EPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 246: Pressemeddelelse og notat om regeringens indspil til EU's fremtidige energipolitik

EN AMBITIØS OG VISIONÆR ENERGIPOLITIK FOR EUROPAEU-Kommissionen skal i 2010 fremlægge sine idéer til en ny energipolitik for Europa for perioden2011-2020 samt en køreplan som led i arbejdet med at udvikle visionen for Europas overgang til enkulstoffattig, ressource effektiv og klimavenlig økonomi inden 2050. Den danske regering vil meddette indspil bidrage med elementer, der kan tages med i overvejelserne om, hvordan en nyeuropæisk energipolitik skal udformes på kort, mellemlangt og langt sigt.Med en ambitiøs og strategisk energipolitik kan der ydes et konkret bidrag til imødekommelse af enrække af de udfordringer, som Europa i dag står overfor. En styrket energipolitik skal frem for altforbedre Europas energisikkerhed og mindske tiltagende misforhold mellem forbrug og udbud afenergiressourcer, afhængighed af få leverandør- og transitlande, globale prisfluktuationer på fossilebrændsler og stigende global efterspørgsel efter energi. Energipolitikken skal også bidrage til atsikre fuld liberalisering af el- og gasmarkederne i EU mhp. bedre og billigere adgang til energi tilgavn for borgere og virksomheder. En ambitiøs og visionær energipolitik skal derudover understøttebestræbelserne på at bekæmpe klimaforandringer og konkret medvirke til at indfri EU's løfte om enreduktion i udledningen af drivhusgasser med 80-95 pct. i 2050.Samtidig kan en ambitiøs energipolitik bidrage til at skabe vækst, beskæftigelse og udviklingen afen grønnere og mere produktiv økonomi, hvor potentialet for innovation og produktion ienergisektoren udfoldes på en omkostningseffektiv måde. Flere af initiativerne i energipolitikken vilmedføre øgede omkostninger, men der er samtidig en række positive elementer ved en rettidigomstilling, herunder i forbindelse med fremme af grønne teknologier og europæiskestyrkepositioner, som vil have en gavnlig effekt særligt på langt sigt, hvor prisen på fossilebrændsler forventes at stige. Energipolitikken skal endelig ses i en global kontekst, og ved hjælp afet fornuftigt samspil mellem energi- og udenrigspolitik kan der ske en styrkelse af såvel EU'sinterne energisikkerhed som EU's eksterne handlemuligheder.Det er essentielt at styrke den fælles energipolitik for Europa, således at der både tages hensyn tilimplementering og konsolidering af den eksisterende politik og skabes rammerne for udviklingen afen politik med et langsigtet perspektiv. Udgangspunktet for en styrket energipolitik bør derfor væreopstillingen af en langsigtetvision for et Europa uafhængig af fossile brændsler.Det er overordnet en væsentlig forudsætning for at kunne realisere 20-20-20 målene og indfri denlangsigtede vision, at energidagsordenen "mainstreames" ind i alle relevante EU-policyromåder,herunder bl.a. forskning, udvikling, transport, landbrug, udenrigsanliggender og EU's budget samtat energipolitik opprioriteres i de finansielle perspektiver 2014-2020.Den danske regering mener, at særligt følgende områder bør have en fremtrædende plads i den nyeenergipolitik:Udvikling af et grønt indre marked:Energipolitikken bør understøtte Europa 2020 strategienog udviklingen af et grønt indre marked, som fokuserer på et produktivt marked og fjernelseaf markedsbarrierer for grønne kulstoffattige produkter, services og teknologier. Fokus påharmonisering og standardisering, bl.a. med henblik på indfasning af store mængdervedvarende energi i energisystemet og udbredelse af nye transportteknologier, herunder isærelbiler. Etablering af super grids og smart grids. Strukturfondsmidler til konvergensregionerbør fokuseres mere mod initiativer, som støtter EU's klima- og energipolitikker.

Fortsat liberalisering af energimarkederne:Videreudvikling af 3. liberaliseringspakke forenergi mhp. fuld ejermæssig adskillelse i det overordnede transmissionssystem.Styrkelse af FU&D:Intensiv udvikling af ny viden samt udnyttelse heraf er afgørende forEuropas konkurrenceevne, og teknologisk innovation af klimavenlige teknologier vil være enfordel for hele EU, hvilket derfor ganske naturligt kan efterstræbes på fællesskabsplan i endnuhøjere grad end hidtil. Forskning, herunder særligt i energi og klimaforandringer, hører tilblandt de vigtigste områder, som bør opprioriteres. Der bør ske en fordobling af midlerne tilforskning, udvikling og demonstration inden for dette område, herunder en væsentligforøgelse på EU's kommende budget, særligt til vedvarende energi, smart grids ogenergieffektivitet, frem mod 2020 i forhold til det nuværende niveau.Energieffektivisering:EU-medlemslandene bør i samarbejde med Kommissionen arbejde modsamlet set at opnå 20 % forbedret energieffektivitet i 2020 ved hjælp af virkemidler ogpolitikker på både EU- og nationalt niveau. Det er afgørende, at målet operationaliseres på enmåde, så det belønner lande, der allerede har vedtaget en betydelig indsats. Jævnfør DetEuropæiske Råds konklusioner fra marts 2010 vil målet ikke indebære en byrdefordeling. PåEU-niveau bør Kommissionen fremlægge de nødvendige supplerende forslag for at nå målet.Bioenergi:EU-medlemslandene bør sammen med Kommissionen sikre de nødvendigeincitamenter til, at der etableres et bæredygtigt marked for leverancer af biomasse fralandbruget, således at uudnyttet biomasse nyttiggøres bedst muligt, og således at produktionenog anvendelsen af biomasse til energiformål sker på en bæredygtig måde, der sikrer reelledrivhusgasreduktioner og tager hensyn til miljø og biodiversitet og er i balance medfødevareproduktionen.Minimumsstandarder for energi- og emissionsbeskatning:EU bør, som påpeget afKommissionen i Europa 2020-strategien, flytte vægten fra beskatning af arbejdet tilmiljøskadende aktiviteter. Der bør overvejes en fælles EU-tilgang til at internalisereomkostningerne ved forurening i ikke-kvoteomfattede sektorer - for eksempel gennemminimumsstandarder for beskatning af emissioner og højere minimumsbeskatning afenergiforbrug. Kommissionen bør fremlægge et konkret forslag ift. "greening the taxes".Energibeskatningsdirektivet bør revideres i overensstemmelse hermed.Langsigtet perspektiv:Det er nødvendigt at bevare et langsigtet perspektiv forenergipolitikken. Der bør derfor 1) opstilles en langsigtet vision for et Europa uafhængig affossile brændsler, herunder med tidsperspektiver og evt. milepæle herfor og inden for ensamfundsøkonomisk bæredygtig ramme, og 2) Kommissionen bør komme med forslag til enlangsigtet strategi for at understøtte en kulstoffattig energiforsyning og øgetfossiluafhængighed i transportsektoren. Den danske regering vil gerne i denne sammenhængbidrage med viden og idéer.