EPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 271: Samlenotat vedr. energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 31/5-10, fra klima- og energiministeren

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) om foranstaltninger tilopretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og ophævelse af direktiv 2004/67/EFKOM(2009) 363 af 16. juli 2009Revideret notat. Nye afsnit er markeret med streg i margenen.1. ResuméDen foreslåede forordning har til formål at forbedre de hidtil gældende rammer for opretholdelsenaf naturgasforsyningssikkerheden. Der indføres en mere ensartet og koordineret tilgang til sikringaf forsyningssikkerheden igennem såvel forebyggende foranstaltninger som foranstaltninger til athåndtere konkrete forsyningsafbrydelser, herunder en koordineringsmekanisme påfællesskabsniveau. Forslaget skal ses på baggrund af erfaringerne fra den russisk-ukrainskeforsyningskrise i januar 2009, som påvirkede gasforsyningen til Fællesskabet via Ukraine. En nyvæsentlig afbrydelse kan ikke udelukkes. Forslaget står i tæt sammenhæng med lovgivningen vedr.det indre energimarkedet. Et velfungerende konkurrencedygtigt indre marked er forudsætningen forøget forsyningssikkerhed på fællesskabsniveau. Samtidig er en fælles tilgang til opretholdelsen afnaturgasforsyningssikkerheden nødvendig for at sikre, at det indre marked ikke bliver sat ud afkraft i konkrete krisesituationer.Forslaget forventes sat på dagsordenen for energirådsmødet den 31.maj 2010 med henblik på enfremskridtsrapport.2. BaggrundDen russisk-ukrainske gaskrise i januar 2009, som forårsagede en afbrydelse af gasforsyningerne tilFællesskabet via Ukraine, påviste behovet for en mere sammenhængende og effektiv håndtering afnaturgasforsyningsafbrydelser. Som reaktion på krisen opfordrede Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet til, at revisionen af det eksisterende direktiv til opretholdelse afnaturgasforsyningssikkerheden (direktiv 2004/67/EF) fremskyndes.Det gældende direktiv synes ikke tilstrækkeligt mere, fordi det giver medlemsstater et stortspillerum til ensidigt at træffe foranstaltninger for at håndtere gasafbrydelser, som kan true det indremarkeds funktionalitet. Der stilles derfor forslag om, at det gældende direktiv erstattes med denforeslåede forordning. EU-Kommissionen finder, at en forordning er et mere velegnet instrumentend et direktiv, fordi en forordning har umiddelbar retsvirkning i medlemsstaterne og derfor ikkeforudsætter en tidskrævende implementering i de nationale lovgivninger. Hertil kommer, atforordningen sikrer ensartede regler i alle medlemslandene.3. HjemmelsgrundlagForslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,særligt artikel 95, og skal vedtages efter proceduren i artikel 251 (om fælles beslutningstagenmellem Rådet og Parlamentet). Som led i overgangen til Lissabon-Traktaten vilhjemmelsgrundlaget for forordningen blive ændret til art. 194, stk. 2 i Traktaten om den EuropæiskeUnions Funktionsmåde.4. Nærhedsprincippet

For så vidt angår forholdet til nærhedsprincippet, understreger Kommissionen under henvisning tildet indre energimarked og forsyningskrisen i januar 2009 den stigende europæiske dimension afnaturgasforsyningssikkerheden, som retfærdiggør en øget koordinering og Kommissionens direkteinvolvering. Når EU's forsyningssikkerhed trues, menes Kommissionen bedst egnet til at koordinerede fælles aktioner og at facilitere dialogen med tredjelande. Kommissionen påpeger det indremarkeds centrale rolle for forsyningssikkerheden: en fælles, omfattende og effektiv tilgang til atsikre gasforsyningen er forudsætningen for, at det indre marked også kan fungere i konkretekrisesituationer.Regeringen er enig i, at et velfungerende, konkurrence-præget indre energimarked er enforudsætning for at forbedre forsyningssikkerheden på EU-niveau og dermed også på nationalt plan.Videre er regeringen enig i, at en justering af de eksisterende fælles regler på EU-niveau, især denensartede udformning af reglerne på tværs af medlemslandene og den øgede koordinering vilbidrage til at forbedre mulighederne for effektivt at tackle konkrete krisesituationer og at øgeforsyningssikkerheden igennem præventive mekanismer. Regeringen finder således, at forslaget er ioverensstemmelse med nærhedsprincippet.5. Formål og indholdNedenfor beskrives formål og indhold af dels Kommissionens oprindelige forslag af 16. juli 2009dels det senest foreliggende tekstudkast af 23. april 2010.Kommissionenens oprindelige forslag af 16. juli 2009Den foreslåede forordning har til formål at beskytte Fællesskabets gasforsyningssikkerhed gennemen ensartet tilgang til opretholdelsen af gasforsyningssikkerhed ved at der:a) fastsættes fælles forsyningssikkerhedsstandarder ved en snæver definition af”beskyttede kunder” (uafbrydelige kunder), hvorved fællesskabet vil have rådighedover større gasmængder til husholdninger og andre essentielle kunder som hospitalerm.v. i tilfælde af forsyningssvigtb) standard for infrastrukturen (n-1) som skal sikre, at der ved afbrydelse af etmedlemslands største gasinfrastruktur er tilstrækkelig kapacitet i et medlemslandsresterende infrastruktur og træk på gaslagre m.v. til opretholdelse af forsyningen tiluafbrydelige gaskunder (beskyttede kunder)c) etablering af ”reverse flows” på grænseoverskridende transmissionsledningerd) sker koordinering af forebyggende foranstaltninger gennem handlingsplanere) sker koordineret håndtering af konkrete forsyningsafbrydelser gennem nødplaner ogindførelse af en reaktionsmekanisme på fællesskabsniveauInfrastrukturstandardenindebærer, at et medlemslands resterende infrastruktur (”N-1”) i tilfælde afen afbrydelse af dens største gasforsyningsinfrastruktur skal kunne være i stand til at dække densamlede gasefterspørgsel i 60 dage med udsædvanlig stor gasefterspørgsel i den koldeste periode,der statistisk set forekommer hvert tyvende år. Standarden vil også kunne opfyldes på regionaltniveau. Desuden vil den kunne opfyldes igennem foranstaltninger på efterspørgselssiden, som kankompensere for en afbrydelse af forpligtelser. Infrastrukturstandarden indebærer tillige, attransmissionssystemoperatørerne som udgangspunkt sørger for, at ”reverse flows” er muligt på allesamkoblingspunkter ved grænserne inden for to år efter forordningens ikrafttræden.

Medlemslandene skal tillade naturgasselskaberne at opfylde kriterierne på regionalt eller påfællesskabsniveau, og det skal være muligt også at opfylde forsyningsstandarderne genneminfrastruktur uden for landets grænser.For at sikre gennemførelse af forslagets krav, skal hvert medlemsland udpegeen kompetentmyndighed.Denne myndighed fastsætter en forebyggende handlingsplan og en nødplan, som skal værekoordineret med andre medlemslandes kompetente myndigheder og forelægges Kommissionen.Kommissionen kan kræve ændringer.Handlingsplanen,der skal ajourføres hvert andet år, skalsikre opfyldelsen af ovennævnte forsyningssikkerhedsstandarder,vurdere de risici, der påvirker forsyningssikkerheden,indeholde forebyggende foranstaltninger for at imødegå de påpegede risici, ogoplyse om relevante offentlige serviceforpligtelser.Nødplanen,som skal tage udgangspunkt i nærmere definerede kriseniveauer (varslingsniveau,alarmering, nødsituation) skaldefinere alle relevante aktørers roller og ansvarsområder,definere procedurer for hvert kriseniveau,etablere en kriseorganisation (kriseleder/krisehold),fastslå konkrete foranstaltninger for at håndtere situationen (primært markedsbaseredeforanstaltninger, inkl. kompensationsordninger og handelsaftaler med sigte på at stille gas tilrådighed i tilfælde af en nødsituation; sekundært andre foranstaltninger såsom strategiskegaslagre, tvungen brændselsomlægning etc.), ogbeskrive samarbejdsmekanismer på tværs af grænserne.Den udpegede kompetente myndighed skal oplyse Kommissionen om, at der er iværksat et afkriseniveauerne. Kommissionen verificerer, om erklæringen af en nødsituation er berettiget og atden ikke påvirker det indre markeds funktion og urimeligt bebyrder naturgasselskaber.Forslaget skaber desuden mulighed for ennødmekanisme på fællesskabsniveau.En sådannødmekanisme skal Kommissionen kunne aktivere,hvis et medlemsland anmoder om dethvis Fællesskabet mister mere end 10 pct. af sin daglige gasimport fra tredjelande

Kommissionen bistås af engaskoordinationsgruppebestående af repræsentanter for de kompetentemyndigheder, ACER1, ENTSO-G2og repræsentanter fra industrien og kunder.Senest foreliggende version af forslaget af 23. april 2010I modsætning til det oprindelige forslag opereres der med den senest foreliggende version afforslaget ift. N-1 infrastrukturstandarden ikke med bortfald af gasproduktion, men bortfald af størstetransmissionsledning. Det betyder, at bortfald af Tyra-platformen i Nordsøen ikke indgår som del afinfrastrukturstandarden. Dertil kommer, at det danske og svenske gasmarked med Klima- ogEnergiministerens godkendelse af Energinet.dk's udbygning af gasinfrastrukturen mod Tyskland vilkunne forsynes via Tyskland fra 2013 ved et fuldstændigt bortfald af Nordsøproduktionen.Ift. det oprindelige forslag fsva. definitionen af beskyttede kunder, som var begrænset til kun atomfatte husholdninger samt mindre industrikunder m.v., hvis disse udgør 10 % af gasmarkedet, erdefinitionen i det senest foreliggende tekstudkast udvidet til udover at omfatte husholdninger ogsåat omfatte fjernvarme i det omfang, der leveres varme til husholdninger, samt mindre industrier ogvæsentlige sociale institutioner, hvor sidstnævnte kan udgøre op til 20 % af gasforbruget.I Danmark er andelen af beskyttede kunder meget høj, hvilket bl.a. hænger sammen med den storeandel af naturgasbaserede decentrale kraftvarmeværker. Andelen af beskyttede kunder i Danmarkudgør i dag ca. 80 % af gasforbruget, hvoraf en betydelig del er decentrale kraftvarmeværker. Meddet senest foreliggende tekstforslag til forordning vil antallet af beskyttede kunder i Danmarkbegrænses i forhold til i dag, således at store industrivirksomheder og den del af gasforbruget, deranvendes til elproduktion på centrale og decentrale kraftvarmeværker ikke vil kunne være omfattetaf definitionen af beskyttede kunder, og de vil derfor ikke kunne tilbydes gas på uafbrydelige vilkår.6. Europa-Parlamentets udtalelserDe uformelle trialogforhandlinger med Europa-Parlamentets Komité for Industri, Forskning ogEnergi (ITRE) er påbegyndt. ITRE’s udtalelse blev afgivet 18. marts 2010. Det fremgår af ITRE’sændringsforslag til Kommissionens forslag, at Europa-Parlamentet generelt er meget positiveoverfor forordningen. I forhold til de vigtigste punkter i forordningen har Parlamentet foreslået envis opstramning og præcisering. Parlamentet ønsker en meget snæver definition af beskyttedekunder – kun omfattende husholdninger, der er direkte koblet til gasdistributionsnettet. Parlamentetønsker større fokus på unionen, herunder at der skal udarbejdes forebyggende handlingsplaner ognødplaner på EU-niveau og at Kommissionen får en mere central rolle i forbindelse med debeslutninger, der skal træffes omkring krisehåndtering. Desuden stiller Parlamentet forslag, der hartil hensigt at styrke det regionale samarbejde og solidaritetsmekanismerne i forordningen.Afstemning i plenarsamlingen om Parlamentets holdning forventes at finde sted i løbet afforsommeren.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor12

Danmark har gennemført det gældende direktiv 2004/67/EF om foranstaltninger til opretholdelse afnaturgasforsyningssikkerheden med bekendtgørelsen nr. 884 af 21. august 2006 om varetagelse afnaturgasforsyningssikkerheden. Forordningen vil erstatte den gældende bekendtgørelse. Vedtagesforordningen vil der være behov for ændring af lov om naturgasforsyning med henblik på at sikreoverensstemmelse mellem naturgasforsyningsloven og forordningen, som har umiddelbarretsvirkning i de nationale lovgivninger.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauetDet oprindelige forslag ville have medført betydelige konsekvenser for Danmark, men medændringerne i den senest foreliggende version forventes forslaget ikke at have væsentligekonsekvenser for gaskunderne, statsfinanserne og samfundsøkonomien.Den besluttede udbygning af gasinfrastrukturen mod Tyskland, som vil have betydning for, hvordanEnerginet.dk vil kunne opfylde forordningens N-1 standard, er der under alle omstændighederbehov for af hensyn til den danske forsyningssikkerhed – se nærmere i punkt 10. Tilbagebetaling afinvesteringer til udbygningen vil i givet fald ske via gastarifferne. I formandskabets senestreviderede forslag til tekst er der taget højde for det danske problem vedrørende fastsættelse afinfrastrukturstandarden N-1. Hertil kommer, at Klima- og Energiministeriet har godkendtEnerginet.dk’s ansøgning om udbygning af gasinfrastrukturen mod Tyskland.Infrastrukturstandarden vil derfor ikke indebære unødige omkostninger for danske gasforbrugere.Som følge af forordningens definition af beskyttede kunder vil de decentrale kraftvarmeværker ikkekunne tilbydes gas til elproduktion på uafbrydelige vilkår, og de decentrale kraftvarmeværker vilderfor i forbindelse med en eventuel nødforsyningssituation ikke kunne oppebære indtægter fraelproduktion. Til gengæld vil værkerne kunne opnå en besparelse på indkøb afnødforsyningsydelser for den del af gasforbruget, der anvendes til elproduktion.Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.9. HøringDet skal fra Klima- og Energiministeriets side indledningsvist bemærkes, at de indkomnehøringssvar er baseret på det oprindelige forslag til forordning fra 16. juli 2009. Iformandskabets reviderede forslag til tekst er der således taget højde for det danske problemvedrørende fastsættelse af infrastrukturstandarden N-1. Hertil kommer, at Klima- ogEnergiministeriet har godkendt Energinet.dk’s ansøgning om udbygning afgasinfrastrukturen mod Tyskland. Infrastrukturstandarden vil derfor ikke indebære unødigeomkostninger for danske gasforbrugere som anført i høringssvar.Forslaget har været sendt i høring med frist den 24. august 2009 hos: Advokatsamfundet, AffaldDanmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, CO-industri, DAKOFA, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, DanmarksVindmølleforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme Forening, Dansk Erhverv,Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Metal, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater,Danske Havne, Danske Maritime, Danske Regioner, Elsparefonden, Energinet.dk, FagligtFællesforbund - 3F, Forbrugerrådet, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Energiog Udvikling, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen for Slutbrugere af Energi,

Færøernes Representation i København, Greenpeace Danmark, HTS, Arbejdsgiver- ogErhvervsorganisationen, Det Økologiske Råd, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening,Landbrugsraadet, Landsorganisationen i Danmark, Mærsk Oil, Naturgasdistributionsselskaberne,NOAH, North Sea Operators Committee – Denmark, Oliebranchens Fællesrepræsentation,Organisationen for Vedvarende Energi, RENO-SAM, Sammenslutningen af Danske Elforbrugere(SDE), Statens Byggeforskningsinstitut, Verdensnaturfonden – WWF, Vindmølleindustrien,Arbejdstilsynet, By- og Landskabsstyrelsen, EOGS’s Center for Kvalitet i Erhvervs Regulering(CKR), Energitilsynet, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Finansministeriet, Forbrugerstyrelsen,Forsvarsministeriet, Grønlands Hjemmestyre, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet forVidenskab, Teknologi og Udvikling, Risø (Systemanalyseafd.), Skatteministeriet, Skov- ogNaturstyrelsen, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen, Transportministeriet, Udenrigsministeriet,Økonomi- og Erhvervsministeriet.Der er modtaget i alt 16 høringssvar, hvoraf følgende har haft kommentarer:Energinet.dk – som i dag har ansvaret for varetagelsen af forsyningssikkerheden – er overordnet setpositivt indstillet over for forordningen. Energinet.dk påpeger imidlertid, at forordningen tydeligt erpåvirket af den russisk-ukrainske gaskrise i januar 2009. Afbrydelsen af forsyningerne fra Ruslandpåvirkede særligt en række lande med stor importafhængighed og sårbarhed. Forordningens indholdhar derfor fokus på at modvirke kriser af denne type og kan medføre store omkostninger for enkeltelande, som ikke modsvares af en forbedret forsyningssikkerhed.Energinet.dk understreger, at forordningen kun vil have en begrænset reel effekt på Danmarksforsyningssikkerhed, fordi forsyningssituationen i Danmark afviger markant fraforsyningssituationen i de central- og østeuropæiske lande.Energinet.dk rejser tre forhold i forordningen, som selskabet finder problematiske, og som børrejses i de forstående drøftelser i EU:A. Regionalt perspektivForordningen indeholder bestemmelser om, at forsyningssikkerheden ikke længere er et rentnationalt anliggende, men derimod et regionalt- og fællesskabsproblem. Dette indebærer bl.a.koordinering af nødplaner med nabolandene. Energinet.dk finder, at dette er et positivt tiltag, menfinder samtidig, at der er behov for at rammerne for forpligtigelsen til koordinering af beredskabetog solidarisk ageren drøftes yderligere og præciseres. Endvidere opfordrer Energinet.dk til, atproducenter og ejere af opstrømsrørledninger inddrages i koordinering af forsyningssikkerheden,herunder pålægges krav om udveksling af oplysninger om investeringer, produktionsdata m.v.B. Definition af N-1Den nuværende dimensionering af nødforsyningsberedskabet i Danmark sikrer uafbrydeligeforbrugeres dækning ved udfald af den største forsyningskilde (N-1) i 60 dage i en normal vinter.Derudover sikres forsyningen i tre døgn i en særlig kold vinter, som statistisk indtræffer hvert 20 år.I forordningen foreslås en ny standard som indebærer, at medlemslandene ved udfald af størsteforsyningskilde skal sikre uafbrydelige forbrugeres dækning i 60 dage med usædvanlig storgasefterspørgsel i den koldeste periode, der statistisk indtræffer hvert 20 år.

For Danmarks vedkommende vil der være tale om en væsentlig fordyrelse, som endvidere vil havenegative virkninger på gasmarkedet, herunder gaslagermarkedet. Det usandsynlige i hændelsen(brud på søledning er en 100 års hændelse som skulle ske samtidig med en kold periode, somstatistisk indtræffer hvert 20 år) betyder, at Energinet.dk ikke fuldt ud kan støtte forordningens kravtil definition på N-1.C. Indre marked i relation til forsyningssikkerhedForordningen skal ses i sammenhæng med den 3. liberaliseringspakke og har som målsætning atstyrke såvel det indre marked som gasforsyningssikkerheden i EU. Energinet.dk er forbeholdenover for forordningens gennemgående princip, om at markedsbaserede instrumenter altid givesforrang, medmindre ekstraordinære omstændigheder fører til, at den kompetente nationalemyndighed – efter EU-Kommissionens godkendelse – sætter markedet ud af funktion. I dagsuspenderer Energinet.dk markedet i en nødforsyningssituation, og selskabet overtager forsyningenaf det danske marked. Med de nuværende betingelser for nødforsyning vurderes dette at være denbedste model. Energinet.dk ønsker derfor, at spørgsmålet om markedsmekanismers forrang forcentraliserede løsninger rejses i forbindelse med forhandlinger i EU, samt at der tages hensyn til dendanske models specifikke omstændigheder.Energitilsynets sekretariat bemærker, at det nye forslag stiller skrappere krav til de enkeltemedlemsstater for at opretholde forsyningssikkerheden.Forslaget indfører således nye forsyningssikkerhedsstandarder (7-dages hændelse og 60-dageshændelse) i forhold til den 3-døgns hændelse og 60-døgns hændelse, som den gældende danskebekendtgørelse (BEK 2006-08-21 nr. 884) opererer med.Forslaget indfører også en ny standard for infrastruktur. Således kræves der også, at gas skal kunnestrømme i begge retninger på alle sammenkoblingspunkter senest to år efter, at forordningen træderi kraft, undtagen hvis dette ikke vil øge forsyningssikkerheden for nogen af medlemsstaterne(artikel 6, stk. 5).Sekretariatet bemærker, at ansvaret for den danske forsyningssikkerhed og efterlevelsen afstandarder i dag ligger hos Energinet.dk, og at Energinet.dk derfor er kompetent til at kommenterepå de nye forsyningssikkerhedsstandarder og fysiske krav til systemet. Energitilsynet har derforikke yderligere bemærkninger til de (nye) materielle krav i forslaget.DONG Storage nævner, at der er en række forhold, hvor de konkrete virkninger af forordningen pånuværende tidspunkt meget vanskeligt kan vurderes. Det gælder bl.a.:Hvorvidt forsyningssikkerhedsstandarder skal opfyldes på regionalt plan elleralene på nationalt plan.Hvorvidt forslaget ændrer på rollefordelingen omkring sikring afforsyningssikkerheden i forhold til den rollefordeling, der gælder i Danmark i dag,hvor transmissionsselskabet har en altovervejende forpligtelse. Det gælder f.eks.den fremtidige rollefordeling omkring udarbejdelse og gennemførelse afnødplaner.I hvilken grad standarderne indebærer en stramning af de nuværendeforsyningssikkerhedsstandarder i Danmark.

Selskabet bemærker endvidere, at forordningen ikke bør indebære uforholdsmæssigt storeomkostninger for aktører i lande, der er placeret i yderkanten af det europæiske gasnet, og hvor detvil være meget dyrt at opnå yderlige forsyningssikkerhed. De udstukneforsyningssikkerhedsstandarder er en forøgelse i forhold til de gældende standarder i Danmark.Dette kan blive omkostningsfyldt for de danske gasforbrugere. Selskabet foreslår, at de gældendestandarder i Danmark omkring forsyningssikkerhed (60 dages forsyning i normal vinter og tre dagei spidssituation) fortsat kan anvendes.Endelig kan selskabet støtte anvendelsen af lagre på tværs af landegrænser på lige vilkår oganbefaler, at det overvejes, hvorvidt der kan skabes en mere markedsbaseret rollefordeling endtilfældet er i dag ved at kommercielle aktører og slutbrugere får mere ansvar.Dansk Industri finder det vigtigt, at der støttes op om den forsatte udvikling af et velfungerendegasmarked med en høj grad af forsyningssikkerhed. Forsyningssikkerhed er en forudsætning forvækst i industrien, ligesom markedet ikke kan være velfungerende, hvis markedskræfterne løbendesættes ud af kraft. Derfor findes det positivt, at Kommissionen med forslaget ønsker at sikre, atmarkedet opretholdes længst muligt, og at EU-medlemslandene agerer samlet i en krise.Brancheforeningen for biogas finder det er hensigtsmæssigt at fastlægge foranstaltninger til sikringaf den fremtidige forsyningssikkerhed på gasområdet i en forordning i lyset af de meget storesamfundsøkonomiske konsekvenser, der er på spil. Det er således særdeles vigtigt, at der påfællesskabsniveau tages skridt til at forbedre forsyningssikkerheden, hvilket er helt afgørende iforhold til den europæiske konkurrenceevne.Udbygning af infrastrukturen er naturligvis et vigtigt område til sikring af en sammenhængendeforsyning og dermed forbedret forsyningssikkerhed. Det er ligeså vigtigt at fremme tiltag, som kanforbedre den indenlandske forsyning.Her er det imidlertid afgørende at være opmærksom på, at det ikke kun bør være gennemeffektivisering i udnyttelsen og udvindingen af naturgas. Det er således mindst lige så vigtigt atfokusere på muligheden for udnyttelse af andre former for gas, herunder biogas.Rammenotatet har været sendt i høring i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg med frist den 19.oktober 2009. Følgende bemærkninger fremkom.Danske HavneDet kan tilføjes, at udover biogas kan flydende naturgas (LNG), som transporteres i tankskibe, væremed til at øge forsyningssikkerheden. Da LNG som forsyningsform og teknologi er i hastig vækstog ret udbredt i andre lande, må regeringen have en holdning til området.Dansk FjernvarmeEnig i, at N-1 definitionen måske ikke i enhver henseende dækker behov eller er nødvendig. Enfleksibel definition efter geografi og risikovurdering forekommer mere hensigtsmæssig.Muligheden for at vende flow er væsentlig for forsyningssikkerheden. Denne mulighed bør også

inddrages for offshore-forbindelser, idet det for forsyningssikkerheden for landene omkringNordsøen ikke blot er hensigtsmæssigt, at de danske felter kan levere til Holland, men også atkunne modtage gas fra de øvrige felter i Nordsøen. Med hensyn til forsyningssikkerhed viaafbrydelighed bør der etableres ensartede regler i fællesskabet, så afbrydelighed kan leveres overgrænser. Hvis der via afbrydelighed og reverse flow kan skabes tilstrækkelig forsyningssikkerhed,vil dette alt andet lige være at foretrække frem for yderligere investering i forsyningsledninger.Dansk Industri (DI)DI finder det vigtigt at støtte den forsatte udvikling af et velfungerende gasmarked med en høj gradaf forsyningssikkerhed. Forsyningssikkerhed må imidlertid ikke blive et påskud for at overvælteudgifter på energiforbrugerne. DI er enige i, at etableringen af den nødvendige og tilstrækkeligegasinfrastruktur i og mellem medlemsstaterne er en forudsætning for at kunne takle afbrydelser afgasforsyningen. Men det er også vigtigt, at forsyningssikkerhed skabes på den mestomkostningseffektive måde. Omkostningerne skal være markedsmæssige forsvarlige. Den enkeltemedlemsstat har et betydeligt nationalt ansvar for at liberalisere sin energisektor og diversificere sinenergisammensætning og leverandørafhængighed.ForbrugerrådetForbrugerrådet finder, at det i forbindelse med forhandlingen af forordningen bør være et danskstandpunkt, at der skal sigtes efter, at der ikke sker en fordyrelse for de enkelte husholdninger somfølge af forordningen. Hvis der bliver tale om prisstigninger for husholdningerne, bør dette ske påen gennemsigtig måde, hvor de fordyrende elementer fremgår klart for forbrugeren.Det skal fra Klima- og Energiministeriets side bemærkes, at nedenstående bemærkninger fraKlima- og Energipolitisk Specialudvalg er fremsat efter, at sagen har udviklet sig i en positivretning set med danske øjne.Forslaget har været drøftet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 13. november 2009.Følgende bemærkninger fremkom.Dansk Industri spurgte til, om der ville blive taget højde for større virksomheder, som ikke harmulighed for at skifte brændsler.DØR fandt, at man ikke burde udbygge gasforsyningen i Danmark pga. gaskrisen mellem Ukraineog Rusland. Behovet for udfasning af gas burde indgå i regeringens holdning. DØR bemærkedeendvidere, at det ville styrke det danske argument om ikke at udbygge med mange gaslagre iDanmark, hvis strategien på sigt var at udfase gassen.Sagen blev drøftet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 10. februar. Der fremkom følgendebemærkninger.Greenpeace spurgte til, hvilket realistisk kompromis regeringen forventede, der vil komme på pladsmellem medlemslandene og Kommissionen fsva. spørgsmålet om definitionen af beskyttedekunder.Dansk Industri lagde vægt på, at forsyningssikkerhed skal skabes til den rette pris. Det ernødvendigt at erkende, at Danmark ikke har mulighed for at agere solo ift. Forsyningssikkerheds-

spørgsmål, men at Danmark er bundet op på forpligtelser ift. de øvrige EU-medlemslande. Danmarkdeltager aktivt i det indre marked, og det er i den sammenhæng vigtigt at have for øje, atmedlemslandene har forskellige grader af forsyningssikkerhed som følge af forskelligeudviklingstrin og mere eller mindre tilstrækkelig udbygning af forsyningssikkerheden. Danmark børikke satse på at være selvforsynende på alle områder inden for VE, og der bør ske en afvejningheraf ift. evt. brud på forsyningssikkerheden. Omkostningerne skal indtænkes.Sagen blev senest drøftet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 11. maj. Der fremkomfølgende bemærkninger.Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) enig i behovet for en høj forsyningsssikkerhed, menfinder det afgørende, at investeringer baseres på en kommende energiforsyningstruktur, hvorvedvarende energi vil have større betydning og individuel naturgasfyring vil være mindre udbredtend i dag. OVE foreslår, 1) at forsyningssikkerhedskravene opfyldes for den forventede situation i2020, inkl. forventede energibesparelser og omlægning af individuel naturgas frem til 2020, 2) atfjernvarmeværker skal opfylde forsyningssikkerhedskrav med alle kilder, der er til rådighed inkl.spidslastkedler og evt. brug af biomasse,og 3) at elproduktion inkl. decentral kraftvarme kunomfattes af energiforsyningssikkerhedskrav i det omfang, elproduktionen er nødvendig for at sikreden nationale elforsyning i tilfælde af den beregnede nødsituation.Dansk Fjernvarme støtter helt regeringens bestræbelser på at få udvidet definitionen af ”beskyttedekunder”, set i forhold til kommissionens oprindelige forslag, til at omfatte fjernvarmeselskaber, somer afhængige af naturgasbaseret varmeproduktion til at opretholde deres forpligtelse til at forsynemed varme. En forpligtelse som dækker husholdninger, institutioner, sygehuse m.m. i masser afbysamfund i Danmark. Det ville være helt paradoksalt, at fjernvarmekunder, som ved derestilknytning til fjernvarmesystemer bidrager til EU's suverænt mest effektive energisystem, iforsyningssikkerhedsmæssig sammenhæng skulle være ringere stillet end den individuellenaturgaskunde i resten af medlemslandene. Fsva. at naturgasbaseret decentral elproduktion kunnevære nødvendig for at opretholde sikkerheden for den nationale elforsyning, bør der desuden væremulighed for at sikre gasmængden hertil, selvom naturgas til elproduktions-delen i kraftvarme somhovedregel ikke er omfattet af definitionen af ”beskyttede kunder”.10. Regeringens foreløbige generelle holdningDen danske regerings generelle holdning er at fremme en stærk klima- og energipolitik i EU,herunder forsyningssikkerhed som en af søjlerne under den 2. Strategiske Energiredegørelse. Dendanske regering er derfor overordnet positivt indstillet overfor forslaget fra Kommissionen. Enensartet udformning af reglerne på tværs af medlemslandene og den øgede koordinering vil bidragetil at forbedre mulighederne for effektivt at tackle konkrete krisesituationer og øgeforsyningssikkerheden igennem præventive mekanismer.Regeringen kan støtte Kommissionens forslag om at gennemføre revisionen af det eksisterendedirektiv om gasforsyningssikkerhed i form af en EU-forordning, fordi det er vigtigt, at der hurtigstmuligt fortages en forbedring af Fællesskabets gasforsyningssikkerhed med henblik på bedre atkunne håndtere en gaskrise i lighed med den, som Europa oplevede i januar 2009.Om de enkelte dele i forslaget har regeringen fundet, at der har været behov for at belyse deøkonomiske konsekvenser af forslaget nærmere og tage dem i betragtning i vurdering afforordningens foranstaltninger. Dette er derfor sket løbende under forhandlingerne.

Nedenfor formuleres først regeringens holdning til Kommissionens oprindelige forslag, dernæstregeringens holdning til det senest foreliggende forslag.Situationen med Kommissionens oprindelige forslag af 16. juli 2009Det oprindelige forslag til definition af den såkaldte N-1 hændelse kunne medføre unødigemeromkostninger for landets gasforbrugere. For lande med en vis forsyningsdiversitet og med højimportafhængighed kan definitionen af N-1 forekomme fornuftig, men på kort og mellemlangt sigt,er dette ikke tilfældet for Danmark, fordi produktionen fra den danske del af Nordsøen også i dekommende år vil være den største forsyningskilde for Danmark. Sandsynligheden for et totalt stopfor importen fra Tyra-feltet i en 60 dages periode er så lille, at det vil medføre uforholdsmæssigtstore omkostninger at sikre sig mod hændelsen. Danmark kan med den eksisterende gasinfrastrukturikke opfylde forordningens N-1 standard, hvorfor Danmark har taget substantielt forbehold iforbindelse med de første forhandlinger med henvisning til, at forordningens tekst bør vedrøreafbrydelse af rørledninger og ikke bortfald af national produktion.Den danske naturgasproduktion topper i disse år, hvorfor Danmark inden for en kortere årrække fårbehov for adgang til nye gasressourcer. Energinet.dk har anmodet om klima- og energiministerensgodkendelse af udbygning af infrastrukturen mod Tyskland med henblik på, at der fra 1. oktober2013 fysisk kan importeres gas fra Tyskland, som erstatning for det forventede fald i leverancernefra Nordsøen. Det skal understreges, at der uanset kravene i gasforordningen under alleomstændigheder er behov for udbygning af transmissionsnettet af hensyn til forsyningssikkerheden.Udbygningen vil sikre en sådan kapacitet, at forsyningen til både det danske og svenske gasmarkedvil kunne opretholdes til de uafbrydelige kunder ved import fra Tyskland og træk på lagre – også itilfælde af et totalt stop af leverancer fra Nordsøen.Herudover lægges der i forordningen op til en forholdsvis snæver definition af beskyttedeforbrugere, dvs. forbrugere der skal kunne forsynes i tilfælde af en afbrydelse af gasforsyningen. Iforordningen lægges der op til, at det kun er husholdninger, mindre industrivirksomheder, hospitalerm.v., som er beskyttede kunder mens industrien og elværker skal skifte til andet brændsel.Gasbaseret decentral kraftvarme er meget udbredt i Danmark, og mange af disse værker har ikkemulighed for at skifte til andet brændsel. Derfor har Danmark taget forbehold for en definition, somikke tillader at decentrale kraftvarmeværker og fjernvarmeværker kan være beskyttede kunder.Herudover vil det være ønskeligt med en tydeliggørelse af forordningens tekst om rammerne forforpligtelsen til at koordinere beredskabet på regionalt og fællesskabsplan, herunder solidariskeaktioner med henblik på at få præciseret forpligtelsen til koordinering af beredskabet.Med hensyn til den danske forsyningssikkerhedsmodel kan konsekvensen af forordningen være, atdet bliver nødvendigt, at den danske model, som er baseret på en centraliseret planløsning, tages optil overvejelse i forhold til en mere markedsbaseret model.Det bemærkes, at regeringen er enig i, at en øget anvendelse af vedvarende energi, herunder biogasvil bidrage til at forbedre landets energiforsyningssikkerhed. En øget anvendelse af biogas vilimidlertid kun kunne bidrage til at afbøde virkningerne af forordningen.Situationen efter den senest foreliggende version af forslaget af 23. april 2010

Formandskabet har på baggrund af gennemgang i Rådets arbejdsgruppe for energi senest den 23.april 2010 fremlagt et revideret forslag, som samtidig danner grundlag for de første uformelletrialogforhandlinger med Europa-Parlamentet.For så vidt angår N-1 infrastrukturstandarden, er der i formandskabets reviderede tekst taget højdefor det danske problem ved ændring af formularen om, hvorledes beregningen af N-1infrastrukturstandarden skal ske. Hertil kommer, at klima- og energiministeren har godkendtEnerginet.dk's ansøgning om udbygning af gasinfrastrukturen med en kompressorstation modTyskland, hvorved Danmark vil kunne importere gas fra Tyskland. Med den reviderede tekst ogudbygningen mod Tyskland har Danmark ikke problemer med at opfylde N-1infrastrukturstandarden.Danmark har ved forhandlingerne rejst forbehold over for en snæver definition af ”beskyttedekunder”, fordi andelen af beskyttede kunder i Danmark er meget høj. Når andelen er så høj iDanmark hænger det bl.a. sammen med den store andel af naturgasbaserede decentralekraftvarmeværker. Det fremgår af den senest reviderede tekst, at beskyttede kunder må omfattehusholdninger, og kan endvidere omfatte mindre industrier og væsentlige sociale funktioner,såfremt disse kunder ikke repræsenterer mere end 20 % af gasforbruget. Herudover kan beskyttedekunder omfatte fjernvarme i det omfang, der leveres varme til husholdninger, til mindrevirksomheder og væsentlige sociale institutioner.I Danmark udgør andelen af beskyttede kunder i dag ca. 80 % af gasforbruget, hvoraf en betydeligdel er decentrale kraftvarmeværker. Med det foreliggende tekstforslag vil antallet af beskyttedekunder i Danmark begrænses i forhold til i dag, således at store industrivirksomheder og den del afgasforbruget, der anvendes til elproduktion på centrale og decentrale kraftvarmeværker, ikke vilkunne være omfattet af definitionen af beskyttede kunder.Den foreliggende tekst tilgodeser dog i væsentlig grad det danske ønske, herunder at der tageshensyn til den store udbredelse af gasbaseret fjernvarmeproduktion i Danmark. Det er vurderingen,at den foreliggende tekst til definition af beskyttede kunder vil kunne håndteres ved, at Energinet.dki tillæg til de eksisterende 30-40 afbrydelige kontrakter indgår yderligere afbrydelige kontraktermed større gaskunder, herunder for den del af gasforbruget der anvendes til elproduktion. MedKlima- og Energiministerens godkendelse af Energinet.dk's udbygning af gasinfrastrukturen modTyskland vil der ske en styrkelse af forsyningssikkerheden ved at import af gas fra Tyskland ogtræk på lagre vil kunne dække det danske og svenske marked fra 2013 i tilfælde af afbrydelse afforsyningerne fra Nordsøen. Risikoen for at der opstår en teknisk nødforsyningssituation iDanmark, vil derfor blive reduceret fra 2013.For så vidt angår forsyningsstandarden og de beskyttede kunder lægges der i formandskabetsreviderede tekst op til, at medlemslandene skal sikre, at forsyningen i tilfælde af en afbrydelse afden største gasinfrastruktur skal kunne opretholdes i mindst 30 dage. I det oprindelige forslag varforsyningsstandarden angivet til 60 dage. Formandskabets tekstforslag skal ses i lyset af, at mangemedlemslande ikke kan opfylde kravet om 60 dage. Efter ønske fra bl.a. Danmark er der tale om enminimumsstandard, som kan udvides op til 60 dage. Det danske ønske er begrundet i, at detvurderes at det vil kunne tage op til 60 dage at reparere en søledning fra Nordsøen.Endelig er der i det senest foreliggende tekstforslag sket en præcisering af ansvar og rollefordeling iforbindelse med håndtering af krisesituationer, herunder Kommissionens rolle og mulighed for at

erklære EU-forsyningskrise. Der opereres med mulighed for at erklære forsyningskrise på nationaltplan, regional plan og EU-plan. På dansk foranledning er der således i teksten mulighed for, atKommissionen kan erklære en regional forsyningskrise i de tilfælde, hvor forsyningssvigt f.eks kunberører regionale områder af EU.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerAlle lande har overordnet set tilkendegivet en positiv holdning til forslaget. Der synes således atvære enighed om, at der i lyset af gaskrisen i januar 2009 er behov for en ændring af deteksisterende direktiv om gasforsyningssikkerhed.Der har været mange og lange drøftelser af sagen i Rådets arbejdsgruppe for energi, men det ladertil, at teksten på nuværende tidspunkt bevæger sig i den rigtige retning. Der er således blevet tagethøjde for flere af medlemslandenes bekymringer, herunder bl.a. de danske.Andre lande har ikke et tilsvarende stort problem som Danmark mht. definitionen af beskyttedekunder, hvorfor Danmark har stået relativt isoleret med ønsket om at fastholde en høj andel afbeskyttede kunder i forhold til gasforbruget, herunder muligheden for at fjernvarmeværker ogdecentrale kraftvarmeværker kan være beskyttede kunder. Det er vurderingen, at Danmark næppevil kunne opnå fuld forståelse for ønsket om at fastholde sin nuværende meget høje andel afbeskyttede kunder.Der vil finde uformelle trialogforhandlinger sted med Europa-Parlamentet i løbet af maj og juni.Det er forventningen, at formandskabet på energirådsmødet den 31. maj vil give en status påforhandlingerne om forordningen.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. marts 2010 med henblik påforhandlingsoplæg forud for rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi) den 12. marts2010.

2. Forberedelse af DER den 17. juni vedrørende nationale mål forenergieffektivitet-orientering ved Kommissionen og udveksling af synspunkterDer foreligger ikke noget dokument i sagen.Nyt notat1. BaggrundDet Europæiske Råds konklusioner fra marts 2010 gør det til en af de overordnede målsætninger(”headline targets”) for medlemsstaterne og EU at bevæge sig hen imod en stigning på 20 % ienergieffektivitet, men det defineres ikke, hvordan beregningsgrundlaget forenergieffektiviseringsmålsætningen er fastlagt. Landene skal selv melde deres påtænkte mål ind tilKommissionen.Rådets arbejdsgruppe vil i den nærmeste fremtid drøfte EU2020 strategien, herunderberegningsgrundlaget for medlemslandenes nationale mål, og Det Europæiske Råd den 17.-18. juni2010 vil skulle drøfte en foreløbig status for landenes påtænkte nationale mål.Kommissionen forventes under dette dagsordenspunkt at orientere om status for arbejdet med atkonkretisere energieffektivitetsmålsætningen, hvorefter der vil finde en udveksling af synspunktersted.2. HjemmelsgrundlagIkke relevant.3. NærhedsprincippetIkke relevant.4. Formål og indholdFormandskabets intentioner med dagsordenspunktet er at orientere medlemslandene om status forarbejdet med at konkretisere energieffektiviseringsmålsætningen og at give medlemslandenemulighed for at afgive deres synspunkter i sagen.Det forventes, at drøftelserne primært vil dreje sig om opgørelsesmetoden. Kommissionen harsignaleret, at EU som helhed skal bevæge sig henimod en reduktion af bruttoenergiforbruget 20 pct.i 2020 i forhold til en baseline, baseret på nogle antagelser i Kommissionens energimodel(PRIMES). Kommissionen har videre præciseret, at landene i deres nationale udmeldinger ervelkomne til at gøre brug af andre metoder, såsom energiintensitet (energi/BNP) ogeffektiviseringer af det primære energiforbrug, men i så fald anmodes medlemsstaterne om at

"oversætte" deres nationale mål til Kommissionens metode, så Kommissionen kan udarbejde ensamlet opgørelse for indsatsen i EU som helhed.5. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig.6. Gældende dansk ret og konsekvenser herforIkke relevant.7. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauetDet er for tidligt at beskrive konsekvenserne. Det vil først blive gjort når der er sket en størreafklaring i sagen. Gennemførelse af initiativer, der sikrer at Danmark for eksempel kan leve op tilen målsætning om at reducere bruttoenergiforbruget med 4 pct. i 2020 i forhold til 2006 måforudsættes at have statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.8. HøringSamlenotatet er sendt i høring i Klima- og energipolitisk specialudvalg den 17. maj med frist den18. maj. Følgende høringssvar er indkommet:Forbrugerrådet bemærker, at forbrugerne vil spiller en afgørende rolle for succesen afenergieffektiviseringen. Hvorfor Danmark bør tilkendegive, at forbrugerne skal tænkes ind ienergieffektiviseringsprocessen.Det Økologiske Råd mener, Danmark skal tilkendegive, at man ønsker et bindende energisparemål,som Danmark tidligere har givet udtryk for. Desuden bør Danmark sigte mod et målbart mål, f.eks.udformet som absolut reduktionsmål for de nationale bruttoenergiforbrug omkring 15 – 20 % i2020, med tilhørende delmål frem mod 2020. Målsætningen behøver ikke at være ens for alle 27EU lande, men kan udmøntes efter potentiale og teknisk og økonomisk kapacitet. Endvidere bør derudmøntes en ekstra indsats, på baggrund af anvendelse af en økonomisk investeringsstøtteordning,som bør indgå i forslaget, og som kan anvendes af de EU lande, som har størst potentiale og lavestøkonomisk investeringskapacitet. Målsætninger for energieffektivisering bør i øvrigt ses i lyset afdet oplagte jobskabelsespotentiale. Det Økologiske Råd bemærker endeligt, at den danskemålsætning på -4 % i 2020 i forhold til 2006 bør skærpes betydeligt, da den dækker over enbetydelig stigning i bruttoenergiforbruget i 2020 set i forhold til 2000, og i øvrigt ikke matcher medforslaget om en bindende målsætning i EU. Danmark bør tilkendegive, at en indsats forenergieffektivisering vil være den billigste vej til at overholde både reduktioner af udledning afklimagasser og opstillingskrav om vedvarende energi – idet en given procentandel VE jo er lettereat opfylde, jo lavere totalforbruget er.9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det grundlæggende positivt, at EU2020-målsætningerne indeholder etkonkret mål for energieffektivisering. Forbedringer i energieffektiviteten er væsentlige forreduktionerne i EU's CO2-udledninger.Der er ikke truffet beslutning om et dansk nationalt mål om energieffektivitet, men det vil værestyrende for regeringen, at målet skal være realistisk, ambitiøst, fagligt velfunderet ogdokumenterbart. Derudover skal målene formuleres i overensstemmelse med vilkårene for denøkonomiske politik herunder finanspolitikken. Regeringen overvejer et nationalt mål forenergieffektivitet i overensstemmelse med Energiaftalen fra 2008, herunder det allerede aftalte målfor reduktion af bruttoenergiforbruget i 2020 på 4 pct. i forhold til 2006. Det er Regeringensvurdering, at det generelt er vanskeligt at oversætte medlemsstaternes nationale mål tilKommissionens metode, hvilket er nødvendigt for at sikre metode- og talmæssig konsistens mellemEU-målsætningerne og de nationale mål.10. Generelle forventninger til andre landes holdningerMange andre EU-lande har i lighed med Danmark udtrykt skepsis i forhold til brug af PRIMES, ogen del lande forventes at have vanskeligt ved at "oversætte" deres nationale mål i overensstemmelsemed PRIMES, da det er uklart, hvilke forudsætninger der indgår i fremskrivningen, herunder ihvilket omfang der indgår effekter af allerede besluttede politikker og virkemidler.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

3. Handlingsplan for den europæiske energipolitik 2011 – 2020KOM-nummer foreligger ikke.Nyt notat1. ResuméKommissionen præsenterede i starten af maj 2010 sin første grovskitse til udformningen af EU'sfremtidige energipolitik med papiret "Stock taking document – Towards a New Energy Strategy forEurope 2011-2020", som er et diskussionsoplæg til den kommende energihandlingsplan for 2011-2020. Det forventes også, at Kommissionen vil præsentere en grovskitse til en køreplan for Europasvej til at blive et kulstoffattigt, ressourceeffektivt og klimavenligt samfund på lang sigt.På rådsmødet forventes en præsentation af 2011-2020 papiret og eventuelt vedtagelse afrådskonklusioner herom.2. BaggrundMed den 2. Strategiske Energiredegørelse fra 2008 signalerede Kommissionen, at den i 2010 villefremlægge en ny energipolitik for Europa mhp. at udarbejde en politisk agenda for 2030 og envision for 2050. Den nye energipolitik skal afløse den eksisterende energihandlingsplan "EnEnergipolitik for Europa 2007-2009", og den skulle derfor efter den oprindelige plan allerede haveværet præsenteret primo 2010 mhp. vedtagelse på forårstopmødet. Sagen er blevet udskudt somfølge af, at Kommissionen først kom endeligt på plads i februar. Det er i løbet af det seneste års tidflere gange blevet bekræftet, at den nye energipolitik inklusive langsigtede elementer vil blive én afden nye Kommissions hovedopgaver. Kommissionen agter både at præsentere en nyenergihandlingsplan og en køreplan for 2050.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdI starten af maj 2010 præsenterede Kommissionen medpapiret "Stock taking document – Towardsa New Energy Strategy for Europe 2011-2020"sin første grovskitse til udformningen af EU'sfremtidige energipolitik frem mod 2020. Der er tale om et diskussionsoplæg, som skal dannebaggrund for en bred offentlig konsultationsproces og drøftelser i Rådet. På baggrund afhøringsprocessen vil Kommissionen i begyndelsen af 2011 fremlægge den egentligeenergihandlingsplan for perioden 2011-2020 mhp. endelig godkendelse af Det Europæiske Råd. Derer samtidig en proces i gang i Kommissionen mhp. udarbejdelse af en køreplan frem mod 2050, ogdet kan forventes, at Kommissionen i løbet af 2010 ligeledes vil præsentere en grovskitse til dennelangsigtede køreplan."Stock taking" papiret skal være med til at sætte rammen for de emner og problemstillinger, derskal håndteres. Første del af dokumentet giver en status på, hvad der allerede med den eksisterendeenergihandlingsplan fra 2007 er opnået på energiområdet, og i den forbindelse fremhæves behovet

Derudover fremhæver Kommissionen, at den store forskel ift. tidligere strategier er behovet forfinansiering og investeringer, og at der er klare fordele ved at investere i energisektoren.Der tegner sig således efterhånden et billede af Kommissionens prioriteter for den fremtidige kort-mellemlange og langsigtede energipolitik. Det er prioriteter som på den mellemlange bane (2020) tildels er afspejlet i den nye Europa 2020-strategi, og de handler overordnet om udviklingen af etkulstoffattigt EU, hvor hensynet til energisikkerhed, klima, vækst og beskæftigelse spiller sammensom led i overgangen til en effektiv lavemissionsøkonomi og bedre forsyningssikkerhed.På rådsmødet den 31. maj forventes formandskabet at ville fremlægge rådskonklusioner om "stocktaking" papiret. Sagen forventes også at blive drøftet af Det Europæiske Råd i juni med henblik påvedtagelse af konklusioner.Formandskabets første udkast til rådskonklusioner om "Stock taking" papiret har karakter af megetoverordnede konklusioner uden et egentligt substantielt indhold.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og konsekvenser herforIkke relevant. Der er ikke tale om en retsakt.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauet

Grovskitsen til handlingsplanen vil ikke i sig selv have konsekvenser for statsfinanserne,samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet, men forslag til konkrete retsakter somopfølgning på handlingsplanen vil kunne få konsekvenser. Disse vil blive behandlet i forbindelsemed de forslag, der måtte blive fremlagt.9. HøringKommissionen har i begyndelsen af maj indledt sin høring af "Stock taking" papiret.Høringsperioden er fra 7. maj til den 2. juli 2010.Sagen blev drøftet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 11. maj 2010. Der fremkom enrække bemærkninger til regeringens indspil til EU's fremtidige energipolitik, som udvalget havdefået tilsendt til orientering, men ift. nærværende sag fremkom følgende bemærkning.Greenpeace bemærkede ift. regeringens foreløbige generelle holdning, at ”flugter med” var enmeget bred formulering. Holdningen burde strammes op.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen byder generelt Kommissionens "Stock taking" papir velkommen, og regeringen serfrem til udfaldet af høringsprocessen og drøftelserne i Rådet. Regeringen hilser ligeledesformandskabets udkast til konklusioner velkommen, og vil i forbindelse med forhandlingerneherom fremhæve, at 2011-2020 handlingsplanen skal ses i sammenhæng med det langsigtedeperspektiv.På det lange sigt flugter Kommissionens idéer om kulstoffattigere transport- og energisystemer,sådan som de bl.a. er kommet til udtryk i Europa 2020-strategien, godt med den danske vision omfossil uafhængighed.For at bidrage aktivt til udviklingen af EU's fremtidige energipolitik på kort, mellemlang og langsigt har regeringen udarbejdet et indspil til Kommissionen med konkrete bud på indsatsområder.Indspillet blev overbragt til Kommissionen den 6. maj 2010.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer har været en indledende drøftelse af formandskabets konklusioner i Rådetsenergiarbejdsgruppe. En række lande var betænkelige i forhold til vedtagelse af konklusioner pådette tidlige tidspunkt i processen, hvor der endnu kun er tale om et diskussionsoplæg fraKommissionen.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.Regeringens indspil til Kommissionen blev oversendt til orientering til Folketingets Europaudvalgden 6. maj 2010.

4. Internationale energirelationera)b)c)d)e)Nyt notat1. BaggrundDer afrapporteres med jævne mellemrum i energirådet om udviklingen i EU’s relationer påenergiområdet i forhold til tredjelande og internationale organisationer.2. HjemmelsgrundlagIkke relevant.3. NærhedsprincippetIkke relevant.4. Formål og indholdUnder dette dagsordenspunkt vil formandskabet og Kommissionen orientere om udviklingen i EU’srelationer på energiområdet til tredjelande og internationale organisationer.a) EU-US EnergirådetEU-US Energirådet blev vedtaget på EU-USA topmødet i november 2009. Formålet er at udbyggeden transatlantiske dialog om strategiske energispørgsmål, inklusive politikker med henblik på at gåover til kulstoffattige energikilder og at bekæmpe klimaforandringer. Der er nedsat enarbejdsgruppe for energipolitik, og for nylig blev det vedtaget at etablere flere undergrupper medspecifikke formål, herunder energieffektivitet, inklusive mærkning, kraftværker og bygninger,nuklear sikkerhed, CO2-opsamling og deponering (CCS), smart grids og elbiler samt gas- ogelmarkedsregulering.b) EU-OPEC mødeDer forventes en orientering om det 156. OPEC møde, der afholdtes den 17. marts 2010. På dettemøde besluttedes det at fastholde de aftalte produktionslofter.c) 12. Internationale Energi Forum (IEF), Cancún (Mexico)Det Internationale Energi Forum, IEF, er et forum for dialog mellem de olieproducerende og deolieforbrugende lande. Det seneste møde på ministerniveau blev afholdt den 29. – 31. marts 2010 iCancún, Mexico. På mødet enedes man om at styrke producent-forbruger dialogen.EU-US EnergirådetEU-OPEC møde12. Internationale Energi Forum (IEF), Cancún (Mexico)EUROMED - Union for Middelhavslandene (UfM)Øvrige

d) EUROMED – Union for MiddelhavslandeneDen 2.-3. juni vil der blive afholdt det sjette EU-Middelhavs ministermøde om energi ogvedvarende energi i Kairo. Mødet finder sted forud for stats- og regeringsledernes topmøde iUnionen for Middelhavslandene møde den 6.-7. juni. Det forventes, at klima- og energi vil indgåsom en del af drøftelserne på begge møder og indgå som en del af konklusionerne fra topmødet.Middelhavs Energi Ringen (Mediterranean Energy Ring)Middelhavs Energi Ringen er en af fem prioriteter i Den 2. Strategiske Energiredegørelse. Målet erfærdiggørelsen af energisamkøringslinjer, der forbinder Europa med det sydlige Middelhavsområdegennem sammenkobling af el-og gastransmissionsledninger, der vil forbedre energisikkerheden,fremme energiudveksling mellem de sydlige Middelhavslande og hjælpe med at udvikle deresenorme sol- og vindenergi potentiale. Det vides ikke hvad informationen under dette underpunkt vildreje sig om.e) ØvrigeDet kan bl.a. forventes, at der vil være en orientering om den nye aftale mellem Rusland og Ukraineom gasleverancer og –priser, som blev indgået den 21. april 2010. Aftalen betegner et tøbrudmellem de to nationer, som muligvis kan bringe den langvarige gasstrid til ende.5. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig.6. Gældende dansk ret og konsekvenser herforIkke relevant.7. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauetIkke relevant.8. HøringSagen blev drøftet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 11. maj 2010. Der fremkom ingenbemærkninger til emnerne på dagsordenen.9. Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark støtter generelt en aktiv politik fra EU’s side på energiområdet i forhold til tredjelande oginternationale energiorganisationer.10. Generelle forventninger til andre landes holdningerOrienteringssagerne har ikke været drøftet.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.