EN AMBITIØS OG VISIONÆR ENERGIPOLITIK FOR EUROPAEU-Kommissionen skal i 2010 fremlægge sine idéer til en ny energipolitik for Europa for perioden2011-2020 samt en køreplan som led i arbejdet med at udvikle visionen for Europas overgang til enkulstoffattig, ressource effektiv og klimavenlig økonomi inden 2050. Den danske regering vil meddette indspil bidrage med elementer, der kan tages med i overvejelserne om, hvordan en nyeuropæisk energipolitik skal udformes på kort, mellemlangt og langt sigt.Udfordringer – flersidet pres på EUEnergipolitikken i EU skal bidrage til at styrke energisikkerheden og reducere udledningen afdrivhusgasser og andre miljøskadelige stoffer. Samtidig kan en ambitiøs energipolitik bidrage til atskabe vækst, beskæftigelse og udviklingen af en grønnere og mere produktiv økonomi, hvorpotentialet for innovation og produktion i energisektoren udfoldes på en omkostningseffektiv måde.Flere af initiativerne i energipolitikken vil medføre øgede omkostninger, men der er samtidig enrække positive elementer ved en rettidig omstilling, herunder i forbindelse med fremme af grønneteknologier og europæiske styrkepositioner, som vil have en gavnlig effekt særligt på langt sigt,hvor prisen på fossile brændsler forventes at stige.For at fremme det fælles grundlag for en ambitiøs energipolitik i EU bør der opstilles en langsigtetvision om et Europa uafhængig af fossile brændsler.Løsninger – implementering af 2020-mål og en vision om et Europa uafhængig af fossilebrændslerDer er behov for at få en række rammebetingelser på plads, for at EU kan realisere sine mål og forsamtidig at sikre en langsigtet bæredygtig omstilling væk fra den fossile økonomi.EU skal via en ambitiøs og ansvarlig energipolitik vise lederskab i kampen mod de globaleklimaforandringer bl.a. ved energieffektiviseringer og vedvarende energi. Energipolitiske tiltag skalbidrage til at opfylde EU’s klimaforpligtelse, jf. konklusionerne fra Det Europæiske Råd omopnåelse af 2-grader målsætningen. Der er med klima- og energipakken fastsat konkretemålsætninger for den europæiske energipolitik frem mod 2020. Samtidig har EU meldt ind tilCopenhagen Accord, at EU vil reducere sine udledninger med 20 % ift. 1990, og at man er parat tilat påtage sig et reduktionsmål på 30 % i 2020 som led i en samlet international klimaaftale, hvorandre industrialiserede lande forpligter sig til sammenlignelige reduktioner, og udviklingslandenebidrager i overensstemmelse med deres ansvar og respektive kapaciteter. Aftalen skal nuoperationaliseres og inddrages i forhandlingerne om en juridisk bindende klimaaftale frem mod2020. EU skal fortsat gå forrest og vise, at vi kan og vil levere.EU’s importafhængighed af olie og naturgas er stigende, og EU risikerer i fremtiden at bliveafhængig af importeret energi fra nogle få regioner i verden. Der er behov for et velfungerendeindre marked for energi i Europa for at forbedre forsyningssikkerheden, og der er i den forbindelseet betydeligt behov for at sikre yderligere investeringer i den europæiske energiinfrastruktur – isærpå tværs af grænserne. Det er samtidig nødvendigt at investere massivt i forskning i og udvikling afkulstoffattige teknologier, som i et langsigtet perspektiv kan sætte Europa i stand til i endnu højeregrad at udnytte energiressourcerne.

EU's energipolitik skal være markeds- og konkurrencebaseret. En øget liberalisering afenergimarkederne i EU vil være et afgørende bidrag til sikring af forsyningssikkerheden. Bidrag frahøjere energieffektivitet, valg af energikilder og valg mellem teknologier skal ske i et effektivtsamspil, under hensyntagen til medlemslandenes frie valg af energikilder. Medlemslandenessuverænitet i det fundamentale valg af energimiks skal bevares, men på en lang række områder kanEU med fordel bidrage til en fælles og koordineret indsats.På det lange sigt skal Europa være uafhængig af fossile brændsler. Centrale elementer iudformningen af en ny energipolitik for Europa, der kan realisere den langsigtede vision og stabilgrøn vækst, bør være øget forskning, udvikling og demonstration af kulstoffattige teknologier, merevedvarende energi og markant forbedret energieffektivitet. En væsentligt øget elektrificering afenergisystemet kan samtidig give et betydeligt bidrag til denne omlægning. Det skyldes dels lavereomkostninger ved at gøre elproduktionen fossiluafhængig over tid set i forhold til omkostningerneved omstillingen i andre sektorer, dels fordi kulstoffattig elproduktion kombineret med kraftvarmesamt vindbaseret elproduktion i mange tilfælde sikrer en mere effektiv energiudnyttelse, hvormedelektrificering vil forbedre EU’s forsyningssikkerhed. Endelig bør øget integration med andrepolitikområder tilstræbes, så synergieffekter kan opnås ved hjælp af samarbejde og samtænkning påtværs af sektorer.Gevinster – styrket energisikkerhed og bæredygtig grøn vækstEn omstilling af de europæiske økonomier med uafhængighed af fossile brændsler og grøn vækstvil have vidtrækkende konsekvenser for europæisk erhvervsliv fra produktions- til servicesektorenog for EU's borgere. Der vil være betydelige omkostninger forbundet med en omstilling afproduktion og forbrugsmønstre, men der vil også være samfundsøkonomiske og privatøkonomiskegevinster ved en rettidig omstilling til bæredygtige løsninger.Europa vil kunne opleve gevinster i form af styrket energisikkerhed gennem øget uafhængighed afimporteret fossil energi, modstandsdygtighed overfor stigende priser på fossile brændsler, reduceretklimabelastning og miljøforurening, nye erhvervsmuligheder ved udvikling af nye markeder ogmarkedsfordele på tværs af grænserne, mulighed for at gøre Europa attraktiv i global forsknings- ogerhvervssammenhæng og forbedre tiltrækningskraften af udenlandske virksomheder og den globaleforskerelite samt gevinster ift. EU's eksterne relationer og mere effektive energimarkeder. Det vilskulle håndteres, at øget anvendelse af vedvarende energi også giver udfordringer forforsyningssikkerheden. For eksempel vil integration af større mængder vejrafhængig vedvarendeenergiproduktion i EU's energisystemer kræve udbygning af transmissionsnet, udvikling afintelligent styring af net og energiforbrug samt muligheder for lagring, hvis forsyningsstabilitetenskal opretholdes.1) Opfyldelse af 2020-mål (kort perspektiv)Energipolitikken skal understøtte EU’s 20-20-20 mål. En del af lovgivningen er på plads, menyderligere tiltag vil kunne understøtte indsatsen.Den danske regering foreslår en opprioritering i EU's nye energipolitik af nedenstående virkemidlerfor derved at sikre indfrielse af de overordnede målsætninger. Der er allerede sat bindende EU-målfor vedvarende energi og drivhusgasemissioner, og der udvikles infrastrukturplaner på EU-niveau,men fx ift. energieffektivisering kan der fortsat gøres meget, ligesom koordinationen inden for

transport og (minimums-)afgifter og forskning og udvikling kan forbedres. Mainstreaming afenergidagsordenen samt forstærket samarbejde og koordination på tværs af EU-policyområder børprioriteres, herunder fx uddannelse og tiltag rettet mod forbrugeradfærd.Den danske regering mener, at der er behov for en særskilt indsats på følgende områder. Punkterneunderstøtter i vidt omfang hinanden gensidigt.

I) Infrastruktur & liberalisering ("a green single market")

Den nødvendige omfattende omlægning af energisystemet vil blive yderst kostbar, men kanreduceres ved øget EU-samarbejde. Integrationen af store mængder vedvarende energi i elsystemetkan således være væsentligt billigere, hvis transmissionskapaciteten på tværs af EU-landeneforstærkes og markedsbetingelserne harmoniseres. Det er derfor vigtigt, at den nye energipolitikunderstøtter udviklingen af et grønt indre marked, som fokuserer på et produktivt marked ogfjernelse af markedsbarrierer for grønne kulstoffattige produkter, services og teknologier til gavnfor både innovation, økonomisk vækst, energisikkerheden og klimaet.Den danske regering foreslår konkret:Harmonisering af tekniske standarder, herunder fx for infrastruktur til elbiler. Ud over fællesstandarder bør mærkningskrav på energiområdet for både produkter og services udvides på EU-plan. På den måde vil det indre marked kunne udbygges til fordel for forbrugerne.Udarbejdelse af en redegørelse for et europæisk supergrid og smart grid mhp. integration afstore andele varierende VE-elproduktion og øget konkurrence i elsektoren, herunder gennemfokus på samspil mellem forbrug og kapacitet i distributionsnettet. Smart grid udvikling kan fxindgå som del af de reviderede TEN-E retningslinjer.Videreudvikling af 3. el- og gasliberaliseringspakke med særlig fokus på områder, der sikrer atmarkederne understøtter de overordnede mål om forsyningssikkerhed, omkostningseffektivitet,konkurrence på markedet og bæredygtighed. Det drejer sig primært om gennemførelse af fuldejermæssig adskillelse i det overordnede transmissionssystem.Solidaritetsmekanismer bør udmøntes ud fra hensynet til en balance mellem ansvar for egenenergiforsyningssikkerhed og fælles solidariske tiltag. Alle medlemslande bør også selv sørgefor at gøre sig mindre sårbare i tilfælde af krisesituationer, fx gennem markedsliberalisering ogdermed større udbud samt udvikling af alternative energikilder eller satsning påenergieffektivitet.

Overordnet:EU-medlemslandene bør i samarbejde med Kommissionen arbejde mod samlet setat opnå 20 % forbedret energieffektivitet i 2020 ved hjælp af virkemidler og politikker på bådeEU- og nationalt niveau. Det er afgørende, at målet operationaliseres på en måde, sådet belønner lande, der allerede har vedtaget en betydelig indsats. Jævnfør Det Europæiske Rådskonklusioner fra marts 2010 vil målet ikke indebære en byrdefordeling. På EU-niveau børKommissionen fremlægge de nødvendige supplerende forslag for at nå målet.apparatersogenergirelaterede produktersenergiforbrug: videreudvikling af normer forprodukters energieffektivitet og energimærkning. I forbindelse med fastsættelse af eco-designkrav skal energieffektivitet fortsat prioriteres højt. Normerne skal udbredes til at omfatte flereprodukter, herunder også industrielt udstyr og nye produkter, som er på vej ind i markedet.Normerne skal være dynamiske og må derfor løbende opdateres.eksisterende bygninger:Medlemslandenes handlingsplaner i henhold til det omarbejdedebygningsdirektiv skal via peer pressure bidrage til, at alle medlemslandende arbejder hen imodat sikre, at de eksisterende bygninger på længere sigt får et lavt energiforbrug.erhvervslivet:energieffektiv projektering af alle større nyinvesteringer i produktionsudstyr (dvs.indtænkning af energieffektivisering allerede i projekteringsfasen), større indsats for bestavailable technology, langsigtet forsknings- og udviklingsindsats for effektivisering ellersubstitution af særligt energiintensive produkter (cement, stål, aluminium mv.) med andreprodukter, som ikke er så energikrævende.

III) Vedvarende energi

Et af de bærende elementer i omlægningen af det europæiske energisystem skal være vedvarendeenergi. EU er kommet godt i gang med udvinding af energi fra vedvarende energikilder, menpotentialet er betydeligt større. Udgangspunktet for den nye energipolitik er det bindende mål om20 % vedvarende energi i 2020, men udbygningen må forventes at stige også efter 2020. I juni 2010indmelder medlemslandenes deres VE-handlingsplaner i medfør af direktivet. Det må forventes, atbåde infrastruktur, investeringer, biomasseressourcer og produktionskapacitet i fxvindmølleindustrien bliver udfordret af denne øvelse, og at det vil udløse behov for nye initiativer.Der vil i de kommende år være en stigende efterspørgsel efter biomasse både til energiproduktionog til biobrændstoffer. EU-medlemslandene bør sammen med Kommissionen sikre de nødvendigeincitamenter til, at der etableres et bæredygtigt marked for leverancer af biomasse fra landbruget,således at uudnyttet biomasse nyttiggøres bedst muligt, og således at produktionen og anvendelsenaf biomasse til energiformål sker på en bæredygtig måde, der sikrer reelle drivhusgasreduktioner,tager hensyn til miljø og biodiversitet og er i balance med fødevareproduktionen. Landbrugets rollesom leverandør af grøn energi, herunder biogas, bør tillige tillægges større vægt i den fremtidigefælles landbrugspolitik.For at realisere det overordnede mål og potentialet foreslår den danske regering konkret:De vedvarende energikilder bør være mangfoldige. Udvikling og demonstration af vedvarendeenergikilder som pt. ikke er inkluderet i SET-planen bør derfor prioriteres, herunder fxgeotermisk energi og bølgeenergi teknologier.VE-direktivets samarbejdsmekanismer (statistisk overførsel af data for VE-produktion ogfællesprojekter) skal videreudvikles mhp. at sikre billigst mulig VE-udbygning på EU niveau.

IV) Kulstoffattig transport og ny teknologi

Udviklingen af alternative transportmidler udgør et af de helt centrale indsatsområder ift. at indfride overordnede mål. Der er allerede en spirende udvikling i gang i Europa og globalt for at fremmekulstoffattig transport, og den udvikling bør understøttes af den nye energipolitik og andrerelaterede politikområder, så barrierer fjernes. Initiativer til fremme af elbiler og netudvikling skalbl.a. sikre, at opladning af elbiler kan indgå i styringen af elnettene, herunder at opladning sker isituationer med stor VE-elproduktion. Det bør i fremtiden være muligt at køre fra Nordkap tilSyditalien uden at skifte elbil undervejs.Den danske regering foreslår konkret, at der iværksættes omfattende foranstaltninger til fremme afkulstoffattig transport, herunder:Fremme af elbiler i samspil med udviklingen af "intelligente" el- og lagringssystemer, super ogsmart grids og kraftvarme m.v., fx gennem handlingsplanen for udbredelse af grønne køretøjerog fastlæggelse af overordnede regulatoriske rammer.Sikre at elbiler kan køre og oplades over hele EU uden tekniske tilpasninger, fx gennemudarbejdelse af international standardisering af stik, datakommunikation og batterier.Sikre at ingen nationale særkrav unødigt kan sinke og fordyre nye brændstofteknologier.Sikre at medlemslandene på passende vis bakker op om nye kulstoffattige teknologierVidereudvikling af kriterier til sikring af bæredygtige biobrændstoffer, der ikke medførerindirekte forskydningseffekter.Opstilling af ambitiøse krav om reduktion af lastbilers, bussers og minibussers energiforbrug.

V) Forskning, Udvikling og Demonstration (FU&D)

Den globale efterspørgsel efter kulstoffattige og miljørigtige produkter og service opgøres til ca.EUR 3500 milliarder årligt og beskæftiger ca. 3,5 mio. personer i EU. Det er en af de mestdynamiske områder, og det forventes, at værdien vil stige til over EUR 4500 milliarder i 2015.Intensiv udvikling af viden og udnyttelse heraf er afgørende for Europas konkurrenceevne, ogteknologisk innovation af klimavenlige teknologier vil være en fordel for hele EU, og kan derforganske naturligt efterstræbes på fællesskabsplan i endnu højere grad end hidtil. Den nyeenergipolitik bør derfor indrettes, så EU kan styrke sit videnskabelige og teknologiske fundamentog derved få del i det boomende marked. FU&D er derudover en forudsætning for at sikre eneffektiv energiforsyning i fremtiden, f.eks. energilagringsteknologier, vedvarende energikilder i storskala og energieffektivisering. Forskning, herunder særligt i energi og klimaforandringer, hører tilblandt de vigtigste områder, som bør opprioriteres.

Den danske regering foreslår konkret:Opsætning af ambitiøse rammer for forskning i energi og energiteknologier, udvikling ogdemonstration (fx ved at øge fællesskabets FU&D rammer betragteligt). Desuden må der gøresen særlig indsats for tidlig markedsopbygning for nye teknologier.Der bør ske en fordobling af midlerne til forskning, udvikling og demonstration inden forenergiområdet, herunder en væsentlig forøgelse på EU's kommende budget, særligt tilvedvarende energi, smart grids og energieffektivitet, frem mod 2020 i forhold til det nuværendeniveau.Understøttelse af et "Silicon Valley for energi", hvor "clusters", grupper af virksomheder ogforsknings- og iværksættermiljøer, kan smelte sammen og tiltrække større virksomheder.Incitamentsskabelse mhp. investeringer i forskning og udvikling af store (til tider usikre)projekter, herunder større vedvarende energiprojekter.

VI) Tværgående økonomiske instrumenter

Som supplement til de vedtagne og fremtidige lovgivningspakker vil det også være hensigtsmæssigtmed en budgetmæssig opgradering af energipolitikken for at understøtte EU's mål. Flere midler frabudgettet bør flyttes til EU-politikker som skaber merværdi for hele EU ved at stimulere vækst ogøget parathed til at udnytte de muligheder, som skabes af en tiltagende globaliseret verden. EU børogså, som påpeget af Kommissionen i EU2020-strategien, flytte vægten fra beskatning af arbejdettil miljøskadende aktiviteter. Der eksisterer allerede minimumsstander for beskatning af brændslertil opvarmning og elektricitet, men satserne er så lave, at de kun har meget ringe effekt.Den danske regering foreslår konkret:Der bør overvejes en fælles EU-tilgang til at internalisere omkostningerne ved forurening i ikke-kvoteomfattede sektorer - for eksempel gennem minimumsstandarder for beskatning afemissioner og højere minimumsbeskatning af energiforbrug. Energibeskatningsdirektivet børrevideres i overensstemmelse hermed.Som en start på et tættere samarbejde om energi- og emissionsbeskatning bør Kommissionenfremlægge et konkret forslag ift. "greening the taxes" mhp. så vidt muligt at opnå en ensartetbelastning/beskatning såvel inden for som uden for kvoteområdet.Udfasning af klimaskadelige subsidieordninger i EU for at mindske forbruget af fossilebrændsler og bidrage til mere ensartede konkurrencevilkår.Strukturfondsmidler til konvergensregioner bør fokuseres mere mod initiativer, som støtter EU'sklima- og energipolitikker.

og transitlande, der kan sikre pålidelige leverancer af energi til stabile og konkurrencedygtigepriser. EU's interne energipolitik kan samtidig bidrage til at opnå udenrigspolitiske formål ved atskabe større handlefrihed for EU globalt gennem større uafhængighed af importeret energi. Enintern satsning på diversitet af energikilder, herunder primært vedvarende energi, og øgetenergieffektivitet kan yde et væsentligt bidrag til den udvikling. Samtidig vil fremme af vedvarendeenergi og energieffektivitet være væsentlige elementer i energipolitikkens eksterne dimension.I forhold til energipolitikkens eksterne dimension mener den danske regering konkret:EU bør identificere og styrke samarbejdsrelationer med tredjelande på det klima-, miljø-,udviklings- og forskningspolitiske område.EU bør lægge vægt på at forfølge målet fra G20-mødet i Pittsburg i september 2009 omudfasning af skadelige subsidier i tredjelande, der fremmer et overforbrug af fossilebrændstoffer og samtidig er til skade for vækst og beskæftigelse i de lande, der har subsidier.EU bør prioritere strategisk energiinfrastrukturudbygning og i øvrigt udbygge forholdet tilcentrale leverandør og transitlande.

2) Langsigtet vision om et Europa uafhængig af fossile brændsler (mellemlangt og langsigtetperspektiv)For at kunne give et realistisk billede af i hvilken retning Europa bevæger sig, er der behov for atbevare et langsigtet perspektiv for energipolitikken. Det vil både være en fordel ift.politikplanlægningen og industriens prioritering af nye investeringer. Den danske regering ser i denforbindelse frem til, at EU's Refleksionsgruppe om Europas fremtid fremlægger sin rapport medanbefalinger.Formuleringen og udviklingen af en overordnet vision med et klart mål er nødvendig for at sikre atde rette strategiske valg bliver taget rettidigt. Visionen bør tage udgangspunkt i en grundig analyseaf de fremtidige udfordringer for EU på klima- og energiområdet – herunder af den sandsynligeforsyningssituation og økonomi for fossile brændsler på langt sigt.Den nye energipolitik skal bl.a. understøtte det langsigtede mål om at reducere EU’sdrivhusgasudledninger med 80-95 pct. i 2050 samt en uafhængighed af fossile brændsler. Danmarkbidrager gerne med erfaringer fra den danske Klimakommission, som har til formål at finde ud af,hvordan og hvornår Danmark kan blive uafhængig af fossile brændsler.Den danske regering foreslår i den forbindelse konkret:Opstilling af en overordnet og langsigtet EU-vision, som kunne være"Europa uafhængig affossile brændsler",herunder med tidsperspektiver og eventuelt milepæle og inden for ensamfundsøkonomisk bæredygtig ramme.At Kommissionen udarbejder analyser, der tager sigte på den lange bane, herunder bl.a. analyseraf udbud og efterspørgsel af reel risiko og omkostninger ved forsyningssvigt sammenholdt medlagerkapacitet, forsyningsdiversitet og omkostninger herved samt af de langsigtede strategiskeog energipolitiske udvikling i EU og ikke mindst analyser af, hvordan EU undgårforsyningssvigt samtidig med at EU bevæger sig mod uafhængighed af fossile brændsler.

I) Infrastruktur & liberalisering ("a green single market")

II) Energiforbrug og energieffektivisering

III) Vedvarende energi

IV) Kulstoffattig transport og ny teknologi

V) Forskning, Udvikling og Demonstration (FU&D)

VI) Tværgående økonomiske instrumenter

VII) Eksterne relationer