EPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 29: Henvendelse af 8/10-09 fra Danske Regioner om "Regionerne satser på klima og energi"

En målrettet indsats for at udnytte energieneffektivt og øge anvendelsen af vedvarendeenergi på sygehusene giver både besparelserpå driften og reducerer udledningen af CO2.Derfor er der god grund til at sætte fokus på engrøn adfærd.Med dette magasin ønsker vi at fortælle omnogle af de grønne initiativer, der er taget påsygehusene. Selv om der kun er tale om etudpluk af sygehusenes mange tiltag, givermagasinet et billede af et sygehusvæsen, dertager initiativ, tænker nyt og viser ansvarlighed.Det gælder både de ambitiøse planer, der skalsikre, at nyt sygehusbyggeri bliver energirigtigt.

Det gælder anvendelsen af ny teknologiindenfor f.eks. IT eller vedvarende energi. Ogdet gælder de konkrete initiativer, der skalfremme en energieffektiv adfærd i hverda-gen. Fælles for initiativerne er, at det kræverengagerede medarbejdere og ledelsesmæssigfokus.Vi håber, at magasinet vil vække interesseblandt borgere og beslutningstagere samtvære med til at fremme den grønne adfærd påsygehusene til gavn for patienterne og til gavnfor klimaet.

– Når jeg finder noget, hvor vi virkelig kan spare,så bliver jeg da glad. Selv hvis det kun er firelamper, der skal have censorer, så lyset slukkerautomatisk, så er det jo en start, siger Claus Reib.Vejen til et mere bæredygtigt hospitalsvæsenbegynder netop ved den enkelte medarbejder,mener Jens Peter Nielsen, der er koordinator istyregruppen for Region Sjællands nye energi-og miljøgrupper.

– Vi skal helt ud til den enkelte og motivereham til at tænke på at spare. Både af hensyntil miljøet og den fremtidige verden, men ogsåfordi det er god fornuft rent økonomisk forsygehusene selv, siger Jens Peter Nielsen.Work smarter – not harderSelv små forandringer kan gøre en stor forskel,hvis alle bidrager: Skru ned for varmen, lukvinduet, sluk lyset og din computer, når du går.Sådan lyder nogle af budskaberne i de kam-pagner, Region Sjælland allerede kører i dag.Kampagner, der skal motivere medarbejdernetil at tænke sig om en ekstra, grøn gang, mensde er på arbejde. På Roskilde Sygehus, der harrødder helt tilbage til det forrige århundrede,er man i fuld gang med at gennemgå de gamleenergiløsninger og inspicere markedet for nye.

– Når vi kan få alle til at indse, hvor vigtigtdet er, at vi tænker i energisparende baner ihverdagen, ja, så kan vi da helt klart gøre enforskel, siger Teknisk Chef på Roskilde Syge-hus, Lars Grønager.måLet med region sjæLLandsnye projekt’Energi- og Miljøgrupper’ er, at løsningerne findeshos sygehusenes egne energiprojektgrupper ogi samarbejde med eksterne firmaer, som kanhjælpe dem på vej. Medarbejderen deler sin vi-den med en repræsentant fra energigruppen pådet enkelte sygehus. Det kan være, at der kansættes censorer op, der gør, at lyset automatiskslukker, eller måske skal ventilationsanlæg-get udskiftes. Den lokale energigruppe delerså sine erfaringer på et møde med energi- ogmiljøgruppen, efterhånden som man afprøvernye tiltag på det enkelte sygehus.FæLLes retningsLinjerDer findes i alt fire energi- og miljøgrupperi Region Sjælland - en for Sygehus Nord,Sygehus Syd, Psykiatrien og Socialområdet.Alle sygehuse i regionen lærer på den måde afhinandens erfaringer og ønsket er, at samtligemedarbejde arbejder sammen mod et merebæredygtigt sygehusvæsen.

dag: Sterilisering af operationsudstyr, damp-gryder i centralkøkkenet og damp til opvaske-maskinerne. Den store dampkedel skal i stedetbygges om til vandrørskedel, hvor fjernvarmenskal ledes igennem. På den måde bevarer kede-len sin rolle som nød-varmecentral, samtidigmed at hospitalet sparer en masse energi.– Vi søgte regionens energipulje, for jeg kanikke tage pengene ud af mit eget budget tilat løse så stor en opgave. Vi er nødt til at ståsammen både lokalt og på regionsniveau,hvis de bæredygtige initiativer skal kunnegennemføres, siger Lars Grønager.I følge beregningerne vil skiftet tilden lille kedel være tjent ind iløbet af få år.– Guleroden ser vi ikkeendnu. Men vi får høstet osnogle erfaringer omkring,hvor vi kan spare påenergien. Og når vi i dekommende år kigger påbudgetterne igen, vil vibåde kunne se og mærkevores indsats, siger LarsGrønager.sårbar grænseUdskiftningen af dampke-delen er bare begyndelsen.Næste projekt på RoskildeSygehus hedder nye og mindreel-forbrugende pumper. I løbet af 2år skal alle sygehusbygninger i heleregionen desuden energimærkes, hvoren virksomhed gennemgår bygningerneog identificerer de største energisyndere.– Det vigtigste er, at vi er på forkant med udvik-lingen og hele tiden tilegner os nye værktøjer.Hvert sygehus skal ikke begynde fra bunden,men kan hele tiden trække på de erfaringer, deselv og andre gør, siger Jens Peter Nielsen, derer koordinator i Styregruppen.Region Sjælland håber, at initiativet medenergi- og miljøgrupper vil trække flere initia-

Vigtigst er dog, at beslutninger træffes sam-men med medarbejderne, understreger han.For nogen år siden måtte sygehuset igenopsætte noget af den belysning, man havdefjernet i forbindelse med et energiprojekt, hvorder blev skiftet adskillige armaturer til en ny ogmere miljøvenlig type. Men da medarbejdernefølte sig utrygge ved den nye belysning, måtteder igen mere lys til.– Mange af sygehusets medarbejdere harjo utroligt travlt, og der er derfor en sårbargrænse for, hvor langt vi kan gå, f.eks. medlys og varme. Den eneste måde, vi kan opnåbrugbare resultater på, er gennem et konstantsamspil med medarbejderne og deres vaner ogbehov, siger Lars Grønager.Den åbne dialog skal gerne fortsætte hele vejengennem alle led frem til, at beslutningernetages.– Jeg er glad for ris, ros og feedback. Regionerneer ikke et sted, hvor beslutningerne skaltvinges tankeløst igennem. Vi skal have gavn afhinandens erfaringer hele vejen igennem, sigerJens Peter Nielsen.

Ansvarets grønne kredsløb• ’Energi- og miljøgrupper’, er et nyt projekt under region Sjælland• ålet er at reducere 1,5 pct. på energi-Mforbruget årlig, mens sygehusvæsenetudvikler sig bæredygtigt.• er findes 4 Energi- og miljøgrupper: En Dfor Sygehus nord, Sygehus Syd, Psykia-trien og Socialområdet.Sådan fungerer Energi- og Miljøgrupperne:• ver gruppe udpeger en energi- og miljø-Hansvarlig på det enkelte sygehus.• en energi- og miljøansvarlige laver Dså energiprojektgrupper, som beståraf personer med et godt lokal-tekniskkendskab, fagspecifik viden og lyst tilat arbejde med energi- og miljøforhold ipraksis.• nergiprojektgrupperne fastlægger og Earbejder med bedre energiløsninger pådet enkelte sygehus.• rfaringerne føres videre til de 4 energi- Eog miljøgrupper, der samler erfaringerog koordinerer initiativer fra de lokalesygehuse.• n overordnet og samlende regional Estyregruppe for energi- og miljøstyringvurderer løbende sygehusenes energibe-sparelsesprojekter og deres budgetter.• ygehusene kan her søge energilån til Senergirelaterede projekter.• en regionale energi- og miljøstyregrup-Dpes mål er at bidrage til, at regionensom virksomhed reducerer energi- ogmiljøbelastningen

Bag energi- og miljøgrupperne står en regionalstyregruppe og udstikker de retningslinjer, derpå sigt skal sikre, at sygehusene reducererenergiforbruget med 1,5 pct. årligt.Roskilde Sygehus udmærker sig i regionenved at arbejde mod en løsning, der kan sparehospitalet mange hundrede tusinde kroner ienergi årligt. Det første skridt på vejen går gen-nem den store, gamle dampkedel, som stadiger i drift.dampende nødcentraLLarmende svæver den på sine ben et par meterover jorden, mens de røde, gule og blå rør løberfra den i alle retninger og strækker sig 500meter gennem sygehusets gange og systemer.Dampkedelen kan forsyne hele sygehuset medvarme, hvis fjernvarmen en dag skulle svigte,som det skete for 2 år siden, men det er dog

ikke sket siden. Det meste af tiden står denstore kedel i afventende beredskabsposition,og kører nærmest i tomgang, mens den slugeren hel masse energi til gene for miljøet ogRoskilde hospitals energibudgetter.Derfor har man i den tekniske ledelse nu søgtom støtte til ombygning af det samlede damp-anlæg. Fremover skal en ny, lille dampkedel ud-fylde nogle af de opgaver, den store kedel løser i

tiver med sig. Den grønne ideologi skal påvirkesamspillet mellem både kommuner, virksom-heder og måske endda private borgere.– Vi skal helt ud til det led, der hedder pro-ducenter, altså dem, der leverer løsninger tilvores hospital, og se på, hvordan de tænker iforhold til bæredygtighed. Og derfra vælge, omvi ønsker at bruge dem som samarbejdspart-nere, siger Lars Grønager.

n mindre provinsby. Så meget kommerdet nye universitetshospital i Århus tilat fylde i landskabet, når det er byggetfærdigt om 10-12 år. At der derfor bliver noget atse til for de mænd og kvinder, der skal gøre renti det, som reelt bliver en hospitalsby, er noget afen underdrivelse.Alene gulvvasken kan virke som en uoverkom-melig opgave, som ikke desto mindre skal klaresfor at holde hygiejnen i top, og derfor overvejerman allerede nu, hvordan fremtidens rengøringkan udføres bedst muligt:Kan nanoteknologi gøre gulve og vinduer nem-mere at gøre rene?Kan rengøringsmidlerne blive mere effektive ogskånsomme for miljøet på samme tid?Kan nye redskaber gøre arbejdet lettere?Rengøring er måske ikke det første, man spe-kulerer på, når et byggeri til mange milliarderkroner skal planlægges, men ikke desto mindreer det et godt eksempel på, hvordan bære-dygtighed bliver tænkt ind i projektet i Skejby iudkanten af Århus.heLhedstankeHvor bæredygtighed for de fleste udelukkendehandler om miljø, inddrages sociale og økono-miske aspekter i planlægningen. Man har ogsåhele tiden patienter og medarbejdere i tankerne,og det er der en vigtig grund til, forklarer LouiseÅstrøm-Andersen fra Rådgivergruppen DNU I/S:

– På den måde kan vi synliggøre komplekse pro-blemstillinger. Foretager vi et valg på ét område,får vi anskueliggjort med det samme, hvilkekonsekvenser det har på andre områder.Et godt eksempel er brugen af solceller. El-for-bruget vil blive en stor udfordring i forbindelsemed Det Nye Universitetshospital – ikke mindsti takt med, at lovgivningens krav til energifor-bruget bliver strammet. Enten kan man vælgeat være proaktiv og investere i solceller med detsamme, eller man kan vente, til teknologien erblevet bedre, men måske dyrere at få ind i pro-jektet. Uanset hvad der bliver besluttet, har detkonsekvenser for både økonomi og miljø.– Derfor har det været vigtigt for os at få bære-dygtighedsbegrebet ind så tidligt i processensom muligt. Så det bliver en del af den samledevurdering sammen med økonomiske og hel-bredelsesmæssige overvejelser, siger LouiseÅstrøm-Andersen.beviser på bordetNår økonomien også bliver en del af bære-dygtighedsaspektet, får argumenterne for enmiljøvenlig løsning også større vægt. Det gælderfor eksempel i forhold til grundvandsanlæg, somgør det muligt at lagre varme eller giver adgangtil en billig og grøn måde at køle elektroniskudstyr som eksempelvis skannere.I første omgang vil et sådant anlæg kræve nogleinvesteringer, men i det lange løb vil omkost-ningerne blive mindre, end hvis man blot brugteenergi fra et kraftværk.

Omvendt er der ideer, hvor det er svært at gøreeffekten op i kroner og øre. Eksperter i lyd er ikkei tvivl om, at støj genererer stress – både hospatienter og medarbejdere – men det er svært atsige, hvor mange sygedage, der kan spares, ellerhvor hurtigt patienter kan blive raske, hvis maninvesterer penge i bedre akustik.Det er endnu en grund til at tænke bæredyg-tighed ind i store byggeprojekter så tidligt sommuligt, så man har så bred viden som muligt,når det bliver tid til at træffe de endelige be-slutninger.samarbejde på tværsBæredygtighed er et af de ni overordnede projek-ter, som nu – sammen med projekter inden forområder som økonomi, arkitektur, innovation, itog medico-teknik – er blevet til den hovedplan,der skal føre frem mod det første spadestik.For fortsat at sikre bæredygtighed en vigtigplads i forløbet frem mod Det Nye Universitets-hospital, er begrebet blevet et såkaldt tværfag-ligt tema. Det betyder, at andre faggrupper medekspertise inden for eksempelvis hospitals-udstyr og design bliver inddraget. Det kræverkoordinering på højt plan og sker bl.a. gennemen fælles database, hvor standarder for alt fraenergiforbrug til arbejdsmiljø bliver samlet, såalle har adgang til dem.På den måde vil beslutningsgrundlaget, når deendelige beslutninger nærmer sig, blive så godtsom muligt – og det er netop Louise Åstrøm-Andersen og hendes kollegers ambition.

ygehuse handler om at helbrede og plejede syge. Bæredygtighed har noget medmiljøet at gøre. Og erhvervslivet skal baretjene penge.Umiddelbart skulle man ikke tro, at de tre tinghar ret meget med hinanden at gøre, men deter en gammeldags tankegang, mener MikkelHemmingsen, der er udviklingsdirektøri Region Syddanmark.Tværtimod mener han, at visionen om at byggeet splinternyt, CO2-neutralt universitetshospitali Odense er alle tiders chance for at skabe etnyt erhvervseventyr, der kan måle sig med devindmøller, som Danmark er blevet verdens-berømt for.– Man kan godt sige, at vi i Region Syddanmarksatser hele butikken på energieffektiviseringerog velfærdsteknologi ved at udvikle et nytmarked gennem intelligent efterspørgsel, sigerMikkel Hemmingsen.Og hvordan hænger det så lige sammen?oFFentLigt markedSagen er, at der rundt om i landet findes enlang række virksomheder, der arbejder medmiljøvenlige produkter eller serviceydelser,men markedet er endnu for lille til at sparkegang i den vækst, som skal give Danmark dengrønne førertrøje.Det kan imidlertid ændre sig nu, hvor regio-nerne skal i gang med at bygge sygehuse formange milliarder kroner og samtidigt ønskerat gøre de nye hospitaler så miljøvenlige sommuligt.Uanset, om det drejer sig om vinduer og isole-ringsmateriale eller solceller og energilagringi undergrunden, vil sygehusene blive blandtlandets største kunder til ny, grøn teknologi –og det bliver erhvervslivets store chance.

– Virksomheder skal jo tjene penge, så jo størreden sandsynlige efterspørgsel bliver, jo flereressourcer bliver der sat af til udvikling af nyeprodukter og serviceydelser i erhvervslivet,forklarer Mikkel Hemmingsen.Samtidig kan det offentlige marked fungeresom et slags eksperimentarium for bådevirksomheder og regionerne. Selv om der gårmange år, før det nye Odense Universitets-hospital tager imod de første patienter, stårsygehusene i Aabenraa, Esbjerg og Koldingogså over for renovering og ombygninger, ogher vil det være naturligt at inkludere forskel-lige former for miljøteknologi, der på den mådekan prøves af på de eksisterende matrikler.– Dertil kommer, at det jo ikke er nogen hem-melighed, at virksomheder ofte bedømmes

kedet. Ligesom det kan være et problem forforskellige firmaer – for eksempel inden forvinduer, isolering og byggeri – at finde sam-men om de totalløsninger, som bygherrernevil efterlyse til sin tid.For regionerne ligger der omvendt en hurdlei at få formuleret præcist, hvilke produkter ogserviceydelser, de ønsker, mens de hele tidenholder sig for øje, at man er ude i en øvelse, dergår ud på at bygge de bedste hospitaler medden teknologi, der er til rådighed om ti år.samarbejde på tværsDerfor bliver en af de vigtigste opgaver for Re-gional Udvikling i Region Syddanmark da ogsåat bringe de meget forskellige mennesker frauniversiteter, vækstfora, kommuner, regioner,erhvervsliv og sundhedssektoren sammen.

på, hvem de tidligere har solgt til, så der villeverandørerne kunne henvise til os. Og kanderes produkter bruges på sygehusene, så kande også bruges andre steder, mener MikkelHemmingsen.UdFordringerUdviklingsdirektøren understreger dog, at bådeRegion Syddanmark og erhvervslivet står overfor nogle væsentlige udfordringer, hvis det skallykkes at sparke til den grønne vækst.Bl.a. kan det være svært for virksomhedermed en god idé at udvikle den videre til etkonkret produkt, der kan konkurrere på mar-

– Vi er nødt til at gøre dem, der rent faktisksidder med løsninger, opmærksomme på, atde rent faktisk har de løsninger, vi efterspør-ger, som Mikkel Hemmingsen udtrykker det.Ideen er at skubbe den kreative proces i gangog samtidig sørge for at generere og samle såstor viden fra starten som muligt. Samtidigtskal man skabe netværk, der kan bruges gen-nem de mange år, byggeriet af det nye OUHkommer til at stå på.Og så vil det vise sig, om det lykkes at få miljøog vækst til at gå op i en højere enhed.

vad vil det sige at være CO2-neutral?Det er et spørgsmål, som mange i RegionSyddanmark spekulerer på i øjeblikket,hvor planlægningen af det splinternye universi-tetshospital i Odense er gået i gang, for hvordandefinerer man begrebet, så alle er enige?På samme måde skal der tages stilling til, omden energi, leverandører udefra bruger – foreksempel et vaskeri – skal med i regnskabet,og om transport til og fra hospitalet også tællermed. Samtidig må man tage stilling til, hvordanman skal forholde sig til det faktum, at nogleaf energislugerne jo rent faktisk reddermenneskeliv.– Vores helikopter er et meget godt eksempelpå den udfordring, der ligger i at konkretiserevisionen, siger projektkonsulent Malene BladtRasmussen og fortsætter:– For at opfylde hospitalets vigtigste funktioner– diagnosticering, helbredelse og pleje af patien-terne – er vi nødt til nogle gange at kunne trans-portere folk i en fart, men samtidig er netophelikopteren vanskelig at gøre CO2-neutral.FordeLe og ULemperHun og hendes kollega, Lars Loft Hansen, erimponerede over den vision, de er en del af. Deføler en forpligtelse til at gøre, hvad de kan, forat det enorme projekt bliver en succes, men detbetyder ikke, at de ikke både kan se fordele ogulemper ved målsætningen.– Jeg er glad for, at vi fra begyndelsen af projek-tet ved, hvad vi stiler efter, så det ikke pludseligkommer ind som et krav, når vi er halvvejs, sigerMalene Bladt Rasmussen.

– Og så er det også vigtigt, at man får sat ordpå visionen, så den vinder fodfæste, tilføjer LarsLoft Hansen.Det er ikke mindst vigtigt, fordi målet om atblive CO2-neutral gerne skulle brede sig. Nogledanske byer – som Sønderborg og Århus – harallerede erklæret, at de inden for en årrækkevil have et CO2-regnskab, der går i nul. Men dethjælper som bekendt ikke meget, hvis andreikke følger trop.– Vi skal ikke bare ende som en CO2-neutral ø,som Malene Bladt Rasmussen udtrykker det.Omvendt ligger der også nogle udfordringer,som skal tackles, fordi man helt fra begyndelsenhar placeret overlæggeren så højt, som det ertilfældet. For de to projektkonsulenter handlerdet især om, hvad der overhovedet er muligt.– Vi kan risikere at skrue forventningerne megethøjt op og så finde ud af, at det ikke er muligt atopfylde alle ønsker, siger Lars Loft Hansen.hvem sår og hvem høster?At det koster at investere i miljøvenlige teknolo-gier er de fleste klar over, ligesom det også erindlysende, at pengene først tjener sig hjem igenover nogle år – og her ligger en af de vigtigsteproblemstillinger for projektet i Odense.Ét er nemlig anlægsudgifter – noget andet erden daglige drift.Og som økonomien er skruet sammen, kan re-gionen ikke indregne fremtidige besparelser påeksempelvis energi fra solceller i selve byggerietaf det nye hospital. Derfor vil penge til et solcel-

leanlæg komme fra den samme sum penge, derskal bruges til stuer for patienterne.bæredygtighedMens man i Odense fortsat har visionen om CO2-neutralitet for øje, taler man mere konkret om bæ-redygtighed, da begrebet er langt bredere og ogsåtager hensyn til sociale og økonomiske forhold.Ud over energiforbrug – og teknologier somjordvarme og solenergi – handler det også omet begreb som fleksibelt byggeri, hvor det heletiden er nemt at ændre funktion og størrelse påde mange rum, det fremtidige universitetshospi-tal kommer til at bestå af. På den måde kan mansikre, at medarbejderne får mest mulig tid til devigtigste opgaver – nemlig at tage sig at de syge.– Man kunne godt forestille sig, at hele bære-dygtighedsbegrebet tænkes ind som et konkur-renceparameter i den arkitektkonkurrence, derskal udskrives, så vi får ideer fra deltagerne,siger Malene Bladt Rasmussen.Og netop input fra andre bliver noget af detvigtigste for planlægningen i den kommende tid,mener hun. Hun ser også gerne, at man alleredenu – i OUH’s eksisterende bygninger – begynderat forsøge sig med miljøteknologiske løsninger,så man kan få større viden.– Det bliver meget vigtigt at bringe de forskelligeparter sammen. Jeg ved meget om sygehus-planlægning, men ikke meget om energi, så vimå bruge hinandens viden for at finde ud af,hvad der er muligt, siger Malene BladtRasmussen.

Sygehusbyggeriregeringen har som led i Kvalitetsreformenafsat 25 mia. kroner til investeringer i syge-husbyggeri.Med de 25 mia. følger yderligere 15 mia. kroner, som regionerne selv skal finansiereaf egne anlægsmidler. der vil således i altblive investeret 40 mia. kroner i nyt syge-husbyggeri over de næste ti år.

le Mygind, cheflæge på Sygehus Thy-Mors i Thisted, morer sig. For få øje-blikke siden sad han bag et stort skilt imødelokalet og lod sig interviewe via en kæmpetv-skærm for at vise, hvordan hospitalets nyeudstyr til videokonference virker. Men nu stårhan og griner af journalisten, som fortsættermed at stille sine spørgsmål til tv-skærmen.- Der kan du se, hvor hurtigt man vænner sigtil det, siger han, der før har lavet det lille trickmed andre gæster.Det er da også forbavsende, så klart billedetpå den 52 tommer store skærm er, og dertilkommer mikrofonen, der er så følsom, at manskal passe på med at skramle for meget medkaffekopper og teskeer.– Man kan tydeligt se mimik, fagter og blikket ide andres øjne, så jeg føler det, som om jeg ermed i rummet, fortæller Ole Mygind.FLere FordeLeFaktisk er det H1N1-influenzaen, der er skyldi, at tv-skærmen, kameraet og mikrofonenbefinder sig i mødelokalet i administrationen påSygehus Thy-Mors.– Der er blevet talt om at få udstyret i flere år,forklarer Ole Mygind.Afstandene i det nordvestlige Jylland er store,og da både cheflægen og mange af hans kolleger

ofte har møder i Aalborg – også om emner, derslet ikke handler om influenza – har det hidtilkrævet mange timer på landevejene norden-fjords.Faktisk svarer transporten til ikke mindre endfem årsværk om året, der tilbringes i biler fremfor på patientstuer eller kontorer.Med det nye videokonference-udstyr kan deansatte på hospitalet i Thisted altså få mere tidtil andre opgaver, og samtidig kan der sparespenge på benzin. Dertil kommer den gevinst,som går til miljøet, når der ledes mindre CO2ogandre stoffer ud i atmosfæren.nemt at brUgeMed en summen drejer kameraet over skærmenog et nyt udsnit af mødelokalet toner frem.En fjernbetjening gør det muligt for Ole Mygindat styre teknikken fra sin plads, og kan manfinde ud af at betjene en mobiltelefon, er detheller ikke noget problem at gennemføre envideokonference, fortæller cheflægen.De udfordringer, han ser i forbindelse med dennye teknologi, handler mere om udbredelsen.Foreløbig har hvert sygehus i regionen et sæt,og der findes to i regionens administration.Skal udstyret være effektivt, bør det findes ihvert mødelokale og konferencerum i Regions-huset, mener Ole Mygind.

– Ellers skal mani hvert fald haveen tekniker, som kangøre det klar til møderne.Det giver jo ikke meget me-ning, hvis dem i den anden ende spildermere tid, end jeg sparer, siger han.teLemedicinI dag har hjemmesygeplejersker mulighed forat tage billeder af patienters sår og sende demvia mobil til Sårambulatoriet. Den form fortelemedicin vil blive langt mere almindelig, jomere udbredt teknologien bliver, forudser OleMygind.– Vi er jo et lille sygehus, så vi samarbejdertæt med specialister i Aalborg. Ved hjælp aftelemedicinsk opkobling vil subspecialise-rede speciallæger kunne kigge direkte med iforbindelse med for eksempel hjertekardio-grammer og kikkertundersøgelser, menercheflægen, der også nævner robotkirurgi somen teknik, der vil blive mere og mere almindeligi fremtiden.Foreløbig nyder han dog blot at slippe for delange ture på landevejene til Aalborg.– Den tid og de penge, vi bruger på vejene, kanvi sagtens bruge til bedre ting, og udbyggesteknikken i regionskontorerne, vil jeg godtskrive under på, at vi kan spare mindst toårsværk her på stedet, siger Ole Mygind.Videokonferencer er blevet endel af hverdagen på SygehusThy-Mors i Thisted, så perso-nalet ikke længere behøver atkøre til møder hos kollegaernei Aalborg.

den bæredyg-denstrategi:tigebæredygtige strategi:• egion Hovedstadens ”Strategi for rbæredygtig udvikling” blev vedtaget afregionsrådet i februar 2009• æredygtighedsstrategiens målsætninger Bbliver omsat til konkrete handlinger afregionens medarbejdere.• er er med strategien blevet nedsat en Darbejdsgruppe, med en repræsentantfra hver virksomhed, hvis opgave er atmedvirke til og sikre, at bæredygtigheds-strategien bliver forankret lokalt.• ver institution i regionen har lavet en Hhandlingsplan med initiativer, der skalsættes i gang. den endelige samlede planvedtages politisk ved udgangen af 2009.

et begynder allerede ved det første ånde-drag. Et dårligt indeklima forringer vejr-trækningen, og manglen på energi bredersig ud gennem kroppen. På Helsingør Hospitalforegår både tilførslen og udsugningen afluften derfor gennem ventilationssystemet, dersikrer, at indeklimaet er optimalt ved at styreluftmolekylerne i forhold til retning, temperaturog måden luften føres ind i rummet på.Men også hospitalernes økonomiske trivselpåvirkes kraftigt af ventilationen. Helsingør Ho-spital søgte derfor for to år siden penge til at fåudskiftet deres ventilation. Sidste år begyndtearbejdet, og i dag står det nye rum så færdigtpå plan 7. Med en energibesparelse på 1,9 mio.kroner om året er det nye udstyr tjent hjem iløbet af ca. fire år.

Billedet fra Helsingør genspejler sig i hele Re-gion Hovedstaden, hvor strategi for bæredygtigudvikling skal løfte regionens institutioner fremmod en grønnere og mere økonomisk drift.Workshops og konsULenter– Det er måske ikke så målbart, hvis en syge-plejerske skal løbe tre skridt mindre, fordi hunfår en ide, der kan spare strøm og energi. Menhvis den idé kan udbredes på landsplan, kanvi måske spare kilometervis af fodtrin, og detkan i den grad mærkes på regnskabet, sigerHeine Lerke, der er teknisk chef på HelsingørHospital.Med en politisk vision om at reducere CO2-udslippet med 80 pct. inden 2050 er der nok attage fat på ved landets sygehuse. Bygninger og

udstyr skal gennemgås og udskiftes, hvis detøkonomiske regnskab foreskriver det. Der ernemlig god økonomi i at tænke på miljøet, ogRegion Hovedstaden har derfor skudt gang i enintensiv proces med energi og miljøledelse påhospitalerne.– På 5 måneder har vi formået at skaberesultater, der normalt tager 2 år. Ideerne påhospitalerne har været enestående. Opgavenfremover bliver at bevare energien, så motiva-tionen ikke bare munder ud i hyggesnak overblødt brød og kaffe, siger Jørn Gettermann, derer Miljødirektør i Region Hovedstaden.Regionen har lavet workshops og hentet kon-sulenter ind, der har hjulpet med at holde med-arbejderne til ilden ved at tage del i fødselspro-

cessen af strategien på det enkelte sygehus.– Det har været fantastisk at se, hvordan ho-spitalerne har kastet ”plejer” væk og har tagetspringet til at tænke nyt. Det er jo i virkelig-heden de gamle ledelsesdyder, det handlerom: Gror din medarbejder fast, så ryk venligt iham og hav dit endelige mål for øje, mens duarbejder. Sådan bevarer vi fokus og når vorestrategiske mål om bæredygtig udvikling, sigerJørn Gettermann.Hver virksomhed i regionen er allerede kom-met med sit bud på en konkret handlings-plan for, hvor der fremover skal sættes ind ibæredygtighedens navn. Virksomhederneshandlingsplaner danner nu grundlag for denoverordnede, samlede handlingsplan, som skalsamle regionen om strategien, så snart den

endelige plan ved udgangen af 2009 er blevetpolitisk behandlet.Fremtidens spadestikRegion Hovedstaden har nedsat en arbejds-gruppe med en repræsentant fra hvervirksomhed. Arbejdsgruppen skal sikre, atbæredygtighedsstrategien forankres videregennem systemet, så udviklingen fremmes påstrategiens hovedområder: Drift af bygninger,nybyggeri, renovering og vedligeholdelse, ind-køb og nyanskaffelser og transport.Grundlaget for luftforandring er skabt, og frem-tiden byder på en masse arbejde. At skabe ensamlet miljøindsats for hele regionen svarertil, at man omlægger alle sine systemer i enmellemstor provinsby, da Region Hovedstaden

har både et energiforbrug og et CO2-udslip, dersvarer til et samfund med 25-30.000 indbyg-gere. Både bæredygtighedsstrategi og alle nyeinitiativer skal derfor bygges op sten for sten.– Den økonomiske gevinst ses ikke altid vedførste spadestik, for initiativerne skal tjeneshjem over tid. Fremtiden findes på vejen mellemde store visioner og viljen til at tage de første,små og vigtige skridt mod forandring, sigerNicolai Bundgaard, der er byggechef i RegionHovedstaden.

av! Jeg hedder Frode, den bedste mandher i huset – når de andre er gået hjem!Frode Christiansen fra Teknisk Afdelingpå Aabenraa Sygehus griner med en dyb brum-men og stikker os sin store næve, inden han vi-ser vej op af trapperne og op til hospitalets tag.Med et lille tilløb når vi frem til solfangerne, dersørger for varmt vand til patienter og personalepå de tre sengeafsnit, der stikker ud som fingrefra hovedbygningen.– De giver altså virkelig et godt afkast, sigerteknikeren med et bredt smil.Han indrømmer dog, at det ikke ligefrem vargodt humør, der prægede ham og de flesteandre ansatte på Aabenraa Sygehus, da arkitektLiane Schwarz fra Region Syddanmark og OlafBruun Jørgensen fra Esbensen RådgivendeIngeniører A/S satte sig for på et lille budgetbåde at skaffe mere plads for medarbejdere,patienter og pårørende og samtidig holde ud-gifterne til energi så langt nede som muligt.Fra gårdhaver tiL soLgårde– De ville jo fjerne gårdhaverne, og de var ellersså kønne, syntes jeg, husker Frode Christiansen.Brokkeri var der da også rigeligt af. I åreneefter årtusindeskiftet var det sønderjyskesygehus i forvejen præget af store forandringeri struktur, ledelse og opgaver, så en større om-bygning stod nederst på de flestes ønskesedler.Men der var ikke noget at gøre. Antallet afsenge skulle op fra 87 til 150, og især personaletville komme til at mangle plads.– Det tog lang tid at overbevise de ansatte,men jeg så, at gårdhaverne slet ikke blev brugt– undtagen af dem, der skulle ud og have en

smøg, fortæller Liane Schwarz, da vi træder udi den eneste tilbageværende gårdhave.Et virvar af buske og træer suger lyset til sig ogsammen med et bredt udhæng langs taget, lig-ger rummene ud til gården hen i mørke.Kontrasten kan næsten ikke være mere tydelig, davi træder ind i midten af det næste sengeafsnit.Den gamle gårdhave er blevet overdækket.Dagslys strømmer ind over de patienter, der ståromkring en buffet og vælger, hvad de vil spise tilfrokost, inden de sætter sig ved de fælles borde.Et hjørne er sat af til familier med børn, hvor demindste kan lege med bamser, spille spil medderes forældre eller få læst højt af en bog. Musikstrømmer ud i det højloftede og ind i et nyt rumi det, der kaldes solgården. Her har sygeple-jersker, læger, sundhedsassistenter og allede andre ansatte fået plads til at holde møder,ordne papirarbejde og sparre med hinanden.ideer og iLdsjæLeDet hele begyndte en dag, da Olaf Bruun Jør-gensen ringede til Liane Schwarz, som dengangarbejdede for amtet. Esbensen RådgivendeIngeniører A/S havde erfaring med energirigtigtbyggeri – men mest fra boliger og kontorer.– Vi ville gerne brede os ud, og hospitaler harjo et meget højt energiforbrug, så der så vi etpotentiale, fortæller Olaf Bruun Jørgensen.Da det samtidig var muligt at komme med i etEU-projekt om energibesparende løsningerpå hospitaler, kom en aftale i stand. Ud oversolfangerne på taget fokuserede man især påat udnytte dagslys og naturlig ventilation i deombyggede dele af Aabenraa Sygehus.

Fra solskin til varmt badEt lille solfangeranlæg på taget af Aabenraa Sygehus leverer energi til at opvarmebrugsvand. det varme vand fra anlæggetløber fra taget og ned i kælderen, hvor detopvarmer det vand, som patienter og med-arbejdere bruger i badet og i håndvaskene.Anlægget leverer 50 pct. af forbruget i de afdelinger, som det forsyner.

– Det var her, vi så de potentielt største bespa-relser, fordi energiforbruget er særligt tungt,ligesom den strøm, der bruges, er dyr og miljø-belastende, forklarer Olaf Bruun Jørgensen.Dertil kom, at projektet tog udgangspunkt i deneksisterende bygning. Det var med til at holdeanlægsudgifterne nede, samtidig med at driftenville blive billigere end normalt på grund af detlavere energiforbrug.– Men for mig handlede det altså fortsat om atforbedre forholdene for patienterne og medar-bejderne, siger Liane Schwarz, der langsomt,men sikkert, fik medarbejderne over på sin sidegennem gå-hjem-møder og ved at være åbenover for deres ønsker.overraskeLserI dag lader det ikke til, at nogen savner demørke, mennesketomme gårdhaver.

Til gengæld kan det mærkes, hvordan solgår-dene summer af liv i modsætning til de gamlegårdhaver. En forsigtig vurdering fra en syge-plejerske går endda på, at patienterne kommerhurtigere op af deres senge for at nyde destore, lyse lokaler.– Samtidig er energibesparelserne langt større,end vi havde turet håbe på, da vi begyndte,erklærer Olaf Bruun Jørgensen.Både han og Liane Schwarz er glade for,at projektet, der stod færdigt i 2005, ikkelængere er noget særligt for patienter ogpersonale. I dag er det hverdag og en selvføl-gelighed.den vigtigste Lære– Det er den største sejr for mig. Folk kan lideat være i solgårdene, og de fungerer, sigerLiane Schwarz.Og det skyldes ikke mindst inddragelsen afhospitalets ansatte, mener Olaf Bruun Jør-gensen. Han understreger, at rent teknisk erethvert byggeri unikt, men én ting har han tagetmed sig videre fra Aabenraa:– Vil man lave energirigtige bygninger, somogså er smukke at se på, må de forskelligefaggrupper – bygherre, brugere, arkitekter ogingeniører - tale med hinanden fra starten af.Det er den vigtigste lære.

Energiaftalendanske regioner og Klima- og energimi-nisteriet indgik i januar 2009 en aftale om energibesparelser i regionerne.Hovedindholdet i aftalen er følgende:nye sygehusbyggerierParterne er enige om, at der ved investerin-ger i bygninger og nyt apparatur skal sættesambitiøse mål for energieffektivisering. derskal som udgangspunkt vælges de mestenergieffektive teknologier og løsningerunder hensyn til patientsikkerhed, fagligestandarder, økonomiske forhold mv.Energieffektiv adfærdregionerne fortsætter med at implementeresystematisk energiledelse og tilrettelæggerinterne beslutningsprocesser, så de enkelteinstitutioner har incitament til fremme afenergibesparelser.Energieffektive indkøbregionerne skal indkøbe energieffektiveprodukter, medmindre det kan begrundes,at produkterne ikke lever op til væsentligekrav med hensyn til funktion, kvalitet, miljøog omkostningseffektivitet.Energieffektive bygningerregionerne skal gennemføre de rentableenergibesparelsesprojekter, der er anbefaletved energimærkning af bygninger (EMo-ordningen), og som har en tilbagebetalings-tid på indtil 5 år.Som et led i aftalen er der givet adgang tilat optage lån til at finansiere energibespa-rende foranstaltninger i eksisterende byg-ninger. der kan lånes til energibesparendeforanstaltninger som følge af energimærk-ning og til udskiftning af el-installationer tilmere el-økonomiske typer.

Watt, kubikmeter og tonsdet centrale energiregistreringssystem, dertages i brug fremover i region Midtjylland, holder ikke kun styr på strømforbruget.Systemet vil også registrere forbruget af foreksempel vand, varme og papir og mængdenaf affald.det bliver også muligt i perioder at fokusere påsærlige områder, der kræver en indsats – ellerat følge op på om forskellige mål er nået.

DEn lysende idéen af de store energisyndere på de danskehospitaler er kunstigt lys.i solgårdene på Aabenraa Sygehus udnyttes det naturlige dagslys optimalt, så man nårned på et energiforbrug på 11,3 kWh pr. kvadratmeter.- det er, i forhold til de mange brugstimer,meget lavt for et hospital, siger olaf BruunJørgensen.

Systemet bliver så fintfølende, at han og hanskolleger vil kunne følge både hele bygningerog enkelte rum og tage affære, hvis forbrugetløber løbsk eller virker ulogisk.– Man kan jo undre sig over, hvorfor noglebygninger bruger 30 pct. af energien om natten,når de står tomme, men det sker faktisk tit, hvisventilationen kører, eller når nogle timere er satforkert, fortæller Mogens Thomsen.Opdager man den slags, er der store gevinsterat hente – både for miljøet og økonomien. Fornylig gik en af Mogens Thomsens kolleger,Bjarne Christiansen, en tur rundt til samtligeafdelinger på hospitalet for at spørge til ventila-tionsanlæggene. Som årene var gået, havdemange afdelinger ændret åbningstider, menindstillingerne for ventilationen var ikke fulgtmed, så anlæggene kørte også, når gangene ogstuerne lå øde hen.– Bjarnes interviews sparede strøm, for hvadder svarer til en million kroner, siger MogensThomsen.

Og det er netop, hvad det nye centrale energi-registreringssystem kan bruges til: At fangede energislugere, som det ellers ville kræve etstort fodarbejde at finde frem til.– Vi kan opstille nogle alarmer i systemet, sompopper op, så vi kan reagere, inden det går heltgalt, tilføjer Mogens Thomsen.Energikonsulenten betragter lægerne ogsygeplejerskerne ved skærmene på røntgenaf-delingen. Lige nu kan han ikke gøre meget vedCT-skannernes energiforbrug. Ifølge producen-terne må de ikke slukkes – heller ikke når af-delingen er lukket – af hensyn til elektronikken,men Mogens Thomsen håber, det vil ændre sigi fremtiden.– Jeg håber man i fremtiden kan krævestand-by-funktion, når der skal investeres i denslags teknologi, siger han. For det centraleenergiregistreringssystem er kun ét af mangetiltag, der skal til, for at reducere regionernesforbrug.

Lys, sluk digforuden udnyttelsen af dagslys er der ogsåindført lysstyring i solgårdene på Aabenraa Sygehus. det betyder, at det kunstige lysselv slukker, når der er dagslys nok i rum-mene.Med hensyn til dagslys har den største udfordring været at begrænse solindfaldeti solgårdene om sommeren, uden at ledemindre lys ind. Særlige skærmende lamelleri ovenlyset, som styres efter temperaturenindenfor og solindfald, har løst problemet.

I sus og dusi dag er der ikke mange, der tænker over, atden friske luft i solgårdene er ganske gratis.den suges ind udefra, bliver forvarmetnaturligt i kælderens konstante temperatur,ledes op gennem riste i gulvene og sugestil sidst ud af bygningen gennem taget.Systemet drives af vindens påvirkning afbygningen.På de koldeste vinterdage sørger elektriskekonvektorer i riste i gulvene for at tilføreden friske luft ekstra varme, hvis der erbrug for det.

En lille snes computerskærme med sort/hvidebilleder af lunger, nyrer og knogler bliver stu-deret nærmere, mens patienter efter tur kom-mer ind i maskinerne, der kan afsløre lidelsersom kræft, hjerneblødninger, kompliceredebrud og meget andet.– Det er nogle af de helt store energislugere,bemærker Mogens Thomsen.Som energikonsulent i Bygningskontoret erdet hans ansvar at indføre et helt nyt fællescomputersystem, der kan registrere RegionMidtjyllands energiforbrug på kontorer overbosteder til kontrolrummet, vi befinder os i.– Vi er nødt til at have et værktøj, så vi heletiden kan følge med – det er jo svært at gørenoget ved et problem, man ikke kender til,forklarer Mogens Thomsen.

– Prøv lige at se det rum! Se, hvordan lysetspiller i glasset og aluminiumsbeklædningen!Selv om bygningschef i Region NordjyllandNiels Uhrenfeldt har stået i en af Medicinerhu-sets gårdhaver før, er begejstringen ikke til attage fejl af.Et aflangt bassin spejler sollyset og den klare,blå sensommerhimmel, mens en svag brisefår bladene på et par træer plantet på små øertil at rasle. Over vores hoveder ændrer lys ogskygge konstant farvespillet i de store vindu-espartier, der rejser sig langt over vores hove-der, og lyset bringes helt ind til de patienter, derventer på ambulant behandling på de nedersteetager i Medicinerhuset.

Men arkitekturen bidrager ikke blot med dejligeomgivelser for patienter og personale. Laderman blikket vandre opad, får man øje på torækker små vinduer. Tilsammen udgør de etgratis og CO2-neutralt ventilationssystem, hvorden varme luft stiger til vejrs og forsvinder udaf de øverste vinduer, mens frisk, kølig luftstrømmer ind fra de nederste. Dertil kommer,at de store glaspartier giver en optimal udnyt-telse af det naturlige lys.– Vi har automatisk tænd/sluk-funktion. Oftetænder folk jo lyset, når de kommer på arbejde,og så slukker de det først, når de går hjemigen. Her tænder lyset automatisk, når nogentræder ind og slukker, når der ikke er brug fordet, tilføjer Niels Uhrenfeldt.

patienter og medarbejdereKlima og grønne løsninger var imidlertidikke det, som stod øverst på dagordenen,da Medicinerhuset lå på tegnebrættet islutningen af 1990’erne. Man ønskede førstog fremmest at skabe et hus for medicinskepatienter, som var kendetegnet ved rumme-lighed og fleksibilitet, og hvis omgivelser ogindretning kunne være med til at helbrede desyge hurtigere.– Men det er jo sund fornuft at spare påenergien, så vi satsede på at bruge miljøven-lige løsninger, hvor det var muligt – men udenat gå på kompromis med det vigtigste mål:størst mulig komfort for patienter ogmedarbejdere, forklarer Niels Uhrenfeldt.

Da vi når op i et af de to sengetårne, hvorpatienter, der bliver indlagt, ligger, så de fårfred og ro frem for at blive en del af den uro,der kendetegner den akutte modtagelse ogambulatorierne, udpeger bygningschefenendnu et eksempel. Her har man nemlig valgtat lave en dobbelt glasfacade, der sørger forat lede varme væk fra stuer og kontorer udenat reducere mængden af dagslys. Når solenskinner varmes luften mellem de to lag glasnemlig op og stiger op til taget, så den ikke fårtemperaturen inden døre op i det røde felt.større eL-ForbrUgMan skal ikke gå rundt ret længe i Mediciner-huset, før man bemærker én ting – eller rettereen ting, som ikke er der. De enkle linjer og delyse rum får sygehuset til at minde om et uni-versitet, og faktisk lugter der mere af bibliotekend apotek.– Selv om vi er på et sygehus, behøver der ikkeat lugte af hospital, så patienterne bliver endnumere nervøse, når de kommer herind, sigerNiels Uhrenfeldt.Der er lagt stor vægt på indeklimaet i bygningentil gavn for både patienter, pårørende og med-arbejdere, men det er også en af de priorite-ter, der har bidraget til et stigende elforbrug,forklarer Aalborg Sygehus’ tekniske driftsleder,Kaj Hyldgaard:– Forbruget stiger 2-3 pct. om året, men havdevi ikke gjort noget, ville stigningen ligge på 5pct. Man skal dog huske, at en del af det øgedeforbrug også skyldes den teknologiske udvikling,siger han.

Et eksempel er måden, som patienter bliverovervåget på. Før i tiden sad en sygeplejerskefysisk hos de alvorligt syge patienter og holdtøje med dem, men i dag er patienterne kobletop til forskellige maskiner, der tjekker ånde-dræt, puls og den slags og slår alarm, hvistallene ikke er, som de skal være.prioriteringerEksemplet illustrerer også de forskellige hen-syn, bygherre, arkitekter, designere, ingeniø-rer og brugere må tage, når man bygger nyesygehuse.I dag er det helt naturligt at inddrage miljøet,arbejdsforholdene, arkitektur og design ogvelfærdsteknologi, men ligesom før i tiden erhospitalernes altoverskyggende opgave at hel-brede syge mennesker, og nogle gange bakkerhensynet til miljøet den opgave op. Men andregange kommer de to hensyn i karambolagemed hinanden.Da man byggede Medicinerhuset, blev detbesluttet at anvende armaturer med bevægelses-censorer af den slags, som først lader vandetløbe, når man stikker hænderne ind underhanen. Armaturerne bruger mindre vand, ogda brugerne ikke skal røre ved noget for atlukke for vandet, bliver hygiejnen bedre forbåde personale og patienter.– Men når man spørger, om vi valgte vand-hanerne for at spare energi og vand, eller omhygiejnen har været i fokus, er svaret jo, at viførst og fremmest skal aflevere raske patien-ter, siger Heine Overby, der er afdelingsleder iByggestyring i Region Nordjylland.

Et andet eksempel er de nye vaskemaskiner,som Aalborg Sygehus har fået. Maskinernefølger det anbefalede krav fra Dansk Standard,der foreskriver, at vandet skal op på 80 grader,når materialer, der kan udgøre en smittefare,skal være rene. Det betyder en høj elregning,men der er ingen, som ønsker at gå på kompro-mis med patienternes sikkerhed.– På den måde kan man sige, at det er svært atskille de forskellige parametre ad, konkludererNiels Uhrenfeldt.FremtidenSom nævnt var Medicinerhuset i Aalborg på tegne-brættet i anden halvdel af 1990’erne, og sidenda er der sket meget. Bygningsreglementet erstrammet, nye teknologier er til rådighed, og derer større fokus på miljøet end nogensinde før.– Vi fokuserede på de områder, der var tekniskmulige, men der er ingen tvivl om, at de fremti-dige sygehuse vil blive langt mere energivenlige,mener bygningschefen.Han, Heine Overby og Kaj Hyldgaard er dogenige om, at de helt store energigevinster førstopnås den dag, hvor det bliver muligt for hospi-talerne selv at producere den energi, de har brugfor. For som det er i dag, kommer der hele tidennyt medicinsk udstyr til, som øger patienterneschancer for at blive raske, men som samtidigbruger store mængder strøm – og det kan man ilængden ikke spare sig ud af.– Der skal mange sparepærer til at opveje enekstra ny skanner, som Niels Uhrenfeldtudtrykker det.

IT i det fri• rikøling sparer region Sjælland for godt Fen million kroner på strømbudgetterneårligt.• ed frikøling udnytter man kulden fra Vudeluften som erstatning for eldrevnekølekompressorer. herved spares bådestrøm og Co2.• ingsteds it-center bruger frikøling 2/3 raf året, og de kompressorer, der normaltarbejder for at nedkøle serverne, brugernu 70 pct. mindre strøm.

t køligt lys bader rummet i blåt. Ring-sted Sygehus har fået sig sin helt egenstjerneforbindelse. Det nye it-driftscenterfungerer som et samlende knudepunkt forcomputere i hele Region Sjælland.Ved at placere regionens servere under ét tagog benytte køling fra udeluften, sparer RegionSjælland både strøm og CO2.compUternes køLeskab– Moder Natur har jo også noget at sige, når vikan mærke, at vi bidrager til et højere formål.Den slags er jo selvmotiverende, siger MichaelHansen, der er it-direktør i region Sjælland.Med frikøling sparer Region Sjælland godt enmillion på strømbudgetterne årligt.– Det giver altså rationel god økonomisk me-ning, at vi tænker på miljøet, og så er beslut-ningen jo meget let, siger Michael Hansen.Frikøling udnytter, at udeluften i lange perioderer så kold, at kølingen helt eller delvist kanerstatte brug af strømforbrugende kølekom-

pressorer. Kølingen fra udeluften overføres tilserverrummene via varmevekslere.– Et veldesignet frikølingssystem til et datacenterkan reducere det årlige elforbrug med ca. 70pct., siger projektleder Niels Henrik Harbo fraCOWI, der har stået for designet af kølesystemet.samLet patchWorkForud for det nye center gik en følsom opera-tion med flytning af ømfindtligt udstyr. Alle it-systemer, hardware og software skulle hentesfra de tre gamle amter og centreres i et samletit-driftscenter for den nye Region Sjælland.– Vi startede ud med et patchwork af systemer,der ikke var kørt sammen. I dag har vi samletdet hele i et energibesparende pentagram,siger Michael Hansen.Blandt de 15.000 brugere befinder størstedelensig på regionens sygehuse. De er megetafhængige af computernes stabile drift. De 300servere, der allerede er blevet flyttet, kommerprimært fra Nykøbing Falster.

– I gamle dage slukkede vi for systemet, togdet under armen og kørte det ned til os, såmedarbejderne måtte klare sig uden server-adgang så længe. Men her har vi faktiskflyttet det meste udstyr, mens serverne stadigkørte, så ingen mærkede noget, siger MichaelHansen.De nye rutiner har efterhånden fået tag i hver-dagen på Ringsted Sygehus, selvom der stadigbliver bygget og lavet nye kontorer til de i alt 66it-medarbejdere, der får deres daglige gang påmatriklen.Samtidig har arbejdet fået et boost gennem detnye kontormiljø. Før foregik en stor del af kom-munikationen ved videokonferencer, når med-arbejdere fra alle afkroge af regionen skulletale sammen. I dag flyder kommunikationen frituden tekniske mellemled.– Der er altså en helt anden form for initiativ ogselvjustits, når du sidder og kan se dinemedarbejdere i øjnene. Så kan du faktisk seglæden ved at dele og få nye erfaringer, sigerMichael Hansen.På Ringsted Sygehus er det slut med atkøle serverrummet ned med eldrevnekølekompressorer. I stedet udnytter mankulden fra udeluften.

De små grå cellerregionshospitalet Silkeborg har også tagetet solcelleanlæg i brug, som omdannersolskin til strøm.der er dog kun tale om et forsøgsanlæg, derleverer under to pct. af sygehusets behovfor elektricitet.i dag er solceller alt for dyre i forhold til atbruge strøm fra kraftværker, så ideen er atlære mere om solcellerne, så hospitalet harden viden på plads, når teknologien kom-mer ned i pris.

ejrguderne lader ikke til at være i det bed-ste humør denne formiddag i Silkeborg.Himlen er grå og ulden, og skyerne ser udtil at kunne revne, hvornår det skal være – ikkeligefrem optimalt for en artikel om solfangere.Teknisk chef på Regionshospitalet Silkeborg,Stig Tofteberg, virker imidlertid optimistisk,da han tager imod på sit kontor i stueetageni en af sygehusets mange mindre tilstødendebygninger.– Det begyndte egentlig, fordi det daværendeÅrhus Amt i 2004 ikke havde opfyldt sin kvotefor vedvarende energi og derfor havde brug forgode ideer, fortæller han.På det tidspunkt skulle hospitalet til at bygge ethelt nyt patienthotel, og det blev derfor besluttetat gøre den nye bygning så energineutral sommulig. For eksempel skal man tænde lysetmed et kort som på et hotelværelse, så det ikke

brænder unødigt, og ventilatorerne er indstil-let, så de kun kører, når der er brug for dem.– Vi tænkte på, hvad vi mere kunne gøre for atforbedre hotellet, og her kom solfangeranlæggetind i billedet, siger Stig Tofteberg.en tUr på tagetAnlægget blev dog ikke placeret på selve pa-tienthotellet, da sollyset kunne udnyttes bedrepå en af de eksisterende bygninger, men detændrer ikke på, at solens stråler i dag bliverforvandlet til varmt vand i håndvaske og bade-værelser på hele sygehuset.Mens den tekniske chef fortæller, har de uldne,grå skyer skiftet farve til en mere uskyldighvid, og indimellem virker det, som om et parsolstrejf også trænger igennem.– Skal vi ikke gå op og se på anlægget?spørger Stig Tofteberg.

Solenergi– Den overskudsvarme ville jo være rar at havei radiatorerne, men som det er nu, har vi ikkemulighed for at lagre den, forklarer den tekniskechef. Derfor drømmer han i fremtiden om etsåkaldt grundvandsanlæg, hvor det er muligt atlagre det varme vand i undergrunden og brugedet til opvarmning om vinteren. På den mådeville man oven i købet kunne bruge koldt vandfra dybt under hospitalet til at køle de energi-slugende skannere og derefter gemme detopvarmede vand i jorden til senere brug.– Man kunne også forestille sig en udvekslingaf energi mellem os og for eksempel byensskøjtehal, men som det er i dag, er den slagsbelagt med afgifter, og derfor kan det ikkesvare sig, siger Stig Tofteberg.Fremtidens UdFordringerGrundvandsanlæg og udveksling af energi mellemRegionshospitalet Silkeborg og private virksom-heder er dog slet ikke på tegnebrættet endnu.– Det er jo også et spørgsmål om økonomi iforhold til de investeringer, der ville blive brugfor, og dertil kommer, at det er svært at findeekspertise i Danmark, fordi der ikke findes retmange anlæg herhjemme endnu, fortæller StigTofteberg.Højt over Silkeborgs tage har vejrguderneforbarmet sig. Et stort hul i skyerne lader solenskinne ned på panelerne, og på få øjeblikkedrejer viseren på en måler sig fra knap 40grader til lidt over 60.– Det er lidt ærgerligt, at pengene, visparer, ikke går ned i min kasse, menfor mig handler det også mest ommiljøet – det er jo mit job at væreenergibevidst, siger Stig Toftebergmed et glimt i øjet.

Han forlader sit kontor, går over mod en afhospitalets højeste bygninger og tager trap-perne forbi Hjertemedicinsk Afdeling på førsteog Medicinsk Afdeling M2 på anden. På tredjesal finder han en stige frem, så vi kan klatre opi vindueskarmen og ud på taget.Og her står det 280 kvadratmeter store anlæg.De enkelte paneler, der mest af alt minderom tonede ruder, er forbundet med rør, derleder koldt vand ind i systemet, hvor det blivervarmet op, før det sendes videre i systemet ogvarmer vandet til patienterne og medarbejderne.– På årsplan sørger anlægget for 15 pct. af ho-spitalets varme brugsvand, men de dage, hvorsolen skinner, er det næsten 100 pct., fortællerStig Tofteberg.større potentiaLeSelv om det langt fra er gratis af lave et solfan-geranlæg, er der tale om en god investering. Iløbet af 10-15 år er pengene tjent ind, og derefterer det varme vand gratis – og miljøgevinsten erpå plads fra første dag.Stig Tofteberg håber imidlertid, at anlæggetmed tiden vil bidrage endnu mere til bådeøkonomien og miljøet. I dag går en del afvarmen til spilde – ikke mindst om sommeren,hvor solen skinner mest, men hvor behovet forvarme er mindre.

n kølemaskine larmer som en kon-stant hvinende sirene. Under loftet i dethalvmørke kælderrum løber et virvar afledninger i forskellige farver. Og i den ene endeaf rummet fører lysegrå rør det varme vand frasolfangeranlægget på taget videre i systemet.– Det var spændende i starten, hvor vi skullehave anlægget til at køre optimalt, men i dagbruger jeg ikke så meget tid på det, fortællerJohnny Carlsen fra Teknisk Afdeling påRegionshospitalet Silkeborg. Det gjorde hantil gengæld i det første år, efter anlægget blevtaget i brug. Man skal nemlig ikke bare tro,man kan sætte solfangere op og lade dempasse sig selv, som sygehusets tekniske chef,Stig Tofteberg, udtrykker det.

Især tog det tid at indstille anlægget, såmængden af vand og hastigheden af gennem-strømningen passede sammen, for jo meresolen skinner, des hurtigere blive vandetvarmet op – og omvendt.I dag har Johnny Carlsen for længst fået styrpå tingene, og på sin bærbare computer viserhan forskellen i nogle søjlediagrammer.– Som du kan se, var vi i starten ikke så gode tilat udnytte energien fra solen, men ved noglemindre tekniske ændringer og de daglige juste-ringer har det ændret sig, så vi nu er tæt på100 pct., siger han.På årsplan sørger anlægget for 15 pct.af hospitalets varme brugsvand, men dedage, hvor solen skinner, er det næsten100 pct.

Blå søjle:Det er et tal for, hvor meget solen skinner.Grøn søjle:Den energi, der trækkes ind af solfangerne.Grå søjle:Den faktiske udnyttelse af energien. Den skalhelst ligge så tæt på den grønne søjle som muligt.Note:Juni måned 2008: Anlægget stod stille pga. en fejlkonstruktion,så det var ude af drift i den måned.

n læge haster fra operationsstuen. Medet snuptag hiver han sit adgangskort opfra klipsen i livremmens side og senderkortet ind i den lille boks, der står til højre forcomputerskærmen. Det tager lægen tre sekun-der at hente sine data frem på skærmen.Projektet med de små bokse, de såkaldt ’tyndeklienter’, erstatter 50 af PC’erne rundt omkringpå Bispebjerg Hospital. Med tynde klienter spa-rer hospitalet både strøm, penge og livsvigtigesekunder.ny adFærd– På en traditionel PC går der 9-15 sekundermed at logge på systemet, siger Nis Nissen derer Teknisk projektchef på Bispebjerg Hospital.– Men med de her er du på i løbet af et ’klik’,og for operationslægen er det altså vigtigesekunder at spare, tilføjer han.

var blandt de tre endelige finalister i kampenom Grøn IT-prisen: IT-Branchen og Viden-skabsministeriets pris for det mest overbevi-sende eksempel på bæredygtig brug af IT.Grøn IT handler først og fremmest om, hvordanregionen anvender IT på den mest miljørigtigemåde – altså, hvordan man kan nedbringe detstrømforbrug og den miljøbelastning, der erdirekte knyttet til drift af offentlige IT-systemer,servere, pc´ere, printere og andet udstyr.Men grøn IT handler også om de muligheder,ny teknologi åbner, for at ændre adfærden hosborgere, virksomheder og medarbejdere i enmere miljørigtig retning.miLjø der betaLer sig– Der har været for lidt fokus på at effektivi-sere strømforbruget i regionen. Vi bidrager ibetydeligt omfang til CO2-udslippet, og vi harligesom alle andre i denne verden et ansvar forde klimaforandringer, vi står med i dag, sigerJan Kold.Samtidig med, at de miljørigtige løsninger harbæredygtige idealer, er de ofte økonomisk ren-table, og der er især store penge at spare ved athalvere forbruget i datacentrene. I dag brugercentrene samme strøm som 600 parcelhuse.– Vi er jo sat i verden for at passe på voresskatteborgeres penge, og vi kan ikke baretræffe vores valg ud fra klimaet. Men vi gør altdet, vi kan, for at tage vores investeringer og sepå dem med klimaøjne, siger Jan Kold.

Region Hovedstadens mål er at halvere udled-ningen af C02fra sine datacentre inden 2012.Det skal gøres med grøn IT, hvor man regulererstrømforbruget eller erstatter gamle strøm-slugende apparater med nye energirigtigeaf slagsen.Bispebjerg Hospital stiftede første gangbekendtskab med de tynde klienterved et projekt i 2004. Da man dengangerstattede en række PC’ere, var deten succes, og denne gang har manderfor udbredt projektet til at omfatte 50stationer med 245 brugere.– Meningen er, at vi skal nå til en installa-tion næste sommer, hvor 40.000 mand i re-gionen logger på via tynde klienter, sigerJan Kold, der er IT-direktør i RegionHovedstaden.Det var netop Region Hovedsta-dens mange grønne tiltag, somgjorde, at Koncern IT sammenmed DONG og COWI i 2009