. Kernen i den danske del af CLIWAT erat undersøge klimaforandringernes indvirkningpå grundvandet:– Tørken vil betyde, at man om sommerenskal trække grundvandet fra et større områdefor at få vand nok. Derfor skal vi sikre, at vandeter rent nok og bliver ved med at være det.Dernæst skal vi være opmærksomme på, atvintrenes øgede nedbør skal kunne ledes væk.Ellers vil mange lavtliggende byer – eksempelvispå den jyske østkyst – opleve store problemermed oversvømmelser, siger Rolf Johnsen.

Fakta:grundvandet ligger som en usynlig res-source i jorden under os. i modsætning tilde ekstreme vejrhændelser, vi kender frastormflod i havet eller kraftige oversvøm-melser, kommer ændringerne i grundvandetmere snigende. men ændringerne kan ikkedesto mindre få afgørende betydning for vo-res måde at tilrettelægge vores samfund på.

danske regionerDampfærgevej 22DK 2100 København Øt35 29 81 00F35 29 83 00e[email protected]www.regioner.dk

14043